Det Gamle Testamente - The Church of Jesus Christ of Latter
Det Gamle Testamente ELEVHÆFTE Elevhæfte til Det Gamle Testamente Udarbejdet af Kirkens Uddannelsessystem Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige © 2003 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes Printed in Belgium Engelsk original godkendt: 8/96 Godkendt til oversættelse: 8/96 Oversættelse af Old Testament: Student Study Guide 34189 110 Danish Indhold Hvad du bør vide om Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Et vidnesbyrd om Kristus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Det Gamle Testamentes historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Overblik over Det Gamle Testamente – Indholdsfortegnelsen . . . . 1 Drag fordel af dit studium af Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . 1 Første Mosebog 25 Første Mosebog 26–27 Første Mosebog 28 Første Mosebog 29 Første Mosebog 30 Første Mosebog 31 Første Mosebog 32 Første Mosebog 33 Første Mosebog 34 Første Mosebog 35 Første Mosebog 36–37 Første Mosebog 38–39 Første Mosebog 40 Første Mosebog 41 Første Mosebog 42 Første Mosebog 43 Hvordan man anvender dette kursushæfte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Forstå skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Studér skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Seminarprogrammet som hjemmestudium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Dagligt seminarprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Studium af skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Læseplan for Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Studiehjælp i SDH-udgaverne af skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Krydshenvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Guide til skrifterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Hjælp til ord og udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Kapiteloverskrifter, afsnitsoverskrift og verssammenfatninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Studiefærdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Før læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Under læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Efter læsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Første Mosebog 44 Første Mosebog 45 Første Mosebog 46 Første Mosebog 47–48 Første Mosebog 49 Første Mosebog 50 Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Abrahams Bog 3 Forudtilværelsen og Rådet i Himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Mose Bog 1 »Dette er min gerning og herlighed« . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Første Mosebog 1; Mose Bog 2 Skabelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Første Mosebog 2; Mose Bog 3 Skabelsen af Eva . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Første Mosebog 3; Mose Bog 4 Faldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Første Mosebog 4; Mose Bog 5 Offer og Adams familie . . . . . . . . . . . 15 Første Mosebog 5; Enok underviser i evangeliets Mose Bog 6 første principper . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Første Mosebog 5; Mose Bog 7 Zion optages til himmelen . . . . . . . . . 17 Første Mosebog 6; Mose Bog 8 Noa forkynder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Første Mosebog 7 Vandfloden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Første Mosebog 8 Regnen ophører . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Første Mosebog 9 En ny start . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Første Mosebog 10 Noas efterkommere . . . . . . . . . . . . . . 21 Første Mosebog 11 Babelstårnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Abrahams Bog 1 Abraham ønsker at modtage præstedømmet . . . . . . . . . . . . . . . 22 Abrahams Bog 2 Abraham modtager pagter fra Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Første Mosebog 12–13 Lad der ikke herske nogen strid . . . . 24 Første Mosebog 14 Abraham møder Melkisedek . . . . . . 24 Første Mosebog 15 En pagt bekræftes . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Første Mosebog 16 Abraham gifter sig med Hagar . . . . . 25 Første Mosebog 17 Abrahams pagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Første Mosebog 18 »Intet er umuligt for Herren!« . . . . . 27 Første Mosebog 19 Sodoma og Gomorra . . . . . . . . . . . . . 27 Første Mosebog 20–21 Et løfte opfyldes . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Første Mosebog 22 Ofringen af Isak . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Første Mosebog 23 Sara dør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Første Mosebog 24 En hustru til Isak . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hvilken værdi har pagten? . . . . . . . . 30 Jakob modtog pagtens velsignelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Jakobs hellige oplevelse . . . . . . . . . . . 31 Jakobs børn, del 1 . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Jakobs børn, del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Jakob forlader Paddan-Aram . . . . . . 33 Jakob rejser hjemad . . . . . . . . . . . . . . 33 Jakob møder Esau . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hævnen fra Jakobs sønner . . . . . . . . 34 Jakob vender tilbage til Betel . . . . . . 34 Josef og ærmekjortlen . . . . . . . . . . . . . 34 Josefs retskaffenhed . . . . . . . . . . . . . . 35 Josef i fængsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Josef og Farao . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Josefs brødre drager til Egypten . . . . 37 Josefs brødre vender tilbage til Egypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Josef prøver sine brødre . . . . . . . . . . . 38 Josef fortæller sine brødre, hvem han er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fader og søn forenet . . . . . . . . . . . . . . 39 Jakob adopterer Josefs sønner . . . . . . 39 Patriarkalske velsignelser til Israels sønner . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Jakob og Josef dør . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Anden Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Anden Mosebog 1 Modige jordemødre . . . . . . . . . . . . . . 41 Anden Mosebog 2 Moses’ tidlige liv . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Anden Mosebog 3 Den brændende tornebusk . . . . . . . . 42 Anden Mosebog 4 Moses vender tilbage til Egypten . . . 43 Anden Mosebog 5 Den hårdhjertede Farao . . . . . . . . . . . 43 Anden Mosebog 6 Jeg er Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Anden Mosebog 7–10 Plagerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Anden Mosebog 11–12 Påsken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Anden Mosebog 13 Den førstefødte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Anden Mosebog 14 Vandringen gennem Det Røde Hav . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Anden Mosebog 15 Give ondt af sig, del 1 . . . . . . . . . . . . . 47 Anden Mosebog 16 Give ondt af sig, del 2 . . . . . . . . . . . . . 47 Anden Mosebog 17 Give ondt af sig, del 3 . . . . . . . . . . . . . 47 Anden Mosebog 18 Bevare Moses mod at blive udmattet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Anden Mosebog 19 Ved Sinaj-bjerget . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Anden Mosebog 20 De ti bud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Anden Mosebog 21–23 Øje for øje og tand for tand . . . . . . . . 50 Anden Mosebog 24 70 ældster ser Gud . . . . . . . . . . . . . . . 50 Anden Mosebog 25–27, 30 Helligdommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Anden Mosebog 28–29 Præsterne i templet . . . . . . . . . . . . . . . 52 Anden Mosebog 31 Mænd kaldes til at arbejde på helligdommen . . . . . . . . . . . . . 53 Anden Mosebog 32 Guldkalven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Anden Mosebog 33 Moses ser atter Herren . . . . . . . . . . . . 53 Anden Mosebog 34 Den mindre lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Anden Mosebog 35–40 Helligdommen bygges og indvies . . 54 Tredje Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Tredje Mosebog 1 Brændofferet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Tredje Mosebog 2–7 Andre ofre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tredje Mosebog 8–9 Indvielsen af Aron og hans sønner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tredje Mosebog 10 Præstedømmebærerne må være hellige . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tredje Mosebog 11 Et »visdomsord« til israelitterne . . . . 57 Tredje Mosebog 12 Ren og uren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 III Tredje Mosebog 13–14 Tredje Mosebog 15–16 Tredje Mosebog 17–18 Tredje Mosebog 19–20 Tredje Mosebog 21–22 Tredje Mosebog 23–25 Tredje Mosebog 26–27 Spedalskhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Forsoningsdagen . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Undgå afgudsdyrkelse . . . . . . . . . . . . 59 »I skal hellige jer og være hellige, for jeg er hellig« . . . . . . . . . . . . . . 59 Præstedømmets hellighed . . . . . . . . . 60 Hellige dage og begivenheder . . . . . 60 Velsignelser eller forbandelser . . . . . 60 Dommerbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Dommerbogen 1 Hvem skal kæmpe for os? . . . . . . . . . 83 Dommerbogen 2–3 Ehud befrier Israel . . . . . . . . . . . . . . . 83 Dommerbogen 4–5 Profetinden Debora . . . . . . . . . . . . . . 84 Dommerbogen 6–8 Gideon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Dommerbogen 9–10 Kredsløbet fortsætter . . . . . . . . . . . . . 84 Dommerbogen 11–12 Beretningen om Jefta . . . . . . . . . . . . . 85 Dommerbogen 13 Samsons fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Dommerbogen 14–15 Den ene fejltagelse efter den anden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Dommerbogen 16 Samson og Dalila . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Dommerbogen 17–21 Israel lider på grund af sin ulydighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Fjerde Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Fjerde Mosebog 1–4 Mandtal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Fjerde Mosebog 5–8 Tilføjelser til Moseloven . . . . . . . . . . . 62 Fjerde Mosebog 9 Den første påske i ørkenen . . . . . . . . 63 Fjerde Mosebog 10 Israels børn forlader Sinaj . . . . . . . . . 63 Fjerde Mosebog 11 Israelitterne blev drevet af deres lyster . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Fjerde Mosebog 12 Opretholdelse eller forkastelse af profeten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Fjerde Mosebog 13–14 Det forjættede land søges . . . . . . . . . 65 Fjerde Mosebog 15 Opnå tilgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Fjerde Mosebog 16 Oprør mod profeten . . . . . . . . . . . . . . 65 Fjerde Mosebog 17–19 Resultaterne af en tragisk hændelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Fjerde Mosebog 20 38 års frustration . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Fjerde Mosebog 21 Kobberslangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Fjerde Mosebog 22–24 Beretningen om Bileam . . . . . . . . . . . 67 Fjerde Mosebog 25–26 Forbandelse af Israel . . . . . . . . . . . . . 68 Fjerde Mosebog 27 En ny leder for Israel vælges . . . . . . . 68 Fjerde Mosebog 28–30 De gamle befalinger gælder stadig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Fjerde Mosebog 31 Bileam dør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Fjerde Mosebog 32 Land til Ruben og Gad . . . . . . . . . . . . 69 Fjerde Mosebog 33–36 Instruktioner i forbindelse med det forjættede land . . . . . . . . . . . 69 Ruths Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Ruth 1 » . . . hvor du går hen, vil jeg gå« . . . . 87 Ruth 2 Ruth møder Boaz . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Ruth 3–4 Ruth og Boaz gifter sig . . . . . . . . . . . . 87 Første Samuelsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Første Samuelsbog 1 »Jeg bad om denne dreng« . . . . . . . . 88 Første Samuelsbog 2 Elis sønner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Første Samuelsbog 3 Samuel hører Herren . . . . . . . . . . . . . 90 Første Samuelsbog 4–6 Pagtens ark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Første Samuelsbog 7 Omvendelse bringer sejr . . . . . . . . . . 90 Første Samuelsbog 8 »Giv os en konge« . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Første Samuelsbog 9–10 Saul salves som konge . . . . . . . . . . . . 92 Første Samuelsbog 11 Saul leder Israel i kamp . . . . . . . . . . . 93 Første Samuelsbog 12 Herren er stadig konge . . . . . . . . . . . 93 Første Samuelsbog 13 Saul handler ufornuftigt . . . . . . . . . . 93 Første Samuelsbog 14 En ufornuftig ed . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Første Samuelsbog 15 Vigtigheden af lydighed . . . . . . . . . . 93 Første Samuelsbog 16 Herren udvælger en ny konge . . . . . 94 Første Samuelsbog 17 David og Goliat . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Første Samuelsbog 18–23 Saul stræber David efter livet . . . . . . 95 Første Samuelsbog 24 Respekt for Herrens salvede . . . . . . . 95 Første Samuelsbog 25–26 Elsk dine fjender . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Første Samuelsbog 27 David blandt filistrene . . . . . . . . . . . . 96 Første Samuelsbog 28 Sauls åndelige mørke . . . . . . . . . . . . . 96 Første Samuelsbog 29–31 Davids succes og Sauls død . . . . . . . 97 Femte Mosebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Femte Mosebog 1–3 En gennemgang af historien . . . . . . . 70 Femte Mosebog 4 »Men tag dig i agt« . . . . . . . . . . . . . . . 70 Femte Mosebog 5 De ti bud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Femte Mosebog 6 Den store befaling . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Femte Mosebog 7 Gift dig i pagten . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Femte Mosebog 8 Husk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Femte Mosebog 9–10 Herren vil hjælpe . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Femte Mosebog 11 Velsignelser eller forbandelser – Du vælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Femte Mosebog 12–13 Undgå onde skikke . . . . . . . . . . . . . . . 73 Femte Mosebog 14–17 Skikkene hos Guds folk . . . . . . . . . . . 73 Femte Mosebog 18 Sande og falske profeter . . . . . . . . . . 73 Femte Mosebog 19–25 Særlige love for et udvalgt folk . . . . . 74 Femte Mosebog 26 Vores gæld til Gud . . . . . . . . . . . . . . . 74 Femte Mosebog 27–28 Velsignelser og forbandelser . . . . . . . 74 Femte Mosebog 29–30 Vend dig til Herren . . . . . . . . . . . . . . . 75 Femte Mosebog 31–32 Moses’ sang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Femte Mosebog 33 Velsignelser til hver stamme . . . . . . . 76 Femte Mosebog 34 Farvel Moses . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Anden Samuelsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Anden Samuelsbog 1–3 Efter Sauls død . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Anden Samuelsbog 4–5 David bliver konge . . . . . . . . . . . . . . . 97 Anden Samuelsbog 6 Pagtens ark kommer til Jerusalem . . 98 Anden Samuelsbog 7 David ønsker at bygge et tempel . . . 98 Anden Samuelsbog 8–10 Davids politiske og personlige succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Anden Samuelsbog 11–12 Davids tragiske fejltagelser . . . . . . . . 99 Anden Samuelsbog 13–14 Davids børns synder . . . . . . . . . . . . 100 Anden Samuelsbog 15–18 Absalom søger at blive konge . . . . . 101 Anden Samuelsbog 19–20 Davids fortsatte besværligheder . . . 101 Anden Samuelsbog 21–23 Mere om David . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Anden Samuelsbog 24 Flere af Davids fejl . . . . . . . . . . . . . . 102 Første Kongebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Første Kongebog 1–2 Davids død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Første Kongebog 3 Hvad skal jeg give dig? . . . . . . . . . . 103 Første Kongebog 4 Salomo organiserer riget . . . . . . . . . 103 Første Kongebog 5–7 Salomo bygger et tempel . . . . . . . . . 103 Første Kongebog 8 Templet indvies . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Første Kongebog 9 Herren viser sig for Salomo . . . . . . . 105 Første Kongebog 10 Dronningen af Saba på besøg . . . . . 105 Første Kongebog 11 Salomo vender sig bort fra Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Første Kongebog 12 Et delt rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Første Kongebog 13–14 Problemerne vokser . . . . . . . . . . . . . 106 Første Kongebog 15–16 Nye konger, gamle problemer . . . . 107 Første Kongebog 17 Profeten Elias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Første Kongebog 18 Elias mod Ba’als 450 præster . . . . . . 107 Første Kongebog 19 Elias lærer mere om Helligånden . . 108 Josvabogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Josva 1 »Vær modig og stærk« . . . . . . . . . . . . 77 Josva 2 Spioner i Jeriko . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Josva 3–4 Overgangen over Jordanfloden . . . . 78 Josva 5 En særlig besøgende . . . . . . . . . . . . . . 79 Josva 6 Murenes fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Josva 7 Erobringen af byen Aj . . . . . . . . . . . . 80 Josva 8 Erobringen af Aj . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Josva 9 Snydt af gibeonitterne . . . . . . . . . . . . 80 Josva 10 Solen og månen stod stille . . . . . . . . . 80 Josva 11–21 Erobringen af Kana’an fortsætter . . . 81 Josva 22 Bosættelsen på østsiden af Jordanfloden . . . . . . . . . . . . . . 81 Josva 23–24 » . . . så vælg i dag« . . . . . . . . . . . . . . . 82 IV Første Kongebog 20–21 Første Kongebog 22 Akabs fortsatte ulydighed . . . . . . . . 109 Profeten Mika . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Jobs Bog 32–37 Jobs Bog 38–39 Jobs Bog 40–42 Anden Kongebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Anden Kongebog 1 Kongen søger hjælp hos afguder . . 110 Anden Kongebog 2 Elias føres op til himlen . . . . . . . . . . 110 Anden Kongebog 3–4 Mirakler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Anden Kongebog 5 Na’amans helbredelse . . . . . . . . . . . 112 Anden Kongebog 6–7 Stol på profeten . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Anden Kongebog 8 Retskaffenhed midt blandt stor gudløshed . . . . . . . . . . . . . . 113 Anden Kongebog 9–10 Akabs efterkommere udryddes . . . 113 Anden Kongebog 11–14 Flere gudløse konger, del 1 . . . . . . . 113 Anden Kongebog 15–16 Flere gudløse konger, del 2 . . . . . . . 113 Anden Kongebog 17 Det nordlige rige (de ti stammer) føres bort som fanger . . . . . . . . 114 Anden Kongebog 18–19 Den retskafne kong Hizkija . . . . . . . 115 Anden Kongebog 20 Mere om Hizkija . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Anden Kongebog 21 Den gudløse kong Manasse . . . . . . . 116 Anden Kongebog 22–23 Ordets kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Anden Kongebog 24–25 Juda føres bort til fangenskab i Babylon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 En fjerde ven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Herren taler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Job klarer prøven . . . . . . . . . . . . . . . 130 Salmernes Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Salmernes Bog 22 En salme om Jesus Kristus . . . . . . . . 131 Salmernes Bog 23 »Herren er min hyrde« . . . . . . . . . . . 132 Salmernes Bog 24 Glæden over Herrens komme . . . . . 132 Udvalgte vers fra Salmernes Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Ordsprogenes Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Ordsprogenes Bog Et overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Prædikerens Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Prædikerens Bog 1–2 »Alt er tomhed« . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Prædikerens Bog 3 Få det bedste ud af livet, mens du kan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Prædikerens Bog 4–5 Hvad gør dig lykkelig? . . . . . . . . . . 135 Prædikerens Bog 6 Alt er stadig tomhed . . . . . . . . . . . . . 136 Prædikerens Bog 7–11 Find en vis tilfredshed i livet . . . . . . 136 Prædikerens Bog 12 Konklusionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Højsangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Esajas’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Esajas’ Bog 1 Esajas kalder Israel til omvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Esajas’ Bog 2 Kom til Herrens bjerg . . . . . . . . . . . . 138 Esajas’ Bog 3 Profetier mod de hovmodige . . . . . 139 Esajas’ Bog 4 Velsignelser til de ydmyge . . . . . . . 139 Esajas’ Bog 5 Israels synder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Esajas’ Bog 6 Esajas ser Herren . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Esajas’ Bog 7–8 Stol på Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Esajas’ Bog 9 En profeti om Messias’ komme . . . 140 Esajas’ Bog 10 De, der rev dig ned, skal blive ødelagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Esajas’ Bog 11 Begivenheder i fremtiden . . . . . . . . 141 Esajas’ Bog 12 Pris Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Esajas’ Bog 13–14 Babylon og Lucifer . . . . . . . . . . . . . . 142 Esajas’ Bog 15–23 Profetier mod de nationer, som ikke tjener Herren . . . . . . . 142 Esajas’ Bog 24 En gudløs verden tilintetgøres . . . . 143 Esajas’ Bog 25 Esajas lovpriser Herren . . . . . . . . . . 144 Esajas’ Bog 26 Esajas’ lovsang . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Esajas’ Bog 27 Herren og hans vingård . . . . . . . . . . 144 Esajas’ Bog 28 Råd til et stolt folk . . . . . . . . . . . . . . . 144 Esajas’ Bog 29 På underlig og sælsom måde . . . . . 144 Esajas’ Bog 30–32 Tillid til Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Esajas’ Bog 33–34 Kristi andet komme . . . . . . . . . . . . . 146 Esajas’ Bog 35 Et budskab med håb . . . . . . . . . . . . . 146 Esajas’ Bog 36–39 Beretningen om kong Hizkija . . . . . 146 Esajas’ Bog 40 Herrens magt og storhed . . . . . . . . . 146 Esajas’ Bog 41–47 Israels forløser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Esajas’ Bog 48 En invitation til at komme tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Esajas’ Bog 49 Et budskab til det spredte Israel . . . 148 Esajas’ Bog 50 Vend tilbage til Herren . . . . . . . . . . . 149 Esajas’ Bog 51–52 Vågn op og kom til ham . . . . . . . . . 149 Esajas’ Bog 53 Jesu Kristi lidelser forudsagt . . . . . . 149 Esajas’ Bog 54 Den venlige ægtemand . . . . . . . . . . 150 Esajas’ Bog 55 En invitation fra Herren . . . . . . . . . . 150 Esajas’ Bog 56 Herren frelser alle nationer . . . . . . . 151 Esajas’ Bog 57 Herren har kraft til at helbrede . . . . 151 Esajas’ Bog 58 Faste og sabbatten . . . . . . . . . . . . . . . 151 Esajas’ Bog 59 Synd og konsekvenser . . . . . . . . . . . 152 Esajas’ Bog 60 Lad dit lys skinne . . . . . . . . . . . . . . . 152 Esajas’ Bog 61 Herrens og hans tjeneres mission . . 152 Esajas’ Bog 62 Forløsningen af Israels hus . . . . . . . 152 Esajas’ Bog 63 Jesu Kristi andet komme . . . . . . . . . 153 Esajas’ Bog 64 De retskafnes bønner . . . . . . . . . . . . 153 Esajas’ Bog 65 Tusindårsriget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Esajas’ Bog 66 Håbet om Zion . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Første og Anden Krønikebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Første Krønikebog 22:5–19 Forberedelse til at bygge templet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Første Krønikebog 29:29 »Hvad der er at fortælle om kong David« . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Anden Krønikebog 3:1 Salomo begynder at bygge templet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Anden Krønikebog 7:1–12 »Herrens herlighed« . . . . . . . . . . . . . 118 Anden Krønikebog 11:13–17 Levitterne vender tilbage . . . . . . . . . 118 Anden Krønikebog 15 Asa adlyder en profets råd . . . . . . . 118 Anden Krønikebog 20 Asas søn, Joshafat . . . . . . . . . . . . . . . 119 Anden Krønikebog 26:14–21 Uzzija bliver spedalsk . . . . . . . . . . . 119 Anden Krønikebog 29:1–11 » . . . slå jer nu ikke til ro« . . . . . . . . . 119 Anden Krønikebog 36:11–16 Gudløshed i Jerusalem . . . . . . . . . . . 119 Ezras Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Ezras Bog 1 Kyros opfylder profeti . . . . . . . . . . . 121 Ezras Bog 2 Hvem vendte tilbage? . . . . . . . . . . . 121 Ezras Bog 3–6 Genopbygningen af templet . . . . . . 121 Ezras Bog 7 Ezra – underviser i loven . . . . . . . . . 122 Ezras Bog 8 Rejsen til Jerusalem . . . . . . . . . . . . . 122 Ezras Bog 9–10 Ægteskaber med ikke-israelitiske hustruer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Nehemias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Nehemias’ Bog 1 Nehemias’ bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Nehemias’ Bog 2 Nehemias drager til Jerusalem . . . . 123 Nehemias’ Bog 3–4 Bygningsarbejderne møder modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Nehemias’ Bog 5 Nehemias – en stor leder . . . . . . . . . 124 Nehemias’ Bog 6 Nehemias afslutter muren . . . . . . . . 124 Nehemias’ Bog 7 Navnene på dem, som vendte tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Nehemias’ Bog 8 Ezra læser skriften op for folket . . . 125 Nehemias’ Bog 9–10 Ordets magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Nehemias’ Bog 11–12 Indvielsen af bymuren . . . . . . . . . . . 126 Nehemias’ Bog 13 Nehemias fortsætter med at forkynde omvendelse . . . . . . 126 Esters Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Jobs Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Jobs Bog 1 Job mister alt, undtagen . . . . . . . . . . 128 Jobs Bog 2 Flere prøvelser for Job . . . . . . . . . . . 128 Jobs Bog 3 Hvorfor blev jeg dog født? . . . . . . . 128 Jobs Bog 4–31 Jobs venner giver ham råd . . . . . . . . 128 V Jeremias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Jeremias’ Bog 1 Jeremias’ kaldelse . . . . . . . . . . . . . . . 154 Jeremias’ Bog 2–3 Judas synder og Jeremias’ budskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Jeremias’ Bog 4–6 »Vi har ikke behov for at omvende os« . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Jeremias’ Bog 7 Jeremias’ forkyndelse i templet . . . 155 Jeremias’ Bog 8 Flere straffedomme vil ramme Juda . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Jeremias’ Bog 9–10 Jeremias græder og beder for Juda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Jeremias’ Bog 11–15 Guds straffedomme . . . . . . . . . . . . . 157 Jeremias’ Bog 16 Håb i de sidste dage . . . . . . . . . . . . . 157 Jeremias’ Bog 17 Judas synder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Jeremias’ Bog 18–19 Pottemageren og Juda . . . . . . . . . . . 158 Jeremias’ Bog 20 Jeremias’ problemer . . . . . . . . . . . . . 158 Jeremias’ Bog 21–22 Profetier til to konger . . . . . . . . . . . . 159 Jeremias’ Bog 23 Falske profeter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Jeremias’ Bog 24 Gode og dårlige frugter . . . . . . . . . . 159 Jeremias’ Bog 25–26 Forkastelsen af profeterne fører til fangenskab . . . . . . . . . . . . . . . 160 Jeremias’ Bog 27–28 Babylons åg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Jeremias’ Bog 29 Jeremias’ åbne brev til de landflygtige . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Jeremias’ Bog 30 Herren lover hjælp . . . . . . . . . . . . . . 161 Jeremias’ Bog 31 Israels indsamling . . . . . . . . . . . . . . . 161 Jeremias’ Bog 32 Jeremias køber jord . . . . . . . . . . . . . . 162 Jeremias’ Bog 33 Fred i Jerusalem . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Jeremias’ Bog 34 Forbandelsen af Sidkija og jøderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Jeremias’ Bog 35 Rekabitterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Jeremias’ Bog 36 Skriveren Baruk . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Jeremias’ Bog 37–44 Babylon erobrer Juda . . . . . . . . . . . . 163 Jeremias’ Bog 45 De retskafne har også prøvelser . . . 164 Jeremias’ Bog 46–51 Tilintetgørelse af nationer . . . . . . . . 164 Jeremias’ Bog 52 Jeremias’ sidste skrivelser . . . . . . . . 164 Daniels Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Daniels Bog 1 Trofaste unge israelitter . . . . . . . . . . 175 Daniels Bog 2 Nebukadnesars drøm . . . . . . . . . . . . 176 Daniels Bog 3 Tre tapre unge mænd . . . . . . . . . . . . 177 Daniels Bog 4–5 To stolte konger . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 Daniels Bog 6 Daniel i løvekulen . . . . . . . . . . . . . . . 178 Daniels Bog 7–12 Daniels profetiske drømme og åbenbaringer . . . . . . . . . . . . . . . 178 Klagesangene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Klagesangene 1 Følger af synd . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Klagesangene 2–4 Hvorfor Juda blev straffet . . . . . . . . 166 Klagesangene 5 Jeremias’ bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Mikas Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Mikas Bog 1–2 Både Israel og Juda vil falde . . . . . . 187 Mikas Bog 3 Ugudelige ledere irettesættes . . . . . 187 Mikas Bog 4 Herren vil regere i Zion . . . . . . . . . . 188 Mikas Bog 5 Messias’ komme . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Mikas Bog 6–7 Israels synder og Herrens nåde . . . 188 Hoseas’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Hoseas’ Bog 1–3 En ægteskabspagt . . . . . . . . . . . . . . . 179 Hoseas’ Bog 4–5 Israels og Judas synder . . . . . . . . . . 180 Hoseas’ Bog 6 Gud ønsker oprigtig omvendelse . . 180 Hoseas’ Bog 7–10 Israel høster det, som hun har sået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Hoseas’ Bog 11 Bevis på Guds kærlighed . . . . . . . . . 181 Hoseas’ Bog 12–14 Et kald til at vende tilbage til Herren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Joels Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Joels Bog 1 Lær af en græshoppeinvasion . . . . . 181 Joels Bog 2–3 Hvem kan overleve denne dag? . . . 182 Joels Bog 4 Et stort slag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Amos’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Amos’ Bog 1–2 Fordømmelse af Israel og omkringliggende lande . . . . . . . 183 Amos’ Bog 3 Profeternes rolle . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Amos’ Bog 4 »Jeg prøvede at hjælpe dig« . . . . . . 183 Amos’ Bog 5 Søg Herren og lev . . . . . . . . . . . . . . . 184 Amos’ Bog 6 Domme over de sorgløse . . . . . . . . . 184 Amos’ Bog 7–9 Amos’ fem åbenbaringer . . . . . . . . . 184 Obadias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Obadias’ Bog De dødes forløsning . . . . . . . . . . . . . 185 Jonas’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Jonas’ Bog 1–2 Kan man løbe bort fra Herren? . . . . 186 Jonas’ Bog 3–4 Jonas i Nineve . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Ezekiels Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Ezekiels Bog 1 Ezekiels åbenbaring om Guds herlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Ezekiels Bog 2–3 Ezekiels kaldelse til at tjene . . . . . . . 167 Ezekiels Bog 4–5 Profetier om Jerusalems ødelæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Ezekiels Bog 6–7 Synd og ødelæggelse . . . . . . . . . . . . 168 Ezekiels Bog 8–11 Hvorfor Jerusalem blev erobret . . . 168 Ezekiels Bog 12–17 Hvorfor fangenskab? . . . . . . . . . . . . 169 Ezekiels Bog 18 Ansvarlighed for synd . . . . . . . . . . . 169 Ezekiels Bog 19–20 Ledere der ikke vil lytte . . . . . . . . . . 170 Ezekiels Bog 21–24 Gudløshed fører til ødelæggelse . . 170 Ezekiels Bog 25–32 Andres landes straf . . . . . . . . . . . . . . 171 Ezekiels Bog 33 Udkigsposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Ezekiels Bog 34 Israels hyrder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Ezekiels Bog 35 Edoms ødelæggelse . . . . . . . . . . . . . 172 Ezekiels Bog 36 Et håbets budskab . . . . . . . . . . . . . . . 172 Ezekiels Bog 37 To åbenbaringer om genoprettelse . . . . . . . . . . . . . . . 172 Ezekiels Bog 38–39 Slaget mod Gog og Magog . . . . . . . 173 Ezekiels Bog 40–42 Ezekiels åbenbaring om et tempel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Ezekiels Bog 43–44 Guds herlighed fylder templet . . . . 174 Ezekiels Bog 45–46 Mere om templet . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Ezekiels Bog 47 Templets helbredende vand . . . . . . 174 Ezekiels Bog 48 Israel indsamles, og Herren er med dem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Nahums Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Habakkuks Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Habakkuks Bog 1–2 Spørgsmål og svar . . . . . . . . . . . . . . 189 Habakkuks Bog 3 Habakkuks bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Sefanias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Sefanias’ Bog 1–2 Dommedag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Sefanias’ Bog 3 Opmuntrende ord . . . . . . . . . . . . . . . 190 Haggajs Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Haggajs Bog 1 Gør templet færdigt . . . . . . . . . . . . . 191 Haggajs Bog 2 Fortsæt byggeriet! . . . . . . . . . . . . . . . 191 Zakarias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Zakarias’ Bog 1–6 Zakarias’ otte åbenbaringer . . . . . . . 192 Zakarias’ Bog 7–8 Det nutidige og fremtidige Jerusalem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Zakarias’ Bog 9 Den kommende Konge . . . . . . . . . . 192 Zakarias’ Bog 10 Løfter om de sidste dage . . . . . . . . . 192 Zakarias’ Bog 11–13 Jøderne og deres Frelser . . . . . . . . . 193 Zakarias’ Bog 14 Jesu Kristi andet komme . . . . . . . . . 193 Malakias’ Bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Malakias’ Bog 1 Hyklerisk tilbedelse . . . . . . . . . . . . . 194 Malakias’ Bog 2 Præsterne kaldes til omvendelse . . 194 Malakias’ Bog 3 Herrens komme . . . . . . . . . . . . . . . . 194 VI Hvad du bør vide om Det Gamle Testamente Et vidnesbyrd om Kristus Overblik over Det Gamle Testamente – Indholdsfortegnelsen Det Gamle Testamente er som al hellig skrift et vidne og et vidnesbyrd om, at Gud lever, at Jesus Kristus er alle menneskers Frelser, at vi må tilbede dem og leve efter deres lærdomme for at opnå fred i dette liv og evigt liv efter døden. Se indholdsfortegnelsen »Det Gamle Testamente« forrest i din Bibel. Da Det Gamle Testamente blev sat sammen, blev de forskellige bøger ikke altid placeret i kronologisk orden. Det vil være en god idé at markere indholdsfortegnelsen, så du kan huske de forskellige former for skrivelser i Det Gamle Testamente. Du kan fx skrive disse efterfølgende fire kategorier ud for henvisningerne til bøgerne i din indholdsfortegnelse. Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Jesus Kristus var Det Gamle Testamentes Gud, og det var ham, der samtalede med Abraham og Moses. Det var ham, der inspirerede Esajas og Jeremias; det var ham, der profeterede gennem disse udvalgte mænd om fremtidens hændelser« (Den danske Stjerne, oktober 1977, s. 80). 1. Loven. Bøgerne fra Første Mosebog til og med Femte Mosebog omtales ofte som »loven«. Da det var Moses, som skrev dem, kaldes de også »de fem mosebøger«. Første Mosebog begynder med verdens skabelse og skabelsen af Adam og Eva, og Femte Mosebog ophører ved afslutningen af Moses’ liv. Disse fem bøger fortæller om de pagter, som Gud indgik med mennesket, og de befalinger, som mennesket måtte efterleve som del af deres pagt. Jesus viste sig efter sin opstandelse for to mænd, som var på vej til fods fra Jerusalem til Emmaus. Han citerede profetier fra Det Gamle Testamente om sig selv, som fyldte disse mænd med Ånden og fik deres hjerte til at brænde med vidnesbyrdets ild (se Luk 24:13–32). Når du studerer Det Gamle Testamente, så søg efter sandheder, som kan lære dig mere om Jesus Kristus, og om hvordan du anvender hans evangelium i dit liv. Du vil som del af dit studium føre en notesbog om den indsigt, du opnår, og de opgaver, du får. Du kan evt. afsætte et særligt afsnit i din notesbog, hvor du kan skrive det, som du har lært, der især lærer dig om eller vidner om Kristus. Du vil også opleve, at dit hjerte fyldes med vidnesbyrdet om Jesus Kristus, når du søger ham i Det Gamle Testamente. 2. Historien. Josvabogen til og med Esters Bog fortæller Israels børns fortsatte historie over en 600-årig periode efter Moses. Disse bøger omtales almindeligvis som »historien«. De forekommer normalt i kronologisk orden, men man bør være opmærksom på, at Første og Anden Krønikebog i al væsentlighed er en anden forfatters version af den samme historie, som findes i Første og Anden Kongebog. 3. Poesi. Jobs Bog til og med Prædikerens Bog er fyldt med lærdomme og åbenbaringer, som er skrevet i poetisk form, og kendes som »digtningen«. Højsangen hører også til dette afsnit, selvom det, i henhold til profeten Joseph Smith, ikke er et inspireret skrift. (Se Guide til skrifterne, »Salomos sang«). Salmernes Bog indeholder ord til hellig musik fra den tid. Det Gamle Testamentes historie Det Gamle Testamente begynder med skabelsen af Adam og Eva, som var den første mand og kvinde. Det fortæller dernæst kort om, hvordan det gik Adams og Evas efterkommere indtil Noas tid, hvor en stor oversvømmelse udryddede alle mennesker og dyr, undtagen Noa og hans familie samt dyrene i arken. Efter beretningen om Noa, fortæller Det Gamle Testamente kort om de begivenheder, som førte frem til Abraham, der indgik pagter (hellige løfter) med Gud og modtog særlige løfter fra Gud vedrørende hans efterkommere. Disse løfter, som Gud afgav til Abraham kaldes »Abrahams pagt«. Abrahams pagt fortsatte med Abrahams søn Isak og barnebarn Jakob, som Herren gav navnet Israel. Det Gamle Testamente fortæller derpå om Guds handlemåde med sit pagtsfolk, Jakobs efterkommere, som kaldes »Israels hus« eller »Israels børn.« 4. Profeterne. Esajas’ Bog til og med Malakias’ Bog indeholder lærdomme fra forskellige profeter under den tid, hvor Israel blev styret af konger. De er ikke i kronologisk orden. Vi kender ikke årsagen til, hvorfor de forekommer i den nuværende orden. Drag fordel af dit studium af Det Gamle Testamente Historierne i Det Gamle Testamente hører til nogle af de mest berømte i verdens historie. Hvis vi ikke kendte dem, ville en stor del af Det Nye Testamente, Mormons Bog og Lære og Pagter ikke betyde det samme for os. Men vi må gøre mere end blot at kende disse beretninger. Vi må lære den sande lærdom, som indeholdes i dem, og anvende denne lærdom i vores eget liv. Når du omhyggeligt studerer Det Gamle Testamente, vil du fra tid til anden opleve, at Helligånden rører dig i dit hjerte og hjælper dig med at blive mere som Kristus. Det Gamle Testamente har i tusindvis af år hjulpet mennesker med tro til at følge vor himmelske Faders plan. 1 Hvordan man anvender dette kursushæfte C Afsnittet »Studér skrifterne« indeholder spørgsmål og aktiviteter, som hjælper dig med at opdage, tænke over samt anvende evangeliets principper, som findes i skrifterne. Du kan gennemføre disse aktiviteter i en notesbog eller på dit eget papir, eftersom der ikke er givet plads hertil i dette kursushæfte. Som titlen på dette kursushæfte antyder, er det en vejledning til dig i dit studium af skrifterne. Dette kursushæfte kan hjælpe på følgende måde: A Abrahams pagt • Begynd med en bøn. • Læs indledningen til det kapitel, som du vil studere, og overvej at gøre brug af de andre færdigheder i at studere skriften i »Før du læser« (se side 5). C Studér skrifterne Herren velsignede atter Abraham i Første Mosebog 17 og gav ham yderligere løfter om de velsignelser, som han og hans efterkommere ville modtage. Herren gav, ligesom han gør med os, Abraham løfter og velsignelser, skridt for skridt, lidt mere hver gang. Alle disse løfter, velsignelser og pagter, som blev givet til Abraham, kaldes samlet »Abrahams pagt«. Ældste Russell M. Nelson har sammenfattende sagt dette om løfterne i Abrahams pagt: Find frem til pagtens bestanddele En pagt er en aftale mellem to parter, hvor begge parter lover at gøre visse ting. I en evangelisk pagt er det altid Gud, som fastsætter betingelserne eller det, som må gøres og modtages som en del af pagten, hvorpå mennesket siger ja til at adlyde disse betingelser. »Den pagt . . . er af overordentlig stor betydning. Den indeholder flere løfter: • Læs de kapitler, som du har fået til opgave at læse. Kig i afsnittet »Forstå skrifterne« i kursushæftet for hjælp. Brug din notesbog eller papir til at tage notater på eller i og skrive spørgsmål ned. Skriv også de følelser eller indtryk, som er vigtige for dig. 1. Hvad bad Herren Abraham om at gøre for at modtage denne pagt (se vers 1, 10)? Abrahams efterkommere ville blive talrige, have ret til evigt afkom samt til at bære præstedømmet. 2. Hvad lovede Herren Abraham (se vers 2–8, 15–19) Sørg for at læse alle henvisningerne til Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne i forbindelse med disse vers og medtag dem som en del af denne liste. Han ville blive far til mange nationer. Kristus og konger ville blive født i Abrahams slægt. 3. Læs Første Mosebog 12:1–3, 13:14–16; 15:1–7; Abrahams Bog 1:18–19, 2:9–11. Tilføj disse løfter, som bliver givet her, til listen, som du begyndte ovenfor. Visse lande ville være arvelande. Alle nationer på jorden ville blive velsignet ved hans sæd. Pagten ville være evigtvarende i ›tusind slægtled‹« (Stjernen, juli 1995, s. 33). Organisér delene Abrahams pagt Ældste Bruce R. McConkie forklarede, hvordan velsignelserne blev tillagt Abraham: »Abraham modtog først evangeliet ved dåb (hvilket er frelsens pagt); så blev han overdraget det højere præstedømme, hvorpå han indgik celestialt ægteskab (som er ophøjelsens pagt), og modtog forsikring, om at han ville få evigt afkom, og til sidst modtog han et løfte om, at alle disse velsignelser ville blive tilbudt alle hans jordiske efterkommere (Abrahams Bog 2:6–11; Lære og Pagter 132:29–50). . . . . . De dele af denne pagt, som vedrører personlig ophøjelse og evige efterkommere, bliver fornyet for hvert eneste medlem af Israels hus, som indtræder i det celestiale ægteskabs orden« (Mormon Doctrine, s. 13). Land Efterkommere Præstedømme og evangeliet Frelse • Udfør aktiviteterne i afsnittet »Studér skrifterne« til det kapitel, som du studerer. Du kan af og til vælge hvilke aktiviteter, som du skal gennemføre. Hvis du ønsker at lære mere om Det Gamle Testamente, så gennemfør alle aktiviteterne. Der findes fire grundliggende kategorier af velsignelser i Abrahams pagt: Land, efterkommere, præstedømme og evangeliet samt frelse. Tag den liste, som du lavede i aktivitet A, og organisér den efter kategori. Hvis du mener, at en velsignelse gælder for mere end en kategori, så anfør den i alle de kategorier, hvor den gælder. Hvad er et navn? Læg mærke til, at Abrahams og Saras navne blev ændret som en del af pagten (se Første Mosebog 17:4–8; 15–16). En fodnote i den engelske SDH-bibel angiver, at Sara betyder »prinsesse«. Eftersom alle Kirkens medlemmer er Abrahams efterkommere ved pagten, bør vi nøje overveje de pagter, som Herren indgik med Abraham, og se hvordan de gælder for os. B Følgende skridt vil hjælpe dig, når du studerer skrifterne: Første Mosebog 17:9–14 – Omskærelse Tegnet eller symbolet på den pagt, som Gud indgik med Abraham, var omskærelse. Omskærelse symboliserede renlighed for Gud og var en symbolsk påmindelse om de løfter, som Herren gav Abraham angående hans efterkommere. Du kan læse om omskærelse i Guide til skrifterne. Der kræves ikke omskærelse i dag. Første Mosebog 17 Seminarprogrammet som hjemmestudium 1. Hvordan vil du have det, hvis du modtog et navn ligesom det, som Sara modtog? Hvorfor? 2. På hvilken måde blev Saras navn et yderligere vidnesbyrd om Guds løfter? Hvem er hun prinsesse for, og hvad lærer det os om, hvem hun kan blive? Forstå skrifterne Første Mosebog 17 Hvis du deltager i seminarprogrammet, og det gennemføres som hjemmestudium, så viser læseplanen, hvad du skal læse hver uge i seminar. Husk, at seminar er et dagligt, religiøst uddannelsesprogram, og at du bør gøre det at læse skrifterne til en daglig vane, samt at du bør arbejde på at udføre dine seminaropgaver hver skoledag, selvom du ikke kommer til seminar hver dag. Hvis du har mere eller mindre end 36 uger i dit seminarår, så vil din lærer fortælle dig, hvilke kapitler, du bør læse i løbet af ugen samt hvilke opgaver, du skal udføre. At læse i skrifterne og benytte dette kursushæfte bør tage mellem 30–40 minutter hver skoledag, hvor du ikke deltager i en seminarklasse. 3. Da Kirkens medlemmer er Abrahams og Saras børn, hvad kan vi så lære om os selv ud af de navne, som Gud gav dette storslåede par? gøre dig uhyre talrig (vers 2) – give dig mange efterkommere 26 A Indledning Trykt efter hver »bogrulle« vil du finde en introduktion til de kapitler i skrifterne, som du får til opgave at læse samt en forklaring om de kapitler, som du ikke får til opgave at læse. Afsnittet »Introduktion« indeholder følgende former for information: Du bør hver uge give din lærer siderne fra din notesbog, som indeholder dine tanker om skrifterne og de spørgsmål, som du har besvaret i den uge, som er gået. Din lærer vil læse dem, svare og aflevere din notesbog tilbage til dig. Du kan vælge at have to notesbøger og bruge dem hver anden uge. Du kan også benytte et løsbladssystem, og nøjes med at aflevere de sider, som du har lavet den pågældende uge. Når din lærer afleverer siderne tilbage, sætter du dem så tilbage i notesbogen. • Den historiske baggrund • En forklaring af den skriftstedsblok, som er knyttet til kapitlerne før eller efter • Tankevækkende spørgsmål til før eller efter din læsning for at hjælpe dig med at koncentrere dig om skriftstedsblokkens budskab B Studér skrifterne Forstå skrifterne Afsnittet »Forstå skrifterne« giver dig hjælp med vanskelige ord eller udtryk samt en kommentar, som hjælper dig med at forstå de ideer og begreber, som er indeholdt i skrifterne. Denne kommentar omfatter ofte udtalelser fra generalautoriteterne. Dagligt seminarprogram Hvis du deltager i et dagligt seminarprogram, så skal du bruge denne studievejledning, således som din lærer fortæller dig. 2 Læseplan for Det Gamle Testamente Dage, hvor jeg læser ti minutter eller mere Tildelte kapitler, som jeg læser denne uge S M T O TO F L Uge 1 »Studér skrifterne« S M T O TO F L Uge 2 Abrahams Bog 3:22–28 Mose Bog 1 2 S M T O TO F L Uge 3 Mose Bog 5 6 S M T O TO F L Uge 4 Mose Bog 8 Første Mosebog 6:14–22 7 S M T O TO F L Uge 5 Abrahams Bog 1 2 Første Mosebog 13 14:13–24 15 16 17 S M T O TO F L Uge 6 Første Mosebog 18 21:1–21 22 23 (aktivitet) S M T O TO F L Uge 7 Første Mosebog 24 25:19–34 27 28 29 30:1–24 32 33 S M T O TO F L Uge 8 Første Mosebog 35 37 39 40 41 S M T O TO F L Uge 9 Første Mosebog 42 43 44 45 46 49 50 S M T O TO F L Uge 10 Anden Mosebog 1 2 S M T O TO F L Uge 11 Anden Mosebog 12 13 14 15:22–27 16 17 S M T O TO F L Uge 12 Anden Mosebog 18 19 20–24 S M T O TO F L Uge 13 Aktiviteter til Anden Mosebog 25–27, 30 28 29 32 33 34 S M T O TO F L Uge 14 Tredje Mosebog 1 10 11 14 16 19 26 S M T O TO F L Uge 15 Fjerde Mosebog 6 9 11 12 13 14 16 21:4–9 22 23 24 27:12–23 S M T O TO F L Uge 16 Femte Mosebog 4 6 7:1–6 8 10:10–22 26 28 30 32 S M T O TO F L Uge 17 Josvabogen 1 2 S M T O TO F L Uge 18 Dommerbogen 6 7 S M T O TO F L Uge 19 Første Samuelsbog 1 2 S M T O TO F L Uge 20 Første Samuelsbog 13 15 16 17 24 26 S M T O TO F L Uge 21 Anden Samuelsbog 7 9 11 12 13 14 S M T O TO F L Uge 22 Første Kongebog 3 8 9:1–9 11 12 17 18 19 S M T O TO F L Uge 23 Anden Kongebog 2 4 S M T O TO F L Uge 24 Udvalg fra Første og Anden Krønikebog 15 20 Ezras Bog 9 10 Nehemias’ Bog 1 6 S M T O TO F L Uge 25 Ester 1 2 S M T O TO F L Uge 26 Salmernes Bog 22 23 24 Udvalgte vers fra Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog Prædikerens Bog 1 2 S M T O TO F L Uge 27 Esajas’ Bog 1 2 S M T O TO F L Uge 28 Esajas’ Bog 24 29 30:15–21 33:14–17 40 42:1–7 47:5–10 S M T O TO F L Uge 29 Esajas’ Bog 48 49 50 53 55 58 61:1–3 63:1–9 65:17–25 S M T O TO F L Uge 30 Jeremias’ Bog 1 7 9:23–24 16 17:5–8, 19–27 23 29:11–14 S M T O TO F L Uge 31 Jeremias’ Bog 30 31 33:15–18 52 Klagesangene 1 5 Ezekiels’ Bog 2 3 S M T O TO F L Uge 32 Ezekiels’ Bog 11:16–20 18 20:33–44 33 34 37 S M T O TO F L Uge 33 Daniels Bog 1 2 S M T O TO F L Uge 34 Hoseas’ Bog 1 2 S M T O TO F L Uge 35 Jonas’ Bog 1 2 S M T O TO F L Uge 36 Zakarias’ Bog 9:9 10 11:12–13 12:10 13:6 14 Malakias 3 4 3 3 4 7 3 3 4 5 6 8 9:1–17 11:1–9 7 4 5:10–15 6 8 9 10 7 10 23 24 8 13 14 15 16 Ruth 1 2 4 3 5 5 4 3 6 7 8 3 4 9 10 6 17 18 19 22 23 7 8 9 10 Jobs Bog 1 2 8 3 38 42 4 5 11 14 6 3 13:9–14 Joels Bog 2 Amos’ Bog 3 4 5:4–6, 14–15 8:11–12 Obadias’ Bog 1:21 3 4:1–11 Mikas Bog 3 5:2 6:7–8 Habakkuks Bog 3:17–18 Zefanias 3 Haggajs Bog 1 3 5 12 Studium af skrifterne Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen Herren befalede profeten Joseph Smith at studere Bibelen og søge åbenbaring for at kunne give en mere fuldkommen og sand oversættelse af Bibelen (se L&P 37:1; 73:3–4). Derfor foretog profeten Joseph Smith mange vigtige ændringer af Bibelen på steder, hvor den ikke var oversat korrekt (se Trosartiklerne 1:8). Vi kalder disse ændringer for »Joseph Smiths Oversættelse«. Uddrag af Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen findes i Guide til skrifterne. Dette kursushæfte er en vejledning, som vil hjælpe dig med at læse, studere og forstå skrifterne. Det meste af din studietid vil blive brugt på at læse og overveje skrifterne, så dette afsnit er medtaget for at hjælpe dig med at få mere ud af dette studium. Ældste Howard W. Hunter gav som medlem af De Tolv Apostles Kvorum Kirkens medlemmer nogle værdifulde råd om at studere skrifterne, som er sammenfattet herefter. Du kan skrive disse tanker på et kort og anbringe det, hvor du kan se det, mens du studerer. Kort • Læs omhyggeligt for at forstå skrifterne. De kort, som findes i Guide til skrifterne er til stor hjælp, når man ønsker at finde steder omtalt i skrifterne. • Studér hver dag. • Afsæt et regelmæssigt tidspunkt hver dag, hvor du vil studere. Kapiteloverskrifter, afsnitsoverskrift og verssammenfatninger • Studér på et sted, hvor du kan koncentrere dig uden forstyrrelser eller afbrydelser. Kapitel- og afsnitsoverskrifter samt verssammenfatninger forklarer eller giver vigtig baggrundsinformation for at hjælpe dig med at forstå det, som du læser. Hvilken vigtig information får man fx ved at læse afsnitsoverskriften til Lære og Pagter 89. • Studér snarere i et bestemt tidsrum end at forsøge at nå et bestemt antal kapitler eller sider: 60 minutter er ideelt, 30 minutter er meget fint, men selv 15 minutter kan også være af betydning. Hvis man har den studiehjælp, som findes i SDH-udgaverne af skrifterne, er det som at have en lille samling af henvisningsbøger – alle på det samme sted! • Læg en plan for dit studium. (Se Den danske Stjerne, januar 1980, s. 98). Når du følger dette råd, så vil du opleve det at gøre brug af gode studievaner er en hjælp, når du studerer skrifterne. Studiehjælp i SDH-udgaverne af skrifterne Krydshenvisninger En krydshenvisning er en skrifthenvisning, som vil lede dig til yderligere information om og indsigt i det emne, som du studerer. Guide til skrifterne Guide til skrifterne indeholder en alfabetisk liste over mange ord og emner med skriftstedshenvisning til alle Kirkens fire standardværker. Den tilvejebringer definitioner og forklaringer på mange bibelske navne og emner. Hjælp til ord og udtryk Ord og udtryk er angivet med følgende angivelser: • »HEB« definerer et ord på hebræisk (Det Gamle Testamentes oprindelige sprog). • »GR« definerer græske ord (Det Nye Testamentes oprindelige sprog). 4 Studiefærdigheder Søg at forstå betydningen af ord, som du ikke forstår Nephi sagde, at vi bør »mætte« os (se 2 Nephi 32:3) med skrifterne, og Jesus befalede nephiterne at »undersøge dem flittigt« (3 Nephi 23:1). Denne form for studium involverer mere end bare hurtigt at gennemlæse skrifterne. Følgende ideer og færdigheder vil hjælpe dig med at lære mere, når du studerer. De er opdelt i tre forskellige kategorier: Før læsningen, under læsningen og efter læsningen. Brug en ordbog. Hvis du slår et ord op, som du tror, at du allerede kender, så vil det nogle gange give dig yderligere indsigt. Afsnittene »Forstå skrifterne« i dette kursushæfte vil hjælpe dig med at forstå mange vanskelige ord og udtryk. Vær opmærksom på, at Herren nogle gange har inspireret sine profeter til at medtage forklaringer i deres skrivelser, som kan hjælpe os med at forstå betydningen af ord og udtryk. Læs fx Mosiah 3:19 og spørg dig selv, hvad det vil sig at blive som et barn. Før læsningen Bøn Brug den studiehjælp, som findes i Guide til skrifterne. Skrifterne blev skrevet ved inspiration. De forstås derfor bedst, når vi har Åndens fællesskab. I Det Gamle Testamente lærer vi om præsten Ezra, som »havde sat sig for at granske Herrens lov« (Ezras Bog 7:10). Vi forbereder vores hjerte til at læse skrifterne, hvis vi hver gang beder, inden vi læser. Se afsnittet »Studiehjælp i SDH-udgaverne af skrifterne« på side 4. Anvend skrifterne på dig selv Hvis du bruger dit eget navn i et vers, vil det hjælpe dig med at gøre lærdomme i skrifterne mere personlige for dig. Hvilken forskel gør det fx, hvis du indsætter dit eget navn i stedet for »mennesket« i Mose Bog 1:39? Skaf baggrundsinformation Når du forstår den historiske baggrund for skrifterne, vil det hjælpe dig med at opnå større indsigt, når du læser. Dette kursushæfte indeholder også en vis baggrund til mange af kapitlerne i skrifterne. Hvis du har tid, så kan du også kigge i andre kirke-godkendte bøger og kursushæfter, som indeholder baggrundsinformation om de skriftsteder, som du læser. Visualisér Forestil dig, hvad der sker. Når du fx læser Første Mosebog kapitel 37, så forestil dig, hvordan det ville have været, hvis du var en af de yngre brødre i familien, og alle dine ældre brødre enten hadede dig eller var jaloux på dig. Stil spørgsmål Før du læser, vil det være godt at stille dig selv spørgsmål som disse: »Hvem skrev disse vers?« »Hvem er de skrevet til?« »Hvorfor er denne lærdom taget med i skrifterne?« »Hvad ønsker jeg at komme til at vide eller lære, når jeg læser i dag?« og »Hvad ønsker Herren, at jeg skal lære af disse skriftsteder?« Når du læser i skrifterne, så søg efter svar på dine spørgsmål. Husk, at du også kan finde svar i andre af Kirkens kursushæfter eller blade. Fra tid til anden beder skrifterne os om at visualisere. Læs Alma 5:15–18 og stands op og gør, hvad Alma foreslår. Tag dig tid til at skrive det ned, som du følte, da du visualiserede disse vers for dig selv. Se efter ord, som forbinder Ord, som forbinder kan være og, men, fordi, derfor og ikke desto mindre. Når du læser disse ord, så læg mærke til, hvordan de hjælper dig til at forstå to eller flere meninger. Af og til viser de dig, hvordan to eller flere ting er ens eller forskellige. Brug den studiehjælp, som findes i Guide til skrifterne. Se afsnittet »Studiehjælp til SDH-udgaverne af skrifterne« på side 4. Hvis du fx tænker på, hvad ordet for betyder i Mosiah 26:2–3, kan du lære en vigtig sandhed om studiet af skrifterne. For angiver et årsags- og virkningsforhold mellem menneskers mangel på tro og deres evne til at forstå skifterne og profeternes ord. Læs overskrifterne til kapitlerne Kapiteloverskrifterne er enkle sammenfatninger af hovedindholdet i et kapitel. At læse kapiteloverskrifterne før du begynder på et kapitel er ikke blot en god studievane, men det vil også forberede dig til at stille spørgsmål og søge efter svar, mens du læser. Læs nu Lære og Pagter 45:30–32 og læg mærke til, hvordan ordet men viser en kontrast mellem de gudløse og de retskafne i de sidste dage. Under læsningen En fremhævelse af ordet men kan give os en forsikring om, at de retskafne vil blive reddet fra nogle af de ødelæggelser, som vil gå forud for det andet komme. Vær ikke bange for at standse op De fleste guldkorn ligger ikke på jordens overflade – du må grave efter dem. Dit studium af skriften vil få større værdi, hvis du vil sætte tempoet ned eller standse op og udføre nogle af de aktiviteter, som følger efter. 5 bedre husker det, som der skal læres, og at det får en dybere betydning. Se efter mønstre I 2 Nephi 31:2 siger Nephi, at han ønskede at skrive nogle få ord om Kristi lære. Derpå bar han i vers 21 sit vidnesbyrd om, at han netop havde forklaret Kristi lære. Når vi ved, at Nephi havde undervist i Kristi lære mellem vers 2 og 21, bør vi gå tilbage og studere Nephis ord yderligere for at finde ud af, hvad Kristi lære er. Følgende forslag kan hjælpe dig med forstå symbolerne i skrifterne: 1. Se efter en fortolkning i skrifterne. Lehi modtog fx et syn i 1 Nephi 8. Nephi fik senere et syn, hvor han så det, som hans fader så, sammen med fortolkningen af symbolerne i faderens syn (se 1 Nephi 11–14). Af og til kan en fortolkning findes ved at bruge en krydshenvisning i dine fodnoter. Et andet eksempel på at finde mønstre er at se efter en profets forklaring af årsag og virkning ved at se efter hans brug af ordene hvis og så. I Tredje Mosebog, kapitel 26, profeterede Moses om de velsignelser eller forbandelser, som ville komme til Israels børn. Se i vers 3–4, 18, 23–24, 27–28 og versene 40–42, og læg mærke til, at Moses brugte dette hvis-så mønster, da han underviste Israels børn om hvad der ville ske, hvis de adlød eller ikke adlød Herrens befalinger. 2. Tænk på symbolets karaktertræk, og hvad dette symbol kan lære dig. Alma brugte denne færdighed til at forklare sin søn om Liahona (Alma 37:38–47). 3. Se efter om symbolet lærer dig noget om Frelseren. Herren fortalte Adam, at »alt er skabt til at bære vidnesbyrd om [ham]« (Moses 6:63). Hvordan vidner de forskellige elementer i beretningen om Abrahams ofring af sin søn fx om, hvordan Jesus Kristus blev ofret? En andet mønster, som man kan se efter, er gentagelsen af et ord eller en idé. Læg fx mærke til, hvor mange gange i Første Mosebog 39 at forfatteren nævnte, at Herren var med Josef. Skriv Sørg for at have papir eller en notesbog lige ved hånden, så du kan nedskrive ideer, som du vil huske, såsom lister, særlig indsigt du opnår eller dine følelser om det, som du læser. Du kan, for at hjælpe dig selv med at huske tanker eller indsigt, næste gang du læser, ligeledes nedskrive disse ideer i margenen af dine skrifter. Se efter lister i skrifterne Lister kan hjælpe dig med mere klart at se, hvad det er, som Herren og hans profeter underviser i. De ti bud er en liste (se Anden Mosebog kapitel 20). Saligprisningerne i Matthæus 5 er klart en liste. At finde andre lister kan kræve lidt mere anstrengelse. Lav fx en liste fra Lære og Pagter 68:25–31 over det, som Herren sagde, at det kræves, at forældre underviser deres børn om. Mange mennesker kan lide at afmærke vigtige ord og udtryk i deres skrifter. Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at gøre dette på. Nogle mennesker farver eller understreger vigtige ord og udtryk, som giver et vers særlig betydning. En anden måde at afmærke skrifterne på er at skrive en krydshenvisning til et andet skriftsted i margenen. Hvis du gør dette i adskillige vers, som behandler det samme emne, så får du en skriftstedskæde om et specifikt emne, som du kan finde ved bare at finde et enkelt af skriftstederne i denne skriftstedskæde. At markere skrifterne kan ofte hjælpe dig med hurtigere at finde betydningsfulde vers. Stil spørgsmål Fortsæt med at stille spørgsmål på samme måde, som du blev instrueret om i afsnittet »Før du læser« forud herfor. Når du læser, kan du omformulere de spørgsmål, som du stillede, før du læste eller komme med nogle helt nye spørgsmål. At søge svar på spørgsmål er en af de vigtigste måder, hvorpå vi kan opnå større forståelse i vores studium af skrifterne. Et af de vigtigste spørgsmål, vi kan stille, er: »Hvorfor har Herren inspireret forfatteren til at medtage dette i skrifterne?« Se efter de klare tegn, som forfatterne af og til efterlader, når de siger noget i denne retning »og således ser vi«. Efter læsningen Overvej At overveje er at tænke dybt over noget, at afveje det i dit sind, at stille spørgsmål og evaluere det, som du ved, og det som du har lært. Af og til kalder skrifterne dette for at »grunde på« (se Josva 1:8). Der findes indtil flere gode eksempler i skrifterne, hvor vigtige åbenbaringer kom som et resultat af at overveje og især af at overveje skrifterne (se Lære og Pagter 76:15–20; 138:1–11). Svar på de spørgsmål, som stilles i skrifterne Herren stiller ofte et spørgsmål og besvarer det derpå. Han spurgte de nephitiske disciple: »Hvad slags mænd burde I da ikke være?« Han besvarede derpå dette spørgsmål: »Som jeg er« (3 Nephi 27:27). Ved andre lejligheder stilles der spørgsmål, som ikke besvares – generelt, fordi forfatteren tror, at svaret er indlysende. Men af og til svarer forfatterne ikke, fordi spørgsmålet, som stilles, kan kræve, at man tænker sig om, hvorfor svaret ikke kommer med det samme. Læs fx Markus 4:35–41, og svar derpå på de fire spørgsmål, som stilles i disse vers, som om du selv var der. Anvend skrifterne på dig selv At anvende skrifterne på dig selv er at sammenligne dem med dit eget liv. For at kunne sammenligne skrifterne med dig selv, så må du stille dig selv spørgsmål som disse: »Hvilke evangeliske principper belærer disse vers, som jeg netop har læst om?« og »Hvad betyder disse principper i mit liv?« En vigtig måde at sammenligne skrifterne med dig selv er at lære at lytte til Helligåndens tilskyndelser, som Herren har lovet, vil »vejlede jer i hele sandheden« (Joh 16:13). Kig efter symboler og symbolske betydninger Profeterne bruger ofte symboler og billedsprog for med større kraft at viderebringe deres budskaber. Lignelser er fx en måde at fortælle et budskab på med enkelthed og på en måde, som har en langt dybere betydning. Historien i lignelsen gør, at man 6 Nephi anvendte fx skrifterne på sig selv og sin familie ved at fortælle om nogle af de principper, som Esajas belærte om, og hvordan de gjaldt for deres situation. Han underviste sine brødre i, at de, ligesom Israels børn, havde vendt sig fra Gud – det var ikke Gud, som havde vendt sig fra dem. Han lærte dem også, at Herren ville være barmhjertig og tilgive dem, hvis de ville omvende sig (se 1 Nephi 19:24; 21:14–16). Nephi sagde, at han ved at anvende Esajas’ ord på sig selv og sine brødre ville kunne få deres tro på Jesus Kristus som deres Forløser til at vokse (se 1 Nephi 19:23). Læs det igen Vi lærer selvfølgelig ikke alting i et skriftsted, første gang vi læser det. Faktisk kræver det et helt livs studium i sandhed at forstå skrifterne. Vi begynder ofte at se mønstre, visualisere det bedre og i langt højere grad forstå skrifterne efter at have læst dem to til tre gange. Du vil måske begynde at se efter nye lærdomme eller stille andre spørgsmål, når du læser det igen. At forsøge at omskrive en beretning eller bare to eller tre vers med dine egne ord kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har forstået eller ikke forstået det, som du har læst og i det hele taget hjælpe dig med bedre at forstå skrifterne. Skriv Nogle mennesker fører en dagbog, hvor de nedskriver hovedtanken i det, som de læser, hvordan de har det med det, som de læser, eller hvordan de mener, at det, som de læser, kan anvendes i deres eget liv. Hvis du bruger dette kursushæfte til hjemmestudium, så kræves det, at du fører en notesbog for at få anerkendelse for dit studium. Denne notesbog vil være din dagbog over den hellige skrift. Det er også godt at tale med andre om det, som du læser. Skriv nogle notater ned, så du kan huske, hvad du ønsker at tale om og drøft det, som du har lært. Det vil hjælpe dig med bedre at forstå og huske det, som du læser. Anvend det på dig selv Den virkelige værdi af den viden, som du opnår fra skrifterne, kommer, når du efterlever det, som du har lært. Større nærhed til Herren og en følelse af fred er bare nogle af de velsignelser, som kommer til dem, som efterlever evangeliet. Herren har derudover sagt, at de, som efterlever det, som de lærer, vil blive givet mere, mens de, som ikke efterlever det, som de lærer, vil miste den viden, som de har (se Alma 12:9–11). »Mæt jer med Kristi ord, thi se, hans ord vil fortælle jer alt, hvad I skal gøre« (2 Nephi 32:3). 7 Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog Første Mosebog Følgende skema vil hjælpe dig med at se, hvordan disse inspirerede tilføjelser fra Mose Bog og Abrahams Bog forholder sig til Første Mosebog. Første Mosebog er den første af fem bøger, som er skrevet af Moses. Den dækker ca. 2500 års historie – mere end hele resten af Bibelen, herunder Det Nye Testamente! Mange af de mest berømte historier fra Bibelen kommer fra Første Mosebog, såsom Adams og Evas fald, Kain som slår Abel ihjel, Noa og vandfloden, bygningen af Babelstårnet, Abraham, som næsten ofrer sin søn Isak som et offer, og Joseph, der sælges til Egypten. Slå op i Guide til skrifterne under »Første Mosebog« for at lære mere om denne bog. Inspirerede tilføjelser til Første Mosebog ABRAHAMS BOG 3:1– 28 1:1– 42 Intet tilsvarende materiale i Første Mosebog Intet tilsvarende materiale i Første Mosebog Mose Bog 2:1– 31 1:1– 31 4:1– 31 3:1– 25 2:1– 25 5:1– 21 4:1– 32 3:1– 24 5:1– 59 6:1– 4 4:1– 26 6 : 1 – 13 6:5 – 68 7:1– 69 8 : 1 – 13 11 : 2 7 – 3 2 8 : 14 – 3 0 1 2 : 1 – 13 A ING 5:1– 32 MM EN SSA L LD N IG I løbet af nogle få måneder efter Kirkens organisering den 6. april 1830 befalede Herren profeten Joseph Smith at foretage en »oversættelse« af Bibelen. Fra Mormons Bog havde profeten lært, at »mange tydelige og ypperlige ting« var gået tabt i Bibelen (se 1 Nephi 13:23–28). Hans oversættelse af Bibelen indeholdt gengivelsen af sandheder, som var gået tabt i Bibelen på grund af manglende omtanke hos de mennesker, som kopierede teksten, eller fordi gudløse mennesker fjernede sandheder, som de ikke ønskede, at menneskeheden skulle lære at kende. En afsluttet version af denne oversættelse af Bibelen blev aldrig udgivet, mens profeten Joseph Smith levede. Men vi kan alligevel læse de vigtigste forandringer, som han foretog, i Guide til skrifterne. INDH O FØRSTE MOSEBOG MOSE BOG M FM 1:1– 31 2:1– 5 2:6 – 25 Der blev foretaget så mange ændringer i Joseph Smiths oversættelse af Første Mosebog 1–6, at de blev trykt separat i Den Kostelige Perle som Mose Bog. Mose Bog består af 8 kapitler. Mose Bog 1 er en indledning til det, som vi normalt anser for begyndelsen til Bibelen og indeholder informationer, som ikke findes i Første Mosebog. Abrahams Bog 3 Forudtilværelsen og Rådet i Himlen Efter Herren havde befalet Abraham at drage til Egypten, underviste han ham om planeterne, solen, månen og stjernerne, som alle var vigtige symboler i den egyptiske religion på det tidspunkt. Abraham brugte disse sandheder til at undervise egypterne i evangeliet ved at bygge på det, som de allerede vidste (læg mærke til forklaringen til Faksimile nummer tre på side 52 i Den Kostelige Perle. Ved at tale om de himmelske legemer og deres bevægelser lærte Abraham egypterne, at den Gud, som han tilbad, var langt større end alt andet i skabelsen, fordi han er Skaberen. Da Mose Bog er en mere fuldstændig og akkurat version af lærdommene i Første Mosebog 1–6, vil dette kursushæfte hjælpe dig med at læse, forstå og lære af Mose Bog. Abrahams Bog Eftersom åbenbaringerne i Abraham er knyttet til de første dele af Bibelen, skal de læses sammen med den første del af Første Mosebog samt Mose Bog. I 1835 modtog profeten Joseph nogle gamle egyptiske skrivelser, som var blevet fundet af arkæologer i Egypten. Disse skrivelser omfatter nogle af profeten Abrahams skrivelser og lærdomme, som profeten Joseph Smith oversatte. De er også medtaget i Den Kostelige Perle og kaldes Abrahams Bog. De første to kapitler beskæftiger sig især med Abrahams liv og omtales i dette kursushæfte sammen med Første Mosebog 11–12. De sidste tre kapitler i Abrahams Bog indeholder de åbenbaringer, som Abraham modtog angående forudtilværelsen og jordens skabelse. Du skal begynde dit studium af Det Gamle Testamente ved at læse beretningen om forudtilværelsen, som den findes i Abrahams Bog 3. Forstå skrifterne Abrahams Bog 3:22–28 intelligenser, som var organiserede (vers 22) – vor himmelske Faders åndelige børn første prøvestand (vers 26, 28) – forudtilværelsen 9 anden prøvestand (vers 26) – livet på jorden Menneskesønnen (vers 27) – Jesus Kristus Skriv et spørgsmål Skriv et vigtigt spørgsmål, som mennesker kan stille, og som du tror kan besvares med Abrahams Bog 3:24–26. Forudtilværelsen Lederne er udvalgt i forudtilværelsen Fødslen på jorden Anvend lærdommene på dig selv Jorden De udvalgte ledere bliver prøvet i den anden prøvestand Vælg en af de sandheder, som Abraham blev belært om i vers 22–28, og skriv, hvordan det bør, kunne eller vil motivere dig til at leve mere retskaffent. Abrahams Bog 3:22–23 – udvalgt, før du blev født Profeten Joseph Smith sagde: »Hver eneste mand, som har et kald til at betjene verdens indbyggere, blev ordineret til selve denne opgave i det store råd i himlen, før denne verden blev til« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 442). Abraham er med andre ord ikke den eneste, som blev udvalgt til visse opgaver før fødslen, det blev du også (se Lære og Pagter 138:53–56). Mose Bog 1 »Dette er min gerning og herlighed« Abrahams Bog 3:27–28 – Rådet i himlen i forudtilværelsen Læs også Johannes’ Åbenbaring 12:7–11; Lære og Pagter 76:25–28 samt Mose Bog 4:1–4, hvilket vil give dig et mere fuldstændigt billede af, hvad der skete i rådet i himlen i forudtilværelsen. Selv om dette er det første kapitel i Joseph Smiths oversættelse, så findes der ikke noget som ligner Mose Bog kapitel 1 i Første Mosebog. Lærdommene i Mose Bog 1 hører til i begyndelsen af Første Mosebog, fordi de fortæller, hvordan Moses lærte de sandheder, som han skrev om i Første Mosebog. Mose Bog 1 tilvejebringer desuden vigtig information om vor himmelske Faders plan for sine børn. Læg mærke til, at åbenbaringen til Moses i Mose Bog 1 indtraf efter åbenbaringen ved den brændende busk (se Mose Bog 1:18), men før Moses vendte tilbage til Egypten (se Mose Bog 1:26). Som følge deraf ville denne åbenbaring være blevet omtalt et eller andet sted i Anden Mosebog kapitel 3 eller 4, hvis den var blevet medtaget i Det Gamle Testamente. Studér skrifterne Gennemfør aktivitet A og lav derpå to af de øvrige tre aktiviteter (B-D), mens du studerer Abrahams Bog 3:22–28. Mesterskriftsted – Abrahams Bog 3:22–23 1. Skriv det, som Abraham lærte om forudtilværelsen. 2. Læs Lære og Pagter 138:53–56, som er en del af et syn, som præsident Joseph F. Smith modtog om åndeverdenen. Hvilken information tilføjer denne åbenbaring i Lære og Pagter til åbenbaringen i Abrahams Bog 3:22–23? Du kan eventuelt krydshenvise disse to skriftsteder til hinanden ved at skravere henvisninger i fodnoterne eller ved at skrive henvisningen til den anden i margen af den første og omvendt. På et eller andet tidspunkt i livet, vil vi måske spørge: »Hvem er jeg?«, »Hvor kommer jeg fra?«, »Hvorfor er jeg her?«, »Hvordan blev livet dannet på denne jord og hvorfor?« Moses stillede lignende spørgsmål, og Gud åbenbarede svarene. Når du læser, så tænk på disse spørgsmål, og søg efter de svar, som Herren gav Moses i denne åbenbaring, som omfatter kapitel 1 såvel som resten af Mose Bog. 3. Overvej, udover det som du læser i Abrahams Bog 3 og Lære og Pagter 138, den udtalelse, som profeten Joseph Smith kom med i afsnittet »Forstå skrifterne«, og beskriv hvordan disse lærdomme om forudtilværelsen påvirker dig, og hvad du mener og føler om disse ting. Forstå skrifterne Mose Bog 1 tåle (vers 2) – holde sig i live ophører (vers 4) – ender, standser beskuede, skuede (vers 8, 25, 27) – så i . . . lignelse (vers 6, 13, 16) – ligesom sagde til sig selv (vers 10) – tænkte fortæret (vers 11) – mistet al styrke Kig efter vigtige ord 1. Find frem til ord i Abrahams Bog 3:22–23, som fortæller, hvem Gud udvalgte til at være ledere på denne jord, og hvornår de blev udvalgt. Skriv ordene i din notesbog. Du kan også afmærke dem i dine skrifter. 2. Find det udtryk, som bedst beskriver Jesus Kristus i Abrahams Bog 3:24. Skriv det ned i din notesbog, og fortæl hvorfor dette udtryk beskriver ham godt. 10 forklaret (vers 11, 14) – forandret af Helligånden (på en måde som gør det muligt for et jordisk menneske at se et udødeligt væsen) Vig bort (vers 16, 18, 21–22) – væk til et andet sted høre op med at kalde på Gud (vers 18) – holde op med at bede tænders gnidsel (vers 22) – bide tænderne sammen i smerte og vrede trældom (vers 26) – slaveri opfattede (vers 27–28) – at opnå en mere klar forståelse og kundskab med mere end de normale sanser tilfreds (vers 36) – lykkelig og fredfyldt dødelighed (vers 39) – at leve for altid som et opstandent væsen evigt liv (vers 39) – ophøjelse, som er den form for liv, som Gud lever: at være sammen med Gud og at være som hamp Mesterskriftsted – Mose Bog 1:39 Mose Bog 1:39 fortæller os hele årsagen til Guds værk og skabelse. Læg mærke til definitionen af ordene udødelighed og evigt liv, som findes i »Forstå skrifterne«. 1. Omformulér dette vers i din notesbog, og indsæt dit eget navn i stedet for »mennesket«. 2. Hvorfor er det vigtigt at kende Guds hensigter? 3. Hvilken »gerning« har Gud gjort for at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for dig? 4. Hvad gør du, eller hvad kunne du gøre med det, som Gud har gjort for dig? Mose Bog 1:11- Moses blev forklaret »Mange profeter er ved Helligåndens kraft blevet forklaret, så de var i stand til at udholde Guds nærhed« (Bruce R. McConkie, Mormon Doctrine, 2. udgave (1966), s. 803). Andre beretninger om mennesker, som blev forklaret, findes i 3 Nephi 28:13–17 samt Lære og Pagter 76:11–12, 19–20. Vær nyhedsreporter Forestil dig, at du er en nyhedsreporter, som er blevet bedt om at interviewe Moses efter hans erfaringer i dette kapitel. Skriv fem spørgsmål ned, som du ville stille ham. Mose Bog 1:23 – Hvorfor disse ting ikke findes i Bibelen Mose Bog 1:23 forklarer, hvorfor beretningen om Moses, som overvinder Satan, ikke findes i vores nuværende udgave af Bibelen. Det er interessant at lægge mærke til, at ordene Satan og djævel ikke findes i de første 6 kapitler i Første Mosebog i Bibelen. Ordene Satan og djævel forekommer over 20 gange i Joseph Smiths Oversættelse af de samme kapitler (Mose Bog 1–8). En af de måder, hvorpå Satan prøver på at bedrage folk, er at få dem til at tro, at han ikke eksisterer (se 2 Nephi 28:22). Første Mosebog 1; Mose Bog 2 Skabelsen Der findes tre beretninger om skabelsen i skrifterne: Første Mosebog 1–2, Mose Bog 2–3 (som er Joseph Smiths Oversættelse af Første Mosebog 1–2) samt Abrahams Bog 4–5. Denne studievejledning giver dig hjælp til at studere Joseph Smiths Oversættelse af Første Mosebog, men henviser til Abrahams Bog for yderligere indsigt. Studér skrifterne Lav mindst to af de efterfølgende aktiviteter (A–D), mens du studerer Mose Bog 1. Hvem er Gud? Hvem er mennesket? Nogle mennesker tror, at jorden blev skabt ved en tilfældighed, og at menneskeheden er fremstået ved en tilfældig forening af de rette elementer i løbet af millioner af år. En forfatter har skrevet dette som et svar herpå: 1. Læs Mose Bog 1:1–11 og skriv det ned, som Moses lærte om Gud. 2. Skriv det ned, som Moses lærte om sig selv i forhold til Gud fra de samme vers. Du kan understrege disse to lister i dine skrifter, hvis du ønsker det. Når du tømmer et læs mursten på en grund, så lad mig se dem arrangere sig selv i form af et hus – og når du lægger en håndfuld fjedre, hjul og skruer på mit skrivebord, så lad mig se dem samle sig til et ur – for så vil det være lettere for mig at tro på, at alle disse verdener er blevet skabt, afbalanceret og derpå sat i bevægelse i deres forskellige kredsløb, alt sammen uden at et intelligent væsen overhovedet har planlagt det således. 3. Forklar hvad du tror, at Moses mente om det, som han lærte og hvorfor. Hvorfor betyder det noget? 1. Hvordan brugte Moses det, som han havde lært om sig selv og om Gud (se Mose Bog 1:1–11) til at overvinde Satan med? (Se Mose Bog 1:12–22). Og hvis der desuden ikke findes nogen intelligens i universet, så har universet skabt noget, som er større end sig selv – for det har skabt dig og mig« (Bruce Barton i E. Ernest Bramwell »Old Testament Lessons« [seminarmaterialet i 1934], s. 4). 2. Hvordan kan du bruge eksemplet med Moses i Mose Bog 1:12–22 til at overvinde fristelse i dit eget liv? Når du læser, så beslut dig til, hvad du mener, Moses forsøgte at sige i Mose Bog 2 (Første Mosebog 1) om skabelsen af mennesket og alt på jorden og i himlen. 11 Forstå skrifterne Første Mosebog 2; Mose Bog 3 Mose Bog 2 min Enbårne (vers 1, 26) – Jesus Kristus uden form (vers 2) – ikke organiseret på den måde, som det er nu dybet (vers 2) – vand firmament (vers 6–8, 14–15, 17, 20) – rum Blive frugtbare og mangfoldige (vers 22, 28) – få børn Skabelsen af Eva Første Mosebog 2 (og Mose Bog 3) fuldstændiggør beretningen om Skabelsen. Her lærer vi mere om Guds befalinger til Adam, om forholdet mellem Adam og alt andet, der er skabt, samt om skabelsen af Eva, den første kvinde. Mose Bog 2:1 (Første Mosebog 1:1) – Jesus Kristus er Skaberen Mose Bog 2:1; Abrahams Bog 3:22–25; 4:1 fortæller os, at Jesus Kristus under ledelse af Faderen skabte jorden. Du kan finde mange andre skriftsteder, som belærer om denne sandhed under titlen »Jesus Kristus, Skabe« i Guide til skrifterne. Studér skrifterne Lav et skema Første dag Fjerde dag Anden dag Femte dag Tredje dag Opdel en side i din notesbog i seks kolonner, og giv hver boks en overskrift som vist. Tegn billeder i hver boks af det, som Gud skabte denne dag eller skriv herom. Forstå skrifterne Sjette dag Mose Bog 3 hærskare (vers 1) – et stort antal helligede (vers 3) – helliggjorte åndeligt (vers 5, 7, 9) – evigt, ikke underkastet døden naturlige – (vers 5,9) – dødeligt, vil til sidst dø kød (vers 5,7) – jordisk, dødeligt liv Hvad det er og hvad det ikke er Læg mærke til, at Mose Bog 2 ikke fortæller meget om, hvordan jorden blev skabt. Hvad fortæller det os? (Se Mose Bog 1:31–33, 39). Mesterskriftsted – Første Mosebog 1:26–27 (Mose Bog 2:26–27) sfære (vers 9) – tilstand frit spise (vers 16) – spise uden konsekvenser jævnbyrdig (vers 18, 20) – helt rigtig, passer perfekt, passende, egnet holde sig til (vers 24) – være nær til og blive ved Mose Bog 3:4–9 – Åndelig skabelse På det tidspunkt, som beskrives i Mose Bog 3:5, var alt »åndeligt«, hvilket betød, at de ikke kunne dø. Ældste Joseph Fielding Smith sagde: »Adams legeme blev skabt af jordens støv, men på det tidspunkt var jorden en åndelig jord . . . 1. Sammenlign Første Mosebog 1:26–27 med Mose Bog 2:26–27. Hvordan hjælper Mose Bog 2:26 dig med at forstå ordet os i Første Mosebog 1:26? 2. På hvilke måder er mennesket forskelligt fra alle andre skabninger, som er beskrevet i Første Mosebog 1 og Mose Bog 2? . . . Men hvad er nu et åndeligt legeme? Det er et legeme, der er levendegjort af ånd og ikke af blod . . . . . . den forbudne frugt (havde) magt til at skabe blod og ændre hans natur, og dødeligheden indtog udødelighedens plads« (Lærdomme om Frelse, 1:77). Vi læser med andre ord i den beretning, som vi har om Skabelsen, at Adam og Eva havde fysiske legemer, men at det var »åndelige« fysiske legemer. Da de faldt, skete der en forandring 12 (som beskrevet i Mose Bog 4), samt at alle ting blev »naturlige«, hvilket betød, at Adam og Eva var blevet underkastet døden. Adam og Eva fik derpå et »naturligt« fysisk legeme (se også 2 Nephi 2:22). Du kan, hvis du ønsker det, understrege ordene åndelig og naturlig i dine skrifter og skrive definitionen i margenen i dine skrifter. processen fandt sted, først lyset fra mørket, hvorpå han adskilte det tørre land fra vandet. Derpå fulgte skabelsen af planteliv, efterfulgt af skabelsen af dyreliv. Derefter kom skabelsen af manden, og som kulminationen på denne guddommelige gerning kom kronen på værket, skabelsen af kvinden« (»Kirkens kvinder«, Stjernen, jan. 1997, s. 64). Følgende diagram skitserer de forskellige stadier i Adams eksistens, således som de er beskrevet i Første Mosebog 2 og Mose Bog 3. Studér skrifterne Skabelsen af ånder Alt blev først skabt som ånd (se Mose Bog 3:5) Vælg vigtige ord Åndelig skabelse Alt blev derefter skabt fysisk, men i en åndelig ikke-falden tilstand (se Mose Bog 2) Vælg de fire ord i Mose Bog 3:2–3, som du mener bedst hjælper os med at forstå samt værdsætte sabbattens betydning. Forklar derefter, hvordan disse ord øger vores forståelse. Faldet medførte dødelighed Faldet medførte en ødelig, fysisk eksistens (se Mose Bog 4:6–32) Sig det med dine egne ord 1. Hvilken befaling modtog Adam i Mose Bog 3:15–17? 2. Hvad sagde Gud, at konsekvenserne ville være, når han ikke var lydig mod denne befaling? Mose Bog 3:15–17 – Frugten fra træet til kundskab om godt og ondt Vores himmelske Fader gav i Edens have Adam og Eva handlefrihed. Handlefrihed, eller evnen til at træffe valg og være ansvarlige for dem, er nødvendig for enhver, som ønsker at blive som Gud. Adam og Eva måtte derfor udøve deres handlefrihed og spise af træet til kundskab om godt og ondt, så de kunne udvikle sig til at blive som vor himmelske Fader. At spise af frugten fra dette træ hjalp ikke alene Adam og Eva med at udvikle sig, men gjorde det også muligt for resten af vor himmelske Faders børn at komme her til jorden og udøve deres handlefrihed (se 2 Nephi 2:22–27). Første Mosebog 3; Mose Bog 4 Faldet Hvad sker der, hvis du planter grøntsagsfrø eller blomsterfrø til smukke blomster og ikke passer dem? Vil grøntsagerne vinde over ukrudtet? Hvorfor vokser ukrudtet frem i stedet for det, som er mere smukt eller nyttigt, hvis man ikke passer bedet? Nogle mennesker har spekuleret over hvorfor, eftersom faldet var nødvendig for evig udvikling, at Gud så ikke bare lod Adam og Eva leve i en falden tilstand fra begyndelsen. Men hvis vor himmelske Fader havde gjort mennesket dødeligt, så ville han i sidste instans have været ansvarlig for al den smerte, synd og sorg, som ville overgå mennesket på grund af et liv i dødelighed. Adam måtte besidde friheden til at vælge at nyde af frugten og dermed vælge at falde. Mennesket blev på grund af handlefriheden ansvarlig for sin egen skæbne. Vor himmelske Faders plan indeholder selvfølgelig også midlet til, hvordan han kan forløse alle sine børn fra den faldne tilstand, men det kræver, at de igen benytter deres handlefrihed og vælger at acceptere planen. Eftersom Gud gav Adam og Eva handlefrihedens gave, og eftersom Adam og Eva udøvede denne handlefrihed, kan vi træffe retfærdige beslutninger baseret på evangeliets principper og til sidst blive som Gud. Hvorfor finder så mange mennesker det lettere at vælge det forkerte snarere end det rigtige? Hvorfor er der så meget gudløshed på jorden? Hvorfor har tilsyneladende uskyldige mennesker så mange prøvelser? Svarene på disse spørgsmål har at gøre med det, som vi kalder Faldet. Faldet indtraf, da Adam og Eva spiste af frugten fra træet til kundskab om godt og ondt og blev kastet ud af Edens have og udfra Guds nærhed. Som børn af Adam og Eva arver vi konsekvenserne af deres beslutning, som betyder, at vi lever i en verden uden for Guds nærhed, som er fuld af synd, prøvelser, vanskeligheder og død. I vil dog lære, at hvis Adam ikke var faldet, ville vi aldrig være blevet født, og vi kunne aldrig udvikle os hen mod at modtage den fylde af glæde, som vor himmelske Fader ønsker at give til sine børn. Vi er meget velsignet, at vi har en mere fuldstændig beretning i Mose Bog 4 om Adams og Evas fald, end vi kan finde i Bibelen. Og vi er yderligere velsignet ved at have Mormons Bog, som forklarer lærdommen om faldet mere klart end nogen anden bog. Mose Bog 3:20–24 (Første Mosebog 2:20–24) – Skabelsen af kvinden Præsident Gordon B. Hinckley har talt til Kirkens kvinder og sagt: »I er en absolut afgørende del af [vor himmelske Faders] plan. Uden jer ville planen ikke fungere. Uden jer ville hele programmet bryde sammen. Som jeg før har sagt fra denne talerstol, skilte Jahve, Skaberen, som instrueret af sin Fader, da skabelses13 Forstå skrifterne Åndelig død betyder at blive udelukket fra Guds nærhed (se Mose Bog 5:4). Fysisk død er adskillelsen af ånden og legemet. Selv om Adam og Eva ikke døde fysisk med det samme, da de spiste af frugten, så skete der en forandring i Adam og Eva, som til sidst ville forårsage deres død. De ville til sidst dø fysisk, sådan som Gud sagde. Adam og Eva havde ikke magt til at overvinde hverken den fysiske eller åndelige død. At kende disse sandheder hjælper os med at forstå, hvorfor de og vi som deres børn, har behov for en Frelser og for forsoningen. Adam og Eva blev undervist i forsoningen efter faldet. Vi kan læse om nogle af disse lærdomme i Mose Bog 5. Mose Bog 4 forløse (vers 1) – frelse fra synd og død lytte (vers 4) – lytte og adlyde træskere (vers 5) – mere snu sætte fjendskab mellem dig og kvinden (vers 21) – få dig og kvinden til at nære stærke negative følelser mod hinanden og arbejde mod hinanden. sæd (vers 21) – børn svangerskab (vers 22) – den proces, som er omfattet af at indlede en graviditet og at føde et barn skyld (vers 23) – gavn I dit ansigts sved (vers 25) – hårdt arbejde keruber (vers 31) – en slags himmelsk væsen Studér skrifterne Mose Bog 4:4 – Kan Satan bedrage, gøre dig blind eller tage dig til fange? Mose Bog 4:4 beskriver den eneste måde, hvorpå Satan kan få magt over dig. Du kan skrive følgende forklaring i margenen af dine skrifter: »Djævlen har kun magt over os, når vi tillader det. I samme øjeblik, vi gør oprør mod noget, der kommer fra Gud, får djævelen magt« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 216). Vor himmelske Faders plan Vor himmelske Fader Mose Bog 4:12 – Valget Det er vigtigt at forstå, at Adam og Eva ikke fuldt ud forstod virkningen af deres valg, før de begivenheder, der er nedskrevet i de første vers i Mose Bog 5. Det valg, som Adam traf, var med andre ord baseret på hans tro på, at det var det rigtige at gøre. Han havde aldrig prøvet at være et dødeligt menneske borte fra Guds nærhed, og kunne ikke være sikker på, hvad konsekvensen af hans valg ville være. Skriv specifikke ord og sætninger fra Mose Bog 4:1–4 i hver kolonne, som beskriver vor himmelske Fader eller Satan. Når du udfører denne aktivitet, kan det være til hjælp at vide, at vor himmelske Fader forelagde sin frelsesplan for sine åndelige børn i forudtilværelsen, før de begivenheder, som er beskrevet i disse fire vers, indtraf. Vor himmelske Fader forklarede, at vi måtte forlade hans nærhed, og at der ville blive sørget for en Frelser til vores forløsning. Træet til kundskab om godt og ondt 2. Skriv et stykke, som fortæller, hvordan Jesus og Satan adskiller sig fra hinanden. Hvad er der fx forskelligt i deres ønsker? Adams valg At spise af frugten Forlade haven og blive underkastet døden, men med mulighed for at blive som Gud er. Satan 1. Lav et skema med to kolonner i din notesbog. Giv den første kolonne titlen »Vor himmelske Fader« og den anden titlen »Satan.