1. No category

At (for)blive prostitueret
– EN FÆNOMENOLOGISK-INTERAKTIONISTISK
ANALYSE AF VEJENE IND I OG TYPERNE AF
MANDLIGE
PROSTITUTIONSKARRIERER
Vejled
er:
Specia
le af
Liv Bje
rre
Marga
retha J
ärvine
n
Septem
ber 20
11
SOCIOLOGISK
KØBENHAVNS
INSTITUT
UNIVERSITET
Titel: At (for)blive prostitueret – en fænomenologisk-interaktionistisk analyse af vejene ind i og
typerne af mandlige prostitutionskarrierer
Speciale af Liv Bjerre
Vejleder: Margaretha Järvinen
Sociologisk Institut
Københavns Universitet
September 2011
Antal tegn i tekst: 191.549
Antal tegn i fodnoter: 7.164
i
Tak til de mange, der har hjulpet mig med stort og småt.
En særlig tak til de mænd, der har givet mig adgang til og indsigt i deres
livsverden, samt til Margaretha Järvinen for hendes forståelse, og hendes altid
konstruktive og værdifulde kommentarer.
København, september 2011
ii
iii
English summary
Male prostitution – Entry into and the living out of different types of careers
The growing research on male prostitution has pointed out two types of motivation for
entry into male prostitution: Economical and sexual. However, motivation in itself does not
explain the realization of the act – how one obtains the commercial sexual transaction.
Neither does motivation in itself explain which factors come into play when some men, in
order to fulfill their longings for money and sexual pleasure, engage in selling sex, while
others choose different ways to do so. To my knowledge no Scandinavian studies have
addressed these issues.
Through application of a phenomenological-interactionistic perspective, this
thesis analyses the shift in position from non-prostitute to prostitute together with the types
of careers in prostitution. The perspective is based on phenomenology but is also strongly
inspired by symbolic interactionism as it understands interviews as reflecting the men’s
experiences together with the social context in which these are shared. Within this
perspective, qualitative paths, into and through a career as prostitute, among fourteen male
Danish escorts was explored. Twelve participants completed semi-structured qualitative
interviews and two completed email-interviews.
Inductive analyses of the transcribed interviews identified how the men have been
available for a position as prostitute. Due to a taste in selling sex they have been present in
positions where prostitution has been an option. Combined with a positive attitude towards
selling sex and a lust for “doing it” the step into prostitution has felt short, and the men
have taken it.
The collected data also offers insight into the different types of careers that male
prostitutes live out after entry. By applying an analytical framework of emplotment, a twodimensional space for careers in prostitution was identified. The space was formed by the
axes 1) motivation (ranging from “only economical” to “primarily sexual”) and 2) age at
debut, respectively. Different types of careers appeared in the space, and in this way the
iv
complexity in careers is shown together with the connection between type of career,
motivation and age at debut. In addition, two common-plots for careers in prostitution were
identified in the space. The first plot “Primarily a job” characterizes the type of career
shared by the men primarily motivated by the money and who had entered at a young age.
The other common-plot “Something extra in life” characterizes the career of those
primarily motivated by sexual pleasure and who had entered into prostitution at an older
age.
The findings show availability (in form of taste and norms) as a new factor of
relevance to entry into male prostitution, together with new patterns of careers in male
prostitution constituted in a two-dimensional space. These findings add to the existing
body of knowledge on entry into male prostitution and types of male escorts.
Indholdsfortegnelse
v
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................ v
1. Indledning .......................................................................................................................... 1
1.1 At (for)blive prostitueret .............................................................................................. 1
1.2 Problemformulering ..................................................................................................... 2
1.3 Terminologi – prostituerede mænd og mænd, der sælger sex ..................................... 3
1.4 Forskningen på området............................................................................................... 5
1.4.1 Mandlig prostitution i en skandinavisk kontekst .................................................. 5
1.4.2 Mandlig prostitution i international kontekst........................................................ 8
1.4.3 Nye koblinger og perspektiver ............................................................................ 10
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv ............................................................. 12
2.1 Fænomenologi – livsverdenens forrang ..................................................................... 12
2.2 Interaktionisme – socialt co-konstrueret virkelighed ................................................. 15
2.3 Sammenhæng mellem hvordan og hvad .................................................................... 16
2.3.1 At inkludere både hvordan og hvad .................................................................... 16
2.3.2 Skabt men ikke opfundet .................................................................................... 17
2.3.3 Nutids-fortid........................................................................................................ 17
2.3.4 Et sammenhængende ”menneskeligt plot” ......................................................... 19
3. Metode ............................................................................................................................. 20
3.1 Hvorfor kvalitative interviews? ................................................................................. 20
3.2 En del af en større helhed .......................................................................................... 21
3.3 Informantudvælgelse og informantkontakt ................................................................ 22
3.3.1 Prostituerede mænd i escort og på klinik ............................................................ 22
3.3.2 Informantkontakt via nettet og Ekstra Bladet ..................................................... 23
3.3.3 De interviewede .................................................................................................. 25
3.4 Interviews og interviewsituationen ............................................................................ 26
3.4.1 Interviewformer – en afvejning af for og imod .................................................. 26
3.4.2 Det interaktive interview ..................................................................................... 28
3.5 Etiske refleksioner ..................................................................................................... 29
3.7 Analysestrategi........................................................................................................... 30
3.7.1 Analytiske konsekvenser af et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv .... 30
vi
Indholdsfortegnelse
3.7.2 Analysens opbygning .......................................................................................... 32
4. Informantbeskrivelse ........................................................................................................ 34
4.1 Niels ........................................................................................................................... 34
4.2 Mathias ....................................................................................................................... 35
4.3 Phillip ......................................................................................................................... 35
4.4 Alexander ................................................................................................................... 35
4.5 Anders ........................................................................................................................ 36
4.6 Karsten ....................................................................................................................... 36
4.7 Morten ........................................................................................................................ 37
4.8 Patrick ........................................................................................................................ 37
4.9 Janus ........................................................................................................................... 38
4.10 Rasmus ..................................................................................................................... 38
4.11 Svend ........................................................................................................................ 39
4.12 Preben....................................................................................................................... 39
5. Vejen ind i prostitution .................................................................................................... 41
5.1 Tilgængelighed og positionsskifte – holdninger og lyst ............................................ 41
5.2 Homoseksualitet og positionering for prostitution..................................................... 43
5.2.1 Promiskuitet blandt homoseksuelle mænd .......................................................... 43
5.2.2 ”Den homoseksuelle” .......................................................................................... 43
5.2.3 Æstetisering, seksualisering og homoseksuelle møder ....................................... 44
5.2.4 Homoseksuelle møder og prostitution ................................................................ 46
5.2.5 Et spørgsmål om smag ........................................................................................ 47
5.3 Holdningsudvikling .................................................................................................... 48
5.3.1 Rolleovertagelse og den generaliserede anden ................................................... 48
5.3.2 Holdningsudvikling og ændring i den sociale gruppe ........................................ 49
5.4 Den sociale gruppe og positionering .......................................................................... 50
5.4.1 Kendskab til prostitution/prostituerede og positionering .................................... 50
5.4.2 Forhandling, lyst og positionering ...................................................................... 51
5.5 Vejen ind .................................................................................................................... 52
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer ...................................................... 54
6.1 Emplotment og typer af prostitutionskarrierer ........................................................... 54
6.2 Fællesplot og rum for prostitutionskarrierer .............................................................. 56
6.2.1 Et todimensionelt rum ......................................................................................... 56
6.2.2 Akserne – motivation og debut ........................................................................... 57
6.2.3 Sammenhænge mellem dimensionerne og prostitutionskarrierer ....................... 58
6.3 Pengene som motivation og tidlig debut .................................................................... 59
Indholdsfortegnelse
vii
6.3.1 Primært et job...................................................................................................... 60
6.4 Pengene som motivation og sen debut ....................................................................... 62
6.5 Udlevelse af seksualitet som motivation og tidlig debut ........................................... 63
6.6 Udlevelsen af seksualitet som motivation og sen debut ............................................ 64
6.6.1 Et supplement til livet ......................................................................................... 64
6.7 Legitimerende forklaringsstrategier ........................................................................... 66
6.7.1 Typer af accounts ................................................................................................ 66
6.7.2 Jeg er anderledes – jeg har det godt som prostitueret ......................................... 67
6.7.3 Ofre for samfundet .............................................................................................. 70
6.7.4 Jeg tænder på alle mine kunder........................................................................... 71
6.8 Sammenhæng mellem accounting, plotning og typer af prostitutionskarrierer ......... 72
7. Diskussion og konklusion ................................................................................................ 74
7.1 Fænomenologisk-interaktionismes særlige blik på mandlig prostitution .................. 74
7.2 Mere og andet end baggrund og rationale – normer, holdninger og smag ................ 75
7.3 En bredere forståelse – typer af karrierer................................................................... 78
7.3.1 Nye sammenhænge mellem motivation, debutalder og prostitutionskarriere .... 78
7.3.2 En mere nuanceret forståelse af typer af prostitutionskarrierer .......................... 79
7.4 De metodiske udfordringers betydning for vidensbidraget ....................................... 81
7.5 Tilgængelighed og udlevelsen af prostitutionskarrierer ............................................ 82
8. Mulighed for at differentiere mellem prostituerede samt for at udvide og anvende
rummet ................................................................................................................................. 84
Litteratur .............................................................................................................................. 86
Bilag ..................................................................................................................................... 91
B.1 Annoncering efter informanter .................................................................................. 91
B.1.1 Banner på boyfriend.dk ...................................................................................... 91
B.1.2 Chat-profil .......................................................................................................... 92
B.1.3 Flyer ................................................................................................................... 93
B.2 interviewguides ......................................................................................................... 94
B.2.1 Interviewguide til person- og telefoninterviews ................................................ 94
B.2.2 Interviewguide til email-interviews ................................................................. 100
B.3 Fra tale til tekst ........................................................................................................ 104
B.3.1 Transskriptionsguide ........................................................................................ 104
B.3.2 Interviewnoter .................................................................................................. 104
B.4 Informantbeskrivelse ............................................................................................... 106
B.4.1 Christoffer ........................................................................................................ 106
B.4.2 Jørgen ............................................................................................................... 106
viii
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1
1. Indledning
1.1 At (for)blive prostitueret
Som 20-årig står Anders på en bar i Berlin og drikker en fadøl. Gennem det røgfyldte
lokale får han øjenkontakt med en fyr på omkring 40 år. Fyren kommer hen til Anders, og
de falder i snak. Efter noget tid spørger fyren ham pludselig, hvad han skal have for at gå
med ham hjem. Anders bliver fuldstændig overrasket, og svarer, at det er han på ingen
måde interesseret i – det er jo helt forkert. Ti år senere har Anders hver uge sex med andre
mænd mod betaling.
At langt størstedelen, hvis ikke alle kvinder, går ind i prostitution med pengene for øje, er
velkendt i faglitteraturen såvel som i det almindelige samfund (se bl.a. Rasmussen 2007:
50). Dette er også én af motivationsfaktorerne for mange mænd til at påbegynde salg af sex
– men ikke den eneste. Ifølge egne beretninger eksperimenterer mange mænd med deres
seksualitet gennem prostitution, og udlever også deres egen seksualitet gennem erhvervet
(se bl.a. Rasmussen 2007: 16, Lautrup & Heindorf 2003: 52, Johansen 2009: 45).
Eksempelvis tænder de på tanken om, at nogle har lyst til at købe dem, på magtrelationen,
eller på at afprøve sex med såvel kvinder, mænd og par, samtidig med at de tjener penge på
det (Lautrup & Heindorf 2003: 35, Jakobsen 2009: 53).
Et ønske om at tjene penge eller at eksperimentere med egen seksualitet
forklarer dog ikke i sig selv, hvilke forhold der spiller ind på, at nogle mænd vælger
prostitution til at opfylde ønskerne, mens andre vælger at gå andre veje. Motivation alene
forklarer heller ikke, hvorledes man opnår den konkrete situation – det seksuelle møde med
en anden person mod betaling – og dermed til selve betalingen, den seksuelle akt og
udlevelsen af egen seksualitet. I et studie af fem mænd med erfaringer fra salg af seksuelle
ydelser pointerer Møllhausen, at der er to typer prostitutionsdebut – planlagt og tilfældigt.
Der er nogle mænd, der bevidst har taget et valg og aktivt planlagt debuten, og så er der
nogle, for hvem situationen er opstået tilfældigt (dette bakkes op af andre undersøgelser, se
bl.a. Dahl et al 1992: 166, Lautrup & Heindorf 2003: 53). På samme måde som 20-årige
2
1. Indledning
Anders er det dog langt fra alle der takker ”ja”, når lejligheden byder sig, og i forlængelse
heraf konkluderer Møllhausen, at hvorvidt man debuterer med salg af sex i stedet er et
spørgsmål om åbenhed for denne position (Møllhausen 2009: 46-49). Et spørgsmål om
tilgængelighed. Men hvad betyder det, at man er åben og tilgængelig for at sælge sex? Og
hvilke forhold spiller ind på, at eksempelvis Anders, otte år efter han takkede nej i Berlin,
stod tilgængelig for en position som prostitueret, som han tidligere afviste? At han
pludseligt ønskede at påtage sig dette af samfundet negativt definerede erhverv?
Når prostitution tages op i den offentlige debat såvel som i faglitteraturen, er det
oftest med fokus på de kvindelige prostituerede, og oftest med netop spørgsmålet
”hvorfor” i fokus. Mandlige prostituerede er stort set fraværende i prostitutionsdebatten i
Danmark, og samme spørgsmål falder således ikke til mandlige prostituerede. Dette kan
selvsagt tænkes at hænge sammen med nutidige diskurser omkring mandlig seksualitet og
kønsroller, men det gør ikke spørgsmålet mindre interessant. At mænd, der sælger sex,
også gør det for pengenes skyld, tror jeg ikke, der kan herske nogen tvivl om (for ellers
ville de jo bare tilbyde det gratis), men hvilke forhold der spiller ind på, at de enkelte
individer overhovedet gør sig den første erfaring, og efterfølgende går fra den første
erfaring med at sælge sex til at sælge sex kontinuerligt gennem en længere eller kortere
årrække, er der ingen i Danmark, der kan give et forskningsbaseret svar på.
Der er et stykke vej fra at sidde hjemme i computerskærmens hvide lys og få
rejsning ved tanken om salg af sex, til hver uge – eller hver dag – at lægge numsehul, pik,
mund, urin til andre menneskers seksuelle lyster. Eller fra første gang at læse en
escortannonce i Ekstra Bladet, til selv at slå en annonce op. Nysgerrighed i forhold til
denne udvikling har resulteret i et ønske om at finde ud af hvordan vejen ind i og
udlevelsen af en mandlig ”prostitutionskarriere” ser ud. Samt et ønske om at undersøge,
om der er særlige mønstre i prostitutionskarrierer, eller om hver mand har sin egen vej, sit
eget positionsskifte.
1.2 Problemformulering
På denne baggrund ønsker jeg at arbejde med følgende problemformulering:
Hvordan har mænd med erfaringer fra salg af sex oplevet vejen ind i prostitution samt
deres videre prostitutionskarriere? Er der fællestræk i disse veje og karrierer?
1. Indledning
3
Gennem 12 kvalitative interviews med mænd, der har prostitueret sig, ønsker jeg at komme
nærmere en forståelse af ”prostitutionskarrierer”. Hvad vil det sige at være tilgængelig for
en position som prostitueret? Hvilke forhold spiller ind på, at nogen mænd prostituerer sig?
Er det meningsfyldt at tale om typer af prostitutionskarrierer? I så fald, hvordan kan typer
af prostitutionskarrierer beskrives, og hvilke forståelsesmuligheder af prostitution bidrager
en typologisering til?
Undersøgelsen bebuder sig selvsagt ikke generaliserbarhed, dertil er gruppen af
informanter for lille, men gennem det kvalitative interview er det muligt at få indblik i
informanternes oplevede livsverden1, og derigennem at opnå et nuanceret og dybdegående
billede af de forståelser og forholdemåder der er i spil på området.
Som det vil blive klart af følgende afsnit tænkes udelukkende på mænd med
erfaringer fra salg af sex, der så at sige er frivilligt prostituerede. Med dette menes, at de
ikke har en bagmand, eller på anden måde er direkte tvunget ud i prostitution af andre. Mig
bekendt, er der endnu kun ganske få eksempler på mænd handlet til sexindustrien i
Danmark (Brovall 2009). Herudover er det sandsynligt, at et par af de såkaldte ladyboys2,
der sælger sex i Danmark, er handlede (Wiingaard 2010). Denne gruppe af handlede mænd
er ikke i fokus hér, da andre motiver, forståelse og forholdemåder forventes at være på spil
for disse.
1.3 Terminologi – prostituerede mænd og mænd der sælger sex
Prostitueret, udfører af verdens ældste erhverv, sexarbejder, trækkerdreng, besøgsven,
person med erfaring med salg af seksuelle ydelser, gigolo. Betegnelserne er mange for
denne mere eller mindre specifikke gruppe mennesker, hvis livsverden jeg ønsker indsigt i,
og brugen af betegnelserne forekommer næsten mere mangeartet end betegnelserne selv.
Termen ”prostitueret” giver en mærkelig fornemmelse, når man tager det i sin
mund, og det er da også de færreste mænd med erfaringer fra salg af sex, der nogensinde
1
Med livsverden menes hér og videre i opgaven den umiddelbare hverdagsvirkelighed hvorfra vi henter de
væsentligste dele af vores sprog, begreber og virkelighed. Altså den betydning begrebet tillægges i den
fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl.
2
Ladyboy er en ofte benyttet betegnelse i sexindustrien om en mand-til-kvinde transseksuel. Betegnelsen
dækker typisk asiatiske transseksuelle.
4
1. Indledning
selv smager på ordet. Sexarbejdernes InteresseOrganisation (ISO) anvender i stedet
begrebet sexarbejder/sexarbejde, da de mener, at denne betegnelse anerkender prostitution
som et lovligt og anerkendt erhverv (SIO’s hjemmeside). ”Trækkerdreng” er en anden af
de termer, der især tidligere blev anvendt om mænd, der sælger sex til mænd. På samme
måde som ”luder” er et skældsord, som de færreste mødre vil tolerere at deres børn
benytter, er ”trækkerdreng” ligeledes et nedsættende ord, der ikke blot virker fornærmende,
men kan virke stemplende på den pågældende person (Jakobsen 2009: 15).
Jeg ønsker med min terminologi ikke at bidrage til den politiske debat, og ønsker
derfor hverken at anerkende eller stemple erhvervet. Samtidig finder jeg det nødvendigt at
beholde salg af seksuelle ydelser i fokus, hvorfor jeg finder begreber som besøgsven og
gigolo for luftige. Til trods for et ønske om at være loyal overfor feltet og dettes egne
begreber, har jeg derfor, som det fremgår ovenfor, valgt at benytte termerne
prostitution/prostitueret, og mænd, der sælger sex, som jeg benytter synonymt. Men hvad
ligger der så i disse begreber?
En lang række definitioner af prostitution, med mere eller mindre indbyrdes
afvigelser, er at finde i litteraturen på området (se bl.a. Hoigård og Finstad i Møllhausen
2009, Rasmussen 2007, Järvinen 1990). For at dække det ønskede felt finder jeg det
nødvendigt, at definitionen dækker unge såvel som ældre mænd, andre former for betaling
end kontanter (som eksempelvis middage, husly og stoffer), samt at definitionen dækker
seksuelle ydelser, hvor fysisk kontakt ikke nødvendigvis finder sted (som hvis en person
eksempelvis ser på, mens en anden masturberer). På denne baggrund benytter jeg mig af
den af Järvinen fremførte definition, hvormed prostitution er at forstå som ”En transaktion
imellem mindst to handlende parter, der henholdsvis køber og sælger seksuelle ydelser.
Handlen foregår i en kort afgrænset tidsperiode, og betalingen for den seksuelle tjeneste
sker umiddelbart før eller efter den seksuelle tjeneste leveres” (Järvinen 1991). I
forlængelse heraf og af det forhold, at prostitution betegnes som en transaktion mellem
minimum to handlende parter, ønskes desuden en understregning af Jönckes pointe om, at
prostitution er noget man gør, ikke noget man er (Jöncke i Lautrup og Heindorf 2003: 25).
Når der refereres fra interviewene benyttes de betegnelser, mændene selv
benytter ud fra et ønske om at være loyal overfor deres begrebsverden såvel som for den
refererede sammenhæng. Det samme gør sig gældende, når der refereres fra anden
litteratur.
1. Indledning
5
1.4 Forskningen på området
At ”mandlige prostituerede er usynlige”, er et af de udsagn, man falder over igen og igen,
når man giver sig i kast med litteraturen på området. Dette skal dog forstås på mere end én
måde. Først og fremmest er mandlige prostituerede usynlige i form af deres fravær i den
offentlige debat og i faglitteraturen, og hvis ikke man bevidst søger det, er det svært at
komme til at snuble over skriverier om mandlige prostituerede. Eksempelvis er det
sjældent – hvis det da nogensinde er sket – at man har hørt diskussioner om ”den lykkelige
trækkerdreng”, og søger man på ”prostituerede mænd” i de landsdækkende dagblade
gennem de sidste ti år, får man 40 resultater, hvorimod man får 1455 resultater hvis man
søger på ”prostituerede kvinder”.
Dermed dog ikke sagt, at flere aspekter af den mandlige prostitution ikke er
belyst – i større eller mindre omfang. I det følgende vil den eksisterende litteratur på
området blive gennemgået, og hermed flere af de forhold og forståelser, der peger mod
vejen ind i en prostitutionskarriere og mod mandlige prostituerede som fænomen. På denne
baggrund bliver det klart hvilke forståelses- og forklaringsmuligheder, såvel som
uforklarede forhold og endnu ikke undersøgte vinkler, der eksisterer i litteraturen på
området, og dermed også hvilken viden nærværende speciale bygger på, samt hvilken
viden specialet kan supplere med.
1.4.1 Mandlig prostitution i en skandinavisk kontekst
Den anden måde hvorpå mandlige prostituerede er usynlige, er i form af deres fravær i det
offentlige rum. Modsat 80’erne hvor danske, prostituerede mænd var at finde på
Rådhuspladsen og på bestemte restauranter, hvor de som tegn satte tændstikæsken foran
sig på højkant på bordet, sidder de prostituerede mænd i dag hjemme bag deres
computerskærme, ved telefonerne og bag annoncerne (Lautrup & Heindorf 2003: 6).
Samtidig med denne udvikling har mandlig prostitution spredt sig til hele landet
(Rasmussen 2007: 12).
At mandlige prostituerede ikke længere er til syne i gadebilledet, er dog ikke
ensbetydende med, at der ikke længere er mænd, der tjener penge på at sælge seksuelle
ydelser; Og flere undersøgelser peger på, at flere drenge end piger har erfaringer med at få
betaling for sex (Rasmussen 2007: 41). Ligeledes er der flere voksne mænd end kvinder,
der på et tidspunkt har solgt sex, mens flere kvinder end mænd prostituerer sig
6
1. Indledning
regelmæssigt (Jakobsen 2009: 9). Uvist er det dog, om de unge mænd, der har erfaringer
med salg af sex, er de samme, som de, der prostituerer sig som voksne.
At der er flere forskellige typer af mandlige prostituerede, er der dog bred
enighed om i litteraturen, og Lautrup & Heindorf opstiller fire typer: 1) Unge mænd, der
endnu ikke har dannet egen seksualitet, og som afprøver og eksperimenterer med denne
gennem prostitution, 2) homoseksuelle mænd, der sælger sex til mænd, 3) heteroseksuelle
mænd, der sælger sex til kvinder og 4) heteroseksuelle mænd, som sælger sex til mænd (da
mænd er den største kundegruppe), herunder mænd, der både sælger sex til mænd, kvinder
og par (Lautrup & Heindorf 2003: 15ff). Af disse fire typer er størstedelen escortfyre
(Lautrup & Heindorf 2003: 21). Generelt opstilles tidligere nævnte to typer af motivation –
penge og udlevelsen af egen seksualitet – hvoraf den første er mest kendetegnende for
gruppen af heteroseksuelle mænd, der sælger sex til mænd, kvinder og par, mens
sidstnævnte i højere grad gør sig gældende for unge mænd, der eksperimenterer, samt for
homoseksuelle mænd der sælger sex til mænd. Lautrup og Heindorfs analyser peger på, at
heteroseksuelle mænd der sælger sex til kvinder, særligt er kendetegnet ved at mændene
oplever, at de har meget at give kvinder (Lautrup & Heindorf 2003: 15ff).
Ringe social baggrund såvel som en marginaliseret position nævnes i flere
undersøgelser som sammenhængende med valget af en prostitutionskarriere (Rasmussen
2007: 13, Dahl et al. 1992: 107ff), om end der ikke findes én dansk undersøgelse, der
systematisk belyser prostitueredes individuelle opvækstvilkår og baggrund (Rasmussen
2007: 46). Især er der blandt kvindelige prostituerede en større andel, hvis grænser er
blevet overskredet i barndommen (Rasmussen 2007: 13). Flere kvalitative undersøgelser
peger ligeledes på, at flere mandlige prostituerede kommer fra ressourcesvage hjem
(Møllhausen 2009, Dahl et al 1992), og i forlængelse heraf peger Dahl et al på, at en
manglende faderfigur kan være en forklarende faktor (Dahl et al 1992: 108f). Som Jack
Katz påpeger, har sociale og psykologiske forklaringsmodeller huller i forhold til at
forklare, hvorfor eksempelvis ikke alle, der er ”positionerede” for at prostitueres sig, gør
det, hvorfor nogle af de prostituerede mænd, der befinder sig i denne ”kausale” kategori,
kommer fra ressourcestærke hjem, samt hvilke forhold der spiller ind i netop det øjeblik,
hvor man går fra én position til en anden – eksempelvis fra ingen erfaring med salg af sex
til pludselig en halv time efter at have prøvet at sælge sex (Katz 1988: 4). Netop
1. Indledning
7
positionering og positionsskiftet er hér af interesse, og der må således andre
forklaringsmuligheder i spil, hvis en fuld forståelse skal opnås.
På samme måde som kvindelige prostituerede (Wiingaard et al 1010) oplever
mandlige prostituerede også stigmatisering (Møllhausen 2009: 43), hvilket medvirker til, at
det er svært for de prostituerede at tale åbent om deres prostitution. Dette kan føre til
sociale problemer, da de prostituerede på denne baggrund vælger at leve en form for
dobbeltliv frem for at fortælle om deres erhverv. Et dobbeltliv, der kan føre til social
isolation og ensomhed (Rasmussen 2007: 90, Jakobsen 2009: 71-72). Samtidig peges dog
på, at dobbeltlivet for andre i stedet netop kan være den afgørende faktor for at et socialliv
bliver opretholdt, da sociale kontakter ellers forventes at blive brudt, hvis de respektive
personer blev bekendte med prostitutionen (Jakobsen 2009: 71). I litteraturen omtales sex
med kvinder som mere accepteret i samfundet end sex med mænd, hvorved homoseksuelle,
mandlige prostituerede udsættes for dobbeltstigmatisering (Dahl et al 1990: 254,
Møllhausen 2009: 43).
Af andre negative konsekvenser kan nævnes frygt for vold og oplevelsen af at
ens grænser overskrides. Fra undersøgelser af kvindelige prostituerede vides, at flere
kvindelige prostituerede benytter sig af en coping strategi, hvor de ”distancerer sig ved at
adskille hoved og krop under de seksuelle ydelser, og ved at følelser og sex afkobles”
(Barlac 2004: 56). Flere mandlige prostituerede gør brug af en lignende teknik, og tænker
sig hen et andet sted, eller så at sige ’tager en anden person på’, når de er på arbejde
(Jakobsen 2009: 73ff). At adskille følelser og seksualitet kan føre til fremmedgørelse
overfor egen ønsker og behov (Andersen & Laursen 1995: 40), og det pointeres i
litteraturen, at flere mandlige prostituerede, på samme måde som de kvindelige
prostituerede, oplever psykiske og sociale mén (Lautrup & Heindorf 2003: 60, Jakobsen
2009:74).
Af årsager til at fortsætte i erhvervet, disse negative konsekvenser til trods,
nævnes, at de prostituerede bliver afhængige af pengene (Lautrup & Heindorf 2003: 13),
afhængige af anerkendelsen og bekræftelsen (Månsson & Hedin 1998), først retrospektivt
bliver bekendt med konsekvenserne (Lautrup & Heindorf 2003: 68), eller får det så dårligt
med sig selv, at de ikke ser noget alternativ (Jakobsen 2009: 81). I denne sammenhæng
nævnes, at muligheden for at kunne tale om sine oplevelser som prostitueret – det være sig
med venner, kolleger eller kunder – har en mildnende effekt på de negative konsekvenser
8
1. Indledning
af prostitution (Lautrup & Heindorf 2003: 58). Endvidere skal man ikke glemme de mange
positive følger af prostitution, som de prostituerede oplever. Herunder indtjeningen, og de
muligheder pengene bibringer, bekræftelsen, glæden ved at kunne tilfredsstille kunderne,
følelsen af at gøre noget godt for kunderne – og for samfundet - samt den seksuelle
tilfredsstillelse og udlevelsen af seksuelle fantasier (se bl.a. Lautrup & Heindorf 2003:
55ff, Møllhausen 2009). I denne sammenhæng kan man dog spørge, om dette er forhold,
der ændrer sig over tid – eksempelvis om det seksuelle udbytte er lige stort første som 25.
gang, man med bind får øjnene får presset et koldt legeme op mellem ballerne – eller om
gevinsterne ved at prostituere sig ændrer sig over tid? Samtidig er det interessant at se på
ligheden og forskelle mellem de, som enkelte gange prøver at sælge sex, og de, der
indrulles i regelmæssig prostitutionsvirksomhed.
Langt størstedelen af den eksisterende, skandinaviske forskning på området har
fokus på den sociale indsats (eller måske rettere sagt: den manglende sociale indsats) og
dermed på prostitution som et problem, og på prostituerede som personer, der har behov
for hjælp og støtte. Jakobsen peger dog på, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet – at flere
mandlige prostituerede udtrykker glæde ved deres arbejde, og ikke føler sig som
målgruppe for socialarbejdere og andre opsøgende arbejdere (Jakobsen 2009: 103f). Hvor
vidt dette kan tænkes at hænge sammen med identitet som prostitueret, eller mangel på
samme, nævnes dog ikke.
1.4.2 Mandlig prostitution i international kontekst
Sociale problemer såvel som problematikker forbundet med HIV/AIDS er ligeledes fokus
for meget af den internationale litteratur på området (Bimbi 2007). Dette hænger delvist
sammen med, at fokus på den mandlige prostitution for alvor voksede i slutningen af
80’erne, hvor en tæt sammenhæng mellem denne og spredning af HIV blev fundet
(Minichiello 1996: 33). Store dele af den internationale litteratur på området dækker
således HIV prævalens og risiko-håndtering blandt mandlige sex arbejdere (”male sex
workers”) (se bl.a. Bacon et al. 2006, Bimbi & Parsons 2005 og Jeffrey et al. 2001).
Inden det skelsættende værk ”The male street prostitute: A vector for
transmission of HIV infection into the heterosexual world” (Morse et al. 1991) – der for
alvor gjorde opmærksom på de mandlige prostituerede – udkom, var særligt to paradigmer
1. Indledning
9
at finde indenfor den internationale forskning på området: det psykopatologiske og det
typologiserende (Bimbi 2007: 11ff).
Inden for førstnævnte opfattes mandlige prostituerede som afvigere, og fokus er
på at forklare den afvigende adfærd som resultat af psyko(pato)logiske karakteristika ved
de individuelle prostituerede og deres sociale miljø, samt på at finde faktorer der
prædisponerer mænd for prostitution (Browne & Minichiello 1996: 31). Således beskrives
vejen ind i prostitution som resultat af ringe opvækst, og som følge heraf af eksempelvis
økonomiske problemer, psykiske problemer eller misbrug, som så leder til prostitution (se
bl.a. MacNamara 1965, Ginsberg 1967, Deisher et al. 1969 alle i Bimbi 2007). Andre, som
eksempelvis Simmons et al. (1992) peger på en art omvendt kausalitet, og på, at patologisk
adfærd kan være et resultat af prostitution snarere end selve årsagen (Simmons et al i
Bimbi 2007). Fælles for litteraturen inden for dette paradigme er dog et fokus på
prostitution som patologisk, og på de prostituerede som afvigere.
