Anne Linnet - troweb.org
Sæby kirke Gershøj kirke Kr. Hyllinge kirke Lyndby kirke Rye kirke Kr. Sonnerup kirke TEMA: Barnetro #3 - 5. ÅRGANG SEPTEMBER - NOVEMBER 2014 Anne Linnet spiller i Halmkirken i Sæby HANS GAMMELTOFTHANSEN GUDSTJENESTE OG FOREDRAG I RYE TRO økologisk kirkefestival 2014 Se hele programmet inde i bladet * Leder Barnetro og gudsbilleder… I dette nummer af TRO undersøger vi begrebet ”barnetro”, og vi er gået til eksperterne for at belyse emnet; inde i bladet kan du nemlig læse interviews med de bedste repræsentanter for barnetro, de der må siges at vide mest om emnet, nemlig BØRNENE. Og der er masser af billeder i Bibelen, der giver stof til både børns og voksnes forestilling og tro, selvom vi i 2. Mosebog 20,4 har et forbud mod at lave billeder af Gud (det andet bud i de 10 bud; billedforbuddet er i øvrigt ikke en del af Luthers Katekismus). Billederne er legio, dels mange antropomorfe: Gud som far, konge, kvinde og hyrde, dels billeder af Gud inspireret af dyreriget: Gud som ørn, hyrde, løve (både han- og hunløve, Hos 13), og endda som naturelementer: Gud som vand (Jer 2, 13) vind (Ez 37) ild og klippe/ fast grund. Især Det Gamle Testamentes fortællinger er rige på billeder, som ”barnetroen” opfatter meget bogstaveligt, hvorimod voksne udtrykker sig med større forsigtighed og måske hellere taler om Gud som ”åndeligt nærvær” i erkendelse af, at sproget aldrig kan udgrunde Gud eller give et præcist billede eller definition, eftersom man ikke kan indfange Ånden i et net af ord; for vores ord vil altid være begrænsede, vores billeder altid reducerende. Der er forskel på, hvordan vi møder Gud, og hvordan vi forklarer det møde. Billedforbuddet i 2. Mosebog er netop et forbud mod at lægge sig fast på et enkelt billede. Gud er en hvid mand med langt skæg En ny sæson børne- og ungeundervisning er godt i gang, og landet over sender forældre deres børn til minikonfirmand og konfirmandundervisning i sognegårde, kirker og konfirmandstuer, det gælder også i vore 6 sogne. Vi underviser både små og store, for så vidt i det samme, men naturligvis ikke på samme måde. I vore sogne har vi mange tilbud til enhver aldersgruppe, der er - foruden tilbuddene til 3. og 7. klasse - også børnekirke, ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester, meditationsgudstjenester og meget andet: Er du 5, 9, 13 eller 23 år er der noget for dig. Der er én Gud, men der skal fortælles forskelligt om Gud, det vil sige lægges vægt på forskellige sider af Gud, afhængigt af modtagerens udviklingstrin, forhold til kirken, og den konkrete situation man befinder sig i. Børnene og de unge kommer ikke som ubeskrevne blade, men med barnetro og tegner gerne Gud, sådan som de opfatter ham: Som et ”forstørret” menneske, der sidder på en sky, og med længere skæg end de fleste, og de beder tit til Gud, hvis der er noget, de ønsker sig. Men barnetroens hvide Gud med langt skæg – som vi møder den hos de herlige minikonfirmander og de lidt yngre børn - må gerne udfordres og nuanceres, for ellers er den - sammen med den trehjulede cykel – ikke bare skiftet ud, men helt smidt væk, når man når til 7. klasse. Barnetro som tillid er helt grundlæggende godt, men man kan også hos voksne møde en barnetro, som er farvet af noget ganske andet end tillid, - en barnetro som aldrig blev nuanceret og udviklet, men som fik lov til at bundfælde sig, og som er et langt stykke fra det evangelium, der forkyndes - der er gudsforestillinger, som vi roligt kan arbejde på at afmontere: For eksempel ideen om at Gud skulle 2 Af Dorte Pedersen ligne en straffende skolemester; når vi møder den tro, kan vi spørge: Vil Gud virkelig kræve noget af os, der ikke stemmer med vores dybeste længsler og glæde, som trods alt er nedlagt i skabningen? Det er ikke noget nyt, selv Jesus mødte forestillingen i samtiden og svarede med at spørge: (Eller) hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød? (Matt. 7, 9) Ofte ses også, at voksnes billeder af Gud og dermed voksnes tro kan tage farve efter de roller, der fylder vores liv med mening og glæde, for mænd er det traditionelt roller i forbindelse med det at arbejde, være breadwinner, for kvinder er det traditionelt deres relationelle roller, moder, hustru, søster, svigerdatter etc. Men det er netop roller og siger ikke noget om, hvem vi egentlig er, og endnu mindre hvem Gud er. Det er ikke sådan, at hvis vi bliver arbejdsløse, eller rammes af forfærdelige ting og overgår i nye knap så tiltrækkende roller, at Gud forsvinder. Vi skal ikke forveksle vore roller med, hvem vi er, men forholde os ”let” til dem, idet vi ved, at roller kommer og går, uden at vores identitet dermed går til grunde eller vores tro, og i stedet se os selv, som vi er sete af Gud. Gud som ”livets vand”. Barnetroens billeder udvides og ændres, og hvis Gud er ”livets vand” (Joh Åb 22,1) kan vore begrænsede billeder sammenlignes med at komme til kilden med ”Livets vand” med en spand, der er alt for lille. Ånden flyder ud over enhver forestilling, vi måtte have. Der findes en lille historie, som kan illustrere det på denne måde: ”Livets vand" besluttede sig for at springe op et sted på jorden til glæde og fornøjelse for alle mennesker, og kilden fandt et sted, og den begyndte at flyde: Ubesværet, uhindret og endeløst strømmede vandet. Menneskene slog sig ned omkring kilden og drak af det livgivende vand, det ikke bare slukkede tørsten, men nærede sjælen, for det var rent og purt. Men menneskene kunne ikke lade det være ved det. Gradvist søgte de at bemægtige sig kilden; der blev bygget mure omkring og sat store hængelåse på porten; vandet blev hældt på flasker og solgt af dem, der havde bygget murene, og stedet og det omgivende område blev hjemsted for de mægtige og rige. ”Livets vand” ville ikke have noget med det at gøre, det fortrak til et andet sted på jorden, hvor det igen begyndte at flyde frit og endeløst. Men tilbage ved det oprindelige kildevæld var folk optaget af deres lukrative forretning og opdagede slet ikke, at ”Livets vand” havde fortrukket. De blev ved med at pakke og sælge det ikke-eksisterende vand og opdagede ikke, at det rene og gode vand var væk! Men nogle få tørstige sjæle bemærkede, hvad der var sket og begav sig ud i verden for på ny at finde ”Livets vand”. Gennem stort mod og mange trængsler fandt de kilden, slog sig ned omkring den og blev igen næret og oplivet. Snart overgik den samme skæbne dette kildevæld, nogle få overtog stedet, og ”Livets Vand” stoppede med at rinde der og fandt et andet sted, og så videre og så videre, sådan kan historien fortsættes ad infinitum… Historien illustrerer, at vore ord ikke formår at indfange eller hælde det guddommelige på flaske eller fastholde det i nogen anden form for ”beholder” og bekræfter på den måde billedforbuddet, ikke desto mindre: I den nye sæson med undervisning for store og små og fællesskab er hvert et møde en hjælp til at få en større ”beholder” eller ”spand” og så i øvrigt lade Helligånden gøre arbejdet, indtil en dag enhver ”beholder” bliver overflødig… Troens rette størrelse? Tro, hvad enten børns tro, tro hos et voksent menneske, eller overvintret barnetro, vil gennem livet helt sikkert blive udfordret: Det er ikke en statisk størrelse, men udvikler sig hele tiden, og ikke overraskende spiller også her omgivelserne en vigtig rolle for at nå et mere reflekteret udviklingstrin. Gulvtæppet bliver stensikkert engang imellem revet væk under én, men denne bevægelse kan afsløre et andet og mere solidt fundament nedenunder, som man kan lande på. Og dette er en af kirkens vigtige opgaver: At pege på det fundament, at Gud altid holder hånden under os, ja ruller blå stjernetæpper ud for os, så vi aldrig falder igennem, men er i Guds gode hænder, som Grundtvig skrev det. Jeg hørte den 4-årige spørge sin far: ”Far, hvornår passer verden til mig?” Ak ja, hvornår holder verden op med at blive større, så man ikke altid føler sig lille, forvirret, usikker på