« Ikke at spise af frugten Forblive i haven i en terrestrial tilstand uden efterkommere og aldrig dø. Skriv et dagbogsnotat Forestil dig, at du er Eva i begivenhederne i Mose Bog 4. Skriv i din dagbog, som om du er hende. Fortæl om de tanker og følelser, som du ville have oplevet, mens du overvejede at spise af frugten, og fortæl om din motivation for til sidst at spise af frugten. Skriv derpå ned, hvordan du ville have følt Mose Bog 4 – Faldet Vi kan ikke fuldt ud forstå faldets betydning i vor himmelske Faders plan, medmindre vi forstår, at Adam og Eva på grund af faldet ville dø både fysisk og åndeligt (se Mose Bog 3:17). 14 dig til mode, efter du havde spist af frugten, og om det, som Herren havde sagt dig om konsekvenserne af dine valg. Forstå skrifterne eller Mose Bog 5 Forestil dig, at du er Adam i begivenhederne i Mose Bog 4. Skriv de tanker og følelser ned, som du ville have haft, da du fandt ud af, at Eva havde spist af frugten (se Mose Bog 2:27–28; 3:23–24). Forklar, hvorfor du besluttede dig til at spise af frugten – når du nu kendte konsekvenserne (se Mose Bog 3:16–17; 4:9), og hvordan du havde det, da Herren fortalte dig om konsekvenserne af dine valg. Følgende citat kan hjælpe dig, når du skal skrive: »Adam . . . blev ikke bedraget; han besluttede sig tværtimod med overlæg at gøre, hvad Eva ønskede, og derved blive i stand til at gennemføre sin Skabers hensigter« (James E. Talmage, Trosartiklerne, s. 65). i sit ansigts sved (vers 1) – ved hårdt arbejde fordele sig to og to (vers 3) – adskille sig fra deres forældre og gifte sig (og således blive to og to) ofre . . . et offer (vers 5, se også vers 18–21) – at bringe et brændoffer sindbillede (vers 7) – lighed eller symbol forløst (vers 9) – frelst fra synd og død afkom (vers 11) – børn forløsning (vers 11) – blive frigjort fra resultaterne af synd og død kødelige (vers 13) – koncentrerer sig om legemets behov, behagelighed og begær sanselige (vers 13) – koncentrerer sig om sansernes behag, eller med andre ord det, som man kan røre, se, lugte og høre fordømmes (vers 15) – udviklingen standses Valgfri aktivitet 1. Beskriv kort, hvad der skete med Adam og Eva, da de blev sendt ud af Edens have. Læs Alma 12:21–37, 42:2–28 og find årsager til, hvorfor Herren sagde, at han holdt Adam og Eva tilbage fra at spise frugten fra livets træ kort tid, efter at de havde spist af træet til kundskab om godt og ondt. 2. Hvad fortæller de årsager, som Herren angav, om det, som er vigtigt at gøre i dette liv? Første Mosebog 4; Mose Bog 5 fast påbud (vers 15) – en udtalelse, som ikke kan ændres blev frugtsommelig og fødte (vers 16–17, 42) – blev gravid og fødte et barn respekterede (vers 20) – godkendte hans ansigt formørkedes (vers 21–22) – skulede, så vred ud vederstyggeligheder (vers 25, 52) – gudløse gerninger ikke mere give dig sin kraft (vers 37) – ikke give dig tilstrækkelig mad betjente dem ikke (vers 52) – velsignede dem ikke tage overhånd (vers 55) – have en stor indflydelse tidens midte (vers 57) – den vigtigste tid eller det vigtigste højdepunkt (denne sætning henviser til den tid, hvor Jesus Kristus ville komme og udføre sin forsonende mission) stadfæstedes (vers 59) – bekræftedes Offer og Adams familie Studér skrifterne At være blevet kastet ud af Edens have og Herrens nærvær må have været skræmmende for Adam og Eva. De havde aldrig oplevet dødeligheden før. Hvordan kunne de vende tilbage til Guds nærhed igen? Lav mindst tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du studerer Mose Bog 5. Færdiggør tre sætninger (se Mose Bog 5:4 –11). Vi blev ligesom Adam og Eva, afskåret fra Guds nærhed, så det samme spørgsmål gælder også for os. 1. Adam bragte ofre fordi . . . 2. Adam lærte fra englen, at . . . Første Mosebog fortæller beretningen om Adam og Eva, som bliver kastet ud af Edens have og Guds nærhed, som om, de ikke kunne håbe på atter at leve i Guds nærhed igen. 3. Adam og Eva forstod . . . Heldigvis indeholder Mose Bog inspirerede tilføjelser til Første Mosebog, som fortæller, hvordan Adam blev belært om den plan, som var forberedt før verdens skabelse, så Adam og hans efterkommere kunne blive forløst eller frigjort fra den synd og den død, som faldet havde bragt ind i verden. Lav en sammenligning I Mose Bog 5:7–8 forklarede englen Adam, hvad hans offer repræsenterede, og i Mose Bog 5:9 forklarede Helligånden Frelserens rolle, som det endelige og forløsende offer. Besvar følgende spørgsmål i din notesbog: (1) Selv om vi ikke bringer brændofre, som Adam gjorde, hvilke ordinancer deltager vi så i i dag, som tjener de samme formål? (2) Hvad har disse ordinancer at gøre med forløsning, når vi gør alt, hvad vi gør »i Sønnens navn« (vers 8) samt med den Enbårnes offer? Mose Bog 5 indeholder udover sandheder om forløsningen og forsoningen ligeledes en beretning om, hvordan Satan og de, som følger ham fra forudtilværelsen, forsøgte at påvirke Adams børn til at forkaste budskabet om forløsning ved Kristus. Når du læser dette kapitel, så læg mærke til, hvad der skete med dem, som nægtede at lytte til Herrens råd og i stedet for fulgte Satans råd. 15 dem til at omvende sig fra deres synder og gudløshed, så de kunne blive forløst og bragt tilbage til Guds nærhed. = Adams tid ? Vor tid Opnå yderligere forståelse fra Mormons Bog Mose Bog 5:9–11 fortæller om nogle af de velsignelser, som Adam og Eva og deres efterkommere modtog på grund af faldet. Læs 2 Nephi 2:19–27 og sammenfat, hvad du lærer af disse to skriftsteder om, hvorfor Adams og Evas fald var en nødvendig del af vor himmelske Faders plan, og hvordan faldet er en velsignelse for os. Forstå skrifterne Mose Bog 6 Besvar Kains spørgsmål Kain stillede to vigtige spørgsmål (se Mose Bog 5:16, 34), som mennesker stadig stiller i dag. Skriv et brev, som forklarer de rigtige svar på hans spørgsmål. herliggjorde (vers 2) – priste uforfalsket (vers 6) – ikke urent, men rent slægtsregister, slægtslinie (vers 8, 22) – slægtshistorie slægtled (vers 8, 28) – børn, børnebørn osv. Guds fodskammel (vers 9) – jorden (se vers 44) avlede (vers 10–11, 13–14, 17–18, 20–21, 25) – blev far til herredømme (vers 15) – magt optændt (vers 27) – begyndt at vokse pønset på (vers 28) – planlagt forsvoret sig (vers 29) – aflagt løfter påbudt (vers 30) – officielt erklæret gennembore (vers 32) – såre, dræbe retfærdiggøre (vers 34) – få til at ske Satans fristelser Læs Mose Bog 5:12–13 og overvej Adams og Evas gerninger samt Satans gerninger. 1. På hvilke måder ser vi i dag Satans indflydelse på lignende måde? 2. Hvad »annoncerede« Satan ikke i sine fristelser? (Se Mose Bog 5:41, 52–54; se også Alma 30:60). Første Mosebog 5; Mose Bog 6 Enok underviser i evangeliets første principper Adam og Eva faldt på grund af ulydighed mod en lov, og de blev »udelukket« fra Guds nærhed (Mose Bog 5:4). Vi læser i Mose Bog 5, hvordan ulydighed yderligere leder mennesker væk fra Gud – som i tilfældet med Kain, Lamek og andre. Efter at Adam og Eva forlod Edens have, blev de undervist i at forstå og efterleve lærdommene samt i at indgå pagter og holde dem. De lærte også, hvilke frelsende ordinancer, der krævedes af dem for at vende tilbage til Guds nærhed og leve der. Mange af disse lærdomme findes i Mose Bog 6. Profeten Enok lærte sit folk disse sandheder i et forsøg på at inspirere mangfoldighed (vers 44) – stort antal er blevet delagtige i (vers 48) – har oplevet kummer (vers 48) – sorg arvesynden (vers 54) – Adams og Evas overtrædelse undfanget i synd (vers 55) – født i en syndig verden som barn af forældre, der lever i en falden verden og selv har syndet synden . . . undfanges (vers 55) – ønsket om at synde vokser helliggjort (vers 59–60) – renset og gjort hellig, lutret retfærdiggjort (vers 60) – gjort fri fra skyld og straffen for synd, tilgivet levendegør (vers 61) – give liv til Studér skrifterne Lav mindst tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du studerer Mose Bog 6. Lav en indholdsfortegnelse Skriv en indholdsfortegnelse ned, som du mener den ville se ud for den bog, som er beskrevet i Mose Bog 6:5–25. 16 Hvordan modtager vi vores arv fra vor himmelske Fader? Vi er som Guds børn berettiget til at arve alt, hvad han har. Men når vi synder, bliver vi urene, og intet urent kan arve Guds rige. Herren lærte Adam, hvordan man bliver ren og således kvalificerer sig til evigt liv. Enok lærte sit folk de samme ting. Læs Mose Bog 6:48–68 og lav et skema som ligner det, som er vist her. Skriv i den første kolonne det, som var sket på grund af faldet. Skriv i den anden kolonne det, som fortæller, hvordan man overvinder virkningerne af faldet. På grund af faldet Skriv om eller til din familie 1. Hvorfor kendte Enok og hans folk i henhold til Mose Bog 6:45–46 til deres forfædre (fædre)? 2. Skriv om en af dine forfædre, som du »kender« på grund af de optegnelser, som er blevet ført. Medtag noget om dem, som inspirerer dig til at blive et bedre menneske. Hvordan faldet overvindes Første Mosebog 5; Mose Bog 7 eller Skriv noget, som du ønsker, at dine efterkommere kommer til at kende om dig. Overvej præsident Kimballs ord: Zion optages til himmels »Få jer en notesbog . . . begynd i dag og skriv i den, hvor I går og kommer, jeres dybeste tanker, jeres succes’er og jeres fiaskoer, jeres samkvem med andre og jeres triumfer, jeres indtryk og jeres vidnesbyrd« (»The Angels May Quote from It« i New Era, okt. 1975, s. 5, citeret i Håndbog i evangeliske principper, s. 200). Har du nogen sinde spekuleret på, hvad Gud må tænke og føle, når han ser sine børns gudløshed på jorden? Mose Bog 7 hjælper os med at forstå, hvordan Gud ser på sine børn, hvordan han har det med deres gudløshed, og hvordan gudløsheden til sidst vil blive elimineret. Hvad beskriver de? Forstå skrifterne 1. Find følgende steder i Mose Bog 6:27–29, som beskriver folkets synder på Enoks tid: . . . »deres hjerter er forhærdede«, »deres øren er sløve til at høre«, »deres øjne ser ikke langt«, »har fornægtet mig«, »søgt deres egne råd i mørket«, »pønset på mord«, »har ikke holdt budene, som jeg gav deres fader Adam« og »forsvoret sig«. Du kan eventuelt understrege eller markere disse udtryk i dine skrifter. Mose Bog 7 omkommet (vers l) – død brændende nidkærhed, stærke mishag (vers 1, 34) – intens straf resten, de øvrige (vers 20, 22, 28, 43) – det resterende antal indhyllede, tilslørede (vers 26, 56) – dækkede støv (vers 30) – mindste partikler dine forhæng er endnu spændt ud (vers 30) – det skabte er fortsat til skød (vers 30, 31, 63, 69) – det inderste, et symbol på at være meget tæt på noget din trones bolig (vers 31) – er det som lever i din nærhed 2. Beskriv hvad du mener, der menes med »hjerter forhærdede«, »øren sløve til at høre«, »øjne ser ikke langt«, samt hvad det vil sige at »søge . . .råd i mørket.« 3. Beskriv det modsatte af hver eneste beskrivelse ovenfor, så de beskriver et retskaffent folk. Så at evangeliet kan gøre hjerterne _______, øjne _______ osv. En kaldelse fra Herren 1. Hvad mente Enos i henhold til Mose Bog 6:31 om sin kaldelse fra Herren? 2. Forklar, hvad du mener, at Enok følte efter det, som Herren sagde og gjorde i Mose Bog 6:32–36. 3. Læs Mose Bog 7:13–19 samt skriv, hvordan Herrens løfter til Enok blev opfyldt. 17 hengivenhed (vers 33) – kærlighed mine øjne kan også gennembore det (vers 36) – mine øjne kan se lige gennem det til deres inderste den, som jeg har udvalgt . . . min udvalgte (vers 39) – Jesus Kristus hans indre brændte (vers 41) – han oplevede nogle meget stærke følelser timelig (vers 42) – fysisk levning (vers 52) – rest omgjorde deres lænder (vers 62) – forberedte sig Mose Bog 7:16–20 – Oprette og opbygge Zion Præsident Spencer W. Kimball har talt om at oprette Zion i vore dage: 3. Hvad tror du, at Herren og Enok kunne græde over, når de ser verden i dag? Besvar Enoks spørgsmål »Må jeg foreslå tre fundamentale ting, som vi må gøre, hvis vi skal ›styrke Zion‹ . . . Læs Mose Bog 7:42–67, og find frem til de spørgsmål, som Enok stillede Herren. Skriv hvert eneste spørgsmål ned i din notesbog efterfulgt af en opsummering af Herrens svar. Vi må først eliminere den individuelle tendens til selviskhed, som begrænser os åndeligt, følelsesmæssigt og mentalt . . . Vi må for det andet samarbejde fuldt og helt og arbejde i harmoni med hinanden. Vi må være enige i vore beslutninger og i vore gerninger . . . Forklar billedsproget I Mose Bog 7:62 blev Enok fortalt om genoprettelsen af evangeliet i de sidste dage. Han fik to vigtige ting at vide, som ville ske for at hjælpe til med at indsamle de »udvalgte« fra hele jorden for at forberede det andet komme. »Og jeg skal sende retfærdighed ned fra himmelen, og sandhed vil jeg bringe frem ud af jorden.« Overvej hvad du ved om de begivenheder, som fandt sted som del af genoprettelsen, og forklar, hvad du mener, Herren talte om. ›Hvis Herrens Ånd skal forstørre vores indsats, så må denne enighedens og samarbejdets ånd være fremherskende i alt, hvad vi gør . . .‹ (Teachings of the Prophet Joseph Smith, 1983) . . . For det tredje: Hvad som helst Herren kræver af os, må vi lægge på alteret og ofre. Vi begynder med at ofre‹ et sønderknust hjerte og en angergiven ånd’ (Lære og Pagter 59:8). Vi følger dette op ved at yde vort bedste i de opgaver og kaldelser, vi får tildelt. Vi lærer, hvad vores pligt er, og udøver den fuldstændigt. Til sidst vier vi vor tid, vore talenter og vore midler, efterhånden som vi opfordres dertil af vore ledere, og som Ånden hvisker det til os« (Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 138). Offer Indsats Samarbejde Indvielse Enighed Uselviskhed Studér skrifterne Lav mindst to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Mose Bog 7. Første Mosebog 6; Mose Bog 8 Mesterskriftsted – Mose Bog 7:18 Læs Mose Bog 7:4–27 og forestil dig, hvordan det ville have været at være en del af Enoks samfund. Skriv et brev til en opdigtet ven, som bor langt væk, og som ønsker at vide, hvordan man skaber et sted så vidunderligt som Zion. Brug oplysningerne i Mose Bog 7, især vers 18, og fortæl din ven, hvad det vil sige at oprette og leve i Zion. Motivér din ven og giv ham eller hende råd om, hvad et menneske på din alder kan gøre for at »udslette selviskhed« eller udføre noget andet af det, som præsident Kimball foreslog. Fokusér især på, hvad din ven først kunne gøre i sin familie og derefter i Kirken og i samfundet. Noa forkynder Skrifterne taler om de forskellige tidspunkter, hvor Herren ville rense jorden for gudløshed. Første gang var på Noas tid (se Første Mosebog 6) og den anden gang vil være på tidspunktet for det andet komme. Joseph Smith-Matthæus 1:41–43 i Den Kostelige Perle fortæller, hvordan disse to tidspunkter vil ligne hinanden. Den største forskel på disse to tidsperioder er, at jorden blev renset med vand på Noas tid, og jorden vil blive renset med ild ved det andet komme – den renselse af sjælen, som finder sted, når vi i sandhed modtager Helligåndens gave. Hvad får Herren til at græde? 1. I Mose Bog 7:29–31 spurgte Enok Herren, hvorfor han græd. Læs vers 31–40, og skriv et svar på Enoks spørgsmål. 2. Hvad gjorde Enok i henhold til Mose Bog 7:41, da han forstod Herrens svar på hans spørgsmål? 18 Studér skrifterne Første Mosebog 6–9 fortæller beretningen om Noa og vandfloden. Når du læser, så se efter årsagerne til, at Herren tilintetgjorde de gudløse, og hvorfor det at tilintetgøre dem var det bedste han kunne gøre for at frelse alle sine børn. Overvej også, hvordan Noas tid kan sammenlignes med vore dage – den tid, der går forud for, at jorden bliver renset med ild. Lav tre af følgende fire aktiviteter (A–D), mens du læser Første Mosebog 6; Mose Bog 8 Et mønster for at opfylde vores kaldelse fra Herren 1. Herren sagde i Lære og Pagter 4:2–4, at den eneste måde, hvorpå vi kan blive helliggjort og bringe frelse til vores sjæl, er at arbejde af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke for at bringe andre frelse. Noa er et virkelig godt eksempel på denne proces. Lav i din notesbog et diagram som det nedenstående, og udfyld det med de oplysninger, som du finder i Mose Bog 8:14–27. Når du laver denne aktivitet, så læg mærke til, hvordan Noa ærede sin kaldelse fra Herren. Læg også især mærke til, hvordan han blev velsignet med styrke og kraft og forstod, at Herren var tilfreds med ham og hans indsats. Mose Bog 8 er Joseph Smiths Oversættelse af Første Mosebog 5:23–32; 6:1–13, så du bør læse Mose Bog 8, før du læser Første Mosebog 6:14–22. Læg mærke til, at Mose Bog 8 er det sidste kapitel i Mose Bog i Den Kostelige Perle. Alle henvisninger til resten af Det Gamle Testamente i Joseph Smiths Oversættelse findes »Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen« i Guide til skrifterne. Forstå skrifterne Mose Bog 8 hans lænders frugt (vers 2) – hans efterkommere lyttede, lytte, lyt, hørte efter (vers 13–15, 20–21, 23–24) – lytte og adlyde Guds sønner (vers 13–21) – de, som indgik pagter med Herren menneskenes sønner (vers 14) – de, som ikke ville indgå pagter med Herren eller adlyde dem solgt sig selv (vers 15) – giftet sig uden for pagten var stor i sit hjertes tankers påfund (vers 22) – fokuserede på sig selv og opførte sig derefter påfund (vers 22) – ønske åbenbaret (vers 24) – gjort bekendt med fandt . . . nåde (vers 27) – modtog velsignelser og kraft, blev godkendt generation (vers 27) – tid kød (vers 29) – mennesker Hvad Herren gjorde Hvad Noa gjorde Vers 15 Vers 16 Vers 17 Vers 19 Vers 26 Første Mosebog 6 alen (vers 15–16) – afstanden mellem et voksent menneskes albue og det yderste af langfingeren (ca. 45 centimeter) Hvad folket gjorde Vers 18 Vers 20 Vers 20–22 Vers 23–24 Vers 24 Vers 25 Vers 27 2. Skriv et kort udtalelse om ordet nåde, som du kan slå op i Guide til skrifterne, efter dit diagram, så du i højere grad kan værdsætte det, som Noa modtog som et resultat af sin store indsats. Mose Bog 8; Første Mosebog 6 – Hvorfor Herren oversvømmede jorden Præsident John Taylor forklarede, hvorfor Herren besluttede at udrydde alle mennesker på jorden undtagen Noas familie. Præsident Taylor forklarede, at verden var så gudløs, at børnene voksede op uden andet valg end selv at blive gudløse. Der var på dette tidspunkt ikke mulighed for at vælge retfærdigheden, og det var derfor ikke længere retfærdigt at sende uskyldige ånder fra himlen til jorden. Derfor udryddede Herren alle de gudløse og begyndte forfra med Noa og hans familie for at oprejse retskafne mænd og kvinder. »Ved at borttage deres jordiske eksistens forhindrede han, at de gav deres synder videre i arv til deres efterkommere, og at de degenererede dem (gjorde dem gudløse) samt forhindrede, at de begik yderligere gudløse gerninger« (i Journal of Discourses, 19:158–159). Hvis Gud ikke havde oversvømmet jorden, ville hans store plan ikke kunne blive opfyldt. Læs hvad Nephi sagde i 2 Nephi 26:24 om, hvorfor Herren handler, som han gør. Hvad er forskellen? 1. Læs Mose Bog 8:13–14, 21 og definitionen på »Guds sønner« og »menneskenes sønner« i afsnittet »Forstå skrifterne« ovenfor. Forklar forskellen mellem Guds sønner og døtre og menneskenes sønner og døtre. Medtag i din forklaring, hvem disse fire grupper kan være i dag. 2. Forklar i henhold til Mose Bog 8:15–22, hvad Herren sagde om de af Guds sønner, som giftede sig med menneskenes døtre eller de af menneskenes sønner, som giftede sig med Guds døtre, og hvorfor du mener, at det, Herren sagde, var så vigtigt. 19 Forklar det for én, som ikke forstår det Første Mosebog 8 Brug informationen i afsnittet »Forstå skrifterne« ovenfor sammen med det, som du læser i Mose Bog 8 for at besvare dette spørgsmål: »Hvordan kunne en kærlig Gud oversvømme jorden?« Regnen ophører Regn den ud Læs Første Mosebog 6:14–22 og regn ud, hvor stor arken var, og sammenlign arken med noget, som du kender. Forklar arkens størrelse i din notesbog. (Vink: Se i Guide til skrifterne under ordet »alen«. Det vil hjælpe dig med udregningen). Forstå skrifterne Første Mosebog vrimle (vers 17) – øges i antal udrydde (vers 21) – såre, skade Studér skrifterne Første Mosebog 7 Anvend historien Vandfloden Brug det, som du har læst i Første Mosebog 6–8, og nedskriv hvordan Noa og hans familie blev reddet fra vandfloden. Skriv derpå en sammenligning mellem det, som de gjorde, og det, som vi må gøre åndeligt for at overleve som forberedelse til det andet komme. Første Mosebog 6 fortæller om Noa før vandfloden. Første Mosebog 7 fortæller om, hvordan Noa traf de sidste forberedelser før vandfloden, og hvad der skete under vandfloden. = ? Forstå skrifterne Første Mosebog 7 ren, ikke ren (vers 2, 8) – dyr, som blev betragtet som acceptable eller ikke acceptable at spise eller ofre til Gud Noas tid I dag det store urdyb (vers 11) – havet Første Mosebog 9 Studér skrifterne En ny start Find ud af, hvad der skete 1. Læs 1 Peter 3:18–20; Lære og Pagter 138:6–11, 28–35 og beskriv, hvad Jesus Kristus gjorde for de mennesker, som blev udryddet ved vandfloden. Første Mosebog 9 fortæller beretningen om Noa og hans familie, der forlod arken og hjalp vor himmelske Fader med at opfylde hans hensigter med sine børn. Eftersom de var den eneste familie på jorden, var de som familie i samme situation som Adam og Eva var. Noas familie havde imidlertid den fordel at kende den timelige og åndelige historie mellem Adam 2. Hvad lærer det dig om Frelseren, at han gjorde det, som er beskrevet i 1 Peter og i Lære og Pagter 138? 20 og vandfloden. Overvej hvad du ved om, hvorfor Herren oversvømmede jorden, og tænk på, hvad du måtte passe på med at gøre i dit liv, hvis du havde tilhørt Noas familie. Hvad ville du sikre dig, at du underviste dine børn i? Når vi søger at opnå eller bruge præstedømmets velsignelser uretmæssigt, vil vi blive forbandet og miste vore muligheder, velsignelser og kraft. Når mennesker fx modtager præstedømmet eller præstedømmets ordinancer ved at lyve om deres værdighed, vil de ikke modtage de velsignelser, som tilhører disse ordinancer, men miste velsignelserne. Vi kan ikke bedrage Herren. Noa og hans familie fik mulighed for at begynde på ny i en verden, som var blevet renset for gudløshed, og det er et symbol på den mulighed, som vi modtager, når vi bliver døbt – vi får en mulighed for at begynde forfra igen og være mere omhyggelige med at følge vor himmelske Faders plan. På samme måde som regnbuen blev et minde om Guds kærlighed og barmhjertighed over for Noas familie, så er nadveren en hyppig påmindelse om, hvordan Herren har tilvejebragt en vej, hvorpå vi kan opnå evigt liv ved forsoningen. Studér skrifterne Hvad er din »regnbue«? 1. Herren gav Noa et tegn eller en påmindelse om den pagt, som han havde indgået. Dette tegn hjalp Noa med at huske, hvor barmhjertig Herren var over for ham. Skriv noget om det, som minder dig om, hvor barmhjertig Herren er mod dig. Forstå skrifterne Første Mosebog 9:1–17 Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden (vers 1) – få børn udgyder menneskets blod (vers 6) – slår et andet menneske ihjel 2. Hvordan kan nadveren være det for os, som regnbuen var for Noa? Første Mosebog 9:18–29 – En forvirrende beretning om Noa Vi kender ikke alle detaljerne i denne beretning om Noas fuldskab. Vi kender ikke til, at Herren nogen sinde fordømte Noa for denne hændelse, selv om han fordømmer drukkenskab andre steder i skriften. På Det Gamle Testamentes tid gærede druesaften (kaldet vin) naturligt med tiden og kunne gøre folk fulde. Men gæret druesaft er noget helt andet end det, som Bibelen kalder »stærk drik.« Stærke drikke blev lavet af forskellige frugter og korn og var med vilje lavet til at gøre folk fulde. Noas fuldskab efter at have drukket »vinen« var højst sandsynlig ikke sket med vilje. Første Mosebog 10 Noas efterkommere Første Mosebog 10 nævner Noas sønners efterkommere i flere generationer: Jafet (se vers 2–6), Kam (se vers 6–20) og Sem (se vers 21–31). Efter dette kapitel fortæller Bibelen hovedsageligt beretningen om nogle af Sems efterkommere. Udtrykket semit – som normalt henviser til jøderne – betyder en »efterkommer af Sem.« Vi er heller ikke sikre på, hvad der skete i Første Mosebog 9:22, da »Kana’ans far Kam så sin far nøgen« og heller ikke sikre på, hvorfor Noa i vers 25 forbandede Kana’an som et resultat heraf. Nogle mener, at den kappe, som der er tale om, blev taget, fordi den havde særlig religiøs betydning og kan have været et billede på Noas præstedømme. Hvis Kana’an eller Kam tog kappen, kan forbandelsen være knyttet til Abrahams Bog 1:26–27, hvor vi læser, at Kams efterkommere blev »forbande[t] . . . med hensyn til præstedømmet« (vers 26). Første Mosebog 11 Profeten Joseph Smith tilføjede: »Jeg henviste til Kams forbandelse, da han lo ad Noa, mens denne var fuld, dog uden at han gjorde nogen fortræd. Noa var en retskaffen mand, og alligevel drak han af vinen og blev fuld. Herren opgav ham ikke som konsekvens heraf, for han bevarede hele sit præstedømmes kraft, og da han blev anklaget af Kana’an, forbandede han ham med det præstedømme, som han besad, og Herren respekterede det, som Noas sagde, og det præstedømme, som han holdt, på trods af hans fuldskab, og denne forbandelse hviler over Kana’ans efterkommere lige indtil nu« (History of the Church, 4:445–446). Babelstårnet Har du nogensinde forsøgt at tale med en eller anden, som ikke taler det samme sprog, som du gør? Hvor meget skolearbejde ville der blive udført, hvis alle eleverne i en skole talte forskellige sprog, og ikke kunne tale sammen? Første Mosebog 11 fortæller os, hvordan og hvorfor vi taler forskellige sprog på jorden. 21 Forstå skrifterne Hvad tror du? Forklar, hvordan du tror, at Herrens gerninger i Første Mosebog 11:1–9 var en velsignelse for folket. Som nævnt i indledningen til Første Mosebog (se »Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog« på side 9), modtog Joseph Smith flere af profetens Abrahams optegnelser og lærdomme ved at oversætte nogle papyrusruller, som han modtog, mens han boede i Kirtland, Ohio. Abrahams Bog betragtes ikke som del af Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen, men kapitel 1 og 2 i Abrahams Bog hjælper os med at forstå de begivenheder, som beskrives i Første Mosebog kapitel 12. Første Mosebog 11:10–32 – Abrahams slægt Abrahams Bog 1 Noa Sem Abraham ønsker at modtage præstedømmet Tera Noas tipoldefar i syvende led (se Første Mosebog 11:10–26). Abram (Abraham) Giftede sig med Saraj (Saraj, Harans datter, se Første Mosebog 11:29; 20:12) Milka Nakor Giftede sig med Milka (Harans datter; se Første Mosebog 11:29). Lot (se Første Mosebog 11:27–29) Jiskas Haran Saraj (Sara) Studér skrifterne Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Mosebog 11:1–9. Læs og sammenlign 1. Læs Første Mosebog 11:1–4 og forklar, hvad Sinears folk forsøgte at gøre for at nå himlen. 2. Læs Apostlenes Gerninger 4:12; 2 Nephi 9:41–43; Mosiah 3:17; 5:10–15 og skriv ned, hvordan vi kan få et »navn« (Første Mosebog 11:4), som vil gøre det muligt for os at komme ind i himlen. Lav en forbindelse til Mormons Bog Læs Første Mosebog 11:5–9 for at finde ud af, hvordan Herren reagerede på folkets forsøg på at skabe sig et navn for sig selv og bygge et tårn, som nåede op til himlen. Læs derpå Ether 1:33–43 og sammenfat i din notesbog det, som skete for en gruppe mennesker på dette tidspunkt, som er omtalt i Første Mosebog. 22 Kan mennesker være retskafne, hvis de lever i et hjem, hvor retskaffenhed ikke nyder fremme, eller hvor de forfølges af deres egne forældre, fordi de er retskafne? Hvis det er tilfældet, hvad må disse menneske så gøre for at overvinde de gudløse påvirkninger? Den store profet Abraham, som blev kaldt »Guds ven« (Jakobs Brev 2:23), voksede op under sådanne forhold. Han måtte i sit liv overvinde de udfordringer, som han stod over for i sin ungdom, og blev et sådant eksempel på retskaffenhed, at Gud lovede ham, at alle, som modtog det sande evangelium, ville blive kaldt hans børn, og at Jesus Kristus ville blive født som en af hans efterkommere. Mens du læser om Abraham i de næste fem kapitler i Abrahams Bog og i Første Mosebog, så se efter, hvad han gjorde for at overvinde sine udfordringer og blive en af de største profeter i historien. Forstå skrifterne Abrahams Bog 1 fædrenes velsignelser (vers 2) – præstedømmets ordinancer og pagter arving (vers 2) – en person, som er berettiget til at modtage velsignelser eller en arv fra en anden, fordi han eller hun er et barn af vedkommende, en nær slægtning eller en person, som giveren har tillid til beskikkelse (vers 4) – kaldelse, ordination hedninger (vers 5, 7) – mennesker, som ikke tilbeder den sande og levende Gud dyd (vers 11) – renhed, lydighed mod lovene og befalingerne om seksuel renhed figurer (vers 14) – skrivelser og tegninger Fra denne herkomst (vers 22) – fra dette menneske kom patriarkalsk (vers 25–26) – far til søn Forstå skrifterne afguderi (vers 27) – tilbedelse af falske guder fremstille (vers 28) – vise, beskrive Abrahams Bog 2 bære mit navn (vers 6) – være min repræsentant (som en missionær), vidne om mig i overmål (vers 9) – som ikke kan måles Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Abrahams Bog 1. alvorligt (vers 12) – med stor anstrengelse de sjæle, vi havde vundet (vers 15) – mennesker, som blev omvendt til evangeliet Abrahams Bog 2 – Hvor fandt beretningen om Abraham sted? Se Guide til skrifterne, kort 1. Hvilke velsignelser søger du? 1. Ældste Neal A. Maxwell har sagt: » . . . det, som vi til stadighed ønsker, vil med tiden afgøre, hvad vi til sidst vil blive, og hvad vi vil modtage i evigheden« (»Efter vores hjertes ønsker«, Stjernen, januar 1997, s. 20). Læs Abrahams Bog 1:2–4 og skriv de velsignelser ned, som Abraham »søgte . . . efter« og havde »ønsket«. Du kan også understrege dem i dine skrifter. Abrahams Bog 2:8–11 – Abrahams pagt Du kommer til at læse mere om Abrahams pagt i Guide til skrifterne under »Abraham. -s pagt« samt i Første Mosebog kapitel 17. Abrahams Bog 2:22–25 – Hun er min søster Nogle mennesker spekulerer måske på, hvorfor Abraham kaldte Saraj sin søster. Den første og vigtigste årsag er, at Gud sagde, at han skulle gøre det. Det kan også være en hjælp at vide, at det hebraiske sprog ikke indeholder nogen særskilte ord for barnebarn, kusine, niece eller nevø. De almindelige udtryk søn, datter, broder og søster blev brugt til at beskrive disse familieforhold. Efter som Saraj var datter af Abrahams bror Haran, var hun også kendt som hans søster. 2. Vælg noget fra denne liste, som du også ønsker eller søger, og forklar hvorfor. Du bør lægge mærke til, at vi i slutningen af vers 2 ser, at Abraham modtog det, som han søgte efter. Han er et eksempel på, hvordan du kan opnå de samme velsignelser, som han søgte. Hvorfor bliver de retskafne forfulgt? 1. Find årsagerne til at de tre jomfruer og Abraham blev forfulgt, og sammenlign disse årsager med det, som du mener, retskafne mennesker somme tider forfølges for. Det virker mærkeligt, at egypterne ikke følte, at det var rigtigt at begå ægteskabsbrud med en anden mands hustru, mens de samtidig ikke så noget problem med at slå en mand ihjel, så de »lovligt« kunne gifte sig med hans hustru. Det er vigtigt at vide, at hvis Abraham var død på dette tidspunkt, så ville Herrens pagt med ham ikke være blevet opfyldt. Derfor sagde Herren, hvad han skulle sige i denne situation, så han kunne bevare sit liv og opfylde pagten. 2. Forklar, hvorfor du mener, at det er værd at leve retskaffent, selv om du vil blive forfulgt. Skriv versene med dine ord Skriv Abrahams Bog 1:18–19 med dine egne ord, og nævn det, som Herren lovede Abraham, såvel som de ansvar, som Abraham modtog. Studér skrifterne Se efter bevis Abrahams Bog 2 1. Læs Abrahams Bog 2:1–17 og find bevis på, at Abraham troede på og stolede på Gud. Skriv dette bevis ned i din notesbog. Abraham modtager pagter fra Gud 2. Skriv hvad du mener andre mennesker kan se i dit liv, som viser, at du følger Gud, samt at du tror og stoler på ham. Skriv eksempler ned fra dit eget liv, som ligner den måde, hvorpå Abraham viste sin tro på Gud, eller skriv, hvad du ønsker at gøre for at følge Abrahams eksempel på tro. I Abrahams Bog 1 læser du om Abrahams ønske om at modtage visse velsignelser fra Herren, samt om hvordan han begyndte at modtage nogle af disse velsignelser (se især vers 18–19). I Abrahams Bog 2 lovede Herren Abraham yderligere velsignelser. Mens du læser, så se efter det, som Abraham gjorde for at vise sin trofasthed og værdighed til at modtage sådanne løfter fra Gud. Brug hvert ord Brug alle følgende ord og skriv en eller to sætninger, som sammenfatter det, som Herren lovede Abraham i Abrahams Bog 2:8–11: velsigne, sæd, gerning, præstedømme, evangelium, fader, slægter, frelse. 23 Første Mosebog 12–13 Første Mosebog 14 Lad der ikke herske nogen strid Abraham møder Melkisedek I Første Mosebog 13:13 læser vi, at Lot »teltede, indtil han nåede Sodoma.« I Første Mosebog 14:12 lærer vi, at han »boede i Sodoma.« Som resultat blev han fanget i et slag mellem de forskellige konger i landet på dette tidspunkt. Abraham blev tilsyneladende ikke påvirket af krigen, før Lot blev taget til fange. Første Mosebog 14:1–12 forklarer, hvordan de forskellige konger dannede militæralliancer for at beskytte sig selv og vinde eventuelle slag. Når en konge på den tid ydede en anden konge en gunst, blev der forventet noget til gengæld. Når du læser Første Mosebog 14:13–24, så læg mærke til, hvad Abraham gjorde for at hjælpe Lot, og hvordan Abraham havde det med at modtage ære, magt, penge eller smiger fra mænd med verdslig magt. Sammenlign denne reaktion med, hvordan han modtog og ærede en mand, der besad himmelsk magt og myndighed. Første Mosebog 12 gengiver nogle af de samme begivenheder, som du har læst om i Abrahams Bog 1–2. Første Mosebog 12 beretter om, hvor det var, at Abraham byggede et alter og tilbad Gud (se Første Mosebog 12:8) samt en del detaljer i beretningen om, hvad der skete, da Abraham kom til Egypten og fortalte Farao, at Sara var hans søster (se Første Mosebog 12:14–20). I Første Mosebog kaldes Abraham »Abram« og Sara »Saraj« indtil kapitel 17. Når du læser Første Mosebog kapitel 17, så vil du lære mere om, hvorfor deres navne blev ændret. Abraham voksede op i en familie, hvor hans far forfulgte ham for at være trofast over for Gud. Lots far (Haran) døde før Lots bedstefar (Tera). Både Abraham og Lot blev prøvet. De tilbragte megen tid sammen, da de flyttede ud af Ur, til Egypten og til sidst til det forjættede land Kana’an. Men deres liv blev meget forskelligt. Vi kan undre os over, at Abraham og Lot levede så forskelligt på trods af, at de voksede op under lignende forhold. Når du læser de næste 6–8 kapitler i Første Mosebog, så se efter de valg, som Abraham og Lot traf, og hvordan disse beslutninger påvirkede dem i tidens løb. Forstå skrifterne Første Mosebog 14:13–24 pagtsfæller (vers 13) – venlige over for hinanden og med en aftale om at hjælpe hinanden ejendelene (vers 16, 21) – det, som var blevet stjålet Forstå skrifterne løfter min hånd til Herren (vers 22) – afgav et løfte eller indgik en pagt Første Mosebog 13 brødføde (vers 6) – skaffe mad Studér skrifterne Lav aktivitet A og derpå enten aktivitet B eller C, mens du læser Første Mosebog 14:13–24. Studér skrifterne Hvem var Melkisedek? Hjælp en ven Læs udvalget fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen, Første Mosebog 14:25–40 i Guide til skrifterne; Alma 13:14–19; Lære og Pagter 84:14; 107:1–4 og 138:41. Beskriv hvem Melkisedek var, og hvorfor du tror, at Abraham betalte tiende til ham og modtog velsignelser fra ham. Skriv hvordan du kan bruge historien om Abraham og Lot i Første Mosebog 13:5–13 til at hjælpe en ven med at løse et problem, som han eller hun har i forbindelse med sin far eller mor eller et andet medlem af familien. Træf dine egne beslutninger Få hjælp fra Det Nye Testamente Byen Sodoma var kendt for sin rigdom og mange verdslige glæder og for sin store gudløshed. Hvad lærer Abrahams handlemåde over for Sodomas konge os om hans værdinormer og forpligtelse over for Gud? Når du besvarer dette spørgsmål, så tænk på, hvad Abraham kunne have fået fra Sodomas konge. Overvej ligeledes det princip, som findes i Moroni 10:30. Læs Hebræerne 11:8, 10, 13–16 og fortæl, hvad der måske har motiveret Abraham til at løse sit problem på den måde, som han gjorde i dette kapitel. 24 Studér skrifterne Tegn Tegn noget, som repræsenterer eller symboliserer beretningen om Abraham, som den findes i Første Mosebog 14:17–24. Forklar symbolikken Understreg de ord i Første Mosebog 15:1, som beskriver det, som Herren sagde, at han var for Abram. Skriv hvordan Herren er det samme for os, når vi indgår og holder pagter med ham. Første Mosebog 15 En pagt bekræftes Afslut disse sætninger 1. Abraham var urolig for . . . (se vers 3, 7–8) 2. Herren forsikrede Abraham ved . . . (se vers 1, 17) Tidligere i Abrahams liv lovede Herren ham mange ting om hans efterkommere, herunder løftet om, at de ville blive så talrige som »jordens støv« (Første Mosebog 13:16). På den tid, som beskrives i Første Mosebog 15, havde Abraham og Sara stadig ikke fået nogen børn. I dette kapitel hjalp Herren Abraham med at vide, at løfterne til ham stadig ville blive indfriet. Første Mosebog 16 Abraham gifter sig med Hagar I Første Mosebog 15 læser vi om Abrahams tvivl og bekymringer. I Første Mosebog 16 lærer vi lidt om Saras følelser. Herren befalede Sara at give Hagar til Abraham som hans hustru og befalede Abraham at tage Hagar som sin hustru (se Lære og Pagter 132:34–35). Selv om det måske var vanskeligt for Sara at gøre dette for Abraham, så viser det, hvor meget hun ønskede at adlyde Herren og opfylde hans pagter. Når du læser dette kapitel, så prøv at tænke på Hagars følelser i denne korte beretning. Forstå skrifterne Forstå skrifterne Første Mosebog 16 Første Mosebog 15 hustræl (vers 3) – tjener, som var ansvarlig for andre tjenere. trælkvinde (vers 1) – tjenerinde frue (vers 4, 8) – kvinde, som har en tjener gå til dine fædre (vers 15) – dø Første Mosebog 15:6 – Hjælp fra Joseph Smiths Oversættelse JSO, Første Mosebog 15:9–12 giver yderligere indsigt til Første Mosebog 15. find dig i hendes behandling (vers 10) – ydmyg dig og gør alt, hvad hun siger Studér skrifterne Anerkend Guds kærlighed Første Mosebog 15:9–17 – Hvad gjorde Abraham i disse vers? Disse vers i Første Mosebog 15 beskriver en gammel skik fra Mellemøsten, hvor man indgik eller »skar« en pagt. Efter at den person, som indgik pagten, havde skåret dyret (eller dyrene) i to, gik han mellem de to stykker, som ville han sige: »Hvis jeg ikke holder min pagt, må jeg så blive som dette dyr.« I dette tilfælde repræsenterede den flammende fakkel Herrens nærhed og forsikrede Abraham om, at Herren ville opfylde sin pagt. Hagar lærte midt i en vanskelig prøve noget om det, som kan hjælpe os med at udholde prøvelser. Skriv det ned, som påvirkede dig mest i Første Mosebog 16, og som viser Guds kærlighed til Hagar, og hvordan Hagar accepterede hans kærlighed. 25 Første Mosebog 17:9–14 – Omskærelse Tegnet eller symbolet på den pagt, som Gud indgik med Abraham, var omskærelse. Omskærelse symboliserede renlighed for Gud og var en symbolsk påmindelse om de løfter, som Herren gav Abraham angående hans efterkommere. Du kan læse om omskærelse i Guide til skrifterne. Der kræves ikke omskærelse i dag. Første Mosebog 17 Abrahams pagt Studér skrifterne Herren velsignede atter Abraham i Første Mosebog 17 og gav ham yderligere løfter om de velsignelser, som han og hans efterkommere ville modtage. Herren gav, ligesom han gør med os, Abraham løfter og velsignelser, skridt for skridt, lidt mere hver gang. Alle disse løfter, velsignelser og pagter, som blev givet til Abraham, kaldes samlet »Abrahams pagt«. Ældste Russell M. Nelson har sammenfattende sagt dette om løfterne i Abrahams pagt: Find frem til pagtens bestanddele En pagt er en aftale mellem to parter, hvor begge parter lover at gøre visse ting. I en evangelisk pagt er det altid Gud, som fastsætter betingelserne eller det, som må gøres og modtages som en del af pagten, hvorpå mennesket siger ja til at adlyde disse betingelser. »Den pagt . . . er af overordentlig stor betydning. Den indeholder flere løfter: 1. Hvad bad Herren Abraham om at gøre for at modtage denne pagt (se vers 1, 10)? Abrahams efterkommere ville blive talrige, have ret til evigt afkom samt til at bære præstedømmet. 2. Hvad lovede Herren Abraham (se vers 2–8, 15–19) Sørg for at læse alle henvisningerne til Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne i forbindelse med disse vers og medtag dem som en del af denne liste. Han ville blive far til mange nationer. Kristus og konger ville blive født i Abrahams slægt. 3. Læs Første Mosebog 12:1–3, 13:14–16; 15:1–7; Abrahams Bog 1:18–19, 2:9–11. Tilføj disse løfter, som bliver givet her, til listen, som du begyndte ovenfor. Visse lande ville være arvelande. Alle nationer på jorden ville blive velsignet ved hans sæd. Pagten ville være evigtvarende i ›tusind slægtled‹« (Stjernen, juli 1995, s. 33). Organisér delene Abrahams pagt Ældste Bruce R. McConkie forklarede, hvordan velsignelserne blev tillagt Abraham: »Abraham modtog først evangeliet ved dåb (hvilket er frelsens pagt); så blev han overdraget det højere præstedømme, hvorpå han indgik celestialt ægteskab (som er ophøjelsens pagt), og modtog forsikring, om at han ville få evigt afkom, og til sidst modtog han et løfte om, at alle disse velsignelser ville blive tilbudt alle hans jordiske efterkommere (Abrahams Bog 2:6–11; Lære og Pagter 132:29–50). . . . . . De dele af denne pagt, som vedrører personlig ophøjelse og evige efterkommere, bliver fornyet for hvert eneste medlem af Israels hus, som indtræder i det celestiale ægteskabs orden« (Mormon Doctrine, s. 13). Land Efterkommere Præstedømme og evangeliet Frelse Der findes fire grundlæggende kategorier af velsignelser i Abrahams pagt: Land, efterkommere, præstedømme og evangeliet samt frelse. Tag den liste, som du lavede i aktivitet A, og organisér den efter kategori. Hvis du mener, at en velsignelse gælder for mere end en kategori, så anfør den i alle de kategorier, hvor den gælder. Hvad er et navn? Læg mærke til, at Abrahams og Saras navne blev ændret som en del af pagten (se Første Mosebog 17:4–8; 15–16). En fodnote i den engelske SDH-bibel angiver, at Sara betyder »prinsesse«. Eftersom alle Kirkens medlemmer er Abrahams efterkommere ved pagten, bør vi nøje overveje de pagter, som Herren indgik med Abraham, og se hvordan de gælder for os. 1. Hvordan vil du have det, hvis du modtog et navn ligesom det, som Sara modtog? Hvorfor? 2. På hvilken måde blev Saras navn et yderligere vidnesbyrd om Guds løfter? Hvem er hun prinsesse for, og hvad lærer det os om, hvem hun kan blive? Forstå skrifterne Første Mosebog 17 3. Da Kirkens medlemmer er Abrahams og Saras børn, hvad kan vi så lære om os selv ud af de navne, som Gud gav dette storslåede par? gøre dig uhyre talrig (vers 2) – give dig mange efterkommere 26 Studér skrifterne 4. På hvilke måder spiller det at modtage et navn en rolle i de pagter, som vi indgår med Herren i dag om at blive hans folk? (se 2 Nephi 31:13, 17–20); Mosiah 18:8–10; Moroni 4:1–3). Besvar Herrens spørgsmål 1. Læg mærke til, at spørgsmålet i Første Mosebog 18:14 ikke besvares. Se Lukas 1:37, som indeholder et svar og forklar derpå svaret. 5. Hvad er det nye navn, som vi påtager os, når vi bliver døbt og nyder nadveren? Hvilken betydning tror du det har, at vi påtager os dette navn? 2. Skriv en oplevelse ned, som du eller en anden, du har haft, som viser, at . . .«Intet er umuligt for Herren« (vers 14). Første Mosebog 18 Vælg de bedste ord Overvej efter at du har læst Første Mosebog 18:16–33, hvordan du vil beskrive Abrahams karakter og Guds karakter. Vælg to ord fra denne passage, som du mener bedst beskriver Abraham, og to ord, som du mener bedst beskriver Guds natur. »Intet er umuligt for Herren!« I Første Mosebog 17 lovede Herren Abraham, at Sara ville føde en søn. Vi læser, hvordan Abraham reagerede på dette løfte. I Første Mosebog 18 læser vi, hvordan Sara reagerede, da hun lærte om det samme løfte. Første Mosebog 19 Sodoma og Gomorra Første Mosebog 14:12 siger, at Lot »boede i Sodoma«. I Første Mosebog 18 standsede budbringere fra Gud hos Abraham på deres vej til Sodoma og Gomorra, og Abraham lærte om Guds plan om at udrydde Sodoma og Gomorra. Kapitel 19 fortæller beretningen om, hvad der skete, da budbringerne ankom for at hjælpe Lot og hans familie med at forlade Sodoma og Gomorra, før byen blev ødelagt. Forstå skrifterne Første Mosebog 18 sea (vers 6) – ca. 13 liter havde det ikke længere på kvinders vis (vers 11) – Sara var for gammel til at få børn herre (vers 12) – ægtemand øve ret og uretfærdighed (vers 19) – leve retskaffent og hjælpe andre skrig (vers 20) – resultatet af synd og gudløshed støv og aske (vers 27) – intet sammenlignet med Gud Skønt det var muligt for Lot at slippe bort, før Sodoma og Gomorra blev udryddet, var der nogen af hans familiemedlemmer, som havde vænnet sig til Sodomas og Gomorras gudløse levevis. De blev udryddet, fordi de ikke ville følge rådet om at forlade byen. Første Mosebog 18:1–22 – Hvem besøgte Abraham? Første Mosebog 18:1 fortæller, at Herren viste sig for Abraham. Det betyder ikke, at Herren var en af de tre mænd, som besøgte ham. Joseph Smiths Oversættelse siger, at disse tre mænd var hellige mænd, som bar præstedømmet og var Herrens officielle repræsentanter. Første Mosebog 20–21 Et løfte opfyldes Første Mosebog 18:20 – Sodomas og Gomorras synder Når vi læser Første Mosebog 19, lærer vi, at umoral var en de største synder i disse byer. Ezekiels Bog 16:48–50 hjælper os med at forstå, at Sodomas og Gomorras folk var uvillige til at tage sig af de fattige og trængende hos dem, og at de var dovne. I Første Mosebog 20 fortalte Gud igen Abraham, hvordan han skulle redde sit liv ved at sige, at Sara var hans søster. Som resultat heraf var Herren i stand til at hjælpe en mand, Abimelek, og hans familie med at forstå, at Abraham var en profet. Medlemmerne af Abimeleks familie blev velsignet, fordi han troede, at Abraham var en Guds mand og en profet. Første Mosebog 18:23–33 – De uretfærdige kan blive skånet på grund af de retfærdige Læs Alma 10:20–23 for at lære mere om dette princip at skåne de gudløse. 27 Af og til bliver vores tålmodighed og tro prøvet, når vi søger at se Herrens løfter blive opfyldt. Første Mosebog 21 fortæller beretningen om, hvordan Guds løfte til Abraham og Sara, om at Sara ville føde en søn, blev opfyldt. Begivenhederne i Første Mosebog 21 indtraf, da Abraham var 100 år gammel, og Sara var 90 år. Kan der herske nogen tvivl om, at fødslen af deres søn var et mirakel og en velsignelse fra Gud? målet var at lære Abraham en lektie, og gøre det muligt for ham at opnå en viden, som ikke kunne opnås på nogen anden måde. Det er årsagen til, hvorfor Gud prøver os alle. Det er ikke for hans egen videns skyld, for han kender alt på forhånd. Han kender jeres liv og alt, hvad I vil gøre. Men han prøver os for vores eget bedste, så vi kan kende os selv . . . Han krævede, at Abraham underkastede sig denne prøvelse, fordi han ville give ham herlighed, ophøjelse og ære og fordi han havde til hensigt at gøre ham til konge og præst og sammen med sig selv dele den herlighed, magt og herredømme, som Herren selv udøver« (George Q. Cannon, Conference Report, april 1899, s. 66). Forstå skrifterne Ældste Neal A. Maxwell anvendte disse sandheder, da han sagde, at »Vores liv kan derfor ikke være fyldt af tro og uden stress . . . Første Mosebog 21 tog sig af (vers 1) – velsignede trælkvinde (vers 10, 12, 13) – tjenerinde Hvordan kan du og jeg derfor forvente at glide naivt gennem livet, som om vi ville sige: ›Herre, giv mig erfaring, men ingen sorg, ingen smerte, ingen modstand, intet forræderi og lad mig slet ikke blive glemt. Hold alle de erfaringer fra mig, Herre, som har gjort dig til det, du er! Og lad mig så komme og bo sammen med dig og dele din glæde!« (»For at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæl«, Stjernen, juli 1991, s. 84). Studér skrifterne Skriv et brev Profeten Joseph Smith antydede, at offer er en af de bedste måder, hvorpå vi kan opnå større tro. Hvordan tror du fx, at din tro på Gud ville være vokset, hvis du havde oplevet det, som Abraham oplevede? Han ville ikke være vokset i tro, hvis han havde nægtet at bringe det offer, som Gud befalede ham at bringe. Joseph Smith sagde: »En religion, som ikke kræver, at man ofrer alt, vil aldrig have kraft nok til at fremkalde den til liv og frelse nødvendige tro« (Lectures on Faith, 1985, s. 69) Forestil dig, at du enten er i Abrahams eller Sarahs situation, og skriv et brev til en ven, hvor du fortæller om Isaks fødsel. Medtag detaljer fra beretningen helt tilbage fra det tidspunkt, hvor Sara troede, at hun aldrig ville komme til at føde børn og beskriv, hvordan du ville have haft det under hver del af denne beretning. Første Mosebog 22 Jerusalem på Jesu tid Ofringen af Isak og o Salomos tempel Oliebjerget Getsemane n Hvis Herren bad dig om at opgive noget, hvad ville så være det sværeste for dig at opgive? Ville du gøre det? Første Mosebog 22 fortæller om en af de største prøver, som Gud nogensinde har udsat nogen for. Før du læser Første Mosebog 22, så læs hvad Herren sagde til Kirkens medlemmer i Lære og Pagter 101:4–5. Mens du læser Første Mosebog 22, så sæt dig enten i Abrahams eller Isaks sted, og overvej hvad du selv ville have tænkt på ved hvert punkt i denne beretning. s D a l Frelserens korsfæstelse Golgata-højen K e d r Morija-landet Vej en til B e Vejen til Betlehem og Hebron tania og Jeri ko Vejen til Det Døde Hav Forstå skrifterne Første Mosebog 22:14 – Hvor var »Bjerget, hvor Herren viser sig« og hvad betyder navnet? Abraham kaldte det sted, hvor han byggede offeralteret, »Bjerget, hvor Herren viser sig«, som var en profeti om, at Herren senere ville vise sig på det samme bjerg. Dette bjerg kaldes normalt Morija-landet (se Første Mosebog 22:2), og er den samme gruppe bakker, som blev stedet for Salomos tempel og Frelserens korsfæstelse. Første Mosebog 22 – Hvorfor bad Herren Abraham om at ofre Isak? »Hvorfor bad Herren Abraham om noget sådant? Han vidste, hvad hans fremtid ville blive, og at han ville blive fader til et utalligt antal efterkommere, var Herren fast besluttet på at prøve ham. Gud gjorde det ikke for sin egen skyld, for han vidste med sin forudviden, hvad Abraham ville gøre; men for28 Studér skrifterne Sammenlign løfterne Læs Guds løfter til Abraham i Første Mosebog 12:2–3; 13:14–16; 15:5; 17;2, 4, 7. Sammenlign disse løfter med det, som Gud lovede Abraham i Første Mosebog 22:15–18. På hvilke måder er disse løfter ens eller forskellige? Overvej samt skriv, hvordan prøvelser og belærende erfaringer styrker vores tro Hvordan styrker prøver som denne, som Abraham og Isak var ude for, vores tro på Kristus? En del af den indsigt, der gives i det forudgående afsnit »Forstå skrifterne«, kan hjælpe dig med dit svar. Lav tre af de følgende fem aktiviteter (A–E), mens du læser Første Mosebog 22. Første Mosebog 23 Et billede på Kristus Sara dør 1. Læs Jakobs Bog 4:3–5 og forklar, hvad vi lærer om Abrahams og Isaks historie Abraham og Isak Ofringen af Guds Søn 2. Lav en liste med så mange detaljer, som du kan, om beretningen om Abraham og Isak, som lærer os noget om Jesu Kristi forsoning. Du kan organisere informationen i et skema, som ligner det viste. I Første Mosebog 23 læser vi, at Sara døde. Sara var den første i Abrahams familie, som blev begravet i det land, som Gud havde lovet ham. Studér skrifterne Præsentér Abraham Forestil dig, at du leder et møde, og at Abraham er gæstetaleren. Skriv ned, hvordan du vil præsentere ham, og skriv de i dine øjne vigtigste og mest bemærkelsesværdige detaljer ned om hans liv. Find og notér eksempler 1. Lav en liste over alle de vidnesbyrd, som du kan finde i Første Mosebog 22:1–14, som viser Abrahams lydighed, trofasthed og hengivenhed over for Gud. 2. Vælg et punkt fra din liste, som især betyder noget for dig og skriv, hvordan du kan anvende det i dit liv. Første Mosebog 24 Overvej samt skriv om offer 1. Hvorfor tror du, at Abraham var villig til at ofre sin søn? En hustru til Isak 2. Hvad beder Herren dig om at ofre (se 3 Nephi 9:19–20)? 3. Hvorfor vil et menneske være villig til at bringe Gud ofre? Når du overvejer svarene på disse spørgsmål, så overvej følgende lærdomme fra profeten Joseph Smith: »For at man kan give slip på alt: sin rang og anseelse, sin hæder og berømmelse, sit gode navn og rygte, sit hus, sine jorder, sine brødre og søstre, sin hustru og sine børn, ja, endog sit eget liv . . . fordres der mere end blot at tro eller formode, at man gør Guds vilje; det kræver virkelig kundskab om, at man, når lidelserne er endt, vil gå ind til den evige hvile og blive delagtig i Guds herlighed« (Lectures on Faith, s. 68; dette citat findes også i Den danske Stjerne, aug. 1975, s. 47, »Mormonismens rødder«, Hartman Rector jun. Se også Paulus’ lærdomme i Hebræerne 11:17–19). Hvad mener du er de vigtigste kvaliteter, som man skal overveje i udvælgelsen af hvem man skal gifte sig med? Hvem vil du stole på, når du skal vælge din en ægtefælle? Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Den største enkeltfaktor, som påvirker, hvem du bliver i morgen, din aktivitet, dine holdninger og i sidste ende din skæbne . . . er den beslutning, som du træffer . . . når du beder denne person om at være din ledsager i livet. Det er den vigtigste beslutning i hele dit liv! Det er ikke beslutningen om, hvor du skal læse, eller hvad du skal læse, eller hvilken eksamen du skal tage, eller 29 hvor du skal tjene dine penge. Selv om disse beslutninger er vigtige, så er de tilfældige og kan ikke sammenlignes med den vigtige beslutning, som du træffer, når du beder et andet menneske om at blive din ledsager i evigheden« (The Teachings of Spencer W. Kimball, Edward L. Kimball, 1982, s. 301). hver enkelt af os: Hvordan har jeg det med at være født med Abrahams pagt som min arv? Hvor meget værdsætter jeg denne pagt? Forstå skrifterne At vælge en ægtefælle er noget, som er vigtigt for alle mennesker, men især for dem, som ønsker velsignelserne i Abrahams pagt, som omfatter løftet om en evig familie. Hvis mand og hustru begge accepterer og holder Abrahams pagt, som til fulde modtages i templet, kan de modtage en evig families velsignelser. Når du læser dette kapitel, så læg mærke til, hvilke anstrengelser, der gjorde det muligt for Isak at gifte sig i pagten, og hvordan Herren hjalp til i denne proces. Overvej hvad du er villig til at gøre for at gifte dig i pagten, og hvordan Herren kan hjælpe dig. Første Mosebog 25:19–34 ufrugtbar (vers 21) – kunne ikke få børn Første Mosebog 25:30–34 – Esau solgte sin førstefødselsret I denne kultur på dette tidspunkt modtog den førstefødte søn en »fødselsret«, som omfattede retten til at præsidere i familien og det dobbelte i arv af sin fars ejendele og jorde, når denne døde. Den førstefødte søn kunne så tage sig af resten af familien, herunder sin fars enke. Den åbenbaring, som Rebekka modtog angående sine to sønner, forberedte hende sikkert til at forstå, at denne tradition ikke nødvendigvis ville gælde i deres familie. At modtage førstefødselsretten i pagten kom ikke som følge af, i hvilken rækkefølge man var født, men som følge af ens retskaffenhed. Beretningen i Første Mosebog 25:29–34 kan hjælpe os til at se, hvorfor Rebekka fik at vide, at den yngste af dem ville modtage førstefødselsretten. Nogle mennesker kritiserer Jakob for at »drage fordel« af sin bror, men vi kender ikke hele historien. Denne historie viser, hvilken ringe værdi Esau tillagde førstefødselsretten, og de velsignelser, som det var at være den førstefødte søn i Abrahams pagtslinie og viser, at Jakob ønskede disse velsignelser. Forstå skrifterne Første Mosebog 24 ed, eden (vers 8, 41) – befaling og løfte truget (vers 20) – stedet, hvor dyrene drikker udgå af dit skød (vers 23) – fødes slør (vers 65) – klæde, som dækker ansigtet, og som blev båret som tradition i dette samfund af ugifte kvinder Studér skrifterne Hvilket slags menneske ønsker du at gifte dig med? Studér skrifterne 1. Lav en liste om det, som du lærer om Rebekka fra Første Mosebog 24, og som du mener gjorde hende til en god hustru for Isak. Hvordan sker det i dag? Esau byttede noget, som ville have haft stor betydning for ham i fremtiden (hans førstefødselsret), for noget, som havde ringe værdi, men som han kunne få med det samme, og som kunne tilfredsstille et øjeblikkeligt behov (sult). Skriv noget om, hvordan du i dag ser mennesker bytte evige muligheder og velsignelser med noget som er verdsligt eller tilfredsstiller et behov. 2. Skriv om det punkt på din liste, som du allerhelst ville have, at din ægtefælle ville besidde eller være, og forklar hvorfor. Første Mosebog 25 Første Mosebog 26–27 Hvilken værdi har pagten? Jakob modtog pagtens velsignelser Første Mosebog 25 fortæller, at Abraham efter Saras død, giftede sig igen og fik flere børn. Dette kapitel fortæller også om hans død og begravelse. Der gives en kort liste over Ismaels slægt, hvorefter kapitlet fokuserer på Esaus og Jakobs fødsel, der var Isaks og Rebekkas to tvillingesønner. Beretningen om Esau og Jakob rejser nogle vigtige spørgsmål for I Første Mosebog 26 læser vi, hvordan Herren lod Isak få fremgang og fornyede Abrahams pagt med ham (se vers 3–5, 23–25). Kapitel 26 fortæller også om andre oplevelser, som 30 Isak fik, og som lignede det, som var sket med hans far Abraham (se vers 6–11, 19–22, 26–31). De afsluttende vers i dette kapitel fortæller, hvordan Esau besluttede sig til at gifte sig uden for pagten, og hvordan denne beslutning bragte Isak og Rebekka sorg. Første Mosebog 28 Nogle mennesker tror, at de kan modtage velsignelser uden at adlyde de befalinger, som er knyttet til velsignelserne. Disse mennesker tager fejl (se L&P 130:20–21). I Første Mosebog 25:29–34 læser vi, hvordan Esau bekymrede sig mere om at tilfredsstille sine øjeblikkelige personlige lyster end om de ansvar og velsignelser, som det var at være den førstefødte søn i pagten. I Første Mosebog 26:34–35 viste Esau igen, hvor ringe han satte denne pagt, da han valgte en hustru uden for pagten. At vide disse to ting om Esau vil hjælpe med forståelsen af Esau og det, som skete i Første Mosebog kapitel 27. Vi må forstå, at Esau ikke havde kvalificeret sig til de velsignelser, som Isak ønskede at give ham. I Første Mosebog 27 velsignede Isak Jakob med, at han ville opleve overflod og ville herske over sin ældre broder Esau. De største velsignelser, som Jakob kunne opnå var imidlertid pagtens velsignelser, som var blevet givet til hans bedstefar Abraham og hans far Isak. I Første Mosebog 28 underviste Herren Jakob mere i denne pagt og dens velsignelser. Jakobs hellige oplevelse Forstå skrifterne Læg ligeledes mærke til, at de velsignelser, som Jakob blev lovet i Første Mosebog kapitel 27 var betingede – hvilket betyder, at de kun var lovet Jakob, hvis han levede i trofasthed over for pagten. Disse velsignelser kom ikke automatisk. Når du fortsætter med at læse Første Mosebog 28–35, så se efter hvad Jakob gjorde for at sørge for, at de lovede velsignelser blev opfyldt. Første Mosebog 28 frygtindgydende (vers 17) – hellig stenstøtte (vers 18, 22) – alter Første Mosebog 28:10–28 – Jakob i Betel Vi ved ikke helt sikkert, hvordan stigen i Jakobs drøm så ud, men stigen symboliserer at »gå op« i himlen ved de midler, som Gud har tilvejebragt og som administreres af hans tjenere (englene). Forstå skrifterne Første Mosebog 27 kaste hans åg af din nakke (vers 40) – ikke være hans tjener Første Mosebog 27 – En stjålen velsignelse? Selv om Isak troede, at han velsignede Esau, ændrede han ikke velsignelsen eller forbandede Jakob, da han fandt ud af, at han havde velsignet Jakob (se Første Mosebog 27:33). Isak anerkendte tilsyneladende, at Herren inspirerede ham til at velsigne den rigtige person. Beretningen om Jakob og Isak hjælper os med at forstå, at Herren inspirerer sine tjenere til at udføre sin vilje på trods af deres svagheder eller ufuldstændige kundskab om en situation. Ældste Marion G. Romney belærte, at trinene på stigen repræsenterer de pagter, som vi indgår med Gud, og som bringer os nærmere til ham. Han sagde ligeledes: »Templerne er for os alt det, som Betel var for Jakob« (»Temples – The Gates to Heaven«, Ensign, mar. 1971, s. 16). Templer er »Herrens bjerg«, hvor vi drager hen for at løfte os over denne verdens ting, kommer Gud og himlen nærmere samt lærer, hvordan man træder ind i hans nærhed i evigheden. De ordinancer, som vi modtager i templerne, er af afgørende betydning for vores ophøjelse, hvorfor templet bliver »porten« til Gud og til evigt liv. Jakob blev lovet velsignelser i forbindelse med begivenhederne i Første Mosebog 27, men disse velsignelser blev ikke opfyldt, før han var lydig overfor de befalinger, som muliggjorde disse velsignelser i hans liv. Studér skrifterne Giv Esau et råd Forestil dig, at du er Esaus ven og har mulighed for at tale med ham efter begivenhederne i Første Mosebog 27. Overvej det, som du har lært fra Første Mosebog 25–27, og hjælp Esau med at forstå, hvorfor Jakob modtog pagtens velsignelser, og foreslå Esau, hvad han skal gøre. Studér skrifterne Lav en af følgende aktiviteter (A–B), mens du læser Første Mosebog 28. 31 Find frem til løfterne Isaks Isaac løfte til promised Jakob Jacob Herrens The Lord løfte til promised Jakob Jacob Jakobs Jacob løfte til promised Herren the Lord (se vers 3–4) (see (se vv. vers13–15) 13–15) (see (se vers 20–22) (see vv. 3–4) vv. 20–22) Tera I Første Mosebog 28 lovede Isak Jakob visse velsignelser. Herren lovede Jakob visse velsignelser, og Jakob lovede Herren, at han ville gøre visse ting. Find frem til løfterne i dette kapitel og anbring dem i et skema, som ligner det viste. Nekor Abraham Betuel Isak Rebekka Laban Lea Haran Lot Milka Saraj Jiskas Jakob Rakel Studér skrifterne Lav enten aktivitet A eller B, mens du læser Første Mosebog 29. Tegn din stige til Himlen 1. Tegn en stige (som en af dem, der er vist forud herfor) i din notesbog. Giv trinene navne med de ordinancer, som du må modtage, og de pagter, som du må indgå med Gud for at opnå evigt liv. Sæt dig selv i deres sted Forestil dig, at du er Jakob, Lea eller Rakel. Skriv til en nær ven eller et familiemedlem, som lever et andet sted, og beskriv historien fra Første Mosebog 29, som om du er en af disse personer. 2. Vis din tegning til dine forældre eller til kirkeledere for at se, om du har glemt noget. 3. Nedskriv det, som du gør lige nu for at opnå disse velsignelser, eller hvad du vil gøre for at være værdig til velsignelserne i de pagter, som du allerede har indgået. Hvad er prisen for et godt ægteskab? 1. I gamle dage betalte en mand kvindens far for retten til at gifte sig med hans datter. Fordi Jakob kun ejede lidt eller intet, hvad gjorde han så for at betale for retten til at gifte sig med Lea og Rakel? Første Mosebog 29 Jakobs børn, del 1 2. Forklar, hvorfor eller hvorfor ikke, du vil være villig til at gøre det, som Jakob gjorde for at gifte dig med en bestemt ægtefælle? I Første Mosebog 32 vil du læse om, hvordan Herren ændrede Jakobs navn til Israel. Vi taler ofte i Kirken om »Israels 12 stammer«, som henviser til Jakobs (Israels) 12 sønner og deres efterkommere. Første Mosebog 29–30 fortæller beretningen om Jakobs ægteskaber og fødslen af 11 af hans 12 sønner. 3. Hvad mener du er »prisen« for et godt, evigt ægteskab i dag? Første Mosebog 30 Forstå skrifterne Første Mosebog 29 matte øjne (vers 17) – øjne som ikke var fulde af liv gå ind til hende (vers 21) – blive hendes ægtemand (bogstaveligt gå ind i hendes telt og bo sammen med hende) lad nu hendes bryllupsuge gå til ende (vers 27–28) – forblive gift med hende og vente til Jakobs børn, del 2 den ugelange bryllupsfest var forbi, inden han gjorde noget andet åbnede han hendes moderliv (vers 31) – velsignede hende med børn ufrugtbar (vers 31) – kunne ikke få børn Forstå skrifterne Første Mosebog 30 livsfrugt (vers 2) – børn føde på mine knæ (vers 3) – få børn for mig som min tjenerinde 32 åbnede hendes moderliv (vers 22) – velsignede hende med børn vanære (vers 23) – skam land med hans små husguder, som indeholdt en lovmæssig beskrivelse af hendes ejendom. Laban forfulgte Jakob og hans familie, og de drøftede, hvordan Laban havde behandlet Jakob, og hvorfor Jakob besluttede sig til at vende tilbage til sit hjem. Laban og Jakob lovede til sidst hinanden, at de ikke ville skade hinanden, og at Jakob ville behandle Labans døtre og børnebørn venligt. Første Mosebog 30:25–43 – Jakob får fremgang I Første Mosebog 30 læser vi, at Jakob søgte at vende tilbage til sin fars jorde. Han spurgte Laban, om han måtte tage det med sig, som han havde skaffet sig ved sit arbejde. På en mirakuløs måde lod Herren Jakob få fremgang, så han var i stand til at få mere, end Laban var villig til at give ham. Studér skrifterne Første Mosebog 32 Jakobs børn Lav et skema med Jakobs sønner, som ligner det, som følger herefter. Du bliver også nødt til at se i Første Mosebog 29:31–35 for at udfylde skemaet. Jakobs sidste søn, Benjamin, blev først født sent i Jakobs liv. Beretningen om Benjamins fødsel findes i Første Mosebog 35. Du kan evt. efterlade plads til ham på dit skema og skrive ham ind senere. Anbring sønnerne i den rækkefølge, de blev født i i henhold til skrifterne. Du kan også skravere eller understrege hver af sønnerne, første gang hans navn viser sig i versene samt skravere navnets betydning. Hvis du markerer dine skrifter på denne måde, kan du hurtigt se hvert navn, næste gang du læser i kapitlet. Barnets navn Ruben Mor Navnets betydning Årsagen til navnet Lea Se, en søn Lea var glad for, at hun kunne føde Jakob en søn, selv om hun ikke følte sig elsket. Jakob rejser hjemad Hvordan var forholdet mellem Jakob og Esau, da Jakob drog af sted for at finde en hustru (se Første Mosebog 27:41–45)? Hvis du var Jakob, hvordan ville du have det med at vende hjem? Hvad ville du have gjort i denne situation? Første Mosebog 32–33 fortæller beretningen om Jakobs tilbagevenden, og hvad han gjorde for at berede sig på at møde Esau. Mens du læser, så overvej hvad du kan lære af denne beretning, om hvordan man genopbygger et forhold, som er gået i stykker. Forstå skrifterne Simeon Første Mosebog 32 stav (vers 11) – vandrestav, som hyrden brugte til at kontrollere dyrene med Levi hjorde (vers 17, 20) – grupper af dyr Studér skrifterne Første Mosebog 31 Anvend de nutidige profeters ord Jakob forlader Paddan-Aram Overvej følgende udtalelse af præsident Spencer W. Kimball, og nedskriv derpå, hvordan den kan gælde for noget af det, som Jakob gjorde i Første Mosebog 32:1–23. »Hvis vi søger at skabe fred og tager et initiativ for at bilægge stridigheder – hvis vi kan tilgive og glemme af hele vores hjerte – hvis vi kan rense vores egen sjæl for synd, anklager, bitterhed og skyld, før vi kaster en sten på andre – hvis vi tilgiver alle virkelige eller overdrevne forurettelser, før vi beder om tilgivelse for vore egne synder – hvis vi betaler vores egen gæld, uanset om den er lille eller stor, før vi presser dem, som skylder os – hvis vi kan klare at fjerne bjælken fra vores eget øje, før vi forstørrer splinten i andres øjne – hvilken vidunderlig verden vil det vi ikke være!« (Conference Report, okt. 1949, s. 133). I Første Mosebog 31 befalede Herren Jakob at vende tilbage til sit fødeland, som var blevet ham lovet i pagten. Da Jakob drog af sted mod sit fødehjem, blev Laban og hans sønner og hans tjenere urolige. De følte, at Jakob tog ejendele med, som tilhørte Laban, og de var jaloux på den måde, som Gud havde ladet Jakob få fremgang. Laban var også vred over, at Jakob førte hans døtre bort. Vi læser imidlertid også, at Laban behandlede Jakob og sine egne døtre uretfærdigt i løbet af de 20 år, Jakob levede blandt dem. Ja han nægtede endog sine egne døtre deres berettigede arvelod. Rakel forlod sin fars 33 Hvad betyder det? Første Mosebog 35 1. Læs Enos 1:1–5 i Mormons Bog og fortæl, hvad du mener, at ordet »kæmpe« foran Herren betyder? 2. Hvorfor tror du, at Jakob kæmpede foran Herren? (Du kan finde hjælp i vers 9–12). Jakob vender tilbage til Betel Første Mosebog 33 I Første Mosebog 28 havde Jakob en meget vigtig åndelig oplevelse på et sted, som han kaldte Betel. På det tidspunkt lovede Herren at være med Jakob, så han kunne vende tilbage og atter tilbede Herren i sit hjemland. 12 børn og 20 år senere vendte han tilbage til dette hellige sted, hvor han havde endnu en vigtig åndelig oplevelse. Når du læser, så husk alt, hvad du har lært om Jakob, alt hvad der er sket siden hans sidste besøg ved Betel, og hvordan Jakobs erfaring må have påvirket hans følelser for det, som Gud lovede ham, da han nu atter var kommet til Betel. Jakob møder Esau Studér skrifterne Esaus synspunkt Forstå skrifterne Skriv beretningen om Esau i Første Mosebog 32–33, som om du var ham. Medtag dine følelser for Jakob for 20 år siden, og dine følelser for ham på tidspunktet for denne beretning. Brug oplysningerne i Første Mosebog 33 for at gøre beretningen så korrekt som muligt. Første Mosebog 35 stenstøtte (vers 14, 20) – alter Studér skrifterne Forbered dig til at drage til Herrens hus På hebræisk betyder ordet Betel »Guds hus« Betel var for Jakob det, som templer er for os i dag. Når vi ved det, hvad kan Første Mosebog 35:1–5 så lære os om at drage til templet? Første Mosebog 34 Sammenlign det, som Herren sagde til Jakob, med det, som han sagde til andre Hævnen fra Jakobs sønner Læs hvad Herren sagde til Abraham i Første Mosebog 12:1–3; 15:17–21; 17:1–8; 22:15–18. Hvordan kan disse ord sammenlignes med det, som Herren sagde til Jakob i Første Mosebog 35:9–12? Den sidste del af Første Mosebog 33 siger, at Jakob for en tid slog sig ned i et område ved navn Sikem. Første Mosebog 34 fortæller en beretning om, hvordan en mand ved navn Sikem, tvang Dina, Jakobs datter, til at have sex med sig. Dette gjorde Dinas brødre meget vrede. To af dem, Simeon og Levi, udførte en plan, som resulterede i, at Sikem og andre fra hans by døde. Jakob blev meget ulykkelig over deres hævngerrige gerninger. Første Mosebog 36–37 Josef og ærmekjortlen 34 Første Mosebog 36 indeholder navnene på mange af Esaus efterkommere (Esau kaldes også »Edom« i vers 1 og 43). Esaus efterkommere var naboer til Jakob (Israel) i hele Bibelen og blev kaldt »edomitter«. Den søn, som arvede førstefødselsretten, blev leder for familien efter sin faders død. Han påtog sig ligeledes ansvaret for at sørge for andre familiemedlemmer. For at kunne opfylde dette ansvar, blev han givet en dobbelt portion af jord og ejendele som arv. På grund af den pagt, som Gud indgik med Abraham, fik den søn, som havde førstefødselsretten, ligeledes et åndeligt ansvar.(Yderligere information, se Guide til skrifterne, »førstefødselsret«) Vælg en titel til en biografi Hvis du skulle skrive biografien om Josef og hans liv op til afslutningen af Første Mosebog 37, hvad ville du så kalde den? Forklar hvorfor. Josefs prøvelser 1. Skriv de udfordringer op, som Josef stod over for i Første Mosebog 37. Normalt var det den førstefødte søn, som modtog førstefødselsretten. Men Ruben viste sig imidlertid uværdig til denne ære (se Første Mosebog 35:22; 1 Krønikebog 5:1). Joseph blev som den førstefødte af Jakobs anden hustru givet denne førstefødselsret. Ærmekjortlen, som Jakob gav til Josef (se Første Mosebog 37:3) er et symbol på den kendsgerning, at Josef modtog førstefødselsretten.(se William Wilson, Old Testament Word Studies [1978] se under »colour«, 82). 2. Hvordan tror du, at Josef havde det med sine udfordringer? 3. Hvordan ligner Josefs udfordringer de udfordringer, som unge mennesker står over for i dag? Opnå indsigt fra Mormons Bog 1. Forklar hvorfor du mener, at Jakob ikke »ville . . . lade sig trøste« (vers 35). Husk, at selvom Josef var Rakels førstefødte søn, så var han den 11. søn. Selv om han var værdig, så kan vi forestille os, hvordan de ti ældre brødre må have haft det med, at han modtog velsignelserne i forbindelse med førstefødselsretten. Når du læser hver eneste del af Første Mosebog 37, så tænk på, hvordan du ville have haft det, hvis du var Joseph på dette tidspunkt. Josef blev solgt som slave Ismaelitterne førte Josef til Egypten og solgte ham som slave. Dotan Sikem Hebron Josef tjente Potifar i 11 år, tilbragte to år i fængsel, og blev derpå kaldt frem af Farao og gjort til Egyptens statsminister i en alder af 30 år. Memfis 0 80 kilometer I Dotan blev den 17-årige Josef kastet i en cisterne af sine brødre og derefter solgt til en passerende karavane bestående af ismaelitiske handelsmænd. 2. Jakob bevarede et stykke af Josefs kjortel, som hans sønner bragte ham. Da han senere erfarede, at Josef stadig var i live, profeterede han om Josefs efterkommere. Læs denne profeti i Alma 46:24–25 og forklar den med dine egne ord. Denne profeti henviser ikke blot til folket i Mormons Bog, men også til dig, hvis du tilhører Efraims eller Manasses stamme (Josefs sønner). Første Mosebog 38–39 Forstå skrifterne Første Mosebog 37 Josefs retskaffenhed lagde sæk om lænderne (vers 34) – klædte sig i meget enkelt tøj (en tradition, som viste hans sorg) Første Mosebog 38 fortæller beretningen om Juda, som var Jakobs (Israels) fjerde søn, og hans gudløse eksempel. Vi læser, at han giftede sig uden for pagten og ikke sørgede for sin familie, som han skulle have gjort. Vi læser ligeledes, hvordan han brød kyskhedsloven med sin svigerdatter, selv om han ikke vidste, hvem hun var på det tidspunkt. Studér skrifterne Lav to af de efterfølgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Mosebog 37. 35 Som modsætning hertil fortæller Første Mosebog 39 os, hvordan Josef søgte at gøre godt. Selv om Josef var en trofast ung mand, oplevede han store prøvelser. Det var meget sandsynligt, at han aldrig fik sin familie at se igen. Hvordan ville du have det i en lignende situation? Hvis du var langt borte fra folk af din egen tro, hvad ville du så gøre for at bevare din tro og leve ret? Mesterskriftsted – Første Mosebog 39:9 1. Hvilke årsager angav Josef for at modstå Potifars hustrus invitation til at handle umoralsk? 2. Hvad gør størst indtryk på dig fra Josefs udtalelse og hans reaktion? Hvordan kan du benytte de samme ideer til at modstå fristelser i dit eget liv? Profeten Joseph Smith sagde ved en lejlighed til ældste George A. Smith: »Bliv aldrig nedslået . . . Hvis jeg blev sænket ned i Nova Scotias dybeste hul og Klippebjergene blev stablet ovenpå mig, ville jeg holde ud, udvise tro og holde modet oppe, så ville jeg dukke op på toppen af dyngen« (i John Henry Evans, Joseph Smith: An American Prophet [1933], s. 9). Mens du læser Første Mosebog 39, så læg mærke til, hvordan Josef var et eksempel på profeten Joseph Smiths udtalelse. Første Mosebog 40 Josef i fængsel Når du læser Første Mosebog 40–41, så se efter flere måder, hvorpå »Herren var med Josef« (Første Mosebog 39:21). Tænk på, at intet af Josefs fremgang ville være sket, hvis Josef havde givet efter for den fristelse, som Potifars hustru udsatte ham for. Læg mærke til, hvordan Herren vendte det, som lod til at være en dårlig situation, til noget godt. Forstå skrifterne Første Mosebog 39 Farao (vers 1) – Egyptens konge kjortel (vers 12–13, 15–16) – ydre klædning hans herre (vers 16) – Potifar Studér skrifterne Første Mosebog 39:7–20 – Josef og Potifars hustru Præsident Ezra Taft Benson forklarede Josefs handlinger på denne måde: »Hvad satte Josef allerførst i sit liv, dengang han var i Egypten – Gud, sit arbejde eller Potifars hustru? Da hun forsøgte at friste ham, svarede han: ›Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud? (Første Mosebog 39:9). Drømme og drømmetydning Lav et skema, som det efterfølgende og skriv mundskænkens og bagerens drøm ned samt de fortolkninger, som Josef gav. Indholdet af drømmen Josef blev fængslet, fordi han satte Gud først. Hvem ville vi først være loyale imod, dersom vi kom ud for et lignende valg? Kan vi sætte Gud før tryghed, fred, lyster, velstand og menneskelig ære? Fortolkningen Mundskænken Bageren Da Josef blev tvunget til at vælge, så var han mere ivrig efter at behage Gud end sin arbejdsgivers hustru. Når vi er tvunget til at vælge, er vi mere ivrige efter at behage Gud end vores chef, vores lærer, vores nabo eller den vi kommer sammen med?« (Se Stjernen, juli 1988, s. 3). Giv din mening Forklar udfra det, som du ved om Josefs liv indtil nu, hvorfor du mener, at han var i stand til at tyde drømmene i dette kapitel. Studér skrifterne Find en gentagen idé Første Mosebog 41 1. Læs vers 2–3, 21, 23 og find et udtryk, som går igen i alle fire vers (Du kan evt. understrege udtrykket i dine skrifter). Hvorfor tror du, at det var vigtigt for Josef at vide, at dette var sandt? Josef og Farao 2. Hvad gjorde Josef i Første Mosebog 39 som muliggjorde, at udtrykket i vers 2–3 også gjaldt i vers 21, 23? Hvordan ville du have det, hvis du blev bedt om at møde landets leder og rådgive ham? Hvad ville du tænke på, og hvad 36 ville du sige? Hvad ville du gøre, hvis du selv blev dit lands leder, og kun stod under dronningen, kongen eller præsidenten? Når du læser Første Mosebog 41, så se hvad Josef gjorde i disse situationer, og sammenlign hans gerninger med det, som du gerne vil gøre. Første Mosebog 42 Josefs brødre drager til Egypten Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Mosebog 41. Forestil dig, at en eller anden havde forrådt dig og forårsaget store økonomiske problemer for dig, så du næsten havde mistet alle dine besiddelser. Du er senere kommet ovenpå igen og er blevet temmelig velhavende. Du er nu blevet rig og erfarer, at den, som tidligere skadede dig, nu er meget fattig og på sultegrænsen. Hvordan vil det påvirke dig? Hvad ville du gøre? Hvorfor? Beskriv eller tegn Beskriv eller tegn et billede af Faraos to drømme og fortæl, hvad de i henhold til Josef betød. Afslut disse sætninger med dine egne ord Beretningen om Josef i Første Mosebog 42–45 ligner meget den situation, som netop er beskrevet. Beretningen om Josef bør få os til at tænke på, hvordan vi behandler dem, som har forurettet os. Nu du læser disse kapitler, så kig også på beretningen udfra de forurettedes synspunkt. Hvordan fik de mulighed for at forandre sig, og hvordan giver Herren os lignende muligheder? Se efter dette, mens du læser kapitlerne 42–45. 1. Efter Farao fortalte Josef sin drøm, tydede Josef . . . 2. Josef foreslog . . . 3. Farao gjorde Josef til . . . 4. Josef fik to sønner . . . Hvad tror du, at han tænkte? 1. Beskriv, hvad du tror, Josef har tænkt og følt om sit eget liv ved afslutningen af kapitel 41, når man tænker på, hvordan Herren havde velsignet ham lige siden, han var hos sin familie i Kana’an. Forstå skrifterne Første Mosebog 42 2. Hvilke råd tror du, at Josef ville give til angående deres prøvelser? landet er svagt (vers 9, 12) – hvor lidt mad landet var i stand til at producere (hvilket antyder, at Josefs brødre kom for at se, om egypterne var svage på grund af mangel på føde) 3. Hvordan ville tingene have set anderledes ud, hvis Josef havde givet efter for Potifars hustru? Studér skrifterne Hvad skete der med Josefs brødre? »Anger og dyb sorg går forud for omvendelse . . . . . . lidelse er en meget vigtig faktor i omvendelse. Man er ikke begyndt at omvende sig, før man har lidt intenst for sine synder« (Spencer W. Kimball, The Teachings of Spencer W. Kimball, s. 87–88). Overvej denne udtalelse og find samt nedskriv det, som i Første Mosebog 42 viser, hvordan Josefs brødre begyndte omvendelsens proces for det, som de havde gjort mod ham. Fortsæt med at se efter disse ting, mens du læser Første Mosebog 43–44. 37 for hele Israels hus i de sidste dage« (i Journal of Discources, 7:290). Profeten Joseph Smith var en direkte efterkommer af Josef, som var søn af Jakob. De fleste medlemmer af Kirken tilhører enten Efraims eller Manasses stamme, der var Josefs to sønner. Hvordan udfører Josefs nutidige efterkommere (Kirken) åndeligt det for Israels hus, som Josef gjorde timeligt for sin familie? Første Mosebog 43 Josefs brødre vender tilbage til Egypten Hvordan er Juda et billede på Kristus? Beskriv, hvordan Judas gerninger i Første Mosebog 44:18–34 kan sammenlignes med hans efterkommer Jesu Kristi fremtidige gerninger. Ved afslutningen af Første Mosebog 42 var Jakob (Israel) fast besluttet på ikke at sende Benjamin til Egypten, selv om Simeon stadig blev tilbageholdt der. Mens du læser Første Mosebog 43, så se efter det, som fik Jakob til at skifte mening. Hvad tror du der skete, da Josef så sine yngre brødre? Studér skrifterne Find opfyldelsen af profetien Læs igen Josefs drømme, som de findes i Første Mosebog 37:5–10. Skriv de specielle måder ned, hvorpå disse drømme blev opfyldt i Første Mosebog 42–43, herunder de specifikke vers, som du mener opfyldte disse drømme. Første Mosebog 44 Første Mosebog 45 Josef prøver sine brødre Josef fortæller sine brødre, hvem han er Tidligt i beretningen om Josef og hans brødre, så det ikke ud som om, at de ældre brødre brød sig særligt om, hvad der skete med deres yngre brødre, eller at de bekymrede sig særligt om deres fars følelser. Mens du læser, så læg mærke til, hvordan disse følelser blev forandret. Josef fortalte i Første Mosebog 45 til sidst sine brødre, hvem han var. Forudsig før du læser det, hvordan hans brødre, egypterne og Josefs fader Jakob (Israel) vil reagere. Læs og se, hvad der i virkeligheden skete. Forstå skrifterne Studér skrifterne Første Mosebog 44 Lav enten aktivitet A eller B, mens du læser Første Mosebog 45. tager varsler (vers 5) – kommer med forudsigelser om fremtiden Skriv et dagbogsnotat Forestil dig, at du skriver Josefs dagbog ved afslutningen af den dag, hvor han afslørede for sine brødre, hvem han var. Skriv også, hvad du tror, han indså om sit liv 20 år efter, at han var blevet solgt til Egypten, herunder om de vanskelige prøvelser, som han oplevede. Studér skrifterne Hvordan er denne beretning et symbol? Præsident Brigham Young belærte, at »Josef var forudordineret til at blive den timelige frelser for sin fars hus, og at Josefs sæd er ordineret til at være de åndelige og timelige frelsere 38 Gennemgå beretningen om Josef (se Første Mosebog 37–46). Skriv så mange detaljer ned som muligt om Josefs liv, som enten er et billede på, hvad der skete med Jesus Kristus, eller som lærer os noget om Frelseren. Du kan tale om denne aktivitet med andre, så du kan lave en lang liste. Nogle elever har fundet 15 til 20 forskellige ting i skrifterne om Josef, som er et billede på Kristus. Første Mosebog 47–48 Jakob adopterer Josefs sønner Hvad tror du, at de sagde? Josefs brødre fortalte i Første Mosebog 45:25–27 Jakob beretningen om, hvad der var sket med dem, mens de var i Egypten. De havde bestemt behov for at udfylde dele af denne beretning, i form af hvad der virkelig skete med Josef, da Jakob troede, at han var død. Forestil dig, at du er Juda, og skriv det, som du ville have sagt til Jakob ved denne anledning. Medtag følgende information i det, som du skriver: Hvordan har dine følelser ændret sig i løbet af årene (sammenlign fx Første Mosebog 37:23–34 med Første Mosebog 43:3–10; 44:14–34). Medtag hvordan disse begivenheder forandrede dine følelser, hvordan du tænkte før i tiden, og hvordan du havde det med det, der skete på dine rejser til Egypten, og især den sidste gang, da Josef åbenbarede hvem han var. Første Mosebog 47 fortæller, hvad der skete i løbet af de sidste fem år af hungersnøden. Hungersnøden blev så slem, at folk gav deres personlige ejendom og jorde i bytte for mad. Farao blev på grund af denne byttehandel gradvist ejer af næsten alt i landet. Ved afslutningen af Første Mosebog 47 var Jakob klar til at dø. Han havde blot et ønske: At blive begravet i det land, som Gud havde lovet ham, hans fædre og hans efterkommere. Første Mosebog 46 Fader og søn forenet! Jakob troede, at hans søn var død. Efter 20 år erfarede han, at Josef levede, og at han ville få mulighed for at se sin elskede søn igen. Vi kan kun forestille os, hvordan denne genforening har været (læs om den i Første Mosebog 46:28–30). Dette kapitel omfatter ligeledes en opremsning af navnene på alle Jakobs (Israels) efterkommere, som drog til Egypten for at bo der (se vers 8–27). Før Jakob døde, havde Jakob behov for at videregive førstefødselsretten. Det var normalt den førstefødte søn, som modtog førstefødselsretten og de tilhørende velsignelser og ansvar. Isak var imidlertid ikke Abrahams første barn. Jakob var heller ikke Isaks førstefødte. Josef var næsten den sidstfødte af Jakobs sønner. Alligevel modtog alle disse tre mænd førstefødselsrettens velsignelser. I Første Mosebog 48 modtog Efraim førstefødselsretten i stedet for sin ældre bror Manasse. Der findes ingen forklaring på, hvorfor Efraim blev udvalgt. Vi ved, at Gud udvælger i henhold til sine love og hensigter (se Lære og Pagter 130:20–21). Selvom Efraim modtog førstefødselsretten, var de velsignelser, som Manasse modtog, ligeledes store på grund af det, som blev lovet alle Josefs efterkommere (se Første Mosebog 49:22–26; Femte Mosebog 33:13–17). Herudover blev begge disse sønner »adopteret« af Jakob (se Første Mosebog 48:5). På grund af denne førstefødselsret var Josef berettiget til en dobbelt arv efter sin far Studér skrifterne Josef: Et billede på Kristus En særlig måde, som de fordums profeter bar vidnesbyrd om Kristus på, var den måde, som de levede på eller ved det, som hændte dem. Ved nøje at studere profeternes liv ser vi mønstre eller billeder på, hvad der ville ske med Frelseren, eller hvad Frelseren ville gøre eller sige. Josefs liv i Egypten var fyldt med mange af disse billeder. 39 Studér skrifterne Jakob. Efraim fik til opgave at præsidere eller lede Israels familie. Efraim og Manasse blev begge givet en dobbelt arv og blev to af »Israels stammer.« Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Mosebog 49. Find frem til velsignelserne Første Mosebog 49 Understreg navnene på Israels tolv sønner i dine skrifter, så du hurtigt kan se, hvor du finder den enkelte søns velsignelse. Skriv om det, som særligt blev lovet Juda og Josef, og som er de to velsignelser, der er iøjnefaldende i forhold til de andre. Patriarkalske velsignelser til Israels sønner Patriarkalske velsignelser De velsignelser, som er givet i Første Mosebog 49, ligner patriarkalske velsignelser. Forklar hvad din patriarkalske velsignelse betyder for dig, Første Mosebog 49 indeholder de velsignelser, som blev givet af profeten og patriarken Jakob (Israel) til sine tolv sønner, før han døde. Læg især mærke til de velsignelser, som blev givet til Juda, hvis efterkommere omfattede Jesus Kristus, og de velsignelser, som blev givet til Josef, hvis efterkommere er folkene i Mormons Bog og de fleste af Kirkens medlemmer efter gengivelsen af evangeliet. eller forklar hvorfor vi modtager en patriarkalsk velsignelse og de krav, der stilles for at modtage sin velsignelse. Hvordan blev denne profeti opfyldt? Det er lettere at forstå dette kapitel, når man ved, at det oprindeligt blev skrevet som et digt på hebraisk. Den poetiske form er ofte brugt i skrifterne, især i Det Gamle Testamente, i en form, som kaldes »parallelitet«. I denne form siger forfatteren eller taleren noget, og gentager det så ved at bruge forskellige ord. Læg mærke til to udtryk i slutningen af vers 11: Forklar hvad vers 22 i Første Mosebog 49 betyder. Som hjælp kan du læse 1 Nephi 5:14–16 og Jakobs Bog 2:25, som fortæller, hvilken stamme folkene i Mormons Bog tilhører. Tænk også på det, som ældste LeGrand Richards sagde om, at »de evige høje« i Første Mosebog 49:26 henviser til Amerika (se Conference Report, apr. 1967, s. 20). • »han vasker sin klædning i vin.« • »[han vasker] sin dragt i drueblod.