1. No category

APRIL 2014
Bjarne
Henriksen
vis jeg har spillet bad
H
guy en hel dag, så er jeg
mild som et lam, når jeg
kommer hjem.
LÆS OGSÅ OM: NY KANTINE PÅ CAMPUS | JOAKIM INGVERSEN OG MATTIAS HUNDEBØLL OM DERES MADVANER OG YNGLINGSRET | DEN HJEMLØSE, DER LEVER FOR
100 KRONER OM MÅNEDEN | NIKOLAJ KIRK OM EKSOTISK MAD, DER SKAL IND I HVERDAGEN | UDEBOENDE MAD PÅ SU – LÆKRE DESSERTER | WWW.RUSTONLINE.DK
2
RUST
REAKTION
INDHOLD
7
RUST
REAKTION
REAKTION
4Leder:
RUST ser på mad og det moderne køkken, som vi studerende desværre ikke altid har
råd til at besøge.
6
Klumme af SDU studerendes formand:
”Kan det virkelig passe?”, spørger SDU studerendes formand og skriver om den nye
kantine, ny rektor og ren idioti.
7
Nyt studiemiljø med food truck, pop-ups og Starbucks:
Artikel om ny kantine på SDU i Odense.
NYT STUDIEMILJØ
MED FOOD TRUCK,
SAMFUND
POP-UPS OG STARBUCKS
8
De unge i Odense dyrker de dyre dråber:
Artikel om unge odenseaneres forhold til whiskey.
10
Studerende kan se frem til nye kulinariske ordninger på campus i Odense. Et nyligt kantineudbud har resulteret i en ny kantine, der vil
10
skabe helt nye studiemiljøer på Gydehutten og give de studerende flere muligheder i frokostpausen
Portræt af skuespiller Bjarne Henriksen:
”Kameraet er nådesløst” – Om Bjarne Henriksen karriere
og evne til at finde sin inAf Sarah Bech Lundegaard
dre vrede frem.
14
”100-kroners manden”:
bud, hvor slaget om den kommende kanstudiemiljø, fortæller formanden, der også
på campus skulle
Både ledelse
været med i kantineudvalget.
Artikel om Mikkel, der lever for blot 100 kroner omtinemåneden.
Hanslås.
mener,
at alleharbør
og studerende har været indblandet i udprøve at være hjemløs, og at hjemløshed er en overset
livsstil.
vælgelsen af den nye kantine med særligt
Til første skoledag i september kan de stu-
16
steder. Vi skal satse på et mere indbydende
fe, kan måske være med til at lokke nye
til. Det, at Starbucks køber sig ind her, viser samtidig, at virksomheder tør satse på
SDU. Og studerende bør gøre det samme.
fokus på et bedre studiemiljø for de studerende.
derende dermed forvente at møde et helt
nyt studiemiljø på campus i Odense, hvor
en mere international og varieret kantine
vil komme til at præge de studerendes pauser mellem forelæsningerne. Ifølge Andreas Munk Jensen er den nye kantine et synligt bevis på, hvordan Syddansk Universitet har forandret sig gennem de seneste år:
Den nye kantine slår sig på at være mere
fleksibel end den hidtil har været. Dette
krav vil Andreas Munk Jensen og resten
af kantineudvalget sørge for bliver overholdt, samtidig med at der vil blive holdt
et skarpt øje på prisniveauet. Studerende
skal dermed ikke frygte prisstigninger i
kantinen.
Starbucks på Campustorvet, pop-up-stationer med asiatiske retter og en food truck,
der kan sælge dig retter, som du kan tage
med hjem og varme til aftensmad. Campus
i Odense satser på en helt anden kulinarisk ordning, der skal gøre det mere attraktivt for de studerende at være på Syddansk
Universitet. Formand for Syddanske Studerende, Andreas Munk Jensen, betragter
kantineændringerne som et step up i forhold til universitetets sociale miljø:
KULTUR
Over vinteren har der været et kantineud-
Udeboende mad på SU:
Vores dygtige kokkeelever har denne gang givet os opskriften på to lækre desserter.
– De studerende er mere i centrum. Mange studerende har ikke før været bevidste
Læs med her, hvis du vil kokkerere skovbærsuppe eller/og chokolademousse.
om, hvor meget der egentlig har ændret
sig, fortæller han.
18
”Det eksotiske køkken skal ind i hverdagen”:
Interview med Nikolai Kirk om hans karriere, madlavning og eksotisk mad, der skal
Men for Syddansk Universitet handler det
– Jeg tror, det betyder meget for vores stuogså om tiltrækningskraft i forhold til kommere ind i hverdagen, hvis det står til ham.
21
første på en dansk uddannelsesinstiAnmeldelse af: ”Træer der ligner mennesker”:den
tution, vil forhåbentlig skabe en form for
– Vi skal også være bedre til at profilere os
Digtsamlingen, der er skrevet af journalist Tommystolthed
Heisz,
handler
om det
moderne
blandt
de studerende,
der kan
løfoverfor for eksempel gymnasieelever. Og
netop sådan en ting som en Starbucks-cate
panden
i
forhold
til
andre
uddannelsesmenneskes travlhed og trivielle hverdag.
22
Alle elsker Frank:
Redaktør Nanna har været inde og se Frank Hvams nye show, ”Upassende”. Her
kan du læse om hendes oplevelse af showet.
24
Vær klar til Warehouse:
Artikel om den odenseanske 4-dages festival; Warehouse.
derende. Det, at vi har en Starbucks, som
mende studerende.
TUMULT
26Mad-dagbog:
5 dages mad-dagbog – på 3 forskellige budgetter. Læs med her og se, hvilket budget
du helst ville leve på.
30
Perfekte og pinlige pizzaer:
RUST-panelet afprøver, hvilke frysepizzaer der er værd at spise – og hvilke, man
skal holde sig helt fra!
34
Ingversen og Hundebøll:
Skal en Spaghetti Bolognese laves på rødvin og krydderier – eller med champignoner og ketchup? Læs her hvad Mattias Hundebøll og Joakim Ingversen mener om
den sag.
38Kalender:
Se hvad der sker i henholdsvis Odense, Esbjerg, Slagelse, Kolding og Sønderborg
NR. 3 – 2014
18
Allerede i maj vil de studerende opleve
små pop up-stationer, der sælger sushi,
thai og andre asiatiske lækkerier. Til juni
kommer The Sandwich Factory og i september forvandles cafeen på Campustorvet til Starbucks og en minilastbil vil drøne rundt på udendørsarealerne med erstatninger til morgenmaden, madpakken eller
aftensmaden.
NR. 3 – 2014
34
7
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense C
Middelfart
Århus C
•
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
Sønder Allé 5
•
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
tlf.: 86 132 636
- Få tjekket din løbestil....
**Vi giver studie rabat
NYHED !
Nike Free run +
Pris: 900,Fast Pris:
699,-
UDSALG !
- prøv en af
vores seje
cykler...
Rådgivning ved skader.
Alt i såler og
indlæg til alle
typer fodtøj.
GRATIS
løbebånds test
ved køb af løbesko.
- en sej butik
Udstyr til Run > Bike > Tri > Trail
Fåborgvej 12
5250 Odense SV
multiatleten.dk
4
RUST
REAKTION
GASTRONOMISK VOLAPYK
Ceviche, dehydrerede grøntsager, gremolata, mos, sous-vide, tallerkensmækker og sne. Hvor en spade før blev kaldt for en spade, er det danske madsprog blevet moderniseret, og selv hos de
mindre fancy restauranter i Danmark, er der sket en udvikling fra
det klassiske madsprog til det moderne. Aldrig før har den danske madindustri været så påvirket af popbegreber og bullshitvendinger som nu.
Som studerende er det ofte en kamp at komme igennem en hel
måned uden før eller siden at ramme bunden – og det tomme køleskab – og spise pastaskruer med discount-ketchup og drikke
Dansk Pilsner. Skredet i den danske befolknings aftenmenu har
aldrig været større end i dag. Hvor sushi blot forleden var det helt
hippe, har madeliten allerede bevæget sig videre.
Det nordiske køkken fik sit tiltag og var med til at sætte os på verdens madkort – og TAK for det. Det er da helt sikkert interessant
for os som unge, at vi ved, at vi som danskere tilhører en niche i
verdenskøkkenet, men samtidig er det som om, at denne revolution har ladt os lidt tilbage.
For igen at ytre det åbenlyse, er vi som studerende ikke så pokkers
finansielt kørende, som vi ellers kunne ønske os. Det ville være
skønt at spise michelin om tirsdagen og lade Stryhn’s blive i køleskabet, men den brutale sandhed tillader os det ikke.
Det er frustrerende, at der, HVER gang vi tænder fjernsynet, kører madprogrammer.. Der sendes over 40 timers TV om mad i
ugen, og ikke ét af disse programmer henvender sig til os. Det er
frustrerende, at HVER gang vi vil handle grøntsager, må vi nøjes
med de falmende tomater, fordi der fokuseres mere på de innovative varer i supermarkedsdisken end de klassiske.
Derfor har vi til dette nummer forsøgt at kigge lidt væk fra dette
masseforbrug af luksusvarer i dagligdagen, når nu pengepungen
ikke tillader Rossini-kaviar og Dom Pérignon til aftensmad. Midt
i bladet kan du læse om, hvilken frysepizza, der smager mindst
af hest. Eller du kan læse om Mikkel, der lever for 100 kroner om
måneden. Igen bringer vores to faste kokke opskrifter, der matcher dit SU-budget. Og hvis du virkelig skal drømme dig væk i
luksus-friheden, kan du læse vores maddagbog på tre forskellige budgetter.. Vi ved godt, hvilket vi helst spiste på hver dag.
Samtidig har vi snakket med Nikolaj Kirk om verdens nye køkkener, med Bjarne Henriksen om skæve spisetider og diskuteret
madvaner med Joakim Ingversen og Mattias Hundebøll.
Vi håber du kan lide smagen af denne måneds RUST.
Bon appétit
Sofie og Fannie
På vegne af redaktionen
Sofie Caroline Rye Wøhlk
Sofie Caroline
Rye Wøhlk
Ansv. chefredaktør
Fannie Isabel
Couderc Pramming
Ansv. chefredaktør
Fannie Isabel Couderc Pramming
Sarah Bech Lundegaard
Redaktør
Jacob Schjoldager
Redaktør
Nanna Steen Sjørslev
Redaktør
Fotograf: Jens Feveile
Forsidefoto: Nalle Vikström
Udgiver Teknisk service
Kontakt [email protected]
Layout Rosendahls Print – Design – Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Kasper Kristensen
Tlf.: 7610 1144 // [email protected]
Rosendahls Print – Design – Media
Tryk Rosendahls Print – Design – Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
NR. 3 – 2014
Tuborg og jvb concerTs
præsenterer
marie key & mø
torsdag 26/6 | Den Fynske Landsby
TLF: 70 15 65 65
billetnet.dk
TLF: 66 14 01 10
danbillet.dk
BBBs Venner
Arr.
HOVEDSPONSOR
6
RUST
REAKTION
KAN DET
VIRKELIG PASSE?
Ny kantine, ny rektor og ren idioti
Klumme af Andreas Munk Jensen,
formand for Syddanske Studerende
[email protected]
Hvis der er en ting, jeg har spurgt mig selv om på det sidste,
så er det netop spørgsmålet: ”Kan det virkelig passe?” Dette
kunne være indledningen til en svada om mit personlige liv,
men det skal jeg spare jer for. Jeg vil derimod forsøge at besvare spørgsmålene; Kan det virkelig passe, at vi skal have
den samme kantine igen? Kan det virkelig passe, at projektet, De studerende i centrum, rent faktisk gør en forskel? Og
sidst men ikke mindst; kan det virkelig passe, at vi skal bukke nakken for kommissioners håbløse idioti?
Kan det virkelig passe,
at vi skal have den samme kantine igen?
Efter selv at have siddet i udvalget, der traf beslutningen, og
bakket op om den, føler jeg også, at jeg må redegøre for præcis hvorfor, beslutningen landede på Eurest. Først og fremmest skal det understreges, at Eurest ikke blev valgt, fordi
”de var de billigste” – for det var de ikke. Eurest blev derimod valgt, fordi deres tilbud var overordentlig inspirerende og ambitiøst (jf. artiklen Nyt studiemiljø med food truck,
pop-ups og Starbucks). Til de, der lige som jeg, stadig forholder sig kritisk og spørger sig selv, ”hvorfor har de så ikke
gjort det noget før?” kan jeg kun komme med et nedslående,
kedeligt svar; det skyldes en kontraktmæssig teknikalitet…
Den gamle kontrakt, hvorunder kantinen blev drevet, var
simpelthen alt, alt for firkantet og tillod ingen nyudvikling.
Med det nye udbud er der endelig gjort op med dette, og
Eurest har i sit tilbud forpligtet sig på at være fleksible og
konstant nyudviklende. Så JA, det kan passe, at vi skal have
den samme kantine – men under ny kontrakt. Nu er det blot
op til os at holde dem op på deres løfter.
Kan det virkelig passe,
at projektet, De studerende i centrum, gør en forskel?
Nogle gange er strategier ikke andet end en række pæne ord.
Organisationer, der gerne vil lade som om, de gør noget, men
rent faktisk forsømmer. Det mener jeg absolut ikke er tilfæl-
NR. 3 – 2014
det med projektet De Studerende i Centrum. Projektet har
givet os en sparringspartner i transformationen af SDU fra
en sovende kæmpe til en kæmpe, der nu aktivt forsøger at
forvandle sine processer og institutioner. For at give et eksemplarisk og aktuelt eksempel på dette, vil jeg blot henvise til vores netop afsluttede kantine-udbud, hvor vi studerende, på lige fod med universitetets ledelse, vurderede og
forhandlede med tilbudsgiverne.
Så JA, projektet De studerende i centrum gør en kæmpe forskel, og der skal lyde en kraftig opfordring til vores nye rektor, som allerede har vist sig som de studerendes mand. Fortsæt det gode initiativ, som en stærkt forankret del af fremtidens SDU.
Kan det virkelig passe,
at vi skal bukke nakken for kommissioners håbløse idioti?
Af alle de spørgsmål jeg stiller, er der kun ét, der fortjener
et rungende nej. NEJ, det kan ikke passe. Det kan ikke være
rigtigt, at vi på universiteterne skal lade os styre af afkoblede kommissioner, for hvem uddannelseskvalitet kan reduceres til et simpelt beskæftigelsestaxameter.
Som alle er bekendt med, lykkedes Regeringen i vinters med
sin håbløse fremdriftsreform – at vedtage en reformering af
universitetssystemet. Hvad færre ved, er, at denne ikke blot
fik os studerende til at hæve vores stemmer, men også underviserne og universitetsledelserne rundt omkring i landet
følte sig nødsagede til at kommentere på dumheden i reformen. Nok var deres stemmer ikke så tydelige i den offentlige
debat som de studerendes. Men alt det, de ikke sagde i den
offentlige debat, har vi hørt ytret i mødelokaler under arbejdet med implementeringen af selvsamme reform. Så NEJ, vi
skal ikke lade kvaliteten i vores uddannelser blive ofret for
endnu en af disse afkoblede kommissioners håbløse idioti.
