Bygningsmaler

en farverig
fremtid
BYGNINGSMALER
Uddannelsen er til dig, der kan lide at male, arbejde med farver og følge med i tidens trends og de nyeste teknikker. Du vil
primært arbejde med at behandle og male murværk, træværk
og metalflader. På skolen lærer du at blande farver og male
med mange typer maling.
Som maler skal du være selvstændig, kunne planlægge dine
opgaver, have stilsans og kvalitetssans. Du skal sætte pris på
dit håndværk. Det er også vigtigt, at du kan tale med mange
forskellige mennesker og forstår at kommunikere og dele din
viden om materialevalg og kvalitet.
Meget arbejde udføres i værkstedet og indendørs hos kunder,
men du skal også være indstillet på, at en del arbejde foregår
på byggepladser i alt slags vejr året rundt. Som bygningsmaler
vil du typisk være ansat i et malerfirma eller starte din egen
virksomhed.
Jeg er vild med uddannelsens unikke kombination
af kreativitet og aktivitet. Vi laver altid noget nyt og
spændende. Engang i mellem kan det være lidt hårdt,
men så længe man kan lide det, man laver, er det alligevel ren nydelse.
Christina Madsen, elev på maleruddannelsen.
Der er i dag meget strenge krav til materialevalg, så arbejdet
som maler er ikke farligt. Men det er stadig vigtigt, at du lærer
om godt arbejdsmiljø, sikkerhed og beskyttelse.
KAN JEG LÆSE VIDERE?
Efter maleruddannelsen kan du fortsætter med malerfagets
videreuddannelse eller måske starte din egen virksomhed.
Jeg kan stærkt anbefale maleruddannelsen til dem, der
er trætte af at sidde på skolebænken og hellere vil bruge
kroppen aktivt.
Michelle Bentzen, elev på maleruddannelsen.
BÅDE I SKOLEN OG I VIRKSOMHEDEN
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. I skolen er du
både i værkstedet og i teorilokalet.
Bygningsmaler: 3 år - 3 år og 6 måneder
Grundforløb
FAG
Du får undervisning i fag som farvelære, materialelære, tegning, opmåling og matematik, produktudvikling, produktion
og service, arbejdsmiljø, førstehjælp og brandbekæmpelse.
Praktik
Skoleperiode
Svendeprøve
LØN UNDER UDDANNELSEN
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft.
ADGANGSKRAV
Du skal have afsluttet folkeskole eller tilsvarende og have sans for form, farver og design. Fra august 2015 skal du minimum have
02 i dansk og matematik.
KONTAKT OG OPTAGELSE
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, inden du træffer dit valg, kan du kontakte studievejleder Birte Jæger på telefon
28 44 77 96 eller på e-mail [email protected].
Er du allerede klar til at tilmelde dig, foregår det på www.optagelse.dk.