for femte gang
www.hod.dk Officerernes Fagblad | 05 | oktober 2013 Flagdag for femte gang Hvor går man hen hvis man er whistleblower? Mange indlæg på debatsiderne 2 • nr. 05/2012 Leder PROTECTION. MOBILITY. Pansret Mandskabsvogn PMV G5 WWW.FFG-FLENSBURG.DE Leder nr. 05/2013 • 3 Frustrationer i officerskorpset Officerernes Fagblad Her i sensommeren kan jeg konstatere voksende frustrationer blandt medlemmerne. Det rumler i rækkerne både blandt de yngste og de ældre, men så sandelig også på alle gradsniveauer. Skal familien ”tvangsforflyttes” fra den ene ende af landet til den anden? Nogle vil hævde, at det alt andet lige må være bedre end en fyreseddel. Jeg er sikker på, at flere familier har et andet syn på det. Faktisk ser vi nu officerer søge ud af forsvaret uden at have andet arbejde på hånden. Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på en undersøgelse foretaget af HOD for et par år siden, der viste, at unge officerer ret ofte var gift eller samlevende med en ægtefælle med en højere uddannelse og ofte som følge heraf en højere indtægt, hvilket bestemt ikke gør det mere tillokkende bare at lade sig forflytte for at bevare sit arbejde. Sådan var det måske for os gamle. De tider tror jeg er forbi, og netop i det lys vil et ansøgningssystem være godt. Usikkerheden er også knyttet til selve ansættelsesformen, for oveni kommer hele spørgsmålet om tjenestemandsansættelsen. Den skal afskaffes i videst muligt omfang, jf. forliget. Hvad betyder det konkret for allerede ansatte og kadetterne på de tre officersskoler? Det ved vi ikke noget om her godt 10 måneder efter forligets indgåelse. Noget tyder dog på, at sløret løftes i den allernærmeste fremtid. Mange medlemmer er kritiske over for måden, forliget implementeres på. Denne kritik må imidlertid énsidigt rettes mod ministeren og forligsparterne i øvrigt. Besparelsens størrelse og især tempoet i indhentning af besparelserne har tvunget forsvarets militære ledelse til en forceret implementering, der for den enkelte gør det noget uoverskueligt. Jeg skal gerne medgive, at jeg modtager alt relevant materiale og derfor har et godt billede af udviklingen, men jeg har min tvivl, om der er samme gennemskuelighed ude i de yderste led af forsvaret. Meget tyder på, at det ikke er tilfældet, og det nærer desværre usikkerheden og dermed frustrationerne. I relation til afsked af officerer skal jeg kraftigt understrege, at ledelsen naturligvis har retten til at afskedige officerer, såfremt der er for mange i forhold til stillinger/lønsum, men jeg forventer både som formand for officerskorpset og som skatteborger, at man tænker sig godt om. At det skal ske på et sagligt grundlag er klart. Det tilkendegav ministeren da også på et møde for et par uger siden. I det saglige grundlag må der naturligvis indgå en vurdering af udviklingen for officerskorpset de næste 2–4 år. Det vil være usagligt og spild af skatteborgernes penge at sende Nr. 5/2013, 22. årgang ISSN 1399-7572 Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade 10 2100 København Ø. Tlf. +45 33 15 02 33. Fax: +45 33 14 46 26. www.hod.dk m.hod.dk Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Redaktionens E-mailadresse: [email protected] Redaktion: • Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: +45 40 53 18 10 Privat tlf.: +45 33 31 04 41 E-mail: [email protected] • Kommandør Bent Fabricius (ansv.h.) Mobil: +45 51 22 60 88 Privat tlf.: +45 45 86 60 14 E-mail: [email protected] Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 officerer på rådighedsløn, hvis der er officersmangel i løbet af ganske få år. Herudover vil det være komplet uforståeligt, at forsvaret med den ene hånd udnævner knap 200 premierløjtnanter og med den anden hånd afskediger officerer på grund af arbejdsmangel. Jeg synes, det var godt, at forsvaret stod ved de løfter, man havde givet til de unge kadetter og de studerende på VUT I og VUT II om udnævnelse efter vel gennemført studium. Jeg er ikke i tvivl om, at man naturligvis nøje har overvejet hensigtsmæssigheden heraf, men moralen vandt, og løftet til de mange blev overholdt. Anderledes kan og bør en ledelse ikke agere. Et løfte er et løfte. Der skal virkeligt tungtvejende og for de ansatte klart forståelige grunde til, at et løfte brydes. Men hvorfor kaster ledelsen sig ud i et „cirkus“, hvor andre løfter brydes. Den officer, der i en dialog med sin udstikker har påtaget sig et arbejde i den anden ende af landet, fordi forsvaret havde brug for officerens kompetencer på det sted i en midlertidig periode, bliver jo reelt snydt, når han overholder sin del af aftalen, medens forsvaret, for at spare et par håndører til f.eks. midlertidig tjeneste, springer fra sin del af aftalen. Ved OK 13 indgik HOD en ny aftale med forsvaret omkring funktion. Aftalen gjorde området billigere for forsvaret, idet HOD gik fra en særlig aftale til statens generelle aftale. De to parter, der indgik aftalen, havde begge hensyn at varetage, og begge har med deres underskrift bekræftet, at aftalen er god. Men jeg må erkende, at det føles som et slag i ansigtet, når jeg efterfølgende ser, hvorledes området nu håndteres. Aftalen fortolkes eller rettere misfortolkes, således at der kan spares penge. Forsvaret mener at have retten på sin side. HOD er uenig, og så må det jo køre som en faglig sag. Der skal spares penge. Det anerkender jeg, at politikerne har bestemt. Men jeg anerkender ikke, at man i bare en eneste situation sætter anstændigheden over styr. De ansatte er forsvarets vigtigste ressource. Derfor skal de behandles anstændigt også i disse tider, hvor økonomien har højeste prioritet. Det forunderlige er imidlertid, at forsvarets ledelse er enig i disse synspunkter. Hvorfor ser vi så den uanstændige behandling af forsvarets ansatte? Hilsen Bent Fabricius Grafisk design: Woer+Gregorius Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Kontaktansvarlig: Ocean Media G.A. Hagemannsvej 29A 3070 Snekkersten Telefon: 31540300 E-mail: [email protected] Annoncechef: Casper Aistrup Annoncepriser: 1/1 side: kr. 9.450 1/2 side: kr. 5.850 1/4 side: kr. 3.500 1/8 side: kr. 2.350 Priserne er inkl. 4 farver. Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 6/2013: 18. november Som udkommer: 9. december Dette blad er afleveret til postekspedition den 21. oktober. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Abonnement: 497,- kr. pr. år. Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. HOD yder ikke økonomisk støtte til politiske partier eller partipolitiske formål. 4 • nr. 05/2013 Mit forsvar FOTO: Peter Eilertsen HOD‘s nye bogholder Pernille Jakobsen er pr. 1. september tiltrådt en stilling som bogholder samt sekretær i receptionen. Pernille bliver ansvarlig for føring af HOD‘s bogholderi samt regnskabsmæssige opgaver. Endvidere skal hun bl.a. registrere adresseændringer for medlemmer, tillidsrepræsentanter og lokalafdelingsformænd samt passe en række interne servicefunktioner i sekretariatet. Pernille er ansvarlig for sekretariatets sagsbehandling af: • Føring af HOD‘s bogholderi • Udarbejdelse af HOD‘s ledelsesinformation • Budgettering sammen med sekretariatschefen • HOD‘s kontoplan • Forslag til vedligeholdelse af HOD‘s regnskabsinstruks • Ad hoc regnskabsanalyser Pernille kommer fra et job i „BDO Statsautoriset revisionsaktieselskab“, hvor hun i ni år har arbejdet som regnskabskonsulent. Pernille har bl.a. løst regnskabs- og lønopgaver ude i virksomheder, herunder for HOD. To formandskandidater I skrivende stund kan redaktionen konstatere, at der er to medlemmer, som har anmeldt deres kandidatur til posten som HOD‘s nye formand. Det er oberstløjtnant Niels Henrik Tønning, 54 år, og brigadegeneral Peter Kølby Pedersen, 55 år. Niels Tønning er dels valgt som værnsformand Hæren, medlem af hovedbestyrelsen og dels lokalafdelingsformand for LKA 65 Bruxelles samt tillidsrepræsentant for officersgruppen under ÆDO, Bruxelles. Niels Tønning er tjenstgørende ved NATO Headquarters i Bruxelles. Peter Kølby Pedersen – også kaldet PK – er blevet opfordret til at stille op af et udvalg under hovedbestyrelsen, der med baggrund i de af HB opstillede kriterier har undersøgt mulighederne for at finde egnede kandidater til formandsposten. Peter Kølby er chef for Planlægnings- og Koordinationsdivisionen i Forsvarets Materieltjeneste (FMT) samt materielinspektør. Valget af ny formand for HOD skal ske på repræsentantskabsmødet i maj 2014. HOD‘s hjemmeside i ny version Sammen med leverandøren har redaktionen gennem flere måneder arbejdet på at færdiggøre den nye hjemmeside, som forventes klar ultimo november 2013. Sitet er overført til et open sourcesystem, der hedder „Umbraco“ fra et lidt ældre system hos Datagraf, hvilket betyder, at vi til enhver tid kan overflytte sitet til en anden leverandør. Sitet har fået en ansigtsløftning og er nu menuopdelt, bl.a. med dropdown-menuer i toppen, som vil gøre det nemmere at navigere på sitet. Der vil fortsat være login via „Efternavn“ og „medlemsnummer“, så man kommer ind på „sit eget site“. Der kommer unikke faktabokse til de forskellige login: „Til dig“, „Spørgsmål og Svar“ samt en nyhedsboks med de seneste faglige nyheder. En ny menu vil være „TR“, som kun Tillidsrepræsentanter(LKA), hovedbestyrelsen og sekretariatet har adgang til. Det vil være muligt at kommentere en nyhed i en særlig boks under hver enkelt nyhedsartikel. Inden den offentlige publicering vil redaktionen lade det nye site teste et panel bestående af hovedbestyrelse, sekretariatet og en mindre fokusgruppe af medlemmer. Uændret udlånsrente Halvårsresultatet viser et overskud på 4,4 mill. kr., fremgår det af en meddelelse fra Låneforeningen vedr. første halvår 2013. Der har været et mindre fald i antal etablerede lån i forhold til sidste halvår. Men det samlede udlån er fortsat steget, og skyldes, at en større del af foreningens lån er 7 og 8 års lån, som blev indført i slutningen af 2008, skriver Tjenestemændenes Låneforening i sin halvårsmeddelelse 2013. Det gennemsnitlige lån er på ca. kr. 112.000, og siden 1. marts 2012 har udlånsrenten været uændret på 6,25 pct. p.a. Der har ligeledes været et mindre fald i antallet låneansøgninger, der får afslag. I første halvår 2013 er der givet 182 afslag mod 249 sidste halvår, svarende til 6 pct. af de indkomne ansøgninger. Årsagen til afslagene er fortsat, at en del ansøgere tidligere har fået bevilget lån med bemærkning om, at lånet skal nedbringes til halvdelen, jfr. foreningens lånebetingelser, og ved fornyet ansøgning gives der så afslag på nyt lån. Halvårsresultatet udviser et overskud på 4,4 mill.kr. mod 4,8 mill.kr. for 1. halvår 2012, som var rekord for et halvårsresultat. Det samlede udbytte, renteindtægter og kursreguleringer på foreningens værdipapirer udviser et positivt resultat på ca. 1,1 mill. kr. mod 1,4 mill. kr. for 1. halvår 2012. På grund af den fortsatte stigning i det samlede udlån er der hensat yderligere 1,2 mill. kr. til evt. tab. Det forventes, at årets resultat som helhed vil blive positivt med et overskud på ca. 10 mill. kr. hl. Mit forsvar nr. 05/2013 • 5 Løsninger med stort grønt aftryk Af redaktør Henning Lahrmann Forsvarsministeren uddeler for første gang en klima- og energipris for projekter, der kan fungere i hverdagen. Forsvarsministeriet har særligt fokus på klima- og energiløsninger, der ikke alene har et stort grønt aftryk, men som også giver ressourcebesparelser og bedre og smartere operative løsninger. Det er kriterierne for den konkurrence, som ministeriet har udskrevet. Alle enheder under Forsvarsministeriets myndighedsområde kan deltage - det være sig sektion, kontor, afdeling eller myndighed –, som har udført eller er i gang med at udføre initiativet eller projektet. Det er derfor ikke nødvendigvis den overordnede myndighed, som vil modtage prisen. Prisen, som fremover vil blive uddelt årligt, skal bidrage til at understrege det fokus, der er på klima- og energi inden for Forsvarsministeriets område. Prisen på 10.000 kr. uddeles for et initiativ eller projekt, der har skabt eller forventes at skabe resultater inden for klima- og energiområdet. Den uddeles for et initiativ eller projekt, der har skabt eller forventes at skabe resultater inden for klima- og energiområdet. For at vinde prisen skal de deltagende enheder dokumentere sine resultater. Det et derfor vigtigt, at indstillingen kan dokumentere, hvorvidt indsatsen har resulteret i f.eks. reduceret energi- og ressourceforbrug bredt set. Dommerkomité vurderer projekter og initiativer Prisen gives for initiativer eller projekter, der kan skabe eller har skabt resultater på klima- og energiområdet, der passer ind i ministerområdets overordnede arbejde med klima og energi, og som andre myndigheder inden for Forsvarsministeriets område og/eller andre landes forsvar og beredskab direkte eller indirekte kan drage nytte af. Forsvarsministeriet nedsætter en ”dommerkomité” til at vælge det initiativ eller projekt, der vinder ”Forsvarsministerens klima- og energipris”. Dommerkomitéens sammensætning er ikke på plads endnu. Prisen vil blive uddelt af forsvarsminister Nicolai Wammen ultimo 2013. Når man indstiller initiativet/projektet til Forsvarsministerens Klima- og energipris, bliver man bedt om at beskrive, hvordan det indstillede initiativ/projekt passer ind i det bredere arbejde med klima og energi. Dommerkomitéen vil lægge vægt på projekter og initiativer, der kan tjene som forbilleder for samtænkning af de tre elementer. Beskrivelse af udfordringer og barrierer, og hvordan de er overkommet, er vigtige. Dommerkomitéen vil lægge vægt på, at vinderen skal være et forbillede, der netop har taget hånd om og har fundet en løsning på udfordringer og barrierer for at tænke grønt. Derfor er det vigtigt, at I beskriver reelle problemstillinger og udfordringer i forbindelse med initiativet/projektet. På den måde kan I blive troværdige forbilleder for andre, der måske har de samme problemer. Enhver enhed, sektion, kontor, afdeling eller myndighed under Forsvarsministeriets myndighedsområde kan indsende forslag til initiativer/projekter direkte til dommerkomitéen i Forsvarsministeriet. Det er også muligt for NIV II-myndighederne at modtage indstillingerne og videresende forslagene til dommerkomitéen. Indstillingsskemaet bedes udfyldt for det eller de initiativer eller projekter, der indstilles til prisen. Der kan således indstilles mere end ét projekt. Indstillingerne skal være dommerkomitéen i hænde senest den 5. november og NIV II-myndighedernes stabe senest den 1. november. Frederik den IV ønskede et professionelt officerskorps I anledning af 300 års jubilæet for hærens faste officerskorps har Hærens Officersskole udgivet bogen „Hærofficerer i 300 år“. Med bidrag fra en række akademikere, officerer og kritikere undersøger bogen officerskorpset gennem de seneste 300 år samt den forudgående periode. I bogen, som er på 316 sider og rigeligt illustreret, er der bidrag fra Birgitte Refslund Sørensen, Gunner Lind, Christian Arildsen, Kjeld Hald Gal- ster, Eric Lerdrup Bourgois, Martin Cleemann Rasmussen, Bjørn Østergaard, Claus Eskild Andersen, Niels Bo Poulsen, Aage Trommer, Torben Toftgaard Engen, Lars Reinhardt Møller og Eigil Schjønning. Bogen behandler emnerne: Hærens officerskorps gennem 300 år; hvad er officerskorpsets status? Hvilken betydning har hærens officerskorps overhovedet i dag? Hvordan bliver det opfattet, og hvordan opfatter hærens officerskorps sig selv? Hvordan opstod officerskorpset? Hvordan har hærens officerer gennem tiderne overvundet de vanskelige og ind i mellem umulige vilkår, som korpset er blevet stillet af politikerne? På trods af givne vilkår har officerskorpset altid udvist en ubetinget loyalitet overfor de folkevalgte politikere med ganske få undtagelser. Bogen kan købes for 200 kr. hos Gardershop i Lyngby eller via hjemmesiden: www.gardershop.dk 6 • nr. 05/2013 Forsvarets Dag Flagdag for femte gang Af journalist Alice Binns Foto: Peter Eilertsen Den 5. september er i hele landet slået igennem som en dag, hvor højtidelighed og fest går op i en højere enhed. Flere og flere melder sig under fanerne for at hædre den indsats, som Danmarks udsendte siden 1948 har ydet og fortsat yder i verdens konfliktområder. De fleste kan huske, da brødrene Olsen 13. maj 2000 vandt det internationale Melodi Grand Prix med ”Fly on the Wings of Love”. Færre har erindring om begyndelsen af 1970’erne, hvor brødrene medvirkede i musicalen ”Hair”, der handler om hippiekultur og oprør mod Vietnam-krigen. Det var dengang, Jørgen og Niels ”Noller” Olsen i pagt med tidens trend lod håret gro, var modstandere af værnepligt og hyldede mottoet ”peace, love and understanding”. Så når de populære brødre nu om dage, med stor glæde og vederlagsfrit, stiller op, fordi Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (K), kalder til hyldest af veteraner, er det et meget godt billede af, hvordan stemningen er vendt. - Tiderne har ændret sig siden dengang, vi var unge. Der er sket noget i vores samfund, som gør, at vi – desværre – er nødt til at tage hånd om nogle ting, som jeg i virkeligheden ikke bryder mig om. Problemet er bare, at hvis vi ikke gør noget, så kommer det måske til at gå ud over rigtig mange mennesker. Det absolut mindste, vi kan gøre, er at hædre dem, der har været ude at kæmpe for os, siger 59-årige Noller til Danske Officerer, umiddelbart efter at han sammen med sin fire år ældre bror, Jørgen, har bragt rådhushallen på kogepunktet med nogle af deres største hits gennem 30 år. I 1973 slog Brødrene Olsen igennem med albummet ”Angelina”, og skulle nogen være i tvivl om, hvordan titelmelodien lyder, sang borgmester Glenthøj – a cappella – et par linjer af den under sin introduktion af duoen og aftenens øvrige program. Så var tonen slået an, og den gode stemning fra Frederiksberg Rådhusplads, som hele eftermiddagen havde summet af livlig aktivitet og festlig musik, var bragt ind i rådhushallen. Størstedelen vender styrkede hjem Den 5. september er en festdag, hvor vi skal hylde de faldne og dem, der er vendt styrkede hjem fra missionerne – samt ikke at forglemme deres pårørende. Her kunne det være nærliggende at nævne en fjerde kategori, nemlig ”dem, der er vendt hjem med ar på krop og sjæl”. Det ville imidlertid være misvisende, især hvis man få timer tidligere havde oplevet de 17 fysisk skadede soldater, der netop har gennemført Ride4Rehab. At cykle mere end 600 km over syv dage, når man for eksempel har mistet et ben eller to, kræver fysisk såvel som mental Kadetter fra Hærens Officersskole på Frederiksberg Rådhusplads. styrke langt ud over det begribelige. Generelt er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem veteran og krigsskade, og hvis man ikke lige kender en, der har været udsendt, kan det være svært at få revideret denne opfattelse. Medierne har sjældent fokus på de positive vinkler af Danmarks engagement i internationale missioner. Det har til gengæld chefen for Veterancentret i Ringsted, for det er dér, stedets videncenter indsamler systematisk viden om udsendelsernes konsekvenser for veteraner og deres pårørende. Som aftenens hovedtaler lagde oberst Jens Kåre Byrnak blandt andet vægt på at udbrede budskabet om, at 85-90 procent af veteranerne vender styrkede og berigede hjem med en række værdifulde kompetencer i rygsækken. Indholdet af oberst Byrnaks tale var og er relevant for hele veteransagen, og den blev holdt med et lune, der naturligt lagde op til en ophedet musikalsk afslutning leveret af Den Kongelige Livgardes Afghanistanband. Musikerne fra Livgardens Musikkorps og sangerinden Rikke Hvidbjerg fyrede den af og satte et festligt punktum for en begivenhedsrig flagdag på Frederiksberg. ||||| Den Kongelige Livgardes Afghanistanband, assisteret af sangerinden Rikke Hvidbjerg fik – næsten – rådhusets tag til at lette. Forsvarets Dag nr. 05/2013 • 7 Mange lokale flagdagsarrangementer Som den første kommune i Danmark vedtog Frederiksberg i 2011 en veteranpolitik. Samme år fejrede Frederiksberg i samarbejde med Danske Veteranhjem og Københavnske Soldaterforeningers Samvirke (KSS) første gang 5. september på Frederiksberg Rådhusplads. I 2012 fik Forsvarets Personeltjeneste mulighed for at udlevere navne og adresser på personel med militær baggrund. Det fik antallet af lokale arrangementer til at stige, fordi kommunerne nu kan sende invitationer til egne veteraner, mens det endnu ikke er muligt at oplyse navne på udsendte via politi og beredskabsstyrelsen samt sundhedspersonel. Ifølge en liste offentliggjort på Forsvarskommandoens hjemmeside blev der i år afholdt flagdagsarrangementer i 50 af landets 98 kommuner. En af disse er Lyngby-Taarbæk, hvor borgmester Søren P. Rasmussen (V) for andet år i træk havde inviteret kommunens godt 150 tidligere udsendte til reception. Kaptajn i Den kgl. Livgarde Lasse Elsborg (t.v.), der for nylig er flyttet til Lyngby, deltog med sin familie i kommunens arrangement. Lasse Elsborg har to gange været udsendt til Kosovo og senest med hold 8 i Afghanistan. Foto: Privat Officer fik prisen som Bedste Garder Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen På Flagdagen i København holdt ISAF hold 15 en hjemkomstparade, og holdet marcherede gennem Strøget til Rådhuspladsen. Mens ISAF hold 15 marcherede gennem Københavns snævre gader, regnede det med flag. Både danske og udenlandske turister nød det spændende optog af soldater på Flagdagen den 5. september. I spidsen gik kaptajn Rune Peter Friis Christensen, som inden marchen til Rådhuspladsen fik overrakt et ur som et bevis på, at han var indstillet til ærestitlen „Bedste Garder“. Uret var skænket af Garderforeningen. Rune Christensen blev indstillet som Bedste Garder under mission på baggrund af sin særdeles tilfredsstillende indsats som chef for l/l/Den Kongelige Livgarde. Alle holdets kampdelinger har uafhængigt, énstemmigt indstillet ham. Kaptajnen har udmærket sig ved at være en meget professionel og hårdtarbejdende fører og leder, hvis opgaveløsninger og beslutninger altid bliver gennemført på baggrund af en særdeles velfunderet og detaljeret analyse, og hvor alle svagheder bliver afdækket. Rune Christensen er kendt som in- fanterist ind til benet, og han er både som soldat og taktisk fører et forbillede for sine soldater. Kaptajnen har en stor viden og erfaring inden for taktik og føring af enheder. Dette er især kommet til udtryk under kompagniets indsættelser i Afghanistan, hvor han har ført kompagniet på meget tilfredsstillende vis, og hver enkelt soldat har følt sig ledt og ført på en yderst kompetent vis. Kaptajnen fører altid fra front og har under udsendelsen med hold 15 været med ude, så snart kompagniet har haft en deling på en opgave. Han forventer meget af sit personel, men altid mere af sig selv. Han sparer aldrig sig selv på bekostning af sine soldater og er naturligt en rollemodel for kompagniets yngre førere. Rune Christensen betegnes som en meget karismatisk leder, der altid er bevidst om sine soldaters trivsel, men også som kollega er kaptajnen en stor støtte. Døren er altid åben, og han har altid tid til at lytte, hvad enten det er personlige, mandskabsrelaterede eller taktiske udfordringer, hedder det i begrundelsen for indstillingen til dette års „Bedste Garder“. 