mba NYHEDSBREV Malerfagets Behandlingsanvisninger Nyhedsbrev 1 / Dec. 05 Af direktør Ole Draborg, Danske Malermestre Hvorfor dette nyhedsbrev? For at udbrede kendskabet til Malerfagets Behandlingsanvisninger og informere brugerne om den løbende udvikling i værktøjet, har vi besluttet at udsende dette nyhedsbrev. Det er planen at udsende nyhedsbrevet 4 gange om året, og det vil indeholde artikler om brugernes erfaringer med værktøjet, nyt fra den tekniske front, planer for værktøjets udvikling og gode råd om brug af værktøjet. Danske Malermestre lancerede Malerfagets Behandlingsanvisninger I dette første nummer af nyhedsbrevet vil der tillige være en præsentation af sekretariatet og følgegruppen bag Malerfagets Behandlingsanvisninger. For at sikre, at alle parters interesser varetages, afholder sekretariatet bag Malerfagets Behandlingsanvisninger jævnligt møder med følgegruppen, der består af repræsentanter for producenter, bygherrer, udførende og projekterende. Følgegruppen har direkte indflydelse på værktøjet, både hvad angår de konkrete behandlingsanvisninger og værktøjets overordnede udvikling. Malerfagets Behandlingsanvisninger Vi har lavet Malerfagets Behandlingsanvisninger, fordi der manglede et malerfagligt beskrivelsesværktøj, der udover nybyggeri omfattede vedligeholdelse og tungere renovering. Det betød, at vi ofte så beskrivelser på vedligeholdelsesopgaver, hvor udgangspunktet var en beskrivelse til nybyggeri mere eller mindre tillempet den konkrete opgave. Konsekvensen var, at projekterende og udførende talte forbi hinanden, og der opstod diskussioner om kvalitet, ekstraarbejde mv. (MBA), www.mba.malermestre.dk i slutningen af 2004. Siden har vi haft et kraftigt stigende antal besøgende på vores hjemmeside, og vi kan tydeligt konstatere, at Malerfagets Behandlingsanvisninger i stigende omfang bliver det værktøj, der anvendes til beskrivelser af malerarbejdet. Dertil kommer, at Malerfagets Behandlingsanvisninger er det eneste malerfaglige beskrivelsesværktøj, der kun er tilgængeligt på internettet. Det betyder, at brugerne altid har adgang til de nyeste beskrivelser. Endelig har vi valgt at gøre værktøjet gratis tilgængeligt for alle. Det er fordi, vi har lavet Malerfagets Behandlingsanvisninger for faget. Formålet er skabe en fælles reference for korrekt malerarbejde og dermed undgå unødvendige konflikter mellem udførende, projekterende, leverandører og bygherrer. mba ... er kommet godt i gang og for at sikre værktøjet højt fagligt niveau har Danske Malermestre inviteret fagets aktører til deltagelse i en følgegruppe Følgegruppen vil mødes løbende og evaluere på samt bidrage med faglige input til den videre udvikling af MBA. Danske Malermestre har således leveret udspillet til et fælles beskrivelsesværktøj for malerfaget. Ved etableringen af den første følgegruppe inviterede Danske Malermestre repræsentanter fra: ● Dansk Byggeri ● Foreningen af Rådgivende Ingeniører i Danmark (FRI) ● Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri ● Praktiserende Arkitekters Råd ● Beregnerkontoret i Danmark ● Foreningen Socialt Boligbyggeri ● Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning ● Malerforbundet i Danmark Danske Malermestre har besluttet at udvide følgegruppen med flere vigtige aktører inden for malerfaget. De 5 aktører er: ● Cobolt (Sammenslutningen af faglærere ind for malerfaget i Danmark) ● Småhusforeningen ● Konstruktørforeningen ● Maleteknisk Rådgivning ● Teknologisk Institut Af ovennævnte er der kommet tilsagn om deltagelse af Cobolt, Konstruktørforeningen og Maleteknisk Rådgivning. Herefter udgør følgegruppen 11 af de