FSA skriftlig dansk

fsa
Folkeskolens
Afgangsprøve
DANSK
SKRIFTLIG
FREMSTILLING
3½ time
Maj 2014
Du skal vælge en af nedenstående opgaver:
1
2
3
4
5
6
Mennesket version 2.0
Intolerance
Succes
Aften på Nørreport Station
Skal jeg gå med ind?
Mig A/S
Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse.
Foto: Theis Reeckmann
1 Mennesket version 2.0
Allerede i dag er det muligt at foretage betydelige forbedringer af den
menneskelige krop.
Læs artiklen Mennesket version 2.0, og overvej, hvilke konsekvenser og
etiske dilemmaer denne udvikling kan medføre.
Skriv et debatindlæg til en avis. Det skal indeholde dine overvejelser og
holdning.
Giv dit debatindlæg en rubrik, der fremhæver din holdning.
HVEM MÅ FÅ
ET ØRE?
I 2014 skal EU
beslutte, om
der skal lovgives omkring de
elektroniske
forbedringer af
menneskekroppen. Det skal
blandt andet
diskuteres, om
de bioelektroniske organer skal
være tilgængelige for alle eller
kun for mennesker med
handicap.
Mennesket version 2.0
Et nyt TREDIMENSIONELT ØRE – direkte fra printeren – er første
skridt på vejen mod det mekanisk forbedrede menneske
TÆNK, HVIS DET VAR MULIGT at forbedre
sin krop. Ikke blot få en ny kropsdel, men skifte
dele af sin krop ud med en bedre. Man kunne
måske skifte svage overarme ud med et par
stærke eller forbedre sanserne med et nyt sæt
øjne eller ører. I New Jersey på Princeton University er de i færd med at udvikle det, der kan
blive starten til den forbedrede menneskekrop;
et kunstigt øre, der kan høre bedre end det menneskelige.
Øret er lavet ved hjælp af tredimensionel
printerteknologi. En tredimensionel printer kan
TEKNOLOGI, der er
udviklet til at forbedre
mennesket, har et navn:
Human Enhancement
Ud & Se September 2013
printe med alt fra plastik til celler, og øret er
AF M EN N ESKEprintet af bruskceller.
KROPPEN VI L KUN N E
Det er første gang, det
H JÆLPE MANGE
er lykkedes at kombineHAN DICAPPEDE,
M EN MAN RISI KERER
re organiske celler med
OGSÅ AT EN DE
elektronik. Inde i øret
M ED EN VERDEN AF
sidder nemlig en elekSUPERM EN N ESKER
trode, der kan opfange
radiofrekvenser, som
vil kunne sættes sammen med et menneskes hørenerve i hjernen. I fremtiden skal det kunstige
TEKNOLOGISKE
FORBEDRI NGER
KUNSTIG BEFRUGTNING.
I dag er det muligt at vælge, hvilke gener man gerne
vil føre videre, hvis man benytter kunstig befrugtning.
Det har skabt begrebet ’designerbabyer’, hvor sæden
eller ægget er nøje udvalgt.
i stedet kunne opfange akustisk lyd, altså den
lyd, mennesker kan høre, og dermed fungere
som et elektronisk implantat.
Den nye opdagelse kan være starten på en
række science fiction-lignende menneskelige
reservedele, der måske endda overgår vores
egen krops evner.
TEKST MINE SURBALLE /
E X P E R I M E N TA R I U M
COCHLEAR-IMPLANTAT. Fødes
man som døv, er der mulighed
for at få indopereret et Cochlear-implantat, der kan give
hørelsen tilbage. Det er direkte
forbundet med hjernen, og hvis
en hørende fik implantatet, ville vedkommende sandsynligvis
høre bedre end normalt.
DOPING. Stoffer er også en
måde at forbedre kroppens muligheder i forhold til konkurrenter
på. Det ses både i sportens verden og fx blandt studerende.
FOTO: FRANK WOJCIECHOWSKI
L A B O R ATO R I E T
2 Intolerance
Intolerance defineres som manglende forståelse og accept af andre mennesker,
deres meninger eller væremåde.