I flere af de tidligere studier er den afvigende adfærd nært knyttet til en
opfattelse af homoseksuelle mænd som afvigere (eftersom den primære kundegruppe er
mænd), og til homoseksualitet som en sygdom (Bimbi 2007: 11-12). En tilknytning til det
homoseksuelle miljø og subkultur lader dog sjældent til at blive diskuteret. En undtagelse
er Koken et al., der påpeger, at prostitution er normativt i bøssemiljøet i New York City
(Koken et al. i Bimbi 2007: 17).
Seksualitet er også et af temaerne i det typologiserende paradigme, hvor fokus er
på de forskellige typer af prostituerede mænd. Som eksempelvis ovennævnte gruppering i
dansk kontekst hvor seksualitet og kundegruppe er udgangspunktet for en inddeling i fire
typer af prostituerede mænd. Af andre faktorer for typologisering er deltid/fuldtid og
sted/lokalitet, og der opstilles et statushierarki, hvor gadeprostituerede opfattes som lavest
rangerende, og med de såkaldte kept boys (fyre, der bytter sex med én mand for kost og
logi, kontanter eller gaver) i toppen. Imellem disse er barprostituerede, klinikprostituerede
og callboys3/escort at finde (Bimbi 2007: 18ff). I forbindelse med at prostitutionen er
flyttet indenfor, arbejder de fleste mandlige prostituerede alene uden klinikejere og
chauffører ”i nakken”, og man kan derfor stille spørgsmålet, om danske, mandlige
prostituerede i dag så at sige rangerer øverst i hierarkiet? Eller om det overhovedet er
meningsfuldt at tale om et hierarki af mandlige prostituerede i dansk kontekst.
3
Callboys kontakter ikke potentielle klienter offentligt, men har en kundegrupper, der kontakter ham, når de
har behov for hans ydelser (Bimbi 2007: 18)
10
1. Indledning
Et nyere paradigmer inden for den internationale forskning på området
beskæftiger sig med prostitution som et arbejde, som den prostituerede rationelt har valgt
på baggrund at en opvejning af fordele og ulemper (Bimbi 2007). Som fordele fremhæver
Calhoun og Weaver, indtjeningen, seksuel nydelse, fleksible arbejdstider og tilbud om
alkohol, stoffer og fester; Og som ulemper muligheden for at blive arresteret, for at blive
udsat for vold og udsat for stigmatisering (Calhoun & Weaver 1996). Flere andre (som det
bl.a. fremgår af ovenstående om dansk litteratur på området) tilslutter sig nævnte fordele
og ulemper som aktuelle for mandlige prostituerede, og Calhoun og Weaver konkluderer,
at beslutningen om at prostituerer sig er et rationelt valg foretaget på baggrund af
oplevelsen af, at de økonomiske fordele opvejer de fysiske/psykiske skader (Calhoun &
Weaver 1996: 224). At benyttet dette rational choice perspektiv som teoretisk ramme
medfører ifølge Pinkerton og Abrahamsen, at det bliver muligt at forstå den prostitueredes
valg (Pinkerton og Abrahamsen i Calhoun & Weaver 1996: 225). Hermed forudsættes dog,
at der er tale om et overvejet valg, og at forhold såsom positionering, indskydelse, æstetik
og smag ikke spiller ind.
Karakteristisk for den internationale litteratur er, at størstedelen beskæftiger sig med de
såkaldte gadeprostituerede, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Bimbis litteraturstudie
af mandlig prostitution (2007), der over titlen har fået overskriften ”On the streets” (Bimbi
2007). Der er stadig mange dele af verden, hvor den mandlige prostitution (endnu) ikke er
rykket indenfor, hvorfor en række forståelses- og forklaringsmodeller kan være i spil, som
måske i mindre grad formår at indfange den mandlige prostitution, der tager sit udspring
hjemme foran de danske skærme.
1.4.3 Nye koblinger og perspektiver
Den skandinaviske og internationale litteratur på feltet har således fortrinsvis fokuseret på
prævalens, kategorisering, psykologiske og sociale forklaringsfaktorer, såvel som på
arbejdsliv og arbejdsforhold, frem for på sammenhænge mellem disse forhold eller på
dynamiske forhold og positionsskifte i prostituerede mænds levede liv.
Intentionen med specialet er at kaste lys over nogle af de områder, der endnu står
uden for prostitutionsforskningens lyskegle, skjult i mørket fra tidligere paradigmers
blændende lys, og dermed medvirke til nye perspektiver på tilgængelighed og
1. Indledning
positionering,
kategorisering.
11
samt
med
nye
koblinger
mellem
arbejdsliv,
arbejdsforhold
og
12
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
Adgangen til de prostitueredes mænds levede liv ønskes opnået gennem kvalitative
interview. Hvorfor, hvorledes, og i hvilken kontekst interviewene har fundet sted, vil blive
nærmere uddybet i følgende afsnit. I dette afsnit vil fokus i stedet være på ”rammen” herfor
– rammen for erkendelse – og jeg vil således tydeliggøre, hvorved jeg forstår mændenes
virkelighed, hvordan interviews kan give adgang til denne virkelighed, samt hvordan
svarene i et sådant interview kan tolkes.
Som videnskabsteoretisk ramme for specialet benyttes, hvad jeg har valgt at
kalde,
et
fænomenologisk-interaktionistisk
perspektiv,
der
trækker
på
såvel
fænomenologien som interaktionismen. Hermed ønskes en åbenhed overfor mændenes
erfarede vej ind i og gennem en prostitutionskarriere, samtidig med en åbenhed overfor at
denne erfaring kan variere alt afhængigt af den sociale kontekst.
Der er styrker såvel som begrænsninger ved såvel fænomenologien som ved
interaktionismen, og ved at trække på og kombinere hvad jeg anser som retningernes
styrker (i forhold til at opnå indsigt i nærværende problemstilling), åbnes op for et nyt rum
for erkendelse.
2.1 Fænomenologi – livsverdenens forrang
Fænomenologien tager udgangspunkt i den tyske filosof Edmund Husserl, som mente, at
videnskaben skulle analysere den direkte erfaring, som findes i individernes bevidsthed, og
fænomenologien sætter således den konkrete erfaringsanalyse af den menneskelige
livsverden i centrum (Rendtorf 2005: 278). Fænomenologien tilstræber at beskrive
menneskers livsverden med respekt for rummet, tiden og de oplevede fænomener (Zahavi
2003: 35), og målet er således at undersøge tingene, som de giver sig for os i deres
umiddelbarhed. Dette betyder samtidig, at det ikke er muligt at erfare en objektiv
virkelighed, og at (livs)verden ikke kan erfares udenom subjektet (jf. Husserl 1952: 138).
Når fænomenologer alligevel hævder, at fænomener kan beskrives og analyseres som
virkelige, så skyldes det erkendelsen af, at hvis vi overhovedet vil erfare noget om verden,
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
13
så må vi nødvendigvis vende os mod virkeligheden, sådan som den er givet for os i vores
erfaring4 – og acceptere, at det nu engang er sådan, verden forekommer for subjekterne
(Zahavi 2003: 23). Ved at studere hvordan fænomener er givet for subjekterne, bliver det
således muligt at forstå verden (Husserl 1952: 168)5. Diskursive konstruktioner og
magtordninger bliver i samme vending mindre relevante, eftersom fokus er på vores
kastethed i netop denne verden. Den tyske filosof og fænomenolog Martin Heidegger
pointerer således, at vi altid allerede er kastet i verden, og uafhængigt af diskurser og
magtordninger er vi stemte, duftende, følende og sansende med tingene og hinanden (Bech
2005: 68). Mændene stønner, sveder, ser, lugter og udveksler kropvæsker på lagenet, og
dette hvad enten de fortæller deres venner og bekendte om det eller ej.
I fænomenologien står subjektiviteten, dens kropslighed, dens væren, dens
intentionalitet6 i centrum. For at forstå hvordan fænomener fremtræder som de gør, og
tillægges den mening som de gør, må vi inddrage de subjekter, for hvem fænomenerne
fremtræder. Vi må med Husserls ord gå til sagen selv. Således er det den mening, de
prostituerede mænd tillægger fænomenet prostitution, den måde hvorpå fænomenet er
givet for fyrenes intentionalitet, der er central.
”Jamen mennesker tilskriver jo ikke nødvendigvis samme fænomener samme
betydning”, kan man indvende. I denne sammenhæng er Maurice Merleau-Pontys
betragtning om, at verden bliver virkelig gennem vores kropslige praksis med tingene,
særlig indsigtsfuld. Verden er virkelig, fordi tingene får deres betydning gennem praksis
med dem – én blind mands forlængede arm (stokken)7 kan være en andens sexlegetøj – og
det er derfor også irrelevant, om verden er forestillet – det vigtige er, at verden altid er,
som vi forestiller os den (Merleau-Ponty 2003: xviii). Denne indsigt er særlig frugtbar i
forhold til at forstå mændenes fortællinger som faktiske oplevelser af deres eget liv. De
prostitutionserfaringer de beskriver, fremstår således som virkelig for dem i øjeblikket, og
netop oplevelsen af verden som virkelig og reel for de, der sælger sig selv, er det centrale.
Det er således den virkelige oplevelse af selv at nyde seksuelle positioner dikteret af andre,
4
Det Maurice Merleau-Ponty kalder den primære verdenserfaring (Merleau-Ponty 2003: iii)
Diskursive konstruktioner og magtordninger bliver i samme vending mindre relevante for fokus er på vores
kastethed i netop denne verden. Den tyske filosof og fænomenolog Martin Heidegger pointerer således, at vi
altid allerede kastet i verden og uafhængigt af diskurser og magtordninger, er vi duftende følende og
sansende med tingene og hinanden (Bech 2005: 68).
6
Intentionalitet er hos Husserl ”en bevidsthedsmæssig rettethed mod noget” (Thøgersen 2004: 26).
7
Merleau-Ponty benytter eksemplet med en blind mand til at vise hvordan den blinde mand oplever stokken
som en forlængelse af sine sanser og ikke som en genstand, og således hvordan rum og tid udvides og ændres
i erfaringshorisonten (Merleau-Ponty 2003).
5
14
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
der skaber virkeligheden – ikke om subjektet i selve situationerne får rejsning ved at tænke
på George Clooney frem for at se på den mand, der står foroverbøjet foran ham, og på
hvad han nu har betalt ham for at gøre.
Det er således med udgangspunkt i, at en prostitutionskarriere udspiller sig i en
virkelighed, der eksisterer for de prostituerede mænd, at en indsigt i denne tænkes mulig.
Dermed dog ikke sagt, at denne virkelighed er statisk. Mening er ikke blot en indre
subjektiv tilstand, men er altid allerede indskrevet i en fælles socialverden. Når mændene
eksempelvis nøje overvejer og tager stilling til, om de skal fortælle deres familie om deres
arbejde med salg af sex, er det således med reference til en fælles common sense verden8
om prostitution som et negativt defineret erhverv (Harste & Mortensen 2004: 199f). Den
sociale verden fremtræder således fænomenologisk som en intersubjektiv, fælles verden –
men erfares via det enkelte individs subjektivitet; Og om end denne erfaring kan ændres
over tid, lader den ikke rum for den kontekst hvori virkeligheden erfares.
Kropssprog ændres og tilpasses, og at de prostituerede mænd eksempelvis
fortæller mig om deres erfaringer med salg af sex, men ikke deres bedste venner, vidner
om fortællingens konstruerede natur. Trods udgangspunkt i den fænomenologiske
erkendelse af, at subjekters erfaringer giver os en (direkte) tilgang til verden, ønsker jeg
ikke at forfalde til, hvad man kunne kalde naiv fænomenologi9. En fænomenologi der ikke
øjner, at den kontekst hvori subjektet befinder sig influerer på erfaringen, og på den
mening denne tilskrives. Der ikke øjner, at virkeligheden forandrer sig afhængigt af
omgivelsernes anerkendende eller misbilligende blik. Jeg mener således, at det er
nødvendigt at supplere fænomenologien, så der skabes et bedre grundlag for at forstå
betydningen af interaktion og intersubjektivitet for produktionen af mening. De
prostitueredes fortælling varierer alt efter om personen siddende overfor dem eksempelvis
er mand, kvinde, selv er prostitueret, er socialarbejder, politi, ven eller forsker, og om den
prostituerede ønsker at fremstå som tiltrækkende, venskabelig, svag, lovlydig eller
ressourcestærk. Til at inddrage dette aspekt hentes som ovenfor nævnt inspiration i
interaktionismen.
8
Alfred Schütz benytter termen common sense verden om den ”intersubjektivt typificerede viden vi tager for
givet i enhver situation” (Harste & Mortensen 2004: 218).
9
Inspireret af naiv realisme – troen på at forskeren kan finde ind til en ”sand” mening i subjektets fortælling
– men hér forstået som en tro på at erfaringen er kontekstuafhængig.
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
15
2.2 Interaktionisme – socialt co-konstrueret virkelighed
Det centrale fokuspunkt i interaktionismen er interaktionen mellem subjekter –
eksempelvis interviewer og interviewperson – og den gensidige skabelse af en række
plausible forståelser af verden. Med afsæt i Goffman og den symbolske interaktionisme,
betragtes interviewfortællinger som deskriptive rolleudførelser, hvor interviewpersonen på
tilfredsstillende vis positionerer sig selv og andre karakterer på den måde, der er mest
hensigtsmæssig i forhold til situationen (Järvinen 2005: 30).
Selvfremstilling og positionering er i tidligere prostitutionsstudier blevet betonet
som væsentlige i de prostitueredes interviewfortælling. Christina Alzaga bemærker
eksempelvis, hvordan kvinderne på den klinik hvor hun udfører sit feltarbejde, i samtaler
med hende per automatik taler op imod et (selv)billede af prostituerede som offer for
baggrunde og omstændigheder uden for deres eget liv (Alzaga 2007: 14). Mødet mellem
forsker og prostitueret skaber således en særlig social interaktion, hvor prostitution ”tales
ind i” en særlig social sammenhæng. En pointe, der dels indikerer den negative diskurs
prostitution i dag italesættes indenfor, dels illustrerer at interview-interaktion i
prostitutionssammenhæng kræver særligt fokus.
I forhold til sidstnævnte rummer især den symbolske interaktionisme et værdifuldt
potentiale. I den symbolske interaktionisme står betydningen af kontekst og interaktion for
skabelsen af mening helt central. Blumer understreger således, at mening skabes gennem
de sociale interaktioner med vores medmennesker (Blumer 1986: 2). På samme vis
bemærker Goffman, hvordan individet gennem indtryksstyring over for andre søger at
præsentere et billede af sig selv, som stemmer overens med de forventninger, der er til
vedkommende (Goffman 1961: 75-81). Selvrepræsentationen og ønsket om at portrættere
et bestemt selv, kan således variere fra situation til situationen, lige så vel som den mening
vi tillægger forskellige fænomener, kan variere. For interviewsituationen med prostituerede
mænd betyder dette, at den prostituerede (såvel som interviewer) præsenterer et foretrukket
selv ”… komponeret med udgangspunkt i den mangfoldighed af selver, som et individ kan
trække på i forskellige livssammenhæng” (Järvinen 2005:30). Som Alzagi erfarede i sit
studie af en dansk prostitutionsklinik, kan det foretrukne selv, som de prostituerede
præsenterer for forskeren, meget vel være et selv der betoner normalitet, fornuft og
ressourcer. Egenskaber som kan ligge et stykke fra hvad informanterne selv tillægger
karakteren ”prostitueret” – ”som en kvinde der lader sig (mis)bruge, og som ikke har styr
16
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
på sit eget liv” (Alzagi 2007: 14). Interview og interviewfortællinger er således ikke blot
udtryk for den individuelle erfaring. De er også udtryk for allerede eksisterende meninger
hentet fra ovennævnte common sense -verden. Derfor kan den mening, salg af sex
tillægges af de prostituerede, være forskellig på klinikken, hvor interaktionen primært er
med kolleger og kunder, og hjemme bag skærmen hvor de sidder og chatter med mig.
Den pågældende verden og interaktionen der dér finder sted, indvirker altså på
forståelsen
af
fænomenet.
I
interviewsituationen
forekommer
der
således
en
meningsbestemmelse og omfortolkning mellem parterne, der gennem indtryksstyring
former deres responser (Järvinen & Mik-Meyer 2005: 16), og på denne måde er fokus ikke
kun på at afdække en ”prostitutionskarriere”, men også på den meningsproduktion gennem
hvilken den sociale verden bliver skabt.
2.3 Sammenhæng mellem hvordan og hvad
2.3.1 At inkludere både hvordan og hvad
Traditionelt set er fænomenologien og interaktionisme blevet betragtet som modstående
positioner, da den ene fokusere på fakticitet og fænomenets fremtrædelse for subjektet
(essentialistisk), mens den anden fokusere på interviewinteraktionen og den fælles
vidensproduktion, der sker mellem forsker og interviewperson, der således ikke er, men
præsenterer sig selv (anti-essentialistisk). Til trods for denne umiddelbare modstilling,
findes det muligt – og nødvendigt – at trække på begge traditioner for at indfange og forstå
den flertydighed og det udvalg af livsverdener, der præsenteres i interviewene med
mændene.
Fokus er de prostituerede mænds livsverden, og dét, der rent faktisk har fundet
sted i informanternes liv, hvilket ikke er muligt at undersøge blot ved at studere kontekst
og interviewinteraktion (Liversage 2005: 36). Uanset hvordan det vendes og drejes, så er
informanternes liv virkelige for dem. Samtidig anerkendes, at deres udlægning af livets
begivenheder sker i forhandling med intervieweren. Derfor er det, som Margaretha
Järvinen pointerer, nødvendigt i et vist omfang at inkludere interviewets hvordan, dvs.
hvordan de interviewede udlægger deres historie i analysen af interviewets hvad, altså
hvad de interviewede faktisk beskriver (Järvinen 2005: 46). Men hvori består materialet af
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
17
den bro, der overskrider kløften mellem den personlige fortælling som enten ”socialt
konstrueret” eller som ”realitet”?
2.3.2 Skabt men ikke opfundet
I litteraturen på området diskuteres ofte muligheden for enten at ”snyde” og udgive sig for
en anden end den man påstår, eller for at lyve om sine erfaringer (se bl.a. Jakobsen 2009:
34, Lautrup & Heindorf 2003: 28). Dette eksempelvis ved at svare på spørgsmål om salg af
sex om end man ingen erfaringer har hermed, eller ved decideret at lyve om sit liv, og
eksempelvis fortælle at man aldrig har været udsat for vold i barndommen, om end dette
har fundet sted – begge dele for at præsentere et særligt (positivt) selv. Og begge dele
skulle tilsyneladende være mere muligt og sandsynligt, når informanten sidder hjemme bag
skærmen eller i den anden ende af telefonen (således udlægges det i flere danske studier af
prostituerede mænd).
At virkeligheden er socialt konstrueret i interaktion med interviewer, og at
adgangen til denne er subjektets erfaring, åbner dog ikke op for total ”virkeligheds
relativisme”, en art ”anything goes”. I denne sammenhæng er Jaber Gubrium og James
Holsteins pointe om, at informanter står til regnskab (er accountable) for deres udtalelser
indsigtsfuld. Gubrium og Holstein fremhæver, at forskellige vinkler anlægges, og
forskellige dele fremhæves, når den personlige historie fortælles – den ene dag fremhæves
det positive ved at få meget sex, den næste dag det besværlige ved at skulle aflyse en aftale
med vennerne for en kunde – men ligegyldigt hvad står fortælleren til regnskab for sin
fortid i konstruktionen af denne. Fortælleren kan således ikke bare opfinde det levede liv
(Holstein & Gubrium 2000: 169). Som også Richard Jenkins udtrykker det: ”Social forms
may be imagined, but they are not imaginary: the practices of people, and their products,
constitute them as tangible in space and time” (Jenkins in Liversage 2005: 47). Der er
således en fakticitet forbundet med den personlige historie, om end denne tilbliver i en
specifik kontekst.
2.3.3 Nutids-fortid
Annika Liversage definerer ”biographical facts” som ”the embodied locations in space
over time of the interviewee” (Liversage 2005: 49), og henleder dermed opmærksomheden
på, at subjektet altid er kropsliggjort, og dermed altid er et sted på et tidspunkt. At subjektet
18
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
dermed har været inde og ude af en række positioner, rum og interaktioner, og at livet
derfor rummer mange historier – men at der samtidig er mange historier, det ikke rummer
(Liversage 2005: 49-50). Enten har subjektet stået foroverbøjet i H.C. Ørstedsparken en
kold februaraften, eller også har det ikke.
Ifølge George Herbert Mead er fortiden (eller fortiderne) dog konstruerede ud fra
netop nutidens ståsted – eller rettere sagt, nutidens konstante ”på vej videre” – og fortiden
er således noget der sker nu (happening), og er tilpasset andre fortider, nutider og fremtider
(Mead i Järvinen 2004: 47). Der er således ikke én fortid, og hvor vidt det forhold, at man
har stået foroverbøjet i H.C. Ørstedsparken en kold februaraften, er en meningsfuld del af
den personlige historie (og en del af ens fortid), afhænger således af nutidens perspektiv.
Om man eksempelvis stadig går forbi parken på vej hjem fra byen om natten i håb om at
komme hjem med flere penge på lommen end man startede aftenen ud med. Eller om man
højest når til legepladsen i parken en søndag morgen, hvor man med en caffé latte i den ene
hånd, og den anden på gyngens kolde plastic stolt står og beundrer sit svingende afkom.
Margaretha Järvinen argumenterer for, at netop Meads teori om tid sammen med
Poul Ricoeurs teori om emplotment kan bidrage til en forståelsesramme, hvor fortællingens
fakticitet ikke står i modsætning til dens konstruerede karakter (Järvinen 2004). Dette ved
at inddrage og sætte fokus på fortællerens nuværende situations sammenhæng med
konstruktionen af fortællingen.
Ricour påpeger (parallelt med Mead), at nutidens perspektiv er udgangspunktet
for fortiden. Fortiden består af en række begivenheder, der i den personlige fortælling
organiseres i en meningsfuld sammenhæng. Dette ved at ”plotte” en sammenhængende
fortælling ud fra mangfoldigheden af begivenheder, ved indpasningen af dem i en bestemt
narrativ struktur. Således fremhæves nogle begivenheder frem for andre og forenes i den
personlige fortælling. En fortælling, der er situeret i den levede nutid, og netop initieret og
styret af det specifikke nutidsperspektiv og af de specifikke spørgsmål, der har initieret
fortællingen (Järvinen 2004: 48). ”Emplotment” er således ”bindeled” mellem nutid og
fortid, en kontinuerlig proces af nyorientering hvorigennem levede erfaringer organiseres,
og opnår forløb og forståelighed ud fra nutidens perspektiv (Järvinen 2004: 57). Hvor vidt
eksempelvis H.C. Ørstedsparken tilhører fortiden, og i givet fald den mening den tilskrives,
afhænger således af subjektets ”plotning”.
2. Et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
19
2.3.4 Et sammenhængende ”menneskeligt plot”
Interviewene med de prostituerede mænd er foretaget som semistrukturerede interviews og
ikke som livshistorieinterviews (mere herom i følgende afsnit). I interviewene konstrueres
derfor ikke en sammenhængende fortælling, men forskellige begivenheder trækkes ud og
fremhæves (frem for andre), og der konstrueres således ikke en sammenhængende
personlig historie, men hvad man kan kalde et sammenhængende, ”menneskeligt plot”. En
meningsfuld helhedsopfattelse af et subjekt, med fortid, nutid, fremtid, handlinger og
holdninger. Med et levet, meningsfuldt, faktisk liv konstrueret i interviewsituationen herog-nu, erfaret af subjektet. Et menneskeligt plot som formes og gives adgang til i
interviewet.
20
3. Metode
3. Metode
At interviewe ”usynlige” mænd er forbundet med mange udfordringer, og på feltet for
mandlig prostitution gør en række præmisser sig gældende, der tilsammen med
undersøgelsens videnskabsteoretiske afsæt har formet de metodiske valg. I dette afsnit
prioriteres en præsentation og diskussion af hvordan disse udfordringer er imødekommet.
Dels fordi en detaljeret beskrivelse af håndteringen af de metodiske udfordringer er
betydningsfuld for undersøgelsens validitet og reliabilitet, dels fordi disse valg så at sige er
de første skridt i analysen.
Ud
fra
specialets
fænomenologisk-interaktionistiske
perspektiv
anskues
forskningsprocessen – og dermed de gennemførte interviews og konteksten hvori de finder
sted – som en del af den meningsproduktion, der finder sted i feltet. Undersøgelsens
materiale formes i møderne mellem informant og interviewer, og præges af interaktionen i
selve situationen (Järvinen 2005: 29). Disse møder er således ikke blot et middel til målet,
men en del af målet i sig selv. En (fænomenologisk-) interaktionistisk position fordrer, at
forskeren kritisk tager stilling til egne metodiske antagelser og valg, og analyserer
konsekvenserne heraf (Gubrium og Holstein 1997). Hvordan møderne mellem felt og
forsker har fundet sted, hvorfor de har fundet sted på denne måde, samt konsekvenserne
heraf, er derfor fokus i de følgende afsnit.
3.1 Hvorfor kvalitative interviews?
Indsigt i vejen ind i og gennem typer af mandlige prostitutionskarriere er søgt opnået
gennem semistrukturerede, kvalitative interviews. Dette eftersom ”det kvalitative interview
er en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres
hverdagsverden og dens levede betydning” (Kvale 1997: 78). Forståelser, opfattelser og
tolkninger kan ikke direkte observeres, men gennem det kvalitative interview åbnes døren
3. Metode
21
til netop den interviewedes indre10 liv (Månsson 1993: 15). Desuden kan det kvalitative
interview siges at være en virkeliggørelse af Merleu-Pontys program for en
fænomenologisk videnskab med udgangspunkt i den primære oplevelse af verden (Kvale
1997: 63). Ved at spørge mændene til deres oplevelser er det således muligt at få adgang til
deres erfarede liv og til deres mangfoldighed af oplevelser med prostitution.
Der er dog en del udfordringer forbundet med gennemførelsen af kvalitative
interviews med prostituerede mænd – herunder det, at skulle stille selve spørgsmålene,
uden at få blussende kinder, når man som sociologistuderende ikke er vant til at slynge om
sig med ord som urinsex, mundkneppe og butt plug. For at få en umiddelbar indsigt i og
erfaring
med
feltet
benyttedes
derfor deltagerobservation
af sex-chatsider og
escortannoncer på nettet. Gennem deltagerobservation er det muligt at få et blik ind i feltet
(Hastrup 2003: 55), og via gennemlæsning af annoncer, og observation af chat, er opnået
indsigt i blandt andet den sprogbrug, der hører til feltet, og den interaktion der finder sted
når sex-aftaler initieres via nettet.
Flere internetportaler har dog en anti-prostitutionspolitik, hvilket betyder, at
personer hvis profil indikerer at de køber eller sælger sex, bliver smidt ud. En diskussion af
hvorfor prostitution på visse internetportaler opfattes som et problem, ligger udenfor
nærværende afsnit. Ikke desto mindre er kontakten til flere af mine informanter fundet på
netop disse portaler. Forbuddene betyder således ikke, at køb og salg af sex ikke finder
sted, men snarere at en terminologiændring har været påkrævet. Det bliver således hurtigt
tydeligt, hvad der eksempelvis menes med ”Gavmild mand”.
3.2 En del af en større helhed
Af selv samme årsag ønskede eksempelvis boyfriend.dk ikke tilstedeværelse på deres
forum fra personer, der direkte efterspørger personer med erfaring fra salg af sex, og
krævede imod godkendelse af min(/vores) profil, at et banner på siden blev købt. Dette lod
sig gøre, eftersom nærværende undersøgelse er gennemført i samarbejde med SFI – Det
nationale forskningscenter for velfærd, og indgår på sidelinjen af projektet ”Prostitution i
Danmark”.
10
”Indre” er her ikke at forstå som en essentiel, indre mening, som det er muligt at få adgang til ved at
komme ”ind bag ved personen”, men i kraft af at adgangen finder sted gennem subjektets erfaring
konstrueret i interaktion.
22
3. Metode
Undersøgelsen er således del af en større helhed, hvor såvel den mandlige som
den kvindelige prostitution kortlægges. Konkret har dette betydet, at et samarbejde har
fundet sted omkring empiriindsamlingen (som deles af såvel SFI som undertegnede), mens
valg omkring fokus, vinkling, analyse og tolkninger i nærværende undersøgelse
udelukkende er mine. Dette skyldes dels et aktivt valg herom, dels at nærværende
undersøgelse i højere grad har kørt lidt efter end på selve sidelinjen med ”Prostitution i
Danmark”, da jeg blev tilknyttet projektet cirka et halvt år efter opstart.
Konsekvenserne af dette samarbejde for eksempelvis kontakten til feltet,
informantkontakten og selve interviewene vil blive diskuteret i de følgende afsnit. Her er
blot værd at pointere, at der er forhold omkring eksempelvis informantkontakten, der er
muliggjort af dette samarbejde (som adgangen til chatforas via køb af banner), mens andre
er besværliggjort (som dét at skabe god, personlig kontakt via en chatprofil, der deles af
flere forskellige personer), hvilket spiller ind på de metodemæssige valg, der tilsammen
udgør den metodiske helhed.
3.3 Informantudvælgelse og informantkontakt
Som tidligere nævnt er de mandlige prostituerede i dag ”usynlige”, og i modsætning til
tidligere er få at finde på gader og barer, og størstedelen er hjemme i privaten bag
skærmen, telefonen eller avisen. Den mandlige prostitution er så at sige rykket indenfor, og
Internettet udgør i dag det primære kontaktforum for prostituerede mænd (Haansbæk 2001:
8). Dette har i høj grad sat rammen for informantudvælgelsen og informantkontakten.
3.3.1 Prostituerede mænd i escort og på klinik
Med udgangspunkt i en antagelse om at forskellige bevæggrunde, forståelser og
forholdemåder er på spil afhængigt af om man eksempelvis prostituerer sig på gaden eller
på klinik, forsøgtes kontakt skabt til prostituerede mænd på flere forskellige
prostitutionsarenaer (bar, escort og klinik). Det var dog ikke alle kontaktforsøg, der
resulterede i informanter.
Som tidligere undersøgelser peger på, har det såkaldte udemarked en række
begrænsninger i forhold til muligheden for som forsker at skabe kontakt til informanter.
Udover at prostituerede mænd ikke på samme måde som gade-prostituerede kvinder er
3. Metode
23
synlige på gadeplan (Møllhausen 2009: 21), er en række af de ”udendørs”
prostitutionsfelter forbeholdt mænd (som eksempelvis sexsaunaer).
Kontaktforsøget til udendørs-prostituerede blev på denne baggrund fravalgt af
ressourcemæssige årsager. Dette betyder, at mandlige prostituerede der alene rekrutterer
kunder via barer eller offentlige steder, ikke er inkluderet i undersøgelsen. I andre
undersøgelser tolkes denne udendørs prostitution som udtryk for ressourcesvaghed hos den
prostituerede (se bl.a. Lautrup og Heindorf 2003: 17). Dette kan være tilfældet,
eksempelvis peger forstander af mændenes hjem, Robert Olsen, på, at der findes mandlige
narkomisbrugere, der prostituerer sig på gader og barer som led i at opretholde deres
misbrug (Vilstrup 2011). Samtidig kan det dog tænkes, at der er en gruppe mandlige
prostituerede, der som led i deres almindelige gå-i-byen-liv nogle gange prostituerer sig –
som eksempelvis Phillip, som vi skal møde senere – og at der derfor ikke nødvendigvis er
tale om mangel på ressourcer til eksempelvis at eje en computer (som det fremføres i
tidligere undersøgelser), men måske snarere om en anden forholdemåde til egen
prostitution. Det er dog blevet tydeligt gennem interviewene, at mange benytter sig af flere
prostitutionsarenaer samtidig, og eksempelvis både skaffer kunder via nettet og barer.
