Bestyrelseskandidatur Kim Baarsøe Vækst via målrettet strategi og struktur. Bestyrelsesprofil Jeg har gennem mange år oparbejdet en bred erfaring i bestyrelsesarbejde, dette set i forhold til egne bestyrelsesposter samt flere år som direktør med reference til en bestyrelse. Jeg vil gerne være med til at gøre en forretningsmæssig forskel i danske bestyrelser i såvel egne som andres selskaber. Det er nødvendigt, at bestyrelsesarbejdet struktureres og defineres, så der bliver rum og overskud til at skabe vækst for selskabet. Jeg er af den opfattelse, at vi i Danmark bliver nød til redefinere den almindelige opfattelse af at sidde i en bestyrelse. Min påstand går på at alt for mange bestyrelser i dag udelukkende varetager sit ansvar i forhold til en traditionel basisbestyrelse og ikke arbejder målrettet med vækst for at agere værdiskabende for selskabet. Risikoen ved dette er, at mange vigtigt strategiske beslutninger overlades til direktionen, og bestyrelsen sidder tilbage med en række KPI’er og har spillet sig selv af banen i forhold til selskabets strategi. Vi har en fælles pligt til at ændre denne bestyrelsesfacon, såfremt vi stadig skal kunne tilbyde attraktive selskaber på et innovativt globalt højteknologisk marked. Som serieiværksætter har jeg bred erfaring fra bestyrelser i selskaber hvor vækst, penetration af nye markeder og struktur på processerne har været altafgørende for selskabets succes og fortsatte berettigelse på markedet. Jeg har også bred erfaring med bestyrelsesarbejde og -rolle i et turnaround forløb samt vækst af etablerede selskaber, hvor nye produkter eller nye markeder har været en essentiel del af selskabets strategi. Jeg arbejder i bestyrelsesregi meget målrettet og har den helt klare holdning, at hvis vi har sat et mål, så når vi det også. Det er muligt vejen derhen og resultatet ikke stemmer helt overens med udgangspunktet, men vi kommer altid i mål. Netværk er et af mine mantra, og jeg har i dag et stort og bredt netværk nationalt som internationalt. Såvel de bestyrelser, som de selskaber, jeg har været en del af, har alle fundet fordel i mine netværksrelationer på et eller andet niveau. >> Hvis det var så nemt så gjorde alle det jo bare, derfor har vi også pligt til at fejre en succes << Bestyrelseskompetencer Via mit hidtidige bestyrelsesarbejde, direktionsposter og medejerskaber i en række selskaber kan jeg tilbyde knowhow og bred erfaring indenfor nedenstående områder, der ikke er udtømmende: Iderigdom Kæmpe nationalt og internationalt netværk Selskabsstruktur og –opbygning, herunder selskabsjura Bestyrelsesstruktur på formalier Strategiprocesser Direktionssparring Import og eksport Bankforhandlinger nationalt og internationalt Kontraktforhandlinger (også internationale) Ekspansion og vækst, datterselskaber mv. Økonomisk forståelse, herunder fokus på relevante KPI’er Lean management Ledelse af en bestyrelse (mange års erfaring som ”vækstfacilitator”) Bestyrelsesposter Jeg har været eller er en del af bestyrelserne i følgende selskaber: 2013 – on going Huseftersyn.dk ApS, bestyrelsesformand 2012 – on going Welfare Denmark ApS, bestyrelsesformand 2012 – on going SynCorder ApS, bestyrelsesformand 2012 – on going SynCorder Royalty ApS, bestyrelsesformand 2010 – on going Euroway ApS, bestyrelsesmedlem 2010 – on going Vestervangskolen, bestyrelsesmedlem 2009 – on going Virtual Lab ApS, bestyrelsesformand 2009 – on going VILA Holding ApS, bestyrelsesformand 2008 – on going AM on IT ApS, bestyrelsesmedlem 2006 – on going AM-Gruppen A/S, bestyrelsesmedlem 2012 – 2013 Løkken Stress Center A/S, bestyrelsesmedlem 2010 – 2012 Watersafe DK ApS, bestyrelsesmedlem 2009 – 2010 Lumorigo A/S, bestyrelsesmedlem 2009 – 2010 HAKS Invest A/S, bestyrelsesmedlem 2008 – 2010 2 Next Level ApS, bestyrelsesformand 1997 – 2000 Esbjerg Maskinmesterskole, bestyrelsesmedlem Nærværende dette kandidatur findes mit fulde CV Bestyrelsesrummet Jeg lægger stor vægt på åbne, ærlige og effektive bestyrelsesmøder. Medlemmerne i de bestyrelser, hvor jeg deltager, må være indforstået med at alle har pligt til at udtale sig og pligt til at bakke op om bestyrelsens konsensusbeslutninger. Konsensusbeslutninger i min bestyrelsesoptik består ikke i, at alle er 100 % enige hver gang. Bestyrelsens konsensus betyder, at alle har ret til at ytre sin mening og de andre har pligt til at lytte. Tilsvarende har alle medlemmer taletid for deres argumenter etc. Den beslutning, der så træffes, bakkes op af alle - også selvom enkelte ikke fik hele eller dele af sine synspunkter gennemført. Fragmenteret bestyrelsesdrøftelser er altid skadende for det fælles mål og dermed bestyrelsens evne til at skabe værdi for selskabet. Ligeledes er det min klare opfattelse, at drøftelser mellem direktion og bestyrelse udenfor møderne varetages af formanden eller med dennes viden/accept. Som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand er jeg aktiv såvel på møderne som mellem møderne. Jeg er stor tilhænger af, at opgaver deles ud på de enkelte medlemmer eller grupperinger heraf. Resultaterne af dette arbejde, der placeres mellem de ordinære møder, vil danne en væsentlig del af det grundlag bestyrelsen træffer sine beslutninger på. Som formand for bestyrelsen planlægger jeg jævnlige møder med direktøren/direktionen alt afhængigt af den fase selskabet befinder sig i. Det er min klare opfattelse, at direktioner i større selskaber har mulighed for at være mere toneangivende i forhold til strategiarbejde. Dette er imidlertid ikke tilfældet i de mindre og mellemstore, hvor det er tvingende nødvendigt, at bestyrelserne tager mere aktive roller og hermed også ment, at bestyrelsesmedlemmerne - i særdeleshed bestyrelsesformanden - er til rådighed mellem de ordinære bestyrelsesmøder. Bestyrelsens sammensætning Som medlem eller formand i en bestyrelse er det for mig vigtigt, at holdet er sat i forhold til opgaven. Hermed forstået at de rette kompetencer er til stede i bestyrelsen for at navigere selskabet gennem de opgaver og udfordringer, der er nært forestående. Dette betyder, at jeg som bestyrelsesformand altid tager en årlig evalueringssnak med hvert enkelt medlem, hvor der rettes fokus på det forgangne år og hvert enkelt medlems individuelle værdiskabelser for selskabet. Ligeledes rettes der fokus på det kommende år og de opgaver, der er placeret her for bestyrelsen set i forhold til det enkelte medlems kompetencer. Netop denne opfattelse af nødvendigheden for de rette kompetencer i bestyrelsen er også grunden til, at jeg ønsker ret omfattende kendskab til et selskab, før jeg træder ind i dets bestyrelse. På denne måde sikres selskabet, at jeg rent faktisk kommer med en værdiskabende bidrag i bestyrelseslokalet, og jeg sikres, at bestyrelsesopgaven passer til min profil og dermed mine kompetencer.
© Copyright 2024