1. No category

Orientering
FRILUFTSLIV
, Orienteringslob,
ogsi kaldet Olob,er en popular aktivitet,
fordidengiveren helt speciel
O-lob kan laves
naturoplevelse.
og
i mangesva'rhedsgrader
for
biLde
giverudlordringer
og eksperter.
begyndere
man lerdesinde i
kan
Pi Olob
fra
vak
de storreveje.
*oven
Man kan lobe lra post til post
I#
m
fti
Kompasser
er inddelti 360grader.Tidligerevar kompasset
inddelti 400 grader,og I kan
derfor16brug lor at omreg'ne
fraen kurs,der er opgivetelter
etkompasmed400 grader.til
etkompasmed 360 grader.
og
I kanlaseom kompasset,
hvordandet bruges,i SpejderIex.
langsen bak eller en bevokspA tvrrs afskoven
ningsgranse.
efter kornpaseller lobe efter
hajdekurver-ne,si man folger
terrenel.
For at kunnedet skalman
kunne lase et kort, det vil sige,
at man mdLkendetil signaturer,
hojdekurverog mAlestoksforholcl.
Hvis I vil blive bedretil at lobe
O-lob. er der specieltto ting,
der er vigtige; at kunne lebe
efter kompas,sAI kan lobe den
direkte vej gennem terranet, og
at kunne lresehojciekurver, s&I
kan lobe med terrrnet lor at
undgi de storebakker.
56
Orientering
FRILUFTSLIV
tuir
Omlegningsformel
fro400grodertil360groder
Eksernpel: Hvordan skai I stille kompasset,hvis kursener l00o
efteret 400 graderskompas?
grader/360)
' 1=0
AIOIUITIT:
l(ompmgong
Med kompasgang kan I hurtigt
og let afprove jeres lardigheder
i brugen af et kompas i terranet.
Ved at gi 5-10 forskellige kompasretninger mellem start- og
slutsted, kan I se, hvor nojagtig
I kan ramme slutstedet og dermed, hvor korrekt I anvender
kompasset.
MATERIALER:
-kvadreret
papir,
- kompas.
100-srader,4oo,
x9 = 9Ograder1:oo,
Ellerhinden som I bliver bedre,
kan I ogelangdenafde forskellige retninger.Jo storre
afstande,I gir kompasgang
over,jo vigtigereer det, at I er
pracisemed brugen af kompasset.En lejl pi nogleIh grader
over en afstandpi to km betyder, at I gir hundredemeter
forkert.
Tag et stykketernet papir med
fem mm tern. Lad hver tern
Milestok l:200
(ltern=5mm)
svaretil en meter. Milestoksforholdetbliver da l:200. Tegn
nu de forskelligeretningertil
jereskompasgangind pA papiret. Find derefterkurserneog
afstandenemellem punkterne.
Kompasretn
inger.der folger
stregerne,er en meter for hver
tern. Hvis kompasretningengir
diagonalt,er der 1,4m for hver
tern. Andre retningermi I
mile med lineal og regneom
Orientering
FTSLIV
til afstandi virkeligheden.
Nir I skalgi kompas,marker€set startstedmed en plok.
Kompasretningerog afstande
til deltageme,som
udleveres
indstillerkompassetpi den
givne grad til punkt to og gir
det angivneantal meter.
Set en plok ijorden, hvor
kompasretningenender,og fortset med de naste punkter.
Forbind plokkenemed en snor,
si man kan se,at kompasgangen forestilleret hus.
ALIERNATW
':,I kan ogsekombinere kompasgangenmed andre spejderopeller morse.
,,,,guat,leks. knob, signaturer
ll-....:-..,--L-^
--^---l-^l^t:rPosterneog opgaverneudleveres
IT valger
fra
start,
den
,,'lssning,I menerer rigtig og benytter den kompasretningog
r afstand,der stir efter losningen.Herefter fortsatter I med
den nzesteopgave og valger en ny retning.
