1 Mit Sted Mit Sted er et samarbejdsprojekt mellem: Rødovre Lokalhistorisk Samling, Heerup Museum, Oplevelsescenter Vestvolden og Børnekulturkonsulenten i Rødovre. Projektet er tiltænkt 1.-7. klassetrin i en kombination af fag så som dansk, historie, naturteknik, kristendom og billedkunst. Mit Sted er støttet af Børnekulturpuljen i Rødovre. Indhold • • • • • • • • • • Mit Sted - projekt idé Tanker om steder Undren og spørgsmål til dialog om sted Tanker om tid Undren og spørgsmål til dialog om tid Rødovre – vores sted i mange generationer Lokalhistorisk Samling – to små historier fra Rødovre – tidsbobler Heerup Museum – QR koder om steder i Rødovre og Collageværksted Flere forslag til elevaktiviteter. Hvis I vil vide mere – litteratur og links til viden om Heerup og Rødovre 2 Mit Sted – projekt idé Målet med dette tilbud til skoler i Rødovre er at åbne vores øjne for det, som er lige rundt om os. Så vi kan se vores sted. Projektet er som en lup der indrammer og stiller spørgsmål. Hvorfor ser Rødovre sådan ud? og hvad synes jeg om det? Hvordan bliver det til Mit Sted? Mit Sted er et tilbud til skoleklasser i Rødovre fra 1.-7. klassetrin. Der er en række aktiviteter klassen kan vælge imellem. Nogle kan laves i klassen, andre er ture ud af huset. I kan selv beslutte, hvor lang tid I ønsker at bruge på forløbet og hvilke steder I vil besøge. Hvert forløb ud af huset, bookes ved at kontakte den enkelte institution. Hvis I fx gerne vil deltage i et collageværksted på Heerup Museum, ringer I til museet og booker den tid der passer klassen bedst. I vælger selv rækkefølgen. For at klassen kan lave en tidsboble, er det dog en forudsætning, at man har været igennem et tidsbobleforløb på Lokalhistorisk Samling først. En ”tidsboble” er en gennemsigtig kugle med et indhold, der netop forbinder os med en særlig tid. For at kunne skabe en ”tidsboble” for vores tid i dag, må vi tænke over, hvordan andre om mange år vil se tilbage på 2014. Hvad er typisk for vores tid og vores sted i dag? Klassens boble vil blive udleveret under forløbet på Lokalhistorisk Samling og skal efterfølgende indleveres til samlingen og udstilles med andre klassers tidsbobler til efteråret. I dette materiale kan I finde inspiration til arbejdet før og efter besøget på en af institutionerne. Tekster og spørgsmål kan læses af de større elever eller fungere som inspiration for dig, læreren. Rigtig god fornøjelse med at gå på opdagelse i ”vores sted”. 3 Tanker om steder Et sted kan være alt lige fra en bygning, en plads, et hjørne i stuen eller en god gren på træet. Steder har betydning for os. De danner verden omkring os og påvirker os. Et mørkt og fugtigt sted vil påvirke os anderledes end et lyst og luftigt sted. Nogle steder kan virke indbydende og rare mens andre kan virke direkte rå og fjendtlige. Samme sted kan have en helt forskellig betydning for forskellige mennesker. Betydningen af et sted er afhængig af personen, der oplever stedet. Nogle steder rummer mange minder, fx fordi de har været rammen om særlige oplevelser med os selv eller sammen med andre. At komme tilbage til et særligt sted kan få os til at huske noget, vi troede vi havde glemt. At føle man hører til et sted hænger tit sammen med, at vi forbinder stedet med gode minder. Det er ofte vigtigt for at høre til et sted, at have et sted der er ”ens eget”. Vi er dog samtidigt også med til selv at skabe stederne - her kommer tiden ind i billedet. Mange generationer har levet i Rødovre, på samme sted, men i forskellige tider. Steder forandrer sig med tiden – ældes eller bygges om. Eller det forandrer sig, fordi vi ser stedet med nye øjne! Tid og sted er tæt forbundne, ikke