ESAJASSKOLEN - KIRKEGADE 16 - 2650 HVIDOVRE 16. juni 2009 O PV Æ K ST I dette nummer af Opvækst kan du læse om følgende: • • • • • • • • • • Personaleinformation Fagfordelingen Hvornår foreligger skemaet for 10/11? Nye adresser og telefonnumre Udflugtsdagen den 23. juni Bogafleveringsdag torsdag den 24. juni Sommerafslutning fredag den 25. juni Glemt tøj Skolestart efter sommerferien God sommerferie 2. kl. 3. A 4. a 4. b 5. kl. Personaleinformation: Med udgangen af dette skoleår skal vi helt efter bogen sige farvel til vore to korttidsansatte SFOmedarbejdere Simon Enevoldsen (SE) og Natasja Bonke (NB). Dertil kommer, at vi desværre også skal sige farvel til en af vore pædagoger Pia Teglgaard Christensen eftersom 3. klasserne rykker op i 4. og derfor ud af SFO´en. Endvidere skal vi sige farvel til tre faste medarbejdere på lærersiden: Det drejer sig om Natasja Michael og Christian Würtz som begge har søgt nye udfordringer samt Charlotte Hyttel som blev gift i lørdags og efterfølgende flytter til Sverige sammen med sin mand. Det betyder, at vi skal hilse nye ansigter velkomne. De to nye korttidsansatte i SFO´en bliver Nikolaj Dufke og Laura Østergaard Jensen (LØJ). På lærersiden bliver det Helene Dyssegaard Jensen (HDJ), Linda Nyberg (LN) og Kåre Skarsholm (KS) som indgår i faste stillinger – alle er de uddannede lærere. Derudover er lærer Maria Aalling Hennild (MH) ansat i et restbarselsvikariat for Lise Baun på 3 måneder – hun afløser Carsten Hansen, som har sagt sit vikariat op. Her fra skal lyde en stor tak til jer som nu forlader os og et stort velkommen til de nye ansigter. En præsentation af nye medarbejdere vil følge i første nummer af Opvækst i det nye skoleår. Fagfordelingen: Vi er nu stort set færdige med fagfordelingen. Det fremgår af skemaet, hvem klasserne skal have i dansk, matematik og kl. lærer. Skulle der opstå ændringer i sidste sekund, vil dette ikke ramme disse tre områder, som alle ligger helt fast. Når den endelige fagfordeling er klar vil I få besked herom. Se på hjemmesiden, hvis der er behov for at oversætte initialerne til den tid. 0. kl. 1. kl. Kirsten Østermark - børnehaveklasseleder Linda Nyberg: Dansk- og klasselærer 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Eva Ørting: Matematiklærer Else Marie W Jensen: Dansk- og klasselærer Benedicte Ostersen: Matematiklærer Maria Aalling Hennild / Lise Baun: Dansk- og klasselærer Else Marie W. Jensen: Matematiklærer Dorthe Skov Østergaard: Dansk- og klasselærer Helene Dyssegaard Jensen: Matematiklærer Sannie H. Hultberg: Dansk- og klasselærer Helene Dyssegaard Jensen: Matematiklærer Fenja Schlosser Bæk: Dansk- og klasselærer Kåre Skarsholm: Matematiklærer Benedicte Ostersen: Dansk- og klasselærer Grethe Buchter Vestergaard: Matematiklærer Jens Schurmann: Matematik- og klasselærer Tommy H. Hougaard: Dansklærer Eva Engell: Dansk- og klasselærer Eva Ørting: Matematiklærer Lene Holst Simonsen: Dansk- og klasselærer Tommy H Hougaard: Engelsk- og klasselærer Dan Crillesen: Matematiklærer Hvornår foreligger skemaet for 10/11? Det er pt. umuligt at sige noget præcist om – det eneste vi ved er, at kommunen ikke er forpligtiget til at meddele os, hvilke positioner de kan tildele os til idræt før senest den 31. juli. Det håber vi ikke sker – sædvanligvis får vi besked primo eller medio juli, hvorefter skemalægningen påbegyndes snarest muligt efter. I vil alle blive orienteret via mail/Intra, når skemaet foreligger. Nye adresser og telefonnumre: Temmelig ofte oplever vi, at forældre skifter deres private telefonnummer, arbejdsnummer eller mailadresse ud med et nyt. Desværre får vi ikke besked og opdager det først, når vi får brug for at ringe/skrive til jer. Heldigvis har vi ikke stået i en alvorlig situation og manglet et telefonnummer. For at undgå