4.1 2002-2003: Stop kvindehandel! ......................................................................... 35! Indhold' 4.1.1 Opsummering år 2002 ................................................................................. 36! 1. INDLEDENDE AFSNIT .......................................................................................... 4! 4.1.2 Analyse af artiklen ’Kampagne mod kvindehandel’ fra 2002 ..................... 38! 1.1 Motivation ............................................................................................................ 4! 4.1.3 Opsummering år 2003 ................................................................................. 42! 1.2 Problemfelt........................................................................................................... 6! 4.1.4 Analyse af artiklen ”Når dumme svin går fri” fra 2003 .............................. 46! 1.3 Problemformulering ............................................................................................. 7! 4.2 Diskurs 2006-2007: VM i offerliggørelse ......................................................... 50! 1.4 Opgavens opbygning ........................................................................................... 7! 4.2.1 Opsummering af år 2006 ............................................................................. 50! 2. METODE ................................................................................................................ 10! 4.2.2 Analyse af artiklen ”Prostitution og kvindehandel – et accepteret 2.1 Sprogets betydning for projektet........................................................................ 10! samfundsproblem” fra 2006 ................................................................................. 52! 2.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ramme ................................... 11! 4.2.3 Opsummering af år 2007 ............................................................................. 56! 2.3 Det diskursanalytiske felt................................................................................... 13! 4.2.4 Analyse af artiklen ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin 2.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse ................................................................... 14! bagmand” fra 2007 ............................................................................................... 58! 2.4.1 Afgrænsning af Faircloughs diskursive felt ................................................. 15! 4.3 Diskurs 2010-2011:Er der noget om snakken? Sexslave eller sexarbejder? ..... 64! 2.4.2 Analyseramme - den tredimensionelle model ............................................. 16! 4.3.1 Opsummering år 2010 ................................................................................. 64! 2.5 Refleksion over forskerrollen ............................................................................ 20! 4.3.2 Analyse af artiklen ”Politikere spinner videre om sexkøb” fra 2010 .......... 69! 3. TEORI ..................................................................................................................... 23! 4.3.3 Opsummering år 2011 ................................................................................. 74! 3.1 Teoretiske perspektiver i debatten om menneskehandel ................................... 23! 3.1.1 Det radikalfeministiske perspektiv .............................................................. 23! 3.1.2 Sexarbejderperspektivet ............................................................................... 25! 3.2 Moralsk panik .................................................................................................... 27! 3.2.1 Definition af moralsk panik ......................................................................... 28! 3.2.2 Årsager til moralsk panik............................................................................. 29! 3.2.3 Frygtmagerne: Primære aktører i skabelsen i moralsk panik ...................... 30! 3.2.4 Refleksioner - moralsk panik i forhold til menneskehandel ........................ 34! 4. DISKURSANALYSE ............................................................................................. 35! 1 4.3.4 Analyse af artiklen ”Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik” fra 2011 ...................................................................................................................... 77! 4.4 Den sociale praksis – Diskurs som konstrueret og konstruerende..................... 82! 4.4.1 Fra kvindehandel til menneskehandel - Hvordan omtales fænomenet? ...... 82! 4.4.2 Problemets omfang ...................................................................................... 83! 4.4.3 Midler til bekæmpelsen af menneskehandel................................................ 85! 4.4.4 Organisationer – Reden, SIO og 8. marts-initiativet ................................... 88! 5. DISKUSSION ......................................................................................................... 92! 5.1 Interesserne bag sammenkædningen af menneskehandel og prostitution ......... 92! 2 5.2 Konsekvenserne af mediernes diskursive fremstilling ...................................... 93! 5.3 Den fremtidige diskurs – hvilke tendenser vil præge mediebilledet fremover? 96! 6. KONKLUSION ...................................................................................................... 98! 1.'INDLEDENDE'AFSNIT' 1.1 Motivation Menneskehandel er et fænomen, som har vakt stor interesse i medier, blandt 7. LITTERATURLISTE ........................................................................................... 102! politikere, organisationer og i befolkningen1. Blandt andet i forbindelse med VM i 8. BILAG .................................................................................................................. 115! fodbold i Tyskland i 2006 blev der sat fokus på fænomenet. Denne gang var omdrejningspunktet for den øgede interesse, at mange frygtede, at antallet af ofre for menneskehandel ville stige markant. Dette medførte, at emnet blev meget ' omdiskuteret i medierne, og at flere mente, at politisk handling var nødvendigt for at stoppe handlen af kvinder til Tyskland. Medierne i Danmark hævdede, at mellem 40.000 og 100.000 ville komme til Tyskland for at prostituere sig, og man frygtede, at en del af disse ville være menneskehandlede2. 3F iværksatte en kampagne mod kvindehandel og en underskriftsindsamling, der skulle sætte problemet på den politiske dagsorden herhjemme. På trods af en styrket politiindsats under VM lykkedes det kun, at finde frem til fem personer, der blev mistænkt for at være implicerede i menneskehandel. FN konstaterede efterfølgende, at der ikke kunne identificeres en stigning af antallet af ofre for menneskehandel i forbindelse med sportsbegivenheden3. På trods af dette kunne man i de danske aviser støde på artikler med fængende overskrifter som VM i kvindehandel4 og Gi’ trafficking det røde kort5. Begivenheder som denne vidner derfor om, at diskurser ikke afspejler vores omverden neutralt, men aktivt er med til at skabe den. Året efter blev personsagen om den nigerianske prostituerede kvinde Rose omdrejningspunkt for endnu en debat om samme emne. Denne gang var fokus på et mere personligt plan i stedet for tal og fjerne historier. Man kunne i flere aviser finde artikler med titler som Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand6, hvilket er endnu 1 Madsen 2008: 6-7. 3F 3 IOM Rapport 2006 4 Rothstein: 09/06-2006, Weekendavisen 5 Kvinfos Webmagasin 6 Dahlin: 27/04-2007, Information. 2 3 4 et eksempel på, hvordan menneskehandel som fænomen er blevet italesat og 1.2 Problemfelt fremstillet. ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand” – med disse ord blev Overordnede eksempler udgør kun en lille del af debatten, da vi ved en foreløbig tonen slået an i debatten om menneskehandel, da nigerianske Roses historie tilbage i undersøgelse, har konstateret, at der i de sidste ti år fra 2002 til 2012, er sket en 2007 blev en af årets store mediebegivenheder10. Da nyheden om Roses tragiske opsigtsvækkende udvikling i antallet af artikler om menneskehandel. Ved en søgning skæbne bredte sig, var samtlige aviser interesserede i at dække det uretfærdige aspekt på samtlige aviser i Infomedia, fremgår det, at ordet ’menneskehandel’ kun optræder i hjemsendelsen af et uskyldigt offer for menneskehandel. Sagen videreudviklede sig i fem artikler i 1990. I nullerne begynder dette billede at ændre sig radikalt, og der ses og gav anledning til en opblomstring i diskussionen om Danmarks rolle og indgriben, fra år 2002 en markant stigning af antallet af artikler frem til slutningen af nullerne. I i forhold til hvad der nu blev set som et verdensomspændende problem – 2002 ses der 141 artikler angående menneskehandel, hvor søgningen topper i 2010 menneskehandel. Med andre ord blev hændelsen symbol på et bredt socialt med hele 2376 artikler7. Der har dog tidligere i historien været fokus på samfundsproblem, og ikke mindst blev den omdrejningspunkt for en ivrig politisk menneskehandel i form af den hvide slavehandel tilbage i slutningen af 1800-tallet, debat. Historien om Rose er blot ét eksempel på den medierepræsentation, som har hvor diskursen handlede om, at hvide kvinder fra Europa blev handlet til Amerika, fundet sted i forhold til menneskehandel de seneste år. Kendetegnene for debatten er Rusland og sydamerikanske lande . Med tiden aftog denne diskurs dog, og historierne et komplekst virvar af holdninger, lige fra hvordan menneskehandel skal bekæmpes, forsvandt fra mediernes og offentlighedens søgelys i en lang årrække (Madsen 2008). hvordan ofrene skal behandles til, hvordan bagmænd og kunder skal dømmes. Når Dette er endnu en grund til, at det er relevant og interessant, at se nærmere på en hændelser som Rose-sagen finder sted, er der behov for at finde en mening og forstå lignende diskurs’ genopståen og at undersøge de nye tendenser, der afspejler bevæggrundene bag, og i den forbindelse spiller medierne en afgørende rolle, da de er diskursen i dag. En umiddelbar slående forskel er, at der i dag, i højere grad, er fokus med til at skabe en sammenhængende forståelse af virkeligheden. Det er derfor på en kvindehandel, der går den modsatte vej, altså ikke længere fra Europa til fjerne interessant at undersøge, hvilke diskurser om menneskehandel, der har floreret i verdensdele, men fra fattige verdensdele til vor vestlige og europæiske breddegrader9. medierne gennem de sidste ti år. Da medierne besidder en vigtig rolle i befolkningens Den kraftigt stigende opmærksomhed angående menneskehandel i medierne har meningsdannelse, er det interessant at undersøge, hvordan medierne italesætter motiveret os til at se nærmere på, hvad der kendetegner diskursen, hvordan diskursen fænomenet. Særligt da menneskehandel er et felt, som de færreste kan siges at have har udviklet sig de sidste ti år, hvordan den har taget til i styrke, samt hvordan den nærkontakt med, må mediernes omtale formodes at være den primære påvirker vores virkelighedsopfattelse. oplysningskilde. Omtalen er ikke mindst essentiel, fordi vi til dels forstår verden 8 gennem sproget. Sproget afspejler aldrig vores omverden neutralt, men er derimod en social praksis med konsekvenser for den sociale verden. Netop sammenspillet mellem diskursen og de omkringliggende strukturer er en interessant dialektik at have for øje. Det ses blandt andet, at der i de sidste ti år for første gang udarbejdes handlingsplaner angående bekæmpelsen, og yderligere melder en række interesseorganisationer sig på 7 Bilag 1 Madsen 2008: 113-114 9 Madsen 2008: 113-114 8 10 5 Dahlin: 27/4-2007, Information 6 banen som nye aktører. det relevant at anvende en diskursanalytisk tilgang, hvor forståelse af virkeligheden Fordi menneskehandel er et fænomen, som er svært at kortlægge faktuelt, og mangel på valide tal og viden eftersigende er en stor udfordring11, præges debatten ofte af skøn og holdninger12. Disse skøn og holdninger kommer primært til udtryk sprogligt via medier og debatter, og hermed bliver den sproglige konstruktion af emnet en væsentlig del af problemfeltet. Med afsæt i ovenstående finder vi det relevant at undersøge, hvordan diskursen konstrueres og kommer til udtryk gennem et dialektisk forhold mellem diskurserne og de samfundsmæssige strukturer. Så med dette for øje besvares følgende problemformulering: går gennem sproget. Derfor benyttes Faircloughs kritiske diskursive tilgang, da vi deler den dialektiske opfattelse af forholdet mellem diskursen og omverdenen, hvor diskursen både ses som konstitueret af og konstituerende for omverdenen. Denne forståelse afspejles ligeledes i hans tredimensionelle analysemodel, som derfor udgør vores analysestrategi. Før vores metode bringes i spil i selve diskursanalysen, præsenteres de teoretiske perspektiver, der dominerer debatten om menneskehandel, for at belyse forskellige teoretikeres anskuelser af fænomenet og derved optegne, hvilke problematikker der italesættes. For at anskueliggøre debattens kompleksitet, ses der herunder nærmere på det radikalfeministiske perspektiv samt sexarbejderperspektivet, der hver især 1.3 Problemformulering bidrager med forskellige synspunkter til debatten. Efter denne gennemgang opridses Hvordan konstrueres menneskehandel diskursivt, fra 2002 til 2012,med særlig fokus på perioderne 2002/2003, 2006/2007 og 2010/2011? anden del af den teoretiske ramme for projektet, hvor begrebet ’moralsk panik’ udredes, for at søge mulige årsager til, hvordan moralsk panik kan sprede sig og Hvilke teoretiske retninger kan identificeres i diskursen, og hvilke centrale kategorier kendetegner diskursen om menneskehandel i perioden? påvirke konstitueringen af diskurser i samfundet på en måde, der kan være ude af proportioner. Hvad er det dialektiske forhold mellem diskurserne og de samfundsmæssige strukturer for perioden, og i hvilken udstrækning er moralsk panik med til at konstituere diskursen? Efter at have redegjort for den teoretiske indgangsvinkel præsenteres det empiriske udgangspunkt for projektet. Der tages afsæt i de diskursive fremstillinger om menneskehandel, der fremgår af aviserne Ekstra Bladet, Information og Politiken i 1.4 Opgavens opbygning perioderne 2002/2003, 2006/2007 og 2010/2011, for at se diskursens udvikling I dette projekt undersøges det, hvordan fænomenet menneskehandel italesættes og gennem de sidste ti år. Herefter henledes opmærksomheden på selve diskursanalysen, konstrueres diskursivt i medierne i de forgangne ti år. Først redegøres der for det hvor der først gives en opsummerende præsentation af hver periode, for at give et socialkonstruktivistiske felt, som danner det videnskabsteoretiske udgangspunkt for bredere perspektiv og klarlægge nogle mønstrer. Derefter gives en tekstnær analyse undersøgelsen. af af en udvalgt artikel fra hvert år med fokus på de lingvistiske træk. Herefter socialkonstruktivismen, hvor viden konstrueres gennem sproget og ses som en analyseres de diskursive praksisser, hvor der tages udgangspunkt i Faircloughs samfundsmæssig og social konstruktion. Da sproget ifølge denne opfattelse ikke begreber intertekstualitet og interdiskursivitet. I den forbindelse sættes der fokus på afspejler omverdenen neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre den, er forholdet mellem tekster og de eksisterende diskurser på området, og ikke mindst Her fokuseres på Berger og Luckmanns forståelse undersøges det, hvordan den dominerende diskurs henholdsvis opretholdes og 11 Regeringens handlingsplan 2007-2010 12 Doezema 2010: 6 forandres via nye artikuleringer. Sidste del af analysen tager udgangspunkt i den 7 8 sociale praksis, hvor teorien om moralsk panik inddrages, for at se på de ydre omstændigheder og samfundsforhold, der er med til at præge diskursen. Herunder ses der på Regeringens handlingsplaner om menneskehandel og udvalgte 2.'METODE' 2.1 Sprogets betydning for projektet interesseorganisationer, for at se på udviklingen vedrørende de sociale strukturer. Menneskehandel er et genstandsfelt, som er svært at studere direkte. Først og Efter analysen belyses det dialektiske forhold mellem de fremtrædende diskurser og fremmest hersker der stor uenighed om, hvordan man overhovedet kan definere den sociale praksis, for at se, hvordan disse påvirker hinanden indbyrdes. Herunder fænomenet,13 og hvad det indebærer rent empirisk. Derudover er det vanskeligt at ses der nærmere på, hvordan moralsk panik kan spille ind. Endeligt konkluderes der kortlægge, hvor menneskehandel primært foregår, samt hvor stort omfanget er. Trods på, hvordan menneskehandel er blevet konstrueret diskursivt, og der reflekteres over, de uklarheder, der præger området, bliver menneskehandel omtalt og beskrevet på hvilken retning debatten om menneskehandel vil tage med udgangspunkt i måder, som er med til at præge forestillingen om fænomenet og i sidste ende kan kortlægningen af mønstrene og udviklingen af tendenserne gennem de sidste ti år. have betydning i forhold til den aktive handlen, der sættes ind i forbindelse med at modarbejde praksissen. Da det er vanskeligt at studere menneskehandel på nært hold, Projektet forankres i dimensionerne Historie & Kultur og Tekst & Tegn, idet vi via en kritisk diskursanalyse vil undersøge den sociale konstruktion af fænomenet menneskehandel samt det dialektiske forhold mellem diskursen om menneskehandel og de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Ved hjælp af en historisk tilgang til diskursanalysen kan vi fremanalysere tendenser for separate perioder og kan herved er det formålstjenstligt at forstå, hvordan de herskende forestillinger om fænomenet kommer til udtryk, og derfor tages der udgangspunkt i den forestillingsverden, som knytter sig an til fænomenet. Med andre ord at se nærmere på den diskursive konstruktion af fænomenet. Disse forhold taget i betragtning bevirker, at en diskursanalytisk fremgangsmåde er relevant i forhold til det givne genstandsfelt. undersøge ikke mindst om en historisk udvikling af diskursen har fundet sted, men samtidig også undersøge, hvorvidt der har været en udvikling af opfattelsen af Den sprogopfattelse, der danner grundlag for projektet er, at sproget ikke neutralt menneskehandel som fænomen. afspejler vores omverden. Sproget er et udtryk for en specifik historisk og kulturel ' måde at anskue verden på, og det er endvidere en social praksis med konsekvenser ' for den sociale verden og for vores handlinger. Sproget udgør et centralt element, fordi det ene og alene er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger. Den sproglige fastlæggelse af betydning involverer ofte klare og værdiladede valg - der findes med andre ord ikke noget neutralt sprog14. Denne sprogopfattelse deler de diskursanalytiske tilgange. Fælles for disse er, at de alle trækker på en strukturalistisk og poststrukturalistisk antagelse om, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget15. Idéen om sproget som et system, der ikke er bestemt af den virkelighed, det refererer til, går tilbage til Saussures 13 I bilag 9 fremgår FN’s definition af menneskehandel Andersen & Kaspersen 2005: 186 15 Jørgensen og Phillips 1999: 17 14 9 10 antagelse om, at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrært16. Det er gennem 2.2.1 Virkeligheden som social konstruktion sproget, at vi skaber repræsentationer af virkeligheden, og disse repræsentationer er Inden for socialkonstruktivismen anses viden som en social aktivitet, hvor der aldrig bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed, de er derimod med til at udvikles begrebslige og sproglige kategorier, der anvendes i vores beskrivelse og skabe den. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke findes en virkelighed uden forståelse af verden. Vores viden er, ifølge dette perspektiv, ikke noget, der på 17 om sproget, men bevirker blot, at denne først får en betydning gennem diskursen . forhånd er givet, men noget mennesker producerer interaktivt20. I vores beskrivelse af Sproget er med andre ord med til at konstituere den sociale verden, og den diskursive verden og i konstruktionen af virkeligheden spiller sproget en væsentlig rolle, da det forståelse af verden har dermed sociale konsekvenser. I det følgende afsnit beskrives både konstituerer og strukturerer virkeligheden21. Ved hjælp af klassifikationer har socialkonstruktivismen, som udgør den videnskabsteoretiske ramme for projektet, og individet mulighed for, at adskille genstande fra hinanden i beskrivelsen af verden22. her er sproget ligeledes et vigtigt aspekt. Ifølge Berger og Luckmann er sproget en forudsætning for individets forståelse af 2.2 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk ramme virkeligheden, og virkeligheden opretholdes gennem sprogets betydningsdannelse. I kraft af vores opfattelse af sproget og dets forbindelse til det sociale, placerer vi os inden for det socialkonstruktivistiske felt, hvor virkeligheden og viden anses som en social konstruktion. Der tages udgangspunkt i Berger og Luckmanns forståelse af socialkonstruktivismen, og derfor præsenteres først deres definition. Herefter beskrives det, hvordan viden produceres interaktivt og dermed kan ses som et socialt produkt. I skabelsen af viden er sproget en afgørende faktor, hvorfor dette element inddrages, for efterfølgende at illustrere, hvordan viden og virkeligheden indgår i et dialektisk forhold. I forståelsen af socialkonstruktivismen arbejder sociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmann med to synspunkter; 1) det marxistiske, hvor den samfundsmæssige virkelighed er bestemmende for den menneskelige viden, og 2) det fænomenologiske, hvor viden er konstituerende for den sociale virkelighed. Berger og Luckmann forener de to synspunkter og hævder, at ”samfundet skaber mennesket, Virkeligheden får nemlig først fast form ved hjælp af sproget, hvorfor diskursanalysen er central i undersøgelsen af social og menneskelig virkelighed i vores projekt23. Vores opfattelse af virkeligheden betragtes således ikke naturligt, men anses som værende menneskeskabt, hvorfor termen ’social’ anvendes. Ifølge Berger og Luckmann er individet ikke ved dets fødsel en del af samfundet; ”Det fødes med anlæg for socialitet og bliver derefter medlem af samfundet”24. Samfundet vil, som en allerede eksisterende realitet, være med til at socialisere og forme individet25. Da vores viden ikke er naturgiven, må viden hele tiden (re)vurderes socialt. Man kan derfor hævde, at der i termen ’socialkonstruktivisme’ også er et element af dekonstruktion26. Et vigtigt aspekt i forståelsen af socialkonstruktivismen er, at en social konstruktion ikke nødvendigvis afspejler den virkelighed, der er 27 genstandsfeltet, men at den derimod er et produkt af forskellige sociale processer . men at mennesket også skaber samfundet”18. Således er samfundet et menneskeligt produkt, og mennesket er ligeledes et socialt produkt19. 20 Berger og Luckmann 2008: 76, 170 Berger og Luckmann 2008: 60 Berger og Luckmann 2008: 79 23 Berger og Luckmann 2008: 75, 173 24 Berger og Luckmann 2008: 169 25 Berger og Luckmann 2008: 10 26 Berger og Luckmann 2008: 142 27 Berger og Luckmann 2008: 41 21 22 16 Jørgensen og Phillips 1999: 18-19 Jørgensen og Phillips 1999: 17 Berger og Luckmann 2008: 99 19 Berger og Luckmann 2008: 99 17 18 11 12 Herunder kan man hævde, at det ikke er afgørende, om vores viden er sand, men at har vi netop valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse som vores den alment anses som viden, da den afspejler det samfund, hvori den er fremkommet. metodiske fremgangsmåde og analyseramme, da vi mener, at det dialektiske syn på Ifølge socialkonstruktivismen har den samfundsmæssige konstruerede viden en tilbagevirkende kraft på den virkelighed, der har formet den. Hvis et fænomen gøres til viden, vil samfundet typisk handle ud fra det, hvilket kan føre til positionering og stigmatisering. På denne måde kan man hævde, at den viden eller tro, der er i samfundet, både kan påvirke individet og samfundet. Det drejer sig altså om et gensidigt forhold, hvor den menneskelige tanke og den samfundsmæssige virkelighed påvirker hinanden dialektisk28. Den socialkonstruktivistiske tilgang og den diskurs tilbyder en relevant indsigt og tilgang i forhold til vores undersøgelsesområde. Endvidere er vi optaget af de forandringsprocesser, der finder sted i forhold til meningsdannelsen, herunder hvordan diskurser henholdsvis opretholdes og forandres via konkret sprogbrug, hvilket er et af Faircloughs fokuspunkter. Derudover tilbyder hans analysemodel, som integrerer tre forskellige planer, efter vores mening, den mest fyldestgørende måde at undersøge diskurs og deres forhold til omverdenen på. dialektiske forståelse er også at finde i den diskursanalytiske fremgangsmåde, som vil 2.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse blive præsenteret i følgende afsnit. Faircloughs diskursive tilgang er både en metodisk fremgangsmåde og en bestemt 2.3 Det diskursanalytiske felt måde at anskue verden på. Teori og metode er derfor kædet sammen på en måde, som Diskursbegrebet kan ikke tilskrives én bestemt betydning, da der findes adskillelige diskursive tilgange, der varierer både i teoretisk fokus og metodisk fremgangsmåde. I det følgende klargøres det, hvor vi placerer os teoretisk og analytisk i forhold til diskursbegrebet. Der argumenteres for, hvorfor netop denne tilgang er valgt, idet dens styrker fremhæves. Endeligt udpeges de begreber inden for tilgangen, som vi finder relevante at bruge i den specifikke analyseramme, som senere danner udgangspunkt for selve diskursanalysen. bevirker, at de ikke uden videre kan adskilles. Ligeledes integrerer den tredimensionelle analysemodel, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, både den metodiske og teoretiske del af Faircloughs teori om diskurs. Vi har derfor valgt at behandle Faircloughs metode og teori under samme afsnit, og har valgt at placere det her i metodeafsnittet, for ikke at opdele det, og derved gøre det kompliceret for læseren. I dette afsnit præsenteres Faircloughs definition og forståelse af diskursbegrebet, hvorefter den specifikke diskursorden, som udgør vores genstandsfelt udpeges. Herefter skitseres analyserammen, den tredimensionelle En overordnet måde at definere diskurs på, som ikke er influeret af de forskellige model, og der redegøres i denne forbindelse for de centrale diskursanalytiske variationer i det diskursanalytiske felt er: ”(...) en bestemt måde at tale om og forstå begreber, som er vigtige elementer for den senere diskursanalyse. 29 verden (eller et udsnit af verden) på” . På trods af de fælles karakteristika, de diskursanalytiske tilgange deler, som for eksempel den tidligere nævnte strukturalistiske antagelse om sprogets indflydelse på den sociale verden, adskiller de forskellige tilgange sig markant fra hinanden på andre områder. Den kritiske diskursanalyse udskiller sig fra andre diskursive tilgange i dens dialektiske forståelse af diskurs som både konstitueret af og konstituerende for omverdenen. I dette projekt Fairclough anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. Først og fremmest definerer han diskurser som socialt konstruerede betydningssystemer, og i denne betydning er diskurs ”...en måde at give betydning til erfaring fra et bestemt perspektiv”30. Her er der tale om, at forskellige diskurser konstruerer verden på bestemte måder, som adskiller sig indbyrdes fra hinanden. Fairclough anvender også begrebet mere abstrakt over for dette perspektiv, idet han forstår diskurs som en form 28 Berger og Luckmann 2008: 125, 172 29 Jørgensen og Phillips 1999: 9 30 13 Fairclough 2008: 10 14 for social praksis31. I denne forståelse ligger det dialektiske syn på diskurs, som både politisk og økonomisk uafhængige og dermed principielt henvender sig til alle. Vi har konstituerende for og konstitueret af omverdenen. Diskurs bidrager med andre ord til udvalgt søgeordene ’Kvindehandel’, ’Menneskehandel’, ’Sexslaver’, ’Sexarbejde’ og konstitueringen af sociale strukturer, som direkte eller indirekte former diskursen. ’Trafficking’, da vi har den forforståelse, at menneskehandel ofte bliver italesat i ”Diskurs er en praksis, som ikke bare repræsenterer verden, men også giver verden forbindelse med prostitutionsdebatten, ikke mindst fordi størstedelen af de 32 registrerede ofre for menneskehandel udnyttes til prostitution34. I bilag 1 fremgår en betydning, konstituerer den og konstruerer den i mening” . diagramoversigt over søgningen og forekomsten af fundne artikler ved hvert søgeord. 