Officersfamilier splittes og rammes
www.hod.dk Officerernes Fagblad | 04 | august 2013 Officersfamilier og rammes splittes økonomisk Officerer bliver rustet til nye tider Min arbejdsuge: Jeg troede, det var en nitte Brug af militære billeder betyder ikke nødvendigvis, at det amerikanske forsvarsministerium anbefaler Lockheed Martin, deres produkter eller serviceydelser. 2 • nr. 05/2012 Leder AVANCERET TEKNOLOGI TIL DANMARKS FREMTID F-35 lightning ii Det repræsenterer højdepunktet af teknologi, men formålet med det er enkelt. Sikkerhed for den danske nation, det danske folk, og sikkerhed for det danske forsvar. Et fly, der er så avanceret, at det sætter nye globale standarder for kapacitet til multimissionsindsats samt for interoperabilitet. F-35 Lightning II. Mere end et jagerfly. En platform for partnerskab, der skal sikre Danmarks sikkerhed i de kommende årtier. dAnmArk thE F-35 lightning ii tEAm NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY lockhEEd mArtin F35.com/dAnmArk Leder nr. 04/2013 • 3 Produktivitetskommissionen og forsvaret Officerernes Fagblad Efter en for alle forhåbentlig god sommer er det tid til at kigge lidt på efterårets opgaver. Der kan næppe herske tvivl om, at forligets implementering vil fylde meget, herunder ikke mindst i perioden efter den 1. september 2013, hvor specielt tjenestemandsområdet kommer i fokus i relation til evt. afskedigelser. Alle offentligt ansatte bør se frem til Produktivitetskommissionens rapport om produktivitet i den offentlige sektor, som er på trapperne. Gennem sommeren har vi set eksperter og politikere udtale, at der kan spares op til 50 milliarder (10 pct.) i det offentlige bare ved at hæve produktiviteten. På Folkemødet på Bornholm orienterede formanden for Produktivitetskommissionen om rapporten. Det giver mig anledning til nogle betragtninger: For det første er diskussionen om produktivitet også relevant for forsvaret. Faktisk blev besparelserne i forsvaret på de 2,7 milliarder (15 pct.) brugt som et eksempel på en myndighed, der øger produktiviteten gennem effektiviseringer. Havde forsvaret/politikerne valgt den traditionelle forligsvej med at skære på de operative kapaciteter lidt hist og pist, ville forsvaret næppe undgå at skulle bidrage til den generelle produktivitetsforbedring af den offentlige sektor. Altså først en traditionel besparelse efterfulgt inden for ganske få år af en produktivitetsbesparelse. Jeg fristes til at tro, at den valgte vej i den nuværende situation har været den helt rette, hvor ubehagelig den end er for dem, der rammes på job eller deres vilkår for fortsat ansættelse i forsvaret. Om der er tale om held eller dygtighed, skal jeg lade være usagt. For det andet står det mig fortsat ikke klart, hvorledes produktivitet egentlig skal måles i en virksomhed som forsvaret. Den valgte vej (forliget) er jo blot et spørgsmål om at sammenholde forskellige dele af forsvaret med noget mere eller mindre sammenligneligt inden for andre steder i det offentlige eller for den sags skyld det private. Benchmarking giver nogle indikationer af, om forsvaret inden for de valgte området løser opgaverne billigere eller dyrere, og dermed synliggøres et besparelsespotentiale. Brugen af benchmarks giver udmærket mening, idet man blot hver gang må stille sig selv spørgsmålet, om vi (forsvaret) afviger på grund af de særlige opgaver, forsvaret er pålagt, og besparelserne blot vil medføre en billigere, men ringere opgaveløsning. For det tredje blev det på Folkemødet understreget, at øget produktivitet – det at løse opgaverne smartere og billigere - stiller krav om god og tydelig ledelse samt involvering af medarbejderne Nr. 4/2013, 22. årgang ISSN 1399-7572 Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade 10 2100 København Ø. Tlf. +45 33 15 02 33. Fax: +45 33 14 46 26. www.hod.dk m.hod.dk Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Redaktionens E-mailadresse: [email protected] Redaktion: • Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: +45 40 53 18 10 Privat tlf.: +45 33 31 04 41 E-mail: [email protected] • Kommandør Bent Fabricius (ansv.h.) Mobil: +45 51 22 60 88 Privat tlf.: +45 45 86 60 14 E-mail: [email protected] Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 og ikke alene kan løses fra centralt hold. Gode offentlige ledere skaber mest mulig værdi for de offentlige midler. Ledelsen er karakteriseret ved resultatorientering, god økonomistyring, fokus på kerneopgaven, medarbejderudvikling og – involvering, samarbejde og systematisk evaluering af de opnåede resultater. Ingen kan være mere enig i dette end HOD, men det var bestemt ikke den proces, forsvaret var igennem. Her var åbenhed en by i Rusland, selv om den daværende minister i pressen er blevet citeret for at sige, at de faglige organisationer havde al den information, de havde behov for. Jeg genkender ikke det billede, og som et lille eksempel må man spørge sig selv, om en tidligere medarbejderinddragelse havde kvalificeret den del af budgetanalysen, som omhandler midlertidig tjeneste = provenu på 84 mio. kr. årligt, der viser sig at være helt urealistisk, idet det årlige forbrug ikke engang nærmer sig det beløb. For det fjerde lagde politikerne ikke skjul på, at politiske initiativer med baggrund i mediernes omtale af enkeltsager ofte hæmmede produktiviteten, idet et resultat kunne være en detaljeret indblanding, nye regler til regeljunglen etc. Produktivitetskommissionen anbefaler en klar arbejdsdeling mellem de offentlige ledere og deres politiske opdragsgivere, og lederne skal have tilstrækkelige frihedsgrader til at realisere de overordnede mål, som politikerne fastlægger. Er de politiske beslutninger på etablissementsområdet et eksempel herpå? Resultatet er blevet, at det planlagte provenu blev reduceret med 75 mio. kr. Forsvaret står med en række bygninger, der ikke er behov for, og de 75 mio. kr. må udspares et andet sted svarende til omkring 200 stillinger. Der kan ikke herske tvivl om, at det for mange medarbejdere i forsvaret er en hård periode at komme igennem. Men måske kommer forsvaret alligevel styrket ud af forligsperioden bl.a. ved forlods at følge Produktivitetskommissionens anbefalinger. På flere områder kan jeg se konturerne af et forsvar, der er endnu bedre rustet til at få effekt ud af hver en skattekrone. Hertil kommer projekt Social Kapital, der øger tilliden mellem medarbejder og ledelse og udviklingsforløbet for chefgruppen, der har skullet klæde chefgruppen på til håndtering af de mange nye decentrale opgaver. Perspektivet er der, men spørgsmålet er, om viljen til forandring også er til stede både hos ledelsen og medarbejderne? Bent Fabricius Grafisk design: Woer+Gregorius Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Kontaktansvarlig: Ocean Media G.A. Hagemannsvej 29A 3070 Snekkersten Telefon: 31540300 E-mail: [email protected] Annoncechef: Casper Aistrup Annoncepriser: 1/1 side: kr. 9.450 1/2 side: kr. 5.850 1/4 side: kr. 3.500 1/8 side: kr. 2.350 Priserne er inkl. 4 farver. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 5/2013: 23. september Som udkommer: 16. oktober Blad nr. 6/2013: 18. november Som udkommer: 9. december Dette blad er afleveret til postekspedition den 26. august. Abonnement: 497,- kr. pr. år. Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. HOD yder ikke økonomisk støtte til politiske partier eller partipolitiske formål. 4 • nr. 04/2013 Mit forsvar Nicolai Wammen ny forsvarsminister Nick Hækkerup har overtaget Europaministeriet, som udvides med EU Den 42-årige Nicolai Wammen (S), som har været eurominister siden oktober 2011, har afløst den 45-årige Nick Hækkerup (S) som forsvarsminister. Det er sket i forbindelse med en mindre regeringsrokade den 9. august. Nick Hækkerup er blevet udnævnt til handelsog europaminister. Han har været forsvarsminister i to år. - Nick Hækkerups to år i forsvarsministeriet har været præget af stor tumult i forsvaret, siger HOD‘s formand, Bent Fabricius. - Han har i hvert fald sørget for, at officererne er kommet i medierne. Han har stædigt og vedholdende stået for at gennemføre regeringsgrundlaget. Jeg har ikke mærket den åbenhed, vi tidligere har oplevet ved store forandringer i forsvaret. Det har frustreret HOD‘s medlemmer på alle niveauer i forsvaret. Den nye forsvarsminister, Nicolai Halby Wammen, er uddannet som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. I årene 1987-88 gennemførte han et High Schoolophold i Massachusetts, USA. Udnævnelsen af Nicolai Wammen betragtes som en forfremmelse. Han var medlem af Folketinget i årene 2001-2005, hvor han var Socialdemokraternes finansordfører. I årene 1997-2001 var han medlem af Aarhus Byråd - og igen fra februar 2005, hvor han blev borgmester fra 1. januar 2006 til 10. august 2011. Siden 2005 har Nicolai Wammen været valgt som næstformand for Socialdemokraterne. - Jeg glæder mig meget til at blive forsvarsminister. Det er en ønskepost. Vi har et fantastisk dygtigt forsvar. Vi er utroligt stolte af vores danske soldater. Sporene for fremtidens forsvarspolitik er lagt ud. Vi vil fortsat have en aktiv sikkerheds- og udenrigspolitik, sagde Nicolai Wammen ved sin tiltræden. Der var overdragelsesforretning i Forsvarsministeriets kantine. Her med Nick Hækkerup, tv, og Nikolai Wammen. Foto: Peter Eilertsen. PMMC G5 fra Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft mbH agerer agterlanterne. Forrest svenske CV 90 Armadillo, dernæst Piranha V fra General Dynamics European Land Systems foran VCBI fra Nexter Systems. Foto: Poul Anker, PF. Opløbet Hvem vinder løbet? FMT forbereder storopkøb - Hærens Kampskole tester ny pansret mandskabsvogn. I absolut vilkårlig rækkefølge og med moderat kraftudfoldelse er afløseren for hærens gamle pansrede mandskabsvogne her i gang med et af de sidste heat på øvelsesterrænet i Oksbøl. Et større presseopbud arbejder med på løbet, og blandt „publikum“ er repræsentanter fra køber, Forsvarets Materieltjeneste (FMT), og leverandører med flere interesserede i det, der er hærens største og dyreste indkøb i nyere tid: Pansret mandskabsvogn på hjul eller bælte for milliarder af kroner, afhængigt af hvor mange der anskaffes i de seks versioner, der er på tale til de forskellige opgaver. Ordren kommer til at ligge på mellem 206 og 450 af slagsen, og en stykpris på 15-20 millioner blev nævnt på denne pressedag, som er den eneste undervejs i anskaffelsesprocessen. Da scenariet foreviges, er spanske ASCOD faldet fra med tekniske problemer, som fik den til at køre i pit bag den eneste alvorlige bevoksning ved banen. Der forblev den usynlig, mens konkurrenterne viste potens. Det tekniske uheld gav panderynker hos såvel leverandør som FMT‘s folk. Det ligesom lå i luften, at kan gamle PMV‘s afløser ikke klare klitterne i Oksbøl, hvad så ude på en INTOPS, selvom det her blot var „øvelse“ og paradekørsel? FMT bruger selv ordet „konkurrence“ i sin invitation til pressedagen, „hvor det er muligt at se de fem forskellige køretøjer, der er tilbage i konkurrencen“. Det er to hjulkøretøjer og tre bæltekøretøjer. De fem, inkl. spanske ASCOD fra General Dynamics European Land Systems, som udgik, testes på kryds og tværs i 17 uger frem til 20. september. Det er et stærkt team af rutinerede kørere, konstabler, overkonstabler og en enkelt sergent, som major Claus H. Johansen fra Studie- og Udviklingssektionen, Panserafdelingen på Hærens Kampskole, har samlet. Alle med erfaring i enten hjul- eller bæltekøretøjer og med mindst to udsendelser. Opgaven er lige til og omfatter omkring 375 målinger. Populært sagt: De skal give køretøjerne „tæsk“ for at sikre, at bedste vogn vinder. I løbet af første halvår 2014 indgås endelig kontrakt om køb. Mit forsvar Tre nyvalgte lokale formænd Lokalafdeling 34, Vordingborg har valgt premierløjtnant Peter Helby Petersen, DANILOG, til ny lokalafdelingsformand. Han afløser major Søren Thomas de Serene d‘Acqueria Jensen. Lokalafdeling 60, England har valgt oberstløjtnant Gorm Martin Larsen til ny lokalafdelingsformand. Han afløser kommandørkaptajn Hans Henrik Hoegh. Interesseområde 80, Holland har valgt major Poul Anker Holm til ny formand. Han afløser kommandørkaptajn Søren Tversted. Ny medlemsgruppe optaget i HOD HOD‘s repræsentantskab vedtog på sit møde i Svendborg den 14. maj énstemmigt et forslag fra hovedbestyrelsen om, at informationschefer/ kommunikations- og rekrutteringsrådgivere i hjemmeværnet kan optages som medlemmer af HOD. En konsekvens af forslaget er, at den enkelte informationschef/kommunikations- og rekrutteringsrådgiver indmelder sig af egen drift i HOD via standard-indmeldelsesblanket. Der oprettes et ”virtuelt” interesseområde for gruppen, som har selvstændigt aftalegrundlag i form af protokollat 4 til HOD’s NyLøn-aftale, hvorfor der er behov for at kunne udsøge gruppen samlet i medlemssystemet samt fastsætte en kontaktperson i gruppen. Den enkelte informationschef/ kommunikations- og rekrutteringsrådgiver bliver underlagt den HOD tillidsrepræsentant, som er valgt på det pågældende tjenestested og får adgang til støtte fra HOD‘s sekretariat og øvrige medlemsfordele. Gruppen omfatter p.t. fem informationschefer/kommunikations- og rekrutteringsrådgivere, som fremover kan blive kontingentbetalende medlemmer af HOD. I rammen af førnævnte ”virtuelle” interesseområde vil der blive tilladt en årlig samling i HOD-regi betalt af det samlede beløb, der er afsat til administrationsbeløb til samtlige lokalafdelinger/interesseområder. nr. 04/2013 • 5 Honnør for marchen.. Den vindende march instrumenteres til Livgardens Musikkorps, men skal også kunne omarrangeres til de mindre Slesvigske Musikkorps og Prinsens Musikkorps. I efteråret 2008 fik Slesvigske Musikkorps (billedet) et nyt, flot musikhus i Fredericia. Foto: Poul Anker Nielsen. – Vi håber på rigtig mange forslag – gerne 15-20 stykker, siger oberst, kammerherre Lasse Harkjær, der er formand for Forsvarets Musiktilsyn. Han har bedt en række komponister komme med et bud på „Den Danske Hærs Honnørmarch“, som skal være klar til hærens 400 års jubilæum næste år. – Man har ikke en sådan march, og derfor syntes vi, det var indlysende at bruge 400 års jubilæet til at få skrevet den, siger Lasse Harkjær. Mange regimenter har deres egen march, men altså ikke hele hæren. Marchen får sin uropførelse ved et lille lukket arrangement primo 2014 og vil derefter blive spillet bredt i løbet af jubilæumsåret 2014. Men det er forhåbentlig også en march, der vil kunne bruges mange år fremover. Ved den store jubilæumskoncert den 24. september næste år vil den helt sikkert være et af hovednumrene. Marchen skal instrumenteres for Livgardens Musikkorps, men skal kunne arrangeres for mindre brass bands, uden at væsentlige musikalske elementer går tabt. Varigheden skal være minimum tre minutter plus nogle sekunder – og gerne længere. Det er det eneste krav til komponisten – ud over at marchen hele tiden skal være taktfast i sådan en grad, at soldaterne har let ved at marchere til den. Og så skal musikken fra start være let at igangsætte en march til. Når oberst Lasse Harkjær spiller med i dommerpanelet uden stemmeret, er det, fordi han vil være den eneste, der kender navnene på komponisterne. - Jeg spiller ikke selv længere, men kan læse noder og har for rigtig mange år siden spillet klaver, trompet og stortromme. Også Slesvigske Musikkorps er ude efter nye marcher og har sammen med Haderslev Kommune netop lukket to konkurrencer om sådanne. Den ene med titlen „Hilsen til Danmarks Udsendte“. Den anden, „Haderslev Marchen“, i anledning af kasernens 125 års jubilæum. Jesper E. Hansen fratræder sit job Konsulent Jesper Erik Hansen, 63 år, har pr. 1. september 2013 ønsket at fratræde sin stilling i HOD‘s politiske sekretariat. Opsigelsen skyldes længerevarende sygdom. Jesper Hansens arbejdsområder i sekretariatet har bl.a. været: NyLøn for officerer af ledergruppen, Aftaleområdet, Kadetter, Sprogofficerer, Barsel, INTOPS, Kontraktansatte officerer i reserven og Kompetenceudvikling. Gennem 13 år har HOD‘s medlemmer, folkevalgte og sekretariatet haft glæde og gavn af Jespers erfaring, som byggede på 30 års tjeneste i hæren, da han tiltrådte jobbet i HOD. Hertil kom 11 års virke som folkevalgt i HOD samt flere års aktivt kommunalpolitisk arbejde. Han blev indvalgt i HOA‘s hovedbestyrelse i 1989 og blev genvalgt flere gange til HOD‘s hovedbestyrelse. I hovedbestyrelsen var han i en årrække formand for Økonomiudvalget. 6 • nr. 04/2013 Forsvarsforligets konsekvenser Officersfamilier splittes og rammes økonomisk Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen „Vi ønsker ikke at flytte fra Ringsted“, siger en af de familier, der bliver ramt af beslutningen om DANILOG‘s strukturændringer. Klaus og Marias største ønske er at blive boende i deres hus i Ringsted, hvor deres 2-årige datter, Ellen, skal vokse op under trygge forhold. Gennem otte år har Klaus og Maria opbygget et netværk i byen, og begge deres forældre er inden for rækkevidde, når der er brug for pasning af Ellen. Maria har et spændende arbejde på rådhuset, som hun er utrolig glad for. For tre måneder siden fik Klaus at vide, at han var udset til at skulle forflyttes til et tjenestested i Jylland, hvis han ville fortsætte sin karriere som officerer i forsvaret. Han har bedt om at blive placeret i den såkaldte „genplaceringspulje“, og det er blevet efterkommet. Men risikoen for en flytning til Jylland eksisterer fortsat. Danske Officerer besøgte den lille familie i Ringsted en eftermiddag i starten af juli måned. Stemningen var en smule trykket i deres hus lidt uden for Ringsted. Skal familien splittes, når Klaus måske skal køre til Karup for at passe sit nye job fem dage om ugen, eller...? – Vi ønsker ikke at flytte fra Ringsted, siger kaptajn Klaus Bay Mikkelsen. Klaus og Maria leder stadig efter et svar og en endelig løsning, som familien kan leve med. Udsendt på missioner tre gange Den 34-årige kaptajn Klaus Bay Mikkelsen er opvokset i Gørlev på Sjælland. Han arbejder ved DANILOG‘s National Støtteenhed Danmark (NSDK) i Vordingborg. Efter gymnasiet blev han officersaspirant i Sønderborg og kom til Den kgl. Livgarde, hvorfra han blev udsendt på en mission til Kosovo. I årene 2000-05 gennemførte han officersuddannelsen på Hærens Officersskole, hvorefter han fik tjeneste ved DANILOG i Vordingborg. I 2006 var Klaus udsendt til Afghanistan. I 2009-10 var han på VUT 1 og kom tilbage til Vordingborg. I 2011 blev han udlånt til Livgarden i halvandet år, hvor han endnu en gang blev udsendt til Afghanistan. Efter hjemkomsten afviklede han afspadsering og holdt forældreorlov frem til marts 2013. Klaus og Maria flyttede fra København til Ringsted i 2005 og købte hus i 2007. Maria Højland Mikkelsen – 34 år – er opvokset i Høng i Vestsjælland. Hun er ansat som konsulent i Ringsted kommunes Erhvervs- og Kommunikationssekretariat, hvor hun beskæftiger sig med kommunikation, markedsføring, udvikling og erhverv. Maria har været ansat i Ringsted kommune i fem år, og inden da var hun ansat ved Banedanmark. Hun er uddannet fra CBS i København. - Det vil blive en udfordring for vores familieforhold, at Klaus skal arbejde en hel uge i Karup, især nu hvor Ellen er blevet større, siger Maria. Plan for center i Karup Inden de politiske partier blev enige om de nu vedtagne kasernenedlæggelser, kom der en ordre fra Hærens Operative Kommando (HOK) om, at dele af DANILOG på Vordingborg kaserne skal flytte til Karup pr. 1.oktober 2013. HOK iværksatte straks en plan for oprettelse og igangsættelse af et værnsfælles „Movement & Transportation Coordination Center“ i Karup. DANILOG er en operativ myndighed, som bedst kan sammenlignes med en ”logistisk brigade” sidestillet med Danske Division og direkte under Hærens Operative Kommando. DANILOG’s hovedopgaver er, at •være kontaktpunkt og formidle/yde administrativ og logistisk støtte til danske enheder og enkeltpersoner, der forretter tjeneste i fredsstøttende operationer under FN, NATO, OSCE eller EU •opstille og uddanne enheder til DANILOG (inkl. Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse), herunder at koordinere uddannelses- og øvelsesaktiviteter med Danske Division • opstille, uddanne og udsende Nationale Støtteelementer (NSE) og DANILOG(-) til støtte for missionsbidrag, NATO Response Force (NRF) og 1. Brigade (+). Vil søge job på Sjælland - Tre måneder efter at jeg kom tilbage på jobbet i Vordingborg, var der en rulleproces i gang for NSDK, og her blev jeg orienteret om, at jeg var en del af flytningen, og at jeg var udset til at besætte en stilling i Karup. Jeg fik at vide, at jeg skulle opfatte det som et varsel om forflyttelse. Den endelige besked fik jeg først ultimo juni, da Forsvarsforligets konsekvenser chefen for FDD besøgte Vordingborg, fortæller Klaus. - Jeg ville få jobbet som NK i International Forsyningssektion. Der er i alt seks militært ansatte, som skal flytte til Jylland. Vi var tre officerer her i NSDK, som var i spil, og set med min optik trak jeg det korteste strå. For nylig er der sket det, at jeg efter mit eget ønske er blevet placeret i „genplaceringspuljen“. Men det gør ikke vores tilværelse mere tryg. Jeg anfægter ikke forsvarets ledelsesret, men når det nye ansøgningssystem kommer i gang, vil jeg uden tvivl søge en stilling på Sjælland. Da jeg fik beskeden om flytningen, overvejede jeg, at jeg ville søge et andet arbejde uden for forsvaret, og jeg meddelte, at et så stort geografisk hop ikke ville være foreneligt med familielivet. Hertil kommer, at det vil have store økonomiske konsekvenser at skulle flytte til Jylland, fremhæver Klaus. På grund af de igangværende omstruktureringer er det i øjeblikket svært at pege på noget andet inden for forsvaret. Men med min logistikbaggrund må det være muligt at finde en stilling - f.eks. ved Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup. Det betyder meget for Maria, at hun kan arbejde lokalt, og hun mener, at det bliver svært at finde et tilsvarende job til hende i en midtjysk kommune inden for hendes uddannelsesmæssige baggrund og fagområde. - Det betyder også meget for os, at vi har Ellens bedsteforældre i nærheden, når der er behov for at passe hende under f.eks. sygdom. Vi har også opbyget en omgangskreds her i byen og bibeholdt vores netværk i København, siger Maria. ||||| HOD mener: - I forbindelse med forsvarsforliget kan HOD forudse nogle udfordringer for vores medlemmer, for når man i øjeblikket med det nuværende beordringssystem kan besætte stillinger i yderområder ved hjælp af økonomiske foranstaltninger, så forudser vi, at det vil blive endog meget svært at gøre noget tilsvarende fremadrettet, når udgifterne skal reduceres så betragteligt. I den situation vil HOD‘s medlemmer skulle tage stilling til, om de vil flytte eller – worst case – sige op. Og sidstnævnte kan være en reel mulighed for mange, fordi undersøgelser viser, at en stor del af officererne ikke er lønførende i parforholdet, og derfor er det mere sandsynligt, at det er partnerens job, der prioriteres, også fordi partnerne ofte er meget veluddannede, udtaler HOD‘s formand, Bent Fabricius. nr. 04/2013 • 7 Klaus Bay Mikkelsen og Maria Højland Mikkelsen med deres 2-årige datter, Ellen. Klaus er opvokset i Gørlev på Sjælland og Maria er fra Høng på Sjælland. 8 • nr. 04/2013 Mit forsvar Af redaktør Henning Lahrmann HR Early Warning Analysefirmaet Epinion har gennemført en „klimamåling“ blandt forsvarets ansatte. De såkaldte HR Early Warning-målinger, som bredes ud over det meste af forsvaret, foretages med henblik på, at forsvaret løbende kan registrere ændringer i „tilfredsheden“ blandt forsvarets medarbejdere, således at der i tide kan gribes ind. De skal give en indikation af, hvordan det står til med blandt andet tilfredshed, motivation, fastholdelse og ledelsen i forsvaret. - Det er ganske positivt, og jeg har da heller ikke mange bemærkninger til den foreliggende rapport. Dog faldt jeg over, at 13 pct. færre M3XX end gennemsnittet svarer, at de ønsker at forblive i forsvaret de næste to år. Ligeledes er M3XX-gruppen mindre tilfreds og motiveret end gennemsnittet, siger HOD‘s formand, Bent Fabricius. - Jeg har ikke undladt de seneste 3-4 år at gøre forsvarets ledelse opmærksom på, at såfremt man ikke i lavkonjunktursituationen gør sig klar til en højkonjunktursituation f.s.v.a. fastholdelse, vil forsvaret givet komme til at opleve en afgang lige så stor som tilbage i 2007-2008. Forsvarets ledelse er ikke uenig heri og finder selv, som CH FST gjorde opmærksom på under sit indlæg på formandsseminaret, at forsvarets største udfordring på længere sigt er rekruttering og fastholdelse. Fra en niveau III-chef har jeg hørt, at hans civile faglærte er begyndt at modtage tilbud om ansættelse i civile virksomheder. Jeg har flere steder hørt, at det er ganske svært at opdrive ingeniører. Ingeniører ved FMT bliver headhuntet af civile virksomheder. Små tegn på, at det private erhvervsliv er ved at komme i omdrejninger? Hvad siger Epinions rapport egentlig om officerskorpset? Bortset fra små brudstykker ligger vi gemt i forsvaret som helhed. Tages tallet 13 pct. for pålydende, indikerer det, at et stort antal officerer gerne vil forlade forsvaret. Gennem mange medlemsmøder er jeg da også ganske klar over, at der er nogen – grænsende til stor – utilfredshed over budgetanalysens mange personelinitiativer, siger Bent Fabricius, som har bedt FKO om at få det statistiske materiale, der danner grundlag for rapporten at se m.h.p., om der kan udledes yderligt om officerskorpset. Næste måling foretages til september. Inspektionsskib ramte ukendt skær Et isbjerg på tværs i samspil med et ukendt grundfjeld under havoverfladen satte i juni måned inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen ud af spillet - og på værft i Danmark! Ejnar Mikkelsen var på rutinemæssig sejlads i den yderste del af Julianehåbsfjorden i det sydvestlige Grønland. Man er i færd med at omsejle et stort isfjeld, da skibet ramte skæret, der ikke er afmærket på søkortet. Ved påsejlingen opstod skader på skibets køl, som dog kunne lappes med plader, inden kursen blev lagt om mod reparation på Fayard, det tidligere Odense Staalskibsværft. Det er sjældent, den slags uheld sker for inspektionsskibene ved Grønland. Området, hvor Ejnar Mikkelsen opererede, er ikke fuldstændigt opmålt, men er dog en del af en indenskærs rute, hvor enhederne rutinemæssigt opererer i forbindelse med overvågning i det arktiske område, oplyser SOK. De nærmere omstændigheder ved påsejlingen undersøges nu af Forsvarets Havarikommission. Ingen kom til skade, og der blev ikke konstateret olieudslip. Ejnar Mikkelsen færdes ellers hjemmevant i de smukke grønlandske fjorde, som her ved Uumanaq bræ for et par år siden - men et forræderisk skær var mere, end skibet kunne klare. Foto: Troels Sindwall, SVN. Forsvarsforligets konsekvenser nr. 04/2013 • 9 Officerer bliver rustet til nye tider Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund Et nyt kursus i karriereudvikling skal forberede officerer til nye tider i og uden for forsvaret. Kurset blev gennemført som pilotprojekt for officerer ved den lukningsdømte NATO-bunker i Finderup. Bunker-lukning og ny HR-strategi Det er en styregruppe under Statens Center for Kompetenceudvikling (nu Kompetencesekretariatet), der står for udarbejdelsen af kursusforløbet, og kurset i den lukningsdømte Finderup-bunker var et slags pilot-projekt, der skulle give et vink om, hvorvidt det valgte indhold ramte plet. – Da vi fik mulighed for at søge midler via Kompetencefonden, fik vi hurtigt nedsat en projektgruppe, der skulle se nærmere på, hvad der konkret kunne gøres for os, der bestrider jobfunktioner i bunkeren. Det var tilbage i juni 2011, at vi fik besked om, at den skulle lukke, og mange har været frustrerede siden på grund af den uafklarethed, som visse af mine kolleger har stået over for, siger Nikolaj Matzen. Han er kaptajn og tillidsrepræsentant for hovedparten af de danske officerer, der havde deres daglige gang ved Combined Air Operation Centre, CAOC, i Finderup frem til den 30. juni, hvor det store bunkeranlæg officielt blev lukket. – Oveni kom der jo så et forlig med en helt ny HR-strategi, der betyder, at vi som officerer selv får større indflydelse på vores karrierevalg, og det har ikke gjort kurset mindre relevant. Det har været spændende at være med til at sammensætte et kursusforløb, der blandt andet skal klæde os på til, hvordan vi gør os klar til at imødekomme de nye krav, som blandt andet betyder, at vi skal til at skrive jobansøgninger, siger Nikolaj Matzen, der selv tiltræder nyt job ved Combat Support Wing, når CAOC Finderup er lukket helt ned. fortsættes ///// Otte officerer fra NATO-bunkeren i Finderup har som de første gennemført et nyt to-dages kursus i karriereudvikling, job og kompetenceafklaring for officerer. HOD har spillet en væsentlig rolle i udarbejdelsen af kurset, som skal gøre officerer bedre rustede til nye udfordringer i karrieren i eller uden for forsvaret. – Idéen til kurset er blandt andet affødt af et behov hos officerer, der deltog i A&R-forløb (Akklimatisering og Reintegration, red.) efter udsendelse. Officerernes ønske gik på, at de gerne ville have et kursusforløb, der er mere specifikt målrettet dem som førere og ledere. Og med støtte fra blandt andet Kompetencesekretariatet fik vi hurtigt sat et kursus på skinner, siger konsulent i HOD Carl Henning Johnsen. Kurset, ”Karriere, job og kompetenceafklaring for officerer” er bygget op over tanker, som man blandt andet har gjort sig om et karriere-kursusforløb ved Hærens Operative Kommando, og det er planen, at kurset skal udbydes bredt til HOD‘s medlemmer. – I første omgang får cirka 100 af de i alt 230 officerer, der er fast tilknyttet hjemmeværnet, tilbudt kurset. Det sker allerede efter sommerferien. Officererne ved hjemmeværnet står med særlige udfordringer, da de pr. 1. januar 2014 rent organisatorisk flyttes fra hjemmeværnet til hhv. hæren, flyvevåbnet og søværnet. Senere bliver der forhåbentlig udbudt et antal kursusforløb, som alle officerer kan byde ind på, siger Carl Henning Johnsen. 1 0 • nr. 04/2013 Forsvarsforligets konsekvenser Stor aldersspredning Kursisterne på det første ”Karriere, job og kompetenceafklaring for officerer” fik stor medindflydelse på programmet, som blandt andet kom rundt om: Kompetenceafklaringsprofil, mulighed for civilt job, anvendelse af sociale medier, værktøj til søgning af civilt job og ”Hvordan sælger jeg mig selv”. Selve JTI-personlighedstesten (Jungiansk Type Indeks, red.) og oprettelse af et elektronisk CV på minkompetencemappe.dk var blandt de programpunkter, som fyldte mest. De otte kursister repræsenterede alle tre værn, og aldersspredningen var stor. Flere af kursisterne har kun få måneder til pensionen, mens de yngste deltagere står i deres spæde start af karrieren. – Det er ikke et pensionistkursus, og personligt synes jeg, det var fint, at kurset favnede så bredt aldersmæssigt. Det gav nogle gode diskussioner, og selv om vi i den yngste halvdel havde et bedre kendskab til de it-baserede hjælpemidler, var det okay at blive rusket lidt - på det område, siger Nikolaj Matzen. hen i vejret ikke at takke ja til det her kursustilbud, da det bød sig siger Michael Kristensen. Han er fast besluttet på, at hans arbejdsliv ikke slutter, den dag han runder de 60. Men hvilke firmaer, han konkret vil sende jobansøgninger til, har han endnu ikke afgjort. – JTI-testens resultater bekræftede mig i, hvilken person jeg er. Min kone var i øvrigt også helt enig i resultatet, og så er det jo nok ikke helt forkert, siger Michael Kristensen med et smil og tilføjer: – Testen pegede blandt andet på, at jeg er handlekraftig, og selv om jeg godt ved det i forvejen, er det rart at blive bekræftet i det, når man nu skal til at skrive ansøgninger og beskrive sig selv. Og generelt var det et rigtig godt kursus, hvor også betydningen af netværk og indsigt i de nye sociale medier blev anskueliggjort ved den måde, hvormed kursets yngre deltagere aktivt brugte deres elektroniske CV og LinkedIn-profil. Det var lærerigt, og generelt var det sjovt, at de mange diskussioner viste, at vi trods den store aldersspredning deler mange af de samme frustrationer i forhold til fremtidens karriere og jobusikkerhed. Ny kultur Blandt kursisterne var den 57-årige kommandørkaptajn Michael Kristensen, der har været ansat ved NATO‘s Combined Air Operations Centre i Finderup de seneste tre år. Han er nu tiltrådt et nyt job som øvelseskoordinator hos Søværnets Operative Kommando i Århus. – De sidste 14 år har jeg været tilknyttet forskellige stabe på blandt andet Island, i Napoli og ved FE, så der venter mig noget nyt og anderledes, når jeg tiltræder jobbet ved SOK. Ikke så meget jobmæssigt, men i forhold til søværnets kultur er der med garanti sket meget, siden jeg sidst bestred en jobfunktion ved søværnet. Samtidig er der jo ikke længe til min pensionering, så det ville da være helt Vigtigt med en plan Michael Kristensen tror, at mange af hans kolleger bliver forskrækkede, når de som 60-årige pludselig står på den anden side af hegnet som pensionister uden at have noget at rive i. – Jeg tror, det er vigtigt, at man laver en plan for, hvad man vil beskæftige sig med, når man forlader forsvaret. Min hustru forlader først arbejdsmarkedet som 65-årig, og det vil være naturligt, at jeg også finder mig noget at beskæftige mig med efter tiden i forsvaret, siger Michael Kristensen. På kurset fik han et hint til, hvor han passer ind i billedet rent jobmæssigt, og der blev blandt andet peget på job i ek- Forsvarsforligets konsekvenser – Jeg tror det er vigtigt, at man laver en plan for, hvad man vil beskæftige sig med, når man forlader forsvaret. Min hustru forlader først arbejdsmarkedet som 65-årig, og det vil være naturligt, at jeg også finder mig noget at beskæftige mig med, efter tiden i forsvaret, siger Michael Kristensen. sempelvis handelsflåden, ved G4S eller som butikschef i et byggemarked. – Der er selvfølgelig mange andre muligheder, og nogle konkrete eksempler på eller indlæg fra officerer, der nu sidder i civile jobs, ville kun gøre et ellers fortrinligt kursus bedre, siger Michael Kristensen. 20 års forskel En anden af kursisterne er den 20 år yngre kaptajn, René Vendel Nielsen. Han gør til daglig tjeneste ved Koordinationsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando, FTK, på Flyvestation Karup og er den eneste kursusdeltager, som ikke er tilknyttet én af myndighederne i Bunker 7. – Da jeg så, at kurset blev slået op, og FTK også syntes, at det lød spændende, søgte jeg om at komme med på det første hold. Jeg står ikke for at skulle forflyttes eller pensioneres, men med indførelsen af den nye HR-strategi er der jo lagt op til, at vi som officerer aktivt selv skal søge de stillinger, vi kunne ønske os at bestride i løbet af karrieren. Og til den proces er det rigtig fint, at vi kan få kendskab til nogle redskaber og repeteret stof fra tidligere, som kan gøre én bedre rustet, siger René Vendel Nielsen. Han synes godt om HR-strategien nye tiltag, hvor der kræves et større individuelt engagement i karriereforløbet, men spår også, at ordningen kan blive en udfordring for forsvaret. – Den nye HR-strategi betyder jo, at man skal kunne sælge sig i såvel skrift som tale, når vi skal søge nye stillinger i forsvaret. Det synes jeg er helt fantastisk spændende, og det er meget lig måden, man gør tingene på i det civile erhvervsliv. Til gengæld tror jeg, at det bliver en udfordring for virksomheden forsvaret. For hvad sker der, hvis ledige stillinger ikke bliver besat? Og er alle officerer i chefgruppen klar til at løse fremtidens personelforvaltning, som er langt nr. 04/2013 • 1 1 mere HR-orienteret end tidligere? Der er mange usikkerheder i den retning, og det skaber selvfølgelig en del bekymringer blandt medarbejderne, siger René Vendel Nielsen og tilføjer: – Som medarbejder kræver det derfor et større engagement, og at du kender dig selv, dine ressourcer og dine svagheder. Blandt andet derfor er kurset også yderst relevant og bør tilbydes alle officerer. Også selv om der er en del repetition – især for os i den yngre ende af skalaen, siger den 37-årige kaptajn. Flasket op med de sociale medier Ligesom sine medkursister peger René Vendel Nielsen også på den store aldersspredning. Det betød, at en række af de værktøjer, som kurset satte fokus på, var kendt stof blandt nogle kursister, men ukendt land for andre. – Blandt andet er vi yngre officerer nærmest flasket op med brugen af de sociale medier som Facebook og LinkedIn. Og JTI-testen er også obligatorisk på officersskolen i dag. Men netop JTI-kompetenceprofilen er et fantastisk redskab til at lære dig selv dybere at kende, så det var måske det allervigtigste modul på kurset, selv om jeg har en JTIprofil i forvejen. Rift om opfølgende kursus Som noget helt naturligt kan man i dag finde René Vendel Nielsens JTI-test på hans LinkedIn-profil, hvor det også fremgår, at han blandt andet har læst økonomi i to år på Handelshøjskolen i Århus. – Den store aldersspredning betød, at der var stor forskel på, hvilke behov hver enkelt kursist havde i forhold til den fremtidige karriere. Og da dette kursus var et pilotprojekt, kunne det være en idé at differentiere kursusindholdet i forhold til forskellige målgrupper. På den anden side var der en god dialog og erfaringsformidling blandt kursisterne, og det gav et godt cost-effective udbytte. Dog var det en skam, at der ikke blev plads til modulet med fokus på jobansøgning og -samtale. Det kan alle få brug for, og jeg har også allerede meldt mig til det opfølgende kursus i de discipliner, siger René Vendel Nielsen. De otte kursister på det første to-dages kursus fik mulighed for at følge op med et kursus, hvor der udelukkende blev fokuseret på udfærdigelse af henholdsvis CV og jobansøgninger. Det er fokusområder, som HOD nu arbejder på at få gjort til faste punkter på programmet i de fremtidige to-dages kurser i karriereudvikling, job og kompetenceafklaring for officerer. ||||| 12 • nr. 04/2013 Forsvarsforligets konsekvenser Cheferne bliver klædt på til at ændre forsvaret Af journalist Morten Thomsen Fotos: Forsvarsakademiet Forsvarets 100 øverste chefer har siden november 2012 gennemgået et forløb, der skal give dem værktøjer til at ændre forsvaret, som forsvarsforliget foreskriver. Først har de skullet blive enige om, hvad forliget betyder. Derefter har de hentet inspiration udefra til, hvordan man ændrer en organisation så drastisk. Det nye forsvarsforlig medfører de største forandringer i forsvaret i mange år. Politikernes ambitioner med forliget er høje, men en ting er, hvad politikerne kan blive enige om. En anden ting er at gennemføre dem i forsvaret. Derfor har Forsvarskommandoen bistået af Forsvarsakademiet (FAK) gennemført et forløb for forsvarets 100 øverste chefer, som skal klæde cheferne bedre på til at gennemføre forandringerne. – Der er i alle virksomheder en tradition for, at topledelsen bruger mange måneder på at planlægge forandringer, og når topledelsen er blevet enig om, hvilke forandringer der skal gennemføres, så holder de måske et møde eller seminar med næste ledelseslag, og hvis det er rigtig slemt, så bliver medarbejderne blot informeret på et medarbejdermøde på