for femte gang

www.hod.dk
Officerernes Fagblad | 05 | oktober 2013
Flagdag
for femte gang
Hvor går man hen hvis man er whistleblower?
Mange indlæg på debatsiderne
2 • nr. 05/2012
Leder
PROTECTION. MOBILITY.
Pansret Mandskabsvogn PMV G5
WWW.FFG-FLENSBURG.DE
Leder
nr. 05/2013 • 3
Frustrationer i officerskorpset
Officerernes Fagblad
Her i sensommeren kan jeg konstatere voksende frustrationer blandt medlemmerne.
Det rumler i rækkerne både blandt de yngste
og de ældre, men så sandelig også på alle
gradsniveauer.
Skal familien ”tvangsforflyttes” fra den
ene ende af landet til den anden? Nogle vil
hævde, at det alt andet lige må være bedre
end en fyreseddel. Jeg er sikker på, at flere familier har et andet
syn på det. Faktisk ser vi nu officerer søge ud af forsvaret uden at
have andet arbejde på hånden. Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på en undersøgelse foretaget af HOD for et par år siden, der viste, at unge officerer ret ofte var gift eller samlevende
med en ægtefælle med en højere uddannelse og ofte som følge
heraf en højere indtægt, hvilket bestemt ikke gør det mere tillokkende bare at lade sig forflytte for at bevare sit arbejde.
Sådan var det måske for os gamle. De tider tror jeg er forbi, og
netop i det lys vil et ansøgningssystem være godt. Usikkerheden
er også knyttet til selve ansættelsesformen, for oveni kommer
hele spørgsmålet om tjenestemandsansættelsen. Den skal afskaffes i videst muligt omfang, jf. forliget. Hvad betyder det konkret
for allerede ansatte og kadetterne på de tre officersskoler? Det
ved vi ikke noget om her godt 10 måneder efter forligets indgåelse. Noget tyder dog på, at sløret løftes i den allernærmeste fremtid.
Mange medlemmer er kritiske over for måden, forliget implementeres på. Denne kritik må imidlertid énsidigt rettes mod ministeren og forligsparterne i øvrigt. Besparelsens størrelse og især
tempoet i indhentning af besparelserne har tvunget forsvarets
militære ledelse til en forceret implementering, der for den enkelte gør det noget uoverskueligt. Jeg skal gerne medgive, at jeg
modtager alt relevant materiale og derfor har et godt billede af
udviklingen, men jeg har min tvivl, om der er samme gennemskuelighed ude i de yderste led af forsvaret. Meget tyder på, at det
ikke er tilfældet, og det nærer desværre usikkerheden og dermed
frustrationerne. I relation til afsked af officerer skal jeg kraftigt
understrege, at ledelsen naturligvis har retten til at afskedige officerer, såfremt der er for mange i forhold til stillinger/lønsum, men
jeg forventer både som formand for officerskorpset og som skatteborger, at man tænker sig godt om. At det skal ske på et sagligt
grundlag er klart. Det tilkendegav ministeren da også på et møde
for et par uger siden. I det saglige grundlag må der naturligvis indgå en vurdering af udviklingen for officerskorpset de næste 2–4 år.
Det vil være usagligt og spild af skatteborgernes penge at sende
Nr. 5/2013, 22. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD)
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33.
Fax: +45 33 14 46 26.
www.hod.dk
m.hod.dk
Facebook: Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark
Redaktionens E-mailadresse:
[email protected]
Redaktion:
• Henning Lahrmann, Djfb.
Mobil: +45 40 53 18 10
Privat tlf.: +45 33 31 04 41
E-mail: [email protected]
• Kommandør Bent Fabricius
(ansv.h.)
Mobil: +45 51 22 60 88
Privat tlf.: +45 45 86 60 14
E-mail: [email protected]
Kontrolleret oplag: 5.712 i
perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08
officerer på rådighedsløn, hvis der er officersmangel i løbet
af ganske få år. Herudover vil det være komplet uforståeligt, at forsvaret med den ene hånd udnævner knap 200
premierløjtnanter og med den anden hånd afskediger officerer på grund af arbejdsmangel.
Jeg synes, det var godt, at forsvaret stod ved de løfter,
man havde givet til de unge kadetter og de studerende
på VUT I og VUT II om udnævnelse efter vel gennemført studium. Jeg er ikke i tvivl om, at man naturligvis nøje
har overvejet hensigtsmæssigheden heraf, men moralen
vandt, og løftet til de mange blev overholdt. Anderledes
kan og bør en ledelse ikke agere. Et løfte er et løfte. Der
skal virkeligt tungtvejende og for de ansatte klart forståelige grunde til, at et løfte brydes. Men hvorfor kaster
ledelsen sig ud i et „cirkus“, hvor andre løfter brydes. Den
officer, der i en dialog med sin udstikker har påtaget sig et
arbejde i den anden ende af landet, fordi forsvaret havde
brug for officerens kompetencer på det sted i en midlertidig
periode, bliver jo reelt snydt, når han overholder sin del af
aftalen, medens forsvaret, for at spare et par håndører til
f.eks. midlertidig tjeneste, springer fra sin del af aftalen.
Ved OK 13 indgik HOD en ny aftale med forsvaret omkring funktion. Aftalen gjorde området billigere for forsvaret, idet HOD gik fra en særlig aftale til statens generelle aftale. De to parter, der indgik aftalen, havde begge
hensyn at varetage, og begge har med deres underskrift
bekræftet, at aftalen er god. Men jeg må erkende, at det
føles som et slag i ansigtet, når jeg efterfølgende ser,
hvorledes området nu håndteres. Aftalen fortolkes eller
rettere misfortolkes, således at der kan spares penge. Forsvaret mener at have retten på sin side. HOD er uenig, og
så må det jo køre som en faglig sag. Der skal spares penge. Det anerkender jeg, at politikerne har bestemt. Men
jeg anerkender ikke, at man i bare en eneste situation
sætter anstændigheden over styr. De ansatte er forsvarets
vigtigste ressource. Derfor skal de behandles anstændigt
også i disse tider, hvor økonomien har højeste prioritet.
Det forunderlige er imidlertid, at forsvarets ledelse er enig
i disse synspunkter. Hvorfor ser vi så den uanstændige behandling af forsvarets ansatte?
Hilsen
Bent Fabricius
Grafisk design: Woer+Gregorius
Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder
Annoncer:
Kontaktansvarlig:
Ocean Media
G.A. Hagemannsvej 29A
3070 Snekkersten
Telefon: 31540300
E-mail: [email protected]
Annoncechef: Casper Aistrup
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450
1/2 side: kr. 5.850
1/4 side: kr. 3.500
1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Deadline for indlæg og annoncer:
Blad nr. 6/2013: 18. november
Som udkommer: 9. december
Dette blad er afleveret til postekspedition den 21. oktober.
Redaktionen forbeholder sig at
kunne afvise annoncer, der strider
mod bladets tone og ånd.
Abonnement: 497,- kr. pr. år.
Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er
en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.
HOD yder ikke økonomisk støtte til
politiske partier eller partipolitiske
formål.
4 • nr. 05/2013
Mit forsvar
FOTO: Peter Eilertsen
HOD‘s nye bogholder
Pernille Jakobsen er pr. 1. september
tiltrådt en stilling som bogholder samt
sekretær i receptionen. Pernille bliver
ansvarlig for føring af HOD‘s bogholderi samt regnskabsmæssige opgaver. Endvidere skal hun bl.a. registrere
adresseændringer for medlemmer,
tillidsrepræsentanter og lokalafdelingsformænd samt passe en række interne
servicefunktioner i sekretariatet.
Pernille er ansvarlig for sekretariatets
sagsbehandling af:
• Føring af HOD‘s bogholderi
• Udarbejdelse af HOD‘s ledelsesinformation
• Budgettering sammen med
sekretariatschefen
• HOD‘s kontoplan
• Forslag til vedligeholdelse af HOD‘s
regnskabsinstruks
• Ad hoc regnskabsanalyser
Pernille kommer fra et job i „BDO
Statsautoriset revisionsaktieselskab“,
hvor hun i ni år har arbejdet som regnskabskonsulent. Pernille har bl.a. løst
regnskabs- og lønopgaver ude i virksomheder, herunder for HOD.
To formandskandidater
I skrivende stund kan redaktionen
konstatere, at der er to medlemmer,
som har anmeldt deres kandidatur til
posten som HOD‘s nye formand.
Det er oberstløjtnant Niels Henrik
Tønning, 54 år, og brigadegeneral
Peter Kølby Pedersen, 55 år.
Niels Tønning er dels valgt som
værnsformand Hæren, medlem af
hovedbestyrelsen og dels lokalafdelingsformand for LKA 65 Bruxelles
samt tillidsrepræsentant for officersgruppen under ÆDO, Bruxelles.
Niels Tønning er tjenstgørende ved
NATO Headquarters i Bruxelles.
Peter Kølby Pedersen – også kaldet PK – er blevet opfordret til at
stille op af et udvalg under hovedbestyrelsen, der med baggrund i de af
HB opstillede kriterier har undersøgt
mulighederne for at finde egnede
kandidater til formandsposten. Peter
Kølby er chef for Planlægnings- og
Koordinationsdivisionen i Forsvarets
Materieltjeneste (FMT) samt materielinspektør.
Valget af ny formand for HOD
skal ske på repræsentantskabsmødet
i maj 2014.
HOD‘s hjemmeside i ny version
Sammen med leverandøren har
redaktionen gennem flere måneder
arbejdet på at færdiggøre den nye
hjemmeside, som forventes klar ultimo november 2013.
Sitet er overført til et open sourcesystem, der hedder „Umbraco“ fra et
lidt ældre system hos Datagraf, hvilket betyder, at vi til enhver tid kan
overflytte sitet til en anden leverandør.
Sitet har fået en ansigtsløftning
og er nu menuopdelt, bl.a. med dropdown-menuer i toppen, som vil gøre
det nemmere at navigere på sitet.
Der vil fortsat være login via „Efternavn“ og „medlemsnummer“, så man
kommer ind på „sit eget site“.
Der kommer unikke faktabokse til de forskellige login: „Til dig“,
„Spørgsmål og Svar“ samt en nyhedsboks med de seneste faglige nyheder.
En ny menu vil være „TR“, som
kun Tillidsrepræsentanter(LKA), hovedbestyrelsen og sekretariatet har
adgang til.
Det vil være muligt at kommentere en nyhed i en særlig boks under
hver enkelt nyhedsartikel.
Inden den offentlige publicering vil
redaktionen lade det nye site teste et
panel bestående af hovedbestyrelse,
sekretariatet og en mindre fokusgruppe af medlemmer.
Uændret udlånsrente
Halvårsresultatet viser et overskud på 4,4 mill. kr., fremgår det af en meddelelse fra
Låneforeningen vedr. første halvår 2013.
Der har været et mindre fald i antal etablerede lån i forhold til
sidste halvår. Men det samlede udlån er fortsat steget, og skyldes, at en større del af foreningens lån er 7 og 8 års lån, som
blev indført i slutningen af 2008, skriver Tjenestemændenes
Låneforening i sin halvårsmeddelelse 2013.
Det gennemsnitlige lån er på ca. kr. 112.000, og siden 1.
marts 2012 har udlånsrenten været uændret på 6,25 pct. p.a.
Der har ligeledes været et mindre fald i antallet låneansøgninger, der får afslag. I første halvår 2013 er der givet 182 afslag
mod 249 sidste halvår, svarende til 6 pct. af de indkomne ansøgninger. Årsagen til afslagene er fortsat, at en del ansøgere
tidligere har fået bevilget lån med bemærkning om, at lånet
skal nedbringes til halvdelen, jfr. foreningens lånebetingelser,
og ved fornyet ansøgning gives der så afslag på nyt lån.
Halvårsresultatet udviser et overskud på 4,4 mill.kr. mod
4,8 mill.kr. for 1. halvår 2012, som var rekord for et halvårsresultat.
Det samlede udbytte, renteindtægter og kursreguleringer på
foreningens værdipapirer udviser et positivt resultat på ca. 1,1
mill. kr. mod 1,4 mill. kr. for 1. halvår 2012. På grund af den fortsatte stigning i det samlede udlån er der hensat yderligere 1,2
mill. kr. til evt. tab. Det forventes, at årets resultat som helhed
vil blive positivt med et overskud på ca. 10 mill. kr.
hl.
Mit forsvar
nr. 05/2013 • 5
Løsninger med stort grønt aftryk
Af redaktør Henning Lahrmann
Forsvarsministeren uddeler for første gang en klima- og energipris for projekter, der kan fungere i hverdagen.
Forsvarsministeriet har særligt fokus på klima- og energiløsninger, der ikke alene har et stort grønt aftryk, men som
også giver ressourcebesparelser og bedre og smartere operative løsninger. Det er kriterierne for den konkurrence, som
ministeriet har udskrevet.
Alle enheder under Forsvarsministeriets myndighedsområde kan deltage - det være sig sektion, kontor, afdeling
eller myndighed –, som har udført eller er i gang med at udføre initiativet eller projektet. Det er derfor ikke nødvendigvis den overordnede myndighed, som vil modtage prisen.
Prisen, som fremover vil blive uddelt årligt, skal bidrage
til at understrege det fokus, der er på klima- og energi inden
for Forsvarsministeriets område.
Prisen på 10.000 kr. uddeles for et initiativ eller projekt,
der har skabt eller forventes at skabe resultater inden for
klima- og energiområdet. Den uddeles for et initiativ eller
projekt, der har skabt eller forventes at skabe resultater inden for klima- og energiområdet.
For at vinde prisen skal de deltagende enheder dokumentere sine resultater. Det et derfor vigtigt, at indstillingen kan
dokumentere, hvorvidt indsatsen har resulteret i f.eks. reduceret energi- og ressourceforbrug bredt set.
Dommerkomité vurderer projekter og initiativer
Prisen gives for initiativer eller projekter, der kan skabe eller
har skabt resultater på klima- og energiområdet, der passer
ind i ministerområdets overordnede arbejde med klima og
energi, og som andre myndigheder inden for Forsvarsministeriets område og/eller andre landes forsvar og beredskab
direkte eller indirekte kan drage nytte af.
Forsvarsministeriet nedsætter en ”dommerkomité” til at
vælge det initiativ eller projekt, der vinder ”Forsvarsministerens klima- og energipris”. Dommerkomitéens sammensætning er ikke på plads endnu. Prisen vil blive uddelt af forsvarsminister Nicolai Wammen ultimo 2013.
Når man indstiller initiativet/projektet til Forsvarsministerens Klima- og energipris, bliver man bedt om at beskrive,
hvordan det indstillede initiativ/projekt passer ind i det bredere arbejde med klima og energi.
Dommerkomitéen vil lægge vægt på projekter og initiativer, der kan tjene som forbilleder for samtænkning af de
tre elementer. Beskrivelse af udfordringer og barrierer, og
hvordan de er overkommet, er vigtige. Dommerkomitéen
vil lægge vægt på, at vinderen skal være et forbillede, der
netop har taget hånd om og har fundet en løsning på udfordringer og barrierer for at tænke grønt. Derfor er det vigtigt,
at I beskriver reelle problemstillinger og udfordringer i forbindelse med initiativet/projektet. På den måde kan I blive
troværdige forbilleder for andre, der måske har de samme
problemer.
Enhver enhed, sektion, kontor, afdeling eller myndighed
under Forsvarsministeriets myndighedsområde kan indsende
forslag til initiativer/projekter direkte til dommerkomitéen i
Forsvarsministeriet. Det er også muligt for NIV II-myndighederne at modtage indstillingerne og videresende forslagene
til dommerkomitéen. Indstillingsskemaet bedes udfyldt for
det eller de initiativer eller projekter, der indstilles til prisen.
Der kan således indstilles mere end ét projekt. Indstillingerne skal være dommerkomitéen i hænde senest den 5.
november og NIV II-myndighedernes stabe senest den 1.
november.
Frederik den IV ønskede et professionelt officerskorps
I anledning af 300 års jubilæet for hærens faste
officerskorps har Hærens
Officersskole udgivet bogen „Hærofficerer i 300
år“.
Med bidrag fra en række
akademikere, officerer
og kritikere undersøger
bogen officerskorpset
gennem de seneste 300
år samt den forudgående
periode.
I bogen, som er på 316
sider og rigeligt illustreret, er der bidrag fra Birgitte Refslund Sørensen,
Gunner Lind, Christian
Arildsen, Kjeld Hald Gal-
ster, Eric Lerdrup Bourgois, Martin Cleemann
Rasmussen, Bjørn Østergaard, Claus Eskild Andersen, Niels Bo Poulsen,
Aage Trommer, Torben
Toftgaard Engen, Lars
Reinhardt Møller og Eigil
Schjønning.
Bogen behandler emnerne: Hærens officerskorps gennem 300 år;
hvad er officerskorpsets
status? Hvilken betydning
har hærens officerskorps
overhovedet i dag? Hvordan bliver det opfattet, og
hvordan opfatter hærens
officerskorps sig selv?
Hvordan opstod officerskorpset? Hvordan har
hærens officerer gennem
tiderne overvundet de
vanskelige og ind i mellem umulige vilkår, som
korpset er blevet stillet af
politikerne? På trods af
givne vilkår har officerskorpset altid udvist en
ubetinget loyalitet overfor
de folkevalgte politikere
med ganske få undtagelser.
Bogen kan købes for 200
kr. hos Gardershop i Lyngby eller via hjemmesiden:
www.gardershop.dk
6 • nr. 05/2013
Forsvarets Dag
Flagdag for femte gang
Af journalist Alice Binns
Foto: Peter Eilertsen
Den 5. september er i hele landet slået igennem som en dag, hvor højtidelighed og fest går
op i en højere enhed. Flere og flere melder sig under fanerne for at hædre den indsats, som
Danmarks udsendte siden 1948 har ydet og fortsat yder i verdens konfliktområder.
De fleste kan huske, da brødrene Olsen 13. maj 2000 vandt
det internationale Melodi Grand
Prix med ”Fly on the Wings of Love”.
Færre har erindring om begyndelsen af
1970’erne, hvor brødrene medvirkede i
musicalen ”Hair”, der handler om hippiekultur og oprør mod Vietnam-krigen. Det var dengang, Jørgen og Niels
”Noller” Olsen i pagt med tidens trend
lod håret gro, var modstandere af værnepligt og hyldede mottoet ”peace,
love and understanding”.
Så når de populære brødre nu om
dage, med stor glæde og vederlagsfrit,
stiller op, fordi Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), kalder til
hyldest af veteraner, er det et meget
godt billede af, hvordan stemningen er
vendt.
- Tiderne har ændret sig siden dengang, vi var unge. Der er sket noget i
vores samfund, som gør, at vi – desværre – er nødt til at tage hånd om
nogle ting, som jeg i virkeligheden
ikke bryder mig om. Problemet er
bare, at hvis vi ikke gør noget, så kommer det måske til at gå ud over rigtig
mange mennesker. Det absolut mindste, vi kan gøre, er at hædre dem, der
har været ude at kæmpe for os, siger
59-årige Noller til Danske Officerer,
umiddelbart efter at han sammen med
sin fire år ældre bror, Jørgen, har bragt
rådhushallen på kogepunktet med
nogle af deres største hits gennem 30
år.
I 1973 slog Brødrene Olsen igennem med albummet ”Angelina”, og
skulle nogen være i tvivl om, hvordan
titelmelodien lyder, sang borgmester
Glenthøj – a cappella – et par linjer af
den under sin introduktion af duoen og
aftenens øvrige program. Så var tonen
slået an, og den gode stemning fra
Frederiksberg Rådhusplads, som hele
eftermiddagen havde summet af livlig
aktivitet og festlig musik, var bragt ind
i rådhushallen.
Størstedelen vender styrkede hjem
Den 5. september er en festdag, hvor
vi skal hylde de faldne og dem, der er
vendt styrkede hjem fra missionerne
– samt ikke at forglemme deres pårørende. Her kunne det være nærliggende at nævne en fjerde kategori, nemlig
”dem, der er vendt hjem med ar på
krop og sjæl”. Det ville imidlertid være
misvisende, især hvis man få timer
tidligere havde oplevet de 17 fysisk
skadede soldater, der netop har gennemført Ride4Rehab. At cykle mere
end 600 km over syv dage, når man
for eksempel har mistet et ben eller
to, kræver fysisk såvel som mental
Kadetter fra Hærens Officersskole på Frederiksberg Rådhusplads.
styrke langt ud over det begribelige.
Generelt er der en tendens til at sætte
lighedstegn mellem veteran og krigsskade, og hvis man ikke lige kender
en, der har været udsendt, kan det
være svært at få revideret denne opfattelse. Medierne har sjældent fokus
på de positive vinkler af Danmarks engagement i internationale missioner.
Det har til gengæld chefen for Veterancentret i Ringsted, for det er dér,
stedets videncenter indsamler systematisk viden om udsendelsernes konsekvenser for veteraner og deres pårørende. Som aftenens hovedtaler lagde
oberst Jens Kåre Byrnak blandt andet
vægt på at udbrede budskabet om, at
85-90 procent af veteranerne vender
styrkede og berigede hjem med en
række værdifulde kompetencer i rygsækken.
Indholdet af oberst Byrnaks tale var
og er relevant for hele veteransagen,
og den blev holdt med et lune, der naturligt lagde op til en ophedet musikalsk afslutning leveret af Den Kongelige Livgardes Afghanistanband.
Musikerne fra Livgardens Musikkorps og sangerinden Rikke Hvidbjerg
fyrede den af og satte et festligt punktum for en begivenhedsrig flagdag på
Frederiksberg. |||||
Den Kongelige Livgardes Afghanistanband, assisteret af sangerinden
Rikke Hvidbjerg fik – næsten – rådhusets tag til at lette.
Forsvarets Dag
nr. 05/2013 • 7
Mange lokale flagdagsarrangementer
Som den første kommune i
Danmark vedtog Frederiksberg
i 2011 en veteranpolitik. Samme år
fejrede Frederiksberg i samarbejde
med Danske Veteranhjem og Københavnske Soldaterforeningers Samvirke
(KSS) første gang 5. september på
Frederiksberg Rådhusplads.
I 2012 fik Forsvarets Personeltjeneste mulighed for at udlevere navne
og adresser på personel med militær
baggrund. Det fik antallet af lokale
arrangementer til at stige, fordi kommunerne nu kan sende invitationer til
egne veteraner, mens det endnu ikke
er muligt at oplyse navne på udsendte
via politi og beredskabsstyrelsen samt
sundhedspersonel.
Ifølge en liste offentliggjort på Forsvarskommandoens hjemmeside blev
der i år afholdt flagdagsarrangementer i 50 af landets 98 kommuner. En af
disse er Lyngby-Taarbæk, hvor borgmester Søren P. Rasmussen (V) for
andet år i træk havde inviteret kommunens godt 150 tidligere udsendte til
reception.
Kaptajn i Den kgl. Livgarde Lasse Elsborg
(t.v.), der for nylig er flyttet til Lyngby, deltog
med sin familie i kommunens arrangement.
Lasse Elsborg har to gange været udsendt til
Kosovo og senest med hold 8 i Afghanistan.
Foto: Privat
Officer fik prisen som Bedste Garder
Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Peter Eilertsen
På Flagdagen i København holdt ISAF hold 15 en hjemkomstparade, og holdet marcherede gennem
Strøget til Rådhuspladsen.
Mens ISAF hold 15 marcherede gennem Københavns snævre
gader, regnede det med flag. Både
danske og udenlandske turister nød
det spændende optog af soldater på
Flagdagen den 5. september. I spidsen
gik kaptajn Rune Peter Friis Christensen, som inden marchen til Rådhuspladsen fik overrakt et ur som et bevis
på, at han var indstillet til ærestitlen
„Bedste Garder“. Uret var skænket af
Garderforeningen.
