1. No category

Visens Venner i Taastrup
Fredag den 24. oktober 2014
Næste viseaften er F R E D A G den 2 8. november 2014.
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15.
Vi glæder os til at se jer igen.
Lissy er aftenens visevært.
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc.
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til:
Vibeke Hamann eller Steen Hamann
på tlf. 4399 8325
mail: [email protected]
Vore egne aktive:
Birthe, Grethe, Karen, Lissy,
Ruth, Solveig og Vibeke.
Alf, Bent A., og Bent R.
Akkompagnatører:
Agnete,på harmonika og klaver,
Ane på klaver,
Bent A. på guitar og
Henning på bas
Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup
telefon: 2129 4601 - e-mail: [email protected]
Kasserer: Ingrid Arlnæs, Sylen 6, st. tv., 2630 Taastrup
telefon 4352 1058 - e-mail: [email protected]
Skålsange
Fællessange
En tungsindig melankolsk mand.
En viselig aften.
Tekst ukendt - musik: C.M. Bellmann
Mel. Gubben Noach
Tekst: Bent Friis Alsinger
Musik: Tove Reinau
En tungsindig, en tungsindig
melankolisk mand,
som sig aldrig fryder,
for hans blod ej flyder,
han, den stakkel,
han den stakkel,
han må drikke vand.
Hvordan kan Vorherre dog nænne,
at denne her aften skal være forbi den skulle jo slet ikke ende,
men bare bli’ ved nu, fordi
vi sidder som guder - med glasset og synger, som var det Parnasset mens visernes herlige toner og ord
fortryller vor nedslidte jord.
Hvo, som træller, hvo som træller,
uden egen skyld,
og sig alle dage
må med arbejd’ plage,
han bør styrkes,
han bør styrkes,
lad ham drikke øl.
Forfattere
Hvordan kan Vorherre dog nænne,
at tiden er inde til pænt at gå hjem
og netop en aften som denne blot tanken er tragisk og slem.
Vorherres moral er så dydig,
og man er vel lidt for ulydig,
men synde kan være vidunderlig skønt,
når først man får rigtigt begyndt.
Komponister
Lissy Kehlet Henriksen, Sine, Kirsten &
Finn Jørgensen, Ludvig Holstein, Frank
Jæger, Jens Rosendal, Bent Friis
Alsinger, Ludvig Brandstrup ,
Kåre Bjørkø/Caroline Henderson,
Benny E. Andersen, Bjørn Afzelius,
Mogens Dam, Knud Pheiffer, Otto
Hænning, Peter Mynte, Sigfred Pedersen,
Carl Viggo Meincke, Niels Brunse,
A. F. Marzian, Kay Laugesen, Ukendt,
Arvid Müller, Karen Zubari,
Benny E. Andersen, Mogens Dam
og Jens Memphis
Fridolf Lundberg ,C.M. Bellmann, David
Hellström, Carsten Johs. Mørch, Finn Jørgensen, Harald Balslev, Tony Vejslev, Per
Warming, Tove Reinau, Hugo Williams, René
A. Jensen, Henry Carlsen, Vald. Wahl, Ester
Sand, Victor Cornelius, Kai Normann Andersen, Kai Gullmar, Amdi Riis, Ukendt, Laif
Møller Lauridsen, Elith Worsing, Kåre
Bjørkø, Hoagy Carmichael, Silvio Rodriguez ,
Henrik Blichmann, Svend Madsen , Hans
Schreiber, Thore Skogman, Willy Andresen,
og Jens Memphis
Side 2
Ens oprør bli’r altid ved tanken.
Når uret besindigt er faldet i slag,
så øjner man klart nok skavanken:
I morgen er atter en dag!
Man ta’r en beslutning på stedet
og letter sig trevent fra sædet
og så går en viselig aften på hæld.
God nat og på gensyn - lev vel.
Side 11
Fællessange
Fællessange
Du kom med alt det, der var dig.
Oktoberdans.
Tekst: Jens Rosendal
Musik: Per Warming
Tekst: Sine
Musik: David Hellström
Mel.: Kostervalsen
Du kom med alt det, der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det.
Jeg stormed’ ud og købte øl
ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge.
Og du blev varm og lys og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.
Og blomster åbned’ sig og så
at nu blev himlen stor og blå
at stunden født til glæde.
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod,
så smuk, jeg måtte græde.
Vorherre selv bød ind til fest
der sad vi hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r
og hvad end hele verden si’r
så har den vore hjerter.
Side 10
Grå oktoberdag,
hvor er solen dog blevet af?
Den, som netop her
giver efterårslidenskabsskær.
