n e l o k s s æ n s n e St August 2010 Velkommen til et nyt skoleår. Nyhedsbrev Årgang 9 Nummer 7 I dette nummer: Personalenyt 2 Åbent hus 5. oktober 2 Glemt tøj 2 Personalenyt i SFO 3 Musiklokalet 3 ForældreIntra 3 Indlæg fra 4.a. 4 Kalender august: 10. aug.: Skolestart 0.kl. 23. aug.: Bestyrelsesmøde 23. aug.: Besøg fra Ungdomsskolen til 5. - 8. kl. 30. aug. - 3. okt.: Skovuge i 0.A. Efter den bedste sommer i flere år vender vi tilbage til skolen med mange nye indtryk og ny energi til det kommende skoleår. Igen i år er der blevet arbejdet på at renovere skolens klasselokaler. I år er det indskolingens lokaler, der har fået nye lofter, ny belysning, udgang til boldpladsen og procesventilation. I den forbindelse har vores serviceleder og hans medhjælpere malet lokalerne, så de fremstår som helt nye. De bliver rigtig dejlige at flytte ind i. Før sommerferien oplyste vi om nye busruter og ikke mindst nye ringetider. Det vil blive svært at ændre helt indgroede vaner i forhold til at holde frikvarterer, men skolens ringeklokke vil hjælpe os. Er I i tvivl om ruter eller ringetider, så se på skolens hjemmeside. Her finder I alle oplysninger. Jeg glæder mig meget til det kommende års samarbejde og de muligheder vi har med både forældre, elever og kolleger. Henrik Weinkouff skoleleder Side 2 Stensnæsskolen Personalenyt Vi har desværre sagt farvel til to dygtige lærere grundet skolens økonomi. Anita Christiansen har været på Stensnæsskolen i 15 år. Her har Anita undervist i mange forskellige fag, men primært har Anita været drivkraften i faget tysk. I mange år var Anita den eneste lærer på skolen, der kunne undervise i faget, og det var en æressag for Anita at udvikle faget og finde nye veje i undervisningen. Senest var Anita klasselærer i vores 4. klasse. Det var meget svært for Anita at skulle tage afsked med klassens elever, som hun var meget glad for. Anita har heldigvis fået arbejde på Sæbygaardskolen, hvor hun fortsætter sin gode undervisning, blandt andet som klasselærer. Vi er rigtig kede af, at skulle undvære Anita, der loyalt gennem årene har bidraget aktivt til skolens udvikling og trivsel. Anne Bro Krøgh Andersen har været på Stensnæsskolen i 3 år. Det sidste år har Anne været på barselsorlov. Anne var inden sin barselsorlov klasselærer i 3. klasse og hun var der ud over musiklærer. Anne gjorde en stor indsats for at udvikle skolens musikundervisning, hvor hun bragte mange nye udtryk med sig som eksempelvis ”stomp”. Anne er blevet klasselærer på Ørnevejens skole, hvor eleverne der kan glæde sig til spændende og god undervisning. Vi vil komme til at savne både Anitas og Annes faglighed og indsats på skolen og vi ønsker dem begge al mulig held og lykke i fremtiden. Henrik Weinkouff skoleleder Åbent hus arrangement. Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 5. oktober. Vi holder åbent hus arrangement kl. 15 - 18. Glemt tøj. Vores kasse med glemt tøj bugner! Kig forbi om der skulle være noget I kan genkende. Pr. 1. september leveres det resterende tøj til genbrug. Stensnæsskolen Side 3 Personalenyt i SFO. Jeg er en ny praktikant, som skal starte til 1. august. Mit navn er Christine, men jeg er vant til at blive kaldt Stine, så I bestemmer selv. Jeg er 21 år gammel og er i gang med pædagoguddannelsen på Hjørring seminarium, hvor jeg har valgt linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Det her er min anden praktik, og jeg er meget spændt på at komme i gang. Jeg bor i Frederikshavn sammen med min kæreste Jacob, der er ved at læse til