fsa Folkeskolens Afgangsprøve DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING 3½ time Maj 2014 Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1 2 3 4 5 6 Mennesket version 2.0 Intolerance Succes Aften på Nørreport Station Skal jeg gå med ind? Mig A/S Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse. Foto: Theis Reeckmann 1 Mennesket version 2.0 Allerede i dag er det muligt at foretage betydelige forbedringer af den menneskelige krop. Læs artiklen Mennesket version 2.0, og overvej, hvilke konsekvenser og etiske dilemmaer denne udvikling kan medføre. Skriv et debatindlæg til en avis. Det skal indeholde dine overvejelser og holdning. Giv dit debatindlæg en rubrik, der fremhæver din holdning. HVEM MÅ FÅ ET ØRE? I 2014 skal EU beslutte, om der skal lovgives omkring de elektroniske forbedringer af menneskekroppen. Det skal blandt andet diskuteres, om de bioelektroniske organer skal være tilgængelige for alle eller kun for mennesker med handicap. Mennesket version 2.0 Et nyt TREDIMENSIONELT ØRE – direkte fra printeren – er første skridt på vejen mod det mekanisk forbedrede menneske TÆNK, HVIS DET VAR MULIGT at forbedre sin krop. Ikke blot få en ny kropsdel, men skifte dele af sin krop ud med en bedre. Man kunne måske skifte svage overarme ud med et par stærke eller forbedre sanserne med et nyt sæt øjne eller ører. I New Jersey på Princeton University er de i færd med at udvikle det, der kan blive starten til den forbedrede menneskekrop; et kunstigt øre, der kan høre bedre end det menneskelige. Øret er lavet ved hjælp af tredimensionel printerteknologi. En tredimensionel printer kan TEKNOLOGI, der er udviklet til at forbedre mennesket, har et navn: Human Enhancement Ud & Se September 2013 printe med alt fra plastik til celler, og øret er AF M EN N ESKEprintet af bruskceller. KROPPEN VI L KUN N E Det er første gang, det H JÆLPE MANGE er lykkedes at kombineHAN DICAPPEDE, M EN MAN RISI KERER re organiske celler med OGSÅ AT EN DE elektronik. Inde i øret M ED EN VERDEN AF sidder nemlig en elekSUPERM EN N ESKER trode, der kan opfange radiofrekvenser, som vil kunne sættes sammen med et menneskes hørenerve i hjernen. I fremtiden skal det kunstige TEKNOLOGISKE FORBEDRI NGER KUNSTIG BEFRUGTNING. I dag er det muligt at vælge, hvilke gener man gerne vil føre videre, hvis man benytter kunstig befrugtning. Det har skabt begrebet ’designerbabyer’, hvor sæden eller ægget er nøje udvalgt. i stedet kunne opfange akustisk lyd, altså den lyd, mennesker kan høre, og dermed fungere som et elektronisk implantat. Den nye opdagelse kan være starten på en række science fiction-lignende menneskelige reservedele, der måske endda overgår vores egen krops evner. TEKST MINE SURBALLE / E X P E R I M E N TA R I U M COCHLEAR-IMPLANTAT. Fødes man som døv, er der mulighed for at få indopereret et Cochlear-implantat, der kan give hørelsen tilbage. Det er direkte forbundet med hjernen, og hvis en hørende fik implantatet, ville vedkommende sandsynligvis høre bedre end normalt. DOPING. Stoffer er også en måde at forbedre kroppens muligheder i forhold til konkurrenter på. Det ses både i sportens verden og fx blandt studerende. FOTO: FRANK WOJCIECHOWSKI L A B O R ATO R I E T 2 Intolerance Intolerance defineres som manglende forståelse og accept af andre mennesker, deres meninger eller væremåde. I debatindlægget Jeg er jo dybt intolerant reflekterer Ane Katrine Beck over sin egen intolerance. Hvordan opfatter du intolerance? Har du selv oplevet, at du var intolerant? Har du selv været udsat for eller været vidne til intolerance. Skriv en klumme om intolerance. Giv din klumme en rubrik. Jeg er jo dybt intolerant Jeg har ignoreret opkald fra en far i min datters klasse, for der skal hun godt nok ikke hen at lege igen. Hun var der én gang, hvor han kørte stærkt i sin BMW uden barnesæder til børnene med en smøg i kæften. Han har været i fængsel og er i dag på kontanthjælp. Han er sådan en INGEN har lyst til, at deres børn skal lege hjemme hos. Men nu er hans datter og min datter altså blevet bedste legekammerater. TOLERANCE Ane Katrine Beck, psykolog og projektleder I dag blev jeg udfordret. På min tolerance for forskellighed og på min (manglende evne til) rummelighed. Og jeg har skammet mig en smule. Vi taler meget om, at folkeskolen skal rumme børn med forskellige diagnoser, som udfordrer lærerne og de andre elever. Men hvad med samfundet og vores egen tolerance? Hvor meget er vi egentlig villige til at acceptere forskelligheder og give folk, som beder om det, en chance? Jeg har i et par måneder ignoreret opkald fra en far i min datters klasse, for dér