1. No category

Kolding
Kommune
> Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
2
> En blød landing i Taps
En god dag på Specialcenter Taps begynder med en
blød landing. Eleverne ankommer til skolen mellem
08 og 08.30, og skulle transporten være lidt forsinket, behøver det ikke at ødelægge humøret. I
Taps opfatter vi arbejdsdagen som en helhed, hvor
det faglige og det sociale hænger sammen i et velkendt, trygt mønster. En dag med faste rammer,
struktur og forudsigelighed for eleverne, som her
både bliver fagligt dygtige og får en masse kompetencer i at klare sig selv på den videre færd ud i
ungdomsuddannelse eller erhverv.
Det er elever på mellemtrinnet og i udskoling, der hver morgen mødes på specialcentret. Normalt begavede børn, men
med diagnoser indenfor autismespektret; børn der ville opleve en almindelig skole som skræmmende og uforudsigelig.
Når de tager hjem kl. 16 er arbejdsdagen helt slut. Lektierne
er klaret.
”Mange er rigtig godt begavede, men har svært ved at omsætte deres evner til læring,” fortæller en lærer på Taps Skole.
”Målet er ikke, at alle ender med folkeskolens afgangsprøve,
men at alle undervises op til deres potentiale både fagligt og
personligt. De skal udfordres – også på det svære, men succeskriterierne er forskellige fra elev til elev”.
For hver elev ligger der en elevplan, hvor også forældrene
har givet deres bidrag, og netop sammenhængen i hverdagen
– det at skole og hjem trækker samme vej – er vigtigt for eleverne på Taps.
Bedre på vej ud i livet
Børnene – eller rettere de unge mennesker – er på vej ud i
livet. Til en omverden, der kan være svær at forstå med autistens oftest sort/hvide virkelighedsopfattelse. Fra ledelsen
lyder det:
Det store skakspil giver motion til både
kroppen og hovedet
”Vi kan ikke give eleverne den manglende indlevelsesevne,
men kan træne dem målrettet i at forstå hvad det betyder, når
vi andre siger mærkelige ting som at ”det er dejligt vejr i dag”!
Vi træner i at aflæse andre mennesker. Følelser er gråzoner,
som er svære for dem at tolke, og derfor kan de komme til at
virke grænseoverskridende, uden filter”.
Rent praktisk forbereder Specialcenter Taps, udover fagfaglig
læring. også de unge på det selvstændige liv med økonomi,
indkøb, madlavning, tøjvask og personlig hygiejne. Men helt
overordnet drejer det sig om et liv i uafhængighed, og det
opnås kun gennem uddannelse:
”Vi underviser i kunsten at gå efter et mål. Forestil dig selv
som 25-årig. Hvad vil du gerne opnå, og hvad skal der til? Vi
stimulerer gerne særinteresser og professionelle ambitioner;
mange er rigtig gode til sprog og IT, og der findes fx en særlig
tilrettelagt undervisning kaldet AspIT for unge med diagnoser
inden for autismespektret, og som har klare realkompetencer
indenfor it”. 5
Kolding Kommune
er er muligheden for at kunne trække sig tilbage, men også
H
for at kunne åbne sig mod andre. Vi arbejder i grupper, men
vi øver os også i at kunne indgå i andre grupper.
3
> En god adresse
Skanderup-Hjarup Forbundsskole har en lang historie og en stærk tradition for samarbejde, både internt og mellem skole og hjem. Derfor er
skolen et naturligt hjemsted og naboskab for specialundervisningen i
henholdsvis specialklasserne og på Specialcenter Grønnebakken.
I klassen er der tid til den
enkelte elev
Her i træhuset har de store børn
fred og ro til at snakke sammen
Leg og spil er en stor del af
læringsprocessen.
Specialcenter Grønnebakken
- livets spilleregler på skemaet
De ældste elever kan godt lide at være lidt for sig selv ude
i den nye træpavillon, så de ikke bliver forstyrret i pauserne
af de små, som tumler på legepladsen lige bag skolen. Her
i landsbyen Skanderup samles børnene hver morgen fra
nær og fjern, og dagen er lagt i faste rammer. Børnene har
forskellige grader af kontaktvanskeligheder indenfor autismespekteret.
Grønnebakken er en selvstændig afdeling under SkanderupHjarup Forbundsskolen. Børnene går i indskoling/mellemtrin,
og her er godt 40 børn, fordelt på tre trin. Eleverne er inddelt i
grupper af seks til syv børn, hvoraf måske fire sidder ved fællesbordet og har fælles undervisning, medens de andre undervises ved deres egne arbejdspladser. Det er dagsformen hos
det enkelte barn der afgør, hvor lange lektionerne er. Måske
skal der bare en pause til, så kan vi igen.
