1. No category

Sæby kirke Gershøj kirke
Kr. Hyllinge kirke
Lyndby kirke
Rye kirke Kr. Sonnerup kirke
TEMA:
Paradiset
#4 - 5. ÅRGANG DECEMBER - FEBRUAR 2014/15
TUE
WEST
spiller i
Kirke
Sonnerup
Interview
METTE
ØSTERGAARD
OM EDENS HAVE
med tidligere
biskop
Niels Henrik
Arendt
*
Leder
Paradis
På hjørnet af Søndervej og Parcelvej i
Virum lå der indtil 1960 et drivhusgartneri med en beboelse i røde mursten og
hvide vinduer. Drivhusene er for længst
revet ned, men huset ligger der stadig. En
villa som så mange andre. Og så alligevel
ikke.
Han kom hjem til alle og enhver - også
til dem, som ingen andre kom hjem til,
og når han havde været hos dem, var
de hjemme hos sig selv på en ny og helt
anderledes måde.
For mig er det et helt særligt hus. Det var
mit første hjem. Der lå jeg i min mors
mave, der tog jeg mine første skridt, og
der legede jeg med min storebror. I det
hus var der også tid og mulighed for at
kede sig, for vores forældre havde travlt
med at arbejde i gartneriet. I det hus var
der en tid, som jeg aldrig har genfundet
andre steder. Et sted, hvor jeg kunne være
mig selv. Det hus er for mig billedet på
paradis. Det tabte paradis.
Hvor Jesus var, opstod Guds rige lige her
og nu, så ganske vist lå paradiset også bag
dem, han færdedes iblandt dengang, men
hans kærlighed og accept bevirkede, at de
kunne finde hjem til hinanden, bevæge
sig hen til hinanden i både bogstavelig
og overført betydning, for accepten og
kærligheden, de havde mødt, gjorde deres
hjerter store nok til, at de kunne rumme
hinanden, som dem de var.
Engang imellem kører jeg forbi huset,
parkerer bilen og sætter mig på en bænk
overfor og lader tankerne flyve. Indkørslen med tujahækkene ligner sig selv, dvs.
dengang syntes jeg, at den nærmest var
uendelig; i dag kan jeg godt se, at den kun
er nogle få meter lang. Gavlvinduet, som
hørte til mit værelse, er der også stadig.
Herfra kunne jeg se ned på gaden, mens
jeg drømte om at blive voksen uden, at jeg
på nogen måde kunne vide, hvad det ville
komme til at betyde.
Men intet paradis uden en slange. Slangen
i dette paradis var kommunens høje ejendomsskatter, som betød, at mine forældre
måtte sælge gartneriet til udstykning og
flytte længere ud på landet til Sengeløse.
Flytningen betød, at paradiset blev tabt,
ganske vist ventede der på det nye sted
et nyindrettet hus, hvor jeg fik mit eget
værelse, og nye kammerater dukkede der
selvfølgelig også op. Men paradis blev det
aldrig. Det var for evig tabt, kun længslen
efter det er blevet tilbage. Mit paradis,
hvor jeg følte mig helt hjemme.
2
Hjemme hos sig selv og hos ham.
Af Birgit Svendsen
Paradiset lå bag dem, men Gudsriget kom
dem i møde gang på gang, når Jesus helbredte de syge og gav nyt håb til de nedtrykte og fortvivlede.
Sådan er det stadigvæk også for os.
Det er min historie, men den er på ingen
måde enestående; vi er mange, der har
et ”tabt paradis” at se tilbage på, ja i virkeligheden gælder det vist os alle. Men
det betyder jo ikke, at hverken glæden
eller trygheden kun hører fortiden til, for
ganske vist ligger paradiset bag os, men
foran ligger en tilværelse med mulighed
for fylde og mening, for Gud har ikke tabt
os af syne.
Julenat for 2014 år siden sendte han sin
søn Jesus ned på jorden. Han fødtes som
et menneske, legede blandt søskende,
modnedes og døde for at vise, at intet
kan skille os fra Gud, ikke engang døden.
Mens Jesus levede, fæstede han sit blik på
alle, han kom i kontakt med – ikke med
fordømmelse – ikke med ligegyldighed,
men med en kærlighed, der håbede alt,
tålte alt og udholdt alt.
Paradiset ligger bag os, men Guds rige
kommer os ustandselig i møde, og vi kan
opleve det i glimt, når vi elsker og føler
os genkendt og accepteret, som dem vi er,
når vi føler os hjemme både i psykisk og
fysisk forstand.
Fuldkomment bliver Guds rige først
engang, når Gud bliver alt i alle.
Fortællingen om Guds søn, der bliver født
julenat for 2014 år siden, er det spejl, du
skal se dit eget liv igennem. Vover du det,
er der kun god grund til at ønske:
Glædelig jul og god tur – ud og hjem!
Birgit Svendsen
*
Indhold
17
20
TEMA
ARRANGEMENTER
MUSIK
TRO magasinet sætter i dette nummer fokus på paradiset. Er der et
paradis hinsides? Kan vi opleve en
flig af paradis her på jorden? Er der
forskel på paradisforestillinger i islam
og i kristendommen? Og hvorfor forbinder vi paradis med en have?
Julen skal fejres i kirken, og der er
masser af hyggelige julearrangementer at tage af i alle 6 sogne. På
med nissehuen og afsted!
I 20 år har Paul Banks og Charlotte
Halberg begejstret børn og deres forældre med deres fantastiske musikfortællinger. Nu kommer de til Kirke
Hyllinge med deres nye forestilling
”Jupiters øje” - en musikfortælling for
børn mellem 5 -10 år.
2
6 10 12
PARADISET
JULEN
MUSIKFORTÆLLINGER
FOR BØRN
Tema: Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Musikfortællinger for børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Prisme spiller til Kyndelmisse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Tema: Edens have. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Filmklubben Bergmann viser ”Oslo, 31.august”. . . . 22
Tema: Glimt fra lysets hjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Fastelavn og familiegudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . 23
Tema: Paradis – Når mørket lyser. . . . . . . . . . . . . . . 10
Læsekredsen - Knausgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Det bliver aldrig perfekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Fastelavn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Julearrangementer i kirkerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Børnekirke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Nytårsfester. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Altid til stede – Røde Kors gennem 150 år. . . . . . . . 24
Trio Til Tiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kirkehøjskole i Kirke Hyllinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Caféeftermiddage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kirkebogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Røde hunde gør ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hvem er hvem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Tue West I Kirke Sonnerup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Gudstjenesteliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Familiekor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
www.
troweb.
org
Forside: Tue West, foto: Ulrik Jantzen (pressefoto)
PRODUCERET AF:
Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dk
Tryk: KLS grafisk tryk
Brandbrother
Hornsherredvej 430,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 2058 2817
E-mail: [email protected]
www.brandbrother.dk
REDAKTION:
Sognepræsterne Birgit Svendsen,
Dorte Pedersen, Helene Rasmussen,
Mette Griffenfeldt Merrald og
provst Lars Munch.
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer
eller artikler til magasinet rettes til:
Mette Griffenfeldt Merrald
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge
e-mail: [email protected]
Deadline for levering af materiale til næste
nummer af TRO er den 13.01. 2015.
3
*
Nyheder
NY HJEMMESIDE FOR TRO KIRKERNE
Hjemmesider bliver hurtigt gammeldags. Der skal sjældent gå mere end 4 til 5 år, så virker en hjemmeside allerede uvægerligt lidt antikveret – så hurtigt går udviklingen nu om dage. Det gælder både design og funktioner.
Derfor har de 6 sogne i Rye, Kirke Sonnerup, Kirke
Hyllinge, Lyndby, Sæby & Gershøj, der er fælles om
TRO magasinet, fornyligt besluttet at forny deres
fælles hjemmeside WWW.TROWEB.ORG. Nu kan du surfe ind og se resultatet.
Hjemmeside-adressen er den samme, men siden har
fået en kraftig designmæssig ansigtsløftning, og den
er blevet nemmere at finde rundt på. Nu kan man
allerede på forsiden orientere sig om alle de større eller
mindre arrangementer, som kirkerne har på bedding.
Desuden finder man her også nyheder om kirkens
drift, tiltag, møder og jobopslag m.m. i højre spalte, og
endelig er der indvalgsknapper til de mest søgte
oplysninger som f.eks. dåb, bryllup, begravelse eller
konfirmation.
Klik forbi vores hjemmeside
og hold dig orienteret om
det lokale kirkeliv!
www.
troweb.
org
DU KAN BLIVE EN DEL
AF AD HOC KORET
Ad hoc koret er et lejlighedskor, der synger sammen før en gudstjeneste
hver måned. Der kræves ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at
synge.
Vi mødes i kirken en time før gudstjenesten, og sammen med vores dygtige
kirkesanger Miriam Jul Rasmussen og vores dygtige organist Dan Hemmer
synger vi forskellige sange, salmer og gospelsange. Vi glæder os til at synge sammen med en masse andre og få varmet stemmerne godt igennem.
Ad hoc koret mødes og synger sammen søndag den 14. december og
søndag den 8. februar kl. 10.00 – 11.00 i henholdsvis Kirke Hyllinge kirke og
Lyndby kirke.
SOGNE-
INDSAMLING
Giv en hånd til bekæmpelse af
sult blandt verdens fattige, meld
dig som indsamler til sogneindsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp til indsamlingsleder Helene W. Rasmussen, [email protected]
eller 46 40 41 61.
