Tømrer/maler/murer - afdeling Holbæk Fagretningen: Byg et hus Intro for 8. klasser Formål: Formålet med forløbet er at give dig et indblik i uddannelsen som tømrer, bygningsmaler og murer. På de 2 dage vil du være opgaver fra tømrer-, maler- og murerfaget. Hvis du vælger Tømrer og Maler vil du det meste af tiden være på værkstederne, hvor du vil få forskellige praktiske opgaver, indenfor tømrer- og malerfaget. Du vil derudover få en kort introduktion til andre uddannelser inden for fagretningen. Det du producerer i tømrerfaget forskønner du i malerfaget. Hvis du vælger Tømrer og Murer vil du det meste af tiden være på værkstederne, hvor du vil få forskellige praktiske opgaver, indenfor tømrer- og murerfaget. Du vil derudover få en kort introduktion til andre uddannelser inden for fagretningen. Det du laver i værkstedet vil involvere elementer fra begge uddannelser. Hvad forventer vi af dig? Vi forventer, at du deltager aktivt og åbent i undervisningen. Det betyder blandt andet, at du kommer til tiden og er parat til at samarbejde med andre. Indhold: Murerfaget: En murer bygger og vedligeholder huse af sten. På skolen lærer du om de forskellige slags sten og fliser, samt hvordan de holdes sammen med mørtel og fuge. Som murer lærer du også at støbe sokkel og gulv, at arbejde med tagsten, at pudse facader samt opsætte fliser på vægge eller gulve. Du skal også arbejde med diverse overfladebehandlinger og farvet mørtel. Tømrerfaget: Som tømrer er du en central del af arbejdet på en byggeplads, hvor du samarbejder med andre håndværkere og med kunderne. Som tømrer møder du et utal af varierede opgaver. Tag, køkkener, Vinduer, carporte, osv. Med træet som dit absolut foretrukne materiale. På skolen får du kendskab til materialer(træ) og værktøj som bruges i tømrerfaget. Malerfaget: En bygningsmaler behandler og maler murværk, lofter, vægge og træværk. Som bygningsmaler arbejder du ofte på byggepladser med mange kolleger. På skolen lærer du at blande farver, og du maler med flere typer maling. Arbejdsform: Dagene vil forløbe som en blanding af værkstedsøvelser og projektarbejde. Mødetid: Du skal møde klokken 8.15 og tage plads i forhallen. Her vil du blive hentet af en studievejleder eller lærer. Det er vigtigt, at du kommer til tiden, da du skal følges med klassen skal hen til jeres lokale. Hvis du alligevel kommer for sent, skal du henvende dig på kontoret/receptionen, så følger de dig ned til resten af holdet. Du har fri hver dag kl 13.35. Kantine: Du kan købe mad i kantinen - eller tage din egen madpakke med. EUC Nordvestsjælland, Absalonsvej 20, Postbox 199, 4300 Holbæk, tlf. 59 45 51 00, [email protected], www.eucnvs.dk Øvrige informationer: Du må meget gerne medbringe din bærbare pc eller tablet. Husk papir og blyant samt evt. sikkerhedssko. Der er mødepligt, og bliver du syg eller forhindret i at komme, skal du kontakte Jane Dam på tlf. 59 45 52 30. Din skole får direkte besked, hvis du ikke møder. Sted: Absalonsvej 20, 4300 Holbæk Ansvarlig: Vejleder Cecilie Mikkelsen Email: [email protected] EUC Nordvestsjælland, Absalonsvej 20, Postbox 199, 4300 Holbæk, tlf. 59 45 51 00, [email protected], www.eucnvs.dk
© Copyright 2024