Min voksenven er det bedste, min mor nogensinde har givet mig. Alt for mange børn har alt for lidt voksenkontakt på grund af skilsmisse, dødsfald, sygdom eller handicaps i familien. Foreningen BØRNS VOKSENVENNER skaber venskaber, som gør en positiv - måske livsvarig - forskel for disse børn. En voksenven har tid til alt det, som kan være svært at nå i en travl hverdag. Fx at bygge en drage, bruge en eftermiddag på fodboldbanen, en aften på at spille spil - eller til bare at lade dagen gå sin egen gang. Samtidig kan en voksenven både være en rollemodel og en fortrolig ven. VI HAR BRUG FOR VOKSENVENNER - i Askovområdet til en kvik, naturinteresseret dreng på ca. 10 år, der gerne vil spille fodbold, snitte i træ, gå ture , spille spil osv. - i Bækkeområdet til en opvakt dreng på ca. 6 år, der er interesseret i bowling, dyr, matematik, naturoplevelser osv. - i Bækkeområdet til en vaks dreng på ca. 8 år, der interesserer sig for musik og forskellige sportsgrene - i Hovborg-Holstedområdet til en frisk dreng på 11 år, der er interesseret i naturen og udendørs aktiviteter Er du interesseret så kontakt Børns Voksenvenner i Vejen tlf. 75 36 52 30 Mail: [email protected] eller i Brørup tlf. 30 55 31 66
© Copyright 2024