Kirkebladet 2013 nr. 3

HANSTED - KLITMØLLER
KIRKEBLADET
Juni - Juli - August 2013
29. årgang
3
Stof til næste kirkeblad
skal være redaktionen i hænde senest den 22. juli.
Hanstholm Kirkecenter, Centervej 4, 7730 Hanstholm / [email protected]
Redaktionen
Barbara Best, Susanne Kristensen & Finn Feilan
Tegninger: Chr. U. Schmidt. Konfirmandfotos: PhotoCare, Thisted
Kontaktadresser
SOGNEPRÆST
KIRKESANGER, HANSTED
FINN FEILAN
HELSHAGEVEJ 28,
7730 HANSTHOLM
FLF.: 97 96 00 47
E-mail: [email protected]
Fridag: Mandag
LINDA KNUDSEN
Tlf.: 97 96 16 29
GRAVER, HANSTED
ALLAN STEFFENSEN
Tlf.: 22 11 28 26 / 97 96 12 58
SOGNEPRÆST
GRAVER, KLITMØLLER
Mariann Dyhrberg Christensen
PRÆSTEBAKKEN 4, RÆHR,
7730 HANSTHOLM
FLF.: 97 96 50 12
E-mail: [email protected]
GERT JENSEN
Tlf.: 23 45 03 45 / 97 97 51 60
[email protected]
KIRKESANGER,
KLITMØLLER
Sognepræst Asger Hørving
passer embedet 5.-9. juli
9799 50 10 - [email protected]
MARIANNE STORM
Tlf.: 97 97 56 04
STÅENDE UDVALG
Sognepræst Lone Olsen
passer embedet 12.16. juli
9799 3045 - [email protected]
i menighedsrådene, se hjemmesiden
www.hanstedkirke.dk
www.klitmollerkirke.dk
ORGANIST
IRENE SØNDERGAARD CHRISTENSEN
TLF. : 97 92 63 67
Åbningstid i Kirkecenteret
onsdag 14 - 17 & torsdag 9 - 13
ved SEKRETÆR
BIRGIT BUCHBJERG PAULSEN
Tlf.: 97 96 12 45
E-mail: [email protected]
2
HJEMME-ALTERGANG
Det er godt at gå i kirke – at være der selv – men radiogudstjenesten er nu
heller ikke dårlig. Alligevel kan man savne at deltage i altergangen. Hvis
nogen af forskellige årsager er forhindret i at komme i kirke, men gerne
vil til alters, så er man altid velkommen til at kontakte en af præsterne og
aftale et besøg. Præsten kan medbringe sin lille kuffert med oblater og vin;
så kan man holde altergang derhjemme.
Altergangen – nadveren – er det allermest centrale i gudstjenesten. Her er
Kristus til stede sammen med os; her tilgiver Han os, idet vi spiser oblaten
– Hans Krop. Og her indgyder
Han os tro og håb, idet vi drikker vinen – Hans Blod.
Ofte vil man inden nadveren i
hjemmet have en samtale med
præsten. Den kan dreje sig
om eksistentielle problemer og
troen eller den kan dreje sig
om noget, man gerne vil have
Guds tilgivelse for. Tidligere
var den slags samtaler mere
formelle – skriftemål kaldte
man dem – i dag har de som
regel mere karakter af en almindelig samtale. Folkekirken
har stadig et officielt ritual med
håndspålæggelse, hvor præster
i Jesu Kristi navn giver syndsforladelse – tilgivelse – til den,
der trænger til det.
Finn Feilan
3
DET KRÆVER ØVELSE AT GÅ I KIRKE
Som nyvalgt – eller valgt og valgt – jeg/vi fik ingen stemmer. Jeg var forinden
blevet bedt om at stille op til menighedsrådet – forsøgte at slippe....... jeg går da
i kirke til jul + det løse og vores søn skal konfirmeres, så jeg følte, at det nok var
min tur til at tage en tørn.
Efter lovning om at det var ok, IKKE at gå i kirke hver søndag, sagde jeg ja til det
administrative arbejde et menighedsråd udfører.