en time. Med sådan en traditionel tilgang bliver det svært at få gennemført de forandringer, forsvaret skal igennem, siger Alan Damm, der er chef for Institut for Ledelse og Organisation i FAK, som stod for forløbet. Det strakte sig fra november 2012 og til juli i år. Der har været to fokuspunkter. Først skulle cheferne blive enige om, hvad der gemte sig i formuleringerne i forsvarsforliget, så alle forfulgte samme mål. Derefter har officererne hentet inspiration til, hvordan de kan nå disse mål. – Cheferne i forsvaret er gode til forandringsledelse og har hver især implementeret mange forsvarsforlig. Men dette forlig er anderledes, for samtidig med, at politikerne lavede et forsvarsforlig, som skulle ændre forsvaret og lave om på organisationen, indføres der en ny HR-strategi, som giver et større ansvar og flere kompetencer til cheferne, forOberstløjtnant Alan Damm, Forsvarsakademiet. klarer Alan Damm og peger på, at de to store forandringer tilsammen kan føre til store uklarheder. – Vi ville medvirke til, at cheferne fik en fælles opfattelse af, hvilke kompetencer de skal have for at få handlekraft til at gennemføre forandringerne. Enige om forligsteksten Forløbet startede med, at forsvarets topchefer og øverste ledelse samlede cheferne til orienteringer om det nye forlig, og hvad det ville betyde. – Det er en rigtig god måde at give ensrettet kommunikation på, men det er ikke der, de „dumme“ eller skarpe spørgsmål kommer, forklarer Alan Damm. Der var til gengæld plads til de grundige spørgsmål på en række seminarer i vintermånederne af 2013 med 25 chefer på hvert seminar. Her gik officererne i dybden med, hvad der gemte sig i forsvarsforliget, og blev enige om, hvad sætningerne betød. Senere arbejdede officererne videre i små grupper på 5-9 personer, hvor de sad sammen med andre chefer inden for samme felt. – Sigtet var at sætte scenen, så de kunne blive enige om, hvad HR-strategien og forandringen af forsvaret indeholder. Hvad skal der ske? Og hvad har forsvarets ledelse gjort sig af tanker? Combat Support Wing er en af de enheder, som bliver hårdt ramt af forliget. Alle enhedens kapaciteter skal lægges sammen med andre myndigheder, og det betyder, at de tre eskadriller og staben måske skal flytte fra Karup. Oberstløjtnant Kern Oddershede har siden januar været chef for enheden, og han har derfor fulgt tæt med i forsvarsforliget. – Jeg har valgt at se muligheder, uanset hvordan vi bliver ramt. Jeg kan ikke love nogen, at det bliver i den samme organisatoriske ramme, men der er brug for opgaveløsningen i det nye forlig. Helt frem til nedlæggelsen af CSW skal vi være klar og bevare fokus på opgaven. Og så skal vi have tillid til, at det er rigtigt, når ledelsen siger, at det, vi gør i dag, også skal bruges i morgen. Kern Oddershede har deltaget i forløbet sammen med de øvrige topchefer, og som chef for Combat Support Wing havde han derfor særligt mange spørgsmål til forliget og den nye HR-strategi. – Det var en glæde at høre andres syn på den aktuelle Forsvarsforligets konsekvenser nr. 04/2013 • 13 Seminaret begyndte med, at cheferne fik en orientering af forsvarets topchefer og øverste ledelse om det nye forsvarsforlig. situation. Hvis jeg syntes, der manglede information om, hvordan chefen skal agere i eget rum og sætte sit eget hold, var det meget rart, at det ikke kun var én selv, som ikke vidste, hvordan det helt konkret ville komme til at blive. Inspiration fra Irma Da cheferne var blevet enige om teksten, kunne de kigge fremad mod forandringen. Det skete ved en række nye seminarer i løbet af foråret. Her hentede Forsvarsakademiet inspiration fra en række private virksomheder, som alle havde været igennem store forandringer. Eksempelvis fortalte Irmas tidligere direktør om den forandring, han gennemførte i supermarkedskæden, da dårlige salgstal og svigtende kunder blev skiftet ud med et nyt fokus på eksempelvis økologi. – Nu havde alle en forståelse af, hvad forandringerne gik ud på. Derfor var formålet med vores andet seminar at give inspiration til videre handling, forklarer Alan Damm. Forløbet er formelt afsluttet nu, og det er op til cheferne at implementere forandringerne i deres egen organisation. Oberstløjtnant Kern Oddershede, Combat Support Wing. Da forandringerne får store konsekvenser for Combat Support Wing, bruger Kern Oddershede allerede nu en række værktøjer for at imødegå følgevirkningerne af forandringerne. – Vi lavede blandt andet en „rygtebørs“, hvor vi samlede alle rygterne og svarede på dem på vores hjemmeside et for et. Jeg har fra starten af sagt til mine medarbejdere, at lige så snart jeg ved noget, kommunikerer jeg det nedad. Men vi kommunikerer kun det, vi ved med sikkerhed. ||||| Løft i flyvesikkerheden i Afghanistan Sidste hold fra flyvevåbnets mobile luftoperationscenter i Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan er vendt hjem, og der var hjemkomstparade på Flyvestation Karup den 11. juni. Mobile Air Control Centre (MACC) fik en hård medfart i pressen, inden det blev sendt ud, men gjorde al kritik til skamme og har ikke fået andet end ros af „kunderne“ i Afghanistan. Det har udgjort et stort løft i flyvesikkerheden i den nordlige del af Afghanistan. Her havde der, indtil det danske bidrag kom, kun været en sporadisk radardækning leveret af NATO‘s AWACS-fly. Bidraget har bestået af i alt fem hold af ca. 43 mand, der har indgået i ISAF‘s luftoperationer i Afghanistan. Hol- dene har været sammensat af medarbejdere fra Air Control Wing, der har hovedkvarter i Karup, men også består af en række enheder i henholdsvis Skagen, Skrydstrup, Bornholm og Kastrup. Endvidere har der været personel fra Flyvevåbnets Combat Support Wing med, og ved femte og sidste hold har der også været tre svenske operatører med. Luftoperationscentret har ydet over 10.938,20 timers operativ tid, hvilket svarer til en oppetids-procent på 99,50, og har haft over 69.135 timers kontroltid. I alt har 37.000 flyvende kapaciteter været i kontakt med GOTHAM, som er luftoperationscentrets kaldesignal, siden 1. marts 2012. 14 • nr. 04/2013 Afghanistan En nødvendig debat Af journalist Alice Binns Fotos: Peter Eilertsen Efter beslutningen om at trække danske kamptropper ud af Afghanistan holdt DKVS en debataften under temaet ”Danmark i Afghanistan – hvad har vi lært?” – Jeg tror, at jeg med en til vished grænsende sandsynlighed kan sige, at det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at der har været så mange til et arrangement i Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS). Og det er selvfølgelig, fordi vi har samlet det, jeg vil kalde A-kæden, til at debattere, konstaterede kontreadmiral Nils Wang i en tætpakket gymnastiksal på Forsvarsakademiet, som han til daglig er chef for. Denne majaften handlede det imidlertid om hans post som bestyrelsesformand for det 141 år gamle selskab. Et hverv, der har fyldt ekstra meget gennem det seneste års tid, hvor bestyrelsen har arbejdet ihærdigt på at støve DKVS af og gøre det tilgængeligt for alle med interesse for militære spørgsmål. Inspirationen til debatarrangementet med titlen ”Danmark i Afghanistan – hvad har vi lært?” er foranlediget af to kronikker, ”Hurra, vi tabte!” og ”Verdenskrigen i Tølløse” af forfatter og journalist Carsten Jensen publiceret i dagbladet Politiken henholdsvis 1. og 2. januar i år samt af forsker ved Forsvarsakademiet, cand.mag. David Vestenskov, der 15. januar tog til genmæle under overskriften ”Vejen til helvede er brolagt med frelste intentioner”. Vi skal lære af fejlene – Der er en tendens til, også fordi krig er så alvorlig en ting, at man viger tilbage fra at debattere og forholde sig kritisk til den, blandt andet fordi man, hvis man forholder sig kritisk, kan risikere at blive skudt i skoene, at det er respektløst i forhold til de soldater, som har mistet livet, og deres efterladte og dem, der har fået sår på krop og sjæl, uddybede Nils Wang om baggrunden for aftenens tema. Han tilføjede: – Respektløst bliver det efter min opfattelse først for alvor, hvis man ikke debatterer krigen, og hvis man ikke forholder sig til den. Det er helt klart, at i alle krige bliver der begået fejl ikke kun på det nationale, politiske plan, men også i relation til det forsvar, som udfører den. Det skal vi lære af, for ellers bliver vi ikke klogere, og så står vi dårligere rustet til at møde fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer. Og den debat og den kritiske refleksion vil Det Krigsvidenskabelige Selskab gerne bidrage til. Med de ord gav bestyrelsesformanden mikrofonen til Ole Kværnø, der – når han ikke agerer ordstyrer – er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. Ole Kværnø opridsede aftenens minutiøst planlagte program og præsenterede panelet af debattører: Carsten Jensen og David Vestenskov havde hver især forberedt et længere indlæg, mens MF Søren Pind (V), MF Jeppe Kofod (S), chefredaktør Anne Knudsen og journalist Jacob Svendsen hver fik tildelt fem minutter til en replik. Derefter var der debat i panelet, og efter pausen fik de, der havde lyst blandt salens 312 fremmødte, mulighed for at stille spørgsmål og selv deltage i debatten. Nedenfor citeres et lille udsnit af de meninger, der blev tilkendegivet af panelet: En „knallertbande fra Tølløse“ Journalist og forfatter Carsten Jensen: – Det er blevet en yndlingshistorie i det danske militær, her på Forsvarsakademiet og i dele af den danske presse, at Taleban er nedkæmpet og reduceret til en knallertbande fra Tølløse. David Vestenskov, der sidder her ved siden af mig, er tilhænger af dette synspunkt. Han har tilbragt en uge i oktober i Camp Bastion, hvorfra han fremsætter det opsigtsvækkende synspunkt, at Taleban knap nok eksisterer, og desuden hengiver han sig til en hyldest af den afghanske hær. Hvorfor fortæller David Vestenskov os ikke, at kun få uger før hans ophold i lejren trængte disse fantom-krigere ind i Camp Bastion og ødelagde otte amerikanske kampfly, en forsyningsstation og to hangarer og dermed påførte den amerikanske hær det største materielle tab siden Vietnamkrigen? Hvorfor fortæller han ikke, at den afghanske hær på årsbasis må sige farvel til en tredjedel af sine soldater, fordi de fleste af dem deserterer, ikke fornyer deres årlige kontrakt eller også bliver dræbt eller såret? – Jeg er en stor fan af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis halvårlige rapporter altid er nøgterne og ædruelige hvad angår den stadig forværrede situation i Afghanistan. Her eksisterer Taleban sandelig, omend under den neutrale, men svært dækkende betegnelse oprørere. Forsvarets Efterretningstjeneste har også min dybeste sympati, for de må have det som en af de oversete forfattere, hvis bøger hverken bliver læst eller anmeldt. De halvårlige rapporter refereres kun sjældent i medierne, og hvis nogen politikere læser dem, taper de straks munden til eller fortrænger, hvad de har læst. – I et interview med Politiken vedgår NATO’s generalsekretær, den altid fjoget-optimistiske Anders Fogh Rasmussen, at han ikke har læst Efterretningstjenestens rapport fra november 2012. Måske har han heller ikke læst det amerikanske efterretningsvæsens rapport, som af gode grunde er næsten identisk i sit indhold, skønt den af hensyn til det amerikanske præsidentvalg først blev offentliggjort en må- Afghanistan nr. 04/2013 • 1 5 I sin egenskab af bestyrelsesformand for Det Krigsvidenskabelige Selskab bød kontreadmiral Nils Wang velkommen til debat og præsentation af webportalen krigsvidenskab.dk ned efter den danske. Det er den samme Fogh Rasmussen, der i begyndelsen af december forkyndte, at Assad-regimet i Syrien ville være faldet inden for tre uger. – Skal det virkelig være sådanne mænd, I som danske soldater arbejder, kæmper og dør for? Skal det være jeres offentlige ansigt over for de borgere, i hvis navn I udfører jeres livsfarlige missioner? Skal de være jeres talsmænd, disse undvigende politikere og forsømmelige mænd i alt for ansvarsfulde stillinger, der tror, at uvidenhed er det bedste våben, og at borgerne er så dumme, at de kan holdes hen med bevidstløst vås? – Hvad gik der galt? Først og fremmest var der den totale mangel på sammenhængende strategisk perspektiv. Det var aldrig klart, hvad vi egentlig ville i Afghanistan, eller med hvem vi ville det. Afgørende har været det fuldstændige fravær af en alliancepartner, der havde nogen form for respekt, tillid eller troværdighed i befolkningens øjne. Det kaotiske sammenrend af krigsherrer, der kalder sig Afghanistans regering, har tværtimod været den væsentligste grund til, at Taleban på trods af alle odds har været i stand til at genopbygge sin styrke og selv under hårdt pres fortsætter med at rekruttere. Hvis man vil have en klar og udbygget kritik af fiaskoen, behøver man blot at læse den tidligere britiske ambassadør i Kabul Sherard Cowper-Coles bog „Cables from Kabul“. – Jeg mener, at de politikere, vi har herhjemme, burde skamme sig over den rolle, de har spillet – eller ikke spillet – i hele det her forløb. De har ikke orket at sætte sig ind i tingene. De har ikke orket at have et kvalificeret synspunkt, og det har haft fatale tilbageslag for den danske presse, som, hvis den har villet være kritisk – viljen har bestemt ikke været der i overvældende grad –, fuldkommen har manglet modspil på Christiansborg. fortsættes ///// Danskerne har gjort en positiv forskel David Vestenskov, projektforsker, cand.mag. ved Forsvarsakademiet: – Carsten Jensens oplæg er et godt eksempel på det, som jeg anfægter i en kronik, og det er hans brug af kilder. Jeg anfægter ikke, at der er problemer i Afghanistan, og at mange afghanere har et rigtig, rigtig svært liv, og at mange afghanere har mistet livet i denne krig, som har varet i snart 13 år. Det, jeg har det allerstørste problem med, er, at man tager alle de negative kilder, man kan finde, og så bruger man dem i sin argumentation. Som det lyder for mig, har Carsten Jensen ikke mødt en eneste positiv afghaner. – Da jeg var dernede – jeg ved godt, at det kun var i 10 dage –, mødte jeg en hel del positive afghanere. Og dem jeg talte med, også uden for baserne, de havde også talt med en hel del positive afghanere. Så på trods af at der var krig, og det er der stadigvæk, ser de lysere på fremtiden i dag, end de gjorde under Taleban-regimet. – Som jeg ser det, så er begge mål godt på vej til at blive opnået, og det er kapacitetsopbygningen, og det er nedkæmpelsen af større oprørsbevægelser. Fremtiden lige nu er, at så længe den finansielle støtte til den afghanske hær fortsætter, er der ingen større bevægelser, der vil kunne yde seriøs modstand til den afghanske hær. Som sagt, forudsætningen er selvfølgelig, at denne støtte fortsætter. – Helt overordnet: det er altid vanskeligt at måle succés eller fiasko, og det er altid svært at fremkomme med en fuldstændig stringent konklusion. Det er det, Carsten Jensen forsøger at gøre, og det er det, jeg anfægter, for der er ikke nogen entydige svar. – Jeg er selv overbevist om, at ikke alene danske soldater, men også andre danske aktører har gjort en positiv forskel for rigtig mange afghanere, og det er der også en masse litteratur, der understøtter. – Taleban-bevægelsen i 2001 og Taleban-bevægelsen i 2012 er to vidt forskellige størrelser. Taleban-bevægelsen i dag har erkendt, at den ikke vil kunne lede et land. Den er nødt til at finde samarbejdspartnere i Afghanistan for at kunne få indflydelse og for at kunne få politisk magt. – Det er blevet bredt accepteret, at kvinder får lov til at arbejde, også fremadrettet, for det er simpelthen blevet implementeret blandt befolkningen via vores tilstedeværelse igennem så mange år. Det er blevet accepteret fra Talebanbevægelsens side, at man ikke vil gennemtrumfe et forbud mod piger, der modtager undervisning, fordi der har været megen information og for stor indflydelse, mens der har været international tilstedeværelse, til, at det ville blive accepteret fra befolkningens side. – I min optik er det her sejre, og det er ikke bare militære sejre. Det er også strategiske sejre, og de er faktisk ganske konkrete og ganske målbare. Det er selvfølgelig svært at gøre de her sejre - som jeg vil benævne dem - op i tab og omkostninger. For hvordan kan man gøre en piges ret til at gå i skole op imod tab af menneskeliv? 1 6 • nr. 04/2013 Afghanistan – Min tilgang til det er, at det har bestemt været det værd, og jeg vil til enhver tid hellere være afghaner i nutidens Afghanistan end under rædselsregimet fra 1996 til 2001. Hvem blev vi angrebet af? Fhv. udviklingsminister og udenrigsordfører, MF Søren Pind (V): Vi blev angrebet. Og hvem er vi? Det er mennesker, som respekterer frihed, det er mennesker, som vil give andre mennesker nøjagtig samme ret, som de selv har, så længe de ikke krænker andres ret til det samme. Det er mennesker, som beskytter kvindens frie ret til at leve og ånde og lære frit. Og hvem blev vi angrebet af? Vi blev angrebet af mennesker, som ønskede alt andet end det. Hvordan gjorde de det? De angreb et sted, der symboliserede alt det. – Hvad var alternativet, hvis man ikke havde svaret igen? Hvordan havde det set ud, hvis man havde foretaget eller forsøgt sig med en mærkværdig form for politiaktion, som jeg slet ikke kan se for mig? Ja, så havde regimer og terrorbevægelser jo troet, de kunne have frit spil. Og det er sagen i sin essens. Det var den rigtige krig Udenrigsordfører, MF Jeppe Kofod (S): - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den krig, vi har kæmpet i Afghanistan, er den rigtige krig. Vi kan lære meget, men når det kommer til stykket, så var det den rigtige krig med det rigtige formål. Vi har desværre ikke gjort alting rigtigt. Der er meget, vi kunne have gjort anderledes, men jeg vil forsvare, at vi er der. Og jeg vil sige til Carsten Jensen, at når man ser på Afghanistan 12 år senere, så er det jo ikke tilfældigt, at levealderen er forlænget, der er skabt nidobbelt adgang til sundhedsydelser for eksempel, og – bare for at tage et tal – otte gange flere elever går i skole, også piger. Der er konkrete resultater for den afghanske befolkning. Og taler vi uddannelse, så vil Taleban aldrig kunne rulle det fremskridt tilbage. På tide at diskutere krigen Forsvarsjournalist på Politiken Jacob Svendsen: - Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for, at Det Krigsvidenskabelige Selskab har lavet det her arrangement. Jeg synes, det er tankevækkende, at der er gået næsten 12 år, hvor Danmark har været i angrebskrig for første gang siden 1864, og det er ikke for alvor blevet diskuteret eller debatteret i det her land. Vi har simpelthen ikke villet røre ved det, og det er måske en af de allervigtigste læresætninger efter de her 12 år, synes jeg: at der har været alt, alt, alt for lidt vilje og mod til at tage diskussionerne. Mod til at anerkende fejlene, mod til at beskrive, hvordan tilstanden egentlig er. Det er på tide, at vi får det ind i debatten. Hvordan kunne krigen være blevet en succés? Chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen: - Når man diskuterer krigen i Afghanistan, lyder det tit, som om folk tror, at krig er et tryllemiddel, som man kan bruge til at ændre samfund fra den ene dag til den anden med. Men krig er selvfølgelig et virkemiddel. Man kan gøre noget med krig, men der er masser af ting, man ikke kan med krig. – Nu står vi her i dag og diskuterer denne her krig, som om det er en krig, Danmark førte mutters alene. – Det, vi kan lære, er selvfølgelig, at det kunne være godt, hvis man vidste, hvad man ville opnå, før vi begyndte. Så slap man nemlig for at stå, som vi gør i dag, og ikke vide, hvad der skulle være