Bo hr. Hansen, manuskriptforfatter

Film i Glostrup Bio
Medlemsblad for Sofarækken
Nr. 67 - september 2014
De bedste
premierer
men også ...
BogartBio
OperaBio
BioKoncerter
Glostrup Filmklub
for Børn og Unge
… og meget andet
Niels Arden Oplev’s
Kapgang
Aktuel manuskriptforfatter
Bo hr. Hansen
Jeg skal finde min egen kilde
Se de sidste års medlemsblade på
www.glostrupbio.dk/sofa
Film i Glostrup Bio
Medlemsblad for
Få et uforpligtende, ugentligt nyhedsbrev som mail
tilmeld dig på www.glostrupbio.dk/nyhedsbreve
3
3
Formandens klumme
BogartBio, OperaBio og Filmklub
Bo hr. Hansen
Jeg skal finde min egen kilde
5
8
Ansvarshavende: Arne Christensen
Redaktør: Holger Pedersen
[email protected]
Eget tryk
Oplag: 540
12
15
Glostrup Bio
Bryggergårdsvej 2, 2600 Glostrup
Billetter: 4396 0201 / www.glostrupbio.dk
Biografleder: Lotte Warming,
4396 0806 / [email protected]
19
20
Sofarækken
Formand : Arne Christensen,
Højmarksvej 14, 2600 Glostrup
4363 0664 / 4061 7180 (mobil)
[email protected]
www.glostrupbio.dk/sofa
22
24
2
Samtale i Reprisen
To aktuelle film
 Kapgang
 Itsi Bitsi
Fra Sorgenfri - og tilbage igen
 Studier og punk
 Uddannet manuskriptforfatter
 Teater
Filmmanuskripterne
 De tidlige film
 Kunsten at græde i kor
 Andre film
Alsidige opgaver for tv
 Jesus & Josefine
 … og en masse andet tv
Guld fra skrivebordsskuffen
 Fem samlinger med digte og tekster
 Letlæselig avangarde
Jeg skal finde min egen kilde
 Aktuelle projekter
 Alsidighed og enkelthed
 Man skulle være biografkontrollør
Aktuelt om film
Manuskriptforfatter
Formandens klumme
Efter en filmmæssigt lidt stille sommer kommer der
nu gang i en masse fantastiske premierer i de næste
måneder. Der bliver noget for enhver smag.
Vi er stolte af, at vi ud over premierefilmene har
succes med flere andre initiativer. Filmklubben for
Børn og Unge havde 10 års jubilæum i sidste sæson,
mens OperaBio og BioKoncerter var nyskabelser, der
begge er kommet fint fra start - og naturligvis fortsætter. Den nye forening, BogartBio, lægger ud med
seks gode film for et rimeligt kontingent.
Bo hr. Hansen
kommer til
Glostrup Bio
for at introducere
Kapgang
I september har vi gjort noget helt særligt ud af
Vestegnens Kulturuge. En hel uge med fokus på The
Fabulous Fifties! Se det indlagte blad.
Der er i det hele taget god grund til at holde øje
med os på hjemmesiden og via vores nyhedsbrev.
Husk den frie film for medlemmer.
Arne Christensen
Søndag 31. august
kl 16:00
Gratis for
medlemmer af
Sofarækken
Altid om søndagen
Seks fantastiske film på
det store lærred for kun
- kl.13:00 Velkommen!
Sæsonens tema:
250 kr.
28/9
26/11
Kun 225 hvis du også er medlem af
14/12
Sofarækken
18/1
1/3
Se mere og meld dig ind på
www.glostrupbio.dk/bogart 12/4
3
Nordiske film
To Verdener
Drømmen
Hvidsten Gruppen
Nobels Testamente
Frygtelig Lykkelig
Den Skaldede Frisør
Sæson 2014-2015
195 kr. inkl. en forfriskning i pausen
Operaerne vises søndage kl. 13.00
www.glostrupbio.dk/opera
9/11
30/11
4/1
1/2
22/3
19/4
3/5
24/5
14/6
28/6
Macbeth / Verdi
Figaros Bryllup / Mozart
Carmen / Bizét
Barberen i Sevilla / Rossini
Mestersangerne i Nürnberg / Wagner
Den Glade Enke / Léhar
Hoffmanns Eventyr / Offenbach
Jolanta / Tchaikovsky & Hertug Blåskægs Borg / Bartók
La Donna di Lago / Rossini
Cavaleria Rusticana / Mascagni & Bajadser / Leoncavalolo
Glostrup Filmklub for Børn og Unge
… starter en ny sæson for 11. gang. Første weekend i oktober.
xxxx xxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxx xx
Det er altid rart at starte en ny sæson og at møde både gamle og nye medlemmer, som glæder sig til at komme i biografen. Som altid er forældre og bedsteforældre velkomne til at følge med børnene til filmhygge. Medlemstallet er steget gennem årene, og vi forsøger løbende at tilpasse vores tilbud.
Som noget nyt i år deler vi Spire-holdet op i 2 hold: Et for de 3-4 årige og et for
de 5-6 årige. Derudover har vi lavet et ekstrahold, som vi kalder ”5 fede fredage”, hvor vi viser film for de 12-13 årige efter aftenens ordinære film. Det smager lidt af filmmaraton om natten, og så kan deltagerne glæde sig til, at de bliver gamle nok til at kunne tilmelde sig det populære hold for de unge på 14+.
Som sidste år har vi også et hold for udviklingshæmmede børn og unge.
Hvorfor vente? Meld jer og jeres børn og børnebørn ind i Filmklubben.
I er sikre på en fantastisk oplevelse. Glostrup Bio er der, hvor stjerner mødes.
Læs videre på www.glostrupbio.dk/filmklub og følg os på Facebook
(glostrupfilmklub og filmklubforudviklingshaemmede).
4
Bo hr. Hansen
Jeg skal finde min egen kilde
Samtale i Reprisen
Vi havde aftalt at mødes i Reprisen, der ligger tæt på Bo hr. Hansens adresse.
Han havde vist en ambition om at komme på cykel, men da tiden var ved at
løbe fra ham, kørte hans kone ham til biografen.
