Cyklens historie
UNDER VISNINGS MATERIALE - cyklens historie Selve ordet "cykel" er en forkortet udgave af bicykel, der i 1868 er hentet fra det engelske ord "bicycle", der betyder to-hjul (oprindeligt græsk: bi = to og cyklus = ring/kreds). Cyklen, som vi kender den i dag, blev ikke opfundet af en person på en bestemt dag. Der var derimod tale om en udvikling, hvor pedaler, kædetræk, diamantrammen, lufthjul og gear gradvist blev føjet til sparkecyklen, som var den første konstruktion, der tilnærmelsesvis lignede nutidens cykler. Det er omstridt, hvem der opfandt cyklen, men der er enighed om, at Karl von Drais' sparkecykel fra 1817 udgør et afgørende gennembrud. Denne grundmodel, hvor rytteren sad overskrævs og sparkede sig frem ved at sætte fødderne på jorden, er siden blevet videreudviklet med bl.a. pedaler, kædetræk, luftringe, friløb og gear. - cyklens historie - 1 UNDER VISNINGS MATERIALE Pedaler De første pedaldrevne cykler havde pedalerne monteret direkte på forhjulet. På Safety-cyklerne, der blev den dominerende cykeltype fra ca. 1890, var pedalerne flyttet til kranken, og med det tilhørende kædetræk var trækkraften nu flyttet over på baghjulet. Det luftfyldte dæk blev (gen)opfundet af John Boyd Dunlop i 1888, og det gav cyklisterne en langt blødere kørsel. Affjedring fandtes allerede på nogle af de tidlige Safety Cykler. Gearet blev opfundet af franskmanden Paul de Vivie i 1905. De to grundlæggende geartyper er hhv. det indvendige navgear og det udvendige gear. Den endelige form – Sikkerheds cyklen fra 1885 Cyklen med kædetræk til baghjulet blev opfundet i 1879, men blev først udviklet i en populær udgave i 1885. Denne type var langt lettere at komme af og på end væltepeteren, og den blev derfor kendt som “safety-cyklen”. Cyklerne havde efter 1900 stort set fået en udformning, som forblev uændret indtil 1950’erne Selv om Danmark længe har været en nation med mange cyklister, er der relativt få særlige danske cykelopfindelser. Damecyklen adskiller sig fra herremodellerne ved ikke at have et overrør eller ved at have et meget lavt overrør. Ulempen er imidlertid, at det giver en mindre stiv ramme. Læs mere uddybende om de forskellige cykeltyper gennem tiderne på Wikipedia. Kilder: Wikipedia. Billede: Cyklens fysiske udvikling: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Bicycle_evolution-numbers.svg - cyklens historie - 2 UNDER VISNINGS MATERIALE cyklen i samfundet Cyklen var på væltepeterens tid hovedsagelig et redskab for den øvre middelklasse. Men allerede fra begyndelsen af det 20. århundrede blev cyklen populær blandt den øvrige befolkning, selv om prisen for en cykel oversteg månedslønnen for en ung pige på landet. Siden ca. 1890 har cykeltrafikken haft enorm betydning for bevægelsesfriheden for den brede befolkning. Frem til slutningen af 1950’erne udgjorde cyklen sammen med den offentlige transport den vigtigste mulighed for, at almindelige mennesker kunne komme omkring. Cyklen gav større bevægelsesfrihed i forhold til offentlige sporvogne, tog og busser, og da bilen ikke var en økonomisk mulighed for ret mange, var cyklen det oplagte transportmiddel til både person- og varetransport. Populariteten steg i en sådan grad, at bybilledet fra 1920 til 1950 fuldstændigt var præget af cykler i gadebilledet. Under 2. verdenskrig (1940 – 1945) var benzinen rationeret, hvilket øgede cyklens betydning som transportmiddel. Cyklen blev det vigtigste transportmiddel, der ligeledes udgjorde en vigtig varetransportform i samtiden. Først fra midten af 1950’erne blev bilen så udbredt, at cyklen kom til at stå i skyggen af biltrafikken. Statitisk styrtdykkede cykeltrafikken i samme takt som bilismen vandt frem. Denne udvikling varede helt frem til midten af 1970’erne, hvor oliekrisen og en stærk miljøbevægelse var med til at gøre cyklen populær igen. I den sidste halvdel