alting? Hvornår kommer klikket, som røber, at alting endelig er faldet i hak? Når man som voksen besøger barndommens land, må man konstatere hvor SMÅT det hele er blevet, perspektivet er et andet, man kan rent faktisk nå dørhåndtag, nå op til småkagedåsen (selvom man skulle lade være!), man kan tage, hvad man vil have…som barn og ung må man tålmodigt vente på, at verden ”passer” i størrelsen, at den endelig holder op med at blive større og større, (det begynder lige så snart man forlader sandkassen og vover sig udenfor havelågen) Og så bliver man voksen(!) og opdager, at klikket ikke kommer… Men barnetroen vokser med, man opdager, at man kan leve med, at alting ikke falder i hak, man opdager, at verden ikke behøver at blive mindre, men derimod kan udvide sig og blive meget større, end man nogensinde forestillede sig eller kunne tegne, den vokser helt ind i himlen, og det er vidunderligt, fantasifuldt og livskraftigt! Det tror vi i hvert fald…. Lad os gakke til børnene og blive klogere på deres tro. * Indhold 14 21 TEMA FESTIVAL KONCERT Er Gud en gammel mand med langt hvidt skæg, og sidder han på en sky? Det er et af de spørgsmål, der ikke kan svares på, på lige fod med at vi kan afgøre om et æble er rundt eller firkantet. TRO sætter i dette nummer fokus på begrebet barnetro! Igen i år holdes der TRO - økologisk kirkefestival, og nu er Herslev, Kornerup og Gevninge sogne også kommet med i festivalen. Selve festivalpladsen ligger som sædvanlig i Sæby. Find det spændende program inde i magasinet. Et af Danmarks bedste kammerkor Hymnia er på turné og lægger vejen forbi Kirke Sonnerup kirke. Gå ikke glip af denne mulighed for at høre korsang af virkelig høj standard. 2 6 8 12 BARNETRO TRO – ØKOLOGISK KIRKEFESTIVAL 2014 HYMNIA Tema: Leder – om barnetro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Gudstjeneste og hyggeeftermiddage. . . . . . . . . . . 22 Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Provstigudstjeneste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Bermuda tur-retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Tema: En, to, tro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Alle har et liv, der er værd at leve . . . . . . . . . . . . . . 23 Tema: Hvad tror du på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Gudstjeneste - Hans Gammeltoft-Hansen . . . . . . . . 24 Tema: Sutter & Salmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 En tradition med meget gamle rødder . . . . . . . . . . 25 Tro – økologisk kirkefestival– fokus på mad. . . . . . . 14 Ad hoc koret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Høstgudstjenester. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Der er lagt i ovnen til en god adventsbrunch. . . . . 25 Historier fra historien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kirkebogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Allehelgen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvem er hvem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Levende billeder under hvælvingerne. . . . . . . . . . . 20 Gudstjenesteliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hymnia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 www. troweb. org Forside: Anne Linnet Foto: L. Drori/Bibelselskabet PRODUCERET AF: Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dk Tryk: KLS grafisk tryk Brandbrother Hornsherredvej 430, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 2058 2817 E-mail: [email protected] www.brandbrother.dk REDAKTION: Sognepræsterne Birgit Svendsen, Dorte Pedersen, Helene Rasmussen, Mette Griffenfeldt Merrald og provst Lars Munch. Kontakt til TRO og indsendelse af ideer eller artikler til magasinet rettes til: Mette Griffenfeldt Merrald Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge e-mail: [email protected] Deadline for levering af materiale til næste nummer af TRO er den 01.10. 2014. 3 * Nyheder SALMER TIL VOR TID Der er to ting, konfirmanderne skal lære udenad, inden de bliver konfirmeret, og det er trosbekendelsen og Fadervor. Men det ender altid med, at der er tre ting, de kan udenad, når de er færdige med at gå til præst, for ud over trosbekendelsen og Fadervor, har det printet sig fast i deres hoveder, at Lars Busk Sørensens salme ”Uberørt af byens travlhed” har nr. 331 i salmebogen. ”Skal vi ikke synge nr. 331 i dag?” spørger de tit og ofte, når vi finder salmebogen frem, og det er nok den eneste salme, vi har oplevet, at et helt hold konfirmander har peget på som en af de salmer, der skal synges ved selve konfirmationsgudstjenesten. I den nuværende udgave af salmebogen er optaget 3 af Lars Busk Sørensens salmer, men han har en langt større produktion bag sig. Han har nok skrevet i omegnen af 200 salmer i alt, 158 af dem er netop udgivet i et selvstændigt værk ”Salmer til vor tid” på forlaget Unitas. I Lars Busk Sørensens salmer trænger spørgsmålet om Guds kærlighed sig på. Hvad forstår vi egentlig ved det, når vi taler om Guds kærlighed, hvordan opleves den? I forordet til ”Salmer til vor tid” siger digteren selv, at han har gjort den opdagelse, at Guds kærlighed kommer til os gennem andre mennesker. I et interview i Kristeligt Dagblad har han uddybet sin indsigt og udtalt, at Gud ikke sender sine engle for at skabe fred på jorden, men forsøger at gøre os men- 4 nesker til redskaber for sin kærlighed, så vi kan arbejde for den. Der findes trods alt mere kærlighed end had i verden, mere godhed end ondskab, og var det ikke sådan, var verden for længst faldet sammen, siger Lars Busk Sørensen. Hvor der er kærlighed mellem mennesker, er der orden på følelserne, siger han, og det vil sige fred. Men hvor kærligheden mangler, der begynder magtkampens kaos. Forunderlige Skaber-magt, der ville os og denne pragt af kloder i det fjerne! Hvor himmeldyb den kærlighed, du holder os i live med på jordens lille stjerne! Og er vi kun en kosmisk drøm, et indfald i din tankestrøm, du Evighedens Fader, du gav os dog så smuk en jord med sol og græs og fuglekor blandt stjerners myriader. Du fyldte vore lunger med et åndedrag af evighed, og dag for dag erkender vi kærlighedens skabermagt, som du i jordens tid har lagt i vore sind og hænder. Lars Busk Sørensen, 1992. Lars Busk Sørensen er født i 1930 i Midtjylland og har været folkeskolelærer i Skagen, Lemvig og Harboøre. Han debuterede i 1959 med sin første digtsamling med titlen ”Digte”. Som digter og salmedigter er han mere præget af Frank Jæger og Thorkild Bjørnvig end af klassiske salmedigtere som Brorson og Grundtvig. I bogen ”Salmer til vor tid” finder man salmer om skabelsen og Guds omsorg, om håb og tro og kærlighed og om Helligåndens hverdag, som Lars Busk Sørensen har valgt at kalde det. Der er lavet melodier til samtlige salmer, og de er trykt i bogen, men uden hverken at kende melodierne eller at kunne spille dem, kan man læse salmerne med stor fornøjelse og udbytte som digte, slet og ret. Bogen er udkommet den 31. maj i år på Unitas forlag og kan købes for 248 kr. * Nyheder Kasper Larsen og Knud Erik Larsen fra KLS Grafisk Hus. Bæredygtig produktion af TRO magasinet Trykkeriet KLS Grafisk hus, som trykker TRO-magasinet er et trykkeri med høje ambitioner på klima- og miljøområdet og arbejder efter de højeste miljøstandarder. Trykkeriet har allerede i dag de mest miljøvenlige trykprocesser og lever op til de strengeste miljøcertificeringer og er certificeret med Svanen, FSC, Klima og ISO 14001-miljøcertificering. I certificeringerne indgår grænseværdier for brug af skadelige stoffer, som er fastsat efter, hvad der er muligt i dag. Trykkeriet ønsker helt at fjerne al kemi i produktionen, og som det første trykkeri i Nordeuropa at blive i stand til at producere fuldt bionedbrydeligt. Med støtte fra Grøn Omstillingsfond arbejder trykkeriet derfor sammen med leverandøren af trykfarver på at udvikle farver, hvor skadelige stoffer slet ikke må forekomme. Den nye standard, trykkeriet arbejder mod, kaldes Cradle 2 Cradle, eller på dansk: Vugge til vugge, og er udtryk for en cirkulær måde at tænke på. I dag tænkes der generelt indenfor produktionsvirksomheder i ”råvareproduktion-ibrugtagning-affald”, hvor der i den cirkulære tænkning ikke må ende med at være affald, men med nye næringsstoffer, der kan bruges til nye råvarer. 