Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst
Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst ISBN-nummer: 978-87-87803-11-3 Udgivet af: Den Danske Europabevægelse & Europa Kvinders Pris 2008 Produktion/design: HJ Grafik Tidligere udgivelser: 2008 GMO og EU's fremtidige fødevareproduktion EU som sikkerhedspolitisk aktør 2007 Europæisk energipolitik - den nødvendige debat 2003 Euroforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i euroen Forsvarsforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i EU's forsvarspolitik Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender - baggrund og argumenter for fuld deltagelse 2002 Grundloven og EU - problemer forude?: 2001 2 Guide om Nice-traktaten Demokratisk Union Visioner for Europa - forslag til en mere demokratisk og effektiv Europæisk Union 2000 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Derfor euro Fire erhvervsledere siger ja Norge - et hemmeligt EU-medlem Nærhedsprincippet - hvad skal EU bestemme? Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: 33 141 141, e-mail: [email protected], hjemmeside: www.eubev.dk Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst 3 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa Ja til Europa samler forskere, politikere, erhvervsledere, kommentatorer og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatoplæg og bøger vil Ja til Europa arbejde for en mere konstruktiv og fremadrettet dansk Europa-debat. Synspunkter som udtrykkes i Ja til Europas udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. Formand: Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse Rådgivende komité: • • • • • • • Lone Dybkjær, medlem af Folketinget (R) Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V) Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, Grundfos Annegrethe Rasmussen, redaktør, Berlingske Tidende Tøger Seidenfaden, Chefredaktør, Politiken Niels Thygesen, professor, Københavns Universitet Asger Aamund, Direktør, Neurosearch Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: 33 141 141 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.eubev.dk 4 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Indholdsfortegnelse Danmarks afskæres fra kampen mod menneskehandel Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse . . . . . . . . . .6 Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette Frobenius, stand-up-komiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 Aggression og seksualitet Birgit Petersson, psykiater og lektor ved Enheden for kvinde- og kønsforskning, KU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 Menneskehandel og prostitution - ikke altid to sider af samme sag Inge Dahlgaard, formand, Europas Kvinders Pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 Vi skal kunne genkende os selv i debatten Susanne Møller, formand, Sexarbejdernes Interesse Organisation . . . . . . . . . . . . . . .23 Bekæmpelse af fattigdom er nøglen til bekæmpelse af menneskehandel Ulla Tørnæs, udviklingsminister (V) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 5 Det handler om menneskesyn og menneskerettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29 Mere grænsekontrol vil dæmme op for menneskehandel Marlene Harpsøe, medlem af Folketinget (DF) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32 Det handler om mennesker Linda Kristiansen, kandidat til Folketinget (RV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Menneskehandel er et humanitært og samfundsmæssigt problem Line Barfod, medlem af Folketinget (Enh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 Menneskehandel er også et problem for EU Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43 Dansk politis indsats mod menneskehandel Bent Isager-Nielsen, politiinspektør, Vestegnens Politi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47 Hvad gør Europa-Kommissionen for at hindre menneskehandel? Jan Høst Schmidt, repræsentationschef, Europa-Kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . .49 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Yildiz Akdogan, medlem af Folketinget (S) Introduktion - Danmark afskæres fra kampen mod menneskehandel Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Menneskehandel er et internationalt problem, der kræver internationale løsninger. Det er de fleste enige om. Enigheden ophører til gengæld hurtigt, når diskussionen drejer ind på, hvilke midler man skal bruge for at nå målet. Hvor og hvordan skal man sætte ind, så menneskehandel bliver et unødvendigt valg for mennesker i risikozonen? Hvad skal man stille op med de mennesker, der bliver identificerede som handlede? Og hvordan undgår man, at skubbe det illegale marked for menneskehandel længere ned under jorden, så bagmændene bliver endnu sværere at få fat på? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig i debatten. Den svære balancegang 6 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Et aspekt ved menneskehandel, der er delte meninger om, er sammenkædningen mellem menneskehandel og prostitution. Man kan dog ikke benægte, at en stor del af de mennesker, der bliver handlet rundt om i verden, havner ufrivilligt i prostitution. Derfor er et relevant spørgsmål at stille, om det er prostitutionen, der fører til menneskehandel eller omvendt? Et andet spørgsmål, som man ikke kan komme uden om, er om vi som samfund bør acceptere, at man kan købe et andet menneske? Her står to grupper over for hinanden i den danske debat. Den ene gruppe ønsker et totalforbud mod prostitution som et vigtigt redskab i bekæmpelsen af kvindeundertrykkelse, da det stadig er en stor overvægt af kvinder, der sælger en ydelse, og en stor overvægt af mænd, som køber dem. Den anden gruppe er imod kvindehandel og tvangsprostitution, men er i et ”rettighedsperspektiv” imod et totalforbud. Med udgangspunkt i respekten for kvinders ret til at bestemme over eget liv og egen krop ønsker de derfor at bevare retten til at sælge seksuelle ydelser. Lovgivningen om prostitution varierer meget i de europæiske lande. Alene i de nordiske lande er der stor forskel på lovgivningen på området. I Sverige har det siden 1999 været forbudt at betale for sex, og i Norge blev der den 1. oktober 2008 vedtaget et forbud. I begge lande er det kunden, der kriminaliseres. I Danmark blev straffeloven ændret i 1999, men i modsat retning af den svenske: Prostitution blev afkriminaliseret ud fra en betragtning om, at prostitution skal ses som et socialt problem og ikke som kriminalitet. Som flere af bidragyderne i publikationen kommer ind på, er prostitution dog en gråzone, når det kommer til arbejdsmarkedsrettigheder. I Danmark er der et retligt skel mellem at købe sex af en handlet kvinde og af en ”almindelig” prostitueret. Førstnævnte sidestilles med voldtægt, mens sidstnævnte er lovligt. Politiet har dog endnu ikke rejst sigtelse mod nogen for at have købt sex af en handlet kvinde. Man må formode, at ikke alle prostitutionskunder interesserer sig for pigernes baggrund og det er vanskeligt at bevise, at kunderne bevidst har købt seksuelle ydelser af en handlet kvinde. Og det er netop her, at koblingen mellem menneskehandel og prostitution bliver tydelig. For hvilket ansvar, om noget, har prostitutionsmiljøet for at gribe ind over for ufrivillig prostitution, når det foregår? Og hvilke konsekvenser kan lovændringer på prostitutionsområdet have for politiets samarbejde med prostitutionsmiljøet, når jagten på menneskehandlens bagmænd sættes ind? Som det fremgår, er der to hovedspor i den diskussion, som publikationen her lægger op til: Et om menneskehandel og et om prostitution. De to ting sammen, men kun til en vis grad. Man må nemlig ikke være blind for, at der også finder menneskehandel sted, som intet har at gøre med prostitution, og at der finder prostitution sted, som intet har at gøre med menneskehandel. Det kan gøre balancegangen i debatten svær, da de involverede parter ikke altid diskuterer ud fra samme præmisser. Det kan være med til at forplumre debatten og være medvirkende til, at man taler forbi hinanden. Det har vi forsøgt at komme ud over i denne publikation ved at lade bidragyderne selv forklare, hvilket udgangspunkt de kommer med, og hvordan koblingen mellem menneskehandel og prostitution ifølge dem ser ud. Danske undtagelser skader kampen mod menneskehandel Publikationen har som formål at bringe debatten om menneskehandel og prostitution op på et internationalt og især europæisk niveau. Ofte kan det store billede blive glemt i den hjemlige debat, som har tendens til at fokusere på de konsekvenser, menneskehandlen har i og for Danmark. Det står imidlertid i skærende kontrast til menneskehandlens iboende grænseoverskridende karakter. Der er kommet en større grad af fri bevægelighed i EU på grund af blandt andet Schengensamarbejdet. Nogle ser dette som en oplagt mulighed for, at menneskehandlere kan få endnu nemmere ved at udføre deres lyssky forretninger. Andre fokuserer i stedet på, at EU samlet set har fået mulighed for at sætte mere effektivt ind over for menneskehandlen ved at kunne følge dem på tværs af landegrænser og retsforfølge dem i flere lande. Dermed afspejler EU's muligheder nu bedre de grænseoverskridende udfordringer, som menneskehandel skaber. Endvidere betyder den danske forsvarsundtagelse, at vi ikke kan bidrage til at sende EUstyrker til uroramte og fattige lande. Stabilitet er en forudsætning for, at velstanden i et givet land kan vokse, hvilket igen giver en mindre risiko for, at befolkningen lader sig friste af menneskehandlernes lokkende ord om bedre vilkår i en rigere del af verden. Men dette arbejde er Danmark også afskåret fra at være med til pga. undtagelserne. De ændringer Lissabon-traktaten vil medføre især i forbindelse med politisamarbejdet giver anledning til at tage en fornyet diskussion om de danske EU-undtagelser. Det er mere end 15 år siden, de blev indført, og meget har ændret sig siden - både i EU-samarbejdet og i danskernes holdning til, hvad EU kan og skal bruges til. 7 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Desværre er der udsigt til, at Danmark vil blive kørt ud på et sidespor i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel i Europa. Årsagen er de danske EU-undtagelser: Undtagelsen på området for retlige og indre anliggender (RIA) og forsvarsundtagelsen. Hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får det store konsekvenser for Danmarks muligheder for at deltage i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. For det første vil politisamarbejdet med Lissabon-traktaten blive flyttet fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt og Danmark ikke længere kunne være med i Europol. Det er ikke kun ødelæggende for et dansk ønske om at bidrage til at få bugt med organiseret kriminalitet, det er også usolidarisk over for de andre medlemslande, fordi det potentielt kan blive lettere for organiserede kriminelle at gemme sig i Danmark, når først de er kommet ind i EU. Hvor debatten hidtil har gået mest på, at undtagelserne er skadelige for Danmarks indflydelse i EU, bliver det med Lissabon-traktaten klart, at de også er med til at svække kampen mod organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel. Derfor vil en afskaffelse af undtagelserne sende et stærkt signal om, at Danmark tager kampen alvorligt ved at stå sammen med de andre europæiske lande i forsøget på at komme både årsagerne til menneskehandel og selve den aktive handel med mennesker til livs. Behov for international koordination Som noget relativt nyt er den 18. oktober blevet udnævnt til officiel anti-trafficking-dag i EU. Formålet er, at sætte fokus på metoder til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel på både nationalt og internationalt niveau. Europa-Kommissionens ekspertgruppe om menneskehandel har eksempelvis udarbejdet retningslinier for, hvordan myndigheder i EU's medlemslande identificerer og hjælper ofre for menneskehandel. Det er et kærkomment tiltag, som bør kunne rykke diskussionen om menneskehandel længere op på den politiske dagsorden. Det er positivt, at de europæiske lande samarbejder om at løse et fælles problem. Vi står over for et problem, som landene kun i ringe grad kan løse hver for sig og der er brug for en fælles europæisk indsats. Ud over samarbejdet i EU kræver effektiv bekæmpelse af menneskehandel også en samlet indsats fra de mange internationale organisationer på området: FN, Det Internationale Kontor for Migration (IOM), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet. Hvis vi ikke laver en koordineret indsats, kan konsekvensen blive, at problemet med handlede kvinder skubbes rundt mellem landene. Dermed vil national lovgivning, hvor god den end måtte være, ikke have nogen gavn i den overordnede kamp mod menneskehandel. 8 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Det er en stor debat at tage hul på, og holdningerne er mange. Som denne publikation viser, er der mange forskellige bud på, hvordan man skal komme menneskehandel og tvangsprostitution til livs. Der er ikke noget entydigt svar på problematikken. Til gengæld er denne publikation en samling af holdninger, som når ud i mange kroge af debatten, og som derfor vil vække eftertanke. Rigtig god fornøjelse med publikationen. Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette Frobenius, stand-up-komiker Jeg har længe været en del af debatten om prostitution, og jeg er ikke så lang i spyttet: Jeg mener, at vi aktivt skal arbejde med en holdningsændring, fordi det er absurd, at vi stadig i 2009 kan købe os adgang til et andet menneske. På en konference om menneskehandel og prostitution, som blev afholdt af Europabevægelsen, Europas Kvinders Pris og Europa-Kommissionen, havde jeg fornøjelsen af at være ordstyrer. Det var en spændende - men krævende - opgave. For det var lidt af et hyr at adskille meninger, holdninger, politiske anskuelser og menneskesyn. Uden at træde på nogen. Og der er desværre ingen facitliste. Trukket hårdt op var der på den ene side modstandere af prostitution generelt. Ud fra argumentet om, at hvis der er et marked for købesex, vil der også være en efterspørgsel efter handlede kvinder, der kan tjene (endnu flere) penge til bagmændene. På den anden side stod fortalerne for sexarbejderne, som gerne ser en hårdere sondring mellem - ifølge dem selv - frivillig prostitution og prostitution som følge af menneskehandel. Det sidstnævnte er noget, de også gerne vil være med til at stoppe. Og der er sørme lang vej til enighed, skulle jeg hilse og sige. Jeg kan især godt lide at bringe emnet prostitution op til middagsselskaber. Fordi det er så langt mere interessant at tale om end pensionsopsparinger. Og det giver mere krudt ved bordet. Så jeg starter gerne med at sætte spørgsmålstegn ved myten om, at prostitution er "kvindens ældste erhverv". For den køber jeg simpelthen ikke. På neandertalstadiet havde vi med sikkerhed travlt med andet end at kræve betaling for seksuelle ydelser. For eksempel bare at overleve som art. Derfor - efter min bedste overbevisning - var kvindens ældste erhverv nok jordemoder! Eller kok. Eller pædagog eller SOSU-medarbejder eller konsulent eller coach eller garver af huder og skind. Eller rengøringsmedarbejder eller skraldedame eller sågar pelsbeklædt kaospilot. Eller hjemmearbejdende hustru, frugtavler, dyrepasser eller en, der bare var rigtig god til at lave suppe. Men prostitueret - nej. Pengene var i øvrigt ikke engang opfundet dengang. Så meget kan vi vel blive enige om? 9 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Os, der gerne vil bekæmpe prostitution generelt, bliver ofte skudt i skoene, at vi ikke kan udtale os, fordi vi ikke har prøvet det selv. Hvad er det for noget fis? Jeg har også en holdning til spirituskørsel, hustruvold, rygeregler, værtshusslagsmål og lussinger til børn. Selvom det ikke er noget, jeg selv praktiserer. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for mine synspunkter. Også offentligt! Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur. Samfundets regulering af prostitution har vekslet i historiens løb og veksler stadig fra samfund til samfund. Historisk har tre former for retlig regulering af prostitution været dominerende. De samme tre reguleringsformer genfindes i dagens Europa. Reglementering af prostitution betyder, at der er en statslig regulering af prostitution, så den kan foregå inden for visse rammer, f. eks. offentlige eller private ”bordeller” eller regulerede offentlige områder. Der kan være krav om, at prostituerede skal lade sig registrere og regelmæssigt gennemgå lægeundersøgelser og betale skat. Samtidig opnår de prostituerede visse rettigheder, som gør dem mindre udsatte for udnyttelse. Hverken den prostituerede eller kunden anses som kriminelle. Ni af Europarådets 47 lande, bl.a. Tyskland, Grækenland, Holland og Østrig, har en reglementering af prostitution (jf. Europarådets Parlamentariske Forsamling: “Document 11352, 9. July 2007: Prostitution - which stance to take?”). Abolitionisme. En abolitionistisk regulering er den mest udbredte reguleringsform i Europa, 10 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst idet mere end 20 lande har en sådan tilgang, herunder Danmark. Trods store variationer i landenes lovgivning er det fælles sigte at afskaffe ikke blot udnyttelse af prostituerede ved alfonseri eller rufferi, men prostitution som socialt fænomen. Denne type regulering kriminaliserer ikke den prostituerede, men er repressiv over for prostituerede som gruppe. Samtidig ses de som ofre eller potentielle ofre for udnyttelse, og rufferi er da også strafbart i de fleste europæiske lande. Neoabolitionisme er en betegnelse, der anvendes om kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Den neo-abolitionistiske regulering sigter mod at afskaffe prostitution ved at gøre det strafbart at købe seksuelle ydelser for derved at begrænse markedet. Denne form for regulering af prostitution har hidtil kun været anvendt i Sverige, men vil fra 2009 også blive indført i Norge og har også bred opslutning i det danske Folketing. Prohibitionisme. En prohibitionistisk regulering betyder, at såvel køb som salg, fremme og udnyttelse af seksuelle ydelser er strafbart. En sådan regulering forekommer i dag kun i nogle enkelte europæiske lande, bl.a. i Albanien og Ukraine. En række lande har dog en delvis prohibitionistisk lovgivning, idet det er strafbart at annoncere for salg af seksuelle ydelser. Synet på prostitution og den retlige regulering af den er således meget forskellig i de europæiske lande, og det er næppe sandsynligt, at en fælles europæisk retlig regulering af voksnes (frivillige) prostitution - i modsætning til menneskehandel - vil blive aktuel i en nærmere fremtid. Der er dog i Europarådets Ministerråd enighed om, at køb af seksuelle ydelser hos unge under 18 år bør bekæmpes på grundlag af en nultolerancepolitik. Den retlige regulering af prostitution i Danmark Med ophævelsen af straffelovens bestemmelse om løsgængeri (§ 199) i 1999 blev prostitution afkriminaliseret. Det betød, at det blev straffrit for en person helt eller delvis at forsørge sig ved prostitution. I forarbejderne til lovændringen blev det dog fastslået, at selv om prostitution (salg af seksuelle ydelser) anses som en lovlig aktivitet for den enkelte, var det ikke hensigten at anse prostitution som et lovligt erhverv. Det er dog tvivlsomt, om det faktum, at der skal betales moms og/eller skat af prostitutionsindtægter, er tilstrækkeligt til at anse prostitution som et legalt erhverv. Mens det er lovligt at købe seksuelle ydelser hos en voksen kvinde eller mand, er det i Danmark som i det øvrige Europa strafbart som kunde at have samleje med en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling, jf. straffelovens § 223. Der er almindelig enighed om, at et barn eller en ung under 18 år ikke har kapacitet til at samtykke til prostitution, og betalt seksuel udnyttelse af børn på denne måde derfor bør forhindres. Bestemmelsen har dog haft begrænset anvendelse i praksis, idet der er set få fældende domme for denne forbrydelse. Det er også strafbart at udnytte voksne personer i prostitution på forskellig vis. Ifølge straffelovens § 228 stk. 1 er det blandt andet strafbart at forlede nogen til ”kønslig usædelighed” med andre eller at afholde nogen, der driver erhverv ved prostitution, fra at opgive dette for vindings skyld. Ligeledes er det ifølge § 228 stk. 1 nr. 3 strafbart at holde bordel. Disse handlinger straffes som rufferi med fængsel op til fire år. Også mellemmandsvirksomhed for vindings skyld og værelsesudlejning til ”erhvervsmæssig utugt” kan være strafbart, jf. straffelovens § 229. Prostitueredes retsstilling i Danmark Regeringens handlingsprogram Et andet liv fra 2005, der bygger på grundlæggende socialpolitiske værdier som selvbestemmelse og værdighed, betragter prostituerede som en socialt udsat gruppe i samfundet. Og i hvert tilfælde en stor gruppe kvinder i prostitution er socialt udsatte (jf. Christensen, G og Barlach, L.: “Prostitution på massageklinikker”, København 2004). De befinder sig en i livssituation, der er svær at styre til egen fordel, og som gør, at de er i overhængende risiko for decideret udstødelse. Flere faktorer fremmer risikoen for udstødelse. Kvinder i prostitution er som gruppe stadig udsat for samfunds- 11 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst I modsætning til bordelvirksomhed er det lovligt at drive en massageklinik. For at være strafbar bordelvirksomhed må udnyttelsen af prostitutionen have et vist omfang, være forretningsmæssigt organiseret og ledes af den, der tiltales for bordeldrift. Eksempelvis kan nævnes en sag, hvor tre kvinder i fællesskab havde en massageklinik, deltog i ”arbejdet” og delte overskuddet. Her fastslog retten, at der ikke var tale om bordeldrift. Modsat kan nævnes en dom, hvor to personer blev dømt for bordeldrift. De havde ført tilsyn med de kvinder, der var på to massageklinikker, og havde dagligt hentet penge hos kvinderne. Det er altså politi og anklagemyndighed, der i den konkrete sag skal føre bevis for bordeldrift. Og det er domstolene, der afgør, om der er tale om strafbar bordeldrift. På den baggrund kan det undre, at Rigspolitiet i “Strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd” fra 2006 nævner, at der findes ca. 700 organiserede bordelvirksomheder i Danmark. Politiet har de seneste år styrket sin indsats mod prostitutionens bagmænd, og det kan da også konstateres, at der har været flere sigtelser og fældende domme for rufferi i de senere år. mæssige stempling og har ringe adgang til social anerkendelse. Individuelt udsætter kvinderne sig blandt andet for at blive koblet af sociale netværk og familierelationer, fordi de ser sig nødsaget til at leve et dobbeltliv. Prostituerede har ligesom andre borgere ret til gratis rådgivning hos kommunen efter serviceloven. I praksis gennemføres opsøgende socialt arbejde blandt andet på massageklinikker som et tilbud til kvinder i prostitution af den centrale institution Kompetencecenter Prostitution i Servicestyrelsen. Enhver der opholder sig lovligt i Danmark og opfylder aktivlovens betingelser har ret til hjælp til forsørgelse - kontanthjælp - fra kommunen. Betingelserne er blandt andet, at personens forhold har ændret sig, så den pågældende ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at ansøgeren ikke kan få sine behov dækket gennem andre ydelser. Borgeren har pligt til at give oplysning om sin (og evt. ægtefælles) formue og indtægter, for at sagsbehandleren kan vurdere, om hun er berettiget til at modtage kontanthjælp og for fastsættelsen af den (jf.“Lovbog nr. 1009 af 24/10/2005 om en aktiv socialpolitik med senere ændringer”). Kvinder i prostitution skal således også oplyse om deres prostitutionsindtægter. Opfylder en kvinde ikke sin oplysningspligt undlader hun at give kommunen nødvendige oplysninger, eller modtager hun mod bedre vidende uberettiget ydelser - skal kommunen, ligesom for andre borgere, afgøre, om hun skal betale hjælpen tilbage. Efter omstændighederne kan kommunen anmelde hende til politiet for groft uagtsomt forsætligt socialt bedrageri (jf. retssikkerhedsloven § 12 b eller straffeloven § 279). Kommunerne har imidlertid forskellig praksis med hensyn til at rejse sag mod prostituerede, som ikke har oplyst de indtægter, de har haft ved siden af kontanthjælpen (det ses for eksempel i “Socialrådgivere forskelsbehandler prostituerede”, Information (301008). 12 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst For at modtage kontanthjælp skal ansøgerne, herunder også prostituerede, modtage tilbud om aktivering i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, eller ansættelse med løntilskud (Jf. Loven om aktiv beskæftigelsespolitik § 22). En kvinde, der søger hjælp til forsørgelse ved prostitutionsophør, vil oftest få tilbudt aktivering i en af de nævnte former. Hvis de opfylder de helbredsmæssige betingelser, kan kvinder efter ophør i prostitution også komme i revalidering eller få førtidspension. Ligeledes kan prostituerede opnå sygedagpenge under samme betingelser som andre borgere. Mens prostituerede socialpolitisk ses som socialt udsatte, behandles de (med få undtagelser) i skatte- og momslovgivningen som erhvervsdrivende. En indehaver af en massageklinik betragtes skattemæssigt som en liberal erhvervsdrivende og skal betale skat (jf. Østre Landsrets dom i Tidsskrift for Skatteret 1998.457, som fastslog, at indtægter ved prostitution er skattepligtige) og moms, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. om året (Jf. momsloven og Landsskatterettens afgørelse af 30. oktober 2002). Indehaveren af en massageklinik har også en række fradrag for driftsomkostninger i overensstemmelse med reglerne for liberalt erhverv. Og indtægter fra prostitution betragtes i lighed med alle andre indtægter som skattepligtige. Skattevæsnet og de sociale myndigheder gennemfører jævnligt kontrolbesøg på massageklinikker for at sikre, at der ikke arbejdes sort og begås socialbedrageri. Politiet samarbejder også med skattevæsnet om at gennemføre razziaer på massageklinikker som led i sin indsats mod prostitutionens bagmænd. At prostitution kun i skattemæssig henseende betragtes som et erhverv betyder, at kvinder i prostitution er afskåret fra at opnå ydelser, som forudsætter, at man har tilknytning til arbejdsmarkedet eller har status som selvstændig erhvervsdrivende. Prostituerede kan ikke optages i en arbejdsløshedskasse eller modtage dagpenge ved arbejdsløshed. De er også udelukket fra orlovsydelser og adgang til efterløn. Der er dog intet til hinder for, at en kvinde i prostitution opretter en privat pensionsordning eller lignende sikring. Retligt set kan kvinder og mænd, der har lovligt ophold i landet, således legalt prostituere sig i Danmark. Prostituerede er ligestillede med andre borgere, både social- og skatteretligt og i andre retlige henseender. De kan dog som nævnt ikke opnå arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, da prostitution ikke er anerkendt som et erhverv eller arbejde. Menneskehandel De centrale retskilder i indsatsten mod menneskehandel i Danmark er FN's Konvention om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, den tilhørende protokol om bekæmpelse af menneskehandel (Palermoprotokollen), EU-lovgivningen mod menneskehandel (især Rådets direktiv 2004/81/EC af 29/4 2004 om opholdstilladelse til tredjelandes borgere, som er ofre for menneskehandel og Rådets rammeafgørelse af 19/7 2002 om bekæmpelse af menneskehandel), straffelovens § 262 a om menneskehandel og Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel (nr. 197). Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007 - 2010 fastlægger en bredspektret indsats mod menneskehandel og tilbud til potentielle og identificerede ofre. Tilbuddene, der koordineres af Center mod Menneskehandel i Servicestyrelsen, omfatter blandt andet op til 100 dages ophold i et krise- eller beskyttelsescenter, hvis personen samarbejder om forberedt hjemsendelse. Under opholdet kan personen få kortere kompetencegivende kurser, sundhedstilbud i form af læge-, tandlæge- og psykologbehandling og om nødvendigt hospitalsindlæggelse. Derudover kan personen få information om sine rettigheder, juridisk rådgivning og evt. advokatbistand. Hvis en (voksen) person samarbejder om forberedt hjemsendelse, sker det i samarbejde med organisationer i hjemlandet og omfatter blandt andet informationer om mulighederne i hjemlandet, udfærdigelse af rejsepapirer, evt. ledsagelse på rejsen, modtagelse af en organisation/NGO i hjemlandet, hjælp til ophold, behandling og igangsættelse af alternativ forsørgelse og reintegration i hjemlandet. Hidtil har den danske indsats mod menneskehandel overvejende rettet sig mod handel med kvinder (og børn) til prostitution. Derfor findes der ringe viden om eventuelle andre former for menneskehandel til Danmark. 13 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Straffelovens bestemmelse bygger på Palermoprotokollens definition af menneskehandel. Efter § 262 a skal der være foretaget en handling (rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterfølgende modtage en person), hvor der anvendes eller har været anvendt en af de former for strafbar tvang, som er nævnt i paragraffen, og formålet skal være udnyttelse for at opnå økonomisk vinding. Udnyttelsen kan ske ved rufferi efter straffelovens § 228, ved tvangsarbejde, ved slaveri eller slaverilignende forhold eller ved fjernelse af organer. Hvis den person, der udsættes for menneskehandel, er under 18 år, kan der straffes for menneskehandel, selv om der ikke har været anvendt de nævnte tvangsmidler. Det er tilstrækkeligt, at der er tale om en af de nævnte handlinger. Straffen for menneskehandel er fængsel op til otte år. Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel (“Council of Europe Treaty Series - no. 197”) er det første retligt bindende instrument, som anerkender menneskehandel som en menneskerettighedskrænkelse og som en forbrydelse mod personers værdighed og integritet. Konventionen omfatter alle ofre for menneskehandel. Det er således den eneste konvention, der definerer ofre for menneskehandel som enhver person, der er udsat for menneskehandel som defineret i konventionen, uanset om offeret har givet samtykke til udnyttelsen eller ej. Konventionen omfatter alle former for udnyttelse herunder seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri og fjernelse af organer. Europarådets konvention omfatter både national og transnational menneskehandel, uanset om den er eller er forbundet med organiseret kriminalitet eller ej. Europarådets konvention rummer den mest vidtgående pligt til at beskytte (potentielle) ofre i en konvention. Den fastslår, at stater, der har ratificeret den, må anerkende ofre for menneskehandel som sådanne og ikke behandle dem som illegale migranter eller kriminelle. Den giver ofre for menneskehandel ret til en minimum 30 dages refleksionsperiode til at tage stilling til, og de vil samarbejde med myndighederne. Hvis deres personlige situation nødvendiggør det, eller hvis de vil samarbejde med myndighederne i forbindelse med en straffesag mod menneskehandlerne, kan de få forlænget deres ophold. Konventionen fastslår også ofres ret til medicinsk og psykologisk bistand og støtte, lægehjælp, rådgivning og information og ophold under sikre former med respekt for offerets privatliv samt beskyttelse under retssagen og ret til kompensation. 14 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Konventionen stiller endvidere krav til staterne om at foretage oplysnings- og holdningsdannende kampagner for at forebygge menneskehandel og tilskynder til samarbejde mellem stater, NGO'er og civilsamfundet om bekæmpelsen. Et uafhængigt monitoreringsorgan skal sikre, at konventionen gennemføres effektivt i de stater, som har ratificeret den. Indtil udgangen af november 2008 har 19 lande (herunder som nævnt Danmark) ratificeret konventionen, og 21 lande har underskrevet den - en principiel, men ikke bindende opbakning. Man kan håbe, at alle Europas lande, og andre lande - idet konventionen også er åben for ratifikation af lande uden for Europarådet - vil tilslutte sig konventionen. Det ville give mulighed for en samordnet og menneskerettighedsbaseret bekæmpelse af menneskehandel i hele Europa. Aggression og seksualitet Birgit Petersson, psykiater og lektor ved Enheden for kvinde- og kønsforskning, KU Fotograf: Jo Selsing Når prostitution har været diskuteret og henholdsvis legaliseret og forbudt gennem årtusinder, er det givet fordi, det rammer noget dybt i mennesker. Det vil jeg komme ind på i det følgende. Jeg vil ikke komme ind på den mandlige prostitution i dette indlæg, fordi hovedtemaet er ”trafficking”, dvs. handel med mennesker hen over landegrænser. Da det fortrinsvis kvinder og halvstore piger, der handles til prostitution i de nordiske lande, skubbes de prostituerede mænd i baggrunden. Men i relation til prostitution, er det vigtigt, at de ikke glemmes i øvrige sammenhænge. Det er også vigtigt at huske, at både prostitution og menneskehandel ikke kun er et europæisk, men et verdensomspændende fænomen. Menneskehandlen til prostitution foregår dels for, at mænd kan få deres seksuelle behov tilfredsstillet, og dels fordi, der er mange penge at tjene for bagmændene. Årsager til handel med kvinder Det betyder ikke, at der ikke er enkelte kvinder, der ”overlever” psykisk og fysisk med prostitution som erhverv. Men for mig er det vigtigt at pointere, at alene det, at man ikke åbenlyst kan være sit erhverv bekendt og må skjule sin identitet, er et klart tegn på, at det er en sårbar situation for selv de stærkeste af kvinderne. Den mandlige socialisering og sexkøb I dag er vi i en situation, hvor mange unge mænd i 15 - 19-årsalderen angiver, at det er i orden at købe sig til sex. I en af de nyeste undersøgelser angav 23 pct. af drengene, at de syntes det var i orden at gå til en prostitueret, mens 30 pct. angav, at det overvejende er i orden at købe sex (Velfærdsministeriet, København 2008). Andre undersøgelser viser, at ca. 14 pct. af danske mænd oplyser, at de har haft sex med en prostitueret. Gennem mit forskningsarbejde om kønnenes adfærd og kønsrolle stereotypier har jeg været nødt til at stille dette spørgsmål: Kan der være en sammenhæng mellem, hvordan den mandlige socialisering og seksualitet beskrives og udøves af nogle, og det, at der findes købesex? En kønsrollestereotypi er et karikeret billede af henholdsvis en mand og en kvinde. De stereotype forventninger, som vi alle er prægede af, går altså begge veje. 15 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Ud over behovet for seksuelle ydelser er en af de bagvedliggende årsager til, at denne handel finder sted, fattigdom. Blot fra de senere år findes der dokumentation om sammenhæng mellem fattigdom og prostitution fra så forskellige lande som Kina, Nigeria, Indien, Botswana, Swaziland og de skandinaviske lande (f.eks. Fang X. et al.: “Profile of female sex workers in a Chinese county: does it differ by where they came from and where they work?”, World Health Popul 2007; 9:46-64). Desuden øger fattigdom risikoen for, at kvinderne lader sig købe til sex uden beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme. Prostitution medfører også andre skader, både fysiske og psykiske: Angst, depression, følger efter vold, graviditeter og aborter, blot for at nævne nogle få (f.eks. Van Wesenbeeck I, et al.: “Professional HIV risk taking, levels of victimization, and wellbeing in female prostitutes in the Nederlands”, Arch Sex Behav 1995; 24:503-15). Forventningen til en mands seksualitet er, at han er potent, uanset virkeligheden. Wulff og Morgenthaler havde for nyligt et lille eksempel på det i deres tegnede kommentar til livet i Politiken. De lod lidt kætterisk Gud sidde på en sky og græmmes over, at han ikke kunne få rejsning. Han siger til sin kone: “Hør, skatter… Det kan ske for alle mænd…”. ”Måske, svarer hun, men du er Gud”. På denne måde får de indflettet, at det ikke alene er begges forestilling om den potente mand, men at manden, også i hendes øjne, er ophøjet over kvinden - eller rettere, set med Wulff og Morgenthalers øjne. Der findes efterhånden er del undersøgelser i Norden om socialisering (f.eks. Nielsen HB, Rudberg M.: “Historien om piger og drenge”. Gyldendal, København 1992), men langt den største kilde til information er fra amerikanske undersøgelser. Selv om der er forskelle mellem kulturerne, er der ingen tvivl om, at vi er meget påvirkede af den amerikanske kultur. Derfor er den meget langt hen ad vejen også dækkende for den europæiske kultur. Blandt andet har det danske samfunds deltagelse i krige i det tidligere Jugoslavien og nu i Mellemøsten og Afghanistan vist et billede af socialiseringen af mænd, som i en række sammenhænge er sammenfaldende med den amerikanske (Arcel L.T.: “War violence, Trauma and the Coping Process. Armed conflict in Europe and survivor response”. Rehabilitation Center for Torture Victims. Copenhagen 1998). Den socialisering, der finder sted, skriver blandt mange andre Eileen Zurbriggen, opmuntrer mænd til en adfærd, der gør, at de uanset klassetilhørsforhold kan blive potentielle udøvere af en aggressiv adfærd og overgreb på andre. Dette inkluderer: 1) opmuntring til dannelse af hierarkier og hakkeorden, 2) opmuntring til at tegne et billede af andre, her kvinder, som de svage, 3) hindring af mulighed for empati og det at udtrykke andre følelser end vrede samt 4) at aktion og udadrettethed fremmes frem for refleksion og dermed introspektion. 