1. No category

Lokalhistorie
Træk af Hyllinge Sogns historie 17 – Forår 2010
Hyllinge Ting- og Arresthus
Som nævnt tidligere er hovedkilden til mange af disse historier Niels Peder Pedersen (NPP, 18681947), der var "folkemindesamler" i sin fritid (ellers arbejdsmand). Hans optegnelser blev videregivet til Poul Steensgaard Hansen (PSH, 1918-94), der igen delte sit lokalhistoriske materiale
med mig. - NPP skrev:
”Lige over for Kirken på Hyllinge Gade, lå det gamle Tinghus [hvor der nu er autoværksted].
Haven nåede lige ned til den nuværende Branddam (Raaddammen). Om der er nogle Hekse, der
har svømmet i dens grønne Andemad, har jeg dog aldrig hørt. Sagnet er forstummet om, hvad der
har tildraget sig i Tinghuset. Det gamle Tinghus stod til det i 1859 brændte.
Det gamle Tinghus blev lavet om til Beboelse for 3 Familier. Der var kuns én Indgang, så da
Huset brændte, havde Folkene nær indebrændt.
Når man kom ind ad Døren, befandt man sig i Køkkenet. Til venstre førte en Dør ind i Arrestgangen, her var 4 Celler. Til højre førte en Dør ind i Tingstuen. Bagved den var en lille Stue. Om
Birkedommeren har boet her, har jeg aldrig fået oplyst rigtigt, nogle sagde ja, andre vidste det ikke.
De 4 Arrester var omlavet til 2 Familier. I den nordligste af Arresterne har der vistnok en Gang i
Tiden været Kælder, hvor farlige Forbrydere gemtes.
Da Jordmoderhuset byggedes kom der nogle Kampesten til Syne, der tydede på andet end almindelige Grundsten.”
Det fremgår at NPP har spurgt ældre lokale; han var selv ikke født da huset brændte. Hvornår dette tinghus er opført står hen i det uvisse, men det må have været tingsted for Harrested Birk, der
engang omfattede Hyllinge Sogn.
NPP’s omtale af hekse i gadekæret, er vel en hentydning til den såkaldte vandprøve for mulige
hekse, der bagbundne blev smidt i vandet. Flød de ovenpå var de hekse. Sank de, var de uskyldige! Der kendes enkelte eksempler fra Danmark på, at prøven er anvendt.
Birker
En del større adelige hovedgårde fik efter Reformationen 1536 kgl. tilladelse til at have deres egne
retskredse (birk), således at man i birket selv kunne dømme i sager, der vedrørte de undergivne
bønder og husmænd m.fl. Det var herremanden, der ansatte birkedommer og -skriver, ligesom
han kunne beholde de idømte bøder. Nok så meget var det et magtmiddel over for herremandens
fæstere, men også over andre i sognet. Denne ordning forsvandt gradvis fra sidst i 1700-tallet og
bortfaldt endeligt med grundloven af 1849, der ikke tillod forret til adelen.
Lokalt fik ridder og rigsråd Verner Parsberg til Harrested (død 1567) fri birkeret 1560 på sit gods
og hele Hyllinge Sogn - og kgl. rentemester og landsdommer over Sjælland Joachim Bech til Førslev (død 1572) fik tilsvarende i 1544 fri birkeret i Førslev Sogn. I 1690 blev Førslev og Harrested birker lagt sammen. Efter nedlæggelsen af birket i 1819 blev de to sogne en del af det omgivne Øster
Flakkebjerg Herred med kontor og arrest i Førslev.
Birkedommeren boede i begyndelsen af 1700-tallet i Kyse if. Erling Petersen. - ”Omkring ved
1780 siges der at have været en Dommer, der hed Gerløv, men ingen her vidste Besked, eller også
glemt at sige det” fortsætter NPP, mens det vist er PSH, der har tilføjet: ”Birkedommer Gerløv skal
have været fordrukken og måtte sælge ud af sit Indbo.”
Den sidste Birkedommer hed [P.] Hjort. Han købte 2 Gårde i Havnskov, lagde dem sammen til
én og kaldte den Birkedommergaarden” (Petersdal på Førslevvej).
LOKALHISTORIE 17 – netudgave - Svend C. Dahl
- s. 1
Hyllinge anno 1816
På dette udsnit af et kort fra 1816 (delvis 1789)
over den sydlige del af Hyllinge By fra Kort- og
Matrikelstyrelsen ses kirkegården (kirke) nederst og på den anden side af gaden (nu Søndergade) ses det omtalte gadekær, Raaddammen, der har lagt navn til Raaddamsgården
(gård nr. 6), som siden flyttede om på østsiden
af gadekæret.
