VIRKSOMHEDSPLAN - Hobro Produktionshøjskole

VIRKSOMHEDSPLAN
2014
Udarbejdet i
henhold til:
LOV OM PRODUKTIONSSKOLER.
LBK nr. 785 af 06.07.2006
AF
MEDARBEJDERE,
LEDELSE OG
BESTYRELSE
PÅ
HOBRO PRODUKTIONSHØJSKOLE
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ......................................................................................................................................................................................... 4
Produktionshøjskolens formål ................................................................................................................................................. 5
Målgrupper ....................................................................................................................................................................................... 7
Værdigrundlag................................................................................................................................................................................. 8
Undervisningsaktiviteter ............................................................................................................................................................ 9
Generelt ......................................................................................................................................................................................... 9
Den praktiske undervisning .................................................................................................................................................. 9
Anden undervisning ................................................................................................................................................................. 9
Værkstederne ............................................................................................................................................................................... 11
Smedelinjen .............................................................................................................................................................................. 11
Køkken/kantinelinjen .......................................................................................................................................................... 12
Tømrer/Snedkerlinjen ......................................................................................................................................................... 14
Kunsthåndværkerlinjen ....................................................................................................................................................... 15
Hobrolinjen ............................................................................................................................................................................... 16
Friluft / Sport /Naturlinjen ................................................................................................................................................ 17
Øvrige aktiviteter ........................................................................................................................................................................ 19
Vejledning/rådgivning .............................................................................................................................................................. 20
Udslusningsstrategi .................................................................................................................................................................... 21
Fysiske rammer............................................................................................................................................................................ 23
Organisation .................................................................................................................................................................................. 24
Voldspolitik:.............................................................................................................................................................................. 26
Budget .............................................................................................................................................................................................. 27
Revision:.......................................................................................................................................................................................... 27
Samarbejdspartnere .................................................................................................................................................................. 28
Sundheds- og trivselspolitik ................................................................................................................................................... 29
Rygepolitik ................................................................................................................................................................................ 29
Rusmidler .................................................................................................................................................................................. 29
Mobbepolitik ............................................................................................................................................................................ 30
Kostpolitik ................................................................................................................................................................................. 31
Bevægelsespolitik................................................................................................................................................................... 31
Sundhedsvejledning .............................................................................................................................................................. 32
Sundheds- og trivselsudvalg .............................................................................................................................................. 33
Andet ................................................................................................................................................................................................ 35
Indtægtsdækket virksomhed............................................................................................................................................. 35
2
Beskæftigelse af ansatte på særlige vilkår ................................................................................................................... 35
Handlingsplan 2014 ................................................................................................................................................................... 36
3
INDLEDNING
Denne virksomhedsplan udspringer af Lov om Produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
456 af 23. maj 2012. Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for
skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som minimum give en beskrivelse af skolens
mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden (§ 1, § 2 og § 6).
Formålet med Virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab
og dels at give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker
at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan
andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig
om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen
skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større udstrækning er i fælles fodslag og
har genkendelige fælles mål.
Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de
forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller
udarbejdet én gang for alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse
med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med
til at inspirere alle “skolens folk” og være så rummelig, at den giver plads for gode idéer.
Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen mulighed og ansvar for at sikre, at
interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og dens
medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få
succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen og bestyrelsen, som
viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne.
4
PRODUKTIONSHØJSKOLENS FORMÅL
Skolens formål er at være et målrettet uddannelsestilbud for unge, der ikke har fundet en naturlig
plads i det almindelige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.
Dette formål opfylder skolen ved at tilbyde eleverne en kombination af undervisning, produktion og
praktisk arbejde kombineret med vejledning.
I kraft af sine særlige uddannelses-, produktions- og vejledningsaktiviteter er skolen et godt
målrettet tilbud til personer, der har brug for et udviklingsmæssigt “skub” for at komme videre
uddannelsesmæssigt, jobmæssigt, personligt og socialt.
Skolen skal gennem sine aktiviteter forbedre deltagernes muligheder i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Et af skolens hovedformål er således at forbedre den
enkeltes mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.
Gennem sit særlige uddannelsesmæssige udgangspunkt arbejder skolen på at tilføre eleverne
kompetencer på bestemte områder:
* fagligt (“håndværket”, brugen af værktøjer, teori)
* personligt (kreativitet, selvværd, ansvar, motivation)
* socialt (omgangen og samværet med andre, i fritiden, i samfundslivet)
Herigennem rustes eleven til aktivt at arbejde sig ud af de forhold, der har bragt den unge i en
uddannelsesmæssig, arbejdsmæssig og/eller personlig/social utilfredsstillende situation.
Skolens særlige uddannelsesmæssige tilbud kendetegnes ved:
*
den pædagogiske tilgangsvinkel
*
uddannelses- og arbejdstilbuddenes indhold og form
*
de stillede krav og ydede ressourcer
*
vejledningens udgangspunkt i indgående personkendskab
*
uddannelsestilbud, som ellers ikke er til at få i lokalområdet
5
Skolen udarbejder gennem vejledningssamtaler en målsætning for den enkelte elevs ophold på
skolen og dokumenterer dette i en handlingsplan, som følger eleven, og som udvikles løbende
under hele skoleforløbet. Handlingsplanen er således et dokument, som både eleven og
værkstedslederen/vejlederen er forpligtet af. Opfølgning på handlingsplanen foretages løbende af
værkstedslederen/vejlederen.
Samtidig med det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte elev er det skolens
overordnede formål at skabe et miljø og en dagligdag, der fremmer personlig stillingtagen,
åbenhed, tolerance og selvbevidsthed, mellemmenneskelig forståelse og dialog samt livsmod,
livsglæde og livsnysgerrighed. Dette sker blandt andet gennem inddragelse af eleverne i
tilrettelæggelsen af dagligdagen, f.eks. deltagerråd og fællesmøder, og via det mangfoldige og
pulserende liv, som udgør skolens dagligdag.
6
MÅLGRUPPER
Ifølge Lov om produktionsskoler, LBK nr. 456 af 23. maj 2012, er produktionsskolernes målgruppe
unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har
forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Eleverne skal være danske statsborgere eller være bosat i Danmark, dvs. have opholdstilladelse
og være tilmeldt folkeregisteret.
S KOLEN ER ET TILBUD TIL FØLGENDE GRUPPER :

Unge i alderen 16 - 25 år i frit optag, aktivering og evt. revalidering.

Flygtninge/asylansøgere i begrænset omfang. Optagelseskriteriet er, at disse personer skal
opfylde lovens krav og kunne beherske det danske sprog på funktionsniveau, eller som
ekstraordinært bevilges intensiv danskundervisning.

Uddannelsesforløb for Egu-elever såvel skole- som praktikforløb. Aftales med ansvarlig
kommune.

