1. No category

Økosamfund i Da nmark
Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • November 2011
Københavns Fødevarefællesskab
Tema: Fødevarer i fællesskab
Toustrup Mark fylder 40 år
#69-70
1
Økosamfund i Danmark
Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige
fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4
gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade.
Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.
Annoncer:
1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)
1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)
1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)
1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)
Rabat ved ét års annoncer: 25%
1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)
Henv. sekretariatet.
Redaktionen:
Christina Adler
Layout og DTP: Lisa Søeborg
Forsidefoto: Christina Adler
Bagsidefoto: Astrid Dalum
Trykt på FSC certificeret papir af: KLS
Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil
sendes til redaktøren (Husk billeder)
[email protected]
Tlf: 86577403 Hjemmeside: www.økosamfund.dk
LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets
Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.
Formand:
Ditlev Nissen
Tlf: 3257 3895
E-mail: [email protected]
Medlemskab pr år i 2011 :
* Enkeltperson: 220 kr.
* Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:
110 kr.
* Fællesskaber og organisationer:
Op til 20 deltagere: 550 kr.
Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr.
Over 50 deltagere: 1320 kr.
* Virksomheder i fællesskaber: 275 kr.
* Ekstra blade koster 110 kr
Medlemsskab løber til det opsiges.
Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt
medlemmerne er følgende:
Bofællesskaber mv.:
Andelsforeningen Baungården, Vejle
Andelsforeningen Friland, Feldballe
Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj
Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder
Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg
Christiania, København
Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn
Det ny samfund, Thy
Duemosegård, Birkerød/Farum
Fri & Fro, Odsherred
Fjordvang, Snedsted i Thy
Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup
Hallingelille, Valsømagle
Hertha Levefællesskab, Herskind
Hesbjerg, Blommenslyst
Købmandsgården, Brovst
Makvärket, Regstrup
Munksøgård, Roskilde
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Hurup, Thy
Solheimar, Island
Svanholm, Skibby
Tornsbjerggård, Hundslund
Tigerens Rede, Gedved
Udgården, Lading
Økosamfundet Dyssekilde, Torup
Åbakkehuse, Mern
Virksomheder:
Andelskassen JAK, Slagelse
Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup
Brugzen, Bjedstrup
BygLos, Munksøgård
Den Grønne Genbrugshal, Christiania
Den Økologiske Have, Odder
Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø
Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg
Egen Vinding og Datter APS, Ringsted
Fornyet Energi, Stenlille
Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter)
Kilian Water, Vrads
Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg
Råd og Dåd Butikken, Brovst
Foreninger, fællesskaber under
etablering:
GAIA Trust, Birkerød/Farum
Klodshanskaravanen, Danmark
NABU - Norske Arkitekters Landsforbund
Vester Gror, København V
Giro: 596-6752
Bank: 8401-1007584
ISSN 1395-1270
Indholdsfortegnelse
Indledning
3
Leder
4
Toustrup Mark fylder 40 år
5
Når biodynamik møder Permakultur?
9
Kragebjerg levefælleskab
12
Bøger
15
Urban Farming
16
BioMio
18
Den selvforsynende landsby
20
Københavns Fødevare Fællesskab
24
Kornsang
28
Svanholm Landbrug
30
Bo sammen
34
Grøn Ø Agent
37
Odsherred kommune
38
Hjortshøj dyrker grønne sager i fællesskab
40
Veganisme
42
Kompost er en gave
44
Kogebog
47
Kortnyt
52
Den indre bæredygtighed
54
Bæredygtig løsen
56
Kollektiv visdom og konsent
58
Hanegal
60
100.000 nye jobs ved bæredygtig omstilling
64
Christianias 40 års fødselsdag foto collage
66
Kalender
67
40
30
24
5
42
3
Grød på
bordet
og grøde
i verden
Tekst af Christina Adler, redaktør
M
an skal ikke se mange
minutters nyhedsudsen-delse for at forsikre sig
om, at der er grøde i
verden. I løbet af 2011 har flere diktatorer,
som har siddet fast på magten i alt for mange
år, måtte sande at de alligevel ikke sad så
fast. Det arabiske forår har bredt og spredt
sig – og endnu kan ingen vist sige, hvad alt
det skal ende med.
Også de økonomiske strukturer er i grøde.
Der har været mange fede år. År hvor danskerne blev rigere ved at eje mursten end
ved reelt arbejde. År hvor vi brugte løs af alle
de penge. Vi troede, vi var rige, og opførte
os sådan. Set i bakspejlet har det været
lige som en færgetur med Titanic. Skibet
var ved at gå ned, men det kunne vi ikke
se for al vores luksus. På øverste dæk var
alting jo godt og flot. Det gik endda så godt,
at vores daværende statsminister Anders
Fogh Rasmussen mente, at de økonomiske
teori-bøger skulle skrives om; for væksten
ville fortsætte, og ikke afløses af en nedtur.
Det gode ville ingen ende tage.
Men det var jo slet ikke så godt. Vores overforbrug har ikke været godt for vores klima.
Og nu hvor vi holder igen på forbruget, er
politikernes eneste råd fortsat, at vi skal
blive ved med at forbruge. For hjulene må
endelig ikke gå i stå. Men så ville folket ikke
mere og vi fik en ny regering. Og med den et
håb om nye tider. LØS håber, at regeringen
vil kaste et blik på de danske økosamfund,
når der skal tænkes nye tanker for det kommende Danmark. For her er rige erfaringer
med grønne jobs, bæredygtigt byggeri og
sociale boformer. Disse erfaringer kan du
læse mere om i artiklen ”100.000 nye jobs
ved bæredygtig omstilling”.
En positiv sidegevinst ved danskernes økonomiske opsving har været den fornyede
fokus på god mad. TVs sendeflader bugner
med inspirerende madprogrammer, Torvehallerne i København er åbnet efter mange års
forhaling og flere madmarkeder ser dagens
lys. I år afholdt Claus Meyer og Rene Redzepi
(fra noma) m.fl. en hel festival på 55.000
kvadratmeter på det gamle B&W-område
i København. Festivalen Mad Food Camp
handlede om fødevarer og her var det den
gode kvalitet, der var i centrum.
Vi er måske ved at få øjnene op for, at fødevarer er livsvigtige for os mennesker. Både
fordi vi af indlysende grunde ikke kan leve
særligt længe uden, og fordi vi lever længere
og bedre med sund mad – og ikke mindst
fordi vores klode og fortsatte madproduktion
er afhængig af et bæredygtigt landbrug.
Og uden at sige ”hvad sagde vi”, kan man
vel godt sige at økosamfundene har vidst
det længe.
Dette temanummer handler netop om økosamfundenenes erfaringer med fødevarer:
Om det at spise sammen, og om selve
produktionen – og så har vi også fundet
plads til en lille opskriftssamling, hvor nogle
økosamfund disker op med det bedste de har.
Opfattelsen af det gode måltid er i disse år
også ved at ændre sig. For pludselig er kostpyramiden til heftig diskussion og Jonathan
Safran Foers bog ”om at spise dyr” er blevet
en bestseller og får flere og flere til spise
mere vegetarisk. Og lægger man hertil den
store bekymring for klimaet er det måske
ikke så mærkeligt, at der i Jægersborggade,
som pt. nok er Københavns hotteste gade,
kan åbne en cafe med navnet Grød, og som
serverer … grød.
Grøden er altså tilbage og der er sandelig
grøde i verden!
LØS ønsker alle, fra medlemmerne i fællesskaberne til politikerne på Christiansborg,
en grøn jul og et bæredygtigt nytår!
Toustrup Mark fylder 40 år
40 år med fællesskab og udvikling af drømmen om et godt levested.
Behov for en større stamme
n tæt skikkelse i mørk sweter, tophue og rødt halstørklæde
kommer klaprende i træsko hen
ad den lille vej mellem flade pløjemarker. På marken til venstre bag ham ligger
en samling flade huse i en glad farvepalet på
den forblæste jyske højderyg. Det er Johannes
Lassen, som sammen med sine kone, Kari, er
en af de ældste tilbageblevne af den oprindelige ”stamme” fra bofællesskabets første
idealistiske dage med marxistisk læseklub
og fælles økonomi. Selv når konflikterne
var værst, drømte Johannes Lassen, kaldet
Johs, aldrig om at flytte fra bofællesskabet
Toustrup Mark. Han fnyser næsten over,
hvor åndssvagt det var, når fællesskabet i
70’erne lavede ballade over private anskaffelser som en ny frakke eller en motorcykel.
Alligevel er kærligheden til Toustrup Mark
ikke blegnet gennem de 40 år, hvor han
har lagt hjerte og hænder til skabelsen af
visionen om et menneskeligt fællesskab
med plads til børn, nærhed, og selvforsyning.
Det med ”mand, kone og børn i en isoleret
familie i en isoleret bolig” var ikke noget
for Johs, der var vokset op i Ulsted, et lille
landsbysamfund i det sydøstlige Vendsyssel.
”Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne
holde ud at bo i en opgang, uden kontakt
til naboerne. Og kernefamilien er for lille en
gruppe,” konkluderer Johs fra pladsen i en
syrligt grøn stadssofa i tv- og legerummet
i forbindelse med spisesalen
Johs og Kari boede i eget hus i Ravnholt skov
ved Mårslet, inden de flyttede til Toustrup
Mark. Johs prøvede at få naboerne med ind
i et håndværksfællesskab, men de gad ikke.
”Folk over hele verden har jo boet i storfamilier,
klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer.
Toustrup Mark giver lidt af det samme. Men
her har vi jo børnene og de unge med, og her
er en større faglig variation,” sonderer Johs.
E
Kreativitet spirer op gennem murbrokker
Visionen skulle overleve et forfærdeligt langvarigt byggerod. ”Det var da belastende, at
alting rodede i de første 15 år. Vi lavede ikke
andet end at bygge,” husker Johannes, der
dog samtidig er glad for at bruge sine hænder
og give gamle ting kærlig opmærksomhed.
Det med at gøre tingene selv var en del af
drivkraften til at skabe bofællesskabet. Rundvisningen taler for sig selv. Autoværksted,
mad-depot, vaskehus. Johs kender historien
om genbrugsmaterialerne. De giver et unikt
særpræg, som f.eks. i billiardsalonen, hvis
vægge er prydet med gamle DSB-sæder i
kernelæder eller i gildesalen Risbjergs Hal,
hvor store glasmosaikker pynter væggene”.
“
Nærvær i en murbalje og en bajer
Da Johs i 1970 ser, at Toustrup Mark er til salg
og går rundt og ser på stedet sammen med
sælger, er han ikke længe om at forestille sig
mulighederne for et bofællesskabs udfoldelse.
Det håndværk han så gerne vil bruge, får han
og de andre rigelig anledning til at lære og
udfolde. Der skal graves gulve op, lægges
kloakrør, mures vægge osv. Hvorfor købe
sig til dyr ekspertise!
”Det giver da selvtillid, hvis man selv kan
sætte et varmeapparat op eller reparere sin
bil. Hvis man så kan gøre det sammen med
andre, bliver man jo gode venner. Det er en
god måde at være sammen på i stedet for
bare at sidde og snakke. Man lærer jo folk
at kende, når man arbejder sammen med
dem. Så opdager man deres svagheder og
styrker. Det gør vi også, når vi laver mad og
har arbejdslørdage sammen.”, lyder det med
overbevisning fra Johs.
Ikke plads til spekulation
Børnestemmer og duften af jasminris fra
køkkenet bringer os fra vilde og vovede
dage tilbage til nutiden.Bofællerne spiser
alle sammen, og ingen skal længere hænges
ud for købet på en ny jakke eller bil på lange
ustrukturerede møder. Måske er visionerne
heller ikke så vidtløftige, men til gengæld er
konflikterne til at overse. Stedet tiltrækker
stadig mange børnefamilier.
Stemningen i spisestuen er livlig. Børn, unge
og voksne i alle aldre bænker sig rundt om
otte borde. En hyggelig følelse breder sig,
mens vi spiser.
De gamle idealistiske toustruppere har
alligevel lagt fundamentet for, at mange
beboere i dag får tilfredsstillet deres behov
for fællesskab på et dybere plan. Beboerne
ikke ejer deres egen bolig, men hele stedet i
fællesskab. Det gør det f.eks. muligt at flytte
til en anden bolig, hvis den bliver ledig, og
hvis familien øges eller formindskes. Uden
papirarbejde, pengetransaktioner og sagførerassistance. Stedet kan ikke gøres til
genstand for økonomisk spekulation, også
selv om man har tilført det værdier gennem
sit arbejde med at forbedre standarden. Til
gengæld har man den frihed, at alle initiativer
til forskønnelse hilses velkomne. Det er den,
der maler, der bestemmer farven.
”Det giver en del mentale fordele. Det at
eje og passe på noget sammen med andre
giver venskab og fællesskabsfølelse. Ikke det
at elske hinanden, men at elske det samme
udenfor os selv giver fællesskab,” lyder Johs’
livserfaring.
Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er
arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver
lidt af det samme.”
Økosamfund i Danmark
Tekst og foto af Ann-Charlotte Klitgaard
5
Fællesspisningen er
hjertet i Toustrup Mark
Fællesspisning kombinerer socialt samvær og
stordriftsfordele. Det giver mere tid i hverdagen
og indsigt i hinandens liv.
Tekst af Robin Ahrenkiel
Fællesspisningen kan man vel kalde hjertet
i Toustrup Mark. Det er her man mødes.
Også med dem, som man ikke lige deler
gård med. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk
på glassene, rejser sig op og fortæller med
den nødvendige høje røst, hvad de har
på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige
omstændigheder. Måske har nogen glemt
en trøje et sted. Måske er nogen trætte af
at et vindue er blevet balret i dagligstuen
uden at gøre noget ved det. Der er næsten
også altid et par børn, der annoncerer, at
der er stikbold eller en anden fællesleg efter
aftensmaden et sted på Marken. Oftest i
Risbjerg - den store sal - når det er dårligt
vejr. Ellers udenfor.
Når maden er spist forsvinder børnene først.
De er ofte væk umiddelbart efter et kvarter
(som det er blevet besluttet at man mindst
skal bruge ved bordet for ikke at skabe for
meget uro). Børnene bliver skarpt efterfulgt
af alle rygerne - og dem er der uforholdsmæssigt mange af i forhold til landsgennemsnittet. De går ind i dagligstuen ved
siden af spisesalen og ryger og snakker og
får en kop kaffe. Det er altid hyggeligt. Hvis
det er godt vejr sætter de sig udenfor på
terassen. Opvaskerne begynder at tage fat
ude i køkkenet, og en gruppe eller to bliver
måske siddende i spisesalen og snakker lidt
tid inden børn skal puttes eller andre sysler
skal passes.
Fællesspisningen er noget af de bedste ved
at bo sammen. Udover at det oftest er hyggeligt at dele sin mad med andre (det er ok
at spise hjemme hvis man har brug for social
pause) så er det også en tidsbefrier af de helt
store. Når man kun skal tage opvasken eller
være med på madholdet en enkelt gang i
løbet af arbejdsugen, får man foræret tiden
fra man kommer hjem fra arbejde til man
spiser. Og derudover også den tid som man
normalvis ville have brugt på at rydde til
side og vaske op. På den måde konverterer
fællesspisningen flere timers arbejdstid til
fritid. Hver dag. Fra mandag til fredag.
“
Det er også her mange
af dagligdagens besked­
er bliver delt. Så slår folk på
glassene, rejser sig op og
fortæller med den nødvendige
høje røst, hvad de har på
hjerte. Måske er en beboer
i lykkelige omstændigheder.
Måske har nogen glemt en
trøje et sted.”
7
Økosamfund i Danmark
Historisk
tilbage-blik:
Dengang vi holdt
grise
Tekst af Marianne Nørmose (et sted imellem 1973 - 75)
Vi forsøgte os jo som landmænd - og al begyndelse er svær.
Der var mange akademiske uddannelser repræsenteret på de første Grisehold
- f.eks. var det psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne
- men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om
han sku’ komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah?
Han måtte hjem og bytte. Selve akten skulle forgå i ”bryllupssuiten”, som
var udstyret med trægulv - det resulterede i, at de to grise, som havde skidt,
overhovedet ikke ku’ stå fast - en festlig ”bambi på glatis-forestilling”, som helt
sikkert er gået sognet rundt sammen med ornemanden fra Sorring - (bag
på hans bil stod ”Ingen roser uden torne - ingen grise uden Osvalds orne”).
De besøg kom der med tiden rigtig mange fine læg på både 12 og 15
levedygtige smågrise ud af - faktisk mere end de lokale kunne præstere.
Det skete, at vi lånte nabobondes slagterinummer - og efter et besøg i
grisestalden til en Skt. Hans måtte han hårdt presset af Niels Vognmand
indrømme, at vores smågrise var ”prima” - hvilket må have gjort slemt ondt
på ham.
Et af mugnings-holdene bestod af to ikke-højtuddannede - og måske i protest
mod akademikerovervægten og de ikke altid synlige klasseforskelle - kaldte
de sig ”Lortepartuljen” og bar studenterhuer, når de mugede.
“
Det var psykologens opgave at få
søerne bedækket, når de var ousne
- men hvordan ser man lige det? - og orne­
manden ville så gerne vide, om han sku’
komme med den bette, den mellem eller
den store wonnie - tjah? Han måtte hjem
og bytte”.
Toustrup Mark, beliggende circa 30 km. fra Århus, er et bofællesskab, med 25 lejligheder med bad og køkken. Her bor 70 voksne
og børn. Hver hvardag er der fælelsspisning. Bofællesskabet har en
masse fællesområder; billard rum, bilværksted, spisestue, køkken,
musikrum, vaskehus og meget andet.
Bofællesskabet er spredt ud over ca. 50.000 m2 land, hvor der holdes
grise, er anlagt en fodboldbane, en volleyballbane, en lille sø med
egen strand, en skov og en masse frugttræer og bærbuske ud over
hele området.
Når biodynamik møder
Permakultur?
Tekst af Jan Martin Bang, tidligere
offentliggjort i “Landsbyliv” i 2006
Oversat af Christina Adler
Foto af Cathrine Dolleris
Dornach, Schweiz i februar: korte dage,
kold og tyk tåge hele tiden. Det var mit
første besøg og jeg havde hørt, at der var
meget rart. Jeg så ingenting! Kun antydningen af en landsby nedenfor, og nogle
skråninger ovenfor. Men der er jo fordele
ved alt, så for mig var der ingen interferens,
var det ikke fristende at gå ture i regnen.
Jeg var bare glad for at holde mig inde i
Goetheanum (hjemsted for Antrposofisk
Selskab, red) og koncentrere mig om at
tale med andre deltagere i den Internationale Biodynamiske Konference. Jeg var
inviteret til at præsentere Permakultur og
for at se, hvad der sker når Permakultur
møder biodynamisk landbrug.
Dette var ikke et møde mellem ligemænd
Biodynamisk landbrug forekommer mig,
at være en velvoksen impuls, efter 80 års
eksisteren i verden, med stærke bånd til
flere andre antroposofiske bevægelser.
Permakultur kom ind som en ung, end ikke
30 år gammel, men fuld af ungdommelig
entusiasme, og lidt udfordrende adfærd
som en bevægelse, når den har etableret
sig hurtigt over hele verden.
Der var næsten 500 deltagere på konferencen, og omkring 30 i de små grupper,
der fokuserede på mødet mellem Permakultur og biodynamiske landbrug. De
fleste deltagere havde en god baggrund i
biodynamisk jordbrug, men kun få havde
nogen erfaring med Permakultur. (..)
Hvad er Permakultur?
Ideen bag en permanent landbrugs-kultur
opstod på University of Tasmania i Australien
i begyndelsen af 1970’erne, som en reaktion
på de globale miljømæssige og sociale
kriser. David Holmgren og Bill Mollison var
på udkig efter løsninger i udformningen af
støtteordninger for almindelige mennesker:
fødevarer, husly, teknologi, økonomi og
sociale arrangementer.
Tre aspekter gav Permakultur en vitalitet,
der hjalp med at skabe en af verdens mest
omfattende netværk inden for ti år:
• Den første idé var at basere løsninger på
skabeloner, modeller eller mønstre taget
fra det naturlige kredsløb.
• Den anden var at tilskynde til personligt
ansvar og understrege, at hver af os er
ansvarlig for den globale situation, verden
befinder sig i, og at hver af os skal gøre
noget ved det.
• Den tredje var at understrege, at handling
og ikke bare snak, er det afgørende.
Udviklingen af et standardiseret uddannelsespensom for ”Permakultur Design
Course” hjalp disse idéer til at sprede sig
hurtigt over hele verden, med et netværk
af lærere og fagforeninger i flere lande,
samt en systematisk og kvalificeret gruppe
af designere. Inden 25 år har vi skabt et
globalt netværk, der kunne pege på mange
vellykkede projekter i næsten alle mulige
klimazoner og samfund. Permakultur
fremstod som et værktøj, der kunne hjælpe
med at løse den globale krise.
Økosamfund i Danmark
Permakultur og antroposofien er to væsentlige impulser i de danske økosamfund.
Enten som en måde at designe et økosamfund eller som en ramme omkring
levefællesskaber som omfatter både en social institution, biodynamisk landbrug
og bofællesskab.
9
Biodynamisk landbrug
Tilbage i Dornach, holdt vi os stadig inden
døre på grund af dårligt vejr, (bortset
fra de dedikerede rygere, der stimlede
sammen lige uden for dørene). Det gav
mig mulighed for at drikke meget kaffe,
genopfriske gamle venskaber med mennesker jeg kendte, og tale med mennesker,
jeg mødte på møderne.
For mig var konferencen en mulighed for at
forstå mere af det biodynamiske landbrug.
Jeg er jo medarbejder i Camphill, omgivet
af biodynamiske gårde og gartnerier, men
mit daglige arbejde tager mig ikke direkte
ind i disse virksomheder. Da jeg talte med
folk, lyttede til de store taler og deltog i
forskellige workshops, fik jeg en ny forståelse for biodynamisk landbrug. Der var
særligt to aspekter, der imponerede mig:
• Den ene er at betragte gården som en
organisme. Dette er et område, hvor jeg
tror Permakultur har noget at bidrage
med, med sit klare design værktøj. Der
er også meget Permakultur kunne lære
af det biodynamiske landbrug..
• Det andet er den menneskelige faktor.
Landmanden, der er i en personlig spirituel udvikling, og ser landbruget som
et redskab i denne proces. Dette giver
det biodynamiske landbrug en åndelig,
kulturel og social forankring- og det er
meget mere end bare at dyrke saftige
gulerødder!
Biodynamisk landbrug er afbalanceret.
Det tager hensyn til de kosmiske aspekter,
naturlige rytmer, sporstoffer, og områdets
ånd. Det er radikalt og banebrydende,
og harmoniserer ånd og materie. Det er
veletableret i den moderne verden. Det
behandler de levende processer i planter
og dyr for at producere sunde fødevarer,
der fremmer vitalitet og sundhed.
