Årsrapport 2012 - Dansk Flygtningehjælp
Årsrapport Å rs R A P P O R T 2 0 1 2 Dansk flygtningehjælps medlemsorganisationer ADRA Danmark Amnesty International CARE Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Dansk Folkehjælp Dansk Kunstnerråd Danmarks Lærerforening Dansk Musikerforbund Dansk Ungdoms Fællesråd Det Mosaiske Troessamfund FOA, Fag og Arbejde FN-forbundet Folkekirkens Nødhjælp FTF HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Ingeniører uden Grænser Johanniterordenen Kirkernes Integrationstjeneste Kvinderådet LGBT Danmark LO, Landsorganisationen i Danmark Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark Tværkulturelt Center U-landsorganisationen Ibis Ungdomsringen UNICEF Danmark Når krige og vold truer, er flugten ofte den eneste udvej. Flug- i samarbejde med lokale myndigheder og partnere. Men det ten væk fra forfølgelse, men også væk fra det velkendte liv er os selv, der styrer alle faser i arbejdet, og det er garantien med familie, hjem, arbejde, skole, rettigheder og drømme. for, at enhver form for støtte til Dansk Flygtningehjælp fører til Mennesker på flugt er uden skyld i deres ulykkelige livssitua- resultater lige netop dér, hvor der er brug for det. tion, og de har krav på hjælp. Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at ingen flygtning skal savne hjælp til at finde beskyttelse For de flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark, og varige løsninger. løser Dansk Flygtningehjælp en række vigtige opgaver. Vi rådgiver asylansøgere og flygtninge i asyl- og integrationsspørgs- Som en af de store internationale aktører leverer vi under nav- mål, taler deres sag, forsvarer deres rettigheder og øger der- net Danish Refugee Council (DRC) løsninger til millioner af for- med deres retssikkerhed. På Lærdansk, Danmarks største net- drevne i verdens brændpunkter. Det sker på områder som værk af sprogcentre, underviser vi udlændinge i det danske nødhjælp, beskyttelse, hjælp-til-selvhjælp og minerydning. Vi sprog og giver dem indsigt i samfund og kultur. Og gennem kan se behovene og mulighederne, fordi vi er der – hver dag samarbejde med vores Integrationsnet får kommuner, virksom- året rundt i konfliktfyldte og skrøbelige stater, hvor vores ved- heder og institutioner tilpassede løsninger på selv de vanskelig- holdende indsats også har til formål at styrke lokale myndig- ste beskæftigelsesopgaver og psykosociale indsatser. heders vilje og evne til selv at løse opgaverne. Dansk Flygtningehjælp forsvarer de fordrevnes rettigheder, og der bliver lyt- Sidst men ikke mindst bidrager vores mange tusinde frivillige tet til vores stemme – også i FNs humanitære organisationer. i Frivillignet til, at stadigt flere flygtninge og indvandrere får bedre fodfæste i det danske samfund. I de mere end 30 lande, hvor vi er aktivt til stede fra start til slut af en konflikt, løser vores dygtige, erfarne og dedikerede Dansk Flygtningehjælp leverer overalt de bedste løsninger medarbejdere opgaverne i dialog med dem, vi skal hjælpe, og selv på de vanskeligste opgaver. Dansk Flygtningehjælp | Borgergade 10, 3. sal | 1300 København K | Tlf. 3373 5000 | Email [email protected] | Hjemmeside www.flygtning.dk Forsidefoto Dansk Flygtningehjælp | Design Kiberg & Gormsen | Tryk GSB Grafisk S I D E 2 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P I N dholdsfortegnelse 2 0 1 2 Indhold Året i korte træk 4 Hovedtal 5-års oversigt 5 Vækst med kvalitet 6 Internationalt projektarbejde 8 Den syriske krise 8 MYANMAR: Fortsat konflikt trods demokratisering 9 Kapløb med tiden om at skaffe vand til Yusuf Batil lejren i Sydsudan 10 Nødhjælp på en anden måde 11 Diaspora bygger bro 13 Integration 14 Lærdansk 14 Integrationsnet 15 Frivillignet 17 Asylrådgivning 18 Repatriering 19 Videnressourcer 20 Særlige risici 23 Ledelsespåtegning 24 Den uafhængige revisors påtegning 25 Anvendt regnskabspraksis 26 Resultatopgørelse 29 Balance - aktiver 30 Balance - passiver 31 Noter 32 Oplysninger om organisationen 42 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 3 ÅRET I KORTE TRÆK 2012 året i korte træk 2012 Oprydning i Libyen Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed Danish Demining Group var fra februar måned aktiv i oprydningen efter borgerkrigen i Libyen Årets Flygtningeby Frederiksberg kommune stillede op som årets flygtningeby og har gennem hele året arbejdet for at mobilisere borgere, kultur- og erhvervsliv i indsamlingsaktiviteter til fordel for skolebørn i Orientaleprovinsen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Konflikten i Syrien Dansk Flygtningehjælp fik i maj måned som første internationale NGO adgang til at hjælpe internt fordrevne i Syrien og hjælper samtidig syriske flygtninge i nabolandene Libanon og Jordan. Kampe i Sydsudan Dansk Flygtningehjælp etablerede i foråret 2012 flygtningelejren Yusuf Batil under utroligt vanskelige vilkår. Kolera-epidemi blev heldigvis undgået trods oversvømmelser i området. Sprogundervisning Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af sprogskoler Lærdansk genvandt i juni måned to store udbud i Århus og Sydvestjylland om sprogundervisningen for en ny fireårigperiode. Kontrakterne omfatter sprogundervisning af ca. 4.500 kursister. Sommerlejr for unge Dansk Flygtningehjælps ungenetværk DFUNK afholdt i juli sin første sommerlejr for 73 unge mellem 16 og 30 år, hvor unge med flygtningebaggrund og unge danskere deltog på lige fod. Diaspora Et Danidafinansieret Diasporaprogram blev igangsat i december 2012 på baggrund af en vellykket pilotfase, hvor 12 projekter gennemførtes i Somalia og Afghanistan. Integrationspris Chin Chin ren Tial Khual Ngo er kvoteflygtning fra Burma. I december fik hun Social- og Integrationsministeriets integrationspris 2012 for sit arbejde som MindSpring træner under Dansk Flygtningehjælp. Udvidelse af Flygtningenævnet I december måned blev Flygtningenævnet udvidet med medlemmer indstillet af henholdsvis Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp har udpeget en række af landets førende eksperter på området for at styrke kvaliteten af asylafgørelser. S I D E 4 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P H O V E D TA L 2 0 1 2 HOVEDTAL 5-ÅRS OVERSIGT Dansk Flygtningehjælp har udviklet sig sådan i årene 2008 - 2012: Mio. kr. 2008 2009 2010 2011 2012 Indsamlede midler Indtægter 47 46 46 56 49 Forbrug af indsamlede midler 44 42 40 48 57 7 8 -8 Resultat 3 5 Egne midler Indtægter, sprogcentre 58 234 283 322 328 Indtægter, integration mm. 43 52 65 76 97 Omkostninger, sprogcentre Omkostninger, integration mm. 144 210 247 268 283 41 53 63 90 104 38 40 38 Resultat 16 22 Donormidler Indtægter/Forbrug af tilskud til internationalt projektarbejde Indtægter/Forbrug af tilskud til andre projekter, puljemidler mv 486 554 720 924 1.194 15 12 12 19 10 29 25 29 Finanslovsmidler mv. Indtægter/forbrug alle aktiviteter 28 31 Dansk Flygtningehjælps samlede indtægter 778 928 1.155 1.422 1.707 Dansk Flygtningehjælps samlede omkostninger/forbrug 759 901 1.110 1.374 1.677 45 48 30 Dansk Flygtningehjælps samlede resultat 19 27 Balancetal Balancesum 288 378 465 546 613 Egenkapital 70 98 141 189 220 181 186 Gennemsnitligt antal ansatte Hovedkontoret, København 142 173 172 Lærdansk-sprogcentrene 210 348 360 397 374 70 58 65 100 131 Regionalt ansatte i lntegrationsnet og Frivillignet 133 141 149 199 204 Lokalt ansatte vedr. internationale projekter* Udsendte vedr. internationale projekter 4.000 3.000 3.500 3.900 4.200 Frivillige i Danmark 4.200 4.600 4.900 5.300 6.400 * Antallet af lokalt ansatte omfatter både faste medarbejdere og midlertidigt ansatte over året. Opgørelsesmetoden er ændret i 2009, fra skøn til konkret optælling. D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 5 LEDELSEBERETNING 2012 Vækst med kvalitet Dansk Flygtningehjælp har forøget sit aktivitetsniveau ganske betydeligt de seneste år. Det har givet gode muligheder for at forfølge det overordnede mål: at yde bedre hjælp til flere flygtninge. Vi har naturligvis haft blikket rettet mod at fastholde kvaliteten af vores hjælpearbejde samtidig med udvidelsen af aktiviteterne. Vi skal gøre os umage hele tiden, holde fast i og fortsat gøre os fortjent til vores gode omdømme – blandt modtagerne af vores assistance, blandt vores donorer, vores bidragydere og øvrige støtter. Et godt omdømme og tillid til organisationen er for os som for andre NGO’er helt afgørende. Dansk Flygtningehjælps omdømme I 2012 har vi fået foretaget en analyse af organisationens omdømme – nationalt og internationalt. Helt overordnet kan vi være tilfredse med – ja, stolte over – resultatet af den eksterne imageanalyse. Dansk Flygtningehjælp bliver opfattet som en kompetent, professionel og ambitiøs organisation med dygtige og engagerede medarbejdere. Dette billede af Dansk Flygtningehjælp skabes af alle vores medarbejdere og frivillige i felten – i Danmark og mere end 30 andre lande. Mere end 90 procent af vores godt 4000 medarbejdere i det internationale arbejde er lokalt ansatte, som er med til at skabe rammerne for vores hjælp til verdens svageste mennesker. Vi skylder alle en stor tak for deres daglige indsats. Dansk Flygtningehjælp kåret som nr. 1 I forlængelse af dette tilfredsstillende billede kom så ”verdensmesterskabet”. Global Journal kårede i begyndelsen af 2013 Dansk Flygtningehjælp til verdens bedste humanitære organisation. Sidste år blev det til en 9. plads blandt alle NGO’er. I år er vi rykket frem til nr. 4 i den samlede gruppering, men blandt gruppen af humanitære organisationer er vi helt fremme som nr. 1. Set i lyset af vores stærke vækst er denne placering med til at vise, at Dansk Flygtningehjælp har fastholdt det gode arbejde, vi heldigvis er kendt for at levere. Fortalerindsats Den størrelse Dansk Flygtningehjælp har i dag kalder naturligvis også på stærkere fortalerindsats og mere indflydelse på de løsninger, som organisationen er en del af. Vores samarbejdspartnere vil gerne se os mere aktive på disse områder. I de kommende år vil vi styrke vores tilstedeværelse i de fora og sammenhænge, hvor flygtningenes sag tales og hvor hjælpearbejdet designes og planlægges. Der er allerede taget skridt til at etablere en fast repræsentation i Genève. Også i Danmark skal vi satse på at øge kendskabet til vores arbejde – så langt flere i fremtiden ved, hvad Dansk Flygtningehjælp udretter. Andreas Kamm Generalsekretær S I D E 6 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P LEDELSEBERETNING 2012 