2.4.1 Afgrænsning af Faircloughs diskursive felt For at afgrænse vores undersøgelsesområde tages der udgangspunkt i Faircloughs begreber ’diskursorden’ og ’kommunikativ begivenhed’, hvilket er to dimensioner, Der er både en specifik oversigt over de tre udvalgte aviser, men også over samtlige danske aviser. han udpeger som fokuspunkter for en diskursanalyse. Diskursordenen betegner 2.4.2 Analyseramme - den tredimensionelle model summen af de diskurstyper, der er dannet inden for et bestemt socialt domæne, og Fairclough tager, som tidligere nævnt, udgangspunkt i en tredimensionel 33 som er adskilt fra andre sociale domæner . Den diskursorden, som vi har valgt at analysemodel, i hans kritiske diskursanalyse. Enhver kommunikativ begivenhed afgrænse os til, er mediernes diskursorden, som er den samling af diskurser, der består, ifølge Fairclough, af tre dimensioner; 1) tekst, hvilket omfatter talt, skrevet, opererer i pressens repræsentation af menneskehandel. At undersøge mediernes visuel tekst eller en blanding, 2) diskursiv praksis, som indebærer produktion og diskursive orden er særligt centralt i forhold til det udvalgte genstandsfelt, da det ofte konsumption af tekst, og endelig 3) social praksis, der omgiver tekster og diskursive er den eneste måde, den almene befolkning interagerer med menneskehandel. praksisser35. Medierne har derfor en stor indflydelse i forhold til repræsentationen af fænomenet, og man må derfor antage, at mediernes diskursorden øver stor indflydelse på opfattelsen af fænomenet i befolkningen. Vi har valgt at begrænse os til de danske aviser; Information, Politiken og Ekstra Bladet, og har endvidere valgt at fokusere på årstallene 2002-2003, 2006-2007 samt 2010-2011. Bevæggrunden for dette er, at vi vil klarlægge diskursen over de sidste ti år, for at undersøge den udvikling, der har fundet sted. Som nævnt i motivationen ses der en markant stigning i antallet af artikler om emnet i dette årti, hvorfor netop dette tidsrum er udvalgt. Valget af de tre aviser er en del af vores afgrænsning, hvor vi har valgt Ekstra Bladet som repræsentant for sensationspressen og Information og Politiken som repræsentanter for den dybdegående indbliksjournalistik. Der skelnes ikke mellem avisernes segmentering, da vi er af den overbevisning, at aviserne er 31 Fairclough 2008: 17 Fairclough 2008: 18 33 Fairclough 1995: 55, 66 32 34 35 15 Bilag 2 Fairclough 1995: 57 16 Ifølge Fairclough er det nødvendigt at inddrage samtlige tre dimensioner i en kritisk Et andet væsentligt aspekt er begrebet transitivitet, der ifølge Fairclough henleder til, diskursanalyse, da de er dialektisk forbundet. Dette får den metodiske konsekvens, at hvordan begivenheder og processer kobles til subjekter og objekter. Her er det man ikke kan forstå en social sammenhæng alene ud fra en tekst eller dens diskursive interessant at undersøge, hvordan forskellige forhold eller personer fremstilles. En formationer, men man må derimod analysere deres indbyrdes forhold. Det er netop tekst kan for eksempel skrives uden, at agenten fremstår eller tillægges ansvar, da der denne dialektik, der fremhæver pointen omkring, at diskurser på den ene side er lægges vægt på effekterne. Derved kan tekstens udsagn nemt komme til at fremstå fastholdt og skabt af de sociale strukturer, og at de på den anden side har mulighed som en almen selvfølgelighed40. En påstand kan for eksempel være subjektiv, men for at påvirke de sociale strukturer. I enhver tekst har den sociale praksis været med kan benævnes som værende objektiv, hvor afsenderen udelader sig selv i påstanden, til at forme de rammer som er medbestemmende for, hvordan teksten formes, hvilket kan give en form for magt, da påstanden på denne måde fremstår naturgiven. samtidig er teksten med til at forme den sociale praksis, og endelig er den diskursive Set fra et medieperspektiv fremstilles artikler ofte som fakta, selvom de kan bære praksis det led, som forbinder de førnævnte to dimensioner. Man må derfor se på præg af fortolkninger og subjektive påstande41. teksten og dens egenskaber, tekstens forhold til andre tekster (den diskursive praksis) og den bredere sociale praksis som den kommunikative begivenhed er en del af36. Enhver betydningsdannelse er en proces, der indbefatter alle tre dimensioner, og af denne grund inddrages alle niveauer i vores undersøgelse. De enkelte dimensioner, der indgår i den tredimensionelle model, beskrives nærmere i følgende afsnit. Begrebet modalitet omhandler fremstillingen af tekster, men tager mere specifikt udgangspunkt i agentens tilknytning til sit udsagn. Modalitet omhandler graden af afsenderens affinitet i forhold til en sætning, hvordan denne er vist gennem sproget, og hvilken betydning den har for forståelsen af sætningen42. Det undersøges således, hvilken tilknytning afsender har til sine udsagn på forskellig vis, og i hvilken grad Tekst dette kommer til udtryk; ”the earth may be/is probably/is possibly/is sort of flat”43. Tekstanalysen, det første niveau i diskursanalysen, koncentrerer sig konkret om Fairclough hævder, at en tekst ikke nødvendigvis behøver at fremstå universel, som lingvistiske teksttræk, hvor vi har valgt, at tage udgangspunkt i vokabular, den kan gøre ved et manglende subjekt, men at den også kan fremstå autoritativt, 37 selvom subjektet udviser forsigtighed44. Derfor er transitivitet og modalitet tæt kategorisering, transitivitet og modalitet . Valget af vokabular er et centralt element i de kategoriseringsprocesser, som ifølge forbundet. Fairclough altid er at finde i diskursen. Eksempelvis kan det undersøges, hvordan der Diskursiv praksis refereres forskelligt til kategorien køn, herunder hvordan mænd og kvinder italesættes Hvor lingvistiske analyser primært forholder sig deskriptivt, er de intertekstuelle 38 og kategoriseres i medierne . Fairclough hævder, at repræsentation altid involverer et analyser mere fortolkende. I analysen af den diskursive praksis ser man på, hvordan kategoriseringselement, og ved at bruge forskellige ord og dermed lave alternative teksterne trækker på allerede eksisterende elementer og diskurser for at skabe en ny 39 kategoriseringer, vil der opstå andre diskurser . tekst, og hvordan tekstmodtagerne ligeledes anvender tilgængelige diskurser i 40 Fairclough 1992: 177-179 Fairclough 1992: 159-161 Fairclough 1992: 158 43 Fairclough 1992: 158 44 Fairclough 1995: 131 36 Fairclough 1995: 58-60 37 Fairclough 2008: 31 38 Fairclough 1995: 27 39 Fairclough 1995: 109, 114 41 42 17 18 fortolkningen af teksten45. I den forbindelse bliver begreberne ’intertekstualitet’ og Selvfølgeligheder forankrer, ifølge Fairclough, det nye i den gamle kontekst og det ’interdiskursivitet’ relevante. Intertekstualitet betegner det forhold, at kommunikative ukendte i det kendte. I den forbindelse er forudsætningerne for en tekst en del af dens begivenheder altid trækker på tidligere begivenheder og derved genbruger ord, der er intertekstualitet og i nogle tilfælde ligeledes en del af dens interdiskursivitet. At blevet brugt før. De er som Fairclough udtrykker det ”fulde af fragmenter fra andre forudsætte noget er ensbetydende med at gå ud fra, at der er andre tekster, der 46 tekster” . Derved er en tekst altid en del af en intertekstuel kæde. bekræfter teksten. En teksts forudsætninger/selvfølgeligheder er endvidere vigtige for I et større perspektiv refererer intertekstualitet til de historiske påvirkninger på tekster, og ligeledes på teksternes påvirkning af historien. ”Begrebet intertekstualitet ser tekster historisk: De omformer fortiden – eksisterende konventioner og tidligere tekster – til nutid”47. En væsentlig pointe er, ifølge Fairclough, at diskursen opretholdes når teksterne trækker på allerede eksisterende elementer, hvorimod den måde, som den positionerer læseren, da det i høj grad har betydning for, hvordan teksten drager common-sense antagelser, som læseren senere indoptager. Fairclough argumenterer for, at tekster er mere overbevisende, når indholdet i tekster opstilles som forudsætninger/selvfølgeligheder, da de på denne måde fremstår som commonsense50. diskursen forandres, når elementer i teksten ændres markant, og der derved trækkes Social praksis på den eksisterende diskurs på en ny måde. Det tredje niveau af den tredimensionelle analysemodel udgøres af den sociale I tråd med ovenstående er artikuleringen af forskellige diskurstyper inden for og på tværs af diskursordner udtryk for interdiskursivitet. Ved at italesætte et fænomen på en ny måde (en ny diskurstype), ændres grænserne inden for diskursordenen og mellem diskurstyperne. Ifølge Fairclough er det endvidere ikke alle diskurser, der er lige, hvilket blandt andet ses ved, at forskellige diskurser har forskellig gennemslagskraft i medierne48. praksis, hvor der ses på de omkringliggende sociale strukturer. Vi har valgt at inddrage Regeringens handlingsplaner fra henholdsvis år 2002, 2007 og 2011 for at forstå udviklingen på den politiske scene i forhold til fænomenet menneskehandel. Endeligt inddrages det organisatoriske niveau også, idet der ses nærmere på nogle udvalgte organisationers holdninger til menneskehandel, herunder Reden, Sexarbejdernes Interesseorganisation samt 8. marts-initiativet. Den sociale praksis er derfor optaget af at se nærmere på det dialektiske forhold imellem diskursen og de Ud over intertekstualitet og interdiskursivitet opererer Fairclough også med begrebet omkringliggende strukturer. På den måde sættes det tekstnære niveau og den ’presuppositions’, diskursive praksis i forbindelse med den sociale praksis, hvorved niveauerne i den som vi anvender i betydningen af forudsætninger og selvfølgeligheder. I forhold til tekstanalyser analyserer man ofte på det, der er eksplicit udtrykt i teksten, men det er også vigtigt at se på, hvad der mangler, eller fremgår implicit. Tekster er præget af deres sociale praksisser, og derfor inkluderes tredimensionelle model forenes. 2.5 Refleksion over forskerrollen og ekskluderes forskellige emner og ord. I andre tilfælde handler det om, hvordan I det foregående er den diskursanalytiske fremgangsmåde blevet præsenteret, og med man siger ting indirekte ved for eksempel at udelade specifikke ord49. denne for øje henledes opmærksomheden i næste afsnit på den teoretiske ramme og derefter på selve diskursanalysen. Forinden følger blot et par bemærkninger om målsætningen for diskursanalysen, som vi ønsker at have for øje gennem processen. Fairclough 1995: 58 Fairclough 2008: 43 Fairclough 2008: 44 48 Faiclough 1995: 56-57 49 Fairclough 1995: 106 45 46 Derudover reflekteres der over den forforståelse, vi besidder i forhold til emnet, og 47 50 19 Fairclough 1995: 106-107 20 det fremhæves, hvilke forhold vi bør være opmærksomme på i forhold til vores egen kønsligt afgrænset til kvinder og rettet mod erhvervet prostitution, og dette har derfor rolle i undersøgelsen. indflydelse på vores udvælgelseskriterier, såvel som for analysen. Målsætningen for diskursanalysen er ikke at nå bag om diskursen og finde frem til, ' ' hvad folk virkelig mener eller, hvordan virkeligheden forholder sig bag diskursen. Udgangspunktet er snarere, at man ikke kan nå til virkeligheden udenom diskurserne, og derfor er diskursen i sig selv genstand for analysen. Målet er derfor at undersøge, hvilke mønstrer, der er i udsagnene, samt hvilke sociale konsekvenser den diskursive fremstilling af menneskehandel kan have. I diskursanalysen er der fokus på at afdække selvfølgelighederne i, hvordan nogle udsagn helt naturligt bliver accepteret som sande, mens andre ikke gør51. Da man som forsker selv deler mange af selvfølgelighederne, må man forsøge at fremmedgøre sig fra materialet. Som forskere har vi altid en position i forhold til det givne genstandsfelt, som er medbestemmende for, hvad vi ser, og ud fra andre positioner ville virkeligheden givetvis tage sig anderledes ud. Derfor er det vigtigt at være klar over, den position man har, i forhold til de diskurser, man undersøger samt at være opmærksom på, hvordan dette bidrag kan have konsekvenser i forhold til resultaterne52. Netop ved at tage udgangspunkt i en teori som Faircloughs og opsætte en teoretisk analyseramme, bliver det muligt at fremmedgøre sig fra de selvfølgeligheder, man selv besidder og blive i stand til at stille andre spørgsmål til materialet end de spørgsmål, som opstår i forlængelse af ens hverdagsforståelse af fænomenet. Diskursanalysen kan med andre ord bruges til at komme ud over ens egen forståelse af emnet og finde nye perspektiver. Menneskehandel er et særligt følelsesmæssigt emne, som for de flestes vedkommende knytter an til stærke følelser. Som forsker må man forholde sig til sine egne følelser og gøre sig bevidst om den forudindtagethed, der muligvis kan præge ens indstilling til emnet. Man må med andre ord distancere sig fra ens egne holdninger og gøre de selvfølgeligheder, der præger ens opfattelse eksplicitte. I forhold til menneskehandel er vores forforståelse 51 52 Jørgensen & Phillips 1999: 31 Jørgensen & Phillips 1999: 31-33 21 22 3.'TEORI' de vigtigste faktorer i opretholdelsen af kønslig ulighed og mænds undertrykkelse af kvinder. Ifølge Raymonds undersøgelser handles kvinder udelukkende med det 3.1 Teoretiske perspektiver i debatten om menneskehandel formål, at de skal indgå i en form for prostitution. I følgende citat illustreres det For at undersøge menneskehandel som fænomen, er det en nødvendighed at have endvidere, hvordan hun mener, at de to fænomener prostitution og menneskehandel kendskab til, hvilke tilgange til emnet, der eksisterer. For at få indblik i den bør betragtes som sammenhængende, som nævnt i indledningen; ”Trafficking for fagtradition, som kendetegner genstandsfeltet, har vi derfor udvalgt nogle relevante sexual exploitation is, for the most part, trafficking for prostitution.”54. forskere, som hver især har en fremtrædende position i forhold til debatten om menneskehandel for derved at få et indblik i, hvordan de anskuer fænomenet. Vi har valgt at behandle forskerne ud fra to forskellige perspektiver for at illustrere, hvordan de på forskellig vis forholder sig til fænomenet. Det er dog vigtigt at understrege, at disse perspektiver ikke decideret skal opfattes som modpoler i forhold til hinanden, men snarere to positioner, der overordnet set har modstridende anskuelser, holdninger Opfattelsen af prostitution som et legitimt og selvvalgt erhverv kritiseres også af en af perspektivets andre forskere, Richard Poulin. Ligesom Raymond er han uforståelig over for, hvordan visse forskere kan fortsætte med at behandle fænomenet som et frivilligt erhverv. Poulin mener ikke, at man kan stille spørgsmålstegn ved, at det kvindelige køn undertrykkes og udsættes for uværdige forhold som prostitueret. Poulins kvindesyn minder om førnævnte Raymonds, men adskiller sig en smule, idet og tilgange til de problematikker, som emnet berører. han italesætter menneskehandel og prostitution som værende et sexmarked, hvor 3.1.1 Det radikalfeministiske perspektiv kvinder og børn er ”converted into sexual commodities” 55. Poulins forskning bærer Det radikalfeministiske perspektiv er kendetegnet ved en enighed om, at prostitution præg af en økonomisk tilgang til problematikkerne, og han mener, at denne og menneskehandel er sammenhængende fænomener og, at menneskehandel er et ”vareliggørelse” af kvinder og børn får folk til at opfatte menneskehandel som en stadigt stigende fænomen med rødder i patriarkatets seksuelle udnyttelse af kvinder. form for slaveri56. Ofte anser radikalfeminister a priori udenlandske prostituerede og sexarbejdermigranter som ofre for menneskehandel og prostitution. Endvidere hersker der en opfattelse af, at migration med henblik på prostitution kun kan forstås som et resultat af tvang og ikke som udtryk for et personligt, bevidst eller frivilligt valg. Positionen udspringer af feminismens såkaldte anden bølge, som begyndte i Kathleen Barry repræsenterer ligeledes det radikalfeministiske perspektiv og fører debatten om kvindesyn videre end Raymond og Poulin ved at mene, at prostitution er en krænkelse af menneskerettighederne; ”… the buying of sex is a specifically gendered human rights violation”57. Hun mener, at forbrugerne bærer skylden for den 1970’erne53 og stadig i dag har indflydelse. Derfor præger kvindesyn også de kønslige ulighed og mener derfor, at det er disse, man bør sætte ind overfor. fremherskende estimater på fænomenets omfang og fremstillingen af dets årsager og Overordnet er det radikalfeministiske perspektiv derved kendetegnet ved tre kendetegn. hovedantagelser: Først og fremmest ses der en sammenhæng mellem prostitution og Dette synspunkt begrundes med en overbevisning om, at prostitution bør anerkendes menneskehandel, og dernæst ses menneskehandel som en konsekvens af som vold mod kvinder samt som en praksis, der krænker kvinders værdighed. Dette udtrykkes især hos Janice G. Raymond. Hun peger på sexhandel som værende en af 54 Raymond 2001: 25 Poulin 2003: 38 Poulin 2003: 39 57 Barry 2008: 27 55 56 53 Kvinfo 23 24 varerliggørelsen. Endeligt er menneskehandel et udtryk for mandlig dominans, og blevet politiseret. Denne politisering afspejler sig i de såkaldte moralske korstog, der prostitution ses som konsekvensen af den kønslige ulighed, som hersker. via radikalfeministiske formodninger om samfundsforhold er medvirkende til, at sociale problemer kan opstå62. Den øgede politisering på området forsøger gennem 3.1.2 Sexarbejderperspektivet Sexarbejderperspektivet er kendetegnet ved, at menneskehandel italesættes som værende et diskursivt konstrueret fænomen, der fokuserer på de bagvedliggende politiske og moralske bevæggrunde, der er forbundet ved menneskehandel. En gennemgående tendens i sexarbejderperspektivet er at forsøge at nuancere det moralske korstog at tilegne sig indflydelse, der kan være medvirkende til politiske ændringer. Weitzer kritiserer de moralske korstog for at være iscenesatte, og gennem udokumenteret estimater og skrækhistorier at gøre billedet unuanceret, og derved skabe forøget frygt hos befolkningen63. stereotype billede af menneskehandel og beskrive, hvordan virkeligheden egentligt Nutidens skrækhistorier omhandler, ligesom historierne om den hvide slavehandel, forholder sig. unge, uskyldige og naive kvinder, der lokkes og bedrages af onde bagmænd ind i et Jo Doezema og Ronald Weitzer er begge af den opfattelse, at menneskehandel er konstrueret ud fra tidens herskende diskurser. Jo Doezema arbejder med fænomenet menneskehandel som en diskursivt konstrueret myte58. Doezema er af den overbevisning, at nutidens problematikker vedrørende menneskehandel og prostitution besidder en historisk præcedens i forlængelse af ’den hvide slavehandel’. Den hvide slavehandel refererer til den formodede handel med kvinder og piger fra Europa til Amerika, Rusland og Sydamerika i perioden mellem midten af det nittende- og tyvende århundrede59. I forlængelse af datidens problematik begyndte feministiske kampagner i starten af 1980’erne at dukke op, hvis oprindelige formål var at sætte fokus på handlede kvinder fra Latinamerika- og Asien til Vesteuropa60. Doezema sammenligner datidens historier om menneskehandel med myten om den hvide slavehandel, der opstod i slutningen af 1800-tallet, idet hun mener nutidens kampagner er påfaldende identiske med datidens. Ifølge Doezema er fænomenet menneskehandel ikke opdigtet, men hun mener, at diskursen om menneskehandel er fiktionspræget og dramatiseret i forhold til, hvordan virkeligheden forholder sig. grusomt liv, hvorfra flugt er en umulighed64. Både Doezema og Weitzer mener, at menneskehandel er svært at kvantificere, da meget af den datamængde, der hersker ikke kan kvalificeres som værende pålidelig. Doezema mener, at estimaterne bygger på fejlagtige rapporter og”… has gone on to live a life of its own…”65, men alligevel bruges de hyppigt i utallige sammenhænge. En anden overbevisning, der optræder i sexarbejderperspektivet er, at statistikkerne ikke skelner mellem migranter, sexarbejdere og de reelle identificerede tilfælde af menneskehandel, hvilket derfor giver et noget tvetydigt billede af fænomenets størrelsesorden. Doezema mener i den forbindelse, at majoriteten af sexarbejdere er bevidste om deres valg, og at de ikke er uskyldige ofre, der tvinges ind i prostitution66. Denne overbevisning understøttes endvidere af Laura Maria Agustin, der anser sexarbejderne som selvstændige aktører. Hun mener ud fra samtaler og interviews med migrerede sexarbejdere, at diskursen er konstrueret, og derved undlader at vise de mange nuancer og kompleksiteter, der er i spil i forbindelse med menneskehandel. Dertil mener hun også, at sexarbejderne selv bør italesætte deres situation for, at skabe et mere troværdigt billede af dem selv67,68. Dermed er diskursen om menneskehandel med til at danne et forvrænget billede af virkeligheden61. Weitzer mener i den forbindelse, at menneskehandel i de senere år er 58 Doezema 2010: 170 Doezema 2010: 4 Doezema 2010: 4 61 Doezema 2010: 170 59 60 25 62 Weitzer 2007: 463 Weitzer 2007: 447 64 Doezema 2010: 4 65 Doezema 2010: 6 66 Doezema 2010:10 67 Agustin 2005:97 68 Agustin 2006:29 63 26 Kamala Kempadoo hævder, i tråd med dette, at det er en nødvendighed at redefinere 69 Moralsk panik blev defineret af den britiske sociolog Stanley Cohen i 197270. Siden og ændre tidligere paradigmatiske associationer i forbindelse med prostitution . Sammenfattende er sexarbejderperspektivet præget af en opfattelse 3.2.1 Definition af moralsk panik af menneskehandel som et diskursivt konstrueret fænomen, og ikke mindst hersker der en opfattelse af, at det ikke er alle sexarbejder, der er uskyldige ofre for menneskehandel, men at nogle derimod bevidst har valgt deres egen skæbne. da er begrebet blevet videreudviklet af andre teoretikere og brugt i mange forskelligartede sammenhænge. Cohen skrev dengang følgende om moralsk panik: ”En tilstand, episode, person eller gruppe vokser lige pludselig i folks bevidsthed til at blive defineret som en fare for samfundets bedste og dets værdier”71. Ligeledes påpeges vigtigheden af at se sexarbejderne som selvstændige aktører, Ud fra Cohens forståelse har den engelske sociolog Kenneth A. Thompson hvorved selvidentifikation og sexarbejdernes egne italesættelser af deres situation videreudviklet teorien om moralsk panik72. Thompson og Cohen ser begge moralsk indtager en vigtig rolle. panik, som en tilstand der opstår på grund af en frygtet trussel mod samfundet, som herefter får stor offentlig interesse, hvorefter den aftager igen. Thompson fremhæver, 3.2 Moralsk panik Følgende afsnit omhandler fænomenet moralsk panik. Først introduceres Stanley følgende fem kendetegn: ”(1) Nogen eller noget skal defineres som udgørende en trussel mod samfundets Cohens definition af begrebet, da han som den første teoretiserede fænomenet. interesser eller værdier, (2) denne trussel fremstilles på en let genkendelig måde Derefter ser vi på den videreudvikling, der har fundet sted, idet fokus rettes mod af medierne,(3) der forekommer en hurtig opbygning af offentlighedens Kenneth A. Thompsons forståelse og anvendelse af begrebet. Der ses blandt andet på, bekymring, (4) som afføder en respons fra myndighederne og hvordan tilfælde af moralsk panik har varieret historisk set i forhold til både omfang meningsdannelsernes side, der (5) slutteligt resulterer i, at panikken aftager i og varighed. Herefter ses der på årsagerne til, at moralsk panik opstår, og i den omfang eller medfører samfundsmæssige forandringer”73. forbindelse inddrager Thompson blandt andet sociologen Zygmunt Baumans beskrivelse af, hvordan vi lever i en frygtkultur, og hvordan frygtmagere og interessenter kan have interesse i at skabe frygt. Derudover ses der på sprogets indflydelse på dannelsen af moralsk panik, idet Thompson er inspireret af Michél Foucaults diskursbegreb og beskrivelse af magtkampe. I forbindelse hermed uddybes frygtmagers rolle i konstitueringen af diskurser, og hvordan disse kan fremstille virkeligheden på en måde, der fører til moralsk panik. Herefter ses der på de konsekvenser, tilfælde af moralsk panik kan medføre i beskrivelsen af, hvordan Kendetegnene ved moralsk panik varierer, men der er altid tale om, at noget er ude af proportioner74. Før i tiden var det i højere grad fremtrædende personer som kirkeledere og politikere, der bestemte, hvad der var moralsk rigtigt og forkert, samt hvilke retningslinjer folk burde følge, og derfor havde man førhen en mere fastlagt og fælles betegnelse for begrebet moral. I dag i de Vestlige samfund skal man i højere grad selv tage stilling til, hvad der er god moral, hvorfor det enkelte individ får til opgave at revurdere, hvad god moral er, og hvordan det kan efterleves75. moralsk panik kan samle og adskille folk. Sidst følger refleksioner over, hvordan forståelsen af moralsk panik kan bruges i sammenhæng med diskursanalysen af menneskehandel. 69 70 Thompson 2005: 18 Thompson 2005: 26 72 Thompson 2005: 11 73 Thompson 2005: 11 74 Thompson 2005: 27 75 Thompson 2005: 20-23 71 Kempadoo 1996: 80 27 28 3.2.2 Årsager til moralsk panik moral, samt hvilke normer og værdier, de bør følge. Der ligger dermed en frygt under Ifølge Thompson kan der være flere grunde til, at tilfælde af moralsk panik opstår. I overfladen i samfundet, som til tider bryder ud og bliver til moralsk panik; følgende afsnit ses der på de årsager, der kan ligge til grund for moralsk paniks ”Vi er bange og forvirrede; forvirrede fordi vi er bange, og bange fordi vi er opståen, og her er sproget et vigtigt aspekt, som vi først retter opmærksomhed mod. forvirrede. Lige under den overflade, som vi bevæger os rundt på, forekommer der at være en tyk strøm kogende frygt, der med stigende hyppighed bryder Thompson bruger ordet ’diskursive formationer’ til at forklare, hvordan moralsk gennem den daglige rutines tynde skorpe for at begrave eller fortære alt i sin panik kan opstå. Ifølge Thompson beskriver begrebet, hvordan der er en tendens til at nærhed. Der er ingen mulighed for at vide, hvor og hvornår det næste udbrud vil kæde fænomener af frygt sammen på en måde, så usammenhængende fænomener bliver til sammenhængende ’frygtfænomener’, som medfører frygtdiskurser, der videre forårsager moralsk panik. Begrebet ’diskursive formationer’ har Thompson lånt af Foucault76. Foucault definerede en diskurs, som ”en samling udsagn som stiller et sprog til rådighed, med hvilket man kan tale om – altså en måde at fremsætte – viden på et bestemt emne, på et bestemt historisk tidspunkt”77. Foucault fremhæver, at diskursive formationer er, når forskellige udsagn ”refererer til samme objekt, har den samme stil og … understøtter en strategi … et fælles institutionelt mønster … eller en politisk retning eller mønster”78. I forhold til moralsk panik kan Foucault bruges til at beskrive de magtkampe, der kan opstå i spørgsmålet om, hvad der er god moral. I dag er der et væld af diskurser omhandlende, hvordan vi skal agere. De mange diskurser kæmper om at fremstille givne emner på en bestemt måde, og derved forme vores indstilling til emnet i en særlig retning, hvorfor nogle af disse diskurser kan have enorm indflydelse i konstitueringen af moralsk panik79. forekomme”81. 3.2.3 Frygtmagerne: Primære aktører i skabelsen i moralsk panik Begreberne risici og frygtmagere anvendes af Thompson i sin forklaring af moralsk panik. I behandlingen af risici beskrives det, hvordan frygtmagere, som blandt andet består af politikere, medier og interesseorganisationer, kan have interesse i at manipulere med menneskers frygt. Grundene til denne manipulation kan variere bredt, da det kan omfatte alt fra politikerens ønske om at forblive ved magten til avisens ønske om at omsætte mere og sælge flere aviser. Det fremgår, at frygtmagere blandt andet kan flytte fokus fra omfanget af reelle risici til mindre reelle og nærmest placebolignende problemer. I USA bliver der eksempelvis skrevet tre gange så mange artikler om mord end sygdom, selvom sygdomme er årsag til langt flere dødsfald82. Nyheders antal, vinkling og fremstilling kan således have stor betydning for befolkningens frygt83. På den ene side kan frygtmagere have interesse i at manipulere bevidst med menneskers frygt, men på den anden side kan de selv være af den Thompson inddrager endvidere Bauman for at udvide forståelsen af årsagen til opfattelse, at problemet er reelt og handle ud fra dette84. Derved er de selv underlagt moralsk panik udover sprogets indflydelse. Her spiller frygt og usikkerhed en central moralsk panik, uden nødvendigvis at være opmærksomme på det. Uafhængig af rolle, da de beskrives som prægende for vor tid80. Bauman fremhæver, hvordan vi intentionen kan det være problematisk, da det kan lede til moralsk panik, hvilket kan lever i en ’frygtkultur’, hvor folk lever i frygt og forvirring over, hvad der er god fjerne fokus fra de reelle problemer og gøre folk bange for de forkerte ting85. 76 81 77 82 Thompson 2005: 12 Thompson 2005: 40 78 Thompson 2005: 40 79 Thompson 2005: 41 80 Thompson 2005: 10 Thompson 2005: 7 Thompson 2005: 39 Thompson 2005: 10 84 Thompson 2005: 29 85 Thompson 2005: 10 83 29 30 Thompson fremhæver massemedierne som de primære frygtmagere, og snakker symboliserer det ord; genstandene i sig selv bliver symboler for denne tilstand ligeledes om interesseorganisationer. Derfor rettes der først fokus på massemediernes (…)”89. påvirkning af moralsk panik, hvorefter blikket rettes mod interesseorganisationer. For at forstå mediernes repræsentation af begivenhederne er det vigtigt at have en Til at beskrive massemediernes rolle inddrager Thompson nogle af Cohens tidligere forståelse for det institutionaliserede behov for at skabe nyheder, og måden hvorpå undersøgelser. Cohen pointerer, at massemedierne er vigtige, ”fordi det er i denne nyhedsprocessen udvælger selektivt og drager slutninger; form at de fleste mennesker modtager deres forestillinger om både afvigelse og ”Det er ikke fordi der eksisterer brugsvejledninger, som fortæller dem, der ulykker”86. Massemediernes rolle i forhold til moralsk panik blev undersøgt af Cohen beskriver nyhederne, at bestemte emner (stoffer, sex, vold) vil appellere til folket, i oprøret mellem ”Anderumperne” og ”Læderjakkerne” og den repræsentation de eller at bestemte grupper (unge, indvandrere) konstant skal sættes under lup. Det engelske aviser gav af begivenhederne. Han tog i sin analyse udgangspunkt i de er snarere indbyggede faktorer lige fra den individuelle nyhedspersons intuitive rapporteringsmåder, som var kendetegnende for medierne; overdrivelse og følelse af, hvad der 'gør' en god historie, over uskrevne regler som 'giv folket, forværring, forudsigelse og spådomme samt symbolisering87. Konklusionerne er hvad de vil have', til struktureret ideologisk forudindtagethed, hvilket gør medierne tilbøjelige til at gøre bestemte begivenheder til nyheder”90. selvfølgelig i henhold til den ovennævnte episode, men ikke desto mindre er de relevante at have for øje, når vi senere analyserer tendenserne i diskursen om Begivenheder vil blive udvalgt på baggrund af, hvor godt de passer ind med allerede menneskehandel, som den fremgår i mediernes diskursorden. Den form for eksisterende forestillinger om begivenheden, og samtidig vil nyheder fra forvrængning der blev brugt i rapporteringen af begivenhederne, var overdrivelse af begivenheden bekræfte tidligere opfattelser. Hvis der er tale om en uklar begivenhed, forholdene, idet antallet af skader og tilfælde af vold var kraftigt overdrevet i forhold og formidleren er usikker på, hvordan nyheden skal formidles, vil der være stor til det faktiske udfald. De sensationsprægede overskrifter og det dramatiske ordforråd sandsynlighed for, at begivenheden bliver fortalt og sat ind i en allerede eksisterende i artiklerne var med til at forvrænge virkeligheden yderligere. Der blev brugt ramme91. Derudover er det essentielt for udvælgelsen, hvorvidt begivenheder kan flertalsformer ved enkelttilfælde, og der blev rapporteret om den samme hændelse to opfattes som nyheder;”(...) spørgsmålet 'Er dette nyheder?' Bliver lige så vigtigt som gange, for at få en episode til at ligne forskellige episoder . Endvidere forudsagde 'Er dette sandt?'” 92. aviserne, at episoden ville blive efterfulgt af flere tilfælde af lignende karakter, hvor Selvom medierne er centrale, idet de skaber en fortolkningsramme for begivenheder, konsekvenserne ville blive endnu værre. Forudsigelserne blev aldrig en realitet, men i er det vigtigt at pointere, at de ikke er den eneste vigtige medspiller. Derfor ses der i stedet bevirkede den negative opmærksomhed, at der fulgte en symboliseringsproces, følgende afsnit nærmere på interesseorganisationers indflydelse på opkomsten af hvor bestemte kendetegn blev løsrevet fra deres tidligere positive eller neutrale moralsk panik. 88 konnotationer, og i stedet begyndte at fremkalde negative reaktioner. En sådan sammenkædningsproces består, ifølge Cohen, af tre stadier; ”Et ord (læderjakke) bliver symbol på en bestemt status (kriminel eller afviger); objekter (håret, tøjet) 89 Thompson 2005: 49 Thompson 2005: 49 Thompson 2005: 50 92 Thompson 2005: 50 90 86 Thompson 2005: 47 87 Thompson 2005: 48 88 Thompson 2005: 48 91 31 32 Interesseorganisationer har et ønske om, at få deres mærkesager og budskaber spredt 93 3.2.4 Refleksioner - moralsk panik i forhold til menneskehandel ud til offentligheden . Sociologen Richard Jenkins hævder, at der bag de Det billede, der er blevet tegnet af moralsk panik har haft til hensigt at skabe en samfundsændringer, forskellige forståelse af, hvordan medierne og interesseorganisationer spiller en aktiv rolle i interesseorganisationers interesser i at skabe denne bekymring . På den måde er der forhold til at repræsentere og fremstille fænomener, som kan skabe frygt i samfundet et som pressen har taget op, kan findes 94 En grundet forskellige intentioner. I forhold til undersøgelsen af diskursen om interesseorganisation kan defineres som en organiseret bevægelse, der har indflydelse sammenspil mellem interesseorganisationerne og medierne. menneskehandel er dette relevant, da det fremhæver en række aspekter, som er på en stor mængde mennesker, der ønsker at forandre eller modstå forandringer i vigtige at have for øje, når man vil forstå, hvorfor diskurser tager sig ud, som de gør. 95 samfundet, ved at kæmpe for en påstand . Mediernes opmærksomhed kan vindes Endvidere stiller det spørgsmål som; er der nogen der har interesse i at fremstille ved, at en bevægelse får deres interesser til at fremstå som en kamp mellem det gode menneskehandel på en særlig måde? Hvilken indflydelse har den stilistiske måde og det onde, hvilket har den konsekvens, at det giver et mindre nuanceret billede af medierne behandler et fænomen for opfattelsen af den begivenhed, der rapporteres 96 virkeligheden . Afslutningsvis er det værd at nævne, at moralsk panik ikke opstår mellem de to ovenstående frygtmagere alene. Andre frygtmagere, som ikke gås i dybden med her, men som er værd at nævne er politikere, håndhævere af loven, samt den sociale kontekst, da der skal være et samfund, der er villig til at reagere på om? I det følgende vil vi præsentere vores tre udvalgte perioder og dermed begynde på den analytiske del af projektet. ' moralsk panik97. Der er ifølge Thompson flere konsekvenser af moralsk panik; Det kan være årsag til, at diskurser bliver blæst ud af proportioner, og forvrænger virkeligheden på en måde, så der fokuseres og sættes ind på forkerte områder. Derudover fremhæver Thompson forening og adskillelse som to følger af moralsk panik; ”Frygt kan forene, men kan også adskille. Frygt er på mange måder enten et moralsk sammenbindings- eller et socialt opløsningsmiddel, og ofte når frygten binder folk sammen, gør den det ved at ekskludere, stigmatisere eller fordømme andre mennesker. Når frygten derimod fragmenterer og adskiller, så er konsekvenserne også, at den passiviserer og får lov ukritisk at florere og formere sig”98. 