Selve bygningen står omtrent som dengang, den blev bygget. Den smukke tempellignende
bygning fra 1919 blev for nogle år siden ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Indvendigt
føler man sig nærmest hensat til klunketiden med plysstole, perlelamper og lysekroner. Dog
kombineret med lette caféstole og filmminder fra alle tider. Indretningen er dog fra 1970’erne, hvor den legendariske ejer fra 1962 til 1979, Ulrik Uhrskov, fyldte de tidligere ret ordinære
lokaler med antikviteter, som blev så efterspurgte, at han faktisk havde en slags antikvitetsforretning som bibeskæftigelse - foran lærredet .
Det var også Uhrskov, der døbte Holte Bio om til Reprise Teatret. Ud over nye kvalitetsfilm
viste Reprisen mange af de gode gamle film, som folk valfartede til fra nær og fjern. Uhrskov
importerede selv film, som ikke længere kunne lejes i Danmark. Desuden blev Reprisen brugt
til koncerter, kunstudstillinger, foredrag og møder med instruktører og andre filmfolk.
Der er hele to sofarækker, en i midten og en bagest. Det er slidte og vidunderlige læderstole,
som er meget eftertragtede. Mellem publikum og lærredet står den kasserede vidneskranke
fra Østre Landsret. Lamperne langs væggen har glasperler som i 1920’erne, og i loftet hænger
en prægtig krystallysekrone.
Søllerød Kommune (siden 2007 Rudersdal Kommune) overtog biografen 1979. Mette Schramm
er daglig leder. Biografen er énmandsbetjent. Billetsalget og den lille kiosk er anbragt ved
indgangen til salen, og filmen er programmeret til at starte på klokkeslæt.
5
Reprise Teatret i Holte, eller Reprisen, som alle kalder den, er et forbløffende
sted. Her føler man sig – bortset fra den nyeste teknik – hensat til biografernes
ungdom.
Den ingeniørstuderende Josefine passer alle funktioner i
biografen, hvor der, mens vi sidder der, vises en børnefilm. Her er en helt speciel hygge. Bedstemødrene med
børnebørn ligner stamgæster.
Bo hr. Hansen og redaktøren sætter sig i et fredeligt hjørne
med røde plysmøbler og filmplakater på væggen. Ude på
Øverødvej triller bilerne forbi vores vindue i en lind strøm.
Bo hr. Hansen er en af landets bedste manuskriptforfattere – og en masse andet, som jeg gerne vil høre om. Han er
aktuel med filmen Kapgang, der har premiere 28. august.
6
Bo hr. Hansen, er født i 1961.
Han har studeret filmvidenskab
og er uddannet journalist og
manuskriptforfatter, uddannet
på Filmskolen.
Det lille, kokette ”hr.” i midten er
en slags kunstnernavn. Man kan
så skelne mellem forfatteren og
privatpersonen, der egentligt
hedder Bo Erhard Hansen.
Faderen var skolelærer og moderen skuespillerinde og dramatiker. I Bos drengeår boede familien i Virum/Sorgenfri, hvor Bo
igen har slået sig ned med familien, efter at han havde tilbragt
især de unge år i København.
Han er gift med journalist MajBritt Soll, og de har tre børn.
I sine unge dage spillede Bo hr.
Hansen bas i det avancerede
punkband Cinema Noir. Han har
fungeret som dramatiker og har
leveret mange stykker til især
mindre scener. Men f.eks. også
til teaterudgaven af Festen på
bl.a. andet Gasværket.
I dag er hovedvirksomheden
filmmanuskripter, hvor han har
vist en meget stor spændvidde.
Når digteråren trænger sig på,
bliver der skrevet digte og tekster til arkivet, hvorfra der gennem årene er hentet og udgivet
fem digtsamlinger.
De mest kendte er Knæk.Idiot.eik
fra 2000 og Død og Status fra
2011.
Bo hr. Hansen holder i 2008 takketale efter modtagelsen af
Robert-prisen for manuskriptet til Kunsten at Græde i Kor.
© Benjamin Kürstein
7
To aktuelle film
Kapgang
Fra ide til roman
Kapgang er baseret på en bog af Morten Kirkskov og instrueret af Niels Arden Oplev, der
sikkert også gerne ville have indflydelse på teksten. Hvordan var det for dig at arbejde under
disse vilkår?
Det manuskript har en lidt sjov baggrund. Morten
Kirkskov og Niels Arden Oplev havde talt om at lave
en film. Niels Arden ville gerne lave noget om en
dreng, der havde mistet sin mor, og det fik Morten
til at sige: ”Det er jo min historie”.
Morten er egentlig ikke manuskriptforfatter, og Niels Arden var bange for at komme til at præge historien for meget, hvis han skulle skrive filmen.
Niels Arden sagde derfor: ”Gå hjem og skriv en roman!”. Det gjorde Morten så.
Selv om Morten Kirkskov både er skuespiller og instruktør, tænkte han bevidst ikke på film, mens han
skrev bogen. På den anden side tror jeg nok, at man
kan fornemme i romanen, at han er vant til at tænke i karakterer.
Kirkskovs roman var faktisk ret let at gå til.
Morten Kirkskov er født i
1963 i Sdr. Omme. Han er
uddannet som skuespiller fra
Skuespillerskolen ved Odense
Teater i 1990 og har spillet
en lang række roller på teater, film og tv. Siden 2011
har han været teaterdirektør
på Aalborg Teater.
Han har tidligere skrevet til
teater og film, men Kapgang
er hans debut som romanforfatter.
Kirkskov fastholder, at der er
tale om en roman og ikke en
biografi. Den 13-årige hovedperson i Sdr. Omme har imidlertid et stort slægtskab med
forfatteren.
Fra roman til film
Men du måtte naturligvis vælge hårdt mellem, hvad der kunne blive plads til i filmen.
Min opgave som manuskriptforfatter er at tage romanen og skrive et filmmanuskript, der har kvaliteter i sig selv, så filmen ikke ender med bare at være
en illustreret udgave af bogen. Filmen skal kunne
stå som sig selv, og det synes jeg faktisk er lykkedes.