MR: Kultur-mødet
Grunden til at jeg var til stede i Dornach
var at skabe en grænseflade mellem to
måder at tænke på, begge aktive i den
fysiske verden. Hvor mødes Permakultur
og biodynamiske landbrug? Hvem er
med i samtalen og hvor går det hen? Det
var spørgsmål, der opstod i løbet af de
endeløse kopper kaffe.
Hvad kan biodynamisk landbrug lære af
Permakultur? Det fremgik af vores samtaler,
at Permakultur har udviklet flere praktiske
ideer: hvordan du kan spare på arbejdskraft,
hvordan man kan skære ned på brugen af
brændstof, hvordan man undgår lugning
af ukrudt så meget som muligt.
Permakultur er bevidst om den sunde
fornuft i omkostninger og resultater, og
tilskynder til mere effektivitet i vandets
og næringsstoffernes kredsløb. En af de
største bidrag har været den smarte økologiske løsninger.
Det næste spørgsmål følger af det første:
hvad kan Permakultur lære af biodynamisk
landbrug? En af de stærkeste aspekter af
biodynamisk landbrug er den åndelige og
filosofiske baggrund, stærke rødder i Goetheanistisk videnskab, og i antroposofien.
Forbindelsen mellem ånd og jord åbner
nye perspektiver til en dybere forståelse
af, hvordan vores fysiske verden virkelig
virker, og det giver et solidt fundament
for fremtidig udvikling.
I vores diskussioner kom vi til den konklusion, at der var to klare områder, hvor
vi kunne tilskynde til samarbejde. Den
ene var at skabe mere kontakt mellem
mennesker. Både biodynamisk landbrug
og Permakultur har omfattende netværk
over hele verden, og det ville være positivt
at tilskynde enkeltpersoner til at komme
i kontakt med hinanden. ”Frivillige” fra
Permakultur netværket til at arbejde på
biodynamiske bedrifter og biodynamiske
landmænd kunne deltage i Permakultur
arrangementer. Det andet område har at
gøre med den kurs, som både bruges som
en introduktion. Vi blev enige om at det
er vigtigt, at ”Permakultur Design Course”
omfatter en omhyggelig beskrivelse af
biodynamisk landbrug, og også, at det
biodynamisk fundament giver en kort
introduktion til Permakultur.
Fakta om forfatteren
Jan Martin Bang kvalificeret Permakultur
designer og underviser. Han blev født i Oslo
og opvokset i England, I 2000 flyttede han
til Norge og var en medarbejder på Solborg
Camphill Village udenfor Hønefoss i Norge
i flere år. Han var tidligere sekretær for den
norske Permakultur Forening og har været
aktiv i udviklingen af økolandsbyer i Norge.
Han redigeringer “Landsbyliv”, Journal of
antroposofisk pleje i Norge, og er formand for
Foreningen af norske Økosamfunn og er stadig
i bestyrelsen for norske Permakultur Forening.
Fik Permakultur Diplom fra Nordisk Permakultur Institut i 2006 for sit arbejde inden for
uddannelse og udvikling af lokalsamfundet.
Han er forfatter til flere bøger om økosamfund
og antroposofi.
I en sammenligning mellem biodynamisk
landbrug og Permakultur skal tages i
betragtning, at vi ikke sammenligner
to ting af samme art. Permakultur er et
”design-system”, der kan anvendes til
hvad som helst – den velegnet til bade
arkitekturen og økonomien. På grund af
dette, ville det være mere korrekt at tale
om ”Landbrugets anvendelse af Permakultur” under hele konferencen og også
i denne artikel.
I biodynamisk landbrug er det antroposofien som er den grundliggende tankegang;
landbruget er blot en af antroposofiens
arbejdsområder.
Konferencen havde som tema Ӂbenhed
og Identitet”, og det er klart, at der er brug
for en klar og bevidst selvfølelse, for at
man kan gå ind i en ægte dialog uden at
føle sig truet, eller missionsk. På grund af
den aktuelle situation i verden, med klima
forandringer, forstyrrelser i samfundet og
globalt resource-konflikter er det vigtigt, at
vi søger partnere, som vi kan samarbejde
med, for at skabe positive løsninger. Målet
er ikke at blive gift og flytte sammen, mere
et samarbejde mellem naboer.
Som min sammenfatning af det sidste
plenarmøde, foreslog jeg, at Permakultur
var et smart system, men ikke altid klogt,
og at biodynamisk landbrug var fyldt med
visdom, men ikke altid så smart! Vi har en
masse vi kan lære af hinanden, og det er
mit håb, at et stærkere samarbejde vil give
større beføjelser til os begge.
“
Økosamfund i Danmark
Permakultur er et smart system, men ikke
altid klogt, og at biodynamisk landbrug er
fyldt med visdom, men ikke altid så smart!
Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det
er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give
større beføjelser til os begge.”
11 Biodynamisk landbrug og
socialpædagogisk levested laver økologisk guld
Pionergruppen er et levefællesskab for sent udviklede
unge. De holder til på det biodynamiske landbrug
Kragebjerg. Her går læring og landbrug op i en
højere enhed.
Tekst og foto af Carsten Ørting Andersen,
Kragebjerg Levefællesskab
Kragebjerg er et Biodynamisk landbrug,
med rødder tilbage til 70erne og drømmen
om en bedre verden med rene fødevarer i
samklang med jorden. Gennem årene har
forbrugere og medhjælpere knyttet sig til
gården, båret med og støttet idéen om et
lille landbrug med stor diversitet, sådan at
der både er køer, foderavl i form af hø og
grøntsagsavl.
Idéen om forædling har været med fra
begyndelsen, da det er hensigten at kunne
levere så mange forskellige produkter, direkte
til forbrugerne som muligt. Med høfodring
og et kredsløb, der indebærer at der ikke
tilføres f.eks. gødning udefra er det lykkedes
at skabe et område hvor mange spændende
vilde planter og dyrearter får et helle, og hvor
kulturplanter og dyr trives på en måde, der
mærkbart er forskelligt fra et industrilandbrug
Frugtbart samarbejde
Da Pionergruppen kom til gården Kragebjerg i 1998, var det ud fra en idé om,
at et socialpædagogisk initiativ for unge
med særlige behov på grund af f.eks. udviklingshæmning og autisme og mindre
biodynamisk landbrug med fødevareforædling og handel kunne inspirere og befrugte hinandens udvikling. Pionergruppen
skulle bruge autentiske læringsrammer og
landbruget kunne bruge kulturen, hjælp
og et beskedent tilskud til driften via leje
og undervisning. Det betød at Kragebjergs
økonomi blev mindre følsom for udsving
og Pionergruppen fik varierede muligheder
for undervisning og forholdsvis mange
personer med forskellige kompetencer at
trække på. Straks efter etableringen søgte
og fik Pionergruppen tilskud fra Sygekassernes Helsefond og Boligministeriets
daværende økologi – accelerations pulje til
etableringen af et fødevareværksted, der
kunne supplere Kragebjergs produktion
af ost, kød og grøntsager med produktion
af brød fra en brændefyret bageovn og et
værksted, der kunne godkendes til pro-
duktion af mælkesyregærede grøntsager.
Der skulle gå nogle år før vi blev klar til at
producere mælkesyregærede grøntsager.
Faktisk skulle der en henvendelse fra Dansk
Helios til, før vi fik skubbet.
Sanselig oplevelse
Mælkesyregærede grøntsager er et helt
unikt produkt. Grøntsagerne syrnes direkte
på glasset, så produktet konserveres ikke,
udover at den naturlige mælkesyre fortrænger alle uønskede mikroorganismer.
Det er et sundt produkt, da processen
med mælkesyregæringen gør vitaminer
og mineraler tilgængelige for fordøjelsen,
samtidig med at fordøjelsesprocesserne
hos forbrugeren stimuleres på en naturlig
måde. Produktet er derfor meget velegnet
til mennesker med særligt behov for sund
kost børn, ældre og syge. Men det smager
heldigvis så godt, så det alene kan indtages
for fornøjelsens skyld.
I undervisningssammenhæng er der masser af perspektiver.
Grøntsagerne skal have en vis kvalitet.
Indholdet af vand betyder noget. Og de er
nemmere at ordne, hvis de er pæne. Når de
er høstet, skal de rengøres fuldstændigt,
ligesom produktionslokalet skal være rent.
Selvom selve produktionen er en meget
sanselig oplevelse med intense dufte fra de
revne grøntsager, tilsat krydderier, kræver
det opmærksomhed og akkuratesse at styre
opskrifter, ph. værdi, temperaturer og selve
håndværket med at stoppe blandingen på
glas. Hele kunsten er at stoppe glasset, så
der ikke er luft. Når glasset så fyldes med
overskydende væske og lukkes til, så gør
mælkesyrebakterierne resten af arbejdet,
hvis blot vi passer de rette temperaturer
undervejs. Produktionen fra vi vasker
grøntsagerne til de er klar til salg tager
10 uger, så det er i høj grad ”slow food”.
Produktionen er ikke nem at komme i
gang med, da det er et produkt der kræver
særlige lokaler med høj hygiejne og hvor
temperaturen kan styres. Der er tale om et
levende produkt, der skal ”styres” og som
levnedsmiddelkontrollen først skulle lære
lidt om og kontrollere godt og grundigt,
før de havde tillid til det.
Med støtte fra Dansk Helios lykkedes det,
både i kraft af overleveret KnowHow og
fordi virksomheden var generøs med
avancen til os det første år, så vores investering blev forrentet hurtigt.
Fra jord til bord
Hele ideen er, at give de unge mulighed
for at følge hele produktionen fra jord til
bord. Det er derfor de samme der passer
og høster grøntsagerne og som producerer de mælkesyregærede grøntsager om
vinteren.
Det giver god mening at mennesker, der har svært ved at lære hurtigt
og landbrug der gerne bruger god tid på
at producere kvalitetsfødevarer, finder
sammen med en grossist, der kan afsætte
disse. De unge finder udfordringer igennem
meningsfuldt arbejde og undervisning.
Landbruget får mulighed for at have en
varieret produktion og grossisten kan få
produceret en vare, de ellers næppe ville
kunne få produceret.
Større levefællesskab
Pionergruppens mission:
“Institutionens formål er, ud fra Rudolf
Steiners pædagogiske impuls og ud
fra den grundtvigske folkeoplysningstanke, at udvikle et helhedstilbud for
sentmodnede unge, for at styrke deres
egenkultur, praktiske selvstændighed,
sociale netværk og værdinormer samt
livsværdier – igennem erhvervsrettede,
kunstneriske og personligt udviklende
kurser og botræningsforløb.”
Økologisk Guld
I 2009 fik Mælkesyregærede Grøntsager fra
Helios prisen ”Økologisk Guld” for bedste
kononial-produkt. Produktet laves af de unge
på Kragebjerg Levefællesskab. Konkurrencen
Økologisk Guld er arrangeret af Økologisk
Landsforening og Politiken
I Pionergruppen arbejder vi med STU,
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Økosamfund i Danmark
>
13 Her har vi beskrevet alle værkstedsprocesser som fag, hvori der kan indbygges en
læreplan med individuelle mål. Med de mælkesyregærede grøntsager, er der mange
muligheder fra de rent håndværksmæssige og dyrkningsmæssige til det noget mere
avancerede med egenkontrol vedr. hygiejne og økologi til styring og kontrol af de
biokemiske processer. I fremtiden vil der blive efterspørgsel efter flere kvalitetsprodukter udviklet på mindre landbrug. Unge som dem man møder i Pionergruppen, har
her en mulighed for at blive stimuleret igennem at godt arbejdsmiljø med kontakt
til natur og dyr, at blive inkluderet i meningsfuld beskæftigelse, der bidrager til at vi
alle får en rigere verden. I mange lande f.eks. Norge, Italien, Belgien, England, Irland
og Holland, arbejder man konsekvent med
at udvikle lignende koncepter. En del af disse er beskrevet af forskningsnetværket
COST 866 – Green Care. Vi håber med dette eksempel, at vi kan bane vejen til flere
fremtidige projekter i Danmark.
Kragebjerg er undervejs med planer om et lidt større levefælleskab, hvor mennesker
med ønske om at dele liv og ansvar for jord og kultur med stedet, vil få mulighed for
at bygge og bo. Vi arbejder på en lokalplan i samarbejde med Sorø Kommune, så det
vil blive muligt at opføre 8 boliger, hvoraf den ene vil være et nyt bo-fællesskab til
vore beboere med særlige behov. Vi skal nok holde LØS læsere ajour med projektet
i fremtidige numre.
Bøger
Hvordan kan jorden brødføde
9 milliarder mennesker uden
at forværre klimakrisen?
Vidensskabsjournalist og forfatter Tor Nørretranders sætter i sin
bog fra 2010 ”Vild Verden, fokus på vores dages landbrug og især
problemerne ved dette landbrug. Nørretranders tager læseren med
på en spændende og veldokumenteret rejse rundt om jorden for
at se på klimakriser, overbefolkning, landbrugets krise, restaurant
noma, muldlagets sammensætning og dets sammenhæng med
vores civilisation. Rejsen peger på en ny retning for fremtidens
fødevareproduktion, vild mad!
Vild verden – fremtidens føde
af Tor Nørretranders
Forlag, Tiderne Skifter
Læs om
Morgendagens landbrug
I et forbløffende tempo er en ny måde at drive landbrug på ved at slå rod over hele
Amerika og rundt omkring i verden, nemlig Fællesskabsstøttede Landbrug (CSA
= Community Supported Agriculture). Selvom denne nye tilgang bygger på solidt
grundlag af økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder, er selve kernen i den
de sociale og økonomiske forudsætninger, som gør det muligt at drive et landbrug
i en tid med store forandringer, også hvad økonomi angår. Her åbner det fællesskabsstøttede landbrugskoncept nye, farbare veje til:
”Flere og flere forbrugere oplever, at
det kan give mening at deltage med
mere, end blot det, at betale mindst
mulige pris for varen”. Fra ”Morgendagens Landbrug”
• At være med til at gøre jorden sund og værne om miljøet.
• At samle de lokale samfund om grundlæggende spørgsmål om fødevare.
• At gøre landbruget til en sikker og tilfredsstillende og værdig levevej.
• At skabe funktionsdygtige økonomiske alternativer.
Bogens to forfattere, Trauger M. Groth og Steven S.H. McFadden, har sammenflettet
en undersøgelse af den simple men alligevel omfattende CSA-teori, som de belyser
med eksempler fra gårde og fællesskaber der har givet sig i kast med denne nye
måde at tænke og handle på. Bogen giver et grundigt indblik i de forudsætninger
som gør fællesskabsgårde til et alternativ der er positivt og fuldt af håb. Bogen indeholder også oversigter over støtte- og kontaktmuligheder, så interesserede læsere,
kan hente hjælp til at tage initiativ til fællesskabsgårde i deres egne lokale samfund.
Den danske udgave er udvidet med afsnit som beskriver nogle af de landbrug i
Danmark, der forsøger at anvende disse nye og fremtidsbærende tanker om landbruget og vore fødevare. De omtalte landbrug er Brinkholm, Herthas Kunde-Bonde
Gartneri, Kiselgården, Bakkedalens Biodynamikere, Kragebjerg Landbrugsfællesskab
og Thorshøjgård Fonden (tre af dem er medlem af LØS).
Bogen er udgiver på Helios. www.helios.dk
Morgendagens landbrug – fremtidens føde
af Trauger M. Groh og Steven S.H. McFadden
Udgivet af Helios
Økosamfund i Danmark
15 Urban Farming
betyder landbrug i byen og det findes allerede i mange storbyer verden over.
Også i København.
Tekst af Thorkild Ljørring, kasserer, LØS
E
fter klimatopmødet i 2009 i
København opstod ideen om
at skabe en vision om Urban
Farming eller bylandbrug i København. Forinden havde man i Københavns
Kommune vedtaget en plan om at gøre
hovedstaden CO2 neutral inden 2025, bl.a.
ved en storstilet byforgrønnelse, vedvarende
energiforsyning og mange andre reguleringer,
der trak i samme retning. Men tanker om
egentlige landbrug indenfor bygrænsen var
ikke tænkt eller i hvert fald ikke med i planen.
Have på taget
En kreds af personer, navnlig fra de københavnske miljøpunkter, mødtes i foråret
2010 for at drøfte en vision for bylandbrug i
København. Det stod imidlertid hurtig klart,
at man burde undersøge, om der allerede
var initiativer i byen, der tangerede begrebet
og kunne være med til at understøtte vores
tanker og argumenter for, at det kunne lade
sig gøre, og at vi kunne pege på konkrete
eksempler.
Og der er rigtig mange eksempler allerede:
F.eks. på taget af Blågårdsskolen på Nørrebro
hvor grønsager i kasser og fine små haver,
gror på taget. Og københavnske skolehaver
hvor eleverne udover grønsager også holder
høns og kaniner.
I forskellige baggårde på Nørrebro hvor Jann
stolt viser resultater frem fra komposteringsanlæg til højbede med forskellige grønsager.
Charlotte viser rundt i ByOasen på Østerbro,
hvor grønne områder afgræsses af får og snart
af en ko med kalv. Og i Fristaden Christiania,
den grønne bybiotop hvor Hanne, Poul, Line
og ikke mindst Louise fra gartnergruppen
kan fortælle om, hvordan naturen stortrives
og interessen for at etablere bylandbrug nu
har fået ”vinger” efter dannelsen af Fonden
Fristaden Christiania.
Dette er blot et lille udsnit af det jeg har fået
vist frem og hørt fremtidsplaner om.
Bonderøve i byen
Men hvorfor er det pludselig interessant
at etablere landbrug i storbyen, og er
det ikke blot en enlig svale - tidens trend
”bach to nature”?
Jeg tror det udtrykker vores drømme i disse
år, om at komme tæt på naturen; et stort
savn efter igen at blive del af den, hvor vi i
generationer har fjernet os mere og mere
fra naturen. Bogstavelig talt adskilt os fra
den og ladet en stadig mindre gruppe af
landmænd og gartnere, producere vores
fødevarer, der via uoverskuelige markeder
og fødevarekæder havner i indkøbskurvene.
Mad der for kun halvdelens vedkommende
bliver spist – resten smidt ud. Genopdagelse
af den nordiske madkultur, sunde, friske
økologiske grønsager og direkte kontakter
Grøn livskvalitet
Hvorledes lyder visionen, og hvordan skal
den realiseres ?
Lokal produktion og forbrug af friske og
rene økologiske fødevarer og skabe ny
forståelse imellem byen og det omkring
liggende landskab. Skabe en grønnere,
sundere og smukkere by, som bidrager til
større bæredygtighed og CO2 neutralitet.
Dette forudsætter samspil imellem kommunen og offentlige institutioner, private
entrepenører og byens borgere og skal
“
indgå i undervisning og fritidsaktiviteter
hos børn og unge.
Bylandbrug skal indpasses i byens forskellige
rum såsom private haver, egnede byrum,
parklommer, i plantekasser i baggårde,
altaner, tage og arkitekturen i øvrigt.
Dertil kommer bynære landbrug og gartnerier der med en større tonnage sikrer den
daglige forsyning af friske fødevarer, der
f.eks. afsættes via torve og markeder eller
direkte til forbrugerne.
Bynært landbrug skal sikre at den samlede
afstand og klimabelastning mindskes mest
muligt.
Det er i denne forbindelse vigtigt at indtænke
de naturlige kredsløb og sikre regnvandets
nedsivning i jorden frem for i kloaknettet,
som det sker i byen i dag.
Kompostering af det organiske affald til
På taget af Blågårdsskolen på Nørrebro
gror grønsager i kasser og fine små haver.
I københavnske skolehaver dyrkes grønsager
og holdes høns og kaniner.”
værdifuld plantemuld der genbruges overalt
i byen bliver ligeledes en naturlig konsekvens
ved indførelse af bylandbrug.
Dette vil alt i alt bidrage til en grønnere
by og forbedre mikroklimaet i byen, rense
luften og øge livskvaliteten og skønheden
af vores hovedstad.
Bylandbrug tænkes integreret som en fremtidig naturlig aktivitet i alle byer for fremtiden.
Økosamfund i Danmark
mellem landmænd og forbrugere, udtrykkes
i nye meningsfulde fællesskaber og sundere
levevis. Måske det er det nye bindemidddel,
der ligesom tidligere bandt landboere og
byboerne sammen. Bonderøve på land og
i by sparker dæk og knolde, sammen.
17 Danmarks største
økologiske spisehus
serverer økologisk mad til københavnerne med en holistisk tankegang.
Tekst og foto af Ditte Maria Søndergaard,
ass. manager, BioMio
P
å Bio Mio har vi sat os for at lave
økologisk og sund mad, der
smager godt og føles rart - og som
er til at betale. Det forpligter. Vi skal
vide hvor vores råvarer kommer fra, hvordan
vi opbevarer og behandler dem på bedste
vis, og ikke mindst hvordan de forlader os.
Vi er bygget op omkring en holistisk tankegang, så mange af vores varer er også
Fairtrade mærket. Møbler er lavet i certificeret træ, take-away emballage er så
miljøvenligt som muligt og vi arbejder ud
fra mottoet ”REDUCE - REUSE – RECYCLE”.
Vind og vejr
Vi kan lide tingene er gennemførte og
der er en rød tråd. Vi bliver dog aldrig
fanatiske. F.eks. har vi kødboller og burger
på menuen, som består af oksekød. Vi ved
oksekødet er en co2 synder, men vi forsøger
at kompensere, f.eks. ved at genanvende
vores store brugte konservesdåser til
vinkølere og bestikholdere.
Vores enkle mål er, at vi primært serverer
årstidens økologiske danske grøntsager,
frugt og bær. De grøntsager der vokser
på vore breddegrader, tilfører os netop de
næringsstoffer, vitaminer og mineraler, vi
har behov for. Men da grøntsagsdyrkningen i Danmark er afhængig af vejret, og
alle råvarer ikke altid er til at få fingrene
i, selvom der er sæson, må vi af og til
supplere med udenlandske grøntsager.
Netop derfor skifter vores madkollektion også efter vind og vejr. Ca. 4 gange
om året skifter vi nogle af retterne ud,
samt justerer klassikerne, så de indeholder grøntsager, der passer med årstiden.
Økologi ingen hindring
Netop det at skaffe de rigtige råvarer kan
nu og da være en udfordring. Det er ikke
altid vores leverandører kan skaffe os, hvad
vi har brug for. Derfor kan vi nogle gange
blive udfordret på vores kreativitet. Kartofler
kan blive skiftet ud med rodfrugter. Og i
baren kan myntebrus erstatte frisk mynte
i en Mojito. Det kan nogle gange være
frustrerende, ikke at kunne få de råvarer
vi skal bruge, men denne udfordring er
også noget af det, der kan gøre arbejdet
interessant.
Hurtig og kreativ tænkning er en nødven-
dighed, når man arbejder på Danmarks
største økologiske spisehus. Det kræver
også en evne til at se muligheder frem for
begrænsninger. For på en dårlig dag kan
man nemt blive træt af de begrænsninger,
der ligger i at være 100% økologiske. Det
er langt fra alle varer, der bliver produceret
økologiske. Og selvom vi finder en bestemt
vare i økologisk form, er der også særlige
regler for de forhandlere, vi må indkøbe fra.
