Telefon 47 37 00 00 • Telefax 47 37 00 28 • SFO 47 37 00 20 • www.aadalensskole.dk November 2013 Nyt fra Ådalen Efterår Efter en sommer med et fantastisk vejr (jeg har jo altid pralet med, at jeg ”kan noget med vejret”), har dette skoleårs start været, om muligt, endnu mere ”fyldt med udfordringer”! Stille perioder i en skoles liv er ganske givet ”passé”, men denne sensommer/dette efterår har krævet en ekstra stor indsats: Vi har vores vision, vi hele tiden søger at fokusere på, vi har fuld gang i fusionen mellem Åbjergskolen og Oppe Sundby Skole (og den øvelse tager tid og kræfter!), og så har vi oven i dét fået arbejdet med, at implementere en ny folkeskolereform og en ny tjenestetid for lærerne! Mens vi, som alle andre i skoleverdenen, løbende debatterer den inklusion, der er i fuld gang alle steder (således også i Frederikssund). Og endelig også et stadigt ”reparationsarbejde” oven på konflikten i foråret. ….Såeee, jo, vi har alle, ansatte, børn og forældre, haft nok at bruge vores ”skoletid” til. Men jeg oplever, vi er kommet godt i gang på alle felter, og ser med fortrøstning frem til, at vi får arbejdet os frem mod en rigtig god ”skoledag”, for børn og voksne. Skolereform Vi søger, i vort arbejde med skolereformen (som vel meget snart bliver vedtaget i Folketinget?), at kombinere det med arbejdet med vores vision, vores fusion, bygningen af den nye Ådalens Skole (såvel renoveringen af den gamle bygningsmasse, som nybyggeriet), og endelig udformningen af den nye tjenestetid for lærerne! Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg, lige netop nu, gerne havde været såvel reform som tjenestidsomlægning foruden. Ikke fordi jeg ikke kan se positive momenter i såvel en ændring af folkeskolen, som i ændringer i lærernes arbejdstid, men lige her og nu synes jeg, vi ville have nok i vort arbejde med, at lave en rigtig god fusion mellem de to skoler, kombineret med al den tid det tager, at være med til at præge byggeriet af den nye Ådalens Skole. Men sådan skulle det ikke være, og vi må konstatere, at det er ”vilkår”! Så lad os ”vende det om”, og se det som en chance for, at vi gennemfører et arbejde på disse felter, så vi får en Ådalens Skole - En skole i bevægel se skole, der ikke er ”Oppe Sundby”, ej heller ”Åbjerg”, men noget helt tredje. En skole, med en skoledag for elever og voksne, der, efter mange overvejelser i et stadigt samarbejde mellem alle interessenter, bliver noget helt unikt! Jeg oplever, at vi har rigtig mange muligheder for at skabe noget sådan: Vi har rigtig mange, og dejlige, børn, vi har gode forældre, vi har et rigtigt godt, veluddannet og engageret personale, vi får en ”delvis” ny skole, og vi har en rigtig god beliggenhed i lokalområdet. Vi har vores vision (”vi ved, hvad vi vil”), og vi har, i al beskedenhed, været så fremsynede (og heldige), at indholdet/ intensionerne i denne vision spiller rigtig godt sammen med tankerne bag den nye reform! Så vi er allerede, på rigtig mange felter, godt i gang med mange af de ting, der nu skal fylde den nye skoledag op fra august 2014. Telefon 47 37 00 00 • Telefax 47 37 00 28 • SFO 47 37 00 20 • www.aadalensskole.dk November 2013 Nyt fra Ådalen Reformens indhold Og hvad er det så, der er hovedlinjerne i den nye reform, hvad er det for en baggrund man handler på, og hvilke rammer sætter man op for indholdet? Her drejer det sig om såvel rammer fra Folketinget som det lokale præg, det enkelte byråd måtte sætte på udformningen. Reformen arbejder med 3 overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Man skal kunne se, at disse mål nås ved at: 1. Mindst 80% af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de aller dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 4. Elevernes trivsel skal øges. Og arbejdet med at nå disse mål skal ske inden for følgende ramme: ● Længere og mere varieret