Aftale om bier i Byhaven2200

KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Driftsudvikling
NOTAT
Samarbejdsaftale om opstilling af bistader i Byhaven 2200
mellem
Byhaven 2200
og
Byens Drift, Teknik- og Miljøforvaltningen
Parterne
Grundejer
Københavns Kommune
23-06-2014
Sagsnr.
2013-0166165
Dokumentnr.
2013-0166165-33
Sagsbehandler
Sarah Katz
Samarbejdspartnere:
Teknik og Miljøforvaltningen
Byens Drift
Islands Brygge 37
2300 København S
Samarbejdspartner samt driftsansvar
Byhaven 2200
Hørsholmsparken
2200 København N
Organisering
Byhaven 2200 er en fælleshave og haveforening, der drives af
frivillige kræfter. Byhavens aktive frivillige er organiseret i forskellige
arbejdsgrupper, der varetager forskellige opgaver og
ansvarsområder. Ex. på arbejdsgrupper: dyrkningsgruppen,
byggegruppe og kommunikationsgruppen. Bigruppen som vil stå for
drift og vedligeholdelse af bistadet vil ligeledes være organiseret som
en arbejdsgruppe. Det overordnede ansvar for drift og
vedligeholdelse af byhaven generelt ligger i Byhavens bestyrelse.
Kontaktpersoner
- Formand: Sandra Villumsen, E: [email protected],
T: 22885551
- Kasserer: Martin Zaar, E: [email protected], T: 61275725
- Bi-gruppen: Ninna Kofod, E: [email protected], T:
30968978
- Bigruppen: E: [email protected]
- Parkforvalter: Thomas Gerhard, E: [email protected], T: 6112
3439
- Projektkoordinator: Sarah Katz, E: [email protected], T:
40286174
Formål
Driftspartnerskaber
Islands Brygge 37
Postboks 394
2300 København S
E-mail
[email protected]
EAN nummer
5798009493149
Formålet med projektet er at:
- sætte fokus på naturlig bi-hold, og biers betydning for
biodiversiteten i byen.
- få den bynære natur til at gro gennem fællesskab, dialog og
forståelse.
- øge den biologiske mangfoldighed på Nørrebro, til gavn for
både haver, parker, dyreliv og Nørrebros lokalsamfund.
- Byhaven til stadighed kan vise konkrete eksempler på en
mere bæredygtig livsstil i byen gennem lokal produktion og
fællesskab.
Projektet indebærer at Byhaven 2200 opstiller et bistade inden
for det allerede lejede areal. Projektet er non-profit og Byhaven
er åben for alle, som er interesseret i haven og bier.
Formålet med denne aftale er:
- at kommunen i dette konkrete tilfælde accepterer at § 7 i
lejekontrakten fraviges og giver tilladelse til bihold.
- at fastlægge rammerne for samarbejdet for således i videst
muligt omfang at minimere risikoen for tvister og konflikter
mellem parterne. Der tilstræbes et samarbejde, som er
præget af gensidig respekt og forståelse, og som søger at
imødekomme parternes interesser.
Denne aftale findes underskrevet i 3 eksemplarer, med et
eksemplar hos hver af parterne.
Areal
- Københavns Kommune har allerede sat et område til rådighed
til Byhaven 2200’s aktiviteter. Kontrakten udløber i 2015 og
kan evt. genforhandles i 2015.
- Arealets placering er indtegnet og fremgår af vedlagte kort
(bilag a)
- Bistadets placering forslås til et sydøstligt hjørne i haven, hvor
der er plads til de anbefalede afstande omkring stadet.
Anlæg og økonomi
- Bistadets placering vil kræve ekstra afskærmning. Dette sker
for Byhavens egen regning.
- Bistadet bygges af Byhavens frivillige af genbrugsmaterialer.
Eventuelle udgifter dækkes af Byhaven.
Tidsperiode og opsigelse
Side 2 af 11
-
Aftalen indgås for perioden 01.06.2014 – 01.06.2015 begge
dage inklusive, hvorefter aftalen udløber uden opsigelse, men
med mulighed for genforhandling.
