1. No category

01
Harald Scavenius:
en dansk gesandt i Rusland,
Italien og Nederlandene om
det totalitære Europa
Bernadette Preben-Hansen
Golden Days, Copenhagen 2014
Det Kongelige Bibliotek
Erik Scavenius
Otto Scavenius
1877-1962
1875-1945
Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek
02
03
Tre fætre
›Harald Scavenius blev født i 1873 på Gjorslev gods. Han var af dansk
politikerslægt, Scavenius-familien, søn af Jakob Scavenius, der var
kulturminister igennem 1880’erne. Harald var en fætter til Erik
Scavenius, der var udenrigsminister under begge verdenskrige og
statsminister nogle år under besættelsen. En tredje fætter var Otto
Scavenius, der også gjorde karriere i dansk diplomati og blev en
overgangsudenrigsminister efter påskekrisen i 20. De tre fætre sad
solidt plantet i dansk udenrigspolitik. Det hører med til historien, at de
to fætre Erik og Harald ikke kunne døje hinanden, samt at Erik anså
Harald for uegnet til diplomatiet.
Harald Scavenius
f. 1873 Gjorslev, †1939 den Haag
1900
KU: cand.mag. fransk og
spansk
1904
St Petersborg:
legationssekretær
1909
Paris: legationssekretær
1911
London: legationssekretær
1912-18 St Petersborg/Petrograd:
gesandt
1920-22 udenrigsminister: 2.
Neergaard regering
1924-28 Rom: gesandt
1928-39 den Haag og Bern: gesandt
Det Kongelige Bibliotek
04
05
Harald Scavenius og AC
I modsætning af resten af Scavenius-familien var Harald katolik;
påvirkningen kom fra hans franske moder Louise Castonier. Som
ung studerende ved KU meldte Harald sig i september 1896 ind i
Academicum Catholicum, en i maj samme år nystiftet katolsk
akademikerforening under de tyske jesuitter i København.
›Harald deltog i AC’s første bestyrelsesmøde, og der fik han
endegyldigt nok. Den indspiste Københavner-katolicisme havde
intet at byde på, og den unge europæisksindede Scavenius
mistede interessen. Næste gang Harald satte sine ben i AC var i
1920, hvor han som udenrigsminister holdt et foredrag om
Kerenskijs provisoriske regering i Rusland til publikums store
skuffelse. Det havde forventet et foredrag om bolsjevismen.
06
Katolsk kuriosum
AC’s første bestyrelsesmøde 1896: ”Derefter gaves ordet til hr. Harald Scavenius,
som fremlagde en plan til et socialt kristeligt ugeblad og bad AC’s medlemmer
interessere sig derfor, særligt ved at danne et agitationskorps”. Forslaget blev afvist.
”Her svarer Rasmussen: ”Kritik af nye ideer er netop noget, der falder ind under
vor interessekreds, men bladet kommer i øvrigt ikke os ved. Vi kan ikke have noget
med det at gøre”. D’Auchamp: ”Det må ikke være for billigt”. Nielsen: ”Det må sælges
summarisk”. Pater Friedrich Esser SJ: ”Det må ikke udbrede artikler, der er ligefrem
ukristelige. I hvert fald må disse med det samme refuteres”. Pater Amandus
Breitung SJ delte denne anskuelse. Carl Frederik Pechüle spurgte, hvorfor man ikke
ville slå det nye blad sammen med Ugebladet. Scavenius oplyste, at biskoppen ikke
ville have en sådan sammenslutning”. Hermed endte den diskussion. ›Katolsk
Historisk Arkiv: AC’s bestyrelsesprotokol, nr. 1: maj 1896 til december 1908.
Det skal nævnes, at Harald Scavenius var katolik hele livet. Han var kirkegænger i
Europas katolske kirker, insisterede på et katolsk ægteskab og her er altså tale om
en bevidst livsholdning på livstid. Med tiden konverterede hustruen Sofie.
07
Haralds karriere i diplomatiet
I 1900 blev Harald magister i fransk og spansk fra KU. Han gik
derefter i UM’s tjeneste og indledte en livslang karriere i dansk
diplomati: først som legationssekretær i St Petersborg, Paris og
London, siden som gesandt i St Petersborg, Rom og den Haag.
