SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING
SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleven får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU: 7.-9. klasse VARIGHED: 2-3 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. LÆRINGSMÅL I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. Her er læringsmålene, som eleverne møder dem i sitet: I dette forløb kan du lære: • • kende de forskellige sætningsled og deres funktion vide, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og derved skabe sproglig variation og nuancere sætningens betydningsmæssige indhold I skriveforløbene i iSkriv er der opstillet skrivemål for hvert forløb. Et fast skrivemål er, at eleverne skal skabe variation i deres sætningsopbygning. Hvordan de blandt andet kan gøre det, vil de lære om i dette forløb. SIDE 1 SÆTNINGER OG LED En sætning består af forskellige led. Hvert led giver svar på et spørgsmål. Tilsammen giver leddene alle de oplysninger, som findes i sætningen. Man kan sige, at de forskellige led er specialiserede i at give bestemte Side 1 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ oplysninger, således oplyser et udsagnsled, hvad der sker i en sætning, og et grundled oplyser, hvem det sker med, eller hvem der udfører det, der sker. På den første side i forløbet kan eleverne læse følgende: Jo flere led, der er i en sætning, jo flere oplysninger indeholder sætningen. Eleverne skal være bevidste om, at de kan udvide en sætning ved at tilføje nye oplysninger og på denne måde variere deres tekster ved at have sætninger af forskellig længde. De skal også være bevidste om, at man kan fylde for mange oplysninger i en sætning, så den bliver vanskelig at læse og forstå. SIDE 2 UDSAGNSLED – GRUNDLED De første to led, eleverne bliver præsenteret for i dette forløb, er udsagnsled og grundled – de to vigtigste led i sætningen, og de to led som altid skal være til stede, for at vi overhovedet kan tale om en sætning. I en sætning, hvor udsagnsleddet står i bydeform, kan grundleddet dog være udeladt, da det er underforstået. Eleverne får følgende oplysninger om udsagnsled og grundled: Side 2 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ 01 I opgave 1 skal eleverne finde udsagnsled og grundled og markere dem med x og o. I to af sætningerne er der et udvidet udsagnsled, som består af et finit og et infinit udsagnsord. Udsagnsord kan være finitte eller infinitte. Finitte former af udsagnsord kaldes også sætningsskabende former, og det er formerne nutid, datid og bydeform. Der skal være et finit udsagnsord i en sætning, for at vi kan tale om en sætning. Et finit udsagnsord optræder ofte sammen med et infinit udsagnsord og danner sammen med det udsagnsleddet, hvor den finitte form er hovedudsagnsord, fx blev samlet og kan læse. Det finitte udsagnsord vil som regel stå først efterfulgt af de infinitte udsagnsord. SIDE 3 GENSTANDSLED På side 3 bliver det slået fast/repeteret, hvilke krav der skal opfyldes for at en ordforbindelse kan kaldes en sætning: Der skal være både et udsagnsled og et grundled. Herefter bliver genstandsled/direkte objekt introduceret med denne forklaring: Side 3 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ 02 I opgave 2 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled og genstandsled i sætningerne. Side 4 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 4 GENSTANDSLED 03 I opgave 3 skal eleverne skrive et genstandsled i hver sætning. Der er flere løsningsmuligheder til opgaven, denne er vist under Vis løsning: Sneen farver jorden helt hvid om vinteren. Sneen skaber problemer for fuglene, fordi det bliver vanskeligt for dem at finde føde. Fuglene må finde deres føde under snedækket. De svageste fugle kan ikke klare vinteren, og mange dør. De fleste fuglearter får mange unger om foråret, så bestanden kommer hurtigt op på samme antal igen. SIDE 5 HENSYNSLED Hensynsled/indirekte objekt bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring: 04 I opgave 4 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled i sætningerne. Side 5 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 6 HENSYNSLED 05 I opgave 5 skal eleverne skrive et hensynsled i hver sætning. Der er flere løsningsmuligheder – denne er vist under Vis løsning: Vi gav killingerne mælk. Personalet forærede direktøren en kasse vin som afskedsgave. Læreren fortalte selskabet en vittighed. Forretningen har sendt kunden en rykker. Træneren gav spillerne glæden ved sporten tilbage. SIDE 7 OMSAGSNLED TIL GRUNDLED Omsagnsled til grundled/prædikativ til subjekt bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring: 06 I opgave 6 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled og omsagnsled til grundled. Side 6 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 8 BILED Biled/adverbialer er led, som hverken er grundled, udsagnsled, genstandsled, hensynsled eller omsagnsled. Man kan sige, at adverbialer er en restgruppe, der består af de led, som ikke falder ind under én af de øvrige typer af sætningsled. Ud over de sætningsled, der bliver gennemgået her i iSkriv er der også konjunktioner, der er ord, som forbinder sætninger eller led, fx og, men, at, for. Man kan finde adverbialer ved at stille spørgsmål med hv-ord som hvor, hvordan, hvorfor, hvorhen, hvor længe, hvornår. I elevforløbet bliver biled introduceret med denne forklaring: 07 Eleverne skal finde og markere udsagnsled, grundled og biled i sætningerne. Side 7 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 9 FORHOLDSORDSLED Forholdsordsled bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring: 08 Eleverne skal finde og markere udsagnsled, grundled og forholdsordsled i sætningerne. Side 8 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 8 FIND ALLE LED 09 I opgaven skal eleverne finde og marker alle led i teksten. Side 9 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 11 LED OG RÆKKEFØLGE I forløbet om helsætninger og ledsætninger ser eleverne, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og dermed skabe variation og fremhæve ønskede betydninger. I dette forløb om sætningens led bliver det gentaget med denne tekst til eleverne: 10 I opgave 10 skal eleverne begynde med at markere alle led i sætningen, for det skal de bruge i resten af opgaven. 