1. No category

NR 69
JUNI 2010
122. ÅRGANG
Nyheder
fra indog udland
Indvielse af Saralystkirken | Sommerkonferencen 2010
Bangkok i bevægelse | Rumæniens-nyt
Drømmen om fornyelse i MBU | Seniorlejr 2010
Reportage fra præstemøde | Nyt fra Øresund
2
Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund
og udkommer 7 gange om året. Magasinet udsendes
til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg
udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets
teologiske grundlag.
Abonnement
Abonnement: Kr. 325,–
(Pensionister kr. 275,–)
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Se oplysninger nedenfor
Redaktion
Søren Mortensen, Ultvedparken 68
9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41
[email protected]
Faste medarbejdere
Peter Götz
Gunni Bjørsted
Ruben Andersen Hoel
Tomas Lindholm
Annoncer
Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for
opsætning.
Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
Nyt om navne
Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer.
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se
nedenfor).
DK KØKKEN design
Næste udgivelse
Udkommer den 1. september 2010
køkken - bad - garderobe
Ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35, 9700 Brønderslev
Tlf. 98 82 32 11
[email protected]
dansk topkvalitet - til lavpris
3D tegning - tilbud uden forbindende
kommer over hele landet
www.jc-koekken.dk, 96 44 02 03
Grafisk design
Giraffe | [email protected]
9460 BROVST Leo Leed
Oplag og Tryk
1.250 hos HANDY PRINT, Skive
ISSN 1603–1954
KALENDER
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00
Nordea Reg 2374 konto 0370110700
[email protected] www.missionsforbundet.dk
18.-19. juni
BUS-møde Odense
19. juni
Forbundsrådsmøde
26. juni - 3. juli
Troplejr, Norge
4. - 9. juli
Børnelejr, Klejtrup Musikefterskole, Hobro
4. - 9. juli
Børnelejr Kilden, Kirke Hyldinge
17.-24. juli
Crossroads (teen, Balle musik- og idrætsefterskole, Bredsten
24. - 30. juli
Ungdomslejr, Grejsdals Efterskole, Vejle
24. - 30. juli
Sommerkonference i Kolding
11. - 12. september
Spejderrådsmøde, Odense
Missionsforbundet
Missionsforstander: Peter Götz,
Hyacintvej 6, 3060 Espergærde
Tlf. 49 17 04 16
[email protected]
[email protected]
Formand
Bo Lundgaard
Fælledvej 16, 7200 Grindsted
Tlf.: 75 32 48 85
[email protected]
Uge 31 Sommerkonference, Kolding
Forsidefoto:
Fra indvielsen af Saralystkirken i Århus. Læs side 4 og 5 ...
Leder
3
Har du tolv minutter
eller 730 dage?
Af Peter Götz, Missionsforstander
Mens disse linjer skrives, er der finanslovsforhandlinger på Christiansborg. Danmark er som så mange
andre lande efter sigende kommet i
klemme efter krisen og skal rette op
på finanserne.
Forud for de vigtige samtaler, som føres i
disse dage har vi hørt på udspillene: Hold
vejret i 730 dage – og lad os spare, lyder
det fra den ene side. Giv 12 minutter mere
om dagen, og lad os arbejde, siger de andre.
Ansvarsbevidsthed er en dyd
Uanset om man hælder til den ene eller
anden side, er det godt for vores lille land,
at der sidder nogle mennesker og regner på tallene. Det er nødvendigt, at der
tænkes langsigtet og bredt. Og den slags
øvelser er der heldigvis stor tradition for
i Danmark. Vi bor i et land med en lang
række goder, som tidligere generationer
med livet som indsats har kæmpet sig
frem til. Dem skal vi passe på. Det er vist
hvermands viden. Derfor må vi alle tage
del – enten i at spare – eller ved at arbejde
mere – eller måske begge dele. Sådan er
det at være et samfund. Og indser vi det
ikke frivilligt, pålægges vi jo ganske enkelt
vores borgerpligt via skattebilletten.
Der er ikke så langt fra det, der angår
vores danske samfund og så til vores menigheder. Også her står vi med rigdomme
mellem hænderne, som andre sled for.
Også her bygger vi på viden og traditioner, som andre måtte slås for. Også her er
der goder, som vi alle må tage ansvar for
bliver bevaret, så de kan blive den næste
generation til del. Derfor koster det også
blod, sved og tårer – såvel som både sparsommelighed og en ekstra arbejdsindsats,
hvis vi vil være ansvarlige forvaltere af det,
vi er blevet betroet.
Frivillighed
Den store forskel er imidlertid, at vi i en
menighed ikke kan ”skrue på skattebilletten”. Vi kan godt nævne skriftsteder og anbefale alle at bede for vores menigheders
liv og vækst. Vi kan også opstille modeller for, hvordan vi praktisk og økonomisk
skal nå vores fælles mål. Men når alt er
sagt, handler det
om, hvorvidt du og
jeg forstår og forvalter den opgave,
som vi fik betroet.
Det handler om, at
du og jeg ser vores menighed i dag
og om ti år som et
Guds redskab til at
vise Guds Rige for
sine omgivelser.
Vi spørger derfor
hverken hinanden
om 730 dage eller om 12 minutter om dagen. Vi
spørger hinanden,
om det kald vi fik,
da Jesus Kristus
mødte os med sin
altomfattende kærlighed og tilgivelse
og oprejsning, var
stort nok til at vi
vil give hele vores
liv, bruge alle vore
talenter og undvære så meget vi overhovedet kan for at hans rige må vokse. For at
børn og unge må møde ham, for at vort folk
må gribe evangeliet og for at vores verden
må høre ordet om frelse og forsoning. Den
grundindstilling kommer ikke ved partipolitisk forhandling, men ved guddommelig
forvandling.
4
Fyr og flamme
Af Ole Bering
Missionsforbundets nye kirke i Århus,
Saralystkirken, blev indviet med manér den 11. april.
Kort efter, at man var drejet ind på Ringvej
Syd fra Oddervej, fangede øjet et glimt af
rødt og hvidt i det fjerne: et flag, der var
hejst. Var der mon fest derhenne? Og når
man så kom en kilometer længere hen ad
vejen, forstod man jo, at der foregik noget
særligt inde i den nye, hvide bygning på
hjørnet af Ringvejen og Saralyst Allé. Der
var parkeret en masse biler, og folk i deres stiveste puds strømmede ind ad døren.
Jo, her var sandelig fest! Datoen var den
11. april. Og spurgte man sig for, var der
betydelig mange mennesker fra lokalområdet, som vidste besked om, at det da var
Saralystkirken, den nye kirke i sydbyen,
som havde indvielse med efterfølgende
festuge.
nemlig den færdige kirkebygning. Kent Nørholm udtrykte også sin taknemlighed over
de personligheder fra begge kirker, som
var gået forud og havde sat deres tydelige
fodspor.
Livet kan kun gro, hvis vi bygger bro
Dukkerne Emma og Henrik havde nogle
sjove kommentarer om den flotte kirke og
om ”præste-John”. Hele byggeriets historie
vistes nu på storskærm til dæmpet musik,
hvorefter en stolt John Lorenzen, Saralystkirkens præst, stod frem og prædikede.
