1. No category

Gruppeprocesser
- psykodynamisk perspektiv
D
Psykodynamiske gruppeprocesser
Psykodynamiske grundperspektiver
Psykodynamik henviser til
• Intrapsykiske kræfter, såsom drifter og moral samt det
ubevidste og bevidste
• Der foregår en dynamisk vekselvirkning mellem disse kræfter;
det går ud på at skabe en balance
• Sigmund Freud skabte en personlighedsmodel ”ægget”, baseret
på hans teori om eksistensen af disse kræfter og deres
afgørende indvirkning på personligheden
Psykodynamisk metode
• Modstands- og forsvarsanalyse
Psykodynamiske processer handler om selvets overlevelse.
4 grundfølelser:
Angst
Vrede
Selv
Sorg
Glæde
Omverden
4 grundfølelser mm.
Sårethed
Skyld
Trusler mod
egen
sårbarhed
Overskridelse af
personlige grænser
Angst
Jalousi
Vrede
Misundelse
Selv
Skam
Sorg
Glæde
Behovstilfredsstillelse,
tryghed,
selvudfoldelse mm.
Temaer om
tab
Omverden
Forsvarsmekanismer … ikke til at leve med… ikke til at leve uden.
Primære formål:
At reducere
angst
Projektiv identifikation
Projektion
Angst
Vrede
Splitting
Selv
Sorg
Glæde
Modstand, fx passiv aggression
Omverden
Gruppe
Gruppeprocesser
… når mange selv’er
er samlet.
Facilitator
Omverden
Øvelse 2
Gruppens forsvar
Find sammen 2 og 2.
Find eksempler på grupper I har været konsulenter for, eller grupper I
selv har været en del af.
Drøft med hinanden de forsvarsmekanismer, I kan se kan have præget
grupperne og mulige årsager hertil?
Hvad gjorde gruppen specifikt?
Hvad gjorde du som konsulent/konsulenten for jeres gruppe?
Gruppers udvikling
Schutz’ FIRO (Fundamental Interpersonal Relationship Orientation)
Hvilken fase er gruppen i?
Inklusionsfasen - tilfældig samling (inde – ude)
- afhængighed
Kontrolfasen - konfrontation (oppe – nede)
- uafhængighed
Nærhedsfasen - samarbejde (tæt – fjern)
- gensidig afhængighed
”FIRO – Fundamental Interpersonal Relationship
Orientation”
D
Kontrolfasen
Oppe/nede
Inklusionsfasen
Ude/inde
Nærhedsfasen
Nær/fjern
”Inklusionsfasen”
Gruppens fokus:
Medlemskab (inde eller ude)
Personernes interaktion:
Tilfældig samling
Afhængighed
Grundfølelse:
♦
♦
Er jeg accepteret?
Accepterer jeg de øvrige?
Vigtige spørgsmål:
♦
♦
♦
♦
Passer jeg ind i gruppen?
Hvem er de øvrige personer i gruppen?
Vil jeg være sammen med dem?
Får jeg lov at være sammen med dem?
Typisk adfærd:
♦
♦
♦
♦
Taler for meget eller er overdreven åben
Holder sig tilbage og er stille
Kontrollerer de andres kompetencer
Sætter spørgsmålstegn ved gruppens mål og gruppens
normer
Fortæller ’lystfiskerhistorier’
Selvransagelse:
D
♦
”Kontrolfasen”
Gruppens fokus:
Ansvar (top eller bund)
Personernes interaktion:
Konfrontation
Grundfølelse:
Uafhængighed
Selvransagelse:
Vigtige spørgsmål:
Typisk adfærd:
♦
♦
Er jeg tilstrækkelig kompetent?
Er der andre tilstrækkeligt kompetente?
♦
♦
♦
♦
♦
♦
Hvem er lederen eller lederne?
Hvor stor indflydelse har de?
Hvor stort et ansvar får jeg?
Er jeg stærk nok til at hævde mine krav?
Ser, anerkender og respekterer man mine kompetencer?
Ser, anerkender og respekterer jeg deres kompetencer?