« Første Mosebog 50 Forstå skrifterne Jakob og Josef dør Første Mosebog 49 scepteret (vers 10) – retten eller myndigheden til at herske hind (vers 21) – hunrådyr Bibelen er en optegnelse om Israels hus. Første Mosebog er begyndelsens bog, hvor vi læser om verdens begyndelse og om Israels hus’ begyndelse. Første Mosebog 50 er det sidste kapitel i Første Mosebog og fortæller om Israels (Jakobs) død, og på denne måde er Første Mosebog 50 »enden på begyndelsen«. Jakobs velsignelser til Juda og Josef Juda Josef En stor del af Første Mosebog 50 findes ikke i Bibelen, men den del, som ikke er medtaget, blev åbenbaret til profeten Joseph Smith og findes i Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne. Denne beretning gør det muligt for os bedre at forstå Anden Mosebog, fordi Moses og hans værk omtales. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Første Mosebog 50. 40 Hvorfor var de bekymrede? Find udtrykkene 1. Hvorfor tror du, at Josefs brødre gjorde det, som de gjorde i Første Mosebog 50:14–21? 1. Første Mosebog 50:31 i Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne taler om Bibelen og Mormons Bog. Hvilke udtryk henviser til Bibelen og hvilket udtryk henviser til Mormons Bog? 2. Hvilket kristuslignende eksempel satte Josef? 2. Hvad sagde Josef, at Mormons Bog ville og vil gøre? Find frem til elementerne i Josefs profeti Hvem er denne seer? Skriv fra Første Mosebog 50:24–38 i Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne, om hvad der ville ske med Israels familie. Find frem til den seer, som er omtalt i Første Mosebog 50:30–33, og forklar, hvad Josef profeterede, at denne seer ville gøre. Anden Mosebog Israelitterne klagede desværre ofte over Guds handlemåde med dem, hvilket førte dem til oprør og ulydighed. Disse beklagelser og dette oprør gjorde det umuligt for dem at modtage alle de velsignelser, som Herren ønskede at give dem. Når du læser, vil du blive forbløffet over, hvor nådig Herren var over for israelitterne – selv når de knurrede mod ham. (Yderligere information om Anden Mosebog, se Guide til skrifterne under »Anden Mosebog«) Anden Mosebog er den anden af de fem mosebøger. I Anden Mosebog lærer vi om Moses’ fødsel, hans kaldelse som profet, og hvordan han ledte Israels børn ud af Egypten. Anden Mosebog 1 Hvorfor læse Anden Mosebog? Der findes mange årsager til, hvorfor Anden Mosebog har stor betydning for de sidste dages hellige i dag. Den første halvdel af Anden Mosebog fortæller den inspirerende beretning om, hvordan profeten Moses ledte israelitterne i en mirakuløs flugt fra slaveriet. Modige jordemødre Vi lærer ligeledes om bemærkelsesværdige begivenheder i den religiøse historie, såsom påsken, Det Røde Havs deling, tilvejebringelsen af de ti bud. Vi kan af lærdommene i Anden Mosebog få styrket vores tro på, at Herren vil lede sit folk ved at oprejse profeter til at undervise og lede dem ved at give dem sin lov og indbyde dem til at indgå pagter for at holde denne lov, og ved at give dem templer, hvor de kan modtage pagter og i højere grad tilbede ham. Herren lover, at de, som er sanddru og trofaste, kan indtræde i hans nærhed. Studér skrifterne Gør dig klar til at studere Anden Mosebog Lav enten aktivitet A og B eller kun C, mens du læser Anden Mosebog 1. Hvad gør du, når du ved, at noget er forkert, men du får at vide af magtfulde og betydningsfulde mennesker, at du alligevel skal gøre det? Anden Mosebog 1 giver et eksempel på en gruppe mennesker, som stod overfor en sådan situation. Der findes en tidsperiode mellem afslutningen af Første Mosebog og begyndelsen af Anden Mosebog, som ikke er beskrevet i Bibelen. Israels børn voksede i det tidsrum i antal og fik fremgang i det land, som var tildelt dem af den farao, som herskede på Josefs tid. Efter nogle år kom en ny linie af faraoer, som ikke respekterede Josefs familie, til magten og gjorde israelitterne til slaver. Færdiggør tre sætninger 1. Farao gjorde livet mere vanskeligt for Israels børn, fordi . . . 2. Farao befalede jordemødrene at . . . 3. Jordemødrene var ulydige mod Faraos befalinger, fordi . . . Den første del af Anden Mosebog fortæller beretningen om Moses og den rolle, som han spillede i frigørelsen af Israel fra slaveriet (kapitlerne 1–18). Resten af Anden Mosebog fortæller om, hvordan tilbedelse og de religiøse love og pagter blev genoprettet blandt Israels børn. Disse love og pagter blev givet for at forberede Israel til indtræde i det land, som Gud havde lovet dem som Abrahams efterkommere (se kapitlerne 19–40). Find frem til princippet Læs Lære og Pagter 3:7–8. Hvordan kan disse vers anvendes på det, som jordemødrene gjorde? Du kan evt. skrive »Anden Mosebog 1:15–22« i margenen ved siden af vers 7–8. 41 Anvend princippet Anden Mosebog 3 1. Skriv hvorvidt du tror, om det er lettest at frygte vennernes mening eller at frygte Gud, og forklar hvorfor. 2. Nævn en måde, hvorpå du tror, at unge på din egen alder frygter mennesker mere end Gud. Skriv et brev i din notesbog til en person, hvor din udfordring er at hjælpe ham eller hende med at forstå, hvad der bør gøres. Brug det, som du har lært i Lære og Pagter 3:7–8 samt beretningen i Anden Mosebog til det, som du skriver. Den brændende tornebusk Er du nogensinde blevet givet en opgave, som du følte, at du ikke kunne løse med succes, fordi du følte dig utilstrækkelig? Hvis du har oplevet det, hvorfor forsøgte du så alligevel? Hvis ikke, hvad ville det så kræve af dig at prøve? Anden Mosebog 3–4 beretter om, hvordan Herren kaldte Moses til at befri Israels børn fra Egypten. Vi læser, at Moses følte, at han ikke var god nok til at udfri sit folk, hvorefter vi læser, hvad Herren gjorde for at forsikre ham herom og hjælpe ham. Hvad lærer Ether 12:27 dig om Herrens løfte til dig såvel som til Moses? Anden Mosebog 2 Moses’ tidlige liv I Kirken ved vi, at »en mand må kaldes af Gud«, før han kan repræsentere Gud over for folket (5. Trosartikel). Apostlenes Gerninger kapitel 7 fortæller, at Moses tilsyneladende vidste, at han skulle være den, som skulle hjælpe hebræerne med at slippe fri fra Egypten. Når du læser Anden Mosebog 2, så se efter måder, hvorpå Herren forberedte Moses til at udføre et stort værk for sit folk, og hvad Moses kan have lært af sine erfaringer. Tænk på, at Moses’ erfaringer også kan hjælpe dig med at tænke på, hvordan du kan tjene Herren i dit liv. Hvordan forbereder du dig til disse ansvar nu? Hvad gør du for at få det bedste ud af disse forberedende erfaringer? Forstå skrifterne Anden Mosebog 3:11–16 – »Jeg er den, jeg er« »Jeg er den, jeg er« er en form af navnet »Jahve«, som er et af Jesu Kristi navne. Moses og israelitterne forstod, at navnet betød, at Gud er evig og ikke er skabt af mennesket, som datidens andre guder var. Dette navn var en måde, hvorpå Herren kunne identificere sig som den almægtige, sande og levende Gud. Israelitterne lærte i høj grad at vise dette navn ærbødighed og erklærede, at det at udtale det var blasfemi. Når som helst dette navn fremkommer i den hebræiske tekst til Det Gamle Testamente, er det oftest blevet oversat som »Herren.« I Det Nye Testamente søgte en gruppe jøder at slå Jesus ihjel, fordi han vidnede om, at han var den »Jeg Er«, som talte til Moses og de andre profeter (se Joh 8:58). Dette skriftsted i Det Nye Testamente bekræfter, at Jesus Kristus er Jehova (Jahve), Det Gamle Testamentes Gud. Studér skrifterne Studér skrifterne Få hjælp fra Det Nye Testamente Læs ApG 7:22–29; Hebr 11:24–27. Gennemfør derefter følgende aktiviteter: Lær mere om Gud Anden Mosebog 3 beretter, hvordan Gud åbenbarede sig for Moses og kaldte ham til at være profet. Ved at studere kapitel 3 lærer vi ikke blot, hvad Moses blev kaldet til at gøre, men vi lærer også noget om Gud selv. 1. Forklar, hvordan de forhold, som Moses blev opdraget under, forberedte ham specielt til at frigøre Israels børn. 2. Forklar det, som Moses forsøgte at gøre, da han slog en egypter ihjel (se Anden Mosebog 2:11–12). 1. Beskriv hvad du lærer om Gud af det, som han sagde og gjorde i Anden Mosebog 3. Moses’ forberedelse Læs Anden Mosebog 2:15–22 for bedre at kunne forstå, hvad der skete med Moses, mens han opholdt sig i Midjan. Læs det andet navn for Re’uel i Anden Mosebog 3:1 (se Anden Mosebog 2:18). Læs derpå Lære og Pagter 84:6 for at se, hvad Re’uel havde at tilbyde Moses. Nedskriv de tre oplevelser, som Moses havde i Midjan, og som du mener var vigtige for at forberede ham til sit arbejde for Israels børn. 2. Hvordan kan de sandheder, som du lærte om Gud fra dette kapitel, hjælpe et menneske i syndens bånd (ligesom Israel var i trældom i Egypten) eller et menneske, hvoraf det kræves at udføre en vanskelig opgave (således som det var tilfældet med Moses). 42 Sammenfat kapitlet Anden Mosebog 4 Sammenfat Anden Mosebog 5 udfra følgende eksempel. Afslut hver sætning med dine egne ord. Moses og Aron bad Farao . . . Moses vender tilbage til Egypten og så reagerede Farao ved at . . . og så sagde israelitterne til Farao . . . Læs introduktionen til Anden Mosebog 3. og så sagde Farao . . . Studium af skrifterne og så sagde israelitterne til Moses og Aron . . . Hvad nu, hvis de ikke tror på mig? Moses’ frygt, tvivl og bekymringer Hvordan Herren løste denne bekymring Skriv et opdigtet dagbogsnotat Lav et skema, som ligner det viste. Udfyld skemaet med det, som du lærte i Anden Mosebog 4 om Moses’ bekymringer om sin opgave, og det som Herren gjorde for at hjælpe Moses med hans bekymringer. Nedskriv hvad du ville have skrevet ved afslutningen af Anden Mosebog 5, hvis du havde oplevet det, som Moses og Aron havde gjort. Forklar en vigtig tanke Skriv til israelitterne og fortæl, hvorfor Herren af og til tillader, at forholdene bliver sværere for os snarere end at blive lettere, når vi gør det, som er rigtigt. Du kan bruge ethvert skriftsted i dit svar, gammelt som nutidigt, eller benytte de udtalelser fra generalautoriteterne, som du har adgang til. Anden Mosebog 5 Anden Mosebog 6 Den hårdhjertede Farao Jeg er Herren Når vi gør det, som er ret, bliver vi ikke altid belønnet lige med det samme eller opnår øjeblikkelig succes med det, som vi ønsker. At gøre det, som vi ved er rigtigt, når belønningen ikke er øjeblikkelig, eller når tingene synes at blive værre i stedet for bedre, er en vigtig prøve på tro (se Ether 12:6). Ved afslutningen af Anden Mosebog 5 tabte både Moses og Israels børn modet; det virkede som om det at adlyde Gud kun skaffede dem yderligere prøvelser. Anden Mosebog 6 indeholder Herrens løfter om, at han ville udfri og styrke dem. Ved afslutningen af Anden Mosebog 4 læser vi, at Moses vendte tilbage til Egypten og viste sit folk både tegn og undere. De troede på ham og virkede ivrige efter at bakke ham op i hans rolle som frigører. Når du læser Anden Mosebog 5, så læg mærke til, hvordan og hvorfor folks holdninger ændrede sig. Tænk ligeledes på, hvad du ville gøre i en lignende situation. Studér skrifterne Find opmuntrende budskaber Vælg det, som du mener, er de opmuntrende ting, som Herren sagde til israelitterne i Anden Mosebog 6. Forklar hvorfor du mener, at begge budskaber var opmuntrende for Israels børn og kan være en opmuntring for enhver, som bliver prøvet og står over for udfordringer i dag. Studér skrifterne Lav aktivitet A og derefter enten aktivitet B eller C. 43 Anden Mosebog 10 Anden Mosebog 7–10 snare (vers 7) – problem, noget, der skaber besvær Plagerne Studér skrifterne Hvorfor sendte Gud plager? I Anden Mosebog 5 gav Herren Farao mulighed for ganske enkelt at lade Israels børn gå, men Farao nægtede det. Anden Mosebog 7 begynder en række konfrontationer, som Moses og Aron havde med Farao. Moses og Aron bad Farao om at lade israelitterne drage bort, og sagde, at hvis han ikke gjorde det, ville Gud vise sin magt ved at sende plager, der ville skabe problemer for Egypten. Som et resultat sendte Gud det, som er blevet kendt som »Egyptens plager«. Anden Mosebog 7–10 indeholder 9 forskellige plager. En tiende plage vil blive behandlet i Anden Mosebog 11–13. Læs Anden Mosebog 7:1–7; 9:16 og fortæl, hvad Herren sagde om, hvorfor han viste tegn og mirakler. Find plagerne Lav et skema som det følgende og udfyld det med den information, som du finder om hver af de ni plager. Henvisning Den kendsgerning, at Herren sendte Egypten plager så mange gange, viser, hvor barmhjertig han er. I stedet for med det samme at tilintetgøre Farao og egypterne gav han dem mange muligheder for at anerkende ham og hans magt. Herrens hensigt er at få alle sine børn til at komme til sig. Det var først efter 9 imponerende beviser på Herrens magt og efter, at Farao helt havde forhærdet sit hjerte, at Herren forberedte den tilintetgørende 10. plage. Hvad Moses og Aron gjorde Plage før plagen Plagens virkning på egypterne Hvordan Farao Plagens eller hans virkning på tjenere reagerede israelitterne på plagen Anden Mosebog 7:14–25 Anden Mosebog 8:1–15 Anden Mosebog 8:16–19 Anden Mosebog 8:20–32 Anden Mosebog 9:1–7 Anden Mosebog 9:8–12 Afsnittet »Forstå skrifterne« vil hjælpe dig med ord og udtryk, kapitel for kapitel, så du kan se denne beretning som et hele. Afsnittet »Studér skrifterne« vil kombinere alle fire kapitler i et afsnit. Anden Mosebog 9:13–35 Anden Mosebog 10:1–20 Anden Mosebog 10:21–29 Forstå skrifterne Anden Mosebog 11–12 Anden Mosebog 7 troldmændene (vers 11) – mennesker, som forsøger at udføre magi ved hjælp af onde ånder Påsken Anden Mosebog 7 – Hvordan kunne Faraos mirakelmagere udføre »mirakler«? Præsident Joseph Fielding Smith var præsident for De Tolv Apostles Kvorum, da han sagde: »I alle tidsaldre og i næsten alle lande har mennesker udøvet store okkulte og mystiske kræfter, og endda helbredt de syge og udført mirakler. Sandhedssigere, magikere og astrologer fandtes ved hoffet hos de fordums konger. De havde visse kræfter, hvorved de spåede og løste monarkens problemer, drømme osv. . . . Anden Mosebog 11 er en fortsættelse af mødet mellem Moses og Farao, som fandt sted i slutningen af Anden Mosebog 10. Mens Moses endnu var sammen med Farao, modtog han en åbenbaring om den tiende og sidste plage. Han forkyndte for Farao, at den sidste plage ville være at de førstefødte i hele landet ville dø. Farao reagerede over for Moses, som han havde gjort før – han forhærdede sit hjerte og tilsidesatte Moses’ advarsel. Moses forlod derefter Farao, og viste sig ikke mere for Farao (se Anden Mosebog 10:28–29). . . . Frelseren erklærede, at Satan havde magt til at binde mænds og kvinders legemer og påføre dem svære lidelser [se Matt 7:22–23; Luk 13:16] . . . Vi bør huske, at Satan har stor viden og derved kan udøve myndighed og til en vis grad kontrollere elementerne, når en større magt ikke griber ind« (Answers to Gospel Questions, 5 bind [1957], 1:176, 178). Den tiende og endelige plage, som er beskrevet i Anden Mosebog 11–12, var en stor tragedie for egypterne. Den sidste plage var også en af de mest betydningsfulde 44 Studér skrifterne begivenheder i den israelitiske historie, hvor Gud viste sin magt, da han befriede sit folk. For alle, som tror på Jesus Kristus, er denne begivenhed – det er blevet kendt som påsken – et af de mest magtfulde symboler på Kristus, som findes i Det Gamle Testamente, og kan styrke vores vidnesbyrd om hans forsoning. Når du læser, så se hvordan Guds mirakuløse frigørelse af israelitterne fra egypternes trældom kan sammenlignes med Kristi forsoning, og tænk ligeledes på, hvordan Jesus Kristus befrier os fra syndens åndelige trældom. Lær om Kristus ved påsken Påsken er et sindbillede eller symbol på Jesu Kristi forsoning. Lav et skema som det, der er vist her. Brug Anden Mosebog 12:1–20, 43–49 og skriv påskens elementer ned, og skriv derefter, hvad du mener, at disse elementer repræsenterer, når de anvendes på Kristus, hans forsoning og vores forløsning ved omvendelse fra syndens trældom og verdslighed. Følgende henvisninger fra skrifterne kan hjælpe dig, når du søger efter symbolernes betydning: Jeremias’ Bog 51:6; Joh 19:30–36; 1 Peter 1:18–20; Mosiah 27:24–26; Alma 5:21, 27, 57, 34:8–10; Lære og Pagter 19:16–19, 31. Forsøg at finde i det mindste følgende elementer: Ny kalender, lam (uden fejl), blod på dørstolper, usyret brød, spist med bitre urter. Der er et lille afsnit i begyndelsen af dette kursushæfte, »Kig efter symboler« (på side 6), som vil hjælpe dig med at fortolke eller finde den åndelige betydning af symbolerne i skriften. De to første elementer er medtaget som eksempler til dig brug. Forstå skrifterne Anden Mosebog 12 lydefrit (vers 5) – uden fejl eller mangler usyrede (vers 8, 15, 17–18, 20) – brød lavet uden gær surdej (vers 15, 19) – dej lavet med gær isop (vers 22) – en urt Vers Anden Mosebog 11:2 – Hvorfor ville Herren lade israelitterne bede om ting fra egypterne, når de nu skulle til at drage af sted? Ordet bede bliver ikke brugt her, som vi normalt gør det. Det hebræiske ord for at bede (her: låne) betyder at anmode om. Israelitterne anmodede med andre ord om betaling for den tjeneste, som de havde ydet egypterne i årenes løb. Egypterne var på grund af de netop overståede plager blevet så blødgjorte i hjertet, at de gav gavmildt (se Anden Mosebog 12:35–36). Når du læser videre i Anden Mosebog, vil du finde ud af, hvad Herren ville have, at de skulle gøre med disse rigdomme. Påskens elementer Den åndelige betydning eller fortolkning 2 Kalenderen blev ændret: Påsken markerede den første måned i året. Vi kan ved vores omvendelse og Kristi forsoning »begynde på ny«. 3 Et lam Blodet fra Guds Lam eller Jesus Kristus, renser os, hvis vi omvender os. Hvad med i dag? Jesus Kristus gav os efter sin opstandelse instruktioner om ofre og ofringer under Moseloven. Anden Mosebog 12:1–20 – Dyreofring som et sindbillede på Kristus Præsident Joseph Fielding Smith har sagt: »Da israelitterne forlod Egypten, gav Herren dem påsken. De skulle tage et lydefrit lam, og de måtte ikke bryde nogen af dets ben. De skulle slagte det, tilberede det og spise det sammen med bitre urter og usyret brød. Dette festmåltid skulle de nyde hvert år derefter, indtil Kristus kom. Også dette skete som sindbillede på Jesu Kristi offer. Husk på, at det var ved påskefestens tid, at vor Herre blev grebet og korsfæstet som opfyldelse af de forjættelser, der var blevet givet om, at han skulle komme og blive vor Forløser. 1. Læs Matthæus 26:17–30 og fortæl, hvilken ordinance, som Herren har bedt os om at deltage i i dag, og som hjælper os med at huske de samme åndelige ting, som påsken gjorde i fordums tid. Alle disse ting peger hen imod hans komme og til hans tjenestegerning. I virkeligheden går ofret helt tilbage til Adams dage. Dyr, der skulle ofres, skulle være lydefri, fordi de var sindbillede på Jesu Kristi offer, og viste hen til hans komme. Vi lærer ikke meget i Første Mosebog om, hvorfor man skulle ofre, fordi detaljerne om ofret er blevet fjernet« (se Lærdomme om Frelse, bind 1, s. 29–30). 2. Læs 1 Kor 5:7–8 og fortæl, hvorfor vi ikke længere skal iagttage den jødiske påske. 45 så øges vores tro og tillid til at stole på ham ved fremtidige prøvelser. Vi må huske, at den guddommelige hjælp i de fleste tilfælde først kommer, når vi udøver tro ved først at gøre alt, hvad vi kan (se Ether 12:6). Når denne hjælp kommer, vil den normalt komme på en måde, som hjælper os med at se Herrens hånd. Anden Mosebog 13 Den førstefødte Forestil dig, at du blev dømt til at dø i et andet land. Før du skal henrettes, så er der nogen, der med store omkostninger vil købe din frihed. Hvordan ville du have det med dette menneske? Hvad ville dit forhold til denne person være resten af dit liv? Dette scenario er ligesom situationen med de førstefødte drenge i Israel. De ville dø som del af den tiende plage, medmindre der var malet blod fra et lam på deres dørstolper. Dette blod forløste dem bogstaveligt, eller reddede dem, fra døden. Anden Mosebog 13 fortæller, hvad Herren sagde til disse førstefødte, som fra den tid af og fremover, på en måde levede på »lånt tid«, fordi de ikke var i stand til at redde sig selv. Det var kun ved blodet, at de blev reddet fra døden. I Anden Mosebog 13:17–18 fortalte Herren Moses, i hvilken retning han skulle lede Israels børn på deres vej til det forjættede land. Han sagde, at han ikke ville lede israelitterne på den mest direkte og lige vej, fordi de endnu ikke havde tro nok til at møde filistrene, som ville søge at hindre dem i at gå ind i landet. Vi kan finde trøst i at vide, at Herren ikke vil give os udfordringer, der er større, end vi kan klare (se 1 Nephi 3:7). Han vil imidlertid tillade os at opleve udfordringer, som han ved, vi kan overvinde, så vi kan opbygge vores tro og tillid. Anden Mosebog 14 fortæller om en sådan udfordring. Israelitterne oplevede, efter at deres tro var blevet prøvet, et mirakel, som igen viste Guds magt, da han hjalp dem med at overvinde hvad der syntes at være en næsten umulig situation. Studér skrifterne Studér skrifterne Den førstefødte 1. Forestil dig, at du er en far i Israel på Moses’ tid. Skriv hvad du ville sige til din førstefødte søn om, hvem han er, og hvorfor der er blevet gjort noget specielt for ham, og hvorfor der forventes noget specielt af ham. Læg især mærke til Anden Mosebog 13:1–3, 8–16, mens du overvejer, hvad du vil sige. Lav aktivitet A eller B, mens du læser Anden Mosebog 14. Giv en et råd Brug nogle specifikke ideer og udtryk fra kapitel 14 til at skrive et vejledende brev til en, som for nylig er blevet omvendt til Kirken eller som er blevet aktiv efter en vanskelig tid med tidligere venner og vaner, og som synes at glide tilbage til dem. 2. Læs i 1 Kor 6:20; 1 Peter 1:18–19; 2 Nephi 2:8; 9:7–9; Lære og Pagter 18:10–12 og skriv, hvordan du er ligesom den førstefødte i Israel. Skriv også om, hvad du kan gøre for altid at huske det, som Herren har gjort og for altid at vise ham din taknemlighed for den forløsning, som er tilvejebragt ved hans forløsning. Lav en sammenstilling Moses’ tid Anden Mosebog 14 Vandringen gennem Det Røde Hav En af velsignelserne ved at blive prøvet i livet er, at disse prøvelser ofte får os til at vende os til Herren for hjælp (se Ether 12:27). Når vi modtager Herrens kraft og hjælp, 46 I dag Forlod Egypten Dåb Rejste gennem ørkenen Afvise verdens måde Vandringen gennem Det Røde Hav Modtage Helligåndens gave Skysøjlen, som vågede over israelitterne og vejledte og beskyttede dem Leve i en verden hvor ting, som fremmer åndelighed, er svære at finde Sammenstil punkterne i den første række med punkterne i den anden række og forklar, hvordan de forholder sig til hinanden. Hvis du har brug for hjælp, så læs 1 Korinter 10:1–4. Du kan evt. skrive 1 Kor 10:1–4 i margenen ved begyndelsen af Anden Mosebog 14. for israelitterne på samme måde, som det sker for et menneske i fængsel. Da Israels børn havde en begrænset frihed til at træffe valg, var de åndeligt umodne. Og da Herren er interesseret i vores vækst, så ønsker han – ja kræver endda – at vi træffer valg. Når vi har behov for hans hjælp, så hjælper han os på en måde, som kræver, at vi gør vanskelige ting, som opbygger og styrker os. At give ondt af sig over for Herren er at vise, at vi mangler tro på det, som han ved er bedst for os. Anden Mosebog 15 Give ondt af sig, del 1 Anden Mosebog 16–17 indeholder mange klager fra Israels børn. Når du læser disse kapitler, så se efter det, som Herren underviste Israels børn i for at styrke dem og give dem større årsag til at stole på ham. Hvordan udtrykker du din glæde og taknemlighed? Hvad gør du for at vise Herren, hvad du føler? Anden Mosebog 15 fortæller, hvordan israelitterne skrev og sang en sang til Herren efter deres mirakuløse flugt gennem Det Røde Hav. Ikke længe efter denne redning mødte Israels børn endnu en udfordring. Læs Anden Mosebog 15:22–27 for at finde ud af, hvordan de klarede denne næste udfordring. Forstå skrifterne Anden Mosebog 16 Studér skrifterne omer (vers 18, 22, 32, 36) – ca. 2 liter Hvad er din yndlingssalme? Studér skrifterne Når israelitterne var glade og taknemlige sang de for Herren. Hvilken salme eller sang får dig til at føle dig nærmere til Gud? Forklar hvorfor. Brug salmens eller sangens ord i din forklaring. Hvad var formålet med mannaen? 1. Hvad var i henhold til Anden Mosebog 16:4 formålet med mannaen? Hvad vil du gøre ved det? 2. Baseret på det, som du læser i kapitel 16, hvordan tror du så at mannaen kunne opfylde det formål, som angives i vers 4? 1. Læs Anden Mosebog 15:22–27 og sammenlign det, som folket gjorde, og det som Moses gjorde, da de forstod, at der ikke var noget vand. 2. Hvad kan du lære af de forskellige måder, hvorpå Moses og folket reagerede på denne udfordring? Manna var et sindbillede på Kristus Læs Johannes 6:31–35, 48–51 og skriv om, hvordan manna er et billede på Jesus Kristus, og hvordan vi ligner Israels børn. Det kan være af interesse for dig at vide, at på hebræisk betyder Betlehem (byen, hvor Jesus blev født) »brødets hus.« Valgfri aktivitet Læs Anden Mosebog 15:22–27 og Alma 36:17–21 og forklar, hvilken åndelig betydning den fysiske oplevelse ved Mara kan have haft. Hvem klager du i virkeligheden over? Når du klager over dine ledere, hvem klager du så virkelig over? (Se Anden Mosebog 16:8; Lære og Pagter 84:36.) Anden Mosebog 16 Anden Mosebog 17 Give ondt af sig, del 2 Give ondt af sig, del 3 Anden Mosebog 15 fortæller, at Israels børn gav ondt af sig eller klagede over Moses og Herren, når de havde et problem. Det er svært for os at forstå, hvordan de har kunnet klage så kort tid efter det store mirakel ved Det Røde Hav. Vi må imidlertid huske, at selv om slaveriet begrænsede israelitternes frihed, så tilvejebragte det dog livets nødvendigheder Når du læser Anden Mosebog 17, så overvej følgende: At være tørstig og ønske at få noget vand at drikke er ikke en synd. Så hvorfor var Herren ikke tilfreds med Israels børn? 47 Studér skrifterne Herren lærte Moses, hvordan organiseringen af ledelsen af Israels børn skulle være. Lav aktivitet A eller B, mens du læser Anden Mosebog 17. Lederen Moses Hvad ville du sige? Fører for 1000 Hvis du fik fem minutter til at tale til israelitterne efter de begivenheder, som er nedskrevet i Anden Mosebog 17, hvad ville du så sige til dem og hvorfor? Fører for 1000 Fører for 1000 Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Fører for 50 Fører for 50 Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for Fører for 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 Hvordan sker det i dag? Sammenlign det, som folket ønskede at gøre mod Moses i Anden Mosebog 17:4, med det, som Aron og Hur gjorde for Moses i vers 10–13. Afholde Moses fra at blive udmattet Situation Anden Mosebog 18 Hvorfor der er et problem Lav et skema som det viste og fyld den information ind, som du læser i Anden Mosebog 18:13–26. Den foreslåede løsning Bevare Moses mod at blive udmattet Fordelene ved at iværksætte løsningen Hvad Moses gjorde Hvordan reagerer du, når mennesker kritiserer dig? Hvad hvis de har ret? Accepterer du deres meninger og laver om på dig selv, eller argumenterer du blot for at redde din ære? Moses var en stor profet, som skulle betjene hele folket. Læg imidlertid mærke til, hvad der skete i Anden Mosebog 18, da nogen kom til Moses og kritiserede ham for den måde, han gjorde tingene på og foreslog, hvordan han kunne lave om på tingene. I dette tilfælde havde den, som kritiserede Moses, intet selv at opnå ved det. Han var kun interesseret i at hjælpe et menneske, som han holdt af. Hvad lærer vi af eksemplet med Moses? Hvad lærer vi om Moses fra den måde, hvorpå han reagerede på Jetros kritik? Anden Mosebog 19 Studér skrifterne Moses forsøgte at gøre det hele. Militæret Josva Ved Sinaj-bjerget Lederen Moses Dommer Moses Kirkelige anliggender Moses Velfærd Moses Skrifterne Moses Uddannelse Moses Planlægning Moses Ofringer Moses Rejsen Moses Politisk Moses Talsmand Aron Moses opholdt sig på Sinajbjerget, da Herren kaldte ham til at frigøre israelitterne fra det egyptiske fangenskab (se Anden Mosebog 3). Herren lovede Moses, at de skulle dyrke Gud på dette bjerg (Sinaj-bjerget)« (Anden Mosebog 3:12), efter at Moses havde ledt Israels børn ud af Egypten. Efter miraklet ved 48 Det Røde Hav skrev Moses en sang, hvor han sagde, at Herren ville lede israelitterne ud af Egypten, så de kunne være i hans »helligdom«, som er »det bjerg, du ejer« (Anden Mosebog 15:17). Følgende diagram kan hjælpe dig med at organisere dette kapitel ved at skitsere Moses’ tur op på og ned fra Sinaj. Sammenfat hvad der skete ved hver af disse lejligheder, som er nævnt ovenfor. Læs i Anden Mosebog 20–23; 24:1–8 om, hvad der skete, næste gang Moses gik op på Sinaj-bjerget. Fra den tid Moses blev kaldet som profet var det en del af Guds plan at lede Israels børn til Sinaj-bjerget – et sted, som var helliggjort af Herren. I henhold til Lære og Pagter søgte Moses at bringe sit folk til Herrens nærhed ved præstedømmets ordinancer (se Lære og Pagter 84:19–24). I dag ville vi sige, at han ønskede at tage dem til templet for at modtage kraft fra det høje. For Moses og Israels børn var Sinaj-bjerget et tempel – et sted, hvor Herren kunne åbenbare sig for sit folk. Husk på dette, mens du læser Anden Mosebog 19. Første gang Anden gang Vers 7–8 Vers 14–20 Op på Sinaj Tredje gang Vers 25 Ned til folket Ned til folket Op på Sinaj Op på Sinaj Vers 3–6 Forstå skrifterne Vers 9–13 Ned til folket Vers 20–24 Anden Mosebog 19 min ejendom (vers 5) – udvalgt af Gud (Russell M. Nelson, Stjernen, jul. 1995, s. 32–35) Forbered dig til templet bryder han løs mod dem (vers 22, 24) – viser sig for dem Ældste J. Ballard Washburn fra De Halvfjerds har sagt: »Vi kan ikke tage uværdigt til hans hellige hus uden at bringe Guds dom over os. For Gud lader sig ikke spotte« (Stjernen, jul. 1995, s. 11). Anden Mosebog 19 – Udvandringen er et symbol på vores rejse tilbage til Guds nærhed Følgende diagram viser en skitse af den rejse, som Israels børn gennemførte som gruppe og viser, hvordan deres rejse er et symbol på den rejse, som vi foretager, når vi søger at vende tilbage til Guds nærhed. Verden Egyptens land Dåb Det Røde Hav 1. Skriv de sandheder ned, som Herren sagde i Anden Mosebog 19, og som fremhæver det, som ældste Washburn belærte om. 2. Hvorfor er det vigtigt at være værdig, når du indtræder i templet? (Se Lære og Pagter 97:15–17, der indeholder vigtig hjælp). Rejsen gennem Det verden hen celestiale rige Helligånden mod Gud Templet Ørkenen Sinaj-bjerget Ildsøjlen og skysøjlen Anden Mosebog 20 Det forjættede land De ti bud På en af de tre ture, som Moses foretog op på Sinaj-bjerget (se Anden Mosebog 19), lærte Gud ham de befalinger, som vi læser om i Anden Mosebog 20. Disse lærdomme er vidt og bredt kendt som de ti bud. Herren sagde senere, at de ti bud er »pagtens ord« eller de krav, som blev stillet til israelitterne, og som de skulle opfylde, før de fik lov til at gå op på Sinajbjerget. De ti bud var på den tid meget lig de standarder, som i dag kræves for at opnå en tempelanbefaling. Grænser sat for at holde mennesket ude fra Guds nærhed, indtil de er værdige Studér skrifterne Moses går op på og ned fra Sinaj-bjerget De ti bud blev senere skrevet på stentavler og placeret i pagtens ark (som du vil læse om senere) og blev kaldt »vidnesbyrdet«. At have et vidnesbyrd om de ti buds principper er grundlæggende for en forståelse af de evangeliske principper, som Frelseren og senere profeten Joseph Smith underviste i (se Femte Mosebog 10:1–5). Anden Mosebog 19 indeholder beretningen om, hvordan Moses gik op på og ned ad Sinaj-bjerget tre gange. Moses besteg Sinaj for at tale med Herren, og drog derpå ned ad bjerget for at give Herrens ord til folket. Moses forsøgte på samme tid at forberede folket til at være værdige nok til selv at gå op ad bjerget og opnå fællesskab med Herren. 49 Ældste Bernard P. Brockbank, assistent til De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »De gudgivne ti bud er stadig fundamentet til et religiøst liv, og ligeledes en del af grundvolden til Rigets evangelium. Måden, hvorpå vi lever og respekterer Herren og hans bud i hjemmet, står i klar relation til, hvilken herlighed vi vil få i det tilkommende. Hvis hele menneskeheden ville efterleve de ti bud, ville der være selvrespekt, kærlighed og lykke her på jorden« (Den danske Stjerne, juli 1972, s. 302). Anden Mosebog 24 70 ældster ser Gud Moses forklarede Guds love for Israels børn i Anden Mosebog 20–23. Hvis de skulle udvikle sig videre, måtte de først forpligte sig til at efterleve disse love. Anden Mosebog 24 fortæller om den forpligtelse, som israelitterne indgik, og som forberedte dem til at modtage de højere love, som var knyttet til templet. Som følge deraf kaldte Herren igen Moses op på Sinaj en fjerde gang for at modtage yderligere information om de ordinancer, som ville gøre det muligt for mennesket at indtræde i hans nærhed. Studér skrifterne Mesterskriftsted – Anden Mosebog 20:3–17 Det fjerde og femte bud (Anden Mosebog 20:8–12) fortæller os, hvad vi bør gøre. De andre bud fortæller os, hvad vi ikke bør gøre. Omskriv disse »du må ikke«-befalinger til »du skal«-erklæringer, så du kan se, hvordan du kan holde hver eneste befaling. Hvad mener du? Hvilket af de ti bud mener du, at verden bør vise mere opmærksomhed i dag? Hvorfor? Forstå skrifterne Anden Mosebog 24 Hvordan reagerede de? de fornemme (vers 11) – ledere 1. Hvad gjorde Israels børn efter at have hørt eller set det, som skete i Anden Mosebog 19–20? (Se også Anden Mosebog 20:18–21). 2. Hvorfor tror du, at nogen mennesker vælger ikke at komme Gud nærmere eller at trække sig væk fra ham? lagde han ikke hånd på (vers 11) – Guds kraft skadede ikke israelitterne. Normalt ville det at se Gud være mere end de kunne udholde Studér skrifterne Anden Mosebog 21–23 Hvor vigtige er pagterne? 1. Hvad indgik folket pagt om at gøre, efter Moses havde givet dem Guds love? (Se Anden Mosebog 24:3–8). Øje for øje og tand for tand 2. Hvad skete der i henhold til Anden Mosebog 24:9–11 med de 70 ældster i Israel, fordi de indgik denne pagt? Anden Mosebog 21–23 indeholder specifikke anvendelser af Guds love fra situation til situation. Fx: »Du må ikke begå drab«, som er et af de ti bud, men hvad hvis du sårer et andet menneske alvorligt? Eller hvis du dræber et dyr i stedet for et menneske? Anden Mosebog 21–23 behandler mange af denne slags spørgsmål og beskriver ligeledes den straf, som kan komme ved at bryde en befaling. De straffe, som angives, er maksimumstraffen for en overtrædelse og faldt ikke nødvendigvis automatisk. Dette princip fra Det Gamle Testamente blev erstattet af Jesu Kristi evangelium (se Matthæus 5:38–48). 3. Hvad har Herren lovet, at der vil ske, når du indgår og holder dine pagter med ham? (Se Mosiah 18:8–10). Anden Mosebog 25–27, 30 Helligdommen Anden Mosebog 25–27, 30 indeholder Herrens instruktioner til Moses om at bygge helligdommen. Helligdommen var et 50 helligt sted for Israels børn på samme måde, som templet er et helligt sted for os i dag. Denne helligdom var konstrueret, så den kunne bæres, eftersom Israels børn ofte flyttede rundt i ørkenen. Instruktionerne i forbindelse med bygningen af helligdommen var meget detaljerede, og hjælper os til at forstå, at alt i forbindelse med templet er vigtigt for Herren, når han underviser og inspirerer sit folk. Den måde templet er bygget og udstyret på lærer os nogle vigtige principper, som får os til at føle os nærmere ham og får os til at holde hans befalinger. Følgende tegning af helligdommen beskriver hver ting eller hvert element i helligdommen. Der er ligeledes angivet forslag til, hvad disse elementer hjælper os med at lære om Gud og hans plan for hans børn. Kun bemyndigede personer havde tilladelse til at røre pagtens ark (se Anden Mosebog 25:10–22), så stænger blev fastgjort til arken, så den kunne bæres. Indeni arken lå stentavlerne, som indeholdt loven, der var skrevet af Herren selv. Senere Pagtens ark blev en skål med manna og Arons blomstrende stav også anbragt der. Låget repræsenterede Guds nærhed og kaldes sonedækket. En gang om året udførte præsten en ordinance ved sonedækket for at sone for folket (se informationen til Tredje Mosebog 16 på side 60). Hvad sagde Herren til Moses i Anden Mosebog 25:22 om sonedækket? Informationerne fra Anden Mosebog 25–27, 30 om helligdommen erstatter de normale afsnit »Forstå skrifterne« og »Studér skrifterne« Hvert eneste punkt herefter indeholder en »Studér skrifterne«-type aktivitet, som du skal udfylde i din notesbog, og som kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvordan helligdommen og det, som den indeholder, belærer om evangeliets principper. Skuebrødsbordet Lysestagen (se Anden Mosebog 25:31–40) er et berømt symbol på den jødiske tro og kaldes ofte ved sit hebræiske navn menorah. De syv huller til lysene øverst oppe var fyldt med ren olivenolie, hvor en væge blev placeret og antændt. Tallet syv repræsenterer helhed eller Den hellige lysestage fuldkommenhed blandt hebræerne. Lignelsen om de ti brudepiger, som Jesus fortalte, giver os en idé om det, som olien i lampen repræsenterer (se Matthæus 25:1–13; Lære og Pagter 45:56–59). Skriv hvad du mener, at olien repræsenterer. Helligdommen Guds nærhed Det Allerhelligste Celestial (se Anden Mosebog 25:22) Engle som vogtere Pagtens ark (se Anden Mosebog 25:10–22) Sløret Røgelsesofferalteret Bøn Skuebrødsbordet (se Anden Mosebog 30:1–10) Leve ved Åndens lys og ved Kristi kød og blod Dåb og tilgivelse for synd Lydighed og offer ••••••• (se Anden Mosebog 25:23–30) Skuebrødsbordet (se Anden Mosebog 25:23–30) havde 12 store brød placeret på sig. Brødet blev fornyet hver sabbat og spist af præsterne. Selv om Anden Mosebog ikke fortæller noget om det, så fortæller den jødiske tradition, at der også var anbragt vin på bordet. Hvad kan brødet og vinen repræsentere? Telestial Alle brændofre blev udført på offeralteret (se Anden Mosebog 27:1–8). At ofre var det første, som et menneske gjorde, når man trådte ind i helligdommen, hvis man ønskede at udvikle sig yderligere. Hvad anmoder Herren sit folk om i dag Hovedalteret i forbindelse med offer? (Se 3 Nephi eller offeralteret 9:19–20). Hvilket af evangeliets første principper og ordinancer repræsenterer dette alter (se 4. Trosartikel). Ældste Neal A. Maxwell har sagt: »Et virkeligt og personligt offer består ikke nu, og har heller aldrig gjort det, af at placere et dyr på alteret. Det består i stedet i en villighed til at lægge dyret i os på alteret og villigt lade det opbrænde. Det er et offer til Herren af › et sønderknust hjerte og en angergiven ånd‹ (3 Nephi 9:20)« (Meek and Lowly, [1987], s. 94). Den hellige lysestage (menorah, se Anden Mosebog 25:31–40) Helligstedet Afvaskningsbækken (se Anden Mosebog 30:17–21) Telestial Hovedalteret eller offeralteret (se Anden Mosebog 27:1–8) Ydre tempelgård 51 Røgelsesofferalteret Der blev anbragt glødende kul på røgelsesofferalteret (se Anden Mosebog 30:1–10) hver morgen og aften, når ypperstepræsten brændte røgelse. Læs Salmernes Bog 141:2; Johannes’ Åbenbaring 5:8; 8:3–4 og forklar, hvad du mener, at dette alter repræsenterede. Turban (se Anden Mosebog 28:36–38) Brystskjoldet (se Anden Mosebog 28:15–30) Kappe (se Anden Mosebog 28:31–35) Efod (se Anden Mosebog 28:6–12) Præsterne brugte dette afvaskningsbækken (se Anden Mosebog 30:1–10) som forberedelse til at indtræde i templets hellige steder. På Moses’ tid var dette afvaskningsbækken ganske enkelt et stort bækken, men da Salomo byggede et Afvaskningsbækkenet permanent tempel, så placerede han dette afvaskningsbækken på ryggen af tolv okser. Hvad tror du, Herren forsøgte at undervise sit folk om ved at anbringe dette afvaskningsbækken foran indgangen til helligdommens mere hellige steder? Anden Mosebog 28–29 Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du studerer Anden Mosebog 28–29. Præsterne i templet Hvordan blev de kaldet? Læs Anden Mosebog 28:1; Hebræerbrevet 5:1, 4; 5. Trosartikel. Forklar hvordan Aron og hans sønner blev kaldet til at være præster, samt hvordan måden, de blev kaldet på, er et mønster for alle, som modtager et præstedømmeembede i Kirken. Anden Mosebog 28–29 indeholder Herrens åbenbaringer til Moses angående præsterne, som arbejdede i helligdommen og udførte ordinancerne for folket. Disse åbenbaringer indeholder instruktioner om, hvordan man indsætter og helliger præsterne, det, som de skulle have på, samt hvad nogle af deres pligter var. Ligesom med helligdommen kan det at overveje symbolikken ved det, som blev gjort, lære os mere om evangeliet og det, som Herren forventer af os. Skitsér en hellig ceremoni Anden Mosebog 29:1–21 beskriver, hvordan en præst blev indviet eller indsat til at arbejde i helligdommen. Skitsér denne ceremoni ved at beskrive, hvad der skete i henhold til disse efterfølgende vers: Forstå skrifterne • Første begivenhed (se vers 4) Anden Mosebog 29 • Anden begivenhed (se vers 5–6) hin (vers 40) – ca. 6 1/2 liter • Tredje begivenhed (se vers 7) • Fjerde begivenhed (se vers 10–14) • Femte begivenhed (se vers 15–18) • Sjette begivenhed (se vers 19–21) Hvad er symbolikken? Aron og hans sønner fik deres ører, hænder og fødder indviet med blod. Vi ved, at blod symboliserede Kristi forsoning, som har kraft til at helliggøre os. Hvad symboliserer ører, hænder og fødder, og hvad lærer denne symbolik os om at forberede os til at deltage i tempeltjenesten? 52 på Herrens side af denne skillelinie, kan Lucifer ikke komme der og påvirke os, men hvis vi krydser over denne skillelinie ind på hans territorium, er vi i hans magt. Vi er i sikkerhed på Herrens side af denne skillelinie ved at holde hans befalinger, men hvis vi er ulydige med hans lærdomme, bevæger vi os frivilligt ind i fristelsens zone og kalder på den tilintetgørelse, som hele tiden findes der. Når vi nu ved dette, bør vi så ikke altid være ivrige efter at leve på Herrens side af denne skillelinie?« (»Our M.I.A.«, Improvement Era, maj 1935, s. 278). Anden Mosebog 31 Mænd kaldes til at arbejde på helligdommen Anden Mosebog 31 fortæller, hvordan Herren kaldte dygtige mænd til at bygge helligdommen og udføre det kunstneriske arbejde. At bidrage til Guds riges fremgang kræver mange forskellige former for talenter. Og således kan byggefærdighed, kunstneriske evner og forretningsmæssig forståelse samt meget andet være med til at opbygge Herrens rige, når vi bruger disse talenter til fordel for ham. Anden Mosebog 31 indeholder Herrens påmindelser til Israel om at afstå fra at arbejde på sabbatten – selv på hans helligdom. Studér skrifterne Kunne de ikke huske? Læs Anden Mosebog 20:3–6; 24:3; 32:1–6, 8 og besvar følgende spørgsmål: 1. Hvilket af de ti bud brød Israels børn i Anden Mosebog 32? 2. Hvorfor tror du, at de handlede, som de gjorde? Anden Mosebog 32 Anvend selv princippet 1. På hvilke måder bliver mennesker i dag fristet til at blive utålmodige med Guds måde at gøre tingene på og bryde hans befalinger? Guldkalven 2. Hvordan kan denne mangel på tålmodighed sammenlignes med at tilbede en falsk gud? Anden Mosebog 24 fortæller, hvordan Moses drog op på Sinaj-bjerget og var sammen med Herren i 40 dage. Moses modtog derefter de åbenbaringer, som findes i Anden Mosebog 25–31. Før Moses gik op på bjerget, indgik Israels børn pagt med Gud om at holde de befalinger, som var blevet åbenbaret indtil da ved Moses, herunder de ti bud. Som nævnt tidligere var det vigtigt, at israelitterne forpligtede sig til at efterleve de ti bud, så de kunne modtage den større velsignelse, som Moses bad Herren om på Sinaj-bjerget. Hvis israelitterne brød de ti bud, ville de miste de yderligere velsignelser, som Herren ønskede at give dem. Desværre var det lige præcis det, som skete. Lær om synd og omvendelse I Anden Mosebog 32:19–29 kaldte Moses hurtigt folket til omvendelse. Udfra hvordan Moses reagerede, og hvad der skete, hvad kan vi så lære om virkningerne af synd og kravene til omvendelse? Anden Mosebog 33 Moses ser atter Herren Forstå skrifterne Anden Mosebog 32 stivnakket (vers 9) – stolt Note: Husk at se efter ændringer i Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne i dette og andre kapitler. Anden Mosebog 32:26 – » . . . I, der er på Herrens side« Ældste George Albert Smith, der på det tidspunkt var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, lagde vægt på det at blive på Herrens side. »Der findes en skillelinie, som er veldefineret, og som adskiller Herrens territorium fra Lucifers. Hvis vi lever 53 Eftersom Israels børn brød deres pagt med Herren ved at tilbede guldkalven, gjorde de sig selv uværdige til at have Herrens nærhed hos sig. Men Herren opgav ikke sit folk. Selv om Israels børn ikke kunne være i hans nærhed, lovede Herren i Anden Mosebog 32:34, at hans engel ville lede dem til det forjættede land. Anden Mosebog 33 indeholder beretninger, som viser forskellen mellem Israels forhold til Herren og Moses’ forhold til Herren. Denne forskel bør lede os til at stille os selv dette spørgsmål: Ønsker vi og vil vi søge Herrens fulde velsignelser, eller vil vi bare lade profeterne og andre ledere i Kirken være dem, som får betydningsfulde åndelige velsignelser. Hvis vi ønsker Herrens fulde velsignelser, hvad må vi så gøre? Forstå skrifterne velsignelser, som han ønsker at give os. Anden Mosebog 34 fortæller om yderligere befalinger, som Herren gav til Israels ulydige børn. Anden Mosebog 33 Åbenbaringsteltet (vers 7, 10) – Dette telt er ikke helligdommen, som er beskrevet i Anden Mosebog 25–27, 30 Forstå skrifterne Anden Mosebog 34 Studér skrifterne snare (vers 12) – fælde Hvad mistede de? 1. Find det ord, som Herren benyttede både i vers 3 og 5 i Anden Mosebog 33, for at beskrive Israels børn. Du kan markere dette ord i dine skrifter. Hvad symboliserer ordet? lidenskabelig (vers 14) – nærer dybe følelser og forvente trofasthed Studér skrifterne 2. Hvilke velsignelser mistede Israels børn i henhold til vers 7–11 på grund af den holdning, som blev beskrevet lige før? Få hjælp fra Joseph Smiths Oversættelse 3. Skriv et kort eksempel på, hvordan et menneske i dag kan miste store velsignelser på grund af den samme indstilling. Læs Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne, Anden Mosebog 34:1–2 og skriv hvordan det andet sæt tavler var forskellig fra de første. Vær en missionær, der bruger et mesterskriftsted Hvorfor var de forskellige? Dine undersøgere siger, at de ikke tror på Joseph Smiths beretning om Det Første Syn, fordi de siger, at Bibelen siger, at mennesket ikke kan se Gud. De vil måske læse Anden Mosebog 33:20 for dig. Forklar, hvordan du vil svare dem med Anden Mosebog 33:11 . Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne, Anden Mosebog 33:20 og to andre skriftsteder fra Bibelen, der viser, at mennesket i virkeligheden kan se Gud. Du kan bruge studiehjælpen i skrifterne. Skriv de henvisninger, som du finder, ned ved siden af Anden Mosebog 33:11. Læs Mosiah 13:29–30; Lære og Pagter 84:19–27 og skriv, hvorfor det andet sæt stentavler var forskelligt fra de første. Anden Mosebog 35–40 Helligdommen bygges og indvies Anden Mosebog 34 Anden Mosebog 35–40 fortæller, hvordan Israels børn udførte Herrens befalinger, som blev givet i Anden Mosebog 25–30 angående helligdommen. Meget af det, som er skrevet i Anden Mosebog 35–40, er udtrykt med samme ord som i Anden Mosebog 25–30 for at vise, at israelitterne forsøgte at holde Herrens befalinger meget nøje. Den mindre lov På Sinaj-bjerget modtog Moses love, befalinger, ordinancer og pagter fra Herren, som var skrevet på stentavler. Da Moses kom ned fra Sinaj-bjerget og så Israels børn tilbede guldkalven, kastede han stentavlerne ned på jorden og knuste dem (se Anden Mosebog 32:15–19). Israelitterne havde ikke vist sig værdige til at modtage alt, hvad der var skrevet på dem. Studér skrifterne Hvad skete der ved indvielsen af helligdommen? Vi kan også miste store velsignelser, hvis vi er ulydige. Herren var dog tålmodig med Israels børn og gav dem muligheder for at omvende sig og vende tilbage til ham. Eftersom Herren ønsker at hjælpe os, giver han os fra tid til anden yderligere eller nye og mere strikse befalinger, som giver os mulighed for at omvende os og til sidst modtage de fulde Læs Anden Mosebog 40:34–38 og skriv, hvad der skete, da helligdommen var færdiggjort. 54 Tredje Mosebog Tredje Mosebog er den tredje af de fem mosebøger (se afsnittet »Første Mosebog, Mose Bog og Abrahams Bog«, på side 9). Vi går ud fra, at instruktionerne i Tredje Mosebog blev åbenbaret til Moses enten mens han var på Sinaj-bjerget eller kort tid efter de begivenheder, som er beskrevet i Anden Mosebog, eftersom en del af instruktionerne omhandler de ofre, som foretages i helligdommen. På engelsk hedder Tredje Mosebog Leviticus, som betyder »det som har med levitterne at gøre«. Herren havde udvalgt Levis stamme til at passe arbejdet i helligdommen og hjælpe resten af Israels hus med at udføre ordinancerne i dette hellige sted. Meget af Tredje Mosebog indeholder instruktioner angående de ordinancer, som skal udføres i helligdommen, kvalifikationerne til de præstedømmebærere, som skulle udføre disse ordinancer samt folkets pligter med hensyn til disse ordinancer. OVERSIGT OVER TREDJE MOSEBOG Del 2 Tredje Mosebog 1–16 At blive retfærdiggjort betyder at blive tilgivet for sine synder og være værdig for Gud Tredje Mosebog 1–7 Ofre, der er sonoffer for synd eller udtryk for en villighed til at forpligte sig over for Gud Tredje Mosebog 8–10 Love for de præstedømmebærere, som hjælper til ved ofringerne Tredje Mosebog 11–15 Renlighedslove for folket Tredje Mosebog 11–15 Forklaring af forsoningsdagen, hvor hele Israels hus kunne blive renset Tredje Mosebog 17–27 At blive helliggjort, hvilket betyder at blive mere hellig og guddommelig Tredje Mosebog 17 Personlig hellighed Tredje Mosebog 18 Hellighed i familieforhold Tredje Mosebog 19–20 Hellighed i sociale relationer og som menighed Tredje Mosebog 21–22 Præstedømmets hellighed Tredje Mosebog 23–25 Festligholdelser og hellige begivenheder, som fremmer hellighed Del 4 Tredje Mosebog 27 Indvielse af sine ejendele til Herren Apostlen Paulus belærte om, at Moseloven var »vores opdrager, indtil Kristus kom« (Galaterne 3:24). Formålet med Moseloven var med andre ord at hjælpe israelitterne med at fokusere deres opmærksomhed på de principper, som ville vende dem til Jesus Kristus (se Jakobs Bog 4:4–5; Jarom 1:11; Alma 34:13–14). Moseloven var meget streng og krævede mange forskellige pligter opfyldt, der havde til hensigt hele tiden at hjælpe Israels børn med at huske Gud og deres pligt over for ham. Fx mindede det at dræbe et dyr som offer for synd mennesket om, at syndens konsekvenser er »dødelige«. På den anden side tjente det uskyldige dyr, som døde i stedet for den person, som havde syndet, også som et symbol på det, som ville ske, når den syndfrie Frelser ville komme til jorden og udgyde sit blod for os og derved frelse os fra synd. Gør dig parat til at studere Tredje Mosebog Del 1 Velsignelser, som kommer ved at adlyde Guds love Brændofferet Eftersom Tredje Mosebog er en »håndbog« for levitterne i forbindelse med deres tjeneste i helligdommen, så indeholder den mange detaljerede instruktioner angående forskellige former for ofringer og religiøse skikke, som kan virke fremmede eller ukendte for en nutidig læser. Hvis du ser bag disse ukendte skikke, så vil du lære nogle vigtige sandheder om synd, omvendelse, tilgivelse, hellighed og Jesu Kristi forsoning. Beskrivelse Tredje Mosebog 26 Tredje Mosebog 1 En »håndbog« til levitterne Kapitler Del 3 Tredje Mosebog 1 indeholder instruktioner om brændofferet. Præsterne foretog dette offer to gange dagligt. Det enkelte menneske kunne ligeledes foretage et brændoffer for at vise sin hengivenhed og forpligtelse over for Gud. Mange af disse instruktioner om brændofre er de samme som for andre ofre, der er forklaret i Tredje Mosebog. Den største forskel mellem brændofre og andre ofre er, at ved et brændoffer brændes hele dyret på alteret, hvilket symboliserer en total forpligtelse eller overgivelse til Gud. Mens du læser, så tænk på de forskellige måder, som brændofferet kan lære os om Jesu Kristi forsoning, og hvordan det mindede israelitterne om deres pligt mod Gud. Forstå skrifterne Tredje Mosebog 1 lydefrit (vers 3, 10) – uden fejl eller mangler af nogen art 55 kro (vers 16)- mave Studér skrifterne Studér skrifterne Find symbolerne på omvendelse Offerloven Understreg de specifikke krav til brændofferet, som findes i Tredje Mosebog 1:1–19 og som er angivet i det følgende skema. Lav et skema i din notesbog og forklar, hvad hvert enkelt element i brændofferet lærer os om omvendelse ved Jesu Kristi forsoning. Ofrene, som beskrives i Tredje Mosebog, kræves ikke længere af Kirkens medlemmer i dag. De principper, som der undervises i ved disse ofringer, er dog stadig sande og må blive en del af vores eget liv, hvis vi ønsker at stå os godt med Gud. 1. Læs 3 Nephi 9:19–20 og skriv, hvad Gud sagde, at vi skal ofre i stedet for dyr. Hvad man lærer om omvendelse eller Jesu Kristi forsoning Krav 2. Giv eksempler på hvordan du tror, at du kan gøre det, som Jesus befalede i 3 Nephi 9:19–20. Du må »bringe Herren en gave« (Tredje Mosebog 1:2) betyder, at du ikke kan ofre noget, som tilhører en anden. Tredje Mosebog 8–9 Du må ofre et dyr, som er »lydefrit« (vers 3). Indvielsen af Aron og hans sønner Du må først bringe dit brændoffer til »indgangen til Åbenbaringsteltet«, som repræsenterer det sted, hvor Gud opholder sig (vers 3). Du må først lægge din hånd på offerdyrets hoved og derpå selv dræbe det (se vers 4–5). Tredje Mosebog 8–9 fortæller, hvordan Aron og hans sønner blev indsat til at tjene i præstens embede i helligdommen (se Anden Mosebog 28–29). Denne indsættelse blev efterfulgt af et dramatisk bevis på Herrens herlighed, hvor han viste, at han godkendte det, som skete. Du må »flå« offerdyret (vers 6). Præsterne lagde »hovedet«, »nyrefedtet« og »indvoldene« og »skankerne« på alteret (vers 8–9). Brændofferet skal fuldstændig opbrændes (se vers 9). Tredje Mosebog 1:8–9 taler om at ofre forskellige dele af et dyrs krop. Hovedet repræsenterer vore tanker. Skankerne repræsenterer vores gang eller den vej, vi går. »Indvoldene« repræsenterer vore følelser, ønsker og motivation. Nyrefedtet repræsenterer vores styrke og helbred. Hvad symboliseres ved begivenhederne i vers 8–9? (Se også Lære og Pagter 59:5). Tredje Mosebog 10 Tredje Mosebog 2–7 Præstedømmebærerne må være hellige Andre ofre Tredje Mosebog 10 er et af de få kapitler i Tredje Mosebog, som fortæller en beretning, og som ikke kun indeholder instruktioner. Dette kapitel har et vigtigt budskab om trofasthed i præstedømmet. Mens du læser, så tænk over dette spørgsmål: Hvordan har Herren det med den måde, hvorpå vi udfører de hellige ordinancer? Tredje Mosebog 2–7 beskriver detaljeret de forskellige ofre, som israelitterne skulle bringe. Tredje Mosebog 2 beskriver afgrødeofferet, og Tredje Mosebog 3 måltidsofferet. Tredje Mosebog 4–5 beskriver syndofferet og andre overtrædelsesofre. 56 Forstå skrifterne at spise. Eftersom et af formålene med Moseloven var at sørge for en daglig påmindelse til israelitterne om deres pligt over for Gud, indeholdt loven instruktioner om det, som Israels børn kunne spise og ikke spise. Tredje Mosebog 11 indeholder disse instruktioner. Disse regler og instruktioner kendes normalt som »kosher«-lovene. Ordet Kosher stammer fra et hebræisk ord, som betyder »religiøst ren«. Ligesom visdomsordet, der er blevet åbenbaret i vore dage, så fremmede kosher-lovene et godt helbred, men hovedformålet var at undervise i lydighed. Denne sundhedslov hjalp, ligesom visdomsordet gør det i dag, med at adskille Guds folk fra verden mht. vaner og skikke, hvilket var et andet formål med Moseloven, og som hjalp dem med at blive rene og hellige. Tredje Mosebog 10 svingnings-bryststykket (vers 14–15) – et dyrs bryst, som holdes op og svinges frem og tilbage som en del af ceremonien ved måltidsofret (engelsk: fredsofret, o.a.) afgifts-lårstykket (vers 14–15) – et dyrs lårstykke, som holdes op og gives til Herren som en del af ceremonien med måltidsofret Tredje Mosebog 10:12–20 – Hvorfor spiste Aron ikke kødet fra ofringen? Moses lagde mærke til, at Aron og hans sønner Eleazar og Itamar ikke spiste af syndofret på den måde, som de havde fået besked på. Som svar herpå fortalte Aron Moses, at han ikke følte, at det var rigtigt at spise kødet efter det, som var sket med hans andre Studér skrifterne sønner på grund af deres ulydighed. Dette svar godtog Moses. Vi bør ikke deltage i visse ordinancer, såsom nadveren, når vi Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Tredje ikke har omvendt os, eller når vores præstedømmeleder har rådet Mosebog 11. os til ikke at gøre det. Hvis man ønsker at omvende sig og forbedre sig, og ikke har begået alvorlige synder, som endnu ikke er Er det kosher? blevet løst med biskoppen, og man ikke har fået pålagt restriktioner af præstedømmet, er man værdig til at nyde nadveren. Kosher betyder korrekt eller helliggjort ved den jødiske lov. Angiv følgende dyr i din notesbog; snegl, får, mus, græshoppe, stork, svin, ko, kamel, ørn, haj. Skriv ud for hver eneste dyr, om det er »kosher« eller »ikke kosher« som mad Studér skrifterne for israelitterne, og forklar derpå hvorfor. Angiv for hver årsag et vers fra Tredje Mosebog 11, som støtter dit svar. Giv et råd om, hvordan man på rette måde respekterer præstedømmet Gennemgå visdomsordet Herren slår helt klart ikke alle uretfærdige præstedømmeLæs Lære og Pagter 89:5–17 og angiv, hvad Herren har befabærere, der ikke viser respekt, ihjel i dag. I Tredje Mosebog 10 let Kirkens medlemmer at spise eller ikke spise i vore dage. var det imidlertid vigtigt, at Herren gav denne overbevisende lektie, eftersom Arons sønner behandlede præstedømmet Sammenlign disse instruktioner med Tredje Mosebog 11, skødesløst, så kort tid efter at Guds herlighed på dramatisk vis hvor Herren underviste Israels børn om, hvad de kunne og var blevet manifesteret ved deres indsættelse (se Tredje ikke kunne spise. Mosebog 9). For at fremhæve betydningen af på rette måde at respektere præstedømmet, så brug Tredje Mosebog 10:17 Hvorfor betyder det noget? samt Lære og Pagter 121:36–38 til at give en ung mand, som Hvorfor tror du, at Herren har befalet sit folk, at der er visse måske tænker på at lave et »nummer«, når han deltager i ting, som de ikke skal spise? (Hvis du har behov for hjælp, nadveren, et godt råd. så læs Tredje Mosebog 11:43–47; 1 Korinter 6:19–20; Lære og Pagter 89:1–4, 18–21). Hvorfor ikke? 1. Hvad befalede Herren Aron og hans tilbageværende sønner ikke at gøre? (Se Tredje Mosebog 10:8–11). Tredje Mosebog 12 2. Hvilken årsag angav Herren til sin befaling? Ren og uren Tredje Mosebog 11 Et »visdomsord« til israelitterne På en hvilken som helst dag kan mennesker glemme at bede, forsømme at arbejde eller tilbede, men de glemmer sjældent I Tredje Mosebog 12–15 gav Herren instruktioner om det, som er »rent« og det, som er »urent« under Moseloven i forbindelse med legemets funktioner og sygdomme. Tredje Mosebog 12 forklarer de love, som gjaldt for kvinder efter de havde født. De blev i en periode betragtet som »urene«, 57 men Herren angav samtidigt specifikke ordinancer, som kunne gøre dem ceremonielt »rene« igen efter en vis tidsperiode. Maria, Jesu mor, fulgte disse ordinancer, efter Jesus var blevet født (se Lukas 2:21–24, 39). De ceremonielle skridt for at blive renset for spedalskhed findes i følgende versgrupperinger. Læs hver gruppe vers fra Tredje Mosebog 14, sammenfat hvert skridt, og forklar, hvordan disse skridt underviser om synd og omvendelsesprocessen. Til hver gruppe hører et spørgsmål, som vil hjælpe dig med at fokusere dine tanker. Nogle mennesker er foruroliget over, at visse naturlige legemlige funktioner gør dig uren. Vi må imidlertid forstå, at »uren« under Moseloven ikke betød beskidt eller ækel, men ganske enkelt, at man ikke var acceptabel til at deltage i de hellige ordinancer. Husk ligeledes, at Moseloven havde til hensigt at virke som en ydre fysisk påmindelse i dagliglivet, der skulle minde israelitterne om de dybere åndelige sandheder. 1. Vers 2–3. Hvis spedalskhed er et symbol på synden, hvem repræsenterer præsten så? 2. Vers 4–8. Du bør vide, at (a) cedertræ er kendt som noget, der kan hjælpe andre ting mod forfald; (b) karminrødt er rødt og minder os om blodet, som er symbolet på livet og forsoningen; (c) isop var en plante, som i Det Gamle Testamente blev brugt som en renselsesplante; og (d) blod og vand er symboler på fødsel (se Moses 6:59). Når du kender disse oplysninger, hvad tror du så, at disse vers er et symbol på? Tredje Mosebog 13–14 3. Vers 9. De nyfødte har normalt kun lidt eller intet hår på hovedet. Hvad kan budskabet i dette vers være? (Se 3 Nephi 11:37). Spedalskhed 4. Vers 10–14. Husk på en lignende symbolik i Anden Mosebog 28–29. Hvordan gælder denne symbolik her? Tredje Mosebog 13–14 handler om sygdommen spedalskhed. Fra beskrivelsen i disse kapitler fremgår det, at spedalskhed omfattede adskillige forskellige smitsomme hudsygdomme. Yderligere information om spedalskhed, se »spedalsk« og »spedalskhed« i Guide til skrifterne. 5. Vers 15–18. Oliventræet er et symbol på fred og renhed, og olivenolien er et symbol på Helligånden og på at gøre gode gerninger og tjene andre (se Lære og Pagter 45:56–57). Hvordan er dette en del af den proces, som renser os fra synd? (Se 2 Nephi 31:17). 6. Vers 19–20. Hvad gør i sidste instans tilgivelse mulig? Forstå skrifterne Tredje Mosebog 15–16 Tredje Mosebog 14 log (vers 10, 21) – ca. 0,5 liter Forsoningsdagen Studér skrifterne De første femten kapitler i Tredje Mosebog har alle noget at gøre med, hvordan det enkelte menneske kan være »ret« for Gud ved ofre, eller hvordan de ceremonielt kan blive »rene« for ham ved lydighed mod hans love om renhed. Tredje Mosebog 15 indeholder yderligere instruktioner om, hvordan de menneskelige funktioner er forbundet med at være ren eller uren under Moseloven. Vi må imidlertid forstå, at der ikke findes nogen virkelig tilgivelse for synd uden oprigtig omvendelse og Kristi forsoning. Tredje Mosebog 16 beskriver en hellig ceremoni, som Herren befalede israelitterne at udføre en gang om året på et bestemt tidspunkt som et symbol på, hvordan Jesus Kristus ville sone for alle menneskers synder. Hvor de ceremonier, som er beskrevet i Tredje Mosebog 1–15, var for den enkelte, så var forsoningsdagen, som den er beskrevet i Tredje Mosebog 16, et symbol på forsoningen for hele den israelitiske nations synder og fandt sted på en dag, hvor hele Israels hus fastede og hvilede sig. Sammenlign renselsen for spedalskhed med renselsen for vore synder Eftersom spedalskhed var så synligt og medførte et legemligt forfald, var det et godt eksempel på synd. Synden ødelægger et menneske åndeligt på samme måde, som spedalskhed ødelægger et menneske fysisk. Tredje Mosebog 14 beskriver, hvad et menneske må gøre for at blive ceremonielt eller religiøst ren, når man er blevet helbredt for sin spedalskhed. Vi kan se parallellen mellem renselsesprocessen for spedalskhed, og hvordan vi overvinder syndens virkninger. Før du læser Tredje Mosebog 14, så bør du vide, at når et menneske blev spedalsk, blev det krævet, at vedkommende levede uden for lejren. Det samme gælder for synd. Når vi synder, afskærer vi os selv fra det fulde fællesskab med Herren og hans kirke. Vi kan fx ikke tage nadveren eller få en tempelanbefaling. 58 Forstå skrifterne Tredje Mosebog 17–18 Tredje Mosebog 16 linnedkjortel (vers 4) – kjortel lavet af hvidt klæde kaste lod (vers 8–10) – At kaste markerede sten eller terninger med det formål ved tilfældighed at vælge noget. Når hellige mænd kastede lod, var det et udtryk for tro på, at Gud ville se det og lade sin vilje blive kendt. I Tredje Mosebog 16 blev en sten markeret til Herren og en anden til gedebukken. Når Aron kastede stenene, ville den ene buk, afhængigt af hvordan stenene landede, blive ofret, mens den anden buk blev sat fri Vidnesbyrdet (vers 13) – pagtens ark Undgå afgudsdyrkelse Tredje Mosebog 17–18 fortæller om Herrens instruktioner til israelitterne om de skikke, som klart ville adskille dem fra de falske religioner på deres tid. Tredje Mosebog 17 indeholder instruktioner om, hvad man skulle gøre, når israelitterne slog et dyr ihjel. Selv når et dyr ikke skulle ofres, så måtte israelitterne præsentere det for Herren ved helligdommen. Denne praksis hjalp med til at hindre dyreofringer til falske guder og hjalp israelitterne med at huske, at alt, hvad de besad, kom fra Herren. Herren befalede ligeledes israelitterne i Tredje Mosebog 17 om ikke at spise blod. Blod er et fælles symbol for livet, og visse falske religioner på den tid havde det at drikke blod som en del af deres religiøse ritualer. Disse således troende forsøgte ved denne skik at forlænge deres liv. Herren gav Israel forskellige ofringer, der skulle symbolisere Jesu Kristi store offer, hvor hans blod ville blive udgydt for at give evigt liv til alle, som ville tro på ham og adlyde hans befalinger (se Tredje Mosebog 17:11). Tredje Mosebog 16:10 – Syndebukken Selv om ordet ikke findes i den nye Bibel fra 1992, så er det her, at udtrykket »syndebuk« stammer fra. Det blev anvendt om den gedebuk, som »slap fri« i ørkenen, og som aldrig vendte tilbage med folks blod eller synder på sig. Syndebukken symboliserede, at ved forsoningen kunne alle Israels synder blive tilgivet, og ville aldrig vende tilbage. Studér skrifterne En hellig og vigtig ceremoni Tredje Mosebog 18 indeholder Herrens advarsel til israelitterne om, at umoralsk seksuel adfærd er årsag til nationers undergang, og om at israelitterne ville blive tilintetgjort, hvis de deltog i disse skikke. Tredje Mosebog 16:3–28 indeholder instruktioner til præsten i forbindelse med forsoningsdagen. Følgende oversigt angiver seks generelle skridt, som var en del af denne ceremoni. Skriv svarene på spørgsmålene ud for hvert skridt. 1. Hvad er det, som Herren bad Aron om at gøre i vers 4, et symbol på? (Se vers 3–5). (Fingerpeg: Sørg for at du ved, hvad en »linnedkjortel« er). Tredje Mosebog 19–20 2. Hvorfor havde Aron brug for to gedebukke? (Se vers 6–10). »I skal hellige jer og være hellige, for jeg er hellig« 3. Hvorfor tror du, at det var nødvendigt for Aron at sone for sig selv, før han kunne sone for folket? (Se vers 11–14). Hvordan er dette skridt anderledes i forhold til den tid, da Kristus udførte sin forsoning? (Se Hebræerne 9:6–14; Alma 34:8–12). Tredje Mosebog 19–20 indeholder Herrens fremhævelse af at være hellig. Ordet hellig på hebræisk er »qadash«, som betyder at blive helliggjort, indviet eller at blive adskilt fra verden og verdsligheden. Herren befalede ikke alene israelitterne at være hellige, men i disse to kapitler gav han specifikke eksempler på det, som de dagligt kunne gøre for at adlyde denne befaling. Hvert eneste af disse specifikke skikke hjalp med til at minde israelitterne om at adskille sig fra verden og dens ugudelige skikke. Jesus forklarede senere det grundlæggende princip bagved hellighed, da han belærte sine apostle om, at han ikke ville tage dem ud af verden, men bevare dem fra det onde (se Johannes 17:14–16). 4. Hvorfor måtte Aron rense templets hellige sted? Hvad fortæller dette krav dig om vigtigheden af renlighed i Guds øjne og om forsoningens kraft? (Se vers 15–19). 5. Hvordan repræsenterer begge gedebukke (den, som blev brugt ved ofringen, og den, der blev brugt som syndebuk) Kristus og hans forsoning? (Se vers 20–22). 6. Hvad symboliserer Arons ansvar og ansvaret hos den mand, som skulle lede syndebukken ud i ørkenen? (Se vers 20–22; se også Lære og Pagter 36:5–6). 59 Find, mens du læser, ud af, hvilket princip, der ligger bagved hver eneste af Herrens befalinger. På hvilke måder har han bedt os om at efterleve disse principper i dag, når vi stræber efter ikke at være »af verden«? Tredje Mosebog 23–25 Hellige dage og begivenheder Forstå skrifterne Tredje Mosebog 19 ærefrygt (vers 3) – elske og respektere Tredje Mosebog 23 fortæller, hvordan Herren fastsatte fem hellige tidspunkter, hvor hele Israel skulle anstrenge sig for at være hellige og komme Herren nærmere. Det var sabbatten (vers 1–3), de usyrede brøds fest, eller påsken (se vers 4–14) en hellig festforsamling eller pinsen (se vers 15–23), forsoningsdagen (vers 26–32) samt løvhyttefesten (se vers 33–44). efa, hin (vers 36) – måleenheder, se »Ordforklaringer« bagest i Bibelen Studér skrifterne Tredje Mosebog 25 har samme tema som kapitel 23. I Tredje Mosebog 25 læser vi, at Herren befalede israelitterne ikke blot at holde sabbat hver syvende dag, men også at fastsætte et sabbatår hvert syvende år. I dette sabbatår skulle de ikke dyrke jorden, men lade jorden hvile. Der skulle desuden fastsættes et jubelår efter syv gange syv år (49 år), således at år 50 var jubelåret. Israelitterne skulle ikke blot undlade at så og høste under jubelåret, men de skulle eftergive al gæld og sætte alle slaver fri. Jubelåret hjalp Israel med huske på, at eftersom Gud var barmhjertig mod dem, skulle de også være barmhjertige mod andre og mod landet. Find princippet Hvis du overvejer de principper, som ligger bagved hver eneste befaling i Tredje Mosebog 19, så gælder næsten hver eneste befaling i dette kapitel også for de hellige i dag. Nogle er tydelige (som fx vers 11–12), mens andre synes fremmede for os. Vælg to af de befalinger, som findes i Tredje Mosebog 19, som synes at gælde specifikt for folket på den tid. Find frem til principperne bag befalingerne og omskriv dem, så de ville gælde i vore dage. Fx sagde Herren i vers 19, at man ikke skulle have to slags planter på en mark eller bære en klædning bestående af to forskellig slags materialer. Herren mindede med disse befalinger Israel om, at de ikke kunne blande sig med verden og forblive hellige. Vi kan i dag anvende dette princip, når vi tænker på at komme sammen eller gifte os. Vi bør komme sammen med medlemmer af Kirken og gifte os i pagten. Tredje Mosebog 24 indeholder instruktioner om brugen af lysestagen og skuebrødene i helligdommen. Kapitel 24 fortæller om en mand, som havde spottet Guds navn, og som blev stenet til døde, fordi denne bespottelse specifikt var forbudt i de befalinger, som Gud gav til Israels børn. En del af forklaringen på denne straf indeholder det kendte udtryk »øje for øje, tand for tand« (vers 20). Mesterskriftsted – Tredje Mosebog 19:18 Tredje Mosebog 26–27 Læs Jesu befaling i Matthæus 22:35–39. Hvad sagde Herren i Tredje Mosebog om vigtigheden af denne befaling? Velsignelser eller forbandelser Tredje Mosebog 21–22 Efter Herren havde forklaret, hvad det var, han forventede af israelitterne i deres religiøse renlighed og hellighed, afsluttede han Tredje Mosebog med en forklaring af konsekvenserne af at adlyde eller ikke adlyde disse befalinger (se Tredje Mosebog 26). Herren gav også nogle afsluttende råd om helt og fuldt at hengive sig til Herrens tjeneste. Præstedømmets hellighed Tredje Mosebog 21–22 indeholder befalinger om helligheden hos præsterne, deres familier og de ofre, som de bragte. Vi har ligeledes i dag særlige standarder for missionærer og ledere, så vel som standarder for den måde, hvorpå vore ordinancer udføres. 60 Forstå skrifterne Tredje Mosebog 26 folkene (vers 33, 38, 45) – her hedninger, som ikke tror på den sande og levende Gud Studér skrifterne Hvis Så Valg som israelitterne kunne træffe Konsekvensern e af disse valg 1. Mens du læser Tredje Mosebog 26, så find ordet hvis. Du kan understrege eller sætte en cirkel om ordet i dine skrifter. Skriv i »Hvis«-kolonnen det, som Herren sagde, at Israel kunne gøre. 2. Find ordet så umiddelbart efter ordet hvis, som du fandt i punkt 1. Understreg eller indcirkle det i dine skrifter. Skriv i »Så«-kolonnen det, som Herren sagde, der ville ske, hvis Israel traf visse valg. Fortsæt gennem kapitlet og find flere »hvis-så« forbindelser. Find frem til valg og konsekvenser Lav et skema i din notesbog med to kolonner, som det efterfølgende. Skriv »Hvis« over den ene kolonne og »Så« over den anden kolonne. Fjerde Mosebog Vandringerne i ørkenen Fjerde Mosebog 1–4 Fjerde Mosebog hedder Numbers på engelsk Genezaret sø (tal), eftersom den, da BASAN Jeriko AMMON den blev oversat til Nebo-bjerget Jerusalem græsk indeholdt beretSalthavet Hebron (Det Døde Hav) ningen om, hvordan GOSEN Ramses SINAJMOAB Moses to gange »mønHALVØEN Sukkot strede« eller talte EDOM Israels folk (se Fjerde EGYPTEN Mosebog 1–4, 26). Esjongeber Nogle hebræere kaldte MIDJANS LAND den Vayedabber (det Sinajs bjerg (Horeb) første ord i denne Det Røde Hav mosebog på hebræisk), som betyder »Og han talte.« Dette navn synes passende, eftersom Fjerde Mosebog indeholder 150 beretninger om, hvordan Gud talte til Moses. Denne bog omtales normalt som Bemidbar på hebræisk, som betyder »i ørkenen«, og beskriver næsten hele baggrunden for denne bog. Denne bog indeholder virkelig mange betydningsfulde og inspirerende beretninger om Israels vandring i 40 år i Sinajs ørken. Damaskus A’AN Middelhavet KAN Mandtal Sins ørken det Suez-stræ Nil en Shurørkenen Parans ørken Fjerde Mosebog 1–4 fortæller, hvordan Israel blev mønstret i stammer eller familier. Josefs stamme modtog en dobbeltarv på grund af hans førstefødselsret. Denne dobbelte arv blev delt mellem Josefs to sønner Efraim og Manasse. Som resultat heraf blev disse to sønner givet status som separate stammer i Israel (se Første Mosebog 48:5), således at der blev 13 stammer i Israel. Levi stamme havde en speciel kaldelse til at bære præstedømmet og udfører ordinancer under Moseloven. På grund af denne kaldelse levede de blandt alle de andre stammer og blev ikke regnet med på samme måde. Israel opfattes normalt som værende 12 stammer – plus levitterne. Fjerde Mosebog 1–2 fortæller, at de 12 stammer blev mønstret og organiseret gruppevis til at rejse og til at slå lejr. Fjerde Mosebog 3–4 fortæller, hvordan levitterne blev mønstret og givet opgaver. Etams ørken Sins ørken Gør dig klar til at læse Fjerde Mosebog Fjerde Mosebog indeholder adskillige beretninger om Moses’ nærmeste fæller og familiemedlemmer som gav ondt af sig, beklagede sig og gjorde oprør. Herren gav Israels børn mulighed for at drage ind i deres forjættede land ca. 1 år, efter de forlod Egypten, men de var bange, gav ondt af sig og gjorde oprør, så de mistede denne mulighed. Mens du læser, så tænk på, at vi ligesom Israels børn har en profet i dag. Hvordan modtager vi hans rådgivning? Hvad er konsekvenserne af at følge eller ikke følge profetens råd? Fjerde Mosebog 3–4 forklarer ligeledes, at alle de førstefødte blandt Israels børn tilhører Herren, eftersom de kun blev reddet ved Herrens barmhjertighed, da de smurte blod på deres dørstolper på tidspunktet for den tiende plage i Egypten (se Anden Mosebog 12–13). Herren forklarede imidlertid, at han i stedet for, at hver eneste førstefødte tjente ham fuldtids, ønskede, at levitterne tjente i deres sted. For at vise at de anerkendte, at levitterne tjente i deres sted, blev det krævet, at hver eneste førstefødte i de andre 12 stammer skulle betale et vist beløb hvert år til understøttelse af levitternes arbejde i helligdommen. Det blev kaldt »frikøbspengene« (se Fjerde Mosebog 3:44–51). Fjerde Mosebog kan opdeles i tre afsnit: (1) Sinaj forlades (se kapitel 1–10), (2) rejsen i ørkenen (se kapitel 11–21) og (3) forberedelsen til at indtage det forjættede land (se kapitel 22–36). 61 Dette hæfte vil især behandle Fjerde Mosebog 6, som beskriver lovene om nasiræerne. På hebræisk betyder nazir »en, som er indviet eller trofast.« Når mennesker således forpligtede sig på en særlig måde over for Herren, eller hvis deres forældre overgav dem til Herren, blev de kaldt »nasiræere.« Nord Naftali Levi Meraris sønner Manasse Vest Efraim Asher Dan Levi Gershons sønner Helligdommen og forsamlingens forgård Zebulon Forstå skrifterne Øst Moses Aron Fjerde Mosebog 6 Juda Levi Kehats sønner afholde sig fra, hverken, eller (vers 2–8) – at indvie sig til Gud, og adskille sig fra verden Issakar Benjamin Simeon Ruben Fjerde Mosebog 6:22–27 – En velsignelse til Israel fra dets ledere Herrens salvede giver stadig ofte velsignelser til hele forsamlinger eller til Kirken som et hele. Lad os fx se på de følgende velsignelser, som er blevet givet af tre forskellige præsidenter for Kirken ved generalkonferencer: Gad Syd Studér skrifterne »Med det hellige præstedømmes myndighed, som jeg har fået tildelt, udbeder jeg mine velsignelser over sidste dages hellige og alle gode mennesker overalt. Det kunne være dig Jeg velsigner jer med større evner til at skelne mellem kristne og anti-kristne. Jeg velsigner jer med stadig større magt til at gøre godt og til at modstå det onde. Jeg velsigner jer, at I bedre kan forstå Mormons Bog« (Ezra Taft Benson, Stjernen, 1986, nummer 2, s. 80). Læs Fjerde Mosebog 3:12–13; 4:40–41 samt forklaringen til Fjerde Mosebog 1–4 ovenfor for at lære, hvad Herren sagde om den førstefødte i hele Israel. Læs derpå 2 Nephi 9:6–9 og forklar, hvordan vi kan sammenlignes med den førstefødte i Israel. Hvad ville der med andre ord ske med os uden Kristi forsoning? (Se også 1 Korinter 6:19–20; 1 Peter 1:18–19). »Og nu mine elskede brødre og søstre, med magten og myndigheden i det præstedømme, jeg besidder, og i kraft af den kaldelse, som jeg nu har, nedkalder jeg min velsignelse over jer. Jeg velsigner jer i jeres anstrengelser for at leve et mere Kristuslignende liv. Jeg velsigner jer med et større ønske om at være værdige til at have en tempelanbefaling og til at komme i templet så ofte, som omstændighederne tillader. Jeg velsigner jer med at modtage vor himmelske Faders fred i jeres hjem og med at blive vejledt, når I underviser jeres familie i at følge Mesteren.« (Howard W. Hunter, Stjernen, januar 1995, s. 88). Hvad bør du gøre? Overvej, hvad du har lært i aktivitet A. Hvordan bør det at vide, hvem vi tilhører påvirke vore prioriteter? Hvad beder Herren os om at gøre, som kan sammenlignes med »frikøbspenge«? Fjerde Mosebog 5–8 »Vi velsigner jer, ja, med en apostolsk velsignelse. Vi velsigner jer, at Herren må se på jer med mildhed, at der må være lykke og fred i jeres hjem og i jeres liv, at der må herske en atmosfære af kærlighed og respekt og værdsættelse ægtemænd og hustruer, børn og forældre imellem. Må I »se frem til Gud og leve« (se Alma 37:47) i lykke, i sikkerhed, i fred og i tro« (Gordon B. Hinckley, Stjernen, juli 1995, s. 90). Tilføjelser til Moseloven Fjerde Mosebog 5–6 indeholder yderligere instruktioner, som Herren gav angående sygdomme (se 5:1–4), omvendelse (se 5:5–10), hvad en ægtemand skal gøre, hvis han mener, at hans hustru har været ham utro (5:11–31), de, som indgår en særlig pagt om at tjene Herren (nasiræerne, se 6:1–21) samt om en velsignelse, som præsterne skulle udtale over folket (se 6:22–27). I Fjerde Mosebog 7–8 læser vi om de ofre, som blev foretaget ved indvielsen af helligdommen og indsættelsen af levitterne for at udføre særlige kaldelser i præstedømmet. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Fjerde Mosebog 6. Skriv en annonce Skriv et forslag til en annonce, som skal rekruttere mennesker til at blive nasiræere. Din annonce bør omfatte mindst tre ting, som Herren forventede af en nasiræer (læg især mærke til Fjerde Mosebog 6:3–7). 62 Hvem var nogle af de kendte nasiræere? at Herren ønsker, at vi skal deltage, selv om vi måske har nogle personlige fejl og mangler i vores liv. vore ledere i præstedømmet kan rådgive os i, hvornår vi skal, og hvornår vi ikke skal nyde nadveren, som er det princip, som ligger bagved det, som skete i kapitel 9. Læs følgende skriftsteder og nævn tre mennesker, som var nasiræere: Dommerbogen 13:5, 24; 1 Samuel 1:11, 19–20, 28; Lukas 1:13–15. Anvend det i dag Studér skrifterne Hvad bliver vi i dag bedt om at gøre for at indvi os selv til Gud, så vi adskiller os fra mange andre mennesker i verden? Altid huske Den første halvdel i Fjerde Mosebog 9 fortæller om den første påske i Egypten. Overvej følgende nøgleord og udtryk, og beskriv, hvordan de er knyttet til påsken (du kan evt. se tilbage på dit studium af Anden Mosebog 12): Tænk på en velsignelse fra dine ledere Vælg en af velsignelserne fra afsnittet »Forstå skrifterne« ovenfor, som du gerne vil modtage og forklar hvorfor. Hvad må du gøre for at modtage denne velsignelse? 1. Den fjortende dag i den første måned 2. Usyret brød og bitre urter Fjerde Mosebog 9 3. Ingen brudte ben Hvordan ledte Herren dem? Den første påske i ørkenen 1. Beskriv hvordan Fjerde Mosebog 9:15–23 siger, at Herren ledte Israels børn. 2. Hvad mener du, at Israels børn lærte ved at blive ledt gennem ørkenen på denne måde? Fjerde Mosebog 9 markerer begyndelsen af det andet år af israelitternes rejse fra Egypten til det forjættede land. Kapitel 9 fortæller, hvad Israels børn skulle gøre for fortsat at være forpligtede over for Herren, og hvordan de kunne vide, at han var med dem. Hvordan viser vi i dag Herren, at vi er forpligtet over for ham, og hvordan lader han os vide, at han er med os? 3. Hvordan leder Herren sit folk i dag? Fjerde Mosebog 10 Israels børn forlader Sinaj Forstå skrifterne Fjerde Mosebog 9 Fjerde Mosebog 10 fortæller, hvordan Israels lejr begyndte at bevæge sig bort fra Sinajs bjerg efter et længere ophold der. Da israelitterne drog af sted, mødte de Moses’ svoger og inviterede ham til at slutte sig til dem – vi bør på samme måde invitere andre til at deltage i vores rejse tilbage til Gud. den fastsatte tid (vers 2–3, 7, 13) – Herrens udvalgte tid Fjerde Mosebog 9:6–14 – Hvem bør deltage i påsken? Det er interessant at lægge mærke til i Fjerde Mosebog 9, at visse mænd, som havde været i kontakt med et lig, måske blot ved at være dem, som havde begravet en død slægtning, ikke måtte deltage i påsken. De var i henhold til Moseloven »urene«. Herren åbenbarede imidlertid for Moses, at påsken var så vigtig, at selv dem, som var urene, fordi de have rørt et lig, burde deltage. Herren sagde desuden, at det var en meget alvorlig synd at være fuldstændig ren og kvalificeret og så nægte at deltage i påskemåltidet. Fjerde Mosebog 10 forklarer ligeledes, at helligdommen – der repræsenterede det sted, hvor Herren dvæler – var der, hvor de fokuserede deres opmærksomhed på deres rejse. Frelseren har fastsat, at nadveren skal erstatte påskemåltidet, og vi bør derfor overveje, hvordan det gælder for os personligt. Vi bør fx benytte enhver mulig lejlighed til værdigt at nyde nadveren. At have denne mulighed og nægte at deltage i nadvermødet er en synd. At nyde nadveren er så betydningsfuldt, 63 Find vigtige ord Fjerde Mosebog 11 Find ud af, hvad du mener er tre vigtige ord eller udtryk, som beskriver det, som de halvfjerds mænd gjorde, og hvorfor de blev kaldet som svar på Moses’ nedtrykthed. Israelitterne blev drevet af deres lyster Hvad er lektien? Læs Galaterne 5:16–17 og fortæl, hvordan disse vers udtrykker det, som må siges at være hovedtanken i Fjerde Mosebog 11. Tænk på, den betydning ordet grådighed har, og det, som Herren gjorde for de halvfjerds ældster som svar på denne situation. Overvej, mens du læser Fjerde Mosebog 11, hvordan følgende spørgsmål gælder for israelitterne: Hvordan har du det, når du gør noget godt for et andet menneske, og de som reaktion klager over det? Hvad ville der ske, hvis Herren gav dig alt, hvad du bad om uden at tænke på, om det, som du bad om, var eller ikke var godt for dig? Fjerde Mosebog 12 Opretholdelse eller forkastelse af profeten Forstå skrifterne Fjerde Mosebog 11 bedellium (vers 7) – vellugtende harpiksagtigt stof ti homer (vers 32) – ca. 2300–4000 liter En af de vidunderlige ting i Herrens Kirke er, at den muliggør Åndens gaver for alle, som værdigt søger dem. Denne sandhed blev vist i Fjerde Mosebog 11, da Herrens Ånd kom over de halvfjerds israelitiske mænd, som profeterede. Mens vi alle kan opleve disse gaver, så må der stadig være orden i Guds rige. Han kalder mænd til at præsidere og giver dem særlig inspiration, som er nødvendig for at lede Kirken. At opleve disse åndelige gaver betyder ikke, at vi ikke længere er underlagt de præstedømmeledere, som Gud har valgt til at præsidere over os. Fjerde Mosebog 11:29 – Moses ønskede, at hele folket var profeter Profeten Joseph Smith sagde: »Gud har ikke åbenbaret noget til Joseph, som han ikke vil åbenbare for de tolv, og endog det mindste medlem af kirken kan vide og kende alt så hurtigt, som han er i stand til at tage det« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 176). At modtage åndelige gaver eller viden leder visse medlemmer til at se sig selv som bedre end dem, som præsiderer over dem. Denne stolthed fører ofte til kritik af en leder og uvillighed til at følge råd. Medmindre kritiske mennesker ydmyger sig og omvender sig fra deres følelser, vil de hurtigt blev afskåret fra Ånden og være på vej til apostasi. Fjerde Mosebog 12 lærer os ikke blot princippet om at støtte vore ledere, men viser også, at selv de, som burde vide bedre, kan falde for denne fristelse. Studér skrifterne Lav tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du læser Fjerde Mosebog 11. Nogle beklagelser og kritik i dag Forestil dig, at du havde det ligesom israelitterne havde det i Fjerde Mosebog 11:1–9. Skriv en klage til Moses, som afspejler det, som du mener, folket sagde på dette tidspunkt. Studér skrifterne Skriv et svar Brug det, som Moses sagde i Fjerde Mosebog 11:10–15 samt det, som du har lært om denne rejse indtil nu og skriv, hvordan du ville reagere på israelitternes klage, hvis du var deres leder. Hvad sker der med os, når vi kritiserer profeten eller andre ledere i Kirken? 1. Hvilke lektier tror du, at der symboliseres med det, som skete med Mirjam? Hvad sker der, når vi klager? 2. Hvordan er Mirjams straf forbundet med det, som vi læser i Lære og Pagter 1:14? Se på Fjerde Mosebog 11:1–4, Judas’ Brev 1:14–16 og fortæl, hvad der til sidst sker med de mennesker, som klager eller giver ondt af sig over for Herren og hans tjenere. Læg i Fjerde Mosebog 11:20 mærke til, hvad Herren sagde, at Israels børn i virkeligheden gjorde, da de klagede over Moses. 64 Lav en annonce Fjerde Mosebog 13–14 Lav en annonce set fra Josvas eller Kalebs synspunkt for at opmuntre israelitterne til at indtage det forjættede land. Overbevis israelitterne Det forjættede land søges 1. Angiv årsagerne til, at de fleste af israelitterne ikke ønskede at indtage det forjættede land. 2. Brug de begivenheder, som du allerede har læst i Første, Anden, Tredje Mosebog eller den første del af Fjerde Mosebog for at overbevise israelitterne om at drage videre og indtage deres forjættede land. Hvad er det vanskeligste, som du nogensinde har måttet gøre for at holde Herrens befalinger eller modtage en lovet velsignelse fra ham? Hvorfor gjorde du det? Hvad ville der være sket, hvis du ikke havde gjort det? Sammenlign begivenhederne i beretningen Da Herren udfriede israelitterne fra Egypten, sagde han, at han ville lede dem til Kana’ans land, som var det land, der var blevet lovet til Abraham, Isak og Jakob og deres efterkommere for altid. Efter mange mirakler og efter et år med vanskelige rejser i ørkenen var de endelig kommet til grænseegnene til det forjættede land. Fjerde Mosebog 13–14 fortæller beretningen om tolv mænd, en fra hver stamme, som blev sendt ud for at finde ud af, hvordan landet så ud, og hvem der boede der. Vi læser også om deres rapport til folket og om det, som folket besluttede sig til at gøre med det, som de hørte. 1. Sammenfat de svar, som Israels børn gav på de rapporter, som spionerne aflagde (findes i Fjerde Mosebog 14:1–4). 