sket, for at vi kunne sige, at det var en succés. Altså, jeg vil udfordre Carsten Jensen til at komme i tanker om, hvordan denne krig kunne være blevet en succés i hans øjne? Afghanistan nr. 04/2013 • 17 Koalitionsstyrkerne bidrager til udviklingen af en retsstat i Afghanistan Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Courtesy photo Oberst Hans Münter, som er dansk repræsentant i NROLFSM, klippede snoren over ved indvielsen af ny bygning til afghansk appeldomstol i Balkh-provinsen. Sammen med den afghanske højesteretsdommer og lokale chef for domstolen, overdommer Abdul Aziz Sarwari, foretog oberst Hans Münter den formelle åbning af den 360 kvadratmeter store nybyggede Balkh-appelret. Det skete ved en ceremoni i starten af juli måned, hvor Hans Münter fik æren af at være den første, der klippede snoren over. Til stede var desuden repræsentanter fra det afghanske politi, det afghanske retsvæsen, den lokal presse samt officerer fra Finland, som har været oberstens repræsentanter i den daglige kontakt mellem ISAF og de afghanske myndigheder. Hans Münter fortæller, at det var en speciel dag ved den afghanske appeldomstol i Mazar-e-Sharif, ca. 100 km nord for hovedstaden Kabul. Den nye bygning er opført mellem eksisterende bygninger på et sted, hvor der lå en have. Det er et afghansk byggefirma med base i Mazar-e-Sharif, som har projekteret anlægget, og alle byggematerialer og arbejdere var fra lokalområdet. – Efter ca. halvandet års arbejde stod en nybygget kontor- og domstolsbygning klar til indvielse. Byggeriet omfattede ud over kontorbygningen med dommerkontorer og rådssal også en sikkerhedsmur rundt om bygningerne samt brønd, kloakering og gangstier. Borgerne sikres retfærdig rettergang Hans Münter er i 10 måneder udsendt til Afghanistan som næstkommanderende i en amerikansk enhed, NATO Rule of Law Field Support Mission (NROLFSM), der støtter de afghanske myndigheder med at indføre et grundlovsfæstet retssystem, der lever op til FN´s charter om menneskerettigheder. Det betyder bl.a. at den enkelte borger har uhindret adgang til et retfærdigt og ukorrupt retssystem, hvilket ikke har været tilfældet i Afghanistan i mange år. Oberst Münter understreger, at indvielsen af den nye retsbygning er med til at forstærke det fodfæste, som det afghanske retssystem langsomt, men sikkert er ved at etablere også uden for Kabul, og Mazar-e-Sharif er et af de steder, hvor retsforfølgelse af afghanske borgere nu sker retfærdigt og under hensyn til menneskerettighederne. – Tidligere var praksis i retsvæsenet, at domfældelse byggede på en tilståelse opnået gennem (ofte hårdhændede) afhøringer af den tiltalte. Den store omstilling er, at en domfældelse i dag skal ske på baggrund af beviser (vidneudsagn, fingeraftryk, biometriske data og lignende), even- Overdommer Abdul Aziz Sarwari og oberst Hans Münter foretager den formelle åbning af nybygningen ved en ceremoni. Ved ceremonien modtog Hans Münter en traditionel nordafghansk silkekåbe. tuelt understøttet af en tilståelse, samt at der er tidsfrister, som SKAL overholdes. – NROLFSM har juridiske medarbejdere fordelt over hele Afghanistan, hvor de arbejder som mentorer og vejledere for de afghanske dommere, anklagere og politienheder. Målet med enhedens arbejde er at få så mange af provins- og distriktsdomstolene som muligt til at kunne fungere selvstændigt, når ISAF sidst i 2014 trækker de sidste soldater ud af landet, siger Hans Münter, som fortæller, at domstolen i Mazar-e-Sharif dækker hele den nordlige del af Afghanistan og lige nu har ca. 90 dommere tilknyttet. – Med nybyggeriet bliver det muligt at give hver af de dommere, der arbejder i Mazar e-Sharif, et kontor. Indtil nu har flere af dommerne været henvist til at sidde uden for i haven eller på trapper og klare deres samtaler med klienter. Byggeriet, der har kostet ca. 235.000 USD (ca. 1,4 mio. kr.), er finansieret af det amerikanske forsvar, som siden NROLFSM blev oprettet i 2011 har brugt ca. 20 mio. USD (ca. 116 mio. kr.) på byggeprojekter til støtte for indførelsen af Grundloven, oplyser oberst Hans Münter. ||||| Til åbningen deltog mange lokale politifolk, dommere og øvrige myndighedspersoner. 1 8 • nr. 04/2013 Mit forsvar Ejendom med muligheder Nok se, men ikke købe! Sådan må interessen for forsvarets Depot Tolne nok tolkes, efter at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har haft den 18 hektar store Tolne Skov i udbud. Den var sidst i brug, da ammunitionsfabrikken AMA var produktiv. 30-40 interesserede meldte sig til en rundvisning. Tre mulige købere lagde billet ind på det militære etablissement, som foruden nævnte fredsskov omfatter ikke så lidt: bl.a. 10 bunkers fra 1955 på hver 137 kvm., seks depotbygninger på i alt knap 2.000 kvm., 3 emballagerum, 900 kvm., samt en værkstedbygning på 400 kvm. Hvilket måske trods alt har været for stor en mundfuld for en naturinteresseret eller jæger, som blot ville nyde herlighedsværdierne og drive lidt skovdrift og samtidig få noget på tasken i form af jagtbart vildt. Muligheden for at etablere sig med en fin jagthytte, ja flere, har ellers været nærliggende! Højeste bud lød i øvrigt på 2.250.000 kroner - for det hele! Depot Tolne har været i forsvarets besiddelse i hen ved 100 år og er blot én i rækken af ejendomme, som forsvaret har fået til overs i forbindelse med omstrukturering og derfor har valgt at sælge. Bliv en aktiv kilde for redaktionen Redaktionen ønsker at afspejle dagligdagen overalt i forsvaret. Men vi har ikke ressourcer til at opsnappe de interessante historier og fotos, der kan være relevante for bladets og hjemmesidens læsere. Der er altid nogle ude på tjenestestederne, som ved mere end redaktionen. Derfor opfordrer vi jer til at skrive en historie eller sende et foto til redaktionen, som vi kan bringe i bladet, på hjemmesiden eller Facebook. Det kan være både faglige emner og andet, som er HOD-relevante, såsom konsekvenser af forsvarsforliget, HR-strategien, arbejdsmiljø, sundhed, materiel og uddannelser. Jeres indlæg og fotos vil blive bragt som noter i bladet og honoreres ikke. Vi ønsker at overholde reglerne om ophavsret, så fotos krediteres den pågældende fotograf. Debatindlæg bringes fortsat på de særlige sider med indlæg fra medlemmer. Debatindlæg til fagbladet og Facebook skal indeholde fulde navn og e-mail. Skriv til redaktør Henning Lahrmann, e-mail: [email protected] Med i handelen fulgte ikke færre end 10 ammunitionsbunkere, som køber måske får lidt svært ved at finde anvendelse for? Foto: FBE. 20% rabat på alle vore advokatydelser Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD, har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer. Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt, blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for. Ring på 7020 7083 og hør om dine muligheder. HUSK - et godt råd er ganske gratis. Thykier & Rahbek Advokataktieselskab Greve Strandvej 16 2670 Greve www.advogreve.dk Tlf./fax: 7020 7083/7020 7086 Claus Rehl Advokat [email protected] Peter Thykier Advokat [email protected] Min arbejdsuge nr. 04/2013 • 1 9 Jeg troede, det var en nitte Af journalist Ingrid Pedersen Kaptajn Jasper Mikkelsen, som er sagsbehandler ved Flyvertaktisk Kommando, blev matchet med en vicepolitiinspektør, da han sagde ja til at være med i et mentorforløb. I ugens løb havde han også vagter som National Duty Controller på sin gamle arbejdsplads. tæt på Bornholm, der gjorde, at jeg besluttede at sende fly på vingerne for at vise vores tilstedeværelse i området og dermed hævde vores suverænitet. Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer med missionen på grund af eventuelle klassificerede oplysninger, kun sige at den blev gennemført fredeligt og udramatisk. Det sker også ofte, at civile fly ikke etablerer radiokontakt til den korrekte kontrolinstans på jorden og ikke svarer på nødfrekvensen. I så fald er der jo tale om et tab af radiokommunikation, der kan skyldes mange ting – i værste fald at flyet er kapret. Heldigvis er der oftest tale om en forglemmelse, og når den overraskede og pinligt berørte pilot på et charterfly pludselig ser et par bevæbnede jagerfly på siden, og en jagerpilot der vinker til ham, så etableres der som oftest radiokontakt med det samme. Vi assisterer også ved fly i nød. For eksempel eksploderede et af hjulene på et charterfly under take off fra Billund for nogen tid siden. Charterpiloterne kunne ikke vurdere omfanget af de udvendige skader, så AVB blev lynhurtigt sendt op på siden af charterflyet for at kontrollere landingsstellets tilstand og hjalp på den måde med at bringe charterflyet til sikker landing. Vi støtter også hæren og søværnet i deres aktiviteter. For eksempel kan AVB blive indsat til miljøovervågning og eftersøgninger. Hvis et skib støder på grund eller kæntrer, kan jagerflyene være der hurtigt og videregive informationer til gavn for redningsfartøjer og helikoptere. Eller hvis et skib for eksempel lækker eller dumper olie, kan vi hurtigt indhente fortsættes ///// Mandag Jeg er i en speciel situation for tiden, for jeg tiltrådte en ny stilling som sagsbehandler ved Flyvertaktisk Kommando (FTK) for tre uger siden, men har kun fungeret en enkelt uge i mit nye job efter sommerferien. Og lige nu har jeg stadig enkelte vagter i operationsrummet ved min gamle arbejdsplads, Control and Reporting Centre Karup (CRC Karup), der er en operativ enhed under Air Control Wing. Egentlig var jeg leder af Current Operations ved CRC’en, hvilket vil sige driftsleder af operationsrummet, med ansvar for cirka 70 medarbejdere fordelt på vagthold og en mindre stab. Men fordi jeg har en baggrund som kontrol- og varslingsofficer og har opretholdt operativ status som National Duty Controller (NDC), har jeg også kunnet deltage i vagterne. Derfor havde jeg dagvagten denne mandag. Opgaven er først og fremmest at overvåge det danske luftrum på vegne af flyvevåbnet – på samme måde som søværnet overvåger de danske farvande. Det er en kontinuerlig opgave, og der rapporteres løbende til overordnede myndigheder og samarbejdspartnere, herunder også NATO. CRC’en er også ansvarlig for at indsætte F16-afvisningsberedskabet (AVB) til en række forskellige opgaver. Og som leder af vagtholdet er det normalt NDC, der beslutter, hvornår og til hvilken opgave det skal indsættes. Det vil i praksis sige, at vi for eksempel sender F16-fly på vingerne, når uvedkommende eller uidentificerede fly kommer ind i eller i nærheden af dansk luftrum. Det sker hyppigt, og den mandag var der tale om interessant flyaktivitet over Østersøen 20 • nr. 04/2013 Min arbejdsuge synderen, tage fotos og videreformidle information, så miljøskibene kan indsættes mere effektivt, eller synderen kan blive retsforfulgt. Tirsdag Jeg havde nattevagt som NDC – endnu engang på min gamle arbejdsplads. Der skete dog ikke noget, der krævede indsættelse af AVB eller særlig rapportering ud over det normale, så jeg fokuserede hovedsageligt på varslingsopgaven, som også inkluderer løbende optimering af vores sensorer og andet udstyr, når der ikke er andre luftkontrolopgaver, der skal løses. Vi skal jo konstant observere skærmene for at opdage og rapportere, om der er fly i luftrummet, der ikke bør være der. Desuden er der altid en masse bestemmelser og informationer, der skal læses op på, og vagtholdet har også mulighed for at løse almindelige stabs- og administrative opgaver, hvis der ikke sker noget usædvanligt. Så de sidder skam ikke bare og venter. Der er nok at lave. Onsdag Egentlig havde jeg jo fri, fordi det er dagen efter en nattevagt, men jeg valgte at tage forbi min nye arbejdsplads, inden jeg kørte hjem til Aarhus, da jeg stadig har rigtig meget, jeg skal læse op på i forbindelse med mit nye job som sagsbehandler i Luftkontrol- og Varslingssektionen i FTK. Mit ansvarsområde som sagsbehandler kan kort beskrives som operative procedurer, træning og uddannelse i relation til luftkontrol og varsling. Udefra betragtet kan det måske godt virke lidt kedeligt at skifte fra et job i den relativt spidse ende af flyvevåbnet til et job som sagsbehandler, hvor jeg tilmed ikke har folk længere. Men i den nye stilling skal jeg beskæftige mig med noget, der har indvirkning på mange, og det er mere spændende, end det lyder, for jeg kan godt lide at skulle gennemtænke nogle problemstillinger til bunds og arbejde med mere komplekse problemstillinger, der giver mulighed for lidt fordybelse. Jeg tror, det er et arbejde, hvor man skal være meget vidende for at forstå hele sammenhængen – om ikke andet så bliver man det nok. Jeg brugte derfor formiddagen på administrative opgaver og på at læse op på nogle af sagerne. Torsdag Det samme som dagen før. Administrative opgaver og gennemgang af diverse sager og dokumenter. Specifikt arbejdede jeg på at afslutte en sag med udgivelsen af en operationsinstruks vedrørende statuskrav for operatører i Air Control Wing. Og jeg brugte en del tid på at læse op på en sag om implementering af et nyt kontrolsystem i NATO kaldet ACCS, herunder uddannelse af vores egne instruktører. Fredag Jeg fortsatte, hvor jeg slap torsdag, men jeg fik også tid til at samle op på mit igangværende mentorforløb og sparre med min mentor om vores næste møde. Min mentor er en erfaren vicepolitiinspektør og stationsleder for en politistation i Midtjylland. Siden januar har jeg været med i et mentorprojekt, der er planlagt til at vare et år, og som omfatter seks yngre og seks ældre ledere fra fem virksomheder – Dantherm, Grundfos, Politiet, Jyske Bank og Flyvevåbnets Air Control Wing. Idéen opstod hos oberst Jan Toft i Air Control Wing, der selv havde været med i et sådant forløb for 20 år siden og været meget glad for det. Tanken bag det er, at det er godt at få inspiration fra folk uden for flyvevåbnet, så der er tale om en mangfoldighedstankegang. Det var faktisk et sjovt sammentræf, for jeg gik selv og legede med tanken om at få en mentor inden for forsvaret. En, der kunne hjælpe mig med en personlig og karrieremæssig udvikling. Mentorprojekter findes, men er generelt ikke sat i system i forsvaret, så jeg gik selv og tænkte på, om jeg kunne finde en passende mentor. Pludselig en dag blev jeg kaldt op til min daværende chef for CRC Karup, og han spurgte, om jeg kunne tænke mig at få en mentor fra det private erhvervsliv. Først var jeg forbeholden, for hvordan skulle en civil mentor kunne hjælpe mig med karrieremæssig udvikling inden for forsvaret? Efter en dags betænkningstid besluttede jeg mig alligevel for at sige ja. En af grundene var, at jeg også har leget lidt med tanken om at prøve kræfter med konsulentvirksomhed ved siden af tjenesten i forsvaret, og desuden kunne jeg jo stadig opnå en personlig udvikling. Foreløbig har jeg ingen planer om at forlade forsvaret, men som tiderne er, kan det være smart nok at tilegne sig nogle civile erhvervskompetencer – både erfarings- og uddannelsesmæssigt. Af samme årsag har jeg også tidligere læst HD ved siden af tjenesten. Desuden kan det være fornuftigt at have en mentor, som man ikke pludselig risikerer at få som chef. Den risiko kan der være, hvis man får en fra flyvevåbnet. Min arbejdsuge Så jeg endte med at sige ja, fordi det ville give mig mulighed for at blive klogere på det private erhvervsliv, herunder anderledes ledelsesudfordringer og måske endda iværksætteri og bestyrelsesarbejde. Da det så viste sig, at mentorprojektets styregruppe havde matchet mig med en ældre politimand, der jo også var offentligt ansat, følte jeg det lidt, som havde jeg trukket en nitte. Den agenda, jeg havde for, hvad jeg ville lære noget om, måtte jeg derfor endnu en gang omdefinere , men jeg ville give det en chance. Man får jo ofte kun det ud af noget, som man selv lægger i det. Og det har vist sig at være enormt givende. Foruden mentors og mentees egne møder i løbet af året gennemføres der fire fælles arrangementer for alle mentorer og mentees med inspirerende oplæg om udvalgte ledelsesemner og om, hvordan man kan drage nytte af sin mentor. Til mit første møde med min mentor besluttede jeg at tage udgangspunkt i min egen nære situation og bruge mentor til at udforske, hvordan jeg kan blive bedre til at lede gennem ledere, da jeg vidste, at dette udgangspunkt i hvert fald kunne tilføre mig noget energi og kickstarte vores sparring. Siden da har vores møder haft deres eget liv. Vi løber aldrig tør for interessante emner og cases, og det har da også vist sig, at når jeg kommer med et emne, er min mentor lynhurtig til at lave paralleller til sin egen erfaring. Politiet har jo netop været igennem en stor reform, så han har mange erfaringer med omorganisering, som også kan være brugbare for mig. Også når vi diskuterer strategiudvikling, for et fælles vilkår for offentlige ledere er, at vi ikke selv kan vælge en helt ny retning for virksomheden, men vi har trods alt nogle frihedsgrader, og dem skal vi bruge bedst muligt. Vores seneste møde foregik på hans arbejdsplads – hvor nogle af deres driftsudfordringer forresten minder meget om driftsudfordringerne på min gamle arbejdsplads –, og jeg lærte helt konkret noget af deres system for at tildele arbejdsopgaver til folk, der normalt indgår i en vagtturnus. I sådanne systemer skal der nødvendigvis være en buffer til uforudsete aktiviteter, sygdom og så videre, men jeg fik nogle gode eksempler og idéer til, hvordan man kan styre brugen af personelressourcerne mere effektivt. Vi har nu knap et halvt år tilbage af mentorforløbet. Jeg forventer, at der vil blive lavet en grundig evaluering af forløbet, og jeg går ud fra, at hvis resultatet er godt, så vil det blive videreført. Det er bare altid svært at måle effekten af et sådant forløb, men vi forsøger nu alligevel at opstille nogle målepunkter. For flyvevåbnets vedkommende så er der blandt andet gennemført en 360-graders måling af de deltagende mentees ved forløbets start, og der gennemføres en igen ved afslutningen. Man kan jo altid sætte spørgsmålstegn ved validiteten af en sådan måling, men for mig er det vigtigste også, at jeg oplever en følelse af udvikling – uanset hvad målingerne siger. Og nu føler jeg bestemt ikke, at jeg har trukket en nitte. ||||| nr. 04/2013 • 21 C.V Jasper Kristian Mikkelsen, 33 år. Jobforløb i forsvaret: 2002-2006:Flyvevåbnets Officersgrunduddannelse (OGU) (se uddannelse) 2006-2009: Fighter Allocator (CRC Karup) 2009-2010: Junior Staff Course (se uddannelse) 2010-2013: Leder af Current Operations (CRC Karup) 2013--------:Sagsbehandler, Luftkontrol- og Varslingssektionen (FTK) Uddannelse generelt: 2001-2002: 1-årig HHX (Århus Købmandsskole) 2002-2006:Flyvevåbnets Officersgrunduddannelse (OGU) (Kontrol- og Varslingslinjen): Fase 1: Rekrut- og Sergentuddannelse (FFOS i Karup) Fase 2: Fighter Controller-uddannelse (Skagen og Karup) Fase 3: Løjtnant (Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) i Jonstrup) Fase 4: Premierløjtnant og Fighter Allocator (Karup) 2006-2008:HD 1. del (Aarhus School of Business (ASB)/Aarhus Universitet) 2008-2010:HD 2. del Organisation og Ledelse (HD(O)) (CBS) 2009-2010:Junior Staff Course (Kaptajnuddannelse – VUT-I/L) (FLOS) 22 • nr. 04/2013 Nye kampfly Dansk kampflykonkurrence genstartes Af journalist Andreas Krog Fotos: Lockheed Martin, Boeing, SAAB En ny deltager og et nyt fælles programkontor er de største nyheder i den genstartede konkurrence for at finde et fremtidigt kampfly. Den danske konkurrence om et nyt kampfly til at erstatte de aldrende F16-fly blev genstartet i marts efter at have været sat på pause i tre år. Planen er, at de danske politikere skal foretage et typevalg senest i juni 2015 - kun to år fra nu. Efter typevalget vil man forhandle den