MOR9
{auarup
KilAA
trAer - R.7
il,prdnrcr
NB.{ - NR.Z
NP.z - NR.3
d€Jteh?sb(ad
tttw:
I
{d l&ner
denaefi?utztr:
I
losana
-
E
F
[l
(fa u,?a
--l
{r/o Qpt
zpo ?n
bnin*
I rtalzcsor+^
Waar 6n
@r?o
4n
Hoidekurver
En hojdekuweer en linie, som
stigningener stejl.Er stigningen
mindre stejl,ligger hojdekurpunkter i terranet, der
passerer
verne lengere fra hinanden.
er beliggendelige hojt over
Tegningenviserdet samme
havetsoverllade.
Hojden over havet kaldeskoten, terran med to fonkelligeakvidistancer.Jo mindre akvidiog hojdefonkellenmellem kurstancener, jo mere detaljeretet
vernekaldesakvidistancen.
billedelbr man af terranet.
Hojdekurverne ligger tat, hvis
ffuilh&er
cldte haobz
w
WEA
lc|o zfin
?l'fn
lzo 4*
wa
5B
Orientering
MATERIALER:
- O-lobskort
(l:10.000ellerstorre),
-20 ark A4 tykt karton,
-lim,
- saks,
- clips.
Et tre-dimensionaltkort er et
kort, hvor I har byggethojdekurverneop, sAledes
at det har
liet tre dimensioner.
Valg helstet kortudsnitover
det omride, hvor I plejer at
lobeOlob. Find et udsnitpi
kortet, der har et karakteristisk
hojdekurveforlob,[,eks.en
bakkeeller en dal. Med en
kopimaskine,der kan fontorre,
kopiererI kortudsnittetop, si
det bliver A4-storrelse.Det
kraver nok, at I kopierernogle
gangelor at lh udsnittetforstorret tilstrakkelist.
Nir I har lavet jeres tre-dimensionale kort, skal I prove at lobe
efter det.
Kortet vil give jer en bedre forstielse af hojdekurverne, og
hvad det vil sige at lobe efter
dem.
FRILUFTSLIV
0-/a8s KaRr
Fastgor kortudsnittet til et
stykke karton med clips. Klip
langs den laveste hojdekurve.
Det alklippede kortudsnit limes
pA det fonte stykke karton. Det
karton, der var under det kortudsnit, I klippede af, smides
vrek. Den anden del afkanonet
limes ligeledes pA bundpladen.
Ar'KoRrTag et nyt stykkekarton og
fastgordet resterendekortudsnit
med clips.Klip langsden nrestIavestehojdekurve.Det karton,
der var under det kortudsnit,I
klippedeaf, smidesvak.
Den andendel af kartonet limes
pA bundpladen.Kortstrimlen
limespii 3D-kortet.
Fortsrt indtil hele kortudsnittet
er lavet.
Orientering
MAIERIALER:
-kortudsnit,
-jord eller sandtil at forme
terr&net,
-gras,blade,grene,stenmv.
somsignaturer,
-kartontil huse,
-evt.materialertil kasse.
Terranbordet kan lavesdirekte
pijorden eller i en kasse.
Start med at forme selveterranet, si det svarertil kortudsnittet. Lav fordybningeri sandet,
hvor der pA kortet er dale og
forhojninger,hvor der er bakForst finder I det kortudsnit,
ker. Dette kraver en pracis
som I vil bruge til terrrenbordet,
aflasningog en god lontAelseaf
f.eks.omridet vedjeresspejderhojdekurverne.
hytte. Beslut,hvilket milestoksforhold I vil lave terrcnbordet i, Illustrererde fonkelligesignaturer, f.eks.veje,marker, treer,
f,eks.l:100ellerI:1.000.
husemed grus,gras, kvisteog
karton. Brugfantasien!