skoledag: Indskoling 30 timer Mellemtrin 33 timer Udskoling 35 timer Længere fordi: ● Flere timer i dansk og matematik for 4. - 9. klasse ● Engelsk fra 1. klasse ● Tysk eller fransk fra 5. klasse ● Ekstra time i N/T i 2. og 4. klasse ● Ekstra musik i 1. og 5. klasse Ådalens Skole - En skole i bevægel se Mere varieret fordi: ● Idræt, motion og bevægelse dagligt ● Åbne skolen for idræts-, kultur- og erhvervsliv ● Bedre mulighed for samarbejde mellem faggrupper ● Faglig fordybelse og lektiehjælp Vort arbejde med reformen Det ovennævnte er så de rammer og det indhold, Folketinget har sat op. Hvordan vi så udfylder disse rammer, hvordan vi ”fordeler” dette indhold, er herefter meget op til det ”lokale”. Her er vi, på Ådalens Skole, i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi så kunne forestille os vores skoledag fra august 2014. Med udgangspunkt i vores vision, med tanke på byggeriet, og med tanke på den ændrede arbejdstid for lærerne, der ligeledes skal gælde fra kommende skoleår! Med det klare mål, at skabe god læring, og en god arbejds plads. Vi er meget bevidste om, at byrådet i Frederikssund på visse områder ganske givet kommer med konkrete udmeldinger omkring, hvorledes enkelte områder i reformen skal implementeres i Frederikssund Kommune, men vi har meget bevidst ikke valgt, at ”sidde med hænderne i skødet”, og vente på disse udmeldinger. Vi vil gøre et forsøg på, ansatte, elever og forældre, at skabe den skoledag, vi mener, er den optimale på Ådalens Skole. Så må vi undervejs i denne proces modtage de ”benspænd”, der måtte komme fra politisk hold, og løbende forholde os til disse/justere, der hvor det måtte være brug for det! Telefon 47 37 00 00 • Telefax 47 37 00 28 • SFO 47 37 00 20 • www.aadalensskole.dk November 2013 Nyt fra Ådalen Byggeri I perioden siden sommerferien har der været stor aktivitet omkring forberedelsen af renoveringen, ombygningen og tilbygningen af bygningsmassen på NORD. Der har været afholdt flere arrangementer for personalet, bla. en pædagogisk dag, hvor de har haft mulighed for at ytre sig, for at søge indflydelse på udformningen. Ligeledes har det nedsatte byggeudvalg haft adskillige møder med arkitekter og bygherre! Nu går det nok, ”som det plejer”, (jeg har ikke selv været involveret i et byggeprojekt før): Efterhånden som vi kommer tættere på realiseringen, er der færre ting, der ”kan lade sig gøre”. Uforudsete ting dukker op, såsom skærpede krav til lyd, ventilation og brandsikring, og eftersom vi ”har én pose penge”, betyder det, at noget af dét vi havde håbet på kunne realiseres, beklageligvis må opgives! Men tilbage står, oplever jeg, ganske meget af dét, vi gerne vil! Det er rammerne, der lige nu og her skal lægges fast, og her har det senest mest drejet sig om faglokaler, plads til Specialklasserækken og til Videnscenteret, fællesrum, administrations- og personalerum, samt dét overhovedet at kunne rumme så mange børn! Selve byggeriet starter med den ”gamle” bygningsmasse i februar 2014, og en arbejdsgruppe har gennem et stykke tid arbejdet med en plan for ”flyttelogistik”, i de perioder, hvor de enkelte huse skal renoveres, og derfor tømmes for børn og inventar! Denne plan lægges meget snart frem, så alle i god tid kan forberede sig på ”generne”. For besværligt bliver det ganske givet, og jeg vil derfor atter benytte lejligheden til ,at opfordre til stor overbærenhed fra alle sider i den periode, hvor dette står på! August 2015 skulle det hele, såvel renoveringsdelen som nybyggeriet, meget gerne stå færdigt. Ådalens Skole - En skole i bevægel se Get Moving-ugen Igen i år har den gruppe, der overordnet set, organiserer Get Moving-ugen, gjort et fantastisk stykke arbejde. Eleverne er blevet budt på et rigt varieret program, hvor mange forskellige former for idræt/bevægelse er blevet præsenteret. Dette gjort i håbet om, at nogle