Nyhedsbrev Kontaktcenter Klippen - Lille Colbjørnsensgade 9 st. th. - 1703 København V. Årgang 17. Nr. 2. August 2014 www.klippen.org [email protected] Klippen har åbent: mandag, onsdag og torsdag aften, kl. 19.00 - 21.30 En del af Teen Challenge KONTAKTCENTER KLIPPEN Kontaktcenter Klippen er et værested for hjemløse, misbrugere og prostituerede på Vesterbro i København Forandringerne på Vesterbro... København og ikke mindst Vesterbro har gennem de sidste 40 år oplevet store forandringer. Byfornyelsen i 1980’erne og 1990’erne forvandlede Vesterbro fra at være en gammel slidt bydel med billige udlejningsejendomme til i dag at være en mere mondæn bydel med flotte ejerlejligheder og andelsboliger, godt butiksliv med små smarte tøjforretninger, special butikker og lign.. Siden 2005 har selv den mere end hundrede år gamle ”Kødbyen” på Halmtorvet ændret karakter og blevet et in-sted med moderne restauranter, smarte cafeer og natklubber. Indre Vesterbro er dog også kendt som det sted i København, hvor narkomanerne opholder sig. Vesterbro blev for alvor hele Københavns stofscene, da en byfornyelse på Nørrebro pressede stofsalget fra Blågårdsgade på Nørrebro til indre Vesterbro. Samtidig sagde Christiania stop til narko i 1979 og lavede her en såkaldt ’narkoblokade’. Lige siden har et område på godt og vel én kvadratkilometer på Vesterbro fungeret som Danmarks største narkoscene. Derudover kaldes den del af Istedgade, der ligger fra Hovedbanegården og ned til Gasværksvej, den dag i dag stadig for ”red light district”. Det skyldes blandt andet de mange ’live shows’, og de mange piger, der gennem årene har trukket på gaden. Gadebilledet har ændret sig: Gadebilledet har gennem årene ændret sig i takt med byfornyelsen og de åbne grænser. I dag er kvinderne, der trækker på gaden, ikke længere danske, de kommer i stedet fra Rumænien eller afrikanske lande. Kvinderne er ofte handlede og er blevet tvunget hertil af bagmænd. Misbrugsmiljøet har også ændret karakter. Nu finder man stort set aldrig en sprøjte gå gaden, da misbrugerne har fået fixerum. Derudover har “den fri bevægelighed” gjort, at mange hundrede østeuropæere er kommet til Danmark for at “finde arbejde”. Det har, som vi beskrev i forrige nyhedsbrev, gjort, at Klippen og ikke mindst Vesterbros væresteder står overfor en væsentlig udfordring. - Vi har i Klippen siden starten inviteret alle indenfor, uanset social status, baggrund og nationalitet. Men med de nye udfordringer, har vi valgt at ændre balancen og igen styrke indsatsen overfor de danske og grønlandske misbrugere. De har i høj grad brug for et fristed, hvor de kan komme ind og samtale, finde ro, og få hjælp til at komme i behandling. Vi ved, at flere andre væresteder arbejder specifikt med at hjælpe migranter, hvilket bør give Klippen rum til at fortsætte som et decideret kontaktcenter for misbrugerne i området. Fremtiden: Vesterbro vil i fremtiden fortsat opleve forandringer. Sønder Boulevard og Istedgade har allerede fået en ansigtsløftning. Næste projekt bliver Skelbækgade og det nye fixerum på Halmtorvet 17, der åbner i 2016 - blot få hundrede meter fra Klippen. Klippen er beliggende midt i en sump af misbrug. Hvordan området ser ud om to år, når det nye fixerum åbner, kan vi kun gætte på. Men Klippen ønsker fortsat at være det sted på Vesterbro, hvor misbrugere søger hen, når de har brug for ro, en fortrolig samtale eller hjælp til at komme i behandling. Klippen har altid brug for mennesker, der vil støtte vort arbejde og vi vil fortsætte med at dele de gode nyheder med vore brugere, om at der findes en anden virkelighed - frihed fra misbrug! Klippens daglige leder - Foran det kommende Fixerum Halmtorvet 17 på indre Vesterbro - Fortsat god sommer EN PRAKTIKANTS OPLEVELSER PÅ ENGHAVE PLADS Af Marie Joy Winkler Mit navn er Marie Joy Winkler. Jeg er 21 år og kommer fra den lille by, Suhl, der ligger midt i Tyskland, og er vokset op sammen med seks søskende. Samme år jeg blev født, grundlagde mine forældre den første uafhængige kirke i vores hjemby, og lige siden har de begge fungeret som præster i kirken. Marie Joy Winkler (San Marino) Siden 2012 har jeg studeret ’Socialt Arbejde’ på et