Således vil eksempler på udendørs prostitution indgå i undersøgelsen i kombination med
indendørs prostitution. De indendørs prostituerede vidste sig nemlig betydeligt nemmere at
skaffe kontakt til.
3.3.2 Informantkontakt via nettet og Ekstra Bladet
Konkret fandt kontakten til de indendørs prostituerede sted ved at svare på escortannoncer
på nettet og i Ekstra Bladet (der i mange år har været det altdominerende medie i forhold
til prostitutionsannoncering (Haansbæk 2001)), og ved at være til stede på de to chatforums for homoseksuelle mænd, hvor der tilsyneladende11 er flest personer der tilbyder at
købe eller sælge sex (score-chatten på boyfriend.dk og penge-sex-escort-chatten på
homospot.dk).
I praksis blev rettet kontakt til samtlige escortannoncer (med mænd som sælgere
af sex) på seksten danske og internationale escortsider, samt til annoncer der optrådte i
Ekstrabladet i en given måned. Erfaringer fra tidligere undersøgelser viser, at
”succesraten” er større ved skriftlig kontakt end ved eksempelvis at ringe direkte op til folk
11
Denne vurdering er foretaget dels ud fra erfaringer fra andre undersøgelser, udsagn fra egne informanter
samt fra oplevelser gennem tilstedeværelse på andre chatrum.
24
3. Metode
(Møllhausen 2009: 22), og vi kontaktede således folk ved at skrive en sms (hvis
telefonnummer var angivet) eller en mail, som de nemt kunne svare tilbage på. Sms’en lød:
”Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) undersøger i øjeblikket salg af seksuelle
ydelser i Danmark. I den forbindelse vil SFI gerne i kontakt med mænd, der har prøvet at
sælge sex. Vi vil gerne høre mere om dine erfaringer og oplevelser. Hvis du har lyst til at
hjælpe, så svar på denne sms. Alle deltagere sikres fuld anonymitet og vi giver
efterfølgende et gavekort på 300 kr. som tak for din tid. Vi ser frem til at høre fra dig. Mvh
SFI, Liv Bjerre”. Email’en var en variation af denne besked, der udover at indeholde link
til projektets hjemmeside indeholdt en specifikation af seksuelle ydelser: ”for penge, gaver
eller lignende”. Formuleringerne er udarbejdet i samarbejde med SFI, og kontakten var
delt mellem min mandlige kollega (Magne) og jeg, således at vi hver har taget kontakt til
halvdelen af annoncerne, og begge har været aktive på de omtalte chatrum.
Som det fremgår af sms’en tilbød SFI et gavekort på 300 kr. som tak for
informantens tid. Gennem en rekrutteringsperiode på et par måneder opnåedes i alt personeller telefoninterview med tyve personer, hvilket er langt flere end i tidligere undersøgelser
(se bl.a. Lautrup & Heindorf 2003, Møllhausen 2009). Man kan således hypotetisere, at
tilbud om penge er afgørende for villigheden ved at deltage i en undersøgelse for
prostituerede (som for så mange andre, har man lyst til at tilføje). Konsekvenserne heraf
for selve interviewet vil blive nærmere diskuteret nedenfor. I forlængelse heraf skal blot
nævnes, at samme tilbud selvsagt gjaldt kontakten på diverse chatrum, men at denne ikke
blev nævnt i første omgang.
For adgang på chatportalerne blev oprettet profiler med navnet SFI 12, og med en
beskrivelse af vores formål på siden (se bilag B.1.2 for profil). Når vi loggede os på
chatrummet, gav vi os til kende i plenum med sætningen ” Hej, vi er fra Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd (SFI) og arbejder på en rapport om salg af seksuelle ydelser
i DK. Er der nogle mænd, der har prøvet at stå seksuelt til rådighed til gengæld for penge,
gaver eller lignende, der har lyst til at chatte?”. På baggrund heraf rettede mændene
kontakt til os, og en aftale om interview blev lavet efter vi havde chattet lidt.
12
Mennesker indgår altid i sociale roller, og Cathrine Hasse anbefaler, at man nedtoner sin sociale rolle som
eksempelvis ”forsker”, hvis denne virker frastødende på de ”lokale” (Hasse 1995: 54). At vores
tilstedeværelse virkede generende på nogen kom til udtryk via beskeder på chatten såsom ”Gå nu væk med
jer!” og ”Nu må I stoppe”. Det forholdsvis anonyme navn er derfor valgt for ikke unødvendigt at overbetone
min/vores rolle som udefrakommende forsker i rummet, men for samtidig at tilkendegive hvem vi er.
3. Metode
25
3.3.3 De interviewede
Udgangspunktet for at søge informanter var udelukkende et krav om, at de havde erfaring
med salg af sex, og der var således intet krav om hverken alder, bopæl, prostitutionstype
eller etnicitet. Dette ud fra et ønske om åbenhed for feltets mangfoldighed af livsverdener
(eller mangel på samme). De interviewede mænd er fra mange dele af landet, i alderen 1748 år og danskere.
Tidligere forskning (se bl.a. Lautrup & Heindorf 2003: 16) såvel som egne
erfaringer fra chatten peger på, at der også er fyre med anden etnisk baggrund, der
prostituerer sig. Mig bekendt er der dog ingen i skandinavisk kontekst, for hvem det er
lykkedes at gennemføre interviews med mandlige prostituerede med anden etnisk
baggrund.
Via kontakt til underafdelingen af Landsforeningen for bøsser og lesbiske for
homoseksuelle med anden etnisk baggrund (Sabaah), og ved uddeling af flyers (se bilag
B.1.3 for flyer) til deres arrangementer, såvel som via chatten, søgtes kontakt til denne
gruppe af fyre opnået. Der var dog ingen respons på disse flyer, hvilket kan tænkes at
hænge sammen med tabuiseringen af mandlig prostitution og dermed tilbageholdenhed for
at tage en flyer. Blandt de frivillige i foreningen forefandtes heller intet kendskab til
prostitution blandt deres medlemmer. En grund kan være, at der ingen prostituerede mænd
er blandt Sabaah’s medlemmer. En anden kan være, at ”det er et ganske tabuiseret
område”, som en af de frivillige fra Sabaah skrev til mig. Dette bakkes op af såvel
Jakobsens erfaringer (2009) som af egne erfaringer. Tilsyneladende frygter denne gruppe
mandlige prostituerede i en sådan grad for, at nogen skal finde ud af, dels at de er
homoseksuelle, dels at de prostituerer sig, at de til trods for gentagne lovninger om
anonymitet alligevel ikke ønsker at stille op til interview (Jakobsen 2009: 57). Jeg blev
selv brændt af på en aftale om telefoninterview med ”Stiv mørk 23”, om end han er den
informant, jeg har benyttet længst tid på at chatte med, og på at garantere anonymitet, og
forklare hvordan dette kan sikres. Der ligger derfor hér en metodisk udfordring, og et
uundersøgt felt, som heller ikke indfanges i nærværende undersøgelse.
Kravet om at informanterne skulle have erfaring med salg af sex, valgte jeg at
slække på i et enkelt tilfælde, Alexander, der til trods for en escortannonce ingen erfaring
har med salg af sex. Jeg valgte at inkludere Alexander i undersøgelsen for netop at få
26
3. Metode
belyst hvilke mulige opfattelser og forståelser der kan føre til, at man vælger at indrykke en
prostitutionsannonce.
Antallet af informanter er valgt ud fra teoretisk mætning, hvilket vil sige at
empiriindsamlingen er stoppet, da informanter ikke længere bidrog med ny viden (Olsen
2002: 84). Dermed dog ikke sagt, at der ikke gemmer sig flere oplevelser og historier ude
på de mange tilsvedte lagener rundt omkring i landet, men vi oplevede ikke, at det var
muligt at få adgang til flere af disse via de valgte kanaler. I SFI-sammenhæng er flere
interviews herudover dog blevet foretaget. Dette for at opretholde en ensrettet interviewtidsramme for den ”mandlige” og ”kvindelige” del af projektet. Af de i alt 20 person- og
telefoninterviews udgør således kun de 12 interviews nærværende undersøgelses empiriske
grundlag. Disse er valgt ud fra interviewtidspunkt samt teoretisk mætning. Af de 12
interview har jeg selv gennemført de syv, og min mandlige kollega har gennemført de fem.
I tillæg til de 12 interviews inddrages et par interviews foretaget via email.
3.4 Interviews og interviewsituationen
3.4.1 Interviewformer – en afvejning af for og imod
Gennemførelsen af interviews som disse, hvor informanter kan være svære at skaffe, og
hvor fleksibilitet er afgørende, hvis ikke informanterne skal forsvinde mellem fingeren på
én og ud i cyberspace, er i højere grad er spørgsmål om de givne omstændigheder end om
planlægning.
Prostitution på nettet er kendetegnet ved ønsket om anonymitet, usynlighed og
diskretion (Haansbæk 2001: 5), hvilket for flere har stået som modsætning til en situation,
hvor man står frem og udtaler sig. Anonymitet er for flere mandlige prostituerede
afgørende for deres deltagelse, da de eksempelvis frygter at blive stemplet, og for
konsekvenserne af en sådan stempling. Et personinterview hvor man mødes og ser
hinanden, har således ikke været ønsket af flere. Som Coomber skriver (1997), muliggør
den teknologiske udvikling undersøgelser af grupper, der tidligere var svære at nå, da de
ønsker at være usynlige for undersøger (Coomber 1997). Tidligere undersøgelser af
mandlige prostituerede peger på, at mandlige prostituerede i højere grad er interesserede i
at stille op til telefoninterview end til personinterview (Andersen og Laursen 1995),
hvorfor denne mulighed blev inddraget tillige med email-interviews.
3. Metode
27
At man ikke sidder overfor hinanden, ikke kan se hinanden, og at mændene i
højere grad føler deres anonymitet sikret, kan være en fordel i forhold til at skulle skabe
tillid (Lautrup og Heindorf 2003: 26). Ligeledes fandtes det som en fordel i forhold til at
stille ”svære” spørgsmål til intime emner. I et telefoninterview er der kun stemmen at
forholde sig til, og der er således ingen røde kinder, flakkende blikke eller svedige
håndflader, der skal skjules. Omvendt mistes med denne interviewform den nonverbale
kommunikation, hvilket kan føre til misforståelser og uklarheder mellem informant og
interviewer (Kippe i Møllhausen 2009: 27). Dette opfattedes i særlig grad som sandsynligt
i de interviews, hvor informanten virkede som om deltagelsen udelukkende byggede på et
økonomisk incitament for at få de ovennævnte 300 kr., og hvor tillid og en gensidig
afslappethed i forhold til interviewsituationen aldrig formåedes opbygget gennem
interviewet (mere herom nedenfor).
Manglen på nonverbal kommunikation er ligeledes en af svaghederne ved emailinterviews. Denne interviewform blev dog valgt til for også at få inkluderet de personers
erfaringer, der til trods for garanti om anonymitet ikke ønskede at opgive telefonnummer
eller vise deres ansigt.
I forbindelse med rekruttering af informanter til sin undersøgelse af prostituerede
mænd er Jakobsen af flere informanter blevet tilbudt, at de gerne stiller op til interviews
mod betaling. Hun takkede nej til dette med henvisning til undersøgelsen validitet:
”..desuden vurderede jeg, at det kunne influere på deres historier, at de havde modtaget
penge for at fortælle den, hvilket ville svække dataenes validitet” (Jakobsen 2009: 32). Et
sådant argument bygger på en opfattelse af det empiriske materiale som entydigt. En
entydighed, som det som forsker, er muligt at finde frem til, muligt at isolere, ved at
mindske den kontekstuelle effekt. Jeg opfatter interviewene og den personlige fortælling
som flertydig og kontekstafhængig, hvormed de 300 kr. ikke opfattes som ”slørende” for
den ”sande” fortælling, men som del af denne. Som endnu en komponent i konstruktionen
af den personlige fortælling der finder sted i interaktionen mellem informant og
interviewer. Om pengene er en ønskværdig komponent, kan dog diskuteres. I enkelte af
mine interviews oplevedes det som om, at informanterne udelukkende havde indvilget i at
lade sig interviewene for pengenes skyld, og derfor ikke havde en egentlig interesse i at
åbne op for deres liv. Dette kom til udtryk i form af korte svar, og manglende uddybelser.
28
3. Metode
3.4.2 Det interaktive interview
Mødet med feltet
For et par aftener siden chattede vi sammen på boyfriend.dk. Jeg står med et print af vores
chat-samtale i den ene hånd og med telefonen i den anden. ”Det går bare ud på at jeg vil
snakke med dig om dine oplevelser med at prøve at sælge sex” står der bl.a. på papiret.
Jeg afprøver telefonen en ekstra gang, og ringer så op til mit første interview. Med lidt
usikker stemme introducerer jeg mig selv: ”Hej, det er Liv Bjerre fra SFI, Det nationale
forskningscenter for velfærd”. Stemmen i den anden ende lyder om muligt langt mere
beklemt ved situationen end jeg, men jeg fortsætter med at introducere til projektet om
mænd med erfaringer fra salg af sex, og refererer til vores samtale på chatten et par
aftener inden. Optagefunktionen på telefonen bipper utrolig højt og distraherende i mit
øre. Bare han ikke hører lyden lige så højt som jeg, tænker jeg, mens jeg får formuleret det
indledende spørgsmål ”Nu hvor vi har hørt lidt om hvem hinanden er, ville jeg gerne, hvis
du kan fortælle mig lidt om dine første erfaringer med salg af sex?”. Pause. Lang pause.
”Jamen jeg har aldrig solgt sex!”.
Ovenstående situation er et uddrag fra, hvad der skulle have været mit første interview, og
viser den skrøbelighed, der har omgæret hvert interview. Samtidig viser uddraget, hvordan
konkrete virkelighed(er) opstår i interaktion, og hvordan interviewer og informant i
fællesskab fortolker og skaber mening i samtalen (Gubrium & Holstein 2005: 16).
Hvordan salg af sex et par aftener for inden havde været del af denne mands personlig plot,
men i telefonen ikke længere var det. En anden kan være kommet ind i rummet, han kan
have fortrudt at have givet mig sit nummer, eller noget helt tredje kan være sket.
Som tidligere nævnt defineres intervieweren som medproducent af mening, og der
er således tale om hvad Gubrium og Holstein kalder et interaktivt interview (Gubrium &
Holstein 1995). Interviews er sociale møder, hvor erfaring bliver fortolket (Järvinen 2005:
30), og interviewets kontekst – den fysiske såvel som den sociale, er således et fokuspunkt
i undersøgelsen.
Samtlige personinterviews er gennemført i et mødelokale på SFI, hvormed netop
rollerne som henholdsvis forsker og informant er talt tydeligt frem. Vi søger at tilpasse
vores udtryk, og det indtryk vi giver af os selv, eller sagt i Goffmans termer: vores
3. Metode
29
facade13, til de respektive omgivelser, og hjemme ifører vi os andre roller og facader end i
eksempelvis et mødelokale med hvide vægge. Vi optræder på forskellige måder og opfører
de forestillinger, der hører de respektive scener til (Goffmann 1992: 24). Der eksisterer
således ikke ”neutrale” interviewomgivelser eller ”neutral” fremtoning. Spørgsmålet er i
stedet, hvordan kontekst, tema, interviewer osv. spiller sammen i konstruktionen af
mændenes livsverden. I de tilfælde, hvor informanten har befundet sig på den anden side af
skærmen eller i den anden ende af telefonen, har andre sociale roller således givetvis været
i spil. Personligt var disse møder fra min side i højere grad præget af en afslappethed og
veltilpashed i kraft af de vante omgivelser og interviewguiden på bordet foran mig, som
jeg kunne støtte mig op ad uden at skulle fjerne et koncentreret blik fra interviewede.
Som illustreret ovenfor er relationen i interviewsituationen skrøbelig, og
(uafhængigt af omgivelserne og interviewer) har interviewene været en balancegang
mellem at lytte, spørge ind, være indlevende og følsom, og hele tiden være opmærksom på
informanten og mærke efter dennes grænser. Vi har endvidere oplevet at skulle forvalte et
stort ansvar overfor informanterne om at behandle deres informationer med omhu og
respekt, hvilket har krævet stort overskud i interviewsituationerne. Dette overskud er søgt
opnået gennem kendskab til feltet. Respekt for informanterne er desuden søgt opretholdt
ved ikke at udfordre dem for hårdt på deres selvfremstilling. Hvis informanten eksempelvis
først i interviewet har nævnt, at salg af sex udelukkende finder sted for at tilfredsstille egne
seksuelle lyster, og efterfølgende nævner, at pengene har været en motiverende faktor for
at prostitueres sig, har vi undladt at spørge videre ind til dette skisma for herved at undgå,
at informanten ”taber ansigt” i det ”ansigtsarbejde”, der, i Goffmanske termer, udgør
forhandlingen af selvfremstilling i interviewsituationen (Järvinen 2005: 30).
3.5 Etiske refleksioner
En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende, og gennem hele forskningsprocessen
er det vigtigt at holde sig klart, hvilke implikationer undersøgelsen kan have for de
medvirkende, samt hvilke konsekvenser den genererede viden kan forårsage (Kvale 2004:
115). Især indenfor et felt hvor konsekvenser kan være vold eller anden diskriminerende og
13
Termen facade dækker i Goffmans optik over det ’ydre’ (appearance) og ’manerer’ (manner), hvor ’ydre’
dækker de stimuli der afgiver personens sociale status, ’manerer’ over de stimuli der giver et praj om den
interaktionsrolle personen ønsker at spille i den foreliggende situation (Goffman 1992: 29). Facaden vælges,
den skabes ikke (Goffman 1992: 32).
30
3. Metode
nedværdigende adfærd, som det eksempelvis ses med overfald på homoseksuelle i H.C.
Ørstedsparken (Information 2010), eller som en af vores informanter (Morten) fortæller,
der har mistet sit job efter at chefen fandt ud af, at han solgte sex.
Anonymitet og fortrolighed vægtedes således højt, og ikke blot informanternes
navne og stednavne er ændret, men såvel arbejdspladser og andre afslørende karakteristika.
Derudover har interviewets emner været afklarede på forhånd, så samtlige informanter
vidste, hvad de gik ind til.
Opvækst, personlige valg og livsførelse kan være nogle af de mest intime og
personlige emner, man kan betræde, og at tale om dette, kan ikke blot være
grænseoverskridende for den enkelte, men kan udløse en lang række af tanker, som ellers
ikke ville være sat i spil. Erfaringer fra tidligere undersøgelser af mandlige prostituerede
viser dog, at netop den ”anonyme” kontakt til en person, man ikke efterfølgende skal
forholde sig til, kan virke som ventil for netop at få talt om nogle af de tanker, man til
daglig går med alene (Andersen & Laursen 1995: 39, Jakobsen 2009: 24). For at opnå
dette, og ikke bare ”rode op i en masse tanker” kræves en vis fortrolighed. Denne søgtes
skabt gennem såvel en intro- samt outro til interviewet, hvor undersøgelsen indledningsvist
blev grundigt gennemgået, og afslutningsvist diskuteret. Derudover blev indledt og
afsluttet med mere almene emner, som en kort beskrivelse af interviewpersonen og
spørgsmål til undersøgelsen, og efter diktafonen blev slukket, sørgedes for at fortsætte
samtalen et par minutter, og få rundet af i afslappet stemning. Muligheden for at skifte
emne eller springe fra er desuden tydeliggjort i samtlige interviews. Med undtagelse af
ovennævnte eksempler, hvor det økonomiske incitament med garanti har været i
hovedsædet, har informanterne virket glade for muligheden for at fortælle om deres liv.
3.7 Analysestrategi
3.7.1 Analytiske konsekvenser af et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv
Undersøgelsens fænomenologisk-interaktionistiske perspektiv fordrer som tidligere nævnt,
at fokus for analysen er på såvel interviewets hvad – de subjektive erfaringer – såvel som
på interviewets hvordan – den form, funktion og kontekst fortællingerne konstrueres
under.
3. Metode
31
En konsekvens af fokus på den subjektive erfaring er normalt, at man som forsker
forpligter sig på kun at beskrive subjektets oplevelse, som Giorgi udtrykker det: ”The key
point here is that a descriptive attitude implies a certain necessity demanded be saying that
one describes what presents itself precisely as it presents itself, neither adding nor
substracting from it” (Giorgi 1992: 121). Det er således genstandens primat, der er i
centrum, hvorfor forskerens på forhånd givne forklaringsskemata må lægges væk (Bech
1999a: 29). Som pointeret ovenfor øjner en sådan tilgang ikke fortællingens konstruerede
karakter, men forudsætter dels at der er ”én indre, sand erfaring”, dels at adgang til denne
er mulig, hvis ikke billedet forplumres af interviewers tilstedeværelse og tolkning. I et
interaktionistisk perspektiv, hvor der intet hvad er uden et hvordan, er dette selvsagt
meningsløst, og den subjektive oplevelse kan i et fænomenologisk-interaktionistisk
perspektiv således ikke stå alene – men bør ikke desto mindre være udgangspunktet.
Med afsæt i informanternes levede liv benyttes induktion som analytisk tilgang
for på denne måde at sikre afsæt i informanterne erfaringer, oplevelser og forståelser
(Olsen 2002: 106). Det er således de prostituerede mænd, der afgør, hvad der er det
vigtige, hvormed en loyalitet overfor fortællingen sikres. Dette dog i samarbejde med mig,
der som medkonstruktør og medanalytiker konceptualiserer data ved at uddrage begreber
af det partikulære, og give det sproglig form (Olsen 2002: 107). Således udvikles koder på
et højere abstraktionsniveau – dette ud fra kodningsprincippet om inklusion14 (DahlerLarsen 2003:42).
Koderne er således at forstå som ”nedslag” i – eller rettere sagt: ”opspring” fra –
materialet, hvormed koncepter og begreber fremkommer af fortællingerne, og kan således
forstås som det analytiske hvad, der går ”på tværs” af materialet. Det analytiske hvordan
går i nærværende undersøgelse såvel ”på langs” som ”på tværs” af materialet, og hertil
benyttes især de analytiske begreber accounting og (menneskelig) emplotment. Disse
begreber er frugtbare til at forstå mandlig prostitution i et fænomenologisk-interaktionistisk
perspektiv, idet de understreger den forhandling og kontekstafhængighed hvori den
personlige fortælling konstrueres.
Ved at lede efter ”accounts”, hvor informanten søger at legitimere sin forklaring,
er det muligt at analysere hvordan der i interviewet foregår en forhandlingsproces, hvor
interviewer og informant i fællesskab definerer, hvad der opfattes som en meningsfuld og
14
Inklusionsreglen betyder, at alle data, der falder inden for den kategoriske afgrænsning medtages. På denne
måde vil det søgefelt man udtaler sig om i datamaterialet være helt afsøgt (Dahler-Larsen 2003:42).
32
3. Metode
acceptabel forklaring på udlevelsen af en prostitutionskarriere. Et eksempel på dette, som
jeg vil vende tilbage til senere, er, når Janus fortæller mig hvordan hans klinik adskiller sig
fra andre klinikker, og at de på hans klinik har ”ordentlige forhold”. Herved søger han at
legitimere sin position ved at fremstille sig selv som undtagelsen fra en ellers negativ,
stereotyp forestilling om klinikprostituerede.
Som tidligere nævnt fremhæves nogle begivenheder frem for andre i den
personlige fortælling, og ved tillige at fokusere på den menneskelige helhed – det
menneskelig plot – der fremkommer ud fra svarene i interviewet, er det muligt at bevæge
sig på tværs af interviewenes hvad, og vise, at de prostituerede mænds menneskelig plot
ikke nødvendigvis blot er personlige og individuelle, men at deres valg og fremstilling
”reflekterer interviewpersonens positionering i en social kontekst og en specifik tid”
(Järvinen 2005: 37).
3.7.2 Analysens opbygning
Foruden de ovennævnte analytiske begreber inddrages løbende andre teoretiske
perspektiver og begreber i analysen og tolkningen af mændenes prostitution.
Analysen af er delt op i to afsnit. I første del af analysen er fokus på vejen ind i
prostitution, samt på de faktorer der spiller ind på denne. I denne sammenhæng benyttes
Henning Bechs teori om tendenser i det moderne og senmoderne samfund, og tendensernes
betydning for ”den homoseksuelle” og for ”homoseksualitet”. Bech er en af de teoretikere,
der mest indgående har arbejdet med homoseksualitet og homoseksuelle i dansk kontekst,
og i analysen vises hvordan hans begreber om æstetisering og seksualisering i byen, om
smag, samt hans forståelse af den homoseksuelle som sociokulturel persontype, er givtige i
forhold til at opnå indsigt i positioneringen som prostitueret. I forlængelse heraf
argumenteres for at Mead’s teori om udviklingen af selvet og normer gennem
rolleovertagelse er indsigtsfuldt i forhold til en dybere forståelse for positionering og
positionsskifte, der overskrider et fokus på seksualitet. På denne måde supplerer Meads
mikrosociologiske teori Bechs betoning af samfundsudviklingen og fokus på de sfærer, der
ligger uden for ”økonomiens og statens” (Bech 1999b: 6).
I analysens anden del analyseres prostitutionskarrieren med udgangspunkt i de
prostituerede mænds menneskelig plot. Med afsæt i ovennævnte forståelsesramme, hvor
Meads teori om tid spindes sammen med Ricours teori om emplotment, argumenteres for,
3. Metode
33
at det er indsigtsfuldt at tale om et rum for prostitutionskarrierer, hvori særlige
sammenhænge mellem motivation, debut og typer af prostitutionskarrierer tydeliggøres.
Desuden
analyseres
i
denne
del
mændenes
brug
af
account-strategier
i
interviewsituationen. Dette med udgangspunkt i Marvin Scott og Stanford Lymans
formulering af to typer af accounts, samt ud fra Fred Pestellos videreudvikling til fire typer
af accounts. Ved brug af et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv med særligt fokus
på emplotment og accounting bliver det således muligt at pege på tidligere ”oversete”
sammenhænge, samt på de benyttede strategiers betydning for fremførelse af netop disse
sammenhænge; og herved at besvare spørgsmålet om hvordan prostituerede mænd oplever
og udlever forskellige typer af prostitutionskarrierer.
34
4. Informantbeskrivelse
4. Informantbeskrivelse
I dette afsnit præsenteres de 12 informanter. Dette for ikke at tabe menneskene af syne, når
det analytiske hvad og hvordan sætter sig igennem i analysen, når koncepter uddrages, og
når citater står frarøvet deres kontekst. I afsnittet beskrives også de respektive
interviewsituationer, samt den kontakt der har fundet sted mellem informant og
interviewer.
Informantbeskrivelserne fungerer på denne måde delvist som beskrivelse af
informant og kontekst, delvist som første skridt mod analysen, da enkelte træk fremhæves
på bekostning af andre. I nedenstående 12 beskrivelser er vægtet, dels de forhold
informanterne selv har fremhævet i interviewene, dels de forhold der er af størst betydning
i forhold til at belyse problemformuleringen. Dette har resulteret i en prioritering af
forholdsvis lange personbeskrivelser, for at tydeliggøre vejen fra empirien til efterfølgende
vurderinger og tolkninger. Afsnittet er således ydermere at forstå som første led i
konceptualiseringen af de menneskelige fortællinger. Beskrivelserne af de to informanter
(Christoffer og Jørgen), der har medvirket i email-interviews er at finde i bilag B.4.
4.1 Niels
Niels bliver interviewet af Magne i et mødelokale på SFI. Efter interviewet fortæller han til
en anden SFI kollega, at han synes at Magne er helt vildt lækker og sød, og han skriver
efterfølgende flere sms’er til Magne om, at det var en god oplevelse at blive interviewet.
Niels er 31 år gammel, og har solgt sex mere eller mindre konstant siden han var
fjorten år. Han debuterede for at prøve noget nyt, og da det var ”mange penge”. På
interviewtidspunktet er Niels på kontanthjælp. Gennem prostitution får han en masse sex,
og får mulighed for at prøve en masse ting af. Han har en fem-ti faste kunder, som han
foretrækker, da det er ”ufatteligt nemme penge”. Pengene bruges ofte på vejen hjem fra
kunden på små ting, der forsøder tilværelsen. Han beskriver forholdet til sin familie som
dårligt og uden betydning for ham. Niels er blevet tilbudt et job på en klinik, hvor han ville
kunne tjene flere penge, som han overvejer at tage imod.
4. Informantbeskrivelse
35
4.2 Mathias
Mathias er 33 år og interviewes over telefonen af Magne. Mathias havde sin debut med
salg af sex som 19–årig i Italien, hvor han efter at have gået og beundret de
gadeprostituerede en dag selv ”tog sig sammen” og gik ned på gaden og stillede sig op.
Han tændte på spændingen, og salg af sex giver ham mulighed for at afprøve grænser
seksuelt. Siden da har han solgt sex (med pauser undervejs). Spændingen er med tiden gået
af ballonen, og i dag omtaler han salg af sex som ”nemt” og ”hurtige penge”, hvis han har
overskuddet og lysten til det. Han arbejder fuldtid som sygeplejerske. Mathias gør sig ikke
tanker om at stoppe med at sælge sex, men tror at det med tiden løber ud i sandet af sig
selv.
4.3 Phillip
Phillip interviewes af mig i et mødelokale på SFI. Phillip er 35 år og bor i en større dansk
by med sin kæreste. Han har en mellemlang videregående uddannelse og arbejder i dag
fuldtid på et lager. Nogle gange chatter han for at lave sex-aftaler – og nogle af disse
aftaler er for penge. Phillip beskriver sig selv som seksuelt meget aktiv og med et stort
behov for sex. Han debuterede med salg af sex ”ubevidst” en aften, hvor han som 17-årig
havde sex med en fyr, der var ca. 10 år ældre, og som efterfølgende stak ham penge i
hånden. Et par år efter genoptog han salg af sex for at supplere SU’en. Han har i snit et par
kunder om ugen. Tidligere havde han op til to om dagen. Phillip har opbygget venskaber
med flere af sine faste kunder, og de går fx. i biografen sammen, eller han kommer forbi og
laver mad, hvis de er syge. Phillip sætter pris på at møde nye mennesker og på det sociale
aspekt ved at sælge sex – såvel som på pengene og på god sex.
4.4 Alexander
Alexander interviewes af mig i et mødelokale på SFI. Alexander er i midten af tyverne, og
har afsluttet en længere videregående uddannelse. Siden har han været ude at rejse, og er i
dag ”frivilligt arbejdsløs”. Han ønsker ikke at have et almindeligt otte-til-fire arbejde, og
har derfor kigget på andre måder at tjene penge på – herunder muligheder på Internettet. I
36
4. Informantbeskrivelse
denne sammenhæng oprettede han for noget tid siden en escortannonce. I perioden efter
havde han flere opkald fra ukendte numre end han plejer, men da han oftest har sin telefon
på lydløs, førte disse opkald ikke til konkrete samtaler og aftaler. Han har derfor aldrig fået
nogen kunder på baggrund af sin annonce. Alexander er heteroseksuel og forestillede sig,
at han skulle sælge sex til kvinder. Han har erfaringer med selv at købe sex (af kvinder),
samt med at lave sex-aftaler (private) over nettet, og tænder på magtforholdet og
rollespillet i denne type møder. Han har i dag lagt idéen om at tjene penge på at sælge sex
på hylden, om end hans annonce stadig er aktiv.
4.5 Anders
Anders interviewes af mig over telefonen. Han er 35 år og bor i en større dansk by. Han
har en kort videregående uddannelse og har fuldtidsarbejde. Derudover arbejder han som
massør. Han sprang ud som bøsse som 30-årig, kort tid efter han havde sin debut med salg
af sex. Et halv år efter debuten oprettede Anders en aften en escortannonce, og han skaffer
sine kunder via annoncen eller på chatfora. Han har omkring fem kunder om måneden.
Efter han er begyndt at sælge intimmassage, er antallet dog steget med et par stykker. Han
får tilbud fra både mænd og kvinder, men har udelukkende sex med mænd, da han skal
kunne ”tænde” på sine kunder. Han sammenligner sex med kunder med sex med one-night
stands, og prostitutionen er med til at udfylde hans store behov for sex. Samtidig får han
mulighed for at ”prøve nogle grænser af” og ”eksperimentere”. Han forventer at stoppe
den dag, han får en fast kæreste.