Rune Christensen blev indstillet
som Bedste Garder under mission på
baggrund af sin særdeles tilfredsstillende indsats som chef for l/l/Den Kongelige Livgarde. Alle holdets kampdelinger har uafhængigt, énstemmigt
indstillet ham.
Kaptajnen har udmærket sig ved at
være en meget professionel og hårdtarbejdende fører og leder, hvis opgaveløsninger og beslutninger altid bliver
gennemført på baggrund af en særdeles velfunderet og detaljeret analyse,
og hvor alle svagheder bliver afdækket.
Rune Christensen er kendt som in-
fanterist ind til benet, og han er både
som soldat og taktisk fører et forbillede
for sine soldater. Kaptajnen har en stor
viden og erfaring inden for taktik og føring af enheder. Dette er især kommet
til udtryk under kompagniets indsættelser i Afghanistan, hvor han har ført
kompagniet på meget tilfredsstillende
vis, og hver enkelt soldat har følt sig
ledt og ført på en yderst kompetent
vis.
Kaptajnen fører altid fra front og har
under udsendelsen med hold 15 været
med ude, så snart kompagniet har haft
en deling på en opgave. Han forventer
meget af sit personel, men altid mere
af sig selv. Han sparer aldrig sig selv
på bekostning af sine soldater og er
naturligt en rollemodel for kompagniets yngre førere.
Rune Christensen betegnes som en
meget karismatisk leder, der altid er
bevidst om sine soldaters trivsel, men
også som kollega er kaptajnen en stor
støtte. Døren er altid åben, og han har
altid tid til at lytte, hvad enten det er
personlige, mandskabsrelaterede eller
taktiske udfordringer, hedder det i begrundelsen for indstillingen til dette års
„Bedste Garder“.
8 • nr. 05/2013
Forsvarets Dag
Det drejer sig om anerkendelse
Af journalist Alice Binns
Foto: Peter Eilertsen
På Flagdagen talte chefen for Veterancentret, oberst Jens Kåre Byrnah, på Frederiksberg
Rådhus. Her er et uddrag af hans meget engagerede tale.
- De mange faglige og personlige kompetencer, som de har
tilegnet sig under udsendelse, får
til gengæld, synes jeg, sjældent ret
megen spalteplads i mediebilledet – og
dermed heller ikke helt i vores egne
fortællinger. Det er en skam. Ikke
kun fordi mangelen herpå er med til
at stigmatisere og sygeliggøre vores
veteraner, men også fordi det helt lavpraktisk gør det vanskeligere for vores
veteraner at overføre og oversætte de
erhvervede kompetencer til civilt brug.
Det være sig i uddannelsessystemet,
hvis de er på vej derhen, eller ude på
arbejdsmarkedet.
Veteranernes kompetencer kan
bruges
(...) - Der er heldigvis talrige eksempler på, hvordan for eksempel tidligere
udsendte soldater bidrager med deres
færdigheder erhvervet under udsendelse. Vi ser ofte gengangere af veteraner
Oberst Jens Kåre Byrnah
i vores kontinuerte udsendelser. Det
er ikke unormalt, at folk siger: ”Jeg har
været ude fire gange”, ”jeg har været
ude seks gange” eller ”jeg har kun været ude to gange, og det må I undskylde”. Det er vi glade for, fordi vi bygger
på det, de har lært. Vi udnytter deres
erfaringer og erhvervede kompetencer til gavn for enhederne og for de førstegangsudsendte, såvel professionelt
som menneskeligt.
Men vi kan også bruge vore veteraners kompetencer langt bedre, end
vi gør i dag. Vi bør bruge dem først og
fremmest for vores samfunds skyld,
men også for den enkelte veterans
skyld. Det er godt at blive brugt for
det, man kan og står for. Med ”vi”
tænker jeg dels på forsvaret internt,
men også på samfundets offentlige og
civile side.
De af jer, der kan huske – det er
selvfølgelig de fleste af jer – regeringens veteranpolitik, ved, at aner-
kendelse og støtte er de to ben, som
veteranindsatsen bygger på. Støtten
hiver vi frem, når den er påkrævet. Det
gør vi i forsvaret, det gør kommunerne,
det gør den øvrige offentlige sektor, og
det gør de mange frivillige aktører på
veteranområdet i særdeleshed også.
Det skal vi fortsat blive ved med. Ingen
tvivl om det.
Anerkendelsen, derimod, er ikke
noget, vi bare kan hive frem i ny og
næ, når behovet er der. Anerkendelse
er noget, som i virkeligheden bør ligge
dybt i os alle som en grundlæggende
respekt for vores veteraner og deres
pårørende. En respekt for den indsats,
de har ydet for og på vegne af Danmark. En respekt, som jeg mener ikke
handler om politisk ståsted og observans, men om ganske almindelig medmenneskelighed.
For udsendelser handler ikke alene
om krig, om at slå ihjel. Det kan desværre være et nødvendigt onde, og
det kan være en del af det at være udsendt. Men heldigvis kun for de få.
For mange af alle vores udsendte
handler det om at yde støtte, om at
hjælpe og om at sikre bedre forhold for
andre mennesker rundt omkring i verden. Fælles for alle udsendelser er, at
det er besluttet i regeringen og dermed
af vores folkevalgte. Det er i sig selv
noget, der gør, at vi kan tillade os at
anerkende dem, der yder en indsats. Vi
kan, og vi bør anerkende dem, der yder
en indsats.
„Fortæl historien...“
(...) - Jeg ser derfor, at vi alle, som
kerer os om vores veteraner og pårørende, har en vigtig opgave i – også
– at fortælle netop denne historie. For
udsendelse for Danmark skaber ikke
alene mennesker med ar på krop og
sjæl. Tværtimod. I langt de fleste tilfælde skaber det kompetente men-
nr. 05/2013 • 9
Forsvarets Dag
Flagdagen er kommet
godt med i provinsen
Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund
Den lokale markering af Flagdagen er vigtig,
hvis hyldesten skal nå ud til veteranerne selv.
Det mener en række officerer, der deltog i
højtideligheden i Århus.
Et rekordstort antal kommuner, byer og tjenestesteder i provinsen markerede Den nationale Flagdag den 5.
september. Ikke færre end 55 arrangementer blev gennemført uden for København, der traditionen tro dannede rammen for det officielle Flagdags-arrangement for Danmarks
udsendte.
De mange Flagdags-arrangementer i provinsen er rekord,
og det giver god mening, at Danmarks hyldest til udsendte
soldater, beredskabsfolk, politibetjente og andre embedsmænd markeres vidt og bredt i hele landet. I hvert fald
ifølge en række officerer, der selv deltog ved Århus bys markering af årets Flagdag.
Naturligt og vigtigt
- Vores udsendte soldater bor jo ikke kun i København, så
det er da både naturligt og vigtigt, at markeringen af Flagdagen sker over alt i Danmark. Man skal huske på, at Flagdagen også hylder de mange tidligere udsendte, som i dag er
civile. Og hvis de skal have mulighed for at deltage, er det
vigtigt, at Flagdagen bredes ud over hele Danmark, siger
major Henrik Christensen.
Han er chef for Operationer og Uddannelse ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, som også havde sendt repræsentanter ud til et par øvrige Flagdags-arrangementer i
regionen.
- Det tager tid at opbygge en tradition, men Flagdagen er
tjenestebunden og derfor også et arrangement, man deltager i, hvis tjenesten tillader det. Men det er også en god og
fin måde at hylde de udsendte på og er efter min overbevisning en tradition, der er kommet for at blive, siger Henrik
Christensen.
Han var en af de meget få officerer i hæruniform ved arrangementet i Århus, som var domineret af personel i søværnets uniformer. Flere af forsvarets organisationer deltog i
Flagdags-arrangementer. HOD var repræsenteret ved næstformanden for Lokalafdeling 17, SOK, orlogskaptajn Jesper
Leth Balsby Thingholm.
Monument i Mindeparken
For andet år i træk var det Mindeparken, der dannede rammerne for Flagdags-arrangementet i landets næststørste
fortsættes /////
nesker med mod på livet og evner til
at yde en vigtig indsats for os alle, for
vores samfund.
Vi må alle fortælle netop den historie. Ikke kun i dag her på flagdagen,
men også i morgen og i overmorgen.
Og helst er det ikke kun mig, der skal
fortælle den, men jeg vil også bede jer
om at gøre det. I og jeres bekendte må
fortælle sådanne historier. Og jeg er
sikker på, at I har mange flere på lager
end dem, jeg lige her kan ryste ud af
ærmet.
For det er også det, anerkendelse
handler om: At fortælle de mange
historier om vores dygtige og kompetente soldater og veteraner. Historier,
som vi skylder at fortælle – en anerkendelse, som vi skylder at give. Både
til dem, der har behov for støtte, og til
dem, som ikke har.
Min forhåbning er derfor, at næste
gang en veteran sætter sig ved siden
af jer ved bordet til det her middagsselskab, jeg startede med at fortælle
om, så vil han eller hun blive mødt
af en holdning, der ikke handler om
skader på krop og sjæl. Men snarere
en holdning, der handler om interesse
og respekt for de mange oplevelser og
kompetencer, som han eller hun har
med sig hjem, og om hvordan de bliver
nyttiggjort.
Og hvis vi alle begynder at fortælle
den slags historier, så sker det også.
Så ændrer vi holdninger. Og så begynder vi for alvor at anerkende vores
veteraner og deres pårørende for den
store opgave, de har påtaget sig og
løftet med deres udsendelser for hele
landet. Respekt for deres indsats.
Så med opfordringen til at gå ud og
fortælle sådanne historier og med ønsket om en fortsat god flagdag siger
jeg tak for, at I gav jer tid til at høre
min historie. Tak skal I have.
1 0 • nr. 05/2013
Forsvarets Dag
/////
by. I sin egenskab af garnisonskommandant var det stabschefen for Søværnets Operative Kommando, SOK,
flotilleadmiral Jan Leisborch, som holdt
den indledende tale ved ”Monumentet
til ære for Danmarks udsendte”, som
blev indviet på Flagdagen i fjor.
- Dagen i dag markeres mange steder i landet, såvel lokalt, i garnisonsbyer, som ved det centrale arrangement i København. Her i Århus har
arrangementet efterhånden udviklet
sig til et markant arrangement med en
deltagelse og et indhold, der på enhver
måde er en værdig markering af Flagdagen, sagde Jan Leisborch bl.a., efter
at han havde budt Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg velkommen
til arrangementet.
80 personer fra SOK
SOK stillede med et kommando på ca.
80 personer, hvor chefen for Redningstjenesten, major Per Horsholm skilte
sig ud i flyvevåbnets uniform.
- Det er første gang, jeg deltager
i en Flagdag, og jeg synes, det er superfint, at vi hylder vores udsendte. Og
jeg tror også, der er et stort behov for
det, efterhånden som der er kommet
større og større fokus på vores opgaver
i internationalt regi. Vi har jo altid haltet lidt efter udlandet, især USA, når
det gælder hyldest til de udsendte. Så
det er rigtig fint, at vi også har muligheden for at deltage lokalt, sagde Per
Horsholm.
Samme holdning har chefen for
Ledelsessekretariatet i SOK, kommandørkaptajn Mikael Bill.
- Når vi markerer Flagdagen ved
lokale arrangementer, er vi sikre på at
komme ud i byer i nærheden af dem,
vi hylder hvert år den 5. september;
veteranerne. Så det giver god mening.
Og det har da heller ikke været svært
at motivere officererne i SOK til at deltage i arrangementet, siger Mikael Bill,
der stod for den praktiske gennemførelse af arrangementet i samarbejde
med Århus Kommune og komitéen bag
monumentet til ære for Danmarks udsendte.
Som sidste år var Århus’ borgmester også til stede, og i sin tale sagde
han bl.a.:
- Vores internationale engagement
koster en høj pris. Men prisen for ikke
at gøre noget er endnu højere. Vi har
en forpligtelse til at præge verden i en
bedre retning, blande os og øve indflydelse i tæt samarbejde med andre
demokratiske nationer. Også når det
kræver ofre. Men vores udsendte må
aldrig være i tvivl om, at vi, hele Danmark, står bag dem. Det viser vi bl.a.
med Flagdagen i dag, hvor vi hylder
alle danskere, der har været udsendt
det forgangne år, sagde borgmester
Jacob Bundsgaard (S) bl.a., inden der
blev lagt kranse ved monumentet,
mens Hjemmeværnets Flotille 100 spillede til. |||||
Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg
deltog i arrangementet
Forsvarsforligets konsekvenser
Leder
nr. 05/2013 • 1 1
Massive sparekrav frem til 2017
Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Peter Eilertsen
Kravene til store besparelser og den deraf følgende nye
struktur i FMT‘s stab har præget arbejdet det seneste halve
år, fortæller brigadegeneral Peter Kølby Pedersen.
Princip om „Best Practice“
- Vi har som noget nyt etableret et porteføljekontor, som
skal definere, hvilke opgaver FMT skal løse, og herefter skal
vi prioritere ressourcerne. Det indebærer, at Porteføljekontoret bl.a. skal udarbejde materielkapacitetsplanen. Porteføljekontoret har endvidere ansvaret for materielstatusrapportering og deltager i den forbindelse i materielrelationsmøder
med Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen.
En anden af opgaverne har været at se på, hvilke direktiver der fortsat skal være gældende. Der lå mange forældede
direktiver, som var udsendt af de tidligere materielkommandoer. De er i stort omfang blevet annulleret eller skrevet om
til FMT-direktiver.
Vi ønsker tillige at indføre et princip om „Best Practice“,
som Centre of Excellence (CoE) er ansvarlig for. Vi skal sikre
standardisering i FMT‘s opgaveløsning ved at udarbejde og
implementere standarder, ensartede metoder, værktøjer
og processer, håndtere „Lessons Identified“ og gøre dem til
„Lessons Learned“, samt uddanne og rådgive inden for CoEkompetenceområder. CoE er FMT‘s videnscenter inden for
program- og projektledelse, portefølje- og risikostyring, „Life
Cycle Cost“, evalueringsmodellen ved anskaffelser, Foreign
Military Sale og DeMars. CoE skal endvidere stille kvalificerede program- og projektledere til rådighed for FMT‘s organisation.
CoE indeholder FMT’s Koordinerende Ansvarlig Bruger
Myndighed (KABM) og skal sikre, at FMT’s brugerkrav til
DeMars og relaterede systemer er fastlagt, koordineret og
prioriteret, og at der sker en kvalitetssikring af FMT’s DeMars-uddannelser inden for materielfunktionen.
Syv år med personelforvaltning
Peter Kølby Pedersen blev materielinspektør i 2010 og samtidig udnævnt til brigadegeneral. Forud for det var han chef
for Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i
seks år.
Mens han var chef for DANILOG var han i 2009 Director
Joint Operation Center i KFOR.
fortsættes /////
Brigadegeneral Peter Kølby Pedersen, 55 år, er chef
for den nyoprettede Planlægnings- og Koordinationsdivisionen i Forsvarets Materieltjeneste (FMT) samt materielinspektør. Da redaktionen besøgte ham i FMT‘s domicil
i Ballerup, kunne vi konstatere, at han ikke har noget prangende chefkontor. Det er et „glasbur“ i det store kontorlandskab, som han deler med den nye stabschef, som FMT fik
for et års tid siden.
- Jeg, og mange andre, har brugt mange ressourcer på organisationsændringer og strukturtilpasninger det sidste halve år. Som udgangspunkt skal FMT spare ca. 100 millioner
kroner i år for at leve op til intentionerne i forsvarsforliget på
personaleområdet, og dette tal stiger i forligsperioden. Samlet set skal FMT bidrage med ca. 4 mia. kr. i besparelser på
materielområdet i forligsperioden, forklarer Peter Kølby.
- Som følge af de mange effektiviseringstiltag, som forsvarsforliget indeholder på HR-området, betyder det i praksis en meget stor reduktion af FMT‘s lønsum og dermed i
antallet af medarbejdere og chefer.
Der skal effektiviseres alle de steder i FMT, hvor det er
muligt. Derfor er alt i spil lige fra besparelser på den daglige drift til fyringer af chefer og medarbejdere i både FMT‘s
stab, ved Forsvarets Depot og Distribution (FDD) og ved Hovedværkstedet (FHV).
Resultatet af vores analysearbejde er, at FMT‘s stab skal
reduceres med ca. 65 stillinger. Med naturlig afgang og frivillig fratræden kommer vi ned på kun at skulle afskedige
ca. 20 personer, siger Peter Kølby, som fortæller, at der i
FMT‘s stab har været nedsat en arbejdsgruppe med bl.a. en
medarbejderrepræsentant vedrørende reorganisering af staben.
• Arbejdet med reorganiseringen er stort set tilendebragt, og
det er mundet ud i etableringen af følgende afdelinger under Planlægnings- og Koordinationsdivisionen:
• Porteføljeafdelingen,
• Centre of Excellence (CoE),
• Koordinationsafdeling,
• Kvalitetsafdeling,
• Myndighedsafdeling og
• en Stabsstøttesektion.
CoE, Koordinationsafdelingen og Stabsstøttesektion er hver
især organiseret med et antal sektioner/elementer. Personeltjenestens HR Partnerafdeling, som er under operativ
kontrol af chefen for FMT, er tillige forankret i Planlægningsog Koordinationsdivisionen.
12 • nr. 05/2013
Forsvarsforligets konsekvenser
/////
Tidligere - i årene 2001-2002 - havde han jobbet som bataljonschef i en af bataljonerne ved DANILOG.
Gennem fire år beskæftigede Peter Kølby sig med personelforvaltning. I 2002 blev han chef for Personelforvaltningssektionen i Forsvarsstaben og fortsatte senere som chef for
Officerssektionen i det nye Forsvarets Personeltjeneste. Han
havde tidligere, nemlig i årene 1998-2000, været sagsbehandler i Forsvarsstabens Personelforvaltningssektion.
Ud over hans nuværende store rejseaktivitet til udlandet
har Peter Kølbys internationale tjeneste bl.a. omfattet en
udsendelse til Cypern som Sector Humanitarian Officer ved
DANCON/UNFICYP i 1991, samt DANCON-chef for det danske bidrag til United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea
(UNMEE) i 2000-2001.
Han startede sin militære karriere ved Sjællandske
Trænregiment i 1978 og gik på Hærens Officersskole i årene
1982-1986. Efter sin afgang fra officersskolen i 1986 var han
fire år ved Sjællandske Trænregiment, hvorefter han blev
operationsofficer ved en trænbataljon. Efter gennemgang af
OFU og Stabskursus blev Peter Kølby i 1995 sagsbehandler i
Forsvarsstabens Planlægningssektion frem til 1997, hvor han
blev lærer på Forsvarsakademiet i logistik under Faggruppe
Landoperationer.
I 2000 blev Peter Kølby udnævnt til oberstløjtnant og fik
stillingen som bataljonschef ved Trænregimentet.
Da han overtog stillingen som chef for DANILOG i 2005 blev
han udnævnt til oberst.
„Smiley-ordning“
Som materielinspektør gennemfører Peter Kølby og hans
medarbejdere en række materielfaglige evalueringer hos forsvarets myndigheder.
- Vi udsender et team, som er hos myndigheden i en uges
tid, hvor vi evaluerer, om de kender og overholder reglerne.
Hvis vi konstaterer, at der er behov for det, tilbyder vi uddannelse, forklarer Peter Kølby.
- Målet er at evaluere alle forsvarets tjenestesteder inden
for en femårig periode. Det vil sige, at vi udsender op til 1415 teams om året. For at opnå den samme effekt, men med
færre ressourcer, arbejder vi i øjeblikket med at indføre en
egenkontrol-funktion med en „smiley-ordning“. Derved kan
vi bruge vores ressourcer bedre på at hjælpe frem for at kontrollere.
Forsvaret har delegeret en række myndighedsområder,
inden for hvilke der i en vis udstrækning kan laves egne
regler. Det er dog vigtigt at understrege, at forsvaret overholder regler og love, med mindre operative forhold tilsiger
noget andet. Inden for hvert af de otte myndighedsområder
er tillige ansat inspektører. Fra centralt hold holder vi også
temamøder om aktuelle emner. Det kan f.eks. være om
håndtering af farligt gods eller eksplosivstofsikkerhed.
Samråd om udbud
Mit ansvarsområde dækker også kvalitetssikring. FMT har et
antal kvalitetsinspektører, som er med i store dele af anskaffelsesprocessen af nyt materiel og udstyr, lige fra stoffer til
uniformer til anskaffelsen af nye PMV‘er.
Peter Kølby fortæller, at FMT tillige udfører kvalitetscheck af civile, danske leverandører på vegne af NATO.
Forsvaret har politikernes store bevågenhed, når det gælder
indkøb af materiel og udstyr. En af de måder politikerne kan
holde sig orienteret, er gennem samråd med den pågældende minister.
For nylig var Peter Kølby involveret i udarbejdelsen af
redegørelsen om udbud, som forsvarsministeren var i åbent
samråd om i Forsvarsudvalget. Spørgsmålene drejede sig
om udbudssager, som FMT havde været involveret i. Samrådet var indkaldt af Venstres medlem Troels Lund Poulsen og den konservative Lene Espersen, der ville vide mere
om FMT‘s behandling af en række udbudssager vedrørende
primært vedligeholdelse og reparation af søværnets dieselmotorer til bl.a. de daværende Standard Flex-skibe samt påstande om „ulovlige ordrer for millioner“.
„Open for Business“
Som garnisonskommandant for FMT‘s domicil i Ballerup er
Peter Kølby også ansvarlig for, at der er en vagthavende officer. Det indebærer, at hans medarbejdere i FMT‘s stab skal
Forsvarsforligets konsekvenser
være i stand til at reagere på henvendelser døgnet rundt for
at tilgodese pludseligt opståede behov på materielområdet.
Som materielinspektør har han ansvaret for den praktiske
kontakt til Rigsrevisionen på vegne af forsvaret og Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR). I det daglige varetages
denne opgave sammen med Koordinationsafdelingen. Rigsrevisionen, som er statens revisionsmyndighed, er en uafhængig institution under Folketinget. I den seneste beretning om
forsvarets regnskaber har Rigsrevisionen i sin beretning til
Statsrevisorerne udtrykt sig positivt om forsvarets regnskabsaflæggelse.
Et af materielinspektørens ansvarsområder er at følge op
på de internationale regler, som forsvaret skal følge. På materielområdet er det det enkelte værns medarbejdere, der varetager denne opgave. Dette arbejde føres der så tilsyn med
fra materielinspektørens side.
Det er Myndighedsafdelingen, der er ansvarlig for at sikre
FMT‘s indsigt i lovgivning, internationale og nationale regler
vedrørende personel- og materielsikkerhed og eksempelvis
hensyn til miljø. Afdelingen løser således opgaver svarende
til de civile kompetente myndigheder. Afdelingen planlægger
og koordinerer samt gennemfører inspektioner og aktioner til
verificering af efterlevelse af love og regler, herunder at forvaltningsgrundlaget overholdes.
Peter Kølby forklarer, at FMT plejer forsvarets forpligtelser i forhold til industrien, herunder at udbudsreglerne bliver
overholdt. Chefen for FMT er National Armament Director
(NAD), og som chef for Planlægnings- og Koordinationsdivisionen er Peter Kølby hans Deputy. Det er FMT‘s Industrikontor, der sørger for den daglige kontakt til industrien.
- Vores fokus er at understøtte forsvarsministerens policy
„Open for Business“, hvor formålet er at støtte især den danske forsvarsindustri. Vi deltager derfor i mange af industriens
konferencer og møder. Et aktuelt fokusområde er „Green Defence“, som indebærer, at forsvaret skal være mere klima- og
miljøbevidst.
OKO‘ernes behov
- FMT‘s fokus er at yde støtte til de operative kommandoer
(OKO), specielt vedrørende deres ønsker om materielanskaffelser. De er så at sige vores kunder. I 2012 anskaffede vi materiel for 7,5 milliarder kroner fordelt på ca. 100.000 indkøb.