16 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Denne karakteristik kan vises i mange sammenhænge. Den er ikke mindst tankevækkende i laboratorieforsøg, som nu er blevet udført mange gange, med normale, veluddannede unge mænd. I løbet af kort tid bliver de undertrykkere, som ofte udøver vold mod den eller dem, de undertrykker. Undersøgelserne er kun lavet på mænd. For at opsummere: Det stereotype billede af manden er, at han skal have den udadfarende kraft, have en stor potens og ikke en seksuel “lyst”, men et “behov”, der skal tilfredsstilles her og nu. Denne stereotypi forbindes ofte med fantasien om testosteronbomben og manden med hår på brystet. Intet er mere forkert, for jo højere den normale testosteronproduktion er, desto mindre er potensen og desværre ofte også intellektet. Stereotyperne lever ikke op til virkeligheden Mange usikre mænd søger at leve op til det stereotype billede af den potente mand ved at bruge anaboliske steroider. Så hvis aggressionen ikke allerede var der som en følge af et højt testosteronniveau, så kommer den som den mest kendte bivirkning af steroiderne. En parallel til dette er rockerne, der bestemt ikke er særlig mandige, når man har dem på tomandshånd, men som søger at undslippe usikkerheden ved at få en stor krop, påberåbe sig retten til at slå ihjel samt ved at være en del af en gruppe, som ikke mindst tjener til at understøtte deres image som “rigtige mænd”. Dette stereotype billede svarer bare ikke til den virkelige verden. Ikke desto mindre synes det som om, at der netop nu er talmæssigt flere, både unge og lidt ældre, der er usikre på deres kønsidentitet. Og igen er det oftest det stereotype billede af manden, som den usikre vælger at identificere sig med: Den, der tilsyneladende har magt over situationen. Udsagn som disse får ofte mennesker til at gå i forsvarsposition og benægte, at forholdene er som beskrevet. Man ønsker kun at se det politisk korrekte: At kvinder og mænd er ligeværdige, og at vi i vores del af verden har ligestilling fuld ligestilling. Men laver man forskning, hvor man iagttager adfærden, tegnes der et helt andet billede af forholdet mellem kønnene. Det er let at være politisk korrekt, når man taler om adfærden, i handling er det langt sværere. Skuespilleren Søren Fauli kom for nylig til at sige tingene lige ud i en kronik i Politiken (301008). Han anfører bl.a. at han ikke kun er træt af ligestillingen - han er vred. Et andet sted anfører han “manden ønsker ubevidst, at kvinden skal være lidt afhængig af ham, for så kan han holde på hende. Derfor er det vigtigt for manden at tjene gode penge. Hun skaber liv, han skaber rammer.” At der er en stigende usikkerhed hos grupper af ikke mindst unge i disse år er ikke mærkeligt. Balancen mellem kønnene har nemlig forskubbet sig, efter at kvinder er blevet økonomisk uafhængige af manden. Vi ser usikkerheden hos kvinderne i forekomsten af spiseforstyrrelser, som er en parallel til misbrug af anaboliske steroider hos mændene. “Rigtige” mænd skal fylde, “rigtige” kvinder skal ikke fylde. Usikkerhed og aggression Det forhold, at der er penge mellem den prostituerede og brugeren, gør måske usikkerheden lidt mindre, men ikke aggressionen. Det er en kendt sag, at man får en ejerfornemmelser over for det, man køber - og køber man på grund af usikkerhed, er aggressionen erfaringsmæssigt stor. Jeg kan ikke lade være med at trække en parallel til husmoderen, der var økonomisk afhængig af ægtefællen og betalte ved at lade sig bruge med de mange problemer, det medførte. Vi kender det fra romaner af hjemlige forfattere f.eks. Tove Ditlevsen, men en af de bitreste, men desværre også meget realistiske beskrivelser af dette, finder vi i nobelprismodtageren Elfride Jelineks roman “Lyst”. I ægteskaber, hvor kvinder er økonomisk afhængige af manden, bliver kvinder i mange tilfælde verden over, uanset social klasse, udsat for vold og udnyttelse med mange fysiske og psykiske lidelser i kølvandet. Det er forhold, som først er ved at blive ændret, efter at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Men selv her er det svært. 17 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Flere forskere, bl.a. den tyske seksualforsker Gunter Schmidt, har i sine undersøgelser vist, at der er en stor usikkerhed hos unge, ikke mindst mænd, i forhold til seksualitet (Schmidt G. har skrevet en lang række bøger og artikler på tysk, hvor enkelte er oversat til dansk f.eks. “Hvad skete der med seksualiteten?”). I usikkerheden ligger angsten for ikke at kunne gennemføre et samleje, især når der er følelser involveret. Nogle unge mænd bruger en anden ung pige end hende, han er forelsket i, til det første samleje. For i forhold, hvor det virkelig gælder, og hvor der er følelser på spil, er det svært ikke at skulle være en ”rigtig” mand; ham med potens. En anden løsning på usikkerheden er, når den unge vælger at gå til en prostitueret. Det underbygges også af idealiserede beretninger om den prostituerede, som den, der uddanner den unge til at være et seksuelt væsen. Men problemet er, at det netop er usikkerheden, der skal kunne rummes og løses, ellers bliver man drevet til den stereotype løsning: Manden som aggressor. Endnu et eksempel på konsekvenserne af usikkerheden end det ovenfor skitserede, er det alt for store og helt unødvendige forbrug af potensmidlet Viagra blandt ganske unge (Lægemiddelstyrelsen, København 2005). I forhold til den prostituerede er det også vigtigt at pege på, at volden kommer fra mange kanter. Den engelske forsker Tim Rhodes og hans medarbejdere har for nylig påpeget vold, ydmygelser og krav om seksuelle ydelser, der forekommer fra politiets side (Rhodes T, et al.: “Police violence and sexual risk among female and transvestite sex workers in Serbia”. BMJ 2008;337:560-63). Deres undersøgelse er fra Serbien, men der er ingen grund til at tro, at det er et lokalt fænomen. Kriminalisering af sexkøb er ikke vejen frem Når vi taler om prostitution, er vi derfor nødt til at inddrage socialiseringen af mænd og mænds seksualitet på godt og ondt. Men seksualiteten mellem ligeværdige mennesker er meget mere nuanceret, end den, som vi får indtryk af gennem medierne. Ikke mindst gennem pornografien, som mænd i usikre situationer tyr til. Vil man se en fremragende beskrivelse af seksualiteten set med mænds øjne, kan man igen gå til Elfriede Jelinek, nemlig til hendes roman “Spillelærerinden”, hvor hovedpersonen har fået ødelagt sin følelse af identitet af et alt for tæt forhold til moderen og derfor må gå ud i verden og opleve, hvad seksualitet er. Det sker bl.a. gennem pornofilm. Men i modsætning til pornoens aggressive seksualitet indeholder seksualiteten mellem ligeværdige ømhed, lyst, intimitet, kærtegn, nysgerrighed, respekt, venskab, tiltrækning, usikkerhed, fasthed, tillid, seksuel tilfredsstillelse og meget andet. Den kan også indeholde voldsomhed, men ikke uden gensidig respekt og tillid. I nogle lande har man valgt at kriminalisere køberen af seksuelle ydelser, men jeg mener ikke, som man måske allerede har forstået, at det er vejen frem. Ikke alene i hvert fald. Det er socialiseringen af manden som aggressor, der skal ændres. Ligesom det er vigtigt at arbejde på, at det skal være socialt tilladt for både mænd og kvinder at være usikre. Usikkerheden er netop god at bruge i en modningsproces. 18 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Tilbage står, at man er nødt til at gøre noget ved prostitution. Den er ydmygende for den prostituerede, selv om jeg ved, at mange vil forsvare den. Ikke mindst de, der er vendt tilbage til prostitutionen, fordi det var lettere eller måske endda kun muligt at opretholde en rimelig levestandard gennem prostitution. Det er og bliver sociale løsninger, der skal på dagsordenen. Prostitution medfører samlet for mange skader. I disse tider med fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø ville enhver adgang til prostitution blive lukket fra samfundets side på grund af helbredsskadende virksomhed, hvis man tog det, man siger om arbejdsmiljø alvorligt. Når det kommer til menneskehandel, er det ikke en løsning enten at sende kvinderne hjem eller tilbyde dem et kortvarigt ophold i Danmark, som det regelmæssigt sker. Det skete for nyligt med 13 Nigerianske kvinder (Politiken 141008). Der er nemlig ikke noget at vende tilbage til. Angiver de, hvem der fik dem hertil, slipper de aldrig ud af bagmændene greb. Så selvfølgelig kan de ikke det. Men her er det også vigtigt at huske, at de økonomiske bagmænd er både mænd og kvinder. Mænd er ikke de onde, og kvinder er ikke de gode. Økonomisk udnyttelse og kriminalitet findes hos både kvinder og mænd, selv om mænd fører talmæssigt an. Menneskehandel er et socialt og menneskeligt problem, der skal løses. Det haster. Menneskehandel og prostitution - ikke altid to sider af samme sag Inge Dahlgaard, formand, Europas Kvinders Pris Europas Kvinders Pris er en europæisk organisation, der hvert år vælger en kvin- de, som modtager Europas Kvinders Pris. Fokusområdet i år er handel med mennesker, ikke mindst kvinder og børn - også betegnet trafficking. I Danmark blev modtageren af prisen i 2008 filminstruktøren Anja Dalhoff. Det var indlysende i år at give prisen til en kvinde, der foruden at have levet op til de fundamentale kriterier for at modtage prisen også har ydet en indsats for at sætte fokus på menneskehandel. Og det har Anja Dalhoff. Modtageren af Europas Kvinder Pris 2008 I sine film sætter Anja Dalhoff fokus på menneskehandel. Ikke blot i Danmark men også på europæisk og globalt plan. Hendes arbejde falder godt i tråd med Europarådets konvention mod menneskehandel, der trådte i kraft den 1. februar 2008. Konventionen er en omfattende traktat, der sigter på at forebygge menneskehandel, beskytte ofre for menneskehandel i henhold til menneskerettighederne og retsforfølge menneskehandlere. En anden bemærkelsesværdig film om menneskehandel, som Anja Dalhof har instrueret, er “Natasha is not for sale”. Hvor “Trapped” fortæller, hvordan det kan gå handlede kvinder, er “Natasha is not for sale” en forebyggende film, som viser, at det er muligt at få hjælp, inden man falder i menneskehandlernes kløer. Filmen vises nu i Ukraine, Hviderusland og Moldova, som alle er lande, hvor menneskehandel florerer. Den bliver vist af frivillige ude i landsbyerne, og den giver de unge dér nogle redskaber til at gennemskue, om eventuelle jobtilbud er falske eller rigtige. Den bidrager også til at bevidstgøre de unge om, hvilke risici trafficking indebærer med hensyn til tvunget arbejde i landbrug, byggeri, tiggeri og prostitution. Via sit medium, dokumentarfilmen, fortæller Anja Dalhoff stærke historier, som kan nå andre målgrupper end det er typisk muligt at nå med det skrevne sprog. Der er mange mennesker i verden af i dag - også i Europa - som har svært ved at læse, men billederne kan de forstå. Og det er særligt disse mennesker, som er i risikogruppen for at blive menneskehandlet. I den forbindelse er det værd at nævne, at Anja Dalhoff undgår en forenklet fremstilling af menneskehandel. Hun har forståelse for, at det er et dybt kompliceret problem, som ikke har lette løsninger, og at de løsninger, der skal findes, skal gå på tværs af nationale grænser. 19 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Anja Dalhoff har i samarbejde med det britiske film- og produktionsselskab Journeyman Picture lavet en udvidet udgave af sin film ”Når månen er sort”. Filmen fik navnet “Trapped”. Her ser vi stærke - for ikke at sige uafrystelige - billeder af ofre for menneskehandel i København, Spanien og Nigeria. Journeyman Picture sagde om denne film: “Hvis du kun skal se én film i år, så se denne.” Og filmen er blevet set af mange. Den er blandt andet blevet vist på CNN i serien Worlds Untold Stories, og derudover er den solgt til norsk, finsk, hollandsk, italiensk og polsk TV. Filmen har også været på filmfestival i Göteborg og Estland, og den er blevet vist for 300 baltiske politifolk på en konference i Finland. Menneskehandel og prostitution - ikke altid det samme Menneskehandel kan i visse tilfælde kædes sammen med prostitution, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at prostitution ikke altid sker under tvang. Derfor bliver man nødt til at adskille debatten om menneskehandel fra den generelle debat om prostitution. Man må på den anden side heller ikke være blind for, at prostitutionsmarkedet er et af de store afsætningssteder for menneskehandlere. Derfor er især to spørgsmål vigtige at stille i debatten om menneskehandel og prostitution. Det første er, hvilke berøringspunkterne der er mellem menneskehandel og prostitution er. Det andet er, om prostitution kan forenes med nutidens danske og europæiske menneske- og kvindesyn. I den danske debat bliver menneskehandel og prostitution ofte gjort til to alen ud af et stykke. Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Menneskehandel er normalt knyttet til organiseret kriminalitet. Derfor indeholder FN's konvention mod transnational organiseret kriminalitet fra 12. december 2000 den såkaldte Palermo-protokol, der har til formål at bekæmpe menneskehandel. Protokollen definerer menneskehandel som det ”at rekruttere, transportere, overføre, udskibe eller modtage personer ved hjælp af trusler, brug af magt eller andre former for tvang, bortførelse, svindel, skuffelse, magtmisbrug, eller misbrug af sårbarhed, afgivelse eller modtagelse af betaling eller andre goder for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person med henblik på udnyttelse. Udnyttelse inkluderer som minimum udnyttelse til prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvunget arbejde eller tjenesteydelser, slaveri, trældom eller fjernelse af organer.” Hvad kendetegner prostitution? 