skulle hun godt nok ikke hen at lege igen. Hun var der én gang, fordi jeg ikke syntes, jeg kunne tillade mig at afvise ham – hvor han kørte stærkt i sin BMW uden barnesæder til børnene med en smøg i kæften og købte en kæmpestor slikpose, så min datter ikke kunne spise aftensmad, da hun kom hjem. Og jeg fik skældud af min mand og mine omgivelser for at overlade mit barn til ham, og måske kunne jeg egentlig godt selv se, at jeg var lidt uansvarlig, for hvad kunne der dog ikke være sket? F aderen har siddet i fængsel en gang. Jeg har set ham påvirket, når han hentede børn, da de gik i børnehave. Han har tatoveringer over det hele, og han kører hamrende råddent i sin gamle sorte bimmer, han er på kontanthjælp, og så har han vist også en 3-4 diagnoser, hvis ekskonens sladder passer. Han er sådan en, ingen har lyst til, at deres børn skal lege hjemme hos. Men han har også tre børn, som gerne vil være ligesom alle andre børn. Og hans datter og min datter er altså bedste legekammerater. Og så i dag passer han mig op og spørger, om han lige må snakke med mig? Han er godt klar over, at eks'en har spredt meget sladder om ham gennem årene, og at den krig, de har ført, ikke har været hensigtsmæssig. Men nu forsøger han faktisk at bygge et ordentligt hjem til sine børn med en god ny kone, og han oplever, at han forsøger at tage kontakt med forældre i klassen (heriblandt mig) for at få legekammerater med hjem – men telefonen bliver ikke taget, eller også har man en anden aftale. Han vil bare gerne have en chance... han vil gerne invitere mig indenfor for at vise sin bolig og sin kone frem og give en kop kaffe. O g jeg står der og konfronteres – op i mit åbne ansigt – med et billede af mig selv som et dybt intolerant menneske, der tror det værste om dem af mine medmennesker, som ikke passer ind i middelklassestereotypen. Og jeg får vildt dårlig samvittighed. Han har godt nok drønet af sted ud over markerne med min datter på bagsædet. Men jeg har reelt aldrig haft grund til at betvivle hans kærlighed til sine børn eller haft grund til at tro, at mit barn skulle lide overlast, når hun af og til skulle lege med hans datter – ud over de store mængder slik, han kunne finde på at læsse i hende. H an har afsonet sin straf for det, han nu har gjort af ulovligheder, men han bliver jo straffet hele tiden: Hans børn har ingen legekammerater, når de er hos ham, selv om han faktisk prøver. Og hans børn bliHans børn ver straffet for, at har ingen de har en far, der er legekammeanderledes og, indrater, når de rømmet, nogle ganer hos ham, ge har lidt tvivlsomselv om han me dispositioner. faktisk prøHvad gør det ved ver. dem, når de oplever, Og hans børn at de bliver marginabliver straffet liseret og udstødt på grund af en far, som for, at de har de tydeligvis elsker; en far, der er hvordan påvirker anderledes det deres oplevelse og, indrømaf deres medmenmet, nogle nesker? gange har lidt Nu har vi så lavet tvivlsomme en legeaftale, og jeg dispositioner. har sagt til ham, at jeg ikke vil have, at han kører med min datter, men at jeg gerne vil levere hende (undskyldningen var, at der manglede barnesæde... så helt ærlig er jeg jo ikke). Jeg skal have en kop kaffe også. Men hold kæft, hvor er jeg udfordret. Jeg synes, det her med tolerance er en meget svær størrelse, når den kommer tæt på. Jeg kender jo ingen på kontanthjælp, der har været (er?) psykisk syg og samtidig har siddet i fængsel, tør jeg stole på ham? Skal han have en chance? Men ja, det skal han sgu. H an beder mig om det, han er et medmenneske, som godt vil ændre sit og sine børns liv – skal vi ikke vælge at stole på det? Måske er det vores tillid, der kan gøre, at han udvikler sig til en dag at kunne blive selvforsørgende og faktisk kunne tage ordentligt vare på sine børn? Ingen tvivl om, at han også har haft sit at slås med, og stadig har, men mit barn tager nok ikke skade af at lege hjemme hos ham tre timer – tværtimod kunne det måske øge hendes tolerance og mindske hendes frygt for forskellighed, så hun bliver knap så indskrænket som sin mor. Politiken 3. august 2013 3 Succes Et ungdomsblad har i 2014 en serie med temaet ”Succesoplevelser”. Her skal unge skrive erindringer fra deres liv. Skriv en erindring om en succesoplevelse i dit liv. Du skal blandt andet skrive om, hvad der var baggrunden for oplevelsen, og hvad den efterfølgende har betydet for dig. Giv din erindring en titel. Oplevelsen kan for eksempel være, da du - blev udvalgt til ... - klarede overlevelsesturen - oplevede lejrskolen som et vendepunkt - byggede din egen pc, og den virkede - spillede den første koncert med dit band - tog