organisationer, der har mest kendskab til beskrivelse af malearbejde. Dermed består følgegruppen af yderst kompetente personer, som besidder stor viden og erfaring med malearbejde, og de vil præge og udbygge markedets bedste beskrivelsesværktøj. Alt i alt sikres der herved en bedre kvalitet og sikkerhed i bygningsmalerfaget. Hans Mikkelsen på kontoret i Rønne. Med årligt knap 200 flyttelejligheder har ejendomsinspektør Hans Mikkelsen, boligselskabet BO42 i Rønne, nok at gøre med at skrive behandlingsanvisninger, så lejlighederne kan være istandsat, når de nye lejere flytter ind. Hans Mikkelsen har i et år brugt Malerfagets Behandlingsanvisninger, MBA, og er Overraskende nem at bruge Af Henrik Terney – Foto: Carsten Buch Hans Mikkelsen i Rønne kan se tilbage på et usædvanligt travlt år. Efter 16 år som rådgiver fik den uddannede bygningskonstruktør job som ejendomsinspektør i boligselskabet BO42. Selskabet har 20 forskellige afdelinger og råder over i alt 750 lejligheder. Og ikke lang tid efter Hans Mikkelsens ansættelse besluttede selskabets bestyrelse sig for at udlicitere istandsættelsen af de knap 200 lejligheder, der hvert år får nye lejere. Som noget af det første i sit nye arbejde, blev Hans Mikkelsen derfor bedt om at stå for det omfattende udbudsmateriale til brug for licitationen. »Kort før jeg startede i BO42 havde jeg været til et introduktionsmøde her i byen om MBA’en. Det lød meget interessant. Så da det blev aktuelt, valgte jeg at bruge MBA’en frem nogle af de andre behandlingskataloger på markedet.« Det Hans Mikkelsen især faldt for på introduktionsmødet var, at det tilsyneladende var nemt at gå ind og finde de korrekte behandlingsanvisninger og videre igen at få dem udskrevet fra systemet. Og han blev ikke skuffet. »Det er virkelig meget enkelt. Tidligere har det sommetider knebet med at finde de rigtige behandlinger i de værktøjer, jeg har benyttet. Men her er det meget nemt og tilgængeligt.« Hans Mikkelsen understreger, at hans begejstring ikke skyldes, at han bare har skullet finde tre behandlinger og at dette er gået som en leg. For boligselskabet ejendomme spænder i alder fra 1942 og frem til 1995. Dertil kommer, at det er flyttelejligheder i meget varierende stand, hvad der ikke kan undgå at stille krav til istandsættelsen. »Flyttelejligheder er mange ting. Vi taler om nedtagning og opsætning af tapet, maling af træværk, vinduer lofter, nikotinforsegling … Det er simpelthen en generel istandsættelse af de malede overflader, standardiseret behandlinger på overflader, som er slidt i større eller mindre omfang.« Men selvom der var tale om førstegangsbrug af Malerfagets Behandlingsanvisninger, oplevede Hans Mikkelsen ingen problemer med at finde og få udskrevet de ønskede behandlinger. Og Hans Mikkelsen risikerede heller ikke som førstegangsbruger at overse en for en fuld behandling fundamental ydelse. For den risiko eksisterer ikke, da brugere bliver guidet hele vejen igennem og bliver bedt om at bekræfte deres valg. På den måde bliver risikoen for fejl en gang for alle effektivt minimeret samtidig med, at involverede i et projekt får ensartede og fuldstændige anvisninger. Og Hans Mikkelsen er ikke i tvivl om, at han også ved opgaver i fremtiden vil benytte sig af Malerfagets Behandlingsanvisninger. Det er som allerede nævnt nemt at bruge og altid ved hånden. fuld af lovord over det elektroniske værktøj. »I dag bruger du computeren hele tiden i det daglige. Og du har MBA’en ved hånden hele tiden, da den ligger på internettet. Derfor slipper du også for at have en hel masse papirer og mapper foran dig. Det hele er på skærmen.