sos-nyt 3/2014
SOS-NYT 3/2014 REMEE ER NY SOS-AMBASSADØR ”Jeg har selv været så heldig, at der var andre, som tog sig af mig” I BØRNENES FODSPOR SOS-OPSPARING ANNA FLYTTER HJEMMEFRA TEMA SOS-BØRNEBYEN BØRNEBYER I KONSTANT UDVIKLING Børn er meget klogere, end vi tror Hver dag er medierne fulde af historier om krig og katastrofer. Det kan være skræmmende for børn at se de voldsomme reportager fra krigen i Syrien og konflikten i Gaza, og vi får som voksne lyst til at skærme vores børn fra disse grufulde oplevelser. Men med tv og sociale medier lader det sig ikke gøre at skjule virkeligheden for børn. Og det er langt farligere at undervurdere, hvor meget de rent faktisk opfatter og lade dem sidde alene med ubesvarede spørgsmål. Foto: Petra Kleis. Tak til Skanska og Urban Help. LEDER SOS-AMBASSADØR DER SKAL VÆRE VOKSNE, SOM TROR PÅ HVERT ENESTE BARN Børn er naturligt nysgerrige på verden og andre mennesker. De stiller åbne og ærlige spørgsmål. Vores opgave som forældre, bedsteforældre, lærere eller andre nære omsorgspersoner i barnets liv er at tage den svære samtale og hjælpe vores børn med at forstå, hvad der sker ude i verden, og hvorfor det sker. Vi behøver ikke have alle løsninger klar. Verden er sjældent sort-hvid, og det kan børn godt forstå. Men vi kan sætte ansigter og skæbner på det skræmmende. Min erfaring er, at når vi gør det abstrakte konkret, som i mødet mellem mennesker, er det mindre skræmmende. For nylig tog mine to døtre og jeg en snak med den hjemløse mand nede på gadehjørnet. I dag er han ikke længere en skræmmende personage, men en mand med et navn og en historie, og de har fået svar på, hvorfor han lever, som han gør. De har mødt et menneske. På samme vis skaber SOS-fadderskabet et møde mellem mennesker med vidt forskellige virkeligheder. På side 16 i dette SOS-NYT kan du læse en artikel om, hvordan det er at bo i en SOSbørneby i Gaza-striben og Israel, når bomberne falder. På samme side er også historien om et SOS-barns leg på stranden i Mombasa, Kenya. Begge artikler viser virkeligheden, og begge er skrevet, så du og børn i din familie sammen kan møde nogle af de børn, der lever en anden – og til tider skræmmende – virkelighed. Børn er meget klogere, end vi tror. Det oplever vi dagligt i vores arbejde med forældreløse og udsatte børn. ”Jeg synes, at det er dem, som arbejder med sagen til hverdag, de ansatte, mødrene og faddere, der skal have æren for alt det, SOS Børnebyerne gør. Hvis jeg kan være med til at sætte fokus på dem og måske få flere til at støtte SOS Børnebyerne, vil det betyde noget” siger Remee, der er 39 år og har en datter på 15 år. Hele Danmarks X Factor-dommer og hitmager Remee bliver nu en del af verdens største familie. V i kender ham som dommer i talentkonkurrencen X Factor og som succesfuld hitmager. Men de færreste ved, at Remee selv har oplevet at miste sine forældre – i to omgange. Da han var under et år gammel måtte Remees mor opgive at tage sig af ham på grund af sygdom. Den lille dreng med afrikansk far blev adopteret af et ægtepar syd for København. Paula Guillet de Monthoux Adm. direktør, SOS Børnebyerne INDHOLD TEMA: SOS-BØRNEBYEN 06 VERDEN ÆNDRER SIG, OG DET GØR SOS-BØRNEBYERNE OGSÅ 08 SOS-FAMILIENS HUS ER EN LEJLIGHED ”Jeg har selv været så heldig, at der var andre, der tog sig af mig, da jeg blev afleveret på en politistation kun tre måneder gammel. Jeg kunne være endt alle mulige steder, men endte hos den helt rigtige familie og hos den helt rigtige mor. Jeg er glad for, at det var lige præcis der, jeg fik min start, og at nogen gav mig et nyt fundament. Så jeg kan drage nogle klare paralleller imellem børnene i børnebyerne og mit eget liv.” 15 FRIVILLIGE STRIKKER PENGE SAMMEN 16 BØRNELIV I EN KRIGSZONE 18 JULEKALENDER STØTTER SOS BØRNEBYERNE har det hele været lige naturligt og rigtigt – og jeg ville ikke have været noget af det foruden. Så når SOS Børnebyerne skaber familier med både søskende og en mor, kan jeg sige, at jeg er beviset på, at det er en god ide.” Mor indgyder selvværd Remee har en ukuelig tro på, vi hver især - børn som voksne – har evnen til at skabe en bedre tilværelse. Også når det ser værst ud. Hans egen adoptivmor blev central i hans liv, og var den faste støtte, der med al sin rummelighed og empati gav Remee troen på, at han nok skulle klare sig – uanset hvilke bump, han løb ind i på sin vej. ”Omsorg er rigtig vigtig. Trygheden i en familie og det at have nogen at betro sig til, og en mor, der bekymrer sig om en. Også selv om det ikke er ens biologiske mor. Det har ikke noget med blod at gøre, om man føler sig i familie eller ej,” siger den engagerede musiker. Barnets historie er vigtig 04 12 ANNAS OPSPARING RÆKKER LANGT Foto: XXXXXXXX Foto: Les Kaner 2 I dag er Remees forældre døde – både plejeforældre og også hans biologiske far, men han har stadig et nært forhold til sine søskende – både de biologiske og dem, han voksede op med i adoptivfamilien. Derfor synes han også, at det er vigtigt, at SOS Børnebyerne sørger for, at biologiske søskende vokser op sammen og kan dele deres fælles fortid. ”Det giver total mening. Jeg ved, både hvordan det er at være sammen med søskende, der ikke er biologiske, og dem, der er biologiske. For mig SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 REMEE ER NY SOS-AMBASSADØR Som årets SOS-ambassadør skal Remee som en del af sit engagement rejse på besøg til en børneby for at overdrage en donation på 50.000 kr. Donationen og rejsen er en del af indsatsen for at skabe opmærksomhed omkring familiens betydning og er støttet af Edith og Gotfred Kirk Christiansens Fond. Remee har selv et fadderbarn i Kenya. 