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 7 LEDELSEBERETNING 2012 INTERNATIONALT PROJEKTARBEJDE DEN SYRISKE KRISE reder tusinde syriske flygtninge, som gennem hele året har Ved udgangen af 2012 var ca. 2 mio. fordrevet inde i Syri- krydset grænsen til Libanon. en. Tallet var hastigt stigende og mange flere var ramt af konflikterne. Derudover var op mod en halv million regi- De syriske flygtninge i Libanon indkvarteres hos værtsfami- streret som flygtet til de omkringliggende lande, men det lier eller i offentlige bygninger m.v., og Dansk Flygtningehjælp reelle tal blev vurderet at være meget højere. støttede i 2012, direkte eller i samarbejde med lokale organisationer, omkring 100.000 med en bred vifte af nødhjælp, her- Som en af 7 internationale NGO’er lykkedes det Dansk Flygt- under hjælp til værtsfamilier og vouchers til køb af hjælp mm. ningehjælp at hjælpe mere end 200.000 mennesker inde i Syrien med nødhjælp som hygiejne- og babyartikler, kogegrej, Som andre arabiske lande har Libanon ikke tiltrådt Flygtninge- tæpper, madrasser, tøj og nødboliger. konventionen, hvorfor syrerne kun registreres som ’arabiske gæster’. Alligevel afholder nogle sig fra at søge hjælp, fordi de Dansk Flygtningehjælp samarbejder med Syrisk Røde Halv- syriske myndigheder ligestiller flugt med at desertere, og man måne, som har et vidt forgrenet netværk af frivillige over hele frygter for slægtninges sikkerhed hjemme i Syrien. landet, også i de områder, der ikke kontrolleres af regeringen. Dermed sikres hjælp til nødlidende, uanset om de befinder sig i regerings- eller oprørskontrollerede områder. Dansk Flygtnin- Jordan gehjælp træner mange af Syrisk Røde Halvmånes medarbej- Dansk Flygtningehjælp har i mange år haft kontor i Jordan til dere og frivillige, som arbejder side om side med Dansk Flygt- støtte for arbejdet i Irak og kunne derfor reagere hurtigt, da de ningehjælp egne medarbejdere. jordanske myndigheder i løbet af året etablerede lejre til det voksende antal syriske flygtninge. Dansk Flygtningehjælp gik Dansk Flygtningehjælps medarbejdere i Syrien arbejder sammen med nationale organisationer om at hjælpe de mere under meget vanskelige forhold og deres sikkerhed følges end 100.000 syriske flygtninge i Jordan. nøje. Situationen og mulighederne for at hjælpe skifter fra time til time. Tyrkiet Nabolandene inddrages i krisen I Tyrkiet besluttede Dansk Flygtningehjælp i slutningen af året at Dansk Flygtningehjælp har i mange år arbejdet både i Syrien etablere et nødhjælpsprogram i samarbejde med nationale orga- og i nabolande til Syrien og har derfor kunnet reagere hurtigt nisationer, rettet mod de på det tidspunkt næsten 150.000 syri- på de behov for hjælp, der er fulgt med krisen. ske flygtninge. Libanon I 2012 anvendte Dansk Flygtningehjælp 156 mio. kr. til huma- I Libanon har Dansk Flygtningehjælps altoverskyggende nitær hjælp og beskyttelse i sammenhæng med den syriske opgave været, i samarbejde med UNHCR, at hjælpe de hund- krise, støttet af UNHCR, ECHO, WFP, Danida, PRM, Sida m.fl. Fordeling af internationale projekter 2012 Undervisning 2,4% Fødevaresikkerhed 24,2% Flygtningehjælpen er i 2012 gået over Vand, sanitet og hygiejne 2,9% til en ny sektorop- Reduktion af væbnet vold 3,6% deling, der er til- Beredskabslisten, koordination og kapacitetsudvikling 6,2% lempet internatio- Infrastruktur og kapacitetsopbygning i lokalsamfund 8,2% nal praksis. Der kan derfor ikke umidGenhusning og nødhjælpspakker 16,8%. Indkomstskabelse 8,7% Humanitær minerydning 11,4% S I D E 8 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P delbart sammenlignes med tilsvarende opgørelser fra tidli- Rettighedsbeskyttelse 15,7% gere år. LEDELSEBERETNING 2012 Her arbejder Dansk Flygtningehjælp DANMARK RUSLAND NORDKAUKASUS SERBIEN KOSOVO MONTENEGRO GEORGIEN TYRKIET SYRIEN LIBANON IRAK TUNESIEN JORDAN KIRGISISTAN AZERBAIJAN TAJIKISTAN AFGHANISTAN IRAN PAKISTAN LIBYEN INDIEN MYANMAR SUDAN GUINEA ELFENBENSKYSTEN ETIOPIEN UGANDA KENYA DR CONGO DFH/DDG kontor VIETNAM SOMALIA SYDSUDAN LIBERIA COLOMBIA YEMEN DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK SRI LANKA BURUNDI DFH støtte MYANMAR: Fortsat konflikt trods demokratisering På trods af omfattende politiske reformer og gradvis demo- Flygtningehjælpen brugte i 2012 ca. 12 mio. kr. på nød- kratisering er Myanmar stadig et af verdens fattigste og mest hjælpsindsats i Myanmar, dels med støtte fra Danida, ECHO, konfliktramte lande. Flere hundrede tusinde mennesker er Sida og diverse fonde, dels støttet af Flygtningehjælpens fordrevet som følge af væbnet konflikt, sekterisk vold og egen nødhjælpspulje. hyppige naturkatastrofer. Dansk Flygtningehjælps Internationale indsatser Fordrivelsestilstand 37% Akut krise 32% Langsigtet løsning 31% Det internationale arbejde kan opdeles i kategorier efter hvilke situationer, der er tale om: ”Langsigtet løsning” peger mod en løsning, hvor folk enten kan blive boende eller vende hjem. ”Akut krise” betegner en situation, hvor en konflikt er højaktiv og folk flygter eller bliver fordrevet fra deres hjem. I 2012 er den største indsats i akutkrisesituationer foregået i Somalia. ”Fordrivelsestilstand” er den tilstand, hvor folk lever fordrevet f. eks. i flygtningelejre uden umiddelbar udsigt til en løsning. I Europa og Asien er mere end halvdelen af indsatserne i kategorien langsigtede løsninger. D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 9 LEDELSEBERETNING 2012 Dansk Flygtningehjælp har især leveret hjælp til den vestligt KAPLØB MED TIDEN OM AT SKAFFE VAND TIL YUSUF beliggende Rakhine-provins og den nordlige Kachin-provins. BATIL LEJREN I SYDSUDAN Udover sædvanlig nødhjælp har der været fokus på at for- Da det i løbet af de første måneder af 2012 stod klart, at tusind- bedre lokalsamfundenes muligheder for at håndtere fremti- vis af flygtninge strømmede til Maban-distriktet i det nordlige dige naturkatastrofer. Sydsudan, trådte Dansk Flygtningehjælp til for at etablere en flygtningelejr tæt på grænserne til Sudan og Etiopien. Efterføl- Myanmar er også et af de lande i verden, der er mest plaget gende overtog Dansk Flygtningehjælp ansvaret for endnu en af landminer og ueksploderet ammunition. Derfor forbereder flygtningelejr, Doro, og har dermed fået ansvaret for hjælpen Flygtningehjælpens minerydningsenhed, Danish Demining til op mod 100.000 flygtninge i løbet af 2012. Group, en oplysningsindsats om minefare. Basal nødhjælp: tag over hovedet, mad og vand Flygtningehjælpens arbejde i Kachin-provinsen Helt frem til dagen, hvor flygtningene begyndte at ankomme, Den årelange konflikt mellem centralregeringen og separatistbe- kæmpede Dansk Flygtningehjælp med at skaffe vand til de vægelsen Kachin Independence Army blussede op i 2012, og mange mennesker. Vandboringerne kollapsede én efter én mere end 85.000 mennesker er fordrevet i og omkring Kachin. og kun i sidste øjeblik lykkedes det at sikre den nødvendige Flygtningehjælpen satte derfor ind med hurtig hjælp til fordrevne vandforsyning. familier i de sværest tilgængelige områder og har i 2012 bl.a. > Hjulpet 1.215 familier i flygtningelejre med byggematerialer til huse > Uddelt nødhjælp (tæpper, tøj og hygiejneartikler mm) til 36.000 mennesker > Undersøgt folks levevilkår og mulighed for selv at tage ”Indenfor den første måned kom der 23.000 flygtninge til en lejr, der endnu ikke var færdig. Heldigvis blev der fundet vand kort tid efter, ellers havde det været kritisk” siger Dansk Flygtningehjælps nødhjælpskoordinator, Christian Gad. Man regner med, at der skal være 15 liter vand pr. flygtning pr. dag. vare på deres liv i 10 lejre og 50 landsbyer > Ydet individuel hjælp til særligt sårbare personer og familier for at forbedre deres dagligdag > Bygget fællesfaciliteter i fem flygtningelejre til gavn for flere tusinde fordrevne familier Store udfordringer for transport En af de helt store udfordringer er den ringe infrastruktur. Efter årtiers borgerkrig og underudvikling er der meget få ordentlige veje i landet. Værre bliver det i den seks måneder lange regntid, hvor mudder og oversvømmelse gør transport til store Flygtningehjælpen har også gjort en stor indsats for at etab- dele af landet næsten umulig. To af Dansk Flygtningehjælps lere partnerskaber og opbygge kapaciteten blandt nationale biler kom med flodpram. Det tog tre-fire uger. Dansk Flygt- civilsamfundsorganisationer – både for at trække på deres ningehjælp har etableret et værksted i Maban for at sikre, at lokalkendskab, men i høj grad også for at hjælpe de forholds- alle nødhjælpskøretøjer, både egne og andres, bliver repare- vis uerfarne nationale NGO’er til selv at være med til at for- ret, hvis de bryder sammen. bedre situationen i landet. RETTIGHEDSBESKYTTELSE En vigtig del af Dansk Flygtningehjælps arbejde omfatter indsatser, der er med til at sikre, at flygtninge og fordrevnes rettigheder bliver respekteret, beskyttet og opfyldt. Typiske beskyttelsesaktiviteter omfatter: > Indsamling af informationer om rettighedskrænkelser og opfølgning på disse > Informationskampagner og træning for flygtninge, fordrevne og myndigheder om deres respektive rettigheder og forpligtelser > Juridisk rådgivning af flygtninge og fordrevne om deres rettigheder og muligheder for varig løsning på deres situation > Støtte til fremskaffelse af personlige dokumenter > Fortalervirksomhed i forhold til ansvarlige myndigheder > Styrkelse af lokalsamfunds og civilorganisationers muligheder for selv at arbejde for en forbedring og sikring af deres rettighedssituation. S I D E 1 0 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P LEDELSEBERETNING 2012 I 2012 satte regnen ind da flygtningene ankom, og det betød, at NØDHJÆLP PÅ EN ANDEN MÅDE vejene til og fra Maban-distriktet blev totalt afskåret, og at store I 2011 introducerede Dansk Flygtningehjælp ’kontant nød- dele af Yusuf Batil lejren blev oversvømmet. Al nødhjælp måtte hjælp’ i Sydlige Centrale Somalia - et innovativt nødhjælpsini- derfor flyves ind, og nødhjælpsarbejdet foregik bogstaveligt tiativ, som ved hjælp af direkte pengeoverførsler (Cash Trans- talt i vand til knæene. Oversvømmelserne medførte desuden fer) til familier og enkeltpersoner imødekommer basale behov en forhøjet risiko for smitsomme sygdomme. Heldigvis blev en for mad og andre fornødenheder. kolera-epidemi – og dermed mange dødsfald – undgået. Ved projektets start i august 2011 led store dele af befolkninUdviklingsministeren besøgte Maban gen i Somalia under konsekvenserne af den historiske tørke, I december besøgte