Visens Venner i Taastrup Fredag, den 27. September 2013. Næste viseaften er F R E D A G den 25. oktober 2013 i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup klokken 18:15 . Vi glæder os til at se jer igen. Aftenens gæstesolister Duoen VENNDT & NYGAARD Aftenens visevært Steen Vigholt Vore egne aktører: Grethe, Ib, Lissy, Birthe, Ebbe, Bent Andersen, Bent Rasmussen, Solveig, Vibeke, Kirsten, Ruth og Erik Juul Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc. Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til: Vibeke Hamann eller Steen Hamann på tlf. 4399 8325 mail: [email protected] Akkompagnatører: Agnete på klaver og harmonika Ane på klaver og harmonika Henning på bas Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup telefon: 4399 8566 - e-mail: [email protected] Kasserer: Ingrid Arlnæs, Sylen 6, st. tv., 2630 Taastrup telefon 4352 1058 - e-mail: [email protected] Fællessange Skålsange At samles, skilles ad Folkemelodi - Tekst: Ukendt Vin Musik: Rudolf Sieczynsky Mel.: Wien, Wien, nur du allein Tekst: Knud Michelsen Vin, vin, så klar og fin, liflig som toner på violin. Farven så dyb som rød rubin, ungdom og letsind og elskov i’en. Vin, vin, vær altid min vinge for modet og fantasi’n. Er du min tjener, ja, så er jeg din, du spillende, kildende vin. At samles, skilles ad, velkommen og farvel at blive kendt og glemt, ja, det er livets spil. l: At nyde vennelag og savne det igen, og frem at finde sig på ny en trofast ven. :l Det er nu engang så, jeg rejse skal min ven til fjerne lande og til fremmed selskab hen. l: Men glem dog ej så snart, hvor du har været glad, da du blandt muntre venner her i aften sad. :l Løft glasset venner da til munden på en gang, lad høres lyden af vor muntre fællessang. l: I gravens mørke jeg langt hel're være vil, end leve her på jorden hvis ej venskab var til. :l ————— Forfattere / komponister ———— Ukendt, Alex Garff, Erik Lindeberg, Piet Hein, Knud Pfeiffer, Otto Hænning, Olaf Becker, Djorn Juni, Tove Reinau ,Oversat af Karl Friis Møller, Evert Taube, Epe, Kirsten D. Jørgensen, Benny Andersen, Epe, Mogens Dam, Knud Michelsen, Fini Jaworski m.fl. Rudolf Seczynski ,Ukendt folkemelodi Otto Mortensen, Hans Holm, J.G. Gebauer, Harry Jensen, Folkemelodi, Otto Hænning, Gordon Parsons, Nicolaj Engstrøm, Tove Reinau, Oley Speaks, Henrik Krogsgaard, Evert Taube, Finn Jørgensen, Russisk Folkemelodi, Hans Jørgen Jensen, Kai Normann Andersen, Knud Michelsen, J.C. Ericsson, m.fl. Side 2 Side 11 Fællessange Skål- og Fællessange Omkvæd til Vipti, vupti Optimist: VIPTI, VUPTI OPTIMIST, op med næsefløj’n, at dit liv er tomt og trist, det’er en gammel løgn. Piger er der masser af, drenge ligeså. Én i livet skal man ha’, bare mase på. Svigter en, så tag en anden, klag dig ikke, nej, hvis du rynker får i panden så’er det sket med dig. Lykken kommer dog til sidst, somme tider før, VIPTI, VUPTI OPTIMIST, hold på dit humør. Hvis du handler i Melodi: Den evigglade Kobbersmed Tekst: Ukendt Her sidder vi gemytligt stemt og savner ingenting. Ja, verden kan for vor skyld gerne vende helt omkring. Syng derfor bare med humør, endnu en lille sang, med fløjten og med bægerklang som akkompagnement. Tra-la-la-la-la……………... Østerparken 8 - 2630 Taastrup Se, Adam ud i paradis fik ingen spirikum. Uha, hvis det var os, der ikke kendte sjus og skum ! Jeg siger, at den lægedom man finde kan deri, kan selv kurere djævle, det er da begribelig. Tra-la-la-la-la……………… støtter du Visens Venner i Taastrup Det er altid rart at se også nye ansigter blandt vore aktive. Kunne I selv - eller nogen I kender - have lyst til at deltage som aktive i vor forening, enten som akkompagnatør eller sanger? Du får en mønt ved kassen, den kaster du i standeren ved udgangen, hvor der står: Visens Venner i Taastrup Side 10 Dersom I er interesserede, bedes I henvende jer til vor formand Preben Elle Hansen, telefon 43 99 85 66, mail: [email protected] Side 3 Fællessange Fællessange SEPTEMBERS HIMMEL ER SÅ BLÅ Tekst: Alex Garff. Musik: Otto Mortensen Jeg vil bygge en verden Musik: Harry Jensen Tekst: Knud Pheiffer Septembers himmel er så blå, dens skyer lyse hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande fór med sol på sine vinger. Livet var vidunderligt, det tro’de vi engang, men