20 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Hvad er så kendetegnende for prostitution, og hvilke forhold adskiller prostitution fra andre seksuelle forbindelser? Hovedkriteriet for prostitution er ifølge Margaretha Järvinen, Helsingfors, at der er tale om et “kommercielt fænomen”: Uden et økonomisk element kan man ikke tale om prostitution. Margaretha Järvinen stiller desuden følgende kriterier op: • Promiskuitet - kønsligt samliv i flæng. Men især siden 1970'ernes seksuelle frigørelse er dette ikke kun forbeholdt prostituerede. • Ikke-selektivitet. I denne tankegang er det kun kundens vilje og evne til at betale, der er afgørende. Meget peger imidlertid på, at mange prostituerede er særdeles selektive, f.eks. i forhold til etnicitet, seksuelle præferencer, socialt tilhørsforhold, udseende eller lignende. Samme former for selektivitet kan desuden tillægges kunderne. Så megen prostitution vil faktisk være præget af en stor grad af selektivitet. • Tilfældighed/kortvarighed. Dette kriterium kan imidlertid kritiseres, fordi mange prostituerede har stamkunder. Prostitution kan også række ud over den tid, den seksuelle forløsning kræver - f.eks. i form af betalte restaurationsbesøg og/eller rejser. Megen gadeprostitution er dog kendetegnet ved netop dette kriterium. • Mangel på “følelsesmæssigt engagement”. Dette kriterium for prostitution kan også tilbagevises. Forholdet mellem den prostituerede og kunden - særligt i forbindelse med stamkunder - kan være forbundet med ægte følelser: Omsorg, varme, forelskelse - både fra den ene og den anden parts side. Man kan altså påpege flere problemer i forbindelse med de traditionelle kriterier for prostitution. Men det kommercielle kriterium kan man ikke komme udenom. De øvrige fire kriterier er dog ikke uden betydning i og med, at de præger diskursen om prostitution og den sociale virkelighed, som mange prostituerede befinder sig i, ligesom de influerer både forskning og politik. Man kan altså konkludere, at begrebet prostitution er relativt, samtidig med at det i nutidens Danmark, Europa og verden er et fænomen, som indeholder stor kompleksitet. En kompleksitet, der kun i ringe grad tages højde for i den danske debat. Berøringspunkterne mellem menneskehandel og prostitution. I Danmark er prostitution i sig selv ikke kriminelt. Det kriminelle element opstår, hvis der er bagmænd bag, der tjener penge på andres seksualitet. Det er altså hverken de prostituerede eller kunderne, der er lovbrydere, men derimod de bagmænd, som tjener penge på prostitutionen. Men hvornår overlapper menneskehandel og prostitution hinanden? Det sker, når en kvinde, en mand eller et barn, der er offer for menneskehandel, bliver handlet med henblik på at sælge seksuelle ydelser, altså bliver tvunget til at prostituere sig. Der er i Danmark almindelig enighed om, at menneskehandel, herunder prostitution, der hidrører derfra, skal bekæmpes. Disse prostituerede opfattes som ofre og skal ikke sættes i bås med illegale indvandrere. Hvad enten de kommer fra Østeuropa, Asien eller Afrika skal de, når de bliver identificerede, have hjælp, fordi de er havnet i en situation, de ikke selv kontrollerer. Når dette kan bevises, skal de have hjælp. En hjælp, der vel at mærke ligger udover at blive sat på et fly til deres hjemland, hvorefter det hele starter forfra. Ud over ”de rene ofre” findes der en anden kategori, som består af bevidste, selvstændige personer, der kommer hertil med åbne øjne, velvidende at de vil opholde sig illegalt og ernære sig ved prostitution samt at en væsentlig del af deres fortjeneste vil tilfalde bagmænd. Når de anser det valg som det mindst dårlige alternativ, så underbygger det, at de er i en ekstrem situation. De kommer til Danmark og arbejder som prostituerede for at kunne sende penge hjem til deres familier og forbedre familiernes og deres egne fremtidige muligheder. De opfatter ikke sig selv som ofre. I stedet handler de ved at sælge deres kroppe for at ændre på et liv, som vi i Danmark har svært ved at håndtere - nemlig en håbløs livssituation, der har rod i urimelig fattigdom i deres hjemlande. Prostitution og kvindesyn Et andet vigtigt spørgsmål, man bør inddrage i prostitutionsdebatten er: Hvordan passer prostitution sammen med nutidens danske og europæiske menneske- og kvindesyn? I Europa er nutidens kvindesyn overordnet set identisk med menneskesynet: Kvinder og mænd anses for fuldgyldige samfundsborgere med samme rettigheder og pligter. Europas værdigrundlag er forankret i verdslige samfund, der hviler på kapitalisme, demokrati, individualisme og ligestilling. Kvinder er ikke længere hverken mænds eller andre kvinders ejendomme og handelsvarer. Som selvforsørgende kan kvinder nu til dags selv vælge, om - og i så fald i hvilket omfang - de vil knytte deres liv til en mand. Både i og uden for ægteskabet har kvinden rådighed over sin egen krop seksuelt, men også i forbindelse med om hun vil have børn, og i givet fald hvor mange, kan hun selv bestemme. Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst En tredje kategori er den ikke tvungne prostitution, hvor kvinder i Danmark prostituerer sig af forskellige årsager. Her anses prostitutionen for at være et ønskværdigt alternativ i forhold til andre erhverv, f. eks. kassedame. Halvdelen af de prostituerede i denne kategori er fra udlandet, og escort-arbejde hører blandt andet til i denne kategori. En del af denne gruppe er i dag organiseret i Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO), der arbejder for, at sexarbejde skal gøres til et erhverv på linje med alle andre med de dertil hørende rettigheder og respekt. 21 At borgerne i et demokratisk samfund som udgangspunkt har ret til at bestemme over deres eget liv og egen krop understøttes blandt andet af bestemmelserne i den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og i Kvindekonventionens artikel 6: ”De deltagende stater skal tage alle forholdsregler, herunder gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution”. Hertil kommer den menneskelige værdighed, der ifølge EU's Charter er en grundlæggende rettighed, altså en grundværdi, som staterne har pligt til at beskytte. Med den menneskelige værdighed har vi at gøre med en størrelse, som vi ikke altid har haft. Vi har altid haft menneskehandel, vi har altid haft prostitution. Vold mod børn accepteres stadig mange steder i verden, men hos os er dette onde nu afskaffet. Vi havde patriarkatet. Det eksisterer stadig mange steder i verden, men i vor del af verden er det afskaffet. Nora gik fra sit dukkehjem, fordi hun ikke kunne udholde sin situation, et afhængighedsforhold, hvor hendes mand definerede hendes udfoldelsesmuligheder. Var Nora prostitueret? Nej, hun var lovligt gift og levede op til tidens normer, men hun var ikke tilfreds med at være underkastet sin mand med hans luner og bedreviden. Hun valgte at gå og var dermed en forløber for kvindernes frigørelse. Hvordan bør der ske i fremtiden? 22 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Som ovenstående viser, må man altså skelne mellem tvangsprostitution og prostitution som valg. Den første form knytter sig utvetydigt til menneskehandel og er dybt kriminel. Den anden form er derimod mere vanskelig at kategorisere, da den kan dække over meget forskelligartede valg. Tvangsprostitution kræver et grænseoverskridende samarbejde, mens prostitution som valg derimod i langt højere grad er et nationalt anliggende. Dertil kommer diskussionen om kriminalisering af kunder, som i høj grad beror på holdninger i befolkningen. Her spiller menneskesynet blandt andet ind: Er det foreneligt med den menneskelige værdighed at leve af at sælge sig selv? Vi kan se, at man nu kriminaliserer prostitutionskunderne i Sverige og Norge, mens det ikke er tilfældet i Danmark. Hos os er prostitution så accepteret, at 14 pct. af alle mænd har været kunde hos en prostitueret. Der er altså en betydelig efterspørgsel på prostitution. En efterspørgsel, der både giver kundegrundlag for dem, som har valgt prostitution, men som samtidig er med til at skabe grobund for menneskehandlere, som tjener på tvangsprostituere andre mennesker. I dagens Danmark er prostitution en meleret affære: Det er ikke forbudt at være prostitueret, og det er ikke forbudt at være kunde til en prostitueret. Men prostitution er ikke et lovligt erhverv. Der er hverken næringsbrev eller elevpraktik. Til gengæld skal de prostituerede betale skat af deres indkomster. Som erhverv kan prostitution sammenlignes med daglejere og personer, der gør rent i private hjem. Der er i Folketinget ikke for tiden flertal for, at sexkøb skal gøres ulovligt i Danmark. Men hvad enten prostitution er illegal eller legal lige nu, så er der behov for en række gedigne sociale foranstaltninger, der kan hjælpe de kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution, så de kan realisere dette ønske. Vi skal kunne genkende os selv i debatten Susanne Møller, formand, Sexarbejdernes Interesse Organisation I denne publikation bidrager jeg som repræsentant for Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO). Jeg er ikke en repræsentant for den lykkelige luder. Det er et begreb, som ingen af os bruger om os selv. Som alle andre har vi gode og dårlige dage, og vi har gode og dårlige tider i vores liv. Men som alle andre træffer vi også vores egne valg i livet, og det er det, vi kræver respekt for. Det er i bund og grund derfor, SIO blev stiftet for godt et halvt års tid siden. Sexarbejdere er begyndt at blande sig i debatten I oktober 2008 var jeg til konference om menneskehandel og prostitution i Stockholm. Der havde jeg den fornøjelse at høre Jeanett Bjørness, der er souchef ved Reden i Århus. Hun efterlyste en mere nuanceret debat. Som hun sagde: “En debat, som dem i prostitution ville kunne genkende sig i.” Den bemærkning, syntes jeg, var utroligt rammende. Indtil for blot et par år siden var der meget få sexarbejdere, der blandede sig i debatten. Kunderne gjorde det heller ikke. Jeg tror, det har noget at gøre med naturen i sexarbejde. Det handler om sex, det er intimt og personligt, og det er meget langt væk fra politik. Men vi kunne se, at der i medierne og politisk var stadigt mere opmærksomhed på vores liv. Og at det blev beskrevet på en måde, som vi slet ikke kunne genkende fra vores hverdag og at det handlede om at gøre vores fag kriminelt. For vores vedkommende er der ikke forskel på om det er køb af sex eller salg af sex, man vil gøre strafbart. Kriminalisering vil betyde at det er sexarbejderne, der må gå under jorden. Problemet er altså, at organisationer og politikere har misbrugt sexarbejde for at fremme deres egen dagsorden. Såkaldte fakta og forskningsresultater flyver rundt i universet, selv om de ikke har nogen som helst forbindelse til virkeligheden. Som Nell Rasmussen meget rammende sagde det på konferencen i Stockholm, så har debatten medført en "videnstømning" på området. Når jeg ser tilbage, så er det den videnstømning, der har generet os, og som i sidste ende er grunden til, at SIO blev stiftet. Vi var nødt til at gøre noget. Videnstømning et problem for debatten Lad mig nævne nogle konkrete eksempler på videnstømningen. SIO har protesteret mod Servciestyrelsen kampagne “Hvem betaler prisen?”. bl.a. pga. et udsagn fra kampagnens hjemmeside: “Næsten alle prostituerede drømmer om at stoppe”. I Servicestyrelsens egen undersøgelse om sexarbejdere på massageklinikker fra 2004 kan man læse, at 34 pct. ikke Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Vi var flere og flere der syntes, at noget måtte gøres. Derfor kom SIO til verden. Vi har naturligvis sat os ind i debatten og den forskning, der henvises til i debatten. Og det står mere og mere klart for os, at problemet hverken er os eller det arbejde, vi har valgt. Problemet er debatten selv. Eller sagt på en anden måde: Problemet er, at sexarbejde er blevet gjort til et instrument i en debat, der handler om helt andre ting - især om ligestilling. 23 overvejer at stoppe, 13 pct. gør det i ringe grad, og 12 pct. gør det i nogen grad. Det svarer vel meget godt til det, man også ville finde i andre brancher, hvis man spurgte. Alligevel siger Servicestyrelsen i sin kampagne, at næsten alle helst vil holde op. I dette tilfælde går Servicerstyrelsen altså bevidst ud og fejlinformerer. De går imod deres egen undersøgelse. Et andet eksempel fra kampagnen er følgende udsagn: “Prostitution rammer de svageste i samfundet, da de fleste prostituerede har haft en hård barndom med vold, misbrug, seksuelle overgreb eller andre former for omsorgssvigt”. Her hævder Servicestyrelsen, at de fleste sexarbejdere har været udsat for seksuelt misbrug eller andre former for omsorgssvigt i barndommen. Det er en påstand, man jævnligt hører i debatten, men der er simpelthen intet belæg for den. Hvis der er 6.000 sexarbejdere i Danmark, er det klart, at nogle af dem har haft en hård barndom, og det vil ofte være dem, som psykologer og socialarbejdere møder. Der er også en amerikansk undersøgelse, der tyder på, at det er mere almindeligt at sælge sex, når man har været udsat for misbrug i barndommen. Men der findes altså ingen undersøgelse, der viser, at sexarbejdere generelt skulle være ofre for omsorgssvigt i barndommen. Et tredje, og mere alvorligt, eksempel fra samme kampagne er dette udsagn: “Prisen for at være prostitueret er ofte angstanfald, depression, søvnbesvær og stress. Lidelser, som man også finder hos torturofre og soldater i krig - psykologer kalder det posttraumatisk stresssyndrom”. Påstanden om, at sexarbejdere får granatchock, stammer fra en amerikansk gruppe af radikale feminister. Det er en påstand, som ingen seriøse forskere bringer videre. Servicestyrelsen har også tidligere advaret mod den, nemlig i redegørelsen om prostitution i Danmark fra 2004. Men fire år senere dukker den pludselig op som et faktum i Servicestyrelsens eget undervisningsmateriale. 24 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst De næste to tilfælde af videnstømning stammer fra Socialdemokraterne. Partiet udgav i 2005 pjecen “Til salg.” Jeg kender ikke til nogen anden udgivelse om sexarbejde, der indeholder så mange fejl og usandheder på så lidt plads. De første linjer i pjecen fortæller, at antallet af sexarbejdere er eksploderet over de seneste 10 - 15 år, så der nu er mellem 4.000 og 8.000 sexarbejdere i Danmark. Det sidste tal har partiet vist selv fundet på. Politiets skøn, som er højt, lyder på 6.000. I begyndelsen af 90'erne talte Socialforskningsinstituttet, hvor mange sexarbejdere der var på arbejde på en almindelig hverdag. Det var mellem 1.600 og 1.900. Men heller ikke dengang var sexarbejderne på arbejde hver dag. Og de tal, vi hører i dag, er for alle sexarbejdere, uanset om de er på arbejde eller ej. Jeg ville ikke have noget imod, hvis antallet af sexarbejdere var eksploderet. Så havde jeg været formand for fagforeningen i en branche i fremgang. Men sådan er det altså ikke. Eksplosionen er alene Socialdemokraternes egen opfindelse. Længere inde i pjecen kan man læse, at 500.000 kvinder og børn hvert år sælges til prostitutionsmarkeder i Europa. Kilden angives til at være International Oranization of Migration (IOM). I et såkaldt faktablad fra 2005 angiver de svenske myndigheder det samme tal med samme kilde. Også talrige andre danske og udenlandske kilder har nævnt det. Der er bare et problem: Nemlig at IOM aldrig har sagt det. Det er simpelthen en myte, der kører rundt, og som ikke vil dø igen. Og det er altså en myte, som Socialdemokraterne har bragt til Danmark. Forkerte oplysninger skaber kløfter Et stort problem ved alle disse oplysninger er, at alle vi, der kender til sexarbejde fra vores hverdag, godt ved, at det er forkerte oplysninger. Jeg tvivler ikke på, at Servicestyrelsen får point hos politikerne, der stort set alle synes, at sexarbejde er noget skidt. Men hos os er det bare med til at gøre Servicestyrelsen utroværdig. Det skaber en kløft i samfundet. Hvis der er en dag kommer et forbud mod prostitution, vil det komme på baggrund af falske informationer, og dem, som forbuddet går ud over, vil vide det. Politikerne - og Servicestyrelsen - bør sætte sig ned og tænke over den fulde konsekvens af denne realitet. Et stykke hen ad vejen er videnstømningen sikkert velment. Det en overdrivelse, at der er en halv mio. ofre for trafficking i Europa, men hvis overdrivelsen er med til at sætte fokus på et alvorligt problem, er det så ikke bare godt? Nej, det er det ikke. Når myten om den halve mio. ofre for menneskehandel ikke vil dø, så viser det, at dem, der bringer myten videre, ikke har gjort sig den umage at spørge IOM selv. Og IOM er altså den største autoritet på det her område. Hvis de have spurgt IOM, havde de fået et andet billede af menneskehandel. For det første ville de vide, at omfanget er langt mindre. For det andet ville de have været opmærksomme på, at betegnelsen menneskehandel dækker over forskellige former for udnyttelse af migranter. Menneskehandel forekommer i sexindustrien, men det forekommer også i andre brancher. Og når det er muligt at udnytte migranter, er det i langt de fleste tilfælde fordi de nærer et brændende ønske om at skabe sig et bedre liv. Langt de fleste er udmærket klar over, at de skal være sexarbejdere der, hvor de rejser hen. Men de er nødt til at komme uden om den lovgivning, der forhindrer dem i at rejse ind i et rigt land og som i mange tilfælde også lægger hindringer i vejen for deres sexarbejde. Så de er nødt til at købe sig hjælp, og det er der, de kan komme i klemme. I dag er der mange, der blander menneskehandel og sexarbejde og det er forkert. Man kan ikke bekæmpe menneskehandel ved at bekæmpe sexarbejde. Det giver bare endnu flere restriktioner, som gør bagmænd - og bagkvinder - endnu mere nødvendige. Men omvendt kan man godt bekæmpe menneskehandel ved at give sexarbejdere flere rettigheder. Det vil gøre det nemmere for vores kolleger fra udlandet at handle på egen hånd, og det vil gøre det nemmere for dem at søge politiets og domstolenes beskyttelse, hvis der alligevel er nogle, der prøver at tjene penge på deres sårbarhed. Det er en simpel sammenhæng, som vi i SIO vil blive ved med at gøre politikerne opmærksomme på, så de kan forholde sig til konkret viden i stedet for agitation fra organisationer, der ønsker forbud. Politikerne er nødt til at indse, at de ikke kan bekæmpe sexarbejde og menneskehandel i samme omgang. De må vælge, om de vil bekæmpe det ene eller andet efter vores opfattelse. I SIO ser vi det i det hele taget som vores opgave at stoppe videnstømningen. Det er ikke nogen nem opgave. Der er stærke kræfter, der arbejder for en kriminalisering. Men omvendt ved jeg, at der er mange, der arbejder for det samme som os. Ikke nødvendigvis på samme baggrund som os, men fordi de, ligesom os, ærgrer sig over niveauet i debatten. På konferencen i Stockholm var det en stor glæde for mig at høre en lang række nordiske forskere, der havde sat sig ind i sexarbejde og menneskehandel, og som vidste, at det var to forskellige ting. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle skrive det her. Men det var i Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Bekæmpelse af sexarbejde mindsker ikke menneskehandel 25 Stockholm, i Sverige, at politikerne kunne lære noget om sexarbejde. Der blev det fremstillet på en måde, som jeg kunne genkende fra min hverdag. Og det er den tilgang, vi mangler i den danske debat. 