Aftalen kan gensidigt siges op med tre måneders varsel, dog
skal Byhaven have lov til at have bierne stående, indtil en
flytning passer ind i biernes cyklus.
Aftalen kan opsiges øjeblikkeligt, hvis der opleves alvorlig
personskade. Bierne skal hermed flyttes inden for tre dage og
ikke efter biernes cyklus.
Ved ophør eller opsigelse af aftalen, skal Byhaven rydde
arealet for alt udstyr.
Såfremt Byhaven ikke overholder sin drift- og
vedligeholdelsesforpligtigelse, og dette er påtalt skriftligt af Byens
Drift med et varsel på 1 måned til genopretning, uden at Byhaven
har udført dette, er Byens Drift berettiget til på Byhavens vegne
at få arbejdet udført.
Såfremt Byhaven derefter fortsat ikke overholder sin drift- og
vedligeholdelsesforpligtigelse kan Byens Drift opsige denne aftale
med 1 måneds varsel. Arealet skal i dette tilfælde afleveres i
samme stand som det blev overdraget.
Drift og vedligeholdelse
- Byhavens Bigruppe forestår drift og vedligeholdelse af arealet
omkring bistadet.
- I overensstemmelse med Byhavens principper, vil der ikke
blive brugt pesticider ved eventuel sygdomsbekæmpelse.
Ansvar
- Bistadet henstår i enhver henseende for Byhavens egen risiko
og ansvar, og Byens Drift er derfor ikke ansvarlig for
hændelige skader, samt for skader, der tilføjes andre såsom
personer eller ting, herunder bistadet eller bifamilier af
tredjemand, eller som kan henføres til forsvarlige som
uforsvarlige handlinger, foretaget som et led i driften af
Københavns Kommunes arealer.
- Da Byhaven 2200 er lejer af arealet, bærer de og de alene
derfor det fulde ansvar samt risiko for hvad der sker på
arealet.
- Byens Drift påtager sig intet ansvar for personskader eller
anden skade, som opstår på det lejede areal, herunder som
kan henføres til bistadets tilstedeværelse på arealet.
- Hvis der kommer gentagne og relevante klager over bierne
kan Byens Drift opsige samarbejdsaftalen med Byhaven jf.
Afsnittet om tidsperiode og opsigelse.
Skiltning
Side 3 af 11
-
Der skal opsættes et skilt med kontaktinformation på stadet,
så Byhavens Bigruppe kan kontaktes, hvis der opstår
problemer med bierne.
Anden skiltning fx information om bierne skal godkendes af
Byens Drift inden skiltet opsættes.
Event og arrangementer
I løbet af perioden skal der afholdes 1-2 offentlige arrangementer,
som fremmer kendskabet til og forståelsen for naturlig bi-hold, samt
biernes betydning for biodiversiteten i byens natur.
Underskrifter
Dato
Dato
_________________________
Sandra Willumsen, Formand,
Byhaven 2200
________________________
Thomas Gerhard, Parkforvalter
Bilag:
a) Placering af stader
b) Foto af området før etablering
c) Vedtægter for Byhaven 2200
d) Fredningsbestemmelse note
e) Takkebrev
Side 4 af 11
Bilag a)
Side 5 af 11
Bilag b)
Bilag c)
Side 6 af 11
Vedtægter for Byhaven 2200
§ 1 Navn og Hjemsted:
Foreningens navn er Byhaven 2200.
Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2 Formål:
Foreningens formål er at etablere og vedligeholde Byhaven 2200, efter
økologiske principper og i overensstemmelse med de af Københavns
Kommune udstukne retningslinjer, på det område i Hørsholmsparken
som Københavns Kommune stiller midlertidigt til rådighed for
foreningen. Se ’Grundprincipper’ for en uddybning af hvordan vi
ønsker dette skal foregå.
Foreningens formål er endvidere:




At være en del af en bæredygtig fremtid ved at vise hvordan
fødevarer kan produceres og distribueres i byen, uden at det
belaster miljøet.