Jeg har måttet skære en masse ud, men har også tilføjet en del.
8
© Isak Hoffmeyer
Jeg kom så med mine bud. Først har jeg lavet et idéoplæg og en synopsis – og
dernæst et længere treatment, som vi kalder det. På dette grundlag har Morten Kirkskov og Niels Arden haft mulighed for at gøre indsigelser. Men de var
glade for det og havde overraskende få kommentarer.
Man har jo hørt om forfattere, der ikke var tilfredse med filmatiseringen, men
Morten Kirkskov har læst med hele vejen på en meget blid måde. Der var endda en helt afgørende ting, som blev besluttet allerede på første møde. Filmen
hedder jo ligesom bogen Kapgang, men i bogen går hovedpersonen faktisk ikke
med i denne kapgang, der mere er billedet på en sindstilstand. Min første udfordring var at få accept af, at hovedpersonen skulle med i kapgangen. Han
kunne virke lidt for passiv, hvis han slet ikke havde noget at gå op i. Det ville
virke bedre på film, og Morten syntes, det var en god idé.
Niels Arden var i USA det meste af tiden, mens jeg skrev. Han bor derovre og
instruerer amerikanske film og tv-serier. Han er nok den instruktør, jeg har siddet mindst sammen med overhovedet. Vi sendte lidt frem og tilbage via mail,
men slet ikke i det omfang, jeg er vant til. Han har ellers været meget med på
andre manuskripter, men han har vel syntes, at vi var i en god udvikling og har
stolet på, at jeg kunne skrive det. Det gjorde jeg så.
Er det ikke lidt atypisk, at forfatterne kommer så tæt på filmatiseringen af deres bog?
Det kommer an på, hvad deres kontrakt siger. Nogle forfattere insisterer på
det, og så kan man blive nødt til at skrive det ind i kontrakten. Så kan man risikere, at de er meget kontrollerende. Andre forfattere holder sig helst væk. Jeg
har også skrevet en af Erling Jepsens romaner om til film, Kunsten at Græde i
Kor (2007). Han havde egentlig samme adgang til at blande sig i arbejdet med
manuskriptet. Men det gik på samme fredelige og konstruktive måde.
Anders W. Berthelsen, Sidse Babett
Knudsen sammen
med instruktøren,
Niels Arden Oplev.
BT
© Bjørn Bertheussen
9
Itsi Bitsi
Fra Filminstituttets hjemmeside
Filmen om kultfiguren og hans pige
1962. En ung generation gør oprør
mod alt etableret. Digterspiren Eik
Skaløe forelsker sig hovedkulds i
den unge og smukke fredsaktivist
Iben Nagel Rasmussen.
Til januar har den næste store film med dig som
manuskriptforfatter premiere. Itsi Bitsi bliver
instrueret af Ole Christian Madsen. Det bliver så noget
helt andet?
Niels Arden og Ole Christian Madsen er to
virkelig forskellige instruktører, og filmen er
blevet til på en meget anderledes måde, men
filmene har dog det til fælles, at de er
periodefilm.
Jeg har altid været fascineret af Eik Skaløe fra
rockgruppen Steppeulvene, selv om han døde,
da jeg var dreng.
Han kunne være blevet 71 i år. Han begik i
1968 selvmord som 25-årig på grænsen
mellem Indien og Pakistan.
Iben elsker Eik, men tager hans
paroler om fri kærlighed alvorligt og
nægter kun at binde sig til én mand.
Desperat forsøger Eik at vinde hende for sig selv ved på skift at blive
poet, forfatter, nomade, junkie og
til sidst forsanger i det berygtede og
berømte band, Steppeulvene.
Til sidst må Eik erkende sit nederlag,
og i 1968 rejser han mod drømmenes land i øst. Sangen Itsi Bitsi, Tag
Med Mig Til Nepal bliver hans sidste, vemodige sang til sit livs store
kærlighed.
Jeg havde naturligvis som dreng ikke noget forhold til hans digtning eller musik,
men jeg bilder mig faktisk ind, at jeg har set ham i højhusene i Sorgenfri, hvor vi
boede, og hvor hans slæng i 1965 havde en ”morfin-lejlighed”.
Det er ikke blevet en smal kultfilm, som man måske kunne tro, men, håber jeg,
en, som alle vil kunne se. Det er først og fremmest en kærlighedshistorie,
meget mere end det er en historie om stoffer. Det er ikke kun et nostalgitrip for
gamle hippier. Jeg tror, at filmen vil henvende sig både til de midaldrende, der
har en idé om tiden og miljøet dengang i 1960’erne, og som kan huske det – og
til unge mennesker, som er søgende og endnu ikke helt ved, hvor de skal hen i
deres liv.
Jeg synes, det er lykkedes godt med filmen, hvilket ikke alene skyldes et stort
forarbejde, men også, at vi efter mange forsøg har fundet en god skuespiller til
rollen som Eik Skaløe. Han hedder Joachim Fjelstrup og er nyuddannet. Han er
vel næsten 25 cm højere end den rigtige Eik Skaløe, men han var den, der
brændte klarest igennem af dem, vi prøvede. Han har noget af den
fandenivoldskhed, alvor og humor, som vi går ud fra, at Eik havde.
10
Ingen af os har jo talt med Eik, og der
findes kun én stum filmoptagelse på
få sekunder med ham.
Joachim synger selv i filmen, og han
gør det på sin egen måde uden at
efterligne Eik Skaløe totalt. Iben
Nagels rolle spilles af Marie Tourell
Søderberg, som er en mere erfaren
skuespiller.
Eik Skaløe og Iben Nagel i 1960’erne.
Midt i Iben Nagel 2008.
Berlingske
©
Martin Dam Kristensen, Torben Huus
Det er vel ikke helt tilfældigt, at du lige kom
til at lave den film om dit gamle idol?
og privat foto
Nej, det kan man ikke sige. Det er
noget, som Ole Christian Madsen og
jeg har talt om i årevis. Ole Christian
har samme fascination af Skaløe, og
har lavet en dokumentarfilm om
ham for Filmværkstedet: Kun For
Forrykte (1988).