I denne sammenhæng vil jeg ikke underholde med, hvor meget indflydelse vi har,
hvor stort et arbejde der ydes eller hvor spændende og udfordrende det er.
Tilbage til kirken. Jeg er trods min tidligere modstand begyndt at gå lidt mere i
kirke. Jeg bliver bedre og bedre nu kan jeg klare næsten 2/3 af “en forestilling”, før mine tanker går til vasketøj og
rengøring. Jeg har også været til aftenandagt – det var næsten som i Fakta “det
tager kun 5 minutter – men vi vil så gerne du bliver lidt længere” det tog godt
nok 12 minutter, og jeg blev så vidunderlig fuld af ro.....indtil vores præst Mariann
sagde: “I må da gerne snakke” (du er tilgivet).
Til slut vil jeg bare sige “prøv det” – der er også en gudstjeneste der passer til dig.
Husk øvelse gør mester.
Med venlig hilsen og god sommer
Gitte Iversen
MUSIKGUDSTJENESTE I VIGSØ KIRKE
Søndag d. 2. juni kl. 19.00 holder vi musikgudstjeneste i Vigsø kirke med
det samme hold fra Randersegnen, Ulrik og Birgitte, som tidligere har
været i Hanstholm og lave liturgisk gudstjeneste over Jobs bog.
Denne aften er temaet de danske salmer og salmeskrivere – og efterfølgende vil der være kaffe og kage i sognehuset, hvor vi skal høre og synge
Halfdan Rasmussen.
Det er gratis at deltage og alle er velkomne
Mariann Dyhrberg Christensen
4
Klitmøller
Gospelkor
Sommerkoncert
i Klitmøller Kirke.
Da det efterhånden er flere år siden, vi har
givet koncert i den lokale kirke, vil vi,
sammen med Iversen Band, afslutte
sæsonen med en sommerkoncert.
Klitmøller er hjemsted for Vestjyllands
mest dynamiske gospelkor. Gennem mere
end 15 år har koret under mottoet – et kor i
stadig bevægelse – løbende søgt nye
udfordringer, musikalsk og kulturelt.
Dette har de senere år har ført til et
frugtbart samarbejde med den kristne
gruppe Iversen Band fra Agger.
Iversen Band består af brødrene Karsten, Viggo, Michael, samt trommeslageren
Nikki Thøgersen.
Iversens musikstil, der tager afsæt i gospel blues/rock traditionen, er et fint
supplement til korets formidling af det glade gospelbudskab.
Repertoiret denne aften vil være en skøn blanding af god traditionel velkendt
gospelmusik, kombineret med Iversens
egne sange, der på vestjysk fortæller gode
Iversen Band
historier om livet, der leves på og ved
havet. Altsammen sange om tro, håb og
kærlighed og om det at være menneske
på godt og ondt.
Kom og oplev denne opløftende koncert,
der ledes af korets dygtige og entusiastiske pianist Rasmus Christensen.
Koncerten afholdes tordag d. 20. juni kl. 19:00.
Billetpris: 75 kr. Børn under 12 år gratis i følge med en voksen.
Billetter kan reserveres på tlf: 21 38 81 07
5
VERDEN ER FULD AF ENGLE
I disse år er mange mennesker optaget af engle. Der skrives bøger og afholdes kurser – og
engle i glas, metal og alle mulige andre materialer kan købes i butikker og på nettet.
I Bibelen er der også et hav af engle af forskellige slags.
I den barske ende er der keruberne med flammesværdet, der bevogter indgangen til Edens
Have – i den anden ende af skalaen er der englen, der væltede stenen for graven fra ved
Jesu opstandelse og bagefter fortalte kvinderne, at Jesus var opstået.
I Tobits Bog - som nogle måske ikke kender, fordi den står i De Apokryfe Skrifter, der
ikke er med i alle bibeludgaver – er englen en beskyttende rejseledsager for Tobit. Englen
Rafael hjælper ham igennem farefulde situationer og viser ham, hvordan han løser umulige
opgaver.