3 4 O P S PA R I N G O P S PA R I N G ANNAS OPSPARING RÆKKER LANGT Sådan kunne lejligheden måske være blevet ved med at se ud, men Anna har heldigvis en børneopsparing. Lidt over 10.000 kroner har Annas SOS-faddere sparet op til hende igennem hendes opvækst. Da hun flyttede hjemmefra, fik hun pengene udbetalt, og beløbet gør en kæmpe forskel i den unge kvindes liv. Mit helt eget hjem Anna har valgt at bruge børneopsparingen fra sine SOS-faddere på at forvandle de tomme rum til et hyggeligt hjem: ”Jeg glæder mig til at skabe et hjem. Det er meget vigtigt for mig, at lejligheden bliver gjort til mit eget sted.” 19-årige Anna har tilbragt det meste af sit liv i trygge rammer i den lettiske SOS-børneby Islice. Nu er hun flyttet hjemmefra, og det er lidt skræmmende at stå på egne ben. Med en børneopsparing fra sine faddere kan Anna skabe sit helt eget hjem. Hun har allerede købt et køleskab og en vaskemaskine, der venter på at blive pakket ud af plastikken. Køkkenet skal indrettes med et bord til at lave mad på, og på væggen vil hun hænge hylder. Hun har købt et brugt spisebord, som hun selv er ved at sætte i stand, og så skal der bruges penge på tapet til både køkken og stue. A Video Se videoen hvor Anna viser rundt i sit nye hjem på www.sosbørnebyerne.dk/opsparing nna er vokset op i børnebyen Islice, hvor det altid summer af børnestemmer, og hvor der altid er en SOS-mor til at hjælpe med lektierne eller spørge til råds. Nu er hun 19 år og står 200 kilometer fra børnebyen i sin nye etværelses lejlighed i byen Valmiera. ”Jeg får lidt hjælp af min SOS-bror, men ellers klarer jeg det meste selv. At kunne skabe mit eget liv og være selvstændig er en virkelig rar følelse,” siger Anna. ”Det er lidt skræmmende at være flyttet. Der har altid været mødre, lærere og pædagoger til at hjælpe mig, men nu er jeg helt for mig selv. Jeg skal selv ordne lejligheden, gøre rent og sørge for mig selv. Det er lidt overvældende og meget nyt,” fortæller Anna. Anna blev fjernet fra sine biologiske forældre som toårig. Moren var syg, og faren ikke i stand til at tage vare på et barn på grund af sociale problemer. Derfor fik Anna en ny familie i SOSbørnebyen Islice. Hun flyttede ind i den lejede lejlighed for to dage siden, og alle hendes ting står stadig i kufferter og kasser stablet i stuen. Malingen på væggene skaller af, og lejlighedens køkken er et tomt rum uden hverken bordplader eller skabsplads. Annas eneste møbler er en madras på gulvet og et skab. GIV SOS-BØRN EN BØRNEOPSPARING Foto: Andrea Storm Henriksen V il du hjælpe dit SOS-barn med at få en god start på voksenlivet, kan du oprette en opsparing. Hele dit bidrag sættes ind på en særlig opsparingskonto, der fungerer lige som en børneopsparing. Barnet kan først bruge pengene, når han eller hun forlader børnebyen og for eksempel vil læse videre, købe en bolig, et stykke jord, værksted eller på anden vis investere i en indtægtsgivende fremtid. Som regel får børnene først at vide, at de har en opsparing, når de er teenagere og skal træffe valg om deres fremtid. Sammen med ansatte i børnebyen beslutter den unge, hvordan opsparingen skal bruges. som for eksempel bruges til en udflugt for SOS-børnene eller vedligeholdelse af familiehusene. Gaven kommer dermed alle børnene til gode. Hvis du er SOS-fadder for en børneby, kan du også oprette en opsparing. Pengene til din SOS-børneby er en ekstra håndsrækning, Hvis du vil oprette en fast opsparing, kan du bruge den tilmeldingskupon, som er vedlagt dette SOS-NYT. Du kan også gå ind på vores SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 Sådan gør du SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 hjemmeside: sosbornebyerne.dk/opsparing og oprette opsparingen der. Hvis du ikke ønsker en fast børneopsparing kan du bruge de særlige girokort, som du får med dette SOS-NYT eller du kan overføre pengene til SOS Børnebyernes konto med registreringsnr. 3001 og kontonr. 253-0996. Husk at opgive dit SOS-nummer. 5 TEMA SOS-BØRNEBYEN TEMA SOS-BØRNEBYEN 7 VERDEN ÆNDRER SIG, OG DET GØR SOS BØRNEBYERNE OGSÅ Foto: Paula Guillet de Monthoux. 6 SOS-børnene i den integrerede børneby Qwa Qwa lever fuldstændig ligesom deres naboer. Som alle andre huse i den sydafrikanske township er der for sikkerhedens skyld et lavt hegn omkring husene. Lande er forskellige, og børn har forskellige behov. Samtidig udvikler verden sig med rivende hast. Derfor tilpasser og udvikler SOS Børnebyerne hele tiden sine måder at arbejde på, og derfor ser en børneby ud på flere forskellige måder. ” Villages of Tomorrow,” eller på dansk ”Morgendagens landsbyer” kalder SOS Børnebyerne den løbende udvikling af børnebyen og SOS Børnebyernes koncepter for omsorg til forældreløse og udsatte børn. Uanset om vi er i gang med at renovere en børneby af ældre dato, bygge en ny børneby eller udvikle et nyt familieprogram, tænker SOS Børnebyerne fremad, og tilpasser vores arbejde til en verden i forandring. ”Morgendagens landsbyer bygger ikke på et fast koncept, men tager udgangspunkt i den lokale kontekst og de erfaringer, vi allerede har fra de lande, vi arbejder i,” siger Paula Guillet de Monthoux, direktør