Det var allerede inden, han kom ind Ole Christian Madsen, Maria Tourell Søderberg og
Joachim Fjelstrup © Per Arnesen
på Filmskolen. Kun For Forrykte er et
citat fra Hermann Hesses roman,
Steppeulven, foruden at det er et nummer på Steppeulvenes plade. (Hermann
Hesse (1877-1962) var tysk/schweizisk forfatter, som, ikke mindst med
Steppeulven, blev et forbillede for den amerikanske hippiebevægelse /Red.).
Ole Christian Madsen prøvede flere gange at få gang i filmatiseringen, men der
skete så meget andet. Da han så havde lavet Flammen og Citronen, syntes han,
at tiden var inde til at prøve igen. Så blev jeg spurgt, om jeg ville være med. På
den måde kom jeg med lige fra projektets start. Som så ofte før med
biografiske film blev det en lang proces.
Der skulle laves en hel del research, og finansieringen af filmen har været lidt
svær, fordi vi var afhængige af penge fra udlandet, eftersom en del af filmen
foregår ude i verden.
11
Iben på Odin Teatret
Iben Nagel Rasmussen (født 1945) er datter af forfatterparret Esther Nagel og Halfdan Rasmussen. Du har mødt hende i forbindelse med filmen.
I november 2008 tog vi op til Odin Teatret i Holstebro for at besøge Iben Nagel
Rasmussen. Hun var Eik Skaløes kæreste, som han kaldte Itsi Bitsi. Hun var purung narkoman dengang, men tog en ”kold tyrker” og drog derefter direkte over
til Odin Teatret i 1966. Hun har ikke rørt stoffer siden og arbejder fortsat på
teatret. Det var før, Skaløe døde i 1968. Den berømte plade med Itsi Bitsi er
lavet efter, at deres forhold faktisk var slut. Itsi Bitsi kan høres som et vidnesbyrd om hans enorme kærlighed til hende.
Vi talte med hende over et par dage, og hun leverede faktisk brikkerne til det,
der endte med at blive filmens handling. Hun arbejder som teatermenneske
selv med fiktion, hvilket var en stor fordel. På Odin Teatret har hun også arbejdet med biografisk stof, og teatret når frem til deres forestillinger på meget
eksperimenterende vis. Hun ved således godt, at en biografisk film ikke skal
være ren virkelighedsgengivelse, men først og fremmest en god historie. Vi
kunne derfor forholde os meget frit til stoffet. Hun læste manuskriptet og havde nogle kommentarer, som vi forholdt os til. Hvad hun siger til filmen, når den
kommer frem, ved vi ikke endnu.
Fra Sorgenfri - og tilbage igen
Du er fra Sorgenfri, og for ikke så mange år siden er du vendt tilbage
igen med din familie. Tilbage til dine rødder?
Jeg bor meget tæt på det sted, hvor jeg boede de første elleve år af mit liv. Det er i virkeligheden et tilfælde, og ikke
fordi jeg sådan set søgte ”hjem”. Vi boede på Østerbro og
ledte efter et andet sted at bo. Det var faktisk min kone, der
fandt et godt, lille rækkehus.
Det var fint for mig, for jeg kan nu på en måde bevæge mig i
to virkeligheder: Den erindrede og den aktuelle. Pludselig
dukkede der en masse små og store erindringer op. På den
måde har det været udmærket at flytte ”hjem”.
Da jeg flyttede hertil, levede mine forældre endnu, men de
døde i 2003 og 2004.
12
De boede tidligere i Brede, men kom til sidst på plejehjem ikke langt herfra. Det
var praktisk for mig at komme tættere på dem det sidste par år, de levede.
Din mor, Karen Borup, var skuespiller og dramatiker. Gik du på en måde i hendes fodspor?
Det var slet ikke min mening oprindeligt at gå i hendes fodspor. Faktisk afholdt
jeg mig i mange år fra at skrive noget som helst dramatik. Det ville jeg holde
mig fra, fordi min mor havde skrevet noget og havde prøvet at komme igennem, hvad der ikke helt lykkedes for hende.
Hun var dog stolt, da jeg senere fik noget opført på teatret.
Studier og punk
Du flyttede til København for at studere.
Jeg startede på Filmvidenskab på universitetet, og endte med at spille punkmusik. Så det blev kun til et bifag. Jeg var nok startet på universitetet lidt for tidligt, men fik dog noget med fra nogle af de glimrende lærere, ikke mindst det
levende filmleksikon Peter Schepelern, der stadig huserer.
Du lod dig distrahere af punkmiljøet under studiet?
Jeg var begyndt at spille lidt guitar og senere bas,
og jeg hørte lidt undergrundsmusik og alternativ
musik i det hele taget. På studiet mødte jeg nogle,
der havde kontakter til punkmiljøet. En af dem var
en af Danmarks første punkere, Niels Thomsen,
der startede Danmarks første punkband, støjbandet No Knox.
Han fik mig til at gå til nogle virkelig obskure koncerter. Det endte med, at jeg sammen med Nils
Lassen lavede et band, Cinema Noir.
Cinema Noir, 1982/84
© www.mogensjacobsen.dk
Jeg kom dermed til at tilhøre et miljø, hvor folk gik i gammelt genbrugstøj. Alt
for store bukser, slidte herresko, laser og pjalter. Borgerligt tøj, der skulle se
lidt forkert ud. Der var da meget lort i det miljø, ikke mindst nogle stoffer, der
blev hårdere og hårdere, men der var også en masse intensitet, idérigdom og
energi. På den måde var det også en kunstnerisk uddannelse, kan man vel sige.
Vi udgav i øvrigt to selvfinansierede plader. Nils og jeg optræder fortsat sammen med musik og poesi. Vi udgav et par cd’er i 00’erne.
13
Da jeg sammen med Søren Fauli lavede De Skrigende Halse, var det en slags
parodi på dette miljø. Medlemmerne af bandet var i tv-filmen sat sammen af
karakterer, der repræsenterede forskelige typer af punkmiljøet. Den unge og
usikre Ronnie mindede en del om både mig og Søren.
