1. No category

w
\-t
------!:*aal
1
./
--4
:.Ll\ rb
f r..-=*.
I
o§
o§
2. Udorbejdel, teKt og lentegnet of
John Høck og Per Amby
1
2
3
4
5
6
7
8
9
3. Redigeret 22109 - 201 3
10 Sædet
11 Behandling af inrigger (div)
12 Typegodkendelse af inrig8er
Moleriolemoppe til hicelp og veiledning
idonske roklubber.
L Moppen
er udorbeidet til D,F.f,R.
4, Moteriole henlel fro egen erforing
soml fro gcpngse moteriole bØger.
5. UndeNisning etter elevmoppe er boserel
på proKisk elevorbejde.
6. Kopi efter moppen er lillodl
Denne motedolebog kon du benwe som veiledning
til dit orbejde med vedligeholdelse of bådene I din klub.
Fangeline slcl v4re afet god kvaljtet
Forside
Forholdsord
lndholdsfortegnelse
Bådens opbygning
Bådens behandlin8 - opbygning
Bådens behandling
Behandling af inrigger
Bevægelige dele (inrigger)
Behandling af inrigger
13 Typegodkendelse af inrigger
14 Træskruer - typer
15 Træskruer
16 Maskinskruer
17 Spånskruer
18 Håndværktøj
19 Skruetrækker - stemmejern
20 Specielværktøj
21 Reparere træåre
22 Krympemuffer
23 Tokomponent lime
24 Limning aftræ
25 Vask båden
26 La.kering
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
Lakker
Farkode
Beslq/ttelse
Tørretid
Fareklasse
lndflydelse på rotaget
Roerens vægtogtrimning
Højder i outriggede både
Rishø.ide
Højde for spændholt
Bådtyper
Beskrivelse både
Blank
Svirvelafstand i en åres både
Udadhælning
Længder på rullebaner
Undgfå ribbenskader
Bladet og skaftet
Gearingsforhold
Åre og bladtyper
Gearingsforhold (alle)
Omsætniing
Smi8etpåtræåre
Knop og ror
Konsol og åre8an8
Beklcedning of dcek kon bestå of bomuld§dug, PVC, drolon, polyester
eller tin6rdæk.
nomolt udført i khoyo eller
cedertræ.
ugen kon normoli oftoges helt, og er forest fostlåst med hængsel,
med skudrigel, sviryel eller overfold,
For
SKOTI Er en plode der odskillel torum fro sidderum, plqden bes'tål
olmindeligMis of kydsfiner, cedertræ eiler khoyomqghoni
Essrngenr Er nomolt i silverspruce eller oregon pine og er den liste, der
ongiver højden for mondskobet i forhold til sæde og åregong
Sidelonqremmen:
bær dden i.
ebonerl
normolt 700 mm. eller 750 mm. Er
monteret med rustfi stålskinne el.
nylonskinne, og ofslulies med en
skåneliste til ot skåne læggene med.
Rullebonerne e( folsei sådon. oi det
fostholder sædet og er nomolt med en
hældning på 1,5 mm. der giver bedle
plqds til læggene.
Skol slutte enten ud for centrum of
åregong, dog helst 2 - 4 cm qgter for
entrum
Rul
Skvotbordel fungerer som bølgebryder er
s
med
'iil
ot siyrke Mden og som'iidig den liste mon
Iofle og diogono ister: Disse lisler styrker dden mod vrid i søen og er
somlidig med til, ot skogel beholder sin noturlige form,
Er
Bundpropper skol
smøres jcEvnligi med
fecti [evt,
konsislensfedt), Del gØr
bundproppen
lcet og nemmere ol få skruet ud igen,
Ved ofmontering for vinlerklolgøring, oldrig ol ofmontere
diogonollisterne og bibehold toftelislerne ved sponierne,
Husk:
Er monieret i nøogiig §omme højde sm
sidelongremmen. Er med til ot styke båden iængde retningen.
Midteiongremmen eI rcmtidig det eneste sted mqnd§kobet bør
betræde under skift ot hensln til bqloncen, men i høj grod og§å ol
hensm til ddens holdborhed.
N4idlerlqngremmeni
Går lugerne lrcegrt, gnid sknnerne med grofitrniddel (ikke
siliconme do lokken ikke kon binde hvor silicone er onvendt)
Endvidere bør beslog og overfold smøres regelmcessig'i,
Lugerne bør ottid slå åbne ved henstilling of båden i bådhollen,
sådon ot fugrt i rummene kon fordompe. Er båden monlerel med
inspeKionsluge(r), bø disse også stå åbne.
side 5
@§
Smør
jævnligt spændholt§ piggene,
Bundpropp;r skol smøres jævnligrt med fedt [evt konsistensfedt) Del
gør bundproppen tæt og nemmele qt få skuet of igen
Går lugene irægt, gnid skinnerne med grofrtmiddel (ikke
siliconme do lokken ikke kqn binde hvor silicone er onvendt,
medmindre kottlgæplø$ningsmidlel benYttes inden lokering)
Endvidere bø beslog og overfold smøIes Iegelmæssigt,
Lugeme bør oltid slå åbne ved henstitling of båden i bådhollen,
sådon ol tugl i rummene kon fordompe,
Er Mden m;nteret med inspektionsluge(r), bør disse også stå åbne
Trqnsport of en indggel fro dens plods i bådhollen iil ddbroen
i vondet (og den modsotte vej), er del tidslum, hvor longt de fle
skoder opstår. Skoderne kon undgåes med forsigrtighed somt rigrtig
behondling of båden under digllonsporter.
En inrigger
bæres i sidelongremmen, Båden
Giles
i
vqndei ved ot
'gå qmgong" i sldelqngemmen
båden bøI foregå på midterlongremmen eller på de dertil
indrettede trædepbaer. Bundbræddene benwe§ kun, når ræren
indretter sig på redeme.
Sklft i
Båden skol spules i ferskt vond Tør dden eftel
og udvendig, Til§ræb ot ol vond fjerne§ inden
på plods, Pos på, ot bundblædderne ikke
torhindrer tugi ved kølen i ot fordompe Er
båden monieret med bomuldsdug, undgå
do sæbe på dugen. Sæben opløær dugen§
imprægnering, hvilket gØr dugen utæt,Evt
skoder på båden udbtedles med det
smme, eller giv besked
til moteiolef oryoltelen.