”Har du prøvet at være fyr og flamme for ét
eller andet?” spurgte han. ”Glæden og kraften kommer først, rammerne bagefter,”
sagde John blandt andet. Med humor talte
han nu om kærlighedens nødvendighed, om
at sætte sig et mål og beregne omkostningerne og ikke mindst om at være personer
og kirke, som bygger bro. Til mennesker
omkring sig, til den tid, vi lever i, til den by,
vi bor i. ”Livet kan kun gro, hvis vi bygger
bro.”
Åbent hus
Festen var faktisk tyvstarten dagen før, lørdag den 10. april. Præcis klokken 11 blev
dørene åbnet, så alle interesserede ved
selvsyn kunne se, hvordan bygningen var
blevet indrettet. Der var en overvældende
interesse for at blive vist rundt og sidde og
hyggesnakke over en kop kaffe. Kirkens
medarbejdere var lutter smil. Det her lovede godt for indvielsen i morgen og for de
planlagte arrangementer i næste uge!
Middag til alle
Det var lidt af et bespisningsunder, da de
mange mennesker fra nær og fjern, efter
gudstjenesten kunne stille sig i kø og få
fyldt tallerkenen op med en god middag.
Mange medarbejdere var i gang for at få
denne mere jordnære del af søndagen til at
gå så godt som muligt. Og det så ud til at
lykkes. Kirkens nye, pragtfulde køkken fik i
hvert fald lidt af en kickstart.
To kirker blev til én
Og forventningerne blev indfriet. Først med
et brag af en søndag! Der blev fuldt hus
til formiddagens indvielsesgudstjeneste.
Kirkens rytmiske musikgruppe slog tonen
an med et par friske lovsange. ”Vi skriver historie i dag,” sagde Kent Nørholm
blandt andet i sin indledning, hvorefter han
ridsede processen op for tilhørerne. Den
proces, der nu var endt så positivt med,
at to kirker var gået sammen, havde solgt
hver deres bygning og i dag kunne fejre det
meget synlige bevis på sammenlægningen:
Festlig eftermiddag
Så blev det tid til anden del af indvielsesfesten. En eftermiddag, hvor gode fremtidsønsker for kirken, blev krydret med
solosang, styret af værten, Jørgen Møller,
med et glimt i øjet. Missionsforstander Peter Götz opmuntrede kirken til at være ”en
røst i jeres samfund og en gave til jeres
by”. Mange andre repræsentanter fra lokale kirker og venskabsmenigheder kom med
varme ord og hilsener. To friske pust var
der fra Tyskland: Werner Klein, som sang
og lykønskede, og som et højdepunkt: en
103-årig tysker, der dagen før havde rejst
i timevis fra Sydtyskland for at nå frem til
indvielsen. Han holdt en mindre prædiken,
som kom fra hjertet. Ingen ville vist beskylde ham for at mangle erfaringsgrundlag!
Martin fra Færøerne lykønskede og sang
om dem, der ”går kongebud”. Højbjerg Frikirkes tidligere præst, Steen Bonde, sang
en særlig velsignelse ud over forsamlingen.
Og arkitekten bag byggeriet, Brian Mortensen, garanterede, at bygningen står på et
solidt fundament!
Århus festuge – i Saralystkirken!
Men med søndagen var festen kun lige
sparket i gang. Ugen efter var medarbejderne atter på stikkerne med åbne arrangementer. En tidligere ”moonie” fortalte
om sin vej til kristendommen. Lis og Per
holdt koncert med tæt kontakt til publikum.
En mimiker af internationalt format kaldte
både på latter og vemod med sin tavse
kunst. Om torsdagen var der fuldt hus til
spisning og gospelkoncert med ”Living gospel” fra baptistkirken. Og som kronen på
værket holdt Anne Dorte Michelsen en velbesøgt koncert, hvor der skabtes en intim
atmosfære.
… og fællesskabet vokser
Det var trætte, men begejstrede medarbejdere, som kunne se tilbage på en uge med
overvældende offentlig interesse for den
nye kirke. En interesse, som har udmøntet
sig i, at der i ugerne efter indvielsen, stille
og roligt er begyndt at komme nye gæster
til fællesspisning om torsdagen og til søndagens gudstjenester.
Det ser ud til, at Saralystkirken er kommet
rigtigt godt i gang med brobygning i Århus
Syd!
5
kirkeindvielse
6
Besøgsrejse til Thailand 15. – 31. oktober 2010
Thailand bliver kaldt for smilets land, og det vil vi komme til at se og opleve dagligt.
At smile er en del af kulturen, så selv om vi møder brede smil, er det ikke sikkert,
at menneskene, vi møder, smiler indeni. Bl.a. derfor er Det danske Missionsforbund
involveret i at hjælpe børn og unge i Bangkoks slum. Ruth & Inchai Srisuwan har i
mange år, med støtte fra Danmark, arbejdet i slummen. De er begge professionelle
musikere, og bruger thaimusik og thai-dans til at holde nogle af børnene væk fra
narkotika og livet på gaden. Arbejdet foregår i flere slumområder, og på rejsen skal
vi besøge nogle af dem.
I Chiang Mai skal vi besøge Fredens Stemme. Dette mediecenter havde sin spæde
begyndelse i en ”rugbrødsfolkevogn” for over 40 år siden. Det var Ketty & Viggo
Søgaard, Grindsted, som startede dette arbejde. I dag er det et topmoderne mediecenter, som vi får lov til at lade os imponere over.
Vi besøger også Floden Kwai med broen, jernbanen og kirkegården, som minder os
om en grim tid i verdenshistorien.
Under hele opholdet i Thailand, vil Nitaya Patabut være vores guide. Ved siden af sit
arbejde som guide, er hun engageret i arbejdet i slummen i Bangkok.
Rejseleder fra Danmark er Torgunn Skov, som er med i Thailandsudvalget.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Unitas Rejser, og her kan du få mere information og også tilmelde dig på tlf. 8723 1240 eller maile til [email protected]
Bangkok i b
Af Peter Götz, Missionsforstander
Arbejdet med unge og børn i Bangkoks
slum udvikler sig stadig – og koncentrerer sig for tiden om fire centre med
en række mindre grupper omkring
hvert center.
Det er billedet, som den 23. februar tegnede sig for mig, da jeg på en effektivt guidet tur blev kørt rundt til fire steder med
en lang række aktiviteter af forkyndende
og dannelsesmæssig art. Mine turguider
var Ruth og Inchai Srisuwan – og på de
fire centre blev jeg modtaget af forskellige
unge par, der både var meget imødekommende og oplysende, men også synligt
meget stolte over det, de til hver dag fik lov
at være med i.
Modstand og accept
Mit første besøg gik til Ladprao Pracha-U-Tit
Church Center, et nyligt oprettet sted, hvor
det tydeligvis var pigen, Benchamart, af det
unge par, der var ”lederen”. Jeg spurgte
til, hvordan hun havde mødt evangeliet. Det
fortalte hun mig med strålende øjne – og
derefter fik jeg beskrevet programmerne,
som de gennemførte for centerets 20-25
INternational MIssion
7
bevægelse
Oversigt over IM-projekter
pr. 1. juni 2010
GRØNLAND
Projekt 1
Støt en medarbejder til sommerlejr for børn
og unge
Ønske: kr. 10.000,- | intet indbetalt
Projekt 2
Send et barn på sommerlejr
Ønske: kr. 450,- pr. barn | intet indbetalt
Projekt 3
Send en ung på sommerlejr
Ønske: kr. 500,- pr. ung | intet indbetalt
Projekt 4
Støt menigheden med mission
i Nordvestgrønland
Ønske: kr. 10.000,- | intet indbetalt
Ruth, Kahn og Inchai.