for SOS Børnebyerne. Mens den traditionelle børneby består af en klynge familiehuse i sin egen, lille landsby, har SOS Børnebyerne i for eksempel Sydafrika, Bulgarien, Letland og Filippinerne udviklet en ny type børnebyer: Integrerede børnebyer, hvor SOS-familiehuse er spredt ud i lokalsamfundet. Her bor SOS-familierne for eksempel i fritliggende huse i et boligkvarter med lokale familier, mens andre SOS-familier bor i lejligheder i etageejendomme, hvor der bor vidt forskellige folk og familier. Integrerede børnebyer ”Vi har altid haft for øje, at SOS-børn skal være del af lokalsamfundet. I de integrerede børnebyer bor SOS-børn side om side med alle andre børn,” SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 siger Paula Guillet de Monthoux, der for nylig har besøgt Qwa Qwa, Sydafrikas første integrerede SOS-børneby med fire familiehuse. spiseplads, der også fungerer som fællesrum og vaskerum. Der er toilet i et lille hus i haven, hvilket er almindeligt i området. Familiehusene er små ligesom de andre huse i den fattige township, hvor husene er bygget, men de er pæne og velfungerende hjem. Der er to børneværelser med plads til seks børn i køjesenge, et værelse til SOS-moderen og SOStanten, som hjælper til i familien, et køkken med Glade SOS-mødre Vi har altid haft for øje, at SOS-børn skal være del af lokalsamfundet. I de integrerede børnebyer bor SOS-børn side om side med alle andre børn. Paula Guillet de Monthoux, adm. direktør i SOS Børnebyerne SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 Biologiske søskende bor altid sammen. I det ene hus bor for eksempel en søskendeflok på seks børn. Familierne kan indrette husene, som de ønsker, og der er tæt sammenhold mellem lokale mødre og SOS-mødre, og mellem SOSbørn og kammerater fra townshippen. Alle børn går i lokal skole og bliver hentet af skolebussen om morgenen sammen med de andre børn fra nabolaget. SOS-mødrene er glade for at leve helt ligesom nabofamilierne, og naboerne nyder godt af SOS-mødrenes viden om at håndtere børn og unge med ar på sjælen. SOS-mødrene har for eksempel også lært om madlavning, psykologi og førstehjælp. 8 TEMA SOS-BØRNEBYEN TEMA SOS-BØRNEBYEN 9 TRYGHED OG KÆRLIGHED ER NØGLEORD I ENHVER BØRNEBY SOS-børnebyer kan se ud på mange måder, men de har et fælles mål: At skabe tryghed og give kærlighed til forældreløse og udsatte børn. S et udefra kan en SOS-børneby se ud på rigtig mange måder, men principperne er altid de samme: Alle børn har brug for tryghed. For forældreløse og udsatte børn, der har mistet alt, eller oplevet ting, som ingen børn bør opleve, er behovet for kærlig omsorg enormt. Derfor giver SOS Børnebyerne forældreløse og udsatte børn en ny familie og en tryg barndom i SOS-børnebyer verden over. SOS-FAMILIENS HUS ER EN LEJLIGHED Rodrigo (i ternet skjorte) med sin SOSfamilie foran den ejendom, hvor de lever i en integreret SOS-børneby side om side med andre familier i et almindeligt boligkvarter. Nogle SOS-faddere har måske besøgt den traditionelle børneby: En klynge af 10-15 familiehuse i egen, lille landsby med et hegn omkring. Men børnebyen kan også sagtens være fire-fem fritliggende huse spredt ud i en lokal landsby, eller SOS-børnenes hjem kan være i lejligheder i en beboelsesejendom med lokale familier som naboer. Det kommer helt an på, hvad vi vurderer, er bedst for børnene i det specifikke område. SOS-arkiv. Altid en SOS-mor Fælles for alle SOS-børn uanset, hvordan de bor, er, at de har en SOS-mor og vokser op i en SOS-familie. ” SOS Børnebyerne har givet mig en mulighed for at gøre mine drømme til virkelighed.” Ordene kommer fra 13-årige Rodrigo. Han mistede sin familie, da han var ni år, og siden har han boet i den integrerede børneby i Bataan, Filippinerne. Bataan-provinsen ligger lige på den anden side af bugten over for Filippinernes hovedstad Manila. I 1980erne var området en vigtig industrizone, men som tiden gik, flyttede de fleste virksomheder og job andre steder hen. Bataans familier er nu mere eller mindre afhængige af fiskeri. Fattigdommen har drevet mange børn ud af skolerne og ind på arbejdsmarkedet i en al for tidlig alder. For at støtte det hårdt ramte område åbnede SOS Børnebyerne i 2009 en integreret børneby og et familieprogram i provinsbyen Mariveles i Bataan. Skilt fra familien Rodrigo fortæller, at han var en svagelig, lille dreng, da en rig, gammel mand tog ham til sig, fordi hans mor og stedfar tæskede ham. ”Manden tog mig med til sin gård. Jeg var ked af at blive skilt fra min familie, men senere tænkte jeg, at det også var en mulighed for at få et bedre liv.” Eventyret med den rige mand viste sig hurtigt at være for godt til at være sandt: ”Jeg havde ikke tid til at gå i skole, og efter et års hårdt arbejde med at passe hans geder og kyllinger fik jeg skældud for den mindste fejl. Han slog og sparkede mig uden grund. En dag, da han sendt mig på indkøb på markedet, stak jeg af.” Rodrigo levede på gaden, indtil en mand tog ham med på politistationen, hvor han blev sendt videre til de sociale myndigheder. Gensidig støtte Rodrigos SOS-familie er en af 12 SOS-familier, der bor spredt ud i lejligheder i flere forskellige toetagers ejendomme i Mariveles. I nabolejlighederne bor andre filippinske familier. Alle børn leger med hinanden, og nogle af de mest udsatte SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 familier er med i et SOS-familieprogram. SOS-mødrene fungerer som rollemodeller og deler gerne deres viden om børn og unge med alle bydelens mødre. Familierne i familieprogrammet, lærer blandt andet at producere og sælge skoletasker. Blandt kunderne er SOSmødrene, som også gerne køber friskfangede fisk og økologiske grøntsager fra deltagere i familieprogrammet. Lokalregeringen har noteret sig, at flere børn end nogensinde i boligområdet går i skole, og unge, der har gået på værkstedsskole med støtte fra SOS Børnebyerne, har faktisk formået at finde arbejde i den resterende industri. Den gensidige støtte og udvikling er altså kommet hele området til gode. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 SOS-mødre er uddannet i børnepsykologi, barnets udviklingsprocesser, ernæring, styrkelse af selvværd og anerkendende opdragelse, så de ved præcis, hvordan de får forældreløse og udsatte børn til igen at have tillid til andre mennesker og til verden. Børnene får også støtte fra socialrådgivere og psykologer, hvis de kommer til SOS Børnebyerne med ar på krop og sjæl. SOS Børnebyerne gør en stor indsats for at sikre, at børnene kan have kontakt med eventuel biologisk familie, og biologiske søskende bor altid i samme SOS-familie. På den måde kan børnene bevare deres identitet og fortællingen om, hvor de kommer fra. Det betyder meget for barnets selvforståelse. SOS-mødre som Chea Pisey fra SOS-børnebyen i Phnom Penh i Cambodja spiller en hovedrolle i børnenes liv. Og mange børn og SOS-mødre holder kontakten resten af livet. Foto: Jens Honoré. En integreret børneby i Filippinerne har været med til at udvikle en hel bydel. Alle familier i bydelen har siden 2009 støttet hinanden med viden, venskab og handel. 10 S T O R T O G S M Å T S T O R T O G S M Å T 11 ULANDSHJÆLP I SKOLEN JULEKALENDER SOS Børnebyerne inviterer 1.-7. klasser til at deltage i vores Omvendt Julekalender, der handler om at give i stedet for at få. Er du skolelærer, eller kender du en klasse, der kunne være interesseret i at deltage, så hjælp os med at sprede budskabet. Læs mere om Omvendt Julekalender på www.sosbørnebyer.dk/julekalender Foto: Mariantoniette Peru Hver skoledag i december kan eleverne åbne en ny låge med en video-fortælling om et forældreløst eller udsat barn fra forskellige lande verden over. Samtidig er ideen, at de danske børn i løbet af julemåneden udfører småjobs derhjemme og tjener lidt penge, som de kan lægge i en fælles kasse i klassen. Pengene går til at hjælpe forældreløse børn som dem, de har hørt om i julekalenderen. Derfor hedder kalenderen Omvendt Julekalender. VI BYGGER EN NY BØRNEBY SYDSUDAN SOS Børnebyerne er begyndt at bygge en ny børneby uden for Sydsudans hovedstad Juba. I foråret tvang borgerkrigen i den nordlige del af landet børn og mødre fra SOSbørnebyen i Malakal til at flygte til hovedstaden, hvor de indtil nu har boet sammen i et stort hus. Her i efteråret er de 11 SOS-familier flyttet ind i en midlertidig opført børneby, hvor de skal bo indtil den nye børneby står færdig om to år. mødredødelighed skyldes flere årsager: Kun otte procent af kvinderne føder på et hospital, flertallet af kvinder er omskåret, hvilket gør fødslen særlig risikabel, og mange bliver gravide allerede som 13-14 årige, mens de stadig selv er børn. NYT PROJEKT GØR BØRN KLOGERE PÅ HINANDEN Læs mere om årsagerne til mødredødelighed og hvad vi kan gøre ved det på www.sosbørnebyerne.dk/mødredødelighed SKOLEBØRN Projektet ”Sæt verden i børnehøjde” vil udfordre børns vante billeder af Afrika. Bag projektet står Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne i Danmark og Etiopien sammen med lærere og elever i 0.-4. klasse på Erritsø Fællesskole i Fredericia og Bakkeskolen i Kolding. 768.427 INDSAMLING Så mange kroner samlede over tusind frivillige ind til SOS Børnebyerne, da der var EP-valg i maj. Pengene går til uddannelse af SOS-mødre i Østafrika. En stor tak til alle jer, der var ude med indsamlingsbøtterne. Og en lige så stor tak til jer, der gav en donation. STØT MED FØDDERNE Foto: Aregawi Kiros Gå med når der er ECCO Walkathon i Kolding 11. oktober Læs mere på www.sosbornebyerne.dk/ecco SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 De danske skoler og SOS-skolen i Hawassa i det sydlige Etiopien vil samarbejde om fælles undervisningsforløb. Målet er at skabe dialog i børnehøjde – uanset om børnene er syv år og udveksler tegninger og øver sig på at bruge de første ord på engelsk, eller om de er 11 år og stiller spørgsmål til hinanden om hverdagsliv og forsøger at forstå, hvad der skaber verdens ulighed. Foto: Jens Honoré ETIOPIEN Langt de fleste børn i udviklingslandene bliver forældreløse, fordi deres mor dør i forbindelse med graviditet eller fødsel. Derfor går SOS Børnebyerne nu sammen med organisationen Maternity Foundation om et projekt i Etiopien. Maternity Foundation arbejder for at give kvinder en sikker graviditet og fødsel. I det østafrikanske land er mødredødeligheden særlig høj, og 4,5 millioner børn er forældreløse. Den høje Foto: Lars Just FÆRRE KVINDER SKAL DØ I BARSELSSENGEN HAR VI FÅET DIN @ ADRESSE? EMAIL Som SOS-fadder modtager du jævnligt breve fra SOS-kontoret i Danmark med nyt om dit fadderskab eller anden information fra SOS Børnebyerne. I mange tilfælde vil vi kunne få beskeder frem til dig nemmere, hurtigere og billigere ved at sende dig en email frem for et brev. Det er derfor en stor hjælp, hvis du oplyser din mailadresse til os på vores hjemmeside: www.sosbørnebyerne.dk/email. Her kan du også ændre din emailadresse, hvis du har fået en ny. Dine to årlige fadderrapporter som sendes fra direkte fra børnebyerne, kan vi desværre ikke på nuværende tidspunkt tilbyde at sende elektronisk. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 12 5 0 Å R – D E L D I N H I S T O R I E 5 0 Å R – D E L D I N H I S T O R I E 13 VI FEJRER 50 ÅRS LIV OG GLÆDE 26. november 2014 har SOS Børnebyerne Danmark 50 års jubilæum. Det har været fem forrygende årtier, hvor vi sammen har kunnet hjælpe forældreløse og udsatte børn over hele kloden takket være tusindvis af engagerede danske faddere, frivillige og støtter. I år har vi rundet 40.000 SOS-fadderskaber i Danmark. Derfor vil vi gerne hylde alle jer, der har været en del af denne fantastiske historie. Hver dag på vores facebookside under #SOS50år kan du møde en ny person fra ind- og udland, der har bidraget til SOS Børnebyernes historie. Følg med på facebook fra den 7. oktober og læs, like og del din yndlingshistorie. Foto: Line Grove Hermansen. Til december samler vi 50 af de bedste historier og bringer i en særudgave af SOS-NYT. JEG HAR MULIGHED FOR AT LEVE ET SELVSTÆNDIGT LIV Pauline Uwingabire er blevet mor, har fået en universitetsuddannelse, arbejder som lærer og forsørger sig selv og sin familie. Her fortæller hun om sin opvækst i en SOS-børneby i Rwanda. D a jeg var otte år gammel døde begge mine forældre, og jeg var helt alene. Heldigvis kom jeg til SOS-børnebyen i Gikongoro og her tog mit liv en ny, fantastisk drejning: Jeg fik et hjem for livet. I min SOS-familie voksede jeg op under de allerbedste levevilkår, og det har givet mig en forudsætning for at leve det sunde og gode liv, jeg selv synes, jeg har i dag. Opvæksten i børnebyen har givet mig de værdier, jeg har i mit voksenliv: At være ydmyg, høflig, at tage ansvar for mine egne handlinger, opføre mig ordentligt og at være en god samfundsborger. I det hele taget var SOS børnebyen et rigtig godt sted at blive klar til et selvstændigt liv. At kunne klare sig selv i Rwanda er ingen selvfølge, siger Pauline Uwingabire. Over halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på cirka syv kroner om dagen. Derfor føler hun sig meget privilegeret i sit liv som lærer, hvor hun kan forsørge sig selv og sin familie. min mor i mit baghoved. Det er også på grund af hendes rådgivning og råd, at jeg har fuldført min uddannelse på bedste vis. Min SOS-mor har æren for, at jeg har lært mange af de værdier. Nu er hun desværre død, men jeg tænker på hende hver eneste dag, og på alt det hun har gjort for mig og mine SOS-søskende. Hun behandlede os som sine egne børn, og jeg savner hende hele tiden. I dag er jeg selv mor for min et år gamle datter. Jeg vil opdrage hende, som min SOS-mor har opdraget mig, og give hende alle muligheder for et sundt og godt liv. Hun er opkaldt efter min danske SOS-fadder, Ellen, så hverken jeg eller min datter glemmer alt det, som faddere over hele verden har gjort for mig og andre forældreløse og udsatte børn. De ting, min mor har lært mig, bruger jeg hele tiden i mit voksne liv. Når jeg tager beslutninger omkring job, venner, familie og kolleger, så er Jeg synes selv, jeg har klaret mig godt i livet. Jeg har taget en universitetsuddannelse og arbejder i dag som biologi- og kemilærer i mellemskolen. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 Jobbet gør det muligt for mig at tage ansvar for mit eget liv og forsørge mig selv og min familie. Selv om det ikke er nogen høj løn, er det nok til, at vi har et sundt og stabilt liv. I BØRNENES FODSPOR Hvordan klarer SOS-børnene sig som voksne? Vi har fundet og talt med en række nu voksne SOS-børn. Læs blandt andet hvordan det er gået Raphaël fra Benin og Mataka fra Mozambique på vores hjemmeside: www.sosbornebyerne.dk/50aar 14 5 0 Å R – D E L D I N H I S T O R I E F R I V I L L I G 15 THOMAS STØTTER MED SIN TID ” Frivilliggruppen i Kerteminde har sat sig for at strikke 400 par sokker inden 1. oktober. .fa or # 5 0år . Så er nebyerne h cebook. e n kur v med du m e ashtag d i lod med t r æk n delika ingen tesser om f r a Lø gismo se. indsamlingsbøsse, da Thomas Elbek samlede ind ved sit lokale valgsted. Første gang jeg var ude med SOS Børnebyerne, tog det to dage, før jeg fik varmen igen,” fortæller Thomas Elbek. Iført hue og handsker og væbnet med SOS-foldere, brugte Thomas Elbek for halvanden år siden tre kolde timer på at fortælle københavnerne om SOS Børnebyerne. ”Jeg er jo selv fadder for et SOS-barn, så jeg ved, hvor stor en forskel man gør.” ”Da jeg var ude at samle ind ved kommunalvalget sidste år, opdagede jeg noget rigtig sjovt. Dem, der ikke havde kontanter med sig på vej ind til stemmeurnen, gik ofte ud i bilen og hentede penge, når de var færdige med at stemme.” Og selv om han fik frosne fingre af at uddele foldere en kold decemberdag, har Thomas Elbek flere gange siden givet SOS Børnebyerne en hjælpende hånd. Ved sidste års kommunalvalg og forårets valg til Europa-Parlamentet blev SOS-folderne skiftet ud med en ”Jeg ved, at det store arbejde hjælper. Så da jeg for halvanden år siden læste på Facebook, at SOS Børnebyerne manglede frivillige til at uddele foldere og hverve nye faddere, sprang jeg straks til. Desuden er det jo bare rart at hjælpe til.” Efter 12 år som SOS-fadder