Gør hverdagen til en god dag 2 Et godt plejecenter er både et hjem og en arbejdsplads Et godt plejecenter skabes ikke kun af flotte bygninger og smagfuld indretning. Et godt plejecenter opstår i samspillet mellem de mennesker, der bor i plejeboligerne og dem, som er en del af hverdagen. Ældre er ligeså forskellige som alle andre med forskellig baggrund, historier, interesser og evner. Men de har alle til fælles, at plejeboligen er deres sidste hjem og de har behov for at føle sig hjemme i trygge rammer. Det er på alle måder en stor omvæltning at skifte bolig og omgivelser sent i livet. EFG Bondo bidrager til trivslen med viden om adfærd, funktionalitet, lyd, lys, farver og hvordan både ældre og unge mennesker trives med forskellig slags indretning. Hjemlighed FAKTA Det, der skaber hjemlighed i plejeboligen, er egne møbler og følelsen af privathed, hvor man selv bestemmer, hvornår og hvordan man er privat. Det kræver et tydeligt skel mellem det private og fællesområder, og plads til hjemlig stemning i plejeboligen med f.eks. rod, kæledyr eller en hobby. De kommuner, der satser på gode, velindrettede demensboliger og et godt, veluddannet personale, kan fremvise resultater, der klart markerer, at her har mennesker med demenssygdomme det godt. Her falder forbruget af antipsykotisk medicin også markant. Modelprogram for plejeboliger, Margrethe Kähler, boligpolitisk konsulent, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 cand. jur., Ældre Sagen 3 Fællesarealer og hygge Fællesarealerne må så vidt muligt ikke ligne en institution. Spisestuen skal være hyggelig og der skal være et dæmpet lydbillede på gangen og et rart lys. Møblerne skal være komfortable, lette at sætte sig i og lette at komme op af! Der skal være frit udsyn ud af vinduerne til nærmiljøet og gerne en have at opholde sig i. Møblerne på gangene og i foyeren skal helst være forskellige fra dem i opholdsstuerne. Er der flere etager på plejecentret, er det en fordel, at hver etage har sine kendetegn, så beboerne kan genkende deres ”hjemmeområde”. Er der flere hvile områder på gangen, bør man variere farverne og møblerne. Det er vigtigt, at de ældre kan danne mindre grupper i fællesarealerne. Det er lige ledes vigtigt, at fællesområderne inviterer til aktiviteter for både unge besøgende og de ældre – familien skal bringes ind i hjemmet/ miljøet. Hjemmet i plejeboligen Den private bolig, plejeboligen, er den vig tigste del i plejecentret og skal være så hjemlig som overhovedet muligt for bebo eren. Det er her, man slapper af, har gæster og føler sig hjemme. De fleste indretter sig med egne møbler, og det er vigtigt at markere privatheden. Funktion og fleksibilitet Der findes en bred vifte af møbler særligt udviklet til plejecentre og ældre mennesker. Højden på spisebordenesikrer for eksempel, at kørestolsbrugere også kan komme ind til bordet. Spisebordsstolene skal være lette at trække ud og skubbe ind, og kan have små hjul under forbenene. Nye former for stoffer er både pæne og komfortable samt lette at rengøre med almindelige rengøringsmidler. Skarpe kanter på møblerne bør undgås, og stolene skal ikke vælte, selvom man rejser sig ved at støtte på det ene armlæn. Spisebordene er lette at flytte rundt på, så en spisestue kan indrettes lige præcis efter beboernes og plejernes smag og ønsket funktion. 4 Lys skaber glæde Med alderen bliver vi dårligere til at skelne kontraster. En 60-årig har brug for 6 gange mere lys end en 20-årig for at se det samme.