8 • nr. 05/2013 Forsvarets Dag Det drejer sig om anerkendelse Af journalist Alice Binns Foto: Peter Eilertsen På Flagdagen talte chefen for Veterancentret, oberst Jens Kåre Byrnah, på Frederiksberg Rådhus. Her er et uddrag af hans meget engagerede tale. - De mange faglige og personlige kompetencer, som de har tilegnet sig under udsendelse, får til gengæld, synes jeg, sjældent ret megen spalteplads i mediebilledet – og dermed heller ikke helt i vores egne fortællinger. Det er en skam. Ikke kun fordi mangelen herpå er med til at stigmatisere og sygeliggøre vores veteraner, men også fordi det helt lavpraktisk gør det vanskeligere for vores veteraner at overføre og oversætte de erhvervede kompetencer til civilt brug. Det være sig i uddannelsessystemet, hvis de er på vej derhen, eller ude på arbejdsmarkedet. Veteranernes kompetencer kan bruges (...) - Der er heldigvis talrige eksempler på, hvordan for eksempel tidligere udsendte soldater bidrager med deres færdigheder erhvervet under udsendelse. Vi ser ofte gengangere af veteraner Oberst Jens Kåre Byrnah i vores kontinuerte udsendelser. Det er ikke unormalt, at folk siger: ”Jeg har været ude fire gange”, ”jeg har været ude seks gange” eller ”jeg har kun været ude to gange, og det må I undskylde”. Det er vi glade for, fordi vi bygger på det, de har lært. Vi udnytter deres erfaringer og erhvervede kompetencer til gavn for enhederne og for de førstegangsudsendte, såvel professionelt som menneskeligt. Men vi kan også bruge vore veteraners kompetencer langt bedre, end vi gør i dag. Vi bør bruge dem først og fremmest for vores samfunds skyld, men også for den enkelte veterans skyld. Det er godt at blive brugt for det, man kan og står for. Med ”vi” tænker jeg dels på forsvaret internt, men også på samfundets offentlige og civile side. De af jer, der kan huske – det er selvfølgelig de fleste af jer – regeringens veteranpolitik, ved, at aner- kendelse og støtte er de to ben, som veteranindsatsen bygger på. Støtten hiver vi frem, når den er påkrævet. Det gør vi i forsvaret, det gør kommunerne, det gør den øvrige offentlige sektor, og det gør de mange frivillige aktører på veteranområdet i særdeleshed også. Det skal vi fortsat blive ved med. Ingen tvivl om det. Anerkendelsen, derimod, er ikke noget, vi bare kan hive frem i ny og næ, når behovet er der. Anerkendelse er noget, som i virkeligheden bør ligge dybt i os alle som en grundlæggende respekt for vores veteraner og deres pårørende. En respekt for den indsats, de har ydet for og på vegne af Danmark. En respekt, som jeg mener ikke handler om politisk ståsted og observans, men om ganske almindelig medmenneskelighed. For udsendelser handler ikke alene om krig, om at slå ihjel. Det kan desværre være et nødvendigt onde, og det kan være en del af det at være udsendt. Men heldigvis kun for de få. For mange af alle vores udsendte handler det om at yde støtte, om at hjælpe og om at sikre bedre forhold for andre mennesker rundt omkring i verden. Fælles for alle udsendelser er, at det er besluttet i regeringen og dermed af vores folkevalgte. Det er i sig selv noget, der gør, at vi kan tillade os at anerkende dem, der yder en indsats. Vi kan, og vi bør anerkende dem, der yder en indsats. „Fortæl historien...“ (...) - Jeg ser derfor, at vi alle, som kerer os om vores veteraner og pårørende, har en vigtig opgave i – også – at fortælle netop denne historie. For udsendelse for Danmark skaber ikke alene mennesker med ar på krop og sjæl. Tværtimod. I langt de fleste tilfælde skaber det kompetente men- nr. 05/2013 • 9 Forsvarets Dag Flagdagen er kommet godt med i provinsen Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund Den lokale markering af Flagdagen er vigtig, hvis hyldesten skal nå ud til veteranerne selv. Det mener en række officerer, der deltog i højtideligheden i Århus. Et rekordstort antal kommuner, byer og tjenestesteder i provinsen markerede Den nationale Flagdag den 5. september. Ikke færre end 55 arrangementer blev gennemført uden for København, der traditionen tro dannede rammen for det officielle Flagdags-arrangement for Danmarks udsendte. De mange Flagdags-arrangementer i provinsen er rekord, og det giver god mening, at Danmarks hyldest til udsendte soldater, beredskabsfolk, politibetjente og andre embedsmænd markeres vidt og bredt i hele landet. I hvert fald ifølge en række officerer, der selv deltog ved Århus bys markering af årets Flagdag. Naturligt og vigtigt - Vores udsendte soldater bor jo ikke kun i København, så det er da både naturligt og vigtigt, at markeringen af Flagdagen sker over alt i Danmark. Man skal huske på, at Flagdagen også hylder de mange tidligere udsendte, som i dag er civile. Og hvis de skal have mulighed for at deltage, er det vigtigt, at Flagdagen bredes ud over hele Danmark, siger major Henrik Christensen. Han er chef for Operationer og Uddannelse ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, som også havde sendt repræsentanter ud til et par øvrige Flagdags-arrangementer i regionen. - Det tager tid at opbygge en tradition, men Flagdagen er tjenestebunden og derfor også et arrangement, man deltager i, hvis tjenesten tillader det. Men det er også en god og fin måde at hylde de udsendte på og er efter min overbevisning en tradition, der er kommet for at blive, siger Henrik Christensen. Han var en af de meget få officerer i hæruniform ved arrangementet i Århus, som var domineret af personel i søværnets uniformer. Flere af forsvarets organisationer deltog i Flagdags-arrangementer. HOD var repræsenteret ved næstformanden for Lokalafdeling 17, SOK, orlogskaptajn Jesper Leth Balsby Thingholm. Monument i Mindeparken For andet år i træk var det Mindeparken, der dannede rammerne for Flagdags-arrangementet i landets næststørste fortsættes ///// nesker med mod på livet og evner til at yde en vigtig indsats for os alle, for vores samfund. Vi må alle fortælle netop den historie. Ikke kun i dag her på flagdagen, men også i morgen og i overmorgen. Og helst er det ikke kun mig, der skal fortælle den, men jeg vil også bede jer om at gøre det. I og jeres bekendte må fortælle sådanne historier. Og jeg er sikker på, at I har mange flere på lager end dem, jeg lige her kan ryste ud af ærmet. For det er også det, anerkendelse handler om: At fortælle de mange historier om vores dygtige og kompetente soldater og veteraner. Historier, som vi skylder at fortælle – en anerkendelse, som vi skylder at give. Både til dem, der har behov for støtte, og til dem, som ikke har. Min forhåbning er derfor, at næste gang en veteran sætter sig ved siden af jer ved bordet til det her middagsselskab, jeg startede med at fortælle om, så vil han eller hun blive mødt af en holdning, der ikke handler om skader på krop og sjæl. Men snarere en holdning, der handler om interesse og respekt for de mange oplevelser og kompetencer, som han eller hun har med sig hjem, og om hvordan de bliver nyttiggjort. Og hvis vi alle begynder at fortælle den slags historier, så sker det også. Så ændrer vi holdninger. Og så begynder vi for alvor at anerkende vores veteraner og deres pårørende for den store opgave, de har påtaget sig og løftet med deres udsendelser for hele landet. Respekt for deres indsats. Så med opfordringen til at gå ud og fortælle sådanne historier og med ønsket om en fortsat god flagdag siger jeg tak for, at I gav jer tid til at høre min historie. Tak skal I have. 1 0 • nr. 05/2013 Forsvarets Dag ///// by. I sin egenskab af garnisonskommandant var det stabschefen for Søværnets Operative Kommando, SOK, flotilleadmiral Jan Leisborch, som holdt den indledende tale ved ”Monumentet til ære for Danmarks udsendte”, som blev indviet på Flagdagen i fjor. - Dagen i dag markeres mange steder i landet, såvel lokalt, i garnisonsbyer, som ved det centrale arrangement i København. Her i Århus har arrangementet efterhånden udviklet sig til et markant arrangement med en deltagelse og et indhold, der på enhver måde er en værdig markering af Flagdagen, sagde Jan Leisborch bl.a., efter at han havde budt Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg velkommen til arrangementet. 80 personer fra SOK SOK stillede med et kommando på ca. 80 personer, hvor chefen for Redningstjenesten, major Per Horsholm skilte sig ud i flyvevåbnets uniform. - Det er første gang, jeg deltager i en Flagdag, og jeg synes, det er superfint, at vi hylder vores udsendte. Og jeg tror også, der er et stort behov for det, efterhånden som der er kommet større og større fokus på vores opgaver i internationalt regi. Vi har jo altid haltet lidt efter udlandet, især USA, når det gælder hyldest til de udsendte. Så det er rigtig fint, at vi også har muligheden for at deltage lokalt, sagde Per Horsholm. Samme holdning har chefen for Ledelsessekretariatet i SOK, kommandørkaptajn Mikael Bill. - Når vi markerer Flagdagen ved lokale arrangementer, er vi sikre på at komme ud i byer i nærheden af dem, vi hylder hvert år den 5. september; veteranerne. Så det giver god mening. Og det har da heller ikke været svært at motivere officererne i SOK til at deltage i arrangementet, siger Mikael Bill, der stod for den praktiske gennemførelse af arrangementet i samarbejde med Århus Kommune og komitéen bag monumentet til ære for Danmarks udsendte. Som sidste år var Århus’ borgmester også til stede, og i sin tale sagde han bl.a.: - Vores internationale engagement koster en høj pris. Men prisen for ikke at gøre noget er endnu højere. Vi har en forpligtelse til at præge verden i en bedre retning, blande os og øve indflydelse i tæt samarbejde med andre demokratiske nationer. Også når det kræver ofre. Men vores udsendte må aldrig være i tvivl om, at vi, hele Danmark, står bag dem. Det viser vi bl.a. med Flagdagen i dag, hvor vi hylder alle danskere, der har været udsendt det forgangne år, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) bl.a., inden der blev lagt kranse ved monumentet, mens Hjemmeværnets Flotille 100 spillede til. ||||| Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg deltog i arrangementet Forsvarsforligets konsekvenser Leder nr. 05/2013 • 1 1 Massive sparekrav frem til 2017 Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen Kravene til store besparelser og den deraf følgende nye struktur i FMT‘s stab har præget arbejdet det seneste halve år, fortæller brigadegeneral Peter Kølby Pedersen. Princip om „Best Practice“ - Vi har som noget nyt etableret et porteføljekontor, som skal definere, hvilke opgaver FMT skal løse, og herefter skal vi prioritere ressourcerne. Det indebærer, at Porteføljekontoret bl.a. skal udarbejde materielkapacitetsplanen. Porteføljekontoret har endvidere ansvaret for materielstatusrapportering og deltager i den forbindelse i materielrelationsmøder med Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. En anden af opgaverne har været at se på, hvilke direktiver der fortsat skal være gældende. Der lå mange forældede direktiver, som var udsendt af de tidligere materielkommandoer. De er i stort omfang blevet annulleret eller skrevet om til FMT-direktiver. Vi ønsker tillige at indføre et princip om „Best Practice“, som Centre of Excellence (CoE) er ansvarlig for. Vi skal sikre standardisering i FMT‘s opgaveløsning ved at udarbejde og implementere standarder, ensartede metoder, værktøjer og processer, håndtere „Lessons Identified“ og gøre dem til „Lessons Learned“, samt uddanne og rådgive inden for CoEkompetenceområder. CoE er FMT‘s videnscenter inden for program- og projektledelse, portefølje- og risikostyring, „Life Cycle Cost“, evalueringsmodellen ved anskaffelser, Foreign Military Sale og DeMars. CoE skal endvidere stille kvalificerede program- og projektledere til rådighed for FMT‘s organisation. CoE indeholder FMT’s Koordinerende Ansvarlig Bruger Myndighed (KABM) og skal sikre, at FMT’s brugerkrav til DeMars og relaterede systemer er fastlagt, koordineret og prioriteret, og at der sker en kvalitetssikring af FMT’s DeMars-uddannelser inden for materielfunktionen. Syv år med personelforvaltning Peter Kølby Pedersen blev materielinspektør i 2010 og samtidig udnævnt til brigadegeneral. Forud for det var han chef for Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i seks år. Mens han var chef for DANILOG var han i 2009 Director Joint Operation Center i KFOR. fortsættes ///// Brigadegeneral Peter Kølby Pedersen, 55 år, er chef for den nyoprettede Planlægnings- og Koordinationsdivisionen i Forsvarets Materieltjeneste (FMT) samt materielinspektør. Da redaktionen besøgte ham i FMT‘s domicil i Ballerup, kunne vi konstatere, at han ikke har noget prangende chefkontor. Det er et „glasbur“ i det store kontorlandskab, som han deler med den nye stabschef, som FMT fik for et års tid siden. - Jeg, og mange andre, har brugt mange ressourcer på organisationsændringer og strukturtilpasninger det sidste halve år. Som udgangspunkt skal FMT spare ca. 100 millioner kroner i år for at leve op til intentionerne i forsvarsforliget på personaleområdet, og dette tal stiger i forligsperioden. Samlet set skal FMT bidrage med ca. 4 mia. kr. i besparelser på materielområdet i forligsperioden, forklarer Peter Kølby. - Som følge af de mange effektiviseringstiltag, som forsvarsforliget indeholder på HR-området, betyder det i praksis en meget stor reduktion af FMT‘s lønsum og dermed i antallet af medarbejdere og chefer. Der skal effektiviseres alle de steder i FMT, hvor det er muligt. Derfor er alt i spil lige fra besparelser på den daglige drift til fyringer af chefer og medarbejdere i både FMT‘s stab, ved Forsvarets Depot og Distribution (FDD) og ved Hovedværkstedet (FHV). Resultatet af vores analysearbejde er, at FMT‘s stab skal reduceres med ca. 65 stillinger. Med naturlig afgang og frivillig fratræden kommer vi ned på kun at skulle afskedige ca. 20 personer, siger Peter Kølby, som fortæller, at der i FMT‘s stab har været nedsat en arbejdsgruppe med bl.a. en medarbejderrepræsentant vedrørende reorganisering af staben. • Arbejdet med reorganiseringen er stort set tilendebragt, og det er mundet ud i etableringen af følgende afdelinger under Planlægnings- og Koordinationsdivisionen: • Porteføljeafdelingen, • Centre of Excellence (CoE), • Koordinationsafdeling, • Kvalitetsafdeling, • Myndighedsafdeling og • en Stabsstøttesektion. CoE, Koordinationsafdelingen og Stabsstøttesektion er hver især organiseret med et antal sektioner/elementer. Personeltjenestens HR Partnerafdeling, som er under operativ kontrol af chefen for FMT, er tillige forankret i Planlægningsog Koordinationsdivisionen. 12 • nr. 05/2013 Forsvarsforligets konsekvenser ///// Tidligere - i årene 2001-2002 - havde han jobbet som bataljonschef i en af bataljonerne ved DANILOG. Gennem fire år beskæftigede Peter Kølby sig med personelforvaltning. I 2002 blev han chef for Personelforvaltningssektionen i Forsvarsstaben og fortsatte senere som chef for Officerssektionen i det nye Forsvarets Personeltjeneste. Han havde tidligere, nemlig i årene 1998-2000, været sagsbehandler i Forsvarsstabens Personelforvaltningssektion. Ud over hans nuværende store rejseaktivitet til udlandet har Peter Kølbys internationale tjeneste bl.a. omfattet en udsendelse til Cypern som Sector Humanitarian Officer ved DANCON/UNFICYP i 1991, samt DANCON-chef for det danske bidrag til United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE) i 2000-2001. Han startede sin militære karriere ved Sjællandske Trænregiment i 1978 og gik på Hærens Officersskole i årene 1982-1986. Efter sin afgang fra officersskolen i 1986 var han fire år ved Sjællandske Trænregiment, hvorefter han blev operationsofficer ved en trænbataljon. Efter gennemgang af OFU og Stabskursus blev Peter Kølby i 1995 sagsbehandler i Forsvarsstabens Planlægningssektion frem til 1997, hvor han blev lærer på Forsvarsakademiet i logistik under Faggruppe Landoperationer. I 2000 blev Peter Kølby udnævnt til oberstløjtnant og fik stillingen som bataljonschef ved Trænregimentet. Da han overtog stillingen som chef for DANILOG i 2005 blev han udnævnt til oberst. „Smiley-ordning“ Som materielinspektør gennemfører Peter Kølby og hans medarbejdere en række materielfaglige evalueringer hos forsvarets myndigheder. - Vi udsender et team, som er hos myndigheden i en uges tid, hvor vi evaluerer, om de kender og overholder reglerne. Hvis vi konstaterer, at der er behov for det, tilbyder vi uddannelse, forklarer Peter Kølby. - Målet er at evaluere alle forsvarets tjenestesteder inden for en femårig periode. Det vil sige, at vi udsender op til 1415 teams om året. For at opnå den samme effekt, men med færre ressourcer, arbejder vi i øjeblikket med at indføre en egenkontrol-funktion med en „smiley-ordning“. Derved kan vi bruge vores ressourcer bedre på at hjælpe frem for at kontrollere. Forsvaret har delegeret en række myndighedsområder, inden for hvilke der i en vis udstrækning kan laves egne regler. Det er dog vigtigt at understrege, at forsvaret overholder regler og love, med mindre operative forhold tilsiger noget andet. Inden for hvert af de otte myndighedsområder er tillige ansat inspektører. Fra centralt hold holder vi også temamøder om aktuelle emner. Det kan f.eks. være om håndtering af farligt gods eller eksplosivstofsikkerhed. Samråd om udbud Mit ansvarsområde dækker også kvalitetssikring. FMT har et antal kvalitetsinspektører, som er med i store dele af anskaffelsesprocessen af nyt materiel og udstyr, lige fra stoffer til uniformer til anskaffelsen af nye PMV‘er. Peter Kølby fortæller, at FMT tillige udfører kvalitetscheck af civile, danske leverandører på vegne af NATO. Forsvaret har politikernes store bevågenhed, når det gælder indkøb af materiel og udstyr. En af de måder politikerne kan holde sig orienteret, er gennem samråd med den pågældende minister. For nylig var Peter Kølby involveret i udarbejdelsen af redegørelsen om udbud, som forsvarsministeren var i åbent samråd om i Forsvarsudvalget. Spørgsmålene drejede sig om udbudssager, som FMT havde været involveret i. Samrådet var indkaldt af Venstres medlem Troels Lund Poulsen og den konservative Lene Espersen, der ville vide mere om FMT‘s behandling af en række udbudssager vedrørende primært vedligeholdelse og reparation af søværnets dieselmotorer til bl.a. de daværende Standard Flex-skibe samt påstande om „ulovlige ordrer for millioner“. „Open for Business“ Som garnisonskommandant for FMT‘s domicil i Ballerup er Peter Kølby også ansvarlig for, at der er en vagthavende officer. Det indebærer, at hans medarbejdere i FMT‘s stab skal Forsvarsforligets konsekvenser være i stand til at reagere på henvendelser døgnet rundt for at tilgodese pludseligt opståede behov på materielområdet. Som materielinspektør har han ansvaret for den praktiske kontakt til Rigsrevisionen på vegne af forsvaret og Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR). I det daglige varetages denne opgave sammen med Koordinationsafdelingen. Rigsrevisionen, som er statens revisionsmyndighed, er en uafhængig institution under Folketinget. I den seneste beretning om forsvarets regnskaber har Rigsrevisionen i sin beretning til Statsrevisorerne udtrykt sig positivt om forsvarets regnskabsaflæggelse. Et af materielinspektørens ansvarsområder er at følge op på de internationale regler, som forsvaret skal følge. På materielområdet er det det enkelte værns medarbejdere, der varetager denne opgave. Dette arbejde føres der så tilsyn med fra materielinspektørens side. Det er Myndighedsafdelingen, der er ansvarlig for at sikre FMT‘s indsigt i lovgivning, internationale og nationale regler vedrørende personel- og materielsikkerhed og eksempelvis hensyn til miljø. Afdelingen løser således opgaver svarende til de civile kompetente myndigheder. Afdelingen planlægger og koordinerer samt gennemfører inspektioner og aktioner til verificering af efterlevelse af love og regler, herunder at forvaltningsgrundlaget overholdes. Peter Kølby forklarer, at FMT plejer forsvarets forpligtelser i forhold til industrien, herunder at udbudsreglerne bliver overholdt. Chefen for FMT er National Armament Director (NAD), og som chef for Planlægnings- og Koordinationsdivisionen er Peter Kølby hans Deputy. Det er FMT‘s Industrikontor, der sørger for den daglige kontakt til industrien. - Vores fokus er at understøtte forsvarsministerens policy „Open for Business“, hvor formålet er at støtte især den danske forsvarsindustri. Vi deltager derfor i mange af industriens konferencer og møder. Et aktuelt fokusområde er „Green Defence“, som indebærer, at forsvaret skal være mere klima- og miljøbevidst. OKO‘ernes behov - FMT‘s fokus er at yde støtte til de operative kommandoer (OKO), specielt vedrørende deres ønsker om materielanskaffelser. De er så at sige vores kunder. I 2012 anskaffede vi materiel for 7,5 milliarder kroner fordelt på ca. 100.000 indkøb. Det er vores opgave at tilgodese OKO‘ernes behov på det operative område. Samarbejdet er tæt og intenst og