Det er vores opgave at tilgodese OKO‘ernes behov på det
operative område. Samarbejdet er tæt og intenst og kan ofte
ske hurtigt. F.eks. anskaffede vi hurtigt nye og mere egnede
hjelme til soldaterne i Afghanistan, da behovet opstod, siger
Peter Kølby. Hverdagens anskaffelser er dog mere strukturerede og reguleres af et stort og komplekst regelsæt.
Den daglige drift
Sidst, men ikke mindst, er Peter Kølby chef for Stabsstøttesektionen. Her varetages den daglige drift af domicilet i Ballerup, som bl.a. omfatter IT-støtte, sikkerhed, arbejdsmiljø,
sekretariat og administrativ støtte. Den administrative støtte
er i den sidste reorganisering blevet centraliseret for med
færre ressourcer at kunne yde den samme støtte til FMT‘s
medarbejdere. |||||
nr. 05/2013 • 13
Sjov og anderledes
oplevelse i Afghanistan
- Der var stor enighed om, at DHL-stafetten var en
succés og en sjov og anderledes oplevelse. Alle vores
deltagende internationale samarbejdspartnere fik sig i
hvert fald en oplevelse og et anderledes minde med fra
deres udsendelse til Afghanistan. Og en pink T-shirt,
fortæller oberst Hans Münter, som er dansk repræsentant i NATO Rule of Law Field Support Mission
(NROLFSM).
I år var løbet udvidet til ikke kun danske med også
udenlandske kolleger fra International Security Assistance Force (ISAF). Løbere fra 10 forskellige nationer
gennemførte løbet, hovedparten i blandede hold.
Godt 150 løbere i forsvarets pinkfarvede T-shirts prægede morgenbilledet på Camp Phoenix og på den internationale lufthavn i Kabul.
Stafetten var fordelt på de to militære lejre, Camp
Phoenix i den østlige udkant af Kabul og på Kabul International Airport. Dette skyldes, at man ikke som i
Danmark bare kan køre derhen, hvor man vil, for at
løbe. Sikkerheden i Afghanistan kræver fortsat, at man
i størst muligt omfang kun kører uden for lejren, hvis
der er et operativt behov, og DHL-stafetten falder ikke
ind under dette.
Forsvaret havde sponseret T-shirts til alle tilmeldte
hold, Aalborg Atletikklub leverede holdnumre, depecher og bannere og inkluderer holdene i Aalborgs officielle DHL-resultat, og ATW sponserede præmierne til
de tre hurtigste hold.
Hans Münter fortæller, at stemningen blandt løberne var høj, og der var en udpræget team spirit på
alle hold, som hujede og heppede på alle løbere. Flere
af de svage løbere fik moralsk støtte fra andre løbere,
som fulgte dem i mål. Løberuten blev gennemløbet tre
gange af hver deltager, så der var konstant aktiviteter i
målområdet, hvor det var let at følge de enkelte holds
resultater.
Hans Münter kom i mål med smil på
14 • nr. 05/2013
Fysik og doktriner
Soldatens fysiske kapacitet som
en del af taktiske overvejelser
Af adjunkt Bo Villumsen, Hærens Officersskole, Faggruppe Idræt.
Studier i soldaters fysiske kapacitet bygger på erfaringer fra patruljer i Helmand
Den enkelte soldats fysiske kapacitet er afgørende
for evnen til at løse fysisk krævende opgaver. Denne
artikel forsøger med afsæt i krigsførelsens kredsløb at belyse, hvor vidt soldatens fysiske kapacitet bør være en del af
de bagvedliggende taktiske overvejelser for opgaveløsning.
Fysik og kamphandlinger
Krig og kamphandlinger er komplekse situationer, hvor
mange faktorer er afgørende for udfaldet. Således har strategiske, operative og taktiske niveauer, fra statslederens
og generalernes beslutning til den enkelte soldats personlige færdigheder og egenskaber, afgørende indvirkning på
kampens udfald (FGR KST, 2004:
6). Det underbygges også af konceptet Militær fysisk træning, der
har til formål at løfte den enkelte
soldats operative virke ved at løfte
de fysiske færdigheder. (Forsvarets
Sundhedstjeneste, 2012:11). Men i
hvilket omfang har soldatens fysiske færdigheder indvirkning på den
doktrin og organisation, som anvendes til at løse den operative opgave, og er det muligt, at teknologiens udvikling kan
kompensere for soldatens manglende fysiske kapacitet?
Krigsførelsens kredsløb
En måde at anskue soldatergerningen fra et overordnet taktisk perspektiv er gennem krigsførelsens kredsløb (KK). KK
er opbygget af et ydre og et indre kredsløb.
Det ydre kredsløb beskriver samfundets ideologi, politiske struktur og udviklingsniveau, mens det indre kredsløb
beskriver forsvarets doktriner, organisation og teknologiske
niveau. Denne artikel fokuserer primært på det indre kredsløb, da det er i denne kontekst, at soldatens praktiske virke
finder sted, hvor det ydre kredsløb i højere grad sætter den
overordnede ramme for forsvarets opgaver.
I KK beskriver elementet Organisation den struktur, som
er til rådighed, herunder antallet af soldater, deres uddannelsesniveau og organisering. Teknologien er den forhåndenværende teknologi, så som eksempelvis køretøjer, våben,
beskyttelsesudrustning og kommunikationsredskaber. Doktriner er de grundlæggende principper, som militære styrker
udfører deres handlinger efter. Doktrinerne er fundamentet
for reglementer og standardprocedurer og dermed også et
beslutningsredskab for førere (FGR KST, 2004:5-6).
De tre elementer er indbyrdes afhængige. Ændrer forholdene sig i det ene element, må de andre to tilpasses med
henblik på balance i opgaveløsningen. Dette kan eksemplificeres ved tilgangen af et nyt længererækkende og mere
præcist artillerisystem. Nyt artilleri vil få betydning for både
organiseringen af soldaterne, da det måske kræver et andet
antal operatører, som ligeledes er anderledes uddannet. Det
vil angiveligt også få indflydelse på den doktrin, som artilleriet anvendes efter, da længere rækkevidde og præcision
giver nye operative muligheder.
Soldatens fysik og doktrinen
Langt de fleste af de opgaver, som forsvaret løser, kræver
tilstedeværelse af kampberedte enheder. Det er derfor i høj
grad den enkelte soldats kompetencer og kapaciteter, der
er afgørende for opgaveløsningen. Dette gør sig også gældende for de opgaver, der den sidste årrække er blevet løst
og fortsat løses i bl.a. Afghanistan. (Missionen i Afghanistan
vil fungere som omdrejningspunkt i denne artikel, da der her
foreligger en række målinger på danske enheder. Analysen
vil dog være overførbar til alle af forsvarets opgaver, der
kræver fysisk tilstedeværelse af soldater.) I Afghanistan er
det i høj grad soldaten i de gående patruljer, der er udførende enhed. Patruljerne i Afghanistan gennemføres overvejende til fods med en udrustning, der gennemsnitlig vejer 35
kg (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:10). Under patruljerne
forceres forhindringer som eksempelvis grøfter og mure. Patruljerne gennemføres til tider i varmt klima med ekstremt
høj fugtighed. Disse faktorer gør samlet, at der stilles store
krav til soldatens fysiske kapacitet (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:10). Manglende styrke eller udholdenhedsmæssig kapacitet har derfor afgørende betydning for evnen til at
gennemføre de planlagte patruljer til fods. Det kan betyde,
at soldaten ikke har overskud til at fokusere på opgaveløs-
Fysik og doktriner
nr. 05/2013 • 1 5
ningen eller i værste tilfælde kollapser under patruljen. Studier har vist, at fysisk træning vil forbedre evnen til at gennemføre patruljer til fods (Knapik og Reynolds: 62), hvorfor
det giver god mening at opbygge den fysiske form forud for
missioner.
En sidegevinst ved at hæve den fysiske kapacitet er, at
risikoen for skader ligeledes nedsættes (Knapik og Reynolds:
62). En skadet soldat er kun delvist eller slet ikke i stand til
at gennemføre fysisk krævende patruljer. Det må derfor fastslås, at soldatens fysiske kapacitet kan have direkte indvirkning på den doktrin, der er mulig at gennemføre.
Teknologiens udvikling
Teknologien har i de seneste årtier udviklet sig radikalt. Med
mindre og mere avanceret udstyr kan man nu gennemføre
eksempelvis mere vidtrækkende kommunikation og mere
præcis måludpegning. Mindre eller særligt lettere udrustning
vil nedsætte det fysiske arbejdskrav, som soldaten møder.
En lettere oppakning vil give mulighed for længere patruljer
og mere fleksibelt patruljemønster. Teknologiens udvikling
vil derfor i et vist omfang kunne reducere behovet for soldatens fysiske kapacitet eller øge de operative muligheder,
såfremt det fysiske niveau opretholdes.
Et historisk studium, der har undersøgt vægten af soldatens oppakning, viser, at soldatens opbakning i det 18.
århundrede vejede omkring 15 kg, og at den er steget progressivt siden da (Knapik et al, 2004). Det vurderes, at den
løbende øgning i vægt netop skyldes teknologiens udvikling.
Soldatens udstyrsvægt øges for at opnå bedre beskyttelse,
ildkraft, kommunikation m.m. (Knapik et al, 2004). Så selv
om teknologien tilbyder mindre og lettere udstyr, gør det
ikke soldatens oppakning lettere. For hvert kilo, oppakningen
stiger, vurderes der at være et fald på 1% i evnen til at udføre
fysiske elementer, som sprint (ild og bevægelse) og passering af forhindringer (Knapik og Reynolds: 59). Teknologiens
muligheder bør derfor sammenholdes med soldatens fysiske
kapacitet. Det bør overvejes, om medtagning af ny teknologi
er fremmende eller hæmmende for den doktrin, der bedst
løser den forhåndenværende opgave.
Organisationens opbygning
Som nævnt stiller det nuværende patruljemønster store
krav til infanteristens fysiske kapacitet. En enkelt patrulje
kan være krævende, mens daglige patruljer over en given
periode kan være opslidende for soldaten. Et program med
daglige patruljer vil ikke give optimale forhold for restitution
og kan derfor medføre forøget risiko for overbelastningsskader. Dette i særlig grad, hvis soldatens fysiske kapacitet som
udgangspunkt er for lavt.
Organisationen kan kompensere for en manglende fysisk
kapacitet, så en doktrin med daglige patruljer til fods opretholdes gennem en længere periode. Nedsættes antallet af
soldater i delingen, så den enkelte soldat kun skal gennemføre patrulje hver anden eller måske tredje dag, vil der være
tid til restitution. Det vil dog angiveligt på anden vis have
indflydelse på doktrinen gennem de opgaver, som delingen
Danske soldater i Helmand
er i stand til at løse under patruljen. Forøges organisationen
derimod, så man kan sende en ny og frisk patrulje ud hver
dag, vil doktrinen kunne opretholdes og soldaten restituere.
Øger man organisationen, ændrer det angiveligt en masse
andre parametre så som logistiske og økonomiske forhold.
Man kan derfor overveje, hvor realistisk det er at øge organisationen for at kompensere for soldaternes manglende fysiske kapacitet.
Teknologien kan kompensere
Soldatens fysik er afgørende for opretholdelse af en doktrin,
der indebærer høj frekvens af fysisk krævende opgaver. Teknologiens udvikling kan i et vist omfang kompensere for soldatens fysiske kapacitet. Det kræver dog, at man udnytter
teknologiens udvikling til at minimere den samlede vægt på
soldatens kampudrustning.
Det er ligeledes muligt at kompensere for soldatens fysik ved at ændre på organisationen, men det vil medføre en
række andre udfordringer. Det konkluderes derfor, at militær
fysisk træning er taktisk relevant, såfremt man fortsat ønsker enheder, der kan løse fysisk krævende opgaver. |||||
Henvisninger:
•F
orsvarets Sundhedstjeneste (2012): Militær fysisk træning, Center
for Idræt. FSU 902-62
•F
GR KST (2004): Krigsførelsens kredsløb, Kompendium I, Krigshistorie, Værktøjsmodulet, GRO 2, Dec 2009, Faggruppe Krigshistorie
og Statskundskab, Hærens Officersskole
•K
napik, J. og Reynolds, K.: Load Carriage in Military Operations – A
review of historical physiology, biomechanical and medical aspects,
Borden Institute Monograph Series.
•K
napik, J., Reynolds, K. og Harman, E. (2004): Soldier load carriage
– Historical, physiological, biomechanical and medical aspects, Military Medicine, 169.
1 6 • nr. 05/2013
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste
Kamilla og bomben
Af Leif O. Nørgaard, DJ.
Foto: Poul Anker, PF
Eneste kvindelige bomberydder i forsvaret synes ikke, at jobbet er specielt farligt - man skal bare
vide, hvordan man gør.
Det er i fuld overensstemmelse med sandheden, at
forsvarets eneste kvindelige bomberydder af statur
er til at overskue. I fuldt outfit er der måske tale om 100
kilo, hvoraf de 40 er den lidet klædelige, men nok så sikre
„kamp­uniform“, der gør det muligt for hende at gå ind og
pille ved det livsfarlige isenkram, man ellers står sig bedst
ved at holde nallerne fra.
Men ikke kaptajn Kamilla NN. Er der ikke meget mere af
hende end tobak for en skilling, så er hun bevisligt Forsvarets Ammunitionsrydningstjenestes kønneste bomberydder
med licens til at uskadeliggøre alt, hvad der i princippet kan
sige BANG. Hun er så også den eneste kvinde i forsvaret
med det job.
Hun vil gerne nøjes med at være på fornavn med læserne, for i den verden, hun lever i i uniform, og med de opgaver, hun og kollegerne påtager sig, kan det være fornuftigt
nok med et sløret efternavn. Det er naturligvis redaktionen
bekendt, og sikkert også adskillige andre inden- og uden for
hegnet. Men der er jo ikke grund til, som Kamilla mener,
ligefrem at invitere til ubehageligheder ved også at lægge
efternavnet ud til offentlig beskuelse.
Derfor bare Kamilla, og det må så være nok!
Historien bag bomben
Hun har bogstaveligt talt træffetid ude i marken ved en tilsyneladende sprængfarlig genstand, som også kan ligge på
loftet i et dødsbo - eller hvor som helst for den sags skyld
-, og som måske viser sig at være en teltpløk og ikke en
rørbombe. Hun bliver også assisteret af „Rullemarie“ på banegården, hvor en efterladt mistænkelig taske kan vise sig
at være fyldt med glemt sportstøj. Sådan er der så meget,
og ikke alt er, hvad det giver sig ud for. Men i den tjeneste
løber man aldrig en risiko, og da absolut ikke en unødvendig en af slagsen. Og ikke så sjældent viser det sig, at der
faktisk er tale om farlige objekter, som skal uskadeliggøres.
Her og nu - eller tingesten tages med, såfremt det skønnes
forsvarligt, til senere destruktion.
- Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, siger Kamilla, som på
dagen, hvor Danske Officerer er på visit, holder telefonvagten som vagthavende hos ammunitionstjenesten på Skive
Kaserne, hvor Ingeniørregimentet som bekendt hører til.
- Jeg startede som ammunitionsrydder, men ville gerne
gå hele vejen. Det højeste og ultimative inden for den verden - min verden - er at være bomberydder, siger Kamilla,
som vist nok har en kvindelig kollega i England, men så er
de heller ikke flere hunkønsvæsener med den jobbeskrivelse.
Det, der interesserer hende mest, er ikke så meget
sprængstofferne, men hvordan en sådan „bombe“ er skruet
sammen. Hvilket djævelskab, der ligger bag - og hvordan
den demonteres uden at gå af. Som nu den aktuelle fra foråret i trykkogeren ved maratonløbet, i Boston, som desværre detonerede med dræbte og kvæstede til følge. Hvordan
havnede den i køkkengryden, og hvordan blev den bragt til
sprængning. Hvordan er den konstrueret? Det er uvæsenets
inderste væsen, ondets rod, der interesserer Kamilla.
- I starten syntes jeg, at sprængstoffet i sig selv var det
interessante. Det, der i dag er interessant for mig, er historien bag den hjemmelavede bombe; hvordan antændes den,
hvornår og i hvilken forbindelse - og så naturligvis hvordan
man undgår, at det kommer dertil, at den eksploderer.
Uddannelsescenter for bomberyddere
På film er det altid i sidste sekund, at den rigtige ledning
klippes. Rød eller blå. Det er naturligvis ledningen med en
Jeg synes ikke, at det at være bomberydder er specielt
maskulint, selv om vi selvfølgelig skal gå med bombedragt, siger kaptajn Kamilla NN. Hun tager gerne mod
en hjælpende hånd, når hun skal skrues ned i den 40
kilo tunge „beskyttelsesdragt“.
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste
nr. 050/2013 • 17
Her kommer Kamilla i fuld
fart. Forsvarets eneste kvindelige bomberydder.
anden farve end den, skurken vil have helten/heltinden og
resten af verden til at komme helt galt af sted med. Det rigtige klip, og alt og alle er reddet endnu en gang.
- Og det er jo helt hen i skoven, ler hun. Når jeg sidder
ved bomben, er det altså også mig, der tager beslutningen
- og sådan er det altid i sådanne situationer. Så er det lige
meget, om det er et kanonslag eller en bombe. Vi laver det
her hver dag og tager aldrig chancer, hverken på egne eller
andres vegne. Folk er ofte bange for sprængstoffer. Det er
jeg ikke, for i min verden gør jeg aldrig noget, der er farligt,
og så er der heller ingen risiko forbundet med det. Statistisk
set er det, jeg laver på jobbet, ikke farligere, end hvad man
foretager sig på så mange arbejdspladser, siger hun, der i
Irak var med til at sprænge mange ton indsamlet og opstablet ammunition i luften.
- Da gik vi nu også langt væk!
Nej, når talen falder på det farlige, så er det, at Kamilla
næsten får knopper ved tanken: Fyrværkeri, nytårskrudt.
- Det er helt sindssygt, at almindelige mennesker kan få
lov at rende rundt med noget så farligt - som et eller andet
kinesisk barn har siddet og bikset sammen. At folk får lov at
lege med det er fuldstændig uforsvarligt. Jeg forstår ikke, at
det er lovligt. Det er simpelthen alt for farligt.
I Skive på kasernens område har kaptajn Kamilla NN været med til at få oprettet et uddannelsescenter for kolleger
- såvel ammunitions- som bomberyddere - i en af militærets
ejendomme, som vist nok skulle have været solgt. Det blev
den ikke.
- Vi har fået huset stillet til rådighed og kom langt med
få midler på genbrusgcentret, da det skulle møbleres med
lamper, stole, senge og alskens andet, som hører en bolig
til. Her trænes eleverne nu - og finder bomber, eksplosiver
eller andet, afhængig af hvad øvelsen går ud på. Huset er
simpelthen perfekt til formålet, siger hun.
Sommeren har været ekstra travl på baggrund af frit lejde-perioden, hvor alle og enhver kunne komme med lyssky
våben, ammunition, håndgranater og andet djævelskab, som
myndighederne gerne vil skaffe civilbefolkningen af med.
Ikke en eneste dag i frit-lejde-perioden har telefonen stået
tavs. Politiet har taget sig af våben i tusindvis. Men der har
været mere end nok tilbage af „alt det andet“ til Kamilla og
kollegerne i Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste.
Kamillas mand „ved også lidt om sprængstoffer, men det
interesserer ham ikke så meget som mig“, siger hun.
Han er også i forsvaret.
Til gengæld skal det nok være rigtigt, når der her konkluderes, at familiens to børn ikke får lov at eksperimentere
med nytårskrudt og knald. Hvis mor skal bestemme. |||||
Frit-lejde-kampagne
Det er tankevækkende, hvor mange ulovlige skydevåben, der fortsat ligger i private hjem landet over. Politiets frit-lejde-kampagne i juni viser det: 12.000 våben
- fra maskinpistoler til luftbøsser, dolke og sabler - blev
indleveret i de 12 politikredse, hvorefter ejerne gik hjem
med ren samvittighed. Læg hertil ammunition, sprængstoffer, håndgranater med mere, som af Forsvarets
Ammunitionsrydningstjeneste i de samme travle sommeruger blev inddraget i indsamlingen under frit-lejdekampagnen. Endnu foreligger ingen samlet oversigt
over, hvor meget krudt og hvor mange „kugler“ denne
del af kampagnen løber op i.
1 8 • nr. 05/2013
Officerens frikvarter
Det næste jagerfly i rækken?
Det har ikke skortet på meningsudvekslinger, diskussioner
og verbale slagsmål i forbindelse med valget af afløseren for
F16. I den seneste tid har det dog ikke været selve flyene,
der har været i fokus. Det har derimod de modkøbsaftaler,
der pålægger producenterne at benytte lokale underleverandører. Modkøbsaftalerne kom flyvende med Draken i midten
af 1960’erne, og de fik endnu mere luft under vingerne et tiår
senere. Her indgik Danmark sammen med Belgien, Holland
og Norge ”Århundredets våbenhandel”. I aftalen om et samlet køb af 344 F16- fly indgik, at de fire landes industri skulle
have mindst 58 pct. medproduktion.
Ordningen med modkøb er en væsentlig årsag til, at vi i
et lille land som Danmark har kunnet opretholde en forsvarsindustri med en årlig omsætning på mellem 1 og 2 milliarder kroner. På EU-plan udgjorde modkøb i 2011 mere end 715
milliarder kroner og skabte halvanden million arbejdspladser
i den europæiske forsvarsindustri.
Spørgsmålet er, om modkøbsaftaler er forenelige med
den fri konkurrence, der er en hjørnesten i EU. Svaret er - i
princippet - naturligvis NEJ. Erhvervs- og Vækstministeriet
har derfor arbejdet med et lovforslag, der vil stække kravet
om modkøb til udenlandske leverandører. Et forslag, der
selvsagt ikke falder i god jord hos den danske forsvarsindustri. Behandlingen af lovforslaget er imidlertid blevet udskudt til februar 2014, og først derefter kender man de fulde
konsekvenser.
En konsekvens kan dog være, at Saab, Boeing og Eurofighter kommer på linje med den sidste potentielle leverandør
af nye fly, F35, som allerede har dispensation fra det danske
modkøbskrav, da det var en betingelse for, at Danmark kunne deltage i Joint Strike Fighter-projektet.
Før modkøbsaftalernes indtog blev en stor del af nye
anskaffelser til flyvevåbnet finansieret gennem den amerikanske våbenhjælp, og så er der naturligvis også blevet købt
fly uden tilskud eller hjælp. I denne udgave af Officerens
Frikvarter tager vi et kig tilbage i tiden og ser på nogle af de
jagerfly, der har gjort tjeneste i de sidste 60 år.
Se - eller gense - de tre TV-programmer om dansk militærflyvnings historie med fællestitlen „På vingerne“. Især del
2, som kan ses på http://www.forsvarskanalen.dk/default.
aspx?aid=8245 er relevant
Egne køb
Gloster Meteor
Gloster Meteor var det første engelskproducerede jagerfly.
Den kom på vingerne i 1943, men blev kun brugt i begrænset omfang under 2. Verdenskrig. Til gengæld blev det flittigt brugt af det australske luftvåben under Koreakrigen,
og der blev produceret tusindvis af Meteoer i forskellige
versioner op gennem 1940’erne og 50’erne. Meteoren havde
en høj havarirate, der blandt andet skyldtes et meget stort
brændstofforbrug og dermed kort aktionsradius. Alene i RAF
havarerede 890 fly, og 450 piloter mistede livet. De første
20 Meteor i flyvevåbnet var blevet anskaffet i 1945, hvor de
gjorde tjeneste under Marinens 3. Luftflotille. Senere købte
flyvevåbnet yderligere 49 Meteor i forskellige versioner.