af halvfjerdserne var der hvert år store cykeldemonstrationer i København, Århus og flere andre byer. Efter årtusindskiftet er et stort antal danskere begyndt at deltage i årlige “Cykel-til-arbejde”-kampagner på deres arbejdsplads. I dag er cyklen især vigtig i de største byer, og i København udgør cykeltrafikken f.eks. 30% af den samlede trafik i centrum. Transportmiddel til arbejde for h.h.v. mænd / kvinder (2004): • • • • Bilen: (62% / 46%) Cyklen: (17% / 36%) Off. transport: (9% / 12%) Til fods: (7% / 5%) Kulturforskelle - cyklens historie - 3 UNDER VISNINGS MATERIALE På verdensplan er der store forskelle i cyklens popularitet. Cyklen er populær i nogle udviklingslande, fordi cyklen gør det muligt for den brede befolkning at dække større distancer og at transportere varer billigt. Mens i andre lande er cyklen af kulturelle årsager ikke et populært transportmiddel. De samme kulturforskelle gør sig gældende i Europa og Nordamerika, hvor det ikke er økonomi, men snarere kulturforskelle, der giver udsving i, hvor populær cyklen er. I dag benyttes cyklens i det nordvestlige Europa (Holland, Nordtyskland og Danmark) ofte som et transportmiddel i hverdagen, mens cyklen i det sydlige Europa langt mere er et legetøj for børn, et redskab til korte weekendture i parken eller et sportsredskab. Kilde: http://www.cykelhistorie.dk/pol.htm - cyklens historie - 4 UNDER VISNINGS MATERIALE sådan begyndte det Løbemaskinen og Velocipeden Ordinaryen og Safetyen 1817 Baron karl Frederich Drais von Sauerbronn (1785 - 1851) ses ridende på et køretøj med 2 hjul som han fremdrev med fødderne løbende på jorden (Løbemaskine). 1875 De første høje bicykler kommer til danmark. 1818 Drais gjorde snart forhjulet styrbart, og nu kaldtes køretøjet en ‘Draisine’. En sådan kom til Danmark 1818. 1819 Draisinen blev forbedret af den britiske karetmager Denis Johnson og i produktion under navnet ‘Pedestrian Hobby Horse’. 1861 Pierre Michaux og sønner starter produktionen af draisiner med pedaler på forhjulet. Køretøjet får navnet ‘Velocipede’ og bliver straks meget populært. “Rideskoler” oprettes. 1866 Franskmanden Pierre Lallement tager i USA patent på og starter ligeleddes en produktion af draisiner med pedaler på forhjulet, uden at vide at det har Michaus allerede gjort. 1881 Nu er der 10 høje bicykler i Danmark. Året efter flere hundrede. Cykelsport, ture og væddeløb opstod, og den første cykelklub i Danmark stiftedes, DBC ‘Danish Bicykel Club’, (næstældst i verden) eksisterer stadig, driver Ballerup Cykel Aren. 1888 Den mere sikre ‘safety’ fremkom og fortrængte hurtigt bicyklen eller ‘ordinary´en’ som den nu blev kaldt af stadig færre, men hårdnakkede, tilhængere. Med safetyen udvikledes kædetræk og gear. 1892 “Cykel” blev nu den almindelige betegnelse for dette tohjulede køretøj, afledt af ‘bicycle’ og ‘cycle’. 1869 Den første litteratur om det at cykle opstod. samme år kom velocipeden også til Danmark. ‘Velocipede-feberen’ opstod. Lokale smede fremstillede velocipeder efter fransk forbillede. 1870 Allerede nu begyndte udviklingen af lettere og mere hensigtsmæssige velocipeder. Det hule, lette rørstel fremkom, og dertil hjul med opspændte, tynde egre, kuglelejer samt affjedring. - cyklens historie - 5 UNDER VISNINGS MATERIALE DK fik først glæde af cyklen i slutningen af 1860 (Vælte-Peter). På en væltepeter stiger man op ved at træde med venstre fod på en lille ’hønsepind’ og så løbe cyklen i gang. Væltepeteren udviklede sig hurtigt, og blev snart erstattet af en cykelmodel, der stort set ligner vores i dag. England og Frankrig var frontløbere i udviklingen af cyklen. I begyndelsen var det kun overklassen, der havde råd til cykler, da den kostede en hel årsløn for en arbejder. Den fungere som legetøj for unge overklasse mænd, når de skulle more sig. Da man begynder at masseproducere cyklen, faldt prisen