udviklingsminister Christian Friis Bach der i måneden forinden førte til, at FN erklærede flere områ- flygtningelejrene i Maban og blev ved selvsyn bekendt med der for hungersnødsramte. Siden fulgte flere områder og hun- den massive humanitære opgave, det er at hjælpe så mange gersnøden var en realitet i store dele af landet. Bosættelser af flygtninge. Efter besøget bevilgede Danida ekstraordinært 50 internt fordrevne somaliere var under kraftig vækst i Somalias millioner kr. til Sydsudan, hvoraf Dansk Flygtningehjælp fik 15 hovedstad, Mogadishu og adgangen til basale fornødenheder millioner til arbejdet i Maban. og humanitær assistance var minimal. Flygtninge i SYDSUDAN Støtte bevilget fra Nødhjælpspiljen 2012 > Mere end 165.000 mennesker flygtede fra Sudan til Syd- Tusinde kroner sudan i 2012. Fjendtlighederne mellem Sudans hær og oprørsgruppen SPLM-Nord tog til i delstaterne Blue Nile Akut nødhjælp, Sydsudan 3.000 og South Kordofan i Sudan sidste år, og der er ikke umid- Flygtninge, CAR 1.000 delbar udsigt til, at kamphandlingerne indstilles. Nødhjælp Juba, Somalia > I alt er 110.000 flygtninge kommet til Maban-distriktet i Akut nødhjælp, Myanmar 500 500 Sydsudans Upper Nile State, hvor de er bosat i fire flygt- Akut nødhjælp Jordan/Syrien 1.000 ningelejre. Nødhjælp, Burkina Faso 1.000 > Flygtningehjælpens arbejde i Sydsudan blev støttet med Nødhjælp, Congo 500 i alt 70 mio. kr. i 2012 af Danida, Sida, UNHCR, BPRM, CHF, CIDA, EU og Flygtningehjælpens egne midler. I alt 7.500 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 1 1 LEDELSEBERETNING 2012 Målgruppen for projektet var internt fordrevne befolkningsgrupper og andre fattige husholdninger i 13 distrikter af Mogadishu. I projektets første periode, fra september 2011 til maj 2012, udgjorde målgruppen i alt ca. 21.000 små og store husholdninger. I løbet af de ni måneder projektet varede modtog de kontante beløb, svarende til et fastsat minimumsbeløb til dækning af udgifter til mad og andre fornødenheder per familie per måned (Minimum Expenditure Basket). Pengene gjorde det muligt for dem at købe fødevarer og andre basale fornødenheder på de lokale markeder. Da det viste sig, at modellen var effektiv, blev projektperioden forlænget til oktober 2012 med dækning af yderligere 21.000 familier. Effekter af Kontant nødhjælps-projektet > Forøget indtægt i de enkelte husholdninger betød mindre gæld og bedre adgang til kredit > Familiernes forbrugsmønster blev væsentligt ændret: Den del, der gik til mad og tilbagebetaling af gæld, faldt til fordel for en stigning i midler anvendt til køb af andre basale fornødenheder som tøj og sko, skole, medicin, brænde, mv. – et klart udtryk for et forbedret levegrundlag. > Flere måltider per husholdning per dag og større variation i familiernes kostvaner > Styrket status og større værdighed hos familierne i kraft af deres evne til at støtte og bidrage til velfærd i lokalsamfundet og hjælpe andre. (DRC) arbejder sammen om Kontant Nødhjælpsprogrammet i Koordination og samarbejde Somalia. Siden september 2011 har over 50.000 nødlidende Et konsortium af nødhjælpsorganisationer som består af familier og enkeltpersoner i Somalia modtaget støtte med et Action Against Hunger (ACF), African Development Solutions samlet beløb på omkring 32 mio. USD, finansieret af blandt (ADESO), Save the Children UK (SC) og Dansk Flygtingehjælp andre Danida, ECHO, UNICEF, og IOM. Internationale projekter 2012 fordelt på formål Forbedret myndighedsansvar 20% Redde liv 45% Det internationale arbejde fordeler sig på tre overordnede formål, men ofte tilgodeses alle tre formål samtidigt i et område, fordi Dansk Flygtningehjælp lægger vægt på at fremme langsigtede løsninger så tidligt som muligt. Redning af liv har domineret indsatsen i 2012. Langt de største indsatser med det formål er foregået i Somalia og i Libanon (her som del af indsatsen overfor fordrevne fra konflikten i Syrien). Genetablere og udvikle basale levevilkår 35% S I D E 1 2 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Som led i arbejdet for varige løsninger arbejder Dansk Flygtningehjælp i stort set alle lande med forbedring af myndighedsansvar. LEDELSEBERETNING 2012 DIASPORA BYGGER BRO Det har længe været kendt, at flygtninge- og indvandrergrupper Diaspora pilotprogrammet 2010-12 verden rundt overfører betydelige ressourcer i form af penge, værdier og viden til deres tidligere hjemlande. De spiller på den Deltagelse: Ca. 250 medborgere af somalisk og afghansk måde en stor rolle for landenes udvikling - uafhængigt af donor- oprindelse har deltaget i lancering, kapacitetsopbygningsakti- midler, politiske begrænsninger og ideologi. viteter, projektstyring m.v. I 2012 afsluttede Dansk Flygtningehjælp en tre-årig pilotfase Kriterier: Ansøger skulle finansiere mindst 15% af projektet, af et program, hvor herboende somaliske og afghanske flygt- som skulle opfylde en række kvalitetskrav. ninge- og indvandrergrupper kunne foreslå og få støtte til at gennemføre små nødhjælps- og genopbygningsprojekter i Projekter: 12 projekter er støttet i Somalia og Afghanistan, bl.a. lokalområder i Somalia og Afghanistan. Støtten omfatter både > et internetbaseret psykiatrisystem økonomiske tilskud og hjælp og vejledning til at planlægge og > kapacitetsopbygning til somaliske jordemødre gennemføre effektive projekter. > etablering af skole og bibliotek > installering af soldreven vandpumpe. Programmets vide rammer gav mulighed for at skræddersy projekter, der imødekommer de helt lokale behov og drager Donor: Programmet blev støttet af Danida, i 2012 med ca. 1 nytte af de konkrete kompetencer hos grupperne her i Dan- mio. kr. mark. Efterhånden forventes de selv at kunne udvikle, planlægge, fundraise til og gennemføre projekter i deres oprindelige Evaluering: Diasporaprogrammet med dets 12 projekter var hjemlande. På den måde hjælper de både dem, der får gavn af en succes, og samarbejdet med diasporaen har styrket moti- hjælpen i hjemlandene og får selv muligheden for at blive aner- vation og tilfredshed hos den lokale befolkning. kendte som medspillere i udviklingsbranchen. Dansk Flygtningehjælp vurderer, at der er store udviklingsperspektiver i denne indsats: Flere andre grupper fra flere lande kan være med i lignende initiativer og der kan skabes kontakt på tværs af europæiske landegrænser. Gruppernes engagement i deres tidligere hjemlande har også en positiv effekt på integrationen i Danmark. En nylig evaluering viser en positiv effekt på de involverede gruppers følelse af tillid og engagement i forhold til Danmark. Diaspora Diaspora bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever udenfor hjemlandet – evt. spredt over flere lande men med en fælles identitet rettet mod hjemlandet. Diaspora (på oldgræsk) = spredning. Udtrykket stammer fra den græske oversættelse af Det Gamle Testamente og fortæller om de jøder, der i babylonisk fangenskab (587-539 f Kr.) blev ført fra hjemlandet Judæa til en eksiltilværelse i Babylon. Ikke alle vendte tilbage, da perserkongen Kyros ophævede eksilet og en stor mængde jøder forblev spredte over hele Mellemøsten og middelhavsregionen. D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 1 3 LEDELSEBERETNING 2012 INTEGRATION LÆRDANSK DANSKUDDANNELSE Lærdansk er Dansk Flygtningehjælps ”brand” for organisationens sprogcentre, der tilbyder udlændinge i Danmark Danskuddannelse 1 er for kursister med meget svage læse- undervisning i dansk som andetsprog. Lærdansk driver 17 kompetencer og analfabeter. sprogcentre og underviser i ca. en femtedel af landets 98 kommuner. Danskuddannelse 2 er for kursister, der kan læse et latinsk alfabet men har mindre end 9 års skolegang og som typisk I alt godt 15.600 kursister fik gavn af Lærdansks undervisning ikke har lært et fremmedsprog. i 2012. Gennem de sidste syv år er andelen af selvforsørgende kursister steget markant og udgør nu næsten 3/4 af alle. Danskuddannelse 3 er for kursister der har mere end 9 års skolegang og som allerede har lært mindst et fremmedsprog. Fordelingen af kursister på danskuddannelse 1, 2 og 3 har været nogenlunde stabil gennem de seneste 3 år. Tendensen De tre danskuddannelser afsluttes med prøver på forskellige er dog en mindre stigning i andelen af kursister på danskud- niveauer, Prøve i Dansk 1, 2 og 3. dannelse 3, som i 2012 udgjorde 57%. To store Lærdanskskoler genvundet 2012 var et stort udbudsår for Lærdansk. Både opgaven i Aarhus og i Sydvestjylland var i udbud for en ny fire-årig peri- Stor tilfredshed med Lærdansks undervisning ode. Med en samlet omsætning på omkring 140 mio. kr. udgør Hvert andet år gennemfører Lærdansk i samarbejde med de to kontrakter ca. 45% af Dansk Flygtningehjælps samlede et eksternt konsulentfirma (Rambøll) en tilfredshedsmåling omsætning på sprogcenterområdet. blandt kursisterne på alle vores skoler. Den seneste undersøgelse blev gennemført i første halvdel af 2012 og viste en fort- Det lykkedes at genvinde begge kontrakter. Bl.a. bød vi sat meget høj tilfredshed hos kursisterne. ind med en række nye tiltag med hensyn til IT-understøttet undervisning. 