›Harald erhvervede sig grundige sprogkundskaber. Han
mestrede engelsk, fransk, spansk og tysk, og havde lært sig
russisk i sine unge år i St Petersborg. Her havde han også været
vidne til 1905-revolutionen.
Charles Maurras 1868-1952
Action Française
Grundlagt 1899 under
Dreyfusaffæren. Den antisemitiske
og højrenationale bevægelse fandt
sine støtter i den katolske og
nationaltsindede middelklasse i
20'ernes Frankrig. I 26 fordømte
pave Pius XII bevægelsen, hvis
eksistens ophørte efter 44, da
dagbladet Action Française blev
forbudt
Harald Scavenius sad som
legationssekretær i Paris 1909-11.
Hvad mente han om Action
Française?
08
09
Gesandt i Rusland
›Under første verdenskrig og oktober/november revolutionen i 17 var
Harald altså Danmarks gesandt i Rusland med residens i St Petersborg.
Han overtog posten fra fætter Otto. Jobbet som gesandt omfattede at
rapportere til udenrigsministeren i København om de politiske forhold og
udviklinger i Rusland. Harald skrev altså politiske indberetninger til
fætter Erik.
›I 17 blev Harald i tilgift leder af en gigantisk opgave: krigsfangehjælpen i
Rusland og Sibirien. USA havde hidtil varetaget Østrig-Ungarns interesser
i Rusland. Men da USA gik ind i verdenskrigen, overtog Danmark nu som
neutral stat USA’s opgaver. Hovedopgaven vedrørte forholdene for de
østrig-ungarske krigsfanger i Rusland og Sibirien. I april 17 oprettede UM
i al hast en dansk krigsfangetjeneste, der skulle varetage halvanden
million østrig-ungarske krigsfangers tarv. De sad i lejre rundt om i
Rusland og Sibirien, under stadigt mere kummerlige forhold. Dansk Røde
Kors var en vigtig deltager i opgaven, der placerede Danmark
internationalt som en stormagt for humanitært hjælpearbejde. Sverige
varetog som beskyttelsesmagt for Tyskland de tyske krigsfangers tarv.
10
Harald Scavenius og sociale spørgsmål
›Harald Scavenius var stærkt interesseret i sociale spørgsmål.
Han havde i Paris skrevet en bog om fagforeningsbevægelsen i
Frankrig, og i London én om den engelske arbejderbevægelses
historie. Han fulgte med i marxismen og i de politiske
ideologier. Det gjorde han muligvis også fra et katolsk
synspunkt.
›Katolicismen er principielt afvisende overfor det tyvende
århundredes totalitære - ateistiske - ideologier.
11
Harald Scavenius og bolsjevismen/kommunismen
›Harald så tidligt faren ved den totalitære ideologi, hvis konsekvenser
han i sin tid i St Petersborg flittigt indberettede om til UM i København.
Han iagttog tidens ideologiske strømninger, selvom han først sent
indså, at bolsjevikkerne, altså Lenin & Co., var kommet for at blive i
Rusland.
›Efter Danmarks brud med Sovjetrusland i 18, gik Harald internationalt
– som privatmand - imod bolsjevismen, og ved taler i London og Paris
(som den franske regerings gæst) opfordrede han i januar 19
vestmagterne til en allieret militær intervention i Rusland. Lenin og
sovjetregimet burde væltes. Bolsjevismen var en trussel ikke blot for
Rusland, men for hele Europa: ”en trussel mod afgørende åndelige
værdier i de vestlige samfund” (HS).
›Interventioner fandt faktisk sted fra vestmagternes side, men det
lykkedes ikke at vælte bolsjevikkerne fra magten. Vestmagterne var
krigstrætte og satte ikke ind med fuld styrke. De stod stationeret i hver
sin ende af kontinentet, i Nordrusland og ved Stillehavet.