mindst i vores erindring. Mens stedet er det faste og blivende, er tiden det foranderlige og flygtige. Sammen er disse to begreber nogle vigtige nøgler til at låse op for vores syn på verden omkring os. Der har jeg rod … I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Digtet ovenfor blev skrevet af H.C. Andersen i 1850 og blev hurtigt meget populært, ikke mindst da Runge satte melodi til. Sangen blev bl.a. udgivet i sangbogen for ”Det Danske Folk”. I dag opfattes sangen af mange som en uofficiel nationalsang. Du kan prøve at skifte Danmark ud med Rødovre eller andre steder, du føler er dine steder. H.C. Andersen var en af Heerups helte. Trods mange forskelle på Heerup og Andersen, både i tid og sted, er det som om Heerup oplevede at han var i familie med H.C. Andersen. Begge beskrev de med ord eller pensel længslen efter at høre til et sted. H.C. Andersen beskriver det at høre til et sted som: ”der har jeg rod, derfra min verden går”. Vi mennesker sammenlignes med træer, der slår rod. Omvendt kan man også tale om at være rodløs, hvis man ikke hører til noget sted. Natasja og Isam B har begge sunget H.C. Andersens digt eller dele af det på hver deres måde. Find deres sange på youtube og diskuter, hvad det er for steder, de beskriver som deres. http://www.youtube.com/watch?v=mIh_ZGlyc3s http://www.youtube.com/watch?v=WK8G34UDJ88 Undren og spørgsmål til dialog omkring sted • • • • Hvad vil det sige at ”tage af sted”? Hvad vil det sige at være til stede? Hvad vil det sige at noget ”finder sted?” Nogen har stedsans – hvad betyder det? 4 Tanker om tid Der er mange former for tid. Her vil vi opdele tiden i; en oplevet tid, en målt tid, samt i en lineær og cyklisk opfattelse af tid. Oplevet tid er den vi føler, fx når vi synes at tiden går meget langsomt eller meget hurtigt. Oplevelsen af tid afhænger af bl.a. personlighed og alder. Et ældre menneske har et længere liv at sammenligne med. Hvad man som ældre oplevede for 40 år siden kan godt føles som om det var i går, mens det kan komme bag på én at børnebørnene allerede er blevet så store. Til gengæld kan børnebørnene synes at ventetiden juleaftensdag er uendelig. Filosofien har beskæftiget sig meget med tid. Opfattelsen af tiden har stor betydning for, hvordan vi opfatter verden omkring os. Det har været og er almindeligt at forestille sig tid som en linje, vi bevæger os ud af fra fødsel til død. Det er samme linje Heerup beskriver i linoleumssnittet ”På Livsvejen” fra 1960. Et andet billede på tiden er cirklen. Cyklisk tid (cirkel = cyklus) går i ring og stammer fra erfaringen fra naturen hvor mange ting gentager sig. Solen står op i øst, forsvinder i vest og kommer på ny op i øst næste morgen. På samme måde bliver det hvert år forår efter vinter, og igen bygger fuglene reder, lægger æg og får unger. Linjen og cirklen, lineær og cyklisk tid beskriver to forskellige måder at opfatte verden på. Målt tid er et abstrakt begreb. Vi bruger det til beskrive noget, der opleves i forlængelse af hinanden fx i fortid til nutid og fremtid. Ved at vælge særlige måder at måle på kan vi have tiden til fælles. Vi opdeler den målte tid i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Vi siger at vi opdeler oplevelser kronologisk, når vi fortæller dem i målt tid. Undren og dialog om tid • • • • • • • Kender du gåden: Hvad er det som går og går, men ikke kommer nogen vegne? Hvad mener man med, at tiden går eller løber? Er det rigtigt at tid ikke kommer nogen vegne? Har du oplevet at tiden gik langsomt? Beskriv situationen. Har du oplevet at tiden gik hurtigt? Beskriv situationen. Kan du forklare talemåden ”at tage sig tid til noget”? Se på