universitet i Coburg, Tyskland. Som en del af mine studier, blev jeg bedt om at tage en seks måneders praktikperiode i et andet land. Efter at have arbejdet hos Teen Challenge i Berlin, tænkte jeg, det ville være en god idé igen at arbejde i Teen Challenge regi. Efter at have bedt over hvilket land jeg skulle studere i, kiggede jeg på Teen Challenge i Danmark og fandt ud af, at Kontaktcenter Klippen på Vesterbro var en del af denne organisation, så derfor valgte jeg at komme til København pr. 1. marts 2014. Formålet med min praktikperiode er at lære mere om og udføre socialt arbejde i praksis. Jeg ønsker at se, hvordan man kan anvende teoretiske tilgange i det virkelige liv og ønsker især at opleve, hvordan det fungerer i en kristen kontekst. Hvad er jeg involveret i? To gange om ugen arbejder jeg i Klippens værested i Lille Colbjørnsensgade. Derudover er jeg involveret i Klippens Kørselsteam og genbrugsbutikken Cirkelines Æske på Blågårdsgade på Nørrebro. - De mange spændende opgaver gør sit til, at jeg oplever en vellykket praktik! Klippens Kørselsteam på Enghave Plads I de sidste tre måneder, har jeg haft mulighed for at være med i Klippens Kørselsteam og besøge brugerne på blandt andet Enghave Plads på Vesterbro. Omgivet af træer og buske, ligger pladsen lige bag ved en af Københavns utallige byggepladser (Metroen). Da jeg besøgte Enghave Plads første gang, mindede det om en legeplads. For at komme ind, må man gennem en gammel knirkende jernlåge. Midt på pladsen er der en konstruktion, der ligner en pavillon. Søjlerne som holder taget på plads, er malet i forskellige farver og nuancer. Med grønne buske og træer omkring ligner det et fredeligt og lykkeligt sted, men når man kigger sig omkring, sidder folk med en øl i hånden, og andre deler en joint. På den lange kurvede bænk, der går gennem hele pladsen, står der ofte tomme flasker vendt på hovedet, så de kan dryppe af. Da jeg kom til pladsen første gang fangede jeg mig selv i, at sætte brugerne i kasser. Men i stedet for at begynde at dømme dem, så var jeg faktisk ret beæret over at få lov til at hilse på dem og høre deres historier. Det, der skete i løbet af de næste par uger, var fantastisk. Jeg fik mulighed for at lære dem bedre at kende og høre om ting, de har oplevet. Et af de mennesker var Mamma. En kvinde der kommer for at gøre en forskel. Jeg tænkte, det kunne være spændende at høre hvorfor Mamma kommer på pladsen, og hvad der ligger bag – hendes egen livshistorie. Den ville hun rigtig gerne dele. Mammas historie: Mammas rigtige navn er Margaret Puhi Hansen. Hun blev født i byen Whakatane på New Zealand (nord øen) i 1950. Mamma er vokset op i en god og kærlig familie med forældre, der altid var der. Hun boede i Whakatane hele sin barndom, lige indtil den dag hvor et dansk containerskib lagde til i havnen. I 1976 mødte Margaret nemlig en dansk sømand, der senere skulle blive hendes mand. 2 Svend var maskinmester på et containerskib, der sejlede til New Zealand et par gange om året. Da han arbejde seks måneder ad gangen, bad han Margaret om at besøge ham i hans næste ferieperiode i Danmark. Han foreslog hende også at flytte til Danmark. Margaret startede med at tage på en længere ferie i Danmark i 1977 for at se landet og spørge sig selv, om det var et land hun kunne leve i? Men da hun virkelig elskede sit hjemland, tog det nogen tid for hende, før hun var villig til at flytte ”hjemmefra”. Da Margaret senere fandt ud af, at hun var blevet gravid, så var hun jo ligefrem nødsaget til at træffe en beslutning og valgte dermed at bosætte sig i Danmark. Et par måneder senere blev hendes søn Esben født, og to år efter blev hun gift med danskeren, hun havde forelsket sig i. Margaret blev gift med Svend den 1. november 1980 i Enghave Kirke. Fire år senere blev hendes yngste søn Sean født. Han har en særlig plads i Margarets hjerte, da han har haft mange sundhedsmæssige udfordringer og har været gennem svære ting. Da Svend døde i 2000, var deres søn Sean kun 16 år gammel. Kort tid efter kom Sean ind i en masse problemer. Han begyndte at ryge hash og stjal for at være i stand til at betale for sit misbrug. Igennem denne meget turbulente tid, valgte Margaret