Side 5
Mde indvendig
Sden stilles
årene, hjulqksleme, splitte og lugebeslog. Efte6pænd især
bevægelige dele som åregong, klemring på åren o,lign,sJuster om
nødvendigt hældning p0 årerne.
Tilse ot roiline er intqkt. At lugebeslqg er inlqlde, §å de ikke åbner sig
under roning.
Strrmonssæder Består of en siddeplode tnormqlt of kydsfine0, soml
et ryglæn of forskellig korokter, fosl eller oftogeligt.
Smør
Forskol og ogrleEkot hqr sqmme
odskiller tum fro sidderum.
fomål,
p0 kyrnpeplosten, ved klemringen lnden brug.
længere turej svinefedt el, konsistens- fedt, Begræns smø-ingen til
kr\mpeplosten.
Smør oltid årene
På
Rens orerne for
fedt, hver gong Mden
æ
på plods eftebrug trens evt, med telpenli
Bevægelige dele:
ikke er
slebel skorpe, Er dei lilfældet skoder mon
lokken på åren unødigrl. Benyt en rundfil
groft sndpopir til fose kqnlerne, Smør evt ok§len med mod olie
Tils j€mligt ot Gegongene
Fosl
A
åregong:
Er trækJolden slidt (som vist på teg-ningen) skol de udskifies. Brug kun
osketræ. Åregongene renses ligeledes med erpen'tin,
Side 7
Spændhc tel består normoll of en formspcendt plode.
Monteret herpå er, messing, stål eller plosl hcelkopper.
Lcedefiemme og nylonremme of forskellig ort.
Tvcerslok, hvorpå endehoger er montere'i.
Bosis for spændholtel, hvor hcengselbeslog er monteret,
Øversl på longremmene er hulbeslog monleret.
Beslogene for spændholt er normolt i messing, rødgods eller
A-4 stål (rusl og syrefosi),
rH
IilIltI
IIaffi ffi m,;-
side
I
'r)del beslår of enten en formspcendl eller tilfræsl plode, el
sæt underslel (-normofi of oskelrcel, hvorpå der er monteret et
folsslykke for en plode, der hindrer scedet i ot folde of,
På understellel er monterel hjulskinner i messing, rustfril stål eller
nylon, hvor h,ulenes oksel kØrer.
Hjulskinnerne er odskill of messingbØsninger, denne ofslond er
normolt 5lil 6 mm. Hjulene bØr være soltuondsbeslondige.
Sædet kon ogsd vcere monterel med oluminiumsstel og hjul
med rustfrie lejer
ålB
g.--iaEqelqe dolc
lævnligi. Rengør og smør hjuloksler jævnligt.
regelmæssigt eller for hver 500 - 1000 km.
Smør med olm ndelig smøælie,
Tilse
Tjek hjulskinner
:mør o dT g ru leboneTne
Rengørin9 of hjulskinner og rulelbqner, brug terpentin, bådshompo
eller lign.
@s
@§
Tronsporl: of en inrigger fro dens plods i bådhollen til bådbroen
I vondet (og den modsotte vei), er det tid$um, hvor longt de fleste
skoder opslår, Skoderne kon undgåes med forsigtighed somt rigrtig
behondling ot båden under disse tronsporter.
En inrigger
bæres i sidelongremmen, Båden scettes ivondel ved
ol "gå ormgong" isidelongremmen.
båden bø lo'F-gA på midterlongremmen eller på de dertil
indrettede trcEdeploder, Bundbrcedderne benyiles kun, når
roeren indretter sig på scederne,
Skifi i
Båden skol spules i rersK vond. Tør
Mden of, Mde indvendig
og udvendig. Iilstrceb ot olt vond fjernes inden båden stilles
på plods. Pos på, ot bundbrcedderne ikke forhindrer fugrt ved
kØlen i ot
fordompe.
båden monteret med bomuldsdug, undgå do scebe på
dugen. Sceben opløser dugens imprcegnering, hvilket gør dugen
ulcel. Evt. skoder pd bdden udbedres med det somme, e)Jer giv
Er
besked lil moteriolef oruolteren,
crene, hjulokslerne, splitte og lugebeslog,
Eftersp(End iscerbevægelige dele som åregong,
klemilng på åren o.lign.juster om nødvendigl
hcEldning på årerne.
SmØr
ot rorllne er inlold.
At lugebeslog er intoKe, så de ikke åbner sig
under roning,
Tilse
side t 0
af
tnr4**
1
. Begrænsninger
for
outriggede Mdes vægrt,
konslruktion, f orm, moterioler
eller dimensloner, gælder i
den udstrækning, de er
vedtoget of det internotionole
rof obund (FISA), Outriggede
dde,
der er forsynet
rosko, for Mde roere
med
og
sMmænd, med hæftelse i
spændholtet, skql være
fosynel med en snor ellel
rem, tro hælkoppen lll
spændholtei, der siker, ot
roeren kon komme ud qf
roskæne, uden gl bruge
hænderne i tilfælde of
kænlring. Afsionden mellem
sko og sp@ndholt må
Side 12
moksimoll være 8 cm målt
fro hælkoppens bund og
vinkelre'i på spændholtets
flode, Skæne skql være of
hinqnden uqf hængigt fostgjort
til spændholtet. Dirc
bestemmelær gælder også
under lræning.
3, Alle outriggede og inilgger
både somt gigbåde skol i
stævnen være forsynet med
en hvid bold of mossi\4
gummi
eller of lignende mqteriole.
Bolden skol være mindst 4 cm
i diome'ter. Denne
bestemmelse gælder også
under træning,
2. lniggede ffide skolvære
klinkbyggede, of træ eller
komposit, og med minimum sW
bord, åregongenes centeilinje
må højst væe ploceret 4 cm
udenfor bordbeklædnlngens
yde6ide.
Den indvendige høide målt på
det dybeste sted p0 c,en
vondrette linje mellem sMbords
og bogbords ræling ved L
åregongen må ikke være
mindre end 37 cm. Bredden of
båden målt fro ydesiden lil
ydetsiden qf bordbeklædningen
skol hove følgende
minimumsmåli Ved L
åregongen; I 00 cm, ved
fo6kottet 90 cm. lfrreåres bdde
er minimumsfsionden ved
foskottet dog 85 cm, lnriggede
Sde skol overholde kwene til
'typebeskivelen for lonqtursbåde
somt hove en luge i Mde
fordæk smt qgterdæk,
Forlugen skol være plocerel
indenf or skvolborde't. Lugene
skol væ{e reldongulære smt
hove følgende mindslemål:
Bredde 25 cm x længde 40 cm.