Indsamlingen foregår søndag
den 8. marts. Du kan få en rute
af en længde, der passer dig.
4
VELKOMMEN TIL
FLEMMING VINCENTS,
NY GRAVER PÅ SÆBY
KIRKEGÅRD
Flemming Vincents begynder som
graver på Sæby kirkegård den
1. december. Flemming er allerede
et kendt ansigt ved kirkerne i Sæby
og Gershøj, idet han gennem
mange år er sprunget til, når vi har
manglet hjælp til så alsidige opgaver som hjælp på kirkegården, afløser for organisten, pyntning af kirken eller en håndsrækning ved afvikling af et af vores mange arrangementer. Flemming kommer fra
en stilling som graver ved Roskilde
kirkegårde, hvor han har været
ansat i 13 år. Vi vil se frem til et godt
samarbejde med Flemming.
*
Nyheder
DATOER FOR SUTTER OG SALMER
I Kirke Hyllinge mødes vi med dagplejemødre to gange 5 uger. Mødre og fædre er også velkomne med deres små børn. Vi er virkelig glade for den store opbakning og interesse, og derfor udbyder vi nu to hold. Der
er tilmelding og kun begrænset antal pladser pr. hold.
Derfor – meld dig til i god tid til sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald på tlf. 46 40 41 34 eller [email protected].
DATO
Hold 1: Den 7. januar, 14. januar, 28. januar, 4. februar,
og 11. februar kl. 10.00 –11.00.
Hold 2: Den 8. april, 2. april, 29.april, 6. maj og 13. maj
kl. 10.00 – 11.00
STED Kirke Hyllinge kirke
JULEHJÆLP
I KIRKE HYLLINGE
OG LYNDBY 2014
Julen er glædens tid, men ikke for
alle. Hvis man ikke har råd til at
holde juleaften for sig selv og sin
familie, kan glæden være svær at
finde. Derfor hjælper menighedsrådene i Kirke Hyllinge og Lyndby
lokale medborgere uden de store
midler. Så har du brug for en julekurv, eller kender du måske en, der
kunne trænge til noget hjælp til
julemaden, så henvend dig til
sognepræst Mette Merrald på tlf.
46 40 41 34 eller [email protected]. Helst
inden den 15. december.
Sutter og salmer er en populær og meningsfuld aktivitet for dagpleje­
børnene i Sæby-Gershøj, og
vi fortsætter det gode samvær for de mindste
i kirken i efter nytår. Forældre, der måtte gå hjemme
med børn i alderen ½ til 3 år er også velkomne til at
være med.
DATO Tirsdag den 13. januar, 27. januar, 10. februar og
24. februar kl. 9.30
STED Sæby kirke
BABYSALMESANG
Lyden af moders (og faders!) stemme…
er det bedste i verden, siger organist i Rye Kirke, Morten Skjoldan Petersen,
som igennem flere år har haft babysalmesang i Rye kirke. Det er dog ikke
kun lyden af mors stemme, der lyder i kirkerummet onsdag formiddage,
når sognets babyer med deres mor eller far kommer til babysalmesang;
der høres mange andre lyde, frembragt på forskellige instrumenter: Slagtøj, guitar, orgel; og babyerne laver også lyd med diverse små ”rasleæg”.
Der synges og danses med babyer på armen; så slapper babyerne lidt af,
(og deres mødre hviler armene) og mens Morten spiller på orglet, blæser
vi sæbebobler, og der bliver også tid til en tur i ”vuggen”, som babyerne
ser ud til at nyde meget, (det er desværre kun for de små;)) Babyerne klukker og ler, og efter en vuggetur og en times babysalmesang er det også
dejligt med en lur, og søvnen indfinder sig straks baby puttes i barnevogn
og ruller hjemad.
Der begynder nye hold babysalmesang medio januar, dato og tidspunkt
annonceres på hjemmesiden troweb.org
ASYLPRÆST
Krig og konflikter rundt om i verden er årsag til at mange mennesker er
på flugt, og også Danmark modtager i denne tid flygtninge fra verdens
brændpunkter. I Lejre provsti ligger et af landets største flygtningecentre,
og de pastorale opgaver, der skal løftes i den forbindelse, er en opgave,
som Dorte Pedersen er udset til at varetage. Der vil i en forsøgsperiode
blandt andet blive afholdt en månedlig gudstjeneste (på engelsk) i provstiet for beboerne på Avnstrup. Ved redaktionens afslutning er de praktiske
detaljer ikke endeligt på plads, men datoer, tidspunkter og aktiviteter vil
blive annonceret på TROWEB.ORG
Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at komme til gudstjeneste, eller hjælpe
som frivillig så kontakt gerne Dorte Pedersen på telefon 60 69 48 32 eller
send en email til [email protected]
5
*
Tema
EDENS
HAVE
TRO magasinet er taget på besøg i
efterårshaven hos den lokale haveekspert
Mette Østergaard i Kornerup til en snak om
en meget særlig have: Edens have.
Mette Østergaard har igennem hele sit liv
levet af at dyrke haver og lave bøger,
tv-programmer og artikler om haveliv.
Hun skriver bl.a løbende om emnet
i Kristeligt Dagblad.
6
*
Tema
Q:
HVORFOR TROR DU, AT PARADIS TÆNKES SOM
EN HAVE?
Hvad skulle det dog ellers være? Jeg slog straks op i
min kæmpebibel på 993 sider, som jeg har arvet fra
min mor, her måtte være nagelfaste argumenter at finde, og det er der! Paradis beskrives i Første Mosebog,
og det er bibelens allerførste side, som Edens Have.
Ganske vist kommer Syndefaldet allerede på side 2,
hvor Adam og Eva forvises fra denne have, så vi kommer ikke på nogen længere havevandring, før paradisdøren lukkes. Det er vel præcis derfor, at vi drømmer
om haven, som det tabte paradis, hvor alt er fryd og
gammen, dyr og mennesker kan leve i lykkelig samhørighed, og slangen i paradis har intet ondt i sinde.
Mange kunstnere har givet deres fortolkning af Adam
og Eva i paradis bl.a. Joakim Skovgaard. Han viser
Adam og Eva som nøgne, smukke, unge mennesker
i et smukt haverum. Vorherre har ikke bare sørget for
grønne urter, der bærer frø, og frugttræer der bærer
frugt med kerne, som skabelsesberetningen fortæller.
Skovgaard forestiller sig, at Paradis er smuk havekultur,
ikke vildnis men kultiveret skønhed. Den udlægning har
jeg taget til mig!
Q:
HVILKEN BETYDNING KAN HAVEN HAVE FOR OS
SOM MENNESKER?
Jeg har kendt mange mennesker, for hvem det at kunne gå ud og virke i haven var ensbetydende med at
være i live! Som ung og nygift havde vi en nabo på
godt 80 år, tidligere købmand, som hver eneste dag
var i haven i timevis for at gøre sig nyttig. Den dag han
ikke mere kunne komme udenfor, sluttede livet.
OG HVORFOR MON, KAN DET VÆRE SÅDAN?
Jeg tror, vi i Norden er født med en forbundethed til
årstidernes skiften. Vi vil så gerne føle os som en del af
naturens rytme, og den fornemmelse får man jo ved at
være i naturen eller haven. Kan man tilmed være en
aktiv medspiller, som havelivet giver mulighed for, bliver
følelsen endnu bedre. Køber du en pose tulipanløg og
lægger i jorden her i efteråret, vil du straks føle glæde
og især forventningens glæde i dit indre. Du har sat tulipanløgenes indre ur i gang. Løgene tæller nu de kølige
timer, de holder faktisk regnskab med dem. Når kvoten
er opfyldt og tiden inde, springer tulipanblomsterne
ud. På den måde føles årstidernes gang nærværende
og konkret. Forventningens glæde er havelivets største
gave. Haven viser os, at tiden går, og tiden kommer,
og vi gruer for den dag, tiden holder op med at ‘gå’
og ‘komme.’
Q:
HVORFOR ER HAVEN FOR MANGE MENNESKER
OGSÅ ET ÅNDELIGT RUM?
Fordi havens planter, dyr, fugle og insekter præsterer
det ene mirakel efter det andet. Et sted hvor mirakler
kan ske, må nødvendigvis være et kraftfuldt sted for
den frie tanke. Jeg har smukke, mandshøje narcistobak i haven, der blomstrer med hvide, duftende blomster hele den lange sommer indtil efterår. De er spiret
frem af frø, der er på størrelse med finmalet kaffe. Det
er ganske mirakuløst, hvordan et så lillebitte frø på få
måneder kan blive så mægtig en plante. Ikke mærkeligt at mange mennesker har den opfattelse, at de i
naturen møder Gud.
At stikke fingrene i jorden en varm forårsdag, dufte
mulden og så de første frø giver en særlig følelse af
forbundethed til fortiden. Min mor, min mormor, mine
forfædre helt tilbage til Adam og Eva har makket med
jorden, sået og høstet. Måske har de haft præcis den
samme varme fornemmelse indeni, som kommer til
mig hvert forår, når solen skinner.
7
*
Tema
GLIMT
FRA
LYSETS HJEM
Interview med
tidligere biskop Niels Henrik Arendt
om paradisforestillinger
af Mette Griffenfeldt Merrald og Lars Munch
8
*
Tema
Q:
TRO magasinet har sat tidligere biskop over Haderslev Stift Niels Henrik Arendt stævne i anledning af
vores paradistema og i forbindelse med hans kommende foredrag i Sæby præstegård den 24. marts
2014.