11 Eleverne skal herefter ændre i leddenes rækkefølge ved at indlede dem med det led, som er vist i opgaven. Adverbial/ biled: Udsagnsled: Genstandsled: Sidste år købte Vera en iPad. Købte Vera en iPad sidste år? En iPad købte Vera sidste år. Ved at flytte forskellige led hen forrest i sætningen – i forfeltet – ændres betydningen af sætningens indhold, fordi leddet i forfeltet bliver fremhævet. Det skal eleverne observere og blive bevidste om, og det er en god ide at tale med klassen om de forhold, når opgaven er løst. Eleverne skal også bemærke, at sætningen skifter til et spørgsmål, når forfeltet er tomt, altså når udsagnsleddet står først i sætningen. SIDE 12 LED OG RÆKKEFØLGE 12 Igen skal eleverne begynde opgaven med at markere alle leddene i sætningen. Sætningen afsluttes med to adverbielle led, nemlig et forholdsordsled, til Ringkøbing, og et adverbial, hver dag. Side 10 / 11 SÆTNINGER SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ 13 Eleverne skal herefter skrive sætningen igen, men med leddene i denne rækkefølge: biled – udsagnsled – grundled – genstandsled – forholdsordsled: Hver dag kører chaufføren bussen til Ringkøbing. forholdsordsled– udsagnsled – grundled – genstandsled – biled: Til Ringkøbing kører chaufføren bussen hver dag. genstandsled – udsagnsled – grundled – biled – forholdsordsled: Bussen kører chaufføren hver dag til Ringkøbing. udsagnsled – grundled – genstandsled – biled – forholdsordsled: Kører chaufføren bussen hver dag til Ringkøbing? Side 11 / 11 Sætningens led Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Forberedelse Fremstilling Fortolkning Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer © Alinea 2015, iDansk Udskoling Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Forberedelse 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker disponere indholdet og observationsmetoder Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan disponere og layoute stof Eleven har viden om målrettede så det fremmer hensigten med dispositions- og formidlingsmetoder produktet Undersøgelse Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Respons Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige og reflekterende fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig design og efterproduktion stil Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Fortolkning Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Korrektur * Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Vurdering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Dialog Kommunikation Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om kildekritisk søgning 3. Oplevelse og indlevelse Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Sammenhæng Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om faser i informationssøgning 2. Tekstforståelse Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet og ekspertproduceret indhold Sprogforståelse Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe 1. Planlægning Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Afkodning Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i perspektiv til Eleven har viden om kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale Eleven har viden om PR og lancering af forskellige genrer produktioner Perspektivering Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Præsentation og evaluering Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet 2. Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder iSkriv.dk:Sætningensled Centralefærdigheds‐og vidensmåliforløbet Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog. Eleven har viden om sproglig modalitet. Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog. Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning. Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer. Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner. Forløbetsoverordnede læringsmål Eleven skal lære de forskellige sætningsled og deres funktion at kende. Eleven skal lære, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og derved skabe sproglig variation og nuancere sætningens betydningsmæssige indhold. Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære Eleven finder udsagnsled, grundled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled til grundled, biled og forholdsordsled i sætninger. Eleven lærer at flytte rundt på leddene for at skabe variation i sætningsopbygningen og fremhæve ønskede betydninger. 1 Eleven finder udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled i en sætning. 2 Eleven finder udsagnsled, grundled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled til grundled, biled og forholdsordsled i en sætning. 3 Eleven finder alle led i en sætning og placerer led forskellige steder i sætningerne i sine tekster for at skabe variation og fremhæve ønskede betydninger. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Sprogforståelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling
© Copyright 2024