føler Thomas Elbek, at han er kommet ind under huden på SOS Børnebyerne. FRIVILLIGE STRIKKER PENGE SAMMEN Udstyret med strikkepinde og kilovis af garn har en gruppe nordfynske kvinder strikket tøj til en værdi af mange tusinde kroner. ”Vi strikker for SOS Børnebyerne, men også for os selv,” lyder det fra Wivi Andersen, formand for SOS-frivilliggruppe i Kerteminde. K vinderne i SOS-frivilliggruppen Nordøstfyn i Kerteminde har sat sig for at strikke en bedre verden. Her bliver der løsnet masker, lukket kanter og strikket alt fra sømandstrøjer til håndledsvarmere, som bliver solgt på markedspladser på hele Fyn. Overskuddet går til SOS Børnebyerne. ”Da vi startede med at strikke for ti år siden, havde vi et overskud på under 10.000 kroner. Sidste år tjente vi 55.000 kroner, som udelukkende gik til SOS Børnebyernes arbejde,” fortæller Wivi Andersen, stifter og formand for SOS Børnebyernes frivilliggruppe i Kerteminde. ”Vi laver kun gode produkter, og de skal være fejlfri. Når vi beder om at få penge for det, er det vores holdning, at det skal være så pænt, at vi selv skal kunne have lyst til at gå i det.” Foto: Anders Bobek. Hundredvis af julesokker Thomas Elbek blev SOS-fadder for første gang for 12 år siden til en pige fra Albanien. Da hun blev gammel nok til at flytte ud af børnebyen, valgte han at støtte endnu et barn – en pige fra Ungarn. Han har også støttet opførelsen af børnebyer i Rwanda og Sierra Leone. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 Lige for tiden har de 15 strikkeglade kvinder sat sig for at forvandle 28 kilo garn til 400 par julesokker til både mænd, kvinder og børn. ”Vi har strikket uldsokker hele sommeren. Til jul bliver de sat til salg via SOS Børnebyernes hjemmeside, så folk kan give et par smarte sokker i SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 julegave. Og hele overskuddet går selvfølgelig til SOS Børnebyernes vigtige arbejde,” siger Wivi Andersen og fortætter: ”Men det er også bare hyggeligt at mødes. Så man kan sige, at vi også strikker for det sociale.” SÆT KRYDS I KALENDEREN Lørdag den 15. november holder vi frivilligseminar i Odense. I 50 år har alle SOS Børnebyernes frivillige været med til at gøre en kæmpe forskel i forældreløse og udsatte børns liv, og nogle af de fantastiske indsatser gennem de fem årtier vil være omdrejningspunktet for selve dagen. Er du SOS-frivillig, så kom og vær med til at fejre 50 års frivillighed på årets frivilligseminar. Læs mere på sosbornebyerne.dk/frivillig. Foto: Anders Bobek. ”Jeg hjælper gerne, når der er brug for det,” fortæller Thomas Elbek. Han er SOS-fadder til en pige i Ungarn, støtter en SOS-børneby i Sierra Leone, og så giver han gerne en hjælpende hånd, uanset om der skal uddeles foldere eller samles ind til SOS Børnebyerne. DEL D IN HISTO Del din R IE per so nlige S med o O s S -histo a n dr e vores og d rie fa com/s cebookside w ine venner på ww osb 16 F R A B A R N T I L B A R N F R A B A R N T I L B A R N 17 Wadiza vil gerne finde en fin sten og give i gave til lederen i sin børneby, Evans Mutiso, fordi han er så sød og opfører sig som en far, synes hun. WADIZA SAMLER PÅ STEN Hver dag forsøger niårige Wadiza at snige sig ned på stranden for at finde smukke sten. Wadiza bor i en SOS-børneby i det afrikanske land Kenya. Hendes yndlingsleg hedder bao, fortæller hun i dette interview. Hvor finder du dine sten? ”Jeg samler sten på stranden i Mombasa, den med de store hoteller. De små sten er nemme at finde mellem de store sten og klippestykker, som ligger i vandkanten.” Foto: Donnah Midigo. Hvad bruger du stenene til? ”Vi spiller bao, og det er rigtig sjovt. Du skal bruge 12 huller, som placeres overfor hinanden to og to. Vi spiller fire sammen, og hver enkelt må højst have 20 sten. Hver af os lægger på skift en af vores sten i et af hullerne. Den, som kommer til at lægge sin sidste sten i hullet med færrest sten, har tabt.” (Bao betyder bræt på swahili, et sprog som folk i Kenya taler, red.) ISRAEL OG GAZASTRIBEN: BØRNELIV I EN KRIGSZONE Heldigvis kom ingen af børnene til skade i SOS-børnebyerne i Gazastriben og Israel, da der var krig i sommer. Men børnene bliver bange, og de lærer at passe på sig selv, når der er krig. ” Foto: Virginie Nguyen Hoang. Der var bombardementer døgnet rundt. SOS-husene rystede, når bomberne ramte, og SOS-mødrene løb ind på børnenes værelser for at tjekke, om de var ok.” Sådan fortæller SOS-medarbejder Samy Ajjour om, hvordan det var at bo i SOS-børnebyen i Rafah i Gazastriben denne sommer. Tegnehæfter fra FN advarer børnene mod at samle metaldele eller ueksploderede bomber op, hvis de finder nogle på jorden. Det kan være farligt. I 60 år har israelere og palæstinensere været i krig. De slås lidt forenklet sagt om, hvem af dem der skal bo på bestemte stykker jord. I sommer blev det meget alvorligt, da begge parter begyndte at skyde bomber mod hinanden. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 Heldigvis mistede ingen SOS-børn eller -ansatte livet i de to SOS-børnebyer i Israel og Gaza, men alle SOS-bør og SOS-mødre oplevede at miste familiemedlemmer og venner eller bekendte. Men over 2.000 mennesker uden for børnebyerne i Gaza-striben og Israel blev dræbt i krigen i sommer, og nogle af dem var børn. Børnene lærer at passe på Både israelske og palæstinensiske børn er vant til at leve i en krigszone. Selv om det aldrig er noget, man vænner sig til, for krig er skrækkeligt og skræmmende. Men børnene har lært, hvordan de bedst passer på sig selv. Børnene har for eksempel fået nogle tegnehæfter, der advarer børnene mod at samle dele af bomber op, hvis de finder nogle på jorden. Det kan være farligt, viser tegningerne, som du kan se på fotografiet her ved siden af. ”Børnene er godt instruerede i, hvad de skal gøre, når der er angreb. Vi har også gode advarselssirener,” siger SOS-medarbejder Kim Banaji fra SOS-børnebyen i Israel. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 På stranden kan Wadiza også finde pimpsten. Det er grove sten, der også herhjemme bruges til at slibe hård hud af fødderne med. Sirenerne sidder rundt omkring på husene i både Israel og de palæstinensiske områder, og hvis der er bomber på vej gennem luften, larmer sirenerne, så alle kan høre, at de skal skynde sig i beskyttelsesrum. Det er særligt sikre steder, hvor man kan gemme sig, når der er krig. I august blev israelerne og palæstinenserne enige om at holde fred - en såkaldt våbenhvile. DU KAN HJÆLPE BØRNENE SOS Børnebyerne har haft børnebyer i både de Palæstinensiske Selvstyreområder og Israel siden 1970’erne. Vi har også en række familieprogrammer, hvor udsatte familier støttes i selv at drage omsorg for deres børn. Du kan hjælpe ved at melde dig som SOS-fadder for en børneby – log ind på www.sosbornebyerne.dk/bliv-fadder. Foto: Donnah Midigo. Hvorfor samler du på sten? ”De er smukke og kan bruges til mange ting. At lege med eller som pynt på mit værelse. Nogen sten kan du også bruge til at skrubbe fødder med. Og så er de gratis – du skal bare gå ned på stranden, så finder du dem.” 18 PA R T N E R S K A B E R PA R T N E R S K A B E R 19 FIRMAJULEGAVEN KAN REDDE LIV Julekalenderen indeholder 24 poser, så man dag for dag kan bygge sit eget vinterlandskab. Kan købes hos Panduro Hobby fra oktober. I år kan virksomheder give deres ansatte en julegave, der giver mening – og som ikke skal byttes. W aterNlife, firmaet bag det kendte LifeStraw®, der filtrerer beskidt vand til rent drikkevand, er gået sammen med SOS Børnebyerne om at tilbyde en firmajulegave, der både gavner modtageren i Danmark og børn i Afrika. Hver gavepakke koster 250 kroner og indeholder: – En LifeStraw® Go drikkeflaske, der kan filtrere minimum 1.000 liter beskidt vand til helt rent drikkevand. – En donation til rent drikkevand via LifeStraw ® teknologien til et skolebarn i Afrika i et år. – En donation på 100 kroner til SOS Børnebyernes arbejde med at give forældreløse og udsatte børn i Kenya en uddannelse. Foto: Panduro Hobby. Samarbejdet mellem SOS Børnebyerne og WaterNlife sikrer fokus på to af de vigtigste indsatsområder i Afrika – sundhed og uddannelse. Med rent drikkevand undgår skolebørn mange sygedage og med donationen sikres børnene en uddannelse af høj kvalitet. SOS-Juledonation GØR DET SELV-JULEKALENDER STØTTER SOS BØRNEBYERNE ”Jeg er selv fadder for to SOS-børn og har støttet SOS Børnebyerne i mange år. Det er en seriøs organisation med et tydeligt budskab – og tanken om at hjælpe forældreløse børn ved at skabe børnebyer har altid tiltalt mig, ”siger Thomas Panduro, ejer og vicepræsident i butikskæden Panduro Hobby, som dette efterår indleder et samarbejde med SOS Børnebyerne. Panduro Hobby har skabt en julekalender med 24 kreative poser, der indeholder alt, hvad der skal til for at bygge et vinterligt julelandskab. For hver solgt kalender donerer Panduro Hobby et beløb til SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn. ”Vores medarbejdere, som har arbejdet intenst på at skabe julekalenderen siden januar i år, opfatter det som meget positivt, at vi donerer Læs mere på: www.sosbørnebyerne.dk/firmajulegave 15 kroner pr. solgt kalender,” siger Thomas Panduro. Samarbejdet med SOS Børnebyerne er et led i Panduro Hobbys planer om at forstærke deres indsats på CSR-området og bidrage til at skabe bæredygtig udvikling. Den svenskejede butikskæde har 77 butikker i Danmark, Sverige og Norge. Julekalenderen koster kr. 399,- og kan købes hos Panduro Hobby fra oktober. KONTAKT Hvis du er interesseret i at høre mere om Lifestraw ® Go firmajulegaven eller juledonationer, er du meget velkommen til at kontakte Signe Gjervig på 8833 0255 eller [email protected]. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 REDAKTION Mette Schmidt, redaktør Anders Bobek Lotte Ladegaard Ann-Sofie Warnich TRYK Stibo Graphic Oplag: 80.250 GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION Westring A/S FORSIDEFOTO Line Grove Hermansen PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte BESTYRELSEN Formand Lars Munch Adm. Direktør Næstformand Lars Ole Kornum Direktør Jacob Grønlykke Formand for Løgismoses bestyrelse Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Hanne Høiberg Journalist, forfatter Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Kasper Kanstrup International direktør, SOS Kinderdorf International Ann Karstoft Efterskolelærer, SOS-frivillig i Vejen Jakob Simonsen Direktør Anette Brøndholt Sørensen Management Consultant UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: [email protected] www.sosbørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00 ”Vi ser frem til et langvarigt samarbejde med SOS Børnebyerne. Det har været vigtigt for os med en organisation, der har fokus på børn i alle situationer. Julekalenderen er første