1. No category

Lokalhistorie 16 -20
Træk af Hyllinge Sogns (og omegn) historie – vinter 2009/10 til jan. 2012
Svend C. Dahl
Her bragt i udgivelses-rækkefølge, der ikke er logisk eller kronologisk,
men bevidst blandet.
Tegninger af Mikael Nielsen, Agerup.
De fleste af udgaverne er udvidet med mere stof, ”fraklip” til dokumentation, flere
kildesteder o.a. – end det der blev bragt i Beboerforeningens blad 2005-12.
aa  å, undt. i vigtige kilder - kunde-skulde-vilde  kunne/skulle/ville etc.
LOKALHISTORIE 16 – vinter 2009/10
Sprøjtehus og brandbekæmpelse
 Hyllinge Sprøjtehus
 Brandpolitiloven 1861 ff
 Branddamme
 Sprøjtens tilstand
LOKALHISTORIE 17 – forår 2010
Skrøner og gode historier
 Hyllinge Ting- og Arresthus
 Birker
 Gu’ Jøns og Lanseneren

LOKALHISTORIE 18 – JAN. 2011
Bidrag til Hyllinge Skoles historie
 1724
 1830
 1909
 1960
 2001
 2010
LOKALHISTORIE 19 – aug. 2011
 Hyllinge sogn og ”omegn”
 Ejerlaug
 Sogne- og bystørrelser
 Chr. V’s matrikel
 Stednavne
LOKALHISTORIE 20 – jan. 2012
 En sort hund
 Helhesten
 Spøgelsesvogne
 Spøgeri i kirker
 Fanden spiller kort
SLUT
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 1
Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 16 – Vinter 2009/10
Sprøjtehuset.
Ved det nordlige gadekær (branddam) i
Hyllinge By ligger dette lille uanselige
sprøjtehus, som har været omtalt flere gange i
medlemsbladet, dels som forfaldent, dels som
istandsat. Næstved Kommune har givet 25.000
kr. til istandsættelsen, der blev udført af lokale
håndværkere her i 2009. Udover at det var et
sprøjtehus, var der tilsyneladende ingen lokale,
der helt kendte historien bag opførelsen (foto
sep. 2009).
Jeg forventede, at det var opført midt i 1800tallet. Vores lokale arkiv har en
Forhandlingsprotokol for Marvede-Hyllinge
Kommune 1842-58, men den gav ikke de
ønskede oplysninger. Heldigvis lå
Landsarkivet for Sjælland m.m. inde med flere
arkivalier. Det gælder fx Løse breve og skrivelser 1843-1904, Regnskabsprotokol 1862-1903,
Licitationsprotokol 1880-1905, Synsprotokol for de mindre Vandløb 1883-1911 og Forhandlingsprotokol
1893-1905; den er desværre ikke bevaret mellem 1858 og 1893. - Det fremgår af regnskabsprotokollen, at
både Menstrup og Hyllinge sprøjtehuse er bygget i 1865.
Marvede Sogn brugte i det år 227 rigsdaler (ud af et budget på 512 rd.) og Hyllinge Sogn anvendte 229
rd. (budget 469 rd.) med henvisning til Communesprøite ifølge Lov 2. marts 1861. – og året efter var der en
udgift til Opsyn med Communens Sprøiter og Sprøitehuse på 4 Rd. 2 Mk. 1867 fulgte Nye Brandskilte til 2 Rd.
5 Mk. 8 Sk. [1 rd. = 6 mk. (mark) à 16 sk. (skilling)]. Lov af 2. marts 1861 måtte fremskaffes fra Det Kgl.
Bibliotek i en udgave med tilføjelser fra 1889 og 1898.
Og som huset så ud i feb. 2008! (scd)
Brandpolitiloven
Lov af 2den Marts 1861 om
Brandpolitiet paa Landet og det
nærmest dermed i Forbindelse
staaende Bygningsvæsen, saaledes
som den i Henhold til Loven af 1ste
Marts 1889 og Loven af 6te April
1898 bliver at anse som affattet.
§ 1 Regler for Bygningers
Opførelse paa Landet
Naar et Sted, hvorved der forstaas en
Gaard, et Hus eller en Samling af
Bygninger, bestemte til selvstændig Bedrift, af nyt opføres paa Landet, skal der imellem et saadant Sted og ethvert
andet Sted være følgende Mellemrum:
1. 5 Alen, naar begge Steder ere opført af Mur, stampet Ler eller Mur og Bindingsværk med ildfast Tag og
Ydervæggene ikke ere beklædt med Bræder eller andet ildfængende Materiale (ikke brandfarlige Bygninger); dog
kunne saadanne Steder endog bygges umiddelbart op til hinanden, naar de adskilles ved en Brandgavl;
2. 50 alen, naar begge Steder ere opførte af eller beklædte med brandfarligt Materiale, eller ere dækkede med
ildfængende Tag (brandfarlige Bygninger), og
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 2
3.
20 Alen, naar det ene Sted ikke er brandfarligt og det andet er brandfarligt [1 alen = 0,63 cm].
De flg. §§ omhandler brandmure – stråtage som skal have et ”jernildgitter” over dørene – tegl- og
kalkovne, møller – smedier som skal have pudsede lofter eller sammenpløjede brædder - skorstene,
bygning, afstande, højde, vedligeholdelse – og stråtækkede bygninger, der ikke må anbringes nærmere
en Jernbane end 70 alen (tilføjet 1889).
§ 10 er sigende for tiden, hvor mange fik lukkede komfurer i stedet for de gl. åbne ildsteder i køkken
og bryggers: Åbne ildsteder skal bygges på et uantændeligt grundlag med grundmuret bænk og 8½
tomme sider i mur og ikke-brændbart gulv. - Lukkede ildsteder/”jernovne” skal være mindst 8 tommer
fra træværk. Ovne af porcelæn eller mursten kunne nøjes med 4 tommer.
Kap. 2 handler om Omgang med Ild og Lys. Bl.a. hedder det: Enhver er pligtig med tilbørlig Forsigtighed at
omgaas med Ild, Lys, Svovlstikker og med alt, hvad der kan fremkalde eller befordre Ildebrand. Saa skal og enhver
Husfader eller Husbond paase, at hans Børn, Tyende eller andre Personer, der høre til hans Husstand, eller have
Forretninger i hans Tjeneste, i saa Henseende udvise forsvarligt Forhold.
Brugen af Stenolie (Petroleum), Fotogen, Gasolin og lignende let antændelige Stoffer i flydende Tilstand forbydes
i Stalde, Loer og Lader samt paa Foderlofter undtagen i forsvarlige Lygter, som ere forsynede med en solid
Metalbeholder.
Videre bestemmes, at skorstene skal renses 4 gange om året. Amtmanden kan efter overenskomst med
sogneforstanderskabet ansætte faste skorstensfejere. Der kunne idømmes bøder på mellem 2 og 100 kr.
for overtrædelse (1889).
Kap. 3 beskriver Sprøjter og andre Brandredskaber. Indtil denne lov havde kun godsejerne pligt at
”holde sprøjte”, men fra 1. januar 1865 blev det sognekommunernes opgave. Der var derfor næsten 4 år
til at ”anskaffe en eller flere Sprøjter med de fornødne Redskaber”, men inden udgangen af 1862 skulle planerne
være indsendt til amtsrådets godkendelse.