kan ofte ske hurtigt. F.eks. anskaffede vi hurtigt nye og mere egnede hjelme til soldaterne i Afghanistan, da behovet opstod, siger Peter Kølby. Hverdagens anskaffelser er dog mere strukturerede og reguleres af et stort og komplekst regelsæt. Den daglige drift Sidst, men ikke mindst, er Peter Kølby chef for Stabsstøttesektionen. Her varetages den daglige drift af domicilet i Ballerup, som bl.a. omfatter IT-støtte, sikkerhed, arbejdsmiljø, sekretariat og administrativ støtte. Den administrative støtte er i den sidste reorganisering blevet centraliseret for med færre ressourcer at kunne yde den samme støtte til FMT‘s medarbejdere. ||||| nr. 05/2013 • 13 Sjov og anderledes oplevelse i Afghanistan - Der var stor enighed om, at DHL-stafetten var en succés og en sjov og anderledes oplevelse. Alle vores deltagende internationale samarbejdspartnere fik sig i hvert fald en oplevelse og et anderledes minde med fra deres udsendelse til Afghanistan. Og en pink T-shirt, fortæller oberst Hans Münter, som er dansk repræsentant i NATO Rule of Law Field Support Mission (NROLFSM). I år var løbet udvidet til ikke kun danske med også udenlandske kolleger fra International Security Assistance Force (ISAF). Løbere fra 10 forskellige nationer gennemførte løbet, hovedparten i blandede hold. Godt 150 løbere i forsvarets pinkfarvede T-shirts prægede morgenbilledet på Camp Phoenix og på den internationale lufthavn i Kabul. Stafetten var fordelt på de to militære lejre, Camp Phoenix i den østlige udkant af Kabul og på Kabul International Airport. Dette skyldes, at man ikke som i Danmark bare kan køre derhen, hvor man vil, for at løbe. Sikkerheden i Afghanistan kræver fortsat, at man i størst muligt omfang kun kører uden for lejren, hvis der er et operativt behov, og DHL-stafetten falder ikke ind under dette. Forsvaret havde sponseret T-shirts til alle tilmeldte hold, Aalborg Atletikklub leverede holdnumre, depecher og bannere og inkluderer holdene i Aalborgs officielle DHL-resultat, og ATW sponserede præmierne til de tre hurtigste hold. Hans Münter fortæller, at stemningen blandt løberne var høj, og der var en udpræget team spirit på alle hold, som hujede og heppede på alle løbere. Flere af de svage løbere fik moralsk støtte fra andre løbere, som fulgte dem i mål. Løberuten blev gennemløbet tre gange af hver deltager, så der var konstant aktiviteter i målområdet, hvor det var let at følge de enkelte holds resultater. Hans Münter kom i mål med smil på 14 • nr. 05/2013 Fysik og doktriner Soldatens fysiske kapacitet som en del af taktiske overvejelser Af adjunkt Bo Villumsen, Hærens Officersskole, Faggruppe Idræt. Studier i soldaters fysiske kapacitet bygger på erfaringer fra patruljer i Helmand Den enkelte soldats fysiske kapacitet er afgørende for evnen til at løse fysisk krævende opgaver. Denne artikel forsøger med afsæt i krigsførelsens kredsløb at belyse, hvor vidt soldatens fysiske kapacitet bør være en del af de bagvedliggende taktiske overvejelser for opgaveløsning. Fysik og kamphandlinger Krig og kamphandlinger er komplekse situationer, hvor mange faktorer er afgørende for udfaldet. Således har strategiske, operative og taktiske niveauer, fra statslederens og generalernes beslutning til den enkelte soldats personlige færdigheder og egenskaber, afgørende indvirkning på kampens udfald (FGR KST, 2004: 6). Det underbygges også af konceptet Militær fysisk træning, der har til formål at løfte den enkelte soldats operative virke ved at løfte de fysiske færdigheder. (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:11). Men i hvilket omfang har soldatens fysiske færdigheder indvirkning på den doktrin og organisation, som anvendes til at løse den operative opgave, og er det muligt, at teknologiens udvikling kan kompensere for soldatens manglende fysiske kapacitet? Krigsførelsens kredsløb En måde at anskue soldatergerningen fra et overordnet taktisk perspektiv er gennem krigsførelsens kredsløb (KK). KK er opbygget af et ydre og et indre kredsløb. Det ydre kredsløb beskriver samfundets ideologi, politiske struktur og udviklingsniveau, mens det indre kredsløb beskriver forsvarets doktriner, organisation og teknologiske niveau. Denne artikel fokuserer primært på det indre kredsløb, da det er i denne kontekst, at soldatens praktiske virke finder sted, hvor det ydre kredsløb i højere grad sætter den overordnede ramme for forsvarets opgaver. I KK beskriver elementet Organisation den struktur, som er til rådighed, herunder antallet af soldater, deres uddannelsesniveau og organisering. Teknologien er den forhåndenværende teknologi, så som eksempelvis køretøjer, våben, beskyttelsesudrustning og kommunikationsredskaber. Doktriner er de grundlæggende principper, som militære styrker udfører deres handlinger efter. Doktrinerne er fundamentet for reglementer og standardprocedurer og dermed også et beslutningsredskab for førere (FGR KST, 2004:5-6). De tre elementer er indbyrdes afhængige. Ændrer forholdene sig i det ene element, må de andre to tilpasses med henblik på balance i opgaveløsningen. Dette kan eksemplificeres ved tilgangen af et nyt længererækkende og mere præcist artillerisystem. Nyt artilleri vil få betydning for både organiseringen af soldaterne, da det måske kræver et andet antal operatører, som ligeledes er anderledes uddannet. Det vil angiveligt også få indflydelse på den doktrin, som artilleriet anvendes efter, da længere rækkevidde og præcision giver nye operative muligheder. Soldatens fysik og doktrinen Langt de fleste af de opgaver, som forsvaret løser, kræver tilstedeværelse af kampberedte enheder. Det er derfor i høj grad den enkelte soldats kompetencer og kapaciteter, der er afgørende for opgaveløsningen. Dette gør sig også gældende for de opgaver, der den sidste årrække er blevet løst og fortsat løses i bl.a. Afghanistan. (Missionen i Afghanistan vil fungere som omdrejningspunkt i denne artikel, da der her foreligger en række målinger på danske enheder. Analysen vil dog være overførbar til alle af forsvarets opgaver, der kræver fysisk tilstedeværelse af soldater.) I Afghanistan er det i høj grad soldaten i de gående patruljer, der er udførende enhed. Patruljerne i Afghanistan gennemføres overvejende til fods med en udrustning, der gennemsnitlig vejer 35 kg (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:10). Under patruljerne forceres forhindringer som eksempelvis grøfter og mure. Patruljerne gennemføres til tider i varmt klima med ekstremt høj fugtighed. Disse faktorer gør samlet, at der stilles store krav til soldatens fysiske kapacitet (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:10). Manglende styrke eller udholdenhedsmæssig kapacitet har derfor afgørende betydning for evnen til at gennemføre de planlagte patruljer til fods. Det kan betyde, at soldaten ikke har overskud til at fokusere på opgaveløs- Fysik og doktriner nr. 05/2013 • 1 5 ningen eller i værste tilfælde kollapser under patruljen. Studier har vist, at fysisk træning vil forbedre evnen til at gennemføre patruljer til fods (Knapik og Reynolds: 62), hvorfor det giver god mening at opbygge den fysiske form forud for missioner. En sidegevinst ved at hæve den fysiske kapacitet er, at risikoen for skader ligeledes nedsættes (Knapik og Reynolds: 62). En skadet soldat er kun delvist eller slet ikke i stand til at gennemføre fysisk krævende patruljer. Det må derfor fastslås, at soldatens fysiske kapacitet kan have direkte indvirkning på den doktrin, der er mulig at gennemføre. Teknologiens udvikling Teknologien har i de seneste årtier udviklet sig radikalt. Med mindre og mere avanceret udstyr kan man nu gennemføre eksempelvis mere vidtrækkende kommunikation og mere præcis måludpegning. Mindre eller særligt lettere udrustning vil nedsætte det fysiske arbejdskrav, som soldaten møder. En lettere oppakning vil give mulighed for længere patruljer og mere fleksibelt patruljemønster. Teknologiens udvikling vil derfor i et vist omfang kunne reducere behovet for soldatens fysiske kapacitet eller øge de operative muligheder, såfremt det fysiske niveau opretholdes. Et historisk studium, der har undersøgt vægten af soldatens oppakning, viser, at soldatens opbakning i det 18. århundrede vejede omkring 15 kg, og at den er steget progressivt siden da (Knapik et al, 2004). Det vurderes, at den løbende øgning i vægt netop skyldes teknologiens udvikling. Soldatens udstyrsvægt øges for at opnå bedre beskyttelse, ildkraft, kommunikation m.m. (Knapik et al, 2004). Så selv om teknologien tilbyder mindre og lettere udstyr, gør det ikke soldatens oppakning lettere. For hvert kilo, oppakningen stiger, vurderes der at være et fald på 1% i evnen til at udføre fysiske elementer, som sprint (ild og bevægelse) og passering af forhindringer (Knapik og Reynolds: 59). Teknologiens muligheder bør derfor sammenholdes med soldatens fysiske kapacitet. Det bør overvejes, om medtagning af ny teknologi er fremmende eller hæmmende for den doktrin, der bedst løser den forhåndenværende opgave. Organisationens opbygning Som nævnt stiller det nuværende patruljemønster store krav til infanteristens fysiske kapacitet. En enkelt patrulje kan være krævende, mens daglige patruljer over en given periode kan være opslidende for soldaten. Et program med daglige patruljer vil ikke give optimale forhold for restitution og kan derfor medføre forøget risiko for overbelastningsskader. Dette i særlig grad, hvis soldatens fysiske kapacitet som udgangspunkt er for lavt. Organisationen kan kompensere for en manglende fysisk kapacitet, så en doktrin med daglige patruljer til fods opretholdes gennem en længere periode. Nedsættes antallet af soldater i delingen, så den enkelte soldat kun skal gennemføre patrulje hver anden eller måske tredje dag, vil der være tid til restitution. Det vil dog angiveligt på anden vis have indflydelse på doktrinen gennem de opgaver, som delingen Danske soldater i Helmand er i stand til at løse under patruljen. Forøges organisationen derimod, så man kan sende en ny og frisk patrulje ud hver dag, vil doktrinen kunne opretholdes og soldaten restituere. Øger man organisationen, ændrer det angiveligt en masse andre parametre så som logistiske og økonomiske forhold. Man kan derfor overveje, hvor realistisk det er at øge organisationen for at kompensere for soldaternes manglende fysiske kapacitet. Teknologien kan kompensere Soldatens fysik er afgørende for opretholdelse af en doktrin, der indebærer høj frekvens af fysisk krævende opgaver. Teknologiens udvikling kan i et vist omfang kompensere for soldatens fysiske kapacitet. Det kræver dog, at man udnytter teknologiens udvikling til at minimere den samlede vægt på soldatens kampudrustning. Det er ligeledes muligt at kompensere for soldatens fysik ved at ændre på organisationen, men det vil medføre en række andre udfordringer. Det konkluderes derfor, at militær fysisk træning er taktisk relevant, såfremt man fortsat ønsker enheder, der kan løse fysisk krævende opgaver. ||||| Henvisninger: •F orsvarets Sundhedstjeneste (2012): Militær fysisk træning, Center for Idræt. FSU 902-62 •F GR KST (2004): Krigsførelsens kredsløb, Kompendium I, Krigshistorie, Værktøjsmodulet, GRO 2, Dec 2009, Faggruppe Krigshistorie og Statskundskab, Hærens Officersskole •K napik, J. og Reynolds, K.: Load Carriage in Military Operations – A review of historical physiology, biomechanical and medical aspects, Borden Institute Monograph Series. •K napik, J., Reynolds, K. og Harman, E. (2004): Soldier load carriage – Historical, physiological, biomechanical and medical aspects, Military Medicine, 169. 1 6 • nr. 05/2013 Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste Kamilla og bomben Af Leif O. Nørgaard, DJ. Foto: Poul Anker, PF Eneste kvindelige bomberydder i forsvaret synes ikke, at jobbet er specielt farligt - man skal bare vide, hvordan man gør. Det er i fuld overensstemmelse med sandheden, at forsvarets eneste kvindelige bomberydder af statur er til at overskue. I fuldt outfit er der måske tale om 100 kilo, hvoraf de 40 er den lidet klædelige, men nok så sikre „kampuniform“, der gør det muligt for hende at gå ind og pille ved det livsfarlige isenkram, man ellers står sig bedst ved at holde nallerne fra. Men ikke kaptajn Kamilla NN. Er der ikke meget mere af hende end tobak for en skilling, så er hun bevisligt Forsvarets Ammunitionsrydningstjenestes kønneste bomberydder med licens til at uskadeliggøre alt, hvad der i princippet kan sige BANG. Hun er så også den eneste kvinde i forsvaret med det job. Hun vil gerne nøjes med at være på fornavn med læserne, for i den verden, hun lever i i uniform, og med de opgaver, hun og kollegerne påtager sig, kan det være fornuftigt nok med et sløret efternavn. Det er naturligvis redaktionen bekendt, og sikkert også adskillige andre inden- og uden for hegnet. Men der er jo ikke grund til, som Kamilla mener, ligefrem at invitere til ubehageligheder ved også at lægge efternavnet ud til offentlig beskuelse. Derfor bare Kamilla, og det må så være nok! Historien bag bomben Hun har bogstaveligt talt træffetid ude i marken ved en tilsyneladende sprængfarlig genstand, som også kan ligge på loftet i et dødsbo - eller hvor som helst for den sags skyld -, og som måske viser sig at være en teltpløk og ikke en rørbombe. Hun bliver også assisteret af „Rullemarie“ på banegården, hvor en efterladt mistænkelig taske kan vise sig at være fyldt med glemt sportstøj. Sådan er der så meget, og ikke alt er, hvad det giver sig ud for. Men i den tjeneste løber man aldrig en risiko, og da absolut ikke en unødvendig en af slagsen. Og ikke så sjældent viser det sig, at der faktisk er tale om farlige objekter, som skal uskadeliggøres. Her og nu - eller tingesten tages med, såfremt det skønnes forsvarligt, til senere destruktion. - Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, siger Kamilla, som på dagen, hvor Danske Officerer er på visit, holder telefonvagten som vagthavende hos ammunitionstjenesten på Skive Kaserne, hvor Ingeniørregimentet som bekendt hører til. - Jeg startede som ammunitionsrydder, men ville gerne gå hele vejen. Det højeste og ultimative inden for den verden - min verden - er at være bomberydder, siger Kamilla, som vist nok har en kvindelig kollega i England, men så er de heller ikke flere hunkønsvæsener med den jobbeskrivelse. Det, der interesserer hende mest, er ikke så meget sprængstofferne, men hvordan en sådan „bombe“ er skruet sammen. Hvilket djævelskab, der ligger bag - og hvordan den demonteres uden at gå af. Som nu den aktuelle fra foråret i trykkogeren ved maratonløbet, i Boston, som desværre detonerede med dræbte og kvæstede til følge. Hvordan havnede den i køkkengryden, og hvordan blev den bragt til sprængning. Hvordan er den konstrueret? Det er uvæsenets inderste væsen, ondets rod, der interesserer Kamilla. - I starten syntes jeg, at sprængstoffet i sig selv var det interessante. Det, der i dag er interessant for mig, er historien bag den hjemmelavede bombe; hvordan antændes den, hvornår og i hvilken forbindelse - og så naturligvis hvordan man undgår, at det kommer dertil, at den eksploderer. Uddannelsescenter for bomberyddere På film er det altid i sidste sekund, at den rigtige ledning klippes. Rød eller blå. Det er naturligvis ledningen med en Jeg synes ikke, at det at være bomberydder er specielt maskulint, selv om vi selvfølgelig skal gå med bombedragt, siger kaptajn Kamilla NN. Hun tager gerne mod en hjælpende hånd, når hun skal skrues ned i den 40 kilo tunge „beskyttelsesdragt“. Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste nr. 050/2013 • 17 Her kommer Kamilla i fuld fart. Forsvarets eneste kvindelige bomberydder. anden farve end den, skurken vil have helten/heltinden og resten af verden til at komme helt galt af sted med. Det rigtige klip, og alt og alle er reddet endnu en gang. - Og det er jo helt hen i skoven, ler hun. Når jeg sidder ved bomben, er det altså også mig, der tager beslutningen - og sådan er det altid i sådanne situationer. Så er det lige meget, om det er et kanonslag eller en bombe. Vi laver det her hver dag og tager aldrig chancer, hverken på egne eller andres vegne. Folk er ofte bange for sprængstoffer. Det er jeg ikke, for i min verden gør jeg aldrig noget, der er farligt, og så er der heller ingen risiko forbundet med det. Statistisk set er det, jeg laver på jobbet, ikke farligere, end hvad man foretager sig på så mange arbejdspladser, siger hun, der i Irak var med til at sprænge mange ton indsamlet og opstablet ammunition i luften. - Da gik vi nu også langt væk! Nej, når talen falder på det farlige, så er det, at Kamilla næsten får knopper ved tanken: Fyrværkeri, nytårskrudt. - Det er helt sindssygt, at almindelige mennesker kan få lov at rende rundt med noget så farligt - som et eller andet kinesisk barn har siddet og bikset sammen. At folk får lov at lege med det er fuldstændig uforsvarligt. Jeg forstår ikke, at det er lovligt. Det er simpelthen alt for farligt. I Skive på kasernens område har kaptajn Kamilla NN været med til at få oprettet et uddannelsescenter for kolleger - såvel ammunitions- som bomberyddere - i en af militærets ejendomme, som vist nok skulle have været solgt. Det blev den ikke. - Vi har fået huset stillet til rådighed og kom langt med få midler på genbrusgcentret, da det skulle møbleres med lamper, stole, senge og alskens andet, som hører en bolig til. Her trænes eleverne nu - og finder bomber, eksplosiver eller andet, afhængig af hvad øvelsen går ud på. Huset er simpelthen perfekt til formålet, siger hun. Sommeren har været ekstra travl på baggrund af frit lejde-perioden, hvor alle og enhver kunne komme med lyssky våben, ammunition, håndgranater og andet djævelskab, som myndighederne gerne vil skaffe civilbefolkningen af med. Ikke en eneste dag i frit-lejde-perioden har telefonen stået tavs. Politiet har taget sig af våben i tusindvis. Men der har været mere end nok tilbage af „alt det andet“ til Kamilla og kollegerne i Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Kamillas mand „ved også lidt om sprængstoffer, men det interesserer ham ikke så meget som mig“, siger hun. Han er også i forsvaret. Til gengæld skal det nok være rigtigt, når der her konkluderes, at familiens to børn ikke får lov at eksperimentere med nytårskrudt og knald. Hvis mor skal bestemme. ||||| Frit-lejde-kampagne Det er tankevækkende, hvor mange ulovlige skydevåben, der fortsat ligger i private hjem landet over. Politiets frit-lejde-kampagne i juni viser det: 12.000 våben - fra maskinpistoler til luftbøsser, dolke og sabler - blev indleveret i de 12 politikredse, hvorefter ejerne gik hjem med ren samvittighed. Læg hertil ammunition, sprængstoffer, håndgranater med mere, som af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste i de samme travle sommeruger blev inddraget i indsamlingen under frit-lejdekampagnen. Endnu foreligger ingen samlet oversigt over, hvor meget krudt og hvor mange „kugler“ denne del af kampagnen løber op i. 1 8 • nr. 05/2013 Officerens frikvarter Det næste jagerfly i rækken? Det har ikke skortet på meningsudvekslinger, diskussioner og verbale slagsmål i forbindelse med valget af afløseren for F16. I den seneste tid har det dog ikke været selve flyene, der har været i fokus. Det har derimod de modkøbsaftaler, der pålægger producenterne at benytte lokale underleverandører. Modkøbsaftalerne kom flyvende med Draken i midten af 1960’erne, og de fik endnu mere luft under vingerne et tiår senere. Her indgik Danmark sammen med Belgien, Holland og Norge ”Århundredets våbenhandel”. I aftalen om et samlet køb af 344 F16- fly indgik, at de fire landes industri skulle have mindst 58 pct. medproduktion. Ordningen med modkøb er en væsentlig årsag til, at vi i et lille land som Danmark har kunnet opretholde en forsvarsindustri med en årlig omsætning på mellem 1 og 2 milliarder kroner. På EU-plan udgjorde modkøb i 2011 mere end 715 milliarder kroner og skabte halvanden million arbejdspladser i den europæiske forsvarsindustri. Spørgsmålet er, om modkøbsaftaler er forenelige med den fri konkurrence, der er en hjørnesten i EU. Svaret er - i princippet - naturligvis NEJ. Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor arbejdet med et lovforslag, der vil stække kravet om modkøb til udenlandske leverandører. Et forslag, der selvsagt ikke falder i god jord hos den danske forsvarsindustri. Behandlingen af lovforslaget er imidlertid blevet udskudt til februar 2014, og først derefter kender man de fulde konsekvenser. En konsekvens kan dog være, at Saab, Boeing og Eurofighter kommer på linje med den sidste potentielle leverandør af nye fly, F35, som allerede har dispensation fra det danske modkøbskrav, da det var en betingelse for, at Danmark kunne deltage i Joint Strike Fighter-projektet. Før modkøbsaftalernes indtog blev en stor del af nye anskaffelser til flyvevåbnet finansieret gennem den amerikanske våbenhjælp, og så er der naturligvis også blevet købt fly uden tilskud eller hjælp. I denne udgave af Officerens Frikvarter tager vi et kig tilbage i tiden og ser på nogle af de jagerfly, der har gjort tjeneste i de sidste 60 år. Se - eller gense - de tre TV-programmer om dansk militærflyvnings historie med fællestitlen „På vingerne“. Især del 2, som kan ses på http://www.forsvarskanalen.dk/default. aspx?aid=8245 er relevant Egne køb Gloster Meteor Gloster Meteor var det første engelskproducerede jagerfly. Den kom på vingerne i 1943, men blev kun brugt i begrænset omfang under 2. Verdenskrig. Til gengæld blev det flittigt brugt af det australske luftvåben under Koreakrigen, og der blev produceret tusindvis af Meteoer i forskellige versioner op gennem 1940’erne og 50’erne. Meteoren havde en høj havarirate, der blandt andet skyldtes et meget stort brændstofforbrug og dermed kort aktionsradius. Alene i RAF havarerede 890 fly, og 450 piloter mistede livet. De første 20 Meteor i flyvevåbnet var blevet anskaffet i 1945, hvor de gjorde tjeneste under Marinens 3. Luftflotille. Senere købte flyvevåbnet yderligere 49 Meteor i forskellige versioner. Hawker Hunter Den engelske jager, Hawker Hunter, er blevet kaldt flyvevåbnets smukkeste fly, og det var ikke bare udseendet, jageren havde med sig. Hawker Hunter havde en exceptionel ydeevne og satte flere rekorder, heriblandt hastighedsrekorder. Flyet blev også rost for at være hurtigt at klargøre og nemt at manøvrere. Der blev produceret tæt på 2.000 Hawker Hunters, og Hunteren fløj flere steder i verden så sent som i slutningen af 1990’erne. Flyvevåbnet købte i alt 34 Hawker Hunter, den sidste danske Hunter fløj for sidste gang i 1974. Officerens frikvarter nr. 05/2013 • 1 9 Modtaget gennem våbenhjælp Med Præsident Truman ved roret besluttede den amerikanske kongres i 1949 at iværksætte en omfattende våbenhjælp til europæiske lande. Det kunne blandt andet mærkes F-84 Thunderjet Flyvevåbnet fik i 1952 de første af i alt 238 F84G. Thunderjetten var den primære jager under Koreakrigen, og typen fløj over 85.000 missioner og ødelagde 60% af alle mål på jorden. Der blev produceret 7.500 F84 i forskellige versioner, halvdelen af dem blev brugt af forskellige NATO-landes forsvar. F100 Super Sabre F100 var det første amerikanske kampfly, der kunne gennembryde lydmuren under vandret flyvning. Flyvevåbnet modtog i 1959-61 48 én-sædede F100D og 10 to-sædede F100F som våbenhjælp. 