Et terranbord er en god hjalp
til at trrenejeresfardighed i at
lase et kort. Kortet skal studeres
noje, for at I kan aflasede
enkeltedetaljerdvs. terranformer og signatr.rrer.
0-lghshort
kaldesi
Orienteringslobskortet
dagligtale O-lobskortog er et
der er udarbejdetaf
specialkort,
DanskOrienteringsForbund.
Korteneer primart beregnettil
orienteringslobog er derfor
megetdetaljeredemed mange
signaturer.
M5lestoksforholdet
er normalt
1:10.000
eller l:15.000.
O-kortet er trykt i farver.
At lase et O-kort er derfor ogsA
et sporgsmil om at forstiLfarveopbygningeni kortet.
Orientering
I Sortlorve
Sortesignaturerangiverstenog
klipper samt anlagteterrangenstande,somf.eks.huse,haver,
hegn,stierog veje.
Veje og stien breddekan allasesaf stregensbreddeog tydeliehed.
FRILU
l-{*-
Jernbane
Mindre vej
-,
Hoispendinesledning
God skovvej
-Tr--
rur'rrEr
---.
God sti, skowej
+
------
sri
.r
-
T
--.
--
--
f-i6r,di
' Utydelig sti
Gule signaturerangiveribent
terr&n, f,eks.marker, engeog
faldede skovomrAder(lysninger).
hivd
Hoit ter.
Lille tArn
o
Mindesten
a
|'
s",au-
---
Vandhul
. ....
v
{1l-
lmpassabel i
-
Groft, bek
Letgennemlobelig
Langsomt gennemrooerrgsKov
|||| ||
||||II
'
Lille grolt
.... Smal mose
lmPassaoelmose
F-
--=-=-:o
''ru
llllllllllll
lobelie"underskov
I
*,r"rsaur
Btod bund
Brond
Kilde
Langso-ts"nne-.
lobeligunilerslov
W
ffi
nrio"uu.u"
.K
ifu1:
il/lf(
HelPelurue
Srqfl
Heldningsstreg
0o
€3.P
Jordskrent
-
-*
Jorddige
Rende
r-ile'ena"
{9S
',
O V
Hoj
/ punkthoj
LavnInB
Ab"ntkurru,rund
fl# +?SllflRr8fl$ny
f
K
Dvrket
omriide
lllli.li Sls*rEl.Ji**r'".m
X
Fodersted
Sten / stor sten
l l l l l l l l l l lsl v e * e e n n e m -
ff{ffi .T.lgrt"""^''0"B"tokr.i.grgr*n."
i""#i'rr""iJ,"'
I BrunforYe
I Gulforve
1ilililililt1
bpbvooFl<F
uravsteo
r
lllllll r*u,at"-ca" '. '. '
f-_-]
Brune signaturerangiverformen i terranet, f.eks.bakker,
slugte,lavninger,huller og
skranter.
Hegn
ffii
Ruin
*
Hugning
I GrrnforYe
Gronne signaturerangivervegetation, primart skov.Jo morkere
den gronne farve er, jo sv&rere
er skovenat lsbe igennem.
Den helt hvide farve viser,at
skovener helt iben og dermed
megetlet at lobe igennem.
m!,r
t+
+
--
I Bli lorve
Bli signaturerangiverdet, der
har med vand at gare,f.eks.soer,
grofter,moserog vandhuller.
Aer og vandlobsstorelserkan
allasesaf stregensbredde og
tydelighed.
qrpndioe
t::: E
Aue.tomraae
ffi
F.'gtpluntug"
Nt8"t'otdflud"
Orientering
$$'
kapitel handler mest om
laveet O-lob for andre.
er miLskeikke si ofte I
ud for selv at skulle
et O-lob ud, men beskrier lige si larerig for jer,
kun skal lobe O-lobet.
$\
(fl
Bonesymboler
af postemepA kortet
ved hjrelp affolgende
(banestandard-afmaerkninger
. Hvis det skal vare
heltkorrekt indtegnesbane-
med farvenviolet,
sy,rnboleme
si den ikke kan forvekslesmed
de ovrigefarver piLkortet.