* Samtidig bliver øjnene dårligere til at klare blænding, så genskin skal undgås. Der skal være lyst i bolig og fællesrum og gerne et miks af dagslys og øvrig belysning, som kan justeres, så den passer til situationen. Der må ikke være mørke omgivelser, som skaber skygger og så bør lamperne være lette at betjene. * Trivsel & Plejeboligens udformning, Servicestyrelsen 2008. Viden om rum og mennesker skaber trivsel Plads til dialog De ældre sætter stor pris på personalets og familiens tilstedeværelse i fællesrummene – det er derfor vigtigt, at disse rum indbyder til at både beboere og andre opholder sig der. Et hyggeligt miljø med lænestole, sofa og borde vil indbyde til at sætte sig en time eller to i samvær med andre, og hvis der er rart at være for de ældre, så er det også rart for familien at komme på besøg. Fællesrum bør indrettes med flere fleksible mindre grupper, som giver mulighed for at man kan sætte sig der med sin familie eller frit vælge, hvem eller hvad man ønsker at hygge sig med. Udover de åbenlyse ”kaffe-pladser”, kan man også vælge at indrette uformelle, stående samtalestationer, hvor personalet kan tage en snak med familien eller indbyrdes. Der bør dog også være rum til mere afskærmet dialog mellem både kolleger og med de pårørende. Der er mange udfordringer ved at arbejde med svage ældre og demensramte og den faglige sparring er derfor vigtig. God og dårlig lyd aktive hele livet. Derfor vil sollys, rigtigt placerede lyskilder, god akustik, frisk Ca. 50 % af alle over 75 år har nedsat hørelse*, og mange har høreapparat. Det gør det svært at høre, når mange taler sammen, især i rum med meget stål, glas og træ med ”lang efter klangstid”. Et godt og dæmpet lydbillede har en kort efterklangstid, hvor f.eks. polstrede møbler, bøger og gardiner skaber den ”samtalevenlige” korte efterklang. Man kan lydisolere vægge og lofter eller lægge tæpper på gulvene og generelt indrette mindre opholdsrum. luft og et pænt interiør stimulere sanseapparatet både hos de ældre og personalet. * Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 De fysiske rammer påvirker naturligvis trivslen på et plejecenter. Mange ældre mangler kræfter til at komme udenfor, så de er afhængige af et godt indeklima og noget, der kan stimulere dem indendørs. Med alderen sker der på den ene side en generel svækkelse af sanseapparatet, men på den anden side er sanserne Fakta Farver skaber rum Farver styrker rumfornemmelsen, når f.eks. gulvet er mørkere end væggen eller når døre og vægge har forskellige farver. Farver gør det lettere at skelne rummene og genstande fra hinanden, så en hvid sofa op af en hvid væg duer ikke. Mørke farver på møbelstoffer gør det svært at skelne konturer. Tænk på at variere farver og mønstre, som man gør det i en privatbolig. Der må gerne være klare og tydelige farver, da al erfaring viser, at farvesansen generelt er svækket hos ældre.* Dårlig akustik og støjkilder mindsker lysten til at opholde sig i rummet. Men ”hjemlige” lyde som tv, radio, musik og trin medvirker sammen med andre sanseindtryk til at skabe rammerne for et socialt liv og skabe erindring. Det understreger hjemligheden og relationer til livet før plejeboligen. * Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 5 ”Dagligdagen er det vigtigste, der sker her på stedet, og den skal være god.” Pernille Haaning, Forstander Dybenskærhave CASE 01 Dybenskærhave – et splinternyt leve-bo plejecenter Plejecentret Dybenskærhave er fra 2011. Det er opført af Boligforeningen AAB, og Mangor & Nagel Arkitekter A/S har stået for bygningsarkitekturen. DOMUS arkitekter a/s har stået for oplægget til møbelindretningen, som er leveret af EFG Bondo. Plejecentret er bygget og indrettet ud fra ”leve-bo” princippet, der har fokus på hjemlighed, hverdagsliv og det enkelte individ. Beboerne har selv indflydelse på deres liv, og det er den enkeltes vaner og behov, der reelt styrer hverdagen. Daglige gøremål som måltider, tøjvask og rengøring foregår ikke længere langt væk fra beboerne, men tæt på, og gerne sammen med beboerne. For medarbejderne i et leve-bo miljø betyder det, at de skal arbejde tværfagligt og hjælpe til på alle fagområder. 