med tiden lærte vi en ganske anden sang. Vi er bare brikker i det store dumme spil, uden stor betydning, men nu ved jeg, hvad jeg vil: Jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv, hvis du vil, kan du godt komme med, for måske kan vi dér finde lykke og held til at glemme alverdens fortræd. Der er en søndagsstille ro imellem træ´r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs, der lyser solskinsgule. Hvis vi tror på hinanden og uden jalousi, bare holder de løfter, som vi svor, kan vi bygge en verden så stor og så rig, på den gamle, forhærdede jord. Livet blev jo skænket os engang i kærlighed, vi må bygge vid’re dér, hvor andre river ned. Du og jeg har stået ikke langt fra lykkens top, selv om vi blev skuffet, må vi aldrig helt gi’ op. Vi må bygge en verden, men helt for os selv, de, der vil, de kan blot følge med, for måske kan vi dér finde lykke og held til at glemme alverdens fortræd. Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød, og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rig er årets sidste flor: Oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste. Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. Side 4 Hvis vi tror på hinanden og uden jalousi, …... Fortsættes side 5. Selv om stormen raser og en masse ting forgår, må vi aldrig glemme, at der kommer dog en vår. Det betyder kærlighed, og den vil bane vej, blot vi har hinanden og vi lover hver for sig: Jeg vil bygge en verden, men helt for mig selv, hvis du vil, kan du godt komme med, for måske kan vi dér finde lykke og held til at glemme alverdens fortræd. Hvis vi tror på hinanden og uden jalousi,……... Side 9 Fællessange Fællessange Fortsat fra side 4. fortsat fra side 7. Tykke bind om tidens gang, kan man skrive dagen lang. Hjertesuk og jubelsang, ka’ man ikke ta’ med tang. Vinter, sommer, høst og vår, hvad der kommer, husk, det går. Den som aldrig lever nu, lever aldrig. Hvad gør du`? Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. Livstræets krone Tekst: Erik Lindeberg Musik: Hans Holm Der er så meget, der kan trykke, gøre dagen trist og grå. Se de folk, der uden lykke bare går og går i stå. Lad dem lege i livstræets krone, lad dem føle, at livet er stort, lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. Der er så meget uden varme, uden ånd og uden liv. Folk bli`r fattige og arme, tænker kun på tidsfordriv. Lad dem lege i livstræets krone,……. Der er så mange uden venner, uden kærlighed og kys. Folk, som ingen andre kender hvor skal de mon finde lys? Lad dem lege i livstræets krone,…….. Side 8 Side 5 Fortsættes side 6. Fællessange Fællessange Fortsat fra side 6. Alt det meget ingen når, gråner mange men'skers hår. Glæd dig alt hvad du formår, over alt det lidt du når. Den som tvivler på sin sag, han er slagen før sit slag. Hvis du uden vaklen vil, er det næsten vundet spil. Slid er sundt, nej, det der slider, er at tro man ikke gider. Fortsat fra side 5. Der er så hård en kamp om magten, alle kæmper for sig selv. Er der ingen, der har sagt dem, at de slår sig selv ihjel? Lad dem lege i livstræets krone, ………. Der er så mange, der er slaver, lænket fast til job og tidhvorfor bruges vore gaver uden tanke, uden vid? Verdens vejr er sort og surt, lykken er en liden urt. Den guds klarsyn falder på, ser det store i det små. Hvis du vidste hvad du ved, når dit livslys er brændt ned, så var meget mindre drøjt, mens det endnu brænder højt. Husk at smile før du sover. Så går dagens surhed over. Lad os lege i livstræets krone, lad os føle, at livet er stort, lad os skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. Hist hvor vejen slår en bugt Folk som ved hvad der er bedst, hærger verden som en pest. Fagfolk har man til at spør’, hvordan intet la’r sig gør’. Herrens visdom svigter ej, derfor mener han som jeg. Stjernerne på nattens blå lærer men 'sker at forstå. Tæk dit tag med vid og viden. Ånd alene trodser tiden. Tekst: Piet Hein Musik: J.C. Gebauer Dette nu er livets gry. Det er nyt, hvis du er ny. Hvis du ængster tiden bort, gør du livet tomt og kort. Hvis du glæder dig ved mangt, gør du nuet rigt og langt. Livet er en labyrint, mange gange ender blindt. Sejr vinde vil hvo vender, hvor de blinde gange ender. Side 6 Fortsættes side 7. Fortsættes side 8. Side 7