26 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Bekæmpelse af fattigdom er nøglen til bekæmpelse af menneskehandel Ulla Tørnæs, udviklingsminister (V) På mine rejser i udviklingslandene har jeg set, hvilke barske - og ofte umenneskelige - vilkår, mange kvinder lever under. Vilkårene er mange steder ekstrem fattigdom, som er en medvirkende årsag til, at handlen med mennesker florerer. Her har vi et klart ansvar for at være med til at give kvinderne en bedre og mere produktiv tilværelse. Gennem den danske bistand - med dens fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelsesfremme og støtte til økonomisk vækst - er vi med til at løse det grundlæggende problem bag menneskehandel: Fattigdom. Bekæmpelse af menneskehandel prioriteres i Danmark Bekæmpelse af handel med mennesker er et indsatsområde for Danmark. Det skal der ikke være tvivl om. Det er et problem, der skal tages hånd om både nationalt og internationalt. For menneskehandel kender som bekendt ingen grænser. Politisk sætter Danmark bekæmpelse af menneskehandel på dagsordenen både bilateralt og i internationale fora. Gennem forskellige udviklings- og udenrigspolitiske instrumenter er vi med til at forebygge og bekæmpe handel med mennesker. FN's generalsekretær har for nylig helt rigtigt påpeget, at der er gjort meget både på nationalt, regionalt og internationalt niveau for at bekæmpe handel med mennesker, især kvinder og piger. Men der er brug for mere. Han anbefaler derfor, at der sker en omfattende og koordineret indsats mod menneskehandel og en indsats, der ser på de grundlæggende årsager til, at kvinder og piger handles. Det kan vi kun støtte fra dansk side. Økonomisk giver Danmark støtte til FN's arbejde for at komme menneskehandel til livs gennem sine bidrag til en række FN-organisationer, som aktivt medvirker til at bekæmpe handel med mennesker. Det drejer sig om organisationer som UNHCR, UNFPA, UNIFEM og UNICEF, der alle står helt centralt i den danske udviklingsbistand. Fokus på bagvedliggende årsager til menneskehandel Det er en klar dansk prioritet at bidrage til at støtte konkrete projekter, der kan medvirke til at forebygge og bremse handel med kvinder. Hertil at det vigtigt, at der gennemføres forebyggende indsatser og skabes beskyttede miljøer for børn. Fra dansk side gør vi i høj grad, hvad FN's generalsekretær anbefaler. Vi ser på de bagvedliggende årsager til menneskehandel og stiller skarpt på spørgsmål som: Hvorfor handles mennesker? Og hvorfor kan 27 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst FN's Generalforsamling har på sin dagsorden en resolution om bekæmpelse af handel med mennesker. Her arbejder Danmark aktivt for, at alle medlemsstater tager problemet alvorligt og gør, hvad de kan for at bekæmpe handel med kvinder og piger, og for at bagmændene straffes. Og udfordringen er stor. FN har bedt alle sine medlemslande oplyse, hvilken lovgivning de har på dette område, og hvordan de i øvrigt søger at bekæmpe menneskehandel. Kun 44 lande af FN's medlemslande har svaret. Blandt dem er Danmark. Det betyder ikke, at det kun er disse 44 lande, der tager bekæmpelse af menneskehandel seriøst, men det antyder, at der er behov for mere fokus på området. man lokke kvinder fra Afrika til Europa - hvis de oven i købet ved, at de skal arbejde som prostituerede? Svaret på spørgsmålene er skræmmende ligetil. Handel med kvinder har ofte alt for gode vilkår, hvis mennesker lever i ekstrem fattigdom. Den opstår, hvis kvinderne er presset til ad den vej at skaffe sig selv og deres familier et levebrød. Derfor er det vigtigt, at vi er med til at skabe et stærkt alternativ. Mit budskab er, at bekæmpelse af handel med mennesker også er bekæmpelse af fattigdom og sikring af kvinders rettigheder. Respekt for menneskerettighederne og støtte til demokratisering udgør på mange måder den helt grundlæggende ramme for Danmarks bidrag til bekæmpelse af menneskehandel. I udviklingsbistanden er fremme af respekten for menneskerettigheder og demokratisering på en gang et mål i sig selv og et middel til at opnå en bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom. Arbejdet for ligestilling og kvinders rettigheder er et tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand. Regeringen har i sine udviklingspolitiske prioriteter et klart fokus på at styrke kvinders rettigheder og deres adgang til ressourcer. I mange udviklingslande er kvinder udsat for diskrimination, marginalisering, vold og undertrykkelse, som både krænker deres rettigheder og berøver dem muligheden for at bidrage aktivt til egen og samfundets udvikling. Derfor er kvinder, og piger, mest udsatte i forhold til at blive ofre for menneskehandel. 28 Dansk udviklingsbistand støtter blandt andet gennem Dansk Flygtningehjælp et “Cross Border Protection Network”, der dækker Liberia, Guinea, Elfenbenskysten og Sierra Leone. Vi har også oprettet en gratis hotline og skabt et midlertidigt opholdssted for ofre i Bolivia og gennem Red Barnet forebygger vi handel med børn i Bangladesh. I Cambodia besøgte jeg for nogen tid siden et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Der havde jeg lejlighed til på tomandshånd at høre nogle af pigerne - ja, jeg siger piger og ikke kvinder, for der var tale om teenagepiger - fortælle om, hvordan de var blevet solgt. Det var hjerteskærende. Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Jeg vil ikke opremse alle de indsatser, vi gennemfører med danske bistandskroner. Lad mig i stedet understrege den vægt, jeg personligt tillægger indsatsen for kvinders rettigheder. Her står retten til at bestemme over egen krop og til at kunne føre en produktiv tilværelse centralt. Vigtigheden af en stærk dansk indsats sættes i et skræmmende perspektiv, når aviserne for eksempel beretter om stening af en kvinde i Somalia. Kvinderne skal have muligheder Kodeordet for mig er “empowerment”. Det vil sige, at vi skal medvirke til at give kvinderne muligheder, give dem indflydelse, give dem rettigheder. Det var netop kernen i den internationale indsats, jeg på vegne af den danske regering har ført i 2008, hvor vi har indhentet 100 konkrete nye tilsagn for at styrke kvinders vilkår. De 100 tilsagn blev indhentet ved at overrække fakler med en simpel udfordring: “Gør noget ekstra for kvinders vilkår”. Den sidste fakkel blev overrakt af statsministeren til FN's generalsekretær i New York ved et FN-topmøde i slutningen af september 2008. Nu er udfordringen fra dansk side at presse på for, at der sættes handling bag de mange fine ord. Det gælder bestemt også i forhold til et meget vigtigt emne som menneskehandel og prostitution. Det handler om menneskesyn og menneskerettigheder Yildiz Akdogan, medlem af Folketinget (S) Før i tiden kunne man købe slaver inden for det danske riges grænser. Det kan man stadigvæk - det er bare blevet meget billigere. I de øvrige nordiske lande har man nu lovgivet for at standse den afskyelige menneskehandel, der finder sted - fortrinsvis på sexmarkedet. Og lovgivningen har efter alt at dømme virket. FN definerer menneskehandel eller trafficking som: “Alle handlinger, som har at gøre med hvervning eller transport af personer inden for et lands grænser eller over grænserne, og hvor man anvender manipulation og tvang med det formål at udsætte mennesker for overgreb eller udnyttelse”. Menneskehandelens bagmænd spinder guld på andre menneskers fattigdom - kun handelen med narkotika og våben er bedre forretninger på verdensplan. Vesten ved udmærket, at menneskehandel er et resultat af fattigdom og har vedtaget, at handel med mennesker er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Alligevel har vi i den rige verden tilladt udviklingen af et marked, hvor man kan købe seksuelle ydelser af et andet menneske, som måske og måske ikke er et offer for menneskehandel. Lykkelig luder en skrøne De personer, der insisterer på at betragte prostitution som et almindeligt arbejde og en samfundsnyttig gerning, har været med til at forme begrebet “den lykkelige luder”. Jeg har deltaget i en række konferencer, der har behandlet emnet, læst undersøgelser og senest deltaget i en studietur med socialudvalget til Sverige. Formålet var bl.a. at se, hvordan den svenske lovgivning fungerer. Vores konklusion er klar: Begrebet den lykkelige luder er en skrøne. Mange kvinder i prostitution har det skidt. De lider af en lang række af psykiske lidelser. Blandt andet peger nogle undersøgelser på, at 60 - 70 pct. lider af posttraumatisk stress, og en meget stor andel af dem, der arbejder i sexindustrien, har været udsat for psykiske og fysiske overgreb i barndommen. Andre undersøgelser viser, at 64 pct. af de prostituerede er blevet voldtaget af køberne, og 58 pct. har oplevet det mere end fem gange. I øvrigt anmeldes mange voldtægter af prostituerede ikke, eftersom det i miljøet er 29 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Det er klart, at afskyen hos almindelige borgere er stor, når emnet er til debat, og talen konkret drejer sig om at købe sex af en kvinde, som under tvang og trusler fra en alfons står til rådighed, men uenigheden melder sig, når vi begynder at diskutere det “almindelige køb” af en af de ca. 6.000 prostituerede, der er i Danmark. Det er jo som bekendt ikke alle prostituerede, der er ofre for menneskehandel - men handlede, det er de. Det er det, de lever af: At sælge seksuelle ydelser. Ifølge undersøgelser er køberen som regel en ganske almindelig middelklassemand - en far, en kæreste, en søn med fast job og en god indtægt. De mere eller mindre frivilligt prostituerede er som sagt i overtal i Danmark, men faren for, at Danmark bliver et fristed for menneskehandlerne, nu da kontrollen øges i vore nabolande, er overhængende. Derfor er vi nødt til at forholde os til problemet igen: Skal vi forbyde køb af sex for at ødelægge et marked, hvor kyniske menneskehandlere bevæger sig som rovfisk i vandet, eller skal vi lade stå til og lytte til de “frivillige” prostituerede, som hævder, at et forbud vil være en krænkelse af deres rettigheder? lavstatus at blive voldtaget. I Sverige har man, siden sexkøbsloven blev vedtaget i 1999, oplevet en stigning i anmeldelser af voldtægt, fordi der er flere overgreb, der nu karakteriseres som voldtægt. Det har fået overgrebene frem i lyset i modsætning til herhjemme, hvor der er mange mørketal. På trods af de dokumenterede fysiske og psykiske konsekvenser, som prostitution har for mange i miljøet, er der prostituerede, der mener, at det er et overgreb i forhold til den personlige frihed at forbyde køb af sex. Det argument skal man selvfølgelig tage alvorligt; de prostituerede fortjener at blive hørt. Alligevel mener jeg, at et forbud mod sexkøb er vejen frem mod en bedre tilværelse for de kvinder, der er havnet i prostitution. Argumentet om, at det er et indgreb i den personlige frihed, har nemlig ikke naturlig forrang, selvom det er sandt. I Danmark vil vi heller ikke tillade, at folk kan sælge deres organer, eller at frugtbare kvinder kan udleje deres livmoder til sterile. Disse ting anser vi for at være så uetiske, at vi tillader os at lade et forbud stå over retten til egen krop og den personlige frihed. Et forbud mod køb af seksuelle ydelser vil efter vores mening være den eneste måde, hvorpå vi kan prøve at standse de menneskehandlere, der opnår modbydelige gevinster ved at anvende kvinder, mænd og børn som slaver. Handles som vare 30 Alle er enige om, at trafficking bør være forbudt, men nogle mener, at vi med et generelt forbud mod køb af seksuelle ydelser går for langt, og at forbudet kun bør gælde for køb af sex hos ofrene for menneskehandel. Men det vil give markante problemer. Først og fremmest er det vanskeligt at håndhæve og straffe overtrædelsen. Det kræver nemlig, at hr. Jensen vidste eller burde have vidst, at den villige pige fra Østeuropa i virkeligheden var under tvang. At denne form for lovgivning er ineffektiv belyses ved at se på, hvor mange mænd, der er blevet dømt for køb af sex med såkaldt tvangsprostituerede kvinder, hvilket er omfattet af straffeloven. Tallet er: 0. Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Hvor mange personer opholder sig i Danmark, som med rette kan siges at være ofre for menneskehandel? Det er ikke let at finde ud af. Ifølge Rigspolitiet antog man i 2006, at der var ca. 2.500 udenlandske prostituerede i Danmark. Hvorvidt de var ofre for menneskehandel eller ej kommer an på, hvad man lægger til grund for at være handlet. Rigspolitiet vurderede i 2006, at: Hovedparten af de udenlandske prostituerede i varierende omfang får hjælp til rejsen til Danmark. De udenlandske kvinder betaler ofte store beløb for transporten til Danmark, og gælden afdrages gennem prostitution. Og videre: De udenlandske prostituerede må ofte udføre seksuelle ydelser i et omfang og af en karakter, som de ikke har ønsket, og bagmændene vil hyppigt foretage ændringer i de oprindeligt aftalte vilkår, ligesom kvinderne i visse tilfælde udveksles mellem bagmænd i Danmark og i nabolandene. Nogle kvinder fratages ligeledes opsparede penge, når de forlader Danmark (“Rigspolitiets strategi for en styrket politimæssig ind- sats mod prostitutionens bagmænd”. 29. Sept. 2006). Her tegnes et billede af et meget stort antal prostituerede, der opholder sig i Danmark uden indflydelse på eget liv og egne muligheder. Hvis ikke vi som samfund reagerer på dette, overtræder vi den protokol om trafficking, vi har underskrevet i Europarådet, og som hviler på FN's erklæring om menneskerettigheder. Forbud giver holdningsændring Der er mange modeller og tilgange til tacklingen af sexkøb: Den svenske model, den norske, den finske, den italienske osv. Hvad med Danmark, skal vi vente eller agere nu? Socialarbejdere, der arbejder med handlede kvinder, peger på nødvendigheden af et lovforbud. Undersøgelser viser, at jo tidligere en ung mand går til en prostitueret, desto større er tendensen til, at han fortsætter med det. Det vil forekomme ham normalt at købe sex. Omvendt viser undersøgelser fra Sverige, at den yngre generation fået en anden opfattelse af situationen efter sexkøbslovens vedtagelse i 1999. Det er hverken ok eller sejt at gå til en prostitueret. Vigtigt er det at bemærke, at der sker en holdningsændring blandt den yngre generation af mænd, og dermed udvikles der et helt andet syn på kvinden. At forbyde køb af sex er hverken nypuritansk eller snerpet. Det handler ganske simpelt om en modvilje mod at lade stå til og passivt se på, at kriminelle organisationer gør Danmark til deres legeplads. Ligesom vi gerne vil bekæmpe uligheden, den sociale uretfærdighed og udnyttelse af andre mennesker på alle måder. Et velfærdssamfund som det danske kan ikke være andet bekendt Vi må og skal ødelægge det marked, som slavehandlerne opererer på, og den eneste vej frem, er at indføre et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Herigennem kan vi skabe den holdning, at det er kulturelt uacceptabelt at købe sex. Diskussionen herom er vel en af de vigtigste i øjeblikket. Den handler om danskernes menneskesyn, og den handler om at beskytte menneskerettighederne for de fattigste af denne verdens indbyggere. Fattigdom og trafficking er to sider af samme sørgelige historie. Danmark forbød slavehandel i 1803 - måske er det på tide at give loven et serviceeftersyn!? 31 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst *) Teksten er medforfattet af Lene Hansen, MF (S) Mere grænsekontrol vil dæmme op for menneskehandel Marlene Harpsøe, medlem af Folketinget (DF) Globaliseringen er et fænomen, som mange per automatik stiller sig positive over for. Jeg kan godt forstå fascinationen af en verden uden grænser og barrierer, men som medlem af Folketingets retsudvalg og ditto ligestillingsudvalg, oplever jeg dagligt skyggesiden af globaliseringen. I skrivende stund er en håndfuld rumænere blevet anholdt for et bestialsk hjemmerøveri, der udartede sig til drab. Fraværet af en grænse til fattigere og mindre udviklede områder gør, at der kommer mennesker til Danmark, som står uforstående over for vores åbne, tillidsfulde og ikke særligt sikkerhedsprægede samfund. For nogle er fristelsen til at misbruge vores system ganske enkelt alt for stor. Handel med kvinder er en af de store udfordringer, det grænseløse Europa byder på. I tidligere tider ville politi og myndigheder langt nemmere kunne afvise menneskesmuglere ved grænsen og derved forhindre udenlandske såvel som danske kriminelle bagmænd i at udnytte ekstremt sårbare kvinder fra den tredje verden, der tvinges eller presses til at sælge deres krop. Jeg kan ikke stærkt nok tage afstand fra menneskehandel, herunder handel med sårbare kvinder fra den tredje verden. Løsningen er ikke åbne grænser 32 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Løsningen på problemet med menneskehandel ligger i mine øjne lige for, og mit parti er såmænd også det eneste i Folketinget, der har et reelt bud på en løsning. Vi ønsker at genindføre grænsekontrollen og opruste grænsepolitiet. Endvidere ønsker vi at stille større krav til ophold i landet, herunder dokumentation for, at man er her på reelle og legale vilkår. Det er i dag reelt ikke muligt at regulere indvandringen til Danmark. Grunden er EU's i mine øjne dybt uansvarlige indvandringsregime, som gør, at enhver med ophold i Unionen kan gifte sig på skrømt og få handlede kvinder herop på rekordtid. Det er bare et af de mange smuthuller, som det porøse EU system hver dag udvider. Dom efter dom ved EF-Domstolen underminerer den danske suverænitet og derved vores mulighed for at regulere menneskesmugling og handel med kvinder. Mange gode kræfter, som af et godt hjerte og oprigtig bekymring for de stakkels kvinder, der bliver handlet, foreslår diverse amnestiordninger for disse kvinder. Ideen er sympatisk, men også yderst problematisk. Det er problematisk at give amnesti, fordi en sådan ordning altid, desværre, vil øge incitamentet til at smugle kvinder hertil med det for øje at sikre kvinden amnesti. Efterfølgende har vi ingen garantier for, at kvinderne ikke fortsætter i prostitution i Danmark. Det er således min holdning, at vi ikke kan løse problemerne i den tredje verden ved at åbne vores grænser for de mange problemer, der florerer der. Tværtimod ser vi dagligt de negative konsekvenser af tidligere tiders naive tro på, at åbne grænser var vejen frem. Vi ser det i form af indvandrerbandernes uhæmmede hærgen i de danske gader og stræder. Hårdere straffe for menneskesmugling, bedre grænsekontrol og et socialt efterværn, der kan hjælpe smuglede kvinder tilbage til deres børn og familie, gerne med penge til at star- te en ny tilværelse i deres oprindelsesland, er for mig at se recepten på at begrænse problemet med handlede kvinder. Jeg er derfor klar med støtte til projekter, der kan dæmme op for misbruget af kvinder her såvel som i den tredje verden. 