1. No category

SEPTEMBER 2014
Nyt fra Kirkens Korshær i København
BORNHOLM, DU ER MIN DEJLIGE FERIEØ..
Overskriften kunne være Børnecafeens slogan. Børnecafeens børn og voksne var for femte år på ferie på
Bornholm i uge 31.
Af Ingrid Flye, leder af Byarbejdet
hjælpe, hvis der opstår situationer, de
ikke kan overskue.
I år har vi været så heldige, at vi har fået
doneret penge fra blandt andet
Christians Kirke og Vor Frelser Kirke på
Christianshavn og fra KFUM/K. Dette
har betydet, at vi også kunne tage nogle
familier med, der ikke kunne komme
med under AMF
(Arbejdsmarkedsfonden) reglerne for
deltagelse. Disse familier havde efter
vores vurdering meget brug for ferien
og det var en stor glæde for dem at
deltage.
Der blev leget, badet og hygget fra tidlig morgen til sent om aftenen.
Foto: Ingrid Flye
Vi drog med 27 børn og 28 voksne af
sted fra Christianshavn og var i
Gudhjem Feriepark i syv dage. Det blev
syv helt vidunderlige dage med
fantastisk vejr og positive og glade
deltagere.
Hver familie får et lille hus til rådighed.
Personale og frivillige bor i huse
mellem familierne.
Børnene var i alderen 0 – 14 år og der
blev leget, badet og hygget fra tidlig
morgen til sen aften.
Familierne sørger selv for morgenmad
og frokost, aftensmaden spises sammen
på en stor græsplæne foran husene. Der
tændes op i vore medbragte grill og der
spises pølser, bøffer, salater, nye
kartofler m.m.
I år var der doneret en tur til Joboland af
Rotary Christianshavn. En privat person
havde doneret 3000 kr. som vi måtte
love, skulle gå til meget store is til
børnene. Det blev til en meget fin dag i
Joboland og der blev købt meget store is
til alle i isbutikken i Gudhjem.
en del af børnene har været med på ferie
mange gange og det er en stor glæde for
både forældrene og Børnecafeens
personale, at se, hvor glade børnene er
for hinanden.
Der bliver leget dagen lang, børnene
overnatter hos hinanden i feriehusene og vi ser nogle børn der knytter meget
tætte bånd og formår at inkludere alle.
Mødrene nyder også at være på ferie et
sted, hvor der er andre i samme situation
og hvor man kan vælge samværet til og
fra, da der er forskellige behov. Nogle
børn skal sove tidligt, nogle må lege til
de segner, nogle må få kage og slik,
andre ikke – men når alle har deres eget
hus, er det muligt at trække sig tilbage,
når det bliver for meget.
Ferieturen er betalt af Arbejdsmarkedets
Feriefond. Familiernes indkomst er på
kontanthjælpsniveau eller der under.
Familierne har ikke økonomisk
mulighed for selv at tage på ferie. Det er
en stor tryghed for mødrene, at alt er
arrangeret og at personalet er der og kan
En af donationerne til turen var betinget
af at pengene skulle gå til meget store is
til børnene. Foto: Ingrid Flye
Kom med i redaktionen –
vi kan godt bruge nogle
flere hænder og hoveder.
Se side 11
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 2
HERBERGET I HILLERØDGADE – ET
TILBAGEBLIK PÅ 21 ÅR
På faldrebet til tilværelsen som pensionist fik jeg lyst til at prøve at komme med et tilbageblik på de 21 år, der er
gået siden jeg startede som forstander i Hillerødgade i 1993
Af Bjørn Bendorff, forstander herberget i Hillerødgade
beboere, der havde brug for lidt øvelse
under trygge kår til at lære at bo selv.
Forstander Bjørn Bendorff.
Foto: Sharon Parker
Nu er det 21 år siden, jeg begyndte som
forstander i Hillerødgade. Forude venter
tilværelsen som pensionist, og det
sætter naturligvis tanker i gang om
udviklingen i arbejdet med beboerne.
Nøgleordene for vort daglige arbejde
var nærhed, varme og omsorg. Når en
beboer blev indskrevet, var det vigtigste
for os at signalere, at nu fik han/hun en
pause fra gadens kaotiske og hektiske
liv. Nu drejede det sig om at falde til ro
og føle sig tryg, og så tog vi
efterfølgende snakken om, hvilke
ønsker vores beboer havde for
fremtiden, og hvordan vi kunne hjælpe.
For tingene skulle ske i den rækkefølge,
beboeren magtede det. Det var ikke et
spørgsmål om, hvor længe et ophold
varede. Det var et spørgsmål om, det
førte noget godt med sig.