84% af kursisterne mener undervisningen er god eller meget god, 10%, at den er nogenlunde, blot 1% oplever den som Over de seneste 5 år er markedsprisen på danskuddannelse dårlig. Kursistønsker peger dog på større tydelighed i forhold faldet med ca. 20%. Det er Dansk Flygtningehjælps vurdering, til de overordnede mål for undervisningen. Lærdansk har der- at vi trods disse prisfald fortsat har en rolle at spille på marke- for udviklet tydelige sproglige mål for undervisningen på hvert det som en leverandør, der kan levere en bedre dansk-ydelse enkelt modul og standardiseret IT-baserede kommunikations- til flygtninge og andre udlændinge end vore konkurrenter. Det værktøjer, så hver klasse har sin egen side, hvor mål og plan opnås bl.a. i samspil med øvrige tilbud i Flygtningehjælpen. for undervisningen fremgår og løbende opdateres. Lærdansk kursister fordelt på forsørgelsesgrundlag 2012 Antal kursister i tusinde På kontanthjælp og andet 10% Under integrationslov 18% 16 15 14 13 12 Selvforsørgende 72% S I D E 1 4 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P 2010 2011 2012 LEDELSEBERETNING 2012 INTEGRATIONSNET Sundhedscafé som socialøkonomisk virksomhed i Horsens I sommeren 2012 åbnede Integrationsnet ”Sundhedscaféen” i Horsens. ”Sundhedscaféen” fungerer på samme kommercielle vilkår som andre virksomheder, men med en større rummelighed og mere viden om og fokus på flygtningeproblematikker. Caféen servicerer 300 borgere og ansatte, som har deres daglige gang i Sundhedshuset og har åbent indenfor normal arbejdstid. Aftalen med Horsens Jobcenter er, at de køber afklarings/opkvalificeringspladser til personer under Integrationsloven og til personer på kontanthjælp eller sygedag- beskæftigelsesindsats. Fra 2011 til 2012 er der tale om en penge med henblik på optræning til uddannelse eller ansæt- stigning på 47%. Kursisterne henvises fra kommunerne. telse indenfor servicefagområdet. Særligt i Region Jylland/Fyn har der været stor tilstrømning af Et opkvalificeringsforløb varer i op til 26 uger og indeholder kursister fra flere kommuner. aktiviteter som madlavning, buffetanretning, kassebetjening, indkøb, rengøring, osv. kombineret med undervisning i samar- I Aarhus var der i 2012 fire gange så mange kursister tilknyt- bejde, konflikthåndtering, uskrevne regler på arbejdspladsen, tet Integrationsnet som i 2011 og seks gange så mange som præsentation og kommunikation. Arbejdsopgaverne tilrettelæg- i 2010. Det samlede kursisttal hos Integrationsnet Jylland/Fyn ges ud fra den enkeltes behov for opkvalificering i et koordine- er næsten fordoblet siden 2010. ret, sammenhængende og individualiseret mentorforløb. I slutningen af praktikforløbet hjælper Integrationsnet den enkelte videre i almindelig praktik eller løntilskud/almindeligt job. I 2012 har 14 personer været tilknyttet ”Sundhedscaféen”. Lærdansk sprogcentre med underafdelinger Integrationsnetkontorer Stor fremgang i jobrettede forløb hos Integrationsnet 2012 har budt på stor fremgang i omfanget af beskæftigelses- Frivilligrådgivninger aktiviteter, som Integrationsnet varetager efter Lov om aktiv Antal deltagere i jobrettede forløb 1.000 750 500 250 0 2010 2011 2012 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 1 5 LEDELSEBERETNING 2012 Burmesisk flygtning modtager integrationspris Chin Chin ren Tial Khual Ngos indsats som MindSpring træner under Dansk Flygtningehjælp er blevet honoreret med Social- og Integrationsministeriets integrationspris 2012. MindSpring er en gruppemetode, der har til formål at styrke deltagernes egen handlekraft. Gruppeforløbene gennemføres af frivillige flygtninge med samme baggrund og sprog som gruppedeltagerne, såkaldte MindSpring trænere. Chin Chin er kvoteflygtning fra Burma og har brugt sin personlige erfaring som flygtning fra Burma som afsæt til at støtte andre forældre med samme baggrund. Det er andet år i træk, at Dansk Flygtningehjælps integrationsarbejde er i front. I 2011 gik integrationsprisen til en gruppe unge drenge for at udvikle deres egen virksomhed i et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og Ungdomsfabrikken i Vejle. Udviklingen i deltagerantal på udvalgte jobrettede forløb Kommune Aktivitet 2010 2011 2012 Aarhus Alle arbejdsmarkedsrettede aktiviteter 46 70 282 Odense Virksomhedskontakten 33 44 105 Fredericia Introforløb 9 18 33 Fredericia Etnisk jobformidling 36 57 62 S I D E 1 6 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P LEDELSEBERETNING 2012 FRIVILLIGNET Aktiviteter for unge flygtninge Stadig flere frivillige bidrager til Dansk Flygtningehjælps frivil- Madklubber for enlige unge flygtninge lige integrationsarbejde. Frivillignet organiserer nu 6.400 frivil- Fælles for unge enlige flygtninge er, at de skal leve på et meget lige og har i 2012 haft kontakt med mere end 16.000 brugere stramt budget, at de har behov for godt selskab og at de sav- med etnisk minoritetsbaggrund. ner gode råd om, hvordan man som ung og ny i Danmark klarer egen husholdning. Flygtningehjælpens frivillige arbejde har gennem flere år især haft succes med lektiehjælp til børn og unge og andre sprog- I 2012 har 8 frivilliggrupper startet madklubber, hvor unge trænings- og uddannelsesstøttende aktiviteter. Der er et omfat- enlige flygtninge og frivillige en eller flere gange om måneden tende og velfungerende samarbejde med folkebiblioteker, hvor mødes for at lave mad og spise sammen. Madklubberne er der er etableret lektiecafeer. Lektiecafeer etableres også i sam- typisk etableret der, hvor der bliver bosat mange unge enlige arbejde med boligforeninger, i kulturhuse mv. I 2012 har der flygtninge, og er fordelt over hele landet. De låner lokaler med bl.a. været fokus på, hvad der kan gøres for at tiltrække drenge tilhørende køkken i lokale aktivitetscentre, skolekøkkener, til lektietilbuddene. Frivillignet arbejder også med mentorpro- menighedshuse og sprogskoler. De unge kan få tips om, hvor- grammer med det formål at fastholde unge på uddannelses- dan man lokalt køber billigt ind og hvad de forskellige madva- vejen. rer kan bruges til. Flere af grupperne har lavet kogebøger med opskrifter og gode råd om køkkenhygiejne. Den professionelle støtte til de frivillige er vigtig. I 2012 har Dansk Flygtningehjælp gennemført 52 kurser og/eller tema- Alle de nye madklubber har fået tildelt et startbeløb på 2 x arrangementer for frivillige. 2.500kr. Pengene er i 2012 kommet fra Roskildefonden. Lektiehjælp og sprogtræning har i 2012 nået knap 8.000 børn DFUNK Sommerlejr for unge flygtninge og unge. I 2012 afholdt Dansk Flygtningehjælps ungenetværk DFUNK sommerlejr for unge flygtninge. Det lykkedes at ramme flygtningenes behov for at få en helt almindelig sommerferieoplevelse sammen med andre unge og derigennem knytte kontakter til andre unge. 49 unge flygtninge og 24 unge frivillige var af sted. Med støtte fra Den Sociale Fond planlægges også en sommerlejr i 2013. Antal frivillige 2001-2012 i tusinde 7 Antal berørte af frivilligarbejdet 2005-2012 i tusinde 20 6 15 5 4 10 3 2 5 1 0 0 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 05 06 07 08 09 10 11 12 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 1 7 LEDELSEBERETNING 2012 ASYLRÅDGIVNING Stort pres på asylrådgivning delse til Italien. Klageproceduren har betydet, at omkring 20 af I løbet af 2012 oplevede Flygtningehjælpen en støt stigning i de personer/familier, som Dansk Flygtningehjælp har repræ- antallet af henvendelser i den åbne rådgivning, hvor asylansø- senteret, har fået deres asylansøgning behandlet i Danmark. gere kan henvende sig hver onsdag. I januar var der gennemsnitligt 19 asylansøgere i onsdagsrådgivningen, men i løbet Den indførte klageprocedure er dog midlertidig og afventer af året steg tallet til et gennemsnit på 40 personer. De fleste domstolens endelige afgørelse i sagen. henvendelser kommer fra asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl og derfor ønsker rådgivning om muligheden for Særlig rådgivning til nyankomne at få asylsagen genoptaget eller søge om opholdstilladelse på Siden marts 2012 har Dansk Flygtningehjælp tilbudt særlig andet grundlag. rådgivning til nyankomne asylansøgere. Formålet er at give uafhængig rådgivning til ansøgerne så tidligt som muligt om Dublinudsendelser de mulige faldgruber, de kan møde på deres vej gennem asyl- Gennem året var der en kraftig stigning i antallet af henvendel- proceduren. I 2012 har tilbuddet omfattet ser fra asylansøgere og anerkendte flygtninge, der skulle sen- > individuel rådgivning i Sandholm des tilbage til Italien. Dansk Flygtningehjælp har i mange år hjul- > grupperådgivning i forbindelse med Røde Kors’ introduk- pet asylansøgere med at klage over, at de ikke kan få deres asylansøgning behandlet i Danmark, men skal sendes tilbage til lande som Grækenland, Italien, Ungarn, Malta og Rumænien (såkaldte Dublin-udsendelser – til første ankomstland i EU). På baggrund af den meget vanskelige situation for asylansøgere i tionskurser til asylansøgere i Sandholm > rådgivning til uledsagede mindreårige ansøgere i Sjælsmark > rådgivning på øvrige af landets asylcentre, hvor der har været større grupper af nyankomne asylansøgere. Italien, hjalp Dansk Flygtningehjælp over 300 personer med at klage til Justitsministeriet over denne afgørelse. Den særlige rådgivning til nyankomne er iværksat på baggrund af erfaringerne fra en kvalitativ evaluering af Flygtningehjæl- I slutningen af 2011 klagede Dansk Flygtningehjælp til den pens generelle rådgivning til asylansøgere og på de erfaringer Europæiske Menneskerettighedsdomstol på vegne af en Flygtningehjælpen har fra den åbne onsdagsrådgivning, hvor afghansk familie med et lille barn, der skulle sendes tilbage til ansøgere typisk henvender sig efter et endeligt afslag på asyl, Italien. Domstolen traf en foreløbig afgørelse i januar 2012 om, hvor de gode råd oftest ikke længere er brugbare. at Danmark ikke måtte sende familien ud, før domstolen havde haft lejlighed til at træffe afgørelse i sagen (en såkaldt rule 39 Flygtningehjælpen har i 2012 rådgivet i alt 4.916 asylansøgere afgørelse). Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagen, men - en stigning på godt 45% i forhold til 2011. som konsekvens af den, indførte de danske myndigheder en særlig klageprocedure i Dublinsager, der vedrører tilbagesen- S I D E 1 8 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P LEDELSEBERETNING 2012 REPATRIERING I 2012 vendte 476 personer tilbage til deres hjemland med støtte efter repatrieringsloven. Blandt de repatrierede er fortsat mange ældre, som ønsker at tilbringe den sidste del af tilværelsen i hjemlandet. Hovedparten af de voksne hjemvendte i 2012 var personer over 65 år. Otium i hjemlandet – oplysningsprojekt for arbejdsindvandrere fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien Ikke bare flygtninge men i høj grad også indvandrere går med tanker om at vende hjem. En målrettet oplysningsindsats har derfor haft til formål at udbrede viden om mulighederne i repatrieringsloven til arbejdsindvandrere fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien, for at de kan få et bedre grundlag for beslutningen om eventuel tilbagevenden til hjemlandet. Der er bl.a. produceret en informationsfilm, der henvender sig både til de, der tænker på at skulle håndtere sikkerhedsproblemer gør det til en tung pro- vende hjem og til de kommunale sagsbehandlere. ces for mange at overveje at vende hjem. Knap halvdelen af de hjemvendte i 2012 var indvandrere. I 2012 igangsattes projektet ”En fremtid i de kurdiske selvstyreområder i Irak (KRI)” med det formål at støtte irakiske flygtninge En fremtid i Irak i deres afklaringsproces. For at komme nærmere en afklaring Det kan være svært at tage fat på at tale åbent om at vende til- gennemføres bl.a. undersøgelsesrejser til hjemlandet. bage til sit hjemland. Det oplever Dansk Flygtningehjælp hos irakiske flygtninge fra det nordlige