93 Thompson 2005: 34 Thompson 2005: 32 95 Thompson 2005: 34 96 Thompson 2005: 35-36 97 Thompson 2005: 50, 53 98 Thompson 2005: 13 94 33 34 4.'DISKURSANALYSE' 4.1.1 Opsummering år 2002 Diskursanalysen følger Faircloughs tredimensionelle model, hvor både den tekstnære, ”Køb og salg i Norden” - Danmarks rolle diskursive- og sociale praksis sættes i spil. Først følger en præsentation af den første En af de tendenser, der gjorde sig særligt gældende i 2002, og som også præger periode 2002-2003, hvorefter der gives en opsummering af de vigtigste tendenser i år debatten i de andre år, omhandler Danmarks rolle i bekæmpelsen af menneskehandel. 2002, som efterfølges af en tekstnær analyse af en udvalgt artikel fra dette år. I den Debatten forsøgte at informere og forebygge, hvor forbedring af uddannelse af politi, tekstnære analyse ses der endvidere nærmere på den diskursive praksis. Sådan retsinstanser og øvrige faggrupper, der kom i kontakt med handlede kvinder, er blevet fortsætter det med præsentation af de andre perioder samt opsummering og tekstnær foreslået som effektive tiltag99. Disse tiltag skulle være medvirkende til at forbedre de analyse af de følgende år. I den sidste del af analysen belyses den sociale praksis vilkår, som handlede kvinder oplevede, når de kom til Danmark. Endvidere blev der i samlet for alle perioderne, da denne indeholder en mere reflekterende tilgang til debatten lagt op til, at kvinder, der strandede i Danmark uden pas, ikke skulle sendes dialektikken mellem diskursen og de bredere sociale strukturer. hjem efter de 15 dage, som loven ellers sagde, men derimod skulle tilbydes opholdstilladelse. Det fremgik, at kvinderne risikerede at ryge direkte tilbage i 4.1 2002-2003: Stop kvindehandel! ”kløerne” på deres bagmænd ved en hjemsendelse, hvilket var et argument for en Præsentation af perioden øget refleksionsperiode eller opholdstilladelse100. I perioden 2002-2003 var der en generel tendens til at informere om og sætte fokus på menneskehandlen og dens omfang. I starten fremgik forskellige bekæmpelsesforslag i Regeringskonference i Tallinn forbindelse med skildringer af de handlede kvinders tilsyneladende grusomme En del artikler såsom Norden vil slå ned på 101 sexkunder omhandler skæbner. Samtidig blev menneskehandel belyst som et verdensomspændende Regeringskonferencen i Tallinn, hvor Nordisk Råd og Nordens baltiske problem med dybe rødder i det kriminelle miljø. I perioden blev fænomenet italesat samarbejdspartnere ville skabe en fælles front for at standse handlen med baltiske gennem estimater, ved konferencer og i kampagneannoncer, hvis hensigt var at kvinder ved at slå ned på kunderne102. Samarbejdet indikerede en stigende udvikling, bekæmpe fænomenet ved at sætte øget fokus på problemet. Flere af disse tiltag blev hvor man hurtigst muligt ville bekæmpe fænomenet. I den forbindelse blev det kritiseret for ikke at være tilstrækkelige, hvilket især kom til udtryk i 2003. Der var påpeget i artiklen Overblik: Øget indsats mod menneskehandel, at det fremtidige endvidere en tendens til, at menneskehandel og handel med kvinder til prostitution arbejde skulle koordineres bedre, samt gøres mere effektivt landene i mellem103. Det opfattedes som værende tæt forbundet. Netop denne sammenkædning gav anledning var vigtigt, at man forsøgte at skabe en holdningsændring samt en ny bevidsthed om til debatten omkring kriminaliseringen af prostitution, der også prægede perioden. I fænomenet. Endvidere fremgik det, at strategien var et vigtigt skridt i kampen om den forbindelse debatteredes det, hvorvidt kunden skulle kriminaliseres som en del af ligestilling104. Endnu en grund til det store fokus på kunderne og på at hjælpe de bekæmpelsen af menneskehandel. Endvidere blev der i perioden lanceret projektet handlede kvinder, var enigheden om, at Danmark blev anset som et mekka for købere ’Stop Kvindehandel’, der skulle være et værktøj i bekæmpelsen af kvindehandel. I det nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2002, hvorefter der gås i dybden med en tekstnær diskursanalyse af den udvalgte artikel fra året. 35 99 Ukendt: 31/05 2002, Politiken Ukendt: 31/05-2002, Politiken 101 Norden. Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde 102 Moustgaard & Brun: 30/05-2002, Information 103 Ukendt: 27/08-2002, Information 104 Moustgaard & Brun: 30/05-2002, Information 100 36 af prostitution og kvindehandel grundet Danmarks liberale holdning til køb af sex, 105 lovgivningen har virket i Sverige, og at den beskytter kvinderne mod eventuel vold112. Daværende kulturminister Mette Frederiksen foreslog, i sin ’kulturkamp mod hvilket fremgår af flere artikler . prostitution’, at man efterlignede modellen, og Mette Rasmussen fra Reden113 mente i ”Buyer beware” – Kampagne mod kvindehandel En række artikler som Sexkunder skal stoppe kvindesalg106 omhandler, social- og ligestillingsminister Henriette Kjærs projekt ”Stop Kvindehandel”, der havde til hensigt at stoppe kvindehandel ved at fokusere på sexkunderne, modsat tidligere, den anledning, at en sådan model ville signalere en nultolerance overfor menneskehandel. Dog var ikke alle politikere lige begejstret for tiltaget, da effekten ikke var bevist ifølge artiklen Sex-købsforbud er ikke nok114. hvor fokus var på de prostituerede107. Dette skulle ifølge artiklen Kampagne mod 4.1.2 Analyse af artiklen ’Kampagne mod kvindehandel’ fra 2002 kvindehandel ske ved at oplyse om kvindernes baggrund, situation og forholdene, de Valg af artikel arbejdede under, for på den måde at appellere til mændenes afholdenhed. Projektet For året 2002 har vi valgt artiklen ”Kampagne mod kvindehandel”115, idet den tog afsæt i telefoniske hotlines og fiktive avisannoncer, hvor den kvindelige illustrerer, hvordan man i starten af den pågældende periode forsøgte at oplyse om de prostituerede blev beskrevet som ”...smækliderlige, flotte, forførende (bortførte, eksisterende problemer med menneskehandel ved at skildre de handlede kvinders 108 indespærrede, mishandlede...” . Avisannoncerne kritiseres dog i artiklen Sex-slaver tilsyneladende forfærdelige og kummerlige tilværelser. Artiklen handler om svigtes for, at kvinderne ikke bliver hjulpet, men blot sendes hjem efter at have Socialministeriets kampagne, og er et udtryk for den opståede overbevisning om, at henvendt sig i forbindelse med avisannoncerne. Derfor foreslås det, at man i stedet fokus bør placeres på de kunder, der går til prostituerede og altså hverken på bør tilbyde ofrene opholdstilladelse efterfulgt af et danskkursus og adgang til en kvinderne eller bagmændene. På den måde er artiklen en del af den offerliggørelse, 109 studieplads . der overordnet præger diskursen, men har et yderligere fokus, der rettes på kunderne. Den svenske model – forbud af sexkøb Kunderne i centrum – Artiklens fokus Et tredje aspekt, der gjorde sig gældende i periodens debat var, om man skulle I artiklens rubrik præsenteres kampagnen ’Stop Kvindehandel’, der er lanceret af kopiere den svenske model fra 1999, der forbød sexkøb hos prostituerede. Det Socialministeriet. Kampagnens målgruppe er de mænd, der går til prostituerede og fremgår i artiklen Sexkøbsforbud dæmper trafficking, at modellen bevirkede, at det dette er, som tidligere nævnt, et nyt led i kampen mod menneskehandel. I artiklens svenske marked blev væsentligt mindre attraktivt for menneskehandel110. Det indledning præsenteres én af de fiktive annoncer, der benyttes i kampagnen. fremgik, at ”Hvis ikke der var mænd, som køber kvinder, ville der ikke være Annoncen bærer præg af seksuelt ladede ord som ”smækliderlige”, ”flotte” og prostitution. Og hvis der ikke var prostitution, ville der heller ikke være ”forførende”, som skal vise det billede, mændene får af kvinderne, men derefter 111 trafficking” . I artiklen Forbud er en succes i Sverige, fremhæves det, at følger udtryk som ”(bortførte, indespærrede, mishandlede, voldtagne og dopede) Zenia opfylder dine frækkeste fantasier.” Her opsættes mændenes forestillinger som 105 Ukendt: 31/05-2002, Politiken Brun: 03/12-2002, Information 107 Otzen: 03/12-2002, Politiken 108 Bondesen: 03/12-2002, Politiken 109 Hertoft: 04/12-2002 Information 110 Dreyer: 19/09-2002, Information 111 Moustgaard & Brun: 30/05-2002, Information 106 112 Olsson: 18/09-2002, Politiken Se beskrivelse af Reden s. 89 Dreyer: 18/09-2002, Information 115 Bondesen 03/12-2002, Politiken. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 3. 113 114 37 38 værende forvrængede, og der opstilles en kontrast mellem mændenes lykkelige bud på, hvordan debatten kan nuanceres. Selvom det fremgår, at nogle udenlandske fantasiverden og kvindernes hårde virkelighed. Kvindernes offerliggørelse over for prostituerede er her af egen vilje, fremgår det dog ikke, at menneskehandlede kvinder de ’onde’ mænd er også at finde i sætningen ”udenlandske kvinder, der lokkes til kan have flere valg. Diskursen med kvinden som offeret er altså den dominerende Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid”. De gyldne løfter indikerer tendens, der præger debatten på pågældende tidspunkt. ligeledes kontrasten mellem mændenes rigdom og kvindernes fattigdom. I sætningen ligger også betydningen af et løfte, der bør overholdes, men ikke gør det. Der er altså tale om en kategorisering i forhold til køn, seksualitets og magt, hvor mændene har magten over kvinderne, der blot er sexobjekter og hvis følelser er underordnede. Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær er kampagnens ophavsmand, og ifølge hende er valget af den rå ordlyd bevidst i forsøget på at appellere til de mænd, der går til prostituerede. Ud over fiktive annoncer gør kampagnen også brug af telefoniske hotlines, hvor både kvinder, men også mænd kan få rådgivning. Da telefonrådgivningen åbnede, henvendte enkelte personer sig, og nogle troede sågar de havde fået fat i en massageklinik. Selvom annoncerne er opsigtsvækkende, kritiseres de for at være ensidige: ”Indtrykket er, at pigerne alle er forslåede og fastlåste – og har fået taget deres pas af grumme bagmænd. Man kan næsten mærke tvangen dirre i luften.” Her sås der tvivl om, hvorvidt annoncerne er for karikerede, idet der lægges vægt på, at ikke alle er forslåede og fastlåste. Annoncen og artiklen bærer også præg af selvfølgeligheder på det tekstnære plan. Det antages for eksempel, at kvinderne lider under samme forfærdelige skæbne. ”Disse handlede kvinders baggrund er så sørgelig, at det er absurd at tale om glædespiger.” Igen ses kontrasten mellem den ydmygede kvinde og den magtfulde mand, der udnytter hende til at opnå egen lykke. I denne køns- og magtskelnen er det altså opstillet som en selvfølgelighed, at manden er lystdrevet over for kvinden, der må arbejde hårdt for at tilfredsstille ham. Det er interessant, at de danske mænd fremstilles som ’de skyldige’. I sætningen ”De fleste kom med sympatitilkendegivelser og ville hjælpe kvinderne, men der var også opkald fra enkelte mænd, som troede, de havde fået fat i en massageklinik”, kan det tolkes, at annoncen har virket, men ordet ’men’ indikerer samtidig en modsætning, hvor det fremstilles, at enkelte mænd ikke vil hjælpe kvinderne, men igen bare have deres sexbehov tilfredsstillet. Det fremgår af artiklen, at det store fokus på kunderne er nyt, da det tidligere har været på de prostituerede selv. Menneskehandlet og prostitueret på samme tid I artiklen sættes der lighedstegn mellem at være menneskehandlet og at være prostitueret. Lighedstegnet ophæves dog af Nell Rasmussen fra PRO-centret, der i forbindelse med kampagnen udtaler; ”(…) men ikke alle er blevet voldtaget og tævet. Nogle har deres pas og kan sagtens rejse ud, hvis det er det, de ønsker”. Dette er paradoksalt i forhold til kampagnens udformning, som netop bygger på en generalisering af de handlede kvinder som ofre, der er tvunget ind i prostitution. Den kritiske tendens i forhold til generaliseringer af de prostituerede som handlede ses dog ikke gennemgående i perioden, men fokus på kampagnen er derimod et gennemgående tema. Interdiskursivt trækker artiklen således både på nogle gamle og Kvinden som offer Netop ovenstående fokus er også et udtryk for interdiskursivitet, idet flere artikler, sideløbende med kampagnens opståen, begynder at rette fokus mod kunderne. I artiklen fremgår dette fokus også ved Henriette Kjærs udtalelse ”(…) og derfor skal kunderne reagere.” Et eksempel, der altså illustrerer, hvordan man i kampagnen forsøger at appellere til kunderne. Dette ses eksempelvis i artiklen ”Sexkunder skal stoppe kvindesalg”116. Som rubrikken også antyder, er fokus igen på kunderne som et middel til at bekæmpe menneskehandel. Henriette Kjær udtaler i den forbindelse følgende: ”Danske mænd skal vide, hvad de har med at gøre, når de går til en nye elementer, da den både har fokus på offerliggørelse, men samtidig også giver et 116 39 Brun: 03/12-2002, Information 40 prostitueret”117. Et andet udtryk for intertekstualitet er opfattelsen af, at prostituerede 4.1.3 Opsummering år 2003 ’lokkes’ til Danmark på falske præmisser. Dette synspunkt kommer til udtryk i flere ”Når dumme svin går fri” – Fokus på bagmændene artikler, hvor især verbet ’lokkes’ anvendes uden kritisk stillingtagen til, hvorvidt det En del af artiklerne i 2003 handler om bagmændene og deres virker, hvor der blandt egentlig er sandt. Bondesen vælger eksempelvis i artiklen at betegne den omtalte andet fokuseres på en stor sag med ni bagmænd, der er blevet anholdt i forbindelse kampagnes formål således; ”De fiktive annoncer skal især hjælpe udenlandske med handel med kvinder til prostitution, men som går fri ved Vestre Landsret. Dette kvinder, der lokkes til Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid.” En skaber stor holdningsmæssig debat i de forskellige aviser, hvor overskrifter som for formulering som denne ses eksempelvis også anvendt i artiklen Stop handel med eksempel Når dumme svin går fri119 og Politi ydmyget i sex-sag120 er at finde. Her ses kvinder118, hvor følgende postuleres; ”Mange af dem er her i landet, fordi de er det hvordan, der i denne diskurs nu rettes fokus mod bagmændene modsat året før, blevet ’handlet’ og lokket hertil på falske præmisser”. Der hersker altså en opfattelse hvor kunderne var i centrum. Frikendelsen fandt sted, fordi kvinderne selv var af, at det kvindelige køn kan fristes og lokkes, hvilket indirekte antyder forestillingen kommet til Danmark og derfor ikke blev anset som handlede. Mændene kunne derved om en form for naivitet hos det kvindelige køn, idet kvinder tilsyneladende fortsætter ikke dømmes efter en paragraf om menneskesmugling og handel med mennesker. med at blive lokket til Danmark. Dermed er denne opfattelse endnu et element, der Diskussionen blev ført videre på et politisk plan, og ifølge artiklen Lov mod opretholder den herskende diskurs med kvinden som offer, naiv og hjælpeløs. kvindehandel til revision121 ville flere partier have undersøgt, om loven skulle ændres, da det blandt andet fremgik i artiklen Legaliserer udnyttelse af kvinder122, at dommen Det radikalfeministiske perspektiv I artiklen fremtræder det radikalfeministiske perspektiv som den mest åbenlyse, da artiklen berører feministiske synspunkter i forhold til handel med kvinder. Artiklen omhandler en informationskampagne, der har til formål at bekæmpe handel med kvinder til prostitution. Det synes derfor nærtliggende at inddrage Janice Raymond, der er af den feministiske overbevisning, at kvindehandel og prostitution er to uadskillelige fænomener. Ifølge Raymond handles kvinder med det entydige formål, at de skal indgå i en form for prostitution. Netop denne opfattelse gør sig også gældende i artiklen. Kathleen Barry mener, at prostitution er foranlediget af kønslig ulighed. Ifølge Barry er kunderne skyld i denne kønslige ulighed, hvilket hænger nærmest legaliserede udnyttelse og undertrykkelse af kvinder. Sagen får betydning, da en ny paragraf efterfølgende blev taget i brug, hvilket åbnede op for nye måder at tiltale og dømme bagmænd. I den forbindelse diskuteres det i artiklerne Prøv igen123 og Sexhandlens fremtid afgøres i dag124, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tage den nye paragraf i brug. Ordlyden sexhandlens fremtid afgøres i dag viser klart journalistens holdning til, hvor alvorligt fænomenet er. Reden talte for den nye paragraf, da den sandsynligvis ville give mulighed for at rejse og dømme sager125. I løbet af 2003 blev den nye paragraf taget i brug, og i en anden sag sidst på året blev fem mænd sigtet på baggrund af denne126,127,128. sammen med artiklens fokus på kunden. Et af tiltagene i kampagnen appellerer netop kraftigt til mændene, der skal vide, hvad de har at gøre med. Disse to feministiske synspunkter eksemplificerer derfor netop de problematikker, som artiklen omhandler. 117 118 Brun: 03/12-2002, Information Bruun: 28/11-2002, Ekstra Bladet 41 119 Redaktionen: 14/01-2003, Ekstra Bladet Askvig og redaktionen: 14/01-2003, Ekstra Bladet 121 Benner og Seidelin: 14/01-2003, Politiken 122 Langballe: 14/01-2003, Ekstra Bladet 123 Brun:14/01-2003, Information 124 Brun:13/01-2003, Information 125 Brun: 14/01-2003, Information 126 Brun: 10/12-2003, Information 127 Ritzau: 10/12-2003, Politiken 128 Pinborg: 10/12-2003, Ekstra Bladet 120 42 ”Business med bukser på” – debat om retten til sex til at voldtage hende igen, hvordan piger blev solgt som slaver og tvinges til at En del af debatten i 2003 gik også på, om der skulle være etiske retningslinjer for arbejde som prostituerede, hvor den makabre overskrift slår tonen an i debatten135. udstationerede soldaters køb af sex. Det debatteres i artiklen Danske soldater har lov til at købe sex, hvorvidt der skal være etiske retningslinjer for soldaternes sexkøb hos menneskehandlede prostituerede, idet der ikke var noget forbud. Ligestillingsminister Henriette Kjær afviste i december 2002, at der kom en generel henstilling til danske udsendinge, da det ikke ville have nogen effekt at lave et kodeks129. I indlægget Sexslaver – Business med bukser på sættes der dog spørgsmålstegn ved afvisningen, hvor Kjærs argument kritiseres. Ligeledes kritiseres den danske modsætningsfyldte holdning til prostitution, hvor det fremstilles, at Danmark er bange for at debattere kvindesyn og moral130. Emnet blev taget op igen i maj, hvor forsvarsminister Svend Åge Jensby i samråd med Folketingets forsvarsudvalg afviste et etisk kodeks for udsendte soldater fra Danmark. Afvisningen blev kritiseret i forhold til det svenske forsvar i artiklen Svensk angreb på Jensby-argument, der havde forbud mod, at deres udsendte soldater må købe sex131. Senere fremgik det dog i artiklen Etisk kodeks for danske soldater på vej, at forsvarsministeren så positivt på et etisk kodeks, og at de nye retningslinjer ville blive implementeret132. ”Dansk svigt af kvindehandlens ofre” - Kritik af Danmarks beskyttelse af ofre En tendens i 2003 var at kritisere Regeringens indsats i forhold til kvindehandel. Sidst på året blev der offentliggjort en rapport fra Østersørådet136, hvor det fremgik, at Danmark ikke gjorde nok for at beskytte og hjælpe ofre for trafficking, da de oftest blev sendt hjem efter kun 15 dage. Siden 2002 var der ifølge artiklen Ofre for trafficking svigtes allerede sket en udvikling fra 24 timer til 15 dage, så kvinden havde længere tid til at komme på fode igen, men som det lyder i overskriften ses der ikke positivt på de 15 dage.137 Østersørådets rapport udtrykte dog en bekymring over, at Regeringen prioriterede deres stramme udlændingepolitik højere end at hjælpe ofrene for kvindehandel138. Flere NGO’er var kritiske, men integrationsminister Berthel Haarder og Henriette Kjær fandt ifølge artiklen Haarder afviser generelt ophold til ofre for kvindehandel de 15 dage tilstrækkelige, blandt andet da politiet ikke havde bedt om forlængelse139,140. Endvidere kritiseres det i artiklen Dansk svigt af kvindehandlens ofre, at de 10 millioner, som var Regeringens årlige tilskud til bekæmpelse af kvindehandel, ikke var nok141. Samtidig blev Regeringens ”Kvinder er billigere end kør” – Vareliggørelse af kvinder udlændinge-politik igen kritiseret, hvor det fremgik, at Regeringen havde mere travlt I 2003 var der også en række personlige beretninger om kvinder, der var ofre for med at smide de illegale kvinder ud af landet end med at hjælpe dem142. I forbindelse menneskehandel, solgt med det formål at skulle arbejde som prostituerede. Artikler med debatten blev Danmarks forbehold også nævnt i artiklen Ofre for kvindehandel 133 som Kvinder er billigere end køer og Bordelslaverne 134 sætter fokus på ofrene, og svigtes, da EU nogle måneder før vedtog et direktiv, der gav kvinder ret til at være i som det lyder i overskrifter gives der et grusomt billede af trafficking og dens vareliggørelse af kvinderne. Blandt andet ses der i artiklen Hendes gråd fik mændene 135 Henriksen: 02/11-2003, Politiken Østersørådet blev oprettet for at skabe et regionalt samarbejde mellem en række lande, samt Europakommissionen (Østersørådet). 137 Brun: 08/12-2003, Information 138 Bjerregaard, Brejnhol, Larsen og Torp: 24/12-2003, Politiken 139 Brun: 11/12-2003, Information 140 Brun: 16/12-2003, Information 141 Trier: 09/12-2003, Politiken 142 142 Brun: 08/12-2003, Information 136 129 Rohleder: 23/01-2003, Information Madsen: 08/01-2003, Politiken 131 Brun: 15/05-2003, Information 132 Brun: 20/06-2003, Information 133 Hansson: 06/01-2003, Politiken 134 Engbo: 05/01-2003, Ekstra Bladet 130 43 44 et EU-land i op til 6 måneder, hvis de havde været udsat for menneskehandel, men at annoncen virkede, og at der kom mange seriøse henvendelser150. Senere denne regel gjaldt netop ikke for Danmark på grund af de retslige forbehold143. kritiseredes det, at ’Stop Kvindehandel’ skulle være kommet tidligere, og at det ikke fungerede optimalt, da hjælpeapparatet ikke kunne hjælpe eventuelle ofre. Reden ”(U)ligestillingsministeren” – Forsøg på oplysning om menneskehandel hævdede, at der ikke havde været nogen henvendelser fra kvinder, men at de ikke kritiseres Ligesom i 2002 ses der gennem hele debatten i 2003 en tendens til at sammenkæde menneskehandel og prostitution144. Efter kritik om at snage i folks private sexliv, forklarede Kjær, at hun ville have undersøgt, hvem der købte sex og hvorfor, for at forebygge og bekæmpe prostitution og menneskehandel. Kjær ville ligesom i år 2002 oplyse kunderne om, at det ikke var ´den lykkelige luder´, men kvinder, der var lokket til Danmark, de købte sex af145. kunne have fået nogen hjælp, hvis de havde henvendt sig151. I 2003 kom konkrete initiativer, som eksempelvis opsøgende gadeteams, informationsmateriale og akutpladser til ofre for menneskehandel. Samtidig taltes der om et samarbejde med interesseorganisationer i ofrenes hjemland for at sikre at ofrene fik hjælp, når de kom hjem152. Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i år 2003, følger nu en I forbindelse med Kjærs projekt 'Stop kvindehandel' til bekæmpelse af handel med udenlandske kvinder, blev der bevilget 30 millioner til handlingsplanen samt til en 146 tekstnær analyse af den udvalgte artikel fra året. 4.1.4 Analyse af artiklen ”Når dumme svin går fri” fra 2003 række initiativer, som blev administreret af værestedet Reden . Dette initiativ Valg af artikel – Artiklens fokus kritiseredes først med begrundelsen, at det million-beløb, der var afsat til kampagner Artiklen ”Når dumme svin går fri”153 er valgt, da den er et karakteristisk eksempel på for vold mod- og handel med kvinder, ikke var noget værd uden også at inddrage endnu en af de tendenser, der er sigende for 2003. Artiklen beskriver frifindelsen af 147 mere forskning og politisk handling . Kjær forsvarede, at hendes midler til ni bagmænd, der var anklaget for menneskesmugling og kvindehandel, og sætter initiativerne var tilstrækkelige, og at midlerne også skulle gå til andre kampagner og fokus på problematikkerne ved dette. Sagen om de ni bagmænd, der gik fri, prægede 148 handlingsplaner . I 2003 kritiseredes annoncerne i artiklen Nøden er den dygtigste mediebilledet og i forbindelse med frifindelsen, blev det diskuteret, om systemet alfons, fordi folk misforstod budskabet og troede, at det var en rigtig sexannonce og fungerede optimalt, når disse mænd kunne gå fri. Artiklen er kritisk overfor 149 ikke en oplysningskampagne . Også her fremgik det, at pengene ikke var brugt frikendelsen, og kommer med en opfordring til politikerne om at sørge for at bringe hensigtsmæssigt, da forskning på området var vejen frem. Derudover hævdes det, at overensstemmelse mellem jura og virkelighed. Med andre ord er artiklen en del af bekæmpelse af fattigdom var væsentligst i kampen mod prostitution. Kjær mente dog den overordnede diskurs som omhandler offerliggørelsen, men retter særlig fokus på stadig, at pengene skulle gå til at støtte ofrene og ikke på forskning, da hun mente, at bagmændene. handlingsplanerne var baseret på grundigt forarbejde. Desuden blev det understreget, 143 Trier: 05/12-2003, Politiken Dybkjær: 05/03-2003, Information 145 Kjær: 28/10-2003, Ekstra Bladet 146 Ukendt:10/12-2003, Ekstra Bladet 147 Thorup: 25/01-2003, Information 148 Kjær: 01/02-2003, Information 149 Sjørup: 08/02-2003, Information 144 150 Kjær: 13/02-2003, Information Methling: 08/02-2003, Politiken Methling: 04/08-2003, Politiken 153 Redaktionen: 14/01-2003, Ekstra Bladet. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 4. 151 152 45 46 'Dumme svin' og 'kolde kynikere' – Journalistisk vinkling Danmark. På trods af udfaldet, fremgår det dog tydeligt, at redaktionen forholder sig I rubrikken ses ordene ”dumme svin”. På det tekstnære niveau tager artiklen således negativt til dette. Kategoriseringen af den uskyldige kvinde overfor de kyniske mænd fra begyndelsen stilling, og læseren bliver allerede her tillagt en tolkning af, hvordan er således at finde både i år 2002 og 2003. de ni mænd skal opfattes på trods af, at de blev frikendt. Endvidere viser by-linen også, at det er hele avisens holdning, der kommer til udtryk i artiklen, da det er redaktionen, der har skrevet den. Gennemgående for artiklen ses valoriserede tillægsord, der ofte bliver sat foran navneordet, selvom navneordet i forvejen er valoriseret, hvilket forstærker værdien af ordet og lader betydningen i højere grad. Dette ses eksempelvis ved ordene ’knusende nederlag’. Nederlag giver associationer til noget negativt, og idet der kommer knusende foran, forstærkes betydningen. Yderligere ses ordene ’kolde kynikere’. I ordet ’kynikere’ lægger der i forvejen en betydning af, at være følelseskold, og alligevel forstærker artiklen de i forvejen negative værdier, som kynikere forbindes med, ved at sætte tillægsordet ’kold’ foran. Dette ses også ved brugen af ’Dumme svin’. Hvis man i forvejen bruger ordet ’svin’ om et menneske, har det en negativ ladning. Her bliver det igen forstærket ved at Dumme svin på trods af frikendelse – Kategorisering og selvfølgeligheder I artiklen står der om de baltiske kvinder, at de: ”...bliver sendt tilbage til endnu mere usle vilkår end dem, de rejste fra.” Dette udsagn lægger op til, at det er en selvfølgelighed, at kvinderne får værre levevilkår end deres hidtidige. Denne forudsætning ses der ikke noget belæg for, hvorfor transitivitet er værd at inddrage, da agenten udelades. Endvidere ses der en kritik af kvindernes hjemsendelse, da det ses som en selvfølgelighed, at de 75 baltiske kvinder har været bange under afhøringerne, og derfor ikke har udtalt sig om, at de var handlet og om deres bagmænd. Dette viser igen artiklens standpunkt i forhold til, at den udelukker muligheden for, at kvinderne kan være rejst herop selv, eller i hvert fald, at de kan være rejst uden at være lokket. sætte det negative tillægsord ’dumme’ foran. Sidst i artiklen ses der transitivitet, da der står ”Ingen kan lide at se dumme svin gå I forbindelse med beskrivelsen af de prostituerede baltiske kvinder, som de tiltalte fri.” Det fremgår ikke, hvem der mener dette, og det er paradoksalt, at kalde dem blev anklaget for at have menneskesmuglet, ses der også brug af valoriserede ’dumme svin’, når de lige er blevet frifundet af Venstre Landsret for ikke at være tillægsord. Her drejer det sig om ord som ’socialt desperate’, ’forhutlede’ og ’bange’, skyldige. I den forbindelse kommer redaktionens synspunkt atter til udtryk, idet de hvor kvinderne fremstilles som ofre for fattigdom og bagmænd. Dette ses også i den skriver, at der mangler en overensstemmelse mellem virkelighed (at de er skyldige) måde, hvorpå artiklen til tider bruger ordet ’piger’ i stedet for ’kvinder’, hvilket kan og jura (at man kan dømme dem, der er skyldige i det danske system). tolkes som en måde at fremstille kvinderne som uskyldige og uselvstændige, der er Fokus på bagmænd og retspolitisk hul i systemet uden ansvar. Endvidere beskrives pigerne som nogle, der blev lokket, hvilket igen I året 2003 er der en tendens til at have fokus på bagmændene og give beskrivelser af sætter dem i en uskyldig position. Det kan tolkes, at ordet ’kvinde’ i højere grad deres handlinger. Dette ses blandt andet i artiklen Kvinder er billigere end køer, hvor forbindes med mere livserfaring og rationel sans sammenlignet med de unge piger, der bliver fortalt, hvordan bagmændene behandler de menneskehandlede kvinder: der muligvis er mere tilbøjelige til at lade sig rive med, når de lokkes af ’drømmen ”»Han tvang os til at tage tøjet af mange gange for at se, hvordan vi så ud«, fortæller om Vesten’. I den forbindelse kan ordet ’piger’ associeres til noget naivt og uerfarent, Svetlana. Andre piger, der har været anbragt hos Agron, fortæller, at de blev og man tillægger dem derved ikke ansvar for at være blevet lokket med. Derved voldtaget af ham og hans venner.”154. Intertekstuelt er det generelt for år 2003, at fremstår bagmændene nærmest som 'børnelokkere'. Eftersom retten har frifundet bagmændene, skal kvinderne påtage sig ansvaret for deres ulovlige opholden i 47 154 Hansson: 06/01-2003, Politiken 48 fremhæve bagmændene og vise hvor kynisk, de behandler kvinderne, hvilket også ses 4.2 Diskurs 2006-2007: VM i offerliggørelse i den analyserede artikel. Endvidere bliver der i artiklen Når dumme svin går fri Præsentation af perioden beskrevet, hvordan frikendelsen efterlader et retspolitisk hul. Dette bliver også taget Perioden 2006-2007 var især berørt af specifikke begivenheder, som på det globale op i andre artikler den samme dag i blandt andet artiklen Prøv igen fra Information, plan såvel som det nationale, havde en væsentlig indflydelse på diskursen om hvilket er med til både at skabe og opretholde en af de dominerende diskurser for menneskehandel. Ens for begge år er, at disse begivenheder igangsatte en debat om året155. bekæmpelsen af fænomenet. I forlængelse med år 2002-2003 kritiserede Radikalfeministisk perspektiv lovgivningen i Danmark af medier og interesseorganisationer for at være Artiklen kan siges at tilhøre det radikalfeministiske perspektiv, da det fremstilles, at utilstrækkelig, hvilket i højere grad kan hævdes at have motiveret politikere til at migration med henblik på prostitution kun kan forstås som tvang. Jævnfør Janice sætte menneskehandel på den politiske dagsorden. De to år adskiller sig en smule, Raymond er holdningen, at sexhandlen er med til at opretholde den kønslige ulighed idet der i 2006 opstod en form for moddiskurs, da der blev sat spørgsmålstegn ved og mænds undertrykkelse af kvinder. Dette standpunkt kommer også til syne i omfanget af problemet og ligeledes interesseorganisationernes og politikernes artiklen, hvor det påpeges, at kyniske mænd har stået bag kvindernes rejse. Selvom bagvedliggende interesser. I 2007 overskyggede specifikke personsager og triste kvinder kan have rejst herop selv, fremgår det af artiklen, at der generelt står nogen skæbner denne moddiskurs, som derfor ikke fyldte lige så meget af mediebilledet, bag, da de fremstilles som været lokket, hvorfor graden af frivillighed virker som en som den gjorde i slutningen af 2006. I det nedenstående afsnit følger en tematisk umulighed. gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2006, hvorefter der gås i dybden med en tekstnær diskursanalyse af den udvalgte artikel fra dette år. Dernæst følger samme fremgangsmåde med hensyn til år 2007. 