Sogneforstanderskabet har at drage Omsorg for, at de Kommunen tilhørende Sprøjter og øvrige Brandredskaber
anbringes paa et passende Sted i Kredsen og opbevares i et dertil skikket Lokale. - Det er her, at bygningen af
sprøjtehuse kommer ind i billedet.
Sprøjtehuset i Menstrup fra samme tid (scd).
Man har efter sigende i dag kendskab til 44 bevarede
sprøjtehuse (fra nettet, Egense)
Ved brand skulle sprøjten hentes; og det gjaldt
også uden for sognet, normalt inden for ”en Mils
Vejlængde fra Opbevaringsstedet” (7,5 km).
Det var almindelig borgerpligt for enhver
straks at kommet til stede med brandredskaber og
hjælpe til. For gårdene angav brandvedtægten,
hvor mange heste og vogne man skulle stille med.
Alle var pligtige til at indfinde sig til sprøjteøvelser
– ”hvilket dog ikke kan ske i Sæde- eller Høsttid”.
I 1889 blev der tilføjet: Fritagne for Brandpolitiets
Tjeneste ere Embeds- og Bestillingsmænd ved Statsbanerne, derunder indbefattede Formænd, Ledvogtere og faste
Banearbejdere. – Jernbanen kom til Hyllinge i 1892 (Næstved 1870).
Udgifterne til sprøjte, hus og redskaber betaltes over skatten med 2/3 efter ejendommens
taksationsværdi og 1/3 efter formue og ”leilighed” (stilling). De årlige omkostninger udredes over den
normale ligning eller brandkontingentet til brandkredsen.
Alle ejendomme med en taksationsværdi over 400 kr. havde minimum pligt til at have 1 brandhage og
1 spand forsynet med matr.nr. Jo større ejendom, jo flere brandredskaber skulle man have. De største
(over 40.000 kr. værdi) skulle anskaffe 2 større brandstiger, 2 mindre ditto., 2 større brandhager, 8 spande
og 2 større økser.
Kap. 4 - Om Foranstaltninger i Anledning af opkommen Ildebrand: Skønt Enhver, i hvis Hus Ildebrand
opkommer, bør stræbe ved alle til hans Raadighed staaende Midler selv i Begyndelsen at dæmpe Ilden, maa han dog
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 3
ikke fordølge samme, men skal straks gøre Anskrig og snarest muligt sørge for, at Brandfogden og Sognefogden
underrettes derom.
Brandfogeden har ubetinget kommandoen ved brande, mens sognefogeden skal sørge for ro og
orden. De hovedansvarlige forsynes med et særligt mærke, og har myndighed og ”ukrænkelighed” som
politibetjente.
Alle har pligt til at tillade passage af folk, vogne og brandredskaber over sin grund og om nødvendigt
at rive gærder ned, fælde træer eller endog tillade nedrivning af en bygning.
Hvis man skjuler en brand (!), opfører sig vrangvilligt under ildsbekæmpelse, ikke kommer til hjælp
eller forlader sin post gør man sig skyldig i ”politi-uorden” og er forfalden til en bøde på mellem 2 og 10
kr. – I særlig grove tilfælde op til 40 kr. (ca. en månedsløn for en husmand/landarbejder i 1870’erne).
Dertil lovgivningens almindelige straf ...
Kap. 5 (Om Brandsyn) omtaler, at der: Hvert Foraar og Efteraar skal der afholdes Brandsyn over samtlige
Bygninger for at paase, at Skorstene, Kakkelovnsrør, Bagerovne og Ildsteder samt Lygter er i forsvarlig Stand,
tilbørlig vedligeholdte og rensede, og at de befalede Brandredskaber overalt ere til Stede og i forsvarlig Orden samt
hensigtsmæssigt opbevarede (1889 tillæg). - Brandfogeden var forpligtiget til at modtage hvervet for en 3-årig
periode.
Efter Brandpolitilovens § 35 skulle
sogneforstanderskabet sørge for, at der i
enhver landsby var tilstrækkeligt med vand
til sprøjterne. Derfor skulle
sogneforstanderskab og brandfoged
bestemme, hvilke brønde, vandsteder og
gadekær der, skulle stilles under offentligt
tilsyn, samt oprenses og vedligeholdes på
offentlig bekostning.
Derfor lå sprøjtehuset ved gadekæret, af
mange udelukkende kaldt branddam. Her
ses sammenhængen gadekær-sprøjtehus (det
gamle).
Branddamme skulle oprenses jævnligt, og
Licitationsprotokollen 1899 beskriver en
licitation over oprensning af branddammen i
Agerup, som skulle være indtil 3 alen dyb (ca. 1,9 m). Arbejdet blev tilstået Tømrer ”Chr. Hans” (Niels
Chr. Hansen) af Agerup for 62 Kr. Brandfogeden førte tilsyn. 1886 omtales i øvrigt, at der var et offentligt
vandløb fra Agerup Gadekær!
Sprøjtens tilstand
Det fremgår af forhandlingsprotokollen i 1893, at både i Menstrup og Hyllinge var man utilfredse med
sprøjternes tilstand. Brandfogeden i Hyllinge klagede også over manglede oversigt over det
kørepligtigede mandskab.
Der blev ligeledes klaget i 1901. På det tidspunkt var Parcellist Mads Andersen Brandfoged for
Hyllinge og til medhjælp havde han to Brandsynsvidner: Particulær Christen Nikolajsen og Murer Johs.
Larsen. Et udvalg blev nedsat og forhandlede med maskinsmed Kristensen i Hyllinge, som satte den
gamle sprøjte i stand for 87,55 kr. (fra 1873 brugtes kr. og ører. 1 rd. Omveksledes til 2 kr. Derfor kaldes en
tokrone en daler). - Menstrup-sprøjten blev også erklæret ubrugelig.
I 1902 skrev brandfogeden: ”Jeg har i Dag foretaget Sprøjtemønstring i Hyllinge, men Slangen gik i Stykker
saasnart vi begynte at pumpe – hvorfor jeg anmoder det ærede Sogneraad om at faa en ny Slange til Hyllinge Sogns
Sprøjte” (løse breve). - Der var også problemer i Menstrup, hvorfor Holsteinborg Birk skrev til MarvedeHyllinge Sogneråd samme måned:
”Da det ifølge Meddelelse fra Øster Flakkebjerg Herreds Kontor samt Erklæring her i Retten af Brandfogden i
Menstrup fremgaar, at Brandsprøjten i Menstrup er ubrugelig, skal jeg herved i Henhold til Brandpolitilovens § 31
anmode det ærede Sogneraad om uden Ophold at foranstalte denne Mangel afhjulpen.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 4
1904 var Johs. Larsen blevet brandfoged og han skrev sidst i dec. lidt spydigt til sognerådet:
Ved Branden paa Harrestedgaard Natten mellem den 20 og 21 ds. viste det sig, at Hyllinge Sprøjte – som det altid
plejer at være Tilfældet – efter at være brugt ca. 1 Kvarter var aldeles ubrugelig. Jeg finder derfor Anledning til at
anmode det ærede Sogneraad om, at anskaffe en ny, idet jeg mener det at være aldeles uforsvarligt, i Tilfælde af
Ildebrand i Hyllinge, paa Forhaand at være sikker paa intet at kunne udrette med Sprøjten.