12
de historiske, sociale og økonomiske
forudsætninger for kommunismen,
fascismen og nazismen i det tyvende
århundrede er vel nok vigtigere end
Europas diktatorer som personer; dog
kan man vel næppe forestille sig
sovjetkommunismen uden Lenin, den
italienske fascisme uden Mussolini og den
tyske nationalsocialisme uden Hitler,
derfor:
Vladimir Uljanov Lenin
1870-1924
studerede jura, marxistisk teoretiker,
Sovjetstatens grundlægger og første
regeringschef.
1895 arresteret og eksileret til Sibirien
1900-17 ophold i Vesteuropa
1917 leder af oktober/november
statskuppet, leder af
Folkekommissærernes Råd,
1919 leder af Kommunistiske
Internationale og verdensrevolutionen
13
›I Danmark var det en hovedopgave for Harald Scavenius at værne om de
massive danske erhvervsinteresser i Rusland og Sibirien, der var skabt siden
1890’erne. {en linje om, hvad HS gjorde, og hvordan han så på opgaven}.
The International Russian Relief Committee, en antibolsjevikisk organisation,
blev oprettet i København i 19. Den var finansieret og ledet af Harald Plum,
direktøren for Transatlantisk Kompagni, der havde store økonomiske interesser
i Rusland. Plum ville oprette en frivillig interventionsstyrke imod
bolsjevikkerne. Harald støttede ideen, og blev præsident for organisationen, til
UM’s udelte bekymring. Styrken skulle bl.a. rekrutteres fra de omtrent to
millioner udsultede russiske krigsfanger i Tyskland og det nu fhv. ØstrigUngarn. Planen var helt urealistisk. Verden var krigstræt efter fire års
opslidende industriel verdenskrig.
14
›Haralds internationale agitation i privat regi blev efterhånden for meget for
den danske regering. Danske erhvervsmagnater advarede UM, og Harald fik
mundkurv på. I 19 satte Erik Scavenius sin idealistiske og udiplomatiske
fætter uden for nummer. Erik ville nu forvise Harald til posten som gesandt i
Oslo, en post meget langt fra brændpunktet: Rusland og ”det russiske
spørgsmål”. Harald ville absolut ikke til Oslo, og privatbrevene mellem de to
fætre er syrlige. {citer eventuelt fra de værste gensidige fornærmelser}.
›Nu sad Harald og surmulede på et sjællandsk gods efter sin fejlslagne
agitation imod bolsjevismen. Han skrev på udkaster til sine private og
politiske erindringer; de er ikke publiceret.
15
›Harald sprællede altså i fætter Eriks net. Men inden længe
rykkede han selv ind i det udenrigsministerielle kontor på
Kongens Nytorv. Christian X fyrede ministeriet Zahle under
påskekrisen i 20. Og regeringsmagten gik til ministeriet
Neergaard, anden embedsperiode.
›Harald var nu Danmarks udenrigsminister. To år senere måtte
han gå efter pres fra erhvervsmanden H.N. Andersen, ØK’s
grundlægger. Harald trak sig tilbage og skrev en bog om dansk
politik i Sønderjylland i de første år af 20’erne.
16
Benito Mussolini
1883-1945
Journalist, chefredaktør for Il
Popolo d’Italia, der skulle blive
fascismens officielle organ.
1914 ekskluderet af det
socialistiske parti Partito
Socialista Italiano og meldte sig til
fronten, hvor han blev let såret.
1919 stiftede det
nationalfacistiske parti Partito
Nazionale Fascista, og i 21 blev
han og fireogtredve andre
fascister valgt ind i Parlamentet.
1921-45 Il Duce
17
Gesandt i Rom
›I 24 rejste Harald som gesandt til Rom. Her havde han privataudienser med
pave Pius XI og plejede uofficielle kontakter med Vatikanet. Mussolinis
fascistiske regime gik ham snart på nerverne. Nu var han havnet i et andet
totalitært regime.
›Flittigt indberettede han advarende til UM i København. Han diskuterede
jævnligt Italiens styre med sin ven Johannes Jørgensen, AC’s første og da fhv.
formand, der holdt hof af danske katolikker i Assisi. Et gennemgående tema i
Haralds politiske indberetninger, i depecherne er relationen mellem
pavestolen og fascisterne.
18
›Fascismen blev efterhånden for meget for vor idealistiske katolik.
