K BE NHAVN K Ø ES 8 VE ·2 010 UDGI LS DAG 25 · 1 disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks 5.50 DANMARK Torben Skov del./Martin Mörck sc. 2010 Mik Eskestad fot. Marginal nr.: L379 Katalog nr.: 1507 6.50 DANMARK Torben Skov del./Martin Mörck sc. Erik Petersen fot. DEA TRIER MØRCH 1941-2001 Torben Skov del./Martin Mörck sc. 2010 Marginal nr.: L380 Katalog nr.: 1508 HENRY HEERUP 1907-1993 9.50 DANMARK 2010 Marginal nr.: L381 Katalog nr.: 1509 Aage Sørensen fot. 12.50 DANMARK Torben Skov del./Martin Mörck sc. 2010 Store danskere Dan Turèll I 2007 lancerede Post Danmark en ny frimærkeserie med titlen ”Store danskere”. Alle personer, der udvælges til serien, har sat sig markante spor i eftertiden, og deres indsats vækker stadig til eftertanke. Samtidig er de alle husket af den brede befolkning. De fire nye frimærker i serien viser portrætter af Dan Turèll, Tove Ditlevsen, Henry Heerup og Dea Trier Mørch. Sortlakerede negle, læderfrakke og en bredskygget hat på den kronragede isse – sådan iscenesatte forfatteren Dan Turèll (1946-1993) sig selv. Hans specielle fremtræden var med til at skabe en myte om ham, men myten om den frække, flippede og folkelige original overlevede ham og gjorde ham selv til et ikon. Dan Turèll var landskendt som foredragsholder, essayist og krimiforfatter, men først og fremmest var han én af sin generations mest produktive og nyskabende digtere. Hans enorme bogproduktion omfatter omkring 100 udgivelser. Sine Fiig fot. Marginal nr.: L382 Katalog nr.: 1510 AVANTGARDEDIGTER Udgivelsesdag: 25. august 2010 Fotos: Mik Eskestad (5,50 kr.), Erik Petersen (6,50 kr.), Aage Sørensen (9,50 kr.), Sine Fiig (12,50 kr.) Design: Torben Skov Gravør: Martin Mörck Papir: Selvklæbende Trykmetode: Stålstik/offset Format: 23 x 31 mm Antal frimærker pr. ark: 42 stk. 2 3 4 5 1. Dan Turèll. Foto: Jørgen Angel/Scanpix. 2. Dan Turèll på Café Dan Turèll. Foto: Marianne Grøndahl/Scanpix. 3. Dan Turèll med saxofon på Frederiksberg Allé. 4. Chili og Dan Turèll 1985. 5. Dan Turèll 1977. Foto: Kurt Nielsen/Scanpix. TOVE DITLEVSEN 1917-1976 Onkel Danny's dadaistiske DAN TURÈLL 1946 -1993 Blækket er tørt Kødet er mørt Bilen er kørt og samtalen ført 2 Dan Turèll til reception hos pladeselskabet Medley sammen med Mik Schack og Ole Fich. I baggrunden med solbriller ses trommeslageren Bjørn Uglebjerg. Foto: Jørgen Angel/Scanpix. Dan Turèll voksede op i Vangede ved København. Hans erindringer om sin barndom og ungdom manifesterede sig først som digte, og siden udgav han erindringsbogen Vangede billeder, der blev en bestseller og sikrede ham et stort folkeligt gennembrud. Inden gennembruddet havde Dan Turèll markeret sig som en eksperimenterende avantgardedigter, der med inspiration fra den amerikanske undergrundskultur skrev digte, som var nyskabende i rim og rytme. Han fulgte tråden fra studenteroprøret i 1968 og viste sin modstand mod alle autoriteter og begrænsninger. Sprogligt gjorde han op med opfattelsen af, hvad kunst er, og anvendte hverdagsord i sine digte. Digtet på frimærket er fra digtsamlingen Onkel Danny’s dadaistiske disc-jockey djellaba jazzjungle joysticks fra 1973. KRIMIFORFATTER I 1981 kastede Dan Turèll sig ud i krimigenren med Mord i mørket. De fleste af de i alt 10 krimier, han skrev, foregår i København, som regel med udgangspunkt i Vesterbro. Serien kredser om en unavngiven journalist, der i hver kriminalroman bliver kastet ud i en