4.6 Karsten
Karsten interviewes af mig over telefonen. Karsten er 28 år og kommer fra en mindre by i
Jylland. For knap ti år siden flyttede han til en større dansk by, hvor han i dag læser. Han
debuterede med salg af sex var som 17-årig hos den lokale kioskejer. Kioskejeren tilbød
ham penge for at se hans tissemand, og senere hen udviklede det sig til reelt samleje med
kioskejeren samt med flere af dennes venner. Karsten flyttede væk, men genoptog senere
hen prostitutionen ved at oprette en annonce i et dagblad, da han ”havde brug for
pengene” til at supplere sin SU. Tidligere såvel som i dag er pengene hans eneste
motivationsfaktor for at sælge sex. På en god måned kan han have op til 100 kunder, og
4. Informantbeskrivelse
37
han tjener mellem 20.000 og 40.000 kr. om måneden. Han tilbyder alle slags sex, og har
aldrig oplevet at måtte sige ’nej’. Hverken til typen af ydelse eller kunden. Karsten har fået
tillagt sig et højt forbrug ud fra de mange penge han tjener på at sælge sex, siger han, og
ville have svært ved at stoppe i dag grundet dette.
4.7 Morten
Morten interviewes over telefonen af Magne. Der er en anden person i baggrunden under
hele interviewet, og Morten svarer i meget korte sætninger.
Morten er i starten af 40’erne og debuterede med salg af sex som 27-årig. Det
skete en aften, hvor han mødte en kvinde på et værtshus, som inviterede ham ud at spise og
med hjem. Efter denne første aften fortsatte det gennem de følgende par år med, at kvinden
ringede til Morten, når hun havde lyst til sex. Hun gav også hans telefonnummer til flere af
sine veninder. Morten har siden hen oprettet annoncer på flere hjemmesider, og har i snit et
par kunder om måneden. Han har dog i flere perioder holdt pause fra at sælge sex, hvis det
ikke har passet sammen med hans fuldtidsarbejde. Han har tidligere kørt som chauffør for
kvindelige escortprostituerede og kender mange kvindelige prostituerede. Hans kæreste
sælger også selv sex. Han har ingen kontakt til sin familie. Han har svært ved at komme på
nogle gode ting ved at sælge sex – udover pengene, ”de fejler jo aldrig noget”. Hans
kunder er udelukkende kvinder, og de er altid ældre end ham selv.
4.8 Patrick
Patrick bliver interviewet af Magne over telefonen. Patrick er 23 år, studerende og bor i en
større dansk by. Han debuterede med salg af sex som 20-årig, en aften, hvor han var på
udkig efter sex. Han manglede penge på daværende tidspunkt og tænkte derfor, at han
ligeså godt kunne prøve, om de to ting kunne kombineres. Han har siden solgt i perioder –
alt efter om han har haft lyst til det. Han sælger kun sex til personer, som han tænder på, og
hvor de begge får noget ud af det seksuelt. Han opfatter sin prostitution som
”professionel” og har opsat grænser for at adskille tilfredsstillelses-salgs-sex fra privatkærligheds-sex (som han opstiller det). Patrick har været udsat for incest som barn, og
kobler selv dette til hans skelnen mellem kærligheds-sex og tilfredsstillelses-sex. Patrick
siger, at han er afhængig af sex, og at sex bekræfter ham i, at han er god nok. Det svinger
38
4. Informantbeskrivelse
meget, hvor mange kunder han har, afhængigt af om han har tiden og lysten til det. I sidste
måned havde han fire kunder.
4.9 Janus
Janus bliver interviewet af mig over telefonen. Janus er 35 år, bor i en større dansk by, og
har deltidsarbejde inden for det sociale område. For at supplere sin indtægt har han de
sidste to år kørt en klinik, som han startede op sammen med en ven. I dag er de i alt fire
ansatte. Firmaet er registreret, og de betaler skat og moms. Janus er glad for arbejdet med
at sælge sex, der giver ham mulighed for at ”møde en masse mennesker”, ”tjene nogle
penge” og få en ”masse” sex. Janus startede ud som heteroseksuel, men er med tiden (via
sit sex-salg) ifølge eget udsagn blevet biseksuel. Han snakker meget positivt om
udviklingen fra sex med kun kvinder til også at have sex med mænd. Han har i snit 30-40
kunder på en måned, og tjener mellem 10.000 og 30.000. Han forestiller sig at stoppe med
at sælge sex, når efterspørgslen på hans krop falder. Hvis han skulle stoppe i morgen, ville
han kun savne det økonomiske.
4.10 Rasmus
Rasmus interviewes over telefonen af Magne. Han er 24 år, og er i øjeblikket på
ungeydelse. Han har boet på institution det meste af sit liv og har ingen skole- eller
videregående uddannelse. Han debuterede med salg af sex som 16-årig, efter han havde
oprettet en annonce. Kort efter han oprettede sin annonce, blev han kontaktet af en mand,
der drev et escortbureau. Rasmus blev tilknyttet dette. Det fungerede sådan, at de sad 4-5
drenge og chattede med mænd, der søgte købesex, hvorefter manden der stod for bureauet,
kørte dem ud til kunderne. Rasmus stoppede dog igen efter kort tid, da han følte det som en
”slags overgreb”, og fik det ”psykisk dårligt” af det. Siden har han solgt sex i ny og næ, i
gennemsnit seks gange om året. Han fortæller, at han generelt har det psykisk dårligt efter
han har solgt sex, da han føler sig tvunget til at dyrke sex, selv om han ikke har lyst.
Rasmus er homoseksuel, og hans kunder er udelukkende mænd. Han har flere gange
overvejet helt at stoppe med at sælge sex. Det er hans mål, og det han gerne vil. I
øjeblikket bor han på et krisecenter, og han mener, at der vil gå noget tid, før han får alle
ting på plads – bl.a. bolig og job – og dermed ro i sindet til at kunne stoppe.
4. Informantbeskrivelse
39
4.11 Svend
Svend ringer op fredag eftermiddag som svar på en sms på hans annonce i Ekstra Bladet,
og vil gerne interviewes med det samme. Svend er 48 år og bor i dag i en forstad til en
større dansk ny. Da han var i starten af tyverne oprettede han en annonce i avisen for at
supplere sin lærlingeløn. Om end han ”er til kvinder” har han fra start af tilbudt sex til
såvel mænd, kvinder og par, da ”der er flest penge i mænd”. Siden da har han solgt sex,
dog med et par pauser undervejs (bl.a. i de seks år hvor han har været gift). Siden han blev
udlært og ind til han for nylig gik på pension, har han haft fuldtidsarbejde som slagter ved
siden af prostitutionen. Svend sælger både sex til mænd og kvinder – dog i overvejende
grad til mænd. I flere perioder har han haft ansat en pige, som han har kørt sammen med
som par, da der er stor efterspørgsel på denne ydelse. Pengene fra prostitutionen bruger
Svend fortrinsvis på druk. Han synes jobbet er ”psykisk hårdt”, hvorfor han efterfølgende
har lyst til at drikke, og hvis han ”skulle foreslå noget, så skulle man helt lade være med
det”. Med alderen har han problemer med at få rejsning, og han har planer om at stoppe
med at sælge den efterfølgende måned.
4.12 Preben
Preben interviewes af mig over telefonen. Preben virker uinteresseret i interviewet, lader til
at ville have det overstået hurtigst muligt, og svarer meget kort. Preben spørger flere gange
undervejs, om ikke jeg har lyst til at købe ham, hvilket jeg pænt takker nej til.
Preben er 40 år og tidligere lastbilchauffør. Han er invalidepensionist, og bor i en
mindre by i Jylland sammen med sin kæreste og deres børn. Han sælger sex til kvinder, og
det har han gjort i tre år (siden han blev invalidepensionist). Han kan godt lide at møde nye
mennesker, og synes det er spændende, at ”møde et fremmed menneske, og kunne give det,
som de gerne vil have”. Han har selv erfaringer med at købe sex af kvinder. Han har i snit
tre kunder om måneden. Det er for det meste de samme, men en ny støder til en gang i
mellem. Hans kunder er alle typer af kvinder i alderen 25-65, og det hænder også, at han
har par, men kun kvinden. Preben har ingen planer om at stoppe – nogensinde – da han
godt kan lide at sælge sex.
40
4. Informantbeskrivelse
De tolv mænd og deres fortællinger vil blive yderligere udfoldet i de følgende afsnit, hér
skal blot opsummeres, at der samlet set er tale om mænd i alderen 2315-48 år, der sælger
sex via Internettet, annoncer i dagblade, samt på barer, i saunaer eller lignende steder i det
offentlige rum. Otte af mændene betegner sig selv som homoseksuelle, og sælger sex til
mænd. Fire betegner sig som heteroseksuelle, og én som biseksuel. Af sidstnævnte sælger
de tre udelukkende til kvinder, og de to andre til både mænd, kvinder og par.
15
Christoffer, der er interviewet over mail, og præsenteret i bilag B.4.1, er 17 år.
5. Vejen ind i prostitution
41
5. Vejen ind i prostitution
I denne analysens første del er fokus på vejen ind i prostitution. Som indledningsvist nævnt
peger litteraturen på, at nogle mænd er åbne for en position som prostituerede, mens andre
ikke er det. Eller som tilfældet var med Anders, der på ét tidspunkt i sit liv takkede ”nej” til
at indtage denne position, mens han ti år senere ”sprang ud” i positionen. Netop dette
positionsskifte, hvad det vil sige at være tilgængelig for en position som prostitueret, samt
skiftet til at have solgt sex, vil blive nærmere undersøgt i dette afsnit.
5.1 Tilgængelighed og positionsskifte – holdninger og lyst
Inden selve debuten har størstedelen af mændene udvist stor nysgerrighed for prostitution.
De har eksempelvist fundet mændene langs vejkanten i Italien interessante, været
interesserede i de escortannoncer, andre brugere på boyfriend.dk har henvist til, eller er
blevet pirret af stemmen i den anden ende af telefonen, der har spurgt, ”er der en ung fyr til
en gavmild fyr?”, som eksempelvis Mathias, Rasmus og Anders fortæller i deres
debutfortællinger. Men de har ikke blot været nysgerrige, de har tydeligvis gået langs
vejkanten i Italien, blevet i røret på mødetelefonen, eller er klikket videre ind på
Internetsiden med escortannoncer. Flere af mændene beskriver i denne sammenhæng,
hvordan debuten fandt sted ved en tilfældighed, og at de ikke havde planlagt at sælge sex,
som eksempelvis Niels og Jørgen fortæller:
”Jamen første gang det kom sig egentlig af… på det tidspunkt havde jeg faktisk et job,
et ret godt betalt, men fik et tilbud på en chat lige pludselig. En fyr, der ville give 500
kr. for at få et blowjob eller sådan noget i den retning. Og så tænkte jeg argh, det er
sgu da meget sjovt, det har jeg ikke prøvet før. Og det var spændende og er ulovligt,
og det er alt det, man ikke må” (Niels).
”Jeg var i byen med et par venner og stødte ind i en kvinde som spurgte mig om, hvis
hun nu betalte mine drikkevarer, om jeg så ikke vil gå med hende hjem om natten (…)
Jeg var ved at være flad, så det var jo en, syntes jeg den gang, en meget god ide”
(Jørgen).
42
5. Vejen ind i prostitution
Nogle af mændene har således været på udkig efter (privat) sex, mens andre godt har
kunnet bruge pengene eller har haft lyst til at prøve noget nyt. Netop disse forskelle vil jeg
vende tilbage til i anden del af analysen, her er det blot vigtigt at pointere, at uafhængigt af
motivationen har mændene haft en lyst til at prostituere sig, og de har befundet sig i en
position, hvor salg af sex har været en mulighed. De er således ikke helt tilfældigt havnet i
prostitution, men har stået tilgængelige for en position som prostitueret, og har indtaget
positionen. Men hvis vi spoler lidt tilbage, hvilke forhold ser så ud til at spille ind på, at
netop disse fyre har været tilgængelige? At de har stillet sig op ved siden af de andre i
vejkanten, har kigget på escortannoncer og selv har oprettet en profil, eller har svaret, ”ja,
jeg er en ung fyr til en gavmild fyr”. At de har været tilgængelige for en position som
prostitueret og har indtaget positionen?
Når vi spørger16 mændene selv, er to af de svar, der går igen i deres fortællinger,
at de jo ”godt kan lide det”, og at de ”ikke ser noget forkert i det”, som eksempelvis Niels,
Anders og Patrick udtrykker det. Udsagnene kan tolkes som benægtelse af, at prostitution
er problematisk (et forhold jeg vil vende til bage til i analysens anden del), men kan
samtidig tages som pålydende for, at flere af mændene ikke deler omverdenens opfattelse
af prostitution som ufrivilligt og problematisk17. I hvert fald ikke i en sådan grad at denne
holdning har holdt dem tilbage fra at følge deres nysgerrighed. De har haft lyst til at
”prøve det”, som flere af mændene siger, og der har ikke været nogen ”Jesper
Fårekylling”18 til at stoppe dem. Der er således noget, der tyder på, at de prostituerede
mænd har, og nok også havde, andre handlemåder og forholdemåder til salg af sex end
størstedelen af det omkringliggende samfund. Flere forhold i mændenes livsverden kan
tænkes at spille ind på deres holdninger og handlinger.
16
At vi har ”spurgt” fyrene til dette, skal ikke forstås på den måde, at vi har haft spørgsmål om eksempelvis
positionsskifte med i interviewguiden, eller på andre måde har spurgt direkte til dette. Vi har til gengæld bedt
mændene om at fortælle om deres debut, de tanker de gjorde sig om denne, de tanker de gjorde sig
efterfølgende osv. (se interviewguide i bilag B.2).
17
Som Dahl et al påpeger, er prostitution en ringeagtet beskæftigelse i vores samfund (Dahl et al 1992: 254),
og den igangværende diskussion om kriminalisering af sexkøbere er ligeledes led i denne diskurs, hvor
prostitution opfattes som et illegitimt (i forståelsen uacceptabelt) erhverv og de prostituerede som umyndige
stakler, der ikke selv kan sige fra (se bl.a. Villesen 2005).
18
Med ”Jesper Fårekylling” menes (dårlig) samvittighed, med henvisning til Disneys Pinocchio, hvor Jesper
Fårekylling bliver tildelt rollen som den levendegjorte trædukke Pinocchios samvittighed, der skal lære ham
forskellen på ret og galt, inden han kan blive en rigtig dreng.
5. Vejen ind i prostitution
43
5.2 Homoseksualitet og positionering for prostitution
5.2.1 Promiskuitet blandt homoseksuelle mænd
Som tidligere nævnt beskriver de fleste af mændene sig som havende en stor sexlyst, og
flere fortæller hvordan de både tidligere og i dag lever et aktivt sexliv med forskellige
sexpartnere og flere one-night-stands. Og Patrick forklarer, hvordan salg af sex nærmest
har været nødvendigt for ham for at udfylde dette behov, som eksempelvis svaret på
spørgsmålet om hvorfor han genoptog salg af sex efter at være stoppet viser:
”Jamen det var fordi, at øh efter det halve år, der blev sex imellem mig og ham [exkæresten] meget sjældnere, og jeg kan rigtig godt lide sex. Jeg øh, øh – hvad kan man
sige – jeg er afhængig af det” (Patrick).
Men ”hvorfor salg af sex frem for ”bare” sex?”, kan man spørge. Først og fremmest fordi
pengene også spiller en vigtig rolle i Patricks motivation, men måske også fordi forskellen
ikke opleves som stor, som eksempelvis Anders forklarer:
”Jeg tror, at hvis man er sådan en type, og det er der altså mange bøsser der er,
meget sådan lidt hér og lidt dér. Så tror jeg, at mange bare ville sige ’nå okay, det var
da sjovt at prøve, og det var nogle nemme penge’. Netop hvis man er til sådan
tilfældig sex, med en fyr, du bare lige møder, og så er det her-og-nu og hjem, og så af
sted igen. Så kan jeg ikke se den store forskel” (Anders).
Anders udtrykker på denne måde, hvordan afstanden fra ikke-prostitueret til prostitueret
ikke er så ”stor”, hvis man som ”mange bøsser” har ”tilfældig sex med en fyr”. Men er
mange homoseksuelle promiskuøse, og minder de seksuelle relationer mellem to mænd om
relationen mellem den prostituerede og kunden? Er der virkelig ikke ”den store forskel”?
Som nævnt under informantbeskrivelserne er syv ud af de tolv mænd
homoseksuelle. Jeg vil derfor først følge denne tanke om homoseksuelle mænd som
positionerede for salg af sex til ende, for efterfølgende at vende mig mod de
heteroseksuelle mænd såvel som mod andre mulige forklaringer.
5.2.2 ”Den homoseksuelle”
Henning Bech beskæftiger sig med senmoderne19 samfund, og herunder med den mandlige
homoseksuelles særlige livsform. Ifølge Bech er ”den homoseksuelle”20 som sociokulturel
19
Bech definerer modernitet som ”et sociokulturelt konglomerat af forhold og fænomener – billedmedier,
urbanisering, (…) – som man kan konstatere først udvikledes, eller først udvikledes som konglomerat, i den
44
5. Vejen ind i prostitution
persontype fremkommet som svar på bl.a. urbanisering, fraværet af faste identiteter, og ”et
samfundsmæssigt kompleks af holdninger til erotik mellem mænd” (Bech 1987: 220, Bech
1999b: 12).
Et samfundsmæssigt kompleks hvor erotik mellem mænd på samme tid er til stede
og fraværende. Homoseksualitet optræder eksempelvis i litteraturen og på film, men er
samtidig fraværende i en lang række mandsrum, som eksempelvis på fodboldbanen, eller i
mand-mand venskabet, hvor det ikke er muligt at sige ”han er min ven” (med mindre man
taler om sin kæreste, elsker el. lign.), men hvor man i stedet er nødt til at sige ”en af mine
venner” (Bech 1987: 110). I de rum, hvor mænd er sammen, ligger muligheden for erotik
imellem mændene, og de er derfor ”samtidig påført en tvangsmæssig nødvendig markering
af fralæggelse” (Bech 1987: 130). Nødt til at undgå mistanke om at være homoseksuelle
eksempelvis ved at nedgøre denne gruppe, som når der råbes ”bøsse” efter dommeren på
grønsværen, når han laver en fejlkendelse. Hermed peger Bech på en samfundsmæssig
eksklusion af eksistensformen ”homoseksuel”. Som følge heraf må den homoseksuelle
give sig ud for noget andet end han er (af frygt for omgivelsernes reaktion), hvilket
medfører en ensomhed og en usikkerhed om egen eksistens. Den homoseksuelle må derfor
”(…) for så vidt, at han vil være homoseksuel, uanset hvordan han nu er kommet på den
idé – gå ud af det givne sikre og selvfølgelige samvær som han ellers er levet ind i. Han må
gå ud for at ’realisere sig’” (Bech 1987: 154). Og dette gør han i byen.
5.2.3 Æstetisering, seksualisering og homoseksuelle møder
Byen er den homoseksuelles sociale verden, og til forskel fra de heteroseksuelle, der oftest
er i byen som ung eller under transport, er den homoseksuelle ”i” byen (Bech 1987: 15556). “Byen, forstået på den måde, er altså den form for socialt rum som dannes af en
masse af mennesker, der er til stede for hinanden i fysisk umiddelbar forstand. Det følger
af denne bestemmelse, at de ikke kender hinanden personligt, by er således også
koncentration af masser af fremmede.” (Bech 1992: 8). I byens masser kan den
(nord)vestlige verdens samfund sidste halvdel af det 19. århundrede”, og ved senmodernitet forstår han ”den
samfundstilstand (som især optræder mod slutningen af det 20. århundrede) hvor dette konglomerats
faktorer og fænomener opnår omfattende betydning for store befolkningsgruppers liv, samtidig med at det
undergår betydelige ændringer og antager nye former” (Bech 1999: 3-4).
20
Bech fokuserer entydigt på den mandlige homoseksulitet (og kritiseres også herfor), og den kvindelige
homoseksualitet er således stort set ikke-eksisterede i hans begrebsverden (Thorup 1999). Da fokus i
nærværende speciale udelukkende er på mænd, videreføres brugen af den homoseksuelle og homoseksualitet
med reference til mænd, uden at dette er at forstå som en fraskrivning af den kvindelige homoseksualitet.
Denne er blot ikke i fokus hér.
5. Vejen ind i prostitution
45
homoseksuelle på en og samme tid være nær og fjern, anonym og deltagende, blande sig i
mængden, og forblive sig selv (Bech 1987: 154). Hér er alle fremmede for hinanden, og
dermed opstår et vilkår som Bech kalder æstetisering. I byens verden af fremmede møder
man ikke mennesker, med et navn som man kender (som eksempelvis i landsbyen, hvor
alle kender Hr. Jensen), og man møder i stedet hinanden som overflader. Og da overflader
er det eneste, man kan se, kommer disse i centrum. Via blikket foretages en æstetisk
vurdering af hinanden ud fra givne kriterier som eksempelvis ”smuk”, hvormed overfladen
bliver noget som må formes efter disse æstetiske kriterier (Bech 2005: 214). Man er
således bevidst om andres overflader og bliver bevidst om sin egen – og tænker
eksempelvis over hvad man tager på, inden man går ud ad døren. Et andet vilkår der gør
sig gældende i byen, er seksualisering. “Det blik, der ser de fremmede overflader, og som
er virksomt i gestaltningen af ens egen, er typisk et, der søger og vurderer ud fra seksuelle
kriterier” (Bech 1992: 8). Byen er stimulerende, og vi er altid allerede i færd med at afsøge
andres overflader med seksualiserede blikke. Med en opstemthed mod den særlige
blanding af nærhed og afstand, og med ønsket om ”penetration”. Ønsket om ”forening”
(Bech 1987: 187-88, Bech 1992). Og forening opnår den homoseksuelle i møderne i byen.
Ifølge Bech er den homoseksuelle storforbruger af møder. Møder, som
eksempelvis finder sted i sexsaunaer, på barer eller andre offentlige steder, og som han
karakteriserer som følger:
”Mange af disse møder har en bestemt karakter. De er kortvarige; parterne kommer
fra gensidig fremmedhed og går ud i den igen bagefter; men selve mødet er ikke
desto mindre særdeles intimt: man lader sin overflade begramse eller blotter sit
inderste selv og bliver en helt anden, som man sjældent kan gøre med dem man
kender. Og endelig gentages det igen og igen, med nye fremmede” (Bech 1987: 68,
fremhævning i original).
Der er således tale om kortvarige, intime møder med fremmede, som er udbredte i det
homoseksuelle miljø21, da disse netop er én måde at ”tackle byens faktum22” på (Bech
1987: 170). En måde at tackle usikkerheden om egen eksistens, påtagelsen af roller og
21
Hvor vidt der overhovedet eksisterer et homoseksuelt miljø, ligger uden for nærværende diskussion, og jeg
godtager derfor hér Bechs argument om, at det er meningsfuldt at tale om et sådant (Bech 1987: 180-185)
22
Byens faktum: ”at man er blandt fremmede mennesker, at der er masser af dem, og at der hele tiden er en
ny; at man selv er blottet overflade og skjult indre, hemmelig modtager og levende signal; at blandingen af
nærhed og afstand, overflade og dyb, masse og ensomhed på samme tid tiltrækker og er uhyggelig” (Bech
1987: 170).
46
5. Vejen ind i prostitution
gestaltningen af overfladen på. En måde at tackle, at det er et ”tys-område”, som Anders
udtrykker det:
Det bliver jo, hvad skal man sige, mere og mere legalt at være homoseksuel, men
stadigvæk er det jo et tys-område, og det er også derfor, at mange lever i
hemmelighed med det. Og så er du nødt til at, altså, de fleste de vil jo gerne have sex
på et eller andet tidspunkt, og så bliver det noget tilfældigt, eller engangs-noget
(Anders).
5.2.4 Homoseksuelle møder og prostitution
Fremmedhed er også et af grundvilkårene i de fleste prostitutionsmøder, (mændene har få
eller ingen faste kunder, og selv disse kender de kun i begrænset omfang), og på samme
måde som de ”homoseksuelle” møder, kan møder mellem den prostituerede og kunden
kendetegnes ved at være kortvarige (oftest mellem en halv til en hel time), intime
(omdrejningspunktet er sex) og med partnere, der stiller deres overflade til (gensidig)
rådighed for hinanden. Kombinationen af anonymitet, intimitet og gentagelse23 er således
karakteriserende for begge typer af møder, hvormed en anden værdi kan tænkes at
tillægges denne type møder i det homoseksuelle miljø (end i det omkringliggende
samfund), som også flere af mændene udtrykker det, herunder Philip: ”I hvert fald i
homomiljøet så er det [at sælge sex] også lidt frækt, og så bliver du rigtig brugt og så’
noget ik’”. Ligheden mellem de to typer af møder kan således tænkes at bevirke, at
prostitution ikke opfattes som problematisk i det homoseksuelle miljø, men måske ligefrem
som noget positivt, og dermed som noget man så ”bare” gør, som Niels fortæller: ”Altså
det er lige før at det, det gør man da bare, hvis man har lyst. Sådan er det altså mange
steder, ved jeg i hvert fald”. At der på denne måde, ved ”væren i” byen og det
homoseksuelle miljø forekommer en art ændring i forholdemåde til prostitution. Som det
eksempelvis kan tænkes at være tilfældet for Anders, der begyndte at være meget aktiv i
det homoseksuelle natteliv i tiden inden sin debut. Eller som Niels der begyndte at færdes i
det homoseksuelle miljø cirka et år inden sin debut, og som på spørgsmålet, om hvorvidt
han havde overvejet salg af sex som en mulighed lang tid inden debut, fortæller om en
holdningsændring:
23
Med undtagelse af Christoffer, hvis debut er en tre timer lang voldtægt, og som derfor ikke fortsætter med
at sælge sig selv, fortsætter mændene med at sælge sig selv, og gentager derfor prostitutions”møderne”.
5. Vejen ind i prostitution
47
”Nej, jeg havde ikke rigtig overvejet det, fordi jeg har selvfølgelig også haft det så’n
lidt, at det skal jeg i hvert fald aldrig nogen sinde gøre, og øhm men altså, jeg tænkte
bare at det ku’ være sjovt lige at prøve det, og så se om det var noget for mig egentlig
(Niels).
5.2.5 Et spørgsmål om smag
Dermed dog langt fra sagt at samtlige homoseksuelle mænd mødes på denne måde, eller at
samtlige homoseksuelle mænd befinder sig i en position, hvor salg af sex er en mulighed.
At være homoseksuel er først og fremmest et spørgsmål om at have en erotisk interesse i
personer af eget køn. Et spørgsmål om smag (Bech 1987: 312). Bech argumenterer for, at –
på samme måde som det at være vegetar ikke er et spørgsmål om ”radikal anderledeshed,
forkerthed, livshistorie og personlighedstype” (Bech 1987: 312), men et spørgsmål om
smag – er også mænds lyst til andre mænd et spørgsmål om smag (Bech 1987: 312). Et
spørgsmål om lyst til bønner frem for kød, et spørgsmål om lyst til mænd frem for kvinder.
Som ovenfor nævnt omtaler flere af de prostituerede mænd, at de sælger sex, fordi de godt
kan lide det, og fordi de bliver seksuelt opstemte ved tanken. Andre nævner, at pengene har
været det fængende, eller at de debuterede, fordi de var nysgerrige, som eksempelvis
Svend udtrykker det: ”Det var nysgerrighed. Jeg var smadder nysgerrig. Og så skulle jeg
prøve det”. Kort sagt, fordi de havde lyst til at prøve det – af den ene eller anden årsag. I
forlængelse heraf kan man argumentere for, at mændenes prostitution endvidere er et
spørgsmål om smag, et spørgsmål om lyst til sex mod betaling, lyst til at tjene penge på
netop denne måde. Mændene har oprettet en annonce, stillet sig op i vejkanten, svaret ”ja”
på mødetelefonen, på baren eller på chatten osv., og i forbindelse med debuten italesættes
som ovenfor nævnt tilfældighed, seksuel nydelse og mod på nye oplevelser – også af de,
der i dag helst var prostitutionen foruden (Svend og Rasmus). Der er således først og
fremmest tale om en lyst til salg af sex, hvordan end mændene er ”kommet på den idé” (for
at benytte Bechs udtryk). En lyst som nogle mænd har (homoseksuelle såvel som
heteroseksuelle), men hvor de homoseksuelle i kraft af ”den homoseksuelles” udskældte
position i samfundet og de homoseksuelles omgangsformer og holdninger i højere grad er
positionerede for at prostituere sig. Mændene må ud i byen24, og her møder de
24
Bech benytter termen by for såvel den fysiske by med gader og bygninger, såvel som den telemedierede,
hvor ”masser af fremmede” mødes på internettet, via fjernsysnsskærmen eller lignenende (Bech 1999: 5-6).
48
5. Vejen ind i prostitution
prostitutionen (mændene i vejkanten, på nettet og i telefonen) og en mere positiv holdning
til det at sælge sex.
5.3 Holdningsudvikling
At være homoseksuel og færdes i det homoseksuelle miljø kan således tænkes at bevirke,
at en holdningsændring til prostitution finder sted. En holdningsændring fra ”det skal jeg i
hvert fald aldrig nogen sinde gøre”, til at ”der ikke er noget forkert i det”. Men præcis
hvordan kan denne holdningsudvikling tænkes at ske?
5.3.1 Rolleovertagelse og den generaliserede anden
Mead beskæftiger sig med socialpsykologi og særligt med de ”virkninger den sociale
gruppe har for styringen af det enkelte gruppemedlems erfaring og livspraksis” (Mead
2005: 31). I denne sammenhæng arbejder han med begrebet den generaliserede anden,
som er et udtryk for en generalisering af den sociale gruppes (det være sig alle
samfundsmedlemmers eller en mindre gruppes) adfærdsforventning. Det vil sige de
generelle handlingstendenser, værdier, ideologier osv., som omgivelserne har, og som man
forventer/forventes at handle i overensstemmelse med (Mead 2005: 182). Individet (eller
rettere sagt mig’et25) kan påtage sig den generaliserede andens attitude, og dermed se på
sig selv gennem andres øjne – og handle i overensstemmelse hermed. Eksempelvis kan en
ung fyr se på sig selv som mandlig prostitueret gennem samfundets briller – se de negative
konnotationer – og på baggrund heraf vælge at fortie oplysninger om sin prostitution for
sine nærmeste.
At påtage sig den generaliserede andens attitude er en evne, som barnet udvikler
først gennem legen og senere gennem spillet, og som udvikles gennem rolleovertagelse.
Udvikles ved at tage andres roller på sig og sætte sig i deres sted – ved at ”være en anden
for sig selv” (Mead 2005: 178) – og således ved at forestille sig, hvordan andre vil reagere
på ens adfærd (Mead 2005: 182). Som eksempelvis i legen hvor barnet leger ”købmand”
og først sælger noget for derefter at købe det. Dette er den simpleste form af det at være en
anden for sig selv, hvor barnet bevidst påtager sig rollen som én specifik anden (Mead
1925: 269). I legen kræves det ikke, at barnet sætter sig i såvel købmandens som sælgerens
25
Mead skelner mellem det spontane, handlende “jeg “ og det vurderende og refleksive ”mig” (Mead 1913:
375).
5. Vejen ind i prostitution
49
sted samtidig. Dette i modsætning til i det organiserede spil hvor de involverede må tage
stilling til samtlige andre, der er involveret i spillets, attituder (Mead 1925: 269). For at
kunne være målmand i en fodboldkamp er det nødvendigt at forstå, at dine modspillere vil
prøve at score mål hos dig, og at du for at vinde skal spille bolden videre til dine egne
medspillere, der så vil forsøge at score i modstandernes mål. Dette medfører
nødvendigheden af at forholde sig til hinanden og sætte sig i hinandens sted, og egen
reaktion er således styret af forventningen til hvordan alle andre vil handle. Man må
således tage alles – eller rettere sagt, den generaliserede andens – rolle på sig og handle i
overensstemmelse hermed (Mead 1925: 269). Når barnet leger og spiller, opøver det
således evnen til rolleovertagelse i den sociale situation. Evnen til at medtage samtlige
”medspillere og modspilleres” reaktionssæt og til at være (hvad man kan kalde) ”alle
andre” for sig selv. Et forhold som gør sig gældende i al social handling og hvorved
mening internaliseres. Hele den sociale gruppes regler, normer, moral, værdier og
holdninger indlejres således i individet, i kraft af at individets tager den generaliserede
andens attitude på sig.
