1. No category

MAJ 2012
”Det ville sgu være meget fedt, hvis de rejser en statue af mig
ovre ved Marmorkirken med solbriller og computer”
RUST
Nr. 4 • 2012
INDHOLD
4
5
VELKOMMEN
EKSTRA HJÆLP TIL EKSAMEN
Før eksamen betaler tusindvis af studerende for et ekstra kursus. SDU vil forsøge
at tilpasse undervisningen, så de studerende kan føle sig bedre klædt på.
6
12
PRISREGULERINGER, FEDTAFGIFTER OG VISSE-VASSE
Frokosttallerkenen vejer lidt tungere i tegnebogen. Fedtafgiften har fået priserne
i SDU’s kantine til at stige.
10
INGEN BUTIKKER PÅ UNIVERSITETET
Jens Oddershede vil gøre campus til en landsby, hvor studerende kan gå i butikker.
Kun én forretningsdrivende har lejet sig ind.
12
SØMÆND PÅ FJERDE SAL
Selvom det ligger lige ud til vandet, er livet på Prinsesse Maries Hjem ikke
det samme som livet på havet. Men beboerne gør, hvad de kan for at holde
minderne i live.
16
SDU-STUDERENDE KOMMER IKKE PÅ GRÆS
Benene når ikke at blive brune til sommer. De studerende holder sig væk fra
SDU’s græsplæner.
18
FORFATTER FREM FOR ALT
Morten Sabroe er forfatter og journalist. Men grundlæggende er han en kompromisløs mand, der hverken lader familiære bånd eller venskaber diktere fortællingen. RUST mødte ham på en svagt belyst jazzbar et sted i København.
18
24
SDU HAR TILTRO TIL KVOTE 2
Det er populært at studere på SDU. Og det er særligt populært at søge ind på
kvote 2. Det er rektor glad for, men der lyder også kritik af kvote 2- systemet.
26
UDKANT - PÅ DEN ANDEN SIDE AF VANDET
Europæisk kulturhovedstad i 2017 og CO2-neutral inden 2029. Fremtidsdrømmene er store for Sønderborg, men hvordan ser det ud lige nu?
30
3-2-1 TIL SOFAEN
Skal du på tur med fårehyrden Santiago eller til New York med Woody Allen? Der
er rigeligt med alternativer, hvis det danske forår ikke viser sig fra sin bedste side
her i maj. Men det håber vi naturligvis, det gør.
32
ROSKILDE FESTIVAL: BYG FESTIVALDRØM
Til Roskilde Festival kan gæsterne skabe det, de drømmer om, på et stykke jord
i campingområde P.
34
DU ER, HVAD DU GOOGLER
”Katte”, ”cupcakes” og ”sex sex sex”. RUST går på opdagelse i campusbyernes
skjulte liv.
26
34
2
Studiepris_210X155_outline.pdf
1
16/02/12
13.13
TANDLÆGE
Bliv medlem af
BioZonen...
…og optjen BioBonus point, som du
kan bruge på køb af biografbilletter.
Læs mere og meld dig ind
GRATIS på biozonen.dk
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne
Odense Banegård Center
Studierabat mandag - torsdag
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense City
Middelfart
•
•
Grønnegade 16
Teglgårdsparken 100
•
•
tlf.: 66 126 226
tlf.: 64 402 403
RUST
Nr. 4 • 2012
VELKOMMEN
Læseferien kan skimtes ude i horisonten, så var det ikke noget at benytte dig af SDU’s grønne arealer,
når der skal terpes biomedicin, formueret eller svensk og nordisk litteratur?
Der er i hvert fald rigeligt med plads derude, for der er ikke mange, der benytter sig af dem. Men
hvorfor er det sådan? SDU optager ellers hvert år et stigende antal studerende, så man skulle mene,
at der var grundlag for en gedigen havefest til sommer.
Velkommen til majudgaven af RUST. I det forsøger vi blandt andet at få svar på spørgsmålene
ovenfor. Dertil er vi gået kantinen på SDU Odense på klingen for at høre, hvad årsagen er til de
stigende priser. For der er jo ikke så mange andre muligheder for at handle ind på campus, hvis
det ikke skal foregå i kantinen. Det kunne der ellers sagtens have været. Læs mere i artiklen ”Ingen
butikker på universitetet”.
Når læseferien er overstået, skal skoleåret afsluttes med eksamener. Udsigten til disse kan gøre
mange studerende bløde i knæene. Og hvis man ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at underholde om formueret, er der måske ikke noget at sige til, at man kunne føle trang til at investere i et
eksamensforberende kursus. Men var det egentlig ikke universitetet, der skulle sørge for at gøre
dig eksamensklar? Det spørgsmål kan du få besvaret i denne måneds udgave af RUST.
Men med eksamenerne forude kan det være tiltrængt med lidt adspredelse fra de støvede medicinbøger. Det kan du som vanlig få i vores månedlige kulturguide. Hvis du trænger til at komme
helt væk mentalt, kan du passende gå ombord på Prinsesse Maries Hjem og høre en historie fra
de syv verdenshave.
En mand, der også forstår at fortælle historier, er Morten Sabroe. Ham har vi mødt på en jazzbar i
København til en snak om usikkerheden som drivkraft og hans liv helt generelt.
RUST-redaktionen skal også til eksamen og holde sommerferie, så vi er først tilbage til september.
Vi ser frem til at fortælle mange flere historier og til at dykke ned i de ting, der interesserer jer allermest. Så hvis I har nogen kommentarer, en idé til en historie eller ønsker at skrive for os, må I
endelig ikke tøve med at skrive til [email protected]
Held og lykke med eksamen og god sommer
Christian Birk
Christian Birk
Ansv. chefredaktør
Sebastian Abrahamsen
Chefredaktør
Anne Katrine Gregersen
Redaktør
Mads Frimann
Redaktør
Nina Aagaard
Redaktør
Fotograf: Simon Johansen
Forsidefoto Carolina Marie Segre Høyer
Udgiver Serviceområdet
Kontakt [email protected]
Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen
[email protected]
Rosendahls Print - Design - Media
Tryk Rosendahls Print - Design - Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
4
RUST
Nr. 4 • 2012
Tusindvis af studerende betaler hvert år
for et privat kursus, som hjælper dem
med at læse op til eksamen. Det kan
fungere som supplement, men ikke
som alternativ til undervisningen, siger
SDU’s rektor.
Af Sebastian Abrahamsen
Eksamensperioden nærmer sig med hastige
skridt. Dermed er det også højsæson for private eksamensforberedende kurser, også kaldet manuduktionskurser. Et kursus koster typisk omkring 700 kroner, og ifølge den største
udbyder af eksamenskurser, Aspiri, mener 97
procent af deres kursister, at det er alle pengene værd.
Aspiri har 25.000 kursister om året. Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF),
Torben Holm, er det udtryk for, at de studerende ikke får det ud af undervisningen på
universitetet, som de skal kunne til eksamen.
”Når der er så stort et marked for det (manuduktionskurser red.), så betyder det simpelthen, at vi må sørge for, at der er nogle flere
møder mellem os som studerende og de
undervisere, der skal lære os tingene”, siger
formanden.
Han mener, der skal mere undervisning til
på universiteterne, så de studerende får lejlighed til at stille flere spørgsmål til pensum. På
Syddansk Universitet i Odense er rektor, Jens
Oddershede, ikke helt enig.
”Jeg mener ikke, det er samfundets opgave
at betale for den slags repetitionsundervisning”, siger han.
“Det er undervisning for studerende, der har
behov for at høre tingene flere gange, måske
ikke har hørt det så godt første gang eller gerne
vil have en meget høj karakter”.
Men det er en forenkling, mener Torben
Holm. Han har forståelse for, at universiteterne er presset på økonomien. Derfor efterlyser
han flere penge til uddannelsesområdet fra
politisk side.
”Jeg synes aldrig, man skal se på uddannelse som en omkostning og et ressourceforbrug. Derimod skal man se på uddannelse som
en investering, der altid giver afkast. Det viser
alle undersøgelser. Det kan altid betale sig at
investere i uddannelse”, siger DSF-formanden.
DUK OP TIL ØVELSESTIMERNE
På Syddansk Universitet har man forsøgt at imødekomme efterspørgslen på ekstra gennemgang af pensum. Jura og erhvervsøkonomi er
to af de studier, hvor mange vælger at købe
eksamensforberedende kurser. Derfor forsøger
Juridisk Institut og Institut for Marketing & Management på SDU at tage løbende hånd om
de studerende med blandt andet øvelsestimer
og læsegrupper.
Studieleder ved Institut for Marketing & Management, Per Servais, fortæller, at de studerende der bliver væk fra øvelsestimerne på universitetet, typisk også er dem, der klarer sig
dårligst ved eksamen.
”Vi prøver hele tiden at fortælle de studerende, at det er en rigtig god ide at dukke op
til de her øvelsestimer. Man kan glippe nogle
forelæsninger, men man kan ikke glippe nogen
øvelseshold, for det er der, man lærer det, og
det er der, man kommer ind i rutinen. Man lærer
at gå op til eksamen”.
Per Servais mener ellers, at de private manuduktionskurser kan være nyttige for visse studerende, hvis de har brug for at få repeteret
stoffet flere gange. Så længe de ikke tror, at kurserne kan erstatte den egentlige undervisning
på universitetet.
Studieleder ved Juridisk Institut, Ole Hammerslev, er enig. Han lufter samtidig muligheden for at ændre på jurastudiets opbygning,
så de studerende føler sig ordentligt forberedt
til eksamen.
”Vi diskuterer jævnligt i studienævnet, hvordan vi kan imødegå behovet. For eksempel om
vi selv skal lave nogle kurser eller ændre spørgetimeforløbet. Det kan være, at vi er for dårlige til
at formidle, hvad det er for nogle krav, vi stiller
til de studerende, når de skal til eksamen. Det
arbejder vi meget ihærdigt på. Blandt andet
ved nogle e-tests og ved at sætte dem i nogle
studiegrupper hvor de kan diskutere pensum”.
Han tilføjer, at det ikke burde være nødvendigt
at købe ekstra kurser, hvis man følger med i den
undervisning, universitetet udbyder.
”Vi mener, at de studerende burde have andre ting at bruge deres penge på”, siger han.
DEN VIRKELIGE VARE
Til trods for indsatsen på Syddansk Universitet
mangler der ikke kursister hos de private kursusudbydere. Partner i Aspiri Søren Gøtterup-Tang
oplyser, at 94 procent af de SDU-studerende,
der køber et kursus hos Aspiri, vender tilbage
og køber et nyt kursus.