billederne af hhv. Salvador Dali og C.A. Jensen og beskriv hvordan de relaterer sig til tid. 5 Rødovre – vores sted i mange generationer På det sted vi kalder Rødovre, har der boet mennesker i mange hundrede år. Helt tilbage fra dengang man brugte flintesten og bronze til at lave knive og våben, har der boet mennesker langs Harrestrup å. Det kan man se på gravhøjene – selvom der i dag kun er Valhøj tilbage – og de gamle flinteredskaber, der er fundet rundt omkring i folks haver. Det er også fra åen, at Rødovre har sit navn. ”Ovre” eller Awartha, som man skrev det i gamle dage, betyder et bevogtet sted ved åen. Der er ingen der helt ved, hvorfor Rødovre er ”Rød”, men navnet er skrevet i en bog for første gang for 400 år siden. Både i Islev og Rødovre har der boet bønder, der dyrkede korn og holdt dyr som køer, får, geder, heste, grise og mange flere. Men jorden var ikke deres egen. Rødovre og Islev tilhørte nemlig Biskop Absalon, som byggede den første borg på Slotsholmen i København. Senere – i 1536 – ved reformationen, tog kongen al kirkens jord, og derfor blev Rødovre kongens landsby. Lidt over 100 år senere, i 1658, kom svenskerne for at erobre Danmark. De belejrede København og ødelagde landsbyerne og kirkerne i nærheden. Derfor blev Rødovre Kirke også ødelagt. Heldigvis blev Danmark ikke svensk, og efter krigen bestemte kongen, at Rødovre skulle have en ny kirke. Den var bygget færdig i år 1664. Hvordan Rødovre kom til at se ud, som det gør i dag Indtil slutningen af 1700-tallet var det meste af Rødovre marker. Landsbyen var bare en række huse og gårde langs Damhussøen (dengang var engen nemlig en del af søen). Nu er det kun Rødovregård og et par enkelte huse, der er tilbage. Så besluttede kongen at lave om på alle landsbyerne i Danmark. I stedet for at landsbyerne delte jorden, skulle hver gård have et samlet stykke jord, og gårdene blev flyttet ud midt på markerne. Samtidig fik bønderne lov til at købe deres gårde og jord. De firkantede stykker mark kan man stadig se i dag mange steder. Det er nemlig langs med de gamle marker, at mange veje løber. Prøv selv at se på et gammelt og et nyt kort over Rødovre. I 1901 skete der igen noget vigtigt i Rødovre. Indtil da havde Rødovre hørt sammen med Brønshøj, men i 1901 blev Rødovre sin egen kommune – eller ”sogn” som det hed dengang. Det var nu ikke mange mennesker, der hørte til sognet; 716 beboere i Rødovre og Islev. De var næsten alle sammen bønder eller gartnere og levede af at sælge grøntsager, korn, kød mm. til københavnerne. Men der kom hurtigt mange flere mennesker i Rødovre. Der boede nemlig så mange mennesker i København, at der ikke var plads til dem. Derfor begyndte bønderne i Rødovre at sælge deres marker i små stykker, som man kalder udstykninger eller parceller. Så kunne københavnerne købe et stykke jord og bygge deres eget hus – eller kommunen kunne købe jorden og bygge rækkehuse eller lejligheder. De første huse, der blev bygget på den måde var husene i ”Søtorp” ved Damhussøen fra 1903-1906. I 1930’erne begyndte kommunen at bestemme, hvad der skulle bygges i større områder ad gangen, altså byplanlægning. Så blev der bygget store områder med ens huse, som fx Carlsro, der er bygget i 1950’erne. Og det blev bestemt, hvor der skulle være parker, sportshaller og cykelstier. I 1950’erne og 60’erne flyttede der så mange mennesker til Rødovre, at man ikke kunne nå at lave kloak, vand og elektricitet til alle husene. Så nogle måtte leve i mange år uden toilet eller vand i hanen. Det var også nødvendigt at bygge en masse nye skoler. I 1901 var der kun én skole i Rødovre, I 1951 var der 3 skoler og i 1971 var der 8 skoler. Hvor gammel er jeres skole? 