Enkelte pladser tilbydes kommunerne til unge med særlige behov. (Indtægtsdækket
virksomhed).
I forbindelse med optagelse af elever på skolen forudsættes et tæt samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning (UU), og ved aktivering et tæt samarbejde med hjemkommunen.
Samarbejdet med hjemmet skal indgå, hvor der er behov for det og altid i forbindelse med elever,
der er under 18 år. Endvidere forudsættes deltagelse i en del lokalt vejledningssamarbejde.
7
VÆRDIGRUNDLAG.
Hobro Produktionshøjskole er en skole med ca. 80 elever og 17 medarbejdere samt 9 lærlinge. Vi
har 6 forskellige linjer, som man kan vælge imellem, og vi er ligeledes ansvarlige for Eguerhvervsgrunduddannelsen.
Skolens hverdag er bygget op omkring tryghed, tillid, ansvarlighed og fællesskab. Med
pædagogisk udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og forudsætninger bestræber vi os altid
på at være meget imødekommende og lydhøre over for de ønsker og behov, vores elever måtte
komme med, og vi strækker os langt for at hjælpe vores unge med at komme videre i enten
beskæftigelse eller i uddannelsessystemet.
Vi lægger vægt på at den enkelte unge udvikler:

Sociale kompetencer

Faglige kompetencer
Samtidig skaber vi et miljø og en dagligdag, der fremmer:

Personlig stillingtagen

Åbenhed

Tolerance og selvbevidsthed

Medmenneskelig forståelse

Dialog

Livsmod

Livsglæde

Livsnysgerrighed
8
UNDERVISNINGSAKTIVITETER
GENERELT
Produktionsskolens undervisningsaktiviteter tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges som et individuelt kvalificeret forløb, hvor faglige,
personlige og almene færdigheder forbedres.
Hovedvægten lægges på det praktiske arbejde i produktionen, hvor den teoretiske undervisning
integreres.
Den almene teoretiske undervisning tager sit udgangspunkt i den enkeltes behov og gerne som en
afledt konsekvens af det praktiske arbejde.
Øvrige undervisningsaktiviteter tilrettelægges i samarbejde med eleverne og bør indeholde
aspekter af kulturel og samfundsmæssig relevans.
DEN PRAKTISKE UNDERVISNING
Den praktiske undervisning foregår på værkstederne, som er det centrale udgangspunkt for den
enkelte elev.
Læreren har ansvaret for denne undervisning og skal endvidere sørge for, at alle elever undervises
i sikkerhed og arbejdsmiljø. Ny teknologi, herunder elektronisk databehandling, integreres så vidt
muligt i undervisningen.
ANDEN UNDERVISNING
Den øvrige undervisning deles i to grupper. En gruppe er obligatorisk for alle elever, en anden er et
åbent tilbud, som den enkelte unge frit kan vælge.
9
Obligatorisk deltagelse:
Denne del af undervisningen tilrettelægges primært som emneorienteret
undervisning.
Eleverne har indflydelse på emnevalget, som skal tilgodese samfundsrelaterede forhold, kultur og natur, arbejdsmiljø m.v.
Ved denne undervisning kan der anvendes gæstelærere i samarbejde
med de faste lærere. Der er også her mulighed for aktiviteter ud af
huset.
I særlige tilfælde kan elever tilbydes at forestå undervisning af andre
elever.
Frivillig deltagelse:
Skolen tilbyder løbende undervisning med faste ugentlige timer:
Dansk
Regning/matematik
Engelsk
Sport
Specialundervisning efter behov
Som korterevarende forløb kan der tilbydes kurser i f.eks.:
EDB - tekstbehandling
Førstehjælp
Personlig økonomi - budgetlægning m.v.
Kreative aktiviteter
§ 26 kursus (arbejdsmiljøuddannelse)
Personlig fremtræden
Livsstilsundervisning
10
VÆRKSTEDERNE
Skolen har følgende værksteder/linjer:
Smedelinje, Friluft/sport/naturlinje, Tømrer/snedkerlinje, Køkken/kantinelinje, Kunsthåndværkerlinje
og Hobrolinjen.
På værkstederne ydes serviceydelser og forarbejdes produkter til salg til private, offentlige
institutioner, foreninger m.fl.
SMEDELINJEN
Arbejdsopgaver:
På værkstedet arbejdes med forskellige opgaver inden for fagets
hovedområder. Værkstedet har en bred basisproduktion i form af fast
underleverandørarbejde til lokale virksomheder. Herudover har værkstedet
opgaver af særlig karakter som f.eks. specialfremstilling af diverse
konstruktioner og maskiner samt montage af disse. Vi er opmærksomme på,
at alle får så meget ud af undervisningen på værkstedet som muligt. Derfor
tilbyder vi udvalgte elever og lærlinge at deltage i produktudvikling, lige fra idé
og tegning til færdigt produkt leveret hos kunder. Vores mærkesag er, at ingen
opgave er for lille, og vi holder fokus på kvalitet til aftalt tid.
Færdigheder:
Eleverne oplæres individuelt efter kvalifikationer og fremtidsønsker. De opnår
en styrkelse af deres teoretiske, praktiske og faglige færdigheder. Vi sætter en
stor ære i at have et godt og velfungerende værksted med mange kunder og
alsidige opgaver. Alle elever skal gennemgå §26 arbejdsmiljøuddannelsen.
Alle elever skal have maskinkørekort, så de opnår så bredt et kendskab som
muligt til de forskellige maskiner og arbejdsprocesser. Vi vurderer løbende
hver enkelt elev og tilpasser oplæring, kurser og holdsammensætning efter
kvalifikationer, så hver enkelt elev får mest mulig udbytte af undervisningen.
Lærlinge:
Vi tilstræber at tilbyde 5 elever en lærlingeuddannelse indenfor klejnsmedeområdet. Uddannelsen er særlig individuelt tilrettelagt, og værkstedet står for
at give lærlingen grundforløbsdelen på produktionsskolen. Vi har et tæt
samarbejde med de tekniske skoler omkring lærlingeforløbene, da det er dem,
der står for de videre skoleophold. Vi har et velfungerende værksted med en
god maskinpark, der gør os i stand til at producere ting til erhvervslivet. Det
gør os i stand til at tilbyde lærlingene en meget alsidig uddannelse enten her
på skolen eller klæde dem på til at fortsætte uddannelsen ude i det private
11
erhvervsliv. Vi har tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet i
byen og ad den vej få arbejde til værkstedet og praktikpladser til vores
lærlinge.
Indsats 2014:
Der sættes særlig fokus på observation af den enkelte unge iht. adfærd og
forståelse for opgavens indhold. Dette specielt for at afklare om deltageren
mestrer både skriftlig og mundtlig information, eller der er behov specifik
udredning. Observationer vil vi forsøgsvis notere i skemaform.
KØKKEN/KANTINELINJEN
Arbejdsopgaver:
Køkkenets elever og lærere har ansvaret for bespisning og servicering af
skolens elever, medarbejdere, gæster og kursister samt ved arrangementer
på skolen og mad ud af huset.
Der lægges stor vægt på:
- At maden fremstilles på basis af friske råvarer og hjemmelavede
produkter.
- At maden er sund og kulinarisk.
- At fremstillingen er økonomisk og rationel.
- At der overholdes fastsatte tidsfrister.
- Menusammensætning og serveringsform.
- Orden og hygiejne.
- Service og kvalitet.
- Sikkerhed og arbejdsmiljø.
Færdigheder:
Bibringe eleverne erfaringer og viden indenfor følgende områder:
- Fremstilling af varme og lune retter.
- Fremstilling af “Fast food” og smørrebrød.
- Bagning af brød, boller og kager.
- Anretning og afrydning.
12
- Opdækning og afrydning til møder og arrangementer.
- Rengøring og opvask.
På køkken/kantinelinjen samarbejder vi i en humørfyldt atmosfære, hvor tillid
og respekt for den enkelte har høj prioritet.
Lærlinge:
Køkken/kantinen har caterlærlinge på forskellige trin. Uddannelsen er en del
af mesterlæren, som der samarbejdes med erhvervsskolen om.
Lærlingene indgår i personalegruppen og deltager i den daglige produktion i
køkkenet. Lærlingene gennemfører grundforløbet på Produktionshøjskolen,
hvorefter den praktiske del ligeledes gennemføres på Produktionshøjskolen,
mens hovedforløbene afvikles på Food College Aalborg.
Vores nystartede lærlinge vil blive tildelt meget ansvar. Vi har et samarbejde
med Tech College Aalborg kørende, som består i at teste vores elever
løbende for at gøre dem endnu mere fokuseret på selve uddannelsen.
Samtidig vil jord til bord-princippet komme til at fylde meget i vores bevidsthed.
Vi vil lære lærlingene, at mad bliver en naturlig del i deres liv og tankegang
generelt. Ligeledes er det vigtigt, at vores elever bliver kulturbærere indenfor
faget og inspirationskilde for de andre elever.
Hygiejne og
egenkontrol:
Vi har fået udarbejdet en ny egenkontrol, som skal gennemgås af nye som
gamle elever og medarbejdere i køkkenet. Der er ligeledes bestilt nyt
arbejdstøj, så alle er reglementeret påklædte.
I kantinen skal der igen være ”skaffere”, og linjelærerne tager deres del af
ansvaret og tager fat i linjens elever, hvis de ikke opfører sig som forventet.
Alle medarbejdere tager ansvar og belærer de unge om, hvordan man
betjener/går til bufféen, herunder mængden af mad, så vi undgår at store
mængder smides ud.
Mad ud af huset:
Vi vil arbejde med at lave mere mad ud af huset. Det vil vi opnå dels ved
kundedialog, vores høje standard og ”mund til mund” metoden.
Produktfremstilling: Vi vil fremstille vores egne produkter, salte, røgning, udskæring af ko og vildt