5 * Tema EN, TO, TRO Om barnetro og voksentro ved Helene W. Rasmussen ”Jeg tror ikke på Gud som en gammel mand med langt hvidt skæg, der sidder på en sky i himlen”. Det er en udtalelse, man fra tid til anden får at høre som præst. Det er ikke til at sige, om udsagnet dækker over, at det er en for enfoldig forestilling om Gud, som man vil lægge afstand til, fordi den regnes for at høre barnetroen til, eller om der bag den ligger en drøm og en længsel efter netop barnetroen, der tillidsfuldt forestiller sig Gud, som den aldrende og dermed erfarne og indsigtsfulde mand, der har det store overblik oppe fra sin himmelske sky. Magasinet Tro har spurgt nogle lokale børn, hvordan de forestiller sig Gud, hvordan han er, og hvad han kan. Er Gud en gammel mand med langt hvidt skæg, og sidder han på en sky? Det er et af de spørgsmål, der ikke kan svares på, på lige fod med at vi kan afgøre, om et æble er rundt eller firkantet. Det, der har med Gud at gøre, deler vilkår med så meget andet af det, vi ikke kan føre bevis for eller måle og veje: kærligheden, tilliden, loyaliteten, livsmodet og den slags. Der er ting, der kan findes, have betydning og indflydelse på vores liv uden at vi kan holde det i vores hænder eller putte det i æsker eller systemer. Og selvom vi ikke kan se det med vore øjne eller holde det i vore hænder, så kan vi alligevel leve ud af en tro og en overbevisning om, at det findes, både Gud, og kærlig- 6 heden, tilliden, håbet. Og når vi så skal sige, hvordan Gud er, hvem han er, så må vi tale i billeder, og et af billederne kan være af den gamle mand, der sidder på skyen. Går vi til Bibelen og salmebogen, mødes vi der af et væld af billeder på, hvem Gud er. Han beskrives som en hyrde, en klippe, en konge, en borg, som en vært, en far, en mor, en løve, og som utallige andre ting. Når vi taler om Gud i billeder, så er det en måde for os at få ord og sprog til at sige noget om det, som det ellers er nærmest umuligt at sige noget om, men som vi samtidig ikke kan tie om. Vi kan se Gud i mange billeder, og det er fordi, Gud viser sig på mange forskellige måder. Når vi siger om Gud, at han er vores far, er det et billede, vi kender og forstår. Vi ser ham som den kærlige beskytter, den der kan lave mørke om til lys, og som den, der opdrager mennesker, også efter de er døde. Men med billedet af Gud som far er alting ikke sagt; der er andre sider af Guds væsen, som kommer bedre til udtryk i andre billeder. Når vi kalder Gud konge, understreger vi hans herskermagt, og at han er den, der ejer himlen og jorden. Når vi siger, han er hyrden, så ligger der i det, at han på en og samme tid er den, der leder vore skridt gennem farerne og skænker os føde og klæder, hus og hjem. * Tema BØRNEKIRKE Man kan kun vide noget om ting, man har hørt og lært om. Sådan er det også med tro og med Gud. Derfor holder vi Børnekirke 3 torsdage i efteråret og 3 torsdage i foråret, hvor vi mødes i kirken. Hver gang, der er børnekirke, hører vi en af Bibelens mange spændende, mærkelige, uhyggelige, romantiske og kloge historier om Gud og mennesker, fortalt, så de appellerer til børnene. Vi synger også sammen og nogle gange går vi på opdagelse i kirkens spændende rum. Vi spiser altid aftensmad sammen i konfirmandstuen i præstegården og aftenen slutter med en aktivitet for børnene. Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Af hensyn til tilrettelæggelsen af maden er tilmelding nødvendig til Helene på mail [email protected] eller telefon 46 40 41 61. Børnekirke er for alle, uanset hvor man bor, og det er tilrettelagt for børn i alderen fra 3 år til ca. 10 år, men både yngre og ældre søskende er også velkomne til at være med. DATO Torsdag den 18. september, torsdag den 9. oktober, torsdag den 6. november STED Sæby kirke Når vi bevæger os rundt i Bibelen møder vi ikke alene billederne af Gud som kærlig, barmhjertig og beskyttende. Det ville da også være ligegyldigt og intetsigende, fladt og fadt, hvis ikke vi også hørte om, at han kan være vred og hævnende. For Gud er det ikke sådan, at 5 og 7 kan være lige. Opfylder mennesket ikke intentionen i skaberværket om, at alt skal være godt, så flammer Guds vrede op som en tordensky, som et vulkanudbrud, og hans tilstedeværelse er som de sorte skyer, og vinden er hans karet. Det beskriver salmedigteren i Det gamle Testamente på denne måde: Da rystede og skælvede jorden, bjergenes grundvolde rokkede, de rystedes, fordi han var vred. Røg stod ud af hans næse, fortærende ild af hans mund, gløder flammede op fra ham. Han sænkede himlen og steg ned med mørke skyer under sine fødder. Han red på keruber og fløj, fór frem på vindens vinger. Han skjulte sig i mørket omkring ham, han dækkede sig i regnsorte skymasser. Fra lysskæret foran ham kom skyer frem med hagl og glødende kul. (Salme 18,8-13) Det er en rygende vred Gud, vi mødes af her, der viser sin magt i storm og uvejr, og der er ingen tvivl om, at Gud er den stærke og mennesket den afhængige, der må se til, mens elementerne raser. At Gud ikke vil udslette verden og alt levende, det lovede han allerede i tidernes morgen, og som tegn på sit løfte satte han regnbuen på himlen, som igen og igen skal minde ham selv og mennesker om, at han ikke vil lade jorden forgå. Overbærenhed og tilgivelse skal få det sidste ord. Profeten Esajas udtrykker det ved at sammenligne Gud med en ammende mor: Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. (Esajas 49,15) På et tidspunkt i historiens løb, for ca. 2000 år siden, valgte Gud at vise sig på jorden som et menneske, i sin søns skikkelse. Med sin person og med sit liv som indsats viste Jesus, hvor vidtrækkende tilgivelsen er, hvor omfattende kærligheden er, og hvor grundlæggende og livsnødvendig tillid og håb er. Han var rede til at forsvare de værste overtrædere, ikke overtrædelserne, men menneskene, og han satte sig op mod fastlåste og hævdvundne opfattelser af, hvad der tæller, og hvad der ikke tæller, menneskeligt talt. Det er kendetegnende for Jesus, at hver gang han blev spurgt, hvordan skal vi gøre i den og den situation, eller hvad synes du, er det rigtige, så svarede han med en lille fortælling, der lagde op til, at tilhørerne selv skulle tage stilling og tage affære. Det må være med baggrund i alle disse forskellige fortællinger og eksempler, at en salmedigter som Lars Busk Sørensen kan digte om, at Gud træffer vi ikke mellem fjerne stjerneskud. For han er Gud blandt mænd og kvinder, hvor han dagligt finder redskab for sin kærlighed (hele salmen findes i Den Danske Salmebog, nr. 370). Det betyder, at det er overladt til os at give troen krop; at vi er dem, der med inspiration fra Bibelen skal bringe trøst og opmuntring, overbærenhed og lindring, håb og tillid. 