Jeg var jo ret ung, og universitetsuddannelsen trådte i baggrunden i den periode. Men jeg havde det i det lange løb bedst med at gennemføre noget og at
komme videre. Jeg var hele tiden godt klar over, at det ikke var musiker, jeg
skulle være.
Uddannet manuskriptforfatter
Men du fik da afsluttet bifaget, og blev senere både journalist og manuskriptforfatter.
Ganske vist førte studiet på universitetet ikke til det store, i første omgang i
hvert fald, men jeg har da taget noget med mig, som jeg har brugt siden. Men
jeg skulle jo se at få mig en brugbar uddannelse, så jeg søgte ind på Journalisthøjskolen. Det gennemførte jeg, og derefter lavede jeg bl.a. nogle radiointerviews, men ellers har jeg brugt uddannelsen til forbavsende lidt.
På det tidspunkt var jeg allerede i
gang med at skrive fiktion for Danmarks Radio og forskellige teatre. Jeg
var også så småt i gang med at skrive
filmmanuskripter.
Derefter tog jeg så den sidste uddannelse efter at have levet af dagpenge
og lidt freelance journalistik et års
tid. Det var på Filmskolens manuskriptuddannelse hos de to fantastisk
dygtige lærere, Lars Kjeldgaard og
Mogens Rukov.
Det var altid spændende at studere
hos Rukov, for man vidste aldrig,
hvor det endte. Der kom altid et eller
andet ud af det, men det kunne enten være totalt kaos eller fuldstændigt genialt.
Da Lars Kjeldgaard, der er født i 1956,
døde allerede i 2010, skrev filmbladet
EKKO (uddrag):
”I perioden 1987-96 var han en karismatisk og
meget populær underviser på Filmskolen. Her
udgjorde han et stærkt makkerpar med Mogens Rukov, der var leder af manuskriptlinjen.
Sammen uddannede de en generation af filmskabere, der med instruktører som Thomas
Vinterberg, Per Fly, Ole Christian Madsen og
Annette K. Olesen og manuskriptforfattere som
Kim Fupz Aakeson og Bo hr. Hansen skabte
dansk films guldalder i slutningen af 90’erne og
begyndelsen af det nye årtusinde.
Det var den karakterdrevne, naturlige historie,
som optog Kjeldgaard, der var uddannet i
dramaturgi på Århus Universitet (1982) og
filminstruktør på Filmskolen (1986)”.
14
Teater
Du har i starten af din karriere skrevet en del for teatret. Navnlig for de mindre scener. Af
større ting skrev du bl.a. teaterversionen af Festen. Du har ikke lavet så meget teater den
sidste halve snes år?
Jeg har skrevet noget børneteater, lidt væk fra alfarvej. Til Frilandsmuseet lavede jeg Pelle Erobreren sidste år. Men jeg har ikke fuldt blus på teater for tiden.
Jeg håber på at få lov at lave noget mere teater, men det kræver nok, at jeg
selv kommer med nogle bud.
Filmarbejdet kræver dog så meget af mig i de her år, at det nok varer lidt, hvis
nogensinde.
Filmmanuskripterne
De tidlige film
Med Søren Fauli
En af de første instruktører, du arbejdede sammen
med, var Søren Fauli, der er et par år yngre end dig
og uddannet på Filmskolens instruktørlinje. Han
har også en baggrund i punkmiljøet. I fandt hurtigt
hinanden?
BILLED BLADET © Birger Storm
Jeg kendte ham fra min tidlige ungdom, hvor han en overgang var lydmand for
vores band. Da jeg så mødte ham igen, havde jeg skrevet lidt teater, men han
var den første, jeg lavede noget til billedmediet sammen med. Allerede da vi
var i gang med De Skrigende Halse, lavede vi en skør tv-serie: På Pletten (1991).
Det var et fuldstændig kaotisk projekt, som blev lavet til TV2 Øst. Her var en
meget mærkværdig leder, Oscar K, som siden er blevet børnebogsforfatter. Han
ville gerne lave noget helt alternativt – noget fiktion, hvilket de ikke havde prøvet før. Sørens gode ven, fotografen Jacob Banke, var ansat på TV2 Øst. Han
foreslog så Søren Fauli.
Der skulle sendes et afsnit om ugen over en hel sommer. Der var kun skrevet
nogle løse idéer ned, så planen var, at de sammen ville skrive et afsnit på to
dage, optage i to dage og klippe i to dage. De fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne nå at skrive det selv, og så kom jeg ind i billedet. Det blev brygget sammen i
fællesskab.
15
Resultatet blev vel derefter, men vi havde det enormt sjovt. Serien er faktisk
også sjov i dag, hvis man tager de rigtige briller på, og ikke forholder sig til, om
det er perfekt eller ser godt ud.
Peter Frödin var simpelthen så sjov i serien som nyuddannet og overambitiøs
journalist, der ville lave store afsløringer, som hver gang løb ud i sandet. Fauli
fik også sin skuespillerdebut ved den lejlighed. Som lydmand. Rollen fik han af
den enkle grund, at der ikke var plads til flere i bilen, når de skulle ud at optage.
Siden har han jo spillet en del. Fotografen blev spillet af Niels Skousen.
Det var noget sådan lidt Olsen Banden-agtigt med den trio.
Så lavede I sammen De Skrigende Halse (1993)
Ja, også den handlede om en trio. Bandet De Skrigende Halse har nogle fælles træk med Olsen Banden. Men processen var helt anderledes, og den
tog lang tid at få på plads. Den er lavet til tv, men
da den gik hen og blev kult, blev den udgivet på
video. Nogen havde optaget den fra tv på VHSbånd, og de der slidte bånd blev kopieret og kom i
høj kurs på efterskoler og gymnasier. Den har været kult i mange år, men var det allermest, inden
man kunne få fat i den som video og senere dvd.
Bandet i filmen blev samlet igen til Roskildefestivalen i 1996. Der stod vel 12.000 mennesker og
råbte og skreg, og de kunne alle replikkerne fra
filmen.
Med Thomas Vinterberg
Du arbejdede også tidligt sammen med Thomas Vinterberg.