kontakt til din far efter fire år … Illustration: Lars Vegas Nielsen 4 Aften på Nørreport Station Forestil dig, at du er journalist. Du har fået til opgave at skrive en reportage fra en aften på Nørreport Station i København. Skriv reportagen, og giv den en rubrik. Din reportage skal indeholde et eller flere interviews. Nørreport Station er en station i København, der som landets foreløbigt eneste har både metro-, S-togs-, regionaltogsog fjerntogstrafik. Stationen er en fuldstændig undergrundsstation – dvs. der er ikke togtrafik i gadeplan, kun nedgang til perroner. Ca. 250.000 personer passerer dagligt stationen enten med tog, metro, bus, bil, på cykel eller som fodgænger. Nørreport Station er dermed landets travleste trafikknudepunkt. Kilde: Wikipedia Fotos af Klaus Holsting fra bogen: Nørreport Station, Ajour, 2012 5 Skal jeg gå med ind? Skriv en novelle, der handler om, hvad der er gået forud for situationen i tekstuddraget. Giv din novelle en titel. – Skal jeg gå med ind? Min tante holder stadig om rattet med begge hænder, selvom vi holder stille på efterskolens parkeringsplads. Det med efterskolen er også hendes geniale idé. – Nej tak. Jeg rækker om på bagsædet og hiver min gamle sportstaske til mig. Svinger den over skulderen og åbner bildøren. Jeg er ikke den eneste, der bliver kørt. Men jeg er helt klart den eneste, der ikke bliver kørt af et sæt unge forældre, der kæmper om lov til at kramme farvel. Min tante stiger også ud af bilen. Mormors storesøster. Som i virkelig gammel. Så står vi dér. – Du kommer vel på besøg i weekenden, siger hun. Jeg ser op mod efterskolen. De røde mursten. Det ligner sgu et slot. Mon de har deres helt private fangekælder? – Ask. Der er noget misbilligende i hendes stemme. Jeg ser modstræbende på hende. Hendes mund bevæger sig, øjnene prøver at være indtrængende. Men hun er ikke typen. Det er nok derfor, hun aldrig har fået børn. – Det er da en flot skole. Hun ser ikke engang ud, som om hun mener det. Hun har opgivet mig, og hun er ikke den første. Camilla Wandahl (1986 – ): Uddrag fra romanen Ask Konge Taber, Høst & Søn, 2013 Foto: Malte Roos 6 Mig A/S Her er nogle eksempler på meninger om, hvad der karakteriserer nutidens unge. Hvordan reagerer du på den måde, unge bliver karakteriseret på? ”Jeg mener at vi over det sidste halvandet årti har vi udviklet en ny eller moderne udgave af janteloven. Jeg kalder den X Factor-loven. Den handler om, at alle skal tro, at de er noget særligt. Kan noget særligt. Hvilket naturligvis ikke er tilfældet” Morten Albæk, direktør og filosof (Berlingske, 2. juni 2013) Hvordan er det at være ung i dag sammenlignet med, da du var teenager? »Hæsligt. Jeg var fed, før det blev moderne, og alle andre blev det, og før man kunne købe tøj til os i størrelse 56. Men jeg havde biblioteket at gemme mig på. Sådan er det ikke mere. Du kan ikke længere være ung og fed på biblioteket i fred, nu skal du hele tiden forholde dig til omverdenen. For det andet har ‘X Factor’ ødelagt de unges perspektiv på succes, fordi de tror, at de bare skal gå rundt og vente på den, mens de pudser deres lidelseshistorie af, så den er klar til primetime-tv. Succes kommer kun af hårdt arbejde.« Caitlin Moran, forfatter (MetroXpres, 18. september 2013) »Din generation er jo projektørliderlig!«. Sådan faldt en bemærkning fra en mand, som den 29-årige forsker Mathias Herup Nielsen mødte på bodegaen Guldfasanen på Frederiksberg, da han var i byen med vennerne. Da Mathias Herup gik, sagde manden: »Nu skal du vel hjem og skrive på Facebook, at du har snakket med sådan en gammel stodder som mig. Hjem og drive din egen personlige virksomhed videre – Mig A/S!«. »Manden satte mange tanker i gang hos mig. På den ene side ramte han fuldstændig plet - vi er på mange måder en generation af navlebeskuende narcissister og små virksomheder – Mig A/S’er. Men på ét altafgørende punkt tager han og de mange kritikere fejl. De antager, at ungdommens eksponeringstrang kommer indefra. At vi unge nærmest er projektørliderlige. Men det passer ikke. Pointen er, at vi bliver presset ud i projektørlyset af tidsånden. Vi er nødt til at hævde os selv for at kunne klare os. Det forventer omgivelserne«. Sådan siger Mathias Herup Nielsen, som i dag er samfundsforsker og i gang med en ph. d. på Aalborg Universitet. Interview i Politiken, 28. september 2013 Åbent brev – et brev, som ikke alene sendes til en navngiven person, institution, organisation eller andet, men samtidig offentliggøres i eksempelvis en avis. Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001 Skriv et åbent brev herom til dine forældres generation.