Kampklar hane.
unge. Bagefter gik vi udenfor, og fik vist
de udendørs projekter – som hendes far
stod for, opdræt af kamphaner, fiskeyngel
og frø-opdræt. En del af den gode historie her var, at Benchamarts far først havde
modsat sin datters kontakt til kristne, men
siden var blevet positiv og engageret.
14 børn. De ældste var unge teenagere. På
væggen – og i rapporten, jeg fik, kunne jeg
læse om et tæt program med aktiviteter
hver dag. Dertil blev jeg gjort opmærksom
på to forskellige udendørs projekter, dels
svampe-dyrkning, dels et forsøg der ved
at hælde noget bestemt stof i floden, som
løber 30 m bag huset, skulle hjælpe på forureningen.
Langs floden
Dernæst tog vi til et sted langs floden Ladprao 80 Church Center - hvor Ruth og
Inchais søn er leder. Stedet var nylig udbygget og bestod af en relativ stor ”stue”
bygget ud over floden og med en lejlighed
inde bag ved. På dette sted er det tydeligt,
at traditionerne med de mange klassiske
instrumenter føres videre, men der er også
undervisning i ”western” musik. Desuden
var aktiviteterne og evt. handelsobjekter
diverse husflids ting. Forkyndelse og undervisning blev bygget sammen med de
musikalske aktiviteter.
Tæt program
Inden det var mørkt, nåede vi hen til et
sted, hvor jeg før har været - Lad Prao 34
Church Center. Her kom vi ind midt i et børnemøde, hvor Anuthida var en yderst livlig,
glad og dynamisk leder for gruppen på 12-
Nitayas Center
Efter mørkets frembrud nåede vi frem til
Rong Poon Church Center. Det er stedet,
som Nitaya står i spidsen for. Nitaya er den
første der blev kristen i dette slumarbejde.
Her er aktiviteterne den velkendte undervisning for børn og unge med meget fokus
på musik. Af alternative projekter har de
på dette sted gang i produktion af lykønskningskort samt et rengøringsprodukt, der
fremkommer ved at man lægger frugtaffald
i en lage af sukker, venter på processen i
6 måneder – og derefter har et salgbart
rengøringsprodukt, der efter sigende kan
fjerne de groveste pletter.
Så arbejdet med unge og børn i Bangkoks
slum udvikler sig stadig.
GHANA
Projekt 1
Forbedre grovkøkken
Ønske kr. 2.500,- | OPFYLDT
Projekt 2
Madrasser
Ønske kr. 2.500.- | OPFYLDT
Projekt 3
Rep. Af døre og skabe
Ønske kr. 5.000,- | INDKOMMET KR. 2.500,Projekt 4
Cement er guld
Ønske kr. 4.500,- | intet indbetalt
Projekt 5
Sommerferieudflugt
ønske kr. 5.500,- | OPFYLDT
BANGKOK
Projekt 1
”forsamlingshus” Ønske kr. 3.500,- | INDKOMMET KR. 1.500,Projekt 2
Kontor/samlinsglokale til
unge ledere
Ønske kr. 8.500,- | intet indbetalt
Projekt 3
Lejr for børn/unge i sommerferien
Ønske kr. 5.000,- | intet indbetalt
VOP – ”Fredens Stemme”, Chiang Mai
Projekt 1
Studiemateriale til fanger
Ønske kr. 12.000,- I intet indbetalt
Projekt 2
Nye mikrofoner
Ønske kr. 16.800,- | intet indbetalt
INternational MIssion
8
...I gav mig
Marcesti – en isoleret landsby
Af Dorthe og Cornel Pascu – missionærer i Rumænien
For 3 år siden bankede 2 søde piger,
Ancuta og Maria på Elenas dør (Cornels mor – red.). De ville sælge vintergækker for at tjene lidt penge til deres
meget fattige familie fra Marcesti.
På det tidspunkt var Ancuta den eneste i
landsbyen, der gik i skole. Hver dag skulle
hun gå 4 km hver vej alene gennem markerne og skoven for at komme i skole, da der
ingen vej var. Lammet af frygt stoppede
hun desværre som 12-årig sin skolegang,
efter at nogen prøvede at voldtage hende
på vej hjem fra skole.
Sådan kom vi i kontakt med Marcesti, en
meget fattig landsby ca. 20 km udenfor
Onesti. Første gang vi besøgte pigerne og
deres familie, blev vi chokeret over den
store fattigdom, der findes der. Denne
landsby var fuldstændig isoleret fra resten
af samfundet. Ingen vej, ingen post og ingen elektricitet. Mange af husene var uden
vinduer, og det regnede ind gennem de
ødelagte tage.
Hjælp behov
Situationen er den samme i dag, mange
kæmper dagligt for at finde noget arbejde
og give børnene noget at spise. Det er meget hårdt, især om vinteren, hvor temperaturen ofte er langt under frysepunktet, og
de fleste huse ikke kan holde på varmen.
Her har vi flere gange, med støtte fra venner i Danmark, kunnet give alle beboerne
tøj og mad. De har så hårdt brug for det.
Mamaliga (majsmel) og svampe fra skoven
er luksus for dem. Brød kan de ikke købe,
da der ikke findes forretninger i landsbyen.
Stor glæde
For to uger siden, hvor vi havde besøg af
Arne, Henrik og Frank fra Tylstrup/Kaas,
var vi igen i Marcesti med hjælp. Alle blev
samlet og fik en hilsen fra Danmark bestående af det Nye Testamente og en pose
med mad, som et symbol på Guds kærlighed. Nogle havde tårer i øjnene, og mange
viste deres taknemlighed ved at klappe og
råbe ”Danmark, Danmark”. Deres glæde
over, at nogen tænker på dem og holder af
dem, kan ikke beskrives.
På vej hjem igen, besøgte vi nogle af familierne. Ingen kunne ønske at bo lige som
dem. Man kunne ikke lade være at tænke
på, at Jesus identificerer sig med alle disse
fattige mennesker.
Inden så længe, vil vi tage der op igen
med hjælp og samtidig holde et evangelisk
møde, da der er mange, der gerne vil høre
om Jesus.
Sidste efterår blev der etableret en vej til
Marcesti, og 3 børn fra landsbyen er begyndt at gå i skole i Caiuti. Som en opmun-
tring til dem og deres familier, er de blevet
en del af Det danske Missionsforbunds skoleprojekt.
”I gav mig jo noget at
spise, da jeg var sulten, og
noget at drikke, da jeg var
jeg var tørstig. I bød mig
velkommen, da jeg stod som
fremmed, og skaffede mig
tøj, da jeg intet havde at
tage på. I så til mig, da jeg
var syg, og I besøgte mig,
da jeg var i fængslet” (Matt
25,35-36).
PRÆSTESAMLING I DDM
9
Fuldfør løbet
– en reportage fra præstesamlingen
Af Ruben Andersen Hoel, præst i Frikirken,
Betlehem, Vanløse
Smukt beliggende lige udenfor Aabenraa finder man Fjordlyst Feriecenter –
et hyggeligt vandrehjem, der igen dannede ramme for en præstesamling, da
18 menighedsansatte tilbragte nogle
dage sammen i midten af april.
