Styret afgræsning med vandrende hyrder- kan det blive en forretning? 01/11/14 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer – håndbog i fårehold og naturpleje i 2007 Samarbejder med Mons Kvamme og Berit Kiilerich samt andre danske hyrder om fåregræsning og får i naturpleje siden 2002 Forfatter til bogen Hyrdetimer -Håndbog i Fårehold og Naturpleje 160 sider med fotos www.hyrdetimer.dk gyvel ædes når den er ung og lav- især attraktiv om vinteren Hybenroser et kolossalt potentiale Om efteråret kan fårene pleje frøgræsmarker til gavn for lokale landmænd professionelle vandrende hyrder skal løse mange flere naturplejeopgaver Inspiration fra Tyskland og Holland •  Professionelle hyrder var oprindelige vores inspiration •  Hollandsk firma, De Wassum udlejer 30 hyrder til naturpleje og vi har fået deres græsnings tal Bart Willers beregner, hvor mange græsningsdage det tager det at pleje naturen Græsningsplante Græsningsdage/ha =antal får x antal dage /antal ha Bemærkninger fra mig Hedelyng 250 Gælder for ung lyng gammel lyng skal forynges ved afbrænding. Revling 150 Får kan ikke lide revling Bølget Bunke 500 Bølget bunke er bedst når dyrene har græsset det flere år i træk eller afbrændt Blåtop 1000 Blåtop skal ædes fra midten af april til slutningen af juli, hvor næringsindholdet er højest 350 Får, en Hund og en hyrde klarer op til300 ha 350 får kan græsse 300 ha lynghede fårene æder blåtop imellem lyngen De æder gyvel og opvækst af træer især om vinteren De æder skud på lyngen Hollandsk tilbud til Øster Lem Hede •  opdeling af arealer i typer og antal ha pr areal •  % del af græsningsarter i hvert areal •  beregning af græsningsdage •  beregning af kørsel •  Pris på hyrdeløn •  Øster Lem Hede blev meget dyrt hvis vi skulle gøre det •  Men vi kan gøre det billigere på Præstbjerg eller Trehøje. DFFE støtter afgræsning af naturarealer •  Vi laver en lejekontrakt med naturstyrelsen forår 2014 •  Vi søger støtte til Øster Lem Hede 1. maj 2014 •  Vi får måske tilsagn i efterår 2014 •  Vi lægger afgræsning ind i Fællesskemaet til EU ansøgning i maj 2015 •  Vi skal derefter afgræsse i 2015 •  Der bliver udbetalt støtte i december 2015. Der er lang ventetid på støtte og det er risikofyldt •  Så hvis vi bliver godkendt kan vi pt. modtage 2000 pr ha på arealer, som vi tror på kan fremstå afgræsset i september 2015 •  Hvis Naturstyrelsen vil gå over til antal dyr pr Ha vil det lette deres kontrol, men det vil ikke være en fordel for dyreholdet, der opformerer parasitter •  Desuden er vintergræsning slet ikke med i kontrolreglerne •  Vi har planlægning fra 2014 •  Udgifter i hele 2015 •  Og måske støtte i slutningen af 2015, hvis det ikke underkendes. Kontrollen •  ser på at: •  50 % af planterne imellem lyngen er afbidt 1. september •  at der ikke er opvækst af selvsåede træer •  Gamle klynger af træer over 15 år må dog godt blive stående •  Undtaget (dvs kan godkendes) i velpasset natur er dog steder under 10 gange 10 meter hvor der er selvsåede træer eller ikke er afbidt •  Er et areal underkendt så trækker DFFE i støtte ikke blot til vedkommende areal, men til alle støttede arealer ansøgt af pågældende CVR nummer og 5 år tilbage. Ser man positivt på støtten •  Man kan indtjene 2000 kr pr ha og der skal max et får til at pleje en ha hede. Derfor kan man jo få en hel del ud af fårene ved at sætte dem til at pleje tilskudsberettiget hede. •  I fremtiden bliver støtten sat op til 2600 kr pr ha. •  Der arbejdes hele tiden med at reglerne skal blive bedre for dyreholdere og naturen. •  DVS 350 får kan ved god management pleje 300 ha. MEN TRÆERNE VOKSER IKKE IND I HIMLEN •  EKS 2014: •  Der kræves dobbelt så mange dyr om foråret hvor blåtoppen vokser hurtigt •  300 får vandrede på 100 ha på Præstbjerg i april – maj 2014 •  De flyttes til Trehøje 50 Ha i juni- juli 2014. •  Blåtoppen er blevet grov. Der er masser af træstofholdigt føde og de har travlt. •  De flyttes først tilbage Præstbjerg 20 August hvor de endelig har fået gjort kål på den lange blåtop på Trehøje •  Der er altså kun græsset 100 støtteberettiget ha med 300 får. Pointe Lyng kan græsses året rundt og kræver færre får •  Når vi har fået afbrændt i 5-9 år i træk og fået god genvækst af lyng og mindre blåtop bliver der brug for færre græsningsdage •  Mindre behov for afgræsning forår og sommer •  Mere behov for afgræsning efterår og vinter •  Mindre behov for at opfede fårene på bedre og supplerende arealer •  Bedre balance imellem antal får og hedens foderproduktion på årsbasis. •  Med balanceret hededrift forventer vi at et får kan pleje 1 ha Det koster 500- 600 kr pr år at holde et naturpleje får •  omkostningerne på 5-600 kr dækker: –  udskiftning af udslidte får –  Daka- afgift hvis fårene dør –  mineraler –  vinterfoder –  dyrlæge, medicin og ormemidler •  udover dette skal naturplejen helst finansiere –  hyrdeløn + hund –  transport. –  forrentning af får og afskrivning af håndteringsgrej. Den vandrende hyrde med store samlede arealer har håb om at kunne leve af de fremtidige tilskud Forudsætning for god økonomi i hedepleje •  God balance imellem lyng og andre urter •  Lyng der giver vintergræsning og foder •  Jo mere lyng jo flere hektar kan fårene passe •  Jo flere hektar fårene kan pleje jo bedre udnyttelse af produktionsapparatet •  Jo flere ha jo bedre støtte til får og hyrde. •  Jo kortere afstand desto mindre kørsel og spildtid. •  Økonomien ser godt ud ved 250- 300 ha god samlet hede til den vandrende hyrde Farer ved at sætte får i naturpleje, som øger omkostninger •  hundeangreb •  ulveangreb •  Ravne æder lam •  spyflueangreb •  skovflåt- sygdom •  våde klove •  forgiftning Ekstra udgifter ved at passe natur med får - transport Professionelt håndteringsgrej til besætninger over 500 får gør det lettere at komme i nærheden af fårene Ridley Rappa. Let at rulle ud og ind. Her skal det rulles ind. gode historier om kødet og naturen Gårdbutik , produktudvikling og forædling af lam Får skaber ekstra værdi og burde finansieres •  Hyrden skaber gode oplevelser til besøgende i levende landskaber •  Får er populære fordi de er linket mellem mennesker og natur Lystbækgård har kundskaberne- hvordan får vi lavet en uddannelse, der giver dem videre ?