4.2.1 Opsummering af år 2006 ”Verdensmesterskab i sex, vold, racisme … og fodbold” - Frygten for en eskalering af handlede År 2006 var som bekendt præget af væsentlige begivenheder, der havde stor indflydelse på den eksisterende diskurs om menneskehandel. Som tidligere beskrevet, blev VM i fodbold afholdt i Tyskland i dette år, hvilket medførte en markant stigning af nyhedsartikler med fokus på netop menneskehandel. Tendensen i nyhedsartiklerne forud for slutrunden var som det fremgår af artiklen Europa: »Vi har opdaget, at unge piger og jomfruer sælges for dobbelt så meget, som vi troede« til dels at informere om den forventede tilgang af prostituerede samt at belyse det tilsyneladende omfattende problem, som samfundet også generelt set mentes at stå 155 Brun: 14/01-2003, Information 49 50 overfor156. Dette kom til udtryk i adskillige artikler via alarmerende beskrivelser om Lørdagskommentaren: Verdensmesterskab i sex, vold, racisme ... og fodbold162 et mængden af kvinder, der på grund af begivenheden, forventedes at ”valfarte til ønske om, at ’kunderne’, det vil sige de mænd, der mentes at holde gang i ’trafikken’, 157 værtsnationen for at tilfredsstille fodboldfans fra hele verden.” Slutrunden udløste altså et massivt fokus på fænomenet, hvilket skabte en diskurs, der forud for slutrunden var præget af en forargelse over, at dette rent faktisk kunne finde sted. Fænomenet blev italesat og samtidig også sat på den politiske dagsorden herhjemme grundet det massive fokus, som slutrunden afledte. De informationsrige og til tider skræmmende beretninger om begivenheden og de handlede kvinder var medvirkende til et øget fokus på den danske lovgivning på området, som blev fundet utilstrækkelig på daværende tidspunkt158,159. Det interessante ved diskursen på dette tidspunkt er samtidig også, at de handlede kvinder til slutrunden i mange artikler såsom Kronik: Nicht alles ist Fussball beskrives som ofre for tvungen prostitution og seksuel udnyttelse; ”… bag disse mange bordeller gemmer sig mange ulykkelige skæbner, piger og kvinder, som er blevet trafficket rundt i verden af hæmningsløse og og bagmændene skulle stoppes og straffes163,164. ”VM-prostitution: Hvor blev sexslaverne af?” – Forudsigelser ude af trit med virkeligheden Den ovenfor beskrevne diskurs giver dog ikke en entydig forståelse af år 2006, da der imod slutningen af året opstår en moddiskurs. Denne opstår blandt andet i forbindelse med, at man efter slutrunden opdagede, at den frygt, man havde for, at handlen med mennesker ville stige markant inden og under begivenheden, simpelthen ikke var berettiget. Dette ses af flere artikler, blandet andet Debat: VM-prostitution: Hvor blev sexslaverne af?165. Der opstod i diskursen en modstand mod og kritik af de tidligere omtalte kampagner og artikler, som primært blev beskyldt for at være misinformerende og ude af takt med virkeligheden166. samvittighedsløse bagmænd.”160. Denne diskurs var medvirkende til at danne et 4.2.2 Analyse af artiklen ”Prostitution og kvindehandel – et accepteret billede af forsvarsløse, sørgelige kvindelige skæbner, der var tvunget til at adlyde de samfundsproblem” fra 2006 pengegriske bagmænd. På den måde opstod der ligesom i 2002 og 2003 kontraster i Valg af artikel kategoriseringerne, hvad angår køn, seksualitet og magt. 2006 var som tidligere beskrevet et år, hvor menneskehandel som fænomen og Den globale begivenhed skabte således en bred enighed om, at problemet med menneskehandel var forrykt, og at man tilsvarende burde prioritere flere ressourcer til at bekæmpe problemet. Flere lovforslag og kampagner blev udarbejdet på baggrund af den store opmærksomhed, som omtalen af VM medførte. De havde alle det til fælles at ville forbedre forholdene for dem, som i denne diskurs kategoriseres som ’ofre’ og ’slaver’161. Dertil fremgår det i flere artikler, eksempelvis problem i høj grad kom på den politiske dagsorden, og der opstod i medierne en diskurs, der var medvirkende til at dramatisere problemets omfang. Den valgte artikel Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem, trykt lige inden den tidligere beskrevne VM-slutrunde, illustrerer, hvordan denne kritik og forargelse over tilstandene 51 til udtryk på dette tidspunkt167. Det er interesseorganisationen Reden. Jarlner: 03/06-2006, Poltiken Ukendt: 02/01-2006, Politiken 164 Dahlin: 04/11-2006, Information 165 Simonsen: 17/06-2006, Politiken 166 Haahr Rasmussen: 18/11-2006, Information 167 Riis-Jørgensen, Otzen & Lund Jensen: 14/05-2006, Politiken - Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 5. 52 163 Lewis: 29/05-2006, Politiken 157 Børsting & Klingsey: 08/06-2006, Information 158 Astrup: 04/06-2006, Politiken 159 Ukendt: 07/07-2006, Information 160 Reinicke: 09/06-2006, Politiken 161 Børsting & Klingsey: 08/06-2006, Information kom bemærkelsesværdigt, at den er skrevet af en politiker og to repræsentanter fra 162 156 diskursivt ”Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” – Artiklens afsenderen vælger at udelade agenten, hvilket kan ses som et forsøg på at pakke fokus subjektive postulater ind som værende objektive sandheder. Altså et diskursivt Rubrikken indikerer, at prostitution og kvindehandel er et accepteret middel som kan være med til at skabe et forvrænget virkelighedsbillede hos læseren; samfundsproblem, hvilket er artiklens centrale synspunkt. Artiklen beskriver ”Kvinder accepteres som en handelsvare, og købet af kvinder betragtes som en indledningsvist, hvorledes slavehandel blev afskaffet for omkring 200 år tilbage, men ganske naturlig del af mænds seksualitet.” Her konkluderes det, hvordan tilstandene at fænomenet til trods for det stadig eksisterer i bedste velgående i form af tilsyneladende er og kan altså give læseren et uvirkeligt og utroværdigt billede, idet kvindehandel. I artiklen fremstilles det, at den gængse opfattelse i Danmark er, at der mangler belæg for de opstillede påstande. Dette billede er dog, som tidligere mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. beskrevet, typisk for perioden, hvor den opstående diskurs om menneskehandel kan Derimod fratages manden ansvar og portrætteres som den uskyldige, hvorimod tolkes, at være præget af manglende beviser, subjektive opfattelser og prostitution for kvindens vedkommende er forbundet med et frit valg. Dertil fremgår bagvedliggende interesser. Udover denne tendens viser artiklen også, hvordan man det, at den gængse opfattelse i samfundet er, at bordeller sikrer de prostitueredes ve igen i denne periode sidestiller kvindehandel og prostitution. De to fænomener og vel, og at der er forskel på tvungen og frivillig prostitution. På den måde anvendes som synonymer og allerede i artiklens overskrift ”(…) Prostitution og fremstilles prostitution og menneskehandel som et accepteret problem i samfundet. kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” vises det, hvordan de forbindes ved Skribenterne bag artiklen hævder, at samfundet fortrænger den åbenlyse sandhed: at opfatte dem som ét samlet problem i stedet for to separate. ”For nej, kvinderne har ikke et frit valg – der er ingen skel mellem frivillig og tvungen prostitution, bordellerne beskytter ikke kvinderne – de bliver stadig slået og groft udnyttet, for ingen ser, hvad der foregår bag de lukkede døre.” Omfanget af kvindehandel er uset, og det påpeges derfor som et vigtigt led i bekæmpelsen, at man ser sandheden i øjnene, og derved ikke accepterer kvindehandel og prostitution. Derudover bør samfundets værdier og kvindesyn revurderes ifølge artiklen, så kommende generationer ikke også accepterer handel med kvinder. I den forbindelse påpeges det, at den generelle indsats bør styrkes markant, herunder indsatsen overfor ofrene. ”Vi skal i Danmark give kvinderne tryghed, omsorg hjælp til at afhjælpe psykiske lidelser osv.- ruste dem til at komme ud af prostitutionsmiljøet”. Artiklen anvender, i tråd med de andre analyserede artikler, selvfølgeligheder på tekstnært niveau. Gennem hele artiklen opsættes det eksempelvis som en selvfølgelighed, at samfundet accepterer problemerne med kvindehandel og prostitution, og endvidere, at mænd ”ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution.” Disse selvfølgeligheder kan medvirke til at forstærke forargelsen hos læseren over, at der tilsyneladende ikke bliver gjort noget for at bekæmpe dette fænomen. På et intertekstuelt niveau er denne ”teknik” sigende for periodens diskurs, idet man netop i optakten til VM-slutrunden er optaget af at advare folk om problemets omfang, hvilket kan tolkes som et forsøg på at oplyse og at få samfundet til at gøre noget ved forholdene. Det ses blandt andet i de tidligere nævnte Konstrueret virkelighed? artikler forud for slutrunden, hvor frygten for at flere tusinde kvinder ville blive Artiklen er, som nævnt, et eksempel på, hvordan den daværende diskurs kan handlet og udnyttet kom til udtryk168. Også denne artikel benytter sig af estimater, konstruere et virkelighedsbillede uden at have egentlige belæg for det. I forhold til som mangler belæg; ”Samfundets holdning fortrænger sandheden – sandheden om at den tekstnære analyse er det oplagt at inddrage transitivitet, da artiklen primært er skrevet uden agent. Dette kommer især til udtryk i artiklens indledning, hvor 168 53 Ukendt: 02/01-2006, Politiken 54 mellem 120.000 og 500.000 kvinder og mindreårige årligt krydser Europas grænser sexhandel, og at prostitution som et frivilligt erhverv er en myte, ligesom artiklen for at ende i prostitution.”. også påstår. På det interdiskursive niveau forsøger artiklen at gøre op med en myte om, at 4.2.3 Opsummering af år 2007 prostitution er et selvvalgt arbejde, hvor de prostituerede kan trives. Dog kan dette 'Danmark nærmer sig europæisk minimum' kritiseres, da den hidtidige diskurs i perioden netop har været præget af lignende Det fremgår af artiklerne i 2007, at Regeringens nye handlingsplan hævede opfattelser, som afsender besidder. Påstanden uddybes ikke yderligere, og det beskyttelsesperioden for handlede kvinder fra 30 til 100 dage, hvis kvinderne tilskrives ikke, hvor estimaterne kommer fra. Netop estimaterne begynder at blive samarbejdede med politiet169. Beskyttelsesperiodens170 varighed blev diskuteret og italesat som en svaghed, idet der i slutningen af 2006 optræder i form for moddiskurs. ofte kritiseret for at være kortere i forhold til andre EU lande, hvilket ses i artiklen Moddiskursen stiller spørgsmålstegn ved de mange estimater og postulater, som Kvindehandel: Danmark nærmer sig europæisk minimum. Det fremgår, at der findes interesseorganisationer, i dette tilfælde eksemplificeret ved Reden, og politikere gør en brug af i deres omtale af kvindehandel. Artiklen illustrerer således både den gængse menneskehandlede kvinder, og at Danmark kun lige akkurat overholdte denne opfattelse af, at prostitution og kvindehandel er uløseligt forbundne og et massivt standard på trods af forlængelsen til 100 dage, mens andre lande har valgt en længere problem, der skal bekæmpes, og samtidig kan artiklen tolkes at være en af årsagerne beskyttelsesperiode171. Blandt andet SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge til, hvorfor der opstår en moddiskurs, hvor der ses kritisk på de estimater og fandt det positivt, at perioden er blevet sat op, men hun ønskede en periode på fem år, postulater, der fremsættes i debatten. som i andre EU lande172. Perioden blev kritiseret af Institut for Menneskerettigheder, europæisk minimumsstandard for, hvor længe man skulle beskytte som ikke mente, at de 100 dage var nok173. Radikalfeministisk perspektiv I artiklen fremstår der en lang række feministiske synspunkter, der gør det muligt at ”Når månen er sort” – Handlede ses som kriminelle drage paralleller til radikalfeministiske teoretikere. De synspunkter, der optræder i Personsager var det der prægede år 2007 mest, og de indeholdte ofte en kritik af artiklen er gennemgående synspunkter hos Richard Poulin og Janice Raymond. behandlingen af de handlede kvinder. I artiklen ny kritisk dokumentarfilm 'Når Artiklens overskrift er meget sigende for artiklens indhold, og behandler endvidere månen er sort', ses det, hvordan to nigerianske ofre for menneskehandel betragtes spørgsmålet om, hvordan det er muligt, at Danmark accepterer kvindehandel og som kriminelle indvandrere174. I den forbindelse er der artikler såsom Kvinder: derved også prostitution. Ligesom Raymond mener, at prostitution er med til at Fortæl danskerne, at vi er spærret inde her om de nigerianske piger Nina og Sarah, opretholde kønslig ulighed, problematiserer artiklen prostitution og den kønslige der blev behandlet som kriminelle i Sandholmlejren175. Det fremgik, at Nina og Sarah ulighed, der følger med. Artiklen problematiserer ligestillingsspørgsmålet, da blev svigtet af politiet og af interesseorganisationer. Kritikken i artiklen accepten af prostitution portrætterer kvinden som en handelsvare, hvilket forstærker 169 den kønslige ulighed. Denne vareliggørelse er netop den Poulin også teoretiserer. I artiklen problematiseres opfattelsen af, at der er et frit valg. I den henseende påpeger Poulin, at vold, voldtægt og kidnapning er midler, der opretholder markedet for 55 Ukendt: 02/03-2007, Politiken Beskyttelsesperioden som begreb er opfundet af journalisterne, da handlingsplanerne benævner perioden som refleksionsperiode 171 Alfter: 01/03-2007, Information 172 Keiding og Klingsey: 02/03-2007, Information 173 Ukendt: 08/03-2007, Politiken 174 Sørensen: 11/03-2007, Politiken 175 Kaarsholm: 26/04-2007, Information 56 170 Kvindehandel: Netværk svigter fængslede afrikanske kvinder var, at politiet ikke Lene Espersen og Rikke Hvilshøj182. Rikke Hvilshøj mente dog stadig, at man kunne havde oplyst dem om krisecentre, og at Reden Stop kvindehandel, ikke havde afvise Rose ud fra rapporten, hvilket møder stor kritik blandet andet i artiklen Debat: 176 kontaktet fængslet, selvom de som organisation havde ansvaret i Storkøbenhavn . Netop fokus på kategorien race er interessant for året, da nigerianske er centrum i debatten. Trafficking: Sover du godt om natten, Hvilshøj?183,184 Rose-sagen aftog i mediebilledet, da hun fik asyl, og artiklerne var herefter præget af en stigende debat om, hvorvidt man skulle kriminalisere sexkunderne, ligesom det sås Roses kamp mod ”Kynismens herredømme” i perioden 2002-2003. 3F-Formanden Poul Erik Skov Christensen mente, at man kun De fleste artikler i år 2007 var centreret om personsagen om nigerianske Rose og ved at kriminalisere kunderne, kunne komme kvindehandel til livs. Han indsamlede hendes kamp for, at få dansk opholdstilladelse. Rose havde været offer for 100.000 underskrifter for en kriminalisering185. Ydermere ses der som i 2002 en menneskehandel i ti år, men til sidst lykkedes det hende at stikke af, hvorefter hun tendens til at sammenligne Danmark med Sverige og Norge, som begge har valgt at valgte at samarbejde med politiet, men Roses bagmand, stak af til Nigeria. Efter en kriminalisere kunderne186. I modsætning til tidligere, kom der en række artikler i afvisning endte hun med at få opholdstilladelse, og det fremgik af artikler, at dette var 2007, der talte imod sådan en model. Det blev beskrevet blandt andet i artiklen første og eneste gang, at det var sket. Senere blev dette dog rettet, idet der tidligere Købeforbud: 'Forbud mod sexkøb stopper ikke thai-prostitution', hvordan et 177 var blevet givet en opholdstilladelse . Kritikken af myndighederne kom blandt sexkøbsforbud ikke ville stoppe menneskehandel187,188. Endvidere ses det, hvordan andet til udtryk i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme178, hvor det Danmark skulle give de prostituerede rettigheder i stedet for at efterligne den svenske fremgår, at hjemsendelsen af Rose skete på baggrund af en mangelfuld rapport fra og norske model189. december 2006 'Menneskehandel (trafficking) i Nigeria'179. Overskriften giver også et billede af, at der ses kritisk på afgørelsen. Det hævdes, at hovedformålet med rapporten var at undersøge fængselsforholdene i Nigeria. Kritikken fortsatte i artiklen Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i perioden 2007, følger nu en tekstnær analyse af artiklen fra dette år. TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand, hvor 3F og Dansk 4.2.4 Analyse af artiklen ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin Røde Kors fandt det ekstremt usikkert at sende Rose hjem, hvilket antydes af bagmand” fra 2007 overskriften180. Politikere diskuterede og kritiserede også rapporten, hvor det blev Valg af artikel fremhævet, at Nigeria ikke var sikkert at vende tilbage til, hvorefter justitsministeren Artiklen ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand” er valgt, da den Lene Espersen og integrationsministeren Rikke Hvilshøj revurderede sagen181. At omhandler den nigerianske kvindehandlede Rose, som var et centralt fokuspunkt i år Norge gav opholdstilladelse til ofre for menneskehandel lagde et yderligere pres på 182 : Dahlin: 08/05-2007, Information : Christensen: 12/05-2007, Politiken : Ukendt: 10/05-2007, Politiken 185 Dahlin: 05/09-2007, Information 186 Ukendt: 03/07-2007, Politiken 187 Dahlin: 15/09-2007, Information 188 Olsen: 06/09-2007, Information 189 Dahlin: 18/10-2007, Information 183 176 184 Kaarsholm: 03/05-2007, Information Christensen: 01/07-2007, Politiken 178 Jarle Christensen: 10/05-2007, Information 179 : Dahlin: 30/04-2007, Information 180 : Dahlin: 27/04-2007, Information 181 : Christensen: 06/05-2007, Politiken 177 57 58 2007190. Samtidig ses en kritik af de danske myndigheders håndtering af Rose-sagen, et passiv offer. I rubrikken udlades Roses navn, og i stedet bliver der brugt en hvilket en række artikler i året også bærer præg af. Derudover var året særligt præget specificering af hendes etnicitet som afrikansk eller mere præcist nigeriansk. Selvom af et fokus på den etniske gruppe, nigerianske kvinder. Artiklen er en del af den man kender til Rose nævner man ikke hendes navn, men bruger i stedet betegnelsen offerliggørelse, som der også tidligere ses, men i stedet for fokus på henholdsvis nigeriansk sexslave, hvilket sætter fokus på etnicitet som kategori, som kan ses i kunder i år 2002 og bagmænd i år 2003 er der i år 2007 nu fokus på selve den forlængelse af det øgede fokus på nigerianske handlede kvinder i året 2007. handlede, herunder Rose. Endvidere kan brugen af nigeriansk/afrikansk etnicitet efterfulgt af ordet ’sexslave’ give associationer til den sorte slavehandel, hvor afrikanere tidligere blev Nigeriansk sexslave – offerrollen i fokus Artiklen tager udgangspunkt i sagen om den nigerianske menneskehandlede Rose. Artiklen giver et indblik i Roses historie, hvor en beskrivelse af hendes liv som tvungen gadeprostituerede bliver fortalt. Samtidig handler artiklen om det forløb, der sidst i artiklen leder op til en afvisning af en opholdstilladelse til Rose. På det tekstnære niveau ses det, hvordan artiklens rubrik ”Nigeriansk sexslave udvises til sin transporteret til Amerika og brugt som slavearbejdere. I år 2007 er der fokus på, at de afrikanske kvinder lokkes til Europa og tvinges til prostitution. Ordet ’slave’ associeres endvidere til magt, da en slave er underlagt en, der bestemmer og har magten. Der er således både køns-, race-, og magtkategoriseringer i spil i denne artikel samt generelt i perioden. bagmand” udtrykker en kontrast mellem slave og bagmand. Den prostitueredes køn VI har besluttet, at du SKAL rejse frivilligt! nævnes ikke før sidst i underrubrikken ”hun skal udsendes”, hvilket er meget I artiklens underrubrik ses en italesættelse af magt igen, da det beskrives, hvordan interessant, da det på den måde gøres til en selvfølgelighed, at ordet ’sexslave’ Danmark har magten til at udvise Rose, selvom hun har hjulpet Danmark ved at dækker over en kvinde. Endvidere kan ordet ’sexslave’ ses som en ladet konnotation angive sin bagmand. Efter underrubrikken ses det, hvordan de Danske myndigheder af ordet menneskehandlet, da det giver associationer til undertrykkelse og magt i italesætter hendes udvisning med sætningen: ”Vi har derfor besluttet, at politiet kan højere grad end ordet ’menneskehandlet’ gør. Ordet ’slave’ kan derudover vække udsende dig til Nigeria, hvis du ikke rejser frivilligt”. Ordene ’rejse’ og ’frivillig’ er sympati og forargelse hos læseren, da man kan forestille sig, at mange forbinder paradoksale, fordi ordene giver en indikation af, at hun har et valg, selvom dette ikke slaveforhold med fortiden og noget der ikke burde finde sted i et moderne samfund. er tilfældet, da hun er tvunget til at forlade Danmark. Endvidere er der en kontrast Endvidere gør brugen af ordet ’sexslave’ det endnu mere klart, at det er handel med mellem ’vi har derfor besluttet’ og ’frivilligt’, da udsagnene er modstridende. mennesker i forbindelse med prostitution, der er tale om. Endvidere bliver Roses arbejde som prostitueret beskrevet som en ’karriere som Udover brugen af ordet ’sexslave’ i rubrikken, ses der endvidere brug af transitivitet, da det ikke fremgår af overskriften, hvem der er den handlende agent og udviser Rose. Derimod fremstilles ’Nigeriansk sexslave’ som en passiv genstand, der udvises til sin bagmand, da ’Nigeriansk sexslave’ er genstandsled i sætningen, hvorefter udsagnsleddet er i passiv form. Denne fremstilling sætter dermed fokus på Rose som sexslave’. I ordet ’karriere’ kan der ligge en betydning af et valg, man har, og ofte betyder ’det at gøre karriere’, at man vælger et arbejdsområde og har succes på dette felt. Journalisten bruger ordet ’karriere’ og ikke eksempelvis ’arbejde’, og dette kan ses som et ironisk ordspil, da Rose ikke selv har valgt sit arbejde som prostitueret, og at der ikke er noget succesfuldt i det. Samspillet mellem ordet ’karriere’ og det efterfølgende ’sexslave’ indikerer endvidere modsætningen mellem det frie valg og tvang. I artiklen er der fokus på magtrelationerne, og gennemgående er temaet magt, 190 Dahlin: 27/04-2007, Information. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 6. 59 60 og hvordan Rose er underlagt andres magt. Først er det menneskehandlernes og siden beskrevet med det samme ord som de bagmænd, de prøver at bekæmpe. At ordet de danske myndigheders. bruges i forbindelse med Regeringen giver et stærkt billede af, hvor kritisk Regeringen reelt bliver omtalt i 2007. Dyr eller vare? Roses færden vises med ord, der beskriver hende som et dyr og 'vareliggør' hende. Denne kritik af Regeringen og de danske myndigheder ses som den gennemgående Dette ses for eksempel ved brugen af ordet ’kvitterer’, der kan siges at lægge op til, diskurs i året 2007, hvilket leder videre til det interdiskursive niveau. Til forskel fra hvordan de danske myndigheder gengælder, at Rose har hjulpet dem. Ordet nogle af de andre perioder er der mindre fokus på kunderne og deres rolle og mere ’kvitterer’ har dog den dobbelte betydning, at det for læserens side kan associeres til fokus på systemet og dets mangler. Kunderne bliver nævnt én gang i artiklen og her en ”vareliggørelse”, hvor Danmark har magten, og hvor Rose gøres til en ejendom. beskrives de som lokket af den prostituerede. Dette kan både ses som en måde at Samtidig ses der også i artiklen mange udsagnsord, der beskriver Roses færden som beskrive Roses desperation på, men samtidig tillægger artiklen ikke kunderne noget jaget vildt, og hvordan hun af bagmændene bliver behandlet som et dyr. Ord som ansvar. Fokus er derimod udelukkende på systemet. I artiklen bliver det blandt andet ’Spærrede’, ’transporteret’, ’indfanget’ og ’lokket’ ses i artiklen, og disse kan kritiseret, at Rose bliver udvist på trods af, at hun har hjulpet politiet. Samtidig bliver forbindes med en beskrivelse af mishandling af dyr. Imens bliver der givet en det kritiseret, at den daværende justitsminister Lene Espersen har opfordret beskrivelse af den omtalte bagmand, der bare sidder og venter på Rose, hvor udenlandske kvinder til at samarbejde, selvom det bringer dem i fare, og da Rose så bagmanden kan ses som en jæger, der venter tålmodigt på sit bytte. følger denne opfordring bliver hun udvist. Til sidst ses der en kritik fra Dansk Røde Kors af Roses hjemsendelses-dom. Det er tydeligt at se, hvilken holdning journalisten Kynismens herredømme Intertekstuelt er ordet 'sexslave' specielt interessant i forhold til året 2007, da ordet går igen, blandt andet i Trafficking: Norge giver ophold til sexslaver fra Nigeria191. I de udvalgte perioder, topper brugen af ordet ’sexslaver’ i 2007, da det bliver brugt hele 46 gange, modsat i 1990’erne, hvor det anvendes meget få gange192. Sammenhængende med det nævnte fokus på nigerianske kvinder og koblingen til har, da artiklen gennemgående er kritisk overfor Roses udvisning. Diskursen i denne artikel kan således tolkes til at være med til at opretholde den dominerende diskursorden for året, som netop er kritik af systemet, der eksempelvis ses i artiklerne Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme194 og TRAFFICKING: Ofre for kvindehandel behandles som kriminelle.195 slavehandel kan forestilles at have betydning for ordets anvendelse intertekstuelt. Radikalfeministisk perspektiv Brugen af ordet ’kynisme’ ses også i den udvalgte artikel og videre i artiklen Debat: Hvis man ser artiklen i sammenhæng med de teoretiske perspektiver om 193 Nigeriasagen: Kynismens herredømme . Det interessante ved ordet ’kynisme’ er, at menneskehandel, deler artiklen nogle synspunkter med den radikalfeministiske det i den analyserede artikel bruges til at beskrive de kyniske bagmænd, hvorimod det tankegang. Artiklen lægger blandt andet vægt på, at Rose bliver anset som en vare, i artiklen Debat: Nigeriasagen: Kynismens herredømme står i forbindelse med en der kan købes og sælges, hvilket Poulin teoretiserer. Denne afpersonificering af især kritik af Regeringens indvandringspolitik. Her bliver de anklaget for at være kyniske, kvinder kan være medvirkende til, at denne form for handel bliver anset som slaveri, når det kommer til behandlingen af Rose. Det er paradoksalt, at Regeringen bliver hvilket artiklen også indikerer ved brug af ordet ’sexslave’, samt dens beskrivelse af 191 Dahlin: 08/05-2007, Information Se bilag 1 193 Jarle Christensen: 10/5-2007, Information 192 194 195 61 Jarle Christensen: 10/5-2007, Information Dahlin: 26/4-2007, Information 62 behandlingen af Rose. Magtforholdet mellem rig og fattig som kontrast er væsentlig 4.3 Diskurs 2010-2011:Er der noget om snakken? Sexslave eller for artiklen, hvilket også kan ses ud fra Poulins opfattelse om, at Norden forbruger sexarbejder? kvinder og børn som eksotiske varer. Denne problematik ses også i artiklen, hvor de afrikanske kvinder bliver beskrevet som mennesker, der lever i nød og elendighed og derfor kan lokkes eller tvinges til det rige Europa. Ligeledes kan kritikken af systemet og ordet ’slave’ i forhold til Roses dom også ses ud fra Barrys holdning om, at Præsentation af perioden Perioden 2010-2011 indeholder en række fælles temaer, der går igen og præger debatten. Først og fremmest fylder kritik af myndighedernes indsats som i tidligere perioder en stor del, og herudover er der fokus på, hvordan man kan bekæmpe menneskehandel er en krænkelse af menneskerettighederne. Dette kan ligeledes ses i menneskehandel på bedste vis, hvorfor en række løsningsorienterede artikler ofte beskrivelsen af mishandlingen af Rose, der minder om Raymonds holdning til, at forekommer. Ligesom tidligere ses der gennem hele debatten en tendens til at prostitution er et overgreb. sammenkæde menneskehandel med prostitution. Det debatteres, hvorvidt de handlede prostituerede skal ses som ofre eller kriminelle, og derved hvorvidt opholdstilladelse, udvisning eller fængselsstraf er løsningen i bekæmpelsen. Hvor de handlede prostituerede i mange tilfælde offerliggøres som i de tidligere perioder, ses der i denne periode en interessant udvikling, da diskursen viser nye tendenser. Der opstår en moddiskurs, hvor prostitution ikke kun skildres som en tragisk skæbne, men også som et valg, der kan være truffet af egen fri vilje. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvordan emnet italesættes, idet der sås tvivl om fremstillingen menneskehandel og prostitution, og ord som fordom, spin og myter dukker op i debatten. Derudover debatteres, hvorvidt italesættelsen kan influere på den sociale praksis. I det nedenstående afsnit følger en tematisk gennemgang af de forhold, der har været karakteristiske ved 2010, hvilket efterfølges af en tekstnær analyse ad den udvalgte artikel for året. 4.3.1 Opsummering år 2010 Menneskehandel og prostitution – tilsyneladende uløseligt forbundet I 2010 er der som tidligere en tendens til, at menneskehandel sammenkædes med prostitution på en række forskellige områder. En del af debatten drejer sig om, hvorvidt prostitution skal forbydes eller ej, da fremgår, at prostitution ofte er et led i menneskehandel. I stedet for at opstille et forbud mod prostitution, argumenteres der for at hjælpe de implicerede på deres egne præmisser, lyder det i artiklen 63 64 Organisationsleder: Forbud hjælper ikke prostituerede196. Der sættes i denne rammes. Det påpeges her, at politikkernes og politiets indsats hovedsageligt drejer sig forbindelse fokus på de bredere årsagssammenhænge bag menneskehandel og om at smide illegale migrantarbejdere ud af landet. For at imødekomme de prostitution, idet udenlandske prostitueredes indtog i Danmark ses som udtryk for den problematikker ofrene står overfor, kræver S og SF bedre beskyttelse af de handlede globale fattigdom. Her peges der på globale migrationsstrømme som væsentlige kvinder, som vidner mod bagmænd. Herunder foreslås det, at de implicerede tilbydes faktorer, og et nationalt forbud mod køb af sex vil derfor ikke forhindre et globalt opholdstilladelse203. Af andre artikler fremgår det, at kun få udenlandske problem i et sådan omfang197. prostituerede tager imod hjælp efter politirazziaer, da de ikke vil ses som kriminelle. Problematikken er, at de prostituerede skal lade sig kategorisere som ofre, for at ”Man smider da ikke sexofre på døren” – Kritik af bekæmpelsen og politiet kan hjælpe dem, da de ellers bliver betragtet som kriminelle. Dette kritiseres, behandlingen af ofrene Størstedelen af debatten indebærer en kritisk stillingtagen til, hvordan menneskehandel bør bekæmpes mest effektivt, samt hvordan ofrene skal behandles Der rejses blandt andet kritik af, at ofre for menneskehandel ofte ikke kan få asyl, men derimod sendes tilbage til deres hjemlande. Flere artikler ønsker dog asyl til de handlede kvinder, hvilket blandt andet ses i artiklen Debat: Kvindehandel: Ofre for kvindehandel skal kunne få asyl198. Nogle af overskrifterne appellerer til samfundets moral, hvilket tydeliggøres særligt ved overskriften Debat: Menneskehandel: Man smider da ikke sexofre på døren199. Udlændingeservice kritiseres for at udvise prostituerede i tvivlstilfælde, når det er svært at gennemskue, hvorvidt de er handlede eller ej200. I denne forbindelse lægges der vægt på, at sagerne hastes igennem, da der kun må gå tre dage før der skal foreligge en endelig vurdering. Det fremstår helt ekstremt i overskriften til artiklen Kvindehandel: Handlede kvinders skæbne afgøres på én time201. Det kommer frem i artiklen Kvindehandel: afgørende myndigheder overser handlede kvinder, at myndighederne til tider ikke tager højde for, at tiltalte kan have en baggrund som menneskehandlede, hvorefter de dømmes og straffes uretmæssigt202. En sexarbejder retter fokus på et andet uhensigtsmæssigt aspekt ved bekæmpelsen, idet hun påpeger, at bagmændene sjældent fanges, men ofrene derimod da det opstilles sort på hvidt, at man enten er handlet eller kriminel204. Der rejses yderligere debat om, hvorvidt handlede kvinder skal behandles som ofre eller kriminelle, da man ifølge en ordning i Jylland har placeret handlede kvinder på krisecentrer i stedet for i fængsler205. Ordningen bliver kritiseret, fordi den er med til at forskelsbehandle de handlede kvinder, da det kun er i Vestjylland, at de kommer på krisecenter, mens de i resten af landet sendes i fængsel, lyder det i artiklen Prostitution: Handlede kvinder forskelsbehandles i Danmark206. Ordningen har dog haft positive virkninger, da den blandt andet har ført til en succesfuld efterforskning af bagmændene, men ikke desto mindre nedlægges ordningen senere, som giver anledning til kritik, hvilket fremgår i artiklen Trafficking: Politiet dropper succesfuldt redskab mod trafficking207. En evaluering af Regeringens initiativ Center mod Menneskehandel afslører, at der er brug for en øget indsats og andre metoder i kampen mod menneskehandel. Det fremhæves i artiklen Kun 13 ud af 111 handlede prostituerede har fået hjælp, at 111 prostituerede de seneste år er blevet identificeret som handlede, men kun tre har fået opholdstilladelse og kun ti er hjulpet tilbage til hjemlandet, mens 52 kvinder er helt forsvundet208. Menneskehandel bliver herudover nævnt i forbindelse med Dansk Folkepartis forslag om øget grænsekontrol for at stoppe kriminelle fra at komme til Danmark. Politiet argumenterer for, at de åbne 196 Saietz: 28/11-2010, Politiken 197 Ukendt: 13/02-2010, Politiken 198 Lenskjold: 28/04-2010, Politiken 199 Bagge: 14/04-2010, Politiken 200 Gaardmand: 10/09-2010, Information 201 Gaardmand: 09/09-2010, information 202 Gaardmand: 07/10-2010, Information 203 Ukendt: 16/10-2010, Information Skov: 29/05-2010, Information 205 Gaardmand: 25/09-2010, Information 206 Gaardmand: 25/09-2010, Information 207 Gaardmand: 28/10-2010, Information 208 Christiansen: 20/09-2010, Politiken 204 65 66 grænser bevirker, at kriminelle østeuropæere kommer til landet, og modsat det ”Fordomme om sexarbejdere trives” - Myter og opspind florerer og forandrer tidligere nigerianske fokus, hævdes det nu, at rumænerne sidder på en tredjedel af diskursen 209 gadeprostitutionen i København . Endelig rettes der kritik mod den almene borgers En af de mest opsigtsvækkende tendenser i år 2010 er, at der i dette år synes at opstå forholden som også ses i 2006, da debatindlægget Vi er trendy og kolde i røven stiller en form for moddiskurs. Hvor der tidligere har været en tendens til at lægge vægt på skarpt på den kynisme, der har bredt sig blandt danskerne og spørger til, hvor længe portrætteringen af de handlede og prostituerede som ofre og fremhæve de ydmygelser vi vil ignorere den menneskehandel, som vi dagligt kan se i Københavns gader 210. og overgreb, de har gennemlevet, ses der nu en tendens til, at der kritisk stilles spørgsmålstegn til det billede, der tegnes. I denne forbindelse ses der en tendens til, at ”EU erklærer krig mod menneskehandel” - Øget internationalt samarbejde i ord som fordomme, spin og myter begynder at præge debatten, særligt i forhold til bekæmpelsen af menneskehandel En række artikler kredser om det gennem tiden debatterede ønske om et større internationalt samarbejde mellem EU-landene med fokus på at øge indsatsen mod menneskehandel. I forlængelse heraf er der fokus på det danske retsforbehold, som bevirker, at Danmark ikke kan tage del i arbejdet. Kritikken bliver tydeliggjort i artikeloverskrifter som Debat: Moderne slavehandel: Retsforbehold ødelægger indsats mod menneskehandel211 og Trafficking: Handlede kvinder betaler prisen for det danske retsforbehold212, hvor den kritiske holdning er særligt tydelig. Det øgede internationale fokus kommer endvidere til udtryk ved, at Europaparlamentet vedtager, at strafferammen skal hæves og politisamarbejdet landene imellem skal intensiveres, hvilket udtrykkes i EU erklærer krig mod menneskehandel213. Som noget nyt går sexarbejderne i EU selv sammen, idet de forener sig organisatorisk, da de ønsker branchen anerkendt på EU-niveau. De ønsker status som vandrende arbejdskraft med krav på opholds- og arbejdstilladelse samt adgang til sociale ydelser, så de ikke skal arbejde illegalt214. Der er derfor tale om en udvikling på flere niveauer, hvor politikere såvel som internationale institutioner og sexarbejderne selv arbejder for bedre rettigheder såvel som en mere effektiv bekæmpelse af menneskehandel. prostitution og menneskehandel. Det hævdes eksempelvis, at særligt politikere spinner videre på fakta i forbindelse med prostitutionsdebatten. Dette gælder både postulater om, at de fleste sexarbejdere er ofre for trafficking, at der forekommer en stigning af prostituerede, samt at der vil ske en invasion af sexslaver i forbindelse med fodbold-VM og topmøder. Når Folketingets partier forholder sig til prostitution, sker det eftersigende på baggrund af overbevisninger og mavefornemmelser snarere end dokumentation og fakta, lyder det i artiklen Prostitution: Politikere spinner videre om sexkøb215. Problematikken der rejses i artiklerne er, at forvrængningen af virkeligheden fører til en stigmatisering af sexarbejderne og fjerner fokus fra de egentlige problemer. Selvom en stor del af artiklerne er præget af en offerliggørelse af de handlede og prostituerede kvinder, fokuserer andre på kvinderne som individer med et frit valg. Talsmanden for Sexarbejdernes Interesseorganisation216 påpeger, at prostitution ikke udelukkende er et socialt problem med negative konsekvenser; nogle sexarbejder er stærke og kompetente kvinder. I den forbindelse ses der overskrifter som Politikere holder fast i myte om prostitution217 og Prostitution: Fordomme om sexarbejdere trives218. I forlængelse heraf rettes der i artiklen Debat: Fem år i faget: Kunderne behandler mig med respekt fokus på, at sexarbejdere ofte betragtes som ofre, selvom nogle 209 Harpsøe: 12/05-2010, Politiken Dabelsteen:10/04-2010, Politiken 211 Dybkjær og Nielsen: 22/08-2010, Politiken 212 Uldal: 19/03-2010, Information 213 Ukendt: 15/12-2010, Politiken 214 Bostrup: 30/01-2010, Politiken frivilligt har valgt det, fortæller medstifteren af Sexarbejdernes 210 215 Schapiro: 10/11-2010, Politiken Se mere om SIO s. 90 Burlund og Stockholm: 12/07-2010, Information 218 Møller: 10/11-2010, Politiken 216 217 67 68 Interesseorganisation219. Ydermere sættes der fokus på, at der er en tendens til at med til at give et billede af, hvordan ord som myter, fordomme og opspind begynder blande sexarbejde og trafficking sammen, og der rejses kritik af, at fænomenet at præge debatten og ændre ved den forhenværende virkelighedsopfattelse. 220 menneskehandel misbruges til at bekæmpe sexarbejde . I indlægget Menneskesyn: Aggressive afrikanske ludere kan også være ofre sættes der fokus på, at handlede kvinder ikke længere ses som ofre, men som et forstyrrende element, man ikke gider at se i gadebilledet, og eksperter problematiserer denne diskurs, da den både kan være umenneskeliggørende og skadelig221. Politisk spin - Artiklens omdrejningspunkt Som rubrikken allerede lægger op til, er politisk spin det centrale fokus i artiklen. Der er tale om en kritik af politikernes fremstilling af fakta angående menneskehandel og prostitution. ”[...] en lille gruppe politikere fra S og SF i deres iver efter at propagandere for et sexkøbsforbud i de senere år har haft held med at få spredt nogle Ansigtet bag - Fokus på de involverede gigantiske myter, som overhovedet ikke har grundlag i virkeligheden”. Kritikken er I 2010 ses der en række enkeltsager, blandt andet en fremtrædende sag, hvor primært rettet mod politikeren Pernille Vigsø Bagge, da det hævdes, at hun i spidsen landsretten ophæver en dom om en handlet nigeriansk kvinde efter, at hun er blevet for S og SF har spredt myter i forhold til prostitutionsdebatten for at opnå et idømt 40 dages fængsel og udvisning. Sagen er betydningsfuld, da det forventes at sexkøbsforbud. Artiklens fokus på Vigsø Bagge ses også i aspektet om, at hun dommen vil komme til at danne grundlag for lignende sager, ligesom det ses ved skylder en undskyldning. Ved at skylde nogen en undskyldning, skal det man har 222 paragrafændringen i 2003 . Den mest omtalte sag omhandler ni udlændinge, der gjort virkelig have konsekvenser for andre, hvorfor hun fremstilles meget kritisk. tiltales for handel med rumænske prostituerede. Senere berettes der om, at de ni Særligt fire påstande trækkes frem og nedskydes. tiltalte alle bliver dømt skyldige grundet telefonaflytninger, lyder det i artiklen ”Nej, der kom ingen invasion af hverken sexslaver eller prostituerede til diverse Aflytninger fældede menneskehandlere223. Desuden beskrives det snart kommende VM-kampe i fodbold. Nej, der var heller ingen stigning af sexkøb ved diverse VM i fodbold i Sydafrika i artiklen VM i sex og menneskehandel, hvor sydafrikanere topmøder i København. Nej, alle migrant sexarbejdere er ikke traffickingofre, det 224 er heldigvis kun et mindretal. Og nej, der har faktisk slet ikke været en eksplosiv frygter øget kriminalitet, herunder kidnapning og menneskehandel . stigning i antallet af prostituerede i de senere år”. 4.3.2 Analyse af artiklen ”Politikere spinner videre om sexkøb” fra 2010 Endvidere påpeges de konsekvenser, politikernes udlægning af forholdene har, idet Valg af artikel For året 2010 har vi valgt artiklen ”Politikere spinner videre om sexkøb”225, da den er et karakteristisk eksempel på den moddiskurs, der opstår, idet der ses en tendens til, at der sås tvivl om fremstillingen af menneskehandel og prostitution. Særligt de det hævdes, at det hindrer en sober debat og modarbejder præcise handleplaner for dem, der virkelig har brug for det. Derudover fremgår det, at stigmatisering kan være en skadelig konsekvens, idet sexarbejderne offerliggøres og umyndiggøres. oplysninger, der gives på den politiske scene ses der skeptisk på. Artiklen er dermed Er postulaterne spin? 219 I rubrikken ”PROSTITUTION: Politikere spinner videre om sexkøb” er det væsentligt Langwaldt & Seneca: 11/01-2010, Ekstra Bladet Møller: 28/08-2010, Politiken 221 Gaardmand: 03/09-2010, Information 222 Gaardmand: 23/10-2010, Information 223 Skjoldager: 23/12-2010, Politiken 224 Rørbeck: 09/06-2010, Information 225 Schapiro: 10/11-2010, Politiken. Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 7. 220 at tage fat i ordet ’spin’, som kan tolkes som en ændring og forvrængning af forhold på en måde, der fremmer egne interesser. Her lægges der altså op til, at politikere bruger fakta i prostitutionsdebatten på en misvisende måde til at føre interessepolitik. Det fremgår, at der bag deres fremstilling er en interesse i at opnå et sexkøbsforbud, 69 70 ved at overdrive og dramatisere, hvordan det reelt forholder sig. Ydermere fremgår Der er en del ord i artiklen, der også ses i andre publiceringer i perioden. I artiklen det, at der er sket en misinformation og fejlindberetning fra interesseorganisationen, Politikere holder fast i myte om prostitution anvendes ordet myte også226. Til forskel Reden. Ordet misinformation giver associationer til noget misledende, hvor det for de tidligere perioder, anvendes myten i 2010 i forbindelse med at aflive fremstilles som om, Reden har forvrænget virkeligheden til deres fordel. Det ses, fordommene om, at prostituerede lever et forfærdeligt liv, og dermed modarbejde den hvordan artiklen er et stærkt eksempel på den fremtrædende tendens, hvor følgende stigmatisering; ”Ved at reproducere myter om sexarbejde og dermed ikke prostitution og menneskehandel bliver set som to forbundne størrelser, der eksisterer i anerkende det som et erhverv, forhindrer de sexarbejderne i at få rettigheder på kraft af hinanden. Det kan i den forbindelse fremstå som om, politikerne bruger arbejdsmarkedet”227. fænomenet menneskehandel til at fremme negative associationer i forhold til trivesfremgår det også, hvordan fordomme og spin har influeret den offentlige debat. prostitution. Ifølge artiklen, har politikerne flere gange været medvirkende til at gøre sexarbejde til Det paradoksale ved artiklen er, at skribenten, Steen Schapiro, Talsperson for et socialt problem og løjet om dets omfang228. ”Politikerne har ønsket at bekræfte seksualpolitisk Forum, først hævder, at Vigsø Bagges postulater ikke stemmer deres egen forvrøvlede definition om, at sexarbejde er et socialt problem. Så man har overens med virkeligheden, men blot er postulater, hvorefter han selv kommer med fokuseret på alt det negative og endda opfundet en stor del af det selv.”229 I denne en række påstande, der ikke verificeres via referencer. Man kan derfor hævde, at forbindelse nævnes også Vigsø Bagge, der forsøger at udlægge virkeligheden Schapiro ikke udgør et godt forbillede, for hvordan han selv mener, debatten bør anderledes og ikke accepterer den, som den er. ”[...] politikere som Pernille Vigsø føres. Ydermere hævder Schapiro, som var det en selvfølge, at de prostituerede ikke Bagge, der bliver sure, når der bliver vist en anden virkelighed end den, de kan kan godkende.”230 genkende offerliggørelsen, hvorfor han mener, at de stigmatiseres uhensigtsmæssigt. Dette er et karakteristisk eksempel på, hvordan Schapiros subjektive holdninger og fortolkning af virkeligheden fremstilles som værende universelt gældende, idet der bruges passiv form, da han som agent udelades. Kun sidst i artiklen bruges jeg-form, og foruden den indledende by-line i starten, er det således kun her, det tydeliggøres, hvem der taler og mener noget om emnet. Det ses således tydeligt, hvordan brugen af transitivitet henholdsvis er med til at fremhæve eller skjule, hvem der står bag et givent udsagn. Modsat fremstillingen af Schapiros egne holdninger som almen viden og selvfølgeligheder, er den stilistiske fremstilling af S og SF. Når Vigsø Bagge benævnes, er det efterfulgt af ord som ’påstår’, ’propaganderer’ og ’postulat’, der angiver en grad af tilslutning, der er subjektiv og som derfor ikke anses som troværdige fakta. Resultatet er, at Schapiro fremstår som den, der kender virkeligheden. I artiklen Prostitution: Fordomme om sexarbejdere Interdiskursivt går artiklen imod tidligere artikler, hvor de handlede prostituerede fremstilles som ofre, og hvor der har været en tendens til at se prostitution og menneskehandel som et stort og måske endda et stigende problem. Det er en ny tendens at gå imod offerliggørelsen og problematisere omfanget og italesættelsen af fænomenet. Schapiro giver Reden en del af skylden, for at myterne eksisterer, da de selv har erkendt, at de har misinformeret og fejlindberettet antallet af sexarbejdere. Det er altså både politikere og interesseorganisationer, der fremhæves som afgørende led i skabelsen af myter. Ydermere ses der generelt for debatten i de udvalgte år en kritik af de politiske tiltag. I denne artikel drejer det sig ikke primært om 226 Burlund & Stokholm: 12/07-2010, Information Burlund & Stokholm: 12/07-2010, Information Møller: 10/11-2010, Politiken 229 Møller: 10/11-2010, Politiken 230 Møller: 10/11-2010, Politiken 227 228 Aflivning af fordomme 71 72 bekæmpelsesmetoder, som førhen har været centralt, men derimod ses der kritisk på skrækhistorier, og på den måde påvirke befolkningen og udøve politisk indflydelse i politikernes italesættelse af emnet i forsøget på at fremme deres egne politiske forhold til prostitutionsdebatten. Således ses det, hvordan de forhold, som overbevisninger i forbindelse med et sexkøbsforbud. Det forhold, at der ses en fremherskende teoretikere fremhæver, også skinner igennem i den offentlige debat, tendens til at flere artikler behandler fænomenet på denne måde, kan vise en ny hvor det radikalfeministiske perspektiv og sexarbejderperspektivet udgør to diskurstype, hvor ideen om myten reproduceres. Her gøres således op med tidligere modpoler, der løbende kommer til syne i løbet af 2010. Det bliver tydeligt, hvordan diskurser og selvfølgeligheder, der ellers har domineret diskursordenen, hvor man den sidstnævnte diskurstype skinner igennem i den udvalgte artikel, som eksempel på ikke, på samme vis, satte spørgsmålstegn ved de postulater, der prægede debatten. den nye moddiskurs, der vinder frem, selvom den gamle diskurs om offerliggørelse stadig opretholdes, og fylder en del i debatten. Sexarbejderperspektivet De holdninger der kommer til udtryk i den ovennævnte artikel kan ses i forlængelse 4.3.3 Opsummering år 2011 af Opholdstilladelse, udvisning eller fængselsstraf? de tidligere omtalte fremherskende teoretikeres holdninger inden for sexarbejderperspektivet. Det er vigtigt at påpege, at en stor del af de samlede artikler En del af debatten i år 2011 sætter, som i de tidligere år, fokus på, at handlede i år 2010 indtager et radikalfeministisk perspektiv, hvor de prostituerede anses som kvinder bør kunne få opholdstilladelse, hvis de angiver deres bagmænd. Dette går ofre, der ikke selv har valgt deres skæbne, men det ses samtidig, hvordan Enhedslisten og oppositionen dog imod i oktober, da de ikke mener, at det at vidne sexarbejderperspektivet vinder frem i flere artikler og udgør en ny moddiskurs. De skal være afgørende for en opholdstilladelse231,232. Foruden opholdstilladelse, synspunkter, som fremgår i artiklen, er lig med de forhold, som Jo Doezema diskuteres det også, hvorvidt de handlede skal idømmes fængselsstraf. Tidligere blev fremhæver. Blandt andet hvordan diskursen om menneskehandel er fiktionspræget og ofrene sendt direkte i fængsel, men i efteråret foreslås det, at kvinderne skal dramatiseret, hvilket er med til at give en forvrænget opfattelse af fænomenet. anbringes på krisecentre i stedet233. Artiklen Holdningen til ofre for menneskehandel Endvidere sættes der i artiklen spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er belæg for de får kritik hævder i forlængelse heraf, at der skal fokuseres mindre på kvindernes udsagn, der præger debatten, hvilket Doezema også problematiserer. I artiklen ulovligheder og mere på deres situation som handlede234. Det er ikke kun problematiseres offerliggørelsen også, idet Shapiro forsøger at nedbryde den sort på behandlingen af ofrene, der udsættes for kritik, men også lovgivningens virkning hvide tilgang, som han synes har præget debatten hidtil. Denne problematik arbejder sættes der spørgsmålstegn ved. Der ses en kritik af Justitsministeriets manglede Laura Maria Agustin ligeledes med, idet hun påpeger, at der i forhold til prostitution lovgivning om et sexkøbsforbud, da sexkøb ifølge artiklen bør sidestilles med er mange nuancer på spil, og at man i stedet for at se de prostituerede som ofre, bør få voldtægt235. I forbindelse med diskussionen af et sexkøbsforbud, problematiserer dem i tale og derved kortlægge nogle fortællinger, som ligger uden for det ellers flere artikler, at kunderne ikke tiltales for at have købt sex af handlede kvinder236. stereotype billede af prostituerede. I artiklen lægger Shapiro vægt på, at der er Ligesom i år 2010 sætter flere artikler, såsom Menneskehandel: 'Vi sender handlede foregået et forbudsivrigt politisk spin. I den forbindelse ses spor af Weitzers antagelse om, at prostitution af menneskehandlede er stærkt politiseret, i den forstand at organisationer og politiske partier iscenesætter forhold på en forvrænget måde for at fremme egne interesser. Moralske korstog er med andre ord med til at udbrede 73 231 Klingsey og Gaardmand: 27/10-2011, Information Klingsey og Gaardmand: 26/10-2011, Information 233 Klingsey og Gaardmand: 27/10-2011, Information 234 Skjoldager: 20/12-2011, Politiken 235 Ukendt: 28/10-2011, Information 236 Klingsey og Gaardmand: 26/10-2011, Information 232 74 kvinder ud til: En uvis skæbne' spørgsmålstegn ved udsendelsesprocedurerne af de klar til at sikre prostitueredes rettigheder247. Her nævnes det netop, at man skal handlede kvinder, og fokuserer på de langsigtede konsekvenser for ofrene og deres skelne mellem de kvinder, der er tvunget i prostitution, og de der har selv har valgt familier 237,238 . I forbindelse med den nye handlingsplan 2011-2014 er prostitution som levevej. Derudover skelnes der i artiklen Sexarbejde: Ny opholdstilladelsen på 100 dage, hvor ligestillingsminister Lykke Friis taler for prostitutionsrapport: Store forskelle mellem gade og klinik mellem gadeprostitution planlagt hjemsendelse. Handlingsplanen kritiseres dog i artiklerne Debat: Giv dem og klinikprostitution, hvor klinikken forsvares og fremhæves som et mere sikkert opholdstilladelse239 og Ny indsats mod menneskehandel er næppe nok240, for ikke at sted248. Det fremgår også i artiklen Portræt i tal. Prostitution i Danmark249. Som et give ofrene længere opholdstilladelse. På baggrund af dette, ønskes der i artiklen Ofre argument for prostitution hævdes det blandt andet i Kronik: Selvfølgelig kan kvinder bliver ekstra klemt i Danmark, et bedre samarbejde mellem myndighederne i EU, for købes, at det går imod kvindens rettighed ikke at måtte sælge sig selv, hvorfor man 241 ikke bør lovgive mod det250. Der argumenteres i den forbindelse imod den herskende at hjælpe de handlede . offerliggørelse, idet det fremgår, at prostitution kan være et alternativ til ”Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent” - Tragisk udviklingsbistand og ligeledes fremtidens turistattraktion. Dette fokus gælder særligt skæbne eller frit valg? Moddiskursen i 2010 blomstrer videre i år 2011, da flere artikler fortsat går mod den offerliggørelse, der før har præget diskursen. Her fremhæves det eksempelvis i artiklen Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent, at nogle kvinder selv ønsker at være prostituerede på grund af økonomiske årsager242,243. Det fremgår også i kronikken Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik, at en thailandsk pige foretrækker prostitution frem for andre erhverv244. I andre artikler fremstilles prostitution ligeledes som et godt job, hvilket hjemmesiden sexarbejderkarriere.dk vidner om. Dette åbner op for en debat om sexarbejde som et 245 i Thailand, da de unge kvinder eftersigende ser det som et ’rebelsk ungdomseventyr’, da et arbejde som prostitueret er uden alfons og meget bedre end et i rismarken251. Disse artikler viser en ny tendens, hvor der ønskes en nuanceret fremstilling af prostitution og menneskehandel, hvor prostitution kan være et frit valg. Her er det vigtigt at understrege, at moddiskursen overordnede drejer sig om prostitution og ikke i lige så høj grad menneskehandel, selvom prostitution ofte er et led i menneskehandel. Sexarbejder eller sexslave? – Fokus på sproget i den offentlige debat erhverv ligestillet med andre . En del af sexarbejderne rejser selv kritik af, at Et vigtigt aspekt i diskursen om menneskehandel i 2011 er et nyt fokus på sproget. prostituerede ofte fremstilles som et socialt problem, og påpeger i stedet vigtigheden Det debatteres gennem flere artikler, om prostitution eksempelvis skal benævnes som 246 af at skabe bedre rettigheder for dem . Venstre ser også vigtigheden at sexarbejde, omsorgsarbejde eller andet252. Her debatteres det, hvorvidt det er implementere nogle rettigheder for de prostituerede i artiklen Sexarbejde: Venstre er forsvarligt at kalde det ’sexarbejde’ som var det på linje med andre erhvervsmæssige 237 Richter: 27/06-2011, Information Zepernick: 28/09-2011, Politiken 239 Plambech: 27/06-2011, Politiken 240 Ukendt:16/06-2011, Information 241 Bostrup: 06/02-2011, Politiken 242 Fuglsang: 15/05-2011, Politiken 243 Hansen: 28/05-2011, Ekstra Bladet 244 Spanger: 21/05-2011, Politiken 245 Olsen: 22/02-2011, Politiken 246 Møller: 25/07-2011, Politiken 238 247 Sperling og Kræn: 14/06-2011, Information Sperling og Klingsey: 08/06-2011, Information 249 Ukendt: 08/06-2011, Information 250 Thorsen: 14/07-2011, Information 251 List: 04/06-2011, Politiken 252 Sperling: 09/07-2011, Information 248 75 76 job, når det ifølge flere debattører har store menneskelige omkostninger. Det påstås, 253 sexarbejde som erhverv. Dermed efterlyses der en ny tilgang til det omdiskuterede at man ved at bruge ordet ’sexarbejde’ taler for at lovliggøre prostitution . felt, der sætter spørgsmålstegn til den hidtidige herskende logik. ”Den moderne slave er i stigende grad en mand” Offer for menneskehandel eller frivillig arbejdsmigrant? - Artiklens fokus På trods af, at der stadig ses artikler med overskrifter, såsom Her blev sexslave Udenlandske kvinder inden for prostitution er ikke bare 'ofre' (…). Med disse ord og Solgt, købt og vansiret , hvor den lægges der op til en debat om sexarbejde som erhverv. I artiklen møder vi den handlede prostituerede er offer og udsat for en grusom behandling, ses det i 2011, at thailandske pige Luu, som har valgt at sælge seksuelle ydelser på en massageklinik trafficking og menneskehandel flere gange anvendes ved andet tvangsarbejde, som frem for at have et job som kassedame eller rengøringsassistent. Det fremgår, 254 udnyttet af ti mænd , 19-årig i sexfængsel 255 256 rengøringsarbejde . I den forbindelse fremgår det i artiklen Menneskehandel: Den hvordan dette ikke er enestående, da flere ser prostitution som et alternativ til moderne slave er i stigende grad en mand¸ at ofrene for menneskehandel i stigende ufaglært arbejde. Dårlige arbejdstider, manglende transportmuligheder, samt grad er mænd, hvilket går mod de tidligere opfattelser af, at handlede udelukkende er ensomhed i tidligere job er blandt de årsager, der fremhæves, når det forklares, 257 258 kvinder . hvorfor nogle kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser. I artiklen sættes der Efter at have fremhævet de generelle mønstre og tendenser i år 2011, følger nu en spørgsmålstegn ved den logik, der kendetegner prostitutionsdebatten, nemlig at man tekstnær analyse af den udvalgte artikel fra perioden. enten er for eller imod. ”Sprogligt bliver det sat op som modsætninger mellem at være 'prostitueret' eller 'sexarbejder' – at være 'offer for menneskeandel' eller 4.3.4 Analyse af artiklen ”Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik” fra 'frivillig arbejdsmigrant'”. Dette problematiseres, da det udelukker en nuanceret 2011 forståelse af den gråzone, som mange befinder sig i:”Men det er tvivlsomt, om denne Valg af artikel Artiklen ”Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik”259 er valgt ud, da den er et udtryk for den moddiskurs, som slår rødder i 2010 og for alvor blomstrer videre i 2011. Her er dele af offerliggørelsen på tilbagetog til fordel for en mere nuanceret tilgang til prostitutionsdebatten med et øget fokus på det frie valg. Det er dog vigtigt at påpege, at offerrollen stadig fylder en stor del af debatten, men den nye moddiskurs med fokus på frivillighed udfordrer denne. Artiklen er dermed med til at skildre, hvordan kvinder inden for prostitution ikke bare er ofre, men kan have valgt dualistiske logik kan indfange en forståelse af kvindernes komplekse og modsætningsfyldte hverdag og deres modsætningsfyldte valg”. Der peges endvidere på, at der er en modsætning mellem myndighedernes og de prostitueredes eget syn på sexarbejde, og der rettes i den forbindelse kritik af, at myndighederne sjældent tager højde for de prostitueredes egne ønsker og behov. Det konkluderes endeligt, at kategorierne prostitueret og sexarbejder er mere flydende og komplekse end de bliver fremstillet i den politiske og offentlige debat. Derfor opfordres der til, at man må se på sociale relationer, arbejdsvilkår inden for ufaglært arbejde, økonomi og køn for at opnå en samlet forståelse af de prostitueredes valg. 253 Farah og Langer: 25/06-2011, Information 254 Pedersen: 09/07-2011, Ekstra Bladet 255 Jespersen: 24/06-2011, Ekstra Bladet 256 Christiansen: 06/11-2011, Politiken 257 Ukendt: 19/12-2011, Information 258 Rodgers: 23/09-2011, Information 259 Spanger: 21/05-2011, Politiken - Denne artikel danner grundlag for hele analysen, med mindre andet er angivet og kan ses i bilag 7. Tilvalg eller fravalg? Det fremgår, at artiklen er baseret på forskning angående udenlandske prostituerede, hvilket bevirker, at artiklen kan anses som forholdsvis troværdig af læseren. Allerede i underrubrikken fremgår det, at ny forskning viser, at kvinder inden for prostitution 77 78 ikke bare er ofre. På den måde underbygges påstanden akademisk, og skribenten Blandt andet fremhæves den stereotype fremstilling som problematisk i artiklen Malene Spanger indtager en rolle som ekspert. I artiklen er ordene 'valg' og 'offer' Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end at gøre rent260: centrale. Det kan diskuteres, hvor frit et valg de omtalte står over for, da det nævnes, ”I den offentlige debat om prostitution bliver kvinderne tit opfattet som sexslaver at flere af kvinderne skjuler deres liv som prostitueret over for familien. Idet der er et eller sexarbejder. Med andre ord opfattes prostituerede ofte som stereotyper: behov for at skjule ens sande arbejdsidentitet, kan det diskuteres, hvor frit et valg, der Enten som ofre for menneskehandel eller som frie kvinder (…) begge perspektiver ligger bag. Noget kunne tyde på, at de prostituerede skammer sig over deres arbejde, er problematiske, fordi virkeligheden er meget mere nuanceret, og fordi de hvilket indikerer, at der ikke udelukkende er tale om et frit valg, for hvem ville vælge prostituerede ikke opfatter sig selv som hverken sexslaver eller sexarbejdere”. noget, som de skammede sig over, hvis de havde andre muligheder? Det beskrives Det fremhæves her, hvordan det ikke kun handler om seksuelle ydelser og økonomi, endda, hvordan mange af kvinderne ikke selv betragter sig som sexarbejdere eller men også om, at sociale og følelsesmæssige relationer spiller en væsentlig rolle; ” omtaler prostitution som lønarbejde, hvilket indikerer en form for benægtelse. Det perspektiv får man ikke med, hvis det kun er et spørgsmål om frivillighed eller Ydermere fremgår det i citatet ”Luu har bevidst fravalgt jobbet som kassedame eller tvang”261. rengøringsassistent”, at der er tale om et fravalg, men det kan diskuteres, hvor meget frihed, der er forbundet med et fravalg frem for et aktivt tilvalg. Det fremhæves, som tidligere nævnt, at valget af prostitution skyldes fravalget af andre erhverv med dårligere arbejdstider, transportmuligheder og ensomhed. I artiklen Hvad er meningen?262 interviewes Susanne Møller, talskvinde for sexarbejdernes nye kampagneside sexarbejderkarriere.dk. Hun fremhæver i overensstemmelse med Marlene Spanger, at der er brug for at nuancere prostitutionsdebatten, da den konstant negative omtale der, ifølge hende, er Den dualistiske logik – en verden i sort og hvidt kendetegnet ved området, er stigmatiserende for de prostituerede: ”Formålet er at Det fremgår, hvordan der er en tendens til at se firkantet på forholdene, og der nuancere debatten, fordi alt, hvad der bliver skrevet om sexarbejde, er negativt. efterlyses en mere nuanceret og flydende tilgang til feltet. Herved lægges der op til, at (…)263 I stedet fremhæver Møller, at der også kan være positive sider ved et liv som man må tage de mange modsætningsfyldte forhold i betragtning for ikke at være med prostitueret: ”Prostitution kan være et rigtig godt fuldtidsjob”264. Artikler af denne til at frembringe en stereotyp opfattelse af, hvad det vil sige at være prostitueret. Man slags gør det tydeligt, at prostitutionsdebatten ikke kun bærer præg af en kan dog stille sig kritisk over for, hvorvidt artiklen er med til at nuancere debatten offerliggørelse, men i stigende grad udfordres på at være mere nuanceret og åben eller blot selv er med til at reproducere den stereotype forståelsesramme – blot via over for de mange modsætningsfyldte forhold, der kendetegner området. nye kategorier. Selvom der lægges op til, at prostitution kan ses som et frit valg, ses det ved nærmere gennemgang, at der snarere er tale om et fravalg af andre erhverv end et egentligt tilvalg. Paradoksalt nok spøger den offerliggørelse, som forsøges at bekæmpes, derfor stadig i kulissen, men fokus er stadig primært at vise, hvordan prostitution ikke altid er tvungen. Sexarbejderperspektivet Det ses, hvordan Laura Maria Agustins mål om at nuancere debatten også har vundet indpas i den offentlige debat, da flere prostituerede kommer på banen i debatten og 260 Det er ikke enestående for den omtalte artikel, at der tegnes et andet billede af de prostituerede end som ofre. I år 2011 ses denne tendens i en række andre artikler. 