Han havde i de første år som gesandt i Rom tegnet et portræt af
Mussolini som en lille hidsig mand med en brølende stemme til
mængden i et bundkorrupt styre; efter attentatet i april 26 en
periode ”med et stort hæfteplaster tværs over næsen” (HS).
›Men efterhånden indså Harald, at også fascismen var et
længerevarende politisk fænomen i Italien. Han skrev hjem ved
fascismens femårs jubilæum i 27:
19
”Fascismen er efter fascistisk opfattelse ikke navnet på
noget parti. Det er en sammenfattende betegnelse for et nyt
livsideal, for en fuldkommen omvurdering af alle åndelige,
sociale og politiske værdier. Det er derfor kun naturligt at
det andet europæiske land, der ligeledes har foretaget en
omvurdering af alle værdier, Rusland nemlig, særlig er
blevet taget frem til beskuelse og bedømmelse af dettes og
egne resultater”
Harald Scavenius, depeche til UM, København ved
fascismens femårs jubilæum i 27
20
›Harald Scavenius indberettede en hån over den fascistiske trosbekendelse, kalket
over det katolske credo, brugt i de italienske fascistiske ungdomsorganisationer:
Jeg tror på det evige Rom, mit lands moder,
og på Italien, Roms førstefødte,
som ved Guds nåde fødtes af Roms jomfruelige skød,
som led under barbarernes indfald, blev korsfæstet, dræbt og begravet,
som nedsteg til de døde og genopstod i det nittende århundrede,
som for til himmels i sin herlighed i 1918 og 22 (marchen til Rom),
som sidder ved sin moder Roms højre hånd,
som af denne grund skal komme og dømme levende og døde.
Jeg tror på Mussolinis ånd,
og på vor hellige fader fascismen og på samfundet med dens martyrer,
på italienernes omvendelse,
og på kejserdømmets opstandelse, amen.
›Balilla, grundlagt i 26, opløst 37, var en italiensk fascistisk ungdomsorganisation
med afdelinger for drenge og piger inden og i teenageårene.
21
Preghiera Balilla
Io credo nel sommo duce, creatore delle camicie nere, e in Gesù Cristo suo unico protettore.
Il nostro salvatore fu concepito da buona maestra e da laborioso fabbro. Fu prode soldato,
ebbe dei nemici. Discese a Roma, il terzo giorno ristabilì lo Stato. Salì all’alto ufficio. Siede
alla destra del nostro Sovrano. Di là ha da venire a giudicare il bolscevismo. Credo nelle
savie leggi. La comunione dei cittadini. La remissione delle pene. La resurrezione dell’Italia,
la forza eterna, così sia.
Opera Nazionale Balilla
det nikæno-konstantinopolitanske credo/trosbekendelse
(år 325/381)
credo in unum deum,
patrem omnipotentem, factorem caeli et terrae,
visibilium omnium et invisibilium.
et in unum dominum iesum christum,
filium dei unigenitum,
et ex patre natum ante omnia saecula.
deum de deo, lumen de lumine, deum verum de deo vero,
genitum, non factum, consubstantialem patri:
per quem omnia facta sunt.
qui propter nos homines et propter nostram salutem
descendit de caelis.
et incarnatus est de spiritu sancto
ex maria virgine, et homo factus est.
crucifíxus etiam pro nobis sub pontio pilato;
passus et sepultus est,
et resurrexit tertia die, secundum scripturas,
et ascendit in caelum, sedet ad dexteram patris.
et iterum venturus est cum gloria, iudicare vivos et mortuos,
cuius regni non erit finis.
et in spiritum sanctum, dominum et vivificantem:
qui ex patre filioque procedit.
qui cum patre et filio simul adoratur et conglorificatur:
qui locutus est per prophetas.
et unam, sanctam, catholicam et apostolicam ecclesiam.
confiteor unum baptisma in remissionem peccatorum.
et exspecto resurrectionem mortuorum,
et vitam venturi saeculi. amen.
22
23
›I længden kunne Harald ikke holde Mussolini & Co. ud.
Han bad om forflyttelse og rejste fra Italien i 28, til en
ledig post som gesandt i den Haag, med en
sideakkreditering til Bern.