Formanden for DSF, Torben Holm, ærgrer sig
over, at der i det hele taget findes et marked for
de eksamensforberedende kurser.
”Det er et markedsgrundlag, som man skal
fjerne ved at have et udbud fra universiteterne, i
stedet for at vi selv skal ud at lade Onkel Dankort
bløde”, siger formanden.
Men det behøver ikke at være enten eller,
mener Søren Gøtterup-Tang.
”Det, vi tilbyder, er et alternativ til at sidde derhjemme og forberede sig til eksamen. Det er ikke
et alternativ til undervisningen. Så når folk skal
sidde og forberede sig til eksamen, så har vi sat
det i system og fundet de bedste undervisere
til det. Vi er ikke et alternativ til universitetet. Vi
er et supplement til eksamensforberedelsen”.
På Syddansk Universitet er rektor, Jens Oddersvhede, bekymret for, om nogle af de studerende, der bruger de private kurser, får indøvet
dårlige vaner.
”En del af det at gå på universitetet er, at man
også skal finde ud af, hvordan man lærer noget
ved selvstudie. Så man er nødt til at lære nogle
rytmer, som går på, at man skal arbejde hele
tiden og løse de opgaver, man får, kontinuerligt.
Jeg vil også synes, det var meget bedre, hvis man
koncentrerede sig om at studere frem for at betale ekstra for de her kurser. De er et supplement,
men de erstatter ikke den virkelige vare”. ■
5
RUST
Nr. 4 • 2012
Prisreguleringer,
fedtafgifter
og visse-vasse
Priserne på wienerbrød, sandwiches og andre godbidder
er blevet pillet ved på Syddansk Universitet. Forklaringen er
enkel, men regnestykket indviklet. RUST har mødt driftsleder
Carsten Sjødahl, som har forsøgt at udrede trådene.
6
RUST
Nr. 4 • 2012
”Det afhænger af, hvad regeringen
beslutter. Hvis de ønsker at skatterne og
sådan noget sættes op, så vil vi som
lønmodtagere få mindre, ikke?”
Af Anne Katrine Gregersen
Han har dokumentationen på plads. På bordet foran mig ligger
både prislisten fra 2009 og 2012 og ved siden af ansøgningen,
som først og fremmest har gjort det muligt at ændre på kroner
og ører. Det er nemlig ikke ligetil, men skal godkendes af servicechefen på Syddansk Universitet, Leif Jensen.
”For at forstå det rigtigt, så skal man kigge på den kontrakt,
der ligger for driften af kantinerne. Man kan så søge om at få
hævet priserne, men kun på baggrund af diverse regeringsindgreb og afgifter. Og de priser, vi har opereret med, er fra 2009,
dem har jeg printet ud til dig, det er dem, der ligger her. De er
fra 2009, og det er - ni-ti-elleve-tolv - fire år siden”.
Fedtafgiften fyldte da også et halvt år 1. april, og det er blandt
andet på grund af denne, at en pålægsbelagt bolle har sneget
sig op på minumsprisen 24 kroner.
”Og det er så ud fra et dokumenteret materiale, du ved, fra
indekstal på prisreguleringer og fedtafgifter og visse-vasse”.
RISIKO FOR FREMTIDIGE FORANDRINGER
Til spørgsmålet om hvorvidt priserne er støt stigende, er svaret
ikke entydigt. Flere parametre spiller ind.
”Det afhænger af, hvad regeringen beslutter. Hvis de ønsker
at skatterne og sådan noget sættes op, så vil vi som lønmodtagere få mindre, ikke? Hvis de så laver flere tricks med alkoholafgifter og tobaksafgifter og på sukker og fedt, og hvad de nu
kan finde på, så vil det jo på et tidspunkt blive nødvendigt at
afspejle prisen. Det er jo også meningen med deres afgifter”.
Det er jo klart, men regnestykket bliver ikke mere simpelt af,
at kostraten udredes.
”Vi har kunnet se, at vores vareforbrug er steget omkring 4 %.
Det er jo ikke fordi, at vi har brugt flere varer, det er fordi, priserne
er steget de der 4-5 %, fra de startede med de første afgifter i
2010. Vi har ikke kunnet holde det nede, fordi priserne er steget”.
En smule lettere bliver det, da det konkrete tilfælde knappes
op. En sodavand. Det er da til at forstå.
”I 2009 kostede den måske tre kroner og 60 øre plus moms,
ikke? Den får så lige en krone, ikke? Men vores udsalgspris er
den samme, og så stiger vores vareforbrug. Og så må man sige,
det kan ikke blive ved, vel? Når man tænker på at det, vi skulle
have haft i overskud til at betale løn og øvrige omkostninger,
det bliver mindre - og mindre - og mindre”.
Den mest simple forklaring er altså, at prisen afspejler samfundet, moms og løninger. ■
7
RUST
Nr. 4 • 2012
VOXPOP:Kantinen
Foto: Martin Pilgaard
Christian Johannes Idskov, Litteraturvidenskab
Hvad har du købt?
- Braseret svinekød med ris og en anelse salat ved siden af.
Hvad tror du, det kommer til at koste?
- Jeg vil jo gerne tro, at det koster omkring 30 kroner. Men det
koster sikkert mere. Jeg bliver sikkert skuffet.
Og hvad koster det rent faktisk?
- 27 kroner.
Hvad synes du om det?
- Det er helt okay.
Har du bemærket prisstigningerne?
- Ikke lige umiddelbart. Fedtafgifterne gælder jo for det meste,
så det har der nok været. Det synes jeg er noget mærkeligt noget, fedt er jo naturligt indhold i vores føde. Kantinen regulerer
den selvfølgelig derefter, det er fint nok.
Hvor mange penge tror du, at du bruger i kantinen på SDU?
- Det har jeg faktisk ikke engang styr på, men det er sikkert alt
for mange.
Kan du anbefale noget særligt, som du mener, er et kup?
Ikke specielt, men jeg tror, retten her er god.
Christian
Jørgen Lose, rehabilitering i tværfaglig regi
Hvad har du købt?
- Jeg har købt rugbrød, pålæg, noget salat. Der er også lidt fisk.
Hvad tror du, det kommer til at koste?
- Det bliver nok cirka 35 kroner.
Og hvad koster det rent faktisk?
- Det blev lige, hvad jeg havde regnet med.
Tine Højgaard Jensen, Idræt & Sundhed
Hvad har du købt?
- Jeg har købt en tortilla med oksekød og grøntsager.
Hvad tror du, det kommer til at koste?
- Det er svært at sige, for det er længe siden, jeg har handlet
i kantinen.
Og hvad koster det rent faktisk?
- 29 kroner.
Hvad synes du om det?
- Det er svært at bedømme, men det er vist fint nok.
Har du bemærket prisstigningerne?
- Nej, jeg har været i praktik, så jeg har ikke spist her.
Hvor mange penge tror du, at du bruger i kantinen på SDU om
måneden?
- Det er nok cirka 100 kroner.
Hvad plejer du mest af alt at købe?
- Det er mest opfriskere til resten af dagen, som fx kakaomælk
og andre snacks.
Kan du anbefale noget særligt, som du mener er et kup?
- Jeg synes faktisk, at rugbrødsmadderne er rigtig gode – der får
man virkelig noget for pengene. De er til at betale.
8
Jørgen
Tine
65
%
STudie- og
U gerabat
Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort
Billetter: 63 12 13 14
odensesymfoni.dk
RUST
Nr. 4 • 2012
Ingen butikker på
universitetet
Rektor har længe drømt om, at campus i Odense blev
en slags landsby fuld af servicefaciliteter for de studerende. Sidste år blev det muligt for forretningsdrivende
at leje sig ind. Kun en enkelt har benyttet sig af tilbuddet.
Af Sofie Tanashka Olsen og Sebastian Abrahamsen
Ill. af Christine Hedwig
For et år siden åbnede SDU i Odense muligheden for, at forretningsdrivende
kan leje sig ind i lokalerne på campus. Rektor, Jens Oddershede, drømmer
blandt andet om, at der kan åbne en cykelsmed på campustorvet, så de
studerende ikke behøver slæbe sig hjem på flade dæk.
Indtil videre er der dog kun én enkeltmandsvirksomhed, der har benyttet sig af tilbuddet. Det hænger muligvis sammen med, at universitetet ikke
har gjort ret meget for at tiltrække de forretningsdrivende.
”Det er ikke noget, vi er ude at slå på stortromme for. Vi har slet ikke
faciliteter nok til at kunne annoncere efter forretningsdrivende selv”, siger
rektor, Jens Oddershede.
Selvom der kan synes langt til det nærmeste sukkerfix, når kantinen
lukker klokken 16, er det ikke en del af rektors plan, at der skal åbne en
kiosk på campus. Det er der ikke faciliteter til. Jens Oddershede henviser
desuden til det nye kollegiebyggeri mellem Campusvej og Niels Bohrs Allé,
hvor der muligvis også bliver plads til et butikstorv.
10
Der er dog stadig ingen planer om at række
ud til byens forretningsdrivende og gøre dem
opmærksomme på muligheden for at leje sig
ind på campus.
”Hvis vi skal annoncere, skal mulighederne
også skaffes. Så lige nu giver vi det tid til at
udvikle sig”, siger Jens Oddershede.
Den ene mand, der indtil videre har åbnet
forretning på campus, tilbyder reparation af
Apple-udstyr til studerende og undervisere.
Andre interesserede virksomheder kan henvende sig til universitetsdirektøren og bygningsledelsen.
”Så tager vi den derfra”, afslutter Jens Oddershede. ■
RUST
Nr. 4 • 2012
Hvordan trives sømænd på land efter en ungdom til vands?
RUST er gået ombord på Prinsesse Maries Hjem.
Af Nina Aagaard
Foto: Carolina Marie Segre Høyer
”Her er der ik
ke nogen, d
er ligger flere
let træskoen
dage, ef ter d
e”, siger Carst
e har stilen Nielsen, fo
foreningen.
rmand for Sø
På Prinsesse
mandsM
aries Hjem p
hinanden.
asser man n
emlig på
82 sømænd
og én søman
dsenke bor
anhavns kan
her mellem
aler. For at få
Christien lejlighed
40 og have
skal man væ
sejlet mindst
re
over
15
år. Shipmates
hinanden.
, kalder beb
oerne
”Vi tænker
sgu ikke så
meget over
Nielsen. Til sø
verden”, sig
s har man sin
er Carsten
e kvadratmet
rent sengetø
er i kahytten
j og mad serv
, man får
er
et hver dag.