skridt i dette samarbejde, som vi også håber, at vores kunder vil sætte pris på,” siger Thomas Panduro. ”Samarbejdet med Panduro er et godt eksempel på, hvordan SOS Børnebyerne og en virksomhed i fællesskab kan nå ud til en fælles målgruppe med et produkt, der støtter arbejdet med udsatte børn,” siger Maria Jin Thomsen, Corporate Relationship Manager hos SOS Børnebyerne. ANSVARSHAVENDE Line Grove Hermansen SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet. BILLEDPOLITIK SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse. FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ Firmaet bag det kendte LifeStraw, der filtrerer beskidt vand til rent drikkevand, samarbejder med SOS Børnebyerne om ny firmajulegave. Foto: WaterNlife. P anduro Hobby har skabt en ægte gør det selv-julekalender for de fingernemme. For hver solgt julekalender støtter hobby-kæden SOS Børnebyerne med 15 kroner. Husk at din virksomhed kan udvise social ansvarlighed ved at støtte SOS Børnebyerne. Donationer på op til 14.800 kroner er fuldt fradragsberettiget. Vi kvitterer med en fin digital julehilsen til jeres emailsignatur og www. DIREKTØR Paula Guillet de Montheux SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014 GIV GAVER DER GAVNER VERDENS UDSATTE BØRN Gennem SOS Børnebyerne kan du give gaver med en særlig mening til dem, du holder af. Giv et gavekort eller et fadderskab og vær med til at sikre at udsatte og forældreløse børn får et trygt hjem, en kærlig familie og en fremtid. Giv gaverne til jul eller fødselsdage – eller bare til en, du synes skal have en hilsen med indbygget god samvittighed. De flotte gavekort bliver sendt til dig – lige til at give videre. GAVER DER GAVNER GAVER DER GAVNER Til: Fra: Til: Tillykke, du er med til at sikre et udsat barn en uddannelse! Fra: Med dette gavekort er du med til at sørge for, at udsatte børn kommer i skole og får en uddannelse og en fremtid. Mange børn får ikke den uddannelse, der ellers kunne hjælpe dem videre i livet. SOS Børnebyerne arbejder for at flere fattige børn får mulighed for at komme i skole. Den vigtige hjælp er du nu også med til at sikre. GAVER DER GAVNER Vi er glade for at kunne give uddannelse til flere børn, og vi håber også, at du er glad for gaven. Til: Læs om SOS Børnebyernes arbejde på Foto: Ida Mørck www.sosbornebyerne.dk Fra: Tillykke, du er med til at holde sammen på en udsat familie! Med dette gavekort støtter du SOS Børnebyernes arbejde for at sikre udsatte familier de bedste muligheder for at blive sammen. Børn har det bedst i deres biologiske familier, hvis forældrene har tilstrækkelige resourcer. Vi styrker udsatte familier, så de ikke bliver tvunget til at efterlade deres børn alene. Vi sørger for mad på bordet og hjælper forældrene til at få et arbejde og en indtjening. Den Tillykke, du er med til at sikre hurtig hjælp til et barn i nød! vigtige hjælp er du nu også med til at sikre. Vi er glade for at kunne hjælpe flere familier, og vi håber også, at du er glad for gaven. Med dette gavekort støtter du SOS Børnebyernes indsats for børn GAVER DER GAVNER jekter, træder vi til med akut nødhjælp. Det kan være uddeling af vand, mad Foto: Lotte Ladegaard Læs om SOS Børnebyernes arbejde på www.sosbornebyerne.dk og deres familier under krige og katastrofer. Opstår der en katastrofe i et land, hvor SOS Børnebyerne har pro- Til: Fra: og nødhjælpspakker eller hjælp til at genforene børn, der er blevet væk, med deres forældre. Den livsvigtige Tillykke, du er med til at uddanne en ny SOS-mor! Med dette gavekort støtter du uddannelsen af SOS-mødre på vores træningscentre over hele verden. Mødrene lærer hjælp er du nu også med til at sikre. alt det de skal kunne for at give deres SOS-børn den kærlighed, tryghed og omsorg, de behøver. SOS-mødrene er kernen i vores arbejde. De skaber de bedste rammer for børnenes trivsel og udvikling. Det er du nu med til at sikre. Vi er glade for at kunne hjælpe flere børn, og vi håber også, at du er glad for gaven. Vi er glade for at kunne uddanne flere mødre, og vi håber også, at du er glad for gaven. Læs om SOS Børnebyernes arbejde på www.sosbornebyerne.dk Læs om SOS Børnebyernes arbejde på Foto: Jens Honoré Foto: Jens Honoré www.sosbornebyerne.dk Hvilken hjælp vil du helst give? Det gode gavekort Gaver der gavner Over 100 millioner børn mistet en eller begge forældre. Mange af disse børn er overladt til sig selv. De har ingen voksne til at beskytte sig mod overgreb, overfald og det, der er værre. Her bestemmer du selv, hvad din støtte skal gå til inden for fire udvalgte områder: Med denne gave støtter du SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn i hele verden. Pengene bliver brugt der, hvor behovet er størst. • giv en SOS-mor uddannelse i kærlig omsorg • støt fattige familier, så børnene ikke efterlades alene • giv skolegang og skolematerialer til udsatte børn • giv nødhjælp til børn og deres familier, når katastrofen rammer Giv et fadderskab til en, du holder af Et SOS-fadderskab er en gave, der giver mening – både for det barn, du hjælper, og for den, som modtager gaven. Når du giver et fadderskab, giver du nogle af verdens meste udsatte børn et nyt, kærligt hjem, en uddannelse og ikke mindst en mor i en SOSbørneby. Alt det, der skal til, for at barnet får en tryg barndom og kan klare sig selv som voksen. Læs mere og bestil på www.sosbornebyerne.dk/jul
© Copyright 2024