24
Adolf Hitler
1889-1945
Efter knuste kunstmalerambitioner i
Wien 1907- og ophold i München i
1913, meldte Hitler sig som frivillig
frontsoldat i verdenskrigen, korporal.
Efterretningsagent for den bayerske
hær i 1919, hvilket i München bragte
ham i kontakt med Deutsche Arbeiter
Partei DAP, fra 1920
Nationalsozialistische Deutsche
Arbeiterpartei NSDAP
1921 leder af det tyske naziparti,
1933 Tysklands rigskansler i en
højrenational koalitionsregering
1934-45 Der Führer
25
Gesandt i den Haag
›Fra sin post i den Haag betragtede han den
gryende nationalsocialisme i Tyskland. Et af
Hitlers programpunkter i hans mange taler er
skarpe opgør med verdensrevolutionen,
bolsjevismen, kommunismen. Hitlers mission var
”gegen dem Marxismus!”
26
Totalitarismen
›Men hvor kom det tyvende århundredes politiske ideologier egentlig
fra? I 33 skrev Harald Scavenius om den åndelige baggrund for
nationalsocialismen. Nu havde de totalitære ideologier grebet om
Europa: leninismen i Rusland, fascismen i Italien, og nazismen i Tyskland.
Idealer som politisk demokrati, parlamentarisme, frihed, intellektuel
selvstændighed var kastet over bord. Tiden var til førerkult, og Europa
var blevet en slagmark for diktatorer.
›Verdenskrigen havde skabt grobunden for bolsjevismen, men også for
fascismen og nationalsocialismen/nazismen. Harald skrev:
27
”Det er kun naturligt at denne bevægelse <nationalsocialismen> først
greb om sig i de lande, der havde taget del i verdenskrigen. Ungdommen
vendte hjem fra skyttegravene med et nyt sjæleligt indhold. Havde
skyttegravene avlet råhed, havde de også frembragt nye idealer og nye
forhåbninger og en stærk trang til at være med til at omforme og
genskabe hjemlandet, hvis åndelige og materielle forhold de nu var
kommet til at se på med nye øjne. De hjemvendte soldater lignede i
åndelig henseende ikke mere de unge, enten umodne eller af deres
beskæftigelse og lokale forhold prægede individer, der drog ud. De var
blevet afvante med de gamle omgivelser og deres krigsoplevelser havde
gjort dem fremmede for deres tidligere livsførelse”
Harald Scavenius. Efterkrigstidens sociale og åndelige rørelser. 33
28
Ferdinand Foch 1851-1929 var en fransk
officer, og marskal af Frankrig, Storbritannien
og Polen. Han kommenterede resultatet af
Versailles-konferencen i 1919:
”Ce n’est pas une paix, c’est un armistice de
vingt ans”
Foch 1921
29
›Harald Scavenius mente altså, at det tyvende århundredes totalitære
ideologer var opståede i kølvandet på første verdenskrigs meningsløse
skyttegravskrig. Ideologierne var så at sige kravlet op af skyttegravene og
ud af krigsfangelejrene, som konsekvens af millioner af mænd meningsløse
død, og af de elendige levevilkår, der ventede andre millioner mere eller
mindre fysik og psykisk lemlæstede krigsveteraner i form af arbejdsløshed,
bolignød, fattigdom osv. i 20’ernes Europa. Det er påfaldende, hvor mange
af de tyske nationalsocialistiske topledere (bemærk flere deltagere i
Wannsee-konferencen 42: Otto Hofmann, Roland Freisler), der havde siddet
i flerårigt russisk krigsfangenskab under og efter første verdenskrig. I
Danmark blev Frits Clausen leder af Danmarks Nationalsocialistiske
Arbejderparti, DNSAP. Også han havde siddet i russisk krigsfangenskab
1915-18.
›Og som den franske marskal Ferdinand Foch kommenterede efter
Versailles-konferencen i 19: ”Ce n’est pas une paix, c’est un armistice de
vingt ans”.
30
Tyske topnazister, der havde siddet i
russisk krigsfangenskab under første
verdenskrig, f. eks. Roland Freisler, 15
interneret i Sibirien.