elever ”tænder” på dét de oplever, og derefter følger det op på eget initiativ! Når vi arbejder med bevægelse i skolen, er intensionen selvfølgelig at gøre noget godt for deres kroppe! Men det er så sandelig også vort håb, at de får en forståelse for, at de kun har én krop, aldrig får en anden og at de derfor skal passe godt på den! Blandt andet ved, gennem hele deres liv, fremover at ”bevæge sig”. Om de så går til fodbold, om de danser eller rider er af mindre betydning. Ugen bød på orienteringsløb, på forskellige former for boldspil, på rollespil, på cykelture, på en ”heltedag” for udskolingen, og meget, meget mere. Og ugen sluttede, som sædvanen tro, med afvikling af den årlige ”Trimdag”. Igen i år en fantastisk uge, og herfra en stor tak for et stort engagement fra ”store og små”. Også i denne forbindelse en stor ros til ”informationsgruppen” (en nyskabelse i år), der gennem hele ugen holdt os alle, elever, ansatte og forældre, så glimrende underrettet om alle de mangfoldige aktiviteter! Klasseflyt Som nævnt tidligere i dette skrift valgte vi fra skoleårets start, at flytte to 5.- og to 8. klasser fra NORD til SYD, i erkendelse af, at når byggeriet starter (februar 2014), har vi ingen muligheder for at ”genhuse” klasserne på NORD, hvis ikke vi permanent flyttede 4 klasser. Som beskrevet tidligere faldt valget på 5.- og 8. årgang. Der var, før flytningen, en (heldigvis) begrænset skepsis fra såvel elev- som forældreside for denne disposition, men min oplevelse er, at eleverne, efterhånden som de har fundet sig tilrette, har det fint med den nye placering! 5. klasses eleverne finder det spændende med de muligheder, der opstår med så mange elever på deres egen alder, og er glade for de noget lysere, og større, lokaler de oplever! Telefon 47 37 00 00 • Telefax 47 37 00 28 • SFO 47 37 00 20 • www.aadalensskole.dk November 2013 Nyt fra Ådalen 8. klasses eleverne er blevet rigtig glade for at være blevet en del af en større udskoling, som en elev udtrykte det: ”Er der problemer med nogle klassekammerater, kan man blot gå ud på gangen, dér er straks nogle andre, man kan være sammen med!” Lærerflyt/pendlere Når vi flytter elever fra NORD til SYD, eller fra SYD til NORD, betyder det, at også lærere og pædagoger må flytte! Nogle skifter helt, og andre bliver ”pendlere”. Her, efter et par måneder af skoleåret, må vi konstatere, hvad ej heller kommer bag på os, at ”let er det ikke”! Det er sjældent nemt at skifte arbejdsplads, det tager nogen tid at vænne sig til de nye forhold, også selvom skiftet i princippet sker inden for den samme organisation! Især er det oplagt, at ”pendling” mellem de to matrikler, er en svær ting: Ofte ryger pauserne, hvilket betyder, at man derved ikke får slappet ordentlig af mellem lektionerne, ligesom man ofte ikke ”lige får vendt et par ting med kollegerne”! Vi gør hvad vi kan for at samle op på disse udfordringer, nogle søger vi allerede dette skoleår at gå ind og bedre, andre tager vi højde for, når det kommende skoleår skal planlægges. For der er næppe tvivl om, at der også det kommende skoleår vil eksistere ”pendlere” blandt lærerne! Ådalens Skole - En skole i bevægel se Status på arbejdet med linjer i udskolingen Ådalen startede projektet med indførelse af linjer i overbygningen fra dette skoleårs start. I første omgang med 7. klasserne, og de følgende år med ”resten” af udskolingen. Vi høster i øjeblikket erfaringerne med dette tiltag således, at vi kan evaluere omkring juletid! Dette for at ”rette ind”/”korrigere”, hvor vi finder det fornuftigt, dels for at kunne optimere det tilbud vi giver de kommende 7. klasser. Vi er kommet rigtigt godt i gang, og der er stort ”gå-på-mod” og entusiasme såvel hos eleverne som hos lærerne. Men selvfølgelig er der ”ting vi ikke havde tænkt over”, og ting vi nu godt kan se, vi skulle ha’ gjort anderledes! Men sådan