26 fly havarerede, og flyvevåbnet måtte i 1974 købe yderligere 14 brugte F100F. Af de i alt 72 F100-fly, der gjorde tjeneste i flyvevåbnet, totalhavarerede 38, og 15 piloter mistede livet. F104 Starfighter I 1964 modtog flyvevåbnet for sidste gang våbenhjælp. 29 F104 Starfighter blev fordelt på eskadrille 723 og 726 i Aalborg. I 1971 købte flyvevåbnet yderligere 22 F104. Starfighteren var let at kende med den meget slanke krop og de korte vinger. Desværre havde den også et andet kendetegn: Den havarerede i stor stil. Danmark mistede 12 F104, og i Tyskland styrtede 295 fly ned, og det kostede 115 piloter livet. Starfighteren fik derfor tilnavne som ”Enkemageren” og ”Den flyvende ligkiste”. F104 var i aktiv tjeneste til 1986. i det nyoprettede danske flyvevåben. Flyvevåbnet voksede fra 1.400 mand til ca. 10.000 mand, og man havde en flåde på over 300 fly. Anskaffet med modkøbsaftaler I midten af 1960’erne skulle flyvevåbnet finde et supplement til F100. Valget stod mellem F5 Freedom Fighter, Mirage III og F35 Draken. Valget faldt på Draken, der var konstrueret til at operere fra de mange afsnit af hovedvejnettet i Sverige, der fungerede som ekstra flyvestationer. For at sikre gode aerodynamiske egenskaber havde flyet, som det første i verden, dobbelt deltaformede vinger. De 51 Drakenfly skulle have gjort tjeneste til midten af 1990‘erne. På grund af den politiske udvikling i Central- og Østeuropa blev det imidlertid besluttet at begynde udfasningen allerede i slutningen af 1991. F16 Fighting Falcon Som afløser for F100 valgte flyvevåbnet F16 Fighting Falcon, der var udviklet som et lettere og billigere supplement til F15 Eagle. Der var tale om et teknologisk kvantespring i forhold til F100. Piloterne fik 360 graders udsyn, Head-up Display, et tilbagelænet sæde, der nedsatte G-påvirkningen, masser af elektronik og et fly med en uovertruffen manøvredygtighed. De første fly kom i 1980. I 1995 begyndte flyene deres ”Midlife update”, hvor de blandt andet fik ny radar, targeting pod, electrical warfare management system og night vision. F16 har med snart 34 års tjeneste gjort deres pligt. Spørgsmålet er så, hvad den næste jager i rækken bliver? 20 • nr. 05/2013 Min arbejdsuge Nogle af de værnepligtige rykker rigtig meget Af journalist Ingrid Pedersen Fotos: John Pedersen Det var nogle lange øvelsesdage i Finderup, hvor chefen også skal nå at coache sine officerer og befalingsmænd. Torsdag Hver morgen mødes jeg med officerer og befalingsmænd klokken 7 for at fordele opgaver og planlæge dagen. Jeg gennemgik blandt andet planen for skydelære med den faglærer, der tager sig af det. De værnepligtige har jo et helt fast skydeprogram, som de skal igennem. Derefter havde jeg forskelligt administrativt arbejde. De værnepligtige har det jo med at smide ting væk, og så er der noget papirarbejde forbundet med at skaffe nyt til dem. Resten af formiddagen gik med at kigge på CBRN-øvelser. De værnepligtige får nogle små papirlapper på tøjet. De giver udslag efter, hvilke kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben de kommer i kontakt med. Det er klart, at det bare er noget, de værnepligtige får et ganske perifert kendskab til, så de ved, at det kan forekomme. Det er også klart, at det er svært at sætte det ind i den rigtige kontekst, men et lille indtryk af det får de. Om eftermiddagen havde jeg tid til at dyrke lidt idræt, så jeg kørte på mountainbike i skoven. Jeg er chef for fem officerer, 20 befalingsmænd og 80 værnepligtige – 14 piger og 66 drenge, der næsten lige er begyndt på hærens basisuddannelse. Jeg er tit selv med ude på øvelser i terrænet, selv om det er faglærere, der står for den praktiske undervisning. Jeg kan dog træde til som vikar, men jeg står for den teoretiske undervisning i bl.a. rettigheder og krigens love. Sidst på eftermiddagen havde jeg samtaler med fire unge mænd, der har meldt sig frivilligt til forsvaret, og som gerne vil på sergentskole. Jeg skal efter næsten 1½ måneds udvælgelse, observation og to døgns afprøvning tale med dem og vurdere deres motiver, deres samarbejdsevner, soldatermæssige færdigheder og en række andre ting – herunder deres fysiske form. De er fuldt ud kvalificerede. Det er dejligt, for det er jo kedeligt, hvis man er nødt til at spolere folks fremtidsdrømme. Men det er rigtig sjovt, når man er med til at hjælpe dem på vej. Det betyder lidt for rekrutteringen, at de nu kun får SU – og ikke løn -, mens de går på skolen. Hvis man er etableret med familie og bolig, har man ikke råd, og det betyder selvfølgelig, at vi mister nogle gode folk af den grund. De kan dog gå andre veje, hvis de ønsker en karriere i militæret. Jeg er også lidt spændt på, hvad ændringen af officersuddannelsen kommer til at betyde. Det er klart, at politikerne har stillet os en opgave, og den løser vi. Men jeg er usikker på, om vi får nogen, som har taget deres bachelor, og som derefter tager officersuddannelsen. Det er svært at vide, om det bliver en succés. Jeg er lidt skeptisk, men lad os nu se tiden an. Fredag Desværre måtte vi bruge noget af formiddagen på at diskutere med nogle af de værnepligtige. De havde været oppe at slås nede i byen. Det sker, hver gang vi får nye hold ind, så det er vi forberedt på, og heldigvis slås de ikke med knive eller andet. Der var tale om et internt slagsmål mellem nogle her fra kasernen. Vi må jo sige til dem, at slagsmål er en dårlig idé. Vi kan ikke forbyde dem at gå i byen, men vi kan fortælle dem om de alvorlige konsekvenser af ikke længere at have en ren straffeattest. Vi har også mulighed for at ikende disciplinarmidler i visse tilfælde. I morgen har vi pårørendedag, så en god del af dagen gik med at forberede den og min tale. Der er jo altid et par aftaler, der ikke falder på plads før i sidste øjeblik op til sådan en dag. Lørdag Pårørendedag er altid en stor begivenhed. Nogle havde mange familiemedlemmer – en enkelt havde 17 – med, og det er fint nok, for det viser noget om interessen for forsvaret. Mine 80 værnepligtige havde inviteret cirka 300 familiemedlemmer. Vi viser selvfølgelig noget om hverdagen på kasernen; vi har stande, hvor vi fremviser våben, og om morgenen havde vi lavet et særligt stueeftersyn. Det havde soldaterne selv opfordret til, så der så godt ud på alle stuerne. Vi fortæller selvfølgelig de pårørende, hvad vi uddanner dem til, og det handler ikke kun om de soldatermæssige opgaver. Jeg synes faktisk, vi også løser en god samfundsnyttig opgave, for vi gør dem til mere selvstændige unge mennesker. Nogle af dem kommer og tror, at andre løser alle opgaver for dem. Man taler om det, man kalder curlinggenerationen. Men der er faktisk nogle, der kommer her og aldrig selv har prøvet at rede deres seng. Det skal de her, og de skal selv pudse deres fodtøj og sørge for beklædning og for at holde orden i deres egne ting. En dag havde vi også sat dem til at gøre hovedrent på alle stuerne og toiletterne, og det var ikke for at være onde ved dem. Flere og flere af dem meldte sig syge med diarré, og raske unge mænd og kvinder gider jo ikke være syge. Vi fortalte dem noget om bakteriespredning, når man bor ti personer sammen på hver stue, så de havde god forståelse for, at det var vigtigt at komme godt i bund med rengøringen. Mange af de forældre, der kommer på pårørendedagen, synes, at det er spændende at se deres sønner og døtre som værnepligtige, men de har ikke lyst til at se dem som solda- Min arbejdsuge ter på længere sigt, og det handler ikke kun om, at der kan være risiko for, at de tager til Afghanistan. På pårørendedagen gør min chef meget ud af at fortælle forældrene, at de unge jo er myndige, og at forældre ikke skal stå i vejen for de unges karriereønsker, men skal støtte op, hvis de ønsker en militær karriere. De får altid at vide, at de ikke skal lægge deres egne behov over på børnene. Mandag Hele mandag formiddag var uddannelse for befalingsmændene. De skulle forberede kamp i uoverskueligt terræn. Det vil sige, at de skal forberede, at soldaterne skal træne skovkamp og bykamp. Det meste af krigene i nyere tid er foregået i bylignende miljøer Om eftermiddagen var befalingsmændene ude at træne dette med soldaterne, men for mit vedkommende foregik resten af dagen her på kontoret. Jeg havde møde med bataljonschefen, fordi vi bøvler med nogen problemer, der er opstået på grund af nedskæringer i infirmeritjenesten. Hver morgen har vi en civil læge, som soldaterne skal henvende sig hos, hvis de er syge, men hvis de bliver syge eller får akutte skader i løbet af dagen, skal de køres til infirmeriet i Karup. Det tager en hel formiddag, og det bruger vi enormt mange ressourcer på. Senere på dagen havde jeg møde med mine egne officerer. Vi skulle gennemgå øvelseslister for de kommende uger. Tirsdag Vi mødte allerede klokken 6.30, for vi og alle de værnepligtige skulle køre i lastbiler til øvelsesterrænet i Finderup, hvor de skulle gennemføre øvelser i By- og Skovkamp. Herude har vi også byen Tovby, som er konstrueret til den slags formål. Her bliver de undervist af specialuddannede instruktører, der lærer dem at bryde ind i huse og sikre sig, hvis der er fjender i huset. Det er sjovt at være med soldaterne, første gang de er ude på den slags øvelser. Det er simpelt hen spændende for dem, selv om kun et fåtal af dem fortsætter i militæret, så det er ikke noget, de får brug for. Om aftenen havde de øvelser i skydning i mørke, og det kan jo godt være både vådt og koldt, så vi forkæler dem lidt med pølser og varm kakao, når de kommer tilbage fra øvelsen sent om aftenen. Så er det, som om det hele alligevel ikke har været så slemt. Men desværre havde vi glemt at hente varerne i cafeteriet inden lukketid, så jeg blev ringet op, da det lukkede og bedt om at hente forsyningerne. På det tidspunkt var jeg allerede hjemme, men heldigvis kunne de stille det ud til soldaterne, så de kunne få maden trods alt. Onsdag Dagen var nærmest en tro kopi af tirsdag med øvelser ude i terrænet. Der var dog lidt særlig sagsbehandling, for en af de 14 piger på holdet var faldet ned på feltforhindringsbanen og havde beskadiget en fod. Næste morgen blev hun sendt til læge, for der var mistanke om, at den var brækket. Det nr. 05/2013 • 21 var den i anklen, så nu får hun svært ved at gennemføre uddannelsen, for de må højst have 10 sygedage. Det er super synd for pigen, der gerne vil blive – og der er jo meget, hun godt kan deltage i, men der går fire uger, før hun går normalt igen. Heldigvis får hun ikke varige mén. Jeg var selv med på feltforhindringsbanen, og den kan godt være hård for nogle de første gange. Det er ikke, fordi det er så fysisk hårdt, men de kan godt have problemer med at kravle gennem en meget smal tunnel eller være oppe i højderne. Noget af det kan være skræmmende de første gange. Men det er rigtig, rigtig sjovt, og det er her, man kan se, at nogle af dem rykker. Deres idrætsresultater rykker sig meget i den tid, de er her. Nogle af de meget veltrænede går tilbage, mens de er her, men så lærer de noget andet. Det har været nogle lange dage, hvor jeg har været meget ude sammen med de værnepligtige, og når man er meget væk fra kontoret, er der ofte meget i indbakken. Men sådan er det jo. ||||| René Larsen, 34 år, CV Uddannelse: 2012 - 2013 VUT I/L 2008 Field Humint (FHT) Uddannelse 2003 – 2006 OGU 2001 - 2002 HSGS 1999 - 2000 VPL ved LG (NOV-JUNI) Tjeneste: 2013 - ? EC/1 HBUESK/V UDDBTN/ JDR 2010 - 2012 LÆ/NK LTSK/HKS(RESOFFUDD) 2009 -2010 MEKINFDF/4 KMP/ I JDR 2008 -2009 EO/HUMINT/ISAF 6 2006 - 2008 DF/FSDEL/STESK/I JDR 2002 - 2003 GF/2 KMP/I LG 2001 (FEB-AUG) GV1/4 PNMOT/II LG 2000 – 2001 KS LG – KFOR 4 1999 – 2000 VPL LG (AUG-FEB) 22 • nr. 05/2013 Forsvarspolitik Samtænkt stabilisering Af journalist Steen Cadan, DJ Fotos: Harry Nielsen, DJ Nytænkning for forsvarets engagement i skrøbelige og konfliktramte stater Fredag den 13. september lancerede udenrigsminister Villy Søvndal, forsvarsminister Nicolai Wammen og udviklingsminister Christian Friis Bach (justitsminister Morten Bødskov kunne ikke møde op) deres ministeriers fælles nye produkt ”samtænkt stabilisering” - En ny politik for Danmarks civile og militære engagement i skrøbelige og konfliktramte stater. Produktet har sit udspring i Forsvarsforliget 2013-2017, hvor der lægges vægt på samtænkte stabiliseringsindsatser. Men allerede i januar 2012 præsenterede regeringen Folketinget for en ny vision for Danmarks globale indsats for en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik. Præsentationen af den danske politik for samtænkning skete altså 20 måneder senere, hvor regeringen fremlagde papiret for ”samtænkt stabilisering” på et seminar i DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier). Udenrigsminister Villy Søvndal indledte med at sige: - I dag fremlægger vi et papir, der beskriver grundlaget for vor fælles danske politik for samtænkning, vi nu skal prøve at gennemføre ved vore indsatser rundt om i verden. Derpå beskrev han blandt andet i korte træk, hvad ”samtænkt stabilisering” gik ud på: - Vi skal fastholde og fokusere på indsatsen i de skrøbelige stater, hvor vi kan være med til tippe balancen i den rigtige retning. Vi skal arbejde mere med forebyggende indsatser, vi skal arbejde med at opbygge lokal kapacitet til at kunne håndtere egne konflikter. Det lyder flot, men det er svært. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel, hvis vi kan gøre det rigtigt. Derfor lægger vi op til et endnu tættere samarbejde mellem diplomati, udviklingsindsats, militær og politi. Ud fra den grundtese, at mange steder kan vi ikke etablere udvikling, med mindre der er sikkerhed, og samtidig kan vi ikke etablere sikkerhed, med mindre der er udvikling. - Det er en kolossal opgave at stabilisere og bygge fred i skrøbelige og konfliktramte stater. Det er ikke en opgave, Danmark kan løse alene, nemlig at udrydde fattigdom eller fjerne terroren eller pirateri. Vi skal gøre det gennem et samarbejde med FN og EU, sagde Villy Søvndal. Fortsat mulige kampoperationer for fred Næste taler på seminaret var forsvarsminister Nicolai Wammen, der kom ind på de samme idéer, som Villy Søvndal havde givet udtryk for, men ud fra en forsvarsmæssig synsvinkel. Forsvarsministeren sagde blandt andet: - Et af instrumenterne i Danmarks udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske værktøjskasse er naturligvis forsvaret. Forsvaret har vist, at det kan udføre bidrag til stabilisering, men som vi ved, så gør forsvaret nytte ved et samarbejde med andre. Forsvaret er uddannet til at varetage det fulde spektrum af operationstyper fra militær kapacitetsopbygning i fredstider over fredsbevarende operationer til større effektive kampoperationer. - Det er naturligt også vigtigt, at forsvarets indsats er tænkt ind i en større ramme som den samlede danske stabiliseringsindsats, og at instrumenterne spiller sammen. Samtidig skal den danske indsats også ses i en større international og national ramme. Et godt eksempel på, at forsvarets indsatser er tænkt ind i en større ramme, er Afghanistan-krigen og pirateri-strategien. - Det er vigtigt at være opmærksom på, at samtænkte stabiliseringsindsatser ikke altid vil komme til at ligne vor Afghanistan-indsats. Indsatsen skal ”skræddersys” til situationen. Regeringen ønsker at lægge vægt på forebyggende indsatser. Det er nu en gang både billigere og bedre at sætte ind tidligt, hvis man derved kan undgå, at en konflikt bryder ud. Formålet er klart. - Det drejer sig i disse tilfælde om at bistå vore afrikanske partnere til selv at tage et større ansvar for deres egen sikkerhed. Det er i deres interesse – og det er i vores interesse. - Det er naturligvis helt grundlæggende, at forsvaret fortsat skal kunne gennemføre traditionelle kampoperationer. I nogle tilfælde kan det være den eneste måde at sikre freden på og skabe grobund for en efterfølgende fredsskabende indsats. I 2011 deltog danske kampfly således i en indsats i Libyen og var med til at stoppe Gaddafi-regimets erklærede mål om at angribe civilbefolkningen for at bevare Gaddafi ved magten. - Så med andre ord vil Danmark fortsat være meget stærkt repræsenteret på den internationale scene, og med papiret her får vi endnu bedre værktøjer til, at det kan ske på en god måde. En bedre samtænkning end i 2004 Ole Kværnø, dekan ved Forsvarsakademiet, deltog fra forsvaret i et ekspertpanel, og over for Danske Officerer sagde han direkte: - I dag har vi med dette superpapir fået etableret og slået fast, at vi har et samtænkningsbegreb, der er snævret ind til at gælde de statslige aktører, så vi ønsker ikke længere i denne policy at tænke alle NGO’erne, de humanitære organisationer ind. Vi koncentrerer os alene om at prøve at lave det, briterne kalde ”Whole of Government Approach”, og det er super vigtigt, fordi det andet er en illusion, som vi ikke kan gennemføre. - Så er det også nyt og lækkert, at vi er nået til en erkendelse af, at dansk bidrag til samtænkning nødvendigvis bare må være et lille bidrag til en større samtænkning. At vi ikke lider af den illusion, som vi nok gjorde i 2004, at ved bare at samtænke alle vores instrumenter så kan vi nå en strategisk effekt af det, vi gør. Det er vi for små til, derfor er dette papir supernyttigt på den façon. ||||| Forsvarspolitik nr. 05/2013 • 23 NATO‘s Smart Defence er på vej Af journalist Steen Cadan, DJ Foto: Peter Eilertsen „Smart Defence“ betyder ikke en serie af symbolske projekter, siger vicegeneralsekretær. Sidst på en varm sommereftermiddag finder vi NATO’s vicegeneralsekretær, dr. Jamie Shea på sit kontor i Bruxelles, hvor han har lovet at fortælle Danske Officerers læsere om det nye mantra ”Smart Defence”, og om hvordan han ser fremtiden for NATO. ”Smart Defence” er NATO’s svar på medlemslandenes forskelle på de militære budgetter og behovene for en nødvendig militær styrke, siger Jamie Shea og fortsætter: - Idéen er ikke ny, snarere har den praktiske gennemførelse af idéen ladet vente på sig. Nogle medlemslande henvendte sig til NATO og foreslog, at man i fællesskab udviklede en kapacitet for at undgå dobbeltarbejde og stigende økonomiske udgifter. - ”Smart Defence” er en dyb ændring i NATO’s kultur for forsvarsplanlægning. Det betyder, at en fælles arbejdsmetode skal begynde med et projekt og altså ikke opstå kort før afslutningen af et projekt, når et medlemsland er løbet tør for penge og er på udkig efter samarbejdspartnere. - ”Smart Defence” medfører også flere udfordringer, for skal NATO’s partnere også få lov til at være med? Tænker vi på Afghanistan og Libyen, delte vore partnere den samme risiko som vore egne deltagende medlemslande. Det vil derfor være naturligt og vigtigt for succésen af NATO’s fremtidige operationer, at partnere også bliver omfattet af ”Smart Defence”. Det faktum, at Finland og Sverige allerede er involveret i fælles operationer og programmer på fællesnordisk basis, betyder, at denne type af integration allerede er velgennemført. Finland og Sverige har endog besluttet at følge Norge med fælles trænings- og øvelsesmissioner. Yderligere har disse to partnere accepteret, at deres militære styrker skal benytte NATO-standarder. NATO og fremtiden - Fremtiden for NATO er ret positiv efter 2014, når missionen i Afghanistan er slut. Der vil dog være udfordringer, når vi ikke længere har så stor en mission. Og i de sidste 20 år har vi faktisk haft store opgaver, såsom Kosovo, Afghanistan, pirateri i Aden-bugten, missionen i Irak og Libyenkampagnen. Men for tiden tænker vi ikke på store operationer. Det betyder, at vi må se følgende tre udfordringer i øjnene: 1. Vi skal altid være parat til næste opgave. Når NATO kommer ud af Afghanistan, er vi velforberedte, veltrænede med styrker med en lang række kamperfaringer. Hvordan bevarer vi disse egenskaber? Hvordan vedligeholder vi vore troppers standard? Skulle der komme en anden krise, skal vi være klar til at træde i karakter. Men vi bliver nødt til at benytte os af simulation-øvelser, træning og uddannelse for at vedligeholde vore kompetencer. Vi bliver udfordret på økonomien, fordi det er lettere at få penge til operationer som Afghanistan. Det er ikke så let at få penge til træning og øvelser. 2. Moderne krigsførelse kræver meget højteknologisk ud- Jamie Shea styr, og gennem NATO’s ”Smart Defence” har vi behov for at bevare vore evner og styrke. 