maskinmester. I min fritid hjælper jeg med at uddanne snorkeldykkere gennem ungdomsskolen. Selv har jeg et flaskedykker certifikat. Derudover kan jeg godt lide at stå på ski, og forsøger at komme af sted en gang om året. Min første praktik var på Døvblindecentret i Aalborg, og jeg har ikke før prøvet at arbejde i en SFO. Derfor er det nyt for mig, men jeg glæder mig til at lære jer alle at kende, og ser frem til et godt praktikforløb. Flere billeder fra sommerens arbejde: Vores musiklokale har også fået en ”overhaling” i sommerferien. Det er lærerne Mette Steffensen og Lone Hansen, der har dekoreret væggene. Der bliver meget at se til vores åbent hus arrangement. :-) ForældreIntra. HUSK at kigge vej af ForældreIntra. Langt de fleste meddelelser bliver formidlet den vej. Er der problemer med logon, så kontakt Gitte på kontoret tlf. 9845 7060. Er der brug for hjælp til logon uden for kontorets åbningstid, er det muligt at hente hjælp indenfor SFOéns åbningstid ved Bjørn tlf. 9845 7040. HUSK der er nye ringetider….. Nyhedsbrev Stensnæsskolen Østkystvejen 314 Voerså 9300 Sæby Tlf. 98 45 70 60 [email protected] MÆLK OG FRUGT: I dette skoleår er der 4 pig er, der har meldt sig: Mathilde Gadensgaard og Patricia Lassen, 9.a pakker mælken Stensnæs SFO Ny Skovgårdsvej 1 Voerså 9300 Sæby Tlf. 98 45 70 40 [email protected] Børnehaven Ny Skovgårdsvej 3-5 Voerså 9300 Sæby Tlf. 98 46 00 42 og Katrine Smith og Frida Kje ldsen, 8.a pakker frugten. ;-) _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Der kan stadig bestilles sko lemælk på www.skolemaelk.com _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Skolefrugtsordningen starte r igen i år pr. 1. september . Der kommer bestillingsliste ud i løbet af august. :-) Besøg vores hjemmeside www.stensnaesskolen.dk Kano(n)tur før sommerferien i 3.a-nu 4.a. Det startede kl 12:00 vi var i skole gården. Alle skulle finde den bil de skulle med. Det tog en time at køre der ud hvor vi skulle sejle i kano. Vi gik ud af bilerne. Vi tog noget mad i en pose. Der var nogle af de voksne der kørte ud til lejeren. Vi ventede på dem i lang tid. Mens vi ventede lavede vi lupin kamp. Endelig kom de vi gik ned til kanoerne . vi satte os ned i kanoerne så skulle vi af sted jeg sejlede med Filp og min far . Der var meget strøm. Så lige pludeslig var der et vandfald. Alle kom sikkert igennem vandfaldet. Der var mange der ville være forrest. Så så vi en bro der holdte vi pause. Vi spiste noget mad. Nu var pausen slut. Alle var i kanonerne. Vi sejlede videre nu var der nogle der faldte i vandet det var Mahtias Nybro , hans mor og Matilde. Vi skyndte os videre. Der var meget strøm. De andre var langt bag ud. Så vi ventede på dem. Nu kom de og over halede os. Endelig var vi der. Det tog tre timer at sejle i kano. Nu skulle vi sætte teltene op. Det tog noget tid at sætte dem op. Mig og mine venner gik ud i skoven. Der var mange grene som ramte os. da vi kom til bage skulle vi spise. Jeg kunne ikke lide maden. Vi gik ned til nogle hest. Der var vi i noget tid. Nu skulle vi gå i seng men vi kunne ikke falde i søvn. Et par timer efter sov alle. Næste dag skulle vi hjem. Til morgen mad fik vi rundstykker. Vi skulle spise i drengenes telt. Nu skulle vi snart hjem. Jeg gik en tur i skoven der var jeg i noget tid. Nu gik jeg tilbage igen. De voksende var ved at pakke teltet sammen. Nu skulle vi køre. Jeg kørte med Maria. Det tog lang tid endelig var vi i Præstbro. Så var der ikke lang tid vi var hjemme. Nu var jeg hjemme Nikoline Frydkær 3.a
© Copyright 2024