Foreningsnyt Permakultur Danmark ~~~ Nyt fra bestyrelsen Permakultur Danmarks bestyrelse blev til GF 2014 på det grønne årsmøde på Samsø sammensat af otte stærke personligheder, der alle vil være med til at styrke foreningsarbejdet. Den nye bestyrelse afholdte i maj et weekend-møde for at lære hinanden bedre at kende. Bestyrelsen anno 2014; Rune, Heidi, Birgit, Candela, Kurt, Cathrine & Sara Ellis var savnet på dagen for billedet. Bestyrelsen består af: Cathrine Dolleris (42, Orø), best.medlem. Særlige interesser: Formidling, kommunikation, netværk, retrofitting, nedsætning af forbrug og genbrug. Opstartede LAND Danmark og er i dag LAND koordinator, udarbejder handlingsplan, bestrider foreningens kommunikation, webside, nationale og internationale netværk, repræsentation og foredrag, - og er back up for alle andre. Foreningens trofaste EPT arbejder. Birgit Rothmann (61, Samsø), best.medlem. Særlige interesser: Dyrkning af fremtidens grøntsager. Ideerne omkring det at kunne dyrke mad hele året fascinerer! Introduktionen til nye planter, dyrkning og design af skovhaver, og det at lære at lave mad af nye planter. Arbejder med formidling og i netværk. Foreningsarbejde omfatter deltagelse på markeder, udarbejdelse af ansøgninger og internationalt arbejde. Kurt Holm (65, Bornholm), best.medlem, Særlige interesser: uddannelse og læring af permakultur. Har en vigtig rolle som foreningens kasserer og økonomiske overblik. Har deltaget på EPT i Danmark og Bulgarien. Candela Vargas (26, København), best.medlem, Særlige interesser: Byhaven 2200 og haver, læring, design. Foreningsarbejde omfatter især formidling. Ellis Jensen (26, København), best.medlem, Særlige interesser: design af egen have med hønsehold. Er medansvarlig på foreningens nyhedsbrev og medlemskontakt. Sara Julie Møhlenberg (København), trofast suppleant, der lader os vente lidt endnu med info om interesser. Heidi Durhuus (36, København), suppleant. Særlige interesser: skovhaver, formidling, IT (hvordan anvender vi permakultur etikken og principper på IT i praksis?) og økonomi (inspireret af Sacred Economics). Arrangerede Permakultur-Danmark stand på Botanisk Haves dag i juni. Arbejder pt. på et Online Forum, så alle permakultur interesserede kan sparre med hinanden, og finde hinanden! Rune Olsen (25, København), suppleant. Særlige interesser: Skov- og landbrug samt selvforsyning. Har deltaget på EPT i Barcelona. Deltagere fra GF2014 til det store grønne årsmøde på Samsø, april 2014 Nordisk Træf 2014 I år er det Sverige, der er vært for Nordisk Træf – det årlige møde mellem de tre nordiske permakulturforeninger. Træffet værtes af Ralf Palmers på Växthuset (www.vaxhuset.se) ved Söderhamn. Programmet byder bl.a. på Permakultur Diplom Præsentationer og akkrediteringer, LAND projektets udbredelse fra Danmark til Norge og Sverige, samt opfølgning på det europæiske partnerskab af permakultur-undervisere. Det endelige program kan ses via www.permakultur.se, hvorfra tilmelding også sker. Kørelejlighed på delebasis: Få pladser tilbage i bilen efter først til mølle. Tilmelding til Cathrine Dolleris på [email protected] Heart Tribe koncert i Frilandshaven, NPF Nordisk Permakultur Festival 2014 Den 14-17. august fandt den fjerde nordiske permakultur festival sted med deltagelse af godt 150 folk fra hele Skandinavien inkl. Island og Finland, samt enkelte tyskere, englændere og spaniere. Et stort engagement af frivillige workshopholdere fyldte programmet med 44 forskellige praktiske og teoretiske workshops med bæredygtige løsninger, som i sandhed inspirerede og motiverede til gør-det-selv initiativer derhjemme. Australske Formidable Vegetable Sound System med Charlie Mgee og det danske middelalderband Virelai leverede to uimodståeligt skønne koncerter, som bragte folk sammen og gav håb og glæde for fremtiden. Takket være økonomisk støtte af Syddjurs Kommunes Kulturpulje, overskud fra festivallen i fjor, samt støtte fra Permakultur Danmark i form af forsikringsdækning, var festivallens budget sund og levedygtig. I praksis betyder