Niels Henrik Arendt er i dag sognepræst i Staby og
Madum i Vestjylland og Folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Luthers Reformationsjubilæum.
Han har boet i Afrika og har førstehåndskendskab
til mission og religionsdialog, og han har en stor
viden om både kristendom og islam og har blandt
andet skrevet bogen ”Gud er stor – om islam og
kristendom”.
Hvad er der af paradisforestillinger i islam?
Forestillinger i islam er paradisforestillinger, som er udformet ud fra den kulturelle baggrund, hvor de er opstået. Paradiset er derfor skabt ud fra oasens billede. Alle
skildringer i Koranen og andre steder er skildringer af en
oase, hvor der først og fremmest er vand og skønhed og
hvile. Og så er der europæerne, der sådan ønsker det
lidt pirrende. De går meget op i det med de 70 jomfruer. Men i islam er der mange tolkninger af, hvad de der
70 jomfruer er for nogle, om det er engle, jomfruer eller
andre himmelske skabninger. Det er ikke en hovedsag i
hverdagens forestillinger om paradiset. På en måde kan
man godt sige, at islam gennem historien har gjort et
forsøg på at foregribe paradiset ved at skildre det. Man
kan tage Alhambra eller Granada i Spanien eller Det
Danske Institut i Damaskus. Det er en plet fyldt af skønhed. Det svarer til en oase, hvor der er vand, skønhed og
hvile. Der er ikke billeder, men skønheden ligger i arkitekturen, i ornamentikken og i farverne.
Q:
Q:
Q:
Q:
Hvad er der af paradisforestillinger i kristendommen?
I kristendommen i Det Nye Testamente tales der ikke
om paradis, men om Gudsriget. Gudsriget er forestillingen om en prægtig by og et sted, hvor al sorg og
klage er forsvundet. Der er ikke nogen detaljeret beskrivelse af byen, men det er en by, hvor der er fyldt med
sang og glæde. Det er lidt overraskende, for man kunne forestille sig, at man ville gå tilbage til paradisforestillingerne i Bibelens begyndelse, men det gør man altså
ikke. Bibelen starter med en have, som kaldes paradisets have, men man vender ikke tilbage. Man slutter
med den gyldne stad, hvor alle menneskets længsler
opfyldes.
Men Lukas siger jo også noget om, at Gudsriget er midt iblandt jer?
Ja, tanken om Gudsriget i Det Nye Testamente er både
en fremtidig version, men den er også en virkelighed
her og nu i troen. Altså kan den foregribes i troen. Der
tænker jeg jo altså, at det på en måde også svarer til
menneskelig erfaring. Der kan opstå øjeblikke, som, vi
ville sige, er paradisiske. Hvor vi føler os opfyldt af en
helhed. Ingemann taler jo om ”glimt fra lysets hjem”.
Det er en form for nutid og fremtid i et. Den findes udpræget i Det Nye Testamente og i særlig grad i Johannesevangeliet.
Hvor er de afgørende forskelle?
Der er en afgørende forskel, som er helt iøjnefaldende. For islamisterne ligger opfattelsen af det fuldkomne tilbage i fortiden. De vil gerne kunne kopiere det,
der fandtes dengang med Muhammed i Medina fra år
622-632. Det er derfor, de kan tale om og forestille sig
en religiøs stat. En perfekt utopi her på jorden. Kristendommen har ikke en tilsvarende jordisk model, for for
de kristne er det fremtidigt. Den gyldne by er ikke set før
eller er her nu. Den ligger ude i fremtiden. Det er også
derfor, at islamisternes forsøg på at skabe en religiøs
stat forekommer os middelalderligt. Det er det også, for
de ser tilbage. Det moderne er her ikke noget positivt,
tværtimod. Deres tanker er antimodernistiske, for igen
– modellen er Medina fra 622-632.
Hvad er din forestilling om paradis?
Ingen er upåvirkede af billederne fra Bibelen. De
handler alle om en helhed, en fylde, et sted, hvor sorgen ikke findes. Men det er svært for mig at tale i billeder, mine forestillinger bliver mere i begreber, og det
er nok kendetegnende for vores tid, at vi er meget begrebsorienterede. I morges stod jeg og tænkte over,
hvad jeg kunne bruge som billede, og det, der for mig
kommer tættest på, er musikken. I musikken findes det
fuldkomne, en fuldkommen skønhed, velklang. Musikken kan være der, hvor horisonten ikke er død, sorg og
smerte, men fuldkommen skønhed.
9
*
Tema
Paradis
Når mørket lyser
Af Dorte Pedersen
Julen står for døren, de gode salmer står i kø sammen med erindringer om lyse og varme juleaftener – og dage; enkelte billeder fra salmelitteraturen
er for altid smeltet ind i erindringen: Der var vitterligt ”stjernetæpper lyseblå” i barndommens land.
Og juleduen fløj med paradisgrønt? Og vi må ikke
glemme juledugen, der daler ned sammen med
engle! Jo, tak til Grundtvig, Ingemann, Brorson og
alle de andre fremragende salmedigtere, for billedsprog ethvert barn kan forstå og drømme videre på.
Det var - om ikke paradis - så glimt af paradis, vi
fik at se, mens vi ventede på den store forløsning,
10
selveste juleaften og Jesus ”den dejligste pode”,
julefreden, julegaverne, eller hvad det nu var.
Enhver der har været til gudstjeneste juleaften ved,
at der kan ske noget nærmest paradisisk: Det er
som om, at jo mere lysene dæmpes i kirkerummet,
des mere begynder mørket at lyse. Men inden vi når
dertil, er vi kommet i god tid, for juleaften kommer
man til kirke og håber på at være kommet tidsnok
til at få en plads; vi kommer fra alle verdenshjørner,
nogle er i krise, nogle er stressede, nogle er i sorg,
mange er glade og forventningsfulde, nogle er
*
Tema
nervøse og præsten når lige at tænke ”har jeg nu
husket prædikenen”, eller ”blev adventskransen
slukket”.
Kirken bliver hurtigt fyldt til sidste plads, der er spænding i luften, endda anspændthed, alle har meget
at tænke på og måske nå endnu.
Og så begynder vi: Lysene dæmpes, kor og menighed istemmer de skønne julesange, alle koncentrerer vi os om det samme, alle er del og har del i oplevelsen, og så sker det: Det er som om at mørket
begynder at lyse; ikke synligt, men mærkbart.
11
*
Tema
For i takt med at vi hører om baby Jesus, der ikke
fandt plads i herberget, er det som om der bliver
mere plads i os. Julens gudstjeneste er en begivenhed vi deler, den bringer os sammen, vi kommer fra
nær og fjern; vi søger til kirken juleaften og den svigter ikke, men giver af sin fylde, og der bliver pludselig
mere plads, på kirkebænkene, i hjerterne.
Vi er fælles om gudstjenesten, men mere end det:
vi har fællesskab – ikke bare med hinanden – men
med ham, vi er kommet for at høre om, Jesus Kristus.
Man fornemmer hvordan anspændtheden, spændingen undervejs aftager i rummet; og da vi når
frem til udgangsbøn går snakken ligefremt lystigt
imellem naboer, gamle venner og gæster, mange
kender de fleste, få kender ingen, men alle har vi
været med, det høres og ses.
Da gudstjenestens ord har lydt, evangeliet er læst:
”Men det skete i de dage…” og salmerne er sunget, så er det grangiveligt, som om der blevet mere
plads, i èn selv, i kirkerummet, ja for øjnene af os:
Hvor kirken før var fyldt til bristepunktet, og der dårligt kunne blive plads til én mere, synes der nu pludselig mirakuløst at være ikke bare god plads, men
mere end rigeligt med plads til enhver.
Mørket er lyst op og vi har set, at der er mere end
nok til enhver. Det er julens gave, det er hvad julens
gudstjeneste giver fra sig: Meningsfylde, rummelighed, så vi bliver rummelige, og åbner hjerterne: Det
er som om, vi har fået en impuls til at give godhed,
retfærdighed og sandhed plads i vores liv med hinanden og gnisten afslører mørkets gerninger, det
trange, den lukkede hånd, det snævre syn.
Når rummet har gjort sin virkning, tekster og salmer
ligeså: Vi er blevet mere rummelige, er det så paradis? Her flyver englene i hvert fald meget tæt på,
- for mig at se - med paradisgrønt, man fornemmer
vingesus og det kildrer i næsen, og man ved ikke om
det er støv eller fjer…
Julen giver ”noget” fra sig, som en klippe, der pludselig springer med vand, julen er generøs, den giver af sin vældige meningsfylde, af sin overflod: Og
det, der lyser op er Evangeliet om ham, der lod sig
føde julenat, det evangelium der prædikes over
året rundt.
12
Hermed er der sagt noget om paradis, som glimt på
denne side af evigheden. I protestantisk tradition
har vi det nemlig svært med trangen til at møblere
evigheden og en fremherskende tradition betegner
ligefrem evighedslængslen som livsfjendsk, fordi sådan en himmellængsel har karakter af flugt fra det,
som er her nu. Troen på det evige liv, på ”paradis”
forstås derimod som en impuls til at handle aktivt her
og nu.
Her klinger det 20. århundredes religionskritik (Marx,
Nietche, Feuerbach) med: For her blev forventningen om et evigt liv efter døden i Paradis, og dermed troen på en lykkeligere tilstand i evigheden,
netop set som en ønskeprojektion, som ville medføre manglende nærvær og ansvar i de jordiske sammenhænge, og derfor føre til flugt og bedøvelse
(”opium for folket”).