2. Læs Fjerde Mosebog 14:28–33 og sammenlign det, som Israels børn sagde, med det, som Herren sagde om deres mangel på tro. »Vi kan selv gøre det« Hvad besluttede israelitterne sig til at gøre, og hvorfor lykkedes det ikke for dem? Mens du læser Fjerde Mosebog 13–14, så stil dig selv følgende spørgsmål: Når jeg står over for en tilsyneladende meget vanskelig opgave fra Herren, reagerer jeg så med frygt eller med tro? Hvis de fleste mennesker omkring dig vælger frygten frem for troen, hvordan bliver du så måske påvirket? (Se Lære og Pagter 30:1–2). Den måde, hvorpå du reagerer, fortæller, hvor meget du stoler på Herren – hvor meget du tror, at hvis han giver en befaling eller et løfte, at han så også har forberedt en vej for dig at udføre det på (se 1 Nephi 3:7). Fjerde Mosebog 15 Opnå tilgivelse Da hovedparten af israelitterne viste en mangel på tro (se Fjerde Mosebog 13–14) og syndede mod Herren, er det ikke overraskende, at Fjerde Mosebog 15 taler om de afgrøde- og drikofre, som var nødvendige for tilgivelse for synd. Fjerde Mosebog 15 taler specifikt om at synde »med vilje«, hvilket betyder, at man synder med en viden om, at man handler forkert (sammenlign Fjerde Mosebog 14:44 med Fjerde Mosebog 15:30–31). Fjerde Mosebog 15 slutter med en befaling, som altid ville hjælpe Israel med at huske vigtigheden i at adlyde befalingerne. Forstå skrifterne Fjerde Mosebog 13 Hosea (vers 8) – Josva Fjerde Mosebog 16 Tredje Mosebog 14 flængede deres klæder (vers 6) – som et tegn på stor sorg Oprør mod profeten Studér skrifterne Af og til mener mennesker, at de i virkeligheden ikke behøver at følge profetens lærdomme, fordi de mener, at profeten er Lav to af følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Fjerde Mosebog 13–14. 65 lige så menneskelig som resten af os og bare kommer med sin mening om tingene. Ældste Harold B. Lee, som på daværende tidspunkt var medlem af De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg ønsker at bære mit vidnesbyrd for jer om, at min erfaring, som har lært mig, at mennesker, som kritiserer denne Kirkes ledere, viser tegn på åndelig sygdom, som, hvis den ikke bliver standset, til sidst vil medføre åndelig død« (Conference Report, oktober 1947, s. 67). Præsident Lee sagde nogle år senere som præsident for De Tolv Apostles Kvorum og som medlem af Det Første Præsidentskab: »Jeres sikkerhed og vores sikkerhed afhænger af, hvorvidt vi følger dem, som Herren har sat til at præsidere over sin Kirke, eller ej« (Conference Report, oktober 1970, s. 153). oprørernes død. Mange af dem, som fulgte oprørerne, døde ligeledes. Læg mærke til at dødsstraffen, der fulgte som resultat af alvorlig synd, var Herrens måde at undervise det fordums Israel samt os om, at alvorlig eller vedvarende synd kan resultere i åndelig død, eftersom fuldstændig omvendelse bliver mere og mere vanskelig. Fjerde Mosebog 17 fortæller, hvordan Herren tilvejebragte et mirakel for dem, som overlevede, så de kunne vide, at Gud havde udvalgt Aron og bemyndiget ham til at udføre præstedømmets ordinancer på deres tid. Fjerde Mosebog 18 beskriver yderligere pligter, som kun var pålagt Aron og hans sønner, som var ordineret til præstens embede. Fjerde Mosebog 18 beskriver ligeledes de pligter, som tilhører andre levitter, og viser forskellen mellem præstens embede og alle de andre pligter i det levitiske præstedømme. De, som Herren har valgt til at præsidere over os, har fået eller er blevet givet hellige nøgler til at modtage åbenbaring til at lede Kirken og os i retfærdighed. Hvordan vi reagerer over for vore ledere afspejler vore følelser for og vores tro på vor himmelske Fader. Læs hvad Herren sagde til Israel i de sidste dage i Lære og Pagter 1:14; 121:16–17, 124:45–46. Se hvordan Fjerde Mosebog 16 på dramatisk vis illustrerer disse udtalelsers sandhed. Fjerde Mosebog 19 forklarer til sidst regler og befalinger for det, som skulle gøres med de lig, som var et problem efter begivenhederne i Fjerde Mosebog 16. Fjerde Mosebog 20 Forstå skrifterne Tredje Mosebog 16 38 års frustration fyrbækken (vers 6, 17–18) – beholder til at brænde røgelse i Studér skrifterne Fjerde Mosebog 20 fortæller om begivenheder, som fandt sted ca. 38 år efter oprøret i Fjerde Mosebog 16. Vi ved ikke, hvad der er sket i løbet af disse år, eller hvorfor vi ikke har nogen optegnelse om denne periode. Måske blev der ikke skrevet noget ned, fordi der i virkeligheden ikke rigtig skete noget i løbet af disse år. Fx begynder Fjerde Mosebog 20 med en beretning, hvor Israel giver ondt af sig over for Moses og Aron, og det er lige præcis der, hvor vi forlod beretningen for 38 år siden. Denne gang er beretningen imidlertid lidt anderledes, fordi Moses og Aron blev så frustrerede, at de udviste dårlig dømmekraft over for folket. Eftersom de havde udvist dårlig dømmekraft, irettesatte Herren dem og fortalte dem, at de ikke ville få det privilegium at lede Israels børn ind i det forjættede land. Fortæl beretningen med dine egne ord 1. Skriv beretningen i Fjerde Mosebog 16 ned med dine egne ord. 2. Forklar, hvordan denne beretning er et eksempel på præsident Harold B. Lees udtalelser i indledningen til dette kapitel. Fjerde Mosebog 17–19 Resultaterne af en tragisk hændelse Ved at læse Femte Mosebog 1:37; 3:25–28 lærer vi, at Moses blev irettesat på grund af sin ulydighed. Ved at straffe Moses lærte Herren på magtfuld vis Israels børn, at lydighed var påkrævet for at kunne indtage det forjættede land – og det gjaldt også (eller måske især), hvis der var tale om profeten. Hvis Moses havde afveget fra Guds befalinger og ikke var blevet straffet, ville dette hårdhjertede folk muligvis have undskyldt deres egne synder i større grad ved at sige, at de havde set Moses afvige fra Herrens befalinger og ikke blive straffet. Som bevis på at Herren ikke fordømte Moses i særlig høj grad, læser vi i andre skrifter, at han blev forvandlet og opta- Du vil bedre være i stand til at forstå Fjerde Mosebog 17–19, når du tænker over det, som skete i Fjerde Mosebog 16. Det virkelige spørgsmål i kapitel 16 var, at en gruppe mænd mente, at de burde have lov til at udføre visse ordinancer i præstedømmet, som kun var præsternes opgave, der på dette tidspunkt var Aron og hans sønner. Dette oprør resulterede i 66 Studér skrifterne get til himlen uden at smage døden, og at han viste sig på jorden ved meget vigtige lejligheder for at overdrage præstedømmenøgler til fremtidige generationer (se Lukas 9:28–36; Alma 45:19; Lære og Pagter 110:11). Fortæl beretningen med dine egne ord Forestil dig, at du er en lærer i Primary. Fortæl beretningen i Fjerde Mosebog 21:4–9 med ord, som børnene kan forstå. Tegn et billede eller to, som du kan vise børnene, mens du fortæller beretningen. Fjerde Mosebog 20 indeholder også en beretning om Israel, der fredeligt forsøgte at krydse gennem Edoms land og blev mødt med modstand. Edoms land var det land, som tilhørte Esaus (Jakobs broder) efterkommere. Begyndelsen af Fjerde Mosebog 20 fortæller om Mirjams død, Moses’ søster. Afslutningen af kapitlet fortæller om Moses’ broder Arons død, samt om Arons søn, Eleazar, som blev ypperstepræsten. Find vigtige fortolkninger fra andre skrifter Lav et skema som det efterfølgende og udfyld det med den indsigt, som er knyttet til begivenheden i Fjerde Mosebog 21. Henvisning til skrifterne Fjerde Mosebog 21 Hvem talte Hvad han sagde Johannes 3:14–16 1 Nephi 17:40–41 Kobberslangen Alma 33:18–22 Helaman 8:13–15 Ligesom Mirjam og Aron døde i Fjerde Mosebog 20, er det også sandsynligt, at mange af israelitterne døde i løbet af de 38 år, de boede i ørkenen. Herren havde dog sagt, at alle, som var over 20 år gammel ved begyndelsen af vandringen (undtagen Josva og Kaleb, som gav positive rapporter om det forjættede land) ville dø, før Israels lejr indtog det forjættede land. Fjerde Mosebog 21 fortæller om en hændelse, hvor mange flere døde. Denne beretning har især betydning, fordi den indeholder et billede på Kristus – kobberslangen. Fordi en hel generation af israelitter ikke ville se på slangen, døde de fysisk og åndeligt og blev nægtet adgang til det forjættede land. Denne begivenhed synes at have adskilt dem, som havde en svag tro, fra dem, hvis tro var stærk, eftersom resten af Fjerde Mosebog 21 fortæller, hvordan israelitterne besejrede dem, som gjorde modstand mod dem og med succes bevægede sig frem mod det forjættede land. Når israelitterne var stærke i troen havde de meget større succes. Fjerde Mosebog 22–24 Beretningen om Bileam Hvor mange penge skulle du have for at gøre noget, som du ved ikke er rigtigt? Fjerde Mosebog 22–24 fortæller beretningen om en mand, som måtte træffe denne beslutning. Hans navn var Bileam. Han var spåmand (en som foregiver at kunne fortælle om fremtiden), som troede på eller i det mindste kendte Israels Gud i en sådan grad, at han kunne blive påvirket af Ånden. Moabs konge forsøgte at hyre Bileam til at forbande Israel, så moabitterne kunne slå dem i kampen. Mens du læser, så tænk på, hvad du ville have gjort, hvis du havde været Bileam, og hvad du kan lære af denne hændelse. Forstå skrifterne Fjerde Mosebog 24 herskerstav (vers 17) – en herskerstav bruges af en hersker for at vise dennes magt. I dette tilfælde er der tale om Messias, som er Israels hersker 67 Mosebog 31:7–8, 15–16 og Johannes’ Åbenbaring 2:14 leder os til at tro, at Bileam lærte moabitterne, at de ikke kunne besejre Israel, så længe Israel var retskaffent, så derfor fortalte Bileam moabitterne, at de skulle friste Israel med umoral og afgudsdyrkelse og derved få dem til at miste Herrens hjælp. Fjerde Mosebog 25 fortæller derfor om den sidste plage, som udryddede mange israelitter fra Israels lejr, før de indtog det forjættede land. Denne plage ramte dem på grund af deres umoralske gerninger med de moabitiske kvinder. Fjerde Mosebog 22:20–35 – Hvorfor var Gud vred på Bileam over det, som han gjorde? Herren fortalte Bileam, at hvis de moabitiske herskere bad ham om at ledsage dem igen, skulle han kun sige de ord, som Herren ville fortælle ham, at han skulle sige (se Fjerde Mosebog 22:20). Vers 21 fortæller, at Bileam stod op næste morgen og tog af sted. Nogle har bemærket, at det synes som om Bileam i sit hjerte tragtede efter de penge, som blev tilbudt ham for hans tjenester (se 2 Peter 2:15); han tog af sted uden nogen hensigt om at følge Herren. Derfor fik han en oplevelse med sit æsel, hvorefter en engel med draget sværd viste ham, at han skulle lytte til Herren. Efter denne oplevelse mindede Herren Bileam endnu en gang om, at han kunne følge med disse herskere, men kun hvis han ville sige de ord, som Herren ville give ham (se Fjerde Mosebog 22:35). Ved afslutningen af denne plage var næsten alle, som havde forladt Egypten som voksne, døde. Fjerde Mosebog 26 er endnu et mandtal eller en folketælling af den næste israelitiske generation 39 år efter, at deres fædre forkastede muligheden for at indtage det forjættede land og derefter blev forbandet til at vandre rundt i ørkenen og dø. Studér skrifterne Fjerde Mosebog 27 Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Fjerde Mosebog 22–24. Er din integritet til salg? En ny leder for Israel vælges På samme måde som Balak ønskede Bileam at gå imod det, som han vidste var rigtigt, for penge (se Fjerde Mosebog 22), hvordan ser du så i dag mennesker, som går imod det, som de ved er rigtigt, for penge eller for muligheden til at få stor ære? (Se vers 17). Moses kunne naturligvis ikke altid være hos Israels børn. Overvej følgende spørgsmål, mens du læser Fjerde Mosebog 27:12–23: Hvilken slags leder havde israelitterne brug for efter Moses? Hvordan udvælges lederne i Kirken i dag? Hvorfor er den måde, hvorpå de udvælges, vigtig? eller Skriv om nogen, som du ved, har opgivet penge og ære for at gøre det, som han eller hun vidste var rigtigt. Giv en karakterbedømmelse Forstå skrifterne Forestil dig, at du er Balak, og at en anden konge i området skrev til dig, fordi han tænkte på at ansætte Bileam til at forbande sine fjender. Skriv hvad dit svar ville være og medtag det, som skete de tre gange, han bad Bileam om at forbande Israel (første gang: Fjerde Mosebog 23:1–13; anden gang: Fjerde Mosebog 23:14–30; tredje gang: Fjerde Mosebog 24:1–13). Fjerde Mosebog 27 gå til din slægt (vers 13) – dø Studér skrifterne Fortolk profetien Hvad mener du, at »En stjerne . . . fra Jakob« og »en herskerstav . . . fra Israel« i Fjerde Mosebog 24:17 er? (Se også vers 14–16, 18–29). Hvorfor mener du det? Vi tror . . . Hvilke principper fra den 5. Trosartikel blev brugt ved udvælgelsen af Josva som leder i Israel? Fjerde Mosebog 25–26 Fjerde Mosebog 28–30 Forbandelse af Israel De gamle befalinger gælder stadig Selv om Bileam ikke forbandede Israel i Fjerde Mosebog 22–24, så var hans ønske om at opnå de rigdomme, som moabitterne tilbød ham, for meget til, at han kunne modstå det. Fjerde Fjerde Mosebog 28–30 fortæller, hvordan Moses mindede en ny generation af israelitter om, at de havde den samme 68 forpligtelse til at holde de ofringer, festdage, love og befalinger, som Herren gav dem ved begyndelsen af vandringen næsten 40 år tidligere. selv med de tolv stammer. Rubens og Gads stammer gik med til at sende deres mænd til at hjælpe med erobringen, indtil hver eneste stamme fik deres arv. De ville imidlertid efterlade deres hustruer, børn og kvæg på den østlige bred. Moses gik med til dette arrangement og gav ligeledes halvdelen af Manasses stamme en arvedel på den østlige side af Jordanfloden (se kort 3 bagest i dit eksemplar af Guide til skrifterne). Fjerde Mosebog 31 Bileam dør Fjerde Mosebog 33–36 Fjerde Mosebog 31 beskriver, hvordan Herren sendte Israels hær mod midjanitterne, fordi midjanitterne søgte at ødelægge Israel ved umoral og tilbedelse af falske guder. Blandt de faldne var spåmanden Bileam, som vendte sig mod Herren og hans folk. Israels hære indviede meget af det, som de havde vundet i krigen, til Herren for at vise deres taknemlighed over sejren. Instruktioner i forbindelse med det forjættede land Fjerde Mosebog 33–36 indeholder yderligere instruktioner, som Herren gav til israelitterne, mens de havde slået lejr nær grænsen til deres forjættede land. Fjerde Mosebog 33 fortæller, at Herren lod Moses nedskrive 40 forskellige rejser, som israelitterne havde foretaget for at nå frem til Kana’an, for måske at lade israelitterne blive mindet om, hvor heldige de havde været med deres rejser. Vi ved ikke rent geografisk, hvor de fleste af disse steder på denne liste lå. Herren befalede derpå israelitterne helt at drive Kana’ans indbyggere ud eller udrydde dem, så de ikke ville være en åndelig plage for dem. Fjerde Mosebog 32 Land til Ruben og Gad Mens Israels børn befandt sig på østsiDAN den af Jordanfloden Det store hav og ventede på at (Middelhavet) krydse floden for at drage ind i Kana’an, ISSAKAR spurgte Rubens og Gads stammer MANASSE Moses, om de måtte få deres arv på østsiGAD EFRAIM den, eftersom de DAN BENJAMIN mente, at landet var godt til kvæg. Moses RUBEN sagde til dem, at de andre stammer ville MOAB være utilfredse, Nord SIMEON hvis de ikke hjalp med EDOM at erobre landet på vestsiden af Jordan (Kana’an). Hovedparten af israelitterne mente, at det ville svært nok at besejre Kana’ans indbyggere Fjerde Mosebog 34 fortæller, hvordan Herren skitserede landegrænser for det land, som israelitterne skulle erobre, og hvordan han kaldte de mænd, som skulle stå for opdelingen af landet blandt de tolv stammer og familierne i disse stammer. Tyrus ALI AN SH BA M AN AS SE Hasor Kinneretsøen (Galilæa Sø) LO N Akko NAFT ASH ER Dan (Lashja) Ashtarot Fjerde Mosebog 35 indeholder Herrens befaling om, at der skulle dannes særlige byer i hele Kana’an til levitterne. Dette ville gøre det muligt for levitterne at findes blandt alle stammer og udføre ordinancer for dem. Herren fastsatte ligeledes nogle af disse byer som tilflugtsbyer for drabsmænd. Tilstedeværelsen af disse tilflugtsbyer skulle forhindre, at nogen kunne hævne sig på disse mennesker, før en retfærdig dom kunne fastsættes. Tabor ZE BU Karmel Dor Megiddo Ramot i Gilead Jizre’el Garizims bjerg Jabesh i Gilead Sukkot J ab bok- floden Shilo Jafo Rabba Jeriko Ashdod Nebobjerget Jerusalem J NE RE En-Gedi Salthavet (Det Døde Hav) Fjerde Mosebog 36 indeholder råd fra Herren angående giftemål inden for ens egen stamme, så arveretten til jorden kunne forblive i den samme stamme. Arn Be’ersheba Horma on IST Hebron U Lakish Gaza D A Libna Ashkalon Gat fl od FIL AMMON Jordan-floden Bet-Shan Ebals bjerg en Z er ed- f lod en 69 Femte Mosebog En gentagelse af loven Femte Mosebog er den sidste af Mosebøgerne. Begivenhederne i Femte Mosebog fandt sted ca. 40 år efter, at Herren havde bragt israelitterne ud fra Egypten. Eftersom alle israelitterne havde nægtet at udøve tro på Herren 39 år tidligere, døde alle i ørkenen – med undtagelse af Moses, Josva og Kaleb – ja, alle de, som var voksne på den tid, hvor de forlod Egypten, døde i ørkenen (se Fjerde Mosebog 13–14). Femte Mosebog 1–3 På det tidspunkt, hvor Moses skrev Femte Mosebog, var børnene af dem, som var døde, rede til at indtage deres forjættede land. Profeten Moses vidste, at han ikke ville indtage landet sammen med dem, men han fik mulighed for at instruere og rådgive denne generation af israelitter, før han forlod dem. Moses holdt disse »taler« i Femte Mosebog på Moabs sletter, lige øst for Jordan-floden og det forjættede land. Efter at have undervist folket en sidste gang blev Moses forvandlet eller optaget til himlen uden at smage døden (se Alma 45:19). Femte Mosebog 1–3 fortæller, hvordan Moses præsenterede sit budskab til Israels børn ved at gennemgå de sidste 40 år af deres historie. Denne gennemgang er på mange måder en god sammenfatning af Fjerde Mosebog. Moses brugte eksempler fra Israels historie i hele resten af Femte Mosebog for at fremhæve visse begreber. En gennemgang af historien Femte Mosebog 4 »Men tag dig i agt« Fjerde Mosebog 4 fortæller, hvordan Moses brugte den israelitiske historie til at undervise israelitterne om deres pligt over for Gud og over for deres religion. Moses sagde endvidere, at hans lærdomme også gjaldt for alle fremtidige israelitiske generationer, og han fortalte forældrene, at de skulle undervise børnene i de sandheder, som han havde belært dem om. Forstå skrifterne Femte Mosebog 4 love, retsregler, befalinger, formaninger (vers 1, 5–6, 8, 14, 40, 45) – love, befalinger og ordinancer Gør dig klar til at studere Femte Mosebog De første fire kapitler i Femte Mosebog er en »ihukommelse« om den israelitiske historie. I mere end tyve tilfælde i Femte Mosebog fortalte Moses folket, at de skulle »huske« eller »ikke glemme« visse vigtige lærdomme, der ville hjælpe dem med at forblive trofaste. Læg mærke til følgende i Femte Mosebog: tage dig (jer) i agt (9, 15, 23) – pas på, hvad du/I gør Horeb (vers 10) – et andet navn for Sinaj-bjerget Femte Mosebog 4:9, 15, 23 – Hvordan anvender vi rådet »tag dig i agt«? Ældste M. Russell Ballard, et medlem af De Tolv Apostles Kvorum, har foreslået en måde at anvende dette råd på. I en tale til Kirkens unge sagde han: »Jeg vil opmuntre jer til at sætte tid af til jer selv hver uge, langt væk fra fjernsyn og verdens vrimmel. Tag jeres skrifter med, og mens I læser, funderer og beder, så betragt jeres liv med ærlige øjne. Gør op, hvor I står med hensyn til de løfter, som I har givet Herren. Hvis I har problemer, så drøft dem med Herren i oprigtig og ydmyg bøn. Søg råd hos jeres forældre, de vil hjælpe jer. Jeres biskop og ledere i UM og UP vil hjælpe jer. De elsker jer og ønsker, at I skal have fred med jer selv, så I værdigt kan modtage nadveren hver uge. Men når alt kommer til alt, så er det kun jer selv, der ved, om I virkeig lever op til jeres pagter med Gud« (Stjernen, juli 1993, s. 7). • De ti bud gentages i Femte Mosebog 5. • Femte Mosebog er citeret mere end et hundrede gange i Det Nye Testamente. To særlige tilfælde er, da Jesus citerede tre vers fra Femte Mosebog for at afvise Satans fristelser (se Femte Mosebog 6:13, 16; 8:3; Matthæus 4:1–11), og da Jesus citerede et vers fra Femte Mosebog som svar på spørgsmålet »Mester, hvad er det største bud i loven?« (Matthæus 22:36, se også vers 35, 37–38; Femte Mosebog 6:5). Se »Femte Mosebog« i Guide til skrifterne, hvor du kan lære mere om Femte Mosebog. 70 Studér skrifterne Femte Mosebog 6 indeholder et afsnit, som er et af jødernes mest citerede skriftsteder. Dette skriftsted er også det, som Jesus kaldte »det største og det første bud« (Matthæus 22:38; se også vers 36–37). Mens du finder og læser disse vers, så stil dig selv det spørgsmål, hvorfor dette er den store befaling. Hvorfor er dette det »største og det første bud«, da det blev givet flere hundrede år efter de ti bud blev givet? Femte Mosebog 6 indeholder ligeledes Moses’ forklaringer angående, hvordan israelitterne bør overholde denne befaling og hvorfor? Vær missionær Din ven, der er ikke medlem af Kirken, siger, at de kristne kun bør bruge Bibelen som deres hellige skrift. For at bevise, hvad hun siger, citerer hun Johannes’ Åbenbaring 22:18–19. Slå disse vers op og sammenlign dem med Femte Mosebog 4:2. Skriv en besked til din ven, som forklarer, hvordan disse to skriftsteder ligner hinanden og hvad der ville ske, hvis du brugte Femte Mosebog på samme måde, som hun brugte Johannes’ Åbenbaring 22. Forklar også, hvad disse skriftsteder virkelig betyder. Forstå skrifterne Se efter et mønster i skrifterne Femte Mosebog 6 Find og markér det samme udtryk i Femte Mosebog 4:9, 15, 23. Hvordan hjælper disse vers os med at forstå, hvem der er ansvarlig for at holde befalingerne? (Læg også mærke til udtalelsen fra ældste Ballard i afsnittet »Forstå skrifterne« om, hvordan man anvender dette råd). sidde på din pande som et mærke (vers 8) – et bånd, som bæres tværs over panden Femte Mosebog 6:4–5 – Det største og det første bud Shema er på hebræisk ordet for at høre. Derfor kalder jøderne Femte Mosebog 6:4–5 for Shema’en. Da Jesus blev spurgt om, hvad der var det største bud i hele loven, citerede han Shema’en (se Matthæus 22:36–38). Præsident Ezra Taft Benson, præsident for Kirken, forklarede, hvorfor den skulle være først: »Når vi sætter Gud først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vores liv. Vores kærlighed til Herren vil danne grundlag for vore følelser, for hvordan vi anvender vores tid, for hvilke interesser vi får samt for vores prioritering« (Stjernen, juli 1988, s. 3). Brug skrifterne til at hjælpe en, som har syndet Brug de tanker, som findes i Femte Mosebog 4:25–31, for at råde og give håb til en, som er veget bort fra det, som han eller hun ved er rigtigt. Skriv dine råd ned i din notesbog. Femte Mosebog 5 Femte Mosebog 6:8–9 – Hvordan anvendte israelitterne denne instruktion? På Jesu tid fortolkede mange jøder Femte Mosebog 6:8–9 på en meget bogstavelig måde. De skrev vers 4–5 på små ruller, og lagde disse ruller i små æsker, som kaldtes »bederemme«, og bandt en sådan æske på armen og en anden rundt om deres hoved, så æsken befandt sig over panden. De lagde ligeledes en af disse ruller i en lille æske, som kaldtes en »mezuzot«, og sømmede denne »mezuzot« fast på den højre dørstolpe til deres hjem. De ti bud Femte Mosebog 5 indeholder Moses’ gennemgang af de ti bud, som oprindelig blev nedskrevet i Anden Mosebog 20. Moses fremhævede, at disse ti bud er vigtige for enhver generation af israelitter, for de danner grundlaget for retskaffenheden blandt Guds pagtsfolk. Bederem Femte Mosebog 6 Den store befaling Har du et skriftsted, som har været en særlig styrke og vejledning for dig? Hvorfor har det påvirket dig på denne måde? Hvor ofte tænker du på det? Hvor ofte deler du det med andre? 71 Mezuzot Studér skrifterne være ›husk‹. Eftersom I alle har indgået pagter . . . så er det største behov, vi har, at huske« (Circles of Exaltation, tale til religionsundervisere, 28. juni 1968 s. 8). Femte Mosebog 8 beretter om, hvad Moses fortalte Israels pagtsfolk om det, som de havde behov for at huske og hvorfor. Han fortalte dem også, hvad der ville ske, hvis de glemte det. Krydshenvisning Skriv henvisningen til Matthæus 22:35–38 ved siden af Femte Mosebog 6:4–5 (Shema’en). Læs versene i Matthæus og sammenfat, hvad Jesus sagde om Shema’en. Forstå skrifterne Hvordan husker du? 1. Skriv de ting op, som Moses fortalte folket i Femte Mosebog 6:7–9, at de skulle gøre, så de bedre kunne huske og bedre kunne holde befalingen i vers 4–5. Femte Mosebog 8 opdrager (vers 5) – retter på og disciplinerer 2. Skriv, hvad du kan gøre for bedre at huske denne samme befaling. Vælg samt anvend mindst en af de ideer, som du har tænkt på. flinteklippen (vers 15) – meget hård klippe Femte Mosebog 8:2 – Nogle af formålene med at vandre rundt i ørkenen i 40 år Sammenlign Femte Mosebog 8:2 med Abrahams Bog 3:24–25, hvor Herren forklarede formålet med livet på jorden. Israels vandring i ørkenen var et billede eller et symbol på vores liv på jorden. Skriv et spørgsmål Skriv hvad du mener er et vigtigt og meningsfyldt spørgsmål, som kan besvares af Femte Mosebog 6:24. Studér skrifterne Femte Mosebog 7 Hvad er budskabet? Gift dig i pagten Find hovedtankerne i Moses’ budskab i Femte Mosebog 8 ved at se på følgende grupper af vers og vælg et nøgleord fra hver eneste gruppe, som du mener beskriver den vigtigste tanke i denne gruppe. Forklar kort, hvorfor du har valgt det ord, som du har valgt. Lav et skema som det efterfølgende i din notesbog, så du organiserer oplysningerne. Folket i Kana’ans land var særdeles gudløse. Herren befalede, at israelitterne på grund af deres gudløshed fuldstændig skulle udrydde dem. Femte Mosebog 7 fortæller, at Moses forklarede en meget vigtig årsag til, hvorfor israelitterne skulle følge denne befaling, og hvordan Herren ville velsigne dem i sådan en udfordrende opgave. Vers Nøgleord Forklaring 1 2 3 Studér skrifterne 4–6 7–10 Hvad ville du sige? 11–17 En ven beder dig om et råd om, hvorvidt vedkommende skal gifte sig med en, som ikke er medlem af Kirken. Skriv hvordan du kan bruge Femte Mosebog 7:1–6 til at råde din ven. 18–19 20 Femte Mosebog 8 Femte Mosebog 9–10 Husk! Herren vil hjælpe Ældste Spencer W. Kimball sagde, mens han var medlem af De Tolv Apostles Kvorum: »Når I slår op i ordbogen for at finde det mest vigtige ord, ved I så, hvad det er? Det kunne 72 En af hovedårsagerne til, at de tidligere generationer blandt israelitterne nægtede at indtage det forjættede land var, at de var bange for de mennesker, som allerede boede der. Femte Mosebog 9–10 fortæller, at Moses forsikrede israelitterne om, at Herren ville hjælpe dem med at tilintetgøre kana’anæerne og indtage det forjættede land. Men Moses advarede israelitterne om ikke at blive stolte over den hjælp, som de ville komme til at modtage. Femte Mosebog 12–13 Undgå onde skikke Forstå skrifterne Femte Mosebog 12–13 indeholder Moses’ advarsler til israelitterne om at tilbede falske guder. Pagtsfolket skulle være anderledes end alle andre nationer og skulle ikke alene undgå falske skikke, men også tilsyneladende af at være involveret heri. Moses bad i kapitel 12 israelitterne om at undgå de steder, hvor de falske guder blev tilbedt og advarede dem mod at efterligne skikkene hos de falske religioner. I kapitel 13 advarede Moses israelitterne mod de folk, som deltog i, eller som kunne lede dem til at tilbede falske guder. Femte Mosebog 10:12–22 ikke partisk (vers 17) – behandler alle ud fra de samme principper Femte Mosebog 9:3–6 – Hvorfor var israelitterne i stand til at drive kana’anæerne ud af landet? Se 1 Nephi 17:32–38. Studér skrifterne Femte Mosebog 14–17 Hvad kræver Herren? Skikkene hos Guds folk 1. Hvad sagde Herren, at han krævede af Israel og hvorfor? (Se Femte Mosebog 10:12–22). 2. Skriv det ned, som du lærer om Gud i disse vers, og som vil hjælpe dig med at gøre det, han kræver af dig. Femte Mosebog 14–17 indeholder påmindelser om Herrens allerede givne befalinger. Kapitel 14 indeholder love angående mad (se også Tredje Mosebog 11). Kapitel 15 indeholder befalinger om eftergivelsen af gæld og frigivelsen af slaver hvert syvende år (se Tredje Mosebog 25). Kapitel 16 indeholder Herrens påmindelser til israelitterne om vigtigheden af at deltage i de store fester: Påsken, pinsen (ugefesten) og løvhyttefesten. Befalinger om disse fester blev tidligere givet i Anden Mosebog 12, 23; Tredje Mosebog 23; Fjerde Mosebog 28. Kapitel 17 indeholder instruktioner om, hvordan man skal foretage ofringer, hvordan man skal behandle dem, som tilbeder falske guder, og om at dømme andre. Kapitel 17 indeholder endvidere instruktioner til de kommende israelitiske generationer, hvis de nogen sinde skulle beslutte sig for at indføre kongemagten. I hvert af disse kapitler var alle de instruktioner, som Herren gav, en hjælp for israelitterne til at holde sig adskilt fra verdens skikke. Femte Mosebog 11 Velsignelser eller forbandelser – Du vælger Faldet og forsoningen bevarede hele menneskehedens handlefrihed (se 2 Nephi 2:25–27). Handlefrihed er en stor velsignelse, men er forbundet med risici, fordi det kræves, at vi accepterer og er ansvarlige for konsekvenserne af vore beslutninger. Femte Mosebog 11 siger, at Moses stillede Israel over for »velsignelsen og forbandelsen« (vers 26). Moses fortalte med andre ord Israels børn, at de ville blive velsignet eller forbandet i henhold til, hvordan de valgte at leve i det forjættede land. Resultatet var op til dem. Femte Mosebog 18 Sande og falske profeter Det kana’anæiske folk var meget overtroisk. En sådan overtro tiltrækker ofte mennesker, fordi disse skikke sjældent kræver 73 Studér skrifterne noget af ens opførelse og ofte lover verdslig succes eller »magisk« helbredelse uden nogen indsats fra den enkelte. Femte Mosebog 18 fortæller, hvordan Moses advarede israelitterne mod at følge nogen af disse skikke. Moses gav dem ligeledes det råd, at den sande kilde til vejledning er den sande og levende Gud, som taler ved sine profeter – ikke ved afguder eller nogen udøver af magi eller mystik. Han fortalte folket, hvordan de kunne skelne en sand profet. Lav en liste Lav en liste udfra Femte Mosebog 26 over det, som Moses sagde, at Herren havde gjort for Israel. Skriv et takkekort Tænk på alt det, som Herren har gjort for dig. Hvis du har behov for hjælp til at tænke på nogle af hans velsignelser, så læs Mosiah 2:21–25. Skriv hvordan vi kan vise vores taknemlighed til Herren for det velsignelser, som han giver os. Femte Mosebog 19–25 Særlige love for et udvalgt folk Femte Mosebog 27–28 Velsignelser og forbandelser Femte Mosebog 19–25 indeholder specifikke love og befalinger angående mange forskellige områder i dagliglivet, herunder dyrkning af jorden, familieforhold, krig, religiøs renhed og handel. Nogle af disse love kan virke mærkelige, men de er alle baseret på principper, som Herren ønskede, at Israel huskede. Ved at give disse regler og befalinger tilvejebragte Herren en fortsat, ja somme tider daglig påmindelse, om de principper, som han ønskede, at israelitterne skulle lære. Herren fortalte fx i Femte Mosebog 22:9 israelitterne, at de ikke skulle tilså en mark med to forskellige slags sæd. At så var en vigtig del af livet, og når som helst de såede, blev de mindet om, at de som israelitter ikke skulle blande deres sæd med andre, eller med andre ord, at de ikke skulle gifte sig uden for pagten. Nogle af de principper, som ligger bag Femte Mosebog 19–25, kan være sværere at se end andre, men hvis vi læser disse kapitler og søger efter det princip, som kan udledes fra hver eneste skik, vil vi se, at disse love slet ikke er mærkelige – og især ikke for et folk, som er »langsomme til at ihukomme Herren, deres Gud« (Mosiah 13:29). I Tredje Mosebog 26 fortalte Herren om de velsignelser, som Israel ville modtage, hvis de holdt hans befalinger og de straffe, som de ville få, hvis de ikke adlød. Femte Mosebog 27–28 fortæller, hvordan Moses talte til israelitterne om de samme velsignelser og befalinger, eftersom de var børn på den tid, hvor begivenhederne i Tredje Mosebog 26 fandt sted. Denne gang gav Moses dem yderligere detaljerede instruktioner og benyttede et praktisk eksempel til at undervise i et princip. Eksemplet begyndte med en befaling om at drage til to bjerge i Kana’ans land, Ebal-bjerget og Garizim-bjerget, som lå lige i nærheden af hinanden. Seks stammer fik til opgave at drage til det ene bjerg, hvor de fik besked på at forkynde de lovede velsignelser, mens de seks andre stammer stod på det andet bjerg og svarede ved at forkynde forbandelserne. Denne begivenhed skulle hjælpe Israels børn med at huske, at de havde det privilegium at kunne vælge deres fremtid ved deres lydighed. Femte Mosebog 26 Vor gæld til Gud Gavner det Herren, når vi betaler vores tiende? Hvorfor beder han os om at betale tiende? Hvad gør det at betale tiende for os? Hvad mener du er forskellen mellem mennesker, som villigt betaler deres tiende, og mennesker som kun modvilligt betaler tiende? Tænk på disse spørgsmål, mens du læser det, som Moses underviste Israels børn om i Femte Mosebog 26. Tænk på følgende udtalelse af præsident Joseph F. Smith, der på det tidspunkt var præsident for De Tolv Apostles Kvorum, mens du læser Femte Mosebog 28: »Dette er de løfter, som Herren gav til Israels folk i fordums tid, hvis de ville lytte til hans ord og adlyde hans love. Jeg vil nu sige til jer uden nogen som helst tøven . . . de ord [i Femte Mosebog 28:1–13] er ligeså anvendelige for jer, som de var for Israels børn. I er det nutidige Israel, og de var 74 det fordums Israel. Det er den samme Gud, som talte ved sin tjener Moses, der i dag taler ved sin tjener [profeten]. Lydighed over for Guds love vil fremkalde de samme resultater i dag, som det gjorde fordums« (Conference Report, oktober 1899, s. 45). og skriv om dem. Dine eksempler kan komme fra mennesker, som du kender eller kender til fra skrifterne. Du behøver ikke at identificere de mennesker, som du kender. Valgfri aktivitet Hvis Gud elsker os, hvorfor må vi så lide, hvis vi ikke omvender os? (Se Lære og Pagter 19:17). Følgende skriftsteder kan hjælpe dig med at besvare dette spørgsmål: Alma 39:7; 42:16–24; Helaman 12:2–3; Lære og Pagter 90:36; 95:1–2. Forstå skrifterne Femte Mosebog 28 frugten af dine moderliv (vers 4, 11, 18, 53) – børn frugt(en) af din jord (vers 4, 11, 18) – høsten frugt(en) af dit kvæg (vers 4, 11) – kvægyngel Femte Mosebog 29–30 Vend dig til Herren Studér skrifterne Lav mindst to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Femte Mosebog 28. Femte Mosebog 29–30 indeholder afslutningen af Moses’ tale til israelitterne. Han fortsatte med at forklare de velsignelser, som kommer ved lydighed, og de forbandelser, som kommer ved ulydighed. Femte Mosebog 30 fortæller, hvad Herren vil gøre for israelitterne, hvis de vendte sig fra ham og derefter omvendte sig, og hvad de måtte gøre, hvis de ønskede at blive acceptable for ham igen. Fra dette kapitel lærer vi, at Herren er meget barmhjertig og tålmodig med sine børn. Hvordan gælder det i dag? Femte Mosebog 28:1–13 fortæller om de velsignelser, som Israel vil modtage, hvis de er trofaste. Fortæl, hvad du mener, hver enkelt velsignelse betyder for mennesker i dag, og nedskriv dem i din notesbog i et skema som det efterfølgende. Vers Velsignelsen 1 Ophøje over alle nationer 3 Velsignet i byen og på marken 4 Velsignet med børn, jord og kvæg 5 Velsignet i din kurv og dejtrug 6 Velsignet, når du kommer og går 7 Beskyttet mod fjender 8 Velsignet i alt, hvad du gør 9 Bekræfte dig som sit hellige folk 10 Herrens navn er nævnt over dig 12 Herren vil åbne sit gode forrådskammer 13 Gør dig til hoved og ikke til hale Hvordan dette princip gælder i dag Studér skrifterne Lav et skema Femte Mosebog 30:1–10 indeholder Herrens råd til israelitterne om, hvad de skulle gøre, når og hvis forbandelserne, der er omtalt i Femte Mosebog 28, ville ramme dem. Læg mærke til, at Herren fortalte om de mange ting, som mennesker må gøre, og om de mange løfter om det, som Herren ville gøre. Lav to kolonner på en side i din notesbog. Giv den ene kolonne overskriften »Hvis« og den anden kolonne overskriften »Så«. Skriv i kolonnen »Hvis« det, som Herren sagde, at israelitterne måtte gøre i den situation, hvor de var forbandet (se vers 1–2, 6, 8, 10). Skriv i kolonnen »Så« det, som Herren lovede at gøre for israelitterne (se vers 3–7, 9). Hvis Hvilken kunne du tænke dig? Skriv ud fra den forudgående liste over velsignelser den velsignelse ned, som du gerne vil modtage og forklar hvorfor. Overvej forbandelserne Så Anvend disse lærdomme Femte Mosebog 28:15–68 indeholder et meget langt afsnit om forbandelser. Mens du læser dem, så vælg to, som du har set ske for mennesker, som ikke adlyder Guds befalinger, Hvilke vers fra Femte Mosebog 30 ville du bruge for at hjælpe et menneske, som har syndet og er veget bort fra Kirken? Forklar hvordan du ville bruge disse vers. 75 Femte Mosebog 31–32 Femte Mosebog 33 Moses’ sang Velsignelser til hver stamme Efter Moses havde undervist denne nye generation af israelitter i Guds love og konsekvenserne af lydighed og ulydighed over for disse love, var han rede til at forlade dem. Men inden han forlod dem, opmuntrede han dem og deres nye leder, Josva, til frem for alt andet at elske og adlyde Gud. På dette tidspunkt åbenbarede Herren en sang for Moses, som Moses skulle undervise israelitterne i (se Femte Mosebog 32:1–43). Denne sang skulle minde dem om Herren og de befalinger, som Moses belærte dem om. På samme måde som Jakob (Israel) gjorde det i Første Mosebog 48–49, så velsignede Moses hver eneste af Israels stammer, før han forlod dem. Velsignelsen til Josefs sæd (Efraim og Manasse) er af særlig interesse (se Femte Mosebog 33:13–17). Velsignelserne til Josefs stammer fortæller om deres fremtidige velstand og deres roller i at føre resten af Guds børn »helt ud til jordens ender« (vers 17). Josefs børn blev som del af det adspredte Israel spredt over hele jorden. I vor tid bliver de indsamlet til Jesu Kristi Kirke og opfylder således denne profetiske velsignelse fra Moses. Forstå skrifterne Femte Mosebog 34 Femte Mosebog 32 Jeshurun (vers 15) – et navn, som betyder »den retsindige« og som henviser til Israel som et folk Farvel Moses Studér skrifterne Du har nu læst næsten to hundrede sider i Biblen, som er skrevet af profeten Moses, hvilket er flere sider, end nogen anden profet i Det Gamle Testamente har skrevet. Femte Mosebog 34 fortæller, at Moses døde. Men, som det er bemærket tidligere (se side 71), så lærer Alma 45:19 os, at Moses ikke døde, men blev forvandlet. Se »Moses« i Guide til skrifterne, der indeholder yderligere oplysninger om Moses’ forvandling. Find en sangtitel Femte Mosebog 32 kaldes »Moses’ sang«. Mens du læser dette kapitel, så se efter udtryk, som du mener kan være en god titel til en salme. Skriv mindst fire titler. Hvordan hjælper musik dig med at forblive retskaffen? 1. Hvorfor tror du, at Herren, når han nu kunne give israelitterne alt, så gav dem en sang for at mindes ham og være et vidnesbyrd for dem? Studér skrifterne 2. Skriv teksten fra en kirkesalme eller kirkesang, som hjælper dig med at ønske at holde befalingerne og mindes Herren ned i din notesbog. Hvis du ikke har lært ordene udenad, så prøv at lære dem i løbet af denne uge, så du kan synge sangen, når du har behov for det. Skriv en levnedsskildring Når berømte mennesker dør, så skriver aviserne normalt en kort levnedsskildring, som meget kort skitserer det, som er sket i deres liv, og som fremhæver det væsentlige, som de har opnået. Hvis du var avisjournalist på Moses’ tid, hvad ville du så medtage i Moses’ levnedsskildring? Medtag det, som især har påvirket dig, mens du har studeret Moses’ liv og lærdomme. Valgfri aktivitet 1. Læg mærke til, hvor mange gange ordet klippe er nævnt i Moses’ sang. Hvem er i henhold til 1 Korinter 10:1–4 denne klippe? 2. Skriv det ned, som denne sang siger om Klippen. 76 Josvabogen En pagt opfyldes opvoksende generation ikke har mulighed for at vælge et liv i retskaffenhed, så må Gud i sin barmhjertighed fjerne dette samfund fra jorden af hensyn til de fremtidige generationer. Vi lærer dette fra beretningen om Noa og vandfloden. Josvabogen er opkaldt efter sin hovedperson, Josva. Denne bog fortæller beretningen om, hvordan Gud opfyldte sin pagt om at give Israels børn deres forjættede land Kana’an. På hebræisk betyder »Josva« »Herren frelser« eller »Herren giver sejren«. Den græske form af dette navn er oversat til »Jesus«. Dette navn har en interessant symbolik, eftersom Josvabogen er optegnelsen om Josva, som leder Israels børn til deres forjættede land, og Jesus Kristus er den, som leder os til det evige livs »forjættede land«. 4. Guds veje er ikke altid vore veje (se Esajas’ Bog 55:8–9). Når vi husker på, at hans værk er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Mose Bog 1:39), og at det er ham, som er Skaberen og som har magt over sine skabninger, herunder evnen til at frelse dem, kan vi tro på, at Guds gerninger hjælper med at opfylde hans værk. Da vores forståelse er begrænset, er vi ikke i stand til at se tingene fra Guds synspunkt. En bog med krige Josvabogen indeholder mange beretninger om, hvordan Israels børn opfyldte Herrens pagter ved at besejre deres fjender i krig. Vi undrer os måske over, hvordan Gud kan sige til et folk: »Du må ikke slå ihjel«, og derpå fortælle de samme mennesker, at de skal udrydde hele befolkningen i visse byer. Selv om vi ikke kender Guds fulde mening med disse ting, så ved vi følgende: Gør dig klar til at studere Josva Et af de første temaer i Josvabogen er det at følge Herrens instruktioner meget præcist. Når Israels hære var lydige, havde de succes. Når de ikke var lydige, mislykkedes det for dem. De konsekvenser, som fulgte af lydighed, hjalp israelitterne med at forstå, at det var Herrens hjælp, som sikrede dem sejren. 1. Begivenhederne i Josvabogen indtraf på et tidspunkt, hvor nationerne kæmpede i deres guds navn. Da israelitterne sejrede over kana’anæerne ved Herrens magt, så var deres sejr et vidnesbyrd om, at han er den sande og levende Gud. Læg mærke til, at næsten hver eneste beretning i Josvabogen og Dommerbogen viser, hvordan israelitterne vandt deres slag på mirakuløs vis, hvilket hjalp både israelitterne og deres fjender til at vide, at det var Herren Gud, som havde vundet slaget, og ikke nogen mand eller strategi, der havde vundet. Herudover tillod Herren ikke, at Israel berigede sig selv ved at beslaglægge de goder, som de besejrede folkeslag besad (sådan som du vil læse i Josva 7). Josvabogen kan opdeles i tre generelle afsnit: • Besejringen af Kana’an • Josvas opdeling af landet • Josvas sidste instruktioner og vidnesbyrd Josva 1 »Vær modig og stærk« Herren mindede ofte israelitterne om, at landet tilhørte ham, men at det blev givet til dem til deres brug som hans folk. Tilintetgørelsen af de gudløse og afgudsdyrkende nationer i Kana’an er en lektie for alle mennesker, at dette er en måde, hvorpå Gud kan straffe de gudløse samtidig med, at det minder os om de gudløses tilintetgørelse, som vil indtræffe, når dommen kommer. Tænk på, hvor utilstrækkelig og ydmyg Josva må have følt sig, da han blev kaldet til at lede Israels børn efter Moses – en af verdenshistoriens største profeter. Når du læser Josva 1, så vær opmærksom på det, som Herren fortalte Josva for at opmuntre ham i hans nye kaldelse. Tænk på, hvordan du kan anvende denne vejledning i de kaldelser, som Herren giver dig i livets erfaringer. 2. Profeten Nephi belærte om, at Herren »gør ikke noget, medmindre det er til gavn for verden« (2 Nephi 26:24). Profeten Ezekiel skrev, at Herren ikke glæder sig over de gudløses død (se Ezekiels Bog 18:32; 33:11). Da Herren derfor befalede israelitterne at drive kana’anæerne ud af landet eller tilintetgøre dem, gjorde han det, som gavnede alle de involverede, baseret på deres situation. Forstå skrifterne 3. Kana’anæernes gudløshed havde nået en fylde (se Tredje Mosebog 18:3, 24–25; Femte Mosebog 18:10–12; 1 Nephi 17:32–35). Denne fylde betød, at de var villige til at dræbe profeterne og de hellige (se 2 Nephi 26:3). Mens de hellige til alle tider har været under en forventning om at leve anderledes end den omgivende verden, så ville det i dette tilfælde være meget vanskeligt for israelitterne at leve det retskafne liv, som Herren bad dem leve, hvis de skulle leve ved siden af kana’anæernes overordentlig store gudløshed. Når et samfunds gudløshed er så stor, at den Josva 1 altid have på dine læber (vers 8) – altid huske på 77 Studér skrifterne Han har fx bedt os om at være dydige og undgå situationer og mennesker, som vil opfordre os til at være ukyske. Når vi ved det, så kan vi være sikker på, at ordet »skøge« enten betyder noget andet end det, som vi normalt tænker, eller at denne skøge havde omvendt sig. Hvad der skete i denne beretning, leder os til at tro, at hun var en god kvinde, som havde tro på Gud. Vi må ligeledes overveje spionernes situation. Folk ville nok ikke ligge så meget mærke til fremmede, som befandt sig i en skøges hjem, som hvis de fremmede havde opholdt sig et andet sted. Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Josva 1. Vær modig og stærk 1. Find de vers, hvor Herren fortalte Josva, at han skulle være modig og stærk. Du kan understrege dem i dine skrifter. 2. Skriv hvordan du kan være modig og stærk. Mesterskriftsted: Vigtigheden af at stole på skrifterne Studér skrifterne Lav en illustration i din notesbog, som du mener er den bedste måde at repræsentere budskabet i Josva 1:8 på. Sørg for at din illustration indeholder det, som vi bør gøre med skrifterne (lovbogen), og hvilke velsignelser, som er lovet os, hvis vi gør det. Lav aktivitet A eller B, mens du læser Josva 2. Den gode Rahab Forestil dig, efter at du har læst Josva 2; Hebræerne 11:30–31 samt Jakobs Brev 2:24–25, at du er en af disse spioner og skriv en forklaring, der bevidner, hvordan Rahab udviste tro, og forklar, hvorfor du mener, at israelitterne bør redde hende, når de besejrer Jeriko. Hvordan ville du have det? 1. Hvor vigtigt er det for en profet, at hans folk opretholder ham? 2. Hvis du kunne tale kort med Kirkens profet i dag, hvad ville du så sige om, hvordan du forsøger at opretholde ham? En rød snor Hvad mener du, at denne røde snor kan repræsentere? Hvad gjorde israelitterne, mens de var i Egypten, som kan sammenlignes med denne røde snor (se Anden Mosebog 12:7, 13)? Josva 2 Josva 3–4 Spioner i Jeriko Overgangen over Jordanfloden Alma belærte om, at tro er at sætte sin lid til Gud (se Alma 36:3). Mens du læser Josva 2, så kig efter hvordan folk i dette kapitel viste deres tro. Hvad hjælper dig med at have tro på og tillid til vore levende profeter og apostle? Hvorfor er det vigtigt at nære tro og tillid til dem? Josva 3–4 fortæller, hvad Herren gjorde som et vidnesbyrd for dem, som ønskede at vide, at han var med Josva på samme måde, som han havde været med Moses. Forstå skrifterne Josva 2 skøge (vers 2) – prostitueret skal hans blod komme over hans eget hoved (vers 19) – han vil blive holdt ansvarlig for sin egen død skal hans blod komme over os (vers 19) – vi vil blive holdt ansvarlig for hans død Josva 2:1 – Hvorfor overnattede spionerne i en skøges hjem? Når vi læser noget i Bibelen, som ikke synes at give mening, så må vi huske på det, som vi ved om Herren og hans lærdomme. 78 Studér skrifterne Josva 6 Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Josva 3–4. Lav et dagbogsnotat Murenes fald Forestil dig, at du ser levitterne, der bærer arken. Skriv dit dagsbogsnotat for den dag, som er beskrevet i Josva 3–4. Medtag, hvad du mener om Josva som en Guds profet. I Josva 2 læser vi, hvordan de to israelitter, der spionerede i Jeriko, blev beskyttet af Rahab, og derefter rapporterede tilbage til Josva. Josva 6 fortæller os, hvordan den israelitiske hær erobrede byen, og hvordan Rahab blev reddet, sådan som spionerne havde lovet. Hvordan sker det i dag? På hvilke måder hjælper Herren os i dag med at få bekræftet, at Kirkens præsident er Guds profet? Et mindesmærke I Josva 4 befalede Herren Josva at lave et stenmindesmærke. Skriv i din notesbog det, som du mener, der kunne stå på mindetavlen på dette mindesmærke. Josva 5 En særlig besøgende Josva 5 beskriver nogle begivenheder, som fandt sted, mens Israels lejr befandt sig i det forjættede land på vestsiden af Jordan-floden. Israelitterne viste deres forpligtelse over for Herren, og han viste dem, at han stadig var med dem, mens de stod over for deres næste udfordring – indtagelsen af Kana’ans land. Forstå skrifterne Josva 6 – Syv Læg mærke til, hvor mange gange tallet 7 bliver benyttet i denne historie. På hebraisk betyder syv (sheva) »hel, fuldstændig eller fuldkommen«. Ved at bruge tallet syv fremhævede Herren, at hvis Israel nøje overholdt hans befalinger og deres pagter med ham, ville de opnå succes. Studér skrifterne Studér skrifterne Fører for Herrens hær 1. Det er ikke klart, hvem denne »fører for Herrens hær« i Josva 5:13–15 er, men vers 14 siger, at Josva »kastede . . . sig til jorden«. Andre mennesker i skrifterne har reageret, ligesom Josva gjorde: Cornelius, da han mødte Peter (se ApG 10:25–26), Johannes, som blev besøgt af en engel (se Åb 19:10; 22:9) samt Nephis brødres reaktion over for Nephi (se 1 Nephi 17:55). Læs også Anden Mosebog 3:1–6, hvor Moses så Herren. Hvordan kan disse situationer sammenlignes med Josva og denne »fører«? Hvad kan disse situationer lære os om, hvem det var, som kom til Josva? Beskriv slaget om Jeriko Beskriv kort slaget om Jeriko, men husk at medtage følgende ord: Rundt om, trompet, syv, arken og Rahab. Hvordan havde de det? Hvad tænkte de? Skriv hvad du mener hver enkelt af følgende personer mente eller følte som en del af erobringen af Jeriko: En israelitisk præst med en trompet, en soldat i hæren, en fætter til Rahab samt en borger i Jeriko. Jeriko var den første by, som Israels hære bekrigede efter de var kommet ind i Kana’ans land. Hvad mener du, at Israels børn burde have lært af den måde, hvorpå de vandt dette slag, så at de kunne have forsat deres erobring af det forjættede land? 2. Hvorfor mener du, at det var vigtigt for Josva at modtage denne oplevelse på dette tidspunkt? Valgfri aktivitet Skriv om et tidspunkt, hvor Herren gav dig yderligere tro, da du stod over for en udfordring. 79 Josva 7 Josva 8 Erobringen af byen Aj Erobringen af Aj Hvad sker der, når vi synder og forsøger at skjule det? (Se Lære og Pagter 121:37). Selv om andre mennesker måske ikke ved, at vi skjuler vores synd, hvem ved det så? Hvad sker der med vores åndelige udvikling, når vi forsøger at skjule vore synder? Josva 7 fortæller, hvordan Israels børn lærte en meget vigtig og stærk lektie om betydningen af lydighed, og hvordan det påvirker andre, og at vi ikke kan skjule vores ulydighed for Herren. Josva 8 fortæller, hvordan Herren befalede Josva at vende tilbage og tilintetgøre byen Aj, når han var færdig med at klare den situation, som var opstået på grund af Akans synd. Josva 8 fortæller også, hvordan Josva opfyldte den befaling, som blev givet i Femte Mosebog 27 om, at Israel skulle gentage de velsignelser og forbandelser, som kunne komme over dem. Josva 9 Forstå skrifterne Josva 7 troløshed (vers 1) – synd det, der var lagt band på (vers 1, 11–13, 15) – det, som Gud har befalet skal tilintetgøres huggede dem ned (vers 5) – slog dem ihjel Snydt af gibeonitterne hellige (vers 13) – gøre ren og hellig lader loddet falde på (vers 14–18) – vælger sekel (vers 21) – ca. 11 gram På tidspunktet for begivenhederne i Josva 9 havde israelitternes rygte spredt sig over hele landet. En af grupperne, gibeonitterne, besluttede sig til at snyde israelitterne og indgå en fredstraktat med dem. Israel indgik denne traktat uden at spørge Herren om hans godkendelse. De blev vrede, da de fandt ud af, at gibeonitterne havde snydt dem, men de ærede stadig aftalen. Folket mente, at det var meget vigtigt at holde sine løfter. Hændelsen med denne traktat lærte israelitterne at rådføre sig i højere grad med Herren i deres færden (se også Alma 37:37). Josva 7:22–26 – Blev Akans familie slået ihjel sammen med ham? Beretningen i Josva 7 er uklar med hensyn til, hvorvidt Akans familie blev slået ihjel sammen med ham, eller om de blev tvunget til at se på, mens han blev slået ihjel og byttet blev brændt. Det er imidlertidig muligt, at de blev slået ihjel, især hvis de hjalp Akan med at skjule det, som han havde taget. Hele lejren fik befaling om ikke at tage noget fra byen. Josva 10 Studér skrifterne Solen og månen stod stille Syndens følger 1. Ældste Dean L. Larsen sagde: »Der findes ikke noget, der hedder privat synd« (Den danske Stjerne, oktober 1983, s. 63). På hvilken måde viser denne beretning om Akan, at dette er sandt? Hvordan påvirkede Akans synd 36 israelitter og deres familier? Medtag i dit svar, hvordan hans synd påvirkede hele Israels lejr, herunder Josva, og hvordan det påvirkede Akans familie. Nyheden om det, som israelitterne havde gjort i landet, fortsatte med at sprede sig. Josva 10 fortæller om, hvad forskellige grupper gjorde for at standse Herrens folk. Vi læser ligeledes, hvad Herren gjorde for at hjælpe sit folk med at overvinde deres fjender. Mens du læser, så tænk på, hvem der er dine »fjender« i dit forsøg op at opnå evigt liv. På hvilke måder kan du følge Josvas eksempel? På hvilke måder kan du sammenligne det, som Herren gjorde for Josva, med det, som Herren kan gøre for dig? 2. Tænk på og skriv om et nutidigt eksempel på, hvordan det, som synes at være et menneskes »private synd«, påvirker mange andre. 80 Forstå skrifterne Josva 11–21 Josvas militære sejre Erobringen af Kana’an fortsætter Sidon Hermonbjerget Middelhavet Hasor Akshaf Josva 11 beskriver flere af de slag, som Josva og israelitterne vandt. Kapitel 11 beskriver også, at israelitterne kæmpede i »lang tid« mod nogle af kongerne. Vi ved ikke, hvorfor det tog længere tid for israelitterne at besejre disse byer end at besejre nogle af de byer, som de først kæmpede mod. Josva 12 indeholder en liste over de byer og konger, som israelitterne udryddede, og Josva 13:1–14 indeholder en liste over nogle af de byer og konger, som de ikke udryddede eller drev ud. Vi ved ikke præcis, hvorfor disse grupper ikke blev udryddet eller drevet ud. Merom Karmelbjerget TaborGilboas bjerg bjerget Shimron Gilgal Bet-Horon Gezer Ashdod Libna Gat Eglon Makkeda Lakish Begyndende med Josva 13 og til og med Josva 21 læser vi, hvordan landet blev opdelt mellem Israels stammer. Se i kort 3 bagest i Guide til skrifterne, hvor man kan se de omtrentlige grænser for de landområder, som hver stamme modtog. Jéricho Gibeon Jerusalem Nebobjerget Hebron Debir Josva 22 Studér skrifterne Bosættelsen på østsiden af Jordanfloden Yderligere hjælp fra Herren 1. Hvilke yderligere to ting gjorde Herren for at hjælpe israelitterne med at besejre deres fjender? Før Moses blev forvandlet, gav han landet på østsiden af Jordanfloden til Rubens stamme, Gads stamme og til halvdelen af Manasses stamme, hvis de ville hjælpe de andre stammer med at erobre det land, som lå på vestsiden af Jordan-floden. Det var blevet gennemført på tidspunktet for begivenhederne i Josva 22. 2. Hvilken hjælp modtager vi i dag til at modstå fristelser og ugudelighed? (Du kan læse i 1 Nephi 14:12–14, der vil give dig nogle ideer). Anvend skrifterne på dig selv 1. Læs Josva 10:24–25 og sammenlign det, som du læser, med det, som Herren sagde i 1 Kor 15:21–26; Lære og Pagter 76:58–62, 101–6; 103:5–8. Beskriv det, som Josva fortalte anførerne, at de skulle gøre, og hvordan det er et symbol på det, som Jesus vil gøre for sit folk. Josva 22 handler om disse to og en halv stamme, der vendte tilbage for at tage imod deres arveland på østsiden af Jordanfloden. De andre stammer misforstod noget, som de gjorde på deres vej, som et brud på Moseloven, og der udbrød næsten krig over det. Men lederne for stammerne mødtes og løste problemet fredeligt. Vi bør ligesom disse folk i fordums tid finde ud af, hvad det handler om, før vi dømmer andre. 2. Hvordan kan vi forberede os til at være værdige til Herrens hjælp og beskyttelse? 81 Studér skrifterne Josva 23–24 Et diagram over Josvas råd Lav to diagrammer i din notesbog, som ligner de viste, og som skal repræsentere det, Josva fortalte israelitterne i Josva 23–24. Skriv i det første diagram »Gerninger«, det som Josva sagde, at Israel skulle gøre. Skriv derefter i diagrammet »Konsekvenser« de velsignelser, som blev lovet. Skriv derpå i det andet diagram »Gerninger«, det, som Josva sagde, at Israel ikke skulle gøre, og derpå det, som ville ske på grund af deres ulydighed.« » . . . så vælg i dag« Josva forlod som ung mand Egypten og var tjener for Moses. Han var vidne til plagerne i Egypten, miraklerne i ørkenen og israelitternes surmulen og oprør. Til sidst ledte han Israels hære i deres mirakuløse sejre over Kana’ans byer og konger. Josva 23–24 beretter om denne store (og nu meget gamle) leder i Israel. Nu har du studeret lidt om hans liv og hans oplevelser, hvad mener du så hovedemnet for hans tale var? Gerninger Konsekvenser Josva 24:6–8, 11 Josva 24:9–10 Gerninger Konsekvenser Josva 24:12, 16 Josva 24:15–16 Forstå skrifterne Josva 23 Tag jer godt i agt (vers 11) – vær meget opmærksom de folk, som er tilbage hos jer (vers 12) – de overlevende fra kana’anæernes nationer Mesterskriftsted – Josva 24:15 1. Skriv de måder op, som er nævnt i Josva 24:1–13, hvorpå Herren havde velsignet israelitterne. Jeg går nu al kødets gang (vers 14) – dør 2. På grund af alt det, som Herren havde gjort for Israels familie, hvad bad Josva dem da om at gøre i vers 14–15? 3. Hvordan kan Josvas råd i vers 15 velsigne dig i dit liv i dag? Josva 24 Jeg sendte modløsheden foran jer (vers 12) – Jeg lod rygtet om jer skræmme andre Dommerbogen Dommerbogen fortæller Israels historie mellem Josvas død og udvælgelsen af Samuel som profet. Selv om Dommerbogen indeholder beretninger fra Israels historie, så optræder disse historier ikke nødvendigvis i historisk orden og er heller ikke fyldestgørende som Israels historie. Dommerbogen indeholder beretninger om afgudsdyrkelse og lovløshed, som vi også ser en parallel til i dagens samfund. Nogle af disse beretninger er mærkelige, tragiske eller indeholder modbydelige elementer, og vi kan undre os over, at israelitterne kunne være så gudløse. Men vi ser også Herrens hånd, da han hjalp Israel – selvom de hovedsagelig var et åndeligt svækket folk på dette tidspunkt. Dommerbogen er et vidnesbyrd om, at Herren kan hjælpe os i vores svaghed, hvis vi vil vende os til ham. Hvem? Hvad gjorde de? Ehud Dræbte den fjendtlige konge Debora En profetinde, som inspirerede Israels hære Gideon Stolede på, at Herren ville lede Israel til sejr med en meget lille hær Jefta Udvalgt af folket til at lede Israel til sejr, men afgav et ufornuftigt løfte Samson Var forudordineret til et stort værk, men forspildte sine gaver Et hovedtema Hvem var disse »dommere«? Efter at Herren havde ledt israelitterne ind i deres forjættede land med mirakuløs kraft, fortsatte de ikke med at udvikle deres tro og forpligtelse. De drev ikke alle kana’anæerne ud og begyndte endog at indføre nogle af kana’anæernes onde skikke. Som følge deraf var Israels børn ikke længere enige og brød op som stammer og familier. En cyklus med frafald og tilgivelse »Dommere« var de ledere i Israels stammer, som var blevet udvalgt af Gud eller folket til at frelse dem fra deres fjender. Dommerne var mere militære ledere end egentlige dommere, som beskæftigede sig med lovspørgsmål. Folket gjorde dem til helte, selv om de retskafne dommere forsøgte at lære dem, at Herren er Israels virkelige leder (se Dommerbogen 8:23, 11:27). 82 met vanskeligere end det at stole på ting, som var lige for hånden.« Dette synes især sandt om mennesker i Dommerbogen. Israelitterne forlod deres tro og søgte at blive befriet af dødelige mennesker og hære – i stedet for af Herren. indtraf igen og igen i Dommerbogen (se den efterfølgende illustration). Denne cyklus begyndte, da folket, som var blevet velsignet af Gud, glemte ham og begyndte på skikke, som han forbød såsom at følge de kana’anæiske religioner. Den efterfølgende synd og gudløshed fik konsekvenser. En vigtig konsekvens var, at israelitterne mistede Herrens beskyttelse mod deres fjender og blev ført i trældom. Herren satte til sidst, efter de havde vist oprigtig ydmyghed og omvendelse, sit folk fri og lod dem få fremgang igen. Dommerbogen 1 introducerer endnu en hovedtanke i Dommerbogen ved at fortælle os om de grupper af mennesker, som ikke blev drevet ud af Israels stammer. I stedet for at uddrive dem og tilintetgøre disse folk siger Dommerbogen 1, at israelitterne indgik traktater med dem. Skemaet herefter viser, hvordan dette var det første skridt bort fra Gud og hen mod afgudsdyrkelsen. Hvad vi kan lære af Dommerbogen Hvorfor fandt israelitterne sig i at gennemgå denne cyklus igen og igen – i alt 12 gange, alene i Dommerbogen? Enkeltpersoner og grupper af mennesker bliver også fanget i denne cyklus i dag. Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Kun få mennesker har med fuldt overlæg valgt at fornægte Gud og hans velsignelser. Vi lærer snarere fra skrifterne, at fordi udøvelsen af tro altid har forekommet vanskeligere end det at stole på ting, som var lige for hånden, har det verdslige menneske været tilbøjelig til at overføre sin tro på Gud til materielle ting. Når mennesker derfor i alle aldre er bukket under for Satans magt og har mistet troen, har de i stedet sat deres håb til en ›arms styrke‹ og til ›guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå‹ (Dan 5:23) – dvs. til afguder« (Se »De falske guder, som vi tilbeder« (Den danske Stjerne, august 1977, s. 2). Se efter denne cyklus, når du læser Dommerbogen. Ulydighed leder til afgudsdyrkelse Tillod kana’anæerne at forblive i landet Traktater, hyldest og tolerance Blandede ægteskaber Afgudsdyrkelse Frafaldets cyklus Trofasthed og lydighed Befrielse Dommerbogen 2–3 Fred og fremgang Ehud befrier Israel Omvendelse Gudløshed Ødelæggelse og undertrykkelse Ud fra mønstret i skemaet ovenfor beskriver Dommerbogen 1, hvordan israelitterne drev kana’anæerne ud, og hvordan de derpå indgik traktater med dem. Dommerbogen 2–3 beskriver, hvordan Israels børn derpå begyndte at dyrke afguder på grund af deres ægteskaber med kana’anæerne. Denne cyklus fortsatte, og de blev til sidst befriet med hjælp fra en dommer ved navn Ehud. Dommerbogen 1 Vi læser adskillige gange i Dommerbogen 2–3, at israelitterne fik Herrens vrede til at flamme op (se Dommerbogen 2:14, 20; 3:8). Selv om det kan lyde hårdt, så kan det at vide lidt om afguderne Ba’al og Astarterne hjælpe os til at forstå, hvorfor Herren var så vred. Ba’al var den mandlige frugtbarhedsgud, og Astarterne hans kvindelige ledsager og frugtbarhedens gudinde. »Tilbedelsen« omfattede sanselig brud på kyskhedsloven. Ethvert brud på kyskhedsloven er en alvorlig synd og åndeligt ødelæggende, men at lade det ske i tilbedelsens navn er især modbydeligt for vor himmelske Fader. Hvem skal kæmpe for os? Det første vers i Dommerbogen 1 indeholder bogens grundlæggende spørgsmål: »Hvem af os skal først drage op og angribe kana’anæerne?« Fra det, som vi læser i Josvabogen, så bør svaret være klart: Herren. Som præsident Kimball sagde i citatet ovenfor: »Udøvelsen af tro altid har forekom83 Studér skrifterne Dommerbogen 4–5 Lav tre af de følgende aktiviteter (A–E), mens du studerer Dommerbogen 6–8. Profetinden Debora Det vigtige først 1. Hvad var i henhold til Dommerbogen 6:25–32 det første, som Gideon gjorde, da han forsøgte at befri israelitterne fra midjanitterne? Dommerbogen 4–5 fortæller, hvordan Israel blev befriet fra deres fjenders trældom under ledelse af en kvinde ved navn Debora, som var både dommer og profetinde. Hun profeterede, at en kvinde ville tilintetgøre de fjendtlige ledere. Profetien blev opfyldt, da en ikke-israelitisk kvinde ved navn Jael dræbte den fjendtlige hærleder. Folket lærte, at hvis de stolede på Herren, kunne han frelse dem. 2. Hvorfor tror du, at Herren befalede Gideon at gøre dette først? Hvad mener du? Hvorfor mener du, at Herren reducerede størrelsen af den israelitiske hær, før de drog i kamp? Dommerbogen 5 indeholder ordene til en sang, som israelitterne sang om denne vigtige begivenhed. Musik kan være en magtfuld måde at lovprise Gud på (se også Lære og Pagter 25:12). Færdiggør disse sætninger Færdiggør disse sætninger med dine egne ord ud fra det, som du har lært i Dommerbogen 7. 1. Gideon valgte tre mænd, som . . . 2. En mand fortalte Gideon om sin drøm, hvor . . . Dommerbogen 6–8 3. Soldaterne i hæren brugte deres krukker og trompeter til at . . . Gideon En konge? 1. Forestil dig, at du blev udvalgt til indstille Gideon som Israels konge. Hvad ville du sige om ham for at overbevise andre om, at han ville blive en god konge? Dommerbogen 6–8 fortæller beretningen om en stor dommer ved navn Gideon, som blev oprejst af Herren for at befri israelitterne, efter de igen var faldet fra. 2. Skriv, hvad du mener, Gideon ville sige, efter du havde indstillet ham (se Dommerbogen 8:22–23). Hvad kan man lære her? Forstå skrifterne Hvordan er fortællingen om Gideon i Dommerbogen 6–8 et eksempel på Lære og Pagter 1:19? Dommerbogen 6 efa (vers 19) – ca. 36 liter Dommerbogen 6:17 – »giv mig et tegn« Herren befaler os til ikke at søge tegn, men snarere, at vi udøver tro og viser lydighed, før vi modtager et vidnesbyrd (se Ether 12:6; Lære og Pagter 63:7–12). I dette tilfælde søgte Gideon nok ikke et tegn, men at finde ud af om den budbringer, som besøgte ham, var en sand budbringer, eftersom han levede på en tid med falske religioner og tilbedelse og ikke ønskede at blive bedraget af en budbringer fra en falsk kilde. Dommerbogen 9–10 Kredsløbet fortsætter Dommerbogen 9 fortæller om Abimelek, som var søn af Gideon, som drog fordel af sin fars popularitet og blev konge i Sikem. Denne beretning hjælper os med se de problemer, der opstår, når man ignorerer Herren og alene sætter sin lid til andre menneskers ledelse og herredømme over en. Dommerbogen 7 Ved begyndelsen af den midterste nattevagt (vers 19) – efter kl. 22.00 Dommerbogen 8 efod (vers 27) – et stykke tøj, som passer rundt om halsen, skuldrene og brystet horede, hore (vers 27, 33) – tilbad noget andet end Gud Dommerbogen 10 fortæller, hvordan Israel forsatte med at dyrke afguder. Som følge deraf mistede de Herrens beskyttelse og blev besejret af deres fjender. De begyndte at råbe til Herren om hjælp. I dette tilfælde irettesatte Herren dem meget fast, da de råbte om hjælp. Han sagde, at de skulle »råbe medhustru (vers 31) – en kvinde, som er tjenerinde og også gift med sin herre 84 til« de guder, som de havde valgt at tilbede og se, om disse guder kunne sætte dem fri (se Dommerbogen 10:13–14). Skriv et brev Forestil dig, at du er Samsons tante eller onkel, og at Samson er teenager. Baseret på det som du læser i Dommerbogen 13, skriv så et brev til Samson for at hjælpe ham med at forstå, hvilke vidunderlige forældre han har. Dommerbogen 11–12 Beretningen om Jefta Dommerbogen 14–15 Den ene fejltagelse efter den anden I overensstemmelse med det mønster som, der findes for lederne i Dommerbogen, så var Jefta en usandsynlig leder. Han var søn af en skøge, og som voksen blev han kastet ud af sin familie og sit hjem af sin halvbroder. Men Herren brugte denne person fra en ydmyg baggrund til at befri Israel fra sine fjender. Han havde tro på Gud og vendte sig bort fra afguderne, hvilket gav ham styrke i Herren til at øve sin indsats. Selvom Samson blev født med store løfter og velsignelser, så fortæller Dommerbogen 14–15 os, hvordan han misbrugte disse gaver, som var blevet givet ham af Gud. De velsignelser, som Samson blev lovet, var ligesom de velsignelser, der er lovet os i vore patriarkalske velsignelser: Disse løfter og velsignelser bliver kun opfyldt, når vi lever værdigt i forhold til dem (se Lære og Pagter 130:20–21). Mens du læser disse kapitler, så tænk på, hvad Samsons gerninger lærer os om det, som han fokuserede på i sit liv. Dommerbogen 13 Samsons fødsel Forstå skrifterne Har du nogen sinde spurgt dine forældre om de begivenheder, som knyttede sig til din fødsel? Hvad tænkte de på, mens de forberedte sig til at modtage dig i deres liv? Hvilke håb havde de for dig, mens du voksede op? Dommerbogen 13 fortæller om begivenhederne ved Samsons fødsel. Når du læser om Samson, så se efter, hvad hans forældre tænkte og håbede på i tiden omkring hans fødsel. Dommerbogen 14:6, 19; 15:14 – »Da greb Herrens ånd ham« I disse tilfælde læser vi, at »Herrens ånd« hvilede over Samson, hvilket betyder, at han på et tidspunkt levede værdigt til at have Ånden hos sig, men at han mistede den, da han blev stolt og ulydig. Forstå skrifterne Studér skrifterne Dommerbogen 13 noget der er urent – (vers 4) – imod Moseloven aldrig komme en ragekniv på hans hoved (vers 5) – han skal ikke klippe sit hår nasiræer (vers 7) – en særlig kaldelse under Moseloven (se Fjerde Mosebog 6:1–21) Hvad er problemet? hvordan skal vi bære os ad med ham? (vers 12) – ud fra hvilke regler eller befalinger skal vi opdrage dette barn? tage sig i agt for (vers 13) – være særlig opmærksom på eller adlyde 1. Lav et skema, som det efterfølgende i din notesbog og udfyld det med den information, som du får fra de følgende skriftstedshenvisninger: Henvisning Hvad Samson gjorde Hvorfor Dommerbogen 14:5–6 Dommerbogen 14:19 Dommerbogen 15:1–5 Studér skrifterne Dommerbogen 15:6–8 2. Skriv om hvad du mener, Samsons største svaghed var (se Dommerbogen 14–15). En særlig kaldelse Beskriv, hvordan følgende udtryk knytter sig til at Samsons særlige fødsel og kaldelse: ufrugtbar, drikke, ragekniv, brændoffer. 85 som I har påtaget jer, og de løfter, som I har afgivet. Hold pagterne« (i Conference Report, okt. 1966, s. 99). Dommerbogen 16 Ikke særlig lydig Samson og Dalila Læs Fjerde Mosebog 6:1–9 og skriv kravene til en nasiræer op. Skriv ved siden af hvert krav en skrifthenvisning fra Dommerbogen 14–16, som viser et tidspunkt, hvor Samson ikke levede op til kravene og forklar kort, hvad han gjorde. Når du har læst Dommerbogen 13–15, hvad tror du så, Samson kunne have lært af sine erfaringer? Når du læser Dommerbogen 16, så se om han virkelig lærte noget. Dommerbogen 17–21 Israel lider på grund af sin ulydighed Dommerbogen 17–21 kan bindes sammen med en udtalelse fra Dommerbogen 17:6, som derefter blev gentaget som det sidste vers i Dommerbogen 21:25: »På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt.« Den, som skrev Dommerbogen, viser os, hvordan disse vers er sande ved det, som han skrev i Dommerbogen 17–21. Disse kapitler beskriver nogle af de værste tidspunkter i Israels historie og hjælper os måske med at forstå, hvorfor Israel mente, at de havde behov for en konge (hvilket sker tidligt i den næste bog, 1 Samuel). Israel forstod desværre ikke, at de kunne have gjort Herren til deres konge, og at han ville have sikret dem fred og tilvejebragt en måde, hvorpå de kunne have løst deres problemer. I dette tilfælde må vi lære af Israels fejltagelser snarere end af deres succes. Studér skrifterne Anvend de nutidige profeters og apostles ord Hvordan kunne Samson have haft nytte af følgende råd? Skriv dit svar i din notesbog. Præsident N. Eldon Tanner fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Jeg vil gerne sige til jer igen: Husk disse to ord: Hold pagterne. Og jeg er sikker på, at når jeg siger til jer, at hvis I sammen med jeres familie vil holde disse pagter, så vil I være lykkelige, opnå succes, blive respekteret, og opnå en god familie, som I kan føre tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Alt, hvad I skal gøre, er at huske to ord: Hold pagterne, de forpligtelser, Ruths Bog Når du læser, så se hvad Ruth gjorde, som viste, at hun var en værdig slægtning til Frelseren. Denne korte betydningsfulde beretning fandt sted på samme tid som Dommerbogen. Men i modsætning til de fleste beretninger i Dommerbogen er den imidlertid fuld af håb, tro og har en lykkelig slutning. Ruth 1 En omvendts tro Det er især interessant at lægge mærke til, at Ruth ikke var israelit af fødsel, men var moabit (se »Moab« i Guide til skrifterne). Ruth giftede sig med en israelit af Juda stamme, som levede i Moab under en hungersnød. Fra Ruths bog kan vi lære om en omvendts tro på det sande evangelium. Vi lærer også, at Herrens kærlighed og barmhjertighed udstrækkes til dem, som ønsker det, selv om de er vokset op uden for pagten. ». . .hvor du går hen, vil jeg gå« Hvad er det vigtigste, som du nogensinde har opgivet på grund af din forpligtelse over for det sande evangelium? Når du læser Ruth 1, så tænk på det, som Ruth opgav. Ædle efterkommere Det er interessant at vide, at blandt Ruths efterkommere tælles David, som var konge i Israel og Herren Jesus Kristus. 86 Studér skrifterne Ruth 3–4 At møde sine udfordringer 1. Skriv mindst tre udfordringer, som folk stod over for i Ruth 1. Ruth og Boaz gifter sig 2. Vælg en af disse prøvelser, som ligner noget, som du har været ude for, og beskriv det kort. 3. Hvad kan du lære om at møde dine udfordringer ud fra eksemplerne i dette kapitel. Ruth 3–4 fortæller om forskellige skikke, som ikke udøves i dag. Følgende forklaringer kan være til hjælp ved din læsning: • I henhold til Moseloven var det den nærmeste slægtnings ansvar at tage sig af enkerne, herunder at gifte sig med dem, som stadig kunne få børn (se Femte Mosebog 25:5–10). Ruth 2 • Ruth fulgte visse skikke i Ruths Bog 3 for at lade Boaz vide, at hun var rede til ægteskab. Der skete ikke noget umoralsk. Da Ruth bad Boaz om at brede sin »kappe over« sig, sagde hun i virkeligheden: »Vil du ikke nok tage dig af mig?« Ruth møder Boaz • Der var en mand, som var en nærmere slægtning til Ruth end Boaz, men han var ikke villig til at acceptere ansvaret for at sørge for No’omi og Ruth – og især ikke ansvaret om at gifte sig med Ruth. Det blev derfor muligt for Boaz at påtage sig ansvaret. Præsident Spencer W.Kimball sagde: »Gud lægger virkelig mærke til os, og han våger over os. Men det er sædvanligvis ved et andet menneske, at han tilgodeser vore behov« (Et liv i overflod«, Den danske Stjerne, juni 1979, s. 3). Se efter denne tanke, mens du fortsætter med at læse beretningen om Ruth. Forstå skrifterne Ruth 3 storartet (vers 11) – ren i tanke og handling Ruth 4 for at afdødes navn kan bevares (vers 5, 10) – sørge for børn til en afdød slægtning Forstå skrifterne Ruth 2 samlede aks (vers 2–3, 7–8, 15–19, 23) – samlede det efterladte korn op på marken efter høsten efa (vers 17) – ca. 36 liter Studér skrifterne At vælge en ægtemand eller hustru Giv nogle eksempler fra Ruth 1–4, som viser, hvilke kvaliteter, Boaz havde som ægtemand (hvis du er kvinde) eller hvilke kvaliteter, Ruth havde som hustru (hvis du er mand). Ruth 2 – Sanke aks på Boaz’ marker I henhold til Moseloven skulle bønderne ikke høste al deres afgrøde, men de skulle efterlade noget på marken, så de fattige kunne gå marken igennem og høste en del korn (se Tredje Mosebog 19:9–10). Valgfri aktivitet – Besvar spørgsmål 1. Hvordan kan det, som Boaz gjorde for Ruth, sammenlignes med det, som Kristus gjorde (og gør) for os? Studér skrifterne 2. Hvordan er Ruths handlinger et eksempel på det, som vi kan gøre for at »komme til Kristus«? Hvad mener du? Forklar, hvorfor du tror, at Boaz var så venlig over for Ruth. 87 Første Samuelsbog Profeter eller konger? Første Samuelsbog 1 Første Samuelsbog 1 begynder med beretningen om Samuels fødsel og indeholder en beretning om hans tjenestegerning. Bogen beskriver en profets tjenestegerning over for Israels konger. Så Første Samuelsbog 1 er grundlæggende også beretningen om nationen Israel. Israelitterne forkastede Herrens råd om at stole på ham og blive styret af dommere og profeter og bad i stedet om at måtte få en konge. »Jeg bad om denne dreng« Gør dig klar til at studere Første Samuelsbog Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »En dag, når hele historien om denne og tidligere uddelinger kan fortælles, vil den være fuld af historier om vore kvinder, om deres klogskab og deres hengivenhed, deres mod, for man har på fornemmelsen, at vore retskafne kvinder, ligesom kvinderne var de første ved graven efter Jesu opstandelse, meget ofte har været instinktivt følsomme over for det, der har evig konsekvens« (Den danske Stjerne, okt. 1978, s. 7). Det er klart, at det ikke var Samuel, som skrev Første og Anden Samuelsbog, eftersom vi læser om hans død inden udgangen af Første Samuel. Første Samuelsbog blev skrevet på kong Salomos tid. For yderligere information om Første Samuelsbog, se »Samuelsbøgerne« i Guide til skrifterne. Betydningsfulde mennesker i Første Samuelsbog Eli og Samuel Samuels mor Hanna kan helt sikkert regnes blandt de kvinder, som præsident Kimball omtalte. Se, mens du læser Første Samuelsbog 1, efter situationer, der viser hendes storhed. Overvej hvad det betyder for børn at have forældre som Hanna og Elkana. Når vi læser om dem, bliver de et eksempel, som vi kan følge, når vi bliver forældre. Saul Forstå skrifterne 1 Samuel 1 Jonatan gav . . . flere portioner (vers 4) – Moseloven tillod, at præsten beholdt noget af kødet fra slagtofret til mad. Noget af det tiloversblevne blev givet tilbage til familien efter at kødet var blev tilberedt på alteret. Hvert eneste familiemedlem modtog »portioner« eller dele af det, som blev givet tilbage til familien. David og Goliat 88 aldrig komme en ragekniv på hans hoved (vers 11) – hans hår skal ikke klippes vænnet fra (vers 22–24) – ammede ikke længere. Blandt israelitterne på den tid, var det normalt, at mødrene ammede deres børn, til de var tre år gamle Studér skrifterne Første Samuelsbog 2 Lav to af de efterfølgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Samuelsbog 1. Elis sønner Hvordan man møder udfordringer Hvad kan du lære af Hanna fra de begivenheder, som du læser om i Første Samuelsbog 1, som du kan anvende i dit eget liv? Hvorfor bør forældre irettesætte deres børn, når børnene handler forkert? Hvad sker der, hvis de ikke bliver irettesat? Hvordan har Herren det med, at børn bliver forsømt? Der findes et yderligere eksempel på forældres indflydelse på deres børn i Første Samuelsbog 2. Hvordan tror du det, det ville være? Beskriv hvordan du tror, at det ville være at være barn af Hanna. Medtag i dit svar nogle af de kvaliteter, som du læser om i Første Samuelsbog 1, som viser hvilken slags mor, Hanna var. Forstå skrifterne Hvordan indvier du dig selv til Gud? Første Samuelsbog 2 Eftersom Hanna indviede Samuel til Herrens tjeneste, skulle Samuel vokse op sammen med præsterne og arbejde hele sit liv i tabernaklet. Vi indvier ikke vore børn til Herren på samme måde i dag; men hvad tror du, at du kunne gøre som forælder for at give dine børn den følelse, som Samuel havde, da han voksede op, en følelse af at høre til Herren og at være særlig indviet til Herrens tjeneste hele sit liv? søjler (vers 8) – (Bemærk: Dette er poetisk sprogbrug. Folket troede ikke på og Bibelen lærer ikke, at jorden virkelig hviler på søjler). salvede (vers 10, 35) – udvalgte tregrenet gaffel (vers 13–14) – redskab, som præsterne kunne nå offerkødet med og fjerne kødstykker med efod (vers 18, 28) – del af en ypperstepræsts klædning hugger armen af dig (vers 31) – straffer dig ved at tage din styrke fra dig. Armen er symbolet på styrke Til ham vil jeg bygge et hus (vers 35) – jeg vil fortsat give ham efterkommere Første Samuelsbog 2:12–17, 22 – Elis sønners synder I henhold til Moseloven skulle præsterne modtage visse dele af offerkødet, som de kunne spise, men de måtte først få det, efter at fedtet var blevet brændt af på alteret, og de skulle ikke tage noget ekstra. Da Elis sønner tog det, som ikke tilhørte dem, og tog det før de skulle, berøvede de Gud hans offer og snød folket. Læg mærke til, at folket på grund af Elis sønners gerninger ikke kunne lide at ofre (se Første Samuelsbog 2:17). Vers 22 fortæller, at tingene blev forværret, fordi de overtrådte moralloven med de kvinder, som kom til templet. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Første Samuelsbog 2. En sang til Herren 1. Vælg det, som du mener vil være en god titel til Hannas lovsang i Første Samuelsbog 2:1–10. 2. Vælg noget, som Hanna sagde om Herren i denne lovsang, som har påvirket dig og forklar hvorfor. 89 Anvend beretningen i dag Forklar, efter du har læst Første Samuelsbog 2:12–17, hvad du mener nutidige bærere af Det Aronske Præstedømme kan lære fra denne historie. Læg især mærke til, hvad vers 17 siger. 2. Hvad kan vi lære af Samuels eksempel om, hvordan man skal reagere, når Herren ved sine tjenere kalder os til at tjene? Første Samuelsbog 4–6 Vær anklager Du har fået til opgave at bringe Eli og hans sønner til retfærdighed. Læs Første Samuelsbog 3:13 og opregn de forbrydelser, som du vil anklage dem for og de beviser, som du har på, at de er skyldige. Pagtens ark Forældres pligter Når vi holder befalingerne, vokser vores tillid til og tro på Gud. Når vi ikke holder befalingerne, begynder vi at miste tilliden og troen, og vender os ofte til de ydre ting for at kompensere på vores mangel på indre styrke. Israelitterne befandt sig i en sådan situation i Første Samuelsbog. Kapitel 4 beretter, at israelitterne troede, at de kunne besejre deres fjender, hvis de førte pagtens ark med sig i kamp. De forstod ikke, at arken, ligesom et tempel, var et ydre symbol med dyb, åndelig betydning, og at dette kun var en velsignelse for israelitterne, når de var trofaste over for Herren og hans pagter, hvilket arken var et symbol på. Gud ville med andre ord befri israelitterne fra deres fjender, hvis de var trofaste over for ham, men i stedet så de hen til et symbol på ham, idet de troede, at den fysiske genstand selv besad overnaturlig kraft. Til israelitternes store skuffelse tabte de ikke blot slaget, men de tillod også, at filistrene satte sig i besiddelse af pagtens ark. Læs Mosiah 4:14–15; Lære og Pagter 68:25–31; 93:40–43 og lav en liste over det, som Herren befaler forældre at undervise deres børn i. Første Samuelsbog 3 Samuel hører Herren Vi læser i Første Samuelsbog 2, at Herren var utilfreds med Eli. Herren fortalte Eli, at han ville oprejse en anden profet. Kapitel 3 fortæller om Samuels kaldelse til at erstatte Eli som præst og også til at være profet for Israel. Selv om israelitterne handlede forkert ved at benytte pagtens ark på overtroisk måde, så forblev arken et vigtigt symbol på den israelitiske religion, og Herren ønskede, at den blev placeret i hans tabernakel. På denne måde fortæller Første Samuelsbog 5–6 om det, som skete med filistrene, efter de havde taget arken som bytte, hvad der senere fik dem til at beslutte at tilbagelevere den til israelitterne. Mens du læser om, hvad der skete med Samuel, så stil dig selv følgende spørgsmål: Hvornår og hvordan vil Herren gøre sin vilje bekendt for mig? Hvordan reagerer jeg på den vejledning og inspiration, som han giver? Første Samuelsbog 7 Omvendelse bringer sejr Forstå skrifterne Første Samuelsbog 3 Efter israelitterne havde tabt deres kamp med filistrene ved at bruge arken som et symbol på held og lykke, havde de to valg: De kunne forsøge at få en anden gud til at frelse dem (hvad mange overtroiske mennesker gjorde), eller de kunne omvende sig og udøve mere tro på og tillid til den levende Gud i stedet for på symbolet på den levende Gud. Når du læser Første Samuelsbog 7, så læg mærke til, hvad Samuel rådede folket til at gøre, og hvad der skete, da folket fulgte hans råd. falde til jorden (vers 19) – ikke blive opfyldt Studér skrifterne En ny profet bliver kaldet 1. Hvorfor var det i henhold til Første Samuelsbog 3:1 nødvendigt for Herren at kalde en ny profet? 90 Forstå skrifterne omgivende folk, ikke kun et problem i fordums tid. Der findes i dag medlemmer af Kirken, som ønsker at leve som de mennesker omkring dem, som ikke har den samme tro eller standarder. Verdens måde er ofte ganske attraktiv. Første Samuelsbog 7 helligede (vers 1) – renset i henhold til Moseloven sukkede efter Herren (vers 2) – søgte efter Herren fulde af sorg over, hvad der var sket med dem øste vand op og udgød det for Herrens ansigt (vers 6) – fyldte en krukke med vand og hældte vandet ud på en særlig måde. Uden et stærkt vidnesbyrd om, at Gud lever, og at han giver os sine befalinger til vores bedste, vælger vi at handle på en anden måde, »fordi alle andre gør det« og miste velsignelserne ved at være Guds pagtsfolk. I Første Samuelsbog 8 lærer vi, at det attraktive i verdens skikke fristede israelitterne og truede deres status som »ejendomsfolk.« Studér skrifterne Hvad er det, som frelser? 1. Læs Første Samuelsbog 4:3 og forklar, hvad folket troede, at der ville frelse dem. 2. Hvad tror mennesker i dag, at der vil frelse dem? 3. Hvad gjorde Samuel i Første Samuelsbog 7, og hvad bad han folket om at gøre, så de kunne blive befriet fra deres fjender? 4. På hvilken måde kan vi bruge det samme til at overvinde vore udfordringer og fristelser i dag? Giv et eksempel. Første Samuelsbog 8 Forstå skrifterne Første Samuelsbog 8 »Giv os en konge« bestikkelse (vers 3) – at acceptere penge eller ydelser, som betaling for at gøre noget ulovligt eller uærligt for en anden Israelitternes succes over for filistrene er fortalt i Første Samuelsbog 7. Efter israelitternes sejr synes de mere villige til at gøre det, som Samuel bad dem om. Men de var stadig svage i troen. Israelitterne ønskede ikke at følge Samuel. De krævede en konge! De havde forkastet Herren som deres konge. Første Samuelsbog 8 fortæller, at Herren trøstede Samuel og fortalte ham, at folket ikke havde forkastet Samuel, men havde forkastet Herren. Senere ændrede de deres holdning fra at tro på, at det var pagtens ark, som var kilden til deres beskyttelse, til at tro, at det at have en stærk leder var nøglen til deres succes. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Første Samuelsbog 8. Hvad vil der ske? Herren lod Samuel forklare for folket, hvad der ville ske, hvis de fik en konge. Skriv med udgangspunkt i Første Samuelsbog 8:10–18, hvad der ville ske i hvert af følgende tilfælde, hvis Israel fik en konge. Giv til hvert eksempel en skriftstedshenvisning, som støtter dit svar. Andre omgivende nationer havde konger. Men ved profeten Moses havde Herren fortalt Israel, at de var et »ejendomsfolk« for ham, hvilket betød, at de var særlig udvalgt og adskilt fra verden for at være hans folk og udføre det værk at frelse resten af hans børn. En stor del af Moseloven mindede israelitterne om, at de var forskellige fra alle andre nationer og lovede dem store velsignelser, hvis de forblev anderledes og ikke søgte efter verdens accept eller rigdomme. Selvfølgelig var det, at der var israelitter, som ønskede at leve som de 1. Kongen beslutter, at han har brug for flere tjenere ved sit hof. 2. Kongen fornærmes af en anden konge og beslutter at drage i krig for at forsvare sin ære. 3. Kongen lægger et budget for at dække sine udgifter og beslutter, at han har brug for flere penge. 4. Folket er ulykkeligt over at have en konge, og han erfarer, at de klager over ham. 91 Studér skrifterne Motivation 1. Læs Første Samuelsbog 8:1–9, 19–22 og forklar, hvorfor folket ønskede en konge. Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Samuelsbog 9–10. 