I Matthæusevangeliet (18,10) har vi det stærkeste udsagn om skytsengle; idet Jesus siger,
at man ikke må ødelægge noget for børn, for Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.
Tilbage i Det Gamle Testamente både står og flyver Serafer med seks vinger rundt om
Guds Trone og råber til hinanden:
»Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
hele jorden er fuld af hans herlighed!«
Det er denne englesang, som er udgangspunkt for en del af nadverritualet, hvor vi netop
synger disse ord. Hele sceneriet er gengivet i Esajas Bog kapitel 6.
Englene er bindeled mellem Gud og mennesker. Ofte er det i første omgang skræmmende
at møde engle, men Bibelens engle siger, at man skal ikke være bange – og så overbringer
de et budskab fra Gud. Det kan være Englen Gabriel, der fortalte Maria, at hun skulle
blive gravid og føde Jesus. Senere sang englene julebudskabet til hyrderne på marken og
en engel hjalp Maria og Josef at undslippe Kong Herodes.
I en diskussion med nogle, som ikke troede på livet efter døden, sagde Jesus, at dem, der er
opstået og lever i Evigheden, er som engle (Lukasevangeliet 20,36, jf. Apostlenes Gerninger 12,15).
Evangelisten Lukas gengiver Jesu lignelse om Den rige mand og Lazarus (16,22). Her
siger Jesus, at da den fattige Lazarus døde, bar englene ham hen i Abrahams skød. Det er
sikkert dette motiv, som har inspireret H.C. Andersen til eventyret om Pigen med Svovlstikkerne, hvor Den døde bedstemor kommer som en stor engel og bærer den lille pige til
Himlen, da hun dør af kulde.
Hele tiden formidler englene kontakten mellem Gud og mennesker. Nogle gange formidler
de også en praktisk hjælp. Dette er kun et lille udpluk af Bibelens Engle. I Salmebogen
kan man finde over 150 salmer med engle. I Steen Steensen Blichers sang Hulde Engel
– Til Glæden opfatter han nærmest englen som billede på troen eller som en skytsengel.
Sådan har engle altid på den ene eller den anden måde været med til at formidle troen på
Gud. Og det er de stadigvæk.
6
Nogle gange oplever vi et andet menneske, der hjælper i den ene eller den anden situation,
som en engel sendt fra Gud.
Guds engle er så mange slags
som dage i et år,
skriver Grundtvig i salmen ”Er du modfalden kære ven.”
Engle peger på den ene eller den anden måde på Jesus, på troen eller på en måde at leve
livet på – og engle kan være til hjælp.
Finn Feilan
7
KÆRE BØRNEHAVER,
VUGGESTUER, DAGPLEJER,
MINI SFO OG ANDRE SOM HAR LYST
Traditionen tro holder vi igen en sommer gudstjeneste i Ræhr Kirke for alle
vores mindre børn i 4 sogns pastoratet. Som sidste år er det kirkebillen som
kommer og synger og spiller noget teater/fortæller historie.
Men for at vi alle sammen kan synge med vil jeg gerne bede jer om at øve
første vers i ”I østen stiger solen op” og første vers i ”Op al den ting” så vi
kan begynde og slutte med en fællessang.
I må meget gerne medbringe frokosten og spise den på kirkens grønne
områder, eller i kirken hvis vejret mod forventning ikke er godt!
Det er onsdag d 19. juni kl. Ca. 10 (ved at nogle tager bussen og den vist
først er inde lidt over 10) og tilmelding af et ca antal er senest 1. juni på
mail [email protected]
Jeg håber at se jer alle sammen til en hyggelig formiddag
Mange hilsner Mariann
8
MIN KONFIRMATION
SØNDAG DEN 28. APRIL 2013 I RÆHR KIRKE
Dagen startede med, at der kom en og satte mit hår, så fik vi lidt at spise og kom i
tøjet.
Vi skulle være ved kirken kl. 10.40.