6 To små historier fra Rødovre – tidsbobler På Lokalhistorisk Samling får klassen en intro til at fortælle historier ud fra ældre kilder. Vi taler om kildernes tid og sted. Der vil være eksempler på tidsbobler og klassen sættes i gang med at lave deres egen tidsboble med afsæt i nutiden. Herunder er to små historier, der som tidsbobler, fortæller om Rødovre og en særlig tid. ”Min skolevej” af Ketty Knudsen, 1943 Jeg bor i Islev og gaar i Rødovre, og derfor maa jeg op Klokken halv syv hver Morgen for at komme tidsnok til skole, fordi jeg gaar om vinteren; men om Sommeren kører jeg paa Cykel. Jeg tager hjemmefra ti Minutter i halv otte, og jeg er som Regel paa Skolen fem-ti Minutter før Ringetid, og saa skal jeg endda gaa rask til. Da der laa Sne paa Jorden, kom Inge og hentede mig, og saa gik vi sammen til Skole. Ja, jeg gaar lige ud ad Rødovrevej, og jeg giver nu et lille Rids af Skolevejen Paa min Vej passerer jeg mange smaa Biveje og kun en mere betydningsfuld Vej, og det er Jyllingevej, som skærer Rødovrevej. Om morgenen er der ikke saa stærk Trafik som om Eftermiddagen, naar jeg gaar hjem. Jeg møder ikke andre Folk end dem, der skal paa Arbejde og Bagere, som skal ud med Morgenbrød. Naar jeg er naaet til Jyllingevej, møder jeg som oftest Grethe Thygesen, og saa gaar vi sammen Resten af Vejen til Skole, og saa møder vi Hebsgaard, som skal ned til Grisene. Naar vi saa skal hjem, har vi bedre Tid, og hvis vi møder en Spillemand, gaar vi ikke ret hurtigt, fordi vi lytter til hans Musik, eller hvis vi ser en Maler staa og male et eller andet smukt Landskab, staar vi og ser lidt paa, hvordan han maler. Da der laa Sne paa Jorden, og da det var glat, gled jeg mange Gange, fordi jeg havde Træsko paa, og der var ikke slaaet noget som helst under dem. Jeg fulgtes med Grethe hjem og støttede mig til hende, og det hændte dog også, at hun faldt. ”Carlsro” af Bent Hansen, 1950-70. Jeg boede på Rødovre Parkvej i Carlsro lige overfor hvor skøjtearenaen ligger i dag. Dengang var der havekoloni på området. Oprindeligt er jeg fra Nexø på Bornholm. I starten af 50’erne flyttede min far til Rødovre. Årsagen var, at der ikke fandtes arbejde på Bornholm, og i 1956 besluttede mine forældre, at min mor og vi 4 drenge skulle flytte over til far. I Carlsro er der ca. 600 husstande, og der var mange børn. Min række bestod af 7 husstande og her boede 15 børn. Når huslejen blev betalt fik husstanden udleveret nogle madbilletter. Dem kunne man indløse ved at spise i fælles-restauranten, som lå, hvor tandlægerne nu ligger, eller bringe maden hjem. Det var ofte min opgave at hente mad. Min mor havde indkøbt nogle plasticskåle med låg. Tupperware hed skålene, og de var ganske moderne. I vaskeriet huserede en mand uden næse – det var hvad vi drenge sagde – hans næse var helt flad og navnet var vist Lindberg. På et tidspunkt midt i 60’erne opstod der ”krig” mellem de store drenge, der boede i Carlsro. Grupperne delte sig, dem som boede på Lucernevej og dem, som boede på Rødovre Parkvej. På Vestvolden nærmere betegnet ”Den lille tjørneskov” i forlængelse af Rødovre Parkvej og ”Den store tjørneskov” i forlængelse af Lucernevej blev der bygger landsbyer inkl. Fængsler. Jeg var selv en af de små og stod vagt ved landsbyen sammen med Erik, når de store var ude og slås. Det var ikke altid lige spændende eller fair, mange af vore store havde eftermiddagsjob hos de lokale købmænd fx købmand Sørensen, som havde forretning i Carlsro. Det betød, at vi små ofte blev taget til fange helt uden modstand. Fangelejren lå i ”Den store tjørneskov”. Når vi blev fanget, blev vi afklædt på overkroppen og smurt ind i harpiks og smidt i fangehullet. En noget uhyggelig oplevelse for en dreng på 10-12 år! Legen var egentlig fair nok, hvis man fortalte til sine fangevogtere, at man havde en aftale derhjemme kl. 16.00, blev man ganske simpelt løsladt, så man kunne være hjemme kl. 16.00. 