I Postbeslnivelse
for en post er en
Baneqrmbolet
cirkelmed postenplacereti
centrum.Det kan v€re svzertat
sepracis,hvor i cirklen posten
ligger.Der skal derfor altid
som
lavesen postbeskrivelse,
angiverpostensplaceringved
hjrelpafsignaturer.
(Seeksempel).
l. Vejsving
2. Bevokningsgreense
e. AZsti
4. Hul
5. Bygning
6. So (noqd-ende)
7. Sti-ende
B.Lavning
9. Bakketop
10.Slugt.
I Postofrnerhning
Posterneskalvare afmarkede
og hange, si de er synligefra
to-tresider.Som postafmarkning brugesOlobsskarme om
dagenog natcigarerom natten.
En natcigarer et ror, der reflekterer,nir I lyserpiLdet. Til
ophrengningbenyttessnorog
ikke someller hafteklammer,
da de skadernaturen.
Postemefonynesmed en klippetang,somlsbernebruger til
at mrerkederesklippekort med.
Postafmrerkningenskal have en
seddelmed oplysningerom:
Patrulje, trop, lobsansvarlig
samtopsetnings-og nedtagningsdato.Postermi tidligst
s€ttesop dagenfor lobet og skal
senesttagesned dagenefter.
FRILUFTSL
Orientering
;Plonlegnlng
of O-lsb
$kal I laveet O-lob til f.eks.
"jeresRegnbuetur,kan I ofte
rlri{are jer med,at en i patruljen laggernogleposterud i
skovenog tegnerdem ind pi
kortet for de andre.Pitager I
jer at lave et O-lob for mange
andre,f.eks.de andre spejderei
troppen eller divisionen,
kraver det mere planlagning.
I lorberedelser
Inden I laverselveO-lobet. skal
I havea{klaretfolgende:
.hvilket omride I shal
lobe i,
=hvem der ejer ornridet,
- lsbstillrdelse.
Abne statsskove (A-skove)
Alle skoveer ibne for adgang,
og I kan benyttedem til O-lob i
patmljen.Dette grelderdog kun
i dagtimeme,og I mA kun lobe
pA stierne.Hvis I vil lobe uden
for stierellerom aftenen,skal I
sogeom tilladelse.
Hvis I er mereend 40 deltagere
pi et dagOJob, skal I altid
sogeom tilladelsehosskovdistriktet.Der findesen ansogningsblanketrAnsogningom
af ovelsemv.<<og en
anmeldelse
lortegnelse
over skovdistrikterne,somI kan Ib pi korpskontoret.
Luftfoto er taget fra et fly og
Valg af korttype
Forinden selvelobsplanlregnin- viserterranet, somdet er. Det
Beskyttede statsskove
gen skal I beslutte,hvilken type kan vare svart at sestier oe
(B-skove)
ier, hvis skovener tat.
kort I vil lobe efter.
Der mA ikke lobesO-lob i
O-kort kan kobesved Dansk
Det er bedstat bruge O-lobsbeskyttedestatsskove.
OrienteringsForbund (DOF).
kort, da det giver mange
Andre kort Leks.l:25.000og
mulighederlor at lave et godt,
Private skove
luftfoto kan kobeshosKort- og
spandendeog varieretlob. Et
I skalaltid sogeom tilladelsetil
Matrikelstyrelsen.Kortene kan
Olob iprivate skove.Det lokale geodatiskkort med milestok
desudenkobesi SpejderSport
I:25.000kan ogsAbruges.
skovdistriktkan oplysejer om
eller hosboghandlere.
I kan ogsi lobe efter luftfoto.
ejerenafden skov,I vil lobe i.