3. Den tredje udfordring er, at har vi ikke en stor militær operation, må vi til at finde andre udveje for at være tjenlige for vore medlemmers sikkerhed samt generelt for international sikkerhed. Når det gælder vore medlemmers sikkerhed, bliver vi nødt til at se på andre trusler mod deres sikkerhed, for eksempel på cyber-området, hvor vi kunne gøre mere. Det vil sikkert være et aspekt i vore fremtidige operationer. NATO kunne blive til nytte for andre organisationer med træningsmuligheder. Vi kunne også lede operationer. Ved vort næste topmøde tror jeg, at vi bør diskutere nærhed – en rolle, NATO kunne spille efter Afghanistan-missionen. Cyber-angreb - Cyber er også en påtrængende opgave, og vi starter med konfliktstrategier, militære operationer vedrørende cyberangreb samt sårbarheden af ICT-systemer (Information and Communications Technology). Vi har endnu ikke vores eget forskningscenter bortset fra et mindre uddannelsescenter i Tallinn, som vi er medejere af. I Mons i Belgien har vi en datacentral, som behandler 55 sårbare NATO-informationsystemer. Og dér er man ansvarlig for forebyggelse af cyberangreb, angreb af malware og forebyggende systemer. – Men NATO har ikke en bestemt organisation, der kun tager sig af cyber-angreb. - NATO kan først og fremmest hjælpe sine medlemslande til at have en forstærkning i beredskab mod eventuelle cyber-angreb, men vi kan ikke gøre noget mod et direkte angreb. Vi kan dog altid gennemføre nogle forberedende handlinger til sikring mod angreb, så vi ikke bare sidder og venter på et angreb. – Vi ser på landenes cyber-defence og kan konstatere, at på det og det felt er man meget sårbar, eller forklare dem, at forsvarssystemet kan designes på en bedre måde. Vi kan foretage øvelser, der giver mulighed for at afprøve et lands cyber-forsvar for at se, hvor godt det er. Vi kan forsyne medlemslandene med en tidlig advarsel om malware samt levere koden og det udstyr, der skal til for at afsløre en malware. Det er indtil videre alt... Samtalen ender brat, da generalsekretær Anders Fogh Rasmussen ønsker at tale med sin vicegeneralsekretær ,Jamie Shea. ||||| 24 • nr. 05/2013 Presseofficer Steffen Bloch Larsen bliver dødeligt såret evakueret med helikopter, og major Erik Bøttger, som er med på patruljen den skæbnesvangre morgen, får en helt usædvanlig billedserie – den, han ikke ønsker at stille op med i kampen om „årets pressefoto“. Pressens mand Af Leif O. Nørgaard, DJ Foto: Major Erik Bøttger Major Erik Bøttger tog fra HOK’s pressevagt til den skarpe mission i Helmand som PIO Ingen er uundværlig. Skulle det alligevel være tilfældet, må det være presseofficeren med de journalistiske evner, skriverkarlen, nyheds- og begivenhedsformidleren med ansvar for at orientere om stort og småt derudefra til den brede offentlighed. Og med en lige så vigtig opgave som informant på den indre linje - til de pårørende. Med andre ord i dag den naturlige følgesvend, integreret i styrken, hvor danske soldater opererer i større antal. Som det har været tilfældet i Afghanistan i årevis, hvor stillingen er blevet finpudset og udviklet fra hold til hold. Så den nu på samme tid kan være besat af både en officer og en civil journalist - helt efter behov og hvad situationen kræver. Major Erik Bøttger har prøvet det. At være PIO - Presseog Informations Officer - i felten. Fra HOK’s pressevagt sprang han til, da man stod og manglede presseofficeren til ISAF hold 8 i 2009. Han havde kompetencerne, og kontoret kunne afse ham for en periode. - Faktisk var det Forsvarets Personeltjeneste, der skulle finde PIO’en. Da det ikke lykkedes, og han endnu manglede, da flyet skulle til at lette, sprang jeg til for en periode på tre en halv måned. Jeg havde nogle år tidligere været ude for anden gang - i Bosnien -, så tiden nærmede sig, hvor jeg igen stod for at skulle udsendes. Fortæller Bøttger over en kop kaffe på sin pind på kontoret i HOK. Med computerskærmen fuld af supplerende billeder af hold 8 på indsats, ude hvor kuglerne flyver lavt, og sikkerhed er en helt igennem usikker størrelse. Kort illustreret af en simpel facitliste fra perioden fra august til november, mens Bøttger var in charge: Tre dræbte danske og to dræbte britiske soldater, seks hårdt sårede og 16 lettere sårede plus dræbte afghanere, og „dumme“ sager med køretøjer og dum-dum-kugler. PIO og patruljemand Presseofficeren gik patrulje. Alle dem, han fik lov til. Hvor mange i antal forbliver en hemmelighed. Konen kunne jo læse med, griner han, som kunne være blevet i lejren, udruste en af de unge kampsoldater med et kamera - og så interviewe, når alle var tilbage i Camp Price. - Men med min baggrund som kampsoldat - infanterist, kampvognsmand, opklaringsmand - lod det sig gøre, og historien bliver nu engang mere ægte, når man selv er der, siger Bøttger, der supplerede sine militære erfaringer og færdigheder med en journalistisk efteruddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Men altså ISAF 8: - Dengang var der knald på dernede med stor operativ aktivitet og stor pressebevågenhed. Faktisk var der to stillinger. Den ene presseofficersstillingen, der krævede stor militær viden, den anden journaliststillingen. Jeg havde hjælp af en ung kvindelig journalist med gode ben i næsen og begge ben plantet på jorden, og som var god til at skrive. Der var rimeligt meget at lave for os begge, og vi var et godt makkerpar, erindrer han. „Dobbeltbesætningen“ på pressesiden afledtes af, at man på et tidspunkt erkendte, at presseofficererne var rigtig gode ...og hjemme på kontoret i Camp Price. Presseofficer nr. 05/2013 • 25 Pressevagten - i Erik Bøttgers udgave - klar til udrykning. til at organisere presseturene, mens det ofte kneb mere med at få skrevet de interessante historier. - Ikke, siger Erik Bøttger, at det ikke var faktuelt fuldstændig rigtigt, hvad de skrev, men det var også en kende kedelig læsning. Der var som supplement i felten behov for journalistisk kompetence. I dag på ISAF 16 er officeren alene om jobbet. Simpelthen fordi dalende aktivitet efter tilbagetrækningen af infanterikompagniet, som ikke fik for lidt af et massivt mediefremmøde, ikke længere har den store interesse i de store medier. Hvilket dog ikke har stillet sig i vejen for endnu en „pressetur“ til Helmand her i oktober. - Det var i øvrigt først, da jeg selv sad dernede med ansvaret og havde opgaven rigtig inde under huden, at jeg forstod, hvilke udfordringer der er i det job - og da var det en fordel, at jeg havde en kæmpe ballast og gode forudsætninger fra et lignende job her i HOK. Den ældre skulder At være koblet på patruljevirksomheden gjorde også, at Erik Bøttger kom „ret tæt på soldaterne“ til at kunne fortælle om deres indsats, også deres kampe. - Jeg var 52, da jeg blev udsendt, og det var en rigtig god følelse at finde ud af, at jeg kunne følge med de unge knægte i Green Zone. En ekstra opgave, som fulgte, og som jeg ikke havde tænkt over, var rollen som fortrolig, som man automatisk får, når man har lidt gråt skæg. For første gang oplevede jeg unge, som kom hen til mig (og feltpræsten) for at snakke ud - og græde lidt, når situationen havde været til det. Og så oplever man også det seje ved de unge. Godt nok kan de være hårdt ramt over at miste en kammerat eller se en hårdt såret. Så skulle de have luft og græde ud - for kort efter igen at være nogle farlige karle, hvor vi ældre er længere om at restituere efter en sådan oplevelse. En anden ting, jeg oplevede, var at få virkelig respekt for de unge kompagnichefer. Det er helt fantastisk, hvad de får af store udfordringer - med ansvar for så mange menneskers liv, men også organisatorisk at kunne styre enhederne i kæmpelejren Armadillo med danskere, australiere og briter. Og så i krig. I dem har vi fået en robusthed, der er god for hæren. De chefer, jeg startede under i forsvaret, havde deres såkaldte robusthed fra en FN-tur til Cypern eller fra en pløjemark ved Neumünster. De havde så andre kvaliteter, men krigserfaring havde kun de færreste. Billedmageren Erik Bøttgers patruljevirksomhed gav gode, men også barske og tragiske historier - og billeder, enhver civil pressefotograf kunne misunde ham. Især én billedserie vakte stor opmærksomhed. Den viser evakueringen af en soldat, som er blevet skudt. Bøttger blev efterfølgende ringet op af flere pressefotografer med opfordring til at deltage i konkurrencen om „årets pressefoto“. Og afslog. Det var ikke noget, han skulle „tjene“ på eller promoveres af. Bøttger erindrer en episode, hvor en ung soldat bliver dræbt af skud under en patrulje. Kammeraterne sidder med stenansigter. Først da Bøttger går ind midt i kredsen og demonstrativt pakker sit kamera ned og sender det signal, at her slutter mediedækningen, får følelserne frit løb. Flere bryder ud i gråd. Efter Helmand bliver det hverdag hjemme i en anden verden - dernede handler det om liv og død. Herhjemme er den største bekymring, om en sætning kan fornærme en minister. Helt andre ting er i fokus, og det er egentlig det spændende ved jobbet, siger han. Og det er sundt for os, der sidder hjemme, at have været ude i den skarpe ende. - Det er chefen, der er presseansvarlig, men med den indhøstede erfaring vil han nok fremadrettet altid have en presserådgiver ved sin side. Om presseofficeren så skal være en /-funktion eller en fuldtidsstilling eventuelt suppleret med en professionel journalist afhænger nok af situationens tyngde. Men med den store medieopmærksomhed er chefen klar over, at han skal have én, som kan tage sig af nyhedsformidlingen, hjælpe og rådgive ham inden for området. At være presseansvarlig som udsendt er ikke den værste stilling. Nærmere jordens bedste stilling. Du er med på højt niveau og ved, hvad der foregår, og du er med ude og fortæller soldatens historie. Og det, du bringer videre, er væsentligt for modtageren - det er personligt udfordrende både fagligt, intellektuelt og menneskeligt. Skulle jeg vælge uddannelse i dag, ville jeg tage det bedste fra journalistuddannelsen og officersuddannelsen - og så være presseofficer, bedyrer major Erik Bøttger og fokuserer på billedmulighederne til denne artikel! - lon ||||| 26 • nr. 05/2013 Whistleblower De mange lækagesager Vi kender de senere års berømte whistleblowere. Enten optræder de i nyhederne foran en retsbygning, hvor de skal tvinges til at afsløre kilder. Eller også venter de på en dom for at bryde deres tavshedspligt. Eller endnu mere spektakulært, som vi især har set fra USA, hvor de er på flugt fra myndighederne, fordi de har fortalt i pressen om statshemmeligheder. Senest har vi også set de mange lækagesager under Skattesagskommissionens arbejde med sagen om statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, senest et anonymt brev til kommissionen, som kan være sendt af en whistleblower. Hvor går man hen, hvis man er whistleblower? Tekst og foto: Journalist Morten Thomsen Forsvaret har både i Danmark og udlandet budt på farverige sager med whistleblowere, som har fodret pressen med intern og fortrolig viden fra forsvaret. Men hvis en dansk soldat har brug for at fortælle om dårligdomme i forsvaret, hvem kan han så ringe til, inden han tager det monstrøse skridt og går til en avis? Det er ofte forbundet med store personlige konsekvenser, hvis ansatte i forsvaret, som har viden om kritisable forhold i forsvaret, vælger at gå til pressen frem for at behandle de følsomme oplysninger internt. Nu kan der være ændringer på vej. Det danske regeringsgrundlag lægger op til en decideret whistleblowerordning, og da Enhedslisten er for sådan en ordning, ser der ud til at være flertal i Folketinget. Indtil videre skal eksperter dog først undersøge mulighederne. Men har whistleblowere allerede mulighed for at fortælle om deres viden internt, før de ender med at gå til pressen? I det danske forsvar findes der ikke en whistleblowerordning, men der er tre institutioner, som hver især kan behandle informationer om kritisable forhold: Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR), Forsvarets Auditørkorps (FAU) samt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). ”Svigter vi bare én gang, kommer tilliden aldrig igen” Får en soldat kendskab til, at en af forsvarets medarbejdere måske har brugt forsvarets penge og materiel ukorrekt, eksempelvis ved at han har købt privat på forsvarets regning eller anvendt forsvarets materiel til privat brug, er det Forsvarsministeriets Interne Revision, som håndterer sagen. Her er Carsten Kyhnauv revisionschef, og han forklarer, at når FIR får en henvendelse, laver de et notat samme dag. De kontakter Forsvarsministeriet, myndigheden hvor den anklagede er ansat samt Forsvarskommandoen (FKO). Herefter gennemgår de henvendelsen. Hvis eksempelvis en officer bliver anklaget for at have kørt ulovligt i en af forsvarets biler, skaffer FIR papirer og kvitteringer for at se, om han har lånt bilen, hvilket formål han gjorde det med, og hvor han kørte hen. Derefter undersøger de, om officeren har holdt sig inden for forsvarets regler og laver en afrapportering til myndighederne. De kommer også med anbefalinger, hvis et område bør strammes op. FIR vurderer udelukkende, hvorvidt der er hold i anklagen, ikke hvilken straf personen skal have. Men som regel vil en sag ende med irettesættelse af en skyldig medarbejder, hvis det drejer sig om småting. Men det kan også føre til fyringer og degraderinger. Carsten Kyhnauv forklarer, at FIR ikke er underlagt forsvaret, men derimod ministeriet. Det betyder, at de er uafhængige. - Når en medarbejder henvender sig til os, skal de vide, at vi ikke fortæller det til deres chef. Vi er uafhængige. Det er vores hellige gral. Hvis vi bare svigter én gang, kommer tilliden aldrig igen. Det er dog ikke det samme, som at man kan forvente anonymitet. Hvis en soldat vil undgå at få sit navn frem, bør han sende et gammeldags brev eller ringe til Carsten Kyhnauv selv. FIR får 2-3 henvendelser om året fra soldater, som oplever uregelmæssigheder. Og 2-3 sager fra Forsvarets Auditørkorps, som beder dem undersøge sager. - Jeg er civilist og oplever, at soldater er meget regelrette. Der er meget få sager, og det kan skyldes, at der er alvorlige konsekvenser, hvis man ikke følger reglerne. Auditører arbejder som kriminalpolitiet Forsvarets Efterretningstjeneste tager sig af sager, som handler om Danmarks sikkerhed. Herunder hvis soldater bryder tavshedspligten eller på anden måde bringer Dan- Whistleblower nr. 05/2013 • 27 Revisionschef Carsten Kyhnauv Whistleblowerne De seneste år er der dukket en række whistleblowere op i både Danmark og USA. Her er en kort oversigt: marks sikkerhed i fare. Det har ikke været muligt til denne artikel at få tjenesten til at fortælle, hvordan de behandler sådanne henvendelser, og hvor mange de får. Til gengæld vil auditørerne gerne fortælle om deres arbejde. De undersøger alle kriminelle forhold inden for forsvaret. I 2012 oprettede de 2.496 sager, hvoraf 1.236 var straffesager, og omkring halvdelen endte med sanktioner. Kristian Kirk er fungerende auditør i København, og han fortæller, at langt de fleste sager begynder med, at de får en anmeldelse eller indberetning fra den enhed, som sagens person tilhører, eller fra militærpolitiet. Der kan dog også være tale om en henvendelse fra en borger. - Vi vil typisk indlede en efterforskning med at rette henvendelse til anmelderen og afhøre personen. På den baggrund skaber man sig et overblik over sagens genstand og kan tage stilling til, om der skal afhøres andre vidner eller foretages andre efterforskningsskridt som for eksempel ransagning. Vi har fire politifolk her med baggrund i kriminalpolitiet, og jeg er selv anklager med en fortid hos politiet og statsadvokaten, så det minder meget om, hvordan man arbejder i det civile, forklarer han. • Efterretningsanalytikeren Bradley Manning stod bag en omfattende læk til whistleblower-organisationen Wiki Leaks om krigen i Afghanistan. • Sergent Joseph Darby, som var udstationeret i Irak, havde en CD med billeder af tortur og overgreb i Abu Ghraib-fængslet. Han gav den til hærens auditørkorps og udløste dermed skandalen vedrørende forholdene i fængslet. • Frank Grevil var analytiker i FE i Danmark, da han i 2004 lækkede informationer om, hvordan FE vurderede sandsynligheden for, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. • Anders Kærgaard var udsendt til Irak som efterretningsofficer, hvor han medbragte en film, da han kom hjem til Danmark. Videoen viste irakiske civile, som fik tærsk, mens danske soldater så til. Han valgte i 2012 at gå til Ekstra Bladet med optagelserne. fortsættes ///// Whistlebloweren fik tvangsbøder Den seneste sag om whistleblowere i Danmark er Anders Kærgaard, som var udsendt til Irak som efterretningsofficer. Her fik han en videofilm i hænderne, som angiveligt viste irakiske civile, der blev sparket, mens danske soldater så til. Han valgte i 2012 at gå i Ekstra Bladet med optagelserne. Sagen førte til en konfrontation mellem netop auditørerne og whistlebloweren, da auditørerne ønskede at få navnet på den person, som tog videobåndet fra bataljonschefen og gav det til Kærgaard. Han gav en række oplysninger i sagen, men da han ikke ønskede at give navnet på personen, endte sagen i retten og med tvangsbøder til whistlebloweren. - Mange tænker, at hvis man ønsker at samarbejde, hvorfor kan man så ikke selv bestemme, hvor meget man vil samarbejde. Men hvis du er vidne til kriminelle forhold, er det din borgerpligt at fortælle alt, du ved, forklarer Kristian Kirk. Han understreger, at hvis Anders Kærgaard anonymt havde sendt videoen til auditørerne, havde de naturligvis også efterforsket sagen, selvom de havde manglet et vigtigt vid- • Edward Snowden, som arbejdede som datatekniker for CIA og NSA, lækkede detaljer angående et omfattende overvågningsprogram under den amerikanske og britiske efterretningstjeneste. 28 • nr. 05/2013 Whistleblower Professor Vibeke Vindeløv ///// ne i Anders Kærgaard, som kunne have bidraget med mange oplysninger til sagen. Omvendt havde Kærgaard sluppet for at skulle i retten. - Efterforskningen i sagen er ikke hjulpet af det faktum, at vidnet først træder frem otte år efter den passerede. Man kan sammenligne det med at anmelde en sag til politiet. Jo hurtigere, man anmelder, jo bedre. Og man må gerne være anonym. Men siger du først A og står frem, må du også sige B og lægge alle kortene på bordet. Vil du ikke det, risikerer du at stå over for en dommer. - Men hvis en soldat skal vidne mod sin chef, skal han tilbage til sin enhed bagefter. - Der rammer du hovedet på sømmet i denne problematik, og det er meget svært. Derfor er det vigtigt at betone, at det er muligt at være anonym. Vi har på det seneste set sager, hvor vi først har fået oplysningerne mange år efter episoden, når man ikke længere er en del af samme enhed eller måske slet ikke er i forsvaret længere. Men på dette tidspunkt kan det være for sent at indlede efterforskning. For eventuelle vidner kan det være svært at huske noget så lang tid efter, ligesom der kan være indtrådt forældelse, og derfor vil vi helst have anmeldelser så hurtigt som muligt, siger Kristian Kirk. - Det er bedre at give en anonym anmeldelse end slet ingen, og man kan altid ringe til vores vagttelefon, som bliver betjent døgnet rundt, eller skrive et brev. Mail er jo nok ikke det smarteste, hvis man vil bevare sin anonymitet. Uafhængighed er en ”illusion” De tre ordninger er dog ikke gode nok, mener kritikerne. Heriblandt er professor i konfliktmægling på Københavns Universitet, Vibeke Vindeløv. - Selvom ordningerne er under Forsvarsministeriet, er de interne, og det er et klart problem. Det er en illusion, hvis man ikke mener det. Det vigtige er, at den, man henvender sig til, er reelt og ikke formelt uafhængig. Der er behov for en beskyttelse af dem, som råber højt, og det er meget aktuelt lige nu, siger hun og peger på sagen om Anders Kærgaard, som hun kender fra sit arbejde i Rådet for International Konfliktløsning (RIKO). - Der er noget fuldstændig grotesk i, at han bliver dømt, og dem, som har foretaget ulovlighederne, går fri. Det viser, at den interne beskyttelse ikke er i orden, siger hun. FIR overvejede tidligere at indføre en form for whistleblowerordning, men fravalgte den, da de var bekymret for den anklagedes retssikkerhed, fordi alle vil kunne komme med beskyldninger, som der ikke er hold i. Vibeke Vindeløv er opmærksom på problemet, og det skal derfor også være muligt at gå efter whistlebloweren, hvis dette skulle ske. - Det er da klart, at den anklagede også skal have retssikkerhed. Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men noget tyder på, at balancen er totalt forkert, som det er nu. ||||| Dansk oberst fik Bronze Star General Patrick Reinert og oberst Hans Münter med Award Certificate. Inden sin afrejse fra Kabul modtog oberst Hans Münter den fornemme amerikanske Bronze Star. Medaljen blev givet efter oberstens 10 måneders tjeneste som souschef for NATO Rule of Law Field Mission, Afghanistan (NROLFSM). Den amerikansk ledede enhed arbejdede med at implementere et retfærdigt retsvæsen i overensstemmelse med den afghanske grundlov, og som lever op til menneskerettighederne. NROLFSM, som blev oprettet den 9. juni 2011, dækkede størstedelen af Afghanistan med grupper af eksperter inden for de forskellige juridiske discipliner. Målet var at støtte implementeringen af grundloven ved at virke som mentorer for afghanske retspersoner. Som en af de første NATO-enheder i Afghanistan blev enheden lukket med udgangen af september 2013. I begyndelsen af oktober vendte Hans Münter hjem til familien i Ryomgård på Djursland, og han forretter herefter tjeneste ved Air Transport Wing på flyvestation Aalborg. Hædersmedaljen er den fjerde-højeste amerikanske militære dekoration og tildeles normalt kun amerikanske medborgere, så oberst Münter var meget beæret over denne fornemme gestus: at blive indstillet til og modtage medaljen fra sin chef, general Patrick Reinert. Whistleblower nr. 05/2013 • 29 ”Jeg vidste, at det betød enden på mit arbejdsliv” Af journalist Morten Thomsen Efterretningsofficeren Anders Kærgaard fik viden om, at danske soldater har overværet overgreb i Irak. Han forsøgte at fortælle om overgrebene internt i systemet, men da han stødte mod en mur, stod han frem i Ekstra Bladet. Nu efterlyser han en whistleblowerordning. - Hold kæft, de får hug, udbryder Anders Kærgaards kollega, mens han på kontoret i Irak ser en video, som danske soldater har filmet, da de er på operation Green Desert. Kameraet fanger irakiske specialstyrker, som sparker tilfangetagne irakere. Anders Kærgaard er efterretningsofficer på operationen, og han ruller sin kontorstol over til sin kollega for at se videoen. Da hans kollega går til frokost, tager Kærgaard videoen ind til sin chef for at følge „bogen“ og melde overgrebene opad i systemet. Men herfra sker der ikke mere. Episoden lægger grundstenen til, at Anders Kærgaard otte år senere træder over den røde streg og bliver en såkaldt whistleblower i forsvaret. Danske Officerer har besøgt ham for at finde ud af, hvorfor han tog beslutningen. Og hvad der havde skullet til, for at han ikke var gået til pressen med sine oplysninger. Følgende er derfor hans version af sagen. - Min rolle er gået fra officeren, som forsøgte at melde det, til at melde mig som helt almindeligt vidne og til pludselig at være blevet whistleblower. Og det eneste, jeg har ønsket i denne sag, har været at sørge for, at mine chefer i forsvaret gjorde det rigtige, så irakerne, der var udsat for dette overgreb, kunne få en undskyldning og en erstatning. ”Jeg frygtede, at det også betød enden på mit sociale liv” Det var hans advokat, som mente, at Ekstra Bladet var det rette sted at gå ud med historien, da Kærgaard ikke internt kunne komme igennem med sin sag. Han tog derfor en beslutning, krydsede linjen og tog en snak med to journalister, som fik filmen. - Jeg tænkte, at dette formentlig ville betyde et endegyldigt farvel til forsvaret, og at jeg ville blive isoleret. Jeg håbede vel et eller andet sted, at det ikke ville blive sådan, men fordi jeg vidste, at jeg talte sandheden, så var der ikke så meget at diskutere. Valget var ikke mit, for der er 38 familier, som er helt smadret. Og hvis ikke jeg som officer i denne sag vælger at gøre det, som forventes af mig som borger i et retssamfund – at melde mig som vidne –, så kan jeg ikke tage ud og sige, at jeg er der for at lave „nationbuilding“. Og som underviser kan jeg ikke sige til mine folk, at de skal overholde krigens love, hvis ikke jeg gør, hvad jeg kan for at sikre, at der ydes disse helt uskyldige mennesker retfærdighed.” - Men du må alligevel have gjort dig overvejelser, om du havde et arbejdsliv tilbage? - Det var jeg helt overbevist om, at jeg ikke havde, efter at have set, hvilken behandling Frank Grevil blev udsat for, og hvor han er i dag. Derfor vidste jeg, at det desværre fortsættes ///// Vejen internt Vejen fra pligtopfyldende officer til whistleblower starter, da Anders Kærgaard kommer hjem fra Irak. Her bliver han i en kort periode ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for at briefe et kommende hold i Irak. - Jeg spørger, om jeg skal briefe om irakerne, der blev udsat for overgreb, og får at vide, at det skal jeg ikke. Derfor tænker jeg, at det er meldt op i systemet, at FE har fået de meldinger, de skal have, og at der er styr på det, siger han. Årene efter Irak går, som de gør for de fleste hjemvendte soldater. Kærgaard får andre opgaver, bliver skilt, finder et nyt sted at bo, får en ny kæreste og flytter. Med årene forsvinder episoden i baggrunden. Det er først, da han læser en artikel om de påståede overgreb, at episoden vender tilbage. Og den får fornyet styrke, da han senere læser en artikel i Politiken, hvor to danske soldater står frem og fortæller, at de har set irakere få tærsk med en hætte over hovedet, så blodet flød. Kærgaard kan ikke få billederne ud af hovedet, og han griber fat i en officer, han betragter som sin mentor. - Jeg fortæller ham om situationen, da jeg bare skal sikre mig, at de er bekendt med episoden på hans niveau. Han går videre med sagen, og så tænker jeg, at jeg i hvert fald har gjort, hvad jeg skal. Kammeradvokaten bliver sat på sagen, men da Kærgaard opsnapper, at myndigheden konkluderer, at der ikke var kameraer med på operationen, henvender han sig til Kammeradvokaten. Han vil sikre sig, at myndigheden får at vide, at der rent faktisk findes optagelser af operationen. Og Kærgaard ender endda med at ringe til Forsvarsministeriet for at sikre, at ministeren ikke bliver forholdt sandheden. - Jeg følte rent samvittighedsmæssigt, at jeg skulle melde det. Men også i forhold til den meldepligt, jeg som officer har for at hjælpe forsvaret til at gøre det rigtige. Og jeg er helt sikker på, at hvis forsvaret havde sagt, at der er noget riv-rav-ruskende galt, det må vi undersøge og evt. hjælpe de pågældende irakere, så havde sagen aldrig nogensinde fået de proportioner, som den har antaget nu. Og forsvaret var kommet ud af det her med en ekstra stjerne på skulderen og et ekstra plus i bogen, siger Kærgaard. 30 • nr. 05/2013 Whistleblower ///// betød enden på mit arbejdsliv, og jeg frygtede, at det også betød enden på mit sociale liv. Og rigtig meget af mit militære og politiske netværk er da også forsvundet, og mit arbejdsliv er helt sikkert slut. Hvilke virksomheder ansætter én, som ikke kan holde på hemmeligheder? Efter artiklen i Ekstra Bladet lader reaktionen ikke vente på sig. Kærgaard kan de næste uger og måneder se sin gamle chef og andre ansatte i forsvaret angribe både hans argumenter og hans person. - Det bliver udlagt, som om jeg er fuld af løgn. Det er sindssygt hårdt. Havde jeg kæmpet for mig selv og min egen sag, så havde det måske været lidt nemmere, men jeg kæmper for irakerne og for forsvaret, og min modstander er forsvaret. Det er hårdere, end man umiddelbart forestiller sig. Fortaler for whistleblowerordning Anders Kærgaard er i dag sygemeldt med PTSD, som han tog med sig hjem fra Irak. I sagen er han blevet afhørt af Auditørkorpset og siden hen idømt 13.000 kr. i bøder, fordi han ikke har villet fortælle, hvem der gav ham videoen fra hans chefs kontor. Der har været politikere og organisationer fremme og foreslå en whistleblowerordning, hvor soldater vil kunne henvende sig med uregelmæssigheder uden at frygte repressalier fra ansatte i forsvaret. Anders Kærgaard er en varm fortaler for sådan en ordning. - Jeg tror, at vi bliver nødt til at have en helt uafhængig organisation, som intet har med forsvaret at gøre, hvor vi kan have tillid til, at man kan henvende sig uden at blive straffet på den måde, som jeg er blevet. Det ville klæde forsvaret. - Du kunne også have henvendt dig anonymt til Auditørkorpset. Ville det have været en mulighed for dig den gang? - Ja, men jeg synes lidt, det er noget pladder, for med en anonym henvendelse åbner man for en masse mudderkastning. Og det betyder, at tingene ikke kan efterforskes, og så kommer man ingen vegne. Men det ville have været fint med et sted at henvende sig, hvis man syntes, at tingene var skæve, og så kunne andre have kigget på det med friske øjne. - Lad os sætte scenariet, at der var sådan en ordning, før du stod frem i Ekstra Bladet – ville du så vælge at kontakte en sådan organisation? - Ja da. - Og hvad så hvis de havde sagt til dig, at nu har vi undersøgt sagen, og det har ikke noget på sig, eller vi kan ikke komme frem til, hvad der er sket? - De ville ikke være kommet frem til samme resultat, for hvis det havde været en helt almindelig politiundersøgelse, så var sagen blandt andet ikke forældet. Men lad os nu antage for legens skyld, at en tilsvarende organisation vil have nået samme resultat, så vil jeg sige, at den ikke havde været bemandet ordentligt. Og jeg ville stadig have kæmpet videre, fordi jeg ved, hvad der er foregået, og at uanset hvilket resultat, de er nået frem til, så må jeg kæmpe hårdere for at overbevise dem om, at det, jeg siger, er rigtigt, forklarer Anders Kærgaard og fortsætter: - I stedet for at den bliver lukket internt, så rejser Amnesty International nu sagen ved Krigsforbryderdomstolen, og så står Danmark pludselig med en krigsforbrydersag i stedet for at stå med en sag om erstatning. Hvis ikke man gør det rigtige, når man har mulighed for det, så bliver man alligevel i sidste ende tvunget til at gøre det samme, nu blot under meget mere ugunstige omstændigheder. ||||| „Den gule Sløjfe“ overtages af det „nye“ Familienetværk Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) har besluttet at overdrage råderetten over midlerne fra „Den Gule Sløjfe“ til Familienetværket. Det sker i forbindelse med, at HKKF efter 13 år har valgt at trække sig ud og overlade netværket helt og holdent til de pårørende, der har ønsket at videreføre det. Familienetværket har til formål at yde støtte og hjælp til selvhjælp til de mere end 100.000 soldater, der gennem årene har deltaget i INTOPS samt deres familier og pårørende. Netværket består ikke af psykologer, socialrådgivere eller andre officielle behandlere, men af soldaternes pårørende, der så at sige ”taler samme sprog”. På en generalforsamling i Middelfart for nylig blev det besluttet, at netværket skal være en selvstændig forening, og Jane Svanborg blev valgt som ny formand. Sammen med fire andre udgør hun den nye bestyrelse. Hidtil har HKKF‘s forbundsnæstformand Michael T. Jensen fungeret som netværkets formand. Medarbejderlinjen nr. 05/2013 • 31 2540 4040: Et nummer til forsvarets ansatte Af journalist Morten Thomsen Forsvarets medarbejderlinje blev lanceret i april. Den skal hjælpe dig gennem den skov af telefonnumre, som eksisterer i forsvaret. Forsvaret er en gigantisk organisation, og det kan være svært at finde frem til den rigtige person at tale med, hvis du støder på et problem. Og lykkes det at finde den rigtige myndighed, risikerer du at blive kastet frem og tilbage mellem telefonlinjerne på området. Det skal være slut nu. Et nyt telefonnummer, 2540 4040, skal give dig en linje til forsvaret. Det forklarer Dorthe Sørensen, som er major i Kontrol- og Inspektionssekretariatet under Forsvarskommandoen. - Hvis du ringer til os, kan vi finde dem, du skal snakke med. Kan vi ikke henvise videre, så kan vi selv behandle det, siger hun og forklarer, at medarbejdere kan henvende sig anonymt, men at de ikke i alle tilfælde er sikret anonymitet, da en henvendelse kan ende med en sag. Men Medarbejderlinjen behandler alle henvendelser med diskretion. Linjen åbnede 19. april i år, men inden da havde sekretariatet undersøgt, om der var brug for sådan en linje, og lavede en simpel test med deres mest erfarne sagsbehandlere. Dorthe Sørensen og hendes kolleger spurgte sagsbehandlerne, at hvis de stod med forskellige problemer, hvor ville de så henvende sig? Selvom spørgsmålet var simpelt, var det svært at give et klart svar. - Det var meget komplekst at finde ud af, hvor man skulle henvende sig, og derfor lavede vi en ny ordning, forklarer hun. I starten af september havde telefonen fået 28 opkald, som fordeler sig i fem kategorier: Chefer, som ønsker HR-rådgivning, nogle medarbejdere Major Dorthe Sørensen har spørgsmål om deres uddannelse. Hjemvendte soldater har fået kontakt med en psykolog eller socialrådgiver på veterancentret. Enkelte har haft spørgsmål om løn og arbejdsforhold, og så har de modtaget henvendelser om krænkende adfærd. - Telefonen er åben alle hverdage mellem 9 og 15, og uden for arbejdstiden bliver man viderestillet til veterancentrets linje, så vi ikke risikerer, at en veteran ikke kan komme i kontakt med nogen, hvis han ringer med akut behov for én at tale med. ||||| Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: [email protected] www.ordensbaand.dk GRIPEN NG THE SMART FIGHTER FOR A SMART DEFENCE multi-role fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface and reconnaissance missions employing the most advanced modern weaponry. THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION It is designed to meet the high demands imposed by current and future threats, while at the same time meeting strict requirements for flight safety, reliability, training efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also means it is well prepared for missions in Arctic environments READ MORE AT: www.gripen.com such as Greenland, and it can be operated from runways shorter than 1500 metres. This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO compatible and allows the amount of flying hours and the range of fighter capabilities your pilots want and need. Top performance – in combat and on the bottom line. www.saabgroup.com Præsentation af HOD‘s medlemstilbud nr. 05/2013 • 33 Finjuster din pensionsopsparing – det betaler sig Af journalist Frank Ulstrup Nordea Liv & Pension opfordrer HOD’s medlemmer til at bruge lidt ekstra tid på pensionsopsparingen i 2013. Som medlem af HOD har du minimum to pensionsordninger: Din tjenestemandspension og en ekstra pensionsordning i Nordea Liv & Pension. Sidstnævnte er værd at bruge lidt ekstra tid på i 2013, da skattereformen har ændret på en række forhold. Reformen betyder blandt andet, at man ikke længere kan indbetale til kapitalpensioner. Det har betydning for HOD’s medlemmer, da officerernes pensionsopsparing i Nordea Liv & Pension netop var kapitalpensionsordninger. - Indbetalinger fra 1. januar 2013 går i stedet til en ratepension eller eventuelt en livrente, så beløbet stadig kan trækkes fra i skat. Det, der hidtil er opsparet på kapitalpensionen, bliver stående, til man eventuelt beslutter noget andet, forklarer senior relationship manager i Nordea Liv & Pension, Martin Andersen. Muligt at indbetale statsafgift nu Med skattereformen er der også åbnet mulighed for, at man kan indbetale statsafgiften på sin kapitalpension allerede i år. Gør man det, slipper man med 37,3 procent – hvorimod man skal betale 40 procent, hvis man venter til sin pensionering. Der er dog flere forhold, man skal være opmærksom på: - Der er blandt andet nogle omkostninger forbundet med indbetaling af afgiften. Dog ser det på nuværende tidspunkt ud til at kunne betale sig, hvis man har opsparet mere end 30.000 kr., siger Martin Andersen og henviser til, at HOD’s medlemmer i begyndelsen af efteråret vil modtage nærmere information. Skifte til vækstpension? Et andet forhold, han gerne vil rette opmærksomheden mod, er de forskellige opsparingsmuligheder, som Nordea Liv & Pension tilbyder. I dag indbetaler 96 procent af HOD’s medlemmer nemlig til en pension med gennemsnitsrente. Men det er ikke nødvendigvis det bedste valg fremover. - Historisk set har det været et rigtig godt sted for mange at have deres opsparing. Men med det renteniveau, vi har i dag, og som vi forventer i en overskuelig fremtid, kan det være mere fordelagtigt med en vækstpension. En vækstpension er et såkaldt markedsrenteprodukt, forklarer Martin Andersen. Det betyder, at man som pensionsindbetaler får det faktiske afkast af de investeringer, som Nordea Liv & Pension foretager på ens vegne. Desuden forvaltes opsparingen på en måde, så jo tæt- Martin Andersen tere indbetaleren kommer på sin pensionsalder, jo mere investeres der i sikre papirer – for eksempel obligationer. Kontakt Nordea Liv & Pension - Vi vil gerne opfordre de 96 procent af HOD’s medlemmer, der i dag indbetaler til en pension med gennemsnitsrente, til at overveje, om en vækstpension vil være et bedre alternativ, siger Martin Andersen. Han understreger, at overvejelsen kun er aktuel for officerer, der blev medlem af HOD før 1. januar 2013 – nyere medlemmer indbetaler ifølge aftale med HOD automatisk til en vækstpension. Nærmere oplysninger kan fås hos Nordea Liv & Pensions kundecenter på telefon 7033 9999. ||||| Kort om den supplerende pensionsordning Ordningen med en supplerende pensionsopsparing i Nordea Liv & Pension (oprindeligt forsikringsselskabet Baltica) blev etableret i 1997, da HOD overgik til NyLønordningen. Som en del af ordningen fik officererne nye tillæg, hvilket på bundlinjen resulterede i et provenu. HOD besluttede at anvende en del af dette til en supplerende pensionsordning for sine medlemmer. Ordningen er efterfølgende blevet udbygget hen ad vejen. Dels ved at pensionsprocenten er øget til de nuværende 17,1, og dels ved at der er kommet nye pensionsgivende tillæg i spil. 34 • nr. 05/2013 Debat · følg debatten på facebook Deltag i debatten på Facebook HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“. Brug QR-koden til at komme direkte til HOD‘s mobilsite (m.hod.dk) Redaktionen har modtaget et debatindlæg fra et medlem af HOD, der betegner sig selv som „en soldat af hjertet“. Hans navn er redaktionen bekendt. På grund af hans kones frygt for repressalier fra ledelsens side har officeren ønsket at optræde anonymt i bladet. Vi har imidlertid skønnet, at hans meninger er relevante og aktuelle i relation til sagen om den planlagte forflyttelse af chefen for Hærens Officersskole. Redaktionen har undtagelsesvis valgt at respektere medlemmets ønske om anonymitet, og vi har valgt at formidle dele af hans synspunkter. En sørgelig historie Af redaktør Henning Lahrmann Argumenter fra „brugerniveauet“ høres ikke, skriver et medlem af HOD „Jeg kan egentlig godt forstå, at man i forsvarets top kan være uenig i og føle sig generet af timingen, stedet og omfanget af chefen for Hærens Officersskoles kritik; men jeg kan ikke forstå, at et forsvar i et demokratisk land ikke kan rumme den. Det faktum kompromitterer faktisk nogle af de kerneværdier, som jeg har været parat til at slås for i min tid som soldat“, skriver medlemmet, som heller ikke forstår forsvarschefens fortolkning af ordene „åbenhed, dialog og ytringsfrihed“, selvom denne bruger dem tit. „I medierne begrunder forsvarschefen - lidt omskrevet - sit ønske om flytning af chefen for Hærens Officersskole med, at han ikke vurderer, at man som myndighedschef loyalt og effektivt kan være med til at implementere et nyt system, hvis man udtrykker kritik af det“, skriver medlemmet og fortsætter: „Jeg tror modsat, at vi er mange, der mener, at chefen for Hærens Officersskole har gjort sin pligt som chef og ekspert inden for sit ressortområde ved at sige, at det bliver rigtig svært med det nye koncept - hvorfor det er vigtigt, at forsvaret inden for de givne politiske rammer får skabt så gode forudsætninger som muligt for den fremtidige officersuddannelse. Jeg ved desuden, at staben på Hærens Officersskole – på chefens ordre og anvisninger – længe har arbejdet hårdt og loyalt på at skrue en så effektiv og kvalificerende hærofficersuddannelse sammen som muligt inden for disse givne politiske rammer. Hvad mere kan en forsvarschef forlange?“ (Red.: Læs også indlægget fra chefen for Grundofficersuddannelsesafdelingen på HO, oberstløjtnant Jette Albinus, som beskriver skolens skitse til en kommende lederuddannelse i hæren.) En „tynd“ debat Den anonyme officer frygter dog, at det hårde arbejde ikke vil bære frugt: „Fremførte, velargumenterede behov, analyser og forslag til en så effektiv hærofficersuddannelse som muligt bliver - oftest i en skarp og ubehagelig atmosfære - tromlet ned af foresatte myndigheders repræsentanter i diverse arbejdsudvalg. Det kunne godt tolkes, som om de blev presset ovenfra af mere eller mindre skjulte agendaer og instrukser“, skriver han. „Det står i skarp kontrast til, at det burde være en periode præget af en spændende og udviklende debat med velgennemtænkte analyser og argumenter flyvende rundt i æteren og på papiret, så beslutningstagerne kunne få det bedst mulige grundlag at træffe den endelige afgørelse på. For bortset fra de givne politiske rammer, så er der mig bekendt ikke taget nogen officielle beslutninger om den nye uddannelse endnu – og så er det jo normalt selv i forsvaret, at man godt må argumentere for sin gode sag. Men problemet er nok, at forsvarschefen og hans håndgangne mænd allerede har besluttet sig for, hvad det er, de vil, hvorfor de ikke gider høre mere på f.eks. chefen for Hærens Officersskoles forslag og trælse indsigelser. De såkaldte ”Business Cases” er netop nu ved at blive sendt frem til politikerne med anbefalinger, sådan som forsvarschefen, chefen for Hærens Operative Kommando (HOK) og chefen for Forsvarsakademiet (FAK) vil have dem til at lyde. Og det er jo egentlig rimeligt nok, eftersom det er dem sammen med nogle få andre, der er vores øverste chefer. Problemet er bare, at nogle af deres indstillinger som ovenfor anskueliggjort måske ikke er baseret på fagligt og analytisk benarbejde på brugerniveau, men på forhåndsbestemte, ugennemarbejdede diktater oppefra“, påpeger forfatteren af det anonyme indlæg. En egentlig analyse Vores anonyme medlem tvivler stærkt på, at en håndfuld vidt forskellige, drastisk forkortede uddannelser med fordel kan akkrediteres som én studieordning i det civile uddannelsessystem. „Det giver en masse bindinger, herunder begrænsede muligheder for efterfølgende at rette uddannelserne til, hvilket man jo godt kan forestille sig, at der bliver behov for. Så hvorfor ikke lave en studieordning for hvert værn? Tjaaaa. Med så korte fremtidige officersuddannelser, som der bliver tale om, vil det være logisk, at prioriteringen bliver lagt i at få uddannelserne inden for det enkelte værn gjort så målrettede, optimerede og integrerede mellem de enkelte fag som muligt. Der opnås ikke megen synergieffekt ved, at en hærtaktiker og en flådetaktiker snakker sammen. Det opnås der derimod, hvis f.eks. en sproglærer, en taktiker og en krigshistoriker på en værnslinie kan koordinere deres undervisning. Men niks, den går ikke, formentlig fordi chefen for Forsvarsakademiet føler idéen om „Forsvarets Universitet“ kompromitteret. Men hvorfor egentlig det? Københavns Universitet er jo både delt fysisk og organisatorisk op i fakulteter med deres egne dekaner og professorer. Ikke desto mindre fremgår det af HO‘s forslag til en såkaldt „fakultetsmodel“ for FAK og officersskolernes opbygning, at det ikke er en option i den fremsendte „business case“ til beslutningstageren. Her argumenteres kun for FAK „centermodel“ i forskellige udgaver“, konstaterer HOD‘s medlem. Debat · følg debatten på facebook nr. 05/2013 • 35 Nej tak til én værnsfælles diplomuddannelse En sørgelig historie „Jeg vil også gerne pege på, at forsvarsledelsen lægger op til, at den nye officersuddannelse skal være en diplomuddannelse, som vores studerende skal starte på, ca. et år efter at de har bestået deres bacheloreksamen. Det kræver en endnu ikke opnået dispensation, da der normalt kræves to års erhvervserfaring før mulig opstart på en diplomuddannelse. Det ville da være meget hensigtsmæssigt, om den forudsætning var på plads, inden den nye uddannelsesordning lægges endeligt på plads. Man kan imidlertid frygte, at forsvarschefen, chefen for HOK og chefen for FAK tilsyneladende er holdt op med at lytte til gode argumenter fra „brugerniveauet“. Derfor har jeg desværre en fornemmelse af, at hvis nogen lavede en „Facebook dislike”-agtig side på Internettet, så ville de tre herrer nok opdage, at de er ved at miste jordforbindelsen til mange af deres officerer, befalingsmænd og soldater i geledderne. Og det er da en sørgelig historie, ikke?