Hawker Hunter
Den engelske jager, Hawker Hunter, er blevet kaldt flyvevåbnets smukkeste fly, og det var ikke bare udseendet,
jageren havde med sig. Hawker Hunter havde en exceptionel ydeevne og satte flere rekorder, heriblandt hastighedsrekorder. Flyet blev også rost for at være hurtigt at klargøre
og nemt at manøvrere. Der blev produceret tæt på 2.000
Hawker Hunters, og Hunteren fløj flere steder i verden så
sent som i slutningen af 1990’erne. Flyvevåbnet købte i alt
34 Hawker Hunter, den sidste danske Hunter fløj for sidste
gang i 1974.
Officerens frikvarter
nr. 05/2013 • 1 9
Modtaget gennem våbenhjælp
Med Præsident Truman ved roret besluttede den amerikanske kongres i 1949 at iværksætte en omfattende våbenhjælp til europæiske lande. Det kunne blandt andet mærkes
F-84 Thunderjet
Flyvevåbnet fik i 1952 de første af i alt 238 F84G. Thunderjetten var den primære jager under Koreakrigen, og typen
fløj over 85.000 missioner og ødelagde 60% af alle mål på
jorden. Der blev produceret 7.500 F84 i forskellige versioner, halvdelen af dem blev brugt af forskellige NATO-landes
forsvar.
F100 Super Sabre
F100 var det første amerikanske kampfly, der kunne gennembryde lydmuren under vandret flyvning. Flyvevåbnet
modtog i 1959-61 48 én-sædede F100D og 10 to-sædede
F100F som våbenhjælp. 26 fly havarerede, og flyvevåbnet
måtte i 1974 købe yderligere 14 brugte F100F. Af de i alt 72
F100-fly, der gjorde tjeneste i flyvevåbnet, totalhavarerede
38, og 15 piloter mistede livet.
F104 Starfighter
I 1964 modtog flyvevåbnet for sidste gang våbenhjælp. 29
F104 Starfighter blev fordelt på eskadrille 723 og 726 i Aalborg. I 1971 købte flyvevåbnet yderligere 22 F104. Starfighteren var let at kende med den meget slanke krop og de
korte vinger. Desværre havde den også et andet kendetegn:
Den havarerede i stor stil. Danmark mistede 12 F104, og i
Tyskland styrtede 295 fly ned, og det kostede 115 piloter livet. Starfighteren fik derfor tilnavne som ”Enkemageren” og
”Den flyvende ligkiste”. F104 var i aktiv tjeneste til 1986.
i det nyoprettede danske flyvevåben. Flyvevåbnet voksede
fra 1.400 mand til ca. 10.000 mand, og man havde en flåde
på over 300 fly.
Anskaffet med
modkøbsaftaler
I midten af 1960’erne skulle flyvevåbnet finde et supplement til F100. Valget stod mellem F5 Freedom Fighter, Mirage III og F35 Draken. Valget faldt på Draken, der var konstrueret til at operere fra de mange afsnit af hovedvejnettet
i Sverige, der fungerede som ekstra flyvestationer. For at
sikre gode aerodynamiske egenskaber havde flyet, som det
første i verden, dobbelt deltaformede vinger. De 51 Drakenfly skulle have gjort tjeneste til midten af 1990‘erne. På
grund af den politiske udvikling i Central- og Østeuropa blev
det imidlertid besluttet at begynde udfasningen allerede i
slutningen af 1991.
F16 Fighting Falcon
Som afløser for F100 valgte flyvevåbnet F16 Fighting Falcon,
der var udviklet som et lettere og billigere supplement til F15
Eagle. Der var tale om et teknologisk kvantespring i forhold
til F100. Piloterne fik 360 graders udsyn, Head-up Display, et
tilbagelænet sæde, der nedsatte G-påvirkningen, masser af
elektronik og et fly med en uovertruffen manøvredygtighed.
De første fly kom i 1980. I 1995 begyndte flyene deres ”Midlife update”, hvor de blandt andet fik ny radar, targeting pod,
electrical warfare management system og night vision. F16
har med snart 34 års tjeneste gjort deres pligt. Spørgsmålet
er så, hvad den næste jager i rækken bliver?
20 • nr. 05/2013
Min arbejdsuge
Nogle af de værnepligtige
rykker rigtig meget
Af journalist Ingrid Pedersen
Fotos: John Pedersen
Det var nogle lange øvelsesdage i Finderup, hvor chefen også skal nå at coache sine officerer og
befalingsmænd.
Torsdag
Hver morgen mødes jeg med officerer og befalingsmænd
klokken 7 for at fordele opgaver og planlæge dagen. Jeg
gennemgik blandt andet planen for skydelære med den faglærer, der tager sig af det. De værnepligtige har jo et helt
fast skydeprogram, som de skal igennem.
Derefter havde jeg forskelligt administrativt arbejde. De
værnepligtige har det jo med at smide ting væk, og så er
der noget papirarbejde forbundet med at skaffe nyt til dem.
Resten af formiddagen gik med at kigge på CBRN-øvelser.
De værnepligtige får nogle små papirlapper på tøjet. De
giver udslag efter, hvilke kemiske, biologiske, radiologiske
eller nukleare våben de kommer i kontakt med. Det er klart,
at det bare er noget, de værnepligtige får et ganske perifert
kendskab til, så de ved, at det kan forekomme. Det er også
klart, at det er svært at sætte det ind i den rigtige kontekst,
men et lille indtryk af det får de.
Om eftermiddagen havde jeg tid til at dyrke lidt idræt, så
jeg kørte på mountainbike i skoven.
Jeg er chef for fem officerer, 20 befalingsmænd og 80
værnepligtige – 14 piger og 66 drenge, der næsten lige er
begyndt på hærens basisuddannelse.
Jeg er tit selv med ude på øvelser i terrænet, selv om det
er faglærere, der står for den praktiske undervisning. Jeg kan
dog træde til som vikar, men jeg står for den teoretiske undervisning i bl.a. rettigheder og krigens love.
Sidst på eftermiddagen havde jeg samtaler med fire
unge mænd, der har meldt sig frivilligt til forsvaret, og som
gerne vil på sergentskole.
Jeg skal efter næsten 1½ måneds udvælgelse, observation og to døgns afprøvning tale med dem og vurdere deres
motiver, deres samarbejdsevner, soldatermæssige færdigheder og en række andre ting – herunder deres fysiske form. De
er fuldt ud kvalificerede. Det er dejligt, for det er jo kedeligt,
hvis man er nødt til at spolere folks fremtidsdrømme. Men
det er rigtig sjovt, når man er med til at hjælpe dem på vej.
Det betyder lidt for rekrutteringen, at de nu kun får SU –
og ikke løn -, mens de går på skolen. Hvis man er etableret
med familie og bolig, har man ikke råd, og det betyder selvfølgelig, at vi mister nogle gode folk af den grund. De kan
dog gå andre veje, hvis de ønsker en karriere i militæret.
Jeg er også lidt spændt på, hvad ændringen af officersuddannelsen kommer til at betyde. Det er klart, at politikerne
har stillet os en opgave, og den løser vi. Men jeg er usikker
på, om vi får nogen, som har taget deres bachelor, og som
derefter tager officersuddannelsen. Det er svært at vide, om
det bliver en succés. Jeg er lidt skeptisk, men lad os nu se
tiden an.
Fredag
Desværre måtte vi bruge noget af formiddagen på at diskutere med nogle af de værnepligtige. De havde været oppe at
slås nede i byen. Det sker, hver gang vi får nye hold ind, så
det er vi forberedt på, og heldigvis slås de ikke med knive eller andet. Der var tale om et internt slagsmål mellem nogle
her fra kasernen. Vi må jo sige til dem, at slagsmål er en
dårlig idé. Vi kan ikke forbyde dem at gå i byen, men vi kan
fortælle dem om de alvorlige konsekvenser af ikke længere at have en ren straffeattest. Vi har også mulighed for at
ikende disciplinarmidler i visse tilfælde.
I morgen har vi pårørendedag, så en god del af dagen gik
med at forberede den og min tale. Der er jo altid et par aftaler, der ikke falder på plads før i sidste øjeblik op til sådan en
dag.
Lørdag
Pårørendedag er altid en stor begivenhed. Nogle havde
mange familiemedlemmer – en enkelt havde 17 – med, og
det er fint nok, for det viser noget om interessen for forsvaret. Mine 80 værnepligtige havde inviteret cirka 300 familiemedlemmer. Vi viser selvfølgelig noget om hverdagen
på kasernen; vi har stande, hvor vi fremviser våben, og om
morgenen havde vi lavet et særligt stueeftersyn. Det havde
soldaterne selv opfordret til, så der så godt ud på alle stuerne.
Vi fortæller selvfølgelig de pårørende, hvad vi uddanner
dem til, og det handler ikke kun om de soldatermæssige opgaver. Jeg synes faktisk, vi også løser en god samfundsnyttig
opgave, for vi gør dem til mere selvstændige unge mennesker.
Nogle af dem kommer og tror, at andre løser alle opgaver
for dem. Man taler om det, man kalder curlinggenerationen.
Men der er faktisk nogle, der kommer her og aldrig selv har
prøvet at rede deres seng.
Det skal de her, og de skal selv pudse deres fodtøj og
sørge for beklædning og for at holde orden i deres egne ting.
En dag havde vi også sat dem til at gøre hovedrent på
alle stuerne og toiletterne, og det var ikke for at være onde
ved dem. Flere og flere af dem meldte sig syge med diarré,
og raske unge mænd og kvinder gider jo ikke være syge. Vi
fortalte dem noget om bakteriespredning, når man bor ti
personer sammen på hver stue, så de havde god forståelse
for, at det var vigtigt at komme godt i bund med rengøringen.
Mange af de forældre, der kommer på pårørendedagen,
synes, at det er spændende at se deres sønner og døtre som
værnepligtige, men de har ikke lyst til at se dem som solda-
Min arbejdsuge
ter på længere sigt, og det handler ikke kun om, at der kan
være risiko for, at de tager til Afghanistan.
På pårørendedagen gør min chef meget ud af at fortælle
forældrene, at de unge jo er myndige, og at forældre ikke
skal stå i vejen for de unges karriereønsker, men skal støtte
op, hvis de ønsker en militær karriere. De får altid at vide, at
de ikke skal lægge deres egne behov over på børnene.
Mandag
Hele mandag formiddag var uddannelse for befalingsmændene. De skulle forberede kamp i uoverskueligt terræn. Det
vil sige, at de skal forberede, at soldaterne skal træne skovkamp og bykamp. Det meste af krigene i nyere tid er foregået i bylignende miljøer
Om eftermiddagen var befalingsmændene ude at træne
dette med soldaterne, men for mit vedkommende foregik
resten af dagen her på kontoret. Jeg havde møde med bataljonschefen, fordi vi bøvler med nogen problemer, der er
opstået på grund af nedskæringer i infirmeritjenesten.
Hver morgen har vi en civil læge, som soldaterne skal
henvende sig hos, hvis de er syge, men hvis de bliver syge
eller får akutte skader i løbet af dagen, skal de køres til infirmeriet i Karup. Det tager en hel formiddag, og det bruger vi
enormt mange ressourcer på.
Senere på dagen havde jeg møde med mine egne officerer. Vi skulle gennemgå øvelseslister for de kommende uger.
Tirsdag
Vi mødte allerede klokken 6.30, for vi og alle de værnepligtige skulle køre i lastbiler til øvelsesterrænet i Finderup, hvor
de skulle gennemføre øvelser i By- og Skovkamp. Herude
har vi også byen Tovby, som er konstrueret til den slags formål. Her bliver de undervist af specialuddannede instruktører, der lærer dem at bryde ind i huse og sikre sig, hvis der
er fjender i huset.
Det er sjovt at være med soldaterne, første gang de er
ude på den slags øvelser. Det er simpelt hen spændende for
dem, selv om kun et fåtal af dem fortsætter i militæret, så
det er ikke noget, de får brug for.
Om aftenen havde de øvelser i skydning i mørke, og det
kan jo godt være både vådt og koldt, så vi forkæler dem lidt
med pølser og varm kakao, når de kommer tilbage fra øvelsen sent om aftenen. Så er det, som om det hele alligevel
ikke har været så slemt.
Men desværre havde vi glemt at hente varerne i cafeteriet inden lukketid, så jeg blev ringet op, da det lukkede og
bedt om at hente forsyningerne. På det tidspunkt var jeg allerede hjemme, men heldigvis kunne de stille det ud til soldaterne, så de kunne få maden trods alt.
Onsdag
Dagen var nærmest en tro kopi af tirsdag med øvelser ude
i terrænet. Der var dog lidt særlig sagsbehandling, for en af
de 14 piger på holdet var faldet ned på feltforhindringsbanen
og havde beskadiget en fod. Næste morgen blev hun sendt
til læge, for der var mistanke om, at den var brækket. Det
nr. 05/2013 • 21
var den i anklen, så nu får hun svært ved at gennemføre uddannelsen, for de må højst have 10 sygedage. Det er super
synd for pigen, der gerne vil blive – og der er jo meget, hun
godt kan deltage i, men der går fire uger, før hun går normalt igen. Heldigvis får hun ikke varige mén.
Jeg var selv med på feltforhindringsbanen, og den kan
godt være hård for nogle de første gange. Det er ikke, fordi
det er så fysisk hårdt, men de kan godt have problemer med
at kravle gennem en meget smal tunnel eller være oppe i
højderne. Noget af det kan være skræmmende de første
gange.
Men det er rigtig, rigtig sjovt, og det er her, man kan se,
at nogle af dem rykker. Deres idrætsresultater rykker sig
meget i den tid, de er her. Nogle af de meget veltrænede
går tilbage, mens de er her, men så lærer de noget andet.
Det har været nogle lange dage, hvor jeg har været meget
ude sammen med de værnepligtige, og når man er meget
væk fra kontoret, er der ofte meget i indbakken. Men sådan
er det jo. |||||
René Larsen, 34 år, CV
Uddannelse:
2012 - 2013
VUT I/L
2008
Field Humint (FHT) Uddannelse
2003 – 2006
OGU
2001 - 2002
HSGS
1999 - 2000
VPL ved LG
(NOV-JUNI)
Tjeneste:
2013 - ? EC/1 HBUESK/V UDDBTN/ JDR
2010 - 2012
LÆ/NK LTSK/HKS(RESOFFUDD)
2009 -2010 MEKINFDF/4 KMP/ I JDR
2008 -2009
EO/HUMINT/ISAF 6
2006 - 2008
DF/FSDEL/STESK/I JDR
2002 - 2003
GF/2 KMP/I LG
2001 (FEB-AUG)
GV1/4 PNMOT/II LG
2000 – 2001
KS LG – KFOR 4
1999 – 2000 VPL LG
(AUG-FEB)
22 • nr. 05/2013
Forsvarspolitik
Samtænkt stabilisering
Af journalist Steen Cadan, DJ
Fotos: Harry Nielsen, DJ
Nytænkning for forsvarets engagement i skrøbelige og
konfliktramte stater
Fredag den 13. september
lancerede udenrigsminister Villy
Søvndal, forsvarsminister Nicolai Wammen og udviklingsminister
Christian Friis Bach (justitsminister
Morten Bødskov kunne ikke møde op)
deres ministeriers fælles nye produkt
”samtænkt stabilisering” - En ny politik for Danmarks civile og militære
engagement i skrøbelige og konfliktramte stater.
Produktet har sit udspring i Forsvarsforliget 2013-2017, hvor der lægges vægt på samtænkte stabiliseringsindsatser.
Men allerede i januar 2012 præsenterede regeringen Folketinget for en
ny vision for Danmarks globale indsats
for en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik.
Præsentationen af den danske
politik for samtænkning skete altså
20 måneder senere, hvor regeringen
fremlagde papiret for ”samtænkt stabilisering” på et seminar i DIIS (Dansk
Institut for Internationale Studier).
Udenrigsminister Villy Søvndal indledte med at sige: - I dag fremlægger
vi et papir, der beskriver grundlaget for
vor fælles danske politik for samtænkning, vi nu skal prøve at gennemføre
ved vore indsatser rundt om i verden.
Derpå beskrev han blandt andet i
korte træk, hvad ”samtænkt stabilisering” gik ud på:
- Vi skal fastholde og fokusere på
indsatsen i de skrøbelige stater, hvor
vi kan være med til tippe balancen
i den rigtige retning. Vi skal arbejde
mere med forebyggende indsatser,
vi skal arbejde med at opbygge lokal
kapacitet til at kunne håndtere egne
konflikter. Det lyder flot, men det er
svært. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel, hvis vi kan gøre det rigtigt. Derfor lægger vi op til et endnu tættere
samarbejde mellem diplomati, udviklingsindsats, militær og politi. Ud fra
den grundtese, at mange steder kan
vi ikke etablere udvikling, med mindre
der er sikkerhed, og samtidig kan vi
ikke etablere sikkerhed, med mindre
der er udvikling.
- Det er en kolossal opgave at stabilisere og bygge fred i skrøbelige og
konfliktramte stater. Det er ikke en opgave, Danmark kan løse alene, nemlig
at udrydde fattigdom eller fjerne terroren eller pirateri. Vi skal gøre det gennem et samarbejde med FN og EU,
sagde Villy Søvndal.
Fortsat mulige kampoperationer for
fred
Næste taler på seminaret var forsvarsminister Nicolai Wammen, der
kom ind på de samme idéer, som Villy
Søvndal havde givet udtryk for, men
ud fra en forsvarsmæssig synsvinkel.
Forsvarsministeren sagde blandt andet:
- Et af instrumenterne i Danmarks
udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske værktøjskasse er naturligvis forsvaret. Forsvaret har vist, at det kan
udføre bidrag til stabilisering, men
som vi ved, så gør forsvaret nytte ved
et samarbejde med andre. Forsvaret
er uddannet til at varetage det fulde
spektrum af operationstyper fra militær kapacitetsopbygning i fredstider
over fredsbevarende operationer til
større effektive kampoperationer.
- Det er naturligt også vigtigt, at
forsvarets indsats er tænkt ind i en
større ramme som den samlede danske stabiliseringsindsats, og at instrumenterne spiller sammen. Samtidig
skal den danske indsats også ses i en
større international og national ramme. Et godt eksempel på, at forsvarets indsatser er tænkt ind i en større
ramme, er Afghanistan-krigen og
pirateri-strategien.
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at samtænkte stabiliseringsindsatser ikke altid vil komme til at
ligne vor Afghanistan-indsats. Indsatsen skal ”skræddersys” til situationen.
Regeringen ønsker at lægge vægt på
forebyggende indsatser. Det er nu en
gang både billigere og bedre at sætte
ind tidligt, hvis man derved kan undgå,
at en konflikt bryder ud. Formålet er
klart. - Det drejer sig i disse tilfælde
om at bistå vore afrikanske partnere til
selv at tage et større ansvar for deres
egen sikkerhed. Det er i deres interesse – og det er i vores interesse.
- Det er naturligvis helt grundlæggende, at forsvaret fortsat skal kunne
gennemføre traditionelle kampoperationer. I nogle tilfælde kan det være den
eneste måde at sikre freden på og skabe grobund for en efterfølgende fredsskabende indsats. I 2011 deltog danske
kampfly således i en indsats i Libyen
og var med til at stoppe Gaddafi-regimets erklærede mål om at angribe
civilbefolkningen for at bevare Gaddafi
ved magten.
- Så med andre ord vil Danmark
fortsat være meget stærkt repræsenteret på den internationale scene, og
med papiret her får vi endnu bedre
værktøjer til, at det kan ske på en god
måde.
En bedre samtænkning end i 2004
Ole Kværnø, dekan ved Forsvarsakademiet, deltog fra forsvaret i et ekspertpanel, og over for Danske Officerer
sagde han direkte:
- I dag har vi med dette superpapir
fået etableret og slået fast, at vi har et
samtænkningsbegreb, der er snævret
ind til at gælde de statslige aktører, så
vi ønsker ikke længere i denne policy
at tænke alle NGO’erne, de humanitære organisationer ind. Vi koncentrerer os alene om at prøve at lave det,
briterne kalde ”Whole of Government
Approach”, og det er super vigtigt, fordi det andet er en illusion, som vi ikke
kan gennemføre.
- Så er det også nyt og lækkert, at
vi er nået til en erkendelse af, at dansk
bidrag til samtænkning nødvendigvis bare må være et lille bidrag til en
større samtænkning. At vi ikke lider af
den illusion, som vi nok gjorde i 2004,
at ved bare at samtænke alle vores
instrumenter så kan vi nå en strategisk
effekt af det, vi gør. Det er vi for små
til, derfor er dette papir supernyttigt på
den façon. |||||
Forsvarspolitik
nr. 05/2013 • 23
NATO‘s Smart Defence er på vej
Af journalist Steen Cadan, DJ
Foto: Peter Eilertsen
„Smart Defence“ betyder ikke en serie af symbolske projekter, siger vicegeneralsekretær.
Sidst på en varm sommereftermiddag finder vi
NATO’s vicegeneralsekretær, dr. Jamie Shea på sit
kontor i Bruxelles, hvor han har lovet at fortælle Danske
Officerers læsere om det nye mantra ”Smart Defence”, og
om hvordan han ser fremtiden for NATO.
”Smart Defence” er NATO’s svar på medlemslandenes
forskelle på de militære budgetter og behovene for en nødvendig militær styrke, siger Jamie Shea og fortsætter:
- Idéen er ikke ny, snarere har den praktiske gennemførelse af idéen ladet vente på sig. Nogle medlemslande
henvendte sig til NATO og foreslog, at man i fællesskab udviklede en kapacitet for at undgå dobbeltarbejde og stigende
økonomiske udgifter.
- ”Smart Defence” er en dyb ændring i NATO’s kultur for
forsvarsplanlægning. Det betyder, at en fælles arbejdsmetode skal begynde med et projekt og altså ikke opstå kort før
afslutningen af et projekt, når et medlemsland er løbet tør
for penge og er på udkig efter samarbejdspartnere.
- ”Smart Defence” medfører også flere udfordringer, for
skal NATO’s partnere også få lov til at være med? Tænker vi
på Afghanistan og Libyen, delte vore partnere den samme
risiko som vore egne deltagende medlemslande. Det vil derfor være naturligt og vigtigt for succésen af NATO’s fremtidige operationer, at partnere også bliver omfattet af ”Smart
Defence”. Det faktum, at Finland og Sverige allerede er
involveret i fælles operationer og programmer på fællesnordisk basis, betyder, at denne type af integration allerede
er velgennemført. Finland og Sverige har endog besluttet
at følge Norge med fælles trænings- og øvelsesmissioner.
Yderligere har disse to partnere accepteret, at deres militære styrker skal benytte NATO-standarder.
NATO og fremtiden
- Fremtiden for NATO er ret positiv efter 2014, når missionen i Afghanistan er slut. Der vil dog være udfordringer, når
vi ikke længere har så stor en mission. Og i de sidste 20
år har vi faktisk haft store opgaver, såsom Kosovo, Afghanistan, pirateri i Aden-bugten, missionen i Irak og Libyenkampagnen. Men for tiden tænker vi ikke på store operationer. Det betyder, at vi må se følgende tre udfordringer i
øjnene:
1. Vi skal altid være parat til næste opgave. Når NATO
kommer ud af Afghanistan, er vi velforberedte, veltrænede
med styrker med en lang række kamperfaringer. Hvordan
bevarer vi disse egenskaber? Hvordan vedligeholder vi vore
troppers standard? Skulle der komme en anden krise, skal
vi være klar til at træde i karakter. Men vi bliver nødt til at
benytte os af simulation-øvelser, træning og uddannelse
for at vedligeholde vore kompetencer. Vi bliver udfordret på
økonomien, fordi det er lettere at få penge til operationer
som Afghanistan. Det er ikke så let at få penge til træning
og øvelser.