m.m. Vi har stadig mottoet: Jo travlere og mere beskæftiget eleverne er, desto
færre problemer oplever vi i dagligdagen.
Vi vil sammen med almenunderviseren arbejde mere med tværfaglig
undervisning, gerne en gang ugentlig, hvor eleverne bliver undervist i
køkkenet med mad- fremstilling og udarbejdelse af kalkulationer. Vi håber her
igennem at få en dialog mellem almenunderviseren og køkkenpersonalet om
den enkelte elev og dennes færdigheder og eventuelle fremskridt eller
mangler.
13
Indsats 2014:
I køkkenet vil vi fastholde det høje tempo for at gengive erhvervslivet mest
muligt.
Igennem udefrakommende ordrer vil vi ligeledes tilstræbe os et varieret
køkken med fokus på jord til bord-princippet. Eleverne vil i højere grad blive
implementeret i planlægningen og den daglige drift. Vi vil forsætte med at
fokusere på det sunde miljø og gøre køkkenlinjen til en linje med en åben og
ærlig dialog
TØMRER/SNEDKERLINJEN
Arbejdsopgaver:
Tømrerlinjen beskæftiger sig meget med vedligeholdelse af skolens
bygninger, indvendigt som udvendigt. Vi påtager os også de maleropgaver,
der kan forekomme her. Udover det fremstiller vi småhuse, legehuse, shelters,
jagttårne, foderhuse samt andre jagtrelaterede artikler og mindre
sløjdopgaver. Opsætning af de opgaver, vi laver, er også en del af opgaven
på linjen, hvor vi har kundekontakt.
Færdigheder:
Eleverne opnår færdigheder i og faglig viden omkring betjening af maskiner,
elværktøjet og håndværktøjet, som bruges indenfor byggeri og
anlægssektoren. Der udstedes et maskinkørekort, som bliver gældende for de
stationære maskiner, der er på værkstedet.
Eleverne lærer endvidere materialeforståelse, tegningsforståelse og får den
generelle undervisning i sikkerhedsbestemmelser indenfor byggeområdet.
Indsats 2014:
Der arbejdes med elevernes trivsel, personlige udvikling og medmenneskelige
forståelse. Vi arbejder ud fra, at der er plads til alle, såfremt eleven har
interesse i at deltage i værkstedets arbejde. Der lægges stor vægt på de
grundlæggende principper som f.eks. mødestabilitet, engagement, kvalitet og
samarbejde. På den personlige del arbejder vi med medmenneskelig
forståelse, personlig stillingtagen, åbenhed og livsnysgerrighed.
Kan vi så med fokus på de punkter hjælpe til med, at de unge mennesker får
en forståelse af, hvad en arbejdsgiver forlanger nu til dags?
Vi forsøger at sende vores deltagere i praktik, som vil passe ind i deres
uddannelsesplaner, ønsker og færdigheder. Og ud fra de ovennævnte punkter
14
og lidt gåpåmod fra de unge mennesker, mener vi, at det er nøglen til at få
flere unge mennesker i gang med en ungdomsuddannelse.
Der er nu givet godkendelse til at påbegynde lærlingeforløb på tømrerlinjen i
samarbejde med en lokal erhvervsskole og lokale tømrermestre. Vi er i gang
med at strikke et lærlingeforløb sammen, som vil passe til de krav, vi bliver
stillet overfor også som lærling. Vi vil fokusere på de basale ting som
mødestabilitet og engagement. Der vil blive en del samarbejde mellem os
undervisere og de andre linjer imellem, hvor lærlingen vil blive pålagt nogle
ansvarsområder, som han/hun skal varetage så vidt muligt efter egen
formåen.
KUNSTHÅNDVÆRKERLINJEN
Arbejdsopgaver:
Linjens primære arbejdsopgaver dækkes af områderne, TEKSTIL og GLAS.
I TEKSTIL arbejdes med design, sy mønstre, syning, strik, hækling, filt,
stoftryk, broderi mv. Med de forskellige teknikker fremstilles beklædning,
boligtekstil, accessoires samt udsmykning.
I GLAS arbejdes med ”kold-glas”: Fussing (sammensmeltning) af glas i
forskellige farver og mønstre og slumping (nedsmeltning i forme). I glas
fremstilles figurer, fade, fliser, brænding af glasperler samt udsmykning.
Derudover forekommer der perioder med tegning, maleri, smykkefremstilling
og keramik m.v.
Der arbejdes ordreproducerende for forskellige firmaer og butikker.
Færdigheder:
Eleven får mulighed for at udvikle sig kreativt samt tilegne sig
grundlæggende færdigheder. På linjen har vi fokus på den sociale og faglige
udvikling, arbejdsglæde, samarbejde samt at kunne arbejde og fungere som
et hold. Der lægges vægt på, at eleven bliver i stand til at tage vare på eget
liv, tage initiativ og blive afklaret i forhold til fremtidig uddannelse og arbejde.
I elevens afklaringsforløb er det af stor vigtighed, at der gøres brug af de
praktikforløb, der tilbydes. Eleverne skal også bestå maskinkørekort, for at
dokumenterer deres viden og kunnen med hensyn til anvendelse og
sikkerhed.
Indsats 2014:
1. At eleverne benytter alle muligheder for virksomhedspraktik.
2. Elevernes mødestabilitet.
3. Elevernes egen synliggørelse af eget arbejde (logbog).
4. Arbejde med elevens evne til selv at tag initiativ og ansvar. Være en aktiv
medspiller i vores hverdag her på linjen.
15
HOBROLINJEN
På Hobrolinjen bliver der lagt stor vægt på individuel planlægning, og der
tages store individuelle hensyn. Vejledning og rådgivning er meget højt
prioriteret. Den enkelte elev skal kunne udvikle sig i eget tempo i forhold til
evner, behov og ønsker. Det er meget væsentligt at tage særlige hensyn til
den enkeltes personlige forudsætning og muligheder.
Der er tre ting, vi gør meget ud af at arbejde med:
1. Opbygge selvtilliden/selvværd hos den unge.
2. Bygge videre på den erfaring den unge har, dvs. starte hvor den
enkelte er nu, og ikke hvor han/hun burde være.
3. Bidrage til den unges kendskab til samfundsmæssige og sociale
forhold, samt træne basale færdigheder.
Arbejdsopgaver:
Hobrolinjen holder til i egen afdeling i forbindelse med skolen. Her har linjen
base, og man arbejder med forskelligt projektarbejde i form af montage- og
pakkearbejde for lokale virksomheder. Endvidere laver eleverne mange
kreative aktiviteter. Linjen har desuden et tæt samarbejde med skolens øvrige
linjer. Linjen deltager aktivt i skolens sociale aktiviteter, f.eks. elevråd,
fællesmøder, sikkerhedsgrupper samt øvrige temadage.
Der skal i årets løb arbejdes projektorienteret med samfundsrelaterede
opgaver så som - hvad er en virksomhed, arbejdsmoral, virksomhedernes
betydning for vores samfund, hvorfor betaler vi skat m.m. Eleverne har
mulighed for at komme i praktik på skolens øvrige linjer. Alle elever deltager i
differentieret undervisning i matematik, dansk og IT.
Færdigheder:
Gennem de mangeartede arbejdsopgaver får eleverne viden om arbejdslivets
krav og deres egne muligheder for at kunne opfylde kravene. Gennem
afprøvning finder den enkelte sine muligheder og grænser. Eleverne får
gennem praktisk og teoretisk arbejde en mulighed for at lægge en plan for
deres fremtidige liv. Eleverne får indsigt i projektfremlæggelse af eget projekt.
Efter endt ophold modtager eleven et kompetencebevis med beskrivelse af de
aktiviteter, eleven har deltaget i.
Indsats 2014:
Økonomi:
Hvad er et budget?
Hvad bruger vi pengene/lønnen til?
Faste udgifter.
Hvad er der tilbage?
Lån og kontokort.
Hvor stor betydning har mediernes reklamespots / kampagner på de unge?
Hvad skal vi med opsparing, og hvad kan den evt. bruges til?
Kost:
Hvad spiser vi?
Hvor kommer maden fra - gris, ko, fugl osv.?
Tilberedning af sund og nærende kost.
Tilberedning fra ”bunden”.
Forståelse af en opskrift.
Indkøb.
16
Hvad er en varedeklaration?
Behøver det at være dyrt og kedeligt at spise sundt og nærende?
Hygiejne:
Den personlige hygiejne.
Hygiejnen i et køkken.
Rengøring generelt.
Almen viden /Sociale medier:
Hvor stor betydning har mediernes reklamespots/kampangner på de unge?
FRILUFT / SPORT /NATURLINJEN
Arbejdsopgaver:
På Friluftslinjen arbejder vi på at give eleverne en positiv oplevelse og sans for
at færdes i naturen.
Eleverne udvikles personligt og socialt. Personlige grænser bliver rykket, og
de lærer, at man er afhængig af hinanden. På linjen arbejdes med motion,
ekstrem sport, kost og faglig viden inden for de forskellige discipliner.
På sigt vil vi lave teambuildings opgaver for andre linjer for derfor senere at
kunne lave lignende arrangementer ud af huset.
Derudover vil der være noget arbejde med naturpleje og naturgenopretning.
Vi passer skolens grønne områder og udendørsarealer.
Alle deltager i skolens fælles idræt.
Linjen vil lave lidt småhåndværk (knivbygning, binding af fluer og reparation af
friluftsudstyr).
Opsætning og nedtagning af festtelt i sommerperioden.
Der sættes fokus på sport både indendørs og udendørs
Færdigheder:
Eleverne bliver fortrolige med at være i naturen. De vil blive oplært i at bruge
forskellige redskaber indenfor de forskellige sportsgrene (eks. klatring,
havkajak, kano osv.)
Eleverne vil få kendskab til forskellige plante- og træarter samt spiselige ting i
naturen.
Eleverne vil komme til stå for kurser/opgaver ud af huset.
Eleverne vil lære at bruge naturen som arbejds- og legeplads.
Eleverne får lært at bruge de forskellige havemaskiner som plæneklippere,
buskryddere, hækklippere og motorsave.
17
Eleverne vil få kundskaber i havearbejde.
Eleverne vil lære at tage vare på udstyr og lave små reparationer.
Eleverne vil få bedre kondition og kendskab til flere sportsgrene.
Indsats 2014:
Vi vil gennem mere fysisk, sjov og udfordrende aktivitet sætte fokus på den
enkelte elevs trivsel og velvære. Sport, som hold- og
enkeltmandspræstationer, får eleven til at yde mere, og giver dem mere lyst
og mod på livet.
Vi vil have eleverne til at tage ansvar og ejerskab i det, vi laver på og udenfor
skolen. Ved at elverne har ejerskab og ansvar for det, de arbejder med, vil de
forhåbentligt også tage mere ansvar for eget liv og handlinger.
Med teambuilding og instruktør i sport vil eleverne komme ud for at stå over
for fremmede mennesker og skulle instruere dem i forskellige opgaver. Det
giver dem autoritet og troen på, at de kan noget. De vil være nødt til at være
åbne over for fremmede og skal kunne føre en samtale på en ”sober” og
tolerant måde.
Elevernes ejerskab i det, vi arbejder med, vil forhåbentlig få dem at komme i
skole og møde til tiden. Der vil hele tiden blive holdt fokus på dette område.
Vi vil arbejde på at få flere indtjeningsmuligheder ved udendørs aktiviteter
(teambuilding, teltopsætning, havearbejde og sportsaktiviteter).
Desuden vil vi arbejde mere for at få elever i praktik. Når de har været stabile
et stykke tid skal de ud at prøve det kræfter i det virkelige liv. Det skal helst
være noget som de kunne tænke sig at arbejde med i deres " voksne liv"
18
ØVRIGE AKTIVITETER
For at fremme de unges forståelse for demokrati og ansvar afholdes der ugentlige møder på
værkstederne, linjemøder, hvor lærere og elever kan behandle alle relevante emner, som f.eks.
ugens forløb, sikkerhed, elevrelaterede problemer, nye tiltag på linjen eller på skolen m.v. Idéer og
ønsker viderebringes via linjens repræsentant til deltagerrådet. På linjemøderne udpeges en
repræsentant og suppleant til sikkerhedsgrupperne. Endelig benyttes linjemødet til at arbejde med
logbogen.
Der afholdes et fællesmøde hver måned, hvor alle tilstedeværende på skolen deltager. Mødet
ledes af elever og medarbejdere som ordstyrere og referenter. Alle har mulighed for at få punkter
på dagsordenen, og mødet bruges bredt i forhold til al kommunikation.
I sammenhæng med værkstedsarbejdet - i samarbejdet med andre og efter elevønsker arrangeres en del fællesaktiviteter f.eks. sportsstævner, studieture, foredrag, teater, biografbesøg
og lejrskole m.v.
I samarbejde, især i lokalområdet, benyttes private som offentlige institutioner i forbindelse med
praktikforløb.
Endelig vil elever kunne få tilbud om undervisning efter anden lovgivning, når skolen finder det
relevant i den unges forløb.
19
VEJLEDNING/RÅDGIVNING
Alle elever får vejledning og rådgivning i hele perioden på skolen. Læreren er den primære
ansvarlige for den daglige vejledning/rådgivning. En gang om måneden udarbejdes en plan for den
unge i samarbejde mellem læreren og eleven.
Planen vurderes i fællesskab med skolens vejleder, der i samarbejde med den enkelte lærer og
forstanderen sikrer supplerende vejledning efter behov samt opfølgning af den enkeltes plan. Som
redskab i vejledningen benyttes elevens forløbsplan.
I erhvervsvejledningen indgår mulighed for praktik i privat eller offentlig regi. Praktikformidlingen
foregår i samarbejde mellem læreren/vejlederen, virksomheden og eleven.
Ud over den individuelle vejledning/rådgivning tilbydes eleverne jobsøgningskursus og hjælp i
forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskemaer m.v.
Endelig vil der være tilbud om kurser i anvendelse af Edb-baserede uddannelsesmaterialer samt
orienteringsmøder om generelle uddannelsesmuligheder.
Med hensyn til vejledning af Egu-elever er vejlederen og forstanderen hovedansvarlige.
Vi har i år taget et nyt elevregistreringsprogram i brug.
Dette indeholder skemaer til brug ved måling af realkompetencer. Realkompetence er et begreb,
der sætter fokus på det faktum, at vi ikke kun lærer og tilegner os viden og færdigheder gennem
offentligt anerkendte uddannelser, men også i arbejdslivet m.m.
Kort fortalt kan realkompetence defineres som det, en person ved og kan.
Til brug for måling vurderes ud fra fem niveauer:
1. Begynder – urutineret – Skal koncentrere sig om at løse forholdsvis enkle opgaver
2. Avanceret begynder – rutineret - Kan løse enkle, almindelige opgaver. Arbejder
erfaringsbaseret
3. Kompetent – Arbejder i nogen grad selvstændigt. Foretager selv justeringer og tilrettelser i
opgaveløsningen
4. Kyndig – Arbejder selvstændigt. Opdager og løser uforudsete problemer
5. Ekspert – Arbejder selvstændigt. Er sin egen opgaveløsning
Der måles på:
Generel faglig kompetence - Teknisk faglig kompetence
Social kompetence - Selvtillid
Endvidere arbejdes der videre med Maskinrealkompetenceafklaring for hvert værksted, som skal
bevise, at eleven har fået den fornødne instruktion i at bruge de forskellige maskiner, samt at
eleven forstår instruktionen.
Når eleven er færdig med sit forløb på skolen udstedes der et kompetencebevis.
20
UDSLUSNINGSSTRATEGI
Udslusning fra Hobro Produktionshøjskole foregår i samarbejde med eleven, værkstedslederen og
vejlederen.
Skolen deltager løbende i uddannelsesmesser og åbent hus-dage på de forskellige
ungdomsuddannelser. I forbindelse med disse arrangementer forberedes besøgene på den måde,
at der informeres og vejledes grundigt, således at eleven kan målrette sit besøg.
Skolen har mulighed for at sende eleverne i praktik i offentlige og private virksomheder i op til 4
uger pr. ½ år. Praktikkens formål kan være at afprøve elevens modenhed til at komme på
arbejdsmarkedet, afprøve et specifikt fagområde eller at skabe en kontakt mellem eleven og
virksomheden med henblik på senere læreplads/arbejde.
Linjevis arrangeres virksomhedsbesøg, hvor man får indsigt i, hvordan arbejdet foregår uden for
skolens rammer. Virksomhedsbesøg kan planlægges med henblik på oprettelse af en senere
praktikplads eller i forbindelse med en afklaring til et EGU-forløb.
Inden udslusning har eleven samtale(r) med vejlederen. Ved disse samtaler vurderer vejlederen
sammen med eleven, om vedkommende er klar til udslusning:

kan møde til tiden

har flair for faget

besidder positive menneskelige egenskaber

kan lære teori

kan lære teknik

kan tåle kritik

tør tage et ansvar

tror på sig selv
Vejlederen er også behjælpelig med at skrive ansøgning samt informere om, hvordan en
ansættelsessamtale kan/skal foregå.
21
Eleverne tilbydes undervisning i dansk og matematik – og andre relevante fag, f.eks.
tegningsforståelse, teori i forbindelse med kørekort m.m., så de er bedre rustet til uddannelse og
arbejde. Specielt i forbindelse med oprettelse af Egu-pladser kan der være behov for ekstra
intensiv undervisning.
4 måneder efter eleven er stoppet, tager skolen, som opfølgning på eleven, kontakt til
virksomheden/uddannelsesinstitutionen.
Skolens forstander/vejleder deltager i SSP-møder, deltager i det lokale arbejde om det sociale
index, hvor arbejdsgivere fra lokalområdet også deltager, koordinationsmøder med kommunens
skolevejledere og relevante møder med erhvervsråd m.m. for hele tiden at følge udviklingen på de
forskellige områder.
22
FYSISKE RAMMER
Skolen er beliggende på adressen Døstrupvej 1 - 3, 9500 Hobro. Bebyggelsen er ejet delvis af
Mariagerfjord Kommune, delvis af skolen.
1. Administration, kantine, køkken, grupperum, kontorer, vejledning, undervisning og toiletter.
Beliggende i den gamle skole, ejet af kommunen.
2. Kunsthåndværkerlinjen.
Kontor, grupperum, 3 produktionslokaler og toilet.
Beliggende i bygning ejet dels af kommunen, dels af skolen.
3. Friluft /sport /natur og smed.
Kontor, grupperum, baderum og toiletter.
Beliggende i bygning ejet af skolen.
4. Tømrer/snedkerlinjen.
Kontor, grupperum/undervisningslokale, omklædning og toiletter.
Beliggende i bygning ejet af kommunen.
5. Hobrolinjen.
Særskilt hus beliggende frit, hvor der er lokaler til undervisning, kontor og toilet.
Beliggende i bygning ejet af skolen.
23
ORGANISATION
Bestyrelsen er skolens øverste myndighed.
Bestyrelsen er sammensat på følgende måde:
Udpeget af Mariagerfjord Kommune:
2 personer
Udpeget af LO Sektion, Mariagerfjord:
2 personer
Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:
2 personer
Medarbejdervalgt repræsentant:
1 person (med stemmeret)
Sekretær:
forstanderen
Bestyrelsen konstituerer sig med:
Formand
Næstformand
Der afholdes 4 bestyrelsesmøder pr. år. På møderne drøftes bl.a. økonomi samt udvikling og
justering af skolens tilbud. På et af møderne mødes bestyrelsen med medarbejderne, hvor der
fokuseres på næste års budget samt personalets trivsel. På årets sidste møde vedtages
virksomhedsplanen og budgettet for det kommende år.
Sikkerhedsorganisationen består i henhold til lov af et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalgets
medlemmer er følgende: Forstanderen, sikkerhedsrepræsentanten samt en elev, der er valgt
blandt sikkerhedsgrupperne. Sikkerhedsgrupperne består af 3 elevrepræsentanter fra hver sit
team. (Team 1: Smed, Tømrer/snedker, vejledning og Køkken) og (Team 2: Kunsthåndværk,
Hobrolinjen, Undervisning og Friluft/sport/natur). I sikkerhedsgrupperne er der tilknyttet en
medarbejder. Der afholdes 4 årlige møder i sikkerhedsudvalget og sikkerhedsgrupperne.
På mødet er der følgende dagsorden:
1.
Sidste møde
Gennemgang af referat
Status på punkter
2.
Arbejdsulykker
24
Anmeldte arbejdsulykker
Gennemgang og status
Forebyggelse af gentagelser
3.
Forslag til nye forbedringer af arbejdsmiljøet
Nye processer
Kendte problemer
4.
Status på APV
Det psykiske arbejdsmiljø
Sygdomsfrekvens
5.
Eventuelt
Det påhviler skolen og lærerne at sørge for, at den enkelte lærer deltager i efteruddannelse, som
er relevant for at kunne fungere godt såvel fagligt som pædagogisk.
På skolen er der tilknyttet supervision til medarbejderne 6 gange årligt.
25
VOLDSPOLITIK:
Der accepteres ikke vold på skolen. Vold medfører bortvisning øjeblikkeligt.
Hvis der opstår en tvist mellem elev og lærer, der spænder til, kontaktes forstanderen øjeblikkeligt.
I hans fravær kontaktes sikkerhedsrepræsentanten.
I specielle tilfælde kontaktes politiet.
Ved voldsepisoder laves der en skriftlig redegørelse, som afleveres til forstanderen.
Når der holdes møde af speciel karakter, herunder reprimander eller bortvisning af elev, tilstræbes
der, at der er 2 undervisere tilstede. I disse tilfælde skal man være opmærksom på flugtveje.
26
BUDGET
Udarbejdes under følgende forudsætninger:
 Kommunalt grundtilskud
470.114 kr.
 Drift pr. årselev
85.630 kr.
 Bygningstilskud pr. årselev
7.410 kr.
 Igangsættelsestilskud vedr. udslusning
55.000 kr.
 84 årselever
 9 elever i EGU
141.840 kr.
 Udslusningstilskud for 30 årselever
265.800 kr.
 13 lærere
 Forstander
 10 lærlinge
 2 administrative medarbejdere
 3 personer i fleksjob
 1/3 sundhedsvejleder
 Bestående faste forpligtelser
 Indtægtsdækket virksomhed
 Aftale mellem Uddannelsesforbundet og Undervisningsministeriet
 Administration foregår på skolen
REVISION:
RSM plus
Statsautoriseret Revisionsselskab
Jens Baggesens Vej 90N
8200 Århus N
Tlf. 86 12 78 88
27
SAMARBEJDSPARTNERE
Produktionshøjskolen er lokalt forankret og skal arbejde for at sikre et tæt samarbejde med alle
relevante instanser.
For at sikre at såvel elevoptag som udslusning af elever sker så godt som muligt, er det vigtigt, at
skolen deltager aktivt i det lokale uddannelsessamarbejde.
Samarbejdspartnere:
A. UU-centre
B. Kommunernes forvaltninger
C. Alle vejledningssystemer
D. Folkeskolen
E. Arbejdsmarkedets parter
F. Andre uddannelsesinstitutioner
G. Jobcentrene
H. Lokale virksomheder
I. Forældre
J. Bofællesskaber og botilbud
K. Projekter
L. Pressen
28
SUNDHEDS- OG TRIVSELSPOLITIK
RYGEPOLITIK
Regler om rygning på Hobro Produktionshøjskoleskole iht. lov om røgfri miljøer

Der er ét rygeområde på Hobro Produktionshøjskole – nemlig ”I hækken” lige mellem de to
parkeringsområder. Alle andre bygninger, arealer og køretøjer på Hobro
Produktionshøjskole er røgfrie.

Der må ryges i forbindelse med de faste pauser.