Men det er her kreativiteten og positiv
tænkning kommer ind. For når nu det
ikke er alt, vi kan opdrive inden for de
faste og givne rammer, må vi derfor tænke
anderledes og lave vores helt egne udgaver
og opskrifter. Vi har f.eks. en dessert på
menuen, som er gået hen og blevet en
Bio Mio klassiker. Bio-Misu. Vi bager selv
ladyfingers, dypper dem i kaffe og calvados og vi blander marscapone med skyr,
citrus og kakao til en vidunderlig creme.
Nærvær og passion i maden
Hos Bio Mio er nærvær, åbenhed og kærlighed til de økologiske råvarer er i højsædet.
Nærvær er vigtigt i forhold til at skabe
en god og hyggelig atmosfære i lokaler,
der kan rumme 250 gæster. Uanset om
vi har besøg af 50 eller har fuldt hus, skal
stemningen bare være rar. Dette bliver vi
heldigvis ofte bekræftet i af vores gæster.
Åbenhed – gæsterne kan følge med i alt!
Vi har åbent køkken, åben bar, vindue til
vores kølerum.
Kærligheden til maden er altafgørende. Vi
er fuldstændige overbeviste om, at nærvær
og passion kan smages i maden. Vi har en
ganske gammeldags opfattelse af, at mad
smager godt, når både råvaren og kokken
er frisk. Og vores gæster kommer pga.
vore økologiske og friske madvarer. Især
børnefamilierne går højt op i det, men
også mange turister finder vej til BioMio
pga. økologien.
Økologi til alle
“
På en dårlig dag kan
man nemt blive træt af
de begrænsninger, der ligger
i at være 100% økologiske.
Det er langt fra alle varer, der
bliver produceret økologiske. Og
selvom vi finder en bestemt vare i
økologisk form, er der også sær­
lige regler for de forhandlere, vi
må indkøbe fra. Men det er her
kreativiteten og positiv tænkning
kommer ind. For når nu det ikke
er alt, vi kan opdrive inden for
de faste og givne rammer, må
vi derfor tænke anderledes og
lave vores helt egne udgaver og
opskrifter”.
Danmarks største økologiske spisehus
BioMio er af Fødevarestyrelsen
certificeret økologisk, og har under
Københavns Miljø Netværk status af at
være en grøn café og KLIMA+ restaurant. Møblerne er specialfremstillet
af certificeret træ, og emballage er
så miljøvenlig som muligt, ligesom
resten af de ting og produkter der
indgår i restaurantens drift. Fx er alle
maskiner de mest energibesparende
på markedet, toiletter og vandhaner
er vandbesparende og restauranten
har et smart system, der genanvender
varmen. Restauranten har plads til 250
gæster. Se mere på www.biomio.dk
Økosamfund i Danmark
En helt anden ting omkring Bio Mios
filosofi er, at det skal være til at betale.
Økologi til alle! Men for at kunne holde
priserne på et hverdagsniveau i et stort
lokale midt i Kødbyen, kræver det igen
noget kreativ tænkning.
Vi har et system, hvor vores gæster får
udleveret et kort, når de ankommer. Med
dette kort bestiller de maden hos vores
kokke, fortæller deres bordnummer og så
bliver maden serveret, når den er færdig.
Med kortet bestiller og afhenter gæsterne
også selv deres drikkevarer og desserter
i baren.
Når gæsterne så er klar til at gå, afleveres kortet i hostingen, hvor kortet blev
udleveret, og herfra betales der. Vi har
fundet ud af, at systemet også er en god
løsning for de gæster, der lider af allergi
og intolerancer. De har muligheden for
at tale direkte med kokken og få deres
måltid tilpasset deres behov.
De fleste gæster reagerer positivt på systemet. Det er også en god løsning, når
der er grupper herinde, hvor alle betaler
hver for sig. De får blot et kort hver, således
har alle hver deres regning.
Ingen tvivl om vi har et unikt koncept og
en unik personalegruppe. Det er en del af
vores nørderi – men vi elsker det.
Bio Mio – en udfordring og en kæmpe
mundfuld, men på den super lækre økologiske måde. Og økologi giver god smag
i munden.
19 Den selvforsynende
landsby efterår 2011
Om 8 somre på Højgård og om det der gror.
Tekst og billeder Tor Jordbo, Den Selvforsynende Landsby
Den 8. sommer på Højgård, som et økologisk
landsbyprojekt, er gået på hæld.
I maj 2004 købte andelsforeningen Den
Selvforsynende Landsby landbruget Højgård
med 15,7 Ha jord. Gården havde tidligere
udgjort en del af en meget større og konventionel bedrift.
De marker som ikke skulle byggemodnes
blev tilsået med korn med græs- og kløverudlæg. Kornet dyrkedes af den tidligere ejer,
og efter høsten august 2004 stod græs og
kløver tilbage til os. Slut med pesticider, og
i gang med haver og græssende dyr.
Pionertiden
En del af Højgårds jorder grænser op til
en mindre sydfynsk landsby, Hundstrup,
og det er på jorden mellem Højgård og
Hundstrup at vi skal bo og bygge.
Sommer og efterår 2004 byggemodnede
vi, mens vi boede i telte, campingvogne, og skurvogne. November
2004 blev vejene færdige. Og
grundene til at flytte ind på og
husbygningen kunne begynde.
Samme vinter skal de fleste af
os prøve kræfter med mange for
os ukendte discipliner inden for
moderne levefællesskaber. Vores
ideer og idealer møder den materielle virkelighed, og det kræver
konkrete løsningsmodeller.
Perioden er præget af at vi på et ideelt
plan ved hvordan vi vil arbejde ud fra f.eks.
konsensusdemokrati, men de konkrete
løsningsforslag vi har til rådighed fra vores
tidligere liv og som vi er skolet i tilhører
alle en anden grundforestilling og er ikke
til megen hjælp. Igen og igen med nye
facetter og på nye måder, oplever vi at teori
møder praksis. Nye redskaber og begreber
udvikles som f.eks. fællesarbejde og den
Store og den Lille plan og time-budgetter.
Siden den første pionertid er landsbyen
modnet, markerne indtaget og meget
mad produceret. Landsbyen udvikler stille
og roligt sit tankegods og der skabes
strukturer og modeller så rammerne for
en sund bedrift og et sundt fællesskab kan
udvikles. Landsbyen vokser og udvikles
samtidig med at gamle medlemmer flytter og nye kommer til. Dette efterår 2011
“
er den sidste bogruppe med 8 grunde
byggemodnet. Vi bygger nu på 17 grunde
ud af 26 mulige og der er 10 huse som er
mere eller mindre færdige.
Vi er efterhånden blevet ca. 30 voksne og
lidt flere børn i andelsforeningen, som
skaber rammer for at bygge økologiske
huse, i et fællesskab centreret omkring
selvforsyning af fødevarer.
Grøntsager til fælles mad
Denne sommer 2011 har vi det største areal
med grøntsager. Fra det tidlige forår og
langt frem på vinteren er et stort bidrag
til vores fælles mad kommet fra 5 forskellige køkkenhaveprojekter med forskellige
strategier og mål.
Torbens Have der er først med det meste
og som kontinuerligt leverer bl.a. salater
og grønne ting til salater samt perioder
Prisen på moderne fødevarer er svær at hamle
op med gennem selvforsyning. Set i det lys, kan
det ikke umiddelbart betale sig at producerer f.eks.
kartofler. Men det viser sig gang på gang at vores
fødevareprodukter på mange måder slår det vi kan
købe i pris, kvalitet og oplevelse. Vi oplever at spise
helt friske grøntsager, og f.eks. rullepølse eller kød
kommer i en kvalitet vi ikke kan købe i butikkerne. ”
Lange Lige Rækker som er lange rækker
af grøntsager adskilt af lige så lange bede
med grøntgødningsproduktion. Her forsøges produktion i lidt større skala, med
brug af traktor til anlæg. I år har haven
givet omkring ½ års forbrug af kartofler,
masser af grønkål og rødbeder i overflod,
bønner, løg, broccoli, rødkål og hvidkål.
Foderroer samt høslæt til vinterfoder
kommer også fra dette område.
Selvforsyning til fællesspisning
Grøntsagerne bruges primært til den
fælles aftensmad, som på mange måder
er landsbyfællesskabets daglige omdrejningspunkt. Aftensmadsordningen sikrer
fællesspisning hver aften på Højgård, hvor
vi mødes og spiser sammen. Vi skiftes til
at lave mad, og det at lave mad af selvforsyningens grøntsager er en stor glæde
og udfordring for mange af os.
Årstidens grøntsager har fået en lidt anden
betydning. Måske det er et privilegium at
blive træt - altså virkelig træt af en grøntsag.
Mens der er salat skal du også nå at blive
træt af salat. Så gælder om at spise løs af
det der er bedst og som der er meget af.
I år oplevede jeg også tydeligt, hvordan
aftensmaden på et tidspunkt midt på
sommeren skiftede karakter, da grønne
blade og nye kartofler blev suppleret med
tungere grøntsager som bønner, rødder
og senere kål, hokkaido, squash o.lign.
På grund af vores organisering er der en
del forskellige køkkenhaver som afprøver
forskellige strategier og lokaliteter og
som grupper er de løst organiseret med
skiftende medlemmer. Køkkenhaverne
har i år givet os mange grøntsager og
i sommerhalvåret lever vi langt hen ad
vejen af selvforsyningsprodukter.
Økosamfund i Danmark
med kartofler, majs, bladbeder. Torben
dyrker på sin grund til fællesskabet og
udvikler på grøntgødning, og efterafgrøder
og nyder at komme med dagens salat til
kokkene. Ligeledes eksperimenterer han
med portulak og vintergrønt.
Pias Have er nyanlagt med højbede og
læhegn: Porrer, hokkaido, squash og grøntgødning. Haveprojektet er overskueligt
og ligger tæt ved Pias hus.
Højgårdshaven en permakulturelt designet
have med landsbyens første prototype
polytunnel med agurker og tomater. Haven er opdelt diagonalt i 4 sektioner med
højbede og rummer mange forskellige
afgrøder: Rødbeder, løg, salater, persille,
hokkaido, sødskærm, porre, krydderurter,
strandkål m.v.
Johannes Have der består af højbede, 5
årligt sædskifte, med læhegn. Johannes
have har i år givet tidlige kartofler, bønner
og ærter, hvidløg, asparges, blomkål, rødkål,
spinat, hestebønner, squash og hokkaido.
21 Vinterforrådet med hensyn til grøntsager
er jo blancheret grønt, rodfrugter, kål, hokkaido og porre. I fryser, kule, i stalden og
på markerne. Af konserverede afgrøder
kan nævnes syltede rødbeder og agurker,
der er forskellige former for pikles, sursøde
sovser, og urtesalt. Samt en mangfoldighed
af syltede bær.
Træer og buske
kirsebær, ask, røn, eg, bøg, hassel, birk
og mange flere.
Frugttræer har vi efter hånden sat rigtigt
mange af i private haver og nogle på fællesarealer, de er imidlertid først nu ved at
give frugter. Men der vil der de kommende
år komme en hel del frugter og bær på
de træer, der sat godt i gang.
Et større sammenhængende bælte med
“
stor skala. Gang på gang slår det én, hvor
meget der skal til. Det er store mængder
af frugter og bær, hvis vi alle skal have
en del. At tænke frugt, nødder og bær
ind i fælles selvforsyning kan virke som
et svimlende stort projekt. Således har
vi endnu ikke store mængder af syltede
frugter, syltetøj, marmelader, rødgrød
og lignende.
Mira og Esben har
også i nogle år arbejdet med et skovhaveprojekt, der
nu fremstår som
et lukket skovhaverum omkranset
af balsampoppel
og mange andre
læhegnsplanter.
Højgårds jorde
rummer også et
engområde der grænser ned til Hundstrup
år. Der er også to ældre mindre skovområder på Højgårdens jorde. Foran engen
ligger pilefordampningsanlægget, hvorfra
vi også hvert beskærer pilen som kilde til
plantematerialer og brændsel.
Årstidens grøntsager har fået en
lidt anden betydning. Måske det er
et privilegium at blive træt - altså virkelig
træt af en grøntsag. Mens der er salat
skal du også nå at blive træt af salat.
Så gælder om at spise løs af det der er
bedst og som der er meget af.”
Når haverne er lagt til ro for vinteren er det tid til at plante træer og
buske. Siden vi flyttede til gården
har vi sat og plantet en del træer.
Dels som læ og brændsel, dels
som afgrøder.
Energiskoven som skal være kilde
til brænde. Her udvikler vi et system, hvor vi kan styne og stævne
træer til primært brændsel. Et
vestenvindsbælte, der er et tre
rækkers læhegn ,der skal bryde vinden, et
stævningsbælte med energipil, energipoppel samt rødel. Energipil og energipoppel
er træsorter, der vokser hurtigt. Styningsbæltet rummer den største variation af
træer som kan stynes, dvs. ahorn, lind,
nødder, frugter og bær er plantet på fællesarealerne op til nabokvarteret og har
fået titlen det Spiselige Landskab. Området
ligger i fællesarealerne i byzonen.
Svimlende mængder
Selvforsyning på fællesskabsniveau kræver
Den Selvforsynende Landsby (DSL) er en permakulturel
landsby i Hundstrup, på Sydfyn. DSL er organiseret som en
andelsforeningen og holder til på landbruget Højgård der
har 15,7 Ha jord. Her bor ca. 30 voksne og lidt flere børn. Der
udvides stadig.
“
Årstidens grøntsager har fået en lidt
anden betydning. Måske det er et privi­
legium at blive træt - altså virkelig træt af en
grøntsag. Mens der er salat skal du også nå
at blive træt af salat. Så gælder om at spise
løs af det der er bedst og som der er meget
af.”
Vi har lige slagtet tre grise og 16 lam til
fryserne. Vi spiser kød til aftensmaden
mellem 1-2 gange om ugen. Sjældent
særligt meget. Vi spiser kun i fællesskab
det kød vi selv laver.
Kødet fra efterårets slagtning kommer
i frysere i tre måneders portioner. Dvs.
kød til oktober, november og december
og så fremdeles. Landsbyen har også 4-5
vegetarer. Det forhindrer os ikke i at spise
en del kød alt i alt. Vi har spist heste, køer,
høns, kyllinger, får, grise og ænder.
I perioder har vi haft malkekøer. 2 stk. har
i perioder givet os alt det mælk vi kunne
drikke samt surmælksprodukter, fløde og
creme fraiche vi kunne spise. Malkning,
og mælkehåndtering er tidskrævende og
kræver særlig stram organisering. Malkning
giver et højt udbytte i kalorier i forhold
til arbejdskraft og mælkeprodukterne er
en kæmpe motor i fællesspisningen, der
højnede aftensmaden og inviterede til
kreativitet.
Privat eller fælles
I landsbyen finder du fællesprojekter
og private projekter blandet sammen.
F.eks. var der nogle der ville lave gæs som
fællesskabsprojekt, og det blev sparet
væk under budgetforhandlingerne. Og så
overlever gåseholdet alligevel fordi det så
gennemføres som et privat projekt. Dette
projekt kan så vise vejen frem. I år har biprojektet givet en del honning samt et par
nye familier. Andre eksempler på private
projekter i landsbyen er ølbryggeri, hvor
der eksperimenteres med at lave forskellige
typer af øl, skovhaven, og heste-holdet.
Afslutning og lidt om hvad der sker i
landsbyen
Hvad koster et æg? Håkon har set lidt
på prisudviklingen på æg i forhold til
lønudviklingen. Hvis prisen på æg havde
fulgt lønudviklingen fra 1950’erne til i dag
skulle en bakke æg på 30 stk. koste 900
kr. Fødevarer koster altså i dag væsentligt
mindre end for bare 50 år siden i forhold
til husholdningsbudgettet.
Prisen på moderne fødevarer er svær at
hamle op med gennem selvforsyning
set i det lys, kan det ikke umiddelbart
betale sig at producerer f.eks. kartofler.
Men det viser sig gang på gang at vores
fødevareprodukter på mange måder slår
det vi kan købe i pris, kvalitet og oplevelse.
Vi oplever at spise helt friske grøntsager,
og f.eks. rullepølse eller kød kommer i
en kvalitet vi ikke kan købe i butikkerne.
Da vi lavede mælk og surmælksprodukter
var vore produktion konkurrencedygtig
med supermarkernes tilbud. Og så er der
hele oplevelsen af at spise god, frisk og
hjemmelavet mad jo en særlig konkurrenceparameter.
Selvom langt de fleste af os skal balancere
fællesarbejdet og lønarbejde skaber vi
alligevel resultater vi kan være tilfredse
med og stolte over. Langsomt sniger en
landbrugsidentitet sig ind på os. Samtidig
skal man ikke undervurderer det arbejde,
der ligger i at opbygger erfaringer og viden
om dyrkning og selvforsyning. Det tager
også tid. Med vores fælles indsats skaber
vi begyndelsen på en ny lokalt baseret
fødevareproduktion.
Økosamfund i Danmark
Dyrene, kød og mælk
23 Københavns Fødeva re
Fællesskab – et hastigt
voksende fællesskab
I København er mange blevet trætte af supermarkedernes slatne udbud af
grøntsager. De er gået sammen i et fødevarefællesskab og skaffer lokale
økologiske grøntsager til fair priser. Alt baseres på frivilligt arbejde i et fællesskab, der vil mindske madspild og give viden om, hvordan man kan bruge de
danske grøntsager – året rundt.
Tekst og foto af Christina Adler
R
olig søndags-hygge-jazz strømmer op af en kælderskakt
på Nørrebro, København. Men
indenfor hersker alt andet
end ro. Hektisk aktivitet og organiseret​
effektivitet stråler ud af de omtrent 20
mennesker, der denne onsdag eftermiddag
pakker økologiske grøntsager for Københavns FødevareFællesskab (herefter KBHFF). I
fællesskab aftjener de deres pligt: 3 timers
arbejde om måneden er kravet for et medlemskab. For denne indsats får man mulighed
for at købe billige, økologiske, årstidsbestemte, lokalt producerede grøntsager
– og man bliver en del af et aktivt
fællesskab.
Ideen kom hele vejen fra the Big Apple.
Bladet Samvirke bragte en artikel om et
alternativt supermarked i New York, der
blev drevet af frivillig arbejdskraft med det
for øje at give billigere varer og noget at
være fælles om. Artiklen inspirerede nogle
danskere til at indkalde vidt og bredt til et
opstartsmøde; Danmark skulle også have
et alternativt supermarked… hvem ville
være med? Det ville Mette. Men projektet
var dog temmelig uoverskueligt og de fremmødte valgte klogeligt at starte i det små.
Imens der pakkes i poser som på samlebånd,
er nogle medlemmer i sving i det lille køkken bagerst i lokalet. De laver inspirerende
smagsprøver, så medlemmerne kan se, hvad
man kan få ud af ugens pose. I dag laver Rie
rødebedesalat, kartoffelsalat og frisk pasta
med grøntsager i kokos. Og så er der en
Æble-roulade til ”dessert”.
Grønt vokseværk
På bare 2 år har KBHFF vokset sig stor.
Og med det følger nye udfordringer. ”Vi
fungerer jo som en pæn stor virksomhed.
Forskellen er bare at alle opgaver skal
uddelegeres og varetages af frivillige”,
Folk er jo helt fremmedgjorte
overfor f.eks. kålrabi. Jeg har en fortæller Mette. Og at fastholde de frivilpersonlig mission om at gøre folk mere liges engagement er en stor opgave.
”Nu ved vores medlemmer jo godt, at vi
bevidste overfor grøntsagerne og de
folk, der producerer dem. Det synes jeg er mange om opgaverne, og så kan der
være en tendens til at nogle falder lidt
KBHFF hjælper med til”
af på den…fordi, det går jo nok. Nogle
“
I kælderen som KBHFF deler med en
kommunistisk iransk bogklub møder
vi forkvinde Mette Hansen , og Nina
Boelslund, der er med i kollektiv gruppen
(styregruppen).
”KBHFF er ikke blot en økologisk indkøbsforening. For man er ikke bare medlem,
man er også medarbejder og medejer, og
skal tage beslutninger om den fremtidige
drift.”, fortæller Mette.
KBHFF har pt 3.000 medlemmer, men tallet
stiger hele tiden. Og konceptet er enkelt: Alle
medlemmer hjælper med deres 3 timer om
måneden til med den daglige drift; lige fra
bestilling af grønt, pakning, rengøring, kommunikation, bogholderi …. Det holder prisen
nede og giver medejerskab og fællesskab.
Målet blev at lave en grøntsagsordning, som
medlemmerne selv styrede og Københavns
Fødevare Fællesskab var skabt.
Gang i køkkenet
De mange grønne sager, der kommer fra
lokale økologiske eller biodynamiske avlere
(bla. Svanholm) afleveres hver onsdag til
KBHFFs lokaler. Herfra fordeles de ud til de
7 københavnske afdelinger og kl. 14 møder
pakke-folket op. De fordeler grøntsagerne i
poser og fra kl. 16 kan medlemmerne afhente
deres forudbestilte pose og bestille posen
til næste uge.
tænker ”Der er jo altid nogle på vagt, så det
går nok, hvis jeg ikke kommer i dag”. Men
det fungerer bedst, hvis alle tager deres
tjans, for ellers bliver opgaverne for store
for den enkelte. Vi går ikke ind for kontrol,
men bygger på tillid og motivation. Men
vi har nu indført en Bussemandsvagt, der
spørger folk, om de har taget deres tjans ”,
fortæller Nina, der til daglig læser til lærer.
Nina bruger selv cirka 10 timer om ugen på
KBHFF, særligt i Amager-afdelingen: ”Det gør
jeg fordi jeg synes, det er meget givende.
Det er et sympatisk koncept og nogle dejlige
mennesker. Det er lærerigt at være med til
Økosamfund i Danmark
Ikke bare en indkøbsforening
Over there
at drive en virksomhed, og det er interessant
at være med i den demokratiske proces, hvor vi
bestræber os på at træffe alle vores afgørelser
efter konsensus. Men det er en udfordring at
træffe beslutninger, hvor alle bliver inddraget,
når vi er så mange. Grøntsagerne er lækre, men
for mig et det blevet sekundært. Det primære
er fællesskabet! Før kendte jeg ikke et øje på
Amager, selvom jeg bor der. Men nu møder
jeg ofte folk på gaden, som jeg kender gennem KBHFF”.
Kø i gaden
Klokken 16 er der allerede dannet en kø udenfor.
Og den bliver længere og længere. Det ser ikke
ud til at genere de ventende, at de skal stå i kø.
Solen skinner, og der snakkes hele vejen hen
til udleveringsstedet.
Andreas og Sasia står i køen. De er nye medlemmer og skal også lige have aftalt med
”vagthavende”, hvornår de kan tage deres tjans.