2. Moderne krigsførelse kræver meget højteknologisk ud-
Jamie Shea
styr, og gennem NATO’s ”Smart Defence” har vi behov for at
bevare vore evner og styrke.
3. Den tredje udfordring er, at har vi ikke en stor militær
operation, må vi til at finde andre udveje for at være tjenlige
for vore medlemmers sikkerhed samt generelt for international sikkerhed. Når det gælder vore medlemmers sikkerhed,
bliver vi nødt til at se på andre trusler mod deres sikkerhed,
for eksempel på cyber-området, hvor vi kunne gøre mere.
Det vil sikkert være et aspekt i vore fremtidige operationer.
NATO kunne blive til nytte for andre organisationer med
træningsmuligheder. Vi kunne også lede operationer. Ved
vort næste topmøde tror jeg, at vi bør diskutere nærhed – en
rolle, NATO kunne spille efter Afghanistan-missionen.
Cyber-angreb
- Cyber er også en påtrængende opgave, og vi starter med
konfliktstrategier, militære operationer vedrørende cyberangreb samt sårbarheden af ICT-systemer (Information and
Communications Technology). Vi har endnu ikke vores eget
forskningscenter bortset fra et mindre uddannelsescenter
i Tallinn, som vi er medejere af. I Mons i Belgien har vi en
datacentral, som behandler 55 sårbare NATO-informationsystemer. Og dér er man ansvarlig for forebyggelse af cyberangreb, angreb af malware og forebyggende systemer. –
Men NATO har ikke en bestemt organisation, der kun tager
sig af cyber-angreb.
- NATO kan først og fremmest hjælpe sine medlemslande til at have en forstærkning i beredskab mod eventuelle
cyber-angreb, men vi kan ikke gøre noget mod et direkte angreb. Vi kan dog altid gennemføre nogle forberedende handlinger til sikring mod angreb, så vi ikke bare sidder og venter
på et angreb.
– Vi ser på landenes cyber-defence og kan konstatere, at
på det og det felt er man meget sårbar, eller forklare dem,
at forsvarssystemet kan designes på en bedre måde. Vi kan
foretage øvelser, der giver mulighed for at afprøve et lands
cyber-forsvar for at se, hvor godt det er. Vi kan forsyne medlemslandene med en tidlig advarsel om malware samt levere koden og det udstyr, der skal til for at afsløre en malware.
Det er indtil videre alt...
Samtalen ender brat, da generalsekretær Anders Fogh
Rasmussen ønsker at tale med sin vicegeneralsekretær ,Jamie Shea. |||||
24 • nr. 05/2013
Presseofficer
Steffen Bloch Larsen bliver dødeligt såret evakueret med helikopter, og major Erik Bøttger,
som er med på patruljen den skæbnesvangre
morgen, får en helt usædvanlig billedserie –
den, han ikke ønsker at stille op med i kampen
om „årets pressefoto“.
Pressens mand
Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Major Erik Bøttger
Major Erik Bøttger tog fra HOK’s pressevagt til den skarpe mission i Helmand som PIO
Ingen er uundværlig.
Skulle det alligevel være tilfældet, må det være presseofficeren med de journalistiske evner, skriverkarlen,
nyheds- og begivenhedsformidleren med ansvar for at orientere om stort og småt derudefra til den brede offentlighed.
Og med en lige så vigtig opgave som informant på den indre
linje - til de pårørende.
Med andre ord i dag den naturlige følgesvend, integreret
i styrken, hvor danske soldater opererer i større antal. Som
det har været tilfældet i Afghanistan i årevis, hvor stillingen
er blevet finpudset og udviklet fra hold til hold. Så den nu på
samme tid kan være besat af både en officer og en civil journalist - helt efter behov og hvad situationen kræver.
Major Erik Bøttger har prøvet det. At være PIO - Presseog Informations Officer - i felten.
Fra HOK’s pressevagt sprang han til, da man stod og
manglede presseofficeren til ISAF hold 8 i 2009. Han havde
kompetencerne, og kontoret kunne afse ham for en periode.
- Faktisk var det Forsvarets Personeltjeneste, der skulle
finde PIO’en. Da det ikke lykkedes, og han endnu manglede, da flyet skulle til at lette, sprang jeg til for en periode
på tre en halv måned. Jeg havde nogle år tidligere været ude
for anden gang - i Bosnien -, så tiden nærmede sig, hvor
jeg igen stod for at skulle udsendes. Fortæller Bøttger over
en kop kaffe på sin pind på kontoret i HOK. Med computerskærmen fuld af supplerende billeder af hold 8 på indsats,
ude hvor kuglerne flyver lavt, og sikkerhed er en helt igennem usikker størrelse. Kort illustreret af en simpel facitliste
fra perioden fra august til november, mens Bøttger var in
charge: Tre dræbte danske og to dræbte britiske soldater,
seks hårdt sårede og 16 lettere sårede plus dræbte afghanere, og „dumme“ sager med køretøjer og dum-dum-kugler.
PIO og patruljemand
Presseofficeren gik patrulje. Alle dem, han fik lov til. Hvor
mange i antal forbliver en hemmelighed. Konen kunne jo
læse med, griner han, som kunne være blevet i lejren, udruste en af de unge kampsoldater med et kamera - og så
interviewe, når alle var tilbage i Camp Price.
- Men med min baggrund som kampsoldat - infanterist,
kampvognsmand, opklaringsmand - lod det sig gøre, og historien bliver nu engang mere ægte, når man selv er der, siger Bøttger, der supplerede sine militære erfaringer og færdigheder med en journalistisk efteruddannelse på Danmarks
Journalisthøjskole.
Men altså ISAF 8: - Dengang var der knald på dernede
med stor operativ aktivitet og stor pressebevågenhed. Faktisk var der to stillinger. Den ene presseofficersstillingen, der
krævede stor militær viden, den anden journaliststillingen.
Jeg havde hjælp af en ung kvindelig journalist med gode ben
i næsen og begge ben plantet på jorden, og som var god til
at skrive. Der var rimeligt meget at lave for os begge, og vi
var et godt makkerpar, erindrer han.
„Dobbeltbesætningen“ på pressesiden afledtes af, at man
på et tidspunkt erkendte, at presseofficererne var rigtig gode
...og hjemme på kontoret i Camp Price.
Presseofficer
nr. 05/2013 • 25
Pressevagten - i Erik Bøttgers udgave - klar til udrykning.
til at organisere presseturene, mens det ofte kneb mere
med at få skrevet de interessante historier. - Ikke, siger Erik
Bøttger, at det ikke var faktuelt fuldstændig rigtigt, hvad de
skrev, men det var også en kende kedelig læsning. Der var
som supplement i felten behov for journalistisk kompetence.
I dag på ISAF 16 er officeren alene om jobbet. Simpelthen fordi dalende aktivitet efter tilbagetrækningen af infanterikompagniet, som ikke fik for lidt af et massivt mediefremmøde, ikke længere har den store interesse i de store
medier. Hvilket dog ikke har stillet sig i vejen for endnu en
„pressetur“ til Helmand her i oktober.
- Det var i øvrigt først, da jeg selv sad dernede med ansvaret og havde opgaven rigtig inde under huden, at jeg
forstod, hvilke udfordringer der er i det job - og da var det en
fordel, at jeg havde en kæmpe ballast og gode forudsætninger fra et lignende job her i HOK.
Den ældre skulder
At være koblet på patruljevirksomheden gjorde også, at Erik
Bøttger kom „ret tæt på soldaterne“ til at kunne fortælle om
deres indsats, også deres kampe.
- Jeg var 52, da jeg blev udsendt, og det var en rigtig
god følelse at finde ud af, at jeg kunne følge med de unge
knægte i Green Zone. En ekstra opgave, som fulgte, og som
jeg ikke havde tænkt over, var rollen som fortrolig, som man
automatisk får, når man har lidt gråt skæg. For første gang
oplevede jeg unge, som kom hen til mig (og feltpræsten) for
at snakke ud - og græde lidt, når situationen havde været til
det. Og så oplever man også det seje ved de unge. Godt nok
kan de være hårdt ramt over at miste en kammerat eller se
en hårdt såret. Så skulle de have luft og græde ud - for kort
efter igen at være nogle farlige karle, hvor vi ældre er længere om at restituere efter en sådan oplevelse.
En anden ting, jeg oplevede, var at få virkelig respekt for
de unge kompagnichefer. Det er helt fantastisk, hvad de får
af store udfordringer - med ansvar for så mange menneskers liv, men også organisatorisk at kunne styre enhederne
i kæmpelejren Armadillo med danskere, australiere og briter.
Og så i krig. I dem har vi fået en robusthed, der er god for
hæren. De chefer, jeg startede under i forsvaret, havde deres
såkaldte robusthed fra en FN-tur til Cypern eller fra en pløjemark ved Neumünster. De havde så andre kvaliteter, men
krigserfaring havde kun de færreste.
Billedmageren
Erik Bøttgers patruljevirksomhed gav gode, men også barske
og tragiske historier - og billeder, enhver civil pressefotograf
kunne misunde ham. Især én billedserie vakte stor opmærksomhed. Den viser evakueringen af en soldat, som er blevet
skudt. Bøttger blev efterfølgende ringet op af flere pressefotografer med opfordring til at deltage i konkurrencen om
„årets pressefoto“.
Og afslog.
Det var ikke noget, han skulle „tjene“ på eller promoveres af.
Bøttger erindrer en episode, hvor en ung soldat bliver
dræbt af skud under en patrulje. Kammeraterne sidder med
stenansigter. Først da Bøttger går ind midt i kredsen og
demonstrativt pakker sit kamera ned og sender det signal,
at her slutter mediedækningen, får følelserne frit løb. Flere
bryder ud i gråd.
Efter Helmand bliver det hverdag hjemme i en anden
verden - dernede handler det om liv og død. Herhjemme er
den største bekymring, om en sætning kan fornærme en
minister. Helt andre ting er i fokus, og det er egentlig det
spændende ved jobbet, siger han. Og det er sundt for os,
der sidder hjemme, at have været ude i den skarpe ende.
- Det er chefen, der er presseansvarlig, men med den
indhøstede erfaring vil han nok fremadrettet altid have en
presserådgiver ved sin side. Om presseofficeren så skal være
en /-funktion eller en fuldtidsstilling eventuelt suppleret med
en professionel journalist afhænger nok af situationens tyngde. Men med den store medieopmærksomhed er chefen
klar over, at han skal have én, som kan tage sig af nyhedsformidlingen, hjælpe og rådgive ham inden for området.
At være presseansvarlig som udsendt er ikke den værste stilling. Nærmere jordens bedste stilling. Du er med på
højt niveau og ved, hvad der foregår, og du er med ude og
fortæller soldatens historie. Og det, du bringer videre, er
væsentligt for modtageren - det er personligt udfordrende
både fagligt, intellektuelt og menneskeligt. Skulle jeg vælge
uddannelse i dag, ville jeg tage det bedste fra journalistuddannelsen og officersuddannelsen - og så være presseofficer, bedyrer major Erik Bøttger og fokuserer på billedmulighederne til denne artikel!
- lon |||||
26 • nr. 05/2013
Whistleblower
De mange lækagesager
Vi kender de senere års berømte whistleblowere. Enten optræder de i nyhederne foran en retsbygning, hvor de
skal tvinges til at afsløre kilder. Eller også venter de på en dom for at bryde deres tavshedspligt. Eller endnu
mere spektakulært, som vi især har set fra USA, hvor de er på flugt fra myndighederne, fordi de har fortalt i
pressen om statshemmeligheder.
Senest har vi også set de mange lækagesager under Skattesagskommissionens arbejde med sagen om
statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, senest et anonymt brev til kommissionen, som kan
være sendt af en whistleblower.
Hvor går man hen, hvis man
er whistleblower?
Tekst og foto: Journalist Morten Thomsen
Forsvaret har både i Danmark og udlandet budt på farverige sager med whistleblowere, som har
fodret pressen med intern og fortrolig viden fra forsvaret. Men hvis en dansk soldat har brug
for at fortælle om dårligdomme i forsvaret, hvem kan han så ringe til, inden han tager det monstrøse skridt og går til en avis?
Det er ofte forbundet med store personlige konsekvenser, hvis ansatte i forsvaret, som har viden om kritisable forhold i forsvaret, vælger at gå til pressen frem for
at behandle de følsomme oplysninger internt.
Nu kan der være ændringer på vej. Det danske regeringsgrundlag lægger op til en decideret whistleblowerordning,
og da Enhedslisten er for sådan en ordning, ser der ud til at
være flertal i Folketinget. Indtil videre skal eksperter dog
først undersøge mulighederne.
Men har whistleblowere allerede mulighed for at fortælle
om deres viden internt, før de ender med at gå til pressen?
I det danske forsvar findes der ikke en whistleblowerordning, men der er tre institutioner, som hver især kan behandle informationer om kritisable forhold: Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR), Forsvarets Auditørkorps (FAU)
samt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
”Svigter vi bare én gang, kommer tilliden aldrig igen”
Får en soldat kendskab til, at en af forsvarets medarbejdere
måske har brugt forsvarets penge og materiel ukorrekt, eksempelvis ved at han har købt privat på forsvarets regning
eller anvendt forsvarets materiel til privat brug, er det Forsvarsministeriets Interne Revision, som håndterer sagen.
Her er Carsten Kyhnauv revisionschef, og han forklarer,
at når FIR får en henvendelse, laver de et notat samme dag.
De kontakter Forsvarsministeriet, myndigheden hvor den
anklagede er ansat samt Forsvarskommandoen (FKO). Herefter gennemgår de henvendelsen.
Hvis eksempelvis en officer bliver anklaget for at have
kørt ulovligt i en af forsvarets biler, skaffer FIR papirer og
kvitteringer for at se, om han har lånt bilen, hvilket formål
han gjorde det med, og hvor han kørte hen. Derefter undersøger de, om officeren har holdt sig inden for forsvarets regler og laver en afrapportering til myndighederne. De kommer også med anbefalinger, hvis et område bør strammes
op.
FIR vurderer udelukkende, hvorvidt der er hold i anklagen, ikke hvilken straf personen skal have. Men som regel
vil en sag ende med irettesættelse af en skyldig medarbejder, hvis det drejer sig om småting. Men det kan også føre
til fyringer og degraderinger.
Carsten Kyhnauv forklarer, at FIR ikke er underlagt forsvaret, men derimod ministeriet. Det betyder, at de er uafhængige.
- Når en medarbejder henvender sig til os, skal de vide,
at vi ikke fortæller det til deres chef. Vi er uafhængige. Det
er vores hellige gral. Hvis vi bare svigter én gang, kommer
tilliden aldrig igen.
Det er dog ikke det samme, som at man kan forvente
anonymitet. Hvis en soldat vil undgå at få sit navn frem,
bør han sende et gammeldags brev eller ringe til Carsten
Kyhnauv selv. FIR får 2-3 henvendelser om året fra soldater,
som oplever uregelmæssigheder. Og 2-3 sager fra Forsvarets Auditørkorps, som beder dem undersøge sager.
- Jeg er civilist og oplever, at soldater er meget regelrette.
Der er meget få sager, og det kan skyldes, at der er alvorlige
konsekvenser, hvis man ikke følger reglerne.
Auditører arbejder som kriminalpolitiet
Forsvarets Efterretningstjeneste tager sig af sager, som
handler om Danmarks sikkerhed. Herunder hvis soldater
bryder tavshedspligten eller på anden måde bringer Dan-
Whistleblower
nr. 05/2013 • 27
Revisionschef Carsten Kyhnauv
Whistleblowerne
De seneste år er der dukket en række whistleblowere op i både Danmark og USA. Her er en kort
oversigt:
marks sikkerhed i fare. Det har ikke været muligt til denne
artikel at få tjenesten til at fortælle, hvordan de behandler
sådanne henvendelser, og hvor mange de får.
Til gengæld vil auditørerne gerne fortælle om deres
arbejde. De undersøger alle kriminelle forhold inden for
forsvaret. I 2012 oprettede de 2.496 sager, hvoraf 1.236 var
straffesager, og omkring halvdelen endte med sanktioner.
Kristian Kirk er fungerende auditør i København, og han
fortæller, at langt de fleste sager begynder med, at de får
en anmeldelse eller indberetning fra den enhed, som sagens
person tilhører, eller fra militærpolitiet. Der kan dog også
være tale om en henvendelse fra en borger.
- Vi vil typisk indlede en efterforskning med at rette
henvendelse til anmelderen og afhøre personen. På den
baggrund skaber man sig et overblik over sagens genstand
og kan tage stilling til, om der skal afhøres andre vidner eller foretages andre efterforskningsskridt som for eksempel
ransagning. Vi har fire politifolk her med baggrund i kriminalpolitiet, og jeg er selv anklager med en fortid hos politiet
og statsadvokaten, så det minder meget om, hvordan man
arbejder i det civile, forklarer han.
• Efterretningsanalytikeren Bradley Manning stod
bag en omfattende læk til whistleblower-organisationen Wiki Leaks om krigen i Afghanistan.
• Sergent Joseph Darby, som var udstationeret i
Irak, havde en CD med billeder af tortur og overgreb i Abu Ghraib-fængslet. Han gav den til hærens auditørkorps og udløste dermed skandalen
vedrørende forholdene i fængslet.
• Frank Grevil var analytiker i FE i Danmark, da han
i 2004 lækkede informationer om, hvordan FE vurderede sandsynligheden for, at Saddam Hussein
havde masseødelæggelsesvåben.
• Anders Kærgaard var udsendt til Irak som efterretningsofficer, hvor han medbragte en film, da
han kom hjem til Danmark. Videoen viste irakiske
civile, som fik tærsk, mens danske soldater så til.
Han valgte i 2012 at gå til Ekstra Bladet med optagelserne.
fortsættes /////
Whistlebloweren fik tvangsbøder
Den seneste sag om whistleblowere i Danmark er Anders
Kærgaard, som var udsendt til Irak som efterretningsofficer.
Her fik han en videofilm i hænderne, som angiveligt viste
irakiske civile, der blev sparket, mens danske soldater så til.
Han valgte i 2012 at gå i Ekstra Bladet med optagelserne.
Sagen førte til en konfrontation mellem netop auditørerne
og whistlebloweren, da auditørerne ønskede at få navnet
på den person, som tog videobåndet fra bataljonschefen og
gav det til Kærgaard. Han gav en række oplysninger i sagen,
men da han ikke ønskede at give navnet på personen, endte
sagen i retten og med tvangsbøder til whistlebloweren.
- Mange tænker, at hvis man ønsker at samarbejde,
hvorfor kan man så ikke selv bestemme, hvor meget man vil
samarbejde. Men hvis du er vidne til kriminelle forhold, er
det din borgerpligt at fortælle alt, du ved, forklarer Kristian
Kirk.
Han understreger, at hvis Anders Kærgaard anonymt havde sendt videoen til auditørerne, havde de naturligvis også
efterforsket sagen, selvom de havde manglet et vigtigt vid-
• Edward Snowden, som arbejdede som datatekniker for CIA og NSA, lækkede detaljer angående et
omfattende overvågningsprogram under den amerikanske og britiske efterretningstjeneste.
28 • nr. 05/2013
Whistleblower
Professor Vibeke Vindeløv
/////
ne i Anders Kærgaard, som kunne have bidraget med mange oplysninger til sagen. Omvendt havde Kærgaard sluppet
for at skulle i retten.
- Efterforskningen i sagen er ikke hjulpet af det faktum,
at vidnet først træder frem otte år efter den passerede. Man
kan sammenligne det med at anmelde en sag til politiet. Jo
hurtigere, man anmelder, jo bedre. Og man må gerne være
anonym. Men siger du først A og står frem, må du også sige
B og lægge alle kortene på bordet. Vil du ikke det, risikerer
du at stå over for en dommer.
- Men hvis en soldat skal vidne mod sin chef, skal han tilbage til sin enhed bagefter.
- Der rammer du hovedet på sømmet i denne problematik, og det er meget svært. Derfor er det vigtigt at betone,
at det er muligt at være anonym. Vi har på det seneste set
sager, hvor vi først har fået oplysningerne mange år efter
episoden, når man ikke længere er en del af samme enhed
eller måske slet ikke er i forsvaret længere. Men på dette
tidspunkt kan det være for sent at indlede efterforskning.
For eventuelle vidner kan det være svært at huske noget så
lang tid efter, ligesom der kan være indtrådt forældelse, og
derfor vil vi helst have anmeldelser så hurtigt som muligt,
siger Kristian Kirk.
- Det er bedre at give en anonym anmeldelse end slet ingen, og man kan altid ringe til vores vagttelefon, som bliver
betjent døgnet rundt, eller skrive et brev. Mail er jo nok ikke
det smarteste, hvis man vil bevare sin anonymitet.
Uafhængighed er en ”illusion”
De tre ordninger er dog ikke gode nok, mener kritikerne.
Heriblandt er professor i konfliktmægling på Københavns
Universitet, Vibeke Vindeløv.
- Selvom ordningerne er under Forsvarsministeriet, er de
interne, og det er et klart problem. Det er en illusion, hvis
man ikke mener det. Det vigtige er, at den, man henvender
sig til, er reelt og ikke formelt uafhængig. Der er behov for
en beskyttelse af dem, som råber højt, og det er meget aktuelt lige nu, siger hun og peger på sagen om Anders Kærgaard, som hun kender fra sit arbejde i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO).
- Der er noget fuldstændig grotesk i, at han bliver dømt,
og dem, som har foretaget ulovlighederne, går fri. Det viser,
at den interne beskyttelse ikke er i orden, siger hun.
FIR overvejede tidligere at indføre en form for whistleblowerordning, men fravalgte den, da de var bekymret for
den anklagedes retssikkerhed, fordi alle vil kunne komme
med beskyldninger, som der ikke er hold i. Vibeke Vindeløv
er opmærksom på problemet, og det skal derfor også være
muligt at gå efter whistlebloweren, hvis dette skulle ske.
- Det er da klart, at den anklagede også skal have retssikkerhed. Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Men noget tyder på, at balancen er totalt forkert, som det er
nu. |||||
Dansk oberst fik Bronze Star
General Patrick Reinert og oberst Hans
Münter med Award Certificate.
Inden sin afrejse fra Kabul modtog
oberst Hans Münter den fornemme
amerikanske Bronze Star. Medaljen
blev givet efter oberstens 10 måneders tjeneste som souschef for NATO
Rule of Law Field Mission, Afghanistan
(NROLFSM). Den amerikansk ledede
enhed arbejdede med at implementere
et retfærdigt retsvæsen i overensstemmelse med den afghanske grundlov,
og som lever op til menneskerettighederne.
NROLFSM, som blev oprettet den
9. juni 2011, dækkede størstedelen af
Afghanistan med grupper af eksperter
inden for de forskellige juridiske discipliner. Målet var at støtte implementeringen af grundloven ved at virke som
mentorer for afghanske retspersoner.
Som en af de første NATO-enheder i
Afghanistan blev enheden lukket med
udgangen af september 2013. I begyndelsen af oktober vendte Hans Münter
hjem til familien i Ryomgård på Djursland, og han forretter herefter tjeneste
ved Air Transport Wing på flyvestation
Aalborg.
Hædersmedaljen er den fjerde-højeste amerikanske militære dekoration
og tildeles normalt kun amerikanske
medborgere, så oberst Münter var meget beæret over denne fornemme gestus: at blive indstillet til og modtage
medaljen fra sin chef, general Patrick
Reinert.
Whistleblower
nr. 05/2013 • 29
”Jeg vidste, at det betød enden
på mit arbejdsliv”
Af journalist Morten Thomsen
Efterretningsofficeren Anders Kærgaard fik viden om, at danske soldater har overværet overgreb i Irak. Han forsøgte at fortælle om overgrebene internt i systemet, men da han stødte mod
en mur, stod han frem i Ekstra Bladet. Nu efterlyser han en whistleblowerordning.