7 * Tema HVAD TROR DU PÅ? Interview med Julie Marie af Mette G. Merrald Hvordan ser Gud ud? Han er en mand med langt hår med en lang hvid kjole. Han sidder i skrædderstilling på en sky, og han har et langt skæg, og hans kjole dækker benene. Han ser meget rar ud. Hvordan er Gud? Han er sød. Han hjælper hvis man har brug for det. Hvis man beder til ham, så lytter han, og han er aldrig sur. Hvad kan Gud? Han kan trylle. Hvis der nu er en, der er ked af det, kan han vende det triste til glæde. Han kan også flyve. Og så sender han engle ned fra himlen til jorden til hjælp. Hvis man er rigtig, rigtig glad, kan han også få en masse godt til at ske. Og hvis det lyner eller tordner, så kan han få lynene til at stoppe, og han kan gøre tordenen meget lav. 8 * Trofestival HVAD TROR DU PÅ? Interview med Sophy af Mette G. Merrald Hvordan ser Gud ud? Det ved jeg ikke helt. I skolen har vi brugt Sigurds fortællinger, men sådan tror jeg ikke, han ser ud. Jeg tror, han er en gigantisk mand lavet ud af skyer. Hvordan er Gud? Han er sød og god og lukker alle ind. Han er slet ikke ond. Hvis nogen dør, så er der plads til alle i himlen, hvor han bor. Hvad kan Gud? Han kan ret mange ting. Han kan lave mørke om til lys. Han kan få dumme mennesker til at blive gode. Hvis nogen ikke har været særlig gode, mens de levede, og de så dør, så lader han dem ikke bare være. Han opdrager dem. Jeg tror, han er lidt ligesom min far. Man skal blive bedre, end man er. Jeg er sådan halvt troende – altså jeg tror ikke på det der med, at han skabte jorden på 7 dage. Jeg tror mere på det der andet – det der med The Big Bang. Men jeg tror, der er en Gud. 9 * Tema HVAD TROR DU PÅ? Interview med Lauritz af Helene W. Rasmussen Hvordan ser Gud ud? Han ser hvid ud, er bare lys. Hvis Gud boede nogen steder, tror jeg, det var oppe i luften. Man ved det ikke helt rigtigt, man ved ikke, hvilke farver han har, om han har vinger. Det er svært at forstå, så må man tro, hvad for noget tøj han har på. Hvordan er Gud? Sød. Hvordan sød? Lidt forskelligt. Hvad kan Gud? Han kan slås. Det burde han kunne, fordi han er stærk. 10 * Tema HVAD TROR DU PÅ? Interview med Ida af Helene W. Rasmussen Hvordan ser Gud ud? Jeg tror, jeg vil beskrive ham som en slags ånd, der ligner et menneske. Måske med brunt hår, måske med hudfarve ligesom mors. Hvordan er Gud? Sød. Hvis man har slået sig, gør han så smerten kommer væk. Hvad kan Gud? Måske sørger han for månederne – så tiden går som den skal. Han passer godt på andre. 11 * Tema BABYSALMESANG, SUTTER OG SALMER Babysalmesang er et tilbud til mødre og Sutter og Salmer er et tilbud til dagplejerne om at komme i kirkerne sammen med børnene. Magasinet TRO har sat 2 mødre og 4 dagplejere stævne for at høre, hvad de tror, det betyder for børnene at komme i kirken til sang og musik. INTERVIEW MED BETINA EILERTSEN, DAGPLEJER I GERSHØJ. SUTTER OG SALMER I KIRKE HYLLINGE I Kirke Hyllinge kirke for dagplejemødre mødes vi i to gange 5 uger. Vi er virkelig glade for den store opbakning og interesse, og derfor udbyder vi nu to hold. Der er tilmelding og kun begrænset antal pladser pr. hold. Derfor – meld dig til i god tid til sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald på tlf. 46 40 41 34 eller [email protected]. DATO HOLD 1: Den 20. august, den 27. august, den 3. september, den 17. september og den 24. september kl. 10.00 –11.00. HOLD 2: Den 1. oktober, den 8. oktober, den 22. oktober, den 29. oktober og den 5. november kl. 10.00 –11.00 STED Kirke Hyllinge kirke SUTTER OG SALMER I SÆBY KIRKE DATO 16. september, 7. oktober, 21. oktober, 11. november, 25. november kl. 9.30 STED Sæby kirke BABYSALMESANG I RYE KIRKE Der begynder nye hold babysalmesang i september. Dato og tidspunkt annonceres på hjemmesiden troweb.org. 12 Q: : Hvad synes du om at gå til Sutter og Salmer? Jeg synes, det er perfekt. Det skulle have været begyndt meget før! Det er så godt, det er kommet op at køre; børnene glæder sig virkelig til det. Der er en ro inde i kirken, og børnene kan godt mærke, det er et andet rum at være i, og det er noget andet at synge der end hjemme i stuen. Der er så mange sanseindtryk for dem. Det er dejligt at se, at børnene nyder det, og forældrene er også glade for det. Q: Hvilken betydning tror du, det har for børnene? Det betyder virkelig meget for dem. Det er godt, at de lærer kirken at kende og ikke er bange for at komme der – det er jo et stort rum for dem at komme ind i. Det giver dem ro at komme ind i kirken, og du kan se, hvordan de fra at være rådvilde og lidt forvirrede over, hvad vi skal her den første gang, vi kom, og så til, hvordan de lige ved, hvad der skal ske, og hvordan de skal gøre bare efter en enkelt gang. Når vi går forbi kirken, spørger de altid, om vi skal ind. En af gangene, hvor vi gik forbi og ikke skulle ind, svarede et af børnene spontant ”Øv”. INTERVIEW MED DAGPLEJER I SÆBY HELLE LARSEN Q: Hvad synes du om at gå til Sutter og Salmer? Jeg synes, det er rigtig godt, rigtig super, og forældrene synes, det er fantastisk. Vi håber, det fortsætter. Q: Hvilken betydning tror du, det har for børnene? Det har stor betydning. Jeg tror, det er vigtigt. Man kan se, de lærer, hvordan de skal gøre, og hvordan man opfører sig i kirken. Når vi går forbi kirken, siger de altid, ”der er kirken, skal vi i kirke?” Det må være fordi, de godt kan lide det. De husker det, de oplever i kirken, fx. blæser du sæbebobler til Sutter og Salmer, så hvis vi tager sæbebobler frem derhjemme, spørger de, om vi skal i kirke. * Tema INTERVIEW MED DAGPLEJER I KIRKE HYLLINGE, MARGIT SVANE Q: Hvad synes du om at gå til Sutter og Salmer? Det at gå til Sutter og Salmer med dagplejebørnene er en fantastisk oplevelse. At se børnene synge salmer med fagter, høre fortællinger hvor børnene bliver inddraget og høre et stykke musik, imens Mette blæser sæbebobler. Det er guld værd at se de mange små glade ansigter. Både børn og voksne glæder sig hver eneste gang, vi skal til Sutter og Salmer i Kirke Hyllinge kirke. Q: Hvilken betydning tror du det har for børnene? Jeg tror, det har en stor betydning, at børnene kommer og synger og leger med Mette og Dan i kirken. Nogle forældre har fortalt, at deres børn er så nemme at have med i kirken, for de kendte jo præsten og kirken i forvejen. INTERVIEW MED DAGPLEJER I KIRKE HYLLINGE, LARS SVANE Q: Hvad synes du om at gå til Sutter og Salmer? Jeg synes, det er sjovt at se børnenes udvikling fra de starter hos os og til, at de skal i børnehave. Jeg synes også, det er dejligt at bruge kirken på en anderledes måde. Mette og Dan er super gode til at fange børne nes interesse, store som små igennem sang, musik og fortællinger. Q: : Hvilken betydning tror du, det har for børnene? Børnene får et mere afslappet og naturligt forhold til kirken. Når børnene kommer forbi kirken, siger de: ”Det er min kirke”. De ser ikke præsten som den mærkelige sorte ”dame”, der står og siger en masse underlige ting. For det er jo Mette, som de kender fra Sutter og Salmer. INTERVIEW MED NINI BLENTVED, MOR TIL BELLA MARGRETHE S. ANDERSEN INTERVIEW MED HELLE JARL, MOR TIL ANTON (FØDT 2013) OG SILLE (FØDT 2010). Q: Hvad synes du om at gå til Babysalmesang? Det er rigtig hyggeligt at gå til Babysalmesang. Jeg har gået til det med begge mine skønne unger. Ud over at man har nærvær med sin baby og lærer nye sange og fagter, mødes man også med en masse andre dejlige babyer og skønne mødre fra ens nærområde. Q: Hvilken betydning tror du, det har for børnene? Mine børn har været glade for at komme til Babysalmesang, hvor de får en dejlig oplevelse og nærvær med mor. Så bliver de også bekendt med andre lyde og sanser. Jeg brugte det også som en slags ”generalprøve” til dåben, så de ikke bliver bange for orglets lyde. Alt i alt synes jeg, at det er et rigtig godt tilbud til børn og forældre i den lokale kirke. Q: Hvad synes du om at gå til Babysalmesang? Jeg kunne rigtig godt lide at gå til Babysalmesang. Det var en hyggelig og anderledes måde at have samvær med min datter på. Samt en god måde at hilse på de andre mødre og børn fra lokalområdet, især for mig, som lige var flyttet hertil. Jeg synes, at der var en dejlig og uhøjtidelig stemning med plads til både de meget aktive børn, de børn, som var lidt forsigtige og til dem, som var helt små og skulle sove/spise, mens vi var i gang. Q: Hvilken betydning tror du, det har for børnene? Jeg kunne se på min datter, at hun nød det til fulde og lyste helt op, hver gang vi trådte ind i kirken. Hun blev præsenteret for musik og lyde på en anden måde end gennem radio og mp3-afspillere. Hun har fået musikken tættere ind på kroppen gennem de forskellige sanglege og danse, som vi lavede. Jeg tror, det har en større virkning, når der er mere end bare høresansen i gang. Til Babysalmesang er der bevægelse, berøring, historiefortælling, og børnene får lov til selv at skabe musik med små rasleæg – næsten alle sanserne kommer i brug igennem sådan en time. Jeg vil anbefale det til andre forældre med børn. 13 * Festival Glæd dig til at Tro – økologisk kirkefestival går i luften for 3. gang i træk fra fredag den 5. til søndag den 7. september. Der vil igen i år være et mangfoldigt program med borgerkor, paneldebat, mad, udstilling, teater for børnehavebørnene, malekonkurrence for børn i 3. klasserne, udendørs gudstjenester, show og koncerter. Hele programmet er med som indstik i dette nummer af Tro-magasinet. Ud over de syv sogne i Ferslev, Kirke Hyllinge, Skibby, Sæby, Vellerup, Lyndby og Gershøj er der i år yderligere 3 sogne, der er med til at tilrettelægge kirkefestivalen, nemlig sognene i Herslev, Gevninge og Kornerup. Med kirkefestivalen ønsker kirkerne at sætte fokus på tro, 14 kirke og økologi på så mange forskellige måder og med så mange vinkler som muligt. Kirken har fra gammel tid været en aktiv medspiller i samfundslivet, og det gælder såvel indenfor fredelige områder som skolegang, sygepleje og ældreomsorg som de mere krigeriske magtkampe om herredømmet over stater og lande. Tro kan rette sig mod mange forskellige ting. Man kan tro på, at det, man læser i sin avis, er sandt, selvom forskellige aviser skriver forskelligt om et og samme emne. Man kan tro på, at det godes magt er stærkere end det onde på trods af, at modbydeligheder uafladeligt finder sted. Man kan tro på, at man kan gøre en forskel, selvom det måske synes at være en dråbe i havet. * Høst Økologi har at gøre med, hvordan vi forvalter de ressourcer, der findes i verden. Selve ordet økologi stammer fra græsk. Den første stavelse øko kommer af et ord, der betyder hus på græsk, og logi betyder ord, mening, viden, så økologi har at gøre med, hvad vi gør med huset, dvs. husholdningen, ud fra den viden, vi har. Det går som en rød tråd gennem Bibelen, at mennesker skal tage vare ikke alene på andre mennesker, men også på verden, på skaberværket, som det kaldes i den bibelske sammenhæng. Økologi er ikke en ny ”religion”, hvor dem der tænker og lever økologisk automatisk er de frelste, men økologi er en måde at leve hensynsfuldt overfor alt det vidunderlige, som jorden har at give til mennesker såvel som dyr. Det handler dels om at bruge og at producere med omtanke, dels handler det om at deles om de fælles ressourcer på en retfærdig måde. Kirkefestivalen har i år mad som overordnet tema. Der bliver derfor en paneldebat fredag aften i forbindelse med åbningen af festivalen, som vil sætte fokus på mad og bæredygtig levevis ved at drøfte sammenhænge mellem mad og den globale verden, mad og ansvarlighed, mad og glæde og mad og tro. Herunder hører spørgsmål som, om der er en sammenhæng mellem livskvalitet og mad, om ønsket om mad fra fjerne egne af verden er en trussel mod bæredygtighed, eller om vi hellere skulle tænke mere på at spise lokalt fremstillet mad, samt det dilemma, at der produceres tilstrækkeligt med mad til at brødføde verdens befolkning to gange, og at når nogen alligevel sulter, er det fordi, maden bliver skævt fordelt. Halmkirken vil blive rejst igen i år på stubmarken nord for Sæby kirke og præstegård, ud til Hornsherredvej. De fleste af kirkefestivalens arrangementer og aktiviteter vil foregå her, men der vil også være ting at komme til andre steder. Det kan du alt sammen læse om i programmet, der følger med dette magasin som indstik. Når kirkerne holder så stor en festival, så kan det kun lade sig gøre, fordi der er så mange sponsorer, samarbejdspartnere og frivillige. Kirkefestivalen samarbejder i år med Lejre – den økologiske kommune, Danmission, KLS grafisk hus, Kirkens genbrug i Skibby, Kino i Skibby, Photocare i Holbæk, café Vivaldi i Holbæk, Stiftsrådet i Roskilde stift, Jørgen Larsen som udlåner festivalpladsen, provstiudvalget i Lejre provsti, Hornbeer, Villa Viola, provstiudvalget i Frederikssund provsti, Bibelselskabet, Brandbrother, Herslev bryghus, Kirke Hyllinge bylaug, La Etiqueta vinhandel, FOHO, Østervang entreprenør og maskinstation, skoler, børnehaver, Ismageriet, Folkekirkens Nødhjælp, Landkøkkenet i Borup, skytten på Ledreborg gods, Lejre Fotoklub, Gershøj Bylaug og supermarkeder i lokalområdet. Det er alene på grund af et godt og bredt samarbejde, det kan lade sig gøre at holde kirkefestivalen. HØSTGUDSTJENESTE I RYE KIRKE FOR ALLE ALDRE Kom og vær med til at fejre, at høsten er kommet i hus. Vi bærer blomster og frugt ind i kirken og holder en hyggelig og festlig gudstjeneste. Under gudstjenesten vil minikonfirmanderne optræde og sammen med kirkens kor synge nogle af vores dejligste høstsange og salmer. Ved gudstjenesten deltager minikonfirmanderne og Børne- & ungdomskoret. Musikken vil bestå af en række af sangene fra Sebastians musical over Astrid Lindgrens ”Ronja Røverdatter”. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på sandwiches og lidt koldt at drikke, og herefter vil den traditionelle auktion over årets høst af frugter og grøntsager finde sted, ledet af sognepræst Birgit Svendsen som auktionarius. DATO Søndag den 14. september kl.11.00 STED Rye kirke BRUNCH OG HØSTSANGE I KIRKE HYLLINGE KIRKE Kom til morgengudstjeneste og syng dagen godt i gang. Derefter er der lækker brunch og høstsange i præstegården. Brunchen koster 25. kr., og pengene går til menighedsplejen. DATO Fredag d. 19. september kl. 9.00 STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård HØSTGUDSTJENESTE MED FLØJTE OG CELLO I KIRKE SONNERUP KIRKE Det bliver en høstgudstjeneste med musik og ægte høststemning i Kirke Sonnerup kirke. Kirken vil være smukt pyntet op, og Christine og Sebastian Baunsgaard på henholdsvis fløjte og cello vil sammen med organisten spille nogle dejlige stykker musik og akkompagnere til, når vi alle skal synge nogle af vores mest kendte høstsalmer DATO Søndag den 21. september kl. 11.00 STED Kirke Sonnerup kirke 15 * Læsekredsen HISTORIER FRA HISTORIEN Læsekredsen starter efterårssæsonen 2014 er jubilæernes år, hvor vi minder os selv og hinanden om årstal og begivenheder, der har fået skelsættende betydning for både danmarks- og verdenshistorien. I læsekredsen har vi valgt at fokusere på to; nemlig på 1864 som var året, hvor vi efter krigen mod Østrig og Preussen mistede de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, og på 1914, som var året, hvor første verdenskrig brød ud- eller som man indtil 1939 kaldte den for ”Den store krig”. Første gang, vi mødes i den nye sæson, er onsdag den 10. september, hvor vi læser Herman Bangs roman ”Tine”. Næste gang, vi læseheste sætter hinanden stævne, er onsdag den 8. oktober, hvor vi læser Otto Gelsteds roman ”Jøderne i Husaby”. Herman Bang blev født i 1857 på Als og døde under en oplæsningsturné i USA i 1912. Otto Gelsted blev født i 1888 på Fyn i landsbyen Gelsted, som han tog navn efter. Hans opdragelse var katolsk, men allerede som ung student søgte han ind i intellektuelle og kommunistiske kredse i København, hvor han omgikkes bl.a. Poul Henningsen. Gelsted er mest kendt for sin enestående kritiker- og oversættervirksomhed. Han udgav også digtsamlinger ”Reklame skibet” og citatet ”Naturen, det billige Skidt” har Gelsted som ophavsmand. Han levede det meste af sit liv som bohème i København, blev medlem af Det Danske Akademi i 1961 og døde i 1968. Han debuterede som 23-årig med romanen ”Håbløse Slægter", der vakte voldsom forargelse og blev beslaglagt som ”usædelig”. I samtiden skyggede Bangs kontroversielle livsførelse og fremtræden for hans litterære talent. Men i eftertiden står Herman Bang som én af Danmarks helt store forfattere på niveau med Karen Blixen og H.C. Andersen. Erindringsromanerne ”Det Hvide Hus”(1898) og ”Det Grå Hus” (1901) er således skrevet, mens Bangs fødeegn var besat af Tyskland. Dette gælder også for romanen ”TINE” fra 1889, der foregår i skæbneåret 1864, mens krigen raser i Sønderjylland. Hushjælpen, den unge, renhjertede Tine Bølling forelsker sig i skovrider Berg. Da krigen bryder ud, er Bergs kone og børn sendt i sikkerhed, og Tine bliver alene tilbage med Berg i skovriderboligen. Denne er efterhånden blevet forvandlet til indkvartering for soldater, der afventer at blive sendt til fronten. ”Resten er historie”, som man siger, og handlingen tager herefter en skæbnesvanger retning. 