At skabe et alternativ til de kommercielle
fødevarevirksomheder (ved bl.a. at vise at fødevarer kan være
gratis).
At være et lokalt forankret fællesskab, der danner ramme for
samarbejde og møde mellem mennesker på en åben og
inkluderende vis.
At formidle og fremme viden om naturens kredsløb, økologi,
permakultur, bæredygtig livsstil, fødevarer og forbrug.
§ 3 Medlemmer:
3.1 Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at
arbejde for foreningens formål.
3.2 Alle medlemmer forpligter sig til at følge de grundprincipper som
byhaven er baseret på.
3.3 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat
indmeldelsesgebyr.
3.4 Indmeldelse kan ske i byhaven (til et bestyrelsesmedlem) eller på
foreningens hjemmeside. Medlemskabet er først gyldigt, når
medlemmet har betalt indmeldelsesgebyr.
3.5 Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med
virkning fra udgangen af måneden. Det indbetalte indmeldelsesgebyr
refunderes ikke ved udmeldelse.
3.6 Eksklusion af et medlem kan ske på baggrund af grov fravigelse
fra byhavens grundprincipper. Eksklusioner behandles af den siddende
bestyrelse på baggrund af høringer af implicerede parter.
Side 7 af 11
§ 4 Generalforsamling:
4.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
4.2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt og indkaldes
med mindst tre ugers varsel ved annoncering på foreningens
hjemmeside (samt evt. via Facebook og elektronisk nyhedsbrev).
4.3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle
medlemmer, der senest ugedagen forinden har meldt sig ind i
foreningen. Hvert medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.
4.4 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst
indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent/facilitator og referent
2. Fremlæggelse af årsberetning
3. Forelæggelse og godkendelse af
årsregnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af forslag
6. Forelæggelse og godkendelse af budget
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af intern revisor
9. Eventuelt
4.5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes når en
generalforsamling, eller mindst 1/4 af foreningens medlemmer eller
mindst 2/3 af bestyrelsen, forlanger det.
4.6 Ekstraordinær generalforsamlingen kan indkaldes ved annoncering
på foreningens hjemmeside, Facebook-gruppe og evt. i et elektronisk
nyhedsbrev med 8 dages varsel.
4.7 Ved beslutninger tilstræbes konsensus. Hvis generalforsamlingens
dirigent finder dette umuligt, kan forslag vedtages med simpelt flertal
og ved håndsoprækning. Vedtægtsændringer kan dog kun ske med ¾
flertal blandt de fremmødte. Skriftlig afstemning anvendes dog, når
det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er
foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig
afstemning.
§ 5 Bestyrelse
5.1 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, bestående af en
formand, næstformand, kasserer og to menige medlemmer.
5.2 Medlemmer af bestyrelsen vælges for ét år ad gangen. Genvalg er
muligt. Ønsker et medlem at udtræde mellem to generalforsamlinger,
er bestyrelsen selvsupplerende.
5.3 Bestyrelsesmøder er åbne for alle medlemmer og offentliggøres på
foreningens hjemmeside og Facebook.
5.4 Mellem generalforsamlingerne varetages foreningens drift af
bestyrelsen og arbejdsgrupperne.
§ 6 Arbejdsgrupper:
6.1 Generalforsamlingen eller bestyrelsen kan nedsætte
arbejdsgrupper med forskellige formål.
Side 8 af 11
6.2 Arbejdsgrupperne refererer til bestyrelsen vedrørende alle større
beslutninger og deltager på bestyrelsesmøder når de eller bestyrelsen
skønner det nødvendigt.
6.3 Det tilstræbes at arbejdsgrupperne mødes på bestyrelsesmøderne.
§ 7 Tegningsret:
7.1 Bestyrelsen tegnes juridisk og økonomisk af min. to af de følgende
personer: Formanden, næstformanden og kassereren. De
tegningsberettigede opretter en bankkonto i foreningens navn.