Det øjeblik
Andre tænke
sømændene
r for en.
g
år
i land, er der
en masse va
lg, der skal tr
æ
ff
es, og det ka
være svært.
n
Der for hjælp
er Carsten N
sen og de an
ieldre sømæn
d hinanden
de opgaver,
med
der venter.
”Der er sgu
ikke nogen
sømænd, d
ved noget o
er
m boligsikrin
g”.
Carsten Nielse
n
13
RUST
Nr. 4 • 2012
”Jeg gjorde mig så umulig, at jeg alligevel fik lov”, fortæller Finn Jørgensen.
Hans forældre ville ikke lade ham tage ud at sejle, men det var hans store
drøm at blive sømand, og da han blev 17 år, gav forældrene efter.
På sin første rejse til Mellemamerika købte han et træskrin af en af de lokale,
der strømmede hen til kajen, når skibet lagde til. Finn Jørgensen nørkler
lidt med æsken. Den består af træstykker, der skal drejes som en kode, før
skrinet vil åbne. Det var det, der fascinerede ham som 17-årig.
”Det ser simpelt ud, men jeg blev meget imponeret”.
Skrinet er det eneste klenodie, Finn Jørgensen har gemt fra de 20 år, han
brugte på havet. Som ung sejlede han i Østen. Her var han en fri fugl,
fortæller han, og gjorde, hvad han havde lyst til. Der var ikke noget at
bekymre sig om, mad og frisk sengetøj fik han på skibet. Når han så blev
træt af et skib, sagde han op og holdt ferie i nogle måneder, indtil han
igen manglede penge.
Finn Jørgensen
Ole Brunhøj
14
I nogle år boede Finn Jørgensen og Ole Brunhøj ved siden af hinanden
på Fillippinerne. Ole Brunhøj sejlede mellem USA og Østen i ti år, og som
21-årig slog han sig ned på Fillippinerne. Livet som frie fugle kunne være
for frit, mener han. Dengang drak sømænd lige lovligt tæt.
Da Ole Brunhøj fik børn, holdt han op med at sejle, så han kunne være
hjemme hos familien i Danmark. For nogle år siden blev han skilt, flyttede
ind på Prinsesse Maries Hjem og begyndte at sejle på Helsingør-Helsingborg færgen. Sømændene havde et særligt sprog på Fillippinerne, et sammensurium af dansk, engelsk og filipino. I dag taler de også et fælles sprog.
”Det havde været en drøm at komme ud at sejle igen. Så møder man
sine egne”.
RUST
Nr. 4 • 2012
Minderne holdes i live i “Ti-kaffen”
Ligesom Ole Brunhøj og Finn Jørgensen har mange af sømændene sejlet
sammen i deres ungdom. De samles i ”Ti-kaffen”, der ligger ved siden af
vaskerummet. Her sludrer shipmates om gamle dage.
”Vi taler om den gang, hvor der var rigtige skibe og rigtige sømænd”, fortæller Finn Jørgensen.
Øl fra automaten koster otte kroner, sodavand en femmer og på radioen
kværner P4. Til søs er det en tradition at drikke en kop kaffe i gåseøjne klokken ti om morgenen. Det er den gibbernakker, ”Ti-kaffen” er opkaldt efter.
Prinsesse Maries Hjem er et landsbysamfund, mener Terence M. Hohlmann,
der har boet på hjemmet de sidste 14 år. Alle ved alt om alle.
”Snakken går jo nede i Ti-kaffen. Bortset fra når jeg kommer ind. Så holder
de kæft”, griner han. ”Ja, jeg ved sgu
ikke hvorfor. Men jeg finder altid ud
af det alligevel”.
Skibet er kun så langt, og det er
Prinsesse Maries Hjem også, fortæller han. Til søs må man enes med
den mand, man deler kahyt med,
selvom man ikke kan lide ham.
Man kan blive flintrende uvenner, når man er stuvet sammen
på havet.
”Men når man så kommer i
land, og der kommer nogen udefra … ja, så holder man sammen
alligevel”. ■
Terence M Hohlmann
15
RUST
Nr. 4 • 2012
SDU-studerende kommer ikke på græs
De vælter ud. Køer, kaniner og kåde individer. Foråret kalder, brisen
hvisker, og humøret stiger i takt med graderne. En verden udenfor
lokker: ” Kom på græs”. Dog ikke på Syddansk Universitet i Odense.
Af Line Tornvig Martinussen
Foto: Bjørn Hvidsteen
Forårsfornemmelser spredes med lysets hastighed. Udenfor venter stigende grader og
sommerbriser. Men de studerende på SDU kan
ikke lege med. Ikke fordi, at der er mangel på
græsarealer at boltre sig på. De strækker sig
langt, bredt og smygende rundt om campus
og universitetets lokaler. Men meget lidt indbyder de studerende til at nyde det begyndende
forårsvejr, da de mødes af låste branddøre og
mangel på stole og bænke. Det er et problem,
som SDU’s bygningschef Søren Hesseldahl er
opmærksom på.
”Vi vil gerne have mere glæde af vores omgivelser. Vi har enkelte gårde, der er møbleret,
men jeg kan pege på mange steder, hvor potentialet ikke bliver udnyttet”, siger han og fortæller, at folkene bag projektet De Studerende
i Centrum har påpeget problemet.
”Vi er blevet kontaktet af De Studerende i
Centrum og er blevet gjort opmærksom på det.
Men vi kunne helt klart sætte nogle stole og
borde op og eventuelt få trådløs dækning og
nogle tænkeborde. Det kræver jo ikke så meget
at få nogle borde til at stille sin laptop på. Vi har
modtaget flere forslag”, siger Søren Hesseldahl.
FOKUS PÅ FORBEDRING
AF GRØNNE OMRÅDER
Flemming Smedegaard er studievejleder og
tilknyttet De Studerende i Centrum. Han nikker genkendende til den manglende udnyttelse af universitetets omliggende grønne
områder.
”De Studerende i Centrum begyndte for et år
siden og går ud på at forbedre de fysiske og
sociale rammer. Vi har været rundt og besøge
forskellige campusser og vurderet forholdene.
Vi har så forslag til bedre sociale rammer, hvor
vi kan udnytte områderne bedre. Netop de
16
Synes du, at der mangler udendørsfaciliteter på SDU i Odense?
Og ville du benytte dig af dem,
hvis der var flere af slagsen?
grønne områder indgår som en af pindene, så
det er noget, vi kigger på”, siger han.
FLITTIGE STUDERENDE
ARBEJDER INDENDØRE
Søren Hesseldahl forklarer, at universitetets design med store græsarealer og få terrasser, måske
kan hænge sammen med ’den gamle skoles’ forventninger til de studerende.
”En af årsagerne kan være, at man måske tidligere
har ment, at de studerende ikke skulle sidde ude,
men være flittige indenfor. De skulle ikke have sol,
og det har vi senere ikke fået ændret på. Det hænger måske også lidt sammen med, at det gode
vejr tidligere først kom, når studieåret var slut. I dag
kan man da sagtens sidde uden for med jakke”
Maiken Mikkelsen, 21 år, læser naturvidenskab
”Det mangler. Måske ikke nu, men til sommer hvor
man kan få noget frisk luft og få lov til at sidde
udenfor. ”
GRØNNE OMRÅDER NEDPRIORITERES
Trods enighed mellem Søren Hesseldahl og
Flemming Smedegaard erkender de begge, at
problemet ikke bliver løst med det samme. Det
handler solskinsklart om prioritering.
”De eneste prioriteringer der er, og som midlerne går til i øjeblikket, er den nye fredagsbar og
ombygning. De andre er ikke prioriteret endnu.
Det skal vi først til. Der er forskellige behov og
en skarp prioritering mellem lokaler og grønne
områder,” siger Flemming Smedegaard.
Han bakkes op af Søren Hesseldahl, der kalder
det et prioriteringsspørgsmål.
”Lige nu har vi ikke luft til det. Vi har mange
områder, der ikke bliver udnyttet, og det er
for dårligt. Måske efter sommeren, men det er
svært at sige”, siger han.
Foruden terrasserne mellem kantinerne og ned
ad Gydehutten eksisterer der en enkelt bænk
ved indgang H til de d-vitaminhungrende studerende, der ønsker sig lidt græs, himmel og
solskin i livet. ■
Erik Gahner Larsen, 23 år, læser Statskundskab
”Det synes jeg ikke. Jeg bruger det ikke, og det vil
jeg heller ikke gøre, selv hvis der kom bænke op.
Jeg er sjældent herude.”
Pernille Rævdal, 19 år, læser medicin
”Jeg trænger helt klart til det, når solen skinner.
Hvis der kom bænke, ville jeg benytte det, hvis
vejret selvfølgelig tillader det.”
S
T
D
N
BRA
sdag
Fri entre hver tor
kl. 17-21
ltag i events
r – de
Se alle udstillinge
ed
Events hver mån
– hva’ sker der?
ng og
Følg brandts.dk/u
... Brandts’
y
b
d
e
ir
sp
n
’I
k
o
Facebo
Foto fra
10. marts 2011
Torsdagslounge
rformance 
e
P

ik
s
u
M

t
s
 Samtidskun
Sansebar

t
s
n
u
k
to
o
F

Events
ixeren 
m
ie
d
e
M

e
g
n
u
 Torsdagslo
35,1
r.
k
h
c
n
u
r
B
&
t
s
Kun
og snup
Brandts –
Få adgang til hele
brunch på en af
r
e
ll
e
h
ic
w
d
n
sa
en
Passage.
cafeerne i Brandts
Svedige sommerfilm
premiere d. 24. maj
premiere d. 7. juni
premiere d. 3. juli
premiere d. 26. juli
www.cinemaxx.dk
RUST
Nr. 4 • 2012
Han voksede op blandt overklassen, men vendte ryggen
til de fine fornemmelser for at gå sine egne veje. Ingen er
blevet skånet i Morten Sabroes virke som journalist og
forfatter. Hverken familien eller ham selv.
Af Mads Frimann og Christian Birk
Foto: Carolina Marie Segre Høyer
Engang var journalisterne Københavns rockstjerner. Skrivemaskinen var deres guitar, og når
de trådte ind på hovedstadens beværtninger,
drejede folk hovedet for at få et glimt af byens
kulturelle elite. De var romantiske figurer. Drukkenbolte, vilde og blodige. 60’erne og 70’erne
var årtier med opbrud, hvor alt sprang i luften.
Ungdomsoprør, krig og kærlighed. Lunten blev
antændt i redaktionslokalerne, der lå i en tåge af
røg fra de joints, der gik på omgang.