33 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Det handler om mennesker Linda Kristiansen, kandidat til Folketinget (RV) Sjældent er et område omgærdet af så mange fordomme og myter som prostitutionsområdet. Personlige holdninger til seksualitet, følelser, moral og intimitet bruges ofte som referenceramme og overføres på andre i mangel på forståelse og accept. To yderpositioner - for eller imod prostitution - gør sig gældende i debatten og kan gøre det svært for nuancerede holdninger at få ørenlyd. I forsøget på at overbevise modparten skabes der ofte skræmmebilleder og diskussionen foregår sjældent på et kvalificeret grundlag ud og med formålet at finde løsninger. Naturligvis skal vi lytte til yderpunkterne, men vi skal huske at forholde os kritisk til information herfra og tilføje nuancer. Ofte glemmes at prostitution faktisk handler om mennesker af kød og blod, hvis hverdag er stærkt præget af tonen i debatten. Det resulterer i at de debatten handler om ikke kan genkende sig selv og sexarbejderne bliver således gidsler i en debat, som de ikke selv er en del af, og som ikke tager hensyn til forskelligheden i deres behov. Sexarbejderne skal inddrages 34 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Hvis debatten skal blive mere kvalificeret skal vi først og fremmest lade sexarbejderne komme til orde ved at inddrage dem i relevante sammenhænge, og ikke mindst skal vi være præcise om, hvem vi taler om, når vi debatterer. Det er eksempelvis almindeligt at blande ofre for trafficking sammen med udenlandske kvinder, som helt bevidst er rejst hertil f.eks. Danmark med henblik på prostitution. Det er også meget almindeligt at blande ressourcestærke, frivilligt prostituerede sammen med de mere ressourcesvage gadeprostituerede, hvis hverdag er præget af meget forskelligartede problemer, og som måske kun har valgt prostitution som en allersidste udvej. Vi skal være bedre til at skelne de enkelte grupper og være bevidste om, at de er lige så forskellige individer som alle andre i dette samfund. Og at de alle har rettigheder. Antallet af udenlandske kvinder i prostitutionsfaget udgør ca. 2.500. Politiet i Danmark skønner, at op mod fem pct. - altså op mod 125 mennesker - er handlede kvinder, altså såkaldte ofre for trafficking (se f.eks. www.politi.dk: “Kvindehandel og rufferi” 010608). Alle er enige om, at det er fuldstændig uacceptabelt, at der finder menneskehandel sted uanset omfanget. Det skal der sættes en effektiv stopper for og slås hårdt ned på. Jeg mener, at vi skal give de handlede kvinder, som er beviseligt handlede, mulighed for opholdstilladelse. Som lovgivningen fungerer i dag, sendes ofrene ofte tilbage til bagmændene i hjemlandet, som så igen kan sælge kvinderne videre. Jeg håber, at Danmark vil lade sig inspirere af den belgiske lovgivning. Den går i hovedtræk ud på følgende: • Ofre for trafficking tilbydes i første omgang krisehjælp og bliver orienteret om deres rettigheder. I specialiserede centre tilbydes de psykologisk støtte og hjælp samt medicinsk behandling. • Ved samarbejde med politiet om at afsløre bagmændene udløses en opholdstilladelse på tre måneder, og ofret bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse. • Hvis bagmanden bliver afsløret og dømt, og en række andre forhold er på plads, kan der udstedes en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges for et halvt år ad gangen. • I Belgien forstærker lovgivningen beskyttelsen mod “bolighajer”. Lovgivningen opfatter ikke bolighajer som menneskehandlere, men det er ulovligt at udnytte en persons sårbare position til at kræve ågerpriser for udlejning eller ved salg af bolig. For resten af de udenlandske kvinders vedkommende er der ikke tale om, at de er ofre for trafficking - og billedet af prostitution som et socialt problem er heller ikke noget, der kan genkendes i alle lande (“Genders & Sexualities in Modern Thailand 2004”, Silkworm Books, 1999). Det er vigtigt at holde for øje, fordi det er afgørende for en målrettet hjælp til dem, som har brug for det. Og samtidig skal vi også huske, at selvom man ikke er tvunget traffickingoffer, men er her af egen vilje og med et ønske om at tjene penge på sex, kan et større antal sexarbejdere alligevel være i knibe med bagmænd, dårlige arbejdsvilkår, og med at skulle skjule sig for myndighederne for ikke at risikere hjemsendelse osv. Dem skal vi også blive bedre til at hjælpe. Prostituerede udgør en sammensat gruppe Prostitution kan for nogle personer være en løsning på et problem. Problemet kunne f.eks. være heroinafhængighed eller fattigdom i hjemlandet. Det er problemer, som vil forblive relevante langt ud i fremtiden og derfor er det først og fremmest de mest udsatte prostituerede, der kommer til at betale prisen for et forbud. Hvis vi ønsker at hjælpe, så handler det for udenlandske prostituerede om, at vi gør mere for at afskaffe fattigdom. Vi skal have øget ulandsbistanden og gjort mere for kvinders vilkår rundt i verdenen. Herhjemme skal vi sætte ind med flere sociale tilbud, etablere netværk og skabe tillid, tryghed og tolerance. Deres behov er snarere end hjælp at få anerkendt deres valg og undgå stigmatisering. En løsning for dem vil være, at prostitution bliver afkriminaliseret - erhvervet skal anerkendes, og der skal sikres ordnede forhold med adgang til ikke-moraliserende rådgivning, læge, sundhedspersonale osv. Når vi skal acceptere deres valg, hvor uforståeligt det end kan være for nogle, hænger det sammen med et helt elementært menneskesyn. Vi må som udgangspunkt tro på, at voksne, myndige mennesker kan træffe egne valg. Ethvert valg bygger på den enkeltes baggrund og aktuelle situation. Hvad der for én er et oplagt valg, kan for en anden være helt uforståeligt. Ingen kan stille sig til moralsk dommer over for den enkeltes valg. Hvad vi kan gøre, er at skabe mulighed for at fortryde et valg. Mange sexarbejdere giver udtryk for, at deres største problem ofte er den umyndiggørelse, som de mødes med fra de grupper, som tror, de ved, hvordan andres liv skal leves. De oplever, at deres valg ikke bliver accepteret, men underkendt og negligeret. Når det er sagt, skal der på den anden side ikke være tvivl om, at samfundet skal gøre alt, hvad der står i Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Resten af de ca. 6.000 prostituerede, der skønnes at være i Danmark (Nell Rasmussen: “Prostitution i Danmark”, Socialministeriet, 2007), er ligeledes en meget sammensat gruppe med forskellige behov. Det er uden for enhver tvivl, at en del af dem har behov for reelle og varige alternativer til det liv, de har. På den anden side må vi også erkende, at en stor del af de prostituerede har foretaget et frit valg blandt flere alternativer. 35 dets magt for at hjælpe dem, som har problemer eller har behov for hjælp. Vidensniveauet skal højnes, så de, som vælger prostitution, ved, hvad de går ind til, og så skal det være lettere at få hjælp til at komme ud af erhvervet igen. Det kan f.eks. ske gennem neutrale mødesteder, hvor psykologer og socialrådgivere får til opgave at hjælpe dem, der ønsker det, over i alternative fag. Det er vigtigt, at disse steder bakkes op af Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO). Tag ved lære af New Zealand Både i Tyskland og Holland har man forsøgt sig med legalisering, men sociale og faglige tiltag til at understøtte legalisering savnes. Tyskland og Holland har altså ikke helt fået løst de problemer, der kan følge i kølvandet på den svage del af prostitutionen med illegal arbejdskraft, stofmisbrug, stress og skatteunddragelse. En del af de problemer har New Zealand derimod løst forbilledligt. Det er sket ved at indgå et tæt samarbejde mellem staten og sexarbejderne selv. Sidstnævnte er organiserede i NZPC, som er det newzealandske modstykke til SIO. Prostitution blev afkriminaliseret og ligestillet med alle andre erhverv. Samtidig lavede man en licensordning for administratorer eller “bagmænd”, der for at få tilladelse til at drive bordel, skal sørge for gode arbejdsforhold, gode sanitære og sikkerhedsmæssige forhold, og på klinikkerne synligt videreformidle rådgivnings- og informationsmateriale til både sexarbejdere og kunder. 36 Inspektion af bordellerne fra myndighederne varetages af, hvad der her i Danmark svarer til Arbejdstilsynet. Licensen skal fornyes årligt, og en administrator må ikke tidligere være dømt for en række forudbestemte lovovertrædelser, som for eksempel vold, narkokriminalitet eller hvidvaskning af penge. Ved licensordningen har man skabt et stærkt præventivt værktøj mod bagmænds udnyttelse af sexarbejderne. Bagmændene er således selv med til at rydde op i branchen. Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst NZPC har afdelinger rundt i hele New Zealand som bl.a. fungerer som rådgivningscentre, væresteder, sundhedsklinikker mm., afhængigt af behovet på stedet. Nogle af NZPC's services købes af Sundhedsministeriet, heriblandt rådgivning om sundhed, sikkerhed, rettigheder og muligheder - også for at forlade branchen. De involverede er tilfredse med loven, der har åbnet op for et tættere samarbejde mellem prostituerede og politi. De meget grundige og omfattende rapporter om modellen konkluderer blandt andet at: • Sexarbejdernes sundhed og sikkerhed er blevet bedre siden afkriminaliseringen. • Antallet af prostituerede er ikke steget (hvilket nogle kritikere forudså, at den ville) i modsætning til mange andre lande, hvor prostitutionens omfang er steget. • Problemer med vold er mindsket. • Sexarbejdernes arbejdsforhold er blevet lidt bedre, men kravene til arbejdsstederne skal skærpes, samt kontrollen med disse. • Sexarbejderne er mindre i kontakt med alfonser og kriminelle miljøer. • Sexarbejderne føler, at deres retssikkerhed er øget, og de har i dag nemmere ved at afvise en kunde. Ved at inddrage de prostituerede selv har den newzealandske stat formået at etablere et godt, ligeværdigt og sundt samarbejde, der i høj grad er skadesreducerende. Forbud forstærker problemerne På grund af den meget sammensatte og uhomogene gruppe af prostituerede giver det ingen mening, at prostitution i Danmark er defineret som et socialt problem. Den definition forhindrer målrettet hjælp til de udsatte grupper, fordi den på forhånd har stemplet dem som et problem. De prostituerede oplever meget ofte, at myndigheder, organisationer og andre, som i udgangspunktet vil det bedste for dem, er fordomsfulde og ikke møder dem ligeværdigt. Det forhindrer prostituerede i at opsøge den hjælp, som de kan have behov for. Det vil yderligere blive forstærket, hvis der indføres et forbud mod køb af seksuelle ydelser som visse grupper i debatten foreslår. Forbudstilhængerne taler ofte for et forbud med det argument, at et forbud vil sende et signal om, at køb af seksuelle ydelser ikke er acceptabelt. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man som politiker mener, det er vigtigt at sende et signal, når signalet - som i dette tilfælde - har konsekvenser, der reelt besværliggør hjælpen til en udsat gruppe. Det her handler ikke om signaler - det handler om mennesker. Så lad os komme væk fra spørgsmålet om et forbud og hen mod spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt hjælper, der hvor der er behov. At være imod et forbud er ikke det samme som at acceptere situationen, som den er i dag. Det er netop for at komme videre, at vi ikke skal have et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Vi skal blive bedre til at lytte til de behov for hjælp, som de prostituerede giver udtryk for, og vi skal blive bedre til at imødekomme de prostituerede fordomsfrit og som enkeltindivider. Vi skal kort sagt øge den sociale indsats. Og det gør vi bedst uden et forbud. Det er naivt at tro, at prostitution forsvinder ved et forbud. Forbud hjælper ikke de svage og udsatte. For mig at se tyder det på, at et forbud øger sociale problemer i stedet for at afhjælpe dem, til trods for at de svenske myndigheder samtidig med forbuddet øgede det sociale hjælpearbejde. Det tyder på, at det sociale hjælpearbejde i Danmark vil blive amputeret, hvis vi samtidig indfører et forbud mod sexkøb. Det danske politi er af den opfattelse, at et forbud vil gøre det vanskeligere at opsøge de prostituerede i miljøet, fordi de prostituerede vil være nødt til at flytte fra synligheden på gaden til skjulte lejligheder og baggårde, hvor politiet ikke kan finde dem og deres kunder (se f.eks. www.metroxpress.dk: “Prostituerede advarer mod forbud i Danmark”, 191108). Frem for et forbud, som forværrer situationen, ønsker jeg fordomsfrit opsøgende arbejde og målrettet hjælp til dem, som har behov, samt en fuldstændig afkriminalisering af prostitution. Jo mere prostitutionsområdet kom-mer frem i lyset, jo bedre for de udsatte. 37 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst I Sverige har de i snart ti år haft et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Den seneste evaluering fra den svenske socialstyrelse viser, at antallet af prostituerede ikke er faldet, og at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort (www.socialstyrelsen.se: “Kännedom om prostitution 2007”). Efterspørgslen ser ikke ud til at være faldet, og der findes ikke tegn på, at ti års sexkøbsforbud har gjort, at handlen i større grad er flyttet til Danmark. Svenske politifolk udtaler, at antallet af traffickingofre efter alt at dømme er vokset (www.guardian.co.uk: “How making the customers the criminals cut street prostitution”, 050108). Og de prostituerede udtaler selv at de føler sig mere stigmatiserede og udsatte (www.sans.nu/konsekvenser.htm). Prostitutionsmiljøet er mørklagt, og prostitution foregår under ukontrollerbare former, hvor forskellige typer misbrug af de prostituerede ofte gør sig gældende (www.salli.org: “Talk delivered at Beijing Plus Ten meetings on the Swedish model”). Jo før debatten om prostitution bliver nuanceret og fordomsfri, desto hurtigere kan der findes brugbare løsninger på de problemer, der åbenlyst er for alle parter i miljøet. Som jeg har argumenteret for, er de behov, de enkelte grupper har, vidt forskellige. Lad os lære af de erfaringer, man har gjort sig i andre lande, og lad os så skrue ordninger sammen, som passer til de danske forhold. 38 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Menneskehandel er et humanitært og samfundsmæssigt problem Line Barfod, medlem af Folketinget (Enh) Menneskehandel er vor tids slaveri. Det er bagsiden af globaliseringen. Alt kan købes og sælges - også mennesker. Varer skal produceres så billigt som muligt uden hensyn til, hvad det koster de mennesker, der bliver ødelagt af arbejdet. Og vi oplever nu, at både voksne og børn tvinges til tiggeri og lommetyverier. Oliver Twist er genopstået. Som om det ikke er nok, så handles der også mennesker til sex. Ifølge regeringens egne tal må der foregå mindst 250 voldtægter om dagen i Danmark. Regeringen vurderer, at der er ca. 2.500 udenlandske prostituerede i Danmark, og at ca. 250 af dem er ofre for menneskehandel. Selvom de ikke alle er her hele året, så har de normalt mere end én kunde om dagen. Og selvom kunderne ofte ikke vil kunne dømmes for voldtægt, så er det set fra kvindens side en voldtægt, når hun er tvunget til at have sex. Hvis der var tale om heste, der blev misbrugt, så ville det være i alle medier, og der ville være ministerstorm. Men nu er det udenlandske kvinder, så det kommer sjældent i medierne. Derfor er vi nødt til at se en stor indsats fra både politikere og de organisationer, der arbejder mod menneskehandel. Ofrene skal hjælpes - rigtigt Det allervigtigste er, at vi begynder for alvor at hjælpe ofrene. Vi skal først og fremmest lade være med at betragte de handlede kvinder som kriminelle og sætte dem i fængsel og udvise dem. De er ofre for en modbydelig forbrydelse: Menneskerettighedskrænkelse. Fjenden er bagmændene - ikke kvinderne. Hvis vi virkelig vil hjælpe kvinderne, bliver vi nødt til at prøve at forstå dem. Det er kvinder, der har drømme, som ligner vores: De ønsker et godt liv, og de vil hjælpe deres familie og eventuelle børn i hjemlandet. Det nytter ikke noget, at vi tilbyder dem 100 dages ophold i Danmark for derefter at sætte dem på et fly tilbage til hjemlandet. Tilbage til bagmændene og tilbage til fattigdommen, nu med et stort prostitutionsstempel i panden. Hvis vi vil have kvinderne til at vise de danske myndigheder tillid, så nytter det ikke noget at lade trus- 39 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Der er stort behov for langt mere oplysningsarbejde om, at der findes menneskehandel i Danmark, og hvad der kan gøres imod det. Rigtig mange mennesker tror, at slavehandel blev afskaffet for snart 200 år siden, og at slaver er nogen, der går rundt i lænker. Men slaveri kan se ud på mange måder. Gamle dages slaver slæbte heller ikke rundt på lænker, hverken hvis de arbejdede med rengøring, servering eller med markarbejde. Det afgørende for, om man er slave/offer for menneskehandel, er, om man bliver groft udnyttet under trusler om vold og ulovlig tvang. Enten mod offeret selv eller familien. Så det kan sagtens være at kvinden går “frit” på gaden og sælger sex. Men hun har ikke noget pas, og nogen gange aner hun ikke, hvor i verden hun er. Og måske er hun blevet truet med at hendes barn eller mor i hjemlandet vil blive slået - måske endda slået ihjel - hvis ikke hun kommer tilbage hver dag med penge til bagmændene. len om hjemsendelse hænge over hovedet på dem. Opholdstilladelse til ofre for menneskehandel er ikke for meget at bede om. Brug for flere muligheder i hjemlandet Hvis vi åbner mulighed for, at ofre for menneskehandel kan få opholdstilladelse i Danmark, så kan de komme i gang med uddannelse og arbejde, samtidig med at de fysisk og psykisk kommer sig over de skader, de måtte have fået. De kan også tjene nogle penge, som de kan sende tilbage til deres familie. Det allerbedste vil være, hvis vi kan få en række erhvervsorganisationer og virksomheder til at gå med i arbejdet, så ofrene f.eks. kan få en brugbar uddannelse i hotel-, IT- eller restaurationsbranchen, der kan bruges, når de kommer tilbage til deres hjemland. Samtidig vil de så også komme tilbage med en historie om uddannelse og arbejde. Hvilket giver nogle helt andre muligheder end hvis de kommer tilbage og fortæller, at de har været i prostitution. Der må også være et mål om at få etableret arbejdspladser i de lande, hvor der kommer mange ofre fra. De kan f.eks. etableres i samarbejde med nogle af de mange organisationer, der allerede arbejder i områderne. Her skal der både arbejde ofre for menneskehandel og andre, så man ikke kan pege dem ud og sige, at hvis du arbejder i det projekt, så har du været i prostitution. På længere sigt kan de ekstra arbejdsplader forhåbentlig også give mulighed for arbejde i hjemlandet, så de mennesker, der ellers kunne være i farezonen, slet ikke kommer ud i den desperation, der lokker mange til at rejse til andre lande og får forældre til at sælge deres børn. For det er fattigdommen og den store ulighed, der er selve roden til, at der findes menneskehandel. 