Toåres inriggere skol hove en
minimumsvægt på 85 kg,
Fireåres iniggere skol hove en
minimumwægrt på I l0 kg.
under bundbrædder eller
onden kunstig vægtf orøgelse
læller ikke @m en del of Sdens
vægt i de nævnte 85 o9 I l0 kg,
Bly
Både der ikke kon klore
vægtkqvet uden kunstig
ekstrovægt kon senest 30 doge
før æænstort skiftligt søge om
dispensotion hos l\,4olions- og
turudvolget,
Minimumsvægten er eksklusiv
årer, redningsveste, flog, stonder
og øsekqr.
Træbåde skol under løbei være
udsMet med bundbrædder i
sidderummel ved l'er, 2'er
(eventuelt 3'er, 4'er) og
sMmonden. Komposttbåde kon
ræs uden bundbrædder, hvis de
er bygget uden
o9 i øvrigt opMder vægrtkovet.
P,6dene skol under løbet være
foEynel med stqnder, flog,
øsekor
og redningsveste.
Kilde: roning. dk
Slde'13
@d
$
!a.rr',4.1 r:..i.re-r
@
f$-
oq swefosle {A-4) skruer (eller forniklet messing)
Det er vigtigl ot du kun onvender A-4 slål når båden bruges på
soltholdig vond, A-2 stålskruer kon bruges på fersk vond
1.9 rJ:4
!_:!rid
1frNwry @ Sy''
Ruslfrie
Side 14
Spånskrue
]n
- !>q'd'
6llEnffil
'(
@
-tt$"
rt-
|
side 15
"."...'...".,,.Yff
"'.X[----,,
f
["hl::
@ §r'-r
6€
qf +ry €i
^q'rr
c./F
a,
@
".",,,="
'l'I
[M
aC
\-,/ ***r
tL
qL
""..
æ
,
[Y:
.,"".",
.
",
_,,3i:*,il:
-TElffi"l A
'r,-l t*/ r',.rF"
i-
:Y1
".".-,.iq?§gY:
Skruetrcekkere:
du begynder brugen oi din eller klubbens
Skuetrækker. (lige keN)
Fø.
ffi **"* ffi
lstr'c
Kuglehommer
Snedkerhommer
Kløfthommer
1sp:lrtler
Så vær opm@rlGom på
En for stor klinge i forhold
følgende;
tiL skuens hoved
ødel@gger tr@t omking skuen.
Omvenclt ødelæggpr en for lille klinge skuens
hoved.
Tilpos defor skuetrækkeme .
En god reggl for hvornår en klinge posser til
den enkelte skrue: Skuen skol kunne sidde
fost
Skcevbider
Skcevbider
ffi
T.æDqe r
n
5ie,nmcicrD
Knibtong
Kombinolionston
s
5mm
7mm
l0 mm
l2 mm
AntrcEkker
Dorn 1,6 mm -3,2 mm
Boremoskine (evl.
Ledningsløs),
I\,4ellemkvolitet
Tommeslok
side 19
Blyonl
:'1..1. r ' l
Side
l9
d
§fiflr
&
,T
\åt"- &
*&),q
ø
Side 20
det selve åreblodet, der er flækket, skol træet renses for gommelt skldt,
Det beskodigede område skol være helt tørt, fØr det limes med vondfqst
lim, Brug tope til ot trykkesMkerne sommen.
Pqs på qt det stykke der limes ikke glider.
Mongler der noget qf lr@el i åreblodel: Så kon det godt lode sig gøre
otreporere detie, Du "lusef el n!4 sMke iræ i. Her skol der så skæres så
megel som det er nødvendigt, somt høvles i smig.
Er
#
,-_-\
I
----___.r- + e2i
jo
F"--_e=_____________
Jo støre smig der høvles
stØ(e limflode.
Det nye st*ke "lus" skol hove somme smig og limes på somme måde
som ovenfor, Når det limede sMke er helt'lørl, kon du beglnde ot høvle
blodei i fqcon. De€ftækødet pudses med sondpopir.
z*:"tS
vil være ot lime en hårdee iræsort på skoen
Det kon gøres ved qt høvle et smig på det ydersle of blqdet, Skær, høvl
somme smig på den klods du hor tænkt dig 01foEtæke åreblodei med.
Det bedste
Åren skol ligge med bugen ned od. så smiget kommer inde Fro blodel
NB; Husk, ot tr@et skol være helt rent og tøri før det limes. Husk
også ol lææ brugsonvisningen, før limen loges i.
Gommelt åreplost skæes igennem med en hobbykniv eller el
stemmejen på
årens flode side således, ot mqn kon lette ploslen blidt, så lokken ikke
beskodiges.
Deefier renses åren for oli gommell åIefedt.
Rewer og flækker leporeres.
Et nyt sl ke kympeplos't skæres ud, co. I - 2
cm l€ngee end del
Hvis §longen er for strom 'lil qt
kunne krænges ind over åren, kon dei evt, blokkes lidt ud, eller lægges i
lunkent vond,
En vormekilde qnbringes nu co, I0 til 20 cm fro åren, mens åren
bevæges eller rulles rundt,
Brug eleldilsk vomeblæsel ellel gosflomme,
Ved for krottig opvormning bliver åreplosten sod og bobler. Til slut
renskæres kontene med en kniv eller el stemmelern, og klemingen
gomle (på grund of smmentrækningen),
skrues på igen..
P.S. Åreplosr, der
så
opbevqes vorml, lrekker sig longsoml sqmmen,
det bliver for småi.
-',l'
'ffi'
Dette kon gøres på følgbnde
måde: Læ9 6ren mellem lo
kosser eller
lignende.
Træd eller hæng dig over åen, og hervil det hurtigt vise sig, om åren er
brugbo(belostning co. 80 - 90 kg).
:.-
^
L'
Side 22
il
v
M
Tokomponenl lime
Limning of trce
Er
en rigiig stæk og sej lim, der er I00"/. vondfost.