I 1993 havde vi 105 herbergspladser –
105 pladser havde vi valgt som
kuriosum, fordi vi lå under
Bistandslovens § 105.
Ønsket om at have fingeren på pulsen
betød, at vi søsatte ganske mange
projekter, hovedsagelig finansieret af
Socialministeriet: Vi fik
udslusningsboliger til de af vore
Husbåden Fru Prip
Først havde vi 2 lejligheder.
Efterhånden fik vi 10 samt en skæv
bolig – husbåden Fru PRIP. Vi fik
”projekt Hund”, hvor vi, som de første i
København kunne tilbyde vore beboere,
at de kunne have deres hund med sig.
Først havde vi 2 pladser. Nu har vi
mange.
Vi fik etableret vort særlige botilbud for
psykisk syge misbrugere med den
’specialitet’, at man aldrig kunne
udskrives mod eget ønske. Vi fik
projekt ”Latinamerika”: Opsøgende
gadearbejde for primært chilenske
flygtninge. Vi fik sygeplejerske og en
lille sygeafdeling. Vi fik somaliprojekt 1
& 2, tænkt som et hjælp-tilselvhjælpstilbud. Vi fik et nyt
somaliprojekt: Samfund og Sprog som
Rehabilitering. Vi fik vores natcafé og
til sidst fik vi en særlig indsats for unge
på kanten af hjemløshed.
Nu har vi 99 døgnpladser og 30
natpladser foruden vort private
bofællesskab med fem personer på
Bernstorffslund Allé.
Samarbejdet med Københavns
Kommune
Københavns kommune betaler.
Københavns kommune vil have
målbare, kontrollerede, effektiviserede
resultater. Der skal flow til. Der skal
laves opholdsplaner, der kan måles og
forandringskompasser, der skal følges
op. Kommunens røde lamper i
journalsystemet blinker truende: I har
ikke fulgt op i tide. Jeres beboere bor
her for længe. I må sørge for flow.
Beboerne skal videre uanset, om de selv
føler sig parate til det eller ej.
Det hedder sig, at vi skal arbejde i et
gensidigt tillidsforhold. Hvad betyder
det: Jo, i den kommunale optik betyder
det: Tillid er godt. Kontrol er bedre og
dobbelt kontrol er dobbelt så godt.
Hvad blev der af nærheden, varmen
og omsorgen?
Jeg sidder med en beboer. Han har villet
tale med mig, fordi han har fået at vide,
at han skal udskrives. Han er ikke
”målgruppe”. Det er ikke noget
pædagogerne er enige i. Det er i sidste
ende min beslutning som forstander.
Derfor vil han tale med mig. Han forstår
ikke logikken i beslutningen.
”Hør her” siger han. ”Jeg har ingen
steder at bo. Jeg har kæmpet mig ud af
mit misbrug. Jeg har fået et arbejde,
hvor det er utrolig vigtigt, at jeg har et
sted at sove. Jeg ønsker utrolig meget at
kunne være sammen med min søn. Jeg
søger af al magt efter en bolig. Jeg har
sovet i natcaféen i et stykke tid og nu
har jeg endelig fået et værelse. Hvad
skal jeg gøre?”
Jeg prøver at lade være med at se på
ham og mærker embedsmandens
skudsikre vest trykke mod mit bryst.
”Hør her” siger jeg. ”Du har arbejde.
Du har kæmpet dig ud af dit misbrug.
Ifølge kommunen er du ikke længere
”målgruppe” og må derfor ikke bo hos
os. Sådan er det. Du må prøve at tale
med den kommunale hjemløseenhed.”
”Det har jeg gjort. Flere gange” siger
han. ”De vil ikke hjælpe”.
Jeg stirrer ud af vinduet. ”Jeg er nødt til
at rette mig efter kommunens krav”
siger jeg. ”Det er dem, der betaler. Du
er nødt til at flytte. Du må gerne sove i
natcaféen, for dér er du anonym.”
Nærhed, varme og omsorg? Er det
blevet bedre gennem de sidste 21 år? Er
der kommet en større forståelse for de
hjemløses forhold? Er der kommet mere
rummelighed, eller er vi i virkeligheden
tilbage til 1993, bare med den forskel, at
der nu er langt mere kontrol?
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 3
NÆRVÆR I SAMTALEN
Nærvær skaber en rigere samtale og får det menneske du taler med til at føle sig hørt og accepteret.