Jan. 1905 blev det vedtaget at købe en ny sprøjte til Hyllinge Sogn, hvilket fik medlemmer fra Marvede
Sogn til at protestere, idet de 2 sogne på det tidspunkt var ved at blive delt i 2 kommuner. - I det hele taget
holdt sognerådet så fast på pengene, at da sadelmager Thorvald Jensen i Hyllinge, der var ”strålemester”
ved Hyllinge Brandsprøjte, i februar ansøgte om en ”Regnkappe til Brug ved Ildebrandstilfælde” kunne det
ikke bevilges!
Hvordan Hyllingesprøjten præcis så ud, er der vist ingen der ved. Men Mikael Nielsen har hentet
inspiration i den bevarede sprøjte fra Fodby Sogn, der blev restaureret i 1992, som et kommunalt
beskæftigelsesprojekt af Erik Jacobsen (1933-2001) på svigerfarens karetmagerværksted på Kalbyrisvej i
Næstved. Den befinder sig nu i depot
hos Næstved Brand og Redning (foto
på arkivet).
Også Næstved Museum har en sprøjte
- fra Fensmark.
Derudover er lokalt Everdrup Sogns
sprøjte overdraget til Andelslandsbyen
Nyvang ved Holbæk.
Sprøjtehus fra Tybjerg findes på Hjerl Hede;
men hvor sprøjten er fra er uvist.
Frilandsmuseet i Sorgenfri har et sprøjtehus
fra Kirke Såby; også her er det usikkert,
hvor sprøjten er fra. Det står ikke i deres
gamle arkivalier
Udvidet netudgave - Kilder nævnt undervejs; tegning Mikael Nielsen, tekst og fotos Svend C. Dahl.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 5
Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 17 – Forår 2010
Hyllinge Ting- og Arresthus
Som nævnt tidligere er hovedkilden til mange af disse historier Niels Peder Pedersen (NPP, 1868-1947),
der var "folkemindesamler" i sin fritid (ellers arbejdsmand). Hans optegnelser blev videregivet til
Poul Steensgaard Hansen (PSH, 1918-94), der igen delte sit lokalhistoriske materiale med mig. - NPP
skrev:
”Lige over for Kirken på Hyllinge Gade, lå det gamle Tinghus [hvor der nu er autoværksted]. Haven
nåede lige ned til den nuværende Branddam (Raaddammen). Om der er nogle Hekse, der har svømmet i
dens grønne Andemad, har jeg dog aldrig hørt. Sagnet er forstummet om, hvad der har tildraget sig i
Tinghuset. Det gamle Tinghus stod til det i 1859 brændte.
Det gamle Tinghus blev lavet om til Beboelse for 3 Familier. Der var kuns én Indgang, så da Huset
brændte, havde Folkene nær indebrændt.
Når man kom ind ad Døren, befandt man sig i Køkkenet. Til venstre førte en Dør ind i Arrestgangen,
her var 4 Celler. Til højre førte en Dør ind i Tingstuen. Bagved den var en lille Stue. Om Birkedommeren
har boet her, har jeg aldrig fået oplyst rigtigt, nogle sagde ja, andre vidste det ikke.
De 4 Arrester var omlavet til 2 Familier. I den nordligste af Arresterne har der vistnok en Gang i Tiden
været Kælder, hvor farlige Forbrydere gemtes.
Da Jordmoderhuset byggedes kom der nogle Kampesten til Syne, der tydede på andet end
almindelige Grundsten.”
Det fremgår at NPP har spurgt ældre lokale; han var selv ikke født da huset brændte. Hvornår dette
tinghus er opført står hen i det uvisse, men det må have været tingsted for Harrested Birk, der engang
omfattede Hyllinge Sogn.
NPP’s omtale af hekse i gadekæret, er vel en hentydning til den såkaldte vandprøve for mulige hekse,
der bagbundne blev smidt i vandet. Flød de ovenpå var de hekse. Sank de, var de uskyldige! Der kendes
enkelte eksempler fra Danmark på, at prøven er anvendt.
Birker
En del større adelige hovedgårde fik efter Reformationen 1536 kgl. tilladelse til at have deres egne
retskredse (birk), således at man i birket selv kunne dømme i sager, der vedrørte de undergivne bønder
og husmænd m.fl. Det var herremanden, der ansatte birkedommer og -skriver, ligesom han kunne
beholde de idømte bøder. Nok så meget var det et magtmiddel over for herremandens fæstere, men også
over andre i sognet. Denne ordning forsvandt gradvis fra sidst i 1700-tallet og bortfaldt endeligt med
grundloven af 1849, der ikke tillod forret til adelen.
Lokalt fik ridder og rigsråd Verner Parsberg til Harrested (død 1567) fri birkeret 1560 på sit gods og
hele Hyllinge Sogn - og kgl. rentemester og landsdommer over Sjælland Joachim Bech til Førslev (død
1572) fik tilsvarende i 1544 fri birkeret i Førslev Sogn. I 1690 blev Førslev og Harrested birker lagt
sammen. Efter nedlæggelsen af birket i 1819 blev de to sogne en del af det omgivne Øster Flakkebjerg
Herred med kontor og arrest i Førslev.
Birkedommeren boede i begyndelsen af 1700-tallet i Kyse if. Erling Petersen. - ”Omkring ved 1780 siges
der at have været en Dommer, der hed Gerløv, men ingen her vidste Besked, eller også glemt at sige det”
fortsætter NPP, mens det vist er PSH, der har tilføjet: ”Birkedommer Gerløv skal have været fordrukken
og måtte sælge ud af sit Indbo.”
Den sidste Birkedommer hed [P.] Hjort. Han købte 2 Gårde i Havnskov, lagde dem sammen til én og
kaldte den Birkedommergaarden” (Petersdal på Førslevvej).
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 6
Hyllinge anno 1816
På dette udsnit af et kort fra 1816 (delvis 1789)
over den sydlige del af Hyllinge By fra Kort- og
Matrikelstyrelsen ses kirkegården (kirke)
nederst og på den anden side af gaden (nu
Søndergade) ses det omtalte gadekær,
Raaddammen, der har lagt navn til
Raaddamsgården (gård nr. 6), som siden
flyttede om på østsiden af gadekæret.
Nord for kæret (nr. 24) ligger Ting- og
arresthuset, et ret langt hus med et par
sidebygninger. En smal grund, 6c, er senere
kilet ind mellem nr. 24 og 6.
[Byens
Vanding]
Gård nr. 2 er Annexgården (Mensalgd.), der
oprindeligt tilhørte præsten i MarvedeHyllinge (et levn fra den tid, hvor Hyllinge
havde sin egen præst).
Hus nr. 1 er den ældste skole fra 1724, der
tilsyneladende lå samme sted som den
eksisterende 1830-skole. Det har ellers været
ment, at denne plessenske skole lå omme
bagved 1830-skolen. Ved de første
nummereringer sidst i 1700-tallet fik
præstegården altid nr. 1 og skolen nr. 2. I
Hyllinge var der ingen direkte præstegård, så
fik skolen nr. 1 og Annexgd. nr. 2.