79 Fuglsang: 16/05-2011, Politiken Fuglsang: 16/05-2011, Politiken Mayland Olsen: 22/02-2011, Politiken 263 Mayland Olsen: 22/02-2011, Politiken 264 Mayland Olsen: 22/02-2011, Politiken 261 262 80 selv får lov til at italesætte deres liv som sexarbejdere, jævnfør historien om Luu. 4.4 Den sociale praksis – Diskurs som konstrueret og konstruerende Ifølge Susanne Møller, kan sexarbejde være et ønskværdigt arbejde med I det sidste led i analysen ses der nærmere på den sociale praksis, hvor det dialektiske ligeværdighed og respekt, hvilket er i tråd med, hvad Kempadoo pointerer, idet hun perspektiv på diskursen som henholdsvis konstrueret af og konstruerende for argumenterer for, at nogle prostituerede ser deres arbejde som en ærlig levevej. omverdenen bliver centralt. I dette afsnit ses der derfor nærmere på den Modsat de tidligere perioder er det i stigende grad sexarbejderperspektivet, der spiller vekselvirkning, en væsentlig rolle og præger debatten, men det radikalfeministiske synspunkt er samfundsstrukturerne. Med andre ord belyses det, hvordan strukturerne har været stadig herskende. med til at forme diskursen, men også omvendt, hvordan diskursen har været med til der finder sted mellem de herskende diskurser og at forme eller omforme de sociale strukturer. Det skal her påpeges, at formålet er at Overordnet kan det siges, at offerliggørelsen har spillet en væsentlig rolle i samtlige kortlægge af de år, som har været genstand for diskursanalysen, men der har inden for hvert år omkringliggende samfundsstrukturer, men der er ikke tale om en søgning efter været et skiftende fokus. I 2002 var fokusset primært på kunderne, hvilket i 2003 i kausale forklaringer. Derfor vil dette afsnit være mere diskuterende end de andre højere grad var flyttet til bagmændene. Debatten i 2006 var præget af estimater i niveauer i analysen, da vi ikke kan hævde en direkte forbindelse mellem diskursen og forhold til omfanget af problematikken. I 2007 flyttes fokus til selve de de sociale strukturer. I stedet reflekteres der over, hvordan diskursen kan have menneskehandlede. I 2010 udfordres debatten, idet ord som myter, opspind og konsekvenser for både politisk handlen såvel som interesseorganisationers fokus og postulater begynder at præge debatten. I 2011opstår en moddiskurs, der udfordrer omvendt. De politiske handlingsplaner kan give et billede af, hvilke ændringer, der er offerliggørelsen, idet det frie valg begynder at præge debatten. Overordnede set var sket på den politiske scene i forhold til menneskehandel og prostitutionsområdet. det radikalfeministiske perspektiv overskyggende i debatten i de første fire år, hvilket Med udviklingen for øje, ses der nærmere på, hvordan fænomenet menneskehandel er i 2010 0g 2011 bliver udfordret af sexarbejderperspektivet. blevet omtalt, hvordan dets omfang er blevet beskrevet, samt hvilken indsats, der har nogle overordnede sammenhænge mellem diskursen og de været i forhold til bekæmpelsen af menneskehandel i handlingsplanerne fra 2002, Efter at have kortlagt og analyseret de tendenser, der gør sig gældende i diskursen om 2007 og 2011. Udviklingen ses i sammenhæng med de diskursive tendenser, som vi menneskehandel i perioden 2002 til 2012 og set nærmere på de udvalgte artikler i den tidligere har analyseret os frem til for at undersøge den sociale praksis. tekstnære analyse, henledes opmærksomheden på følgende afsnit om den sociale praksis. Her er der ikke tale om en gennemgang af hvert år som hidtil, men i stedet har vi begrænset os til de forhold, som vi finder mest interessante i forhold til dialektikken mellem diskursen og de sociale strukturer. 4.4.1 Fra kvindehandel til menneskehandel - Hvordan omtales fænomenet? Der ses en forskel på, hvordan fænomenet menneskehandel er blevet omtalt af myndighederne gennem tiden. Den første rapport, som udkom i december 2002, gældende fra 2003-2006, blev kaldt ”Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel”265. Her ses et klart fokus på kvinderne, hvilket netop også afspejler sig i periodens tidligere bearbejdede artikler. Tendensen til at bruge ordet’ kvindehandel’frem for ’menneskehandel’ kan også ses kvantitativt jævnfør bilag 1. 265 81 Handlingsplan 2002 82 Netop i 2002 var diskursen præget af en opfattelse af kvinden som offer. Dette kom steder i verden er anderledes272. Det kan dog indvendes, at menneskehandel altid har også til udtryk i analysen af artiklen ”Kampagne mod kvindehandel”266fra samme år. fundet sted, men blot ikke er blevet italesat i tidligere perioder. Dette synspunkt Dog blev dette synspunkt ændret i den efterfølgende rapport i 2007, hvor titlen hed understøttes blandt andet af den hvide slavehandel, som foregik i Danmark i 1870- 267 ”Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker” . Her fastholdes det dog 1925, hvor kvinder angiveligt blev handlet til og fra Danmark273. Det anslås, at der i i selve rapporten, at der fortsat er størst fokus på kvinderne, da de udgør den største 2002 var ca. 6000 prostituerede i Danmark, hvoraf ca. 2000 var udenlandske. gruppe af ofre, men samtidig omfatter handlingsplanen nu også børn268. Yderligere Endvidere påpeges det, at andelen af udenlandske kvinder fra 3. Verdenslande og anses menneskehandel i handlingsplanerne fra år 2003-2006 og 2007-2010 Østeuropa, på det danske prostitutionsmarked de sidste 10 år, er mere end tidoblet. udelukkende i sammenhæng med prostitution, hvor det i den seneste handlingsplan Omfanget af kvinder, der er handlet til Danmark, kan derimod ikke umiddelbart fra 2011 også gælder anden form for tvangsarbejde. Netop forbindelsen mellem disse fastslås, men det ses angiveligt i sammenhæng med antallet af prostituerede274. Der to fænomener afspejler sig også i diskursen i år 2006, hvor tendensen til at forbinde argumenteres i denne forbindelse for, at det er svært at nå frem til eksakte tal, da og opfatte de to ting som værende uadskillelige, prægede mediebilledet betydeligt. handel med mennesker og rufferi er strafbart, og de involverede derfor forsøger at Eksempelvis som påvist i den analyserede artikel fra 2006; ”Debat: Prostitution og holde aktiviteterne skjult fra myndighederne. Mørketallet angående sådanne sager 269 kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” . kan derfor være betydeligt, og der er, ifølge rapporten, grund til at tro, at I handlingsrapporten fra 2011 bliver det endvidere nævnt, at ofrenes køn og alder varierer, hvormed der åbnes op for, at mænd også kan være ofre for menneskehandels omfang vil stige i de næste år275. Dette er svarende til, hvad der fremgår af artiklerne i år 2002, hvor det tilmed beskrives, at problemet er stigende. menneskehandel270. I dette år ses der tilmed et aspekt af frivillighed, idet det hævdes, I 2007 anslås det, at der befinder sig ca. 4700 prostituerede i Danmark, hvoraf ca. at nogle af de handlede kvinder kan færdes frit og på forhånd har vidst, at de skulle halvdelen af disse er udenlandske. I rapporten findes der, ligesom i den tidligere prostituere sig. Denne tendens ses også i den udvalgte artikel i 2011”Karrierevalg. rapport, ikke et skøn over, hvor mange af de udenlandske kvinder, der er ofre for 271 Hellere massageklinik end fabrik” . Her kan det dog diskuteres, hvorvidt de kvindehandel. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at det kan være svært at prostituerede reelt har et valg, da det samtidig påpeges, at beslutningen om at skelne mellem, hvem af de udenlandske prostituerede, der er handlede eller ej276. Dog prostituere sig kan skyldes manglende ressourcer og dårlige alternativer. lægges der i flere artikler op til, at udenlandske prostituerede ofte er handlede277. Selvom det fremgår i handlingsrapporterne, at der ikke er et overblik over antal 4.4.2 Problemets omfang I den første handlingsplan fra 2002 fremlægges det, at kvindehandel i Danmark er et relativt nyt fænomen, især når det gælder kvinder fra Østeuropa, hvorimod det andre handlede til prostitution, hævder artiklerne med mængdeord, hvordan det hænger sammen. Dette punkt ses der desuden nærmere på i diskussionen. 266 272 267 273 Bondesen: 03/12-2002, Politiken Handlingsplan 2007 268 Handlingsplan 2007: 4 269 Riis-Jørgensen: 14/05-2006, Politiken 270 Handlingsplan 2011: 1-3 271 Spanger: 21/05-2011, Politiken Handlingsplan 2002: 7 Madsen 2008 274 Handlingsplan 2002: 8 275 Handlingsplan 2002: 9 276 Handlingsplan 2007: 6-9 277 Ukendt: 02/03-2007, Politiken 83 84 I den seneste rapport fra 2011 gives der ikke på samme måde skøn angående almene befolkning284. Det kan diskuteres om oprettelsen af Center mod omfanget af prostituerede, som der kunne ses i tidligere rapporter. Til gengæld Menneskehandel skyldes den massive kritik i medierne af måden menneskehandel henvises der til de ofre for menneskehandel, som er blevet identificeret og opgjort af bliver bekæmpet på, samt måden ofrene behandles, og endvidere om det skyldes det 278 CMM. Her er 95 handlede identificeret fra 2007-2010 . Ifølge SFI's 279 rapport, som 280 massive fokus, der ses på menneskehandel i 2006-2007, hvor antallet af artikler med udkom år 2011, var der omkring 3.200 prostituerede i Danmark sidste år . søgeordene ’menneskehandel’ og ’kvindehandel’ i disse år er markant større end Overordnet fremlægges det i samtlige handlingsplaner, at menneskehandel er et årene før285. Dette forhold kan tænkes at have haft betydning for, at Regeringen har stigende problem på trods af, at det benævnes i handlingsplanerne at antallet af valgt at bruge flere ressourcer på dette område, og derfor har valgt at nedsætte prostituerede er faldende fra 2002 til 2007. Inddrages tallene fra SFI rapporten er centeret. Det fremgår yderligere i handlingsplanen fra 2011, at der siden den første antallet af prostituerede stadig dalende frem 2011. Tallene om de prostituerede kan handlingsplan i 2002 er sket en øgning i antallet af aktører på området, herunder være dalende, selvom menneskehandel som fænomen er stigende, hvorfor der ikke stiftelsen af forskellige NGO'er286, hvilket også muligvis kan ses i sammenhæng med nødvendigvis er tale om fejlangivelser. En forklaring på udsagnet kan være, at det øgede fokus på fænomenet i medierne. antallet af menneskehandlede er ukendt på grund af de førnævnte mørketal. I alle handlingsplaner snakkes der om bekæmpelse, men der fokuseres også i høj grad 4.4.3 Midler til bekæmpelsen af menneskehandel på hjemsendelsen af ofrene for menneskehandel. Ophold i Danmark inden Et fundamentalt aspekt ved samtlige handlingsplaner er, hvordan menneskehandel hjemsendelsen ændres fra 24 timer til 15 dage i 2002287. Endvidere udvides søges bekæmpet. Der ses en generel stigning af midlerne til bekæmpelsen af refleksionsperioden i år 2007 til 30 dage med mulighed for en forlængelse i op til 100 menneskehandel gennem årene. I handlingsplanen 2003-2006 afsættes 40 millioner dage, hvis de involverede samarbejder med myndighederne og giver oplysninger om kroner til indsatsen mod kvindehandel281. I den efterfølgende handlingsplan fra 2007, bagmændene288. Også i den forbindelse er det interessant at se på det dialektiske 282 er der frem til 2010 sat 70 millioner kroner af , og i 2011 afsættes der hele 85,6 forhold mellem mediediskursen og den sociale praksis, da der gennem de tre perioder millioner frem til 2014283. Det vil sige, at der er sket mere end en fordobling af har været en kritik af refleksionsperiodens længde. Et eksempel på, hvordan man kan midlerne. Udover en stigning af de økonomiske ressourcer, ses der også en diskutere mediediskursens betydning for den sociale praksis er ved den opprioritering af bekæmpelsen af menneskehandel på andre fronter. I efteråret 2007 omdiskuterede Rose-sag, hvor Rose fik asyl, hvilket kan ses i sammenhæng med den nedsættes Center Mod Menneskehandel, der har til hensigt at skabe viden og betydelige mediedækning, sagen fik og den massive kritik af myndighedernes koordination af samarbejdet mellem sociale organisationer og myndighederne. handlen. Derudover er formålet at opsamle og formidle viden om menneskehandel til den I artiklen Prostitution: Menneskehandlet kvinde må blive i 289 Danmark italesættes det, at dækningen af sagen har påvirket udfaldet af denne. Både på grund af den store opmærksomhed, men ligeledes, fordi den store omtale har 278 Handlingsplan 2011: 3. OBS: Af bilag 2, som er handlingsplanens reference, fremgår dog et lidt højere tal, hvilket skaber en uoverensstemmelse. 279 SFI er Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, der hører til under Socialministeriet (SFI) 280 Ukendt, 08/06-2011, Information 281 Handlingsplan 2002: 5 282 Handlingsplan 2007: 3 283 Handlingsplan 2011: 4 85 284 Centermodmenneskehande1 a Bilag 1 286 Handlingsplanen 2011: 24 287 Brun: 08/12-2003, Information 288 Handlingsplan 2002: 4, Handlingsplan 2007: 4-7 289 Funch Christensen: 01/07-2007, Politiken 285 86 gjort det farligere for Rose at vende tilbage til Nigeria. Det kan diskuteres, om ændringer og tiltag, som har fundet sted politisk, kan diskuteres. Ser man på diskursen har haft betydning for og påvirket de sociale strukturer, idet sagen efter de ovenstående betragtninger ud fra Faircloughs kritiske diskursteori, kan de være mange skriverier i medierne får medhold i Flygtningenævnet, hvilket til udtryk for, hvordan diskursen bidrager til en konstituering af sociale strukturer, men 290 sammenligning kun er sket én gang før i lignende sager . samtidig også hvordan disse direkte eller indirekte former diskursen. Der skal tages Som det fremgår, er der sket en del politiske tiltag og lovændringer i forbindelse med menneskehandel, og det er i denne forbindelse interessant at diskutere, hvilken rolle diskursen har haft herfor. Det er tankevækkende, at der sættes fokus på højde for, at politikerne også selv har interesser og optræder i medierne for at fremme disse. Derfor kan det hævdes, at politikerne ikke kun påvirkes at mediernes og diskursens magt, men også selv forsøger at forme den. menneskehandel i aviserne fra år 2000291, og at der efterfølgende udarbejdes Udover de ovennævnte politiske tiltag kan det også diskuteres, om organisationer har handlingsplaner til bekæmpelse af fænomenet. Det kan diskuteres, hvorvidt fået mere fokus i medierne og at nye organisationer mod menneskehandel er kommet handlingsplanerne opstår grundet det fokus, der etableres i artiklerne og dermed også til grundet diskursen. hos befolkningen. Omvendt omhandler en række artikler Regeringens nye handlingsplan, og derfor kan denne ligeledes ligge til grund for det øgede fokus i mediebilledet. I sidste ende er der sandsynligvis tale om en vekselvirkning mellem de politiske initiativer og mediebilledet, hvilket blot understreger den dialektik, som Fairclough fremhæver. bekæmpelsen. Blandt andet kritiseres behandlingen af ofrene gennem alle perioder, også selvom der er sket ændringer til fordel for ofrene. Både da ofrenes refleksionsperiode var på 24 timer, men også senere, hvor der var mulighed for hele 100 dage, blev hjemsendelsen stadig kritiseret. Det kan på baggrund heraf diskuteres, hvorvidt det massive kritiske fokus på behandlingen af ofrene og kritikken af Regeringens indsats har præget diskursen, og derved har haft betydning for, at Regeringen gentagende gange har lavet nye tiltag til fordel for ofrene. Det er tiltag, som kan ses i form af flere afsatte midler til bekæmpelsen af menneskehandel, men også ved, at der rent lovgivningsmæssigt er taget en anden paragraf i brug angående idømmelsen af bagmændene og endvidere ved en forhøjelse af refleksionsperioden. Hvorvidt diskursen er direkte årsag til disse konstante samfundsstrukturelle 291 Ligesom der er sket en udvikling på den politiske scene, er der, som tidligere nævnt, også sket forandringer på organisationsniveau. I det følgende ses der nærmere på, hvordan synet på prostitution og menneskehandel har ændret sig inden for dette felt, idet Reden, Sexarbejdernes interesseorganisation samt 8. marts-initiativets visioner Det er tilmed interessant, at der gennem de udvalgte ti år ses en konstant kritik af 290 4.4.4 Organisationer – Reden, SIO og 8. marts-initiativet Funch Christensen: 01/07-2007, Politiken Bilag 1 og holdninger belyses i sammenhæng med den diskursive udvikling. Reden har siden 1983 været en af de etablerede interesseorganisationer, der arbejder for at bekæmpe sexkøb. Med visionen om et Danmark uden kvindehandel kæmper Reden for et forbud mod køb af prostitution eller seksuelle ydelser, da de mener, at et forbud kan være med til at bekæmpe menneskehandel. Deres grundlæggende holdning i forhold til køb af sex er, at det er vold mod kvinder med langsigtede skadelige konsekvenser292. En anden væsentlig del af Redens interesser er at sikre, at bagmænd retsforfølges og fængsles. Derfor ønsker de flere ressourcer til en øget politiindsats over for de bagmænd, der står bag kvindehandel. En tredje mærkesag for Reden er, at ofre for menneskehandel skal have mulighed for en opholdstilladelse og et arbejde i Danmark. Endeligt understreger de vigtigheden af et internationalt samarbejde. På Reden Internationals hjemmeside fremgår det blandt andet, at de ikke 292 87 Reden international a 88 tror på prostitution som et frit valg. Der fremhæves ti myter om prostitution, 293 fortællinger om kvinders grusomme skæbner og et fokus på at kriminalisere kunderne herunder; ”Prostitution er kvindens frie valg” , hvor Reden fremhæver, at kunderne og bagmændene, går SIO i den anden retning, idet de vil nuancere debatten med ikke kan vide, om den prostituerede arbejder af egen fri vilje eller er tvunget ud i påstanden om, at sexarbejde kan være et godt job. prostitution. Reden uddyber, at det ikke kan accepteres, at vi i Danmark har det kvindesyn, at kvinden er en vare, der kan købes, og heraf fremgår det, at Reden tilhører den radikalfeministiske fløj. Omtrent samtidig med oprettelsen af SIO gik 29 frivillige organisationer, sociale institutioner og politiske bevægelser sammen i håb om at få en ny prostitutionspolitik indført i Danmark. Sammenslutningen kaldes 8. marts-initiativet med visionen om at Sexarbejdernes egen interesseorganisation SIO står i modsætning til Reden. Som det få indført en ny dansk model, som udover at bestå af sociale tilbud, der skal støtte ses i den tekstnære analyse, er der i 2011 en tendens til, at sexarbejderne selv kommer mennesker i at komme ud af prostitution, også indeholder et ønske om et på banen og taler for køb af sex, og de stereotype billeder udfordres. Ser man på de sexkøbsforbud i Danmark296.Samarbejdet opstod i 2008 i takt med SIO’s tilblivelse, samfundsmæssige strukturer, er det interessant, at SIO opstod i 2008 efter og det kan diskuteres, hvorvidt 8. marts-initiativet er blevet til på baggrund af det mediedækning af menneskehandel i form af prostitution med den primære massive fokus på menneskehandel med kvinden som offer og som modpol til SIO, offerliggørelse som diskurs. SIO’s hensigt var at nuancere debatten og undgå som taler for sexarbejde. Initiativet har netop fokus på at opnå ligestilling i forestillinger om, at sexarbejdere er svage, selvdestruktive og psykisk ødelagte samfundet, og man er af den overbevisning, at sexkøb arbejder imod dette. mennesker, som Reden fremlægger det. Med princippet ”Intet om os- uden os294” lægges der op til, at sexarbejderne selv skal høres, da de er eksperter i deres eget liv. Derfor er holdningen, at de bør involveres aktivt, både i debatter, forskning og beslutningsprocesser. På trods af målet om at aflive de mange fordomme om de prostituerede, ønsker SIO ikke at bagatellisere de prostituerede, der lever under problematiske forhold og at lukke øjnene for ofre for trafficking. Men denne skyggeside af prostitution er, ifølge SIO, ikke en del af sexarbejde, for ved sexarbejde er der tale om frit valg af erhverv og ikke tvang295. Man kan med andre ord derfor både tale for frivilligt sexarbejde og samtidig være imod menneskehandel. I den forbindelse kan det diskuteres, om billedet bør fremstilles mere komplekst og nuanceret. Jævnfør Thompson, som påpeger, at en bevægelse kan vinde mediernes opmærksomhed ved at fremstille deres interesser som en kamp mellem godt og ondt, kan man hævde, at Reden og SIO står som modpoler i denne kamp og hver for sig er Der er ingen tvivl om, at både Reden, SIO og 8. marts-initiativet har et ønske om at præge diskurserne for at få deres interesser ført igennem. Dette gælder både den almene befolkning, men også på politisk plan. Det er interessant at reflektere over organisationernes magt, ved at se på, hvor ofte de kommer til orde i medierne. Ved en hurtig undersøgelse ses det, at Reden optræder flere gange i diskursen om menneskehandel, og tit opstilles de på et ekspertniveau, selvom det kan hævdes, at deres organisation er baseret mere på holdninger end forskning297,298. Redens gennemgående kritik af behandlingen af ofrene for menneskehandel samt deres ønske om et sexkøbsforbud i medierne kan ses over for Regeringens tiltag, hvor der, som nævnt, ses en stigning af midler. I år 2008, hvor SIO opstår, fylder Reden og SIO overordnet en lige stor del af debatten, hvor Reden dog fylder en lille smule mere. I 2011 er det dog bemærkelsesværdigt, at SIO fylder cirka dobbelt så meget i debatten en del af to modstående diskurser. Hvor Reden tager del i offerliggørelsen med 293 296 294 297 Reden international b SIO a 295 SIO a 8. marts-initiativet Gylling Trier: 05/12-2003, Politiken 298 Brun: 14/01-2003, Information 89 90 som Reden. Dette vidner om, at SIO som modpol til Reden har fået en del magt i 299 5.'DISKUSSION' medierne . Gennem undersøgelsen af diskursen om menneskehandel er der en række forhold, Derfor kan det ud fra det dialektiske forhold i Faircloughs kritiske diskursteori som har vækket vores interesse og åbnet op for nogle spørgsmål. I dette afsnit vender hævdes, at organisationer har magt og kan påvirke diskurserne, hvilket kan føre til vi derfor tilbage til disse og diskuterer nogle af de iøjefaldende forhold, som vi ændringer i samfundsstrukturerne. Dertil er det netop interessant, at SIO opstår som ønsker at reflektere nærmere over. Gennemgående i diskursen har der været en modpol med et ønske om bedre rettigheder og en nuancering af debatten, som kan ses tendens til at sammenkæde menneskehandel og prostitution, og derfor vil vi starte ud fra vekselvirkningen mellem de sociale strukturer og italesættelsen af fænomenet. med at diskutere, hvorvidt der kan være bagvedliggende interesser ved denne fremstilling. Endvidere har der i artiklerne været en tendens til at påpege, hvordan Idet alle tre niveauer i Faircloughs tredimensionelle analysemodel nu er bearbejdet, rettes fokus i næste afsnit mod diskussionen. man ikke kan præcisere antallet af handlede, men på trods af dette ses der alligevel forsøg, hvor man via mængdeord tegner et billede af omfanget. Derfor ønsker vi at diskutere, hvilke konsekvenser det kan have, at skøn præger debatten. Til sidst vil vi, med udgangspunkt i diskursens udvikling i de seneste ti år diskutere, hvilke tendenser der fremover kan præge diskursen. 5.1 Interesserne bag sammenkædningen af menneskehandel og prostitution Gennem størstedelen af artiklerne ses der en sammenkædning af prostitution og menneskehandel. Eksempelvis argumenteres der flere gange for, at prostitution skal forbydes for derved at komme menneskehandel til livs. Der ses også henvisninger til, at sexkunden skal kriminaliseres som i den svenske model for at bekæmpe menneskehandel. Ved at bruge et sexkøbsforbud som en løsning på menneskehandelproblematikken sættes disse fænomener i stærk relation, der synes uløseligt forbundne. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt sammenkædningen er en måde at fremme et sexkøbsforbud på, da debatten sættes i et perspektiv, hvor der ikke skelnes mellem frivillighed og tvang. Dette kan skyldes, at flere antageligt har en stærkere holdning mod menneskehandel end mod prostitution, og det kan derfor være lettere at opnå tilslutning til et sexkøbsforbud ved at kæde det sammen med menneskehandel. Sammenkædningen af de to fænomener kan yderligere ses i sammenhæng med Cohens symboliseringsproces, hvor prostitution som fænomen bliver løsrevet fra 299 Ved en søgning på Infomedia ud fra samtlige aviser ses der ved søgningen Reden + kvindehandel i år 2008 291 artikler og i 2011 77artikler. Derimod ses der ved en søgning på Sexarbejdernes interesseorganisation og kvindehandel i 2008 233 artikler og i 2011 181 artikler. tidligere konnotationer og i stedet kædes sammen med negative reaktioner i forhold 91 92 til menneskehandel. Hvor det tidligere nærmere har været et spørgsmål om at være kvinder, der bliver handlet til prostitution fuldstændig som slaver i gamle dage”302. for eller imod sexkøb, er det i dag vanskeligt at komme udenom ens moral i forhold Man kan stille spørgsmålstegn ved udsagnet om det store antal, hvor Kjær fremsætter til menneskehandel. Diskursen har været at sammenkæde fænomenerne, og det kan det som værende fakta, men uden belæg herfor. Endvidere anslås det i artiklen Debat: diskuteres, om der er bagvedliggende interesser i at italesætte fænomenerne på denne Prostitution: Nul tolerance i kampen mod international kvindehandel, at der ifølge måde, eller om det skyldes, at de to fænomener rent faktuelt har noget med hinanden politiet er mellem 2000 og 2500 udenlandske prostituerede kvinder i Danmark, og at at gøre. Når alt kommer til alt bliver størstedelen af de handlede kvinder handlet til ”... det er nærliggende at tænke, at stort set samtlige udenlandske kvinder i 300 prostitution har været udsat for menneskehandel.”303 Her ses der en sammenkædning netop prostitution . I sammenkædningen af menneskehandel og prostitution er Thompsons begreb om diskursive formationer interessant at diskutere, da det netop omhandler, at usammenhængende begreber sættes sammen og skaber frygt, selvom de ikke nødvendigvis er sammenhængende. I dette tilfælde gøres prostitution til noget frygtfuldt i dets relation til menneskehandel. Sammenhængen mellem menneskehandel og prostitution ses også udviklet gennem de sidste ti år, da menneskehandel sidst i perioden også dækker over andre former for tvangsarbejde. Dog kan man argumentere for, at det stadig er prostitution og kvindehandel, der umiddelbart forbindes med menneskehandel, da det historisk set er blevet italesat som en selvfølgelighed. Ordet ’kvindehandel’ stiger voldsomt frem til 2006, hvorefter ordet ’menneskehandel’ igen tager over, men man kan diskutere, hvorvidt diskursen om kvindehandel stadig ligger som en forudindtaget forståelse af feltet301. af fænomenerne menneskehandel og udenlandske prostituerede. Afslutningsvis beskrives det i artiklen Ny handlingsplan mod kvindehandel, at ”Rigspolitiet skønner, at halvdelen af de godt 5.000 prostituerede i Danmark er udenlandske kvinder. Mange af disse menes at være ofre for kvindehandel.”304 Det fremgår dog ikke, hvilket belæg Rigspolitiet har for at mene dette. Ydermere bruges der vendinger som 'det kan tænkes' efterfulgt af et forsøg på at angive, hvor mange der er handlede. Antallet omtales som mange, stort set samtlige, en stor del, og stort antal. Der er en uoverensstemmelse mellem, at artiklerne ofte først påpeger, at der ikke kan gives andet end skøn, men derefter bruger disse ord, som indirekte alligevel danner et billede af omfanget, der peger på, at det er et stort problem. På den måde udtrykker artiklerne implicit deres fortolkning og forforståelse af fænomenets omfang, og de er dermed medvirkende til, at give læseren opfattelsen af, at der er tale om et stort problem, selvom de tilsyneladende ikke er i besiddelse af nogen troværdige tal. 5.2 Konsekvenserne af mediernes diskursive fremstilling Manglen på tal og viden på området kan lede til, at der opstår en diskurs, hvor skøn Man kan ud fra Regeringens handlingsplaner fra 2002, 2007 og 2011 se, hvordan de og holdninger præger debatten i stedet for fakta, hvilket kan give et misvisende givne tal om danske prostituerede er faldende. Sammenfattende italesættes der i alle billede af fænomenets omfang og kan måske endda lede til moralsk panik. Dog er det tre handlingsplaner, at man ikke kan give et tal på, hvor mange prostituerede, der er vanskeligt at vurdere, hvornår eller om der har været tale om moralsk panik i ofre for menneskehandel, men alligevel ses problemet som stigende. Der kan forbindelse med menneskehandel, da mange faktorer er nødvendige at inddrage og endvidere ses et paradoks i mediebilledet, idet der ses forsøg på at anslå antallet af undersøge i en sådan vurdering. Derfor må der mere forskning på området, før en handlede, på trods af, at man ligeledes her selv hævder, at dette ikke er muligt. I sådan vurdering kan tages. artiklen Fakta om prostitution fremgår følgende: ”Der er jo desværre et stort antal 302 300 301 Kjær: 28/10-2003, Ekstra Bladet Bødskov & Brosbøl: 30/04-2006, Politiken 304 Ukendt: 02/03-2007, Politiken 303 Bilag 2 Bilag 1 93 94 Ikke desto mindre kan man stille sig kritisk overfor, hvad problemet er i forhold til 5.3 Den fremtidige diskurs – hvilke tendenser vil præge mediebilledet eksempelvis at overdrive omfanget af menneskehandel, for tjener det ikke en god fremover? sag? Er ét tilfælde ikke ét for meget, og ville det ikke være mere problematisk, hvis der var for lidt fokus på menneskehandel og omfanget blev underdrevet og bagatelliseret? Netop fordi menneskehandel er så ømtåleligt et emne, er det svært at være kritisk over for fremstillingen. Men ikke desto mindre er det problematisk, hvis Vi har nu behandlet diskursen om menneskehandel fra 2002 til 2012, og i disse ti år er der sket en klar udvikling. Til at starte med var der et stærkt radikalfeministisk fokus med en offerliggørelse af de handlede, hvor det fremgik, at der i forbindelse med menneskehandel var tale om prostituerede kvinder. Ved perioden 2010-2011 måden emnet fremstilles på er ude af trit med virkeligheden i forhold til mindst to skete der en udvikling, hvor en moddiskurs opstod ved siden af den herskende aspekter: Først og fremmest kan det problematiseres, at der er en ensidig fremstilling diskurs med kvinden som offer. Der ses stadig en række radikalfeministiske artikler, af menneskehandel, idet det udelukker en nuanceret forståelse af de mange og ofte men det nye sexarbejderperspektiv præger debatten med et nyt fokus på prostitution modsætningsfyldte forhold, som karakteriserer området. En sådan forståelse er som et frit valg. Det frie valg er således ikke hele billedet af debatten, men snarere et nødvendig i forhold til at vide, hvordan man bedst sætter ind i forhold til at bekæmpe nyt input. Man kan forestille sig, at der fremover atter vil komme en respons på handel med mennesker og ikke mindst hjælpe ofrene. Der er ingen tvivl om, at det er sexarbejderperspektivet, idet de mange interesseorganisationer stadig er præget af de vanskeligt, og måske endda umuligt at kortlægge alle aspekter, men netop derfor er radikalfeministiske tanker. Dette kan både være i artikler, men også ved stiftelse af det problematisk, når menneskehandel fremstilles på en ensidig måde i medierne, nye organisationer, da nye perspektiver oftest fordrer en diskursiv kamp. Det er værd som var det fakta, og de mange nuancer ikke kommer frem i debatten. Særligt fordi at diskutere, om der fremover vil være et behov for en yderligere nuancering, hvor folks opfattelse af emnet må formodes primært at stamme fra mediedækningen. Den debatten ikke er nær så sort og hvid, og overvejende omhandler, hvorvidt man er for diskursive fremstilling af emnet er derfor med til at konstruere folks eller imod henholdsvis prostitution eller menneskehandel. Dette er også et aspekt, virkelighedsopfattelse. Et andet tankevækkende forhold er fordelingen af ressourcer i som efterlyses i nogle af artiklerne, hvor det påpeges, at der er mange gråzoner og forhold til andre samfundsmæssige problemer, samfundet står overfor, som ikke modsætningsfyldte forhold, særligt i prostitutionsdebatten. Derudover kan det modtager ligeså meget mediedækning. Det kan være problematisk, i så fald man forestilles, at sammenkædningen af prostitution og menneskehandel måske vil blive sætter ind et forkert sted, hvis der reelt er større behov for en indsats på andre udfordret af nye sammenkædninger, hvor andre former for tvangsarbejde vil fylde i områder. I forbindelse med dette hævder Raymond, at den globale ulighed er årsag til mange migrationsstrømme og herunder også menneskehandel, da den tvinger folk til at søge lykken et andet sted. Derfor burde man muligvis sætte ind på andre områder for at afhjælpe denne, for eksempel kunne man hæve U-landsbistanden. Det er diskutabelt, hvorvidt det forholder sig sådan, men ikke desto mindre er det sådanne forhold, man må overveje i diskussionen af den diskursive fremstilling af menneskehandel i medierne. debatten, og hvor køn og alder varierer. Dette kan være med til at belyse andre sider af menneskehandel og vil udvide de generelle forståelser af feltet. Ifølge statistikker305 er det dog stadig kvindelige prostituerede, der er den største gruppe registrerede ofre for menneskehandel, hvorfor det virker logisk, at denne gruppe fortsat vil præge debatten mest. Endeligt er det værd at nævne, at det tegner til, at måden feltet omtales på, i højere grad end før, er genstand for refleksion. Det påpeges, at sproglige faktorer har betydning for opfattelsen af hele debatten. 