6 ”Vi elsker hverdagen” For forstander Pernille Haaning er der én bestemt ting, som er vigtig på Dybenskærhave Plejecenter. Og det er trivslen i hver dagen. ”Dagligdagen er det vigtigste, der sker her på stedet, og den skal være god. Vi har naturligvis alle mulige aktiviteter som banko, busture og andre aktiviteter, men for beboerne er en dejlig hverdag absolut det vigtigste. Og det er også den indstilling, vi har indrettet stedet efter.” Lyse og venlige omgivelser ”Indretningen er moderne og tidssvarende og tager højde for beboernes behov. Vi har f.eks. valgt sofaer, som beboerne har let ved at sætte sig i og komme op af. Det giver både bevægelsesfrihed og dermed større trivsel til den enkelte beboer og mere tid til personalet, som nu ikke behøver at hjælpe, hver gang en beboer skal op af sofaen.” Nyt, gammelt og stribet Pernille Haaning valgte sammen med DOMUS arkitekter a/s en fast og moderne lænestol, som er blevet et hit blandt beboerne. Designet er gammel dags, men stoffet er moderne Paul Smith striber. De mange farver i striberne matcher naturligvis omgivelsernes farver. God rådgivning – til hverdag og til fest ”EFG Bondo har været gode til at finde løs ninger på de behov, vi har. Jeg har fået lov at tage mange valg på beboernes vegne, som de er blevet glade for. I vores festsal, som vi bruger til alt muligt, er det et hit, at der er hjul under bordene, så vi kan møblere om i en fart. Faktisk bruger vi nu også fest salen til mødelokale, da vi i bedste leve-bo ånd har inddraget det oprindelige mødelokale til fitness center.” Pernille Haaning, Forstander Dybenskærhave 7 Fleksibilitet morgen, middag og aften ”Et vigtigt nøgleord i indretningen er fleksibilitet. Vi har f.eks. stor glæde af muligheden for at indrette vores spisekøkken fleksibelt, så det passer til de forskellige beboere. Vi har seks forskellige spisekøkkener, og selvom vi bruger de samme møbler, så er der ikke to, der ser ens ud. Takket være de lette, men robuste eget ræsborde, kan vi hurtigt møblere om. Og da der er hjul under forbenene på stolene, er det nemt at flytte rundt og hjælpe de æld re til og fra bordet.” 8 Måltiderne er meget vigtige i leve-bo ideen, da man ved, at måltidet og ritualerne omkring måltidet styrker de sociale relationer. Derfor modtager Dybenskærhave halvfabrikata i hvert enkelt køkken. Maden forarbejdes og duften af mad i afdelingen er med til at skærpe appetitten hos de ældre. ”Det er detaljerne, der gør forskellen. Bare det, at stolene har den helt rigtige sædehøjde og står fast, når en ældre rejser sig og lægger hele sin vægt på det ene armlæn!” Pernille Haaning, Forstander Dybenskærhave ”Vi satte en hylde op på væggen ved siden af døren ind til hver eneste plejebolig. Her kan beboeren sætte en blomst, et lille maleri eller noget andet, som de ved, er deres eget. På den måde er det blevet lettere for de ældre og især demente at finde hjem til sig selv!” Arkitekt Line Glargaard / DOMUS arkitekter a/s 9 CASE 02 Der er en ”kongelig” udsigt på 3. sal Dronning Ingrids Hjem, som er ejet af Bolig foreningen AAB, åbnede i 1971. Et nyt og tidssvarende plejecenter er under opførelse og den sidste del tages i brug sommeren 2012. Det er DOMUS arkitekter a/s, som står for bygnings- og indretningsarkitekturen. Boligforeningen AAB er bygherre. Ifølge forstander Inge Holm sker opførelsen af det nye Dronning Ingrids Hjem efter leve-bo tanken. ”Vores indretning skal være så hjemlig som muligt, og så lidt institutionsagtig som muligt. Derfor valgte vi nogle møbler, man normalt ikke ser på plejecentre, da vi skulle indrette fællesarealerne,” siger Inge Holm. 10 ”Vi har fået nogle flotte bænke på gangene, hvor man kan sidde og følge med i livet eller hvile sig på en gåtur. I spisestuerne har vi valgt praktiske spisestuestole og flotte, stribede lænestole og det hele hænger sammen fra gulv til lamper. Da vores gulve er røde, har vi fået moderne sorte lamper med røde ledninger over spisebordene, der matcher gulvfarven. Men vi må naturligvis også tænke praktisk, når vi indretter. Derfor er bænke og stole ekstra høje, så de ældre kan sætte sig og komme op af sig selv. Og så er læde ret på spisebordsstolene og sofaerne let at gøre rent.” ”Det er vigtigt med hyggekroge, hvor de ældre kan tale ”privat” sammen. I køkken/alrummet på 3. sal er der en lille hyggekrog med glas fra gulv til loft. Her kan man sidde og tale i fred og ro eller nyde udsigten til de grønne områder og S-toget, der kører forbi i det fjerne.” Arkitekt Line Glargaard Penthouse på 3. sal ”Vi kalder spisestuen på 3. sal for Penthousen, fordi udsigten er