det, at festivallen gav et pænt overskud som delvis vil gå til realisering af Nordisk Permakultur Festival 2015 i Stjärnsund, Sverige og ikke mindst etableringen af et Nordisk Permakultur Festival Council, der får til opgave at professionalisere festivallen. Bl.a. skal der laves en hjemmeside, formuleres retningslinier og Foreningsnyt Permakultur Danmark planlægningsværktøjer, oprettes betalingsmodul samt en juridisk entitet på tværs af de nordiske grænser. Læs mere om festival-dagene af Cathrine Dolleris på www.permakulturdanmark.dk eller få et visuelt indtryk via www.permakulturhaven.dk, hvor du kan se en kort film samt den officielle afrapportering. ~~~ Eat Your City Konferencen Eat your City finder sted d. 18-20. september i København. I Byhaven2200 holdes flere oplæg om permakultur og spiselige planter. Læs mere på www.eatyourcity.dk Dato: 18. sep 2014. Tilmelding: [email protected] Kærbakkens Permahave, Samsø Sommeren har budt på mange oplevelser på det nyudnævnte LAND Center Kærbakkens Permahave! Nyt fra LAND LAND centrene er en del af LAND netværket, og hjælper med til at gøre permakultur værdsat og forstået af flere mennesker. LAND Centre er med til at vise en bred skare af folk, at permakultur virker! Tag derfor gerne familie og venner med på LAND arrangementer – eller arrangér en tur for skole- og børnehaveklasser! Det er muligt at søge om økonomisk støtte til rundvisninger og foredrag. Kontakt LAND koordinator Cathrine på [email protected], hvis du vil høre om mulighederne. ~~~ Agroforestry med høns og svin? Foreningens medlemmer er inviteret med til workshoppen under projektet AGFORWARD, som involverer forskere og landmænd fra 10 europæiske lande. Projektet har som mål at vurdere og synliggøre mulighederne ved at integrere husdyrproduktion med f.eks. frugteller energiafgrødeproduktion som et middel til at forbedre ressourceudnyttelsen, bl.a. i økologisk produktion. Kom og hør praktikere fortælle om deres erfaringer med agroforestry i økologisk svine- og fjerkræproduktion. Giv din mening om væsentlige barrierer og udfordringer for etablering af træer på udearealerne og hvilke udviklingsbehov der er. Sted: Tjele. er begrænset deltagerantal, så meld dig til hurtigst muligt. Candela viser Byhaven 2200 frem under EPT mødet i maj. Kærbakkens Permahave på Samsø Mere end 100 besøgende har besøgt Birgit Rothmanns skønne sted, som hun startede i foråret 2012 med fokus på selvforsyning, regenerering af jord og biodiversitet. Her findes mange eksempler på permakulturdesign som urtespiraler, nøglehulsbede, selvfodrende hønsegård, brug af drivhuse til vinterdyrkning og energibesparelse, hügelkultur, svampedyrkning, brug af sollommer og espalier- og skovhavedyrkning. Læs den fulde artikel "Mad fra Skovhaven i Kærbakkens Permahave" og få inspiration til dine egne nye opskrifter fra de flerårige grøntsager på www.permakulturdanmark.dk De danske LAND Centre Byhaven 2200: Fælleshaven på Nørrebro i København Byhaven 2200 blev det første danske LAND Center med akkreditering i marts 2014. Byhaven ligger centralt i Nørrebroparken og har fra apriloktober ugentlige havedage (onsdage og lørdage), hvor interesserede kan komme forbi. Fra november-marts afholdes månedlige studiegruppemøder og værksteder, hvor alle kan komme og være med, og lære mere om permakultur i byen. D. 20-21.september afholder Byhaven et praktisk værksted, hvor vi bygger en pizzaovn til havens udendørskøkken. PDC-holder Kenn Klinthøj faciliterer værkstedet. Læs mere via www.byhaven2200.dkDer Husdesign af Friland 30, Permakulturhaven Myrrhis Permakulturhaven Myrrhis, Friland Permakulturhaven Myrrhis har siden akkreditering i maj haft godt 550 besøgende gæster, der alle har kunnet få nysgerrigheden tilfredsstillet ved at se permakulturprincipper udlevet i praksis på kurser, temadage, rundvisninger og Nordisk Permakultur Festival. Den lille Foreningsnyt Permakultur Danmark planteskole med flerårige grøntsager, spiselige træer og buske er også for alvor kommet i gang. I efteråret og vinteren er aktivtetsniveauet