« Den elektroniske form på internettet er også blandt det, der virkelig tiltaler Hans Mikkelsen. For dels slipper man som bruger for at få optaget flere meter hyldeplads, dels er værktøjet altid opdateret. »Opdateringer af MBA’en sker automatisk uden at jeg behøver gøre noget. Tidligere skulle jeg selv sætte nye sider ind i et eller flere ringbind og huske at få de gamle smidte ud, hvis der altså ikke stod noget på bagsiden af behandlingen, som det var vigtigt af gemme. Alt det risikerer jeg ikke mere, det behøver jeg ikke bekymrer mig om, siger Hans Mikkelsen.« Hans Mikkelsen »on location« Malerfagets Behandlingsanvisninger / Nyhedsbrev 1 / Dec. 05 Malerfagets videndatabase Malerfagets Behandlingsanvisninger er et unikt værktøj. Men udover at være malerfagets beskrivelsesværktøj er det også i gang med at udvikle sig til malerfagets vidensdatabase. På hjemmesiden www.mba.malermestre.dk er der et menupunkt, der hedder »Leksikon«, og under dette findes viden om prøvemetoder, overenskomstmæssige ydelser, vådrum, og en lang række tekniske artikler om forskellige maletekniske problemstillinger. Pjecen om opsætning og behandling af gipsplader – »Hvor går grænsen?« – er også tilgængelig. »Det er vores målsætning at samle al relevant viden om malerfaget på hjemmesiden, så den med tiden bliver malerfagets viden- database,« siger afdelingsleder Lilian Dysted. »Derfor er vi meget interesserede i at høre brugernes ønsker til, hvilken viden der skal være på vores hjemmeside. Og skulle der være malerfaglig viden, vi ikke er opmærksom på, vil vi meget gerne høre herom«. MBA udgives af Malerfagets Oplysningsråd og administreres af Danske Malermestre, Håndværkets Hus i København. Produktet er udviklet gennem mange års evulotion og i et tæt samarbejde med udbydere af malerarbejde, herunder arkitekter, ingeniører og Danske Malermestre. Resultatet er veldokumenterede behandlingsanvisninger, der sikrer alle parter i byggeriet, der er beskæftiget med malerarbejde, får det forventede resultat. Kontakt os Vi vil gerne blive bedre, så du er meget velkommen til at kontakte os med dine forslag og ønsker: Malerfagets Oplysningsråd tlf.: 70 23 73 00 eller på mail: [email protected]. Sekretariatet bag mba Lilian Dysted: Afdelingslederen af den Faglig Tekniske Afdeling. Uddannet bygningsmaler, malerfagets videregående uddannelse fra Odense og har været tilknyttet malerbranchens forskellige grene siden 1977. Lilian Dysted. Allan Brohus: Ansat i Faglig Teknisk Afdeling i Århus. Uddannet bygningsmaler, malerfagets videregående uddannelse fra Århus og har været tilknyttet malerfaget siden 1983. Allan Brohus. Sekretariatet tog allerede i 1999 initiativet til et nyt beskrivelsesværktøj til vedligehold og renovering af malerarbejde. Baggrunden for dette tiltag var, at det gang på gang viste sig, at anvisninger til egentlig renoveringsopgaver ikke fandtes. Udbydere af malerarbejde var henvist til selv at forsøge at bygge nogle systemer op, som i mange tilfælde ikke levede op til det forventede, hvilket ret ofte gav anledning til tvister udbydere og udøvere imellem. Siden viste det sig, at en del udbydere efterspurgte nybehandlingsanvisninger opbygget efter samme princip. Det har Malerfagets Oplysningsråd nu fået udarbejdet i en virtuel udgave MBA, hvor malearbejde beskrives på en let, hurtig og præcis måde, så det er blevet let at undgå fejl i malebeskrivelser. Beskrivelsesværktøjet vedligeholdes og udbygges af MBA sekretariatet og eventuelle spørgsmål og ideer kan stilles til Lilian Dysted og Allan Brohus. Danske Malermestre / Islands Brygge 26 / Postboks 1989 / 2300 København S / www.malermestre.dk
© Copyright 2024