Meld dig ind i Syddanske Studerende i dag og vær med i arbejdet med kvalitetssikringen af vores uddannelser.
RUST
REAKTION
NYT STUDIEMILJØ
MED FOOD TRUCK,
POP-UPS OG STARBUCKS
Studerende kan se frem til nye kulinariske ordninger på campus i Odense. Et nyligt kantineudbud har resulteret i en ny kantine, der vil
skabe helt nye studiemiljøer på Gydehutten og give de studerende flere muligheder i frokostpausen
Af Sarah Bech Lundegaard
Over vinteren har der været et kantineudbud, hvor slaget om den kommende kantine på campus skulle slås. Både ledelse
og studerende har været indblandet i udvælgelsen af den nye kantine med særligt
fokus på et bedre studiemiljø for de studerende.
Starbucks på Campustorvet, pop-up-stationer med asiatiske retter og en food truck,
der kan sælge dig retter, som du kan tage
med hjem og varme til aftensmad. Campus
i Odense satser på en helt anden kulinarisk ordning, der skal gøre det mere attraktivt for de studerende at være på Syddansk
Universitet. Formand for Syddanske Studerende, Andreas Munk Jensen, betragter
kantineændringerne som et step up i forhold til universitetets sociale miljø:
– Jeg tror, det betyder meget for vores studerende. Det, at vi har en Starbucks, som
den første på en dansk uddannelsesinstitution, vil forhåbentlig skabe en form for
stolthed blandt de studerende, der kan løfte panden i forhold til andre uddannelses-
steder. Vi skal satse på et mere indbydende
studiemiljø, fortæller formanden, der også
har været med i kantineudvalget.
Til første skoledag i september kan de studerende dermed forvente at møde et helt
nyt studiemiljø på campus i Odense, hvor
en mere international og varieret kantine
vil komme til at præge de studerendes pauser mellem forelæsningerne. Ifølge Andreas Munk Jensen er den nye kantine et synligt bevis på, hvordan Syddansk Universitet har forandret sig gennem de seneste år:
– De studerende er mere i centrum. Mange studerende har ikke før været bevidste
om, hvor meget der egentlig har ændret
sig, fortæller han.
Men for Syddansk Universitet handler det
også om tiltrækningskraft i forhold til kommende studerende.
fe, kan måske være med til at lokke nye
til. Det, at Starbucks køber sig ind her, viser samtidig, at virksomheder tør satse på
SDU. Og studerende bør gøre det samme.
Den nye kantine slår sig på at være mere
fleksibel end den hidtil har været. Dette
krav vil Andreas Munk Jensen og resten
af kantineudvalget sørge for bliver overholdt, samtidig med at der vil blive holdt
et skarpt øje på prisniveauet. Studerende
skal dermed ikke frygte prisstigninger i
kantinen.
Allerede i maj vil de studerende opleve
små pop up-stationer, der sælger sushi,
thai og andre asiatiske lækkerier. Til juni
kommer The Sandwich Factory og i september forvandles cafeen på Campustorvet til Starbucks og en minilastbil vil drøne rundt på udendørsarealerne med erstatninger til morgenmaden, madpakken eller
aftensmaden.
– Vi skal også være bedre til at profilere os
overfor for eksempel gymnasieelever. Og
netop sådan en ting som en Starbucks-ca-
NR. 3 – 2014
7
8
RUST
SAMFUND
De unge i Odense
dyrker de dyre dråber
Specialbutikker, barer og eksperter er alle enige: De odenseanske unge vil have kvalitet og sparer ikke, når det kommer til spiritus.
Af Ditte Sofie Dreyer
I dag samles de unge til whisky- og rommesser, som var det til
en fodboldkamp eller en ishockeykamp. De unge vil have kvalitetsspiritus og betaler gerne 800 kroner for en flaske whisky eller
rom, selvom de er på SU, siger Anette Melgaard.
Hun er til daglig en del af MAC Y, som anses for at være Danmarks førende romeksperter.
Der er gået kult i kvalitet
Værtshuset Christian 4tal i Odense nikker genkendende til Anette Melgaards udtalelse;
–Der er gået kult i kvalitetsspiritus, specielt inden for de sidste 2
år oplever vi unge helt ned til 18 år, som med glæde giver 70 kroner for 2 cl. ren whisky eller rom, siger Thilde Tobiesen.
Thilde Tobiesen er 23 år og fuldtidsansat hos Christian 4tal i Odense, der anses for at være et af de pænere værtshuse. Christian 4tal
serverer kun special-øl og kvalitetsspiritus, og man kan ikke finde en almindelig Odensepilsner på deres øl-kort:
– Onsdag har vi halv pris på whisky og rom, det er der mange studerende, som benytter sig af, siger Thilde Tobiesen. Hun er selv en
af de unge, som interesserer sig for kvalitetsspiritus. Thilde langer ikke kun spiritus over disken, men bruger selv mange penge
på en god smagsoplevelse sammen med sine venner.
Fascineret gennem Tv-serie
En af stamkunderne på Christian 4tal er 20-årige Simon Scheel. Til
dagligt arbejder han som elektriker og nyder ofte en god whisky
med sine kammerater. To gange om måneden mødes de til herreaften, hvor de skiftes til at medbringe en whisky.
– Jeg blev fascineret af whisky gennem amerikanske Tv-serier,
hvor man tit ser skuespillerne hænge over bardisken med et glas
whisky. Når man først har prøvet god whisky, kan man ikke drikke billigt sprøjt igen, siger Simon Scheel.
For Simon Scheel er det ikke bare smagen, der fænger ham, men
også sammenholdet:
– Jeg tager da til technofester i Holland et par gange om året, men
at stå på et diskotek og råbe til hinanden siger mig ikke så meget.
På Christian 4tal og til whiskysmagninger møder man folk, som
NR. 3 – 2014
deler samme interesse, og man får en oplevelse ud af det i stedet
for bare at drikke sig fuld, siger Simon Scheel.
Fortidens stereotyp er død
Specialbutikkerne i Odense mærker også de unges efterspørgsel
på kvalitetsspiritus. Kenneth Ard, salgsassistent hos H.J. Hansen
Vin, har dagligt unge kunder, som ønsker kvalitet:
– Da jeg startede her for seks år siden, var størstedelen af vores
kunder fyrre-plus. I dag oplever jeg rigtig mange unge. Nogle
gange er det lige før, man skal spørge om ID, siger Kenneth Ard.
H.J. Hansen Vin er en af Odenses førende specialbutikker indenfor vin- og spiritus. De holder arrangementer flere gange om året,
hvor de unge også strømmer til:
–Det er som om, de unge har brudt med stereotypen. De er blevet mere bevidste om kvalitet, især rom sælger vi rigtig meget
af for tiden.
Specialbutikker, som Vinens Verden og Cadenhead’s Whiskyshop
i Odense, oplever også et boom af unge kunder.
Stigende import
Tomasz Berlinsky arbejder til daglig med import af vin og spiritus for VSOD, som står for størstedelen af Danmarks import af
spiritus og vin. VSOD importerer blandt andet for H.J. Hansen
Vin og bekræfter tendensen i Odense:
–Vi oplever en trend indenfor kvalitetsspiritus og ser en markant stigning i importen af kvalitetsrom, siger Tomasz Berlinsky.
De store drenge
Det er ikke kun i Odense, at spiritusverdenen rykker på sig. I mandags betalte japanske Suntory Holding, ifølge Ritzau Finans, 87
mia. kr. for Beam Inc. Suntory Holding ejer blandt andet kendte
whiskymærker som Jim Beam og Canadian Club. Med fokus på
kvalitets whisky fra Skotland, Irland, Japan, Canada og USA står
virksomheden stærkt, da dette felt er det mest voksende indenfor spiritusverdenen.
RUST
SAMFUND
NR. 3 – 2014
9
10
RUST
SAMFUND
Bjarne Henriksen:
Kameraet
er nådesløst
Bjarne Henriksen har lavet både film, TV og teater, og han nyder at prøve noget forskelligt.
Vi kender ham fra hans, til tider, barske roller fra blandt andet Forbrydelsen og Jagten, men for tiden
spiller han Mulle fra Bjarne Reuters Zappa – 40 år efter, at bogen var fremme.
Af Jakob Schjoldager
Solen skinner over København, da jeg en tidlig tirsdag formiddag
møder Bjarne Henriksen ude foran Café Obelix på Vesterbro. Han
skal lige ryge sin cigaret færdig, inden vi går i gang. Imens fortæller han om den forestilling, han netop er i gang med.
– Det er Zappa 40 år efter – hvad er der blevet af de tre teenagedrenge? Det er en fabelagtig bog og en hamrende god film. Jeg
synes, det lød som en rigtig god idé, og så var manuskriptet rigtig godt, så derfor sagde jeg ja, fortæller han.
der var ikke noget pres hjemmefra, om at jeg skulle blive murer. Jeg
fik af vide, at det måtte jeg selv om, bare jeg gjorde noget ved det.
Som en af de få i sin klasse valgte Bjarne at begynde på gymnasiet, mens han forsøgte at finde ud af, hvad han ville. Efter gymnasiet prøvede Bjarne Henriksen mange forskellige ting af, men det
endte altid i drama og teater. Sammen med nogle andre begyndte han en revy, fordi de mente, at det teater, der var i Nyborg, var
noget højreorienteret lort.
Inden vi går ind på cafeen, taler vi også om, hvordan der nærmest
ikke er flere værtshuse i København, hvor man må ryge.
– I forestillingen skulle vi egentlig også ryge, men det må man jo
ikke længere på teateret, fortæller Bjarne Henriksen, mens han
skodder sin cigaret og går mod cafeens indgang.
På vej ind på café Obelix bliver Bjarne
Henriksen stoppet af en mand, der går
direkte op til ham og spørger
– Vil du høre et surrealistisk digt? Men så
skal jeg også have en krammer bagefter.
Herefter satte Bjarne Henriksen for alvor kræfterne ind på at opnå
drømmen om at blive skuespiller. Han blev ansat på Odense Teater som statist og fik al den hjælp, han kunne få.
– Der var en elev på Odense teater, der hjalp mig nogle aftener, og
så søgte jeg ind i Aarhus og Odense,
for jeg ville nødigt ind i København.
Jeg gad ikke flytte over til den storby
– Der var ni murer i min familie, så
dér. Men der var alligevel nogle, der
opfordrede mig til at søge ind i Kødet var en lidt anden vej, men der
benhavn, og så kom jeg selvfølgelig
var ikke noget pres hjemmefra, om
ind der, og det var nu sådan set meget godt, tror jeg. Lige at prøve at bliat jeg skulle blive murer. Jeg fik af
ve revet op med roden – og det var
vide, at det måtte jeg selv om, bare
virkelig at komme hen til et helt nyt
sted. Det var hårdt – men også fanjeg gjorde noget ved det.
tastisk og spændende.
Lidt undrende, men overbærende, går
Bjarne Henriksen med til at høre digtet. Manden går i gang, og Bjarne Henriksen står koncentreret og lytter med
et forsigtigt smil på læben, mens manden reciterer sit digt.
Da manden er færdig, stikker Bjarne Henriksen uden tøven hånden frem og giver manden et kram, mens han roser ham for det
flotte digt. Bjarne Henriksen har ikke noget imod at blive mødt
på gaden af alle mulige mennesker, hvis de har noget på hjertet.
Opvækst som murer
Bjarne Henriksen voksede op i en arbejderfamilie på Fyn, men
selv om der var tradition for, at man blev håndværker, var det op
til ham selv, hvilken vej han ville gå.
– Der var ni murer i min familie, så det var en lidt anden vej, men
NR. 3 – 2014
Film, teater og TV
Som skuespiller har Bjarne Henriksen prøvet stort set alt, hvad
man kan komme til at prøve inden for den verden. Han har haft
store roller i både film, tv-serier og på teateret, og han nyder at
kunne skifte mellem at stå på scenen og foran kameraet. De seneste år har det dog været foran kameraet, han har fundet sig
bedst tilpas.
– Hvis jeg skal være helt ærlig, så hælder jeg nok mest til at stå
foran et kamera. Det er spændende, fordi kameraet er så nådes-
RUST
SAMFUND
NR. 3 – 2014
11
12
RUST
SAMFUND
løst, man kan ikke rigtig skjule noget for
det. Kameraet går tættere på dig – der er du
simpelthen nødt til at være til stede på en
helt anden måde. Du skal nærmest kunne
se i øjnene, hvad det er, der bliver tænkt.
Det kan ikke nytte noget, at du står og tænker på noget helt andet.
Man kunne tro, at det var foran en fyldt
sal med flere hundrede publikummer, at
man ville føle det største pres, men sådan
ser Bjarne Henriksen ikke på det. På scenen er der nemlig helt andre faktorer, der
afgør presset, og kameraet er en langt mere
et er spændende, fordi
D
kameraet er så nådesløst,
man kan ikke rigtig skjule
noget for det.
NR. 3 – 2014
ubarmhjertig tilskuer end en sal fyldt med
betalende publikummer.
– Der er lidt større afstand på teateret, end
når du laver film. Du kan lave fejl på scenen, uden publikum nødvendigvis opdager det, bare du ser ud som om, det ikke
var nogen fejl. Det er nådesløst på den
måde, at du får reaktionen med det samme, men der har du også øvet i månedsvis
op til det punkt.
Men selv foran kameraet er der forskel på,
om det er til en film eller en tv-serie. Bjarne
Henriksen mener at have set en klar udvikling i de danske tv-serier. Man er begyndt
at tage dem mere seriøst, mener han, og
både skuespillere og instruktører har fået
øjnene op for tv-seriernes evner.
– Der er stor forskel på at lave film og TV.
En film er jo en afsluttet historie. Der er kun
et skud i bøssen – hvor du i en serie ligesom kan spænde den længere ud.
I en tv-serie kommer du til at lære din figur
at kende meget bedre. Der kan ske alle mulige ting med din figur, der prøver den af
på mange flere måder end på film.
På trods af at Bjarne Henriksen i lang tid
har foretrukket at stå foran kameraet og i
en lang årrække har leveret flere markante
roller, både inden for film og TV, savner han
nu alligevel at stå foran et publikum igen.
– Nu har jeg lyst til at stå på nogle brædder igen og fyre den af dér. Jeg tror, at det
at stå på en scene er rødderne for en skuespiller. Jeg har det absolut bedst med at
kunne vælge frit fra alle hylder, tilføjer han.
Rollen som den hårde type
Når man tænker på Bjarne Henriksen, forbinder mange ham nok med de mange rol-
RUST
SAMFUND
ler som den hårde og barske type. Men selvom det er dét billede,
der bliver skabt hos mange, så er det ikke noget, han selv spekulerer meget i.