”Jeg synes KBHFF er et godt koncept. Det er
gode råvarer og man bliver hurtigt del af et
fællesskab. Og så synes jeg vi spiser sundere
end før. Vi får smagt nogle grøntsager, som vi
ellers ikke ville få brugt”, siger Sasia.
Andreas er også meget begejstret: ”Det er fedt.
Også når man ser det i et større billede. Vi er
med til at passe på miljøet, og nærmiljøet, fordi
vi støtter de lokale landmænd”, fortæller han,
mens køen bevæger sig ned af trappen.
Udenfor undres folk over den lange kø, der
fører ned i en anonym kælder. En håndværker
spørger mig håbefuldt, om det mon er en slags
fest. Men nej, det er bare københavnere der
står i kø for at købe grøntsager. Det forstår
han vist ikke rigtigt.
Netop kontakten med landmændene
er vigtig for KBHFF: ”Vi vil gerne lave
Fairtrade i Danmark. Det er jo et koncept, som er vigtigt ifht. ulandene,
men vi mener, at det også er vigtigt at
sørge for at de danske bønder har nogle
ordentlige forhold og nogle fair priser. I
KBHFF er vi loyale overfor vores avlere og vi
lader dem ikke underbyde hinanden. Vi vil
gerne betale vore avlere en bedre pris end
supermarkederne. Det kan vi gøre fordi vi
sparer penge på fordyrende led og fordi vi
bruger gratis arbejdskraft. Vi plejer at sige
det således: Vi får flere grøntsager for vores
penge, og avlerne får flere penge for deres
grøntsager”, fortæller Mette.
Økosamfund i Danmark
Win-win
25 Minimerer madspild
Pose i uge 40:
Klokken 19 lukker KBHFF dørene. Langt de fleste poser er blevet hentet og nye er bestilt til
næste gang. De få poser, der ikke er blevet hentet, afleveres til Sundholm og folkekøkkener
i København, hvortil er forskelligt fra afdeling til afdeling. ”Vi går meget op i at minimere
madspild. Vi ved hvad vi skal bruge fordi medlemmerne bestiller poserne på forhånd og
vi køber ikke meget mere end det”, fortæller Nina.
Nu skal lokalet ryddes for jord og grønne sager og rengøres så den kommunistiske
iranske bogklub kan mødes igen. Næste onsdag går det så løs igen. Men inden da
skal den velsmurte frivillige maskine lige have ordnet bogføring, varebestiling og
have planlagt vagter for de mange frivillige.
Bellingehus: Æbler Ingrid Marie, Hvidløg og
vin: Hvidløg, Svanholm: Bønner grønne, Lars
Skytte: Romaine, Lars Skytte: Fennikel, Kiselgården: Majs, Kiselgården: Rosenkål, Birkemosegård: Kartofler Sava, Birkemosegård:
Rødbeder,
En pose koster 100 kr og rummer typisk ca.
6-8 kilo lokalt produceret og sæsonbestemt
økologisk frugt og grønt.
Lokalafdelinger: Nørrebro, Amager, Vesterbro, Nordvest,
Vanløse, Frederiksberg, Østerbro. I alt 3.000 medlemmer pt.
Nederst til højre ses Nina og Mette
KORNSANG...
synger de gamle dybe
sange om nutidens sunde
brød i fremtidens
eventyrlige bageri.
Levering København og
Nordsjælland.
Økologisk
fra A til Å.
www.kornsang.dk
Nyhed – Groft Dalarhvedemel
Produktet kan købes i helsekostbutikker over hele landet
og i internetbutikker.
Aurion producerer et stort
økologisk sortiment af korn
og mel af gamle kornsorter.
Kornet dyrkes af 50 danske
avlere.
www.aurion.dk
...fra økologiske druer
Rise Bryggeri sætter en
ære i at brygge øl af en
sådan kvalitet, at det bliver
et naturligt valg for dig, at
vælge øl fra Rise Bryggeri.
Leverandør af økologisk
vin, øl og spiritus
– Kvalitetsvarer med
en ren historie
www.halkaervin.dk
www.risebryggeri.dk
[email protected] • www.halkaervin.dk • +45 23 47 60 38
Det handler om mere end penge
Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer
www.merkur.dk
Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing
27 Kornsang
Det økologiske Bageri Kornsang ligger i Danmarks
første - og største forsøg på at opføre en økologisk
landsby: Nemlig i Den Økologiske Landsby i Torup
mellem Hundested og Frederiksværk.
Tekst af Leif Hierwagen , Kornsang
D
et starter kl. 4.15 om morgnen.
Alt er klart. Melet vejet af,
surdejene er klar, ovnen er
tændt – kun lyset tænder langsomt
fra svagt rødligt - til let lyst - for til sidst at
forvandle rummet til et paradis af varme og liv.
Så kan vi gå i gang. Martin begynder at
pakke rugbrødene i de datostemplede og
afkrydsede poser, mens jeg hælder vand og
salt op inden røremaskinerne sættes i gang.
Så kommer tolvkantsbrødene i ovnen. De
har hævet natten over. Hvis de er hævet
meget, er de allerede sat ind, men hvis de er
hævet lidt, så må vente 1 time eller 2 endnu.
Bager og pakker
En efter en falder røremaskinerne ud af
lydbilledet, og i det øjeblik ovnen slukker sin lange ildtunge bliver rummet
fuldstændigt stille. Så begynder vi måske
at snakke, sådan som man gør det øst for
Valby bakke.
Dejene bliver vejet og målt inden de
slænges ud på det store meldryssede
bord, hvor de vendes og drejes og æltes
og formes til Speltbrød og Runer.
Tolvkantsbrødene vendes og lågene tages af. Rosinbollerne deles og virkes og
hæver og bages. Tolvkantsbrødene tages
ud. Spelt og Runer sættes ind. Kasserne
til butikker, institutioner og restauranter
stilles frem og der lægges papir i bunden.
Nu begynder det at gå stærkt. Alt skal enten
ind eller ud eller vendes fri af form, pakkes
i kasserne, sættes i opvask eller vaskes af
i hånden. Pakkeren og bageren myldrer
rundt. Hvor det før var bageren, der skulle
holde hovedet koldt, huske opskrifterne,
tilpasse dem til virkeligheden og i øvrigt
få alle deje til at hæve rettidigt, så de kan
komme ind i ovnen i den rigtige rækkefølge
– så er det nu pakkeren, som må holde
hovedet koldt. I hver kasse ligger ønsket
fra en kunde. En butik, en institution, en
kantine eller en restaurant. Alle har de
bestillinger og ønsker; faste bestillinger,
sene bestillinger, halve bestillinger og
ønsker om en levering, der passer præcist
til dagens salg eller sult.
Nu er hele morgenens produktion pakket i
kasser. Ovnen er tømt og fejet, maskinerne
skilt og renset, gulvet fejet
Christian kommer kl. 7.45. Nu står kasserne
i bilen, omhyggeligt sat op i den omvendte
rækkefølge af hvornår de skal af.
Vi får fri. I al fald fri indtil rengøringstjansen eller rugbrødstjansen kalder på en
fornyet indsats inden surdejsbrødene,
beregningerne af næste dags produktion og fakturering afslutter endnu
en spændende og anderledes dag.
Fremtiden for Kornsang
Men fremtiden er en helt tredje ting. Fremtiden findes ganske vist ikke men som en
blanding af erfaringer og ønsker samt et
utal af input fra medier og netværk kom-
Bageriet Kornsang bor sammen med
butikken, klinikken og caféen.
Bygningen er opført i lokalt opsavet douglasgran – en træsort, som kan sættes op
frisksavet og som ikke behøver at blive
malet fordi træet er selvkonserverende.
30 kubikmeter træ blev kørt hertil fra
Hvidkilde gods på Fyn, sammen med et
mer den hele tiden nærmere og nærmere,
og det er umuligt at se den førend det er
for sent og den i et split sekund er nutid,
inden den forsvinder i historien.
Fremtiden for Kornsang er stor eller lille,
lang eller kort. Nok lille og lang, men det
kunne da være spændende hvis der blev
udviklet flere produkter, flere produktioner
og kom flere medarbejdere i bageriet og
i de andre aktiviteter på stedet. - Indtil
hele bygningen er fyldt ud med økologiske, bæredygtige og sunde aktiviteter.
Aktiviteter der kan løbe rundt. Ikke at der
skal genereres et overskud. Blot lønninger
og udvikling.
Måske kunne aktieselskabet også udvikle
sig, blive rigere og større og skabe rammer
for andre initiativer andre steder i landet
– eller måske endda i andre lande. – Men
de kunne da også godt bruge en ordentlig
bager i Holland.
mobilt savværk. I løbet af en uge blev stort
set alt konstruktionstræet – det bærende
tømmer – samt hele den udvendige beklædning skåret op i en infernalsk larm og
en vidunderlig duft af friskt træ.
Indvendigt er bygningen opført i ubrændte
soltørrede lersten med lerpuds mellem
stenene og på væggene. En proces, som
er kendetegnet ved ikke at kræve nogen
energi til forbrænding (af mursten eller til
tilblivelsen af cement). Væggene er mere
”levende” og de kan både ånde og optage
varme og fugt, samt afgive det igen, når
der er brug for det. Det giver et super
sundt og behageligt indeklima.
Mellem ydervæggen ad træ og de indvendige lersten, er bygningen isoleret
med høruld, som ikke kræver nær den
samme energi som fx rockwool for at
blive fremstillet.
Taget er isoleret med papiruld, som i en
simpel proces blæses op førend taget
(lavet af lette pandeplader) lægges på.
Toiletskyl, gulvvask og tøjvask blev tilsluttet
regnvandsopsamlingssystemet, der som
et af de første blev godkendt til erhverv i
Danmark. Det har selvfølgelig givet nogle
store besparelser, men det har også gjort
det muligt at holde toiletter fuldstændigt
kalkfrie og dermed utroligt lette at rengøre.
Fra start blev der nedlagt gulvvarme i
alle rum, men det har senere vist sig, at
overskudsvarmen fra bagningen stort set
kan holde hele bygningen varm ved hjælp
af nogle simple ventilatorer.
Virksomhederne bor til leje Under Solen
a/s – det store aktieselskab med den lille
kapital. 150 aktionærer - hvoraf rigtigt
mange er lokale - andre sympatisører fra
rundt omkring i landet - indskød startkapitalen. Sammen med en bevillig til
igangsættelse fra den Grønne Fond, og et
rest-finansieringslån fra Fælleskassen var
det nok til at realisere projektet.
I 2000 kom den første del af financieringen i gang, og i 2002 kunne butikken
og caféen tage deres lokaler i brug, - så
kom klinikken, og 2003 stod bageriet
færdigt.
Økosamfund i Danmark
Kornsang - bæredygtigt bageri
29 Svanholm landbrug:
Mad, identitet, økologi, forretning og meget mere.
Af Christina Adler, Svanholm
Foto Mikkel Brink
M
idt på Hornsherred ligger
Svanholm Gods, der er ejet
og drevet af Svanholm
Storkollektiv. Rundt om
den gamle herregård ligger skov og marker.
230 hektar agerjord dyrkes økologisk: Fra
Mark 1 til Mark-sidsten (kan også udtales
marxisten). Her dyrkes korn, majs, græs
til foder for malkekøer og får, frugt, tomater, forskellige rodfrugter og grøntsager.
Svanholms landbrug hører til blandt pionererne indenfor økologien og var med
til at starte Økologisk Landsforening
i 1981. I 1990 blev de sidste marker på
Svanholm Gods omlagt til økologisk drift.
Selvforsyningen
Landbruget drives af Agerbrugsgruppen:
En gruppe på 5 svanholmere (samt 1
elev). De 3 arbejder i kvægstalden og de
3 øvrige i agerbruget. Alle er uddannede
landmænd eller har landbrugserfaring.
Agerbrugsgruppen planlægger og udfører
al arbejdet. Kollektivet blander sig ikke i
driften, men skal spørges ved større investeringer, såsom investering i ny malkestald.
Agerbrugsgruppen står også for selvforsyningen: Svanholms udvidede køkkenhave
er på ca. 1 hektar, der laver grønt til vores
fælleskøkken. Derudover dyrker Svanholm
cirka 12,5 hektar med blandt andet grønne
bønner og asparges. De grønne bønner
sælges til Netto. Svanholm leverer også
grøntsager til Københavns Fødevare Fællesskab, de københavnske butikker Din
Baghave og til diverse markeder.
Ny malkestald
I efteråret 2007 nedbrændte den gamle
malkestald pga. en fejl i et relæ. Ingen
dyr eller mennesker kom noget til, men
malkeafdelingen var totalskadet. Nu stod
Svanholm i en helt ny situation, der affødte
helt nye diskussioner. For rundt regnet
samtidig diskuterede man i medierne
køernes CO2-regnskab. Problemet var
prutterne. Skulle Svanholm fortsat have
køer og dermed spæde til CO2regnskabet?
På et Fællesmøde besluttede vi, at det
skulle vi. Så længe folk vil drikke mælk,
vil vi gerne tilbyde dem en god mælk
produceret i en stald, der har fokus på
bæredygtighed og dyrevelfærd.
Så Svanholm besluttede med forsikringspengene (4 millioner) i hånden og et lån på
Fokus på dyre- og menneskevelfærd
Dyrevelfærden er i top for Svanholms 120
jersey-malkekøer og de ca. 120 ungdyr.
Stalden er en dybstrøelsesstald, hvor køerne står på halm og hvor der muges ud 1
gang om året. På ædepladsen står køerne
på spaltegulv. Køerne forstyrres mindst
muligt i deres dagligdag. En strømaskine
i loftet sparer tid, men betyder også, at
der ikke skal køre store maskiner rundt
blandt kreaturerne. Stalden har også en
automatisk seperationsboks, der automatisk
udvælger de dyr der skal tilses af dyrlæge
eller andet. Det betyder, at dyrene ikke
forstyrres af at deres mennesker render
rundt og prøver at fange en ko blandt
mange. Alt i alt giver dette mere ro og
dermed også mere og bedre mælk. Og
det giver også et bedre arbejdsmiljø for
vores landmænd.
I stalden er der også tænkt på miljøet. Når
mælketanken skal vaskes sørger et særligt
system (et CIP-anlæg) for at syre og base
genbruges indtil det er brugt op. Dermed
sparer vi penge på kemikalier og sparer
grundvandet for forurening.
Vi sparer også på vandet: Vandet, der renser
mælketanken, genbruges, når opsamlingspladsen skal spules ren. Den nymalkede
mælk afkøles via koldt vand, der løber i et
rør gennem tanken. Når mælken afkøles
varmer mælken således køle-vandet op.
Det nu lunkne vand bruges til at vande
dyrene, der drikker mest vand (op til 80
liter i døgnet), hvis vandet ikke er for
koldt (ellers drikker de kun 50 liter) og så
laver køerne også mere mælk. Samtidig
skal køletanken bruge tilsvarende mindre
energi på at køle mælken ned.
Svanholm leverer dagligt 1.700 – 1.800
liter mælk til Øllingegård Mejeri.
Svanholms landbrug er netop i gang
med en visionsproces, der peger på at vi
fremover gerne vil være selvforsynende
med proteinfoder til vores kvæg, som
erstatning for det importerede kraftfoder.
Visionsarbejdet
Som så meget andet godt, blev landbrugets
visonsproces født ud af en 30 års krise.
Svanholms landbrug har som tidligere
omtalt været med fra økologiens helt unge
år, og her 30 år efter, hvor økologien har
sejret og er blevet mainstream, spørger
Svanholm sig selv: Hvad nu? Hvordan kan
vi videreudvikle vores landbrug i en både
bæredygtig og rentabel retning?
Visionsprocessen blev skudt i gang med
et skarpt oplæg af Tor Nørretranders, der
problematiserede landbrug som sådan –
også det økologiske – for problemet, ifølge
Tor Nørretranders, er den megen pløjning.
Interessant og provokerende var det! For
vi har lige købt ny traktor og var blevet
glade for den.
Oplægget affødte en længere diskussion.
Hvordan bliver fremtiden? Skal vi lægge
om til permakultur, være 100 % selvforsynende eller skal vi blive bedre til at gå
den vej vi allerede har valgt?
Visionsprocessen er fortsat i gang, så svaret
må blæse i vinden. Men der er allerede sat
flere nye skibe i søen.
Økosamfund i Danmark
cirke 7 millioner kroner at bygge en ny og
moderne kostald, der stod færdig i august
2009. Den nybyggede kostald er på 3.000
kvadratmeter og rummer, i modsætning
til de gamle stalde, alle kreaturerne i en
bygning. Det gør tilsynet lettere og et
besøg sjovere.
31 Permakulturel skovhave
Nogle gange sker tingene jo for en, når man
først er begyndt at lede. Og glade blev vi
derfor, da Mira og Esben, der har været med
til at opstarte Den Selvforsynende Landsby
på Fyn, spurgte Svanholm, om det kunne
være muligt at bygge en permakulturel
bosætning på Svanholms jorde.
Mira og Esben er allerede flyttet ind og er
ved at anlægge en permakulturel skovhave
i vores frugtplantage. Hvad angår deres
bosætning, så skal mange ting falde på
plads og mange ansøgninger til diverse
myndigheder skrives, før den drøm kan
realiseres.
Ny gårdbutik
Januar 2011 måtte vi lukke vores Gårdbutik
pga. en gennem længere tid faldende
indtægt. Gårdbutikkens koncept var, at
præsentere kunderne for alle de varer, man
kan få i en økologisk variant. Det var et godt
koncept dengang da supermarkederne
ikke var vågnet og forbrugerne skulle
præsenteres for økologiens muligheder.
Men i dag hvor mange supermarkeder
kan fylde din indkøbskurv med økologiske
varer, er dette behov allerede dækket.
Men nu arbejder vi på at lave en ny Gårdbutik – et oplevelsescenter, der skal vise
hvad et økologisk fællesskab kan. Vi vil
åbne en butik, der primært skal sælge vores
egne produkter, have en café med kaffe og
kage-salg og give gode oplevelser, såsom
rundvisninger, workshops ud i forskellige
økologiske produktioner. Ikke oplevelser
for oplevelsens skyld – men oplevelser der
kan formidle vore kollektive værdier og
arbejdet i et økologisk landbrug.
Om alt går vel åbner butikken i 2012.
Eget pakkeri
På Svanholm har vi et grøntpakkeri: ØkoGrønt er en virksomhed, som sorterer, vasker
og pakker økologiske grøntsager, dels af
Svanholms egen avl og dels fra andre avlere
i både Danmark og udlandet. Kunderne
er de store supermarkedskæder samt
enkelte lokale kolleger. Hovedproduktet
er på nuværende tidspunkt kartofler. Som
specialitet sælger vi friske grønne bønner
i august/september.
Hovedformålet for pakkeriet er at pakke
økologiske (og kun økologiske) grøntsager af høj kvalitet til en pris, der gør det
muligt for de fleste at købe økologisk.
Derfor bestræber vi os hele tiden på, at
skaffe de bedste råvarer, ved at have en
herlig flok kartoffelavlere, som hele tiden
bliver dygtigere.
Årets gang
På Svanholm bor vi 80 voksne og 50 børn.
Kun 5 af de voksne er direkte involveret i
landbruget. Alligevel betyder det meget
for alle os, der bor her. Vi bor så udpræget
på landet, at man slet ikke kan undgå at
notere sig årets gang, hver gang man kører
ind og ud af Svanholm.
Vi følger årets gang på markerne, ser
maskinerne skifte efter årstiden, oplever
dyrene der flyttes rundt mellem markerne – og vi glæder os over den friske
ubehandlede mælk i køkkenet og de helt
friske grøntsager, der forvandles til skønne
retter i vores fælleskøkken.
Sommer og efterår besøger mange gæster Svanholm og får lov til at hjælpe til i
marken. Her får japanske rygsæksrejsende,
italienske kunstnere og danske universitetsstuderende sig en anderledes oplevelse
og Svanholm får et frisk pust fra verden.
Når høsten er slut, er vi kun os selv tilbage.
Vinteren over møder vi atter landbruget
på vores tallerkener, hvor rodfrugter er en
hyppig gæst, indtil det igen bliver forår og
alt det grønne kommer frem.
“
Storkollektivet Svanholm
I 1978 købte kollektivet Svanholm Gods,
med dets 420 hektar jord, der dyrkes
økologisk (de 120 hektar er skov). På
Svanholm bor i dag cirka 80 voksne og
50 børn. Flest bor i egne lejligheder,
andre i ”bogrupper”, som er mindre
kollektive enheder.
Svanholm har fællesøkonomi og alle
beslutninger træffes på det månedlige
fællesmøde. I fælleskøkkenet serveres
hver dag (på nær onsdag) økologisk
mad. Svanholm har også egen børnehave
(puljeinsitution) og flere virksomheder
tilknyttet.
Svanholm har fokus på bæredygtighed
og har egen vindmølle, solfangeranlæg
og et CO2-neutralt flisfyr, hvor der
fyres med træ fra egen skov.
Se mere på www.svanholm.dk
Til højre ses gæst med nyopgravede
gulerødder
Økosamfund i Danmark
Kun 5 af de voksne er direkte involveret i landbruget. Alligevel betyder
det meget for alle os, der bor her. Vi bor så
udpræget på landet, at man slet ikke kan
undgå at notere sig årets gang, hver gang
man kører ind og ud af Svanholm. ”
33 Om aftensmad i
kollektivet set gennem
antropologiske briller
Antropolog Astrid Kieffer-Døssing, bor i Kollektivet Anholtsgade i Århus.
Til bogen Bo Sammen har hun skrevet denne artikel, som Økosamfund i
Danmark har fået lov at bringe.
E
Tekst af Astrid Kieffer-Døssing
r risengrød og varm leverpostej en
god kombination til aftensmad?
Det er i hvert fald menuen denne
søndag aften, hvor efterårsferien er slut
og folk er vendt tilbage til kollektivet. Feriens
hændelser bliver vendt og emner, der strækker
sig fra amning og eksamen til kajakker roet
med pedaler debatteres hen over spisebordet.
Jo, aftensmad i kollektivet kan byde på samtaler
om alt mellem himmel og jord. Selv om vi er
ti forskellige mennesker, udgør vi på mange
måder en familie og aftensmaden indtager
en betydningsfuld rolle i fællesskabsfølelsen. De rammer og normer, vi skaber dette
måltid un-der, ser dog på nogle områder
anderledes ud, end i almindelige familier.
Den fælles aftensmad og madlavningen i
kollektivet ligger fast fem dage om ugen,
søndag til og med torsdag aften. I weekenden
kan der væres spontan fællesspisning, men
det varierer. Alle kollektivister laver mad en
gang om ugen i hold på to personer, og det
er altid de samme to, der laver mad sammen
på en fast ugedag. Normalt mødes man sidst
på eftermiddagen og køber ind, maden
plejer at være klar omkring halv syv, og
bagefter står de samme to for oprydningen
og rengøring i køkkenet. Alt i alt afsætter
madholdet omkring tre-fire timer til hele
madlavningsproceduren og bidrager dermed
en gang om ugen til at sætte rammerne for
den daglige begivenhed.