Barnets behov
På specialcenter Grønnebakken bygger lærere og pædagoger
en struktur op omkring børnene, som de kan agere i. Erfarne
Specialklasserne – en del
af det store fællesskab
Vi lærer, når vi trives, og trives
når vi lærer. Specialklasserne på
Skanderup-Hjarup Forbundsskole
scorer højt i elevtrivselsundersøgelser. Én af grundene er det
gode forældresamarbejde, mener
ledelsen.
Forældrene anerkender, at specialundervisning er det bedste for deres
børn, og børnene blomstrer op, fordi
de møder nogle faglige krav, som de
kan leve op til. I de tre klasser med
hver plads til 8 elever, går der børn
fra 0. til 6. klasse med generelle
indlæringsvanskeligheder. Som
det eneste sted i Kolding Kommune
er her også et tilbud til de yngste.
Børn fra 0. til 2 klasse søges ellers
inkluderet i den almene skole.
”Her på skolen har vi et tæt samspil
med almenklasserne; der er mange
fælles aktiviteter med de andre børn
i Skanderup-Hjarup: morgensang,
svømning, idræt, emneuger, trivselsdage, adventsfest, skolefester og
deltagelse i elevrådet”.
For elever i specialklasserne med
tilstrækkelig faglig styrke, er det
muligt at tage turen lidt længere hen
ad gangen og tage plads i en almen
klasse. Og børnene opdager, at de er
en del af fællesskabet:
”Enkelte følger fag i de almene klasser, vi har gode muligheder for at
inkludere vores elever. De fleste
lærere underviser begge steder, og
kender alle børnene. Vi mener det
er en indlysende fordel for børnene
i begge grupper, at lærerne har erfaringer fra både specialklasser og
almenklasser”.
medarbejdere tager udgangspunkt i det enkelte barn, og ser på
hvad det har brug for.
Skolefagene har samme prioritet som i den almindelige skole,
men arbejdet med livets indviklede spilleregler fylder meget på
Grønnebakken. En pædagog, som i mange år har arbejdet med
børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret forklarer:
”Nogle er meget følsomme overfor selv små forstyrrelser, og
skal helst have deres eget rum, eller et aflukke, mens andre
fungerer fint sammen med andre i større eller mindre grupper.
Vi arbejder på at lære børnene at blive trygge ved at omgås
andre, for de er jo normalt begavede børn, der bare ser tingene
på en anden måde, og det gør mig rigtig glad, når jeg kan se at
et barn har rykket sig og har haft en succesoplevelse ”.
Det er vigtigt, at de gode vaner understøttes af hjemmet:
”Vi har en god kontakt med forældrene; jeg oplever at de både
støtter op om os, og sætter sig ind i hvad der kræves af dem i
hjemmet, hvor der også skal være en struktur, så børnene føler
sig trygge”.
Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
4
> Vamdrup Skole
– tre skoler i én
Vandhullet lige overfor skolen er
spændende at udforske
Der går omkring 750 elever på Vamdrup Skole. De fleste kommer fra lokalområdet, men eleverne i specialcentret og specialklasserne kommer fra mange steder
i kommunen. I Specialcenter Vamdrup går børn med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og evt. andre diagnoser. Eleverne er fordelt mellem dette center og
Specialcenter Bramdrup, således at de yngste går i Vamdrup. Specialklasserne
på skolen underviser børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
I specialklasserne er det muligt at gennemføre intensive forløb
med små hold. Årgangene er 2. til 10. klasse, fordelt i 5 klasser, dvs.
at der er flere årgange i én klasse, og to lærere på i mange af timerne. Specialklassernes elever arbejder intensivt med de vigtigste fag
i fagrækken og nogen elever afslutter enkelte fag med afgangsprøve. Fordi eleverne arbejder niveaudelt, har de mulighed for at sidde i
mindre grupper, eller helt for sig for sig selv, når de ønsker det.
En anderledes 10. klasse
Efter mange års skolegang kan der melde sig en vis træthed. På
det punkt er specialklasseelever ikke spor anderledes. På Vamdrup
Skole prøver man derfor noget nyt:
”Eleverne i 10. går i skole mandag, onsdag og fredag. Tirsdag og
torsdag er de i praktik rundt omkring i Kolding Kommune. Vi hjælper
med at finde pladserne, og de oplever en rigtig arbejdsdag. Det er
> Parkskolen
– små klasser og
mere selvværd
Skolen er for elever i Kolding Kommune med generelle indlæringsvanskeligheder, og her er plads til 160 elever. Børnene indskrives
efter 2. klasse, hvis der er behov for det, men mange kommer i
fjerde, femte og sjette klasse, når det bliver for svært i den almindelige folkeskole.