Den er meget egnel til mindre limflodel, og den behøver ikke voldsomt
spænd, (co. 0,9 kg /cm')
ol Limfugen
Advorsel:
BesM oltid huden når du onvendel epoxy plodukier'
fortynder
d: Limen påføres på begge limfloder
e: Brugstiden, der er qngivet på brugrcnvi§ningen, skql oveholdes
t: Pre$eiryk(et skql være tilstrækkelig, dog ikke for slort
g: Pre$frykket fjenes først efter ot limen er hærdei, Ofte mere end et
Rens ottid værKøiet efter brug i sprit eller
celluloseforlyndel
skol posæ
b: Træet skol hove el posænde fugtindhold, drs.7 ' 14"/o
c: Limfuger skqlvære lene, Lim og gommel limfuge kon renæs med
d@n
h: Fjern limrester og rengør det limede sted. Slib med §ondpopir inden
lokering
Pos pål Der er qltid mulighed for en tu§er. Så ofprøv eller
sryrkeprøve emnet, der er limet, inden b6den toge§ i brug
Den blå Araldil
Er lqngsm't hærdende, men er ligesom den røde
Arqldit hærdet efler ei døgn ved co. l8 - 200,
Den røde Aroldil er hufigt hærdende. dvs, etter 5
min er brugsliden ophørt, Emnerne der limes sommen,
kon belostes efiel co, I - 2 timer ved cq. 18 - 200
Skumlim:
temperotur$ignlngel
Aroldit
Fælles for olle limei Tørreliden reduceles ved hø tempelqtur
Modsol foiænges tøfietiden væsenuig ved lqve lemperoturer'
Polwræihonlimen er nok en of de bedsle onvendelige limtypel for
roklubber. Den er megel stærk, den er l00o/o vondfqst, den er ikke
så ømfindig over for fugt i'h@t lhelst frq l0o/o til 20"/. vondindhold i træeil, Dvs, ot den kon bruges på træ, der er helt oppe på
20"Å i vondindhold, ryorende lil, ot du kon one ir@ls fugt
Den kræver dog et høit preretr\Å (4 køcm'z), ellers slipper
limf loderne ved hærdninoen.
Med oroldii-lime kon mon opnå slol brud§tl^ke, også når kun den ene
Beskwelse
Iillør oldrlg vqrme til Æoldil, Den frigiver nemlig
krottige orgqniske opløsningsmidler ved kotlige
Limflode påsmøres. lvlen du får ottid den stæIkeste limning, ved
påsmøring of begge limfloder
Læs
olfld brugsqnvisnlng og fqreklos
C4Eco
, JrLqfd---/ u lt,9l
(:
r?vtct"+)
?il1iø y
ieti uo*l4aj
obs -)"deqdqts^
do"':
u
il eu
vil du v€re god mod dig ælv, så brug oltid engongs- eller
gummihondsker. Ved brug of støtre mængder, brug dq åndedrælwærn og engongsdrogt. lnden du køber lim hjem, find do først ud
of, hvor siod behov du eller klubben hor, Normolt besMer embollogen
kun op til 6 mdr, og kun når embollogen lukkes forsvorligt efter brug,
I»s. Limen kon lErde i lub€n
Brug kun vondfqsle lime i klubben til brug i ffidene, Du kon € på
limluben eller på embollogen om limen er vondfosl,
Side 25
Side 24
Fpr vinterklargøring efter
en{t s4son, krqgver l,å{en en omhyggelig afuaskning
Do et flere mLrlrEhe.let;
vaske båden med en høitrykspuler, dog med Profesionel hiælP (brug ikke
over 12o bar) , da denne mulighed kan indebærer risici, sPecielt for båden.
At vaske båden med en moderne bådrens (grundrens). Dvs.
skyl først båden. Bland c. 10 liter vand oP med bådrens, afuask derefter med en
bprste, og skyl efter me{ rent vand.
At vaske båden med 5 dobbelt salmiakPjtitus, og Få en ord€ntlig Pind i øtet, og
eller amme 6emgangsmåde som ovenfor nævnt.
Når båden fremtræ,iet ren, kan man afgøre, om båden
virkeligtrænger til aEllbning og Iakering, eller kan du nøies
med pletlakerinq, hvor bå,ien har Eet små ridser eller I
At
Iakker er sli,lt aI
Der er nu besluttet at båden skal have
hele turen. Den matteres (let a6libning). Alle ovedader
slibes, så vedhæftning bliver optimal. Afhængig af
overfl adens beskaffenhed, bruges *ndpapir m ed korn 12O,
eller korn 1Bo. Brug ikke ståluld, da dette giver rustdannelser ulder lakken.
5lrbning (mrtter:ng) afbordene:lcl foregå langs med ttæ€t. undgå at slibe på
nitterne. For at kunne komme helt ind til svøbene, lqn du med fordel slibe
ln{en lakering, foretages en grundrg rengøring. Først støvsuges
båden, og er klubben i besiddelse al:en kraftig stpøuget er det
o{le nok før laketing.
Men oft est slcl der eft erfølgende akørr*
m ed en terPentin[lud, affedtningsklud eller en klud med vand, for at fierne det meget line støv, der tæsten altid
vil være der, selv efter støvsugning aFbåden.
Uanset hvilken metodedu foretrækker, slql overfladen,ier lakere væretør.
Lige inden lakeringen lcn ,let være en fordel at fugte gulvet i området om kring
hrcr der lakeres, da van,let binder støvet oq hæver luftfugtighede..
l,: rrco fo(yndes, så den bliver nem at stryge på, eller du lcn opvarme lakken til
stuetempeEtur (e!,1. på en radiatot).
Dette giver bedre rdultat end med fortynderen.
Ir4k penslen med lange regelm4ssige strøg. lkke korte hurtige strøg,
er giver luftb16rer.
unJei la €ringen er det en for,iel at placere båden i et godt lys.
Drei den efterhånden som du kommer frem med lakeringen.
stryg lakken på i et passende lag, der lige akkurat dækket slibePor
Fra matteringer.
Et ikke fortykt lag, rå det løber (or dig, og ikke fortyn,lt da dette i[ke
giver ,len ønskede besky'ttelse afbåden.
Efter lakeringen, gør du Penslerne rete i terPentin eller i den
anEivet på brugsanvisningen for lak[en
Du Lan ogd bruge en <e'ru,o.e[odynder.
kun i særlige tilfælde
fo(ynder, der er
opbevarlng afpensl«,
Du kan efterfølgende vsske penslen i sulfos6be, og penslen lcn opbære øm du ønsket. Du lcn oPbevare den i cellulose(ortynder c 2 uger i en
behol{er med Iåg (æ skitse).Du lcn oPbevare den i rå linolie, også i en
beholder med lå9 i op til '1 måDed..
side 27
Lokering
Klubben bø onvende den lok, mqn gennem åIene hor gode
edoringer med og hor lært ot bruge ilgtigt.
