FBE fører an med energi
Forsvaret har, som den første af de større statslige institutioner,
gennemført den lovpligtige energimærkning af bygninger.
I september i år kunne Energisekretariatet i Forvaltningsdivisionens Ejendomsinformationsafdeling afslutte
et projekt, som havde været i gang
siden 2007. Det drejer sig om den
lovpligtige energimærkning af bygningsmassen.
- Vi er den første af de større statslige
institutioner, som har gennemført
energimærkningen, fortæller ingeniør fra Energisekretariatet Lars Truelsen, der som en af projektlederne
har været med til at finde frem til
de konsulentfirmaer, som har stået
for den praktiske udførelse.
Projektet betyder, at knap 1600 af
Forsvarets bygninger er blevet energimærket. Det svarer til knap 1,2
millioner m2.
- Formålet er at finde ud af, hvor
energieffektiv vores bygningsmasse
er og så selvfølgelig lokalisere mulige projekter med et besparelsespotentiale, så vi i sidste ende kan
reducere energiforbruget i vore byg-
ninger, forklarer Lars Truelsen.
Nok at tage fat på
Hvis man overordnet kigger på, hvilken energimæssig tilstand Forsvarets bygninger er i, så er der nok at
tage fat på.
- Mange af Forsvarets bygninger er
af ældre dato, og derfor er der også
et efterslæb på dette område. Potentialet for at gennemføre energibesparelser i bygningerne er således
meget stort, mener Lars Truelsen.
På Antvorskov Kaserne bliver der
Energisekretariatet i FBE viser de succesfulde forsøg på at spare energi,
som de har gennemført på Antvorskov Kaserne.
Der er mange muligheder for at spare
på energien i de talrige bygninger,
som FBE administrerer. I Hjørring sidder medarbejderne i energisekretariatet under Forvaltningsdivisionens Ejendomsinformationsafdeling
og finder på nye energibesparende
tiltag. De skal selvfølgelig afprøves
i praksis, og derfor har ingeniør i
energiteknik, Jens Peter Sandemand,
taget Mit FBE med på en rundtur
blandt de mange tiltag på Antvorskov Kaserne.
Temperaturføler pakket ind
Første stop er kølerummet ved køkkenet, hvor man i et hjørne ved indgangen har sat en lille boks op uden
på temperaturføleren, som gør, at
en kompressor ikke starter for at
fjerne varmen fra rummet, så snart
døren bliver åbnet.
- Føleren hænger jo normalt frit tilgængeligt tæt ved døren, og åbner
man døren, så mærker føleren straks
den varme luft, men produkterne
bliver jo ikke kolde med det samme,
fortæller Jens Peter Sandemand og
åbner døren, så man kan mærke varmeforskellen henne ved døren og
længere inde i rummet.
18
Rent teknisk handler det om, at føleren nu sidder i en slags modellervoks, og først når voksen er varm,
starter kompressoren.
- Og det er jo dyrt at starte en kompressor. Vores beregninger har vist,
at investeringen er tjent hjem på
10 måneder. Faktisk er dette tiltag
implementeret på alle de etablissementer, hvor Driftsdivisionen har
bedt om det.
LED-lys og specialisolering
Næste tiltag er lige på den anden side
af gangen, hvor køkkenets frostrum
er. Her er der blevet sat LED-lys op.
Besparelsen ved at bruge LED-lys er
60 procent i forhold til udgiften ved
brug af traditionelt lys. Og spørger
man Per Nørregaard, der som kok
bevæger sig i kølerummet til daglig,
er der også andre fordele.
- Lyset er meget bedre. Det bliver
spredt meget mere end før, hvor der
var neonrør. Derudover er holdbarheden bedre, siger Per Nørregaard.
Næste stop er i kedelrummet. Her
er der en masse specialkomponenter, som tidligere ikke var isolerede.
Det var svært, for isoleringen skulle
Jens Peter Sandemand viser, at den lille
temperaturføler er blevet pakket ind. Det
betyder, at en kompressor ikke starter
så hurtigt, når varmen fra den åbne dør
kommer ind.
kunne pilles af. Nu har man sat specialfremstillet isolering med velcrolukninger på komponenterne.