helt fantastisk. De store glas ruder giver et flot kig langt ud i landskabet og så er der en hyggekrog til de beboere, som sætter pris på udsigten og et lille privat hjørne. I tilknytning til Penthousen har vi en stor altan, som vi bruger til at spise på, drikke kaffe og i det hele taget hygge os på, når vejret tillader det.” 11 Plejeboligen i fremtiden… I fremtiden tegner alt på, at færre skal tage sig af et større antal svage ældre. Derfor udvikles der hele tiden ny ”velfærdsteknologi”, der optimerer plejernes arbejdsprocesser, så de får mere tid til at skabe et godt beboermiljø. Samtidig kan beboerne bruge teknologien til at klare mere selv. Arkitekter og bygherrer bliver nødt til at tænke i demensdesign i fremtiden, og det betyder mindre en heder og større fællesr um, da demente generelt bruger fællesrummene mest af alle. Motion er kommet for at blive Regelmæssig motion øger ikke kun fleksi bilitet, udholdenhed, styrke og knoglemasse, men nedsætter også nervøsitet og træthed samt risikoen for at få en depression. Derfor vil der komme større fokus på motion på fremtidens plejecentre, som dog allerede er aktuelt på leve-bo centrene. 12 Hjernegymnastik og Facebook Fremtidens ældre tager deres Internet vaner med sig og er ”venner” med børn og børne børn på Facebook, e-mailer eller ”skyper” med gamle venner i hele verden. De googler og læser bøger på iPaden og orienterer sig i det hele taget via deres bærbare computere og tablets. Derfor har plejecentre også installeret hurtigt trådløst net værk overalt. Der er også spillerum med store fladskærme, hvor man spiller computerspil eller Wii med børnebørnene, der er på besøg. Sansehaver løfter stemningen Dufte, lugte, lyde og synsindtryk skaber oplevelser for mennesker, som overvejende sidder stille. En sansehave med blomster, frugtbuske og frugttræer kan medvirke til en hjemlig og genkendelig stemning, der skaber glæde. Især demente har stor glæde af sansehaver. En vinterhave forlænger glæden for ”udeliv” med flere måneder. FAKTA I dag er det kun ca. 20 % af alle danske ældre, der bor på plejecentre. Resten bor og klarer sig hjemme. Gennemsnitsalderen for ældre, der kommer i plejebolig er 84 år. Margrethe Kähler, boligpolitisk konsulent, cand. jur., Ældre Sagen Aktivitetscentre til aktive ældre I fremtiden vil aktivitetscentre få større betydning. Her kan de ældre både holde deres fysik og sociale liv ved lige med besøg fra venner og familie. Men det er også her, at plejecentret kan styrke kontakten til lokalsamfundet ved f.eks. at låne eller leje stedet ud til lokale foreninger. Filmaftener, foredrag eller musikaftener både for plejecentrets beboere og interesserede udefra bliver fremtiden. Det stiller naturligvis nogle krav til rammerog møbler, som både skal være fleksible, robuste - og i rigeligt antal. FAKTA I en ny kommissionsrapport anbefaler Ældre Sagen, at alle nye plejecentre bliver indrettet med fokus på den store andel af demente. Man skønner at 2/3 af alle beboere på plejehjem er mere eller mindre demente. Margrethe Kähler, boligpolitisk konsulent, cand. jur., Ældre Sagen 13 Farstrup Arnesco Arper Schou Andersen Schou Andersen Bondo EFG Magnus Olesen Magnus Olesen Møbler der skaber trivsel EFG Bondo tilbyder et bredt sortiment af både egne samt handels partneres møbler til alle slags rum - fællesarealer, køkken/spiserum, kontorer mm. EFG Bondos indretningskonsulenter/-arkitekter hjælper gerne med rådgivning omkring indretning, farver, akustik, lyssætning og funktionalitet. Lightyears 14 Secto Four Design Farstrup Farstrup Farstrup Schou Andersen Cane-Line EFG EFG Zeta Furniture Zeta Furniture Zeta Furniture Zeta Furniture Magnus Olesen Magnus Olesen Magnus Olesen 15 Gør hverdagen til en god dag EFG Bondo A/S, Islevdalvej 98, 2610 Rødovre. Tlf. 44 500 900, [email protected] Vejle Hjulmagervej 6, 7100 Vejle. Tlf. 79 43 12 12. Aalborg SØ Gugvej 124, 9210 Aalborg SØ. Tlf. 79 43 12 12. 120602 Produktion: Markus Reklambyrå. Tryck: Novagraf. Papir: MultiArt Silk. Fotos: Ture Andersen, Tom Jersø, diverse leverandører, Getty Images. www.efgbondo.dk