I debatindlægget Jeg er jo dybt intolerant reflekterer Ane Katrine Beck over sin
egen intolerance.
Hvordan opfatter du intolerance? Har du selv oplevet, at du var intolerant? Har du
selv været udsat for eller været vidne til intolerance.
Skriv en klumme om intolerance. Giv din klumme en rubrik.
Jeg er jo dybt intolerant
Jeg har ignoreret opkald fra
en far i min datters klasse, for
der skal hun godt nok ikke hen
at lege igen. Hun var der én
gang, hvor han kørte stærkt i
sin BMW uden barnesæder til
børnene med en smøg i kæften.
Han har været i fængsel og er
i dag på kontanthjælp. Han er
sådan en INGEN har lyst til,
at deres børn skal lege hjemme
hos. Men nu er hans datter og
min datter altså blevet bedste
legekammerater.
TOLERANCE
Ane Katrine Beck,
psykolog og projektleder
I
dag blev jeg udfordret. På min tolerance for forskellighed og på min
(manglende evne til) rummelighed.
Og jeg har skammet mig en smule.
Vi taler meget om, at folkeskolen
skal rumme børn med forskellige
diagnoser, som udfordrer lærerne og
de andre elever. Men hvad med samfundet og vores egen tolerance?
Hvor meget er vi egentlig villige til
at acceptere forskelligheder og give
folk, som beder om det, en chance?
Jeg har i et par måneder ignoreret
opkald fra en far i min datters klasse,
for dér skulle hun godt nok ikke hen
at lege igen.
Hun var der én gang, fordi jeg
ikke syntes, jeg kunne tillade mig at
afvise ham – hvor han kørte stærkt i
sin BMW uden barnesæder til børnene med en smøg i kæften og købte
en kæmpestor slikpose, så min datter
ikke kunne spise aftensmad, da hun
kom hjem.
Og jeg fik skældud af min mand
og mine omgivelser for at overlade
mit barn til ham, og måske kunne jeg
egentlig godt selv se, at jeg var lidt
uansvarlig, for hvad kunne der dog
ikke være sket?
F
aderen har siddet i fængsel en
gang. Jeg har set ham påvirket,
når han hentede børn, da de gik i
børnehave.
Han har tatoveringer over det hele,
og han kører hamrende råddent i sin
gamle sorte bimmer, han er på kontanthjælp, og så har han vist også en
3-4 diagnoser, hvis ekskonens sladder
passer.
Han er sådan en, ingen har lyst til,
at deres børn skal lege hjemme hos.
Men han har også tre børn, som
gerne vil være ligesom alle andre
børn. Og hans datter og min datter er
altså bedste legekammerater.
Og så i dag passer han mig op og
spørger, om han lige må snakke med
mig? Han er godt klar over, at eks'en
har spredt meget sladder om ham gennem årene, og at den krig, de har ført,
ikke har været hensigtsmæssig.
Men nu forsøger han faktisk at
bygge et ordentligt hjem til sine børn
med en god ny kone, og han oplever,
at han forsøger at tage kontakt med
forældre i klassen (heriblandt mig)
for at få legekammerater med hjem –
men telefonen bliver ikke taget, eller
også har man en anden aftale.
Han vil bare gerne have en chance... han vil gerne invitere mig indenfor for at vise sin bolig og sin kone
frem og give en kop kaffe.
O
g jeg står der og konfronteres –
op i mit åbne ansigt – med et billede af mig selv som et dybt intolerant
menneske, der tror det værste om dem
af mine medmennesker, som ikke
passer ind i middelklassestereotypen.
Og jeg får vildt dårlig samvittighed.
Han har godt nok drønet af sted
ud over markerne med min datter på
bagsædet. Men jeg har reelt aldrig
haft grund til at betvivle hans kærlighed til sine børn eller haft grund til
at tro, at mit barn skulle lide overlast,
når hun af og til skulle lege med hans
datter – ud over de store mængder
slik, han kunne finde på at læsse i
hende.
