ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem – en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem – en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er ofte en meget svær oplevelse – også selvom døden er ventet. For den, som måtte opleve et pludseligt dødsfald, bliver oplevelsen mange gange kaotisk og dramatisk. Alligevel er der en del praktiske spørgsmål, de pårørende skal tage stilling til. Vi håber med denne folder, at kunne give svar på nogle af disse spørgsmål. Med venlig hilsen Personalet Ældre- og sundhedsområdet Ærø Kommune 2 Ærø Kommune · Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked Det kan være meget svært, at have sine kære i eget hjem de sidste døgn. Hjemmesygeplejen vil i samarbejde med hjemmeplejen og efter aftale med de pårørende, tilrettelægge støtten og hjælpen, så det er så trygt som muligt, at være i hjemmet. Der er efter aftale med hjemmesygeplejersken, mulighed for at få aflastning, via Røde Kors vågetjeneste. Tjenesten er frivillige, med erfaring i omsorg omkring døende, der kan våge hele døgnet, så pårørende kan få hvile. Når døden er indtruffet, kontaktes egen læge, eller vagtlæge, som i løbet af 6 timer vil give tilsyn og udfærdige dødsattesten. Hjemmesygeplejen/ hjemmeplejen kan i samarbejde med pårørende være behjælpelig med at gøre afdøde i stand og evt. klæde afdøde i andet tøj. Man kan vælge at købe tøj hos bedemanden. Man træffer aftale med bedemanden om, hvornår man ønsker afdøde lægges i kiste, om man ønsker afdøde forbliver en tid i eget hjem og hvornår afdøde køres i kapel. Der er umiddelbart efter dødsfaldet mulighed for, at Falck kører afdøde i sygehusets kapel, man skal dog her være opmærksom på at regningen går til boet. Obduktion Obduktion kan have stor betydning for pårørende og kommende patienter. Lægen skal indhente de pårørendes tilladelse, med mindre afdøde tidligere har truffet beslutning om dette. Svar på obduktionen kan indhentes af de pårørende hos afdødes egen læge 2-4 uger efter. En obduktion kan i visse tilfælde forsinke bisættelse/ begravelsestidspunktet. At tage afsked i eget hjem – en vejledning til pårørende 3 Anmeldelse af dødsfald Begravelse/bisættelse Dødsfaldet skal anmeldes hos præsten eller på kirkekontoret senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Dette gælder også, selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. De kan selv anmelde dødsfaldet eller bedemanden kan gøre det for Dem. Begravelse eller bisættelse skal som regel foregå senest 8 dage efter dødsfaldet. Der kan dog søges dispensation. De kan mod betaling, få hjælp fra bedemanden til, at arrangere det praktiske. Der er brug for flg. af afdødes papirer: • Sygesikringsbevis • Dåbs- eller navneattest • Dødsattest Ønsker De selv at ordne det praktiske, skal De kontakte den præst, der skal forrette begravelsen og eller bisættelsen. Præsten kan hjælpe med en række ting, uden vederlag. • Evt. vielsesattest Sammen med præsten aftaler De: • Evt.seperations- eller skilsmissepapirer • Tid for begravelse/bisættelse • Evt. medlemsbevis til fagforening • Salmer og sange • Evt. gravskøde. • Evt. medlemskort til ligbrændingsforening. • Evt. medlemsbevis fra sygeforsikringen Danmark. Dødsattesten udfyldes af lægen, og udleveres til bedemanden. Er det ikke muligt at finde afdødes papirer, kan kirkekontoret være behjælpelig med at skaffe dem. 4 • Taler • Kor/organist • Evt. udsmykning af kirke/kapel. Er afdøde ikke medlem af folkekirken og derfor har ønsket en borgerlig begravelse/ bisættelse uden præst, kan det ske fra kirkegårdskapellet, ved graven eller fra hjemmet. Ærø Kommune · Ældre- og sundhedsområdet Begravelsesforretning Bankkonti Bedemandsfirmaerne kan findes i telefonbogen under ”Begravelse og