Os konfirmander skulle blive stående ude i våbenhuset, alle andre gik ind i kirken
og satte sig. Kl. 11.00 begyndte orgelet at spille og vi gik ind sammen med Mariann, og satte os på vores klapstole. Vi sang nogle salmer og Mariann holdt en kort
prædiken, derefter skulle vi konfirmander gå op alteret, hvor vi blev konfirmeret,
så var der altergang for alle som havde lyst, og efter endnu en salme var det hele
slut og vi gik ud af kirken. Der kom mange og sagde tillykke til os. Efter at vi
var blevet fotograferet inde i kirken, tog jeg med mine forældre og søskende op i
Beboerhuset, hvor mine forældre og familie holdt fest for mig resten af dagen. Det
var så enden på en lang dag.
Mona Møller Gregersen
9
10
11
BREV TIL EN ATEIST
– EN IKKE TROENDE VEN
fra Thor Anthony
Jeg gjorde virkelig hvad jeg kunne, da jeg forsøgte at fortælle dig min opfattelse
af det guddommeliges eksistens – det som vi med et navn, en praktisk metafor har
begrænset til navnet: Gud.
Det lykkedes næppe helt, selvom min forklaring var godt inspireret af de seneste
universmålinger fra Max Plancks forskningsinstitut i Tyskland, hvor man er kommet så langt i undersøgelser af universets oprindelse, at en forsker derefter følte
sig nødsaget til at udbryde: ”Men tal nu endelig ikke om Gud”.
Han røbede på den måde, at når al vor forståelse strander på selv vor dybeste
indsigts mangelfulde udstrækning, så er en Gud som årsag den mest rationelle
forklaring på endda målelige tings eksistens. Er dét ikke en interessant tanke!?
Og den Gud – eller guddommelighed – giver vi sjovt nok alle mulige billedskabende navne, alle mulige metaforer – selv om biblen har lært os, at vi ikke må
gøre os billeder af guddommen!
Vi forsøger i videnskaben, gennem kunsten og med musikken hele tiden at nærme
os Gud en smule.
Fordi vi mennesker er udstyret med en ubændig trang til at finde en forklaring på
vor eksistens. Den må vel ha´ sin årsag – et udspring, tænker vi. Ellers er den jo
aldeles meningsløs..!
En forklaring, en mening med det hele, vil vi ha´! Selv når vi står under en stjernehimmel uden at kunne fatte en brik gi´r vi ikke op.
Selv i situationen hvor al forståelse er ophørt, gi´r vi ikke slip på trangen til at
forklare det hele:
”Der må jo være en forklaring!”
Men måske vil vi netop kun nå en begrænset forklaringsmodel, hver gang vi søger
efter forklaringen?
Måske kommer de bedste forklaringer til os i glimt og som individuelle oplevelser
af Gud?
Dér hvor jeg selv har kunnet finde udspring til en forklaring på al tings tilstedeværelse, er i stilheden. Både i den hørlige stilhed og den visuelle ro over f.eks. et
landskab, har jeg mødt forklarelsens Gud.
Når jeg som lille dreng lukkede øjnene, forestillede jeg mig, at al ting hørte op
med at være til. Og så snart jeg åbnede dem igen, opstod alle ting igen. Hvis jeg
var i tvivl, fordi jeg stadig hørte lyde, måtte jeg søge et ganske stille sted hen, hvor
12
jeg kunne lukke øjnene. Så igen forsvandt alt omkring mig, og jeg blev til et atom
et sted i universet.
Det kunne jeg opleve når jeg under en tur på min lille cykel standsede op og intet
kunne høre i snelandskabet under den frostklare himmel, men mærkede blodets
bankende rytme i min tinding.
Som voksen kan jeg sige, at kun min væren blev tilbage.
Som jeg har oplevet det efter meditation: Erindring om et øjebliks væren til i
stilhed - uden en tanke.
Det store og stille er i den kristne kultur forbundet med den fader-Gud, der siger
om sig selv:
”Jeg er den jeg er” – og som Moses ikke må se, fordi det er for farligt. Derfor
understreges Guds storhed gennem jødernes billedforbud (”du må ikke gøre dig
billeder af Herren din Gud”). Men også hos filosoffen Kant, når han udtrykker, at
Guds storhed gør ham umulig at afbilde!