Irak. På den ene side ople- 15 personer deltog i den første af to undersøgelsesrejser til ves en stor interesse for repatriering til det nordlige Irak, men KRI (efteråret 2012), for at undersøge bl.a. skolesystemet, på den anden side også en stor skepsis i forhold til de reelle sundhedssystemet og den sikkerhedsmæssige situation før muligheder og en tilbageholdenhed overfor at tale åbent om beslutning om at vende hjem. repatrieringsovervejelser i det irakiske miljø i Danmark. I foråret 2013 gennemføres endnu en rejse med en ny gruppe ”Jeg ved ikke, hvordan min fremtid kan blive med de ustabile af deltagere for at indhente flere erfaringer om udfordringerne forhold i mit hjemland” er udmeldingen. Forventninger om at for en vende tilbage til dette område. Hjemvendte indvandrere/flygtninge 2009 - 2012 Hjemvendte 2010 - 2012 700 Indvandrere Flygtninge 700 600 600 500 500 400 400 300 300 200 200 100 100 0 2009 2010 2011 2012 0 Med alders/helbredsbetinget støtte 2010 2011 Øvrige 2012 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 1 9 LEDELSEBERETNING 2012 VIDENRESSOURCER Dansk Flygtningehjælp løser opgaver på en lang række ind- Dansk Flygtningehjælp arbejder ofte tæt sammen med FN, satsområder, både nationalt og internationalt. Opgaverne er især UNHCR, som Flygtningehjælpen har en strategisk sam- mangeartede og kræver derfor stor bredde i den faglige kapa- arbejdsaftale med, samt FNs OCHA (Office for Coordination citet men samtidig specifikke kvalifikationer i forhold til de of Humanitarian Affairs) og IASC (Inter-Agency Standing Com- enkelte aktivitetsområder. mittee). Flygtningehjælpen deltager ligeledes i lokale koordinationsfora under FNs humanitære klynger. Der arbejdes løbende på at styrke og udvikle kompetencerne og der lægges vægt på at sikre vidensdeling og vidensforank- Dansk Flygtningehjælps kvalitetsramme for internationalt pro- ring. Dansk Flygtningehjælps værdier indgår som integreret jektarbejde er samlet i en programhåndbog og en driftshånd- element i udvikling og kvalificering af arbejdet. bog, som vedligeholdes løbende. Et væsentligt instrument til kvalitetssikring er at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed – accountability – overfor både modtagere og givere. På Internationalt fortaler– og netværksarbejde www.drc.dk findes en Accountability Improvement Plan med Dansk Flygtningehjælp deltager i den internationale stan- oversigt over de igangværende kvalitetsudviklingsaktiviteter i dard- og metodeudvikling samt fortalervirksomhed i fem glo- det internationale projektarbejde. bale såkaldte klynger under FNs humanitære rammer: Protection, herunder Child Protection Working Group, Food Secu- Udviklingsaktiviteter i 2012: rity, Early Recovery, Shelter samt Camp Coordination & Camp > Kontantudbetalingsprogram som del af nødhjælp (cash Management. transfer programming) > Redskaber til styrkelse af Dansk Flygtningehjælps inter- Dansk Flygtningehjælp er aktiv i en række internationale organisationer og samarbejdsfora, bl.a.: nationale fortalerarbejde på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau > ECRE - European Council on Refugees and Exiles. Dansk > Centralt system til modtagelse og behandling af klager Flygtningehjælps generalsekretær har haft formandspo- vedrørende overholdelse af Dansk Flygtningehjælps inter- sten siden 2009. > ICVA - International Council of Voluntary Agencies > VOICE - Voluntary Organisations in Cooperation in Emergencies > HAP – Humanitarian Accountability Partnership nationale adfærdskodeks > Rejsehold til hurtig behandling af administrative og finansielle problemer i operationerne i udlandet (CAST – Compliance Audit Support Team). > Online projektdatabase til lagring af dokumenter, deadlines, projektstatus osv.til støtte for den daglige administration. Udviklingen fortsætter mhp levering af globale data Internationalt projektarbejde om karakteren og fordelingen af det samlede internatio- Dansk Flygtningehjælps kernekompetence er effektive ind- nale arbejde. satser til beskyttelse af flygtninge og fordrevnes rettigheder med sigte på varige løsninger i nærområdet. Arbejdet spænder fra akut nødhjælp, som uddeling af basale livsfornødenhe- Beredskabslisten der og sikring af midlertidigt husly, over mere langvarige ind- Formålet med Dansk Flygtningehjælps Beredskabsliste er at satser, som indkomstskabelse og træning, til langsigtede ind- styrke FNs mulighed for at reagere hurtigt og effektivt ved satser, som genopbygning og styrkelse af myndigheders og akutte kriser. Beredskabslisten har 350 eksperter tilknyt- lokalsamfunds evne og vilje til at sikre flygtninges og fordrev- tet med viden indenfor beskyttelse (herunder særligt beskyt- nes rettigheder. telse af børn), nødhjælps- og lejrledelse, logistik og transport, genopbygning, vand og sanitet, informationsstyring, føde- Dansk Flygtningehjælp er som hovedregel til stede med egne varehjælp, husly samt humanitær koordination. Eksperterne medarbejdere både i hjemlandet og i eksilet i nærområdet, så udsendes typisk i 3-6 måneder, først og fremmest for UNHCR, mulighederne for varige løsninger på kort eller længere sigt UNICEF, OCHA og WFP. kan optimeres og der kan arbejdes direkte med opbygning af lokal kapacitet med inddragelse af målgruppen, lokalsamfun- Udviklingsaktiviteter i 2012: det og de ansvarlige myndigheder. > Særlig beredskabsliste indenfor ”Refugee Status Determination” på vegne af UNHCR. S I D E 2 0 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P LEDELSEBERETNING 2012 Minerydning og ”Armed Violence Reduction” viden om menneskerettighedsforholdene i de lande, hvorfra Danish Demining Groups (DDG) særlige kvalifikationer er flygtningene kommer. at fjerne miner og efterladt ammunition, styrke sikkerheden omkring håndvåben, forbedre konfliktløsning og samarbejde En helt central opgave er at yde uafhængig, seriøs og profes- mellem politi og lokalsamfund, og yde sikkerhedsvejledning sionel rådgivning til asylansøgere i Danmark. Dansk Flygtnin- for humanitære aktører. Dette skal medvirke til at forbedre sik- gehjælp deltager desuden i proceduren for åbenbart grund- kerheden og skabe muligheder for udvikling i områder, der har løse sager. Asylansøgere interviewes og deres ansøgninger været ramt af væbnet konflikt. Opgaver prioriteres ud fra den vurderes i forhold til, om de er åbenbart grundløse. information, som lokalsamfundene fremskaffer. DDG står for styringen af sikkerheden i Dansk Flygtningehjælps internatio- Udviklingsaktiviteter i 2012: nale aktiviteter og tilbyder professionel træning både internt og > Videreudvikling af videokonferencerådgivning med asyl- eksternt (HEAT – Hostile Environment Awareness Training). ansøgere med fire centeroperatører med henblik på udrulning til alle centre i 2013. DDG deltager i det internationale samarbejde om kvalitetsud- > Udviklingsprojekt med rådgivning af afviste asylansøgere, vikling inden for humanitær minerydning m.v. gennem med- som har opholdt sig meget længe i Danmark efter endeligt lemskaber af afslag på asyl. > International Mine Action Standards (Review Board). DDG er medlem af bestyrelsen > Expert Reference Group for FNs Coordinating Action on Small Arms (CASA). DDG er repræsenteret som ekspert > Advisory Board of Geneva International Centre for Humanitarian Demining (GICHD) Repatriering Repatriering (frivillig tilbagevenden) er et særligt kompetenceområde, hvor Dansk Flygtningehjælp løbende har udviklet viden om rådgivning og støtte til udlændinge, der overvejer > European Inter-Agency Security Forum, med særlig vægt tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningehjælpen vejleder og på bedste praksis for sikkerhedsstyring for NGOer og informerer kommunale sagsbehandlere og andre samarbejds- partnere. partnere og gennemfører repatrieringsrettede projekter. Udviklingsaktiviteter 2012: Udviklingsaktiviteter i 2012: > Redskab til måling af effekten af minerydnings– og kon- > Udviklingsprojekt om afklaringsforløb og bæredygtig tilba- fliktløsningsaktiviteter. gevenden til i de kurdiske selvstyreområder i Irak (afsluttes I 2013). > Udviklings- og oplysningsprojekt om tilbagevenden til Viet- Asylret nam for ældre vietnamesere i Danmark (afsluttes i 2013). Dansk Flygtningehjælp har særlige kompetencer inden for danske og internationale regler om flygtningebeskyttelse og D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 2 1 LEDELSEBERETNING 2012 Sprogundervisning Udviklingsaktiviteter i 2012: Lærdansk udbyder danskundervisning for flygtninge, indvan- > Kompetenceudvikling af frivillignetværkets koordinatorer/ drere og andre udlændinge. Undervisningen tilbydes fleksi- kontaktpersoner til en organisatorrolle i en frivilliggruppe. belt, både dag og aften, og derudover er der mulighed for at følge undervisning over internettet (Netdansk). 2 kurser afholdt i Odense og København > Opbygning af administrationssystem for frivillige med henblik på lettere arbejdsgange og bedre opsamling, deling og Lærdansk har implementeret et kvalitetsudviklingskoncept, formidling af viden om aktiviteter, målgrupper og metoder der består af tilfredshedsmålinger på alle skoler hvert andet år og halvårlige undervisningsevalueringer i klasserne. Behandling og social støtte til flygtninge Udviklingsaktiviteter 2012 med traumer (rehabilitering) > Fortsat implementering af undervisningsevaluering i klas- Center for Udsatte Flygtninge er et videnscenter under Dansk serne. Udover at styrke kvalitetsudviklingen af undervis- Flygtningehjælp, som har særlig ekspertise om behandling og ningen bidrager evalueringerne til at tydeliggøre de sprog- social støtte til flygtninge med traumer (rehabilitering) Centret lige mål for kursisterne, som også trænes i at forholde sig formidler viden til fagpersoner, der har med udsatte flygtninge til undervisningen og deres egen læreproces. at gøre, gennemfører kurser, rådgiver og udvikler metoder i > Udvikling af en særlig IT-baseret undervisningsplatform for arbejdet med udsatte flygtninge for at styrke rammerne for det danskuddannelse 1 (analfabeter). Platformen udvikles på gode integrationsarbejde.Videnscentret er i 2012 blevet eva- basis af en hollandsk platform - FCSprint – som Lærdansk lueret af en ekstern evaluator se www.flygtning.dk/udsatte. har købt de danske rettigheder til. I Holland har platformen givet markante effektiviseringer og kvalitetsløft af under- Udviklingsaktiviteter i 2012: visningen for den svageste målgruppe. > Udviklingsprojektet Mind Spring 1 blev afsluttet med en > Udvikling af en ny IT-baseret kommunikationsplatform flot evaluering: Social og Integrationsministeriet har givet mellem 15.600 kursister og deres 350 lærere. Platformen støtte til at fortsætte udviklingsarbejdet de næste 4 år. udvikles i Google Apps miljøet. Mind Spring er en gruppemetode, hvor frivillige flygtninge træner andre flygtninge med samme baggrund i at styrke egen handlekraft. Integrationsarbejde Integrationsarbejdets særlige faglige kvalifikationer omfatter > Vidensportalen www.traume.dk er relanceret i et nyt format med opdaterede fagopslag om flygtninge og traumer erhvervs- og arbejdsevneafklaring, rehabilitering af traumatiserede, psykosocial afklaring, støttekontaktarbejde og musikterapeutisk behandling, modtagelse af kvoteflygtninge og integra- Flygtningehjælpens Tolkeservice tion af unge uledsagede flygtninge. Tolkeservice formidler tolkning og skriftlige oversættelser til og fra over 65 forskellige sprog. Udviklingsaktiviteter i 2012: > Fælles udbud af kurser for medarbejdere om ressourceorienterede samtaleteknikker på beskæftigelsesområdet. > Træning i brug af narrative metoder i det pædagogiske arbejde. > To faglige film udarbejdet til Basishåndbogen for medar- Der lægges vægt på høj leveringssikkerhed og at tolkerollen udføres korrekt. I kvalitetskravene til tolke indgår viden om bl.a. tolkens rolle i samtalen, tolketeknik, neutralitet og tavshedspligt. Tilknyttede tolke tilbydes løbende tolkefaglige kurser og supervision. bejderne i Integrationsnet Udviklingsaktiviteter i 2012: > Effektivisering af arbejdsgange og indførelse af videotolkDansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde Integrationsopgaver for kommuner kombineres med indsatser fra Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde. Med kurser, individuel vejledning og rådgivning til frivillige støttes og styrkes frivilligarbejdet i forhold til mødet med målgruppen og organisering af arbejdet. S I D E 2 2 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P ning som fast tilbud. LEDELSEBERETNING 2012 SÆRLIGE RISICI Dansk Flygtningehjælps aktiviteter er til stadighed præget Politiske beslutninger på flygtninge- og integrationsområdet, af de særlige forhold, som gør sig gældende i internationalt såvel nationalt som internationalt, kan også resultere i krav nødhjælps- og genopbygningsarbejde, herunder vanskelig- om fleksibilitet og organisationstilpasning. heder i forbindelse med at operere i områder med ikke-velfungerende strukturer og institutioner. De tildelte administra- Dansk Flygtningehjælp er grundet sin store eksponering i tionsmidler i tilknytning til donormidler er så begrænsede, fremmed valuta i forbindelse med internationale aktiviteter at det ikke er muligt at dække uforudsete udgifter, der kan i høj grad påvirket af ustabile valutakurser tillige med usikre opstå i tilknytning til de internationale aktiviteter. I de områ- vilkår vedrørende bank-og transferforhold i forhold til disse der, hvor Dansk Flygtningehjælp arbejder, er der en poten- aktiviteter. tiel risiko for udgifter som følge af berigelsesforbrydelser. Sådanne eventuelle udgifter vil blive dækket af Flygtninge- En særlig risiko er pres på likviditeten grundet, at donorer hjælpens egne midler. ofte tilbageholder sidste rate indtil endeligt regnskab er godkendt. Med Flygtningehjælpens aktivitetsniveau vil dette fak- Særlige risici er hurtige skift i den overordnede aktivitetssam- tum udfordre organisationens likviditet. mensætning, herunder det samlede aktivitetsniveau. Dette stiller store krav til fleksibilitet og hurtig tilpasning og omstilling i forhold til kontrakter, donorvilkår, personale og lejemål. D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 2 3 P åtegninger 2 0 1 2 Ledelsespåtegning Forretningsudvalget og den daglige ledelse har dags dato 31. december 2012 samt af resultatet af organisationens aktivi- behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. teter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012. januar – 31. december 2012 for Dansk Flygtningehjælp. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregn- indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i organi- skabsloven. sationens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af organisationens finansielle stilling. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af organisationens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. København, den 24. april 2013 Andreas Kamm Anders Maegaard Generalsekretær Ressource- og udviklingschef Dansk Flygtningehjælps Forretningsudvalg Stig Glent-Madsen Formand Bent Nicolajsen Jan Østergaard Bertelsen Næstformand Birgit Buddegård Bent Lexner Hans-Henrik Lund Peter Kellermann Brandorff S I D E 2 4 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P P åtegninger 2 0 1 2 Den uafhængige revisors erklæring Påtegning på årsregnskabet dighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effekti- Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Flygtningehjælp for viteten af organisationens interne kontrol. En revision omfat- regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012. Årsregnska- ter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabs- bet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, praksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregn- er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. skabsloven. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der for releLedelsens ansvar for årsregnskabet vante områder (forbrug af offentlige midler) er etableret forret- Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dis- giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregn- positioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstem- skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne melse med meddelte bevillinger og indgåede aftaler. Det er kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et års- vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække- regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne ligt og egnet som grundlag for vores konklusion. skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabs- Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. mæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Konklusion Revisors ansvar Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet billede af organisationens aktiver, passiver og finansielle stil- på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i over- ling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af organisatio- ensstemmelse med internationale standarder om revision, god nens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december offentlig revisionsskik og yderligere krav ifølge dansk revisor- 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. lovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed Det er ligeledes vores opfattelse, at der for relevante områder for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. (forbrug af offentlige midler) er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med med- opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnska- delte bevillinger og indgåede aftaler. bet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinfor- Udtalelse om ledelsesberetningen mation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelses- eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg der er relevant for organisationens udarbejdelse af et årsregn- til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne bag- skab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at grund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetnin- udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstæn- gen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 24. april 2013 Ernst & Young | Godkendt Revisionspartnerselskab Svend Duelund Jensen Dorthe Brandt Andersen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 2 5 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 2012 anvendt regnskabspraksis Generelt Donormidler samt fondsmidler indtægtsføres på forbrugstids- Årsrapporten for Dansk Flygtningehjælp for 2012 er udarbej- punktet. Eventuelle merudgifter i tilknytning til projekter dæk- det i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestem- kes som et forbrug under øvrige egne midler. Årets indtægter melser for en klasse A virksomhed. På visse punkter over- og omkostninger vedrørende projektbistand vil altid være af stiger de regnskabsmæssige oplysninger de fastsatte mini- samme størrelse. mumskrav for en klasse A virksomhed. Finanslovsmidler indtægtsføres på forbrugstidspunktet. Årets Begreber og klassifikationer er under hensyntagen til organi- indtægter og omkostninger vil altid være af samme størrelse. sationens særlige struktur tilpasset Årsregnskabslovens generelle bestemmelser. Finansielle poster indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende valuta og værdipapirer. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til året før, dog med følgende tilføjelse: De finansielle poster er indeholdt i resultatopgørelsen inden for de enkelte hovedkategorier. - Afskrivning på bygninger udvides til at omfatte compounds i udlandet. Disse afskrives over 3-5 år. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved at anvende den Resultatopgørelse af Danmarks Nationalbank fastsatte gennemsnitlige måneds- Indsamlede midler indtægtsføres på modtagetidspunktet og kurs den forrige måned. For de valutaer, som ikke er omfat- udgiftsføres på bevillingstidspunktet, forudsat projekterne er tet af Nationalbankens opgørelse, anvendes EU’s fastsatte igangsat. Omkostninger vedrørende planlagte landsindsam- månedskurser. Eneste undtagelse er de donorer som har pro- linger henføres til indsamlingsåret. For indsamlede fondsmid- jektspecifikke krav til anvendelse af valutakurser. ler se under donormidler. Balance For Egne midler skelnes mellem indtægter på skoleområdet Materielle anlægsaktiver som indtægtsføres løbende i takt med aktiviteten og salg af Grunde og bygninger, driftsmidler og inventar måles til kost- konsulentydelser og tolketimer, som indtægtsføres på faktu- pris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der afskri- reringstidspunktet. ves ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen S I D E 2 6 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 2012 og omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tids- Tilgodehavender punkt, hvor aktivet er klar til brug. Tilgodehavender fra salg værdiansættes til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af tab efter en individuel Der foretages lineære afskrivninger, baseret på følgende vur- vurdering. deringer af aktivernes forventede brugstider: > Biler 2-4 år Likvide beholdninger > Inventar 2-4 år Likvider omfatter kontante beholdninger og bankindeståen- > Edb 3 år der i Danmark. > Bygninger i DK 50 år afskrives til forventet scrapværdi, > Compounds i udlandet 3-5 år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under egne midler. Periodeafgrænsningsposter, indregnet under kortfristede Anskaffelser under 50.000 kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret. gældsforpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i efterfølgende regnskabsår. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsakti- afvikling af aktiviteter. Hensatte forpligtelser indregnes som ver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag følge af, at en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultat- vil medføre et forbrug af virksomhedens økonomiske ressour- opgørelsen. cer. Hensatte forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Donormidler Øvrige gældsforpligtelser Donormidler modtaget før forbrugstidspunktet indregnes i balan- Øvrige gældsforpligtelser måles til realisationsværdi. cen som kortfristet gæld. Anvendte donormidler, der ikke er modtaget på forbrugstidspunktet, indregnes som tilgodehavende. D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 2 7 Foto Jan Grarup S I D E 2 8 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P REGNSKAB 2012 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 1 2 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Indsamlede midler - indtægter 49.662 55.833 Anvendt af indsamlede midler 57.267 47.653 Resultat af indsamlede midler -7.605 8.180 Egne midler - indtægter 424.608 397.356 Anvendt af egne midler 386.764 357.631 37.844 39.725 Donormidler - indtægter 1.204.445 943.788 Anvendt af donormidler 1.204.445 943.788 0 0 Finanslovsaktiviteter mv. - indtægter 28.915 24.592 Anvendt af finanslovsmidler mv. 28.915 24.592 0 0 30.239 47.905 Indsamlede midler Egne midler Resultat af egne midler 3 Donormidler Resultat af donormidler 4 Finanslovsaktiviteter mv. Resultat af finanslovsaktiviteter mv. ÅRETS RESULTAT Indtægter i alt 1.707.630 1.421.569 -1.677.391 -1.373.664 30.239 47.905 Indsamlede midler -7.527 -10.010 Egne midler 45.350 41.725 Disponibel egenkapital i alt 37.823 31.715 Nødhjælpspulje -5.861 14.291 -563 1.000 -1.082 500 -78 399 Bunden egenkapital i alt -7.584 16.190 Resultatdisponering i alt 30.239 47.905 Anvendte midler i alt Årets resultat Årets resultat overføres til egenkapitalen således : Mikrokreditlånspulje Kommerciel minerydningspulje mv. Øremærkede indsamlede midler D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 2 9 BALANCE - AKTIVER 2012 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 AKTIVER Note 5 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Grunde og bygninger 7.448 4.500 Driftsmidler og inventar 3.980 2.535 Materielle anlægsaktiver i alt 11.428 7.035 Anlægsaktiver i alt 11.428 7.035 Materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver Tilgodehavender 3 International projektbistand 319.099 217.091 3 Projektbistand i øvrigt 5.161 9.577 4 Finanslovsmidler mv. 4.783 4.426 Tilgodehavender fra salg 67.642 65.407 Andre tilgodehavender 28.524 34.699 Periodeafgrænsningsposter 6, 11 8.001 5.945 Tilgodehavender i alt 433.210 337.145 Likvide beholdninger 168.725 202.097 Omsætningsaktiver i alt 601.935 539.242 AKTIVER I ALT 613.363 546.277 S I D E 3 0 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P B A L A N C E - PA S S I V E R 2 0 1 2 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 PASSIVER Note 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Egenkapital Indsamlede midler 24.166 31.693 Egne midler 155.806 110.456 Disponibel egenkapital i alt 179.972 142.149 31.949 37.810 3.437 4.000 918 2.000 3.315 3.393 39.619 47.203 219.591 189.352 21.027 23.046 18.279 39.590 Nødhjælpspulje Mikrokreditlånspulje Kommerciel minerydningspulje mv. Øremærkede indsamlede midler Bunden egenkapital i alt 7 Egenkapital i alt 8 Hensatte forpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser 3 International projektbistand, ikke anvendte tilskud 218.851 214.501 3 Projektbistand i øvrigt, ikke anvendte tilskud 3.729 4.188 4 Finanslovsmidler mv. 5.431 1.111 9 Anden gæld 104.199 57.963 Periodeafgrænsningsposter 22.256 16.526 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 372.745 333.879 PASSIVER I ALT 613.363 546.277 Note 10 Finansielle poster Note 11 Eventualforpligtelser Note 12 Lønomkostninger Note 13 Nærtstående parter D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 3 1 NOTER 2012 NOTE 1 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Private bidrag 25.889 26.334 Virksomheder 1.548 1.086 Øvrige events* 6.565 13.482 12.752 11.687 2.908 3.244 49.662 55.833 19.821 17.011 Indsamlede midler Landsindsamlingen Tips og Lotto Indtægter i alt** Anvendt af indsamlede midler Omkostninger til indsamlinger Tips og lotto Anvendt til Internationale aktiviteter* 3.244 2.567 33.964 27.618 Anvendt til Nationale aktiviteter 238 457 Anvendt af indsamlede midler 57.267 47.653 -7.605 8.180 Tilgang øremærkede indsamlede midler 6.562 13.527 Forbrug øremærkede indsamlede midler 6.640 13.128 -78 399 Resultat af indsamlede midler Heraf bundne midler Resultat bundne midler * Heraf udgør midler fra Danmarksindsamlingen 2012 t kr. 4.291, hvoraf t kr. 4.034 er overført til projektet”Et liv på flugt i usikkerhed” i den Centrale Afrikanske Republik. ** Hertil skal i 2012 tillægges bidrag fra fonde på i alt t kr. 7.882, og heraf udgør værdien af LEGO gift in kind donationer (Legoklodser) t.kr. 3.537. I 2011 udgjorde bidrag fra fonde i alt t kr. 7.503. Administrationsomkostninger Der er ikke nogen branchestandard for, hvordan man udregner administrationsprocenten i en humanitær organisation. Derfor har Dansk Flygtningehjælp valgt en opgørelsesmetode, hvor samtlige omkostninger i stabsfunktionerne regnes som administration, mens samtlige omkostninger i de udførende afdelinger regnes som operation. Til stabsfunktionerne i Dansk Flygtningehjælp regnes: Generalsekretariatet, Presse & Kommunikation, Ressource & Udvikling samt Indsamling. Når denne systematik følges, ser de seneste tre år ud som følger: Administrationsomkostninger Omkostninger i tkr. Pct. af omsætningen 2010 2011 2012 44.235 44.948 52.842 3,8% 3,2% 3,1% Stabsfunktionerne er – i kraft af en fortsat stigende omsætning – blevet relativt billigere fra 2011 til 2012. Hermed fortsættes en tendens fra de seneste seks år, hvor udgifter til stabe hvert år er vokset mindre end omsætningen. S I D E 3 2 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P NOTER 2012 Indsamlingsindtægter 2008 - 2012 i tusinde kr. 60.000 50.000 40.000 30.000 Private bidrag Landsindsamlingen 20.000 Virksomheder Tips og Lotto 10.000 Øvrigt 0 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen fra 2011 til 2012 viser desværre et fald i indsam- Ses der bort fra de ekstraordinære indtægter på 7 mio. kr. i lingsindtægterne på ca. 6 mio. kr. svarende til 11%. De lavere 2011, ligger 2012 indtægterne lidt over niveauet for 2011 og indtægter kan først og fremmest knyttes til færre indtægter fra 7% over indtægterne for 2010. Øvrige events. Øvrige events´ væsentligste indtægt i 2012 kommer fra DanFor 2011 var der tale om et ekstraordinært højt niveau for marksindsamlingen med 4,3 mio. kr. Øvrige events, bl.a. på grund af indtægterne fra særindsamlingen til ofrene for sultkatastrofen i Afrika og indtægter fra TV- Temaet for landsindsamlingen 2012 var: ”Hvor der er krig, er showet ”Afrika Nu” , i alt ca. 7 mio. kr. over niveauet for både der flygtninge”. Landsindsamlingen gav 12,8 mio. kr. - godt en 2010 og 2012. mio. kr. mere end i 2011, der viste det laveste indsamlingsresultat i hele perioden 2008-2012. Indsamlede midler anvendt til int. aktiviteter i millioner kr. Indsamlingsresultatet går til støtte til de internationale aktiviteter. Niveauet har varieret noget over femårsperioden. 40 2012 viser det hidtil største beløb i perioden, anvendt til 30 internationale aktiviteter, i alt 34 mio. kr. 20 Over hele perioden 2008-2012 er der anvendt i alt 127 mio. 10 kr. af de indsamlede midler til internationale aktiviteter. 0 2008 2009 2010 2011 2012 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 3 3 NOTER 2012 NOTE 2 2012 1.000 kr. 2011 1.000 kr. Integration eksl. Lærdansk/sprogcentre Indtægter salg af konsulentydelser Indtægter tolkning mv. Indtægter i alt 80.419 15.957 96.376 58.163 16.964 75.127 Løn Andre eksterne udgifter Udgifter i alt 62.921 24.453 87.374 42.362 21.793 64.155 9.002 10.972 Lærdansk, sprogcentervirksomhed Indtægter fra kommuner Rekvireret undervisning mv. Indtægter i alt 322.027 5.583 327.610 310.546 11.064 321.610 Løn Andre eksterne udgifter mv. Udgifter i alt 201.249 82.069 283.318 194.620 73.120 267.740 44.292 53.870 5.861 563 1.082 7.506 6.178 469 176 6.823 -7.506 -6.823 Egne midler Resultat Resultat Puljer Nødhjælpspulje Mikrokreditlånspulje mv. Kommerciel minerydningspulje Udgifter i alt Resultat Øvrige egne midler Kontingenter fra medlemsorganisationer Glamsbjerg, lejeindtægter Finansielle indtægter Indtægter i alt Ejendomsudgifter Øvrige Finansielle omkostninger Udgifter i alt Resultat Egne midler, indtægter i alt Egne midler, udgifter i alt Resultat af egne midler S I D E 3 4 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P 303 319 - 622 308 311 619 22 7.272 1.272 8.566 29 17.390 1.494 18.913 -7.944 -18.294 424.608 386.764 37.844 397.356 357.631 39.725 NOTER 2012 Indtægter Integration 2008 - 2012 i mio. kr. 500 Tolkeservice Integrationsnet 400 Lærdansk 300 200 100 0 2008 2009 2010 2011 2012 Udviklingen i aktivitetsniveauet for Integration er fortsat meget For hele perioden 2008-2012 er aktivitetsniveauet mere end positiv. Det samlede aktivitetsniveau er steget med 27 mio. kr. fordoblet for Integration som helhed. Stigningen for Lærdansk fra 2011 til 2012, svarende til 7%. var på mere end 100%, salg af konsulentydelser er steget med 190% og salget af Tolkeservice er steget med 24%. Salg af konsulentydelser fra Integrationsnet står for en stor del af den positive udvikling med en ekstraordinær aktivitetsudvi- Den hurtige aktivitetsudvikling for Integrationsnet er fulgt af et delse på 22 mio.kr., svarende til 38%. stigende omkostningsniveau, som betyder et lavere