ligbrænding”. Vær opmærksom på, at afdødes personlige konto og evt. fælleskonto i et pengeinstitut lukkes. Hvis de af den grund får problemer, kan De tale med pengeinstituttet og evt. søge hjælp på socialforvaltningen. Økonomi Den offentlige sygesikring yder et beløb til begravelse eller bisættelse. Beløbet er formuebestemt. Beløbet sendes automatisk til den pårørende der har underskrevet dødsanmeldelsen eller til bedemanden, hvis denne står for det praktiske. Resten af udgiften betales af boet. Undersøg om afdøde er berettiget til begravelseshjælp gennem sit medlemskab i en fagforening eller Sygesikring Danmark. Hvis der ikke er penge i boet, kan socialforvaltningen yde et tilskud. Socialforvaltningen og pensionskontoret i kommunen kan hjælpe afdødes ægtefælle/ registreret partner med at finde ud af den fremtidige økonomi. Forsikringer Undersøg om afdøde havde en livsforsikring, gruppelivsforsikring eller pension og om afdøde havde løn eller feriepenge til gode. At tage afsked i eget hjem – en vejledning til pårørende 5 Skifteretten Skifteretten tager sig af boet, altså den afdødes ejendele, fast ejendom og formue. At skifte vil sige at fordele, og skifteretten varetager både den afdødes, arvingernes og det offentliges interesser. Kirkekontoret underretter skifteretten om dødsfaldet. Herefter indkalder retten den af de pårørende, der har underskrevet dødsanmeldelsen. Mødet finder normalt sted 3-5 uger efter dødsfaldet. Det koster ikke noget at benytte skifteretten. Som tiden går, vil disse følelsesbølger ikke forekomme så ofte, de vil være mindre intense, men de kan vende tilbage ved særlige lejligheder, som f.eks. højtider, fødselsdage el. det er vigtigt at acceptere, at man ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen, ligesom det er vigtigt at vide at brugen af beroligende medicin eller alkohol kan forlænge følelsen af sorg og smerte. De kan altid henvende Dem til Deres læge, præst, patientforeninger eller selvhjælpsgrupper. Hjemmesygeplejersken tilbyder at komme på et opfølgende besøg efter begravelsen/bisættelsen. Om sorg efter at have mistet Alle mennesker udsættes før eller siden for at miste et menneske man holder af. Det igangsætter en følelsesmæssig reaktion – en sorgreaktion. Sorgreaktionen består af mange forskellige følelser, og faser der væver sig ud og ind mellem hinanden i tiden efter dødsfaldet og kan være meget forskelligt fra menneske til menneske. Se medfølgende folder: ”Hvad er sorg?” 6 Ærø Kommune · Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem – en vejledning til pårørende 7 Nyttige informationer Telefon- og åbningstid Man-tirsdag kl. 09:00-14:00 Onsdag Lukket Torsdag kl. 09:00-16:45 Fredag kl. 09:00-12:00 Rådhuset Telefontid Statene 2 Man-tirsdag 5970 Ærøskøbing Onsdag Tlf. 62 52 50 00 Torsdag Web-side: www.aeroekommune.dk Fredag Borgerservice i Ærøskøbing Man-tirsdag kl. 09:00-12:00 Onsdag Lukket Torsdag kl. 09:00-12:00 kl. 14:30-16:45 Fredag kl. 09:00-12:00 kl. 09:30-14:00 Lukket kl. 09:30-16:45 kl. 09:30-12:00 Borgerservice (light) i Marstal Mandag kl. 13:00-18:00 Tirsdag kl. 10:00-13:00 Onsdag kl. 13:00-18:00 Torsdag kl. 13:00-18:00 Fredag kl. 10:00-14:00 Plejecentre Marstal Ældrecenter Gasværksvej 6, 5960 Marstal Tlf.: 63 52 63 70 8 Søkilden Sygehusvejen 22, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 62 52 12 94 De Gamles Hjem St. Rise Landevej 6, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 62 52 15 66 Gilleballehus Gilleballetofte 5, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 63 52 65 20 Ærø Kommune · Ældre- og sundhedsområdet Januar 2015 · Ansvarlig for udgivelse: ASO Ældre- og Sundhedskontoret Gilleballetofte 3 5970 Ærøskøbing Tlf. 63 52 55 00 Web-side: www.omsorgfordig.dk
© Copyright 2024