5.3.2 Holdningsudvikling og ændring i den sociale gruppe
Normer og værdier om eksempelvis prostitution som værende problematisk eller ej
internaliseres således via samhandling. Hvem der indgår i den sociale gruppe, er således
afgørende for individets erfaringer og livspraksis, og forekommer der ændringer i
individets sociale miljø – får man nye venner, eller diskuteres prostitution heftigt i
medierne – er det således forventeligt, at nye holdninger, normer og værdier så at sige
”tillægges” den generaliserede andens. Ændringer i den sociale gruppe kan således betyde
ændringer i individets holdningssæt. Og det er netop denne udvikling flere af mændene
mere eller mindre direkte fortæller om som i eksempelvis ovenstående tilfælde med Anders
og Niels. Hvordan de tidligere har haft, eller er vokset op med en negativ holdning til
prostitution, som de ikke længere tilslutter sig i dag. Ved at læse prostitutionsannoncer og
læse om mødestederne for køber og sælger i et ”blad for bøsser” (som Niels fortæller),
eller ved at komme på barerne eller chatte på homospot.dk, har mændenes sociale gruppe
udviklet sig til at inkludere (dele af) det homoseksuelle miljø, hvor prostitution tilbydes
som mulighed (som Anders, Phillip, Niels og Svend fortæller om), og hvor prostitution af
flere opfattes som uproblematisk. Herved har en udvidelse af den generaliserede anden og
50
5. Vejen ind i prostitution
derved en ændring i mændenes holdningssæt fundet sted. En holdningsændring som har
positioneret mændene for prostitution, og som for flere har været en medvirkende faktor
til, at de har indtaget positionen som prostitueret, som Anders forklarer: ”Det er nok det,
der har gjort det nemt for mig, for det [prostitution] synes jeg ikke, er forkert”.
Det er dog ikke alle mændene, der er homoseksuelle, storforbrugere af
”homoseksuelle møder”, eller indgår i det homoseksuelle miljø, og en positionering for
salg af sex må for flere af mændene således finde sted ad anden vej end væren i byen og
det homoseksuelle miljø.
5.4 Den sociale gruppe og positionering
5.4.1 Kendskab til prostitution/prostituerede og positionering
Et andet fællestræk, som ligeledes kan tænkes at bevirke en holdningsændring til
prostitution, er kendskab til prostituerede og prostitution, inden selve debuten har fundet
sted (foruden kendskabet gennem det homoseksuelle miljø). Alexander, Preben og Svend
(Svend dog måske først efter egen debut), har selv været hos prostituerede kvinder, og
Alexander fortæller desuden om en handicappet ven, hvis ”eneste mulighed for sex” er ved
at hyre prostituerede kvinder. Niels, Janus, Morten og Jørgen har venner eller kærester, der
prostituerer sig, og både Morten og Jørgen har desuden kørt som chauffør for prostituerede
kvinder inden egen debut. Og Phillip er ifølge eget udsagn blevet opfordret af en
prostitueret ven til at genoptage prostitution (efter hans debut flere år for inden):
”Og så dér da jeg startede som [erhverv], så en af mine meget gode venner som bor
her i [stor dansk by] også, som havde solgt sex flere gange, så sagde han ’jamen tag
og suppler SU’en med det, det er sådan meget gode penge. Så hvorfor jeg ikke gjorde
det også?’ Han sagde det var nemt, og hvis man godt kunne lide sex og så’n noget, så
var der ikke sådan det store i det. Og det prøvede jeg så” (Phillip).
Phillip har således (gen)optaget sin prostitution da en bekendt, der selv solgte sex, foreslog
ham det. På samme måde svarer 14 procent af de mandlige prostituerede i SFI’s
kvantitative undersøgelse af prostitution, at den vigtigste grund til at de begyndte at sælge
sex var, at de ”havde bekendte som solgte sex” (Kofod et el. 2011: 168). Bekendte,
kærester, venner osv. som kan tænkes at have en opfattelse af prostitution som
uproblematisk (eftersom de selv har prostitueret sig, og har valgt at fortælle om det), og
som således kan tænkes at have medvirket til, at en holdningsændring har fundet sted. På
5. Vejen ind i prostitution
51
samme måde som det kan være sket for Phillip, der gennem kommunikation med sin ven
har påtaget sig dennes attitude – at prostitution er ”gode penge”, ”hvorfor ikke?” og ”ikke
sådan det store i det” – hvormed et nyt, positivt holdningssæt er internaliseret i ham. Og i
forlængelse heraf nye handlemuligheder: ”det prøvede jeg så”.
På samme måde kan man forestille sig, at Alexander, Preben og Svend (som
prostitutionskunder), har oplevet prostitution fra en anden side, end den der skildres i
eksempelvis medierne, og måske er blevet mødt af kvinder med positive syn på
prostitution. Eller selv har ”udviklet” dette syn i samhandling med de prostituerede kvinder
ved netop at tage deres attitude på sig, og se på sig selv som kunde: Se mænd, som man
som prostitueret frivilligt har sex med, og som man nyder at have sex med – se prostitution
som positivt – for herved at give deres handling mening, eller for så at sige ”forsvare”
deres rolle som kunde for sig selv.
Alt andet lige er alle mændene (uanset seksualitet) opdraget med en negativ
holdning til prostitution, som også Janus forklarer: ”Jeg har altid lært, at sex det er ikke
noget man køber og sælger”, men gennem kommunikation med prostituerede (venner,
kærester eller sælgere) kan man forestille sig, at flere af mændene har udvidet deres syn på
prostitution. At de inden debuten har ændret opfattelse til at se prostitution som
uproblematisk, som også Morten udtrykker på spørgsmålet om, hvorvidt han tidligere
havde overvejet salg af sex inden debut: ”Jeg synes bare det var sjovt jo. Jeg synes bare
det var skægt”. At de således gennem udvidelse af deres sociale gruppe (på samme måde
som ved udvidelse til det homoseksuelle miljø) er blevet positionerede for salg af sex.
5.4.2 Forhandling, lyst og positionering
Dette dog ikke at forstå således, at alle mændene nødvendigvis har gennemgået en
holdningsændring, eller udelukkende har set på sig selv gennem dette nye sæt briller, når
de har bevæget sig i de rum, hvor prostitution var en mulighed, eller efterfølgende når de
har indtaget positionen som prostitueret. Mændene har ikke stoppet med at se deres
familier eller med at følge med i medierne, og en holdning til prostitution som
problematisk har således stadig været præsent. Dette har for flere af mændene betydet et
ambivalent forhold til prostitution, og efter debuten har de skulle bearbejde de
modsatrettede følelser og holdninger, som eksempelvis Janus udtrykker det:
52
5. Vejen ind i prostitution
”Ja jeg var ligesom op og ringe ik’. Det var lidt ligesom et kick, fordi det var noget,
der havde tændt mig rigtigt. At man så, når man kommer hjem og ligger i sin seng,
kommer hjem og føler sig som en eller anden luder. Det er så en anden side af sagen
ik’. Men så gik der lige et par dage hvor man bearbejdede det, og så var det fedt, og
så yes! Så var man på igen” (Janus).
På lignende måde er det lykkedes flere af mændene at ”overbevise” sig selv om at fortsætte
i prostitution, hvis ikke de allerede, som eksempelvis Anders, var ”helt euforisk-agtig”
efter debuten. For andre af mændene kan denne tilstedeværende problematiske opfattelse
af prostitution have bidraget til tiltrækningen mod prostitution, som i ovenstående
eksempel med Niels, der gerne vil prøve det ”han ikke må”. Om end Niels ikke selv ”ser
noget forkert” i at prostituere sig, er bevidstheden om prostitution som negativt defineret
erhverv således medvirkende til, at han debuterer i prostitution. Sammenholdt med det
forhold, at han i forvejen er vant til at gøre ting, der ikke er velanset (herunder at være
homoseksuel), som han udtrykker det:
”Jeg tror også det er derfor … eller, blandt andet er derfor at det har været så let for
mig, at tage det skridt der til betalings-sex fordi det var lige... Altså fordi alt hvad jeg
gjorde derhjemme var forkert i forvejen, så jeg kunne ligeså godt tage det der skridt.”
(Niels).
Man kan således forestille sig, at det ikke bare er skridtet fra det homoseksuelle miljø til
prostitution, der kan være kort, men skridtet fra andre positioner, der ligeledes er negativt
definerede.
I den situation hvor mændene skifter position fra ikke-prostitueret til prostitueret
forefindes således særlige sammenhænge mellem lyst og normer. Holdningen til
prostitution som ”uproblematisk” har overvundet holdningen til prostitution som
”problematisk”, og mændene har kunnet følge deres lyst til at sælge sex (hvad enten der er
tale om en seksuel lyst, en lyst til at tjene penge på denne måde, eller en nysgerrighed for
at prøve noget nyt). Ja, holdningen til prostitution som problematisk kan tilmed have givet
endnu større lyst.
5.5 Vejen ind
For de prostituerede mænd har deres smag ”placeret” dem i en situation, hvor prostitution
har været en mulighed, og hvor de har været tilgængelige for salg af sex. Gennem
eksempelvis væren i byen og i det homoseksuelle miljø, eller gennem kendskab til
5. Vejen ind i prostitution
53
prostitution og prostituerede, har mændene haft andre handlemåder og forholdemåder til
salg af sex end størstedelen af det omkringliggende samfund, hvilket – tilsammen med en
smag for at sælge sex – har været en medvirkende faktor for, at de har indtaget positionen
som prostitueret.
Dermed ikke sagt, at nogle af mændene ikke har følt sig nødsaget til at gå ind i
prostitution, at de eksempelvis har haft brug for pengene, eller at der ikke er andre forhold,
der influerer på, at mænd er tilgængelige for prostitution, og for at de indtager positionen.
Men netop smagen for salg af sex, sammen med et særligt normsæt, har for flere af disse
mænd spillet ind på, at de har været tilgængelige for prostitution, og at de har indtaget
positionen. Dermed ikke sagt at netop forskellene i ”sammensætningen” af smag og
normsæt ikke er centralt for mændenes prostitution. Netop dette er fokus for følgende
afsnit, hvor forskelle i motivation og typer af prostitutionskarrierer er i centrum af
analysen.
54
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
6. Menneskelige plot og rum for prostitutionskarrierer
Mændene har alle befundet sig i en position hvor salg af sex har været en mulighed. De har
været positionerede for at blive prostituerede, og de har indtaget denne position. Dette bl.a.
i kraft af en række fællestræk i smag og normer. Dette betyder nu ikke at mændene er ens.
Som det også var tydeligt i analysens første del, er der variationer i såvel deres lyst og
holdningssæt, såvel som på en række andre områder. Vejen ind i prostitution, såvel som
udlevelsen af en prostitutionskarrierer, er således hverken helt ens eller helt individuel,
som det vil blive tydeligt i de følgende afsnit. I denne analysens anden del er fokus nemlig
på de menneskelige plot, der præsenteres i mændenes fortællinger, og på de mønstre og
typer af prostitutionskarrierer der tegner sig på baggrund heraf.
At mændene udlever (forskellige) prostitutionskarrierer, er der dog ingen af dem,
der råber højt op om – ingen af mændene har fortalt deres familie om deres salg af sex, og
de fleste har kun fortalt et par af de nærmeste venner, eller slet ingen. Dette grundet den
lavstatusrolle, prostitution har i det danske samfund. Som led i den personlige plotning
benytter mændene sig derfor af forskellige forklaringsstrategier – tidligere nævnte
”accounts” – til at legitimere deres positionering og ”valg” af karriere. Disse vil blive
analyseret i sammenhæng med mændenes fortællinger, der således ikke blot læses som
udtrykkende deres livsverden, men også som refleksion af de benyttede strategier til
opretholdelse af en fremtoning som værdige mennesker.
6.1 Emplotment og typer af prostitutionskarrierer
Inden jeg begiver mig nærmere mændenes erfaringer, vender jeg mig dog kort mod selve
plotningen (emplotment) – mod selve teksturen af den røde tråd, der arrangerer de mange
svar i en sammenhængende helhed. I tidligere nævnte teori af Ricoeur om tid og fortælling
er udgangspunktet situering, og emplotment tager udgangspunkt i nutiden og i den
specifikke position, subjektet befinder sig i. Som tidligere nævnt søger subjekter gennem
indtryksstyring at præsentere et billede, der stemmer overens med de forventninger, der er
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
55
til vedkommende. Men hvilke forventninger er disse? Jeg har tidligere været inde på
hvordan individet handler i overensstemmelse med omgivelsernes normer, ved netop at se
på sig selv gennem andres øjne – ved at påtage sig den generaliserede andens attitude – og
det er netop disse (den generaliserede andens forventninger), som subjektet søger at
tilpasse sin fremtoning til.
Järvinen benytter dette perspektiv og beskriver informanter, der fortæller deres
personlige fortælling som handlende på sig selv. Det vil sige, at informanterne ikke
konstruerer fortællingen alene, men ud fra den generaliserede andens ståsted (Järvinen
2004: 52). At mændene, når de fortæller om deres erfaringer, mere eller mindre ubevidst
”tilpasser” disse til den generaliserede anden. Er det en forsker, som stiller spørgsmål, og
som derved er fremtrædende i den generaliserede anden, kan man eksempelvis forestille
sig, at erfaringer der betoner selvstændighed, normalitet og fornuft, fremhæves26. At man
eksempelvis fremhæver fortællingen om den aften, hvor man ringede og fortalte sin ven, at
nu tog man ud til en specifik adresse, og hvis ikke han hørte noget inden for en time, så
skulle han skynde sig derhen; frem for eksempelvis fortællingen om den aften, hvor man
kom ud til en gruppe mænd, der sad klar med boldbat og ventede på at banke én, og hvor
man ingen forstærkning havde. På denne måde indgår der i selve plotningen en form for
retfærdiggørelse af de pågældende handlinger, idet fortællingerne udvælges således, at de
giver mening i den ”andens” øjne. Det vil altså sige, at der ligger et forklarings”rationale” i
selve plotningen. Eller som Järvinen udtrykker det ”describing cannot be separated from
explaining” (Järvinen 2004: 51). I den personlige fortælling fremstår individet således med
udgangspunkt i den generaliserede anden, og plotning tager dermed udgangspunkt i det
perspektiv, hvorfra spørgsmålene stilles (Järvinen 2004: 48). Magne og jeg benytter
bestemte formuleringer, stiller bestemte spørgsmål, sender bestemte blikke og har
specifikke tonefald, og alle disse forhold (såvel som en række andre) er således
medskabere af den nutid, som fortiden skabes ud fra. Medskabere af de begivenheder der
fortælles, og dermed af de menneskelige plot der træder frem i interviewene. Som tidligere
nævnt betyder dette dog ikke, at hvilke som helst erfaringer kan plottes. For at være
acceptable menneskelige plot, skal plottene ifølge Mead og Ricoeur være typiske – ellers
er de ikke meningsfulde for andre såvel som for os selv (Järvinen 2004: 54). Mændene er
kontaktede og interviewes, fordi de er mandlige prostituerede, og de erfaringer mændene
26
Egenskaber, som kan siges at være common sense inden for forskningsfeltet, og som Alzagi ligeledes fandt
italesat i sine interviews med klinikprostituerede kvinder (jf. afsnittet om interaktionisme).
56
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
fremhæver, er så at sige tilpassede netop denne kategori og den ”anden” de henvender sig
til. De er således også udtryk for allerede eksisterende kulturelle diskurser.
At mændene alle er prostituerede, betyder dog ikke nødvendigvis, at én type plot
gør sig gældende, som det også var tydeligt i forhold til vejen ind i prostitution. Når man
”zoomer ud”, kommer flere mønstre til syne i mændenes personlige fortællinger; og om
end der ikke er tale om deciderede livshistorier, er der en række fællestræk i de fortider,
nutider og fremtider, der tegner de menneskelige helheder. Fællestræk der så at sige former
de ”fællesplot”, der tegner sig på baggrund af de menneskelige helheder, og som peger på
forskellige typer af prostitutionskarrierer. Fællesplot er således at forstå som de ”plot”, som
går igen i mændenes personlige fortællinger, og som de deler.
6.2 Fællesplot og rum for prostitutionskarrierer
Af mændenes fortællinger fremtræder således flere typer af prostitutionskarrierer og
fællesplot, men hvori tager de deres udgangspunkt, og hvordan ser de ud?
6.2.1 Et todimensionelt rum
Tidligere typologiseringer af mandlige prostituerede har som nævnt fortrinsvis taget
udgangspunkt i seksualitet, kundegruppe, hyppighed, og lokalitet. Flere af disse faktorer
træder ligeledes frem i de menneskelige plot, men i et todimensionalt perspektiv. Dette at
forstå således, at særligt to forhold – eller rettere sagt to akser – ser ud til at træde frem. To
akser, som sammen udspænder et rum for prostitutionskarrierer for de tolv mænd. Det er
således ikke éndimensionelle plot for eksempelvis mænd, der sælger til mænd, og mænd
der sælger til kvinder, der kommer til syne i de menneskelige plot, men snarere positioner i
rummet. Et rum der udspændes af de to akser: 1) motivationen for at sælge og 2)
debutalder. Den første akse, motivationsaksen, går fra ”kun penge” til ”udlevelse af egen
seksualitet”, og den anden akse strækker sig fra ”tidlig prostitutionsdebut” til ”sen
prostitutionsdebut”. De to akser udspænder således et rum, hvori særlige positioner og
fællesplot for prostitutionskarrierer kommer til syne, netop dér hvor der er ligheder i
mændenes fortider, nutider og fremtider. Inden jeg kommer nærmere ind på de fællesplot,
som mændenes positioner i særdeleshed tydeliggør i rummet, vil jeg dog først uddybe
rummet og akserne nærmere.
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
57
6.2.2 Akserne – motivation og debut
Som indledningsvist nævnt spiller penge selvfølgelig en rolle for alle prostituerede mænd.
For nogle som del af udlevelsen af seksuelle fantasier for andre ”blot” som penge. Der er
således nogle af mændene, for hvem pengene er en del af den seksuelle oplevelse – ”det er
rigtig, rigtig frækt at kunne have sex og samtidig få penge for det”, som eksempelvis
Anders udtrykker det – eller for hvem seksuel nydelse er en del af motivationen for at
sælge sex, som Patrick fortæller: ”Jamen jeg har jo virkelig lyst til at have noget sex, og
det ku’ jeg sagtens kombinere det [prostitution] med”. Samtidig er der andre af mændene,
for hvem penge og seksuel nydelse er adskilt, og hvor pengene er den eneste motivation for
at sælge sex. Som eksempelvis Karsten udtrykker det: ”Når det er kunderne, så tænker jeg
kun, at det er penge. At det er et job”. Den første akse, motivationsaksen, udspænder dette
spektrum fra kun at have pengene for øje til at have seksuel nydelse som motivation, mens
den anden akse, debutaksen, udspænder rummet fra tidlig debut til sen debut. De
interviewede mænd har debuteret i en alder mellem 14 og 38 år, og litteraturen på området
viser eksempler på mandlige prostituerede, der har debuteret i såvel de tidlige teenageår
som i slutningen af 60’erne (se fx Kofod et al 2011: 165). Der er således tale om et bredt
spektrum for debut blandt mandlige prostituerede, og hér vil tidlig debut være at forstå som
de tidlige teenageår, mens sen debut er over de 30 år. Rummet for prostitutionskarrierer
udspændes altså mellem de fire poler – tidlig debut, sen debut, penge som motivation og
udlevelsen af egen seksualitet som motivation – og udspænder således et rum med fire
kvadranter, hvori særlige positioner træder frem (se figur 1).
58
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
Figur 1, Rummet for prostitutionskarrierer
Motivation
KA
NI
SV
MO
Penge
RA
MA2
Debut
Tidlig
Sen
MA1
(AL)
PH
PR
PA
AN JA
Sex
SV END, KA SPER, RA SMUS, NI ELS, MA THIAS1 (ung), MA THIAS2 (ældre),
MO RTEN, AN DERS, (AL EXANDER) , JA NUS, PR EBEN, PH ILLIP, PA TRICK
6.2.3 Sammenhænge mellem dimensionerne og prostitutionskarrierer
Rummet for prostitutionskarrierer peger på denne måde på, at særlige sammenhænge ser
ud til at eksisterer mellem debut og motivation – at der eksisterer særlige positioner for
mandlige prostitutionskarrierer. Dette er dog langt fra hele historien. Inden for et
fællesplot-perspektiv, centreret omkring sammenfald i såvel fortider, nutider som
fremtider, er fokus endvidere på de øvrige dimensioner og sammenhænge, som knyttes an
til disse positioner, og som rummet åbner op for og giver indsigt i. Det interessante er
således ikke blot, at nogle mandlige prostituerede har sen debut, mens andre har tidlig.
Eller at nogle mandlige prostitueredes primære motivation har været pengene, mens
udlevelsen af egen seksualitet spiller en stor rolle for andre mandlige prostituerede. Disse
forhold har litteraturen på området allerede udpeget for os. Nej, den viden som rummet
åbner op for, og som ikke tidligere er skildret i litteraturen, er sammenhængen mellem
motivation, debut og typer af prostitutionskarrierer, samt de særlige kendetegn ved
prostitutionskarrieren som kommer til syne i fællespositionerne i rummet. De mænd der
har tidlig debut og penge som motivation, har eksempelvis ikke samme relation til deres
kunder eller samme bevæggrunde og overvejelser ift. at stoppe med at prostituere sig, som
de mænd der har sen debut og udlevelse af egen seksualitet som motivation. Der er således
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
59
særlige karakteristika ved prostitutionskarriererne, som træder frem i fællesplottene i
rummet, hvoraf særligt to står tydeligt frem i rummet for prostitutionskarrierer (markeret
med cirkler i figur 1). I de følgende afsnit vil jeg gennemgå de fire kvadranter én for én, og
på denne måde tydeliggøre rummet og de fællesplot, der dér kommer til syne.
6.3 Pengene som motivation og tidlig debut
I øverste, venstre hjørne af rummet befinder der sig de mænd, hvis prostitutionskarriere
er kendetegnet ved at have penge som motivation og en tidlig debut. I større eller mindre
grad (afhængigt af den præcise position i rummet), er der tale om mænd, for hvem penge
er den altovervejende eller eneste motivation. Det er tale om penge, der skal tjenes, og
penge der skal bruges. Som eksempelvis Niels fortæller om sin debut:
”Men jeg fik mine penge, og da jeg så gik derfra, så skulle jeg eddermame ud og
handle, så skulle jeg ud og købe og sådan noget der. Og så havde jeg egentligt glemt
hvor jeg fik pengene fra dér” (Niels).
Derudover har mændene altså debuteret i en tidlig alder, som eksempelvis Svend der havde
sin debut med salg af sex, da han var i lære som slagter, og for hvem pengene var
motivationen for at debutere ”(…) det var selvfølgelig mest for at prøve at tjene nogle
penge, ikke, for dengang var jeg i lære, og der havde jeg ikke så mange penge jo”. At
pengene var motivation for debut, er dog ikke ensbetydende med, at pengene nødvendigvis
er motivation for at sælge sex flere år senere – eller omvendt. Eksempelvis debuterede
Mathias med salg af sex, da han fandt det interessant og pirrende, mens han i dag i højere
grad har pengene i fokus:
”Ja altså, på en eller anden måde er det måske knap så spændende (…) altså efter så
mange års erfaring, så er det faktisk ret nemt at gøre, ik. For det er jo hurtige penge,
og det hele er overstået indenfor, ja det ved jeg ikke, alt afhængigt af… ti minutter til
et kvarter” (Mathias).
Det er således muligt at rykke op og ned af motivationsaksen som led i
prostitutionskarrieren, mens debutalderen ikke står til at ændre. Dette betyder dog ikke, at
fællesplottene for prostitutionskarrierer er dynamiske og i konstant bevægelse. Dette kan
være tilfældet, men blandt de 12 mænd er det kun Mathias, for hvem en udvikling i
motivation ser ud til at have fundet sted.
60
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
6.3.1 Primært et job
Et fællesplot der går igen i flere af de personlige plot blandt mændene, der befinder sig i
denne kvadrant, er sammenhængen mellem fokus på pengene og på at opleve salg af sex
som et arbejde. Om end alle mændene er enige om, at kundens behov er i centrum ved salg
af sex, så fortæller mændene, der befinder sig i denne position i rummet, at når de har sex
med kunderne, så tager de så at sige arbejdshandskerne på. Så tænker de på de penge de
tjener, og ikke nødvendigvis på den kunde, de er sammen med. For disse mænd er selve
kunden således ikke fokus, men i særlig høj grad ”et middel til målet”, hvorfor kundens
udseende, vægt, seksualitet, eller køn (for den sags skyld), ofte ikke spiller en betydelig
rolle. Pengene er det centrale, og mændene der deler dette fællesplot oplever derfor ofte at
sælge sex til personer, som de ikke ville have haft sex med privat. Dermed dog ikke sagt, at
de ikke også kan tænde på kunderne – ”Selvfølgelig tænder man lidt på de… og man lader
sig lidt, hvad skal man sige, friste” – som Karsten udtrykker det, men salg af sex indgår
som oftest ikke som del i deres eget sexliv, som det bl.a. tydeliggøres af Karstens
afslutning på sætningen: ”Men man, jeg vil sige for mit eget vedkommende, jeg tænker
meget på, at det er altså et job det her”. Det opleves altså oftest som et job, og nydelse er
en følelse man ”simulerer” som Karsten udtrykker det. Et job, der skal overstås, og gerne
så hurtigt som muligt. Dette i særlig grad i de tilfælde hvor kunderne ligger uden for den
kategori af mennesker, som mændene privat ville vælge at have sex med. Som det
eksempelvis er tilfældet for Svend, der til trods for at han er heteroseksuel, og kun tænder
på kvinder, fortrinsvist sælger sex til mænd, og som forklarer, at ”det skal bare overstås
jo”. Denne opfattelse dækker dog ikke kun heteroseksuelle mænd der sælger sex til mænd,
men ligeledes de homoseksuelle mænd, der fortæller, at de har sex med mænd, som de ikke
tænder på. Som eksempelvis Niels der er homoseksuel, men ikke ”har råd” til at sige nej til
mænd, han ikke tænder på, som han udtrykker det:
”Jeg er sådan set ligeglad med hvordan folk ser ud, og hvad alder de har. Fordi det
er primært et job. Jeg ser det primært som et job, og hvis jeg vil have penge ud af det,
så har jeg simpelthen ikke råd til at sige ’arh, men du er sgu ikke lækker nok’ og
sådan noget” (Niels).
For mænd i denne position overskygger pengene således den seksuelle lyst, hvilket
betyder, at mændene kan opleve situationer, hvor de eksempelvis tænker, at ”den her, den
er sgu lige hård nok” (Karsten), eller oplever salg af sex som ”grænseoverskridende”
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
61
(Rasmus). Eksempelvis hvis kunderne ikke er soignerede, eller er meget ældre end
personer, de privat ville vælge at have sex med. Dette dog ikke i en sådan grad at de ikke
ønsker at gennemføre, for ordet ”nej” anvendes yderst sjældent – hvis nogensinde. Fokus
på pengene betyder endvidere, at antallet er kunder er forholdsvist højt for mændene, der
deler dette fællesplot, hvilket i de fleste tilfælde vil sige flere om ugen, og op til flere om
dagen som eksempelvis Karsten, der på ”en god måned” har 100 kunder. Dermed ikke
sagt, at denne position er fælles for alle mænd, der har mange kunder, men dette er et af
fællestrækkene for netop dette plot. Tillige med vejen ind i prostitutionen. Mændene har i
en ung alder befundet sig i en position, hvor de har fået tilbudt penge for en given seksuel
handling (vise deres pik, give et blowjob eller lignende), og hvor de har øjnet muligheden
for nemme penge; eller de har oprette en escortannonce, ligeledes med de nemme penge
for øje. Dette tilsammen med en smag for salg af sex, en smag for at prøve noget nyt. Som
nævnt i analysens første del, kan en lyst til at gøre noget man ”ikke må” ligeledes bidrage
til en tiltrækning mod prostitution. Jakobsen påpeger i sin analyse af prostituerede mænd,
hvordan prostitutionsdebut kan være led i generel grænseoverskridende adfærd (Jacobsen
2009: 46). Netop nysgerrigheden for at ”prøve det” og for at overskride grænser har været
til stede blandt flere af mændene i denne position, som eksempelvis Rasmus formulerer
det:
”Altså, jeg tænkte bare, at det kunne være sjovt lige at prøve det og se, æhm, om det
var noget for mig egentlig. Jeg har altid været god til at overskride mine grænser, og
ja, altså stort set med alt. Alt skal bare prøves når det kommer til mig” (Rasmus).
Efter debutoplevelsen har mændene (med undtagelse af Niels, der siger at han havde det
”foruroligende godt”), haft det dårligt, og de har efterfølgende alle (inklusiv Niels),
forsøgt at glemme det igen, som eksempelvis Rasmus fortæller: ”Altså jeg havde det jo
dårligt med det (…) men så prøvede jeg ligesom bare at fokusere på nogle andre tanker”.
Som tidligere nævnt er det lykkedes mændene at ”overtale” sig selv til at fortsætte med at
sælge sex, da pengene fortsat har været i højsædet; og de fortsætter gerne længe, da
pengene fortsat trækker den dag i dag, også selv om de kommer op i årene. Svend på 48
har dog planer om at stoppe nu her, da ”det ikke er det værd længere”, men vil fortsætte ”i
branchen” ved at fungere som vagt for prostituerede kvinder. Men hvorfor skulle de også
stoppe? Som Niels svarer på spørgsmålet, om han har overvejet at stoppe:
62
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
”Næh. Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg har det så sjovt (...). Altså jeg synes det er så
nemt og det er sjovt og det (...) Der er mange gode ting ved det, men der er også
mange svære ting ved det. Men det er i bund og grund… hvad du gør det til, vil jeg
sige. Mange folk siger det dér med psyken, at det kan gå ud over folks psyke, og dér
har jeg det sådan, bevares, det kan det da også, men… hvis du har dig selv med i det,
så tror jeg altså ikke på, at det … kommer til at gå ud over din psyke. Det er jo de der
folk, som gør det fordi de føler de bliver nødt til det, og fordi de ikke har pengene til
at lade vær. Så kan jeg måske forstås det, at de får det dårligt med det psykisk, men
altså, jeg har ikke i hvert fald, og dem jeg kender, har det heller ikke specielt dårligt
med det. (…) Det er jo stadigvæk kun freelance for mit vedkommende, kan man sige”
(Niels).
Netop i denne situation italesættes fra intervieweren – i et spørgsmål, der er stillet til
samtlige mænd (”har du overvejet at stoppe med at sælge sex”) – en forventning om, at
prostitution det er da noget, som man holder op med på et tidspunkt. På samme måde som
flere af de andre der deler dette plot, nævner Niels senere, at han har dårligt selvværd, og at
han ofte ryger joints. Svend kobler sit drikkeri til prostitutionen, og på samme måde
fortæller Rasmus hvordan prostitutionen har ”taget noget fra ham”, og at han bliver
”psykisk dårlig”. Som Niels giver udtryk for ovenfor, har han det dog ikke dårligt som
følge af prostitutionen, og eksempelvis Karsten kan heller ikke komme i tanke om andre
negative konsekvenser af prostitutionen end muligheden for at blive banket af fyre, der har
noget imod homoseksuelle. At han bliver nødt til at gå fra sin undervisning, og ”ikke ser
folk fra studiet privat” kobles ikke til den daglige ”kundepleje”.
Dette kan tolkes som, at Niels og Karsten ikke er konsistente i deres menneskelige
plot. At de forsøger at benægte at prostitutionen eksempelvis ikke er så valgfri, som de
gerne vil have det til at fremstå, og at den ikke har haft negative konsekvenser for deres liv.