16 Otto Gelsteds eneste roman ”Jøderne i Husaby” udkom på svensk i 1944 og skildrer nogle danske jøders flugt til Sverige. Forfatteren var selv med på flygtningebåden, ganske vist ikke som jøde, men som troende kommunist. Romanen er skrevet i løbet af det første halve års kaotiske indkvartering på flygtningehotellet ved søen, Vättern. ”Jøderne i Husaby” er således både Gelsteds øjenvidne-skildring og hans personlige terapi-projekt. Romanen blev fundet og genudgivet i 2013, takket være litteraturprofessor Hans Hertel, og den fremstår i dag som en ægte dokumentarisk reportageroman. * Læsekredsen Sidste gang, vi mødes inden jul, er onsdag den 19. november, hvor vi læser Erik Maria Remarques roman ”Intet nyt fra vestfronten”. Erich Maria Remarque blev født i Tyskland i 1898 og døde i 1970. Remarque var 18 år gammel, da han blev indkaldt til tjeneste i den tyske hær under første verdenskrig. Han blev hårdt såret af granatsplinter, men helbredt. Han blev ikke sendt tilbage i kamp. Mange af Remarques bøger blev forbudt af nazisterne, hvorfor forfatteren flyttede til Svejts. Da 2. verdenskrig brød ud, emigrerede han kortvarigt til USA, men returnerede til Svejts, hvor han boede indtil sin død. Remarques søster blev henrettet af nazisterne i 1943, officielt på grund af sin ”undergravelse af moralen”, men reelt som stedfortræder for broren, Erich Maria Remarque. ”Intet nyt Fra Vestfronten” af E. M. Remarque blev skrevet på få måneder i 1927, en halv snes år efter forfatterens egne oplevelser af første verdenskrigs rædsel og gru. I begyndelsen var der ikke noget forlag, der turde binde an med at udgive bogen, men i 1929 lykkedes det. Romanen blev næsten omgående en international bestseller og oversat til mange sprog. En fransk anmelder, der selv havde været soldat under krigen, skrev: ”En røst har talt for alle – uanset nationalitet…”. Skildringen af de stærke bånd mellem soldaterkammeraterne bliver anset for romanens smukkeste og mest gribende. Remarque skrev flere romaner om forholdene under og efter en krig, bl.a. ”Kammerater” og altid ud fra et pacifistisk synspunkt. På læsekredsaftnerne indleder vi med et oplæg om aftenens bog og dens forfatter, og derefter bliver ordet givet frit, så alle kan få lejlighed til at give deres mening til kende. Vi hygger os over en kop kaffe, og efter godt og vel et par timer skilles vi. Hvad bestilling og anskaffelse af bøgerne angår, stiller Kirke Hyllinge bibliotek en fornem service til rådighed. Den enkelte deltager kan afhente sit eksemplar på biblioteket ca. en måned før læsekredsaftenen. Velmødt- også til nye deltagere! Aase Rabjerg, bibliotekar Birgit Svendsen, sognepræst DATO Onsdagene den 10. september, 8. oktober og 19. november kl.19.30 STED Rye præstegård 17 * Gudstjenester ALLEHELGEN Allehelgens søndag er dagen, hvor vi mindes vore døde. I kirken bliver deres navne nævnt, som er døde siden sidste Allehelgen. Til Allehelgen tænker vi på dem, der var her før os. Efter at have gået en tur ud over markerne i nærheden af sit hjem, skrev sangeren Michael Falch sangen Kalvehave Mark Jeg går på en jord blød af levende minder, af visne blade og nedfalden frugt. Årtusinders somre og græsplæners dufte af flokke af ulve og hjortenes flugt. Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder af snedronningers riger i grus. Af viften med haler og skørternes susen, af mammutters musth og mændenes rus. Jeg går på en jord sort af jægernes ildsteder, af buer og pile og vikingers skål. Af rustne geværer og hekse på bålet, af aske og orm og elektriske ål. Her er den jord, du går på Her er de ord, du står på Af jord er du kommet, til jord skal du blive Ind imellem glemmer du hvad du sku´ sige og går og bliver lidt taknemmelig. 18 Af jord er du kommet I vores kristne skabelsesberetning tager Gud som en pottemager jord op i sine hænder og former det fineste, han kan, nemlig et menneske, Adam. "Af jord er du kommet", sagde Gud til sit menneske, og pustede livsånde i det. På latin hedder jord humus, og det ord er blandt andet blevet til det engelske ord for ydmyg: humble. At være ydmyg er at være jordlig, at være jorden nær, at gå med begge fødder solidt plantede i jorden. At være ydmyg og beskeden overfor livet giver plads og rum til at glæde sig og undre sig over alt, hvad vi ser og oplever. Glæden over det, vi har modtaget af tidligere slægter, ja alt det vi hver eneste dag modtager fra andre mennesker. Til jord skal du blive Alle som en skal vi indgå i jordens cyklus og blive til jord; men: Af jorden skal du igen opstå Døden er ikke det endelige punktum, for gennem Jesu opstandelse fra de døde påskemorgen har Gud givet os håbet om, at alle dem, som vi savner og sørger over at have mistet, at de er hos ham i god behold, som vi selv skal være det engang. Michael Falch siger det så fint i omkvædet til sangen: Her er de ord, du står på. Ja ordene om de dødes opstandelse er de ord, der kan give os livsmod og kraft til at kunne leve lige her og nu med taknemmelighed – trods alle vore savn. Birgit Svendsen * Gudstjenester ALLEHELGEN I RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKER ALLEHELGEN I SÆBY OG GERSHØJ KIRKER Til allehelgen mindes vi dem, vi har mistet det seneste år ved at nævne deres navne og tænde et lys for hver enkelt. I Sæby og Gershøj kirker medvirker Sarah Elgeti og Marianne Markmann-Eriksen på fløjte og saxofon. Musikken vil stå i den danske komponist og organist Jesper Madsens tegn. Det er i år 15 år siden, at Jesper Madsen døde alt for ung, kun 41 år gammel. Det markerer vi i Rye og Kirke Sonnerup kirker på Allehelgen søndag, hvor man vil kunne høre 4 af Jesper Madsens uforglemmelige orgelstykker: Se nu stiger solen, Til dig alene Herre Krist, Den mørke nat forgangen er og Når mit øje. DATO Søndag den 2. november kl. 17.00 STED Sæby kirker DATO Søndag den 2. november kl. 19.00 STED Gershøj kirker DATO Søndag den 2. november kl. 15.00 og 17.00 STED Kirke Sonnerup og Rye kirker ALLEHELGEN I LYNGBY KIRKE I aftenmørket holder vi en stille og alvorlig meditationsgudstjeneste over Allehelgens tekster og traditioner. Vi skal høre navnene på dem, der er døde i vores to sogne, Kirke Hyllinge og Lyndby, siden sidste Allehelgen. Kom og sid i kirken, luk øjnene og lyt til en meditativ prædiken og lyt til stille og smuk musik, der fylder kirkerummet helt ud. Vi afslutter gudstjenesten med at tænde et lys ved døbefonten. DATO Tirsdag den 28. oktober kl. 21.00 ALLEHELGEN I KIRKE HYLLINGE KIRKE Den traditionelle Allehelgensgudstjeneste, hvor vi skal høre navnene på dem, der er døde i vores to sogne, Kirke Hyllinge og Lyndby, siden sidste Allehelgen. Michael Blicher har sagt ja til at gæstespille hos os den 2. november. Han spiller på sopran- og altsaxofon til denne gudstjeneste. DATO Søndag den 2. november kl. 10.00 STED Kirke Hyllinge kirke STED Lyndby kirke 19 * Arrangementer LEVENDE BILLEDER I DEN GAMLE SKOLE OG UNDER HVÆLVINGERNE Filmklubben Bergmann blænder op for en ny spændende sæson NEBRASKA Vi lægger ud tirsdag den 30. september, hvor vi ser den amerikanske film Nebraska. Efter at have modtaget et gevinstbrev fra et lotteri med posten, er den kværulantiske Woody Grant (Bruce Dern) overbevist om, at han har vundet en million dollars, der skal afhentes i Nebraska. Sønnen David (Will Forte) får medlidenhed med sin gamle far og er overbevist om, at det handler mere om eventyr og livsbekræftelse end om pengene. Derfor indvilliger David i at køre sin far Woody til Nebraska, som er en tur på ca. 1200 km fra Montana til Nebraska. 