”Jeg kan huske, første gang jeg kom ind på
Cafe Dan Turéll. Lasse Ellegaard, der arbejdede
på Dagbladet Information, stod i baren med
cowboyhat. Omringet af kvinder. Han skrev
om rock and roll og lavede alt det fede. Så fik
han øje på mig, pegede mig hen til baren og
sagde, ’Du er Morten Sabroe, ikke? Du skriver
kraftpetervælteme godt’. Alle kunne høre det.
Jeg voksede og blev den højeste mand i baren. ’Men ved du hvad?’, sagde Ellegard, ’du når
mig ikke til sokkeholderne’”.
Sabroe, Ellegaard og alle de andre hårdkogte
drenge havde valgt journalistikken som deres
endegyldige skæbne. Det var alt eller intet. Ægteskab eller kulturel revolution. Kongerne af København havde for længst truffet deres valg, og
nu var der ingen vej tilbage. Det samme havde
Morten Sabroe. Journalist på fuld tid.
Ikke 37 timer om ugen med tidlig fri om fredagen. Det var i blodet. Ligesom smøgerne og
sprutten.
Et par årtier senere var Lasse Ellegaard og Morten Sabroe igen under samme tag på Information. I 1990 var Ellegaard blevet chefredaktør på
avisen. Han ville lave den om.
”Alle var blevet så skide dovne. Han kaldte mig
ind på sit kontor. ’Kom her Morten, kom og se!’.
Så pegede han ud af sit vindue ned til gården.
Der stod to medarbejdere med cykelhjelme.
Det var svært for en gammel journalist at se en
19
RUST
Nr. 4 • 2012
mand med cykelhjelm og barnesæde. ’Nu kører
de kraftedeme hjem. Klokken er halv tre! Nu skal
de over og hente børnene i børnehaven. Det
kan ikke lade sig gøre det her!’”.
EN BOG, DER KOM AF SIG SELV
Morten Sabroe ankommer til baren Kind of Blue
på sin cykel. Uden hjelm, men med de solbriller,
der efterhånden er blevet hans signatur. Hjemmevant hænger han frakken på knagerækken.
Det er ikke første gang, han er her. Det er ham,
der har valgt stedet, der ejes af en gammel ven.
De bærer begge det samme slidte læderansigt,
der er kendetegnende for folk, der har oplevet
lidt af det meste.
Sabroe går bag baren for at se på udvalget
af cognac.
”Hun er smuk, hva’? Skal I ikke have noget?”.
Han sætter sig med sin kaffe og cognac, som den
mørkhårede kvinde netop har sendt over baren.
Han har ret. Hun er smuk, og hendes stemme er
dyb og forførende som en jazzsangerindes.
Den dunkle bar varmes op af de bløde, blå
toner fra stedets vinylafspiller. Det er en tidslomme et sted
i København,
hvor håbløse
romantikere og
machodrenge
kan være begge dele. Og det
er Morten Sabroe. Måske var det derfor, han
langsomt, men sikkert, forlod journalistikken.
Det blev en vej til hurtig kapital. En måde at
skabe tid og plads til det, der virkelig trak i den
selvudnævnte arbejderdreng fra overklassen.
At være forfatter.
”Jeg skrev en digtsamling, som jeg gik rundt
på S-togsstationerne og solgte. Den var så
dårlig. Den hed ’Retten til at blomstre’. Sådan
noget venstreorienteret romantik. Jeg havde
pakket den ind i madpapir, så folk kunne ikke
læse det og se, hvor dårlige digtene var”.
I dag behøver Morten Sabroe ikke at pakke
sine bøger ind. Hans forfatterskab tæller mere
end 20 værker. Bøger, der haft konsekvenser
for ham selv, dem, der står ham nær og den
danske forfatterstand. Når han skriver, skriver
han ærligt. Helt ind til benet og ud igen. Som
da han skrev bogen ’Du som er i himlen’, der
egentlig skulle have været en bog om Hillary
Clinton. Sabroe var i 2007 taget til New York for
at dække Clintons forsøg på at blive demokraternes næste præsidentkandidat. Sådan blev
det aldrig. ’Du som er i himlen” blev i stedet
til en barsk skildring af Morten Sabroes mor,
Ingrid. Det blev en af den slags bøger, der kommer af sig selv. Den var uundgåelig.
DIN FORHENVÆRENDE MOR
Trekvart år forinden blev Sabroe ramt af en
blodprop på vej hjem fra Gyldendals efterårsreception på Søpavillonen. Tankerne om hans
egen dødelighed blev holdt på afstand af dokumentaren ’Udflugt mod
døden’, som han lavede
med sin kone, Do, kort efter.
Det var en måde at holde
døden i strakt arm.
Men da flyet landede i
New York, var han alene
med sine tanker, og pludselig omgivet af sin
egen dødsangst. Han skrev sedler med adresser og telefonnumre, så folk vidste, hvem de
skulle kontakte, når de fandt ham livløs tæt ved
Hudson River. Men i virkeligheden var det ikke
døden, der pressede sig på. Morten Sabroe
indså, at han ikke kunne skrive bogen om Hillary
Clinton. Han var nødt til at skrive om sin mor.
”Jeg sad alene på mit værelse og så en de-
”Jeg ved sgu godt, hvad der
sker, når man sidder og skriver.
Skriften tager jo over”
Morten Sabroe (født 5. Juni 1947 i Gentofte).
Uddannet bygningssnedker. Udlært som journalist på Berlingske Tidende.
Søn af redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe og tidligere danmarksmester i tårnspring,
Ingrid Sabroe.
Har som journalist blandet andet arbejdet på Dagbladet Information og Politiken.
Har skrevet mere end femten romaner. Deriblandt Johanna, Sidste tog, Du som er i himlen
og Fadervor.
Gift med Do Windfeld Sabroe.
Bor i København.
20
RUST
Nr. 4 • 2012
bat med Hillary, da min stol brasede sammen.
Der tænkte jeg ’this is it’. Jeg kunne mærke, at
det ville blive en lorte, lorte, lortebog, så jeg
begyndte at skrive om mine tanker om døden
og min mor. Det blev nærmest en slags procesbog”.
Forholdet til moderen var på ingen måde
inderligt og kærligt. Tværtimod. Morten Sabroes mor ville ikke have børn. Hun afskyede
den klassiske kvinderolle og stræbte efter magt
og anerkendelse. Som Hillary Clinton. Hun var
en mand i en kvindes krop. Ligesom Clinton.
Moderens strenge moral umuliggjorde enhver
strømning af varme følelser mod hendes søn.
Da Morten Sabroe ti år forinden viste hende
manuskriptet til hans selvbiografi ’Sidste tog’,
der i detaljer beskriver hans kærlighedsforladte
barndom i Klampenborg, kvitterede hun med
et brev underskrevet, ’Din forhenværende mor’.
”Jeg vidste, den ville ødelægge hende, men vi
var jo i en form for krig. Og da hun så underskriver brevet med ’Din forhenværende mor’,
så har hun sgu også kridtet en bane op, der er
hårdkogt. Så må hun sgu kunne tåle, at der kommer en og lægger et manuskript foran hende
og siger ’okay, jeg er alligevel ikke din søn, men
nu får du det her’”.
MEN DER VAR JO OGSÅ LYS
Morten Sabroe er afklaret med, at hans forfatterskab har haft ofre. Sådan er det, og sådan må
det være. Også selvom ofrene er mennesker
helt tæt på. Men det betyder ikke, det er nemt.
”Der er utroligt mange moralske dilemmaer.
Jeg synes, det er skidehamrende råt. Især med
det argument min mor altid brugte, ’men der
var jo også lys’. Og det var der jo også, men så
er der ikke nogen bog”.
Men er det ikke enormt egoistisk at slukke noget
af lyset bare for at rense sig selv?
”Jo, det kan du godt kalde egoistisk, men et
eller andet sted har det været vigtigt for mig,
men altså, Carsten Jensen sagde for nylig, at
forfattere er nogle dumme svin. Det er ikke fedt
at kende forfattere”, slår Sabroe fast, mens han
flytter det nu tomme cognacglas for at gøre
plads til at understrege sin pointe med hånden.
Forfatteren Suzanne Brøgger har sagt, at
på kunstens alter må man ofre alt, og det har
Morten Sabroe taget til sig. Anmelderne har
belønnet ham for det og prist hans mod og
ærlighed.
”Det kan jeg slet ikke forbinde med det. Modig
og ærlig. Jeg ved sgu godt, hvad der sker, når
man sidder og skriver. Skriften tager jo over. Er
den ærlig? Nej, men det er en fed sætning. Den
eneste sandhed, der ligger i en selvbiografi, er
vel selvbiografien som bog. Den afspejler vel
muligvis nogle konflikter, men det har jo ikke
noget med virkelighed at gøre … kan du jo sige”.
21
RUST
Nr. 4 • 2012
”Jeg har da drømt om det
mange gange. Sådan et
rigtigt langbord nede i
Toscana med hele banden,
du. Børn og børnebørn”
FOLKELIG MACHODRENG
Men det har sin pris at skrive , som Morten Sabroe gør. Når du vrider dig selv, og skriver dig
helt nøgen, er ordene pludselig en forlængelse
af dit eget jeg. Morten Sabroe kan huske mange
episoder fra dengang, han var journalist på Politiken, hvor han ventede på en vurdering fra
redaktøren. Hver eneste gang var det det samme. Selvom han var overbevist om, at han
havde gjort et godt stykke arbejde, var han
hver gang bange for, at det var noget lort.
Hvor stammer den usikkerhed fra?
”Jeg ved det ikke. Men jeg tror, den er enormt
god at have. For jeg tror, at du bliver svag i
det øjeblik, du bliver selvsikker. Og så tror de
alle sammen, du er en stor krukke, men hvis de
kunne kigge ind i én, ville de se, at det er man
lige akkurat ikke”.
I de senere år har Sabroe ikke haft megen
grund til nervøsitet, når hans skriverier har skullet vurderes. Det er blevet til mange stjerner og
pæne ord fra kritikerne. Han er det tætteste,
en machodreng fra whiskeybæltet kommer
på betegnelsen ”folkelig”. Men selvom anerkendelsen betyder meget for forfatteren, er
det ikke sådan, at han går rundt og tænker på
sit eftermæle og berømmelse.
”Berømmelsens pris er noget Hollywoodstjerner og andre berømtheder kan komme
ud for. Det andet pis herhjemme med udødelighed og berømmelse, I don’t give a shit. Men
det ville sgu være meget fedt, hvis de rejser
en statue af mig ovre ved Marmorkirken med
solbriller og computer, og hvad fanden jeg ellers skriver med”, griner han.