Af cand. theol. Pia Stausholm Nielsen, medarbejder Sct. Nicolai Tjenesten i København
”Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad
det være den trøst, I kan give mig”. Det
er Jobs ord til hans tre venner Elifaz,
Bildad og Sofar.
Job er uforskyldt havnet i den yderste
elendighed og afmagt; og de tre venner
gør, hvad de kan, for at prøve på at få
ham til at forstå, at han selv er skyld i
alle de lidelser, der er skyllet ind over
ham. Job vil så gerne høres og mødes
som den mand, han er, i den situation,
han er i - i stedet for at få de andres
meninger om ham trukket ned over sit
hoved. På et tidspunkt siger han
opgivende til dem: ”I er lige elendige til
at trøste.” Efter meget lange
tovtrækkerier opgiver de også ham som
en helt umulig samtalepartner. Den unge
mand Elihu Fra Buz tager over; og det
bliver Job bestemt ikke mindre alene i
verden af.
kommer ind ad døren til personlig
samtale. Egentlig ikke trøst, men
nærvær, lytten, opmærksomhed og en
sindets og kroppens stilhed, der giver
den anden mulighed for at komme til
orde fra det, der er hans eller hendes
kæntrede ståsted i tilværelsen. Af og til
stiller vi selvfølgelig også et spørgsmål
for at hjælpe samtalen videre eller i
gang. Vores tilbud som arbejdssted
under Kirkens Korshær er
medmenneske-til-medmenneske
samtaler, hvor brugeren og brugerens
brudte liv, hans eller hendes smerte,
sorg, ensomhedsfølelse eller glæde er i
centrum. Sorg er stum af væsen, mens
glæde er udadvendt, levende,
meddelsom, måske næsten snakkesalig.
Og det er så godt at have nogen at dele
både sorg og glæde med.
Nærvær i samtalen blev jeg bedt om at
skrive om. Rent ydre ro er naturligvis
vigtig med hensyn til at være
nærværende.
Det handler om ro
Og så handler det vel i udgangspunktet
om selv at være i ro. I ro rent fysisk. De
gange, hvor indringeren ønsker at være
sammen med et medmenneske over
telefonen, men måske ikke har så meget
at sige, da synes jeg, at det gavner det
nærvær, der skal være der, at læne sig
tilbage i stolen og slappe helt af i
kroppen. Tilsvarende er ro i kroppen en
styrke for nærværet i telefonsamtalen,
hvor ordene flyder af sig selv. I den
personlige samtale, hvor vi sidder
overfor hinanden på et af kontorerne, er
kropssproget vigtigt: at man med sin
kropsholdning signalerer, at man er der
for den anden og inviterer til samtale.
Job spottes af sine tre venner. Håndskriftsmaleri
fra Très Riches Heures du Duc de Berry, 15.
århundrede. Foto: Wikipedia.
”Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad
det være den trøst, I kan give mig”.
Jeg mener, at det var på et af Sct.
Nicolai Tjenestens kurser, jeg første
gang blev bekendt med dette gamle
bibelcitat som et godt billede på, hvad vi
i Sct. Nicolai Tjenesten prøver på at
give de mennesker, der ringer til os og
En værdifuld ressource
Nærvær handler naturligvis også om at
være til stede mentalt. Ens egen indre ro
er vigtig for at kunne forsøge at være
hos det sårede medmenneske på akkurat
det sted, han eller hun er - uden at
skubbe hans eller hendes smerte fra sig
ved at give sig til at trøste, til at give
råd, som er gode for mig, men ikke gode
nødvendigvis for den anden, uden at
skifte emne eller at forsøge at give en
forklaring på, hvordan det kan være, at
det er gået, som det er (det, Job bøvlede
sådan med). Ens egen indre ro er en
værdifuld ressource. Måske har man
selv erfaring med et tilværelsens
sammenbrud og lavineskred med sig i
bagagen, måske har man selv befundet
sig i tilværelsens rand- og krigszoner og
kender til smerte, fortvivlelse og
ensomhedsfølelse. Erfaringer, der kan
give indsigt i, hvor vigtigt det er, at et
andet menneske vil høre på én.
Bøn giver intenst nærvær
Ikke mindst: under samtalen medfører
bøn et intenst nærvær i forhold til det
medmenneske, der taler med én. Forbøn
for ham eller hende for hvem
tilværelsen er ved at vælte – eller det
hele er måske kæntret for år tilbage; og
det er bare ikke muligt at rejse sig op og
komme videre. Forbøn gør nærværende.