Men en skepsis er i højere grad inspireret af Jesu´
svar til nogle indædte modstandere af ham: Det
gjaldt netop spørgsmålet om dødes opstandelse og
modstanderne argumenterede, som om der i opstandelsen gjaldt samme mønstre som i det jordiske.
Til det svarede Jesus ganske enkelt ”I er på vildspor”
(Mtt. Kap 22, 29).
Men med til kristendommen hører forestillinger om
de dødes opstandelse og håbet om evigt liv, spørgsmålet er, hvordan det skal forstås? Et bud er, at ”himlen”, paradis er det billedlige udtryk for tilstanden
hos Gud, og det kan mennesket ikke nå med egne
midler, kun modtagelse er mulig, og det er det helt
centrale: Nåde overstråler alt i det kristne budskab.
Der findes andre religioner, som opererer med en
retfærdighedstænkning på området: Efter døden
forventes en skæbne, som har karakter af gengæl-
*
Tema
delse for den måde man har levet på, men den
tankegang kalder Jesus for ”et vildspor”.
Hvad får mørket til at lyse: Svaret er, at det gør budskabet om Kristus. I kirken mindes vi om, både i ord,
arkitektur og liturgi, at vi er i et rum, der er i bevægelse mellem tid og evighed, mellem det synlige og
usynlige. Vi sidder vendt mod øst, mod solopgang
og lysets komme; det understreger, at vi bevæger
os mod lyset, at mørke og uklarhed oplyses af det
håb, som kristendommen forkynder og som skaber
mening og i glimt giver os håb om, at skabelsen er
lykkedes og Gud siger : Se alt er godt!
De kan være flygtige disse erfaringer, mørket trænger sig nemlig på i form af hverdagens kriser, skuffelser, tab, sorg, ja, der er så meget, der truer med
at korsfæste og begrave livsmodet. Men der er øjeblikke, hvor vi fornyer pagten med livet, hvor mørket
bliver oplyst, så vi ser Kristus iblandt os, og ser hinanden, og giver plads, når hjerter og arme åbner. De
øjeblikke er som små paradiser, der lader livet opstå
på ny.
Men det er ikke jul endnu, så her følger en adventsgave i form af to meditative tekster skrevet af en
moderne teolog, på baggrund af syndefalds­myten
og den efterfølgende uddrivelse af paradisets have,
og som knytter erkendelse sammen med det evige
liv, til opbyggelse, eftertanke eller undren:
( Fra ”Gerd Theissen, Det genfundne paradis):
”Enhver oplever i sit liv at blive drevet i eksil, tabet
af barndommen. I bakspejlet bliver den en tid, hvor
verden var et hjemligt sted – trods al barneangst.
Det er ikke det sidste tab. Eksilet gentager sig, når
vi adskilles fra elskede mennesker, når vi må tage
afsked med vores gode helbred, når troen bryder
sammen. Vi erkender først livets paradiser, når vi drives ud af dem og mærker ikke at vi først forvandlede dem til paradiser, da vi måtte forlade dem. –
Kunne vi dog allerede i dag glæde os over det, der
i morgen vil være et paradis for os!”
paradis, er erkendelsen af, at vores liv ikke varer
evigt . Mennesket er det eneste dyr, der har erkendt
at det skal dø, Det er det eneste dyr, der lider under
at vide at det skal dø.
Men: Johannesevangeliet gør kundskabens træ til
livets træ. Det forjætter paradisets genkomst, når
det forbinder liv og erkendelse: Og dette er det
evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud,
og ham du har udsendt, Jesus Kristus. Enhver erkendelse som giver liv er et stykke af det genfundne
paradis…”
Glædelig jul
Og:
”Alle har spist af kundskabens træ. Ingen spiste
af livets træ. Kundskaben, der lukkede porten til
13
*
Kunst i Kirke Hyllinge
Det bliver
aldrig perfekt
Interview med kunstner Lars Rasmussen i anledning af
udsmykningen af prædikestolen i Kirke Hyllinge kirke
af Mette Griffenfeldt Merrald og Lars Munch
Q:
Så vidt vi ved, er det første gang, du skal male
til en kirke. Hvordan har det været, og måske – er det
anderledes end at male et portræt, som du jo gjorde
af tidligere biskop Jan Lindhardt?
Jan Lindhardts portræt var jo ikke som sådan kirkeudsmykning. Det er en del af et portrætgalleri, der hænger i Domkirken. Men i møderne med Jan Lindhardt
i forbindelse med portrættet opstod der en nær forbindelse, og allerede dengang sagde han til mig: Gå
dog i gang med kirkeudsmykning. Men jeg var tilbageholdende, for de gange jeg havde gjort nogle forsøg,
havde det ikke været tilfredsstillende. Jeg behøver en
konkret opgave at forholde mig til, den fandtes ikke
den gang.
og give et signalement af den portrætterede. Både af
personen, men også af den psykologiske karakter. Det
gælder om at skabe kommunikation og tillid mellem
maler og model. Det er noget, der kommer indefra,
og et portræt genspejler på den måde både maleren
og modellen. Et privat portræt er normalt forbeholdt
de få, mens et officielt portræt ses af mange. Og det
samme gør sig gældende med kirkerummet. Kirkerummet er komplekst og fyldt med udfordringer. Der er det
historiske i rummet. Det er ofte et sandt rodsammen af
det skønneste, som mennesker i forskellige historiske
perioder har frembragt. Og så er der det vigtigste, –
nemlig det der foregår i et kirkerum. I kirken oplever vi
de stærkeste følelser fra fødsel til død. Fra den største
glæde til den smerteligste sorg.
Men der er dog alligevel en forbindelse mellem at
male et portræt og kirkeudsmykning. Der er bestemte
forventninger til portrættet. Det skal være vellignende
Jeg valgte på et tidligt tidspunkt maleriet frem for en
musikalsk karriere. Toner, rytme, klang, og komposition
er vigtige elementer i mit arbejde med billedet. Når
Lars Rasmussen, født 1952, uddannet tegner
og grafiker på Skolen for Brugskunst 197175, første separat udstilling, Galerie Passepartout, Kbh. 1973. Har udført portrætter af
bl.a. Forfatter Lise Nørgaard, Præst, forfatter
Johannes Møllehave, Biskop Jan Lindhardt.
Udsmykninger i bl.a.: Barokpalæet Tus­
cu­
lum, Kgs. Lyngby, Hjemmeværnskaserne
Skalstrup, Byggefirma Elindco. Repræsenteret ved bl.a. Det Nationalhistoriske Museum
på Frederiksborg, Kongehuset, Ny Carlsbergfondet, Herlufsholm, Den Kongelige
Kobberstiksamling samt talrige rådhuse.
Se Weilbachs kunstnerleksikon,
www laronimus.com el. www laronimus.dk
14
*
Kunst i Kirke Hyllinge
jeg oplever en kirkelig handling, er det musikken, der
påvirker mig stærkest. Der sker noget helt fysisk med
mig, Ikke for at undervurdere ordet, men jeg ved, jeg
deler dette med mange. Det er vigtigt at have med.
Når man ser de lutherske kirkerum, er de ofte temmelig
puritanske i modsætning til de katolske kirkerum, der
gerne spiller mere med på sanserne. Jeg vil gerne forsøge at skabe et bindeled mellem musikken og ordene gennem oplevelsen af motiverne – deres farver og
form. Musikken er abstrakt, og ordet er konkret, men et
billede kan være begge dele. Mine værker er meget
naturalistiske, men har alligevel abstraktionen med som
udgangspunkt. Jeg har i min udsmykning prøvet at formulere det uskabtes vej mod det skabte. Fra mørket
vokser der noget ud, der danner kaos, herfra fremkommer en fysisk abstrakt ornamentik, der kan lede tanken
mod planteriget eller vingeformer. Det ornamentale
danner igen bindeleddet frem mod det skabte fysiske og genkendelige længst fremme mod beskueren.
Motiverne kan på denne måde opleves som en rejse i
skabelsesprocessen. Det er som i musikken, en tone der
opstår fra stilheden og sendes ud i universet og klinger
mellem kloderne. I rytmen, i kompositionen er der bevægelse, der er et flow. Der er også orden og symmetri, men det er de små ”tilfældige” forskydninger, der
beretter om det såkaldte uperfekte. De pirrer og vækker os.
Mit nære personlige bekendtskab med Ole Dufour
(kirkekonservator red.) er uvurderligt i mit forhold til arbejdet med kirkekunst. Gennem talrige år har jeg fulgt
hans arbejde tæt. Det har ført til mange lærerige samtaler og diskussioner, både om historisk og nutidig kirkekunst. Jeg er en stor beundrer af hans omhyggelighed
og hans evner til at farvesætte en kirke, og ikke mindst
hans etiske tilgang til opgaverne.
Man skal ihukomme tidligere slægters syn på rummet.
En ny udsmykning eller farvesætning må respektere de
givne forhold. En tilføjelse til århundrede år gamle udsmykningsdele, der som ofte er meget forskelligartede,
er en udfordrende balancegang. Det nye skal jo samtidig vise sin langtidsholdbarhed.
I denne forbindelse vil jeg gerne rose menighedsrådet
her for Jeres store åbenhed. Det har været med oplevelsen af stor tillid og respekt for det kunstneriske, at jeg
nu kan se tilbage på omkring 11/2 års arbejde.