dette, beder vi jer om at ajourføre dette via Forældre-Intra – eller eventuelt direkte via kontoret, så vi til stadighed har de rigtige oplysninger stående. Fra og med det nye skoleår vil alle klasser blive oprettet i Forældre-Intra. Udflugtsdagen: Onsdag den 23/6 afvikler vi, traditionen tro, udflugter for alle klasser. Dog er 6. kl. på skolen den dag for at forberede den årlige revy. Klasselærerne informerer – ESAJASSKOLEN - KIRKEGADE 16 - 2650 HVIDOVRE 24. juni 2010 O PV Æ K ST eller har allerede informeret - om denne dags indhold. Vær således opmærksom på, at elevernes almindelige møde og sluttider ikke er gældende den dag. Rigtig god tur til alle ☺ Bogafleveringsdag torsdag den 24/6: Den 24. juni er det ”Store Bogafleveringsdag” dagen, hvor alle bøger incl. biblioteksbøger, skal afleveres på skolen hos klasselæreren. Bøgerne skal afleveres rengjorte og uden indbindingspapir. Misligholdte og bortkomne bøger skal erstattes. Skulle der være en enkelt glemt eller midlertidig bortkommen bog, kan denne afleveres personligt på kontoret senest mandag den 28. juni. Det er meget vigtigt for os at få alle bøger tilbage senest den dag, idet der skal bestilles bøger i samme uge, for at nå og få disse hjem til det nye skoleår. Hører vi ikke fra jer inden da, vil bøgerne blive betragtet som bortkommet og skal dermed erstattes. Udover den nødvendige oprydning i klasseværelserne samt aflevering af bøger, vil der også blive mulighed for, at eleverne afslutter året på en hyggelig måde sammen med klasselærerne. Hvad dette indebærer, aftaler de pågældende lærere med klasserne. Programmet for dagen bliver derfor: Klokken: 07.00 08.20 08.2009.50 09.50 10.05 Program for tor. den 24.06. SFO´en åbner Alle elever møder Bogaflevering, oprydning, m.v. ved klasselærerne Fællessamling Frikvarter 10.2011.30 Samværet i klasserne fortsætter med klasselærerne. Bøgerne bæres ned i K0. Alle elever har fri med undtagelse af de, der skal i SFO. 11.30 hygge Sommerafslutning fredag den 25. juni: Alle elever skal møde kl. 9.00 til ca. 11.00. SFO´en har åben som sædvanligt, dog allerede fra kl. 11.00 denne dag. Alle de af jer forældre, som kan sætte tid af til at være med på dagen, er hjerteligt velkomne. Programmet består af indslag af forskellig karakter. Skolekorene medvirker med sange fra deres repertoire, 6.kl. opfører den traditionsrige årlige revy, der afholdes andagt og vi tager afsked med såvel medarbejdere som elever, der skal sige farvel med udgangen af dette skoleår. Arrangementet afsluttes med en stående kop kaffe, saftevand og kage ved forældrerådet, så der bliver mulighed for at sige ordentligt farvel og god sommerferie. I den anledning skal der lyde en stor tak til forældrerådet, som står for denne del af arrangementet. Vel mødt til både elever og forældre. Glemt tøj: Det tøj som eleverne har efterladt eller glemt på skolen, vil være lagt frem i kældergangen i perioden fra den 21. juni til og med den 28. juni, hvorefter det vil blive pakket sammen og sendt videre til velgørende formål. Både elever og forældre opfordres til at komme forbi ”udstillingen” og hente de ting, der tilhører én. Vi indsamler med jævne mellemrum det tøj, der igennem længere tid har hængt på knagerne i gangene på skolen. Heraf meget godt tøj som fortjener en ejermand. Tøjet ligger fremme på borde i kælderen til og med mandag den 28. juni. Skolestart efter sommerferien: 1. til 9. klasse skal møde onsdag den 11. august kl. 9.00 til ca. 11.00, mens den nye børnehaveklasse skal møde torsdag den 12. august - ligeledes kl. 9.00. SFO´en åbner igen den 2. aug. God sommerferie Så er der bare tilbage at sige RIGTIG GOD SOMMERFERIE, når tiden bliver til det og VEL MØDT igen, når det nye skoleår tager sin begyndelse. De bedste sommerhilsener Dan Crillesen, skoleleder
© Copyright 2024