2. Hvad er der galt med deres årsag til at ønske sig en konge? Skriv en avisartikel Forbered hovedpunkterne i en tale Forestil dig, at du var en trofast israelitisk journalist, som fulgte Saul i alt det, som skete i Første Samuelsbog 9–10. Skriv en kort artikel, der beskriver, hvorfor Saul var et godt valg som Israels konge. Brug henvisninger fra skriften til at understøtte dine tanker. Forestil dig, at du bliver bedt om at holde en tale om, hvad de sidste dages hellige kan lære af Første Samuelsbog 8. Skriv tre hovedpunkter op, som du ville medtage i din tale. »Vid, at hver sjæl er fri« Skriv et dagbogsnotat Hvad lærer vi fra Første Samuelsbog 8 om Herren, når vi ved, at han alligevel tillod israelitterne at få en konge? (Alma 29:4–5 kan være en hjælp til dit svar). Skriv, baseret på det, som du lærer fra Første Samuelsbog 9–10, hvordan du tror, at Saul havde det efter sin oplevelse med at blive kaldet som konge i Israel. Læg især mærke til Første Samuelsbog 9:21; 10;6, 9, 20–27. Første Samuelsbog 9–10 Anvend de nutidige profeters og apostles ord Hvilken forbindelse er der mellem følgende udtalelse af præsident Harold B. Lee og det, som skete i Første Samuelsbog 10:26–27: »Et menneske er ikke i bund og grund omvendt, før han eller hun ser Guds kraft hvilende over denne kirkes ledere, og før det brænder som en ild i vedkommendes hjerte« (Den danske Stjerne, marts 1973, s. 94). Saul salves som konge I Første Samuelsbog 8 sagde Israels folk, at de ønskede sig en konge, selv om profeten Samuel frarådede det. Kapitel 9 i Første Samuelsbog lærer os, hvor meget Herren elsker sit folk, når vi indser, at selv om Israels folk ikke ville fulgte Herrens råd, så hjalp han dem alligevel ved at inspirere sin profet til at udvælge og oplære en konge til dem. Mens du læser, så se, hvad du kan lære om kaldelser fra Herren. Første Samuelsbog 11 Saul leder Israel i kamp Beretningen om Samuel, som kalder Saul og præsenterer ham over for folket som deres leder, fortælles i Første Samuelsbog 9–10. Kapitel 11 i Første Samuelsbog indeholder en beretning om, hvordan Saul med succes leder Israel mod landets fjender. Da Israel fik succes, fik folket tillid til Sauls evner til at lede dem. Forstå skrifterne Første Samuelsbog 9–10 – Profeten udvælger en konge til Israel På samme måde som det mønster, vi følger i Kirken i dag, så blev Saul kaldet af en, som havde myndighed fra Herren (se 5. Trosartikel), han blev indsat af en, som havde myndighed og han blev oplært, og blev præsenteret for folket, så de kunne opretholde ham (se Første Samuelsbog 10:24). 92 Første Samuelsbog 12 Første Samuelsbog 14 Herren er stadig konge En ufornuftig ed Efter at israelitterne havde besejret deres fjender i Første Samuelsbog 11, kunne folket have været fristet til at sige til Samuel: »Vi fortalte dig, at en konge ville være godt for os«. Men Første Samuelsbog 12 fortæller, hvad Samuel sagde til israelitterne for at sikre sig, at de ikke faldt for denne fristelse. Han mindede Israel om, at det var Herren, som havde befriet dem fra deres fjender – uanset, hvem deres jordiske leder var. Selv om Herren havde ladet dem få en mand som deres konge, så var han stadig Israels virkelige konge (se Første Samuelsbog 12:12). Samuel lovede folket, at hvis de gjorde oprør mod Herren, ville de miste hans hjælpende hånd – uanset, hvor stor deres jordiske konge var. Når vi er ulydige og ikke omvender os, mister vi Helligånden som ledsager. Uden Helligånden er det mere sandsynligt, at vi træffer dårlige valg. Sauls handlinger i Første Samuelsbog 14 er et eksempel på dette princip. Beretningen i Første Samuelsbog 14 beskriver, hvordan Saul, der håbede at inspirere sine mænd og modtage hjælp fra Gud, befalede Israels hær at faste som forberedelse til deres kamp mod filistrene. For at gennemtvinge sin befaling sagde Saul, at enhver, som spiste, ville blive henrettet. Men han vidste ikke, at hans egen søn, Jonatan ikke var til stede, da han gav denne befaling. Jonatan spiste noget honning, og Saul forberedte sig til at tage sin søns liv. Heldigvis bønfaldt folket Saul om ikke at udføre denne ufornuftige ed, hvilket han undlod. Første Samuelsbog 13 Første Samuelsbog 15 Saul handler ufornuftigt Vigtigheden af lydighed Forestil dig, at du var en af tyve kirkemedlemmer på en øde ø, og de eneste præstedømmebærere var diakoner i Det Aronske Præstedømme. Ville det være acceptabelt at disse diakoner administrerede og velsignede nadveren snarere end at lade alle medlemmerne undvære denne vigtige ordinance? Hvorfor ikke? I Første Samuelsbog 13 læser vi om en lignende situation. Ældste Bruce R. McConkie har sagt: »Lydighed er himlens første lov, den hjørnesten, som al retskaffenhed og udvikling hviler på« (Mormon Doctrine, anden udgave, 1966 s. 539). Mens du læser Første Samuelsbog 15, så tænk på hvad dette kapitel fortæller os om princippet om lydighed. Forstå skrifterne Forstå skrifterne Første Samuelsbog 15:2–3 – Hvorfor skulle amalekitterne udryddes fuldstændigt? Der findes kun få steder i skriften, hvor Gud befalede, at et helt folk skulle udryddes. Amalekitterne var meget grusomme over for Israels børn, da de kom ud fra Egypten (se Femte Mosebog 25:17–19). De greb de svage, de syge og de ældre, som kæmpede for at følge med i bagtroppen, og dræbte disse mere langsomt gående. Første Samuelsbog 13:8 – »til den tid, Samuel havde fastsat« I Første Samuelsbog 10:8 bad Samuel Saul om at møde ham i Gilgal, hvor Samuel ville foretage ofre på hans vegne. Studér skrifterne Hvis han kunne have gjort det om Af og til ville vi ønske, at vi kunne gennemleve en bestemt situation på ny og vælge at handle anderledes. Omskriv beretningen i Første Samuelsbog 13:1–16, så beretningen fortælles på en måde, hvor Saul havde behaget både Herren og Samuel. 93 Studér skrifterne Første Samuelsbog 16 Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du studerer Første Samuelsbog 15. Herren udvælger en ny konge Lav en sammenligning Sammenlign det Samuel fortalte Saul, at han skulle gøre (se Første Samuelsbog 15:1–3) med det, som Saul i virkeligheden gjorde (se Første Samuelsbog 15:4–9). Undskyldninger 1. Hvilke undskyldninger gav Saul for det, som han gjorde i stedet for at være lydig og gøre det, som han fik befaling om at gøre. 2. Skriv et brev til Saul, hvor du forklarer, hvorfor hans undskyldninger for sin ulydighed ikke er acceptable. Sørg for, at du svarer ham på hver eneste undskyldning. Den virkelige årsag Saul blev på grund af sin ulydighed fortalt, at en anden konge ville blive valgt som Israels konge (se Første Samuelsbog 13:13–14; 15:26–28). Hvis du skulle vælge den nye konge, hvad ville du så se efter? Når du læser Første Samuelsbog 16, så læg mærke til, hvad Herren sagde til Samuel om at udvælge en ny konge. 1. Saul tilstod til sidst i Første Samuelsbog 15:24, hvorfor han gjorde, hvad han gjorde. Find frem til nogle af de årsager, som mennesker angiver i dag for deres ulydighed. Hvordan ligner de Sauls svar? 2. Hvad tror du kan hjælpe os med at styrke os mod at falde for den fristelse at retfærdiggøre vore gerninger? Forstå skrifterne Første Samuelsbog 16:14–15 – »en ond ånd fra Herren« Joseph Smiths Oversættelse ændrede Første Samuelsbog 16:14–15 til at vise, at den onde ånd ikke var fra Herren. Studér skrifterne Mesterskriftsted – Første Samuelsbog 16:7 Hvad lærer Første Samuelsbog 16:7 os om den måde, hvorpå Herren ser på os, og den måde, hvorpå vi bør se på andre? Musikkens magt 1. Musikken har stor indflydelse på vore følelser. Hvad gjorde Davids musik for Saul? 2. Vi bør forstå, at det, som Davids musik gjorde for Saul, kun var midlertidigt. Hvad kunne havde fastholdt disse følelser mere permanent hos Saul? 3. Hvordan bruger mennesker i dag musik på samme måde som Saul gjorde? 4. Nævn en salme eller sang, som hjælper dig med at føle Helligåndens indflydelse. 94 Lav en liste Første Samuelsbog 17 1. Skriv det, som du mener, er de tre største fristelser, som mennesker på din egen alder står over for i Kirken i dit område. David og Goliat 2. Lav en liste med fem ideer eller citater fra Første Samuelsbog 17, som du ville bruge i en tale med titlen »At overvinde vore personlige udfordringer.« Beretningen om David og Goliat er en af de bedst kendte beretninger i Bibelen. Når du læser denne beretning i Første Samuelsbog denne gang, så se efter det, som David betragtede som sin kilde til styrke og mod. Stil også dig selv spørgsmål som disse: Hvilken virkning kunne begivenhederne i kapitel 16 have på begivenhederne i kapitel 17? Hvorfor var det betydningsfuldt, at David besejrede Goliat, efter han var blevet »salvet« af Herrens profet? Første Samuelsbog 18–23 Saul stræber David efter livet Kapitel 17 i Første Samuelsbog kan hjælpe dig med at besvare følgende spørgsmål: Hvilke »Goliat’er« er der i dit liv? Hvilke pagter har du indgået med Herren, som kan give dig styrke til at overvinde dine »Goliat’er«? Hvordan kan du bruge det, som David gjorde for at vise sin tro på Herrens løfter, i dit eget liv? Efter David havde besejret Goliat, blev han en nationalhelt. Han blev indbudt til at bo hos Saul, hvor han arbejdede tæt sammen med Saul, og hvor han blev nære venner med Sauls søn Jonatan. Men Saul blev misundelig på Davids popularitet og forsøgte adskillige gange at få David slået ihjel og få Davids fjender til at dræbe ham. Saul forsøgte i Første Samuelsbog 18–23 at få David dræbt, og David fortsatte med at flygte og skjule sig for Saul. I alle disse hændelser bevarede David sit venskab med Jonatan. Ved adskillige lejligheder hjalp Jonatan David mod disse farer. Forstå skrifterne Første Samuelsbog 17 kriger (vers 4) – en mand, som repræsenterede hele hæren og kæmpede mod en repræsentant fra den anden hær for at afgøre, hvem der skulle vinde slaget seks alen og en fingerspand (vers 4) – 3,25 meter (en alen, ca. 50 cm, en fingerspand knap 25 cm). efa (vers 17) – ca. 36 liter Vi ser i disse kapitler en voksende forskel mellem David, som søgte at være i harmoni med Gud, og Saul, som var ulydig og uvillig til at omvende sig, hvilket gjorde, at han blev afskåret fra Guds indflydelse. Saul blev mere og mere gudløs og morderisk, mens David ved Herrens hjælp blev reddet. David fik ved afslutningen af disse kapitler mange tilhængere, som fulgte ham, og som så frem til den dag, hvor han ville blive konge i Israel. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Samuelsbog 17. Første Samuelsbog 24 Hvad sagde de? 1. Skriv en ting ned, som hver af de følgende mennesker sagde i Første Samuelsbog 17: Goliat, Isaj, Eliab, David og Israels mænd. Respekt for Herrens salvede 2. Skriv det, som du mener er de to vigtige ting, som David sagde eller gjorde i Første Samuelsbog 17 og forklar hvorfor. Der er adskillige tilfælde optegnet i Første Samuelsbog 18–23, hvor Saul forsøgte at tage Davids liv. I Første Samuelsbog 24 fortælles om et tidspunkt, hvor David havde mulighed for at tage Sauls liv, men ikke gjorde det. Årsagerne til, at han ikke gjorde det, kan lære os en vigtig lektie om, hvordan vi bør vise respekt og loyalitet over for dem, som er kaldet af Herren. Tegn et billede Brug oplysningerne i Første Samuelsbog 17 til at tegne en del af beretningen om David og Goliat. 95 Studér skrifterne Studér skrifterne Hvad ville du svare? Lav en sammenligning Brug Davids årsag til ikke at dræbe Saul til en situation, hvor dine venner kritiserer en af Kirkens ledere i dit nærvær. Skriv hvordan du vil svare på denne kritik. Læs først det, som Saul forsøgte at gøre mod David i Første Samuelsbog 18:10–11; 19:9–12; 24:1–2, og gennemgå derpå det, som David gjorde mod Saul i Første Samuelsbog 24; 26. Hvad fortæller Davids udtalelse i Første Samuelsbog 26:23 os om, hvorfor han gjorde det, som han gjorde i Første Samuelsbog 26? Tænk på en måde, hvorpå du kan anvende Davids eksempel i dit liv og begynd med at gøre det fra i dag af. Første Samuelsbog 25–26 Elsk dine fjender Første Samuelsbog 27 David blandt filistrene David viste, at han ville være venlig over for Saul, som havde forsøgt at slå ham ihjel. I Første Samuelsbog 25 blev David undervist om at vise andre det samme hensyn, som han havde vist Saul. David og hans mænd havde anmodet om forsyninger fra en mand ved navn Nabal. Nabal behandlede dem uforskammet. Som reaktion forberedte David og hans mænd sig på at angribe dem. Nabals hustru, Abigajil, hørte, hvad der skete og handlede klogt for at afværge, at David angreb hendes mand og dræbte ham. I løbet af denne proces gik det op for David, at hans hævngerrige handlinger ikke var rigtige. Kort tid efter døde Nabal, hvorved problemet løste sig. Efter Nabals død giftede David sig med Abigajil, som således blev en af hans hustruer. Efter begivenhederne i Første Samuelsbog 26 stolede David stadig ikke på Saul. I Første Samuelsbog 27 flygtede David og boede blandt filistrene for en tid. Kapitel 27 fortæller også, hvordan han i løbet af denne tid søgte at opfylde Herrens oprindelige befalinger til israelitterne om at udrydde alle afgudsdyrkende og gudløse mennesker fra landet. Første Samuelsbog 28 Da Jesus holdt bjergprædikenen, sagde han: »Elsk jeres fjender« og »bed for dem, der forfølger jer« (Matthæus 5:44). Over tusind år tidligere brugte David de principper i sin behandling af Saul. Når du læser, så tænk på følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter, og hvordan den ikke blot gælder i dette kapitel, men, hvad der er endnu vigtigere, i vores liv i dag: Sauls åndelige mørke Lavpunktet i Sauls liv kom måske i Første Samuelsbog 28. Da Saul ikke kunne opnå nogen som helst åbenbaring fra Gud, angående hvordan han skulle lede Israel, gik han til en spåkvinde for at se, om han kunne få hjælp fra dødemanerne eller fra dem, som søger kontakt med de dødes ånder for at få råd og vejledning. I kapitel 28 hævdede spåkvinden, at have kaldt profeten Samuel tilbage fra de døde. Præsident Joseph Fielding Smith sagde, at det bør være helt klart, at døde profeter ikke reagerer på spåkvinders kalden og at hele denne tildragelse indtraf under djævlens indflydelse, som helt sikkert må have frydet sig over det, som skete i Sauls liv (se Answer to Gospel Questions, 5 bind [1957–66], s. 109). »Tænk over, hvad denne formaning alene at elske sine fjender kunne bevirke i dit og mit nabolag, i det samfund, hvor du og dine børn bor, i de lande, som udgør vores globale familie. Jeg erkender, at denne lærdom er en kraftig udfordring, men det er da en mere behagelig udfordring end dem, vi bliver udsat for på grund af krig, fattigdom og smerter, som verden stadig står overfor. Hvordan bør vi reagere, når vi bliver fornærmet, misforstået, uretfærdigt eller uvenligt behandlet, eller når der begås synder, der går ud over os? Hvad skal vi gøre, hvis vi såres af dem, vi elsker; bliver forbigået ved forfremmelser, falsk anklaget eller vore motiver bedømmes uretfærdigt? Slår vi igen? Indsætter vi stadig større hærstyrker? Vender vi tilbage til øje for øje og tand for tand; eller forstår vi . . . at vi da ender blinde og tandløse?« (se »Fyrtårnet i fredens havn«, Stjernen, januar 1993, s. 16–17). 96 Davids succes og Sauls død ham om at forlade deres land. David og hans mænd tog af sted. Da David og hans mænd tog af sted, fortsatte de med at udrydde Israels afgudsdyrkende fjender. Da David tog krigsbytte i form af ejendele og kvæg, sendte han noget til hver eneste by i Juda. På denne måde begyndte David at sikre sig støtte til det tidspunkt, hvor Saul ville dø, og han skulle lede Israel. I Første Samuelsbog 29–31 er nedskrevet, hvordan filistrene igen besluttede at angribe israelitterne. De var meget bekymrede over, om David ville vende sig mod dem, hvorfor de bad Første Samuelsbog ender med, at den første konge i Israel dør. Saul så, at de ville tabe kampen mod filistrene. Snarere end at dø i filistrenes hænder bad Saul sin våbendrager om at slå ham ihjel, men det ville våbendrageren ikke. Så Saul styrtede sig selv over sit sværd, og tog på denne måde sit eget liv. Første Samuelsbog 29–31 Anden Samuelsbog Beretningen om den anden konge kastede Saul sig over sit eget sværd og døde. I Anden Samuelsbog 1 fortælles beretningen om en mand, som troede, at han kunne opnå Davids gunst ved at gøre krav på at være den, som slog Saul ihjel. Denne mand bragte også David den krone og det armbånd, som viste, at Saul var konge. Da David erfarede, at Saul og Jonatan var døde, sørgede han. Han lod ligeledes den mand, som gjorde krav på at have myrdet Saul, slå ihjel. De sidste vers i Anden Samuelsbog 1 er ordene til den salme, som David skrev ved denne lejlighed. Beretningen om Saul findes i Første Samuelsbog sammen med beretningen om den første konge i Israel, og Anden Samuelsbog er beretningen om den anden konge, David. Samuel kan ikke have skrevet Anden Samuelsbog, eftersom han døde inden udgangen af Første Samuelsbog. For yderligere information om Første og Anden Samuelsbog se Guide til skrifterne, Samuel, profet i Det Gamle Testamente. Betydningsfulde mennesker i Anden Samuelsbog David blev derpå af Herren ledt til Judas land. Der gjorde folket ham til konge i Juda. I løbet af den samme periode, hjalp hærføreren for Sauls hær med til at gøre Sauls søn Ishboshet til konge over resten af Israel. Der fortælles om kampene mellem Davids mænd og Ishboshets mænd i Anden Samuelsbog 2–3. Disse kapitler hjælper os med at forstå, at David ikke ønskede at handle hævngerrigt overfor sine fjender. Ishboshet – Sauls søn, som gjorde krav på riget efter sin fars død Abner – Leder af Sauls hær, som først støttede Ishboshet, men sluttede sig så sammen med David Joab – Leder af Davids hær, som dræbte Abner Mefiboshet – Jonatans søn, som var lam, og som blev æret og beskyttet af David. Anden Samuelsbog 4–5 Batseba – Den kvinde, som David var utro med. Urias – Batsebas ægtemand, som David lod myrde, så han kunne gifte sig med dennes hustru. David bliver konge Natan – Profet på Davids tid Amnon – Davids søn, som blev myrdet af sin broder Absalom Absalom – Davids søn, som dræbte sin bror, og som forsøgte at overtage riget fra sin far I Anden Samuelsbog 4 fortælles der, at mænd, som søgte Davids gunst, til sidst dræbte Ishboshet og bragte hans hoved til David. David lod disse mænd blive dræbt for deres gerninger. Selv med alt det, som Saul forsøgte at gøre mod ham, så elskede og ærede David Saul og hans familie. Da Ishboshet var død, kom resten af Israels ledere til David og bad ham om at blive deres konge. Anden Samuelsbog 1–3 Efter Sauls død I sidste kapitel i Første Samuelsbog læser vi, at Saul forsøgte at få sin våbendrager til at dræbe sig. Da manden ikke ville, 97 Forstå skrifterne Kapitel 5 i Anden Samuelsbog fortæller derpå, hvordan David indtog byen Jerusalem – en by, som næsten forekom umulig at indtage på den tid, fordi den lå på en bakke og var omgivet af tre dybe dale. Det var på grund af disse dale meget let at forsvare Jerusalem. Det var vigtigt at sætte sig i besiddelse af Jerusalem, fordi byen omfattede Morijabjerget, hvor Abraham drog op for at ofre Isak. David gjorde Jerusalem til Israels hovedstad. Anden Samuelsbog 7:11 – Hvilken slags hus lovede Herren at bygge for David? Det »hus«, som David ønskede at bygge til Herren, var et tempel. Det »hus«, som Herren lovede at bygge til David, var efterkommere – og især efterkommere, som skulle være herskere. Selv om det ikke blev tilladt David at bygge templet (se aktivitet A herefter), så byggede Herren det hus, som han havde lovet David. Judas konger var efterkommere af David, på samme måde som kongernes konge – Jesus Kristus – som interessant nok også lover at hjælpe alle, som følger ham, med at opnå »boliger« i den kommende verden (se Joh 14:1–3). Anden Samuelsbog 6 Pagtens ark kommer til Jerusalem Studér skrifterne Indsigt fra andre skriftsteder Læs Første Krønikebog 22:7–8 og forklar, hvorfor Herren ikke ønskede, at David skulle bygge et permanent tempel. Efter at israelitterne havde fået pagtens ark tilbage fra filistrene, anbragte de den et sikkert sted og beskyttede den mod at blive røvet igen. Anden Samuelsbog 6 fortæller, hvordan David opbyggede Jerusalem som Israels hovedstad og besluttede at huse pagtens ark der for at symbolisere, at Herren var med dem i deres hovedstad. Hvordan havde David det med det? 1. Genlæs indledningen til denne lektion og tænk på, hvordan du ville have det, hvis du befandt dig i en situation magen til Davids. Læs derpå Anden Samuelsbog 7:18–29 og fortæl, hvordan David havde det med det, som Herren fortalte ham. 2. Skriv i din notesbog og markér i dine skrifter de dele af versene, som du mener bedst udtrykker Davids følelser. 3. Forklar, hvorfor du mener, at David havde det på denne måde. Anden Samuelsbog 8–10 Anden Samuelsbog 7 David ønsker at bygge et tempel Davids politiske og personlige succes Hvordan vil du føle dig tilpas, hvis du havde udtænkt og planlagt at gøre noget for Herren og hans Kirke, som du synes var meget specielt, og derpå fandt ud af, at han ønskede, at du skulle gøre noget helt andet? Kapitel 7 i Anden Samuelsbog beskriver, hvorledes det rent faktisk skete for David. Når du læser det, så se efter, hvordan David reagerede på det, som Herren sagde til ham. I Anden Samuelsbog 8,10 findes en beskrivelse af, hvordan David fortsatte med at indtage det land, som Gud havde lovet israelitterne. Herren befalede israelitterne at besejre folkene i det land, som Herren havde lovet dem fra Josvas tid, men det var David, som blev den, som opfyldte denne befaling mest muligt. På samme tid siger den hellige skrift, at han herskede i retfærdighed over sit eget folk. Kapitel 9 i Anden Samuelsbog er et storslået eksempel på Davids retfærdighed og beretter, hvordan han opfyldte sit løfte til Sauls søn, Jonatan, og tog sig af Sauls familie. 98 Forstå skrifterne Anden Samuelsbog 11–12 Anden Samuelsbog 9 lam i fødderne (vers 3, 13) – gik meget dårligt kastede sig ned for ham (vers 6) – viste ham respekt Davids tragiske fejltagelser Davids rige Af og til anerkender vi ikke betydningen af nogle af de »små« beslutninger, som vi træffer i livet. Ældste Gordon B. Hinckley gav et eksempel på, hvor vigtige de små beslutninger er, da han fortalte om en oplevelse, han havde, da han arbejdede for et jernbaneselskab. Han sagde, at han modtog en opringning fra New Jersey om, at et passagertog ville ankomme uden bagagevogn. Hamat Eufrat-flode n Cypern Soba »Vi fandt ud af, at toget var blevet sammensat korrekt i Oakland i Californien, og kommet korrekt til St. Louis . . . Men på jernbaneterrænet i St. Louis havde en jernbanearbejder i et ubetænksomt øjeblik fjernet et stykke metal kun tre tommer. Damaskus Det Store Hav Syrien Dan Genesaret Sø Dette stykke metal var et sporskifte, og den togvogn, som skulle have været til Newark i, New Jersey, kom nu til New Orleans i Lousiana, ca. 2100 kilometer væk (Conference Report, okt. 1972, s. 106 eller Ensign, jan. 1973, s. 91). Fili ster -lan det Ammon Jerusalem Moab Be’ersheba ns pte Egy Amalek flod Edom Sinaj Rigets grænser, da det var størst Når du første gang læser om David, så virker han som den ideelle person som konge i Israel. Kapitel 1–10 i Anden Samuelsbog fortæller om den store succes, han havde som sit lands leder. Når du læser Anden Samuelsbog 11–12, så kig efter de »sporskifter« i Davids liv, som fik han til at følge et andet »spor« end det, som han begyndte at følge i sine yngre dage. Tidligere erobret af David Sauls rige Studér skrifterne Forstå skrifterne Hvad mener du? Anden Samuelsbog 11 Hvorfor er nogle mennesker måske blevet overrasket over, at David ville gøre det, som han gjorde i Anden Samuelsbog 9 for en af Sauls efterkommere? hun havde netop renset sig efter sin menstruation (vers 4) – Ceremoniel renselse i henhold til den del af Moseloven, som beskæftigede sig med menstruationscyklussen og graviditet Find et skriftsted Anden Samuelsbog 12 Find et skriftsted, som viser os, at vi skal handle som David gjorde i Anden Samuelsbog 9. Skriv dette skriftsted i din notesbog og forklar, hvorfor du valgte det. Skriv henvisningen i margenen af Anden Samuelsbog 9 i din Bibel. lå i hans skød (vers 3) – lå ved siden af ham for at sove 99 spotte (vers 14) – udtrykke stor manglende respekt for Herren og hans religion Anden Samuelsbog 12:1 – »Herren . . . (sendte) Natan til David« Når omvendelse er sand og oprigtig, tilstår synderen synden over for Gud, dem, som han eller hun har forbrudt sig mod og til sin præstedømmeleder, når synden er så alvorlig, som Davids synd var (se Lære og Pagter 58:42–43). Davids samtale med Natan indtraf imidlertid efter, at det barn, som David var blevet far til sammen med Batseba, var blevet født. Derfor må denne samtale have fundet sted mindst 9 måneder efter Davids første overtrædelse. Herren måtte desuden sende Natan til David i stedet for, at David gik til Natan for at tilstå. Hvad lærer du om Davids sorg og omvendelse, hvis Natan efter så lang tid, måtte komme til David for at konfrontere ham med hans synd? Fortolk lignelsen Forklar Natans lignelse i Anden Samuelsbog 12:1–4, som den gjaldt i forbindelse med David. Fortæl, hvad hver enkelt del af lignelsen repræsenterer. Følelser af sorg Nogen tid efter Davids samtale med Natan skrev han Salme 51. Læs Salmernes Bog 51 og skriv, hvad du mener, at David ville sige til en, som tror, at man ikke skal bekymre sig om synd, fordi man altid kan omvende sig (se også Lære og Pagter 132:38–39). En stor forandring Sammenlign den mand, som David var, da han bekæmpede Goliat, med hvilken slags mand han var i Anden Samuelsbog 11–12, da han begik alvorlige synder. Hvorfor tror du, at der er sådan en forskel? Hvordan kan mennesker ændre sig så drastisk? Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–E), mens du læser. Sporskifter Lav følgende skema i din notesbog, og udfyld derpå de tomme felter med den information, som du opnår fra Anden Samuelsbog 11, såvel som fra din egne tanker. Der kan være mere end et punkt i den midterste kolonne. Anden Samuelsbog 13–14 Davids børns synder Beslutninger som ændrede David liv Vers Hvad David gjorde Hvad David burde have gjort 1 Synd påvirker altid mennesker omkring os – især vores familie. Ofte har forældrenes eksempel en virkning på, hvordan børnene opfører sig. Og når forældre sætter et dårligt eksempel, bliver det meget vanskeligt at korrigere den samme dårlige opførsel hos børnene. Når du læser Anden Samuelsbog 13–14, så tænk på, hvordan Davids sønners gerninger lignede hans egne. Overvej hvad du ville have gjort i en lignende situation. 2 3 4 Forstå skrifterne 6–8, 14–17 26–27 Anden Samuelsbog 13 han vil ikke sætte sig imod, at du får mig (vers 13) – han vil lade dig gifte sig med mig ensom og forladt (vers 20) – utrolig ked af det Anden Samuelsbog 14 Sporskifter i dag Du lagde sikkert mærke til at hvert eneste »sporskifte«, bragte David nærmere og nærmere til synd. Skriv et kort brev, som om du skrev til en på din egen alder og advar ham eller hende om de »sporskifter«, som du tror vedkommende, vil komme til at stå overfor, og som kan lede til umoralske gerninger. Pjecen Til styrke for de unge (34285 110) kan tilvejebringe nogle forslag. Du kan også bruge Davids historie til at hjælpe denne person med at se konsekvenserne af sådanne valg. at kongen tit havde Absalom i tankerne (vers 1) – David elskede Absalom og tænkte meget på ham 100 De vil slukke den glød, jeg har tilbage (vers 7) – de vil efterlade mig uden håb dræbte Absalom, findes i Anden Samuelsbog 18. David græd, da han hørte nyheden. Måske var en af årsagerne til at David græd, at han så sine egne synder reflekteret i sine børns liv. Anden Samuelsbog 13 – Amnon hadede sin søster i stedet for at elske hende Præsident Ezra Taft Benson har sagt: »Der findes ingen varig lykke i umoral . . . Det er lige præcis det modsatte, som er tilfældet. Der kan være en forbigående nydelse . . . Men forholdet vil hurtigt miste sin tiltrækning. Skyld og skam vil træde frem . . . Kærligheden vil begynde at dø. Bitterhed, jalousi, vrede og endog had vil begynde at vokse frem. Alt dette er de naturlige resultater af synd og overtrædelse. Anden Samuelsbog 19–20 Hvis vi på den anden side adlyder kyskhedsloven og holder os selv moralsk rene, vil vi opleve velsignelser i form af øget kærlighed og fred, en større tillid til og respekt for vores ægtefælle, en dybere forpligtelse over for hinanden og derfor en dyb og betydningsfuld følelse af glæde og lykke« (»The Law of Chastity«, i Brigham Young University 1987–88 Devotional and Fireside Speeches, 1988, s. 51). Studér skrifterne Davids fortsatte besværligheder Kapitel 19 i Anden Samuelsbog begynder med en beretning om Davids fortsatte sorg over Absaloms død. Joab fortalte kong David, at mange mennesker var forvirrede over, at han græd over et menneske, som havde forsøgt at forstøde ham som konge, og som var gået i krig mod ham. Joab sagde, at David syntes at elske sine fjender og hade sine venner. Resten af Anden Samuelsbog 19 fortæller, hvordan David fulgte Joabs råd og forsøgte at handle venligt mod både sine venner og sine tidligere fjender. For eksempel støttede Judas stamme støttede normalt Absalom. David opfordrede Juda til at støtte sig igen og sagde, at han ville sætte en af dem som leder af sin hær. Dette gjorde både Joab og de andre stammer i Israel vrede. Et oprør fra de andre stammer i Israel, da de forsøgte at indsætte en anden mand som konge, er nedskrevet i Anden Samuelsbog 20. Davids mænd, som blev ledet af Joab, standsede oprøret – efter Joab havde dræbt den mand, som David, havde gjort til leder for hæren. Læs og besvar Læs Anden Samuelsbog 14:14 og besvar dette spørgsmål: Hvad betyder »Men Gud vil ikke tage et menneskes liv, men ønsker, at den, der er forstødt, ikke skal blive ved med at være det«? Anden Samuelsbog 15–18 Kapitel 19–20 i Anden Samuelsbog efterlader os med det indtryk, at Davids ønsker normalt var gode, men at den dømmekraft, som han besad som ung mand, havde forladt ham. Absalom søger at blive konge Anden Samuelsbog 21–23 De sidste vers i Anden Samuelsbog 14 fortæller, hvordan Absalom blev modtaget med kærlighed af sin fader, David, i Jerusalem. Kapitel 15 i Anden Samuelsbog fortæller, hvordan Absalom sikrede sig folkets støtte til at forstøde David som konge. Da David hørte, at Absalom sikrede sig folkets støtte, så han begivenhederne som en straf fra Gud, for det, som han havde gjort. Han forlod Jerusalem i ydmyghed og håbede, at Herren ville være barmhjertig mod ham. Mere om David Beretningen i Anden Samuelsbog 21 er enten ikke oversat korrekt eller viser, at David i sandhed faldt fra. Gud vil aldrig tillade, at ens børnebørn bliver slået ihjel for noget, som deres bedstefar gjorde. Den tanke, at Gud krævede menneskeofring for at afslutte en hungersnød, er ganske enkelt falsk lærdom, ligesom det at tilbede falske guder. Beretningen om Absaloms forsøg på at gøre sig selv til konge fortælles i Anden Samuelsbog 16–17. Han modtog nogle af Davids rådgivere og tjenere, som håbede at opnå politisk gunst. En af dem opfordrede Absalom til at sove sammen med sin fars medhustruer, som et symbol på, at han nu var konge. Dette opfyldte en af Natans profetier (se Anden Samuelsbog 12:11–12). Kapitlerne 22–23 i Anden Samuelsbog er i virkeligheden ikke forsættelsen af Davids beretning, men viser sig at være placeret af forfatteren i afslutningen af Anden Samuelsbog for at sammenfatte tingene omkring David og hans rige. Kapitel 22 i Anden Samuelsbog er en af Davids salmer. Kapitel 23 fortæller om Davids »krigshelte«, som var soldater i hans hær. Absalom blev til sidst rådet til at drage ud og bekæmpe David og hans mænd. Beretningen om, hvordan Joab fandt og 101 denne folketælling for at se, hvor stor succes han havde haft som konge. Det var imidlertid Herren, som havde givet David styrke til at besejre Israels fjender. Davids synd var, at han tog æren for Israels succes. Anden Samuelsbog 24 I den sidste del af Anden Samuelsbog 24 købte David en tærskeplads af en mand. David bragte her brændofre til Herren for sine synder. Denne tærskeplads er det traditionelle sted, hvor Abraham ville ofre Isak, og stedet, hvor Davids søn Salomo byggede templet. Der ligger i dag en muslimsk moske på dette sted, der kaldes »Klippemoskeen.« Flere af Davids fejl Kapitel 24 er det sidste kapitel i Anden Samuelsbog. Det fortæller, at David var fast besluttet på at foretage en folketælling i Israel. Skriften fortæller, at Herren ikke var glad for ham, da han gjorde dette. Tilsyneladende foretog David Første Kongebog Overblik over bogen Tidslinien i Første Kongebog Første Kongebog er den tredje bog i en gruppe af fire bøger, som fortæller beretningen om Israel i en tid, hvor konger herskede over landet. Bogen begynder med Salomo, som bliver valgt til konge efter David. Den dækker ca. 120 års historie og slutter med beretningen om Akab, som var en af de mere gudløse konger i Israels historie. Vor himmelske Fader konfronterede Akab ved at sende en, som til fulde levede op til opgaven, nemlig profeten Elias. Elias, som ofte bliver æret som den største profet i Israel, viste Guds kraft over den falske gud Ba’al på dramatisk vis på Karmel-bjerget. Selvom Første Kongebog fortæller noget af den politiske historie, så er bogen mere en beretning om, hvordan de politiske ledere holdt de pagter, som Gud havde indgået med Israel, især i forbindelse med afgudsdyrkelse. Størst fokus er der på de konger, som er mest kendt for enten at have holdt eller ikke holdt pagten, samt på de profeter, som forkyndte for dem. Vi kan lære både af de gode og dårlige eksempler i Første Kongebog. 1060 f. Kr. Saul bliver konge 1050 1013 f. Kr. David bliver konge 1000 990 f. Kr. Salomo bliver konge 970 f. Kr. Templet bygges i Jerusalem 950 940 f. Kr. Kongeriget Israel deles 920 f. Kr. Asa hersker som konge i Juda Tilbedelsen af Ba’al Tilbedelsen af afguden Ba’al nævnes mange gange i Første og Anden Kongebog. Ba’al var den falske gud for mange af Israels naboer. De, som tilbad ham, troede på, at han hjalp deres afgrøder og hjorde med at vokse. Denne falske religion, som var inspireret af Satan, omfattede umoralske aktiviteter i selve tilbedelsen og blev af profeterne omtalt som »skammen« (se Guide til skrifterne, »Ba’al«). Mange israelitter svigtede på forskellige tidspunkter Gud og besudlede sig selv med denne religion snarere end at tilbede den sande og levende Gud. 900 876 f. Kr. Akab er konge i Israel, Elias forkynder 850 853 f. Kr. Elias forvandles Bemærk: Alle tidsangivelser er cirkaangivelser 102 Forstå skrifterne Første Kongebog 1–2 Første Kongebog 3 din tjener (vers 7) – mig (henviser til Salomo selv) Davids død Studér skrifterne Da David blev ældre, var der mange, som spekulerede på, hvem der ville tage hans plads, når han døde. Kapitel 1 i Første Kongebog fortæller om en af Davids sønner Adonija (Absaloms yngre broder), som tragtede efter at blive den næste konge. Han havde støtte fra Joab, Davids hærchef, og præsten Ebjatar. Men David havde lovet Salomo (Batsebas søn), at han ville blive den næste konge. Profeten Natan mindede sammen med Batseba David om dette og opfordrede ham til offentligt at kåre Salomo til Israels næste konge. Læg især mærke til, at David lod Salomo ride på sit muldyr som en tilkendegivelse over for folket, af at han var Davids efterfølger. Før, under og efter I Første Kongebog 3 havde Salomo en særlig oplevelse med Herren i en drøm. Besvar følgende spørgsmål om denne oplevelse: Før. Hvad var der allerede sket for at vise Salomo, hvor svært det var at være konge? Under. Hvorfor tror du, at Salomo bad om et lydhørt hjerte, snarere end noget andet? Hvad var Herren tilsyneladende glad for, at Salomo ikke bad om? Efter. Hvordan viste Salomo, at han havde modtaget denne åndelige gave ved begyndelsen af sit herredømme? Da Adonija fandt ud af, at Salomo var blevet salvet i al åbenhed, var han bange for, at Salomo ville dræbe ham. Salomo lovede imidlertid Adonija, at han ikke ville krumme et hår på hans hoved. I Første Kongebog 2 forsøgte Adonija igen at blive konge ved at søge at gifte sig med en af Davids hustruer efter dennes død. Han blev slået ihjel på grund af dette forræderi. Hvordan udvikler jeg visdom? Læs følgende skriftsteder og skriv ned, hvad disse vers siger, at du kan gøre for at øge din visdom og forståelse: Alma 37:35–37; Lære og Pagter 89:18–21; 136:32–33. Beretningen om Davids død findes også i Første Kongebog 2. Før David døde, gav han Salomo instruktioner, herunder besked på at straffe Joab for de uskyldige mennesker, han dræbte, og Ebjatar for dennes støtte til Adonija som konge. Første Kongebog 4 Salomo organiserer riget Studér skrifterne Forbered en tale Forestil dig, at du har fået til opgave at holde en tale om »Det, som vi kan lære af kong Davids liv«. Nævn fire emner, som du vil tage med i din tale. Nævn efter hvert emne en beretning fra Davids liv (og hvor den findes i skrifterne), som du vil bruge til at undervise i netop dette emne. I Første Kongebog 4 er der en kort beskrivelse af, hvordan Salomo organiserede ledelsen af sit rige i 12 distrikter. Kapitel 4 indeholder også en beskrivelse af Salomos og Israels rigdom og fremgang på denne tid. Salomos og Israels visdom og fremgang blev så velkendt, at ledere fra mange andre nationer kom for at søge Salomos visdom og råd. Første Kongebog 3 Første Kongebog 5–7 Hvad skal jeg give dig? Salomo bygger et tempel Hvis du kunne få, ligegyldigt hvad du bad Herren om, hvad ville du så bede om? Hvorfor? Kapitel 3 i Første Kongebog fortæller, at Salomo fik denne mulighed. Se hvordan hans ønske kan sammenlignes med dit eget. Da David var en krigens mand, fik han ikke lov af Herren til at bygge et tempel. Herren lovede imidlertid David, at hans søn ville herske i fred og bygge et tempel (se Første 103 Krønikebog 22:8–10). Kapitlerne 5–7 i Første Kongebog fortæller om bygningen af dette tempel, som er blevet kendt som Salomos tempel. indvielsesbøn i vores uddeling og læste denne bøn ved indvielsen af templet i Kirtland. Denne bøn er nedskrevet i afsnit 109 i Lære og Pagter. Siden den tid har Kirkens præsidenter fulgt dette mønster, som blev fastlagt af profeten Joseph. I Første Kongebog 5 læser vi om en aftale mellem Salomo og Tyrus’ konge, Hiram. Salomo fik cedertræ fra Libanon (som var en del af de landområder, som Hiram herskede over) i bytte for hvede og olivenolie fra Israel. Vi læser desuden om, at Salomo indførte hoveri, som var et krav om, at mændene i Israel skulle bruge en vis tid i Libanon med at forberede cedertræet til at blive ført til Jerusalem til brug ved templet. Indvielsen af det tempel, som blev bygget under Salomos ledelse, findes i Første Kongebog 8. Når du læser, så kig efter de udtalelser, som lærer os om templernes vigtighed. I Første Kongebog 6 findes en beskrivelse af noget af udstyret i templet og de materialer, som de var lavet af. Kapitlet indeholder også Herrens løfte til Salomo: Hvis folket efterlevede de love, som var knyttet til templet, ville Herren bo blandt dem i sit hus. I kapitel 7 i Første Kongebog fortælles det, at Salomo også byggede et palads til sig selv, som det tog 13 år at fuldføre, mens det kun tog syv år at bygge templet. Kapitel 7 lægger atter vægt på den tanke, at man kun tillod det allerbedste kunsthåndværk som en del af templet. Det samme er sandt i dag. Den måde, hvorpå vi bygger et Guds hus, er en afspejling af, hvordan vi tilbeder Herren. Forstå skrifterne Første Kongebog 8 det Allerhelligste (vers 6) – det inderste og mest hellige sted i Salomos tempel bærestænger (vers 7–8) – stænger til at bære arken med (se illustrationen på side 52) Første Kongebog 8 Templet indvies Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Når vi indvier et hus til Herren indvier vi i virkeligheden os selv til Herrens tjeneste med en pagt om, at vi vil bruge dette hus på den måde, som han har til hensigt, at det skal benyttes« (»Hyrum Smith Honored by Pres. Smith«. Church News, 12. feb. 1972, s. 4). Hver eneste tempel, som bliver bygget af Kirken i dag, indvies med en bøn af et medlem af Det Første Præsidentskab. Profeten Joseph Smith forberedte ved inspiration den første Bønfaldelse, bønfalder (vers 28, 30, 33, 45, 47, 49, 52) – ydmyg bøn Første Kongebog 8:12 – »Herren har sagt, at han vil bo i mørket« De hebræiske ord, som er oversat med »mørket« repræsenterer Guds herlighed bag sløret (se R. Laird Harris, Theological Wordbook of the Old Testament, 2 bind [1980], 2:698 [1701b]). Gud lovede med andre ord, at han ville dvæle meget nær sit folk, men at han ikke ville kunne ses. Første Kongebog 8:22–54 – Templets velsignelser Den bøn, som Salomo bad for at indvie templet, findes i Første Kongebog 8:22–54. Salomo bad til, at templet ville blive en velsignelse for folket på meget specifikke måder. Mange af disse gælder stadig i forbindelse med vore templer i dag. Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Jeg lover jer, at I med stadig større deltagelse i Guds templer skal få mere personlig åbenbaring til velsignelse for jeres egen tilværelse, efterhånden som I velsigner dem, der er døde« (Stjernen, juli 1987, s. 80). Præsident Howard W. Hunter sagde: »I den ånd opfordrer jeg de sidste dages hellige til at se til templet som det store symbol på jeres medlemskab . . . (Stjernen, januar 1995, s. 7). Hele vores indsats med at forkynde evangeliet, fuldkommengøre de hellige og forløse de døde fører til det hellige 104 tempel. Det er fordi, tempelordinancerne er af så afgørende betydning. Vi kan ikke vende tilbage til Guds nærhed uden dem« (Stjernen, maj 1995, s. 6). Studér skrifterne Find frem til befalingerne og konsekvenserne Studér skrifterne Hvis Skriv en øjenvidneberetning Lad os antage, at du er blevet udvalgt til at skrive en øjenvidneberetning om indvielsen af templet til din lokale avis. På grund af pladsmangel må din artikel kun være på 50 ord eller mindre. Skriv artiklen ned i din notesbog. Så Lav et skema som det viste og udfyld det med det, som Herren fortalte Salomo i Første Kongebog 9:1–9. Første Kongebog 10 Templets velsignelser Skriv mindst fire velsignelser ned, som Salomo bad om ville komme til folket på grund af templet (se Første Kongebog 8:22–54). Dronningen af Saba på besøg Valgfri aktivitet – Templets indflydelse Hvis et menneske fra et andet land kom for at besøge dig og så, hvad du lavede til dagligt, ville de så blive interesseret i din Gud og din religion, eller ville de miste interessen herfor? I Første Kongebog 10 lærer vi om en særlig besøgende (dronningen af Saba), som kom for at besøge Salomo, fordi hun ikke troede på alt det store, som hun havde hørt om ham. Efter Saba havde besøgt Salomo, var hun meget imponeret over hans visdom og rigdomme. Resten af kapitel 10 beskriver det, som dronningen af Saba sandsynligvis så og lagde mærke til og som gjorde Salomo til en meget imponerende konge. Skriv om den bedste oplevelse, som du har haft i forbindelse med templet. Overvej at hænge et billede af det nærmeste tempel op, hvor du kan se det ofte. Første Kongebog 9 Herren viser sig for Salomo Første Kongebog 11 Præsident Heber J. Grant sagde: »Der findes kun én sti til sikkerhed for de sidste dages hellige, og det er pligtens sti. Det er ikke vidnesbyrd, det er ikke vidunderlige manifestationer; det er ikke at vide, at Jesu Kristi evangelium er sandt . . . som vil frelse dig og mig, men det er det at holde Guds befalinger og leve som en sidste dages hellig« (»The President Speaks: Excerpts from the Utterances of Heber J. Grant,« Improvement Era, nov. 1936, s. 659). Salomo vender sig bort fra Herren Hvis vi kan lære noget fra beretningerne om Israels første to konger, ville det være dette: Uanset hvor god eller hvor meget du er begunstiget i begyndelsen, så må du holde ud til enden. Denne sandhed gør beretningen om Salomo endnu mere underlig. Hvorfor holdt han ikke trofast ud til enden? Når du læser Første Kongebog 11, så læg mærke til, hvad der skete på grund af Salomos manglende trofasthed over for Herren. Salomo og israelitterne oplevede store åndelige ting ved indvielsen af templet, men åndelige oplevelser garanterer ikke frelse (se Lære og Pagter 3:4). Kapitel 9 i Første Kongebog fortæller, hvad Herren fortalte Salomo om det, som Herren kræver for at være sammen med sit folk. Se efter disse krav, når du læser. Forstå skrifterne Første Kongebog 9:1–9 spot og spe (vers 7) – noget, som mennesker vil tale om og gøre grin med Forstå skrifterne Første Kongebog 11 medhustruer (vers 3) – kvinder, som er blevet gift med en mand, men med en ringere status end en »hustru«, og som normalt udførte tjenende pligter i hjemmet 105 Studér skrifterne Studér skrifterne At gifte sig uden for pagten Hvad skulle han gøre? 1. I Første Kongebog 3:1 læser vi, at Salomo giftede sig med en ikke-israelitisk hustru. Hun var datter af den egyptiske Farao. At gifte sig med Faraos datter syntes at være godt at gøre, fordi en konge ville normalt ikke angribe en anden konge, som var gift med hans datter. Giftemål var en meget normal måde at indgå traktater på på den tid. I Femte Mosebog 7:1–4 vejledte Herren angående at gifte sig uden for pagten. Hvordan gælder dette råd i Femte Mosebog for Salomo i Første Kongebog 11:1–8? 1. Lav et skema som det viste, og udfyld det, så det fortæller beretningen, som findes i Første Kongebog 12:1–20. Problemet (se vers 1–5) Rådet fra »de gamle« (se vers 6–7) Rådet fra »de unge« (se vers 9–11) 2. Giv et eksempel på, hvordan dette princip gælder i dag for din aldersgruppe. Hvad er konsekvenserne? Nævn mindst to ting, som skete, fordi Salomo i sit hjerte havde vendt sig bort fra Herren (se Første Kongebog 11:11–40). Hvad Rehabeam gjorde (se Første Kongebog 12, vers 8, 12–15) 2. Hvorfor tror du, at Rehabeam besluttede sig til at følge de unges råd? 3. Hvilke grupper af mennesker forsøger at påvirke dine beslutninger? Hvordan vælger du de råd, som du vil følge? Hvorfor er bøn så afgørende i beslutningsprocessen? (Se Lære og Pagter 30:1–2). Hvad ville du gøre? 1. Hvad var Jeroboam bekymret over i beretningen Første Kongebog 12:25–33. Første Kongebog 12 2. Hvis du havde levet i Israel på dette tidspunkt, hvad ville så have været det rigtige at gøre og hvorfor? Et delt rige Første Kongebog 13–14 I Første Kongebog 11 læser vi, at profeten Akija fortalte en mand ved navn Jeroboam, fra Efraims stamme, som arbejdede tæt sammen med Salomon, at Jeroboam skulle blive konge over Israels ti stammer. Salomo kendte til Jeroboams oprør og søgte at tage hans liv, men Jeroboam flygtede. Problemerne vokser I Første Kongebog 13–14 læser vi, hvordan både Jeroboam og Rehabeam ledte deres folk til synd. Både kapitel 13 og 14 indeholder interessant nok beretninger om hændelser, som Jeroboam oplevede, der kunne have hjulpet ham med at kende Guds magt. Ikke desto mindre læser vi, at Jeroboam »ikke vendte . . . om fra sin onde vej« (Første Kongebog 13:33). Da Salomo døde, blev hans søn Rehabeam konge. Da Salomo døde, var mange mennesker i Israel meget kede af de mange skatter, som Salomo havde pålagt dem. De ventede med at støtte Rehabeam, indtil han fortalte dem, hvad han ville gøre med deres skatter. Det er tiden, hvor disse begivenheder i Første Kongebog 12 fandt sted. Kapitel 13 i Første Kongebog indeholder også en beretning om en profet, som kan hjælpe os med at forstå vigtigheden af lydighed. I Første Kongebog 14 lærer vi, at Jeroboam ligesom Rehabeam også tillod afgudsdyrkelse i landet. Da Rehabeam på grund af sin ulydighed mistede Herrens beskyttende hånd, var han ikke i stand til at afværge, at Egyptens konge røvede skattene i templet i Jerusalem. I Første Kongebog 12 søgte Rehabeam at få råd fra forskellige grupper i folket om hvad han skulle gøre. Hvem er de forskellige mennesker i dit liv, som giver dig råd? Hvis råd følger du og hvorfor? Når du læser, så forestil dig, at du er i Rehabeams sted. Hvis råd ville du have valgt og hvorfor? Hvem kan vi vende os til for at få råd og inspiration i det daglige? 106 Første Kongebog 15–16 Studér skrifterne Et udtryk for tro Det mirakel at kalde en ung mand tilbage til live i Første Kongebog 17:17–23 er et af de mest sjældne og imponerende mirakler i skrifterne. Disse former for begivenheder indtræffer kun, når alle de involveredes tro er stor, og når begivenheden er i overensstemmelse med Herrens vilje. Vi viser vores tro, når vi adlyder det, som Herren og hans tjenere fortæller os, fordi vi tror på det, som de siger til os – selv om vi ikke fuldt ud kan se eller forstå, hvorfor vi bør gøre det, eller hvordan visse gerninger er til det bedste for os. Dette princip er bedst udtrykt af Nephi i 1 Nephi 3:7. Nye konger, gamle problemer Kapitel 15–16 i Første Kongebog fortæller om konger i Israel og Juda efter Jeroboam og Rehabeam. Der er kun én konge, som ikke omtales som gudløs – Asa, Judas konge. I hans tid tilintetgjorde han afgudsstøtter i landet, herunder sin egen mors afgudstøtte. Men selv Asa kunne ikke fjerne offerhøjene. 1. Skriv om, hvordan Elias viste sin tro på Herren. I Første Kongebog 15 læser vi ligeledes om opfyldelsen af en profeti angående Jeroboam: alle hans efterkommere blev udryddet, og hans slægtslinie uddøde. 2. Skriv om, hvordan enken viste sin tro på Herren. 3. Skriv om, hvordan Herren passede på eller velsignede profeten Elias, samt hvordan Herren passede på eller velsignede enken. I slutningen af Første Kongebog 16 bliver vi introduceret til en konge i Israel ved navn Akab. Akab tillod ikke alene afgudsdyrkelse, men han giftede sig også med en ikke-israelitisk kvinde ved navn Jezabel, som var en afgudsdyrker. Israels konge begyndte at tilbede Ba’al, der i Guds øjne var en af de mest afskyelige af alle de falske guder. Brug principperne Overvej følgende nutidige situation. Familien Jensen var ikke medlemmer af Kirken. De var meget fattige og kæmpede ofte for at sørge for de grundlæggende behov. Da de blev undervist om evangeliet, følte de Ånden og ønskede at lære mere og slutte sig til Kirken. Da missionærerne lærte dem om tiende, blev de kede af det, fordi de følte, at de ikke havde råd til at betale det. Første Kongebog 17 1. Hvilke evangeliske principper ville du undervise denne familie i? Profeten Elias 2. Tænk på et tidspunkt, hvor du eller en, som du kender, måtte vise tro for at adlyde en befaling og skriv om det. Når folk ikke vil lytte til budskabet fra Herrens tjenere, bruger Herren somme tider mere dramatiske måder at bringe dem til omvendelse på. I slutningen af Første Kongebog 16 lærer vi, at Israel blev mere og mere gudløs under ledelse af en gudløs konge, og at de ikke lyttede til Guds tjenere, som kaldte på dem til at omvende sig. I Første Kongebog 17 lærer vi om en profet ved navn Elias, som blev sendt fra Gud med magt til at lukke himlen og skabe tørke i Israel. (Se Guide til skrifterne, »Elias« for at lære mere om profeten Elias). Første Kongebog 18 Elias mod Ba’als 450 præster Tre års tørke syntes ikke at blødgøre hjertet hos kong Akab eller israelitterne. I Første Kongebog 18 læser vi om en dramatisk begivenhed, hvor Herren ved profeten Elias magtfuld viste, at han er en levende Gud i modsætning til den magtesløse afgud Ba’al, som de fleste mennesker tilbad. Læg især mærke til i denne beretning, at Ba’al skulle være en frugtbarhedsgud, hvilket betød, at han skulle være den gud, som skabte afgrøderne ved at give regn, sol, god jord osv. Ba’al skulle have været i stand til at sende regn til folket, men det kunne han ikke, for han er en falsk gud uden magt (se Lære og Pagter 29:28–29). Så det regnede ikke i tre år – ligesom profeten Elias havde sagt. Den begivenhed, som Præsident Spencer W. Kimball skrev bogen Faith Precedes the Miracle (Troen går forud for miraklet) (1972). I Første Kongebog 17 findes nogle gode eksempler på dette princip. Både profeten Elias og en enke viste tro på deres måde en tid, før de senere oplevede et mirakel. Se efter disse mirakler, mens du læser. 107 fandt sted i dette kapitel, da profeten Elias og Ba’als præster mødtes på Karmels bjerg, er i virkeligheden en måde at vise, at det er Herren – og ikke Ba’al – som har magt over elementerne. Er du overbevist? Læg mærke til, hvordan folket reagerede i Første Kongebog 18:39. Skriv det ned, som overbeviser dig mest om, at: »Det er Herren, der er Gud.« Første Kongebog 19 Profeten Elias lærer mere om Helligånden Man skulle tro, at de begivenheder, som er nedskrevet i Første Kongebog 18, ville overbevise enhver, som var vidne hertil eller hørte om det, om at profeten Elias’ Gud er den sande Gud. Men ikke alle blev overbevist, fordi sand omvendelse kun sker ved hjælp af Helligånden – og ikke ved store mirakler. Ånden var helt sikkert tilstede ved begivenhederne i Første Kongebog 18, men der skete kun en forandring i hjertet hos dem, som var modtagelige for den. En forandring i hjertet indtræffer ikke fordi, der kommer ild ned fra himlen, men snarere på grund af den stille brænden i hjertet. Se efter, hvordan Herren mindede profeten Elias om dette princip i Første Kongebog 19. Forstå skrifterne Første Kongebog 18 bandt kjortlen op om lænderne – (vers 46) – satte sin kjortel op under bæltet, så han kunne løbe hurtigere Studér skrifterne Når du læser dette, så overvej også, hvordan du selv har det, når du har gjort det, som er rigtigt, men så kommer til lide på en eller anden måde for din beslutning. Hvis du nogen sinde har oplevet, at du er blevet behandlet uretfærdigt, så kan du i højere grad forstå profeten Elias i Første Kongebog 19. Læg i Første Kongebog 19 mærke til, hvordan og hvad Herren belærte profeten Elias om, da han mistede modet. At kende beretningen om profeten Elias kan måske hjælpe dig på et tidspunkt, hvor du står frem for det rette, men føler, at du står alene. Hvad er der galt med dette spørgsmål? 1. Hvad lærer vi om Akab udfra det spørgsmål, som han stillede til Elias i Første Kongebog 18:17? 2. Giv et eksempel på hvordan du mener, at visse mennesker i dag synes at have den samme holdning, som Akab udviste. »Hvor længe vil I halte til begge sider?« 1. Hvad påvirker dig mest i denne historie, som findes i Første Kongebog 18:19–46? 2. Profeter i vor tid har på samme måde som profeten Elias bedt os vælge mellem Herrens veje og verdens veje, som ikke har kraft til at frelse. Giv tre eksempler på situationer, hvor nutidige profeter har bedt os om at vælge mellem verdens vej og Herrens vej. Verdens vej »Hvor længe vil I halte til begge sider?« (Første Kongebog 18:21). Herrens vej Forstå skrifterne Første Kongebog 19 kappen (vers 13,19) – et symbol på hans myndighed og kraft Første Kongebog 19:11–12 – Hvad var Herrens mest magtfulde måde at manifestere sig på? Elias blev mistrøstig, da miraklerne på Karmels bjerg ikke tilvejebragte en forandring i hjertet hos Jezabel og mange andre. Herren lærte derpå Elias, at åndelige forandringer i hjertet ikke findes i »stormen« eller »jordskælvet« eller i »ilden«, eller i noget andet lydeligt eller fysisk, men i den »sagte susen« (Første Kongebog 19:11–12). Ældste Boyd K. Packer har belært: »Ånden søger ikke vores opmærksomhed ved at råbe eller ruske os med hård hånd. Den hvisker derimod. Den berører så blidt, at hvis vi er forudindtaget, vil vi måske slet ikke fornemme den« (»Herrens lys«, Stjernen, december 1988, s. 35). 108 Studér skrifterne Der findes yderligere en beretning om Akabs og Jezabels gudløshed i Første Kongebog 21. Akab ønskede en ejendom, der var ejet af en israelit, som ikke ville sælge den til ham. Jezabel besluttede sig til at opnå denne ejendom til Akab ved at betale falske vidner for at vidne mod ejendommens ejer i retten og få ham dømt til døden, alt dette skete, hvorefter Akab satte sig i besiddelse af mandens ejendom. Akab mødte derefter Elias, som fortalte ham, at han ville komme til at lide den samme form for død, som den mand han havde ladet henrette. Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Første Kongebog 19. Mismod Læs Første Kongebog 19:1–4, 9–10 og forklar, hvorfor Elias blev mismodig. Overvind dit mismod 1. Skriv om mindst tre ting, som Herren gjorde i Første Kongebog 19 for at hjælpe Elias med at overvinde sit mismod. Første Kongebog 22 2. Forklar hvordan du mener, hvert enkelt punkt, som du angiver, hjalp med til at opbygge Elias. Hvordan hjælper Herren os gennem mismod eller skuffelser i dag? Profeten Mika Hvad lærte han? Hvordan hjalp Elias’ oplevelse i Første Kongebog 19 ham med at forstå, hvorfor tingene ikke blev, som han havde håbet efter begivenhederne i kapitel 18? Beretningen om Akabs død findes i Første Kongebog 22. Ikke overraskende døde Akab, fordi han nægtede at følge en sand profets vejledning, som fortalte ham, at han ikke skulle drage i kamp. Akab lyttede i stedet for til fire hundrede falske profeter, der fortalte Akab det, som de troede, at han ville høre. Første Kongebog 20–21 Ældste Harold B. Lee har sagt følgende om det at følge profeterne: »Måske synes I ikke om det, der kommer fra Kirkens myndigheder. Det går måske imod jeres politiske synspunkter. Det går måske imod jeres sociale synspunkter. Det bryder måske ind i nogle af jeres fritidsbeskæftigelser. Men hvis I lytter til det, som om det kom fra selve Herrens mund, med tålmodighed og tro, så er løftet, at så ›skal helvedes porte ikke få overhånd over jer, ja, Gud Herren vil sprede mørkets magter for jer og lade himlen bæve til jeres gode og til navns ære‹ (Lære og Pagter 21:6)« (Conference Report, oktober 1970, s. 152–53). Akabs fortsatte ulydighed I Første Kongebog 20 læser vi om de slag, som Akab og Israel udkæmpede med aramæerne (syrerne) og deres leder Ben-Hadad. Herren hjalp Akab og Israel med at vinde kampene. Men efter Akab havde fanget Ben-Hadad indgik han en traktat med ham i stedet for at slå ham ihjel, sådan som en profet havde befalet ham at gøre. Som resultat fik Akab at vide, at han ville blive straffet for sin ulydighed. Anden Kongebog Anden Kongebog er den fjerde og den sidste bog i den serie af bøger, som fortæller israelitternes historie under kongerne. I Anden Kongebog læser vi om, hvordan både Israel (det nordlige rige) og Juda (det sydlige rige) faldt og blev erobret. En sørgelig slutning Assyrerne besejrede Israels rige omkring 725–20 f.Kr. og førte hovedparten af folket nordpå til Assyrien. Efter denne »adspredelse« af de ti af Israels stammer, har vi ingen optegnelser over, hvad der skete med dem, undtagen en henvisning i Mormons Bog, som siger, at Frelseren besøgte nogen af dem (se 3 Nephi 17:4). De er kendt som Israels ti tabte stammer. Anden Kongebog slutter derpå med en beretning om, hvordan babylonierne besejrede Judas rige og førte folket bort i fangenskab til Babylon. Det babylonske fangenskab lå mellem år 605–587 f.Kr. Gør dig klar til at studere Anden Kongebog Da Anden Kongebog fortæller om, hvordan Herrens pagtsfolk faldt, blev besejret og ført i fangenskab, bør vi i læsningen heraf især lægge mærke til, hvad det var, som ledte israelitterne til problemer, så vi kan undgå at lave de samme fejl. Hvad underviste deres profeter dem fx. i? Lyttede og adlød de? Hvad underviser vore profeter os i i dag? Vil det samme ske for os, som skete for israelitterne, hvis vi ikke lytter og adlyder? Dette er vigtige spørgsmål, som du bør overveje, mens du læser og studerer. 109 Oversigt over hovedbegivenhederne i Anden Kongebog Israels rige Anden Kongebog 2 Judas rige Kapitel 2 – Elias forvandles, Elisas mirakler Elias føres op til himlen Kapitel 4 – Elisa opvækker et barn fra de døde Kapitel 5 – Elisa helbreder en syrisk hærfører Da vi første gang møder Elias i Første Kongebog 17, besidder han allerede magt og myndighed til at lukke himlen og derved skabe tørke i Israel. Men i modsætning til Esajas, Jeremias eller andre af de kendte profeter, så efterlod Elias ingen skrivelser, som vi kender til, som kunne fortælle os mere om ham. Vi ved, at profeten Malakias sagde, at Elias ville komme »før Herrens dag kommer, den store og frygtelige« (Malakias 3:23) for at forberede folket på Messias’ komme. Kapitel 6–9 – Krig med aramæerne (syrerne); Herren kæmpede deres kampe og beskyttede Elisa. Kapitel 12 – Templet repareres Kapitel 13 – Elisa dør Kapitel 16 – Juda indgår en alliance med assyrerne Der findes på grund af Malakias’ profeti andre trosretninger, som i dag stadig venter på hans komme. Det Nye Testamente fortæller imidlertid, at Elias som et forvandlet væsen viste sig på en bjergtop for Peter, Jakob og Johannes, der var tre af Jesu apostle (se Matthæus 17:1–4). Herudover viste Elias sig som opstanden i vores egen uddeling den 3. april 1836 i templet i Kirtland kort efter dets indvielse. Han sagde, at han kom som opfyldelse af Malakias’ profeti, og han gengav nøglerne til beseglingsmagten til jorden som forberedelse til Herrens komme (se Lære og Pagter 110:13–16). Kapitel 17 – Israel føres bort som assyrernes fanger Kapitel 18–20 – Hizkijas retfærdige herredømme; Hizkija søger råd fra profeten Esajas Kapitel 21 – Afgudsdyrkelsen genoptages Kapitel 22–23 – Josija hersker i retfærdighed; skrifterne, som findes i templet, hjælper folket med at omvende sig Kapitel 24–25 – Juda bliver taget til fange af babylonierne Anden Kongebog 1 Ingen kunne opstå, før Kristus stod op af graven. Så Elias måtte for at udføre sin særlige mission forvandles. Forvandling betyder, at man bliver forandret på en sådan måde, at ens legeme ikke længere er underkastet sygdom, død eller fysisk smerte. Forvandling er ikke opstandelse. Denne tilstand gør det muligt for et menneske at fortsætte med at udføre tjenestegerninger, som kræver et fysisk legeme, såsom håndspålæggelse for at overdrage myndighed i præstedømmet. De forvandlede personer vil senere blive »forvandlet«, så de kan opstå. I 3 Nephi 28:36–40 beskriver Mormon nogle nephiter, som blev forvandlet. I Anden Kongebog 2 læser vi beretningen om Elias’ forvandling. Kongen søger hjælp hos afguder Beretningen om hvordan Akazja, der var søn af Akab, blev såret og søgte råd hos en afgud, findes nedskrevet i Anden Kongebog 1. Herren fortalte Elias, hvad der skete. Elias mødte derefter kongens tjenere, irettesatte dem og kong Akazja for ikke at søge råd hos den levende Gud hos profeterne, og profeterede, at Akazja ville dø. Akazja hørte om denne profeti og sendte soldater ud for at tage Elias til fange. En delingsfører med halvtreds mand indstillede til sidst jagten på Elias, men ikke før 100 soldater var blevet udryddet af Herren under deres forsøg på at udføre Akazjas ordre. Som profeteret overvandt Akazja aldrig sine sår og døde. Forstå skrifterne Anden Kongebog 2 kappe (vers 8, 13) – ydre klædning som er et symbol på en profet eller en profets myndighed 110 Anden Kongebog 2:8–15 – Elias’ kappe faldt på Elisa Elias’ kappe symboliserede hans magt og myndighed. Denne oplevelse var nødvendig, eftersom Elias var så stor en profet, og folket havde behov for yderligere hjælp til at forstå, at Elisa skulle tage hans plads. En lignende situation indtraf i vores uddeling. Efter profeten Joseph Smiths død var der en del forvirring om, hvem der skulle lede Kirken. Ved et møde i Nauvoo fortalte Brigham Young Kirken, at myndighedsnøglerne lå hos De Tolv Apostle. Mens han talte, var der mange, som vidnede om, at hans stemme – og endog hans udseende – lignede profeten Josephs. Denne oplevelse var et særligt vidnesbyrd for de tilstedeværende om, at »kappen« var faldet på Brigham Young. Anden Kongebog 3–4 Mirakler Skrifterne vidner om, at Herren er miraklernes Gud (se Mormon 9:10–11, 15–20). Derfor kan de, som repræsenterer ham, ligeledes udføre mirakler, hvis de har tro og det er i overensstemmelse med Herrens vilje. Profeten Elisa var så lydig og tro, at det gjorde det muligt for ham at deltage i mange mirakler. Du læste om nogle af Elisas mirakler i Anden Kongebog 1, og du vil læse om mange flere i de kommende kapitler. Anden Kongebog 2:9 – »Lad mig få to dele af din ånd« Da Elisa bad om »to dele« af Elias’ ånd, bad han om at måtte modtage den samme magt og myndighed, som Elias besad for at kunne tjene som profet for folket. Udtalelsen »to dele« henviser til det begreb, at den førstefødte søn skulle modtage dobbelt arv fra sin far med det formål at tage sig af sin fars efterkommere. Mens du læser om disse mirakler, så læg mærke til den indsats, som Elisa ydede for at vise sin tro, og hvordan disse mirakler blev brugt til at velsigne og undervise de trofaste, og gjorde det muligt for Herren at hjælpe dem. Husk, at mirakler sjældent omvender, men snarere bekræfter håbet hos dem, som tror, og velsigner de trofaste ved at vise en særlig nåde fra en kærlig Gud (se Lære og Pagter 63:7–12). Anden Kongebog 2:23–24 – »Kom herop, skaldepande« Det ville være en stor hjælp, hvis der havde været flere detaljer i beretningen i Anden Kongebog 2. De »drenge«, som omtales, var utrolig uforskammede over for Herrens udpegede tjener, og bad ham i virkeligheden om at gå væk. Læg mærke til, at Elisa simpelthen forbandede dem i Herrens navn, således som Guds tjenere er bemyndigede til at gøre (se Lære og Pagter 24:15–16), hvorpå Herren fastsatte straffen. Beretningen om, hvordan Elisa udførte et mirakel ved at sørge for vand til hærstyrkerne fra Israel, Juda og Edom fortælles i Anden Kongebog 3. Kapitel 4 i Anden Kongebog omtaler adskillige mirakler. Studér skrifterne Forstå skrifterne Lav aktivitet A eller B, mens du læser Anden Kongebog 2. Anden Kongebog 4 »Dersom I derfor ønsker« 1. Skriv mindst to ting, som viser, hvor meget Elisa ønskede at tjene Herren på den måde Elias gjorde. ågerkarl (vers 1) – en person, som låner penge ud til andre trælle (vers 1) – at være tjener for en anden for at tilbagebetale en gæld Bind kjortlen op om lænderne (vers 29) – gør dig klar til at rejse 2. Find de ledelseskvaliteter, som du ser i Frelserens liv eller profetens liv, og forklar, hvorfor disse kvaliteter er vigtige. Respektér Herrens tjenere Studér skrifterne 1. Hvad lærer historien i Anden Kongebog 2 os om Herren og hans tjenere? Elisas’ præstedømmevelsignelser 1. Lav et skema i din notesbog, som det der er angivet herefter. Læs følgende henvisninger fra Kristi liv og fortæl, hvordan de ligner det, som skete i Anden Kongebog 4. 2. Nævn mindst tre ting, som du kan gøre for at vise respekt og ærbødighed over for Herrens udvalgte tjenere. Ting, som Jesus gjorde Matthæus 14:15–21 Lukas 7:11–16 Johannes 2:1–11 111 Elisas’ præstedømmevelsignelser i Anden Kongebog 4 2. Tænk udfra den aktivitet, som du netop har lavet, hvordan Elisa efterlod et vidnesbyrd til de fremtidige israelitter om, at Jesus er deres Messias? 4. Nævn to ting, som vore profeter har bedt os om at gøre, som måske ikke lyder af meget og forklar, hvordan de begge gør stor forskel. Anden Kongebog 5 Anden Kongebog 6–7 Na’amans helbredelse Stol på profeten Hvilken »lille ting« kan du begynde at gøre regelmæssigt, som har potentiale til i høj grad at forbedre dit liv? Hvorfor er du ikke begyndt endnu? Ældste Rex D. Pinegar har sagt: »Herrens store værk opnås først og fremmest ved små, venlige gerninger, som afspejler hans evangeliums grundlæggende lærdomme« (»De enkle ting«, Stjernen, jan. 1995, s. 78). Af og til kræver det stor tro at stole på profeternes råd og at være lydig over for deres lærdomme. I Anden Kongebog 6–7 findes der eksempler på, hvordan Herren giver sine profeter magt og opfylder deres ord. Når du læser, så læg mærke til, hvad der sker med dem, som tror på profeterne, og sammenlign dem med dem, som tvivler på Herrens profet. Det sker af og til, at vi ignorerer eller forsømmer de små bud, når disse bud i virkeligheden kunne betyde en stor forskel i vores liv. Kapitel 5 i Anden Kongebog indeholder en beretning, som illustrerer dette princip. Forstå skrifterne Anden Kongebog 6 kab (vers 25) – mål for tørre varer (godt 2 liter) Forstå skrifterne sæk (vers 30) – et groft mørkt stykke klæde af gedehår og båret af sørgende mennesker Anden Kongebog 5 spedalskhed (vers 1, 3, 6–7, 27) – smitsom infektionssygdom flænget sine klæder (vers 7–8) – et tegn på sorg Studér skrifterne Anden Kongebog 6:16–17 – »der er flere på vores side« Når vi er i vanskeligheder, så overser vi ofte denne sandhed, at »der er flere på vores side end på deres« (se også Lære og Pagter 38:7; 84:88). Studér skrifterne Små mennesker, stor tro Af og til tror vi, at det, vi gør og siger ikke gør nogen forskel, fordi vi ikke er særlig betydningsfulde. Sådanne to helte optræder i beretningen om Na’aman. Den ene er den lille pige og den anden er Na’amans tjener. Vi kender ikke navnene på disse mennesker, men deres tro velsignede Na’amans liv. 1. Sammenlign troen hos den lille pige, som boede i et fremmed land, med den tro, som Israels konge havde. 2. Sammenlign Na’amans reaktion over for Elisa med det råd, som hans tjener gav. Brug skrifterne til at løse dine problemer Overvej følgende situationer og skriv noget fra Anden Kongebog 6, som kan hjælpe i hver eneste situation: 1. Du er på mission, og du oplever stor modstand mod dit arbejde. Der bor næsten ingen medlemmer i området, og det synes som om alle, du taler med, er imod Kirken. 2. Der er en i skolen, eller hvor du bor, som ikke kan lide dig og ofte er uvenlig mod dig. Du får en sjælden mulighed for at tage hævn. 3. Skriv om et tidspunkt, hvor et mindre betydningsfuldt menneske hjalp dig meget, eller forklar, hvordan beretningen om Na’aman er et eksempel på det princip, som findes i Alma 37:6–7, 46. 3. Du vil gerne holde Kirkens standarder, men det er vanskeligt, fordi der er meget få kirkemedlemmer i dit område. 112 mærke til, at Anden Kongebog aldrig fortæller om en konge i Israel, som fuldstændig afskaffede afgudsdyrkelsen. På den anden side er der nogle få konger i Juda, som bliver bemærket for deres retskaffenhed – men kun kort. Joash af Juda bliver fx. i Anden Kongebog 12 lovprist for sin indsats for at reparere dele af templet. Men vi læser også, at han tog nogle af de mest værdifulde genstande af guld og sølv fra templet og gav dem til aramæerkongen som del af en traktat. Anden Kongebog 8 Retskaffenhed midt blandt stor gudløshed Profeten Elisas død er beskrevet i Anden Kongebog 13. I Anden Kongebog 8 fortælles der om Elisas fortsatte venlighed over for kvinden fra Shunem, hvis søn han opvakte fra de døde. Kapitel 8 indeholder også en kort forklaring på de forandringer i ledelsen i Aram (Syrien), Israel og Juda. Forfatteren hjælper os med at forstå, at disse lande blev ledet af gudløse mænd, som ledte folket til endnu større gudløshed. Anden Kongebog 9–10 Akabs efterkommere udryddes I Anden Kongebog 9–10 læser vi igen en beretning om en profeti, som opfyldes. Denne gang er det den profeti, som Elias kom med angående Akab og Jezabel og deres efterkommere. Disse tankevækkende kapitler vidner om den frygtelige afslutning for dem, som kæmper mod Gud. Opfyldelsen af denne profeti syntes imidlertid ikke at have haft den ønskede virkning på folket. Kong Jehu, som var den mand, der opfyldte profetien ved at dræbe Jezabels og Akabs efterkommere, dræbte også Ba’als præster, men han ville ikke opgive de afguder, som Jeroboam, den første konge i det delte Israel, tilbad. Elias’ profetier blev således opfyldt, men Israel fortsatte med en form for afgudsdyrkelse, selv om det var en anden form for afgudsdyrkelse end dyrkelsen af Ba’al. EFTERLYST En retskaffen konge til Israel eller Juda Afgudsdyrkere behøver ikke at ansøge Anden Kongebog 15–16 Flere gudløse konger, del 2 Anden Kongebog 11–14 I Anden Kongebog 15–16 fortsætter beretningen om de forskellige konger i Israel og Juda i de efterfølgende år, og den ligner beretningen i de fire forudgående kapitler. Læg især mærke til i disse to kapitler, hvordan aramæerne begyndte at true de to riger. Kongerne i Juda betalte assyrerne for ikke at angribe og tilintetgøre dem (se Anden Kongebog 15:17–20; 16:5–9). Kong Akaz (se Anden Kongebog 16) tog endog værdifulde ting fra templet og gav dem til assyrerkongen som betaling for beskyttelse. Flere gudløse konger, del 1 Beretningerne om kongerne i Israel og Juda fortsætter i Anden Kongebog 11–14. Den korte beretning om hver konge fortæller i al sin enkelthed en historie, som giver læseren mulighed for at forstå, hvordan der var i deres riger. Læg Assyrerne angreb kongeriget Israel og førte mange mennesker bort som fanger fra den nordlige del af Israel (se Anden Kongebog 15:27–29). 113 cirka 200 år. Herren gav med andre ord Israel 200 år til at lave om på sig selv og sætte ham og alle hans love over alt andet, men det ville de ikke. Herren var meget barmhjertig ved at give israelitterne så lang tid til at omvende sig. Anden Kongebog 17 er også stedet, hvor vi læser om, hvordan Herren tillod assyrerne at tage israelitterne til fange og flytte dem fra deres forjættede land. Anden Kongebog 17 Det nordlige rige (de ti stammer) føres bort som fanger Assyrerne var et af de mest brutale af de erobrende riger i historien. De behandlede deres fanger på den værst tænkelige måde. Og for at udbrede deres eget rige og deres egen kultur, gjorde de alt, hvad de kunne for at adskille deres fanger fra fangernes egen kultur. Som følge deraf vil vi aldrig få at vide, hvad der skete med de tusindvis af israelitter, som assyrerne fangede fra det nordlige rige. Selv om nogle af dem forblev tilbage i landet og giftede sig med deres assyriske tilfangetagere, så gik de fleste »tabt« for os og kendes som »Israels ti tabte stammer«. Det nordlige rige Når du læser, så se efter, hvorfor israelitterne mistede Herrens beskyttelse og blev ført bort som fanger af assyrerne. Forstå skrifterne Anden Kongebog 17 Det sydlige rige, Juda N Dette er historien om to unge mænd i en robåd, der driver ned ad en flod. Selv om floden var rolig, der hvor de flød, nærmede de sig et område, hvor vandet løb hurtigere og mere voldsomt, da de var på vej mod et meget brat vandfald. En mand på bredden lagde mærke til de to mænd på floden og råbte: »Hallo! Der kommer en rivende strøm og et vandfald længere fremme.« De unge mænd hørte advarslen, men de havde det godt med det, som de gjorde, og båden var let at styre. De fortsatte med at le og spøge uden at tage sig af manden på bredden eller den fare, som lå forude. Manden på bredden råbte igen mere indtrængende: »Strømhvirvlerne og vandfaldet er ikke ret langt væk!« drev spådomskunst (vers 17) – opnåede falsk åbenbaring ved kommunikation med onde ånder Anden Kongebog 18:5–18 – Israel angribes af assyrerne og bliver ført bort I Kirken taler vi om »de ti (tabte) stammer« (se Trosartiklerne 1:10). Disse tabte stammer henviser til det nordlige rige i Israel, som omfattede arvelande for alle disse ti stammer. I Anden Kongebog 18 læser vi, hvorfor og hvordan mange blev ført bort til Assyrien og aldrig blev hørt om igen som et folk. Herren indsamler Israels hus i de sidste dage. Se Guide til skrifterne, »Israel« for at lære mere om de ti stammer. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Anden Kongebog 17. De to mænd var stadig ligeglade. Men da strømhvirvlerne begyndte at sætte ind, begyndte de at blive bekymrede og forsøgte at ro båden ind til bredden. Men det var for sent. Strømmen var for stærk, og vandfaldet blev deres død. De kunne have undgået deres skæbne, hvis de havde lyttet til advarselsrøsten (se David O.McKay, Gospel Ideals [1953], s. 912). En advarsel opfyldes Da Herren allerførst gav det forjættede land til israelitterne, gav han dem nogle advarsler: 1. Sammenfat den profeti, som Herren gav Israel i Femte Mosebog 4:24–28. 2. På hvilke måder blev denne profeti opfyldt i Anden Kongebog 17? Vær meget præcis i dit svar. Denne opdigtede beretning ligner meget situationen for israelitterne i Anden Kongebog 17, især for det nordlige rige, hvor du har læst i både Første Kongebog og Anden Kongebog, at næsten hver eneste konge på en eller anden måde styrkede afgudsdyrkelsen. Fra de to riger blev delt efter Salomos død indtil begivenhederne i Anden Kongebog 17, er der gået Lad mig tælle måderne 1. Skriv de måder op, hvorpå Israel syndede mod Herren (se Anden Kongebog 17:7–23). 114 Studér skrifterne 2. Læs Lære og Pagter 1:14–16 og beskriv, hvordan folk i dag kan betragtes som skyldige i de samme synder som Israels børn. Lav en af de følgende aktiviteter (A–C), mens du studerer Anden Kongebog 18–19. Tabt, men ikke glemt En opskrift på succes Læs Femte Mosebog 4:29–31 og sammenfat Herrens løfte til folket og deres efterkommere, som blev spredt. Hvordan illustrerer Anden Kongebog 18:1–8 sandheden af Ordsprogenes Bog 3:5–6? Anden Kongebog 18–19 Med dine egne ord Sammenfat beretningen i Anden Kongebog 18–19 ved med dine egne ord at beskrive følgende: Den retskafne kong Hizkija 1. Hvad kommandanten sagde til Hizkijas tjenere (se Anden Kongebog 18:19–35). 2. Hizkijas reaktion på kommandantens ord (se Anden Kongebog 19:1–5). På den tid, hvor assyrerne erobrede Israel, blev Hizkija konge i Juda. Han magtede at lede folket hen mod en større retskaffenhed, måske fordi de så, hvad der skete med Israel, og fordi de frygtede den assyriske trussel over for deres egen nation. Men som det ofte sker for dem, som vender sig fra synd til retskaffenhed, så blev Hizkijas og Israels forpligtelse prøvet. Når et menneske fx begynder at betale tiende, kan der komme en måned, hvor det ikke ser ud til, at han eller hun har råd til at betale en fuld tiende. Vedkommende kan så spørge: »Kan jeg stole nok på Herren til at betale min tiende og stole på, at han vil velsigne mig med det, som jeg har behov for?« Læs Ether 12:6. Læg mærke til den vej, som Herren har angivet, at vi skal følge, når prøvelserne kommer. 3. Esajas’ budskab til Hizkija (se Anden Kongebog 19:6–7). 4. Esajas’ budskab til Hizkija som svar på Hizkijas bøn (se Anden Kongebog 19:20–34). 5. Hvad der skete med assyrerne (se Anden Kongebog 19:35–37). Hvordan sker det i dag? Hvad kan israelerne i dag lære af beretningen i Anden Kongebog 18–19? Mens du skriver det, så overvej følgende spørgsmål: På hvilken måde føler du, at du er i samme situation som Hizkija og Jerusalems folk? Kræver det tro at tro på, at det, som profeterne fortæller os, i virkeligheden vil ske? Hvordan kan beretningen om Hizkija i disse to kapitler sættes i forhold til Ether 12:6? Den trosprøve, som Hizkija og hans rige måtte gennemgå, fortælles i Anden Kongebog 18–19. Mens du læser, så overvej, hvordan du ville have haft det i Hizkijas situation, både under og efter denne trosprøve. Anden Kongebog 20 Forstå skrifterne Mere om Hizkija Anden Kongebog 18:26 – »Tal dog aramaisk« Assyrerne talte judæisk uden for Jerusalems mure, så alle inden for murene kunne forstå deres budskab. De jødiske mænd på muren bad assyrerne tale aramaisk. De ønskede ikke, at ret mange mennesker skulle forstå det frygtindgydende budskab fra de meget selvsikre soldater, som på det tidspunkt tilhørte den mest magtfulde hær i verden. Anden Kongebog 19 sæk (vers 1–2) – mørkfarvet stykke klæde af gedeskind og båret som en kappe, når man sørgede du, som troner på keruberne (vers 15) – henvisning til pagtens ark i det Allerhelligste i templet, der symboliserede det sted, hvor Gud bor nidkærhed (vers 31) – stærke følelser 115 I Anden Kongebog 20 læser vi om en tid, hvor Hizkija var lige ved at dø. Han bad i tro om, at måtte leve nogle få år endnu, og Herren tilstod ham hans ønske. Kapitel 20 fortæller endvidere om, hvordan Hizkija viste Babylons konge skattene i templet. Esajas sagde, at dette var en fejl, for babylonierne ville i årene fremover huske de store skatte i templet, komme tilbage for erobre Jerusalem og føre disse værdifulde genstande bort. Anden Kongebog 21 Den gudløse kong Manasse I Anden Kongebog 21 læser vi om Hizkijas søn, Manasse, som efter sin fars retfærdige herredømme, herskede som en af de mest gudløse herskere i Judas historie. Ved afslutningen af kapitel 21 får vi at vide, at Manasses søn Amon kun herskede en kort tid, før han blev dræbt. Folket fandt de mænd, som havde dræbt Amon og slog dem ihjel og indsatte derpå en anden konge. Denne begivenhed antyder, at folket, hvis de virkelig havde ønsket det, havde kunnet afsætte den gudløse Manasse og sætte en retskaffen konge i hans sted. Manasses herredømme var så gudløst, fordi folket tillod hans gudløshed og selv var gudløse. En gudløs hersker kan gøre stor skade, men hvis hovedparten af folket er retskaffent, kan de gøre meget godt selv midt i gudløsheden. Anden Kongebog 22:8 – Lovbogen findes i templet Der var intet trykkeri på tidspunktet for Anden Kongebog 22. Hvert eksemplar af en bog skulle skrives i hånden. Som følge deraf var der altid kun få kopier af en bog. Fundet af lovbogen, eller skrifterne i templet, var derfor en stor opdagelse. I vor tid er det meget lettere at få fat i et eksemplar af skrifterne. Vores udfordring er ikke at finde skrifterne, men at finde ud af, hvad de siger. Præsident Spencer W. Kimball har undervist i beretningen om skrifterne, som blev fundet på Josijas tid, og har sagt: »Jeg er overbevist om, at vi hver især, på et eller andet tidspunkt i vores liv, er nødt til selv at udforske skrifterne – og ikke kun udforske dem én gang, men atter og atter ransage dem« (»Hvilken sjælden skat – skrifterne!«, Stjernen, dec. 1985, s. 3). Studér skrifterne Ordets kraft Lav tre af de fire efterfølgende aktiviteter: 1. Hvad var kong Josijas reaktion, da han hørte ordene fra lovbogen? (Se Anden Kongebog 22:11, 19; 23:4–14, 21, 24–25). 2. Hvad var folkets reaktion, da kong Josija læste de samme ord for dem? (Se Anden Kongebog 23:1–3). Anden Kongebog 22–23 3. Skriv om en tid, hvor skrifterne har påvirket dig meget. 4. Læs 2 Tim 3:15–17; 1 Nephi 15:23–24; 2 Nephi 32:3; Alma 31:5; Helaman 3:29–30 og lav en liste udfra disse skriftsteder om den kraft, som skrifterne kan udøve i vores liv. Ordets kraft Anden Kongebog 24–25 Herren befalede i Mormons Bog Nephi til at få fat i bronzepladerne og bruge en stor del af sit liv til at skrive Nephis Første Bog og Nephis Anden Bog. Dette viser, hvad Herren mener om skrifternes vigtighed. Juda føres bort til fangenskab i Babylon Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du aldrig havde læst skrifterne eller kendt til dem? Hvilken forskel gør de i dit liv i dag? I Anden Kongebog 22 omtales skrifterne som »lovbogen«. Mens du læser dette kapitel, så overvej, hvad det er, forfatteren forsøger at lære os om vigtigheden af skrifterne, og læg mærke til den virkning, som skrifterne havde på kong Josija og hans folk. I de sidste få vers i Anden Kongebog 23 læser vi, at Josijas søn var en gudløs konge, der ledte folket tilbage til deres gudløshed. Egypterne tvang på den tid Judas konger til at betale dem penge for beskyttelse. De havde så stor indflydelse, at de indsatte en ny konge i Juda, mens den gamle stadig levede. Forstå skrifterne I begyndelsen af Anden Kongebog 24 var Egyptens magt blevet svækket i forhold til den voksende verdensmagt, Babylon. Babylonierne angreb under ledelse af kong Nebukadnesar Jerusalem og tog mange rige, uddannede og magtfulde familier i Jerusalem til fange. Kapitel 24 markerer »begyndelsen på afslutningen« for Juda. Anden Kongebog 22 statsskriveren (vers 3) – en sekretær for kongen, ypperstepræsten eller byen (på dette tidspunkt i historien) Anden Kongebog 23 Profeten Lehi advarede på dette tidspunkt folket om, at Jerusalem ville blive totalt ødelagt af Babylon. Når man ved, at bod (vers 33) – skat givet til en hersker for at han ikke skal angribe dig 116 Nebukadnesar allerede med succes havde angrebet Jerusalem forud for begyndelsen af Første Nephi i Mormons Bog, så bliver folkets forkastelse af Lehis advarsler endnu mere forbløffende. Mormons Bog begynder: » . . .i begyndelsen af det første år af Zedekias’ (Sidkija), Judas konges regering« (1 Nephi 1:4), som der henvises til i Anden Kongebog 24:17–20. Beretningen om, at Herrens udvalgte folk blev ført i det babylonske fangenskab, findes dokumenteret i Anden Kongebog 25. Israels »gyldne« tid begyndte, da Moses førte dem ud af det egyptiske fangenskab, og de indgik hellige pagter med Herren. Den fik sin afslutning, da assyrerne erobrede og spredte det nordlige rige, og da babylonierne erobrede det sydlige rige, efter at israelitterne i bund og grund var blevet gudløse. Således ser vi, at både det nordlige rige, Israel, og det sydlige rige, Juda, blev overvundet, således som Herrens profeter havde forudsagt det. Israel havde i ca. 600 år været et frit folk, som kunne tilbede deres fædres, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Men de svigtede deres Gud og blev ført bort som fanger og spredt blandt mennesker, som ikke tilbad den sande og levende Gud. I overensstemmelse med Lehis og andres profetier vendte Nebukadnesar tilbage til Jerusalem og gennembrød Jerusalems mure (se Anden Kongebog 25). Sidkija fik stukket øjnene ud og blev blind umiddelbart efter han havde måttet overvære sine sønners død. Mormons Bog fortæller, at en af Sidkijas sønner, Mulek, blev reddet og rejste med en gruppe til det vestlige kontinent. Nephiterne opdagede senere disse »mulekitter« og kaldte dem Zarahemlas folk. Første og Anden Krønikebog Ca. 540–535 f.Kr. besejrede mederne og perserne Babylon og blev den største magt i Mellemøsten og Asien. Kort efter, at perserkongen Kyros var kommet til magten, indbød han jøderne til at vende tilbage til deres hjemland efter mere end 50 år i det babylonske fangenskab. Første og Anden Krønikebog blev skrevet nogen tid efter jødernes tilbagevenden. Oprindelig var Første og Anden Krønikebog én bog, men oversættere har senere opdelt dem i to. Gør dig klar til at studere Første og Anden Krønikebog Første Krønikebog 22:5–19 Forberedelse til at bygge templet Studér skrifterne Forfatterne til Krønikebøgerne søgte at genfortælle historien om jøderne under kongernes regering, så Krønikebøgerne dækker den samme periode som Første og Anden Samuelsbog og Første og Anden Kongebog. Det ser i virkeligheden ud til, at dele af Krønikebøgerne er citeret fra disse bøger. Men det sker dog, at Krønikebøgerne fremhæver andre punkter. Fx indeholder Krønikebøgerne langt flere detaljer om genstandene i templet og begivenhederne i templet, eftersom jøderne, da Krønikebøgerne blev skrevet, havde et tempel, men ingen konge. David og templet 1. Lav en liste over det, som Første Krønikebog 22:5–19 siger, at David gjorde for at forberede sig til at bygge templet. 2. Hvorfor fik David i henhold til versene 5–19 ikke lov til at bygge templet? Første Krønikebog 29:29 Eftersom en stor del af Krønikebøgerne indeholder information, som du allerede har studeret, så vil denne studievejledning ikke behandle hvert eneste kapitel. Du vil kun få information om Anden Krønikebog 15 og 20, eftersom de indeholder beretninger, som ikke findes i Første og Anden Kongebog. Med hensyn til andre udvalgte dele fra Første og Anden Krønikebog skal du kun gennemføre aktiviteterne. »Hvad der er at fortælle om kong David« Studér skrifterne Hvordan kan det være en hjælp? Hvordan kan Første Krønikebog 29:29 hjælpe dig, hvis nogen kritiserer Mormons Bog ved at sige, at alle skrivelser fra 117 Guds profeter findes i Bibelen, og at der ikke kan være nogen anden hellig skrift? andre stammer udgjorde det nordlige rige, samt at levitterne var spredt rundt i alle stammerne. Men vi ved, at Lehi i Mormons Bog ikke var af Judas eller Benjamins stamme, og at han alligevel levede i Jerusalem. Læs Anden Krønikebog 11:13–17 og forklar, hvem der flyttede til Jerusalem på det tidspunkt, hvor rigerne blev delt, og hvorfor de flyttede dertil. Anden Krønikebog 3:1 Salomo begynder at bygge templet Anden Krønikebog 15 Asa adlyder en profets råd Studér skrifterne Hvordan reagerer du, når profeten giver dig et råd? Hvad hvis hans råd kræver, at du gør noget, som ikke er populært? Anden Krønikebog 15 fortæller, hvad kong Asa af Juda gjorde, da han modtog et råd fra en Guds profet. Når du læser, så overvej, hvad du kan lære af Asas reaktion. Hvad betyder dette sted? 1. Hvor ønskede Salomo i henhold til Anden Krønikebog 3:1 at bygge templet? 