Hvis du mangler en arm, kan alle se, at du ikke er ret god til at bære
noget. Men det er ikke til at se på et barn, at det har svært ved at
lære at læse! Vi vil gerne presse eleverne til at yde deres bedste,
men ikke så meget at de ikke har lyst til at gå i skole. Vi bruger ros,
vi bruger anerkendelse, og vi prøver at give dem selvtillid, så de
bliver klar til at komme ud i samfundet. Det handler om de fire ord
ansvarlighed, integritet, livsduelighed og udvikling.
Parkskolens 10. klasse er stedet, hvor man finder ud af hvad man
vil, det gør vi fx i erhvervsklassen, hvor man er i praktik 22 timer om
ugen. Der undervises i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag,
men eleverne bruger bl.a. tid på at lære at skrive ansøgninger, gå
til jobsamtale m.m. Vi lægger meget vægt på elevernes medindflydelse, og de bliver hørt vedrørende undervisningsmiljøet via skolebestyrelsen og elevrådet.
Samarbejde, koncentration og fokus
Hos 8. klasse i fysiklokalet på første sal er kasserne med Lego
Mindstorms kommet på bordet. Nogle elever bygger kørende
robotter, medens andre er ved at programmere software på
5
Kolding Kommune
med til at klæde dem på til verden efter skoletiden, og det forventer
vi os meget af,” fortæller afdelingsledelsen på Vamdrup Skole.
Struktur i hverdagen
I specialcentret er der fuldt pensum, men undervisningen er underlagt andre principper. Struktur i hverdagen, tydelige voksne, social
træning og ensartet pædagogik fra hele personalegruppen er opskriften. Også her er der mulighed for at dele eleverne op i mindre
enheder, fordi her er der særligt behov for, at børnene kan arbejde
uforstyrret.
”Vores lærere er rigtig dygtige til at tilpasse undervisningen til den
enkelte elev eller gruppe, og laver meget af deres materiale selv,
men derudover findes der mange gode undervisningsprogrammer,
og hver elev i begge grupper har sin egen pc”.
Parkskolen i Kolding ligner til forveksling en almindelig
folkeskole, og underviser i de samme fag i de fleste klasser. Men her er kun ti elever i hver klasse. Der bruges
mange kræfter på at løfte elevens selvværd; man skal ikke
føle, at man er anderledes, fordi man går på Parkskolen.
den interaktive tavle.
Ved at flytte rundt på
ikonerne kan man
lave kommandoer
til robotterne. Èn af
drengene har bedt
sin model køre i
rundkreds i 30 sekunder, og derefter køre
baglæns. Det virker
OK, indtil den sætter sig fast mellem
Det lille team på arbejde
stolene. Vi går ud i
gangen, hvor der er
bedre plads, og han
filmer køreturen med sin smartphone. Klassens lærer fortæller:
”Det er en simpel udgave af den teknologi, vi møder ude i samfundet, men det jeg har mest fokus på er, at vi kan samarbejde;
vi er startet helt fra bunden og har siddet med vejledningen og
snakket problemerne igennem, og det er der rigtig meget værdi.
Det er vigtigt at have tingene mellem hænderne, bruge alle sanser og på den måde lære ad flere kanaler end de rent mundtlige. Så bevarer eleverne koncentration og fokus!”
5
> Rådhusskolen
– pædagogik afløser politik
Daglig livsførelse på skemaet
”Vi vil gerne have dem videre, men ikke for enhver pris; det skal
give mening for dem. Har de oplevet nederlag i den almene
skole, skal vi være helt sikre på at det ikke bare gentager sig,
inden vi forsøgsvis lader dem prøve kræfter med en almindelig
klasse. De elever, der magter det, giver vi mulighed for at prøve
at følge undervisningen i Vamdrup skole. Vi har et mål om at
så mange som muligt fra vores førskolegruppe skal inkluderes
i folkeskolesystemet. De store elever vil vi gerne prøve at inkludere i andre forløb som fx Teknisk Skole på Hansenberg, og der
oplever vi succeshistorier”.
Rådhusskolen sender også elever på efterskole, og bygger i det
hele taget ind i elevernes skema, at de skal kunne klare dagligdagen på egen hånd.