Gør opmærksom og giver udholdenhed
til at være hos medmennesket i det kaos
af en sindets smerte eller i det
ørkenlandskab af ensomhed, der kan
være hans eller hendes virkelighed. Og
formår to mennesker komme i kontakt
med hinanden i samtalens løb, da kan alt
godt ske. Der ændres ikke nødvendigvis
noget i det ydre og vel heller ikke varigt
i det indre, men hvis brugeren føler sig
set og hørt, er der sket noget stort i det
små. Og føler han eller hun sig ikke helt
så alene i sin livssituation efter samtalen
- så er der et menneske, der for en stund
ikke har det som den
gammeltestamentlige Job, som ikke
havde en sjæl på jorden, der opfattede
og accepterede ham som det menneske,
han var. Og det er en rigdom. Også for
samtalepartneren.
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 4
MIGRANTER - VISION ELLER RESIGNATION
Kompasset inviterede til seminar på Christiansborg den 28. august 2014 og emnet var hjemløse migranter i Danmark.
Af Susannah L. Sønderlund, leder af Kompasset
til. Det er muligt at skabe velfungerende
tiltag finansieret af EU, stat samt private
fonde.
Panelet bestod af (fra venstre): Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær,
socialborgmester Jesper Christensen (S), Mette Reissmann MF (S) og Pernille Skipper
MF (Ø). Foto: Daniela Vacaretu
Med udvidelsen af EU har Kirkens
Korshær nu i 10 år mødt et stigende
antal fattige tilrejsende på vore
arbejdssteder i København. Hvordan
kan og skal vi i et rigt land som
Danmark møde Europas fattigdom på
en anstændig måde? De nødstedte
mennesker er en realitet, men politisk er
man endnu ikke kommet tættere på en
løsning. Vi samlede praktikere,
embedsfolk, NGO’ere og politikere til
visionær debat om, hvordan Danmark
kan og bør forholde sig til de hjemløse
migranter, som lever et udsat liv på
gaden og afvises af det offentlige.
EU har åbnet sig over flere etaper. I de
danske såvel som europæiske medier
har der været et stort fokus på
arbejdskraftens frie bevægelighed
indenfor EU samt spørgsmålet om den
sociale bagside, når EU-borgere ender
som hjemløse. Samtidig lever et ukendt
antal tredjelandsborgere (primært
vestafrikanere) et rettigheds- og
udsigtsløst liv på gaden med flaskepant
som overvejende indtægtskilde.
Kompasset, Kirkens Korshærs
rådgivningstjeneste for hjemløse
migranter, åbnede i januar 2013. Over
800 hjemløse migranter har søgt råd,
støtte og vejledning. På seminaret blev
der gjort status med en præsentation af
Kompassets seneste faktuelle viden,
målgruppens største problemer samt
konkrete løsningsforslag. Oplægget var
baseret på Kompassets netop udgivne
standpunktspapir, der blev omdelt
samme dag og snarest også udgives på
dansk.
Hernæst var der oplæg fra kollegerne i
Stockholm (Crossroads) og Bruxelles
(hjemløseorganisationen FEANTSA),
der fremlagde deres erfaringer fra
arbejdet med omrejsende hjemløse
migranter. Danmark har meget at lære
og især svenskerne berettede om,
hvorledes der faktisk ikke skal så meget
De tre kvalificerede oplæg skabte et
solidt fundament til den følgende debat,
hvor et panel bestående af 3 politikere
og chefen for Kirkens Korshær Helle
Christiansen diskuterede holdninger og
løsninger til at håndtere
problemstillingen i fremtiden. Både
socialborgmester Jesper Christensen
(S), partifælle i Folketinget Mette
Reissmann samt Pernille Skipper (Ø)
kom med væsentlige indspark og ideer
til hvordan staten Danmark bør forholde
sig til at nødstedte mennesker fra
udlandet går til i vores land. Desværre
var der afbud fra Venstre og Dansk
Folkeparti, men dagen sluttede med
interessante og opløftende bud på et
ønske om langsigtede løsninger
funderet i et bredt samarbejde, der
forhåbentlig kan bedre livet for en
gruppe udsatte og ildesete mennesker.
Nu gælder det om at holde politikerne
fast på de udtalelser, der fremkom af
debatten, således at vi fastholder
ansvarlige visioner i stedet for at det
offentlige Danmark resignerer med
bortvendt ansigt.
Om Kompasset
Kompasset har fire fastansatte og
25 frivillige rådgivere. Her tales i
alt 15 sprog. Over 800 hjemløse
migranter søgte råd her i 2013.
66% af dem som søger råd i
Kompasset er EU-borgere.