2. Hvorfor tror du, at det er et godt sted til et tempel? Anden Krønikebog 7:1–12 Studér skrifterne Problemer og deres løsning »Herrens herlighed« Problemer i Juda Studér skrifterne Skriv en øjenvidneberetning Forestil dig, at du er en avisjournalist. Skriv med brug af informationerne fra Anden Krønikebog 7:1–12 en forsidehistorie, om det, som skete efter indvielsen af Salomos tempel, som om du selv havde været til stede. Anden Krønikebog 11:13–17 Det som folket burde gøre Lav et enkelt skema, som det viste, der fortæller, hvad profeten Azarja sagde, at folket i Juda havde gjort forkert, og hvad de skulle gøre for at rette op på situationen. Du finder den information, som du skal bruge til at udfylde skemaet i Anden Krønikebog 15:1–7. Det kræver __________ at følge en profet 1. Hvilket ord i Anden Krønikebog 15:8 beskriver det, som ofte kræves for at følge en profets råd? 2. Hvad gjorde Asa og folket, som viste, hvor meget de ønskede at adlyde Herren? Levitterne vender tilbage 3. Beskriv mere specifikt, hvad du kan gøre for at blive mere som Asa og hans folk. Hvordan kan Kirkens medlemmer generelt blive mere som ham? Studér skrifterne Fortæl hvem der er hvor og hvorfor Da Israel blev opdelt i to nationer, siger vi generelt, at Judas og Benjamins stammer udgjorde det sydlige rige, mens de ti 118 2. Hvad lærer den måde, som Herren straffede Uzzija på, os om, hvad Herren mener om præstedømmets nøgler og myndighed? Anden Krønikebog 20 Anden Krønikebog 29:1–11 Asas søn, Joshafat I Anden Krønikebog 20 finder vi endnu et eksempel på de velsignelser, som kommer ved at stole på Herren og hans profeter. Denne gang er det en beretning, som finder sted i kong Joshafat af Judas regeringstid. Hele beretningen om Joshafat findes i Anden Krønikebog 17–20. Forstå skrifterne » . . . slå jer nu ikke til ro« Studér skrifterne Lav en liste Anden Krønikebog 20 1. Lav en liste over det, som Herren sagde til eller om forskellige grupper i Anden Krønikebog 29:1–11: Levitterne, »vores fædre« og »Mine sønner«. helligdom (vers 8) – tempel Anden Krønikebog 20:7–9 – Løftet om at bede i templet Selv om vi ved, at Gud vil lytte til vore bønner, uanset, hvor vi beder til ham, så bad Joshafat om opfyldelsen af særlige løfter i indvielsesbønnen for Salomos tempel (se Første Kongebog 8:37–40, 44–45). 2. Hvordan kan vi anvende Hizkijas råd i Anden Krønikebog 29:9–11, så vi kan få fremgang som et folk i Herren? (Se også Lære og Pagter 97:10–21). Anden Krønikebog 36:11–16 Studér skrifterne Gudløshed i Jerusalem Hvordan man modtager Herrens hjælp Lav en liste over det, som Joshafat og hans folk gjorde for at modtage Herrens hjælp, da de stod overfor en stor udfordring. Giv et eksempel Studér skrifterne Skriv et nutidigt eksempel på, hvordan du eller en, som du har læst om, måske i skrifterne, har anvendt rådet i Anden Krønikebog 20:20 og erfaret, at det er sandt. Sammenlign to forskellige hellige skrifter Anden Krønikebog 36:11–16 omtaler den tidsperiode, hvor Lehi var i Jerusalem. Hvordan ligner versene 11–16 og 1 Nephi 1 hinanden? Anden Krønikebog 26:14–21 Uzzija bliver spedalsk Studér skrifterne Hvad er problemet? 1. Hvorfor blev kong Uzzija spedalsk? 119 Ezras Bog Babylonierne erobrede fra ca. 605–586 f.Kr. den jødiske nation og førte jøderne bort som fanger til Babylon. De brød i dette fangenskab (se Salme 137:1–4) deres pagter med Gud, og de ser ud til at have mistet de velsignelser, som var lovet dem som del af Abrahams pagt. Nyt håb Omkring halvtreds år efter den babylonske invasion forenede mederne og perserne sig og slog babylonierne og skabte dermed et imperium i Asien og Mellemøsten. Dette mediske/persiske rige blev ledet af en konge ved navn Kyros, som havde som politik at vise sine undersåtter venlighed, herunder jøderne i Babylon. Kyros forordnede kort efter sin erobring af Babylon i 539 f.Kr. , at jøderne i Babylon kunne vende tilbage til Jerusalem og genopbygge deres tempel (se Anden Krønikebog 36:22–23; Ezras Bog 1). Denne forordning bragte stor glæde blandt mange jøder i fangenskab. Som salmisten skrev: »Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes« (Sl 137:5; se også 137:6). Nyt håb var født i jødernes hjerte. en nation. Ezra skrev tilsyneladende en del af Ezras Bog eller også citerede den oprindelige forfatter direkte fra en optegnelse, som Ezra skrev, eftersom Ezra i de fire sidste kapitler taler i første person (»Jeg sagde«, »sendte jeg«, osv.) Efter at have genfortalt historien om Kyros, der tillod jøderne at vende tilbage til Jerusalem (oprindelig fortalt i Anden Krønikebog 36), fortæller Ezra beretningen om en gruppe, som blev ledet af Zerubbabel, og som vendte tilbage og søgte Jødernes tilbagevenden til Jerusalem skete hovedsagelig tre gange: En gang ca. 538 f.Kr. under ledelse af Zerubbabel, den anden gang, ca. 465–425 f.Kr. under ledelse af Ezra og den tredje gang under ledelse af Nehemias 444 f.Kr. Ezras tidslinie 586 f.Kr. Jerusalem indtages, de fleste jøder føres bort i fangenskab til Babylon 580 540 539 f.Kr. Kyros og mederne/perserne besejrer Babylon 538 f.Kr. Kyros kundgør, at jøderne kan vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet 537 f.Kr. Den første gruppe jøder vender tilbage til Jerusalem 536 f.Kr. Genopbygningen af templet begynder De landflygtiges tilbagevenden Karkemish Karan Arpad Aleppo Damaskus Jerusalem 530 f.Kr. Byggeriet på templet standser 520 520 f.Kr. Haggaj og Zakarias profeterer, byggeriet på templet genoptages 522 f.Kr. Dareios bliver persernes konge Nineve Arbela 516 f.Kr. Templet færdiggøres og indvies en lod risf Tig Hamat ar Tam Eu fra tflo de n 530 Sippar Babylon Nippur Susa 486 f.Kr. Xerxes bliver persernes konge 480 Ezra brugte en farlig rute uden militæreskorte Tilbagevenden under Ezra og Nehemias (457–428 f.Kr.) De landflygtige vender tilbage på Sheshbassars og Zerubbabels tid (537–515 f.Kr.) De jødiske landflygtige var koncentreret i området omkring Nippur 470 465 f.Kr. Artaxerxes bliver persernes konge Gør dig klar til at studere Ezra 460 Ezra var præst og efterkommer af Aron, som var Moses’ broder. Han blev også kaldt skriftlærd, som var en person, der studerede, skrev og underviste meget i skrifterne. Ezra ledte den anden store gruppe af jøder, som vendte tilbage til Jerusalem omkring 465–425 f.Kr. 450 458 f.Kr. Ezra drager til Jerusalem 445 f.Kr. Nehemias drager til Jerusalem, muren genopbygges Ezra er af visse mennesker blevet kaldt »faderen« til den moderne judaisme på grund af hans fremhæven af at studere loven (skrifterne). Han ledte jøderne på en tid, hvor de begyndte at fokusere mere på at blive en kirke end på at blive 440 Bemærk: Tidsangivelserne er omtrentlige 120 begyndte genopbygningen af templet. De begyndte med alteret, så de kunne udføre de ofringer, som var påbudt i Moseloven. Derefter begyndte de at lægge grundvolden. Da grundvolden var færdig, fejrede de dette. De, som kunne huske Salomos tempel, græd, da de så dette tempel, fordi de vidste, at det ikke ville blive nær så smukt som det tempel, som de huskede. at genopbygge templet og reetablere den jødiske levemåde. Denne gruppe mistede modet, men blev senere opmuntret af profeterne Haggaj og Zakarias til at færdiggøre templet. Templet er det ene af to store temaer, som fremhæves i Ezras Bog. Det andet tema er lovens betydning eller de hellige optegnelsers betydning, som vi kalder skrifterne. Ezra forsøgte at hjælpe jøderne med at blive retskafne i deres indre ved at undervise dem i loven. Se Guide til skrifterne, »Ezra« for yderligere information om Ezra. Præsident Brigham Young har sagt: »Vi har bygget templer i Kirtland og Nauvoo; og kimede helvedes klokker ikke hele tiden, mens vi byggede dem? Det gjorde de, hver uge og hver dag« (Kirkens præsidenters lærdomme, Brigham Young, kapitel 41, s. 300). Ezras Bog 4 viser sandheden af denne udtalelse. En gruppe mennesker ved navn samaritanerne ønskede at hjælpe jøderne med at genopbygge templet. Jøderne ville ikke tillade dem at hjælpe, hvilket gjorde samaritanerne vrede. Fra den tid af forsøgte samaritanerne at gøre alt, hvad de kunne, for at standse tempelbyggeriet. Ezras Bog 1 Kyros opfylder profeti Ezras Bog 1 fortæller os, at Kyros ikke alene opmuntrede jøderne til vende tilbage til Jerusalem, men han tilbageleverede også alle de genstande, som Nebukadnesar tog fra templet og placerede i Babylons templer. Kyros følte, at Gud inspirerede ham til at udstede denne forordning. Kyros’ forordning opfyldte de profetier, som var blevet givet af Esajas og Jeremias (se Esajas’ Bog 44:28–45:1). En samaritaner var en efterkommer af de assyriske folk, der bosatte sig i Samaria, og israelitterne. Jøderne anså samaritanerne for urene på grund af ægteskaberne mellem de to befolkningsgrupper. Ezras Bog 5–6 fortæller, hvordan jøderne atter opnåede tilladelse til at fortsætte genopbygningen af templet i Jerusalem, efter at samaritanerne med held havde fået standset byggeprojektet. Profeterne Haggaj og Zakarias opmuntrede folket til at blive ved med at bygge, selv om de var blevet bedt om at holde op (se Ezras Bog 5:1–2). Ikke-jøderne i landet stillede spørgsmålstegn ved, om jøderne havde fået tilladelse til at bygge, og da jøderne henviste til kong Kyros’ forordning som deres tilladelse til byggeriet, skrev ikke-jøderne til kong Dareios og bad ham se, om påstanden om Kyros’ forordning var sand. Ezras Bog 6 fortæller, at forordningen blev fundet, og at Dareios tillod byggeriet at fortsætte. Ezras Bog 2 Hvem vendte tilbage? Ezras Bog 2 angiver antallet af mennesker, som vendte tilbage til Jerusalem under ledelse af en mand ved navn Zerubbabel, som var efterkommer af Judas konger, og som blev statholder i landet, da jøderne vendte tilbage. Opregningen af mennesker i dette kapitel sker i grupperinger i henhold til den by, hvor de kom fra i Israel og i henhold til den pågældende bys familier. Ezras Bog 2 beskriver også, at de præster, som vendte tilbage, blev anmodet om at ransage deres slægtshistorie for at bevise, at de var levitter og kunne tjene i præstedømmet. Havet Alteret I afslutningen af Ezras Bog 6 læser vi, at templet blev bygget færdigt og indviet. Tempelindvielsen bragte folket stor glæde, fordi de blev styrket til at fortsætte ordinancerne i Guds hus (se vers 2). Læg mærke til, at de glædelige begivenheder i disse to kapitler var et resultat af folkets villighed til at adlyde rådet fra profeterne Haggaj og Zakarias. Ezras Bog 3–6 Genopbygningen af templet I Ezras Bog 3 læser vi, hvordan de tilbagevendte jøder under ledelse af Zerubbabel og Jeshua (lederen af præsterne) 121 Ezras Bog 7 Ezras Bog 9–10 Ezra – underviser i loven Ægteskaber med ikke-israelittiske hustruer Ezras Bog 7 introducerer præsten Ezra, som også var en skriftlærd eller lærer. Navnelisten i de første fem vers i kapitel 7 fortæller os, at Ezra var en direkte efterkommer af Aron, der var bror til Moses. Vi lærer ligeledes fra dette kapitel, at Artaxerxes bemyndigede Ezra til at føre en gruppe jøder fra Babylon til Jerusalem. Artaxerxes sørgede endvidere for penge til templet og lod Ezra bringe skatte fra det ikke-jødiske tempel i Babylon tilbage og returnere dem til templet i Jerusalem. Vi læser også, at Ezra blev givet myndighed til at udpege dommere blandt folket, der skulle tjene som jødernes lokalstyre. Den største årsag til, at Israel og Juda blev spredt og ført bort som fanger, var måske, at de tilbad afguder. Ezra og de andre jødiske ledere forsøgte at forhindre folket i at begå de samme fejl en gang til, når de nu vendte tilbage til deres forjættede land. Men som du vil læse i Ezras Bog 9–10, så giftede mange jøder sig uden for pagten, hvorved fristelsen til at tilbede deres hustruers guder øgedes. Når du læser disse to kapitler, så overvej, hvordan du kan anvende det, som disse optegnelser lærer os om at gifte sig uden for pagten. Forstå skrifterne Studér skrifterne Kilden til Ezras styrke 1. Hvad var i henhold til Ezras Bog 7:10 de tre ting, som Ezra gjorde? (»Herrens lov« henviser til skrifterne). 2. Forklar mindst to ting, som gavnede Ezra på grund af det, som han gjorde. 3. Giv et eksempel på, hvordan du kan udføre hver eneste af disse tre ting. Ezras Bog 8 Ezras Bog 9 afskyelige (vers 1, 11, 14) – det, som er forkert i Guds øjne hellige slægt (vers 2) – pagtsfolket har giftet sig med deres døtre (vers 2) – giftede sig med andre folk Ezras Bog 10 hans ejendom skal der lægges band på (vers 8) – ejendommen skal ikke længere tilhøre dens ejermand Ezras Bog 10:9 – »skælvende både på grund af sagen og på grund af regnen« Denne begivenhed, som er beskrevet i Ezras Bog 10:9 indtraf i den koldeste og mest regnfulde tid på året. Folket rystede på grund af kulde og også fordi de følte, at Herren var vred på dem på grund af deres synder. Rejsen til Jerusalem Studér skrifterne Den første del af Ezras Bog 8 indeholder en liste over de grupper af mennesker, som rejste sammen med Ezra fra Babylon til Jerusalem og over antallet af mennesker i hver gruppe. Kapitel 8 fortæller historien om jødernes rejse til Jerusalem, herunder, hvordan de fastede og bad om beskyttelse på rejsen, og hvordan Herren hørte og besvarede deres bønner. Lav et interview med Ezra Forestil dig, at du er journalist på tidspunktet for begivenhederne i Ezras Bog 9. Vælg tre spørgsmål, som du vil stille Ezra, og skriv det ned, som du baseret på Ezras Bog 9 går ud fra, at Ezra ville have svaret. Find frem til principperne for omvendelse 1. Folket lyttede til Ezra, og mange forsøgte at blive mere retskafne. Understreg tre principper, som du finder på sand omvendelse i Ezras Bog 10 i dine skrifter, og notér dem i din notesbog. 2. Fortæl, hvorfor hvert enkelt af de nævnte principper er vigtige i omvendelsesprocessen. 122 Nehemias’ Bog Nehemias’ Bog fortsætter den beretning, som begyndte i Ezra. I de tidligste jødiske skrifter var Ezra og Nehemias en bog. Se Guide til skrifterne, »Nehemias« for yderligere information om Nehemias og Nehemias’ Bog. Studér skrifterne Se efter vigtige ord Vælg de fire ord, som du synes er de mest betydningsfulde ord i Nehemias’ Bog 1. Sørg for at vælge mindst et ord, som beskriver Nehemias’ gerninger, og et vigtig ord, som han har sagt. Forklar, hvorfor du vælger hvert enkelt ord. Gør dig klar til at studere Nehemias Mens du læser, så overvej den symbolik, der ligger i opbygningen af Jerusalems mure, som Nehemias arbejdede så hårdt på. Hvorfor var det så vigtigt at genopbygge disse mure? Hvordan lignede disse mure jøderne. Nehemias’ Bog 2 Nehemias drager til Jerusalem Herren svarede Nehemias’ bøn, som er nedskrevet i Nehemias’ Bog 1. Nehemias’ Bog 2 fortæller, at Nehemias fik mulighed for at fortælle kong Artaxerxes, hvorfor han var ked af det, hvilket blødgjorde kongens hjerte. Kongen tillod derefter Nehemias at vende tilbage til Jerusalem for at hjælpe med til at genopbygge bymurene. Artaxerxes gav endog Nehemias penge med og gav ham introduktionsbreve til statholderne i provinserne, der viste, at Nehemias havde kongens godkendelse. Med denne tilladelse fra kong Artaxerxes rejste Nehemias derpå til Jerusalem, hvor han analyserede situationen og mere nu end før forstod, at han måtte hjælpe med til at opbygge Jerusalems mure. Nehemias’ Bog 1 Nehemias’ bøn Det persiske rige år 500 f.Kr. Khorasmien Efesos t fra Eu Cypern Middelhavet Forstå skrifterne Det Kaspiske Hav Armenien ien Kilik Tarsus Tyrus Jerusalem Damaskus Memfis Assyrien Medien Sogdiana n Byzantium Meshek Lydien Kappadokien Frygien ris Tig Grækenland Aral søen Sortehavet an ie Thrakien Makedonien Hy rk Hvordan reagerer du, når du hører om de problemer, som folk står overfor i dit område eller i andre områder af verden? Nehemias’ Bog 1 fortæller det, som Nehemias gjorde, da han hørte om andres lidelser. Babylon Babylonien Susa Egypten n De Persepolis Karmanien Persis Gedrosien Ni le n denne mand (vers 11) – kongen Arakosien gt Bu Arabien Arien Drangania e isk rs Pe Nehemias’ Bog 1 Baktrien Partien Det Røde Hav 123 Araberhavet Nehemias’ Bog 4 fortæller, hvordan Sanballat, samaritanernes leder, fortsatte med hånligt at modsætte sig genopbygningen af Jerusalems mure. Da han opdagede, at han ikke kunne standse arbejdet ved at håne folket, forsøgte han at angribe arbejderne fysisk for at standse dem. Men Nehemias og folket bad om hjælp fra Herren og satte halvdelen af arbejderne ind som »vagtposter«. Herren beskyttede dem, så de kunne fortsætte deres arbejde. Disse jøder udviste stor tro på Herren selv midt i denne sataniske hån og modstand over for deres gode indsats. Jerusalem på Nehemias’ tid Fåreporten Fiskeporten Mønstringsporten Tempelgrunden Østporten Hesteporten Nehemias’ Bog 5 Nehemias – en stor leder Dalporten Nehemias’ Bog 5 fortæller, hvordan Nehemias ligesom kong Benjamin (se Mosiah 2) ledte sit folk uden at beskatte dem. Han fastsatte ligeledes love, som forhindrede jøderne i at tage uforholdsmæssige høje renter af hinanden ved långivning (kaldt »åger«), hvilket hindrede den praksis hos jøderne, at andre jøder, som var i gæld til dem, blev gjort til slaver. Kildeporten Trapper, der leder ned fra Davids by Nehemias’ Bog 6 Studér skrifterne Nehemias afslutter murene Et eksempel på tro 1. Hvad sagde Nehemias for at opmuntre folket? Det kan af og til være svært at vide, hvem der vil os det bedst. Mennesker med onde hensigter vil måske prøve at narre os, så de kan opnå personlig vinding ved vores uheld. Hvis vi er lydige over for Gud og stoler på Åndens vejledning, kan vi dog undgå at blive bedraget. Nehemias’ Bog 6 fortæller, hvad Nehemias gjorde i en situation, hvor andre søgte at skade ham og ødelægge hans arbejde. 2. Hvordan reagerede folket? 3. Hvordan reagerede Nehemias over for dem, som hånede ham? 4. Hvordan kan vi anvende det, som Nehemias gjorde, når vi prøver på at udføre det, som Herren eller hans tjenere beder os om at gøre? Nehemias’ Bog 3–4 Bygningsarbejderne møder modstand Nehemias’ Bog 3 indeholder navne på grupper af folk, som arbejdede på genopbygningen af Jerusalems mure og fortæller, hvilken del af muren de arbejdede på. Forstå skrifterne Nehemias’ Bog 6:10–13 – Hvorfor ville Nehemias ikke gå ind i templet? Shemaja var tilsyneladende delagtig i en plan, der skulle standse Nehemias’ anstrengelser, og Shemaja var »afskåret« i sit hus som del af denne plan. Shemaja fik det til at lyde, som om Nehemias’ liv var i fare, og han fortalte Nehemias, at han skulle gå ind i templet, gribe fat i alterets horn og bønfalde om, at hans liv måtte blive skånet, sådan som det omtales i Moseloven (se Anden Mosebog 21:14, Første Kongebog 1:50–51; 2:28, 124 der havde et fuldstændigt eksemplar, blev regnet for heldig. Folket på Nehemias’ tid havde ikke læst eller hørt skrifterne i adskillige år. Mens du læser Nehemias’ Bog 8, så sammenlign det, som folket oplevede og gjorde, da de hørte skrifterne blive læst op med det, som du oplever og gør, når du har mulighed for at læse eller høre skrifterne læst op. Anden Kongebog 11:15). Nehemias forstod, at der var en sammensværgelse i gang mod ham og han valgte at stole på, at Herren ville beskytte ham. En anden årsag til, at Nehemias ikke gik ind i templet var, at han ikke var præst. Shemaja og de andre havde til hensigt at ødelægge Nehemias’ ry hos folket, men det lykkedes ikke for dem. Studér skrifterne Forstå skrifterne Undgå bedrag 1. Navngiv de folk i Nehemias’ Bog 6, som forsøgte at skade Nehemias og forklar hvorfor. 2. Hvilke ting gjorde Nehemias for at undgå at falde i deres fælder? 3. Skriv hvad de følgende skriftsteder siger om det, vi kan gøre for at undgå at blive bedraget: Helaman 3:29–30, Lære & Pagter 43:2–6; 46:7–8; Joseph Smith – Mattæus 1:37. Nehemias’ Bog 8:13–18 – De læste i skrifterne, at de »skulle bo i løvhytter« Jøderne opdagede på Ezras tid, at skrifterne indeholdt en befaling om at »bo i løvhytter.« Befalingen henviser til »løvhyttefesten«, som var en hellig festligholdelse, som Herren først påbød Moses og Israels børn (se Tredje Mosebog: 23:33–44). Nehemias’ Bog 7 Navnene på dem, som vendte tilbage Studér skrifterne Find de vigtige ord Nehemias’ Bog 7 er en optegnelse over de mennesker, som vendte tilbage til Jerusalem med Zerubbabel (se Ezras Bog 2). Ligesom i Ezras Bog så omtaler Nehemias’ Bog 7, at de mennesker, som ikke var i stand til med deres slægtstavler at bevise, at de tilhørte den rette slægtslinie, ikke fik tilladelse til at bære præstedømmet. 1. Læs Nehemias’ Bog 8:2–12 og lav en liste over de ord, som du mener bedst beskriver det, som folket oplevede, da de hørte Ezra læse og forklare skrifterne for dem. Du kan evt. understrege disse ord i dine skrifter. 2. Vælg et af ordene fra den liste, som du skrev ned og fortæl om et tidspunkt, hvor du oplevede det samme, eller vælg et af ordene fra listen og fortæl, hvorfor du mener, at folket reagerede på den måde, som de gjorde, da Ezra underviste i skrifterne. Nehemias’ Bog 8 3. Hvilke ord i Nehemias’ Bog 8:2–12, mener du, beskriver det, som Ezra gjorde for at hjælpe menneskene med at få en god oplevelse med skrifterne? Ezra læser skriften op for folket Nehemias’ Bog 9–10 Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du aldrig kunne høre, læse eller have et eksemplar af skrifterne? På Nehemias’ tid var skrifterne håndskrevet på pergamentruller, hvorfor det krævede store anstrengelser og ofte stor indsats at opnå at få et eksemplar. Enhver, Ordets magt Vi læser i Mormons Bog, at »ordets forkyndelse . . . havde øvet større indflydelse på folkets sind end sværdet eller noget andet« (Alma 31:5). Nehemias’ Bog 9–10 indeholder eksempler på denne sandhed. 125 I Nehemias’ Bog 9 læser vi, at folket, fordi de havde hørt Guds ord (se Nehemias’ Bog 8), fastede, tilstod deres synder og tilbad Herren. Præsterne gav derpå folket et overblik over deres historie fra Abrahams tid og viste, hvor barmhjertig Herren havde været mod dem indtil denne dag. til Jerusalem med Zerubbabels gruppe (vers 1–9). Det næste afsnit indeholder navnene på de præster og levitter, som levede på Nehemias’ tid, og som var efterkommere af den oprindelige gruppe (vers 10–26). Resten af kapitlet fortæller om indvielsen af Jerusalems mure (vers 27–47). I Nehemias’ Bog 10 læser vi, at præsterne indgik pagter for i højere grad at holde befalingerne. Resten af folket fulgte præsternes eksempel og indgik også denne pagt. De begivenheder, som er nedskrevet i kapitel 9 og 10, viser nogle af de velsignelser, som kommer ved at læse, studere, overveje samt anvende skrifterne i vores eget liv. Nehemias’ Bog 13 Nehemias fortsætter med at forkynde omvendelse Nehemias’ Bog 11–12 Nogen tid efter indvielsen af Jerusalems mure vendte Nehemias tilbage til kong Artaxerxes i Babylon. Nehemias’ Bog 13 fortæller beretningen om det, som han oplevede, da han atter vendte tilbage til Jerusalem. Der var tre ting, som skuffede ham meget: (1) en fremmed, som ikke troede på Israels Gud, havde fået lov til at bo i Herrens hus, (2) folket holdt ikke sabbatsdagen hellig, og (3) folket – ja selv præsterne og levitterne – giftede sig uden for pagten. Nehemias opmuntrede folket til at være trofaste over for Herren ved at holde disse befalinger. Vi viser i dag ligeledes vores trofasthed over for Gud ved at være værdige, når vi træder ind i templet, holde sabbatten hellig og gifte os i pagten. Indvielsen af bymuren Nehemias’ Bog 11 indeholder navnene på lederne i Israel og hvilke af dem, der fik til opgave at bo i Jerusalem. Kapitel 11 nævner ligeledes andre, som fik til opgave at bo i andre byer i landet. Første afsnit af Nehemias’ Bog 12 indeholder navnene på de præster og levitter (præstedømmebærere), som vendte tilbage Esters bog Beretningen om en jødisk heltinde var på Nehemias’ tid var den konge, som var yderst venlig over for Nehemias og jøderne. Måske var det på grund af det, som skete i Esters Bog. Hvis det ikke var for begivenhederne i Ester, så var Nehemias’ Bog måske ikke slet ikke blevet skrevet! Ester skrev ikke Esters Bog, men hele beretningen om hende findes i denne bog. Historien finder sted på et tidspunkt, hvor der er mange jøder i Persien (ca. 460–430 f.Kr.) og fortæller, hvordan Esters modige gerninger reddede hendes folk fra udslettelse. Det jødiske folk fejrer stadig denne vidunderlige begivenhed med en glædesfest, som de kalder Purim. Jøderne genfortæller denne beretning, nogle af dem klapper og hylder heltene og forbander skurkene. Da Esters Bog er én beretning, så dækker afsnittene »Forstå skifterne« og »Studér skrifterne« hele bogen. Se Guide til skrifterne, »Ester« for yderligere information om Esters bog. Forstå skrifterne Esters Bog 1 eunukker (vers 12, 15) – folk, der varetog kongens interesser Esters Bog 2 Gør dig klar til at studere Esters Bog lægge hånd på (vers 21) – dræbe Kyros var den første konge i det persiske rige. Han blev efterfulgt af sin søn Kambyses, som kun herskede en kort tid. Efter dennes død blev en mand ved navn Dareios konge i mange år. Da Dareios døde, herskede hans søn Xerxes som den fjerde konge i det persiske rige. Xerxes, hvilket er hans græske navn, kendes i Esters Bog ved sit persiske navn, Ahasverus. Selvom Esters Bog kommer efter Nehemias’ Bog i din Bibel, så indtraf begivenhederne i Esters Bog i virkeligheden ca. 30 år før begivenhederne i Nehemias’ Bog. Xerxes, eller Ahasverus, Esters Bog 3 kastede man . . . pur, det vil sige lod (vers 7) – vælge et tal ved at lade tilfældet afgøre det med fx en terning Esters Bog 4 guldscepter (vers 11) – symbol på magt 126 Et vigtigt vers at huske 1. Læs Ester 4:14 og skriv det med dine egne ord. 2. Mordokajs spørgsmål til Ester i Esters Bog 4:14 kan godt stilles til dig i dag. Præsident Ezra Taft Benson hjalp med at besvare dette spørgsmål, da han sagde: »Gud har holdt dig tilbage i reserve til at fremkomme i de sidste dage, før Herrens andet komme. Nogle mennesker vil falde bort, men Guds rige vil forblive intakt til at byde sin leder velkommen – ja, Jesus Kristus. Selv om vores generation i gudløshed vil kunne sammenlignes med gudløsheden i Noas dage, hvor Herren rensede jorden med vand, så er der en stor forskel i dag. Det er, at Gud har holdt nogle af sine stærkeste børn, der vil hjælpe med at bringe sejr til riget, tilbage til den sidste indsats. Det er her I kommer ind, for I er den generation, som må være rede til at møde jeres Gud« (The Teachings of Ezra Taft Benson, 1988, s. 104–105). Præsident Benson sagde også: »I alle tidsaldre har profeterne set frem gennem tidens korridor til vor tid. Milliarder af afdøde mennesker og endnu ikke fødte mennesker ser på os. Tag ikke fejl heraf – I er en udvalgt generation. Der har aldrig været forventet mere af de trofaste på så kort tid, som der forventes af os« (Teachings of Ezra Taft Benson, s. 105). Skriv i din dagbog, hvorfor det er så vigtigt for din klasse, at de er kommet til riget på »en situation som denne«. Studér skrifterne Brug deres eksempel Skriv det, som du ønsker en person på din alder skal lære af det eksempel, som følgende tre personer fra Esters Bog viste: Dronning Vashti, Mordokaj og Ester. Giv specifikke eksempler og henvisninger fra skrifterne som en del af din forklaring. Jobs Bog Hvorfor går det gode mennesker skidt? Tragedie og lidelse rammer hver dag mennesker. Ens kære dør eller bliver permanent ramt af sygdom, ulykke eller naturkatastrofer. Hvordan kan Gud tillade, at disse ting sker? Hvordan kan det ske for selv dem, som tjener Herren ihærdigt? Tillader Gud al denne lidelse, sorg og død? Præsident Spencer W. Kimball har omtalt disse spørgsmål og sagt: »Svar, hvis du kan. Jeg kan ikke, for selv om jeg ved, at Gud spiller en hovedrolle i vores liv, så ved jeg ikke, hvor meget han lader ske, eller hvor meget han tillader. Uanset, hvad svaret til dette spørgsmål er, så er der noget andet, som jeg er helt sikker på. Kunne Herren forhindre alle disse tragedier? Svaret er ja. Herren er almægtig og har al magt til at kontrollere vores liv, redde os fra smerte, forhindre alle ulykker, køre alle biler eller flyve alle flyvemaskiner, bespise os, beskytte os, redde os fra alt arbejde, anstrengelse, sygdom, ja fra endog fra døden, hvis han ville. Men det vil han ikke« (Faith Precedes the Miracle, 1972, s. 96). Hvorfor vil Herren ikke beskytte os og redde os fra al modstand og modgang i livet (se Abrahams Bog 3:25)? Hvordan ville det styrke eller svække os? Jobs Bog behandler vanskelige spørgsmål. Jobs Bog fortæller om en retskaffen mand, som lider meget. Hvordan han klarer sin modgang, og hvad han lærer fra sine erfaringer kan lære os vigtige ting om den lidelse og sorg, som vi ser hos mennesker omkring os. Herren brugte beretningen om Job til at lære profeten Joseph Smith om modgang, dengang profeten sad fængslet i Liberty-fængslet og spekulerede på, hvorfor han led (se Lære og Pagter 121:1–33). Mens du læser Jobs Bog, så tænk på, hvad du lærer om vor himmelske Faders plan, og hvilket formål lidelsen har i denne plan. Gør dig klar til at studere Jobs Bog Selv om vi kun ved meget lidt om Job, så levede han sandsynligvis på patriarkernes tid (Abraham, Isak og Jakob). Hans bog er placeret i »poesi«-afsnittet i Bibelen, fordi beretningen fortælles i en poetisk form, som måske gør den til en af de mere vanskelige bøger at læse og forstå i Det Gamle Testamente. 127 Men denne poetiske form viderebringer beretningen med større følelse. Da det er meningen, at man skal læse poesi højt, så prøv at læse et par vers, som du kan lide, højt og se om det hjælper dig med at forstå følelserne hos og betydningen for Job. Se Guide til skrifterne, »Job« for yderligere information om Job. Jobs Bog 2 Flere prøvelser for Job Jobs Bog 1 Job klarede de prøver, som han blev givet i Jobs Bog 1, men Herren tillod Satan at bringe endnu flere lidelser over ham. Jobs Bog 2 viser videre, hvordan Job reagerede på disse prøvelser. Job mister alt, undtagen . . . Hvordan reagerer du, når der sker noget dårligt for dig? Hvordan er dine følelser over for Gud så? Er dine følelser anderledes overfor Gud eller mod dig selv, hvis der sker noget dårligt for dig, og du ikke »har gjort noget forkert«? Jobs Bog 1 fortæller, hvordan Job reagerede på det, som skete med ham. Overvej, hvordan du ville reagere på samme situation. Studér skrifterne Skriv din mening Skriv, af alt det, som skete for Job i Jobs Bog 1–2, det ned, som du mener ville være det sværeste for dig at opleve og forklar, hvorfor det ville være så svært for dig. Forstå skrifterne Jobs Bog 3 Jobs Bog 1 helligede (vers 5) – gjort ren for Gud ved ordinancer Jobs Bog 1:6–12 – Indgår Gud og Satan virkelig aftaler? Herren har selvfølgelig magt over Satan og behøver ikke »handle« med ham. I Jobs Bog 1:6–12 lærer vi, at Herren var glad for den måde, som Job levede på, men han tillod alligevel Satan at friste og skabe besvær for Job. Jobs Bog 2 beskriver en lignende situation. Læg mærke til, at begge de gange Job blev prøvet, var det Herren, som fastsatte »reglerne« for det, som Satan kunne og ikke kunne gøre. Vi kan stadig nære tillid til, at så længe vi er trofaste over for Herren, så vil han aldrig give os større prøvelser, end vi er i stand til at overvinde (se 1 Korinter 10:13). Hvorfor blev jeg dog født? Selv om Job ikke anklagede Gud for sine besværligheder, så giver Jobs Bog 3 os en idé om, hvor modløs han var. Studér skrifterne Find de symbolske ord Lav en liste med tre ord fra Jobs Bog 3, som du mener beskriver, hvordan Job må have haft det, og forklar, hvorfor du valgte disse ord. Studér skrifterne Jobs Bog 4–31 Skriv en anbefaling af Job Hvis Job søgte efter arbejde og bad dig om at skrive en anbefaling om hvilket slags menneske, han var, hvad ville du så sige om ham baseret på det, som du læser i Jobs Bog 1. Jobs venner giver ham råd Den samme eller anderledes? Beskriv hvordan Job reagerede på det, som skete med ham, og hvordan hans reaktion kan sammenlignes med den måde, hvorpå du mener retskafne mennesker bør reagere på. Jobs Bog 4–31 indeholder samtaler mellem Job og tre af hans venner, som besøgte ham (se Jobs Bog 2:11–13). Hver af disse venner fortalte på sin egen måde Job, at Gud straffer syndere, så Job måtte have syndet. Men du ved fra det, som du læste i Jobs Bog 1, at Job ikke syndede. Da Job forsøgte at forsvare 128 sig selv og sin retskaffenhed, anklagede disse »venner« ham for at prale. Job forklarede, at han kendte mange gudløse mænd, som ikke havde oplevet den form for straf, som han modtog. Disse »venner« reagerede ved at opmuntre ham til at omvende sig, så Gud ville tage disse prøvelser bort. Men Job fortsatte med at sige, at han ikke havde gjort noget forkert. Hvorfor led Job? Herren svarede i stedet i form af flere spørgsmål. Svarene på Herrens spørgsmål giver os et perspektiv på Gud og livet, som er meget vigtig for mennesker, der møder livets prøvelser. Ældste Richard G. Scott har talt om livets udfordringer og sagt: »Når man møder modgang, fristes man til at stille mange spørgsmål. Nogle af dem tjener et godt formål, andre gør ikke. At spørge, hvorfor sker det her for mig? Hvorfor skal jeg lide med det nu? Hvad har jeg gjort, at det her skulle ske, fører ingen vegne. Det gavner ikke noget at stille spørgsmål, som afspejler en modvilje mod Guds vilje. Vi bør snarere spørge: Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg lære af denne oplevelse? Hvad skal jeg ændre på? Hvem skal jeg hjælpe? Hvordan kan jeg huske mine mange velsignelser midt i disse prøvelser? Studér skrifterne Mesterskriftsted – Jobs Bog 19:25 –26 1. Læs Jobs Bog 14:14 og find det spørgsmål, som Job stillede, og skriv det ned i din notesbog. Læs derpå Jobs Bog 19:23–27 og sammenfat, hvordan Job senere besvarede dette spørgsmål. Dette liv lærer os tillid – tillid til Jesus Kristus, tillid til hans lærdomme, tillid til vores evne til, med Helligåndens hjælp, at adlyde lærdomme for at opnå lykke nu og en meningsfyldt, enestående lykkelig evig tilværelse. At have tillid vil sige, at man villigt adlyder uden at vide, hvad det vil føre til (se Ordsp 3:5–7). For at bære frugt må ens tillid til Herren være stærkere og mere varig end ens tillid til egne følelser og erfaringer« (Stjernen, jan. 1996, s. 16). 2. Hvorfor tror du, at Jobs vidnesbyrd i Jobs Bog 19:25–26 var så vigtigt for ham på det tidspunkt, hvor han udtalte det? Jobs Bog 32–37 En fjerde ven Jobs Bog 32–37 indeholder ordene fra mand ved navn Elihu. Vi ved ikke helt sikkert, hvornår han sluttede sig til gruppen, men han havde tilsyneladende lyttet til samtalen mellem Job og de tre andre mænd. Han sagde ikke noget, fordi han var yngre og nærede respekt for de ældre (se Jobs Bog 32:4). Da Elihu til sidst talte, kritiserede han Job, fordi Job hævdede at være uskyldig. Elihu troede, at Job antydede, at Gud var uretfærdig eller ufuldkommen, fordi han lod ham lide, ved at lade Job sige, at han var uskyldig. Elihu kritiserede også Jobs venner, fordi de i virkeligheden ikke gav Job et svar på, hvorfor han led ud over at fordømme ham som en synder. Elihu kom med en tredje mening. Han forkyndte Guds storhed og menneskets manglende evne til at forstå Guds sind på en sådan måde, at man kan forklare alt, hvad der sker. Han antydede, at lidelsen ikke altid er en straf for synd, men eftersom Gud gør gode ting for sine børn, vil lidelsen på en eller anden måde også gavne et menneske. Jobs Bog 38–39 giver os en idé om, hvad der ville hjælpe Job med at nære større tillid til Herren, så han ville nære en mere ubetinget tillid til, at uanset hvilke prøvelser han oplevede, så var det til gavn for ham. Forstå skrifterne Jobs Bog 38 Spænd bæltet om lænden (vers 3) – forbered dig svøb (vers 9) – klæde bl.a. brugt til at svøbe om småbørn Syvstjernen . . . Orion . . . Venus (vers 31–32) – stjernekonstellationer Løven (vers 32) – stjernekonstellation Studér skrifterne Besvar Herrens spørgsmål 1. Hvordan ville du besvare de spørgsmål, som Herren stillede Job? Jobs Bog 38–39 2. Fortæl, hvad du mener, Job burde have lært, da han besvarede de spørgsmål, som Herren stillede. Herren taler Herren besvarede til sidst Jobs bønner. Men han syntes ikke at besvare de spørgsmål, som Job og hans venner rejste: 129 Forstå skrifterne Jobs Bog 40–42 Jobs Bog 42:6 – Er det rigtigt at hade sig selv? Da Job i Jobs Bog 42:6 sagde, at han kaldte alt tilbage og angrede i støv og aske, udtrykte han på poetisk vis, at han var meget ked at sine stolte gerninger. Denne sorg er en vigtig del af omvendelsen og udviklingen hen mod at blive Gud mere lig. Job klarer prøven Hvordan oplever du det, når du i sandhed begynder at forstå Guds storhed? Studér skrifterne Jobs Bog 40 indeholder Jobs svar på Herrens spørgsmål, da han fik mulighed for kort at svare Herren (se Jobs Bog 38–39). Job udtrykte i enkelhed sin ydmyghed som svar på det, som Herren sagde til ham. Herren fortsatte derpå med at undervise Job indtil slutningen af kapitel 41. Herrens budskab var meget lig det budskab, som findes i kapitlerne 38–39, nemlig, at Herren har magt over alt, og alt vil blive til vores velsignelse og lykke, når vi er ydmyge og lydige. Sig det med dine egne ord Skriv Jobs Bog 42:5 med dine egne ord og skriv derpå et afsnit, som fortæller, hvad du tror, Job kan have ment, da han sagde det, som han gjorde. Hvad lærte han? Hvad mener du, Job lærte af sin oplevelse? Før du svarer, så overvej følgende spørgsmål og udtalelser: Jobs Bog 42 fortæller, at Job talte igen og udtrykte hvad han havde lært fra Herren, og hvad han følte angående det, som han havde lært. Herren talte derpå til Jobs venner og kaldte dem til omvendelse. De sidste få vers fortæller, hvad der til sidst skete med Job. • Hvornår fik Job fred for sine prøvelser? Hvad ændrede sig først, det uden for Job eller det inden i Job? • Hvordan kan det, som Job modtog senere i livet (se Jobs Bog 42:10–17) sammenlignes med det, som han oprindelig havde (se Jobs Bog 1:2–3)? Hvad er væksten et symbol på? • Ældste Richard G. Scott har sagt: »Jeg bærer vidnesbyrd om, at I har en himmelsk Fader, som elsker jer. Jeg vidner om, at Frelseren gav sit liv for jeres lykke. Jeg kender ham. Han forstår jeres behov. Jeg ved med vished, at hvis I vil anerkende deres vilje uden at beklage jer, så vil de velsigne og støtte jer« (Stjernen, jan. 1996, s. 17). Salmernes Bog En gammel salmebog Salmernes Bog er en samling af hellige digte, som er lovprisninger af og bønner til Gud. Titlen på denne bog er på hebræisk Tehillim, hvilket betyder »lovprisninger«. Titlen på denne bog er på græsk biblos psalmoin, hvilket betyder »salmernes bog«. De fleste af digtene i denne bog er skrevet som salmer og skulle synges med akkompagnement af strengeinstrumenter. At synge var en del af tempeltilbedelsen og de offentlige begivenheder såsom begravelser, bryllupper og andre festligholdelser. nævnt: Moses, Salomo, Asaf (Davids musiker) og de levitiske præster (Koras sønner). Somme tider er forfatteren anonym. Som nævnt ovenfor er mange af salmerne ganske enkelt skrevet for at prise Herren. Men du vil også læse salmer, som specielt handler om loven, templet, naturen eller historiske begivenheder. Nogle af de smukkeste og vigtigste salmer belærer om Messias, Jesus Kristus. Salmernes Bog er citeret oftere i Det Nye Testamente end nogen anden bog i Det Gamle Testamente. Vi kender ikke alle forfatterne til alle disse salmer, selv om mange af dem angiver en forfatter. Kong David nævnes flest gange som forfatter til forskellige salmer. Andre er også 130 Gør dig klar til at studere Salmernes Bog Salmernes Bog 22 Når du forstår lidt af den hebræiske digtning, kan det hjælpe dig med bedre at forstå Salmernes Bog. Digtning er normalt skrevet med følelsernes sprog. Digtere forsøger ikke at »rapportere« begivenheder, men snarere at give udtryk for deres følelser. De forsøger ofte at udtrykke sig med en symbolik i sproget og vil måske overdrive. De vil måske også forsøge at udtrykke følelser eller påvirke deres læsere ved at bruge en form for mønster eller rytme. Hebræisk digtning skaber en følelse af rytme ved at gentage ideer i en stil, som kaldes »parallelisme«. Nogle gange vil digteren vil sige det samme på forskellig måde, mens han andre gange vil sætte to ideer op imod hinanden. Læg mærke til følgende eksempel fra Salme 1. Denne salme er skrevet herefter, så de gentagne ideer er grupperet sammen. Læg mærke til, at disse tanker er yderligere eksempler på den første tanke, mens senere tanker andre gange er stillet op i modsætning til den første tanke. En salme om Jesus Kristus Salme 22 indeholder de ord, som kong David talte eller sang som svar på det, der virkede som uafbrudte angreb fra hans fjender. Se hvordan denne salme forudsiger det, som ville ske for Frelseren, da han blev født i kødet. Forstå skrifterne • Salme 1:1–2 er et eksempel på modsat parallelitet: Salme 22 »Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere« kaster lod (vers 19) – spiller for at lade tilfældet afgøre resultatet »men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.« Studér skrifterne • Salme 1:3–4 viser det symbolske sprog ved begge modsætninger: Tanke: »Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham.« Se efter ting, som beskriver Frelseren Vers i Salme 22 Modsatte tanke: »Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden.« Hvad der skete Henvisninger i Matthæus 27 • Salme 1:5 er et eksempel på en gentaget tanke: 2 »Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling.« • Salme 1:6 er endnu et eksempel på modsat parallelitet: »Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde.« 7–9 Læg i det ovenstående eksempel mærke til, at digteren bruger et billedsprog, som synes at male billeder med ord. Denne måde at skrive på giver tanken mere kraft. Vi kan jo bare sige, at den mand, som er gudfrygtig og glæder sig over Guds love, vil blive velsignet. Men salmisten giver os i stedet et billede med et træ, som er plantet nær ved en flod, og som modtager konstant næring og fornyelse og hele tiden vokser og bærer frugt. Dette billede bringer mere kraft til læserens eller lytterens sind og hjerte, end når man blot siger, at manden er velsignet. 17 19 Hvis du læser Salmernes Bog og husker på disse begreber i hebræisk digtning, vil du opleve salmerne som langt mere interessante og opleve, at belæringen fra dem når dit hjerte med større kraft. Da det ikke er muligt at studere hele Salmernes Bog, vil denne studievejledning lede dig til adskillige vigtige salmer, som er citeret af Det Nye Testamentes forfattere, salmer om Frelseren eller salmer, som indeholder særlig indsigt i en evangelisk lærdom. Men du er velkommen til at læse alle salmerne. Måske vil en af de salmer, som ikke er nævnt i denne studievejledning, blive din yndlingssalme. 1. Læs udover Salme 22 også Matthæus 27:27–50. Lav et skema i din notesbog, som ligner det viste og nedskriv, hvordan versene i Salme 22 blev opfyldt i Jesu liv, således som det er nedskrevet i Matthæus 27. 131 2. Begyndende med vers 20 i Salme 22 gav David udtryk for mere håbefulde følelser. Vers 20–32 er som en bøn, men indeholder vigtige sandheder. Vælg noget i versene 25–32, som forklarer, hvorfor vi »forkynde(r)« (vers 23), »lovprise(r)« (vers 23–24), »vis(er) ham ære« (vers 24) eller »frygt(er)« (vers 24) Frelseren for at have lidt på den måde, som er beskrevet i versene 2–20. Salmernes Bog 24 Glæden over Herrens komme Salmernes Bog 23 »Herren er min hyrde« Salme 23 er en berømt salme, som er kilden til ordene i salmen »Min hyrde er Herren« nr. 56 i Salmer og sange, som underviser os om Herrens kærlige omsorg. Salme 24 handler om det at være sammen med Herren, når han kommer. Forstå skrifterne Salme 23 din stok og din stav (vers 4) – den lige stok med en kroglignende afslutning, som bruges af hyrder Studér skrifterne Forklar billederne Forstå skrifterne Salme 24:6, 10 – Hvad betyder »Sela«? Det hebræiske ord, som oversættes med sela i Salmernes Bog, kommer fra et ord, som betyder »at løfte op«. Studér skrifterne Du er et af Herrens lam i Salme 23. Skriv med dine egne ord det, som du mener, at følgende udtryk betyder i denne salme: »Herren er min hyrde« (vers 1), »han lader mig ligge i grønne enge« (vers 2), »Han giver mig kraft på ny« (vers 3), »din stok og din stav er min trøst« (vers 4) og »mit bæger er fyldt til overflod« (vers 5). Hvilken forskel gør det? Beskriv den forskel det gør, når et menneske virkelig tror på den sandhed, som udtrykkes i Salme 24:1. Mesterskriftsted – Salme 24:3– 4 Vælg dit favoritudtryk 1. Lav en liste over det, som Salme 24:4 siger, at vi må gøre for at indtræde i Herrens hus og hans nærhed. Beskriv med dine egne ord hvert enkelt ord eller sætning, som du angiver. Vælg et udtryk fra Salme 23, som udtrykker dine følelser over for Herren. Forklar dit valg. 2. Læs Lære og Pagter 97:15–17 og fortæl, hvad disse vers siger om, hvordan vi kan opnå at være i Herrens nærhed. Du kan skrive henvisningen i margenen af dine skrifter ved siden af Salme 24:3–4. Hjælp fra Joseph Smiths Oversættelse Hvilken vigtig indsigt føjer Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne til Salme 24:7–10. 132 Forklar den betydning, som en profet tillægger det Udvalgte vers fra Salmernes Bog Læs Salme 118:22 og derpå ApG 4:10–12. Skriv med dine egne ord det, som Peter sagde, at Salme 118:22 handler om. Følgende studieafsnit vil hjælpe dig med at lære nogle specifikke og vigtige vers fra forskellige salmer. Det kræves ikke, at du læser hver eneste salme, hvilket du godt kan gøre, hvis du har lyst til det. Ordets kraft 1. Skriv alle de måder, hvorpå forfatteren til Salme 119:97–105 sagde, at han blev gavnet af at have Herrens ord hos sig og kende hans lærdomme. 2. Fortæl hvordan du tror, at Herrens ord er en »lygte for« din fod og »et lys« på din sti«. Læs 1 Nephi 17:13. Studér skrifterne Guds navne og beskrivelserne af ham Lav mindst fire af følgende aktiviteter (A–F) fra Salmernes Bog. 1. Lav en liste på mindst fem forskellige navne på Gud, som du finder i Salmernes Bog (der findes mindst 27). Sammenlign ideer 1. Læs Salme 8:4–5; Mose Bog 1:8–10. Hvordan ligner Moses’ erfaring det, som forfatteren til Salme 8 beskriver? 2. Hvorfor tror du, at Salmernes Bog indeholder så mange forskellige navne? 2. Skriv om det, som hjælper dig med at forstå Guds storhed og motiverer dig til at være mere ydmyg. 3. Lav en liste med mindst fem forskellige udtryk, som beskriver Gud i Salmernes Bog (der findes mindst 32). 3. Besvar det spørgsmål, som stilles i Salme 8:5. 4. Vælg det udtryk fra listen, som du netop har lavet, som bedst beskriver dine følelser for Herren. En profeti om Kristus Find et citat Forklar hvordan tankerne og følelserne i Salme 41:10 blev opfyldt i Jesu liv (se Matthæus 26:14–16; Johannes 13:18–26). Kig adskillige salmer igennem efter dit eget valg. Se efter en idé, som ville fungere fint som et slogan på en plakat. Skriv udtrykket ned og forklar, hvorfor du valgte den. Ordsprogenes Bog Et ordsprog er en kort sætning, som belærer om korrekt og moralsk opførsel. Ordsprogenes Bog giver temmelig praktiske råd til, hvordan man efterlever sin religion og opfører sig korrekt og passende moralsk. Vi kan alle få gavn af at følge de råd, som gives i denne bog. Ordsprogenes Bog Et overblik Gør dig klar til at studere Ordsprogenes Bog Vi læser i Første Kongebog 4:32, at Salomo udtalte mange ordsprog. Ordsprogenes Bog 1:1 siger, at Salomo er forfatteren til ordsprogene i denne bog, selv om også andre forfattere er nævnt (se fx Ordsprogenes Bog 30:1 og 31:1). Ordsprogenes Bog indeholder mange forskellige emner. Et vers har måske ikke noget at gøre med verset (ordsproget) før eller efter. De fleste ordsprog er blevet skrevet som hebræisk digtning, således som det blev beskrevet i indledningen til Salmernes Bog. Studér skrifterne Lav seks af de følgende 12 aktiviteter (A–L), mens du læser Ordsprogenes Bog. Lav en titel Du vil komme til at studere Ordsprogenes Bog på samme måde, som du studerede Salmernes Bog. Snarere end at studere hvert eneste kapitel vil du studere og overveje nogle af de vigtige vers. 1. Nogle mennesker mener, at Ordsprogenes Bog 1:7; 9:10 er emnet for Ordsprogenes Bog. Læs disse vers. Skriv baseret på det, som du læser, en titel til Ordsprogenes Bog (Bemærk: ordet frygte betyder således, som det er benyttet i disse vers, ærbødighed eller dyb respekt for Gud). 133 2. Forklar ud fra det, du har oplevet og lært, at det, som disse to vers belærer om, er sandt. hvordan du vil forklare det, som verset underviser i. Hvis du fx valgte vers 32, så kunne du spørge: »Hvilken forståelse tror du, at en person, som begår ægteskabsbrud, mangler?« Mesterskriftsted – Ordsprogenes Bog 3:5 –6 Prøv det 1. Tegn noget, som repræsenterer betydningen af Ordsprogenes Bog 3:5–6. Du kan fx tegne et diagram eller et billede med en kort sætning, som er let at huske. Vis din tegning til din familie og se, om de forstår betydningen, og læs derpå skriftstedet og forklar betydningen for dem. Forsøg at efterleve de principper, der undervises i i Ordsprogenes Bog 15:1,18 og 16:32 i to eller flere dage og skriv noget i din notesbog om din erfaring. 2. Hvem har du læst om i Det Gamle Testamente, som er et eksempel på Ordsprogenes Bog 3:5–6? Forklar hvorfor. Skriv Ordsprogenes Bog 27:12 med dine egne ord. Hvordan kan vers 12 bruges i forbindelse med den vejledning, som vi får fra profeterne i pjecen Til styrke for de unge (34285 110)? Giv et eksempel I Ordsprogenes Bog 3:11–12 betyder udtrykket »irettesætter« at straffe med den hensigt at rette. Beskriv kort en situation, som viser sandheden af dette ordsprog. Skriv det modsatte Omskriv Ordsprogenes Bog 30:11–14 så versene udtrykker de modsatte tanker i forhold til det, som findes i skrifterne. Så i stedet for at tale til en ikke retskaffen generation, taler de til en retskaffen generation af sidste dages hellige. Hvad kan du gøre for at hjælpe med til at tilvejebringe denne retskafne generation? Lav et skema Lav et skema som det efterfølgende og udfyld det med oplysninger fra Ordsprogenes Bog 6:16–19 og fra dine egne tanker og oplevelser med det, som Herren »hader« (der er syv karaktertræk angivet i Ordsprogenes Bog). Karaktertræk, som Herren hader Skriv det med dine egne ord Til dygtige kvinder Ordsprogenes Bog 31:10–31 indeholder en beskrivelse af en gudfrygtig kvinde. Skriv det ned, som du mener er de fem vigtigste kvaliteter, som er nævnt og forklar hvorfor hver enkelt, som du vælger, er vigtig. Hvorfor tror du, at Herren hader dem Hvis du er klog . . . Salomo antages at være forfatteren til de fleste af ordsprogene. Når du overvejer, hvad du ved om Salomos liv, så find et ordsprog, som du mener kunne have reddet ham fra de problemer, som han fik senere i livet. Ordsprog om rigdom Læs følgende ordsprog og sammenfat, hvad de siger om rigdomme: 11:4, 28; 13:7–8; 15:16; 19:17; 21:6, 17; 22:1–2, 4, 7, 9, 16, 22–23; 28:6, 8, 11, 20, 22, 27; 30:7–9. Giv en ven et råd Ordsprog om arbejde Forestil dig, at du hjælper et menneske, som kæmper med at forstå, hvorfor han eller hun bør efterleve kyskhedsloven. Hvilke vers i Ordsprogenes Bog 6:23–33 ville du læse for ham eller hende? Fortæl for hvert ordsprog, som du vælger, Læs følgende ordsprog og sammenfat, hvad de siger om arbejde: 6:6–11; 10:4, 26; 12:24, 27; 13:4; 14:23; 19:15; 20:4, 13, 21:25–26; 24:30–34; 26:13–16; 28:19. 134 Prædikerens Bog Liv uden kendskab til planen Studér skrifterne Hvordan ville dine meninger og holdninger til livet være anderledes, hvis du kun troede, at dette liv var vores eneste eksistens – at vi ikke skulle stå til regnskab for vores liv efter døden? Lav en liste Forfatteren til Prædikerens Bog skrev det meste af sin bog, som om han troede, at dette liv er alt, hvad der er. Ved at skrive ud fra dette udgangspunkt viste han, hvor frustrerende livet kan være uden evangeliet. I det sidste kapitel indrømmer han, at han virkelig tror på, at livet fortsætter efter døden, og eftersom livet fortsætter evigt, så indeholder livet ingen varig betydning eller lykke, medmindre vi tjener Gud og forbereder os til dommen – hvor alt, hvad der ligner »tomhed« (midlertidigt og ikke tilfredsstillende) vil blive set for det, som det virkelig var. Lav en liste med mindst fem punkter fra Prædikerens Bog 1–2, som forfatteren sagde burde have gjort ham lykkelig, men som ikke gjorde det. Du kan understrege de fem ting, du vælger, i dine skrifter. Er du enig eller uenig? Læs Prædikerens Bog 1:18. Skriv til prædikeren og fortæl ham, hvorfor du er enig eller uenig i hans udtalelse. Se Guide til skrifterne, »Prædikerens Bog«, der indeholder yderligere information om Prædikerens Bog. Prædikerens Bog 3 Prædikerens Bog 1–2 Få det bedste ud af livet, mens du kan »Alt er tomhed« Prædikerens Bog 3 fortæller, hvordan livet er fuld af frustrationer, og hvordan der sker både godt og dårligt for både de gudløse, vise og tåbelige. Kapitel 3 slutter med at sige, at selv om både gode og dårlige tider kommer til alle, så er et menneske lykkeligere, hvis han eller hun søger det gode liv og søger glæden – selv om denne glæde ikke varer ved. Med andre ord, hvis det gode og det dårlige rammer alle, så kan vi lige så godt nyde det gode, mens det varer. I Prædikerens Bog 1–2 fortæller »prædikeren« (som han kalder sig selv) om sin søgen efter en varig følelse af glæde og lykke. Mens du læser, så tænk på, hvordan du har det med det, som han så og gjorde, og det, som han søgte. Prædikerens Bog 3:1–8 er nogle af de mest citerede vers fra Prædikerens Bog. Disse vers kan imidlertid blive misforstået. Ved at sige at alt har sin tid, siger prædikeren, at der er visse begivenheder, som indtræffer for alle. Han siger ikke, at vi alle skal slå ihjel eller hade eller gøre noget, som er negativt. Der findes aldrig en passende tid til ikke at adlyde befalingerne. Forstå skrifterne Prædikerens Bog 1 Prædikerens Bog 4–5 under solen (vers 3, 9) – på jorden Prædikerens Bog 2 styrke mig med (vers 3) – eksperimentere med vin for at se om det tilføjede kvalitet og mening i livet én og samme skæbne rammer dem begge (vers 14) – der sker noget med enhver, uanset hvor klog eller tåbelig man er Hvad gør dig lykkelig? Findes der en måde at leve på, som gør mennesker lykkelige, selv om de ikke tror på eller accepterer sandheden om Gud, hans befalinger og det evige liv? Selv om prædikeren så megen »tomhed« i verden, indrømmer han i Prædikerens Bog 4–5, at der alligevel er noget, der er værd at gøre, som vil lede til en større lykke i en verden, som ellers ikke på anden vis giver mening for ham (uden en forståelse af Guds plan). 135 Studér skrifterne Studér skrifterne Find et godt råd Sammenfat belæringerne Prædikerens Bog nævner adskillige handlinger, som der er fornuft i at gøre, selv om »alt er tomhed«. Skriv om to ting, som du læser i Prædikerens Bog 4–5, som er et godt råd til en, der ikke tror på Gud. Forklar dette råd, som om du selv gav det til et menneske, som ikke tror på Gud. Læs følgende vers fra Prædikerens Bog 7–11 og sammenfat, hvad prædikeren sagde, at en person bør vide eller gøre for at opnå en vis form for lykke og tilfredshed i livet: 7:1, 11–12, 17–22; 8:12–13; 9:4–10; 10:8, 12–14; 11:1, 8–10. Prædikerens Bog 12 Prædikerens Bog 6 Konklusionen Alt er stadig tomhed Hvis du vidste, at du skulle dø om en uge, hvad ville du så gøre i dine sidste dage? Prædikerens Bog 6 indeholder flere eksempler på, hvordan rigdomme, ære og børn ikke helt kan bringe lykke. Kapitlet konkluderer, at hvis jordisk rigdom, ros, og efterkommere er alt, hvad der er, så har livet ingen mening. Prædikerens Bog 12 indeholder prædikerens endelige budskab. Han mindede de unge om at leve godt, mens de er i stand til det, for dagen kommer, hvor de vil dø. De sidste to vers i Prædikerens Bog 12 giver os den første virkelige idé om, at han troede på livets evige natur. Disse vers fortæller, at prædikeren i de sidste 11 og et halvt kapitel har forsøgt at bevise, at livet uden Gud kun har ringe betydning, men at det at leve et godt liv stadig giver mening. At leve et godt liv giver endnu mere mening når vi ved, at livet er evigt, og at vi en dag vil stå foran Gud og blive dømt. De sidste to vers i Prædikerens Bog 12 er derfor denne bogs virkelige budskab. Prædikerens Bog 7–11 Find en vis tilfredshed i livet Når prædikeren nu har sagt, at »alt er tomhed«, eller der ikke findes noget, som kan bringe en fylde af glæde, så bruger han Prædikerens Bog 7–11 til at fortælle om, hvad han mener kan bringe et menneske en vis midlertidig lykke. Selv om »alt er tomhed«, så forkyndte han alligevel, at der findes måder at leve på, som bringer mere lykke end andre. Studér skrifterne Lav en plakat 1. Lav en plakat (mindst på størrelse med en side i din notesbog) om det, som Prædikerens Bog siger er menneskets pligt. 2. Hvad er i henhold til Prædikerens Bog 12:13–14 årsagen til, at vi bør kende og udføre denne pligt? Højsangen Se Guide til skrifterne, »Højsangen«. 136 Esajas’ Bog Esajas’ Bog har været udsat for mere opmærksomhed og lovprisning fra andre forfattere af hellig skrift end nogen anden bog. Nephi brugte Esajas’ skrivelser »for mere fuldstændigt at kunne overtale dem til at tro på Herren, deres Forløser« (1 Nephi 11:23), og sagde »min sjæl glæder sig ved hans ord« (2 Nephi 11:2). Nephis bror, Jakob belærte om, at de, som tilhører Israels hus bør anvende Esajas’ ord på dem selv (se 2 Nephi 6:5; 11:8). Frelseren var den, som lovpriste Esajas’ skrivelser mest. til andre sprog. Husk, hvad du lærte om hebræisk digtning i indledningen til Salmernes Bog (se side 131–132). Det, som er nævnt der, vil sammen med Helligånden hjælpe dig med at forstå Esajas’ Bog. Esajas underviser på meget magtfuld vis ved brugen af billeder og symboler i sit budskab. Du kommer til at læse: »Månen skal gøres til skamme« og om en glæde, så »alle markens træer klapper i hænderne« samt om en bog, om hvem det siges: »fra støvet kommer dine ord.« Hvis du læser bag disse og andre billeder for at forstå de følelser og principper, som Esajas skrev om, vil hans ord få langt større betydning. Når du søger Helligåndens hjælp, vil du opleve, at Esajas bliver en af de mest inspirerende og magtfulde bøger i hele den hellige skrift. »Esajas’s ord er storladne« Esajas citeres mere end alle andre profeter. Forfatterne til Mormons Bog citerede eller omskrev 35% af Esajas’ Bog. Lære og Pagter indeholder ca. 100 henvisninger til Esajas ved enten at citere, omskrive eller fortolke hans lærdomme. Da Kristus efter sin opstandelse besøgte nephiterne, fortalte han dem, at de skulle »undersøge dem flittigt; thi Esajas’s ord er storladne« (3 Nephi 23:1). Yderligere oplysninger om profeten Esajas og hans skrivelser findes i Guide til skrifterne, se »Esajas«. Overblik over Esajas Generelle emner Vigtig baggrundsviden for Esajas Domme Henvisninger 1:1 Esajas levede og profeterede fra ca. 740–700 f.Kr. Det var på den tid, hvor assyrerne besejrede det nordlige rige i Israel. Det sydlige rige, Juda, hvor Esajas boede, betalte lydskat til assyrerne og stod ligeledes overfor tilintetgørelse. De blev imidlertid skånet, fordi Judas konge, Hizkija, adlød Esajas’ råd. Esajas advarede Juda om, at de måtte fortsætte med at omvende sig, ellers ville de også blive udryddet – men af Babylon og ikke af assyrerne. Esajas omtalte Jesu Kristi første og andet komme mere end nogen anden profet i Det Gamle Testamente. Han havde en enestående og inspireret måde at undervise på, og mange af hans profetier gjaldt ikke blot hans egen tid, men også Jesu tid, vor tid og fremtiden. Somme tider kan det samme vers eller de samme grupper af vers gælde for mere end én tidsperiode. Emner 13:1 24:1 Historisk del 28:1 36:1 Juda Natio- Herrens Dom nerne dag og velsignelser 40:1 Jerusalem bliver bevaret mod tilintetgørelse, Hizkijas liv forlænget Løftet om en Messias 49:1 Israels udfrielse 58:1 66:24 Israels Israels udfrier strålende fremtid Esajas’ Bog 1 Esajas kalder Israel til omvendelse Vi er ikke sikre på, om Esajas skrev kapitlerne i sin bog i den rækkefølge, som de fremstår i Bibelen. Men det virker som om, at kapitlerne er blevet omhyggeligt arrangeret for bedst muligt at kommunikere Esajas budskab. Esajas’ Bog 1 er som en indledning til Esajas’ Bog, der gennemgår og sammenfatter hele bogen ved at sige: (1) Det, som folket har gjort, er anstødeligt over for Herren (vers 1–9), (2) hvorfor de troede, at de ikke havde behov for at omvende sig (vers 10–15), (3) det, som Herren lovede, hvis de ville omvende sig (vers 16–19, 25–27) samt (4) hvad der ville ske, hvis de ikke omvendte sig (vers 20–24, 28–31). Når du læser, så husk på Nephis og Jakobs ord: Da vi tilhører Israels hus, bør vi anvende disse ord på os selv (se 1 Nephi 19:23; 2 Nephi 6:5). Mange af Esajas’ lærdomme og profetier gælder for os, som om de var talt til os i dag. Hvordan læser man Esajas Esajas var en Guds profet, en begavet skribent og digter for Israels stammer. Af den årsag kan en del af hans skrivelser være vanskelige at forstå, når de bliver oversat fra hebræisk og 137 Forstå skrifterne Esajas’ Bog 1 som en hytte i vingården, som et vagtskur i melonmarken (vers 8) – et midlertidigt læ hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned? (vers 12) – hvem har inviteret jer ind i mit hus? rækker hænderne frem imod mig (vers 15) – beder slagger (vers 22, 25) – urent stof i metal udrenser, udskiller (vers 25) – lutrer, renser Studér skrifterne I Mormons Bog citerede Nephi kapitlerne 2–14 i Esajas’ Bog. Når du sammenligner disse kapitler med kapitlerne i 2 Nephi, kan det hjælpe dig med bedre at forstå det, som du læser. Israel er som en . . . 1. Læs Esajas’ Bog 1:2–9, 21–22, 30–31 og angiv alle de billeder og symboler, som Esajas brugte til at beskrive Judas folk og deres synder. Forstå skrifterne 2. Hvilke af Judas synder begås af mennesker i dag? Esajas’ Bog 2 Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 1:18 Selv om Herren var meget alvorlig og talte strengt til israelitterne, kan vi fornemme hans kærlighed i den måde, hvorpå han indbyder dem til at omvende sig. Herrens løsninger på vore synder og problemer er måske ikke altid hurtige eller lette, men de giver os en varig løsning. 1. Sammenfat Herrens løsning på Judas problemer (se Esajas’ Bog 1:16–19). 2. Læs Lære og Pagter 58:42–43 og fortæl, hvordan Herren har afgivet det samme løfte i disse vers, som han gjorde i Esajas’ Bog 1:18, samt hvad vi må gøre for at opfylde dette løfte. Esajas’ Bog 2 Kom til Herrens bjerg Jesu Kristi andet komme vil indlede en tusindårig periode med fred på jorden, som kaldes Tusindårsriget. De gudløse vil blive tilintetgjort, når Frelseren kommer, men de, som er beredt på at modtage ham, vil blive skånet og glæde sig med ham. Hvad må vi gøre for at forberede os? Esajas fortalte i en meget kendt profeti både det fordums og nutidige Israel, hvad de må gøre for at forberede sig til at møde Herren og leve i Tusindårsriget. Denne profeti er »dualistisk«, hvilket betyder, at den kan anvendes på mere end én tid og ét sted. Som sådan underviser denne profeti ikke blot i generelle principper for det, som det fordums Israel måtte gøre for at oprette hans rige, men antyder ligeledes et specifikt sted for dette rige i de sidste dage forud for det andet komme og Tusindårsriget. ophøjet (vers 11, 17) – sat over noget Esajas’ Bog 2:2–4 – Herrens tempelbjerg »Herrens tempelbjerg« henviser til templet beskrevet i Esajas’ Bog 2:2–4, hvor Esajas fortalte om et syn og kom med en profeti, som er blevet opfyldt på mange måder. Han sagde, at når tiden kommer, hvor Herrens folk vil sætte ham og hans hus over alt andet, og når de aktivt søger råd fra ham ved at drage til hans hus, da vil Zion blive oprettet blandt dem, og de vil få fred og løftet om evigt liv. Nutidige profeter har belært os om den samme lærdom. Præsident Howard W. Hunter har sagt: »Lad os gøre templet, med tempelbesøg og tempelpagter og tempelægteskab, til vores højeste jordiske mål og den største oplevelse på jorden« (»Følg Guds Søn«, Stjernen, jan. 1995, s. 87). En anden opfyldelse af denne profeti har at gøre med, at Herrens hus bliver bygget på »Herrens tempelbjerg« (Esajas’ Bog 2:2). Denne profeti er ikke blot en symbolsk henvisning til at sætte templet på førstepladsen i vores liv, men har også en bogstavelig opfyldelse i stedet for Kirkens hovedsæde i de sidste dage. Angående denne profeti fra Esajas har ældste Bruce R. McConkie sagt: »Dette er en specifik henvisning til templet i Salt Lake City og til de andre templer, som er bygget højt oppe i Klippebjergene og er en generel henvisning til det tempel, som stadig mangler at blive bygget i Det Nye Jerusalem i Jackson County i staten Missouri« (A New Witness for the Articles of Faith [1985], s. 539). Ældste B. H. Roberts underviste i vigtigheden af, at loven udgår fra Zion, da han sagde: »Det er for mig, til en vis grad Zions lov – det grundlæggende princip om den borgerlige ret i landet – et lovprincip, som udgår fra Zion – den borgerlige lov, som skal oprettes og fastholdes i dette velsignede land med frihed, og det vil i sidste ende direkte eller indirekte velsigne og frigøre hvert eneste land i verden« (i Conference Report, apr. 1908, s. 108). 138 Studér skrifterne af Esajas’ Bog 3, så er de kvinder, som er beskrevet i Esajas’ Bog 4 ydmyge. 1. Hvad er i henhold til vers 2–6 resultaterne af disse kvinders ydmyge gerninger? Lav en tegning eller en skitse Lav en gengivelse af de tanker, som findes i Esajas’ Bog 2:2–3. 2. Hvad kan vi gøre for at blive som disse kvinder, så vi kan slippe for vores skam, blive renset fra vore urenheder og blive et »smukt og strålende« folk og blive vejledt og beskyttet af Herren (se vers 5–6)? Du kan evt. se på følgende skriftsteder, før du svarer: 2 Nephi 31:13, 17; 32:1–3; Alma 7:14–15; Mose Bog 6:52, 57. Giv et nutidigt eksempel Det grundlæggende budskab i Esajas’ Bog 2:2–4 er, at Zion vil blive oprettet, når Israel sætter templet og dets ordinancer og love frem for alt andet i livet. 1. Læs Esajas’ Bog 2:6–9 og lav en liste over det, som Herren sagde forhindrede folket i modtage templets velsignelser på dette tidspunkt. Giv et nutidigt eksempel på hvert punkt, som angives (sørg for at sammenligne vers 9 med 2 Nephi 12:9). Esajas’ Bog 5 2. Hvad vil der i henhold til Esajas’ Bog 2:10–22 ske ved Jesu Kristi andet komme med alle, som ikke accepterer ham på grund af deres stolthed? Israels synder Esajas’ Bog 5 indeholder Esajas’ fortsatte beskrivelse af Israels synder og disse synders konsekvenser. Mens du læser, så overvej, hvordan folkets synder på Esajas’ tid ligner folks synder i dag, og hvad Herren sagde, at der ville ske med dem, som nægter at omvende sig. Esajas’ Bog 3 Profetier mod de hovmodige Esajas’ Bog 3 indeholder Esajas’ yderligere beskrivelser af Israels og Judas gudløse tilstand på sin tid, og af det, som vil ske på grund af deres gudløshed. Esajas brugte et af sine mest beskrivende billeder, da han sammenlignede Israels hus med hovmodige kvinder, som klæder sig i dagens mest moderigtige tøj. Disse kvinder, som bekymrer sig meget over, hvor smukke de ser ud i det ydre, har tilsidesat den sande indre åndelighed. Vi kan anvende disse lærdomme på os selv som en advarsel om, hvad der vil ske med os, hvis vi er stolte og gudløse. Esajas’ Bog 4 Forstå skrifterne Esajas’ Bog 5 den bliver hverken beskåret eller hakket (vers 6) – bliver ikke passet på Ve dem (vers 8, 11, 18, 20–22) – sorg eller ulykke komme over dem ophøjes (vers 16) – løftes op, sættes højt banner (vers 26) – flag, som en hær samles under og marcherer bag Studér skrifterne Lav aktivitet A eller B, mens du læser Esajas’ Bog 5. Velsignelser til de ydmyge Fortolk lignelsen, så den kan bruges i dag Lignelsen i Esajas’ Bog 5:1–7 handler om dem, som har modtaget evangeliet. Hvilket budskab har denne lignelse for medlemmerne i dag? Du kan evt. læse Lære og Pagter 1:27; 82:3; 105:6, når du skal skrive dit svar. Esajas’ Bog 4 udgør en kontrast til kapitel 3 ved at fortælle, hvad der vil ske, når Israel vender sig til Herren i ydmyghed. Ve! Studér skrifterne Lav en liste med alle de mennesker, som Herren siger vil opleve »ve« i henhold til Esajas’ Bog 5:8–25 og beskriv hver gruppe med dine egne ord. Fortolk billederne Vær særlig opmærksom på de billeder, som Esajas skabte i dette korte kapitel. I modsætning til kvinderne i slutningen 139 bekæmpe assyrerne (ser vers 9–10). Esajas fortalte folket, at hvis de stolede på Herren, så ville han blive deres sikkerhed eller »helligdom« (vers 13–14). Han advarede dem ligeledes mod at lytte til mennesker, som hævdede at modtage åbenbaring, men ikke modtog det fra Herren (se vers 19–22). Esajas’ Bog 6 Esajas ser Herren Studér skrifterne Esajas’ Bog 6 fortæller, hvordan Esajas blev kaldet som profet, og hvad Herren sagde om hans profetiske mission. Vers 1 og 5 indeholder Esajas’ vidnesbyrd om, at han så Herren. Profetier om Jesus Kristus 1. Skriv hvor og hvordan en forfatter i Det Nye Testamente brugte Esajas’ Bog 7:14. 2. Læs Esajas’ Bog 8:13–14 og forklar, hvordan Jesus både er den klippe, hvorpå vi bygger en sikker grundvold (se Helaman 5:12) og en »anstødssten« og » en klippe til at snuble over« (vers 14). Esajas’ Bog 7–8 Stol på Herren Esajas’ Bog 9 Esajas’ Bog 7–8 fortæller om en specifik historisk begivenhed i Judas rige, men profetien gjaldt ikke blot denne tid, men forudsagde også Kristi fødsel mere end 700 år senere. En profeti om Messias’ komme Esajas’ Bog 7 forklarer, at Israels konge (det nordlige rige, også kaldet Efraim) og Syriens konge havde slået sig sammen for at opnå større militær styrke. Sammen håbede de på at besejre Juda rige (se vers 1–2, 5–6). Deres gerninger skræmte Akaz, Judas konge (se vers 2). Herren sagde til Esajas, at han skulle fortælle Akaz, at han ikke skulle være bange, for assyrerne ville komme fra nord og besejre både Syrien og Efraim. Esajas sagde, at opfyldelsen af denne profeti ville være et vidnesbyrd for Juda om, at Herren ville fortsætte med at bevare dem som et folk. Derpå gav Esajas Akaz en tegn som et vidnesbyrd om, at hans ord var sande. Han sagde, at en ung kvinde ville blive gravid, føde en søn og kalde ham Immanuel, som betyder »Gud er med os«. Navnet Immanuel symboliserer den kendsgerning, at Gud ville være med sit folk Juda. Esajas profeterede ligeledes, at før barnet blev gammelt nok til at kende forskel mellem godt og ondt, ville assyrerne fange både Syriens og Efraims konge (se vers 14–16). Esajas’ Bog 9 indeholder en anden velkendt profeti om Jesu Kristi komme. Vers 1 beskriver den nordlige del af Israels nordlige rige, som var det første område, der blev angrebet, da nationer som Assyrien kom fra nord. Esajas profeterede, at dette område – kendt som »Galilæa« – ikke altid ville være så problemfyldt. Esajas lovede, at Gud ville sende dem lys og glæde ved fødslen af et barn, som ville bryde »det tyngende åg« (Esajas’ Bog 9:3) og som ville blive kaldet »Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste« (vers 5). Alle disse navne henviser til Messias – kongernes Konge – og denne profeti blev fuldstændigt opfyldt, da Jesus tilbragte det meste af sin jordiske tjenestegerning i dette område i Galilæa (se Matthæus 4:12–16). Denne profeti fortsætter med at blive opfyldt, efterhånden som Jesu Kristi herredømme fortsætter for evigt med at udvides, når vi som enkeltpersoner accepterer ham som vores konge og kvalificerer os til det evige livs velsignelser (se Esajas’ Bog 9:6). Denne profeti i Esajas’ Bog 7:10–16 har en langt dybere betydning. En af årsagerne til, at Gud ville beskytte Juda som et folk, var, at han havde lovet at sende sin Søn til jorden i Juda stamme og blandt kong Davids efterkommere. Denne Guds Søn ville blive en Immanuel. Esajas fortalte Akaz, at Gud ville bevare Juda i deres nuværende problemer med Syrien og Efraim såvel som i de mange år, som ledte frem til Messias’ fødsel. Esajas’ Bog 10 De, der rev dig ned, skal blive ødelagt Esajas’ Bog 8 fortsætter den beretning, som er begyndt i Esajas’ Bog 7. Esajas fortalte Judas folk, at de ikke skulle bekymre sig om Syrien og Israels nordlige rige, eftersom assyrerne ville udrydde dem. Den nye bekymring var imidlertid, at assyrerne også ville angribe Juda. Judas folk overvejede at slutte sig sammen med andre nationer i en »sammensværgelse« for at I Esajas’ Bog 9 gjorde Herren det klart, at han ville lade assyrerne besejre Israels børn i det nordlige rige. Esajas’ profetier 140 synes også at antyde, at Assyrien også ville ødelægge en del af Juda. Hvorfor ville Herren tillade en nation af gudløse som Assyrien at besejre sit pagtsfolk? I Esajas’ Bog 10 besvarede Herren dette spørgsmål. Han sagde, at eftersom Israel var så gudløs og hyklerisk, ville han ikke længere beskytte dem. Men Esajas’ Bog 10 siger også helt klart, at Assyrien ligeledes ville blive straffet på grund af deres gudløshed. De ville ikke få lov til helt at ødelægge Juda, eftersom Gud stadig ville opfylde sit løfte angående sin »salvedes« eller Messias’ komme (se Esajas’ Bog 10:27–34). Studér skrifterne Lav aktivitet A eller B, mens du læser Esajas’ Bog 11. Fortolk Esajas ved hjælp af andre hellige skrifter 1. Hvad handler Esajas’ Bog 11:1–5 i henhold til Lære og Pagter 113:1–2 om? 2. Hvem er »Isajs rod« i henhold til Lære og Pagter 113:5–6 3. Hvornår vil begivenhederne i Esajas’ Bog 11 generelt finde sted i henhold til Joseph Smith-Historie 1:40? Esajas’ Bog 11 De sidste dage og Tusindårsriget Esajas’ Bog 11:1–9 taler om begivenheder, hvor de fleste vil ske i fremtiden. Esajas’ Bog 11:10–16 fortæller, hvad Herren vil gøre for at tilvejebringe de begivenheder, som er omtalt i vers 1–9. Begivenheder i fremtiden 1. Hvilke profetier i Esajas’ Bog 11 har du set, som allerede er blevet opfyldt eller er ved at blive opfyldt? En årsag til, at Esajas’ Bog er så vigtig en bog for os i vor tid, er, at så meget af det, som skete på Esajas’ tid, også sker i dag. Vi lever også i en gudløs tid, og Herren har lovet, at de gudløse vil opleve konsekvenserne af deres gerninger – på samme måde som på Esajas’ tid. Selv om der er forskel på Esajas’ tid og vor tid, så er principperne de samme. Profeten Joseph Smith belærte om vigtigheden af Esajas’ Bog 11, da han sagde: »Foruden disse steder, citerede han [Moroni] Esajas, 11. kapitel, og sagde, at det var ved at blive opfyldt« (Joseph Smith-Historie 1:40). 2. Skriv om en lærdom fra Esajas’ Bog 11, som motiverer dig til at forblive trofast over for Herren. Esajas’ Bog 12 Pris Herren De, som elsker Herren og forsøger at leve retskaffent, kan miste modet ved at leve blandt så stor gudløshed. Når man mister modet, er det vigtigt at søge at se det større billede i vor himmelske Faders plan og erkende, at retskaffenhed til sidst vil fremherske, og at vor himmelske Fader har tilvejebragt en måde, hvorpå alle hans villige børn kan blive forløst. Esajas’ Bog 11 handler om dette større billede og indeholder et håbets budskab angående det, som Herren vil gøre for dem, som vil søge ham og udføre hans vilje. Forstå skrifterne Studér skrifterne Esajas’ Bog 11 stok (vers 4) – udtryk for en herskers magt Esajas’ Bog 12 er et kort digt, der priser Herren for det, som han gør for at redde sit folk. Esajas’ Bog 12 synes at være kommet som svar på de store sandheder, der er omtalt i Esajas’ Bog 11, om Messias, indsamlingen af Israel i de sidste dage og Tusindårsriget. Lærdommene i kapitel 12 kan også anvendes af ethvert menneske, som kommer til at kende Herren, indsamles til Herrens Kirke og modtager den fred, som kun Jesus Kristus kan give. banner (vers 10, 12) – flag, som en hær samles under og marcherer efter Jesu Kristi navne Læs følgende vers fra de første 12 kapitler i Esajas’ Bog og nedskriv alle de forskellige navne, som Esajas brugte til Jesus Kristus: Esajas’ Bog 1:24; 2:3; 3:1; 5:16; 5:24; 7:14; 8:14; 9:5; 11:1; 12:2. Fortæl hvad du mener er betydningsfuldt ved hvert enkelt af navnene i disse vers. Hvad fremhæver navnet om Herrens karakter eller gerninger? 141 i Esajas’ Bog 14 om Lucifers fald, så skriv om det, som du lærte, og hvorfor det får dig til at ønske at følge Jesu Kristi eksempel mere fuldstændigt. Skriv også, hvordan du vil blive bedre til at undgå Satan og hans fristelser på grund af det, som du har lært. Esajas’ Bog 13–14 Babylon og Lucifer Esajas’ Bog 15–23 Esajas’ Bog 13–14 indeholder ligesom Esajas’ Bog 10 profetier om ødelæggelsen af et land, som har besejret Herrens pagtsfolk. I Esajas’ Bog 10 handlede profetien om Assyrien, det land, som havde besejret det nordlige rige mellem 725–721 f.Kr. Esajas’ Bog 13–14 fortæller om Babylon, det land, som besejrede Juda mellem 600–588 f.Kr. Det fordums Babylon var et af de rigeste og mest verdslige imperier i historien. Herren brugte derfor Babylon som et symbol på mennesker, som fokuserer på verdens ting og ses i modsætning til Zion og himlen. Den profeterede ødelæggelse af Babylon i Esajas’ Bog 13 symboliserer det, som vil ske med dem, som bekæmper Guds folk og hvis hjerte søger denne verdens ting i stedet for det, som hører Gud til. Profetier mod de nationer, som ikke tjener Herren Esajas’ Bog 15–23 indeholder adskillige profetier om den ødelæggelse, som rammer de nationer, der omgiver Israel. Ved at åbenbare for Israel og Juda, at alle de omgivende nationer ville blive ødelagt, gav Herren dem gode årsager til at stole på ham snarere end på nogen traktat eller alliance med disse omgivende nationer. Esajas’ Bog 15–16 indeholder profetier om Moab. Landet her er opkaldt efter Moab, som var søn af Lots ældste datter (se Første Mosebog 19:37) og som slog sig ned i dette land med sin familie. Moabitterne kæmpede ofte mod israelitterne, men på dette tidspunkt kunne israelitterne have overvejet en alliance med Moab som en hjælp til at overvinde deres fjender. Esajas’ Bog 14 handler mere specifikt om Babylons konge, som Esajas sammenlignede med Lucifer eller Satan. Som følge af, hvad der er skrevet i dette kapitel, lærer vi mere om, hvordan Lucifer blev til Satan og om, hvad der mangler at ske med ham og hans følge. Forstå skrifterne Esajas’ Bog 17 indeholder en profeti, som var rettet mod Damaskus (Syrien) og Efraim (det nordlige rige). Damaskus og Efraim sluttede sig sammen i en alliance for at besejre Juda, men før de kunne angribe, kom assyrerne fra nord og ødelagde de to erobringslystne lande. Esajas’ Bog 17 indeholder en profeti om ødelæggelsen af disse to nationer og noget om denne ødelæggelses virkninger på de to nationer. Esajas’ Bog 14 herskernes kæp (vers 5) – stav, som repræsenterer myndighed til at herske Studér skrifterne Karkemish Hvorfor vil du følge ham? Assyrien Nineve MEDIEN Tig t-f ris fra 1. Esajas’ Bog 14:12–14 fortæller os, hvordan Lucifer blev til Satan. Hvad synes du er det mest interessante, som Esajas sagde? Eu CYPERN de -flo lo de n n Damaskus Tyrus Middelhavet 2. Læs Lære og Pagter 76:25–27; Mose Bog 4:1–4 og skriv om de yderligere begreber, som du lærer om Lucifers fald. Ashdod Nilen 3. Hvad vil der i henhold til Esajas’ Bog 14:4–11, 15–20 til sidst ske med Lucifer? 4. Hvilken yderligere information får du fra Lære og Pagter 76:30, 33, 36–38, 44–46? av eH Rød Det EGYPTEN Nubien Negevørkenen Babylonien Babylon ELAM Susa Jerusalem (Åbenbaringens dal) MOAB EDOM Arabien Esajas’ Bog 18 taler om et land, som findes »bag Nubiens strømme« (vers 1). Mange oversættere kalder dette land Kush (Nubien), som nogle mener var en nation syd for Egypten. Kapitel 18 udtrykker mere håb end mange andre kapitler i dette afsnit, og der er stor uoverensstemmelse over, hvad kapitel 18 henviser til eller betyder. 5. En af årsagerne til, hvorfor vi forsøger at lære om Jesus Kristus, er, så vi kan følge hans eksempel og blive mere lig ham. Skrifterne nævner kort, hvordan Satan blev djævlen, så vi kan identificere, hvad vi må gøre for at undgå at følge ham. Mens du tænker over det, som du har læst 142 skulle afløse Shebna. Der var stor symbolik i dette navns historie og betydning. Jerusalem kunne kun blive reddet fra ødelæggelse ved at erstatte kærligheden til skattene med kærlighed til Gud. Og den dag, hvor Jerusalem vender sig til Gud, vil den fremstå som en hellig by. Navnet Eljakim havde endnu større symbolsk betydning, fordi det peger mod forsoningen. På grund Jesu Kristi forsoning vil Gud oprejse alle mennesker og skabe mulighed for at overvinde hele denne verdens ødelæggelser, skuffelser og død. I det sidste vers i kapitel 22 vidner Esajas om denne forløsnings store kraft og sammenlignede den med at slå en nagle ind på »et solidt sted«, så den ikke kan flyttes. Dette billede symboliserer den permanente forløsning, som Jesus Kristus udvirkede, og den måde, hvorpå han døde og på solid vis sikrede hele menneskehedens frelse. Esajas’ Bog 18 indeholder Esajas’ profeti om, at denne nations folk vil blive indbudt til at samles på Zions bjerg, hvor de tilsyneladende vil blive godt modtaget. Det sidste vers i kapitlet kan være af særlig interesse, for det taler om en gave til Herren fra dette folk. At indsamle jordens folk og forberede dem til at møde Herren er en af de store formål med Kirken i de sidste dage. Esajas’ Bog 19–20 indeholder profetier om Egypten, som var en af de mest magtfulde nationer i verden på Esajas’ tid. Esajas profeterede om, hvordan Egypten ville blive ramt, og at egypterne ikke ville være i stand til at løse deres problemer ved deres egne evner eller falske guder. Esajas’ Bog 19 indeholder også den bemærkelsesværdige profeti, at Egypten og Israel på et fremtidigt tidspunkt vil tilbede den samme Gud, og at Egypten vil blive helbredt af Herren. Profetien går endnu videre og antyder, at Assyrien også vil blive forenet med Israel og Egypten i tilbedelsen af Gud. Esajas’ Bog 23, som indeholder en profeti om Tyrus, en by i Fønikien, er det sidste af de kapitler, som indeholder profetier om, hvordan de nationer, som omgiver Israel og Juda, vil blive omstyrtet. Tyrus var en by, som fokuserede på at købe og sælge denne verdens skatte. Denne verdens skatte var altid vigtigere for indbyggerne i Tyrus end noget andet, herunder Gud. Esajas omtalte Tyrus som en skøge. Dette er fordi folket på en måde solgte sig selv og deres hellige forhold til Gud for penge – meget på den samme måde som en skøge sælger sin hellige dyd for penge. Esajas’ Bog 20 taler specifikt om den tid, hvor Assyrien vil tage Egypten til fange – og viste igen Judas folk en årsag til, hvorfor de ikke skulle slutte sig sammen med et andet land mod Assyrien. Esajas’ Bog 21 taler om den endelige ødelæggelse af tre nationer: Babylon (vers 1–10), Edom (vers 11–12) og Arabien (vers 13–17). I vers 10 synes Herren at tale specifikt til medlemmerne af Israels hus, som ville blive fanger i Babylon næsten 200 år efter Esajas, og som ville få behov for den opmuntring, som kom ved denne profeti om Babylons tilintetgørelse. Esajas’ Bog 24 Esajas’ Bog 22 henviser til Jerusalems fald og taler om en tid, hvor denne byrde eller dette tunge budskab ville blive fjernet, og Jerusalem ville opleve permanent fred. I denne profeti forklarede Esajas ikke kun, hvad der ville ske som en del af Jerusalems ødelæggelse, men han forklarede også, hvorfor Jerusalem ville blive udryddet. Han sagde, at folket var meget stolte over de tunneler og kanaler, som de byggede for at løse deres vandproblemer, men de tilbad ikke vandets Skaber, eller anerkendte, at alle velsignelser kommer fra ham (se vers 11). Han kritiserede dem også for at feste over budskaberne om, at de omgivende nationer ville blive ødelagt, i stedet for at reagere ydmygt og i stedet for at omvende sig (se vers 12–14). Esajas’ Bog 22 indeholder også en kort historisk beretning, som har en vigtig symbolsk betydning. Beretningen handler om Shebna, som var slotsforvalter over Jerusalems skatte, og som var et symbol på den holdning, som kendetegnede Jerusalems indbyggere på den tid. Esajas anklagede Shebna for at være stolt over Jerusalems rigdomme. Esajas sagde derpå, at assyrerne ikke blot ville bortføre mange af Jerusalems skatte, men også at de pæneste rigdomme fra Jerusalem ville blive de »billigste« ting i den assyriske konges hof (se vers 18). Esajas sagde endvidere, at en mand ved navn Eljakim, som på hebræisk betyder »Gud skal oprejse dig«, En gudløs verden tilintetgøres Efter adskillige kapitler, som taler om ødelæggelsen af forskellige nationer (se Esajas’ Bog 13–23), så taler Esajas’ Bog 24 om en mere generel ødelæggelse på hele jorden. Esajas’ Bog 24 kan især anvendes på israelitterne og på det, som ville ske med dem på grund af deres gudløshed, men det gælder også for de sidste dage før det andet komme. Selv om Esajas’ Bog 24 synes at være et meget mismodigt kapitel, fordi det taler så meget om undergang, så indeholder det også et kort budskab om, at de retskafne vil blive skånet. Dette håbefulde budskab bliver endnu stærkere i de næste efterfølgende kapitler. Forstå skrifterne Esajas’ Bog 24 den evige pagt (vers 5) – evangeliets love og løfter 143 Studér skrifterne Esajas’ Bog 27 Lær af de tilknyttede skriftsteder 1. Læs Lære og Pagter 5:19; 84:96–98 og skriv om, hvordan og hvorfor Herren vil gøre det, som han sagde i Esajas’ Bog 24:1, at han ville gøre. Herren og hans vingård 2. Læs Lære og Pagter 1:17, 35–36; 46:31–35; 97:22–28 og forklar, hvordan en person kan blive frelst midt blandt de ødelæggelser, der er profeteret om i Esajas’ Bog 24:1–12, 19–23. Esajas’ Bog 27 indeholder Esajas’ sammenligning af den måde, hvorpå Herren arbejder med sit folk med den måde, hvorpå man passer på sin vingård (se Esajas’ Bog 5:1–7, Jakobs Bog 5). I denne sammenligning forklarede Herren, at de gudløse sammenlignes med de døde grene, som han vil skære ned og brænde, mens de retskafne sammenlignes med stærke vintræer, som skyder sine rødder endnu dybere ned, og som vil blomstre og »fylde hele verden med frugt« (Esajas’ Bog 27:6). 3. Skriv de måder ned, hvorpå Herren i Esajas’ Bog 24:5 sagde, at jordens folk syndede. Sammenlign det, som han sagde i Esajas’ Bog, med det, som han sagde i Lære og Pagter 1:15–16, og fortæl hvad du tror, at Esajas’ Bog 24:5 betyder. Del af frelsesplanen 1. Hvad vil der i henhold til Esajas’ Bog 24:21–22 ske med dem, som bliver udryddet på det tidspunkt, hvor dette kapitel opfyldes? Esajas’ Bog 28 2. Hvordan vil disse mennesker i henhold til Lære og Pagter 138:29–35 blive straffet? Råd til et stolt folk Esajas’ Bog 25 Esajas’ Bog 28 peger på stolthed som en stor synd hos israelitterne. Stolthed adskilte folket fra de velsignelser, som Herren ønskede at give dem. I vers 23–29 sammenlignede Esajas en landmands viden om, hvordan man sår og høster afgrøder, med Herrens endnu større viden om, hvordan man på passende vis arbejder med hans børn. Esajas lovpriser Herren Esajas’ Bog 25 fortæller om Esajas’ taknemlighed for det, som Herren har gjort og vil gøre, herunder den sluttelige undergang for de stolte og gudløse samt belønningen til de ydmyge, trofaste og lydige. Han sagde, at de, som vil »vente« på Herren i trofasthed (hvilket betyder, at de forbliver trofaste over for Herren, mens de venter på, at han vil opfylde alle sine ord – selv om det måske ikke ser ud til at være det værd på det tidspunkt) vil med tiden blive belønnet, og deres belønning vil blive herlig. Esajas’ Bog 29 På underlig og sælsom måde Det sker af og til, at mennesker, som kender Bibelen, og som ikke er medlemmer af Kirken, spørger os: »Hvis Mormons Bog er en så vigtig del af Guds værk, hvorfor er den så ikke nævnt i Bibelen?« Der findes adskillige svar på dette spørgsmål, og et af dem er: »Det er den!« Esajas’ Bog 29 er et sted i Bibelen, hvor der henvises til Mormons Bog, selv om den ikke er nævnt ved navn. Når du læser dette kapitel, så se efter de profetier, som taler om Mormons Bogs fremkomst og den betydning, som denne bog vil få for verden. Esajas’ Bog 26 Esajas’ lovsang Hvilken sang ville du synge for at udtrykke din taknemlighed for Gud? Esajas’ Bog 26 er en taknemlighedssang for det, som Herren gør for sit folk. Jesu Kristi opstandelse, som er omtalt i vers 19, bør være en hovedårsag til vores taknemlighed. 