HEI\iIPEL CLASSIC VARNISH
0,75
Det førsle lol vedrører olle bestonddele, som kon fordompe og qngiver
behovet for ventilotion.
ljcl oncjet lol vedrører somllige bestonddele og ongiver om det kon
være skqdeligi, ved kontoK med huden, øine eller munden
For bdgqe Tol gælder, jo højere værdien er, jo sløtre er behovel for
ot iræffe foronsioltninger for sikker brug of poduKel.
LITER
HEMPEL DIAMOND VARNISH 0,75 LITER
er en 2 komponent polyuretqnlok med hØl glqns og sior
vejrbestondighed.
Brug, Olie, qll§/d
ellq io-komponente
lokker til
træbåden
komponente lokker kon ikke qltid benwes ovenpå
olie- og qlk/dlokker,
HT
lefra
To
Som hovedregel onvendes tepeniin i olieolkydlqkker.
lvlen brug den fortynder, der er ongivet på
brugsonvisningenfor den enkelte lok
å
og
Hvod kon ollæses of koden?;
De 2'iol i koden givel hver sin oplysning om, hvovidt sikkerhedsforonstqltninger ved brug qf produkter er nødvendige.
Undgå iilsmudsning of huden, og sjker dig god hygieine
Undgå o't produkteme indtoges igennem munden.
Ved brug of produkter med kodelol -3 eller højere, må hondsker
onbefqle§ - og for produkter med kodetol -4 besMrelæ§briller'
Tom embolloge
og resier skol skotfes of velen pd lolsvorlig måde
Hæld oldriq kemikotieoffold i klookken!!!
Yder igere opl)6ningel findes i "orbejdslllsynel§
vejledning om
mod sundhedsfore ved
skibsmoleorbejde,'
El er konlokt den lokole Sundheds Tjenesle =
foronstqltninger
(o'
fllr/rl'n i
@ffi
BST
uuc'(
fry^
4-5
At huden under lqkering:
Huden beskwer os hele livei, blo. lokket være tynde hinder of fedt. der
ligger ydest på huden,
Uden dette b,eskwende fedilog bliver huden 1ør og ru, bokterier og
kemikolier kon le't 1ræn9e ind, med isiko for ot der kon udvikles eksem,
Følg derfor disse råd, for ot undgå opløsning of hudloget
Brug oldrig opløsnlngsmidler, fortynder, lerpenlin, forvefiemer elc.
Atuoskning of huden; brug sæbe. Ivled sæben bliver mon næs'ten oltid
ren,
Men det kon stærld onbefoles ot bruge Gummihondsker.,ved brug ot
epoxy, polwreothonholdig lim og lqk skql mon være forsigtig, do nogle qf
disse produkter hqr ætsende egenskober og ondre kon forårsqge qllergi
ProduKer kræver
vome for ol kunne hærde, sqmt en relotiv
luftfugtighed mellem 557" - 65 "k,
Delie 9ør ot de oflest er uegnei lil brug under tidligrt forårsorbeide.
Men er bådhollen opvormel, kon oicejdel godl slortes noget iidligere,
Den oplyste tørretid er ol'tid beregnet ud fro en konslqnl
lemperotu. Del nytter således ikke, ot der er l 7'C, når lokken stryges på
om eftermiddogen, hvis temperqturen foldel til + 5" hen på qftenen, do
hærdningen deryed vil gå i siå, den begynder dog igen når iemperoturen stiger igen.
Men der er derefler s'tor risiko For o'l lokken ikke får en god vedhætlning.
For krofiig vind (udluftningl kon give en hvidlig overflode, hvilket betyder
dårligere vedhæftning, Monge lokker vil do blive vonskelige ot stryge ud.
Pos på hvis du lokerer båden udendørs, ol den ikke står ude når duggen
iqlder, så vil lokken nemlig blive grå og vedhæftningen bliver dårlig
Påfør oldilg lok direk'ie i ælens lys
Sqnd- og pimpstenholdig resepulver.
Anvend en fed håndcreme efier hver gong, eller i det mindste inden
du går i seng til notten.
Det kon onbefoles ol ring og ur toges of inden qrbejdet påbegyndes, dq
der kqn somles skodelige stoffer under disse,Besl(y'ttelsessqlver giver ikke
nogen effektiv besMelse, men bevirker, ot mon bliver ren med et midere
voskemiddel.
Brug of slliconeholdlge sqlver, kon
ødelægge lokorlrejdet.. Ved uhgld
med sterke opløsningsmidler (-epory o. lign.),undgå intim kontqkt i
min. 2 døgn.
Ærgivelsen of lørelid o.lign. på embollogen er oltid regnei ud fn en
temperotur på 20'C o9 en relotiv luftFugtighed på 60 - 65 %, somt stille
vejr.
Side 30
Side
3l
o§
@§
Hvod betyder kodenummeret pd embollogen?;
På lok og tilsvoende øoduKer, der onvendes til lqkorbejde, fin
des en 2 cifiet sikkerhedskode.
Selvom kodenummere't føst og fremmest henvender sig iil den
ertrveNsmæssigt orbejdene moler, kqn den privqle hove nwe of de
oplysninger, som kon oflæres of koden. Koden skql iøvrigt ses som et
supplement til qdvoselsmæ*ningen, med bl.o. oplysninger om
forekloser, som tostsætles efter lov om kemiske stoffer.
Hvod betyder tollet fØr slregen:
Tollet fø stregen inddeler produkter i 7 grupper med
kodelollene
OO-O-, 1 -, 2-, 3-, 4-
og 5-.
Vondtoilyndbore produlder med minerolsk lelpenlin hor iollef, 2- eller 3.
Cellulosefortynder hor tqllet 5- io højere kodelol, jo højee er rlslkoen
ved indånding of dompe lp orgoniske opløsningsmidler
(teDentin/f ortynder/renzin m.v)
lndåndin9 ql op!øsningsmldler skol olfld begrenses lil et minimum.
Dette betyder, ot mon ved brug of produKer med kodetol 2- eller
højere, skol sørge for bedst mulig udluftning og åndedrælsvæn ved
indendøsbrug, især hvis relotivt sioe floder lokeres i små rum.