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 5
NABOSKAB ET FÆLLES ANSVAR
a
DET SVÆRE NABOSKAB
Et fornemt eksempel på hvordan et nabolag kan tage fælles ansvar.
Af Sharon Parker, leder af Fedtekælderen
Ingen tvivl om, at det ikke altid er let at være nabo til et
herberg eller en varmestue. Men det er bestemt heller altid
ikke let for sociale tilbud for udsatte mennesker at være
nabo. Brugerne får let skyld for meget af det, der foregår i
lokalområdet af negativ karakter. Uanset om det er
berettiget eller ej. Især sommeren, hvor brugerne i højere
grad opholder sig udendørs, er højsæson for klager. En
generel holdning i klagepunkterne er, at brugerne er Kirkens
Korshærs ansvar. Også når de opholder sig udenfor
arbejdsstederne.
Det er imidlertid kun politiet, som har myndighed til at
gribe ind eller korrigere adfærd ude på gaden. Når det så er
sagt, så bidrager arbejdsstederne til det gode naboskab på
mange forskellige måder. Der bliver ryddet op og fejet
udenfor. Der afholdes møder med naboer for at finde fælles
løsninger på lokale problematikker. I det hele taget arbejdes
der på at være lydhøre og i dialog med nærmiljøet
Et fornemt eksempel på hvordan et nabolag kan samarbejde
om fælles problemstillinger, findes på Nørrebro. Kirkens
Korshær Stengade og Borgernetværket Nørrebro har
udarbejdet nedenstående folder. Dels for at byde brugerne
velkommen og oplyse om hvilke tilbud, der findes på
Nørrebro. Og dels for at signalere, at det er et fælles ansvar
at tage vare på lokalmiljøet. Ligesom det er et fælles ansvar
for lokalmiljøet, at der opholder sig udsatte mennesker i
området.
Udpluk af brochuren som Borgernetværket
Nørrebro og Kirkens Korshær Stengade har
udarbejdet i fællesskab
Kilde: SFI 2013
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 6
NABOSKAB ET FÆLLES ANSVAR
DEM DE ANDRE IKKE VIL LEGE MED... DET ER
SÅ ÅBENBART OS, ISTEDGADE 100
Af Ingrid Nielsen, leder af Istedgade 100
komme på 1.sal, som er eneste adgang til sove- og
computerrum. Overboerne klager desuden over, at de kan lugte
mados fra varmestuen. Kort fortalt, virker det som om man
slet ikke vil have os som naboer.
De to opgange 100-102, som Istedgade 100 er en del af, har
for nylig dannet deres egen andelsboligforening. Og vi er, som
det eneste af erhvervslejemålene, ikke blevet inviteret med. Så
lige nu kæmper vi for vores overlevelse.
Vi skal nu have vores egen container til vores eget affald. Vi
forsøger at dæmpe madosen ved at holde døre og vinduer
lukkede. Vi forsøger at gøre brugerne usynlige ude på gaden.
Vi gør, hvad vi kan.
Varmestue for dem de andre ikke vil lege med.
Foto: Ida Charlotte Jenssen
Varmestuen har ligget i Istedgade 100 siden april 1987. Vi har
først modtaget naboklager, efter der begyndte at komme
østeuropæiske brugere for 6-7 år siden. Det er tankevækkende.
Klagerne går bl.a. på, at brugerne ikke må stå ude på gaden
foran varmestuen. De må heller ikke gå op af bagtrappen for at
Jeg har holdt det første møde med den nye formand for
bestyrelsen og den nye administrator er blevet holdt. Selv om
vi altså ikke umiddelbart var inviteret med i det gode selskab
var jeg venlig, imødekommende og forstående. Vi vil jo gerne
blive i Istedgade. Adressen er rigtig god for brugerne. Det er
tæt på Hovedbanegården og et stykke væk fra det hårde
kvarter. Så vi vil gå meget langt i forhandlinger med den nye
andelsboligforening. Så de kan se, at vi godt vil lege med dem.
Skybrud satte korshæren i København under vand
Af Sharon Parker, leder af Fedtekælderen
Kompasset, Nikolaj Tjenesten, Fedtekælderen,
Genbrugsen og Stengade blev alle ramt af skybruddet
sidst i august. Genbrugsen holdt lukket en dag og
Stengade måtte efterfølgende holde varmestue og
overnatning åbent på nødblus. De øvrige steder kunne
stort set holde åbent som vanligt efter at vandet var blevet
Tøjudleveringen i Stengade måtte lukke for en periode.
Foto: Rasmus Hansen
tømt ud og beskadigede ting var blevet kasseret. Det var
fortrinsvis medarbejdere og frivillige, som stod for at
tømme vandet ud og få gjort klar til genåbning.