Under november-revolutionen 17
sluttede han sig til de bolsjevikiske
styrker. Han lærte sig flydende
russisk, blev kommunist og
lejrkommissær. I 20 vendte han
tilbage til Tyskland som fanatisk
kommunist.
I 25 blev han medlem af NSDAP,
gjorde karriere i det preussiske
justitsministerium i 30’erne og var
1934-42 statssekretær i
rigsjustitsministeriet.
Roland Freisler 1893-1945
1942 formand for Volksgerichtshof
og en berygtet nazistisk dommer.
1945 død under bombeangreb i
Berlin
31
Men tilbage til Harald Scavenius
›I slutningen af 30’erne kneb det med Haralds helbred. De sidste år af
sit liv søgte han hyppigere orlov fra sine forpligtelser som gesandt. Og
ægteparret Scavenius rejste på kurophold til varmere egne, mest
Italien. Han var meget syg det sidste år; og døde i den Haag i
Nederlandene i 39 – året da verdenskrigen brød ud igen – efter de
tyve års våbenhvile, som Foch så præcist havde forudsagt i 1919.
32
›Harald Scavenius står i dansk historieskrivning helt i skyggen af Erik
Scavenius. Det er dansk historieskrivning med fætter Erik i fokus, der har
præget eftertidens syn på Danmarks rolle under første verdenskrig. Der er
ikke publiceret ret meget om Harald: lidt om hans tid i Rusland i tiden op til
Lenin og bolsjevismen; intet om hans tid i Rom under Mussolini og
fascismen; intet om hans tid i Nederlandene og Schweiz, mens Hitler og
nationalsocialismen kom til magten i Tyskland.
›Harald selv skrev ikke meget for publikation. Det blev til nogle artikler i
danske aviser, de to bøger om arbejderbevægelsen i Frankrig og England og
bogen om det sønderjyske spørgsmål. Men Rigsarkivet har en mængde af
upublicerede politiske indberetninger til UM i København. Her er stof til
overvejelse om de tre store totalitære regimer i det 20. århundredes Europa,
og her er et forskningsemne, der nok vil være værd at tage fat på.
33
›På spørgsmålet, hvorfor en godsejer fra samfundets politiske top fra en ung alder
interesserede sig for arbejderbevægelsen og arbejderspørgsmål, tror jeg, at
katolicismen kan have en rolle at spille i det ideologiske bagland.
›Harald Scavenius kan have været påvirket af tidens store pavelige rundskrivelser,
eksempelvis Rerum Novarum om det sociale spørgsmål 1891 under pave Leo XIII.
Det vil ligeledes være interessant at se, om Harald kan have været påvirket af
tidens store antikommunistiske, antifacistiske og antinazistiske rundskrivelser,
eksempelvis Quod apostolici muneris 1878, Quadragesimo anno 1931, Divini
redemptoris 1937 med flere. Under alle omstændigheder - med eller uden katolsk
ideologi og politik – står vi her med en dansk gesandt ef en betydelig intellektuel
kaliber, centralt placeret i Europas hovedstæder i mellemkrigstiden, og
førstehåndsiagttager af tidens politiske strømninger.
›For at besvare disse spørgsmål fyldestgørende må der forskes, og jeg vil gerne
påbegynde arbejdet.
34
Kilderne
Statens Arkiver: Rigsarkivet
Politiske indberetninger fra gesandtskaberne til
Udenrigsministeriet i København, depecher
271 St Petersborg, Moskva
301 Rom
302 Rom
225 Haag
210 Bern
http://www.preben.nl/misc/depecher.htm
35
Harald Scavenius’ publikationer
Fagforeningsbevægelsen i Frankrig. Kbh. 1911
Af den nyere engelske arbejderbevægelses historie. Kbh. 1912
Det danske gesandtskabs arbejde for de østrigske fanger
Det russiske problem. 1919
Et blad af det danske Petrograd gesandtskabs virksomhed under verdenskrigen. Kbh. 1920
Af de sidste års sønderjyske politik. Kbh. 1923
Fra kejserdømme til bolsjevisme. Nationaltidende 1929
Lenin og de første revolutionære bevægelser i Rusland. Nationaltidende 1929-1930
Efterkrigstidens sociale og åndelige rørelser. Nationaltidende 1933