NB: 1830-skolen 5 alen nærmere vejen – godt 3 m (fra opr. bygn.? fra udlænger foran?) – gl. skole revet
ned (Skolen i Vest s. 34!!)
Byens Vanding” var i modsætning til gadekæret ganske
lavvandet, og den blev senere opfyldt. På den gl. vanding
ligger nu Samlingshuset Centergården, hvis ældste del er fra
1887 – bygget på Matr. 28, jf. det lille kort, brugt 1880-1947.
Lige syd for 28 går nu Kohavevej mod vest.
Matr. 29 er det grønne anlæg og nuværende Søndergade
skærer igennem den tidligere ”vanding”. Det fremgår, at
vejen oprindeligt gik højre om anlægget på den nuværende
Anlægsvej.
Gård nr. 4 (Universitetsgården) på hjørnet af
Søndergade og Jenstrupvej var 4-længet indtil ca. 1981,
hvor 2 af længerne blev revet ned, mens stuehuset fik
fast tag til afløsning af stråtaget.
Disse rester af gården forsvandt også snart,
hvorefter rækkehusene blev opført ca. 1985 (efter snak
med daværende ejere: Leif og Ulla Raaddam Sørensen
& Helge Christensen).
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 7
Gu’ Jøns og Lanseneren
”Da det gl. Tinghus i Hyllinge brændte [1859], ejedes det af en Svensker [”Gu’ Jøns”], som imidlertid ikke
boede der dengang at det brændte. Han havde måttet leje sig ind andet Steds, for han kunne ikke få
nogen af Beboerne til af flytte straks.
Ved den Lejlighed undslap der nok den gæve Jøns de Ord: ”Jeg skal gu nok få dem ut”, - og han fik
dem også ud, men det kneb nok for dem at komme ud, da der kuns var én Dør. Øvrigheden var jo ikke
så skrap i de Tider, så Jøns fik jo snart bygget sig et nyt Hus på det samme Sted.
Men Folk snakkede jo både tidlig og silde om den Brand og mente, at Jøns havde selv futtet Arresten
af.”
”En morgen, mødte [Gu] Jøns, da han gik på
arbejde en Mand, som de kaldte Lanseneren.
Han havde været ved Rytteriet i Næstved.
”Godmorgen, godmorgen”, råbte Jøns,
da han kom ham i møde, ”Hvor har Las
været så længe? Det er meget længe siden,
jeg har set Las.”
”Det skal jeg sige dig du svenske mand,”
sagde Lanseneren og trådte i det samme ud
foran Jøns og spærrede ham Vejen, ”Jeg har
været i Sverige og lært at brænde gamle
Huse auf!”
Så luskede Jøns af.
Lanseneren var ikke selv for fin i Kanten,
han deltog i smugleri, bl.a. af Silketøj.”
- PSH efter NPP
I Lokalhistorie 2 blev der bragt ”En grum smuglerhistorie”, hvor netop Lanseneren havde en hovedrolle.
Han blev der beskrevet som en rå og lidt fordrukken person, der tit var borte i flere dage. I den historie
mishandlede han en tolder fra Næstved ved at slæbe ham bundet bagefter en vogn.
Det nye hus, som ”Gu’ Jøns” (mon ikke han kaldtes ”Gu’” fordi han bandede en del?) fik bygget samme
sted blev tilsyneladende også bolig for flere familier. Nok for at han kunne tjene på udlejningen samtidig
med at han havde logerende boende. Det var ikke nogen selvfølge at være husejer. Langt de fleste
husmænd og arbejdsmænd i Hyllinge fæstede på den tid deres hus af Førslevgård eller Universitetet
(boede til leje). - At Universitetet havde ejendomme i Hyllinge skyldtes, at gammelt klostergods efter
Reformationen var blevet overdraget til dette.
Huset findes ikke mere, men i folketællingen fra 1860 (1. feb.), året efter branden, boede der 3 familier
i huset.
Fam.
1
Navn
Alder Fødested
Stilling
Jøns Andersson
36
Sverrig
husejer og arbejdsmand
Sophie Christensdatter
24
Hyllinge Sogn hans kone
J. Peter Jønsson
3
Do.
deres søn
A. Elisabeth Jønsson
2
Do.
deres datter
K. Marie Schou
12
Do.
plejebarn
Lars Olsen
48
Do.
enkemand, indlogerende, arbejdsmand
Jørgen Axelsen
68
Gunderslev
arbejdsmand, på egen kost
2
Hans Jensen
49
Førslev
husfader, arbejdsmand
Sidse Kirstine Jensdatter
54
[Kastrup]
hans kone
3
Anders Henriksen
38
Fyrendal
arbejdsmand
Stine Olsdatter
43
Holsteinborg
? (hans kone vel)
Alderen er ”løbende”, ikke absolut. Jøns er i sit 36. leveår, dvs. 35 år gl.
Det var en ung 20-årig tjenestepige, som Gu’ Jøns blev gift med 6. december 1856 , og de havde da også
lidt travlt med at blive gift, for godt 3 mdr. efter brylluppet (14.3) blev Jens Peter født.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 8
Indskreven til Ægteskab d. 25. Oktober 1856 – gift i kirken 6. december
Ungkarl Jøns Anderson af Jenstrup, 32 Aar & Pigen Sophie Christensdatter af Hyllinge 20 Aar
Forlovere: Gmd. Mads Hansen, Jenstrup & Slagter Christian Skou af Hyllinge
Hyllinge kirkebogs tilgangsliste viser at Jøns kom til sognet i november 1853 og da blev tjenestekarl hos
gmd. Hans Hansen i Jenstrup. FT 1890 angiver ikke bare Sverige, men Skåne.
I 1870 var der 5 hjemmeboende børn og Jøns blev i alt far til 9 børn, hvoraf de 4 blev angivet som døde
i folketællingen 1901. Børnene hed efter almindelig skik oprindeligt Jønsson til efternavn, men optællerne
fordansker det senere til Jensen. Også Jøns Anderssons navn bliver ved hans død i 1904 som 80-årig
skrevet ”på dansk” som Jens Andersen. Han boede da som enkemand og daglejer i Jenstrup.
NPP nævner, at der var 3 familier før branden, men et andet sted stod der 4. I folketællingen 1845 var der
4 familier i huset: 3 daglejere og en skrædder med deres koner og børn, i alt 16 personer.
1850-tællingen optegner 5 familier med 18 personer, hvoraf flere var under fattigvæsenet og flyttede til
sognets første rigtige fattighus, der blev bygget et par år senere (ca. 1852). Fattighuset lå på Anlægsvej 2.
Det blev revet ned 1943 og erstattet af det nye alderdomshjem (ved Anlægget).
I 1855 var der 4 familier med i alt 13 personer Nogle af personerne er tilsyneladende flyttet med over
til det nye hus, som Jøns byggede på stedet (mærket med *). De boede også i huset i 1850.
Fam.
1
2
3
4
Navn
Alder
Peder Nielsen
37
Stine Hemmingsdatter
27
samt et barn på 3 år
Jørgen Axelsen
63
Ane Marie
18
Hans Jensen
45
Sidse Jensdatter
49
samt 3 børn på 4, 11 og 14 år
Mette Nielsdatter
66
Margrethe Hansdatter
34
samt 9-årig plejedatter”
Fødested
Everdrup
Svinø?