Genbrugsen måtte tømme alle
kælderrum og smide ud med hård
hånd. Foto: Ingrid Flye
Vandspejl i Fedtekælderen
Foto: Sharon Parker
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 7
KKUC KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER
KKUC – Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter viste sine ny renoverede og større lokaler frem for
samarbejdspartnere og kolleger i korshæren.
Af Torben Larsen, arbejdende bestyrelsesformand i KKUC
viden via dokumentation, sætte fokus på
klienternes muligheder for at komme
”ud i livet”, og endelig et spor, der skal
formidle de holdninger og meninger,
som KKUC har (på klienternes vegne),
og som falder i tråd med de holdninger
hele Kirkens Korshær har.
a
KKUC har fået nye og større lokaler, men bor stadigvæk i det hvide hus på hjørnet af
Bremerholm og Vin- gårdstræde. Et velbesøgt åbent hus arrangement indeholdt også et
spændende foredrag af psykologen Mads Bank fra Københavns Universitet.
KKUC er en selvejende institution
under Kirkens Korshær og arbejder med
misbrugsbehandling og meget andet i
relation til udsatte borgere.
Behandlingen er under konstant
udvikling og inddrager erfaringer og
forskning både internt og eksternt.
Grundpillen er dog stadigvæk den
samme som for mere end to årtier siden,
nemlig traumeterapi med et
ambulant psykodynamisk
behandlingstilbud til stof- og
alkoholmisbrugere, der har haft en
traumatisk barndom og ungdom.
Behandlingen er opbygget som en
helhedsorienteret indsats, der udover
I slutningen af august indbød KKUC til
åbent hus og en slags mini-seminar,
hvor psykologen Mads Bank fra
Københavns Universitet holdt et
inspirerende foredrag om de paradokser,
vi som behandlere står med. På den ene
side efterspørges specialiseret
behandling, kontrol og evidens i forhold
til misbrugeren – og på den anden side
er der et voksende ønske om at inddrage
og ansvarliggøre borgeren. For KKUC
er dette en kerne problemstilling, hvor
vi gør alt for at finde den rette balance,
men hvor ingen skal være i tvivl om, at
vi altid tager borgerens parti.
psykoterapien også indeholder
kropsterapi, sociale forhold og
arbejdsrelationer. Udgangspunktet for
behandlingen er den grundlæggende
værdi, som hele Kirkens Korshær
arbejder ud fra, nemlig at der er en
selvstændig værdi i ethvert menneske.
Derfor tager behandlingen et positivt
udgangspunkt, og formålet er – udover
at opnå og fastholde stoffrihed – at
opbygge en konstruktiv adfærd, styrke
selvtilliden og give en positiv
selvværdsfølelse.
KKUC arbejder lige nu på et
udviklingsprojekt – De Fire Spor – der
skal styrke behandlingen, skaffe ny
Om KKUC
I KKUC er ansat psykoterapeuter,
psykologer, socialrådgivere,
sociologer m.fl. Huset har også en
fast tilknyttet psykiater. Der er i alt
42 ansatte. Udover adressen i det
centrale København, drives tre
bofællesskaber på Frederiksberg i
samarbejde med Frederiksberg
kommune.
Har du forslag til en god historie
Er der en god historie du gerne vil dele med resten af Korshæren i København, navnestof eller noget
til kalenderen. Send indlæg til Sharon, [email protected].
Deadline for stof til næste nr. er 1. dec. Udkommer midt i dec.
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 8
MARIATJENESTEN FYLDTE 40 ÅR
Stor gadefest den 30. august og støttekoncert den 27. august
En kollage af Birgitte Jeppesen, korshærspræst, leder af Mariatjenesten
Lederne af Mariatjenesten gennem
de 40 år:
Jens Aage Bjørkøe, stifter af
Mariatjenesten 1974 (i midten),
Bjarne Lenau Henriksen, 19801986 (nr. to fra venstre),
Hanne Storebjerg, 1986 -1990
(yderst til venstre),
Johan Petersen, 1990-2008 (yderst
til højre). Birgitte Jeppesen, 2010(nr. to fra højre).
Foto: Vibeke Lind
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 9
Læst, set, hørt
VI ER ROMAER - MØD MENNESKENE BAG MYTEN
En tur til Stockholm kan give dig over 500 års historie om romaerne. Forum for Levende Historie har
en omfattende udstilling om romaer frem til juni 2015.