Vi kan altså gøre os alle mulige anstrengelser – både med at ville forstå og ikke at
ville forstå det guddommelige - uden at det rokker en tøddel ved at Gud eksisterer
- alene i kraft af vor drift efter ”ham” som vor endegyldige forklaring.
Hvadenten vi som ateister og som Nietsche benægter Guds eksistens, eller som
kristent troende gør os ubehjælpsomme billeder af den nådegave som troen på
det guddommelige dybest set er, kan vi opleve indsigtens øjeblikke. Endda med
hinanden - når blot Helligånden også er på banen!
13
JESUS tager vores smerter
og helbreder vores sygdomme
(Bibelen, Salme 103, vers 3)
Hvert år flytter jeg til campingpladsen om foråret for at nyde livet ude i naturen
hele sommeren og mødes med meget forskellige dejlige mennesker. Om efteråret
flytter jeg ind igen. Du kan tro at jeg passer på for at ikke anskaffe for mange
ting (hvad vi kvinder jo gerne plejer at gøre). Men alligevel samler der sig et eller
andet.
Jeg er (eller skal jeg nu sige har været) et menneske, som gerne hjælper andre,
men klarer sig selv rimelig godt uden andres hjælp. Så syntes jeg, at jeg kunne
godt klare min flytning alene i regnvejr i flere dage og ja, køleskabet er heller intet
problem (men til sidst bad jeg en om at hjælpe mig med det alligevel). Jeg er jo en
stærk kvinde, der går til styrketræning hver uge, cykler hver dag og går mine ture
ved stranden ...
Et par dage efter min flytning begyndte en stor smerte i ryggen at plage mig. På
dette tidspunkt vidste jeg ikke, at det skulle vare ca. 4 måneder....
Jeg blev undersøgt, sendt til kiropraktor, røntgen, fik rådgivning om øvelser til
min ryg og intet hjalp. Min læge sagde, at de ikke kunne hjælpe mig. Jeg skulle
spise smertestillende medicin. Og det var den eneste mulighed for at holde ud, når
jeg skulle fx sidde et stykke tid eller skulle til en tur til Thisted med bussen. Så jeg
spiste også tit stående derhjemme. Selvom jeg lagde mig, har jeg haft smerterne,
dag og nat.
Det har været ret trist og indimellem var jeg meget ked af det. Men alligevel har
jeg haft lidt håb, at det skulle forbedre sig igen. En tro som et sennepsfrø.
En veninde gav mig Aloe Vera, jeg håbede at det ville hjælpe med helbredelsesprocessen.
Den 6. Februar hørte jeg til en prædiken i en radioudsendelse. Det var kun en
sætning som talte til mig : JEG (JESUS) giver dig et mirakel! Jeg overvejede,
hvad HAN kunne mene med det; vi har jo brug for mere eller mindre af den slags,
synes jeg. Men de næste to dage kunne jeg pludselig sidde uden smertestillende
og så forsvandt smerterne fuldstændig fra det tidspunkt. Jeg føler mig stadigvæk
skrøbelig, hvad min ryg angår og tror at jeg skal passe godt på den nu, men jeg er
så taknemmelig overfor GUD, at HAN har fjernet denne smerte.