305 95 Bilag 2 96 Eksempelvis kan sexslaver give en anden association end sexarbejder, og en øget 6.'KONKLUSION' opmærksomhed på dette kan være med til at kaste et mere kritisk lys på debatten. I følgende afsnit konkluderes der på den diskursanalytiske undersøgelse af Dermed er det ikke kun et spørgsmål om, hvad man snakker om i debatten, men fænomenet menneskehandel i de udvalgte perioder fra 2002 til 2012. Først derimod også hvordan man gør det. konkluderes der på den diskursive udvikling, som er forekommet i denne periode, og Når man skal forsøge at sige noget om, hvor debatten er på vej hen, er det endeligt interessant at se tilbage på, hvordan diskursen om menneskehandel førhen har aftaget i forbindelse med den hvide slavehandel i slutningen af 1800-tallet og genopblusset i slutningen af 1990’erne. Når man tænker på, at diskursen har været forsvundet i en lang årrække, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt den fortsat vil blive opretholdt. Der er mange samfundsmæssige problematikker, som kæmper om mediernes søgelys, og spørgsmålet er, hvor længe menneskehandel får lov at fylde så i den forbindelse fremhæves de herskende tendenser, som vi har fremanalyseret i opsummeringerne og i de tekstnære analyser. Herunder konkluderes der på de kategoriseringer og teoretiske positioner, som præger billedet. Endvidere konkluderes der på det dialektiske forhold mellem de fremherskende diskurser og de bredere sociale strukturer, som omgiver disse. Endeligt fremhæves de væsentligste pointer, som har været centrale i diskussionen, herunder hvordan moralsk panik kan have indflydelse på konstitueringen af diskursen. stor en del, som den gennem det sidste årti har udviklet sig til at gøre. Man kan i den Ud fra vores analyse af de pågældende perioder kan det konkluderes, at forbindelse overveje hvilke forudsætninger, der kræves for at diskursen stadig vil menneskehandel som fænomen generelt sidestilles med prostitution gennem alle de præge mediebilledet. Om ikke andet kræves der en fortsat udvikling i diskursen, på tre perioder. Generelt set er de to fænomener forbundet med et kvindesyn, der anser linje med den vi har set i vores gennemgang af de sidste ti år. Her har diskursen som det kvindelige køn som offer, dog italesættes dette på forskellig vis i de pågældende påvist ændret sig markant i forhold til køn, hvor der nu i højere grad end tidligere år. Det kan konkluderes, at den første periode 2002-2003 er præget af estimater, tales om menneskehandel frem for kvindehandel. Derudover har diskursen ændret sig bekæmpelsesmetoder samt et forsøg på at fastsætte fænomenet som et i forhold til kategorierne tvang og frivillighed, idet sexarbejder præger billedet i verdensomspændende og stigende problem. Dette kommer til udtryk ved, at der i 306 stedet for den tidligere anvendte term sexslave . Hvorvidt den nuværende diskurs henholdsvis 2002 fokuseres på kunderne, hvor der i 2003 fokuseres i højere grad på om menneskehandel vil aftage lige så pludselig som diskursen om den hvide bagmændene. I henhold til den tekstnære analyse kommer fokus på sexkunderne til slavehandel, eller blot vil forandres og stadig florere i mediebillede bliver derfor udtryk gennem eksempelvis Henriette Kjærs annonce-kampagne og fokus på interessant at se i fremtiden. bagmændene kan ses gennem sagen om de ni bagmænd, der gik fri. Fælles for disse år er brugen af køn- og magtkategorierne, hvor kvinden ses som det svage, udnyttede offer, mens manden er den magtfulde og kyniske, der udnytter kvinden. Det kan konkluderes, at den første undersøgte periode har en tendens til det radikalfeministiske perspektiv, hvor offerliggørelsen er i højsædet. Den anden periode 2006-2007 er præget af VM i Tyskland og Rose-sagen, hvor kvinden fremstilles som et forsvarsløst offer med en tragisk skæbne. I 2006 præges 306 diskursen af kampagner og artikler spækket med estimater og advarsler om de Bilag 1 97 98 tilsyneladende kritisable tilstande. Kvinden fremstilles i dette år igen som det at kvinden ligeledes kan være stærk og frit stillet. I den forbindelse italesættes det, underlagte og hjælpeløse køn uden håb. Radikalfeministiske holdninger gennemsyrer hvorvidt sproget har betydning for at fremme eksempelvis et sexkøbsforbud, idet det i starten af året mange artikler, men det er opsigtsvækkende, at der i slutningen af hævdes, at sexarbejde får erhvervet til at fremstå mere legitimt end ordet ’sexslave’. samme år opstår en form for moddiskurs. Vores analyse illustrerer således, hvordan Endeligt ses det i diskursen i 2011, at ofre for menneskehandel køn og der opstår en modstand og kritik af den eksisterende diskurs, som beskyldes for at tvangsarbejdsform kan variere, hvilket kan ses i sammenhæng med, at ordet være ude af trit med virkeligheden samt opbygget på falske præmisser. ’menneskehandel’ bruges i langt højere omfang end ordet ’kvindehandel’ i forhold til Sexarbejderperspektivet stilles tidligere. Konkluderende ses der i 2010-2011 således både diskursen med det spørgsmålstegn ved flere påstande angående fænomenets omfang. Denne tendens radikalfeministiske perspektiv, hvor kvinden er offer, men samtidig rodfæstes aftager dog og ses ikke i 2007, hvor fokus igen er på offerliggørelsen, men hvor sexarbejderperspektivet som moddiskurs med det frie valg i fokus. Selvom personsager som Rose-sagen nu dominerer. Her er det særligt nigerianske ofre, der prostitution og menneskehandel i størstedelen af tilfældene sidestilles, påpeges det, at nævnes, hvilket ikke er set i samme omfang tidligere, hvorfor racekategorien bliver det er problematisk at forbinde fænomenerne i ønsket om at skabe et forbud, og at en del af diskursen i forlængelse af køns- og magtkategorierne. Det kan konkluderes, man derimod bør adskille dem. introduceres senere i perioden, hvor der at 2006-2007 altovervejende er radikalfeministisk, men samtidig sættes der for en kort periode spørgsmålstegn ved estimater og fremstillingen af menneskehandel. Ser man overordnet på de samlede perioder i analysen, illustreres der en klar udvikling, hvor nye tendenser er opstået og kæmper mod den herskende diskurs. Perioden 2010-2011 er kendetegnet ved to tendenser. Først og fremmest er Også på det samfundsmæssige plan ses der forandringer. Det dialektiske forhold offerliggørelsen stadig synlig ved en kritik af Regeringens behandling af ofrene, mellem de herskende diskurser og de omkringliggende sociale strukturer er hvilket får vanskeligt at give kausale forklaringer på, men ikke desto mindre er det væsentligt at sexarbejderperspektivet for alvor kæmpet sig frem, hvor det italesættes, at sexarbejde se nærmere på de vekselvirkninger, der foregår mellem disse. I forhold til den kan være et frit valg. Der opstår en moddiskurs, hvor fordomme, spin og myter politiske scene kan de politiske handleplaner give et billede af de ændringer, der er florerer i debatten, og sætter spørgsmålstegn til, hvordan særligt politikere italesætter sket. Her kan det konkluderes, at der er sket forandringer på en række punkter. Først emnet. Her fokuseres der i stedet på, at sexarbejderen, modsat den tidligere offerrolle, og fremmest ses der en klar udvikling i forhold til fokusset angående kan være en stærk og kompetent kvinde med et frit valg. Hertil kritiseres det, at menneskehandel. Den første handleplan er udelukkende rettet mod prostituerede menneskehandel bruges til at bekæmpe sexarbejde. Det er vigtigt at nævne, at kvinder, men dette billede ændrer sig i den følgende handlingsplan, hvor der også diskursforandringerne åbner op for en mere nuanceret debat, hvor debatten ikke ses fokuseres på børnearbejde. I den sidste handleplan er der en bredere forståelse af sort på hvidt, men forsøger at vise den kompleksitet, som karakteriserer menneskehandel, som omfatter andre former for tvangsarbejde og tilmed åbner op for menneskehandel og prostitution som fænomener. Kategoriseringsmæssigt er der ved det mandlige køn som offer, ligesom det fremgår i artiklerne. Yderligere ses det, offer-diskursen stadig magt- og kønskategorier i spil, men race har ikke en lige så stor hvordan der afsættes stigende midler i bekæmpelsen af fænomenet. Dette er ikke kun betydning som i 2007. Moddiskursen, hvor sexarbejde anses som et frit valg, forsøger økonomisk, men også med prioritering af formidling og koordinering af samarbejdet at gøre op med de hidtidige kategorier, hvor manden dominerer, idet det fremstilles, med andre aktører, idet Center mod Menneskehandel oprettes i 2007. Udover de 99 100 kan ses i forlængelse af de andre perioder. Derudover øgede ressourcer ses der også lovændringer til fordel for ofrene for menneskehandel, 7.'LITTERATURLISTE' idet refleksionsperioden udvides fra kun 24 timer op til 30 dage med mulighed for Litteraturliste forlængelse til 100 dage, hvis der samarbejdes med politiet angående at fange bagmændene i sagen. Lovgivningsmæssigt sker der tilmed ændringer, da der i 2003 tages en ny paragraf i brug, der kan sigte bagmændene bag menneskehandel. Da litteraturlisten består af mange forskelligartede materialer, har vi valgt at inddele den i følgende kategorier; bøger, rapporter og handlingsplaner, hjemmesider, artikler samt artikler anvendt i diskursanalysen. Sidstnævnte er yderligere inddelt efter Også på organisationsniveau kan det konkluderes, at der er sket en klar udvikling. perioderne 2002-2003, 2006-2007 og 2010-2011. Endelig er hver kategori inddelt Hvor blandt andre Reden førhen har præget debatten med et stærkt radikalfeministisk alfabetisk. udgangspunkt, udfordres denne tilgang nu af Sexarbejdernes Interesseorganisation, som blev oprettet i 2008. I den forbindelse opstår der et nyt fokus, hvor sexarbejderne selv kommer på banen, og udfordrer de herskende stereotype billeder for på den måde at nuancere debatten, hvilket også afspejles i diskursen. Herved opstår sexarbejderperspektivet for alvor som modpol til det radikalfeministiske perspektiv. Det kan diskuteres, hvorvidt disse politiske tiltag og ændringer på organisatorisk niveau skyldes moralsk panik. Dette er svært at påvise, men der kan dog fremhæves nogle vigtige begivenheder, som kan illustrere eksempler på dette. Blandt andet kan det konkluderes, at der i forbindelse med VM 2006 var frygt for, at begivenheden ville føre til en stigning af menneskehandlede, hvilket førte til en masse postyr og en øget indsats, men reelt tog begivenheden sig ikke ud som forventet. Udover dette viste Rose-sagen, at moralsk panik ikke kun kan tolkes i forbindelse med store estimater, da sagen indikerede, at ét tilfælde er ét for meget. Det kan endeligt konkluderes, at manglen på konkrete tal og viden på området kan lede til, at der opstår en diskurs, hvor skøn og holdninger præger debatten i stedet for fakta. Dette kan siges at være problematisk, da det kan give et misvisende billede af fænomenet menneskehandels omfang, og i sidste ende muligvis være medvirkende til at skabe moralsk panik. Bøger • Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (2005): Klassisk og moderne samfundsteori. (3. udgave). S. 183-190. Hans Reitzels Forlag. • Berger, Peter L. & Luckmann, Thomas (2008): Den sociale konstruktion af virkeligheden.(3. udgave, 3. oplag). Akademisk Forlag • Doezema, Jo (2010): Sex Slaves and Discourse Masters: The Construction of Trafficking. London: Zed Books • Fairclough, Norman (2008): Kritisk diskursanalyse. København K.: Hans Reitzels Forlag • Fairclough, Norman (1992): Discourse and social change. Cambridge: Polity Press, Blackwell Publishers • Fairclough, Norman (1995): Media Discourse. New York: Oxford University Press Inc. • Jørgensen, M. W. & Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde: Roskilde universitetsforlag. • Madsen, Agnete Birger (2008): Den hvide slavehandel 1870-1925. Århus: Kvindemuseet i Danmark • Thompson, Kenneth (2005): Moralsk panik. København K.: Systime Academic ' ' 101 102 Rapporter og handlingsplaner • Østersørådet. Hentet på: www.cbss.org, 22/05-2012 • Craggs, Sarah; Hennig, Jane; Fred Larsson & Frank Laczko (2006): Trafficking in human beings and the 2006 world cup in Germany. Hentet på: http://www.iom.ch/jahia/webdav/shared/shared/mainsite/projects/documents/ • Handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014 (2011). Hentet på: http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-danmark, 15/02-12 http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor-danmark, 18/05-2012 • Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010 på: http://www.centermodmenneskehandel.dk/hvad-gor- danmark, 18/05-2012 2012 • Agustin, Laura Maria (2005). Migrants in the Mistress´s House: Other Voices in the “Trafficking” Debate. London: Oxford University Press. Hentet på: http://ejw.sagepub.com/content/15/4/419.full.pdf+html, 27/02-2012 • Agustin, Laura Maria (2006). The Disappearing of a Migration Category: Migrants who Sell Sex. 32: 1 , 29-47. London: Routledge. Hentet på: Hjemmesider http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13691830500335325#preview, • Centermodmenneskehandel a. Hentet på: centermodmenneskehandel.dk/omos, 24/04-2012 • Brynskov, Marie (2006): Gi’ trafficking det røde kort. I: Kvinfos Webmagasin. definition-og-identifikation, 24/04-2012 Hentet på: http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/gi-trafficking-det-roede-kort, • Kvinfo. Hentet på http://www.kvinfo.dk/side/1044/, 22/05-2012 på: • Barry, Kathleen (2008). Prostitution of sexuality: A cause for new http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10811449708414404, 08/03-12 http://www.centermodmenneskehandel.dk/for-fagpersoner/meneskehandel- Hentet 27/02-2012 international human rights. London: Routhledge hentet på : • Centermodmenneskehandel b. Hentet på: • Norden. 1/1006, 27/02-2012 Artikler • Regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel (2002). Hentet på: Hentet http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060419/NYHEDER/6041900 • 8. marts-initiativet. Hentet på: http://www.8marts.dk/11153/Om%20os, 22/05- World_Cup_2006_CT_Draft_Report.pdf, 15/02-12 (2007). • 3F. Hentet på: http://www.norden.org/da/nordisk-raad/om-nordisk- raad/hvorfor-nordisk-raad, 22/05-2012 27/02-2012 • Kempadoo, Kamala (1996). Prostitution, Marginality and empowerment: Caribbean • Reden International a. Hentet på: Women in the Sex Trade. Hentet http://ilsa.org.co:81/biblioteca/dwnlds/Bylw/Bylw14/Bylw14-04.pdf, http://www.redeninternational.dk/?pid=42&sub=29, 04/05-2012 på: 27/02- 2012 • Reden Internstional b. Hentet på: • Morrow, Katherine L. (2008): Comment: Soccer, Sex, and Slavery: Human http://www.redeninternational.dk/?pid=59&sub=31, 04/05-2012 • Sexarbejdernes interesseorganisation (SIO). Hentet på: http://www.s-io.dk/?page_id=151, 22/05-2012 Trafficking: Germany Shares Its World Cup Experience. Hentet på: https://litigationessentials.lexisnexis.com/webcd/app?action=DocumentDisplay&crawlid=1&d • SFI. Hentet på: www.sfi.dk/om_sfi-2369.aspx, 24/05-2012 103 104 octype=cite&docid=17+Tul.+J.+Int%27l+%26+Comp.+L.+243&srctype=smi &srcid=3B15&key=e6ce3d49937bf08b2cc0276a6647e23d, 18.05.2012. • Perry, Noam (2011): Book review: Kara, Siddhart. Sex trafficking: Inside the business of modern slavery. 12: 401-403. New York: Columbia University Press. Hentet på: http://www.springerlink.com/content/ep07h4j936501680/, 27/02-2012 Commodification of Women and Children. Canadian Woman Studies. Hentet http://pi.library.yorku.ca/ojs/index.php/cws/article/viewFile/6411/5599, 27/02-2012 • Raymond, Janice (2001): Sex Trafficking of Women in the United States: International www.infomedia.dk, foråret 2012 Artikler 2002 • Bjälkebring, Charlotte (31/05-2002): Debat: Trafficking: Køb og salg i Norden, i Information • Poulin, R. (2003): Globalization and the Sex Trade: Trafficking and the på: Artikler brugt i diskursanalysen: Samtlige artikler er hentet på: and domestic trends. Hentet på: http://www.heart- intl.net/HEART/081004/sex_traff_us.pdf, 27/02-2012 • Brun, Henrik (03/12-2002): Sexkunder skal stoppe kvindesalg, i Information • Bruun, Morten (28/11-2002): Stop for handel med kvinder, i Ekstra Bladet • Bondesen, Lise (03/12-2002): Kampagne mod kvindehandel, i Politiken • Dreyer, Jens Kristian (18/09-2002): Sex-købsforbud er ikke nok, i Information • Hertoft, Mikael (04/12-2002): Sex-slaver svigtes, i Information • Holst, Benjamin (27/02-2002): Menneskehandel stiger, i Politiken • Holst, Benjamin (24/02-2002): Baggrund: Globaliseringens slaver, i Politiken • Rothstein, Klaus: (09/06-2006): VM i kvindehandel, i Weekendavisen. • Rørbech, Mikala Satiya (2010): VM i sex og menneskehandel. Hentet på: http://www.information.dk/235760, 20/02-12 • Sørensen, Mette Birkvald (2006): S-aktion mod kvindehandel ved VM. Hentet på: http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060419/NYHEDER/6041900 • Moustgaard, Ulrikke og Brun, Henrik (30/05-2002): Norden vil slå ned på sexkunder, i Information • Olson, Katrine (18/09-2002): Forbud er en succes i Sverige, i Politiken • Ukendt (27/08-2002): Overblik: Øget indsats mod menneskehandel, i Information Artikler 2003 1/1006, 18/05-2012 • Weitzer, Ronald (2007): The Social Construction of Sex Trafficking: Ideology and Institutionalization of a Moral Crusade. I: POLITICS & SOCIETY, Vol. 35 No. 3, 447-475. Sage Publications. Hentet på: • Askvig, Brian (14/01-2003): Politi ydmyget i sex-sag, i Ekstra Bladet • Benner, Torben og Seidelin, Matias (14/01-2003): Lov mod kvindehandel til revision, i Politiken http://pas.sagepub.com/content/35/3/447.short, 27/02-2012 • Bjerregaard, Connie, Brejnhol, Anette, Larsen, Nora og Torp, Margot (24/122003): Debat: Ofre må sikres bedre, i Politiken • Brun, Henrik (14/01-2003): Dom udfordrer lov om sexhandel, i Information • Brun, Henrik (20/06-2003): Etisk kodeks for danske soldater på vej, i Information • Brun, Henrik (10/12-2003): Fem sigtede for kvindehandel, Information 105 106 • Brun, Henrik (11/12-2003): Haarder afviser generelt ophold til ofre for • Redaktionen (14/01-2003): Ledende artikel: Når dumme svin går fri, i Ekstra kvindehandel, i Information Bladet • Brun, Henrik (08/12-2003): Ofre for trafficking svigtes, i Information • Ritzau (10/12-2003): Fem mænd fængslet i stor sag om menneskehandel, i Politiken • Brun, Henrik (16/12-2003): Politi tilfreds med regler for kvindehandel, i Information • Rohleder, Niels (23/01-2003): Danske soldater har lov til at købe sex, i Information • Brun, Henrik (14/01-2003): Prøv igen, i Information • Brun, Henrik (15/05-2003): Svensk angreb på Jensby-argument, i Information • Sjørup, Karen (08/02-2003): Nøden er den dygtigste alfons, i Information • Brun, Henrik (13/01-2003): Sexhandlens fremtid afgøres i dag, i Information • Thorup, Mette-Line (25/01-2003): (U)ligestillingsminister, i Information • Burmeister, Mariana (18/03-2003): Købesex i alle aldre skal forbydes, i • Trier, Anders Gylling (09/12-2003): Dansk svigt af kvindehandlens ofre, i Politiken Information • Dybkjær, Lone (05/03-2003): Kronik: Man køber da kvinder, i Information • Trier, Anders Gylling (05/12-2003): Ofre for Kvindehandel svigtes, i Politiken • Engbo, Lisbeth (05/01-2003): Bordelslaverne, i Ekstra Bladet • Ukendt (10/12-2003): Kun en brøkdel er anholdt, i Ekstra Bladet • Hansson, Anders (01/06-2003): Kvinder er billigere end køer, i Politiken • Ukendt (16/10-2003): Lokkede piger til Danmark som ludere, i Ekstra Bladet • Henriksen, Hanne Mølby (02/11-2003): Hendes gråd fik mændene til at Artikler fra 2006 voldtage hende igen, i Politiken • Astrup, Tanja Parker (04/06-2006): Socialminister vil opruste indsats mod • Kjær, Henriette (01/02-2003): Debat: Køn: Et forvrænget kvindesyn, i sexslaveri, i Politiken Information • Børsting, Mikael og Klingsey, Mette (08/06-2006): KVINDEHANDEL: • Kjær, Henriette (28/10-2003): Fakta om prostitution, i Ekstra Bladet • Kjær, Henriette (13/02-2003): Prostitution: Handel med kvinder er et åbenlyst Beskyttelsestilbud fortsat i spil, i Information • Dahlin, Ulrik (04/11-2006): Prostitution: Hårdere kurs mod problem, i information kvindehandel ønskes, i Information • Langballe, Anders (14/01-2003): Legaliserer udnyttelse af kvinder, i Ekstra • Jarlner, Michael (03/06-2006): Lørdagskommentaren: Verdensmesterskab i Bladet • Madsen, Diana (08/01-2003): Sexslaver – Business med bukser på, i Politiken sex, vold, racisme ... og fodbold, i Politiken • Haahr Rasmussen, Anders (18/11-2006): ’Problemet' prostitution, i • Methling, Inge (01/11-2003): DSU: Forbyd prostitution, i Politiken • Methling, Inge (08/02-2003): Forsinket indsats mod kvindehandel, i Politiken • Methling, Inge (04/08-2003): Mere hjælp til ofre for kvindehandel, i Politiken • Pinborg, Niels (10/12-2003): Tjente millioner på kvindehandel, i Ekstra Bladet • Quist, Sverre (23/04-2003): HOLDT SEX-SLAVER I SIN KÆLDER, i Ekstra Information • Lewis, Paul (29/05-2006): Europa: »Vi har opdaget, at unge piger og jomfruer sælges for dobbelt så meget, som vi troede«, i Politiken • Reinicke, Kenneth (09/06-2006): Kronik: Nicht alles ist Fussball, i Poltiken Bladet 107 108 • Simonsen, Kenno (17/06-2006): Debat: VM-prostitution: Hvor blev • Dahlin, Ulrik (26/04-2007): TRAFFICKING: Ofre for kvindehandel behandles sexslaverne af?, i Politiken som kriminelle, i information • Ukendt (07/07-2006): Kamp mod kvindehandel skærpes, i Information • Keiding, Peter og Klingsey, Mette (02/03-2007): Menneskehandel: Mere hjælp til ofre for kvindehandel, i Information • Ukendt (02/01-2006): Debat: 40.000 prostituerede til VM?, i Politiken • Kaarsholm, Lotte Folke (03/05-2007): Kvindehandel: Netværk svigter Artikler år 2007 fængslede afrikanske kvinder, i Information • Alfter, Birgitte (01/03-2007): Kvindehandel: Danmark nærmer sig europæisk minimum, i Information • Kaarsholm, Lotte Folke (26/04-2007): Kvinder: Fortæl danskerne, at vi er spærret inde her, i Information • Christensen, Mikkel Jarle (10/05-2007): Debat: Nigeriasagen: Kynismens • Olsen, Birgitte Kofod (06/09-2007): Påtale: Man kan ikke kriminalisere alle herredømme, i Information prostitutionskunder, i Information • Christensen, Poul Erik Skov (12/05-2007): Debat: Trafficking: Sover du godt om natten, Hvilshøj?, i Politiken • Sørensen, Dorte Hygum (11/03-2007): Ingen nåde for Joy og Anna, i Politiken • Ukendt (02/03-2007): Ny handlingsplan mod kvindehandel, i Politiken • Christensen, Sanne Maja Funch (06/05-2007): Kvindehandel: • Ukendt (08/03-2007): Plan for kvindehandel kritiseres, i Politiken Tvangsprostitueret kvinde udvises, i Politiken • Ukendt (10/05-2007): Prostitueret smides ud af landet, i Politiken • Christensen, Sanne Maja Funch (01/07-2007): Prostitution: Menneskehandlet kvinde må blive i Danmark, Politiken • Ukendt (03/07-2007): Svenske koner får besked om mandens sexkøb, i Politiken • Dahlin, Ulrik (05/09-2007): Kongresdebat: 3F-formand: Kriminalisér Artikler år 2010 sexkunderne!, i Information • Dahlin, Ulrik (15/09-2007): Købeforbud: 'Forbud mod sexkøb stopper ikke thai prostitution, i Information • Dahlin Ulrik (18/10-2007): TRAFFICKING: 'Giv sexarbejderne rettigheder, i Information • Boas Dabelsteen, Christine (10/04-2010): Vi er trendy og kolde i røven, i Politiken • Bostrup, Jens (30/01-2010): Sexarbejdere i alle EU-lande forener sig, i Politiken • Burlund, Anne og Stockholm, Sofie (12/07-2010): Politikere holder fast i myte • Dahlin, Ulrik (30/04-2007): Trafficking: Nigeria-rapport er mangelfuld, i om prostitution, i Information. Information • Dahlin, Ulrik (27/04-2007): TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand, i Information • Dahlin, Ulrik (08/05-2007): Trafficking: Norge giver ophold til sexslaver fra • Christiansen, Flemming (20/09-2010): Kun 13 ud af 111 handlede prostituerede har fået hjælp, i Politiken • Dybkjær, Lone & Carsten Nielsen, Sofie (22/08-2010): Debat: Moderne slavehandel: Retsforbehold ødelægger indsats mod menneskehandel, i Nigeria, i Information Politiken 109 110 • Fischer, Sune (19/11-2010): Bordel-par sigtet for menneskehandel, i Ekstra • Saietz, Dorrit (28/11-2010): Organisationsleder: Forbud hjælper ikke Bladet prostituerede, i Politiken • Grace Gaardman, Nola (03/09-2010): Menneskesyn: Aggressive afrikanske • Satiya Rørbeck, Mikala (09/06-2010): VM i sex og menneskehandel, i ludere kan også være ofre, i Information Information • Grace Gaardman, Nola (09/09-2010): Kvindehandel: Handlede kvinders • Schapiro, Steen (10/11-2010): Prostitution: Politikere spinner videre om skæbne afgøres på én time, i Information sexkøb, i Politiken • Grace Gaardman, Nola (10/09-2010): Kvindehandel: Udlændingeservice • Skjoldager, Morten (23/12-2010): Aflytninger fældende menneskehandlere, i afviser prostituerede i tvivlstilfælde, i Information Politiken • Grace Gaardman, Nola (25/09-2010): Fængsel eller kricecenter: Ny midtjysk løsning på trafficking, i Information • Skov, Maria (29/05-2010): Nu er du i sikre hænder, i Information • Uldal, Rikke (19/03-2010): Trafficking: Handlede kvinder betaler prisen for • Grace Gaardman, Nola (25/09-2010): Prostitution: Handlede kvinder det danske retsforbehold, i Information forskelsbehandles i Danmark, i Information • Ukendt (13/02-2010): Det er ikke alle udenlandske prostituerede, der er ofre, i • Grace Gaardman, Nola (07/10-2010): Kvindehandel: afgørende myndigheder overser handlede kvinder, i Information Politiken • Ukendt (16/10-2010): Handlede kvinder: S-SF kræver vidnebeskyttelse, i • Grace Gaardman, Nola (23/10-2010): Trafficking: Landsretten: Handlede Information kvinder skal ikke straffes, i Information • Ukendt (15/12-2010): EU erklærer krig mod menneskehandel, i Politiken • Grace Gaardman, Nola (28/10-2010): Trafficking: Politiet dropper succesfuld redskab mod trafficking, i Information • Vigsø Bagge, Pernille (14/04-2010): Debat: Menneskehandel: Man smider da ikke sexofre på døren, i Politiken • Harpsøe, Marlene(12/05-2010): Debat: Der må være en grænse!, i Politiken Artikler 2011 • Langwaldt Karen Seneca, Lisbeth (11/01-2010): Fem år i faget: Kunderne • Bjerrehus, Susanne (23/11-2011): Hvor er betjentene?, i Ekstra Bladet behandler mig med respekt, i Ekstra Bladet • Larsen, Steen; Møller Lauritsen, Mads og Mistrati, Miki (16/03-2010): Dårlig • Bostrup, Jens (06/02-2011): Ofre bliver ekstra klemt i Danmark, i Politiken • Christiansen, Flemming (06/11-2011): Solgt, købt og vansiret, i Politiken smag i munden: Børneslaver laver din chokolade, i Ekstra Bladet • Lenskjold, Vibeke (28/04-2010): Debat: Kvindehandel: Ofre for kvindehandel • Farah, Khadija og Langer, Susanne (25/06-2011): Debat: Prostitution som acceptabel løsning?, i Information skal kunne få asyl, i Politiken • Møller, Susanne (28/08-2010): Debat: Sexindustrien: Radikale meldinger om • Fuglsang, Jacob (15/05-2011): Udenlandske prostituerede vil hellere sælge sex end gøre rent, i Politiken menneskehandel er forkerte, i Politiken • Jespersen, Linette K. (24/06-2011): 19-årig i sexfængsel, i Ekstra Bladet • Møller, Susanne (10/11-2010): Prostitution: Fordomme om sexarbejdere trives, i Politiken 111 112 • Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (26/10-2011): Handlede kvinder: • Sperling, Anna von og Kræn, Kristoffer (14/06-2011): Sexarbejde: Venstre er Handlede kvinder, der vidner mod bagmænd, skal belønnes med en klar til at sikre prostitueredes rettigheder, i Information opholdstilladelse, men... HOLDER DET I RETTEN?, i Information • Sperling, Anna von og Klingsey, Mette (08/06-2011): Sexarbejde: Ny • Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (26/10-2011): Sexkøb: Mænd prostitutionsrapport: Store forskelle mellem gade og klinik, i Information tiltales ikke for at købe sex af handlede kvinder, i Information • Sperling, Anna von (09/07-2011): Kommentar: En forførerskes erkendelser, i • Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (27/10-2011): Kvindehandel II: Information EL bremser for ophold til handlede kvinder, i Information • Zepernick, David Munis (28/09-2011): Debat: MENNESKEHANDEL: • Klingsey, Mette og Gaardmand, Nola Grace (27/10-2011): Kvindehandel I: V: Bekæmp sexslaveriet i Danmark, i Politiken Handlede kvinder skal ikke i fængsel, i Information • Ukendt (08/06-2011): Portræt i tal Prostitution i Danmark, i Information • List, Henrik (04/06-2011): Sexturismen dæmoniseres, i Politiken • Ukendt (16/06-2011): Ny indsats mod menneskehandel er næppe nok, i • Mayland Olsen, Jeanette (22/02-2011): Debat: Hvad er meningen?, i Politiken Information • Møller, Susanne (25/07-2011): Debat: Vi har viden, men mangler vilje, • Ukendt (28/10-2011): Ledende artikel: Hvor er justitsministeren?, i Politiken Information Kastholm Hansen, Helle (18/05-2011): DAGS: Er prostitution et acceptabelt • Pedersen, Thea (09/07-2011): Her blev sexslave udnyttet af ti mænd, i Ekstra erhverv, i Ekstra Bladet Bladet • Ukendt (19/12-2011): Ledende artikel: Slaver i Danmark, i Information • Plambeck, Sine (27/06-2011): Kronik: Danmark deporterer handlede kvinder hjem til en uvis skæbne, i Information • Plambech, Sine (27/06-2011): Debat: Giv dem opholdstilladelse, i Politiken • Richter, Lise (27/06-2011): Menneskehandel: ' Vi sender handlede kvinder ud til: En uvis skæbne', i Information ' • Rodgers, Mette (23/09-2011): Menneskehandel: Den moderne slave er i ' stigende grad en mand, i Information • Skadegård Thorsen, Mira (14/07-2011): Kronik: Selvfølgelig kan kvinder købes, i Information • Skjoldager, Morten (20/12-2011): Holdningen til ofre for menneskehandel får kritik, i Politiken • Spanger, Marlene (21/05-2011): Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik, i Politiken 113 114 8.'BILAG' Bilag 1: Diagramoversigt over forekomst af artikler ved de forskellige søgeord. Bilagsoversigt Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver og sexarbejdes forekomst i alle artikler fra Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioden 2002-2011 Bilag 1: Diagramoversigt over forekomst af artikler ved de forskellige søgeord. Kvindehandel! Menneskehandel! Bilag 2: Center mod Menneskehandels oversigt over registrerede ofre for Sexslaver! Sexarbejde! Trafficking! I"alt" ! Årstal! menneskehandel. Bilag 3: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2002: ”Kampagne mod kvindehandel”. Bilag 4: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2003: ”Når dumme svin går fri”. Bilag 5: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2006: ”Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem”. Bilag 6: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2007: ”Trafficking: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand”. Bilag 7: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2010: ”Politikkere spinner videre 2002! ! 34! ! 41! ! 14! ! 1! ! 38! " 127" 2003! 48! 49! 20! 2! 30! 149" 2004! 53! 63! 27! 1! 26! 170" 2005! 46! 85! 52! 1! 37! 221" 2006! 136! 120! 40! 5! 92! 393" 2007! 101! 110! 46! 14! 99! 370" 2008! 97! 147! 34! 16! 72! 366" 2009! 83! 105! 26! 24! 70! 308" 2010! 49! 135! 25! 19! 93! 321" 2011! 23! 107! 24! 32! 55! 241" om sexkøb”. Bilag 8: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2011: ”Karrierevalg. Hellere 450! massageklinik end fabrik”. 400! Bilag 9: FN’s definition af menneskehandel. 350! 300! Kvindehandel! Menneskehandel! 250! Sexslaver! Sexarbejde! 200! Trafficking! 150! I!alt! 100! 50! 0! Årstal! 2002! 2003! 2004! 2005! 2006! 2007! 2008! 2009! 2010! 2011! 115 116 4500! Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver og sexarbejdes forekomst 4000! i alle artikler fra Infomedia i perioden 1990-2012 3500! 3000! Sexslaver! Sexarbejde! I!alt! Menneskehandel! 6" 2000! Sexslaver! 1500! Sexarbejde! ! Årstal! 1990! ! 0! ! 1991! 0! 1992! 5! ! Kvindehandel! 2500! 1! ! 0! ! 11! 1! 1! 13" 1! 15! 3! 1! 20" 1993! 1! 20! 20! 0! 41" 1994! 0! 16! 14! 0! 30" 1995! 1! 21! 9! 0! 31" 1996! 2! 44! 18! 1! 62" 1997! 3! 149! 9! 1! 162" 1998! 2! 54! 27! 1! 84" 1999! 43! 64! 33! 0! 140" 2000! 146! 116! 71! 4! 337" 2001! 344! 244! 81! 3! 672" 2002! 117! 141! 50! 11! 319" 2003! 189! 216! 81! 8! 494" 2004! 224! 379! 134! 3! 740" 2005! 489! 686! 201! 1! 1377" 2006! 1663! 1036! 295! 7! 3001" 2007! 1104! 1115! 417! 29! 2665" 2008! 1343! 1839! 321! 106! 3609" 2009! 1364! 1944! 411! 244! 3963" 2010! 