se meget mere her - Skibbild Nøvling Byportal

Festudvalget i Skibbild-Nøvling præsenterer:
ARBA Revival Band
The ABBA Tribute Show
Fenders
i Skibbild-Nøvling hallen
Lørdag den 29. oktober kl. 18-02
é
Buffet é Musik é Amerikansk lotteri é Underholdning é Dans é
Så starter vi snart billetsalget til en ny forrygende festaften i Skibbild-Nøvling hallen, hvor vi i år får besøg af ARBA Revival Band og Fenders. ARBA Revival Band er Danmarks bedste ABBA kopi-orkester, som
igennem 20 år har optrådt med deres fængende ABBA-show i både Danmark og Tyskland. De suppleres af
Fenders, som også leverer musikken under spisningen. Fenders er ét af Danmarks længstlevende partybands, og det er bestemt ikke uden grund. Vi er derfor sikre på at der igen venter os en super musik- og
festaften i hallen!
Den lækre buffet leveres selvfølgelig fra hallens cafeteria og byder på oksefilet og svinekam, små petit
kartofler, hjemmelavet rødvinssauce og salatbord med friske blandede salater, dressing og brød. Bagefter
kaffe med lækkert dessert- og kagebord. I får alt dette for kun kr. 350,- pr. person, og i baren findes et passende udvalg af drikkevarer til fornuftige priser. Igen i år vil der også være amerikansk lotteri med mange
flotte præmier.
Vi håber igen i år at se rigtig mange af jer til en sjov og hyggelig aften. Billetsalget starter torsdag den 26. maj
i hallen fra kl. 18.30-20.30. Efter denne dato vil billetterne blive annonceret til salg i et bredere område.
Så gør klar til at tage naboen under armen, til endnu en underholdende aften i Skibbild-Nøvling hallen.
Et evt. overskud fra festen går ubeskåret til den fortsatte udvikling af vores dejlige bysamfund!
Med festlig hilsen og på gensyn
Festudvalget i Skibbild-Nøvling
Med den gode opbakning og sponsorater fra det lokale erhvervsliv, lykkedes det sidste år at skabe et overskud på ca. 80.000
kroner, som betyder at vi i dag har nye stole samt en hjertestarter i hallen. Derudover er der hensat et beløb til senere investering
i nye byportaler.