resultatet - en tendens der er fortsat fra 2010. Lærdansk har fortsat en stigende aktivitet men dog med en lavere stigningstakt. Der er samtidig tale om et faldende resul- Overskuddet fra Integrationsnet giver bl.a. Dansk Flygtninge- tatniveau. Denne udvikling skyldes overgang til nye og lavere hjælp mulighed for at yde akuthjælp via Nødhjælpspuljen i for- takster, hvilket slår igennem både for omsætningen og resul- bindelse med internationale hjælpeprogrammer. tatet. Resultatet for 2012 er dog stadig højere end for 2010, hvor 2011 skiller sig ud med et særlig godt resultat. Der gøres I perioden 2010-2012 er der i alt anvendt 13,5 mio. kr. af Nød- en stor indsats for at effektivisere og nytænke undervisningen hjælpspuljen. for at fastholde et fornuftigt resultatniveau. Anvendt af Nødhjælpspuljen i mio kr. 10 5 0 2010 2011 2012 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 3 5 NOTER 2012 NOTE 3 2012 2011 1.000 kr. 1.000 kr. Donormidler Internationale projekter Regnskabsmæssig værdi 1. januar Modtaget tilskud til international projektbistand Anvendt tilskud fra EU -2.591 42.654 1.195.188 893.456 184.577 181.468 Anvendt tilskud fra DANIDA 167.807 130.211 Anvendt tilskud fra UN 538.932 240.320 Anvendt tilskud fra SIDA 106.355 106.184 Anvendt tilskud fra US Anvendt tilskud fra fonde Anvendt andre tilskud 53.487 23.292 3.851 6.725 139.336 1.194.345 236.108 Årets nettobevægelse kasse/bank 924.308 92.860 948 -358 -322 Tilbagebetalt vedrørende afsluttede projekter 11.156 6.052 Årets nettohensættelse til imødegåelse af tab -5.159 7.715 -100.247 -2.591 Tilgodehavender* 319.099 217.091 Gæld, ikke anvendte tilskud 218.851 214.501 Årets nettobevægelse udlæg Regnskabsmæssig værdi 31. december Den regnskabsmæssige værdi for internationale projekter fordeles i balancen som Øvrige projekttilskud og puljer Regnskabsmæssig værdi 1. januar -5.390 368 Tilskud, projekter og puljer 14.058 13.722 Anvendt, projekter og puljer 10.100 19.480 Regnskabsmæssig værdi 31. december -1.432 -5.390 Tilgodehavender 5.161 9.577 Gæld, ikke anvendte tilskud 3.729 4.188 Donormidler - indtægter 1.204.445 943.788 Donormidler - udgifter 1.204.445 943.788 Den regnskabsmæssige værdi for øvrige projekttilskud og puljer fordeles i balancen som * Heraf udgør likvide midler udenfor Danmark tdkk 160.723. I 2011 udgjorde beløbet i tddk 67.862. S I D E 3 6 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P NOTER 2012 Dansk Flygtningehjælps aktiviteter i mio. kr. 2.000 Donoroversigt 2012 Øvrige Dansk Flygtningehjælp-aktiviteter Fonde 4 mio. kr. Andre 139 mio. kr. USG 53 mio. kr. UN 539 mio. kr. Internationale projekter 1.500 1.000 SIDA 106 mio. kr. 500 0 2008 2009 2010 2011 2012 Samtidig med, at Dansk Flygtningehjælp har oplevet en væsent- Danida 168 mio. kr. EU 185 mio. kr. UN er Dansk Flygtningehjælps væsentligste donor. lig stigning i samtlige aktiviteter gennem de seneste år, er udviklingen gået endnu stærkere på det internationale område. UNs bidrag til Dansk Flygtningehjælps arbejde er vokset markant og er mere end fordoblet i forhold til 2011. UN-bidrag Det internationale projektarbejde udgør en stigende andel af udgør nu 45% af alle donorbidrag. Flygtningehjælpens samlede aktiviteter. I 2012 udgør de internationale aktiviteter 71% mod 67% i 2011. Væsentlige UN-bidrag omfatter bl.a. akut nødhjælp til syriske flygtninge samt bidrag til Cash-relief programmet i Somalia Der har været tale om en markant udvikling gennem de seneste fem år. Omsætningen for 2012 er med 1,2 mia. kr. to en Også USG-bidraget er øget væsentligt - til mere end det dob- halv gange niveauet for 2008. belte i forhold til 2011. For perioden 2010-2012 er der tale om en årlig stigning på Danidas bidrag er steget med 29% fra 2011 til 2012. omkring 30%. Geografisk fordeling 2012 HQ & Beredskabslisten 37 mio. kr. Europa 68 mio. kr. Afrika & Yemen 642 mio. kr. Afrika er fortsat det største indsatsområde med 54% af den samlede internationale projektbistand, mod 45% i 2011. Mellemøsten er vokset til mere end det dobbelte af niveauet for 2011, fra 128 mio. kr. til 270 mio. kr. og udgør næsten en Asien 177 mio. kr. fjerdedel af den samlede indsats. Det skyldes først og fremmest indsatsen i forhold til syriske flygtninge. Aktiviteterne i Europa og Asien er reduceret i forhold til 2011. Mellemøsten 270 mio. kr. D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 3 7 NOTER 2012 NOTE 4 2012 2012 Bevilling Tilskud (1.000 kr.) (1.000 kr.) 2012 2012 Udgifter Netto bevægelse (1.000 kr.) (1.000 kr.) 2011 Udgifter (1.000 kr.) Finanslovsaktiviteter mv. Sekretariatsarbejde og generalsekretariat 4.100 4.100 4.457 -357 4.204 11.000 13.204 11.530 1.674 10.474 700 700 690 10 717 Tilskud til asylrådgivning, dokumentation mv. 7.591 7.962 7.011 951 4.216 Tilskud til kvotearbejde, rejseplanlægning mv. 860 992 789 203 909 Repatrieringsindsats 3.240 4.050 3.233 817 3.077 Center for Udsatte Flygtninge 1.100 1.870 1.205 665 995 28.591 32.878 28.915 3.963 24.592 Tilgodehavender 4.783 4.426 Gæld, ikke anvendte tilskud 5.431 1.111 Tilskud til frivilligarbejde Tilskud fra kommuner, egenbidrag mv. I alt finanslovsmidler mv. Den regnskabsmæssige værdi for finanslovsaktiviteter mv. fordeles i balancen som Finanslovsaktiviteter mv. - indtægter 28.915 24.592 Finanslovsaktiviteter mv. - udgifter 28.915 24.592 0 0 Resultat Udgifter finanslovsaktiviteter 2012 Bevillinger til asylrådgivning og repatriering i tusinde kr. 15.000 CUF 1,2 mio. kr. Repatrieringsrådgivning 3,2 mio. kr. Kommunestøtte og egenbidrag 0,7 mio. kr. Repatrieringsindsats 12.500 Asylrådgivning mm 10.000 Frivilligarbejde 11,5 mio. kr. 7.500 5.000 2.500 Sekretariatsarbejde 4,5 mio. kr. Asylrådgivning, kvotearb, ÅG mv. 7,8 mio. kr. 0 2010 2011 2012 De finanslovsfinansierede aktiviteter er omfattet af resultat- Det skyldes først og fremmest en væsentlig aktivitetsudvi- kontrakt, rammeoverenskomster eller andre aftaler, der inde- delse for Asylrådgivning og repatriering på baggrund af øgede bærer kvartalsvis og årlig rapportering. bevillinger til dette område. Der har været en stigning i finanslovsaktiviteterne på 18% fra 2011 til 2012. S I D E 3 8 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P NOTER 2012 Alle tal i tusinde kr. NOTE 5 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Kostpris Regnskabsmæssig værdi 1. januar 7.594 Tilgang 3.098 Afgang - Regnskabsmæssig værdi 31. december 10.692 Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi 1. januar 3.094 Årets af- og nedskrivninger 150 Afgang - Regnskabsmæssig værdi 31. december 3.244 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2012 7.448 Biler Inventar og edb 4.183 2.784 - 6.967 3.655 438 74 4.019 2.322 1.334 - 3.656 2.980 444 74 3.350 3.311 669 2012 2011 129.282 39.443 168.725 164.352 37.745 202.097 Indsamlede midler Egne midler 31.693 -7.527 24.166 110.456 45.350 155.806 Kommerciel minerydnings pulje mv. Øremærkede midler 2.000 - 1.082 918 3.393 6.562 6.640 3.315 Bunden egenkapital i alt Egenkapital i alt 47.203 -7.584 39.619 189.352 30.239 219.591 NOTE 6 Likvide beholdninger Hovedkontor Lærdansk/sprogcentre Likvide beholdninger i alt NOTE 7 Egenkapital Disponibel egenkapital Saldo 1. januar Årets resultat Saldo 31. december Mikrolåns- Nødhjælps- Bunden egenkapital pulje pulje Saldo 1. januar 4.000 37.810 Henlagt - - Forbrugt 563 5.861 Saldo 31. december 3.437 31.949 Disponibel Egenkapital i alt Egenkapital Saldo 1. januar 142.149 Årets resultat/netto henlæggelse 37.823 Saldo 31. december 179.972 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 3 9 NOTER 2012 NOTE 8 Hensatte forpligtelser Internationale fratrædelsesforpligtigelser mv. Internationale projekter Øvrige Hensættelser i alt Alle tal i tusinde kr. 2012 2011 1.404 15.061 4.562 21.027 4.233 17.989 824 23.046 45.811 2.898 55.490 104.199 45.670 2.933 9.360 57.963 106 88 4.526 4.720 932 932 9 - - 9 36 10 1.136 1.182 4.711 -250 NOTE 9 Anden gæld Feriepenge Særlige formål og landsindsamling mv. bevilget ikke forbrugt Øvrige Anden gæld i alt NOTE 10 Finansielle poster Renter bank, netto Renter projekter, netto Kursgevinster og øvrige renteindtægter, netto Finansielle indtægter i alt Renter kreditorer Renter projekter, netto Kurstab og øvrige renteudgifter, netto Finansielle omkostninger i alt Finansielt resultat NOTE 11 Eventualforpligtelser Operationelle leasingkontrakter vedrørende kopimaskiner som udløber i år 2013 til 2016 udgør i kontraktperioden 1,5 mio. kr. Garantiforpligtelser udgør 11,6 mio. kr. NOTE 12 Lønomkostninger Lønninger Tillæg udsendte medarbejdere Lønninger lokalt ansatte, udland Lønninger Lærdansk/sprogcentre Regulering af reservation af feriepenge Lønninger i alt Pensioner Sociale udgifter I alt Det gennemsnitlige antal medarbejdere i Danmark samt expats udgør Det gennemsnitlige antal lokalt ansatte i udlandet udgør 209.106 10.473 177.212 182.802 921 580.514 43.172 4.691 628.377 181.602 13.420 144.248 170.059 5.241 514.570 39.589 2.800 556.959 895 4.219 877 3.9000 NOTE 13 Nærtstående parter Dansk Flygtningehjælp er en sammenslutning af en række ikke-partipolitiske, frivillige landsdækkende, humanitære og mellemfolkelige organisationer. Nærtstående parter er Forretningsudvalget og Chefgruppen. Chefgruppen modtager fast vederlag (ansættelsesvilkår følger funktionærloven). Forretningsudvalget modtager ikke vederlag. S I D E 4 0 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P NOTER 2012 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S I D E 4 1 O R G A N I S AT I O N E N 2 0 1 2 Oplysninger om organisationen Navn > Dansk Flygtningehjælp Adresse > Borgergade 10, 1300 København K. Telefon > 3373 5000 Telefax > 3332 8448 Hjemmeside > www.flygtning.dk E-mail > [email protected] CVR-nr. > 20699310 Stiftet > 1956 Hjemsted > København Forretningsudvalg > Stig Glent-Madsen (formand) > Bent Nicolajsen (næstformand) > Jan Østergaard Bertelsen > Peter Kellermann Brandorff > Birgit Buddegård > Bent Lexner > Hans-Henrik Lund Daglig ledelse > Generalsekretær Andreas Kamm > Ressource- og udviklingschef Anders Maegaard > Chef for Asyl & Repatriering Eva Singer > Integrationschef Anette Christoffersen > International chef Ann Mary Olsen Protektor > Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Revision > Ernst & Young, Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg > RepræsentantskabsmødeOrdinært repræsentantskabsmøde afholdes 23. maj 2013 S I D E 4 2 Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 D A N S K F LY G T N I N G E H J Æ L P
© Copyright 2024