”Vi kalder det ADL, almindelig daglig livsførelse, og det er helt
konkret: stå op, lave mad, gøre rent, lære at passe sine ting og
være forberedt. Alle de ting, der hører med til at følge undervisningen, men også til det at have et liv, siger skoleledelsen.
Niveaudelt forældrekontakt
Nogle forældre har brug for almindelig sparring, ligesom i den
almene skole, og nogle har brug for udvidet familiearbejde, og
Rådhusskolens medarbejdere kan klare begge dele. Der læg-
Her er skaterbane, sportshal,
fodboldbane, BMX-bane, bocarts,
klatrestativer og ikke mindst det
åbne land med søer og skove. Der
er masser at kaste sig over på og
omkring Landerupgaard, som er et
selvejende behandlingshjem, der
er normeret til 20 børn med behov
for socio-emotionel behandling og
specialundervisning.
ges vægt på den sociale
indgang, for det er dér
problemerne ligger. Med
hensyn til det faglige har
vi særlig fokus på dansk,
engelsk, matematik og
idræt; der er fag, der
først kommer senere, når
børnene er klar til dem.
”Uden gode danskkundskaber giver fysik
eller geografi ingen
mening. Vores børn
har gode intellektuelle
evner, så kan vi få
arbejdet med deres
sociale vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelse, er der ikke
noget til hinder for
at de kan være i en
almindelig folkeskole”,
slutter skolelederen.
I det forhenværende
rådhus er de politiske og
administrative aktiviteter
afløst af undervisning for
børn med svære Socioemotionelle vanskeligheder. Skolelederen er rykket ind i borgmesterens
kontor, og sammen med
sin souschef fortæller
han om arbejdet på skolen, der i bund og grund
handler om at få eleverne
gjort klar til det almindelige skolesystem. Skolen
er normeret til ca. 50 elever fra 0. -10. klasse.
Rådhusskolens elever bruger også
musikken til at øve sig i samarbejde
> Landerupgaard – plads til forandring i livet
De tre drenge
på 11, 12, 15 er
enige: Dansk, engelsk og matematik er sjovt, men i
matematiktimerne
skal man ikke
være fræk eller
blive sur, for lærerinden er skolens skrappeste! Så kan man risikere
at komme ud og sidde på en bænk i gangen, og hvis det er rigtig
slemt, kan man blive sendt ud og gå en lang tur. Men omvendt kan
man fortjene et klistermærke, og når man har samlet ti, får man fx
en fritime. Det er til at have med at gøre.
”Ja, nogen gange skal vi lige ud og have en slapper”, siger den
skrappe matematiklærerinde, som i virkeligheden er pædagog, og
i alt har arbejdet på Landerupgaard i 14 år. ”Vi er to pædagoger og
tre lærere i skoleafdelingen, men alle går ind i undervisningen i det
daglige, og det er dejligt at arbejde her. Man ved aldrig hvad man
møder op til, men det er vigtigt at de voksne viser, at de har styr på
tingene og viser ansvar”.
Eget værelse med Ferrari
Børnene i døgnafdelingen bor i de tre huse Bakken, Alléen og Dalen,
hvor de har deres egne værelser. Der har de deres egne ting, og står
selv for udsmykningen. Den elleveårige har en stor plakat med en rød
Ferrari. Hvis de er her i weekenden, er der ofte arrangeret udflugter og
andre aktiviteter, og der er også både sommerlejr og skiferie. Ti medarbejdere på skift er med til at drive boafdelingerne 24 timer i døgnet.
”Det var fedt at være på skiferie”, synes den ældste af drengene, han som ellers ikke er
meget for at komme ud i den
friske luft. Fx har han først lige
opdaget den vilde gynge, som
de to andre demonstrerer for
ham. Den mellemste har allerede fokus på fremtiden. Han
vil gerne drive familiens pølsevogn, når han bliver voksen.
”De børn og unge, der kommer herud, er nogle af dem
der har det allersværest i
vores samfund, ” siger skolelederen.
Der er masser af udenomsplads på Landerupgaard, hvor
”De ældste børn går i en selvman kan prøve kræfter med
stændig klasse, og der prøver
fx klatrestativer, tovbaner og
vi at skabe et ungdomsmiljø
gynger, der hænger fra grenene i de store træer.
for dem. Vi prøver at få alle ud
og bevæge sig så meget som
muligt; de vil jo gerne sidde og
spille ved computeren. Når de kommer her fra folkeskolen, er de
som regel ikke på niveau med deres årgang, så vi prøver at hjælpe
dem med at fylde hullerne ud, og det gør vi i høj grad gennem planer og skemaer for hvert enkelt barn. Men mindst lige så vigtigt er
den sociale træning, som vi kan give dem her!”
Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
6
Læsningen styrkes på
> Specialcenter Munkevænget
Læsningen er et redskab, man har brug for i alle fag, ikke
kun i dansk. Derfor er det vigtigt at støtte elever med specifikke læsevanskeligheder, således at de får de brede faglige
kompetencer, som deres intellektuelle niveau berettiger
dem. På Specialcenter Munkevænget går 24 elever fra 4. til
og med 9. klasse.
Forskningen viser, at tilbuddene til børn med specifikke vanskeligheder
virker. De klarer sig rigtig godt, og vi har også opdaget, at visse adfærdsvanskeligheder i tidligere klasser måske har dækket over læsevanskeligheder. Med støtten kan man derfor ofte løse flere problemer på én gang.
Klassekvotienten er på otte elever.
Videre efter skolen
Uddannelsesvejlederen har som opgave at hjælpe de unge mennesker
videre efter skoleforløbet:
”Vi lægger meget vægt på praktik, og eleverne får flere tilbud end normalt.
Fx kan vi sende dem ud og arbejde én dag om ugen i forskellige erhverv.
Vi har stort held med at eleverne derigennem finder sig et fag, hvor de
trives godt og vil uddanne sig videre inden for”.
Den sekstenårige dreng har problemer med læsningen, men er god til at
bruge sine hænder, og har været i praktik som tømrer. Det vil han gerne
satse på:
”Det er godt; man bliver ikke så hurtigt skoletræt! Som tømrer er det vigtigere at være god til matematik end til at læse, og dér er jeg godt med.”
Han har hænderne rigtigt skruet på og vil
gerne være tømrer
Teknikken hjælper
Når eleven skal på teknisk skole, har han mulighed for at få læsehjælp i
form af en IT-rygsæk, og i det hele taget kommer den tekniske udvikling de
ordblinde til gode i form af fx talegenkendelse og mulighed for at få oplæst
tekster. Også både medier og biblioteker har taget udfordringen op, til stor
hjælp for de læsehandicappede.
En jævnaldrende kammerats hoved er skruet lidt usædvanligt sammen, og
det er han egentlig ikke ked af. Selv mener han, at hans læsehandicap har
givet plads for andre evner. Han er med i talentklassen indenfor naturhistoriske fag sammen med elever fra de almindelige klasser, og er velsignet
med klæbehjerne.
”Mit svage punkt er dansk, altså læsningen, for jeg har ikke problemer med
at forstå tekster, sidste sommerferie slugte jeg tolv lydbøger”. Den store
dreng har været i praktik på TV-Kolding, og vil gerne være mediegrafiker.
Drengenes speciallærer har arbejdet med ordblindhed i 11 år, og peger på
ét væsentligt fremskridt blandt mange:
”Tidligere terpede vi materiale som lå langt under elevernes alder, men
med de nye hjælpemidler kan vi arbejde med tekster, der svarer til det
aktuelle klassetrin, og det er langt mere tilfredsstillende for os alle!”
Alle hjælpemidlerne har dog ikke overflødiggjort læseklasserne, er de to
drenge enige om.
”I en lille klasse kan man bedre koncentrere sig, og det er rart at der nogle
gange er to lærere. Og fordi alle har de samme problemer, bliver man ikke
mobbet!”
5
Kolding Kommune
I talentklassen arbejder han med avancerede
Legorobotter
7
> Sygehusskolen
– klinik og skole i ét
Undervisningen er tilrettelagt efter individuelle behov
Elevarbejder på gangen
Et gammelt motto for et dansk hospital lyder ”Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste”. Den målsætning, i
en opdateret formulering går igen i arbejdet med eleverne på Sygehusskolen i Kolding. Specialskolen er Koldings
mindste, men samtidig den, der har det største opland, nemlig hele syv kommuner indenfor Region Syd. Skolen er
en klinik, der er med til at observere og behandle, medens den foretager undervisning.
Skolens opgaver ligger i forlængelse af en børne - og ungepsykiatrisk udredning og behandling på sygehuset. Eleverne
er børn og unge, enten indlagte eller i dagbehandling. De
kommer fra et skolemiljø, som de skal tilbage i, og en del af
Sygehusskolens opgaver er at fastholde eleverne i uddannelsessystemet, så de kan komme videre ovenpå en ofte
traumatiserende oplevelse. Skolens daglige leder fortæller:
”De børn og unge, som kommer her, har oplevet at livet var
noget møg, og vi skal vise dem hvilke muligheder, de har for
at komme op på hesten igen. Men vi er også nødt til at se på
om de anbefalinger, vi kommer med, er realistiske i forhold til
den virkelighed, der er ude i kommunerne”.