“ ||||| Ord, der giver stof til eftertanke I sidste nummer af Danske Officerer undrer chefen for Flyvevåbenets Officersskole (CHFLOS) sig over, at vi i dag ikke står med én værnsfælles diplomuddannelse, men med flere. I indlægget skriver CHFLOS blandt andet, at der med én diplomuddannelse kan skabes ”gode muligheder for at opnå provenuer, ikke alene fra den fælles undervisning, men helt sikkert også fra meget mindre administration og tid - vel at mærke besparelser, der kan bidrage til at styrke og fastholde forsvarets kerneproduktion, de operative kapaciteter”. Sådan ser jeg det ikke helt. For det første er personellet den væsentligste del af en operativ kapacitet. For det andet er de værnsfælles uddannelseskrav på M312-niveau yderst begrænsede, og samtidig er niveauet i hæren igennem de senere år blevet mere specialiseret. For det tredje skal vi også tænke innovativt og ikke kun fokusere på, at alle besparelser skal opnås ved en centraliseret ensretning af diplomuddannelserne. Det kombineret med en reduceret uddannelsestid gør, at vi ikke kan bruge et år på en værnsfælles diplomuddannelse, som er ens for de tre værn, og så samtidig levere en premierløjtnant til hæren, som kan løse sine operative opgaver – også i krig. Dertil er uddannelsesbehovene de tre værn imellem for forskellige, hvilket vel også er forklaringen på, at uddannelserne indtil nu ikke har haft samme længde. Vi i hæren har gjort os rigtig mange overvejelser igennem de seneste mange måneder om, hvordan vi både kan leve op til sparekravene og fortsat levere den rigtige uddannelse til vores aftagere, og den proces vil jeg gerne indvie læserne i. Personellet er en del af en operativ kapacitet En operativ kapacitet består i min optik også af soldater, befalingsmænd og officerer. Faktisk er de det vigtigste, og deres kunnen afhænger i høj grad af deres uddannelsesniveau. For hvad skal vi med kampfly, fregatter og kampvogne, hvis vi ikke har personellet til at flyve, sejle, køre, indsætte og føre dem? Isenkrammet kan til gengæld noget lettere og hurtigere anskaffes. Derfor handler det ikke om operativ kapacitet kontra uddannelse, det er ikke et enten-eller. Der skal naturligvis være balance elementerne imellem, og det bør diskussionerne og analyserne handle om. Premierløjtnanten skal kunne virke i krig En diplomuddannelse er en professionsuddannelse. Det betyder lettere omskrevet, at uddannelsen skal fremme evnen til at reflektere over professionens praksis og anvendelsen af teori og metode i et sammenhængende forløb. Uddannelsen skal altså være praksisnær – det definerer hæren: til den virkelighed, som en premierløjtnant i hæren skal ud og virke i, og ikke til hele forsvaret. Den virkelighed er, set med hærens øjne, ikke præget af mange værnsfælles opgaveløsninger. Tværtimod er premierløjtnantens virkelighed i hæren blevet væsentlig mere kompleks, her blot to eksempler: En udsendt delingsfører har ofte et meget stort ”span of control” i form af ekstra enheder, som ”i gamle dage” befandt sig på bataljonsniveau. En udsendt delingsfører er også nødt til at være ekstremt skarp på International Humanitarian Laws og militært engelsk i forhold til sit specifikke arbejdsområde. fortsættes ///// På en væg på Hærens Kampskole i Oksbøl har jeg læst den tidligere, britiske premierminister Winston Churchills ord fra 1904: ”Hæren er ikke som et aktieselskab, som kan rekonstrueres, omformes, likvideres og stilles på benene igen fra en uge til en anden – alt efter pengemarkedets svingninger. Den er ikke en livløs ting som et hus, der kan rives ned, udvides eller gennemgå strukturændringer – alt efter ejerens luner. Hæren er en levende ting: • Hundses der med den, taber den humøret. • Er den ulykkelig, tæres den hen. • Plages den, bliver den febersyg. • Bliver den tilstrækkeligt bragt i ulave, vil den visne og næsten dø, og når den kommer i den alvorlige tilstand, kan den kun genoplives med masser af tid og penge”. „Og det er da ord til eftertanke, ikke? Med et håb om, at den nye forsvarsminister vil vise mod og mandshjerte, og at forsvaret alligevel klarer den“, afslutter den anonyme forfatter, der betegner sig selv som „en soldat af hjertet“, sit indlæg. Af oberstløjtnant Jette Albinus, chef for Grundofficersuddannelsesafdelingen Læger, tandlæger og dyrlæger har ikke en fælles kandidatuddannelse efterfulgt af ”funktionsuddannelser”, og det er der nok gode grunde til. Brug af militære billeder betyder ikke nødvendigvis, at det amerikanske forsvarsministerium anbefaler Lockheed Martin, deres produkter eller serviceydelser. AVANCERET TEKNOLOGI TIL DANMARKS FREMTID F-35 lightning ii Det repræsenterer højdepunktet af teknologi, men formålet med det er enkelt. Sikkerhed for den danske nation, det danske folk, og sikkerhed for det danske forsvar. Et fly, der er så avanceret, at det sætter nye globale standarder for kapacitet til multimissionsindsats samt for interoperabilitet. F-35 Lightning II. Mere end et jagerfly. En platform for partnerskab, der skal sikre Danmarks sikkerhed i de kommende årtier. dAnmArk thE F-35 lightning ii tEAm NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY lockhEEd mArtin F35.com/dAnmArk Debat · følg debatten på facebook nr. 05/2013 • 37 Oberstløjtnant Jette Albinus ///// Den kompleksitet skal premierløjtnanten i hæren kunne håndtere og uddannes i. Dermed bliver uddannelsen på det niveau i sagens natur mere specialiseret og mindre værnsfælles. Når hæren, som tidligere nævnt, samtidig har en kortere uddannelsestid til rådighed, bliver vi nødt til at fokusere og prioritere indholdet i uddannelsen i forhold til kompetenceprofilens krav. Mindre uddannelsestid er vores væsentligste overvejelse For Hærens Officersskoles vedkommende nåede vi før sommerferien frem til en skitse for hærens diplomuddannelse ved indledningsvis at overveje, hvordan vi på kortest tid med et kvalitativt fokus kunne nå mest muligt. Til grund for dette lå en kraftig reduktion i den rådige uddannelsestid på godt halvandet år. Rammerne var en samlet uddannelseslængde på 28 måneder, og alle tre værn fik samme tidsmæssige ramme uagtet værnenes forskellige uddannelsesbehov. Med en 10-måneders Officers Basis Uddannelse (Note 1) er der 18 måneder tilbage til den grundlæggende officersuddannelse, hvoraf 12 måneder skal anvendes på en akkrediteret diplomuddannelse. Uddannelsesbehovene fremgår af kompetenceprofilen for en premierløjtnant i hæren (Note 2), som efter endt uddannelse skal varetage funktionerne delingsfører og næstkommanderende i en underafdeling. Analysen viste hurtigt, at der overordnet er to mulige løsninger: 1) enten fortsat at uddanne til begge funktioner, men på et lavere niveau end kompetenceprofilen foreskriver, eller 2) kun at uddanne til én af de to funktioner, men til gengæld til det niveau, kompetenceprofilen foreskriver. Hærens Officersskole anbefalede chefen for Hærens Operative Kommando løsningsmulighed 2, da et lavere uddannelsesniveau for en delingsfører ikke ville være en acceptabel løsning set i lyset af de seneste erfaringer fra bl.a. Irak og Afghanistan. En fravælgelse af næstkommanderende underafdeling indebærer ulemper som manglende organisatorisk fleksibilitet, og at premierløjtnanten ikke vil have samme faglige ”overhøjde” som tidligere. Til gengæld vil det være i overensstemmelse med et andet krav i kommissoriet, nemlig kun at uddanne ”just in time”. Chefen for Hærens Operative kommando fulgte anbefalingen, og dermed foretog hæren af hensyn til de økonomiske rammer et stort fravalg i forhold til kompetenceprofilens krav. Nytænkning gav besparelser Kravet om en tæt kobling mellem teori og praksis førte også til en analyse af alle de eksterne kurser, som bliver gennemført af hærens tjenestegrensskoler. Ønsket var at finde en praksisnær kontekst, hvori flest mulige eksterne kurser kan integreres, igen for at udspare tid og ressourcer. Det fører til et defensivt og et offensivt føringsmodul på henholdsvis 5 og 6 uger, hvori alle tjenestegrene integreres. Hvert modul placeres i forlængelse af teori og metodeundervisning i samme emne. Dermed vil det tilgodese professionsuddannelsens formål, og samtidig giver det betydelige besparelser i antallet af kursusuger, rejsetid, rejseomkostninger og en reduktion i tjenestegrensskolernes udgifter. Vi så desuden på, hvordan den nyeste viden om læring, herunder læringsstile, kan bruges til at nå kravet om ”mest muligt på kortest tid”. Resultatet af den analyse viser, at tværfaglig undervisning er svaret, fordi man kan opnå flere læringsmål på samme tid. Det passer tillige perfekt til diplombekendtgørelsens krav om en modulopbygget uddannelse. Det betyder ikke, at alt kan blive tværfagligt. Der vil være en overvægt af enkeltfaglig og fællesfaglig undervisning i starten af uddannelsen, men dette vil med tiden ændre sig til mere og mere fællesfaglig og tværfaglig undervisning. På Hærens Officersskole arbejder vi allerede, om end i mindre målestok, med tværfaglig undervisning, og erfaringerne er rigtig gode. Læringsmæssigt kan vi nå mere på kortere tid, det skaber faglig og pædagogisk synergi, og slutteligt er det meget motiverende for alle. Især de tværfaglige muligheder begejstrede Hærens Officersskoles interne arbejdsgruppe. Mange nye spændende muligheder åbnede sig, både fagligt, pædagogisk og ikke mindst didaktisk (Note 4) – og der tegnede sig et billede af en uddannelse, som kan tilbyde noget helt særligt relateret til den virkelighed, som venter de kommende premierløjtnanter. Noget, som bestemt kan understøtte rekrutteringen, idet vi dermed fortsat kan tilbyde en elitær lederuddannelse, som er en af Danmarks bedste. Lærere skal kunne mere Tanken om mere tværfaglig uddannelse afføder også en række krav til lærerne og organisationen, her vil jeg kun fremhæve nogle få. Det er bl.a. krav om at kunne undervise i mere end et fag, eksempelvis en taktiklærer, som også kan undervise i ledelse eller idræt, fortsættes ///// Nye elevforudsætninger – nye muligheder Det næste var en analyse af de ændrede elevforudsætninger, herunder hvad der kan motivere en bachelorstuderende til at søge en diplomuddannelse i hæren. Her skal man huske på, at en bacheloruddannelse og en diplomuddannelse er på samme uddannelsesniveau, nemlig 6, hvilket af hensyn til rekruttering peger på, at uddannelsen i sammensætning og indhold skal være noget helt særligt for at være attraktiv og motiverende. De bachelorstuderende skal præsenteres for et helt særligt uddannelsesforløb, som de ikke har set eller prøvet før - og dermed næppe for et standardiseret forløb. Analysen af elevforudsætningerne viser også i forhold til den nuværende målgruppe en gennemsnitlig højere levealder, en højere grad af studievanthed, og at de fleste vil være vant til undervisningsformer som selvstudium, syndikat- og gruppearbejder samt forelæsninger. Derudover vil de naturligvis have et højere generelt akademisk niveau end tidligere, hvilket peger på en anden tilrettelæggelse og strukturering af undervisningen end hidtil, bl.a. med væsentlig færre konfrontationstimer (45 minutters-lektioner, én lærer - én klasse). Desuden skal alt det generelle akademiske indhold på bachelorniveau fjernes fra den nuværende uddannelse. Og uddannelsen skal, jf. kommissoriet, fokuseres på militærorienteret statskundskab, taktik, ledelse og styring, herudover en række støtte- og suppleringsfag (Note 3) – og ikke forligstekstens ordlyd ”operation, strategi og ledelse”, som CHFLOS henviser til. 3 8 • nr. 05/2013 Debat · følg debatten på facebook ///// en engelsklærer, som også kan undervise i dansk, en statskundskabslærer, som også kan undervise i International Humanitarian Laws. Det vil gøre det lettere at gennemføre tværfaglig undervisning, og ikke mindst vil det være ressourcebesparende. En del af lærerkollegiet skal have pædagogikum for at kunne undervise på en diplomuddannelse. En praksisnær uddannelse stiller tillige krav til lærerne om at kende praksisfeltet, altså i dette tilfælde hæren. Derudover skal lærerne kunne bidrage til den enkelte kadets faglige såvel som personlige udvikling og dannelse, og det peger på et tæt tværfagligt samarbejde i lærerstaben. I dag er der til hver årgang på Hærens Officersskole tilknyttet et fast lærerteam, som sammen med holdføreren er ansvarlig for detailplanlægning og gennemførelse af årgangens undervisning samt den faglige og personlige udvikling af de enkelte kadetter. Besparelser og kompetencer på samme tid Der har naturligvis været gennemført en lang række andre analyser og overvejelser, som jeg nok skal spare læserne for her. Men i dag står vi med flere diplomuddannelser – netop fordi uddannelserne i processen er tilpasset de konkrete behov i de tre værn (Note 5). Det handler om kvalitet i den operative opgaveløsning. En kvalitet, som skal være så god, at vi stadig kan indsætte og føre de operative kapaciteter i krig. Som nævnt indledningsvis kan vi i hæren, grundet de komplekse uddannelseskrav og de få værnsfælles uddannelseskrav på M312niveau, ikke tillade os at bruge 12 ud af 18 måneder på en generel diplomuddannelse. Det betyder ikke, at vi ikke kan bidrage med de ønskede besparelser på uddannelsesområdet uden at kompromittere den operative opgaveløsning – det kan vi godt. Vi skal blot turde tænke innovativt, bevæge os lidt væk fra, at besparelserne alene kan opnås ved centraliseret ensretning af diplomuddannelserne, og så skal der gives os de rammer, som muliggør ressourcebevidst innovativ udvikling længere nede i organisationen. Det er vejen til at opnå sparekravene på uddannelsesområdet og så samtidig sikre uddannelseskvaliteten. ||||| Noter: 1) I hæren er forudsætningen for at kunne indtræde på selve officersuddannelsen, at kadetterne som minimum kan føre og indsætte en gruppe i delingsramme. En bachelorstuderende skal derfor igennem denne uddannelse inden indtræden på diplomuddannelsen. Tilsvarende skal personel fra geleddet som minimum være oversergent og have en erhvervsakademiuddannelse (uddannelsesniveau 5). 2) Ny kompetenceprofil for premierløjtnant (M312) i hæren, bilag 1 (2013-05-29). 3) Kommissorium for arbejdsgruppe hæren, søværnet og flyvevåbenet i relation til implementering af akkrediteringsmodellen, FEB 2013. Iværksat som gældende med mail af FKO-PSA203 19. marts 2013 16:02. 4) Den del af pædagogikken, som beskæftiger sig med bibringelse af kundskaber. 5) Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017, side 39, pkt. Afslutning. Af premierløjtnant Brian Lundberg Kristensen, elev på hold Lunding, VUT-1/L, Hærens Officersskole ”Han har jo ikke noget tøj på!...” Det nye forsvarsforlig er ikke gået ubemærket hen over hovederne på forsvarets ansatte, og deraf afledt har der været iværksat en række road shows og briefinger med henblik på at orientere om forligets konsekvenser. Gennemgående for størstedelen af briefingerne har været tesen om, at vi nu har en enestående mulighed for at lave et endnu bedre forsvar samtidig med en besparelse på 2,7 milliarder. Det er denne tilgang og i særdeleshed, hvordan dette budskab bliver kommunikeret, jeg i dette indlæg gerne vil opponere imod, for jeg mener simpelthen ikke, at det kan lade sig gøre. Lad mig med det samme slå fast, at jeg helt og aldeles vedkender mig, at forsvaret som en del af samfundet selvfølgelig også skal spare, og jeg anfægter hverken de 2,7 milliarder, der skal spares, eller de medfølgende drastiske ændringer. Jeg anfægter alene, hvordan dette budskab forsøges solgt. Dette indlæg beskriver nogle af mine oplevelser af, hvordan dette budskab er forsøgt solgt og tager udgangspunkt i de ovennævnte briefinger samt diverse foredrag under værnsfælles modul 1 på VUT1/L under faget Forsvarets virksomhed, hvor en lang række af forsvarets chefer havde mulighed for at fortælle om deres specifikke områder og forligets indvirkning på disse. For at bevare fokus på selve kommunikationsdelen har jeg valgt at omtale budbringerne ved grad i stedet for navn med undtagelse af de ganske få positive eksempler, der trods alt også har været. Ifølge en admiral er det besluttet, at chefgruppen skal italesætte det nye forlig i positive vendinger. Det giver selvfølgelig god mening at forsøge at kaste et positivt lys på et skidt budskab, som det alt andet lige må være, når vi skal spare 2,7 milliarder. Men i langt de fleste tilfælde sker dette ikke i den ånd, som forsvarschefen har tilkendegivet, nemlig med respekt for den enkelte medarbejder. Det at fokusere så massivt på det positive går i flere tilfælde hen og bliver ynkeligt. Hvis man ikke leverer et budskab ærligt og med respekt over for modtageren, opnår man præcis den modsatte effekt. Når nu det er så tydeligt, at forholdene i mange tilfælde bliver værre i forbindelse med det nye forlig, så virker det undergravende for budbringerens autoritet i almindelighed og for de ansat- Debat · følg debatten på facebook nr. 05/2013 • 39 Premierløjtnant Brian Lundberg Kristensen tes tiltro til Forsvarets Øverste Ledelse i særdeleshed. For enten taler budbringeren usandt og skjuler bevidst realiteterne, eller også har han ikke forstået situationens alvor. Regnestykket, hvor vi skal spare så mange penge og lave noget, der er bedre, går simpelthen ikke op, ligegyldigt hvor positivt det bliver italesat. Dette forlig kommer til at have vidtrækkende konsekvenser for mange officerer. Derfor mener jeg, at man som medarbejder, ud over at kunne forvente en åben og ærlig dialog, også har krav på saglige argumenter fra ledelsen. Under et indlæg om forsvarets nye struktur blev en general spurgt om den militærfaglige begrundelse for at flytte rene videnscentre fra Sjælland til Vestjylland. Ved en flytning vil dette jo kræve af den enkelte, at vedkommende trækker familien op ved roden, og at ens husbond/ hustru skal ud og finde sig et nyt job i Vestjylland. Der blev på ingen måde givet et sagligt svar, til gengæld fortalte generalen, at Vestjylland bestemt var et dejligt sted, og at der var masser af mennesker, der flyttede til Vestjylland! Jeg var målløs. Dette er simpelthen ikke et argument, der virker over for min hustru. Men det var desværre bare et af en lang række usaglige svar på relevante spørgsmål, og det leder mig tilbage til min irritation over ikke at sælge et budskab med respekt for modtageren. Jeg var selv en af dem, der stillede en række kritiske spørgsmål den dag uden at få de forventede svar, og efter seancen stod jeg med fornemmelsen af, at jeg havde overværet en moderne udgave af ’Kejserens nye klæder’. Et andet eksempel er, da en general var inviteret ind på Hærens Officersskole for blandt andet at gennemgå tankerne bag den nye officersuddannelse for vores VUT-hold. Efter en halv time med en vedvarende strøm af kritiske spørgsmål fra tilhørerne overgav generalen sig og indrømmede, at den nye officersuddannelse er en forringelse i forhold til den nuværende. Da indrømmelsen faldt, var det tydeligt for tilhørerne, at det bestemt ikke var sådan, den officielle udmelding skulle være. Den tanke, jeg sad tilbage med, var, at hvis generalen ikke er ærlig om et område, der får så omfattende indvirkning på medarbejdernes fremtidige virke, hvad bliver så det næste, han ikke er ærlig om? Undervejs har der bestemt også været eksempler på den ærlige snak, som jeg så kraftigt efterlyser. Da kontreadmiral Nils Wang, chef for Forsvarsakademiet, skulle give sin version af samme emne, havde han en helt anden tilgang. Han startede med at slå fast, at der simpelthen ikke findes en løsning, der hedder at bevare officersuddannelsen, som vi kender den i dag, og derfor kræver det, at man tænker fuldstændig alternativt for stadig at kunne uddanne officerer. Man kan bestemt være uenig i kontreadmiralens betragtninger, men han skal så afgjort have ros for at sætte nogle klare rammer op ud fra sit perspektiv. Dette samme gjaldt for direktør Hans Jørgen Høyer, chef for FBE, der heller ikke havde problemer med at tale om realiteter. I hans indlæg under værnsfælles modul forholdt han sig helt nøgternt til de besparelser, som hans organisation var blevet pålagt. Ingen indpakning eller talen udenom, men en beskrivelse af hans overvejelser, der helt uundgåeligt udmønter sig i forringelser i serviceniveauet. Som han sagde: ”I kan lige så godt acceptere det. Færre penge giver ringere service”. Ærlig snak. Men jeg synes stadig, at det er paradoksalt, at man i forbindelse med emnet kommunikation skal rose en mand for at sige sandheden. Jeg har for nylig haft fornøjelsen af at arbejde under en chef, der evnede at sælge selv rigtig dårlige budskaber. Han kunne eksempelvis samle sine underførere og sige: ”Hvis I synes, at situationen vedrørende ressourcer o.s.v. sidste år var hård, så kan jeg desværre kun garantere, at i år bliver endnu hårdere. Men vi har iværksat følgende tiltag for at lette jeres hverdag på de og de områder, og vi har omprioriteret inden for disse områder, så der bliver frigivet disse ressourcer til jer” o.s.v. Det, at han spillede med åbne kort, gjorde, at folk i endnu højere grad stod sammen om løsningen af den fælles opgave. Den åbne kommunikation er noget, mange kunne tage ved lære af. En general stillede sig uforstående over for modviljen mod det nye forlig. Personligt tror jeg, at frustrationerne og modviljen mod det nye forlig bunder i den lukkethed, der var forbundet med hele processen omkring McKinsey-rapporten. En lukkethed, som HOD også ved flere lejligheder har kritiseret. Når forsvaret gerne vil bryste sig af at være en moderne virksomhed, hvordan kan man så forvente, at medarbejderne uforbeholdent vil bakke fuldt op om en beslutning, hvor de har været sat fuldstændig uden for indflydelse? Endnu et eksempel på dårlig kommunikation. Lad mig afslutningsvis vende tilbage til min præmis om, at det ikke lader sig gøre at lave et bedre forsvar, når vi samtidig skal spare 2,7 milliarder. Hvis jeg har ret, er det decideret useriøst, at en række af forsvarets øverste officerer forsøger at glorificere de uundgåelige omvæltninger ved det nye forlig. Har jeg omvendt ikke ret, så skylder de selv samme officerer en gevaldig undskyldning til de danske skatteydere for igennem de sidste mange år at have ødslet deres penge væk, når nu man åbenbart kunne lave et bedre forsvar for færre penge. I den proces, vi står overfor med hensyn til at få implementeret forliget, er det vigtigt for mig som medarbejder, at jeg har fuld tillid til de chefer, der skal føre mig igennem disse omsiggribende ændringer, men skal den tillid være til stede, vil jeg fremadrettet gerne have mig frabedt at blive talt ned til. ||||| 40 • nr. 05/2013 Debat · følg debatten på facebook Ansøgningssystemet – Kejserens nye klæder Af kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen, uddannelsesofficer ved Søværnets Officersskole Lad os da sige det, som alle tænker: „Jamen, Kejseren har jo slet ikke noget tøj på!?