7.2 Foreningen må ikke stifte gæld.
§ 8 Revision:
Regnskabet revideres årligt inden generalforsamlingen af den interne
revisor, der er valgt af generalforsamlingen for det pågældende år.
§ 9 Foreningens opløsning:
9.1 Forslag om foreningens opløsning, kan kun vedtages med et flertal
på mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer. Er ikke mindst 2/3 af
samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalfor-samlingen, men
opnås et flertal på 2/3 af de repræsenterede stemmer for forslaget, kan
der indkaldes til ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget
endeligt vedtages med et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer,
uanset hvor mange stemmeberettigede der er til stede.
9.2 Hvis foreningen opløses tilfalder foreningens midler et
almennyttigt formål, der besluttes på den opløsende
generalforsamling.
Side 9 af 11
Bilag d)
§ 4 almenhedens adgang –
Indtil plejeplanen er godkendt for den enkelte park, kan
plejemyndigheden træffe beslutning om lukning af enkelte arealer.
Hermed vurderer plejemyndigheden, at der godt kan opsættes hegn til
bistader jvf § 4 stk 1.
Teknik- og Miljøforvaltningen
27-06-14
Side 10 af 11
Bilag e)
Kære Byhaven 2200
Vi er glade for, at I har lyst til at være med til at udvikle byen og gøre den til et dejligt sted at
være. I er nu en del af de frivillige, der sammen med Byens Drift aktivt arbejder for at gøre byen
grønnere.
Hvem er vi?
Byens Drift hører under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Det er os, der forvalter
og udvikler de grønne og blå områder i byen. Vi samarbejder med frivillige på flere områder, og det er
der kommet nogle rigtig gode projekter ud af. Vi samarbejder bl.a. med et naturteam i Utterslev Mose,
en storbyhave i Nørrebroparken og borgere rundt omkring i byen, der planter blomster ved
gadetræerne.
Tilbud til frivillige
Som frivillige får I mulighed for at realisere de projekter, I drømmer om, så vi sammen kan skabe
endnu bedre naturoplevelser til byens borgere. Som frivillig kan man gøre brug af flere af Københavns
Kommunes tilbud. Bl.a.:
1) Gratis naturkurser i Naturværkstedet Streyf. Læs mere her:
http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/forslag-tilaktiviteter/naturvaerksted
2) Gratis kurser til frivillige i hele byen hos Projektværkstedet. Læs mere her:
http://www.kk.dk/da/brugbyen/hjaelp-til-projekter/raadgivning
3) Hvis man har lyst til at arrangere affaldsindsamling kan vi hjælpe med udstyr. Kontaktperson:
Jacob Kastrup Haagensen, T: 4049 4267, E: [email protected]
Forsikring
Uanset hvad man laver, er det vigtigt at være forsikret. Det samme gælder naturligvis ved en frivillig
indsats. Frivillige er ikke i alle tilfælde omfattet af Københavns kommunes ulykkes- og
ansvarsforsikringer. Derfor er det vigtig, at I også selv har en forsikring, der dækker de uheld, der
eventuelt kan opstå, mens I udfører en frivillig indsat hos Byens Drift. En sædvanlig familieforsikring
dækker i de fleste tilfælde det erstatningsansvar, man som privatperson kan pådrage sig for skader på
andre personer og andres ejendele. En privat ulykkesforsikring dækker i de fleste tilfælde de skader
man risikerer at pådrage sig selv. Hvis I er i tvivl, om I er tilstrækkelig forsikret, kan I få flere oplysninger
hos Forsikringsoplysningen: www.forsikringsoplysningen.dk eller hos jeres eget forsikringsselskab.
Vi vil i Byens Drift gerne understøtte den frivillige indsats så meget som muligt, og I er meget velkomne
til at kontakte os, hvis I skal have hjælp eller har spørgsmål. I kan altid kontakte projektkoordinator
Sarah Katz på telefon 40 28 61 74 eller per mail [email protected].
En stor tak for jeres indsats
Venlig hilsen Jon Pape
Serviceområdechef, Byens Drift
Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune
Side 11 af 11