drastisk. Det får stor betydning for samfundet – fabrikkerne kan nu flytte udenfor byerne, da arbejderne kan transportere sig over større afstande. Under 2. Verdenskrig bliver cyklen det helt centrale transportmiddel i DK, da man ikke kan skaffe benzin og gummi. Man brugte cykler som cykeltaxi, bud- og ladcykler og havde cykler, der nærmest lignede nutidens Christiania-cykler. Efter krigen blev danskerne ved med at cykle. Kvinder og cykler I begyndelsen mente man ikke, at cyklen var egnet for kvinder – dels pga. kjolen, der kunne sætte sig fast i hjulet (et middel til at undgå at kjolen flagrede ind i hjulet, var at sy små blyplader i kjolens nederste søm), dels (og især!) fordi man syntes det var meget ukvindeligt at kvinder skulle sidde overskrævs på noget (man havde jo udviklet damesaddel til ridning). I 1890’erne ville enkelte kvinder ikke finde sig i, at de ikke måtte cykle. Det medførte en del skriverier og debat i medierne. Nogle så disse frigjorte kvinder som ’ofrer for en epidemi’. Man opfandt ’pludderbukser’ til cykelkvinderne, en slags blanding mellem bukser og nederdel. Tyverisikring Før låsen blev udviklet, lavede man i 1920’erne cykler, hvor styret let kunne afmonteres. Så kunne man tage styret med sig på arbejde. I 1930’erne kom den danske cykellås, Basta, på markedet. Meget få cykeltyverier opklares. Cykelsport Den danske cykelrytter Thorvald Ellegaard er det første store navn indenfor cykelløb. Han var med i VM-finalen 10 gange, og han vandt VM ikke mindre end 6 gange (første gang i 1901)!!! Cykelsporten bliver STOR i DK. Man bygger cykelbaner i mange byer, og det årlige seks-dags-løb i Forum er den stor begivenhed. Kilde: DR2: Historien om cyklen, 18.23 minutter, vist 23.4.12. Kort og informativ udsendelse! - cyklens historie - 6 UNDER VISNINGS MATERIALE cykelsangen Povl Kjøller Guitar Akkorder D G A7 D G D A7 D Jeg er så glad for min cykel Tekst og musik: Povl Kjøller G D Em D G D E7 A7 D G Jeg er så glad for min cykel. D A7 Jeg kommer hurtigt langt omkring. D G Og det’ fordi på en cykel D A7 D der går det let som ingenting. G D En cykel larmer ikke. Em D Den bruger nul benzin. G D En cykel oser ikke, På cykel kan man være en cowboy på sin hest og svinge sig i sadlen som i det vilde vest. Jeg er så glad for... Og vil du lege speedway er cyklen helt i top. Du brummer lidt med munden og speeder motor’n op Jeg er så glad for... På cykel kan du køre en tur med mor og far og lærken kan du høre og luf-ten er ren og klar. Jeg er så glad for... Kilde: http://www.musicmate.dk/tabs.asp?page=info&id=466 E7 A7 som andre olie svin. - cyklens historie - 7 UNDER VISNINGS MATERIALE cyklen i erhvervssammenhænge i nutiden Nogle erhvervsopgaver bliver stadig i stor stil udført på cykel. Det drejer sig især om budkørsel i byområder samt erhverv med ærinder i byområder. • Cykelbud var i starten af det tyvende århundrede et erhverv med mange tusinde ansatte og med firmaer, der havde hele flåder af ladcykler, Longjohn og hurtige telegrafbude. I København gik disse cykelbude under navnet svajere og var kendt for deres friske tilråb til medtrafikanterne. Fra 1988 fik erhvervet en genopblomstring, da De Grønne Bude åbnede en ny budcykeltjeneste, som siden spredte sig til Århus og Odense. Siden da har flere andre firmaer også åbnet budtjenester. • Postbude benytter i byområder meget ofte cykler til at fragte dagens post rundt. Cyklen gør det nemt at placere tæt på de enkelte opgange, og cyklen er langt billigere i anskaffelse og drift end en bil. • Hjemmehjælpere, som dagligt besøger fortrinsvis ældre borgere, benytter ofte cykel til at komme fra sted til sted. • Cykeltaxichauffører findes der nogle få af i de større danske byer, hvor de ofte bringer turister rundt imellem forskellige seværdigheder. • Turister har siden 1991 kunne benytte sig af “bycykler” i et stigende antal danske byer, startende med Farsø og Grenå. - cyklens historie - 8 UNDER VISNINGS MATERIALE krigscykler Lige siden slutningen af 1800-tallet har hære rundt omkring i verden brugt cykler. Lyder det mærkeligt? Så tænk på, at cykler er lydløse, hurtige og ikke behøver dyr benzin, som er svært at få i krigstid. Under Vietnamkrigen havde amerikanerne meget svært ved at bombe vietnamesernes transport af mad og våben, fordi det skete på cykel gennem junglen. Den schweiziske hær havde en cykelafdeling helt frem til 2003! 