Stilling - 1855
Arbejdsmand, huusfader
Hans kone
Gunderslev
Hyllinge
Førslev
Kastrup
Indsidder, daglejer og enkemand *
hans datter
Indsidder, daglejer, huusfader *
hans kone *
Hyllinge
Hyllinge
Aftægtsgårdkone, huusmoder
hendes datter - sindssvag
Svend C. Dahl /tegning Mikael Nielsen. Netudgaven.
Kilder udover NPP og PSH: Henrik Lerdam: ”Birk, lov og ret” - Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk - Erling Petersen: ”Vallensved
Sogns Historie” - arkivalieronline.dk - Kort fra http://arkiv.kms.dk/mpn -
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 9
Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 18 – Januar 2011
Bidrag til vores fælles hukommelse
Hyllinge skoles historie – udv. udg.
1724
C.A. von Plessen, den lokale storgodsejer til Fodby-, Harrested-, Førslev-, Kastrup- og
Fuglebjerggård samt Saltø og Gunderslevholm besluttede at der skulle bygges skoler til
børnene på hans godser. Udover i Hyllinge opførtes i 1724 skoler i Vallensved, Førslev,
Fuglebjerg og Fodby. Den sidstnævnte brændte i 2008, nu eksisterer kun Vallensveds. Få år
senere fulgte yderligere 9 skoler, og Bistrups skole fra 1731 er også bevaret.
De plessenske skoler blev opført efter samme princip: bindingsværk og stråtag, 7 fag i
længden og 5 i bredden. Når entré og køkken fraregnes, så var den ene halvdel af huset
skolestue og den anden skoleholderens lejlighed.
Der var skolepligt og det var
gratis at gå i skolerne.
Hovedformålet var at: ”plante i
Ungdommen den sande
Christendom og Gudsfrygt.” Hertil
behøvede børnene at kunne læse
i Bibelen, mens ”Tiden kun
forspildes” ved at lære regning og
skrivning. - Der fandtes ingen
læreruddannelse, men lærerne
skulle kunne undervise ”i det
rene danske Tungemaal, læse i
Danske Bøger og skrive nogenlunde
godt Skrift.”
Vallensveds 1724-skole. Hyllinges har oprindeligt set ligedan ud – scd 1982
1830
Der blev bygget en ny skole på Søndergade til afløsning af 1724-skolen, der rives ned. 1830-skolen var
144 m2, mere end dobbelt så stor som den gamle skole. Murene var både i ”brændte sten” (alm.
mursten) og lersten. På bagsiden var der udhus i bindingsværk til lokum, brænde, lade, lo og stald.
Det hele var vurderet til 1610
rigsbankdaler sølv.
Nederste klasse havde børn fra 6-7 til
ca. 10 år og de fortsatte i øverste klasse
til de var konfirmeret efter eksamen
som ca. 14-årige.
1830-skolen på Søndergade findes fortsat - scd
1987.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 10
Eleverne gik i skole hver anden dag à 6 timer, men i praksis kunne større drenge holdes hjemme i
pløjetiden og delvis i høsttiden.
Der var nu indført flere fag og der blev givet karakterer hvert halve år i Religion (troens mening),
Bibelhistorie, Salmer, Boglæsning, Skriftlæsning, Skønskrivning, Retskrivning, Hovedregning og
Tavleregning. Samtidig blev der lagt vægt på sang og fædrelandets historie og geografi.
Den 11-årige Karen Marie Mortensdatter fra Hyllinge skriver i sin dagbog for den 10. feb.
1830, at da: ”fik jeg en Regn Skrive Bog” og den 26. feb.: ”fik jeg et Regnestykke for – jeg skulde lægge
Tal sammen fra et til 40 – og det skulde jeg lære.”
1909
1909 skolen - scd 2010
I Hyllinge blev der indviet en ny og langt større skolebygning i 1909. Der var behov for skoleudvidelser
på grund af stigende elevtal og fordi der ti år tidligere var der kommet en ny skolelov med nye krav.
Marvede-Hyllinge Kommune blev 1905 adskilt i 2 selvstændige kommuner, og det var det,
der markeredes på flotteste vis 4 år senere i Hyllinge med et prestigebyggeri, hvis lige ikke
findes på landet i mange miles omkreds. - Måske har det spillet ind, at venstrebefolkningen
ville fortælle herremændene og andre højrefolk (konservative), at bønder, husmænd og
håndværkere godt kunne skabe imponerende bygninger. Venstre var nemlig kommet til magten
ved Systemskiftet i 1901.
Nu skulle eleverne deles i flere klasser efter alder, og der måtte ”kun” være 37 børn i en klasse.
Alle skulle have mindst 18 timers undervisning om ugen. Der skulle undervises i historie,
geografi og naturkundskab og gymnastik blev obligatorisk for drenge. – Desuden ”kunne” der
indføres tegning, sløjd og ”kvindelig husgerning” i skolen.
Efter forskrifterne skulle vinduerne være store og måtte ikke vende mod nord, lyset skulle komme
fra langsiden. Gulvene skulle være ½ m over jorden, lokalerne skulle være så store at der var godt 4
m3 luft pr. elev og der skulle gøres rent jævnligt m.m.
Førstelæreren boede mod vest i den hvide bygning, hvor hans terrasse stadig ses. Ved siden af lå
”hans” klasseværelse. De to andre klasseværelser lå i den østlige fløj (på begge sider af hall’en). På 1.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 11
sal var der bolig for andenlærer (mod syd) og lærerinde (mod nord), og en smal trappe førte derop.
Til skolen hørte en have til lærer og lærerinde og en gymnastik- og lille sportsplads. Desuden var her
et værelse til sognebiblioteket.
En elev mindes det store fremskridt med den nye skole. På den gl. skole var der 2 lokummer til
alle børnene. Nu: ”blev det så fint, at der blev ikke mindre end 6 lokummer til pigerne og 6 lokummer til
drengene”.
1960
Den næste store udvidelse fulgte i 1960. Det kostede godt 800.000 kr. at opføre ”den gule
bygning” (ca. 9½ mio. i dag), som den kaldes. Udover klasselokaler var der også på den tid
bibliotek med hele 217 bøger her. På 1. sal fik man sløjd og skolekøkken samt et
”ungdomslokale” (samt edb i dag). Til venstre ses den længe savnede gymnastiksal, hvor
eleverne endda kunne få bad efter anstrengelserne. Tidligere havde man måtte bruge
forsamlingshuset.
Det var i 1960, at den 7-klassede skole blev indført, og der måtte nu højst være 30 elever i
klasserne. Alle elever skulle i skole hver dag; dvs. 6 dage om ugen og skoleårets start blev 1.
august. Før var det 1. april. Sommerferien rykkedes frem til ca. 1. juli – nu var den gamle tid
med høstferie slut.
Nye fag som fysik og engelsk blev indført, mens tysk var valgfrit i 7. kl. Det var bl.a.
skoleloven af 1958, der stillede krav med det formål at ligestille skolerne på landet og i byen –
en selvfølge i dag, men
det var det ikke
dengang.
Det krævede flere
lærerkræfter og i 1960
var der 5½
fuldtidsstilling på
skolen.