J eg har haft nemt ved at nå ind
til de kanaler i mig, som kan have
vrede i sig.
– Det er jeg faktisk ikke særlig bevidst om. Det er ikke noget, jeg
går så meget op i. Men der er mange folk, som ser mig som en
meget maskulin type. Jeg står ikke foran spejlet derhjemme og
ser rå ud. Men jeg tror altid, jeg har haft nemt ved at nå ind til de
kanaler i mig, som kan have vrede i sig. Det er noget, jeg lærte
på skolen – at finde de forskellige reservoir af følelser, man har.
Bjarne Henriksen kan dog spille mange andre roller end den barske type. Han nyder godt af sit talent for at finde sin indre vrede frem, men kan også lide at udfordre sig selv med forskellige
typer roller.
– Jeg har været barsk nogle gange, og det er også sjovt, men jeg er
glad for også at have prøvet så mange andre roller end kun den
gale. Men der er ingen tvivl om, at hvis jeg har spillet bad guy en
hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem – for så
har jeg brugt alt vreden på scenen.
Alle kan ikke være tilfredse
Det gælder nok for de fleste, at man gerne vil præstere, og specielt
som skuespiller kan der ligge et vis pres på, at du nu gør dit aller
bedste. Det kan dog hurtigt blive en forhindring, hvis du bruger
for meget tid på det. For Bjarne Henriksen er det vigtigt at kunne
være på, når det gælder, men lige så vigtigt er det at kunne koble fra, når man ikke er på.
– Det vigtigste, når du laver film, er, at du lærer, at når du ikke
er på, så slapper du af, og når du så er på, skal du hurtigt kunne
levere. Det er selvfølgelig noget, jeg har lært efterhånden, men i
stedet for at gøre det af nogle omveje, er det faktisk bedre at levere 100% og så slappe af bagefter. Man skal sørge for at gå helt
ind i det i stedet for at forsøge at spare på sig selv, forklarer Bjarne Henriksen.
Selv om det kan lyde som en kliché, mener han, at det vigtigste er,
at man har roen og troen på sig selv. Man kan alligevel ikke gøre
alle tilfredse. Tv-serien Badehotellet fremhæver han selv som en
af de ting, han har lavet, der har fået mest kritik. Alligevel havde
TV2’s dramaserie omkring halvanden million seere, og det beviser, at anmelderne ikke altid er dem, der har bedst forstand på,
hvad der virker for seerne.
– Jeg har gjort det, jeg kunne, om alle folk så kan lide det eller ej.
Det er sjældent, at absolut alle er vilde med det. For man kan ikke
gøre alle tilfredse, og det lærer man efterhånden. Det er svært i
starten, fordi man gerne vil ”please” alle, men så finder man ud
af, at det kan man ikke. Men hvis der bare er nogen, der kan lide
det, så er det fint.
For Bjarne Henriksen er det noget, han har lært om sig selv igennem årene som skuespiller. Det er vigtigt med folks anerkendelse, men det er samtidig en evig kamp om ikke at lade sig påvirke af den.
– Man holder nok aldrig op med at ville have folks anerkendelse, men jeg er nok blevet lidt mere moden og stædig. Jeg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven, det vigtigste
er så, at der er nogle, der gider se det, man laver.
Fri mens de andre arbejder
I de perioder Bjarne Henriksen har forestillinger på teateret, arbejder han om aftenen og har derfor fri om dagen. Det kan skabe en
del problemer, som man er nødt til at tage hensyn til i de perioder.
– Det er selvfølgelig noget, man skal vende sig til. Det største afsavn ved at være skuespiller er, for mit vedkommende, at man arbejder, når alle andre har fri. Man kan derfor heller ikke deltage i
noget, eksempelvis sport, sammen med andre. Der er ikke ingen,
der har fri, når jeg har fri.
Men det handler ikke kun om det sociale liv. Mere lavpraktiske
ting er man også er nødt til at tænke over, når man har forestillinger hver aften i lange perioder. Mens alle vi andre sidder rundt
om middagsbordet, står Bjarne Henriksen nemlig klar på teateret,
inden han skal på, og må derfor planlægge sine aftenmåltider på
en lidt alternativ måde.
– Jeg kan ikke spise noget stort måltid, lige inden jeg går på scenen, for så bliver jeg tung i maven. Så jeg spiser lidt omkring 16.30
og så ikke mere før efter forestillingen. Men det bliver en rutine, man kommer ind i. Når jeg ved, at jeg skal på scenen om aftenen, så spiser jeg et godt morgenmåltid, og så holder jeg ellers
lidt igen resten af dagen.
I begyndelsen skulle Bjarne Henriksen bruge meget tid og energi på at omstille sig inden en forestilling. I dag er han mere rutineret, og han ved, hvad han har brug for, inden han skal på scenen – og hvad han skal holde sig fra.
J eg er blevet bedre til at sige, at
nu må I sgu bare lukke røven.
– I mine yngre dage brugte jeg meget tid på at gøre mig parat til
at skulle på om aftenen, men det blev for meget i længden, så nu
bruger jeg min dag, som jeg vil. Et par timer før jeg skal på, begynder jeg at gøre mig klar. Så får jeg lidt at spise, og nogle gange
sover jeg lige en halv time. Står op og så tager jeg af sted.
Hvis du vil se mere til Bjarne Henriksen, kan han i øjeblikket opleves på Teater Vestvolden i Hvidovre, hvor han spiller karakteren Mulle i stykket ”Zappa– Zappa”: Zappa 40 år efter. Stykket
går til og med den 25. april.
NR. 3 – 2014
13
14
RUST
SAMFUND
100-kroners
MANDEN
Mange mener, at penge er lig med frihed, fordi de giver adgang til mange
ting; men spørger man Mikkel Juel Sørensen, er den ultimative frihed at være
hjemløs. RUST har mødt ham i Brørup, hvor han på nuværende tidspunkt
holder til.
Af Jens Jakob Kjær Hansen
– Jeg tror, de fleste mennesker ville blive
meget overraskede, hvis de fandt ud af,
hvor lidt man egentlig har behov for,
siger 26-årige Mikkel Juel Sørensen eftertænksomt, mens jeg kæmper mig igennem
grene og krat for at komme hen til hans
lejr, der ligger i en skov i Brørup – en lille landsby i Sønderjylland med ca. 4.500
indbyggere.
Mikkel Juel Sørensen har været i Brørup
i snart to uger nu. Inden han kom hertil,
boede han i Hareskov i Værløse og før det
i en skov uden for Odense. Transporten
mellem hans bosteder har primært foregået til fods, og hans transportable bolig
består af et femmands telt og en presenning, som han blandt andet bruger til opbevaring af mad.
100 kroner om måneden
Allerede mens vi går igennem byen, bliver
jeg nødt til at stille ham spørgsmålet, som
bliver ved med at trænge sig på i mit hoved. ”Hvorfor valgte du frivilligt at blive
hjemløs?” Han svarer med en rolig stemme:
– For mig er det ikke meningsfuldt at skulle arbejde 37 timer om ugen for at føle, man
kun lige har råd til at opretholde sit eksistensminimum. I sidste ende bliver det
enten en ineffektiv måde at bruge tiden
på, eller også bruger man sine penge på
dyre vaner.
Dyre vaner er ikke noget, man kan beskylde Mikkel Juel Sørensen for at have. Hans
månedlige budget ligger på 100 kroner.
Pengene går til havregryn, som han bruger som nødration, når han ikke kan skralde sig til mad.
– For fem dage siden var jeg heldig. Der
fandt jeg to poser grovbrød, en økologisk
spegepølse, fem miniyoghurter, en liter
NR. 3 – 2014
ketchup og tre flasker årgangsøl. Så havde jeg til en lækker brunch i fem dage, fortæller han og smiler.
Det var en af de heldige dage. På de mindre heldige dage må Mikkel Juel Sørensen nøjes med havregryn, men det generer ham ikke at spise det flere dage i træk:
– Jeg går ikke så meget op i, hvad jeg spiser, fortæller han.
Tobaksplanter som levevej
Et budget på 100 kroner lyder ikke af meget, men det er penge, som Mikkel Juel Sørensen selv må tjene. Det sker med et vikarjob som kirkesanger i København.
– Når jeg har haft nogle få vagter, er det
nok til, at jeg kan leve i månedsvis, fortæller han og udtrykker sin glæde over ikke
at skulle betale husleje mere.
– Det sidste sted, jeg betalte for, var et værelse i København. Det kostede 2000 kroner
om måneden. Så hellere bo i telt end at betale 2000 kroner for fire vægge, siger han,
mens han viser sin ydmyge bolig frem.
På længere sigt har Mikkel Juel Sørensen
dog planer om at skaffe sig en fast indtjening:
– Med de priser på tobak, der er, burde der
være et marked for at sælge frø til tobaksplanter, så folk kan begynde at gro deres
egen tobak.
Han fortæller, at han har næsten 40 forskellige slags tobaksfrø, som han vil prøve at
lave en forretning ud af.
– Jeg låner for tiden Brørup biblioteks computere til at prøve at markedsføre mit produkt.
Han forklarer mig derefter om sin markedsstrategi. Men den bliver ikke videregivet i RUST, da det er en forretningshemmelighed, som han ikke ønsker bliver afsløret.
Passion for klassisk komposition
Mikkel Juel Sørensens historie er på mange måder usædvanlig. Han startede med
at uddanne sig som klassisk pianist fra Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium,
hvor han blev færdig i 2011. Efter sin uddannelse besluttede han sig for at søge ind
som klassisk komponist. Han har komponeret siden han var helt lille og har altid
brændt meget for at skabe sin egen musik. Det meste af tiden i skoven går derfor
med at komponere en symfoni, som han
vil bruge til optagelsesprøverne.
Mikkel Juel Sørensen nyder den frihed, det
giver ham ikke at skulle bekymre sig om
penge og erkender, at penge alligevel aldrig bliver noget, han vil få meget af.
– Som komponist har jeg altid været meget bevidst om, at jeg aldrig vil komme til
at tjene mange penge. Tidligere jokede jeg
med, at jeg nok blev hjemløs engang. Jeg
valgte så senere at blive det, frivilligt, da
jeg blev træt af hele tiden at skulle søge job
og tilbringe tid på jobcentre.
Drømmen om Bulgarien
På jobcentret fortalte han sin sagsbehandler om planerne om at blive hjemløs.
– Min sagsbehandler syntes, at det lød som
en frisk idé, men at der nok ikke var meget fremtid i det, fortæller Mikkel Juel Sørensen og fortsætter:
– Han var heller ikke positiv, da jeg foreslog ham idéen om, at jeg senere kunne
holde foredrag og promovere hjemløshed.
Sagsbehandleren spurgte dertil,
– Du vil simpelthen anbefale folk at prøve
at være hjemløse?
Hvortil Mikkel svarede:
– Ja, helt klart. Jeg mener, det er en meget
overset livsstil.
RUST
SAMFUND
Mikkel Juel Sørensen har trods alt ikke planer om at leve som hjemløs resten af sit liv.
Han drømmer om at flytte til Bulgarien.
– Man kan købe et hus på landet i Bulgarien for 10.000 kroner. Og hvis man dyrker
jorden til virksomhedsbrug, er det juridisk
set ikke kompliceret at flytte dertil, fortæller han og fortsætter:
– Så kunne jeg lave et plantefirma og blive selvforsynende med madvarer, fortæller han, mens vi forlader skoven og
går tilbage til byen, der står smukt i forårssolen.
En heldig dag
Lige inden jeg skal til at køre hjem, peger
Mikkel Juel Sørensen på en affaldscontainer ved et supermarked. Inden jeg kan nå
at sikre, at der er grønt lys, går han i gang
med at skralde. Han har igen heldet med
sig. Fem miniyoghurter, to poser brød og to
mozzarellaoste er, hvad der kommer ud af
skraldningen. Mikkel Juel Sørensen muntrer sig, før vi skilles, og han forsvinder
ind på Brørup bibliotek for at arbejde videre med sit tobaksprojekt.
3: Kold kaffe:
– Jeg fandt ud af, at det faktisk fungerer
godt at drikke kold kaffe. Altså koldt vand
med almindeligt kaffepulver. Når det har
trukket lidt, smager det glimrende.
Mikkel Juel Sørensens tre tip
til lækker, billig mad
1: Havregryn:
– Havregryn er fantastiske. De har den rette protein/fiber-forhold, så man får, hvad
man skal have. Med vand og sukker får de
lidt smag. Så kan man spise det i lang tid
uden at blive træt af det.
Mikkel Juel Sørensens vildeste
madeksperiment
– Jeg prøvede engang at leve af bipollen.
Jeg havde fundet noget på nettet, hvor der
stod, at man i Sovjetunionen havde haft et
forsøg med at give atleter bipollen at spise som det eneste. Jeg spiste det i tre dage,
men måtte erkende, at det ikke fungerede. Jeg blev så sulten, at jeg afbrød eksperimentet og endte med at bestille en kæmpe pizza.
2: Rugbrød:
– Billigt og lækkert. Man kan også spise det
på mange forskellige måder, og man behøver ikke besvær med at skulle tilberede
det. Det er mad, som jeg bedst kan lide det:
Nemt, billigt og meget praktisk.
NR. 3 – 2014
15
16
RUST
KULTUR
UDEBOENDE
– MAD PÅ SU
Foto af Denni Politowska
uderende
st
l
ti
r
e
ft
ri
sk
op
e
ig
ill
b
og
– nemme
SKOVBÆRSUPPE
Ingredienser:
250 gram frosne skovbær
½ vaniljestang/1 tsk. vaniljesukker
5 dl. vand
150 gram sukker
1 spsk. citron saft
Fremgangsmåde:
Bær, vaniljestang, vand, sukker og citron koges ved svag varme
(omkring kogepunktet). Herefter skal det stå ved kogepunktet, til
bærrene er udkogte og smagen er trukket ud af dem.
Frugtmassen sigtes og køles ned.
Serveres med vaniljeis.
p:
i
t
n
e
Køkk
r
K a r t o f le
er
oger nemmere ov
Nye kartofler k
ofler.
end gamle kart
ætte lidt smør,
ls
ti
t
a
d
ve
e
tt
e
Undgå d
.
er kommet i kog
når kartoflerne
NR. 3 – 2014
RUST
KULTUR
CHOKOLADEMOUSSE
Ingredienser:
100 gram chokolade, 70%
20 gram blødt smør
4 æggehvider
55 gram sukker
2-3 æggeblommer, afhængigt af størrelsen
Fremgangsmåde:
Hak chokoladen groft og smelt den langsomt i en skål i et varmt
vandbad.
Rør smørret ud i chokoladen.
Pisk æggehviderne mens du langsomt tilsætter sukkeret. Når
skålen kan vendes på hovedet uden, at hviderne falder ud, er
det stift nok.
Vend forsigtigt, men grundigt, æggeblommerne i hviderne.