er det vel altid med nye projekter, og vi er stadig overbevist om, at elevernes motivation og glæde ved at gå i skole kan højnes ved at give dem et linjevalg i udskolingen. Hvilket den nye folkeskolereform jo også lægger op til! Så dette også ét af de felter i reformen, som jeg tidligere i dette skrift har nævnt, vi allerede har gang i! Informationerne til elever og forældre i de nuværende 6.k lasser omkring linjevalget i 7. klasse vil finde sted fra starten af februar 2014, kulminerende med nogle ”linjedage” i uge 10, efterfulgt af et elev-forældremøde d. 13. marts. Inklusion Noget som fylder rigtig meget i debatten i Ådalen er arbejdet med inklusion. Som det ganske givet gør på alle skoler over hele landet. Vi havde i den forbindelse besøg af én af ”guru’erne” på området, Rasmus Alenkær, til et pædagogisk arrangement d. 1. oktober. Det var en spændende og lærerig aften, hvor de mange facetter, der er på området på fin vis blev trukket op! Efterfølgende har der været arbejdet med det i vore årgangsteam, hvor hovedvægten ganske givet fremover skal ligge. Det er et meget svært område med mange vinkler; og ud over en faglig debat blandt de professionelle, lærere og pædagoger, samt overvejelser over, hvordan vi bedst kvalificerer os til arbejdet med dette felt, ser jeg det som absolut afgørende for et succesfuldt forløb, at vi får forældre og elever med i Telefon 47 37 00 00 • Telefax 47 37 00 28 • SFO 47 37 00 20 • www.aadalensskole.dk November 2013 Nyt fra Ådalen overvejelserne. Her tænker jeg på alle elever og deres voksne, ikke blot på elever og voksne, ”med særlige udfordringer”! Man har et mål, på sigt, at 96% af alle elever i et skoledistrikt skal være inkluderet. Her kan jeg nævne, at det er en %-del, vi allerede i Ådalen har levet op til! Men at vi samtidig ikke har tænkt os, det skal være en sovepude, vi tager det som et tegn på, at vi allerede har en meget inkluderende tankegang. Samtidig vil vi fremover fokusere på, at holde dette fine tal, måske endda forbedre det, hvis der vil være fornuft i det! Og samtidig fokusere på, om de elever, der er inkluderet, nu også er inkluderet ”godt nok”/”reelt”? Idrætsprojekt Fuld gang er der også i det idrætsprojekt for 3. klasserne, som jeg beskrev i sidste udgave af dette skriv. Fordelingen af de forskellige aktiviteter faldt således ud, at de to 3. klasser i NORD begge blev kontrolgrupper (altså ingen ekstra aktiviteter, blot en testning 3 gange i løbet af skoleåret), mens de to 3. klasser på SYD blev udtrukket til aktiviteter i sfo-tiden. Det er ganske givet kloge folk, der underviser på universitetet, professorer og lignende, men forstand og indsigt i logistikken på en folkeskole har de ikke! Det har betydet en hel del ”uro” og ændringer i programmet, meget bundet i misforståelser og manglende kommunikation. Det har vi søgt at rette op på under forløbet, og det er mit håb, at de kommende omgange med testninger kommer til at forløbe mere smertefrit. Under alle omstændigheder er det et vanvittigt spændende projekt, og forhåbentlig med et resultat, nogle anvisninger, der kan bruges i Ådalen i årene fremover. Personale På afdeling NORD er lærer Jens Aare gået på pension pr. 1. oktober. Jens har været lærer i kommunen i mere end 35 år, de sidste 17 år ved Åbjergskolen/Ådalens Skole. Han har hovedsagelig undervist i vores specialklasserække, og her, med de yngste elever. Børn med særlige udfordringer har altid stået hans hjerte nær, og på vegne af alle disse elever og deres voksne gennem årene, samt på egne og kollegers Ådalens Skole - En skole i bevægel se vegne, vil jeg takke Jens for en meget stor indsats. Og ønske ham et godt otium. Lasse Maagensen har, efter 6 på Oppe Sundby Skole/Ådalens Skole, valgt at sige ja-tak til et job på Avedøre Skole. En ny udfordring, og så bor Lasse i København, hvorfor han sparer megen tid på