Q:
Du bruger mange symboler – hvad har du gjort
dig af tanker?
Der er jo de allerede givne motiver. Fx løven og ørnen.
De refererer til evangelisternes navne øverst på prædikestolen. Disses attributter danner basis i de enkelte
felter. Men ovenover disse faste motiver og attribut-
ter kommer så andre symboler. Og symboler – de er
paradoksale og flertydige. De er til fortolkning. Der er
mange, der gerne vil have en manual, og hvis jeg blev
spurgt direkte, kunne jeg nok give et meget konkret
svar, men det vil jeg helst ikke. For så fratager jeg beskuerens egen evne og mulighed for tolkning. Nogle
af figursymbolerne er traditionelle i kirken, mens andre
er opstået mere intuitivt i arbejdet. Jeg har blandt andet brugt en salamander. Et gammelt symbol på død
og opstandelse, men også i andre sammenhænge
symboliserer den troens kraft gennem ilden. Jeg kan
huske, at jeg blev meget påvirket af Stefansdomen i
Wien. Her var gelænderet op til prædikestolen besat
af skrubtudser. Senere har jeg læst, at den er et djævlesymbol, men også symbol for kætteri.
Der er sikkert mange, der vil spørge, hvorfor jeg har
valgt at lave et skildpaddeskjold på rygskjoldet til prædikestolen. Men skildpadden er et gammelt symbol på
frugtbarhed og evighed. Skildpadder bærer hovedportalen på Sagrada Familia katedralen i Barcelona.
Det har været en glædelig overraskelse for mig, at der
er større frihed i at lave kirkekunst, end jeg havde forestillet mig. Jeg tror, det var heldigt, at Lisbeth Grønberg
(menighedsrådsformand i Kirke Hyllinge menighedsråd
red.) kendte til mine tidligere værker. Jeg arbejdede i
70´erne og i 80´erne med fabulerende og mytologiske
billeder, og nu er det, som om en sløjfe bliver bundet
i mit kunstneriske liv ved at være vendt tilbage til et
oprindeligt gerningssted. Det er et kunstnerisk udtryk,
som har ligget i dvale i min ”kælder” og forhåbentlig er
modnedes med tiden. Jeg er uddannet menneskemaler. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tør se os selv, som vi
ser ud. Men en naturtro kristusfigur vil antagelig stadig
udfordre mange i denne nonfigurative tid, vi oplever,
men lad os nu se, hvad der sker.
Q:
Bliver du nogensinde færdig med et maleri?
Nej. Aldrig. Når man har gennemført et forløb, så fremkommer ny erfaring. Man lærer gennem processen.
Det bliver aldrig perfekt. Det vigtigste er, at jeg kan
genkende mig selv i værket.
Q:
Er der noget, du gerne vil opnå med dine billeder – fx nysgerrighed, spørgsmål, forkyndelse?
Jeg vil blive meget glad, hvis nogen får en fornemmelse af varme, af energi, af glæde, af smerte, af kærlighed. Og hvis nogen får lyst til at trække på smilebåndet, er det da også i orden. Det må også meget gerne
sætte refleksioner i gang, inspirere og stimulere fantasien. Selve forkyndelsen er præsten nok bedre egnet til.
15
*
Jul
FESTGUDSTJENESTE
Denne søndag holder vi festgudstjeneste, for det er
den første søndag, hvor alle har mulighed for at se den
nye udsmykning på vores prædikestol. Det har været
en lang og spændende proces, men nu er det færdigt, og kunstner Lars Rasmussen har sat sine smukke
værker op og vil selv være til stede. Desuden er der
også en musikalsk overraskelse.
16
JULEMARCH &
GUDSTJENESTE
I år medvirker Walburris spejderne ved gudstjenesten i
Rye kirke, første søndag i advent.
Traditionen tro vil man sammen med spejderne kunne
deltage i en festlig af faner anført julemarch , med start
kl.10.00 fra spejderhytten i skoven, Sonnerupvej nr.13.
Herfra marcheres mod Rye kirke, hvor klokkerne byder
os velkommen.
Efter gudstjenesten holder vi reception med lidt godt til
ganen i våbenhuset
Efter gudstjenesten tænder vi juletræet på kirkegården, og spejderne serverer æbleskiver, gløgg og varm
kakao.
DATO Søndag den 30. november kl. 10.00
STED Kirke Hyllinge kirke
DATO Søndag den 30. november kl. 11.00
STED Rye kirke
*
Jul
VÆR MED TIL AT
TÆNDE JULETRÆET
Første søndag i advent holder vi traditionen tro familiegudstjeneste i Kirke Sonnerup kirke, hvor vi tænder det
første lys i adventskransen, og årets minikonfirmander
og kirkernes børnekor medvirker.
‘UPRISING’
GOSPELKOR FRA
HOLBÆK OG
JULESALMER
Kom og syng julen ind i Lyndby kirke og lyt til et dygtigt gospelkor. Koret er et stort og pragtfuldt amatørgospelkor for voksne sangere.
Efter gudstjenesten tænder vi byens juletræ og menighedsrådet serverer varm kakao og lidt godt til ganen.
Gospelkoret ledes af en meget engageret og professionel korleder, Sara Broberg. Hun har sunget gospel
siden hun var 10 år gammel. Koret er også heldig at
have en superdygtig pianist tilknyttet, nemlig Anders
Mortensen.
DATO Søndag den 30. november kl. 15.00
STED Kirke Sonnerup kirke
DATO Onsdag den 10. december kl. 17.00
STED Lyndby kirke
1. SØNDAG I
ADVENT
I GERSHØJ
At mødes i kirken i mørkningen, synge sammen, lytte
til Trollekoret, nyde sangen og lyset fra Luciapigerne,
for derefter at træde ud i mørket og være med til at
tænde byens juletræ, lune sig med glögg og æbleskiver og få en snak med folk, man kender, det skyder
adventstiden i gang i Gershøj.
DATO Søndag den 30. november kl. 15.00
STED Gershøj kirke
DOBBELT OP
Vi holder gudstjeneste, hvor vi synger mange af de
julesalmer, som vi ellers aldrig når og tilmed dobbelt så
mange som til en normal gudstjeneste. Den tradition
er over 50 år gammel i Kirke Hyllinge sogn og hører
julen til.
Husk at komme en time før gudstjenesten og varm
stemmen op i vores Ad hoc kor!
DATO Søndag den 14. december kl. 11.00
STED Kirke Hyllinge kirke
17
*
Jul
JULEGLÆDE &
JULEGLØGG
Motetkoret akkompagneret af orgel, fløjte og cello er
klar til at synge julen ind ved denne stemningsfulde
musikgudstjeneste. Liturgien vil bestå af læsninger fra
bibelen, der vil veksle med festlig musik og sang. Og
selvfølgelig skal vi også synge nogle af julens dejligste salmer. Efter gudstjenesten byder kirken på en kop
glögg og en småkage.
DATO Søndag d. 14. december kl. 14.00
STED Kirke Sonnerup kirke
JULESANGAFTEN
I RYE KIRKE
Julen er traditionernes tid. Og denne aften vil Rye kirke
emme af julehygge og gode traditioner. Motetkoret
synger sit nye julerepertoire for os. Kaffe, kage og levende lys vil være med til at skabe den gode stemning, når vi alle stemmer i med julens salmer og sange.
Og sidst men ikke mindst vil sognepræst Birgit Svendsen
endnu engang fortælle den muntre historie om Hans
Peters jul.
DATO Torsdag d. 18. december kl. 19.30
STED Rye kirke
18
DE GAMLES JUL
Igennem snart mange år har vi 4. søndag i advent inviteret til De gamles jul i en af vores kirker. En gudstjeneste, hvor beboerne fra vores plejehjem får en særlig
invitation. Men gudstjenesten er for alle.
Efter gudstjenesten byder vi på kaffe og hjemmebagte
småkager i våbenhuset.
DATO Søndag den 21. december kl. 10.00
STED Lyndby kirke
*
Gudstjenester & arrangementer
NYTÅRSFEST
NYTÅR I RYE &
KIRKE SONNERUP
Vi indleder nytårsfesten i kirken, hvor vi byder på nytårssalmer, nytårsprædiken og ikke mindst en musikalsk
nytårsoverraskelse. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på et glas champagne i våbenhuset. Vi
glæder os til at se dig!
Nytårsaftensdag tage vi afsked med det gamle
år i vores to kirker. Begge steder vil organist Morten
Skjoldan Petersen lade orglets toner bruse ekstra festligt og sognepræst Birgit Svendsen prædiker over
dagens tekst fra Lukasevangeliet.
DATO Onsdag den 31. december kl. 15.00
STED Lyndby kirke
DATO Onsdag den 31. december
STED Rye Kirke kl 14.00 & Kirke Sonnerup Kirke kl 15.30
TRIO TIL TIDEN
Helligtrekonger søndag vil igen i år få en særlig markering i Rye Kirke med det velklingende ensemble Trio
til Tiden. Trioen består af Tine Hagedorn-Olsen, mezzosopran, Lars Frederiksen, fløjte og Nina Frederiksen,
orgel & klaver.
Trio til Tiden indfanger tiden i salmer, sange, satser og
kunstmusik gennem toner af fortid og nutid og nogle gange peger ensemblet musikalsk ind i en uanet
fremtid gennem indfald, kompositioner til dagen eller
improvisationer i nuet. Trioen er stilistisk både klassisk,
moderne, romantisk, etnisk og rytmisk..!