Mon skol så vidt muligt ikke opholde sig i lokoler, der er n!,lokerel
med produKer med et højt kodelql lør stEgen,
men venie til lokken er beøringstøL og lokqlel er godt udluftet,
Hvod betyder lollet efter stregen??
Tqllet efter stregen inddeler produKeme i 6 grupper med
kodetollene -l , -2, -3, -4, -5 og -6.
Fortynde't syre og ondei som nødvendiggør brug of hondsker hor tollet -3
efter slregen, mens ætsende produkier som f.eks. Solmiok spkitus hor
'tollet -4.
Produkter
med kodelollet -5 kon fremkolde ollergisk ekem hos
disponerede personer, o9 produkter med -6 tilhører foreklosen gift eller
kæver tidsvqrende sikkehedsforonstollninger
Sidse 32
ved brug.
Moleriellers indllydelse på
rologel
Husk ol kontrollere om olle
skruer og bolte er spendle
l) Rullebone stilles, der bør være 3
- 5 cm i forhold'til åregongens
Anlægsf lode, mod ogter.
2lspændholtet indslilles således, ot
mqn i fremstlækket nåI frem til
stopklodene med sædei.
6l Spredningen på roskoene
jusleres efier hvor stor spredning
roeren hor
mellem knæene i fremsirækket,
7) Når spændholiet s'tår ilgtigi,
'trækkes rullebonen så longt frem
båden, som muligt, deile for ol
i
genere mindst muligt.
8)Righøjden indstilles. N/låles flo
bund of rede til bund of svivel co.
l5-l7cm.
måles fro midt
til midt sviNeloksel. Ved
indstilling of svivelofstond i
9) Sviryelofslonden
Hælkoppe eller rosko stilles i
højden således, oi mon kon
strække benene hell, uden oi
rullebonen generer li 8+ er
qfstonden mellem skinneme så stor
ot mon kon hove benene mellem
3)
skinnerne],
4) Når mon kommer på vondet,
foreloges en finjustering således, ot
orbejdwinklerne er rigtige. Co, 60
groder i fremslræk og co 40 groder
i otuikling, et vinkelrel på båden.
slDet kon være nødvendigl qt
justere højden på hælkoppe eller
rosko i holdbåde, for qi opnå potrollelitet,
cde
dobbeltåret båd, måler mon flo
midt oksel iil midt oksel, men det
er vigtigt o't kontrollere ofstonden flo
midt sæde til midt oksel. lnrigger
Wiryelofslond i inilgger måles frq
midt cde iil center oksel
I0) Smig (hældningen på årenl
måles.
I I I Udqdhældningen på wiryel
måles.
I2) Georing qf bdden foreioges,
der kompenFres for vejl og vind,
Side 33
@e
Roerens
@§
væql
Del er vigtigt qt der vælges en dd
der er kon§rueret til roerens vægt.
Jo tungere roeen er, deslo mere vil
båden blive presset ned i vondet.
Swirylens ofstond iil vondet vil
heryed blive ændret. hvilket kon
resullere i ot roeren ikke kon
foretoge qfviklingen koreK, do
åreblqdet vil være svært ot fo ud qf
vondet uden oi hændeme stØder
på lårene,
Hvis riggen sættes op for ol råde
bod på ot roerens vægt prerer
båden længere ned i vondet,
ændres der sqmtidigt på ofstonden
mellem swiryel og spændholt,
Dette vil give en forkert trækhøde.
Er roerens vægil for lille vil de
modrclle problemer opstå, men
igen fokert irækhøjde, og ffiden vil
også blive vonskelig ol boloncere,
For qlle Sdtyper, er det vigtigt ot
båden posse|iil hons vægrlklosse
og er rigget iil roelen.
Det er meget forskelligt hvor meget
der kon indstilles på en Md, I en
inrigger er der monge ting der ikke
kon indslilles uden ot mon nærmest
skolændre på bådens konstruklion,
Side 34
mens en outrigger der bruges iil
koproning, hor mqnge
indstillingsmuligheder .
ldælt æt burde båden indstilles
nøjqgtigt etter den enketle roer,
men qt såvel plodsmæssige
årsoger, økonomiske
begrænsninger soml proktiske
A:
erfoinger er det formdls- tjenligt ot
indføre stondordmå|.
2-
B:
c:
D
I
Skinner (rullebonerl
2.
Spændholt
3.
Righøjde
4.
Swi
5,
Smig pd åreblodet
6,
Smig p0 okæl for swiryel
7.
Georing
ryelofstond
9cm+lcm
22-26cm
E:
lx
2x
4x
A
Som klubtræner er det vigtigt ot
kunne kontollere ol båden er
trimmet kotreK,
Ved kontrol oq evl, trimning of en
båd bør mon kontollere og evt
indstille tølgende ting:
'l5cm + I cm
l6cm + I cm
B+
80,0 cm + 2,0 cm
79,0 cm + 1,0 cm
86,5 cm + 2,0 cm
78,5 cm + 1,0 cm
85,0 cm + 2,0 cm
83.5 cm + 1 .5 cm
Spændholtvinkel = 40 til 450
4+
85,5 cm + 1,5 cm
Flqdere vinkel hos kvinder
8+
83,5cm + l,5cm
o§
HØjden på sviryel
Ved ot cendre swirulens højde
cendres beloslningen of hotte,
knce og skuldre. Er der lole om
en lovt riggel båd er
belostningen of hotlene mindre
end ved en høj rig, somlidigfi er
der støtre krott påvirkning på
skuldre og kncE ved lw rig end
ved høj rig.
Den koreKe rig høide ofhcenger
of
-
bådtype,
vceglen of roeren/holdet.
scerlige forhold ved
roeren f .el§. roerens højde oq 16r
'tykkelsen.