endelige kontrakt med den heldige vinder på plads. Det forventes at tage 2-3 år, og de første fly skal efter planen leveres omkring år 2020. Den store nyhed ved genstarten var, at Eurofighter Typhoon fik lov til at komme tilbage i konkurrencen igen. Europæerne forlod konkurrencen i 2007. De mente, at den amerikanske F35 Joint Strike Fighter på forhånd var udset til at vinde. Og derfor forlod de både den danske og den norske kampflykonkurrence. Eurofighter har siden ændret opfattelse og har i næsten to år lobbyet intenst for at få en ny chance. Partierne i forsvarsforligskredsen blev garanteret, at det ikke ville forsinke udvælgelsesprocessen at lukke Eurofighter ind igen. Derfor gav de grønt lys til at udvide gruppen af kandidater til fire. Det er dog ikke urealistisk, at kandidatfeltet skrumper ind til igen at være tre fly. Umiddelbart efter genstarten i marts udtrykte SAAB nemlig tvivl om, hvorvidt de vil deltage i de videre evalueringer. - Vi er nødt til at se detaljerne, før vi beslutter at deltage. Det eneste, vi ved, er, at Danmark vil genstarte konkurrencen. Vi ved ikke, hvordan, hvornår og under hvilke forudsætninger dette vil ske. Dette skal analyseres, da det ville være en stor proces at starte en kampagne i Danmark, sagde Lennart Sindahl, chef for SAAB Aeronautics, til defensenews.com. De udtalelser blev bemærket med overraskelse af danske politikere. SAAB formåede at nedtone det ved at sige, at det er naturligt at ønske at kende detaljerne, inden der træffes en afgørelse. Men i juni gentog Lennart Sindahl budskabet over for Ingeniøren. Kandidaterne er: • Boeing F/A-18E/F Super Hornet • Eurofighter Typhoon • Lockheed Martin F35 Lightning II (Joint Strike Fighter) • SAAB JAS-39 E/F Gripen (Next Generation) Kan ikke forvente at deltage Af forsvarsforliget fremgår det, at det er planen at anskaffe 30 operationelle fly. Før de kom i regering i 2011, foreslog Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i et fælles politisk oplæg at reducere dette antal. Partierne skrev også, at Danmark bør overveje at trække sig fra F35 Joint Strike Fighter-projektet, hvor Danmark har været Tier3-partner i næsten 15 år. Der er tale om, at konkurrencen genstartes, men ikke genåbnes for Boeing F/A-18E/F Super Hornet Lockheed Martin F35 Lightning II nye deltagere. Det er en vigtig forskel. Eurofighter fik lov at genindtræde, fordi de har deltaget tidligere. Men en producent som Dassault skal ikke forvente at få lov til at deltage i konkurrencen med deres Rafale-kampfly, da de helt tilbage i 2005 sagde nej tak til at deltage. En fælles organisation Den mest bemærkelsesværdige ændring fra før, konkurrencen blev sat på standby i marts 2010, vil være det organisatoriske setup. I det gamle setup var den endelige indstilling til politikerne om typevalg samlet i fem forskellige rapporter. De blev fremstillet uafhængigt af hinanden af forskellige offentlige institutioner. Forsvarskommandoen producerede den militærfaglige anbefaling. Dette var langt den vigtigste del. Analysen af den internationale sikkerhedssituation blev foretaget af Forsvarsministeriet, mens en rapport om kandidaternes placering af arbejde i den danske forsvarsindustri ville blive udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Endelig skulle en fælles arbejdsgruppe med deltagere fra flere ministerier se på økonomien. Det er nu planen at etablere ét fælles programkontor i Forsvarsministeriet med en direktør, der refererer direkte til departementschefen. Kontoret vil højst sandsynligt have en civil direktør og bestå af 30-50 personer udlånt fra SAAB JAS-39 E/F Gripen Nye kampfly nr. 04/2013 • 23 Den nye dreng i kampflyklassen Job på toppen af dagsordenen Erhvervslivets deltagelse og forretningsmuligheder for dansk forsvarsindustri stod ikke særlig højt på dagsordenen i 2008, da konkurrencen kørte på fuld hastighed frem mod et forventet typevalg i april 2009. Et valg, der flere gange blev udskudt, indtil processen i marts 2010 blev helt sat på pause af daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Men mange ting har ændret sig i løbet af de sidste fem år. Jobskabelse står nu øverst på hele den politiske dagsorden. Danske politikere er blevet meget mere bevidste om mulighederne for, at indkøbet af nye kampfly for 15-20 mia. kroner eller mere kan være med til at skabe arbejdspladser i den danske forsvarssektor og den øvrige danske industri. ||||| Eurofighter Typhoon er blevet lukket ind i kampen om at blive de danske F16flys afløser. Det europæiske fly bruges af flere store NATO-lande i vores nabolag. Af journalist Andreas Krog Fotos: Eurofighter blandt andet flyvevåbnet, Forsvarskommandoen, Forsvarets Materieltjeneste, Erhvervsstyrelsen og andre relevante myndigheder. Programkontoret vil blive bistået af ekstern støtte fra konsulentfirmaet Deloitte Consulting. Kontoret er under etablering, og en direktør forventes at være på plads snarest. Det vil være organiseret i tre søjler: 1) Militær og teknisk evaluering 2) Økonomi 3) Virksomhedernes deltagelse Den militære evaluering vil være en modificeret udgave af den model, der blev anvendt af Projektkontor Nyt Kampfly i Forsvarskommandoen i 2008-2009. I november 2012 besluttede Danmark at købe ni MH-60R Seahawkhelikoptere som nye skibsbaserede helikoptere til at tage over fra de aldrende Lynx-helikoptere. Erfaringerne fra dette køb vil der også blive trukket på, når den endelige evalueringsmodel udarbejdes. Mere end to års intenst lobbyarbejde gav pote for virksomhederne bag Eurofighter Typhoon-kampflyet, da partierne i den såkaldte forsvarsforligskreds på et møde den 13. marts besluttede at lukke flyet ind i den danske kampflykonkurrence igen. Eurofighter smækkede med døren og forlod konkurrencen i vrede i december 2007. Angiveligt fordi man mente, at det amerikanske F35 Joint Strike Fighter på forhånd var udset til at vinde. Senere kom man dog på andre tanker, i takt med hvordan den danske konkurrence udviklede sig. Og da daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech satte konkurrencen på pause i marts 2010, så Eurofighterteamet det som en oplagt mulighed for at forsøge at komme med igen. Det fælleseuropæiske fly bygges i de fire oprindelige partnerlande, som står bag projektet. Det er Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien. Fra Tyskland og Spanien deltager Cassidian, der er det militære ben i den gigantiske EADS-koncern, der også tæller den civile flyproducent Airbus. Fra Storbritannien deltager BAE Systems, og fra Italien kommer Alenia. Det er Cassidian i Tyskland, der står for at køre den danske kampagne. Bombelastbil Eurofighterens konkurrenter slår ofte på, at flyet er bygget til at skulle være en god air-to-air maskine. Og Eurofighter erkender, at flyet oprindeligt er designet til at skulle udkæmpe luftslag mod samme trussel, som er defineret for det amerikanske air-to-air fly F22, nemlig russiske MIG29 og Sukhoi SU30. Men når våbnene alligevel affyres langt væk fra målet, er det vigtigt at kunne forsvare sig mod fjendens fly, påpeger Eurofighter. F35 Joint Strike Fighter, der anses som favoritten i den danske konkurrence, bliver ofte kritiseret for sine flyveegenskaber og manglende manøvredygtighed. Konkurrenterne ynder da også at betegne stealth-flyet som en ”bomb truck” (”bombelastbil” red.). Et stort antal våbenstationer under både vingerne og selve skroget betyder, at Eurofighteren er to F16’ere i ét fly hvad angår våbenlast. Men det betyder ikke, at flyet er meget større. Kun 0,92 meter længere, 0,95 meter længere vingefang og kun 19 centimeter højere end F16. I fremtiden bliver der mulighed for at laste endnu flere våben under bugen. For ofte er flere af våbenstationerne optaget af eksterne brændstoftanke. Men Eurofighter arbejder på at kunne integrere såkaldte ”conformal fuel tanks” i kroppen af flyet, hvilket giver flyet et lidt ”oppustet” udseende. De Tranche 3-fly, som Storbritannien har bestilt, får de nødvendige strukturforstærkninger til, at de en dag kan blive udstyret med ”conformal fuel tanks”. Eurofighter forventer dog først, at nye fly bliver født med ”conformal fuel tanks” omkring år 2020. Det er omtrent på det tidspunkt, Danmark skal have sine fly leveret, hvis den nuværende tidsplan holder stik. 24 • nr. 04/2013 Sikkerhedspolitik Fire russiske jagerfly af typen Sukhoi Su-27 (billedet) eskorterede to bombefly af typen Tupolev TU-22M i to simulerede angreb mod mål i Sverige. Foto: Scanpix. Russisk test dumper svensk forsvar Af journalist Steen Ramsgaard Selvom Sverige ikke er en militær trussel, gennemførte russiske fly en test af det svenske afvisningsberedskab. Rusland og Vesten står i dag mere skarpt over for hinanden end på noget tidspunkt siden Sovjetunionens sammenbrud. Forestillingen om to militære blokke, der konfronteres – som under Den kolde Krigs „os“ mod „dem“ – lever og har det godt i Rusland. Det mener Flemming Splidsboel Hansen, der er ph.d. i russisk politik. Han har netop skiftet job fra Forsvarsakademiet til en stilling som lektor på Københavns Universitet. Konstateringen kommer på baggrund af en hændelse, hvor russiske fly på en truende måde testede det svenske afvisningsberedskab. En test, som det svenske forsvar ikke bestod. Og som derfor har medført en større politisk debat i Sverige og kritik af besparelser inden for forsvaret. Samtidig har omverdenen sat fokus på Ruslands udenrigspolitik og spekuleret i, hvad der ligger bag den forholdsvis aggressive handling. Forhistorien kort: Natten til Langfredag simulerede to russiske bombefly af typen Tupolev TU-22M og fire jagerfly af typen Sukhoi Su27 angreb mod mål i Sverige. De seks russiske fly dukkede kort efter midnat op på radarskærmene hos det svenske luftforsvar. Det var der ikke noget usædvanligt i. Normalt ville flyene fra en base nær Skt. Petersborg flyve ud over Finske Bugt og derefter sætte kursen sydpå mod Kaliningrad. Det usædvanlige var, at de denne nat fortsatte med høj fart direkte mod Stockholm. Og de holdt kursen, indtil de kun var 30-40 km fra svensk luftrum. Hændelsen fik NATO til at reagere ved at sende to danske F16-jagere på vingerne fra NATO-basen Siauliali i Litauen for at markere bevågenhed over for de russiske fly. De danske fly fulgte efter de seks fly ned gennem Østersøen. På vej mod Kaliningrad lavede russerne endnu et simuleret angreb mod et mål i det sydlige Sverige. Oplysningerne stammer fra en svensk militær kilde, der anonymt er blevet interviewet af Svenska Dagbladet. Historien kom først frem tre uger efter hændelsen. Ifølge kilden havde flyene simuleret angreb på to mål, som er blandt Sveriges vigtigste militære installationer. Det svenske luftvåben har på grund af besparelser kun et flyberedskab på 60 timer om ugen, d.v.s. 8-9 timer pr. døgn. Og mens svenske politikere forargede og overraskede har debatteret det faktum, at Sverige tilsyneladende ikke er i stand til at forsvare sig døgnet rundt, er det svenske forsvar gået på jagt efter den anonyme kilde til historien. Den er ikke blevet dementeret. Tværtimod har udenrigsminister Carl Bildt, Moderaterna, udtalt, at det svenske flyberedskab ”ikke behøver at gå på vingerne hver gang”. Suverænitetshåndhævelse Danske Officerer har forsøgt at få en kommentar til hændelsen fra det svenske Officersförbundets direktør, Peter Löfvendahl. Via mail har vi bl.a. spurgt, om det er korrekt, at Sveriges afvisningsberedskab kun er på 60 timer ugentligt, og om den opståede situation skyldes besparelser og nedskæringer. Svaret lyder i al sin korthed: ”Officersforbundet har ikke det detaljekendskab, der kræves for at kunne svare på spørgsmålene. Kan derfor ikke hjælpe med dette”. Herhjemme ønsker Flyvertaktisk Kommando ikke at udtale sig om sagen, da de to danske F16-fly var under NATO‘s kommando.. Derfor har vi spurgt Jacob Barfoed, ph.d. studerende ved Sikkerhedspolitik SDU og tidligere F16-pilot, om et lands forsvar kan tages alvorligt, når det ikke går på vingerne ved en hændelse af denne kaliber? – Nej, det synes jeg bestemt ikke, lyder svaret fra Jacob Barfoed: – Hvis der ikke er beredskab 24/7, er der ikke tale om fuld suverænitetshåndhævelse af det svenske luftrum. Det kan dog formentlig genoprettes meget hurtigt ved en intern omprioritering i forsvaret. Er der til gengæld tale om en mandskabsmæssig permanent besparelse, kan det tage længere tid. Og det vil gå ud over øvrige opgaver, såsom de svenske kampflys INTOPS-beredskab. Stadig to militærblokke Skulle det ske, at et fly kommer ind i det danske ansvarsområde uden tilladelse, har flyvevåbnet en fast procedure: – I så fald bliver afvisningsberedskabet i form af to F16kampfly sendt på vingerne. De undersøger, om der reelt er noget galt, og kan afvise flyet, hvis der er tale om en krænkelse af dansk luftrum. Danmark opretholder altså et nationalt afvisningsberedskab, hvorfor det forventes, at lignende flyveprofiler fra russiske luftfartøjer vil blive mødt med danske kampfly, forklarer major Kim Bech fra Institut for Militære Operationer. Lektor Flemming Splidsboel Hansen mener som udgangspunkt ikke, at der er noget egentlig nyt i hændelser af denne type: – Det russiske luftvåben kommer tit meget tæt på i åbenlyse provokationer og tests af vores beredskab. Den omtalte sag var måske mere dramatisk end normalt, men billedet er et, som vi kender. Hændelsen viser, at tankegangen om to blokke eller modsatrettede kræfter lever ganske vel. Der er utvivlsomt også i Rusland stærke militære og politiske kræfter, som gerne ser denne konfrontation, da den kan tjene forskellige aktørers egeninteresser. Den russiske adfærd er ikke ny – Hvad kan det danske forsvar så lære af hændelsen? – Jeg ser ikke umiddelbart grund til, at vi skal ændre noget på basis af denne hændelse. Vores samarbejde om „Baltic Air Policing“ fungerer glimrende. Jeg tror, russerne har ønsket at teste det svenske beredskab. Det dumpede, men heldigvis kunne de danske jagere så træde til, siger Flemming Splidsboel Hansen. Hændelsen er også udtryk for, at russerne har politisk vilje til at gennemføre øvelsesaktivitet med bombefly tæt på skandinaviske nationers luftrum og afprøve grænser, pointerer Kim Bech: – Jeg kender ikke flyvningen i detaljer. Men missionen, som den blev gengivet i pressen, giver det russiske luftvåben mulighed for træning af eksempelvis navigationsflyvning, formationsflyvning og kommunikationsprocedurer – herunder sammensætning af ”angrebspakker” med både bombe- og jagerfly. Jeg kan ikke fastslå, om russerne har nr. 04/2013 • 25 ændret deres doktrin for anvendelse af luftvåbnet, men hændelsen markerer ikke i nævneværdig grad et eksempel på ny russisk adfærd. Vi har jo kunnet konstatere lignende hændelser både under og i nogen grad efter Den kolde Krig. Det udenrigspolitiske formål med øvelsen kan man kun gisne om. Sverige er ikke en militær trussel - Der var ikke noget militært formål, der ikke kunne være opnået ved træning mod et mål i Rusland, siger Jacob Barfoed. Han ser derfor følgende fire formål med øvelsen: 1)Den farlige: Intern magtdemonstration mellem generalerne og de politiske ledere – d.v.s. at generalerne gjorde det uden at spørge. 2)Den udenrigspolitiske: Markering af, at Rusland stadig besidder evnen til langdistance-luftangreb. 3)Den indenrigspolitiske: Markering over for befolkningen af, at de stadig har et stærkt og kapabelt militær. Det kunne være generalerne, der ønskede at sende dette signal. 4)Den konspiratoriske: Lockheed Martin eller SAAB/BAE (producenterne af hhv. Joint Strike Fighter og Gripen) har bestukket russiske generaler til at foretage øvelsen for at kunne sælge flere kampfly i Østersøområdet. – Når man ser på, hvem der har fået mest ud af øvelsen, er konspirationsteorien faktisk den mest sandsynlige. Den tror jeg dog ikke selv på, siger Jacob Barfoed. Vi spørger Flemming Splidsboel Hansen, om hændelsen er udtryk for, at Moskvas militærdoktriner er de samme som under Sovjetunionen? – Doktrinerne er hemmelige, og jeg kender dem ikke. Men det er min klare formodning, at de er blevet ændret. En del tænkning er sikkert den samme, men også det russiske luftvåben må følge med tiden og anvende sine kapaciteter på en anden og mere intelligent måde end tidligere. Selve forsvarsdoktrinen er derimod offentligt tilgængelig og bliver faktisk omskrevet med få års mellemrum. I denne identificeres NATO, men altså ikke Sverige, som en klar militær trussel mod Rusland, svarer lektoren. I Sverige raser debatten stadig. Der er endnu ikke nogen tydelige konsekvenser af hændelsen. Forsvarsordfører Allan Widman fra regeringspartiet Folkpartiet Liberalerna udtalte til Svenska Dagbladet, at han ikke har set noget lignende i lang tid: – For Sverige handler det nu om at gennemgå beredskabet og have ressourcerne til at kunne møde alvorlige udfordringer mod svensk sikkerhed. Den svenske forsvarsordfører ser i øvrigt gerne, at Sverige nærmer sig NATO – uden dog at uddybe, hvad han mener med det. ||||| 26 • nr. 04/2013 Internationalt De blev kvalificeret til poster som FN-topchefer Af journalist Alice Binns Foto: Peter Eilertsen Danmarks militære erfaring spænder fra genopbygning til de hårde egentlige kampoperationer. Denne brede palet af erfaringer kan der blive brug for, når FN skal besætte chefstillinger I løbet af to uger i maj-juni gennemførtes det første FN Senior Mission Leader Course (SMLC) på dansk grund. Den nye, stjerneformede FN-Byen på Marmormolen i Københavns Havn, som endnu ikke var officielt indviet, lagde lokaliteter til kurset. SMLC, der siden 2005 har været afholdt to gange om året, er oprettet med det formål at forberede kandidater fra hhv. den civile, militære og humanitære søjle samt politisøjlen til en toppost i kommende FN-missioner. Forsvarschefen, general Peter Bartram, er en af meget få fra det danske forsvar, der tidligere har været på SMLkursus, så når der i år var deltagelse af hele to højtstående militærfolk, hænger det sammen med et udtalt ønske fra regeringen om at styrke FN’s fredsbevarende funktioner gennem øget dansk bidrag. En forudsætning for at blive optaget på kurset er som minimum rang af oberst, og at kandidaten har erfaring på operationschef-niveau fra FN-missioner. De krav indsnævrer selvsagt rekrutteringsgrundlaget i forsvaret. Chefen for Telegrafregimentet og garnisonskommandanten i Fredericia, Susanne Bach Bager, og chefen for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen, Ulrich Johan Hellebjerg, havde den fornødne FN-erfaring, da de sammen med 24 andre kursister ud af cirka 200 ansøgere blev optaget på det senest afholdte Senior Mission Leader Course, der bød på lange kursusdage fra klokken 8.30 til hen ad 19-20-tiden om aftenen samt gruppearbejde i weekenden. Rekordstor deltagelse På kursets næstsidste dag har de to oberster indvilget i at bruge deres halve times frokostpause på at stille op til fotografering (det er sjældent at se dem i civil) og fortælle til Danske Officerer om det intensive og efter deres udsagn meget spændende og veltilrettelagte forløb. – Vi er bare trætte, siger Susanne Bager, mens hun placerer frokostbakken på bordet i et hjørne af FN-Byens travle kantine. Der er imidlertid ingen synlige tegn på træthed. Tværtimod har hærens første kvindelige oberst svært ved at skjule sin begejstring over det spændende kursusprogram og det faktum, at deltagelsen er et skridt nærmere hendes ønske om at blive sendt i mission. – Siden jeg kom ud fra VUT II, har jeg bevidst ønsket en mission, og lige så længe har jeg været i stillinger, hvor man syntes, jeg skulle være et andet sted. Så jeg var glad, da det endelig kom på tale. Og det gjorde det for alvor i januar 2012, da Susanne Bager tiltrådte som Chief Operation