Måltidets funktioner og ritualer
Antropologiske studier har vist, hvordan
mad er en væsentlig del af skabelsen af
en familie. Ved måltider samles man om
at spise mad som ofte er lavet af en eller
flere fra familien. På den måde kommer
måltidet til at danne rammen om et særligt fællesskab, samtidig med det bliver
udtryk for og forstærkning af et allerede
eksisterende fællesskab.
At der er et fællesskab betyder også, at
man både kan være indenfor og udenfor,
og det faktum spiller en vigtig rolle for
lige præcis aftens-maden i vores kollektiv.
Familier er som andre fællesskaber ikke
faste størrelser, men fleksible bånd, der
kræver at blive vedligeholdt. Når man
vedligeholder dem er man samtidig med
til at bekræfte fællesskabets form, og en
ting som aftensmaden kommer derved
til både at skabe og genskabe familien
og dens værdier.
Når aftensmadens betydning bliver så vigtig
er det heller ikke lige meget, hvordan den
foregår, og derfor vil man ofte opleve, at
der findes nogle særlige ritualer omkring
aftensmaden. Man vil nok ikke engang
tænke, at de er ritualer, men se dem som
en naturlig del af aftensma-den. Det kan for
eksempel være, at man spiser på samme tid
hver aften, og at ingen læser eller snakker i
telefon under maden. I modsætning til en
travl hverdag med arbejde, studie, skole
og så videre er aftensmaden et tidspunkt,
hvor man retter sin opmærksomhed mod
hinanden. At være medlem af den slags
familie, som et kollektiv udgør, kræver i
høj grad en aktiv indsats. Ikke blot i form
af den ugentlige madlav-ning og rengøring, men også ved at deltage i de mere
uforpligtede ting, såsom aftensmaden.
Mangler folk mange aftener i træk, bliver
det bemærket og kommenteret. Deltagelse
i aftensmaden er på et højere plan billede
på ens deltagelse i kollektivet.
Det bliver også tydeligt gennem folks omhu
omkring forberedelsen af aftensmåltidet.
Uanset om menuen er dhal, risotto eller
boller i karry, lægges der tid og energi i
at fremstille god aftensmad. Af og til, hvis
madholdet af den ene eller den anden
grund har været presset, kan aftensmaden
blive præsenteret med et undskyldende:
’Maden er altså ikke så speciel i dag’. Det
betyder ikke noget i praksis, at maden er
mere enkel, men det understreger madens
symbolske betydning for folks engagement
i kollektivet. Ved at sætte tid af til at lave
mad, sær-ligt udvælge gode råvarer og
retter understreger man sin omsorg for
de andre i den familie kollektivet udgør.
Useriøse refleksioner over middagen
Som tidligere nævnt kræver familien og fæl-
“
alt muligt andet. De antropologiske studier
af familiers aftensmadsvaner peger på, at
samtalerne omkring bordet ofte sigter mod
at planlægge familiens kommende dage og
samtaleemnerne tit er neutrale eller minimalt
konfliktfyldte. Hos os kan problemer, oftest af
praktisk karakter, tages op omkring maden. I
og med man måske ikke ses i løbet af dagen,
er aftensmaden muligheden for at få alles
besyv med. Når det er sagt, ligger der også en
meget uformel tone over samtaleemnerne, der
kan være et frirum for tankeeksperimenter og
useriøse refleksioner. Eksempelvis resulterede
snakken over en aftensmad i et væddemål og
derefter en længere detektivjagt for at finde
ud af, om en svane kan brække en voksen
mands arm med sin vinge.
Altid plads til en ekstra
Al denne snak må venner, kærester og familie, der er på besøg til mad i kollektivet
også lægge øre til. Besøgende spiser nemlig
gratis med, medmindre der er mange, eller
de spiser med flere gange over længere tid.
Normalt ved madholdet besked i god tid,
men i praksis er der stort set altid plads til en
ekstra. Er man usikker på mængden af mad,
accepterer man en ekstra til spisning med
et: ’Der er det, der er’ og ’ellers kan vi altid
tage en rugbrødsmad’. Det er, uden vi selv
tænker videre over det, vigtigere for vores
opfattelse af kollektivet, at folk oplever en
imødekommenhed ved at kunne spise med,
end om der reelt er mad nok. Aftensmaden
og deltagelse i den for folk udefra kom-mer
på den måde til at gengive vores ønske om,
at folk skal føle sig velkomne i vores hjem
– der skal ikke være grænser for, hvem der
kan indgå i det fællesskab. I normale familier
er der langt fra altid folk udenfor familien
med – hos os er det i perioder mere reglen
end undta-gelsen. Det sker sågar, at venner
af huset spiser med, uden at deres egentlige
relation til kollektivet er hjemme. Måske
bliver maden forsin-ket og beboeren må
løbe til en aftale, eller man kigger forbi lige
idet maden bliver sat på bordet – og så er
det svært at slippe udenom en invitation
til at spise med.
Aftensmaden i kollektivet er en dejlig daglig
begivenhed, som med antropologiske briller, fortæller en hel del om vores opfattelse,
Deltagelse i aftensmaden er på et højere plan billede på ens deltagelse i kollektivet.
Det bliver også tydeligt gennem folks omhu omkring forberedelsen af aftensmåltidet.
Uanset om menuen er dhal, risotto eller boller i karry, lægges der tid og energi i at fremstille
god aftensmad”
Økosamfund i Danmark
Foto af Astrid Dalum
lesskabet en aktiv indsats og det gælder ikke
kun for dem, der står for maden. Eftersom
vi spi-ser fast cirka halv syv hver dag bliver
der ikke, som i andre familier, taget hensyn
til folks fritidsinteresser og andre aftaler. Er
man ikke hjemme, kan man få gemt en tallerken mad, men det fællesskab, der ligger
omkring måltidet, er man kun med i, hvis
man vælger at være hjemme på det givne
tidspunkt.
Selve aftensmåltidet foregår meget uformelt, men alligevel har der sneget sig et
par faste gentagelser ind. I løbet af den tid,
jeg har boet i kollektivet, er man begyndt at
præsentere maden. Det er med til at skabe
opmærksomhed omkring det ritual, som
man vil, som aftensmaden udgør. Desuden
er det en nærmest uskreven regel at rose
maden. Ikke at alle sammen på en gang,
men hver dag er der en eller to, der kommenterer at maden er god. Ud over at rose
maden, bliver der snakket om løst og fast
rundt om bordet under aftensmaden. Hver
især har forskellige rytmer og derfor spiser
folk forskudt morgenmad, så aftensmaden er
rum for at vende dagens begivenheder – og
35 vedlige-holdelse og genskabelse af vores kollektiv og dets
værdier. Samtidig er det en uundværlig del af hverdagen i
huset, som det eneste faste samlingspunkt i løbet af dagen.
Fællesskabet skabes gennem mange forskellige ting, vi
gør sammen, men fastholdelsen af den fælles aftensmad
er en essentiel faktor i hverdagslivet i kollektivet, der er
med til at definere og redefinere os som familien Anholtsgade 8.
“
Ved måltider samles man om at
spise mad som ofte er lavet af en
eller flere fra familien. På den måde
kommer måltidet til at danne rammen
om et særligt fællesskab, samtidig med
det bliver udtryk for og forstærkning af
et allerede eksisterende fællesskab.”
Det gule hus i hjertet af Århus.
Kollektivet Anholtsgade kan i år fejre 40 års jubilæum og i den anledning er
bogen “Bo Sammen – inspirationer fra kollektivet Anholtsgade” netop blevet
udgivet. Det er en flot bog med mange fine fotos og artikler, der beskriver kollektivet set fra mange sider. Se mere på www.bosammen.wordpress.com og Bo
Sammen på Facebook. Bogen er redigeret af Camilla Gammel, der er tidligere
beboer i Anholtsgade.
Foto af Camilla Gammel
GRØN Ø AGENT
Bornholm arrangerer EDE-uddannelse, der tager
udgangspunkt i bæredygtighedscirklen og økosamfundenes erfaringer.
Tekst af Kirsti Thorvaldsen og Anker Toklum
Foto Ditlev Nissen
Bæredygtighedscirklen
Formålet med kurset på Bornholm er først
og fremmest at formidle viden om de fire
dimensioner i bæredygtighedscirkelen:
Den sociale, økologiske, økonomiske samt
verdenssyn og spiritualitet. Vi har valgt,
at arbejde med at implementere de fire
dimensioner i vores lokale grønne projekter
på Bornholm. Det gælder projekter som deltagere allerede har skubbet i gang, eller som
er i støbeskeen. Som eksempler kan nævnes
Gaias madhus, planen om en Fællesskabs-
gård og Bornholms Økologiske fødevarefællesskab, BØFF.dk. Undervejs indgår projektsparring og anden form for vejledning.
Mangfoldige projekter
En af ambitionerne med kurset er at løfte
relevante positive erfaringer fra Økolandsbyernes ”eksperimentarier” over i vores
lokalsamfunds-ramme på Bornholm, med
sine 41.000 indbyggere. Vores aktuelle
bornholmske projekter er mangfoldige
i indhold, størrelse og form, og derfor
afsøges mulige partnerskaber både under
og efter kursusforløbet. Vidtrækkende
ideer som ”det virtuelle øko-samfund” på
Bornholm har også været fremme i den
første weekend. Vi må se, hvad fremtiden
bringer, eller rettere hvad vi bringer fremtiden her på vores dejlige ø.
From the rocks of Bornholm
Undervisere på kurset er Ditlev Nissen (den
sociale og økonomiske dimension samt
den afsluttende weekend), Troels Dilling
Hansen (verdenssyn), Mira Illeris og Esben
Schultz (den økologiske dimension) og
lokale kvalificerede kræfter. Denne første
weekend har været spændende, sjov og
glædelig med alle os ”powerfulde roots
from the rocks of Bornholm”. Ditlev har været
vores inspirerende underviser, der med sine
erfaringer, engagement og gode udstråling,
på bedste vis førte os igennem den første
weekend. Agenterne på Bornholm venter
spændt på kommende trænings-weekender.
Vi viderebringer gerne vores ideer og erfaringer fra Grøn Ø Agenter på Bornholm til
andre, og modtager gerne henvendelse fra
interesserede via LØS.
Fuld af taknemmelighed og med grøn hilsen.
Økosamfund i Danmark
Som det første sted i Danmark gennemføres
der nu et kursusforløb på Bornholm, der tager
afsæt i Ecovillage Design Education. (EDE). Vi
har valgt at kalde kurset: GRØN Ø AGENTER.
Kurset har fundet sit indhold og sin form på
initiativ af Kirsti og Anker fra Økonetværket
på Bornholm samt Ditlev og Troels fra LØS.
Kursusrammen er fordelt på 6 weekender, hvor vi har været så heldige at have
lokaler i den smukke Gudhjem Mølle. Projektet er muliggjort gennem økonomisk
støtte fra LAG-Bornholm og Indenrigs og
sundhedsministeriets landdistriktspulje.
37 4534 inviterer til grønt
bofællesskab
Som klimakommune vil Odsherred fremme nye bæredygtige boligformer i
Hørve og inviterer til dialog med interesserede. Odsherred Kommune skriver
her om deres planer for et nyt bofællesskab. Et informationsmøde er afholdt og
flere yngre københavnere har vist interesse.
S
om fri- og klimakommune vil Odsherred gerne gå foran og vise vejen
for nye, bæredygtigte og klimavenlige boligformer. Kommunen har
derfor reserveret en grund på Vallekildevej
ved Hovvejen midt i Hørve by til et kommende grønt bofællesskab. ”Vi inviterer vi
nu borgere med en holdning til bæredygtigt
byggeri til at komme og deltage i et bofællesskab i Hørve som foregangsområde. Vi er
på vej til at blive frikommune, og her er det
tilladt at tænke skævt og anderledes. Fordi
vi tror på, at det netop er i de anderledes
ideer, innovation og udvikling opstår”, siger
Odsherreds borgmester Thomas Adelskov.
Interesserede københavnere
I uge 43 holdt kommunen det første informationsmøde om det kommende grønne
bofællesskab i Kulturhuset Kvarterhuset
på Amager i København. En gruppe yngre
københavnere, måske kommende bosættere og udflyttere, viste så stor interesse for
idégrundlaget, at de allerede har oprettet
en event på Facebook, ”Bofællesskabet
X-Factor på Nordvestsjælland”, så på den
måde har ideen allerede slået rod og kan
kun brede sig. Gruppen af unge fandt den
centrale beliggenhed af bofællesskabet
midt i Nordvestsjælland meget attraktiv og
var slet ikke afvisende over for om nogle år
at forlade storbyen og i stedet bosætte sig
under mere åben himmel.
Plads til børn og hjemmearbejde
”Vi vil gerne som kommune invitere til grønt
byggeri og netop i 4534 er kreativiteten
og ønsket om udvikling stort, så kommende tilflyttere vil blive mødt med åbne
arme og utvivlsomt falde godt til. Her er
jo højskolemiljø, foredrag, udstillinger og
mange ildsjæle, som vil udvikle området.
Vi ønsker at skabe et bofællesskab med
fokus på bæredygtighed, fællesskab, børn
og muligheden for at arbejde hjemmefra,
og måske også kaninbur, høns eller en
ged i baghaven”, siger projektleder Paya
Hauch Fenger, Projekt og Intern Udvikling.
Der er plads til 12-15 boliger på grunden,
som ligger næsten midt mellem Vallekilde
og Hørve tæt på sportshal, skole, daginstitution, butikker og stationen, hvorfra der
er under halvanden time til hovedstaden,
mens turen i bil kun tager en time.
På forhånd er der ikke lagt en masse
restriktioner over byggeriet, dog ser kommunen gerne, at det bliver boliger med
græs på taget og naturligvis indrettet så
energi- og klimavenligt som muligt. ”Vi
inviterer i første omgang til en dialog med
de borgere, som vil være interesseret i at
flytte på landet og skabe en bæredygtig
udvikling for sig selv og omgivelserne,
gerne med hjemmearbejdspladser og
arbejdsfællesskaber, og det kan være såvel
job inden for it, design, kommunikation,
arkitektur som salgsvirksomhed, kunstnere
eller anden kreativ virksomhed”, siger Paya
Hauch Fenger.
Når det grønne bofællesskab tegner sig, skal
en lokalplan udarbejdes for området, men
en realisering inden for de næste to-tre år er
målet. Odsherred Kommune har i forvejen
et andet bæredygtigt bofællesskab, foreningen Fri og Fro på Under Himlen i Egebjerg.
Yderligere oplysninger
Projektleder Paya Hauch Fenger
59 66 68 29 / 24 98 96 50
Økosamfund i Danmark
Tekst af Peter Haugaard, Informationsmedarbejder Odsherrede kommune
Her skal det nye fællesskab ligge
Økosamfund i Danmark
Arkitektens bud på boligmassen
39 Hjortshøj dyrker grønne
sager i fællesskab
Andelssamfundet Hjortshøj har en frivillig grønsagsordning, der fungerer som
produktion, og terapi, socialt kit.
Tekst af Anja Dalby og Lena Bach Dalgaard
V
i har en grønsagsordning her
i Andelssamfundet i Hjortshøj.
Og den er vi rigtig, rigtig glade
for. Vi dyrker biodynamisk og hvert
år flyttes markerne til et nyt sted på vores
jord. Det betyder hvert år kilometer lange
rækker af lækre grønsager, der hen over
foråret, sommer og efterår spirer, springer
ud, bugner i grønt med blomsterrækker i
farver og høstes lige netop nu i denne tid.
Lige nu høster vi løg, kartofler, rødbeder, selleri, pastinak, kålrabi, gulerødder,
forskellige slags kål. Grønkål, og forskellige vintersalater og spinatsorter
står til sidst tilbage på marken til
foråret, hvor marken bliver pløjet og
enten sået til med korn eller lavet til
kløvermark til vores kvægbestand.
De grønsager der kan holde sig
vinteren over lagres i rottesikrede,
udendørs jordkuler og hentes op i
vores fælles forrådskammer, så vi nemt kan
hente rodfrugter og kål vinteren igennem.
Så vi har friske, knasende, sprøde, velsmagende økologiske og biodynamiske grønsager hele året. Årstidens grønsager - det
meste af året direkte fra marken – hvor vi
henter, det vi skal bruge i spande og poser,
cykelkurve og trillebør til familiespisning
eller fællesspisning. Om vinteren henter
vi det, vi skal bruge i vores forrådskammer
og ca. 120 børn. Så alle er ikke med i
grønsagsordningen – det er et tilvalg.
Men vores grønsagsordning er også åben
for folk udefra. Omkring 20% af medlemmerne kommer fra lokalområdet omkring
Andelssamfundet. Det er folk, som finder
stor glæde i at dyrke deres grøntsager
selv, og som kan se fordelene ved den her
type grøntsags-stordrift, i modsætning
til at have sin egen lille urtehave på sin
egen parcel.
“
håndluger vi henover hele sæsonen, luger,
og luger og luger. Det har været et frodigt
og krævende lugeår i år.
Snak henover kålhoveder
Man kan faktisk blive helt afhængig af
grønsagsordning både fysisk og psykisk
– samværet, den friske luft, den frodige
vækst og stående, siddende, bukkende,
kravlende eller på hug i den fysiske udfoldelse.
Til vores sidste fælles debat i
Andelssamfundet udtrykte de
fleste at ”grønsagsordningen
var det bedste ved at bo i
Andelssamfundet”.
Vores grønsagsmark opfylder mange grundlæggende
behov og giver mange glæder. ”Grønsagsordningen er
brændpunktet i vores samvær”, som vores formand udtrykker det.
Grøntsager er tilvalg
Vi er omkring 100 medlemmer i vores
grønsagsordning – de fleste herfra Andelssamfundet , hvor vi i alt bor 180 voksne
Hvert voksent medlem betaler kr. 1.200
årligt og skal lægge 20 timers arbejde i
drivhuset og/eller i marken. Vi løfter i flok,
og dem der koordinerer, planlægger og
tilrettelægger og indkalder alle os andre
pr. mail og SMS – løfter rigtig meget og
mange, mange timer mere end os andre.
Det er der flere ildsjæle der gør.
Men rigtig mange gange løfter vi i flok –
4-8-12-25 personer – det er det sjoveste.
Vi bliver indkaldt henover hele sæsonen
og kan møde op, når det ellers passer
ind. Vi skal helst fordele vores timer både
i foråret for at få sået og i efteråret – så
vi kan få sået og høstet det hele. Og så
Først og fremmest er der jo frisk, sund,
økologisk giftfri mad på bordet i de private
hjem og fælleshuse.
Ja grønsagsordningen giver masser af
fællesskab, snakke henover kålhovederne
eller kartoffelsætningen, der ofte udfoldes
over mere tid en man sædvanligvis har,
når man mødes i hverdagen. Der snakkes
eller ties på kryds og tværs samtidig med
arbejdet. Alt i mens vi graver med greben
eller skovlen, svinger med håndseglet,
snitter med kniven, luger med hænder og
skuffejern eller klipper med havesaksen og
Økosamfund i Danmark
Når vi er mange kan vi dyrke
og rydde en helt grønsagsmark
og vi har daglig og god og sund
mad på bordet uden transportudgifter
og forurenende C02 udslip.”
løfter på sækkene eller kører med traktoren.
Der udveksles beskeder og synspunkter,
man fordyber sig i interessante emner,
deler erfaringer, og får noget at vide om
hinanden. Lærer hinanden bedre at kende.
Også de folk der er med fra lokalområdet.
Og så er det min oplevelse, at der er en
del grin og meget godt humør, når man
sammen knokler løs i al slags vejr.
Forleden da sellerien skulle tages op og
renses var jeg involveret i en munter
kønsrolledebat, fik fortalt om mine tidligere mænd, snakket husbyggeri, snakket
politik, blev belært om nogle små vingeløse
insekter og IT-indkøb, fik lavet aftaler og
meget mere.
Grønsags-dyrknings-terapien
Dernæst er der det med sundheden – meget
vigtigt. Nogle siger at grønsagsordningen
er godt for kredsløbet, åndedrættet og en
god fysisk træning. I hvert fald er mange af
os godt fysisk trætte og varme efter nogle
timer i marken - og nogle gange får vi også
ondt i ryggen. Vi er ude på vidderne, med
naturens lyde omkring os, indånder den
friske luft og får som oftest røde kinder
og sved på panden.
Og så er der nogle, der siger, at det er
den bedste terapi man kan få – grønsagsdyrknings-terapien altså.
Endelig er der masser af læring fra alle dem,
der ved mere, biologerne, de mange års
erfarne grønsagsdyrkere, de landbrugskyndige – alle dem der er inde i sagerne. Det
er spændende ikke mindst for børnene,
der vokser op med vores grønsagsdyrkning, som noget helt naturligt. Det giver
glæde og indsigt.
Da mine børnebørn fra byen var med ude
og grave gulerødder op for først gang blev
de så begejstrede og forundrede – så de fik
deres mor, min svigerdatter, til at arrangere
at familiegruppen (en gruppe af børn i
skoleklassen, der sammensættes på kryds
og tværs for bedre integrationen) skulle på
udflugt ud til farmor og grave gulerødder
op. Stor succes og store barneøjne – det
havde de fleste aldrig prøvet før.
i perspektivet af, hvor surt det er når man
er alene eller få om at klare opgaverne. Når
vi er mange kan vi dyrke og rydde en helt
grønsagsmark og vi har daglig og god og
sund mad på bordet uden transportudgifter
og forurenende C02 udslip.
En undersøgelse ved analyseinstituttet
Poyry af danskernes klimabelastning,
hvor tre økosamfund er sammenlignet heriblandt vores økosamfund, - viser, at
vi har nedsat vores CO2 forbrug med 60
% i forhold til gennemsnittet af danskernes udledning af CO2. Som en af vores
mikrobiologer udtaler i den forbindelse.
”Vores grønsagsmark tæller også godt med
i regnskabet. Fordi en del af grønsagerne
ikke skal emballeres og heller ikke skal
transporteres over lange afstande”.
Ik´så ring` endda.
Mindre CO2
Og sidst men ikke mindst giver grønsagsordningen oplevelsen af, hvor meget vi
kan udrette, hvis vi løfter i flok – mere
end summen at den enkeltes indsats.
Det giver optimisme og glæde at opleve
Andelssamfundet i Hjortshøj, beliggende tæt på Århus, er bygget op omkring fem bogrupper,
fem vidt forskellige byggestile, hvor der har været rig mulighed for at afprøve bæredygtige byggemetoder. Der er også forskellige ejerforhold i de fem bogrupper.
Hjortshøj har forpagtet ca. 22 hektar landbrugsjord af Århus kommune, og al jorden dyrkes som
godkendt økologisk landbrug. Landbruget giver beboerne i Andelssamfundet mulighed for at
være selvforsynende med bl.a. æg, kød og grøntsager.
Der bor ialt ca. 180 voksne og ca. 120 børn i Andelssamfundet Hjortshøj, der i juli 1992 påbegyndte det første byggeri.