LANGBORD I TOSCANA
I så fald ville det ikke være den første statue, der
er rejst af en Sabroe i Danmark. I Aarhus står der
et monument af hans farfar, socialdemokraten
Peter Sabroe. Ham lærte barnebarnet dog aldrig at kende, ligesom hans forældre også for-
22
blev to fjerne figurer i hans opvækst.
Men sådan var det i huset i Klampenborg,
hvor Morten Sabroe voksede op. Her var børn
og forældre adskilte. Det var to uforenelige
verdener, der aldrig krydsede hinanden. Børnene klarede sig selv og legede for sig selv.
De kom ind og spiste middag klokken seks, og
forsvandt når maden var spist. Der blev ikke
udvekslet noget særligt, med mindre mor og
far fandt ud af, at man havde neglet for mange
penge fra pengepungen.
I det hele taget var der ikke meget sammenhold i familien Sabroe.
”Familien var jo samlet om det, min far lavede. Altså Cirkusrevyen. Det var jo ikke sådan,
at nu kommer tante Gerda og onkel Peter og
spiser. De kom sgu aldrig og spiste. Der var aldrig noget familie, der kom, men alle skuespillerne var der jo. Og drak”.
I dag er der ikke meget tilbage af familien
Sabroe. Både moderen og faderen er for længst
borte. I stedet har han opbygget et nært forhold til sine døtre, men en kernefamilie er det
aldrig blevet til.
”Jeg har da drømt om det mange gange.
Sådan et rigtigt langbord nede i Toscana med
hele banden, du. Børn og børnebørn”.
Men tror du, du kunne slappe af i det?
”Nej, det er kun en drøm. Men man kan da
godt se det for sig, men gad vide hvor længe,
jeg ville blive siddende. Jeg ville nok rejse mig
og gå i alle mulige retninger”. ■
1.-2.juni på POSTEN
STUDIESLUTFEST
Like os på
facebook/studiebyenodense
og få updates om koncerter,
fester, oplevelser og
studierabatter i Odense
studiebyen.odense.dk
RUST
Nr. 4 • 2012
SDU har tiltro til kvote 2
Er det ikke et tocifret karaktergennemsnit, der pryder dit eksamensbevis fra gymnasiet? Din fremtid behøver ikke at styrte i grus af den
grund, for på SDU har man indført optagelsesprøver på en række
uddannelser, der giver ansøgerne en chance, selvom adgangskvotienten er høj, og gymnasiekarakteren lav.
Af Eva Krarup Randa Nielsen
SDU hitter. I år har universitetet oplevet en
stigning på 12 % i antallet af kvote 2 ansøgninger, sammenlignet med 2011. Det viser
den nye opgørelse fra Den Koordinerede
Tilmelding.
S DU
er det førende universitet i landet,
hvis man fokuserer på, at optagelsesprøver skal være et led i processen, når der
optages ansøgere fra kvote 2. Lignende optagelsesprøver findes kun på veterinærstudiet i
København og på medicinstudiet i Aalborg. I
Aarhus tager man afstand fra denne form for
optagelsesproces og optager udelukkende
baseret på karakterer.
Rektor Jens Oddershede er begejstret for
optagelsesprøverne, og den succes det har
medført. Indtil videre har man indført optagelsesprøver på en række uddannelser på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet samt journalistik,
og Jens Oddershede er ikke afvisende overfor
udsigterne til at indføre optagelsesprøver på
endnu flere adgangsbegrænsede uddannelser.
der er optaget på kvote 2, end dem der blev
optaget udelukkende på baggrund af deres
karaktergennemsnit. Optagelsesprøven fanger
de af ansøgerne, der er mest motiverede og
interesserede i studiet, og det er en klar fordel,
mener Jens Oddershede
”Det eneste pointsystemet tester er jo karakterer, den vægter ikke personlig egnethed
og dedikation. Når man starter på universitetet
tæller de personlige egenskaber nul og niks,
kun evnen til at få høje karakterer. Og det er jo
ikke sikkert, det giver den bedste arbejdskraft
bagefter”.
EN CHANCE NUMMER TO
Emilie Meyn er 20 år gammel, og bosat i København. Hun er en af de næsten 1000 ansøgere,
der har søgt ind på kvote 2 på psykologi som
sin førsteprioritet. Emilie Meyn voksede op i en
storfamilie, og lærte allerede i en tidlig alder at
forstå andres behov. Som barn var hun klassens
trøsteklud og tilbragte mange timer på skolens
pigetoilet med at udøve terapi på sine klassekammerater, hvis de havde problemer. Empati
er ikke just en mangel hos Emilie Meyn. Dog
har hun ikke det skyhøje gennemsnit, som kræves for at imødekomme adgangskvotienten på
psykologiuddannelsen. Derfor har hun søgt til
Odense, hvor optagelsesprøven giver hende
nye muligheder. For hende var gymnasietiden
fyldt med flere fester end fysikafleveringer, og
hun er derfor begejstret for SDU’s optagelsesprøve, som har givet hende fornyet håb.
”Jeg tror, gymnasietiden for manges vedkommende er den tid, hvor man er mest
umoden, fester og måske ikke er så god til at
sætte sig ned og lave lektier. Det betyder jo
ikke nødvendigvis, at man er dum, bare fordi
man ikke har et højt gennemsnit. Hvis man for
eksempel har fået en dårlig karakter i kemi, kan
Søgning via
Søgning
via KOT
KOT pr.
pr. 5.
5. juli
juli 2011
2011
14.000
”IKKE NOGET TAB PÅ DEN KONTO”
Antal
Optagelsesproceduren på Det Sundhedsvi12.000
denskabelige Fakultet varierer fra studie til
studie, men fælles for alle er, at de består af en
10.000
skriftlig prøve samt et interview, hvor der lægges vægt på den enkelte ansøgers personlige
8.000
egnethed. Og den slags procedurer koster uniAntal
versitetet penge. Mange penge. Men det kan
6.000
godt betale sig, mener Jens Oddershede.
”Hvis man kan gennemføre en optagelses4.000
prøve, viser statistikken, at der er større chance
for, at man gennemfører studiet. Og så mener
2.000
jeg, at ressourcerne er godt givet ud, for jo flere
studerende, der består deres eksamen, jo flere
0
penge får universitetet”.
Studier foretaget på Det Sundhedsviden2005
skabelige Fakultet har vist, at der er en lavere
frafaldsprocent blandt de medicinstuderende,
Søjlediagram af Johan Eriksen
24
2006
2007
2008
2009
Ansøgningsår
Ansøgningsår
2010
2011
RUST
Nr. 4 • 2012
man jo stadig godt blive en god psykolog.”
Hun mener, at styrken ved optagelsesprøven er, at den viser, om man kan ræsonnere,
og om man har den faglige baggrund, som
uddannelsen kræver. At der kun er 25 %, der
bliver optaget på kvote 2, synes hun derimod,
er helt fair.
”Jeg er bare glad for, at der findes en lille
åbning for folk som mig, der var lidt for vilde i
gymnasiet”, tilføjer Emilie Meyn ydmygt.
Jens Oddershede mener ligesom Emilie Meyn,
at kvote 2-strukturen giver ansøgere en mulighed for at blive optaget på universitetet på
trods af sløje karakterer.
”Det handler om at give dem, der ikke har
klaret sig så godt i gymnasiet, en chance nummer to. Selvfølgelig er karakterer ikke helt ligegyldige, men jeg synes ikke, man skal straffes
resten af livet, fordi man ikke var helt så motiveret i gymnasiet.”
BERIGER STUDIEMILJØET
Maria Vonsild er ansvarlig for optagelsesprøverne på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet.
Hun oplever, at optagelsesprøven har givet rigtig positive resultater, fordi de studerende, der
bliver optaget, er meget motiverede omkring
studiet og derfor har en lavere frafaldsprocent
end i kvote 1. Derudover mener Maria Vonsild,
at et studie, der er sammensat af både kvote 1
og kvote 2-ansøgere, skaber diversitet og derfor beriger studiemiljøet.
”Vi vil gerne nuancere billedet lidt, så det
ikke kun er ansøgerne med de højeste gennemsnit, der bliver optaget. Rent akademisk er
det ligegyldigt, hvilken kvote man er optaget i,
slutresultatet er det samme. De studerende har
forskellige erfaringer og modenhed, og det er
den variation vi opnår ved at optage ansøgere
i kvote 2”, siger Maria Vonsild.
KRITIK: POSITIV DISKRIMINATION
Det er dog ikke alle, der er lige positivt stemt
overfor optagelsesprøverne. SDU har været
udsat for kritik fra diverse ligestillingsorganisationer, der mener, at de mandlige ansøgere
bliver favoriseret ved optagelsessamtaler. Det
er et faktum, at flere mænd end kvinder bliver
optaget i kvote 2. Hvorvidt det er en naturlig
konsekvens af, at flere kvinder med høje gennemsnit bliver optaget i kvote 1, er der bred
uenighed om. Kritikken går på, at man ved optagelsessamtalen kan charmere sig til en studieplads fremfor at kvalificere sig til den på en
faglig baggrund.
Kloge hoveder
går ikke glip af
14.000 kroner
På Aarhus Universitet foretrækker man at
optage via pointsystemet, fordi man mener, at
karakterer er et mere objektivt kriterium end
det subjektive optagelsesinterview. På SDU afviser man, at der er tale om diskrimination, og
forklaringen lyder på, at flere mænd er motiverede til at søge ind på kvote 2, fordi de ikke har
et højt nok karaktergennemsnit. Jens Oddershede er dog opmærksom på problematikken,
og ligeledes er de af fakultetets ansatte, der
gennemfører optagelsessamtalerne. ■
FAKTA OM SDU
SDU modtog i alt 13.122 ansøgninger
via den Koordinerede Tilmelding i 2011
I år har universitetet modtaget hele
7.333 ansøgninger til kvote 2, en stigning på 12% sammenlignet med 2011
SDU har optagelsesprøver på følgende uddannelser: idræt og sundhed, klinisk biomekanik, psykologi, folkesundhedsvidenskab, medicin og journalistik
25 NYE
MEDLEM
MER
OM DAG
EN
Som medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning,
så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.
Det er gratis at være medlem, mens du læser. Meld dig
ind på aak.dk
Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du en måned uden
indtægt – og tjener derved dagpenge til en værdi af ca.
14.000 kr. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du
ikke får et job lige fra start.
Kloge hoveder er til for at blive brugt
RUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet
har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.