20 Filmen er i sort/hvid og bliver et følsomt og humoristisk portræt af forholdet mellem børn og gamle forældre, ægtepar, der har kendt hinanden alt for længe og de drømme, som gamle har, men som ingen tager alvorligt. Filmen har fået 6 oscarnomineringer og havde premiere i Danmark februar 2014. Den underfundige, kloge og med mellemrum meget humoristiske film har mange stærke budskaber. Et af dem er: Tag de gamles drømme alvorligt! DATO Tirsdag d. 30. september kl. 19.00 STED Den gamle skole i Kirke Såby * Arrangementer DEPARTURES Næste gang, vi mødes, er tirsdag den 4. november, hvor vi ser den japanske film Departures. Da Daigo Kobayashi (Masahiro Motoki) mister sit arbejde som cellist i et symfoniorkester i Tokyo og slukøret må forlade storbyen og livsdrømmen for at vende hjem til sin beskedne fødeby, snubler han nærmest ind i arbejdet hos kistelæggerfirmaet Nokanshi-Afrejsen. Al begyndelse er svær, men efterhånden lærer han at sætte stor pris på sit job. Men omverdenen har svært ved at forlige sig med hans nye situation og reagerer ved at tage afstand fra ham. Filmen væver mange smukke temaer sammen: Det moderne menneskes hjemløshed i en verden uden sammenhæng og dets ensomme sejlads i risikofyldte farvande. En smuk japansk film, som ikke isolerer sig i et lukket eksotisk univers, men som tværtimod engagerer os, der ser filmen og tilmed får os til at smile! Filmen havde premiere i Danmark i november 2009 og i 2010 modtog den en Oscar for bedste udenlandske film. Poul Joachim Stender Birgit Svendsen DATO Tirsdag d. 4. november kl. 19.00 STED Kirke Sonnerup kirke HYMNIA Et af Danmarks bedste kammerkor Hymnia drager på turné og lægger vejen forbi Kirke Sonnerup. Koret blev stiftet i 1983 og består af ca. 25 sangere. Under ledelse af dirigenten Flemming Windekilde har Hymnia opnået stor anerkendelse som et kor med et meget vidtspændende repertoire og med en evne til at forløse såvel gammel som nykomponeret musik på et meget højt kunstnerisk niveau. Flemming Windekilde er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut (Københavns Universitet) og i dirigentklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og har en stor erfaring både som kor- og orkesterdirigent. Hymnia har udgivet 8 CD’er, hvor særlig den nye kompositionsmusik er repræsenteret. Til koncerten i Kirke Sonnerup kirke bliver der imidlertid tale om et blandet repertoire af helt ny kormusik og nogle korværker af væsentlig ældre dato. Gå ikke glip af denne mulighed for at høre korsang af virkelig høj standard i Kirke Sonnerup. DATO Onsdag d. 29. oktober kl. 19.30 STED Kirke Sonnerup kirke 21 * Gudstjenester PROVSTIGUDSTJENESTE Kom til en festlig fælles gudstjeneste for alle sognene i Lejre provsti i Hvalsø kirke søndag d. 28. september 2014 kl. 10.30. Efter gudstjenesten er der rundvisning, foredrag og et let traktement i sognegården, hvor der bydes på både vand og vin. DATO Søndag den 28. september kl. 10.30 STED Hvalsø kirke KOM TIL GUDSTJENESTE OG HYGGEEFTERMIDDAGE I AMMERSHØJPARKEN Der er høstgudstjeneste i Ammershøjparken onsdag den 10. september. Onsdag den 8. oktober og onsdag den 5. november er der almindelige gudstjenester. Alle gudstjenester er i Servicehuset, og de begynder kl. 10.30. Der er hyggeeftermiddage torsdag den 25. september, torsdag den 23. oktober og torsdag den 20. november. Hyggeeftermiddagene foregår på skift i husene, og det er hver gang fra kl. 14 til kl. 15. Alle, der bor i området, er velkomne til at være med både til gudstjenester og hyggeeftermiddage. STED Ammershøjparken 22 * Gudstjenester ALLE HAR ET LIV DER ER VÆRD AT LEVE Dagens prædikant er globetrotter og freelancejournalist Anders Kofoed Pedersen. I løbet af de sidste par år har han rejst landet tyndt og holdt foredrag for unge. I kirker for konfirmander, på folke- og efterskoler, og alle steder har hans tanker om selvværd- og ligeværd grebet tilhørerne: ”Du er fantastisk. Ikke fordi du GØR, men fordi du ER.” Efter gudstjenesten holder vi en kort pause, hvor vi spiser en sandwich og efterfølgende taler Anders Kofoed Pedersen om: ”ALLE HAR ET LIV - DER ER VÆRD AT LEVE” Vi har specielt inviteret årets konfirmander og deres forældre, men alle er hjertelig velkomne. DATO Søndag den 26. oktober kl.11.00 STED Rye kirke BERMUDA TUR-RETUR Vi vil gerne invitere alle til gudstjeneste og frokostmøde. Vi begynder i kirken til en kort gudstjeneste, derefter går vi ned i præstegården, hvor vi spiser en god frokost. Efter frokosten vil Marlene Sigh, der for tiden er præst i Herslev-Gevninge-Kornerup pastorat, holde foredrag for os. Marlene er født og opvokset på den britiske kronkoloni Bermuda. Marlene Sigh viser billeder og fortæller kærligt og medlevende om barndommen, kirkelivet og øens historie; om Bermuda trekanten, Bermuda Sluppen og Bermuda shorts, myter og historier om et traditionsbundet øsamfund, der stadig formår at omstille sig og gøre sig gældende. Pris for frokost er 50 kr. Tilmelding på [email protected] eller tlf 4640 4134 inden tirsdag den 21. oktober DATO Fredag den 24. oktober kl. 11.30 STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård 23 * Gudstjenester GUDSTJENESTE OG EFTERFØLGENDE FOREDRAG MED HANS GAMMELTOFT- HANSEN Dagens prædikant er Hans Gammeltoft-Hansen, der var ombudsmand fra 1987 til 2012. Efter gudstjenesten holder vi en kort pause, hvor vi spiser en sandwich og efterfølgende taler Hans GammeltoftHansen om: STATEN OG FOLKEKIRKEN. Selv præsenterer han foredraget således: ”Afklaringen af forholdet mellem staten og folkekirken var forudset allerede i 1849 i vores første grundlov. Mange forsøg blev gjort i de følgende 100 år på at skabe en sådan afklaring, men forgæves. Kompetencen vedrørende folkekirkens forhold forblev således hos staten, først og fremDATO Søndag den 23. november kl.11.00 STED Rye kirke 24 mest kirkeministeren, således som det også havde været før 1849. For et par år siden blev der så gjort et nyt forsøg med nedsættelsen af et bredt sammensat udvalg. Udvalget har i april i år afgivet en betænkning med forslag om folkekirkens egen medindflydelse på den økonomi og de anliggender, som er fælles for hele folkekirken, samt vedrørende folkekirkens såkaldte ”indre anliggender” (gudstjenesteordning og ritualer, salmebog, bibeloversættelse mv.). Som formand for udvalget vil jeg i Rye kirke fortælle om, hvad forslagene går ud på, om deres baggrund og hvorfor det er både aktuelt og vigtigt, at grundlovens 165 år gamle forudsætning om en afklaring af folkekirkens forhold til staten nu bliver ført ud i livet”. * Gudstjenester EN TRADITION MED MEGET GAMLE RØDDER Vi har gjort det et par år – og det er efterhånden blevet en tradition, der er værd at holde fast i! Nu gør vi det igen – og denne gang på en tirsdag. Menighedsrådene inviterer til Mortens aften med and, kartofler og vin i våbenhuset efter gudstjenesten. Der findes belæg for, at man allerede fejrede denne dag ved at spise gæs helt tilbage i middelalderens Danmark. Gæs var i gammel tid ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre, så derfor begyndte man hen ad vejen også at spise andre fjerkræ i stedet for gæs f.eks. and. DATO Tirsdag den 11. november kl. 17.00 STED Lyndby kirke DER ER LAGT I OVNEN TIL EN GOD ADVENTSBRUNCH AD HOC KORET Elsker du at synge? Så giver vi dig nu en god lejlighed til at gøre det i selskab med andre uden, at du skal forpligte dig til fortløbende øve-aftener. Kom og vær med i vores nye tiltag: Ad hoc koret! Ad hoc koret er et lejlighedskor, der synger sammen før en gudstjeneste hver måned. Der kræves ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at synge. Kirke og god mad – det hører sig til i julen, og derfor inviterer vi alle til adventsandagt og adventsbrunch. På den måde kan vi alle tage ordentligt hul på julens mange glæder. Pris 25 kr., som går til menighedsplejen. DATO Fredag den 28. november kl. 9.00 STED Kirke Hyllinge kirke og Kirke Hyllinge præstegård Vi mødes i kirken en time før gudstjenesten, og sammen med vores dygtige kirkesanger Miriam Jul Rasmussen og vores dygtige organist Dan Hemmer synger vi forskellige