Økosamfund i Danmark
der alle har et fælleshus eller adgang til et fælleshus. De fem forskellige bogrupper repræsenterer
41 Økologi & veganisme
- i smuk samhørighed!
Luna Månebarn er veganer og fortæller her,
hvorfor hun har valgt den livsstil og hvorfor
økologi og veganisme er tæt forbundet.
Tekst og foto af Luna Månebarn Krause
Nogle mennesker forbliver skeptiske overfor
økologi og mener det er direkte spild af penge
at give dobbelt så meget for en økologisk
agurk, der alligevel bare skal ligge mellem
et stykke icebergsalat og en klat Thousand
Island dressing. Jeg kan ikke bebrejde dem.
Andre mennesker styres blindt af en lille
radar prik - formet som et rødt blinkende Ø.
Med mindre der liiige er et særligt tilbud på
svinemørbrad, 2 liter ikke-økologisk mælk,
eller en bakke skrabeæg. Skrabeæg? Det
er vist noget med, at hønen så har fået lov
til at gå at skrabe ikke? Det lyder da meget
rart! Igen kan jeg ikke bebrejde dem. Det
var lige præcis, hvad jeg forestillede mig,
da jeg flyttede hjemmefra og skulle til at
træffe egne indkøbsvalg. Ja, jeg er virkelig
nået langt siden jeg som 21-årig købte
skrabeæg, den billigste leverpostej, tysk
kødpålæg fra Netto og aftensmaden ofte
stod på toastbrød med dåsetun og rødkål!
for fanatiske piercede unge med lasede
sortternede tørklæder, og for meget fritid.
At leve vegansk er spild af tid, da verden
aldrig bliver vegansk - og hvad skulle vi i
øvrigt også stille op med alle dyrene, hvis
den gjorde? Jo, jeg har da en piercing,
men mine tørklæder er ret farverige og
min indstilling er samfundskonstruktiv,
i hvert fald i den måde hvorpå jeg kommunikerer med min omverden.
Men jeg oplever noget interessant! Det
sker med jævne mellemrum, at jeg møder
mennesker, der forveksler økologi og
veganisme. Det er oftest den lidt ældre
generation, der med små lys i øjnene
fortæller mig, at de også spiser økologisk
og fuldkorn, når samtalen falder på min
veganske livsstil vel at mærke.
Jeg forstår godt den søde forvirring. For
der er mange ligheder.
Veganisme, et samfundsoprør?
Et økologisk valg er en kærlig og respektfyld
måde at forholde sig til både ressourcer,
fødevareproduktion og det endelige produkt på. Og ligesom med grundlaget for
Når det gælder veganisme er mange af den
opfattelse, at livsstilen blot er en måde at
gøre oprør på. En samfundskritisk livsstil
Mad med medfølelse
mit økologiske valg, bygger min veganisme
på et velovervejet ønske om at beskytte
mennesket, jorden og dyrene. For mig,
og for mange af mine veganske venner
og bekendte, med eller uden sortternede
tørklæder, er økologi og veganisme derfor,
meget forenelige.
Der hvor jeg skelner markant mellem økologi
og veganisme er ved den kendsgerning,
at også den økologiske dyreproduktion
skader miljøet, dyr bliver syge og må aflives, tyrekalve er som oftest ubrugelige
på samme vis som i den konventianelle
mejeriindustri, og kommende æglæggende
øko-høns, sorteres fra deres ulyksagelige
brødre som aflives, kort tid efter klækning.
I sidste ende, må også en økologisk gris
eller ko lade livet. En vigtig detalje når man,
som jeg, mener det er forkert at slå ihjel.
Hvor økologi er mad med respekt og
kærlighed, er veganisme også mad med
medfølelse
Indflydelse i kurven
Mit økologiske valg bygger på en ”ydmyghed” som jeg holder meget af. En
lille bakke smukke modne stilktomater,
en perfekt mørkeviolet aubergine eller
smagen som nogle få sprøde økologiske
nødder kan give en salat, kan således give
meget mere tilfredsstillelse, end det at
kunne hive den største, og dermed også
mest vandede, agurk ned i indkøbskurvet
for en flad 10’er.
Jeg oplever den samme ydmyghed, når
jeg tager indkøbskurven under armen
og går ”på jagt” efter veganske lækkerier
i supermarkedet. Selvom jeg efterhånden
ved, hvilke produkter der ikke indeholder
animalske ingredienser, kan jeg godt befinde mig i Føtex en lørdag eftermiddag
med femte og sidste mærke af en pakke
chokoladesmåkager og slukøret mumle:
”Smørfedt... Æggehvidepulver... Valle...”
men ende med at tage hjem med en 78
% kvalitets-øko-chokoladebar og en pose
økologiske cashewnødder. Velvidende om
at jeg, som ydmyg konsekvent, forbruger,
der ikke går på kompromis, hvad end det
gælder sundhed, kvalitet eller etisk overbevisning, har indflydelse, og er med til
at skube både økologien og veganismen
i en positiv retning!
kærlighed, er veganisme også mad med
medfølelse
“
Der hvor jeg skelner markant mellem økologi
og veganisme er ved den kendsgerning, at
også den økologiske dyreproduktion skader miljøet,
dyr bliver syge og må aflives, tyrekalve er som oftest
ubrugelige på samme vis som i den konventianelle
mejeriindustri, og kommende æglæggende øko-høns,
sorteres fra deres ulyksagelige brødre som aflives,
kort tid efter klækning.”
Økosamfund i Danmark
Månebarnets Blog
Luna skriver på sin blog om sit liv som veganer,
om sundhed, økologi, miljø og genbrug samt
om sine tanker vedrørende dyrevelfærd, dyrerettigheder og dyreetik. Bloggen er velbesøgt.
Økosamfund i Danmark var gæst nummer
372.357. Se Månebarnets blog med vegansk
opskriftssamling på
http://hijaluna.wordpress.com/
43 Kompost er en gave
Kompost peger på en ny økonomi, der fokuserer på menneskelige behov og
de menneskelige relationer. Sådan skriver Jesse Harasta, der er kompostmester
i et kollektiv i New York.
I
gennem de tre år jeg har boet i Bread
and Roses kollektivet i Syracuse, New
York, har min hyppigste arbejdsopgave
været at være ”Kompostmester”.
Ud over at tage hånd om godt halvanden
spande kompost som mine ni husfæller og
jeg generer ugentligt, har jeg indsamlet
kompost fra en nærliggende coffeeshop samt
en Vegansk cafe. I alt cirka 30 til 35 15-liters
spande med kompost om ugen. Yderligere
har jeg været involveret i at finde paller til at
konstruere vores seks kompostkasser, samt
køb og vedligeholdelse af vores meget vedligeholdelseskrævende flishugger, der giver
lag af ”brun” kompost i bunken. Vi producerer
godt 26 kubikmeter kompost om året, som
bruges af vores kollektiv til at skabe, hvad vi
håber bliver den største økologiske have i
Syracuse, inklusiv tolv 2x10 meter højbede,
tre terrasser og en lille frugthave.
Ingen gratis gaver
Når jeg indsamler, tømmer og vender komposten (for ikke at nævne rengøring af
spandene) tænker jeg ikke på den fremtidige
anvendelse af materialet. I stedet tænker jeg
på de forskellige mennesker og organisationer,
som disse madrester repræsenterer: sammenskudsgilde, natmad, frokoster i parken,
kaffepauser og pandekage brunch. Madresterne er organisk materiale, som nedbrydes
til næringsstoffer, som vi derefter bruger til
at dyrke mere mad. Men madresterne kan
ikke alene ses som deres fysiske natur; de
både repræsenterer og skaber relationer
mellem mennesker.
Jeg er antropolog. Når jeg underviser på de
indledende kurser på antropologistudiet, ser
jeg det altid som en udfordring at få mine
elever til at forstå ”økonomi” som ikke kun
den målbare overførsel af penge, men som
de måder, som mennesker bruger deres
fysiske omgivelser til at fortsætte deres
sociale, kulturelle, familiære og, ja, fysiske liv.
Et af de klassiske værker, jeg altid henviser til,
er Gaven (1923) af Marcel Mauss. Mauss - og
dem der senere har arbejdet med hans ideer
– fortæller os, at en gave aldrig er ”gratis”.
Gaver er indlejrede i sociale relationer, og
med en gave følger altid en forpligtelse til
at give tilbage (omend måske ikke direkte
tilbage til den oprindelige giver).
Alt det, der er omkring det at give gaver, ikke
bare deres værd, men også karakteren af
selve objektet (et bundt roser og en børnebog kan koste det samme, men de betyder
forskellige ting) og omstændighederne
selve gavegivningen, er med til at forme
karakteren af gaven. Gaver kan ”virkeliggøre”
relationer mellem mennesker, for eksempel
når en undersåt giver til en hersker eller når
man forærer den elskede en forlovelsesring.
De er mere end symbolske, da de ofte giver
modtageren mulighed for at komme vigtige
skridt videre i livet, som det for eksempel er
tilfældet for gaver givet ved barnedåb og
afslutningsfester.
Økosamfund i Danmark
Oversat af Ditlev Nissen
Foto af Ditlev Nissen
Her indgår komposten (endnu) ikke i et så dynamisk kredsløb, som
det er beskrevet i artiklen.
Økosamfund i Danmark
Kompost tømmes i gården på Christianshavn hvor Ditlev Nissen bor.
45 Kompost skaber relationer
Spandene med komposteret kaffegrums,
kartoffelskræller og citronskal, som jeg
kommer op i en bunke som dækkes med flis
fra de nærliggende træer, skaber virkelige
relationer mellem beboerne i vores hus
og folk på de to lokale restauranter, som
vi jævnligt besøger, mellem beboerne i
kollektivet, hvor vi på skift laver mad til
hinanden, mellem mig – Kompostmesteren – og mine bofæller, og i sidste ende
mellem vores gartnere og dem, der spiser
maden. Mad er fuld af symbolværdi, og det
er måske den mest almindelige form for
gave givet af mennesker. Den måde, mad
forbinder os på og skaber sociale relationer,
er langt mere kraftfuld end den blotte
vægt af de indsamlede næringsstoffer.
Min måde at se på kompost peger på
en ny økonomi. En økonomi, der nok
fokuserer på menneskelige behov og de
menneskelige relationer, men som ikke
postulerer, at vi kan leve af gode følelser
og kram alene – en økonomi, der er solidt
plantet i en velgødet jord.
Artiklen er bragt i det amerikanske magasin
COMMUNITIES – Life in Cooperative Culture,
efteråret 2011. Den bringes i Økosamfund
med tilladelse fra www.communities.ic.org.
“
Madresterne er
organisk materi­
ale, som nedbrydes til
næringsstoffer, som vi
derefter bruger til at
dyrke mere mad. Men
madresterne kan ikke
alene ses som deres
fysiske natur; de både
repræsenterer og skaber relationer mellem
mennesker.”
Kompostmester Jesse Harasta bor i Bread and Roses kollektivet i
Syracuse, New York. Han er antropolog ved Syracuse Universitet og
studerer minoritetssprogs overlevelse i Storbritannien. Artiklen er
bragt i COMMUNITIES nr. 152 og kan ses på www.communities.ic.org
Her ses Ditliv med sin kompost
Kogebog
Den Selvforsynende
Landsbys “All time
klassiker”:
Højgårdskage
En meget fyldig chokoladekage uden bagepulver
Tænd ovnen på 200 grader
500g smør smeltes langsomt - må ikke bruse
8 æg piskes med
8 dl sukker
Det smeltede smør røres i.
6 dl mel
1½-2 dl kakao
og evt 1½ dl kokosmel
Blandes og røres i dejen.
Bages i en stor bradepande (brug bagepapir) til kagen
netop er fast på midten, hellere for lidt end for meget.
Det tager ca. 15-20 minutter
Tip: Når kagen kan lugtes udenfor ovnen plejer den at
være færdig.
1/2 Spagettisquash
Persille
Olivenolie
Hvidløg
Salt og peber
Paprika eller chili
Østershatte
Citron, salt, peber
Fremgangsmåde
Spagettisquash halveres og kernerne tages ud (de kan
med fordel renses, krydres med lidt salt og chilipulver
og en anelse olivenolie og ristes ved eftervarmen i
ovnen ca. 15. minutter)
Squashen pensles med olie og lægges i fad i 180 grader
varm ovn og bages ca. 40 minutter. Afkøles 10-15 minutter
og så bruges en gaffel til at skrabe spagettistrimlerne ud
på langs af squashen – det kan være lidt hårdt arbejde.
Strimlerne overhældes med olievenolie, persille, knust
hvidløg, salt, peber, paprika eller chilipulver og det hele
blandes rundt. Toppes med ristede østershatte (ristes
på tør pande ved høj varme, til slut tilsættes lidt smør
eller olivenolie, samt citron, salt, peber.
Voila! Rækker til to personer, kan evt. serveres med
brød til for de sultne.
47 Økosamfund i Danmark
Opskrift fra Københavns
Fødevarefællesskab
Spatgettisquash
Hokkaidosuppe
af Luna Månebarn
Denne fantastiske suppe fik jeg serveret første gang
hjemme hos en god veninde. Hun har siden givet mig
opskriften, og den er lige god hver gang. Den er super
sund, hurtig og billig at lave og ikke mindre end skøn på
kolde efterårsaftener!
Ingredienser (4 personer)
1 lille økologisk hokkaido græskar
1 kinesisk hvidløg (eller to store almindelige)
100 g økologiske røde linser
2 spsk. olie (gerne smagsneutral som fx rapsolie)
1 tsk. tørret basilikum
1-2 tsk. karry
1/2 spsk. balsamico eddike
1 spsk. herbamare urtebouillon
1 – 2 spsk. ketchup
1/2 liter vand
1 dl. sojafløde
Evt. salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Hokkaido græskaret udkernes og skæres i tern. (Der er
ingen grund til at skrælle den når den er økologisk) Olien
kommes i en tykbundet varm gryde, karry tilsættes og
“brændes af” (smagen træder kraftigt i karakter ved at
gøre dette) men må selvfølgelig ikke brænde på. Herefter
tilsættes skiveskåret hvidløg som steges med et øjeblik.
Hokkaidogræskar ternene tilsættes, samt vand og linser.
Lad suppen koge i ca. en halv time hvorefter den blendes
helt fin i en blender eller med en stavblender. Fløden
tilsættes til sidst, og suppen smages til med urtebouillon, ketchup, salt og friskkværnet peber, basilikum samt
balsamico eddike. Alternativt kan citronsaft anvendes.
Hvis suppen er for tyk tilsættes mere vand.
Server med friskhakket persille, ristede solsikkekerner
og groft brød til.
Ølkage
Opskrift fra Svanholm
500 g mel
500 g brun farin (eller rørsukker)
1 æg
1 øl
2 tsk bagepulver
2 tsk nelliker
2 tsk kanel
Det hele blandes sammen og bages i en flad form,
ca. 1 time ved 180 grader. Server med smør til.
Udbenet
Kalveskank,
marineret a la
Kilroy
Opskrift fra Svanholm
Udben skanken og rids den lidt indvendig på langs, så
den bliver flad. Smør kødet indvendigt med marinade
lavet således: Friske hakkede salvie og mynteblade stødes i morter med lidt citronsaft, og røres derefter med
Dijonsennep, tomatketchup, olivenolie og lidt vineddike.
Salt og rul kødet sammen og bind omkring.
Drys stegen med oregano, timian og salt og steg den i
ovn, pakket ind i bagepapir eller brun den let i en gryde
og hæld lidt væske ved og lad simre i ca. 1 time.
Økosamfund i Danmark
Kødet skal være fra en ung kalv.
49 Små palmekålspakker med bagt
hokaido
Opskrift fra Københavns
Fødevarefællesskab
Palmekål
Hokaido
Sesamfrø
Soya
Rapsolie
Paprika
Rødløg
Fremgangsmåde
- Fjern kernerne og skær hokaido i tynde, mundrette bidder. Bages ved 200 grader med olie, soya, paprika og sesamfrø til de er
bløde og sprøde.
- Blanchér palmekål i kogende vand i ca. 5 min.
Skær den tykke del af midterstængel væk. Skær bladene i strimler
som kan vikles om den bagte hokaido. Tilføj finthakket rødløg
og ekstra soya i pakkerne.
Grov Kålrabimos med
gedeost
400 g kartofler
200 g gulerødder
1 kålrabi
2-3 fed hvidløg
4 spsk. gedefriskost
salt
friskkværnet sort peber
lidt af kogevandet
2 spsk. rapsolie
Fremgangsmåde
Skur eller skræl rodfrugterne og kog dem og de hele fed
hvidløg helt møre i vand uden salt.
Mos med et piskeris og rør med gedefriskost, rapsolie og
lidt kogevand til passende konsistens og smag til med
salt og masser af friskkværnet sort peber.
Dortes
Rødbedesild
opskrift fra Svanholm
Sildefileter vendes i rugmel og påsmøres fyld af:
1 liter yoghurt
1 dl. Piskefløde
3 spsk Dijonsennep
salt og sukker
hakket persille.
Fileterne trykkes let sammen og lægges med 1-2
cm mellemrum på ovnbakker. Bag ved 150 grader
i forvarmet ovn i 20-25 minutter eller til de har
fået farve.
Anret med hakket syltet rødbede og godt med
stegte løg.
OBS: Fyld er nok til ca. 120 personer.
Kog en almindelig grøntsagssuppe med hvad man
nu har: Pastinak, porre, løg, gulerødder, selleri, ærter,
grønne bønner.
Hak nælderne, blancher/damp i 5-10 minutter og hæld
i suppen, når øvrige ingredienser er næste møre. Lad
trække i 15 minutter.
Tilsæt mælk/ ´løde til sidst
Fra Svanholm
Økosamfund i Danmark
Brændenældesuppe
51 Kort nyt
Videnskablig sammenligning af økologisk og
konventionelt landbrug
After 30 years of research, it’s official according to the Rodale
Institute that organic farming out performs conventional chemical
farming, when it comes to crop yields, sustainability and profit.
This is the longest-running scientific comparison of organic
and conventioanl agricutlure. For more details follow the link:
http://www.rodaleinstitute.org/fst30years
Realdania uddeler
115 mill. kroner
Smukke landskaber, udstrakt kyst, velbevaret bygningsarv, lokalt
engagement og plads til udfoldelse. Danmarks yderområder er
rige på stedbundne potentialer. Med den 5-årige kampagne Stedet Tæller viser Realdania nye veje til, hvordan man kan forbedre
livskvaliteten i yderområderne med udgangspunkt i de særlige
kvaliteter og potentialer, som findes netop her. Realdania har
med kampagnen afsat i alt 115 mio. kr. til at støtte konkrete,
fysiske projekter, ligesom der også er afsat midler til formidling
af viden og inspiration til kommuner, turismeerhverv og aktører
i yderområder. Se mere her: http://www.stedet-taeller.dk/
Folkecenter for
Vedvarende Energi
er lukningstruet
Det Nordiske Folkecenter for Vedvarende Energi får halveret deres budget.
Siden 2005 har Energisparefonden givet 2,5 mio. kr. i støtte til centret.
Det gør de også i 2012, men i 2013 falder støtten til under det halve.
Gennem forskning og udvikling skaber Folkecenteret innovation indenfor vedvarende energiteknologier. I samarbejde med målgruppen,
de mindre og mellemstore virksomheder, udvikler staben af ingeniører
og biologer nye miljørelaterede produkter. Opbygning af viden foregår
gennem forsøg, teknologioverførsel og samarbejde med brugerne,
hvilket resulterer i prototyper, demonstrationsanlæg og dokumentation
indenfor førkommercielle teknologier såsom bølgekraft, bygningsintegrerede solceller samt planteolie og brint til transport.
Folkecenteret ligger i Ydby i Sydthy
Ecovillage Conference Empowering Communities for Sustainable Development in Northern
Africa,
taking place in ’Sekem’ in Egypt in late November of this year.
Funding is available for 50 participants from Northern
Africa! There is also space for 20 self-financing participants
from other countries. We ask you to contact us at egypt.
[email protected] if you are interested in attending. The conference will be in English.
Goals of this
conference:
To make visible the dynamic and impressive work already
being done to create sustainable community solutions all
over Northern Africa
To connect key actors, change agents, and social innovators
throughout the region
To facilitate exchange of inspiration, information and training
amongst community-based approaches to sustainability
To scale up community-based strategies for climate change
adaptation and stability in the region
To empower civil society initiatives in their contribution
to sustainable development
The project is taking place in the framework of GEN - Global
Ecovillage Network
Nordisk netværk undervejs
Tekst af Ditlev Nissen
I forbindelse med sommerens Gaia Education ToT-kursus på Duemosegård og Global
Ecovillage Network – Europes årsmøde i Tamera, Portugal, havde LØS rig lejlighed til
at netværke med vores nordiske brødre og søstre. Det har ført til, at svenske NJORD
har inviteret de nordiske økosamfundsforeninger til Ecobyträff i Håga By tæt på Uppsala den 18-20. november. Fra LØS deltager Lena Bach Dalgaard (Hjortshøj) og Ditlev
Nissen (Involvering.Nu).
Ideerne fra sommerens networking er, at afholde et nordisk økosamfundstræf i
september 2012 og være velrepræsenteret med erfaringer og fremtidsvisioner til
Nordisk Ministerråds Bæredygtighedskonference, der afholdes i Umeå i september
2013. Konferencens tema bliver sandsynligvis Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Klasseværelser for bæredygtig omstilling i Norden
I begyndelsen af oktober deltog jeg i en
NVL-konference (Nordisk Voksen Læring).
Følgende anbefalinger blev bl.a. sendt til
Nordisk Råd:
• Forskningsprojekter i økosamfundsresultater: livsstilsændringer som klimastrategi
– nordisk phd-studier med feltarbejde i
økosamfundene
• Ecovillage Design Education som efteruddannelse for undervisere og embedsfolk
• Økosamfund som læringsrum for skoleklasser og andre udd. institutioner (også
et alternativ til CO2 belastende udenlandsrejser).
International interesse for
danske erfaringer
Sidst i oktober havde Svanholm, Christiania
og LØS besøg af Masahiko Shoji (Center
for Global Communications) og Tomihiko
Azuma (Institute for International SocioEconomic Studies) fra to universiteter i
Tokyo. Baggrunden for deres besøg var, at
det er få civilsamfundsprojekter der formår
at blive levedygtige i Japan. I det lys var
de interesseret i at lære af erfaringerne i
Danmark og andre steder i Europa.
Tidligere i år har LØS fået henvendelser fra
Korea, Kina, USA og Vietnam (kommuner,
organisationer eller universiteter). Da LØS
primært drives af frivillige har LØS ikke
mulighed for at tage imod gæster, uden
at de vil betale for det. Dermed mister
Danmark en chance for at eksporterer sin
viden for frivillighed og civilsamfundsprojekter. Hvis der er nogen der har ideer til
hvordan vi kan gøre det muligt eller vil
tage i mod gæster (uden betaling) vil vi
gerne høre fra jer.