40 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Hvis vi for alvor hjælper ofrene, så vil de forhåbentlig også begynde at få lidt tillid til myndighederne, opdage at der findes politi, der ikke slår og voldtager, og så hjælpe med at fortælle om, hvad de har været udsat for. Det kan føre til, at politiet kan begynde at efterforske sagerne og i samarbejde med politi i andre lande få retsforfulgt og straffet bagmændene. Vi skal diskutere baggrunden for efterspørgslen Der er behov for at politi og andre myndigheder, især SKAT, sætter langt flere ressourcer ind mod bagmændene. Politiet er gået i gang med at arbejde mere koncentreret med området. Men det er vigtigt, at det politiske pres, vi lægger på politiet for at prioritere området, ikke bare resulterer i, at der gennemføres en razzia hver måned, hvor udenlandske kvinder i prostitution anholdes og sendes ud af landet. Det der er brug for er især en analytisk tilgang, hvor man følger pengestrømme, ser på, hvem der medvirker ved at udleje lokaler, ved at hvidvaske pengene osv. Så det ikke kun er dem i det yderste led, der rammes af politiet, men også de pæne mænd bagved. For et par år siden stillede vi en række spørgsmål i Folketinget om en sexbiograf i Istedgade. Samtidig skrev dygtige journalister om sagen og fik afdækket, at en af ejerne var en belgisk forretningsmand og ridder. Det begyndte de belgiske medier også at skrive om, så forretningsmanden blev nødt til at sælge sin andel af det danske firma, fordi han ikke kunne holde til den medieomtale. Den holdningsændring har vi behov for også at få i Danmark. Vi bliver også nødt til at diskutere efterspørgslen. Hvad er det, der gør, at så mange køber sex? Og især: Hvad skal der til for, at de hører op med det? Hvordan får vi rejst en debat om seksualitet og en mere fri holdning til sex? Så man ikke behøver at købe sig frem, hvis man bare vil have sex en enkelt nat og ikke noget tættere forhold. Eller så man får overskud til at få et godt sexliv med den partner, man har, og bruger tid og penge på det forhold i stedet for at købe sig til sex ude i byen. Enhedslisten har fremsat et forslag i Folketinget om en dansk model for prostitutionspolitik, hvor vi både kommer med forslag til at ændre holdningen til at købe sex, herunder oplysningskampagner, undervisning, behandlingstilbud mv. Forslag om at fjerne fattigdom og give gode sociale tilbud, så der ikke er nogen, der vælger prostitution, fordi de er i økonomisk nød, tilbud om frit lejde og hjælp til dem, der ønsker at komme ud af prostitution. Dertil kommer en række af de tiltag mod menneskehandel, jeg også har nævnt her. Når de tilbud og indsatser er på plads, så mener vi, man kan gå i gang med en kriminalisering af sexkunderne - men ikke før. Der er også behov for at se på de andre områder af menneskehandel, som går til tvangsarbejde, lommetyverier, tiggerier mv. Erfaringen fra andre lande er, at det ofte er de samme kriminelle netværk, der står for det. Illegal økonomi undergraver samfundet I slavetidens USA kostede en mandlig slave til landbrugsarbejde, hvad der svarer til 4.000 dollars i nutidsværdi. I dag koster en sådan slave 300 dollars. Det siger noget om, hvor lidt menneskeliv regnes for i dag. Det er en hurtigvoksende kriminel industri på linie med narko og våbenhandel. Der er rigtig mange penge at tjene for de kriminelle. Og en del af pengene går videre til andre kriminelle aktiviteter, en del bliver brugt til korruption og andre bliver hvidvaskede. Menneskehandel er et problem i hele verden. Mennesker bliver handlet på kryds og tværs, selv til Afrika bliver der handlet mennesker fra andre verdensdele. Derfor er der et stort behov for internationalt samarbejde. Heldigvis sker der også noget. Jeg deltog i februar 2008 i en stor FN-konference i Wien med ca. 1.500 deltagere fra hele verden: Politikere, embedsmænd, politi, anklagere, socialarbejdere, NGO'er, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, virksomheder, kunstnere, m.fl. I flere dage blev der diskuteret konkrete erfaringer, og vi fik masser af inspiration med hjem til det videre arbejde. Men hvis det skal rykke, så skal alle de pæne ord også omsættes til konkrete handlinger. Jeg sidder i Nordisk Råd, hvor vi prioriterer indsatsen mod menneskehandel højt. Mange af dem, der bliver handlet til de nordiske lande, kommer fra de baltiske lande. Derfor er et tæt samarbejde med Baltisk Råd indlysende. Vi fik for nogle år siden igangsat et samarbejde på det sociale område mellem de nordiske og baltiske ministre. Indtil da havde indsatsen mod menneskehandel kun bestået i samarbejde for politiet. Og jeg har bl.a. fået vedtaget, at vi støtter arbejdet med beskyttelsestilbud til ofrene - safe-houses - i de baltiske lande. Desuden støtter vi et projekt, hvor socialarbejdere kommer på studiebesøg hos hinanden i Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Når der er en stor illegal økonomi i et samfund, så undergraver det demokratiet. Det giver større risiko for korruption hos politikere, politi og andre myndigheder, og det fører til, at en del vælger kriminalitet og hurtige penge i stedet for lovlige erhverv. 41 de nordiske og de baltiske lande og får gode ideer til, hvordan de kan arbejde med området. Men nok så vigtigt er det, at de lærer hinanden at kende, så de kan samarbejde på tværs af grænserne. Menneskehandel er forfærdeligt for de mennesker det går ud over. Men det er også - ligesom tortur - nedbrydende for demokratiske samfund. Derfor skal vi gøre noget ved det. 42 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Menneskehandel er også et problem for EU Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S) Menneskehandel skal stoppes. Og vi skal bruge alle midler til at stoppe det. Antallet af kvinder og børn, der handles til sexindustrien på globalt niveau, kendes ikke fuldstændig, men der er ingen tvivl om, at der er tale om flere hundrede tusinde. Og allerværst: Der bliver flere og flere. Menneskehandel er blevet en lukrativ forretning for bagmænd og menneskesmuglere. Hvorfor risikere lange fængselsstraffe for narko- og våbenhandel, når man ligeså godt kan handle med mennesker? Sandsynligheden for at blive opdaget er ikke nær så stor, og straffen er langt mildere. Leasing er sidste nye model De handlede kvinder holdes i fangenskab. Ikke nødvendigvis som under gamle dages slaveri med en fodlænke om anklen, men ofte med trusler om vold; ikke mindst imod familien derhjemme. Mange af kvinderne har efterladt sig børn i hjemlandet og frygter, at der skal ske dem noget, hvis de stikker af. Tidligere EU-kommissær Franco Frattini, der nu er udenrigsminister i Italien, vendte for nogle år siden hjem fra en studietur til Balkan med de grusomste beretninger. Han fortalte Europa-Parlamentet om, hvordan bagmændene behandler kvinderne. Eksempelvis kan straffen for at stikke af eller gå til politiet være, at bagmanden giver næste kunde lov til at slå kvinden ihjel. Et sådant drab koster kunden 1.500 dollars, men for bagmanden handler det mere om at sætte en skræk i livet på de andre kvinder, så de bogstavelig talt holder sig på måtten. 43 Den sidste nye model er leasing. Et eksempel kunne være, at en bordelejer i Manchester leaser unge kvinder fra en landsby i Tjekkiet i seks måneder for 4.000 euro om måneden af lokale bagmænd. Derefter bliver de skiftet ud med nye, for kunderne vil have nye kvinder hele tiden. Når kvinderne kommer tilbage til landsbyen, sendes de til nye destinationer. Så længe, det sker inden for Europas grænser, behøver de ikke en gang et falsk pas. Vi skal hjælpe kvinderne ud af bagmændenes jerngreb, og hjælpe dem til et normalt liv igen. Det handler om, at vi skal have knækket koden og brudt mønstret. Sikkert rum for handlede kvinder ”My first thought was to escape, but to where?”. Citatet kommer fra en handlet kvinde fra Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Kvinderne rekrutteres både inden for EU's grænser og fra lande uden for EU. Men uanset hvor de kommer fra i verden, har næsten alle det til fælles, at de kommer fra dårlige kår. Ofte bliver de solgt til de skruppelløse bagmænd af et familiemedlem eller andre nærtstående personer. Der er således en helt klar sammenhæng mellem kvindehandel og fattigdom. Efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor økonomien kollapsede i mange af de nye Østlande, så vi en stigning i kvindehandelen fra disse lande. I lande som Ukraine eller Moldova, hvor arbejdsløsheden var oppe på mere end 50 pct. i 1990'erne, blev mange tusinde kvinder ofre for menneskehandel, fordi de gerne ville rejse ud og var åbne for alle forslag om arbejde i udlandet. Nu, hvor økonomien går lidt bedre i de områder, er tallet faldet. Men der handles stadig kvinder internt i Europa i dag - efter EU's udvidelse. Rwanda, der blev reddet fra sine bagmænd efter en stor koordineret indsats fra det britiske politi. Det første, hun tænkte på, var at flygte, men hun havde ikke noget sted at flygte hen. Det rammer lige ned i en helt central problemstilling ved organiseret menneskehandel, nemlig offerbeskyttelse og offerrettigheder. Det handler i høj grad om, at vi skal skabe et sikkert rum for handlede kvinder, hvor de kan gå hen og blive hjulpet og melde deres bagmænd til politiet under vidnebeskyttelse. Det er nødvendigt at lave kampagner, så både de handlede kvinder og borgere, der har set noget, øjeblikkeligt ved, hvor de skal henvende sig. Det er vigtigt, at politiet får fat i kvinderne for at kunne opklare sagerne og retsforfølge bagmændene. Men kvinderne har også ret til offerbeskyttelse. De har fået overtrådt deres grundlæggende menneskerettigheder og har som ofre for menneskehandel nogle rettigheder, som EU's medlemsstater har skrevet under på. I Danmark har vi i den seneste tid set, hvordan kvinderne bare sendes direkte ud af landet. I mange tilfælde ender de i armene på bagmændene igen og er på vej med et nyt fly til en ny destination 14 dage efter. Myndighederne når ikke at udrede, hvem der er ofre for kvindehandel, og hvem der ikke er. De er jo bare fra Nigeria alle sammen. Det er essentielt, at der laves den slags udredninger, så kvindernes rettigheder respekteres. Menneskehandel er kendetegnet ved at være grænseoverskridende, og derfor skal vi selvfølgelig samarbejde om problemerne på tværs af grænserne. Det ville være naturligt at starte i det allerede etablerede politisamarbejde i EU, men Danmark står med sin undtagelse uden for det retlige samarbejde i Europa. Hvorfor står Danmark uden for EU's retlige samarbejde? 44 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Danmark fik i 1993 en undtagelse inden for det retlige område, som omfatter politisamarbejdet, indvandrings- og asylpolitik i EU. Baggrunden for undtagelsen var folkeafstemningen om Maastricht-traktaten året forinden. Da stemte vi om, hvorvidt Det Europæiske Fællesskab skulle afløses af et tættere samarbejde i Den Europæiske Union - blandt andet på det retlige område. Men som de fleste kan huske, så valgte 50,7 pct. at stemme nej til traktaten. Dermed stemte danskerne nej til et øget samarbejde. Lidt under et år senere strikkede et stort flertal i Folketinget en aftale med fire undtagelser sammen, som kom til en ny afstemning. 56,7 pct. af danskerne valgte at sige ja tak til Edinburgh-aftalen. Det betød, at Danmark kom med i Den Europæiske Union, dog med de fire undtagelser. Et sted hvor medlemslandene især har øget samarbejdet er på det retlige område. Med et tættere samarbejde og mindre kontrol ved grænserne opstod et behov for at arbejde sammen imod grænseoverskridende kriminalitet. Vi har således set en stigning i både global terrorisme og global narkotikahandel. Men det allermest skræmmende er, at trafficking er den hurtigst voksende form for organiseret kriminalitet. Det er blevet en hastigt voksende industri, som ikke er blevet mindre af, at vi har udvidet EU med de 12 lande i Østeuropa. Den grænseoverskridende kriminalitet kom altså ikke bag på nogen. Traktaten om Den Europæiske Union indeholder derfor en bestemmelse om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. I afsnittet står, at unionen har som mål at give borgerne et højt tryghedsniveau på et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et mål, der skal nås ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet med særlig vægt på menneskehandel. Derefter står der artikel på artikel om, hvordan vi sammen skal bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet. EU's medlemslande er forpligtede til at hjælpe ofre Imidlertid forblev det europæiske politisamarbejde på et mellemstatsligt plan, hvorfor Danmark indtil videre har kunnet deltage. Men vi er ikke en del af samarbejdet, når det kommer til ofrene. Og hvad betyder det så helt konkret? I traktaten om Den Europæiske Union fra 1992 står der ikke noget konkret om bekæmpelsen af menneskehandel, men traktaten danner grundlag for det videre arbejde i unionen. Så Ministerrådet vedtog i april 2004 et direktiv til bekæmpelse af menneskehandel. Direktivet er direkte målrettet personer, som er involveret i menneskesmugling og økonomisk udnyttelse af migranter. Samtidig er der også fokus på ofrene. Direktivet forpligter nemlig medlemslandene til at give midlertidig opholdstilladelse til ofre for menneskehandel, såfremt ofrene vælger at samarbejde med de kompetente myndigheder. Der står, at medlemslandene skal bidrage til, at ofrene igen får et normalt socialt liv og at det skal ske gennem adgang til arbejdsmarkedet og almen uddannelse. Ydermere står der i direktivet, at ofre for menneskehandel skal oplyses om muligheden for at få midlertidig opholdstilladelse og gives betænkningstid. Der findes med andre ord gældende EU-lov, der forpligter medlemslandene til at tage sig af ofre for menneskehandel. Loven er fuldstændig utvetydig og forpligter medlemslandene til at give opholdstilladelse til mennesker, der er blevet handlet til et land i EU. Det er en meget central del af loven, at opholdstilladelsen er betinget af, at ofrene samarbejder med de kompetente myndigheder. Det skyldes, at kampen mod menneskehandel både handler om at hjælpe det enkelte menneske, men også om at vi skal vise bagmændene, at det simpelthen ikke kan betale sig. Fordi Danmark står uden for det retlige samarbejde, er vi ikke forpligtede til at overholde direktivet, og Danmark er på grund af undtagelsen heller ikke en del af EU's bedste praksisordning. Derfor har Danmark ikke direkte adgang til erfaringer fra de andre EU-lande. Så ikke nok med at vi ikke er forpligtede til at ratificere lovgivning på området. Vi får heller ikke lov til at drage fordel af de andres gode erfaringer. Uden undtagelsen ville vi i Danmark skulle tage os af ofrene som ofre og ikke som illegale indvandrere. Den danske regering ville være nødt til at tilpasse dansk lovgivning, så den stemmer overens med EU-lovgivningen. Den danske regering ville med andre ord være nødt til at tage problemet seriøst i modsætning til nu. Det her er bare et af mange områder, hvor EU rent faktisk er flere generationer foran Danmark og dansk lovgivning. Lissabon-traktaten sætter yderligere fokus på menneskehandel Ganske vist sagde irerne nej til Lissabon-traktaten ved folkeafstemningen i juni 2008, men den er nu blevet ratificeret i alle andre medlemsstater, og i skrivende stund ser det ud som om, at topmødet i december 2008 vil beslutte at efterkomme nogle af de irske krav til traktaten, og at der vil blive afholdt en ny afstemning. Hvis irerne siger ja, står vi i Danmark Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Det er klart, at kvinder solgt til sexindustrien vil være mere samarbejdsvillige om at ramme bagmændene, hvis de har udsigt til en opholdstilladelse. Ikke alene står der i direktivet, at de skal have opholdstilladelse, men medlemsstaterne opfordres også til at tilbyde kvinderne erhvervsuddannelser, så de kan klare sig selv under de nye vilkår. Men som det er i Danmark i dag, er kvinderne gidsler, for de har ikke noget sted at gå hen. Går de til myndighederne, bliver de sat på det første fly hjem - lige lukt i armene på bagmændene - og går de til bagmændene, bliver de tæsket og sendt tilbage på gaden. 