at hun Margaret Puhi Hansen (Mamma) ikke ville svigte sin søn, men støtte ham igennem kampene. Margaret ønskede, at han igen skulle få et normalt og ikke mindst sundere liv. Efter at have været på rehabilitering i Vrå i Nordjylland i 2010, har Sean nu været clean i fire år. Seans historie er en af grundene til at Margaret i dag ønsker at hjælpe misbrugere, så de kan få en ny chance i livet. Hvorfor bliver hun kaldt for ’Mamma’? Efter at have arbejdet på slagteriet ’DAT Schaub’ på Flæsketorvet på Vesterbro i tyve år, startede Margaret som frivillig i TopGenbrug (KFUK) på Istedgade. Hun stoppede på slagteriet, da hun fik problemer med hofterne og samtidig gigt. Margaret kom i stedet i revalidering gennem Københavns Kommune for at se, hvor meget hun kunne klare. Efter længere tids aktivering i TopGenbrug, blev Margaret førtidspensionist i 2010. Men før dette valgte Margaret en dag at tage en masse tøj med fra butikken og lagde det op af en betonmur ved det 114 år gamle Kastanjetræ midt på Enghave Plads. Et træ, som senere blev fældet på grund af Metrobyggeriet. Hun fortalte da til de nærmeste brugere, at hun havde taget gaver med til dem. Straks derefter kom en frysende mand hen og spurgte efter en varm jakke, da han ikke havde noget overtøj. Margaret gik tilbage til genbrugsbutikken og fandt en varm jakke til manden. Mamma oplever, der er mange udfordringer på pladsen. Udover at der bliver drukket masser af alkohol, røget hash, mm., så er der også de daglige konflikter. Mamma er dog kommet til den erkendelse, at man ikke kan hjælpe alle. For selvom hun prøver at udleve det med, at ’elske sin næste som sig selv’, og det er hendes hjertes ønske at hjælpe alle mennesker, så har hun også lært, at alle træffer deres egne beslutninger. Marie slutter af: Det svarer lidt til, hvad jeg har oplevet, fortæller Marie. Jeg elsker at hilse på og snakke med folk på Enghave Plads. De er i mine øjne helt unikke mennesker. Og uanset hvilken situation de eller andre mennesker befinder sig i, så ser Gud altid stor værdi i hvert eneste menneske! Jeg tror på, at Gud længes efter dem og ønsker, at de skal leve et liv i frihed. Måske er det ikke alle, der er klar til at gå gennem afvænning her og nu. Derudover ser andre måske ikke et behov for en forandring i deres liv. Vi forstår måske ikke, hvorfor de vælger som de gør. Det betyder dog ikke, at de er mindre værdifulde af den grund. Marie slutter med at fortælle, at alle brugerne på Enghave Plads nyder at få en god kop varm chokolade, toppet med flødeskum, samt en af vore friske hjemmelavede sandwiches. På samme måde som de fleste værdsætter Mamma, så oplever vi, at de værdsætter det vi gør. At vi uge efter uge kigger forbi Enghave Plads, lytter og snakker med dem om de udfordringer, der er i livet. Klippen står gerne klar på sidelinjen, hvis en eller flere af brugerne ønsker at få hjælp – det gælder også hjælp til at komme ud af misbrug. Mest af alt håber jeg på, fortæller Marie, at de ved vi holder rigtig meget af dem og ønsker dem alt det bedste! Kontaktcenter Klippen har gennem de sidste 19 måneder og stort set hver eneste uge kommet på Enghave Plads. Vi bliver ALTID mødt med smil, et fast håndtryk, et kram eller venlige bemærkninger. Flere brugere på Enghave Plads og de andre pladser vi besøger rundt i København, oplever at vi står klar, når der er behov for hjælp. Vi har således ved flere lejligheder besøgt mennesker på hospitalet, kørt dem hjem eller hentet dem når de skulle med på Tivolitur eller lign. Det vi gør, er ikke blot et arbejde, det er noget vi brænder for, og ønsker alle mennesker skulle praktisere. Alle kan velsigne en hjemløs med nogle småmønter.Tænk aldrig på hvad pengene bliver brugt til. Velsign blot! - Som Mamma så flot fortæller, så bør vi alle huske på, at ‘elske vor næste som os selv’. For hvilket menneske vil ikke gerne elskes? - (Gør da ligeså!) Enghave Plads I de følgende uger og måneder samlede Margaret ting sammen for at hjælpe misbrugere, og specielt brugerne på Enghave Plads. Margarets engagement og kærlighed overfor brugerne, mindede dem mest af alt om en kærlig mor, og hun blev dengang sammenlignet med Mother Theresa. Brugerne havde