Når man så lægger dejlig mad og en god
atmosfære til, er det let at leve sig ind i,
at det var skønne omgivelser for os, der
var af sted. Overskriften, for det som vi var
samlet om, var ”Fuldfør løbet.”
Det blev tre intense dage med fokus på
præstetjenesten. Fra kl. 9 om formiddagen
til kl. 21 om aftenen var der samlinger, hvor
præster med vidt forskellig stil, baggrund
og alder kom på besøg og delte deres tanker og erfaringer med os.
5 bud
Mandag aften gav Tonny Jacobsen, præst i
Pinsekirken i Vejle og formand for Frikirkenet, fem bud på hvordan man holder ud i
det lange løb: 1) Hold dit åndelige liv varmt,
2) Sørg for at finde en god balance i din livsstil, 3) Kend din passion, 4) Stå sammen
med nogen, og 5) Lær konfliktløsning.
Erfaren – og ung
Tirsdag morgen gav Leif Lundtoft den første af tre levende bibeltimer. I det der på
flere måder blev en opsamling på Leifs liv
og tjeneste, gennemgik han først kaldet
og derefter på de efterfølgende to dage
samspillet i og fuldførelsen af en præstetjeneste.
Claus Bækgaard, præst i Roskilde Baptistmenighed, var inviteret som den unge visionære præst – hvilket han til fulde levede
op til. Hans engagerede og positive facon
gav forfriskende perspektiver på præsteopgaven.
Efter en tiltrængt gåtur i skoven tirsdag
eftermiddag, fik vi besøg af Poul Kirk om
aftenen. Han fortalte glimt fra sin livshisto-
Niels Peder Nielsen underholder...
rie, som har større udsving end de flestes.
Det var bevægende og medrivende – og
styrkende at høre hvordan Gud er med hele
vejen.
Præst på godt og ondt
Onsdag formiddag efter bibeltimen hed underviseren Ruben Knudsen. Han er tidligere
erhvervsleder og nu valgmenighedspræst
i Randers, og derfor velkvalificeret til at
komme med nogle gode bud på forskellen
mellem at være leder i en virksomhed og
leder i en kirke. Den efterfølgende diskussion varede til langt ud på eftermiddagen
og bragte os vidt omkring.
Onsdag aften sluttede Niels Peder Nielsen
rækken af gæster. Men sikke en slutning:
På befriende morsom vis og med bred jysk
dialekt, fortalte han historier fra sit liv på
præstegården i Hjarup. Og midt imellem
latterkramperne kom et par skarpe pointer,
som fx: ”Det gode er det bedstes værste
fjende.”
2 præsters bud på fællesskabet
Der er ingen tvivl om, at der var noget til
både hoved og hjerte – faktisk så meget
af begge dele, at de fleste af os måtte gå
tidligt i seng, fordi vi var så mætte af indtryk. Jeg spurgte to af deltagerne – en fra
hver ende af tjenesten – hvordan de havde
oplevet præstedagene.
Leo Hansen, som i mange år har været
præst i Birkebjergkirken i Næstved, svarede: ”For det første er det en glæde, at
jeg kan se at Guds kald går videre til andre: Han som begyndt sin gode gerning
vil fuldføre den… Kaldsoplevelser har den
samme tone – det har været meget tydeligt
her. Det er dejligt at mærke, at det kommer tilbage. Og det hører vi fra dem, der
deler deres livshistorier og tjenesteforløb –
i skriften er man kaldt til en tjeneste og en
forvaltning, der bliver en del af ens eget liv.
Vi kommer til at opleve, at der er forskel på
en lederprofil i samfundet, og den tjeneste
som Gud kalder os ind i. Her er det ikke
bare at være leder for andre, men at man
giver sig selv i tjeneste. Og det har en pris,
men det er det hele værd.”
For Philip Fodgaard, der har sin første ansættelse i Bethaniakirken i Tylstrup, var det
andre ting, som havde sat sig fast: ”Det
har været en god oplevelse – det største
for mig har været formiddagene med Leif
Lundtoft med bibelundervisning og livsfortælling; det bringer håb til mit liv og min
tjeneste! Det er givende at møde nogen,
som har gået vejen og også gået igennem
svære ting, og alligevel er blevet ved og har
fuldført.
Og så har det været dejligt at væres sammen med kollegaer og dele liv og bede
sammen.”
Med tak til arrangørerne, kan jeg konstatere, at vi alle sammen fik en masse med
hjem. Og selvom nogle af os var lidt tunge
i hovedet af de mange ord, varer inspirationen fra præstedagene længe endnu.
10
Øresund i forsommeren
Af Kim Nissen, Forstander
Fra min barndom mindes jeg nogle
oplevelser af, at have en særlig god
smag i munden fra en karamel eller
andet sødt – og så forsøgte jeg stædigt, men umuligt, at holde fast i denne smag. Forsøgte at få den til at vare
lidt længere – lukkede måske øjnene;
tænkte, at det ville være med til at bevare smagsoplevelsen (vi spiste ikke
så meget slik dengang…)
Og hvorfor skriver jeg så om det… jo, for
lige nu har vi en rigtig dejlig tid på Øresund.
Og jeg kan næsten have lyst til, at det bare
skal blive ved og ved og…
Vore elever er ikke perfekte eller fuldstændig uden problemer – men de er dog rigtig
dejlige at være sammen med, og de byder
på hver deres måde ind i fællesskabet!
Forsommeren har bidt sig fast, så nu står
alle havens træer og buske nygrønne – og
vores kæmpestore blodbøg i dens dybrøde
farve. Skolens personale fungerer meget
harmonisk indbyrdes og i forhold til eleverne, og hvis en lærer pga. eksamenstiden
ikke lige har været på skolen i nogle dage
– så mødes pågældende med store smil og
hilsner fra de elever, der jo savnede deres
lærer…
En sådan positiv tid giver samme fornemmelse, som min indledende beskrivelse – det er en tid som slet ikke behøver
slutte…
Tak til alle jer, der husker os i forbøn!
Det betyder rigtigt meget for os! Vi har igen
i år, haft meget svært ved få tilstrækkeligt
med elever til kommende skoleår. Men
den seneste måned (maj måned) har givet
rigtig mange elever, og aktuelt skal jeg nu
tælle drenge- og pigesenge, hver gang jeg
optager en ny elev. For vi er på vej til at
være udsolgt. ( i starten af april måned
manglede vi ca. 25 elever!) Rigtigt dejligt –
og det ser jeg som bønnesvar til de mange
foldede hænder!!
Kan Efterskolen Øresund hedde Roskilde
Af Peter Götz, Missionsforstander
Efterskolen Øresund slås for sit liv
i kampen med andre efterskoler.
Ikke mindst har de seneste 25 år
igen og igen været en udfordring
for de skiftende forstandere og de
siddende bestyrelser.
Naturligvis har vores 54 år gamle efterskole sine store fordele med en usandsynlig smuk beliggenhed.