UDKANT
Som ung i Sønderborg har man lagt øre til de fleste
stereotype forestillinger om det at bo i provinsen.
Men der er hverken grise eller køer i gågaden.
Af Sebastian Abrahamsen
Foto: Patricio Soto
Byen mellem Jylland på venstre side og Als på højre
side, som den tager sig ud på en stormfuld gråvejrsdag.
RUST
Nr. 4 • 2012
Allan fortæller anekdoter. Det gule hus i venstre side af billedet er et gammelt hotel, hvor Hitler eftersigende har boet engang. Allan har også boet der.
Toget kører ikke længere end til Sønderborg.
Hver anden time ankommer det, og hver anden time kører det tilbage med retning mod
hovedstaden. Mange af byens unge har travlt
med at hoppe på det første og bedste tog væk
derfra, så snart de har afsluttet deres ungdomsuddannelse.
Men først må de gøre plads på perronen for
de hundredvis af udenlandske studerende, der
hvert år valfarter til byen. Ud af de godt 1.000
studerende på Syddansk Universitet i Sønderborg er cirka tre fjerdedele udlændinge. Stort
set al undervisning foregår på engelsk.
Sønderborg har ligesom resten af Danmark
været hårdt ramt af arbejdsløshed og finanskrise. Alligevel tøffer byen ufortrødent derudaf
som et sønderjysk vækstlokomotiv med investeringer og byfornyelse. Det er svært at sætte
en finger på, hvad der adskiller byen fra resten
af Danmarks yderområder. Men noget må de
gøre rigtigt.
I 2007 opførte Sønderborg det enorme kultur- og videnshus Alsion. Byens havnefront er
i gang med at blive gennemrenoveret under
ledelse af den anerkendte arkitekt Frank Gehry.
Og Sønderborg har desuden meldt sig i kampen om at blive europæisk kulturhovedstad i
2017, ligesom der er planer om at være CO2neutral inden 2029.
EN RIGTIG ENTREPRENØRBY
Toget standser lige bagved universitetet. Merete Knudsen, der er studerende på SDU i Sønderborg, dukker frem af en bagdør og skridter
28
over pladsen mod banegården, hvor hun hilser
med et smil. Hendes store solbriller dækker over
en gang gedigne tømmermænd.
”Det er lidt ærgerligt, at du ikke kunne
komme på en anden dag. De fleste holder påskeferie hjemme hos familien”, bemærker hun.
Merete Knudsen har boet i Sønderborg hele
sit liv. Udover at studere Economics & Business
Administration er hun faglig vejleder, medlem
af tutorgruppen og formand for fredagscaféen.
”Jeg har aldrig været god til det der med at
sidde stille derhjemme”, forklarer hun.
Til daglig summer de lange korridorer på universitetet af liv. Mere end 55 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Men denne søndag er
der stille. Vi begiver os ind på et lille glaskontor,
hvor to studerende sidder og får en kop kaffe.
Den ene er Allan Larsen, der i sin tid flyttede
hertil fra Fredericia. Den anden er chileneren
Patricio Soto, eller bare ”Pato”, da det rullende
r i hans fornavn kræver for store krumspring
med tungen for de fleste danskere. De tre har
indvilget i at tage RUST under armen og give en
rundvisning i byens gader. Vi forlader universitetet, krydser broen til Als og går mod centrum.
Allan har et bud på, hvad der adskiller Sønderborg fra andre små byer:
”Der er én grund, og én grund alene, til, at
Sønderborg har blomstret på den måde, og
det er Danfoss”, mener han.
Den store virksomhed tiltrækker en række
underleverandører og arbejdspladser, og Danfoss har desuden flere forskellige fonde, der sigter mod at styrke det lokale studieliv.
Merete uddyber, at det har været diskuteret
meget i kommunen, at det er vigtigt at tiltrække
de rigtige mennesker til Sønderborg. Derfor er
det nødvendigt at tilbyde dem en spændende
by med et rigt kulturliv.
Vi går forbi havnen og op til gågaden. Ud over
enhver bymidtes obligatoriske værtshuse og
morgenpizzeriar, passerer vi også en enorm udgravning, hvor der skal opføres et indkøbscenter.
”Sønderborg er en rigtig entreprenørby”,
siger Merete og smiler.
Allan nikker.
”Man vil jo gerne have, at der kommer noget
udvikling hernede. Og det sker ikke af sig selv.
Så der er nogle kræfter, der er sat i gang, og så
satser de på, at det gør byen mere attraktiv”,
siger han.
Kommunens politikere samarbejder med
det private erhvervsliv om byens udvikling.
Det seneste eksempel er en ny motorvejsforbindelse, som forbinder Sønderborg med E45
og resten af Europa. Motorvejen blev til i et
offentligt-privat samarbejde og stod færdig
langt tidligere end beregnet.
OVER VANDET
Startskuddet til byens udvikling lød i efteråret
2007, da byggeriet Alsion stod færdigt. Alsion
huser Syddansk Universitet, en koncertsal samt
en række virksomheder, som lejer sig ind.
Det imposante bygningsværk i stål og glas
ligger udstrakt langs fjorden og skuer over havnefronten og den gamle bydel på den anden
side. Som repræsentant for det gamle Sønder-
RUST
Nr. 4 • 2012
borg står sergentskolens røde murstensbyggerier med Dannebrog på toppen. Bagved
den ligger de sygeplejerskestuderendes grå
bygninger.
”De to uddannelser har et langt og traditionsrigt forhold til hinanden”, smiler Allan med
et glimt i øjet.
Nærmest symbolsk skal man krydse broen
for at komme fra den gamle bydel på Als til
Alsion på Jyllands-siden. Den stærke satsning
på udvikling i byens kultur- og uddannelsesliv
har da også skabt en vis opdeling mellem det
gamle og det nye Sønderborg.
”Men det er ikke noget, vi er så opmærksomme på”, siger Pato.
”Det er ikke, fordi vi ikke har lyst til at have
noget med resten af byen at gøre. Men de to
grupper har ikke rigtig brug for at række ud til
hinanden, fordi de hver især har nok at lave for
sig selv og nok mennesker at dele det med”,
tilføjer han.
Merete, der er vokset op i Sønderborg, kender selv til kløften mellem universitetet og resten af byen.
”Da jeg gik på handelsskole, havde jeg aldrig
nogensinde regnet med, at det var sådan her
at læse på universitetet. Jeg kendte ingen men-
nesker, der studerede der. Jeg vil godt vædde
med, at mange af dem, der flytter herfra, ville
blive boende, hvis de vidste, hvordan det er at
studere på universitetet”.
DET FREMMEDE
De fleste studerende på SDU i Sønderborg er
tilflyttere som Allan og Pato. Allan tilbragte sine
teenageår i Fredericia, og han husker, hvordan
de begrænsede uddannelsesmuligheder bidrog til byens tristhed.
”Der var bare ingenting. I dag er der ikke
nogen steder, jeg synes, jeg kan kalde hjem,
udover Sønderborg”, siger han.
Når Allan er i København og fortæller folk, at
han bor i Sønderborg, kigger de ofte mistroisk
på ham.
”Folk tror jo, at vi har grise og køer gående i
gaderne”, griner Merete.
Og det er ikke nogen stor by. Selvom der
sker meget, kan Sønderborg ikke hamle op
med studiebyer som København og Aarhus.
Alligevel vender tidligere studerende ofte tilbage og besøger byen, fordi de savner at bo
der. Der er en helt særlig stemning og åbenhed,
mener Merete.
Det er Pato dog ikke helt enig i. Han er glad
for at bo i byen, men han har haft svært ved at
komme ind på livet af de lokale.
”Danskerne er enormt søde, men meget reserverede. Det er svært at lære dem at kende
som fremmed. Men på universitetet er det en
helt anden historie. Der er et internationalt miljø med folk fra mange forskellige lande, som
alle er meget åbne”, siger Pato.
Sådan er det ifølge Merete generelt. De studerende på universitetet er tvunget til at være
åbne og lære hinanden at kende. Hun håber,
det måske kan sprede sig lidt til resten af Sønderborg. På trods af den store udvikling i byen
er mange stadig lidt utrygge ved forandring
og fremmede ting og mennesker, mener hun.
Det plejer dog at gå over efter et par øl, griner
Pato.
”Det er ligesom med vejret. Man kan ikke lave
om på det, så der er ikke nogen grund til at
brokke sig over det. Det er ikke nødvendigvis
en dårlig ting. Det er bare sådan, det er”.
Ikke desto mindre har en flok faretruende
skyer samlet sig over Sønderborg. Vinden begynder at tage til. Det er blevet tid til at vende
hjemad mod stationen.
Allan stiger på cyklen og slingrer derudaf.
”Mojn!” ■
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
Når du vælger cand.it. efter din
bachelor, tager du et innovativt valg.
Du kan komme til at udvikle og
udnytte it-teknologi inden for det
område, du brænder for, hvad enten
det er ledelse, kommunikation,
design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk
29
RUST
Nr. 4 • 2012
KIM ANDERSEN, STATSKUNDSKAB, SDU ODENSE
BOG: ALKYMISTEN
AF PAULO COELHO
Det er den tid på året, hvor man skal ud.
Tid til opbrud og fornyelse. Alkymisten,
skrevet af brasilianske Paulo Coelho, handler om dette. I selskab med fårehyrden
Santiago drager man ud på en rejse, der
handler om at forfølge ens drømme og
finde sig selv. Bogen er fuld af livsfilosofi
og giver stof til eftertanke – både til ens
eget liv og den verden, vi lever i.
30
FILM: TRILLINGER FRA BELLEVILLE
(LES TRIPLETTES DE BELLEVILLE)
AF SYLVAIN CHOMET
Også i den franske animationsfilm Trillingerne
fra Belleville handler det om at forfølge ens
drømme. Det er kampen mellem det gode og
det onde. Det er anderledes, medrivende og
smukt. I filmen møder man Madame Souza,
en ældre dame, der bor sammen med sit melankolske og livstrætte barnebarn, Champion.
Men med hjælp fra bedstemoderen genfinder drengen livsglæden gennem cykelsporten. Champion bliver professionel cykelrytter
og skal deltage i Tour de France. Men så dukker den franske mafia op og kidnapper Champion, og bedstemoderen må igen i aktion…
Forår
ALBUM: DEATH VALLEY SLEEPERS
AF DEATH VALLEY SLEEPERS
Det danske band Death Valley Sleepers
har netop udgivet deres debutalbum. Og
det på et meget passende tidspunkt, for
musikken er fuld af forår og ny energi. Man
får lyst til at sætte sig på cyklen og race
derudad som en anden Champion. Det er
melodiøst, støjende, psykedelisk rock. Og
det flyder som smør i øregangene. Fyld
tasken med et par øl og en bold og sæt
kursen mod den nærmeste park – sommeren er på vej!