1960 bygningen, da der var
legeplads, hvor der nu er
pavilloner. – scd 1987
2001
Hyllinge Skole havde med et kraftigt stigende elevtal brug for mere plads og med 2001bygningen blev der større og gode lokaler til kontorer, lærerværelse og møderum på 1. sal
samt SFO i underetagen.
Efter 1998 blev Vesthallen anvendt til idræt og den gamle gymnastiksal, der ses længst til
højre, anvendes nu til musik og som samlingssal for hele skolen; bl.a. til den daglige
morgensamling med sang og meddelelser samt div. form for optræden.
I stedet for omklædningsrum er der indrettet billedkunstlokale. Der blev også opstillet et
par pavilloner i 1998, og de står der indtil videre stadig.
De gamle boldbaner på Steensgårdsvej blev i 1993 indviet som Hyllinge Bypark (i
samarbejde med spejderne) efter at de store baner var indrettet direkte ved skolen. Inden da
havde man altså måttet krydse Søndergade for at komme til idrætspladsen.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 12
2001-bygningen
– scd 2010
2010
I august blev der efter et politisk krav om besparelser stillet forslag om lukning af 9 skoler i
kommunen, de fleste på landet – herunder Hyllinge Skole.
Efter borgermøder og voldsomme diskussioner blandt befolkning og politikere gennem
efteråret, endte det med et forlig i december mellem Socialdemokratiet, SF, de Radikale og de
Konservative. - Hyllinge Skole blev bevaret, men mistede 7.-9. klasse. Elever skal efter 6. kl.
fremover gå på Lindebjergskolen. Pavillonerne fra 1998 forsvinder vel igen i den forbindelse.
1909-bygningen er uden tvivl kommunens flotteste skolebygning, og den er endda
nyrenoveret i 2010. - I Planstyrelsens/Miljøministeriets Kommuneatlas fra 1991 er skolen
registreret som en bygning af høj bevaringsværdi, hvilket er det højest opnåelige for ikkefredede bygninger.
Det er efter min mening vores pligt at bibeholde et bredt udsnit af kulturhistorien og de
historiske mindesmærker, så rødderne bagud i tiden er i orden. Der skal stadig være historier
at fortælle for vores børn, børnebørn og oldebørn. Historier, der er i fare for at forsvinde, hvis
man lukker alle de små skoler på landet, hvor 80-90 % af vore forfædre boede.
Det har været vore
6xtipoldeforældre, der gik i den lille
skole for 286 år siden!
Svend C. Dahl
Skolens bygningshistorie i korte træk!
Stenen blev opsat til 100-års jubilæet for
den hvide bygning i 2009.
Den erstattede en ældre sten med forkerte
årstal, og det havde irriteret mig i mange
år. Der var nemlig indhugget 1725 og
1831.
Foto scd 2010
Denne artikel blev delvis udarbejdet som et indlæg i debatten om, hvilke skoler der skulle nedlægges ved den nye
skolestruktur i Næstved Kommune. Indlægget blev bragt i en kortere udgave i Næstved-Bladet 27.12.2010.
Hyllinge Skole blev bevaret, men kun til 6. kl. – I øvrigt var jeg i 17 år lærer på skolen. Pensioneret i 2011.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 13
Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 19 – august 2011
Hyllinge Sogn og ”omegn”
På kortet (ca. 1979) viser den tykke sorte streg Hyllinge Sogns grænser. Det meste af Harrested Skov
mangler dog. - Inddelingen af landet i sogne er for Sjællands vedkommende senest sket omkring år 1100.
Med enkelte nyere undtagelser så har et sogn præcis én kirke.
Da Danmark for alvor var blevet kristnet skulle folk vide, hvilken kirke og præst de skulle søge, og
omvendt havde præsterne brug for at vide præcis, hvem deres menighed var. Dels for at vide hvem der
skulle ”serviceres”, og dels for at have tjek på hvem der skulle betale præstens løn i form af afgifter og tiende.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 14
Ejerlaug
Til hver landsby hører et ejerlaug; ”byens område”. - De stiplede linjer på kortet adskiller de forskellige
ejerlaug. - Alle ejendommes papirer angiver matriklen med ejerlaug, hvis man skulle være i tvivl om
hvilken landsby man hører til.
Ejerlauget er historisk interessant, da det oprindelig var lig med de jorder, der hørte til landsbyen, og
som bylauget (gårdmændene) organiserede dyrkningen af. Næsten alle gårde og en del af
husmandsstederne lå for et par århundreder siden samlet inde i ejerlaugets eneste landsby. Først med
Udskiftningen flyttede gårdene ud på markerne, hvor de stadig ligger.
Førslev og Harrested ”ejerlaug” er anderledes – idet det her fra omkring år 1700 og indtil nyeste tid
kun var én ejer (se nærmere senere).
Sogne- og bystørrelser 2011
Pr. 1.1.2011 er der 766 indbyggere i Hyllinge Sogn. Sognet er omgivet af Førslev (996 indb.), Vallensved
(621 indb.), Kvislemark (186 indb.), Marvede (578 indb.) og Karrebæk (2.343 indb.) sogne. - Kun de 3
hovedbyer i skoledistriktet er store nok til at komme over grænsen på 200 indbyggere for en ”by” hos
Danmarks Statistik. Vallensved har 220, Menstrup 230 og Hyllinge 451 indb. At Hyllinge er størst skyldes
jernbanens anlæggelse i 1892 med station i byen. Hyllinges store udvikling fortæller ikke noget om byens
”oprindelige” størrelse.
Imidlertid kan arealet på ejerlauget give et fingerpeg om, hvor stor landsbyen var i gamle dage. Jo
større areal, jo flere indbyggere og jo ældre er byen.
Chr. V’s matrikel
Kongen lod udarbejde en matrikel i 1682 for at give et billede af gårdenes værdi og dermed, hvor meget
bønderne skulle betale i skat. Gårdene blev vurderet i tønder ”hartkorn”, dvs. hvor meget ”hårdt korn”
(byg og rug), der kunne dyrkes på gårdens jorder.
Husmændene blev også bedømt, men de havde kun lidt eller intet jord, og der var der ikke mange af
dem på det tidspunkt i vores område. Kun Førslev skiller sig ud – if. Henrik Pedersen: De Danske Landbrug 1928:
Tilstanden 1682
Ejerlaug rangorden efter tdr. hartkorn
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Menstrup
Førslev/Førslevgård
Vallensved
Spjellerup
Kvislemark
Kyse
Harrestedgård/Harrested
Hyllinge
Agerup
Jenstrup
Saltø By
Brorup
Havnskov
Tåstrup
Stubberup
218
131
126
102
101
99
86
83
72
63
63
47
42
39
29
Landsbyer / ejerlaug efter antal gårde
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Menstrup (+ 2 huse)
Vallensved (+ 1 hus)
Kvislemark (+ 5 huse)
Førslev 14 gd. (+ 11 huse) - opr. *
Spjellerup
Kyse
Hyllinge (+ 3 huse)
Agerup
Harrested 1676 (H. hovedgård)
Saltø By
Jenstrup
Havnskov (+ 3 huse)
Brorup
Tåstrup
Stubberup
29
21
18
17
16
15
12
11
10
10
9
7
6
5
4
Menstrup ejerlaug er så stort fordi det på et ukendt tidspunkt blev sammenlagt med Marvede.