Men sammenlignet med andre skoler er
der også tydelige og kostbare ulemper:
- ingen sportshal eller sportsarealer
- en bygningsmasse, der kræver et
vedligehold, der ikke er råd til
- en ejendomsskat på en lille ½ mio.
om året, som vi ikke kan blive fritaget for
Langsomt, men sikkert vil skolen i løbet
af de næste årtier sakke bagud i konkurrencen med andre efterskoler, fordi
det hverken er muligt at opgradere værelser eller fælles faciliteter til det, en
moderne standard vil kræve. Disse og
andre overvejelser har bragt skolen til
at overveje, om der findes alternativer.
Efter en sondering af muligheder i en
radius af 50 km omkring København,
samler opmærksomheden sig om et tidligere DGI-Center, beliggende ud imod
den samme del af Roskilde Fjord, som
Østre Distrikts lejrsted Kilden
Mulighederne er store på dette sted
med sine 82.000 m2, en stor sportshal,
og en bygningsmasse med værelser,
spisesal, opholdsrum mm, fordelt over
flere bygninger.
Med lidt penge på lommen kan alt dette
renoveres og udbygges til et meget velegnet sted for en efterskole - centralt
placeret på Sjælland og alligevel i en afstand fra København, der kun lægger ti
Fotos fra besøget på det tidligere DGI-center
ved Roskilde.
minutter til rejsen mellem den nuværende
efterskole og hovedstaden.
I runde tal ser det efter samtale med diverse ejendomsmæglere ud til, at stedet
ved Roskilde Fjord kan erhverves for ca. en
tredjedel af det beløb, som ØRESUND kan
indbringe ved et salg. Så trods gæld og de
udgifter, der måtte være forbundet med
en flytning, er der fremdeles en pæn pose
penge at skabe et nyt og tidssvarende sko-
NYT OG NOTER
11
AIDS Care starter
et nyt missionsfelt
Fjords Efterskole?
lemiljø for.
Da efterskolen Øresund er en selvejende institution underlagt efterskoleloven i DK, er der ingen andre end
skolens bestyrelse der kan træffe
en afgørelse. Ligesom pengene ved
et salg af den nuværende skole kun
kan anvendes til at rejse en ny skole.
Naturligvis vil repræsentantskabet
blive indkaldt til møde så snart det
er aktuelt - og således være med
at rådgive skolens bestyrelse til de
rette beslutninger.
Efterskolen Øresund og den
enorme formue, som den pga.
sin beliggenhed de senere år er
kommet til at repræsentere, kan aldrig komme DDM direkte til gode.
Men skolen kan vælge at indrette
sig med en beliggenhed og på en
måde, der også kunne blive et sted
for menighederne at leje sig ind på
til sommer-konferencer, lejre, kurser, osv. - Alene i Kolding lægger
DDM hvert år godt 200.000 i leje
af højskolen til vores sommerkonferencer. Man kunne godt overveje,
om vi kunne pulje vores ressourcer
bedre, så det kom alle til gavn. På
seneste formandsmøde blev sagen
kort nævnt – og såvel herfra som fra
Forbundsrådet opmuntres skolens
bestyrelse til at undersøge de foreliggende muligheder.
Hvis dørene åbner sig for en flytning,
hvilket ikke mindst kræver et nogenlunde hurtigt salg af den nuværende
efterskole, vil planen se således ud,
at der holdes efterskole på Øresund
i skoleårene 10/11 såvel som 11/12
- og først fra august 2012 kan en ny
æra evt. begynde.
Nogle af migrantbørnene i Mae Sai.
Af Mogens Koch Pedersen, leder af AIDS Care
Mae Sai ligger i det allernordligste
Thailand på grænsen til Burma. Her
kommer der mange flygtninge fra
Burma ind over grænsen for at søge
en ny tilværelse i Thailand.
Mae Sai har, ligesom mange andre grænsebyer, et udbredt bordel- og prostitutionsproblem. Derfor er der også mange, som
har AIDS, og som altid er det børnene, der
bliver de uskyldige ofre.
Nyt arbejde
I samarbejde med det thailandsk-amerikanske missionærpar Chalor og Neel Roberts
starter AIDS Care et arbejde i Mae Sai området i løbet af de næste par måneder.
Chalor Roberts har et missionsarbejde
blandt migrantbørnene fra Burma. At komme fra Burma til Thailand og begynde i thailandsk skole, er spogligt meget vanskeligt
for børnene. De skal pludselig undervises
på et fremmed sprog, som de ikke kan.
Uden ekstra hjælp og støtte har de derfor
vanskeligt ved at færdiggøre grundskolen.
Chalor Roberts samarbejder med de lokale
skoler og myndighedermed bl.a. at give
disse migrantbørn specialundervisning i
thailandsk.
Uddannelse medfører identitet
En skoleleder på én lokal skole præsenterede Chalor for en lang række elever, som
var berørt af AIDS - direkte og indirekte.
Skolelederen sagde: ’Hvis disse børn færdiggør deres skolegang, så kan skolen
hjælpe dem med at få lovlige identitetspapirer!´ Uden en afgangseksamen, så vil
disse børn være uden identitetspapirer og
i princippet ’ikke eksistere’, og de vil derfor
ikke have nogen fremtidsmuligheder i Thailand. Forestil dig at du ikke havde et CPRnummer -hvilke muligheder havde du så?
Via børnene nås forældrene
Det er i lyset af denne situation, at AIDS
Care starter et nyt arbejde op i Mae Sai
området i samarbejde med Chalor Roberts.
Målsætninger er at hjælpe, så mange af de
AIDS-ramte migrantbørn, som muligt.
Og gennem børnene får vi en direkte kontakt med familier, som er hårdt ramt af
AIDS. Vi har gennem årene erfaret, at AIDS
Care’s arbejde er blevet en døråbner for
evangeliet hos sådanne familier.
Tak for din forbøn og støtte til dette nye
missionsfelt.
12
Ud at opdage naturen,
Gud og nye venner
Af Nanna Holm Green
Onsdag d. 12. maj - på en regnvåd og
blæsende majdag - rejste en stor del
af Missionsforbundets Spejdere (MS) i
retning mod Sønderjylland.
54 børn skulle på opdagelse i næsten fire
døgn, hvor et par og tyve teenagere og
voksne som ledere og køkkefolk skulle få
dem igennem agenttræning og mysterier
- inspireret af Astrid Lindgrens ”Kalle Blomkvist”.
Agenttræning
Maj har i år vist sig fra sin kolde og våde
side, men lejren blev velsignet med tørvejr
det meste af tiden. Torsdag gennemgik alle
en hård agenttræning, og vi fik besøg af
politihunden Aslan og hans tålmodige politihundefører. Efter en skøn fredag med
bål og madlavning, så blev alt slikket og
pengene stjålet fra tutten, så vi måtte ud i
tusmørket og finde forbryderne. Igen skulle
vi lørdag opklare, at lille Rasmus var blevet
kidnappet af nogle lumske fyrer.
Sommerlejr om foråret
Der er ikke meget sommer over at holde
sommerlejr i Kristi Himmelfartsferien, og
det er koncentreret at prøve at nå en uges
lejr på knap 4 døgn - men det var en skøn
lejr.
Tak til alle de glade børn, unge såvel som
ældre ledere og det gode køkkenteam.
MBU
13
Drømmen om en
teenage/ungdomsfornyelse i Missionsforbundet
Af David Højgaard, formand MBUs ungdomsråd
Når vi i ungdomsrådet med jævne
mellemrum har kontakt med de lokale
teenage/ungdomsgrupper, så støder
vi altid på opmuntrende historier.