0rientering
LUFTSLIV
lsbsplonlegning
ved at lsbe piLtvrersi terrrnet
efter kompas,hojdekurver,
mv.
bevoksningsgr&nser
Hvis I er begyndere,skal I lave
lobet let. Det er trist at komme
tilbage fra lob uden at kunne
finde posterne.Start med lette
efterlob og og svarhedsgraden
mellem posterne hAnden,som I bliver bedre.
Strrekningerne
skalvare varieret.Der skal
varefleremulighederfor vejvalgmellemposterne.
Afstandenmellem posterneskal
vrereomtrent lige stor og ikke
for lang.Det er orienteringsfarder skalprovesaf dighedeme,
ikkekonditionen.Hellere et
kort lob med mangeposterend
et langt lob med lE poster.
skal passetil
Svrerhedsgraden
Hvis I er gode
deltagerne.
mA I givejer
orienteringslobere,
selvnogleudfordringerf.eks.
"'a#
i7r"-
0rienteringsmomenlel
er betegOrienteringsmomenter
der
nelsenpi terraengenstande,
kan hjalpe loberentil at vrelge
sin rute, og somgor, at loberen
ved,hvor pi kortet han er,f.eks.
et vej-T, en i, der krydseren sti
eller en groft, der deler sig.
De linerere terrzengenstandeer
lette at folge og svare at undgi
at opdage, hvis man lober pi
tvan i terrzenet. Man kan f.eks.
ikke passereen 5 eller en storre
vej uden at opdage det. Dette
kaldes at lobe pi opfang.
Normalt kan man lobe mellem
to momenter uden at se pi kortet. F.eks. kan man lobe ad en
vej, indtil den krydser en 5,
uden at kigge pi kortet.
Antallet af orienteringsmomenter mellem to poster svarer
64
FRILU
Orientering
siledestil, hvor mangegangeman skalkiggepi kortet for at
kommefra den eneposttil den anden.
Orienteringsmomenterne
fonrellerderfor ogsi nogetom lobets
svarhedsgrad.
der er mellem
Jo flereorienteringsmomenter,
posterne,jo svrrere er lsbet.
EKSEMPLER:
A. To rnornenter
Ved post I laseskortet forste
gang,og man lober ned ad stien
til den ikke fortsretterhngere.
Her hses kortet andengang, og
man lober til hojre direkte til
post2 ved at folgestien.
MATERIALER:
- OJobskort,
- postafmarkninger(OJobsskarmeeller natcigarer),
- sedlertil postafmarkninger,
- klippetanger.
Tegn posterneind pi et O-lobskort med violet eller rod tuschpen. Husk at tanke pi svarhedsgradog langde.
Lav klippekort til alle deltagerne.Et klippekort er et stykke
karton eller papir, hvor der i
kantener tegnetfelter med
postnumre.PAhver post klippes
iet felt med klippetangen,
som
hanger under postafmrrkningen.
Lav sedlertil postalmrrkningen
med navn og datoer.
B. Opfang og tre rnomenter
Hvis man stiLrved post 2, skal
man lese kortet forste gang, og
lobe efter kompas (ca. 135") til
man kommer til stien. Her lases
kortet anden gang, og man lober
til hojre hen ad stien, indtil man
moder den forste sti til venstre.
Her lreseskortet tredje gang, og
man lober til venstre, hvorefter
man automatisk lober direkte til
post 3 ved at folge stien.
iq
z
t'-r')t
-
A
-}a
,f Y-,t
- -t'
,,,s
2,.
6"
B
a'
4
.l
\
.qg
I
I
Lag posterneud i terrrenetog
Deltageme gennemforer O Joret postplaceringeme,
hvis det
bet og planlrggeme samler
posterne ind.
er nodvendigt.Lav en postbeskrivelse,mensI lagger posterne ud. KIip i egetklippekort,
sAlobernekan sammenligne,
nAr de kommer hjem fra lobet.
Indtegn posternepl deltagernes
O-lobskortog lav en seddel
med postbeskrivelseme
til alle
deltagerne.