Jeg var med allerede ved hans afgangsfilm på Filmskolen: Sidste Omgang
(1993). Jeg var endnu ikke startet på Filmskolen, da Thomas Vinterberg ringede
til mig og sagde, at han havde tænkt sig at lave en film i sommerferien. Han
havde fået noget støtte fra Statens Filmcentral til et projekt, som blev starten
på Drengen Der Gik Baglæns (1994). Det skulle handle om en dreng med
tvangsritualer, men ellers var der ikke meget klar om handlingen endnu.
16
Den skulle lige ordnes på ingen tid i en sommerferie, men der kom til at gå to
år, og han fik den først optaget, da han var kommet ud af Filmskolen. For sådan
en ivrig ung mand, som han var, gik tingene jo alt for langsomt.
Her fik jeg for første gang lejlighed til at skrive for børn. Egentlig var det meget
oplagt, men jeg havde bare ikke prøvet det før. Det var dejligt enkelt, og jeg
følte mig i god kontakt med barnet i mig selv.
De Skrigende Halse og Drengen Der Gik Baglæns ligger milevidt fra hinanden i
stil og udtryk. Tilsammen var disse mine tidlige film med de meget forskellige
instruktører noget af det bedste, jeg har været med til. Vi vidste jo ikke, hvad
det alt sammen ville ende med for os. Ingen kunne f.eks. vide, at Vinterberg var
på vej til at blive en verdensstjerne. Det var bare en ung mand, der var god til at
lave film. Allerede i forbindelse med afgangsfilmen kunne man dog godt mærke, at han havde talent.
Jeg sagde senere nej til at være med på Festen på manuskriptsiden. Det kan jeg
jo godt ærgre mig over bagefter! På den anden side ved man jo ikke, hvordan
den så var blevet. Jeg kunne fornemme, at Vinterberg ville være meget selvkørende på den, selvom han også gjorde god brug af Mogens Rukovs dramaturgiske spidskompetencer. Jeg var helt ærligt ikke sikker på, jeg kunne bidrage med
så meget. Jeg havde heller ikke tid.
Senere fik jeg lejlighed til at skrive filmen om til et teaterstykke, der første gang
blev opført på Mammut Teatret . Den går endnu rundt omkring i verden. Vinterberg har siden selv skrevet teater, men havde ikke prøvet det på dette tidspunkt. Så derfor blev jeg spurgt.
Der kan godt gå nogen tid fra idé til projekt. Hvad lever du af i mellemtiden?
Når vi udvikler idéen til en film, får producenten ofte støtte til forarbejdet af
Filminstituttet. Ellers må producenten selv til lommerne. Der bliver så kanaliseret nogle penge videre til mig, så jeg kan holde forskellige projekter i gang samtidigt. Jeg skriver ikke gratis. Den tid er forbi! Jeg skriver bøger for mig selv
uden at tænke på penge, men jeg skal have honorar for det, jeg laver som manuskriptforfatter. Jeg går ikke i gang med min egen idé i håb om, at nogen senere vil finansiere det. Det fungerer for mig som et job.
På den anden side kunne det da være spændende at starte et projekt helt fra
bunden. Uden sikkerhedsnet.
17
Kunsten at Græde i Kor (2007)
Fra ide over roman til manuskript
Ud over et hav af Robert- og Bodil-priser fik filmen adskillige andre priser,
herunder Nordisk Råds Filmpris 2007, der blev delt mellem instruktøren, Peter
Schønau Fog, producenten, Thomas Stenderup og manuskriptforfatteren –
altså dig.
Nordisk Råds Filmpris er en af de få filmpriser, hvor manuskriptarbejdet også bliver husket. Den pris er jeg da vældig glad for, og der
fulgte en god portion penge med hæderen. Jeg fik også en personlig Robert for manuskriptet.
Peter Schønau Fog havde sammen med en anden skrevet et manuskript på baggrund af Erling Jepsens roman. De havde selv følt, at de var kommet på vildveje
og for langt væk fra bogen. Han havde behov at starte helt fra scratch, og så
blev jeg hentet ind. I virkeligheden var jeg også blevet spurgt, da han startede
projektet, men da havde jeg ikke tid. Jeg gik så helt tilbage til bogen for at fange
dens tone. Peter koncentrerede sig om det overordnede overblik, og jeg fik ansvaret for at skrive. Vi fik et supergodt samarbejde på den måde.
Københavneren skriver jysk
Hvordan er det for sådan en københavner som dig at sætte sig ind i sprog og folkekarakter i
flere dele af landet som Aalborg, Sdr. Omme og Sønderjylland? Der tales vel sindigere og
mere indirekte mange steder i provinsen.
Jeg har opholdt mig en del i Jylland, og min kone er fra Sønderjylland, så der har
jeg været mange gange. Min kone er fra Jels, der ligger ret tæt på Gram, hvor
Erling Jepsen og Henrik Ruben Genz (Frygtelig Lykkelig /Red.) kommer fra.
Jeg følte ikke, at jeg startede fuldstændig på bar bund, da jeg skulle møde den
kultur. Nu er sønderjyderne ikke så tavse af sig, og jeg må nok sige generelt, at
de jyder, jeg ellers har skrevet replikker til, nok ikke har været de mest tavse,
man kan træffe.
En af Morten Kirkskovs gode kommentarer til Kapgang var da godt nok, at han
syntes, der var lidt for meget dialog nogle steder. Så gik jeg ind og skar.
Det er en meget god vinkel at have på manuskripter, at karaktererne ikke altid
behøver at sige så meget.
© Huset
18
Andre film
Du har skrevet – nogle gange sammen med andre – manuskripter til Kald mig bare Aksel
(2002), En som Hodder (2003), Oskar & Josefine (2005), Nordkraft (2005), Fidibus (2006), De
Unge År (2007) – ud over kortfiktion og en masse tv. Lad os tage Nordkraft, hvor du står som
medforfatter. Du har jævnligt skrevet en opgave sammen med andre, f.eks. Nordkraft.