Under interviewene var dette i høj grad den følelse, Magne og jeg sad med, og det var
tydeligt, at deres personlige plot ikke var meningsfuldt for os gennem hele interviewet.
Fortællingerne kan samtidig tolkes som, at de søger at forhandle et meningsfuldt
menneskeligt plot indenfor rammerne af den givne interviewsituation. At de ved hjælp af
legitimerende forklaringer forhandler en position som myndige og frie, som jeg vil vise
senere. Inden da vil jeg dog se nærmere på de andre positioner i rummet.
6.4 Pengene som motivation og sen debut
Den anden kvadrant af rummet – øverste, højre hjørne – er kun repræsenteret af én mand,
Morten, for hvem motivationen for at sælge sex ligeledes er penge, men som har haft en
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
63
sen debut. Morten sælger udelukkende sex til kvinder og debuterede forholdsvist sent i en
alder af 27 år. Dette en aften hvor han mødte en ældre kvinde på et værtshus som købte
ham nyt tøj og inviterede ham ud at spise mod forventning om, at han fulgte med hende
hjem. Han benytter ingen særlige positive vendinger om denne eller efterfølgende
oplevelser med salg af sex, men beskriver debuten som tilfældig: ”Jeg havde slet ikke
regnet med, at det skulle ende med det, den gang” og som ”sjovt”. Samtidig nævnes ingen
negative sider eller hændelser (bortset fra omgivelsernes reaktion), og Morten har aldrig
oplevet at skulle sige nej til en kunde eller ikke at have haft lyst. Han beskriver sin
prostitutionskarriere som en form for on-and-off prostitution, hvor han prostituerer sig i
perioder, hvor dette er belejligt, og Morten gør sig derfor ingen planer om at stoppe med at
sælge sex
6.5 Udlevelse af seksualitet som motivation og tidlig debut
I rummets tredje kvadrant befinder der sig de mænd, hvis prostitutionskarriere er
kendetegnet ved, at de har debuteret med salg af sex i en forholdsvis ung alder, og hvis
motivation for at sælge sex i større eller mindre grad er udlevelsen af egen seksualitet
(tillige med pengene, der ligger som latent ”baggrundsfaktor” for samtlige af mændene).
Der er således tale om mænd, der tænder på at blive betalt for at have sex, eller på anden
måde udlever egen seksualitet gennem prostitution. Eksempelvis ved at dække tidligere
nævnte store behov for sex, som Phillip forklarer på spørgsmålet om det ville være svært
for ham at stoppe med at sælge sex:
”Jo et eller andet sted tror jeg måske nok, at jeg ville have svært ved det. For jeg kan
jo godt lide det. Og hvis ikke jeg gjorde det, så ville jeg have alt muligt sex ved siden
af, privat sex. Og det er jo fedt nok at få pengene for noget, jeg godt kan lide at lave”
(Phillip).
At der ikke blot er tale om et salg af sex som et ”middel til målet”, men at selve den
seksuelle akt er en del af målet i sig selv, har desuden betydning for valget af kunder. Disse
bliver i højere grad valgt til og fra ud fra et kriterium om, at mændene i et vidst omfang
skal kunne tænde på dem. Det er således vigtigt for mændene, at salg af sex ikke bare er et
job, men at begge parter får noget ud af det, som Patrick forklarer:
64
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
”Jeg vælger så at sige, at jeg vælger hvad jeg vil ha’, og kombinerer det med det
vedkommende søger, så vi rammer det, vi begge to søger. Så jeg søger kun dem, der
søger det samme som mig” (Patrick).
Med undtagelse af debutalder minder mændene i denne kvadrant på mange områder om
mændene i den sidste kvadrant, når hele fællesplottet tages i betragtning, hvilket vil sige, at
mændene i denne position på mange områder deler fællesplottet – ”et supplement til livet”
– med mændene i rummet fjerde kvadrant. Et plot, som vil blive uddybet nedenfor.
6.6 Udlevelsen af seksualitet som motivation og sen debut
Mændene i rummets fjerde kvadrant (nederste højre hjørne) har, på samme måde som
mændene i nederste venstre hjørne, udlevelsen af egen seksualitet som motivation for at
sælge sex. Modsat ovennævnte gruppe har de dog sen debut, og Anders, Janus og Preben
har alle debuteret med salg af sex efter de fyldte tredive år. Og Alexander (der har oprettet
en escortannonce, men aldrig har fået kunder), har forsøgt at debutere med salg af sex i
midten af tyverne. De har alle debuteret (eller forsøgt at debutere) som led i udlevelsen af
egen seksualitet, som eksempelvis Anders fortæller om sin debut: ”Det var ikke bare et
job, kan man sige. Altså, jeg blev jo selv tændt af det, og sådan har jeg nok haft det mere
eller mindre hver gang”.
6.6.1 Et supplement til livet
Et af de forhold som går igen i de individuelle plot hos mændene i denne position i
rummet, og som dermed udgør en del af fællesplottet, er det forhold, at mændene har en
anden indkomst end salg af sex – og stort set alle fuldtidsarbejde. Prostitutionen finder
derfor sted i begrænset omfang, da denne skal tilpasses arbejde såvel som andre interesser,
og mændene i denne position har derfor som oftest kun et par kunder om måneden – nogle
gange lidt flere, andre gange lidt færre. Med undtagelse af Janus der ejer en klinik og ved
siden af sit deltidsarbejde har op imod 30-40 kunder om måneden.
Debuten har fundet sted, da de er blevet tændt af tanken, og mændene har alle haft
en god debutoplevelse (om end denne hos flere har været oppe til ”forhandling”
efterfølgende, jf. afsnittet om forhandling, lyst og positionering). Men de har haft en god
følelse, samt en oplevelse af, at det var nemme penge, og når de nu godt kan lide at have
sex ”hvorfor så ikke fortsætte?”, som Janus udtrykker det. På samme måde som flere
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
65
mænd i andre positioner i rummet beskriver størstedelen sig som havende en stor sexlyst,
og hvis ikke de havde sex med kunderne, ville de sandsynligvis bare have sex med andre
mænd/kvinder. Mændene benytter så at sige kunderne som substitutter for private partnere.
De adskiller derfor heller ikke i samme omfang sex med private partnere og sex med
kunder, som eksempelvis Janus udtrykker det på spørgsmålet om forskellen mellem at
dyrke sex med en kunde og dyrke sex privat:
”Det er der ikke! (…) Altså selvfølgelig er der ikke nogle følelser i, når du har en
kunde, så den forskel er der, selvfølgelig. Men igen altså, jeg vil ikke sige, at jeg er
besat af sex, men jeg kan godt lide at dyrke sex, også selv om der ikke er nogen
følelser i det. Så umiddelbart er der det ikke” (Janus).
Det gælder derfor heller ikke på samme måde for disse mænd om hurtigst muligt at komme
ud af døren igen, men om at levere en god ydelse så kunden bliver glad. Og for at dette
skal kunne lade sig gøre, må de også selv kunne tænde på kunden, og have lyst til sex på
det pågældende tidspunkt. Dermed ikke sagt, at de selv ville have valgt kunden, hvis ikke
pengene var med i billedet, men mændene skal til en vis grad kunne tænde på kunden og
situationen, ellers takker de nej. At mændene selv skal få noget ud af prostitutionen rent
seksuelt, og derfor også skal finde deres kunder attraktive kommer bl.a. til udtryk i en
situation, hvor Patrick vælger at smide en kunde ud af sin dør, da han har løjet om sin piks
størrelse, hvormed Patrick ikke mener, at kunden kan yde tilstrækkeligt i situationen.
At have ”problemer” med at tænde på kunden lader i højere grad til at forekomme
for mænd der sælger sex til mænd, end for mænd der sælger sex til kvinder. Eksempelvis
Preben, tænder på alle kvinder, som han udtrykker det: ”Jeg synes altid, de er lækre. En
kvinde hun er fræk, lige meget om hun er stor eller fed, eller tynd eller tyk”. Hvor vidt
dette er hele sandheden eller kan tolkes som led i en forklaringsstrategi, vil jeg dog vende
tilbage til senere.
Der er ingen af mændene i denne kategori, der fokuserer på at stoppe med at
sælge sex, da de stadig i dag har lyst til sex og tænder på at sælge sig selv. Men de
forventer at dette automatisk vil ske efterhånden som de bliver ældre og kunderne bliver
færre – eller hvis de finder en partner eller et bedre betalt fuldtidsjob inden. De
homoseksuelle mænd i denne position beskriver sig selv som meget sociale, og salg af sex
indgår som del i deres socialliv såvel som i deres sexliv som eksempelvis i Phillips
tilfælde, der går i biografen og laver mad sammen med flere af sine kunder (uden at få
66
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
betaling). Prostitutionen fungerer på denne måde som et ”supplement”, som Mathias
udtrykker det:
”(…) jeg har faktisk gjort det fordi det er pirrende, og fordi det er gode penge. Det er
et supplement til livet” (Mathias).
Prostitution italesættes således i dette plot som et positivt ”ekstra”, hvor det er nemt at
takke nej til kunden og vælge pengene fra, hvis ikke mændene selv får noget ud af det på
den ”seksuelle konto”, eller hvis ikke salg af sex passer ind i deres dagligdag. Også denne
udlægning kan dog tolkes som et forsøg på legitimering af karrieren og en forhandling af
en position som ”almindelig” mand, som det skal blive tydeligt af følgende afsnit, hvor
netop forhandlingen i interaktionen mellem interviewer og interviewede tydeliggøres ved
at se på mændenes fortællinger i et account-perspektiv.
6.7 Legitimerende forklaringsstrategier
6.7.1 Typer af accounts
I artiklen Accounts definerer Scott og Lyman accounts som de mere eller mindre bevidste
sproglige handlinger, som personer foretager for at opretholde personlig integritet og status
(Scott & Lyman 1968: 46). Accounts anvendes ikke når mennesker ”engage in routine,
common-sense behavior” (Scott & Lyman 1968: 46), men forekommer derimod i situation
hvor ”a) en persons rolle, status eller handlinger opfattes som uacceptable eller upassende
samt i situationer hvor b) en person på den ene eller anden måde stilles til ansvar for sin
status eller sine handlinger” (Järvinen 2005: 30). Mændenes brug af accounting-strategier
i interviewsituationen bunder således i, at de netop påtager sig den generaliserede andens
attitude. Som ovenfor nævnt er grundvilkåret for situationen, at prostitution er centrum for
det menneskelige plot, og hvordan svarer man på spørgsmål om negative sider ved
prostitution eller grunde til at holde op – spørgsmål, der peger mod en common sense
verden, hvor prostitution ikke bare er godt – og samtidig præsenterer et foretrukkent selv
som prostitueret mand? De legitimerende forklaringer har til formål netop at få bragt det
foretrukne selv på banen igen, og accounts fungerer således som legitimering af individets
rolle, status eller handling.
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
67
Scott og Lyman skelner mellem to typer af accounts – undskyldninger og
retfærdiggørelser. Ved retfærdiggørelser påtager man sig ansvaret for den pågældende
handling, men fraskriver sig de negative karakterer denne er tillagt (Scott & Lyman 1968:
47). I nærværende kontekst enten ved at påvise at prostitution ikke nødvendigvis er
negativt, eller at man ikke er ”rigtigt” prostitueret. Ved undskyldninger derimod accepteres
at handlingen (prostitution) har negative konsekvenser, men man afviser at have det fulde
ansvar for handlingen (Scott & Lyman 1968: 47). I nærværende tilfælde vil mændene ved
brug af denne type accounts derfor argumenterer for, at de ikke selv kan stilles til ansvar
for, at de er prostituerede. De har ikke selv valgt denne position, men er mere eller mindre
ufrivilligt havnet dér som resultat af udefrakommende faktorer. I forlængelse af Scott og
Lymans teori arbejder Pestello med fire typer af accounts, henholdsvis tvang, undtagelse,
benægtelse og fortielse (Pestello 1991: 32), hvoraf undtagelse og benægtelse er særligt
væsentlige i denne sammenhæng, om end alle fire typer af accounts benyttes i et eller flere
af interviewene.
6.7.2 Jeg er anderledes – jeg har det godt som prostitueret
Undtagelse som forklaringsstrategi dækker udsagn, der indikerer, at den pågældende
handling eller personen selv er undtagelsen fra reglen (Järvinen 2003: 219). At de
eksempelvis ikke er som de andre, negativt definerede prostituerede. Flere af mændene (af
de i såvel rummets første som tredje og fjerde kvadrant) benytter denne strategi, som
eksempelvis Janus, der adskiller sig fra ”den lille thailuder nede på hjørnet” ved at have
”ordnede forhold”, og dermed ikke tilhører den negative stereotyp af kvindelige
prostituerede:
”Igen altså vi er et ordentligt sted. (…) Og vi har momsrefusion på de remedier osv.
vi bruger. Vaskepulver, cremer, olier, så vi betaler rent faktisk både skat og moms.
Altså, men det er igen, det skal være ordnede forhold. Det kan godt være at hende den
lille thailuder nede på hjørnet, at hun ikke gør [betaler skat], men jeg ved jo ligesom
ikke, hvad det er for en kunde, jeg har inde næste gang. Det kan jo ligeså nemt være
en medarbejder fra Skat” (Janus).
Benægtelse derimod dækker udsagn der søger at redefinere en situation, så den fremstår
uproblematisk (Pestello 1991: 39), tilsvarende Scott & Lymans ”retfærdiggørelse”
(Järvinen 2003: 19). Tidligere nævnte italesættelse af prostitution som et positivt
supplement til livet, samt udlægningen fra flere af mændene om, at de så at sige helt
68
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
”tilfældigt” er havnet i prostitution, kan ses i dette perspektiv. Som strategi til at legitimere
deres valg. Det er ikke mændene selv, der har valgt at prostituere sig (som de der vælger
prostitution i mangel på bedre, tør man tilføje). Det er i stedet en pudsig indskydelse som
viste sig at bringe positive oplevelser og nemme penge med sig, og de har så valgt fortsat
at ride på bølgen. Som konsekvens heraf italesættes i særlig grad de positive aspekter ved
salg af sex, for hvis der er negative sider ved at prostituere sig, frafalder legitimeringen
givet ved denne forklaring, da de jo netop selv er herrer over situationen og derfor bare kan
stoppe. Men hvem siger også, at de ikke gør det, den dag prostitutionen ikke længere
passer ind i deres hverdag? Det er i hvert fald dette svar samtlige af mændene, der benytter
denne strategi, giver.
Blandt de der benytter benægtelse som account-strategi er Niels. Niels synes
Magne er lækker, og vil gerne mødes med ham igen (jf. informantbeskrivelsen). Han vil
derfor gerne præsentere et selv, der betoner normalitet, fornuft og seksuel formåen.
Prostitution fremstilles derfor som et aktivt tilvalg, da det er ”sjovt”. Han har det ikke
psykisk dårligt som følge af prostitution, som ”de der folk, som gør det, fordi de føler, de
bliver nødt til det”, eftersom han kan stoppe, hvornår det skulle være, da han ”kun er
freelance” (et argument der ligeledes benyttes af Mathias, Anders og Patrick). I denne
kontekst er det således ikke muligt for Niels at italesætte sit lave selvværd som
sammenhængende med prostitution, og i stedet betones de positive sider ved salg af sex i
interviewet, og lavt selvværd samt brug af hash ”frakobles” prostitutionen.
Ifølge Scott og Lyman kan de legitimerende forklaringer blive miskrediterede,
hvis fremtoningen af personen, der fremfører forklaringen, ikke stemmer tilstrækkeligt
overens med disse (Scott og Lyman 1968: 54). Efter interviewet med Niels noterer27
Magne følgende:
”Han virkede dog også meget skrøbelig under overfladen, og ud fra nogle af
de ting han siger (og hele hans udstråling), er det tydeligt, at han ikke har haft
det alt for nemt, da han voksede op, og heller ikke har det alt for nemt i sit
voksne liv” (Magnes interviewnoter).
Denne vurdering står i stærk kontrast til Niels’ egne ord om som ”nemt” og ”sjovt”,
hvorfor Niels’ menneskelige plot ikke forekommer konsistent, og han formår således ikke
27
Efter hvert interview har Magne og jeg hver især skrevet noter til interviewet (jf. bilag B.3.2 om
interviewnoter).
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
69
at ”bridging the gap between action and expectation” (Scott & Lymen 1968: 47), som
ellers er formålet med accounts. Vi er således efterladt med det helhedsindtryk, at
prostitutionen har negative konsekvenser for Niels, til trods for hans forklaringer om det
modsatte. Inden for et fænomenologisk-interaktionistisk perspektiv betyder dette dog ikke,
at Niels ikke oplever sine psykiske problemer som adskilt fra sin prostitution, til trods for
at denne sammenhæng måtte opleves af andre. Mændenes udsagn og brug af legitimerende
forklaringer er udtryk for virkeligheden, sådan som den fremstår gennem deres erfaring i
interviewsituationen.
En anden, som heller ikke har haft det alt for nemt i sin opvækst, og som også i
høj grad benytter sig af benægtelse, er Patrick. Dette i forhold til en generaliseret anden
som i særlig høj grad inkluderer samfundet som helhed, og dermed en negativ holdning til
prostitution. Forstået på den måde, at han ikke blot efter debuten men kontinuerligt
gennem hele sin prostitutionskarriere legitimerer sine handlinger over for sig selv som i
nedenstående eksempel.
I: okay. Og så var det 600 kr.?
P: Ja. Og så på den måde (griner lidt) fik jeg jo ligesom en indtjening samtidig med
en nydelse - og så samtidig ved at få penge for det også.
I: Ja, ja
P: I starten tænkte jeg nok, at det var, altså, at det virkede lidt kynisk.
I: Ja. Hvorfor det?
P: Eller på en anden måde måske ydmygende, øhm, at blive betalt for sex. Men, men,
så har jeg så prøvet, om jeg kunne vende det til noget positivt.
I: Ja.
P: Og det har jeg så formået. Jeg har tænkt, at jamen altså jeg kan selv vælge hvad
det for nogle, jeg har lyst til at ha’ sex med. Og jeg kan selv sætte en pris. Jeg kan
sådan set altså selv vælge, hvad det er, jeg har lyst til. Og hvis der er nogle, der
overskrider det, jeg har lyst til, så siger jeg nej. Og på den måde så overskrider jeg
ikke mine egen grænser og føler ikke ubehag ved det.
(I: interviewer, P: Patrick).
Herved legitimerer Patrick sit salg af sex over for sig selv ved at argumentere for, at han
ikke er afhængig af salget, men kan sige nej, hvis han ikke har lyst. Der er således intet
problematisk ved hans situation, og han får således forklaret, at der ikke er noget
ydmygende i at sælge sex, men derimod noget handlekraftigt. Derudover italesætter
Patrick i særlig grad den bekræftelse, som prostitutionen giver ham, og grundet at han som
barn har været udsat for incest, passer Patrick som fod i hose med de kausale
forklaringsmodeller, der tager udgangspunkt i prostituerede som psykopatologiserede.
70
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
Inden for dette perspektiv kan de seksuelle overgreb, som han har været udsat for som
barn, direkte tolkes som årsagen til, at han søger bekræftelse gennem sex og ved at sælge
sin krop. En forklaringsmekanisme der ikke indfanges af et fænomenologiskinteraktionistisk perspektiv, men som heller ikke formår at forklare, hvorfor Patrick i store
træk deler fællesplot med en række af de andre mænd i rummet, der ikke har været udsat
for overgreb i barndommen. Eller hvorfor netop prostitution er blevet Patricks kilde til
bekræftelse og ikke ”bare” sex uden betaling?
6.7.3 Ofre for samfundet
Rasmus benytter den ”omvendte” strategi af benægtelse og anerkender fuldt ud, at han er
havnet i en uheldig situation. Han forklarer fra start af, hvordan han er havnet i prostitution
som følge af det lave beløb, de fik i lommepenge på den institution, han boede på:
”Jeg tror der i starten, der havde jeg rigtig meget brug for det, også fordi at jeg jo
ligesom boede på institution. Og de lommepenge man fik der, det var ikke liige, det
var ikke noget du ku’ råbe hurra for. Det var noget med 20 kr. om dagen mandag til
torsdag og så 100 kr. om fredagen” (Rasmus)
På samme måde benytter Svend denne forklaringsstrategi i tidligere citerede udsagn om, at
bevæggrunden for at han startede med at sælge sex, var for at supplere sin lærlingeløn.
Rasmus forklarer endvidere, hvordan han senere hen er fortsat med at prostituere sig som
konsekvens af den lave sats for ungeydelse. Rasmus og Svend benytter sig herved af den
form for forklaring, som Klinker og Rasmussen kalder offer-accounting (Klinker &
Rasmussen 2008: 99). En underform af Pestellos forklaringsstrategi tvang. En strategi der
benyttes ved at argumenterer for, at vedkommendes situation skyldes udefrakommende
faktorer (Pestello 1992: 33, Järvinen 2003: 219). Som det fremgår af citaterne er det ikke
Rasmus’ og Svends skyld, at de er prostituerede, det er en konsekvens af de
livsbetingelser, de har haft. De fremstiller således sig selv som ofre for samfundet – for den
lave lærlingeløn, lommepenge og ungeydelse, som har ”tvunget” dem ud i prostitution.
Som konsekvens heraf italesættes i særlig grad det negative ved prostitutionen – at både
Rasmus og Svend har det psykisk dårligt, og at de begge drikker som følge heraf, som
eksempelvis Svend udtrykker det: ”Alle de ting folk vil have ik’ (…) så går du ud og
drikker dig lidt halvfuld og så’n noget, ik’. Og bruger de fleste penge på det lige
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
71
pludselig”. Som følge af denne forklaringsstrategi udelukkes eventuelle positive sider ved
at prostituere sig fra det menneskelige plot.
6.7.4 Jeg tænder på alle mine kunder
En sidste type af legitimerende forklaring er den Pestello kalder fortielse, som tages i brug
i de situationer, hvor informationer om et givent problem tilbageholdes (Pestello 1991: 41,
Järvinen 2003: 219). Denne form for accounting kan tænkes at være i spil ved Prebens
fortælling om, at han kun sælger sex til kvinder (eller den kvindelige part i par). Prebens
personlige plot virkede ikke meningsfuldt for mig i interviewsituationen. Han sagde ikke
særlig meget, og svarede ofte ved at gentage halvdelen af spørgsmålet. På et tidspunkt
benyttede han vendingen ”det var da jeg var ude for at sutte af”, som man normalt
benytter om oralsex med mænd (”sutte af”), mens det hedder ”slikke”, hvis der er tale om
oralsex med en kvinde, hvilket kan tyde på, at der er noget han fortier. Han mener også, at
en illegalisering af prostitution vil betyde, at ”de [hans kunder] ville gå ud og voldtage”.
En tanke, som oftest er knyttet til mænd, og som ligeledes kan pege mod mandlige kunder.
Samtidig svarede Preben dog på spørgsmål enslydende med de andre mænd, og han er
kontaktet via sin annonce for salg af sex til kvinder, så hvem er jeg til at kunne afgøre, om
det hedder at ”sutte” piger ”af” i Jylland, og om Preben er af den holdning, at kvinder ville
begå flere voldtægter (?). I flere at interviewene udtrykkes dog stor frygt for fordomme og
stigmatisering for at være såvel homoseksuel som prostitueret – kategorier som
eksempelvis Janus selv tager afstand fra: ” Fordi at man engang imellem har sex med en
mand, så bliver man hurtigt stemplet som homoseksuel. Og det er egentlig ikke det jeg vil”
– og Kippe finder i sit studie af mandlige prostituerede, at det er mere socialt acceptabelt at
have kvindelige end mandlige kunder (Kippe i Møllhausen 2009: 85). Preben er desuden
interesseret i at sælge sex til mig (han tilbyder dette flere gange under interviewet) og
dermed i at fremstå seksuelt attraktiv og formående. At Preben skulle ønske at skjule, at
han også sælger sex til mænd (hvis dette er tilfældet), kan tænkes at hænge sammen
hermed. I forlængelse heraf bliver et eventuelt ubehag ved at sælge sex til mænd umuligt
for Preben at italesætte i interviewsituationen, og tidligere citat af Preben om at han finder
alle kvinder lækre uanset deres udseende, kan i denne sammenhæng tolkes som
kompenserende, eller overdrivende, for det forhold, at han (måske) har sex med personer,
som han ikke tænder på.
72
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
De fire typer af forklaringsstrategier benyttes således af flere af mændene,
undtagelse og fornægtelse af mænd i forskellige positioner i rummet, mens fortielse
benyttes af en af mændene i rummets fjerde kvadrant, og tvang af mænd i rummets første
kvadrant.
6.8 Sammenhæng mellem accounting, plotning og typer af
prostitutionskarrierer
Mændene benytter således forskellige strategier til at legitimere deres position – og dette
netop i en forhandling med Magne og jeg som interviewere. Som tidligere nævnt indtager
vi som interviewere en aktiv rolle i meningsproduktionen, og vores forholdemåde og
positionering fordrer således bestemte fortællinger og forklaringer. Eksempelvis kan vores
ønske om at skabe et frit rum for fortællinger om prostitution (bl.a. udtrykt gennem
spørgsmål som ”Kan du fortælle mig om det gode ved at sælge sex?” og ”Hvad kunne
være de mindre heldige/dårlige ting ved at sælge sex?”) medføre at særlige positive forhold
italesættes. Såvel som en udtalt forståelse af prostitution som ikke entydigt positivt (fx
udtryk gennem ovennævnte spørgsmål om at stoppe i prostitution), kan tænkes at
foranledige brug af eksempelvis undtagelse og benægtelse som forklaring. Dermed dog
ikke sagt, at en ”interviewer-effekt” havde været mulig at undgå, hvis vi havde stillet andre
spørgsmål, eller havde forholdt os anderledes i situationen, blot at vores fremtoning,
forholdemåde og position har medført at særlige fortællinger er udvalgt frem for andre, og
at nogle fortællinger er blevet udelukket fra de menneskelige plot, da mændene har skullet
legitimere deres position. At nogle af mændene udtrykker, at prostitution er et positivt
element i deres liv, mens andre fortæller, hvordan de i større eller mindre grad er blevet
”tvunget” ud i prostitution, og oplever en række negative konsekvenser som følge af
prostitutionen, er således bl.a. et resultat af interviewet og den specifikke ”anden” såvel
som af den legitimerende forklaring, de har valgt at benytte for at bevare ”ansigt” (sagt
med Goffmans term). Interviewsituationen og forklaringsstrategi konstruerer således
bestemte fortællinger frem for andre. At mændenes fortællinger tolkes som
”legitimeringer” er dog ikke at forstå som at fortællingerne ikke er virkelige, og at de ikke
oplever eksempelvis positive og negative følger af prostitution. Blot at fortællingerne også
udtrykker forhandlingen mellem interviewer og informant. Virkeligheden er som den
fremtræder for subjektet (om end konstrueret i interaktion), og i et fænomenologisk-
6. Menneskelige plot og rum for prostitutions-karrierer
73
interaktionistisk perspektiv er mændenes erfaring således virkeligheden. Samtidig viser
rummet for prostitutionskarrierer, at virkeligheden også er, at mændene i forskellige
positioner (til trods for forskellige former for accounting) deler en række erfaringer i
fortider, nutider og fremtider – deler fællesplot – og at der således er en række
sammenhænge mellem debutalder, motivation, incitament for at fortsætte, opfattelse af
prostitution og konsekvenserne af denne, antal kunder, relation til kunder og overvejelser
om at stoppe. At der eksisterer forskellige typer af prostitutionskarrierer, og at vejen ind i
og udlevelsen af karrieren såvel som planerne (eller mangel på samme) om vejen ud af
prostitution varierer med positioneringen i rummet.
74
7. Diskussion og konklusion
7. Diskussion og konklusion
I de foregående afsnit har fokus været på de prostituerede mænd, deres livsverden og deres
fortællinger. I dette afsnit samles op på mændenes erfaringer og mine tolkninger heraf, og
de diskuteres i relation til den eksisterende forskning, andre teorier og valget af metode.
Endvidere konkluderes på specialets videnskabelige bidrag til forståelsen af vejen ind i og
udlevelsen af mandlige prostitutionskarrierer. En del af vidensbidraget er specialets
fænomenologisk-interaktionistiske perspektiv, som selvsagt er af afgørende betydning for
analyserne og de følgende konklusioner, og afsnittet tager derfor sit udgangspunkt her.
7.1 Fænomenologisk-interaktionismes særlige blik på mandlig prostitution
Med udgangspunkt i et ønske om åbenhed for såvel mændenes oplevede vej ind i og
gennem en prostitutionskarriere, som for det forhold at erfaringer varierer alt efter den
sociale
kontekst,
har
jeg
formuleret
en
videnskabsteoretisk
position
kaldet
fænomenologisk-interaktionisme. Ved at kombinere fænomenologien og interaktionismen,
som traditionelt set betragtes som modstående positioner, er skabt et perspektiv, som giver
mulighed for at forstå, at det levede liv rummer mange erfaringer, men at konteksten og
interaktionen mellem mand, interviewer og det omkringliggende samfund er afgørende for,
hvilke erfaringer der trækkes frem i interviewet. Ved at trække på en kombination af
Meads teori om tid og Ricours teori om emplotment har perspektivet bidraget til en
forståelse af, hvordan nutid og fortid kan tolkes som sammenhængende frem for adskilte,
og i forlængelse heraf hvordan erfaringernes fakticitet ikke står i modsætning til deres
konstruerede karakter. Hvordan mændene konstruerer et sammenhængende menneskeligt
plot, som tager udgangspunkt i nutidens perspektiv uden at tabe fortiden af syne.
Med arven fra interaktionisme sætter fænomenologisk-interaktionisme desuden
fokus på interviewet som et socialt møde, hvori mændene såvel som interviewer søger at
positionere sig mest hensigtsmæssigt i forhold til situationen. Dette perspektiv har bidraget
til en forståelse af mændenes brug af forklaringsstrategier (accounts), som er et særligt
fokus i analysen og af afgørende betydning for tolkningen af de menneskelige plot, og for
7. Diskussion og konklusion
75
forståelsen af eksempelvis hvorfor særlige negative eller positive erfaringer medtages i
mændenes fortællinger.
På
samme
måde
som
andre
videnskabsteoretiske
positioner
tilbyder
fænomenologisk-interaktionisme dog kun ét sæt briller, hvormed visse forhold bliver
tydelige, mens andre sløres. Som perspektivet er anvendt her, er fokus på de kontekstuelle
interaktioner, og det billede, der træder frem, er således partielt og orienteret mod
mikroniveau.
Som
konsekvens
heraf
udelukkes
eksempelvis
funktionalistiske
forklaringsstrategier eller eventuelle bagvedliggende socio-økonomiske og psykologiske
forklaringsmekanismer fra synsfeltet. Forklaringsmekanismer, som kunne være relevante i
forhold til eksempelvis at forstå en eventuel sammenhæng mellem Niels’, Jørgens og
Rasmus’ dårlige forhold til deres familie (seksuelle overgreb, manglende kontakt og
fjernelse fra hjemmet) og deres vej ind og forbliven i prostitution. Som tidligere nævnt
bidrager disse forklaringer dog ikke til en forståelse af selve positionsskiftet fra ikkeprostitueret til prostitueret, såvel som til en forståelse af hvorfor de andre mænd, som har et
godt forhold til deres familie, også har prostitueret sig. Disse er blot nogle af de forhold,
som fænomenologisk-interaktionisme ikke har blik for. Styrken ved fænomenologiskinteraktionisme er derimod muligheden for at stille skarpt på netop forhold omkring vejen
ind i og gennem en prostitutionskarriere. Stille skarpt på fællestræk i mændenes livsverden
omkring deres positionsskifte, på deres ”kastethed28 i smag”, samt på de menneskelige plot
og sammenhænge på tværs af disse. Ved at kombinere styrker fra fænomenologien og
interaktionismen er overkommet nogle af begrænsningerne ved de to traditioner i forhold
til at gennemføre en analyse af netop disse forhold, og vejen er banet for eventuel fremtidig
videreudvikling af perspektivet og af brugen af dette i relation til mandlige prostituerede.