♦
♦
♦
♦
♦
Forsøge at opnå eller undvige lederskab
Angribe lederen eller gruppemedlemmerne
Opbygge subgrupper
Vælge den ældste eller mindst indflydelsesrige til leder
Gennemføre flertalsafgørelser når lederen skal vælges
D
”Fællesskabsfasen”
Gruppens fokus:
Relationer (nær eller fjern)
Personernes interaktion:
Grundfølelse:
Selvransagelse:
Vigtige spørgsmål:
Typisk adfærd:
Samarbejde
Gensidig afhængighed
♦
♦
Kan de lide mig
Kan jeg lide dem?
♦
♦
♦
♦
♦
Hvor høj grad af nærhed er tilladt?
Hvor stærke følelser kan jeg vise?
Er gruppemedlemmerne loyale mod mig og mod gruppen?
Hvor høj grad af åbenhed er tilladt?
Får jeg min del af varmen og nærværet?
♦
♦
♦
♦
♦
♦
Give udtryk for tillid i gruppen
Kunne udtrykke såvel positive som negative følelser
Mindske det fysiske rum og øge kropskontakten
Danne par uden at gruppen brydes op
Diskutere frit og åbent
Acceptere tavshed uden en følelse af ubehag
D
Øvelse
Gruppens udvikling (FIRO)
Find sammen 2 og 2.
Find eksempler på grupper I har været konsulenter for, eller grupper I
selv har været en del af.
Drøft gruppens udvikling ud fra FIRO modellen: hvor var gruppen mon,
inden for hvilken fase havde gruppen udfordringer, hvor troede gruppen
selv den var?
Fremlæg eksemplerne for hinanden. I må gerne drøfte flere eksempler.
Arbejdsgruppe og grundantagelsesgruppe
(Bion, Visholm)
Arbejdsgruppe definition:
En gruppe fungerer som en arbejdsgruppe, når den fungerer rationelt
ift. hovedopgaven.
Tegn på teamet som arbejdsgruppe:
- tager hovedopgaven på sig
- drøfter teamets udvikling på de præmisser, der er givet
- Stiller afklarende eller uddybende spørgsmål for at blive bedre til at løse
hovedopgaven
Grundantagelsesgruppe def.:
En gruppe bliver til en grundantagelsesgruppe, hvis den taber
hovedopgaven af syne og opfører sig som om en af tre basale
grundantagelser er gældende som hovedopgave:
Afhængighedsgruppen: fælles ubevidst antagelse om at opgaven bliver
løst, hvis bare vi gør som lederen siger.
Kamp/flugtgruppen: grundantagelse, at vi bliver nødt til at stå tæt
sammen i kamp/flugt ift. ydre fjende.
Pardannelsesgruppen: gruppen håber på at et frelsende par i gruppen
løser problemerne og reder trådene ud.
Tegn på teamet som grundantagelsesgruppe:
- Udfoldelse af hhv. afhængighedsgruppen, kamp/flugtgruppen eller
pardannelse
- Hvilket fører til forvridning af processen væk fra hovedopgaven
Hvis en aktivitet i gruppen ikke giver mening i forhold til hovedopgaven,
kan det være den giver mening i forhold til én af de tre
grundantagelser.
Hvordan kan du som leder agere på et psykodynamisk grundlag? – 1 –
- Fornemme hvor gruppen/personen er
udviklingsmæssigt
- Fornemme om der er individuelle konflikter, enten
åbenlyse eller skjulte
- Containe – rumme de følelser, positive som
negative, der måtte flyde i rummet uden at tage dem
på dig, og uden at forsøge at fjerne de negative
følelser bare fordi de er ubehagelige
Hvordan kan du som leder agere på et psykodynamisk grundlag? – 2 –
- Analysere dine egne følelser ift. gruppen/personen –
kan det være følelser, der bliver lagt over i dig? Og
hvad får gruppen/personen ud af det?
- Italesætte egen oplevelse – give gruppen/personen
dit perspektiv
- Arbejde med metaforer, indsigt og forståelse for de
aktuelle dynamikker
- Skabe struktur eller på anden måde skabe
angstreducerende rammer