Filmmanuskripter er nok det skriftlige arbejde, hvor det er godt at være et par
stykker om det. Jeg har flere gange arbejdet sammen med Nikolaj Scherfig og
flere andre. På Nordkraft var jeg ikke så meget med som andre gange. Jeg har
skrevet på den, bl.a. fordi Ole Christian Madsen, som havde startet på manuskriptet, pludselig fik travlt med Rejseholdet. Jeg har dog sat mit aftryk på den,
især i scenerne med Thure Lindhardt, og det er jeg da stolt af.
Alsidige opgaver for tv
Jesus & Josefine
Sammen med Nikolaj Scherfig havde du stor succes med julekalenderen Jesus & Josefine (2003) og den
efterfølgende spillefilm, Oskar og
Josefine (2005).
Den var vanvittig sjov at lave!
Også lidt nervepirrende, for vi
vidste længe ikke, om TV2
ville lave den eller ej. Sådan er
det jo med alle projekter, men
TV 2
© Marc Fluri
vi havde investeret meget i
projektet. Heldigvis havde de
ikke andet. Det blev en succes og solgt til mange lande. Man kan sige, at det var
en julekalender, der definerede genren på en ny måde ved at være den første
af de mere dramatiske julekalendere, som siden har været dominerende.
Det var faktisk Bubber, dengang børne- og ungdomschef på TV 2, der fik idéen
til at lave en julekalender om den kristne jul. Sammen med nogle andre havde
han arbejdet lidt med en skitse, der havde taget udgangspunkt i Jesu fødsel. Jeg
fik et opkald og satte mig derefter sammen med Nikolaj Scherfig, fordi jeg ikke
ville lave så lang en serie alene. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne bruge det oplæg,
vi havde fået. Sammen fandt vi en ny idé.
19
Vi sagde så til TV 2, at vi gerne ville skrive en historie, men ikke om et spædbarn. Vi ville gøre Jesus til en karakter på 12 år, og samtidig ville vi indføre en
nutidig pige i historien. Den købte de.
… og en masse andet tv
Du og Nikolaj Scherfig har også skrevet en anden julekalender, Mikkel og Guldkortet (2008).
Du har lavet en masse andet tv, som vi nok ikke kan komme så meget ind på her. Nynne,
Album osv.
En del af det var jobs, hvor jeg blev hyret ind som episodeforfatter. Sådan nogle
jobs tager jeg fra tid til anden. Her arbejder jeg for hovedforfatteren.
Faktisk er jeg aktuel som episodeforfatter til jul, hvor jeg har skrevet 6-7 afsnit
af DR’s nye julekalender Tidsrejsen. Album, baseret på Benn Q. Holms roman
(Hella Joof) var nu ikke bare en lettere ting. Her var jeg ansvarlig for alle afsnit,
og det kom der s’gu en ret seværdig serie ud af, synes jeg, selvom den med sine
mange karakterer og historier virkede for flimrende på mange. Men et ret interessant bud på en skildring af Danmark fra halvfjerdserne til år 2000.
Fra Hjerte-form (1997)
HJERTE-FORM
Jeg vasker min hat
Og spiser min sæbe
Jeg kender de tricks
Der får folk
Til at flæbe
Jeg rejser en bue
Og hæver min kage
Jeg elsker mit land og vil lykkeligt
flage
Jeg tegner et træ
Og maler en himmel
Jeg sænker et lyn
Over byernes
Vrimmel
Jeg former et hjerte
Og tæller til ti
Så møder jeg dig
Som mit hjerte
kan li’
Guld fra
skrivebordsskuffen
Fem samlinger med digte og tekster
Du har gennem årene fået udgivet fem digt- og tekstsamlinger, der spænder fra Hjerte-form (1987) til den seneste
Død og Status (2011).
Jeg begyndte at skrive digte, da jeg studerede
filmvidenskab og spillede musik. Jeg skrev til
skrivebordsskuffen, og det blev så efterhånden
til bøger.
De første digte var ret naivistiske og passede ind
i det der ”post-punk” miljø, jeg færdedes i dengang, selvom det ikke var ikke så tidstypisk sort,
men nærmest lidt ”over-glad”. Det dystre og
groteske er dog også repræsenteret. Mine bøger
er mere og mere blevet en blandingsform med
digte og små prosastykker.
20
Jeg var nærmest lidt flov over at skrive
digte i starten. Da jeg var ung, var der
mange, der skrev digte, og jeg syntes
egentlig, at det var ret prætentiøst og
meget alvorligt. Jeg syntes ikke, at det
tilkom mig at skrive digte, for jeg var
ikke helt klar over, om de andre var
mere indbildske end mig – eller om de
var på et meget højere stadie.
Fra Død og Status (2011)
ROSEBUD
Efterhånden har jeg skrevet så meget
om mine vægringer, at jeg vist nok har
fået bearbejdet min tilbageholdenhed.
Letlæselig avangarde
Du fik gode anmeldelser for Knæk.idiot.eik
(2000) og ikke mindst Død og Status (2011).
En anmelder (Jonas Kleinschmidt) roste dig i
forbindelse med førstnævnte for ”ikke at
frygte det letforståelige”. Da den sidstnævnte
udkom, mente Klaus Rothstein, at du skrev
”faktisk som da Benny Andersen var bedst”.
Han antydede også, at du måske var på vej
mod et folkeligt gennembrud som digter.
I titlen Knæk.idiot.eik henviser første
led både til, at der er tale om knækprosa og til, at bogen handler om et
personligt knæk. ”Idiot” hentyder til,
at jeg kalder mig selv en idiot i bogen,
og ”eik” refererer til Eik Skaløe. Og så
minder hele titlen lidt om en mailadresse.