144 Forstå skrifterne 3. Esajas’ Bog 29:11–12, 18–24 fortæller om en bog, som vil spille en vigtig rolle »på underlig og sælsom måde«. Nedskriv de sandheder, som disse vers siger, at denne bog vil fremme, og fortæl derpå, hvilken bog du mener, at der henvises til. Esajas’ Bog 29 Ariel (vers 1,2, 7) – Jerusalem Esajas’ Bog 29:11–12, 18–24 – Hvad hedder »bogen«, der omtales i dette kapitel? De, som er bekendt med det genoprettede evangelium, vil sandsynligvis se, at disse vers henviser til Mormons Bog og den rolle, som den spiller i genoprettelsen af evangeliet i de sidste dage. Ældste Bruce R. McConkie har sagt: Esajas’ Bog 30–32 Tillid til Herren »Der er kun få mennesker på jorden, hvad enten det er i Kirken eller uden for Kirken, der har fattet, hvad det er, Mormons Bog handler om. Det er kun få mennesker, som kender den rolle, som den har spillet og endnu vil spille i forberedelsen af Hans komme, som den er et nyt vidne om . . . Esajas’ Bog 30–32 blev skrevet, da Assyrien truede med at angribe Israel, efter, at de havde besejret de andre omkringliggende nationer. Mange mennesker i Israel var bange og søgte Egyptens hjælp til at forsvare sig mod assyrerne. Men Herren hjalp Israels børn med at undslippe det gudløse Egypten på Moses’ tid; han kæmpede deres kampe og hjalp dem med at sætte sig i besiddelse af deres forjættede land. At slutte sig sammen med Egypten i en traktat i stedet for at stole på Herren, som førhen havde sat dem fri, viste, hvor ringe tro israelitterne havde på deres Gud, Esajas’ råd i kapitel 30–32 var at sætte deres lid til Herren og ikke til Egypten. Esajas fortalte også Israels børn om de velsignelser, som de ville modtage, hvis de satte deres lid til Herren samt advarede dem mod konsekvenserne af ikke at stole på ham. . . . Mormons Bog vil påvirke menneskene således, at hele jorden og alle dens folk vil blive påvirket og styret af den . . . . . . Der findes ikke noget større spørgsmål, som menneskeheden står over for i dag, end dette: Er Mormons Bog Herrens sind, vilje og røst til alle mennesker?« (The Millennial Messiah, [1982], s. 159, 170, 179). Studér skrifterne En profeti opfyldes Hvordan finder du ud af, om du kan stole eller ikke stole på nogen? Har du nogen sinde stolet på nogen og oplevet, at de har draget fordel af dig. Hvem bør vi stole på? Frygter vi mere, hvad andre kan gøre, mere end vi stoler på, at Herren vil velsigne os for at være trofaste over for ham? Stoler vi på vores egen magt til at løse problemer snarere end at forsøge at gøre det på Herrens måde? Det kan synes som tåbelige spørgsmål, men da mange mennesker mener, at befalingerne er »for svære«, eller at de ikke kan se den øjeblikkelige belønning ved at holde befalingerne, stoler de på deres egen dømmekraft eller andres dømmekraft og tilsidesætter befalingerne. 1. Esajas’ Bog 29:1–6 fortæller om en gruppe mennesker, hvis »stemme er som en dødnings fra jorden« efter Jerusalems ødelæggelse. Esajas sagde, at de ville blive hjemsøgt af »jordskælv og voldsomme brag, hvirvelvind, storm og fortærende flammer« (Esajas’ Bog 29:6). Læs 2 Nephi 26:15–17; 33:13; 3 Nephi 8:2–19; Mormon 8:23, 26, 34–35 og skriv, hvordan Mormons Bog opfylder profetien i Esajas’ Bog 29:1–6. 2. Læs Joseph Smith-Historie 1:61–65, og fortæl hvordan begivenheden, som er beskrevet der var en opfyldelse af Esajas’ Bog 29:11–12. Du kan også læse 2 Nephi 26:9–22 og se, hvordan disse vers forklarer mere om denne profeti. Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 29:13–14 Studér skrifterne Med dine egne ord »Apostasi« betyder »at falde fra«, og vi taler om det »apostasi« (frafald), som fandt sted, da evangeliets fylde og præstedømmets myndighed til at forvalte evangeliets ordinancer blev taget bort fra menneskene på jorden. »Genoprettelsen« henviser til evangeliets fylde og præstedømmets myndighed, der er blevet bragt tilbage til jorden. Herren forklarede israelitterne i Esajas’ Bog 30:15–21, hvorfor de skulle stole på ham i stedet for på deres egen styrke, andres styrke eller på krigsvåben. Når du har læst disse vers, så svar på følgende spørgsmål med dine egne ord: 1. Hvad sagde Herren, at der ville ske, hvis israelitterne stolede på deres egen styrke? (vers 16–17). 1. Læs følgende vers i Esajas’ Bog 29, og fortæl om de handler om frafaldet eller genoprettelsen, og forklar derpå, hvad disse vers lærer os om frafaldet eller genoprettelsen: Vers 9–10, 13–14, 15, 18–21, 24. 2. Sammenlign Esajas’ Bog 29:13–14 med Joseph SmithHistorie 1:18–19. Hvad mener du, at »på underlig og sælsom måde« er? (Se også vers 33–34). 2. Hvad skulle israelitterne stole på? (vers 15) 3. Hvad bad Herren i henhold til vers 18–21 folket om, og hvad ville Herren så gøre for dem? 145 4. I hvilke slags situationer i dag tror du, at dette råd vil være en hjælp? byder de retskafne, kan vi opnå den styrke, som vi har behov for for at kunne vandre på omvendelsens sti og overvinde fremtidige fristelser. Esajas’ Bog 33–34 Kristi andet komme Esajas’ Bog 36–39 Beretningen om kong Hizkija Når du tænker på Kristi andet komme, hvad føler du så? Ser du frem til det, eller er du bange? Esajas’ Bog 33 indeholder Esajas ord om, at nogen skal frygte det andet komme på grund af deres gudløshed, og fordi de ikke er rede til at være sammen med Herren. Esajas talte også om de mennesker, som vil komme til at bo sammen med Herren og beskrev, hvordan de ville blive. Mennesker, som ønsker at bo sammen med Herren, vil have gavn af at kigge på disse kvaliteter og stræbe efter at udvikle dem. En stor del af Esajas’ Bog 36–39 ligner meget Anden Kongebog 18–20. Den eneste betydningsfulde forskel er en »salme« af Hizkija, som er nedskrevet i Esajas’ Bog 38. Hvis du ønsker at gennemgå det, som skete i kapitlerne 36–39, kan du læse disse kapitler i Esajas’ Bog og derpå læse den hjælp, som findes i dette hæfte til Anden Kongebog 18–20 på siderne 116–117). Indtil nu synes Esajas’ Bog 34 at være det hårdeste af alle kapitler, som taler om tilintetgørelse. Kapitel 34 beskriver de straffedomme, som vil ramme de gudløse, og som helt sikkert vil indtræffe, både på Esajas’ tid og lige før det andet komme. Vi bør imidlertidig huske, at denne frygtelige dom kun vil ramme dem, som er blevet advaret, og som har valgt at fortsætte deres gudløshed. Herren ønsker ikke, at nogen af hans børn oplever disse former for straffe (se 2 Nephi 26:23–28), men konsekvenserne af, at en retfærdig lov brydes, må indfries (se L&P 63:33–34). Esajas’ Bog 40 Herrens magt og storhed Efter nedskrivningen af de historiske begivenheder i kapitel 36–39 vendte Esajas i kapitel 40 tilbage til sin profetiske og poetiske skrivestil. Mange af versene i kapitel 40 er blevet benyttet som tekst til vidunderlig musik, eftersom dette kapitel meget udførligt beskriver Herrens kraft, og hvordan han vil forløse sit folk. Eftersom Esajas og andre profeter ofte har profeteret om ødelæggelse, så er Esajas’ Bog 40 et stort håbefuldt budskab for dem, som vil stole på Herren. Disse profetier i kapitel 40 forudsiger både Herrens første og andet komme. Hvis vi »anvender« disse lærdomme i kapitel 40 på os selv, kan de blive et både smukt og magtfuldt vidnesbyrd om Herren og hans kraft i vores eget personlige liv. Studér skrifterne Lav en liste 1. Læs Esajas’ Bog 33:14–17 og lav en liste over den slags mennesker, som Esajas sagde ville overleve ødelæggelserne i forbindelse med tidspunktet for Kristi andet komme. 2. Fortæl, hvad hvert enkelt punkt på listen betyder. 3. Hvad vil der i henhold til vers 17 i øvrigt ske med disse mennesker? Studér skrifterne Esajas’ Bog 35 Lav to af de tre følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Esajas’ Bog 40. Et budskab med håb Hjælp fra Det Nye Testamente Læs JSO, Lukas 3:4–11 (Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen i Guide til skrifterne). 1. Beskriv hvad Lukas sagde, at Esajas’ Bog 40:3–5 kan anvendes på. Nogle af de tidligere kapitler har indeholdt sørgelige budskaber om tilintetgørelse. Men Esajas afsluttede dette afsnit af sine skrivelser med et håbefuldt kapitel angående de velsignelser, som kommer til mennesker, der er trofaste over for Herren. Når vi opvejer de store velsignelser, som Herren til- 2. Hvilken yderligere indsigt findes i Joseph Smiths Oversættelse. Du kan evt. skrive denne henvisning ved siden af Esajas’ Bog 40:3–5. 146 opmuntret af løftet om kong Kyros af Persien som deres befrier (se Esajas’ Bog 45) samt i ødelæggelsen af Babylon, der blev profeteret om (se Esajas’ Bog 47). Anvend det på dig selv og andre 1. Hvordan kan du selv personligt anvende budskabet i Esajas’ Bog 40:3? 2. Beskriv en måde, hvorpå du tror, at Herren bogstavelig talt vil opfylde Esajas’ Bog 40:4. Du kan evt. læse vers 5 og overveje, hvordan »alle mennesker skal se den.« Forstå skrifterne 3. Beskriv en måde, hvorpå du tror, at vers 4 er blevet eller vil blive opfyldt på en åndelig og mere personlig måde. Esajas’ Bog 47:5–10 kaldæernes datter (vers 5) – Babylons folk 4. Hvordan kan disse vers anvendes af et menneske, som tænker på, om retskaffenheden er anstrengelsen værd, om de personligt kan vende tilbage for at leve hos Gud eller, hvad der vil ske i fremtiden? Besvar spørgsmålene fra skriften Esajas’ Bog 40:12–31 indeholder mange spørgsmål, som hverken Herren eller Esajas besvarede, fordi svarene burde være klare. Læs de følgende vers og besvar spørgsmålene for dig selv: 12, 13, 14, 18, 21, 25, 27, og 28. Skriv hvad du mener om Esajas’ budskab i disse vers. Esajas’ Bog 41–47 lagde du dit tunge åg (vers 7) – lagde du dine tunge byrder Esajas’ Bog 45:1 – Hvem var Kyros? Som du læste tidligere i Det Gamle Testamente, så besejrede babylonierne Juda mellem 600–586 f.Kr. Ca. 540 f.Kr. besejrede det mediske/persiske rige under kong Kyros’ ledelse babylonierne. Kyros udstedte kort herefter et dekret, som tillod jøderne at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge deres tempel. Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–D), mens du læser Esajas’ Bog 41–47. Hvem er det? Israels forløser 1. Læs 42:1–7; Matthæus 12:14–21 og fortæl, hvem den tjener er, som Esajas skrev om. 2. Skriv to begreber ned fra Esajas’ Bog 42:1–7, som især har gjort indtryk på dig som en beskrivelse af denne tjener, og forklar, hvorfor de gør indtryk på dig. At tilbede afguder var måske den mest anstødelige og åbenbare synd hos Israels børn på Esajas’ tid. Esajas’ Bog 41–47 fortæller, hvordan Herren talte til sit folk om, hvorfor de burde stole på ham og tilbede ham i stedet for afguderne. Han vidnede for dem, at han blandt mange andre vigtige titler og navne var deres Forløser (hvilket betød, at han var den, der ville forløse dem fra deres åndelige fangenskab ved sit sonoffer; se Esajas’ Bog 41:14; 43:1, 14; 44:6, 24, 47:4), deres Frelser (se Esajas’ Bog 43:3, 11; 45:15, 21) og deres Skaber (se Esajas’ Bog 42:5; 43:1, 7, 15, 21; 44:24; 45:9, 11, 18). Han fremhævede over for pagtens børn: »For jeg er Herren din Gud . . . din Frelser Hjælp fra Joseph Smiths Oversættelse 1. Læs JSO, Esajas’ Bog 42:19–23 i »Uddrag fra Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen« i Guide til skrifterne, især vers 19–20, og skriv det, som Herren sagde, at han ville gøre for de mennesker, som er blinde og døve over for åndelige ting. 2. Giv et eksempel på, hvordan dette sker i dag. Skriv et brev til en ven Skriv et brev, hvor du bruger mindst to sandheder fra Esajas’ Bog 43:1–7, som kan bringe håb til et menneske, som er ked af det. . . . som løskøber jer . . . . . . jeres hellige . . . jeres konge« (Esajas’ Bog 43:3, 14–15). Selv om disse kapitler kaldte Israels børn til omvendelse og til at vende tilbage til Herren, er de fulde af håb i løftet om, at Herren ville modtage dem, hvis de ville vælge at følge ham, og at han har magt til at frelse og forløse dem fra alle deres synder og lidelser. Find problemet Esajas’ Bog 47:5–10 sammenligner Babylon med en dronning, som har mistet sin herlighed, og det forklarer, hvorfor hun faldt. Selv om budskabet i disse kapitler helt sikkert kan anvendes i vor tid, så har de særlig betydning for de jøder, som var fanger i Babylon ca. 150 år efter Esajas’ død. De var blevet taget til fange, fordi de som et folk havde nægtet at omvende sig fra at tilbede afguder. De havde behov for den frelsende og forløsende kraft, som Herren tilbød dem, og de blev især 1. Skriv mindst to sætninger ned, som beskriver, hvorfor denne »fine dame« faldt. Fortæl med dine egne ord, hvad disse sætninger betyder. 2. Skriv om en situation i dag, hvor en eller anden er ved at begå de samme fejltagelser som den »fine dame«, og fortæl, hvad du mener, at konsekvenserne vil blive. 147 Læg mærke til forandringerne Bemærk: Dette kapitel er det første af en række kapitler, som i rækkefølge er citeret af forfatterne til Mormons Bog. Du kan evt. sammenligne det, som er skrevet i Mormons Bog, med det, som er skrevet i Esajas’ Bog, idet du noterer enhver ændring, samt hvordan disse ændringer kan bidrage til betydningen. Kapitel i Esajas’ Bog Hvor er disse kapitler citeret i Mormons Bog? 48 1 Nephi 20 49 1 Nephi 21 50 2 Nephi 7 51 2 Nephi 8 52:1–2 2 Nephi 8:24–25; se også 3 Nephi 20:36–38 52:7–10 Mosiah 15:18, 29–31; se også 3 Nephi 16:17–20, 20:40 52:11–15 3 Nephi 20:41–45 53 Mosiah 14 54 3 Nephi 22 1. Sammenlign Esajas’ Bog 48:1–2 med 1 Nephi 20:1–2. Hvordan er disse skriftsteder forskellige? 2. Når du har lavet denne sammenligning, hvem mener du så, at Herren taler til i disse vers? Vælg et ord Herren fortalte i Esajas’ Bog 48 israelitterne, hvorfor han var utilfreds med dem. Skriv for hvert af de følgende vers det ord, som du mener bedst beskriver det, som Herren sagde om israelitterne: 4, 6, 8. (Ordene behøver ikke at komme fra disse vers). Hvordan hjælper Herren sit folk? 1. Lav en liste fra Esajas’ Bog 48:9–22 over de løfter, som Herren gav til de vildfarne israelitter. 2. Giv et eksempel på, hvordan Herren opfylder disse løfter for mennesker i dag. 3. Skriv med dine egne ord det, som Herren sagde, at vi må gøre for at opnå fred og lykke (se Esajas’ Bog 48:16–22). Esajas’ Bog 48 Esajas’ Bog 49 En invitation til at komme tilbage Et budskab til det spredte Israel Esajas’ Bog 48 hjælper os med at forstå, hvordan Herren handler med dem, som har indgået pagter med ham, men behandler disse pagter og deres medlemskab i Kirken for let. Mens du læser, så overvej, hvad dette kapitel lærer os om Herrens omsorg for dem, som farer vild fra ham. Tænk også på, hvordan du kan bruge disse lærdomme til at forblive trofast i troen og hjælpe andre, som måtte kæmpe med at holde deres forpligtelser over for Herren. I 1 Nephi 19:23 sagde Nephi, at han læste nogle af Esajas’ skrivelser for sine brødre for »mere fuldstændigt at kunne overtale dem til at tro på Herren, deres Forløser«. Nephi fulgte denne udtalelse ved at indgravere Esajas’ Bog 48–49 fra messingpladerne på sine »mindre plader« (se 1 Nephi 20–21). Nephis forklaring om det, som kapitlerne 48–49 betyder, findes i 1 Nephi 22. Hvis du læser 1 Nephi 22, vil du bedre forstå budskabet i Esajas’ Bog 48–49. Når vi nu ved, at Nephi læste disse skrivelser for mere fuldstændigt at kunne overtale sine brødre til at tro på Jesus Kristus, giver det os en idé om, hvad vi skal søge efter, når vi læser. Når du læser Esajas’ Bog 49 samt kapitlerne 50–53, så søg efter de lærdomme, som styrker din tro på Jesu Kristi frelsende magt. Forstå skrifterne Esajas’ Bog 48 lutret (vers 10) – fjerne urenhederne i metal ved at opvarme det til en meget høj temperatur dem (vers 14) – afguder, falske guder kløver (vers 21) – deler eller flækker Studér skrifterne Studér skrifterne Lav to af de følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Esajas’ Bog 49. Lav to af følgende aktiviteter (A–C), mens du læser Esajas’ Bog 48. 148 Se efter ting, som underviser dig om Jesus Kristus Vælg de vers i Esajas’ Bog 49, som du mener beskriver Jesus Kristus – hans tjenestegerning, hans magt eller hans kærlighed – og forklar, hvorfor du valgte de vers, som du valgte. En vigtig tilføjelse 1. Der findes i 1 Nephi 21:1 en meget vigtig tilføjelse til Esajas’ Bog 49. Læs 1 Nephi 21:1 og skriv, hvem Herren taler til i dette kapitel. Esajas’ Bog 50:10 – Hvem kan i sandhed følge Herren og ikke blive velsignet og mere lykkelig? Invitationen i Esajas’ Bog 50 om at støtte sig til sin Gud ligner den invitation, som kong Benjamin udstrakte til sit folk i Mosiah 2:41. Studér skrifterne Gennemfør aktivitet A eller B, mens du studerer Esajas’ Bog 50. Hvad lærer du om Jesus Kristus? 2. På hvilke måder mener du, at beskrivelsen af disse mennesker kan symbolisere folk i vore dage? Læs Esajas’ Bog 50:5–7; 1 Nephi 19:9; Lære og Pagter 19:16–19 og skriv det ned, som disse skriftsteder belærer dig om: Forløsningen af Israel 1. Hvad udholdt Frelseren for at gennemføre forsoningen? Det grundlæggende emne i Esajas’ Bog 49 er indsamlingen af eller forløsningen af Israel. Find et vers (eller flere vers), som besvarer følgende spørgsmål vedrørende Israels forløsning: Hvem? Hvordan? Hvorfor? Skriv disse spørgsmål i din notesbog sammen med de vers, som gælder for hvert enkelt spørgsmål. Du kan evt. også understrege disse vers i dine skrifter og skrive det spørgsmål, som hvert enkelt vers besvarer, i margenen ud for verset. 2. Hvad motiverede ham til at udholde noget så vanskeligt og smertefuldt? Giv et eksempel 1. Beskriv de to slags mennesker, som Esajas taler om i vers 10–11. 2. Tænk på en situation, som unge på din egen alder står over for. Giv et eksempel på, hvordan de to slags mennesker, som Esajas beskrev, hver ville reagere i denne situation. Husk, at mens vi ofte taler om israelitterne, der indsamles som en gruppe, så bør vi forstå, at indsamlingen også finder sted, efterhånden som det enkelte menneske personligt indsamles til Herren og til hans Kirke. Vi kan se på Israels indsamling fra deres fjender i fordums tid og se, at det ligner vores egen personlige indsamling til Herren fra syndens og den manglende retskaffenheds fangenskab. Esajas’ Bog 51–52 Vågn op og kom til ham Esajas’ Bog 50 Vend tilbage til Herren Som i de forudgående kapitler er Esajas’ Bog 51–52 fyldt med det samme håbefulde tema og med opmuntrende ord til dem, som stoler på Herren. I kapitel 51 og 52 læser vi om Herrens store magt over alt – men især over Israels fjender. Det enkelte menneske, som er fanget i synd, kan anvende disse skriftsteder, og de vil modtage dette budskab: Herren vil på magtfuld måde hjælpe sine børn, som er faret vild, men som nu sætter deres lid til ham og holder hans befalinger. Esajas’ Bog fortsætter med det samme tema, som er påbegyndt i Esajas’ Bog 49. Forstå skrifterne Esajas’ Bog 50 Esajas’ Bog 53 sæk (vers 3) – sort gedeskind, som blev båret i sorg Esajas’ Bog 50:6 »Jeg lod . . . (dem) rive skægget ud af mine kinder.« Hvis et menneske ønskede at håne et andet menneske, kunne han eller hun rive hår ud af vedkommendes skæg som et tegn på manglende respekt. Jesu Kristi lidelser forudsagt Mange mennesker elsker og citerer Esajas’ Bog 53 på grund af det bevægende vidnesbyrd, som findes her om Jesu Kristi 149 mission. Dette kapitel indeholder Esajas’ profeti om en Messias, som ville redde sit folk, men det ville ikke blive med sværdet eller ved hjælp af krig, men ved ydmyg lidelse. Læs omhyggeligt Esajas’ Bog 53 og vær opmærksom på det, som Esajas søgte at hjælpe os med at føle og forstå om Messias. Hvilke følelser giver disse vers dig? Når du har læst alle disse skriftsteder, som er angivet oven for samt hele Esajas’ Bog 53, så skriv et afsnit eller to om det, som påvirkede dig mest i kapitel 53, samt hvilke følelser, det giver dig om det, som Frelseren har gjort for dig og for hele menneskeheden. Esajas’ Bog 54 Den venlige ægtemand Forstå skrifterne Esajas’ Bog 53 ramt (vers 4, 8) – straffet Da Herren talte til Israels adspredte og tilfangetagne børn i Esajas’ Bog 54, sammenlignede han sit forhold til dem med et ægteskab. Selv om de var blevet adskilt for en tid, så lovede han at tage dem tilbage med barmhjertighed og venlighed og være deres ægtemand for evigt (Esajas’ Bog 54:5). Dette løfte kan ligeledes opfattes som et personligt budskab om håb for den enkelte synder, som tror, at Herren aldrig vil tage dem tilbage, selv om de omvendte sig. Studér skrifterne Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 53:3–5 Lav et skema i din notesbog, som ligner det, som følger herefter. Når du har læst de vers, som der er angivet i den anden række, så find et vers i Esajas’ Bog 53, som synes at profetere om den begivenhed, som du læser om. Forklar kort i den tredje række, hvorfor du har valgt dette vers fra Esajas’ Bog 53, samt hvad det siger om Frelseren. Vers i Esajas’ Bog 53 Opfyldelse Esajas’ Bog 55 En invitation fra Herren Forklaring Matthæus 13:54–58 L&P 19:16 Esajas’ Bog 55 er endnu et kald fra Herren om at komme til ham. I kapitel 55 angiver han endnu flere årsager til, hvorfor det adspredte Israel og alle vi andre vil ønske at stole på ham og følge ham. Det allerførste ord »Kom«, er et kald til os om at lytte og komme. »Kom« vil normalt blive kombineret med et vink med hånden som en invitation til at komme. Lukas 22:54–62 Johannes 1:11 Mattæus 26:36–46 Mosiah 3:7 2 Nephi 9:21 Alma 7:11–13 Markus 15:25–28 Johannes 19:4–12 Johannes 19:38–42 L&P 45:3–5 Forstå skrifterne Esajas’ Bog 55:3–4 – Hvorfor taler han om David? Denne »David«, som han taler om her, er i virkeligheden Jesus Kristus, som var den retmæssige arving til Davids trone. Og interessant nok, så betyder navnet David på hebræisk »elsket«. Når profeterne i den sidste del af Det Gamle Testamente henviser til David, så taler de om Davids trone og om Messias. 150 Studér skrifterne havde vendt sig fra Herren, og hele nationen oplevede virkningerne. Som følge deraf brugte Herren ord som »oplive« (vers 15), »helbrede« (vers 18–19) samt »jeg giver dem trøst« (vers 18). Med dine egne ord 1. Sammenlign Esajas’ Bog 55:1–2 med 2 Nephi 9:50–51, hvor Jakob synes at bruge Esajas’ ord. Forklar med dine egne ord, hvad disse vers siger dig. Esajas’ Bog 58 2. Hvordan tror du, at et menneske kan »køb(e)« og »spis(e)« den mad, som Herren tilbyder i disse vers? Når du skriver dit svar, så læs Johannes 4:10–14 eller Johannes 6:29–35, 47–51 som en hjælp. Faste og sabbatten Mesterskriftsted – Esajas’ Bog 55:8–9 1. Tegn et diagram, som repræsenterer budskabet fra disse to vers. Tænk på følgende spørgsmål før og når du læser Esajas’ Bog 58: 2. Hvordan udgør budskabet i disse to vers en trøst? Hvad er formålet med fasten? Hvad er den mest betydningsfulde faste, som du nogen sinde har deltaget i? Hvorfor? Hvad er formålet med at holde sabbatten hellig? Hvilke velsignelser har du modtaget ved at holde sabbatsdagen hellig? 3. Læs Jakobs Bog 4:8 og fortæl, hvordan vi lærer at forstå Guds tanker og veje. Esajas’ Bog 56 Herren frelser alle nationer Esajas’ Bog 56 fortæller, at Herren sagde, at han ville frelse Israels børn og ligeledes tilbyde de samme velsignelser til alle andre, som ønsker dem. Læg mærke til udtrykkene »de fremmede« i vers 6 og »flere« i vers 8. Esajas’ Bog 57 Forstå skrifterne Esajas’ Bog 58 åg (vers 6, 9) – Træ- eller metalredskab, som passer omkring nakken og på skuldrene på to trækdyr, som forener deres styrke til at trække en vogn eller en plov. Ordet »åg« er i dette vers et symbol på byrder, såsom fattigdom eller synd. Studér skrifterne Lav et skema Lav et skema i din notesbog, som det efterfølgende, og udfyld det med det, som du finder i Esajas’ Bog 58:3–12. Herren har kraft til at helbrede Hvad skal vi gøre, når vi faster? Esajas begyndte i de fire sidste vers i Esajas’ Bog 56 at tale direkte til folket om deres synder. Hans advarsler fortsætter til og med kapitel 59. Esajas’ Bog 57 indeholder de stærke ord, som han talte mod afgudsdyrkerne. Han brugte igen ægteskabet som symbol for at repræsentere det pagtsforhold, som eksisterer mellem Israel og Herren. Hvis de, som indgik pagter med Herren, på symbolsk vis blev gift med ham, så var de israelitter, som tilbad andre guder, »ægteskabsbrydere.« Esajas fortalte, hvad der ville ske med dem på grund af deres synder og viste, at vi somme tider bliver straffet ligeså meget af vore synder som for dem. Esajas talte ligeledes om det, som Herren ville gøre for dem, som forblev trofaste. At forblive trofast på den tid var vanskeligt, eftersom de fleste mennesker Hvad skal vi undgå, når vi faster? De velsignelser, som Herren lover, når vi faster på den måde, som han befaler. Giv eksempler 1. Herren gav os i Esajas’ Bog 58:13–14 principper, som hjælper os med at vide, hvordan vi skal holde hans sabbat hellig. Skriv disse principper op. Læs Lære og Pagter 59:9–14 og tilføj principperne herfra om at holde sabbatsdagen hellig til din liste. 2. Giv ved hvert eksempel, som du skriver på din liste, et eksempel på, hvordan man kan følge dette princip på sabbatten. Giv derpå et eksempel på, hvordan man kan bryde dette princip på sabbatten. 151 3. Skriv de velsignelser op, som Herren har lovet, når man holder sabbatten hellig i overensstemmelse med Esajas’ Bog 58:13–14. Esajas’ Bog 61 Herrens og hans tjeneres mission Esajas’ Bog 59 Synd og konsekvenser Esajas’ Bog 61 er endnu et kapitel, som omtaler de velsignelser, som kan komme til Guds folk, hvis de er trofaste over for ham. Esajas talte i de første tre vers om sin mission med at opløfte og velsigne Israels hus. Men denne mission gælder i endnu højere grad Frelseren, og Esajas repræsenterede ganske enkelt ham for folket. Disse vers kan være med til at beskrive den mission, som alle, der er kaldet til at repræsentere Frelseren, har. HÅB OM EVIGT LIV TEMPELÆGTESKAB FREMGANG I PRÆSTEDØMMET REN SAMVITTIGHED SUNDT LEGEME TEMPELBEGAVELSER MISSION Forstå skrifterne STÆRKT VIDNESBYRD Esajas’ Bog 61:1–3 Vi bliver ofte straffet af vore synder udover at blive straffet for dem, eftersom der er en konsekvens ved enhver synd. I Esajas’ Bog 59:1–15 fortalte Herren Israel om deres synder og forklarede, at så længe de fortsatte med at synde, kunne han ikke hjælpe dem; de måtte fortsætte med at opleve konsekvenserne af disse synder. Men i vers 16–21 talte Herren derimod om den hjælp, som han ville give de retskafne. Esajas’ Bog 60 hævndag fra vor Gud (vers 2) – den dag, hvor Herren straffer de gudløse og belønner de retskafne Studér skrifterne Forklar opfyldelsen Lad dit lys skinne 1. Læs Luk 4:16–21 og forklar, hvad Jesus sagde om Esajas’ Bog 61:1–3. 2. Skriv om de måder, hvorpå du ved, at Frelseren opfyldte profetierne i disse vers eller om de måder, hvorpå han bliver ved med at opfylde disse profetier. Ældste Boyd K. Packer har profeteret: »Over hele verden vil de, som nu kommer i titusinder, uundgåeligt komme som en syndflod til det sted, hvor familien er sikker. Her [i Kirken] vil de tilbede Faderen i Kristi navn, ved Helligåndens gave, og de vil vide, at evangeliet er lykkens store plan, forløsningsplanen« (»Far og familien«, Stjernen, juli 1994, s. 21). Ældste Packers profeti ligner meget den, som findes i Esajas’ Bog kapitel 60, hvor Esajas taler om en dag med mørke på jorden, hvor Zion vil blive genopbygget og stå som et skinnende lys, og alle nationer på jorden vil ære hende og se hen til hende for at blive ledt. hovedpynt i stedet for aske (vers 3) – henviser til den skik at hælde aske over sit hoved, når man er meget ked af det. Herren lovede her en smuk hovedpynt, hvilket betyder at folket ikke længere vil sørge Esajas’ Bog 62 Forløsningen af Israels hus Esajas’ Bog 62 beskriver de velsignelser, som vil komme til Israel den dag, hvor de bliver forløst. Disse løfter gælder også for de enkeltpersoner, som har omvendt sig og har indsamlet sig til Jesus Kristus og Kirken – det er de samme velsignelser. 152 Esajas’ Bog 62 belærer også om, at Esajas og Herrens andre tjenere ikke vil ophøre med at forkynde, arbejde med og for Herrens folk, førend alle de velsignelser, som er omtalt, vil indtræffe (se vers 1, 6–7, 10). Esajas’ Bog 65 Tusindårsriget Esajas’ Bog 63 En af årsagerne til, at Esajas’ skrivelser er så storslåede, er, at de forklarer så meget om Guds store plan og om Jesu Kristi rolle som vor Frelser i denne plan. I Esajas’ Bog læser vi om de begivenheder, som fandt sted i forudtilværelsen, såvel som om de begivenheder, der vil indtræffe under Tusindårsriget. Esajas’ Bog 65–66 taler om Tusindårsriget. Men i vers 1–16 i kapitel 65 i Esajas’ Bog afsluttede Herren sit budskab til israelitterne på Esajas’ tid. Han fortalte dem, at han altid havde været rede til at hjælpe samt forløse dem (se vers 1–2, 12), men de havde valgt gudløshed i stedet (se vers 3–4, 11). Jesu Kristi andet komme Esajas’ Bog 63 fortæller om de begivenheder, som vil ske på tidspunktet for Jesu Kristi andet komme. Studér skrifterne Men da Herren elskede israelitterne, lovede han dem, at han ikke helt ville ødelægge dem (se vers 8–10). Han lovede også, at han ville forsøge at give de samme velsignelser til fremtidige generationer af israelitter samt til andre (se vers 13–15). Selv når Herren straffer Israel, så mærker vi den store kærlighed, som han nærer til dem og til alle mennesker. Find oplysninger om det andet komme Læs også Lære og Pagter 113:45–53 og find svar på de efterfølgende spørgsmål om det andet komme: 1. Hvordan vil Herren være klædt? 2. Hvorfor vil han være klædt på denne måde? 3. Hvad vil Herren sige? 4. Hvilke følelser vil Herren nære? Studér skrifterne 5. Hvad vil de »løskøbte« sige, når han kommer? Lær noget om Tusindårsriget 1. Skriv det op, som du har lært fra Esajas’ Bog 65:17–25 om Tusindårsriget. 2. Hvad mener du, ud fra det som du har skrevet, at du højst sandsynligt vil opleve, hvis du kommer til at leve i Tusindårsriget? Hvorfor? Esajas’ Bog 66 Esajas’ Bog 64 Håbet om Zion De retskafnes bønner Esajas’ Bog 66 sammenfatter Herrens budskab ved Esajas: Hvis du er trofast, så vil den dag komme, hvor du vil blive belønnet, selv om du lider under forfølgelse og prøvelser. Vent på Herren, og du og hele verden vil opleve den dag, hvor alt bliver sat på plads – de gudløse vil blive straffet og de retskafne vil blive belønnet. Esajas’ Bog 64 er skrevet som en bøn. Denne bøn udtrykker et ønske om, at Herren vil komme og tilintetgøre de gudløse og belønne de retskafne. Lære og Pagter 133:38–45 hjælper os med at forstå, at Herrens tjenere vil bede denne bøn i de sidste dage. 153 Jeremias’ Bog Jeremias’ mission begyndte ca. 626 f.Kr. Han var en af adskillige profeter, hvis tjenestegerning fandt sted under kong Josijas regeringstid (se Anden Kongebog 22–23). Jeremias’ Bog 1 Begyndelsen og slutningen Jeremias’ kaldelse Babylonierne besejrede under Jeremias’ tjenestegerning assyrerne og blev den største verdensmagt. Judas ledere og folk var urolige over, hvorvidt Babylon også ville besejre deres lille nation, så de forsøgte at indgå en alliance med Egypten for at blive beskyttet. Jeremias advarede nationen om, at de skulle omvende sig og søge beskyttelse fra Herren i stedet for fra Egypten eller noget andet land. Babylonierne førte ved en række angreb over mange år mange af jøderne bort fra deres forjættede land og til Babylon. Profeterne Daniel og Ezekiel var blandt de bortførte. Lehi og hans familie blev advaret af Herren om at flygte fra Jerusalem for at undgå den ødelæggelse, som snart ville komme i form af den babylonske hær. Det er interessant at lægge mærke til, at de messingplader, som Lehis familie bragte med sig, indeholdt de profetier, som Jeremias var kommet med (se 1 Nephi 5:13). Jeremias fortsatte med at forkynde omvendelse, men hans forkyndelse havde kun ringe virkning på folket. Den sidste konge i Jerusalem, Sidkija, kunne ikke lide Jeremias’ budskab og fik ham arresteret og fængslet. Da babylonierne kom for sidste gang og tilintetgjorde Jerusalem og førte Sidkija bort som fange, flygtede Jeremias for sit liv og slog sig ned i Egypten. Gør dig klar til at studere Jeremias’ Bog Jeremias var ligesom Esajas en meget udtryksfuld skribent, som gjorde megen brug af digtning og symbolik i sine lærdomme. Jeremias havde ligesom profeten Mormon i Mormons Bog den vanskelige mission at skulle komme med et advarselsbudskab og løfter om ødelæggelse til et folk, som ganske enkelt ikke ville omvende sig, og som var rede til at blive tilintetgjort. Jeremias blev i høj grad forfulgt på grund af sin forkyndelse. Nogle af Kirkens missioner har kun oplevet relativt få dåb af omvendte i de sidste 150 år. Hvordan ville du reagere, hvis du blev kaldet til at udføre en mission et sted, hvor kun meget få mennesker ville lytte til dig, og hvor du ville opleve stor forfølgelse og mange prøvelser og kun have ringe håb om succes? Hvad kunne inspirere dig til at udføre denne mission? Jeremias’ Bog 1 fortæller, hvad Herren fortalte Jeremias om sin mission. Mens du læser så overvej, hvordan du ville have haft det, hvis du var i Jeremias’ sted. Tag dig også tid til at tænke på, hvad Herren har kaldet dig til at gøre og den forberedelse, som du er nødt til at gøre for at få succes. Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 1 helligede jeg dig (vers 5) – indsatte jeg dig spænde bæltet om lænden (vers 17) – gøre dig klar Jeremias’ Bog 1:5 – »før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig« Profeten Joseph Smith har belært: »Hver eneste mand, som har et kald til at betjene verdens indbyggere, blev ordineret til selve denne opgave i det store råd i himlen, før denne verden blev til« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 442). Studér skrifterne Selv om Jeremias’ budskab synes dystert det meste af tiden, så taler han også om håb og Guds kærlighed til sit pagtsfolk. Jeremias profeterede, at Herren efter disse straffedomme lovede, at han atter ville vise barmhjertighed mod pagtens børn og indsamle dem tilbage til sig, hvilket er det mønster, som Herren har fulgt lige til denne dag. Mesterskriftsted – Jeremias’ Bog 1:4 –5 Jeremias var forudordineret til at blive profet. Forudordination er et vigtigt princip, som hjælper os med at forstå forudtilværelsen, og hvordan den skal ses i forhold til dette liv. Læs Jeremias’ Bog 1:4–5; Alma 13:3; Abrahams Bog 3:22–23 og skriv din egen forståelse af forudordination ned. Yderligere oplysninger om Jeremias og Jeremias’ Bog, se Guide til skrifterne, »Jeremias«. Før vi kom til jorden 1. Jeremias’ kaldelse var vanskelig at udføre, men hvad lærte han om sin kaldelse? (Se Jeremias’ Bog 1:5). 154 2. Hvilken virkning kan det have haft på Jeremias at vide, at han var udvalgt, før han blev født? Du kan evt. skrive udtalelsen fra profeten Joseph Smith i det forudgående afsnit »Forstå skrifterne« i margen ved dette skriftsted i dine skrifter. Jeremias’ Bog 4–6 »Vi har ikke behov for at omvende os« 3. Hvordan kan en patriarkalsk velsignelse og profeternes lærdomme hjælpe dig med at se, hvad du er forudordineret til at gøre? Løfter fra Herren En af de udfordringer, som Jeremias stod over for i sin forkyndelse til Judas folk, var, at de troede, at de allerede var retskafne og ikke havde behov for at omvende sig. De deltog i forskellige former for afgudsdyrkelse, men de kom også med brændofre og praktiserede andre »ydre« forordninger i deres sande religion. Og da de efterlevede en del af deres religion, anså de sig selv som retskafne og hævdede, at Herren ikke ville tillade, at der skete noget med et retskaffent folk. 1. Hvad var Jeremias’ reaktion på hans kaldelse fra Herren? (Se Jeremias’ Bog 1:6). 2. Find samt beskriv det, som Herren sagde til Jeremias i Jeremias’ Bog 1:7–11, 17–19, som du mener hjalp ham med at overvinde sin bekymring over at skulle forkynde evangeliet. Hvordan kan disse vers hjælpe en nutidig missionær med den samme bekymring? Herren fortalte Juda ved Jeremias, at han ikke var tilfreds med dem og forkyndte deres ødelæggelse, fordi de angav, at de var retskafne. Du kan finde eksempler på det, som Jeremias sagde om jødernes hykleriske religiøse skikke på den tid i Jeremias’ Bog 4:2, 14; 5:3, 12; 6:14–15, 20. Resten af kapitlerne 4–6 taler om Guds straffedomme, som vil ramme Juda på grund af hendes synder. Jeremias’ Bog 2–3 Judas synder og Jeremias’ budskab Jeremias’ Bog 7 Jeremias’ Bog 2–3 fortæller det, som Herren fortalte Jeremias, at han skulle sige til folket, efter han var blevet kaldet til at forkynde for dem. Meget af det, som Herren fortalte Jeremias, at han skulle sige, handler om, hvordan Israels børn syndede mod Herren. Jeremias’ Bog 2:13 beskriver bedst deres problemer: De havde ikke blot forkastet det levende vand (den levende Gud), men deres cisterner (vandbeholdere), der var et symbol på deres åndelige liv, var fulde af huller og kunne ikke holde vandet tilbage. Deres liv var med andre ord så fuld af synd, at de ikke kunne modtage Herrens velsignelser. Jeremias’ forkyndelse i templet Hvis du ønsker at være sammen med din familie for evigt og nyde evigt liv, så må du gifte dig i templet. Men at blive gift i templet garanterer os ikke en plads i det celestiale rige sammen med vor himmelske Fader og vores familie. Vi må holde de befalinger og de pagter, som er en vital del af denne ordinance, og forblive trofaste indtil enden. Jeremias’ Bog 3 indeholder endnu et eksempel på, hvordan Herren bruger ægteskabet som et symbol på hans forhold til sit pagtsfolk. Han sagde, at Israel og Juda var søstre, som begge symbolsk var gift med Herren. Israel var utro over for sin ægtemand (Herren), så han skilte sig fra (eller forkastede) hende (se vers 8). Advarslen i Jeremias’ Bog 3 er til Israels »søster« Juda, som ikke syntes at lære af Israels fejltagelser. Jeremias’ Bog 3 indeholder ligeledes løfter om, at Herren ville tage både Israel og Juda tilbage, hvis de ville omvende sig og ydmyge sig for ham. Denne tilbagevenden er det, som vi kalder Israels indsamling (se vers 14–25). Når Israel vender tilbage – hvis de vil ydmyge sig og være tro mod deres »ægteskabs«-pagter – så lover Herren at »helbrede« dem. Jøderne på Jeremias’ tid troede, at når de deltog i templets ordinancer og andre religiøse ceremonier, så var de retskafne, uanset hvad de i øvrigt gjorde i deres liv. Når du læser, så kig efter det, som Jeremias sagde, definerer sand retskaffenhed. Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 7:3–4 – »Herrens tempel« Jeremias fortalte ikke folket, at templet ikke havde nogen betydning; folket mente, at de, fordi de tilbad i templet, var retfærdiggjorte for Gud, uanset hvad de ellers gjorde. 155 Ældste Bruce R. McConkie har belært: »Når vi er blevet døbt, når vi er blevet gift i templet, når vi har indgået alle disse pagter, så må vi holde dem. Ethvert løfte, som vi modtager, er betinget af vores efterfølgende trofasthed« (Conference Report, okt. 1950, s. 16–17). Jeremias’ Bog 8 Flere straffedomme vil ramme Juda Jeremias’ Bog 7:12–14 – Hvor er Shilo? Shilo er det sted, hvor tabernaklet og pagtens ark befandt sig på dommertiden. Da præsterne og folket blev gudløse i præsten Elis dage, tillod Herren filisterne at ødelægge tabernaklet og røve pagtens ark. Senere byggede israelitterne i det nordlige rige et tempel i Shilo til afgudsdyrkelse, som assyrerne tilintetgjorde. Herren sagde ved profeten Jeremias, at han ville tillade, at templet i Jerusalem blev ødelagt, hvis folket ikke omvendte sig. Jeremias’ Bog 8 taler mere om de straffedomme, som vil ramme Judas folk, og især deres gudløse ledere. Kapitel 8 belærer ligesom de andre kapitler om, at et af de største problemer blandt Juda og hendes ledere var, at de troede, at de var syndfri, og at de ville blive beskyttet mod deres fjender. Studér skrifterne Jeremias’ Bog 9–10 Vær værdig til at komme i templet 1. Skriv det, som Jeremias sagde i Jeremias’ Bog 7:1–22, at folket skulle gøre for at være værdige til at komme i templet. Jeremias græder og beder for Juda 2. Hvilke krav til værdigt at træde ind i templet stilles der i dag? (Spørg en af dine ledere, hvis du ikke ved det). 3. Hvad sagde Herren ifølge Jeremias’ Bog 7:8–15, at der vil ske med de mennesker, som blev ved med at komme uværdigt i templet? Ældste J. Ballard Washburn har sagt: »Vi kan ikke tage uværdigt til hans hellige hus uden at bringe Guds dom over os. Nogle har kaldt Jeremias »den grædende« profet på grund af det sørgelige budskab, han kom med, og fordi han så sine profetier angående ødelæggelsen af Judas folk blive opfyldt. Jeremias elskede som alle andre af Guds mænd folket og forsøgte at forhindre deres ødelæggelse, men han kunne ikke undgå at fortælle dem sandheden om det, som ville ske, hvis de ikke omvendte sig. Jeremias’ Bog 9 er et eksempel på, hvordan Jeremias »græd« over Judas tilkommende ødelæggelse, fordi de fortsatte med at tilbede og stole på afguder. Jeremias’ Bog 10 ender med en sørgelig bøn. . . .Hvis en mand, som er uærlig i sit personlige liv i forholdet til sin hustru og børn eller sine forretningsanliggender, tager til templet, bringer han fordømmelse over sin egen sjæl og står i stort behov for omvendelse« (»Templet er et familieanliggende«, Stjernen, juli 1995, s. 10). Hvad Herren virkelig ønsker 1. Judas folk bragte ofre i templet, men de adlød ikke Herren i deres daglige liv. Ældste J. Ballard Washburn har mindet os om dette: »Vi tager til templet for at indgå pagter, men vi tager hjem for at holde de pagter, vi har indgået« (»Templet er et familieanliggende«, Stjernen, juli 1995, s. 10). Hvad var i henhold til Jeremias’ Bog 7:21–28 Judas synder? Studér skrifterne Hvad behager Herren? 1. Hvad er mange mennesker i henhold til Jeremias’ Bog 9:23–24 »stolt(e)« over? 2. Hvad ønskede Herren, at jøderne skulle gøre udover at tilbede i templet? 2. Hvad sagde Herren, at der behager eller glæder ham? Hvordan kan vi gøre dette til vores glæde? 3. Anvend dette princip ved nadvermødet. Hvad tror du, at Herren virkelig ønsker af os udover, at vi deltager i nadvermødet? (Se L&P 33:12–14). 156 Jeremias’ Bog 11–15 Jeremias’ Bog 16 Guds straffedomme Håb i de sidste dage Selv om det synes, som om Jeremias gentog sit budskab om Guds straffedomme over Juda, så indeholder hvert kapitel eller prædiken en lidt anderledes holdning eller yderligere lærdomme vedrørende disse straffedomme. Flere hundrede år før Jeremias’ dage, bønfaldt Herren Israel om at stole på ham og adlyde ham, idet han lovede, at han ville velsigne dem med fred og fremgang. Men de valgte den tilsyneladende lettere og mere verdslige måde ved at tilbede afguder og følge andre falske religioner. Herren fortsatte med at give israelitterne beviser på sin magt, som da Elias mødte Ba’als præster på Karmels bjerg (se Første Kongebog 18). Men folket ville stadig ikke følge Herren helhjertet; hans veje syntes at være for vanskelige. Hvad de ikke forstod var, at hans vej er den eneste vej til fred og frelse. Desværre kommer der en tid, hvor den eneste måde, hvorpå Herren kan vise mennesker, at han er den eneste sande, levende og almægtige Gud, er ved at tillade, at de bliver sat i en situation, hvor de må stole på deres falske guder til at frelse dem, vel vidende, at disse guder ikke kan redde nogen, eftersom de hverken har liv eller magt. Herren lovede i Jeremias’ Bog 16, at han ville bruge denne metode. Jeremias’ Bog 11 handler om betydningen af at indgå pagter med Herren. Herren mindede Judas folk om, at han indgik særlige pagter med dem som et folk lige fra den tid, hvor Moses førte dem ud af Egypten. Men fordi de hele tiden blev ved med at bryde disse pagter, så ville de blive straffet. Jeremias’ Bog 11 slutter med en henvisning til folkene i Jeremias’ hjemby, som ønskede at slå ham ihjel på grund af hans budskab. Herren sagde, at straffedomme især ville komme over dette folk. Jeremias’ Bog 12 fortæller, hvordan Herren forklarede over for Jeremias, hvorfor de gudløse somme tider synes at have fremgang. Herren forsikrede ham om, at retfærdigheden til sidst ville ske fyldest for de gudløse. Han sagde endvidere, at de retskafne også til sidst ville blive belønnet for deres gerninger. Beretningen om vandfloden på Noas tid kan belære os om, at mennesker kan blive så gudløse, at deres synder »binder« dem (2 Nephi 26:22), hvilket kan gøre det umuligt for dem at ændre sig. Herren udryddede folket på grund af deres manglende evne til at forandre sig. Mormons Bog taler om mennesker, som nægtede at omvende sig, før det »for bestandigt er for sent« (Helaman 13:38). Jeremias’ Bog 13 indeholder det grundlæggende budskab om, at fordi folket var så vant til at handle ondt, kunne de ikke ophøre med deres gudløse vaner, ligesom panteren ikke kan skifte sine pletter (se Jeremias’ Bog 13:23). Jeremias’ Bog 14 fortæller om Jeremias’ dybe følelser for sit folk, da han bønfaldt Herren på deres vegne. Vers 1–6 fortæller, hvad Jeremias lærte fra Herren om, hvorfor der var tørke (hungersnød) i landet. Vers 7–9 fortæller om, hvordan Jeremias bønfaldt Herren om at fjerne hungersnøden, og vers 10–12 indeholder Herrens svar. Jeremias taler i vers 13, og Herren taler igen i vers 14–18. De sidste fire vers i kapitel 14 indeholder Jeremias’ ord, som lyder som en bøn. Men budskabet i Jeremias’ Bog 16 er imidlertid ikke kun negativt. Herren lovede at tage Israel tilbage igen i de sidste dage og hjælpe dem til at vide, at han er deres Gud. Israels indsamling er noget, som vi kan deltage i i dag. Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 16 snitte sig selv eller klippe sig skaldet (vers 6) – måde, hvorpå mennesker somme tider sørger over deres døde Studér skrifterne Hvad og hvorfor? Jeremias’ Bog 15:1–14 indeholder Herrens forkyndelse af den tilintetgørelse, som ville ramme Juda. Jeremias var bekymret over, hvorvidt han var omfattet af de straffedomme, som Herren beskrev. Han fortalte i vers 15–18 Herren, hvor trofast han havde været. I vers 19–21 fortalte Herren, at hans liv ville blive skånet, men at han ikke skulle forsøge at forsvare sit folk. En fremmed, der ikke kender Israel, kommer til det land, som jøderne har forladt, da de blev ført til Babylon. Når han spørger dig, hvad der skete og hvorfor, hvad vil du så fortælle ham? Se i Jeremias’ Bog 16:10–13 efter hjælp. 157 som han ønsker det, så kaster han leret tilbage på drejeskiven som en klump og forsøger igen. Herren sagde, at alle mennesker er som ler, der bliver formet af en pottemager, og at han genformede Judas folk. Mesterskriftsted – Jeremias’ Bog 16:16 1. Læs Jeremias’ Bog 16:14–16 og fortæl, hvad Herren har lovet at gøre for Israel i de sidste dage. Jeremias’ Bog 19 fortæller også om en færdiglavet krukke. Efter Jeremias forklarede Judas synder, og det, som ville ske på grund af disse synder, slog han krukken i stykker. Han lærte folket, at Herren ville »knuse« dem, og at ligesom det er umuligt at sætte knust ler sammen igen og tilrette genstanden, så den ser ud som den oprindelig gjorde, så vil netop denne generation af mennesker i Juda ikke få deres land tilbage eller genoprette deres forhold til Herren. 2. Hvor imponerende vil Herrens gerninger være for dem i henhold til disse vers? 3. Hvem tror du, at disse »fiskere« og »jægere« er i vers 16? 4. Hvorfor tror du, at Herren brugte udtrykkene »fiskere« og »jægere« for at beskrive, hvad han ville gøre? Jeremias’ Bog 17 Jeremias’ Bog 20 Judas synder Jeremias’ problemer Jeremias’ Bog 17 fortæller, at Herren og Jeremias talte om, hvad der gjorde, at Juda ikke længere fandt yndest i Guds øjne. Folket syntes hele tiden at være fikseret på at synde (se vers 1–4), de ville ikke stole på Herren (vers 5–8), og de holdt ikke sabbatten hellig (vers 19–27). Jeremias bad for sit folk (vers 12–18). Det meste af Jeremias’ Bog indeholder hans profetier. Men Jeremias’ Bog 20 fortæller os lidt om hans liv. Vi lærer, at Jeremias på grund af sine profetier blev lagt i blokken, som var en træramme med huller til at låse hovedet, armene, benene og fødderne fast på et menneske, som var anklaget for eller dømt for en forbrydelse. Studér skrifterne Jeremias profeterede mod den mand, som spændte ham fast på blokken, men han sagde også noget, som lød som om, han var ked af sin situation. Han gjorde det, som Herren ønskede, at han skulle gøre, og han sagde det, som Herren ønskede, at han skulle sige, men han led på grund af sin lydighed. Det sker af og til, at den, som følger Herren af hele sit hjerte, står over for denne prøve. Vi lærer noget om, hvor storslået Jeremias’ karakter var, når vi læser, at han ikke holdt op med at forkynde, for han sagde, at Herrens ord var »i mit hjerte en brændende ild, den rasede i mine knogler« (Jeremias’ Bog 20:9). Jeremias besluttede fortsat at stole på Herren og forkynde ordet, uanset konsekvenserne. Hans mod er et eksempel for os alle. Tegn et tegning Tegn en eller flere tegninger, som repræsenterer det, som Jeremias’ Bog 17:5–8 siger om dem, som sætter deres lid til Gud og dem, som ikke gør det. Skriv en sætning Brug følgende ord til at skrive en sætning, som sammenfatter det, som Herren belærte om i Jeremias’ Bog 17:19–27 om det at holde sabbatten hellig: Bære noget, arbejde, noget som helst, hellig. Jeremias’ Bog 18–19 Pottemageren og Juda Studér skrifterne Hvad ville du sige? Jeremias brugte ofte genstande til at belære om sit budskab. Han brugte en sådan genstand i hvert af disse to kapitler. I kapitel 18 blev Jeremias fortalt, at han skulle gå til pottemagerens hus. Når en pottemager laver et kar, som ikke ser ud, Jeremias havde det ikke godt på grund af sine prøver. Han led, mens han gjorde det, som han vidste var rigtigt. Skriv det, som du ville sige til ham på dette tidspunkt for at trøste og opmuntre ham. 158 Jeremias’ Bog 21–22 Fireside Speeches [1981], s. 28). Prøv at se efter, hvordan denne udtalelse kan anvendes på Jeremias’ lærdomme i dette kapitel. Profetier til to konger Jeremias’ Bog 23:5–8 har stor betydning, fordi Jeremias her profeterer om Frelseren. Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 21–22 fortæller de profetier, som Jeremias udtalte mod Judas konger; de er ikke skrevet i kronologisk orden. Kapitel 21 er rettet til Sidkija, som var Judas sidste konge, før Babylon tilintetgjorde Jerusalem og templet og tog folket som fanger. Kapitel 22 er rettet mod Shallum og Jojakim, som var kong Josijas sønner, der var konge, da Jeremias begyndte sin tjenestegerning. Så vidt vi ved, så blev Shallum aldrig konge, men kunne været blevet det, hvis ikke babylonierne havde taget ham til fange. Budskabet til Sidkija i kapitel 21 var, at Babylons tilintetgørelse var uundgåelig. Der var ikke noget »hvis« i denne profeti. Det eneste valg, som Jeremias gav jøderne, var at forblive i Jerusalem og dø for babyloniernes hånd eller forlade byen og blive ført bort som fanger. Jeremias’ Bog 23 hyrder (vers 1–2) – i dette tilfælde »ledere« malurt (vers 15) – en bitter, giftig drik råd (vers 18, 22) – en gruppe samlet for at belære eller træffe beslutninger Studér skrifterne Hvordan kan man kende en falsk profet? 1. Læs Jeremias’ Bog 23:1–2, 9–11, 13–14, 16–27, 29–32 og skriv det, som Herrens sagde, at de falske profeter sagde og gjorde. Jeremias’ Bog 22 blev nedskrevet nogle år forinden og indeholder budskabet om, at udfrielse stadig var mulig for en del af jøderne, hvis de ville omvende sig. Måske lærer den rækkefølge os, som disse to kapitler er sat i, at meget strenge straffe fra Herren kun kommer efter mange år og mange muligheder for at omvende sig. Herren gav muligheden for udfrielse, men da folket nægtede at omvende sig, blev straffedommene uafviselige. 2. Vælg et punkt, som du har skrevet og forklar, hvorfor den gerning eller lærdom gør et menneske til en falsk profet. 3. Hvorfor tror du, at mennesker følger falske profeter? 4. Hvorfor er det af afgørende at kende samt følge en sand profet? Hvordan kan du bedømme en falsk profet? (Se Femte Mosebog 18:20–22; L&P 42:11–12; 46:7). Kuren mod falske profeter Jeremias’ Bog 23 Hvad sagde Herren i Jeremias’ Bog 23:3–8, at han ville gøre for dem, som blev vildledt af deres ledere i Juda? (Læg mærke til, at denne profeti hovedsagelig vil blive opfyldt i de sidste dage). Falske profeter Jeremias’ Bog 24 Når vi tænker på profeter, så tænker vi normalt på Kirkens præsident eller på store mænd i skrifterne, som underviste i Herrens ord. Alle profeter er lærere. Men der findes også falske profeter eller lærere, som ikke underviser i sandheden. Jeremias’ Bog 23 fortæller, at Herren talte om falske profeter blandt folket. Han åbenbarede deres falske lærdomme og fortalte, hvordan disse falske profeter ledte folket til synd og til at tro på falske ideer. Vi lærer også fra dette kapitel om nogle af forskellene mellem sande og falske profeter. Gode og dårlige frugter Jeremias’ Bog 24 fortæller om, hvordan Herren ved Jeremias underviste ved hjælp af en lignelse om gode og dårlige figner, at en del jøder ville blive ført bort som fanger til Babylon for deres eget bedste, og de en dag i fremtiden ville være i stand til at vende tilbage til deres hjemland. Andre ville blive gjort til skamme og udryddet på grund af deres gudløshed. Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Profeten fortæller os det, som vi har brug for at vide, og ikke altid det, som vi ønsker at vide« (»Fourteen Fundamentals in Following the Prophet« i Brigham Young University 1980–81 Devotional and 159 Jeremias’ Bog 28 fortæller om en anden mand Hananja, som også hævdede at være profet. Han profeterede, at Gud ville bryde Babylons åg i løbet af to år. Jeremias sagde, at tiden ville vise, hvorvidt han havde ret eller ej. Og Herren inspirerede Jeremias til at fortælle Hananja, at hans profetier ikke var sande, og at han snart hurtigt ville dø. Hananja døde, som Jeremias havde sagt. Jeremias’ Bog 25–26 Forkastelse af profeterne fører til fangenskab Jeremias’ Bog 25–26 er i opbygning og tema meget lig Jeremias’ Bog 21–22. I kapitel 25 profeterede Jeremias med sikkerhed om, at Babylon ville besejre Juda, fordi de forkastede Jeremias’ ord og andre profeters ord (så som Lehi). Jeremias profeterede ligeledes om, at Juda ville tjene Babylon i 70 år, hvorefter et andet rige ville besejre Babylon. Resten af kapitlet handler om udryddelsen af andre gudløse nationer. Dette kapitel belærer om, at Gud straffer ikke-retskafne mennesker, uanset hvilken nation de befinder sig i eller kommer fra. Studér skrifterne Hvordan kan du vide det? Jeremias’ Bog 27–28 indeholder et eksempel på en sand profet og en falsk profet. Læs Femte Mosebog 18:20–22; Lære og Pagter 42:11–12; 46:7; 5. trosartikel. Fortæl derpå, hvordan vi kan vide, om en person i sandhed er sendt fra Gud for at prædike. Jeremias’ Bog 26 fortæller om de begivenheder, som går forud for samt forklarer en del af historien i kapitel 25. Jeremias’ Bog 26 fortæller, hvordan Jeremias profeterede, at mennesker må omvende sig eller blive ført bort som fanger. På grund af Jeremias’ budskab, som dog indeholdt et vist håb om udfrielsen ved omvendelse, ønskede lederne i Juda at slå Jeremias ihjel. Vi læser også om en profet ved navn Urija, som blev slået ihjel for at fremkomme med en lignende profeti. Denne kendsgerning hjælper med at forklare, hvorfor straffedommen i kapitel 25 var så sikker. Jeremias’ Bog 29 Jeremias’ åbne brev til de landflygtige Jeremias’ Bog 29 indeholder et brev fra Jeremias til de af Judas folk, som var blevet ført bort som fanger og boede i Babylon. Han sagde til dem, at de skulle bygge huse, anlægge haver og forberede sig til at leve der og nyde Babylon, som de nu bedst kunne. Han sagde igen, at de skulle være der i 70 år. Han lovede dem, at hvis de søgte Herren af hele hjertet (se vers 13; Femte Mosebog 4:26–31), så ville Herren bringe dem tilbage til Jerusalem. Jeremias’ Bog 27–28 Babylons åg Jeremias’ Bog 27–28 er en samlet beretning. Jeremias lavede et åg og lagde det på sin nakke, som Herren havde bedt ham om. Et åg er er redskab, som man anbringer på sin nakke, når man skal bære tunge byrder. Åget symboliserer fangenskab eller slaveri. Jeremias underviste folket i, at Juda og de omkringliggende nationer ville komme til at lide under Babylons »åg«. Han advarede om, at falske profeter måske ville belære om noget andet, og at fangenskabet helt sikkert ville finde sted. Jeremias fortalte kong Sidkija, at hvis han og folket ydmygt ville underkaste sig Babylons »åg«, ville de ikke blive tilintetgjort. Som tegn på, at hans ord ville blive opfyldt, profeterede han om, at Nebukadnesar, Babylons konge, ville fjerne resten af skattene og de hellige genstande fra templet. Denne profeti blev opfyldt. Jeremias forbandede dem, som stadig var i Jerusalem og stolede på de falske profeter, som lovede umiddelbar udfrielse fra babylonierne. Han forbandede også en falsk profet for at sende falske budskaber til jøderne i Babylon. Studér skrifterne Hvordan kan det være en hjælp? Læs Jeremias’ Bog 29:11–14 og skriv, hvordan dette budskab til de jøder som var fangne i Babylon på grund af deres manglende trofasthed kan bruges som et budskab om håb til et menneske, som i dag befinder sig i syndens fangenskab. 160 Studér skrifterne Jeremias’ Bog 30 Skriv konsekvenserne op 1. Læs Jeremias’ Bog 30:5–7, 12–15 og beskriv, hvad der skete med israelitterne, fordi de svigtede deres Gud og tilbad afguder. Herren lover hjælp 2. Hvordan kan konsekvenserne af afgudsdyrkelse sammenlignes med konsekvenserne af synd i dag? På den tid, hvor babylonierne besejrede Judas rige og tog dem til fange, spekulerede Judas folk på, om Gud havde forsaget dem og den pagt, som han havde indgået med Abraham i Kana’ans land om at være en velsignelse for resten af verden ved de sandheder og velsignelser, som han gav dem. De undrede sig også over, hvorvidt han havde fjernet den pagt, som han indgik, om at opretholde Davids efterkommere som konger i Israel (se Anden Samuelsbog 7:13). Jeremias’ Bog 30–33 indeholder Herrens forsikring til Israels børn, som var adspredt og i fangenskab, om, at han ikke havde forsaget dem eller sine pagter. Lav en sammenligning Læs Jeremias’ Bog 30:8–11, 16–17. Hvordan er det, som Herren lovede at gøre for Juda i fangenskabet, ligesom det, som Herren kan gøre for at hjælpe et menneske, der er fanget i synd? Jeremias’ Bog 31 Jeremias fik at vide, at han snarere skulle skrive end fremsige profetien i Jeremias’ Bog 30–33. Da Jeremias var i fængsel på dette tidspunkt, ville det skrevne ord fra en profet stadig kunne nå ud til folket. Og selv om folket ikke lyttede til Jeremias på tidspunktet for denne åbenbaring, så ville den, hvis den blev skrevet ned, være lettere at belære om for de fangne, og de ville kunne læse den på et senere tidspunkt. Læg også mærke til, at denne profeti er rettet både mod Juda og Israel. Israel var blevet ført bort som fanger af assyrerne mere end 120 år før den tid, hvor Herren gav Jeremias dette kapitels budskab. Når du læser Jeremias’ Bog 30, så se efter, hvad Herren sagde om Judas fangenskab, og hvad han ville gøre for dem, hvis de ville stole på ham. Dette budskab kan også anvendes på mennesker, som er fanget i synd, og som føler sig fortabt i forhold til Gud. Måske føler et sådant menneske også, at Herren har forsaget ham eller hende. Mens du læser, så kig også efter et personligt budskab, vi som mennesker kan få fra dette kapitel. Israels indsamling Jeremias’ Bog 31 fortsætter det budskab, som blev indledt i kapitel 30. Kapitel 31 indeholder store løfter om Israels indsamling, både indsamlingen til Jerusalem fra fangenskabet i fordums tid samt indsamlingen i de sidste dage til Jesus Kristus og hans Kirke fra hele verden, hvor Israel er blevet spredt. Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 31 Israels rest (vers 7) – de israelitter, som ikke er blevet udryddet, adspredt eller endt i fangenskab Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 30:12–13 – Hvordan kan Herren hjælpe dem, hvis deres sår er »uhelbredelig(e)«? Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen hjælper os med at forstå, at vers 12 skulle sige, at lidelsen ikke er uhelbredelig, selv om den er meget slem. Og i vers 13 i Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen indikerer Herren igen, at Judas sår ikke var uhelbredelige, men at folket troede, at de var det. Jeremias’ Bog 30:9 – Hvilken kong David ville folket tjene? Denne »David« henviser til Messias og Kongen, som Gud lovede ville blive Davids efterkommer. Dette løfte blev opfyldt ved Jesu Kristi komme og vil atter blive opfyldt ved det andet komme. Rakel (vers 15) – Rakel (Jakobs [Israels] hustru og mor til Josef og Benjamin) varder (vers 21) – afmærkning på vejen Jeremias’ Bog 31 – Israels indsamling Hele kapitel 31 handler om Israels hus’ indsamling. Israel indsamles på to måder: Fysisk og åndeligt. For de enkelte medlemmer af Israels hus kan de to former for indsamling finde sted på samme tid eller ske separat. Eftersom disse to indsamlinger har fundet sted på forskellige tidspunkter i historiens forløb og også vil ske i fremtiden, så kan skrifterne om Israels hus’ indsamling være forvirrende. Jeremias’ Bog 31:1–30 gælder helt sikkert den fysiske indsamling af Israels familie til deres forjættede lande fra de lande, hvortil de er blevet spredt og har været fanget. Men disse vers kan også gælde mennesker, som åndeligt bliver indsamlet til Herren og hans Kirke. Jeremias’ Bog 31:31–34 synes også især at kunne anvendes på den åndelige indsamling (se L&P 45:56). 161 indsamlet tilbage til deres forjættede lande, selv efter babyloniernes ødelæggelse, befalede den fangne Jeremias at købe land. Han befalede derpå Jeremias at bevare skødet på et sikkert sted, som bevis på denne profeti. Babyloniernes magt gjorde, at det kunne virke umuligt at gøre, men for Gud er intet umuligt (se vers 27). Det er vigtigt at huske, at der er meget, der for mennesker ser umuligt ud, men for den almægtige Gud gælder ordene: »Er noget umuligt for mig?« (Jeremias’ Bog 32:27). Jeremias’ Bog 31:9 – »Efraim er min førstefødte« Efraim var ikke bogstavelig taget Israels førstefødte, eftersom han var Jakobs barnebarn og søn af Josef, som modtog førstefødselsretten fra Jakob, eller Israel (se Første Mosebog 48–49). Henvisningen i Jeremias’ Bog 31:9 til Efraim som den førstefødte henviser til denne stilling som arving til førstefødselsretten. Jeremias’ Bog 31:31–34 – »en ny pagt« Ældste Dallin H. Oaks har forklaret følgende om denne »ny(e) pagt«: »Den ›ny pagt‹ . . . var den pagt, som var indeholdt i Mormons Bog og i ›de tidligere befalinger‹ [se L&P 84:57] . . . Disse tidligere befalinger må have været Herrens tidligere åbenbaringer, som de er indeholdt i Bibelen (Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente) og i de nutidige åbenbaringer, som allerede er givet til de hellige . . . Jeremias’ Bog 33 Fred i Jerusalem . . . Den pagt, som er beskrevet i skrifterne, og som er blevet fornyet ved sin fornyelse og bekræftelse i disse sidste dage, henviser til vores pagtsforhold til Jesus Kristus. Den omfatter evangeliets fylde . . . . . . Den ›ny pagt‹, som er indeholdt i Mormons Bog og de tidligere befalinger, er det centrale løfte i evangeliet, som har rod i Jesu Kristi forsoning og opstandelse, hvilket giver os forsikringen om udødelighed og muligheden for evigt liv, hvis vi vil omvende os fra vore synder samt indgå og holde den evangeliske pagt med vor Frelser. Vi kan ved hjælp af disse midler og ved hans nåde, forstå det store løfte, ›at hele menneskeheden, ved Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger‹ (3. trosartikel)« (Dallin H. Oaks, »Another Testament of Jesus Christ« [tale ved en CES-fireside, den 6. juni 1993], s. 4–5). Studér skrifterne Jeremias’ Bog 33 indeholder nogle specielle løfter om Jerusalem, som endnu ikke er blevet opfyldt. Kapitel 33 taler om en stor dag med fred i Jerusalem, hvor alle mennesker, som bor der, vil tilbede Herren. Denne profeti er endnu ikke blevet opfyldt, men Jeremias sagde, at det ville ske på den dag, hvor »en retfærdigheds spire« (Jesus Kristus) vil herske som konge på Davids trone (se vers 15–16). Jerusalem vil med andre ord aldrig opnå fuldkommen fred og sikkerhed, før alle hendes indbyggere accepterer Jesus Kristus som deres Konge. Studér skrifterne Hvad lærer du om Jesus Kristus? Illustrér en idé Læs Jeremias’ Bog 33:15–18. Disse vers siger, at på en fremtidig dag vil Israel ikke »mangle« en mand til at sidde på og herske fra Davids trone, og de vil heller ikke »mangle« mænd til at bringe ofre. På hvilken måde opfylder Jesus Kristus på evig vis rollen som konge, præst og offer for sit folk? (Se Luk 1:32–33; Joh 18:36–37; Heb 2:17; 7:11, 22–27; 8:1–6; 9:11–15; 10:10–17; 3 Nephi 9:19–20). Tegn et billede eller lav et diagram, som repræsenterer et begreb, som du har læst om i Jeremias’ Bog 31:1–30. Skriv en kort forklaring om dit billede eller diagram. Beskriv forskellen 1. Hvornår indgik Herren i henhold til Jeremias’ Bog 31:31–34 den gamle pagt med Israels hus? 2. Beskriv hvordan og hvorfor denne nye pagt er anderledes end den gamle pagt? Jeremias’ Bog 34 Jeremias’ Bog 32 Forbandelsen af Sidkija og jøderne Jeremias køber jord Jeremias’ Bog 32 fortæller, at Herren for på mest overbevisende måde at kunne undervise om, at Israels børn ville blive 162 Jeremias’ Bog 34 indeholder de profetier, som Jeremias gav om, hvad der ville ske med kong Sidkija og ligeledes, hvad der ville ske med Judas folk. I Jeremias’ Bog 34 forbandede Herren specifikt Judas folk for at holde jødiske slaver og tjenere og for at bryde den befaling, som blev givet i Moseloven, om at sætte alle tjenere og slaver fri hvert syvende år. Jeremias’ Bog 35 Jeremias’ Bog 37–44 Rekabitterne Babylon erobrer Juda Jeremias’ Bog 35 fortæller om begivenheder, som indtraf adskillige år forud for de tidligere kapitler. Vi ved dette, fordi Jojakim (som er omtalt i vers 1) var konge forud for Sidkija (nævnt i kapitel 33–34). Dette »tilbageblik« sker adskillige gange i Jeremias’ Bog. Jeremias’ Bog 37–44 er hovedsagelig historisk. Denne del fortæller kort historien om Jeremias på den tid, hvor Juda blev ødelagt af Babylon, og mange mennesker blev taget til fange. Jeremias’ Bog 37 fortæller, at den egyptiske hær marcherede til Juda på det tidspunkt, da babylonierne (til tider kaldt kaldæere i disse kapitler) erobrede Juda. Da babylonierne hørte, at egypterne kom, forlod de stedet for en tid. Denne tilbagetrækning gav Juda det falske håb, at Egypten ville frelse dem. Jeremias sagde til Sidkija, at dette ikke ville ske. På grund af denne profeti blev Jeremias sat i et fangehul. Sidkija lod ham senere løslade, men han var stadig under husarrest. Jeremias’ Bog 35 taler om en gruppe mennesker ved navn rekabitterne. De boede i telte uden for byerne og slog sig aldrig ned et bestemt sted. Rekabitterne fulgte visse traditioner, som var blevet givet dem af lederen af deres gruppe. Disse traditioner var ikke en del af deres religion, men de fulgte disse regler og traditioner meget trofast. Herren brugte disse mennesker som en illustration på denne måde: Rekabitterne overholdt trofast deres menneskeskabte traditioner, men Judas folk overholdt ikke den levende Guds befalinger – befalinger, som har både virkelige og evige velsignelser knyttet til sig. Herren lovede at velsigne rekabitterne for deres oprigtighed og trofasthed. Jeremias’ Bog 38 fortæller, at lederne i Jerusalem troede, at de kunne klare sig imod babylonierne. De kunne ikke lide, at Jeremias blev ved med at komme med budskabet om, at de skulle lade sig indtage af Babylon, og at alt så ville blive vel. De mente, at budskabet især var dårligt for soldaternes kampånd, så de fik kastet Jeremias i et fangehul, der var værre end det første. En nubisk hofmand ved navn Ebed-Melek fik Jeremias væk fra fangehullet, og Jeremias gik endnu engang til Sidkija. Han mindede kongen om, at hvis han var lydig, ville alt være vel. Men kongen hørte ikke efter hans råd. Jeremias’ Bog 36 Jeremias’ Bog 39 fortæller om Jerusalems ødelæggelse, tilfangetagelsen af kong Sidkija, mordet på Sidkijas sønner, mens han så på, og den tortur, som Sidkija blev udsat for, da de babyloniske angribere stak hans øjne ud. I Mormons Bog lærer vi, at en af Sidkijas sønner blev skånet. Den gruppe, der reddede ham, rejste til den vestlige halvkugle og kendes i Mormons Bog som Zarahemlas folk (se Omni 1:14–19; Helaman 8:21). Babylonierne behandlede Jeremias godt. I slutningen af kapitel 39 lovede Herren at velsigne EbedMelek for hans venlighed mod Jeremias. Skriveren Baruk Jeremias’ Bog 36 beretter om, at Herren befalede Jeremias at nedskrive alle de profetier, som han udtalte mod Israel, Juda og andre lande. Da Jeremias var arresteret, skrev en skriver ved navn Baruk alle Jeremias’ profetier ned og læste dem dernæst på trappen til templet. Nogle af kongens mænd hørte profetierne, fik fat i skrivelserne og læste dem for kongen. Kongen befalede, at skrivelserne skulle brændes, og han prøvede at få Jeremias og Baruk slået ihjel, men Herren skjulte dem. Jeremias udtalte endnu en profeti og sendte den til kongen. Profetien sagde, at ingen af Jojakims efterkommere ville blive konge – hvilket var en profeti, der gik i opfyldelse. Jeremias’ Bog 40 fortæller, at babylonierne frigjorde Jeremias helt. De foreslog ham at bo hos Gedalja, som de satte til at regere landet, og det gjorde Jeremias. Jøderne fra de omkringliggende lande begyndte at samles i Mispa, hvor Gedalja boede. En mand ved navn Johanan fandt ud af, at nogle jøder planlagde at slå Gedalja ihjel, men Gedalja ville ikke lade Johanan gøre noget for at forpurre planen. Jeremias’ Bog 41 fortæller, hvordan en mand ved navn Ismael slog Gedalja ihjel. Ismael og hans mænd slog også alle, der boede hos Gedalja, ihjel, hvad enten de var jøder eller babyloniere. Johanan oprettede en hær og angreb Ismaels mænd, 163 slog mange ihjel, tog andre til fange og befriede fanger, der var taget til fange under angrebet på Gedalja. Jøderne var bekymrede over babyloniernes reaktion over for jøderne på grund af det, der var sket, så alle jøderne flyttede fra Mispa til et område nær Betlehem kaldet Gerut-Kimham. Derfra havde de tænkt sig at tage til Egypten for at være i sikkerhed. Jeremias’ Bog 46–51 Tilintetgørelse af nationer Jeremias’ Bog 42 nævner Jeremias blandt den gruppe, der flyttede til Gerut-Kimham. Johanan tog hen til Jeremias og spurgte, om han ville udspørge Herren angående deres planer om at tage til Egypten. De lovede at gøre, hvad end Herren måtte sige, at de skulle gøre. Jeremias sagde, at de ikke skulle tage til Egypten. Han sagde, at hvis de blev i landet Juda, ville Herren beskytte dem, men hvis de tog til Egypten, ville de dø ved sværdet, ved hungersnød eller ved en anden katastrofe. Jeremias’ Bog 46–51 beretter om profetier om tilintetgørelsen af adskillige nationer omkring Israel, og hvorfor de ville blive tilintetgjort. Jeremias profeterede, at Egypten (se Jeremias’ Bog 46), Filistæa (se Jeremias’ Bog 47), Moab (se Jeremias’ Bog 48), Ammon (se Jeremias’ Bog 49:1–6), Edom (se Jeremias’ Bog 49:7–22), Damaskus (se Jeremias’ Bog 49:23–27), Kedar (se Jeremias’ Bog 49:28–29), Hasor (se Jeremias’ Bog 49:30–37), Elam (se Jeremias’ Bog 49:34–39) og Babylon (se Jeremias’ Bog 50–51) alle ville blive tilintetgjort. Jeremias’ Bog 43 fortæller, at Johanan og de andre stolte ledere af denne gruppe jøder ikke troede på Jeremias’ råd. De tog alligevel til Egypten, og de tog Jeremias med som fange. Da de kom dertil, profeterede Jeremias, at Nebukadnesar, kongen over Babylon, også ville erobre Egypten. Måske er formålet med alle disse budskaber om tilintetgørelse at lære – især Israels hus – at Herren ikke blot vil straffe sit folk for deres ugudelighed, men han vil også straffe ugudeligheden hos alle folk, uanset deres nationalitet. Den gode nyhed for Israel er, at selv om Herren vil tilintetgøre alle disse andre nationer, lover han at bevare sit folk og ikke tilintetgøre dem helt (se Jeremias’ Bog 46:27–28). Budskaberne om tilintetgørelse er også symboler på tilintetgørelse af de ugudelige i de sidste dage. Jeremias’ Bog 44 beretter om, at Jeremias sagde til jøderne, at de ville blive tilintetgjort i Egypten, fordi de blev ved med at dyrke afguder, og fordi de ikke ville adlyde Herren. Kun nogle få af dem ville overleve og vende tilbage til Juda som vidne om, at Herrens ord blev opfyldt. Denne profeti gik i opfyldelse for endnu en gruppe jøder, som kunne have modtaget velsignelser fra Herren, hvis de ville have adlydt hans profet. Men de stolede på deres egen dømmekraft i stedet for. Jeremias’ Bog 52 Jeremias’ Bog 45 Jeremias’ sidste skrivelser De retskafne har også prøvelser Jeremias’ Bog 45 er en åbenbaring til Baruk, den skriver, der skrev Jeremias’ åbenbaringer og læste dem på templets trappe på kong Jojakims tid. Baruk havde åbenbart håbet, at Herren ville tage hans prøvelser og bekymringer væk, fordi han udførte Herrens værk. Men Herren lovede ham ikke nogen fritagelse fra prøvelser; kun at han ikke ville dø i nær fremtid. Vi bør også huske, at vi ikke kan forvente, at Herren, bare fordi vi lever rigtigt, vil tage prøvelser, forfølgelse og andre svære oplevelser væk. Ligesom dem, der har været oprigtige og trofaste mod Herren lige fra tidernes begyndelse, må vi være trofaste i gode og i dårlige tider. Jeremias’ Bog 52 er en passende slutning på Jeremias’ Bog. Kapitel 52 giver en beretning om dengang, Babylon erobrede Jerusalem, Judas hovedstad, og enten dræbte eller tog et stort antal mennesker til fange i Juda. Forstå skrifterne Jeremias’ Bog 52 under belejring (vers 5) – omringet, og alt og alle var afskåret fra at komme ud og ind bronzesøjlerne, vognstellene, bronzehavet, askespandene, knivene, bægrene, fyrbækkenerne, søjlehovedet af bronze (vers 17–22) – kostbare ting fra templet 164 hofmand (vers 25) – embedsmand udskrivningschefen (vers 25) – den øverste værnepligtschef udskrev (vers 25) – skrev folk op i hæren Studér skrifterne lægges; Jerusalems mure ødelægges. Opgiv efter hver begivenhed det vers, der beskriver begivenheden. Sæt begivenhederne i rækkefølge Skriv en forklaring Jeremias’ Bog 52 fortæller om begivenheder i forbindelse med Jerusalems fald. Tænk over følgende begivenheder, og brug det, som du læser i kapitlet, til at sætte dem i rækkefølge: Kong Sidkijas øjne bliver stukket ud; Nebukadnesar belejrer byen; tusinder af jøder tages til fange; templet øde- Skriv et brev til Judas folk, som var fanger i Babylon. Forklar hvorfor deres by blev ødelagt, og hvorfor de blev taget til fange. Nævn mindst to gode årsager til jødernes ødelæggelse og fangenskab, og henvis til et skriftsted ved hvert svar. Klagesangene den smerte, som altid følger med synd« (Conference Report, okt. 1985, s. 81). Ordet klage betyder at græde med stor sorg. Jøderne havde tradition for at skrive og synge klagesange for nære slægtninge og venner, der døde. Denne lille bog indeholder Jeremias’ klagesange, der er skrevet i poetisk form, for Jerusalem, templet og Judas folk. Når du læser, kan du se efter følgende punkter: Klagesangene 1, såvel som resten af kapitlerne i Klagesangene, nævner eksempler på den smerte, som ældste Burton talte om. Inderlig sorg og anger er dele af synd, som vi ikke så ofte ser eller tænker over, når vi fristes til at gøre noget forkert. • Vi kan ikke synde, uden at det får følger. • At lytte til falske profeter er ofte lettere end at lytte til sande profeter. Tænk, når du læser, over hvordan ordene i kapitel 1 kan være ligesom det, som de sagde, der forspildte deres tid på jorden og nu er i åndeverden og står over for de evige konsekvenser af de dårlige valg, som de traf på jorden. • Det er tåbeligt at tro, at verdens magt kan hjælpe dig med at undslippe Guds straf. • Syndere, der straffes, synes ofte, at Gud er uretfærdig. • Sand omvendelse kommer ofte kun efter en vis del lidelse. • Håb kommer af at indrømme vore synder. Forstå skrifterne • Der er på grund af Guds kærlighed og nåde en tid til tilgivelse og fornyelse for alle, der omvender sig. Klagesangene 1 Se Guide til skrifterne, »Klagesangene«, for yderligere oplysninger. hoveriarbejde (vers 1) – en slags slavearbejde troløse (vers 2) – falske trældom (vers 3) – slaveri folkene (vers 3, 10) – her, dem der ikke kender eller tilbeder den sande Gud ligge øde, ligge forladt (vers 4, 13, 16) – alene, uden styrke helligdom (vers 10) – tempel foragtet (vers 11) – ikke regnet for noget gør . . . barnløs (vers 20) – tager kære bort Studér skrifterne Hvorfor? I Klagesangene 1:1–11 talte Jeremias som sig selv. I vers 12–22 talte han, som om han var hele landet Juda. Vælg fire uddrag fra Jeremias’ ord (v. 1–11), som du mener forklarer, hvorfor han »klagede«. Klagesangene 1 Følger af synd Ældste Theodore M. Burton sagde: »Skrifterne og instruktionerne fra vore åndelige ledere lærer os, hvordan vi undgår 165 forkert. Det andet valg er at ydmyge sig, omvende sig og begynde at forsone sig med Herren. Klagesangene 2–4 Klagesangene 5 indeholder en klagesang om ydmyghed. I denne klagesang, der minder om en bøn, taler Jeremias på vegne af det folk, der fik øjnene op for deres synder og ønskede tilgivelse. Hvorfor Juda blev straffet Klagesangene 2–4 er udtryk for sorg over det, der er sket med Judas folk. Klagesangene 2 forklarer tydeligt, at Herren straffede sit folk på grund af deres synder og til deres eget bedste. Klagesangene 3 indeholder det, som et folk, der føler sig forladt af Herren, udtrykker, mens de samtidig stoler og håber på, at han ikke har forladt dem for evigt. Klagesangene 4 beretter om Jeremias’ sorg, hvor han sammenligner den måde, hvorpå Israel levede som et retskaffent folk, med det, som de var blevet til efter babyloniernes erobring. Klagesangene 5 Forstå skrifterne Klagesangene 5 bliver spottet (vers 1) – hånet ejendom (vers 2) – jord, huse og tøj bære deres straf (vers 7) – lide for deres synder med livet som indsats (vers 9) – med fare for deres liv kværnen (vers 13) – møllesten der maler korn Studér skrifterne Hvordan kan man vide det? Nævn de ord og brudstykker fra Jeremias’ Bog 5, der viser, at folket virkelig omvendte sig. Forklar, hvorfor du har valgt hvert ord eller brudstykke. Jeremias’ bøn Hvad kan man gøre? Når man synder og mister Helligånden og føler den fortvivlelse, som kommer af følgerne af synd og adskillelse fra Herren, har man i virkeligheden kun to valg. Det ene valg er at dække over sine synder. Vi dækker gerne over vore synder ved at give andre skylden, frasige os ansvaret eller ved at være uærlige og nægte, at vi har gjort noget Læs og tænk over den 2. trosartikel. Der er dog en forskel på at blive straffet for vore synder og at lide som resultat af andres synder. Hvad kan man gøre, hvis man befinder sig i den situation, der er beskrevet i vers 7, og hvordan kan den lære, der forklares i 2. trosartikel, hjælpe en? Ezekiels Bog En profet i fangenskab Babylonierne angreb Juda ved tre store begivenheder. Den anden fandt sted omkring år 597 f.Kr. Ezekiel befandt sig blandt den gruppe, der blev ført som fanger til Babylon. Omkring fem år senere blev han kaldet til at være profet for jøderne i fangenskab. Han prøvede at hjælpe folket med at lære af deres fejl. Det Store Hav Babylon Jerusalem Ezekiel Udkigsposten Mens Jeremias råbte omvendelse i Jerusalem, arbejdede Ezekiel med de mennesker, der var i fangenskab i Babylon. Jeremias prøvede at redde folket fra ødelæggelse, og Ezekiel prøvede at hjælpe sit folk med at forstå, at deres fangenskab var et resultat af deres ugudelighed. Begge profeter belærte om, at der var håb for fremtiden, når folket igen vendte sig til Herren. Ezekiel skulle være udkigspost på tårnet, som er en kaldelse, der vil blive drøftet i kapitel 33. Jeremias Det Røde Hav 590 f.Kr. Den Persiske Golf Gør dig klar til at studere Ezekiels Bog Hvis vi skulle vælge et hovedtema til Ezekiels Bog, kunne det være, at alle mennesker engang skal vide, at Herren er Gud. Dette princip, som tilkendegives af brudstykker såsom »Så skal de forstå, at jeg er Herren«, forekommer over 65 gange i Ezekiel. 166 Følgende oversigt viser seks hovedemner i Ezekiels Bog: Ezekiels Bog 2–3 1. Ezekiels kaldelse til at være profet (se Ezekiels Bog 1–3) 2. Profetier, der fordømmer folkets synder i Israels land, især i Jerusalem (se Ezekiels Bog 4–11), 20–24) Ezekiels kaldelse til at tjene 3. Profetier, der kalder jøderne i Babylon til omvendelse (se Ezekiels Bog 12–19) 4. Profetier om ødelæggelse af landene omkring Israel, som var deres fjender (se Ezekiels Bog 25–32) Ezekiels Bog 2–3 begynder med at fortælle om, hvad Gud sagde til Ezekiel som en del af hans åbenbaring om Guds herlighed (se Ezekiels Bog 1). På en måde indeholder disse kapitler hans »missionskaldelse«. Tænk over, hvordan Guds profet kalder en missionær i dag, når du læser om den måde, hvorpå Herren beskriver Ezekiels mission og det folk, som han bliver kaldet til at undervise. 5. Profetier om Israels indsamling og andre begivenheder som forberedelse til det andet komme (se Ezekiels Bog 33–39) 6. En beskrivelse af Ezekiels syn af et tempel, der blev bygget i Jerusalem engang i fremtiden (se Ezekiels Bog 40–48) Se Guide til skrifterne, »Ezekiel«, for yderligere oplysninger om Ezekiels Bog. Forstå skrifterne Ezekiels Bog 1 Ezekiels åbenbaring om Guds herlighed Ezekiels Bog 1 beskriver efter en kort indledning Ezekiels åbenbaring om Gud og hans herlighed. Da Guds og himlens herlighed er meget svære at beskrive på menneskenes sprog, bruger profeter ofte symbolske udtryk og billeder for at beskrive det, som de så. Nogle mennesker har prøvet at forklare, hvad symbolerne repræsenterer, men profeten Joseph Smith sagde: » . . . når som helst Gud i et syn viser os et billede eller dyr eller skikkelse af en hvilken som helst art, påtager han sig altid ansvaret med at give en åbenbaring eller udlægning af betydningen deraf, ellers ville vi ikke blive holdt ansvarlige for vores tro derpå. Vær ikke bange for at blive fordømt, fordi vi ikke kender meningen med eller betydningen af et syn eller en billedlig fremstilling, dersom Gud ikke har givet en åbenbaring eller udlægning af emnet« (Profeten Joseph Smiths Lærdomme, s. 348–349). Selv om vi ikke fuldt ud forstår betydningen af det, som Ezekiel så, kan hans dramatiske beskrivelse stadig give os en følelse af, hvor utrolig åbenbaringen var, og hvor stor Guds herlighed virkelig er. Ezekiels Bog 2 stivsindede (vers 4) – stolte skorpioner (vers 6) – giftige dyr (et symbol på ugudelige mennesker, som Ezekiel skal forkynde for) klage, suk og ve (vers 10) – tristhed Ezekiels Bog 2:9–10; 3:1–3 – Herren bad Ezekiel om at spise en bogrulle Beskrivelsen af Ezekiel, der spiser en bogrulle, er et symbol, der repræsenterer hans kaldelse til at undervise i Herrens ord ved bogstaveligt talt at gøre Guds ord til en del af sig selv. Johannes’ Åbenbaring beretter om et tidspunkt, hvor apostlen Johannes havde en lignende oplevelse (se Johannes’ Åbenbaring 10). Ezekiels Bog 3 vægter (vers 17) – en mand der står på en bymur og holder udkig efter fjender og advarer folket i byen men hans blod vil jeg kræve af din hånd (vers 18, 20) – man ville blive holdt ansvarlig for hans synder Studér skrifterne Lav to af følgende tre aktiviteter (A–C), når du studerer Ezekiels Bog 2–3. Lav et resumé af Ezekiels mission Forklar, for at lave et resumé af Ezekiels mission, betydningen af følgende ord og vendinger: »stivsindede . . . børn« (Ez 2:4; se også 3:7); torne og skorpioner (2:6); bogrullen (2:9–10; 3:1–3); en diamant (3:9); vægter (3:17–21); genstridigt folk (3:26). eller Tegn mindst fire tegninger i din notesbog, som repræsenterer de ideer, der er nævnt herover. 167 En svær mission 1. Læs Ezekiels Bog 2–3 grundigt, og nævn hvorfor du mener, at Ezekiel har haft en svær mission. Skriv for hver begrundelse et vers, som underbygger dine tanker. Ezekiels Bog 6–7 2. Nævn hvad Herren i Ezekiels Bog 2–3 sagde, at Ezekiels mission ville være, og hvad der motiverede Ezekiel til at opfylde sin mission. Synd og ødelæggelse Ezekiels Bog 6–7 indeholder Herrens kraftige budskab om, hvad der ville ske i Israel, når det blev erobret af Babylon. Ezekiel blev ført til Babylon inden Jerusalems fuldstændige fald og ødelæggelse; derfor taler han om denne begivenhed, som den finder sted i fremtiden. I profetierne i kapitel 6–7 fordømte Herren især Israels afgudsdyrkelse og sagde, at Jerusalem ville blive ødelagt, så at jøderne ville »forstå, at jeg er Herren« (6:14). De overlevende ville kunne bære vidnesbyrd om, at Gud virkelig er den levende Gud, og at hans ord gik i opfyldelse. Vægteren 1. Læs Ezekiels Bog 3:17–21, og beskriv en vægters kaldelse. 2. Nævn en »vægter« i Kirken i dag, og forklar, hvorfor du har valgt denne person. 3. Hvad lærer Ezekiels Bog 3:17–21 os om nødvendigheden af at fuldføre vore kaldelser? Du kan eventuelt lave krydshenvisninger fra disse vers til Jakobs Bog 1:19. Ezekiels Bog 8–11 Hvorfor Jerusalem blev erobret Ezekiels Bog 8–11 indeholder en beretning om en åbenbaring, som Herren gav Ezekiel. Ezekiel var en af mange jøder, der blev taget til fange under babyloniernes tidligere angreb på Juda. Denne åbenbaring hjalp de landflygtige (mennesker, der var i fangenskab i Babylon) med at vide, hvad der skete med Jerusalem, og hvorfor det skete. Ezekiels Bog 4–5 Ezekiels Bog 8 fortæller om menneskenes ugudelighed i Jerusalem, deriblandt deres religiøse ledere. Ezekiels Bog 9 beretter, at Herren fik et himmelsk sendebud til at sætte et »mærke« ved de retskafne for at beskytte dem mod ødelæggelse (ligesom påsken i Egypten). Ezekiels Bog 10 gør det klart, at Herren tillod Jerusalems ødelæggelse. Ezekiels Bog 11 giver lidt håb for fremtidens generationer ved at profetere om, at Herren ville indsamle sit folk til deres forjættede land igen og forny deres pagtsforhold. Profetier om Jerusalems ødelæggelse Ligesom med Jeremias fik Herren Ezekiel til at bruge ting og fysiske symboler for at undervise folket på måder, som der var større sandsynlighed for, at de ville lægge mærke til og huske. Ezekiels Bog 4–5 beretter om symboler, som Herren befalede Ezekiel at bruge til at repræsentere israelitternes ugudelighed eller Jerusalems ødelæggelse. Studér skrifterne Indsamlingen 1. Find ordene »blev jeg . . .«, »jeg bringer . . .«, »jeg giver . . .«, »jeg fjerner . . . » og »jeg vil . . .« i Ezekiels Bog 11:16–20 for at få hjælp til at lave en liste over, hvad Herren sagde, at han ville gøre for sit pagtsfolk. 168 2. Hvordan er du en del af det, der bliver sagt i disse vers, eller hvordan opfylder Herren disse løfter i dag? Forklar vendingerne Ezekiels Bog 18 Læs Ezekiels Bog 11:19 og beskriv, hvilken forskel du mener, der er på en person med et stenhjerte og en person med en »ny ånd« og et »hjerte af kød«. Ansvarlighed for synd Ezekiels Bog 12–17 På hvilke måder er du ligesom eller ikke ligesom dine forældre? Hvorfor? Hvorfor fangenskab? Det er rigtigt, at nogen gange må de »uskyldige lide for de skyldiges ugudeligheder?« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 39–40). Men nogle mennesker fortsætter med at give deres forældre eller andre skylden for ting, som de kan ændre. Israels børn følte, at deres straf var et resultat af deres forfædres synder. De havde endda et mundheld om at lide for deres forfædres synder, som står i Ezekiels Bog 18:2. Dette mundheld var delvist sandt. Forfædrene havde ikke undervist deres børn ordentligt i Herrens veje, og de havde heller ikke skabt omgivelser, hvor der var stor sandsynlighed for, at deres børn kunne vokse op og være trofaste mod Guds love. Ezekiels Bog 12–17 indeholder Herrens åbenbaringer til Ezekiel om, at babylonierne ville angribe Jerusalem flere gange, og at flere jøder ville blive taget til fange. Herren åbenbarede også, hvorfor disse begivenheder ville ske og befalede Ezekiel at forkynde omvendelse til dem i fangenskab. Ezekiels Bog 12 forsikrer jøderne om, at der vil blive taget flere til fange. Ezekiels Bog 13 fortæller, at Herren fordømte falske profeter, som påstod, at de talte i hans navn, og andre som førte folket bort fra ham på forskellige måder. Men Herren sender i hver generation profeter til at undervise i sandheden og undervise folk i det, som de må omvende sig fra. Hver generation har mulighed for at vælge, om de vil lytte til og adlyde profeternes ord, eller om de vil følge deres forfædres overleveringer. I dette kapitel underviste Herren tydeligt i dette princip om handlefrihed. Ezekiels Bog 14 beretter om, at de jødiske ledere kom til Ezekiel for at søge råd. Herren fortalte dem, at han ikke ville rådgive dem, før end de holdt op med også at søge svar hos afguder. Han fremhævede, at hver enkelt måtte være retskaffen for at kunne klare de kommende straffe, og at de ikke kunne stole på deres lederes retskaffenhed. Ezekiels Bog 15 indeholder en sammenligning af Israels børn og en brændt vinranke, som ikke er til nogen nytte. Herren sammenlignede mange andre steder i skrifterne Israels børn med en vinranke eller en vingård (se Esajas’ Bog 5; Jakobs Bog 5). Ezekiels Bog 16 indeholder, ligesom mange andre steder i Det Gamle Testamente, en sammenligning af Herrens forhold til Israel og ægteskabspagten. Kapitel 16 viser meget detaljeret, hvordan Israel (Jerusalem) var utro mod sin »mand«, og hvorfor hun fortjente sin straf. Ezekiels Bog 17 indeholder en lignelse, som Herren åbenbarede for Ezekiel, som lærte folket, at de ikke skulle søge at få Egypten til at redde dem, mens de var i fangenskab, men at de skulle underkaste sig babylonierne, og så ville Herren forløse dem med tiden. Forstå skrifterne Ezekiels Bog 18 får stumpe tænder (vers 2) – får uskarpe tænder holder måltid på bjergene (vers 6, 11, 15) – deltager i afgudsdyrkelse skænder (vers 6, 11, 15) – gør noget umoralsk med ligger ikke hos (vers 6) – har ikke seksuelt forhold til udnytter, øvet vold (vers 7, 12, 16, 18) – været uretfærdig over for, har slået pant (vers 7, 12, 16) – penge, som nogen skylder låner ud mod renter (vers 8, 13) – tager penge for at låne penge ud åger (vers 8) – at opkræve et urimeligt beløb penge fælder (vers 8, 17) – afsiger Studér skrifterne Anvend skrifterne Hvordan kan du bruge Ez 18:1–8 til at hjælpe nogen, der bor i et hjem, hvor han eller hun ikke bliver motiveret til at gøre noget retfærdigt? Du kan lave en krydshenvisning fra disse vers til den anden trosartikel. 169 Find de vigtige principper Studér skrifterne Læs Ez 18:19–32, og find det, som Herren belærte om angående synd, omvendelse, om at holde ud indtil enden, og hvad han synes om dem, der begår synd. Skriv mindst fire udsagn på én sætning hver, som sammenfatter de principper, der belæres om i disse vers. Lav en sammenfatning ved brug af nøglebegreber Ez 20:33–44 fortæller, at Herren vil indsamle Israel, og at de vil vende deres hjerter til ham. Forklar budskabet i disse vers ved at beskrive følgende nøglebegreber med dine egne ord: Stærk hånd (v. 33); samler (v. 34); ansigt til ansigt (v. 35); vanhellige (v. 39); mit hellige bjerg (v. 40); viser min hellighed (v. 41); huske (v. 43); forstå (v. 38, 42, 44). Ezekiels Bog 19–20 Ledere der ikke vil lytte Ezekiels Bog 21–24 Ezekiels Bog 19–20 er især skrevet til og om jødernes ledere. I kapitel 19 brugte Herren to lignelser for at belære om, at ledere med store muligheder mistede velsignelser på grund af deres tåbelighed. Kapitel 10 fortæller, hvordan nogle af jødernes ledere i Babylon (hvor Ezekiel boede i fangenskab) ønskede at modtage belæring af Herren ved Ezekiel. Herren kaldte dem til omvendelse, fordi de søgte til Herren, mens de også søgte at få åbenbaring fra andre guder. I Ez 20:33–44 lovede Herren, at han ville give en kommende generation at israelitter endnu en mulighed for at blive ført ud af fangenskab og for at vide, at han er deres Herre og Gud, ligesom han gjorde, da han førte Israels børn ud af Egypten. Men denne gang lovede han, at han ville indsamle Israel fra alle nationer, hvor de var spredt. Gudløshed fører til ødelæggelse I Ezekiels Bog 21–23 fortsatte Herren med at forklare, hvorfor Jerusalem ville blive ødelagt. Ezekiels Bog 21 forklarer, at nogle af de retskafne også vil lide under denne ødelæggelse. Denne lidelse, som nogle mennesker vil mene er uretfærdig, sker, fordi Herren ærer sine børns handlefrihed. De retskafne kan også lide under nogle af straffene i de sidste dage, men Herren har lovet dem, der gør, en stor og evig belønning (se L&P 58:2). Der findes endnu en interessant profeti i kapitel 21 i vers 25–27, hvor Ezekiel profeterede om, at Judas konge ville blive frataget tronen, og siger, at der ikke ville komme nogen anden, førend han, »som jeg overdrager domsmagten til«, regerer, hvilket vil sige Jesus Kristus (v. 32). Siden den tid hvor jøderne blev holdt i fangenskab i Babylon, har de ikke genoprettet deres rige. Jesus Kristus vil være den eneste konge i fremtiden for dem. De bemærkelsesværdige begivenheder, der er nævnt i disse vers som en del af indsamlingen, blev kun delvist opfyldt i fordums tid. Deres fuldstændige opfyldelse sker i de sidste dage, hvor Israels børn samles til den sande kirke, renses fra synd og tjener Herren på hans »hellige bjerg« (templet). Da skal de virkelig komme til at vide, hvem de er, og hvem deres Herre og Gud er (se v. 42, 44). Ezekiels Bog 22 omtaler de mange synder, som var årsag til, at Jerusalem blev ødelagt. Det hjælper os med at forstå, hvad der er anstødeligt i Herrens øjne, når vi ser, hvilke synder der fik ham til at tillade, at de blev tilintetgjort. Forstå skrifterne Ezekiels Bog 20:33–44 stærk hånd og løftet arm (vers 33–44) – symboler på magt Ezekiels Bog 23 er endnu et kapitel, hvor Herren omtalte Israels lande (Samaria) og Juda (Jerusalem) som kvinder, der valgte at være skøger. Sammenligningen viser os, hvor svært Herren har det med, at hans pagtsfolk tilbeder andre guder. førstegrødegaver (vers 40) – ofre væmmes (vers 43) – hade Ezekiels Bog 20:37 – »Så lader jeg jer passere under hyrdestaven« Hyrdestaven i Ez 20:37 er hyrdens stav. At »passere under hyrdestaven« vil sige at komme under Hyrdens varetægt, eller som Ezekiel siger: » . . . ind i pagtens bånd«. Nogle har antydet, at det at passere under hyrdestaven også kan have noget at gøre med, hvordan hyrderne betalte tiende af deres får, hvor de afmærkede hvert tiende med en stav og tilegnede det Herren. Ezekiels Bog 24 beretter om, at Herren brugte en kogende gryde med kød for at beskrive, at jøderne blev »kogt« af babylonierne. Kapitel 24 fortæller også om Ezekiels hustrus død. Herren sagde til Ezekiel, at han ikke skulle sørge over hende, hvilket skulle være et tegn til jøderne på, at de ikke skulle sørge over Jerusalems og Judas riges ødelæggelse, fordi ugudeligheden i Juda gjorde straffene velfortjente og retfærdige. 170 nærmede sig. Hvis folket ignorerede udkigsposterne, udsatte de sig selv for stor risiko. Og hvis udkigsposterne samtidig ikke udførte deres pligt, kunne en hel by blev udslettet. Ezekiels Bog 33 sammenligner ledere i Israel med udkigsposter. Ezekiels Bog 25–32 Andre landes straf Ezekiel talte ligesom profeterne Esajas og Jeremias først imod israelitterne og dernæst imod ugudeligheden i de omkringliggende lande og profeterede om deres ødelæggelse. Ezekiels’ Bog 25–32 indeholder profetier om disse lande: Ammonitterne, moabitterne, edomitterne og filistrene (se Ezekiels Bog 25); Tyrus og Zidon (Ezekiels Bog 26–28) og Egypten (Ezekiels Bog 29–32). Profetier om ødelæggelse af lande Forstå skrifterne Ezekiels Bog 33 hans blod (vers 4–6, 8) – ansvaret I spiser kød med blod i (vers 25) – henviser til at bryde loven som sagde, at man ikke måtte spise kød med blod i Zidon Ka na ’a n Tyrus Fil ist æa Ammon Moab Edom Egypten Ezekiels Bog 33 skænder (vers 26) – er umoralsk med stolte styrke (vers 28) – stolthed Ezekiels Bog 33:30–32 – Den måde hvorpå jøderne behandlede deres profeter Det er en stor velsignelse at have en profet – men kun hvis vi adlyder hans råd. I disse sidste vers af Ezekiels Bog 33 sagde Herren til Ezekiel, at folket talte, som om de elskede profeten og var ivrige efter at høre ham tale, men at de ikke rettede sig efter det, som profeten lærte dem. Slutningen af vers 31 lyder meget som den beskrivelse, som Herren gav profeten Joseph Smith af folk, der var faldet fra (se Joseph Smith – Historie 1:19). Studér skrifterne Løs problemer ved hjælp af skrifterne Udkigsposter Ezekiels Bog 33:1–9 forklarer en udkigsposts rolle og vigtighed. Herren kalder sine profeter, andre ledere i præstedømmet og i Kirken samt forældre til at være udkigsposter for sit folk. Tænk over følgende situationer og svar på spørgsmålene efter hver situation i overensstemmelse med det, der belæres om i Ezekiel 33:1–9: Hvorfor er forældre og ledere på alle lederniveauer i Kirken så interesserede i at undervise folk og motivere dem til at omvende sig? 1. En af unge menneskers yndlingsaktiviteter er at se videofilm. Disse videofilm er ofte under Kirkens standarder. Hvad bør forældrene gøre? Biskoppen? Præsidenten for Unge Mænd og præsidentinden Unge Piger? De unge? Du selv? Gennem hele historien har folk måttet beskytte sig imod angreb fra nabostammer eller -lande. Som en del af deres plan for at beskytte sig byggede de tårne på deres bymure og satte udkigsposter i tårnene for at holde udkig efter fjender, der 171 2. Ud over den øvrige træningsplan planlagde fodboldtræneren træning for holdet hver søndag morgen. Han forventer, at alle spillerne deltager. Hvad bør forældre gøre? Biskoppen? De unge på holdet? Ezekiels Bog 35 Edoms ødelæggelse Ezekiels Bog 34 Ezekiels Bog 35 er endnu et kapitel om dommen over Edom, som også kaldes Se’irs bjerge, som var en nation, der grænsede op mod Israel. Israels hyrder Ezekiels Bog 34 beretter om Kirkens yderligere ansvar. Herren sammenlignede denne gang ledere med hyrder for hans får (folk). Herren kaldte under sin jordiske tjenestegerning sig selv den »gode hyrde« (Johannes 10:14). Se, når du læser Ezekiels Bog 34, efter, hvad Herren sagde, at han gør, som gør ham til en god hyrde, og hvad han sagde, at folkets ledere havde gjort, som gjorde dem til dårlige hyrder. Se også efter, hvad han sagde om fårene. Ezekiels Bog 36 Et håbets budskab Selv om israelitterne blev gjort til skamme for øjnene af alle de omkringliggende lande, sagde Herren i Ezekiels Bog 36, at han lod dem blive gjort til skamme som et vidnesbyrd om, at han ikke vil tillade sit folk at håne ham og de pagter, som de har indgået med ham. Ezekiels Bog 36 indeholder et løfte om, at Herren ville indsamle en kommende generation af israelitter i deres land og til deres pagtsforhold med ham som et vidnesbyrd til verden om, at han er den eneste sande og levende Gud. Han lovede, at han ville vaske dem rene for deres misgerninger og give dem et »nyt hjerte« og en »ny ånd« (se v. 26), og at de i modsætning til de mange år inden Ezekiels tid ville holde Herrens befalinger. Forstå skrifterne Ezekiels Bog 34 kræver mine får af dem (vers 10) – holder dem ansvarlige for flokken græsgange (vers 14) – indhegnet område hvor dyrene holdes bryder deres åg (vers 27) – bringer dem ud af trældom og fangenskab og fratager dem deres byrder . . . der gør dem navnkundige (vers 29) – produktive eller fremgangsrige Ezekiels Bog 34:23–24 – »Min tjener David« Navnet »David« henviser i disse vers til Messias. Navnet David betyder på hebræisk »den elskede.« De vidunderlige tilstande, som disse vers beskriver, vil finde sted, når jøderne accepterer Guds elskede Søn som deres Messias. Se også Esajas’ Bog 9:6–7 og Johannes’ Åbenbaring 22:16. Ezekiels Bog 37 To åbenbaringer om genoprettelse Studér skrifterne Hvad er en god leder? 1. Hvorfor var Israels ledere ifølge Ez 34:1–10, 18–19 dårlige »hyrder« for Herrens folk? 2. Skriv de egenskaber for en god hyrde, som findes i Ez 34:11–16, og forklar, hvordan nogen, der tjener i præsidentskabet for Det Aronske Præstedømme eller Unge Piger, kan anvende disse egenskaber i sin kaldelse. 172 En af de vidunderlige ting ved undervisning ved hjælp af symboler er, at der kan være mere end én betydning, at det kan anvendes mere end én gang eller på flere situationer. Ezekiels Bog 37 er et særligt godt eksempel på flere betydninger. Herren viste to gange Ezekiel anskuelighedsundervisning om Israels indsamling i kapitel 37. Denne anskuelighedsundervisning belærer og vidner også om de store sandheder, der har med Guds plan og hans rige i de sidste dage at gøre. Forstå skrifterne Mesterskriftsted – Ezekiels Bog 37:15 –17 Ezekiels Bog 37 sener (vers 6) – holder muskler og knogler sammen, og som gør, at de kan bevæges 1. Lav en tegning eller et diagram over tingene i dette mesterskriftsted. helligdom (vers 26, 28) – tempel 2. De samme to træstykker, eller optegnelser, som Ezekiel talte om, nævnes i 2 Nephi 3:11–12. Nævn, hvad Mormons Bog siger, at der vil ske på grund af sammenføjningen af disse to træstykker. 3. Når du læser videre i Ezekiels Bog 37 indtil vers 22, vil du forstå, at disse to »træstykker« er vigtige for Israels indsamling. Forklar, hvordan du mener, at sammenføjningen af Bibelen og Mormons Bog hjælper med at samle Israels hus. Overvej i dit svar budskabet i Mormons Bogs undertitel: Endnu et vidne om Jesus Kristus. Ezekiels Bog 38–39 Ezekiels Bog 37:15–20 – Judas træstykke og Efraims træstykke Ældste Boyd K. Packer har sagt: »I det fordums Israel blev optegnelser ført på trætavler eller pergament, der var rullet rundt om et stykke træ . . . Judas træstykke eller optegnelse – Det gamle Testamente og Det nye Testamente – samt Efraims træstykke eller optegnelse – Mormons Bog, som er endnu et vidne om Jesus Kristus – er blevet knyttet sammen . . . i vore hænder. Ezekiels profeti er nu blevet opfyldt.« (»De hellige skrifter«, Den danske Stjerne, april 1983, s. 103). Slaget mod Gog og Magog PE AN A TS G RL R PR EA OF IC T E B M OO O K RM O D O O F N CO A CTR VE ND IN E N K IN V G ER JA SIO M E N S H BI OL BL Y E Ezekiels Bog 38–39 fortæller om et stort slag, som vil finde sted i Israel i de »sidste dage«, og som vil omfatte et folk fra »Magog«, der ledes af en konge ved navn Gog. Ezekiel beskrev, at denne krig fandt sted i »Israels bjerge« mod Israels børn, der var samlet i disse områder. Herren sagde også til Ezekiel, at han på mirakuløs måde ville frelse sit folk fra Magogs hære, så alle nationer vil »forstå, at jeg er Herren« (Ez 38:23). På grund af disse beskrivelser synes Ezekiel at beskrive det store slag inden det andet komme, som er almindeligt kendt som »Harmagedon«. Det, der kan være forvirrende, er, at Johannes Åbenbarer beskrev slaget mellem godt og ondt ved slutningen af Tusindårsriget som slaget mod Gog og Magog (se Åb 20:7–9). Således er der to slag, der henvises til som Gog og Magog: Det første lige inden det andet komme og det andet ved Tusindårsrigets slutning. De ligner hinanden ved det, at de vil være omfattende slag, der medfører store ødelæggelser, som helt tilintetgør Guds fjender og medfører betydelige forandringer på jorden. CH T H U E O R CHJES F CH U LA O RIS S T F T SA DA TER IN Y TS E H C TH R U F S CH O SU IST JE R F RCH O TE T AY S LA D INT SA Studér skrifterne Find symbolet 1. Ezekiels åbenbaring, der er skrevet ned i Ez 37:1–14, var et dramatisk symbol på Herrens løfte om at indsamle Israels børn. Vælg et ord eller en udtryk, som du mener repræsenterer følgende mennesker eller forhold: Israels børn, tilstanden af åndelig fortabelse blandt Israels børn, Helligåndens påvirkning af Israels børn og den gradvise indsamling af Israels børn. Ezekiels Bog 40–42 Ezekiels åbenbaring om et tempel 2. Hvordan vidner Ez 37:1–14 om en anden og endnu større »genoprettelse« blandt Israels børn? (Se også Alma 11:42–45; L&P 138:16–17). Ezekiels Bog 40–42 indeholder Ezekiels detaljerede beskrivelse af, at han gik igennem et tempel i »Israel« (40:2). Hans 173 ledsager, et himmelsk sendebud, målte hver del af templet; derfor indeholder Ezekiels beskrivelse størrelsen på rummene, murene, dørene osv. Det tempel, som han beskrev, lignede Salomons tempel meget. Vi ved ikke, hvornår eller om det tempel, som han så, vil blive bygget. Ovn Præsternes kamre Det Allerhelligste Det hellige rum Ovn Ezekiels Bog 45–46 Mere om templet Køkken (i alle fire hjørner) Ezekiels Bog 45–46 indeholder Herrens fortsatte beskrivelse af de ritualer, der er forbundet med templet, såsom nogle af de ordinancer, som jøderne udførte i deres templer, og som de ikke havde udført ordentligt på det tidspunkt, hvor de blev ført som fanger til Babylon. Præsternes kamre Alter Den ydre forgård Den indre forgård N Ezekiels Bog 47 Templets helbredende vand Ezekiels Bog 43–44 Ezekiels Bog 47 fortæller om Ezekiels åbenbaring om, hvordan vandet stadig vil flyde under templet i Jerusalem og flyde imod øst og blive større og større, indtil det bliver til en flod af vand. Floden vil løbe ud i Det Døde Hav og gøre det levende igen med fisk og planter. Profeten Joseph Smith sagde: »Juda må vende hjem, Jerusalem og templet må blive genopbygget, og der må komme vand ud under templet, og vandet i Det døde Hav må blive sundt. Det vil tage nogen tid at genopbygge bymurene og templet . . . og alt dette må gøres, før Menneskesønnen vil komme« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 343). Guds herlighed fylder templet Hvad føler du, når du ser på billeder af templer, eller når du besøger et og går omkring udenfor eller træder indenfor? Ezekiels Bog 43 beskriver, at Ezekiel så Herrens herlighed komme ind i templet og gøre det helligt. Ezekiel fik at vide, at Herren ville opholde sig i sit folks midte i templet. Han fik også besked på at fortælle folket, hvad han så for at få dem til at skamme sig over deres misgerninger (se v. 11) og hjælpe med at skabe et ønske i dem om at vende tilbage til Herren og være værdige til at nyde templets velsignelser, hvilket var et privilegium, der var gået tabt på grund af deres synder, som de ikke havde omvendt sig fra. Denne begivenhed er også et symbol på den åndelige fornyelse og genfødsel, som enkeltpersoner og familier oplever, når de deltager i templets hellige, opløftende og berettigende ordinancer, som kommer fra det levende vand, nemlig Jesus Kristus. Ezekiels Bog 44 fremstiller Herrens tydelige formaning om, at ingen, der var uren, måtte komme ind og tilbede i det tempel, som Ezekiel så. Herren har sat den samme standard for dem, der kommer ind i templet i vore dage (se L&P 97:15–17). Ezekiels Bog 48 Israel indsamles, og Herren er med dem I slutningen af Ezekiels Bog 47 beskrev Ezekiel Israels indsamling til hendes hjemland. Ezekiels Bog 48 beretter om, at Herren talte om, at hver stamme modtog et bestemt område som deres arv, og at Herren boede i deres midte. 174 Daniels Bog Hvis du var i et fremmed land, hvor din religion ikke blev praktiseret, hvor let ville det så være at være trofast mod din egen religion? Hvad nu hvis udøvelse af din religion krævede, at du skulle gøre ting, som ikke var populære eller endda imod landets love? Daniels Bog 1 Trofaste unge israelitter En modig ung mand Daniel blev udsat for disse situationer. Daniel var en dreng i teenagealderen, som sammen med jøderne blev taget til fange under babyloniernes første erobring af Juda (omkring år 605 f.Kr.). På grund af at Daniel var modig og trofast mod sin tro, velsignede Herren ham med profetiens gave og med indflydelse blandt lederne i et fremmed land. Hans eksempel er en inspiration og et eksempel for os i en tid, hvor vi oplever pres, ligesom han gjorde, og hvor vi ønsker at få den positive indflydelse, som han havde. Gør dig klar til at studere Daniels Bog Hovedpersonerne i Daniels Bog Daniel – Var forfatter til bogen. Han var en ung mand i bogens begyndelse og i firserne ved bogens slutning. Shadrak, Meshak, Abed-Nego – Tre jøder, som Daniel, der var trofaste i deres religion. Nebukadnesar – Konge over det babyloniske rige fra omkring år 604 f.Kr. og indtil sin død i omkring år 561 f.Kr. Han var den konge, der erobrede Juda og førte mange jøder i fangenskab til Babylon. Se Guide til skrifterne, »Nebukadnesar«, for yderligere oplysninger. Belshassar – Nebukadnesars søn, der regerede efter sin far, og inden perserne erobrede Jerusalem. Se Guide til skrifterne, »Belshassar«, for yderligere oplysninger. Babylonierne troede, at mirakelmagere og spåmænd og spåkoner havde magt til at kende fremtiden. Nebukadnesar, konge af Babylon, besluttede sig for at se, om han kunne oplære unge tilfangetagne israelitter til at se fremtiden. Se, når du læser, efter hvordan nogle af disse unge mænds trofasthed førte til velsignelser fra Herren og forbløffede kongen. Forstå skrifterne Daniels Bog 1 belejrede (vers 1) – angreb hofchef (vers 3, 9–11) – betroet tjener i husstanden blive uren (vers 8) – spise eller drikke noget som Gud havde forbudt trådte . . . i kongens tjeneste (vers 19) – blev kongens tjenere stjernetydere (vers 20) – folk, der påstod at kunne forudsige fremtiden ved at studere stjernerne Studér skrifterne Kyros og Dareios – Herskere over medernes og persernes rige, som erobrede Babylon i omkring år 539 f.Kr. Kyros var den første hersker. Han var den konge, der forordnede, at jøderne kunne vende tilbage til deres hjemland og genopbygge deres tempel. Brug deres eksempel Daniel og de andre unge mænd er et stort eksempel på at være trofast i troen og på, hvordan Herren velsigner dem, der er trofaste mod ham. Tænk over følgende situationer og foreslå en løsning på dem, baseret på det, som du læser i Daniels Bog 1: Hovedbegivenheder i Daniels Bog 1. Du og dine klassekammerater skal til en vigtig eksamen. Nogle af dem tager piller for at holde sig vågne, så de kan studere længere. De tilbyder dig nogle. Hvad gør eller siger du? • Daniel og andre jøder nægter at spise mad, som ville få dem til at bryde Moseloven (se Daniels Bog 1). • Daniel tyder de drømme og tegn, som kongen havde fået (se Daniels Bog 2; 4–5). 2. Du har lige fået dit første job. Du ønsker at gøre et godt indtryk. Ved en vigtig firmafest forventes det, at alle skåler for chefen med en alkoholisk drik. Hvad gør du? • Tre tapre mænd kastes i en ovn med flammende ild (se Daniels Bog 3). • Daniel kastes ned i løvekulen (se Daniels Bog 6). • Daniel profeterer om kommende begivenheder fra sin tid og indtil verdens ende (se Daniels Bog 7–12). 175 Fysiske og åndelige velsignelser Måder hvorpå Daniel og hans venner blev velsignet Daniels Bog 2:45 – » . . . en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd« Daniel forklarede, at i modsætning til alle andre riger ville Guds rige, som stenen repræsenterede, blive oprettet af Gud. 1. Nævn de måder, hvorpå Daniel og hans venner blev velsignet på grund af deres trofasthed mod Herren. Nebukadnesars drøm 2. Hvordan ligner de velsignelser, som disse unge mænd modtog, de velsignelser, som bliver lovet dem, der adlyder visdomsordet i vore dage? (Se L&P 89:18–21.) REPRÆSENTEREDE RIGER Hoved af fint guld Det babyloniske rige Bryst og arme af sølv Medernes og persernes rige Daniels Bog 2 Mave og hofter af kobber Det makedoniske rige Nebukadnesars drøm Ben af jern Romerriget Mange mennesker i verden er ivrige efter at give os råd. Daniels Bog 2 belærer om, at kong Nebukadnesar spurgte sine mirakelmagere og stjernetydere om råd, men der var kun én, som kunne fortælle ham sandheden. Læg mærke til, hvordan denne historie minder om det, der skete med Josef i Egypten i Første Mosebog 41:14–43. Fødder af ler Riger, som opstod efter Romerrigets fald Nebukadnesars drøm har særlig betydning for os, fordi den profeterer om oprettelsen af Guds rige i de sidste dage. Studér skrifterne Gør disse sætninger færdige 1. Inden stjernetyderne og mirakelmagerne kunne tyde Nebukadnesars drøm, sagde han, at de først skulle . . . 2. Daniel fandt ud af, hvad kongens drøm betød . . . 3. Daniel sagde til kongen, at han kendte betydningen . . . 4. Da Daniel havde fortalt kongen betydningen . . . Forstå skrifterne Mesterskriftsted – Daniels Bog 2:44 – 45 Daniels Bog 2 mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene og stjernetyderne (vers 2) – folk der påstod at udføre magi og kende fremtiden og drømmes betydning avner (vers 35) – den ydre skal på kernen af korn (f.eks. hvede eller byg) ringere (vers 39) – ikke så stort bringe ham offergaver og røgelse (vers 46) – ofrede til Gud og brændte røgelse 1. Dan 2:44–45 symboliserer Kirken i de sidste dage, som er Guds rige på jorden. Lav evt. et forslag til en plakat, der viser meningen med disse to vers. Skriv en forklaring på din tegning bag på plakaten. 2. Læs L&P 65:1–2, 5–6 og skriv om, hvordan Kirken er ligesom den sten, som Daniel så, og om hvad der er sket med Kirken siden dens begyndelse med seks medlemmer i 1830. 3. Ved hjælp af diagrammet i afsnittet »Forstå skrifterne« herover kan du markere symbolernes betydning i dine skrifter. 176 Nævn et eksempel fra vor tid Daniels Bog 3 Udvise min tro i skolen Tre tapre unge mænd i samfundet Har du nogensinde været så tæt på ild, at du har følt dig ubehagelig til mode? Eller er du nogensinde blevet brændt? Hvis du har det, kan du forstå, hvor frygtindgydende det må være at blive kastet ind i ild. Forestil dig så, hvor stor en tro man vil være nødt til at have for at være villig til at gå ind i et ildhav i stedet for at gå imod det, som Gud har lært dig. Så stor en tro havde Shadrak, Meshak og AbedNego. sammen med venner Nogle gange forventes det, at Kirkens medlemmer bøjer sig for de verdslige ting, eller at de med andre ord forringer deres standarder for at blive accepteret i verdens øjne. Nævn et eksempel i hver af følgende omgivelser, hvor du mener, at medlemmer af Kirken i dag kan udvise den samme tro som Shadrak, Meshak og Abed-Nego: (1) i skolen, (2) i samfundet og (3) sammen med venner. Med dine egne ord 1. Skriv med dine egne ord, hvad de tre unge mænd sagde i Dan 3:17–18. 2. Hvad var de unge mænd usikre på, og hvad var de sikre på? 3. Hvad ville du, på baggrund af det som Shadrak, Meshak og Abed-Nego sagde og gjorde, sige, var de vigtigste og mest virkningsfulde elementer i deres vidnesbyrd? 4. Hvilke spørgsmål ville du stille Shadrak, Meshak og Abed-Nego, hvis du kunne tale med dem, og hvorfor? Forstå skrifterne Daniels Bog 4–5 Daniels Bog 3 alen (vers 1) – en måleenhed horn, fløjte, citer, harpe, psalter, sækkepibe (vers 5, 7, 10, 15) – forskellige musikinstrumenter kommer det dertil (vers 17) – hvis vi bliver kastet i ovnen forfærdet (vers 24) – bange afsvedet (vers 27) – brændt af prisgive sig selv (vers 28) – sætte livet på spil To stolte konger Daniels Bog 4 beretter om, at Nebukadnesar igen blev stolt, og at Gud derfor gav ham endnu en drøm. Daniel tydede drømmen igen. Herren belærte Nebukadnesar om, at han kun var konge over et stort rige, fordi Himlens Konge tillod ham at være det. Studér skrifterne Der gik over tyve år mellem Daniels Bog 4 og 5, og der kom en ny konge i Babylon, som hed Belshassar. Han var også meget stolt og hånede Israels Gud under en stor fest i sit palads. Der viste sig en hånd, som skrev på væggen. Daniel tydede skriften, som sagde, at Babylon ville falde. Samme nat erobrede mederne og perserne Babylon. Forklar problemet 1. Hvad beordrede Nebukadnesar, at alle skulle gøre, og hvorfor var det forkert? (Se Anden Mosebog 20:1–6.) 2. Hvad tror du, at mindre trofaste jøder kan have sagt til Shadrak, Meshak og Abed-Nego først i historien, inden de blev kastet i ovnen med ild? Hvad tror du, at de tre ville svare? 177 Og således ser vi Daniels Bog 6 Beslutninger i Daniels Bog 6 Det kongen gjorde Daniel i løvekulen Det andre rigsråder og satraper gjorde Daniels Bog 6 blev skrevet, da Daniel var omkring 80 år gammel. Selv om Daniel havde været rådgiver for kongerne af Babylon, blev han også rådgiver for kongerne i det mediske/persiske rige, som erobrede Babylon. Se efter, hvordan Daniels fjender prøvede at gøre det af med ham, og hvordan Herren blev ved med at velsigne ham på grund af hans trofasthed. Det Daniel gjorde 2. Læs 1 Nephi 1:20 og Alma 30:60. Hvem og hvordan ville disse principper gælde for i historien i Daniels Bog 6? Daniels Bog 7–12 Daniels profetiske drømme og åbenbaringer Daniels Bog 7–12 indeholder optegnelsen om adskillige af Daniels åbenbaringer om det, der ville ske med hans folk, Israels hus og med verden. Som skemaet herunder viser, havde nogle af Daniels åbenbaringer samme betydning som Nebukadnesars drøm i Daniels Bog 2. Herren har ikke åbenbaret os betydningen af alt det, som Daniel så. Forstå skrifterne Daniels Bog 6 aflægge regnskab (vers 2) – fortælle om kongen bør træffe beslutning om, at der udstedes følgende dekret (vers 7) – få kongen til at lave en lov 1. Gennemgå hele Daniels Bog 6, og se efter, hvad kongen gjorde, hvad de andre rigsråder og sattraper gjorde, og hvad Daniel gjorde. Skriv om det, der skete med dem hver især på grund af deres beslutning. seglring (vers 18) – ring med et myndighedssymbol, der var indgraveret på den herredømme (vers 26) – kongens rige forbliver (vers 27) – kan stoles på Rigerne i Daniels åbenbaringer Studér skrifterne Genfortæl historien Skriv historien i Daniels Bog 6, så et lille barn kan forstå den. Daniels Bog 2 Daniels Bog 7 Babylon Hoved af guld Se v. 32, 37–38. Løve Se v. 4. Det mediske/ persiske rige Bryst og arme af sølv Se v. 32, 39. Det græskmakedonske rige Daniels Bog 8 Daniels Bog 11–12 Bjørn Se v. 5. Vædder Se v. 3–4, 20. Se 11:1–2. Mave og hofte af kobber Se v. 32, 39. Panter Se v. 6–7. Gedebuk Se 11:3–20. Se v. 5–8, 21–22. Rom Ben af jern Se v. 33, 40. Frygteligt dyr Se v. 7, 19. Mange riger Fødder og tæer af jern og ler Se v. 33, 41–43. Ti horn Se v. 7–8, 20. Guds rige i de sidste dage Sten Se v. 34–35, 44–45. Adam og Jesus Kristus Se v. 9–14, 22–28. Antikrists magt 178 Lille horn mellem de ti horn Se v. 8, 20–22. Se 12:1–3. Lille horn blandt de fire hoveder Se v. 9–12. Se 11:21–45. Hoseas’ Bog Historisk baggrund Hoseas’ Bog 1–3 Selv om vi ikke ved præcis, hvornår Hoseas levede og forkyndte, tyder hans skrivelser på, at han levede mellem omkring år 760–720 f.Kr. Det vil sige, at han har levet på samme tid som Esajas, Mika og måske Amos. Hans budskab henvender sig generelt til det nordlige rige, som blev erobret og besejret af assyrerne i år 722 f.Kr. Menneskene i det nordlige rige var blevet mere og mere ugudelige – især i deres tilbedelse af afguden Ba’al. Denne afgudsdyrkelse var så ugudelig, at den endda omfattede umoralske handlinger som en del af »hellige« ceremonier. Disse skikke var meget anstødelige for Gud, og Hoseas benyttede sikkert så stærke og dramatiske symboler og lærdomme som følge af disse skikke. En ægteskabspagt Herren brugte profeten Hoseas’ liv til på en symbolsk måde at give en indtryksfuld lektion, ligesom han gjorde med Jeremias’ og Ezekiels liv. Hoseas’ Bog 1–3 indeholder en historie, som man bedre vil forstå betydningen af, hvis man husker på, at Herren sammenlignede sit pagtsforhold med Israel med et ægteskab. Sammenligningen i Hoseas’ Bog passer særligt godt, fordi den afgudsdyrkelse, som israelitterne praktiserede, også omfattede umoralske handlinger med skøger. En kærlighedshistorie Hoseas’ Bog begynder med et ægteskab. Selv om det ægteskab ikke er det, som vi alle håber på, fortælles historien på en måde, så vi ser kærlighed udtrykt på en virkelig bemærkelsesværdig måde. Historien fortæller, at Hoseas er ægtemanden, men den »egentlige« ægtemand er Herren, og hustruen er Israels børn. Ægteskabet repræsenterer Herrens pagt med sit folk. Historien er måske den mest dramatiske forklaring i alle skrifterne på Herrens kærlighed til sine børn og hans pligttroskab mod de pagter, som han indgår med dem. Den viser også det ansvar, som Israels børn har for at holde deres pagter med Gud og undgå al slags afgudsdyrkelse, både fordums og i dag. Undervisning med symboler Hoseas brugte meget billedsprog og mange symboler til at undervise i sit budskab. Han brugte for eksempel en ægtemand, en far, en løve, en panter, en hunbjørn, dug og regn som symboler på Herren. Og han brugte en hustru, et sygt menneske, en vinstok, druer, oliventræer, en kvinde der føder, morgentåge og andre symboler for at repræsentere Israel. Selv navnet Hoseas er symbolsk. Det kommer fra den samme hebraiske rod som Josva, der er det hebraiske navn for Jesus. Hoseas’ navn er passende, fordi hans budskab kan hjælpe os med at lære om og uddybe vore følelser for Jesu Kristi forsonings magt. Andre navne i bogen, for eksempel navnene på Hoseas’ børn, har også symbolsk betydning. Sæt dig selv i Hoseas’ sted, når du læser, og forestil dig, hvad det ville kræve for at gøre det, som han gjorde. Du kan også forestille dig, hvad du ville tænke, hvis du var Gomer. Husk, at Hoseas repræsenterer Herren, og Gomer repræsenterer Israel. Forstå skrifterne Hoseas’ Bog 1:2–3 – Befalede Herren virkelig Hoseas at gifte sig med en horkvinde? »Om forfatterens fortolkning af Hoseas’ ægteskaber eller andet accepteres eller ej, så er den religiøse betydning af kapitel 1–3 meget klar. Hoseas’ hustruer repræsenterer Israel, Jahves troløse og utro hustru, som fastsætter, at medmindre Israel fralægger sig sin utroskab og omvender sig, vil hun blive udsat for barske konsekvenser. For hun vil blive standset i og straffet for sine alvorlige synder og vil således ved hård og bitter erfaring lære, at hendes mand betyder mere for hende, end hun først antog« (Sidney B. Sperry, The Voice of Israel’s Prophets, 1952, s. 282). For virkelig at kunne forstå budskabet i Hoseas’ Bog må vi tænke over, hvilken slags styrke Hoseas måtte have for at gøre det, der er beskrevet i denne historie. Hoseas’ Bog 2 fryd (vers 13) – morskab, glæde, latter Hoseas’ Bog 3 homer (vers 2) – en måleenhed 179 efod og husgud (vers 4) – i denne forbindelse er det ting, der har med afgudsdyrkelse at gøre Studér skrifterne Hoseas’ Bog 6 Fortolk symbolerne 1. Hvis Hoseas repræsenterer Herren, og Gomer repræsenterer Israel, hvad er budskabet da i Hoseas’ Bog 1? Gud ønsker oprigtig omvendelse 2. Hoseas’ Bog 2:7 forklarer, hvorfor Gomer tog ud efter sine afguder. Hvordan ligner disse årsager dem, som folk kommer med for at bryde en pagt i dag? 3. Forklar, hvorfor du mener, at det, som Gomer sagde i Hos 2:9 er vigtigt, især hvad angår nogen, der begår synd i vore dage? (Se Alma 30:60; 41:10). 4. Hos 2:3–15 fortæller, hvad Herren ville gøre for Israel (Gomer) på grund af det, som hun gjorde. Nævn disse løfter, og forklar, på hvilken måde de er et udtryk for hans kærlighed til hende (se L&P 95:1). »Kom til mig« 1. Ældste Spencer W. Kimball sagde: »Billedet af en kærlig, tilgivende Gud kommer tydeligt igennem til den, som læser og forstår skrifterne. Da han er vor Fader, ønsker han naturligvis at løfte os op, ikke at trække os ned, at hjælpe os til at leve, ikke at føre os til åndelig død« (Tilgivelsens mirakel, s. 303). Vælg to bestemte tilfælde i Hos 2:16–25, som viser sandheden i det, som ældste Kimball sagde, og forklar, hvad der gjorde størst indtryk på dig i de vers, som du har valgt. 2. Skriv nogle af de bestemte måder i Hos 2:16, som du ved, at Herren bruger til at overbevise os om at komme til ham. 3. I historien om Gomer lader det til, at de fejl, som hun begik, på en eller anden måde bragte hende i fangenskab eller slaveri. Så selv om Gomer (Israel) ønskede at vende tilbage til Hoseas (Herren), kunne hun ikke. Det samme gælder for dem, der begår synd. De kan ikke selv gøre sig fri af syndens fangenskab. Hvad gjorde Hoseas ifølge Hos 3:2–5 for Gomer, som symboliserer det, som Herren gør for sit folk? 4. Læs også 1 Kor 6:19–20; 1 Pet 1:18–20, og fortæl, hvilken forbindelse disse vers har med det, som Hoseas gjorde for Gomer. Folk tror nogle gange, at de kan begå synd og så gøre nogle få synlige ting som for eksempel at sige undskyld, bede et par bønner, betale tiende og komme til alle deres møder i Kirken for at bøde for deres synder. Selv om disse ting bestemt er vigtige, er omvendelse en langt dybere proces. Omvendelse er et sønderknust hjerte og en angergiven ånd, som giver dyb sorg over vore synder (se 3 Nephi 9:20). Hvis vi virkelig omvender os på denne måde og fornyer vore pagter med Herren, vil Ånden rense os, give os ren samvittighed, hjælpe os med at miste ønsket om at begå synd, lære os hvordan vi fortsat kan komme Herren nærmere og give os styrke til at holde de pagter, som vi har indgået. Hos 6:1–3 synes at være Israels børns udtryk for, hvor hurtigt de håber at omvende sig. Resten af dette korte kapitel fortæller om Herrens skuffelse over deres holdning. Vers 6 giver udtryk for Herrens ønske om indre retskaffenhed såvel som ydre udøvelse af religion. Hoseas’ Bog 7–10 Israel høster, som hun har sået Hoseas’ Bog 7–10 beretter om, at Herren talte til Efraim (Israels nordlige rige) om deres synder. Han brugte mange ting som sammenligning med deres tilstand, som for eksempel »et brød, der ikke er bagt på begge sider« (7:8), »en due, [der er] let at lokke« (7:11), »et enligt vildæsel« (8:9), og »druer i ørkenen« (9:10). 5. Hvad skulle Gomer ifølge Hos 3:3–5 gøre for at anerkende det, som Hoseas gjorde for hende? 6. Hvad skal vi ifølge Luk 10:25–27 og Mosiah 2:21–24 gøre for at anerkende det, som Herren har gjort for os? (Se L&P 59:8). Herrens hovedbudskab var, at Efraims folk (Israels nordlige rige) lavede afguder og tilbad dem, selv om de ikke kunne frelse dem. Da Efraim indså, at guderne ingen magt havde, vendte de sig til den sande Gud og forventede, at han frelste dem, og da han var sen til at hjælpe, sagde de, at han ikke var en Gud med magt, selv om de bragte sorg og ødelæggelse over sig selv ved at forsage ham. Se Hos 10:13 for at få en god sammenfatning af Herrens budskab. Hoseas’ Bog 4–5 Israels og Judas synder Hoseas’ Bog 4–5 viser, hvor Herren identificerede Israels børns synder. Han kaldte det nordlige rige for »Efraim« efter den stamme, som ledte dem, og han kaldte det sydlige rige for »Juda« efter deres konges stamme. 180 Hoseas’ Bog 11 Hoseas’ Bog 12–14 Bevis på Guds kærlighed Et kald til at vende tilbage til Herren Hoseas’ Bog 11 indeholder Herrens påmindelse til Efraim (det nordlige rige) om, hvor nådigt han forløste dem fra Egypten på Moses’ tid. Men de havde ikke fulgt ham fuldt ud, og nu var der nogle, som ønskede at vende tilbage til Egypten for at beskytte sig mod Assyrien i stedet for at stole på Herren, som ledte dem ud af Egypten for at beskytte dem. Selv med dette svigt sagde Herren, at han fortsat ville vise dem nåde. Han sagde, at han ville lade Assyrien tage Efraim til fange, men ikke helt udslette dem. Hoseas’ Bog 12–14 er de sidste kapitler af Hoseas’ skrivelser. I kapitel 12–14 fortsatte Herren med at tale om Efraims synder og deres smertefulde følger. Herrens sidste budskab er dog et budskab med håb for og kærlighed til de af hans børn, der synder (se Hos 13:9–14; 14). Studér skrifterne Hvad gør størst indtryk på dig? Skriv om de steder, vers eller begreber, som gør størst indtryk på dig i Hos 13:9–14; 14 om at omvende sig og om det, som Herren vil gøre, hvis vi omvender os. Joels Bog Joel var en profet i Juda. Joels Bog er en profeti, der forsikrer folket om, at de ved at omvende sig atter vil modtage Guds velsignelser. Vi ved meget lidt om profeten Joel. Joels Bog 1:1 fortæller os, hvad hans far hed, med der gives ikke flere oplysninger om hans personlige liv. Det er ikke sandsynligt, at den Joel, som skrev denne bog, er den samme Joel, som nævnes andre steder i Bibelen. Da Joel ikke nævnte landene Assyrien eller Babylon, er det svært at sige, hvornår han levede og skrev. Han syntes dog at være bekendt med landet Juda, så vi formoder, at han forkyndte dér. Joels Bog 1 Lær af en græshoppeinvasion Naturkatastrofer får os ofte til at føle os svage og hjælpeløse over for den overvældende, ukontrollerbare kraft. Joels Bog 1 indeholder en malende lektion, som Joel underviste i ved at bruge en naturkatastrofe – en græshoppeplage – til at belære folk om, hvor hjælpeløse de vil føle sig, hvis de ikke omvender sig, inden »Herrens dag« kommer, hvor de ugudelige dømmes. Han sammenlignede specifikt græshoppeinvasionen med en hærs invasion, der, som en del af Guds domme, kom ind i landet og ødelagde et folk, som ikke ville omvende sig. Denne slags domme profeteres der også om i de sidste dage (se L&P 5:19; 45:31; 87). Joel antydede, at folket skulle samles i Herrens hus i faste og bøn for at blive udfriet i deres svære tid, ligesom Herren befalede de hellige i de sidste dage at »stå på hellige steder« (L&P 45:32). »Herrens dag« Joels budskab drejer sig om det, som han kalder »Herrens dag« (Joels Bog1:15; 2:1; 2:11; 3:4; 4:14). »Herrens dag« henviser til en dommens dag eller den tid, hvor Herren giver belønninger og straffe. Selv om vi ofte omtaler det andet komme som Herrens dag, er der andre tidspunkter, hvor det er Herrens dag. Da Israel for eksempel blev erobret af assyrerne, var det en dag for Herrens dom over Israel. For enkeltpersoner kan Herrens dag være den dag, man dør. Anvendelse i de sidste dage Selv om Joels profetier må have været aktuelle for folket på hans tid, sagde Moroni til Joseph Smith, at en passage i Joels Bog 3 »snart« ville blive opfyldt (se JS-H 1:41). Derfor bør vi tænke over, hvordan Joels profetier er aktuelle i vore dage, især med hensyn til den »Herrens dag«, som vi som oftest kalder Jesu Kristi andet komme. 181 En profeti om de sidste dage Joels Bog 2–3 Læs Joels Bog 3 og JS-H 1:41. På hvilke måder har du set denne profeti blive opfyldt? Hvem kan overleve denne dag? Joels Bog 4 Et stort slag Folk tænker ofte med frygt på Frelserens andet komme. Men Herren har sagt, at »de retfærdige ikke [behøver] at frygte« (1 Nephi 22:17). Joseph Fielding Smith tilføjede: »Det vil ikke blive en frygtelig og forfærdelig dag for de retfærdige« (Lærdomme om Frelse, 1:156). Joels Bog 2 beretter om nogle dystre profetier, som gør folk ængstelige. Se, når du læser, også efter det, som Herren vil gøre i de sidste dage og på tidspunktet for hans andet komme, som kan motivere dig og give dig håb. Joels Bog 4 gælder i høj grad for de sidste dage. Kapitlet synes faktisk at beskrive et slag, der ofte henvises til i skrifterne som Harmagedon, som vil finde sted lige inden Frelserens andet komme. Harmagedon er et slag, hvor alle lande vil kæmpe imod Herrens folk, og hvor Herren vil kæmpe for sit folk for at hjælpe dem med at sejre. Slaget er en del af dommen og ødelæggelsen af de ugudelige inden Tusindårsriget. Forstå skrifterne Joels Bog 2–3 fortærende, fortærer (vers. 3, 5) – ødelægger helt sønderriv (vers 13) – riv i stykker, ødelæg Studér skrifterne ejendom (vers 17) – her: børn spot (vers 17, 19) – skam At vinde krigen Vi må ikke glemme, at slaget Harmagedon bestemt ikke er det eneste tidspunkt, hvor Herrens folk vil blive eller har været involveret i krig. I virkeligheden begyndte vores krig imod Satan i forudtilværelsen (se Åb 12:7–11). På det tidspunkt blev Satan kastet ud, men han »fører [stadig] krig mod Guds hellige« (L&P 76:29). Denne krig har evige følger, og vi må være klar over, at efterhånden som tiden for det andet komme nærmer sig, vil Satan ikke kun få folk til at føre krig rent fysisk, men han vil fortsætte sin kamp for at ødelægge vor himmelske Faders børn åndeligt. Så mens vi venter på Harmagedon som et af tegnene på Frelserens komme, må vi ikke glemme, at vi allerede befinder os i en stor kamp mod onde kræfter, og vi må være tapre i denne indsats. Læs Joels Bog 4:16–21; 1 Nephi 14:11–14; 22:16–17, og forklar, hvordan Herren har lovet at hjælpe sit folk i de fysiske og åndelige krige i de sidste dage. Studér skrifterne Besvar Joels spørgsmål De første 10 vers af Joels Bog 2 beskriver frygtelige ødelæggelser, som vil ske på »Herrens dag«. Vers 11 stiller et spørgsmål, som vi kan undre os over efter at have læst sådanne dystre og forfærdelige profetier. Skriv et svar på spørgsmålet i slutningen af Joels Bog 2:11, når du har læst Joels Bog 2:12–20 og L&P 45:57. Hvem kan udholde Herrens dag? Amos’ Bog Fredens og fremgangens profet Amos profeterede i det nordlige rige i omkring år 760–750 f.Kr. på omkring samme tidspunkt som Hoseas. På det tidspunkt var der fred og fremgang i Israels nordlige rige. Men ikke alle nød godt af fremgangen, da nogle blev meget rige ved at tilsidesætte Herrens love, mens andre blev fattigere. Desuden tilbad det meste af landet, heriblandt kongerne, afguder, og meget få holdt budene. Herren sendte Amos for at befale folket at omvende sig fra disse synder. Baggrund Amos var en ganske almindelig hyrde fra en lille by, men han havde et stort og vigtigt budskab om at anvende evangeliets principper i vores liv og om Guds domme over de stolte. Se Guide til skrifterne, »Amos«, for yderligere oplysninger. 182 Amos’ Bog 1–2 Fordømmelse af Israel og omkringliggende lande Amos indledte sine profetier med budskaber om Herrens fordømmelse over adskillige lande, som lå omkring Israel: Syrien (identificeret ved hovedstaden Damaskus; se Amos 1:3–5), Filistæa (identificeret ved de større byer Gaza, Ashdod, Ashkalon og Ekron; se Amos 1:6–8), Fønikien (og dens store by Tyrus; se Amos 1:9–10), Edom (se Amos 1:11–12), Ammon (se Amos 1:13–15) og Moab (se Amos 2:1–3). Hver by blev fordømt for sine synder og for at angribe Israel. Amos’ Bog 3:7 – Herren kalder altid profeter til at tale sit ord Amos’ Bog 3:7 indeholder en sandhed, som er meget vigtig for budskabet om genoprettelsen: Gud arbejder altid ved profeter for at tilvejebringe sit ord og sit værk blandt menneskene. Efter at have citeret Amos’ Bog 3:7 sagde ældste LeGrand Richards: »Hvis vi forstår det, så kan ingen lede efter et værk her på jorden, som ikke er ledet af en profet. Herren har aldrig udført noget værk, som han har anerkendt uden at have en profet som dets leder« (i Conference Report, okt. 1975, s. 75; eller Ensign, nov. 1975, s. 50). Studér skrifterne Mesterskriftsted – Amos’ Bog 3:7 1. I Amos’ Bog 3:3–6 stillede Amos flere spørgsmål, hvis svar helt indlysende var »nej«. Han stillede disse spørgsmål for at understrege en pointe i vers 7, som han mente var lige så sikker. Hvad sagde Amos, der ville ske? (Se også 1 Nephi 22:2). Disse fordømmelser må have fanget Israels børns opmærksomhed, og de har sikkert været enige i Amos’ forordninger, men han fordømte også Juda (se Joels Bog 2:4–5) og Israel (se Joels Bog 2:6–16). Amos lod israelitterne vide, at Guds retfærdighed er ens for alle, som synder imod ham – de vil på et eller andet tidspunkt blive straffet. Resten af Amos’ Bog er hovedsagelig et budskab til Israel, hvor de advares til at omvende sig. 2. Giv et eksempel på en »plan«, som Herren har åbenbaret i vore dage, og hvordan den har velsignet folks tilværelse, de, som lytter og adlyder. Amos’ Bog 3 Profeternes rolle Hvad er følgerne? Mange mennesker i verden i dag tror, at vor himmelske Fader ikke længere taler til sine børn ved profeter. Amos’ Bog 3 beretter om det, som Amos sagde om Herren og om profeter. Se efter hans lærdomme om profeter såvel som det, som Herren sagde, at der ville ske med Israel, hvis de ikke lyttede til deres profeter. Læs Amos’ Bog 3:11–15; L&P 1:11–16, og skriv det, som Herren sagde, at der ville ske med dem, som nægter at lytte til og adlyde profeterne. Amos’ Bog 4 Forstå skrifterne »Jeg prøvede at hjælpe dig« Amos’ Bog 3 ikke har bytte (vers 4) – ikke har fanget noget at spise alterets horn hugges af (vers 14) – deres tilbedelse af Gud var blevet kraftløs og tom. (Horn var et symbol på kraft) Vinterbolig, sommerbolig (15) – Hjem der tilhørte de rige, som havde ignoreret Gud og hans profeter Har du nogensinde gjort noget ekstra for at gøre noget godt for nogen, og hvor det, som du har ydet, kun er blevet afvist af vedkommende? Israel afviste den Gud, der befriede dem fra fangenskab i Egypten og gav dem det forjættede land (se Amos 2:9–10). Amos’ Bog 4 fortæller om det, som Herren sagde, at han ville gøre for at få Israel til at vende om til ham. Når du læser, så se efter det, som han siger. 183 Forstå skrifterne Amos’ Bog 5 Amos’ Bog 4 Bashankøer (vers 1) – køer fra et meget frodigt område; symbol på rige kvinder, der kun er interesseret i sig selv Betel, Gilgal (vers 4) – steder for tilbedelse, som var blevet ødelagt syrnet brød (vers 5) – brød lavet på surdej (det var forbudt at ofre syrnet brød sammen med brændofre) udråb frivilligofre med høj røst (vers 5) – en bemærkning om Israels retskaffenhed, da de kunne lide religionens ydre pragt, men ikke ønskede at adlyde Guds befalinger sådan ynder I det jo (vers 5) – I kan lide at gøre dette gjorde tænder uvirksomme og skabte mangel på brød (vers 6) – hungersnød kornbrand og rust (vers 9) – sygdomme, der ødelægger afgrøderne pest (vers 10) – en forfærdelig sygdom Søg Herren og lev Amos’ Bog 5 fortæller om, hvordan israelitterne atter blev opfordret til at søge Herren og omvende sig fra deres ugudelighed. Herren fordømte især deres begærlighed og deres afgudsdyrkelse. Han sagde, at hvis de ville søge Herren, ville de »leve« (se v. 3–6, 14–15), men hvis de ikke gjorde det, ville de blive ført bort i fangenskab. Studér skrifterne Hvad mener du? Læs Amos’ Bog 5:4–5, 14–15. Da vi alle sammen på et tidspunkt skal opleve døden på en eller anden måde, forklar da de måder, hvorpå du mener, at de, der søger Herren, vil »leve«. Amos’ Bog 4:2 – Hvordan ville Herren tage sit folk bort med »hager« og »fiskekroge«? Assyrerne var kendt for at sætte hager gennem læberne, næsen eller kinderne på deres fjender og lænke dem sammen med hinanden med en kæde. At lænke fanger sammen gjorde det let at bevogte dem og »trække« dem bort i fangenskab. Amos’ Bog 6 Domme over de sorgløse Er der folk i Kirken i dag, som lader til at mene, at de vil blive frelst, bare fordi de er medlem af Kirken, selv om de egentlig ikke elsker og tjener Herren? Israelitterne begik ofte den fejl at tro, at Herren aldrig ville lade dem blive tilintetgjort – selv når de ikke var retskafne – fordi de var Guds udvalgte folk (se Femte Mosebog 7:6). Studér skrifterne Hvordan vil dette fungere? I Amos’ Bog 6 fordømte Herren dem, fordi de tænkte mere på deres rigdom og bekvemmelighed, end de gjorde på retfærdighed, nåde eller deres Gud (se også 2 Nephi 28:21–24). På grund af disse holdninger sagde Herren til Israel, at de af deres fjender ville blive ført bort i fangenskab. 1. I Amos’ Bog 4:6–11 forklarede Herren, hvad han havde gjort for at overbevise Israel om at komme tilbage til ham. Lav en liste over det, som han sagde. 2. Hvordan tror du, at Herrens domme kunne påvirke Israel til at komme tilbage til ham? (Se Alma 32:13; Helaman 12:2–6). Amos’ Bog 7–9 3. Læs L&P 122:7–8, og tænk på nogle svære tider, som du har oplevet. Hvordan kan en prøvelse blive til en velsignelse? Amos’ fem åbenbaringer Amos’ Bog 7–9 handler om fem åbenbaringer, som Amos modtog fra Herren. Hver åbenbaring viste, at Herren havde 184 Studér skrifterne i sinde at ødelægge Israel helt, hvis menneskene ikke omvendte sig. De første to åbenbaringer handlede om ødelæggelser, som blev undgået, fordi Israel omvendte sig (se Amos 7:1–6). De næste tre åbenbaringer afslørede ting, som Israel ikke havde omvendt sig fra (se Amos 7:7–9; 8:1–3; 9:1–4). Resultatet af disse synder ville være, at Israels nordlige rige ville blive erobret og taget i fangenskab. Men Gud ville ikke tillade, at Israel blev ødelagt helt. I kapitel 9 lovede Herren dem, at selv om de ville blive spredt blandt alle lande, ville de i de sidste dage blive indsamlet til deres forjættede lande igen. Valgfri aktivitet – Hvad betyder det? 1. Amos 8:11–12 beskriver et frafald. Find ud af, hvad ordet frafald betyder, og fortæl, hvorfor disse vers i Amos’ Bog er en god beskrivelse af et generelt frafald på jorden. 2. Lav en annonce, hvor du bruger de samme symboler for evangeliet, som Amos brugte i Amos 8:11–12 for at invitere folk til at finde frem til sandheden. Du kan ganske enkelt skrive det, som der ville stå i annoncen, eller tegne det, som du ville lave på en plakat. Obadias’ Bog Et budskab om retfærdighed Obadias’ Bog Er der nogensinde nogen, som har udnyttet dig, når du har været i en svær situation? Obadias fordømte landet Edom for at udnytte Jerusalem. Da en udenlandsk magt angreb Jerusalem, hjalp edomitterne med at besejre jøderne og stjæle deres ejendom. Obadias profeterede om Edoms ødelæggelse på grund af deres grusomhed over for Juda og om Israels kommende frelse på Zions bjerg. Forløse de døde Kort baggrundsviden om en kort bog Juda Moab Navnet Obadias betyder »Jahves tjener (eller tilbeder)«. Hans bog er sikkert skrevet omkring år 586 f.Kr. , kort efter Jerusalems ødelæggelse, og er den korteste af alle bøgerne i Det Gamle Testamente. Se Guide til skrifterne; »Obadias«, for yderligere oplysninger. Forstå skrifterne Obadias’ Bog 1:21 – »befrierne . . . [på] Zions bjerg« Vore dages profeter har gjort opmærksom på Obadias’ Bog 1:21 som en profeti om det arbejde, der udføres i templerne i de sidste dage for dem, der er døde uden at have hørt om evangeliet og modtaget dets ordinancer. Profeten Joseph Smith sagde: »Men hvordan skal de blive frelsere på Zions bjerg? Ved at bygge deres templer, opføre deres døbefonter og ved at gå frem og modtage alle forordningerne, dåb og håndspålæggelse, tvætninger, salvelser, ordinationer og beseglende magter og kræfter på deres hoveder for alle deres forfædre, som er døde, og forløse dem, som kommer frem i den første opstandelse og sammen med dem blive ophøjet til herlighedens troner; og heri er den kæde, der binder fædrenes hjerte til børnene og børnenes til fædrene, hvad der opfylder og fuldbyrder Elias’s mission« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 398). Edom Jonas’ Bog En usædvanlig profet og bog Jonas’ Bog er den eneste bog i profeternes del af Det Gamle Testamente, som først og fremmest fortæller, hvad der sker med profeten i stedet for at fortælle om hans åbenbaringer og profetier. Jonas levede sandsynligvis på den tid, hvor Jeroboam II var Israels konge (omkring år 793–753 f.Kr.). Tænk, når du læser Jonas’ Bog over, hvad den lærer os om Guds kærlighed. Læg også mærke til, at selv om denne bog er kort, så henviste Jesus i sin jordiske tjenestegerning til to forskellige dele af den (se Matt 12:39–41; Luk 11:29–32). Se Guide til skrifterne, »Jonas«, for yderligere oplysninger om Jonas’ Bog. 185 Hvad tror du? Jonas’ Bog 1–2 Skriv om, hvorfor en person kan have lyst til at løbe væk fra det, som Gud har bedt ham om at gøre, eller sige nej til kaldelser i Kirken. Hvad kan vi lære af Jonas’ oplevelse i Jonas’ Bog 1 om det at prøve at løbe væk fra Herren? (Se Mose Bog 4:12–16). Kan man løbe bort fra Herren? Et forbillede på Frelseren Hvor længe var Jonas i fiskens mave? Læs også Matt 12:38–41, og skriv, hvordan Jonas’ oplevelse minder om det, som skete med Frelseren. Hvad ville du sige, eller hvad ville du føle, hvis dine ledere gav dig til opgave (helt alene) at fortælle den mest ugudelige og grusomme person, som du kender, om evangeliet? Jonas’ Bog 1–2 fortæller om, hvordan Jonas blev kaldet til at tage til Nineve, Assyriens hovedstad, og formane assyrerne om at omvende sig. Assyrerne var kendt for deres store ugudelighed og grusomhed og havde allerede erobret Syrien og truet med at erobre Israel. Jonas’ Bog 3–4 Jonas i Nineve Forstå skrifterne Nineve, Assyriens hovedstad, var en meget stor by på sin tid. Dens omkreds var på omkring 96 kilometer, og den havde en befolkning på omkring 120.000 (se Jonas’ Bog 4:11). Nineve var kendt for at være en meget ugudelig by. Jonas’ Bog 3–4 fortæller, hvad folket gjorde, da Jonas fortalte dem, at de ville blive tilintetgjort på grund af deres ugudelighed, og hvordan Jonas reagerede på deres reaktion. Læg mærke til, hvad de gjorde, og også hvad Jonas lærte af sin mission. Jonas’ Bog 1 råb ud (vers 2) – formane folk om at omvende sig omkomme (vers 6, 14) – dø kaste lod (vers 7) – en måde som folk troede, at de kunne bruge til at finde frem til Guds vilje (svarer til at trække strå eller slå plat og krone) Jonas’ Bog 2 strømmene omgav mig (vers 4) – der var vand alle vegne omkring mig Jonas’ Bog 1:2–3 – Nineve og Tarshish Nineve og Tarshish repræsenterer hver sin ende af Mellemøstens og Middelhavets verden. Da Jonas begav sig af sted mod Tarshish, forsøgte han tilsyneladende at komme så langt væk fra Nineve som muligt. Planlagt rejse til Tarshish Tarshish EUROPA Nineve ASIEN AFRIKA Studér skrifterne Se efter detaljerne 1. Hvorfor vækkede søfolkene Jonas? 2. Hvem fik ideen til at kaste Jonas ud i havet? Forstå skrifterne Jonas’ Bog 3 tre dagsrejser stor (vers 3) – det tog tre dage at gå igennem den sæk (vers 5, 6, 8) – groft tøj som man tog på for at vise ydmyghed eller sorg satte sig i støvet (vers 6) – et tegn på ydmyghed eller sorg Jonas’ Bog 4 nådig og barmhjertig (vers 2) – tilgivende, ved forsoningens kraft befri ham for hans mismod (vers 6) – få ham til at føle sig bedre tilpas gloende (vers 8) – meget varm ikke kan kende forskel på højre og venstre (vers 11) – kender ikke forskel på rigtigt og forkert Jonas’ Bog 3:9–10 – Har Gud brug for at omvende sig? Se Joseph Smiths Oversættelse i Guide til skrifterne af Jonas’ Bog 3:9–10. 3. Hvad sørgede Herren for, der kunne sluge Jonas? 186 Studér skrifterne Hvad tænkte han? Beskriv hvordan Jonas mon har følt med hensyn til det, som Gud gjorde i Jonas’ Bog 3:10, og hvorfor du mener, at han måske har haft det sådan. Skriv en proklamation En proklamation til folket i Nineve Jonas’ Bog 3:5–8 fortæller, at da kongen hørte Jonas’ budskab, udstedte han en proklamation til folket. Skriv på baggrund af det, som du læser i Jonas’ Bog 3, hvad du mener, at der kan have stået i proklamationen, og hvad du ved om befolkningen i Nineve. Hvad er meningen med det? Fortæl hvad du mener, at budskabet er i Jonas’ Bog (du kan vælge mere end ét). Mikas Bog En profeti om Messias Navnet Mika betyder »den, der er som Jahve«. Mika kom fra en lille by i det sydlige Juda (se Mikas Bog 1:1) og profeterede omkring år 740–697 f.Kr. under Judas konger, Jotams, Akaz’ og Hizkijas regeringstid. Mika profeterede på omtrent samme tid som Esajas. Mikas budskab var både til Israel og Juda, og det indeholder udtalelser om dom såvel som håb og et løfte om en efterfølgende, nådig genopbyggelse af Herrens folk. Mika er mest kendt for sin bemærkelsesværdige profeti om Messias’ fødsel (se Mikas Bog 5:1). Mikas Bog 1–2 Både Israel og Juda vil falde Mikas Bog 1–2 indeholder Mikas profetier om, at Herren ville komme og dømme Israel og Juda på grund af deres synder. Han nævnte specielt synderne i forbindelse med at dyrke afguder og begære rigdom og dernæst opnå denne rigdom ved hjælp af vold og uærlighed. Mika gav dog Israel og Juda noget håb. Han profeterede om, at Israel ville samles igen efter dommene. Mikas Bog 3 dem, der tilsyneladende var Israels ledere og Guds tjenere. Se efter, når du læser, hvad han sagde. Forstå skrifterne Mikas Bog 3 kende retten (vers 1) – kunne dømme retfærdigt flår huden af folk, æder mit folks kød, river huden af dem, knækker deres knogler, lægger dem som kød i en gryde (v. 2, 3) – udtryk som bruges til at beskrive Israels og Judas lederes grusomhed. Lederne åd ikke folk. De udnyttede deres myndighed til at blive rige ved at tage folks mad, tøj og ejendom. når de får noget at tygge på . . . udråber hellig krig (vers 5) – falske profeter vil sige »fred« til dem, der brødføder dem, men vil kæmpe imod dem, der ikke vil gøre det solen går ned over profeterne, seerne bliver til skamme, spåmændene [bliver] til spot (vers 6–7) – udtryk som betyder, at de falske profeter vil blive bragt til tavshed afskyr hvad der er ret og fordrejer alt retskaffent (vers 9) – hader retfærdighed og laver om på det der er rigtigt med blod, med uret (vers 10) – ved mord og ugudelighed tempelbjerget til kratbevoksede høje (vers 12) – templet vil blive som en høj, der er overgroet af træer og buske Studér skrifterne Vend det om 1. Nævn det, som Mikas Bog 3 siger, at folkets ledere gjorde forkert. Ugudelige ledere irettesættes 2. Skriv om en leder i Kirken, som du kender, eller brug et eksempel fra skrifterne, og beskriv hans eller hendes egenskaber med hensyn til at følge Herren og lede andre. Hvilken slags mennesker vælger Gud som sine tjenere? Mikas Bog 3 fortæller, hvad Mika sagde, at der var galt med 187 Mikas Bog 4 Mikas Bog 6–7 Herren vil regere i Zion Israels synder og Herrens nåde Med udgangspunkt i mønstret i Mikas profetier efterfølges de »dårlige nyheder« i Mikas Bog 3 af nogle »gode nyheder« i Mikas Bog 4. De første tre vers minder meget om Esajas’ profeti om Herrens bjerg højt over bjergene (se Esajas’ Bog 2:1–4). Det meste af resten af kapitel 4 handler om det, som Zion kan blive til, når vi søger Herren og hans Zion. Mikas Bog 5 Mikas Bog 6 fortæller, at Herren fordømte Israel for deres uærlighed og begærlighed, deres vold og deres afgudsdyrkelse. Mikas Bog 7 fremstiller Herrens løfte om, at når Israel i de sidste dage omvender sig til Herren, vil han være dem nådig. Studér skrifterne Hvad kræves der? Messias’ komme 1. Hvad kræves der ifølge Mikas Bog 6:7–8 for at være god i Herrens øjne? 2. Mikas Bog 6:7–8 er skrevet til de mennesker, der levede for mange år siden. Omskriv vers 7 ved at bruge eksempler på, hvad folk kunne give i dag, som ikke er »godt«, medmindre det efterfølges af de Kristus-lignende egenskaber, der er nævnt i vers 8. Mikas Bog 5 fortæller, at Mika forudsagde Frelserens første komme, og at Israels børn ville blive udfriet fra deres fjender og blive retskafne i de sidste dage. Studér skrifterne Hvordan blev det opfyldt? Profetien i Mikas Bog 5:1 blev udtalt i omkring år 700 f.Kr. Læs Matt 2:1–6 og Luk 2:1–7. Hvem opfyldte Mikas profeti? Tilnavnet Efrata i Mikas Bog 5:1 blev sikkert brugt til at benævne Betlehem i Judæa i modsætning til Betlehem i Zebulon. Nahums Bog Et budskab med trøst Baggrund Nahum betyder »trøst« på hebraisk. Da Nahums korte bog er en profeti om Guds domme over Nineve, Assyriens hovedstad, må hans budskab have trøstet israelitterne, som led under assyrerne. Ligesom det er tilfældet med andre af profeterne i Det Gamle Testamente, ved vi meget lidt om Nahum. Indholdet i hans bog får os til at tro, at han skrev sine profetier på et tidspunkt omkring år 663–612 f.Kr. , hvilket var den tid, hvor assyrerne var den mest magtfulde nation i Mellemøsten. Nahums profetier om Assyriens ødelæggelse gælder også for verden lige inden og på tidspunktet for det andet komme. 188 Habakkuks Bog En profets spørgsmål og Guds svar bruge babylonierne – et folk, der var mere ugudeligt end jøderne – til at tilintetgøre sit pagtsfolk, som var blevet ugudeligt. I Habakkuks Bog 2:2–20 svarer Herren ved at sige, at babylonierne også ville blive tilintetgjort på grund af deres ugudelighed – selv om de tilsyneladende ville have fremgang i en tid. Habakkuk levede tilsyneladende på et tidspunkt, hvor Juda blev mere og mere ugudeligt trods profeternes forsøg på at ændre landets åndelige tilstand. Habakkuks korte bog indeholder to spørgsmål, som han stillede Herren, Herrens svar samt en bøn, som han bad som anerkendelse af Herrens fuldkomne visdom vedrørende den måde, han tager sig af sine børn på. Se Guide til skrifterne, »Habakkuk«, for yderligere oplysninger om profeten Habakkuk og hans skrivelser i Det Gamle Testamente. Habakkuks Bog 3 »Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører?« Habakkuks bøn „Habakkuks Bog 3 indeholder en bøn, der er skrevet som hebraisk poesi, hvor Habakkuk bar vidnesbyrd om Guds magt og godhed og sin egen personlige beslutning om at følge Herren, selv i sit folks svære tider. Habakkuks Bog 1–2 Studér skrifterne Spørgsmål og svar Med dine egne ord Min beslutning om at følge Herren Habakkuks Bog 1:2–4 beretter om, at Habakkuk adspurgte Herren om jødernes ugudelighed, og hvorfor han tillod sådan en ugudelighed blandt sit folk. Herren svarede ham i Habakkuks Bog 1:5–11 og forklarede, at babylonierne på grund af jødernes ugudelighed snart ville erobre dem. I Habakkuks Bog 1:12–17 spurgte Habakkuk Herren, hvorfor han ville Læs Habakkuks Bog 3:17–18, hvor Habakkuk gav udtryk for sin beslutning om at følge Herren, selv i svære tider. Skriv din egen korte udtalelse, som udtrykker din beslutning om at følge Herren. Sefanias’ Bog Gør dig klar til at studere Sefanias’ Bog Sefanias profeterede om, at Herrens dag ville komme med stor kraft over de ugudelige, men ville give en vidunderlig fremtid fuld af håb for dem, der søger Herren og lever retskaffent. Sefanias’ Bog indeholder to hovedbegreber: En kongelig profet Første vers i Sefanias’ Bog identificerer ham som en efterkommer af kong Hizkija, en retskaffen konge i Juda, som levede omkring 100 år, før denne bog blev skrevet. Sefanias profeterede på kong Josijas tid, som var en anden retskaffen konge i Juda. Det vil sige, at han levede på omkring samme tid som Habakkuk, Mika og den unge Jeremias. 189 1. Herrens dag. Herren vil komme med dom over folk, der begår synd, og er hyklere. Denne kendsgerning gælder landet Juda på Sefanias’ tid såvel som de ugudelige i alle tidsaldre, især dem, der lever på tidspunktet for det andet komme. 2. Genoprettelse og renselse. Gud vil trække folk til sig og rense dem, der ydmyger sig under hans domme. også at tale opmuntrende, så at synderen kan blive opmuntret til at omvende sig og se frem mod en bedre fremtid. Sefanias’ Bog 3 indeholder Herrens opmuntrende ord til folket i Juda. Sefanias’ Bog 1–2 Dommedag Forstå skrifterne Sefania 3 Sefanias’ Bog 1 beretter om Sefanias’ profeti om det, der ville ske med folket i Juda på grund af deres synder, som omfattede afgudsdyrkelse, ondskab mod andre og den opfattelse at de var retskafne, når de handlede ugudeligt. Sefanias’ Bog 2 fortæller, at Sefanias profeterede om, at babylonierne ikke blot ville tilintetgøre jøderne, men også alle de ugudelige omkring Juda, deriblandt filistrene (se v. 4–7), moabitterne og ammonitterne (se v. 8–11), etiopierne (se v. 12) samt assyrerne (se v. 13–15). Sefanias’ Bog 3 tyranniske (vers 1) – udnytter eller gør nogen ondt troløse (vers 4) – holder ikke deres løfter vanhelliger det hellige (vers 4) – gør templet urent forbryder sig mod (vers 4) – går imod fordærvelige handlinger (vers 7) – syndede i alt, hvad de gjorde hovmodig (vers 11) – stolt synke (vers 16) – blive svage af modløshed Studér skrifterne Fortæl, hvad der gør indtryk på dig Sefanias’ Bog 3:8–20 beskriver de sidste dage og den vidunderlige måde, hvorpå Herren vil bringe sit pagtsfolk tilbage til sig, efter at de er blevet spredt og taget i fangenskab på grund af deres synder. Tænk over, når du læser disse vers, hvordan det kan gælde for folk i dag, som har behov for at komme tilbage til Herren, eller som er bekymrede og bange for de sidste dage. Skriv om mindst to sandheder, som Herren sagde i dette kapitel, som gør størst indtryk på dig, og forklar hvorfor. Opmuntrende ord En person, som har syndet, kan fristes til at give op og tænke, at han eller hun ikke på nogen måde nogensinde kan komme tilbage. På grund af denne modløshed er det vigtigt ikke kun at tale tydeligt om det, som synderen har gjort forkert, men Haggajs Bog Opfordring til at bygge templet Haggajs Bog 1:1–15 29. august 520 f.Kr. I år 538 f.Kr. udstedte Kyros af Persien (også nævnt i Ezras Bog) en forordning om, at jøderne kunne vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge deres tempel, som babylonierne ødelagde. I første omgang var jøderne meget begejstrede over denne mulighed, men opgavens sværhed og udgifter, deres fjenders modstand og mangel på støtte fra de konger, som kom efter Kyros, gjorde jøderne modløse. I seksten år blev der næsten ikke udført noget arbejde på templet. Haggaj profeterede i år 520 f.Kr. og belærte folket om at prioritere templet højt og motiverede dem til at fortsætte med at genopbygge templet trods disse udfordringer. Haggajs Bog 2:1–9 17. oktober 520 f.Kr. Haggajs Bog 2:20–23 18. december 520 f.Kr. Den korte historie om jødernes tilbagevenden til Jerusalem og opbyggelsen af templet findes i Ezras Bog og Nehemias’ Bog. Se Guide til skrifterne, »Haggaj«, for yderligere oplysninger om Haggaj. Gør dig klar til at studere Haggaj Haggaj angav en bestemt dato for hver del af sin korte bog. På Det Gamle Testamentes tid blev månederne kaldt noget andet, men de er ændret til nutidige navne for at lette vores forståelse: 190 Studér skrifterne Haggajs Bog 1 Betydningen af et tempel 1. Hvad sagde Haggaj, at konsekvenserne var ved at udsætte opbygningen af templet? (Se Haggajs Bog 1:6, 9–11). Tænk over påvirkningen af templets pagter, ordinancer og velsignelser i enhver henseende i vores liv. Hvad tror du, at det vil sige at lægge sin løn »i en hullet pung«? Gør templet færdigt Ældste Claudio R. M. Costa har fortalt følgende historie om en mand, som han kendte i Brasilien: 2. Hvad fortæller Haggajs Bog 1:4–6 om templets prioritet i folkets liv? »Efter sin og familiens dåb kunne han næsten ikke vente, til han havde været medlem af Kirken et år, så han kunne bringe sin hustru og sine børn til templet. Templet i São Paulo ligger meget langt fra Amazonfloden. Det tager normalt 4 dage med båd og 4 dage med bus at nå til templet – omkring en uges transport. Denne mand var møbelsnedker. Hvordan kunne han spare nok sammen til at betale for sig selv, sin hustru og sine børn? Selv om han arbejdede hårdt i mange måneder, tjente han ikke mange penge. Folkets reaktion 1. Hvad gjorde folket som resultat af Haggajs budskab? (Se Haggajs Bog 1:12–15). 2. Ligesom Haggaj bad præsident Howard W. Hunter Kirkens medlemmer om at »se til templet som det store symbol på jeres medlemskab« (Stjernen, jan. 1995, s. 7). Forklar, hvordan du gør templet til symbolet på dit medlemskab, og hvordan templet påvirker din levevis i dag. Da tiden kom til at rejse til templet, solgte han alle sine møbler og sit værktøj, selv sin elektriske sav og sit eneste transportmiddel, en motorcykel – alt, hvad han havde – og rejste til templet med sin hustru og sine børn. Det krævede otte dages rejse at komme til São Paulo. Efter fire vidunderlige dage i templet, hvor de udførte Herrens værk, måtte denne familie rejse i syv dage for at komme hjem. Men de vendte lykkelige hjem med en følelse af, at deres vanskeligheder og problemer intet var sammenlignet med den store lykke og de velsignelser, de havde oplevet i Herrens hus« (Stjernen, jan. 1994, s. 25). Haggajs Bog 2 Fortsæt byggeriet! Haggajs Bog 2 er skrevet, da folket allerede var begyndt at genopbygge templet. Blandt dem, der genopbyggede templet, var der jøder, som havde set det forhenværende tempel og vidste, hvor smukt og herligt det var. Det tempel, som de genopbyggede, var ikke nær så stort eller smukt som det, der var blevet ødelagt. Denne kendsgerning virkede nedslående på mange jøder. Haggaj opmuntrede dem med to hovedtanker. For det første bad han dem om at fortsætte med at bygge og lovede dem, at Herren i de sidste dage ville gøre templet større og herligere, end det, som Salomo byggede, der var det, som de huskede. For det andet mindede Haggaj folket om, at de fra det øjeblik, hvor de begyndte at genopbygge templet, begyndte at få fremgang. Så selv om templet ikke var så storslået som Salomos tempel, gav det stadig de samme velsignelser fra Herren. Historien om den brasilianske familie gengiver ånden i Haggajs budskab i kapitel 1. Se, når du læser, efter det, som Haggaj siger om templets vigtighed, og hvad folket gør for at vise, at de ikke værdsætter templet, som de burde. Forstå skrifterne Haggajs Bog 1 Derfor holder himlen duggen tilbage (vers 10) – giver ikke dug (den fugtighed som findes på jorden om morgenen) Zakarias’ Bog Han så længere end sin tid Zakarias var fra en præstefamilie i Levis stamme. Han blev født i Babylon og vendte tilbage til Jerusalem i omkring år 538 f.Kr. sammen med de jøder, der fik lov til at vende tilbage fra babyloniernes fangenskab. Han blev kaldet som profet i omkring år 520 f.Kr. (se Zakarias’ Bog 1:1), hvilket vil sige, at han levede på omkring samme tid som profeten Haggaj og præsten Ezra. Ligesom Haggaj opmuntrede Zakarias folket til at fortsætte genopbyggelsen af templet. Men han gav også folket til udfordring at genopbygge deres personlige åndelige liv. Zakarias fik også en del åbenbaringer. Hans åbenbaringer handler både om Messias (fortæller om Frelserens andet komme) og fortæller 191 ved at faste og udføre andre ydre ordinancer uden at være venlige, retfærdige eller næstekærlige mod andre. Zakarias’ Bog 8 indeholder Zakarias’ profeti om Jerusalems fremtid. Han sagde, at når folket omvender sig og samles i retfærdighed i denne hellige by, så vil Herren være med dem og velsigne dem endnu mere, end han havde gjort før i tiden. om de sidste dage. Zakarias’ profetier om Jesus Kristus i kapitel 9–14 er citeret flere gange i Det Nye Testamentes evangelier end nogen anden profet fra Det Gamle Testamente. Zakarias’ Bog 1–6 Zakarias’ otte åbenbaringer Zakarias’ Bog 9 Den kommende Konge Zakarias’ Bog 1–6 fortæller om otte åbenbaringer, som Herren gav Zakarias om Israels hus: • En åbenbaring om heste (se Zakarias’ Bog 1:7–17), som fortæller om den barmhjertige måde, hvorpå Herren behandler Jerusalem Profeten Jakob i Mormons Bog sagde, at alle fordums profeter vidnede om Jesus Kristus (se Jakobs Bog 7:11). Nogle af disse profetier mangler måske i Bibelen (se 1 Nephi 13:24–28), men her i Zakarias’ Bog finder vi nogle, som er blevet bevaret til os. • En åbenbaring om fire horn og fire smede (se Zakarias’ Bog 2:1–4), som handler om de magter (horn), der spredte Juda, og hvad der vil ske med disse magter • En åbenbaring om en mand med en målesnor (en landinspektør; se Zakarias’ Bog 2:5–17), som vidner om Herrens beskyttende magt over sit folk Studér skrifterne • En åbenbaring om ypperstepræsterne (se Zakarias’ Bog 3), som symboliserer, hvordan Juda kan overvinde Satan og blive renset ved Jesu Kristi magt En opfyldt profeti Sammenlign Zakarias’ Bog 9:9 med Matt 21:1–11, og skriv om, hvordan profetien i Zakarias’ Bog blev opfyldt. • En åbenbaring om en lysestage og oliventræer (se Zakarias’ Bog 4), som symboliserer, hvordan Herren ville give sit folk magt ved sin Helligånd • En åbenbaring om en flyvende bogrulle (se Zakarias’ Bog 5:1–4), som belærte om, at de, som var uærlige i landet, blev fordømt Zakarias’ Bog 10 • En åbenbaring om en kvinde i et kornmål (se Zakarias’ Bog 5:5–11), som vidner om, at ugudeligheden ville blive fjernet blandt folket Løfter om de sidste dage • En åbenbaring om fire vogne (se Zakarias’ Bog 6:1–8), som symboliserer udbredelse af Herrens magt over hele jorden Folket i Israel og Juda blev spredt på grund af deres ulydighed mod Herrens befalinger. Zakarias’ Bog 10 fortæller os, hvad Herren lovede at gøre for dem i de sidste dage. Se efter dette, mens du læser. Zakarias Bog 6 slutter med, at en mand ved navn Josva bliver ordineret til ypperstepræst som symbol på Frelseren, som tjener for sit folk. Zakarias’ Bog 7–8 Det nutidige og fremtidige Jerusalem Forstå skrifterne Zakarias’ Bog 10 husguderne, spåmændene, deres trøst er tom (vers 2) – falske guder og falske profeter kan ikke velsigne folket eller gøre dem lykkelige Zakarias’ Bog 7 fortæller, at Herren fordømte folket i Jerusalem på Zakarias’ tid for at lade som om, at de var retskafne 192 gør dem til sin prægtige stridshest (vers 3) – gør dem ligesom den hest, som lederen rider på (for det meste den bedste hest) hjørnesten, teltpløk, krigsbue (vers 4) – henvisning til Frelseren. Denne profeti antyder, at den vigtigste i Israel vil komme fra Judas stamme. (Du kan eventuelt skrive: »Jesus Kristus vil komme fra Judas stamme« i margenen i dine skrifter ved siden af dette vers) gadeskarn (vers 5) – mudder bliver til skamme (vers 5) – bliver overvundet fløjter ad dem (vers 8) – kalder på dem sår . . . ud (vers 9) – spreder han går gennem det truende hav (vers 11) – Efraim vil vende tilbage efter store prøvelser slår dets bølger, alle Nilens strømme tørrer ud (vers 11) – sætninger der viser, at Gud vil gøre det lettere for sit folk at samles vandre i hans navn (vers 12) – adlyde Guds befalinger i alt, hvad de gør Studér skrifterne Israels indsamling Israels indsamling er både åndelig og fysisk. Folk samles først åndeligt, når de bliver omvendt til evangeliet og vender de verdslige ting ryggen. De hellige vil også blive indsamlet fysisk til deres forjættede lande, når profeterne beder dem om at gøre det (se Alma 5:57; L&P 133:12–15). Læs Zakarias’ Bog 10:6–12; L&P 29:7–11; 101:63–68; 115:5–6, og skriv hvad du lærer om Israels indsamling, og hvorfor den er så vigtig. Zakarias’ Bog 11–13 Jøderne og deres Frelser Zakarias’ Bog 11–13 fortæller om profetier om fremtidens jøder. I kapitel 11 forudsagde Zakarias, hvad der ville ske med jøderne på grund af deres ugudelighed på Kristi tid. Zakarias’ Bog 12–13 indeholder profetier om Jesu Kristi andet komme, og hvad han vil gøre for jøderne i de sidste dage. Zakarias’ Bog 14 Jesu Kristi andet komme Bliver du begejstret, bange eller lidt af hvert, når du tænker på Frelserens andet komme? Zakarias’ Bog 14 beskriver nogle af de begivenheder, som vil finde sted ved det andet komme. Se, når du læser, efter vers, som kan hjælpe en person med at være mindre bekymret for Jesu Kristi andet komme, og husk på, at »er I beredt, behøver I ikke at frygte« (L&P 38:30). Forstå skrifterne Zakarias’ Bog 14 byttet (vers 1) – rigdommen indtaget (vers 2) – røvet levende vand (vers 8) – kan bogstaveligt betyde ferskvand, kan symbolsk betyde kundskab fra himlen havet i øst, havet i vest (vers 8) – Det Døde Hav og Middelhavet blive som Araba-lavningen (vers 10) – omdannet til en flad dal skal knejse dér, hvor det lå (vers 10) – Jerusalem vil blive oprejst, men ikke fjernet fra sit sted rædsel (vers 13) – forvirring eller panik løvhyttefesten (vers 16, 18–19) – en helligdag for at huske, hvordan Herren gav Israels børn fremgang i Kana’ans land, da han havde ført dem dertil Zakarias Bog 14:6–7 – Ved aftenstid skal det være lyst Sammenlign Zakarias’ Bog 14:6–7 med 3 Nephi 1:8, 15–17. Studér skrifterne Begivenheder inden det andet komme 1. Hvilket stort mirakel vil Herren ifølge Zakarias’ Bog 14:1–7 udføre for jøderne ved det andet komme? (Se også L&P 45:47–53). Studér skrifterne 2. Hvordan vil situationen ifølge Zakarias’ Bog 14:20–21 på jorden være anderledes, når Herren kommer? 3. Hvilke begivenheder, som Zakarias’ profeti fortæller om det andet komme, hjælper dig med at berede dig til, at Frelseren kommer igen? Læs også Esajas’ Bog 11:4–9; L&P 29:7–13; 133:17–35 for yderligere detaljer om de begivenheder, der profeteres om i Zakarias’ Bog. Hvordan bliver de opfyldt? 1. Læs Zakarias’ Bog 11:12–13; Matt 26:14–16; 27:1–10, og fortæl, hvordan Zakarias’ profeti blev opfyldt. 2. Læs Zakarias’ Bog 12:10; 13:6; L&P 45:47–53. Hvornår og hvordan vil Zakarias’ profeti blive opfyldt? 4. Læs L&P 106:4–5, og find frem til, hvad du kan gøre for at være beredt til det andet komme, hvis det kommer, mens du lever, så det vil være en herlig dag for dig, og ikke en frygtelig dag. 193 Malakias’ Bog Malakias’ Bog er den bog i Det Gamle Testamente, der er skrevet sidst. Malakias (som på hebraisk betyder »min engel«) skrev sandsynligvis disse profetier omkring år 430 f.Kr. , næsten 100 år efter, at jøderne begyndte at vende tilbage fra Babylon til Israel. Jøderne i Det Gamle Testamente havde ingen profeter efter Malakias, som vi kender til, men Lehis efterkommere på den vestlige halvkugle (nephiterne) havde mange profeter lige indtil Jesu Kristi fødsel, således som det fortælles i Mormons Bog. Budskabet fra den sidst kendte profet i Det Gamle Testamente Malakias’ Bog 1 Hyklerisk tilbedelse Jesus fordømte i sin jordiske tjenestegerning jødernes ledere, fordi de prøvede at virke overordentligt retskafne, når de i virkeligheden ikke levede retskaffent. Malakias’ Bog hjælper os med at forstå, at dette problem eksisterede i mindst 400 år. Malakias’ Bog 1 fortæller, at jødernes ledere var lydige mod Herrens befaling om at ofre, men at de i stedet for at ofre det bedste fra deres hjorde ofrede deres sårede eller syge dyr (se Malakias’ Bog 1:7–8, 12–14). Dette hykleri viste deres manglende respekt for Herren, og hvor lavt de prioriterede religionen i deres liv. På den tid, hvor Malakias profeterede, håbede mange jøder, at Gud på en mere opsigtsvækkende måde ville vise sin magt ved at befri dem fra persisk herredømme og lade dem få et rige igen. Efter 100 år fra den tid, hvor jøderne vendte tilbage til deres hjemland, var de stadig under persisk herredømme. Mange jøder mistede modet og arbejdede ikke så hårdt på at efterleve deres religion, for de troede, at Gud havde glemt eller forladt dem, og at det derfor ikke betød noget, om de var retskafne. Malakias’ budskab handlede om disse omstændigheder. Men de principper, der belæres om i Malakias’ Bog, kan anvendes i næsten alle tider i historien, da folk i alle tidsaldre fristes til at være lunkne i deres religion. Malakias’ Bog 2 Malakias’ budskab Malakias talte på Herrens vegne, da han svarede på spørgsmål, som folk stillede på hans tid. Han identificerede følgende problemer, synder og udfordringer: Præsterne kaldes til omvendelse • Hvordan ringeagtede folket Guds navn? (Se Malakias’ Bog 1:6.) Malakias’ Bog 2 beskriver Herrens vejledning til Arons efterkommere, som var folkets præster i templet. Herren sagde, at de ikke var et eksempel på retskaffenhed for folket, og at de heller ikke hjalp dem med at leve retskaffent. Præsterne brød derimod præstedømmets pagter, som Herren sammenlignede med pagterne mellem mand og hustru. Herren sagde, at de ville blive straffet for deres ulydighed. • Hvorfor godtog Herren ikke folks ofre og bønner? (Se Malakias’ Bog 2:13–14.) • Hvordan plagede folket Herren? (Se Malakias’ Bog 2:17.) • Hvordan skulle folket vende om til Herren? (Se Malakias’ Bog 3:7.) • Hvordan bedrager et menneske Gud? (Se Malakias’ Bog 3:8.) • Hvordan havde folket talt imod Herren? (Se Malakias’ Bog 3:14–15.) Malakias er en af de profeter i Det Gamle Testamente, der citeres oftest. Forfattere i Det Nye Testamente citerede Malakias’ skrivelser, og den opstandne Frelser citerede nogle af Malakias’ lærdomme for nephiterne, så de kunne have dem i deres optegnelser, og englen Moroni citerede noget af Malakias’ Bog for profeten Joseph Smith og sagde til ham, at Malakias’ profetier ville blive opfyldt i de sidste dage. Malakias’ Bog 3 Herrens komme Da Moroni besøgte Joseph Smith om aftenen den 21. september 1823 og fortalte ham om Mormons Bog, citerede han også adskillige skriftsteder for ham, deriblandt »en del af det tredje kapitel af Malakias, og . . . det fjerde eller sidste kapitel af samme profeti« (JS-H 1:36). Malakias’ Bog 3 har stor betydning for de sidste dage. Se Guide til skrifterne, »Malakias«, for yderligere oplysninger om Malakias. 194 Malakias’ Bog 3 fokuserer på »Herrens dag . . . den store og frygtelige« (Malakias’ Bog 3:23), eller det andet komme. Malakias bar vidnesbyrd for folket på sin tid og på vor tid om, at Herrens dag vil komme. Selv om de ugudelige kan se ud til at have fremgang, vil Herrens dag desuden være en dommens dag, hvor de retskafne vil blive belønnet og de ugudelige vil blive brændt. 2. Hvordan kan det, at man ikke betaler tiende og offerydelser anses som at »bedrage Gud«? 3. Læs det, som Herren sagde om tiende i L&P 64:23. Hvordan kan det, som Herren sagde, sammenlignes med Malakias’ budskab, hvis du læser videre til Malakias’ Bog 3:19? Med dine egne ord Når du læser dette kapitel, så se efter, hvad vi må gøre for at forberede os til det andet komme, hvad der kan hjælpe os med at holde ud indtil den store dag, og hvad der kan opmuntre os til at have tro på, at det andet komme vil finde sted. 1. Skriv folks beklagelser, som findes i Malakias’ Bog 3:14–15, med dine egne ord. 2. Hvilke løfter gav Herren i Malakias’ Bog 3:16–18 som svar på klagen, som kan hjælpe dig på tidspunkter, hvor det ikke lader til, at du bliver velsignet for din retskaffenhed, mens dem, der ikke holder befalingerne, ser ud til at klare sig fint? Forstå skrifterne Malakias’ Bog 3 udholde (vers 2) – overleve lud (vers 2) – sæbe lutrer (vers 3) – renser troldmænd (vers 5) – folk, der prøver at bruge magi og onde ånder til at påvirke andre daglejeren (vers 5) – arbejder; en person, som er ansat æderne (vers 11) – ting der ødelægger Mesterskriftsted – Malakias’ Bog 3:23–24 overmodige (vers 15) – velstående sætter Gud på prøve (vers 15) – drager Guds befalinger i tvivl ved ikke at efterleve dem og ser, om der virkelig findes en straf skelne (vers 18) – kende trampe . . . ned (vers 21) – gå på Horeb (vers 22) – Sinajs bjerg 1. Det kan måske interessere dig at vide, at Malakias’ Bog 3:23–24 indeholder de eneste vers, der er citeret (dog ikke ordret) i alle Kirkens fire standardværker (se 3 Nephi 25:5–6; L&P 2; 128:17: JS-H 1:36–39). Af de mange skriftsteder, som Moroni citerede for den unge profet i 1823, er denne profeti om Elias’ tilbagevenden inden Frelserens andet komme den eneste del, som findes i Lære og Pagter. Elias’ tilbagevenden for at gengive nøglerne er vigtigst. Læs L&P 110:13–16, og forklar, hvornår og hvordan denne profeti blev opfyldt. 2. Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Gennem dette præstedømmes magt, som Elijah overdrog, kan mand og hustru blive beseglet eller viet for evighed; børn kan blive beseglet til deres forældre for evighed; således bliver familien gjort evig, og døden kan ikke skille dens medlemmer. Dette er det store princip, der skal frelse verden fra fuldstændig udslettelse« (Lærdomme om Frelse, 2:103–104). Når du nu kender denne sandhed, forklar så hvilke »forbandelser«, som du mener kommer over jorden og over enkeltpersoner og familier, der kender disse lærdomme, men ikke lever i overensstemmelse med de velsignelser og pagter, som Elias genoprettede. Med andre ord: Hvordan holder nøglerne i det præstedømme, som Elias gengav, »forbandelser« væk fra jorden? Hvorfor er det så vigtigt for os at dele det vidunderlige budskab om disse ting? Følgende citat fra en proklamation fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum kan måske hjælpe dig med at svare: Studér skrifterne Lav tre af følgende fem aktiviteter (A–E), når du studerer Malakias’ Bog 3. Mere end én opfyldelse Læs Matt 11:7–11 og L&P 45:9 og fortæl, hvem eller hvad sendebuddet taler om i Malakias’ Bog 3:1. Det vil også være korrekt at sige, at profeten Joseph Smith er et sendebud, der skulle forberede Herrens vej ved at genoprette Jesu Kristi Kirke i disse sidste dage (se »Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen, Matthæus 17:10–14 i Guide til skrifterne; 2 Nephi 3). Én opfyldelse Læg mærke til, at vi i Malakias’ Bog 3:1 læser om »min engel« og »pagtsenglen«. Du har fundet frem til »min engel« i aktivitet A herover. Hvem tror du, at »pagtsenglen« er? Hvorfor? »Vi advarer om, at personer, som bryder deres løfte om troskab, som misbruger deres ægtefælle eller deres børn, eller som ikke opfylder ansvarene i familien, en dag skal stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at familiens opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter« (Familien: En proklamation til verden, Stjernen, juni 1996, s. 10) Mesterskriftsted – Malakias’ Bog 3:8–10 1. Nævn de velsignelser, der står i Malakias’ Bog 3:8–10, som de, der efterlever tiendeloven, får. Læs vers 11–12, og tilføj andre velsignelser til din liste. 3. Forklar, hvad du mener, at du kan gøre for at vende dit hjerte mod »fædrenes« (dine forfædre) eller til dine børn på en måde, som vil velsigne deres liv for evigt. 195 0 02341 89110 Danish 34189110 1
© Copyright 2024