Kærlige hilsner
Barbara Best
14
ØKUMENIENS VERDEN
Så har jeg været af sted på kursus igen, denne gang gik turen til Schweiz, hvor
økumenien (og ikke økonomien selv om den faktisk er en ret stor og bærende
faktor) var på dagsordenen. Økumenien er samtaler og forståelse mellem de
forskellige kirkelige retninger som findes, derfor var vi i Geneve, hvor Kirkernes
Verdensråd holder til. Kirkernes verdensråd er en sammenslutning af ca. 330
kirkesamfund, bl.a. den danske folkekirke, den ortodokse kirke og diverse andre
retninger som forsøger at skabe et fælles ståsted med henblik på fx sult, fattigdom
og hvad kirkerne kan gøre i forskellige situationer for sammen skabe et bedre sted
for os alle sammen. Således har Kirkernes Verdensråd bl.a. haft en holdning og
taget afstand til apartheid, diktatur og så videre, men vanskeligheden ligger selvfølgelig i, at hver kirke har hver deres kultur og derfor ikke ser tingene gennem
samme briller. Det samme sker når man taler menneskerettigheder. Kina er som et
kommunistisk styret land imod ytringsfriheden, mens USA ikke vil underskrive
at tortur ikke er gangbart, da de bruger det i forhørsøjemed – og ikke anser det
som værende tortur (de
bruger den form hvor man
tager et håndklæde og
lægger det over ansigtet på
personen man vil afhøre,
alt imens man hælder vand
på det. Det giver kvælningsfornemmelser, men
reelt er man ikke i livsfare,
men vedkommende tror de
er ved at drukne).
Man kunne jo godt fristes
til at tro, at det kunne
være vanskeligt at skabe
et fælles ståsted mellem
den ortodokse kirke og
den lutherske kirke, fordi
vores kirke- og Bibelsyn er
så forskelligt, men faktum
er, at det er mellem de lutherske kirker problemerne
er at finde, for vi kan ikke
blive enige.
15
På turen var der deltagere fra folkekirken, adventist kirken, apostolsk kirke og diverse andre fri- og pinsekirker – og afstanden mellem os var stor, derfor var det en
udfordring bare at diskutere nadveren, og så er det da ikke mærkeligt, at tingene
kan blive bøvlet videre frem.
Men arbejdet er vigtigt, forståelsen mellem kirkerne må man aldrig give køb på
uanset hvor vanskelig dialogen end måtte være. Vigtigheden i samarbejdet, i at stå
sammen er, at når kirkerne netop står sammen og taler med en stemme og fx støtter op om menneskerettighederne, så giver det genlyd. Kristendommen er stadig
den største religion i verden, vi anser hver enkelt menneske som skabt i Guds
billede, derfor er det også vigtigt, vi som kirkefællesskab taler for dem som ikke
kan selv.
Man skal jo altid begynde et sted, så min begyndelse er, at jeg har fået en ny ven,
han er syvdags adventist, der er masser af punkter hvor vi er uenige, men pyt med
det, fokus må være på det vi kan blive enige om.
Mariann Dyhrberg Christensen
ANDAGT OG
AFTENSMAD
I VIGSØ
Traditionen tro holder vi igen andagt
og aftensmad i Vigsø kirke torsdag d.
20 juni hvor vi begynder i kirken kl
17.30 med en kort andagt for derefter
gå over i sognehuset og grille sammen.
Alle er, uanset alder, som altid velkomne og det koster intet at deltage,
men tilmeldninger modtages gerne
på [email protected] eller tlf 97965012.
Vigsø Menighedsråd
16
PILGRIMSVANDRING
I sommer får vi to pilgrimsvandringer i Thy:
Lørdag den 7. juni går vandringen fra Ræhr Kirke ud
ad Ræhrstien, gennem skoven til Tved Kirke og videre
ad skovstierne til Nors Kirke.
Lørdag den 22. juni ligger ruten fra Tilsted Kirke ned
langs fjorden til Stagstrup Kirke.
Vandringerne begynder kl. 9 og slutter mellem kl. 14
og kl. 16.
Tilmelding er unødvendig; men det er praktisk at
aftale nogle stykker af gangen at stille en bil ved den
kirke, hvor vandringen slutter og køre til udsendelseskirken i en anden. Så kan man let køre hinanden
tilbage udgangspunktet igen, så folk kan få deres biler
og køre helt hjem.
Pilgrimsvandring er en slags gudstjeneste til fods.
Vi begynder med en andagt i en kirke, hvor vi bliver
sporet ind på et bestemt bibelsk tema, som vi så tygger drøv på, mens vi går. Vi snakker ikke så meget
med hinanden; men vi lytter til vores fødders trin og
vores hjertes slag – og lader dem fortælle videre på
bibelhistorien for os.