Nord for kæret (nr. 24) ligger Ting- og arresthuset, et ret langt hus med et par sidebygninger. En smal grund, 6c, er senere kilet ind
mellem nr. 24 og 6.
[Byens
Vanding]
Gård nr. 2 er Annexgården (Mensalgd.), der
oprindeligt tilhørte præsten i MarvedeHyllinge (et levn fra den tid, hvor Hyllinge
havde sin egen præst).
Hus nr. 1 er den ældste skole fra 1724, der
tilsyneladende lå samme sted som den eksisterende 1830-skole. Det har ellers været ment, at
denne plessenske skole lå omme bagved 1830skolen. Ved de første nummereringer sidst i
1700-tallet fik præstegården altid nr. 1 og skolen nr. 2. I Hyllinge var der ingen direkte præstegård, så fik skolen nr. 1 og Annexgd. nr. 2.
Byens Vanding” var i modsætning til gadekæret ganske
lavvandet, og den blev senere opfyldt. På den gl. vanding ligger nu Samlingshuset Centergården, hvis ældste
del er fra 1887 – bygget på Matr. 28, jf. det lille kort, brugt
1880-1947. Lige syd for 28 går nu Kohavevej mod vest.
Matr. 29 er det grønne anlæg og nuværende Søndergade skærer igennem den tidligere ”vanding”. Det
fremgår, at vejen oprindeligt gik højre om anlægget på
den nuværende Anlægsvej.
Gård nr. 4 (Universitetsgården) på hjørnet af
Søndergade og Jenstrupvej var 4-længet indtil
ca. 1981, hvor 2 af længerne blev revet ned, mens
stuehuset fik fast tag til afløsning af stråtaget.
Disse rester af gården forsvandt også snart,
hvorefter rækkehusene blev opført ca. 1985 (efter
snak med daværende ejere: Leif og Ulla Raaddam Sørensen & Helge Christensen).
LOKALHISTORIE 17 – netudgave - Svend C. Dahl
- s. 2
Gu’ Jøns og Lanseneren
”Da det gl. Tinghus i Hyllinge brændte [1859], ejedes det af en Svensker [”Gu’ Jøns”], som imidlertid ikke boede der dengang at det brændte. Han havde måttet leje sig ind andet Steds, for han kunne ikke få nogen af Beboerne til af flytte straks.
Ved den Lejlighed undslap der nok den gæve Jøns de Ord: ”Jeg skal gu nok få dem ut”, - og
han fik dem også ud, men det kneb nok for dem at komme ud, da der kuns var én Dør. Øvrigheden var jo ikke så skrap i de Tider, så Jøns fik jo snart bygget sig et nyt Hus på det samme Sted.
Men Folk snakkede jo både tidlig og silde om den Brand og mente, at Jøns havde selv futtet Arresten af.”
”En morgen, mødte [Gu] Jøns, da han gik på
arbejde en Mand, som de kaldte Lanseneren.
Han havde været ved Rytteriet i Næstved.
”Godmorgen, godmorgen”, råbte Jøns,
da han kom ham i møde, ”Hvor har Las været så længe? Det er meget længe siden, jeg
har set Las.”
”Det skal jeg sige dig du svenske mand,”
sagde Lanseneren og trådte i det samme ud
foran Jøns og spærrede ham Vejen, ”Jeg har
været i Sverige og lært at brænde gamle Huse auf!”
Så luskede Jøns af.
Lanseneren var ikke selv for fin i Kanten,
han deltog i smugleri, bl.a. af Silketøj.”
- PSH efter NPP
I Lokalhistorie 2 blev der bragt ”En grum smuglerhistorie”, hvor netop Lanseneren havde en hovedrolle. Han blev der beskrevet som en rå og lidt fordrukken person, der tit var borte i flere dage. I
den historie mishandlede han en tolder fra Næstved ved at slæbe ham bundet bagefter en vogn.
Det nye hus, som ”Gu’ Jøns” (mon ikke han kaldtes ”Gu’” fordi han bandede en del?) fik bygget
samme sted blev tilsyneladende også bolig for flere familier. Nok for at han kunne tjene på udlejningen samtidig med at han havde logerende boende. Det var ikke nogen selvfølge at være husejer. Langt de fleste husmænd og arbejdsmænd i Hyllinge fæstede på den tid deres hus af Førslevgård eller Universitetet (boede til leje). - At Universitetet havde ejendomme i Hyllinge skyldtes, at
gammelt klostergods efter Reformationen var blevet overdraget til dette.