ny mordgåde sammen med seriens øvrige personer. Allerede inden Dan Turèll skrev de populære krimier, var han kendt som hele nationens ”Onkel Danny” – i øvrigt hans signatur under de små causerende essays, han skrev i Politiken fra midten af 1970’erne og indtil sin død. TURÉLL-SAMLINGEN På Vangede Bibliotek findes Turèllsamlingen, som indeholder bøger, han skrev, antologier, han har bidraget til, cd’er med hans ”musik” og videoer. En del af samlingen består af bøger, tidsskrifts- og avisartikler om Dan Turèll og hans værker. Samlingen, der består af ca. 600 enheder, er tilgængelig for alle, der har lyst til at kigge forfatteren efter i kortene. I 2006 blev en del af Halmtorvet i København døbt Onkel Dannys Plads, og året efter fik en plads i hans hjemby Vangede navnet Dan Turèlls Plads til hans minde. 3 1 2 3 4 1. Tove Ditlevsen på besøg i ”barndommens gade”, Hedebygade på Vesterbro. Foto: Knud Jacobsen/Polfoto. 2. Tove Ditlevsen 1971, hvor hendes erindringsroman ”Gift” udkom. 3. Tove Ditlevsen med sin mand Victor Andreasen og deres to børn. Foto: NF/Scanpix. 4. Tove Ditlevsen modtager boghandlernes pris 1956. Foto: Tage Christensen/Polfoto. Tove Ditlevsen Forfatteren Tove Ditlevsen (1917-1976) har haft stor betydning for generationer af læsere, fordi hun med sit psykologiske skarpsyn og sin store indsigt skildrede jævne mennesker og deres hverdagsproblemer. Trods stor popularitet og et omfattende læserpublikum følte hun sig imidlertid ikke elsket og værdsat. Ved sin død i 1976 blev hun fulgt til graven af tæt ved tusind mennesker. BARNDOMMENS GADE Den fattige opvækst på Vesterbro i København blev en uudtømmelig inspirationskilde for Tove Ditlevsen. Allerede som 12-årig skrev hun sine første digte, som hun omhyggeligt skjulte. I digtene flygtede hun fra den fattige og glædesløse virkelighed, der omgav hende, og skabte i stedet et hemmeligt rum, hvor hun kunne søge tilflugt. Barndomshjemmet i Hedebygade på Vesterbro ser du på frimærket med værdien 12,50 kr. Barndommens indtryk var grundlaget for digtsamlingen Pigesind, som Tove Ditlevsen 4 1 2 4 3 1. Tidligere overborgmester Egon Weidekamp nyder en kvart sødmælk sammen med Henry Heerup foran Heerups gavlmaleri på Nørrebro. Foto: Klaus Møller/Scanpix. 2. Henry Heerup. Foto: Kurt Nielsen/Scanpix. 3. Henry Heerup arbejder med stenskulpturer i sin have i Rødovre. Foto: Willy Henriksen/Scanpix. 4. Henry Heerup i sin have med Hans Mostrup, som skrev en bog om Heerup. Foto: Lars Skaaning/Polfoto. Henry Heerup debuterede med i 1939. Hendes kendte roman Barndommens Gade fra 1943 er en socialrealistisk fortælling om en proletarpiges opvækst, et kvindeligt sidestykke til Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren. DET UMULIGE LIV Rollerne som hustru, moder og forfatter var meget vanskelige at forene for Tove Ditlevsen, der skrev sine værker på lidelse og erkendte, at for hende var der ikke stof nok i idyllen. Disharmonien og splittelsen tiltog med årene, og paradoksalt nok skrev hun bedst, når der var mest kaos i hendes liv. Da hun blev skilt for fjerde gang i 1973 og det urolige liv ophørte, tørrede den digteriske åre ud, og der var ikke mere tilbage at skrive. Store dele af Tove Ditlevsens forfatterskab kan forstås i sammenhæng med hendes eget livs historie. Hendes romaner er ofte præget af selvbiografiske træk, og tematisk knytter forfatterskabet sig til privatlivet via emner som barnets