Vi hører om grupper som er vokset, og om
menigheder som på ny har startet et miljø
op for teenagere eller unge. Samtidigt ser
vi også et kolossalt behov for en målrettet
satsning på teenagere og unge og et stort
behov for en ungdomsfornyelse i de kommende år.
Hvordan ser det ud? Hvor mange teenagere og unge er der i Missionsforbundet?
Der er i 2010 17 menigheder som har teenagearbejde og 13 som har ungdomsarbejdet. Det synes vi simpelthen er fod lidt, når
vi er et kirkesamfund med 24 menigheder!
Konsekvensen af dette er, at mange teenagere og unge i disse år forlader kirken
uden at finde en anden kirke at høre til i.
En anden konsekvens af det er, at der er
mange teenagere og unge, som oplever en
masse med Gud på vore sommerlejre, ikke
til hverdag er en del af en discipelskabsproces.
En stor bagdør hvor mange unge forlader kirken – kan den lukkes?
I 2004 blev der lavet en stor undersøgelse
af de 18-24 årige som er opvokset i kirken
- ”Jeg tror på det hele – Gud, skæbnen og
de 7 bud” af Thomas Willer og Søren Østergaard.
Man undersøgte de unges forhold til kirken.
Hvorfor forblev nogle aktive? Hvorfor valgte andre kirken fra? Undersøgelsen viste,
at 40 % at de 18-24 årige som er opvokset
i Metodistkirken, Baptistkirken, Missionsforbundet, Frelsens Hær, Apostolsk Kirke
og Den katolske Kirke har forladt kirken.
12 % af dem har meldt sig ud af kirken og
28 % er passive, dvs. kommer der meget
sjældent.
Hvor stor er bagdøren i dag?
Det ville være interessant at lave en lignende undersøgelse igen her 6 år senere for at
se, om vi i Missionsforbundet, har arbejdet
på at flere unge bevarer kontakten til kirken, eller om gruppen som forlader kirken
er vokset.
Min fornemmelse fra sommerlejre mv. er,
at vi ikke for alvor er begyndt at se problemstillingen i øjnene og læse og tale om
den, så tallene vil formodentlige være lige
så høje eller højere i dag. Hvis vi skal sætte
problemstillingen på spidsen, så er det lige
før, at der hvert år en stor gruppe af teenagere, som vi ”konfirmerer” ud af kirken,
dvs. som vi mister kontakt med umiddelbart efter de i 7. eller 8 klasse har gået til
præst.
Hvad kan vi gøre for at skabe gode
miljøer for teenagere og unge?
Erfaringen og undersøgelser viser, at teenagere og unge gerne vil tro og tjene Jesus
Kristus i dag, men der er brug for nogle,
som kan vise vejen for dem. Der er brug
for, at der i menighederne er et miljø, hvor
de kan møde andre teenagere og unge.
Jeg oplever ikke, at det er sværere at være
teenage- eller ungdomsleder i dag, end da
jeg startede for godt 10 år siden. Vores
store problem i kirkerne i dag er, at vi har
for få ledere, som virkelig er villige til at
bruge tid på at tjene de kommende generationer.
Ledere er nøglen til at udvikle et bestående
arbejde eller starte et arbejde op fra bunden.
Der er brug for, at vi de kommende år beder, udvælger, træner og fremelsker gode
ledere, som har hjerte for Gud, teenagere
og unge. Hvis vi lykkes i at finde og træne
frivillige, og ansætte ledere i alle aldre som
vil tjene teenagere og unge, så tror jeg mulighederne de kommende år, er store og
mange.
Sæt en proces i gang i din kirke
På Missionsforbundet lederdag i november
2009 og formandsmødet i april 2010 var
der et kort indlæg om teenagere og unge.
Der var et konkret udfordring om at sætte
teenagere og unge på dagsorden i menigheden og om at være medvandrer for
dem.
Det er vigtigt, at den proces som startede
der kører videre, og der i hver lokal kirke
kontinuerligt bliver talt om og arbejdet med
konkrete tiltag.
Her er nogle spørgsmål som kan bruges til
et menighedsmøde, menighedsrådsmøde,
BUS-møde, bønne-møde mv.:
1. Hvad gør Gud med teenagere og
unge i vores by og kirke?
2. Hvad er vores opgave som menighed
i forhold til teenagere og unge?
3. Hvor træner, fremelsker og udvikler
vi ledere, som vil arbejde med teenagere og unge?
4. Hvad drømmer vi, at Gud skal gøre
de kommende år? (konkret) Hvad er næste skridt?
Fokusområder i
MBUs Ungdomsråd:
Ledertræning:
Jeremias, Vertigo m.m.
Lejre og weekender
Missionsrejser for
teenagere og unge
At Motivere, inspirere og
støtte menighedernes
teenage-/ungdomsarbejde
At udvikle metoder,
materialer og ressourcer
Tværkirkeligt arbejde
EFTERSKOLEN ØRESUND
14
Senior-lejr
ved Hjarbæk Fjord
Af Hanne og Arne, Næstved
Som førstegangs deltagere på seniorlejren blev vi opfordret til at skrive et
par ord om seniorlejren.
Vi kørte fra Næstved og nød turen op
gennem Jylland. De første bøgetræer var
sprunget ud, markerne var grønne, alt stod
i forårets tegn. Vi nåede Virksund, og få
minutter efter holdt vi på P-pladsen udenfor LMs lejr- og kursuscenter - en perle i
Danmarks natur. Centret ligger på en dejlig
stor naturgrund ned til Hjarbæk fjord i et
sommerhusområde med stier ned til fjorden, der indbød til gåture, når tiden og vejret tillod det.
At slå følge
Vi blev budt velkommen med kaffe og nybagte boller, Steffen Pedersen, lejrchefen,
udtalte et ønske om, at Jesus selv ville slå
følge med os, ligesom han slog følge med
Emmaus-vandrerne. Senere fulgte en præsentationsrunde, hvor 23 førstegangs deltagere blev præsenteret dvs. ca. 10 af dem
mente, at de havde været der før.
Bibeltimer ved Peter Götz
Dagene begyndte med flaghejsning og
morgenandagt ved forskellige deltagere.
3 formiddage var der bibelundervisning
ved Peter Götz ud fra salmen ”Gud din favn
er større end vi aner.” Undervisningen var
bygget op på Gud – Søn og Helligånd. Peter Götz har en dejlig provokerende evne til
Gammel kærlighed til Missionsforbundet
Af. Steffen Pedersen, Hjørring
Hun fylder snart 80 år og vågnede en morgen med den tanke, at hun skulle
fortælle andre om, hvad Missionsforbundet har betydet for hende gennem de
mange år. Derfor sendte hun et brev. Her fortæller hun, at hun blev født som
nummer syv i søskendeflokken, så det var små kår i det lille hjem i Rakkeby syd
for Hjørring, og faderens ugeløn ikke altid var sikret.
- Men vi led nu ikke nogen nød. De ældste søskende kom tidligt ud at tjene, men
kom oftest hjem på helligdagene. Ni søskende blev vi i alt, fortæller hun, Annalise
Overgård fra Hammerum, med et lille anstrøg af glad vemod i stemmen.