H
an har afsonet sin straf for det,
han nu har gjort af ulovligheder,
men han bliver jo straffet hele tiden:
Hans børn har ingen legekammerater,
når de er hos ham,
selv om han faktisk
prøver.
Og hans børn bliHans børn
ver
straffet for, at
har ingen
de
har
en far, der er
legekammeanderledes og, indrater, når de
rømmet, nogle ganer hos ham,
ge har lidt tvivlsomselv om han
me dispositioner.
faktisk prøHvad gør det ved
ver.
dem, når de oplever,
Og hans børn
at de bliver marginabliver straffet liseret og udstødt på
grund af en far, som
for, at de har
de tydeligvis elsker;
en far, der er
hvordan
påvirker
anderledes
det
deres
oplevelse
og, indrømaf deres medmenmet, nogle
nesker?
gange har lidt
Nu har vi så lavet
tvivlsomme
en legeaftale, og jeg
dispositioner. har sagt til ham, at
jeg ikke vil have, at han kører med
min datter, men at jeg gerne vil levere hende (undskyldningen var, at der
manglede barnesæde... så helt ærlig
er jeg jo ikke). Jeg skal have en kop
kaffe også. Men hold kæft, hvor er jeg
udfordret.
Jeg synes, det her med tolerance
er en meget svær størrelse, når den
kommer tæt på. Jeg kender jo ingen
på kontanthjælp, der har været (er?)
psykisk syg og samtidig har siddet i
fængsel, tør jeg stole på ham? Skal
han have en chance? Men ja, det skal
han sgu.
H
an beder mig om det, han er et
medmenneske, som godt vil
ændre sit og sine børns liv – skal vi
ikke vælge at stole på det?
Måske er det vores tillid, der kan
gøre, at han udvikler sig til en dag at
kunne blive selvforsørgende og faktisk kunne tage ordentligt vare på sine
børn?
Ingen tvivl om, at han også har haft
sit at slås med, og stadig har, men mit
barn tager nok ikke skade af at lege
hjemme hos ham tre timer – tværtimod kunne det måske øge hendes
tolerance og mindske hendes frygt
for forskellighed, så hun bliver knap
så indskrænket som sin mor.
Politiken 3. august 2013
3 Succes
Et ungdomsblad har i 2014 en serie med temaet ”Succesoplevelser”. Her skal
unge skrive erindringer fra deres liv.
Skriv en erindring om en succesoplevelse i dit liv.
Du skal blandt andet skrive om, hvad der var baggrunden for oplevelsen, og
hvad den efterfølgende har betydet for dig.
Giv din erindring en titel.
Oplevelsen kan for eksempel være, da du
- blev udvalgt til ...
- klarede overlevelsesturen
- oplevede lejrskolen som et vendepunkt
- byggede din egen pc, og den virkede
- spillede den første koncert med dit band
- tog kontakt til din far efter fire år
…
Illustration: Lars Vegas Nielsen
4 Aften på Nørreport Station
Forestil dig, at du er journalist. Du har fået til opgave at skrive en reportage fra
en aften på Nørreport Station i København.
Skriv reportagen, og giv den en rubrik.
Din reportage skal indeholde et eller flere interviews.
Nørreport Station er en station i København, der som landets foreløbigt eneste har både
metro-, S-togs-, regionaltogsog fjerntogstrafik.
Stationen er en fuldstændig
undergrundsstation – dvs. der
er ikke togtrafik i gadeplan, kun
nedgang til perroner.
Ca. 250.000 personer passerer
dagligt stationen enten med
tog, metro, bus, bil, på cykel
eller som fodgænger. Nørreport
Station er dermed landets travleste trafikknudepunkt.
Kilde: Wikipedia
Fotos af Klaus Holsting fra bogen: Nørreport Station, Ajour, 2012
5 Skal jeg gå med ind?
Skriv en novelle, der handler om, hvad der er gået forud for situationen i
tekstuddraget.
Giv din novelle en titel.
– Skal jeg gå med ind? Min tante holder stadig om rattet med begge hænder,
selvom vi holder stille på efterskolens parkeringsplads. Det med efterskolen
er også hendes geniale idé.