Forum for Levende Historie hører under det svenske
kulturministerium. Med udgangspunkt i holocaust blev
forummet oprettet for at arbejde for tolerance, demokrati og
ligeværd. Drab på romaer under holocaust er blevet kaldt ”det
glemte folkedrab.”
Vi er romaer
Frem til 30. juni 2015 kører de udstillingen ”Vi er romaer menneskene bag myten”.
Her får du 500 års historie om romaer, om at blive holdt uden
for samfundet, om aktivisme, teltliv, traditioner, musik, glæde
– og fremtidshåb.
Links
www.levandehistoria.se
Udstillingen bygger på foto, film og interview med romaer og
er produceret af Göteborgs Stadsmuseum.
http://www.levandehistoria.se/utstallningar/vi-ar-romer-motmanniskorna-bakom-myten
Foto: The Museum of Romani Culture
BOG: LATTER OG TÅRER I BÅDE SVERIGE OG RUMÆNIEN
Sara Olausson har udgivet flere selvbiografiske og satiriske tegneserier for voksne. Nu har hun udgivet
historien om Felicia, en roma og tigger som blev hendes ven.
Felicia's historie er fortalt gennem Sara Olausson tegninger.
Dette samarbejde har givet masser af både latter og tårer,
både i Sverige og Rumænien.
Sara og Felicia blev venner i oktober 2013 ved at
kommunikere på tværs af en sprogbarrierer. Det var ikke
nemt i begyndelsen hvor de talte sammen med enkelte ord
samt kropssprog - for derefter bruge oversættelsessoftware.
Og endeligt talte de sammen på møder møder mellem tre
kvinder - en rumæner, en svensker og en rumænsk-svensker
som tolk.
I denne bog er det venskabet set med Felicia's øjne. Saras
egen historie om hendes venskab med Felicia vil dukke op i
en kommende bog. Bogen er
udgivet på svensk, engelsk samt
en dobbelt udgave på begge
sprog (sidstnævnte er pt.
udsolgt).
Bogen koster Skr. 79,Du kan græde og grine med ved
at bestille den her:
www.pionierpress.se
”Det virker som om politikere
tror, at rige folk vil arbejde
hårdere hvis de får mere – og
fattige folk vil arbejde hårdere
hvis de får mindre.”
”Når jeg skaffer mad til de fattige bliver
jeg kaldt en helgen. Når jeg spørger
hvorfor de er fattige bliver jeg kaldt
kommunist.”
Ærkebiskop Hélder Câmara (1909-1999)
E.J. Dionne Jr., politisk kommentator
“Between stimulus and response, there is a space. In that space is our power to choose our
response. In our response lies our growth and our freedom.”
Viktor E. Frankl (1905-1997), psykiater og holocaust overlever
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SEPTEMBER 2014
side 10
GRATIS KURSER FOR FRIVILLIGE
Som frivillig har du mulighed for at deltage gratis i kurser. Det giver dig både giver mulighed for personlig
udvikling og ruster dig endnu bedre til dit arbejde som frivillig. Nogle kurser er fyldt op, men det er en god idé at
tilmelde sig alligevel idet der ofte kommer afbud, oplyser Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Vi har samlet et udpluk af efterårets kurser. Yderligere information og tilmelding på www.frivillighed.dk
MENING MED SAMTALEN
- samtale med mening
Fyraftensmøde kl. 17-20
Sted: København
Dato: 17. november
Tilmelding: 17. oktober
Oplægsholder: Henrik Lyng
Hvordan møder vi meningsløsheden i samtalen? Og hvordan
bidrager vi til at finde mening i noget, der tilsyneladende er
meningsløst? Skal der altid findes en mening, og hvad gør vi,
hvis meningen slet ikke findes?
ENSOMHED
- at arbejde med ensomhed
Fyraftensmøde kl. 17-20
Sted: København
Dato: 27. oktober
Tilmelding: 26. september
Oplægsholder: Karen Lerstrup Pedersen
Mennesket er et socialt væsen, og hvis ikke vi får vores
sociale behov dækket, trives vi ikke. Langvarig ensomhed er
et alvorligt problem – både for den enkelte og for samfundet.
Langvarig ensomhed hænger sammen med f.eks. depression,
angst og selvmordstanker, og nyere forskning har vist, at den
også har indflydelse på en lang række fysiske sygdomme.
NÆRVÆR I SAMTALEN
- ”The way of counsil”
Sted: Comwell, Køge
Dato: 8. - 9. november (internat)
Tilmelding: 10. oktober
Underviser: Kirsten Slots
Kurset er for dig, der ønsker at træne nærvær og empati i
samtalen.