Naturen og bevægelsen åbner både krop og sind for
Helligåndens hvisken i os – og troen bliver mere
spændende.
Fornuftigt fodtøj, regntøj for en sikkerheds skyld,
rygsæk med mad, vand og måske en termokande med
kaffe er alt, hvad vi behøver. En pilgrimsstav kan
være en god idé, men den er ingen forudsætning.
Vi har en følgebil, hvis nogen får brug for hjælp på
vejen eller kun kan gå et stykke af ruten. På turen
mellem Ræhr og Nors Kirker vil det også være muligt
at cykle.
Alle er velkomne til at deltage
Pilgrimsgruppen i Thy – Finn Feilan
17
SOMMERKONCERTER
I KLITMØLLER KIRKE 2013
Søndag den 9. juni kl. 19.00.
Den traditionsbestemte sommerkoncert med lokale medvirkende, bl.a. Hansted
Kirkes Pigekor, Klitmøller Kirkes Voksenkor, Marianne Storm, sang, Mathias
Hansen, klaver, Julie og Nicolai Nørgaard Christensen sang og violin, et par musikalske overraskelser samt Irene Søndergaard Christensen klaver og orgel.
Koncerten kommer til at bestå af en skøn buket af klassisk samt rytmisk sang og
musik plus flere af årstidens smukke fællessange og salmer.
Tag naboen eller en god ven/veninde med og få en dejlig fælles oplevelse.
Gratis adgang.
Onsdag den 21. august kl. 19.30.
Koncert med dygtige unge musikere der deltager i Thy Masterclass.
Ved koncerten spilles der følgende værker:
Johann Christian Bach, Kvintet i D-dur op.11 nr. 6 for fløjte, obo, violin, bratsch og
cello
Zoltán Kodály, Serenade op. 12 for 2 violiner og bratsch
Benjamin Britten, Six Metamorphoses after Ovid op. 49 for obo-solo
Wolfgang Amadeus Mozart, Kvartet i F-dur for obo, violin, bratsch og cello
Georg Philipp Telemann, Kanon nr.1 i G-dur for fløjte og obo
Wolfgang Amadeus Mozart, Adagio og Fuga i c-mol for 2 violiner, bratsch og cello
Ved denne koncert er der entré.
Irene Søndergaard Christensen, organist
18
”HAR DU TALT MED DIT BARN I DAG?”
Sådan stod der engang på en streamer, du kunne sætte i bagruden på bilen.
Der kunne også ha stået: ”HAR DU LYTTET TIL DIT BARN I DAG?”
Nogle tænker: ”Ja, selvfølgelig – men hvor kan ungen dog være plagsom og
krævende – og jeg har da også andet at tænke på end at skulle høre på dét!”
Der kan være så mange årsager til at dit overskud ikke altid rækker til virkelig at lytte til, hvad barnet siger – med sine ord eller med sin måde at være
på.
Men hvis det er tanker og svar du genkender, kan du ha´ medført dit barns
behov for en anden voksenven end den som dine børn allerhelst vil ha´: Dig!
Derfor er foreningen Børns Voksenvenner dannet og er nu et landsdækkende
netværk af frivillige voksne med tid og overskud til at engagere sig i børn,
der kun har en spinkel kontakt til deres forældre.
ENLIGE FÆDRE ELLER MØDRE
I 2009 var der følge Danmarks Statistik over 140.000 børn mellem 0-12 år,
der boede hos en enlig forælder. Heraf er langt den overvejende del enlige
mødre. Børns Voksenvenner tilbyder hovedsageligt pigerne en kvindelig
voksenven, og drengene en mandlig voksenven.
Det er vigtigt at understrege, at foreningens grundfilosofi sigter på at hjælpe
normalt fungerende, ikke-behandlingskrævende børn, men med et spinkelt
voksennetværk.
BRUG FOR VOKSNE FRIVILLIGE
Siden 1990 har Børns Voksenvenner etableret venskaber mellem ressourcestærke voksne og børn fra 6-7 års alderen og opefter, som har brug for
mere voksenkontakt end den, de oplever i dagligdagen i hjemmet.