7.2 Mere og andet end baggrund og rationale – normer, holdninger og smag
I Vejen ind i prostitution analyseredes hvad det vil sige at være tilgængelig for en position
som prostitueret samt positionsskiftet fra ikke-prostitueret til prostitueret. Jeg analyserede,
hvordan mændene har befundet sig i en position, hvor salg af sex har været en mulighed,
eksempelvis i vejkanten i Italien, på barstolen, i røret på kontaktlinjen eller foran skærmen.
En position som de er blevet placeret i grundet deres smag, og hvor de netop som følge af
deres lyst til at ”prøve det”, tilsammen med et komplekst holdningssæt af såvel negative
28
Jf. Heideggers begreb om kastethed som er uddybet i afsnittet om videnskabsteoretisk perspektiv.
76
7. Diskussion og konklusion
som positive holdninger til prostitution, har været tilgængelige for prostitution og har
indtaget positionen. Med udgangspunkt i mændenes fortællinger om deres sociale miljø,
samt om positive holdninger til prostitution i det homoseksuelle miljø, argumenterer jeg
for, at en ændring til en mere positiv holdning til prostitution har fundet sted hos flere af
mændene. Dette gennem det homoseksuelle miljø og/eller gennem kendskab til
prostituerede og prostitution inden debut. Argumentationen tog udgangspunkt i Bechs teori
om den homoseksuelle som sociokulturel persontype samt i Meads teori om den sociale
gruppes indvirken på individets erfaring og livspraksis. Man kan i denne sammenhæng
stille spørgsmålstegn ved, om Bechs analyser af det danske, homoseksuelle miljø i 70’erne
og 80’erne er repræsentative for det homoseksuelle miljø på barerne, i bladene og på nettet
i 90’erne og 00’erne, (hvor de homoseksuelle mænd i undersøgelsen har debuteret). Her til
vil mit umiddelbare svar være, at det er der meget, der tyder på, men at billedet ikke er helt
så entydigt, som det fremstår hos Bech. Dette eftersom der også er homoseksuelle
(prostituerede) mænd, for hvem det homoseksuelle miljø ikke nødvendigvis indbefatter et
højt forbrug af anonyme og intime møder; og i forlængelse heraf en positiv attitude til
prostitution. I deres analyse af 12 prostituerede mænd finder Lautrup og Heindorf ikke
belæg for, at prostitution er mere accepteret i de homoseksuelle miljøer end i det øvrige
samfund, eftersom de blandt mændene finder en angst for at blive stigmatiseret, ”også i det
homoseksuelle miljø” (Lautrup & Heindorf 2003: 65). Som tidligere nævnt udtrykker
mændene i vores undersøgelse ligeledes en frygt for omgivelsernes reaktion, og for at blive
”stemplet”, ”set ned på”, eller ”kigget skævt til”, men i denne sammenhæng refereres
udelukkende til kolleger, familie, venner, naboer eller andre personer, man måtte møde i
det offentlige rum. Ikke til personer i det homoseksuelle miljø. Tværtimod italesættes
netop hér en positiv holdning til prostitution som noget frækt, og noget man da bare gør.
Desværre fremgår det ikke af Lautrup og Heindorfs analyse i hvilket omfang de mænd, der
frygter stigmatisering i det homoseksuelle miljø, bevæger sig i dette miljø. Eller om de
bevæger sig i andre dele af det homoseksuelle miljø. Dele der adskiller sig fra det tidligere
skitserede. Alt andet lige er en variation inden for det homoseksuelle miljø såvel som
mellem homoseksuelle (prostituerede) mænd mere plausibelt end ensartethed over hele
linjen, og også blandt ”vores” mænd findes variationer i opfattelsen af, og væren i, det
homoseksuelle miljø. Eksempelvis Karsten adskiller sig fra de andre ved udelukkende at
komme på ”homobarer”, hvor han mener, at der ikke finder prostitution sted.
7. Diskussion og konklusion
77
Samtidig finder Lautrup og Heindorf i deres materiale, at der er mænd for hvem
en mere åben eller laissez-faire holdning til prostitution har været afgørende for debut (på
samme måde som flere af vores mænd udtrykker det). De pointerer, at en gængs forklaring
for prostitutionsdebut blandt mænd, der tilfældigt bliver tilbudt muligheden, er ”Ja,
hvorfor ikke?!” (Lautrup og Heindorf 2003: 53). Uden adgang til deres empiri kan man
kun gisne om, hvor denne holdning ”kommer fra”, men alt andet lige støtter dette forhold
op om tolkningen om en holdningsændring som signifikant for positionering for flere end
blot (nogle af) de homoseksuelle mænd. I forlængelse heraf er det værd at huske på, at
hverken Bechs, Lautrup og Heindorfs eller min egen empiri er repræsentativ for
henholdsvis homoseksuelle eller prostituerede mænd (hvilket jeg vil vende tilbage til
nedenfor), men ved at sammenholde og kombinere analyserne vises, hvordan væren i dele
af det homoseksuelle miljø, måske også væren i andre negativt definerede positioner eller
blandt prostituerede positionerer mænd for at sælge sex. Tilsammen med en smag for
prostitution.
Jeg trækker i denne sammenhæng på Bechs forståelse af smag som en art
uforklarlig lyst, der ikke blot kan henledes til ”radikal anderledeshed, livshistorie og
personlighedstype”. Mændene har først og fremmest lyst til at prostitueres sig – de synes
det er frækt, er nysgerrige, eller de vil bare gerne prøve det af. Ikke nødvendigvis fordi de
er marginaliserede eller har patologiske karakteristika, men fordi de har smag for det. Dette
er således en art grundvilkår uafhængigt af, at de er bevidste omkring, at ”sex ikke er noget
man køber og sælger”, som Janus udtrykker det i tidligere nævnte citat. Eller måske netop
fordi de ved, at salg af sex er uacceptabelt, og derfor tiltrækkes af det. Lyst og smag har i
analysen vist sig afgørende for prostitutionsdebut, og fremtidige analyser af mandlig
prostitution bør derfor tage stilling til dette forhold. Dermed ikke sagt, at prostitutionsdebut
ikke kan tolkes som resultat af eksempelvis rationelle valg eller psyko(pato)logiske
karakteristika, men nærværende analyser viser, at disse forklaringsmekanismer i bedste
fald bidrager til en meningsfuld forståelse af dele af den mandlige prostitution, samt at der
er tale om andre (og flere) forhold, når mænd finder vej ind i prostitution.
78
7. Diskussion og konklusion
7.3 En bredere forståelse – typer af karrierer
7.3.1 Nye sammenhænge mellem motivation, debutalder og prostitutionskarriere
I Menneskelige plot og rum for prostitutionskarrierer analyseredes mændenes plotning
samt forskelle og ligheder i de menneskelige plot. På baggrund heraf identificerede jeg et
rum for prostitutionskarrierer udgjort af akserne ”motivation” og ”debutalder”, som
illustrerer de sammenhænge mellem debut, motivation og prostitutionskarrierer, som
sprang frem af interviewmaterialet. For de positioner i rummet, hvor der var sammenfald i
mændenes fortider, nutider og fremtider, analyseredes hvad jeg har valgt at kalde
fællesplot. Det vil sige plot, som går igen i mændenes fortællinger. Særligt to fællesplot
stod tydeligt frem i rummet: Primært et job og Et supplement til livet, som udtrykker
henholdsvis prostitutionskarrieren for de mænd, der har pengene som motivation og tidlig
debut, og de mænd, der har udlevelsen af egen seksualitet som motivation og sen debut.
Mens mændene, der deler sidstnævnte plot, oplever deres prostitution som et positivt
ekstra, oplever de mænd, hvis prostitution kan karakteriseres ved primært at være et job, en
række negative forhold såsom misbrug og psykiske problemer. Jeg argumenterer i
forlængelse heraf for, at plotningen af bl.a. disse positive og negative sider, foruden at
afspejle faktiske erfaringer, afspejler mændenes forklaringsstrategi for, hvorfor de befinder
sig i dette negativt definerede erhverv.
På baggrund af deres undersøgelse af prostituerede mænd peger Lautrup og
Heindorf på en tendens til, at de mænd, ”der aldersmæssigt startede tidligst med at sælge
sex, også er dem, som (...) synes at klare sig dårligst socialt” (Lautrup og Heindorf 2003:
58). Rummet for prostitutionskarrierer peger på samme tendens, at de, der har debuteret
tidligt, oplever flest negative følger. For at forstå denne sammenhæng er det dog
nødvendigt at huske på, at flere faktorer definerer rummet og fællesplottene, og at der
foruden debutalder er tale om forskellige former for motivation, og i relation til
fællesplottene eksempelvis forskellige forhold til kunderne og arbejdet, samt forskellige
muligheder og ønsker for at vælge kunder til og fra. Forskelle som varierer med følgerne af
prostitution. Men hvordan kan dette nu forstås? Inden for et fænomenologiskinteraktionistisk perspektiv er én mulig forståelsesramme den kropsfænomenologiske29.
29
Jakobsen benytter i sin analyse af mandlige prostituerede det kropsfænomenologiske perspektiv til at
begrebsliggøre hvorfor hendes informanter ”håndterer prostitutionsrelationerne meget forskelligt psykisk”
(Jakobsen 2009: 83ff).
7. Diskussion og konklusion
79
Ifølge Merleu-Ponty er kroppen ikke kun en biologisk mekanisme, men det medie
hvorigennem verden erfares. Merleu-Ponty benytter i denne sammenhæng begrebet om
egenkroppen, der er en samlebetegnelse for krop og bevidsthed. (Merleau-Ponty 1994:
100ff, Thøgersen 2004: 16). Erfaringer kan således ikke adskilles fra kroppen, hvilket i de
prostituerede mænds tilfælde eksempelvis betyder, at de ikke kan adskille deres handlinger
på lagenet fra deres bevidsthed. I de tilfælde hvor mændene har svært ved at håndtere
intimiteten grundet afsky over for kunden – tilfælde hvor de som Mathias tænker ”Fuck
mand, er det her pengene værd?” – vil de kropslige erfaringer således lagres i
egenkroppen. Herved vil den fysiske akt påvirke psyken, til trods for at flere af mændene i
denne type situation på samme måde som Mathias ” smækker endnu en film op inden i
hjernen, og får det overstået hurtigst muligt”. Mændene, der debuterer tidligt og har
pengene som motivation, fortæller samstemmende om denne type oplevelser, mens
mændene, hvis prostitution er et supplement, undgår disse situationer ved at takke nej til
kunder, de ikke tænder på. Følgerne afhænger således (indenfor dette perspektiv) af
håndteringen af relationen til kunden og dermed af typen af prostitutionskarriere – ikke
udelukkende af alder.
Første og fjerde kvadrant var dog ikke de eneste positioner i rummet, som
mændene indtog, og rummet for prostitutionskarrierer peger endvidere på, at der er tale om
en mangfoldighed af typer af karrierer blandt prostituerede mænd.
7.3.2 En mere nuanceret forståelse af typer af prostitutionskarrierer
Når jeg har diskuteret mit speciale med venner og bekendte, er det blevet tydeligt, at det
generelle billede der fremkommer for deres nethinde ved ordet ”mandlig prostitueret”, er
den misbrugsramte trækkerdreng. Tidligere forskning såvel som nærværende analyse har
vist, at dette billede ikke længere er adækvat til at beskrive mandlige prostituerede i
Danmark. Derudover viser analysen, at forståelsen af mandlige prostituerede må udvides
fra tidligere nævnte enkelte kategorier (jf. forskningen på området) til et rum for
forskellige prostitutionskarrierer. Der er altså tale om flere typer af prostitutionskarrierer,
hvoraf nogle i højere grad end andre kan tænkes at være målgruppe for eksempelvis sociale
initiativer (kun få af mændene mener nu, at det sociale system kan og bør gøre noget for
dem). Et af analysens særlige bidrag er sammenhængen mellem netop motivation,
debutalder og prostitutionskarriere, samtidig med understregningen af nuancer og
80
7. Diskussion og konklusion
muligheden for at skifte position. At der eksempelvis er store variationer i gruppen af
mænd der udelukkende sælger sex for pengenes skyld, samt variationer mellem de, der
sælger sex via Internettet. Og at motivationen, og dermed prostitutionskarrieren, kan ændre
sig med tiden.
I denne sammenhæng er det værd at holde for øje, at nærværende undersøgelse
ikke er repræsentativ, og at en lang række andre positioner i rummet end de, mændene hér
indtager, kan tænkes at være udfyldt af mandlige prostituerede. Eksempelvis mænd med
anden etnisk baggrund end dansk kan tænkes at indtage andre positioner i rummet og at
dele andre fællesplot. På baggrund af indledende kontakt30 med prostituerede
”minoritetsdanskere” vurderer Jakobsen, at der hér er tale om en gruppe mænd, der
udlever deres homoseksualitet gennem prostitution, da de frygter for familiens og
omgivelsernes reaktion, hvis viden om deres seksualitet kom frem. I prostitutionen finder
de den nødvendige anonymitet samtidig med en mulighed for sex med andre mænd
(Jakobsen 2009: 57). Således italesættes udlevelsen af egen seksualitet som motivation for
disse mænd. Samtidig hermed kan man forestille sig at mændene, som følge af den meget
negative holdning til sex med andre mænd i deres sociale miljø, oplever stor ambivalens i
forhold til det at prostituere sig.
En anden gruppe mænd, der ikke indgår i undersøgelsen, er de såkaldte udendørs
prostituerede. Som nævnt i metodeafsnittet peger tidligere undersøgelser samt forstanderen
for mændenes hjem på, at de mænd, der kun prostituerer sig udendørs, er langt mere
udsatte end de mænd dette speciale beskæftiger sig med. Forstået således, at de har et eller
flere tunge sociale problemer som eksempelvis et misbrug. I forlængelse heraf kan
motivation i form af et ensporet fokus på penge til eksempelvis stoffer tænkes, og de
udendørs prostituerede har i kraft af deres udsathed givetvis en anden type
prostitutionskarrierer end de her skitserede. Der er således en masse positioner i rummet,
som endnu ikke er ”fyldt ud”; men ikke desto mindre viser rummet for
prostitutionskarriere, at et adækvat billede af prostitution indbefatter en stor variation i
typer af mandlige prostitutionskarrierer.
30
Jakobsen opnår ikke interviewaftaler med minoritetsdanskere, men chatter med flere over en længere
periode (Jakobsen 2009).
7. Diskussion og konklusion
81
7.4 De metodiske udfordringers betydning for vidensbidraget
De metodiske udfordringer, der knytter sig til netop dette felt, og måden hvorpå de er søgt
løst, har været afgørende for, at eksempelvis ovennævnte grupper ikke indgår i
undersøgelsen, og i forlængelse heraf for den viden specialet bidrager med. Den største
metodiske udfordring knytter sig til netop rekrutteringen af informanter og gennemførelsen
af interviews med personer, der ønsker at forblive anonyme. Til feltet af mandlige
prostituerede findes ikke en gatekeeper, som kan medvirke til kontakt til informanter eller
legitimere ophold i feltet. Om end teamet på boyfriend.dk og homosspot.dk til tider har
indtaget denne position, da vi har kunnet henvise utrygge eller utilfredse mænd på chatten
til, at ”teamet” har godkendt vores tilstedeværelse, har kontakten til informanterne været
præget af usikkerhed i forhold til, om man nu også kunne stole på os og på garantien for
anonymitet. Hvis Magne og jeg havde oprettet en chatprofil hver frem for at dele, kan man
forestille sig, at en mere kontinuerlig og personlig kontakt kunne være skabt. Eksempelvis
til flere af de mænd som ofte befandt sig på chatten og som udviste interesse for at deltage,
men som alligevel trak sig i sidste øjeblik, som fx ” Stiv mørk 23”. Hermed kunne en
større variation i livsverdener givetvis være opnået, da eksempelvis prostituerede med
anden etnisk baggrund i særlig høj grad lader til at frygte for at ”stå frem”. Dette var dog
grundet krav om køb af banner på boyfriend.dk (jf. metodeafsnittet) ikke muligt.
Problematikken er derimod søgt overkommet ved at inkludere email-interviews, hvor
anonymiteten i højere grad bevares. Email-interviews som metode giver udover
anonymitet informanten mulighed for at tage sig den nødvendige tid til at fortælle sin
historie, samtidig med at det som interviewer er muligt at følge op og ”spørge ind” ved at
sende opfølgende spørgsmål. Muligheden for at informanten springer fra i denne proces, er
dog i højere grad til stede end ved person- og telefoninterviews, hvor informanten sjældent
går midt i det hele eller lægger på. Mig bekendt er email-interviews endnu kun benyttet i
ringe omfang (se fx Bjerre 2007), men jeg mener i høj grad, at metodisk nytænkning ikke
blot
er
mulig,
men
også
nødvendig
indenfor
forskning
i
sværttilgængelige
individer/fænomener. Forhåbentlig kan nærværende undersøgelse og brugen af Internettet
heri bidrage til inspiration for en sådan nytænkning.
82
7. Diskussion og konklusion
7.5 Tilgængelighed og udlevelsen af prostitutionskarrierer
Da Anders som 20-årig står på baren i Berlin, befinder han sig i en position, hvor salg af
sex er en mulighed. På samme måde som ti år senere hvor hans smag ”placerer” ham i
røret på Træflinjen, har hans smag ”ført ham ind” på baren i Berlin, og i kontakt med en
anden mand. Og begge steder får han samme tilbud – at blive betalt for at have sex med en
ældre mand. Men i modsætning til ti år senere er 20-årige Anders ikke tilgængelig for at
sælge sex, da han anser det som helt forkert. Ti år efter har denne holdning ændret sig.
Anders er begyndt at færdes i det homoseksuelle miljø, har mange one-night-stands med
tilfældige mænd, og han ser ikke længere noget forkert i at prostituere sig. Tværtimod
tænder han på tanken om at kunne have sex og samtidig få penge for det.
At være tilgængelig for at sælge sex, og at indtage en position som prostitueret, er ikke
alene et spørgsmål om at bevæge sig i rum, hvor prostitution er en mulighed. Det er det i
høj grad også. Men som ovenfor pointeret er tilgængelighed også et spørgsmål om normer,
holdninger og smag. Om at synes at prostitution ”ikke er forkert”, og om at have lyst til at
indtage denne position.
På samme måde som Anders har de prostituerede mænd i undersøgelsen alle haft
lyst til at prostituere sig. Nogle har været motiverede for at udleve egen seksualitet, og alle
har de været motiverede for at tjene penge. Motiverede for at tjene ”nemme penge” som
mændene samstemmigt udtrykker det. Netop i kraft af deres positionering – deres
tilgængelighed – har mændene oplevet prostitution som ”nemt” og dermed skridtet fra
ikke-prostitueret til prostitueret som kort. De har inden debut haft kendskab til prostitution,
haft et komplekst holdningssæt til prostitution, og de har haft smag for at tjene penge på
netop denne måde. Og de har derfor gjort det. Og efter noget tid har de gjort det igen. Og
igen. De har udlevet en prostitutionskarriere. Eller rettere sagt: karrierer. I Anders’ tilfælde
som et supplement til livet, for nogle som primært et arbejde, og for andre en helt tredje
eller fjerde karrieretype. For de, der har delt fællesplot med Anders, har smagen for at
debutere, såvel som for at sælge sex i dag, fortrinsvis været en smag for kombinationen af
sex og penge. For de, der deler fællesplottet primært et arbejde, har en smag i form af
nysgerrighed for at afprøve noget nyt især været afgørende for debuten. At salg af sex
efterfølgende har fundet sted, såvel som at de i dag fortsat sælger sex, er i høj grad et
spørgsmål om en smag for nemme penge. For eksempelvis Mathias har smagen udviklet
7. Diskussion og konklusion
83
sig med tiden, og for andre af mændene er der tale om en anden form for smag. Fælles er
dog, at mændene har været tilgængelige, de har fulgt deres smag, og finder den dag i dag
stadig smag for prostitution. De er således (for)blevet prostituerede, og har udlevet typer af
karrierer, der eksisterer i rummet af prostitutionskarrierer.
84
8.
8. Mulighed for at differentiere mellem prostituerede
samt for at udvide og anvende rummet
Med denne undersøgelse har jeg søgt at skabe større indsigt i, hvordan mandlige
prostituerede oplever deres vej ind i og gennem en prostitutionskarriere. Indsigt i hvilke
forhold der spiller ind på, at nogle mænd prostituere sig, samt hvordan prostitution
meningsfuldt kan kategoriseres i typer af karrierer. Undersøgelsen bygger på mænd med
erfaringer fra salg af sex (med undtagelse af Anders) kontaktet via Ekstrabladet,
escortannoncer og chat. Det vil sige kontaktet på fora, hvor de er aktive. Netop
tilgængelighed og selve udlevelsen af en prostitutionskarriere har været i fokus hér for på
denne måde at belyse de forhold, der er medvirkende til, at man som mand udlever en
karriere som prostitueret. Et andet aspekt der i denne sammenhæng kunne bringe
yderligere lys over de forhold, der spiller ind på, at mændene fortsætter i prostitution, er
forskellen på de, der fortsætter, og de, der efter den første oplevelse, har fået stillet deres
lyst. Kontakten til gruppen af mænd, der ikke fortsætter ind i en prostitutionskarriere, kan
forekomme vanskelig, men én mulighed er via det homoseksuelle miljø. På de dele af
chatten, der ikke er forbeholdt salg af sex, eller på barerne, i parkerne eller andre af byens
rum, hvor ”de homoseksuelle” mødes. Spørgsmålet om hvordan kontakt til heteroseksuelle
mænd med enkelte prostitutionserfaringer kan skabes, vil jeg lade stå åbent, men ikke
desto mindre bør dette aspekt medtages, hvis en dybere forståelse af den videre udlevelse
af mandlig prostitution ønskes.
Fokus i undersøgelsen har været på de individuelle (eller måske rettere sagt
fælles) positions- og motivationsstrukturer, og med et fænomenologisk-interaktionistisk
perspektiv er fokus beholdt på mændenes faktiske (konstruerede) erfaringer. Dermed er et
fuldt interaktionistisk skridt ikke taget, og fokus er ikke drejet over på de strukturer, der i
første omgang medfører at mændene tvinges ud i et ”tys-område”, som Anders kalder det,
eller at de i første omgang har en opfattelse af prostitution som ”no-go”. Det vil sige de
strukturer, som er med til at problematisere prostitution og de prostituerede mænd.
Traditionelt har det sociale arbejde i Danmark været fokuseret på at forebygge og reducere
8.
85
prostitution (Wiingaard et al. 2010: 8), og Jakobsen peger i denne sammenhæng på,
hvordan det sociale system er med til skabe det problem, det vil afhjælpe. Dette i kraft af
skabelsen af en problemidentitet som prostitueret (Jakobsen 2009: 103f). På baggrund af
undersøgelsens resultater siger jeg ikke, at det sociale system ikke længere bør forebygge
og reducere prostitution, men at man bør tage stilling til, om det at afholde folk fra at følge
deres smag bør være et mål. Jeg siger heller ikke, at måden hvorpå dette sker er
uhensigtsmæssig. Men jeg tilslutter mig forståelsen af, at metoden problematiserer mænd,
der mestendels ikke anser sig selv for problematiske. Hvad jeg derimod vil sige er, at
rummet for prostitutionskarrierer giver mulighed for at differentiere mellem forskellige
typer af karrierer, og i denne sammenhæng peger på forskellige sammensætninger af
normsæt og smag. Typer, som kunne være relevante for politikere og socialarbejdere i
deres videre arbejde med mandlige prostitution. Man bør dog holde sig for øje, at rummet i
sin nuværende form dækker mandlige escort- og klinikprostituerede, og at ovenfor nævnte
”manglende” grupper bør inkluderes i rummet for på denne baggrund at have endnu bedre
forståelse for de forskellige typer af mandlige prostitutionskarrierer.
I forlængelse heraf kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt nogle af
de i undersøgelsen identificerede forhold ligeledes spiller ind på, at kvinder påbegynder og
udlever en prostitutionskarriere, samt hvorvidt kvindelig prostitution på samme måde kan
typologiseres i et rum for karrierer udspændt af akserne motivation og debut. Og i givet
fald hvilke forskelle og ligheder – hvilke fællesplot – der måtte træde frem i dette rum. I
SFIs kvantitative undersøgelse af prostitution svarer 30 procent af de kvindelige
escortprostituerede, at den vigtigste grund til at de begyndte at sælge sex var, at de ”havde
bekendte som solgte sex” (Kofod et el. 2011: 168). Dette peger på, at en holdningsændring
ligeledes er betydningsfuldt for vejen ind i kvindelig prostitution. Kun yderligere forskning
kan dog give indsigt i, hvor vidt resultaterne kan bidrage til en dybere forståelse af andre
forhold end mandlig escort- og klinikprostitution.
86
Litteratur
Litteratur
Andersen, Britta & Jens Wraa Laursen (1995): En rapport om mandlig prostitution i
Århus. FIP. Fyre i Prostitution.
Alzaga, Christina (2007): ”Prostitution indendørs. Massageklinikken som socialt rum”. I:
Dansk Sociologi Nr. 1/18: 9-33.
Andersen, Britta & Jens W. Laursen (1995): FIP – Fyre i prostitution. En rapport om
mandlig prostitution I Århus. Århus: FIP.
Bacon, Oliver, P. Lum, J. Hahn, J. Evans, P. Davidson, A. Moss & K. Page-Shafer (2006):
"Commercial Sex Work and Risk of HIV Infection Among Young Drug-Injecting
Men Who Have Sex With Men in San Francisco." In: Sexually Transmitted
Diseases 33.4: 228-34.
Barlach, Lise & Christensen, Gunvor (2004): Prostitution på massageklinikker – en
spørgeskemaundersøgelse om kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker.
København: Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte.
Bech, Henning (1987): Når mænd mødes. København: Gyldendal
Bech, Henning (1992): Bylivets tidsrum – Et by/kultur/sociologisk essay. Artikel i Tendens,
nr. 1.
Bech, Henning (1999a): Fritidsverden. København: Forlaget Sociologi.
Bech, Henning (1999b): ”Sociologiens tredje” i Dansk Sociologi vol. 10, nr. 3: 69-92.
Bech, Henning (2005): ”Dikotomi, hierarki etc.: Om den store fortælling om køn,
seksualitet, etnicitet osv., samt om nogle mulige mellemstore alternativer”. I: Bech,
H & Sørensen, A. (red.) Kultur på kryds og tværs. Århus: Klim, s. 191-226
Bimbi, David S. (2007): ”Male Prostitution: Pathology, Paradigms and Progress in
Research”, in: Journal of Homosexuality, Vol. 53, No. 1/2: 7-35.
Bimbi, David S. & T.J. Parsons (2005): "Barebacking among Internet-Based male sex
workers", in: Journal of Gay and Lesbian Psychotherapy, 9: 89-110.
Litteratur
Bjerre,
87
Liv
(2007):
At
undgå
hovedpine
–
en
undersøgelse
af
fyre
med
indvandrerbaggrunds intime relationer med danske piger. Bachelorprojekt ved
Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Blumer, Herbert (1986): Symbolic Interactionism: Perspecitve and Method. London:
University of California Press
Brovall, Sandra (2009): ”Mænd bliver også handlet” i Politiken.dk, 19.07.2009.
Browne, Jan & Victor Minichiello (1996): ”Research Directions in Male Sex Work”, in
Journal of Homosexuality, Vol. 31 (4): 29-56.
Calhoun, Thomas C. & Greg Weaver (1996): “Rational Decision-Making among Male
Street Prostitutes”, in: Deviant Behavior, 17(2): 209-227.
Collins, Randall (ed.) (1994): Four sociological traditions. Oxford: Oxford University
Press: 290-321.
Dahl, Anders, Henning Jensen, Steffen Jöncke, Lissi Rolandsen & Kai Vorf (1992): Træk
af den mandlige prostitution. København: Søbro Offset.
Dahler-Larsen, Peter (2003): At fremstille kvalitative data. Odense: Syddansk
Universitetsforlag.
Giorgi, Amedeo (1992): ”Description versus Interpretation: Competing Alternative
Strategies for Qualitative Research”, in: Journal of Phenomenological Psychology
23(2).
Goffman, Erving (1992): Vore rollespil i hverdagen. København: Hans Reitelz Forlag: 2468.
Gubrium, Jaber F.. & James A. Holstein (1995): The Active Interview. Thousand Oaks,
CA: Sage.
Gubrium, Jaber F. & James A. Holstein (1997): The New Language of Qualitative Method.
Oxford: Oxford University Press.
Hansbæk, Thomas (2001): Køb og salg af seksuelleydelser på Internettet.PRO-centret.
Hasse, Cathrine (1995): ”Fra journalist til Big Mamma? Om sociale rollers betydning for
antropologens datagenerering” i: Tidsskriftet Antropologi nr. 31: 53-63.
Hastrup, Kirsten (red.) (2003): Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode.
København: Hans Reitzels Forlag.
Holstein, James A. & Jaber F. Gubrium (2000): Constructing the life course. Dix Hills,
N.Y.: General Hall.
88
Litteratur
Husserl, Edmund (1952): The Crisis of the european Sciences and Transcendental
Phenomenlogy. Evanston: Northwestern University Press.
Information (2010): ”Indvandrere overfalder bøsser” i Information, 22.08.2010.
Jakobsen, Dorte Venø (2009): Trækkerdreng og ’bare dreng’ – man behøver jo ikke
ligefrem at skilte med det til hvem som helst – En undersøgelse af fortællinger om
mandlig prostitution. Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde, Aalborg
Universitet.
Järvinen, Margaretha (1990): Prostitution i Helsingfors – en studie i kvinnokontroll”. Åbo:
Åbo Akademis förlag.
Järvinen, Margaretha (1991): ”Skal prostitution forebygges?”, Social Kritik nr. 15: 16-22.
Järvinen, Margaretha (2003): ”Negotiating Strangerhood: Interviews with Homeless
Immigrants in Copenhagen” in Acta Sociologica 46(3): 215-230.
Järvinen, Margaretha (2004): ”Life histories and the perspective of the present” in:
Narratine Inquiry 14(1): 45-68.
Järvinen, Margareta & Nanna Mik-Meyer (2005) (red.): Kvalitative metoder i et
interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag
Katz, Jack (1988): Seductions of Crime. Moral and Sensual Attractions in doing Evil.
Basic Books.
Kelly, Jeffrey A., Y.A. Amirkhanian, T.L. McAuliffe, R.V. Dyatlov, J. Granskaya, O.I.
Borodkina, A.A. Kukharsky & A.P. Kozlov (2001): "HIV risk behavior and riskrelated characteristics of young russion men who exchange sex for money or
valuables from other men", in: AIDS Education & Prevention 13.2: 175-88.
Klinker, Sabine & Maria Hvoslef Rasmussen (2008): Gadens koder i A-town. Et postinteraktionistisk studie af status og respekt blandt etniske minoritetsunge”.
København: Speciale ved Københavns Universitet.
Kofod, Jens, Theresa Dyrvig, Kristoffer Markwardt, Ninna Lagoni, Rebekka Bille, Tina
Termansen, Line Christiansen, Eva Tolddam & Magne Vilshammer (2011):
Prostitution i Danmark. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd 11:21.
København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.
Kvale, Steiner (2004): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København: Hans Reitzels Forlag.
Litteratur
89
Lautrup, Claus & Jette Heindorf (2003): Mandlig prostitution 2003. København: VFC
Socialt Udsatte
Liversage, Annika (2005): Finding a Path. Labour Market Life Stories of Immigrant
Professionals. København: Samfundslitteratur, CBS PhD Series 34.2005.
Mead, George Herbert (1913): “The Social Self”, Journal of Philosophy, Psychology and
Scientific Methods 10: 374-380.
Mead, George Herbert (1925): "The Genesis of the Self and Social Control", International
Journal of Ethics 35: 251-277.
Mead, George Herbert (2005): Sindet, selvet og samfundet. København: Akademisk
Forlag.
Merleau-Ponty, Mourice (1994): ’Som udtryk og talen’ i Kroppens fænomenologi.
Frederiksberg: Det lille forlag.
Merleau-Ponty, Maurice (2003): Phenomenology of perception. London: Routledge.