7 På en helt almindelig hverdags aften kunne vi mødes ved den store legeplads midt i Carlsro. Her kunne vi vælge to hold, som skulle kæmpe mod hinanden. Den første del af legen bestod i, at vi bevægede os rundt i buskene omkring legepladserne, for at finde en gren, som kunne fungere som spyd eller sværd. Visse dele af grenen blev afbarket og pyntet med farvede stykker garn. Herefter kunne legen begynde. En drabelig kamp som ikke altid var helt ufarlig. Fx blev jeg engang stukket i ganen af en modstanders sværd!! Tidsbobler på Lokalhistorisk Samling Undervisningsforløb (2 timer), 10. marts til 23. maj. Eleverne får muligheden for at dykke ned i forskellige perioder af Rødovres historie, set gennem 3 tidsbobler med genstande, billeder og dokumenter, der repræsenterer hver deres tidsperiode i det 20. århundrede. Ved at undersøge indholdet i tidsboblerne skal klassen i grupper finde ud af, hvilken periode indholdet repræsenterer og diskutere, hvordan de er kommet frem til den konklusion. På denne måde får eleverne både kendskab til lokalhistorien, kilder og deres brug samt det 20. århundredes historie. Der vil i forløbet desuden blive fokuseret på historiebevidsthed og fysiske repræsentationer af tid og sted. Undervisningen sigter mod at understøtte historieundervisningens mål på følgende punkter: • • • Historiebevidsthed: 1. sammenhæng mellem fortid-nutid og fremtid. 2. Hvad definerer en tidsperiode/tidsånden? 3. Hvordan repræsenterer man mangfoldigheden? 4. Kan man forstå fortiden på deres egne præmisser? Kendskab til lokalhistorien Kildekendskab Tilmelding til Marie Drost Aakjær på [email protected]. Angiv dag (kun onsdage og fredage 9-11.00) og om klassen ønske at lave egen tidsboble efterfølgende. QR koder om steder i Rødovre I udstillingen Mit Sted på Heerup Museum kan I følge Heerups rejse gennem Rødovre fra øst til vest. Steder Heerup dagligt kom forbi indgik som motiver i hans kunst fx Rødovre Kirke, Rødovre Skole, Rødovregaard og Vandtårnet. Heerup var en kunstner som var meget engageret i det nære og lokale. Han skabte mange kunstværker ikke mindst til skolerne i kommunen fx stenskulpturen Fjelddyret ved Tinderhøj og maleriet til Rødovre Skole, men også plakater, lodsedler, bogforsider, etiketter, logoer mm. vidner om, at han satte sit præg på stedet. I udstillingen Mit Sted har vi samlet viden om steder i Rødovre som fik betydning for Heerup. Denne viden kan klassen få adgang til ved at scanne QR koder med smartphones, tablets eller lign. Her er et eksempel på formidlingen af Rødovres ældste skole. I kan finde film, tekst og billeder, som fortæller om både skolens historie og Heerups forhold til at gå i skole. 8 Eksempel på fortælling om en skole i Rødovre: Rødovre Skole er den ældste skole i Rødovre. Skolens historie går helt tilbage til 1749, hvor der blev indrettet skolestue i et gammelt hus ved Rødovre kirkes nordlige side. Indtil da skulle bønderbørnene fra Rødovre gå hele vejen til Hvidovre Skole med det resultat, at for mange ifølge præsten i Rødovre ikke fik lært deres katekismus, hvilket var en alvorlig sag, for hvis man ikke kunne sin Katekismus kunne man ikke blive konfirmeret, og var man ikke konfirmeret kunne man ikke blive gift osv. • • Hvad fortæller de to billeder om kunstnerens opfattelse af skolen? Udpeg de dele du synes fortæller om tid og sted i billederne. Mit Sted som collage collage-værksted(2 