Det sidste min far sagde
til mig
var ”forsikringsselskab”
og han gentog det
forsikringsselskab
Jeg sagde at alt var i orden
Han skulle ikke bekymre sig mere
Farvel far
Så tog jeg hjem
og gik i bad
Jeg sku’ i biffen – til premiere
Det er vigtigt for os i filmbranchen
Jeg stod dér i foyeren og talte med Birgit
Hald
fra Nimbus Film
og Nikolaj Scherfig
manuskriptforfatteren
Skulle til at sige min far lå for døden
for lige at strejfe et emne med substans
Så ringede mor
”Nu har han fået fred”
sagde hun
næsten fattet
Kun fred var højtbelagt
”Kommer du og ser ham nu”
”Jeg står i biografen”
sagde jeg
”Åh så skal jeg ikke forstyrre
Det ville far også have sagt:
’Pjat. Gå du i biffen
Ingen grund til at glo på mig’”
Og sådan gik det til
at jeg så Søren Kragh-Jacobsens Skagerrak
som en af de udvalgte få
i Imperial om aftenen den 13.03.03
forsikringsselskab
Der gik elleve år, før jeg havde samlet
sammen til den næste digtsamling:
Død og Status (2011). Den kom omkring min 50-års dag, og handler lidt
om den sorte side, som jeg også har i mig.
Jeg prøver at overvinde det dystre med humor, ikke mindst galgenhumor.
21
Jeg er nu ikke sikker på, at jeg er på vej til et folkeligt gennembrud som digter.
Mine digtsamlinger har fået gode anmeldelser, men der er desværre ikke så
mange, der køber dem. Jeg kan kun opfordre!!!
Jeg har også skrevet lidt børnebøger, herunder Drengen Der Gik Baglæns
(2012) på baggrund af Thomas Vinterbergs film fra 1994. Det var en bestillingsopgave. Bøger, der er skrevet over film, bliver sjældent særligt gode, men den
lykkedes, tror jeg.
Den blev i hvert fald godt anmeldt – og læst.
Jeg skal finde min egen kilde
Aktuelle projekter
Hvad arbejder du på lige nu?
Jeg er åbenbart sådan en, man i de her år spørger, når der skal laves film over
bøger. Klaus Lynggårds roman, Martin & Victoria, foregår ligesom Kapgang i
1970’erne og er en historie om ung kærlighed. Den er ret populær og bliver
brugt en del i skolerne.
Det er bare et af flere projekter, jeg har i gang. Ind imellem skriver jeg på noveller, kortprosa og sådan noget. Der skulle gerne være stof til en bog næste år.
Alsidighed og enkelhed
Du har nået meget, og det er utroligt alsidigt. Fra punk til børneteater. Fra digte til Nynne. Fra
Nordkraft til Kapgang. Fra avantgarde i indre by til nostalgi i Sdr. Omme. Er det en beslutning, at du vil være så alsidig, eller er det kommet lidt tilfældigt til dig?
Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg er kommet til at spænde så vidt. Jeg vil bare
gerne udforske noget og derefter fortælle om det. Men jeg har tidligt haft en
kærlighed både til avantgarden og til Tivoli Garden, og der er, indrømmet, et
ret stort spænd.
Jeg er godt klar over, at noget af det, jeg laver, kun interesserer et fåtal. Men i
virkeligheden vil jeg faktisk gerne ramme noget bredt og tale til mange mennesker.
Enkelheden er ret vigtig for mig, uanset om det er indenfor det såkaldt smalle
eller det såkaldt brede. Tintin er et af mine store forbilleder. De historier er fortalt med forbilledlig klarhed og enkelhed.
22
Det gælder for mig om at finde ind til min egen
kilde. Der, hvor det både gør ondt og er sjovt.
Også når mit manuskript er baseret på andres
materiale, leder jeg efter min egen kilde. Nogen
gange finder jeg den og bliver god. Andre gange
kan jeg slet ikke finde min egen kilde. Så kan det
enten gå galt eller blive helt opgivet.
Det kender jeg også til.
Man skulle være biografkontrollør
Litteraturen, teatret og filmen – jeg har været
alle tre steder. Men filmen har stået for mig
som noget meget stort lige siden min barndom.
Min barndoms drøm var at blive billetkontrollør
i en biograf.
Så kunne jeg jo se alle filmene.
Der bliver taget lidt billeder og snakket videre imens – nu med slukket mikrofon. Bo hr. Hansen tilbyder at komme til Glostrup Bio for at tale om Kapgang.
Og det skulle han jo ikke sige to gange.
Børnene med deres bedsteforældre er for længst kommet ud fra Cykelmyggen
Egon og Minibillen, og Josefine er klar med næste film: Venus i Pels.
Bilerne ruller videre på Øverødvej forbi den gamle, fine biograf. Bo hr. Hansen
vandrer mod Holtes butikker, for at købe noget til frokost til familien. Børnene
har ferie fra skolen i denne uge, og det er blevet sen frokosttid.
23
Aktuelt om film
Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev. Det er helt uforpligtende, og du kan
bestille det på www.glostrupbio.dk/nyhedsbreve. Du finder en masse information og du kan købe eller reservere billetter på www.glostrupbio.dk. Også på Facebook kan du følge os. Endelig kan du snuppe et program i biografen - eller i
kasserne udenfor.
3D eller 2D? Valget er dit
Vi har naturligvis det bedste udstyr til at vise film - også i 3D. Vi har imidlertid
erfaret, at mange foretrækker at slippe for brillerne og at se filmen i den gode
gamle flade udgave (2D). I år har vi vist de samme film både som 3D og 2D, så
man kan vælge. Vær opmærksom på, hvornår vi viser det ene og det andet.
Det gælder f.eks. også Flyvemaskiner 2 - Redningsaktionen, som vi
for øvrigt fortalte om i sidste nummer af dette medlemsblad.
DOXBIO
Spillefilm er illusion, men med DOXBIO kommer man helt tæt på den virkelige
virkelighed. Danmarks og verdens bedste dokumentarfilm vises i Glostrup Bio,
men normalt kun én aften. Ofte er forestillingen gjort til en særlig begivenhed,
f.eks. med direkte transmission fra en diskussion i en anden biograf.
3. september vises filmen Så Meget Godt i Vente,
der handler om en bondes stædige kamp for vores
jord. Med Ekstrabladet - Udenfor Citat, der vises 1.
oktober, er vi ovre i en helt anden boldgade.
Hundredefodsrejsen
En henrivende film af Lasse
Hallström med bl.a. Helen Mirren. En indisk familie flytter til
Frankrig for at åbne en restaurant - lige overfor en Michelinrestaurant.
Kapgang
Til 10. september. Husk den frie film for medlemmer 31. august. Side 3.
24