svært ved at huske hendes engelske navn (Margaret), så de begyndte i stedet at kalde hende for Mamma – hvilket hun har været for mange af dem, lige siden. og hun forsøger at hjælpe dem, så godt hun kan. To af dem der pt. opholder sig på Enghave Plads har været hjemløse i en længere periode, og da det hjemløse par for nogen tid siden mistede deres telefon, gav Mamma dem mulighed for at låne hendes, så de altid kan ringe og sende e-mails til de myndigheder, de skal kontakte. Ind imellem bliver de også inviteret hjem i varmen på kaffe eller te. I dag kalder Mamma mange af disse mennesker for sine venner, men hun ser dem også som mennesker i nød, 3 TROEN FJERNEDE STOFTRANGEN Klippen s Postko rt Jeg er opvokset i en god familie med kristne forældre og 6 søskende. Men allerede som 10-11 årig blev jeg påvirket for første gang, og som 15 årig begyndte det for alvor at gå ned af bakke. Lavt selvværd og det materielle liv trak mig ind i et dybt misbrug, der varede i 30 år. I dag er jeg stoffri, har fået taget mig en uddannelse, og i 2013 blev jeg gift med en helt fantastisk kvinde. VIL DU OGSÅ UD AF DIT MISBRUG? STØTTET AF Peter Jørgensen Mit liv begyndte i 1963 i den lille Københavnske forstad Hvidovre. Jeg er opvokset med gode kristne forældre og 6 søskende. Jeg har gået i søndagsskole og på en kristen efterskole og sådan noget. Men lavt selvværd, følelsen af ikke at føle mig god nok og det materielle liv trak mig desværre ind i et dybt misbrug. Da jeg var 15 år gammel kom jeg i lære som frisør, og dér mødte jeg en pige. Jeg falder på det tidspunkt for det verdslige liv, hvilket fører til fest og farver og gang i gaden. På det tidspunkt var jeg mere fokuseret på, hvad jeg kunne få, end hvad jeg havde. Jeg var i oprør og valgte mine forældre fra, blev gift og købte et hus. Jeg gabte uden tvivl over for meget og valgte på det tidspunkt at klare udfordringerne med alkohol. For mit vedkommende handlede det om at flygte fra den verden, jeg levede i. Jeg kunne ikke leve op til alle de krav, jeg og andre stillede til mig. I 1992 bliver jeg skilt fra den kvinde jeg fik mine 3 børn med. Jeg møder kort tid efter en ny kvinde, som jeg hurtigt flytter sammen med. Men problemerne gentager sig. Jeg bliver derefter introduceret til forskellige stoffer og ser det som løsningen på mit problem. Jeg tog amfetamin og kokain hver dag, og drak derudover en masse. STØT KLIPPENS ARBEJDE STØT KLIPPENS ARBEJDE STØT KLIPPENS ARBEJDE I starten af 2008 er jeg ved flere lejligheder ved at stille træskoene, men overlever heldigvis. Da jeg i sommeren 2008 får mulighed for et ophold på Betesda Rehabilitering, så begynder tingene at vende. Jeg oplevede på et sommerstævne, hvordan Gud talte til mig om at træffe en beslutning for min fremtid. For hvis jeg ville have et nyt liv, så var jeg nødt til at give afkald på det gamle. Og det valgte jeg så at gøre - og siden dengang har jeg ikke haft nogen stoftrang. Jeg har fundet en fred, som jeg ikke troede fandtes. Siden hen er jeg blevet uddannet pædagogisk assistent, blevet gift og oplever at livet er værd at leve takket være min nye tro på Gud! Klippen fik i 2013 lavet 6 forskellige postkort med historier fra tidligere misbrugere. De fortæller hver især, hvordan Klippen og Betesda Rehabilitering har hjulpet dem ud af misbruget og videre i livet. - Peter bor i dag i Grindsted, arbejder i Billund Kommune og har for nyligt fejret sin første bryllupsdag, samt seks års clean-dag! Stort tillykke til Peter :-) Konto: 1569 - 0707546 KP ANNONCE... Da det var værst, lå jeg på 70 genstande i døgnet + alt muligt andet, og jeg har været indlagt til afrusning så mange gange, at jeg ikke har tal på det. MobilePay: 28 10 28 92 KP-lampen Vi kan altid finde en plads til DIN ANNONCE i nyhedsbrevet. For mere information: Tlf: 28 10 28 92 [email protected] Find os på Facebook Kontaktcenter Klippen og Cirkelines Æske Houvig Klitvej 11 6950 Ringkøbing Telefon: 97 13 23 53 www.kp-lampen.dk Bedemand Jimmy Rasmussen Københavnsvej 2-4 (Tikanten) 3400 Hillerød www.bedemand-jimmyrasmussen.dk Rødovre Begravelsesforretning v/ Jimmy Rasmussen Rødovre Centrum 273 2610 Rødovre www.begr.dk 4 48 26 10 14 36 72 00 82
© Copyright 2024