”En succes for os er, når vi kan skabe lindring for barnet og
dets familie, og når vi kan hjælpe til med at komme videre i
livet. Fx giver vi anbefalinger om, hvordan undervisningen
skal strikkes sammen, for at eleven kan få noget ud af det i
sin egen skole fremover”, siger skolelederen.
er ikke sådan, at vi sår noget, ser det gro og høster det. Vi
står midt i problemfeltet, og forsøger at komme ind til kernen
af det. Ind imellem hører vi fra skolerne, at de skolebeskrivelser, vi har lavet har virket rigtig godt, og så er vi glade.
Det er vi også, når vi ikke hører noget, for så har vores indsats nok ikke været helt skidt!”
At komme videre
Sygehusskolen har to afsnit, et for børn fra 0. til 7. klasse,
og et for unge op til gymnasieniveau. Lærerne arbejder sammen to og to, og undervisningen begynder på elevens individuelle niveau.
”For nogle elever bliver skolen et velkendt og rart link til det
normale liv udenfor, medens den for andre repræsenterer
alt det problematiske. For dem drejer det sig om, at vi skal
skabe en ny og bedre historie om det at gå i skole, og først
derefter kan vi begynde på det faglige, adfærdsmæssige og
sociale,” siger skolelederen.
”Vi kan kun håbe, at vores anbefalinger gør en forskel. Det
Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
8
> Specialcenter Bramdrup – Ipads og tydelige rammer
Det er en central del af pædagogikken at det er de voksne der bestemmer. Trygheden hos børn og unge med
ADHD opstår ud af tydelige rammer. Specialcenter Bramdrup er et helhedstilbud, hvor undervisningen går ud på
at gøre eleverne selvhjulpne, hvor medarbejderne har mulighed for at udvikle sig fagligt, og hvor den nyeste teknologi allerede er en naturlig del af hverdagen.
”Vi skal lære eleverne selv at lære; de skal gå
ind i det og ville det, ” lyder det fra afdelingslederen.
”Når vi får en ny elev, laver vi nogle tydelige og
synlige rammer og strukturer; eleven skal vide
at de er der, men kun som en støtte, ikke som
en restriktion. Her ”hænger børnene ikke i gardinerne”, men accepterer rammerne – for deres
egen skyld. Og den adfærd tager de med sig
herfra. Vi har tusind regler her på centret, men
overordnet gælder det, at den voksne bestemmer, og at man skal bruge den sunde fornuft.
Vi er både bløde, runde og ekstremt firkantede
på én gang! Retten til at bestemme over nogen
skal legitimeres – vi skal vise, at vi vil børnene,
ellers vinder vi ikke deres tillid”.
Speciallærerens rolle
For en lærer er specialområdet et tilvalg. Vi
efteruddanner os løbende gennem kurser og
seminarer, foruden at vi praktiserer vidensdeling
på arbejdspladsen. Vi ser det som en nødvendighed, og vil gerne bevise vores berettigelse i
disse tider, hvor man taler meget om inklusion.
Vi skal kunne noget særligt, og vi gør en forskel.
Enige voksne betyder trygge børn
På specialcentret praktiseres kollegial supervision, hvor kollegerne uden referat kan tale
tingene igennem. Når medarbejderne trives og
har gode relationer, fungerer de som gode rollemodeller for børnene. Netop fordi der er flere
voksne på arbejde samtidig, er det vigtigt, at der
er enslydende signaler. Man bakker op om det,
der er besluttet, og diskuterer ikke indbyrdes for
øjnene af eleverne.
De har hver deres Ipad, men derfor kan man godt dele oplevelsen
Inklusion i venskabsklassen
Inklusion er at være med i fællesskabet i almenskolen. Med
naboskabet til Bramdrup Skole er det oplagt at lade de af
centrets elever, der er klar til det, prøve kræfter med livet i en
almindelig klasse:
”Vi har nogle forløb, hvor især vores ældste elever har fysik
og tysk i en såkaldt venskabsklasse, og er der potentiale til
mere, kan det være at en elev prøver et helt skema i en passende venskabsklasse”.
Ipads til alle
Specialcentret har investeret i Ipads til alle elever og medar5
Kolding Kommune
bejdere, og de kommunikerer med interaktive tavler. Der er
allerede udviklet mange undervisnings- og aktiveringsprogrammer til de små skærme. Hvad siger børnene? Vi spurgte
én af de store drenge og en pige fra de små klasser:
”Jeg kan godt lide det, selvom det ikke er alle websider, der
kan ses på en Ipad, men det er en hurtig måde at komme på
nettet og tage notater. Og det bedste er, at vi må tage den
med hjem!”