Vend ca. 1/4 - 1/3 af æggeblandingen i din chokolademasse (det
gør det nemmere at få chokoladen fordelt tilbage i æggene)
Når det er blandet sammen, vendes chokolademassen forsigtigt
i resten af hviderne. Det gør ikke noget, at der er få lyse pletter af
æg. Så kan man se, at det er hjemmelavet.
Chokolademoussen kan skrabes over i en skål eller i små portionsglas.
Sæt moussen i køleskabet mindst to timer inden den serveres.
Pyntes med flødeskum lige inden servering.
Køkkentip:
revnet
Æg der er
uden, at de
Man kan godt koge revnede æg
miniumsfolie
revner helt. Rul ægget ind i alu
og kog det som normalt
- kogetiden er den samme.
Lidt om os:
Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med
et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebookgruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og billige madretter.
Denni:
Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store
passion er desserter og bagværk.
Martin:
Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad,
alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.
Denni
Martin
NR. 3 – 2014
17
18
RUST
TUMULT
DET
EKSOTISKE
KØKKEN
SKAL IND I HVERDAGEN
Flot står de. Sorteret efter farvenuancerne fra hvert eneste bogomslag. Flere hundrede kogebøger. På en anden væg står
krydderier i samme system. Der er orden i sagerne her i lokalerne på Vesterbro.
Af Nanna Steen Sjørslev
Foto af Marita Á Rógvi
Det er måske ikke ordet perfektionist, man
først forbinder med den energiske kok Nikolaj Kirk. Han indrømmer også, at det
ikke ser helt så ordentligt ud hjemme hos
ham selv. Men på hans arbejde skal alt helst
være i orden.
I de sidste 18 dage har de rene og systematiske omgivelser været skiftet ud med jagt,
telt og bål i Afrikas natur, hvor tv-optagelser til en ny omgang ’Nak & Æd’ netop er
blevet optaget. Det har været til stor tilfredsstillelse for kokken, der elsker at være
ude i naturen og lære fremmede kulturer
at kende.
Under det mørkegrønne tørklæde kan
man fornemme de dreadlocks, som i mange år har været karakteristiske for Nikolaj
Kirk. Energien er der som altid, og han taler med store armbevægelser. Om håndledene hænger de mange armbånd, som er
souvenirs fra de forskellige lande, han har
NR. 3 – 2014
besøgt. Man kan tydeligt mærke, at entusiasmen og mærkesagerne stadig brænder
stærkt hos Nikolaj Kirk.
Dit CV er langt og varieret. Hvilken rolle befinder du dig bedst i? Som tv-kok, restaurantkok, forfatter, rådgiver eller?
Sådan ser jeg slet ikke på det. For mig er
det bare én stor pærevælling. Jeg kan godt
lide at lave mange forskellige ting, det skal
bare have noget med mad at gøre. Jeg gider ikke at gå på line eller danse.
Om det er fint mad, hverdagsmad, til unge
eller til gamle mennesker er lige meget. Det
skal bare handle om mad, og det skal være
gode råvarer.
Jeg tror, at jeg ville kede mig, hvis jeg kun
lavede det ene.
Hvad bruger du mest tid på lige nu?
Jeg er lige landet fra 18 dage i Afrika, hvor
vi har lavet fjernsyn. Og så arbejder jeg på
mit næste projekt, hvor jeg graver ned i forskellige fremmedkulturer. Lige nu kigger
jeg på Østgrønland og deres køkken, som
ikke er beskrevet nogen steder før.
Nogle projekter tager flere år.
I programmet 'Nak & Æd' er din kollega Jørgen og dig på jagt efter vildt og laver mad i naturen – hvordan hænger det sammen med dit
eget hverdagsliv?
Jeg lever et ganske almindeligt liv, men
jeg handler dog i knap så mange butikker.
Hjemme hos os spiser vi rigtig mange rester fra vores cateringfirma. Ellers skal det
jo bare smides ud.
I sidste måned spiste vi and i 21 dage. Så vi
har fået and på 21 forskellige måder.
Derhjemme er det ikke så alvorligt, det er
jo bare os selv, der skal have mad, så det
gør ikke noget, hvis det bliver lidt diffust.
RUST
TUMULT
Men jeg laver rigtig meget mad, og når jeg
er hjemme, er det altid mig, der laver maden. Jeg er meget hurtigere til det. Det er
meget nemmere, at jeg gør det.
Har du altid været glad for jagt og at være selvforsynende?
Jeg skyder ingen dyr i programmet ’Nak
og Æd’, fordi jeg ikke har jagttegn. Det er
ikke interessant, hvis vi begge står og ved
en masse om jagt. Det er interessant, at jeg
ikke ved noget om det.
Men når ’Nak og Æd’ en dag slutter, så skal
jeg have mig et jagttegn.
Jeg er meget i naturen og har altid været det. Vi en stor flok, der tager ud trefire gange om måneden, hvor vi sover i
shelter, telt eller hængekøje på Amager
Fælled.
Kalve Fælled er et rigtig stykke natur. Der
er ikke styr på tingene, det er skoven, der
bestemmer. Det er ligesom en jysk skov, og
det tager et kvarter på cykel. Det fede ved
København er, at hvis man gider, så er der
ikke langt til natur.
Hvordan er dine spisevaner til daglig?
I vores hjem spiser vi rester fem dage om
ugen. Men det er gode rester, det kan eksempelvis godt være hummersuppe.
En gang imellem handler vi noget udefra,
men det er ikke så tit.
Som privatperson prøver jeg at leve et ganske almindeligt liv. Jeg bruger ikke fem timer på at lave mad en onsdag aften, medmindre der er gæster. Jeg laver et måltid
mad, som er sundt og smager godt, og det
kan man godt lave på en halv time, hvis
man har lidt indsigt og lyst.
vis man jagter økologiH
mærket, så jagter man
kultur og ikke smag.
Men problemet er, at mange ikke har lært
at lave mad. Så er det, de begynder at få
hjælpemidler fra industrien, og dér får man
altså bare en masse skidt med sig. Jeg har
selvfølgelig nogle holdninger til det, jeg
spiser. Men det er også fordi, jeg ved noget om det. Der er ingen grund til at tage
kemi med i det, man spiser, for det kommer ikke ud igen, det sætter sig i kroppen.
I don’t like.
Jeg sætter mig ikke
på en restaurant og får
en zebrabøf med søde
kartofler, det er ikke
rigtigt.
Så alt i dit køleskab er hjemmelavet?
Ja, det er det faktisk. Der er måske noget
saft, jeg har købt, men ellers kan jeg ikke
se, hvad jeg skulle købe.
Vi køber så meget økologisk som overhovedet muligt. Det gør vi også i butikken.
Men vi jagter ikke mærker. Hvis man jagter økologimærket, så jagter man kultur
og ikke smag.
Hvis man skal have et europæisk økomærke, så skal man betale penge for det. Tag eksempelvis dén her chokolade. Den er økologisk, men den er ikke økologistemplet.
Den har et økologimærke fra Mellemamerika, hvor den kommer fra, men ikke et
europæisk økologimærke. Så man kan ikke
se, at den er økologisk.
Økologi er bare et mærke, som man sætter på ligesom Lacoste. Det er et godt mærke, men det er bare et mærke. Og det koster penge at have på. Så hvis bønderne
både skal betale til det Mellemamerikanske
mærke, som man bruger meget i USA og
for et EU-mærke, så er der mindre penge
til dem i sidste ende. Hvis de så også skal
have et Fair Trade mærke, så er det pludselig tre mærker, de skal betale for.
Min butik kan aldrig nogensinde blive 100
procent økologisk. Vi kommer aldrig til at
have et stort rødt ’ø’ hængende.
Jeg er af den opfattelse, at den due, der
har fløjet rundt vildt, har haft det bedre
end den due, der er økologisk, og har levet i et bur.
Vi køber så meget økologisk, vi kan, og nogen steder gør vi ikke. Men det er helt bevidst. Vi har et køkken, som handler om
nærhed. Det med at handle med etiketter
er overfladisk.
Der er mange, der kører rundt på en kinesercykel med en trækasse med et mærke på, hvor der står økologisk, for at vise
’uha vi er sunde borgere’, men cyklen er lavet i Kina af slavearbejdere. Det er overfladisk, og det er det, vi prøver på at undgå.
I dine projekter tager du ofte udgangspunkt i
fremmede madkulturer, hvad er grunden til det?
Jeg synes, det er ærgerligt, at man i større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg kun kan tage på thailandske restauranter eller kinesisk restauranter.
Hvorfor er der ikke en sudansk restaurant
eller en etiopisk restaurant?
Vi har folk, der kan lave det. Man kunne lære
at spise på en ny måde, og det gør det sjovere.
For eksempel tror jeg, at de fleste er glade for
at spise sushi, men da jeg gik i skole, blev jeg
drillet, fordi jeg spiste rå frisk. Nu har man
det jo med på madpakke. Tænk hvis der ikke
var kommet sushi eller pizza, så havde vi
kun haft frikadeller – det er jo kedeligt.
Mange orker ikke at lave mad. Men hey!
Det tager altså ikke så lang tid, og måske
kunne man gøre det til noget, der er sjovt
i stedet for anstrengende. Men det kræver, at man giver det en chance. Man skal
have knækket den dårlige vane, så bliver det fedt, for så kan man spise på alle
mulige måder. Man kan for eksempel sidde på gulvet og spise. Det handler om at
gøre det sjovt! For ellers er det ligegyldigt.
er af den opfattelse,
Jeg
at den due, der har fløjet
rundt vildt, har haft det
bedre end den due, der
er økologisk, og har levet
i et bur.
Så du efterspørger de mere eksotiske måder at
spise på?
Vi er et moderne samfund på alle måder,
og vi har ressourcerne. Vi har indere, tyrkere, pakistanere. Hvorfor bruger vi dem
så ikke? De har vildt seje måder at spise på.
Det vil være kedeligt, hvis vi ikke havde
sushi, for jeg tror, der er mange, der hygger sig med det dér sushi. Men vi skal ikke
stoppe der. Vi skal videre, gå endnu længere. Eksempelvis med insekter, her har vi
faktisk en kilde til proteiner.
Insekter formerer sig hurtigere, de vokser
hurtigere, de er ligeglade med forholdene.
Insekter kan laves til bøfkød, de kan kværnes, røres, de kan formes, de kan tilsættes
smag. Lige nu synes de fleste sikkert, det
er lidt ulækkert – men det er ikke sikkert,
de gør det om 50 år.
Insekter har vi arbejdet med de sidste 10 år.
Vi har masser af retter med insekter.
NR. 3 – 2014
19
20
RUST
KULTUR
Hvordan finder du ny inspiration til dine retter?
Jeg tror, det er fordi, jeg er nysgerrig. Når
jeg er ude at rejse, sidder jeg ikke på en fin
restaurant. Jeg tager derud, hvor folk siger, jeg ikke skal tage ud. Jeg tager ud og
lever sammen med de folk, jeg møder. Det
kan være en stamme i Afrika, hvor jeg lever sammen med dem, bor sammen med
dem, sover med dem, skider med dem, alt
sammen for at se, hvad det er, de spiser.
Jeg sætter mig ikke på en restaurant og får
en zebrabøf med søde kartofler, det er ikke
rigtigt. Det er forfinet, så man kan forstå
det. Jeg går skridtet videre. Fordi det er mit
fag, og fordi jeg interesserer mig for mad.
Når man har gjort det nogle gange, begynder man at kunne forstå smagene, for nogle smage kan virke bizarre i starten, fordi
man ikke er opvokset med det.
Prøv at give en afrikaner en roastbeefmad,
han vil jo dø af det røde kød, fordi han er
opvokset med, at kød skal gennemkoges,
for ellers kan der være bakterier i.
Hvis man er født med at spise insekter, så
spiser man dem bare. Og ser dem som en
delikatesse, en sæsonvare. Sæsonen i Dan-
FA K TA:
• Nikolaj Kirk
• Fyldte 39 år den 5. februar
• Blev i 1992 udlært som kok fra
Hotel Imperial
• Har siden 1999 udgivet 13
bøger om mad
• Arbejdede som kok på Go´
morgen Danmark fra 1996
indtil 2008
• Har været madskribent for
Berlingske Tidende og Politiken
• Var medvirkende i børneprogrammet Mad i kassen
• Modtog i 2002 Det Danske
Gastronomiske Akademi
hædersdiplom
• Startede i 2007 virksomheden
Kirk+Maarbjerg, som han har
i dag med kollegaen Mikkel
Maarbjerg på Vesterbro
• Siden 2011 har han lavet programmet ’Nak & Æd’ med
kollegaen Jørgen – der i 2012
vandt prisen Årets livsstilsprogram
mark er også spændende. Hele året har sin
egen gang. Men man skal ikke lave det,
man lavede sidste år. Det er pissekedeligt.
Også selvom det smagte godt.
Årets sæson er en god måde at følge med
på. Men lad være med at kigge på, hvad
andre laver. Man skal lave sit eget. Gå i
gang med sit eget.
er er mange, der kører
D
rundt på en kinesercykel
med en trækasse med et
mærke på, hvor der står
økologisk, for at vise ’uha
vi er sunde borgere’, men
cyklen er lavet i Kina af
slavearbejdere.
Da jeg havde Formel B, var der ikke noget, der hed ’nordisk køkken’, så der dyrkede vi helt vildt meget det nordiske køkken, uden at det var et begreb.
Jeg er egentligt ikke så interesseret i det
nordiske køkken, det har jeg ikke været
længe. Jeg er et andet sted i dag.
Hvad er det næste man kan forvente af dig?
Har du noget nyt i ærmet?
Jeg vil gerne købe noget jord og lave et stort
outdoor-cooking, hvor man skulle tage folk
med ud og lære dem, hvordan man håndterer et bål. Lave alle mulige ting med bål.
Ild er magisk. Det er meget få mennesker,
der ikke kan lide ild.
Hvordan slapper du af?
To gange om året rejser jeg ud af landet og
tager hverken mobil eller computer med.
Jeg svarer ikke. Jeg tror meget på ro.
De første 14 dage bruger jeg på at koble
af. Resten af tiden bruger jeg på at slappe af, til jeg begynder at kede mig. Og det
er rigtig fedt.
Man husker, hvordan man som barn kunne
kede sig, og det drejede sig måske kun om
en time. I dag er det svært at kede sig som
voksen, hvis man har gang i mange ting.
Men det er en sund disciplin at komme tilbage til. Det rykker i nogle ting.
RUST
KULTUR
ANMELDELSE AF:
TRÆER DER LIGNER MENNESKER
Træer der ligner mennesker. En underlig titel, fattes man til at tro, ved første blik. Ikke desto mindre er det, hvad
Tommy Heisz har valgt at kalde denne sansefremkaldende digtsamling. Digtene kritiserer i vilde vendinger det moderne
menneske, travlheden og den trivielle hverdag så nådesløst, at man efter at have læst bogen selv må stoppe op et
længere stykke tid, og overveje hvorfor man lader sig diktere af samfundets normer og idealer.