714! 2376! 284! 119! 3493" 2011! 516! 1980! 287! 186! 3246" I!alt! 1000! 500! 0! 117 Årstal! 1990! 1991! 1992! 1993! 1994! 1995! 1996! 1997! 1998! 1999! 2000! 2001! 2002! 2003! 2004! 2005! 2006! 2007! 2008! 2009! 2010! 2011! Kvindehandel! Menneskehandel! 118 Kvantitativ analyse – Kvindehandel, menneskehandel, sexslaver, sexarbejde og Bilag 2: Center mod Menneskehandels oversigt over registrerede ofre for traffickings forekomst i Ekstra Bladet, Information og Politiken i perioden 1990- menneskehandel 2012. Opgørelse til og med udgangen af 3. kvartal 2011 I diskursen om menneskehandel er det generelt ordene ”kvindehandel” og særligt 1. Antal identifikationer ”menneskehandel”, der anvendes mest i feltets italesættelse. Bortset fra år 1997, er det begrænset, hvor meget fænomenet omtales i medierne i 1990’erne. Først omkring Der er i perioden 1. august 2007 til 30. september 2011 identificeret 183 personer år 2000 begynder debatten at blomstre. Særligt i 2006 ses en eksplosiv stigning i som ofre for menneskehandel i Danmark. antallet af publiceringer om feltet i medierne, hvor det største antal artikler om fænomenet er at finde. Her er det ordet ’kvindehandel’, der dominerer totalt, hvor det tidligere og også senere har været ordet ’menneskehandel’, der influerer mest. Ordet Identifikationer 2007 (1. 2008 2009 2010 aug.) ’menneskehandel’ vokser herfra og ses i 2010-2011 anvendt mere end fire gange så Ligeledes ses ordet ”trafficking” i stigende omfang fra år 2000, og i 2007 anvendes Samlet antal (3. kvt.) hyppigt som ’kvindehandel’. Også ordet ’sexslaver’ begynder at præge debatten i et større omfang ved år 2000. Anvendelsen af dette ses i høj grad i årene 2007-2009. 2011 Samlet antal 17 28 47 53 38 183 det næsten i lige så høj grad som kvindehandel og menneskehandel. Interessant er det, at ordet sexarbejde vinder indpas i 2008, men det dominerer dog ikke den store anvendelse af kvindehandel og menneskehandel i debatten. Disse mønstre er også at finde i de udnævnte aviser: Ekstra Bladet, Information og Politiken, der viser nogenlunde de samme tendenser og den samme udvikling. 119 120 Bilag 3: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2002: ”Kampagne mod Disse handlede kvinders baggrund er så sørgelig, at det er absurd at tale om kvindehandel” glædespiger. Tit er de dybt fortvivlede mennesker, og derfor skal kunderne reagere«, siger hun. Kampagne mod kvindhandel Telefonrådgivningen åbnede i går, hvor op mod 30 reagerede på annoncen i Ekstra Politiken 03.12.2002 Bladet. De fleste kom med sympatitilkendegivelser og ville hjælpe kvinderne, men I de store dagblade indrykker Socialministeriet nu iøjnefaldende 'annoncer' med en der var også opkald fra enkelte mænd, som troede, de havde fået fat i en fræk ordlyd, der er i stil med formiddagsbladenes sexannoncer. Målet er at nå mænd, massageklinik. Dorit Otzen fra KFUK's sociale arbejde er forstander på de som går til prostituerede. prostitueredes værested 'Reden' - og nu også leder af 'Stop kvindehandel'. »Det er Telefonrådgivningen Stop kvindehandel har tlf.: 70 20 25 50. Få mere at vide på noget helt ny, at vi nu forsøger at henvende os direkte til kunderne. Indtil nu har fokus været på de prostituerede«, siger Dorit Otzen. Hun fortæller, at man i Italien af Lise Bondesen »Lad langbenede, rødhårede, drønuartige, smækliderlige, flotte, forførende (bortførte, indespærrede, mishandlede, voldtagne og dopede) Zenia opfylder dine frækkeste fantasier«. Annoncen var at læse i går på side 33 i Ekstra Bladet. Her stod den blandt hundredvis af massageannoncer for prostituerede, der hver eneste dag i et bramfrit sprog reklamerer for deres ydelser. Men Zenias annonce var fiktiv - ligesom den der stod at læse omgivet af blank luft på hele side 3 i samme udgave af avisen. Annoncen er udtænkt af et reklamebureau og indrykket af social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K). I den kommende tid vil lignende tekster være at finde i helsidesannoncer i andre landsdækkende dagblade som led i en ny informationskampagne, der har til formål at bekæmpe handel med kvinder til prostitution. De fiktive annoncer skal især hjælpe udenlandske kvinder, der lokkes til Danmark med gyldne løfter om en bedre fremtid. har haft en lignende kampagne. Den gav resultater. Naboer til udenlandske prostituerede - men også kvindernes kunder - henvendte sig i stor stil. På PROCentret, der er et videncenter for prostitution, hilses det nye initiativ velkommen. Dog tvivler centrets leder på, at annoncerne rammer rigtig. »Annoncerne er opsigtsvækkende, og det er godt. Men de giver et ensidigt billede af, hvordan en udenlandsk prostitueret ser ud. Indtrykket er, at pigerne alle er forslåede og fastlåste og har fået taget deres pas af grumme bagmænd. Man kan næsten mærke tvangen dirre i luften«, siger Nell Ramussen fra PRO-Centret. »Men ikke alle er blevet voldtaget og tævet. Nogle har deres pas og kan sagtens rejse ud, hvis det er det, de ønsker«, bemærker hun. PRO-Centret skønner, at der samlet er helt op til 7.800, som ernærer sig ved prostitution i Danmark. De udenlandske prostituerede udgør ca. en tredjedel af disse. I mange år er den største gruppe af udenlandske prostituerede i Danmark kommet fra Sydøstasien, især fra Thailand. Men PRO-Centret skønner, at Annoncerne vil alle være forsynet med et telefonnummer og en internetadresse på det der i de seneste år er kommet et stigende antal kvinder fra Østeuropa nye initiativ 'Stop kvindehandel'. Her kan interesserede - i særdeleshed de prostitueredes kunder - hjælpe kvinderne. Annoncerne er alle holdt i samme rå ordlyd. Og det er helt bevidst, siger social- og ligestillingsminister Henriette Kjær: »Danske mænd skal vide, hvad de har med at gøre, når de går til en prostitueret. 121 122 Bilag 4: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2003: ”Når dumme svin går fri” tilbage på gaden på den anden side af Østersøen endnu mere forhutlede, end da de lod Når dumme svin går fri sig lokke til Danmark. Hvis der ikke er tale om menneskesmugling, skal retten naturligvis frikende. Men det Ekstra Bladet 14.01.2003 politiske system må sørge for at bringe overensstemmelse mellem jura og af Redaktionen virkelighed. Ingen kan lide at se gennemført dumme svin gå fri. Frikendelsen i Vestre Landsret af de ni personer, der var tiltalt i den største hjemlige sag om kvindehandel og menneskesmugling, er et knusende nederlag for politi og anklagemyndighed. Men skønt dommen grundlæggende er et forsvar for basale, danske retsprincipper, efterlader den paradoksalt også et stort retspolitisk hul. man, når både politi, anklagere, dommere og såmænd sikkert også nogle af forsvarerne er overbeviste om, at de anklagede på jævnt dansk er en samling dumme svin. Nogle kolde kynikere, der udnytter socialt desperate baltiske kvinder, som de lokker hertil med gyldne løfter, men som efter udstået tjeneste i sex-industrien bliver sendt tilbage til endnu mere usle vilkår end dem, de rejste fra. Hvad gør man? Politiet forsøgte sig med paragraf 125 a om menneskesmugling for egen vindings skyld. Den har en strafferamme, der giver politiet lov til bl.a. telefonaflytning. En mulighed, den mildere rufferi-paragraf ikke rummer. Her hænger bevisbyrden i høj grad på pigernes egne udsagn, og de er mildt sagt ikke meddelsomme. De 75 baltiske kvinder i den aktuelle sag har været bange for enten deres danske bosser eller for de baltiske bagmænd. Det danske politis strategi blev skudt ned af Vestre Landsret i går. Argumentationen er klar nok: Der er ikke tale om menneskesmugling. De fleste piger er rejst ind på turistvisum. At de ikke er rejst tilbage rettidigt, er et andet problem, som ikke rent juridisk har med den foreliggende sag at gøre. Men det har det jo i det virkelige liv. Det var på turistvisum - udløbet eller ej - at de baltiske prostituerede troede, de arbejdede sig til et bedre liv. Lige indtil drømmen også var udløbet, og de blev sendt 123 124 Bilag 5: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2006: ”Prostitution og kvindehandel Vi gemmer os bag disse forklaringer. Og netop myterne om prostituerede gør, at – et accepteret samfundsproblem” samfundet uforståeligt accepterer problemet. Men myterne skal gøres til skamme. For nej, kvinderne har ikke et frit valg - der er ingen skel mellem frivillig og tvungen Debat: Prostitution og kvindehandel - et accepteret samfundsproblem prostitution, bordellerne beskytter ikke kvinderne - de bliver stadig slået og groft Politiken 14.05.2006 udnyttet, for ingen ser, hvad der foregår bag de lukkede døre. Og nej, opfyldelsen af af Karin Riis-Jørgensen, næstformand for den liberale gruppe i europaparlamentet, mænds behov for seksuelle ydelser er ikke en menneskeret. Dorit Otzen og Trine Lund Jensen, Reden København Samfundets holdning fortrænger sandheden - sandheden om at mellem 120.000 og Vi nærmer os 200-året for afskaffelsen af slavehandel, og dog bliver kvinder 500.000 kvinder og mindreårige årligt krydser Europas grænser for at ende i stadigvæk handlet som slaver. Kvinder accepteres som en handelsvare, og købet af prostitution. Omkring 3.000 ender i Danmark. Sandheden er, at nogle kvinder skal kvinder til prostitution betragtes som en ganske naturlig del af mænds seksualitet. betjene op imod 25-30 kunder dagligt. Sandheden er, at vold, trusler, ydmygelser og Kvinder handles ind i Europa - ind i Danmark til et liv i prostitutions- og voldtægt er noget, kvinderne må leve med dag efter dag. Sandheden er, at vi i sexindustrien. Et liv i konstant smerte, ydmygelse og frygt. Og stadig bliver Danmark har legaliseret seksuelt slaveri ved at acceptere, at fattige ressourcesvage prostitution som samfundsfænomen accepteret. Men hvordan kan et samfund kvinder og mindreårige, ofre for kvindehandel, gældsatte kvinder, stofmisbrugende acceptere, at kvinder tvinges til seksuelle ydelser mod deres vilje, at kvinder udsættes kvinder, psykisk syge kvinder - samfundets svageste kvindegrupper - reduceres til en for fysisk og psykisk vold. handelsvare. Prostitution og handel med kvinder og børn er en af verdens mest Noget er galt i det danske samfund, noget er galt med de danske værdier og kvindesyn. Vi forkaster vold i vort samfund, men hvorfor accepterer vi så lukrative økonomier og en grænseoverskridende kriminalitet, der kun har ringe risiko for straf. prostitution? Vi ønsker ligestilling mellem kønnene i vores samfund, men hvordan Danmark har siden 1990 set en fordobling af antallet af kvinder i prostitution. kan det opnås, når prostitution og kvindehandel er med til at skabe et billede af Øgningen skyldes et stigende antal udenlandske kvinder og piger, der på flugt fra kvinden som en vare, der kan handles med, en vare alle har ret til at købe eller sælge? fattigdom og mangel på muligheder ender på danske gader, i escort- og Holdningen er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Derimod fastholdes det gængse billede af mænds medfødte natur som virile med et særligt påtrængende og uopsætteligt seksuelt behov. Manden fremstilles som den uskyldige part, fri for ansvar, fri for skyld og skam. Synspunkter som dette og andre myter som at prostitution er kvindernes frie valg, at bordeller vil sikre kvinderne imod udnyttelse og vold, og at der er forskel på tvungen og frivillig bordelprostitution. Politiet vurderer, at mere end halvdelen af de kvinder, de møder i prostitution, er udenlandske, og at der i denne gruppe naturligvis findes ofre for kvindehandel. Dansk politi har fastslået, at en bagmand på ca. tre måneder kan tjene omkring en million kroner ved at sætte en enkelt kvinde til salg i prostitution. Mange danskere og udlændinge er blevet kvindehandlere, ruffere og alfonser, lokket af en kriminalitet med høj profit og ringe risiko for at blive pågrebet, stillet for retten og dømt. prostitution - giver simpelthen et vrangbillede af virkeligheden. 125 126 Reden STOP Kvindehandel har gennem to et halvt år mødt knapt 800 udenlandske Vi skal gøre op med myterne om prostitution. Vi må se sandheden i øjnene. kvinder i prostitution. Kvinder fra så fjerne egne som Sydamerika, Afrika, Thailand, Samfundet må indse, at når vi som samfund ikke accepterer vold, kan vi heller ikke Balkan samt kvinder og piger fra vore nye EU-nabolande. Mere end 70 ofre for acceptere prostitution og kvindehandel. kvindehandel har boet under beskyttede former på Reden STOP Kvindehandels Vi må tage vores samfunds værdier og kvindesyn op til revurdering og ændre dem. krisecenter i 15 dage eller mere, medens deres udrejse blev forberedt. Det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, Alle forskelligheder til trods havde de følgende fællestræk, da de kom til Reden hvor det ene køn ikke er en handelsvare på linje med kvæg, men at vi ser på de to køn STOP Kvindehandels Krisecenter: som individer med samme værd og lige muligheder. De var alle i krise over deres situation og fremtid. Kvindehandeli det omfang, vi er vidne til i dag, er et forholdsvis nyt fænomen. Mange havde været udsat for vold og voldtægt samt trusler om vold. Politiets indsats mod kvindehandel støtter vi fuldt ud. Politiet har de nødvendige Mange havde gæld til bagmænd og var udsat for trusler om vold mod dem selv og redskaber, der skal til for at stoppe bagmændene. Vi kan bidrage med øgede midler. deres familie i hjemlandet, hvis pengene ikke faldt til tiden. Derfor skal der gives de nødvendige økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til de dele af politiet, der arbejder med bekæmpelse af kvindehandel. Ligeledes De havde ingen eller kun meget få penge, da de forlod Danmark. bakker vi op om den nationale handlingsplan fra 2002 om bekæmpelse af Deres sikkerhed ved hjemkomsten var usikker. kvindehandel, der allerede har båret frugt. På trods af et forbud mod at købe seksuelle ydelser af unge under18 år er den yngste Det er meget vigtigt, at vi styrker indsatsen for ofrene. Beskyttelsen og hjælpen til de pige fundet på bordel kun 15 år gammel - og hun var ikke dansk. I alt har Reden kvinder, der er ofre for prostitution og kvindehandel, må øges. Vi skal sikre dem STOP Kvindehandel arbejdet med syv unge udenlandske piger under 18 år, alle beskyttelse, så de kan komme ud af miljøet. Ikke blot i Danmark, men også i deres handlet ind i Danmark til seksuelt misbrug og ofte transporteret hertil fra den anden hjemlande. side af jorden. hjælpeorganisationer, som f.eks. Reden og andre ngo'er og hjælpeorganisationer i Forudenlandske kvinder i prostitution er sundhed en mangel og menneskehandlernes kvindernes hjemlande. Vi skal i Danmark give kvinderne tryghed, omsorg, hjælp til omsorg for deres helbred fraværende. De udsættes for et dagligt krav om kondomfri at afhjælpe psykiske lidelser osv. - ruste dem til at komme ud af prostitutionsmiljøet. prostitution og smittes med alle former for seksuelt overførte sygdomme. Manglende Vi skal sikre, at når kvinderne bliver sendt tilbage til deres hjemlande, mødes de af brug af kondom skaber foruden sygdomme, graviditeter. Reden STOP Kvindehandel lignende organisationer, der kan hjælpe dem, så de ikke kommer tilbage i kløerne på har formidlet 26 aborter til udenlandske kvinder i prostitution, aborter som ellers ville de kyniske bagmænd. være blevet til børn med en dansk far. Børn der for manges vedkommende var dømt Oplysninger en nødvendighed, hvis vi for alvor skal sætte ind overfor kvindehandel til kummerlige liv. og prostitution. For ud over at folk desværre uforståeligt lukker øjnene for, hvad der 127 Det er vigtigt, at vi styrker samarbejdet mellem danske 128 sker lige for næsen af dem, hersker der også en uvidenhed om, hvad kvinder i Bilag 6: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2007: ”Trafficking: Nigeriansk prostitution udsættes for. Vi skal vende problemet og indse, at kunderne udøver vold sexslave udvises til sin bagmand” - vi skal oplyse om og gøre klart, at prostitution er lig vold. At mange af kvinderne er ofre for handel og lever under umenneskelige forhold. Men vi ser det ikke, vi ser ikke TRAFFICKING: Nigeriansk sexslave udvises til sin bagmand kvinden bag kroppen. Derfor er det ved at oplyse om den rå og barske sandhed, at vi Information 27.04.2007 kan danne den nødvendige holdningsændring i samfundet, som kan bidrage til at Efter at have hjulpet politiet med at indkredse menneskehandlere i København har en synet på kvinder, på prostituerede ændrer sig. Vi skal have skabt en generel 26-årig tidligere nigeriansk prostitueret nu fået 'takken' fra Danmark: Hun skal afstandtagen fra kvindehandel, tvangsprostitution - fra slaveri udsendes... af Ulrik Dahlin "Vi har derfor besluttet, at politiet kan udsende dig til Nigeria, hvis du ikke rejser frivilligt." Sådan kvitterer de danske myndigheder ifølge Fagbladet 3F for indsatsen fra den 26årige nigerianske kvinde 'Rose', der efter seks måneders slaveri som gadeprostitueret i København flygtede fra sin bagmand og gik under jorden. Fra sit skjul valgte Rose imidlertid at efterkomme en generel opfordring fra justitsminister Lene Espersen til udenlandske prostituerede om at dele deres viden med politiet, så købesexindustriens bagmænd kunne komme bag tremmer, selv om Rose derved bragte sig selv i fare for repressalier. Under afhøringer fortalte den nigerianske kvinde således politiet om flere navngivne personer i Københavns-området, som fungerede som bagmænd for de nigerianske prostituerede. Det førte til, at politiet kunne anholde en kvinde, der var mama for to unge nigerianske kvinder, hvorimod det lykkedes for Roses bagmand at stikke af, inden politiet nåede frem til ham. Efter al sandsynlighed sidder han i dag i Nigeria og venter - venter på, at Rose udsendes fra Danmark. 10 år som sexslave 129 130 Historien om Rose er endnu et trist eksempel på, at Danmark ikke rigtig kan finde de I Roses afslag på asyl kan hun med henvisning til rapporten læse, at "de nigerianske rette ben at gå på, når det drejer sig om det store antal afrikanske kvinder, der drevet myndigheder vil kunne yde beskyttelse mod eventuelle overgreb fra bagmændenes af nød og elendighed tvinges eller lokkes af kyniske menneskehandlere til en side." tilværelse som gade- eller bordelprostituerede i det rige Europa. Derfor anses Rose ikke for at være forfulgt, og derfor er det uden risiko for hende - Roses karriere som sexslave startede for 10 år siden, da hun kun var 16 år. Efter at lyder altså argumentationen fra asylmyndighederne - at blive sendt retur til sit have været tvunget til prostitution nogle år i Nigeria, sendte hendes bagmand hende hjemland. til Italien. Efter nogen tid blev hun indfanget i en politirazzia og sendt retur til Men ifølge Fagbladet 3F mener den ene af rapportens forfattere ikke, at hans rapport Nigeria. Men allerede i Benin lufthavn stod bagmanden klar: Han spærrede hende alene kan bære en så bastant konklusion. I hvert fald kan rapporten ikke stå alene. inde i nogle måneder, hvorefter hun blev transporteret til endnu et EU-land. Først da Rose blev sendt på gaden med besked om at tjene penge i en fart, gik det op for hende, at hun var i Danmark. Nat efter nat skulle Rose samle kunder op og lokke dem med ned i en af de snuskede kabiner, som f.eks. pornobiksen Cinerotic i Istedgade udlejer til samme formål. "Vi er klar over, at kildematerialet er meget snævert, og derfor må det ikke læses alene," siger fuldmægtig i Udlændingeservice Jan Olsen således til Fagbladet 3F. Hovedformålet med de to danske embedsmænds korte besøg i Nigeria var nemlig at undersøge fængselsforhold. Opgaven med også at tjekke op på forholdene for handlede kvinder kom først til i sidste øjeblik. De to forfattere har derfor haft et Efter et halvt år havde hun fået nok. Rose flygtede fra den lejlighed, hvor hun sov, presset program og kun haft tid til at tale med regeringsvenlige organisationer - men når hun ikke blev tvunget på gaden. Grædende sank hun sammen på en bænk på ikke med de kilder eller NGO'er, som i en tidligere dansk-britisk rapport fra 2004 Vesterbro Torv, hvor hun blev bemærket af en midaldrende dansk mand, 'Christian'. udtrykte dyb bekymring for den skæbne, der venter nigerianske kvinder, der vender Han spurgte, om han kunne hjælpe, og selv om Rose var meget mistroisk, indså hun hjem efter at være stukket af fra deres bagmænd. Især hvis kvinderne skylder til sidst, at Christian ikke var ude efter hendes krop. bagmændene penge eller har samarbejdet med politiet. Siden har Christian skjult Rose og hjulpet hende undervejs i den asylsag, som Rose blev overtalt til at indlede samtidig med, at hun gik til politiet med sin viden. Det er den sag, som nu er endt med et klokkeklart afslag. Sidste chance Den danske hastedelegation i december 2006 har således ikke nået f.eks. at Hasterapport interviewe den ansete nigerianske menneskerettighedsorganisation BAOBAB eller Argumentationen for at udsende Rose henter asylmyndighederne i "de foreliggende National Human Rights Commission. Begge har ifølge Fagbladet 3F i 2004- baggrundsoplysninger", som findes i en aktuel rapport, "Menneskehandel rapporten understreget den fare, som returnede kvinder befinder sig i. (trafficking) i Nigeria". Den er udarbejdet af to embedsmænd i Udlændingeservice, efter at de i december 2006 besøgte Nigeria i ni dage. 131 132 Roses sidste chance er nu, at Flygtningenævnet omstøder beslutningen om Bilag 7: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2010: ”Politikkere spinner videre om udsendelse. Men det har nævnet aldrig tidligere gjort i lignende sager, så chancerne sexkøb” vurderes ikke som store. PROSTITUTION: Politikere spinner videre om sexkøb Anne Sofie Bech, jurist i Dansk Røde Kors, har fulgt Roses sag tæt. Hun er ikke i tvivl om, at Rose "klart kan frygte repressalier fra sine bagmænd. Hun er tidligere Politiken 10.11.2010 blevet forfulgt af dem både i Nigeria og i udlandet," som juristen siger til Fagbladet af 3F. Rose burde derfor kunne få tildelt asyl i Danmark ud fra de bestemmelser i FN's SEKSUALPOLITISK FORUM flygtningekonvention, som åbner for beskyttelse af personer, der hører til en bestemt PERNILLE Vigsø Bagge, MF for SF, påstår ( Pol. 5.11.), at der i Holland ( hvor social gruppe. Hvorfor skal den ikke gælde for sexslaver, spørger hun. sexarbejde er legaliseret) nu er så meget stigma af sexarbejderne, at der er »oprettet [email protected] særlige børnehaver for deres børn«. POSTULATET om særbørnehaver har intet som Rose og Christian er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen på 3F bekendt STEEN SCHAPIRO FILMINSTRUKTØR, TALSPERSON FOR helst hold i virkeligheden, hvilket bl. a. kan fås bekræftet af det hollandske informationscenter om prostitution. I stedet er Politikens læsere udsat for forbudsivrig politisk spin af laveste klasse! Uanset moralske uenigheder om sexarbejde og om, hvordan man bedst kan lovgive om sexarbejderne, bør man holde sig til fakta. Dette eksempel er desværre ikke enestående for prostitutionsdebatten, hvor en lille gruppe politikere fra S og SF i deres iver efter at propagandere for et sexkøbsforbud i de senere år har haft held med at få spredt nogle gigantiske myter, som overhovedet ikke har grundlag i virkeligheden: Nej, der kom ingen invasion af hverken sexslaver eller prostituerede til diverse VM-kampe i fodbold. Nej, der var heller ingen stigning af sexkøb ved diverse topmøder i København. Nej, alle migrante sexarbejdere er ikke traffickingofre, det er heldigvis kun et mindretal. Og nej, der har faktisk slet ikke været en eksplosiv stigning i antallet af prostituerede i de senere år; heller ikke blandt de få tilbageværende, der er stofafhængige og på gaden. 133 134 Tværtimod har antallet af sexarbejdere, ifølge Servicestyrelsen, faktisk været stabilt Bilag 8: Artikel udvalgt til tekstnær analyse 2011: ”Karrierevalg. Hellere de sidste fire år - og myterne om stigningen skyldes en årelang misinformation og massageklinik end fabrik” fejlindberetning fra KFUK's Reden, hvilket de i øvrigt selv har erkendt. Debat: Karrierevalg. Hellere massageklinik end fabrik Myter som disse - og ikke mindst denne nyeste groteske historie om særbørnehaver må da give anledning til selvransagelse i SF. DER MÅ være en etisk grænse for folkevalgte politikeres adfærd, en grænse for, hvor lavt de må synke. Spredningen af disse myter hindrer en sober debat, som ellers kunne føre til præcise Politiken 21.05.2011 ANALYSE Udenlandske kvinder inden for prostitution er ikke bare ' ofre', viser ny forskning. Men vil regeringen hjælpe dem, kræver det en ny tilgang. af MARLENE SPANGER Fem aftener om ugen starter arbejdsdagen omkring kl. 17 for Luu. Thailandske Luu og relevante handleplaner for dem, som reelt behøver støtte. Og de er skadelige for sexarbejderne personligt, som gang på gang af forbudspolitikere offergøres, umyndiggøres og sættes ind i en ramme, de ikke kan genkende. møder på sin arbejdsplads, som er en massageklinik. Hun kunne lige så godt have arbejdet i den lokale Netto. Hun skulle godt nok arbejde fra kl. 9 til 19 de fleste af ugens dage, men hun ville have aftenerne for sig selv. Luu har bevidst fravalgt jobbet som kassedame eller rengøringsassistent. Politikere som Vigsø Bagge bliver således selv en af hovedårsagerne til den stærkt skadelige stigmatisering af sexarbejderne. Prostitution er for nogle et reelt alternativt til ufaglært arbejde som rengøring og fabriksarbejde. Mange ufaglærte job kan være så uattraktive, at prostitution opfattes Jeg kan ikke forestille mig noget andet politisk område, hvor folketingspolitikere kan finde på at fremføre så vilde usandheder - måske med undtagelse af indvandrer-og islamspørgsmål. som et bedre alternativ. Min forskning viser, at thailandske kvinder i prostitution ofte kombinerer forskellige slags ufaglært arbejde som rengøring, forefaldende køkkenarbejde og fabriksarbejde. Denne adfærd udgør et demokratisk problem, og Vigsø Bagge skylder Politikens Nogle har for en kortere periode arbejdet som rengøringsassistenter, men er vendt læsere en undskyldning. tilbage til salg af seksuelle ydelser på massageklinikker. Vigsø Bagge skylder Politikens læsere en undskyldning Forhold som dårlige arbejdstider, dårlige transportmuligheder til og ensomhed i jobbet ( rengøring i tomme kontorlokaler) er årsager til, at nogle thailandske kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser frem for at arbejde som rengøringsassistenter. NANCY FORTÆLLER, at der var et godt arbejdsfællesskab på fiskefabrikken, men at arbejdet var fysisk hårdt. Derfor foretrækker hun at sælge sex på massageklinik. 135 136 Men selv om mange thailandske kvinder fravælger ufaglært arbejde til fordel for salg HVILKEN LOVGIVNING regulerer i øvrigt migranternes prostitution? Helt præcist af seksuelle ydelser, betragter de sig ikke som sexarbejdere eller omtaler prostitution er det menneskehandelslovgivningen og lovgivningen omkring familiesammenføring, som lønarbejde. som falder ind under udlændingelovgivningen. Flere af kvinderne skjuler deres prostitution over for deres danske ægtefælle og Desværre er det sjældent de thailandske og andre udenlandske kvinders egne ønsker thailandske familie. Andre gør ikke. En del af dem har mødt deres ægtefælle gennem og behov, regeringen og myndighederne tager udgangspunkt i, når de vil hjælpe prostitutionsmiljøet. Det er en sammensat gruppe af thailandske kvinder, der sælger denne gruppe af indvandrere. sex enten på massageklinikker eller fra barer. Dog er en gennemgående præmis for Snarere kan de kvinder, der sælger seksuelle ydelser, nemt komme i klemme mellem deres hverdagsliv i Danmark er, at de er her legalt i Danmark. den danske menneskehandelslovgivning og udlændingelovgivning. MIN UNDERSØGELSE viser et paradoks omkring prostitution, der sætter Den sociale indsats inden for bekæmpelse af menneskehandel giver en række sociale spørgsmålstegn ved den logik, der kendetegner prostitutionsdebatten herhjemme: og sundhedsmæssige tilbud til migranter i prostitution. Her betragtes de udenlandske Enten er man for, eller også er man imod. kvinder over en bred kam som potentielle ofre. Det er regeringens mål, at ofrene Sprogligt bliver det sat op som modsætninger mellem at være 'prostitueret' eller ' tager imod tilbuddet om et hjemsendelsesprogram til deres oprindelsesland. sexarbejder' - at være ' offer for menneskehandel' eller ' frivillig arbejdsmigrant'. Men gruppen af thailandske kvinder i prostitution rejste oprindelig til Danmark i Men det er tvivlsomt, om denne dualistiske logik kan indfange en forståelse af håbet om at skabe sig en tilværelse her, og denne gruppe af migranter ønsker ikke at kvindernes tage imod regeringens tilbud om hjemsendelse. komplekse og modsætningsfyldte hverdag og deres ofte modsætningsfyldte valg. Som ikke-EU-borger er ægteskab med en dansk statsborger den eneste mulighed for Politikerne står over for en betydelig udfordring, der rækker ud over debatten om at få arbejds-og opholdstilladelse i Danmark. De thailandske kvinder har erhvervet sexkøbsforbud versus sexarbejde med dertilhørende arbejdsrettigheder. sig opholdstilladelse via ægteskab med danske mænd, som de enten har mødt i Det er problematisk, at nogle migranter fravælger ufaglært arbejde til fordel for en Thailand, eller som de er blevet introduceret for ved deres ankomst til Danmark. indtjeningskilde, der af politikere og de sociale myndigheder betragtes som et socialt FØR I TIDEN skulle man have været gift i tre år, før man som indvandrer kunne problem med dertilhørende sociale og psykiske skader. Denne problematik åbner op søge om permanent opholdstilladelse. Fra 2006 har grænsen været sat op til 7 års for en debat om, hvordan myndighederne forstår og definerer prostitution i forhold til ægteskab. Forlængelsen giver endnu flere år, hvor kvinderne indgår i et meget den sociale indsats. uligestillet ægteskab. Ydermere skærpede regeringen i 2007 de sociale og Ikke mindst peger det på, at der er en modsætning mellem myndighedernes og de økonomiske krav til ægtefællerne i forbindelse med ægtefællesammenføring. Det prostitueredes eget syn på sexarbejde. illustrerer regeringens mål om at begrænse og kontrollere indvandringen fra de såkaldte tredjeverdenslande til Danmark. 137 138 NÅR THAILANDSKE migranter heller ikke falder ind under målgruppen i regeringens handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, bliver de en usynlig og sårbar gruppe. Det betyder, at en del af dem finder prostitution som et bedre Bilag 9: FN’s definition af menneskehandel I FN’s Palermoprotokol fra 2000 defineres menneskehandel på følgende måde: “Trafficking in persons” shall mean the recruitment, transportation, transfer, alternativ til ufaglært arbejde. harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other Kategorierne ' prostitueret' og ' sexarbejder' er således mere flydende og komplekse, forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of end de umiddelbart fremstilles i den politiske og offentlige debat. Dette leder a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to naturligt til spørgsmålet: Hvordan skal migranters salg af sex så forstås og forklares? achieve the consent of a person having control over another person, for the Min forskning viser, at sociale relationer, arbejdsvilkår inden for ufaglært arbejde, purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labour or køn og økonomi, er vigtige variabler for en samlet forståelse af eksempelvis services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of thailandske prostituerede. En sådan samlet og ikke mindst nuanceret forståelse er organs”307. uomgængelig, hvis man vil have et fundament for at udforme offentlig hjælp til denne gruppe af kvinder. Marlene Spanger, ph. d., har netop forsvaret sin afhandling om thailandske prostituerede ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. [email protected] Fakta: POLITIKEN ANALYSE HANDLINGSPLANER MOD HANDEL MED KVINDER Regeringens første handlingsplan mod handel med kvinder løb 2003-2006. Målet var ' at sørge for, at ofrene var så godt forberedt på deres hjemsendelse som muligt'. Regeringens anden handlingsplan løb fra 2007 til 2010. Foruden kvinder, handlet til prostitution, var børn, unge og voksne, handlet til tvangsarbejde, også indbefattet. Hverken den første eller anden handlingsplan er imidlertid til stor hjælp for thailandske kvinder inden for prostitution, viser Marlene Spangers forskning. 307 139 Centermodmenneskehandel b 140
© Copyright 2024