“ Ansøgningssystemet er ved at blive udrullet, og som medarbejder kan det være svært at se, hvad der får beslutningstagerne til at tro, at det kan blive en succés. Med udgangspunkt i mit eget værn, søværnet, vil jeg kort forsøge at redegøre for nogle ganske simple mekanismer, som gør det højst utænkeligt, at en overvejende del af vores stillinger vil kunne blive bemandet efter ansøgning. Det afgørende nye ved ansøgningssystemet er egentlig ikke, at stillinger skal besættes efter ansøgning, men derimod at stillinger nu som udgangspunkt skal besættes som varig tjeneste. Det betyder to meget afgørende ting: 1. Der er ingen gulerod i form af en spændende karriereplan ved at tage et mindre attraktivt job i en periode. Tværtimod risikerer man at skulle blive der i mange år, og hvis man vil være sikker på ikke at gro fast, skal man næsten med det samme til at søge noget andet. 2. Hvis man søger et job i Udkantsdanmark, er man nødt til også at flytte derhen. Det vil have konsekvenser for ægtefællens jobmuligheder. De færreste vil kunne leve med de personlige og økonomiske udgifter ved at pendle, især når der ikke er en tidsbegrænsning at forholde sig til. Et helt afgørende vilkår i søværnet er, at man som regel starter sin karriere til søs. Når man arbejder på et skib, er det grundlæggende ligegyldigt, hvor man bor, og den store udfordring er ikke at overbevise de unge officerer om, at de skal arbejde i Frederikshavn, men derimod at overbevise dem om, at det er vigtigt at bo tæt på sin arbejdsplads. I stedet slår de fleste sig ned, der hvor de gerne vil tilbringe store mængder afspadsering, eller der hvor deres ægtefælle gerne vil bo, mens sømanden i lange perioder er på havet. Der er ingen grund til at tro, at fremtidens søofficerer i større udstrækning end fortidens vil basere deres valg af hjemsted på et ønske om ad åre at komme til at arbejde i en stabsfunktion i f.eks. Frederikshavn. Tværtimod vil ændringerne i rekrutteringen til officersuddannelsen formentlig tiltrække ældre ansøgere, som allerede har slået rødder i en universitetsby, og som netop har valgt søværnet, fordi de fore- trækker det operative miljø i skibene og ikke har lyst til at ende som sagsbehandlere på et kontor. En del af dem vil formentlig godt kunne blive „fanget af systemet“ ligesom så mange af os andre, men det er noget, der sker langsomt og ikke har nogen indflydelse på deres valg af bolig efter officersuddannelsen. Lidt malerisk kan man sige, at unge søofficerer nok har det med stabstjeneste i Frederikshavn, som de har det med klamydia - det er noget, der kun sker for de andre. Ansøgningssystemet er sådan set kun med til at bekræfte det billede, for man kan jo bare lade være med at søge jobbet, og så får man lov til at blive i den operative struktur, indtil det attraktive job i København eller Bruxelles viser sig. For at et ansøgningssystem skal fungere, er det en forudsætning, at der er nogen, der har lyst til at søge de ledige stillinger. Ikke alle stillinger er lige attraktive, og geografisk placering spiller en vigtig rolle. Hidtil har vi besat sådanne stillinger ved at love medarbejderen et spændende job bagefter, hvis han vil tage stillingen i et par år mod økonomisk kompensation for rejseudgifterne, men fremover skal vi finde folk, der vil være parat til at tage stillingerne uden kompensation og i en tidsubegrænset periode. Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange søofficerer, der ønsker varig tjeneste i Frederikshavn (eller Karup), vil enhver ledig stilling i hovedstadsområdet eller på et skib automatisk forvandle sig selv til en tom stilling i Nordjylland. Ansøgningssystemet vil formentlig medføre en meget langsom jobrotation, for uanset hvor mange ledige stillinger der måtte være at søge, vil det altid være de mindst attraktive, der står tilbage. Ethvert stillingsskift vil være afhængigt af naturlig afgang fra enten skibene eller stabe i hovedstadsområdet, og rotationen mellem skibene og stabene vil være meget lille, fordi skibene i høj grad vil finde de mest egnede kandidater ved intern rekruttering blandt yngre officerer i eskadren. Det, jeg beskriver her, er ikke bare et vildt tænkt scenarium, men nærmere noget, som vi alle sammen godt ved. Det er en mærkelig proces at overvære. Det er mit indtryk, at der selv dybt ind i FPT og SOK er en klar forståelse af, at det her system kommer til at bryde sammen, og at man bare håber på, at det ikke bliver for svært at reparere bagefter. Umiddelbart lader det til, at vi helt bevidst har sat os for at skabe en bemandingssituation, som får vores kvaler fra 2008 til at blegne i sammenligning. Vi skal spare på forsvarsbudgettet, og det skal så vidt muligt ske, uden at det går ud over operative kapaciteter. Man kan imidlertid undre sig over, hvordan indførelsen af et ansøgningssystem er kommet med på en liste over sparetiltag, for umiddelbart virker det ikke meget dyrere at have en udstikker til at klare stillingsbesættelse uformelt end at have stabe til at skrive stillingsannoncer og gennemføre jobsamtaler. I et dystert øjeblik kunne man tro, at nogen i en central stilling har haft en mulighed for at analysere baglæns for at kunne promovere en personlig kæphest. Den gode nyhed er imidlertid, at ansøgningssystemet nok skal bidrage til at skabe et provenu til besparelserne. Vi skal nemlig bare mangle 20 pct. af personellet, før besparelsen er i hus. Men de operative kapaciteter vil blive dybt berørt, og der er ingen, der har vundet noget ved at bytte en finansiel krise ud med en personelkrise. ||||| Kaptajnløjtnant Anders Puck Nielsen Debat · følg debatten på facebook nr. 05/2013 • 41 Nysgerrighed – Det nye (gamle) sort – Prøv det før din kollega Af kaptajn Christian Friis, lærer i Ledelse, Hærens Officersskole Forfatteren ønsker ikke at pege fingre ad hverken den ene eller den anden myndighed i forsvaret. Hans ærinde med indlægget er alene at pege på, at vi måske kan gøre det bedre end nu. Kære kolleger. Jeg vil med dette indlæg sætte spot på begrebet nysgerrighed. Og jeg vil advokere for, at vi får bragt nysgerrigheden ind i vores dagligdag og i vores ledelse. For mig bør grundlæggende nysgerrighed være en af hjørnestenene i god ledelse i forsvaret. Ikke mindst, fordi det, som jeg tolker det, er en af pointerne i forsvarets ledelsesgrundlag. Mit udgangspunkt må af gode grunde være min egen oplevelse af virkeligheden. Men med mindre jeg tager helt fejl, så kan I måske nikke genkendende til nogle af mine tanker. Gennem de seneste år er jeg kommet til at tænke mere og mere over, at jeg oplever en mindre krig mellem forskellige niveauer og myndigheder i forsvaret. En krig, der handler om retten til at definere, hvordan virkeligheden skal forstås. Når jeg taler med gode kolleger i Forsvarskommandoen (FKO), så er Hærens Operative Kommando (HOK) f.eks. blind for virkeligheden. Mens når jeg taler med kolleger i HOK, så er FKO blind for virkeligheden. Det er min oplevelse, at sådan er det mellem mange af vores myndigheder. Det er desværre ikke altid, at jeg er bedre selv. Det hænder, at jeg i stedet for at være nysgerrig prøver at overbevise kollegaen ved skrivebordet over for mig om, at det altså er mig, der har ret i, hvordan vi skal anskue en problemstilling. Og jeg tager mig i slet ikke at prøve at forstå hans argument. Så længe jeg får ret. For hvorfor kan han dog ikke forstå, at det er mig, der har ret? Det er jo så indlysende. Nu er fronterne trukket op. Vi har mig på den ene side og min kollega (vi kan kalde ham Bjarne) på den anden. Kampen kan begynde. Kampen om retten til at definere, hvordan virkeligheden hænger sammen. I det system, som vi er en del af, vil det ofte være det højere niveau, der har magten til at gennemtrumfe sin opfattelse af virkeligheden. Det sætter os i stand til at handle. Og få ting gjort. Uanset om det så er rigtigt eller forkert. Det er en helt naturlig del af at være en stor organisation. I mit tilfælde har vi defineret mig som ”ældste lærer” på kontoret, så det giver sig selv, at jeg til sidst får ret. Men kan vi ikke gøre det bedre end det? Skal det være et nul-sums-spil, hvor der er en taber og en vinder af en diskussion? Med de rettigheder og forpligtelser, det giver at være henholdsvis vinder og taber. Taberen har forpligtelsen til at tage vinderens synspunkt til sig og handle ud fra det. Og rettigheden til at brokke sig internt i organisationen og sige, at det jo ikke var hans beslutning, men nogle andres. Jeg tror på, at svaret er nysgerrighed! Nysgerrighed i den forstand, at ingen af os, hverken som individer eller enheder i organisationen, har patent på sandheden. For hvad sker der, hvis vi som individ eller enhed gør vores viden til den eneste sandhed? I min optik bliver vi blinde for de muligheder, der kunne være. De andre synsvinkler, der kunne være. Den mulige bedre opgaveløsning, som vi kunne lave i fællesskab. Hvis vi overhører hinanden, risikerer vi ligeledes et dårligt arbejdsmiljø, der ikke er fremmende for den gode og effektive arbejdsgang. Jeg vil her blot komme med et enkelt eksempel til illustration. Fra min egen hverdag. Eksemplet er meget aktuelt, men også forsimplet for at illustrere min pointe. Mon ikke I kan finde et eksempel fra jeres egen del af organisationen, hvis I prøver. Min oplevelse handler om, hvordan processen med sammenlægning af officersskoler under Forsvarsakademiet (FAK) forløber. Som jeg hører det, så ønsker FAK en udstrakt grad af integration med officersskolerne mundende ud i en fysisk sammenlægning. Der bliver så at sige dannet en slags Forsvarets Universitet. I den anden grøft kunne man sige, at Hærens Officersskole (HO) står. Hvor der er et udpræget ønske om at holde uddannelsen tæt på dér, hvor kerneydelsen for skolen er, nemlig uddannelse af premierløjtnanter og kaptajner til hærens enheder. HO kan således være bange for, at den akademiserede tilgang på FAK trækker opmærksomheden væk fra håndværket, som HO har haft fokus på. Når man hører på retorikken fra begge institutioner, så er der ingen tvivl om, at begge mener, at de har ret. FAK i deres betragtninger om uddannelse af førere i forsvaret og HO i deres betragtninger om PL og KN i hæren. Men det, der for mig skinner igennem, når jeg står og betragter slagets gang, er, at der ikke lader til at være en grundlæggende nysgerrighed over for hinandens synspunkter. Det virker ikke, som om FAK er nysgerrig efter, hvorfor HO opponerer så meget. Eller omvendt, at HO er nysgerrig efter, hvorfor det for FAK er så nødvendigt med deres model. For mig at se, så betragtes det som en nul-sums-spil, hvor der skal findes en vinder og en taber. Måske det er naivt, men jeg tror på, at hvis vi anerkender, at det, som folk siger, giver mening for dem, og at de har tænkt sig om, så er det måske muligt at få vendt spillet til et plus-sums-spil. I tilfældet med arbejdet med officersuddannelserne, så vil det måske kunne føre til en løsning, hvor både FAK’s og HO’s behov blev tilgodeset. For i bund og grund tror jeg, at begge institutioner er interesserede i at lave de bedst mulige officerer til forsvaret og hæren. Således tænker jeg, at FAK’s og HO’s samarbejde kan blive produktivt, lige som nysgerrigheden har været produktiv på mit eget kontor med Bjarne. Mit ærinde er ikke at pege fingre ad hverken den ene eller den anden institution. For som jeg oplever det, så er der mangel på nysgerrighed på begge sider af bordet. Mit ærinde er at illustrere, at vi måske kan gøre det bedre end nu. Hvad vil nysgerrigheden give os? Der er jo ingen grund til at gå og være nysgerrig, hvis ikke den bringer os noget. Og er det ikke bare gammel vin på nye flasker, Christian? Hvorfor spilde tid på det? Nu er det jo desværre ikke mig, der har fundet på begrebet „nysgerrighed“. Nysgerrighed ligger som et centralt tema for en socialkonstruktionistisk (Red.: Åkerstrøm Andersen 1999 og Dyrberg et al. 2000, Torfing 1999) eller systemisk ledelsesforståelse. En forståelse, der også står centralt i forsvarets ledelsesgrundlag. En tanke om, at ledelse foregår i relationen mellem mennesker, og at ledelse er et fælles ansvar. Når man arbejder med komplekse problemstillinger i en omskiftelig hverdag, så er der meget, der taler for, at en enkelt enhed eller et enkelt individ ikke besidder tilstrækkelig information til at løse opgaverne effektivt. Her vil nysgerrigheden over for hinandens synspunkter gøre, at vi får mere kvalificerede løsninger og dermed kan være mere effektive og måske endda samtidig øge kvaliteten. Nysger- 42 • nr. 05/2013 Leder Debat · følg debatten på facebook Kaptajn Christian Friis righeden handler ikke om, at vi altid skal være enige. Men den handler om at forstå, hvor hinanden kommer fra. Hvilket ræsonnement, der ligger til grund for en holdning. Og en tro på, at de synspunkter, som folk kommer med, giver mening for dem. Når man er nysgerrig over for hinanden, så vil man i min optik i højere grad føle sig anerkendt for sine synspunkter. Man vil skabe et bedre klima, en bedre dialog, og nye perspektiver på opgaveløsninger vil kunne komme frem. Så tanken er, at vi får løst opgaverne bedre, samtidig med at vi får det bedre med hinanden. Jeg tænker, at nysgerrigheden vil kunne gøre os til bedre ledere. Ledere i en virkelighed, der er under konstant udvikling, og i en organisation i konstant forandring. Så for mit eget vedkommende vil jeg prøve at være nysgerrig over for Bjarne på kontoret, på skolechefen for Hærens Officersskole, på DJØF’eren, der vil have mig til at gøre tingene smartere, og på andre, der ser et andet perspektiv end jeg. For det, de siger, giver mening for dem. I denne tid sidder mange i Forsvaret og har afgørende indflydelse på, hvordan vores profession, vores uddannelse og vores struktur skal se ud. I mine øjne har man netop på disse niveauer et endnu større ansvar for at anstille sig nysgerrig på andre vinkler end sin egen. For til trods for, at man selv mener, at man har ret, så træffer man beslutninger, der har konsekvenser for de fleste ansatte i forsvaret og for officerskorpsets fremtid. Den eneste hage ved nysgerrighed er, at den kun virker, hvis man faktisk er det. Lad os være nysgerrige – det er det nye sort. Prøv det i en måned. Det er gratis. ||||| There’s no place like Volvo Oplev den nye generation af skræddersyede biler til diplomater Volvo præsenterer nu den mest omfattende videreudvikling af mærket – nogensinde: Seks nye modeller skabt til at give køreoplevelser i særklasse. Oplev det smukke design, det overvældende udbud af intelligent sikkerhedsudstyr og de banebrydende løsninger, der yder optimal komfort og sikrer din kontakt med omverdenen. Det er ikke bare et nyt modelår. Det er en ny generation. Køb en bil i særklasse til en favorabel pris Hos Bilia Personvogne A/S i Nærum kan vi dække dit behov for transport på den bedst tænkelige måde og sikre en enkel og uproblematisk købsproces. Ring til os på 7259 1800, hvis du ønsker mere detaljeret information om Volvo’s diplomatprogram. Nærum Hovedgade 1, 2850 Nærum · 7259 1800 40960_VBL_annonce_Diplomat_Danske Officerer_179x129.indd 1 04/09/13 13.05 Debat · følg debatten på facebook Leder nr. 05/2013 • 43 Når kritik får et ansættelsesretligt efterspil HOD‘s formand udtaler sig i sagen om eventuel flytning af chefen for HO. I anledning af, at der har været – og fortsat er – en del tumult og spørgsmål i relation til sagen om eventuel flytning af skolechefen på Hærens Officersskole, har HOD‘s formand, Bent Fabricius, fundet det nødvendigt at pointere over for alle interesserede, at HOD selvfølgelig ”er på banen” i sagen. - For HOD støtter altid medlemmer, helt og fuldt, som uforvarende er kommet i klemme i systemet. Men støtten sker i samarbejde med det enkelte medlem og i dettes bedste interesse. Vi kunne derfor aldrig finde på at ”gå ud i pressen” med en historie, hvis vi sammen vurderer, at det vil være til ugunst for den enkelte. I den konkrete sag er det således aftalt, at vi ikke udtaler os, siger Bent Fabricius, som mener, at sagen på et mere overordnet niveau rejser nogle interessante spørgsmål. - For hvordan udvikles retten til at udtale sig? Følger den det vertikale karriereforløb i en omvendt proportionalitet – forstået på den måde, at det er mere acceptabelt, at en konstabel ytrer sig i strid med kommandomyndigheden, end hvis en oberstløjtnant gør det? Er det samme system som i kommandosystemet, hvor en ordre skal udføres hurtigt, villigt og nøjagtigt, når man har brugt sin ene mulighed for at gøre indsigelse? Og hvor man kan straffes for ikke at følge en lovlig given, tjenstlig ordre? - HOD er af den opfattelse, at debat er helt essentiel i forhold til at finde optimale løsninger på givne problemstillinger. Det lægger en uheldssvanger dæmper på debatlysten, når debattører, der på et sagligt grundlag fremfører kritik, møder ansættelsesretlige konsekvenser som følge af deres deltagelse i debatten. Nogle siger, at der er en tid og et sted for alle debatter, og at hvis tiden er forpasset, og man ikke har formået at overbevise modstanderne med sine argumenter, så er det ikke i orden at fortsætte debatten i andre fora. Men så længe der ikke er truffet en endelig beslutning i en sag, fastholder vi i HOD, at uenighed om resultater og løsninger ikke kan danne grundlag for ansættelsesretlige skridt. - Disse og andre spørgsmål og udsagn vil HOD forfølge svarene på – men lad der nu lige falde ro på…, siger HOD‘s formand. ||||| „ HOD støtter altid medlemmer, helt og fuldt, som uforvarende er kommet i klemme i systemet. Men støtten sker i samarbejde med det enkelte medlem og i dettes bedste interesse. 20% rabat på alle vore advokatydelser Claus Rehl Peter Thykier Advokat (H) Advokat (H) [email protected] [email protected] Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD, har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer. Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt, blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for. Ring på 70 20 70 83 og hør om dine muligheder. HUSK - et godt råd er ganske gratis. Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve Greve Strandvej 16, 2670 Greve Telefon: 70 20 70 83 www.ret-raad.dk/greve 14 Forsvarets eneste kvindelige bomberydder synes ikke, at jobbet er specielt farligt – man skal bare vide, hvordan man gør, siger hun. – I starten syntes jeg, at sprængstoffet i sig selv var det interessante. Det, der i dag er interessant for mig, er historien bag den hjemmelavede bombe; hvordan antændes den, hvornår og i hvilken forbindelse - og så naturligvis hvordan man undgår, at det kommer dertil, at den eksploderer, siger kaptajn Kamilla NN fra Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Læs reportagen side 16 - 17 Foto: Poul Anker, PF 23 ID. NR.: 42280 MASKINEL MAGASINPOST Adjunkt Bo Villumsen, Hærens Officersskole, Faggruppe Idræt, mener, at den enkelte soldats fysiske kapacitet er afgørende for evnen til at løse fysisk krævende opgaver. I artiklen belyser han med afsæt i krigsførelsens kredsløb hvor vidt soldatens fysiske kapacitet bør være en del af de bagvedliggende taktiske overvejelser for opgaveløsning. „Studier har vist, at fysisk træning vil forbedre evnen til at gennemføre patruljer til fods, hvorfor det giver god mening at opbygge den fysiske form forud for missioner“, skriver han. Læs artiklen side 14 - 15 Foto: Forsvaret 16 NATO’s vicegeneralsekretær, dr. Jamie Shea mener, at fremtiden for NATO er ret positiv efter 2014, når missionen i Afghanistan er slut. Der vil dog være udfordringer, når vi ikke længere har så stor en mission. Og i de sidste 20 år har vi faktisk haft store opgaver, såsom Kosovo, Afghanistan, pirateri i Adenbugten, missionen i Irak og Libyen-kampagnen. - ”Smart Defence” er en dyb ændring i NATO’s kultur for forsvarsplanlægning. Det betyder, at en fælles arbejdsmetode skal begynde med et projekt og altså ikke opstå kort før afslutningen af et projekt, når et medlemsland er løbet tør for penge og er på udkig efter samarbejdspartnere, siger Jamie Shea i et interview side 23. Foto: Peter Eilertsen Læs om dagen på Frederiksberg, i København og Aarhus på side 6 - 10. Foto: Peter Eilertsen Vedr. adresseændringer kontakt venligst HOD’s sekretariat Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø Mail: [email protected] Et hold på ca. 50 kadetter fra Hærens Officersskole marcherede til Frederiksberg Rådhusplads. Sammen med et F16 fly, en drilagtig Rullemarie, en Piranha, Hjemmeværnets Musikkorps København, krydret med søværnet, Beredskabsforbundet, Lokalpolitiet Frederiksberg, soldaterforeningerne og Flyverhjemmeværnet var kadetterne med til at skabe opmærksomhed omkring Flagdagen. Udsendes af: P.J. Schmidt Portoservice Postboks 9490 9490 Pandrup FORSIDEN
© Copyright 2024