Og denne gang er det altså Helligtrekonger temaet,
som Trio til Tiden vil give en musikalsk iklædning i samarbejde med sognepræst Dorte Pedersen.
DATO Søndag d. 4. januar kl. 17.00
STED Rye kirke
Cafe-eftermiddage
I efteråret tog Lokalarkivet v/Joan Kofoed og sognepræst Helene W. Rasmussen initiativ til i samarbejde
at arrangere caféeftermiddage i de hyggelige lokaler på arkivet. Caféeftermiddagene fortsætter efter
nytår.
Caféen indeholder håndarbejde, kort-, terning-, og
evt. brætspil, og nye idéer vil blive modtaget med
glæde. Naturligvis vil der ligge gamle billeder fremme, og hvis du kender nogle personer eller steder, er
du meget velkommen til at komme med oplysninger.
Mød op og medbring sytøj, strikketøj, hækletøj og
snakketøj – vi har en del spillekort og brætspil på stedet. Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi byder på en kop kaffe og en småkage – eller endnu bedre, hvis en eller to vil bage en kage og tage
med!
Spørgsmål og henvendelser kan ske på mail:
[email protected] eller tlf: 51 17 57 33.
DATO Hver torsdag kl. 14.00 (efter nytår er første gang
den 15. januar)
STED Sæby gamle skole, Tingstedet 6
19
*
Gudstjenester & arrangementer
RØDE HUNDE
GØR IKKE
Vi vil gerne invitere alle til gudstjeneste og frokostmøde. Vi begynder i kirken til en kort gudstjeneste,
derefter går vi ned i præstegården,
hvor vi spiser en god frokost. Efter
frokosten vil præsten Poul Joachim
Stender, som til daglig er præst i Kr.
Saaby, fortælle om sin bog. Han
skrev i april måned sine erindringer
om barndommen i Vordingborg
i 50’erne. Her er han vokset op
med bl.a. en bror, som blev kaldt
for ”bedemanden”, en søster, som
var besat af at fjerne pletter, og en
mor som fødte 6 børn i løbet af få
år direkte på stuebordets voksdug.
Barndomsromanen hedder ”Røde
hunde gør ikke” og er en fabulerende bog om alt det, der slet ikke kan
lade sig gøre, men helt sikkert har
fundet sted. En bog med havfruer
og himmelsyn, forsvundne fostre
og pletfri piger, den sorte skole og
pludselig død.
Pris for frokost er 50 kr. Tilmelding til
frokost til [email protected] eller 46 40 41
34 senest tirsdag den 6. januar.
DATO Fredag den 9. januar kl. 11.30
STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård
TUE WEST KONCERT
Nu er der mulighed for at opleve Danmarks for tiden mest talentfulde singersongwriter i Kirke Sonnerup kirke.
Tue West slog igennem med et brag i 2003 med sit debutalbum, der i løbet af
kort tid rundede 50.000 solgte eksemplarer.
Tue Wests sange er dybt personlige og underfundige poetiske vers om livet,
døden, kærligheden og mærkværdigheden. Hans ubesværede musikalitet
og karakteristiske stemme binder tekst og musik sammen til en særdeles original folk/pop/rock-stil.
Tue West har i årenes løb udgivet adskillige CD’er både i eget navn og senest
i den roste trio Jaruni, Moura and Wesko. Og Tue West har modtaget fornemme anerkendelser for sine sange, bl.a. Danish Music Award, Statens Kunstfonds pris for rytmisk musik og P3s talentpris.
Netop nu er Tue West på vej med et splinternyt album som solist. Så glæd
dig til at opleve Tue West til årets nytårskoncert i Kirke Sonnerup. Der er gratis
adgang – men sørg for at komme i god tid!
DATO Torsdag d. 15. januar kl. 19.30
STED Kirke Sonnerup kirke
20
*
Gudstjenester & arrangementer
FAMILIEKOR 2015
Set fra helikopterperspektiv kan det måske tage sig ejendommeligt ud at se en forsamling af mennesker, der i
fællesskab bevæger læberne i takt og frembringer de
samme ord og toner på samme tid. Hvad nytte kan det
være til? At mennesker i et samfund må arbejde, det
giver sig selv. Det er nødvendigt, at der konstrueres og
produceres, tranporteres og repareres, serviceres og
kommunikeres, men at synge er ikke en nødvendighed.
Mennesker kan godt leve uden at synge, og et samfund
ville vel også kunne leve videre uden sang.
Og dog, uden sang bliver både livet og samfundet
fattigere, og det uanset hvor mange velfærdsgoder,
vi kan sikre os selv og hinanden. Livet vil ganske enkelt
blive mere glædesløst og mindre humørfyldt uden sang
og musik. Tænk blot på hvor berigende og opløftende
sang og musik er – de vidner om, at livet er i overskud,
og netop fordi sangen ikke er strengt nødvendig, er
der noget triumferende ved at synge. Sange er som
sjælerejser, der udvider vores bevidsthed, sange peger
på, at der er en hel masse at være opmærksom på
og taknemmelig for. Derfor er det vigtigt at synge.
Familiekoret giver enhver, ung som gammel, lejlighed til
at mødes med andre sangglade. Det eneste, der kræves for at være med, er glæden og lysten til at synge.
Det er kirkerne i Sæby-Gershøj og Ferslev-Vellerup, der
i fællesskab arrangerer Familiekoret, og det er igen i år
Dan Hemmer og Ida Ellegaard, der spiller og instruerer.
Ud over at synge sammen, spiser vi også et fælles aftensmåltid til Familiekor. Det er gratis at være med i koret,
men man betaler 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn
for maden. Der er tilmelding til sognepræst Helene W.
Rasmussen på [email protected] eller tlf. 46 40 41 61.
DATO Fredag den 16. januar kl. 17.00-19.30
STED Ferslev kirke
DATO Fredag den 23. januar og 30. januar kl. 17.00-19.30
STED Sæby kirke
DATO Søndag den 1. februar kl. 17.30 - 20.00
STED Gudstjeneste i Ferslev kirke
MUSIKFORTÆLLINGER
FOR BØRN
MED PAUL BANKS &
CHARLOTTE HALBERG
I 20 år har Paul Banks og Charlotte Halberg begejstret
børn (og deres medfølgende voksne) med deres musikfortællinger. De har optrådt hundredvis af gange på
børne­
haver, skoler, biblioteker, foreninger - alle steder,
hvor børn kan samles om god musikalsk underholdning.
Deres turnéer har bragt dem til alle afkroge af landet
– og endda til Grønland.
Og nu kommer de så til Kirke Hyllinge med deres nye
forestilling "Jupiters øje". En musikfortælling for børn
mellem 5 -10 år.
Den største planet i vores solsystem er gasplaneten Jupiter. Den er enorm, og på dens overflade er et område større end hele Jorden - hvor en voldsom storm har raset
i mindst 400 år! På billeder af Jupiter ligner området et
kæmpestort øje.
Hvordan er der mon ude i rummet? Og hvordan er det
egentlig at flyve i månedsvis i en uendelig sort nat omgivet af milliarder af funklende stjerner? Hvordan er det
at være vægtløs?
"JUPITERS ØJE" handler om pigen Olga og astronomen
Professor Olsen og deres rejse til Mars. Historien tager sin
begyndelse, da professoren bliver Olgas nye og meget
støjende nabo. Ved en fejl kommer Olga med på professorens rejse til Mars!
Dette er blot den første af adskillige dramatiske begivenheder i en koncertfortælling fyldt med sange og musik.
Vi serverer pizza i våbenhuset bagefter.
Tilmelding til [email protected] eller 46 40 41 34 senest onsdag
den 21. januar.
DATO Onsdag den 28. januar kl. 17.00
STED Kirke Hyllinge kirke
21
*
Gudstjenester & arrangementer
FILMKLUBBEN BERGMANN VISER
”OSLO, 31.AUGUST”
Filmklubben Bergmann åbner dørene igen tirsdag den
3. februar, hvor vi ser filmen Oslo 31. august instrueret af
den norske filminstruktør Joachim Trier. Filmen havde premiere i august 2011.
Anders Danielsen Lie spiller den højtbegavede narkoman Anders, der har været igennem et sejt og opslidende rehabiliteringsforløb på landet. Nu begynder
udslusningen, og det såkaldt almindelige liv truer. Anders
skal til jobsamtale på et forlag, men bruger også dagen
til at besøge gamle venner, som han ikke har set i lang
tid- alt sammen overskygget af den voldsomme længsel
efter narkorusen.
Fortabelsen ligger lige for, tungsindigheden er overvældende. Filmens ærinde er, at vi skal stifte bekendtskab
med den ensomhed og fortrydelse, der ustandselig tynger ham. Fortiden med alle de spildte muligheder og
mennesker, han har svigtet.
PRISME SPILLER TIL
KYNDELMISSE
Prisme er et fynsk ensemble med sin helt egen lyd og
en lidt anderledes sammensætning af instrumenter, end
man sædvanligvis oplever i kirkerummet, nemlig violin/
bratsch, keltisk harpe, harmonika og orgel. Repertoiret
består af musik med nordiske og keltiske rødder, både
den traditionelle og egne kompositioner samt smukke
arrangementer af danske salmer, ligesom fællessalmer
indgår som en naturlig del af programmet.
Prisme er musik med inderlighed og nerve tilsat umiskendelig spilleglæde, som både kan ses, høres og mærkes.
Musikerne er: Louise Ring Vangsgaard, violin, bratsch,
Anne Marie Høst Mortensen, keltisk harpe, Janet Vahl,
harmonika, Povl Chr. Balslev, orgel.