Stednavne
Stednavne skal her forstås som bebyggelsesnavne. Hvad betyder navnet? Hvor gammel er landsbyen? –
(mn) betyder mandsnavn.
Endelserne –inge, -lev, -sted og –løse regnes til de ældste landsbytyper; sandsynligvis grundlagt mellem
år 0 og 600.
Hyllinge (1291 Hyllinge). Hyld + inge: “Stedet / landsbyen ved hyldetræerne.”
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 15
Førslev (1355 Førsløf). Måske Fær (mn) + lev, men usikkert: “Færs arvegods/ejendom”? Førslevgård
opslugte landsbyens gårde over tre omgange: 3 gd. mellem 1662 og 1682, 5 gd. ca. 1703 og 8 gd. i 1731.
Kun præstegården blev tilbage (og gadekæret).
Harrested (1344 Harældstathæ). Harald + sted/bosted; dvs. “Haralds bebyggelsessted.” Landsbyens 10
gårde og vandmøllens jord blev lagt under herregården i 1676. Nu minder kun gadekæret ud mod
Slagelsevej om byens placering.
Endelserne -ø, -ved, -by, -mark hører overvejende til germansk jernalder og vikingetid, ca. 500-1100.
Marvede: (1321 Marwith). Hest (mar) + ved (skov); dvs. “Skoven med hestene.”
Vallensved: (1207 Walungswit). Nok rundagtig bakkeknold + ved; dvs. “Skoven på den runde bakke.”
Saltø By: (1351 Solttbye). - Sikkert et ældgammelt ånavn, “Sulton”, med betydningen: “Åen med det salte
vand.” Tilføjelsen “ø” er et sent træk ligesom ”By” skal adskille den fra Saltø Borg (oprindeligt).
Kvislemark: (1326 Quislemarke). Forleddet viser nok hen til en forgrening af vandløb (Saltø Å og Arløse
Bæk) + mark. Dvs. “Grænseområdet/-skoven ved forgreningen.” Byen er senere flyttet længere vestpå i
ejerlauget og tog navnet med.
Kyse hører tidsmæssigt senest til her (1352 Kiuffse, 1381 Kiusæ). Navnet er usammensat og betyder vist
“vig, bugtning” (på Søbro Rende) eller “en markeret, men ret åben, bred dal” (Sol-bakken).
Havnskov: (1344 Hanæscogh). Hane + skov; dvs. “Skoven med hanerne” - vel urhaner / agerhaner. Det er
et af de yngste navne og stammer nok fra sidst i vikingetiden eller ind i middelalderen.
Den største gruppe navne er torperne, der oftest har udviklet sig til -rup, -drup, -trup, - strup. Det er
bebyggelser, der er udskilt fra en ældre landsby i vikingetid / middelalder (ca. 700-1150), hvor
befolkningstallet steg. Mange små torper er forsvundet igen pga. affolkning eller herremænds jagt efter
jord.
Agerup: (1259 Akethorp). Aki (Åge) + torp: “Akis udflytterbebyggelse.”
Brorup: (1387 Brorop). Bro + torp: “Udflytterbebyggelsen ved broen.”Den har ligget tættere på Saltø Å med
gl. overfartsted over åen og en vandmølle.
Jenstrup: (1277 Jenestorp). “Jens’ udflytterbebyggelse.” - Kristent navn (Johannes); 1000-1100-tallet?
Menstrup: (1351 Menstrop). Mæghin/Men (mn) + torp: “Mæghins/Mens udflytterbebyggelse” (langt e i
Men).
Spjellerup: (1302 Spiællerop). Spialli (mn) + torp: “Spiallis udflytterbebyggelse.”
Stubberup: (1411 Stubberop). Stubbe + torp: “Udflytterbebyggelsen ved det ryddede areal i skoven, hvor
stubbene står tilbage.”
Tåstrup: (1259 Thorstorp), Torsten + torp: ”Torstens udflytterbebyggelse”.
Bl.a. Svend C. Dahl: Stednavne på Næstved-egnen, 1995
- Mere uddybende i min senere bog fra 2012: Stednavne i det Sydlige Sjælland
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 16
Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 20 – januar 2012
Sagn og historier
Jeg har med mellemrum bragt gode historier til torvs i Lokalhistorie, og der er flere endnu. Som tidligere
er hovedkilden til historierne Niels Peder Pedersen (1868-1947), arbejdsmand og "folkemindesamler".
Denne gang holder vi ikke til Hyllinge Sogn.
Den sorte hund
”Min Morfar tjente på en Gård i Tåstrup. En af de første Dage, han var der kom han ind i Laden, og dér i
en Krog af Laden sad en Skikkelse, der lignede en stor Puddelhund (hel sort).
Så siger han til Manden, hvad er det for en Hund, der sidder inde i Laden? - Har du set ham, sagde
Manden, så vil jeg sige dig, at den Hund skal du lade sidde hvor han er. Han gør dig ikke noget.”
Helhesten
”Gamle Jens Larsen fortalte: Mine forældre boede i Karrebækstorp. En Morgen tidlig gik min Moder og
jeg, som dengang var en 6 År, et Ærinde til Karrebæk. Tæt uden for Karrebækstorps sidste Hus er en lille
bakke, kaldet Kirkebjerg.
Idet vi gik op ad Bakken, min Moder gik ved højre Side af Vejen og jeg fulgtes med hende ved venstre
Hånd. Da kom jeg til at se over Vejen, og det var en besynderlig Skikkelse, jeg da fik øje på. Det var
nemlig en trebenet Hest, som kuns havde ét Bagben, som humpede med op ad Bakken.
Jeg var så optaget af at betragte den Hest, så jeg fik ikke gjort min Moder opmærksom på, hvad jeg så.
– Ankommen til Toppen af bakken forsvandt Hesten for mit Blik.”
Den ”gamle Jens
Larsen” er nok den
samme som den
landarbejder, som kan
findes i folketællingen
for Hyllinge 1911.
Han var på det
tidspunkt 65 år og var
født i Karrebæk Sogn
1845. Så det har været
omkring 1850, at han
”oplevede” helhesten.
Han er ikke den
eneste, der har
berettet om en
helhest, som også
kaldes kirkehest eller lighest. Det skulle være et ”hestegenfærd,” der viste sig, hvor den var blevet
levende begravet i forbindelse med opførelsen af en kirke. Ofte varslede det død at se en helhest.
Det ”passer” i øvrigt fint med, at jeg har en idé om, at den ældste Karrebæk Kirke fra 1000-1100-tallet
lå på omtalte Kirkebjerg, og først senere flyttede ud til kysten. Der var stort set ingen kirker ved kysterne i
Sydlige Sjælland før efter ca. 1200 pga. frygt for fjender.
Historier om vogne, der kan høres men ikke ses er vidt udbredte – oftest i forbindelse med herregårde, og
nedenunder følger tre historier, den ene dog fra en bondegård.