Landsforeningen Børns Voksenvenner er paraplyorganisation for 40 lokale
foreninger/styregrupper af Børns Voksenvenner. Lokalforeningerne er 100
% afhængige af voksne frivillige, men fra landsforeningen tilgår der ressourcer til sikring af en tryg og professionel etablering og opfølgning på venskaberne – samt økonomisk støtte til aktiviteter i lokalområdet.
Landsforeningen er en privat forening, der er uafhængig af politiske partier
og religiøse bevægelser - og du kan henvende dig som far eller mor med
ønsket om en voksenven til dit barn – eller for at uddanne dig til at blive
voksenven – i begge tilfælde på telefon 2445 8532 eller på mail til: [email protected]
Du kan læse mere om voksenvenner på hjemmesiden www.voksenven.dk/
Thor Anthony
19
GUDSTJENESTELISTE
Ugedag
Dato
Navn
Hansted
Klitmøller
Søndag
2/6
1. s.e.Trinitatis
10:30 MDC
10:30 FF
Søndag
9/6
2. s.e. Trinitatis
9:00 FF
Søndag
16/6
3. s.e. Trinitatis
10:30 MDC
Onsdag
19/6
Fælles Børnegudstjeneste
Torsdag
20/6
Andagt og Aftensmad
Søndag
23/6
4. s.e. Trinitatis
Tirsdag
25/6
Morgenandagt
Torsdag
27/6
Kirke & Kødsovs
17:30 MDC
10:30 MDC
10:30 FF
17:30 MDC
9:00 FF
10:30 FF
5. s.e. Trinitatis
2/7
Aftengudstjeneste
Søndag
7/7
6. s.e. Trinitatis
9:00 MDC
10:30 MDC
Søndag
14/7
7. s.e. Trinitatis
10:30 FF
9:00 FF
Tirsdag
16/7
Aftengudstjeneste
Søndag
21/7
8. s.e. Trinitatis
23/7
Morgenandagt
9. s.e. Trinitatis
Tirsdag
30/7
Aftengudstjeneste
Søndag
4/8
10. s.e. Trinitatis
Søndag
11/8
11. s.e. Trinitatis
Tirsdag
13/8
Aftengudstjeneste
Søndag
18/8
12. s.e. Trinitatis
Tirsdag
20/8
Morgenandagt
Søndag
25/8
13. s.e. Trinitatis
10:30 MDC
9:00 MDC
30/6
28/7
10:30 FF
10:00 MDC
Søndag
Tirsdag
Vigsø
19:00 MDC
Musik-gudstjeneste
19:00 MDC
Strand-gudstjeneste
Kirkekaffe
Tirsdag
Søndag
Ræhr
19:30 MDC
11:00 FF
19:30 FF
9:00 FF
10:30 FF
9:00 FF
10:30 FF
19:30 FF
10:30 FF
19:00 FF Strandgudstjeneste
Kirkekaffe
10:30 MDC
10:30 MDC
19:30 LO
10:30 MDC
19:00 MDC
Kirkekaffe
9:00 MDC
10:30 MDC
KIRKEBIL
Ældre, gangbesværede og andre med transportbehov er velkomne til at bruge kirkebilen,
den kører alligevel. Hvis der ikke er gudstjeneste i ens ”egen” kirke,
kan man tage kirkebilen til nabokirken. Ring og bestil den dagen før: Kurts Taxi 97 96 17 11
Gudstjenester på Klitrosen, kl. 11.00 & Fyrglimt, kl. 15 – hver anden onsdag:
5/6 MDC - 19/6 FF - 3/7 MDC - 17/7 FF - 31/7 - 28/8 MDC
Tryk: Trykkeriet Friheden 9798 1641
FF: Finn Feilan
MDC: Mariann Dyhrberg Christensen. Fridag mandag.
Finn Feilan har ferie: 5./8. –25./8. LO: Lone Olsen.
Mariann Dyhrberg Christensen er på ferie og kursus: 8./7. – 16./8; men har gudstjenester i
august.