Generelt måles den lodrette
ofslond tro scedels totres'te love
kont til swivlens bund som for
sculler både er 15-16 cm, og
en- åres både 1 6-1 7 cm
Rig højden (o),
sculler både er det uproKisk
ot ro med somme
på begge rigge, hvilket rent
roteknisk ville vcere det ideelle,
l\4on hor volgt i Donmork qt ro
med styrbords håndtog over
bogbord. Derfor skol slyrbord
swiNel rigges
1 -11/z cm højere end bogbord,
I
(svcert )
Højde og hældning pd spændholt
Spændholteh hældning i forhold til rullebanerene bø væIe co. 45
grqder
V.-=\\ I]s" \
F#r
a.---)-___ cærl
Sp@ndholtets højde ifohold lil rullebqnen
lnrigger:
Outigger:
,t\
co
15 - 18
cm
co15-17cm
_q])-<ir
b_-ø__-___ø___ø_______ø
clæden ved roning opnåes føst, når Mdens bevægelige dele sidder
kotrekt i tofrold til hinonden, Slår du i en situotion, hvor der er behov tor ot
flwe rundt, så tænk dig godt om, inden du står pd hovedel i del,
Vigtigl: er det ol kunne lænke i vond- æm lodret plon
og oi du husker, hvordon rcd emnet inden du skille det od.
8) Afstonden i inrjggere bør vcEre lidt slørre, speciett ved olmindelig
motionsroning, sådon ol rotogel ikke bliver for onslrengende.
co. 32 cm vil vcere ideolmålel for molionsroere.
Side 37
@s
Bodens onvendelse
Når en bdd bygges skol der lqges hensyn til fØlgende foholdl
- Hvem skol bruge ffidenj ungdom-, juniots eller senioroere
- Skol den bruge lil kqp-, motions- eller longtureroning?
- Hvilket miljø skol den vike i? - Er del howond eller søvond? - skol den
bygges til et specien hold?
I Donmork bruger vi tre forske lige lyper robåde.
]X
2X
2fr qqer Er bred og flodbundel, hvilket gør den stobil så eV rei urulinerede
rære hor god bolonce i den, Den brede form gør den velegnet tll loning under
udsotte vejr og vlndforhold.
2+
4-
4+
#
+(+
Mindstevcegtl
lx :
14kg
2-:27k9
4x
=
52kg
4-:50k9
Side 38
2x:26k9
: 32kg
4+:slkg
8+ : 100? kg
2+
En outilgger ' Er long og smol hvilket giver mulighed for væenllig mee torl. iil
qengæld betyder den smolle form, ot Flv den mindsle fell giver koniont
ofregning. Del kæver derfor en deltræning (teknik) ol ro en outtigger uden ol
skulle holde bolonce med årene.
Gigbdden Er bredere end en outrigger og er nemmere ot boloncere, men
ikke så bed sm en tnrigger og den giver derfor en god fomemmelse of
bolorcen i btden. Gigbåden t{uges regel of ungdomsræ{e og i foNonde
der ikke er sd veleonede til outriggeffoning.
Bæreevne - Væftet bvgger båden til en beslemt vægrt, og ideelt set butde
mon oltid ro I en båd der posser til ens egen vægt. [,4on kon konlrollere om et
mondskob posser tll bådenes bæreevne ved ot bede dem om ot s@tle sig i
båden og måle ofslonden fro ædets fotreste love konf tilvondspeilef. Denne
ofstond børvære mellem 8-10 em (se figur 3.01)
c.VC\
Bådens bcereevne kon konlrolleres v,h,o, ofstonden fro
vondoverfloden til scEdels fotreste love punK,
Del er fordelogtigl ot olclen hvorpd åregqngen er
hcelderco I grod udod,
mor{Bref'
't
Det beviker ol klemringen flugler åregongen og åren ståI {lgtlgt
vondet
Foren-åresMde måles
I
swiryel-
qfstqnden frq midlen of sædet til
swiryelokslens nederste del
.Afstonden er 80 til 83
cm
Swirvelqlslqnden målt i en
outrlgger (en{es ). Klde:
Mon kon foktisk lndstille sin båd, så
to rære med forskellig højde
kon få ens tqglængde, ved evt. ot
gøE swiryelqfstonden støre pO den
højeste roe6 rig, og dermed gøre
deres vqndoilcejde mere ens,
Rqing
Ændringer of swiryelofstonden vil
ændre på odcejdsvinklen, Hvis mon
øger ofs'tonden mellem wiryleme
vil mon hæmme roerens længde i
vondorbejdet, og hvis mon
omvendt gø ofslonden mindre vil
årens vonding i vondet blive
længere.
Side 40
side 4l
Skinnemes længde er på nye både co. 75 til 80 cm, mens mon på
ældre både godi kon finde skinner der kun er 65 cm longe. Detie er
uheldigt, do mon ikke kon opnå fuld længde i sin sædekøreel.
Skinnerne skol stoile 3-5 cm fro wirylens onlægsflode, for elles opnår
mon ikke den fulde udnwelse of benorbeidet (æ figur 3.0.2 l,
I monge koproningsbåde er skinneme stilbore mens inriggerens skinner
er fqs'tmonterede. I monge inriggere slorter skinnerne lige ud for eller
efter swirylen, er dette tilfældet bør mon skrue dem of og flytie dem de
3-5 cm
Skinnenes ploceing itohold til swirulens onlægsflode.
Skvatbord
orluge
skot (skvat)
Midterlangrem
Diagonalliste
Rullebane
Rullesæde
t6iæ
f:-r---r---!----11
ll
r--
Styrmandssæde
Agterskor (skvat)
\l-H\
i ----\ H--l-"\
\
\Asterluse
--=.Ag,,"rrr,
L--'
side 42
(med pvcdug)
t
OOil..".......-.-
ofstonden til rullebonemes forende bør være 26 cm. Der måles i
vondret plon, fro det yderste sted i spændholtets hæl (sko) og hen til
rullebonen.
A)
Undgå ribbenskoder
Der er i de sidste år tolt og skrevet meget om ryg og ilbbens skqder,
konlro brug of big blode årer og roergomeler. Det er rigtigt oi brugen
bigblode er med årsog til ot roere får dbbensskoder,
pasænde pouser efter længere hård t[æning fominskel risikoen.
Men mon hor gennem de sidsle 2 - 3 år indlogt siyrketræning på
kernen (move, rygl eller såkoldt stobilitetstræning del giver bedre
holdning og mere styke. Men det primære er ot det også minimee
risikæn for skoder på ovekroppen
l\y'en
Conceplll 'Crokeråre
Dreisigocker åren fro USA (concept 2) hor været det førende mæke,
men speciell Croker åren er megel på bqnen med nye skofte og
blode der vinder mere og mere end over hele verden, Også Brochq
Sport gør sig fint i Donmofts.
fosøger sig med nye tiltog jævnllgil, men det vinder ikke oltid
indpos hos den donske roer. Ekempelvis rær resten qt den vesilige
verden med nyere blodtyper end bigblode men ikke de donske eliie
roere ej heller bredden
Flere
of
Kulflber årer fåes med forskellig egenvcegrt og s'tivhed.