Af Malte L. Nørgaard
Hvad er det, jeg skal nå, og hvorfor skal det
hele gå så stærkt? Det er nogle af de spørgsmål, man sidder tilbage med, efter at have
læst denne digtsamling. Er det overhovedet nødvendigt at løbe så stærkt?
”... jeg drømmer om verdener, hvor ingenting
vejer noget,” sådan skriver Tommy Heisz i
digtet drøm#3. Og måske er det lige netop
den illusion, der fylder en, når bogens sidste side er vendt. Tanken om, at intet andet,
end det, der reelt er vigtigt for os mennesker her i livet, kan tillægges den nødvendige betydning. Tanken om, at vi har tid til
dem, vi holder af.
Bogens tema er dog ikke udelukkende og
uomtvisteligt en kritik af de hurtigtløbende
folk, der hver dag forsøger at stikke af fra
deres egen skygge, og gennem et helt liv
gennemlever en hverdag, der hver eneste
weekend bliver druknet i vin og forsvinder
midlertidigt væk som silhuetter i et lokale af cigaretrøg. Ikke udelukkende en kritik af weekendens falske frihed.
ler et simpelt ønske, der opfyldes ved, at
folk, der passerer forbi, lader det lange lys
slukke, så man kan få fred til at høre Bob
Dylan i mørket.
Roen finder forfatteren Tommy Heisz
i hverdagens banaliteter, der beskrives
med en sådan præcision, at det kan mærkes dybt inde i kroppen. Skovens ro, og
den ro der sænker sig over havet, når mørket kaster sin skygge over land, bliver malet i alle verdens nuancer.
Skovens træer er også mange og i flok,
som alle disse folk der hver dag flyver
over Nørreport. Der bliver på den måde
ofte draget paralleller mellem menneskeheden og skoven. De rolige træer og de
travle mennesker.
Parallellerne er så kunstnerisk udført, at
poesien virkelig kommer til sin ret, selv
når, noget så simpelt, som at et træ fældes
efter at have stået i ethundredetoghalvtres
år, beskrives.
Træer der ligner mennesker handler i høj
grad også om at finde sin ro. At kunne
finde roen i det man ejer, uanset om det
er i samtaler ved havet med Lou Reed el-
Ting, vi mennesker normalt tager for givet,
gøres til det mest vigtige i hele verden, når
de naturlige briller påføres. Så meget historie. Smadret på et øjeblik.
Om forfatteren
Tommy Heisz er født i 1975 og uddannet
journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Træer der ligner mennesker
er hans tredje digtsamling. Tidligere har
han skrevet Nætter i mol (2009) og I udkanten (2011).
& nordlys og kan købes hos boghandlere
rundt omkring i landet til 139 kroner.
Flere af digtene i bogen er også lavet som
lyddigte og kan ses på: traeer-mennesker.
blogspot.dk
Digtet om træfældningen har meget passende fået navnet: Dødsfald.
Dødsfald, der rammer træer såvel som
mennesker. Mennesket kan lære mange
ting af træer, på trods af, at de bare står
der. Midt mellem alt. Som statiske søjler,
der kun vokser, når ingen skænker dem et
blik eller en tanke.
Måske bør vi tage os tid til at lære lidt af naturens mastodonter i vores hverdag, hvor
det sjældent kan handle om andet end at
få stukket sit hoved dybt nok ind i egen
navle. Måske bør du læse Træer der ligner
mennesker, hvis du har tid i din ligegyldige
hverdag. Hvis du har tid til at lære at leve.
Uddrag fra:
Træer der ligner mennesker
Mågerne skriger
jeg forstår dem godt
set deroppefra
må det være endnu mere tydeligt
hvad det er
der er i færd med at ske
Bedømmelse:
5 af 6 stjerner.
Om bogen
Træer der ligner mennesker er udgivet
gennem crowdfounding. Læserne har altså bidraget med beløb til bogudgivelsen.
Digtsamlingen er lavet hos forlaget neon
NR. 3 – 2014
21
22
RUST
KULTUR
Alle Elsker
Frank
Det er med brede smil, at min ledsager og jeg går arm i arm mod Magasinet fredag aften.
Komikeren Frank Hvam skal optræde med sit one man show ’Upassende’. Begge er vi fan af
Frank Hvam, så vi har store forventninger til aftenen
Af Nanna Steen Sjørslev
Inden showet starter klokken otte, står et rockband for opvarmningen. Men middagsluren bliver lidt længere end ventet, og vi
når først Magasinet et kvarter før, Frank Hvam går på.
Efter at have lagt vores jakker i garderoben og købt forsyninger
til aftenen, går vi ind i salen. Den er fuldstændigt proppet med
mennesker. Temperaturen er allerede meget lummer. Ikke én eneste plads er fri.
I jagten på at finde en plads blandt publikum, finder vi heldigvis
to tomme stole ovenpå.
Med godt udsyn kan vi nu glæde os til at se Frank Hvam på scenen. Der går ikke mange minutter efter, at rockbandet har forladt
scenen, før Frank Hvam træder frem bag scenetæppet. Kasketten
har han ladet blive hjemme, men alt andet ved Frank Hvam virker dejligt bekendt.
Som den Frank vi kender fra TV, står han med topmave, polo,
jeans og sneakers. Det her kan og må ikke gå galt!
Upassende morsomt
Efter fem minutter skriger jeg og resten af salen af grin. Den almindelige mand, med de almindelige hverdagsjokes, er ikke bare
sjov. Men hylende morsom. Jeg er helt og aldeles henlagt til alle de
sjofle jokes og upassende scenarier, Frank Hvam skaber for publikum her på scenen i Odense.
Få gange må jeg hive efter vejret og tage en slurk af min øl, for
ikke at kvæles af de voldsomme udbrud, der kommer ud af min
RUST
KULTUR
mund. Mit meget overdøvende grin viser ingen tegn til at ville stoppe.
I få sekunder kigger jeg på min sidemand, en svedig midaldrende
mand, i håbet om at få en øjenkontakt, der siger ’jeg bærer over
med dit grin’. Men der er ingen øjenkontakt, og heller ingen tegn
på grin hos sidemanden. Så jeg tager det som en skjult hentydning til, at jeg skal dæmpe mig. Jeg forsøger at skrue lidt ned for
mit entusiastiske grin, men allerede ved næste joke, må jeg opgive. Jeg griner måske lidt højt. Men det er jo sjovt!
Heldigvis er jeg ikke den eneste med et meget gennemtrængende grin her på anden sal. Foran os sidder tre midaldrende kvinder, der griner voldsomt med på Frank Hvams jokes.
Stemningen i salen er god. Jeg har en fornemmelse af, at alle hygger sig. Endnu ingen pinlige tavsheder, hvilket jeg altid frygter
ved sådanne standup shows. Man kan kun sige, at Frank Hvam
bærer underholdningspresset fra publikum til UG.
Ømme emner
I serien ’Klovn’ følger man Frank Hvam i alle tænkelige og ikke
tænkelige situationer. Med krummede tæer følger vi med i alle
de pinligheder, som Frank udsætter sig selv for.
nutter efter løber jeg tilbage fra toilettet i håbet om at få det sidste med. Jeg når lige at få et glimt af den sorte polo på vej ud af
scenen. Arrr…
Ærgerlig, men glad over, at min blære nu er halv størrelse, bliver jeg stående i døråbningen. Showet er slut. Min kæreste kommer hen til mig,
– Nu gik du jo glip af det sidste. Han tog Hitlerskægget på under
joken, ligesom på plakaten. Det var sjovt!
Jeg forsøgte ihærdigt at få en fuld forklaring på, hvad der var blevet sagt. Men opgav. Om jeg så fik fortalt joken igen, vil den ikke
på nogen måde have samme effekt, som hvis Frank Hvam havde sagt det.
På vejen hjem fra Magasinet, snakker vi om, hvordan Frank Hvam
helt ubegribeligt kan slippe af sted med hvad som helst. Han er
billedet på den gennemsnitlige dansker. Derfor elsker vi ham. Vi
elsker ham, når han laver jokes om onani, dyresex og død. Hvem
kan være mere charmerende upassende andre end vores alle sammen’s Frank Hvam?
Også i aftens show har man lyst til at krumme tæer. Det er ømme
og ’upassende’ emner, Frank Hvam tager op. Dyresex, onani taget på ferskgerning, øjeblikkelige tanker om lykken ved ens kone
og børns død – er bare nogle af de emner, Frank Hvam tager publikum igennem her fredag aften på Magasinet.
Den ærlighed og uskyld, som Frank Hvam udstråler, gør, at han
formår at komme ud på den anden side, hvor man godt kan grine af dyresex. Publikum elsker det. Jeg elsker det.
Tissetrang og hitlerskæg
En og en halv time i selskab med min øl, kæreste og Frank Hvam
går alt for stærkt. Alligevel kan jeg ikke holde toilettrangen inde.
Lige da Frank Hvam har takket af for i aften, ser jeg mit snit til at
smutte hurtigt på toilettet.
Men så snart jeg er ude på gangen, hører jeg publikum klappe
og huje. Pis! Jeg går glip af den sidste joke! Pis! Pis! Pis! Få mi-
SDU s
cribbl
e kom
patibe
l
IRISNotes 2 - executive
Digital pen
699,-
769,tudenterboghandelen
S
IRIScan Book 3
Campusvej, Odense - Niels Bohrs Allé, Odense - OUH, Odense - Engstien, Kolding
www.studenterboghandel.dk
NR. 3 – 2014
23
24
RUST
KULTUR
R
A
L
K
R
VÆ
W
kan
ouse Festival 2014
Billetter til Wareh
Billetto.
købes igennem
0 og
koster mellem 10
Endagsbilletter
m.
af dagens progra
175 kr. afhængig
n du
ka
til hele festen
Vil du være med
et til 345 kr.
få en firedagsbill
en og
ation om festival
For mere inform
k:
programmet, tje
festival.dk
se
ou
www.wareh
NR. 3 – 2014
RUST
KULTUR
T IL
WA R E H O U S E
Fire dage. Fire forskellige slags musik. Øl og god stemning på havnen. Warehouse Festival er Odenses
nye musikalske indspark. En fest af studerende, til studerende.
Af Sarah Bech Lundegaard og Nanna Frank
Jonas Bäckström, Hannibal Struckmann og Julian Lægaard er unge
mænd, bosiddende i Odense, med et godt kendskab til byens studieliv. De står bag Odenses nye musiktiltag, Warehouse Festival,
som for første gang varmede op under de studerende i 2013. I år
har gutterne endnu højere ambitioner og glæder sig til at holde
en fest sammen med alle deres medstuderende.
– Hvis der er noget, de studerende sætter pris på, så er det jo fest.
De studerende lever i weekenderne. Vi har derfor lagt festivalen
i påsken, hvor de unge har fri og mulighed for at feste. Vi vil levere et fedt program til billige penge, fortæller Jonas Bäckström,
der som sine to medarrangører også er studerende.
Sidste år i maj kunne Warehouse Festival præsentere deres første koncertprogram, med blandt andet hovednavnet, Suspekt. Da
havde festivalen omkring 500 gæster om dagen. I år er ambitionerne noget højere.
– Forventningerne til festivalen i 2014 er, at vi skal have 1000 gæster pr dag. Vi tror, det er muligt, med det program vi efterhånden har fået stablet på benene, lyder det fra Jonas Bäckström, som
nu har fået de sidste kunstnere i stald.
Personligt investerer Jonas Bäckström, Hannibal Struckmann og
Julian Lægaard alt for at skabe en fest for de studerende. De har
tidligere erfaring med planlægning af koncerter og fester i Århus
og København. Men Warehouse kræver stadig al deres energi og
deres fulde tilstedeværelse.
– Vi står for alting selv. Lige fra at booke kunstnere til at feje gulvene i hallerne. Sidste år stod jeg og pantede 6000 dåser ude i Bilka, fortæller Jonas Bäckström og fortsætter:
– Vi gør det, fordi vi brænder for at arbejde med musik og events.
Det er også det, vi gerne vil i fremtiden. Det her er ikke noget, vi
gør, for at vi kan stå på forsiden af en eller anden avis og slå ud
med armene. Det er produktet, der kommer i første række.
Mangfoldig fest på havnen
Festivalen finder sted i dagene fra den 16. til den 19. april ved
Dok5000 på Odense Havn. Her har Warehouse Festival næsten
ubegrænsede muligheder for at udvide sig – og samtidig kan musik og festivalgængere larme lige så tosset, de vil, i de industrielle omgivelser.
Og larmes, det skal der. Med navne som Turboweekend, Liga,
TopGunn og Vild $mith kan festivalen skrue op for musik, der
matcher enhver smag. De fire festivaldage er delt op i genrene rock,
pop, urban/hiphop og elektronisk. Samtidig har de tre drenge haft
tre primære fokuspunkter i forhold til udvalget af kunstnere.
– For det første skal der være ét stort hovednavn pr. dag; et navn
folk kender, og som de gerne vil se. For det andet er der en masse
upcoming, og den tredje del er selvfølgelig de lokale bands, lyder
det fra de tre bagmænd, der har haft stort fokus på, hvilke navne de unge vil høre og samtidig haft respekt for, at billetpriserne
skal være så lave som muligt.
– Vi bestemmer fuldstændig selv, hvem der skal spille. Og så har
vi spekuleret rigtig meget over, hvor får vi mest value for money,
fortæller Jonas Bäckström.
For gutterne er Warehouse ikke en festival i traditionel forstand.
De har i højere grad fokuseret på bare at skabe én stor fest.
– Festen er ikke brudt af pauser mellem de forskellige bands.
Det er en fest, hvor vi har en hel masse forskellige DJ’s til at holde gang i festen, hvor der kommer nogen og optræder ind imellem. Lørdag bliver det bare en kæmpe natklub, lyder det begejstret fra Jonas Bäckström.
NR. 3 – 2014
25
26
RUST
TUMULT
3
MADDAGBØGER
DEN DEKADENTE
TOTAL BUDGET: 5.200 KR.
Da min kalender byder på en tøsetur til Paris,
får jeg selvsagt luksusbudgettet. Vi beslutter,
at der ikke er noget loft på luksus-variationen
af maddagbogen. Læs her om mine fem
dage i et madorgie.
Af Fannie Isabel Couderc Pramming
DAG 1
Kl. 12.00 Har sovet som en drøm og er fra
morgenstunden helt oppe at køre over, at
vi skal af sted. Jeg starter dagen med et
smut i Emmerys til en Cappuchino TO GO
og tager så metroen til lufthavnen, hvor
jeg møder min veninde. Vi drikker en iste
på Starbucks. Der er mange fristelser, og
vi spiser også liiiige en sandwich og hapser et gingershot med på vejen fra Joe and
The Juice.
Kl. 21.00 Er ankommet til Paris, hvor endnu en veninde slutter sig til. Aftenen indledes med middag til den store medalje. Vi
spiser på min venindes yndlingsrestaurant,
og flasker af Rosé champagne, chardonnay
og beajolais drikkes med stor glæde som
tilbehør til min boeuf bearnaise. Mættet
efter adskillige desserter, lægger vi vejen
forbi Hôtel Costes, hvor vi afslutter aftenen med drinks.