1817 Tyskeren Karl Drais opfinder ’løbemaskinen’ eller ’dræsinen’, som er en cykel uden pedaler. Så sad man på sadlen og sparkede sig frem med fødderne. 1839 Den skotske smed Kirkpatrick Macmillan fandt på at sætte pedaler på cyklen. Den kunne cykle 13 km/t og vejede knapt 26 kg! 1870 »Væltepeteren« blev opfundet af engelske James Starley, der gjorde forhjulet meget større end baghjulet for at få mere fart på. Han lavede også stængerne inde i hjulet (egerne) i metal i stedet for træ, såhjulet ikke vejede så meget. Men det blev den mindre, såkaldte »sikkerhedscykel« som blev den almindeligste i slutningen af 1800-tallet. 1888 John Boyd Dunlop, en dyrelæge fra Belfast, Irland, finder på at putte slanger med luft ind i hjulene, der før var lavet af gummi hele vejen igennem. 1910 De første cykler i børnestørrelse kommer frem, men hitter først efter 2. Verdenskrig. Kilder: Politikens store cykelbog www.wikipedia.org/wiki/Bicycle_infantry - cyklens historie - 9 UNDER VISNINGS MATERIALE udstilling om cyklen Københavns Bymuseum har haft en udstilling om cyklen. På deres hjemmeside kan man under undervisning – cyklen se mange billeder/fotos. Her er link til en kort artikel af Bymuseets inspektør Jakob Parby. Artiklen fortæller kort cyklens historie/ funktion i byerne, fra begyndelsen til i dag: http:// www.copenhagen.dk/files/exhibitions/pdf/VEKO.pdf Jakob Parby nævner bl.a. Bike Wars, som er en gruppe, der holder til i Ungdomshuset på Dortheavej i Kbh. De laver workshops, hvor man kommer med gammelt jern eller gamle cykler og ud af det bygger nogle nye, fantasifulde cykler. Det samme gør Viva Los Pedalos, som er en forening i Aarhus. De arrangerer blandt andet cykelfestival, cykelbyggerworkshop, cykelpolo og cykelløb. Link til Kbh.s Bymuseums cykeludstilling: http://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/udstillinger/tidligere_saerudstillinger1/paa_cykel_i_Koebenhavn/ Kilde: Billede: http://vaeggen.copenhagen.dk/media/41357 - cyklens historie - 10 UNDER VISNINGS MATERIALE betalingscykelsti – et 1800-talsfænomen Den ældste cykelsti i Århus i eget tracé er Risskovstien. Omkring århundredeskiftet gik cykelbanen ved Vejlby Fed og Århus Bicycle Club (ABC) sammen og anlagde en sti langs Østbanen til Risskov. På denne sti kunne man nu skyde genvej til cykelbanen, men den blev også tiltrækkende for beboerne langs bugten og i Risskov. ABCs medlemmer kunne frit bruge stien. Ikke-medlemmer kunne mod betaling benytte stien, og man betalte i en periode med en polet. Selvom klubben brugte mange penge på at vedligeholde stien var økonomien god. I 1930 havde man 3000 medlemmer. Men på samme tid besluttede byrådet at anlægge et søbad (den Permanente), og der skulle være offentlig adgang til det. Stien blev omlagt fra at ligge på vandsiden af jernbanen til at ligge på landsiden. Dette arbejde kostede 51.000 kr., og ABC bidrog med hele kassen på 7500 kr., og foreningen blev nedlagt efter en bevæget generalforsamling. I dag er Risskovstien til glæde for mange – og ganske gratis. Ordforklaring: Tracé: kurve, der beskriver det rumlige forløb og indpasning i terrænet af fx veje og jernbaner. Kilder: Dansk Cyklist Forbund, Troels Jepsen Billede: http://www.bymuseet.dk/images/stories/AarhusHistorie/foto/riis_skov/risskovFru-Constance-Gerdes-vender.jpg - cyklens historie - 11
© Copyright 2024