sange, salmer og gospelsange. Vi glæder os til at synge sammen med en masse andre og få varmet stemmerne godt igennem. DATO Søndag den 16. november kl. 10.00 – 11.00 STED Kirke Hyllinge kirke 25 * Kirkebogen Døbte Viede Begravede / Bisatte KIRKE HYLLINGE KIRKE KIRKE HYLLINGE KIRKE KIRKE HYLLINGE KIRKE 03.05 Louis Noah Winther 24.05 Dorte Damgaard & Jakob Damgaard 23.05 Kai Georg Wallin 08.06 August Milo Nolsøe Bang 15.06 Alma Fonager Kristensen LYNDBY KIRKE 17.05 Linus Bille Skov Andersen 18.05 Nicoline Norlin Skjold Christensen 18.05 Alex Ørsted Lassen Arlofelt 08.06 Theo Dauerbjerg Arlofel 20.06 Vagn Ingemann Nielsen RYE KIRKE 12.07 Birgitte Pluszek & LYNDBY Martin KIRKE Pluszek vielse)Rosenkrants & 24.05 (Kirkelig Lene Halkjær Carsten Justesen LYNDBY 05.06 KIRKE Mia Abildgaard & Kasper Langelund Jakobsen 24.05 Lene Halkjær Rosenkrants & Carsten Justesen KIRKE SONNERUP KIRKE & 05.06 Mia Abildgaard 19.07 Kasper CamillaLangelund Andersen &Jakobsen Dennis Roldhave 14.06 Arnt Mørkeby 27.06 Gerda Kirstine Rasmusssen 27.06 Evald GerdaVensel Kirstine Rasmusssen 28.06 August Christensen 28.06 Inga EvaldOlsen Vensel August Christensen 01.07 01.07 Else IngaElisabeth Olsen Johansen 12.07 12.07 Ulla Else Margrethe Elisabeth Johansen 17.07 Hvestendahl (fra RAS) 17.07 Ulla Margrethe Hvenstendahl (fra RAS) 30.07 Inger Bækgaard Kristiansen 30.07 Inger Bækgaard Kristiansen LYNDBY KIRKE 27.04 Nicoline Ravnebjerg Larsen RYE KIRKE KIRKE SONNERUP KIRKE 06.05 Nicoline Cecilia Jensen 27.04 Ravnebjerg Larsen LYNDBY KIRKE 10.06 Lone B. D. Dreiager 19.07 Camilla Andersen & Dennis Roldhave 10.06 Lis Lone B. D.Qvortrup Dreiager 26.07 Holme 25.05 Cecilia Skjold Onsvig 06.05 JensenFriis Larsen 26.07 Lis Holme Qvortrup 08.06 Skjold Sally Amdisen Roed 25.05 Onsvig Friis Larsen RYE KIRKE Celina Elisabeth Petersson 08.06 Sally Amdisen Roed RYE KIRKE 14.05 Annette Christiansen 15.06 Celina Storm Vassvik Blumensaat 08.06 Elisabeth Petersson 14.05 Torben AnnetteHjelmgaard Christiansen 04.07 22.06 Storm Lilly Marie Møller Jensen 15.06 Vassvik Blumensaat 04.07 09.07 Lilly Katrina Borgelin 22.06 Marie Møller Jensen KIRKE SONNERUP KIRKE 09.07 Katrina Borgelin KIRKE SONNERUP KIRKE 06.05 Aase Viola Heidner KIRKE SONNERUP KIRKE 06.05 Karen Aase Viola Heidner 16.05 Agnethe Andersen 25.05SONNERUP Niva LøveKIRKE Gerdes KIRKE 16.05 Søren Karen Ole Agnethe Andersen 01.08 Kristiansen 25.05 Niva Gerdes SofieLøve Lundberg Jessing 01.08 25.05 Sofie Lundberg Jessing SÆBY KIRKE 01.06KIRKE Anton Moe Nørgaard SÆBY 01.06 Anton Moe Nørgaard GERSHØJ KIRKE 03.08 Cirkeline GERSHØJ KIRKE Karoline Voigt Bierberg-Christensen 03.08 Cirkeline Karoline Voigt Bierberg-Christensen 26 (fra Margrethekapellet) Torben Hjelmgaard Søren Ole Kristiansen GERSHØJ KIRKE GERSHØJ KIRKEElisabeth Klok 03.07 Helga 03.07 Helga Elisabeth Klok * Hvem er hvem i kirkerne Sæby + Gershøj Kirke Hyllinge + Lyndby Rye + Kirke Sonnerup Sognepræst HELENE WONSBEK RASMUSSEN Hornsherredvej 430, Sæby præstegård, 4070 Kr. Hyllinge Tlf: 46 40 41 61 Mail: [email protected] Provst for Lejre Provsti og sognepræst LARS MUNCH Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge Tlf: 46 40 41 34 Mail: [email protected] Sognepræst BIRGIT SVENDSEN Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04 Mail: [email protected] Træffes Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10 Torsdag kl. 17-18 Mandag fri Mandag fri Sognepræst METTE GRIFFENFELDT MERRALD Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge Tlf: 46 40 41 34 Mail: [email protected] Træffes bedst Tirsdag - fredag kl. 9-9.30 Mandag fri Formand HELLE DISSING Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby Tlf: 47 52 61 61 Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 78 79 20 Kirkeværge og kasserer KIRSTEN KRISTENSEN Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 40 41 89 Tlf: 46 40 01 22 Graver i Sæby BENT NIELSEN Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge Tlf: 22 14 06 79 Graver i Gershøj HANS HENRIK HAVSTED Tlf: 22 38 40 55 Træffes bedst tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 10 og 14. Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03 Organist SOLVEJG ARENDT Tlf: 46 35 08 74 Mail: [email protected] Præstesekretær SUSSI AUNSKOV Tlf: 28 68 73 26 Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12 Mail: [email protected] Kirkeværge og Kasserer i Kirke Hyllinge ELSE THOMSEN Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 40 30 38 Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 43 13 40 Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN Kjøbmagergade 15, Kyndeløse 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 40 05 36 Graver i Lyndby BJARNE JENSEN Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 22 73 46 00. Mail: [email protected] Træffes bedst kl. 12-13. Tirsdag fri. Kirkesanger MIRIAM JUL RASMUSSEN Tlf: 26 20 32 55. Mail: [email protected] Organist DAN HEMMER Mariendalsvej 2A, 2., 2000 Frederiksberg Tlf: 40 74 10 14. Mail: [email protected] Træffes bedst Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30 Mandag fri Sognepræst DORTE PEDERSEN Mariendalsvej 41, 3th, 2000 Frederiksberg Tlf: 60 69 48 32 Mail: [email protected] Mandag fri Formand JENS OLE PEDERSEN Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80 Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED Rye præstegård Tlf: 46 40 50 04 Mail: [email protected] Træffes bedst onsdag Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 43 13 40 Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 46 40 48 61 Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38 Graver i Rye HENNING SØRENSEN Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge Tlf: 46 40 05 44 Mail: [email protected] Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri. Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup JOHNNY KRISTIANSEN Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 29 62 77 70 Mail: [email protected] Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri. Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup ELISABETH HOLT PEDERSEN Englerupgade 41, 4060 Kirke Såby Tlf 61 60 95 98 Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup GRETHE HOLM Svinget 16, 4050 Skibby Tlf 47 52 70 65 Organist i Rye og Kirke Sonnerup MORTEN SKJOLDAN PETERSEN Mansasvej 24, 2500 Valby Tlf: 26 51 52 62 Mail: [email protected] 27 HUSK! Bestil kirkebil i god tid. * Gudstjenestelisten Telefon 46 75 75 75 SÆBY GERSHØJ KR. HYLLINGE LYNDBY RYE KR. SONNERUP SEPTEMBER Søn 07 12.s.e.trin Søn 14 13.s.e.trin KIRKEFESTIVAL, Halmkirken kl. 11.00 09.00 MS 11.00 DP/BS DP/BS 9.30 BS Høst / Børnekor Børnekirke 9.00 MGM/LM Fre 19 Høstbrunch 14.s.e.trin 10.30 HWR 11.00 DP 9.30 DP menighedsmøde Høst / cello og fløjte 19.30 Sangaften og 19.30 Menighedsmøde Tirs 23 Søn 28 Søn28 11.00 DP 17.00 HWR Tors 18 Søn 21 9.30 DP 10.30 PROVSTIGUDSTJENESTE I HVALSØ KIRKE 15.s.e. trin OKTOBER Søn 5 Tors 10.00Kirke KirkeHyllinge Hyllingekirke kirkeFamiliegudstjeneste Familiegudstjeneste MGM/HWR/LM 10.00 MGM/HWR/LM 16.s.e. trin 11.00 BS 17.00 HWR 9 Børnekirke Søn 12 17.s.e. trin Søn 19 18.s.e. trin 10.30 HWR 09.00 HWR 09.00 MS 09.30 DP 11.00 DP 9.30 DP 11.00 DP 11.30 MGM/LM Fre 24 Fre24 Søn 26 Søn26 9.30 BS Frokost + Foredrag 19.s.e. trin 9.00 HWR 10.30 HWR 10.00 MGM 11.00 A.Kofoed/BS/DP 21.00 MGM Tirs 28 Tirs28 Allehelgen Meditation NOVEMBER Søn 2 Tors Allehelgen 19.00 HWR 10.00 LM 15.00 DP 9.30 BS 11.00 BS 9.30 DP 11.00 DP Jesper Madsen in memoriam Jesper Madsen in memoriam Børnekirke 21.s.e.trin 10.00 LM 10.30 HWR 17.00 LM Tirs 11 Mortensaften m. and Søn 16 22.s.e.trin Søn 23 Sidste s. i kirkeåret 10.30 HWR 11.00 MGM + 1 times Ad Hoc Kor kl. 10 09.00 MS 10.00 MGM 11.00 H.G.H./BS/DP 9.00 MGM/LM Fre 28 Fre28 Søn 30 Søn30 17.00 DP 17.00 HWR 6 Søn 9 17.00 HWR Adventsbrunch 1.s.i advent 15.00 HWR Lucia 10.00 LM 11.00 BS 15.00 BS Mini HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MS = Marlene Sigh = kaffe
© Copyright 2024