- Hold kæft, de får hug, udbryder Anders Kærgaards kollega, mens han på kontoret i Irak ser en video,
som danske soldater har filmet, da de er på operation
Green Desert. Kameraet fanger irakiske specialstyrker, som
sparker tilfangetagne irakere.
Anders Kærgaard er efterretningsofficer på operationen,
og han ruller sin kontorstol over til sin kollega for at se videoen. Da hans kollega går til frokost, tager Kærgaard videoen ind til sin chef for at følge „bogen“ og melde overgrebene opad i systemet. Men herfra sker der ikke mere.
Episoden lægger grundstenen til, at Anders Kærgaard
otte år senere træder over den røde streg og bliver en såkaldt whistleblower i forsvaret. Danske Officerer har besøgt
ham for at finde ud af, hvorfor han tog beslutningen. Og
hvad der havde skullet til, for at han ikke var gået til pressen med sine oplysninger. Følgende er derfor hans version
af sagen.
- Min rolle er gået fra officeren, som forsøgte at melde
det, til at melde mig som helt almindeligt vidne og til pludselig at være blevet whistleblower. Og det eneste, jeg har
ønsket i denne sag, har været at sørge for, at mine chefer
i forsvaret gjorde det rigtige, så irakerne, der var udsat for
dette overgreb, kunne få en undskyldning og en erstatning.
”Jeg frygtede, at det også betød enden på mit sociale
liv”
Det var hans advokat, som mente, at Ekstra Bladet var det
rette sted at gå ud med historien, da Kærgaard ikke internt
kunne komme igennem med sin sag. Han tog derfor en beslutning, krydsede linjen og tog en snak med to journalister,
som fik filmen.
- Jeg tænkte, at dette formentlig ville betyde et endegyldigt farvel til forsvaret, og at jeg ville blive isoleret. Jeg
håbede vel et eller andet sted, at det ikke ville blive sådan,
men fordi jeg vidste, at jeg talte sandheden, så var der ikke
så meget at diskutere. Valget var ikke mit, for der er 38
familier, som er helt smadret. Og hvis ikke jeg som officer
i denne sag vælger at gøre det, som forventes af mig som
borger i et retssamfund – at melde mig som vidne –, så kan
jeg ikke tage ud og sige, at jeg er der for at lave „nationbuilding“. Og som underviser kan jeg ikke sige til mine folk, at
de skal overholde krigens love, hvis ikke jeg gør, hvad jeg
kan for at sikre, at der ydes disse helt uskyldige mennesker
retfærdighed.”
- Men du må alligevel have gjort dig overvejelser, om du
havde et arbejdsliv tilbage?
- Det var jeg helt overbevist om, at jeg ikke havde, efter at have set, hvilken behandling Frank Grevil blev udsat
for, og hvor han er i dag. Derfor vidste jeg, at det desværre
fortsættes /////
Vejen internt
Vejen fra pligtopfyldende officer til whistleblower starter, da
Anders Kærgaard kommer hjem fra Irak. Her bliver han i en
kort periode ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for
at briefe et kommende hold i Irak.
- Jeg spørger, om jeg skal briefe om irakerne, der blev
udsat for overgreb, og får at vide, at det skal jeg ikke. Derfor tænker jeg, at det er meldt op i systemet, at FE har fået
de meldinger, de skal have, og at der er styr på det, siger
han.
Årene efter Irak går, som de gør for de fleste hjemvendte soldater. Kærgaard får andre opgaver, bliver skilt, finder
et nyt sted at bo, får en ny kæreste og flytter. Med årene
forsvinder episoden i baggrunden.
Det er først, da han læser en artikel om de påståede
overgreb, at episoden vender tilbage. Og den får fornyet
styrke, da han senere læser en artikel i Politiken, hvor to
danske soldater står frem og fortæller, at de har set irakere
få tærsk med en hætte over hovedet, så blodet flød.
Kærgaard kan ikke få billederne ud af hovedet, og han griber fat i en officer, han betragter som sin mentor.
- Jeg fortæller ham om situationen, da jeg bare skal sikre
mig, at de er bekendt med episoden på hans niveau. Han
går videre med sagen, og så tænker jeg, at jeg i hvert fald
har gjort, hvad jeg skal.
Kammeradvokaten bliver sat på sagen, men da Kærgaard opsnapper, at myndigheden konkluderer, at der ikke
var kameraer med på operationen, henvender han sig til
Kammeradvokaten. Han vil sikre sig, at myndigheden får
at vide, at der rent faktisk findes optagelser af operationen.
Og Kærgaard ender endda med at ringe til Forsvarsministeriet for at sikre, at ministeren ikke bliver forholdt sandheden.
- Jeg følte rent samvittighedsmæssigt, at jeg skulle
melde det. Men også i forhold til den meldepligt, jeg som
officer har for at hjælpe forsvaret til at gøre det rigtige. Og
jeg er helt sikker på, at hvis forsvaret havde sagt, at der er
noget riv-rav-ruskende galt, det må vi undersøge og evt.
hjælpe de pågældende irakere, så havde sagen aldrig nogensinde fået de proportioner, som den har antaget nu. Og
forsvaret var kommet ud af det her med en ekstra stjerne
på skulderen og et ekstra plus i bogen, siger Kærgaard.
30 • nr. 05/2013
Whistleblower
/////
betød enden på mit arbejdsliv, og jeg frygtede, at det også
betød enden på mit sociale liv. Og rigtig meget af mit militære og politiske netværk er da også forsvundet, og mit
arbejdsliv er helt sikkert slut. Hvilke virksomheder ansætter
én, som ikke kan holde på hemmeligheder?
Efter artiklen i Ekstra Bladet lader reaktionen ikke vente
på sig. Kærgaard kan de næste uger og måneder se sin
gamle chef og andre ansatte i forsvaret angribe både hans
argumenter og hans person.
- Det bliver udlagt, som om jeg er fuld af løgn. Det er
sindssygt hårdt. Havde jeg kæmpet for mig selv og min
egen sag, så havde det måske været lidt nemmere, men
jeg kæmper for irakerne og for forsvaret, og min modstander er forsvaret. Det er hårdere, end man umiddelbart forestiller sig.
Fortaler for whistleblowerordning
Anders Kærgaard er i dag sygemeldt med PTSD, som han
tog med sig hjem fra Irak. I sagen er han blevet afhørt af
Auditørkorpset og siden hen idømt 13.000 kr. i bøder, fordi
han ikke har villet fortælle, hvem der gav ham videoen fra
hans chefs kontor.
Der har været politikere og organisationer fremme og
foreslå en whistleblowerordning, hvor soldater vil kunne
henvende sig med uregelmæssigheder uden at frygte repressalier fra ansatte i forsvaret. Anders Kærgaard er en
varm fortaler for sådan en ordning.
- Jeg tror, at vi bliver nødt til at have en helt uafhængig
organisation, som intet har med forsvaret at gøre, hvor vi
kan have tillid til, at man kan henvende sig uden at blive
straffet på den måde, som jeg er blevet. Det ville klæde
forsvaret.
- Du kunne også have henvendt dig anonymt til Auditørkorpset. Ville det have været en mulighed for dig den gang?
- Ja, men jeg synes lidt, det er noget pladder, for med en
anonym henvendelse åbner man for en masse mudderkastning. Og det betyder, at tingene ikke kan efterforskes, og
så kommer man ingen vegne. Men det ville have været fint
med et sted at henvende sig, hvis man syntes, at tingene
var skæve, og så kunne andre have kigget på det med friske
øjne.
- Lad os sætte scenariet, at der var sådan en ordning, før
du stod frem i Ekstra Bladet – ville du så vælge at kontakte
en sådan organisation?
- Ja da.
- Og hvad så hvis de havde sagt til dig, at nu har vi undersøgt sagen, og det har ikke noget på sig, eller vi kan ikke
komme frem til, hvad der er sket?
- De ville ikke være kommet frem til samme resultat,
for hvis det havde været en helt almindelig politiundersøgelse, så var sagen blandt andet ikke forældet. Men lad os
nu antage for legens skyld, at en tilsvarende organisation vil
have nået samme resultat, så vil jeg sige, at den ikke havde
været bemandet ordentligt. Og jeg ville stadig have kæmpet videre, fordi jeg ved, hvad der er foregået, og at uanset
hvilket resultat, de er nået frem til, så må jeg kæmpe hårdere for at overbevise dem om, at det, jeg siger, er rigtigt,
forklarer Anders Kærgaard og fortsætter:
- I stedet for at den bliver lukket internt, så rejser Amnesty International nu sagen ved Krigsforbryderdomstolen, og
så står Danmark pludselig med en krigsforbrydersag i stedet for at stå med en sag om erstatning. Hvis ikke man gør
det rigtige, når man har mulighed for det, så bliver man alligevel i sidste ende tvunget til at gøre det samme, nu blot
under meget mere ugunstige omstændigheder. |||||
„Den gule Sløjfe“ overtages af det „nye“ Familienetværk
Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har besluttet at overdrage råderetten over midlerne fra „Den
Gule Sløjfe“ til Familienetværket. Det
sker i forbindelse med, at HKKF efter
13 år har valgt at trække sig ud og overlade netværket helt og holdent til de
pårørende, der har ønsket at videreføre
det.
Familienetværket har til formål at
yde støtte og hjælp til selvhjælp til de
mere end 100.000 soldater, der gennem årene har deltaget i INTOPS samt
deres familier og pårørende.
Netværket består ikke af psykologer,
socialrådgivere eller andre officielle behandlere, men af soldaternes pårørende, der så at sige ”taler samme sprog”.
På en generalforsamling i Middelfart for nylig blev det besluttet, at
netværket skal være en selvstændig
forening, og Jane Svanborg blev valgt
som ny formand. Sammen med fire
andre udgør hun den nye bestyrelse.
Hidtil har HKKF‘s forbundsnæstformand Michael T. Jensen fungeret som
netværkets formand.
Medarbejderlinjen
nr. 05/2013 • 31
2540 4040: Et nummer til
forsvarets ansatte
Af journalist Morten Thomsen
Forsvarets medarbejderlinje blev lanceret i april. Den skal hjælpe
dig gennem den skov af telefonnumre, som eksisterer i forsvaret.
Forsvaret er en gigantisk organisation, og det kan være svært
at finde frem til den rigtige person at
tale med, hvis du støder på et problem. Og lykkes det at finde den rigtige myndighed, risikerer du at blive
kastet frem og tilbage mellem telefonlinjerne på området.
Det skal være slut nu. Et nyt telefonnummer, 2540 4040, skal give
dig en linje til forsvaret. Det forklarer
Dorthe Sørensen, som er major i Kontrol- og Inspektionssekretariatet under
Forsvarskommandoen.
- Hvis du ringer til os, kan vi finde
dem, du skal snakke med. Kan vi ikke
henvise videre, så kan vi selv behandle
det, siger hun og forklarer, at medarbejdere kan henvende sig anonymt,
men at de ikke i alle tilfælde er sikret
anonymitet, da en henvendelse kan
ende med en sag. Men Medarbejderlinjen behandler alle henvendelser med
diskretion.
Linjen åbnede 19. april i år, men inden da havde sekretariatet undersøgt,
om der var brug for sådan en linje,
og lavede en simpel test med deres
mest erfarne sagsbehandlere. Dorthe
Sørensen og hendes kolleger spurgte
sagsbehandlerne, at hvis de stod med
forskellige problemer, hvor ville de så
henvende sig?
Selvom spørgsmålet var simpelt,
var det svært at give et klart svar.
- Det var meget komplekst at finde
ud af, hvor man skulle henvende sig,
og derfor lavede vi en ny ordning, forklarer hun.
I starten af september havde telefonen fået 28 opkald, som fordeler sig
i fem kategorier: Chefer, som ønsker
HR-rådgivning, nogle medarbejdere
Major Dorthe Sørensen
har spørgsmål om deres uddannelse. Hjemvendte
soldater har fået kontakt med en psykolog eller
socialrådgiver på veterancentret. Enkelte har haft
spørgsmål om løn og arbejdsforhold, og så har de
modtaget henvendelser om krænkende adfærd.
- Telefonen er åben alle hverdage mellem 9 og
15, og uden for arbejdstiden bliver man viderestillet
til veterancentrets linje, så vi ikke risikerer, at en
veteran ikke kan komme i kontakt med nogen, hvis
han ringer med akut behov for én at tale med. |||||
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand
Miniatureordner
medaljer
sløjfer . rosetter
Peder Skrams gade 3 . 1054 København K
Tel. & fax: 33 12 82 53
e-mail: [email protected]
www.ordensbaand.dk
GRIPEN NG
THE SMART FIGHTER FOR
A SMART DEFENCE
multi-role
fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface
and reconnaissance missions employing the most
advanced modern weaponry.
THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION
It is designed to meet the high demands imposed by
current and future threats, while at the same time meeting
strict requirements for flight safety, reliability, training
efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also
means it is well prepared for missions in Arctic environments
READ MORE AT:
www.gripen.com
such as Greenland, and it can be operated from runways
shorter than 1500 metres.
This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO
compatible and allows the amount of flying hours and the
range of fighter capabilities your pilots want and need.
Top performance – in combat and on the bottom line.
www.saabgroup.com
Præsentation af HOD‘s medlemstilbud
nr. 05/2013 • 33
Finjuster din pensionsopsparing
– det betaler sig
Af journalist Frank Ulstrup
Nordea Liv & Pension opfordrer HOD’s medlemmer til at bruge lidt ekstra tid på pensionsopsparingen i 2013.
Som medlem af HOD har du minimum to pensionsordninger: Din tjenestemandspension og en ekstra
pensionsordning i Nordea Liv & Pension.
Sidstnævnte er værd at bruge lidt ekstra tid på i 2013,
da skattereformen har ændret på en række forhold.
Reformen betyder blandt andet, at man ikke længere
kan indbetale til kapitalpensioner. Det har betydning for
HOD’s medlemmer, da officerernes pensionsopsparing i
Nordea Liv & Pension netop var kapitalpensionsordninger.
- Indbetalinger fra 1. januar 2013 går i stedet til en ratepension eller eventuelt en livrente, så beløbet stadig kan
trækkes fra i skat. Det, der hidtil er opsparet på kapitalpensionen, bliver stående, til man eventuelt beslutter noget
andet, forklarer senior relationship manager i Nordea Liv &
Pension, Martin Andersen.
Muligt at indbetale statsafgift nu
Med skattereformen er der også åbnet mulighed for, at
man kan indbetale statsafgiften på sin kapitalpension allerede i år. Gør man det, slipper man med 37,3 procent –
hvorimod man skal betale 40 procent, hvis man venter til
sin pensionering. Der er dog flere forhold, man skal være
opmærksom på:
- Der er blandt andet nogle omkostninger forbundet med
indbetaling af afgiften. Dog ser det på nuværende tidspunkt ud til at kunne betale sig, hvis man har opsparet
mere end 30.000 kr., siger Martin Andersen og henviser til,
at HOD’s medlemmer i begyndelsen af efteråret vil modtage nærmere information.
Skifte til vækstpension?
Et andet forhold, han gerne vil rette opmærksomheden
mod, er de forskellige opsparingsmuligheder, som Nordea
Liv & Pension tilbyder.
I dag indbetaler 96 procent af HOD’s medlemmer nemlig til en pension med gennemsnitsrente. Men det er ikke
nødvendigvis det bedste valg fremover.
- Historisk set har det været et rigtig godt sted for mange at have deres opsparing. Men med det renteniveau, vi
har i dag, og som vi forventer i en overskuelig fremtid, kan
det være mere fordelagtigt med en vækstpension.
En vækstpension er et såkaldt markedsrenteprodukt,
forklarer Martin Andersen. Det betyder, at man som pensionsindbetaler får det faktiske afkast af de investeringer,
som Nordea Liv & Pension foretager på ens vegne.
Desuden forvaltes opsparingen på en måde, så jo tæt-
Martin Andersen
tere indbetaleren kommer på sin pensionsalder, jo mere
investeres der i sikre papirer – for eksempel obligationer.
Kontakt Nordea Liv & Pension
- Vi vil gerne opfordre de 96 procent af HOD’s medlemmer,
der i dag indbetaler til en pension med gennemsnitsrente,
til at overveje, om en vækstpension vil være et bedre alternativ, siger Martin Andersen.
Han understreger, at overvejelsen kun er aktuel for officerer, der blev medlem af HOD før 1. januar 2013 – nyere
medlemmer indbetaler ifølge aftale med HOD automatisk
til en vækstpension.
Nærmere oplysninger kan fås hos Nordea Liv & Pensions kundecenter på telefon 7033 9999. |||||
Kort om den supplerende pensionsordning
Ordningen med en supplerende pensionsopsparing i
Nordea Liv & Pension (oprindeligt forsikringsselskabet
Baltica) blev etableret i 1997, da HOD overgik til NyLønordningen.
Som en del af ordningen fik officererne nye tillæg,
hvilket på bundlinjen resulterede i et provenu. HOD besluttede at anvende en del af dette til en supplerende
pensionsordning for sine medlemmer.
Ordningen er efterfølgende blevet udbygget hen ad
vejen. Dels ved at pensionsprocenten er øget til de nuværende 17,1, og dels ved at der er kommet nye pensionsgivende tillæg i spil.
34 • nr. 05/2013
Debat · følg debatten på facebook
Deltag i debatten på Facebook
HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et
særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din
FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“.
Brug QR-koden til at komme direkte til
HOD‘s mobilsite (m.hod.dk)
Redaktionen har modtaget et debatindlæg fra et medlem af HOD, der betegner sig selv som „en soldat af hjertet“. Hans navn er redaktionen
bekendt. På grund af hans kones frygt for repressalier fra ledelsens side har officeren ønsket at optræde anonymt i bladet. Vi har imidlertid
skønnet, at hans meninger er relevante og aktuelle i relation til sagen om den planlagte forflyttelse af chefen for Hærens Officersskole. Redaktionen har undtagelsesvis valgt at respektere medlemmets ønske om anonymitet, og vi har valgt at formidle dele af hans synspunkter.
En sørgelig historie
Af redaktør Henning Lahrmann
Argumenter fra „brugerniveauet“ høres ikke, skriver et medlem af HOD
„Jeg kan egentlig godt forstå, at man i
forsvarets top kan være uenig i og føle sig
generet af timingen, stedet og omfanget
af chefen for Hærens Officersskoles kritik;
men jeg kan ikke forstå, at et forsvar i et
demokratisk land ikke kan rumme den.
Det faktum kompromitterer faktisk nogle
af de kerneværdier, som jeg har været
parat til at slås for i min tid som soldat“,
skriver medlemmet, som heller ikke forstår forsvarschefens fortolkning af ordene
„åbenhed, dialog og ytringsfrihed“, selvom
denne bruger dem tit.
„I medierne begrunder forsvarschefen
- lidt omskrevet - sit ønske om flytning af
chefen for Hærens Officersskole med, at
han ikke vurderer, at man som myndighedschef loyalt og effektivt kan være med
til at implementere et nyt system, hvis
man udtrykker kritik af det“, skriver medlemmet og fortsætter:
„Jeg tror modsat, at vi er mange, der
mener, at chefen for Hærens Officersskole
har gjort sin pligt som chef og ekspert
inden for sit ressortområde ved at sige, at
det bliver rigtig svært med det nye koncept - hvorfor det er vigtigt, at forsvaret
inden for de givne politiske rammer får
skabt så gode forudsætninger som muligt
for den fremtidige officersuddannelse.
Jeg ved desuden, at staben på Hærens
Officersskole – på chefens ordre og anvisninger – længe har arbejdet hårdt og
loyalt på at skrue en så effektiv og kvalificerende hærofficersuddannelse sammen
som muligt inden for disse givne politiske
rammer. Hvad mere kan en forsvarschef
forlange?“
(Red.: Læs også indlægget fra chefen for
Grundofficersuddannelsesafdelingen på HO,
oberstløjtnant Jette Albinus, som beskriver
skolens skitse til en kommende lederuddannelse i hæren.)
En „tynd“ debat
Den anonyme officer frygter dog, at det
hårde arbejde ikke vil bære frugt:
„Fremførte, velargumenterede behov,
analyser og forslag til en så effektiv hærofficersuddannelse som muligt bliver - oftest i en skarp og ubehagelig atmosfære
- tromlet ned af foresatte myndigheders
repræsentanter i diverse arbejdsudvalg.
Det kunne godt tolkes, som om de blev
presset ovenfra af mere eller mindre skjulte agendaer og instrukser“, skriver han.
„Det står i skarp kontrast til, at det
burde være en periode præget af en spændende og udviklende debat med velgennemtænkte analyser og argumenter flyvende rundt i æteren og på papiret, så
beslutningstagerne kunne få det bedst
mulige grundlag at træffe den endelige afgørelse på.
For bortset fra de givne politiske rammer, så er der mig bekendt ikke taget nogen officielle beslutninger om den nye uddannelse endnu – og så er det jo normalt
selv i forsvaret, at man godt må argumentere for sin gode sag. Men problemet er
nok, at forsvarschefen og hans håndgangne mænd allerede har besluttet sig for,
hvad det er, de vil, hvorfor de ikke gider
høre mere på f.eks. chefen for Hærens Officersskoles forslag og trælse indsigelser.
De såkaldte ”Business Cases” er netop
nu ved at blive sendt frem til politikerne
med anbefalinger, sådan som forsvarschefen, chefen for Hærens Operative Kommando (HOK) og chefen for Forsvarsakademiet
(FAK) vil have dem til at lyde.
Og det er jo egentlig rimeligt nok, eftersom det er dem sammen med nogle få
andre, der er vores øverste chefer. Problemet er bare, at nogle af deres indstillinger
som ovenfor anskueliggjort måske ikke er
baseret på fagligt og analytisk benarbejde
på brugerniveau, men på forhåndsbestemte, ugennemarbejdede diktater oppefra“,
påpeger forfatteren af det anonyme indlæg.
En egentlig analyse
Vores anonyme medlem tvivler stærkt på,
at en håndfuld vidt forskellige, drastisk
forkortede uddannelser med fordel kan
akkrediteres som én studieordning i det
civile uddannelsessystem.
„Det giver en masse bindinger, herunder begrænsede muligheder for efterfølgende at rette uddannelserne til, hvilket
man jo godt kan forestille sig, at der bliver
behov for. Så hvorfor ikke lave en studieordning for hvert værn? Tjaaaa.
Med så korte fremtidige officersuddannelser, som der bliver tale om, vil det være
logisk, at prioriteringen bliver lagt i at få
uddannelserne inden for det enkelte værn
gjort så målrettede, optimerede og integrerede mellem de enkelte fag som muligt.
Der opnås ikke megen synergieffekt ved,
at en hærtaktiker og en flådetaktiker
snakker sammen. Det opnås der derimod,
hvis f.eks. en sproglærer, en taktiker og en
krigshistoriker på en værnslinie kan koordinere deres undervisning.
Men niks, den går ikke, formentlig fordi
chefen for Forsvarsakademiet føler idéen
om „Forsvarets Universitet“ kompromitteret. Men hvorfor egentlig det? Københavns
Universitet er jo både delt fysisk og organisatorisk op i fakulteter med deres egne
dekaner og professorer.
Ikke desto mindre fremgår det af HO‘s
forslag til en såkaldt „fakultetsmodel“ for
FAK og officersskolernes opbygning, at det
ikke er en option i den fremsendte „business
case“ til beslutningstageren. Her argumenteres kun for FAK „centermodel“ i forskellige
udgaver“, konstaterer HOD‘s medlem.
Debat · følg debatten på facebook
nr. 05/2013 • 35
Nej tak til én værnsfælles
diplomuddannelse
En sørgelig historie
„Jeg vil også gerne pege på, at forsvarsledelsen lægger op til, at den nye officersuddannelse skal være en diplomuddannelse,
som vores studerende skal starte på, ca. et
år efter at de har bestået deres bacheloreksamen. Det kræver en endnu ikke opnået
dispensation, da der normalt kræves to års
erhvervserfaring før mulig opstart på en
diplomuddannelse. Det ville da være meget
hensigtsmæssigt, om den forudsætning var
på plads, inden den nye uddannelsesordning lægges endeligt på plads.