timer) på Heerup Museum, 7.02-26.7.14. Undervisningsmaterialet lægger fint op til et besøg på Heerup Museum. Måske har I allerede booket en tid til en omvisning eller et værkstedsforløb,- ellers er det en overvejelse værd! I det aktuelle værkstedsforløb arbejder vi med collage og sammensætter ”Mit sted” på nye og sjove måder. V benytter os af lækre billeder fra kunstbøger, arkitekturtidsskrifter, vejkort, Heerup plakater og meget andet vi synes er spændende. Dialogen om Heerups malerier og grafik i den aktuelle udstilling "Mit sted" inspirerer til at tænke over: ”hvor kan jeg godt lide at være – hvor er mit sted?” ”Hvordan vil mit sted se ud hvis jeg helt selv kunne bestemme?” Gennem den kreative proces når klassen lidt længere i overvejelserne over, hvordan vi er påvirket af vore omgivelser og hvordan vi kan påvirke verden omkring os. Hver elev får en collage, fint indrammet i sort karton, med hjem til klassen hvor den kan indgå i det videre arbejde evt. med afsæt i undervisningsmaterialet her. Kontakt museet på 36378700 for booking eller send en mail til [email protected] 9 Elevaktiviteter – inspiration til opgaver, der kan laves med klassen 1. Selfies – tag et billede af dig selv og dit yndlingssted. 2. Beskriv din skole eller et andet sted i Rødovre som skulle du skrive en artikel til en der lige er flyttet til byen. 3. Hvordan er dit personlige yndlingssted? Fortæl hvordan det mærkes, lugtes, føles, høres osv. Forsøg derigennem at fortælle hvorfor netop dette sted betyder noget særligt for dig? 4. Lav i grupper en skattejagt for jeres klassekammerater. Beskriv et sted I tror de kender, men uden at nævne stedets navn eller placering. Lad de andre gætte stedet og evt. tage til stedet for at finde en skat I har gemt. 5. Gå ind på www.danskebilleder.dk og find billeder af det sted, du bor fra forskellige tidspunkter. Sæt hele klassens billeder ind på et stort kort, evt. med billeder af dig selv i/foran dit hjem. Litteratur om Rødovre - kan rekvireres på Lokalhistorisk Samling • • • • • • • Jul Pedersen: ”Rødovre sogn”, Rødovre Kommune, 1948 Rambusch, Sigurd (red.): ”Rødovre 1901-1976”, Rødovre Kommune, 1978 Andreasen, Birgit: ”Rødovre i 100 år – 1901-2001”, Rødovre Kommune, 2001 Andreasen, Birgit (red.): ”Rødovre-erindringer – Fra 1960’erne… og lidt til”, Rødovre Lokalhistoriske Forening, 2009 Kroll, Peter (red.): ”Erindringer fra Rødovre i 50’erne…eller deromkring”, Rødovre Lokalhistoriske Forening, 2007 Sønsthagen, Kari: ”Rødovrehistorier for børn”, Rødovre Kommune, 1996 Film: ”Rødovre anno 1958” Ideer til (skøn)litteratur med fokus på erindringer og historier om personlige steder • • • • • • • • • • Andersen, Benny: ”På broen”, Borgen, 1988 Ditlevsen, Tove: ”Barndommens gade”, Gyldendal, 1943 Jensen, Flemming: ”Vejledning i sælfangst - og andre beretninger fra et grønlandsk udsted”, Lindhardt og Ringhof, 2000 Jensen, Flemming: ”Ímaqa”, Lindhardt og Ringhof, 1999 Jepsen, Erling: ”Kunsten at græde i kor”, Borgen, 2003 Kühlmann, Lone: I medgang og medgang: erindringer 1945-1967, Gyldendal, 2013 Petersen, Stig: ”København NV - æddermamer!”, Mellemgård, 2011 Wamberg, Niels Birger: ”Min far og mig”, Gyldendal, 1986 Thomsen, Niels Legêne: ”Rødovre Blodåre”, Lindhardt og Ringhof, 2013 Turèll, Dan: ”Vangede billeder”, Borgen, 1981 10 Link til tidslinje med Heerups historie • www.heerup.dk/da/heerup/heerup-timeline.html Link om tid • www.juhler.dk/tid/nok.html Link til H.C. Andersens digt I Danmark er jeg født • http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html Link til filmen snedronningen med Dronningens decoupager • www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2529500506