ensomhed, konflikter mellem barnet og den voksne – og ikke mindst angst, der var et særligt element både i forfatterskabet og i privatlivet. BREVKASSEREDAKTØR Ved siden af sin forfattervirksomhed bestyrede Tove Ditlevsen fra 1956 til sin død en brevkasse i Familie Journalen. Her rådgav hun almindelige mennesker om stort og småt, og hendes kontante svar afspejlede hendes klogskab på livet og menneskelige indsigt i alle aldersklasser. I sine ligefremme svar forsøgte hun ikke at skjule, at hun selv havde ar på sjælen. På den måde genkendte læserne deres egen usikkerhed og problemer i hendes livshistorie. Læserbrevene gav Tove Ditlevsen meget stof, som hun brugte aktivt i tidens debat om kvinder, ligestilling og forsørgerægteskab. En ener i dansk kunst – det var maleren, billedhuggeren og grafikeren Henry Heerup (1907-1993), kendt og elsket af mange for sin særlige evne til at behandle livets store eksistentielle temaer på en enkel og nærværende måde. Mange af hans værker har med deres enkle, farverige formsprog fundet vej til talrige stuer og klasseværelser. LIVET FRA FØDSEL TIL DØD Som ganske ung var Henry Heerup i lære som bl.a. bronzestøber og skiltemaler, inden han i 1927 blev optaget på Kunstakademiet og fandt sin rette hylde. Her udviklede han hurtigt det helt særlige billedsprog, som karakteriserer hans værker. Livet fra fødsel til død – med al den glæde, undren, kærlighed, sorg og smerte, det rummer – er omdrejningspunktet i Heerups kunst. Værket på frimærket hedder ”Elskov i kaffekanden” og er fra 1972. For Heerup var elskov og erotik væsentlige drivkræfter i menneskets liv og en forudsætning for at skabe nyt liv. Kaffekanden er et af Heerups selvopfundne symboler og kan opfattes som et tegn på hjemlig hygge. KUNST UNDER ÅBEN HIMMEL I modsætning til mange andre kunstnere foretrak Henry Heerup at arbejde midt ude i sin have. På en villagrund i Rødovre skabte han en fantastisk scene for sin kunst, omgivet af malerbøtter og halvt færdige værker. Fra 1946 og frem til få år før sin død arbejdede Heerup næsten udelukkende i sin vildtvoksende have, og herfra blev kunstværkerne også solgt til interesserede. Haven var ikke alene Heerups atelier, men også hans selvdrevne galleri, hans magasin og foretrukne værksted. Vind og vejr satte deres naturlige præg på kunstværkerne. Solen appellerede til malerier med stærke farver, mens kulde og frost betød tungt fysisk arbejde med hammer og mejsel i den hårde granit. I haven udarbejdede Heerup også sine såkaldte ”skraldemodeller”, der var sammensat af alverdens materialer og brugte genstande. Han havde en særlig evne til at få øje på mulighederne i de materialer, andre folk havde kasseret. Tøndelåg, kapsler og cykelhjul fik nyt liv, når Heerup anvendte dem i sine kunstværker. HEERUP MUSEUM Heerup Museum i Rødovre rummer en helt unik samling af Heerups værker fra en periode, der dækker mere end 70 års produktion. Grundkernen i samlingen er en gave, som Henry Heerups enke Marion Heerup forærede Rødovre Kommune i 1995. Siden er samlingen blevet suppleret, og i dag rummer den ca. 3.500 værker, der giver et dybt indblik i Heerups enorme produktivitet. De mange værker bliver præsenteret på skiftende udstillinger. Læs mere om museets aktiviteter på www.heerup.dk Som frimærkekunstner satte Heerup sit præg på fem særfrimærker i 1970’erne, bl.a. velgørenhedsfrimærket i 1977 til fordel for Evnesvages Vel. 5 1 2 3 1. Dea Trier Mørch skrev romanen ”Vinterbørn”. Her ses et billede fra filmen med Lone Kellermann, Pia Ahnfelt-Rønne, Ann-Mari Max Hansen, Lea Rissum Brøgger og Berit Kvorning. Foto: Kurt Nielsen/Scanpix. 