– Nej tak.
Jeg rækker om på bagsædet og hiver min gamle sportstaske til mig. Svinger den over skulderen og åbner bildøren.
Jeg er ikke den eneste, der bliver kørt. Men jeg er helt klart den eneste, der
ikke bliver kørt af et sæt unge forældre, der kæmper om lov til at kramme
farvel.
Min tante stiger også ud af bilen. Mormors storesøster. Som i virkelig
gammel. Så står vi dér.
– Du kommer vel på besøg i weekenden, siger hun.
Jeg ser op mod efterskolen. De røde mursten. Det ligner sgu et slot. Mon
de har deres helt private fangekælder?
– Ask. Der er noget misbilligende i hendes stemme.
Jeg ser modstræbende på hende. Hendes mund bevæger sig, øjnene prøver
at være indtrængende. Men hun er ikke typen. Det er nok derfor, hun aldrig
har fået børn.
– Det er da en flot skole. Hun ser ikke engang ud, som om hun mener det.
Hun har opgivet mig, og hun er ikke den første.
Camilla Wandahl (1986 – ): Uddrag fra romanen Ask Konge Taber, Høst & Søn, 2013
Foto: Malte Roos
6 Mig A/S
Her er nogle eksempler på meninger om, hvad der karakteriserer nutidens unge.
Hvordan reagerer du på den måde, unge bliver karakteriseret på?
”Jeg mener at vi over det sidste halvandet årti
har vi udviklet en ny eller moderne udgave
af janteloven. Jeg kalder den X Factor-loven.
Den handler om, at alle skal tro, at de er noget
særligt. Kan noget særligt. Hvilket naturligvis ikke er tilfældet”
Morten Albæk, direktør og filosof
(Berlingske, 2. juni 2013)
Hvordan er det at være ung i dag sammenlignet med, da du var teenager?
»Hæsligt. Jeg var fed, før det blev moderne, og alle andre blev det, og før man kunne
købe tøj til os i størrelse 56. Men jeg havde
biblioteket at gemme mig på. Sådan er det
ikke mere. Du kan ikke længere være ung og
fed på biblioteket i fred, nu skal du hele tiden
forholde dig til omverdenen. For det andet
har ‘X Factor’ ødelagt de unges perspektiv på
succes, fordi de tror, at de bare skal gå rundt
og vente på den, mens de pudser deres lidelseshistorie af, så den er klar til primetime-tv.
Succes kommer kun af hårdt arbejde.«
Caitlin Moran, forfatter
(MetroXpres, 18. september 2013)
»Din generation er jo projektørliderlig!«.
Sådan faldt en bemærkning fra en mand, som
den 29-årige forsker Mathias Herup Nielsen
mødte på bodegaen Guldfasanen på Frederiksberg, da han var i byen med vennerne.
Da Mathias Herup gik, sagde manden: »Nu
skal du vel hjem og skrive på Facebook, at du
har snakket med sådan en gammel stodder
som mig. Hjem og drive din egen personlige
virksomhed videre – Mig A/S!«.
»Manden satte mange tanker i gang hos
mig. På den ene side ramte han fuldstændig
plet - vi er på mange måder en generation af
navlebeskuende narcissister og små virksomheder – Mig A/S’er.
Men på ét altafgørende punkt tager han og
de mange kritikere fejl. De antager, at ungdommens eksponeringstrang kommer indefra. At vi unge nærmest er projektørliderlige.
Men det passer ikke. Pointen er, at vi bliver
presset ud i projektørlyset af tidsånden. Vi er
nødt til at hævde os selv for at kunne klare
os. Det forventer omgivelserne«.
Sådan siger Mathias Herup Nielsen, som
i dag er samfundsforsker og i gang med en
ph. d. på Aalborg Universitet.
Interview i Politiken, 28. september 2013
Åbent brev – et brev, som ikke alene sendes til en navngiven person, institution, organisation eller andet, men samtidig
offentliggøres i eksempelvis en avis.
Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001
Skriv et åbent brev herom til dine forældres generation.