Jo mere kulfiber de indeholder, jo leltere og slivere er de.
Åreblodene fås itroditionel mocon focon eller big blode.
2O1o sløfie end på moconblodene,
lnden-bordstrcEkket er ens, og for ot lrcekket skol vcere del
somme, er det udenbords skoft kortere,
Arealet på bigblode et co,
Totol lcengderne kon vorjere lidt, men skemo på de ncesle
sider giver el godl sommenligningsgrundlog med mocon
mindre smig end mocon
årerne. Blgblode indslilles med
blodene 4 - 5 groder i stedel for 6 - 7 groder,
2'
Hvis mon Ønsker trcEkket ens på olle plodser i en inrigger,
f,eks. til koproning, bør årene hove forskelllg lcengde, do
of-s'tonden på de fleste inriggere ikke er ens fro sviNel lil midt
scede. Normolt overlceg fro midt scede lil enden of åre håndtog
er 30 - 32 cm så indenbords lcEngden er givel.
ITET
-"r--.fl
rr
Årenes længde og bledde hor
belydning for toglængc,en. tMkel
ceoringsforhold
Flnder du det nødvendigil ot ændre årens længde for ot opnå disse mål
du er iMvl, ring iil din bådebygger og få vejledning helom,
og
Herunder finder du målene for gæring og længder på big blode årer for
outriggede både. lvålene er fro Reinor Modesl og gælder for bledden of
157 -
på blqdet og kodencen. Med
bigblode må blodel. ydre skofi
fokortes, do tryleunktet rykkes mod
De flesie bruger i dog kulflbelårer,
er stivele end træåler, Det
giver en mere effeldiv kofloverføEel
sm
Træårer blivel med tiden mele
bløde; Er derfor mere skånsom for
nye roee
Derfor kon det være en fordel oi
nle roere ved indlæIing of rotoget,,
får en blød årer indtil muskler og
sener er blevei tlænel oP,
r59
Næsten olle kqproere bruger i dog
Big Blode årer. (se figur
Princippet
3,7,1)
i
Big Blode er 20"/" sløfie og detot
er der kortet ot åIens Ydre skoft §å
mon opnår somme kqtloverføræ|,
gigbåde gælder det somme som for ouliggede
Sviryelofstonden, gæilng, indenbordsskqft, udenborGskott og åIelængder
kon sommenlignes med en 4x, 4- og 4+.
For
I storten ot kulflberårens hisloile fondtes en slogs skotl og et slogs blqd, Siden
er der sket en rivende udvikling, specielt de sidste 5 år er der kommet
monge vorionter på morkedet.
Side 46
fuenes dlmensioner
Georingsforhold
kenbord
Træneren gør klogrt i qt vælge en stondordindslilling og ændre meget lidt
på di$e gennem rosæsonen, lvlen tilgengæld bør klubbens olmlndelige
ffide (motionsbåde) væIe inds'tillel til en bestemt type roere f.eks, Herel,
øæ
Ntodotr.d
Eksempel på beregning of mocon årer
Plods wlwel,ofstond årekgnqdeindenbords
gædng
I 12
80cm
I 14
82cm
380
I l3
Slcm
376
I l0
78cm
364
I
2
3
4
372cm
cm
cm
cm
cm
cm
cm
cm
dqmer ellel ungdomdloere,
Middelværdier for omætningsforholdet,
udenbd§
omsælninq
Sculletbåde
26ocm
3,25
266cm
263 cm
254 cm
3,24
3,24
3,25
3.43
3.43
3.47
»
4x
En-åEs bdde
omsælninq
3.3
3.34
Kultiber årer er stæile for træk, men skoflet kqn knække, hvis dei
får et hårdt slog, Det bliver som regel ei kort brud, og dei [kon) limes
4
sommen
med epoxylim. Heefter slibes skoftet med groft wndpqpir t0 iil 20 cm
på hver side of bruddet, og lægges 2 - 3 log kulfibevæv på longs i
epoxy lim, træk topeking vævet, slib og loker dei nye væv
lnilooer
med
3,36
omGtnino
3.3l
4 åres
3
iniqoer
3l
Do en inigger ikke hor somme bredde ved olle plodær, skol årene
indstilles individuelt. Eksempel på gæring of en 4- åre§ inriggel med
mocon - årer,
Plad5
2
4
side 47
a6tand
BO cm
82 cn
81
cm
7n
.m
Iænode
37O.m
375 cø
372.m
skaft
111
cm
Vden bords
skaft
259 cm
OmsætDir
cn
cn
262 <m
3,31
112
26Ocm
3,31
l11
cm
256cn
3,31
113
Smiget måles ud for det sted, hvor årens bredde måles, dvs. der
hvor åren går over i skoen.
Blodbredde pd åren smig
80
l:3ilil iZ:3lil
Å
;::: lli.. /l
l9o
mm
i?3ilil
;33ilI
mm
240
26,5
mm
I
/ I
ll
38:iilil
mm Il/I
lI
i,ilrÅ
I
5pansk
hc<ling:
ææ
I
I
\_lt:
H
l\reioden btenwes hvis mon ikke er i besiddelse of en smigmåler.
ltuis det er muligt, kon mon med fordel love en hældning på
wivelqkslen på l - I yro. Deite bevkker qt årens vinkel i indsotæn
bllver mindre og 6ren står mere fosl, eller pr@ist i vondei og
vinklen btliver støtre imod slutningen, og giver en letlere otuikling of
Side 49
en,ie.
I
33.5
Bådenskolliggevondret.
c være 3,5 - 4 meter, så der er nok til at fo(øie båden
med. Linen ftstnes til øiet bt/aEter
Det kan anbefals at lave en øre,spleisning til den eode nærmet bådel
(undgå løe / flossede ender). oE det kan anbe6le at Iave en spansk
tackling, en 5ejlmager tackling eller en almindelig tacklitg i den anden
Længden slql
StvreLLne
5lcl også værc afen go,1 kval,tet, og
pas På den
ikke bliver for §nd §k[elsen bør være c B mm.
skøletov, der lqn tåle qn,l.
Linen slcl være så Iang, at den jkke strammer eller
ertil ulempe for cox.
Linen Fastgøtes til iugget med en solid knude.
50