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 17
Spøgeri på Førslevgaard
”En bestemt Aften om Året, sådan fortælles det, ruller der en lukket Vogn ind i Hovedgården og holder
ved Hovedtrappen, og samtidig bliver der et fordeligt [forfærdeligt] Spektakel ovre i den gamle
Mejerilænge, som om der blev slået noget i Stykker, eller også at det er Slagsmål. Lidt efter ruller så
Vognen ud af Gården ved Enden af Magasinbygningen og ud over Graven.
Ved 1890 eller de nærmeste År fik Tjenerpigen [tjenestepigen?] en Forskrækkelse i Livet. Hun hørte
om Aftenen, at en Vogn rullede op foran Døren. Nu var det hendes Bestilling ved sådan Lejlighed, at
tænde en lille Lampe og hensætte den ude i Korridoren, for at de Fremmede kunne se at afføre sig
Rejsetøjet. Hun tændte og ilede ud, men idet hun kom ud i Korridoren, hørte hun at Vognen rullede af
sted, - og nu blev hun meget ked af det, for hun troede, at de Fremmede havde troet at alle var i Seng, og
derfor kørte de. Hun åbnede Døren og løb ud i Gården for at stoppe dem, men da hun kom ud i Gården
svingede Vognen ud over Broen, og hun hørte Vognrummelen forsvinde.
Hun var jo meget ked af det, men de der var gamle i Gårde fortalte hende så Historien og sagde, at det
skulle hun ikke være ked af. Der var mange, der var blevet narret ligesom hun.”
Spøgeri i Øverup
”I Øverup boede der en Gårdmand. Hans Kone fik Skyld for, at hun holdt Kærester. Så døde Manden
omsider, og nu holdt Kæresten til i Gården altid, både Nat og Dag. En Aften var en af Bymændene et
Ærinde inde i Gården for at tale med Enken, - og som de sad der alle tre og talte, lød det som om en Vogn
rullede ind i Gården og op foran Døren.
Naboen forundrede sig over, at ingen af de to rejste sig for at gå ud, og da så Naboen lod et Ord falde
om, at nu fik de nok Fremmede, så sagde Enken: At sådan lød det hver Aften, men når de kom ud, var
der aldrig nogen. Naboen sagde, at da Vognrummelen lød inde i Gården, blev Enken noget bleg i
Ansigtet.”
Den indemurede dame i Raunstrup
”Herregården Raunstrup [ved Herlufmagle] er jo berømt for sine Spøgelseshistorier; en af dem lyder
således: - Ved Midnatstide ruller der en fire Hestes Karet med Kusk og Tjener og Løber op i Gården og
holder, - og en ung Dame stiger ud. Så lyder der et uhyggeligt Skrig. – Og så ruller Vognen ud igen i
Natten og Hestenes Trampen svinder bort.
Damen skal være bleven indespærret på Grund af et Elskovseventyr.”
Spøgeriet i Gunderslev kirke
Vejfarende bemærkede ofte, at Gunderslevholm [Gunderslev] Kirke var helt oplyst om Natten. Det blev
flere Gange sagt til Præsten i Skelby, men uden Resultat. Lyset skinnede om Natten ud på Vejen. Så blev
Præsten igen anmodet om at eftersøge Årsagen, men – der siges han turde ikke.
Præsten henvendte sig til Pastor Munck i Herlufsholm og bad om Bistand, og han lovede at komme.
En Nat kaldte han på sin Kusk og bad ham spænde for, - og han måtte sørge for at de kunne være ved
Gunderslev Kirke lidt før Kl. 12.
Så kørte de. Da de nåede Kirken var den fuldt oplyst. Præsten stod af Vognen og bad Kusken vente
lidt. Så afførte han sig sin Rejsekappe og stod i fuld Ornat og tog sin Bibel under Armen, og gik ind i
Kirken. Kusken mente, at han opholdt sig derinde henved ½ Time. Så kom Præsten ud og satte sig op i
Vognen, og de kørte Hjem.
Præsten talte ikke om noget, - men Lysene blev slukket i Kirken, dengang Præsten satte sig til vogns.
Under Kørslen hjem hørte Kusken at Præsten flere Gange sagde for sig selv: ”Det var Mærkeligt – Det var
Mærkeligt”. Siden den Tid er der ikke iagttaget noget unaturligt ved Kirken.”
NPP tilføjer, at der var ”en Pastor Munck, som var Præst i Herlufsholm for en 30 År siden.” Ham har jeg
ledt efter på internettet, og det er så heldigt, at han fik udgivet sine fyldige erindringer i 1922 – og de er
lagt på nettet til fri afbenyttelse. 46 sider omhandler tiden 1875-1906, hvor Vilhelm Munck var præst i
Herlufsholm Sogn. Som man vel kunne forvente omtales der ikke noget spøgeri ved Gunderslev Kirke.
Det er nok en af de mange vandrehistorier om dette emne. Hvis pastoren virkelig havde været der, ville
han nu nok heller ikke prale af episoden.
En anden lidt anderledes historie med en ”naturlig” forklaring er denne:
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 18
Spøgeriet ved Rislev Kirke
”Det hed sig, at der var noget galt ved Rislev Kirke. Det var et Lys, der i bølgende og vridagtige
Bevægelser kastedes op og ned ad Kirkemuren. Ingen kunne forklare Grunden til denne
Mærkværdighed, - så henvendte Folkene sig til en klog Mand, nogle sige Fensmark, andre sige
Skuderløse.
Han kom også en mørk Aften til Rislev for at opklare Eventyret, og ved 9-Tiden kastedes så Skæret op
og ned ad Væggen. Da Manden havde set lidt på det, sagde han til en af byens Folk, der stod hos: ”Gå ind
og sig til NN, at han skal slukke sit Lys.” Ja, så var det Spøgeri forbi, det var jo Mand og Kone som klædte
sig af, og deres Fagter med Armene, medens de klædte sig af, fremdroge jo de bølgende Bevægelser af
Lyset på Kirkemuren.”
Fanden spiller kort
”To Brødre i Marvede holdt meget af at spille Kort, - og så bande så det svovlede omkring dem. En Aften
i Julen havde de Besøg af en Nabo og så kom jo Kortene og Klukflasken på Bordet. Brødrene sad i Uheld
og efterhånden som Beterne på Bordet voksede, strømmede Ederne ud af deres Mund.
Så kom der en fremmed Mand ind, og han blev jo buden Velkommen med en halv Pægl, og opfordret
til at vende Klør Knægt, - og det var en Svend, som forstod sine Ting. Han slog i Bordet, og han bandede
så stærkt, så Brødrene – hvor skrappe
de end var til begge Dele – ved siden
af ham var nogle rene Sinker.
Spillet blev sat op, det var ikke
noget at sidde og spille om en Skilling.
Nej, det måtte sættes op til en Daler,
og så skal jeg love for, nu kom der
Gang i Spillet.
Som de nu spillede tabte Naboen
et Kort, og så bukkede han sig ned for
at tage det op. – Men hvad var dog det
han så? – Den fremmede Mands ene
Ben – det var jo en Hestefod! Så fik
Manden pludselig et nødvendigt
Ærinde ud, og hjemad benede han det
bedste han kunne. Det var sidste
Gang, han spillede Kort.”
Svend C. Dahl.
Tegninger Mikael Nielsen
Lokalhistorie Hyllinge Sogn ”med omegn” – Sv. C. Dahl / Side 19