Er man ude af huset, i fri natur, på vej til eller fra et arrangement er ovenstående ligeledes
gældende. Ved busture er det chaufførens ansvar, at pauserne overholdes. Er man på
besøg et sted med en anden rygepolitik end vores, skal man rette sig efter stedets regler
Der vil løbende være tilbud om rygestopkurser, og du kan til enhver tid henvende dig til
underviseren, hvis du ønsker hjælp til at blive røgfri.
RUSMIDLER
Vi ønsker en skole, hvor eleven skal være ”Høj på livet” og ikke på rusmidler.
Der er en holdning på skolen til ikke at skabe flere misbrugere samt mindske procentdelen af
misbrugere. HPH påtager sig et ansvar i forhold til at få den unge til at forholde sig til det
sundhedsskadelige i at være misbruger.
Hobro Produktionshøjskole tager afstand fra misbrug men støtter op omkring ønsket om at komme
ud af et misbrug.
Der må ikke indtages rusmidler på skolen, og eleven må ikke møde op i påvirket tilstand.
Hobro Produktionshøjskole har et tæt samarbejde med relevante instanser i området.
Medarbejderne skal vide, hvem de skal kontakte, når et misbrug opdages.
Hobro Produktionshøjskole har igangsat et gruppeforløb for misbrugere i samarbejde med
misbrugskonsulent fra Misbrugscenter Mariagerfjord. Projektet er et pilot projekt, der strækker sig
over 10 gange
Misbrug kan være: Alkohol, hash og øvrige euforiserende stoffer.
29
MOBBEPOLITIK
Definition af ”Mobning”
Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier.
Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne
gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.
Elevens handlemuligheder






Sig STOP hvis du bliver drillet og ikke selv synes det er sjovt.
Undgå at lave kliker.
Undgå at holde nogen udenfor.
Hvis du tænker grimme ord om andre, så lad det blive inde i dit hoved.
Hvis du bliver mobbet, er det VIGTIGT, at du fortæller det til lærerne eller en fortrolig
person.
Hvis du ser eller hører om en, der bliver mobbet, skal du prøve at standse det eller
bede om hjælp.
Underviserens handlemuligheder







Hurtig indgriben, når mobning konstateres.
Find årsagen til mobning.
Tal med mobberen og den mobbede.
Få styr på hvad der er sket og hvorfor.
Lav aftale med de implicerede i forhold til hvordan de omgås hinanden.
Inddrag evt. deres hjem.
Aftal et nyt tidspunkt at snakke sammen igen for at følge op på, om aftalerne holder.
Signaler på mobning
Den mobbede vil være tilbøjelig til at:






Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
Søge megen kontakt til lærerne.
Selvværdsfølelsen og selvtilliden daler eller forsvinder.
Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
Komme for sent eller helt blive væk.
Være bange for at komme i skole.
Ved negative handlinger kan der være tale om



Direkte fysisk vold, skub, slag, spark, abe efter osv.
Handlinger med trusler og hån samt ubehagelige og lede ord.
Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende
ryggen eller ved at irritere eller såre.
30
KOSTPOLITIK
Hobro Produktionshøjskoles kostpolitik er funderet i et positivt og bredt sundhedsbegreb, som har
fokus på at sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og
social velvære.
Det overordnede formål med at lave en kostpolitik er et ønske om, dels at fremme elevernes
koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen, dels at skabe et
sundhedsfremmende miljø, der giver elever og ansatte forudsætninger, så de kan handle for at
fremme egen og andres sundhed.
Kost




HPH tilbyder morgenmad samt frokost / varm ret til alle elever og medarbejdere.
HPH tilbyder mad, der bliver tilberedt efter årstidens råvarer.
HPH tilbyder mad, der bliver lavet fra bunden og er så bredt sammensat, at der er noget for
alle. Endvidere skal maden være sund og varieret.
HPH ønsker at nedbringe indtaget af sukkerholdige drikke og har derfor opstillet
vandautomater på alle linjer.
Rammer
HPHs rammer inviterer til, at elever og medarbejdere får spist ved alle måltider, og at de oplever
måltidet som et naturligt, værdifuldt samlingspunkt ved at:



Underviserne tager ansvar for at informere eleverne om passende opførsel i
spisepauserne.
Underviserne tager ansvar for, at alle elever bliver tilbudt mad i kantinen.
Oplysninger om specielle kostbehov ved indskrivningen (elever med anden etnisk
baggrund, allergi, sukkersyge etc.) videregives dem til køkkenet.
HPH tilbyder individuel sundhedsvejledning samt gruppeforløb om kost (og motion).
BEVÆGELSESPOLITIK
Det overordnede formål med at lave en bevægelsespolitik er et ønske om, dels at medarbejderne
tænker bevægelse ind i undervisningen for at fremme de unges sundhed, dels at etablere
sundhedsfremmende tilbud i form af sundhedsprofiler og idrætstilbud i fritiden for ansatte og unge.
31
Undervisning


Medarbejderne tænker bevægelse ind i undervisningen på en sådan måde, at det bliver en
naturlig del af hverdagen. Det skal være legalt at inddrage bevægelse i dagligdagen på
værkstederne.
Medarbejderne skal motivere og inspirere de unge til at deltage i idræt i fritiden.
Eleverne