TOTAL: 1.200 kr.
DAG 2
Kl. 11.00 Puha, vi har lidt tømmermænd,
men det gode vejr lokker. Vi starter dagen
med kaffe på Starbucks. Efter en shoppetur
NR. 3 – 2014
bevæger vi os mod Latinerkvarteret, hvor
vi spiser confiteret and og crêpes til dessert.
Kl. 17.00 En lille sult melder sig igen, og
vi sætter os på L’avenue. Spiser salat med
avocado og grape – og drikker chablis i solen. Vi har det godt.
Kl. 22.00 Vi mødes med en veninde og
spiser asiatisk, inden vi fester til den store
guldmedalje. Vi sparer dog penge i byen,
da der er fri bar aaaaaall night long.
DAG 4
15.00 Lander i København og stresser på
arbejde. Kom sent i lufthavnen, og flyet var
forsinket, så har kun fået en hurtig sandwich og cola.
00.00 Har spist lidt på job, men mine tømmermænd trækker i mig og lokker mig til
at købe junk på Mac’en.
03.00 Får fri fra job og hopper i en taxa ned
for at møde nogle venner i byen. Drikker
en sjus og tager hurtigt hjem i seng.
TOTAL: 800 kr.
Total: 400 kr.
DAG 3
13.00 Av, av, av. Jeg dør af tømmermænd.
Virkelig. Drikker igen kaffe på Starbucks
og friskpresset juice. Går lidt rundt i en
tåge, men rammer igen L’avenue til frokost. Vi spiser et madorgie bestående af
Fois Gras, salater og skinker og ost. Drikker
mere chablis og topper med kaffe.
DAG 5
18.00 Mødes med min kusine, der er fra
byen. Vi sætter os på Ladurée og spiser kager og drikker kaffe.
21.00 Går amok i et supermarked og køber
forskellige læskedrikke og snacks. Er træt
og tømmermandsramt på andendagen.
23.00 Vi har bord på min favorit restaurant Miss Kö. Det er sidste aften i byen, så
den får hele armen. Vi drikker litchi-cocktails og spiser hummer-sushi med mango.
Efter middagen mødes vi med venner og
fester til den lyse morgen med masser af
Gin Tonics.
Total: 600 kr.
Total: 2.200 kr.
15.00 Har sovet og absolut ikke gjort dagens gode gerning. Hopper ned i min pyjamas og henter sushi, kaffe og gingerbeer.
19.00 Henter mad hos min italienske sandwich-pusher og drikker mere kaffe.
RUST
TUMULT
3
MADDAGBØGER
SKYR, SUR OG SKRABET
TOTAL BUDGET: 85 KR.
Hvad kan man få for 85 kroner? En
entrébillet til diskoteket Slagteriet, en
biografbillet, en undertrøje i H&M eller…
Mad i fem dage? Det sidste var denne
måneds udfordring for mit vedkommende,
og da mine evner i køkkenet langt fra når
gourmet-højder, besluttede jeg mig for at
spise så enkelt (læs: kedeligt) som muligt.
Bortset fra chokoladekiksene. De er gourmet.
Lidl’s bedste.
Af Sofie Caroline Rye Wøhlk
19.00: Aftensmaden består af tun på rugbrød. Egentlig slet ikke så kedeligt, som
det lyder, men det er måske med udsigten til den chokoladekiks, jeg skal have til
dessert.
DAG 2:
08.00: Skyr til morgenmad. Endnu en gang
uden tilbehør.
12.30: Frokosten i tasken bliver igen i dag
hytteost med tomater. Og så et stykke rugbrød, så jeg kan spare på hytteosten.
18.30: Aftensmaden består endnu en gang
af tun på rugbrød. Og chokoladekiks til
dessert.
INDKØBSLISTE:
DAG 3:
3*Tun i olie
1*Bøffelmozerella
1*Pakke friske tomater
1*Pakke rugbrød
1*Pakke chokoladekiks
1*Hytteost
1*Skyr
Total: 85 kr.
DAG 1:
08.00: Dagen begynder med en lille portion skyr. Pakken skal jo holde fem dage, så
det er om at holde igen. Og så smager ren
skyr egentlig ikke så spændende uden topping, synes jeg.
12.30: Så tager jeg på uni, hvor frokosten
består af hjemmebragt hytteost og tomatskiver. Det er egentlig ikke så svært at leve
på så stramt budget. Hytteost er både lækkert og sundt.
08.00: Skyr. Det smager kedeligt. Virkelig
meget mere kedeligt her på tredjedagen
end nogensinde. Hvis jeg måtte gøre mine
indkøb om, ville jeg klart have valgt noget
mere spændende morgenmad.
12.45: Til frokost tager jeg igen en lille smule
hytteost med (for at sikre mig, at der er nok
til morgendagens madpakke også.) og supplerer det med to tomater og et stykke rugbrød. Det er ved at blive lidt kedelig, men
så igen: Hytteost er altid godt. Og sundt.
19.00: Aftensmaden bliver en variation fra
de andre dage. Tomatsalat med bøffelmozzerella og tomater – tilsat salt og olie, som
jeg havde i forvejen. Det smager helt fortryllende og friskt i forhold til tun-madderne. Dessert: 1 chokoladekiks.
chokoladekiks i stedet. Virkelig godt køb.
13.00: Jeg tager den sørgelige rest af hytteosten med til frokost. Sammen med tomatskiver og et stykke rugbrød. Det begynder
at smage lidt mere kedeligt, men jeg glæder
mig ved tanken om, at der kun er halvanden dag, til jeg igen må købe ind.
19.15: Aftenens menu: Tun på rugbrød. Og
to chokoladekiks til dessert.
DAG 5:
09.00: I dag tager jeg ikke engang skyren
ud af køleskabet. I stedet rister jeg noget
rugbrød og spiser det sammen med et stort
glas vand.
13.00: Jeg har pakket to stykker rugbrød
ned til frokosten – sammen med to chokoladekiks – og håber på, at vi får tidligt fri
i dag, og at ingen lokker mig med i kantinen og forbi de lækre kager.
20.00: Det er fredag, og jeg skal se X-Factor med en veninde. Hun spiser pasta med
fløde og laks. Jeg spiser tun i olie med ristet rugbrød.
Hun bytter en lille portion pasta med laks
– for to chokoladekiks retur. Yes.
Selvom det var rart at spare lidt på mit
madbudget denne uge, må jeg indrømme,
at det har været kedeligt at leve for så lidt.
Det hæmmer i særdeleshed det sociale liv,
da jeg har været nødsaget til at sige nej til
restaurantbesøg og madlavningsaftener.
DAG 4:
09.00: Skyr. Er. Kedeligt. Og jeg kan næsten
fysisk ikke få det ned i halsen. Jeg tager en
NR. 3 – 2014
27
28
RUST
TUMULT
3
MADDAGBØGER
GRØNTSAGER ER SUNDT…
– MEN KEDELIGT
TOTAL BUDGET: 200 KR.
Kan man spise sundt, men stadig spare
penge på madkontoen? Det skal jeg finde ud
af de næste fem dage, hvor jeg skal leve for
200 kr.
For at spare penge på madkontoen vælger
mange studerende billige og nemme alternativer som pasta med ketchup, frysepizza
og toast. Derfor lyder det måske ikke som
en større udfordring at leve for 200 kr. i fem
dage. Men jeg har ingen planer om at spise
frysepizzaer eller toast de næste fem dage.
Og eftersom, at jeg har en forkærlighed for
økologiske varer, bliver en større udfordring
for mig at holde mig inden for budgettet.
Af Nanna Steen Sjørslev
Budgetugen starter en mandag. Jeg har besluttet mig for at købe alt ind på én gang for
at udgå supermarkedets mange fristelser.
MIN INDKØBSLISTE SER
NOGENLUNDE SÅDAN UD:
Broccoli
Grønne bønner
Edamame bønner
Tomater
Gulerødder (Gulerødder er altid gode at
have i køleskabet)
Aubergine
Peberfrugter
Naturel yoghurt
Æbler
Appelsiner
Nødder
Meget sund og kedelig kost, tænker du
nok. Og det er da også et vemodigt blik,
jeg kaster over mine madvarer, da de ruller forbi på kassebåndet. Ikke nogle tomme kulhydrater eller noget kød at spore
mellem de farverige grøntsager. Allerede
NR. 3 – 2014
nu har jeg brugt 175 kr. af budgetkontoen.
Det er dyrt at købe grøntsager.
DAG 1
Kl. 10 Jeg indtager min morgenmad, som
består af naturelyoghurt, rosiner og cornflakes (rosiner og cornflakes havde jeg i
forvejen).
Kl. 13 Til frokost spiser jeg en let salat med
tomat, løg og balsamico. Som snack spiser
jeg edamame bønner med salt. Har helt
glemt hvor godt de smager, og hvor nemme de er at lave.
Kl. 19 Min aftensmad består af ovnstegte
bønner med masser af paprika, olie og salt.
Jeg føler mig sund!
DAG 2
Kl. 08.30 Den samme morgenmad som dagen før bliver hurtigt indtaget og skyllet
ned med en kop sort kaffe. I løbet af dagen
spiser jeg to gulerødder og et æble.
Kl. 17.30 Jeg steger aubergine, peberfrugt,
gulerødder og bønner på panden og spiser lidt ris til, som jeg havde i forvejen. Et
godt og mættende måltid.
Jeg har ikke købt kød til alle fem dage, og
det gør selvfølgelig, at det er lettere at holde budgettet på de 200kr. Derudover har
jeg hverken pasta eller rugbrød inden for
rækkevidde – hvilket jeg savner ret meget!
DAG 3
07.30 Endnu engang spiser jeg yoghurt,
rosiner og cornflakes til morgenmad. En
kombination jeg aldrig bliver træt af.
13.00 Jeg har ingen frokost med og bruger
de sidste 25 kr. på en frokost i kantinen. Det
eneste jeg kan se frem til om aftenen, er endnu en grønsagsret, hvilket ikke er særligt
ophisende. Lige nu har jeg lyst til alt andet
end friske grøntsager. Jeg føler mig sund,
men går konstant rundt og har lyst til usunde sager. Måske fordi jeg ved, hvilket grønsagskøleskab, der venter mig derhjemme.
16.00 Mine mellemmåltider består af appelsiner, æbler og nødder.
18.00 Om aftenen spiser jeg resterne af de
grøntsager, jeg lavede dagen før. Jeg går
lidt småirriteret i seng med en forfærdelig lyst til sukker.
DAG 4
08.00 Min sædvanelige morgenmad smager faktisk mere kedeligt i dag – en skål
havregryn havde været mere tilfredsstillende.
14.00 Efter en desperat beslutning går jeg
ned for at købe en dåse tun og overskrider
budgettet med 10 kr. Aldrig har jeg nydt
en tunsalat så meget.
19.00 Jeg laver ovnstegte bønner og spiser
resten af mine edemamebønner.
DAG 5
09.00 Jeg tømmer den sidste yoghurt ud af
kartonen og spiser for femte dag i streg den
samme morgenmad. Det er ikke en varierende kost, som jeg har levet af de sidste
fem dage. Min mave og mit humør savner
at spise noget sødt. Jeg bliver gnaven af at
spise alle de grøntsager.
Efter fem dage er der stadig gulerødder,
bønner, tomater og frugt tilbage i mit køleskab. Om det skyldes, at min appetit er
blevet mindre, fordi jeg ikke har haft lyst til
grøntsager, kan selvfølgelig være grunden.
Men hvis du skal spare penge på madkontoen, kan du faktisk gøre det uden at skulle gå efter de usunde madvarer. Dog bliver
det en kedelig tjans at lave aftensmad – og
sågar også kedeligt at spise den.
g
o
e
t
k
e
PIZZA TEST
PIZZA
TEST
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
f
r
e
P
r
e
a
z
z
i
p
e
g
i
pinl
30
RUST
TUMULT
Tømmermænd, lektier og manglende
overskud. Der kan være mange årsager
til, at vi som studerende til tider vælger
den lette løsning og snupper en pizza.
Ulempen ved dette er dog, at en pizza fra
den lokale hurtigt løber op i 60 kroner –
men frygt ej – vi har bevæget os ud i den
ukendte jungle af frysepizzaer og adskilt
fårene fra bukkene for din skyld.
SELV TAK
Af Fannie Isabel Couderc Pramming
Sådan gjorde vi:
Vi har testet 8 forskellige pizzaer, der er
fundet i kølediskene rundt omkring i de
danske supermarkeder. Pizzaerne er testet uden, at deltagerne kendte mærket eller prisen. Karakterne mellem 0-6
er givet for pizzaens samlede indtryk.
TEST
TABER
PAP MED TOPPING
NARREFISSEN
COOP
Pizza Mozzarella
Pris 23,95,-
DIT valg
Stenovnsbagt pizza
med skinke og mozzarella
Pris 37,95,-
Indtrykket: Aftenens første pizza ser indbydende ud, da den kommer på bordet.
Alle nikker anerkendende og flere kommenterer på de flotte farver. ”Mmh, den
dufter godt” siger en, i mens en anden bryder ind: ”ja, dufter af pizza”.
Indtrykket: ”Hold nu helt op. Den er
vildt flot og ser lækker ud,” siger panelets gourmet-tosse. Over hele linjen
er der enighed om pizzaens indbydende look, men samtidigt pointeres det,
at den er overraskende lille, og at størrelsen ikke helt dækker over ”søndagsfråderen”. Samtidigt er halvdelen helt
oppe at køre over fiberbunden, mens
den anden part er lidt skeptiske.
Smagen: Et øjebliks koncentreret tyggestilhed brydes, da en af smagsdommerne
kigger frustreret rundt og udbryder: ”Den
er godt nok sprød, men hvorfor er bunden
så tynd?”. Hele bordet nikker i enighed,
imens oste-eksperten mumler noget om for
lidt ost. En anden ved bordet kommenterer, at jo mere man spiser, desto mere føles det som pap i munden.
Konklusion: Panelet bliver enige om, at
pizzaen har en rigtig god smag og et flot
udseende, men at bunden ødelægger helhedsoplevelsen, og der gives følgende karakterer 5-4-4-2-3-4-5.
TOTAL: 3,8
Smagen: Allerede ved første bid ændres forsamlingens ansigtsudtryk sig
til Gollum-lignende karakter. ”Det her
er som at æde babymos i pizzaformat,”
siger en, og en anden tilføjer: ”Det både
smager og ligner modellervoks.” Flere kaster forarget stykket fra sig, imens
osteeksperten understreger ”Den er
MEGA klam..”