Hun bruger ikke længere en computer med tastatur: ”Jeg kan
bedre lide den her; den er også sjovere end bøger, og så kan
man have den med hele tiden, også derhjemme!”
9
> Specialcenter Christiansfeld
Gode læsefærdigheder giver store oplevelser
Skolens band kommer også på turné
Man bliver god til tal mens man spiller
”Alle børn har lige ret til at have en skoledag, hvor de føler sig velkomne, er med og ikke føler sig udenfor” Afdelingslederen citerer Kolding Kommunes vision om ”Plads til Alle.” ”Det er dér vi skal sætte ind, og der er flere
pædagogiske metoder, der virker, men det er individuelt fra barn til barn. De må gerne ligge i sofaen og læse –
bare de læser, og hvis de arbejder bedst med matematik med musik i hovedtelefonerne, så er det dét de gør! Det
handler ikke om hvad vi synes ser godt ud, det er hvordan børnene har det”.
Specialcenter Christiansfeld er et helhedstilbud for elever
med socio – emotionelle vanskeligheder. ”Plads til alle”
handler om inklusion i folkeskolen, og det er arbejdets mål i
Christiansfeld. Men det er også nødvendigt at få eleven til at
forstå at det er nødvendigt, at de modtager undervisning, og
der er behov for synlige voksne med argumenterne på plads.
Det betyder tryghed, og gradvist åbner børnene sig og vil
gerne snakke.
”Vi har nogle medarbejdere, der er rigtig gode til at tage de
personlige samtaler, virkelig gå tæt på og være ærlige –
også om sig selv. Vi kan blive sure og kede af det, ligesom
de kan det. Alle medarbejdere har oveni deres uddannelse
fået et specialpædagogisk grundkursus. Her arbejder både
lærere og pædagoger, og personalet er særdeles stabilt,”
siger en tilfreds afdelingsleder.
”Vi har haft rigtig gode resultater med at højne børnenes
selvværd, og det er også lykkedes at få børn tilbage, der
ikke har været i skole i lang tid. Vi er lempelige og kan give
os tid. Bare de kommer; vi kan ikke gøre noget, hvis ikke de
kommer i skole, og vi kan heller ikke, hvis ikke familien bakker op. Det handler meget om tæt forældresamarbejde, især
i begyndelsen!”
Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
10
> Specialcenter Brændkjær
- elevplanen i fokus
Dagen er lang, men fuld af afveksling for elever og
personale på Specialcenter Brændkjær. Fra morgenmodulet begynder halv syv, til dagen slutter
klokken sytten, er der gang i aktiviteterne, og i
modsætning til tidligere er skole og fritidsordning
nu samlet til ét. Børnene er alle udviklingshæmmede, men har vidt forskellige forudsætninger og
udviklingstrin, og en fagligt set meget sammensat
personalegruppe er i stand til at honorere kravene
om både pleje, social træning og undervisning.
Men det optimale forløb opnås kun i samarbejde
med hjemmet.
Specialcentret er en skole med 60 børn fra indskoling/
mellemtrin. Brændkjær deler elevprofil med Specialcenter
Vonsild, og når børnene bliver gamle nok, kan de fortsætte
skolegangen der.
Vores elevgruppe er meget forskelligt sammensat, og derfor er
den både inddelt efter alder og efter behov. Vores absolut vigtigste redskab er den individuelle elevplan; den omfatter den
faglige, den sociale og den personlige del. I undervisningen
går vi ud fra emner, og inddrager fagene som redskaber; det
adskiller os fra andre specialtilbud, og derudover har vi rigtig
mange voksne på.
På Specialcenter Brændkjær står arbejdet med den personlige
og sociale del i centrum. Fx skal mange guides i at lege, og i
det hele taget i at være sammen med andre og kunne aflæse
stemninger.
Det er ret sjovt at lære at spise pænt
5
Kolding Kommune
Kontaktbogen
N.N. er mor til en dreng på 9 år. Han går i 2. klasse sammen med otte andre elever, og som forælder til et barn, der
mangler et sprog, er en god kommunikation mellem skole og
hjem særlig vigtig for hende:
”Vi har en kontaktbog, der følger barnet, og som både vi og
medarbejderne bruger meget. Er der sket noget i hjemmet,
eller er der noget skolemæssigt, vi skal følge op på, så står
det i bogen. Vi stiller krav til skolen, men omvendt er det
også nødvendigt at vi tilpasser vores familieliv”.