Veg den for den blæst
der bestormer os nu fra nordvest?
Magtfulde oktobervind
gør mig døv - gør mig blind.
Omkvæd:
Kom, du vilde vind, betag mit sind
om så end du varsler vinter ind;
dagen bliver grå,
livet sat i stå.
Det vil du blæse på!
Sansers sammenbrud;
dog ser skoven festpyntet ud.
Gennem blæstens klang
hørte jeg træernes sang:
Dans en dans med mig
se, jeg svajer og higer mod dig
sving mig nu, oktobervind
gør mig døv - gør mig blind.
Kom, du vilde vind, betag mit sind…
fortsættes side 4
Side 3
Fællessange
fortsat fra side 3
Fællessange
Håndslag til Tony.
Dans med mig en vals
se, min farvepragt er til fals
for som dansen går
altid sluttelig nøgen jeg står.
Rusk mig bare hårdt
glem at solen gemmer sig bort.
Tænd min glød, oktobervind
gør mig døv - gør mig blind.
Kom, du vilde vind, betag mit sind…
Dans ved sommertid
stundom kærlig, rolig og blid
giver mig blot savn
og en længsel efter din favn.
Troløs si’r enhver
bringer skyer og gråd på din færd.
Men dit greb, oktobervind
gør mig døv - gør mig blind.
Kom, du vilde vind, betag mit sind
om så end du varsler vinter ind;
dagen bliver grå,
livet sat i stå.
Det vil du blæse på!
Omkvæd til Ballonvisen:
Men jeg husker så tyd'ligt ballonen den sprang,
så li' med engang, ja så sagde det BANG.
Når er man så naiv, og man kommer fra Struer,
så det klart, at ballonen den ry'r sig en tur.
Side 4
Tekst: Frank Jæger
Musik: Tony Vejslev
Vi, der valgte regnen,
vi har lange, valne fingre
og et stort og frodigt hår.
Vi får markens grønne grøde
kastet ned i vore lunger,
mens vi går.
Vi, der valgte natten,
vi får uglerunde øjne
sået til med sære syn.
Vore fødder træder varsomt,
og en tanke trykker sårt på
vore bryn.
Vi, der valgte landet,
har lidt evig jord i lommen
og på vore ellesko.
Vore tænder knuser kerner,
tag en enkelt, tag en håndfuld
eller to.
Vi, der vælger livet,
går en dag på tværs af vejen,
ender i et efterår.
Vi får regnen, natten, landet
trykket ind mod vore hjerter,
mens vi går.
Side 9
Fællessange
Kirsten og vejen fra Gurre.
Tekst: Frank Jæger
Musik: Tony Vejslev
Fællessange
Godmorgen, lille land.
Tekst: Niels Brunse
Musik: Carsten Johs. Mørch
Det løvfald, som vi kom så altfor nær,
bedrog os med de ting, vi havde kær:
den strenge, hvide sol. En sløret regn.
Et gult forundringssmil i Nyrup Hegn.
Hvor kom vi altfor nær på alle ting.
Det løvfald lod os se en sjælden ring:
der stod en hest med samme hvide hår,
som vore arme unger engang får.
Din lille varme hånd sad fast i min,
og der kom blæsten rendende med sin.
I vejens våde blanke asfaltå
drev mange flere blade, end vi så.
Esbønderup. Det hvide hospital.
En fjern og ukendt hanes søndagsgal.
Dit blik fik gule marker med sig hjem.
Nu ejer du en længsel efter dem.
Side 8
Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
Godmorgen, ø ved ø !
Nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.
Godmorgen, hver og én,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.
Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.
Side 5
Fællessange
Fællessange
Sensommervise.
DET LYSNER OVER AGRES FELT.
Tekst: Kirsten og Finn Jørgensen
Musik: Finn Jørgensen
Tekst: Ludvig Holstein
Musik: Harald Balslev
Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Omkvæd:
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen snart tager de bort.
Gyldne farver...
Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade, som blegner af’tnen er nær.
Gyldne farver...
Modne rønnebær bag dybgrønne grene
rødt titter frem.
Går igennem skoven ganske alene nu må jeg hjem!
Gyldne farver...
Side 6
Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Storebælt
med sol på kirkegavle.
Velkommen i vor grønsværsstol
blandt grøftens brombærranker!
0h, det gør godt at slikke sol
igen på disse banker!
Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alléens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.
Vel! Ræk mig da, oh efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.
Og bag mig, sol, og blød mig, regn!
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.
Og det er al den jord, jeg har,
og alt, hvad jeg begærer.
Jeg håber, det går an, jeg ta'r,
hvad mine såler bærer.
Side 7