Musikgudstjenesten på Kyndelmisse søndag er gået hen
og blevet en af årets smukkeste traditioner i Rye kirke.
Alle deltagere får et lys med ind i kirken. På et tidspunkt
slukkes den elektriske belysning, og dér i vintermørket
tændes de levende lys ét efter ét. I år er det Prisme, der
vil skabe den musikalske stemning. Og publikum kan
glæde sig til en smuk oplevelse. Prædikant er sognepræst Birgit Svendsen.
DATO Søndag d. 1. februar kl. 17.00
STED Rye kirke
22
Oslo 31. august er ikke som de fleste film om stofmisbrug.
Men den lægger ikke skjul på, hvor det hele peger hen.
At begynde forfra er ikke nemt – alt for ofte leder det til
at slutte forfra igen.
DATO Tirsdag den 3. februar kl. 19.00
STED Den gamle skole i Kirke Såby
*
Gudstjenester & arrangementer
FASTELAVN OG
FAMILIEGUDSTJENESTE
GUDSTJENESTE & FASTELAVN I LYNDBY
Vi holder en tidlig fastelavnsgudstjeneste, hvor alle er
velkomne til at komme udklædte.
KNAUSGÅRD
LITTERATURENS
BANEBRYDER ELLER
BANEMAND?
LITTERATURANMELDER LISELOTTE WIEMER
BESØGER LÆSEKREDSEN
Første gang Læsekredsen mødes i det nye år er onsdag
den 11. februar, hvor vi får besøg af cand.phil og litteratur-anmelder Liselotte Wiemer.
Med det gigantiske 6-bindsværk MIN KAMP skabte den
norske forfatter Karl Ove Knausgård en helt ny norm
for, hvordan man kan skrive selvbiografi og litteratur.
Og værket er for længst udråbt til det vigtigste nordiske
værk i dette århundrede.
Men dermed satte han også sig selv, sine omgivelser og
hele begrebet ”fiktion” på spil. For hvor tæt kan man gå
på virkeligheden uden at slå den i stykker? Hvor meget
må man (mis)bruge sine nærmeste omgivelser i litteraturens tjeneste? Og hvad er i det hele taget sandheden?
Liselotte Wiemer tager os på denne aften med på en
eksistentiel og litterær rejse - ikke bare i Knausgårds univers,
men i hele den bølge af ny litteratur, der leger med vores
begreb om sandt og falsk, liv og fiktion, selvbiografi og
personlighed. Fra Suzanne Brøgger over Thorkild Hansen
og Peter Høeg til Yahya Hassan.
I forbindelse med gudstjenesten vil vores dygtige kirke­
sanger Miriam Jul Rasmussen og vores organist Dan
Hemmer invitere alle børn og deres forældre til at del­
tage i gudstjenestens fastelavnskor. En uge inden gudstjenesten mødes alle, der har lyst til det, i kirken og lærer
et par sange, som de så skal synge til selve gudstjenesten. Vi byder på dejlig musik, gode sange og aftensmad den aften, vi øver med koret.
Vi afslutter gudstjenesten med fastelavnsboller i våbenhuset.
DATO Kor: Torsdag den 5. februar kl. 17.00-19.30.
Gudstjeneste: Torsdag den 12. februar kl. 17.00
STED Lyndby kirke
FASTELAVN I GERSHØJ
Prinsesser og marsmænd, trolde og feer, klovne og hekse.
Kom frit frem og vær med til fastelavn i Gershøj, hvor
der er fastelavnsgudstjeneste i kirken og efterfølgende
fastelavnsfest i Børneklubben. Gå ikke glip af en festlig
eftermiddag med udklædning, kostumeparade, fastelavnsboller og tøndeslagning.
DATO Søndag den 15. februar kl. 14.00
STED Gershøj kirke og efterfølgende i Børneklubben
i Gershøj
FASTELAVN I KIRKE SONNERUP
For både børn og voksne. Festen begynder i kirken med
gudstjeneste søndag den 15. februar kl. 11, kom gerne
udklædt! Kirkens børnekor medvirker og er i dagens
anledning også udklædte. Efter gudstjenesten er der
tøndeslagning i gymnastiksalen på skolen.
DATO Søndag den 15. februar kl. 11.00
STED Kirke Sonnerup kirke
Foredraget er tilrettelagt for alle bogelskere. Du behøver
altså ikke at have læst værkerne for at være med!
Næste datoer i læsekredsen er onsdag den 18. marts,
hvor vi får besøg af forfatter Simon Fruelund; onsdag den
22. april, hvor vi læser Stefan Zweigs ”Verden af i går” og
onsdag den 6. maj, hvor vi holder afslutning.
DATO 11. februar kl. 19.30
STED Rye Præstegård
23
*
Gudstjenester & arrangementer
ALTID TIL STEDE –
RØDE KORS GENNEM
150 ÅR
GENERALSEKRETÆR
ANDERS LADEKARL GÆSTER RYE KIRKE
Med afsæt i sine mange års erfaringer med internationalt og nationalt humanitært arbejde, fortæller Anders
Ladekarl levende og medrivende om Røde Kors arbejde.
Kom, hør og deltag i en åben dialog, hvor du kommer
tæt på tsunamier, jordskælv, oversvømmelser, tørke og
krige ude i verden samt fattigdom og ensomhed i Danmark.
Generalsekretær Anders Ladekarl er nok Danmarks mest
erfarne organisator af internationalt katastrofe- og nødhjælpsarbejde. Som nyuddannet cand. polit kom han i
1994 til Dansk Flygtningehjælp som leder af organisationens internationale afdeling. I 2002 blev han international
chef i dansk Røde Kors og blev i 2008 generalsekretær.
ET HELLE I DEN TRAVLE
FAMILIE-HVERDAG
Kom til Børnekirke i Sæby Kirke
De fleste familier oplever en travl hverdag med lange
arbejdsdage, lange skoledage, indkøb, fritidsinteresser,
aftensmad og putning! Her er Børnekirke et lille månedligt helle for flere børnefamilier i området!
Børnekirke er en god lejlighed til at gøre noget sammen
som børnefamilie eller som bedsteforældre og børnebørn uden, at man skal planlægge det store eller køre
langt væk. Børnekirke foregår hver den første torsdag i
måneden og er et hyggeligt kirkeligt arrangement, der
står i børnenes tegn, men som også er et lille åndehul for
forældrene.
Børnekirke er et arrangement, der altid er bygget op
omkring 3 faste dele. Bibelhistorie og sang med børnene
i kirken, aftensmad i Sæby præstegård og til sidst forskellige kreative aktiviteter for børnene.
Har du endnu ikke prøvet at være til Børnekirke, så tøv
ikke med at melde dig til hos sognepræst Helene W.
Rasmussen på [email protected]. Der er tilmelding fra gang
til gang, da der skal bestilles mad på forhånd, og
det koster kun 20 kroner pr. voksen og 10 kr. pr. barn.
Børnekirke er for alle, uanset hvor I bor.
DATO Torsdag den 5. februar og torsdag den 4. marts
STED Sæby kirke
24
DATO Onsdag den 25. februar kl. 19.30
STED Rye kirke
*
Gudstjenester & arrangementer
KIRKEHØJSKOLEN I KIRKE HYLLINGE:
3 AFTENER – 3 FORSKELLIGE PRÆSTER
PRÆSTEN I UDLANDET
Frem og tilbage er lige langt, men
det gælder ikke helt, når man forlader Danmark nogle år for at bo og
arbejde i et andet land. For Danmark forandrer sig måske, medens
man er væk, og man forandres ved
at rejse ud og vende hjem. Frem og
tilbage er bestemt ikke lige langt.
Det gælder også vilkårene som
præst i folkekirken.
Efter syv år som dansk præst i Bruxelles vendte Per Melhof for to år
siden tilbage til Danmark. I Kirke
Hyllinge vil han fortælle om oplevelserne i tiden i Bruxelles, om EU,
Nato og udenrigstjeneste, Tintin
og Magritte, om et land med tre
officielle sprog og lange perioder
uden regering, om samarbejde
med præster fra andre kirker, om
bryllup, dåb og begravelser i ’blandede’ familier, om frivillige og frivillighedens betydning for at være
dansk kirke i udlandet. Og om at
vende tilbage …
SYGEHUSPRÆSTEN
FELTPRÆSTEN
Per Melhof er i dag præst i Hørsholm. I 2005-2012 var han bosat i
Bruxelles, præst ved Den danske kirke i Bruxelles, præst for de ca. 7.000
danskere, der er bosat i Belgien,
og for de udstationerede danskere
ved en række Nato-baser i Belgien,
Holland og Tyskland.
Tom Kjær har været præst på
Herlev Hospital i mere end 18 år.
Herlev Hospital er et områdehospital, der bl.a. modtager mange
mennesker med kræftsygdomme
til behandling. Han møder hvert
år mange personer, der lider af
en alvorlig sygdom, og en del af
deres pårørende. Han samarbejder meget med personalet, som
han også underviser i samtalens
kunst og åndelig omsorg. Tom Kjær
vil fortælle om sit arbejde. Han vil
også komme ind på, hvordan vi
som mennesker kan være hinanden nær, når sygdom sætter
mærkbart præg på tilværelsen.
