Kære Makio Move On medlem Julen er over os med al sin hygge – og med et arbejdsmarked, der stort set lukker ned! Men ikke alle holder arbejdsfri jul med vilje. Og ikke alle har en juleferie med ro i maven. For nogle er det mere tanker, der flakser rundt, fordi de ikke ved, hvad fremtiden bringer – rent jobmæssigt. Jobmarkedet kan have en tendens til at stilne af hen imod jul, men til gengæld kan du bruge tiden til at følge op med jule- og nytårshilsner i dit netværk og på tidligere søgte jobs. Målrettet og personligt naturligvis ;-) At have et fast holdepunkt undervejs fra et job til det næste er vigtigt – uanset om det er ferietid eller ej. Derfor er vi tilgængelige i Makio julen igennem. Så du kan altid tale med en rådgiver – også selv om din faste rådgiver måske holder ferie. Vi vil også gerne sige TAK for i år. Vi har været vilde med at holde Move On med jer. 2014 har givet os tre energiske omgange Move On med Lai Yde, Michael Groser og Torben Wiese. Arrangementerne glæder vi os til at fortsætte i det nye år. Vi elsker det, vi laver. Det håber vi, at I kan mærke. Med ønsket om en glædelig jul, et lykkebringende nytår og et fedt job! Varme hilsner fra alle rådgivere i Makio
© Copyright 2024