Officer ved FN’s fredsbevarende mission i Liberia, UNMIL. Hun afløste oberst Leo Keller Birch Nielsen, der i januar 2011 havde overtaget posten fra oberst Ulrich Hellebjerg, som hun nu ”deler skolebænk” med. I øvrigt er det helt unikt, at der er to kursister fra forsvaret på samme hold, lige som Danmark tegner sig for en rekord ved at have hele fem deltagere med på holdet. Fra Udenrigsministeriet er det tidligere ambassadør i Damaskus, Christina Markus Lassen, og charge d’affaire i Libyen, Anders Tang Friborg, mens politiet har sendt politiinspektør Erik Johansen. Carana – et fiktivt land Lever kurset så op til forventningerne? Mens oberst Hellebjerg samtykkende nikker, fortæller oberst Bager: – Det har fuldt ud levet op til mine forventninger. Alt, hvad vi har haft, og det veksler imellem foredrag, diskussioner og rollespil, giver en fantastisk ballast til at blive sendt ud igen. Omdrejningspunktet for kurset er det opdigtede land Carana beliggende på det 8. kontinent, hvis befolkning har været og fortsat er plaget af alle tænkelige såvel menneske- som naturskabte problemer, der kan ramme et folk. Landets historie, demografi, geografi, økonomi m.m. er beskrevet ned til mindste detalje over mange sider (på engelsk), og denne beskrivelse var en del af kursisternes forberedelse. – Det er det, der er så fantastisk ved kurset. Vi havde faktisk en stor læseforpligtelse, inden vi overhovedet mødte, fordi vi skulle sætte os ind i det her fiktive land og vide alt om krisen, der har ført til, at vi nu er ved at forberede en fredsbevarende operation. Vi laver alle tænkelige scenarier, vi som ledelse kan blive involveret i. Det er realistiske scenarier, og det gør det spændende at arbejde med, fordi vi ved, at kommer vi ud i en mission, vil det være relevant at have prøvet det før, siger Susanne Bager og tilføjer: – Lad endelig Lars Møller få ros for at have været med til at udvikle det. Vi er ret enige om, at det er et enestående godt koncept til at øve os, uden at det bliver alt for akademisk. I august 2005 bragte Danske Officerer et interview med oberst Lars R. Møller, hvor han fortalte om sin deltagelse i den arbejdsgruppe, der har udviklet ”Carana Scenario”. Dengang udtalte oberst Møller blandt andet om projektet, der var bestilt af FN: - Hvis jeg selv skal sige det, så er det rimelig genialt. Internationalt Oberst Ulrich Hellebjerg er chef for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen – og er nu klar til at rykke ud til en post som deputy eller force commandor i en FN-mission. Hans to danske kollegers begejstring og det faktum, at konceptet fortsat benyttes på så højt et niveau, bekræfter Lars Møllers udsagn. FN-vejen Fremtiden er som bekendt svær at spå om, og implementeringen af det gældende forsvarsforlig har ikke gjort det nemmere for ansatte i forsvaret at lægge karriereplaner eller bare drømme om dem. Så selv for to så erfarne hærofficerer kan det p.t. være vanskeligt at videregive gode råd til yngre officerer, der kunne tænke sig at gå FN-vejen. Susanne Bager: – Du kan starte med at søge stillinger som FN-observatør. Men jeg vil sige, at det lige i denne overgangstid til forsvarets nye HR-strategi er svært at komme med en anbefaling. Vi ved endnu ikke helt, hvordan personelforvaltningen bliver i fremtiden. Hvor går man hen med sine ønsker om fremtidig tjeneste? Det må vel være til sin nærmeste chef, at man skal meddele, at man er interesseret i FN-tjeneste. – Bør forsvaret sætte tidligere ind med hensyn til at forberede personel, så officeren ikke nødvendigvis behøver at have rang af oberst for at komme i betragtning til SMLC? Ulrich Hellebjerg: - Det vil jo komme mere naturligt, hvis Danmark kommer ud med et kontingent eller noget tilsvarende, for så vil vi jo også besætte nogle stabsfunktioner, som kan forberede folk på en anden måde end Susanne og mig, der kommer ud i en relativt sen alder og på højt niveau første gang. Der vil man nok se, at hvis vi går ud i fredsbevarende operationer, så får vi yngre folk ud tidligere, som kender systemet og ved, hvordan det fungerer. Oberst Hellebjerg fortsætter ved at give sit bud på fremtidens danske forsvar: – Vi har den helt brede palet. Vi kan det hele, fra genopbygning til de hårde egentlige kampoperationer. Det er det, vi kan nu, og det er det, vi ønsker at fortsætte med. Hvordan de instrumenter, vi har, så bliver brugt er et politisk nr. 04/2013 • 27 Efter Senior Mission Leader Course er oberst Susanne Bager kommet et skridt tættere på at blive den første kvindelige general i Danmark. valg. Jeg tror ikke, det bliver sådan, at vi går ud i fredsbevarende operationer à la Cypern. Det forestiller jeg mig ikke. Den nuværende regering ønsker jo også en aktiv udenrigsog sikkerhedspolitisk linje, det har vi jo set med både Libyen og med Mali, så det er den type, man vil byde ind med. Vi bliver formentlig aldrig en nation, som konstant har en bataljon på 800 mand ude et eller andet sted. Sådan tror jeg ikke, det bliver. Med hensyn til deres egne udsigter til at komme ud på general-niveau siger Susanne Bager: – Hvis man skal have chefstillinger i FN, så har de en forventning om, at man er troppe-bidragende. Er man troppebidragende, jamen så er man også i spil til at få en af missionens general-poster. Det råd, vi har fået her, er, at Danmark kan forøge chancerne for flere chefstillinger ved at bidrage med tropper, men det er jo politisk bestemt, hvad vi skal bidrage med. Ulrich Hellebjerg supplerer: – Det der med bare at tro, at man kan byde ind med en general, fordi han hjemme i Danmark er en dygtig general, det tæller altså ikke i FN. I sagens natur har de andre lande også rigtig, rigtig mange dygtige kandidater. Så det har også noget at gøre med, om landet er kendt for noget. Og man kan sige, at sådan et kursus her er med til at gøre Susanne og mig ”kendte”. Inden de haster tilbage til undervisningen, runder Ulrich Hellebjerg af med at erklære, at SMLC er det mest koncentrerede efteruddannelsesforløb, han har deltaget i, og at kvaliteten har været høj hele vejen. – Jeg vil også sige, at det her kursus er en væsentlig forudsætning for, at du kan fungere rigtigt i fredsbevarende operationer, der jo har udviklet sig meget. Her er alle aspekter med, lige fra politi til militær og humanitære indsatser. At få alt det koordineret kræver noget af en indsigt i det, de andre gør, og det synes jeg SMLC klæder folk godt på til. ||||| 28 • nr. 04/2013 Internationalt – Farvel til Sydsudan – nye kræfter skal til, siger oberstløjtnant Jørgen Clasen, som har været chef for J9 (UN-CIMIC) ved United Nations Mission In South Sudan (UNMISS) samt ÆDO og SNR. Fik mulighed for indflydelse på missionen Af redaktør Henning Lahrmann Dansk officer fortæller om et års spændende tjeneste i Sydsudan, som nu er ved at være fuldendt. Oberstløjtnant Jørgen Clasen afslutter snart et års tjeneste i United Nations Mission In South Sudan (UNMISS). Hans primære job har været chef for J9 (UN-CIMIC) og ved siden af dette, har han bestridt jobbene som Ældste Danske Officer (ÆDO) og Senior National Repræsentant (SNR). Han understreger, at jobbene har været aldeles spændende, og at han kan kun anbefale andre, at følge i hans eget og sin forgængers fodspor. Jørgen Clasen fortæller, at jobbet som Chef for J9 indebærer at være chef for fire andre: En amerikaner, en tysker, en hollænder og så en dansker - alle professionelle og med en positiv indstilling til tjenesten. – Som chef J9 indgår man i et team med cheferne fra de øvrige sektioner (J1, J2 o.s.v) og er tæt på chefen for den militære del af UNMISS, næstkommanderende, og tre stabschefer. Som J9 er der kontakter og møder med en række mennesker fra den civile del af FN og humanitære organisationer. OCHA (Office for Coordination of Humanitarian Affairs) er en meget tæt samarbejdspartner for J9. Enkelte møder med SRSG (Special Representative Secretary General) og de to DSRSG (deputive) har der også været mulighed for. Det er min egen opfattelse, at der også på mit relative lave niveau har været lejlighed til at øve en vis indflydelse på missionen. Hjælp til civile – Jeg har haft mulighed for at gennemføre CIMIC sessioner med de nationale hærstyrker på divisionsniveau. Min efterfølger vil sandsynligvis komme til at udvikle dette til endnu mere, omfattende reel træning både på det strategiske, operative og taktiske niveau. Som en normal rutine gennemfører J9 CIMIC træning med alle nytilgåede enheder. Alle stabsofficerer/- og forbindelsesofficerer/UNMISS får også en CIMIC-lektion, som en del af hele introduktionspakken, når de ankommer til missionsområdet. Derudover er J9 selvfølgelig direktivgivende for enhederne, hvilket har betydet, at der i min periode er udarbejdet nye retningslinjer for koordination mellem humanitære og UNMISS, samt SOP for J9. Flere af enhederne kommer med deres egen opfattelse af, hvad CIMIC er. J9 forsøger at strømline deres CIMIC aktiviteter i retning af det FN vil! – Arbejdet som chef J9 er meget selvstændigt, og der er mulighed for at byde ind med ret mange ting. Der bliver opfordret til at gennemføre rejsevirksomhed rundt for at besøge enhederne i missionsområdet, hvilket jeg selvfølgelig Internationalt også har gjort dog oftest i kombination med andre aktiviteter, der skulle gennemføres. Besøgene giver et godt indblik i, hvad der foregår på enhedsniveauet, og de udfordringer den nye nation Sydsudan har. Især giver besøgene også indblik i, hvordan de humanitære organisationer arbejder og fungerer, hvordan vi kan støtte deres arbejde, især med sikkerhed, og evt. i mangel på deres tilstedeværelse yde hjælp til civile med det vi kan. Formand for Board of Inquiry – Der har været en række udfordringer i Sydsudan, som andre af mine kolleger i Sydsudan har beskrevet på HOK´s hjemmeside. Det vil jeg ikke gentage. I min periode har der været tre datoer, som er indskrevet i UNMISS historie: – 21. december 2012: De nationale styrker nedskyder ved en fejl en FN helikopter. Fire russiske besætningsmedlemmer bliver dræbt. – 12. marts 2013: En uidentificeret oprørsgruppe gennemfører et baghold på en indisk patrulje. En indisk major bliver alvorligt såret, og vil antageligt være lam i underkroppen og benene resten af livet. – 9. april 2013: En uidentificeret oprørsgruppe gennemfører et baghold på en indisk kolonne, der yder beskyttelse til civile FN arbejdere. 12 bliver dræbt og flere sårede. Fem soldater fra Indien mister livet, her i blandt chefen for kolonnen en oberstløjtnant, der falder i kamp. I det år jeg har forrettet tjeneste i missionen har jeg også haft oplevelsen i knap to måneder at være udpeget som formand for et Board of Inquiry. Opgaven var faktisk at se på ovennævnte hændelse af den 12. marts. Et interessant job og en god afveksling til alt det andet. Det er også blevet til et OCHA kursus i Sharm-El-Sheihk i Ægypten og et OCHA kursus i Nairobi i Kenya. Støtte til et filmhold - Ved siden af alt dette har der været opgaverne som ÆDO og SNR. UNMISS er p.t. den største danske FN mission. Vi er 13 officerer og en mellemleder, der gør tjeneste i missionen. De andre danskere roterer dog hvert halve år, hvilket har betydet, at jeg har måttet sige goddag og farvel til 36 i min periode, idet jeg i forhold til de øvrige roterer ”skævt”. Udover at være ansvarlig for de øvriges ve og vel er der en række opgaver, som man kender fra national tjeneste. Dvs. velkomstbreve, tiltrædelsessamtaler, påtegninger, NyLøn, aftrædelsessamtaler, støtte og hjælp; når det måtte være betimeligt. I tilfælde af disciplinære sager eller ulykker, der involverer danske militære i missionen, har ÆDO en opgave at tilsikre at alle spilleregler overholdes, således at den enkelte dansker får en fair behandling. Derudover er der forskudssum og et fælles hus, som skal forvaltes, samt ikke at forglemme rapportering hjem. I min periode har der været to besøg fra FKO. Et under ledelse af Chefen for Forsvarsstaben og et under ledelse af Chefen for Internationale Operationer i Forsvarskommando- nr. 04/2013 • 29 en. Derudover har der været et besøg af udviklingsministeren, et besøg af den danske ambassadør fra Addis Ababa og endelig besøg fra NORDEFCO. Heldigvis er de danske kolleger i UNMISS meget flinke til at støtte med løsning af opgaverne. Opgaven som SNR omfatter vedligeholdelse af kontakter med Udenrigsministeriets repræsentant i Juba, kontakt med Forsvarsattacheen i Addis Ababa, informationsudveksling mellem vores danske repræsentant i FN New York og SNR i Liberia. I Sydsudan har vi danskere forsøgt ved forskellige lejligheder at repræsentere Danmark og være værter for sammenkomster i relation til de ”større” danske rotationer samt ved jul og Grundlovsdag. At styrke sammenholdet blandt kolleger i missionen; men også blandt vores skandinaviske kolleger har været et blandt flere mål. Af andre interessante ad hoc opgaver som SNR kan f.eks. nævnes rådgivning og etablering af et vist sikkerhedsnet til en bekymret og ansvarlig dansk far til en datter, der skulle deltage i et spejderarrangement i Juba, samt støtte til et dansk filmhold som skulle optage en undervisningsfilm til DANIDA. Jørgen Clasens gode råd Oberstløjtnant Jørgen Clasen sammenfatter sine oplevelser som chef J9, ÆDO og SNR i Sydsudan: – Tjenesten byder på en række spændende opgaver i et internationalt og operativt miljø. Kun afsavnet fra familie, venner og et mere ordnet samfund med et renere miljø og frisk salat betyder, at jeg nu for alvorlig har hjemlængsel! Gode råd til mine efterfølgere skal være: • ”Bid til bolle” og byd ind med hvad I kan! • Vær tålmodig og i nogle situationer tilpas tolerant. • Lad være med at fokusere på de negative ting og brug ikke kræfter på noget I alligevel ikke kan ændre. • Anvend de sundhedsmæssige råd I har lært hjemmefra. ||||| Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: [email protected] www.ordensbaand.dk READ MORE AT: www.saabgroup.com SAAB THE MOVIE WITH A MISSION TO MAKE PEOPLE SAFE FOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the boundaries of technology to stay ahead of developments and to anticipate what is likely to come next. And in terms of technology, inventing it if necessary. Through this approach, we constantly develop, adopt and improve new technology to meet changing customer needs and demands. Today, we supply the global market of governments, authorities and corporations with products, services and solutions for military defence, commercial aviation and civil security. Based on leading military technology, we have developed a broad range of solutions for civil use to mirror the safety needs of today – and tomorrow. By looking beyond the horizon we strive to anticipate tomorrow. Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces and the Saab Group has been established in Denmark for many years. www.saabgroup.com Debat · følg debatten på facebook nr. 04/2013 • 31 Deltag i debatten på Facebook HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“. Brug QR-koden til at komme direkte til HOD‘s mobilsite (m.hod.dk) Ét forsvar, én masteruddannelse og... Af oberst Hans Christian Enevold, chef for Flyvevåbnets Officersskole. De nye officersuddannelser er ved at blive designet, men hvor skal vi hen? I det civile læser personer med vidt forskellig baggrund den samme diplomuddannelse, da de søger samme viden, færdigheder og akademiske kompetencer. Og på forsvarets VUT II (masteruddannelsen) mødes officerer fra alle tre værn til den samme uddannelse. Kan vi så forklare, endsige forsvare, hvorfor det nu ser ud til, at officersuddannelsen skal bestå af mindst tre vidt forskellige diplomuddannelser, der alle læses af soldater blot med forskellige funktionsuddannelser? Det vil alt andet lige være mange gange sværere (og dyrere) at rekruttere til tre forskellige uddannelser, tre gange så dyrt at få akkrediteret, tre gange så dyrt at få genakkrediteret (og det er i øvrigt dyrt), tre studieordninger skal udarbejdes og vedligeholdes – i stedet for én, og, og, og… muligheder for at styrke det værnsfælles og samtidig opnå besparelser. Eksempelvis har jeg meget svært ved at forstå behovet for værnsvis engelskundervisning. Én diplomuddannelse En officersuddannelse bestående af funktionsuddannelser i værnene plus en akademisk diplomuddannelse suppleret med valgfag er for mig at se vejen frem. Med én diplomuddannelse skabes der forudsætninger for samundervisning i strategi, ledelse og visse støttefag, samtidig med at respekten for værnenes særkender (operationer) bevares. Der er således gode muligheder for at opnå provenuer, ikke alene fra den fælles undervisning, men helt sikkert også fra meget mindre administration og tid - vel at mærke besparelser, der kan bidrage til at styrke og fastholde forsvarets kerneproduktion, de operative kapaciteter. Samtidig kan én fælles diplomuddannelse styrke den værnsfælles tankegang - og vigtigst af alt: vi kan gennemføre nogle officersuddannelser, som vi kan rekruttere til, og som kvalitativt opfylder de krav, de operative kommandoer stiller. Så ”underskriften” på dette indlæg er: Ét forsvar, én masteruddannelse og én diplomuddannelse. Det må ende dér, men jeg tvivler desværre på, om vi når dertil i første omgang. Note: I beskrivelsen af de militære kernefag er anvendt passager fra Bilag 3 til FKO’s ”Direktiv for implementering af tiltag i HRdelstrategi 6 vedrørende kompetenceudviklings-strategien, Forsvarsforlig 2013-2017.” Chefen for Flyvevåbnets Officersskole, oberst Hans Christian Enevold, efterlyser fælles masteruddannelse (VUT II) og diplomuddannelse for forsvaret. fortsættes ///// Forsvarsaftalen og uddannelsens indhold Forsvarsaftalen lagde op til en omfattende ændring af officersuddannelserne for bl.a. at styrke den værnsfælles tænkning allerede i uddannelsen af nye officerer. Derfor bliver der gennemført en organisatorisk samling af de tre værns officersskoler, og den har som mål at styrke den værnsfælles uddannelse, samtidig med at de værnsspecifikke aspekter i uddannelserne fastholdes. Forsvarsaftalen fastslår videre, at uddannelsesindholdet i den foreslåede officersuddannelse skal være målrettet mod de militære kernefag – Operationer, Strategi og Ledelse. For mig at se er dette den akademiske del af officersuddannelsen, og ligesom en diplomuddannelse i det civile ofte tages på 12 måneder, bør forsvaret kunne gennemføre den del af officersuddannelsen på samme tid. Idet den samlede officersuddannelse er fastlagt til ca. 28 måneder, vil der med et 12 måneders fælles diplomforløb være mulighed for at gennemføre den ikke-akademiske del af officersuddannelsen (funktionsuddannelsen) i værnene. Faget ”Militær strategi” skal give eleven viden om staters muligheder for at agere i internationale omgivelser, det militære instruments funktion og placering i national og international politik, sammenhængen mellem og brugen af strategiske instrumenter såsom diplomati, økonomi, civil indsats, militær indsats og information samt forsvarets rolle i Danmark. Alt i alt er det min vurdering, at store dele (hele?) faget bør være ens for alle kommende officerer, og der er derfor mulighed for at styrke det værnsfælles og samtidig opnå besparelser. Faget ”Militær ledelse og styring” skal give eleven ledelses-, organisations- og styringsteoretisk viden og forståelse, herunder blandt andet give eleven de metodiske og analytiske færdigheder til at kunne udøve daglig ledelse samt forestå og bidrage til effektive løsninger af generelle organisatoriske opgaver. Endvidere skal eleven opnå kompetencer i at kunne lede og føre militære enheder i krig og under krigslignende forhold. Uddannelsen vil således være fokuseret på hele ledelsesspektret