Ditlev Nissen, bestyrelsen
53 Den indre bæredygtighed
LØS har engageret sig i et læringspartnerskab på tværs af Europas grænser
for at undersøge den indre vej til bæredygtighed.
Tekst af Mark Hessellund Beanland,
læringskonsulent og medlem af LØS
D
u fornemmer de stemmer, der
rumsterer indeni. Formet af et livs
erfaringer med at passe ind.
De stemmer, der uagtet informerer
dig i din vågne tilstand. Der hvisker til dig om
rigtigt og forkert og understøtter dig som
et indre kompas, når du træffer beslutninger. Når de fungerer, pejler de dig udenom
smertelige sammenstød, og når de sidder
fast i en svunden tid, forhindrer de dig i at
tage imod morgendagens åbne invitationer.
Vi har dem alle, og når de af stemmerne,
som tiden har gjort overflødige længe nok,
har holdt os i skak i en amputeret tilværelse,
og det dæmrer for os, at vi skal dø, møder
opgøret os. Nogle kender det som midtvejskrisen: Erkendelsen af døden, der sætter
alt i perspektiv, gør det indlysende at vores
arbejdsliv er indholdsløst, vores higen er
hul og vore forhold er overfladiske. Vi bliver
mødt af et råb fra noget dybere, der føler
sig lænket af et snævert begreb om “det
gode liv”. Meningen var ikke villa, volvo og
vovse. Det var et falsum, og vi forstår i en
hvisken, at vi fejlagtigt har sat de materielle
goder over forholdet til naturen, og at vi
har tilladt den trimmede ligusterhæk at
trone over samværet. Når det sker, forsøger
de fleste at dulme smerten med forbrug;
en ny motorcykel eller en opgradering af
køkkenet, indtil ekkoet atter er undertrykt
- den indre flamme kvalt. Og naturligvis, for
alternativet er en lang og sej kamp mod sædvanen og vores fælles accept af status quo.
På kurs mod afgrunden?
Her vil jeg ikke prædike bæredygtighed.
I har set regnestykket, hørt Maldivernes
præsident bønfalde FN til handling og set
COP15 komme og gå. Data hober sig op,
men selvom nogle individer har rejst sig
og taget ansvar for deres lokale situation,
er der lang vej, til at vi som race kan leve i
overensstemmelse med naturens fundamentale spilleregler. Alligevel er der en klar
skillelinje, mellem hvad vi siger, vi gerne
vil, og hvad vi rent faktisk gør.
Forstå mig ret. Den kulturelt indlejrede
viden, der udgør det fundament, vi alle står
på - individuelt og kollektivt - er guld værd.
Den har givet os sproget, sociale adfærdsmønstre, kollektiv virkelyst og evnen til at
koordinere vores indsats. Den har givet os
en uhørt magt over vores liv og skæbne.
Men hvad gør man, når dele af den viser
sig at pejle os på en kurs mod afgrunden?
Spæd begyndelse
Jeg har fået fornøjelsen af at fylde lidt spalteplads med noget, der ligger mit hjerte
nært. Et af de nyeste skud på stammen
i LØS; et EU-støttet læringspartnerskab.
Udover at det selvfølgelig altid er en
fornøjelse, går jeg også udfordringen i
møde med forbehold. Fundamentet i
projektet er nemlig selve den komplekse
økologiske og sociale potpourri, der udgør
vores nuværende virkelighed. Og emnet
er, hvordan vi møder morgendagen uden
at sætte den over styr. Et par spalter kan
altså hurtigt få ben at gå på og en læser
med, hvis ordlyden ikke stemmer klart.
Min trøst er, at artiklen her handler om et
to-årigt læringspartnerskab, der kun lige
er begyndt, og om en menneskehed, der
forhåbentlig vil se tilbage på vores æra
som den spæde begyndelse.
Indre Bæredygtighed
LØS har taget et skridt videre for at forstå
og formidle den guldgrube af erfaringer,
der er repræsenteret blandt medlemmerne, ved at engagere sig i et europæisk
læringspartnerskab.
Et læringspartnerskab er en helt specifik
størrelse. Under en EU-pulje, der omhandler
livslang læring - Grundtvigspuljen - har
vi fået midler til at mødes ni gange over
en to-årig periode. Midlerne råder vi over
sammen med seks andre organisationer
fra nord- og centraleuropa. Sammen med
LØS har de sat sig det mål at udvikle helt
nye værktøjer indenfor undervisningen i
den indre bæredygtighed.
Vi har længe vidst, at vi skal iværksætte
en multifaceteret tilgang til forandring,
hvis vi skal overkomme tidens økologiske udfordringer. Læringspartnerskabet
er sat i værk for at italesætte den del af
ligningen, der foregår inde i hver af os;
kultiveringen af den indre balance, der
tillader at vore handlinger stræber mod
en i-os-boende mening med tilværelsen
og at den understøtter et sundt og nært
forhold til naturen.
Over de næste to år skal vi grave i alverdens
skatkamre af læring, af metoder og af
værktøjer for at lære fra de bedste. Vi skal
kigge på alt fra indianeres overgangsriter.
De sendte deres børn ud i ødemarken for
at tale med naturens ånder, i en kamp for
at finde deres unikke plads i stammen.
Og vi skal kigge på organisationsteori og
foregangsmænd som Otto Scharmer og
Peter Senge, der, som de første i verden,
har arbejdet med forretningsledelse ud
fra tesen om, at en leder skal være fuldt
ud forankret i nuet for at træffe den rette
beslutning. Og at ledelse ud fra forestillinger
om i går aldrig alene vil kunne fortælle os
noget væsentligt om i morgen.
Aktionsforskning
Vores metode er aktionsforskningen, hvor
vi afprøver og eksperimenterer med eksisterende metoder. På sigt skal vi udvikle
og til sidst forfine vore egne metoder, der
kan medvirke til at belyse de komplicerede indre forestillingsverdener, vi hver
især bærer.
Over de næste to år mødes vi på kryds og
tværs af partnerlandende, og undervejs
vil vi trække en række aktiviteter bag os.
Når vi gæster Danmark i henholdsvis
2012 og 2013 vil der være mulighed for
at deltage i arrangementer, hvis feltet her
har jeres interesse.
Hvis I vil høre mere om møderne i Danmark, har gode idéer eller føler, at I sidder
inde med en vigtig del af puslespillet,
så kontakt mig. mark@markbeanland.
com. Og sidder i selv med en ambition
om at starte et læringspartnerskab med
EU-støtte, svarer jeg gerne på spørgsmål
omkring ansøgningsprocessen.
Velkommen ombord.
LØS er indgået i det EU-støttede
Læringspartnerskab Teachings for
Transformative Change med 8 organisationer i 6 lande. Mark Hessellund
Beanland, der er uddannet Kaospilot
er LØSs repræsentant.
“
Nogle kender det som midtvejskrisen: Erkendelsen af døden, der sætter alt
i perspektiv, gør det indlysende at vores arbejdsliv er indholdsløst, vores
higen er hul og vore forhold er overfladiske. Vi bliver mødt af et råb fra noget
dybere, der føler sig lænket af et snævert begreb om “det gode liv”.
Meningen var ikke villa, volvo og vovse.”
Økosamfund i Danmark
Deltagerne i læringspartnerskabet samlet for første gang i
Kinsale, Irland. August 2011.
Mark er øverst til højre i billedet.
55 Det bæredygtige løsen
Bæredygtigheden og økologien er ganske meningsløse hvis ikke vore børn
gider at videreføre og udvikle det vi har sat i gang.
Tekst af John Mason, ingeniør, tidligere
bosat på Svanholm
E
r der mon nogen der har lyst til, at
alt deres slid og stræben skal ende
som skønne spildte kræfter. Vi vil
da vores unger det godt. Derfor må vi
sørge for at de ka’ få smør på brødet hvis de vælger at gå i vores fodspor. Og se i øjnene at heller
ingen andre gider en skrantende økonomi.
Økonomien er bæredygtighedens grundsten. Mangen entusiastisk økolog har i
tidens løb overset dette faktum. Entusiasmen får nogle økologer til på de
mest fantasifulde måder at skaffe penge,
til at sende med deres varer ud af huset.
Dette er ikke bæredygtighed! Det er en nødløsning som kun må accepteres i opstartfasen,
og herefter kun under særligt extraordinære
omstændigheder i en overskuelig periode.
Den bæredygtige virksomhed er karrakteristisk
ved at være interessant at videreføre eller købe,
fordi den bl.a. er en god forretning.
Halløj -- her har vi jo det nemme måleværktøj: ”Ku’ jeg selv finde på at købe denne her
bix?” Velbeslåede potentielt nye medlemmer af vore økosamfund ku’ måske også
finde på at tænke i disse kætterske baner!
Hvad er det mon der bær’ en succes?
For mig er det kompetencer. Kompetence
er i min optik nødvendigvis ikke, at man er
100 metermester på et givet felt. - Kom-
“
petence kan ligesåvel være erkendelsen
af at dette felt er ikke min stærkeste side,
så her må jeg finde nogen til at hjælpe
eller uddanne mig.
Når det er sagt, tror jeg alligevel, at de der
har succes med økologiske virksomheder,
selv er i besiddelse af mindst to kompetencer indenfor :
Produktion, forædling, logistik, markedsanalyse, markedsføring, salg, organisation,
strategi, økonomi eller personaleledelse.
Entusiasme - hånd i hånd med kompetente
greb om af alle tiltag og aktiviteter er
forudsætningen for den økologisk bæredygtige virksomhed, med sund økonomi.
Marketingkompetencen styrer det hele!
Den der lader andre definere virksomhedens funktion eller placering i markedet,
vælger en evig ”sugen på lappen”, og
lader de andre skumme fløden. -- Når jeg
siger markedet mener jeg i virkeligheden
værdikæden, og hvad er nu det for én?
Jord til bord er en værdikæde I værdikæden vokser produktets værdi for hvert
led i kæden, og de mennesker eller virksomheder, som skaber værditilvæksten i
de enkelte led, tar’ en bid til sig selv i form
af løn og overskud.
Mangen entusiastisk økolog har i tidens løb overset dette fak­
tum. Entusiasmen får nogle økologer til på de mest fantasifulde
måder at skaffe penge, til at sende med deres varer ud af huset. Dette
er ikke bæredygtighed! Det er en nødløsning som kun må accepteres
i opstartfasen, og herefter kun under særligt extraordinære omstæn­
digheder i en overskuelig periode. Den bæredygtige virksomhed er
karrakteristisk ved at være interessant at videreføre eller købe, fordi
den bl.a. er en god forretning.”
“
Hvis de valg vi tog i
går ikke viser sig bære­
dygtige i dag. Så er det tid til
en ny planlægnings- og ud­
viklingsfase hvor vi indledn­
ingsvis skal vurdere om vi har
brug for nye kompetencer
og hvor værdikædebetragt­
ningerne ofte skal vægtes
stærkere end vi gjorde i
første runde.”
Værdikædeled
Anlæg
Bæredygtighedshensyn
Foderproduktion
Marker
Traktor / maskiner
Økologi og
Naturgødskning
Foderlagring
Lader
Siloanlæg
Håndteringsmaskiner
Afdækning
Vandrensning
Køer
Besætning
Stald
Folde
Økologi
Kalve
Stald
Folde
Økologi
Gødning/lagring
Mødding / gylletank
Håndteringsmaskiner
Afdækning
Vandrensning
Malkning
Malkestald / anlæg
Hygiejne
Vandrensning
Mælkelagring
Køletank
Hygiejne
Kølevandsgenbrug
Mælketransport
Køle-lastbil
Hygiejne
Klimahensyn
Mejri-oparbejdning
Mejeri
Hygiejne
Klimahensyn
Vandrensning
Færdigvareemballering
Pakkerier
Hygiejne
Klimahensyn
Emballagevalg
Færdigvarelagring
Kølelagre
Håndteringsmaskiner
Hygiejne
Klimahensyn
Distribution
Ordrepakkeri
Køle-lastbiler
Varemodtagelse
Håndteringsmaskiner
Hygiejne
Klimahensyn
Emballagevalg
Lagring / udstilling
Køledisk / lager
Skiltning og
mærkning
Hygiejne
Klimahensyn
Konkurrence
Storrytelling
Markedsføring / salg
Medier
Butik
Konkurrence
Storrytelling
Og endnu flere led hvis varen skal eksporteres eller igennem et grossistvirksomhed
Hvert eneste led i denne kæde forudsætter særdeles kostbare anlægsinvesteringer som skal
forrentes og afskrives før de involverede mennesker selv får smør på brødet.
Den smukke sløjfe er ikke julegavens
sidste værditilvækst, - næh det er faktisk transporten hen under det rigtige
juletræ, og så selvfølgelig den uundværlige ”Til / Fra” mærkat med nisse.
Alle materielle goder skabes i en
værdikæde, - spørgsmålet er hvordan dit bidrag skal strikkes sammen.
I virksomhedens planlægnings- og etableringsfase må værdi-kædebetragtninger
være en vigtig side af forretningsgrundlaget.
Før opstart kan man jo frit vælge
hvad den nye virksomhed skal lave
eller måske bare have kontrol over.
Siden hen i forløbet hænger man til
dels på de valg man allerede har taget.
Men bæredygtigheden skal udvikles! Hvis de valg vi tog i går ikke viser sig
bæredygtige i dag. -- Så er det tid til
en ny planlægnings- og udviklingsfase
hvor vi indledningsvis skal vurdere om
vi har brug for nye kompetencer og hvor
værdikædebetragtningerne ofte skal vægtes stærkere end vi gjorde i første runde.
I det følgende vil jeg pege på tre virksomheder
som har realiseret disse tanker med succes.
De er alle tre karakteristiske ved både at
trække på gode kompe-tencer og ved
at praktisere bevidste værdikædestrategier, hver på deres specielle måde.
Katrine & Alfreds Tomater plukker de
modne tomater direkte ned i deres let
genkendelige salgsemballage, mange sorter
plukkes i klaser så stilken er med helt hjem
til forbrugeren, med en liflig tomatduft til
følge ( go’ duft er en fremragende sælger ).
De har udviklet en hurtig og skånsom
logistik som sikrer at varen er frisk og indbydende når den lander på butikkens hylde.
Deres produktionsmetoder er baseret
på bæredygtighed uden dog at være
registret som økologisk. Men alligevel
således at konceptet bærer en overbevisende storrytelling med bæredygtighed og go’ smag i fokus. Kig selv på
http://www.tomater.dk og i butikkerne.
Knuthenlund kan i år fejre fire års fødselsdag som økologer og satser på
en historisk tradition som gårdmejeri.
I det nyudviklede koncept lægges
vægten på eksotiske gourmetprodukter af fåre- og gedemælk fra egen
besætning af malkefår og -geder.
Markedsføring og emballering er gennemført eksklusiv og en storrytelling med
hele godset og historien som emne, og
på det seneste krydret med holistiske
eller antroposofiske tiltag på godset. Se
mere på http://www.knuthenlund.dk.
Årstiderne har gennem de seneste 11 år
udviklet sig til en mastodont omkring den
oprindelige akse, som var og er at beherske
hele værdikæden fra jord til bord økologisk
og bæredygtigt. -- 45.ooo husstande i
Danmark og Sverige får hver uge en eller
flere kasser direkte leveret på dørtrinet.
Denne udvikling har baggrund i en bæredygtig økonomi baseret på en konsekvent håndtering af værdikædefilosofien.
De fortæller selv historien bedre end
det er mig beskåret, på deres fantastiske
hjemmeside http://www.aarstiderne.com.
Storrytelling er et aktiv i alle tre eksemplers markedsføring, og jeg vil betone,
at fortællingen om produktets skabelse, og de rammer og intentioner der
ligger bag, udgør en afgørende del
af produktets værdi for slutbrugeren.
Samtidig er bevidstheden om at det skal
ende som en go’ historie, i sig selv en
fremragende motivation til at gøre tingene
rigtigt fra starten…
Økosamfund i Danmark
Værdikæde for mælkeprodukter
57 Kollektiv
visdom
og konsent
Tekst af Frands Frydendal
E
t fællesskab kunne sikkert enes om
at forsøge at realisere sine visioner
gennem kollektiv visdom, hvis det
ikke bare var for nemt. Det er så
banal en drøm, at et forsøg på at springe
dertil kan forekomme indbildsk og latterligt. Men så alligevel: Måske var det værd
at forsøge, og hvad gør man, når man vil
springe langt? Man tager tilløb ved først
at skridte i den stik modsatte retning. Dernæst gør man omkring, løber - og springer.
Dette er afsættet til min egen forklaring af
en konkret beslutningsproces, som hedder konsent, og kommer langt i retning af
kollektiv visdom. Den er udviklet af Gerard
Endenburg og er central i organisationssystemet ”Sociokrati”, som er testet gennem
over 40 år i visse hollandske organisationer
og efterhånden også andre lande.
Kampen mod dumheden
Det modsatte af kollektiv visdom er individuel dumhed; men hvad er dumhed
egentlig? Ja, prøv at huske en gang, hvor
du har slået dig for panden og - helt uden
andres hjælp eller nye informationer – har
indset, at du har begået en dumhed, og
sig om dette ikke er rigtigt:
Dumhed er ikke mangel på intelligens. Da
ville man ikke indse dumheden ved egen
kraft bagefter. Det er heller ikke mangel
på information. Da ville man ikke indse
dumheden uden nye informationer. Nej,
nøgleordet, når man begår en dumhed,
er at ignorere.
At ignorere betyder at ”u-vide” noget,
man faktisk ved. Man ignorerer, når man
ikke kan rumme/behandle modstridende
informationer. Man letter sig ved at se
bort fra nogen af dem. Det mentale rum
for modsætninger er dynamisk som en
fordøjelseskanal: Det må ikke gå for stærkt,
og man begår ofte dumheder i to slags situationer: Ved iver og ved frygt. Man indser
typisk en dumhed, når man ser i øjnene,
at en ulykke kunne være undgået. Man
valgte forkert, da man valgte at ignorere
en bestemt information.
Den kollektive dumhed
Nogen kommenterer det måske med ordene: ”Det kunne du have sagt dig selv”,
og man tænker måske: ”Det gjorde jeg
faktisk også; men jeg hørte desværre ikke
efter.” Kollektiv dumhed er tilsvarende, når
et fællesskab siger sig selv noget vigtigt,
men ikke hører efter. Et kollektiv siger sig
selv noget og ignorerer det næsten på
samme måde som et individ gør det: En
lille stemme og nogle ører, som ikke kan
lide hvad de hører. Et kollektiv risikerer også
at gøre noget dumt, når det går stærkt:
Begejstringen og iveren er typisk baggrunden, og med tempoet opstår frygten.
Naturen er nådig mod fællesskaber og
for det meste overlever fællesskabet sine
dumheder, selv om det mister individer,
fordi de behøver mere tryghed eller har
større ambitioner.
Det 20. århundrede bevidnede kollektiv
dumhed i stor stil: Anden verdenskrig
blev jo hverken skabt af individet Hitler,
tyskerne eller jøderne. Det var en verdensomfattende, kollektiv dumhed, der
udartede på grund af ekstreme forhold,
og der blev ignoreret i stor stil dengang.
I efterkrigstiden blev de stemmer, der
talte om fred, truende miljøødelæggelser og klimaforandringer, mere og mere
artikulerede; men lige meget hjalp det.
De bliver stadig ignoreret i stor stil – især
fordi regeringer og organisationer stadig
bruger beslutningsprocessen ”almindeligt
flertal”, som tillader at ignorere halvdelen
af stemmerne i grupper, som forhaster
sig mere og mere med at træffe fælles
beslutninger. Det er alt for nemt lovligt
at tage dumme beslutninger, og lovsjusk
hober sig op. Desuden kan man kun ignorere mindretallet formelt, for reelt kan
mindretallet altid stritte effektivt imod
flertallets beslutninger.
Derfor frigør flertalsstyret ofte langt fra 50
% af visdommen. Danmark er netop nu
fanget i et dumhedsspil, hvor en smule
Konsent
En velkendt vaccine mod kollektiv dumhed hedder i sin urform ”konsensus”:
Man ignorerer ingen og diskuterer frit,
til man er enige. Denne vaccine har dog
to bivirkninger: Et kollektiv kan blive
handlingslammet, hvis diskussionen er for
kaotisk, og individer kan udslettes gennem
gruppepres i et mere velordnet kollektiv.
Beslutningsmetoden ”konsent” har afhjulpet
urformens bivirkninger, så konsent kan
kaldes et ”konsensus, som lader individet
frit uden at gå i baglås”, og det sker ved en
mere målrettet og disciplineret diskussion.
Forholdet mellem almindelig fri diskussion/beslutning og beslutningsprocessen
konsent kan sammenlignes med forholdet
mellem et sjusket lejrbål og den moderne
brændeovn, flexovnen.
I flexovnen sker opbevaring af brænde,
antændelse, energiudvikling, varmeveksling og røgføring i nøje adskilte faser, og
sikkerheden er bygget ind i ovnens form,
i modstand, så man opløser negative
fantasier/projektioner.
Diskussionen forud ordnes omhyggeligt, så gruppens visioner og mål (både
i almindelighed og med det aktuelle
emne) er afklaret fra starten. Opklarende
spørgsmål til forslaget besvares, før man
åbner for reaktioner for eller mod det.
Forbedringer af forslaget indledes i god
tid før den afsluttende konsentrunde og
efterhånden opbygger gruppen erfaring,
tryghed og selvtillid til at den gennem
denne metodiske arbejdsform sagtens
kan skabe beslutninger, som alle 100%
kan være tilfredse med, og som derfor
kan forventes at blive bakket op af alle.
Konsentprocessens mødeleder kaldes
facilitator (”hjælper”). Der kræves mere af
facilitatoren end af den ordstyrer, som blot
holder rede på en talerrække. Facilitatoren
skal både hjælpe til at få argumenterne
frem og sikre at deltagerne respekterer
processen. Gruppen vælger sin facilitator
ved en konsent-proces, så at ingen har
indvendinger mod at en bestemt person
får dette ansvar.
Konsent ”møder muren” ved grupper større
end 40 personer. Sociokratiets løser dette
“
Dumhed er ikke mangel på intelligens. Da ville
man ikke indse dumheden ved egen kraft bagefter. Det er heller ikke mangel på information. Da ville
man ikke indse dumheden uden nye informationer.
Nej, nøgleordet, når man begår en dumhed, er at
ignorere. At ignorere betyder at ”u-vide” noget, man
faktisk ved. Man ignorerer, når man ikke kan rumme/
behandle modstridende informationer.”
så flammerne hverken kan komme tilbage
i brændestakken eller ud af skorstenen.
