| 26. NOVEMBER 2010 | | 16 | LandbrugsAvisen Den faglige baggrund [email protected] – tlf: 3339 4740 ● [email protected] – tlf: 3339 4743 Henning Laen Sørensen & Stig Bundgaard redigerer ‘Den faglige baggrund’ Forskere, konsulenter, landmænd eller andre med landbrugsfaglig baggrundsviden kommenterer og uddyber under “Den faglige baggrund” aktuelle faglige nyheder. Plejer naturen med 600 får og 30 kreaturer Andreas Lomborg har overtaget sin fars fårebesætning og har suppleret med kvæg for at leve af naturpleje. Lammet her kan ikke helt følge med de andre. Andreas noterer sig problemet og vender tilbage senere på dagen. Af Torben Worsøe Sidste vinter var ved at slå bunden ud af Andreas Lomborgs økonomi. Det var sneen! »Jeg blev nødt til at købe foder for omkring 200.000 kr. - det er en stor del af hele mit overskud,« fortæller den næsten nybagte fåre- og kødkvægsproducent fra Skørping. Det er tre år siden han delvist overtog sin fars fårebesætning. I dag er der omkring 600 moderfår i besætningen. Driftsgrenen er naturpleje og entreprenør-afgræsning, og betingelsen for succes er, at udgifterne kan holdes dramatisk langt nede. »Men det kan de, når jeg får betaling for naturplejen om sommeren og gratis kan afgræsse frøgræsmarker om vinteren,« fortæller Andreas Lomborg. Hunden er en uvurderlig hjælper, når fårene skal drives sammen. Desværre har den forstuvet en tå for et par dage siden, men den spæner alligevel rundt på marken. Får og lam bliver drevet sammen på en frøgræsmark, der snart er bidt ned. Et enkelt af fårene trænger til ekstra pleje, og Andreas tager det med hjem på sin ATV. terkvæg, som han for tiden har til at græsse ved Thingbæk Kalkminer. Her er ejeren ved at indrette et oplevelses-center, hvor der også skal indrettes salg af kød fra de dyr, der arbejder med naturpleje. Andreas Lomborg er ikke i tvivl om, at naturpleje kan blive en forretning på linie med andre former for landbrug. Stærke krydsninger Da meterhøje snedriver sidste år dækkede frøgræsmarkerne, var den mulighed udelukket, og så var der ikke andet at gøre end at købe foder hos andre landmænd i området. »I år har jeg lavet hø på en hel del af de arealer, som jeg har i naturpleje, så nu kan jeg godt klare selv en hård vinter,« siger Andreas Lomborg optimistisk. Biolog blev landmand Egentlig er han biolog, men for Andreas Lomborg var udsigten til et stillesiddende arbejde bag et skrivebord ikke specielt tillokkende, så da muligheden for at overtage 500 af faderens moderfår viste sig, slog han til. Siden er besætningen blevet en smule større, og der er kommet kødkvæg til. »Jeg har meget små investeringer. Selv ejer jeg kun omkring otte hektar jord, men jeg afgræsser omkring 1.000 hektar,« fortæller han. To tredjedele af indtægterne kommer fra salg af lam til slagtning og en tredjedel fra den naturpleje, som han udfører blandt andet for foden af Rebild Bakker. End ikke en traktor har An- Hereforderne græsser for tiden i et stykke krat ikke langt fra Rebild Bakker i baggrunden. Det er med til at skabe det guldalderlandskab, som Andreas Lomborg kan mærke, der er efterspørgsel på. dreas Lomborg. En firehjulstrækker, en to-etagers Ifor Willams-trailer, en flad trailer og en ATV udgør hele maskinparken. Selv vurderer han fremtiden for naturplejere som lys. »I øjeblikket er Skov- og Naturstyrelsen først og fremmest interesserede i at få græsset deres arealer så meget ned, at de kan få enkeltbetaling. Det går ganske vist ud over mangfoldigheden af dyr og planter, men det er sådan, de vil have det,« konstaterer den uddannede biolog. »På længere sigt bliver der brug for endnu mere naturpleje.« At han tror på en fremtid for naturpleje fremgår blandt andet af de 30 Hereford og Dex- Dexterne vejer kun lidt og synker derfor ikke ned, når der er blødt. Og det er der især brug for det første stykke tid et nyt område skal græsses. 10 millioner mere til natur-pleje I forbindelse med en finanslov, der på mange måder har været præget af nedskæringer, er der afsat flere penge til naturpleje. Aftalen indebærer, at der i alt er afsat 10 millioner kr. årligt til naturpleje foretaget af landbruget. I forvejen er der afsat betydelige beløb i de kommunale budgetter til at pleje naturen. Fårene skal helst være krydsninger, og Andreas Lomborg foretrækker krydsninger af det oldgamle Gutefår og for eksempel de sorthovedede Suffolk, der er kendt for stærke klove. Krydsningerne er fantastisk gode til at læmme, og når de går ude året rundt, er de i bedre kondition, og de får også bedre moderegenskaber. De første lam er slagteklare efter et halvt år, uden at have fået kraftfoder, og bliver solgt til muslimer, der holder en årlig fest i november. »Et normalt år får jeg 1,5 slagteklare lam fra hvert moderdyr. Det er jeg godt tilfreds med, og det er mere, end de får f.eks. i Skotland. Mit største tab er, når ræve tager de helt nyfødte lam,« fortæller Andreas Lomborg. Foreløbig er planerne om en fårebesætning på 900 dyr lagt på hylden og erstattet af kombinationen af 750 får og kødkvæg. Her har den lille Dexter-ko en klar førsteplads på Andreas’ hitliste. Men han har også Hereford-køer.