Konklusion: Den her pizza er fucking
klam. Som en i panelet siger, er denne
pizza kun sund, fordi den er umulig at
spise. Den kan på ingen måder reddes,
og der er bred enighed:
TOTAL: 0
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
NR. 3 – 2014
RUST
TUMULT
31
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
TEST
TABER
HOVEDBANEGÅRDS-PIZZAEN
KETCHUP-PIZZAEN
DEN MUGNE
COOP
Pizza Kebab
Pris 23,95,-
X-tra
Pizza bolognese
Pris 24,65,-
Änglamark
Pizza chorizo
Pris 32,95,-
Indtrykket: Pizzaen har mange flotte
farver på grund af peberfrugten, men
kødet er ikke lige fordelt, hvilket er et
stort minus.
Indtrykket: Pizzaen bliver fuldstændig
smadret, når man skærer i den, og
alting er udefinerbare og ligger som en pærevælling. ”Den ligner et grimt maleri, som
Monets malerier,” siger en ved bordet.
Indtrykket: Pizzaen ser virkelig ikke
indbydende ud. Den er MEGET rød og
nærmest indtørret.
Smagen: En kraftig smag af peberfrugt
indhyller munden, men erstattes snart
af andre nuancer: ”Den smager af ketchup..” siger en, mens en anden påpeger hvidløget.. Gourmet-eksperten påpeger smagen af luft, og både manglende ost og kebab-kød påpeges. ”Den
smager af kattehår,” mumler en af pigerne, imens munden er fuld. Da panelets ellers mest pizza-glade understreger smagen af Københavns Hovedbanegård, nikker alle genkendende..
Konklusion: Sætningen: ”Ræk mig colaen, det her skal skylles væk,” understreger meget godt panelet holdning.
En vil hellere spise snobrød lavet af små
børn end pizzaen, men overordnet set
bliver vi dog enige om, at den KAN spises. Der gives 1-1-3-3-3-3
TOTAL: 2
Smagen: ”Ad, den smager virkelig af
hest,” siger en af testens kritikere, og en
anden af deltagerne byder ind med kommentaren: ”Den smager af frysepizza”. En
enkel synes, den smager ”fint”, men generelt er der enighed om, at en plastik-ketchup-lignende smag overdøver resten.
Konklusion: Der er en overordnet enighed
om, at pizzaen smager billigt. Det er samtidigt testens billigste med 2 styks for 24,65,, og til den pris er der et par stykker, der
gerne vil spise den igen. Dog er resten enige om, at den ikke er god, og en enkel mener tilmed, at han fik skubbet sine grænser ved at spise den. Vi gav: 3-2-1-4-1-2-0
Smagen: Pizzaens smag kan bedst beskrives som parfumeret. Den smager i
hvert fald ikke af pizza og er meget syntetisk. En af dommerne påpeger, at der
er noget på den, der smager grimt, hvortil en anden kalder den ”pizzaens svar
på romkugler”. Efter få bider kaster første dommer op, og et øjeblik efter følger en anden trop. Den smager af mug.
Konklusionen: Det mest brugte ord i
forbindelse med denne pizza er ”ulækker”. Den hverken smager eller ser ud
som en pizza. Samtidig er der flere ved
bordet, der påpeger smagen af mug –
og en enkel nægter at tro, at det er chorizo på toppen. Igen enighed:
TOTAL: 0
TOTAL: 1,8
aer
Flere pizz
side
på næste
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
NR. 3 – 2014
32
RUST
TUMULT
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
TEST
VINDER
DEN LIDT FOR SØDE
DEN BLEGE
KLASSENS TYKKE DRENG
Dr. Oetker
Pizza Tradizionale
Pris 32,95,-
Trattoria Alfredo
Pizza Stonebaked
Pris 15,87,-
MCENNEDY – AMERICAN WAY
American style pizza supreme
Pris. 33,13,-
Indtrykket: Der spreder sig en duft af
pizza i køkkenet. Da den kommer ud
af ovnen, ligner den en pizza med en
flot top af smeltet ost, og den deles perfekt uden at fylden massakreres. Det her
tegner godt.
Indtrykket: Ad. Det vælter rundt med olie
på toppen. Som en i panelet passende siger, ligner den ”en bleg mand med skoldkopper”.
Indtrykket: Man kan ikke se, hvad der
er på pizzaen, og alting vælter rundt i
et virvar af farver. Samtidigt kommenteres der på, at kødet ikke er jævnt fordelt.
Smagen: ”Puuuhaa. Den er sprød, men
den smager vildt dårligt. Altså, helt sindssygt dårligt,” konstaterer en af pigerne. Der
er ikke sparet på tilbehøret på denne pizza, men der hersker dog tvivl om, hvad
det er på toppen: ”Ej, er det her spegepølse??” spørger en, imens pizza-freaken fortæller, at hun har fået kvalme af den. Én i
panelet er dog VIRKELIG positiv: Ostefreaken. Hun både roser smagen, osten og tager det sidste stykke til stor forargelse fra
resten af panelet.
Smagen: ”Mmh, jeg kunne godt spise
en hel,” ånder pizzafreaken lettet op.
De fleste er enige om, at den her smager af pizza, og den roses både for smagen af tomatsovs, oregano og timian. Så
let slipper den dog ikke. ”Der er for lidt
ost,” lyder det igen fra Fru. Ost, og resten følger trop: ”Ja, men der i mod er
den lidt for fedtet.”
Smagen: Ved første bid knaser den i
munden, men hurtigt rammer kritikken. Den er lidt for luftig og bunden
lidt for blød i midten. En anden mener
dog, at den er ”blød, god og mushi.”.
Testens ananas-hader roser den for ”at
ananasen let kan skubbes af”. Der er
dog bred enighed om, at den smager af
pizza: ”Der er en god mængde tomatsovs på,” kommenterer en, og en anden
byder ind: ”Den smager fucking godt.”
Konklusion: Alle – blot med undtagelse af oste-freaken – er godt tilfredse. Det
pointeres dog, at pizzaen får meget sødme fra ananasen, og at man skal ”være
til det”. Én sammenligner den med
kage. Der gives: 3-4-5-2-5-6-4
Konstatering: En i panelet kalder den ligegyldig, i mens en anden kalder smagen
kunstig. En tredje sammenligner den med
smagen af død baby.. Den lader vi vist lige
stå.. Vi giver 3-2-2-0-1-6-1
Konklusion: Overordnet set er der
enighed om, at dette er en ganske udmærket frysepizza. Gourmet-tossen roser den til skyerne og giver top-point,
imens oste-freaken er skuffet. Der gives: 2-4-6-3-3-5-3
TOTAL: 3,7
TOTAL: 2,1
TOTAL: 4,1
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
NR. 3 – 2014
PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
MWBe educated
i
Takeovers
M&A
Konkurs og rekonstruktion
28. august-30. august 2014
www.mwbe-educated.dk
Moalem Weitemeyer Bendtsen
Advokatpartnerselskab
T PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST PIZZA TEST
PIZZA TEST PIZZA TEST
34
RUST
TUMULT
BØF, BAJER OG BABES
Deres madunivers består af et virvar af hjemmelavet ketchup, take-away og mors desserter.
Læs her om de to drengerøve Joakim Ingversen og Mattias Hundebølls forhold til mad
Af Sofie Caroline Rye Wøhlk og Fannie Isabel Couderc Pramming. Foto af Nalle Vikström
Solen skinner den forårsdag, vi møder drengene på deres fælles arbejdsplads Metronome. De
byder os velkomne med store smil, inden vi sætter os i gården for at nyde det gode vejr og vores
medbragte kager: Romrotter. Joakim Ingversen og
Mattias Hundebøll er måske ikke ligefrem, hvem
man forbinder med mad. Alligevel har de begge
deltaget i Masterchef, hvor Mattias faktisk vandt
det ene år. Han er nok også den ukronede madnørd af de to, hvorimod Joakim måske ikke er helt
så stor ekspert på området. Med en travl hverdag
som to af Danmarks mest charmerende TV-værter står den ofte på take-out, restaurantbesøg og
let mad. Læs her om hvad og hvor de helst spiser,
hvordan mad kan (og ikke kan) være vejen til en
piges hjerte, og hvorfor mors desserter er de bedste
Hvad er jeres forhold til mad?
Mattias: Jeg laver mad hver dag. Uanset
om jeg har gæster eller er alene. Det er det
eneste, jeg ikke sparer på. Tøj, det bruger
jeg ingen penge på.
Joakim bryder ind med et ”Det kan man godt
se...”, hvor til de begge griner.
Mattias: Mad, der er jeg fuldstændig ligeglad, hvor mange penge jeg bruger. Jeg
NR. 3 – 2014
handler vel for 200 om dagen. Jeg laver
mad til mig og min kæreste.
Og hun laver ikke mad?
Mattias: Hun laver salaten. Jeg står ligesom
for konceptet, jeg beslutter og køber ind.
Hun er god til dressing, så salaten er hendes. Resten laver jeg.
Men er det så sund mad, hurtig mad eller hvordan?
Mattias: Sundt OG hurtigt. Man ryger hurtigt ind i så meget junkfood, så aftensmaden. Det skal være en lækker salat og så
enten kød eller fisk.
Et øjeblik glemmer drengene os og diskuterer
ihærdigt palæo-kuren, inden vi igen bryder ind
og henvender os til Joakim omkring hans madvaner.
Joakim: Jeg laver aldrig mad. Men nu har
jeg fået et nyt fancy køkken, så jeg SKAL
begynde på det.
Mattias: Ej, har de lavet det, imens du har
været ude at rejse? Det er helt ligesom de
dér programmer ”Han, hun og haven.”
Joakim: Ja, men nu vidste jeg det godt. Jeg
har selv betalt for det. Men nej, jeg laver
aldrig mad.
Fordi du ikke kan eller?
Joakim: Jeg er ikke særlig god. Jeg er fandme ukreativ i sådan et køkken.
Men lærte du ikke noget af Masterchef?
Joakim: Nej, eller jo. Jeg lærte at lave burger. Det kan mange lave ik’?
Det kan man måske heller ikke spise hver dag.
Joakim: Det kan man godt. Ha ha. Ej, men
min livret er faktisk også bare spaghetti
med kødsovs.
Mattias: Ej, sådan har jeg det altså også:
Hvis man laver en god spaghetti kødsovs,
kan den være rigtig lækker. Men så tager
det også flere timer at lave.
Joakim: Arrh...
Mattias: Det kan jeg godt bruge lang tid på,
det skal stå og koge ind med dyr rødvin og
masser af chili og hvidløg.
Joakim: Man kan også bare stege kødet og
så komme ketchup og champignon på.
Joakim bryder hurtigt ind og fortæller, at det
måske har noget at gøre med, at han sjældent
har gæster. Derfor føler han ikke et stort behov for at være i køkkenet. Mattias derimod
bor i et kollektiv med to andre, så der er altid fuldt hus.
RUST
TUMULT
Laver I så maden sammen?
Mattias: Nej, for de andre er vegetarer. Men
de er virkelig gode til at lave mad, og så bliver man lidt inspireret. Der dufter godt, og
så er det hyggeligere at gå i køkkenet. Det
er meget kollektiv-agtigt, der er altid hjemmelavet ketchup og mayonnaise, hummus
og så videre. Det er meget 70’er agtigt. I må
godt komme hjem og se det.
Joakim: Ja, det vil vi rigtig gerne.
Men Joakim, hvad spiser du så til
aftensmad?
Joakim: Jamen, så spiser jeg tit på SMAG. Jeg
har spist der så meget, at jeg på et tidspunkt
blev inviteret med til deres sommerfest.
Mattias: Ej, er det rigtigt? Fuck hvor svedigt.
Joakim: JA! Ellers spiser jeg også meget på
LêLê.
Mattias: Det må jeg sige: LêLê på Østerbro.
Min kæreste bor der, så på de travle aftener er det altid der eller Cofoco Le Marche.
Joakim: Ja, det er rigtigt. Det er godt. Men
jeg kan altså også godt spise havregryn til
aftensmad. Men så er det også hjemmelavede havregryn med hjemmetørrede rosiner. Ha ha.
Mattias: Det kunne jeg altså også, da jeg
var på din alder. Men det gider man sgu
ikke, når man er 32. Jeg er blevet et gammelt røvhul.
Apropos morgenmad, hvad spiser I så
der?
Joakim: Jeg spiser også havregryn til morgenmad. Nogle gange med müsli.
Mattias: Jeg får blødkogt æg og et stykke
rugbrød med ost og sennep.
Joakim: … Og sprængte oliven. Med trøffelolie på.
Mattias: Ja ja. Avokado fik jeg faktisk i dag.
Og to blødkogte æg til morgenmad. Jeg har
spist mange æg i dag, det er nok ikke så
godt for mit kolesteroltal. Jeg har fået fire,
kan jeg dø af det?
Joakim: Det tror jeg godt.
En hurtig diskussion om æg, alkohol og graviditet og rygning afsluttes, og vi vender tilbage på rette spor.
Så I går ikke op i mad på samme måde?
Joakim: Ej, ikke i nærheden af det. Men jeg kan
godt smage forskel på god og på dårlig mad.
Mattias: Men du er vild med at gå ud og
spise, er du ikke?
Joakim: Jo, men nu skal der ikke gå Emil
Thorup i den. Jeg spiser ikke på MASH
hver dag.
Mattias: Ej, ej, ej, men det er jo fordi, Emil
Thorup han på et eller andet tidspunkt
fandt en kuffert med penge, som han bare
bruger af. Ingen har nogensinde spurgt.
Joakim: Jeg har... Han svarer ikke.
Mattias: Jeg ved godt, hvad man får i løn på
DR, og det er altså ikke nok til at være Emil
Thorup mere end en uge om måneden.
Har I et svagt punkt?
Joakim: Jeg kan rigtig godt lide wienerbrød.
Tebirkes og snegle og sådan noget.
Mattias: Ej, er det rigtigt? Jeg er mere til sådan noget tungt snask.
Vi bryder igen interviewet et øjeblik for at spise de medbragte romrotter:
Mattias: Jeg skal smage sådan en dér, jeg
er spændt. Min kæreste har snakket om, at
man kan få dem på RUC. Hun synes, de er
ret ulækre, og så sagde hun: Så skat, du vil
helt sikkert kunne lide dem.
Joakim: Men okay, super dårlig bager i øvrigt.
Mattias: Ja, det ligner fandme lort. Ha ha.
Men det er ret godt.
Joakim: Det ligner jo slet ikke en rotte. Hvad
er den hale der?
Mattias: Det er sådan et karamel snørrebånd…
Joakim: Det er super ulækkert.
Men er I dessert-mennesker?
Joakim: Nej. Jeg kan godt lide en Magnum
Mandel, men det får man sjældent serveret
på en restaurant. Jeg synes altid, man når at
spise så meget hovedret, at der ikke er plads.
Mattias: Jeg synes, det er sjældent, der er
noget, jeg gider. Om sommeren, koldskål.
Joakim: Ja! Med kammerjunker. Laver du
den så selv?
Mattias: Nej, jeg kan faktisk bedst lige den
billige.
Joakim: Ej, ikke den der sure pap-ting, der
ikke er på køl?