100% tilfredshed
I konsent sikrer den afsluttende runde,
at et forslag respekterer alle medlemmers grænser. Et medlem har pligt til at
begrunde sine indvendinger og ret til at
få hjælp til det, så i processen lærer man
egne og andres grænser at kende. Dette
sidste ”gitter” i diskussionens ”brændeovn”
giver den enkelte tryghed i processen,
så taktisk diskussion bliver unødvendig,
og klarhed til kollektivet om indholdet
problem ved at gå systematisk til den underdeling, som sikkert allerede er i gang
ved så store grupper: Undergrupperne
selv-organiserer sig gennem konsent og
kædes sammen ved en særlig metode, så
alle grupper får fuld indflydelse på alle beslutninger. Denne sammenkædning udgør
hele resten af den sociokratiske metode
til større organisationer. Den ligger dog
uden for denne artikels rammer. Langt
de fleste møder i danske økosamfund
foregår i mindre grupper og de kan med
fordel lære sig konsent som mødeproces.
Valg af personer sker med en fastere
struktur. Det er ikke tilladt at melde
sig frivilligt til en opgave forud for
processen, og valget er altid for en
begrænset periode.
1. Facilitatoren beskriver den opgave,
der er personvalg til.
2. F. beder hver deltager skrive sit
navn og en nominering på en seddel.
Man må gerne nominere sig selv. F.
indsamler sedlerne.
3. Derefter spørges hver enkelt
deltager: ”Du har nomineret (NN) –
hvorfor?”
4. Forsamlingen lærer en masse
af svarene: Hvem har hvilke gode
egenskaber – og hvem anser hvad for
vigtigt? Mange bliver opmuntret heraf.
5. F. beder om eventuelle ændringer
af nominationer og begrundelser.
6. F. overvejer, hvilke kandidater
der kan blive valgt, og foreslår en og
begrunder sit forslag.
7. Derefter spørger F. hver enkelt om
begrundede indvendinger mod dette
valg, med kandidaten til sidst. Vi ser,
at F. bliver retningsgivende i konsentprocessen, hvis der er flere mulige
kandidater; men han er jo selv valgt
til det ved en tilsvarende proces og
desuden har gruppen lejlighed til at
korrigere ham, hvis hans valg det ikke
falder inden for dens tolerancer. Hvis
ingen har indvendinger, er kandidaten
valgt.
8. Hvis det er vanskeligt at finde en
kandidat som passer til opgaven,
kan opgaven ændres måske deles,
perioden afkortes eller man kan hyre
en person udefra til opgaven. På den
måde arbejder man indtil man har
en løsning, som alle vil acceptere og
bakke op.
Økosamfund i Danmark
mere end halvdelen af Folketingets visdom skal trækkes med indædt modstand
fra resten. Det bliver svært at skelne fra
march på stedet.
59 HANEGAL
Stærkt økologisk varemærke
Tekst af Fie Graugaard
Hanegals varemærke er kendt af mange
danskere. Vi har været med i økologiens
udvikling i over 30 år. Hanegal begyndte
som et landbrug med køer, grise og mange
forskellige foderafgrøder. Da markerne ved
Silkeborg blev omlagt til økologi i 1980, kunne
man ikke købe økologiske kødprodukter i
danske supermarkeder! I dag kan man købe
økologisk kød og pålæg over hele landet.
Det er vi meget glade for og stolte over!
Hanegals produktion er nu samlet på vores fabrik i Haderslev. Sønderjylland har
tradition for dygtigt pølsemageri og er den
landsdel, der har de fleste pølseproducenter.
Flere af Hanegals pålægsprodukter er udviklet
af vore sønderjyske pølsemagere, hvoraf nogle
af dem er født ind i pølsemagerhåndværket.
Vi har ikke husdyr på markerne i dag, men
har et godt samarbejde med vore leverandører af både svinekød, oksekød, fjerkræ
og lam. Vi samarbejder med både danske
og udenlandske økologer. Uanset geografi, besøger vi både landbrug og slagterier
de steder hvorfra vi får vores kød. På vores
hjemmeside vil der være information og
fotos fra disse besøg.
Spisekvalitet
Det er indlysende, at en fødevare skal have
en god spisekvalitet hvis man skal få lyst
til at spise den mere end blot én gang.
En god spisekvalitet er forudsætningen
for, at det giver mening at tale om andre
kvaliteter ved en fødevare.
”God smag” er en forskelligartet størrelse.
Nogle vil have stærk og meget salt mad,
andre synes ikke om chili og hvidløg.
Nogle vil have finthakkede pølser, andre
vil kunne se og smage hele kødstykker i
produkterne. Nogle vil have meget tørrede spegepølser, andre kan bedst li`de
bløde. Hanegal forsøger at imødekomme
flest mulige med et udvalg af flere typer i
hver produktkategori.
Råvarekvalitet
Økologien er nu blevet så udbredt, at langt
de fleste råvarer til fødevarefremstilling
findes i en økologisk udgave. Ø-mærket er
dog ikke et kvalitetsmærke. Det er derfor
nødvendigt, at være særdeles omhyggelig
i udvælgelsen af samarbejdspartnere og
sammen nå frem til enighed om hvad god
kvalitet er. Hanegal foretrækker langvarige
forhold når det gælder leverandører af
både slagtedyr, krydderier og grøntsager.
Råvarekvalitet handler også om, at anvende
de rigtige råvarer til det specifikke produkt.
Etisk kvalitet
Når det gælder historien bag råvarerne er
Ø-mærket enestående. Ø-mærket indeholder
udtrakte hensyn til dyrevelfærd og miljø
og er et mærke, der nyder stor tillid blandt
forbrugerne. Økologisk produktion er den
mest kontrollerede fødevareproduktion
overhovedet. Der er i dag udviklet regler
for økologi, som er stort set enslydende i
alle EU lande. På få områder har Danmark
skærpede regler.
Allergivenlig, fedtfattig og fuld
deklaration
Mere end 20 forskellige forarbejdede
Hanegal kødprodukter er nu uden æg,
mælk og gluten og uden tilsætningsstoffer,
som de øvrige produkter. Vi ved, at mange
mennesker har brug for det. Derfor er selv
de mindste ingredienser også deklarerede.
Vi tilbyder også en lang række fedtfattige
produkter, som nu er nøglehulsmærket.
R E N T
Dyrevelfærd og miljø under kontrol
Ø K O L O G I S K
Økologimærket garanterer, at der er taget
hensyn til miljøet og dyrevelfærden. Det er
den eneste produktionsform, hvor hver
eneste landmand og hver eneste produktion
bliver kontrolleret én eller flere gange hvert
år. I konventionelt landbrug foretages kun
stikprøvekontroller. Dyrene vokser op
under frie forhold med vidtgående hensyn
til deres naturlige behov. Alle dyr har god
plads med mulighed for naturlig adfærd,
og de skal altid have adgang til grovfoder,
frisk luft på udearealer og halmstrøede
hvilearealer. Disse forhold betyder rigtig
meget for dyrenes sundhed og velbefindende. På økologiske landbrug samarbejder
landmanden og landkvinden med miljøet.
Insekter, bakterier, jord og fugle betragtes
som vigtige partnere og nødvendige for,
at vi kan fremstille sunde dyr og sunde
planter og hermed sunde fødevarer.
ØKOLOGI
MED MANGE KVALITETER
Når hanen galer
Hanegal har en hjemmeside WWW.HANEGAL.DK med
information om produkter, leverandører og holdninger.
Fra denne side er der link til Hanegal på facebook og til
andre hjemmesider, som Hanegal redigerer:
www.økologiskpølsevogn.dk
www.økologiskfisk.dk
www.fiesfrise.dk
Co-existence or
No-existence
Små hjul kan flytte store ting ...
* Bearbejdet citat af Piet Hein
www.solhjulet.dk
www.african-organic.com
www.thise.dk
Økosamfund i Danmark
Økologiske landmænd i nord og syd arbejder
sammen for en bæredygtig fremtid.
61 HAVE A HOME IN INDIA AMONG INDIGENOUS PEOPLE :
LIVE CLOSE TO NATURE AND LEARN THE RICH CULTURE
Support SIDDHARTH VILLAGE TRIBAL ECO TOURISM!
Woodsong World Resorts
Kakirigumma
a social enterprise
(DEDICATED FOR PEACE, PROSPERITY AND COMMUNAL HARMONY FOR SOUTH ORISSA)
Our Debt to Indigenous Peoples
Siddharth Village
Indigenous peoples are among the most disadvantaged on earth. We
owe the indigenous peoples of the earth for many of the nourishing and
healing aspects of our lives. For instance, many of the foods on our tables,
like potatoes, tomatoes and lentils, and the key ingredients of nearly
three-quarters of the medicines in our pharmacies, including aspirin,
were first discovered and cultivated by indigenous peoples.
Team for Human Resource Education and Action for Development
(THREAD), Siddharth Village, has been combating this situation in
India's eastern state of Orissa. The team at the four Siddharth Villages
in Orissa has an experience of 22 years living and learning with
indigenous people.
However, we have not discharged our debts with honour. As Charles
Scheiner points out, “Under the march of colonialism, the spread of nonindigenous religions and the relentless pace of development and
modernization, indigenous groups have seen their traditional cultures
eroded and their landholdings confiscated or signed away as part of the
economic coercion to which they were subjected.”
The Situation in India
In India, the displacement and oppression of indigenous peoples over
thousands of years has taken on a new, aggressive and occasionally
violent momentum with the combined impact of globalisation and an
indifferent state. This has resulted in the large-scale displacement of
tribal people for dams, industries, and mining and logging operations;
snatching away of traditional livelihoods due to insensitive laws,
encroachment, and the reduction of agricultural yields due to extreme
pollution, distress migration and trafficking.
As Scheiner says, “The growing awareness about human rights in the
post-war era of the past 40 years or so has not been matched by parallel
progress in enhancing the rights of indigenous groups. However, a new
activism by Indian, tribal and aboriginal groups in the last decade or so
has produced signs that a different attitude is developing.”
Using a combination of conscientisation, personal, spiritual and
economic empowerment techniques and collectivising, the Siddharth
villages have ushered in a mass movement with a membership of over
250,000 tribal women. Promotion of decent livelihoods, reestablishing value for traditional tribal culture, and propagation of
organic farming among indigenous people of 3409 villages, and
encouraging tribal women's participation in local governance has been
at the core of our activities.
The challenge:
In spite of our hard work and many gains (write to us for a summary of
our work), there are many challenges. The indiscriminate opening up of
Orissa to international mining and industrialisation interests means
that tribal communities need funds and new livelihood options to
sustain their way of life.
Indigenous people's welfare is an issue which receives lip-service from
the state, and with the promotion of the image of “India Shining”,
raising funds for development is increasingly difficult. With the lures of
corporate India, it is also becoming increasingly difficult to find
committed staff in the NGO sector to support our work.
A Solution:
The Sidddharth Village Tribal Eco-Tourism Project has been
established to support indigenous people's organisations, to help
tribal communities survive with dignity.
An innovative enterprise, we are setting up the siddharthvillage eco
tribal tourism in the breathtakingly beautiful hills of Kakrigumma, in
Koraput district of Orissa state. The village will adjoin the Siddharth
Village Community College of Ecology.
More cottages for eco-tourists will also be built in tribal villages not
far from areas of tourist interest in Orissa. These will be maintained
and managed by collectives of tribal women's. Relevant training is
being provided to the collectives to manage their cottages. The
income from the cottages will help the collectives to support their
community, without depending on financial support from THREAD
or donor agencies. Providing sufficient decent accommodation here
will also proactively work against the entry of the five-star tourist
culture in these areas.
How can I support this?
You can support indigenous people and the eco-village movement as
part of a WIN-WIN situation. We provide the land, the concept, the
labour, management and organisational skills. You have some
monetary resources and the willingness to share and support this
project.
What do I get in return?
For a modest investment, you can have a time-share home in the
beautiful tribal regions of Orissa. You get to trek in the forests, visit
places of tourist interest, learn about tribal ways of living and
culture, and learn about traditional herbal medicine, eat locally
grown organic produce…
How do I contribute to indigenous people's well-being?
When you use your time-share cottage, or share it with your
friends, it generates valuable income for the local community,
cutting down distress migration and trafficking.
When you learn about tribal communities by living near to them,
you become an advocate for justice and equal rights for them.
You support their fight against displacement, deprivation of land
holdings and industrial pollution.
(atpresent the model cottages are constructed at one place which
will be gradually replicated in the villages. Those who want to take
time share can take here atpresesent as we need capital to
replicate.)
Options for eco-village partners in Europe:
We invite every eco-village in Europe to enter into a partnership with
us. Invest in a time-share, which members of your community can
use in turn. Support indigenous people and thereby connect to the timeless
ways of the larger universe.
Volunteering options:
Do you have skills (engineers, organic agriculturists, landscape designers,
sustainable energy experts, waste water management experts,
documentation professionals, etc.) who can help turn our vision into reality?
We welcome volunteers - write to us! Do you believe in Ecovillage
philosophy, you are welcome to be a community member .
Project Coordinator:
The project is being handled atpresent by G. John, founder of THREAD, and
trained in personal empowerment and conflict resolution in UK and have
expereince with tribals for more than three decades. John has attended
the Ecovillage Design Education program at Sieben Linden, Germany, and is
President of Global Ecovillage Network- India and initiator of GEN- Orissa.
He has committed to spread eco-village philosophy in India through schools
and colleges, NGOs , and communities.
What are my options?
For Euro 1960, call a 350 sqft cottage in India home for 14 days every year for 10 years.
For Euro 3000, call a 465 sqft cottage in India home for 14 days every year for 10 years.
For Euro 4,500, call an 800 sqft cottage in India home for 14 days every year for 10 years.
(terms and conditions apply)
You can enjoy a holiday yourself, or rent your home to your friends and
others and earn back your capital! And some margin!
For further information contact:
G. John,
Siddharth Village tribal eco-tourism initiator
THREAD, Jatni- Orissa.
Email: [email protected] ;[email protected] [email protected]
Mob.ph: 00 91 94370 55487
Visit our website; www.siddharthvillage.org
63 100.000 nye jobs ved
bæredygtig omstilling
flere hænder og mindre miljøbelastning.
Tekst af Thorkild Ljørring ,
LØS repræsentant i GNBO
”
Vores forbrug, især i den vestlige verden, er helt ude af kontrol med den
udtømning af uerstattelige resourcer og
forurening det medfører. Den nuværende
vækstfilosofi og manglende genanvendelse
af materialer, betyder globalt set at menneskeheden forbruger resourcer svarende
til næsten to jordkloder. Alene i Danmark
svarer forbruget til mere end fire jordkloder.
Fremtidens samfund skal baseres på hvad
naturen kan producere år for år, og de
ikke fornybare mineraler skal genanvendes med naturens kredsløb som forbillede.
Samtidig skal der sikres lige adgang for alle
jordens folk til denne klodes resourcer.”
Dette er indstillingen til den nye regering og folketingets partier, udarbejdet af
Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig
Omstilling (GNBO). GNBO der blev stiftet
i maj 2010 af 35-40 foreninger, har alle
det tilfælles at ville arbejde for omstilling
af hele samfundet i bæredygtig retning.
Økologisk økonomi
Det var ønsket om at fortsætte omstillingsarbejdet fra græsrøddernes klimamøder i
december 2009 i København der har drevet
arbejdet og kan med andre ord fra ”Klodshans
karavanen” omskrives til: ”Tumpernes forsøg
på at redde kloden når nu de kloge ikke vil”.
Landsforeningen af Økosamfund har således
valgt at være med hele vejen i indsatsen for
at råbe vores valgte ledere op og selv gå i
gang med arbejdet.
Oplægget retter sig mod to store udfordringer, som vi i dag står overfor: På den ene
side miljø- og klimakrisen og på den anden
side den samfundsmæssige krise, der går ud
på at flere og flere mennesker udstødes af
arbejdsmarkedet og marginaliseres socialt.
Vi finder at det er to sider af samme sag
som tager sit udgangspunkt i det globale
markedssystem, der udenfor nationalstaternes kontrol, driver rovdrift på naturens
resourcer og ensidig erstatter mennesker
med maskiner og teknologi.
Tiden er inde til en fundamental ændring af
dette system ved indførelse af en økologisk
økonomi der i sit udgangspunkt respekterer
naturens bæredygtighed. Det betyder at vi
skal satse på vedvarende, lokale bæredygtige energiresourcer og samtidig udvikle en
genbrugsøkonomi, hvor trækket på stoffer
og materialer nedbringes markant.
Vi må gøre op med de seneste 50 års brug og
smid væk kultur og udvikle en ny, baseret på
holdbarhed og kvalitet. En sådan økonomi
kræver flere hænder.
Derfor foreslår vi en omstilling baseret på
økologi og velfærd indenfor følgende fire
nøgleområder:
Fødevarer, energi, transport og byggeri.
Der argumenteres for at en sådan omstilling
vil kunne reducere miljø- og klimabelastningen markant og samtidig skabe 100.000
overvejende manuelle arbejdspladser.
Fødevarer
Landbruget og fiskeriet har indenfor de
sidste 50 år været præget af koncentration
af produktionen på støre enheder hvilket
har reduceret antallet af udøvere indenfor
disse primære erhverv til en brøkdel, med
en kraftig faldende beskæftigelse til følge.
Denne udvikling har ganske vist ført til
en stor og billigere fødevareproduktion,
men på bekostning af naturgrundlaget
og større klimagasudledning til følge.
Alle disse forhold nødvendiggør en omstilling af de danske fødevareerhverv efter
økologiske principper hvor jorden og
havet år efter år kan føde folk og fæ uden
at miste artsrigdomme og mængde. Dette
forudsætter en langt større arbejdsstyrke
end i dag, idet det forudsættes en tilbagevenden til mindre produktionsenheder
med tilsammen en større arbejdsstyrken.
Beskæftigelsesmæssigt betyder det 40.000
nye arbejdspladser indenfor fødevareerhvervene.
For at undgå en global krise skal vi snarest
muligt ud af den fossile æra.
Årsagen er den enkle, at CO2 udslippet
der for hver dansker nu har passeret 18
t pr person pr år skal reduceres kraftigt
pga de skadelige klimaændringer dette
medfører. Og vi danskere skal gå foran
som så ofte før.
Dette betyder at vi allerede i 2030 bør have
afskaffet de fossile brændsler i vores energiforsyning og erstattet den med energi
fra sol, vind, vand og jordvarme. Reducere
energiforbruget ved rumopvarmning og
større effektivitet ved anvendelse af diverse
elforbrugende apparater i boliger og på
arbejdspladser ved adfærds ændringer
i befolkningen. Beskæftigelsesmæssigt
betyder det 20-25.000 nye arbejdspladser
indenfor energiområdet.
Transport
Samfundsudviklingen har gjort, at transportbehovet har været stigende, hvilket
har ført til en vækst i transportsektorens
miljø- og klimabelastninger.
Det beskrives i det Internationale Transarbejderforbund der i 2010 formulerede
det således: ”Væksten i transportens em
misioner er resultatet af et transportsystem
som er indrettet efter en markedsbaseret
økonomisk vækstmodel, just-in-time produktion og de multinationale selskabers
konkurencebehov, hvilket har haft negative
konsekvenser for arbejderne, samfundet
og miljøet.
Dette har medført, at vores byer ikke kan
klare mere trafik med overfyldte veje og
spildtid af dimensioner.
Fokus må rettes hen imod en reduktion
af mennesker og gods på vejene og en
omformning til mere kollektiv trafik i storbyer, små bysamfund og landdistrikterne,
idet el-biler og cykler ikke alene kan løse
problemet .
Byggeri
Det samlede byggeri er ansvarlig for forbruget af 40% af det samlede energiforbrug
i dag til drift, opvarmning og de mange
el-apparater der findes. Dertil kommer
anvendelsen af en række miljø- og sundhedsskadelige materialer og samtidig dårlig
kvalitet, hvilket fører til alt for kort levetid.
Disse markante miljøbelastninger fra byggeriet hænger sammen med udviklingen
i byggeteknikken de sidste 50 år der har
ført til for meget dårligt byggeri. Dette
kræver mange hænder at få rettet op på.
Den langsigtede vision går ud på at ud
vikle det økologiske byggeri baseret på
miljøvenlige og genanvendelige materialer med lang levetid. Godt håndværk af
høj kvalitet og som er designet til mindst
mulig varmetab og energiforbrug ved
bl.a. udnyttelse af solenergi til reduktion
af CO2 udledningen.
Dette bør gå hånd i hånd med den omfattende byggerenovation vi står overfor når
den eksisterende bygningsmasse .
Det forudsætter, at der satses på mere
uddannelse og oplæring samt ændringer
af de økonomiske rammevilkår således at
private ejere tilskyndes til at iværksætte
renovering boliger og erhvervsbyggeri. Her
bør det offentlige går foran med det gode
eksempel ved at fremrykke investeringer
på skoler, institutioner, hospitaler og andre
offentlige bygninger.
Byggefagenes Samvirke har beregnet
at med en investering på 20 mia. kr vil
beskæftige 20.000 mennesker og således sikre omkring 200.000 boliger bliver
renoveret om året.
Vi håber fra GNBO,s side at dette oplæg
bliver en del af den nye regerings politik.
Økosamfund i Danmark
Energi
65 Vi kan mere
med hinanden
Forskellige Økosamfund i Danmark havde på foranledning
af LØS givet spiselige bidrag til Christianitternes store fælles
mogen bord, dagen efter.
Foto af Ditlev Nissen
Søndag den 25. september fejrede Landsforeningen for Økosamfund Christianias 40 års fødselsdag, under titlen “Vi kan mere
med hinanden”. Det blev en god dag med inspiration, underholdning, økologisk ekseperimentarium, mange repræsentanter fra de
danske økosamfund og mange interesserede gæster.
Dagen var arrangeret sammen med Christianias Kulturforening.
Økosamfundet Hesbjerg på fyn gav Christiania en flot majstang (som vi
desværre ikke har et foto af ) og sang og musik.
Foto af Ole Lykke.
Qi Gong ved Lars fra Energiværkstedet.
Foto: Ditlev Nissen
Hallen var fuld af boder med handlende og repræsentanter fra diverse
foreninger.
Foto: Ditlev Nissen
Svanholm gav Christiania en bænk i gave. Bagved ses Henrik
fra Hesbjerg, der underholdt med egne sange.
Foto af Ditlev Nissen
Årshjul 2011-2012 - oktober 2011
2012
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Aktivitet
Deadline
Kommentar
Tovhold.
13-14
Bestyrelsesmøde på Sjælland
30-31
Bestyrelsesmøde Jylland
4-6
LØS årsmøde og generalforsamling
EDE i Damanhur
www.damanhur.org
Folkemøde på Bornholm
Frilandsmesse, www.friland.
org
GEN-Europe generalforsamling og årsmøde i Schloss Glariseck i Sweitz
EDE i Hallingelille
www.hallingelille.dk
Nordisk netværksmøde i
Datoerne ikke bekræfSverige
tede.
5 maj – 2.juni
Juni
13-16
24
Juli
Aug
8-13
5 aug -1. sept
Sep
15-16
2013
Sep
17-19
Nordisk Ministerråds bæredygtigheds-konference i Umeå
Tema forventes at blive
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Økosamfund i Danmark
Dato
67 Afsender:
LØS,
Svanholm Alle 2
4050 Skibby
Modtager:
Tema: Fødevarer i fællesskab
Foto af Astrid Dalum