Morse, E.V., P.M. Simon, H.J. Osofsky, P.M. Balsom & H.R. Gaumer (1991): “The male
street prostitute: A vector for transmission of HIV infection into the heterosexual
world”, in: Social Science & Medicine, 32: 535-539.
Mortensen, Nils (2004): “Amerikansk pragmatisme”; I: Andersen, Heine og Lars Bo
Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels
Forlag.
Møllhausen, Trine (2009): Mannlig prostitutjon – en studie av fem menn som har erfaring
fra salg av seksuelle tjenester. Masteropgave i sociologi ved Institutt for sociologi
og samfunnsgeografi, Universitetet i Oslo.
Månsson, Sven-Axel (1993): Cultural Comflict and the Swdish Sexual Myth. The Male
Immigrant’s Encounter with Swedish Sexual and Cohabitation Culture. Westport:
Greenwood Press.
Månsson, Sven A. & Ulla C. Hedin (1998): Vägen ut! – om kvinnors uppbrot ur
prostitutionen, Författarne och Carlsson Bokförlag.
Olsen, Henning (2002): Kvalitative kvaler. København: Akademisk Forlag.
Pestello, Fred P. (1991): ”Discounting” in Journal of Contemporary Ethnography (20): 2646.
Rasmussen, Nell (2007): Prostitution i Danmark. København: Servicestyrelsen
90
Litteratur
Rendtorff, Jacob Dahl (2005): ”Fænomenologien og dens betydning. Videnskabsteori som
improvisation i jazzmusik” i: Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitch (red)
Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer.
Roskilde Universitetsforlag.
Sexarbejdernes InteresseOrganisations hjemmeside: www.s-i-o.dk. Sidst besøgt
06.01.2011
Scott, Marvin B. & Stanford M. Lyman (1968): ”Accounts” i American Sociological
Review, No.33: 46-62.
Thorup, Mette-Line (1999): ”City sex”, i Information, 01.10.1999.
Thøgersen, Ulla (2004): Krop og fænomenologi. En introduktion til Maurice MerleauPontys filosofi. Århus: Academica.
Villesen, Kristian (2005): ”Skal sexkøb ulovliggøres?” i Information, 08.04.2005.
Vilstrup, Jens (2011): ”Kaos. Interview med Robert Olsen”, i Euroman nr. 205.
Wiingaard, Majken (2010): Migrantprostitution i Danmark, Notat, Servicestyrelsen.
Wiingaard, Majken, Dorthe Venø Jakobsen, Lis Døssing, Mogens Holm Sørensen & Lotte
Rasmussen (2010): Prostitution på masageklinik – risici og fastholdenede faktorer.
Odense: Servicestyrelsen.
Zahavi, Dan (2003): Fænomenologi. Roskilde Universitetsforlag.
Bilag
91
Bilag
B.1 Annoncering efter informanter
B.1.1 Banner på boyfriend.dk
Som nævnt i metodeafsnittet, var det et krav fra boyfriend.dk at SFI oprettede et banner på
hjemmesiden, for at få lov til at oprette en profil. Banneret var i samme visuelle profil som
den øvrige del af SFI’s projekt ”Prostitution i Danmark” (se figur B.1).
B.1 Udover at banneret
var en nødvendighed for tilstedeværelse på siden, blev denne benyttet til at annoncere efter
informanter til undersøgelsen. Dette resulterede i én interviewaftale.
Figur B.1, Visuel profil for SFI’s projekt prostitution i Danmark
92
Bilag
B.1.2 Chat-profil
På flere chat-sider for personlig kontakt mellem mennesker, er det et krav, at man opretter
en profil med en række informationer om personen bag profilen. Min mandlige kollega
oprettede vores profil på boyfrind.dk og homospot.dk. Teksten på de to profiler var stort
set enslydende. Vi skiftede dog teksten flere gange undervejs, afhængigt af hvilken fase af
undersøgelsen vi var i, men generelt så vores profil ud som i nedenstående eksempel (figur
B.2).
Figur B.2, SFI’s chat-profil på boyfriend.dk d. 25.03.2011
Bilag
93
B.1.3 Flyer
Som beskrevet i metodeafsnittet om informantudvælgelse og informantkontakt,
udarbejdede vi en flyer som vi bl.a. sendte til Sabaah (en underafdeling af Landsforeningen
for bøsser og lesbiske med anden etnisk baggrund), som de delte ud til deres
arrangementer. Dette i håb om at rekruttere informanter ad denne vej. Der var dog ingen
der kontaktede os på baggrund af flyeren (hvad vi ved af).
Figur B.3, Flyer til rekruttering af informanter
94
Bilag
B.2 Interviewguides
B.2.1 Interviewguide til person- og telefoninterviews
Som nævnt i metodeafsnittet blev størstedelen af interviewene gennemført som
semistrukturerede, kvalitative interviews, hvor spørgsmålene er forberedt på for hånd (se
interviewguide i figur B.4), samtidig med at der gives rum for nye og andre vinkler såvel
som for opfølgende spørgsmål.
Figur B.4, Interviewguide til person- og telefoninterviews
Indledning
•
Tak fordi du vil deltage.
•
Jeg vil lige gøre dig opmærksom på at du er anonym
•
Må jeg optage vores samtale?
•
Kort præsentation af (del)undersøgelsen
o Handler om salg af sex i Danmark
•
Kort om rammerne for interviewet:
o Vil høre om dine oplevelser – du skal bare snakke løs!
•
Har du spørgsmål inden vi går i gang?
1. Hvem er IP
Formålet med spørgsmålet er at få åbnet op for interviewet samt at få indblik i IP’s
umiddelbare selvopfattelse
Jeg vil gerne høre lidt om dig selv til at starte med
•
Kan du lige kort beskrive dig selv?
2. Debut
Formålet med spørgsmålet er at få et indblik i, hvad der førte til debuten (penge, kontakt
til miljøet o.a.).
Jeg vil gerne høre om første gang du fik betaling for sex, hvad der førte til det osv.
•
Kan du fortælle mig lidt om, første gang fik penge (eller gaver) til gengæld for
sex?
o Hvornår/hvor gammel var du?
Bilag
95
o Hvordan skete det?
Hvordan fik du fat på kunden?
Hvor foregik det?
o Hvordan havde du det bagefter?
o Havde du nogen forventninger til, hvordan det ville være? Hvilke?
o Blev dine forventninger indfriet, eller var det helt anderledes?
•
Kan du beskrive din egen livssituation på det tidspunkt?
o Fx personlige omstændigheder, forhold til egen seksualitet etc.
•
Var det noget du havde overvejet i lang tid? Hvis ja, kan du beskrive dine
tanker/overvejelser inden?
•
Kom inspirationen til at begynde fra nogen du kendte?
o Kendte du i forvejen andre, der havde prøvet at sælge sex?
o Havde du selv prøvet at betale for sex?
o Tilknytning til andre miljøer (fx homomiljøet og swingermiljøet)?
•
Hvor lang tid gik der før du solgte sex næste gang?
o Kan du beskrive dine overvejelser i forhold til at sælge sex igen?
3. Organisering/praksis
Formålet med dette tema er at undersøge, hvordan området er organiseret, og om der er
tredjepart, der tjener på det.
•
Hvor mange gange har du modtaget penge for sex i løbet af den sidste måned?
o Ligner det en almindelig måned?
o Hvornår er der mest at lave? (årstid, tidspunkt)
•
Hvad har du tjent på at sælge sex i den sidste måned?
o Ligner det en almindelig måned?
o Hvad er afgørende for dine priser (ydelsen, kunden, mødestedet etc.)?
•
Hvordan får du kontakt til dine kunder?
o Evt.: er der andre mennesker involveret end dig og kunden?
o Fordele ulemper ved forskellige steder
•
Hvor har i sex/hvor foregår det som oftest?
96
Bilag
o Hvor foregik det sidste gang?
o Kan det foregå andre steder?
•
Kan du beskrive den sidste kunde du har haft?
o Hvem er dine kunder (mænd, kvinder, par)?
o Er det de samme kunder der kommer igen? Hvis ja: Er det en fordel at have
faste kunder?
o Hvordan opfører kunderne sig? / Hvordan behandler kunderne dig?
o Er der kunder du siger nej til? I givet fald: Hvad kan få dig til at sige nej?
•
Hvilke ydelser sælger du?
o Har det ændret sig siden du startede? Hvis ja: hvordan har de ændret sig?
o Kan man sige, at dine grænser har rykket sig siden du startede med at
sælge sex?
o Er der ting du ikke gør?
o Bruger du tid på at snakke med dine kunder inden/efter? Hvor meget?
Hvilken betydning har det?
o Hvem bestemmer hvad der skal ske?
o Aftaler I på forhånd hvad der skal foregå?
o Har du oplevet, at det har ændret sig når du så er sammen med kunden?
o Evt.: Skal du tænde på kunderne for at kunne dyrke sex med dem?
•
Brugte du kondom med din sidste kunde?
o Har der været (enkelte) gange, hvor du har dyrket ubeskyttet sex med en
kunde?
o Hvilke (andre) forholdsregler tager du i forhold til seksuelt overførte
sygdomme?
•
Har du været påvirket af stoffer eller andre stimulanser i forbindelse med salg af
sex (narkotika, hash, popers, alkohol etc.)?
o Hvis ja: sker det ofte, at du er påvirket i forbindelse med salg af sex?
•
Kan man være dygtig til at sælge sex fra dag ét af, eller er det noget man lærer?
•
Hvilke kompetencer kræver det at være dygtig til at sælge sex?
Bilag
97
4. Oplevelser og livssituation
Formålet med dette tema er at få et indblik i mændenes oplevelser og livssituation
•
Kan du fortælle lidt om hvad der er godt ved at sælge sex (penge, sex,
oplevelser, bekræftelse, sociale relationer o.a.)?
o Kan du beskrive sidste gang du havde en rigtig god oplevelse i forbindelse
med salg af sex/sammen med en kunde?
o Kom gerne med flere eksempler
•
Kan du beskrive en dårlig oplevelse du har haft med en kunde (gerne med så
mange detaljer som muligt)?
o Andre dårlige oplevelser?
•
Er der nogen dårlige sider ved at sælge sex (utryghed, tidsforbrug,
grænseoverskridende adfærd fra kunder etc.)?
o Er der ting du skal passe på, når du sælger sex?
o Har du oplevet, at du måtte brænde en ven/veninde af, fordi du pludseligt
fik en kunde? Har du oplevet, at det er gået ud over et venskab?
o Kræver det meget arbejde at sælge sex? / bruger du meget tid på at sælge
sex?
o Arbejdsskader?
o Har du været udsat for vold i forbindelse med salg at sex?
•
Sælger du sex når du har en kæreste?
o Har du oplevet, at det har gået ud over et forhold at du sælger sex?
•
Kan du beskrive forskelle og ligheder på at dyrke sex med en kunde, og på at
dyrke sex med en privat seksualpartner (kæreste /one night stand)?
o Hvad afgør hvornår du tager penge for at dyrke sex?
o Har din sexlyst ændret sig efter du er begynd at sælge sex?
4.1 Omgangskreds og familie
•
Er der nogen i din omgangskreds, der ved, at du sælger sex?
o Hvem?
o Hvordan har de reageret på det?
98
Bilag
o Snakker du med dem om dine oplevelser? (I givet fald: hvad fortæller du
dem?)
o Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med at fortælle det til
andre?
•
Hvorfor/Hvorfor ikke har du valgt at fortælle det?
o Prøv at beskrive hvordan deres opfattelser adskiller sig fra din, siden du har
valgt ikke at fortælle det
•
Hvad gør du for at holde det skjult? Er det svært?
•
Hvad tror du at de personer, der ikke ved du sælger sex, ville sige, hvis de fandt
ud af det?
•
Kender du andre, der får penge (eller anden form for betaling) for sex?
5. Samfundets og eget syn på salg af sex
•
Hvordan oplever du, at samfundet ser på salg af sex?
o Går det dig på, at samfundet ser negativt på salg af sex?
•
Når man taler om salg af sex, er det jo oftest kvinder man taler om. Hvordan vil du
sammenligne dig med kvinder/mænd, der sælger sex på gaden eller på klinikker?
•
Kunne du forestille dig, at sælge sex fra en klinik en gang?
6. Sociale tilbud
•
Benytter du dig af nogle sociale/sundhedsmæssige tilbud (fx rådgivning i forhold
til kønssygdomme, samtaler i forbindelse med dårlige oplevelser o.a.)
o Er der nogle tilbud du synes mangler?
o Kunne du forestille dig at andre mænd, der sælger sex kunne have glæde
af bestemte samfundsmæssige tilbud? I givet fald hvilke?
o Kunne man gøre noget for at forbedre dine arbejdsforhold?
•
Har du haft nogen kontakt med politi/skat i forbindelse med salg af sex?
o Betaler du skat af din indkomst?
7. Exit
Formålet med dette tema er at undersøge, hvilke veje mændene selv ser ud.
Bilag
99
•
Har du nogensinde holdt pauser?
•
Hvordan var det?
o Var der noget du savnede (penge, spænding, bekræftelse etc.)?
•
Har du overvejet at stoppe helt?
•
Hvad kunne få dig til at stoppe?
•
Hvis du ønskede at stoppe, hvordan ville du så gøre?
o Var der noget, der kunne gøre det lettere? (fx sociale eller arbejdsmæssige
tilbud)
•
Har du nogle bekymringer ved at stoppe? hvis ja hvilke?
•
Kan du forestille dig at blive ved med at sælge sex til du dør? Hvorfor? Hvorfor
ikke?
8. Baggrund
•
Hvor gammel er du?
•
Hvor voksede du op (storby, på landet osv.)?
•
Kan du beskrive din nærmeste familie (mor, far og evt. søskende)
•
Har du en partner? Kan du beskrive jeres forhold?
•
Kan du beskrive din omgangskreds?
•
Hvor bor du nu?
•
Hvad er din uddannelse?
•
Hvad beskæftiger du dig med til hverdag (arbejde, førtidspension, under
uddannelse osv.)?
Nedtagning og afslutning
•
Jeg har ikke flere spørgsmål. Har du mere du gerne vil sige, eller spørge om, før vi
slutter interviewet?
•
Kan du hjælpe os med at få kontakt til andre, der sælger sex?
•
Må vi sende et spørgeskema til dig på et senere tidspunkt?
•
Tak for din tid!
100
Bilag
B.2.2 Interviewguide til email-interviews
To af interviewene til undersøgelsen blev gennemført som email-interviews. Det vil sige,
at vi sendte spørgsmålene til informanterne pr mail, som de så svarede på, og sendte retur.
De udsendte spørgsmål, samt instruktionen i hvordan informanterne skulle besvare,
fremgår af figur B.5.
Figur B.5, Interviewguide til email-interviews
KÆRE EMAIL-INTERVIEWDELTAGER
KÆRE EMAIL-INTERVIEWDELTAGER
Undersøgelse om salg af sex
Undersøgelse om salg af sex
Som du allerede ved, er vi fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ved
Som du allerede ved, er vi fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ved
at skrive en rapport om salg af sex i Danmark. Vi sætter stor pris på, at du ønsker
at skrive en rapport om salg af sex i Danmark. Vi sætter stor pris på, at du ønsker
at deltage, og byde ind med dine oplevelser og erfaringer.
at deltage, og byde ind med dine oplevelser og erfaringer.
Dine oplevelser og erfaringer er vigtige
Dine oplevelser og erfaringer er vigtige
Det er netop DINE erfaringer der er i centrum, og der er ingen rigtige eller forkerte
Det er netop DINE erfaringer der er i centrum, og der er ingen rigtige eller forkerte
svar–du skal bare skrive præcis hvad du har lyst til på de nedenstående spørgsmål.
svar–du skal bare skrive præcis hvad du har lyst til på de nedenstående spørgsmål.
Du er sikret anonymitet
Du er sikret anonymitet
Du er selvfølgelig anonym i vores undersøgelse. Det betyder, at dit navn (eller de
Du er selvfølgelig anonym i vores undersøgelse. Det betyder, at dit navn (eller de
navne du måtte skrive) ikke vil fremgå nogen steder, og man vil ikke kunne lede
navne du måtte skrive) ikke vil fremgå nogen steder, og man vil ikke kunne lede
citaterne tilbage til dig.
citaterne tilbage til dig.
Publicering
Publicering
Resultaterne af undersøgelsen vil blive publiceret i en rapport, samt et speciale ved
Resultaterne af undersøgelsen vil blive publiceret i en rapport, samt et speciale ved
Sociologi på Københavns Universitet.
Sociologi på Københavns Universitet.
Hvor finder jeg mere viden om undersøgelsen?
Hvor finder jeg mere viden om undersøgelsen?
Hvis du har lyst til at vide mere om undersøgelsen, kan du gå ind på projektets
Hvis du har
lyst til at vide mere om undersøgelsen,
du gåvelkommen
ind på projektets
hjemmeside
: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=7582.
Du kan
er også
til at
hjemmeside: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=7582. Du er også velkommen til at
ringe eller skrive til en af os (se kontaktoplysninger nedenfor)
ringe eller skrive til en af os (se kontaktoplysninger nedenfor)
Ellers ønsker vi dig god skrivelyst!
Ellers ønsker vi dig god skrivelyst!
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Magne Vilshammer og Liv Bjerre
Magne Vilshammer og Liv Bjerre
Magne Vilshammer
Magne Vilshammer
Email: [email protected]
Email: [email protected]
Tlf.: 33 48 08 91
Tlf.: 33 48 08 91
Liv Bjerre
Liv Bjerre
email: [email protected]
email: [email protected]
Tlf.: 33 69 77 27
Tlf.: 33 69 77 27
Hvordan gør jeg rent praktisk?
Hvordan gør jeg rent praktisk?
Nedenfor er stillet en række spørgsmål. Du kan enten åbne filen i word, skrive
Nedenfor er stillet en række spørgsmål. Du kan enten åbne filen i word, skrive
direkte i dokumentet, gemme dokumentet og sende tilbage pr mail, eller du kan
direkte i dokumentet, gemme dokumentet og sende tilbage pr mail, eller du kan
printe den ud og skrive svarene i hånden (vi anbefaler det første, da det er mindst
printe den ud og skrive svarene i hånden (vi anbefaler det første, da det er mindst
besværligt for dig selv).
besværligt for dig selv).
Skal jeg svare på alt?
Skal jeg svare på alt?
For at sikre en høj kvalitet af undersøgelsen, er det vigtigt at så mange som muligt
For at sikre en høj kvalitet af undersøgelsen, er det vigtigt at så mange som muligt
svarer på så mange af spørgsmålene som muligt, men det er helt frivilligt at svare,
svarer på så mange af spørgsmålene som muligt, men det er helt frivilligt at svare,
og du skal selvfølgelig kun svare på de spørgsmål du har lyst til, og springe de
og du skal selvfølgelig kun svare på de spørgsmål du har lyst til, og springe de
andre over.
andre over.
1/4
1/4
Bilag
101
EMAIL-INTERVIEW
EMAIL-INTERVIEW
Kan du beskrive dig selv kort?
Kan du beskrive dig selv kort?
Først vil vi gerne høre lidt om første gang du fik betaling for sex.
Først vil vi gerne høre lidt om første gang du fik betaling for sex.
Kan du beskrive situationen - hvornår og hvordan det skete, hvordan du fik kontakt
Kan du beskrive situationen - hvornår og hvordan det skete, hvordan du fik kontakt
til kunden, om du havde overvejet det inden, hvilke forventninger du havde, og
til kunden, om du havde overvejet det inden, hvilke forventninger du havde, og
hvordan du følte bagefter.
hvordan du følte bagefter.
Kan du beskrive hvilke gode ting, der kan være ved at sælge sex?
Kan du beskrive hvilke gode ting, der kan være ved at sælge sex?
Giv gerne eksempler på positive oplevelser, fordele ved dette job sammenlignet
Giv gerne eksempler på positive oplevelser, fordele ved dette job sammenlignet
med andre jobs og lign.
med andre jobs og lign.
Kan du også give eksempler på negative forhold, der kan være forbundet
Kan du også give eksempler på negative forhold, der kan være forbundet
med at sælge sex?
med at sælge sex?
Beskriv gerne hvis du har oplevet episoder, hvor du har følt dig utryg, hvor du har
Beskriv gerne hvis du har oplevet episoder, hvor du har følt dig utryg, hvor du har
måttet gå på kompromis, eller eksempler på risici forbundet med salg af sex.
måttet gå på kompromis, eller eksempler på risici forbundet med salg af sex.
Beskriv gerne følelser og tanker i forbindelse med disse.
Beskriv gerne følelser og tanker i forbindelse med disse.
Kan du forklare, hvordan dit job med salg af sex foregår i praksis?
Kan du forklare, hvordan dit job med salg af sex foregår i praksis?
Beskriv gerne hvem dine kunder er, hvor I mødes, hvordan aftalen kommer i hus,
Beskriv gerne hvem dine kunder er, hvor I mødes, hvordan aftalen kommer i hus,
dit forhold til dine kunder, hvor mange kunder du har, og hvor meget du tager for
dit forhold til dine kunder, hvor mange kunder du har, og hvor meget du tager for
forskellige ydelser
forskellige ydelser
Vi vil også gerne høre noget om forskellen på at dyrke sex med en person
Vi vil også gerne høre noget om forskellen på at dyrke sex med en person
privat, og dyrke sex med en kunde.
privat, og dyrke sex med en kunde.
Kan du beskrive begge dele?
Kan du beskrive begge dele?
Giv gerne eksempler på hvordan det er at dyrke sex med en person privat, og
Giv gerne eksempler på hvordan det er at dyrke sex med en person privat, og
hvordan det er at dyrke sex med en kunde. Beskriv også gerne forskellen.
hvordan det er at dyrke sex med en kunde. Beskriv også gerne forskellen.
Tænk på om der er forskel fysisk, psykisk, tidsmæssigt osv.
Tænk på om der er forskel fysisk, psykisk, tidsmæssigt osv.
2/4
2/4
102
Bilag
Kan du beskrive dig selv i perioden op til du første gang modtog
Kan du beskrive dig selv i perioden op til du første gang modtog
penge/gaver for sex?
penge/gaver for sex?
Beskriv gerne hvilke tanker du gik med, hvad der fyldte mest i dit liv, hvor meget
Beskriv gerne hvilke tanker du gik med, hvad der fyldte mest i dit liv, hvor meget
sex fyldte i dit liv, hvilke personer, der betød noget for dig osv.
sex fyldte i dit liv, hvilke personer, der betød noget for dig osv.
Ved din omgangskreds, at du har prøvet at sælge sex?
Ved din omgangskreds, at du har prøvet at sælge sex?
Beskriv gerne dine erfaringer med at fortælle – eller ikke fortælle – om det. Hvem
Beskriv gerne dine erfaringer med at fortælle – eller ikke fortælle – om det. Hvem
ville du fortælle det til? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan har de reageret? Hvordan
ville du fortælle det til? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan har de reageret? Hvordan
frygtede du at de reagerede?
frygtede du at de reagerede?
Kan du beskrive hvad der skal til, for at være god til at sælge sex?
Kan du beskrive hvad der skal til, for at være god til at sælge sex?
Giv gerne eksempler på hvilke kompetencer det er godt at have, hvad du selv er
Giv gerne eksempler på hvilke kompetencer det er godt at have, hvad du selv er
god til, hvis der er noget, der har været nemt/svært, og om det er noget man
god til, hvis der er noget, der har været nemt/svært, og om det er noget man
bliver bedre til med tiden.
bliver bedre til med tiden.
Hvilken type af sociale eller sundhedsmæssige tilbud (fx rådgivning i
Hvilken type af sociale eller sundhedsmæssige tilbud (fx rådgivning i
forhold til kønssygdomme el rådgivning om risici) kan du forestille dig, at
forhold til kønssygdomme el rådgivning om risici) kan du forestille dig, at
man som sex-sælger kunne have brug for?
man som sex-sælger kunne have brug for?
Beskriv gerne hvad du selv har benyttet, hvad du savner, hvad du kunne forestille
Beskriv gerne hvad du selv har benyttet, hvad du savner, hvad du kunne forestille
dig nybegynderne kunne have brug for, hvad man kunne have brug for hvis man
dig nybegynderne kunne have brug for, hvad man kunne have brug for hvis man
skulle stoppe og lignende.
skulle stoppe og lignende.
Kan du beskrive samfundet holdning til salg af sex, og hvad du synes om
Kan du beskrive samfundet holdning til salg af sex, og hvad du synes om
dette?
dette?
Giv gerne eksempler på forskellige holdninger, og forklaringer på hvorfor du er
Giv gerne eksempler på forskellige holdninger, og forklaringer på hvorfor du er
enig/uenig. Beskriv også gerne hvor du ser dig selv og dit salg af sex i denne
enig/uenig. Beskriv også gerne hvor du ser dig selv og dit salg af sex i denne
debat.
debat.
3/4
3/4
Bilag
103
Hvorfor tror du, at andre har en anden opfattelse af salg af sex end du
Hvorfor tror du, at andre har en anden opfattelse af salg af sex end du
har? (hvis dette er tilfældet)
har? (hvis dette er tilfældet)
Prøv at forklar dine erfaringer med, hvorfor der findes af forskellige opfattelser af
Prøv at forklar dine erfaringer med, hvorfor der findes af forskellige opfattelser af
salg af sex. Hvad er det for en indsigt du har, som folk der har en mere negativ
salg af sex. Hvad er det for en indsigt du har, som folk der har en mere negativ
opfattelse måske ikke har? Prøv at beskriv.
opfattelse måske ikke har? Prøv at beskriv.
Har du overvejet at stoppe eller holde pause?
Har du overvejet at stoppe eller holde pause?
Beskriv hvorfor/hvorfor ikke, du har overvejet at holde pause eller stoppe. Hvornår
Beskriv hvorfor/hvorfor ikke, du har overvejet at holde pause eller stoppe. Hvornår
(hvis) du forventer at stoppe, og hvad du tænker årsagen ville være. Beskriv også
(hvis) du forventer at stoppe, og hvad du tænker årsagen ville være. Beskriv også
gerne, hvordan du ville gøre i praksis.
gerne, hvordan du ville gøre i praksis.
Til sidst vil vi gerne høre lidt mere om din baggrund.
Til sidst vil vi gerne høre lidt mere om din baggrund.
Kan du fortælle lidt om din opvækst, dine venner, din familie, din uddannelse,
Kan du fortælle lidt om din opvækst, dine venner, din familie, din uddannelse,
arbejde osv.
arbejde osv.
Til sidst vil vi sige rigtig mange tak for at du har deltaget. Du har bidraget
Til sidst vil vi sige rigtig mange tak for at du har deltaget. Du har bidraget
med vigtig viden til vores rapport.
med vigtig viden til vores rapport.
Tusind tak!
Tusind tak!
4/4
4/4
104
Bilag
B.3 Fra tale til tekst
Analysen er foretaget med udgangspunkt i de transskriberede interviews. Oversættelsen fra
tale til tekst er essentiel, da denne i sig selv er begyndelsen på analysen (Kvale 1997: 170).
Denne er naturligvis ikke uproblematisk, da man undervejs i transformationsprocessen
foretager en række valg, der påvirker data. Jeg har i denne sammenhæng søgt at være loyal
overfor det sagte og mine informanter, ved at transskribere meget ”tale-nært” (se
transskriptionsguide nedenfor).
B.3.1 Transskriptionsguide
For forståelsens skyld er de mange opfordrende ja’er (og lignende), der forekommer i
interviewene, ikke medtaget i transskriptionen, med mindre det har stor betydning for den
retning interviewet tager. I så fald er disse skrevet i parentes inde i teksten, som
eksempelvis: ”Jeg har haft en enkelt kunde, jeg har sagt ’nej’ til da han kom, simpelthen
fordi det var slet ikke noget jeg kunne (I: nej)”.
Komma, og tre på hinanden efterfølgende punktummer (”…”) indikerer større
eller mindre pauser. Det samme gør punktum. Når der står tre punktummer betyder det
ofte, at sætningen bliver trukket ud eller hænger i luften, fx ” ja, det…”. Tankestreg bruges
i forbindelse med indskudte bemærkninger. Hvis der er længerevarende pauser i
interviewet, er dette skrevet i parentes i teksten. Hvis et ord trækkes ud, er der indsat ekstra
vokaler som fx ”meeen”. Ord der udbrydes højt skrives med stort, fx ”NEJ”, og ved
eftertryk på en sætning afsluttes sætningen med udråbstegn, fx ”det synes jeg også!”.
Forklarende ord eller lydbeskrivelser er indsat i []. Det vil altså sige ord, der er indsat
under transskription, og således ikke er blevet sagt under interviewet som fx ”Det sker jo i
film [griner]”. Fortrolige oplysninger som navn, arbejdssted eller by er erstattet med nye
navne osv. Selve de transskriberede interviews findes vedlagt på CD.
B.3.2 Interviewnoter
Som følge af oversættelsen fra tale til tekst sker endvidere det, at ”opmærksomheden retter
sig mod det formelle, registrerede sprog, og de empatiske oplevede, levede betydninger i
den oprindelige samtale svinder bort” (Kvale 2004: 169). For at søge at undgå at det
Bilag
105
levede liv fuldstændig svinder bort i denne proces, er efter hvert interview noteret vores
umiddelbare oplevelse og tanker omkring interviewet og den interviewede i form af
interviewnoter.
106
Bilag
B.4 Informantbeskrivelse
Beskrivelser af de informanter, der er personinterviewet eller interviewet over telefonen, er
at finde i afsnit 4 om informantbeskrivelser. De to informanter, Christoffer og Jørgen, der
er blevet interviewet over email, er beskrevet i det følgende. På samme måde som i
beskrivelserne af de øvrige informanter, er de forhold vægtet som informanterne selv har
fremhævet såvel som de forhold, der er af størst interesse for besvarelsen af
problemformuleringen, og som dermed giver et godt udgangspunkt for den videre analyse.
B.4.1 Christoffer
Christoffer kontakter mig en aften jeg er på chatten. Han ønsker ikke at stille op til et
egentligt interview, men vil gerne svare på spørgsmål over mail. Jeg sender spørgsmålene
af sted med det samme, og allerede inden for en time har Christoffer sendt svarene retur.
Christoffer er 17 år, kommer fra en mindre by i Danmark og bor sammen med sin
mor, far og søskende. Christoffer har minimum én gang prøvet at sælge sex for penge.
Aftalen kom i hus, da han som 16-årig blev tilbudt 2000 kr. for sex over boyfriend.dk. Han
tænkte, at ”det var jo mange penge i den alder”, og personen skrev, at han ikke skulle
være bange, og at det ville foregå stille og roligt. Så han gik med til det. Han blev hentet
senere samme dag, og kom til at gennemgå den mest forfærdelige eftermiddag i sit liv – en
tre timer lang voldtægt, der indbefattede vold, mishandling, urin og bræk (begået af en ca.
27-årig fysisk overlegen dreng). Christoffer græd hele den følgende uge, og lå syg i fire
dage efter. Pengene brændte han med det samme. Hans motivation for at kontakte os var,
at han gerne vil undgå, at andre bliver udsat for det samme.
Det er usikkert om Christoffer efterfølgende har solgt sex, da han på spørgsmålet
om grunden til at han er fortsat med at sælge sex svarer han ”Gør jeg ikke mere, kun hvis
mine venner spørger mig”.
B.4.2 Jørgen
Jørgen kontakter Magne en aften på chatten. Han ønsker ikke at deltage i et egentligt
interview, men vi gerne svare på spørgsmål over mailen.
Bilag
107
Jørgen er 45 år og er førtidspensionist. Han stoppede med at sælge sex for et år
siden, da han flyttede på landet. Hvis han havde en bil ville han måske genoptage salg af
sex. Han debuterede med salg af sex som 22-årig, da han fik et tilbud fra en kvinde om, at
hun ville betale alle hans drikkevarer, hvis han ville gå med hende hjem efterfølgende. Han
var ved at være flad, og havde et stort sexdrive, så han syntes, at det var en god idé. Har
siden da haft en par kunder, som han har besøgt med jævne mellemrum. Jørgen har en
ekskæreste der kørte som escortpige i et par år, men har valgt at holde egen salg af sex
hemmeligt for alle han kender, da han mener samfundet har et hyklerisk syn på salg af sex.