RUST
Nr. 4 • 2012
3-2-1
til sofaen
Af Christian Birk
Foto: Michael Nguyen
BOG: A VISIT FROM THE GOON
SQUAD AF JENNIFER EGAN
Ja, jeg ved ikke hvor forårsagtig den
er, men jeg har lige læst den, og det
er forår, så det kvalificerer vel. Det
var den helt rigtige bog for mig lige
nu. Den foregår i sådan et rockagtigt
miljø, men den springer i både tid,
sted og synsvinkel. Så en person kan
være biperson i et kapitel og fortæller
i næste. 25 år efter. Virkelig frisk og flot
roman.
FILM: MANHATTAN
AF WOODY ALLEN
Jeg tænkte forår > forelskelse > Manhattan. Mest på grund af slutscenen,
hvor Woody finder ud af , at han faktisk
er forelsket i Mariel Hemmingways figur
og spurter gennem Manhatten for at
nå hende, inden hun rejser til London.
Det er sådan en fin beskrivelse af forelskelsens underlige veje.
ALBUM: CLOSER
AF JOY DIVISION
Forårets paradoks er, at midt i glad-ilåget-viben er det samtidigt højtid for
selvmord og depressioner. Og det er
egentlig ikke, fordi jeg betragter Closer,
som en suicidal-plade, men den har en
nærmest overnaturlig, afklaret stemning, som jeg godt kan spinde ind i
foråret.
NIKOLAJ NØRLUND, MUSIKER
31
BYG
FESTIVALDRØM
Gæsternes egen festival. Det skal
Dream City skabe på næste Roskilde Festival.
Af Nina Aagaard
Foto: Michael Flarup
Næste år bliver en del af Campingområde P
til Dream City. Her skal festivalgæsterne bygge
deres drømmes festival. Ideen er, at deltagerne
gør Roskilde Festival til deres egen, fortæller
Signe Dragsbjerg Pedersen, kommunikationsansvarlig for Dream City.
“Vi vil gerne have, at Roskilde Festival er mere
end bare en uge i deltagernes liv”.
Alle kan komme med ideer på Dream Citys
hjemmeside. En festivalgæst har foreslået at
bygge et trygt sted, hvor lidt for fulde folk kan
sove rusen ud, en anden et telt med yogatimer.
Tanken er, at festivalgæster skal hjælpe hinanden med at føre ideerne ud i livet. Før festivalen
gennemser folkene bag Dream City ideerne. De
skal leve op til tre dogmer: Ideerne skal komme
alle til gode, de skal være forsvarlige, og alt, der
bliver bygget, skal rives ned efter festivalen.
UD AF TELTET
På Roskilde Festival skal gæsterne ikke bare være
gæster, men en del af festivalen. De skal være
med til at skabe festivalen, mener holdet bag
Dream City, og mens de gør det, håber Signe
Dragsbjerg Pedersen, at de lærer nye mennesker
at kende:
“Hvis man har lyst til at sidde nede i sit telt med
sin ghettoblaster og drikke øl, er det selvfølgelig
også fint. Men så interagerer man måske ikke
med så mange mennekser, udover sine venner”.
Musikken er ikke nok?
“Det er et godt spørgsmål. Det handler ikke
mindre om musik, det handler bare også om
noget andet. Efter at man har bygget et tårn
eller en stor hest af øldåser, kan man måske gå
ned og se noget musik sammen”. DREAM CITY
Kommer til at ligge i Campingområde
P på Roskilde Festival
Ideer kan lægges op på Dream Citys
hjemmeside:
www.dc.roskilde-festival.dk
De skal leve op til tre dogmer:
✭✭ De skal komme andre festivalgæster til gode, ikke bare en selv
✭✭ De skal være forsvarlige
✭✭ Alt, hvad der bliver taget ind i Dream
City, skal ud igen efter festivalen
■
Vindere af Roskilde Festival-konkurrence
I sidste nummer udlovede RUST to billetter til
dette års Roskilde Festival. Konkurrencen lød
på, at man skulle sende et billede af sig selv
eller nogle andre i færd med at gøre noget, der
er ”Rock ’n’ Roll”. Billedet skulle også indeholde
farven orange.
RUST har nu udpeget de to heldige vindere,
som får personlig besked om sejren fra redaktionen.
Stort tillykke til
Eva Nielsen og Niels Christian Buhl!
32
Dream big
Dream up a city
Del Dine Drømme og se Dem
blive til virkeligheD
tør du drømme stort? og har du modet til at udleve dine
drømme på roskilde Festival? i år skaber vi et særligt sted,
hvor du kan bygge og skabe lige det, du drømmer om.
vi kalder det Dream City. en by designet og bygget af dig
– og dine drømme. til glæde for hele roskilde Festival.
realisér dine drømme på dette års roskilde Festival.
gå i gang med det samme på dc.roskilde-festival.dk
Få
inspiration
her!
dc.roskilde-festival.dk
RUST
Nr. 4 • 2012
Du er, hvad du googler
De søde katte er især populære i Kolding
Af Kristian H. Nielsen
De andre campus byer kan til dagligt virke meget
fjerne. Det er dog muligt at lære dem lidt bedre
at kende ved at se, hvad de googler.
Når de travle studerende render rundt med
næsen ned i bøgerne kan de let komme til at
glemme, at Syddansk Universitet faktisk ikke kun
ligger i den by, de nu engang har slået sig ned
i. SDU har campusbyer spredt over flere landsdele. Nogle få syddanske studerende har endda
spredt sig så langt som til Tyskland. Med så store
afstande kan det være svært at vide, hvad der
rører sig i de andre campusbyer. Frygt dog ej.
Internettet bliver en stadig vigtigere del af
vores liv. Vi betror mange hemmeligheder til
søgefeltet, og en persons søgevaner kan være
den korteste vej ind til sjælen. Vi har set på
googlesøgninger i de forskellige campusbyer
for at få et indblik i deres kollektive psyke.
SLIKMUNDE OG TØRSTIGE GANER
Første stop på turen gennem søgehistorikken
starter i det kulinariske. Hvis du nogensinde skal
på besøg i Slagelse og vil tage en kage med til
kaffen, giver Google her dig en hjælpende hånd.
Cupcakes er den mest googlede kage på egnen. Måske har de en svaghed for smørglasur?
Nu fra søde sager til våde varer. Odense
tager førstepladsen i antallet af studerende.
De tager dog også førstepladsen i antallet af
søgninger på ordet ”øl”. Om øllet flyder mere
frit i Odense er uvist, men odenseanerne tåler
34
åbenbart øllen dårligt. Ordet tømmermænd er
nemlig også populært.
Hvis du vil holde noget hemmeligt, skal du undgå Esbjerg. Her topper søgninger på ordet gossip. De
esbjergensiske sladretasker får alt den saftige sladder
fra ”Se og Hør, som er det mest googlede magasin.
Skribentens note: Dette er en helt
igennem uvidenskabelig artikel pyntet med faktuelle oplysninger.
”DYREVENNER”
http://www.google.com/insights/search/
Nu skal vi en tur syd på og under bæltestedet.
Sønderborg er det mest sexglade campus. De
er så glade for sex, at det meste populære sexrelaterede søgeord er ”sex sex sex”. Derudover har
Sønderjyderne på det seneste fundet interesse i
søgningen ”animal sex”. Den detalje er til fri fortolkning for læseren.
I Kolding interesserer de sig også for dyr dog på
en lidt anden facon. Billedsøgninger på katte
er det helt store hit, men hunde får også deres
kærlighed. De har i hvert fald lige så stor trang til
google menneskets bedste ven.
URO I SYD?
Til sidst har vi den lille Syddanske enklave, der har
fundet sig vej til Flensburg. Umiddelbart skiller sig
intet ud. Ved nærmere eftersyn virker Interessen
for ordet revolution imidlertid en smule atypisk.
Tiden må vise om, vi kommer til at se et nordtysk
forår, eller om revolutionen bliver bag tastaturet.
I mellemtiden kan du se dine medstuderende fra
hele SDU i helt nyt lys- helt fra det sladrelystende
Esbjerg til det ”dyrevenlige” Sønderborg. ■
Du kan selv dykke ned søgehistoriens
mysterier på:
Hvad googler SDU? Top10
1Facebook
2Youtube
3Af
4Google
5Krak
6Spil
7Tv2
8You
9TDC
10DMI
RUST
Nr. 4 • 2012
NOTITS
Peter Lykkegaard Hansen
Formand, Syddanske Studerende
Syddanske Studerende er en fælles studenterforening ved Syddansk Universitet
RUST
MARTS2012
Nr.2•2012
Jeg prøver
altid bare
at være sød
og åben.
Det er sgu
det letteste,
ikk’?
1
122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 1
21/02/12 14.29
RUST
RUST
Nr.2•2012
Nr.2•2012
Studieliv i balance
Knuste drømme på
Med nedlæggelsen af flere tilvalg er nogle biologistuderende i en
situation, hvor de kan se sig nødsagede til at tage orlov eller droppe
ud for at undgå fag med dyreforsøg. Kristine Hauch Fenger fortæller
om den uheldige situation, hun er havnet i.
”Hvis jeg fik nogle ordentlige argumenter for,
hvorfor jeg skulle lave de skide dyreforsøg, ville
jeg nok ikke have de store problemer”
Af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen
Kristine Hauch Fenger har taget orlov
fra biologistudiet, da hendes etiske
overvejelser ikke kunne gå hånd i hånd
med udannelsens opbygning
FOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen
Indtil nu, har det ikke været et problem for bioI faget ”eksperimentel dyrefysiologi”, er der tale
logistuderende Kristine Hauch Fenger at læse
om dyreforsøg med blandt andet levende mus
biologi på Syddansk Universitet, men hun har
og rotter, hvor dissekeringer er forsøg med alnu set sig nødsaget til at tage orlov fra uddanlerede døde dyr. Ved dyreforsøg skal dyret
nelsen efter at have afsluttet 3. semester.
være bedøvet, sådan at det ikke oplever nogen
Efter at have valgt hele to tilvalg, som eftersmerte, men for Kristine Hauch Fenger overskrifølgende blev nedlagt, har hun valgt at tage
der det en personlig og etisk grænse, selvom
pause fra studiet for ikke at skulle udføre de
reglerne for dyreforsøg overholdes.
dyreforsøg, som hun gennem hele sit uddanMulighederne for at søge dispensation for
nelsesforløb har taget stor afstand fra.
faget er så godt som ikke-eksisterende, og derNu sidder Kristine Hauch Fenger i en situafor har Kristine Hauch Fenger valgt orlov, frem
tion, hvor hun for at
for at spilde tiden
fortsætte med sit
”Det er de demonstrationsforsøg, der fore- på at søge om disstudie kan blive nødt
pensation.
går på uddannelsen, den er gal med”
til at pakke sine etiske
”En anden pige
holdninger sammen.
på studiet har søgt om dispensation for faget
”Jeg valgte netop SDU, fordi jeg vidste, jeg
to gange, uden held, så der er ingen grund til
kunne vælge et tilvalg i formidling. Det tilvalg
at, jeg skal til at bruge tid på det også”, forklarer
gjorde nemlig, at jeg kunne slippe for fag med
den nu orlovstagende studerende.
dyreforsøg”, fortæller den fortvivlede studefarVel til drømmeuddannelsen
rende.