Huset findes ikke mere, men i folketællingen fra 1860 (1. feb.), året efter branden, boede der 3
familier i huset.
Fam.
1
2
3
Navn
Alder Fødested
Stilling
Jøns Andersson
36 Sverrig
husejer og arbejdsmand
Sophie Christensdatter
24 Hyllinge Sogn hans kone
J. Peter Jønsson
3 Do.
deres søn
A. Elisabeth Jønsson
2 Do.
deres datter
K. Marie Schou
12 Do.
plejebarn
Lars Olsen
48 Do.
enkemand, indlogerende, arbejdsmand
Jørgen Axelsen
68 Gunderslev
arbejdsmand, på egen kost
Hans Jensen
49 Førslev
husfader, arbejdsmand
Sidse Kirstine Jensdatter
54 [Kastrup]
hans kone
Anders Henriksen
38 Fyrendal
arbejdsmand
Stine Olsdatter
43 Holsteinborg
? (hans kone vel)
Alderen er ”løbende”, ikke absolut. Jøns er i sit 36. leveår, dvs. 35 år gl.
Det var en ung 20-årig tjenestepige, som Gu’ Jøns blev gift med 6. december 1856 , og de havde da
også lidt travlt med at blive gift, for godt 3 mdr. efter brylluppet (14.3) blev Jens Peter født.
LOKALHISTORIE 17 – netudgave - Svend C. Dahl
- s. 3
Indskreven til Ægteskab d. 25. Oktober 1856 – gift i kirken 6. december
Ungkarl Jøns Anderson af Jenstrup, 32 Aar & Pigen Sophie Christensdatter af Hyllinge 20 Aar
Forlovere: Gmd. Mads Hansen, Jenstrup & Slagter Christian Skou af Hyllinge
Hyllinge kirkebogs tilgangsliste viser at Jøns kom til sognet i november 1853 og da blev tjenestekarl
hos gmd. Hans Hansen i Jenstrup. FT 1890 angiver ikke bare Sverige, men Skåne.
I 1870 var der 5 hjemmeboende børn og Jøns blev i alt far til 9 børn, hvoraf de 4 blev angivet
som døde i folketællingen 1901. Børnene hed efter almindelig skik oprindeligt Jønsson til efternavn, men optællerne fordansker det senere til Jensen. Også Jøns Anderssons navn bliver ved hans
død i 1904 som 80-årig skrevet ”på dansk” som Jens Andersen. Han boede da som enkemand og
daglejer i Jenstrup.
NPP nævner, at der var 3 familier før branden, men et andet sted stod der 4. I folketællingen 1845
var der 4 familier i huset: 3 daglejere og en skrædder med deres koner og børn, i alt 16 personer.
1850-tællingen optegner 5 familier med 18 personer, hvoraf flere var under fattigvæsenet og
flyttede til sognets første rigtige fattighus, der blev bygget et par år senere (ca. 1852). Fattighuset lå
på Anlægsvej 2. Det blev revet ned 1943 og erstattet af det nye alderdomshjem (ved Anlægget).
I 1855 var der 4 familier med i alt 13 personer Nogle af personerne er tilsyneladende flyttet med
over til det nye hus, som Jøns byggede på stedet (mærket med *). De boede også i huset i 1850.
Fam.
1
2
3
4
Navn
Peder Nielsen
Stine Hemmingsdatter
Alder Fødested
37 Everdrup
27 Svinø?
samt et barn på 3 år
Jørgen Axelsen
63 Gunderslev
Ane Marie
18 Hyllinge
Hans Jensen
45 Førslev
Sidse Jensdatter
49 Kastrup
samt 3 børn på 4, 11 og 14 år
Mette Nielsdatter
66 Hyllinge
Margrethe Hansdatter
34 Hyllinge
samt 9-årig plejedatter”
Stilling - 1855
Arbejdsmand, huusfader
Hans kone
Indsidder, daglejer og enkemand *
hans datter
Indsidder, daglejer, huusfader *
hans kone *
Aftægtsgårdkone, huusmoder
hendes datter - sindssvag
Svend C. Dahl /tegning Mikael Nielsen. Netudgaven.
Kilder udover NPP og PSH: Henrik Lerdam: ”Birk, lov og ret” - Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk - Erling Petersen: ”Vallensved Sogns Historie” - arkivalieronline.dk - Kort fra http://arkiv.kms.dk/mpn -
LOKALHISTORIE 17 – netudgave - Svend C. Dahl
- s. 4