2. Dea Trier Mørch 1992. Foto: Ole Buntzen/Polfoto. 3. Som billedkunstner udformede Dea Trier Mørch pladecoveret til Troels Triers album „Arbejdsløs: dansk fremmedarbejder i Sverige“, 1976. Dea Trier Mørch Forfatteren og billedkunstneren Dea Trier Mørch (1941-2001) fik et stort folkeligt gennembrud med romanen Vinterbørn fra 1976. I hele sit forfatterskab kredsede hun om tilværelsens kriser, samtidig med at hun betragtede sociale fællesskaber som en modvægt mod den enkeltes isolation og ensomhed. Dette livssyn viser sig også i hendes grafiske arbejder. Både som forfatter og som billedkunstner indtager Dea Trier Mørch en fremtrædende plads i det sprudlende danske kunstmiljø, der udsprang af oprøret i 1968. POLITISK ENGAGERET Kun 16 år gammel blev Dea Trier Mørch optaget på Kunstakademiets malerskole, og hun var endnu ikke fyldt 20, da hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1961. Som elev af maleren Egill Jacobsen var Dea Trier Mørch uddannet i den abstrakte tradition, men hendes politiske engagement i socialismen, arbejderbevægelsen og befrielsesbevægelser i den tredje verden 6 bevirkede, at hendes kunst efterhånden fik et realistisk udtryk. Op igennem 1960’erne videreuddannede hun sig flere steder i Østeuropa, bl.a. i Warszawa og Prag. VINTERBØRN I 1968 fik Dea Trier Mørch sin debut som forfatter med rejseskildringen Sorgmunter socialisme, som handler om hendes ophold i Sovjetunionen. Hun illustrerede bogen med egne grafiske værker, og denne tradition fortsatte hun fremover i sine romaner. Dea Trier Mørchs første roman var Vinterbørn (1976), der udspiller sig på en fødegang på Rigshospitalet. Bogen blev så populær, at den året efter blev belønnet med De Gyldne Laurbær og i 1978 blev filmatiseret af Astrid Henning-Jensen. I dag er den oversat til 22 forskellige sprog. Motivet på frimærket viser netop en illustration fra Vinterbørn. række essays. I 1995 udgav hun sammen med datteren Sara den selvbiografiske bog Hvide løgne. Sideløbende med sit forfatterskab fortsatte Dea Trier Mørch sit kunstneriske arbejde som grafiker og var bl.a. medlem af kunstnergruppen ”Arte por la Vida” (Kunst for livet), der i 1991 stod bag verdens største murmaleri i Spanien Sorttryk - et specialprodukt I serien ”Store danskere” udgiver vi endnu engang det specielle sorttryk med fire store danskere, der har præget vores danske kulturarv. Et sorttryk er et aftryk af gravurerne og altså helt uden farve. De ’hvide’ steder i motivfelterne er de dele af frimærket, som er fremstillet i offset. Sorttrykket er fremstillet på frimærkepapir med de fire motiver samlet i en blok. Sorttrykket produceres i et stærkt begrænset oplag på 1.500 stk. Alle eksemplarer er nummereret og individuelt signeret af gravøren Martin Mörck. På grund af den store efterspørgsel og det begrænsede oplag vil det kun være muligt at købe ét stk. pr. kunde efter først-til-mølle princippet. Sorttrykket måler 70 x 105 mm, og det leveres i et indstikskort. 1/1500 1/1500 1/1500 1/1500 FORFATTER OG GRAFIKER Ud over at skrive rejsebøger og romaner stod Dea Trier Mørch også bag en lang I 1988 debuterede Dea Trier Mørch som frimærkekunstner med et velgørenhedsfrimærke til fordel for Mødrehjælpen. Katalog nr.: 1507ST 100,00 kr. 7