Mattias: Jo... Ha ha.
en nu skal der ikke gå Emil
M
Thorup i den. Jeg spiser ikke
på MASH hver dag.
Samtalen spores hurtigt ind på det usunde ved
kammerjunker, den kunstige smag ved koldskål med frugtsmag og økologiske topping. Det
slås dog fast, at den helt traditionelle med kammerjunker på toppen, på trods af det usunde,
er den bedste.
Joakim: Jeg kan faktisk godt lave den selv.
Eller det vil sige, min mor har lært mig
det. Det er en liter ymer, en liter kærnemælk. Blande, blande, og så vaniljesukker
og masser af sukker.
Mattias: Og lidt citronskal.
Joakim: Ja, så er vi så ovre i dit niveau igen.
Ha ha.
Mattias kommer med en hurtig forklaring på,
at ymer erstatter æg, hvis man er bange for det.
Her efter kommer vi ind på, at salmonella-faren
er afblæst, hvortil han imiterer en høne, der afholder pressemøde.
Mattias: Jeg har faktisk en kage, jeg nogle gange bager.
Joakim: Shake’n’bake?
Mattias: Nej nej, det er en apple crumble
pie. Man tager 100 gram smør og smelter
i en gryde, 100 gram sukker og 100 gram
mel og rører sammen. Så lægger man æbler
i et fad, lidt sukker og kanel – og så smuldrer man bare dejen ud over. Så i ovnen, og
så der kage. Man serverer den med creme
fraiche til. Det er min mors opskrift. Jeg lavede den til min kærestes fødselsdag, og
der tror jeg, min svigermor accepterede mig.
Hvad er så jeres livretter?
Joakim: Spaghetti kødsovs. Og sushi.
Mattias: Min egen mad. Ej, sushi? Det er
jeg ikke så glad for. Jeg synes, det er lidt
kedeligt.
Joakim: Hvis jeg var rigtig rig, så havde jeg
spist fra Sticks’n’Sushi hver dag. Hvis jeg
nu fandt Emil Thorup-kufferten.
Mattias: Ej, det er da et program, TV3 burde lave: ”Hvor får Emil sine penge fra?”.
Der er sgu da et eller andet, der ikke stemmer. Ha ha.
Hvad ville du gøre, hvis du fandt Emil
Thorups kuffert?
Joakim: Jeg ville... Måske shop den bil, du
altid har drømt om?
Mattias: Det tror jeg også. Jeg kan ikke bruge
flere penge på mad, end jeg allerede gør. Min
kæreste bliver helt forlegen, når vi handler,
fordi jeg altid vælger de dyreste ting.
Hvor handler I?
Mattias: Der ligger faktisk en glimrende
Kvickly lige her. Den handler jeg i tit. Det
er som at gå ind i et amerikansk supermarked, de har alt. Så handler jeg i Super Brugsen eller Irma.
Økologisk?
Mattias: Altid. Jeg ved, det er sådan en ting,
man siger, men det gør jeg altid. Jeg har
sko på, jeg har købt brugt for 150 kroner,
men med mad skal det virkelig være godt.
Joakim: Jeg ville gerne handle i Netto, men
der ligger en Irma tættere på, så der hand-
NR. 3 – 2014
35
36
RUST
TUMULT
ler jeg. Og jeg bliver altid forundret over,
hvor dyrt det er.
Hvad spiser I helst, når I har
tømmermænd?
Joakim: Jeg spiser aldrig på vej hjem fra
byen. Jeg glemmer det, tror jeg.
Mattias: Hvis vi er af sted både mig og kæresten, så plejer vi lige at stoppe.
Joakim: Laver du andet end at være sammen med din kæreste?
Mattias: … Nej. Vi plejer at stoppe i 7eleven, men det er mere for at købe morgenmad, så vi kan få blødkogte æg og bacon
og så videre næste dag.
Højt støn fra Joakim i baggrunden.
Mattias forsætter: Men når jeg så er i 7eleven, kommer jeg tit til at købe de der chicken-sticks.
Joakim: Nå ja, de er også meget gode.
Mattias: Og så laver vi friskpresset juice på
sådan en saftpresser. Ha ha, jeg ved godt,
det lyder meget klichéagtigt, men det gør
vi altså. Og så fylder jeg juicen på gamle
vinflasker – og dem laver jeg så tre af om
uger og har stående.
Joakim: Selvfølgelig brygger I jeres egen
juice. Så tre liter i vintage flasker? Det lyder lækkert. Det gad jeg godt.
Så du, Mattias, drikker juice, når du har
tømmermænd?
Mattias: Nej nej! Juicen er bare til hverdagen,
så vi altid kan drikke friskpresset juice til morgenmad. Når jeg har tømmermænd, går jeg
på Joe and the Juice. Det er et rædsomt sted,
men deres sandwich er gode. Ej, det er ikke et
rædsomt sted, men konceptet er irriterende.
Joakim: Ja. De drenge skal stoppe med at
flirte med kunderne.
Joakim: Men det er en skrøne det der med,
at man kun har lyst til at spise noget klamt,
fordi man har tømmermænd. Jeg har altid
lyst til at spise noget klamt mad.
Mattias: Ja, man giver sig selv lov, når man
har tømmermænd. Jeg kan godt finde på at
aftale med drengene, at vi mødes dagen derpå til en Bøf Bearnaise på Greasy Spoon i Studiestræde, hvis vi ved, vi skal være fulde.
Så Bøf Bearnaise til morgenmad?
Mattias: Argh...
Joakim: Eller var det en engangsforestilling?
Mattias: Ja.
Joakim: Men det lød meget godt.
Mattias: Ja… Jeg kan sgu egentlig bare
bedst lidt noget ristet rugbrød med avocado og chilisovs til morgenmad. Og nogle æg.
Joakim: Det er også lækkert.
NR. 3 – 2014
Mattias: Ja, og god kaffe. Hvilken kaffemaskine har du, Joakim?
Joakim: Jeg har den, vi fik til julefrokosten.
Mattias: Ja, den har jeg også. Eller den har
vi hos mig – ude ved min kæreste har vi
bare den der, du ved, den klassiske gamle, hvor man skruer. Og en mælkeskummer. Vi plejer at sige ”Hvad laver du skat?”
– ”Jamen jeg gokker mælk”. Det er vores
interne.
Joakim: Så griner I lidt af det?
Mattias: Ha ha ja, så er vi sådan lidt ”huh
huh”.
J eg kan godt lide en
Magnum Mandel, men det
får man sjældent serveret
på en restaurant.
Hvor tit er I ude (i byen og drikke)?
Mattias: Jeg vil sige en gang om ugen.
Joakim: Ja, det vil jeg også.
Mattias: Det sidste år har det mere været
sådan, at så har jeg været ude og spise to
gange om ugen. Hvor man får lidt vin til.
Og så er jeg måske rigtigt i byen en gang
om måneden.
Joakim: Handler I så på vej hjem? Til morgenmad?
Mattias: Ja, måske.
Joakim: Gør I det?
Mattias: Ja, he he, nogle gange.
Joakim: Jeg er fuld hver anden uge. Men
jeg er aldrig stang stiv. Nej, det er jeg faktisk aldrig…Hver anden uge – der drikker jeg øl.
Hvorhenne?
Joakim: Det gør jeg derhjemme med drengene.
Mattias: Jeg har faktisk holdt mange store
privatfester. Tre-fire stykker det sidste år,
hvor der så kommer 50-100 mennesker. Jeg
har jo meget plads.
Joakim: Ja, det må man sige.
Mattias: Vi havde 75 udklædte til fastelavn
forrige lørdag. Det var mega fedt.
Joakim: Ja, det så jeg godt.
Hvor spiser I helst, når I spiser ude?
Mattias: Jeg kan rigtig godt lide at spise
på Condesa, som er det nye Fortunen.
Så kan jeg også rigtig godt lide Sundby Sejl. Det er næsten kun lokale, der
er dernede. Det er gamle ægtepar. Og
så kan jeg også godt lide Madklubben,
der er jeg sgu tit.
Joakim: Ja, den er god.
Mattias: Dejlig økonomisk. Og hvor kan jeg
ellers godt lide at spise? Så vil jeg faktisk
sige Alt i Kødbyen.
Joakim: ALT ude i Kødbyen. Den skal du
citeres for.
Mattias: Jeg går faktisk ufattelig meget op
i mad. Men ikke på sådan en Emil Thorup måde. Altså jeg kan også godt lide en
romkugle.
Joakim: Det tror jeg også godt, Emil Thorup kan.
Mattias har kæreste, Joakim har ikke
kæreste – men imponerer I piger med
mad?
Joakim: Altså... Du gør (til Mattias), jeg gør
ikke – ha, hvordan skulle jeg kunne gøre
det? Så skulle det være sådan ”Ej, jeg har
købt det her, der er rigtig lækkert.” Det kan
jeg sgu ikke.
Mattias: Jeg boede engang sammen med
en fyr, som, når han havde piger på date,
så gik på Cofoco,
Joakim: … Og så varmede han det?
Mattias: Ja, så gik han hjem og anrettede
det. Han sørgede så lige for, at der stod
nogle brugte gryder fremme, ha ha. Ej, det
er også mange år siden.
Joakim: Ja, den metode dér har jeg også
hørt om.
Joakim: Jeg kan sgu ikke imponere nogen
med mad. Du kan godt, jeg kan ikke. Jeg
kan ikke engang finde ud af at følge en
opskrift, for det kommer aldrig til at ligne
det på billedet.
Mattias: Er det rigtigt?
Joakim: Ja, du ved. Så kommer der lidt for
meget kanel i eller noget i den dur.
Mattias: Ja, det der er ved at følge opskriften, det er, at enten skal man følge den helt
– eller også skal man droppe den.
Mattias: Men jeg er utrolig dårlig til at samarbejde med folk i et køkken. Altså… Folk skal
ikke blande sig. Og min kæreste skal slet ikke
blande sig. Jeg kan godt finde på at skælde
hende ud, hvis jeg synes, hun skærer tomaterne, som jeg ikke havde tænkt, de skulle skæres. Og det arbejder jeg meget med.
Joakim: Tomatskæring?
Mattias: Nej, men det der med at lade folk
skære de der fucking grønsager, som de
har lyst til.
Men mener I, at mad er vejen til
kvinder (og svigermødres hjerter)?
Joakim: Hvis man ikke har andet, så jo...
Mattias: Jeg er jo nødt til at kompensere for
alt det andet.
Fødselsdagsgave
til mormor?
Nyhed: Køb og indløs gavekort online
på odensesymfoni.dk
Med et gavekort til Odense Symfoniorkester åbner der sig en
verden af koncerter at vælge imellem. Du bestemmer selv
gavens størrelse. Du skal blot angive beløb.
Gavekort købt online kan kun indløses online på odensesymfoni.dk
Billetter: 63 12 13 14
Følg os på facebook
facebook.com/odensesymfoni
odensesymfoni.dk
www.youtube.com/odensesymfoni
38
RUST
TUMULT
KALENDER APRIL
ODENSE:
ESBJERG:
SLAGELSE:
Musical:
De tre musketerer
Koncert:
Rasmus Nøhr
Stand Up:
Uffe Holm Show
Odense teater
1. april kl. 19.30
Entre 220-405 kr.
Tobakken
11. april kl. 21
Entre 160
Slagelse Musikhus
4. april kl. 20
Entré 250 kr.
Stand Up:
Open Mic
Koncert:
A tribute to Kurt Cobain &
Nirvana
Koncert:
Folkeklubben
Studenterhuset
1. april kl. 20-22
Entre 20 kr.
Koncert:
Open Jam #10
Studenterhuset
3. April kl. 20-22
Entre gratis
Tobakken
19. april kl. 21
Entre 150 kr.
Stand Up:
Comedy Zoo On Tour
SØNDERBORG
Café Tonekunsten
22. april kl. 20
Entré 130 kr.
Koncert:
Panamah
Stand Up:
Linda P – ”Hovedpine?”
Magasinet
4. April kl. 19
Entre 292 kr.
Koncert:
Kaliber
Musikhuset Posten
4. april kl. 21
Entre 100 kr.
Koncert:
Christopher
Musikhuset Posten
18. April kl. 21
Entre 170 kr.
KOLDING:
Koncert: MØ
Godset
3. april kl. 20
Entré 160 kr.
Koncert:
Ginger Ninja
Pitstop
11. april kl. 21
Entré 130 kr.
Koncert:
Outlandish Akustisk Tour
Godset
10. april kl. 20
Entré 195
NR. 3 – 2014
Badeanstalten
25. april kl. 21
Entré 170 kr.
Sønderborghus
10. april kl. 21
Entré 170 kr.
Stand Up:
Rune Klan – ”Det Stribede
Show”
Sønderborg teater
12. april 19.30
Entré 312 kr.
Koncert:
Psyched Up Janis
Sønderborghus
1. maj kl. 21
Entré 220 kr.
PRAKTIKPLADS MED MENING
OG UDFORDRINGER
Ungdommens Røde Kors’ sekretariat i Odense søger i efterårssemestret 2014 tre
selvstændige og engagerede praktikanter med interesse for socialt arbejde og sans for
arbejdet i en frivilligbaseret organisation.
Som praktikant i Odense kommer du til at arbejde med:
• Lokalafdelinger på Fyn og i Sønderjylland – med særligt fokus på udsatte boligområder
• Organisering og uddannelse af frivillige på større nationale projekter
I Ungdommens Røde Kors lægger vi vægt på at skabe rammerne for, at du som praktikant kan udvikle dig mest muligt i løbet af dit
forløb. Vi tilbyder dig derfor:
• Projektledererfaring
• Mulighed for at deltage på relevante kurser
• Indsigt i en non-profit organisation i fremdrift
Praktikken løber fra den 13. august 2014 til den 23. januar 2015. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med fast daglig mødetid mellem kl.
10 og 16 og flekstid derudover. Praktikken er ulønnet. Der kan forekomme møder i aftentimerne og weekender. Din arbejdsplads vil være
på sekretariatet i Odense
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send dit CV og en ansøgning mærket ”Praktikant til Odense” til Brian Lindskov Larsen på [email protected] senest mandag den 21. april.
Samtaler finder sted i uge 17 til 19. I ansøgningen må du gerne skrive lidt om din baggrund og motivation til at søge om at blive
praktikant hos os. Du bedes desuden oplyse, hvor du har set opslaget. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte
national konsulent Brian Lindskov Larsen på mail eller 28 95 66 00.
Se hele opslaget samt praktikopslag for København og Aarhus på www.urk.dk
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi
hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra
lektiehjælp og ferielejr til chat og klubber. Vær med på www.urk.dk.
1/2
PRIS
BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL
5 stk. GRATIS
HUSETS SHOTS
(max 1 billet pr. person pr. aften)
PÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00
Caribbean bar
Byt denne
Klip-Ud-Billet til
5 stk.
GRATIS
Husets Shots
(max 1 billet pr. person pr. aften)
Z
BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL
5 STK.
GRATIS HUSETS SHOTS
(max 1 billet pr. person pr. aften)