De unge deltager i fællesarrangementer, alternativ idrætsdag, Fyrkatløb osv. for at danne
fællesskab.
De unge tilbydes hjælp til idræt i fritiden.
De unge opnår kendskab til Sund By.
De unge deltager i bevægelsesaktiviteter arrangeret af Friluft, sport & natur
Pigerne får tilbudt idræt i hallen kun for dem.
SUNDHEDSVEJLEDNING
Elever, der måtte have brug for det, tilbydes en sundhedsvejledning. Dette er en udløber af
KRAMS4U projektet. Sundhedsvejledningen er udviklet af projektet på baggrund af allerede
eksisterende vejledningsmodeller. Essensen i metoden er den anerkendende og motiverende
samtale.
Baggrunden for sundhedsvejledningen er, at unge uden for uddannelsessystemet er en
sundhedsmæssigt udsat gruppe, hvor flere er i dårligere fysisk form, er overvægtige, ryger mere,
debuterer tidligere med at drikke alkohol og har et større forbrug af hash og stoffer end
jævnaldrende unge. En sundhedsfremmende indsats, der starter på produktionsskolen, giver en
god mulighed for at åbne en sundhedskommunikation med de svage unge.
Sundhedsvejledningen er et tilbud til de unge om at få vejledning/hjælp til at arbejde med egen
sundhed. Sundhedsvejledningen er et tilbud og består af en række samtaler af forskellig varighed.
Vi benytter den anerkendende tilgang, samt ”du bestemmer” metoden. I vejledningen bruges
forskellige værktøjer bl.a. den pædagogiske sol, sundhedshjulet og måltrappen. Der kan endvidere
tilbydes andre kurser/tiltag, det kan være rygestop, vægttab, mindre forbrug af alkohol, mere
motion i fritiden, ønsket/uønsket graviditet eller andre ting.
32
SUNDHEDS- OG TRIVSELSUDVALG
På Hobro Produktionshøjskole har vi nedsat et sundheds- og trivselsudvalg. Udvalget nedsættes
for en etårig periode bestående af tre medarbejdere. Sundhedsvejlederen er obligatorisk i dette
udvalg.
Sundheds- og trivselsudvalgets opgave er bl.a. at varetage, at alle politikker på Hobro
Produktionshøjskole efterleves.
Sundheds- og trivselsudvalget skal endvidere sørge for foredragsholdere/ events på følgende
områder:
Uge 6/ 38: kondomkampagne / Uge SEX
Forår: Foredrag om euforiserende stoffer
Uge 40: Alkohol kampagne
-
Herunder sikker trafik live *
Efterår: Psykiatribussen**
*Sikker Trafik LIVE tilbyder gratis skolebesøg til alle landets 8.-10. klasser og til produktions- og erhvervsskoler.
Gennem involvering, dialog og ligefrem kommunikation får dine elever indblik i konsekvenserne af en trafikulykke.
Besøget er et gratis supplement til undervisningen
**Psykiatribussen er et rullende undervisningslokale. Den er bemandet af to fagpersoner, der underviser eleverne i
psykiske lidelser og fortæller dem, hvor de kan få hjælp, hvis de føler, de har behov for det. Underviserne inddrager
eleverne bl.a. ved hjælp af dilemma spørgsmål, film etc.
I 2014 er målet endvidere at få læreroplæg i psykiatribussen for alle medarbejderne på HPH.
33
Indenfor områderne kost, rygning, alkohol, stoffer, sex og motion er følgende ansvarlige:
Friluft, Sport & Natur
Motion
Løb – herunder løbetræning
Holdsportsturneringer
Kunst
Arbejdspladsen motionerer
Pigegymnastik
Køkken
Kost
Temadage om sund og varierende kost
Sunde snacks
Almen underviser
Røg
Rygestopkurser til elever samt medarbejdere
Fakta-foldere etc. omkring rygning
Sundhedsvejleder
Alkohol, sex, stoffer
Fakta-foldere omkring prævention, kønssygdomme, stoffer, alkohol etc.
Individuel vejledning vedr. alle KRAMS faktorerne
34
ANDET
INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED
Det gælder generelt, at indtægtsdækket virksomhed kun igangsættes, når det er
foreneligt med skolens primære formål.
Jobtræning.
Arbejdsprøvning.
EGU-forløb.
Særligt tilrettelagte forløb for enkeltpersoner.
Skolen kan udbyde kurser og projekter efter behov.
Skolen kan udleje lokaler.
BESKÆFTIGELSE AF ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR
Skolen skal som minimum have ansat 3,5 % af årsværkerne (personer ansat på ordinær
vis), svarende til en fuldtidsansat på 37 timer om ugen, på særlige vilkår. Her tænkes på
personer i fleksjob, servicejob, skånejob, i revalidering m.m.
Det er aftalt, at skolen kan ansætte personer i beskæftigelse på særlige vilkår, når det er
foreneligt med skolens funktioner og ikke medfører reduktion af andet personale.
Hobro Produktionshøjskole har indgået en partnerskabsaftale med Mariagerfjord
Kommune for at tilgodese de sociale klausuler. Formålet med partnerskabsaftalen er at
fastholde medarbejdere, der ellers vil miste tilknytning til arbejdsmarkedet.
35
HANDLINGSPLAN 2014
Der skal i 2014 arbejdes på at synliggøre skolen i de omliggende kommuner og ved de UU-centre,
der grænser op til kommunegrænsen. Skolens foldere holdes løbende ajour og rundsendes til
relevante samarbejdspartnere.
I 2014 fastholdes teamenes sammensætning, men der sættes fokus på at udvikle og få de enkelte
teams til at samarbejde og finde sig til rette på skolen. Der skal arbejdes på, at de enkelte teams
arbejdsfællesskaber tilrettelægges, så der tages hensyn til sammensætningen personalemæssigt.
Desuden sættes der fokus på den enkelte elev og dennes muligheder i teamene.
Der holdes fortsat i 2014 fokus på unge og trivsel. Et område, hvor der indgår elementer som
dannelse, sundhed og kostvaner. Sundhedsprojektet vil få en stor rolle i denne indsats.
Sundhed- og trivselsudvalget arbejder videre med, at politikkerne på Hobro Produktionshøjskole
efterleves. Sundheds- og trivselsudvalget skal endvidere sørge for foredragsholdere/events inden
for KRAMS-områderne.
Vi arbejder inkluderende ved bl.a. at tilbyde individuelle/gruppevise coaching- og vejledningsforløb
med fokus på ”sociale kompetencer”, herunder personlig fremtrædning og ansvar for egen trivsel.
Herved opnår den unge handlekompetencer til bedre at kunne begå sig socialt og indgå i bredere
sammenhænge såvel privat som på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Lærlinge: Der fokuseres på at udvikle et spændende og attraktivt uddannelsesmiljø, som
fastholder lærlingen i uddannelsen. Der skal arbejdes på at udvikle et lærlingeteam, hvor
lærlingene får mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt.
EGU: Der arbejdes fortsat på at tilbyde flere elever en EGUuddannelse. Vi vil i året satse på at
tilbyde relevante unge denne uddannelse. Desuden skal kommuner og relevante
samarbejdspartnere gøres bevidste om, at skolen som entreprenør udbyder EGU. Elever, som
ikke har mulighed for at bruge de ordinære ungdomsuddannelser, tilbydes en EGU.
USB: Der arbejdes på at tiltrække elever, der ønsker at bruge den nye ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov. Der fokuseres på at udbrede kendskabet til uddannelsen på skolen
gennem de forskellige vejledningsinstanser og vores samarbejdskommuner.
Arbejdet med personaleudvikling vil i det kommende år fortsætte. Der sættes fokus på
personaleudvikling i forbindelse med, at medarbejderne skal arbejde og fungere i teams. Der
knyttes supervision til de enkelte teams. Desuden vil der i årets løb blive mulighed for at få
individuel supervision.
Der skal fortsat arbejdes på at tiltrække projekter, der naturligt passer ind i skolens miljø.
Der arbejdes videre i 2014 med at tilpasse og udvikle den elektroniske forløbsplan, der ligger på
skolens netværk. Forløbsplanen er integreret med skolens administrative system, hvilket letter det
administrative arbejde og forbedrer vejledningsindsatsen for den enkelte elev. Endvidere udbygges
forløbsplanen til at indeholde et realkompetenceafklarings-element for udarbejdelse af et
kompetencebevis, som eleven får efter endt skoleophold.
36
Fra 1. august 2012 skal produktionsskolerne udstede kompetencebeviser. Det er obligatorisk for
skolerne at udstede kompetencebeviser til deltagere, hvis forløb har varet 3 måneder eller mere.
Hvis forløbet har været kortere kan deltageren fravælge kompetencebeviset. Det er
produktionsskolens opgave at sørge for dokumentation, hvis eleven fravælger beviset.
Vi sætter i 2014 særlig fokus på at udarbejde et elektronisk kompetencebevis, der kan arbejde
sammen med vores elevregistreringssystem EROS2.
Der sættes også i 2014 fokus på elevens fravær, vejledning, undervisning i almene fag samt indog udslusning af den enkelte elev. Endvidere fokuseres der på fortsat at gøre brug af
kombinationsforløb på erhvervsuddannelserne for de elever, der måtte kunne profitere af dette.
Der vil i årets løb blive tilbudt undervisning i brug af skolens netværk, herunder brug af mail,
elevregistreringssystem og skolens Edb-programmer samt læring/kursus i brug af skolens
interaktive tavler.
I 2014 arbejdes der fortsat på at få grundlaget klar til en ny bygning til vores Hobrolinje,
almenundervisningen og vejledningsindsatsen på skolen. Der inddrages evt. eksterne konsulenter i
dette arbejde.
37