Man kan imidlertid frygte, at forsvarschefen, chefen for HOK og chefen for FAK
tilsyneladende er holdt op med at lytte til
gode argumenter fra „brugerniveauet“.
Derfor har jeg desværre en fornemmelse af, at hvis nogen lavede en „Facebook
dislike”-agtig side på Internettet, så ville de
tre herrer nok opdage, at de er ved at miste
jordforbindelsen til mange af deres officerer,
befalingsmænd og soldater i geledderne.
Og det er da en sørgelig historie, ikke?“ |||||
Ord, der giver stof til eftertanke
I sidste nummer af Danske Officerer undrer chefen for Flyvevåbenets Officersskole (CHFLOS) sig over, at vi i dag ikke står med én
værnsfælles diplomuddannelse, men med flere. I indlægget skriver
CHFLOS blandt andet, at der med én diplomuddannelse kan skabes
”gode muligheder for at opnå provenuer, ikke alene fra den fælles
undervisning, men helt sikkert også fra meget mindre administration og tid - vel at mærke besparelser, der kan bidrage til at styrke
og fastholde forsvarets kerneproduktion, de operative kapaciteter”.
Sådan ser jeg det ikke helt. For det første er personellet den væsentligste del af en operativ kapacitet. For det andet er de værnsfælles uddannelseskrav på M312-niveau yderst begrænsede, og
samtidig er niveauet i hæren igennem de senere år blevet mere
specialiseret. For det tredje skal vi også tænke innovativt og ikke
kun fokusere på, at alle besparelser skal opnås ved en centraliseret
ensretning af diplomuddannelserne.
Det kombineret med en reduceret uddannelsestid gør, at vi ikke
kan bruge et år på en værnsfælles diplomuddannelse, som er ens
for de tre værn, og så samtidig levere en premierløjtnant til hæren,
som kan løse sine operative opgaver – også i krig. Dertil er uddannelsesbehovene de tre værn imellem for forskellige, hvilket vel
også er forklaringen på, at uddannelserne indtil nu ikke har haft
samme længde.
Vi i hæren har gjort os rigtig mange overvejelser igennem de
seneste mange måneder om, hvordan vi både kan leve op til sparekravene og fortsat levere den rigtige uddannelse til vores aftagere,
og den proces vil jeg gerne indvie læserne i.
Personellet er en del af en operativ kapacitet
En operativ kapacitet består i min optik også af soldater, befalingsmænd og officerer. Faktisk er de det vigtigste, og deres kunnen
afhænger i høj grad af deres uddannelsesniveau. For hvad skal vi
med kampfly, fregatter og kampvogne, hvis vi ikke har personellet til at flyve, sejle, køre, indsætte og føre dem? Isenkrammet kan
til gengæld noget lettere og hurtigere anskaffes. Derfor handler
det ikke om operativ kapacitet kontra uddannelse, det er ikke et
enten-eller.
Der skal naturligvis være balance elementerne imellem, og det
bør diskussionerne og analyserne handle om.
Premierløjtnanten skal kunne virke i krig
En diplomuddannelse er en professionsuddannelse. Det betyder lettere omskrevet, at uddannelsen skal fremme evnen til at reflektere
over professionens praksis og anvendelsen af teori og metode i et
sammenhængende forløb. Uddannelsen skal altså være praksisnær
– det definerer hæren: til den virkelighed, som en premierløjtnant
i hæren skal ud og virke i, og ikke til hele forsvaret. Den virkelighed er, set med hærens øjne, ikke præget af mange værnsfælles
opgaveløsninger. Tværtimod er premierløjtnantens virkelighed i
hæren blevet væsentlig mere kompleks, her blot to eksempler:
En udsendt delingsfører har ofte et meget stort ”span of control” i form af ekstra enheder, som ”i gamle dage” befandt sig på
bataljonsniveau. En udsendt delingsfører er også nødt til at være
ekstremt skarp på International Humanitarian Laws og militært
engelsk i forhold til sit specifikke arbejdsområde.
fortsættes /////
På en væg på Hærens Kampskole i Oksbøl har jeg læst den tidligere, britiske
premierminister Winston Churchills
ord fra 1904:
”Hæren er ikke som et aktieselskab,
som kan rekonstrueres, omformes, likvideres og stilles på benene igen fra
en uge til en anden – alt efter pengemarkedets svingninger.
Den er ikke en livløs ting som et hus,
der kan rives ned, udvides eller gennemgå strukturændringer – alt efter
ejerens luner.
Hæren er en levende ting:
• Hundses der med den, taber den humøret.
• Er den ulykkelig, tæres den hen.
• Plages den, bliver den febersyg.
• Bliver den tilstrækkeligt bragt i
ulave, vil den visne og næsten dø, og
når den kommer i den alvorlige tilstand, kan den kun genoplives med
masser af tid og penge”.
„Og det er da ord til eftertanke, ikke?
Med et håb om, at den nye forsvarsminister vil vise mod og mandshjerte,
og at forsvaret alligevel klarer den“,
afslutter den anonyme forfatter, der
betegner sig selv som „en soldat af
hjertet“, sit indlæg.
Af oberstløjtnant Jette Albinus, chef for Grundofficersuddannelsesafdelingen
Læger, tandlæger og dyrlæger har ikke en fælles kandidatuddannelse
efterfulgt af ”funktionsuddannelser”, og det er der nok gode grunde til.
Brug af militære billeder betyder ikke nødvendigvis, at det amerikanske
forsvarsministerium anbefaler Lockheed Martin, deres produkter eller serviceydelser.
AVANCERET
TEKNOLOGI
TIL DANMARKS FREMTID
F-35
lightning ii
Det repræsenterer højdepunktet af teknologi, men formålet med det er
enkelt. Sikkerhed for den danske nation, det danske folk, og sikkerhed
for det danske forsvar. Et fly, der er så avanceret, at det sætter nye
globale standarder for kapacitet til multimissionsindsats samt for
interoperabilitet. F-35 Lightning II. Mere end et jagerfly. En platform for
partnerskab, der skal sikre Danmarks sikkerhed i de kommende årtier.
dAnmArk
thE F-35 lightning ii tEAm
NORTHROP GRUMMAN
BAE SYSTEMS
PRATT & WHITNEY
lockhEEd mArtin
F35.com/dAnmArk
Debat · følg debatten på facebook
nr. 05/2013 • 37
Oberstløjtnant Jette Albinus
/////
Den kompleksitet skal premierløjtnanten i hæren kunne håndtere
og uddannes i. Dermed bliver uddannelsen på det niveau i sagens
natur mere specialiseret og mindre værnsfælles. Når hæren, som
tidligere nævnt, samtidig har en kortere uddannelsestid til rådighed, bliver vi nødt til at fokusere og prioritere indholdet i uddannelsen i forhold til kompetenceprofilens krav.
Mindre uddannelsestid er vores væsentligste overvejelse
For Hærens Officersskoles vedkommende nåede vi før sommerferien
frem til en skitse for hærens diplomuddannelse ved indledningsvis at overveje, hvordan vi på kortest tid med et kvalitativt fokus
kunne nå mest muligt. Til grund for dette lå en kraftig reduktion
i den rådige uddannelsestid på godt halvandet år. Rammerne var
en samlet uddannelseslængde på 28 måneder, og alle tre værn fik
samme tidsmæssige ramme uagtet værnenes forskellige uddannelsesbehov. Med en 10-måneders Officers Basis Uddannelse (Note 1)
er der 18 måneder tilbage til den grundlæggende officersuddannelse, hvoraf 12 måneder skal anvendes på en akkrediteret diplomuddannelse. Uddannelsesbehovene fremgår af kompetenceprofilen for
en premierløjtnant i hæren (Note 2), som efter endt uddannelse
skal varetage funktionerne delingsfører og næstkommanderende i
en underafdeling.
Analysen viste hurtigt, at der overordnet er to mulige løsninger: 1) enten fortsat at uddanne til begge funktioner, men på et
lavere niveau end kompetenceprofilen foreskriver, eller 2) kun at
uddanne til én af de to funktioner, men til gengæld til det niveau,
kompetenceprofilen foreskriver. Hærens Officersskole anbefalede
chefen for Hærens Operative Kommando løsningsmulighed 2, da et
lavere uddannelsesniveau for en delingsfører ikke ville være en acceptabel løsning set i lyset af de seneste erfaringer fra bl.a. Irak og
Afghanistan. En fravælgelse af næstkommanderende underafdeling
indebærer ulemper som manglende organisatorisk fleksibilitet, og
at premierløjtnanten ikke vil have samme faglige ”overhøjde” som
tidligere. Til gengæld vil det være i overensstemmelse med et andet
krav i kommissoriet, nemlig kun at uddanne ”just in time”. Chefen
for Hærens Operative kommando fulgte anbefalingen, og dermed
foretog hæren af hensyn til de økonomiske rammer et stort fravalg
i forhold til kompetenceprofilens krav.
Nytænkning gav besparelser
Kravet om en tæt kobling mellem teori og praksis førte også til en
analyse af alle de eksterne kurser, som bliver gennemført af hærens
tjenestegrensskoler. Ønsket var at finde en praksisnær kontekst,
hvori flest mulige eksterne kurser kan integreres, igen for at udspare tid og ressourcer. Det fører til et defensivt og et offensivt
føringsmodul på henholdsvis 5 og 6 uger, hvori alle tjenestegrene
integreres. Hvert modul placeres i forlængelse af teori og metodeundervisning i samme emne. Dermed vil det tilgodese professionsuddannelsens formål, og samtidig giver det betydelige besparelser i
antallet af kursusuger, rejsetid, rejseomkostninger og en reduktion
i tjenestegrensskolernes udgifter.
Vi så desuden på, hvordan den nyeste viden om læring, herunder læringsstile, kan bruges til at nå kravet om ”mest muligt på
kortest tid”. Resultatet af den analyse viser, at tværfaglig undervisning er svaret, fordi man kan opnå flere læringsmål på samme tid.
Det passer tillige perfekt til diplombekendtgørelsens krav om en
modulopbygget uddannelse. Det betyder ikke, at alt kan blive tværfagligt. Der vil være en overvægt af enkeltfaglig og fællesfaglig undervisning i starten af uddannelsen, men dette vil med tiden ændre
sig til mere og mere fællesfaglig og tværfaglig undervisning.
På Hærens Officersskole arbejder vi allerede, om end i mindre
målestok, med tværfaglig undervisning, og erfaringerne er rigtig
gode. Læringsmæssigt kan vi nå mere på kortere tid, det skaber
faglig og pædagogisk synergi, og slutteligt er det meget motiverende for alle.
Især de tværfaglige muligheder begejstrede Hærens Officersskoles interne arbejdsgruppe. Mange nye spændende muligheder åbnede sig, både fagligt, pædagogisk og ikke mindst didaktisk (Note
4) – og der tegnede sig et billede af en uddannelse, som kan tilbyde
noget helt særligt relateret til den virkelighed, som venter de kommende premierløjtnanter. Noget, som bestemt kan understøtte rekrutteringen, idet vi dermed fortsat kan tilbyde en elitær lederuddannelse, som er en af Danmarks bedste.
Lærere skal kunne mere
Tanken om mere tværfaglig uddannelse afføder også en række krav
til lærerne og organisationen, her vil jeg kun fremhæve nogle få.
Det er bl.a. krav om at kunne undervise i mere end et fag, eksempelvis en taktiklærer, som også kan undervise i ledelse eller idræt,
fortsættes /////
Nye elevforudsætninger – nye muligheder
Det næste var en analyse af de ændrede elevforudsætninger, herunder hvad der kan motivere en bachelorstuderende til at søge en
diplomuddannelse i hæren. Her skal man huske på, at en bacheloruddannelse og en diplomuddannelse er på samme uddannelsesniveau, nemlig 6, hvilket af hensyn til rekruttering peger på, at
uddannelsen i sammensætning og indhold skal være noget helt
særligt for at være attraktiv og motiverende. De bachelorstuderende skal præsenteres for et helt særligt uddannelsesforløb, som de
ikke har set eller prøvet før - og dermed næppe for et standardiseret forløb.
Analysen af elevforudsætningerne viser også i forhold til den
nuværende målgruppe en gennemsnitlig højere levealder, en højere
grad af studievanthed, og at de fleste vil være vant til undervisningsformer som selvstudium, syndikat- og gruppearbejder samt
forelæsninger. Derudover vil de naturligvis have et højere generelt
akademisk niveau end tidligere, hvilket peger på en anden tilrettelæggelse og strukturering af undervisningen end hidtil, bl.a. med
væsentlig færre konfrontationstimer (45 minutters-lektioner, én
lærer - én klasse). Desuden skal alt det generelle akademiske indhold på bachelorniveau fjernes fra den nuværende uddannelse. Og
uddannelsen skal, jf. kommissoriet, fokuseres på militærorienteret statskundskab, taktik, ledelse og styring, herudover en række
støtte- og suppleringsfag (Note 3) – og ikke forligstekstens ordlyd
”operation, strategi og ledelse”, som CHFLOS henviser til.
3 8 • nr. 05/2013
Debat · følg debatten på facebook
/////
en engelsklærer, som også kan undervise i dansk, en statskundskabslærer, som også kan undervise i International Humanitarian
Laws. Det vil gøre det lettere at gennemføre tværfaglig undervisning, og ikke mindst vil det være ressourcebesparende.
En del af lærerkollegiet skal have pædagogikum for at kunne
undervise på en diplomuddannelse.
En praksisnær uddannelse stiller tillige krav til lærerne om at
kende praksisfeltet, altså i dette tilfælde hæren. Derudover skal
lærerne kunne bidrage til den enkelte kadets faglige såvel som
personlige udvikling og dannelse, og det peger på et tæt tværfagligt samarbejde i lærerstaben. I dag er der til hver årgang på Hærens Officersskole tilknyttet et fast lærerteam, som sammen med
holdføreren er ansvarlig for detailplanlægning og gennemførelse af
årgangens undervisning samt den faglige og personlige udvikling af
de enkelte kadetter.
Besparelser og kompetencer på samme tid
Der har naturligvis været gennemført en lang række andre analyser
og overvejelser, som jeg nok skal spare læserne for her. Men i dag
står vi med flere diplomuddannelser – netop fordi uddannelserne
i processen er tilpasset de konkrete behov i de tre værn (Note 5).
Det handler om kvalitet i den operative opgaveløsning. En kvalitet,
som skal være så god, at vi stadig kan indsætte og føre de operative kapaciteter i krig.
Som nævnt indledningsvis kan vi i hæren, grundet de komplekse uddannelseskrav og de få værnsfælles uddannelseskrav på M312niveau, ikke tillade os at bruge 12 ud af 18 måneder på en generel
diplomuddannelse.
Det betyder ikke, at vi ikke kan bidrage med de ønskede besparelser på uddannelsesområdet uden at kompromittere den operative opgaveløsning – det kan vi godt. Vi skal blot turde tænke innovativt, bevæge os lidt væk fra, at besparelserne alene kan opnås
ved centraliseret ensretning af diplomuddannelserne, og så skal
der gives os de rammer, som muliggør ressourcebevidst innovativ
udvikling længere nede i organisationen. Det er vejen til at opnå
sparekravene på uddannelsesområdet og så samtidig sikre uddannelseskvaliteten. |||||
Noter:
1) I hæren er forudsætningen for at kunne indtræde på selve officersuddannelsen,
at kadetterne som minimum kan føre og indsætte en gruppe i delingsramme. En
bachelorstuderende skal derfor igennem denne uddannelse inden indtræden på
diplomuddannelsen. Tilsvarende skal personel fra geleddet som minimum være
oversergent og have en erhvervsakademiuddannelse (uddannelsesniveau 5).
2) Ny kompetenceprofil for premierløjtnant (M312) i hæren, bilag 1 (2013-05-29).
3) Kommissorium for arbejdsgruppe hæren, søværnet og flyvevåbenet i relation til
implementering af akkrediteringsmodellen, FEB 2013. Iværksat som gældende
med mail af FKO-PSA203 19. marts 2013 16:02.
4) Den del af pædagogikken, som beskæftiger sig med bibringelse af kundskaber.
5) Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017, side 39, pkt. Afslutning.
Af premierløjtnant Brian Lundberg Kristensen, elev på hold Lunding, VUT-1/L, Hærens Officersskole
”Han har jo ikke noget
tøj på!...”
Det nye forsvarsforlig er ikke gået ubemærket hen over hovederne på forsvarets ansatte, og deraf afledt har der været
iværksat en række road shows og briefinger
med henblik på at orientere om forligets
konsekvenser.
Gennemgående for størstedelen af briefingerne har været tesen om, at vi nu har
en enestående mulighed for at lave et endnu bedre forsvar samtidig med en besparelse på 2,7 milliarder. Det er denne tilgang
og i særdeleshed, hvordan dette budskab
bliver kommunikeret, jeg i dette indlæg
gerne vil opponere imod, for jeg mener
simpelthen ikke, at det kan lade sig gøre.
Lad mig med det samme slå fast, at jeg helt
og aldeles vedkender mig, at forsvaret som
en del af samfundet selvfølgelig også skal
spare, og jeg anfægter hverken de 2,7 milliarder, der skal spares, eller de medfølgende drastiske ændringer. Jeg anfægter alene,
hvordan dette budskab forsøges solgt.
Dette indlæg beskriver nogle af mine
oplevelser af, hvordan dette budskab er
forsøgt solgt og tager udgangspunkt i de
ovennævnte briefinger samt diverse foredrag under værnsfælles modul 1 på VUT1/L under faget Forsvarets virksomhed,
hvor en lang række af forsvarets chefer
havde mulighed for at fortælle om deres
specifikke områder og forligets indvirkning
på disse.
For at bevare fokus på selve kommunikationsdelen har jeg valgt at omtale budbringerne ved grad i stedet for navn med
undtagelse af de ganske få positive eksempler, der trods alt også har været.
Ifølge en admiral er det besluttet, at
chefgruppen skal italesætte det nye forlig
i positive vendinger. Det giver selvfølgelig
god mening at forsøge at kaste et positivt
lys på et skidt budskab, som det alt andet
lige må være, når vi skal spare 2,7 milliarder. Men i langt de fleste tilfælde sker
dette ikke i den ånd, som forsvarschefen
har tilkendegivet, nemlig med respekt for
den enkelte medarbejder. Det at fokusere
så massivt på det positive går i flere tilfælde hen og bliver ynkeligt. Hvis man ikke
leverer et budskab ærligt og med respekt
over for modtageren, opnår man præcis
den modsatte effekt. Når nu det er så tydeligt, at forholdene i mange tilfælde bliver
værre i forbindelse med det nye forlig, så
virker det undergravende for budbringerens
autoritet i almindelighed og for de ansat-
Debat · følg debatten på facebook
nr. 05/2013 • 39
Premierløjtnant Brian Lundberg Kristensen
tes tiltro til Forsvarets Øverste Ledelse i
særdeleshed. For enten taler budbringeren
usandt og skjuler bevidst realiteterne, eller også har han ikke forstået situationens
alvor. Regnestykket, hvor vi skal spare så
mange penge og lave noget, der er bedre,
går simpelthen ikke op, ligegyldigt hvor
positivt det bliver italesat.
Dette forlig kommer til at have vidtrækkende konsekvenser for mange officerer.
Derfor mener jeg, at man som medarbejder,
ud over at kunne forvente en åben og ærlig
dialog, også har krav på saglige argumenter
fra ledelsen. Under et indlæg om forsvarets nye struktur blev en general spurgt om
den militærfaglige begrundelse for at flytte
rene videnscentre fra Sjælland til Vestjylland. Ved en flytning vil dette jo kræve
af den enkelte, at vedkommende trækker
familien op ved roden, og at ens husbond/
hustru skal ud og finde sig et nyt job i
Vestjylland. Der blev på ingen måde givet
et sagligt svar, til gengæld fortalte generalen, at Vestjylland bestemt var et dejligt
sted, og at der var masser af mennesker,
der flyttede til Vestjylland! Jeg var målløs. Dette er simpelthen ikke et argument,
der virker over for min hustru. Men det var
desværre bare et af en lang række usaglige
svar på relevante spørgsmål, og det leder
mig tilbage til min irritation over ikke at
sælge et budskab med respekt for modtageren. Jeg var selv en af dem, der stillede
en række kritiske spørgsmål den dag uden
at få de forventede svar, og efter seancen
stod jeg med fornemmelsen af, at jeg havde
overværet en moderne udgave af ’Kejserens
nye klæder’.
Et andet eksempel er, da en general
var inviteret ind på Hærens Officersskole
for blandt andet at gennemgå tankerne
bag den nye officersuddannelse for vores
VUT-hold. Efter en halv time med en vedvarende strøm af kritiske spørgsmål fra tilhørerne overgav generalen sig og indrømmede, at den nye officersuddannelse er en
forringelse i forhold til den nuværende. Da
indrømmelsen faldt, var det tydeligt for
tilhørerne, at det bestemt ikke var sådan,
den officielle udmelding skulle være. Den
tanke, jeg sad tilbage med, var, at hvis
generalen ikke er ærlig om et område, der
får så omfattende indvirkning på medarbejdernes fremtidige virke, hvad bliver så det
næste, han ikke er ærlig om?
Undervejs har der bestemt også været
eksempler på den ærlige snak, som jeg så
kraftigt efterlyser. Da kontreadmiral Nils
Wang, chef for Forsvarsakademiet, skulle
give sin version af samme emne, havde
han en helt anden tilgang. Han startede
med at slå fast, at der simpelthen ikke
findes en løsning, der hedder at bevare
officersuddannelsen, som vi kender den i
dag, og derfor kræver det, at man tænker
fuldstændig alternativt for stadig at kunne
uddanne officerer. Man kan bestemt være
uenig i kontreadmiralens betragtninger,
men han skal så afgjort have ros for at
sætte nogle klare rammer op ud fra sit perspektiv.
Dette samme gjaldt for direktør Hans
Jørgen Høyer, chef for FBE, der heller ikke
havde problemer med at tale om realiteter.
I hans indlæg under værnsfælles modul
forholdt han sig helt nøgternt til de besparelser, som hans organisation var blevet pålagt. Ingen indpakning eller talen udenom,
men en beskrivelse af hans overvejelser,
der helt uundgåeligt udmønter sig i forringelser i serviceniveauet. Som han sagde: ”I
kan lige så godt acceptere det. Færre penge
giver ringere service”. Ærlig snak. Men jeg
synes stadig, at det er paradoksalt, at man
i forbindelse med emnet kommunikation
skal rose en mand for at sige sandheden.
Jeg har for nylig haft fornøjelsen af at
arbejde under en chef, der evnede at sælge
selv rigtig dårlige budskaber. Han kunne
eksempelvis samle sine underførere og sige:
”Hvis I synes, at situationen vedrørende
ressourcer o.s.v. sidste år var hård, så kan
jeg desværre kun garantere, at i år bliver
endnu hårdere. Men vi har iværksat følgende tiltag for at lette jeres hverdag på de og
de områder, og vi har omprioriteret inden
for disse områder, så der bliver frigivet disse ressourcer til jer” o.s.v. Det, at han spillede med åbne kort, gjorde, at folk i endnu
højere grad stod sammen om løsningen af
den fælles opgave. Den åbne kommunikation er noget, mange kunne tage ved lære
af.
En general stillede sig uforstående over
for modviljen mod det nye forlig. Personligt
tror jeg, at frustrationerne og modviljen
mod det nye forlig bunder i den lukkethed, der var forbundet med hele processen
omkring McKinsey-rapporten. En lukkethed, som HOD også ved flere lejligheder har
kritiseret. Når forsvaret gerne vil bryste sig
af at være en moderne virksomhed, hvordan kan man så forvente, at medarbejderne
uforbeholdent vil bakke fuldt op om en beslutning, hvor de har været sat fuldstændig
uden for indflydelse? Endnu et eksempel på
dårlig kommunikation.