Andreas Christensen er præst ved
Hellig Kors Kirke på Nørrebro og
har været præst i København i
flere år. Men hans virke har langt
fra været begrænset til de faste
opgaver som sognepræst. Kun
et år efter Andreas Christensen
endte præste­
studier i 1997 blev
han udnævnt til feltpræst ved
Gardehusarregimentet, som han
fortsat er tilknyttet og flere gange
har været udsendt til Afghanistan,
Irak og Kosovo for. I dag underviser
han blandt andet i etik og ledelse
på Forsvarsakademiet. Andreas
Christensen kommer og fortæller
om at være feltpræst.
DATO Torsdag den 26. februar
kl. 19.30-21.30
STED Kirke Hyllinge præstegård
DATO Onsdag den 4. marts
kl. 19.30-21.30
STED Kirke Hyllinge præstegård
DATO Tirsdag den 10. marts
kl. 19.30-21.30
STED Kirke Hyllinge præstegård
25
*
Kirkebogen
Døbte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
02.08 Katrina Lyn Laundrup
09.08 Felix Bidstrup Bærnthsen
20.09 Alma Dagny Gade
LYNDBY KIRKE
17.08 Mindie Randrup Andersen
Viede
Begravede / Bisatte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
KIRKE HYLLINGE KIRKE
02.08 Tenna Rie Ringtved &
Bo Ejvind Tøpholm Olsen
30.07
Inger Bækgaard Kristiansen
07.08
Esther Sofie Sørensen
09.08 Pia Bidstrup Vilhelmsen &
Kenneth Rene Bærnthsen
29.08
Julius Pauli Pedersen
05.10
Jens Christian Jensen
04.10
Tom Salling Andreasen
11.10
Karen Hansen
06.09 Christina Værnholt Straarup &
Kim Bonke Holst Holmvard
31.08 Sofia Malee Fjelsted Rosenqvist
(fra Margrethekapellet)
RYE KIRKE
RYE KIRKE
03.08 Kristelle Camus Jensen
09.08 Wicky Green Rathmann Bødker & LYNDBY KIRKE
Martin Egede Petersen
07.08 Esther Sofie Sørensen
09.08 Frederik Green Egede Petersen
17.08 Liam Frydenlund
KIRKE SONNERUP KIRKE
06.09 Emily Gärtner
30.08 Annemette Laurberg Jensen &
Mads Rosén
08.06 Thor Alexander Abildgaard
06.09 Rikke Riisberg Hansen &
Dennis Priess Clausen
10.09
Verner Nielsen
(fra Roskilde Sygehuskapel)
RYE KIRKE
19.07
Bente Mona Jensen
15.08
Erik Larsen
22.08
Verner Nødskou
KIRKE SONNERUP KIRKE
29.08
Annie Hjort
10.08 Sif Stougaard Aunskov
12.09
Tove Estrid Pedersen
31.10
Karen Margrethe Andersen
13.09 Izabella Luna Abildgaard
13.09 Melissa Djørna Hauschildt
SÆBY KIRKE
SÆBY KIRKE
10.08 Ditte Lindholm Søeballe
20.09 Lucca Fournaise Lindholm Frandsen
12.10 Lennon Draaby
Margrethe Nielsen
24.10
Vagn Aage Hansen
GERSHØJ KIRKE
HALMKIRKEN, SÆBY
07.09 Villiam Lidman-Skotte
07.09 Alberte Bodekær Christoffersen
Kirkelig velsignelse
RYE KIRKE
13.09 Camilla Djørna Hoff Hauschildt &
Jonas Hauschildt
26
17.09
03.10
Helle Bjarn Christensen
18.10
Pia Kirstine Bolette Laursen
*
Hvem er hvem i kirkerne
Sæby + Gershøj
Kirke Hyllinge + Lyndby
Rye + Kirke Sonnerup
Sognepræst
HELENE WONSBEK RASMUSSEN
Hornsherredvej 430, Sæby præstegård,
4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 61 Mail: [email protected]
Provst for Lejre Provsti og sognepræst
LARS MUNCH
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: [email protected]
Sognepræst
BIRGIT SVENDSEN
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04
Mail: [email protected]
Træffes
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10
Torsdag kl. 17-18
Mandag fri
Mandag fri
Sognepræst
METTE GRIFFENFELDT MERRALD
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: [email protected]
Træffes bedst
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30
Mandag fri
Formand HELLE DISSING
Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby
Tlf: 47 52 61 61
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 78 79 20
Kirkeværge og kasserer KIRSTEN KRISTENSEN Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 41 89
Tlf: 46 40 01 22
Graver i Sæby FLEMMING VINCENTS
Acatievej 8a, 4060 Kirke Såby
Tlf: 22 14 06 79
Graver i Gershøj VACANT
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03
Organist SOLVEJG ARENDT
Tlf: 46 35 08 74
Mail: [email protected]
Præstesekretær SUSSI AUNSKOV
Tlf: 28 68 73 26
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12
Mail: [email protected]
Kirkeværge og Kasserer i Kirke Hyllinge
ELSE THOMSEN
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 30 38
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 05 36
Graver i Lyndby BJARNE JENSEN
Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 22 73 46 00. Mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 12-13. Tirsdag fri.
Kirkesanger MIRIAM JUL RASMUSSEN
Tlf: 26 20 32 55. Mail: [email protected]
Organist DAN HEMMER
Mariendalsvej 2A, 2., 2000 Frederiksberg
Tlf: 40 74 10 14. Mail: [email protected]
Træffes bedst
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30
Mandag fri
Sognepræst
DORTE PEDERSEN
Mariendalsvej 41, 3th, 2000 Frederiksberg
Tlf: 60 69 48 32
Mail: [email protected]
Mandag fri
Formand JENS OLE PEDERSEN
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED
Rye præstegård
Tlf: 46 40 50 04 Mail: [email protected]
Træffes bedst onsdag
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 48 61
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38
Graver i Rye HENNING SØRENSEN
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 05 44 Mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup
JOHNNY KRISTIANSEN
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 30 55 18 03 Mail: [email protected]
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
ELISABETH HOLT PEDERSEN
Englerupgade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf 61 60 95 98
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
GRETHE HOLM
Svinget 16, 4050 Skibby
Tlf 47 52 70 65
Organist i Rye og Kirke Sonnerup
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN
Mansasvej 24, 2500 Valby
Tlf: 26 51 52 62 Mail: [email protected]
27
HUSK!
Bestil kirkebil
i god tid.
*
Gudstjenestelisten
Telefon
46 75 75 75
SÆBY
GERSHØJ
KR. HYLLINGE
LYNDBY
RYE
KR. SONNERUP
NOVEMBER
Søn 30
1. s. i advent
15.00 HWR
10.00 MGM/LM
11.00 BS
15.00 BS
Lucia
Festgudstjeneste
Spejdere
Minier/børnekor
DECEMBER
Søn 07
2. s. i advent
10.30 HWR
9.30 BS
11.00 BS
17.00
Ons 10
Kor og julesalmer
Søn 14
3. s. i advent
9.00 MS
Søn 21
4. s. i advent
Ons 24
Juleaften
15.30 HWR
Tors 25
Juledag
10.30 HWR
Fre 26
2. Juledag
Søn 28
Julesøndag
Ons 31
Nytårsaftensdag
11.00 LM
14.00 DP
Julesalmer +
Ad hoc kor kl. 10.00
Musikgudstjeneste
Fælles gudstjeneste 'De gamles jul' for alle kirke i Lyndby kirke kl.11.00
14.00 HWR
10.30 HWR
13.00 LM
14.30 MGM
13.00 MGM
16.00 LM
14.30 DP Børnekor
16.00 BS Fløjte
14.30 BS Fløjte
15.30 DP Børnekor
10.00 LM
11.00 LM
10.00 BS Motetkor
11.30 BS Motetkor
9.30 DP
9.00 MS
11.00 DP
10.00 MGM
15.00 LM
Champagne
11.00 MGM
14.00 BS Champagne
15.30 BS Champagne
JANUAR
Tors 01
Nytårsdag
Søn 04
Helligtrekonger
15.30 HWR
Champagne
10.30 HWR
10.00 MGM
17.00 DP Trio til tiden
11.30 LM/MGM
Fre 09
Frokost + Foredrag
Søn 11
1.s.e.H3K
10.30 HWR
Søn 18
2.s.e.H3K
9.00 HWR
Søn 25
s.s.e. H3K
10.00 LM
10.30 HWR
10.00 MGM
10.30 HWR
9.30 DP
11.00 MGM
9.30 BS
Minikonfirmander
11.00 DP
11.00 BS
17.00 LM/MGM
Ons 28
Familiegudstjeneste og
musikfortælling
FEBRUAR
Søn 01
Septuagesima
Familiekor
17.00 BS
10.00 LM
Kyndelmisse
17.00 HWR
Tors 05
Søn 08
17.30 HWR/MH i Ferslevkirke
Børnekirke
11.00 MGM
10.30 MS
Seksagesima
Ad hoc kor kl. 10.00
9.30 DP
11.00 DP
17.00 LM/MGM
Tors 12
Fastelavnsfamiliegudstjeneste m. kor
Søn 15
Fastelavn
Søn 22
1.s.i fasten
14.00 HWR
Fastelavn
11.00 BS
9.30 BS
9.00 MS
Fastelavn/kor
9.30 DP
11.00 DP
21.00 MGM
Tirs 24
Meditationsgudstjeneste
MARTS
Søn 01
2.s.i fasten
10.30 HWR
9.00 HWR
10.00 LM
9.30 BS
11.00 BS
HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MS = Marlene Sigh
= kaffe
MH = Mikkel Højholt