Vi flyttede siden nærmere Hjørring, og Annalise fortæller om sin barndom og
ungdom både i det lille hus ved Aalborgvej, hvor troen og tilliden til Gud og ikke
mindst forældrenes glade sange står prentet i hukommelsen. Og barne- og ungdomsårene i den lille nyetablerede Hjørring-Løkken menighed fylder hende med
taknemlighed. Hun har nu boet i Hammerum ved Herning i 50 år.
- De første år, da jeg sammen med min kære Frederik boede dér, kom der sporadiske besøg fra menigheden i Grindsted, og der blev af og til holdt husmøder.
Kontakten døde dog ud, og vi fik i stedet et godt fællesskab med den lokale Indre
Mission. Men jeg har altid savnet Missionsforbundet og holder stadig Morgenstjernen, eller Magasinet som det nu hedder. På den måde kan jeg følge med i,
hvad der sker i menighederne, hvor mine familiemedlemmer har været engageret. Min nevø John Nielsen sender menighedsbladet fra menigheden i Ålborg, og
jeg glæder mig over, hvad der sker dér.
Nu er Annalise blevet op i årene, men kærligheden til Missionsforbundet er levende på trods af den geografiske afstand. Det hun lærte, at der er magt i de foldede
hænder, det er hendes daglige tryghed. Derfor er hendes opfordring, at vi beder
for vore børn og unge i en uberegnelig verden. Samtidig lægger hun ikke skjul på
sin taknemlighed til Missionsforbundet, og for hvad det har betydet for hende.
Lejrens flittige opvaskere og kartoffelskrællere.
at sætte gang i vore tanker. - Hvordan er
vort billede af Gud?
Efter bibeltimen var der mulighed for dialog
med Peter Götz. Et andet hold samledes i
bøn og et tredje hold deltog i lejrkoret.
Forskellige gæstetalere
Derudover var der forskellige foredragsholdere:
Eva Majdahl, Løgstør, fortalte om det at
være hustru til folketingets formand, og
hvad dette indebar. Neel Götz fortalte om
sit ophold i flygtningelejren ved Burmas
grænse.
Kjeld Østergård fortalte om sit arbejde som
skipper på det sejlende sømandshjem.
Esther og Eigil Toft havde været i Rumænien
og besøgt nogle af de fattigste familier, der
boede uden for lov og ret. De havde pakket
poser med fødevare og andre nødvendige
ting, som de overbragte disse familier.
Og endelig fejrede vi frihedsdagen den 4.
maj. Det var 65 år siden Danmark blev frit,
de levende lys blev tændt, og flere fortalte
om deres oplevelser fra krigens tid.
Fredag formiddag stod Svend Rosengård
for nadvergudstjenesten. Han talte ud fra
Sl. 91, 14-16, et ord han havde fået under
sin sygdom.
Vi glæder os over at kunne se tilbage på 4
dejlige dage i godt selskab med missionsvenner fra hele landet. Og det i en god og
kærlig atmosfære under ledernes og personalets omsorgsfulde tjeneste.
15
Ny bog af Gunni Bjørsted
”Elsket nok til at tale sandt”
Anmeldt af Dianna Britt Højgaard
”Elsket nok til at tale sandt” er titlen på
Gunni Bjørsteds nyeste bog.
I bogens introduktion fortæller Gunni om
sin egen vej til at arbejde med bogens temaer. Introduktionen er spændende og
reflekterende og bliver nærmest en prædiken i sig selv.
En central sætning i bogen er:”Lær din mund at
sige, hvad der er i dit hjerte”. Bogens undertitel
”En rejse mod ægthed og vitalitet” er en god beskrivelse af, hvad bogen er. Bogen ligger op til,
at man som læser selv tør gå med i en proces,
hvor man lærer at ”tale sandt” om, hvad der er
i hjertet.
Gunni præsenterer begrebet ”Jesus-vejen”. Et
begreb der beskriver den vej, hvor vi finder den
ærlige og ægte relation med den treenige Gud.
Der, hvor vi tør lade munden sige hvad, der er
i hjertet, arbejde med hjertets længsel og beskæftige os med forholdet mellem Guds vilje og
vores egen vilje.
”Hvis Gud ikke er god, giver det jo ingen mening at opmuntre til at være ærlig overfor ham
og frimodigt fortælle ham, hvad der er i vores
hjerte.” (citat).
Gunni får pustet nyt liv i ordene ”Gud er god”.
Guds godhed sættes i perspektiv til Guds kærlighed til hvert menneske, og det at Gud er sandhed.
”Det vores identitet har sine rødder plantet i, er i
høj grad bestemmende for, hvilke frugter, vores
liv bærer.” (citat). Vi kan stole på Jesu ord, men
vi må lære Jesu ord at kende.
Igennem Gunnis egen erfaring reflekteres over,
hvordan man kan finde det sted, hvor rødderne
finder den rette næring og kan bære frugt. Vigtigheden af at lære Guds hjerte at kende bliver
tydelig. At lære Guds hjerte at kende, sker ikke
uden også at lære sit eget hjerte bedre at kende.
Bogen er et godt redskab til at starte den proces vi behøver, for at nærme os Guds hjerte.
Et af de temaer Gunni peger på, er bøn. Læseren føres gennem overvejelser om hvordan ens
eget bønneliv kan få mere liv og ægthed, så det
bliver ægte kommunikation med Ham der kender dit hjerte.
Anbefaling
Sommerferien står for døren, og Gunnis bog er
oplagt at have med ind i en ferietid, hvor der ofte
kan blive lidt mere tid til at læse.
Gunni skriver let forståeligt, om de forskellige
temaer han tager frem i bogen. Bogen giver rig
anledning til, at respondere på det man læser,
og bliver derved også en bog der kan bruges
som arbejdsredskab i det daglige.
Bogen afsluttes med et appendiks, hvor Gunni
giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde videre med bogens temaer.
Der præsenteres endvidere en metode, som
kan bruges ved åndelig vejledning. Gunni peger
på åndelig vejledning, som et redskab til, at lade
munden sige hvad der er i hjertet.
Jeg anbefaler varmt Gunni Bjørsteds bog: ”Elsket nok til at tale sandt”.
Bogen udkommer d. 15. juli 2010, og
kan købes hos forlaget ProRex. Kan
også købes på Missionsforbundets
sommerkonference i uge 30.