Kristine Hauch Fenger har hele tiden været
klar over, at hun ikke kunne undgå dissekeringer af dyr, lige meget hvilket tilvalg hun valgte,
men det fag hun har frygtet allermest, er nu
det eneste alternativ til at fortsætte på uddannelsen.
Efterfølgende blev tilvalg i kultur, miljø og natur
også nedlagt, og det har gjort, at Kristine ikke
længere føler, at hun kan få den uddannelse,
hun har drømt om siden 8. klasse.
På Biologisk Institut er man også kede af nedlæggelserne, selvom lektor på Biologisk Insti-
tut, Knud Ladegaard Pedersen, udtaler, at ingen
kan slippe for dissekeringer, uanset tilvalg.
Han fortæller ligeledes at de studerende
har mulighed for at træde et skridt tilbage, og
lade en medstuderende føre kniven, men for
Kristine Hauch Fenger handler det ikke kun om
at have skalpellen i hånden eller ej. For hende
er det en etisk principsag, og hun kan slet ikke
se nødvendigheden i det, hvis man alligevel
bare kan lade andre udføre arbejdet.
For Kristine er det en balancegang, for hun
kan godt se, at det på forskerniveau kan være
nødvendigt at udføre dyreforsøg, men for hendes eget vedkommende finder hun det ikke
nødvendigt for at kunne erhverve sig titlen
som biolog.
”Jeg kan godt forstå, at man bruger det til
reel forskning. Det er de demonstrationsforsøg,
der foregår på uddannelsen, den er gal med”,
uddyber Kristine Hauch Fenger.
udland eller uetisk
Hun er samtidig ked af ikke at kunne fortsætte
på Syddansk Universitet, som hun ellers er rigtig glad for, men skal Kristine Hauch Fenger
fortsætte med sin nuværende uddannelse, må
hun rykke til udlandet. Her er der udviklet flere
alternativer i undervisningen, så studerende
have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det
ikke er nødsaget til at overtræde deres etiske
er en basal viden om livets udvikling og mangprincipper. Ærgerligt det ikke er en mulighed i
foldighed”, forklarer Thomas Berg.
Danmark, mener Kristine Hauch Fenger, da hun
Kristine Hauch Fenger er enig i, at man selvgerne så, at hun kunne fortsætte på drømmefølgelig være skal i besiddelse af en basal viden,
uddannelsen i Odense, uden at skulle igennem
som ifølge hende selv kan tilegnes på andre
fag, der intet har at gøre med, hvad hun senere
måder end ved forsøg med dyr, sådan som det
hen vil foretage sig indenfor biologien.
i andre lande er påvist.
”Uddannelsen burde rettes ind efter, hvad
”Uanset forsøgsdyr eller ej, kunne man i det
det er for en retning man vil hen imod,
mindste tage
men når det virkede så omsonst, om ”Jeg ser det som et kendskab snakken om det
jeg overhovedet kunne blive biolog, biologer bør have, uanset hvad etiske i det. Hvis
så jeg ingen grund til at blive på stude beskæftiger sig med. Det er jeg fik nogle
diet og glemme alt om etik, forklarer
ordentlige arguen basal viden om livets udvik- menter for, hvorKristine Hauch Fenger.
ling og mangfoldighed”
for jeg skulle lave
argumenter ikke Holdbare
de skide dyreforsøg, ville jeg nok ikke have de store problemer.
Snakker man med uddannede biologer, er det
Dem har jeg bare ikke fået”, siger hun.
dog ikke en overrepræsenteret holdning, at forsøg med dyr ikke skal være for alle.
støtteerklæring HJælper ikke
Thomas Berg har en Ph.d. i biologi fra Københavns Universitet og arbejder nu på naturhistorisk museum Naturama i Svendborg. Han
mener, at forsøg med dyr skaber en elementær
viden, som er nødvendig for at danne en forståelse af den klassiske biologi.
”Jeg ser det som et kendskab, biologer bør
Selvom Kristine Hauch Fenger har haft held
med at få en støtteerklæring fra foreningen
DOSO (DyreværnsOrganisationerne SamarbejdsOrganisation), har det ikke hjulpet på
situationen. I støtteerklæringen bakker DOSO
op om, at biologistuderende skal have ret til
9
8
122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 8
dispensation, sådan som det også er tilfældet i
en række andre lande, og de bakker også op om
muligheden for alternativer i undervisningen.
Problemet for Kristine Hauch Fenger er, at
hun ikke ved, hvor hun skal gå hen med støtteerklæringen, så lige nu ved hun ikke, hvad der
skal ske i fremtiden, og om det overhovedet
bliver biologi, hun fortsat skal læse.
”Siden 8. klasse har biologi været mit drømmestudie, så det er ærgerligt, at der ikke er
nogle, der har fortalt mig om det her problem
noget før”, siger hun.
Knud Ladegaard Pedersen, lektor på Biologisk Institut, synes stadig ikke at, reglerne for
dyreforsøg i undervisningen bør ændres, selvom det sætter nogle studerende i en position,
hvor de ikke kan fortsætte på studiet.
”Det med at dissekere dyr forsvinder aldrig,
men jeg vil kæmpe med næb og klør for at
sådan noget pop ikke kommer ind i undervisningen”, siger han om, hvorvidt alternativer skal
implementeres i undervisningen.
Fremtiden er stadig uvis for Kristine Hauch
Fenger, men hun håber på, at hun før eller siden
får den uddannelse, hun altid har drømt om,
uden at skulle gå på kompromis med sine etiske
forestillinger.
■
21/02/12 14.29
122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 9
21/02/12 14.29
Biologisk Institut ved Syddansk
Universitet har ønsket at knytte
en kommentar til artiklen ”knuste
drømme på biologistudiet”. Artiklen blev bragt i marts-udgaven af
RUST.
På Biologisk Institut (BI) er vi meget
kede af, at Kristine Hauch Fenger
overvejer at stoppe med at læse med
den begrundelse, at de tiltag, hun er
interesseret i, er blevet nedlagt. Biologistudiet er netop blevet omlagt
sidste år, således at de studerende
lettere kan vælge blandt alle de tilvalg, som udbydes på SDU. Der er således rig mulighed for at vælge et alternativ til de to tilvalg, som nævnes i
artiklen. B.I. anbefaler, at studerende
som Kristine med interesse indenfor
formidling søger tilvalget ”kommunikation, retorik og formidling”, som
udbydes af Det Humanistiske Fakultet. Der er også andre muligheder,
og i år har biologistuderende blandt
andet søgt om optagelse på nordisk
friluftsliv og på dansk-studiet. ■
Der er store forventninger til os studerende. Det er os, der skal sikre Danmark
fremtid. Det er os, der skal få Danmark ud af krisen ved at skabe vækst og nye
arbejdspladser, til at erstatte de mange vi har mistet til udlandet. Studerende
bliver presset fra alle sider. Politikerne vil gerne have os hurtigst muligt igennem, erhvervslivet forventer, at vi udover gode karakterer også har tid til relevant
erhvervserfaring og praktikophold, men det største pres er det vi selv ligger på
vores skuldre, for vi vil alle gerne have den bedst mulige uddannelse, så vi kan få
et job efter studiet. Det er kun sundt med høje forventninger, men der skal være
balance mellem forventninger og virkeligheden, så presset ikke bliver for hårdt.
Den balance er der rigtig mange studerende, der har svært ved at finde. Ifølge
en studiemiljøundersøgelse fra Aarhus Universitet oplever mere end hver tiende
studerende ved universitetet stærke stresssymptomer i dagligdagen, såsom hukommelsestab, koncentrationsbesvær og lavt selvværd. Hver tredje studerende
oplever stresssymptomerne under eksamensperioden, hvilket har negative konsekvenser for deres præstationer. Der er altså mange studerende, der har store
psykiske problemer under deres studietid. Og med den store stigning af antallet af
studerende på universiteterne, hvor især unge uden akademisk baggrund starter
på et universitetsstudie, så bliver problemet meget større, hvis der ikke bliver
grebet ind nu. Når studerende i dag oplever psykiske problemer såsom stress,
så har man mulighed for at få hjælp hos Studenterrådgivningen, men mange
studerende oplever helt uacceptable ventetider på op til 8 uger. Det er meget
skadeligt, at man skal vente flere måneder for at få hjælp, og det kan resultere i,
at mindre symptomer bliver til alvorlige psykiske problemer. Der er behov for
at styrke Studenterrådgivningen, så ventetiden kommer ned. Men det er kun
symptombehandling på problemet at styrke hjælpen til de studerende, der falder igennem og mister balancen i studielivet. Problemet er, at nogle studerende
har svært ved at finde balancen mellem studie, arbejde, fritid og familie. Det kan
ramme os alle. Ikke kun studerende med ikke-akademiske forældre. Det handler
om at lære at studere på universitet, hvordan man lærer bedst, og hvordan man
prioriterer sin tid. Det er svært, når man oplever så mange forventninger fra så
mange sider. Derfor er der behov for at alle studier tager problemet alvorligt og
styrker arbejdet for, at nye studerende lærer at skabe balance i deres studieliv. ■
35
STORE SCENE 26. APRIL - 4. JUNI
U1 8 og studere
nde
50 % RABAT
D’Artagnan har skiftet
kården ud med en guitar og er klar til at rocke verden!
I DE TRE MUSKETERER - THE MUSICAL møder fortidens røverhistorie
nutidens populærkultur i et forrygende genhør med en række af 1980’ernes
største hits.
www.odenseteater.dk
Scan koden, læs mere om
forestillingen og køb billetter