Som frivillig kan du være i kontakt med mennesker, der står i
tunge problemstillinger, hvor der ikke synes en vej ud. Det
kan være svært at lægge sit ønske om at hjælpe ved at
motivere og søge løsninger på hylden. I council lærer du, at
det ikke handler om løsninger, men om at være der 100
procent for det andet menneske og at lytte med hjertet.
Løsningen i council er at blive hørt.
MAGT OG AFMAGT I DEN
MEDMENNESKELIGE HJÆLPEROLLE
Sted: Middelfart
Dato: 22. november kl. 10-16
Tilmelding: 24. oktober
Underviser: Conny Hjelm
Magt og afmagt er følgesvende, især når det handler om det
medmenneskelige møde, hvor livet er svært. Det er gråzonen,
hvor der ikke er nogen tjekliste til, hvordan man gør, fordi
mennesker og situationer hele tiden forandrer sig. Du får på
kurset mulighed for at diskutere, hvordan den
medmenneskelige hjælperolle defineres, hvilke magt- og
afmagts situationer, man kan befinde sig i og hvordan man
kan handle. Formålet er at afklare, hvordan du kan hjælpe
andre mennesker, og hvor langt du kan gå og skal gå.
OBS: kurset kommer formentlig igen i København. Hold øje med det i
kommende kursuskataloger på www.frivillighed.dk
FILOSOFISK FRIRUM FOR
FRIVILLIGE
Sted: Korsør
Dato: 29. - 30. november (internat)
Tilmelding: 31. oktober
Undervisere: Michael Højlund Larsen og Thomas Ryan
Jensen
Filosofisk frirum for frivillige er målrettet dig, der har været
frivillig i mindst et par år og finder det værdifuldt at bruge et
par dage i et filosofisk frirum på at afklare og kvalificere dine
egne værdier, idealer og holdninger i det frivillige arbejde. På
baggrund af oplæg fra underviserne om praktisk filosofi og
introduktion til forskellige enkle metoder får du hjælp til
sammen med andre at filosofere over din egen rolle i det
frivillige arbejde.
Vidste du det om frivillighed:
I 2004 bidrog den frivillige sektor med
næsten 100 milliarder kroner til den danske
samfundsøkonomi. Regner vi værdien af den
frivillige indsats med, stiger tallet til knap
135 milliarder kr. - eller godt 9% af danmarks
bruttonational-produkt.
Kilde: Socialforskningsinstituttet
SEPTEMBER 2014
Nyt fra Kirkens Korshær i København
SÆT
DATO MÅNED
KL.
side 11
X I KALENDEREN:
STED
ARRANGEMENT
30.
september
14.00-16.00 Stengade
Afskedsreception for Hanne Pedersen, leder af natcaféen i
Stengade
6.
november
10.00-15.00 Fedtekælderen
Temadag i Fedtekælderen for lønnede og frivillige
medarbejdere. Program følger.
29.
november
14.00-16.00 Fedtekælderen
Bazar og åbent hus i Fedtekælderen. Der vil mulighed for at
købe hjemmestrikkede tæpper, sokker m.m. samt få en
rundvisning i varmestuen.
2.
december
12.30-17.00 Drejervej
Julehygge- og markedsdag på Drejervej. Der vil være
mulighed for at købe mad, søde sager og kaffe i varmestuen
Hotel Jens, hvor der også vil være levende musik. Desuden
er der være overdådige boder med julepynt, pelse, legetøj,
cd'er og bøger og der er tillige åbent i møbelsalget.
Alle er velkommen og vi håber, at se brugere, frivillige og
ansatte på Drejervej til fælles hygge i anledning af julen.
VI VIL GERNE HAVE DIG MED I REDAKTIONSGRUPPEN
Den gode historie kommer fra stederne hvor tingene sker – der hvor du er. Måske finder
du den gode historie i dagligdagen eller kommer med input fra dit arbejdssted. Måske
kan du tegne eller noget helt andet. Vi kan godt bruge nogle flere hoveder og hænder.
Kontakt Sharon, Fedtekælderen på 22863776 eller [email protected]
Deadline for stof til næste nummer er 1. dec.
Udkommer midt i december
Redaktionsgruppe:
Birgit, frivillig i Kompasset; Sharon, leder af
Fedtekælderen; Hanne, leder af Natcafeen i Stengade;
Birgitte, korshærspræst, leder af Mariatjenesten;
Claus, frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten
Har du forslag til en god historie
Er der en god historie du vil dele med resten af
Korshæren i København, navnestof eller noget til
kalenderen. Indlæg sendes til Sharon
[email protected]