transport. Stor tak til Lasse for et fint stykke arbejde, primært i indskolingen. I Lasses sted er ansat Nikolaj Jørgensen, der umiddelbart overtager Lasses skema som det er! Stort velkommen i Ådalen til Nikolaj. Også velkommen til Dorthe Kaas. Dorthe er ansat som kantineleder, såvel i NORD som i SYD. Der forestår et stort arbejde de kommende år med at gøre køkkenet/kantinen i stand til at betjene de mange børn,der kommer, når vi alle bliver samlet på én matrikel. Dorthe kommer fra en stilling på Tolleruphøj, hvor hun har haft ledelsesopgaver, samtidig med, at hun har haft ”fingrene nede i maden”. En kombination vi ser er optimal til at løse den opgave, hun er stillet! Stort velkommen til Dorthe. Kinabesøg I uge 34 fik Ådalens Skole så besøg fra Kina. 9 lærere og en skoleleder fra vores samarbejdsskole, Jiangnan Middle School, i Wuxi (en ”forstad” til Shanghai med ca. 7 mill. indbyggere), gæstede os ugen ud. Kineserne gæstede såvel afdeling SYD som afdeling NORD, og begge steder underviste de i danske klasser, ligesom de overværede eksempler på den danske undervisningsform. Det var en stor oplevelse for begge parter, og kineserne gav efterfølgende udtryk for en stor beundring over vore elevers dygtighed og interesse. Alene indtrykket af vore elevers ”gåpå-mod” og entusiasme er noget, kineserne i aller højeste grad tager med sig hjem, og noget de meget vil arbejde for, at skabe hjemme på egen skole! Og en lille ”efterskrift” fra min, og fra pædagogisk afdelingsleder Marie Würtzens, side: Det var en utrolig stærk og stolt oplevelse for os, at gå rundt med kineserne på begge matrikler! Hvad enten det drejede sig om aftalte besøg i klasser, eller vi blot ”kiggede ind”, var det alle steder læring af Telefon 47 37 00 00 • Telefax 47 37 00 28 • SFO 47 37 00 20 • www.aadalensskole.dk Nyt fra Ådalen November 2013 meget høj klasse, der mødte os! En stor tak, og vores udtryk for stor respekt, til lærerne på Ådalens Skole! Daglig leder af specialklasserækken I vores konstante arbejde med at optimere ledelsesstrukturen på Ådalens Skole, frem mod den dag, vi alle er samlet på én matrikel, har Kirsten Barnkob siden dette skoleårs start været daglig leder for specialklasserækken på NORD. Kirsten er i forvejen leder af Videnscenteret i SYD, og da vi finder, at disse to opgaver på mange felter kan ”spille sammen”, idét de ofte kræver nogle af de samme ledelsesmæssige kvalifikationer, har vi valgt denne struktur. Nogle af de opgaver Kirsten hidtil har løst, er herefter overgået til andre i ledelsen. Skolebestyrelsesvalg I foråret 2014 skal der være nyt valg til skolebestyrelserne over hele landet. Jeg vil derfor bruge denne anledning til at opfordre til, at rigtig mange overvejer, at stille op til dette valg! Det er helt afgørende for en skoles drift, at have et godt samarbejde med forældrene, og den nye folkeskolereform lægger endvidere op til, at bestyrelserne yderligere skal optimeres! Så ”træd frem”, og vær med til at forme fremtiden i Ådalen! Ådalens Skole - En skole i bevægel se Gallafest Årets gallefest for udskolingseleverne (7.- 9. klasse) afholdes torsdag d. 6. februar 2014, i kantinen i NORD. Det er atter i år eleverne selv, der arrangerer festen, og så snart der er nærmere informationer om tid og indhold (mon ikke det kommer til at minde meget om de tidligere år?), skal vi nok sørge for at melde det hurtigt ud! Det er blevet en rigtig god tradition med gallafest i Ådalen, og jeg håber, at mange, såvel elever som lærere, vil bakke op om arrangementet! Sidste dag før jul Sidste skoledag inden juleferien er fredag den 20. december 2013. Mødetiden er: Afd. Nord: kl. 9.10 – 10.40 Afd. Syd: kl 9.00 – 11.00 Kantinerne er lukket denne dag. Første skoledag efter ferien er torsdag den 2. januar 2014 til normalt skema. Med tak for et godt samarbejde Flemming West Clausen Skoleleder
© Copyright 2024