fra daglig administrativ ledelse til ledelse og føring i krig. Igen ser jeg gode muligheder for at samlæse på tværs af de tre værn, hvilket må styrke den værnsfælles tankegang og skabe grundlag for synergier mellem de tre værns kadetter, altså igen mulighed for både at styrke og spare. Faget ”Militære operationer” skal give eleven viden om militær taktik og doktriner, analysemetoder og arbejdsprocesser, samt hvorledes disse bringes i anvendelse på taktisk niveau. Kort sagt: hvordan det militære magtapparat anvendes i praksis. Operationer er for premierløjtnantsniveauet som udgangspunkt værnsspecifik, og derfor skal en samlet diplomuddannelse designes med et antal operative valgfag, eksempelvis i form af værnsspecifikke moduler. Ud over de tre kernefag kommer forsvarets officersuddannelser til at bestå af en række støtte- og suppleringsfag, således at eleven efterfølgende har de nødvendige forudsætninger for at kunne bestride officersstillinger på laveste niveau. Støtteog suppleringsfagene kan omfatte, sprog, idræt, kulturforståelse m.v. Såfremt støttefagene kommer i samme formelle ramme, altså en og samme diplomuddannelse, vil der også her være gode 32 • nr. 04/2013 Debat · følg debatten på facebook Personlig kompetenceudvikling – hvorfor dog det? Af premierløjtnant Nikolaj Kryger Kyllesbech, 2 NSTBN/DANILOG Fordi det kan gøre den enkelte bevidst om, hvordan man kan være med til at videreudvikle forsvaret som arbejdsplads. Jeg har siden min udnævnelse til premierløjtnant i 2008 haft en del med FOKUS at gøre, både bedømmelses- og udviklingsdelen. Dels som del af min funktion som delingsfører i et HBUKMP og som terminalofficer i Afghanistan, dels som sagsbehandler og HR-officer i en BTNST – blandt andet med ansvar for at implementere den reviderede FOKUS. Derfor er det en ganske naturlig del af min opfattelse af vores bedømmelsessystem, at kompetenceudvikling kan prioriteres højt. Med afsæt i forsvarets nye HR-strategi søger jeg at forklare, hvorfor jeg synes, at (personlig) kompetenceudvikling skal prioriteres højt. En del af forsvarets nye HR-strategi indebærer, at alle medarbejdere skal have bedre mulighed for kompetenceudvikling. Strategien er delt op i 10 delstrategier, der indeholder alt fra Organisationsstrategi til Veteranstrategi og en Kompetenceudviklingsstrategi. Hertil kommer, at en af præmisserne for udarbejdelse af strategien er, at den enkelte medarbejder skal have et større ansvar i forhold til kompetenceudvikling og karriereforløb. Hermed antydes det, at kompetenceudvikling bør målrettes fremtidigt karriereforløb. I introduktionen til delstrategien for kompetenceudvikling fremgår det da også, at målet for forsvarets kompetenceudvikling er, at forsvarets medarbejdere har de fornødne kompetencer til, at forsvaret kan levere sine kerneydelser, altså den operative opgaveløsning. Det peger på, at den kompetenceudvikling, der fremadrettet prioriteres, er faglig kompetenceudvikling, ledelsesuddannelse og specialisering med mere. Betyder det så også, at det er et endegyldigt farvel til personlig kompetenceudvikling, hvis værdi for forsvaret er noget mindre målbar? Det hverken tror eller håber jeg. Da kompetenceudvikling bør forankres i FOKUS-udviklingskontrakten, og derfor er et forhold mellem chef og medarbejder, kan der fremadrettet måske ligefrem være bedre mulighed for klatreinstruktørkurser og andet mere eller mindre obskurt fravær fra arbejdspladsen under betegnelsen personlig kompetenceudvikling. Med ønsket om personlig kompetenceudvikling - i dette tilfælde større indsigt i krigsførelsens historie - har jeg netop gennemført en kompetenceudvikling af knap en måneds varighed med arbejdstiden betalt af min enhed. Selv om anvendelse af krigshistorie kan være særdeles relevant for forsvarets opgaveløsning, synes det umiddelbart noget søgt, at dette kursus skulle bidrage direkte til at tilsikre mig de kompetencer, jeg har behov for for at bidrage til forsvarets operative opgaveløsning. Dette understreges i særlig grad af, at jeg som premierløjtnant ikke umiddelbart forventer at skulle deltage i større strategiske beslutninger om eksempelvis vedligeholdelse af forsvarets operative kapaciteter i en periode uden større operativ indsættelse. Det er derfor ret åbenlyst, at ovennævnte kursus, der i øvrigt var et FLEXmodul på stabskursus, næppe kan betegnes som faglig kompetenceudvikling, der skal anvendes direkte inden for en overskuelig fremtid, som for eksempel FAK-ledelseskurser (KURS-rækken). Skal bevare motivationen Har forsvaret så spildt en månedsløn på, at jeg har lært om bl.a. USMC-doktrinudvikling og troppeforsøg mellem 1919 og 1944? Mit korte svar er nej. Mit lidt længere svar følger her: I en fremtid, hvor vi formentlig skal være længere tid i den samme stilling, og hvor vi skal vænne os til, at nærmeste højere grad (hvis overhovedet relevant) ligger et stykke ude i fremtiden, kan risikoen for at gro fast i den daglige rutine forøges. De arbejdsopgaver, der er udfordrende og spændende, når en ny stilling tiltrædes, bliver måske med tiden noget rutineprægede, uanset om der er tale om godkendelse af arbejdstid eller primær øvelsestager på brigadeledet uddannelse. Så samtidig med at den enkelte medarbejder får bedre tid til at tilføre værdi til den stilling, han besidder, er der også en risiko for, at motivationen daler, i takt med at familiariteten med den nye stilling bliver større. Selvom arbejdet bærer lønnen i sig selv, og en god indsats fra medarbejderen bidrager til en god opgaveløsning for enheden, kan det tænkes, at dette ikke altid er nok til at opretholde motivationen for den enkelte. Det er netop her, at kompetenceudvikling kan spille en stor rolle. Den faglige kompetenceudvikling bør være en del af udviklingen i en hvilken som helst stilling, men det er ikke sikkert, at en faglig kompetenceudvikling i sig selv kan bevare motivationen hos medarbejderen. Det er heller ikke sikkert, at faglig kompetenceudvikling er den eneste måde at forbedre udbyttet af arbejdsindsatsen. I mine øjne er der en række gavnlige effekter for såvel forsvaret som mig personligt af den personlige kompetenceudvikling, jeg netop har gennemført. Kulturel baggrund For det første er det for mig en stor anerkendelse, at jeg har fået lov til at bruge så lang tid på at fordybe mig i et emne, jeg har en stor interesse for. Det, at jeg har fået lov til at deltage i dette kursus, har for mig betydet mere end de anerkendelsesformer, vi ellers benytter i hæren (éngangsvederlag, personligt kvalifikationstillæg, positiv opmærksomhed fra foresatte). Dermed kan deltagelse i personlig kompetenceudvikling altså være et fastholdelsestiltag på linje med for eksempel de fastholdelsesmidler, der tildeles chefen årligt. For det andet har denne kompetenceudvikling skabt en selvudvikling hos mig. Jeg er blevet klogere, ikke kun på anvendelsen af krigshistorie, men også på mig selv: mine evner og begrænsninger. Kort sagt er jeg blevet bibragt nogle personlige kompetencer, der har gjort mig mere opmærksom på, hvordan jeg kan levere den bedst mulige opgaveløsning. Det har været enormt motiverende for mig at kunne bruge tid på at Debat · følg debatten på facebook nr. 04/2013 • 33 blive mere fortrolig med min egen viden og mine egne kompetencer i et miljø, som jeg normalt ikke ville have adgang til (i dette tilfælde et studiemiljø på kandidatniveau, men principielt også et miljø til personlig fordybelse som for eksempel kompetenceudvikling i mindfulness). I forbindelse med min personlige kompetenceudvikling har jeg været så heldig, at kurset har haft deltagelse af en række internationale elever, lige fra en canadisk oberstløjtnant over amerikanske majorer til en pakistansk ditto. At lave stabs- og gruppearbejde med en så blandet skare har givet mig et værdifuldt indblik i, hvordan vores kultur har stor indflydelse på vores samarbejde: som en styrke, men i den grad også som en faldgrube. Selv om mange af de områder, kurset berørte, havde europæisk afsæt, var vi alle mere eller mindre på bar bund på grund af kursets detaljeringsgrad. Dette bevirkede, at det i nogle tilfælde kunne være personlig baggrund, altså kultur, der drev argumentationen, og ikke fagligheden. Det har givet mig et lille indblik i, hvorfor de alliancer, vi indgår i, måske ikke altid lever op til potentialet. I forbindelse med mit seneste indlæg her i bladet blev jeg blandt andet præsenteret som en politisk kandestøber. Fred være med det. Jeg er ikke enig, for hvis der er noget, som i den grad hænger mig ud ad halsen i dagens Danmark, så er det godt nok designpolitik, det politiske håndværk og i særdeleshed dem, som udøver dette håndværk. Og så til mit egentlige andragende. Forligsimplementeringen kører for fulde omdrejninger, og ”ih hvor det går”! Over stok og sten. Vi skal nok nå målet om en 2,7 mia. kroner stor besparelse. Hvilken forfatning forsvaret så er i, når målet nås, se det er en helt anden snak. Jeg oplever og erfarer på mine netværk, at de ansatte er dybt frustrerede. Og ikke kun småsvin som mig. Selv ansatte, der har nået det guddommelige niveau (chefniveauet, skulle nogen være i tvivl) er frustrerede. En smule karikeret kunne jeg anføre, at hvis jeg smider støvlerne, så vil jeg tro, at antallet af mine fingre og tæer er mere end rigeligt til at opgøre antallet af de ansatte, der tror på det, som forsvaret er ved at implementere nu. Ingen, som jeg har talt med, tror f.eks. på rekrutteringen af folk til de forskellige uddannelser i forsvaret. Men jeg har nok bare talt med de forkerte! Der er jo ikke altid fælles fodslag i udtalelserne. Mange har jo oplevelsen af, at højre hånd hos foresatte myndigheder ikke ved, hvad venstre hånd går og laver. I min vildfarelse troede jeg, at det var en problematik, som kun begrænsede sig til sektions-, afdelings- og stabsniveauet. Men der tog jeg tilsyneladende fejl. Godt for stressniveauet og trivslen? For den 11. juni kunne jeg på HOD’s hjemmeside læse, at forsvarschefen og chefen for forsvarsstaben tilsyneladende er fremkommet med modsatrettede anbefalinger i relation til den nye forsvarslov. MODSATRETTEDE! Den lader vi lige stå et øjeblik! Jeg håber, at den tilsyneladende uenighed er et udtryk for overordentlig stor travlhed i forsvarets øverste ledelse med deraf følgende manglende tid til at koordinere svar og udmeldinger. For alternativet er jo ganske enkelt utænkeligt. Det kalder jo minder frem på nethinden fra mine unge dage, hvor jeg læste en tegneserie, som hed ”Iznogood”. Den handlede om en storvezir, der ville være kalif i stedet for kaliffen. Utænkeligt! Nå, tilbage til forligsimplementeringen. Alt synes at skulle ske på stort set én gang. Sådanne oplevelser er frustrerende. Og som anført ovenfor er det min oplevelse, at frustrationsniveauet er højt rundt omkring i forsvaret. ”Skal jeg afskediges, eller skal jeg ikke afskediges?” ”Puha, jeg slap i denne ombæring og har stadig ansættelse.” ”Jeg skal stadig løse mine hidtidige opgaver samt halvdelen af de opgaver, som Jensen, der netop er blevet afskediget, har løst indtil nu. Dette dog, uden at der må optjenes merarbejde.” ”Er der mon nogen, som vil være mig behjælpelig med at prioritere, hvilke opgaver som ikke skal løses?” Sådanne tanker og spørgsmål fylder meget i de ansattes hverdag for øjeblikket. Jeg ved, at det er en påstand, men jeg tror altså ikke, at det oplevede frustrationsniveau og den store grad af usikkerhed gør noget godt for hverken stressniveauet eller trivslen i forsvaret. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl. Hvor er det i grunden ærgerligt, at det eksisterende system til arbejdsklimamålinger i forsvaret - grundet driftsusikkerhed, som det så pænt formuleres - ikke længere anvendes. Så må vi jo håbe, at arbejdsmiljødatabasen snart kommer op at køre. For så skulle man jo gerne få syn for sagn, hvorvidt jeg er sortseer eller realist. „Retfærdige beslutninger“? Måske man kan finde en lille smule klarhed eller inspiration i rapporten ”Nulpunktsmåling HR Early Warning”, som Epinion har udarbejdet for fortsættes ///// Nye vinkler Min deltagelse i personlig kompetenceudvikling har altså været en måde, hvorpå jeg er blevet anerkendt; hvor min chef har været villig til at investere tid i mig, for at jeg kunne blive dygtigere til noget, jeg havde lyst til. En anden pointe m.h.t. effekten af personlig kompetenceudvikling er, at den i højere grad end faglig kompetenceudvikling kan højne medarbejderens motivation. Når han får lov til at udvikle sig inden for et område, der har hans personlige interesse, bliver resultatet, at medarbejderen ønsker at yde en god indsats for at vise, at værdsættelsen er berettiget. I mit tilfælde har der yderligere været den gavnlige effekt, for både mig og min arbejdsgiver, at jeg har fået nogle nye vinkler til, hvordan forsvarets situation – i stort som i småt – kan analyseres, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg (måske) i mit daglige virke kan være med til at videreudvikle vores arbejdsplads. Af major Preben Oehlers Christensen Er der en Plan B – og vil man i givet fald dele den med os? 34 • nr. 04/2013 Debat · følg debatten på facebook ///// forsvaret. Den blev lagt ud på forsvarets hjemmeside den 19. juni i år. Man kan jo tolke de afgivne svar, som man lyster. Og det gør forsvaret også, idet den er lagt ud på hjemmesiden under overskriften ”Generel tilfredshed”. Kort notits til mig selv: ”Kære Preben. Husk det nu. Du må aldrig købe elastik i metermål hos den person, der har autoriseret, at den omhandlede artikel blev lagt ud på nettet med en sådan overskrift!” Jeg hæfter mig ved, at man på side 22 i rapporten anfører, at officerer er mindst tilfredse og mindst motiverede, og at officerer har den største sandsynlighed for at forlade forsvaret inden for de næste to år. Hvorfor er jeg i grunden ikke særlig overrasket over dette resultat? Chefen for Personelstaben i Forsvarskommandoen har i øvrigt i sit nyhedsbrev ultimo juni i år omtalt ovennævnte rapport. Der står også mange andre interessante ting i nyhedsbrevet. Blandt andet citeres en tidligere professor ved Nationalt Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø for at have udtalt: ”Eksempelvis er der nok mange medarbejdere i øjeblikket, der ikke er enige i de beslutninger, der træffes i forbindelse med forsvarets omstillingsproces. Men hvis opfattelsen er, at processen, der har ført til disse beslutninger, har været retfærdig, er det som oftest nemmere at acceptere udfaldet.” Se, det tror jeg, at professoren har fuldstændig ret i. Og så kunne jeg principielt lade sagen hvile her. Og det gør jeg stort set også. Jeg vil dog lige bringe rapporten ”Effektiviseringer og bedre økonomistyring” - i daglig tale ”Budgetanalysen” - udarbejdet af ”Udvalget for analyser af forsvaret” i venlig erindring. Den er altid god at have som ”bagvæg”, såfremt I skulle reflektere over professorens udtalelse om ”en retfærdig beslutningsproces”. Okay, her føler jeg mig kaldet til endnu et lille sidespring. Jeg har kunnet konstatere, at Forsvarskommandoen i et statusnotat af 17. juni i år i relation til effektiviseringerne i forsvaret har anført, at der er konstateret udfald på en række initiativer svarende til ca. 240 mio. kr. i 2017. Med andre ord i omegnen af en 10 pct. afvigelse. Samtidigt varsles der en risiko for yderligere udfald. Jeg tillader mig at antage, at effektiviseringerne har taget afsæt i budgetanalysen. Er det så ikke legitimt at konkludere, at der er tale om en ren tilståelsessag? At budgetanalysen ikke er det papir værd, som den er skrevet på. Jeg har noteret mig, at chefen for Økonomistaben ude på forsvarets hjemmeside den 27. juni i år anfører, at det ikke er overraskende, at der er udfald i forhold til de identificerede effektiviseringstiltag. Skyldes det „ikke overraskende“, at han er enig i, at budgetanalysen fra ende til anden var et makværk, eller er 10 pct. afvigelse bare et udtryk for normalen? Håber på en „Plan B“ Jeg har mere end én gang i min militære omgangskreds i relation til ansættelsen i forsvaret hørt udsagn som ”Det er bare for sjov” eller ”Det er et lønnet job”. Sådanne holdninger er vel ikke ligefrem den grobund, hvoraf et godt, effektivt og moderne forsvar skal vokse frem. Det lyder nærmere som en ”pladsholder”, indtil konjunkturerne i samfundet vender. Og når jeg så går mine kolleger på klingen, så er det også lige netop det, det er. Selv halvgamle hønisser som mig ymter noget sådant. Jeg er ikke en profet, og min krystalkugle er ikke bedre end andres, men jeg er relativt overbevist om, at en stor del af de militært ansatte, som endnu ikke er blevet midaldrende, vil flokkes omkring forsvarets udgang, når opsvinget kommer. Det burde ikke være nødvendigt at remse alle de ikke-fastholdende tiltag op, som gradvist er blevet implementeret de sidste to-tre år med stadig større hast. Jeg vil tro, at forsvaret kommer til at høste, som det selv har sået. Skulle en enkelt læser eller to få indtryk af, at dette indlæg er et ”wake up call”, så tro bare om igen. Jeg er af den klare formening, at det er alt, alt for sent! Gudskelov har jeg jo tidligere ”været bagud på point og tabt”, så der er muligvis stadig håb for forsvaret. Forsvaret har for ikke alt for mange år siden oplevet en alt for stor uforudset personelmæssig afgang, hvor den årlige uforudsete afgang af officerer en overgang var større end det årlige indtag på skolerne. Dengang oplevede jeg, at forsvaret havde meget svært ved at komme ud af starthullerne for at ”standse ulykken”. Nu er forsvaret jo en lærende organisation, så beslutningstagerne i forsvaret – politiske som militære – har jo givetvis lært lektien. Jeg er overbevist om … vent lige … lad mig omformulere sætningen … træerne gror jo ikke op i himlen. Jeg håber, at der foreligger en ”Plan B”, hvor beslutningstagerne har tænkt et antal scenarier ind i relation til et eventuelt ringe indtag på officersskolerne, en eventuel stor uforudset afgang af officerer samt en kombination af disse. Målingens resultat opgjort for officerer Henset til, at det næste nummer af vores fagblad først udkommer medio oktober, så burde det være muligt for beslutningstagerne at fremkomme med en koordineret respons på et hermed fremført ønske om at høre, hvilke overvejelser man i forsvarets top har gjort sig i relation til et opsving i Danmark. Til ovenstående afsnit skal jeg måske lige for en god ordens skyld tilføje, at jeg er opmærksom på, at der ”ikke optages elever på linjeofficersuddannelserne i 2013 og 2014”, som det så fint står anført i en enkelt lille sætning i en artikel om aflysning af reserveofficersuddannelserne, der blev lagt ud på forsvarets hjemmeside den 25. juni i år. Men det gør jo ikke problemet mindre. Og i særdeleshed ikke, når man tager ”produktionstiden” af en ny premierløjtnant in mente. Hvad mener I læsere af dette indlæg i grunden om den måde, som forsvaret har valgt at melde aflysningen af linjeofficersuddannelsen ud på? Falder det ind under begrebet ”redelig kommunikationspolitik”? Det ville være rart, hvis responsen var ledsaget af en ”drejebog” for håndteringen af ovennævnte problemstilling. Men mindre kan jo også gøre det. Bare en lille ”non-svar tilkendegivelse” af ovennævnte vil være alt rigeligt. Alt rigeligt for mig eller andre til om et par år at kunne pege ”ansvarspådragende” fingre i den rigtige retning. Nu er det jo ikke sikkert, at ”beslutningstagerne” læser mit indlæg. Langt fra endda, så kunne jeg formå de enkelte af jer, som måtte læse dette indlæg, og som sidder relativt ”tæt på fadet”, til at henlede beslutningstagernes opmærksomhed på mit fromme ønske? På forhånd tak. Hvis det skulle