45 over for folkeafstemninger om de danske undtagelser. For med Lissabon-traktaten bliver politisamarbejdet overnationalt, og hvis Danmark ikke skal ryge ud af samarbejdet, er vi nødt til at fjerne undtagelsen. Det stigende problem med menneskehandel i Europa bliver nævnt i Lissabon-traktaten. Både i forbindelse med den fælles indvandringspolitik, hvor der står, at man skal bekæmpe menneskehandel, men også i forbindelse med harmonisering af strafferammer. Den første del handler om, at vi skal sørge for at tage vare på de kvinder og børn, der udsættes for menneskehandel. Som følge deraf er der nu direktiver på vej, som yder endnu mere beskyttelse til ofrene for menneskehandel. Den anden del skal forhindre, at bagmændene slipper for straf ved at operere fra lande med mildere lovgivning end andre. Når Lissabon-traktaten træder i kraft, klapper fælden for alvor, og vi må vælge, om vi sammen med de andre lande vil være med til at bekæmpe menneskehandel, eller om vi skal holde os helt uden for. Lad os nu snakke EU Jeg håber, at de danske undtagelser vil få en central placering i debatterne op til EuropaParlamentsvalget - ikke mindst den retlige undtagelse. Det handler om, at der er nogen områder, hvor det simpelthen er tåbeligt, at vi ikke bruger det potentiale, som findes i det europæiske samarbejde. Der ligger en række gode værktøjer til hjælp i kampen mod menneskehandel. Værktøjer, som vi ikke får gavn af ved at stå uden for det retlige samarbejde. Det er en historie, der desværre alt for sjældent får plads i EU-debatten. Derfor skal vi bruge hver en chance, vi får, til at bringe det her tema frem i debatten. Vi skal have et samlet EU, hvor vi står sammen om at bekæmpe de grænseoverskridende problemer i stedet for at lukke os om os selv. 46 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Jeg kan ikke komme på én god grund til, at vi står uden for EU's retlige samarbejde. Og jeg synes, det er paradoksalt, at EU-modstanderne, der ellers til dagligt slår sig op som venstreorienterede og humane, bidrager til, at handlede kvinder i Danmark ikke får den behandling, som de har ret til. Når jeg fortæller mine spanske og portugisiske kollegaer i EuropaParlamentet, at vi i Danmark står uden for det retlige samarbejde og ikke kan være med til at danne fælles front mod menneskehandel, så ryster de på hovedet og kan slet ikke forstå det. Erfaringen viser os, at VKO-regeringen ikke bekæmper det her problem seriøst og slet ikke giver kvinderne den behandling, som de har ret til. Så lad os nu komme af med den undtagelse. Dansk politis indsats mod menneskehandel Bent Isager-Nielsen, politiinspektør, Vestegnens Politi Indsatsen mod kvindehandel og rufferi har i de seneste år været et prioriteret område for politiet. Desuden er det et særligt indsatsområde i den såkaldte flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007 - 2010, at der sættes effektivt ind over for prostitutionens bagmænd. Dette bidrag vil give en oversigt over, hvilke strategier politiet bruger over for menneskehandlens og prostitutionens bagmænd og hvilke nye muligheder, politireformen giver. Strategien for en styrket indsats mod prostitutionens bagmænd Den 4. oktober 2006 offentliggjorde Rigspolitiet en strategi for en styrket indsats mod prostitutionens bagmænd. Formålet med strategien var at fastlægge en overordnet ramme for, hvordan indsatsen mod kvindehandel og rufferi yderligere kunne intensiveres. Strategien, der udmøntes i et løbende samarbejde mellem Rigspolitiet og politikredsene, tager udgangspunkt i, at der med de nye store politikredse er etableret bæredygtige enheder med flere ressourcer. Enhederne skal sikre, at der i alle politikredse kan ske en specialisering i forhold til indsatsen over for visse kriminalitetsformer. Målet er at skabe grundlag for en mere målrettet og effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Der bliver afsat fornødne ressourcer til både proaktiv og målrettet efterforskningsmæssig indsats. Det drejer sig blandt andet om kontrolbesøg på massageklinikker, udpegning af kontaktpersoner til koordinering og egentlige efterforskninger. Der blev udarbejdet strategiske og operationelle analyser udarbejdes. Bagefter fulgte konkrete efterforskninger mod prostitutionens bagmænd. I 2007 skete der en egentlig kortlægning af prostitutionsmiljøet i Danmark. Den blev indberettet til Rigspolitiet, som den 7. marts 2008 fremsendte beskrivelsen af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2007 til Justitsministeriet. Her blev det fremhævet, at der i 2007 primært har været fokus på gennemførelsen af strategien, bl.a. kortlægning, organisering af tilrettelæggelse af indsatsen med videre. I beskrivelsen blev det desuden tilkendegivet, at iværksættelse af egentlige efterforskninger vil ske i 2008. Nogle af de tiltag og aktioner, der er sket i 2008, kan ses herunder: • Følgegruppen Rigspolitiet har nedsat en national følgegruppe, som skal beskæftige sig med menneskehandel og prostitution. Den består blandt andet af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet, SKAT, Servicestyrelsen (Center mod Menneskehandel) og Røde Kors. Der har været afholdt flere møder i gruppen i årets løb. • Internationalt samarbejde Dansk politi har via Interpol været med til at give strategisk, analytisk og operativ støtte til de øvrige medlemslande. Der blev blandt andet afholdt en konference i Namibia, hvor Rigspolitiet deltog. Formålet var udveksling af best practice vedrørende menneskehandel. På den internationale front kan det i øvrigt nævnes, at Europol har etableret den såkaldte AWF (en analysefil), som handler om menneskehandel. Her deltager dansk politi også. Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2007 47 • Undervisning på Politiskolen Eleverne på Politiskolen skal lære at identificere ofre for menneskehandel. Derudover får eleverne undervisning i at kunne handle i forhold til prostitutionens bagmænd. Det sker blandt andet i samarbejde med Center Mod Menneskehandel (CMM). • Koordineret aktion mod nigeriansk prostitutionsmiljø Den 8. - 9. oktober blev der lavet en aktion mod det nigerianske prostitutionsmiljø i København. 13 prostituerede blev anholdt, og der blev rejst en sigtelse for menneskehandel. Mulighederne i politireformen Politireformen har betydet nogle omstruktureringer i politiet. En af ændringerne er, at der nu er 12 politiinspektører - såkaldte liniechefer - med ansvar for den organiserede kriminalitet - altså én i hver af de 12 nye stor-politikredse. Og på den måde er der 12 efterforskningschefer, der mødes jævnligt og holder fokus på området og indsatsen i samarbejde med rigspolitiet, der moniterer området og som også yder efterforskningsmæssig støtte. Det giver mulighed for, at sætte fokus på forbrydelser, som rammer forholdsvis få, men som har store samfundsmæssige konsekvenser. Menneskehandel og prostitution er nogle af de områder. 48 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Menneskehandel i forbindelse med prostitution er ikke altid lige nemt at opdage. Man kan nemlig ikke automatisk gå ud fra, at en udenlandsk kvinde, der arbejder som prostitueret i Danmark, er handlet. Derfor kan det ofte være svært for politiet at finde ud af, hvornår der er tale om tvang, og hvornår kvinderne er kommet frivilligt hertil. Det kræver ofte mange ressourcer at fremskaffe beviser i sager om menneskehandel og prostitution, og tit har ingen af de involverede parter den store lyst til at samarbejde, heller ikke ofrene. Det gør det vanskeligt for politiet at løfte bevisbyrden og få bagmændene dømt. Derfor er det positivt, at politireformen har givet nogle nye opklaringsmuligheder, og det bliver nu en opgave for politiet at finde ud af, hvordan disse nye muligheder udnyttes bedst muligt i sager, der handler om menneskehandel og prostitution. I sager om menneskehandel i forbindelse med prostitution er det vigtigt, at de prostituerede betragtes som ofre. Derfor skal fokus være på, at det ikke er dem, der skal anholdes og retsforfølges, men derimod bagmændene. Det har hidtil været vanskeligt, fordi bevisbyrden er meget tung at løfte. Forhåbentlig vil den målrettede strategi for en styrket indsats mod prostitutionens bagmænd kombineret med politireformen gøre det muligt at få de rette personer dømt i sager om menneskehandel. Dermed kan vi komme bekæmpelsen af menneskehandlen nogle skridt nærmere. Hvad gør Europa-Kommissionen for at hindre menneskehandel? Jan Høst Schmidt, repræsentationschef, Europa-Kommissionen Menneskehandel handler ikke alene om prostitution - tvungen prostitution - men også om tvangsarbejde og anden udnyttelse af svage grupper. De svage grupper kan være børn og unge under 18 år. Piger såvel som drenge. Kvinder såvel som mænd. Menneskehandel er helt uacceptabel. Handel med mennesker bør bekæmpes med alle midler, og det er naturligvis bagmændene, man skal gå efter. Europa-Kommissionen har i sit oplæg til en ny immigrations- og asylpolitik klart erklæret nultolerance over for menneskehandel. Bekæmpelse af handel med mennesker må tage sit udgangspunkt i menneskerettigheder, men problemerne drejer sig også om globalisering, sikkerhed og fattigdom, og de berører fagområder som jura, politik og økonomi. Så uanset det klare moralske budskab, at menneskehandel er uacceptabelt, står vi over for et komplekst og desværre stigende problem. Centralt i enhver bekæmpelse af handel med mennesker står naturligvis ofrene og deres håb om at kunne skabe sig en menneskeværdig tilværelse uden tvang og trusler. Det er meget vanskeligt at gøre op, hvor mange mennesker, der årligt bliver handlet. FN og ILO (den internationale fagbevægelse) skønner, at det drejer sig om ca. 1,2 mio. mennesker i hele verden. I Europa skønnes tallet at være på mere end 500.000 mennesker årligt. Med til billedet hører også, at menneskehandel er verdens tredje mest lukrative form for organiseret kriminalitet. EU har over en årrække taget flere initiativer til at bekæmpe handel med mennesker. Centralt står her det såkaldte Haag-program fra Det Europæiske Råd i november 2004 og Kommissionens opfølgning herpå i 2005. Opfølgningen fra Kommissionen og Rådet indeholder nedenstående fire hovedelementer: For det første slås det fast, at EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel må være en strategi baseret på de fundamentale menneskerettigheder. EU-institutionerne og medlemslandene skal således aktivt følge politikker, der skærper forbud mod menneskehandel, men skal også sørge for en beskyttelse af ofrene. Det kan bl.a. indebære, at tredjelandes statsborgere, som har været ofre for menneskehandel, ikke bør udelukkes fra beskyttelse, selvom de ikke har lovligt ophold i det land, hvor de befinder sig. Blandt de konkrete tiltag i handlingsplanen tales der om, at medlemslandene skal stille de nødvendige strukturer (politi og et socialt system) til rådighed for bekæmpelsen af menneskehandel. Derudover skal de sikre, at en fast bestanddel af en effektiv retsforfølgelse på nationalt niveau er støtte til ofre, herunder ikke mindst ofre, som aflægger vidneudsagn. For det andet skal der sikres en regelmæssig overvågning og opfølgning af både medlemslandenes og EU's handlingsplaner på såvel ekspertniveau som på politisk plan. Dette inde- Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Hvad er strategien i EU? 49 bærer blandt andet, at der skal være et samarbejde på europæisk plan med medlemsstaterne, men også med NGO'er, for at sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt og for at vurdere behovet for yderligere initiativer om nødvendigt. For det tredje skal arbejdet med tredjelande udbygges. Blandt andet skal bekæmpelse af menneskehandel ind i udviklingssamarbejdet. Kommissionen og en række medlemslande har således finansieret projekter, som fokuserer på forebyggelse af menneskehandel i en lang række tredjelande. Arbejdet omfatter også initiativer til forbedring af den økonomiske og retlige stilling for udsatte grupper i de pågældende lande. For det fjerde skal de eksterne grænser overvåges bedre. Et led heri vil være at indføre biometriske identifikationer, altså identifikation ud fra eksempelvis fingeraftryk, i EU-visa og opholdstilladelser, som fremhævet i Pagten for Immigration og Asyl. En større dokumentsikkerhed vil gøre det lettere at identificere ofrene. Ligeledes vil et bedre samarbejde mellem medlemslandenes konsulater om en identifikation af tegn på menneskehandel i visumansøgninger være nødvendig. Endelig har Kommissionen iværksat en række informationskampagner samt ydet tilskud til nationale kampagner. Hvad er der sket på området? 50 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst På årsdagen for bekæmpelse af menneskehandel den 18. oktober gjorde Kommissionens næstformand Jacques Barrot, der er ansvarlig for retlige anliggender, frihed og sikkerhed, status. Baggrunden var en rapport fra Kommissionen, der er lavet sammen med medlemslandene. Af rapporten kan man læse, at: • Der er gjort fremskridt. Medlemslandene og EU har lavet en række tiltag mod menneskehandel, men de resultater, som indtil videre er opnået, er langt fra tilfredsstillende. • Menneskehandel er stadig en kriminel handling, som ikke udgør en tilstrækkelig høj risiko for menneskehandlerne. • Statistikkerne viser en stor stigning i antallet af efterforsknings- og straffesager. Men i betragtning af fænomenets alvorlige karakter og omfang - godt en halv mio. mennesker skønnes handlet i Europa - så er indsatsen ikke stor nok. • Hovedparten af ofrene bliver ikke identificeret som ofre og får som følge heraf heller ikke den assistance, de burde have. Oven i købet bliver de ofte behandlet som kriminelle og udvist fra opholdslandet meget hurtigt. • Kun enkelte lande har politikker, der kan karakteriseres som et rimeligt svar på de problemer, man står over for. På basis af vurderingen af de mangelfulde resultater indtil videre vil Kommissionen stille en række forslag. Jacques Barrot fremhæver især nødvendigheden af en hurtig og effektiv evaluering af medlemslandenes politik. Dette kunne ske ved udpegning af nationale rapportører. Kunsten bliver så at finde personer med den nødvendige ekspertise og pondus til at sætte fingrene på de ømme punkter. De nationale rapportører skal arbejde på grundlag af fælles kriterier og indikatorer. Kommissionen vil desuden foreslå forbedringer af beskyttelsen af ofrene samt forbedre samarbejdet mellem medlemslandenes politi og anklagemyndigheder via Europol og Eurojust. For at forbedre beskyttelsen af ofrene og fremme effektiviteten af kriminalitetsbekæmpelsen overvejer Kommissionen bl.a. at foreslå, at EU-lovgivningen på området skal indeholde en bestemmelse om straffrihed for de ofre, som erklærer sig villige til at vidne. Tallene peger nemlig på, at jo flere ofre som vidner, desto flere straffesager. Endelig vil Kommissionens appellere til NGO'erne. Kommissionen vil også bede medlemslandene om at gøre mere brug af NGO'er samt støtte disses arbejde. Med globaliseringen, det indre marked i EU og den frie bevægelighed ligger der en stor opgave for EU og for medlemslandene i at bekæmpe menneskehandel. Det skal være et led i en styring af indvandring til EU og indenfor EU. Der er taget en række initiativer, der er gjort fremskridt, men det er langt fra nok i betragtning af problemernes omfang og karakter. Europa-Kommissionen vil arbejde videre sammen med Europa-Parlamentet, medlemslandene og NGO'erne på at forbedre politikkerne. Endelig er det værd at huske, at en ratificering af Lissabon-traktaten i alle medlemslandene vil styrke det fælles arbejde på det retlige område og dermed også EU's muligheder for at medvirke til en bekæmpelse af menneskehandel. Hvordan og hvor meget Danmark vil deltage, beror blandt andet på, om vi opretholder eller afskaffer vores undtagelse på det retlige område. 51 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Menneskehandel er et grænseoverskridende problem, der kræver internationale løsninger. Det er de fleste enige om. Enigheden ophører til gengæld, når diskussionen drejer ind på, hvilke konkrete midler man skal anvende for at komme menneskehandelen til livs. Lovgivningen varierer i de europæiske lande og selv de nordiske lande ligger langt fra hinanden. En fælles indsats er nødvendig, men desværre er der udsigt til, at Danmark bliver kørt ud på et sidespor i den europæiske kamp mod organiseret kriminalitet pga. de danske EU-undtagelser. Derfor vil en afskaffelse af især den retlige undtagelse sende et stærkt signal om, at Danmark ønsker handelen med mennesker til livs. Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst er et bidrag til debatten om en udfordring de europæiske lande står overfor og må samarbejde om for at løse. Vi har bedt en række eksperter om deres holdning til emnet, for på den måde at få et billede af, hvad der er af årsager til og løsninger på et problem, der har yderst alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over.
© Copyright 2024