Mærkedage
JUNI
Sølvbryllup
22.06.10 Conni og Karsten Held-Hansen
Heravej 18, 9210 Aalborg SØ
22.06.10 Lisa og Bjarke Thomsen, Vadum
85 år
22.06.10 Åge Johansen
Lupinvænget 24, 7200 Grindsted
80 år
15.03.10 Minna Rosengaard
Jernbane Alle 6, st.th., 2720 Vanløse
65 år
17.06.10 Hanne Hansen
Grønlands Torv 1, 14.th., 9210 Aalb. SØ
JULI
Guldbryllup
09.07.10 Eva og Lennart Frandsen
Højtoftevej 128, 7700 Thisted
75 år
01.07.10 Rudolf (”Rudi”) Christensen
Egholmvej 8, Stubberup, 4880 Nysted
02.07.10 Vera Rasmussen
Alleen 20, 7700 Thisted
15.07.10 Laif Byg, Kristinevej 37, 9000 Aalborg
70 år
16.07.10 Ketty Overbeck
Åderupvej 188, 4700 Næstved
65 år
20.07.10 Jytte Skov Andersen
Solbjerg Have 16, 1., 2000 Frederiksberg
AUGUST
Sølvbryllup
03.08.10 Annette og Bo Lundgaard
Fælledvej 16, 7200 Grindsted
85 år
12.08.10 Henry Eskelund
Kirkeskov Alle 1 st., 4, 3050 Humlebæk
25.08.10 Godske Simonsen
Hattesens Alle 4, 1., 2000 Frederiksberg
26.08.10 Ellen Grosen
Stenhøjgårdsvej 2, 8340 Malling
80 år
08.08.10 Karen Margrethe Christensen
Glentevej 21, 7200 Grindsted
28.08.10 Erik Brøtker
Gartnervænget 33, 8310 Tranbjerg
75 år
19.08.10 Carl Ottosen
Park Alle 335, 2605 Brøndby
70 år
02.08.10 Inge Mohr
Hedeparken 115, 1.tv., 2750 Ballerup
05.08.10 Jens Erik Nielsen
Gammelgårdsvej 40A, 9490 Pandrup
17.08.10 Tove Moesgaard, Vadum
65 år
01.08.10 Sten Nygaard
I.P.Jacobsensvej 19,
9200 Aalborg SV
15.08.10 Poul Erik Jørgensen
Gladsaxevej 127, 2860 Søborg
21.08.10 Helga Hede Henriksen
Vølundsgade 2, 2220 København
21.08.10 Marianne Hjertstrøm Frost
Jahnsensvej 2C, 2820 Gentofte
31.08.10 Arne Hansen
Harestien 9, 9382 Tylstrup
60 år
03.08.10 Karin Pagels
C.F.Richs Vej 103E, 5.,tv.,
2000 Frederiksberg
06.08.10 Britta Drostbu
Vordingborggade 35, 1.th.,
2100 København Ø
07.08.10 Jette Manstrup, Vadum
12.08.10 Erna Margrethe Pedersen
Ribersvej 154, 7200 Grindsted
14.08.10 Kitty Wang
Tagensvej 32, 3.th., 2200 København N
SEPTEMBER
Krondiamantbryllup
12.09.10 Karoline og Jens Peter Hansen
Vibedal, Bakken 43, 7700 Thisted
Guldbryllup
17.09.10 Ketty og Ove Overbeck
Ånderupvej 188, 4700 Næstved
03.09.10 Grethe og Erling Brask
Meulenborg Park 65, 3070 Snekkersten
Sølvbryllup
28.09.10 Beritt og Michael Pedersen
Ellehammersvej 37A, 9430 Vadum
90 år
10.09.10 Inger Rasmussen
Lundevej 54, 8300 Odder
85 år
08.09.10 Kamma Christensen
Galstersgade 4, 9400 Nørresundby
17.09.10 Vagn Høgsdorf
Mogens Alle 32, 2800 Lyngby
80 år
20.09.10 Kirsten Ebbesen
Teglgårdsvej 601, 3050 Humlebæk
21.09.10 Albert Skovgaard Nielsen
Vanløse Byvej 18, 2720 Vanløse
25.09.10 Dora Christensen
Sofus Francks Vænge 18, 3.th.,
2000 Frederiksberg
75 år
23.09.10 Leni Thomasen
Curdtlund 9, 3700 Rønne
70 år
17.09.10 Olav Christensen
Neestvej 18. Ingstrup, 9480 Løkken
27.09.10 Frank Pedersen
Skadbakvej 95, 9490 Pandrup
60 år
30.09.10 Knud Erik Larsen
Toften 8, 9000 Aalborg
Afsender
MAGASINETs ekspedition
Birgitte Tinggaard Nielsen
Folstedvej 35
9700 Brønderslev
BLAD ID 47749
Returneres ved varig adresseændring
Sommerkonferencen
– du kan nå det endnu
En konference, der peger ud ad
Hvis du har tilmeldt dig konferencen
i Kolding i uge 30 med den forventning, at der primært sættes fokus på
dig som deltager og det, du kan få,
bør du måske overveje det endnu en
gang.
Naturligvis er der god grund til at sætte
sig ned og få fyldt på en gang imellem.
Naturligvis er det en vigtig øvelse at hæve
blikket og få sat kursen fra tid til anden.
Naturligvis er det nødvendigt at blive stille
og lytte efter. Alt sammen for ikke at miste
sit liv hverdagens heksekedel.
Men når det er sagt, så er evangeliets
anliggende nu en gang at gøre os til formidlere og forvaltere og IKKE forbrugere.
Vores liv bliver rigt i den udstrækning, vi
vil dele det med andre. Vores gaver og talenter kommer til syne, når vi åbner vore
hænder for at hjælpe andre. Vores hverdag bliver fuld af lys og glæde,
når vi bringer håb til andre.
Jesus giver mening,
når han leves ud!
Det er for at give
os selv og hinanden
denne
rigdom, at leve
for andre, at vi
samles under
overskriften
HÅB. Intet kan erstatte det i vores liv, at
befri mennesker, der er fanget af tilværelsens fortrædeligheder. Intet er større end
at tænde lys, hvor der er mørkt. Intet er
vigtige end at bringe forsoning og frelse,
hvor der er had og ondskab.
På konferencen i Kolding vil du gennem
undervisningstimer, seminarer, møder,
udstillinger og samvær på kryds og tværs
med andre møde så mange spændende
udfordringer, at der er nok til et helt år.
I programmet, som bør være lagt ud i
din menighed – som også lå i Magasinets
martsudgave – og som du desuden kan
læse på nettet, www.missionsforbundet.
dk kan du se en række muligheder morgen, middag og aften – for alle aldre.
I disse uger går vi og hygger os med de
små ekstra ting som f.eks.
Thai – ta’ selv – og take away
De, der gør brug af cafeteriet får onsdag
aften tilbudt thaimad som et alternativ. De, der selv tilbereder mad i
campingvognen kan få fri en aften
og i stedet bestille en Thai Take
Away menu.
Løb for livet
Under konferencen vil der blive
gode muligheder for at få rørt lemmerne.
En af dem er søndag eftermiddag, hvor vi
gennemfører et løb, vi kalder Løb for Livet.
Det er et løb til fordel for de af vores søskende i Burmas jungle, der vitterligt er
nødt til at løbe for livet.
En anden mulighed er senere i ugen at deltage i en tur med diverse opgaver, der spejler tilværelsen for de af vores venner, der
altid må leve med rygsækken pakket for at
undgå den burmesiske hær.
Loppemarked
Det blev en stor succes sidste år at holde
loppemarked, så det gør vi igen, strakt ud
over to eftermiddage. Hvis alle deltagere
tager 5 lopper med til loppemarkedet, vil
vi have et bjerg af ting, som kan sælges
til fordel for vores indsats i Thailand. (med
800 deltagere taler vi om 4000 ting.) Husk
at involvere dine børn i dette!!!
Sang og musik
I år tager vi en gammel tradition op og skaber nogle lovsangsaftner sent på dagen et
par gange i løbet af ugen. Lovsang til indvielse, stilhed og ro i sindet.
På aftenmøderne vil vi bl.a. møde Stig Möglich Rasmussen med et lille band omkring
sig. Til Go’ mor’n Gud og formiddagsundervisningen vil der være andre, der leder os i
sangen og den musikalske tilbedelse.
Så se nu bare at få sendt den tilmelding af
sted – gerne via nettet på : www.missionsforbundet.dk