være mig indrømmet at fremføre endnu et ønske, så ville det være ønsket om at få oplyst resultatet af Epinions nulpunktsmåling opgjort for officersgruppen. Der er velsagtens bare tale om at skulle foretage en filtrering eller tre af det underliggende regneark/database. Hvis ikke man vil dele en sådan oplysning med læserne af dette blad, så skal jeg hermed opfordre HOD til i relevante fora at efterlyse målingens resultat opgjort for officersgruppen. Mon ikke der her kunne være tale om noget interessant læsestof. Jeg tror, at jeg vil stoppe her for denne gang i stedet for at brede mig over flere emneområder. Det vil nok fjerne fokus for meget fra mit egentlige andragende. For der er skam nok at skrive om. Så jeg runder af med at anføre, at jeg i øvrigt mener, at antallet af DJØF-organiserede i forsvaret som minimum skal reduceres med 70 pct.! Start f.eks. med Laila og Lars! Dansk forsvar bliver rost nr. 04/2013 • 35 James J. Townsend Jr. er chef for afdelingen for europæisk og NATO-policy. HOD søger en konsulent En stilling som konsulent i Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks (HOD) politiske sekretariat er ledig til besættelse pr. 1. januar 2014. Ros til danske piloter Samarbejdet mellem USA og Danmark skal bygge på erfaringerne fra Afghanistan. – Vi kender de danske hærstyrker godt, men vi blev også imponeret over, at det danske flyvevåben næsten uden forberedelse gik ind i konflikten i Libyen. Piloternes dygtighed og selvtillid var enestående, siger en højtstående embedsmand i det amerikanske forsvarsministerium til Berlingskes netavis www.b.dk Det er chefen for det amerikanske forsvarsministeriums afdeling for europæisk og NATO-policy, James J. Townsend Jr., der udtaler sig. Han er ansvarlig for forvaltningen af det militære dag-til-dag forhold mellem USA, NATO, EU og de europæiske lande. I slutningen af september besøger han Danmark for at udbygge det samarbejde, der i forvejen er mellem de to lande. Han ønsker at bygge videre på de erfaringer, der er gjort ikke alene i Afghanistan, men også i Irak. Ifølge Townsend vil USA ikke risikere at lade et godt samarbejde smuldre, når Afghanistan er overstået. Der kan hurtigt blive brug for danske styrker endnu en gang. Så hans begejstring for det danske forsvar er givetvis velment, men selvfølgelig også et udtryk for, at USA gerne vil fastholde samarbejdet. Townsend mener, at samarbejdet skal udbygges til også at omfatte søværnet og flyvevåbnet, og han håber på, at der på septembermødet kan vedtages en konkret handlingsplan for samtlige værn, således at erfaringerne ikke går tabt. Arbejdsopgaverne vil i samarbejde med husets øvrige konsulenter fortrinsvis ligge inden for det personalepolitiske område i HOD, eksempelvis veteranforhold, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, samarbejdsforhold, tillidsmandens virke, coaching samt HOD‘s politiske organisation m.m. Du vil naturligvis også komme i kontakt med hele løn- og aftaleområdet generelt, og du slipper heller ikke for de mere kedelige opgaver som eksempelvis at tage et referat o.lign. Vi forestiller os, at du har kendskab til de kommende opgaver fra din tjeneste i forsvaret, samt at du evner at arbejde systematisk og analytisk såvel selvstændigt som i team på højt niveau i forhold til opgaveløsningen i din sagsbehandling. Sociale kompetencer, evne til at stå frem med et budskab, lyst til at samarbejde internt og eksternt samt en høj grad af empati er en forudsætning i jobbet. Du skal have et grundigt kendskab til forsvarets organisation og struktur generelt, men af hensyn til HOD‘s bredde internt, søger vi fortrinsvis en medarbejder med indgående kendskab til hærens forhold. Konsulenter i HOD aflønnes på niveau med officerer i forsvaret. Ansøgningen sendes til: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Olof Palmes Gade 10 2100 København Ø. Har du lyst til at vide mere om stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Morten B. Nielsen i HOD på telefon 51 78 60 33. udnævnelser 36 • nr. 04/2013 Udnævnelser Stort officersbidrag til tjenestestederne Sommeren bød på det største antal udnævnelser af officerer i nyere tid. Alene hærens tjenestesteder fik 74 nye kaptajner. Af redaktør Henning Lahrmann Oversigten over udnævnelser omfatter officerer, der har gennemgået Stabskursus på Forsvarsakademiet (FAK), VUT1/L på Hærens Officersskole, GRO II-uddannelse på Hærens Officersskole, VUT 1/L på Søværnets Officersskole, GRO II-uddannelse på Søværnets Officersskole, VUT 1/L på Flyvevåbnets Officersskole, GRO II-uddannelse på Flyvevåbnets Officersskole og Sprogofficersuddannelsen ved FAK. Pr. den 1. juni 2013 blev major Ulrich Essemann-Beck udnævnt til oberstløjtnant (hæren). Stabskursus på FAK Følgende har gennemgået Stabskursus 2012/13 på Forsvarsakademiet og blev udnævnt således: Major John Steemann Adamsen (HRN) Major Flemming Brühl Asmussen (HRN) Major Helge Thormod Bauer (HRN) Major Kristian Bentsen (HRN) Major Thomas Helenius Christensen (FLV) Major Claire Dupont (FLV) Overlæge Niels-Christian Emmertsen (FLGK) Major Michael Elsøe Frandsen (HRN) Orlogskaptajn Morten Gotthard (SVN) Major René Louis Trebbien Gundmann (HJV) Major Henrik Gustafsson (HRN) Major Jacob Vik Hansen (HRN) Major Peter Grandahl Hansen (HRN) Orlogskaptajn Jens Peter Holst-Andersen (SVN) Orlogskaptajn Jes Hultquist (SVN) Major Bjarne Buch Hundevad (HRN) Major Thomas Jellesmark (HRN) Major Jens Peter Mulvad Jensen (HJV) Major Kim Kinimond Jensen (FLV) Major Torben Kristensen (HRN) Major Michael Krogsgaard (HRN) Major Per Jacob Lindgaard (HRN) Major Jan Werner Mathiasen (HRN) Major Peter Melgaard (FLV) Kaptajnløjtnant Gustavas Mordvinukas (SVN/ Litauen) Major Niels Christian Helles Munk (HRN) Oberstløjtnant Knuth Georg Pfeiffer (HRN/ Tyskland) Major Mads Peder Pindstofte (FLV) Major Hans Peder Storgaard Rosholm (FLV) Orlogskaptajn Louise Anna Rynne (SVN) Major Henrik Lerhøj Schiøtt (HRN) Major Nicolai Seeberg (HRN) Major Peter Christensen Serup (HRN) Orlogskaptajn Mette Stab-Nielsen (SVN) Major Jan Sverre Stokholm (FLV) Major Lars Stokholm (FLV) Orlogskaptajn Troels Kierulf Bisgaard Sundwall (SVN) Orlogskaptajn Jan Landberg Svendsen (SVN) Orlogskaptajn Mikkel Sørner (SVN) Major Martin Jørgen Windfeld Velin (HRN) Søren Gert Larsen (HRN) pr. 1. august 2013 Mogens Øllgaard Holm (HRN) pr. 1. maj 2013 Nicolai Schat-Eppers (HRN) pr. 1. juli 2013 Afslutningsceremonien foregik den 28. juni, hvor HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius, var til stede og bl.a. overrakte et legat fra HOD‘s Fælleslegat til den tyske oberstløjtnant Knuth Georg Pfeiffer, der var valgt til ”Bedste Kammerat” af holdet. VUT1/L på HO Følgende elever på videreuddannelsestrin I for ledere hold 2012-2013 ved Hærens Officersskole blev udnævnt til kaptajner af linjen i hæren med virkning fra den 5. juli 2013: Troels Jonathan Kapler Rehl, JDR Anders Gahner Krogsgaard, TRR Hans Kroher Justesen, IGR Jakob Kristensen, JDR Karsten Wiedemann, LG Steen Christensen, GHR Christian Peder Rønsov, GHR Palle Hougaard Hvirvelkær, TRR Jesper Berggreen Lindholm, DAR Nicolai Falk Lauritsen, IGR Udnævnelser Tobias Flint, GHR Dennis Mark Grummesgaard, JDR Mads Jakobsen, DAR Adam Christian Kaas Buschard, LG Lars Bossen, JDR Tajs Sejrbo-Dekker, GHR Thomas Preben Petersen, IGR Jon Martin Winther Jensen, GHR Anders Nygaard, LG Jesper Risager Simonsen, GHR Klaus Hjorth, TGR Christian Dalum, JDR Jesper Schultz, TRR René Egelund Bøggild Larsen, JDR Rasmus Lund, DAR Martin Gøricke Sørensen, DAR Thomas Nyholm Jørgensen, GHR Martin Agerskov Trier, DAR Kristian Kiil Clausen, LG Thomas Gram Jensen, TGR Martin Tamm Andersen, LG Jakob Brostrøm, GHR Bjarne Thomsen, DANILOG Kim Elver Hansen, DAR Lasse Thing, LG Glen Spangenberg Rasmussen, DAR Thomas Sigvardt, TGR Nadia Christina Buhl, GHR Kristian Hermind Johansen, TGR Kenn Wercker Duus, JDR Anders Michael Kjærsgaard, DANILOG Anders Bøstrup, JGK Jan Holst, TRR Michael Printzlau Vester, IGR Thomas Bøgeholt Lund, JDR Simon Orry Borghei, GHR Mike Voss, GHR Kristian Soelberg, LG Marina Gade Islund, GHR Simon Sandberg, IGR Anders Steenberg Hansen, TGR Marc Fraenkel Østergaard, GHR Bo Hove Vanting Andersen, TRR Ole Gretlund, TRR Rune Thy Kayser, GHR Karina Wøbbe, GHR Mette Matthiesen, TGR Stina Cederberg, TRR Heidi Marianne Hviid, TRR Rasmus Andersen, JDR Simon Simoni Oest, DAR Kasper Wildfang Hansen, TGR Dan Thorsted, GHR Torben Brandt Egaa Stenz, GHR Mikael Aasborg Søgaard, IGR Søren Vestergaard, TGR Carsten Damsgaard Lambrecht, GHR Janus Von Platen-Hallermund, DANILOG Claus Bjernemose Rahbek, LG Nikolaj Birchmann Spanning, DANILOG Rasmus Christoffer Azir Gamborg Sander, TRR Theis Kokfelt, LG Troels Graff, LG GRO II-uddannelse på HO Følgende løjtnanter er efter gennemgang af GRO II-uddannelse på Hærens Officersskole ansat som tjenestemænd i hæren pr. 5. juli 2013: Anders Buus Heino Bruun Jacobsen Jesper Rath Wolff Rasmussen Kenneth Jensen Christian Graae Sune Frøslev Larsen Rasmus Ravn Larsen Jeppe Frederik Ipsen Alexander Juel Søndergaard René Bjørn Overlund Daniel Mattheides Ricky Nyholm Spaanheden Lars Veiss-Pedersen Steffen Svanhede Nielsen Christopher Svend Pedersen Flemming Beier René Hansen Pelle Thor Weiss Sonne Roald Asmussen Gregersen Simon Guldbrand Mikkel Patrick Stonegaard Thomas Stoltze Hansen Esben Witt Poulsen Christoffer Birch Hosbond Tobias Machon Patrick Emil Hougesen Simon Holm Jesper Christian Larsen Morten Ejskjær Palmelund Mortan Alexandar Bruun Mikkel Koldkjær Normark Henrik Dybro René Rasmussen Lars Buchtrup Bjørnbak Klaus Mørkenborg Bove Simon Østerby Olesen nr. 04/2013 • 37 Michael Axel Poulsen Nicolai Bisserup Bechfeldt Steffen Byriel Madsen Jens Bjerregaard Bo Julius Christian Thordal Jakob Østergaard Hylke Thomsen Morten Kim Aagaard Mark Theodor Sisseck Anders Holmberg Kira Ann Vidkjær Lars Keller Mikael Kallestrup Andreasen Niklas Maegaard Bay Jakob Møller Ravn Nicolas Singerholm Olsen Asbjørn Bogh Andersen Jens Christian Aaskov Kold Jonas Sebastian Høj Holmberg Kenny Vermehren Mitchboe Kenneth Bjørn Jakobsen Anders Holm Hansen Rane Roth Mike Pearce Hansen Filip Gram-Jensen Karsten Østergaard Andreas Blåberg Andersen Nicolai Juhl Bendt Per Holst Maria Louise Braae Lauritsen Troels Graunbøl Hvelplund Kenneth Skrædderdal Mathias Jeffers Toftdal Amalie Alida Allan Leon Skovdal Hansen Rune Nejst Lørup Jakob Bjerrum Balslev Clausen Benjamin Pedersen Dressel Lars Emil Wahlgreen Gudmundur Gudbergsson Jonas Hvidtfeldt Vestergaard Bo Posselt Kristensen Michael Joachim Bruun Antonio Vu Nguyen Jim Sig Poulsen Uffe Claudius Kruse Jensen Magnus Juncher Jensen Malik Helge Alexander Fleischer With Jens Løbner Føhns Thaysen Christian Jean Rodbjerg Carsten Bering Nielsen Patrick Holmegaard Jensen Frederik Bentsen Hejnfelt Nicky Bardrum Haagensen 3 8 • nr. 04/2013 Anders Juncher Høeg Hans-Christian Bruus Jan Jørgensen Mathias Christian Matzen Morten Beich Thomas Bekker Larsen Mads Vinding Martin Thostrup Morten Regnersgaard Mads Lysberg Grandahl Christian Alber Christian Fisker Casper Borgen Martin Hebbelstrup Peter Hedemann Nielsen VUT 1/L på SOS Følgende elever på VUT I/L (søværnet) er pr. 28. juni 2013 udnævnt til kaptajnløjtnanter i søværnet: Henrik Willaume-Jantzen Martin Hviid Nymann Henrik Staurby Almind Noe Jesper Isgaard Johannes Kidmose Jens Jeppesen Agerholm Anders Peter Larsen Oluf Madsen Kragbak Christian Meisner Jensen Jakob Hostrup Hansen Martin Christian Ringgaard Münchow Laura Sejrup Thomsen Christian Birger Thiesen Dennis Virkelyst Casper Sciegienny Maria Nissen Jimmi Graffe GRO II-uddannelse på SOS Følgende elever ved Søværnets Officersskole er efter gennemgang af GRO II den 4. juli 2013 udnævnt som premierløjtnanter af linjen i søværnet: Steffen Clayton Hansen Rasmus Munksgaard Jensen Daniel Thyge Rasmussen Simon Skov Andersen Rune Vesterby Braskhøj Bust Jens Møller Hansen Heino Kristensen Alexander Fabian Baad Varni Asbjørn Hansen Ane Todbjerg Andersen Morten Knak Kristensen Leder Udnævnelser Christopher Gjedsted Mads Aleksander Bovbjerg Rasmus Gunnar Jørgensen Magnus Krogsgaard Sørensen Christian Egeris Andersen Morten Søby Vangholm Simon Forum Sonnichsen VUT 1/L på FLOS Følgende elever på videreuddannelsestrin I for ledere, klasserne Sneum og Jørgensen ved Flyvevåbnets Officersskole, blev den 28. juni 2013 udnævnt til kaptajner af linjen i flyvevåbnet: Klasse Sneum 1: Line Bonde Søren Høegh Butzbacker Casper Schou Godsk Ole Vilholm Henriksen Malene Overgaard Mikkelsen Søren Christian Olesen Martin Sten Fløistrup Olsen Ole Bjørn Malte Sprange Michael Arnefast Wangel Thomas Warming Martin Hejberg Wraae Klasse Jørgensen 2: Christian Frederiksen Niss Rasmus Lindegaard Christensen GRO II-uddannelse på FLOS Følgende elever fra klasserne Victor og Valiant på Flyvevåbnets Officersskole blev den 2. juli 2013 udnævnt til premierløjtnanter af linjen i flyvevåbnet : Klasse Victor: Bjørn Mølgaard Astrup Kristoffer de Linde Heino Asbjørn Egeberg Hansen Søren Hoffmeyer Hanssen Kathrine Bøggild Schmelling Herbsleb Phillip Aagaard Jensen Mai Rytter Jensen Jonas Lehmann Rasmus Frost Husbond Balnagown Ross Jacob Obelitz Sinding Christian Jelsbak Strand Kristian Wolthers Lytken Sørensen Christian Philip Østergaard Klasse Valiant: Carina Rahr Bergman Sebastian Schmidt Hansen René Johansen Kristian Behrens Larsen Philip Lundbek Thanh Thi Thu Nguyen Jakob Bjørn Nielsen Jeppe Dahl Nielsen Lotte Gjødsbøl Nielsen Christian Ravn Uberg Simon Mark Aagaard Grunduddannelse på FLOS Følgende løjtnanter-R blev efter gennemgang af Officersgrunduddannelsen pr. 2. juli 2013 udnævnt til premierløjtnanter af flyvevåbnets linje: Joseph Martin Søndergaard Røtkjær Troels Degn Christiansen Christian Philip Østergaard Kristian Wolthers Lytken Sørensen Jacob Obelitz Sindin Rasmus Frost Husbond Balnagown Ross Alan Nygaard Rasmussen Jonas Lehmann Phillip Aagaard Jensen Kathrine Bøggild Schmelling Herbsleb Søren Hoffmeyer Hanssen Heino Asbjørn Egeberg Hansen Bjørn Mølgaard Astrup Simon Mark Aagaard Lotte Gjødsbøl Nielsen Jakob Bjørn Nielsen Thanh Thi Thu Nguyen Philip Lundbek Kristian Behrens Larsen Carina Rahr Bergman GRO-hold på FLOS Følgende elever på GRO-holdet med klasserne Mirage og Mohawk blev udnævnt til løjtnanter af reserven den 3. juli 2013: Alex Krogh Christiansen Thor Ryvard Mark Holm Vadfelth Tor Jønsson Johan Krøll Nielsen Ulrik Jensen-Holm Christian Clemmensen Møller Julie May Nielsen Jakob Valsted Larsen Udnævnelser Leder Tim Højrup Jespersen Randi Kjær Nielsen Kenneth Albæk Bilet Jensen Jonas Fog Ibsen Andreas Trampedach Bartram Robert Wærum Hauge Eske Joost Pedersen Hoeneveld Nanna Christence Fabricius Bjørn Jensen Friismose Nicolai Virklund Nielsen Martin Viknesh Andersen Christian Damgaard Jensen Martin Holm Mosvad Anders Busch Funch Carsten Druekær Sandra Hørby Clausen Christoffer Fivelsdal Vestrup Sprogofficersuddannelse Følgende sekondløjtnanter blev udnævnt til løjtnanter og sprogofficerer ved en ceremoni på Forsvarsakademiet den 21. juni 2013: Marie Helene Steinrücke, HRN Kenn Ehrenskjold Laursen, HRN William Parker Jackson, HRN Mette Geethika Nielsen, HRN Stine Beate Torp Petersen Anna Thea Sofia Grosz, HRN Nikolaj Højer, HRN Johan Harbou Boisen, HRN Charlotte Kabell Christensen, SVN Helene Glud Andersen, HRN Kenneth Nørgaard, HRN Thomas Schultz Petersen, HRN Marie Windekilde, HRN Esbern David Christian Pontoppidan, HRN Marie Helene Steinrücke, HRN Pernille Wohl Rasmussen, HRN Søren Brusgaard Holst, HRN nr. 04/2013 • 39 Årets regn af HOD-legater Ved dimitteringen og diverse udnævnelser af elever fra officersskolerne og Forsvarsakademiet har HOD i år uddelt legatportioner og et diplom fra „HOD‘s Fælleslegat“ til følgende medlemmer: • Kaptajn Mads Jakobsen, VUT I/L hold 2012/13, Hærens Officersskole. • Premierløjtnant Martin Hebbelstrup, Officersgrunduddannelsen (GRO II) på Hærens Officersskole. • Kaptajnløjtnant Johannes Kidmose, VUT I/L hold 2012/13, Søværnets Officersskole. • Premierløjtnant Mads Aleksander Bovbjerg, Officersgrunduddannelsen (GRO II) på Søværnets Officersskole. • Kaptajn Martin Hejberg Wraae, VUT I/L hold 2012/13, den 1-årige VUT I/L – Klasse Sneum 1 på Flyvevåbnets Officersskole. • Kaptajn Rasmus Lindegaard Christensen, VUT I/L hold 2011/13, den 2-årige VUT I/L – Klasse Jørgensen 2 på Flyvevåbnets Officersskole. • Premierløjtnant Phillip Aagaard Jensen, Officersuddannelsen på Flyvevåbnets Officersskole. • Sekondløjtnant Charlotte Kabell Christensen, Sprogofficererne, FAK. • Oberstløjtnant Knuth Georg Pfeiffer, Stabskursus 2012/13 på Forsvarsakademiet (FAK). Den tyske oberstløjtnant er ikke medlem af HOD, men er tildelt legatet, da holdet havde valgt ham til ”Bedste Kammerat” af holdet. HOD‘s Fælleslegat er oprettet 1. januar 2011 ved en sammenlægning af • HOD-Legatet af 1994 • HOD‘s Legat for Videreuddannelse • HOD‘s Legat for Kursusdeltagere på Forsvarsakademiet • Særligt Legat for HOD Legaterne tildeles normalt efter indstilling fra skolerne. Endvidere kan der gives legat til et medlem eller et medlems ægtefælle, der uforskyldt har lidt et økonomisk tab på grund af alvorlig eller langvarig sygdom i forbindelse med en opstået social situation, samt til belønnings- og støtteformål, der tjener HOD og dens medlemmer. Læs side 14-16 Foto: Peter Eilertsen. ID. NR.: 42280 Efter beslutningen om at trække danske kamptropper ud af Afghanistan holdt Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS) en debataften under temaet „Danmark i Afghanistan - hvad har vi lært?“ Inspirationen til debatmødet var foranlediget af to kronikker, „Hurra, vi tabte!“ og „Verdenskrigen i Tølløse“ af forfatter og journalist Carsten Jensen publiceret i dagbladet Politiken henholdsvis 1. og 2. januar i år. Kurset, „Karriere, job og kompetenceafklaring for officerer“ er bygget op over tanker, som man blandt andet har gjort sig om et karriere-kursusforløb ved Hærens Operative Kommando, og det er planen, at kurset skal udbydes bredt til HOD‘s medlemmer. Det nye kursus karriereudvikling skal forberede officerer til nye tider i og uden for forsvaret. Vi fortæller om det første kursus, som blev holdt ved den lukningsdømte NATO-bunker i Finderup. Læs side 9 - 11. MASKINEL MAGASINPOST 9 14 Eurofighter Typhoon er blevet lukket ind i kampen om at blive de danske F16-flys afløser. Det fælleseuropæiske fly bygges i de fire oprindelige partnerlande, som står bag projektet. Det er Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien. Foruden de fire partnerlande er flyet solgt til Østrig, Saudi Arabien og for kort tid siden også til Oman. Så inden for to timers flyvning fra Danmark bliver mere end 300 Eurofightere brugt af fem lande på 12 baser. Læs side 23. 23 Foto: Peter Eilertsen Vedr. adresseændringer kontakt venligst HOD’s sekretariat Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø Mail: [email protected] For tre måneder siden fik Den 34-årige kaptajn Klaus Bay Mikkelsen at vide, at han var udset til at skulle forflyttes til et tjenestested i Jylland, hvis han ville fortsætte sin karriere som officerer i forsvaret. Han arbejder ved DANILOG‘s National Støtteenhed Danmark (NSDK) i Vordingborg. Klaus har bedt om at blive placeret i den såkaldte „genplaceringspulje“, og det er blevet efterkommet. Men risikoen for en flytning til Jylland eksisterer fortsat. Gennem otte år har Klaus og Maria opbygget et netværk i Ringsted, og begge deres forældre er inden for rækkevidde, når der er brug for pasning af datteren Ellen. Familiens største ønske er at blive boende i deres hus, hvor Ellen skal vokse op under trygge forhold. Læs side 6-7 Udsendes af: P.J. Schmidt Portoservice Postboks 9490 9490 Pandrup FORSIDEN
© Copyright 2024