Træt – men glad
Overgangen til helhedsskole har ikke været uden problemer
– måske ikke så meget for sønnen, der ifølge sin mor har en
fantastisk dag, men for familien, der får et meget træt barn
hjem efter kl. 15. Ikke mindst efter de meget populære dage
på naturskolen Perlen. Moderen har været glad for gennem
de skemalagte fællesarrangementer på Brændkjær at få
kontakt med andre forældre, der også har børn med særlige
behov:
”Vi har kunnet dele vores erfaringer, og hvis man ønsker det,
er det et godt netværk, der også kan bruges privat ”.
Mange fag på arbejde
I en gruppe på otte små elever er der typisk tilknyttet fire
voksne, og personalegruppen tæller lærere, pædagoger,
medhjælpere, social – og sundhedsassistenter, fysioterapeut, læsepædagog og talepædagog, som er organiseret
i ressourceteams. Til hver elev er tilknyttet en klasselærer
og en kontaktpædagog, og når der skal skrives elevplaner,
trækkes fagpersonerne ind.
Et eftertænksomt øjeblik i dansktimen
11
> Specialcenter Vonsild
– gennemtænkte løsninger
Der er plads til at få brændt krudtet af
Teenage-hygge i køkkenet
Der er lys og luft omkring den smukke, hvide bygning, som fra 2012 har rummet Specialcenter Vonsild, Kolding
Kommunes nyeste tilbud til udviklingshæmmede børn og unge. Det store udendørs område lokker til fysisk aktivitet, og man skal se sig godt for på de brede asfalterede stier, for de store pedaldrevne bocarts er populære hos
eleverne – og de kan køre stærkt. Indenfor signalerer Indretningen moderne ungdomsmiljø, og respekterer tydeligvis elevernes aldersgruppe.
Centret hører under Vonsild skole, men har bevaret sin tætte
tilknytning til Specialcenter Brændkjær. Her går elever på mellemtrin og i udskoling. Specialcenter Vonsild er en helhedsskole med udgangspunkt i eleverne, og det er ønsket om at
skabe en hverdag med en ensartet pædagogik, der ligger bag
det nye center, som er fyldt med gennemtænkte løsninger til
gavn for både elever og medarbejdere.
skal have. Vi møder eleverne dér hvor de er stærkest, og tager udgangspunkt i det, ” fortæller afdelingsleder og souschef
samstemmende
”Lærere og pædagoger har forskellige indgangsvinkler, og
det er vores tanke, at de skal supplere hinanden, så vi får det
bedste ud af vore fagpersoner - til gavn for eleverne,” siger
afdelingslederen.
Klubtilbud på de unges præmisser
To dage om ugen holder klubben åben efter skoletid, og her
kan eleverne hygge sig sammen helt til kl. 20. En del af vores
elever har ikke mulighed for at deltage i en almindelig fodboldklub eller ungdomsklub, så her er en social aktivitet for de
unge. Den er baseret på frivillighed, og de har selv indflydelse
på indholdet.
På specialcentret arbejder både lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter, og disse faggrupper får bedre mulighed
for at samarbejde, udnytte ressourcer og samtidig medvirke til
at hele organisationen er mere overskuelig for elever, forældre
og personale.
”Tidligere havde vi en adskilt skole og SFO, men nu har vi
blandet det sammen for at få det bedste udgangspunkt for
den enkelte elev, både socialt og læringsmæssige. Vores
elever lærer ikke på samme måde som ovre på hovedskolen;
måske skal de have en pause allerede efter tyve minutter, og
det kan vi individuelt tilpasse, så de får den undervisning, de
Dagen på centret begynder allerede kl. 06.30. Her kan man
møde, men skolen begynder først kl. 8.30 og varer de fleste
dage til 15.30.
Det fungerer på elevernes præmisser, der er meget få krav,
og det er godt, fordi de fleste oplever ikke meget frirum, hvor
de er udenfor de voksnes kontrol. Overordnet set drejer det
sig nemlig om at gøre de unge uafhængige. Transporten til og
fra skole overlades så vidt muligt til dem selv. Ca. halvdelen
kommer her selv med bus eller på cykel, og det er noget vi
opmuntrer til, for i den virkelige verden bliver man jo heller ikke
kørt på arbejde i taxa.
Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
Outsource dk • www.outsource-dk.com
5
Kolding
Kommune
> Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov
Kolding Kommune
Akseltorv 1
6000 Kolding
Tlf. 79 79 79 79
[email protected]
Læs mere på
www.kolding.dk