Lad mig afslutningsvis vende tilbage til
min præmis om, at det ikke lader sig gøre
at lave et bedre forsvar, når vi samtidig
skal spare 2,7 milliarder. Hvis jeg har ret,
er det decideret useriøst, at en række af
forsvarets øverste officerer forsøger at glorificere de uundgåelige omvæltninger ved
det nye forlig. Har jeg omvendt ikke ret, så
skylder de selv samme officerer en gevaldig
undskyldning til de danske skatteydere for
igennem de sidste mange år at have ødslet
deres penge væk, når nu man åbenbart
kunne lave et bedre forsvar for færre penge.
I den proces, vi står overfor med hensyn til at få implementeret forliget, er det
vigtigt for mig som medarbejder, at jeg
har fuld tillid til de chefer, der skal føre
mig igennem disse omsiggribende ændringer, men skal den tillid være til stede, vil
jeg fremadrettet gerne have mig frabedt at
blive talt ned til. |||||
40 • nr. 05/2013
Debat · følg debatten på facebook
Ansøgningssystemet – Kejserens nye klæder
Af kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen, uddannelsesofficer ved Søværnets Officersskole
Lad os da sige det, som alle tænker: „Jamen, Kejseren har jo
slet ikke noget tøj på!?“
Ansøgningssystemet er ved at blive udrullet, og som medarbejder kan det være
svært at se, hvad der får beslutningstagerne til at tro, at det kan blive en succés.
Med udgangspunkt i mit eget værn, søværnet, vil jeg kort forsøge at redegøre for
nogle ganske simple mekanismer, som gør
det højst utænkeligt, at en overvejende del
af vores stillinger vil kunne blive bemandet
efter ansøgning.
Det afgørende nye ved ansøgningssystemet er egentlig ikke, at stillinger skal
besættes efter ansøgning, men derimod at
stillinger nu som udgangspunkt skal besættes som varig tjeneste. Det betyder to meget afgørende ting:
1.
Der er ingen gulerod i form af en
spændende karriereplan ved at tage et mindre attraktivt job i en periode. Tværtimod
risikerer man at skulle blive der i mange år,
og hvis man vil være sikker på ikke at gro
fast, skal man næsten med det samme til
at søge noget andet.
2.
Hvis man søger et job i Udkantsdanmark, er man nødt til også at flytte
derhen. Det vil have konsekvenser for ægtefællens jobmuligheder. De færreste vil
kunne leve med de personlige og økonomiske udgifter ved at pendle, især når der
ikke er en tidsbegrænsning at forholde sig
til.
Et helt afgørende vilkår i søværnet er,
at man som regel starter sin karriere til
søs. Når man arbejder på et skib, er det
grundlæggende ligegyldigt, hvor man bor,
og den store udfordring er ikke at overbevise de unge officerer om, at de skal arbejde
i Frederikshavn, men derimod at overbevise
dem om, at det er vigtigt at bo tæt på sin
arbejdsplads. I stedet slår de fleste sig ned,
der hvor de gerne vil tilbringe store mængder afspadsering, eller der hvor deres ægtefælle gerne vil bo, mens sømanden i lange
perioder er på havet.
Der er ingen grund til at tro, at fremtidens søofficerer i større udstrækning end
fortidens vil basere deres valg af hjemsted
på et ønske om ad åre at komme til at arbejde i en stabsfunktion i f.eks. Frederikshavn. Tværtimod vil ændringerne i rekrutteringen til officersuddannelsen formentlig
tiltrække ældre ansøgere, som allerede har
slået rødder i en universitetsby, og som
netop har valgt søværnet, fordi de fore-
trækker det operative miljø i skibene og
ikke har lyst til at ende som sagsbehandlere på et kontor. En del af dem vil formentlig godt kunne blive „fanget af systemet“
ligesom så mange af os andre, men det er
noget, der sker langsomt og ikke har nogen
indflydelse på deres valg af bolig efter officersuddannelsen.
Lidt malerisk kan man sige, at unge
søofficerer nok har det med stabstjeneste i Frederikshavn, som de har det med
klamydia - det er noget, der kun sker for
de andre. Ansøgningssystemet er sådan
set kun med til at bekræfte det billede,
for man kan jo bare lade være med at søge
jobbet, og så får man lov til at blive i den
operative struktur, indtil det attraktive job
i København eller Bruxelles viser sig.
For at et ansøgningssystem skal fungere, er det en forudsætning, at der er nogen,
der har lyst til at søge de ledige stillinger.
Ikke alle stillinger er lige attraktive, og
geografisk placering spiller en vigtig rolle.
Hidtil har vi besat sådanne stillinger ved at
love medarbejderen et spændende job bagefter, hvis han vil tage stillingen i et par år
mod økonomisk kompensation for rejseudgifterne, men fremover skal vi finde folk,
der vil være parat til at tage stillingerne
uden kompensation og i en tidsubegrænset periode. Hvis der ikke er tilstrækkeligt
mange søofficerer, der ønsker varig tjeneste
i Frederikshavn (eller Karup), vil enhver
ledig stilling i hovedstadsområdet eller på
et skib automatisk forvandle sig selv til en
tom stilling i Nordjylland.
Ansøgningssystemet vil formentlig
medføre en meget langsom jobrotation,
for uanset hvor mange ledige stillinger der
måtte være at søge, vil det altid være de
mindst attraktive, der står tilbage. Ethvert
stillingsskift vil være afhængigt af naturlig afgang fra enten skibene eller stabe i
hovedstadsområdet, og rotationen mellem
skibene og stabene vil være meget lille,
fordi skibene i høj grad vil finde de mest
egnede kandidater ved intern rekruttering
blandt yngre officerer i eskadren.
Det, jeg beskriver her, er ikke bare et
vildt tænkt scenarium, men nærmere noget, som vi alle sammen godt ved. Det er
en mærkelig proces at overvære. Det er mit
indtryk, at der selv dybt ind i FPT og SOK
er en klar forståelse af, at det her system
kommer til at bryde sammen, og at man
bare håber på, at det ikke bliver for svært
at reparere bagefter. Umiddelbart lader det
til, at vi helt bevidst har sat os for at skabe
en bemandingssituation, som får vores kvaler fra 2008 til at blegne i sammenligning.
Vi skal spare på forsvarsbudgettet, og
det skal så vidt muligt ske, uden at det
går ud over operative kapaciteter. Man kan
imidlertid undre sig over, hvordan indførelsen af et ansøgningssystem er kommet med
på en liste over sparetiltag, for umiddelbart virker det ikke meget dyrere at have
en udstikker til at klare stillingsbesættelse
uformelt end at have stabe til at skrive
stillingsannoncer og gennemføre jobsamtaler. I et dystert øjeblik kunne man tro,
at nogen i en central stilling har haft en
mulighed for at analysere baglæns for at
kunne promovere en personlig kæphest.
Den gode nyhed er imidlertid, at ansøgningssystemet nok skal bidrage til at
skabe et provenu til besparelserne. Vi skal
nemlig bare mangle 20 pct. af personellet,
før besparelsen er i hus. Men de operative
kapaciteter vil blive dybt berørt, og der er
ingen, der har vundet noget ved at bytte
en finansiel krise ud med en personelkrise. |||||
Kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen
Debat · følg debatten på facebook
nr. 05/2013 • 41
Nysgerrighed – Det nye (gamle) sort – Prøv det før
din kollega
Af kaptajn Christian Friis, lærer i Ledelse, Hærens Officersskole
Forfatteren ønsker ikke at pege fingre ad hverken den ene eller den anden myndighed i forsvaret. Hans ærinde
med indlægget er alene at pege på, at vi måske kan gøre det bedre end nu.
Kære kolleger.
Jeg vil med dette indlæg sætte spot på
begrebet nysgerrighed. Og jeg vil advokere
for, at vi får bragt nysgerrigheden ind i
vores dagligdag og i vores ledelse. For mig
bør grundlæggende nysgerrighed være en
af hjørnestenene i god ledelse i forsvaret.
Ikke mindst, fordi det, som jeg tolker det,
er en af pointerne i forsvarets ledelsesgrundlag.
Mit udgangspunkt må af gode grunde
være min egen oplevelse af virkeligheden.
Men med mindre jeg tager helt fejl, så
kan I måske nikke genkendende til nogle
af mine tanker. Gennem de seneste år er
jeg kommet til at tænke mere og mere
over, at jeg oplever en mindre krig mellem forskellige niveauer og myndigheder i
forsvaret. En krig, der handler om retten
til at definere, hvordan virkeligheden skal
forstås. Når jeg taler med gode kolleger i
Forsvarskommandoen (FKO), så er Hærens
Operative Kommando (HOK) f.eks. blind for
virkeligheden. Mens når jeg taler med kolleger i HOK, så er FKO blind for virkeligheden. Det er min oplevelse, at sådan er det
mellem mange af vores myndigheder. Det
er desværre ikke altid, at jeg er bedre selv.
Det hænder, at jeg i stedet for at være nysgerrig prøver at overbevise kollegaen ved
skrivebordet over for mig om, at det altså
er mig, der har ret i, hvordan vi skal anskue en problemstilling. Og jeg tager mig i
slet ikke at prøve at forstå hans argument.
Så længe jeg får ret. For hvorfor kan han
dog ikke forstå, at det er mig, der har ret?
Det er jo så indlysende.
Nu er fronterne trukket op. Vi har mig
på den ene side og min kollega (vi kan
kalde ham Bjarne) på den anden. Kampen kan begynde. Kampen om retten til at
definere, hvordan virkeligheden hænger
sammen. I det system, som vi er en del af,
vil det ofte være det højere niveau, der har
magten til at gennemtrumfe sin opfattelse
af virkeligheden. Det sætter os i stand til
at handle. Og få ting gjort. Uanset om det
så er rigtigt eller forkert. Det er en helt
naturlig del af at være en stor organisation. I mit tilfælde har vi defineret mig som
”ældste lærer” på kontoret, så det giver sig
selv, at jeg til sidst får ret. Men kan vi ikke
gøre det bedre end det? Skal det være et
nul-sums-spil, hvor der er en taber og en
vinder af en diskussion? Med de rettigheder og forpligtelser, det giver at være henholdsvis vinder og taber. Taberen har forpligtelsen til at tage vinderens synspunkt
til sig og handle ud fra det. Og rettigheden
til at brokke sig internt i organisationen
og sige, at det jo ikke var hans beslutning,
men nogle andres.
Jeg tror på, at svaret er nysgerrighed!
Nysgerrighed i den forstand, at ingen
af os, hverken som individer eller enheder
i organisationen, har patent på sandheden. For hvad sker der, hvis vi som individ
eller enhed gør vores viden til den eneste
sandhed? I min optik bliver vi blinde for
de muligheder, der kunne være. De andre
synsvinkler, der kunne være. Den mulige
bedre opgaveløsning, som vi kunne lave i
fællesskab. Hvis vi overhører hinanden, risikerer vi ligeledes et dårligt arbejdsmiljø,
der ikke er fremmende for den gode og effektive arbejdsgang.
Jeg vil her blot komme med et enkelt
eksempel til illustration. Fra min egen
hverdag. Eksemplet er meget aktuelt, men
også forsimplet for at illustrere min pointe.
Mon ikke I kan finde et eksempel fra jeres
egen del af organisationen, hvis I prøver.
Min oplevelse handler om, hvordan processen med sammenlægning af officersskoler
under Forsvarsakademiet (FAK) forløber.
Som jeg hører det, så ønsker FAK en udstrakt grad af integration med officersskolerne mundende ud i en fysisk sammenlægning. Der bliver så at sige dannet en slags
Forsvarets Universitet. I den anden grøft
kunne man sige, at Hærens Officersskole
(HO) står. Hvor der er et udpræget ønske
om at holde uddannelsen tæt på dér, hvor
kerneydelsen for skolen er, nemlig uddannelse af premierløjtnanter og kaptajner
til hærens enheder. HO kan således være
bange for, at den akademiserede tilgang
på FAK trækker opmærksomheden væk fra
håndværket, som HO har haft fokus på.
Når man hører på retorikken fra begge
institutioner, så er der ingen tvivl om, at
begge mener, at de har ret. FAK i deres betragtninger om uddannelse af førere i forsvaret og HO i deres betragtninger om PL
og KN i hæren. Men det, der for mig skinner igennem, når jeg står og betragter slagets gang, er, at der ikke lader til at være
en grundlæggende nysgerrighed over for
hinandens synspunkter. Det virker ikke,
som om FAK er nysgerrig efter, hvorfor HO
opponerer så meget. Eller omvendt, at HO
er nysgerrig efter, hvorfor det for FAK er
så nødvendigt med deres model. For mig at
se, så betragtes det som en nul-sums-spil,
hvor der skal findes en vinder og en taber.
Måske det er naivt, men jeg tror på, at
hvis vi anerkender, at det, som folk siger,
giver mening for dem, og at de har tænkt
sig om, så er det måske muligt at få vendt
spillet til et plus-sums-spil. I tilfældet med
arbejdet med officersuddannelserne, så vil
det måske kunne føre til en løsning, hvor
både FAK’s og HO’s behov blev tilgodeset. For i bund og grund tror jeg, at begge
institutioner er interesserede i at lave de
bedst mulige officerer til forsvaret og hæren.
Således tænker jeg, at FAK’s og HO’s
samarbejde kan blive produktivt, lige som
nysgerrigheden har været produktiv på mit
eget kontor med Bjarne. Mit ærinde er ikke
at pege fingre ad hverken den ene eller
den anden institution. For som jeg oplever
det, så er der mangel på nysgerrighed på
begge sider af bordet. Mit ærinde er at illustrere, at vi måske kan gøre det bedre
end nu.
Hvad vil nysgerrigheden give os? Der er
jo ingen grund til at gå og være nysgerrig,
hvis ikke den bringer os noget. Og er det
ikke bare gammel vin på nye flasker, Christian? Hvorfor spilde tid på det?
Nu er det jo desværre ikke mig, der har
fundet på begrebet „nysgerrighed“. Nysgerrighed ligger som et centralt tema for en
socialkonstruktionistisk (Red.: Åkerstrøm
Andersen 1999 og Dyrberg et al. 2000, Torfing 1999) eller systemisk ledelsesforståelse. En forståelse, der også står centralt
i forsvarets ledelsesgrundlag. En tanke
om, at ledelse foregår i relationen mellem mennesker, og at ledelse er et fælles
ansvar. Når man arbejder med komplekse
problemstillinger i en omskiftelig hverdag,
så er der meget, der taler for, at en enkelt
enhed eller et enkelt individ ikke besidder tilstrækkelig information til at løse
opgaverne effektivt. Her vil nysgerrigheden over for hinandens synspunkter gøre,
at vi får mere kvalificerede løsninger og
dermed kan være mere effektive og måske
endda samtidig øge kvaliteten. Nysger-
42 • nr. 05/2013
Leder
Debat · følg debatten på facebook
Kaptajn Christian Friis
righeden handler ikke om, at vi altid skal
være enige. Men den handler om at forstå, hvor hinanden kommer fra. Hvilket
ræsonnement, der ligger til grund for en
holdning. Og en tro på, at de synspunkter, som folk kommer med, giver mening
for dem. Når man er nysgerrig over for
hinanden, så vil man i min optik i højere
grad føle sig anerkendt for sine synspunkter. Man vil skabe et bedre klima, en bedre
dialog, og nye perspektiver på opgaveløsninger vil kunne komme frem. Så tanken
er, at vi får løst opgaverne bedre, samtidig
med at vi får det bedre med hinanden. Jeg
tænker, at nysgerrigheden vil kunne gøre
os til bedre ledere. Ledere i en virkelighed, der er under konstant udvikling, og i
en organisation i konstant forandring. Så
for mit eget vedkommende vil jeg prøve at
være nysgerrig over for Bjarne på kontoret,
på skolechefen for Hærens Officersskole,
på DJØF’eren, der vil have mig til at gøre
tingene smartere, og på andre, der ser et
andet perspektiv end jeg. For det, de siger,
giver mening for dem.
I denne tid sidder mange i Forsvaret og
har afgørende indflydelse på, hvordan vores profession, vores uddannelse og vores
struktur skal se ud. I mine øjne har man
netop på disse niveauer et endnu større
ansvar for at anstille sig nysgerrig på
andre vinkler end sin egen. For til trods
for, at man selv mener, at man har ret, så
træffer man beslutninger, der har konsekvenser for de fleste ansatte i forsvaret og
for officerskorpsets fremtid. Den eneste
hage ved nysgerrighed er, at den kun virker, hvis man faktisk er det.
Lad os være nysgerrige – det er det nye
sort. Prøv det i en måned. Det er gratis. |||||
There’s no place like Volvo
Oplev den nye generation af skræddersyede biler til diplomater
Volvo præsenterer nu den mest omfattende videreudvikling
af mærket – nogensinde: Seks nye modeller skabt til at give
køreoplevelser i særklasse. Oplev det smukke design, det
overvældende udbud af intelligent sikkerhedsudstyr og de
banebrydende løsninger, der yder optimal komfort og sikrer
din kontakt med omverdenen. Det er ikke bare et nyt
modelår. Det er en ny generation.
Køb en bil i særklasse til en favorabel pris
Hos Bilia Personvogne A/S i Nærum kan vi dække dit
behov for transport på den bedst tænkelige måde og
sikre en enkel og uproblematisk købsproces. Ring til os
på 7259 1800, hvis du ønsker mere detaljeret information
om Volvo’s diplomatprogram.
Nærum Hovedgade 1, 2850 Nærum · 7259 1800
40960_VBL_annonce_Diplomat_Danske Officerer_179x129.indd 1
04/09/13 13.05
Debat · følg debatten på facebook
Leder
nr. 05/2013 • 43
Når kritik får et ansættelsesretligt efterspil
HOD‘s formand udtaler sig i sagen om
eventuel flytning af chefen for HO.
I anledning af, at der har været – og
fortsat er – en del tumult og spørgsmål
i relation til sagen om eventuel flytning
af skolechefen på Hærens Officersskole,
har HOD‘s formand, Bent Fabricius, fundet
det nødvendigt at pointere over for alle
interesserede, at HOD selvfølgelig ”er på
banen” i sagen.
- For HOD støtter altid medlemmer,
helt og fuldt, som uforvarende er kommet i klemme i systemet. Men støtten sker
i samarbejde med det enkelte medlem og
i dettes bedste interesse. Vi kunne derfor
aldrig finde på at ”gå ud i pressen” med en
historie, hvis vi sammen vurderer, at det
vil være til ugunst for den enkelte. I den
konkrete sag er det således aftalt, at vi
ikke udtaler os, siger Bent Fabricius, som
mener, at sagen på et mere overordnet niveau rejser nogle interessante spørgsmål.
- For hvordan udvikles retten til at
udtale sig? Følger den det vertikale karriereforløb i en omvendt proportionalitet
– forstået på den måde, at det er mere acceptabelt, at en konstabel ytrer sig i strid
med kommandomyndigheden, end hvis
en oberstløjtnant gør det? Er det samme
system som i kommandosystemet, hvor en
ordre skal udføres hurtigt, villigt og nøjagtigt, når man har brugt sin ene mulighed
for at gøre indsigelse? Og hvor man kan
straffes for ikke at følge en lovlig given,
tjenstlig ordre?
- HOD er af den opfattelse, at debat
er helt essentiel i forhold til at finde optimale løsninger på givne problemstillinger. Det lægger en uheldssvanger dæmper
på debatlysten, når debattører, der på et
sagligt grundlag fremfører kritik, møder
ansættelsesretlige konsekvenser som følge
af deres deltagelse i debatten. Nogle siger,
at der er en tid og et sted for alle debatter, og at hvis tiden er forpasset, og man
ikke har formået at overbevise modstanderne med sine argumenter, så er det ikke
i orden at fortsætte debatten i andre fora.
Men så længe der ikke er truffet en endelig
beslutning i en sag, fastholder vi i HOD, at
uenighed om resultater og løsninger ikke
kan danne grundlag for ansættelsesretlige
skridt.
- Disse og andre spørgsmål og udsagn
vil HOD forfølge svarene på – men lad der
nu lige falde ro på…, siger HOD‘s formand. |||||
„
HOD støtter altid medlemmer, helt og fuldt,
som uforvarende er kommet i klemme i systemet. Men støtten sker i samarbejde med det
enkelte medlem og i dettes bedste interesse.
20% rabat på alle vore
advokatydelser
Claus Rehl
Peter Thykier
Advokat (H)
Advokat (H)
[email protected]
[email protected]
Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD,
har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer.
Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt,
blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning
af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for.
Ring på 70 20 70 83 og hør om dine muligheder.
HUSK - et godt råd er ganske gratis.
Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve
Greve Strandvej 16, 2670 Greve
Telefon: 70 20 70 83
www.ret-raad.dk/greve
14
Forsvarets eneste kvindelige
bomberydder synes ikke, at jobbet er
specielt farligt
– man skal bare vide, hvordan man
gør, siger hun. – I starten syntes
jeg, at sprængstoffet i sig selv var
det interessante. Det, der i dag er
interessant for mig, er historien bag den
hjemmelavede bombe; hvordan antændes
den, hvornår og i hvilken forbindelse - og
så naturligvis hvordan man undgår, at
det kommer dertil, at den eksploderer,
siger kaptajn Kamilla NN fra Forsvarets
Ammunitionsrydningstjeneste.
Læs reportagen side 16 - 17
Foto: Poul Anker, PF
23
ID. NR.: 42280
MASKINEL MAGASINPOST
Adjunkt Bo Villumsen, Hærens Officersskole,
Faggruppe Idræt, mener, at den enkelte
soldats fysiske kapacitet er afgørende for
evnen til at løse fysisk krævende opgaver. I
artiklen belyser han med afsæt i krigsførelsens
kredsløb hvor vidt soldatens fysiske kapacitet
bør være en del af de bagvedliggende taktiske
overvejelser for opgaveløsning. „Studier har
vist, at fysisk træning vil forbedre evnen til at
gennemføre patruljer til fods, hvorfor det giver
god mening at opbygge den fysiske form forud
for missioner“, skriver han.
Læs artiklen side 14 - 15
Foto: Forsvaret
16
NATO’s vicegeneralsekretær, dr. Jamie Shea
mener, at fremtiden for NATO er ret positiv efter
2014, når missionen i Afghanistan er slut. Der vil dog
være udfordringer, når vi ikke længere har så stor en
mission. Og i de sidste 20 år har vi faktisk haft store
opgaver, såsom Kosovo, Afghanistan, pirateri i Adenbugten, missionen i Irak og Libyen-kampagnen.
- ”Smart Defence” er en dyb ændring i NATO’s kultur
for forsvarsplanlægning. Det betyder, at en fælles
arbejdsmetode skal begynde med et projekt og altså
ikke opstå kort før afslutningen af et projekt, når et
medlemsland er løbet tør for penge og er på udkig
efter samarbejdspartnere, siger Jamie Shea i et
interview side 23.
Foto: Peter Eilertsen
Læs om dagen på Frederiksberg, i København og Aarhus på side 6 - 10.
Foto: Peter Eilertsen
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst HOD’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: [email protected]
Et hold på ca. 50 kadetter fra Hærens Officersskole marcherede til Frederiksberg
Rådhusplads. Sammen med et F16 fly, en drilagtig Rullemarie, en Piranha, Hjemmeværnets Musikkorps København, krydret med søværnet, Beredskabsforbundet,
Lokalpolitiet Frederiksberg, soldaterforeningerne og Flyverhjemmeværnet var
kadetterne med til at skabe opmærksomhed omkring Flagdagen.
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
FORSIDEN