- Isoleringen holder på varmen, så
det ikke kommer ud i kedelrummet.
I stedet bliver det brugt til at varme
fjernevarmevand op. Og det virker,
for varmemesteren har efterfølgende
beklaget sig over, at der var blevet
så koldt i kedelrummet, siger Jens
Peter Sandemand og bemærker, at
tilbagebetalingstiden på investeringen er under et år.
mit fbe
mærkning
Når en bygning er energimærket,
bliver den placeret i en bestemt kategori, som indikerer energiforbruget i bygningen. Samtidig kommer
energikonsulenten med forslag om
energibesparelser og vurderer, hvor
lang tid det tager, før investeringen
er tilbagebetalt.
- De steder, hvor der er foreslået
projekter med en tilbagebetalingstid
på under fem år, har vi en forpligtelse til at gennemføre dem inden
fire år, forklarer Lars Truelsen.
Tekst
Carsten Randers
fbe-les04v
ne ud i livet, og allerede om fem år
skal bygningerne igen mærkes. På
energisekretariatets intranetside
under Forvaltningsdivisionen kan
man finde energimærkningen for
den bygning, som man selv arbejder i (se faktaboks).
- Så kan folk selv se på forslagene, og
måske har de selv nogle gode forslag
til energispareprojekter. Alle forslag
om energibesparelser i organisationen vil blive modtaget med kyshånd
fra os, siger Lars Truelsen.
Det er de lokale byggestøttecentre,
som skal føre besparelsesforslage-
sparet på energien
Isolering af specialkomponenter i kedelrummet bidrager til at opvarme vand.
Spændingsdæmpning
Det sidste tiltag er foretaget i forbindelse med Værksted Danmark på
Antvorskov Kaserne. Her går turen
ned i værkstedets teknikrum, hvor
Jens Peter Sandemand viser en anordning, som dæmper spændingen
fra 242 volt til 211 volt. Maskinerne
fungerer nemlig reelt lige så godt
med den spændingsstyrke.
- Det er banebrydende, og det er
det eneste sted i Forsvaret, hvor
man gør det. Tilbagebetalingstiden
energimæssigt er beregnet til fire år,
men der er ikke kun tale om energibesparelse. Hvis en elmotor får for
meget spænding, så bliver det omdannet til varme, og det slider mere
forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste
• Energimærkningen af Forsvarets bygningsmasse gælder som hovedregel
alle bygninger over 60 m2, som er
opvarmet til over 15 grader.
• I alt 1.557 bygninger med et kvadratmeterareal på 1.161.893 er blevet
energimærkede.
• På Energisekretariatets intranetside
kan man finde alle energimærkningerne ved at klikke på energimærkningsikonet i højre side. Adressen
er: http://ffi.forsvaret.fiin.dk/C15/C11/
C2/Energimærkning/default.aspx
• Har du selv lavet energispareprojekter eller har du forslag til projekter, er du velkommen til at kontakte
Energisekretariatets medarbejdere
FBE-FEA06 Lars Truelsen eller FBEFEA05 Jens Peter Sandemand
Tekst
Carsten Randers
fbe-les04v
Foto
Poul Henriksen
Værkstedsleder Jan Christensen har ingen gener på hverken maskiner eller lysforhold efter indførelsen af spændingsdæmpning.
Denne anordning i Værksted Danmarks
teknikrum dæmper spændingen fra 242
volt til 211 volt.
på maskinen eller værktøjet, så den
reelle besparelse er større, forklarer Jens Peter Sandemand.
Og oppe på værkstedet bekræfter
værkstedsleder Jan Christensen, at
spændingsdæmpningen ikke har forværret arbejdsforholdene.
- Vi har ikke konstateret nogen gener.
Der har ikke været dårligere hastighed på boremaskinerne eller nogen
andre maskiner, og lysforholdene
er heller ikke ændret, fortæller Jan
Christensen.
Jens Peter Sandemand bryder ind og
spørger værkstedslederen, hvad han
egentlig synes om belysningen. De
bliver hurtigt enige om, at lysstofrørene ikke giver det bedste lys. Og
energiingeniøren lover at undersøge
muligheden for at sætte LED-lys op
i værkstedet. Jo, de er fulde af gode
idéer i energisekretariatet.
19