sat i lavt gear for at forberede aktiviteter til 2015. Se mere på www.permakulturhaven.dk LAND-ansøgninger I løbet af sommeren har yderligere tre permakulturprojekter søgt om at blive LAND Centre. Karensminde, der ejes af Kurt Holm er et eksempel på permakultur udvikling i praksis på et mindre husmandssted (6½ tdl.) i ”udkants” Danmark på Bornholm. Fejø Retreat er et tidligere husmandssted på 8,9 ha, der i 2009 fik udarbejdet et omfattende permakultudesign, som nu er godt i gang med at blive realiseret af Anne og Mick Moloney. Fejø Retrat arbejder især med det 5. element og er omdrejningspunkt for Fejø Permakultur og Omstillingsinitiativ, samt Den Helbredende Have på Fejø. Foreningen Naturplanteskolen ved Hedehusene er en planteskole med fokus på flerårige spiselige planter til bæredygtige haver. Projektet blev startet i 2013 af Aiah Noack og er i dag med mange fine projekter om fremme af permagrøntsager. Begge projekters ansøgning som LAND center er i skrivende stund ved at blive behandlet. Smagning af tilberedte retter med flerårige grøntsager under Nordisk Permakultur Festival. Fremtidig finansiering Puljen til Grønne Ildsjæle er blevet søgt om fortsat støtte til LAND netværket med ekstra styrke i 2015 og ind i 2016. Der er lagt op til 395.000 kr som går til: - 5 workshops afholdt med minimum 75 deltagere. - 3 artikler om LAND netværket skrevet. - 6 nyhedsbreve produceret. - Updatering af Permakultur Danmarks hjemmeside med medlemssider - 8 forskellige undervisningsmaterialer omkring elementer i bæredygtig levevis produceret til LAND centre. - 5 LAND startere støttet af LAND mentorer. - Brochure om LAND produceret i 4000 stk. - Tilskud og støtte til publikation om LAND centre givet. - Samarbejde med andre grønne organisationer omkring synlighed af bæredygtig levevis gennemført. - Permakultur Danmarks 25 års jubilæum med deltagelse af LAND centre der formidler bæredygtige løsninger ~~~ Permakulturundervisere fra Tyskland, Spanien, England, Slovenien og Holland på EPT i Bulgarien. EPT afslutning Den 31. juli blev det to-årige partnerskabsprojekt af europæiske permakulturundervisere officielt afsluttet. Det sidste af syv netværksskabende og produktive møder blev afholdt ved Bataksøen i Bulgarien. I alt deltog 45 undervisere fra hele Europa, heraf Kurt Holm, Cathrine Dolleris, Tycho Holcomb og Karoline Nolsø Aaen fra Danmark. Med afslutningen af det EU Leonardo-finansierede projekt, blev der skudt gang i nye netværker og nye samarbejder er under opsejling. Vi glæder os til hvad der nu vil ske... Karoline & Cathrine på EPT og EuPC i Bulgarien, juli 2014. European Permaculture convergence 2014 I slutningen af juli blev det store europæiske træf afholdt med 280 deltagere fra hele Europa, OpenSpace program med mange alsidige workshops og debatoplæg, aftenkoncerter med bulgarsk folkedansere og musikere, reggae og electroswing. Beliggenheden var formidabel ved Bataksøen i de bulgarske bjerge og indbød til udflugter til lokale biavlere, gede- og fåremælksbønder og ikke mindst badning i Batak. Læs mere på hjemmesiden! Den næste EuPC værtes af Italien i 2016. Kom med! ~~~ Mere Liv i Haven Mere Liv i Haven Festival d. 25. oktober arrangeres af Praktisk Økologi. Fra Permakultur Danmark deltager Cathrine Dolleris med et værksted om Permakultur & LAND netværket, Aiah Noack fortæller om Permagrøntsager, mens Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb holder værksteder om hhv. Permakulturdesign af haven og Skovhaver –design og etablering. For det fulde program og tilmelding se www.oekologi.dk ~~~ Foreningsnyt Permakultur Danmark I næste nyhedsbrev bringes oversigt over kurser og temadage, som tilbydes i 2015. Har du indlæg eller afholder du et arrangement, er du velkommen til at sende det til [email protected] inden d. 31. oktober 2014. Nyhedsbrevet udkommer 2-4 gange årligt og sendes til medlemmer af foreningen Permakultur Danmark. Layout og redigering: Karoline Nolsø Aaen. Foreningens postadresse: Skovgårdsvejen 8, 3700 Rønne. Tlf 2484 7228. CVR 3442 0972
© Copyright 2024